ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 32: Henvendelse af 25/10-21 fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) om pjece med 35 måder hvorpå man kan styrke brugen af arbjeds-, arbejdsmiljø- og lærlingeklausuler ved offentlige udbud af bygge- og anlægsprojekter

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 32
Offentligt

Aktiv brug af

arbejdsklausuler

BAT-kartellet

Indhold

3 Introduktion

3F’s klausulundersøgelse 2021

BAT-kartellets krav til arbejdsklausuler

BAT-kartellets krav til arbejdsmiljøklausuler

BAT-kartellets krav til lærlingeklausuler

5 Arbejdsklausuler

Kædeansvar

Klausuler i indkøbs- og udbudspolitik

Nej tak til en underskov af underentreprenører

Udenlandske arbejdstagere på byggepladsen

Myndighedernes kontrol på byggepladsen

Mulige sanktioner

Modelklausuler

BAT-kartellets krav til arbejdsklausuler

ved offentlige udbud

11 Københavns Kommune – det gode eksempel

14 Arbejdsmiljøklausuler

Konkurrenceforvridende at lade være

Fast del af indkøbs- og udbudspolitik

Kædeansvar

Det offentlige bør stille højere krav

end loven kræver

Best Available Technology-klausuler

Kontrol og sanktion

Incitamenter

BAT-kartellets krav til arbejdsmiljøklausuler

16 Lærlingeklausuler

17 Et rimeligt konkurrenceparameter

17 Lovkrav om lærlingeklausuler

i offentlige udbud

17 Lærlingepartnerskaber kan fungere som

supplement til klausuler

18 Kontrol af lærlingeklausuler

18 Opstartsmøder med fokus på lærepladser

18 Sanktioner ved overtrædelse af

lærlingeklausuler

18 Transparens med lærepladser

18 BAT-kartellets krav til lærlingeklausuler

Aktiv brug af arbejdsklausuler

Introduktion

I over 20 år har vi i Bygge-, Anlæg og Trækartellet opfordret kommuner,

regioner og andre offentlige bygherrer til at benytte sig af arbejdsklausuler

i forbindelse med deres udbud af bygge- og anlægskontrakter. Det har

medført, at instrumentet er taget i brug i langt størstedelen af landets

kommuner. Arbejdsklausulerne er ikke kun forblevet et offentligt

fænomen, men er også anvendt af private bygherrer.

Arbejdsklausulerne har medført, at man har hjulpet med at

løfte vilkårene i byggeriet på det danske arbejdsmarked.

Arbejdsklausulerne har medført, at entreprenører, der ikke

har haft ordnede forhold, somme tider er blevet frasorteret

i udbudsprocesserne.

Med andre ord kan man sige, at arbejdsklausulerne som

instrument har opnået succes i form af deres udbredelse

– i særdeleshed ved offentlige byggerier, men også i min-

dre omfang ved private byggerier – og i sin effekt med en

vis frasortering af entreprenører.

Alligevel ser man stadigvæk udbud gå til entreprenører, der

i forbindelse med tidligere udbud ikke har levet op til

standarderne for det danske arbejdsmarked. Og ligeledes

ser man, at mange af de problemer, som arbejdsklausulerne

skulle løse, ikke er blevet løst – for eksempel på lærlinge-

området.

Udfordringen med arbejdsklausulerne går derfor på to

ben. For det første skal arbejdsklausulerne indrettes, så

de inddrager en bredere vifte af problemstillinger. Her kan

arbejdsklausulerne eksempelvis med fordel flankeres af

håndfaste arbejdsmiljøklausuler. Og for det andet kræver

det, at de offentlige bygherrer anvender deres egne klausuler

mere aktivt i udbudsprocessen, så der ikke alene skelnes til

de billigste udbud i udvælgelsesprocessen. Derudover er

lærlingeklausuler et effektivt redskab til at sikre, at man også

i fremtiden kommer til at have udlærte håndværkere inden for

byggeriet.

BAT-kartellet har i denne pjece samlet 35 håndfaste krav

til, hvordan man kan styrke anvendelsen, kontrollen og

sanktioneringen af arbejds-, arbejdsmiljø- og lærlinge-

klausuler. Med dem i hånden kan offentlige bygherrer både

undgå social dumping, forbedre arbejdsmiljøet og sikre, at vi

ikke i fremtiden kommer til at mangle kloge hænder.

3F’s klausulundersøgelse 2021

Udfordringerne med brugen af arbejdsklausuler er desværre stadig udbredte

i Danmark, hvilket 3F’s nye klausulundersøgelse tydeligt viser.

Næsten 90 procent af kommunerne har indarbejdet arbejdsklausuler i deres

udbuds- og indkøbspolitik, men …

• … kun lidt over halvdelen af kommunerne har indarbejdet lærlingeklausuler

i udbuds- og indkøbspolitikken

• … kun 40 procent af kommunerne har besluttet, at der løbende skal føres

kontrol med, om klausulerne overholdes

• … kun 20 procent af kommunerne har en central kontrolenhed, der skal

kontrollere om klausulerne overholdes

• … kun 60 procent af kommunerne anvender arbejdsmiljøklausuler, og kun 40

procent anvender arbejdsmiljøklausuler, der er særskilte fra arbejdsklausulerne.

BAT-kartellet

BAT-kartellets krav til arbejdsklausuler

Krav om arbejdsklausuler ved alle offentlige udbud inden

for bygge- og anlægssektoren.

Arbejdsklausuler i offentlige udbud skal være gældende

i hele kæden af entreprenører.

Der skal maksimalt være ét led mellem underentreprise

og hovedentreprenør.

Entreprenører skal i budfasen angive, om de anvender

underentreprenører, hvem de er, og hvorfor de bruges.

Der skal være bestemmelser i alle offentlige udbud om,

at der ikke benyttes vikarer, bemandingsvirksomheder

eller alene-mestre på byggepladsen.

Ved brug af udenlandsk arbejdskraft skal entreprenører

kunne redegøre for kost, transport og logi.

Det skal understreges i offentlige udbud, at man ikke må

bo på byggepladsen.

Der skal stilles krav til forholdene i eventuelle skurbyer.

Dansk eller engelsk skal være byggepladsens sprog.

Der skal ved alle udbud være hyppige og synlige besøg

fra bygherrens kontrollanter, og der skal budgetteres til

disse kontrollanter.

Der skal indføres krav om id-kort på alle byggepladser.

Kommuner og regioner skal indføre centrale kontrol-

enheder.

Offentlige bygherrer bør både lave stikprøvekontroller,

kræve dokumentation fra entreprenøren samt have

kontrolgrupper for at sikre den bedst mulige kontrol.

Alle Arbejdstilsynets afgørelser på byggepladsen skal

tilgå den offentlige bygherre.

Alvorlige eller gentagne overtrædelser af arbejds-

klausuler bør føre til udelukkelse af en virksomhed fra

byggepladsen.

Offentlige bygherrer bør have så bred en palet af

sanktionsmuligheder som muligt.

Det skal være muligt at tilbageholde eller ikke at

udbetale dele af en betaling, hvis en entreprenør ikke

overholder arbejdsklausulerne.

Det skal klart angives i kontrakten, at alle parter – inklusiv

underentreprenører – anerkender det danske fagretlige

systems afgørelser, og at disse er endelige.

Der skal oprettes et nationalt register for offentlige

bygherrer, hvor virksomheder, der gentagende har

overtrådt arbejdsklausuler, kan udelukkes fra kommende

budrunder.

Der skal oprettes et forum for offentlige bygherrer, hvor

erfaringer med aktiv anvendelse af arbejdsklausuler

deles.

10.

BAT-kartellets krav til arbejdsmiljøklausuler

1. Alle offentlige udbud skal indeholde arbejdsmiljø-

klausuler.

2. Der bør på linje med arbejdsklausulerne indføres kæde-

ansvar for arbejdsmiljøklausuler.

3. Kravene i offentlige arbejdsmiljøklausuler bør som mini-

mum ligge på linje med de højeste krav i branchen.

4. Der skal indføres Best Available Technology-klausuler i alle

offentlige udbud.

5. Offentlige bygherrer skal forpligtes til hyppig kontrol med

arbejdsmiljøklausulerne.

6. Der skal oprettes et nationalt register for offentlige

bygherrer, hvor virksomheder, der gentagende har over-

trådt arbejdsmiljøloven, kan udelukkes fra kommende

budrunder.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

BAT-kartellets krav til lærlingeklausuler

1. Der skal indføres lærlingeklausuler i alle offentlige udbud.

2. Offentlige bygherrer bør indgå lærlingeklausuler i stedet

for partnerskabsaftaler.

3. Offentlige bygherrer skal forpligtes til at føre jævnlig og

synlig kontrol på byggepladsen.

4. Der bør afholdes et særligt opstartsmøde med fokus på

lærlingeklausuler.

5. Lærlingeplaner skal være fast punkt på jævnlige møder

mellem entreprenøren på byggepladsen, den offentlige

bygherre og den relevante uddannelsesinstitution.

6. Der skal indføres dokumentationskrav i forbindelse med

alle lærlingeklausuler.

7. Offentlige bygherrer bør både lave stikprøvekontroller,

kræve dokumentation fra entreprenøren samt etablere

brede kontrolgrupper for at sikre effektiv kontrol.

8. Der bør udgives årlige statistikker over antallet af

lærlingepladser i lærlingeklausulerne samt hvor mange

af stillingerne, der rent faktisk er blevet besat.

9. Tilsynet med overholdelsen af lærlingeklausuler bør føres

i samarbejde med lærlingens uddannelsessted.

18.

19.

20.

Aktiv brug af arbejdsklausuler

Arbejdsklausuler

Groft sagt er arbejdsklausulerne i udbudsprocessen

garantien for, at de gode forhold på det danske

arbejdsmarked, der ikke er fastsat ved lov, stadig

overholdes. Arbejdsklausuler sikrer i store træk, at

overholdelsen af løn- og arbejdsforhold sidestilles

med overholdelsen af den danske lovgivning, som

for eksempel arbejdsmiljøloven.

Arbejdsklausuler er dog ikke blot

et juridisk instrument, men også et

værdimæssigt signal til de virksom-

heder, der ønsker at byde på en opgave.

Det er derfor vigtigt, at det skrives

klart og tydeligt i udbudsmateriale,

at den offentlige bygherre vurderer

overholdelse af kontraktens arbejds-

klausuler, lærlingeklausuler og arbejds-

miljøklausuler meget højt.

Arbejdsklausulerne er til fordel for alle

parter på det danske arbejdsmarked.

På den ene side sikrer de danske,

overenskomstdækkede virksomheder

mod unfair konkurrence fra for eksem-

pel virksomheder uden overenskomst

eller virksomheder, som ikke leverer

ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og på

den anden side sikres arbejdstagerne

mod social dumping og løndumping fra

virksomheder, der importerer sårbar og

billig udenlandsk arbejdskraft.

I mange år var der en udfordring i, at

arbejdsklausulerne kun forpligtede

hovedentreprenøren, men man ser i høje-

re grad, at det såkaldte kædeansvar ikke

blot stiller krav til hovedentreprenøren,

men også dennes underentreprenører.

Kædeansvar er i dag afgørende for, at

klausulerne overholdes, og bør være et

minimumskrav i alle offentlige udbud.

Hovedparten af landets kommuner

og regioner benytter sig i dag af

kædeansvar i byggeriet, men det er

Kædeansvar

En arbejdsklausul er i sin enkelthed

“bare” endnu et kontraktvilkår, der skri-

ves ind i udbudsmaterialet, når eksem-

pelvis en kommune laver et udbud.

Klausulen vil ofte være udformet

således, at den forpligter entreprenøren

til at sikre, at medarbejderne på bygge-

og anlægsprojektet får løn inklusiv

ydelser, arbejdstid og arbejdsvilkår

svarende som minimum til dem, der er

sikret af overenskomsten på området.

BAT-kartellet

afgørende, at denne praksis udbredes

til alle offentlige bygherrer, hvis klausu-

lerne for alvor skal kunne håndhæves.

Manglende betalinger og kædeansvar

Et af de steder, hvor offentlige byg-

herrer kan begynde at stramme deres

arbejdsklausuler op, er i forbindelse

med manglende betalinger efter

kendelser og afgørelser i det fagretlige

system.

Offentlige bygherrer kan med for-

del tydeliggøre i udbuddet, at det er

en entreprenørs ansvar, hvis denne

benytter sig af underentreprenører,

og at entreprenøren derfor også bør

hæfte for disses forsømmelser og eller

manglende betalinger, hvis de mod-

tager en kendelse eller en afgørelse

i det danske fagretlige system.

Det vil med andre ord sige, at hvis en

underentreprenør overtræder en af

arbejdsklausulernes bestemmelser,

dømmes til at skulle betale for over-

trædelsen og ikke gør det, så skal

den offentlige bygherre kunne gå til

entreprenøren, som har ansat den

gældende underentreprenør, og få det

skyldige beløb derfra. Herefter må det

være op til entreprenøren at få sine

penge tilbage fra underentreprenøren

efterfølgende. Sådanne bestemmelser

kan være med til at forpligte entre-

prenøren yderligere og involvere dem

aktivt i kontrollen med overholdelsen af

arbejdsklausulerne.

eksempelvis kommuner, der har indført

arbejdsklausuler i deres indkøbspolitik,

været stigende, men det samme gør

sig desværre ikke gældende i lige så høj

grad for de to andre typer klausuler.

Ved at integrere brugen af alle tre

typer klausuler i sin indkøbs- og

udbudspolitik sikrer man som offentlig

bygherre, at brugen af disse bliver en

grundlæggende forudsætning og ikke

et tilvalg, man skal overveje fra sag til

sag. Det giver en højere anvendelses-

grad af klausulerne, men sikrer samtidig

også en mere ensartet sagsbehandling

i den offentlige myndighed. Det giver

både mere erfaring til myndighe-

dens ansatte med at håndtere klau-

sulerne, men skaber også mere lige

konkurrencevilkår inden for sektoren

såvel som imellem forskellige brancher.

Denne integration i indkøbs- og

udbudspolitikken bør ikke kun gælde

for offentlige bygherrer, men også for

selvejende institutioner, som står for en

væsentlig andel af udbuddene inden

for bygge- og anlægsbranchen.

Klausuler i indkøbs- og

udbudspolitik

Brugen af både arbejds-, arbejdsmil-

jø- og lærlingeklausuler bør være en

integreret del af alle offentlige byg-

herrers indkøbs- og udbudspolitik. Over

de seneste 10 år har procentandelen af

Nej tak til en underskov af

underentreprenører

Ved offentlige udbud bør det være en

grundlæggende målsætning, at så

mange som muligt, der arbejder på

udbuddet, er ansat direkte ved entre-

priseholderen. Det skyldes, at selvom

man som offentlig myndighed sikrer

sig så meget som muligt med kædean-

svarsklausuler, så er kontrol og sanktion

med selve entrepriseholderen altid let-

tere, end når man skal ud i mange led.

For at man som offentlig myndighed

eller dennes kontrollant på byggeplad-

sen skal kunne oparbejde en vedva-

rende dialog med entreprenørerne

og underentreprenørerne samt opnå

tillidsforhold til sine ansatte, kræver

det, at man har et begrænset antal

entreprenører, man skal forholde sig til,

og at disse er de samme gennem hele

byggeprocessen. En stor udskiftning

af underentreprenører samt et meget

stort antal vikaransatte hæmmer

Aktiv brug af arbejdsklausuler

derimod voldsomt mulighederne for

kontrol med opfyldelsen af arbejds-

klausulerne og besværliggør dialogen

mellem udbyderen og entreprenørerne.

Derfor bør der for det første være et

krav i udbudsmaterialet om, at anven-

delse af underentreprenører skal god-

kendes af bygherren. Som følge heraf

bør det også fremgå klart og tydeligt

af entreprenørens tilbud, hvorvidt der

anvendes underentreprenører, hvem

disse er samt en begrundelse af, hvor-

for der anvendes underentreprenører.

Dertil bør der også være et krav i

udbuddet om, at der ikke er mere end

ét led i en given underentreprise fra

en totalentreprenør eller en hoved-

entreprenør. Det er et effektivt redskab

til at undgå, at et udbud svømmer til

i uigennemskuelige underentrepriser,

der i sidste ende besværliggør enhver

kontrol og overholdelse af arbejds-

klausulerne.

Vikarer og enmandsvirksomheder

Blandt gruppen af vikarer, medarbejde-

re i bemandingsvirksomheder og selv-

stændige optræder der hyppigere pro-

blemer forbundet med social dumping.

Dette kan indebære snyd med sociale

bidrag, underbetaling, moms- og skatt-

eunddragelse med mere. Derfor bør der

også indføres bestemmelser, der sikrer,

at der ikke anvendes vikarer, beman-

dingsvirksomheder og alene-mestre på

offentlige byggerier. Det bør være et

grundvilkår, at alle ansatte, der arbejder

på pladsen, skal have direkte ansæt-

telse i en virksomhed, som også har

en opgave på pladsen. Hvis det viser

sig, at der er en bydende nødvendig

omstændighed, der kræver ansættel-

sen af eksempelvis vikarer, så skal dette

godkendes af bygherren på opfordring

fra den ansvarlige entrepriseholder og

kun efter grundig, skriftlig redegørelse.

BAT-kartellet ser i denne forbindelse

derfor meget positivt på regeringens

udspil om, at selvstændige skal under-

lægges en formodningsregel, hvor

man formoder, at en enkeltperson på

en byggeplads er ansat som lønmod-

tager, medmindre vedkommende kan

godtgøre, at han eller hun reelt set er

selvstændig. Dette udspil vil forhåbent-

lig være med til at sætte en stopper

for situationer, hvor de “selvstændige”

knap nok ved, at de er selvstændige.

Udenlandske arbejdstagere på

byggepladsen

I en situation, hvor der mangler arbejds-

kraft i byggeriet, er det selvsagt, at

udenlandske arbejdstagere selvfølge-

lig er velkomne på byggepladsen, så

længe de arbejder under de samme

ordnede løn- og arbejdsforhold som

deres danske kollegaer. For at sikre

dette skal der stilles krav om, at entre-

prenøren skal kunne redegøre for kost,

transport og logi for de udenlandske

arbejdstagere. Ved på forhånd at stille

disse krav som arbejdsklausuler sikrer

man sig mod mange former for social

dumping.

Det skal dertil understreges i klau-

sulerne, at det ikke er tilladt at bo på

byggepladsen. Hvis det for byggeriet er

nødvendigt, at der opføres en såkaldt

skurby, skal der stilles håndfaste krav

til dens indretning og kvalitet, samtidig

med at det skal være klart udtrykt, at

en sådan skurby ikke må opføres på

byggepladsens område.

Fælles sprog på byggepladsen

Endelig bør der stilles krav i udbuds-

materialet om, at byggepladsens sprog

enten er dansk eller engelsk. Ved at

kræve et fælles sprog på byggepladsen

letter man ikke kun kommunikationen

på pladsen, men man garanterer også

at kontrollanter på byggepladsen kan

kommunikere med alle ansatte om

forholdene på byggepladsen.

Med andre ord sikrer et fælles sprog på

byggepladsen både produktivitet, kva-

litet, sikkerhed og ordnede forhold.

rende, at de ikke blot figurerer som

gode takter på et stykke papir, men at

de også overholdes i virkeligheden. Det

kræver løbende kontrol med hoved- og

underentreprenørerne såvel som hårde

og effektive sanktioner i de tilfælde,

hvor klausulerne ikke overholdes.

For at offentlige bygherrer effektivt

kan kontrollere, om arbejdsklausulerne

overholdes, kræver det, at den offent-

lige myndighed engagerer sig igennem

hele byggeprocessen og samtidig gør

brug af en lang række instrumenter.

Central kontrolenhed i kommuner og

regioner

Overvågning og kontrol af arbejdsklau-

suler er langt hen ad vejen et område,

der kræver stor erfaring og vedvarende

opfølgning. For at oparbejde den for-

nødne kapacitet, viden og erfaring til

effektivt at kunne vurdere klausulernes

overholdelse kan det kraftigt anbefales,

at offentlige myndigheder samler deres

kontrolenhed ét centralt sted.

Således bør alle kommuner og regioner

i udgangspunktet oprette centrale kon-

trolenheder til formålet. Hvis kontrol-

opgaverne løses ad hoc fra gang til

gang, oparbejdes den fornødne eksper-

tise og erfaring ikke, hvilket kun fører til

en svækket kontrol af klausulerne.

Kommuner kan også gå sammen med

andre kommuner eller statslige myn-

digheder om sammen at drive centrale

kontrolenheder. Det kan være en løs-

ning for eksempelvis mindre kommuner,

der ellers kan have svært ved at samle

og opretholde den fornødne ekspertise.

Synlig og hyppig tilstedeværelse på

byggepladsen

For det første er det nødvendigt med

en synlig tilstedeværelse på bygge-

pladsen. Det betyder, at bygherrernes

kontrollanter skal være til stede ofte

og regelmæssigt nok til, at medarbej-

derne kan blive opmærksomme på

kontrollanterne og bliver klar over, at de

med jævne mellemrum vender tilbage.

Derudover skal tilstedeværelsen på

byggepladserne også ske ofte nok til,

at medarbejderne på byggepladserne

Myndighedernes kontrol på

byggepladsen

For at arbejdsklausuler skal fungere

som effektive redskaber, er det afgø-

BAT-kartellet

har mulighed for at lære kontrollanterne

at kende. Uden regelmæssige og synlig

tilstedeværelse på byggepladserne

vil medarbejderne ikke have mulighed

for at opnå et fortrolighedsforhold til

kontrollanterne, der er grundlaget for,

at kontrollanterne kan opnå indsigt i de

reelle forhold på byggepladsen.

For at den offentlige myndighed, der

udbyder opgaven, kan kontrollere, at

arbejdsklausulerne overholdes, er det

helt afgørende, at der afsættes til-

strækkelige økonomiske ressourcer. Det

siger sig selv, at hvis myndigheden skal

have kontrollanter hyppigt og regel-

mæssigt på en byggeplads gennem

hele dens forløb, så skal der budget-

sættes penge til denne kontrol.

Københavns Kommune og Odense

Kommune har med succes benyttet

sig af en risikobaseret kontrolindsats.

Deres kontrolindsats er baseret på en

risikomodel, så deres kontrollanter

fokuserer på at kontrollere, der hvor de

vurderer at risikoen for overtrædelser er

størst. Denne tilgang sikrer, at kontrol-

lanterne bruger deres tid og energi,

hvor der er mest brug for den. Tilgan-

gen baserer sig på en høj grad af fysisk

tilstedeværelse samt tæt dialog med

de ansatte på byggepladserne. Den

risikobaserede tilgang forudsætter dog

en høj grad af ekspertise og erfaring

hos den offentlige myndighed, for at

den kan lade sig gøre.

ID-kort

For det andet skal alle tilstedeværende

på en byggeplads udstyres med

id-kort. Id-kortet skal korrespondere

med en jævnligt ajourført liste over

virksomheder såvel som medarbejdere,

der har adgang til byggepladsen. Listen

skal være tilgængelig for bygherrens

kontrollanter for at give synlighed over

alle underleverandører i kæden. Id-kor-

tet skal som minimum vise navnet på

medarbejderen, foto af vedkommende

samt arbejdsgiver, og disse skal tjekkes

ved indgang til byggepladsen. Derud-

over bør id-kortet vise den arbejds- og

ansættelseskontrakt, som arbejdstage-

ren har tegnet med virksomheden, og

hvordan vedkommende er socialt sikret.

Entreprenører og underentreprenører

skal være ansvarlige for, at deres

medarbejdere er udstyret med korrekte

id-kort, og at alle disse oplysninger

er ajourførte. For at sikre, at id-kortet

hele tiden kan holdes ajour med alle

de nødvendige oplysninger, kan dette

eksempelvis være et fysisk kort med en

QR-kode, der linker videre til en online

database, hvor alle oplysninger kan

være opdateret i realtid.

Man har fra offentligt hold igangsat

pilotprojekter og forsøgsordninger,

hvilket i BAT-kartellets optik er positivt,

men ordningen bør hurtigst muligt

indføres på alle byggepladser – private

såvel som offentlige.

Derudover kan et obligatorisk id-kort

med fordel indføres på europæisk

plan for at kunne tackle udfordringer

ved vandrende arbejdskraft. Dette vil

også være med til at imødekomme

EU-Domstolens kendelse om arbejds-

giverens pligt til objektiv registrering af

arbejdstid.

Arbejdstilsynets afgørelser skal gå til

den offentlige myndighed

For det tredje bør alle afgørelser fra

Arbejdstilsynet om den pågældende

byggeplads også gives til den offent-

lige bygherre, der har sat opgaven i

udbud. Ikke alene vil en sådan trans-

parens kunne give offentlige bygherrer

mulighed for løbende at stille krav og

følge op på overskridelser af eksem-

pelvis arbejdsmiljøloven. Viser det sig,

at den samme leverandør eller under-

leverandør gentagne gange overtræder

loven, vil dette også kunne være med

til at bringe yderlige information til

fremtidige udbudsprocesser. Dette

vil være til gavn for medarbejdernes

sikkerhed på byggepladsen og vil sikre

mere retfærdige konkurrencevilkår for

de leverandører og underleverandører,

der lever op til kravene om et sundt og

sikkert arbejdsmiljø.

Bred vifte af kontrolmekanismer

For at sikre en effektiv kontrol med

arbejdsklausulernes overholdelse

er det nødvendigt at have en række

instrumenter. Først og fremmest er det

vigtigt, at den offentlige myndighed

hyppigt og regelmæssigt tager stik-

prøvekontroller på byggepladsen, som

beskrevet ovenfor.

Dernæst er det nødvendigt, at der i

kontrakten indgås håndfaste aftaler

om, at entreprenøren og dennes under-

entreprenører ofte leverer dokumenta-

tion for, at klausulerne overholdes.

Endelig bør kontrol af byggepladser

foregå i et bredt samarbejde mellem

alle relevante parter. I praksis anbefales

det, at man etablerer kontrolgrupper,

Aktiv brug af arbejdsklausuler

hvor man har mulighed for at dele

erfaringer og observationer med hinan-

den på tværs af myndigheder og andre

interessenter. Disse kontrolgrupper kan

indeholde repræsentanter fra bygher-

ren, lokale fagforeninger og -forbund,

arbejdsgiverorganisationer, Skat og

Arbejdstilsynet.

Mulige sanktioner

For at kontrolinstansernes påbud skal

have virkning, er det vigtigt, at byg-

herrerne også har mulighed for følge

deres kontrol op med en lang række

sanktioner. Disse skal selvfølgelig

tilpasses efter situationen og påtalens

alvor. Mange situationer vil ofte kunne

klares gennem dialog og en klar og

tydelig besked om, at forholdene skal

bringes i orden. Alvorligere og/eller

gentagende overtrædelser bør kunne

føre til, at en virksomhed udelukkes fra

byggepladsen.

Flere sanktionsmuligheder

For at en offentlig myndighed effektivt

skal kunne sanktionere overtrædelser af

klausulerne, er det nødvendigt at have

et bredt udvalg af sanktionsmuligheder.

En stor del af landets kommuner har

alt for få sanktionsmuligheder i kassen.

Således ser man, at visse kommuner

kun har den blødeste sanktion – påta-

len – og den hårdeste – opsigelse af

kontrakten. Det fører til, at for mange

overtrædelser ikke sanktioneres hårdt

nok, og at de hårdere midler kun i

begrænset omfang anvendes. Sørger

man derimod fra offentligt hold at have

et bredt udvalg af sanktioner, kan man

nemmere sanktionere proportionelt,

hvilket i sidste ende fører til en højere

grad af klausuloverholdelse.

BAT-kartellet

Eksempler på forskellige sanktions-

muligheder:

• Påtale

• Opsigelse af leverandør

• Tilbageholdelse af hele eller dele af

kontraktsummen

• Dagbøder

• Skærpet kontrol

• Ophør af fremtidigt samarbejde med

leverandør

• Bortvisning af leverandør

• Tilbagebetaling

• Midlertidig udelukkelse af leverandør

skal parterne forpligte sig til ikke at føre

sagerne videre ved andre domstole.

I forbindelse med byggerier, hvor man

ikke fra offentlig side har sikret sig med

værnetingsklausuler, har man set, at

entreprenører og underentreprenører

har taget afgørelser givet i det danske

fagretlige system og efterfølgende

genprøvet dem i for eksempel Italien og

Polen for at se, om disse domstole ville

omgøre kendelserne.

entreprenører

Ved offentlige udbud ses det ofte, at

det er de samme entreprenører og

underentreprenører, der går igen, når

det gælder manglende overholdelse

af arbejdsklausulernes bestemmelser.

Virksomheder, der eksempelvis ansæt-

ter falske selvstændige, er også ofte

dem, der ikke sikrer, at alle medarbej-

dere får udbetalt den rette løn, eller

garanterer den rette arbejdstid. Dertil

kommer, at der ofte også er en sam-

menhæng mellem de virksomheder, der

ikke overholder deres arbejdsklausuler,

og dem der har problemer i forhold til

for eksempel overholdelse af arbejds-

miljøregler, skatteindbetaling, skuffe-

selskaber og meget andet.

For at imødegå, at offentlige udbydere

gang på gang ender med at skulle

håndtere de samme problematiske

entreprenører og underentreprenører, bør

der udarbejdes et register, hvor offent-

lige bygherrer på tværs af regionale og

kommunale skel og blandt statslige

myndigheder kan registrere entreprenø-

rer og underentreprenører, der ikke har

overholdt kontraktforhold i forbindelse

med offentlige udbud. Disse skal i første

omgang gælde for brud på arbejds-,

arbejdsmiljø- og lærlingeklausuler, men

kan også udvides til at gælde øvrige

kontraktforhold. Registeret kan også

med fordel udvides til at gælde entre-

prenører, der har problemer med at over-

holde eksempelvis skatteindbetalinger.

Derudover bør registeret indeholde

data om virksomheder, der har været

forbundet med organiseret kriminalitet,

hvidvaskning, skatteunddragelse,

blacklisting af faglige aktive i Danmark

såvel som i udlandet samt tidligere

brud på overenskomster.

Viser det sig, at en virksomhed gentagne

gange er taget i problematiske forhold

i forbindelse med opfyldelsen af offent-

lige udbud, eller er der overtrædelser af

grovere karakter, bør disse kunne ligge til

grund for, at en myndighed i en udbuds-

procedure fravælger et tilbud, der invol-

verer den pågældende virksomhed.

Registeret skal være med til at sikre, at

offentlige skattekroner ikke går til virk-

somheder, der gang på gang er med til

at underminere danske løn- og arbejds-

vilkår. Det vil også skabe en positiv

konkurrencesituation, hvor virksomheder,

som sikrer ordnede forhold, ordentligt

arbejdsmiljø og varetager deres sam-

fundsansvar ved for eksempel at tage

lærlinge, ikke i samme omfang skal kon-

kurrere om udbuddene med de elemen-

ter i branchen, der snyder på vægten.

Forum for offentlige udbud

For at sørge for, at der bliver draget

tilstrækkelig nytte af registeret, bør der

også oprettes et forum for offentlige

udbud, hvor offentlige bygherrer har

mulighed for at drøfte deres erfaringer

med udbud og blive opdateret på de

seneste konklusioner fra registeret. Et

sådant forum bør i første omgang inklu-

dere repræsentanter fra statslige myn-

digheder, KL og Danske Regioner, men

skal også have mulighed for at udveksle

information med Arbejdstilsynet og

SKAT. Endelig bør arbejdsmarkedets

parter også inddrages i det omfang, det

er relevant for at kunne bidrage med

vigtig information om status for bygge-

riet på offentlige byggepladser.

Kvalitative krav i udbudsprocesser

Det bør være en bunden opgave for et

sådant forum at se på, hvordan man

kan sikre, at offentlige bygherrer bedre

kan stille kvalitative krav i forbindelse

med udbud af offentlige byggerier.

Som situationen er i dag, baserer

de fleste offentlige udbud sig på en

matematisk vurderingsmodel, hvor man

vægter forskellige dele af udbuddet

med forskellige matematiske vægte

og så tildeler point alt efter, i hvor høj

Således bør det som minimum skrives

ind i kontrakten, at entreprenøren

risikerer at miste en del af sin beta-

ling, hvis denne ikke overholder de

arbejdsklausuler, der er skrevet ind i

kontrakten. En sådan forpligtelse er

helt identisk med den måde, hvorpå en

offentlig bygherre kan tilbageholde en

del af kontraktsummen, hvis der er fejl

og mangler, når opgaven er færdiggjort.

Endelig bør der også indføres en klausul

i kontrakten, der tilsiger, at en vis andel

af byggesummen bør tilbageholdes, ind-

til alle faglige organisationer har oplyst,

at alle verserende faglige sager er blevet

afsluttet, og at eventuelle pengebeløb er

blevet udbetalt. På denne måde sikres,

at alle aktører i og omkring udbuddet

har et incitament til at få afsluttet alle

fagretlige spørgsmål i god orden og

inden for en rimelig tidshorisont.

Værnetingsklausuler

En af de helt afgørende forudsætninger

for sanktioneringen af arbejdsklausuler

er, at man ekspliciterer i udbuddet og i

kontrakten, at alle stridsspørgsmål om

opfyldelsen af arbejdsklausulerne i kon-

trakten i sidste ende skal afgøres i det

danske fagretlige system. Sådanne klau-

suler kaldes også for ’værneting’ og er et

helt almindeligt element i en kontrakt.

I klausulen skal entreprenøren såvel

som alle underentreprenører forpligte

sig til ved kontraktens indgåelse at

anerkende afgørelser foretaget i det

danske fagretlige system. Yderligere

Aktiv brug af arbejdsklausuler

grad man vurderer, at tilbuddene lever

op til de krav, der er anført i udbuds-

materialet. Problemet med disse

modeller er, at virksomheder, der ofte

byder ind på offentlige udbud, hurtigt

lærer at “game” disse matematiske

modeller.

Det kræver ofte ikke megen erfaring

med offentlige udbud eller matemati-

ske modeller at skræddersy et udbud,

så det opnår maksimalt pointantal,

uden at dette nødvendigvis garanterer,

at tilbuddet lever op til de krav og for-

ventninger, som udbyderen har. Hvis en

offentlig myndighed derfor kun baserer

sit valg af tilbud på denne pointscore,

får man en situation, hvor man ikke

nødvendigvis får det bedste tilbud.

Problemet er, at de matematiske

modeller giver et skær af objektivitet

til en udvælgelsesprocedure, som ikke

er retfærdiggjort. Et forum på tværs af

offentlige bygherrer bør derfor se på,

hvordan man sikrer, at man nemmere

kan stille kvalitative krav i udbuds-

processen, og hvordan man kan tillade,

at disse får afgørende indflydelse

i udvælgelsesprocessen.

BAT-kartellets krav til arbejds-

klausuler ved offentlige udbud

Samlet set kan arbejdsklausuler i offent-

lige udbud styrkes og bedre målrettes

ved at tage følgende redskaber i brug:

1. Krav om arbejdsklausuler ved alle

offentlige udbud inden for bygge-

og anlægssektoren.

2. Arbejdsklausuler i offentlige udbud

skal være gældende i hele kæden

af entreprenører.

3. Der skal maksimalt være ét led

mellem underentreprise og

hovedentreprenør.

4. Entreprenører skal i budfasen

angive, om de anvender under-

entreprenører, hvem de er, og

hvorfor de bruges.

5. Der skal være bestemmelser i alle

offentlige udbud om, at der ikke

benyttes vikarer, bemandings-

virksomheder eller alene-mestre

på byggepladsen.

6. Ved brug af udenlandsk arbejds-

kraft skal entreprenører kunne

redegøre for kost, transport og logi.

7. Det skal understreges i offentlige

udbud, at man ikke må bo på

byggepladsen.

8. Der skal stilles krav til forholdene

i eventuelle skurbyer.

9. Dansk eller engelsk skal være

byggepladsens sprog.

10. Der skal ved alle udbud være

hyppige og synlige besøg fra byg-

herrens kontrollanter, og der skal

budgetteres til disse kontrollanter.

11. Der skal indføres krav om id-kort

på alle byggepladser.

12. Kommuner og regioner skal indføre

centrale kontrolenheder.

13. Offentlige bygherrer bør både lave

stikprøvekontroller, kræve doku-

mentation fra entreprenøren samt

have kontrolgrupper for at sikre

den bedst mulige kontrol.

14. Alle Arbejdstilsynets afgørelser

på byggepladsen skal tilgå den

offentlige bygherre.

15. Alvorlige eller gentagne over-

trædelser af arbejdsklausuler

bør føre til udelukkelse af en

virksomhed fra byggepladsen.

16. Offentlige bygherrer bør have så

bred en pallette af sanktions-

muligheder som muligt.

17. Det skal være muligt at tilbage-

holde eller ikke at udbetale dele

af en betaling, hvis en entreprenør

ikke overholder arbejdsklausulerne.

18. Det skal klart angives i kontrakten,

at alle parter – inklusiv under-

entreprenører – anerkender

det danske fagretlige systems

afgørelser, og at disse er endelige.

19. Der skal oprettelse et nationalt

hvor virksomheder, der gentagende

har overtrådt arbejdsklausuler, kan

udelukkes fra kommende bud-

runder.

20. Der skal oprettes et forum for

offentlige bygherrer, hvor erfaringer

med aktiv anvendelse af arbejds-

klausuler deles.

Københavns Kommune

– det gode eksempel

Københavns Kommune har i en

længere årrække aktivt arbejdet

med at udbrede brugen af klau-

suler i deres udbud samt sikre

en effektiv kontrol. Kommunen

har eksempelvis taget følgende

redskaber i brug:

• Permanent id-kort-ordning på

store byggepladser

• Bøder for underbetaling af

medarbejdere

• Krav til entreprenør af

dokumentation af løn og

arbejdsvilkår

• Bred vifte af sanktions-

muligheder

• Lærlingeklausuler i udbud

• Uddannelseskontroller under

arbejdet og ved projektets

afslutning

• Et indsatsteam mod social

dumping

• Fysisk tilstedeværelse af kon-

trollanter på byggepladserne

• Oprettelse af hotline

• Risikobaseret tilgang til

kontrolbesøg

Modelklausuler

En måde hvorpå man kan lette det

administrative arbejde for både de

offentlige myndigheder og for entre-

prenørerne, er ved at udarbejde model-

klausuler. En modelklausul er en slags

guldstandard inden for arbejdsklausuler

og skal ses som et eksempel på den

optimale arbejdsklausul, der udfylder

alle de nødvendige krav, som skal til

for at sikre, at den både efterleves,

kontrolleres og sanktioneres. Sådanne

modelklausuler kunne med fordel

udarbejdes af eksempelvis staten, KL

og Danske Regioner. På den måde ville

man lette meget af arbejdet for de

offentlige bygherrer, der skal udfærdige

klausulerne, og samtidig sikre, at de

holder vand. Det ville samtidig gøre det

nemmere for entreprenører, der ønsker

at byde på offentlige udbud, da de

i højere grad ville blive mødt af mere

ensartede krav fra udbud til udbud.

BAT-kartellet

“ Godt

byggeri

kræver

ordnede

forhold.

BAT arbejder for overens-

komstmæssige løn- og arbejds-

vilkår, et godt arbejdsmiljø,

et tilstrækkeligt antal elev-

pladser og reelle jobs.

”

Aktiv brug af arbejdsklausuler

BAT-kartellet

Arbejdsmiljøklausuler

Arbejdsmiljøklausuler er et redskab, der bygger oven på arbejdsklausulerne.

Hvor arbejdsklausulerne primært drejer sig om løn- og arbejdsforhold, går

arbejdsmiljøklausulerne skridtet videre. Arbejdsmiljøklausulerne ligger

fuldstændigt i tråd med det europæiske udbudsdirektiv såvel som de danske

udbudsregler og giver offentlige bygherrer en lang række redskaber til at

sikre et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø på byggepladserne.

Arbejdsmiljøklausuler skal i første omgang sikre, at leve-

randøren lever op til kravene i den danske arbejdsmiljø-

lovgivning. Ligesom med arbejdsklausulerne er det

afgørende, at man som offentlig bygherre også indfører

kædeansvar ved arbejdsmiljøklausulerne, så alle underleve-

randører forpligtes til at leve op til samme høje standarder.

For grundlæggende bør det ikke kunne have sin rigtighed,

at Arbejdstilsynet skal bruge så væsentlig en del af sin

tid på at kontrollere offentlige byggepladser, som de gør.

Arbejdsmiljøklausuler kan være med til at rette op på dette.

kædeansvaret ikke blot omfatter arbejdsklausulerne, men

at de også gælder arbejdsmiljøklausulerne. Da mange

overtrædelser af arbejdsmiljøklausulerne sker i forbindelse

med brug af underentreprenørerne, er det vigtigt, at disse

også forpligtes til at overholde arbejdsmiljøklausulerne.

Det offentlige bør stille højere krav

end loven kræver

Arbejdsmiljøklausuler er ikke begrænsede til kun lige

nøjagtigt at stille krav, der ligger på linje med kravene

i dansk eller europæisk lovgivning. Offentlige bygherrer

har derfor et ansvar for at vise branchen, at det er muligt

at levere et arbejdsmiljø, der er bedre end de absolutte

minimumsstandarder. Offentlige bygherrer bør derfor stille

krav i udbudsmaterialet til arbejdsmiljøet, der som minimum

ligger på linje med de ypperste inden for branchen.

Offentlige bygherrer bør således stille krav om, at entre-

prenøren og dennes underentreprenører udfører øget

egenkontrol, og at denne egenkontrols resultater løbende

kommunikeres til bygherren. Denne egenkontrol skal selv-

følgelig kun være et supplement til de stikprøvekontroller,

som den offentlige myndighed selv udfører, og kan ikke

under nogen omstændigheder stå i stedet for denne.

Derudover bør man som offentlig bygherre stille krav om,

at arbejdsmiljøkoordinatoren på byggeprojektet påtaler

problemer på hele byggepladsen – også områder, der ikke er

fællesområder.

Det er selvfølgelig afgørende, at disse krav er formuleret

præcist og på en sådan måde, at der ikke kan herske tvivl

om, hvad der forventes af virksomhederne på byggepladsen.

Gøres dette, er der til gengæld også rig mulighed for at

kunne udelukke virksomheder i udbudsrunden, der ikke kan

leve op til kravene, eller smide dem ud, der i praksis viser, at

de ikke gør det.

Konkurrenceforvridende at lade være

Som situationen er i dag, ser man, at visse virksomheder

i byggebranchen bruger arbejdsmiljø som en negativ

konkurrenceparameter. Ved at underbyde hinanden på

arbejdsmiljøstandarder kan de levere en lavere pris på

bekostning af deres medarbejderes sundhed og sikkerhed.

Det er med andre ord en konkurrenceforvridende situation.

Ved konsekvent at stille høje krav til arbejdsmiljøet gennem

arbejdsmiljøklausuler, der ligger over minimumskravene

i lovgivningen, kan offentlige bygherrer være med til at bryde

med den negative spiral mod bunden.

Fast del af indkøbs- og udbudspolitik

Offentlige bygherrer bør på linje med arbejdsklausulerne ind-

arbejde arbejdsmiljøklausuler som en integreret del af deres

indkøbs- og udbudspolitik. Ved at inkorporere dette på poli-

tisk niveau sender man samtidig et vigtigt signal til alle parter

om, at arbejdsmiljøklausulerne har politisk bevågenhed.

Kædeansvar

Inden for byggeriet er brugen af kædeansvar heldig-

vis stigende. Det er dog af afgørende betydning, at

Aktiv brug af arbejdsklausuler

Best Available Technology-klausuler

Et af de håndfaste krav, man som offentlig myndighed bør

stille i alle arbejdsmiljøklausuler, er kravet om, at entre-

prenøren skal benytte sig af de bedste tekniske hjælpemidler,

der findes på markedet. Med et engelsk begreb kalder man

dette for en

Best Available Technology-klausul.

Klausulen skal

sikre, at der ikke alene er de nødvendige tekniske hjælpe-

midler til rådighed på byggepladsen, men at de samtidig

også skal være de bedst tilgængelige på markedet.

Ved at det offentlige går foran med

Best Available Techno-

logy-klausuler

i deres udbud, normaliseres brugen af disse

klausuler på markedet til gavn for arbejdsmiljøet. Men som

en ekstra bonus udbredes brugen af de bedste og nyeste

tekniske hjælpemidler på danske byggepladser. Klausulerne

er altså ikke kun med til at forbedre arbejdsmiljøet på den

enkelte byggeplads, men vil også stimulere efterspørgslen på

disse hjælpemidler i den danske byggebranche.

I visse tilfælde er der eksempler på, at det enten ikke vil være

hensigtsmæssigt eller muligt for en entreprenør at benytte

sig af de nyeste tekniske hjælpemidler. I disse tilfælde bør

offentlige bygherrer benytte sig af en “følg eller forklar”-

tilgang, hvor entreprenøren udførligt skal redegøre for,

hvorfor man ikke har benyttet sig af de fremmeste tekniske

hjælpemidler.

Sanktion

Overtrædelser af arbejdsmiljøklausulerne bør ligeledes

sanktioneres konsekvent og efter overtrædelsens karakter.

På samme måde som ved arbejdsklausulerne er det der-

for vigtigt, at den offentlige bygherre har en bred vifte

af sanktionsmuligheder. På den vis kan man skræddersy

sanktionen efter overtrædelsens karakter. Dette er med til

at illustrere den vigtighed, den offentlige bygherre tillægger

arbejdsmiljøklausulerne.

Forum for offentlige udbud

Ofte ser man, at de leverandører eller underleverandører,

der bryder med kravene i arbejdsklausulerne, heller ikke har

styr på arbejdsmiljøklausulerne. Overtrædelserne bør derfor

registreres i samme register, som offentlige bygherrer vil

kunne ajourføre sig med, næste gang de skal lave offentlige

udbud.

Incitamenter

For at sikre, at entreprenøren også stræber efter det højest

tænkelige arbejdsmiljø på byggepladsen, bør offentlige

bygherrer indføre incitamentsstrukturer i arbejdsmiljø-

klausulerne, der på den ene side belønner en positiv indsats

som modstykke til de håndfaste sanktionsmuligheder. Ved

eksemplarisk håndtering af arbejdsmiljøspørgsmål kan

bygherren eller dennes arbejdsmiljøkoordinator uddele en

bonus eller frigive en del af kontraktsummen. På denne

måde er det ikke blot truslen om sanktioner, der vil motivere

entreprenøren. Incitamentsstrukturen kan også struktureres

således, at den også vil kunne belønne eventuelle under-

entreprenører.

Kontrol og sanktion

Ligesom med arbejdsklausulerne er det helt afgørende, at

den offentlige bygherre vægter synlig og jævnlig kontrol med

byggepladserne. Kontrollen skal også foregå i samarbejde

med de øvrige relevante parter på byggepladsen, herunder

arbejdsmiljøorganisationen.

Arbejdsmiljøorganisationen kan med fordel inddrages allerede

fra opstartsmødet på byggepladsen. Ved at få indtænkt og

tilrettelagt arbejdet, så det fra starten sigter mod det bedst

tænkelige arbejdsmiljø, kan man undgå mange problemer.

Det er afgørende, at den offentlige myndighed benytter sig af

flere forskellige kontrolmuligheder for at sikre overholdelsen

af arbejdsmiljøklausulerne. Der vil derfor både være behov

for hyppige kontrolbesøg, men det vil også være vigtigt med

krav til entreprenøren om, at denne dokumenterer over-

holdelsen af arbejdsklausulerne. Endelig vil en regelmæssig

dialog mellem den offentlige bygherre og arbejdsmiljø-

organisationen på byggepladsen kunne give et reelt indblik

i arbejdet med arbejdsmiljøet på byggepladsen.

Flere kommuner og regioner har en central kontrolenhed, der

varetager overvågningen og kontrollen af arbejdsklausulerne.

Denne kan med fordel tilknyttes arbejdet med at overvåge

arbejdsmiljøklausulerne også.

BAT-kartellets krav til arbejdsmiljøklausuler

Samlet set kan brugen af arbejdsmiljøklausuler styrkes og

bedre målrettes ved at tage følgende redskaber i brug:

• Alle offentlige udbud skal indeholde arbejdsmiljøklausuler.

• Der bør på linje med arbejdsklausulerne indføres

kædeansvar for arbejdsmiljøklausuler.

• Kravene i offentlige arbejdsmiljøklausuler bør som

minimum ligge på linje med de højeste krav i branchen.

• Der skal indføres Best Available Technology-klausuler i alle

offentlige udbud.

• Offentlige bygherrer skal forpligtes til hyppig kontrol med

arbejdsmiljøklausulerne.

• Der skal oprettes et nationalt register for offentlige

bygherrer, hvor virksomheder, der gentagende har over-

trådt arbejdsmiljøloven, kan udelukkes fra kommende

budrunder.

BAT-kartellet

Lærlingeklausuler

Et af de mest diskuterede emner i den politiske debat i efteråret

2021 er spørgsmålet om arbejdsudbud. I særdeleshed er manglen

på faglært arbejdskraft blevet et stort spørgsmål. En af de vigtigste

måder at sikre fremtidens faglærte hænder er ved at sikre, at der

er tilstrækkeligt med lærepladser til alle de unge mennesker, der

ønsker at få svendebrev inden for byggeriet.

Offentlige bygherrer har med lærlinge-

klausuler en oplagt mulighed for

i forbindelse med udbud af offentligt

byggeri at være med til at løse denne

problemstilling.

Desværre ser man, at kommuner og

regioner anvender lærlingeklausuler

i langt mindre grad end arbejdsklau-

suler. Der er derfor en oplagt mulighed

for, at man indarbejder lærlinge-

klausuler i de offentlige indkøbs- og

udbudspolitikker. På den måde sikrer

man, at lærlingeklausulerne bliver en

naturlig og integreret del af indkøbs-

og udbudsprocesserne og ikke et ad

hoc-tiltag, der kun implementeres i ny

og næ.

Hvad er en lærlingeklausul?

En lærlingeklausul er på samme måde

som arbejds- og arbejdsmiljøklausuler

en bestemmelse, der skrives ind i kon-

trakten. Lærlingeklausulen dikterer så,

hvor mange årsværk i forbindelse med

byggeriet, som skal udfyldes af lærlinge.

Antallet af årsværk, der skal udfyldes

af lærlinge, tilpasses selvfølgelig efter

opgavens størrelse og varighed, hvilken

type virksomhed der løfter opgaven,

hvilken branche eller brancher der er

tale om etc.

Aktiv brug af arbejdsklausuler

Et rimeligt

konkurrenceparameter

I byggeriet er det ikke alle virksomhe-

der, der kan siges at løfte det samme

ansvar for at tilvejebringe fremtidens

arbejdskraft. Nogle virksomheder søger

at undgå at have lærlinge i virksomhe-

den i forhåbningen om at kunne spare

for eksempel de administrative opgaver,

der er forbundet med at have lærlinge.

De virksomheder, der til gengæld løfter

det uddannelsesmæssige ansvar, det er

at have lærlinge, kan derfor på papiret

ofte blive udsat for urimelig konkur-

rence fra de virksomheder, der ikke

bidrager til at løse Danmarks arbejds-

udbudsudfordringer. Lærlingeklausuler

kan være et redskab til at rette op på

denne ubalance, der på den ene side

sikrer lige konkurrencevilkår og på den

anden side er med til at løse Danmarks

udfordringer i fremtiden.

Derudover viser sig det sig jo ofte, at

lærlinge er en stor bonus for virksom-

heden, og derfor er lærlingeklausuler til

gavn for alle parter.

partnerskaber. Det er dog afgørende,

hvordan de anvendes, og dette varierer

meget fra kommune til kommune.

Hvor lærlingeklausulerne altid er et

håndfast krav, der er indført i kontrak-

ten, og som forpligter entreprenøren på

for eksempel et bestemt antal årsværk,

der skal besættes af lærlinge, behøver

partnerskaberne ikke at være det.

Hvis et lærlingepartnerskab skal fun-

gere, skal det være en aftale indgået

enten som supplement til en lærlinge-

klausul eller som det værktøj, der skal

udmønte klausulen i virkeligheden.

Partnerskabet kan således godt være

møntet på, hvordan man sørger for, at

entreprenøren efterlever sine forplig-

telser og indeholder bedste praksisser

for, hvordan dette gøres. Det afgørende

er dog, at partnerskaberne ikke kan stå

alene.

Erfaringerne med anvendelsen af

partnerskaberne siger, at kommuner,

der udelukkende benytter sig af

Lovkrav om lærlingeklausuler

i offentlige udbud

I sit seneste udspil har Regeringen

lagt op til et lovgivningskrav om

lærlingeklausuler i offentlige udbud.

Fra BAT-kartellets side mener vi, at et

sådant lovkrav vil være til stor gavn

for den danske byggebranche. Både

fordi det på den ene side hjælper til at

afbøde den akutte mangel på arbejds-

kraft, men også fordi det medvirker til,

at de mange unge elever, der i øje-

blikket søger praktikplads, også får en

sådan.

Lærlingepartnerskaber kan

fungere som supplement til

klausuler

En lang række af landets kommuner

benytter sig af såkaldte lærlinge-

BAT-kartellet

partnerskabsaftaler uden lærlingeklau-

suler, i langt lavere grad følger op på

deres efterlevelse.

Kontrol af lærlingeklausuler

Som tilfældet var for arbejds- og

arbejdsmiljøklausuler, er synlig

og jævnlig kontrol med lærlinge-

klausulerne afgørende. Desværre ser

man, at offentlige bygherrer i højere

grad kontrollerer for overholdelsen af

arbejds- og arbejdsmiljøklausuler, end

de gør for overholdelsen af lærlinge-

klausuler.

Hvor overholdelsen af de to første slags

klausuler er nemmere at observere på

byggepladsen, kan det være sværere

for kontrollanter at vurdere, om det

specifikke antal årsværk, der skal

udføres af lærlinge på byggepladsen,

bliver opfyldt. Man bør derfor fra den

offentlige myndigheds side stille krav

i lærlingeklausulerne om, at leveran-

døren og dennes underleverandører

dokumenterer løbende og hyppigt,

at de lever op til lærlingeklausulernes

forpligtelser.

Dette indebærer kontrol af, at lærlinge-

ne skal være i godkendt uddannelse. En

af de mest egnede måder at garantere

denne kontrol på er, at uddannelses-

stederne skal have adgang til at

kontrollere, at uddannelsesindholdet

i praktikperioden er i overensstemmelse

med det forudsatte. Uddannelses-

stederne er ofte egnede til at bistå

kontrollen med, om lærepladserne er

udarbejdet, så de bedst muligt lever

op til uddannelsesbekendtgørelsernes

bestemmelser. Uddannelsesstederne

bør derfor inddrages i screenings-

arbejdet.

Derudover bør den offentlige byg-

herre selv foretage stikprøvekontroller

på byggepladsen for at kontrollere, at

lærlingeklausulerne opfyldes, og at det

lovede antal årsværk også er til stede på

selve byggepladserne i praksis. I samme

ombæring bør der spørges ind til, i hvilket

omfang lærlingene er i skoleophold som

beskrevet i deres uddannelsesplaner.

Et tredje oplagt redskab til denne kon-

trol er, at lærlingeplaner regelmæssigt

skal drøftes på møder mellem entre-

prenøren og den offentlige myndighed,

der har udbudt opgaven. Ved disse

møder skal virksomheden så doku-

mentere, hvor langt de er med deres

lærlingeplaner, samt hvilke tiltag de

agter at træffe for at overholde dem.

men sørge for, at der foreligger en

færdig uddannelsesplan, der forholder

sig til hele lærlingens ansættelse ved

virksomheden, før lærlingen starter på

byggepladsen.

Sanktioner ved overtrædelse af

lærlingeklausuler

Lige som ved arbejdsklausulerne er

det af afgørende betydning, at den

offentlige bygherre har en bred vifte af

sanktionsmuligheder, hvis entreprenø-

ren eller underentreprenøren ikke lever

op til kontraktens lærlingeklausuler.

Alt efter overtrædelsens karakter og

omfang er det vigtigt, at den offent-

lige myndighed, der har sat opgaven

i udbud, kan give alt fra et påbud til

en udelukkelse af den pågældende

entreprenør. Ved ikke at have tilstræk-

keligt forskellige sanktionsværktøjer

kan den offentlige bygherre ikke i alle

tilfælde give en proportionel sanktion.

Ved derimod at have en lang række

forskellige sanktionsmuligheder har

den offentlige bygherre bedre mulig-

hed for trinvist at optrappe en konflikt,

så den ikke eskalerer til en sanktion af

groveste karakter. På denne måde kan

man nemmere få løst uoverensstem-

melser, uden at samarbejdet bringes

helt til ophør. Ved at have en vifte af

sanktionsmuligheder signalerer man

også til entreprenøren, at lærlinge-

klausulerne tages alvorligt og derfor

bør overholdes til punkt og prikke.

Opstartsmøder med fokus på

lærepladser

Opstartsmøder mellem alle aktører på

byggepladsen er et grundlæggende

element i enhver byggeproces. Disse

er mindst lige så vigtige, hvis man vil

få mest muligt ud af sine lærlinge-

klausuler.

Mange virksomheder inden for bygge-

og anlægsbranchen tager i dag lærlinge,

men for mange vil det være en ny opga-

ve. Dette gælder især for udenlandske

entreprenører eller underentreprenører

på danske byggepladser. Derfor er det

vigtigt med så bred en repræsentation

til opstartsmødet som muligt.

Til opstartsmødet bør den offentlige

bygherre klart og tydeligt gennem-

gå indholdet af, formålet med samt

sanktionsmulighederne ved lærlinge-

klausulerne. Dette vil gøre det tydeligt

for alle parter, hvem der er forpligtet til

hvad, og det vil også understrege, at

opfyldelsen af lærlingeklausulerne er af

vigtig betydning for bygherren.

Derudover vil det være oplagt, hvis

repræsentanter for de relevan-

te uddannelsesinstitutioner er til

stede ved mødet, så de kan give en

introduktion til det danske erhvervs-

uddannelsessystem. Vekslen mellem

tilstedeværelse på byggepladsen og

skoleophold vil muligvis være fremmed

for nogle aktører på byggepladsen, og

man kan således undgå mange mis-

forståelser ved at gennemgå forløbet

først i processen.

Endelig bør virksomheden, der

skal ansætte lærlingen, lærlingens

uddannelsessted og bygherren sam-

Transparens med lærepladser

For at sikre, at offentlige bygherrer

holdes op på ambitionerne om at sikre

flere lærepladser inden for byggeriet, er

det nødvendigt med en højere grad af

transparens omkring lærepladserne.

Derfor bør kommuner og regioner årligt

offentliggøre, hvor mange lærepladser

de har forpligtet entreprenører på

offentlige udbud til at oprette, samt

hvor mange lærepladser der reelt set er

blevet besat.

Aktiv brug af arbejdsklausuler

Dette vil på den ene side sikre, at kravet

om lærlingeklausuler bliver anvendt

i udbudsprocesserne af de offent-

lige bygherrer, men det vil samtidig

forpligte dem til at føre løbende kontrol

med lærepladserne, således at forskel-

len mellem antallet af lærepladser i

klausulerne og antallet af lærepladser i

virkeligheden er så lille som overhove-

det mulig.

BAT-kartellets krav til

lærlingeklausuler

Samlet set kan brugen af lærlinge-

klausuler styrkes og bedre målrettes

ved at tage følgende redskaber i brug:

1. Der skal indføres lærlingeklausuler

i alle offentlige udbud.

2. Offentlige bygherrer bør indgå

lærlingeklausuler i stedet for

partnerskabsaftaler.

3. Offentlige bygherre skal forpligtes til

at føre jævnlig og synlig kontrol på

byggepladsen.

4. Der bør afholdes et særligt

opstartsmøde med fokus på

lærlingeklausuler.

5. Lærlingeplaner skal være fast punkt

på jævnlige møder mellem entre-

prenøren på byggepladsen, den

offentlige bygherre og den relevante

uddannelsesinstitution.

6. Der skal indføres dokumentations-

krav i forbindelse med alle lærlinge-

klausuler.

7. Offentlige bygherrer bør både

lave stikprøvekontroller, kræve

dokumentation fra entreprenøren

samt etablere brede kontrolgrupper

for at sikre effektiv kontrol.

8. Der bør udgives årlige statistikker

over antallet af lærlingepladser

i lærlingeklausulerne samt hvor

mange af stillingerne, der rent

faktisk er blevet besat.

9. Tilsynet med overholdelsen

af lærlingeklausuler bør føres

i samarbejde med lærlingens

uddannelsessted.

Oktober 2021

Layout: 3F Kommunikationsafdelingen

BAT-kartellet

Kampmannsgade 4

1790 København V

Tlf.: 70 300 300

[email protected]