ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 324
Offentligt

Partnerskabsaftale mellem Danmark og Europa-Kommissionen vedrø-

rende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2021-2027

CCI

Titel

Version

Første år

Sidste år

Nummer på Kommissionens afgørelse

Dato for Kommissionens afgørelse

2021DK16FFPA001

Partnerskabsftale mellem Danmark og Europa-Kommissionen vedrørende de europæiske

struktur- og investeringsfonde 2021-2027

2021

2027

C(2022) 3305 final

25. maj 2022

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Partnerskabsaftale mellem Danmark og Europa-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2021-2027 ...................................... 1

1. Udvælgelse af politikmålsætninger og Fonden for Retfærdig Omstillings specifikke målsætning ............................................................................................. 3

2. Politikvalg, koordinering og komplementaritet ................................................................................................................................................................... 11

Et sammendrag af politikvalgene og de vigtigste forventede resultater for hver af de fonde, der er omfattet af partnerskabsaftalen .......................................................................... 11

Koordinering, afgrænsning og komplementaritet mellem fondene samt koordinering mellem nationale og regionale programmer ............................................................................. 21

Komplementaritet og synergi mellem de fonde, der er omfattet af partnerskabsaftalen, IGFV og andre EU-instrumenter ............................................................................................ 24

3. Bidrag til budgetgarantien under InvestEU med begrundelse ............................................................................................................................................... 31

4.Overførsler ......................................................................................................................................................................................................................... 32

4.1. Overførsler mellem regionskategorier ........................................................................................................................................................................................................................ 32

4.2 Overførsler til instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning ......................................................................................................................................................................... 32

4.3. Overførsler mellem EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden og til en anden fond eller andre fonde ............................................................................................................................. 33

4.4. Overførsel af midler fra EFRU og ESF+ som supplerende støtte til Fonden for Retfærdig Omstilling med begrundelse ............................................................................................ 34

4.5. Overførsler fra europæisk territorialt samarbejde til investeringer i beskæftigelse og vækst.................................................................................................................................... 34

5. Form for EU-bidrag til teknisk bistand ................................................................................................................................................................................. 37

6. Tematisk koncentration ...................................................................................................................................................................................................... 37

6.1. ...................................................................................................................................................................................................................................................................................... 37

6.2. ...................................................................................................................................................................................................................................................................................... 37

7. Foreløbig finansiel tildeling fra hver af de fonde, der er omfattet af partnerskabsaftalen pr. politikmålsætning, FRO's specifikke målsætning og teknisk

bistand, på nationalt plan og på regionalt plan, hvis det er relevant ........................................................................................................................................ 38

8. Fortegnelse over planlagte programmer under de fonde, der er omfattet af partnerskabsaftalen, med de respektive foreløbige finansielle tildelinger pr. fond

og de tilsvarende nationale bidrag pr. regionskategori ............................................................................................................................................................ 47

9. Et sammendrag af de påtænkte aktioner med henblik på at styrke den administrative kapacitet til gennemførelse af de fonde, der er omfattet af

partnerskabsaftalen ............................................................................................................................................................................................................... 48

10. En integreret tilgang til håndtering af de demografiske udfordringer og/eller specifikke behov i regioner og områder (hvis det er relevant)........................ 49

11. Et sammendrag af vurderingen af, om de relevante grundforudsætninger er opfyldt, jf. artikel 15 og bilag III og IV (valgfrit)............................................... 50

12. Foreløbigt klimabidragsmål............................................................................................................................................................................................... 50

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

1. Udvælgelse af politikmålsætninger og Fonden for Retfærdig Omstillings specifikke

målsætning

Tabel 1: Udvælgelse af politikmålsætninger og Fonden for Retfærdig Omstillings (FRO) specifikke målsætning med begrundelse

Udvalgt

målsætning

Program

Fond

Begrundelse for udvælgelse af en politikmålsætning eller FRO’s specifikke målsætning

PO1: ET MERE

Nationalt program for

KONKURRENCE-

EU’s Regionalfond

DYGTIGT OG IN- Danmark

TELLIGENT EU-

ROPA VED AT

FREMME INNO-

VATIV OG INTEL-

LIGENT ØKONO-

MISK OMSTIL-

LING OG REGIO-

NAL IKT-KON-

NEKTIVITET

Regionalfonden

Det er en landespecifik henstilling, at Danmark anvender en andel af midlerne på politisk målsætning 1.

Kommissionen har i 2020 anbefalet Danmark at målrette investeringer mod den grønne og den digitale omstil-

ling, navnlig ren og effektiv produktion og anvendelse af energi, bæredygtig transport samt forskning og inno-

vation. Avanceret produktion, digitale teknologier, miljøteknologi energiteknologi samt maritime erhverv og

logistik er udpeget som danske områder for intelligent specialisering 2020-2023.

I international sammenhæng hører Danmark til blandt de rigeste lande, og i 2020 var Danmark blandt de ti mest

velstående lande i OECD (målt ved bruttonationalprodukt pr. indbygger). Den relativt høje velstand i Danmark

skyldes især en høj produktivitet, mens arbejdsudbuddet (målt i timer pr. indbygger) ligger noget under OECD-

gennemsnittet.

Danmark er et af de mest digitale lande i verden ifølge Erhvervsministeriets

Redegørelse om Danmarks

Digitale Vækst 2021

. Eksempelvis viser en opgørelse fra Eurostat, at Danmark i 2020 var det tredje mest

digitale samfund i EU, kun overgået af Finland og Sverige. Danmark lå dog nr. 1 ved

Redegørelse om

Danmarks Digitale Vækst 2019.

Den solide position er et resultat af gode grundforudsætninger for digital

omstilling som fx en veludbygget digital infrastruktur, en offentlig sektor, som er blandt de mest digitale i

verden, og et højt grundniveau for digitale kompetencer i befolkningen.

Danmark ligger dog lidt efter sammenlignelige lande, når det kommer til anvendelsen af mere avanceret digital

teknologi som kunstig intelligens og ”Internet of Things”. Der er også tegn på, at sammenlignelige lande er

længere fremme på avancerede digitale kompetencer og har en højere tilgængelighed af fx IT-specialister. Når

det gælder anvendelsen af mere avancerede teknologier, er forskellen mellem små og store virksomheder blevet

større

de senere år. Der kan således være behov for indsatser, der får SMV’erne tilstrækkeligt

i gang med digital

omstilling.

I en international sammenhæng er de danske SMV’er dog generelt mere digitale end EU-

gennemsnittet.

Som det fremgår af Europa-Kommissionens landerapport fra 2019 har Danmark behov for at investere i

yderligere digitalisering af SMV’erne, men også behov for at investere i udviklingen af nye digitale løsninger.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Udvalgt

målsætning

Program

Fond

Begrundelse for udvælgelse af en politikmålsætning eller FRO’s specifikke målsætning

Danske virksomheder er langt fremme, når det gælder de basale digitale teknologier (fx regnskab,

administration, salg og drift) og anvendelse af industrirobotter.

På den baggrund anvendes Regionalfonden i 2021-2027 først og fremmest til at investere i udviklingen af nye

digitale teknologier og i SMV’ernes anvendelse af avancerede teknologier, herunder

de digitale. Danske

virksomheders generelt høje digitale niveau udvikles og understøttes også gennem Regionalfonden ved

investeringer i nye offentlige,

digitale løsninger til gavn for SMV’er.

Innovation inden for grøn og digital omstilling er afgørende for at sikre bæredygtig vækst og dermed bidrage til

jobskabelsen. Bæredygtig vækst forudsætter prioritering af naturbaserede løsninger og iagttagelse af

nøgleprincippet

energieffektivitet først,

som skal garantere en sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og

prisoverkommelig energiforsyning i EU.

Danske SMV’er har behov for at få styrket deres konkurrenceevne gennem øget innovation, digitalisering og

grøn omstilling, hvilket understøttes af socialfondsprogrammets fokus på bl.a. grønne og digitale kompetencer.

Internationalt samarbejde er et vigtigt element i såvel innovation som øget vækst. SMV’er har brug for

hjælp og

rådgivning for at kunne indgå i frugtbare samarbejder på tværs af landegrænser.

Danmark er en betydende søfartsnation, og Det Blå Danmark er blandt frontløberne for den grønne omstilling

af søfarten i både Danmark og globalt. Erhvervet beskæftiger direkte ca. 60.000 i Dan-mark og 4,5 mio. i EU og

eksporterer for knap 300 mia. kr. om året. Både regeringen og erhvervet arbejder for klimaneutral søfart i 2050.

Dette afspejles også i Danmarks strategi for intelligent specialisering 2020-2023, hvor maritime erhverv og

logistik er udpeget som område for intelligent specialisering sammen med bl.a. energiteknologi, miljøteknologi

samt fødevarer og bioressourcer.

Der er regionale forskelle i Danmark. Region Hovedstaden har oplevet den kraftigste vækst i produktiviteten fra

2009 til 2019. Produktivitetsudviklingen i Region Sjælland ligger lidt under Region Hovedstaden, men højere

end landsgennemsnittet. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland ligger under

landsgennemsnittet, hvad angår udvikling i produktivitet i 2009-2019.

Region Sjælland har det laveste BNP pr. indbygger, bl.a. som følge af pendlingsmønstre til Region

Hovedstaden, og regionen er den eneste overgangsregion i Danmark. Både erhvervsindkomsten pr. indbygger

og produktivitetsvæksten 2009-2019 er lavere i Region Nordjylland end i Region Sjælland.

Andelen af innovative virksomheder er lidt større i Region Hovedstaden og Region Midtjylland end i de øvrige

regioner. Virksomheder i Region Hovedstaden har de største udgifter til innovation relativt til BNP, mens

Region Sjællands virksomheder har de laveste. Region Nordjylland ligger også noget under

landsgennemsnittet.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Udvalgt

målsætning

PO2: ET GRØN-

NERE OG RO-

BUST EUROPA

MED EN KUL-

STOFFATTIG OM-

STILLING TIL EN

KULSTOFNEU-

TRAL ØKONOMI

VED AT FREMME

EN REN OG FAIR

ENERGIOMSTIL-

LING, INVESTE-

RING I DE

GRØNNE OG BLÅ

ØKONOMIER,

DEN CIRKULÆRE

ØKONOMI, MOD-

VIRKNING AF OG

TILPASNING TIL

KLIMAFORAN-

DRINGER, RISI-

KOFOREBYG-

GELSE OG -STY-

RING SAMT BÆ-

REDYGTIG MOBI-

LITET I BYER

Program

Fond

Begrundelse for udvælgelse af en politikmålsætning eller FRO’s specifikke målsætning

Nationalt program for

EU’s Regionalfond

Danmark

Regionalfonden

Det er en landespecifik henstilling, at Danmark fremmer innovation, særligt blandt SMV’er. Det følger af

for-

ordningen, at Danmark skal anvende mindst 30 pct. af regionalfondsmidlerne på initiativer under politisk mål 2.

Danmark blev også i 2020 anbefalet at målrette investeringer mod den grønne omstilling, navnlig ren og effek-

tiv produktion og anvendelse af energi, bæredygtig transport samt forskning og innovation.

Danmarks nationale klima- og energiplan peger på behovet for at investere i udviklingen af nye teknologier og

løsninger, hvis regeringens mål om 70 pct. reduktion af CO

-udledningen skal nås.

Det er afgørende for indfrielsen af EU’s og Danmarks ambitiøse klimamål, at der bliver sat fart på den grønne

omstilling.

Særligt SMV’erne har brug for en hjælpende hånd til at se potentialerne

for grøn omstilling og sær-

ligt reduktion af materialeforbrug og affald. Her kan socialfondsprogrammet bidrage med at sikre, at der er den

nødvendige kvalificerede arbejdskraft til stede for at styrke

SMV’ernes grønne omstilling.

Omstilling til cirkulær økonomi er en nødvendighed for at nå de klimamål, Danmark har forpligtet sig til, og

regeringen har mål om mindre affald, bedre udnyttelse af naturressourcerne samt mere og bedre genanvendelse.

I stedet skal naturressourcerne bruges bedre og upcycles til nye, bæredygtige materialer og produkter. Det kan

fx ske gennem udvikling af en cirkulær, bæredygtig bioøkonomi, hvor biologisk materiale produceres bæredyg-

tigt, forarbejdes gennem bl.a. bioraffinering og anvendes til en række formål med høj samfundsøkonomisk ge-

vinst, herunder højværdiprodukter. Dette skal ske på en måde, der fremmer den cirkulære økonomi, ved bl.a. at

sikre genbrug, genanvendelse samt recirkulering af næringsstoffer. Optimal anvendelse af biologiske affalds-,

rest- og sidestrømme spiller en central rolle, da det kan medvirke til at mindske efterspørgslen efter nye, virgine

biomasser

–

og dermed reducere presset på naturressourcerne. De små og mellemstore virksomheder spiller her

en vigtig rolle i at bidrage til den fælles indsats for at løse klimaudfordringerne. Det gælder både udvikling af

nye, grønne produkter og services, men også når vi skal gentænke og tilpasse eksisterende produkter og services

til cirkulær økonomi. Danmark har en innovativ tilgang til grøn omstilling, der skal bidrage til at bekæmpe

miljø- og klimaforandringerne.

For at fremme den grønne omstilling af SMV’er er der behov for at understøtte udviklingen af nye cirkulære

samarbejdsformer og værdikæder, herunder bæredygtig bioøkonomi. Det indebærer både samarbejde mellem

virksomheder, men også samarbejde mellem SMV’er og andre aktører såsom myndigheder, forsyningsselskaber

og videninstitutioner.

PO2: ET GRØN-

NERE OG RO-

BUST EUROPA

Hav-, Fiskeri- og

Hav- og

Akvakulturprogrammet Fiskerifonden

I overensstemmelse med målsætningerne i EU’s strategier,

herunder særligt den grønne pagt og Danmarks am-

bitiøse klimamål, skal fiskeri- og akvakulturerhvervene være en del af den grønne omstilling og udvikling og

afprøvning af grønne teknologier skal understøttes.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Udvalgt

målsætning

MED EN KUL-

STOFFATTIG OM-

STILLING TIL EN

KULSTOFNEU-

TRAL ØKONOMI

VED AT FREMME

EN REN OG FAIR

ENERGIOMSTIL-

LING, INVESTE-

RING I DE

GRØNNE OG BLÅ

ØKONOMIER,

DEN CIRKULÆRE

ØKONOMI, MOD-

VIRKNING AF OG

TILPASNING TIL

KLIMAFORAN-

DRINGER, RISI-

KOFOREBYG-

GELSE OG -STY-

RING SAMT BÆ-

REDYGTIG MOBI-

LITET I BYER

PO2: ET GRØN-

NERE OG RO-

BUST EUROPA

MED EN KUL-

STOFFATTIG OM-

STILLING TIL EN

KULSTOFNEU-

TRAL ØKONOMI

VED AT FREMME

Program

Fond

Begrundelse for udvælgelse af en politikmålsætning eller FRO’s specifikke målsætning

Der er brug for klimavenlige fødevarer. Hav-, Fiskeri- og Akvakultur-programmet vil understøtte miljøeffektiv

akvakultur og udbredelse af miljøeffektive teknologier i produktionen (recirkulationsteknologi) samt lavtrofisk

(skaldyr og tang) akvakultur og herved også bidrage til EU’s Fra Jord til Bord-strategi.

Natur, miljø, vækst og beskæftigelse skal sikres i både land og by, herunder gennem genopretning, marin inno-

vation og viden samt fremme af det danske kystfiskeri.

Erhvervets bidrag til gennemførelse af den fælles fiskeripolitiks målsætninger understøttes med bl.a. Hav-, Fi-

skeri- og Akvakultur-programmets støtte til forberedelse og gennemførelse af produktions- og afsætningsplaner.

Nationalt program for

EU’s Fond for

Retfærdig Omstilling

Danmark

Fonden for Ret-

færdig Omstil-

ling

Europa-Kommissionen har peget på Nordjylland som en mulig støtteberettiget landsdel under Fonden for Ret-

færdig Omstilling, idet CO

-udledninger koncentreret i regionens cementindustri ligger langt over gennemsnit-

tet i EU. Det er vurderingen fra EU-Kommissionen, at sektoren vil skulle foretage en betydelig omlægning af

sine industriprocesser, hvilket risikerer at få negative følger for de ansatte i produktionen og kan påvirke under-

leverandører og økonomien i området. For at kunne bevare arbejdspladserne i den energiintensive industri er det

derfor nødvendigt at understøtte nedbringelsen af drivhusgasudledningen, og der er behov for at opbygge en

grøn erhvervsinfrastruktur for CO

-fangst- og lagring samt udvikle teknologien til bl.a. anvendelse af indfanget

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Udvalgt

målsætning

EN REN OG FAIR

ENERGIOMSTIL-

LING, INVESTE-

RING I DE

GRØNNE OG BLÅ

ØKONOMIER,

DEN CIRKULÆRE

ØKONOMI, MOD-

VIRKNING AF OG

TILPASNING TIL

KLIMAFORAN-

DRINGER, RISI-

KOFOREBYG-

GELSE OG -STY-

RING SAMT BÆ-

REDYGTIG MOBI-

LITET I BYER

PO4: ET MERE

SOCIALT OG IN-

KLUSIVT EU-

ROPA - GENNEM-

FØRELSE AF DEN

EUROPÆISKE

SØJLE FOR SOCI-

ALE RETTIGHE-

DER

Program

Fond

Begrundelse for udvælgelse af en politikmålsætning eller FRO’s specifikke målsætning

Kommissionen har som landespecifik anbefaling identificeret et behov for investeringer i tiltag, der gør den re-

gionale økonomi mere moderne og konkurrencedygtig gennem økonomisk diversificering og omskoling og ak-

tiv inklusion af arbejdstagere og jobsøgende.

Danmarks nationale klima- og energiplan peger på behovet for at investere i udviklingen af nye teknologier og

løsninger, herunder teknologier inden for cirkulær økonomi og grøn omstilling generelt, hvis regeringens mål

om 70 pct. reduktion af CO

-udledningen skal nås.

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået aftale om Nordsøens fremtid, hvor indvindin-

gen af olie og gas udfases frem mod 2050. Nordsøen rummer store potentialer for at lagre CO

i tidligere olie-

og gasreservoirer og kan understøtte Danmarks grønne omstilling og vejen mod 70 pct. reduktionsmålet og må-

let om klimaneutralitet i 2050. Samtidig rummer CCS-projekter potentiale for at understøtte beskæftigelse i

samme lokalområde og inden for samme faggrupper, som olie- og gassektoren.

Midlerne fra Fonden for Retfærdig Omstilling skal på den baggrund bidrage til at give regioner og mennesker

mulighed for at håndtere de sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstil-

lingen til Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050 på

grundlag af Parisaftalen.

Nationalt program for

EU’s Socialfond Plus

Danmark

Socialfonden

Det er en landespecifik henstilling, at Danmark anvender socialfondsmidlerne på politisk målsætning 4, herun-

der at der fokuseres på at inkludere de mest udsatte på arbejdsmarkedet og afhjælpe manglen på sundhedsperso-

nale. Desuden henstilles det, at Danmark anvender socialfondsmidlerne på at øge kvaliteten, effektiviteten og

arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse, fleksibel opkvalificering og omskoling under hensyntagen til digitale

kvalifikationer samt opgradering af de grundlæggende kvalifikationer hos den voksne befolkning

herunder æn-

drede kvalifikationskrav som følge af den grønne omstilling og pandemien.

Det samlede arbejdsudbud er størst i Region Hovedstaden. Det kan både tilskrives et relativt højt arbejdsudbud

pr. beskæftiget og en høj erhvervsfrekvens

i forhold til de øvrige regioner, jf. Figur 6. Det samlede arbejdsudbud

er relativt lavt i Region Syddanmark i forhold til de øvrige regioner, hvilket især skyldes en lav erhvervsfre-

kvens. 

I EU’s handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsættes tre overordnede mål

for beskæf-

tigelse, efteruddannelse og social inklusion. Det danske socialfondsprogram plus vil imødekomme og under-

støtte ovennævnte landespecifikke henstillinger

og bidrage til EU’s fælles mål som

formuleret i handlingsplanen

for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Navnlig på områderne for uddannelse, livslang læring, ligestil-

ling og social inklusion af udsatte borgere.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Udvalgt

målsætning

Program

Fond

Begrundelse for udvælgelse af en politikmålsætning eller FRO’s specifikke målsætning

Socialfonden Plus bidrager med sit fokus på individets udviklingspotentiale og borgerens mulighed for me-

ningsfuldt at deltage på arbejdsmarkedet eller have et tilhørsforhold til virksomheder via indsatser med social

inklusion for øje.

Virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft skal både imødekommes ved at løfte arbejdsstyr-

kens formelle uddannelsesniveau og via målrettet opkvalificering og omskoling af ledige og beskæftigede per-

soner med øje for den grønne og digitale omstilling.

Iværksættere medvirker til at skabe vækst og arbejdspladser, ligesom de bidrager med innovation og fornyelse,

der kan udfordre det etablerede erhvervsliv og dermed skærpe eksisterende virksomheders konkurrenceevne.

Det er derfor vigtigt, at der er en kontinuerlig tilgang af nye virksomheder. De vigtigste udfordringer vedrørende

iværksætteri i Danmark knytter sig til etableringsrate og vækst.

Det er af stor menneskelig værdi for de udsatte borgere, der står uden for arbejdsmarkedet at få en tilknytning til

arbejdsmarkedet. Det vurderes, at større inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet både kan bidrage til

borgerens selvforsørgelse og tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Inklusion kan desuden bidrage til virksomhe-

dernes adgang til værdifuld arbejdskraft og gøre arbejdspladser mere rummelige ved at hjælpe udsatte medbor-

gere på vej. Det følger af forordningen, at Danmark skal anvende mindst 25 pct. af socialfondsmidlerne på so-

cial inklusion-indsatser. Social innovation er en del af arbejdet med at inkludere sociale udsatte borgere. Social

innovation handler om udviklingen og gennemførelsen af nye ideer, der på én og samme tid opfylder sociale

behov og skaber nye sociale sammenhænge og samarbejdsforbindelser mellem forskellige aktører og kulturer.

Fokus er på skabe social bæredygtige og inkluderende løsninger, der udover at løse sociale behov ligeledes ska-

ber en positiv forandring i livsbetingelserne for dem, der har behovet.

Uddannelse ruster de unge til fremtidens udfordringer og bidrager til en bæredygtig udvikling, så regionerne

udvikler sig grønt, innovativt og med muligheder for alle. Uddannelse er et centralt tema i de regionale udvik-

lingsstrategier. En bred uddannelsesdækning gør en region mere attraktiv i relation til bosætning og den regio-

nale udvikling. Det er derfor indgået en aftale mellem regeringen og Danske Regioner om, at regionerne får ind-

stillingsretten over 20 pct. af socialfondsmidlerne.

Den Europæiske Socialfond Plus udmønter initiativer, der fremmer den sociale integration af borgere i hjemløs-

hed eller i risiko for hjemløshed ved hjælp af deltagernære aktiviteter. Initiativerne skal bl.a. bidrage til, at mål-

gruppen i højere grad inkluderes og deltager i forskellige tilbud og aktiviteter, der kan bidrage til at forbedre

deres livsbetingelser. Med forordningens fokus på at fremme social integration af mennesker, truet af fattigdom

og social udstødelse, sætter den danske indsats fokus på at bryde isolation og på sigt afhjælpe hjemløshed eller

risiko for hjemløshed for de socialt dårligst stillede. Det følger af forordningen, at Danmark skal anvende

mindst 3 pct. af socialfondsmidlerne på indsatser målrettet de socialt dårligst stillede.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Udvalgt

målsætning

Program

Fond

Begrundelse for udvælgelse af en politikmålsætning eller FRO’s specifikke målsætning

Socialfondsprogrammet er ikke målrettet bestemte sektorer eller specifikke målgrupper. Alle har i udgangs-

punktet lige adgang til at søge midlerne. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, reli-

gion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om at opnå støtte under Soci-

alfonden. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan, hvis det skulle vise sig relevant, igangsætte projekter, der

er rettet mod særlige målgrupper, herunder fx kvinder, unge, handicappede, mennesker med anden etnisk bag-

grund end dansk, socialt udsatte mv.

Danmark henstilles til at iværksætte tiltag til at afhjælpe manglen på sundhedspersonale. Socialfonden Plus kan

bidrage til dette ved at støtte tiltag, der fx skal øge optaget, kvaliteten af og gennemføre en sundhedsuddannelse.

Regionalfonden kan bidrage igennem indsatser som via velfærdsteknologi effektiviserer og frigør sundhedsper-

sonale resurser. Endelig har den danske sundhedssektor vist sig at være yderst fleksibel og modstandsdygtig i

håndtering af pandemien, hvorfor det vurderes at der således er de nødvendige foranstaltninger på plads for at

imødegå henstillingen.

PO4: ET MERE

SOCIALT OG IN-

KLUSIVT EU-

ROPA - GENNEM-

FØRELSE AF DEN

EUROPÆISKE

SØJLE FOR SOCI-

ALE RETTIGHE-

DER

Nationalt program for

EU’s

Regionalfond

Danmark

Regionalfonden

I de landespecifikke henstillinger fra 2020 anbefales Danmark at tilskynde til private investeringer for at

fremme den økonomiske genopretning efter pandemien.

Dansk turisme har i en årrække frem mod COVID-19-pandemien været et erhverv i kraftig vækst. Erhvervet har

skabt grobund for vækst og beskæftigelse i hele Danmark, herunder i områder som ellers er ramt af nedgang i

befolkningstallet blandt andet som følge af manglende beskæftigelsesmuligheder. Turismens betydning er sær-

ligt stor i ø-, kyst- og flere landdistriktskommuner og er karakteriseret ved en høj andel af ufaglærte jobs.

Kyst- og naturturismen er dansk turismes største forretningsområde, men de mindre byer i lokalområderne er i

dag udfordret af, at det særligt i landdistrikterne er vanskeligt at tiltrække investeringer, der gør det muligt at

vedligeholde turismeproduktet og matche turisternes efterspørgsel efter kvalitet og bæredygtighed.

COVID-19-pandemien har ramt turismeerhvervet hårdt. Da turismeerhvervet har en høj andel af ufaglærte, ram-

mer nedgangen i turismen de ufaglærte særligt hårdt.

Der er derfor behov for investeringer i forudsætningsskabende turismeinfrastruktur, som kan tiltrække private

investeringer og styrke beskæftigelsen og dermed bidrage til en bæredygtig vækst og udvikling i områder, hvor

turismen betyder meget for den lokale beskæftigelse.

Indsatser skal have til formål at understøtte en økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig vækst i områdets

turisme.

Investeringen i infrastruktur foretages af Regionalfonden, mens indsatser for kompetenceudvikling og iværksæt-

teri finansieres af Socialfonden Plus og nationale ordninger.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Udvalgt

målsætning

PO5: ET EUROPA

TÆTTERE PÅ

BORGERNE VED

AT FREMME EN

BÆREDYGTIG

OG INTEGRERET

UDVIKLING AF

ALLE TYPER

TERRITORIER

OG LOKALE INI-

TIATIVER

Program

Fond

Begrundelse for udvælgelse af en politikmålsætning eller FRO’s specifikke målsætning

Nationalt program for

EU’s Regionalfond

Danmark

Regionalfonden

De mellemstore byer i Danmark forsyner landdistrikterne med velfærdstilbud, uddannelsesmuligheder, arbejds-

pladser og privat service. Bymidterne er generelt under pres, blandt andet fordi den stigende e-handel presser de

fysiske butikker.

Bymidterne er naturlige, sociale mødesteder for borgere med forskellig baggrund og bidrager dermed til sam-

menhængskraften i samfundet. Under COVID-19-pandemien har det vist sig, hvor vigtige byernes pladser og

grønne områder er. Borgerne har haft behov for mødesteder med god plads til at holde afstand.

Undersøgelser viser, at problemstillingen i bymidterne er yderst kompleks, da den går på tværs af brancher, fag-

områder og myndigheder, og derfor kræves der også en bred, tværfaglig og langsigtet indsats, hvis man skal

omstille bymidterne fra de traditionelle handelscentre til multifunktionelle, bæredygtige aktivitetscentre. Derfor

investerer Regionalfonden i udvikling af levende bymidter som bidrag til politisk mål 5 og som tildeling til bæ-

redygtig byudvikling.

Danmark vil få flere ekstreme oversvømmelser, og øget pres på bl.a. de danske kyster og klimaforandringerne

vil påvirke hele vandkredsløbet. Med Parisaftalen i 2015 er der formuleret konkrete målsætninger for klimatil-

pasningstiltag, som alle lande skal foretage planlægge og implementere, hvor det er relevant. En bæredygtig

håndtering af klimaforandringerne kræver en ambitiøs, effektiv og koordineret indsats, hvor bæredygtig byud-

vikling går hånd i hånd med klimatilpasning.

Bymidterne har også behov for kompetenceudvikling, hvilket enten støttes via Regionalfonden, Socialfonden

Plus eller nationale ordninger afhængig af karakteren af kompetenceudviklingen.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

2. Politikvalg, koordinering og komplementaritet

Et sammendrag af politikvalgene og de vigtigste forventede resultater for hver

af de fonde, der er omfattet af partnerskabsaftalen

Fondene omfattet af partnerskabsaftalen rummer mulighed for at adressere en række af Danmarks

vigtigste vækstudfordringer og de udfordringer, som identificeres i det nationale reformprogram og

de landespecifikke anbefalinger. Desuden bidrager fondene til gennemførelsen af den fælles fiskeri-

politik og den fælles havpolitik.

Der gøres allerede meget fra national side for at understøtte vækst og beskæftigelse samt grøn om-

stilling i hele Danmark.

Fondene forventes at kunne yde et ekstra bidrag til at styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i

danske SMV’er og styrke jobskabelsen

i hele landet. Dertil kommer, at fondene forventes at kunne

bidrage til den grønne omstilling både i form af udbredelse af kendt teknologi, men også i form af

virksomhedernes udvikling af nye produkter og løsninger samt samarbejdsformer. Fondene bidrager

endvidere til målsætningerne i den grønne pagt og herunder EU’s Jord til bord-strategi

om bæredyg-

tige fødevarer og til EU’s biodiversitetsstrategi med genopretning af åer mv. Bæredygtig vækst (in-

klusiv grøn og digital omstilling) øger efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft og nye kompe-

tencer. Dette behov kan fondene også bidrage til at imødekomme.

Danmarks indsatser i 2021-2027 vil på den baggrund bidrage til følgende politiske mål:

Politisk mål 1: ”Et mere konkurrencedygtigt og smartere Europa”

Danmark er førende inden for innovation, men private investeringer i forskning og udvikling kon-

centreres i stigende grad på et lille antal store virksomheder. Det betyder, at flertallet af danske

SMV'er ikke i tilstrækkelig grad ruster sig til fremtiden gennem innovationer i produkter og proces-

ser. Som anbefalet af Europa-Kommissionen er der derfor behov for at investere i de specifikke

målsætninger:

1.1. forbedre forsknings- og innovationskapaciteten og indføre avancerede teknologier i

SMV’er

1.2 udnytte fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder og regeringer

1.3

forbedre vækst og konkurrenceevnen i SMV’er, herunder øget grad af internationalise-

ring

Danmark skal ifølge kravene til tematisk koncentration anvende mindst 85 pct. af regionalfonds-

midlerne på politisk mål 1 og 2. Regionalfonden afsætter 55 pct. af midlerne til politisk mål 1, idet

innovative indsatser også forventes at bidrage til den grønne omstilling.

Danmarks strategi for intelligent specialisering er national og udgøres af strategien for decentral er-

hvervsfremme,

Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023,

hvori Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

udpeger Danmarks områder for intelligent specialisering i form af nationale styrkepositioner og

stedbundne erhvervspotentialer. Der er i 2020-2023 udpeget ti specialiseringsområder, der udgør

nationale styrkepositioner, og fire spirende områder. Styrkepositionerne og de spirende områder er

udvalgt efter en partnerskabsdrevet proces, der har involveret alle typer aktører på lokalt, regionalt

og nationalt niveau. Som udtryk for den dynamiske tilgang til udvikling af styrkepositionerne ned-

satte regeringen i marts 2021 en række regionale vækstteams med deltagelse af erhvervsliv, fagbe-

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

vægelse, kommuner og forskningsinstitutioner samt medlemmer af Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelse. De regionale vækstteams har anbefalet, at der udvikles otte erhvervsfyrtårne på områder,

hvor lokale forhold giver særligt gunstige vilkår for at skabe vækst og nye arbejdspladser. De otte

erhvervsfyrtårne har fokus på at udvikle fremtidens styrkepositioner inden for blandt andet det

grønne område (energiteknologi, vand, biosolutions, maritim teknologi mv.), robotteknologi og vel-

færdteknologi.

Regionalfondsprogrammet bidrager til Det Europæiske Forskningsrum (ERA) ved at fokusere på

erhvervsrettet innovation, som bidrager til at omsætte forsknings- og innovationsresultater til øko-

nomiske resultater. Regionalfondsprogrammet vil også bidrage til ambitionen om at fremskynde

den grønne og digitale omstilling og øge konkurrenceevnen.

Regionalfondsprogrammet vil bidrage til politisk mål 1 ved at øge SMV’ernes introduktion

af nye

produkter og løsninger, SMV’ernes konkurrenceevne (målt på omsætning, jobs, eksport, produktivi-

tet) og styrke relevansen af den digitale erhvervsfremmeplatform. Socialfonden Plus understøtter

SMV’ernes

innovationskapacitet og vækst ved at sikre

velkvalificeret arbejdskraft og kompetence-

tilførsel til SMV’erne.

Her kan andre EU-programmer som fx ERASMUS+ også være relevante.

Politisk mål 2: ”Et grønnere og mere robust Europa”

Landerapporten fra 2019

peger på, at mange danske SMV’er har

behov for at øge deres innovati-

onskapacitet og innovationsaktiviteter, herunder anvendelse af avanceret teknologi. De landespeci-

fikke anbefalinger fra 2020 peger konkret på, at Danmark bør målrette investeringer mod den

grønne omstilling, navnlig ren og effektiv produktion og anvendelse af energi, bæredygtig transport

samt forskning og innovation. I Danmark hænger innovation og grøn omstilling tæt sammen, fordi

vejen til indfrielse af klimamålene både skal opnås gennem spredning af kendte teknologier og sam-

arbejdsformer til virksomheder, der ikke anvender dem, og ved at udvikle nye. Virksomhederne

møder flere barrierer, som kræver adgang til ny viden at overvinde, og her er samarbejde mellem

erhvervsliv, myndigheder og videninstitutioner afgørende for succes.

Ligeledes stiller det krav til medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer, navnlig grønne og di-

gitale kompetencer. Socialfonden Plus spiller derfor også en central rolle i omstillingen til et grøn-

nere og mere robust Europa ved at investere i udviklingen af de kompetencer, som er nødvendige

for, at virksomhederne kan bidrage til en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Danmark skal ifølge kravene til tematisk koncentration anvende mindst 85 pct. af regionalfonds-

midlerne på politisk mål 1 og 2. Regionalfonden afsætter 30 pct. af midlerne til politisk mål 2.

Den europæiske grønne pagt har opstillet ambitiøse mål for omstillingen

af EU’s økonomi til en

mere bæredygtig fremtid og sætter rammen for at formulere veje til at opnå en klimaneutral og cir-

kulær økonomi senest i 2050. I den sammenhæng vil Danmark anvende fondene under partner-

skabsaftalen til at tilstræbe maksimal effekt gennem: Investeringer i energiforsyning, der er ren,

økonomisk tilgængelig og sikker, fremme erhvervslivets omstilling til en renere og mere cirkulær

økonomi samt fremme ressourceeffektivitet som en vej til en forbedret konkurrenceevne. Fondene

vil desuden bidrag til, at regioner og byer kan blive mere modstandsdygtige over for klimaforan-

dringer gennem anvendelse af nye løsninger. Danmark vil endvidere anvende fondene til at fremme

forskning og innovation inden for bæredygtighed. Endelig vil Danmark på tværs af politiske mål

iagttage Do No Significant Harm-princippet i alle faser af programmernes implementering.

Den europæiske grønne pagts mål kan kun opnås ved at få alle med og på en retfærdig og inklude-

rende måde. Derfor vil Danmark støtte de mest sårbare og mest udsatte for de sociale og økonomi-

ske effekter af den grønne omstilling, for eksempel ved kompetenceudvikling og opkvalificering.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Danmarks regering har på samme vis opstillet et ambitiøst mål om at reducere landets udledning af

drivhusgasser med 70 pct. i 2030. I 2020 udgjorde vedvarende energi 30 pct. af det danske forbrug,

og landet er derfor på niveau med EU’s målsætning om

27 pct. vedvarende energi i 2023. Ifølge

Kommissionen er styrkelse af forskning og innovation en vigtig forudsætning for stor-skala udbyg-

ning af vedvarende energi på havet. På nuværende tidspunkt kommer investeringer i forskning og

innovation inden for ikke-fossil energi primært fra den private sektor. Offentlige investeringer har

imidlertid spillet en vigtig rolle i forhold til at muliggøre sektorens udvikling. Danmarks nationale

klima- og energiplan peger på behovet for at investere i udviklingen af nye teknologier og løsnin-

ger, hvis regeringens mål om 70 pct. reduktion af udledningen skal nås. Regionalfonden bidrager til

dette ved at fremme innovation under politisk mål 1 inden for bl.a. energiteknologi og maritim tek-

nologi, som er danske områder for intelligent specialisering 2020-2023.

Regeringens grønne forskningsstrategi,

Fremtidens grønne løsninger

–

Strategi for investeringer i

grøn forskning, teknologi og innovation,

udpeger fire konkrete forskningsmissioner på områder,

hvor der er særligt behov for at accelerere udviklingen af grønne løsninger for at nå klimamålsæt-

ningerne. I strategien er der udpeget fire missioner med fokus på:

1) Fangst og lagring eller anvendelse af CO

(carbon capture)

2) Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X)

3) Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion

4) Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler

Missionerne skal løses af grønne partnerskaber, der skal samle forskning, erhvervsliv og myndigheder

om en langsigtet og strategisk indsats. Målet er, at teknologierne kommer ud og styrker dansk er-

hvervslivs grønne førerposition og fører til konkrete reduktioner i den danske drivhusgasudledning.

De fire missioner er udpeget på baggrund af danske styrkepositioner inden for forskning og erhverv.

Strategien sætter derved en klar kurs for den danske forsknings- og innovationsindsats i de kommende

år, som skal bidrage til den grønne omstilling og understøtte, at omstillingen bruges til at udbygge

dansk erhvervslivs grønne førerposition til mest mulig gavn for eksport og grønne arbejdspladser i

Danmark. Missionerne hænger tæt sammen med valget af specifikke målsætninger om cirkulær øko-

nomi i Regionalfonden og fokuseringen af Fonden for Retfærdig Omstilling, jf. nedenfor.

Som en konkret opfølgning på forskningsstrategien har regeringen udarbejdet en handlingsplan for

fremme af dansk deltagelse i

EU’s grønne programmer.

Handlingsplanen har til formål at bidrage til

den grønne omstilling ved at optimere dansk deltagelse i grønne EU-programmer, fx Connecting Eu-

rope Facility - særligt i lyset af det nye, historisk høje og grønne EU-budget. Det gøres ved at skabe

bedre rammer for, at danske aktører kan deltage i de grønne EU-programmer. Det sker via interesse-

varetagelse, bedre rådgivning og kommunikation på tværs af den danske administration, herunder

mellem forvaltningsmyndigheden for Regionalfonden og de andre styrelser med ansvar for relevante

EU-fonde. Hovedfokus i planen er de konkurrenceudsatte midler i direkte forvaltning, men program-

mer som Regional- og Socialfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling nævnes også, da de indgår

i “fødekæden” for de konkurrenceudsatte midler og kan hjælpe med at forberede

virksomhederne i

de større programmer.

Regeringen har d. 9. december 2020 lanceret et udspil til en strategi for bæredygtigt byggeri, der

sætter de langsigtede rammer for en ambitiøs omstilling i bygge- og anlægssektoren. Strategien skal

bidrage til at sikre et mere bæredygtigt og kvalitetsbevidst byggeri, der samtidig er økonomisk an-

svarligt. Ved at tænke byggeriet og byggeprocesserne ind i en helhedsorienteret ramme, banes vejen

for bedre byggeri. Strategien indeholder initiativer målrettet bl.a. klimavenligt byggeri og anlæg,

holdbare bygninger af høj kvalitet, ressourceeffektivt byggeri, energieffektive og sunde bygninger

samt digitalt understøttet byggeri. Dertil arbejdes der for et styrket erfaringsgrundlag for bæredyg-

tigt byggeri, der på sigt skal bidrage yderligere til den grønne omstilling af sektoren. Endvidere vil

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

regeringen internationalt og på EU-plan bl.a. arbejde for at styrke det nordiske samarbejde om bæ-

redygtighed, analysere potentialet for mere bæredygtige konstruktioner ved de fælles europæiske

byggenormer og styrke miljødata for materialer. I 2020-2023 er Byggeri og Anlæg udpeget som et

dansk område for intelligent specialisering, hvor der gennemføres en klyngeindsats, som især har

fokus på grøn omstilling og bæredygtighed.

Regionalfondens fokus vil være på forretningsudvikling inden for grøn og cirkulær økonomi (speci-

fik målsætning 2.6), herunder bæredygtig bioøkonomi. Da indsatserne forventes at indeholde et vist

niveau af innovation, fordi dette vurderes at give mest effekt i et land på Danmarks stadie i den

grønne omstilling, gennemføres indsatserne i overensstemmelse med Danmarks strategi for intelli-

gent specialisering, der i perioden 2020-2023 udpeger to nationale styrkepositioner af særlig rele-

vans for den grønne omstilling: miljøteknologi og energiteknologi.

Regionalfondsprogrammet bidrager

til politisk mål 2 ved at fremme SMV’ernes omstilling til en

mere cirkulær økonomi gennem samarbejde mellem virksomheder og mellem virksomheder og of-

fentlige myndigheder. Indsatsen resulterer i reduceret udledning af CO

og andre drivhusgasser

samt en reduceret mængde affald og øget mængde af genanvendt affald.

Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet vil bidrage til politisk mål 2 med fokus på understøttelse

af den fælles fiskeripolitiks målsætninger, herunder om bidrag til dataindsamling og effektiv fiskeri-

kontrol og håndhævelse. Programmet vil fremme grøn omstilling fortrinsvis gennem anvendelses-

orienteret innovation og markedsmodning af klimavenlige teknologier rettet mod bæredygtigt fi-

skeri og landbaseret akvakultur.

National gennemførelse af havstrategidirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet vil

blive understøttet fortrinsvis gennem fremme af marin viden til brug for bl.a. kortlægning og over-

vågning. Fra Jord til Bord-strategien vil blive understøttet gennem indsatser rettet særligt mod kyst-

fiskeriet og bæredygtig landbaseret akvakultur og med støtte til forberedelse og gennemførelse af

anerkendte producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner.

Behov identificeret i forhold til maritim viden og miljøbeskyttelsestiltag vil blive adresseret under

Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammets prioritet 1. Indsatsen vil blandt andet støtte forsknings-

og vidensprojekter, der bidrager til indfrielse af målene i regeringens Natur- og biodiversitetspakke

samt forpligtelserne ift. havstrategi-, vandramme-, Natura2000-direktivet. En ny national strategi

for miljøfarlige stoffer og udkast til vandområdeplanerne for 2021-2027 indeholder en række initia-

tiver til at styrke indsatsen mod miljøfarlige stoffer. Fsva. overvågning af miljøfarlige stoffer er

Danmark i gang med en større revision af overvågningsprogrammet, der er sat et arbejde i gang

med at udvikle modeller til at estimere stofkoncentrationer i vandområder, hvor der ikke måles, og

der arbejdes på at fastsætte nye miljøkvalitetskrav. Der vil således ikke blive gennemført indsatser

under Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammets prioritet 4.

Den danske havplan implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne

for maritim fysisk planlægning. Direktivets formål er at bidrage til at fremme en bæredygtig økono-

misk vækst i de maritime erhverv, en bæredygtig udvikling af havarealerne og en bæredygtig ud-

nyttelse af havressourcerne under anvendelse af en økosystembaseret tilgang. Direktivet har yder-

mere til formål at fremme sameksistensen af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser samt at

tage hensyn til samspillet mellem vand og land. Den danske havplan er blevet til i et interministeri-

elt samarbejde mellem 18 styrelser og ministerier i Danmark. Det er aftalt i den politiske aftale om

finansloven 2022, at havplanen bliver forhandlet med Folketingets partier i foråret 2022. Udarbej-

delse af havplanen finansieres nationalt.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Der er ikke identificeret behov for støtte fra programmerne til indsatser inden for samarbejde om

kystvagtfunktion, maritim overvågning (CISE) og maritim sikkerhed. Fokuseringen er udtryk for en

samlet vurdering i forhold til de samlede identificerede behov, og at disse områder videreføres med

finansiering uden for programmerne. Kystvagtfunktionen er i Danmark fordelt på forskellige myn-

digheder. Søfartsstyrelsen står for sikkerhed til søs, politiet for grænseovervågning med støtte fra

forsvaret, og forsvaret står for maritim

overvågning, beredskab mv. EU’s fælles overvågningssy-

stem (CISE) er under implementering, og CISE er ikke på nuværende tidspunkt stor bidragsyder i

Danmark. Søværnskommandoen arbejder i udstrakt grad med EMSA (European Maritime Safety

Agency). Safe SeaNet er en vigtig del af Søværnskommandoens arbejdsredskab.

Biodiversitet

Ifølge FN er udvinding og forarbejdning af naturressourcer skyld i ca. halvdelen af den globale ud-

ledning af drivhusgasser og over 90 pct. af det globale tab af biodiversitet. Fondene omfattet af part-

nerskabsaftalen fokuserer derfor i 2021-2027 på grøn omstilling af erhvervslivet og samfundet ge-

nerelt, da fondene grundet deres relative størrelse i Danmark vurderes at skabe den største merværdi

ved at støtte den type aktiviteter. I henhold til Europa-Kommissionens metodologi, som fokuserer

på omstilling af arealer, når fondene omfattet af partnerskabsaftalen derfor ikke op på MFF-målet

om 10 pct. i 2026. Derimod er der en række andre tiltag finansieret nationalt og med EU-midler,

som yder et væsentligt bidrag til at styrke biodiversiteten i Danmark.

Danmark investerer nationalt væsentlige midler i at styrke biodiversiteten i de kommende år. Rege-

ringen har den 4. december 2020 indgået aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alterna-

tivet om en natur- og biodiversitetspakke. Med aftalen er der afsat 888 mio. kr. i perioden 2021-

2024 til udlæg af urørt skov, nye naturnationalparker og en strategi for forvaltning af truede og rød-

listede arter. Med de afsatte midler vil det være muligt at nå op på et samlet udlæg af knap 75.000

hektar urørt skov og etablering af 15 naturnationalparker. I aftalen indgår også, at partierne vil etab-

lere et biodiversitetsråd. Hertil er der afsat fire mio. kr. årligt i 2021-2024. Aftalepartierne er desu-

den enige om at afsætte 10 mio. kr. til forbedring af havmiljøet. Rammen prioriteres til indsatser i

Øresund som eksempelvis genetablering af stenrev og opsamling af tabte fiskeredskaber mv.

Som led i aftalen er der desuden igangsat en gennemgang af den eksisterende lovgivning på natur-

og biodiversitetsområdet med henblik på at understøtte hensigtsmæssige rammer for realiseringen

af natur- og biodiversitetspakken samt klare rammer for den fortsatte udvikling af naturen og biodi-

versiteten i Danmark.

Som led i aftalen Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling fra maj 2021 er der afsat i

alt 50 mio. kr. til etablering af bynær skov i hovedstadsområdet.

Restaurering af vandløb og søer har en stor effekt på biodiversiteten af fauna og flora i og omkring

de ferske vande. Der er i udkast til vandområdeplanerne for 2021-2027 afsat ca. 920 mio. kr. til en

fysisk vandløbsindsats i perioden 2022-2027.

Denne indsats har ophæng i EU’s

vandrammedirektiv,

og er i stor udstrækning finansieret af EU-midler. Herudover foregår der i samarbejder mellem

større danske fonde og grønne organisationer en række større og mindre initiativer med formålet at

fremme miljøet og biodiversiteten i vandløb og søer.

Fondene vil bidrage til EU’s biodiversitetsstrategi ved

genopretning af natur og miljø eksempelvis

med en indsats til reduktion af marint affald. Regionalfondens investeringer i cirkulær økonomi

kan bidrage til at reducere udvinding og forarbejdning af naturressourcer

–

og dermed reducere ta-

bet af biodiversitet. Derudover investerer Interreg-programmerne også i grøn omstilling, idet Nord-

søprogrammet investerer 164 mio. kr. i at fremme naturbeskyttelse og -bevarelse, biodiversitet og

grøn infrastruktur, herunder i byområder, og mindske alle former for forurening (specifik målsæt-

ning 2.7).

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Kommunerne spiller en central rolle i at nå 2020-biodiversitetsmålet i kraft af deres ansvar for na-

turbeskyttelse og naturpleje og opgaven med at planlægge for det åbne land. Der afsættes et større

beløb end i 2014-2020 fra Regionalfonden til biodiversitetsfremmende fysiske investeringer i by-

midter som led i indsatsen for bæredygtig byudvikling.

Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet vil også bidrage til fremme af biodiversitet både gennem

fortsat udvikling af skånsomme og selektive fiskeredskaber og metoder og gennem genopretning af

det akvatiske miljø i indlandsområder med henblik på god økologisk tilstand i overensstemmelse

med vandrammedirektivet.

Fonden for Retfærdig Omstillings specifikke målsætning

Danmark har et ønske om, at Fonden for Retfærdig Omstilling skal understøtte hele den erhvervs-

mæssige værdikæde, der skal forme den fremtidige danske styrkeposition inden for grønne nøgletek-

nologier og dermed bidrage til at afværge de negative økonomiske konsekvenser af den grønne om-

stilling.

Det endelige territoriale og tematiske omfang af støtten vil blive defineret ved vurdering og godken-

delse af de tilsvarende territoriale transitionsplaner som en del af et samlet program for de udpegede

danske landsdele. Sådanne planer vil skitsere en klar overgangsproces på nationalt plan, herunder en

tidslinje for vigtige overgangstrin hen imod 2030-klima- og energimålene og mod 2050-målet om

klimaneutralitet, med en påvist effekt på niveauet af udvalgte territorier inden 2030 eller før. De bør

også påvise, at de udvalgte områder er mest negativt påvirket af overgangsprocessen baseret på de

økonomiske og sociale virkninger som følge af overgangen, og forklare på en utvetydig måde, hvor-

dan de planlagte operationer forventes at bidrage til overgangen.

Indsatser under Fonden for Retfærdig Omstilling forventes at bidrage til udvikling af nøgleteknolo-

gier som fx fangst-, lagring og anvendelse af CO2 og Power-to-X ved at støtte innovations-, udvik-

lings-, demonstrations- og skaleringsprojekter mv. som kan bidrage til at gøre nye nøgleteknologier

mere markedsparate, hvilket indebærer brede erhvervs- og beskæftigelsesmæssige potentialer for

Nord- og Sydjylland.

SMV’ernes rolle er markant, når det kommer til udrulningen af grønne løsninger

- fx installation af

energiløsninger - og indeholder stort potentiale, når det gælder udvikling af nye grønne løsninger til

markedet. Men mange SMV’er tøver med at få taget hul

på de nye forretningsmuligheder inden for

bæredygtige løsninger. Derfor tilstræbes det, at Fonden for Retfærdig Omstilling skal bidrage til at

understøtte den grønne

omstilling i danske SMV’er bredt set, så flere bliver mere cirkulære, res-

source- og energieffektive og derigennem mere konkurrencedygtige.

Danmark har også et ønske om, at Fonden for Retfærdig Omstilling skal understøtte en mere cirkulær

økonomi. Et eksempel i en dansk kontekst er udviklingen af brun bioraffinering som fx pyrolyse og

produktion af biokul, der kan være et element i at skabe en mere cirkulær og grøn økonomi, fordi det

muliggør synergi med andre teknologier og en øget anvendelse af sidestrømme samt bedre udnyttelse

af det eksisterende råvaregrundlag samtidig med, at det har et stort klimapotentiale. Fagbevægelsens

Hovedorganisation (2020) har peget på, at udvikling og opskalering af brun bioraffinering har poten-

tiale til at kunne at generere 7.000 årsværk.

Fonden for Retfærdig Omstilling forventes også at bidrage til realiseringen af regeringens lokale er-

hvervsfyrtårne i de relevante geografiske områder. Indsatsen ift. de lokale erhvervsfyrtåne komple-

menterer Regionalfonden og Socialfonden Plus, og Erhvervsstyrelsen har som forvaltningsmyndig-

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

hed ansvaret for koordinationen på tværs af de tre fonde. Investeringerne i udviklingen af nye inno-

vative grønne nøgleteknologier vil endvidere give synergimuligheder i forhold til den statslige inve-

stering i national opbygning af CCS- og PtX-kompetencer i regi af Innovationsfonden, Det Energi-

teknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) samt de godkendte teknologiske ser-

viceinstitutter (GTS).

Det er ydermere centralt for Fonden for Retfærdig Omstilling at understøtte, at den fornødne arbejds-

kraft med de fornødne kompetencer, som investeringerne i den grønne omstilling fordrer, er til stede.

Fonden for Retfærdig Omstilling kan i den forbindelse bl.a. understøtte supplerende tiltag til fondens

indsatsområder, hvor der kan arbejdes med tilpasning og videreudvikling af det offentlige kompeten-

ceudviklings- og videreuddannelsessystem mhp. at sikre opkvalificering af den eksisterende arbejds-

styrke, herunder både faglærte og ufaglærte.

Politisk mål 3: ”Et mere forbundet Europa”

Der fravælges en indsats inden for politisk mål 3, hvilket i høj grad skyldes en samlet vurdering af,

at midlerne i højere grad kan medvirke til at skabe vækst ved at fokusere indsatsen på de øvrige te-

matiske mål frem for at investere i digital infrastruktur og transportinfrastruktur, herunder også set i

lyset af de relativt få midler, som Danmark får under Regionalfonden og Socialfonden Plus. I pro-

gramperioden forventes omfattende nationale investeringer i transport og infrastruktur, jf. regerin-

gens plan

Danmark fremad,

og midlerne fra fondene vurderes derfor bedre anvendt til understøt-

tende aktiviteter inden for fx udvikling af innovative løsninger, der kan bidrage til bedre forbundet-

hed mellem mennesker og steder. Hertil kommer investeringer fra genopretningsfonden, som inve-

sterer væsentlige beløb i bæredygtig vejtransport og bredbånd. Det svensk-dansk-norske ØKS-pro-

gram investerer også i politisk mål 3 for at udvikle et klimarobust, intelligent, sikkert, bæredygtigt

og intermodalt TEN-T. Fokus forventes i den forbindelse at være på kollektiv trafik, gang og cyk-

ling samt infrastrukturtilpasninger, intelligente og innovative transportløsninger og udvikling af

transportkorridorer samt langdistancetransport.

Politisk mål 4: ”Et mere socialt og inklusivt Europa”

Landerapporten fra 2019 peger på, at virksomhederne mangler arbejdskraft mens nogle udsatte

grupper stadig befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Derfor er det nødvendigt at styrke kvalite-

ten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse, fleksibel opkvalificering og omsko-

ling under hensyntagen til digitale kvalifikationer samt opgradering af de grundlæggende kvalifika-

tioner hos den voksne befolkning, herunder ændrede kvalifikationskrav som følge af omstillingen til

en mere bæredygtig og grøn fremtid.

Danmark skal ifølge forordningen anvende minimum 25 pct. af socialfondsmidlerne til social inklu-

sionsindsatser og anvende minimum 3 pct. af socialfondsmidlerne til indsatser målrettet de socialt

dårligst stillede.

Færdigheder, viden og kompetencer er afgørende forudsætninger for at kunne honorere de krav,

som personer i arbejdsstyrken møder på arbejdsmarkedet. Indsatserne i socialfondsprogrammet skal

løfte arbejdsstyrkens kompetencer via målrettet og fleksibel efteruddannelse, så arbejdsstyrkens

kvalifikationer i højere grad end tidligere tilpasses arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov.

Virksomhedernes adgang til kompetent og velkvalificeret arbejdskraft er en central forudsætning

for udvikling, vækst og jobskabelse. Et øget kompetence- og uddannelsesniveau bidrager til at løfte

virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne, ligesom et højere uddannelsesniveau typisk er

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

forbundet med en højere indkomst og velstand for den enkelte arbejdstager. Virksomhedernes efter-

spørgsel efter kvalificeret arbejdskraft skal både imødekommes ved at løfte arbejdsstyrkens for-

melle uddannelsesniveau og via målrettet opkvalificering og omskoling af ledige og beskæftigede

personer.

Iværksættere medvirker til at skabe vækst og arbejdspladser, ligesom de bidrager med innovation og

fornyelse, der kan udfordre det etablerede erhvervsliv og dermed skærpe eksisterende virksomhe-

ders konkurrenceevne. Det er derfor vigtigt, at der er en kontinuerlig tilgang af nye virksomheder.

Det er af stor værdi for udsatte borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, at få en tilknytning til

arbejdsmarkedet. Det vurderes, at større inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet både kan

bidrage til borgerens selvforsørgelse og tilhørsforhold til arbejdsmarkedet samt bidrage til virksom-

hedernes adgang til værdifuld arbejdskraft og gøre arbejdspladser mere rummelige ved at hjælpe

udsatte medborgere på vej.

I Danmark er de sociale indsatser mangesidede. Alligevel oplever en betydelig del af de mest ud-

satte borgere i Danmark ikke at få den fornødne hjælp og støtte. Indsatserne skal derfor bidrage til

at forbedre målgruppens livsbetingelser ved at have fokus på initiativer, som supplerer allerede ek-

sisterende og fremtidigt planlagte indsatser på hjemløshedsområdet.

Socialfondsprogrammet vil styrke væksten og udviklingen i hele landet ved at bidrage til at løse føl-

gende overordnede udfordringer:

•

Løfte arbejdsstyrkens kvalifikationer, herunder sikre at flere får en erhvervsuddannelse og

en videregående uddannelse. Indsatserne skal sigte på at forcere tre identificerede barrierer:

valg af og optag på erhvervsuddannelse, praktik hos en relevant virksomhed og fastholdelse

i uddannelsesforløbet.

Løfte arbejdsstyrkens kompetencer, så arbejdsstyrkens kvalifikationer i højere grad tilpasses

arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov via målrettet og fleksibel efteruddannelse, her-

under digitale færdigheder og færdigheder, der understøtter virksomhedernes grønne omstil-

ling.

Øge etableringsraten og overlevelsesgraden af nye virksomheder.

Øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Især i gruppen af unge med

særlige udfordringer, som ikke har en ungdomsuddannelse, og gruppen af mænd med ikke-

vestlige baggrund, der i dag har en lavere tilknytning til uddannelsessystemet, vurderes der

at være et stort uudnyttet potentiale i at øge beskæftigelsen. Unge og voksne skal have ad-

gang til gode og attraktive uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de bor, og derfor er

der brug for indsatser, som fremmer adgangen til et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestil-

bud til alle. Dette er særlig relevant i et regionalt perspektiv, hvor forskelle i uddannelse og

efterspørgsel efter arbejdskraft kan imødekommes. For sammenhængen mellem regionale

indsatser og nationale henvises til

afsnittet ”Koordinering, afgrænsning og komplementaritet

mellem fondene og, i givet fald, koordinering mellem nationale og regionale programmer”.

Fremme social integration af borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed. Initiativerne

skal bl.a. bidrage til, at borgerne i målgruppen forbedrer deres livsbetingelser, og på sigt af-

hjælpe hjemløshed eller risiko for hjemløshed for de socialt dårligst stillede. Det er i Dan-

mark, i lighed med tidligere, valgt at anvende midlerne til at fremme social integration af

mennesker truet af fattigdom eller social udstødelse (mål l) frem for at anvende dem til et

materielt fokus (mål m). Dette går bedre i tråd med danske forhold og de øvrige nationale,

sociale indsatser, da kommunerne er forpligtet til at tilbyde et socialt sikkerhedsnet, som be-

grænser den materielle fattigdom. Der er derudover i Danmark positive erfaringer med et

tilsvarende fokus i FEAD-programmet, hvor der er opnået gode resultater for de deltagende

Side

•

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

borgere. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsaktører er kendetegnet ved at være velor-

ganiserede i Danmark og er i mange tilfælde velintegreret i det socioøkonomiske og politi-

ske system. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsaktører har den fornødne administra-

tive og faglige kapacitet til at deltage meningsfuldt i en effektiv og virkningsfuld gennemfø-

relse af indsatserne, der støttes via Socialfonden Plus. Dette er erfaringen fra programperio-

den 2014-2020 og der er ingen indikationer på, at dette vil ændre sig i programperioden for

2021-2027. På den baggrund

–

samt det faktum, at det ikke fremgår af Europa-Kommissio-

nens 2019-landerapport og identificerede nøgleprioriteter for Danmark

–

har Danmark valgt

ikke at tildele et særskilt beløb fra Socialfonden Plus til arbejdsmarkedets parter og civil-

samfundsaktører.

I overensstemmelse med handlingsplanen for den Europæiske sociale søjles princip 11, som fast-

slår, at børn har ret til beskyttelse mod fattigdom, skal der afsættes et passende beløb til bekæm-

pelse af børnefattigdom, jf. socialfondsforordningen. Danmarks andel af børn truet af fattigdom lig-

ger under EU’s gennemsnit. Den danske regering har med et bredt politisk flertal indgået

aftale om

reformen

Børnene Først

(maj 2021), som skal hjælpe udsatte børn og familier. Med aftalen afsættes

421 mio. kr. årligt til bedre og tidligere hjælp til søskende og forældre i udsatte familier (734 mio.

kr. årligt fra 2026). På den baggrund

–

samt det faktum, at det ikke fremgår af Europa-Kommissio-

nens identificerede nøgleprioriteter til Danmark

–

har Danmark valgt ikke at tildele et særskilt beløb

fra Socialfonden Plus til bekæmpelse af børnefattigdom. Indsatserne i socialfondsprogrammet vur-

deres at kunne bidrage til bekæmpelse af børnefattigdom, navnlig indsatserne målrettet de socialt

dårligst stillede og social inklusionsindsatserne.

Selvom danske unge er blevet ramt af COVID-19-pandemiens konsekvenser, så er deres situation

svær at sammenligne med især situationen for unge i de sydeuropæiske lande. I visse egne af EU-27

er der helt andre strukturelle udfordringer med ungdomsarbejdsløshed end i Danmark. Sammenlig-

net med de sydeuropæiske lande er den danske ungdomsarbejdsløshed meget lav. Derudover er der

iværksat en række indsatser målrettet unge, der er designet til at bringe unge videre i job og uddan-

nelse, fx brobygningsforløb på erhvervsskoler, mentorstøtte og virksomhedspraktik. På den bag-

grund

–

samt det faktum, at det ikke fremgår af EU-Kommissionens identificerede nøgleprioriteter

for Danmark

–

har Danmark valgt ikke at tildele et særskilt beløb fra Socialfonden Plus til ung-

domsarbejdsløshed. Indsatserne i socialfondsprogrammet vurderes at kunne bidrage til løfte unge ud

af arbejdsløshed, navnlig indsatserne for at få flere til at tage en uddannelse og indsatserne til

fremme af iværksætteri.

Socialfondsprogrammet vil bidrage til politisk mål 4 ved at øge antallet af personer, der opnår for-

melle og uformelle kvalifikationer, der starter virksomhed, og der kommer tættere på arbejdsmarke-

det. Det sker også ved at understøtte den lige adgang til uddannelser og integration af de socialt dår-

ligst stillede.

I tæt samspil med socialfondsindsatserne investerer regionalfondsprogrammet i forudsætningsska-

bende turismeinfrastruktur, som skal tiltrække private investeringer. Det danske turismeerhverv

spiller en væsentlig rolle for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Gruppen af ufaglærte

med en årsindkomst på under 150.000 kr. udgør 68 pct. af det samlede turismeerhverv

–

mod 37

pct. af det øvrige erhvervsliv. Turismeerhvervet holder dermed en stor koncentration af ufaglærte

uden erhvervsfaglig eller videregående uddannelse på arbejdsmarkedet.

OECD peger på, at der er brug for offentligt engagement og et tæt samarbejde mellem private og

offentlige aktører for at imødekomme svaghederne i markedet. I de landespecifikke henstillinger fra

2020 anbefales Danmark at tilskynde til private investeringer for at fremme den økonomiske genop-

retning efter pandemien. På den baggrund skal Regionalfonden fremme en bæredygtig og integreret

udvikling af byer, landdistrikter og kystområder gennem

forudsætningsskabende,

turismerelaterede

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

investeringer, herunder turismerelateret infrastruktur. Indsatserne skal som resultat tiltrække private

investeringer ud over den medfinansiering, som eventuelle private aktører bidrager med i de enkelte

projekter. Investeringerne i turismeinfrastruktur forventes at føre til en turismesektor, som er mere

bæredygtig, både økonomisk og klima- og miljømæssigt. Hvor det er relevant, vil Regionalfonden

støtte investeringer, der med succes kombinerer bæredygtighed, æstetik og rummelighedsprincipper

i det nye europæiske Bauhaus-initiativ med henblik på at finde inkluderende, bæredygtige og attrak-

tive løsninger på klimaudfordringer til en overkommelig pris.

Turismesektoren har også behov for digitalisering. Turismeerhvervenes behov for digitalisering

imødekommes af regionalfondsprogrammets investeringer under politisk mål 1 og af socialfonds-

programmets investeringer i kompetencer og iværksætteri. Hertil kommer nationale indsatser fra

bl.a. SMV:Digital,som også er delvist EU-finansieret.

Politisk mål 5: ”Et Europa tættere på borgerne”

Danmark skal ifølge forordningen anvende mindst 8 pct. af regionalfondsmidlerne på bæredygtig

byudvikling. De 8 pct. programmeres som bidrag til politisk mål 5.

De mellemstore byer i Danmark forsyner landdistrikterne med velfærdstilbud, uddannelsesmulighe-

der, arbejdspladser og privat service. Bymidterne er generelt under pres, blandt andet fordi den sti-

gende e-handel presser de fysiske butikker. Der bliver flere og flere tomme lokaler i bymidtens ga-

der, hvilket betyder færre kunder til bymidtens erhverv og øvrige service- og kulturtilbud. I de mel-

lemstore byer med 4.000

–

20.000 indbyggere er der ifølge prognoser stor risiko for, at butikslivet

forsvinder. Kommuner, som ikke har en stor handelsby, og som er under yderligere pres fra større

handelsbyer i nabokommunerne, får svært ved at fastholde de hverdagsfunktioner, der skal til at for

sikre et attraktivt og bæredygtigt byliv.

Derfor investerer regionalfonden i udvikling af levende bymidter under den specifikke målsætning

5.1. at fremme en integreret og inklusiv social, økonomisk og miljømæssig udvikling, kultur, natur-

arv, bæredygtig turisme og sikkerhed i byområder.

Indsatsen skal sikre et Danmark, hvor byer og

lokalområder også uden for højsæsonen kan have arbejdspladser, åbne butikker og attraktive kultur-

og oplevelsestilbud til såvel besøgende som områdets borgere. Hvor det er relevant, vil Regional-

fonden støtte investeringer, der med succes kombinerer bæredygtighed, æstetik og rummeligheds-

principper i det nye europæiske Bauhaus-initiativ med henblik på at finde inkluderende, bæredyg-

tige og attraktive løsninger på klimaudfordringer til en overkommelig pris.

Regionalfondsprogrammet bidrager til politisk mål 5 ved at støtte strategiske partnerskaber, der vil

udvikle bymidterne og de lokale erhvervsdrivendes kompetencer, så der skabes bedre forudsætnin-

ger for bæredygtige bymiljøer. Indsatserne vil resultere i flere strategiske by-partnerskaber og et an-

tal bymidter, som har fået støtte til fysisk udvikling.

Der forudses ikke at blive gennemført indsatser med lokale aktionsgrupper (CLLD) under fondene.

I den politiske aftale om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet 2021-2023 af 18. marts 2021

blev det besluttet, at programmet ikke skulle omfatte FLAG i aftaleperioden 2021-2023, og at

FLAG gennemføres som en national ordning. Årsagen er et ønske om at udnytte mulighederne for

at etablere aktionsgrupper for både fiskeri og landbrug samtidigt, således at de begrænsede ressour-

cer udnyttes bedst muligt. Da CAP-ordningerne først træder i kraft fra 2023, vurderedes det mest

hensigtsmæssigt foreløbigt at etablere FLAG som en national ordning. Det er muligt, at FLAG-ord-

ningen igen fra 2024-2027 vil kunne gennemføres i regi af Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram-

met.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

I de operationelle programmer for de enkelte fonde konkretiseres indsatsen yderligere i overens-

stemmelse med forordningernes krav.

Koordinering, afgrænsning og komplementaritet mellem fondene samt koor-

dinering mellem nationale og regionale programmer

Koordination mellem fondene

Fondene omfattet af partnerskabsaftalen vil blive anvendt komplementært, og rent indholdsmæssigt

forventes der synergi mellem indsatserne på tværs af programmer. I de operationelle programmer

tilstræbes det at undgå overlap mellem fondene og at sikre gennemskuelighed i forhold til, hvilke

indsatser der kan støttes hvor. Det er forventningen, at fondene kan understøtte hinanden på ud-

valgte områder, herunder i tilfælde hvor større strategiske satsninger, der med fordel kan opnå støtte

fra forskellige fonde til forskellige faser eller indsatser, ønskes iværksat. Det kan fx være en SMV,

som modtager støtte fra Regionalfonden, Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden eller Fonden for Ret-

færdig Omstilling til at udvikle en omstilling til grøn produktion og dernæst får støtte fra Socialfon-

den Plus til kompetenceudvikling, der er nødvendig for at implementere strategien. Samtidig støtter

Genopretningsfonden i Danmark skattetiltag, som understøtter virksomhedernes grønne omstilling.

Der kan også skabes komplementaritet inden for fx turisme, hvor Regionalfonden støtter udvikling

af turismeinfrastruktur, mens Socialfonden Plus støtter iværksætteri og kompetenceudvikling til at

udnytte infrastrukturen. Der sikres koordinering mellem alle fire fonde, bl.a. ved at Erhvervsstyrel-

sen er forvaltningsmyndighed for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Om-

stilling.

Der etableres en fælles portalside, der fungerer som indgang til samtlige danske programmer under

partnerskabsaftalen. Derudover driver forvaltningsmyndighederne programhjemmesider, der bl.a.

indeholder nyheder om konkrete projekter samt information om ansøgningsproces, programmer,

fremdrift, evalueringer mv.

Projekter ansøges altid under én specifik fond, og det angives i ansøgningen, om der søges om mid-

ler fra andre kilder, herunder fx fiskeriudviklingsprogrammet. Som led i legalitetskontrollen er der

også opmærksomhed på sammensætningen af projektfinansieringen, herunder at projekter ikke er

dobbeltfinansierede.

Erhvervsstyrelsen har herudover på nationalt niveau det overordnede ansvar for gennemførelsen i

Danmark af de Interreg-programmer, som Danmark deltager i. Erhvervsstyrelsen er medlem af

overvågningsudvalgene for både de nationale regionalfonds- og socialfondsprogrammer og i ETC-

programmerne samt Fonden for Retfærdig Omstilling, hvilket muliggør en koordinering af både

programudarbejdelsen og

–

gennemførelsen.

Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen og Landbrugsstyrelsen er repræsenteret i de overvågningsud-

valg, som overvåger implementeringen og gennemførelsen af Social- og Regionalfonden, Fonden

for Retfærdig Omstilling, Hav- Fiskeri- og Akvakulturfonden og Landdistriktsfonden. Dette bidra-

ger til koordinationen mellem forvaltningsmyndighederne.

Erhvervsstyrelsen varetager også koordinationen mellem fondene og nationale fonde som Innovati-

onsfonden og Vækstfonden, der har samme overordnede mål og målgrupper som EU-fondene.

Koordination mellem Regionalfonden og Socialfonden Plus samt Fonden for Retfærdig Om-

stilling

I Danmark er Erhvervsstyrelsen forvaltningsmyndighed for både Regionalfonden og Socialfonden

Plus samt Fonden for Retfærdig Omstilling. Danmark bygger videre på de gode erfaringer fra 2014-

2020, hvor der har været ét fælles overvågningsudvalg for Regionalfonden og Socialfonden, som

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

har muliggjort strategisk sammenhæng og synergi. Det er primært Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelse, der prioriterer socialfondsmidlerne og regionalfondsmidlerne i Danmark. De danske regio-

ner indstiller dog om anvendelsen af 20 pct. af socialfondsmidlerne til regionernes arbejde på ud-

dannelsesområdet. Danske regioner er repræsenteret i overvågningsudvalget. Regeringen nedsætter

desuden i lighed med 2014-2020-perioden et særligt indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling,

som har indstillingsret til de 8 pct. af regionalfondsmidlerne, som målrettes bæredygtig byudvik-

ling.

I 2018 blev Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nedsat og fik bl.a. til opgave at indstille om an-

vendelsen af strukturfondsmidler i tæt sammenhæng med den decentrale erhvervsfremme. Bestyrel-

sen fik også til opgave at udarbejde en strategi for den decentrale erhvervsfremme, som også udgør

Danmarks strategi for intelligent specialisering (se tematisk grundforudsætning for politisk mål 1 i

regionalfondsprogrammet). Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi og udmøntningsplan er

grundlaget for bestyrelsens prioritering af regionalfonds- og socialfondsmidlerne før indstilling om

midlernes anvendelse til Erhvervsstyrelsen, der legalitetskontrollerer indstillingerne, udsteder til-

sagn og afslag samt varetager den opfølgende sagsbehandling.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse træffer også beslutning om nationale midler til decentral er-

hvervsfremme. Disse midler kan også anvendes som medfinansiering af strukturfondsmidlerne eller

til gennemførelse af aktiviteter, der ligger uden for rammerne af de operationelle programmer, men

inden for bestyrelsens strategi. Eftersom bestyrelsen har indstillingsretten til de relevante dele af

både regionalfonds- og socialfondsmidlerne, sikrer bestyrelsen i udgangspunktet, at ingen projekter

dobbeltfinansieres, men at midlerne anvendes komplementært.

Der nedsættes et særligt indstillingsberettiget organ for Fonden for Retfærdig Omstilling med er-

hvervsmæssig og klimafaglig ekspertise, som skal indstille om anvendelsen af midler fra fonden til

forvaltningsmyndigheden. Fonden for Retfærdig Omstilling forventes at have betydeligt overlap

med Socialfonden Plus og Regionalfonden, selv om Fonden for Retfærdig Omstilling kun kan an-

vendes i udpegede landsdele. Erhvervsstyrelsen vil som forvaltningsmyndighed stå for koordinatio-

nen af den konkrete udmøntning. Aktiviteterne under Fonden for Retfærdig Omstilling forventes at

blive koordineret sammen med øvrige nationale indsatser inden for Power-to-X, fx Innovationsfon-

dens InnoMission og EUDP samt generelt inden for samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutio-

ner.

Koordinering mellem fondene og REACT-EU

REACT-EU-indsatserne rummer et muligt overlap med fonde omfattet af partnerskabsaftalen, sær-

ligt regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet. Koordination sikres ved, at Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse står for udmøntningen af midlerne. Samtidig betyder den korte tidshori-

sont for anvendelsen af REACT-EU-midlerne, at risikoen for overlap vil være til stede i en relativt

kort tidsperiode. Midlerne investeres i SMV’ers digitale og grønne omstilling, herunder grønne og

digitale kompetencer samt øget internationalisering. Derudover støttes iværksætterindsatser, pri-

mært inden for Danmarks områder for intelligent specialisering. Endelig er der med REACT-EU-

midlerne fokus på nye grønne, innovative teknologier, der kan være med til at udvikle fremtidens

brændstoffer. For at sikre kompetencetilførsel til virksomhederne er det også muligt at hjælpe vel-

kvalificerede ledige ind i SMV’erne. Herved skaber REACT-EU

en sammenhæng mellem de to

programperioder og bygger videre på indsatser, som har vist sig at være både efterspurgte og effekt-

fulde.

Koordination mellem den nationale og den regionale del af Socialfonden Plus

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Regeringen har besluttet at øremærke 20 pct. af socialfondsmidlerne til indsatser, der bidrager til at

styrke regionernes indsats på uddannelsesområdet. Regionerne har grundlæggende to overordnede

indsatser,

’Kompetencer til fremtiden’ og ’Uddannelse til alle’. Indsatserne skal hjælpe med at

sikre, at særligt unge har de fornødne kompetencer til at imødekomme de krav, der stilles som følge

af den teknologiske udvikling. Det kan være digitale og grønne kompetencer, men også at flere

unge søger ind på en erhvervsfaglig eller naturvidenskabelig uddannelse. Regionerne ønsker også at

sikre lige adgang til uddannelse for de unge. Det handler dels om at løfte de grundlæggende uddan-

nelsesadgangsgivende kompetencer, dels om at sikre en bred uddannelsesdækning. Med henblik på

at opnå en koordineret indsats med opbakning fra arbejdsmarkedets parter har regeringen endvidere

besluttet, at de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) skal høres om den regionale udmøntning, såle-

des at de igangsatte indsatser kommer til at afspejle de decentrale behov og muligheder i de forskel-

lige dele af landet. Erhvervsstyrelsen er også forvaltningsmyndighed for den regionale del af Social-

fonden Plus.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan vælge at igangsætte indsatser, der på samme vis imøde-

kommer virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, fx med henblik på at flere

unge får en erhvervsfaglig uddannelse. ESF plus-programmets prioritet 1 og 2 indebærer således, at

regionerne og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan igangsætte indsatser, hvor fokus er at få

flere til at søge ind på en erhvervsuddannelse. Her skal det sikres, at der ikke igangsættes overlap-

pende indsatser, hvilket Erhvervsfremmebestyrelsen er bundet af i kraft af formålet med erhvervs-

fremmeloven af 2018. Men udover risikoen for overlappende indsatser, hvor Overvågningsudvalget

spiller en væsentlig rolle i at sikre koordinationen mellem indsatser via godkendelse af udvælgelses-

kriterier, forventes der at være god sammenhæng i praksis. Fx kan Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelse vælge at udbrede en vellykket regional indsats til at omfatte hele landet. Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse kan også vælge at lade regionerne udmønte indsatserne på ungdomsuddan-

nelsesområdet og fokusere deres midler på andre mål og indsatser i ESF plus programmet. Endelig

kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og regionerne vælge at igangsætte en fælles indsats med

henblik på at imødekomme både nationale og regionale udfordringer og således øge effekterne af

indsatsen.

Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet

Hav- Fiskeri- og Akvakulturprogrammet (EHFAF-programmet) forvaltes som det eneste af pro-

grammerne i Fiskeristyrelsen. Programmet støtter primært aktiviteter inden for fiskeri- og akvakul-

tursektoren samt natur- og miljøindsatser inden for det akvatiske miljø. Der vil kunne forekomme

risiko for overlap med Regionalfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling i forhold til fremme af

cirkulær økonomi, udvikling og markedsmodning af grønne teknologier inden for akvakultur og fi-

skeri. Med øje for risikoen for dobbeltfinansiering er der dog samtidig potentiale for synergi og

komplementaritet, som Erhvervsstyrelsen og Fiskeristyrelsen vil tilstræbe gennem gensidig koordi-

nation. Der er fx potentiale for komplementaritet inden for turisme og klimavenlig teknologi udvik-

let med støtte fra Regionalfonden eller Fonden for Retfærdig Omstilling, som vil kunne skaleres og,

tilpasses med støtte fra EHFAF i forhold til implementering i fiskeri- og akvakultursektoren.

Indsatserne under regionalfonds- og socialfondsprogrammerne samt Fonden for Retfærdig Omstil-

ling vil blive koordineret med indsatsen under Hav-, Fiskeri- og Akvakultur-programmet, herunder

via Erhvervsstyrelsens og Fiskeristyrelsens gensidige repræsentation i overvågningsudvalgene for

fondene. Det er desuden hensigten efter behov at afholde koordineringsmøder mellem forvaltnings-

myndighederne for fondene med henblik på fx at drøfte udmøntningen af ansøgningsrunder og

fremdriften i de operationelle programmer. Endelig vil udvælgelseskriterier for de enkelte ordninger

blive sendt i høring i overvågningsudvalget i overensstemmelse med forordningen om fælles be-

stemmelser med henblik på opmærksomhed på synergi og risiko for overlappende indsatser.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for udmøntningen af regionalfonds- og socialfond-

sprogrammerne skal desuden ifølge lov om erhvervsfremme være koordineret med relevante stats-

lige strategier på fx det erhvervspolitiske, turismepolitiske, forsknings- og innovationspolitiske og

det internationale område.

Komplementaritet og synergi mellem de fonde, der er omfattet af partner-

skabsaftalen, IGFV og andre EU-instrumenter

HOME programmerne

Det danske IGFV-program (Instrument for Grænseforvaltning og Visa) vil fokusere på nationale

prioriteter i forhold til de to specifikke målsætninger vedr. integreret grænseforvaltning og visum-

politik. Fokus vil bl.a. være på Frontex-bidrag, implementering af henstillinger fra Schengen-evalu-

eringer og Frontex’ sårbarhedsvurderinger

samt nye IT-systemer i forhold til interoperabilitet og

den reviderede VIS-forordning. Støttemodtagere vil forventeligt være offentlige myndigheder. Po-

tentialet for synergi og komplementaritet med de øvrige fonde i partnerskabsaftalen ligger primært

i, at virksomheders internationale samarbejde og handel har bedre vilkår, når der sikres et højt sik-

kerhedsniveau internt i Unionen, samtidig med at den frie bevægelighed for personer i Unionen op-

retholdes, i fuld overensstemmelse med relevant gældende EU-ret og Unionens og medlemsstater-

nes internationale forpligtelser som følge af internationale instrumenter, som de er part i. Der er

ikke lagt op til, at det danske Hav-, Fiskeri- og Akvakultur-program skal støtte kystvagtfunktioner.

Der vil derfor ikke være overlap mellem det danske IGFV-program og Hav-, Fiskeri- og Akvakul-

turprogrammet.

Danmark deltager som følge af retsforbeholdet ikke i AMIF og ISF.

Synergier med projekter finansieret af toldkontroludstyrsinstrumentet (CCEI), som udgør det andet

instrument under den integrerede grænseforvaltningsfond, forventes ikke i forbindelse med BMVI-

projekter. Eventuelle ansøgninger om CCEI-støtte vil blive koordineret af Skatteministeriet. Der er

på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om Danmark vil søge om CCEI-støtte. Synergier med

danske programmer under andre EU-fonde omfattet af CPR-forordningen er heller ikke forudset,

fordi disse programmer ikke indeholder prioriteringer relateret til integreret grænseforvaltning eller

visumpolitik. Som følge heraf er der ingen risiko for dobbeltfinansiering.

Forvaltningsmyndigheden for BMVI-programmet vil holde tæt kontakt med forvaltningsmyndighe-

derne for andre EU-fonde for at undersøge eventuelle fremtidige synergier og sikre, at der ikke vil

være dobbeltfinansiering.

EU’s makroregionale strategi for Østersøregionen

Programmerne i partnerskabsaftalen bidrager til målene i EU’s makroregionale strategi for Østersø-

regionen (EUSBSR). Gennem fondenes investeringer i internationalt samarbejde inden for fx inno-

vation bindes aktører i Østersøregionen tættere sammen. Alle fondene har også ligesom Østersøstra-

tegien øget velstand som mål. I perioden 2021-2027 vil det øgede fokus på grøn omstilling bidrage

til Østersøstrategiens målsætninger for renere havmiljø, øget biodiversitet, renere skibsfart og kli-

matilpasning. Politikområder med særlig relevans for de operationelle programmer er fremhævet i

selve programmerne i overensstemmelse med forordningen om fælles bestemmelser. Erhvervssty-

relsen deltager i netværket af forvaltningsmyndigheder inden for Østersøregionen og bidrager der-

igennem til koordination af indsatser og investeringer.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Horizon Europe

I Danmark tilstræbes synergi gennem udmøntning af Regionalfonden til at modne flere danske

SMV’er til deltagelse i HEU-partnerskaber

med det formål at understøtte

danske, innovative virk-

somheders internationalisering.

Virksomheders deltagelse i samarbejde om strategiudvikling og

konkrete innovationsprojekter med stærke, internationale aktører har generelt en positiv betydning

for deres konkurrenceevne og markedsadgang. Samarbejde med de bedste fagmiljøer uden for Dan-

mark er samtidig en forudsætning, hvis danske innovationsmiljøer skal være i verdensklasse og bi-

drage med løsninger på de største globale udfordringer, ikke mindst den grønne omstilling. Er-

hvervsstyrelsen har et tæt samarbejde om innovationsklyngeindsatser med Uddannelses- og Forsk-

ningsstyrelsen, der har ressortansvaret for Horizon Europe i Danmark.

Aktioner under Regionalfonden, Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden og Fonden for Retfærdig Om-

stilling vil tilstræbe synergi med forsknings- og innovationsinstrumenter under Horizon-missionen

Hav og vand, med særligt henblik på at understøtte dansk intelligent specialisering inden for bære-

dygtig, blå økonomi som en vigtig vej til at fremme innovative investeringer, styrke konkurrenceev-

nen i Det Blå Danmark og relaterede værdikæder og samtidig udløse nye muligheder inden for in-

terregionale partnerskaber. Disse aktioner vil tilstræbe synergi med investeringer i bevarelse og

genopretning af hav- og vådområders økosystemer, nul forurening samt klimaneutrale investeringer

under Hav- og vand-missionen.

Inden for støtte til marin viden og vidensbaseret fiskeriforvaltning fra Hav-, Fiskeri- og Akvakultur-

fonden vil de videnskabelige institutioner, der deltager i projekterne, bidrage til, at der sker den

nødvendige koordination og sikring af mest mulig synergi.

Der er potentiale for synergi mellem Fonden for Retfærdig Omstillings støtte og relevante Horizon-

partnerskaber med grønt fokus.

Kreativt Europa og Horisont Europas Cluster 2

Der er potentiale for synergi mellem Kreativt Europas støtte til den kreative sektors konkurrence-

evne mv., idet Danmark i 2020-2023 har udpeget

Animation, spil og film, Lydteknologi

samt

De-

sign, mode og møbler

som områder for intelligent specialisering. Tilsvarende gælder Cluster 2 un-

der Horisont Europa. Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse have fokus på, at Regionalfonden ikke

dobbeltfinansierer aktiviteter under disse ordninger, men samtidig tilstræbe, at

danske SMV’er bli-

ver modnet til at indgå i de fælleseuropæiske programmer, som er relevante for dem.

Genopretningsfonden (RRF)

Genopretningsfonden komplementerer i Danmark investeringerne fra fondene omfattet af partner-

skabsaftalen gennem skattetiltag, der styrker den grønne omstilling. Genopretningsplanens grønne

skattereform fremmer bl.a. et mere bæredygtigt landbrug, mens regionalfondsprogrammet kan inve-

stere i den nødvendige forretningsudvikling og primærsektorens samarbejde med andre sektorer om

fx grøn innovation. Socialfondsprogrammet komplementerer genopretningsplanen ved at investere i

de kompetencer, som efterspørges af virksomhederne i bl.a. den grønne og digitale omstilling, som

også de landerapporten 2019 peger på: At fortsatte investeringer i kvalifikationer og uddannelse er

vigtige for at opretholde Danmarks langsigtede, inklusive vækst. Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfon-

den vil fokusere på innovation og udvikling og kun i meget begrænset omfang yde støtte til er-

hvervsinvesteringer, og disse vil være afgrænset til mindre virksomheder.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Genopretningsfonden finansierer bl.a. også en digitaliseringsfond, der skal udmøntes i 2022-2025

på baggrund af anbefalinger fra regeringens digitaliseringspartnerskab. Digitaliseringspartnerskabet

har bl.a. leveret anbefalinger til, hvordan regeringen bringer danske virksomheder styrket ind i en

digital fremtid, og hvordan Danmark som samfund sikrer fremtidens digitale erhverv og arbejds-

pladser. Anbefalingernes formål er således at fastholde Danmark som et digitalt foregangsland og

udstillingsvindue, som kan sikre fremtidig dansk eksport af digitale løsninger og teknologi. Indsat-

serne under digitaliseringsfonden vil følge op på anbefalingerne og forventes at skabe synergi med

regionalfondsprogrammet, som kan støtte spredningen af digitale teknologier og udviklingen af nye

digitale løsninger, mens socialfondsprogrammet bidrager med at udbrede de digitale kompetencer i

arbejdsstyrken. Grundlæggende vurderes tiltagene i Genopretningsfonden at bidrage til øget be-

skæftigelse og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft. Finansministeriet koordinerer tiltagene i

Genopretningsplanen med Erhvervsstyrelsen via Erhvervsministeriet.

Der forventes ikke behov for koordination mellem digitaliseringsfonden og Hav-, Fiskeri- og Akva-

kulturfonden, men generel fremme af digitalisering under digitaliseringsfonden vil have effekter og

mulighed for synergi til mindre, målrettede indsatser under Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden, ek-

sempelvis under indsatsen for fiskerikontrol.

For at få den fulde effekt og virkningsfulde indsatser af de massive investeringer under Genopret-

ningsfonden er det centralt, at udbuddet af arbejdskraft er til stede, og at mangel på arbejdskraft

imødegås. Mangel på kvalificeret arbejdskraft betragtes som en væsentlig barriere for den digitale

og grønne omstilling.

Brexit-reserven (BAR)

Mens regionalfondsprogrammet støtter øget

internationalisering af SMV’er generelt, fokuserer

Brexit-reserven

i Danmark på at styrke internationale afsætningsmuligheder for SMV’er, der har

oplevet en eksportnedgang som følge af Brexit. Dette realiseres gennem støtte til privat rådgivning

om bl.a. investering i digital teknologi samt støtte til eksportfremmende teknologi. Samtidig forven-

tes iværksat en række vejledningsinitiativer, som komplementerer den private rådgivning om inter-

nationalisering og digitalisering, som SMV’er kan få via regionalfondsprogrammet

og indsatser un-

der REACT-EU, fx Virksomhedsprogrammet. Erhvervsstyrelsen står i rollen som forvaltningsmyn-

dighed for Regionalfonden og Socialfonden Plus for at koordinere disse elementer i Brexit-reser-

ven.

Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet fokuserer på den grønne omstilling af fiskeri og akvakul-

tursektoren og fremme af et bæredygtigt akvatisk miljø på længere sigt. Brexit-reserven har som

formål at bidrage til at afbøde de kortsigtede, negative konsekvenser, der direkte følger af brexit,

herunder strukturel tilpasning. Der vil således være en afgrænsning af indsatser, der støttes af hen-

holdsvis Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet og brexit-reserven, dels i forhold til tid, dels til

typen af indsatser.

Digital Europa og SMV:Digital

Digitalisering rummer både et potentiale for udvikling af innovative løsninger og produkter til mar-

kedet og som kilde til styrket konkurrenceevne.

Digitale teknologier er identificeret som en dansk styrkeposition i strategien for intelligent speciali-

sering 2020-2023 (Erhvervsfremme

i Danmark 2020-2023),

og digitalisering er et væsentligt ele-

ment i styrkelse af små og mellemstore virksomheders innovationskraft og konkurrenceevne. Kom-

plementaritet sikres først og fremmest ved tæt koordination mellem Erhvervsstyrelsen og European

Digital Innovation Hubs, der bliver udvalgt af Europa-Kommissionen. Der er potentiale for synergi

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

inden for områder og aktiviteter, hvor digitale teknologier kan bidrage til at styrke innovation og

konkurrenceevne

blandt SMV’er og dermed understøtte jobskabelse og være med til at fastholde et

højt beskæftigelsesniveau i Danmark. Socialfonden har en vigtig opgave i at fremme digitale kom-

petencer og kvalifikationer. Erhvervsstyrelsen koordinerer Digital Europa-programmet i Danmark,

og der er et tæt internt samarbejde med de dele af styrelsen, som forvalter strukturfondsmidlerne.

Regionalfonden kan under iagttagelse af relevante forordninger og i overensstemmelse med Kom-

missionens vejledning anvendes til medfinansiering af projekter inden for Digital Europa-program-

met.

Erhvervsstyrelsen forvalter også et antal nationale digitale indsatser, bl.a. SMV:Digital, som også er

delvist EU-finansieret (via Regionalfonden, REACT-EU og Genopretningsplanen). SMV:Digital er

et samlet program, hvor virksomheder kan få hjælp til digital omstilling. Programmet indeholder en

række relevante tilbud i form af tilskud til indkøb af privat rådgivning, innovative sprint-forløb,

kompetenceforløb, sparring og netværk samt vejledning om regulering og konkurrencevilkår. Til-

buddene er typisk mere standardiserede end de mere skræddersyede tilbud, som forventes støttet af

Regionalfonden og Socialfonden. Med REACT-EU er der tilføjet et kompetenceben til SMV:Digi-

tal, således at virksomheder, der får adgang til rådgivning om digitalisering, kan koble det med

skræddersyet digital opkvalificering af medarbejdere.

Kompetenceudvikling og bistand til digital omstilling er ikke omfattet af Hav-, Fiskeri- og Akva-

kultur-programmet.

Indre markedsprogrammet

Enterprise Europe Netværket (EEN) har formål og opgaver, der overlapper med programmerne om-

fattet af partnerskabsaftalen, men EEN forventes pga. det begrænsede budget til EEN primært at

skabe synergi ved at kunne agere bindeled mellem de mange tilbud.

Efter konsolideringen af innovationsklynger i Danmark er de landsdækkende klyngerorganisationer

bedre rustet til at indgå i internationalt klynge-til-klynge-samarbejde end tidligere, og dette forven-

tes at skabe solid synergi med Eurocluster-initiativet. De landsdækkende klynger for danske områ-

der for intelligent specialisering er oplagte kanaler for SMV’ers og iværksætteres deltagelse i inter-

nationale værdikædesamarbejder, der bl.a. kan bidrage til grøn og digital omstilling.

Indre markedsprogrammets turismeindsatser forventes at komplementere særligt regionalfondspro-

grammets investeringer i forudsætningsskabende turismeinfrastruktur og REACT-EU’s støtte til

iværksættere inden for turismebranchen.

Landdistriktsfonden (CAP), Lokale Aktions Grupper (LAG) og LIFE samt

EU’s langsigtede

vision for landdistrikter

Regeringen støtter målsætningerne

med EU’s langsigtede vision for landdistrikter.

Regeringen vil

arbejde for, at den foreslåede pagt for landdistrikterne bedst muligt fremmer den grønne og digitale

omstilling samt styrker det indre marked, samtidigt med at beskæftigelsen i landdistrikterne fasthol-

des og den sociale udvikling fremmes. Regeringen vil arbejde for, at implementeringen af pagten og

den foreslåede handlingsplan for landdistrikterne integreres i allerede eksisterende instrumenter.

I den kommende programperiode vil der være behov for koordinering mellem Landdistriktsfonden,

Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden, Regionalfonden og Socialfonden Plus, da disse fonde også er

aktive i landdistrikterne. Det bemærkes, at disse fonde har forskellige programperioder, da pro-

gramperioden for Landdistriktsfonden først starter den 1. januar 2023, mens programperioden for de

øvrige fonde er startet den 1. januar 2021.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Som udgangspunkt adresserer de fire fonde forskellige udfordringer og har forskellige målgrupper,

men på visse områder supplerer fondene også hinanden. Støtte under Landdistriktsfonden vil såle-

des være målrettet indsatser inden for landbrugserhvervet, mens Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfon-

den retter sig mod fiskeri- og akvakultursektoren, og Regionalfonden og Socialfonden Plus retter

sig mod andre sektorer. Det kan for eksempel være områder som erhvervsudvikling, iværksætteri,

byudvikling, digitalisering, turisme, uddannelse og social inklusion mv.

Virksomheder i primærsektoren kan i udgangspunktet modtage støtte fra både fondene omfattet af

partnerskabsaftalen og den strategiske CAP-plan. Primærerhverv kan dog kun indgå i konkrete regi-

onalfonds- og socialfondsprojekter, hvis det sker i samarbejde med virksomheder eller aktører fra

andre sektorer, fx med henblik på innovationssamarbejde.

Regionalfonden og Socialfonden Plus bidrager også til at styrke landdistrikternes rolle i samfundet.

Det drejer sig fx om Regionalfondens investeringer i innovation inden for fødevarer og bioressour-

cer, som er et dansk område for intelligent specialisering i 2020-2023. Det gælder også Socialfon-

den Plus’ støtte til kompetenceudvikling, iværksætteri og

adgang til uddannelse, som kan komme

landdistrikterne til gode.

Regionalfondsprogrammet kan yde støtte til forudsætningsskabende turismeinfrastruktur, når inve-

steringen har strukturel betydning for et lokalområdes beskæftigelse og turismevækstpotentiale. Re-

gionalfondsprogrammet adskiller sig derfor fra LAG-projekter ved størrelsen på projekterne, idet

LAG-projekterne vil være væsentligt mindre.

Der er potentiale for synergi mellem programmerne omfattet af partnerskabsaftalen og den strategi-

ske CAP-plan i forhold til bl.a. investeringer i ny teknologi, grøn omstilling, ressourceeffektivitet,

miljøbeskyttelse, forvaltning af naturressourcer samt modvirkning af og tilpasning til klimaforan-

dringerne. Da byudvikling ikke er en prioritet indsats for LAG, er det mindre relevant at tænke

LAG-projekter ind i relation til regionalfondsprojekter om bæredygtig byudvikling.

EU’s LIFE-program understøtter ligesom Regionalfonden SMV’ers udvikling af innovative grønne

løsninger. Regionalfonden kan også støtte modningen af SMV’er til at indgå i LIFE-programmet

dermed skabe synergi. Forvaltningsmyndighederne vil skabe muligheder for at drage fordel af mu-

lige komplementariteter og synergi med LIFE-programmet. Dette kunne udmønte sig i samfinansie-

ring af projekter tildelt Seal of Excellence under LIFE-programmet og strategiske integrerede pro-

jekter.

Det vurderes, at der kan være potentiale for synergi mellem ordningen Vandløbsrestaurering under

Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden, der bl.a. omfatter forbedring af de fysiske forhold i kortlagte

og afgrænsede vandområder til gavn for flora og fauna ivandløb, og visse ordninger under Landdi-

striktsfonden. Det gælder f.eks. fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder, vådområdeprojekter

og lavbundsprojekter.

Der vil desuden være synergi mellem lokale aktionsgrupper under LAG-ordningen, der gennemfø-

res under Landdistriktsfonden, og støtte til lokale fiskeriaktionsgrupper (FLAG-ordningen). Støtte

til lokale fiskeriaktionsgrupper har i programperioden 2014-2020 været omfattet af Hav- og Fiskeri-

udviklingsprogrammet, men fra 2021 videreføres indsatsen som en selvstændig, national støtteord-

ning uden for Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden. Dermed anvendes der ikke længere EU-midler

til denne ordning.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Der vurderes ikke at være overlap mellem CAP- og Hav-, Fiskeri- og Akvakultur-programmerne,

da der bl.a. vil være fokus på forskellige sektorer, men i forhold til programmernes miljø- og natur-

indsats vil der være synergi og komplementaritet, da begge programmer støtter miljøindsatser om-

kring vandløb. CAP yder tilskud til vådområder, der reducerer næringsstoftilførslen til kystvandene,

og fysiske indsatser på landbrugsjord, typisk i form af gravearbejde på vandløbets brinker , inklu-

sive permanent tinglysning af tilstødende landbrugsarealer, mens Hav-, Fiskeri- og Akvakulturpro-

grammet gennemfører restaurering af vandløb, der forbedrer vandløbets fysiske tilstand til gavn for

gydepladser, flora og faunas levevilkår og mulighed for passage og spredning i vandområderne.

Både CAP-indsatsen og Hav-, Fiskeri- og Akvakultur-indsatserne

forbedrer den økologiske tilstand i

kortlagte og målsatte vandløbsstrækninger gennem en forbedring af de fysiske forhold i vandløbene, så disse

kan opfylde vandrammedirektivets målsætninger

, og der skal derfor sikres styring af indsatserne på

tværs. Vådområdeindsatserne i CAP kan også omfatte målsatte vandløbsstrækninger, og indsatserne

her skal derfor også koordineres for overlap med indsatserne i vandløb under Hav-, Fiskeri- og

Akvakulturprogrammet. Som led i legalitetskontrollen er der opmærksomhed på sammensætningen

af projektfinansieringen, herunder at projekter ikke er dobbeltfinansierede.

Det er hensigten efter behov at afholde koordineringsmøder mellem forvaltningsmyndighederne for

programmerne under CAP, Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden, Regionalfonden og Socialfonden

Plus med henblik på at drøfte emner af fælles interesse.

Connecting Europe Facility (CEF)

Fondene omfattet af partnerskabsaftalen komplementerer CEF-programmet ved at støtte udviklin-

gen af innovative løsninger, der kan skaleres, og ved at sikre, at arbejdsstyrken har de kompetencer,

der kræves for at realisere den grønne og digitale omstilling, som CEF-programmet understøtter.

Omvendt betyder CEF-programmets

investeringer i fysisk og digital infrastruktur, at SMV’erne kan

agere på et sammenhængende indre marked, hvor moderne og opdateret digital infrastruktur er en

forudsætning for at høste alle fordelene ved nye, digitale produkter og tjenester. Et eksempel er Re-

gionalfondens investeringer i udvikling og udbredelse af e-fakturering

blandt danske SMV’er, som

understøtter CEF-programmets støtte til at udbrede det på europæisk plan.

Et andet eksempel er forventet støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling til udvikling af energiløs-

ninger, fx Power-to-X og CCS, samt omskoling af medarbejdere.

Blå økonomi

Danmark er en betydende søfartsnation, og Det Blå Danmark er blandt frontløberne for den grønne

omstilling af søfarten i både Danmark og globalt. Erhvervet beskæftiger direkte ca. 60.000 personer

i Danmark og 4,5 mio. i EU og eksporterer for knap 300 mia. kr. om året. Både regeringen og er-

hvervet arbejder for klimaneutral søfart i 2050. Dette afspejles også i Danmarks strategi for intelli-

gent specialisering 2020-2023, hvor

maritime erhverv og logistik

er udpeget som område for intelli-

gent specialisering sammen med bl.a.

energiteknologi, miljøteknologi

samt

fødevarer og biores-

sourcer.

Derudover er det en prioritet for Europa-Kommissionen at skabe en grøn og bæredygtig blå øko-

nomi i EU samt sikre en bæredygtig forvaltning af havene. Europa-Kommissionens strategi

EU-

strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klima neutral fremtid for

øje

peger på offshore energi som en af de mest lovende kilder til vedvarende energi, og til at sikre

ren energi og opfylde Europas mål for reduktion af CO

. Her peger Kommissionen på, at der skal

stærke samarbejder til på tværs af EU for at udløse potentialerne og opskalere produktionen og an-

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

vendelsen af offshore-energi. Europa-Kommissionen ønsker bl.a. at understøtte en kvalificeret ar-

bejdsstyrke på tværs af den blå økonomi, hvor der generelt er efterspørgsel på arbejdskraft. Regio-

nalfonden kan investere i indsatser, der vil være i tråd med de maritime initiativer under Fit for 55-

pakken, herunder FuelEU Maritime, der har til formål at øge brugen af grønne brændstoffer i søfar-

ten samt Kommissionens nye strategi for en bæredygtig blå økonomi i EU. Det kan fx være investe-

ringer i grøn havneinfrastruktur som led i etablering af grønne, maritime korridorer, hvor nye,

grønne teknologier og drivmidler til større skibe kan udvikles og testes på demonstrationsskibe i et

realistisk miljø. Det kan fremme udviklingen af nye, grønne teknologier, som kan fremme klimaom-

stillingen og eksporteres internationalt. Socialfonden Plus vil på samme vis kunne støtte opkvalifi-

cering af personale til teknisk og sikkerhedsmæssigt at kunne håndtere nye brændstoffer. Regional-

fonden og Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet vil kunne støtte innovations- og demonstrati-

onsprojekter med fokus på nye, grønne brændstofteknologier på skibe, som kan fremme udviklin-

gen af teknologier til fremtidens klimaneutrale skibsfart. Det vil kunne skabe nye, grønne løsninger,

som vil kunne bruges internationalt og skabe nye arbejdspladser. Socialfonden Plus vil kunne støtte

maritime virksomheders adgang til kvalificeret arbejdskraft, som er tilpasningsdygtigt i forhold til

både en digital og grøn omstilling af den maritime sektor.

Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammets fokus er i vidt omfang i overensstemmelse med priorite-

terne i Kommissionens strategi om bæredygtig blå økonomi i EU (2021). Udover de ovennævnte

indsatser vil programmet bl.a. støtte aktiviteter til reduktion i marint affald, biodiversitetsbeskyt-

telse, udvikling af økosystemtjenester, i overensstemmelse med EU’s grønne pagt og den nationale

akvakulturstrategi støtte udvikling af akvakultur og blå biomasse. Endelig vil bæredygtig turisme

indirekte blive understøttet gennem restaurering af vandløb og udvikling af kystfiskeriet, herunder

for at fremme fiskeriaktivitet i de mindre fiskerihavne.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

3. Bidrag til budgetgarantien under InvestEU med

begrundelse

De danske programmer bidrager ikke til budgetgarantien under InvestEU.

Tabel 1: Bidrag til InvestEU (opdeling efter år)

Fond

EFRU

ESF+

Bidrag fra

(regionskategori)

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

Mindre udviklede regioner

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

Mindre udviklede regioner

Bidrag til

InvestEU- 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I alt

vindue(r)

EHFAF Ikke relevant

Tabel 2: Bidrag til InvestEU (oversigt)

Fond

Regionskategori*

Vindue 1

Bæredygtig

infrastruktur

Vindue 2

Forskning,

innovation og

digitalisering

Vindue

3 SMV

Vindue 4

Sociale

I alt

investeringer

og færdigheder

(a)

EFRU

ESF+

EHFAF

I alt

Mere udviklede

regioner

Mindre udviklede

regioner

Overgangsregioner

Mere udviklede

regioner

Mindre udviklede

regioner

Overgangsregioner

(b)

(c)

(d)

(f)=(a)+(b)+(c)+(d)

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

4.Overførsler

En medlemsstat anmoder om en:

4.1. Overførsler mellem regionskategorier

Danmark foretager ingen overførsler mellem regionskategorier.

Tabel 2: Overførsel mellem regionskategorier (oversigt)

Regionskategori

Mindre udviklede regioner

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

Overføres til:

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

Mindre udviklede regioner

Mere udviklede regioner

Mindre udviklede regioner

Overførselsbeløb

Overførslens andel af den

oprindelige tildeling

4.2 Overførsler til instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning

Danmark foretager ingen overførsler til instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning.

Tabel 2: Overførsler til instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning, hvis en sådan

mulighed er fastsat i basisretsakten

(oversigt)

Fond

EFRU

ESF+

Regionskategori

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

Mindre udviklede regioner

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

Mindre udviklede regioner

Instrument 1 Instrument 2 Instrument 3 I alt

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Fond

EHFAF

I alt

Regionskategori

Instrument 1 Instrument 2 Instrument 3 I alt

4.3. Overførsler mellem EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden og til en

anden fond eller andre fonde

Danmark foretager ingen overførsler mellem de nævnte fonde og andre fonde.

Tabel 2: overførsler mellem EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden eller til en anden fond eller

andre fonde (oversigt)

Over-

Overfør-

førsel til sel fra

EFRU

Mere ud-

viklede

regioner

EFRU

Over-

gangsre-

gioner

EFRU

Mindre

udviklede

regioner

ESF+

Mere

udvik-

lede re-

gioner

ESF+

EHFAF IGFV I

ESF+

Mindre

alt

Over-

udvik-

gangsre-

lede regi-

gioner

oner

EFRU

Mere ud-

viklede

regioner

Over-

gangsre-

gioner

Mindre

udviklede

regioner

Mere ud-

viklede

regioner

Over-

gangsre-

gioner

Mindre

udviklede

regioner

EFRU

ESF+

EHFAF

I alt

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

4.4. Overførsel af midler fra EFRU og ESF+ som supplerende støtte til

Fonden for Retfærdig Omstilling med begrundelse

Danmark foretager ingen overførsler mellem de nævnte fonde og Fonden for Retfærdig Omstilling.

Tabel 2: Overførsel af midler fra EFRU og ESF+ som supplerende støtte til Fonden for Ret-

færdig Omstilling (begrundelse)

Overførsel (supplerende støtte) pr. regionskategori

fra:

EFRU

Mere udviklede regioner

EFRU

Overgangsregioner

EFRU

Mindre udviklede regioner

ESF+

I alt

Overførsler til FRO til området beliggende i

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

Mindre udviklede regioner

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

Mindre udviklede regioner

FRO-midlerne bør suppleres med EFRU- eller ESF+-midler i den regionskategori, hvor det pågældende om-

råde er beliggende.

4.5. Overførsler fra europæisk territorialt samarbejde til investeringer i be-

skæftigelse og vækst

Tabel 1: Overførsler fra europæisk territorialt samarbejde til investeringer i beskæftigelse og

vækst

1A: Overførsel fra målet om europæisk territorialt samarbejde

2021

Grænseover-

skridende regi-

oner

Tværnationale

regioner

Regioner i den

yderste periferi

2022

18.135.806

2023

18.427.122

2024

18.724.263

2025

19.027.346

2026

15.766.453

2027

Total

16.081.782 106.162.772

1B: Overførsel til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst

6180/21 ADD 1

ANNEX

AFG/MP/sh

ECOMP.2

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Fond

Regi-

onska-

tegori

Mere

udvik-

lede re-

gioner

Over-

gangs-

regio-

ner

Mindre

udvik-

lede re-

gioner

Mere

udvik-

lede re-

gioner

Over-

gangs-

regio-

ner

Mindre

udvik-

lede re-

gioner

2021 2022

2023

2024

2025

2026

2027

Total

ERDF

12.421.651 12.621.181 12.824.700 13.032.289 10.798.824 11.014.801 72.713.446

ERDF

5.714.155

5.805.941

5.899.563

5.995.057

4.967.629

5.066.981

33.449.326

ERDF

ESF+

FRO

Sam-

hørig-

heds-

fonden

Begrundelse for overførsel

På grund af de kriterier, der ligger til grund for fordelingen af midler mellem målet om investerin-

ger i vækst og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde, vil der for Danmarks

vedkommende som udgangspunkt ske en markant forskydning i forholdet mellem de to mål i 2021-

2027 sammenlignet med 2014-2020 fra målet om investeringer i vækst og beskæftigelse til målet

om europæisk territorialt samarbejde. Fordelingsnøglen betyder, at andelen til målet om investerin-

ger i vækst og beskæftigelse reduceres betragteligt, mens andelen til målet om europæisk territorialt

samarbejde stiger med ca. 80 pct. Samtidig er den danske andel til europæisk territorialt samarbejde

markant større end andre medlemslandes. Danmark er - ud over Luxembourg - den eneste medlems-

stat, hvor ca. halvdelen af strukturfondsmidlerne i udgangspunktet er allokeret til Interreg. Med

denne fordeling af midler står Danmark til at modtage et markant mindre beløb til de nationale pro-

grammer for perioden 2021-2027 i forhold til de gældende nationale programmer i 2014-2020-peri-

oden.

6180/21 ADD 1

ANNEX

AFG/MP/sh

ECOMP.2

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Denne markante forskydning vil have indflydelse på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses mulig-

hed for at understøtte gennemførelsen af programmer under målet om investeringer i vækst og be-

skæftigelse og Danmarks strategi for intelligent specialisering via virksomhedsrettede indsatser ho-

vedsageligt inden for uddannelse, innovation og iværksætteri, herunder i yderområderne, der ligger

længst fra de større byer og har en lav erhvervsindkomst pr. indbygger. For at sikre tilstrækkelig vo-

lumen i de nationale indsatser for vækst og beskæftigelse i Danmark og for at sikre en vis kontinui-

tet er der fra dansk side et ønske om at overføre midler fra målet om europæisk territorialt samar-

bejde til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse. Erfaringerne fra 2014-2020-perioden er,

at de nationalt forankrede projekter under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse ge-

nerelt har givet gode resultater, inddraget mange små og mellemstore virksomheder og har haft fo-

kus på udviklingen af yderområderne. Samarbejde har været en af nøglerne til succes, og regional-

fondsprogrammet 2021-2027

styrker fokus på samarbejde mellem SMV’er og andre aktører natio-

nalt og internationalt.

Danmark er et lille hjemmemarked, og derfor spiller øget internationalisering i de danske virksom-

heder og international samhandel en afgørende betydning for virksomhedernes konkurrenceevne,

produktivitet og vækst. Samtidig øger adgangen til vigtige eksportmarkeder danske virksomheders

produktivitet via specialisering og stordriftsfordele, da virksomhedernes vækstmuligheder ikke læn-

gere er begrænset af hjemmemarkedets størrelse. Danske virksomheder har dog potentiale for inter-

nationalt samarbejde, som rækker længere væk end blot Danmarks nabolande og nærmarkeder. Ud-

løsning af danske virksomheders globale potentiale kan i højere grad realiseres med støtte fra Regi-

onalfonden end gennem ETC-programmerne. Støtten fra Regionalfonden forventes at styrke danske

klyngers og virksomheders internationaliseringsgrad og deres samarbejde med internationale part-

nere i andre EU-lande og globalt. De nationalt udpegede klyngeorganisationer, som understøtter

Danmarks strategi for intelligent specialisering, er i 2021-2024 pålagt internationaliseringskrav,

som udspecificeres i deres årlige handleplaner.

Danmark anmoder derfor om en overførsel fra de grænseoverskridende programmer under målet

om europæisk territorialt samarbejde på 106,2 mio. EUR (løbende priser) for perioden 2021-2027.

Midlerne overføres til både de mere udviklede og overgangsregioner, og overførslen fordeles efter

befolkningsandel. Efter flytningen vil der - set over hele perioden 2021-2027

–

fortsat være mere

end 25 pct. af midlerne fra strukturfondene til rådighed for målet om europæisk territorialt samar-

bejde, og ca. 5 pct. mere end i 2014-2020. Danmark vil derfor fortsat være et af de lande i Europa,

der bruger den største andel af sin regionalfonds- og socialfondskonvolut på territorialt samarbejde,

og andelen er markant over EU-gennemsnittet.

6180/21 ADD 1

ANNEX

AFG/MP/sh

ECOMP.2

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

5. Form for EU-bidrag til teknisk bistand

Valg af form for EU-bidrag til teknisk bistand

Begrundelse

Danmark har valgt at beregne udgifter til teknisk bistand som faktiske omkostninger, jf. artikel 36,

stk. 4.

6. Tematisk koncentration

6.1.

Medlemsstaten beslutter at:

6.2.

Medlemsstaten overholder kravene om tematisk koncentration

Tematisk koncentration

Social inklusion, programmeret under de specifikke målsætninger i

artikel 4, litra h)-l), i ESF+-forordningen

Støtte til de socialt dårligst stillede, programmeret under de specifikke

målsætninger i artikel 4, litra m), og i behørigt begrundede tilfælde i

artikel 4, litra l), i ESF+-forordningen

Støtte til ungdomsbeskæftigelse, programmeret under de specifikke

målsætninger i artikel 4, litra a), f) og l), i ESF+-forordningen

Støtte til bekæmpelse af børnefattigdom, programmeret under de

specifikke målsætninger i artikel 4, litra f), h)-l), i ESF+-forordningen

for

Planlagte ESF+- programmer

25,00% 2021DK05SFPR001

3,00%

2021DK05SFPR001

0,00%

2021DK05SFPR001

Kapacitetsopbygning mellem arbejdsmarkedets parter og NGO'er,

0,00%

programmeret under alle de specifikke målsætninger, undtagen artikel 4,

litra m), i ESF+-forordningen

6180/21 ADD 1

ANNEX

AFG/MP/sh

ECOMP.2

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

7. Foreløbig finansiel tildeling fra hver af de fonde, der er omfattet af partnerskabsaftalen pr.

politikmålsætning, FRO's specifikke målsætning og teknisk bistand, på nationalt plan og på

regionalt plan, hvis det er relevant

Tabel 8: Foreløbig finansiel tildeling fra EFRU, Samhørighedsfonden, FRO, ESF+, EHFAF pr. politikmålsætning, FRO's specifikke målsæt-

ning og teknisk bistand

Politik-

målsæt-

ninger,

FRO's

speci-

fikke

målsæt-

ning el-

ler tek-

nisk bi-

stand

Politik-

målsæt-

ning 1

Politik-

målsæt-

ning 1

Politisk

målsæt-

ning 1

EFRU

Regions-

kategori

EFRU

Tildeling pr.

Regionskate-

gori

FRO

***

Tildeling

på natio-

nalt plan

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 3

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 4

ESF+

Regionskate-

gori

ESF+

Tildeling pr. re-

gionskategori

EHFAF

Tildeling på na-

tionalt plan

I alt

Mere ud-

viklede

regioner

Over-

gangsre-

gioner

89.290.083

Mere udvik-

lede regioner

41.074.841

Overgangsre-

gioner

Nationalt

130.364.924

plan (to-

tal af re-

gionska-

tegorier)

Mere ud-

viklede

regioner

48.703.683

Nationalt

plan (total af

regionskate-

gorier)

130.364.924

Politisk

målsæt-

ning 2

Mere udvik-

lede regioner

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politik-

målsæt-

ninger,

FRO's

speci-

fikke

målsæt-

ning el-

ler tek-

nisk bi-

stand

Politisk

målsæt-

ning 2

Politisk

målsæt-

ning 2

EFRU

Regions-

kategori

EFRU

Tildeling pr.

Regionskate-

gori

FRO

***

Tildeling

på natio-

nalt plan

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 3

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 4

ESF+

Regionskate-

gori

ESF+

Tildeling pr. re-

gionskategori

EHFAF

Tildeling på na-

tionalt plan

I alt

Over-

gangsre-

gioner

22.404.459

Overgangsre-

gioner

Nationalt

71.108.142

plan (to-

tal af re-

gionska-

tegorier)

Nationalt

plan (total af

regionskate-

gorier)

188.938.762

260.046.904

Politisk

målsæt-

ning 3

Politisk

målsæt-

ning 3

Mere ud-

viklede

regioner

Over-

gangsre-

gioner

Mere udvik-

lede regioner

Overgangsre-

gioner

Politisk

målsæt-

ning 3

Nationalt

plan (to-

tal af re-

gionska-

tegorier)

Nationalt

plan (total af

regionskate-

gorier)

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politik-

målsæt-

ninger,

FRO's

speci-

fikke

målsæt-

ning el-

ler tek-

nisk bi-

stand

Politisk

målsæt-

ning 4

Politisk

målsæt-

ning 4

EFRU

Regions-

kategori

EFRU

Tildeling pr.

Regionskate-

gori

FRO

***

Tildeling

på natio-

nalt plan

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 3

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 4

ESF+

Regionskate-

gori

ESF+

Tildeling pr. re-

gionskategori

EHFAF

Tildeling på na-

tionalt plan

I alt

Mere ud-

viklede

regioner

Over-

gangsre-

gioner

11.364.191

Mere udvik-

lede regioner

78.569.415

5.227.705

Overgangsre-

36.143.165

gioner

Politisk

målsæt-

ning 4

Nationalt

16.591.896

plan (to-

tal af re-

gionska-

tegorier)

Mere ud-

viklede

regioner

Over-

gangsre-

gioner

12.987.649

Nationalt

plan (total af

regionskate-

gorier)

114.712.580

131.304.476

Politisk

målsæt-

ning 5

Politisk

målsæt-

ning 5

Mere udvik-

lede regioner

5.974.523

Overgangsre-

gioner

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politik-

målsæt-

ninger,

FRO's

speci-

fikke

målsæt-

ning el-

ler tek-

nisk bi-

stand

Politisk

målsæt-

ning 5

EFRU

Regions-

kategori

EFRU

Tildeling pr.

Regionskate-

gori

FRO

***

Tildeling

på natio-

nalt plan

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 3

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 4

ESF+

Regionskate-

gori

ESF+

Tildeling pr. re-

gionskategori

EHFAF

Tildeling på na-

tionalt plan

I alt

Nationalt

18.962.172

plan (to-

tal af re-

gionska-

tegorier)

88.968.

963

38.957.168 50.011.795

Nationalt

plan (total af

regionskate-

gorier)

18.962.172

FRO

speci-

fikke

målsæt-

ning

Teknisk

Mere ud-

bistand i

viklede

henhold

regioner

til artikel

36, stk.

4, i for-

ordnin-

gen om

fælles

bestem-

melser

(hvis det

er rele-

vant)

6.940.740

[udestår]

Mere udvik-

lede regioner

3.359.068

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politik-

målsæt-

ninger,

FRO's

speci-

fikke

målsæt-

ning el-

ler tek-

nisk bi-

stand

EFRU

Regions-

kategori

EFRU

Tildeling pr.

Regionskate-

gori

FRO

***

Tildeling

på natio-

nalt plan

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 3

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 4

ESF+

Regionskate-

gori

ESF+

Tildeling pr. re-

gionskategori

EHFAF

Tildeling på na-

tionalt plan

I alt

Teknisk

Over-

bistand i

gangsre-

henhold

gioner

til artikel

36, stk.

4, i for-

ordnin-

gen om

fælles

bestem-

melser

(hvis det

er rele-

vant)

Teknisk

bistand i

henhold

til arti-

kel 36,

stk. 4, i

forord-

ningen

om fæl-

les be-

stem-

melser

(hvis det

3.192.849

[udestår]

Overgangsre-

1.545.224

gioner

Nationalt

10.133.589

plan (to-

tal af re-

gionska-

tegorier)

[udestår]

Nationalt

plan (total af

regionskate-

gorier)

4.904.292

12.030.547

27.068.428

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politik-

målsæt-

ninger,

FRO's

speci-

fikke

målsæt-

ning el-

ler tek-

nisk bi-

stand

er rele-

vant)

EFRU

Regions-

kategori

EFRU

Tildeling pr.

Regionskate-

gori

FRO

***

Tildeling

på natio-

nalt plan

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 3

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 4

ESF+

Regionskate-

gori

ESF+

Tildeling pr. re-

gionskategori

EHFAF

Tildeling på na-

tionalt plan

I alt

Teknisk

Mere ud-

bistand i viklede

henhold regioner

til arti-

kel 36,

stk. 5, i

forord-

ningen

om fæl-

les be-

stemmel-

ser (hvis

det er re-

levant)

Teknisk

bistand i

henhold

til arti-

kel 36,

stk. 5, i

forord-

ningen

Over-

gangsre-

gioner

Mere udvik-

lede regioner

Overgangsre-

gioner

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politik-

målsæt-

ninger,

FRO's

speci-

fikke

målsæt-

ning el-

ler tek-

nisk bi-

stand

om fæl-

les be-

stemmel-

ser (hvis

det er re-

levant)

EFRU

Regions-

kategori

EFRU

Tildeling pr.

Regionskate-

gori

FRO

***

Tildeling

på natio-

nalt plan

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 3

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 4

ESF+

Regionskate-

gori

ESF+

Tildeling pr. re-

gionskategori

EHFAF

Tildeling på na-

tionalt plan

I alt

Teknisk

Mere ud-

bistand i viklede

henhold regioner

til arti-

kel 37 i

forord-

ningen

om fæl-

les be-

stemmel-

ser (hvis

det er re-

levant)

Teknisk

bistand i

henhold

til arti-

kel 37 i

forord-

ningen

Over-

gangsre-

gioner

Mere udvik-

lede regioner

Overgangsre-

gioner

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politik-

målsæt-

ninger,

FRO's

speci-

fikke

målsæt-

ning el-

ler tek-

nisk bi-

stand

om fæl-

les be-

stemmel-

ser (hvis

det er re-

levant)

I alt

EFRU

Regions-

kategori

EFRU

Tildeling pr.

Regionskate-

gori

FRO

***

Tildeling

på natio-

nalt plan

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 3

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 4

ESF+

Regionskate-

gori

ESF+

Tildeling pr. re-

gionskategori

EHFAF

Tildeling på na-

tionalt plan

I alt

Mere ud-

viklede

regioner

Over-

gangsre-

gioner

169.286.346

Mere udvik-

lede regioner

81.928.483

I alt

77.874.377

Overgangsre-

37.688.389

gioner

Nationalt

plan (total af

regionskate-

gorier)

[udestår]

119.616.872

200.696.309

656.715.867

I alt

Nationalt

247.160.723

plan (to-

tal af re-

gionska-

tegorier)

FRO-

midler

efter ar-

tikel 7

(vedrø-

rende

FRO-

midler

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Politik-

målsæt-

ninger,

FRO's

speci-

fikke

målsæt-

ning el-

ler tek-

nisk bi-

stand

efter ar-

tikel 3)

FRO-

midler

efter ar-

tikel 7

(vedrø-

rende

FRO-

midler

efter ar-

tikel 4)

I alt

EFRU

Regions-

kategori

EFRU

Tildeling pr.

Regionskate-

gori

FRO

***

Tildeling

på natio-

nalt plan

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 3

FRO

***

FRO-mid-

ler efter

artikel 4

ESF+

Regionskate-

gori

ESF+

Tildeling pr. re-

gionskategori

EHFAF

Tildeling på na-

tionalt plan

I alt

[udestår]

total

247.160.723

88.968.963 38.957.168 50.011.795

119.616.872

200.696.309

656.715.867

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

8. Fortegnelse over planlagte programmer under de fonde,

der er omfattet af partnerskabsaftalen, med de respektive

foreløbige finansielle tildelinger pr. fond og de tilsvarende

nationale bidrag pr. regionskategori

Tabel 1. Liste over planlagte programmer

med foreløbige finansielle tildelinger

Titel

Fond

Regions-

kategori

Mere

udviklede

regioner

EU-bidrag

169.286.346

Nationalt bidrag

253.929.518

I alt

423.215.864

2021DK16RFPR001 -

ERDF

Nationalt program for EU’s

Regionalfond i Danmark:

Stærke virksomheder

gennem innovation,

digitalisering og grøn

omstilling

2021DK16RFPR001 -

ERDF

Nationalt program for EU’s

Regionalfond i Danmark:

Stærke virksomheder

gennem innovation,

digitalisering og grøn

omstilling

2021DK05SFPR001 - Et

ESF+

stærkere Danmark gennem

uddannelse og kompetencer

2021DK05SFPR001 - Et

ESF+

stærkere Danmark gennem

uddannelse og kompetencer

2021DK16JTPR001 -

Grønne teknologier og

kompetencer til retfærdig

omstilling

FRO-

tildeling

(artikel 3

i FRO-

forordnin

gen)

FRO-

tildeling

(artikel 4

i FRO-

forordnin

gen)

ERDF,

CF, JTF,

ESF+

EMFAF

Overgang

sregioner

77.874.377

51.916.252

129.790.629

Mere

udviklede

regioner

Overgang

sregioner

81.928.483

119.619.000

201.547.483

37.688.389

24.523.206

62.211.595

38.957.168

77.914.336

2021DK16JTPR001 -

Grønne teknologier og

kompetencer til retfærdig

omstilling

50.011.795

100.023.590

I alt

455.746.558

538.956.939

994.703.497

2021DK14MFPR001 -

European Maritime,

Fisheries and Aquaculture

200.969.309

86.129.704

287.099.013

I tilfælde af at der vælges teknisk bistand i henhold til artikel 36, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Titel

Fund - Programme for

Denmark

I alt

Fond

Regions-

kategori

EU-bidrag

Nationalt bidrag

I alt

Alle

fonde

656.715.867

625.086.643

1.281.802.510

*Beløbet bør omfatte de fleksibilitetsbeløb i overensstemmelse med artikel 18 i forordningen om fælles bestem-

melser, der er foreløbigt tildelt. Den faktiske tildeling af fleksibilitetsbeløbene vil først blive bekræftet ved midt-

vejsgennemgangen.

**Programmerne kan være flerfondsprogrammer i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, i forordningen om

fælles bestemmelser (ligesom prioriteter kan være flerfondsprioriteter i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, i

forordningen om fælles bestemmelser). Når FRO bidrager til et program, skal FRO-tildelingen omfatte supple-

rende overførsler og opdeles, så beløbene angives i overensstemmelse med artikel 3 og 4 i FRO-forordningen.

Tabel 3. Liste over planlagte Interreg-programmer

Programnummer Navn

2021TC16FFIR001 Urbact IV

2021TC16FFTN003 (Interreg VI-B) Baltic Sea region

2021TC16RFCB012 (Interreg VI-A) Poland-Denmark-Germany-Lithuania-Sweden (South Baltic)

2021TC16RFCB025 (Interreg VI-A) Sweden-Denmark-Norway (Öresund-Kattegat-Skagerrak)

2021TC16RFCB048 (Interreg VI-A) Germany-Denmark

2021TC16RFIR001 (Interreg VI-C) Interreg Europe

2021TC16RFIR002 (Interreg VI-C) Interact

2021TC16RFIR004 ESPON 2030 Cooperation Programme

2021TC16RFTN004 (Interreg VI-B) North Sea

9. Et sammendrag af de påtænkte aktioner med henblik på

at styrke den administrative kapacitet til gennemførelse af

de fonde, der er omfattet af partnerskabsaftalen

Der forudses ikke væsentlige ændringer i det administrative set-up vedrørende Socialfonden,

Regionalfonden samt Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden i forhold til forrige programperiode.

Det betyder, at forvaltningsmyndighederne fortsat er henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Fiskeri-

styrelsen, idet Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indstiller projekter til tilsagn og afslag til

Erhvervsstyrelsen. Derudover nedsættes ligesom for perioden 2014-2020 et særligt indstillings-

udvalg for bæredygtig byudvikling i overensstemmelse med national ret. Erhvervsstyrelsen ud-

peges desuden som forvaltningsmyndighed for Fonden for Retfærdig Omstilling. Der forudses

derfor en stor grad af kontinuitet i alle led af behandlingen af projektansøgninger, idet erfarin-

ger fra tidligere programperiode viderebringes.

I forbindelse med opstart af programperioden gennemføres systematisk kompetenceudvikling

af de administrative medarbejdere, der er involveret i sagsbehandlingen, for derved at sikre et

bredt kendskab til programmerne, reglerne, støtteberettigelsesreglerne, ansøgningsmaterialet

mv.

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

Endvidere gennemføres løbende kompetenceudvikling i forbindelse med rekruttering af nye

medarbejdere, hvor Erhvervsstyrelsen og Fiskeristyrelsen dels gennemfører et fast uddannel-

sesforløb for nye medarbejdere, dels i en periode sikrer kompetenceudvikling gennem sparring

og sidemandsoplæring.

Sluttelig sikres den løbende kompetenceudvikling af de administrative medarbejdere via faste

sagsbehandlingsmøder, hvorigennem det sikres, at de administrative medarbejdere, der er in-

volveret i sagsbehandlingen, bliver holdt ajour med regler og praksis for sagsbehandlingen.

For så vidt angår forvaltning af Hav, Fiskeri- og Akvakulturfonden er der sket en styrkelse af

den juridiske kompetenceudvikling og der er forud for programperiodens start tilført flere med-

arbejdere med juridiske kompetencer.

Nogle støttemodtagere har i 2014-2020-programperioden begået fejl ved aflæggelse af regn-

skaber over de støtteberettigede udgifter. En stor andel af disse identificerede fejl er forsøgt

imødekommet gennem støtteberettigelsesregler, som på mange punkter er forenklede for at mi-

nimere fejl, men som samtidig også er lagt til grund for den planlagte kontrol, de administra-

tive sagsbehandlere skal gennemføre på projekterne. Forvaltningsmyndigheden identificerer

løbende eventuelle fejlkilder og tilpasser løbende indholdet i kontrollen hertil.

Erhvervsstyrelsen og den centrale revisor, som reviderer projektregnskaberne under Socialfon-

den Plus og Regionalfonden samt Fonden for Retfærdig Omstilling, oparbejder endvidere sam-

let stor viden om de fejl, der opstår i projekterne. Erhvervsstyrelsen afholder derfor løbende

møder med den udpegede revisor for at sikre, at viden deles mellem revisor og Erhvervsstyrel-

sen.

For at imødekomme fejl fra projekternes side afholdes løbende møder og kurser for støttemod-

tagere. Alle støttemodtagere deltager i et opstartsmøde med Erhvervsstyrelsen, hvor tilsagnsvil-

kår, administration og støtteberettigelsesregler bliver gennemgået.

Revisor gennemfører obligatoriske kurser i administration af EU-støttede projekter, og Er-

hvervsstyrelsen gennemfører kurser i brugen af det projektrapporteringsværktøj, støttemodta-

gerne skal anvende i deres afrapporteringer til Erhvervsstyrelsen.

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at deltagelse på disse kurser hjælper projekterne til at ind-

sende afrapporteringer af en højere kvalitet end før deltagelsen.

10. En integreret tilgang til håndtering af de demografiske

udfordringer og/eller specifikke behov i regioner og

områder (hvis det er relevant)

De regionale forskelle i Danmark er ikke tilstrækkeligt store til at tilsige en særlig tilgang på

programniveau. Dette er også en del af baggrunden for, at Danmark i 2021-2027 fortsætter med

anvendelsen af nationale operationelle programmer.

Virksomhedernes behov og udviklingspotentialer i byer, landdistrikter og lokal- og yderområ-

der er formet af unikke ressourcemæssige, geografiske og historiske omstændigheder. Disse

forhold præger hvert områdes erhvervsstruktur. Nogle områder har flere store virksomheder,

Side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Orienterende notat om udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus, fra erhvervsministeren

der handler med hele verden, mens andre i højere grad kendetegnes af mindre og ofte familie-

ejede virksomheder, der primært betjener lokalområdet.

Andre forhold som fx beliggenhed i forhold til infrastruktur, viden- og uddannelsesmiljøer og

særlige lokale, kulturelle og historiske faktorer som iværksætterkultur, detailhandel og mikro-

virksomheder, ildsjæle og handels- og købmandstraditioner er ligeledes vigtige. Derudover er

områdernes erhvervsklima også en væsentlig faktor for vækst og udvikling. Samarbejde på

tværs af kommuner og med andre offentlige aktører er med til at skabe gode rammer og en

sammenhængende offentlig service for virksomheder i hele landet.

Alle disse hensyn indgår i strategien for decentral erhvervsfremme 2020-2023, som danner

grundlaget for udmøntningen af regionalfonds- og socialfondsmidlerne. Det betyder, at Dan-

marks Erhvervsfremmebestyrelse i sin konkrete udmøntning kan tage højde for særlige stedba-

serede demografiske udfordringer eller andre stedbaserede behov, som programmerne kan imø-

dekomme. Det fremgår desuden af erhvervsministerens aftale med Danmarks Erhvervsfrem-

mebestyrelse om strategien for 2020-2023, at EU- og nationale midler skal bidrage til at styrke

et mere sammenhængende Danmark og styrke erhvervs- og turismeudvikling i landdistrikterne.

11. Et sammendrag af vurderingen af, om de relevante

grundforudsætninger er opfyldt, jf. artikel 15 og bilag III

og IV (valgfrit)

Tabel 1: Grundforudsætninger

Grundforudsætninger

Horisontale

Fond

Alle

Udvalgt specifik målsætning Sammendrag af vurderingen

(ikke relevant for EHFAF)

[fremgår af programmerne]

[fremgår af regionalfondsprogrammet]

[fremgår af socialfondsprogrammet plus]

Intelligent specialisering ERDF

Affald

ESF+ tematiske

ERDF

ESF+

12. Foreløbigt klimabidragsmål

Fond

Preliminary climate contribution*

EFRU 79.719.526

* Svarende til de oplysninger, der medtages eller skal medtages i programmer som følge af interventionstyperne

og den vejledende finansielle fordeling i medfør af artikel 22, stk. 3, litra d), nr. viii).

Side