Sternula ApS
Niels Jernes Vej 10
9200 Aalborg Øst
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Att: Liza Christensen
Tel.: +45 7777 0028
CVR: 40650709
Date: 20-05-2022
Anbefaling om at udnytte dansk styrkeposition på ny satellitbaseret
kommunikation til det maritime/arktiske område
AIS-teknologien anvendes globalt til overvågning af skibstrafik i både civilt og militært regi.
Teknologien er især vigtig i forbindelse med sikkerhed og søredning, og den er derfor også et
krav under IMO’s SOLAS-konvention. Man kan få en god fornemmelse af teknologiens
anvendelses-muligheder ved at besøge
www.marinetraffic.com.
AIS 2.0 (også kendt som VDES) er en nyere udvidelse af AIS-teknologien, der giver mulighed
for global data-kommunikation på en meget billigere måde end med de traditionelle satellit-
teknologier. Bl.a. giver den nye muligheder for DMI til en effektiv udsendelse af vejr- og is-
informationer, som beskrevet her:
https://www.dmi.dk/nyheder/2020/nyt-satellitnetvark-kan-
bidrage-til-mere-sikker-sejlads-i-isfyldt.
Teknologien er på vej til også at blive et krav under IMO’s SOLAS-konvention, og derfor bør
danske myndigheder med maritime ansvarsområde snarest tage stilling til deres
anvendelse/udnyttelse af denne teknologi. Teknologien er desuden fremhævet i den nyeste
udgave af Danmarks rumstratgegi (2021): ”
VDES vil være et væsentligt bidrag til
sejladssikkerheden, fordi skibene vil kunne få tilsendt nye navigations-advarsler,
søkortopdateringer eller ruteoptimerings-data direkte fra dataudbyderen via satellit og tilmed
billigere, end det er muligt i dag
”.
Danmark har opnået en globalt førende position på AIS 2.0-området, bl.a. igennem forskning i
MARIOT-projektet (2020-2023) støttet af Innovationsfonden. Projektet udvikler en dansk
satellit, der opsendes i oktober 2022, og som skal drives kommercielt af Sternula.
Herunder en kort gennemgang af de danske myndigheders rolle (som vi ser det):
1. Søfartsstyrelsen har det overordnede ansvar for sikkerhed til søs og implementation af
IMO’s instrumenter. Søfartsstyrelsen er ansvarlig for udsendelse af varsler til søfarende.
Søfartsstyrelsen skal også sikre, at skibe overholder IMO’s krav til forurening, hvilket vil
kunne sikres igennem en anvendelse af AIS 2.0.
2. DMI har på det maritime område ansvaret for frembringelse og udsendelse af vejr- og
is-informationer til søfarende.
a. DMI har udviklet en løsning til udsendelse af vejr- og is-informationer igennem
AIS 2.0, der vil blive demonstreret i MARIOT-projektet (se link ovenfor).
3. Forsvaret/Søværnet er ansvarlig for søredning, VTS (Vessel Trafic Service) og
overvågning af trafikken i danske farvande.