NOTAT
19. maj 2022
2022 - 4259
otfruh
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk hørings-
svar til Europa-Kommissionens offentlige høring "Beskyttelse af børn
mod farligt legetøj og styrkelse af det indre marked: revision af lege-
tøjsdirektivet”.
Europa-Kommissionen har den 2. marts 2022 offentliggjort en offentlig hø-
ring vedrørende en kommende revision af legetøjsdirektivet (Toy
Safety
Directive
forkortet TSD), hvortil regeringen har udarbejdet et høringssvar.
TSD er fastlagt i EU-Parlamentet og Rådets afgørelse 2009/48/EC og sæt-
ter de lovgivningsmæssige rammer for, hvordan man sikrer, at legetøjspro-
dukter på det indre marked lever op til EU-krav om f.eks. sundhed og sik-
kerhed. De essentielle krav om sikkerhed fastsættes i direktivet og fokuse-
rer på generelle risici for børns heldbred og sundhed og konkrete risici så-
som fysisk og mekaniske, brandfarlige, kemisk og elektriske risici, mens
tekniske detaljer for sikkerheden fastsættes i de harmoniserede standarder.
Dog er specifikke krav til kemikalier som hovedregel fastsat i direktivet og
ikke i standarder. For at markedsføre et legetøjsprodukt på det indre mar-
ked, skal producenter dokumentere, at legetøjsproduktet opfylder lovkra-
vene igennem én af to mulige overensstemmelseserklæringer: en overhol-
delse af de harmoniserede standarder eller ved en typegodkendelse, hvor et
bemyndiget organ vurderer at legetøjet lever op til direktivets krav. Be-
myndigede organer akkrediteres af nationale myndigheder, som skal sikre,
at de er kompetente.
Høringen fokuserer på nye elementer, som kan afbøde de mangler, som
Kommissionen har identificeret i en evaluering af direktivet, som blev of-
fentliggjort i 2020. Manglerne gælder fx manglende beskyttelse mod de
mest skadelige kemikalier og manglende effektivitet i håndhævelsen af lov-
givningen. Kommissionen introducerer derfor en række elementer, som po-
tentielt kan løse udfordringerne, fx et generelt forbud mod de mest skade-
lige kemikalier, mulighed for at fastsætte grænser for kemikalier i legetøj
til børn over 36 måneder, krav om mærkning af kemisk indhold i legetøj.
Endvidere er der fokus på, at legetøjsdirektivet skal være i stand til at tage
højde for nye markedstendenser for legetøj, som fx cyber- og datasikker-
hed.