ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 305
Offentligt

REDEGØRELSE

OM DANMARKS

DIGITALE VÆKST

2022

MAJ 2022

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord .............................................................................................................................. 4

Sammenfatning........................................................................................................ 5

2. Status for danmarks digitalisering......................................................................... 9

2.1. Danmarks digitale placering i et internationalt perspektiv ....................................... 9

2.2. Danmarks digitalisering i et EU-perspektiv ........................................................... 11

3. Danske virksomheders brug af digitale teknologier .......................................... 15

3.1. Overblik over brug af digital teknologi i danske virksomheder .............................. 15

3.2. Nye og avancerede teknologier ............................................................................ 16

3.3. Robotter og automatisering .................................................................................. 20

4. Digital handel ......................................................................................................... 25

4.1 E-handel ................................................................................................................ 25

4.2 E-eksport ............................................................................................................... 27

5. Digitalisering som katalysator for grøn omstilling ............................................. 30

5.1 Grønne digitale løsninger og arbejdsformer .......................................................... 30

5.2 Bæredygtighedsrapportering som et nyt konkurrenceparameter ........................... 32

5.3 Offentlige data kan skabe grobund for grønne virksomheder ................................ 34

6. Status på digitale grundvilkår .............................................................................. 36

6.1 IT-sikkerhed og dataetik i danske virksomheder.................................................... 36

6.2 Digital infrastruktur................................................................................................. 41

6.3 Investeringer i IT .................................................................................................... 44

6.4 Befolkningens digitale kompetencer ...................................................................... 45

Litteraturliste.......................................................................................................... 51

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

FORORD

Den digitale omstilling er over os

–

og det er der gode grunde til at være begejstret over.

For digitalisering er med til at gøre Danmark klar til fremtiden. Det gør vores virksomheder

mere produktive og dermed konkurrencedygtige, skaber gode arbejdspladser og bidrager

til et bedre arbejdsmiljø. Samtidig er digitalisering en central forudsætning for at nå i mål

med den grønne omstilling i erhvervslivet.

Digitalisering er med andre ord en gevinst for hele Danmark og baner vejen for fremtidens

velstand og velfærd. Men med mere digitalisering kommer også en øget risiko for cyber-

angreb, hvilket den russiske invasion af Ukraine understreger. Derfor er vi samtidig nødt

til at styrke it-sikkerheden i danske virksomheder.

Denne redegørelse sætter en tyk streg under, at Danmark er det mest digitale land i Eu-

ropa. Men den digitale udvikling sker i dag med en sådan hastighed i alle lande, at vi ikke

bare kan læne os tilbage. I stedet skal vi udnytte vores styrkeposition til at fremtidssikre

dansk økonomi og vores velfærdsmodel. Det skal vi gøre sammen med dem, der er

eksperter på området. Derfor nedsatte regeringen et digitaliseringspartnerskab, som i

oktober 2021 leverede 46 konkrete anbefalinger til de næste digitale skridt i Danmark.

Anbefalinger, der har været et helt centralt indspil til den nationale digitaliseringsstrategi,

som regeringen netop har lanceret.

Mange af strategiens initiativer retter sig især mod vores små og mellemstore virksomhe-

der (SMV’er).

Det gør de, fordi SMV’er desværre fortsat halter efter de store virksomheder

i den digitale omstilling. For mens digitalisering rummer store potentialer, så kræver det

ofte ressourcer, viden og det rigtige sæt af kompetencer at investere i og implementere

digitale løsninger. Et af regeringens fokusområder med strategien er derfor at skabe for-

udsætningerne for, at alle landets virksomheder

–

små såvel som store

–

kan tage del i

og drage nytte af den digitale omstilling. To vigtige indsatser i den sammenhæng er en

styrkelse af det velkendte og populære SMV:Digital-program og det helt nye initiativ

SMV:Robot,

som skal give SMV’er muligheden

for at afprøve robotløsninger i deres virk-

somhed samt modtage rådgivning om ibrugtagningen.

Regeringen deler også partnerskabets ambitiøse vision om

”MinVirksomhed” –

der frem-

adrettet skal gøre det markant nemmere at drive virksomhed i Danmark. Visionen er lang-

sigtet, men de første skridt på vejen har vi allerede taget med initiativer som automatisk

erhvervsrapportering, som vil bidrage med den største enkeltstående administrative let-

telse for virksomhederne på op imod 3 mia. kr. årligt. Regeringen vil også sætte skub i den

grønne omstilling af erhvervslivet, bl.a. ved at gøre det mindre ressourcetungt for

virksomheder at beregne deres klimaaftryk og planlægge CO

e-reducerende indsatser.

Det vil særligt komme SMV’erne

til gode, for hvem bæredygtighedsrapportering i mange

tilfælde er en helt ny opgave.

Med denne udgave af

Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst,

får vi nu nogle hånd-

faste pejlemærker for, hvad status er på den digitale omstilling i Danmark. Dermed kan vi

også følge implementeringen af digitaliseringsstrategien og videreudviklingen af

”MinVirk-

somhed” tæt frem mod 2030.

God læselyst!

Erhvervsminister Simon Kollerup

Maj 2022

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

1. SAMMENFATNING

Digitalisering er en central del af næsten alle funktioner i det danske samfund. Digitale

værktøjer er med til at løse samfundsudfordringer som klima, sundhed og demografiske

udfordringer. Samtidig letter digitalisering hverdagen for borgere og virksomheder og ska-

ber grundlag for vækst.

Det blev senest tydeliggjort under corona-krisen, hvor højt digita-

liserede økonomier klarede sig bedst gennem pandemien.

2,3

Når virksomhederne ind-

arbejder nye teknologier, som optimerer produktionen, nedbringer ressourcekrævende

processer og øger salgsmulighederne, så er det med til at fastholde arbejdspladser samt

bidrage til vækst og velfærd. Derfor er det vigtigt, at Danmark er helt med i front på den

digitale dagsorden, og regeringen har derfor netop præsenteret en national digitaliserings-

strategi, som skal styrke Danmarks digitale position. Med et mere digitalt samfund øges

truslen fra cyberkriminalitet, og med den igangværende krise i Ukraine er problemet ikke

blevet mindre aktuelt. En forudsætning for øget digitalisering er derfor, at den går hånd i

hånd med øget It-sikkerhed, ansvarlig brug af data og regulering af tech-giganter.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Danmark indtager en førsteplads

i EU-kommissionens

Digital Economy and Society Index

(DESI) for 2021, som opgør digi-

taliseringsgraden på tværs af EU-landene. Danmark har været med i toppen af indekset

siden 2015, hvor opgørelsen begyndte, og indtog senest placeringen som nr. 1 i 2017.

Førerpositionen hænger sammen med flere faktorer. Markederne bliver mere og mere

digitale, og for en lille åben økonomi som den danske er det et grundvilkår for erhvervslivet

at kunne konkurrere uden for landets grænser. Det stiller krav om innovation og teknolo-

giske løsninger, der kan bidrage til en høj konkurrenceevne hos danske virksomheder.

Her spiller digitalisering en central rolle. Samtidig er Danmark et velstående velfærd-

samfund med fx lige adgang til uddannelse. Det kan have medvirket til, at IT-løsninger

ikke kun har været tilgængeligt for de få, men at en bred skare af danskerne har kunnet

være med på den digitale bølge og tilegne sig digitale kompetencer.

Det gode udgangspunkt skal også ses i sammenhæng med, at den digitale dagsorden

politisk har været prioriteret højt i Danmark i over 20 år. Den første fællesoffentlige digita-

liseringsstrategi blev vedtaget i 2001 med forpligtigelser på tværs af staten, kommuner og

regioner, og i 2018 fik også erhvervslivet en digital vækststrategi. Dertil har udvalgte sek-

torer, som sundhed og forskning, satset på det digitale spor, og den offentlige sektor i

Danmark kan derfor

kalde sig førende i FN’s seneste opgørelse over offentlig digitalise-

ring.

Samarbejde og vekslende krav om digitale løsninger mellem den offentlige og pri-

vate sektor har bidraget til, at Danmark i dag står på et stærk digitalt fundament.

Denne redegørelse giver en status på Danmarks digitalisering. Den peger på områder,

hvor Danmark står stærkt, og områder, hvor er der udfordringer, jf. boks 1.

Katz & Callorda (2018):

The economic contribution of broadband, digitization and ICT regulation.

The International

Telecommunication Union.

Zhuang, Amy (2021):

Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem pandemien.

Danmarks Nationalbank.

Pierri & Timmer (2020):

IT Shields: Technology Adoption and Economic Resilience during the COVID-19 Pandemic.

International Monetary Fund

EPRS (2020):

Rethinking education in the digital age.

Studiet undersøger bl.a. en sammenhæng mellem

uddannelsesniveau og digitaliseringsevner.

FN (2020):

E-Government Survey 2020: Digital Government in the decade of Action for Sustainable Development.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Boks 1 Hovedkonklusioner i Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2022

1. Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i verden

En lang række målinger udpeger Danmark som et af de mest digitaliserede lande i ver-

den. Senest har især udrulning og klargøring af 5G trukket Danmarks placering op. 5G

kan understøtte brugen af avancerede teknologier, såsom IoT (Internet of Things) og ro-

botteknologi.

2. Danske virksomheders digitale vækst er højere end i sammenlignelige lande

Alle europæiske lande har implementeret flere og flere digitale teknologier over de sidste

fem år. Siden 2016 har danske virksomheder dog øget afstanden til sammenlignelige

lande, og den høje digitaliseringsgrad er et udtryk for, at danske virksomheder implemen-

terer og benytter digitale teknologier i et bredt omfang.

3. Tech-giganter: Med øget digitalisering følger en nødvendig ansvarlighedsdags-

orden

Nye digitale satsninger går hånd i hånd med en ansvarlighedsdagsorden, så det blinde

øje ikke vendes til de skyggesider, som kan følge med en mere digital verden. EU-

kommissionen har derfor bl.a. fremlagt Digital Services Act og Digital Markets Act, som

skal regulere tech-giganternes store indflydelse og sikre forbrugere og borgeres rettig-

heder samt lige konkurrencevilkår.

Cybersikkerhed: Brug for særligt fokus på SMV’er

Danmark indtager en femteplads i virksomhedernes IT-sikkerhed, og hos danske top-

ledere udgør cybertruslen en stor bekymring. Dog er der stor forskel på virksomhederne,

idet små danske virksomheder i mindre grad anvender IT-sikkerhedsforanstaltninger end

mellemstore og store virksomheder. 40 pct. af danske

SMV’er har et for lavt sikkerheds-

niveau i forhold til deres risikoprofil.

5. Broget billede af danske virksomheders brug af avancerede teknologier

Danske virksomheder er helt i front, når det kommer til brug af avancerede teknologier,

som robotteknologi, 3D-print og big data. Men andre lande er længere fremme, når det

kommer til teknologier som IoT og kunstig intelligens.

6. Danmark har gode basale IT-kompetencer, men mangel på IT-specialister

Danmark ligger på en fjerdeplads, når der måles på befolkningens basale IT-

kompetencer, men andre lande har flere IT-specialister. 60 pct. af danske virksomheder,

som ønsker at rekruttere IT-specialister, oplever vanskeligheder.

Danske SMV’er indtager en førerposition i brug af digitale

salgskanaler, men er

bagud på e-eksport

SMV’er i Danmark

er førende i Europa i brugen af digitale salgskanaler, men blot nr. 8 i

Europa på e-eksport.

Det kan hænge sammen med, at SMV’erne i mindre grad bruger

online-markedspladser til salg og primært benytter egen webshop eller app sammenlignet

med SMV’er i andre lande.

8. Digitalisering har store grønne potentialer

Digitale løsninger og den grønne omstilling er tæt forbundne. Fx kan sensorteknologi og

IoT optimere vores energi- og materialeforbrug, og generelt har virksomheder med grøn

eksport også en høj digitaliseringsgrad. Digitalisering er desuden vigtig for virksomheder-

nes mulighed for at bæredygtighedsrapportere, hvilket kun bliver et vigtigere konkur-

renceparameter i fremtiden.

9. Fuld fart på digitaliseringen i Europa

EU-landene har stort fokus på digitalisering og rykker hurtigt. Landene styrker deres digi-

tale grundvilkår, og virksomheder og markeder bliver mere digitale. Samtidig skubber EU

på med en række programmer, standarder m.m. Det er en styrke også for Danmark i form

af mere udviklede digitale samhandelspartnere og fælles standarder. Men hvis Danmark

skal bevare førerpositionen, kræver det fortsat fokus på, at de digitale potentialer indfris,

og at der tages hånd om de steder, hvor der er udfordringer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Én samlet digitaliseringsstrategi for Danmark

Regeringen har i maj 2022 præsenteret en national digitaliseringsstrategi for Danmark. I

strategien er der lagt op til, at der investeres over 2 mia. kr. i det digitale samfund. Med 61

initiativer følger regeringen op på 35 af Digitaliseringspartnerskabets 46 anbefalinger.

digitaliseringsstrategiens ni visioner er der bl.a. tiltag målrettet virksomhedernes byrder og

barrierer ved brug af digitale teknologier, arbejdsstyrkens digitale kompetencer samt små-

og mellemstores virksomheders mulighed for at øge væksten gennem brug af digitale tek-

nologier.

Boks 2 Visionerne i Danmarks digitaliseringsstrategi 2022-2026

1. Styrket cyber- og informationssikkerhed

Styrke Danmarks digitale sikkerhed med fokus på både myndigheder, virksomheder og

borgere.

2. Sammenhængende velfærd for alle borgere og virksomheder

Levere bedre service til borgere og virksomheder gennem øget sammenhæng i mødet

med det offentlige, herunder med et stærkt fokus på at hjælpe borgere, der kan have

svært ved at betjene sig digitalt.

3. Flere hænder gennem øget brug af teknologi

Bidrage til mere tid til kerneopgaven og flere hænder ved at sætte data og ny teknologi i

spil og dermed afhjælpe manglen på arbejdskraft

–

både i den private og offentlige sektor.

4. Øget vækst og digitale SMV’er

Bidrage til vækst, innovation og produktivitet gennem SMV’ers digitale omstilling og en

målrettet indsats for at automatisere virksomhedernes indberetningskrav til myndigheder,

så det bliver nemmere at drive virksomhed.

5. Fremtidens digitale sundhedsvæsen

Bidrage til bedre behandling, en sundere befolkning samt løse nogle af kapacitetsudfor-

dringerne og dermed skabe et mere robust og fremtidssikret sundhedsvæsen, fx gennem

brug af ny teknologi og data til behandling tættere på borgeren samt bedre datadeling på

tværs af sektorer.

6. Accelerering af grøn omstilling gennem digitale løsninger

Acceleration af den grønne omstilling og sikring mod kommende klimaforandringer

gennem digital værdiskabelse på klima- energi og forsyningsområdet, bl.a. ved etablering

af et forsyningsdigitaliseringsprogram og skabe et bedre datafundament.

7. Et stærkt og etisk fundament

Modernisere samt styrke grundlaget for den offentlige digitale infrastruktur, herunder med

fokus på dataetik.

8. Danmark i centrum af international digitalisering

Påvirke og varetage danske interesser i EU for at sikre en ambitiøs og ansvarlig digital

udvikling i Europa. Desuden styrke indsatsen for at eksportere danske successer ud i

verden.

9. Danskerne rustet til fremtiden

Øge de digitale kompetencer hos både børn og voksne, så de kan begå sig i den digitale

verden.

Regeringen lægger vægt på, at Danmark bevarer og udvikler nationale cyberkompetencer,

jf. Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri fra 2021. Heri lægges op til muligheden for

at samarbejde med virksomheder om disruptive teknologier, herunder kunstig intelligens.

Se Digitaliseringspartnerskabets (2021):

Visioner og anbefalinger til Danmark som et digitalt foregangsland.

Finansministeriet. Partnerskabet er sammensat bredt med deltagelse af virksomhedsledere, erhvervsorganisationer,

forskere mv.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Digital omstilling har også en central plads i EU. Digitaliseringsstrategien er bl.a. en

udmøntning af EU’s genopretningsfacilitet, hvor mindst en femtedel af EU's gen-

opretningsmidler skal gå til digital omstilling i medlemslandene. EU-Kommissionen ønsker

desuden at opstille fælles mål for den digitale vækst frem mod 2030 med udspillet

path to the

digital decade.

Danmark er godt med på flere af de fremlagte målsætninger fra EU's udspil.

Redegørelsens indhold

Et stærkt udgangspunkt for digitalisering er vigtigt for danske virksomheders konkurren-

ceevne. Kapitel 2 giver derfor et overblik over Danmarks placeringer i de internationale

målinger og en samlet status på digitaliseringen i Danmark. Danmark ligger højt på mange

af nøgletalsindikatorerne for digitalisering, hvilket især skyldes virksomhedernes brug af

digitale teknologier samt gode digitale grundvilkår. Den danske førerposition i EU skal ses

på et bagtæppe af, at alle EU-landene rykker på den digitale dagsorden i disse år. Skal

førerpositionen bevares, kræver det altså et fortsat fokus på digital omstilling af samfundet,

og samtidig er arbejdet i EU vigtigt i forhold til at regulere tech-giganter og sikre ansvarlig

brug af data. På europæisk plan har medlemslandene i foråret 2022 indgået politisk aftale

om hhv. Digital Markets Act og Digital Services Act, som regulerer tech-giganters konkur-

rencemæssige adfærd og deres forpligtelser i forhold til fx ulovligt indhold.

Brug af nye og avancerede teknologier kan øge virksomhedernes produktivitet gennem

automatisering, intelligent brug af data og bedre brug af ressourcer. Kapitel 3 undersøger

derfor danske virksomheders brug af digitale teknologier. I anvendelsen af mere avance-

rede teknologier er danske virksomheder med i front i forhold til brug af robotteknologi,

3D-print og big data, mens Danmark trods fremgang ligger efter andre sammenlignelige

lande, når det kommer til brugen af kunstig intelligens og Internet-of-things (IoT).

Kapitel 4 sætter fokus på, hvor godt danske virksomheder er repræsenteret i den stærkt

stigende e-handel, som særligt er intensiveret under coronapandemien. Her er danske

virksomheder helt i front, når det kommer til brug af digitale salgskanaler, hvilket også

hænger sammen med, at danskerne i stor stil handler over nettet. Der er dog stor forskel

på danske virksomheders eksport gennem e-handel.

Virksomheder mødes oftere med krav om bæredygtig produktion. At være en grøn virksom-

hed er en konkurrenceparameter, og i kapitel 5 ses der på nogle af de store potentialer, som

udnyttelsen af digitale teknologier har for grøn eksport, dokumentation af produktionskæden

samt optimering af virksomhedernes energiforbrug. Og der er flere tegn på, at digitalisering

hænger tæt sammen med grøn omstilling. Således har virksomheder med en høj grøn eks-

portandel også en høj digitaliseringsgrad. Forbrugere efterspørger dokumentation for bære-

dygtig produktion, men også store virksomheder efterspørger dokumentation hos deres leve-

randører, hvilket har betydning for SMV’erne. Digitale løsninger

som klimakompasset og

standardiserede ESG-data kan gøre

det lettere for SMV’erne at dokumentere fx deres CO

aftryk, hvilket vil være en væsentlig konkurrenceparameter i fremtiden.

Virksomhedernes digitale vækst kræver et højt investeringsniveau, en stærk infrastruktur,

høj IT-sikkerhed og IT-kompetent arbejdskraft, dvs. gode digitale grundvilkår for yderligere

digital vækst. Kapitel 6 tager temperaturen på de digitale grundvilkår. Truslen fra

cyberkriminalitet er høj og vurderes at være en alvorlig trussel mod dansk erhvervsliv. Der

er stor forskel på anvendelsen af It-sikkerhedsforanstaltninger blandt danske virksom-

heder og dermed vigtige fokusområder i forhold til at fjerne barrierer og styrke It-

sikkerheden hos særligt SMV’erne.

Danmark står stærkt, når det kommer til udbredelse af

hurtige bredbåndsforbindelser samt flere åbne offentlige data. Mens befolkningens basale

IT-kompetencer er gode, og Danmark uddanner flere og flere IT-specialister, er

efterspørgslen på IT-specialister fra danske virksomheder højere, end det danske

arbejdsmarked kan levere i dag

–

et billede, som er intensiveret med den aktuelle

generelle mangel på arbejdskraft.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

2. STATUS FOR DANMARKS

DIGITALISERING

Dette kapitel sammenligner Danmarks digitalisering med andre lande på et overordnet

niveau. Kapitlets hovedkonklusioner er:

▪

Danmark er det mest digitale land i Europa og er i 2021 tilbage på førsteplad-

sen for første gang siden 2017.

Især udrulning af 5G og fremgang i virksomhedernes anvendelse af digitale tek-

nologier ligger bag den gode placering.

Danmark ligger også i front i andre internationale sammenligninger

og har et

godt udgangspunkt i forhold til de målsætninger, som EU-Kommissionen har

præsenteret i deres udspil til digital omstilling for EU-landene frem mod 2030.

Regeringen har i maj 2022 præsenteret en digitaliseringsstrategi for Danmark. Strategien

lægger skinnerne for perioden 2022-2026 med et sigte frem til 2030. Strategien skal un-

derstøtte, at den digitale udvikling drives frem som en central del af alle funktioner i det

danske samfund.

2.1

DANMARKS DIGITALE PLACERING I ET

INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Danmark står stærkt på den digitale dagsorden. Ifølge EU-Kommissionens DESI-

opgørelse for 2021 var Danmark det mest digitaliserede land i Europa efterfulgt af Finland

og Sverige, jf. figur 2.1.

Figur 2.1 Europæiske landes samlede placering i DESI, 2021

Pct.

DNK

FIN

SWE

NLD

NORD

IRL

MLT

EST

LUX

ESP

AUT

DEU

BEL

SVN

LTU

Eurostat,

DESI 2021.

Kilde:

I andre internationale sammenligninger, som måler landes digitalisering, er Danmark også

højt placeret. Danmark er eksempelvis nr. 1, ifølge en opgørelse fra European Investment

Bank

, placeret som nr. 4 i verden, ifølge IMD

–

World Digital Competitiveness Ranking

nr. 1 i FN’s seneste måling i offentlig digitalisering

Se bl.a. European Investment Bank, IMD, FN mv.

EIB (2021):

Digitalisation in Europe 2020-2021: Evidence from the EIB Investment Survey.

IMD (2021):

World Digital Competitiveness Ranking 2021

FN (2020):

E-Government Survey 2020: Digital Government in the decade of Action for Sustainable Development.

FRA

PRT

LVA

CZE

HRT

ITA

CYP

SLK

HUN

POL

GRC

BUL

ROM

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Danmark har siden 2015, hvor målingen første gang blev gennemført, ligget i toppen af

DESI, men var i 2021 tilbage på førstepladsen for første gang siden 2017.

Figur 2.2 Danmarks placering i DESI, 2015-2021

2015

Kilde:

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Eurostat,

DESI 2021.

Danmarks stærke placering på DESI-indekset sammenlignet med andre EU-lande skyldes

især en topplacering inden for tre af de fire hovedindikatorer i målingen om

adgang til

internet, digitale offentlige tjenester

integration af digitale teknologier.

Danmark er

blandt top 5, men ikke helt i front, når det gælder hovedindikatoren for

befolkningens digi-

tale kompetencer.

Figur 2.3 Europæiske landes placering i hver af de 4 hovedindikatorer, 2021

Internetadgang

Score

Integration af digitale

teknologier

Score

DNK

NLD

ESP

LUX

SWE

NORD

DEU

IRL

MLT

SVN

ROM

AUT

HUN

FIN

LVA

PRT

BEL

FRA

EST

Digitale offentlige tjenester

Score

100

Score

100

Score

FIN

DNK

SWE

MLT

NLD

NORD

BEL

IRL

SVN

EST

ITA

AUT

LTU

HRT

LUX

CZE

ESP

PRT

DEU

Befolkningens digitale

kompetencer

Score

EST

DNK

FIN

MLT

SWE

IRL

ESP

NLD

NORD

AUT

LVA

LUX

LTU

FRA

PRT

SVN

DEU

BEL

ITA

Anm:

Kilde:

Figurerne viser top18 blandt EU-landendes score for hver af de fire hovedindikatorer for DESI. Nord er et

simpelt gennemsnit af de nordeuropæiske lande Nederlandene, Tyskland, Finland, Norge og Sverige. EU

er et simpelt gennemsnit for EU-landene. Sammensætningen inden for hver af hovedindikatorerne har

ændret sig mellem årene.

Eurostat,

DESI 2021.

Førstepladsen dækker over, at Danmark fra 2020 til 2021 er gået frem på alle hoved-

indikatorer for DESI-indekset. Størst fremgang ses for

internetadgang,

som især kan til-

skrives udrulning og klargøring af 5G, hvor Danmark i 2021 er blandt de første lande med

FIN

SWE

NORD

NLD

DNK

EST

LUX

DEU

IRL

AUT

BEL

MLT

ESP

SVN

FRA

CZE

HRT

LTU

PRT

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

udrulningen. Samtidig er Danmark længst fremme med udrulningen med en dækning på

80 pct. af husstandene, hvor gennemsnittet i EU er på godt 15 pct.

Virksomhedernes integration af digitale teknologier,

som måler virksomhedernes digitali-

seringsgrad, niveau for e-handel og anvendelse af digitale teknologier, er også steget mar-

kant siden 2020. Det er især en stigning i brug af digitale teknologier hos danske virksom-

heder, som er årsag til stigningen. Også for

digitale offentlige tjenester

er der en stigning,

som primært tilskrives niveauet for åbne offentlige data og en fremgang i offentlige tjene-

ster for virksomheder. Derimod er

befolkningens digitale kompetencer

tilnærmelsesvist

uændret over de seneste år.

Figur 2.4 Danmarks udvikling for DESI-indeksets fire hovedindikatorer,

2016-2021

Score

100

Score

100

+36 pct.

+2 pct.

+15 pct.

Internetadgang Integration af digital Digitale offentlige

Befolkningens

teknologi

tjenester

digitale

kompetencer

2016

2017

2018

2019

2020

2021

+6 pct.

Anm:

Kilde:

Figuren viser Danmarks score for de fire hovedindikatorer for DESI i de seneste 6 målinger (2016-2021).

De angivne procentsatser i grafen er ændringen i procent fra 2020 til 2021. Sammensætningen inden for

hver af hovedindikatorerne har ændret sig mellem årene.

Eurostat:

DESI, 2016-2021.

De fire hovedindikatorer i DESI er sammensat af over 30 nøgletal. DESI er således en

sammenligning af mange indikatorer for landes digitaliseringsomfang. Nøgletallene om-

fatter bl.a. virksomheders brug af digitale teknologier såsom, big data, cloud eller kunstig

intelligens, ligesom der ses på borgernes basale digitale kompetencer, udbredelsen af

mobilt bredbånd samt offentlige digitale løsninger til virksomhederne mv. I de efter-

følgende kapitler dykkes der ned i nogle af de underliggende nøgletal.

2.2 DANMARKS DIGITALISERING I ET EU-PERSPEKTIV

Danmarks digitale udvikling har tæt sammenhæng med den europæiske digitaliserings-

dagsorden. Sammen med klimaudfordringerne og den grønne omstilling er digitalisering

en topprioritet for Europa-Kommissionen. Det kom bl.a. til udtryk i forbindelse med corona-

pandemien, hvor EU’s genopretningsfond

på 750 mia. euro agerede løftestang for den

grønne og digitale omstilling. Det er således et krav, at minimum 20 pct. af midlerne fra

fonden skal afsættes til digitalisering i medlemslandene.

Den europæiske digitaliseringsdagsorden lægger stort fokus på digital tillid og sikkerhed.

Dette ses fx i initiativer, der skal fremme sikker og pålidelig udvikling og anvendelse af

kunstig intelligens samt digitale platforme. Derudover er der fokus på brugen af digitale

tjenester, som kan gøre det lettere for borgere og virksomheder at navigere på det indre

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

marked. I den henseende er der iværksat tiltag til at øge delingen af data på tværs af EU’s

grænser samt forslag til at anvende digitale identiteter på tværs af EU.

Samspillet mellem den danske og europæiske digitalisering gælder særligt regulering og

udformningen af krav til nye digitale løsninger, som fastsættes på EU-plan. Det kendes fx

fra GDPR-reglerne, ligesom rammer og spilleregler for fx databeskyttelse, grænse-

overskridende digitale identiteter og krav til løsninger, der anvender kunstig intelligens,

fastsættes med fælles EU-standarder på det indre marked. Samtidig er der skalafordele

for danske virksomheder, ved at EU står stærkt digitalt. Det giver fx gode afsætnings-

muligheder for danske digitale løsninger og understøtter, at flere medlemslande ser for-

dele ved, at nye EU-krav indrettes, så de også er hensigtsmæssige for danske virksom-

heder.

Danmark er langt fra det eneste land i EU, som rykker på den digitale dagsorden, og der

er en bred fremgang blandt EU-landene. Både DESI-scoren for Danmark og EU er fra

2016 til 2021 steget med omtrent 40 pct., jf. figur 2.5. Danmark skal således holde fokus

på at fortsætte den digitale omstilling af samfundet for at bevare den nuværende fører-

position i EU. Især i den offentlige sektor, hvor digitaliseringen har fundet sted igennem

de sidste 20-25, år er der opmærksomhed på, at infrastruktur og løsninger teknologisk og

sikkerhedsmæssigt følger med tiden.

Figur 2.5 Udviklingen i DESI-indekset i EU og Danmark, 2016-2021

Score

2016

Kilde:

Eurostat,

DESI 2021.

Score

2017

DNK

2018

2019

2020

2021

Kommissionen har fremsat en række initiativer og programmer på det digitale område,

bl.a. inden for kunstig intelligens, data og digitale platforme. Der er både tale om regule-

ringsmæssige initiativer og investeringer i udviklingen og anvendelsen af ny teknologi.

Bl.a. investeres der frem mod 2027 mere end 55 mia. kr. i at opbygge optaget og anven-

delsen af digitale teknologier i Europa gennem Digital Europe-programmet. Derudover

målrettes 114,2 mia. kr. til forskning i digitale løsninger gennem EU’s Horizon-program.

Samtidig er der etableret industrialliancer inden for mikroelektronik og cloud, hvor med-

lemslandene

–

herunder Danmark

–

og virksomheder samarbejder om at styrke EU's ka-

paciteter. Senest har Europa-Kommissionen fremsat

European Chips Act,

der har til for-

mål at styrke det europæiske økosystem for mikrochips/halvledere og sikre EU's for-

syningssikkerhed på området. Boks 2.1 giver et overblik over de større EU-tiltag på det

digitale område fra 2020 og frem til 2030.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Boks 2.1 Tidslinje over større EU-tiltag på det digitale område 2020-2030

Anm.: Figuren præsenterer et udsnit af EU-tiltagene på det digitale område fra 2020-2030

Kilde:

Egen illustration

I marts 2021 fremlagde Kommissionen sin vision for EU's digitale omstilling frem mod

2030, det såkaldte

Digital Decade.

Udspillet er særligt motiveret af udviklingen under co-

rona-krisen, som har understreget, at digitalisering spiller en central rolle for velstand og

innovation i EU. EU-Kommissionen har fastlagt fire målsætninger, som skal sætte retning

for den digitale udvikling i EU. Politikprogrammet skal tilskynde medlemslandene til at ud-

arbejde nationale køreplaner for at opfylde målsætningerne frem mod 2030:

Befolkningens digitale færdigheder.

Sikker, effektiv og bæredygtig digital infrastruktur.

Den digitale omstilling af virksomheder.

Digitalisering af den offentlige service.

Tilknyttet hver af de fire målsætninger er en række specifikke nøgletalsindikatorer, jf. figur

2.6. Danmarks udgangspunkt i indikatorerne er godt sammenlignet med andre lande i EU

og Norden. Danmark er langt fremme på fx

5G-dækning,

SMV’ers digitaliseringsgrad,

an-

vendelse af

cloud computing

big data.

Dog er der også områder, hvor andre lande er

længere fremme end Danmark, når det kommer til

basale IT-færdigheder, specialister in-

den for IT og kommunikationsteknologi

samt

kunstig intelligens.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 2.6 Nøgletalsindikatorer i

Path to the Digital Decade,

2021

Anm.: Værdierne for

”DNK”

”EU”

er skaleret i forhold til det femte bedste EU-land og det dårligst placerede

EU-land, hvor det bedste EU-land er sat til indeks 100 og det dårligst placerede EU-land er sat til indeks 0.

Dermed angiver indikatoren den relative afvigelse fra henholdsvis det femte bedste EU-land og det dårligst

placerede EU-land. Skalaen i figuren går fra indeks 0 til indeks 110. Nord er et simpelt gennemsnit af de

nordeuropæiske lande Nederlandene, Tyskland, Finland, Norge og Sverige. EU er et simpelt gennemsnit

for EU-landene.

*Kunstig intelligens: I nærværende redegørelse benyttes Eurostat: DESI 2021 som kilde for opgørelsen af

kunstig intelligens ligesom med de andre nøgletal i figur 2.6. Men i Eurostat datatabel

”ISOC_EB_AI”

indtager Danmark en førsteplads i virksomheders brug af kunstig intelligens i 2021.

Kilde: Eurostat,

DESI 2021.

Europa-Kommissionen 2021,

Proposal for a Decision of the European Parliament

and of the Council establishing the 2030 Policy Programme

”path

to the Digital Decade”.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

3. DANSKE VIRKSOMHEDERS

BRUG AF DIGITALE

TEKNOLOGIER

Mulighederne med digitale teknologier spænder bredt. Mange virksomheder har fx hjem-

mesider eller bruger værktøjer, som kan give viden om kundedata. Det er eksempler på

forholdsvis basale digitale teknologier. Men samtidig vinder mere avancerede teknologier

også indpas. Det kan være robotter, kunstig intelligens, big data samt kvanteteknologi til

kvantecomputere, sensorer og krypteret kommunikation. Her er der tale om teknologier,

der kan automatisere arbejdsopgaver, optimere brugen af data og give værdifulde indsig-

ter i kundeadfærd samt styrke sikkerheden, bl.a. med anvendelse af stærkere kryptering

mv. I dette kapitel ses nærmere på danske virksomheders brug af de forskellige digitale

teknologier

med særligt fokus på SMV’erne.

3.1.

OVERBLIK OVER BRUG AF DIGITAL TEKNOLOGI I

DANSKE VIRKSOMHEDER

Danmark har en stærk position, når det kommer til at anvende digitale teknologier sam-

menlignet med EU og Norden. I 2021 lå Danmark på en andenplads efter Finland målt på

virksomhedernes anvendelse af digitale teknologier, ifølge DESI-opgørelsen.

Set over en årrække har Danmark været i stand til at fastholde en god placering. Det har

krævet et vedvarende fokus på at styrke digitaliseringen i virksomhederne. Alle lande har

således implementeret flere og flere digitale teknologier siden 2016, som er den tidligst

tilgængelige opgørelse over digitaliseringsgraden. I 2016 havde virksomheder på tværs af

EU en score for anvendelsen af digitale teknologier på 25. I 2021 var scoren steget til knap

40. Scoren for landenes digitaliseringsgrad er en samvejning af, i hvor høj grad virksom-

hederne anvender et bredt omfang af digitale teknologier, sælger gennem e-handel samt

andelen af SMV’erne med et basalt niveau for

digital intensitet.

Danske virksomheder var allerede med i front i 2016, hvor danske virksomheder havde

opnået en score på ca. 35. I 2021 er scoren steget til knap 60. Danmark har siden 2016

øget afstanden til EU og gennemsnittet for de øvrige nordeuropæiske lande, jf. figur 3.1.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 3.1 Virksomhedernes digitaliseringsgrad

Score

2016

DNK

2021

NORD

Anm.: Figuren viser scoren for virksomhedernes digitalisering for hhv. Danmark, EU og Nord. Scoren er sammensat

af DESI-underindikatorerne

”digital

technologies for business”,

”e-commerce”

”SMEs

with at least a basic

level of digital intensity”. Nord angiver de nordeuropæiske lande, Nederlandene, Tyskland, Finland, Norge

og Sverige. EU dækker over EU27.

Kilde: Eurostat,

DESI, 2016-2021

Det betød også, at danske virksomheder havde en god position inden coronapandemien.

Bl.a. havde danske virksomheder udstyret godt halvdelen af deres medarbejdere med IT-

udstyr til arbejdsbrug, hvilket kom dem til gavn under pandemien. En analyse fra National-

banken viser desuden, at lande med de mest digitaliserede økonomier har klaret sig bedst

gennem coronapandemien.

3.2.

NYE OG AVANCEREDE TEKNOLOGIER

I dette afsnit ses der på virksomhedernes brug af nye og avancerede teknologier. Der

findes forskellige definitioner af avancerede teknologier, men følger man EU-

Kommissionen, defineres avancerede teknologier som sammenblandingen af digitale og

strategiske nøgleteknologier og integrationen af fysiske og digitale systemer.

Det inklu-

derer teknologier som fx internet-of-things, 3D-print og kunstig intelligens, jf. boks 3.1.

Zhuang, Amy (2021):

Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem pandemien.

Danmarks Nationalbank.

European Commission:

Advanced technologies.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Boks 3.1 Eksempler på avancerede teknologier

Kunstig intelligens og

machine learning

Algoritmebaserede systemer, som er i stand til at lære af og forbedre

sine løsninger alt efter hvordan omgivelserne påvirkes af tidligere

handlinger. Igennem algoritmer anvender Googles søgemaskine fx

machine learning til at forbedre søgeresultater. Droner, der selv kan

flyve missioner, er fx baseret på kunstig intelligens.

Teknologi, der aktivt kontrollerer kvanteeffekter inden for tre

overordnede grupper:

Kvantecomputere

kan beregne og simulere meget komplekse

fænomener og systemer, som i dag ikke er mulige. Fx foldning

af proteiner, reaktioner for molekyler, ruteoptimering på tværs

af en flåde eller optimering af elnettet.

Kvantesensorer

sikrer meget detaljeret måling af ændringer i

afstand, tid og hastighed. Fx radarer til militært brug, måling af

nerveimpulser i hjernen eller meget præcise målinger af under-

grunden til brug for byggebranchen.

Kvantekommunikation

sikrer ubrydelig kryptering og

kommunikation mellem kvantecomputere.

Herudover findes der kvantesimulering og -software, hvor de

matematiske principper fra kvantefysikken kan bruges til at lave

simuleringer og udregninger, der før ikke har været praktisk mulige.

Produkter, der kan opsamle data om deres omgivelser via sensorer og

videregive informationen via forskellige nettyper. IoT anvendes derfor

til forskellige ting, hvor sensorer og software er indbygget i fysiske

objekter, som hvis man fx kan slukke sit lys i hjemmet via sin telefon.

Store mængder af data af høj kompleksitet, fx tekst, billeder, store

mængder sensordata mv. Ved at systematisere de store datamængder

–

igennem fx kunstig intelligens - kan data bl.a. anvendes til at

genkende mønstre. Det ses fx i detailhandlen, hvor virksomheder via

big data bedre kan forudsige kundernes fremtidige behov og indkøb.

Teknologi, der lag for lag kan skabe et tredimensionelt fysisk objekt, fx

i plastic eller metal, med udgangspunkt i et digitalt design. 3D-print

giver fx gode muligheder for billigere kundetilpassede produkter,

såsom brillestel, forskellige apparater og implantater til fx

tandreparationer.

Kvanteteknologi

Internet of Things

(IoT)

Big data

3D-print

Sammenlignet med andre EU-lande ligger Danmark højt placeret på brugen af avance-

rede teknologier som 3D-print, robotter og big data, jf. figur

3.2.

Hhv. 9 og 13 pct. af de

danske virksomheder anvender 3D-print og robotter, hvilket er førende i EU. 27 pct. af de

danske virksomheder anvender big data.

Sammenlignet med de øvrige EU-lande ligger Danmark derimod lavt placeret på IoT og

kunstig intelligens med hhv. 20 og 22 pct. anvendelse. For begge teknologier er dette

under EU-medianen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 3.2 Digitaliseringsgrad i virksomheder på tværs af teknologier sammen-

lignet med EU-lande, 2021

Kunstig intelligens*

Avancerede teknologier

Robotter

3D-print

Big data

Internet-of-things

EU minimum

EU maksimum

DNK

EU median

Pct.

Anm.

Kvantiler

Kilde:

Tal for gennemsnitlig anvendelse af teknologier (på tværs af virksomhedsstørrelse og branche) i EU-lande.

Ved nøgletal, som ikke har 2021-data, er senest opdaterede data benyttet.

* Kunstig intelligens: I nærværende redegørelse benyttes Eurostat: DESI 2021 som kilde for opgørelsen af

kunstig intelligens ligesom med de andre nøgletal i figur 2.6. Men i Eurostat datatabel

”ISOC_EB_AI”

indtager

Danmark en førsteplads i virksomheders brug af kunstig intelligens i 2021.

Eurostat og egne beregninger.

Sammenlignet med mere basale teknologier såsom e-salg eller brug af sociale medier er

anvendelsesgraden på tværs af de avancerede teknologier generelt lavere. Dog går den

teknologiske udvikling hurtigt, og teknologier som før blev betragtet som avancerede og

forbeholdt for de få, er i dag udbredte med lettilgængelige standardløsninger. Fx var cloud

computing for ganske få år siden en teknologi, som relativt få virksomheder benyttede sig

af. Men i dag benytter mange virksomheder muligheden for at have data liggende i skyen

og kunne trække på ekstra regnekraft, når de har brug for det.

Samtidig dukker nye teknologier frem, som kan skabe nye forretningsmodeller. En af de

nye teknologier, som får stadig større opmærksomhed og i stigende grad kommercialise-

res, er kvanteteknologi, jf. boks 3.2.

Se appendiks 3.1

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Boks 3.2 Det danske kvantemiljø

Kvanteteknologi i hastig udvikling

For mere end 100 år siden præsenterede Niels Bohr sin atommodel, som har været med til at

danne grundlaget for forståelsen af kvantemekanikken og været fundamental for den

teknologiske og digitale udvikling. Forskning i kvanteteknologi er med andre ord ikke et nyt felt,

men har i senere år været under hastig udvikling. Det er fx indsigterne fra kvantemekanikken,

der har banet vejen for alt fra lasere og MR-skannere til mikroprocessorer og GPS.

Med nye teknologiske landvindinger kan man kontrollere kvanteeffekterne, hvilket åbner for

muligheden for ultrapræcise målinger, ubrydelige kryptering og beregninger, som før har været

umulige.

Et spirende økosystem for kvanteteknologi

Med arven fra Niels Bohrs pionerforskning inden for kvantemekanik og atomets struktur, samt

betragtelige investeringer i grundforskning og forskningsinfrastruktur, har Danmark et stærkt

forsknings- og uddannelsesmiljø på kvanteområdet. Dette gør, at danske forskere og

virksomheder har gode muligheder for at være med helt fremme i den teknologiske udvikling,

i takt med at fokus hastigt rykkes fra grundforskning til innovation og anvendelse.

I Danmark findes en række virksomheder, der beskæftiger sig med udvikling og anvendelse af

kvanteteknologi. Både inden for materialer og komponenter, som benyttes i udviklingen af fx

kvantecomputere, men også virksomheder, der viser, hvordan kvantesimulering og -software

kan løse komplekse problemer. Samtidig spirer mange nye aktiviteter frem for at samle

økosystemet og sætte fokus på mulighederne i kvanteteknologi, både for nye virksomheder og

inden for danske styrkepositioner, som fx transport og logistik eller medicinalindustrien. Som

en del af regeringens nye digitaliseringsstrategi, foreslås det at afsætte 18 mio. kr. til at

understøtte en strategisk indsats for udvikling af kvanteteknologi i Danmark.

Større virksomheder anvender i højere grad avancerede teknologier

Der er en tydelig tendens til, at større virksomheder i højere grad benytter de avancerede

teknologier end mindre virksomheder, jf. figur 3.3. I de mindste virksomheder med mellem

10-49 ansatte anvender 21 pct. fx big data. For de store virksomheder med 250+ ansatte

er den tilsvarende andel 57 pct. Kunstig intelligens er den mest anvendte avancerede

teknologi blandt de største virksomheder (250+ ansatte) med 66 pct., mens kun 20 pct. af

de mindste virksomheder anvender kunstig intelligens. Overordnet anvendte mere end

4.000 danske virksomheder kunstig intelligens i 2021, jf. boks 3.3.

Samme billede tegner sig for robotteknologi, hvor 64 pct. af de store virksomheder an-

vendte mindst én type robot i 2021, mens det kun gjaldt for 15 pct. af de mindste virksom-

heder. 3D-print er den mindst brugte avancerede teknologi, som kun 8 pct. af virksom-

hederne bruger. Her ses igen den samme tendens, hvor de store virksomheder med 250+

ansatte anvender 3D-print tre gange så meget som de små virksomheder med mellem 10

og 49 ansatte, jf. figur 3.3.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 3.3 Danske virksomheders anvendelse af avancerede teknologier, 2021

Pct.

Robotter

10-49 ansatte

50-99 ansatte

3D print

100-249 ansatte

IOT

Big data

250 ansatte og derover

Pct.

Anm.: Tal er procentvis andel af virksomheder, der anvender teknologien. Tal er fra hhv. 2021 for robotter, AI

og IoT, og 2020 for 3D print og big data.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Boks 3.3 Danske virksomheders brug af kunstig intelligens

Kunstig intelligens (AI) er algoritmebaserede systemer, der kan udføre visse opgaver, som

normalt kræver menneskelig intelligens. Kunstig intelligens kan analysere store mængder

data, og systemet kan forudsige, anbefale og træffe beslutninger igennem gradvis forbedring

af algoritmerne.

I 2021 anvendte mere end 4.000 danske virksomheder med minimum ti ansatte kunstig

intelligens, svarende til 24 pct. af alle virksomheder.

Generelt tegner sig det billede, at jo

større virksomheden er, jo mere udbredt er anvendelsen af kunstig intelligens. 66 pct. af

virksomheder med over 250 ansatte anvendte i 2021 kunstig intelligens mod 20 pct. af

virksomheder med mellem 10 og 50 ansatte.

Kunstig intelligens anvendes mest på tværs af brancher til automatisering af arbejdsgange, fx

igennem softwarerobotter til procesoptimering. I 2021 brugte 71 pct. af virksomhederne kunstig

intelligens til automatisering af arbejdsgange, hvor den næstmest anvendte teknologi var

machine learning på 37 pct. Informations- og kommunikationsbranchen anvendte mest hyppigt

kunstig intelligens, men andre brancher som erhvervsservice og industri også anvendte

teknologien mere end gennemsnittet.

Figur 3.4 Danske virksomheders anvendelse af kunstig intelligens fordelt på

branche, 2021

Erhvervsservice

Information og

kommunikation

Handel og

transport

Bygge og anlæg

Industri

Anm:

Kilde:

I alt

Pct.

Tal for procentvis andel af virksomheder som anvender kunstig intelligens på tværs af brancher.

Danmarks Statistik og egne beregninger

Danmarks Statistik (September, 2021):

AI skaber resultater i fire ud af fem virksomheder

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

3.1.

ROBOTTER OG AUTOMATISERING

Flere og flere virksomheder investerer i robotter, både herhjemme og i andre lande. Det

skal ses i sammenhæng med, at robotter kan bidrage til færre fejl, større effektivitet og et

bedre arbejdsmiljø i den enkelte virksomhed til gavn for produktiviteten i samfundet gene-

relt. Robotter og automatisering kan potentielt også være en del af løsningen, når det

kommer til mangel på arbejdskraft, men der er ikke evidens for, at robotter generelt over-

tager arbejdspladser og erstatter eksisterende medarbejdere, men måske snarere tværti-

mod.

Boks 3.4 Eksempler på robottyper og -definitioner

Industrirobotter

En industrirobot er en automatisk styret, reprogrammérbar, bredt

anvendelig robot, som enten er fastgjort på et sted eller mobil, og som

bruges til industrielle automationsløsninger afskærmet fra mennesker.

Eksempler på anvendelse: Svejse, male, lakere, samle dele,

mærkning, emballering eller produktinspektion.

En servicerobot er typisk mobil og gennemfører nyttige

serviceopgaver for mennesker eller udstyr, der ikke inkluderer

industrielle automationsløsninger.

Eksempler på anvendelse: Lagerstyring og logistiske opgaver,

distribution

produkter/varer,

rengøring

eller

andre

vedligeholdelsesopgaver eller inspektion af svært tilgængelige eller

farlige områder.

En samarbejdende (kollaborativ) robot er designet til at arbejde side

om side med mennesker, hvor robotten identificerer arbejdsrisici for

mennesket og reagerer på disse.

Eksempler på anvendelse: Samle, male, skrueopgaver, opmærkning,

pakning, polering, sprøjtestøbning eller svejsning.

Servicerobotter

Samarbejdende

(kollaborative)

robotter

Softwarerobotter

(ikke-fysiske)

En ikke-fysisk softwarerobot er en samlet betegnelse for en teknologi

eller et værktøj til automatisering af processer. Det kan være

arbejdsopgaver som indtastning af data, kontrol, opslag og indsamling

af oplysninger i registre og databaser. Hertil kan der differentieres

mellem

”attended”

”unattended

robots”

–

hvor brugeren hhv. sætter

robotten i gang (mindre opgaver), og hvor den står og kører selv i

baggrunden (større opgaver, ofte styret af en IT-afdeling).

Eksempler på anvendelse: Chatbots, brug af virtuelle assistenter, fx til

salgsarbejde, mønstergenkendelse, dataanalyse, RPA (Robotic

Process Automation), analysemodeller baseret på maskinlæring eller

kunstig intelligens. Autosvar på mail betragtes ikke som en

softwarerobot.

Kilde:

Erhvervsministeriet,

Robotter, automatisering og kompetencer, september 2021.

Robotter i industrien

Industrirobotter er den mest udbredte robottype i verden. I et internationalt perspektiv lig-

ger Danmark på en tiendeplads over lande med flest industrirobotter i forhold til antallet af

beskæftigede i industrien. Dette er særligt imponerende, da Danmark ikke har nogen

nævneværdig bilindustri

–

en branche, der er kendetegnet ved en meget høj robottæthed.

Danmarks robottæthed i industrien er på 246 industrirobotter pr. 10.000 ansatte. Til sam-

menligning har bilproducerende lande, som Sverige, en robottæthed i industrien på 289,

og Tyskland på 371.

Erhvervsministeriet,

Robotter, automatisering og kompetencer, september 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Hvis bilindustrien ikke medtages, så er Danmark det land i EU med højest robottæthed i

industrien, med 243 industrirobotter pr. 10.000 ansatte.

Samtidig er der sket en stor ud-

vikling inden for robotteknologi i de seneste år, hvor industrirobotter til store industri-

virksomheder i dag komplementeres af flere forskellige typer af fysiske robotter og ikke-

fysiske softwarerobotter, som også kan anvendes meget fleksibelt af små- og mellemstore

virksomheder.

I Danmark er antallet af industrirobotter steget med 6 pct. om året i gennemsnit i perioden

2000 til 2020. Væksten har dog stabiliseret sig på 700-800 nye installationer om året siden

2017, hvor antallet af nye installationer toppede, jf. figur 3.5.

Figur 3.5 Udvikling i antal og årlige installationer af industrirobotter i Dan-

mark

Operationelt lager, 1.000 robotter

Installeringer, 1.000 robotter

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

Operationelt lager

Installeringer

Tusinde

Anm.: Operationelt lager er defineret som det antal robotter, der i øjeblikket bliver benyttet, IFR udregner det

operationelle lager som summen af installerede robotter de seneste 12 år.

Kilde: International Federation of Robotics, 2021.

Teknologisk Institut (2019) forklarer den flade udvikling i installationer med, at det danske

marked for industrirobotter muligvis er mættet, og at produktionsvirksomhederne derfor

har nået et midlertidigt loft for, hvad eksisterende industrirobotter

–

trods mere fleksible

automatiseringsløsninger

–

kan anvendes til.

På den anden side forventes det globale

såvel som det danske marked for robotter og automatisering fortsat at vokse over de næ-

ste år.

Flere store virksomheder anvender robotter

Virksomhederne benytter også andre robottyper end industrirobotter, særligt service-

robotter, samarbejdende robotter og ikke-fysiske softwarerobotter. I alt anvender omkring

20 pct. af danske virksomheder mindst én type robot.

Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og anvendelsen af robotter,

således at store virksomheder i langt større udstrækning end små virksomheder anvender

robotter, jf. figur 3.6. Mens 16 pct. af virksomheder med 100+ ansatte anvender en eller

flere typer af fysiske robotter, så er dette kun tilfældet i ca. 5 pct. af virksomhederne med

10-99 ansatte. Tilsvarende anvender lidt over 30 pct. af de største virksomheder ikke-

International Federation of Robotics (2021):

World Robots: Industrial Robots.

Teknologisk Institut (2019):

Derfor halter danske produktionsvirksomheder efter i det globale robotkapløb.

Internatonal Federation of Robotics forventer bl.a., at det globale operationelle lager af industrirobotter i gennemsnit vil

stige med 9 pct. årligt fra 2021-2024, og i en analyse fra Odense Robotics estimeres det, at den danske robotbranches

samlede omsætning vil vokse fra 21,1 mia. kr. i 2021 til 37,2 mia. kr. i 2025. I så fald vil der næsten være tale om en

fordobling over fire år. International Federation of Robotics (2021):

World Robots: Industrial Robots

og Odense Robotics

(2022):

Insight report 2022: Deploying robotics in new industries.

Tusinde

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

fysiske softwarerobotter, sammenlignet med omkring 10 pct. i virksomheder med 10-99

ansatte.

Der er således et potentiale i at få særligt SMV’er til i højere

grad at anvende robotter.

Særligt kan bemærkes, at softwarerobotter ikke kræver store investeringer og kan anven-

des til at lette administration, hvilket alle virksomheder kan have gavn af.

Figur 3.6 Robotter i danske virksomheder, fordelt på virksomhedsstørrelse,

2021

Pct.

Industri-robotter

10-19 ansatte

Service-robotter

20-49 ansatte

Samarbejdende

robotter

50-99 ansatte

Ikke-fysiske

softwarerobotter

100+ ansatte

Pct.

Anm.: Figuren viser pct. af virksomheder, som har svaret, at de anvender robotter. Virksomheder, som har svaret

”Nej”

eller ikke har svaret, er ikke medregnet. Virksomhederne er delt op i størrelse i forhold til antallet af

ansatte.

Kilde:

Danmarks Statistik og egen beregninger

En analyse fra Erhvervsministeriet (2021) peger på, at virksomheder oplever en række

barrierer i forhold til at investere i robotter, herunder mangel på kompetencer, viden og tid

samt prisen på fysiske robotter og omkostninger ved eksterne konsulenter.

Dette kan i

særlig udstrakt grad tænkes at gælde for små virksomheder.

Dette mønster genfindes i en spørgeskemaundersøgelse fra 2021, hvor omkring en tred-

jedel af mindre selskaber og en fjerdedel af personligt ejede virksomheder oplever udfor-

dringer relateret til manglende kompetencer eller viden hos medarbejdere samt utilstræk-

kelige ressourcer i forbindelse med brugen af digitale teknologier, jf. figur 3.7. Dette skal

ses i et bredere perspektiv end robotteknologi, men understøtter et billede af, at det

hovedsageligt er manglende viden om robotter og nødvendige kompetencer til at anvende

dem, som afholder mange danske virksomheder fra at investere i robotteknologi.

Erhvervsministeriet (2021):

Robotter, automatisering og kompetencer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 3.7 SMV'ernes udfordringer ift. brug af digitale teknologier, 2021

Pct.

Vores medarbejdere mangler

kompetencer eller viden

Selskaber

Vi har ikke tilstrækkelige ressourcer

Personligt ejede virksomheder

Anm.: Antallet af selskaber og personligt ejede virksomheder bag opgørelsen er hhv. 143 og 161. Data er indsamlet

gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt

SMV’er fra

juli-august 2021

Kilde: Seismonaut A/S på vegne af FSR

–

danske revisorer, Dansk It og Teknologipagten,

SMV’ernes brug af

digitale teknologier og rådgivningsbehov.

På den baggrund er der igangsat en række initiativer, som skal hjælpe flere virksomheder

– særligt SMV’er –

med på automatiseringsbølgen, jf. boks 3.5.

Boks 3.5

Regeringen vil fremme SMV’ers investeringer i robotteknologi

Regeringen ser et stort potentiale i, at flere danske virksomheder

– særligt SMV’erne –

i højere

grad anvender automatisering og robotter. Derfor har regeringen igangsat flere substantielle

initiativer med netop det formål:

Som en del af regeringens nye digitaliseringsstrategi afsættes der 38 mio. kr. til initiativet

”SMV:Robot”,

der skal give danske virksomheder mulighed for at afprøve robotløsninger ved

at låne en robot i en kortere periode samt modtage rådgivning om ibrugtagning af robotter.

SMV:Digital-programmet,

som bl.a. har til formål at accelerere automatisering i SMV’er, er ble-

vet videreført og styrket med næsten 120 mio. kr. over 2022-2026.

Med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, afsættes der finansiering til en

fokuseret SMV-indsats, der skal udvikle og fremme investeringer i ny teknologi, ikke mindst

robotter og automatisering.

Regeringen udvikler sammen med lokale parter otte lokale erhvervsfyrtårne, på baggrund af

anbefalingerne fra de regionale vækstteams, hvor erhvervsfyrtårnet på Fyn skal fokusere på

at udvikle fremtidens danske fremtidige styrkeposition inden for robotteknologi.

Kilde:

Danmarks digitaliseringsstrategi, maj 2022 og En ny reformpakke for dansk økonomi, januar 2022.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

4. DIGITAL HANDEL

Dette kapitel ser på den danske digitale handel. Med den hastigt stigende digitale udvikling

følger nye måder at købe og sælge varer på og dermed øget brug af digitale kanaler til

salg af varer såvel som tjenester - både inden for de danske landegrænser og på tværs af

lande.

4.1

E-HANDEL

Danske virksomheder er blandt de bedste i Europa til at bruge digitale salgskanaler, jf.

figur 4.1. Det er en position, vi har fastholdt siden 2010, hvor opgørelsen går tilbage til.

E-handel dækker over brugen af forskellige digitale salgskanaler, såsom webshops, apps,

online markedspladser eller Electronic Data Interchange (EDI), hvor virksomheder gen-

nem EDI-systemer kan udveksle dokumenter mv. med hinanden.

Figur 4.1 Virksomheders anvendelse af digitale salgskanaler på tværs af

europæiske lande, 2021

Pct.

Anm.: Tyskland er udeladt, da der mangler observationer for de store virksomheder.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Bag den overordnet set stærke position ligger en vis variation, når man kigger på tværs af

virksomhedsstørrelse. Generelt anvender store virksomheder i højere grad digitale salgs-

kanaler, jf. figur 4.2. De store danske virksomheder indtager i 2021 en delt tredjeplads

med Irland med 63 pct. anvendelse af digitale salgskanaler. Med. 38 pct. anvendelse lig-

ger de danske

SMV’er på en

europæisk andenplads.

Se appendiks 4.1.

IRL

DNK

LTU

SWE

BEL

HRV

AUT

MLT

FIN

NORD

ESP

NLD

SVN

CZE

EST

DEU

GRC

HUN

CYP

FRA

ITA

POL

LVA

PRT

SVK

ROU

BGR

LUX

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 4.2 Virksomheders anvendelse af digitale salgskanaler fordelt på virk-

somhedsstørrelse, 2021

Pct.

Kilde:

Anvendelsen af digitale salgskanaler har fra 2020 til 2021 haft den største stigning blandt

mellemstore virksomheder (50-249 ansatte), mens der stort set ikke er sket en ændring

for små virksomheder (10-49 ansatte) og store virksomheder (250+ ansatte). Corona-

pandemien og heraf danskernes efterspørgsel efter e-handel har imidlertid generelt ført til

en stigning i e-handlen. Hvor e-handlen steg med godt 1 pct. årligt fra 2012 til 2019, steg

den i 2020 med over 20 pct.

Den stærke danske position på anvendelsen af digitale salgskanaler understøttes i høj

grad af, at Danmark er et af de mest digitaliserede lande på betalingsområdet i Europa, jf.

figur 4.3. I 2021 havde 82 pct. af befolkningen i Danmark handlet på internettet sammen-

lignet med det europæiske gennemsnit på 56 pct. Endvidere er digitaliseringen bredt for-

ankret i den danske befolkning. Særligt blandt befolkningen over 65 år er brugen af inter-

nettet høj sammenlignet med resten af Europa. I 2021 anvendte 95 pct. af den danske

befolkningen over 65 år internettet. Den tilsvarende andel på tværs af EU var 64 pct.

Figur 4.3 Brug af internettet fordelt på europæiske lande, 2021

Pct.

100

Pct.

100

Kilde:

De danske virksomheder anvender i højere grad egen webshop eller app som digital

salgskanal end online markedspladser og EDI. Dette gælder både for SMV’erne og de

store virksomheder. I 2021 anvendte 33 pct. af de mellemstore virksomheder egen web-

Se appendiks 4.2

NOR

IRL

ISL

DNK

LUX

NDL

SWE

NORD

FIN

BEL

DEU

ESP

LVA

AUT

SVK

EST

SVN

HUN

CYP

CZE

LTU

MLT

POL

PRT

ROU

HRV

CRC

BGR

Andel af befolkningen over 65 år, der har anvendt internettet de seneste 3 måneder.

Andel af befolkningen, der har handlet online inden for de seneste 3 måneder.

Eurostat og egne beregninger.

SVN

SWE

DNK

IRL

BEL

EST

FIN

AUT

CZE

NORD

LTU

NOR

HRV

HUN

ESP

FRA

ITA

POL

LVA

PRT

DEU

NLD

CYP

MLT

SVK

GRC

LUX

ROU

BGR

Store virksomheder

Eurostat og egne beregninger.

SMV'er

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

shop eller app sammenlignet med hhv. 28 pct. af de små virksomheder og 29 pct. af alle

virksomheder. Med 27 pct. anvendelse af EDI i 2021 gør de danske mellemstore virksom-

heder i langt højere grad brug af EDI som salgskanal end andre danske virksomheder.

Figur 4.4 Danske virksomheders brug af online salgskanaler, 2021

EDI

35 Pct.

Markedsplads

Egen webshop

eller app

Pct.

Alle Virksomheder

Kilde:

Eurostat og egne beregninger.

Mellemstore virksomheder

Små virksomheder

Sammenligner man med andre europæiske lande ligger Danmark på en hhv. første- og

tredjeplads for anvendelsen af EDI og brug af egen webshop eller app, men nummer 15

inden for brug af online markedsplads.

4.2

E-EKSPORT

De store danske virksomheder er blandt de førende i Europa til e-eksport, jf. figur 4.5. I

2021 havde 26 pct. af de store danske virksomheder e-eksport. Men selvom Danmark

ligger i top, når det kommer til andelen af SMV’er, der sælger online, er det kun 11 pct. af

danske

SMV’er, som har e-eksport. De danske SMV’er

ligger på en delt niende plads med

Kroatien. Selvom kun 11 pct. af SMV’erne e-eksporterer,

ligger de over både gennemsnit-

tet for EU samt for de nordlige lande på hhv. 8 pct. og 9 pct., jf. figur 4.5. Blandt de store

virksomheder ligger Danmark på en andenplads med 26 pct., hvor EU gennemsnittet var

13 pct. i 2021.

Se appendiks 4.3

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 4.5 Andel af virksomheder med e-eksport på tværs af europæiske

lande, 2021

Pct.

Anm.: Tyskland mangler observationer for store virksomheder.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

En faktor, der kan have indvirkning på den relativt lille andel af danske SMV’er med e-

eksport, er den lave anvendelse af online markedspladser. Mens mange danske SMV’er

har egen webshop eller app, benytter kun 7 pct. af danske SMV’er online markedspladser

jf. figur 4.4. Online markedspladser, som fx Amazon, er digitale platforme, der faciliterer

online køb og salg. Ved at sælge gennem online markedspladser behøver virksomheder

dermed ikke at bygge deres egen infrastruktur op, når de vil e-eksportere.

E-eksport kan være fordelagtigt, idet online salg til andre lande åbner op for nye markeder

og kundesegmenter, mulige skalafordele og specialisering. Dansk e-handel og e-eksport

understøttes bl.a. af tilskudsprogrammet SMV:Digital, hvor danske SMV’er fx kan søge

tilskud til at styrke deres e-handel og e-eksport, jf. boks 4.1.

Boks 4.1 Digital handel i SMV:Digital

Under SMV:Digital-programmet, som var en del af

”Strategi

for Danmarks Digitale Vækst” fra

2018, blev der oprettet et e-handelscenter

for at understøtte SMV’ernes digitale omstilling

styrke deres e-handel. Igennem SMV:Digital kan virksomheder søge om medfinansiering til

indkøb af privat rådgivning om digitale potentialer og løsningsmuligheder samt implementering.

De kan også søge om støtte til kompetence- og ledelsesudvikling og finde viden og vejledning

om digital forretningsudvikling. Siden efteråret 2020 har virksomhederne herudover kunnet

søge om støtte til indkøb af soft-

og hardware, så endnu flere SMV’er får mulighed for at høste

gevinsterne i digitaliseringen.

Virksomheden The Army Painter modtog i 2019 tilskud fra SMV:Digital til at digitalisere og

automatisere deres produktion af maling til tinsoldater. Automatiseringen muliggjorde

produktion i langt større skala og åbnede samtidig muligheden for at ekspandere online. Det

gjorde virksomheden bl.a. gennem online-markedspladsen Amazon, og virksomheden sælger

i dag til 56 lande. Den omfattende digitale omstilling med fokus på både produktion, e-handel

og e-eksport var grundene til, at the Army Painter i 2021 vandt prisen for Årets Digitale

SMV:Omstilling.

Af de danske virksomheder med e-handel er det kun cirka 15 pct., der har e-eksport. Sam-

menligner man på tværs af brancher, er det især virksomhederne inden for handel og

transport mv., der ligger i spidsen i at e-eksportere med cirka 22 pct. Information og kom-

munikation er dog også en af de brancher, der e-eksporterer mest med omkring 19 pct. I

bunden ligger virksomhederne inden for bygge og anlæg med 0,1 pct. Sammenligner man

BEL

DNK

SWE

AUT

IRL

MLT

NORD

FIN

CYP

NLD

EST

SVN

ITA

LTU

GRC

CZE

HRV

ESP

LVA

LUX

PRT

POL

HUN

FRA

SVK

ROU

Store virksomheder (250+ ansatte)

SMV'er (10-249 ansatte)

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

med de generelle eksportandele for brancherne ses samme tendens. Virksomhederne in-

den for handel og industri eksporterer i højere grad end brancher som fx bygge og anlæg.

Figur 4.6 Andel af danske virksomheder med e-eksport på tværs af brancher,

2021

Pct

I alt

Handel og

transport mv.

Information og

kommunikation

Industri mv.

Erhvervsservice Bygge og anlæg

mv.

Har e-eksport

Anm.: Data er opgjort i, hvor mange virksomheder som har web- og/eller EDI-salg i EU/verden. Virksomhederne

er kun blevet adspurgt, hvis de har sagt ja til at have e-salg.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Se appendiks 4.4

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

5. DIGITALISERING SOM

KATALYSATOR FOR GRØN

OMSTILLING

Digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd. Fx kan kunstig intelligens og internet-of-

things bidrage til at optimere forsyning i elnettet eller til at udvikle nye services, der opti-

merer elforbruget, forlænger produktlevetider og

”oppe-tider”

i produktionen, som på den

måde skaber mere værdi for den enkelte forbruger og virksomhed. Og bedre adgang til

data kan bidrage til et større vidensniveau og bedre muligheder for at træffe beslutninger

for virksomheder og forbrugere.

Dette kapitel gør status for samspillet mellem digitalisering og grøn omstilling.

5.1

GRØNNE DIGITALE LØSNINGER OG

ARBEJDSFORMER

Mange virksomheder bidrager i dag til den grønne omstilling. Det gælder både i forhold til

at nedbringe deres klimaaftryk på tværs af værdikæden og ved at udvikle, sælge og råd-

give om grønne løsninger.

Et stort antal af de løsninger er digitale. Digitale grønne løsninger vurderes at være et

essentielt værktøj i forhold til at nå i mål med en grøn omstilling af erhvervslivet og en 70

pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2030. World Economic Forum estimerer, at di-

gitale teknologier allerede kan bidrage til at reducere den globale udledning af CO

med

op til 15 pct.

Et godt eksempel på, hvad digitalisering kan betyde for den grønne omstil-

ling, er vores energiforbrug, der kan blive markant mere effektivt ved hjælp af nye digitale

muligheder, jf. boks 5.1.

Boks 5.1 Digitale løsninger kan optimere vores energi- og materialeforbrug

•

5G-netværksudstyr kan sende den samme mængde data som 4G-udstyr med et

energiforbrug, der er op til 90 pct. lavere. Det skyldes dels, at 5G-netværkselementer er

væsentligt mere energieffektive, dels at teknologien er designet med nye,

energibesparende funktioner. Heriblandt en sleep mode-funktion, hvor der ikke forbruges

energi, når der ikke er noget trafik.

Sensorteknologi og IoT-løsninger understøtter ligeledes prædiktiv vedligeholdelse og

monitorering af produkter, bygninger og maskiner, hvilket forlænger produktlevetid og

reducerer forbruget af nye materialer. Virksomheden Woodsense anvender sensorer til

at monitorere og forebygge dannelse af fugt i bygninger

–

på den måde kan træværket

holde længere, og der bruges færre ressourcer. Sund og Bælt har også et omfattende

arbejde med at digitalisere vedligeholdelsen af Storebæltsbroen. De benytter bl.a. droner

til at se efter små revner og benytter kunstig intelligens til at analysere billedmaterialet og

sammenholde det med de påvirkninger, broen bliver udsat for. Med de nye, digitale mu-

ligheder for at vedligeholde broen og udbedre skader tidligere, vurderes det, at broens

levetid er fordoblet, fra 100 til 200 år.

Digitale delingsplatforme understøtter bedre kapacitetsudnyttelse af eksisterende

produkter, bygninger og transportmidler og nedbringer forbruget af nye materialer.

•

World Economic Forum (2019):

Digital technology can cut global emissions by 15%. Here’s how.

European Commission (2021):

Proposal for a Decision of the European Parliament and of the Council establishing the

2030 Policy Programme

‘path

to the Digital Decade’.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

•

Virksomheden GoMore skaber bl.a. mulighed for, at flere kan dele biler. Produktionen af

en enkelt bil anslås at udlede ca. 8 ton CO

, og danske biler holder i gennemsnit stille

mere end 23 timer i døgnet. Men hvis flere deler deres bil, har færre behov for at eje bil,

og dermed mindskes CO

-udledningen.

Danmark har allerede en styrkeposition inden for grøn energi- og miljøteknologi. Den

grønne styrkeposition kommer bl.a. til udtryk i en høj andel af grøn eksport. Danske virk-

somheder eksporterede i 2019 for 91 mia. kr. grønne varer og tjenester, hvilket omfatter

produkter eller tjenesteydelser med et miljø- eller ressourcebesparende formål. Den

grønne andel af den samlede danske eksport af varer og tjenester var knap 7 pct. i 2019,

og lå i den høje ende sammenlignet med andre lande i EU.

Generelt har virksomheder med meget grøn eksport også en høj digitaliseringsgrad.

Eksportvirksomheder med en høj digitaliseringsgrad har i gennemsnit en grøn eksport-

andel på omkring 7,5 pct., hvorimod virksomheder med en lav digitaliseringsgrad i gen-

nemsnit har en grøn eksportandel på 0,9 pct., jf. figur 5.1.

Figur 5.1 Grøn eksportandel fordelt på virksomhedernes digitaliseringsgrad,

2019

Grøn eksportandel i pct

Lav

Middel

Høj

Grøn eksportandel i pct.

Anm.: Den grønne eksportandel er beregnet som summen af al grøn eksport i den enkelte digitaliseringskategori

divideret med summen af den samlede eksport i kategorien. Digitaliseringsgraden er baseret på en spørge-

skemaundersøgelse fra VITA (Danmarks Statistik) samt Eurostats Digital Intensity Index (DII). DII sammen-

sættes på baggrund af 12 udvalgte ja/nej-spørgsmål om virksomhedens digitalisering, og antallet af

”ja”-

besvarelser afgør virksomhedens digitaliseringsgrad. Hvis virksomheden har mellem 0-4 digitaliserede

forretningsområder, er digitaliseringsgraden lav, 5-8 er mellem, og 9-12 er en høj digitaliseringsgrad.

Kilde: Danmarks Statistik (VITA, UHDI og Firmastatistikken), Eurostat (Digital Intensity Index) og egne

beregninger.

Det hænger i høj grad sammen med, at over 80 pct. af den grønne eksport kommer fra

større virksomheder (+100 ansatte)

, som i gennemsnit har en højere digitaliseringsgrad

end mindre virksomheder. Det er også muligt, at store virksomheder i højere grad end

mindre virksomheder eksporterer komplekse og højteknologiske produkter. Et eksempel

er generatorer til vindmøller og delkomponenter til væskepumper i spildevandsanlæg

–

begge grønne eksportvarer, som Danmark eksporterer i store mængder.

Men også små og mellemstore virksomheder tænker bæredygtighed ind i deres digitale

omstilling. Fx svarer 41 pct. af deltagerne i programmet SMV:Digital, at de forventer, at

deres digitale projekt bidrager til bæredygtighed og den grønne omstilling i deres virksom-

heder. Herudover vurderer en stor andel af nordiske virksomheder, at digitale teknologier

Den opgjorte eksport dækker alene eksport fra virksomheder beliggende i Danmark. Dermed indgår salg fra danske

virksomheder, der har produktion i andre lande, og som eksporterer grønne varer og tjenester derfra, ikke i den danske

eksport. Kilde: Erhvervsministeriet (2021):

Redegørelse om virksomhedernes grønne omstilling.

Erhvervsministeriet (2021):

Redegørelse om Virksomheders Grønne Omstilling.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

har et stort potentiale for at reducere deres udledning af drivhusgasser. Især mener om-

kring 80 pct. af de adspurgte virksomheder, at Internet-of-Things har potentiale, mens hhv.

ca. 76 og 72 pct. mener det samme om big data og kunstig intelligens/machine learning.

Der er altså en opfattelse blandt virksomhederne af, at digitale løsninger kan sætte skub i

den grønne omstilling.

5.2

BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING SOM ET NYT

KONKURRENCEPARAMETER

Et andet område, hvor digitalisering får betydning for virksomhedernes grønne omstilling,

er i forbindelse med bæredygtighedsrapportering. Der er en stigende forventning fra inve-

storer, kunder, forretningspartnere og myndigheder

til, at virksomheder kan dokumen-

tere og rapportere deres miljø- og klimapåvirkning, fx CO

-aftrykket for energiforbrug, ind-

køb, transport, solgte produkter mv. Viden om klimaaftryk er samtidig en forudsætning for

at kunne identificere CO

e-reducerende tiltag.

Nyligt introduceret og kommende EU-regulering medfører krav om en gennemgribende

omstilling, som danske og europæiske virksomheder stilles over for de kommende år. Der

bliver således på EU-niveau indført rapporteringskrav, der har en standardiseret, data-

baseret og digital tilgang. Det gælder bl.a. taksonomiforordningen, disclosureforordningen

og det kommende direktiv om bæredygtighedsrapportering, jf. boks 5.2.

Boks 5.2 Ny EU-regulering om bæredygtighedsrapportering

Taksonomien for bæredygtige investeringer (allerede vedtaget)

EU-taksonomien for bæredygtige investeringer etablerer et klassifikationssystem for økono-

miske aktiviteter, der er klima- og miljømæssigt bæredygtige. Taksonomiforordningens artikel

8 indeholder rapporteringsforpligtelser for de fleste store virksomheder. Ikke-finansielle virk-

somheder skal rapportere andelen af deres omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter, der

kvalificeres som bæredygtige i henhold til taksonomiforordningen. Finansielle virksomheder

skal rapportere efter specifikke nøgleindikatorer. Fx er den centrale indikator for kredit-

institutter andelen af bæredygtige aktiver (Green Asset Ratio

–

GAR). Herudover er der oplys-

ningsforpligtelser for udbydere af finansielle produkter, der markedsføres som bæredygtige.

Disclosureforordningen (allerede vedtaget)

Disclosureforordningen trådte i kraft 10. marts 2021 og pålægger finansielle virksomheder en

række bæredygtighedsoplysningsforpligtigelser. Det drejer sig både om oplysninger på virk-

somhedsniveau, vedrørende fx hvilke negative bæredygtighedsindvirkninger virksom-

hedernes investeringer forårsager, og på produktniveau vedrørende bæredygtigheden af de

underliggende investeringer. Forordningen har et bredt anvendelsesområde for finansielle

virksomheder.

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) (under forhandling)

Forslaget til direktivet indeholder krav om, at alle store virksomheder og børsnoterede virk-

somheder skal rapportere bæredygtighedsoplysninger (fx CO

) efter fælles standarder. Det

svarer ca. til 2.200 danske virksomheder. Rapporteringen, som skal placeres i ledelses-

beretningen i årsrapporten, skal indeholde en revisorerklæring og offentliggøres i et digitalt,

maskinlæsbart format. Direktivet forventes vedtaget i 2022.

På den ene side kan en mere standardiseret bæredygtighedsrapportering i virksom-

hederne sætte fart på den grønne omstilling, da der kommer mere transparens om virk-

somhedernes arbejde med bæredygtighed. Danske virksomheder er generelt godt posi-

tioneret, både inden for digitalisering og den grønne omstilling, og vil derfor potentielt

kunne opnå en konkurrencefordel i forhold til deres internationale konkurrenter.

Nordisk Ministerråd (2021):

Enabling the Digital Green Transition: A Study of Potentials, Challenges and Strengths in the

Nordic-Baltic Region.

Dette følger bl.a. af EU-regulering vedr. det digitale produktpas, udvidelse af Ecodesign, right-to-repair mv.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

På den anden side er det en ressourcekrævende og kompleks opgave for mange virksom-

heder at opgøre og afrapportere deres

klimaaftryk. Det gælder særligt for SMV’erne, hvor

det i mange tilfælde vil være en helt ny opgave. Ved hjælp af digitale løsninger, som fx

Klimakompasset, kan opgaven dog blive lidt lettere for virksomhederne, jf. boks 5.3.

Boks 5.3

Klimakompasset hjælper SMV’er til at blive klar til den grønne

omstilling

Dansk Industri har i 2021 arbejdet med at skabe inspiration til arbejdet med klima og CO

aftryk hos danske SMV’er. I projekt KlimaKlar SMV har 50 SMV’er arbejdet målrettet med at

kortlægge deres klimaaftryk, bl.a. med brug af Erhvervsstyrelsens klimakompas. I Dansk In-

dustris nye projekt, KlimaKlar Produktionsvirksomhed, er det målet, at i alt 12.500 produk-

tionsvirksomheder over de næste fire år skal udregne deres klimaaftryk.

Mange af virksomhederne i projektet er, ifølge Dansk Industri, gået ind i arbejdet med en

grundforståelse af, at reduktion af udledning af drivhusgasser ikke sker på bekostning af

deres konkurrenceevne, men tværtimod er en forudsætning for at de også i fremtiden kan

tiltrække og fastholde kunder. Men mange har samtidig oplevet det som en barriere for deres

arbejde, at de har manglet værktøjer til at komme i gang med opgørelsen af deres klimaaftryk.

Klimakompasset har fungeret som et lettilgængeligt redskab til at skabe et overblik over virk-

somhedernes udledning af drivhusgasser, udarbejde en overordnet opgørelse af klimabelast-

ningen og identificere og beregne klimaeffekten af forskellige tiltag i virksomheden.

Mange danske virksomheder, der allerede rapporterer på klimaparametre, ser det som en

fordel at kunne dokumentere deres performance.

Det gælder særligt, når det kommer til

markedsføring eller serviceydelser eller til brug i virksomhedens generelle kommunikation.

I en undersøgelse fra Dansk Erhverv ser 57 pct. af de adspurgte virksomheder dokumen-

tation af performance som en fordel i forhold til markedsføring, mens 53 pct. ser det som

en fordel i virksomhedens generelle kommunikation, jf. figur 5.2.

Figur 5.2 I hvilke sammenhænge er det en fordel for jer at kunne dokumen-

tere jeres performance på klimaparametrene?

Til brug i markedsføring eller serviceydelser

60 Pct.

Til brug for virksomhedens generelle kommunikation

For at være på forkant med fremtidig lovgivning og…

I dialogen med vores store private kunder

Når vi byder på offentlige opgaver

I dialogen med myndigheder

Når vi skal lave årsregnskab

Vi bruger det i vores interne risikostyring

Når vi skal tiltrække investeringer

Til brug for dialogen med eksisterende investorer

Når vi skal søge midler fra fonde

Når vi har kontakt med vores pengeinstitut

Anm.: Figuren dækker 123 virksomheder, der allerede foretager virksomhedsrapportering på klimaparametre.

Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, februar 2021.

Undersøgelsen viser til gengæld også, at kun 23 pct. af virksomhederne rapporterede på

klimaparametre i 2021, mens 33 pct. forventer at gøre det i løbet af de kommende år. Og

Dansk Erhverv (2021):

Klar til transparens? Danske virksomheders arbejde med bæredygtighedsrapportering.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

det er primært i større virksomheder med 50+ medarbejdere, at det anses for værdi-

skabende for virksomheden at klimarapportere.

Meget peger dog på, at bæredygtighedsrapportering ikke kun bliver et vigtigt konkur-

renceparameter for store virksomheder. Fx

vil mange SMV’er

kunne opleve at blive stillet

over for krav om dokumentation fra store virksomheder

–

som de er underleverandører til

–

så de store virksomheder kan danne sig et overblik over hele deres værdikæde. 37 pct.

af de adspurgte virksomheder ser det da også allerede som en fordel at kunne doku-

mentere deres performance i dialogen med deres store private kunder.

På den baggrund er der igangsat en række initiativer, som skal gøre det lettere for særligt

SMV’er at

dokumentere og rapportere deres miljø- og klimapåvirkning, jf. boks 5.4.

Boks 5.4 Regeringen vil gøre det mindre ressourcetungt for virksomheder at be-

regne deres klimaaftryk og planlægge CO

e-reducerende indsatser

•

Regeringen vil digitalisere det eksisterende

Klimakompas

yderligere ved en mere auto-

matiseret deling af data. Formålet er at gøre det mere tilgængeligt og nemt for SMV’er at

lave en dækkende klimaopgørelse samt planlægge og igangsætte målrettede CO

reducerende tiltag. Derudover skal det være nemmere for virksomhederne at udnytte kon-

kurrencefordelene i en målrettet bæredygtighedsomstilling.

Der skal udvikles et digitalt vejledningsunivers om bæredygtighed, bl.a. med hjælpeværk-

tøjer til opgørelse og rapportering af

ESG-data

(bæredygtighedsdata). Med standardise-

rede ESG-data kan virksomheder vise deres arbejde og performance ift. bæredygtighed.

Løsningen kan bidrage til at mindske rapporteringsbyrden for virksomhederne.

Regeringen vil standardisere og digitalisere

grønne og cirkulære produktdata

og etab-

lere en effektiv it-infrastruktur til deling af grønne produktdata mellem virksomheder, myn-

digheder mv. Det vil give mulighed for automatisk håndtering af grønne data i forskellige

parters systemer og værdikæder, og derved understøtte grøn og cirkulær omstilling samt

mindske byrder for virksomheder og offentlige myndigheder.

Danmarks digitaliseringsstrategi, maj 2022.

•

Kilde:

5.3

OFFENTLIGE DATA KAN SKABE GROBUND FOR

GRØNNE VIRKSOMHEDER

Nye og avancerede teknologier, såsom kunstig intelligens muliggør bedre brug af data,

idet de åbner for nye og hurtigere måder at indsamle, analysere og formidle data på. Dette

skaber muligheder for nye digitale og grønne forretningsmodeller. Virksomheder kan op-

samle egne data igennem eksempelvis sensorer, men kan også anvende andre data-

kilder, såsom offentlige data.

I Danmark indsamler offentlige myndigheder og institutioner store mængder data om en

lang række forhold i det danske samfund, såsom fast ejendom, geografiske forhold og

virksomheder. Disse data kan have stor værdi for virksomheder og andre dele af sam-

fundet, hvis det bliver enklere at få adgang til dem. Data kan derved bl.a. føre til udvikling

af nye produkter og services, der kan imødekomme væsentlige samfundsudfordringer,

som fx klimaforandringerne. Meteorologiske data indsamlet af DMI er et eksempel på,

hvordan offentlige data kan skabe værdi og innovation for borgere og virksomheder, jf.

boks 5.4.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Boks 5.4 DMI’s Frie Data

Et eksempel på den offentlige sektors arbejde for at styrke tilgængeligheden af offentlige data

ses bl.a. hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), hvor der i 2018 i forbindelse med strategi

for Danmarks digitale vækst blev afsat 82 mio. kr. til at frisætte meteorologiske data. Med

løsningen

”Frie

Data” kan borgere og virksomheder gratis hente både historiske data og

aktuelle vejrdata i nær realtid igennem DMI’s distributionsløsning.

Frie Data har siden lanceringen i 2020 fået over 2.400 oprettede brugere, herunder ca. 550

virksomheder. Brugerne foretager døgnet rundt 15.000-20.000 dataforespørgsler i timen, som

resulterer i over 50 gigabyte hentede data pr. døgn. I november 2021 gennemførte DMI en

undersøgelse om brugen af Frie Data, hvoraf det bl.a. fremgik, at 16 pct. af brugerne anvendte

DMI’s

data til iværksætteri, mens 32 pct. anvendte data til grøn omstilling og 26 pct. til

innovation.

Figur 5.3

Udvikling i antal oprettede brugere af DMI’s frie data

1.000 Brugere

jul 19

okt 19 jan 20 apr 20

jul 20

okt 20 jan 21 apr 21

jul 21

okt 21 jan 22

Lancering

1.000 Brugere

Anm.: Figuren viser akkumulerede antal.

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, 2022.

Frie data gør nye grønne forretningsmodeller mulige

”Dryp”

er et eksempel på en start-up, der har gavn af de frisatte data. Udover egne sensorer

anvender virksomheden DMI’s frie data til målinger af hele vandkredsløbet. Dryp bruger

kunstig intelligens til at analysere data for at finde sammenhænge og afvigelser i

vandkredsløbet. Ved at anvende forskellige datakilder øges kvalitetssikringen af arbejdet og

muliggør, at Dryp fx kan afgøre, om en kraftig stigning i vandstand skyldes nedbør, en stoppet

kloak eller en sensorfejl.

Dryps primære kunder er kommuner og forsyninger, som via Dryps digitale platform kan

monitorere og uddrage indsigter af data. Platformen hjælper bl.a. med at afsløre, hvor og

hvorfor der sker oversvømmelser i visse områder og med at optimere byernes lednings-

infrastruktur og klimatilpasning. Dryps løsninger er således i sidste ende til gavn for borgerne.

For at gøre adgangen til offentlige data lettere indgår der et initiativ herom i regeringens

digitaliseringsstrategi, jf. boks 5.5.

Boks 5.5 Offentlige data i regeringens digitaliseringsstrategi

Som en del af regeringens digitaliseringsstrategi er der afsat 54 mio. kr. til arbejdet med at give

bedre adgang til offentlige data. Arbejdet skal bl.a. gøre det det enklere for fx virksomheder,

forskere og civilsamfundsaktører at få adgang til offentligt data. Som et første skridt udvikles

én indgang til offentlige data, som gør det nemt at få overblik og adgang til de offentlige data,

der er tilgængelige på en række forskellige platforme.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

6. STATUS PÅ DIGITALE

GRUNDVILKÅR

I dette kapitel beskrives en række indikatorer for digitale grundvilkår. Digitale grundvilkår

omfatter de forhold, der skal være på plads for at få fuldt udbytte af de digitale muligheder.

Det gælder både sikkerhed og tillid til, at øget digitalisering sker på ansvarlig vis, men

omfatter bl.a. også en veludbygget og effektiv infrastruktur samt en IT-kompetent arbejds-

styrke.

6.1

IT-SIKKERHED OG DATAETIK I DANSKE

VIRKSOMHEDER

IT-sikkerhed i danske virksomheder

I takt med at virksomhederne bliver mere og mere digitale og anvender nye teknologier,

øges sårbarheden for sikkerhedstrusler og misbrug, hvilket stiller højere krav til sikker-

heden i virksomhedernes IT infrastruktur og øget fokus på dataetik. Center for Cyber-

sikkerhed vurderer, at truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage er meget høj og en

alvorlig trussel mod dansk erhvervsliv.

Der er flere offentligt kendte eksempler på virk-

somheder, som er blevet udsat for angreb fra cyberkriminelle med store tab til følge, fx

ved at produktionen og driften går i stå, eller virksomheden mister og skal genskabe vigtig

data.

Boks 6.1 Cyberkriminalitet i danske virksomheder

En analyse fra PwC viser, at cybertruslen i 2021 lå på en klar førsteplads på listen over danske

toplederes bekymringer og dermed overgik truslen om pandemi, overregulering og

klimaforandringer.

Det er med god grund, for virksomheder betaler ofte en høj pris, når de

rammes af udefrakommende cyberangreb. Ifølge en rapport fra IBM

fra 2021 betaler

virksomheder i Norden en særlig høj pris for brud på sikkerheden. Rapporten vurderer, at den

gennemsnitlige regning for et datalæk i nordiske virksomheder beløber til 16,5 mio. kr.

Selvom man oftest hører om hackerangreb i de store danske virksomheder, er der også

mange SMV’er, som årligt rammes af cyberangreb. Der findes en række estimater over, hvor

mange virksomheder der årligt oplever en it-sikkerhedshændelse. Ifølge en analyse fra

Erhvervsstyrelsen har 10 pct. af SMV’erne angivet, at

de har oplevet en it-

sikkerhedshændelse i løbet af 2019. Til sammenligning har 32 pct. af de store virksomheder

med 250+ ansatte oplevet en it-sikkerhedshændelse.

Disse estimater må dog anses for at

være konservative, da it-sikkerhedshændelser ofte er behæftet med væsentlige

”mørketal”.

Det skyldes bl.a., at virksomheder ikke er forpligtet til at indrapportere alle typer af it-

sikkerhedshændelser, og at mange virksomheder ikke ønsker at dele, hvis de bliver ramt af

en hændelse, da de frygter, at det kan skade deres omdømme over for kunder, leverandører

og samarbejdspartnere.

Truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage nødvendiggør et øget fokus på virksom-

hedernes IT-sikkerhed. På tværs af de europæiske lande har store virksomheder generelt

et større fokus på IT-sikkerhed, om end i forskellig grad, jf. figur 6.1. I 2019 havde 83 pct.

af de store danske virksomheder IT-sikkerhed, mens det kun gjaldt 74 pct. af de store

virksomheder på tværs af EU. For SMV’erne var

den tilsvarende andel 61 pct., hvilket skal

sammenlignes med et EU-gennemsnit på 50 pct.

Center for Cybersikkerhed (2021):

Cybertruslen mod Danmark 2021.

PwC (2021): PwC’s

CEO Survey 2021:

CEO’er er mere bekymrede for cybertruslen end pandemien.

IBM (2021):

How much does a data breach cost?

Erhvervsstyrelsen (2021):

Digital sikkerhed i danske SMV’er 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 6.1 IT-sikkerhed i virksomheder på tværs af europæiske lande, 2019

Pct.

100

Pct.

100

Anm:

Kilde:

Indekset er beregnet på baggrund af et simpelt gennemsnit af seks indikatorer for IT-sikkerhed i SMV'er på

tværs af EU-lande. De seks indikatorer er: Backup af data, Opdateringer af styresystemer, Sikre

passwords, Biometrisk identifikation, Kryptering og Risikoanalyser af IT-sikkerhed. Opgørelsen omfatter

virksomheder med mindst ti ansatte. Små virksomheder (10-49 personer ansatte), mellemstore

virksomheder (50-249 personer) og store virksomheder med over 249 ansatte. Opgørelsen omfatter ikke

den finansielle sektor.

Eurostat, security policy measures, risk and staff awareness og egne beregninger

Små danske virksomheder anvender altså i langt mindre grad IT-

sikkerhedsforanstaltninger end mellemstore og store virksomheder. Det er således kun 36

pct. af de små virksomheder, som har mellem otte og ni sikkerhedsforanstaltninger sam-

menlignet med hhv. 62 og 85 pct. af de mellemstore og store virksomheder, jf. figur 6.2.

Figur 6.2 Danske virksomheders brug af IT-sikkerhedsforanstaltninger

fordelt på virksomhedsstørrelse, 2021

Pct.

Små (10-49)

Mellem (50-249)

NLD

IRL

FIN

DNK

MLT

NORD

SWE

PRT

DEU

CZE

ESP

CYP

AUT

BEL

SVK

POL

LVA

LTU

HUN

ITA

GRC

FRA

BGR

EST

SVN

HRV

LUX

ROU

Store virksomheder (250+ ansatte)

SMV'er (10-250 ansatte)

Store (250+)

0 sikkerhedsforanstaltninger

5-7 sikkerhedsforanstaltninger

1-4 sikkerhedsforanstaltninger

8-9 sikkerhedsforanstaltninger

Pct

Anm.: Sikkerhedsforanstaltninger forstås som systematisk opdatering af software, adgangskontrol til netværk,

stærke adgangskoder, backup af data, VPN, Lagring af logfiler, kryptering af data, risikoanalyse, tests af

it-sikkerhed.

Kilde: Egne beregninger baseret på VITA-undersøgelsen 2021.

Derudover anvender 28 pct. af de små virksomheder og 9 pct. af de mellemstore virksom-

heder ikke de to helt grundlæggende foranstaltninger automatisk opdatering af software

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

og back up, som er essentielle for hhv. at mindske risikoen for brud og genetablere virk-

somheden, hvis uheldet er ude.

Her kan bl.a.

SMV:Digital være en måde for SMV’er at

komme godt i gang med digital sikkerhed, jf. boks 6.2.

Boks 6.2 SMV:Digital styrker virksomhedernes forsvar mod cyberangreb

Generelt samtykker rådgivere, der er tilknyttet SMV:Digital, til at rådgive virksomhederne om

digital sikkerhed.

I marts 2022 lancerede SMV:Digital for første gang en dedikeret pulje på 50 mio. kr. (REACT-

EU midler) til at styrke sikkerheden i små og mellemstore virksomheder. Her har

virksomheder med mellem 2-249 ansatte kunnet søge om 50.000 kr. til privat rådgivning om

digital sikkerhed. Fx kan de ansøgende virksomheder få gennemgået deres digitale

sikkerhedsniveau og i den sammenhæng arbejde med at forøge deres digitale sikkerhed,

med henblik på at opnå en certificerings- eller mærkningsordning.

Hvorvidt en virksomhed har et passende digitalt sikkerhedsniveau, afhænger af den en-

kelte virksomheds risikoprofil. Man kan derfor ikke fastslå ét niveau af digitale sikkerheds-

tiltag, som er passende for alle. Det skyldes, at virksomhederne bl.a. varierer i teknologi-

anvendelse, dataopbevaring og -anvendelse, hvilket kan have betydning for sandsynlig-

heden for og konsekvenserne ved at blive ramt af digitale angreb.

40 pct. af de danske SMV’er har et for lavt sikkerhedsniveau i forhold til deres risikoprofil,

jf. tabel 6.1.

Det fremgår af et statusbillede af de danske SMV’ers IT-sikkerhedsniveau,

som Erhvervsstyrelsen i samarbejde med PwC har udarbejdet. Statusbilledet er baseret

på et spørgeskema, som både afdækker de danske virksomheders digitale sikkerheds-

niveau og risikoprofil. Der er således et stort potentiale for at øge den digitale sikkerhed i

mange danske SMV’er.

Tabel 6.1 SMV’ernes digitale sikkerhedsniveau i forhold til risikoprofil

IT-sikkerhedsniveau

Lav

Høj

Middel

Lav

De sårbare 40 pct.

De tilpas sikrede 44 pct.

De påpasselige 16 pct.

Middel

Høj

Anm.: Baseret på et indeks

udarbejdet af PwC over SMV’ernes sikkerhedsniveau

og risikoprofil.

Kilde: Beregninger fra PwC baseret på data indsamlet af Epinion i 2020.

Små såvel som større virksomheder oplever udfordringer ved at anvende IT-sikkerheds-

løsninger. Både små og mellemstore virksomhederne oplever, at den største barriere for

at implementere IT-sikkerhedsløsninger er manglende viden og kompetencer, jf. figur 6.3.

Hhv. 12 og 13 pct. af de små og mellemstore virksomheder og 20 pct. af de store virksom-

heder oplever denne udfordring. På tværs af virksomhedsstørrelse er mangel på speci-

fikke IT-løsninger på markedet den mindst oplevede barriere.

Se appendiks 6.4.

Risikoprofil

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 6.3 Virksomheders oplevede barrierer for implementering af IT-

sikkerhedsløsninger

Pct.

Mangel på specifikke Manglende viden og Manglende tilslutning Andre forhindringer,

it-sikkerhedsløsninger kompetencer til at

eller opbakning fra begrænsninger eller

på markedet

håndtere it-

medarbejderne

udfordringer

sikkerhedsløsninger

Pct.

Små (10-49)

Mellemstore (50-249)

Store (250+)

Anm.: Tallene summerer ikke til 100 pct., da virksomheden har kunne angive ingen eller flere svarmuligheder. De

udvalgte kategorier er ikke nødvendigvis udtømmende, og det har ikke været muligt for virksomhederne at

svare

”andet”.

Kilde: Egne beregninger baseret på VITA-undersøgelsen 2021.

Det er altså de store virksomheder, som generelt oplever flest barrierer i forbindelse med

implementering af IT-sikkerhedsløsninger. Det kan virke paradoksalt, idet de store virk-

somheder som nævnt har et højere digitalt sikkerhedsniveau. En forklaring kan være, at

større virksomheder i højere grad anvender IT-sikkerhedsforanstaltninger og derfor også

er mere tilbøjelige til at støde på forhindringer i implementeringen af disse.

Som et led i arbejdet med at styrke Danmarks digitale sikkerhed for både myndigheder,

virksomheder og borgere har regeringen lanceret en ny strategi for cyber- og informa-

tionssikkerhed, jf. boks 6.3.

Boks 6.3 Regeringens nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed

Regeringen lancerede i december 2021 en ny national strategi for cyber- og informations-

sikkerhed (NCIS). Strategien indeholder 34 hovedinitiativer, som fokuserer på fire overordnede

områder:

•

Robust beskyttelse af de samfundsvigtige funktioner

•

Øget kompetenceniveau og ledelsesforankring

•

Styrkelse af det offentlige-private samarbejde

•

Aktiv deltagelse i den internationale kamp mod cybertruslen.

Konkret vil flere ministerområder med ansvar for samfundsvigtige funktioner, som i væsentlig

grad er it-understøttet, forpligtes til at udarbejde delstrategier for cyber- og informationssikker-

heden samt oprette en decentral cyber- og informationssikkerhedsenhed. Der vil også

etableres en ny hotline, som borgere og virksomheder kan ringe til, hvis de har brug for hjælp

og vejledning om grundlæggende cyber- og informationssikkerhed samt en

cybersikkerhedsenhed for SMV’er, der bl.a. skal samle og dele viden og erfaringer om

sikkerhedshændelser og trusler. Strategien vil desuden videreføre en række informations-,

vejlednings- og kompetenceindsatser

målrettet borgere og SMV’er fra den forrige strategi fra

2018. Dette er i tråd med Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger, der bl.a. går på, at

SMV’ers cybersikkerhed skal styrkes ved fx at oprette et overvågnings-

og videncenter for

virksomheders it-sikkerhed.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Dataetik i danske virksomheder

Digital sikkerhed og dataetik går hånd i hånd. At virksomheder behandler data ansvarligt,

er en nødvendighed for at bevare tilliden til digitale løsninger og realisere gevinsterne ved

virksomheders stigende digitalisering. Ansvarlig dataanvendelse handler ikke kun om at

sikre virksomheder bedst muligt mod udefrakommende cyberangreb, men også om at

sikre de etiske forhold omkring data, jf. boks 6.4.

Boks 6.4 Hvad er dataetik?

Dataetik handler om ansvarlig og bæredygtig brug af data samt at skabe gennemsigtighed i

virksomhedens datahåndtering. Dataetik er dermed ikke bare et spørgsmål om at overholde

lovgivningen, men handler om at behandle andres data med respekt og etisk korrekt. Ved at

tænke dataetik ind i den daglige opbevaring og anvendelse af data kan virksomheder skabe

øget tillid hos deres kunder, både forbrugere og andre virksomheder, hvilket kan være et kon-

kurrenceparameter, som i højere og højere grad efterspørges.

De danske virksomheders arbejde med dataetik afspejles i høj grad i deres størrelse, idet

de større virksomheder i højere grad arbejder med dataetik end SMV’erne. I de små og

mellemstore virksomheder arbejder hhv. 27 og 41 pct. med dataetik, sammenlignet med

52 pct. af de store virksomheder, jf. figur 6.4. Sammenligner man med virksomhedernes

brug af IT-sikkerhedsforanstaltninger, jf. figur 6.2, er der dog mindre forskelle på tværs af

virksomhedsstørrelser i arbejdet med dataetik.

Figur 6.4 Virksomheders arbejde med dataetik, fordelt på virksomhed-

størrelser

Pct.

Små (10-49)

Anm:

Kilde:

Mellem (50-249)

Stor (250+)

Virksomheders arbejde med dataetik indebærer, at virksomhederne fx har en politik om dataetik, tilbyder

kurser til medarbejderne om forholdet mellem teknologi og etik eller afholder møder om dataetik.

Egne beregninger baseret på VITA-undersøgelsen 2021.

For at styrke virksomhedernes arbejde med både IT-sikkerhed og ansvarlig dataanven-

delse er D-mærket oprettet, jf. boks 6.5.

Boks 6.5 D-mærket

D-mærket er en ny, dansk mærkningsordning for IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse,

som er målrettet danske virksomheder. D-mærket er stiftet af Dansk Industri, Dansk Erhverv,

SMVdanmark, Forbrugerrådet Tænk og finansieret af Industriens Fond og har til formål at

skabe mere gennemsigtighed og styrke forbrugernes mulighed for at se, hvilke virksomheder

der har styr på IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse.

D-mærket er relevant for alle typer af virksomheder og guider virksomhederne til nemmere at

få overblik over, hvad de skal leve op til. Mærket tilpasses den enkelte virksomhed, så en

mindre virksomhed, fx en snedker, ikke skal leve op til de samme antal kriterier, som en stor

IT-virksomhed.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Med øget digitalisering følger nye forretningsmodeller og muligheder for kommunikation

og underholdning. Tech-giganter, såsom Google, Amazon, Apple og Facebook, får en

gradvis større rolle i vores hverdag og samfund. Fx foretages 90 pct. af samtlige internet-

søgninger i EU via Google, og der er 1,8 mia. daglige brugere af Facebook.

De nye

teknologiske platformes stigende indflydelse sætter samtidig fokus på behovet for at sikre

borgernes grundlæggende rettigheder i den digitale samfundsudvikling, således at poten-

tialerne i den digitale udvikling følges af de rigtige rammer for en digital tilstedeværelse.

Boks 6.6 Regeringens hvidbog om tech-giganter

Regeringen præsenterede den 18. juni 2021 deres første hvidbog om tech-giganter med titlen

”Mod

et bedre samfund med tech-giganter”, som har til hensigt at sætte gang i debatten på

området for tech-giganter. Hvidbogen opstiller ni principper om et mere ansvarligt og retfærdigt

samfund med tech-giganterne, der hver især udspringer af en væsentlig samfundsmæssig ud-

fordring. De ni principper er følgende:

Vi vil have et samfund, hvor...

1. tech-giganternes forretningsmodeller er underlagt demokratiske rammer

2. børn og unge kan have en tryg barndom i god balance mellem den digitale verden

og den fysiske verden

3. tech-giganterne understøtter den demokratiske samtale

–

frem for at undergrave

den gennem digitale ekkokamre og polarisering

4. tech-giganterne tager et større ansvar for indholdet på deres platforme

5. frie, velfungerende medier bidrager til at understøtte den demokratiske samtale, og

hvor alle får en fair betaling for deres kreative arbejde

6. arbejdstagerrettighederne beskyttes

–

også på digitale platforme

7. tech-giganterne skal bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet på linje med

alle andre virksomheder

8. konkurrencen er retfærdig og transparent, og hvor forbrugerne kan handle trygt on-

line

demokratiet sætter rammerne for tech-giganterne - ikke omvendt.

6.2

DIGITAL INFRASTRUKTUR

Et helt afgørende fundament for digital vækst er stabile og hurtige internetforbindelser, fx

via fastnet bredbånd eller mobil bredbånd.

Her står Danmark fortsat stærkt og har øget

afstanden til de andre EU-lande, når det gælder den samlede vurdering af landes mobil-

og bredbåndsinfrastruktur. Det skyldes dækningen for mobilbredbånd samt fastnet bred-

bånd, men i særdelshed udrulningen af 5G, hvor Danmark i 2021 har opnået en dækning

på 80 pct. af alle hustande, hvor gennemsnittet i EU er på 14 pct.

Regeringens hvidbog (Juni, 2021);

Mod et bedre samfund med tech-giganter.

Toader et al. (2018):

Impact of Information and Communication Technology Infrastructure on Economic Growth: An

Empirical Assessment for the EU Countries.

Se appendiks 6.1.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 6.5 Adgang til internet/bredbånd, 2021

Score

DNK

NLD

ESP

LUX

SWE

NORD

DEU

IRE

MLT

ROM

AUT

HUN

FIN

LVA

Fastnet bredbånd (optag)

Mobilt bredbånd

Anm.: Figuren viser indikatoren

”Connectivity”

fra 0 til 1 og er et vægtet gennemsnit af dækningsgraden for

fastnetbredbånd, mobilt bredbånd (herunder 5G-parathed), fastnetbredbåndsoptag og forbrugerpriser ved

køb af bredbånd.

Kilde: Eurostat, DESI 2021.

Bredbåndsdækning i Danmark

Danmark har i europæisk sammenhæng en meget god dækning med højhastighedsbred-

bånd. 97 pct. af alle boliger og virksomheder havde i 2021 adgang til det, som på EU-plan

er defineret som højhastighedsbredbånd (mindst 30 Mbit/s download).

Danmark har i den telepolitiske aftale

En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik

fra december 2021 bekræftet den nationale bredbåndsmålsætning om, at alle bolig- og

virksomhedsadresser skal være forsynet med højhastighedsbredbånd i 2025. Der er des-

uden fastsat en ny målsætning om, at 98 pct. af alle bolig- og virksomhedsadresser skal

være dækket med infrastruktur, der giver adgang til gigabitbredbånd (1 Gbit/s download).

Ved seneste årlige bredbåndskortlægning (medio 2021) havde 96 pct. af alle boliger og

virksomheder adgang til 100/30 Mbit/s, og 90 pct. havde adgang til gigabitbredbånd.

Der er geografiske forskelle på dækningsgraden med højhastighedsbredbånd, jf. figur 6.6.

Region Sjælland er fortsat den region med de største udfordringer med bredbånds-

dækningen, men der er lokalområder med mindre god dækning i det meste af landet.

POR

BEL

FRA

EST

KRO

POL

CZE

ITA

CYP

LTU

BUL

GRC

Fastnet bredbånd (dækning)

Bredbånd prisindeks

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 6.6 Dækning med højhastighedsbredbånd i Danmark, 2021

Kilde:

Energistyrelsens bredbåndskortlægning 2021.

De nyeste tal fra bredbåndsudbyderne viser, at telebranchens samlede investeringer, som

bl.a. dækker over højhastighedsbredbånd, steg kraftigt fra 2019 til 2020 med en samlet

investeringsvækst på næsten 20 pct.

Dermed fortsatte de seneste års markante frem-

gang i telesektorens investeringer. Flere energiselskaber forventer, at alle eller næsten

alle adresser i deres forsyningsområder vil få tilbudt dækning med højhastighedsbredbånd

i løbet af de kommende år.

Den næste generation af mobilkommunikation, 5G, udrulles i Danmark i disse år. Udrul-

ningen har taget fart, efter udbuddet på 5G-frekvenstilladelserne blev afsluttet i april 2021.

Med aftalerne på de udbudte frekvenser har Danmark som et af de første lande i Europa

stillet alle frekvensbånd, der er særligt egnede til 5G, til rådighed for mobiloperatørerne,

som er i fuld gang med at udrulle 5G i hele landet. Som led i frekvensauktionen er der

desuden stillet nye dækningskrav til områder med dårlig dækning, så endnu flere danskere

får god mobildækning.

Energistyrelsen (2021):

Tal på teleområdet: Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2020.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Med udrulningen af 5G vil Danmark være klar til at udvikle og tage nye digitaliserings-

løsninger i brug. Det gælder ikke mindst i forbindelse med automatisering og øget anven-

delse af robotter. Det kan åbne op for nye erhvervsrettede løsninger, herunder IoT-løsnin-

ger.

Boks 6.7 5G-mobilteknologi skaber nye muligheder for erhvervslivet

5G vil give højere datahastigheder, end vi kender fra tidligere generationer. 5G-nettet vil også

kunne håndtere, at langt mere udstyr kobles på internettet på samme tid. Endelig rummer 5G

mere præcision og pålidelighed, der giver mulighed for, at mobilteknologien kan anvendes til nye

formål. Det er først med 5G, at præcisionen og pålideligheden bliver så god, at teknologien kan

bruges i fx selvkørende biler og autonome droner, hvor få millisekunder kan være afgørende for

at undgå ulykker.

Nedenfor præsenteres fire eksempler på, hvordan 5G kan skabe nye muligheder.

Præcisionspositionering

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har i samarbejde med DTU Space og Aarhus Kom-

mune etableret et projekt med præcisionspositionering, der adresserer det øgede behov for præ-

cis og hurtig positionsbestemmelse, fx i forhold førerløse køretøjer og anvendelse af droner. I

kombination med 5G åbner det for fx bedre trafikafvikling i bykerner, når der er præcis viden om,

hvor andre trafikanter befinder sig. Skifterytmen i lysreguleringer kan fx løbende justeres på bag-

grund af viden om den aktuelle trafik.

Smart City-løsninger

5G kan understøtte både nye og bedre services til borgerne og bidrage til en mere effektiv drift i

byer. 5G er i den sammenhæng vigtig, fordi der forventes at komme tusinder af enheder, der

skal kobles på nettet, hvilket et 4G-net ikke kan understøtte. Eksempelvis ved brug af

bevægelsesdata, som kan bruges til arealprioriteringer og trafik- og byrumsprojekter. Det kan fx

også være mere intelligent styring af gadebelysning, digitale skraldespande, som fortæller, når

de er ved at være fyldte, datadeling mellem røgalarmer i boligforeninger, og intelligente

parkeringspladser, der kan registrere, om en parkeringsplads er ledig og kommunikere det til

bilisten mv.

5G i industrien

I forhold til de nuværende mobilsystemer har 5G lavere reaktionstid, højere hastighed og større

kapacitet. 5G kan derfor understøtte fx brugen af mobile robotter i industrien, da der ikke er

behov for, at robotterne er tilkoblet kabler og ledninger. 5G understøtter desuden brug af maskin-

sensorer (IoT), hvor den meget lave reaktionstid betyder, at sensorerne hurtigt kan videresende

registrering af aktivitet til styresystemer. Ved at sensorerne hurtigt kan opdage og

viderekommunikere potentielle sikkerhedsproblemer, kan det dermed blive muligt at opdage og

håndtere problemer i produktionen, inden de opstår.

5G i landbruget

Landbruget forventes at kunne få stor gavn af 5G-teknologien, fordi 5G kan levere data fra cen-

trale servere i realtid. Det kan fx være i form af automatiske analyser af satellitbilleder samt

droneteknologi med henblik på at bestemme, hvor tæt afgrøderne står (også kaldet præcisions-

landbrug). På den måde kan man bedre end i dag beregne, hvor meget gødning der er behov

for, og hvor den skal tilføres på marken for at sikre optimal anvendelse af ressourcer og opnå

det bedste udbytte.

6.3

INVESTERINGER I IT

Den digitale vækst i danske virksomheder kræver, at ny og bedre teknologi anvendes og

udnyttes. I 2018, hvor der er senest opdaterede tal tilgængelige, udgjorde danske virk-

somheders investeringer i IT omtrent 3 pct. af bruttoværdtilvæksten. Det er det syvende

højeste niveau i Europa.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Opgørelserne over egentlige IT-investeringer bliver imidlertid vanskeligere at opgøre, i takt

med at digital teknologi og software indlejres i flere og flere produkter. Det kendes i hver-

dagen i fx vaskemaskiner, køleskabe og alarmsystemer, som ikke i sig selv er en compu-

ter, men som i stigende grad har indlejret software. Digitale teknologier bliver derfor lø-

bende en del af mange typer erhvervsinvesteringer. Det betyder, at tal for IT-investeringer

skal tolkes med en vis forsigtighed. Sammenlignet med andre europæiske lande lå Dan-

mark i 2018 på en syvendeplads målt på IT-investeringer, jf. figur 6.7.

Figur 6.7 IT-investeringer på tværs af europæiske lande, 2018

Pct. af BVT.

DNK

BEL

SWE

CZE

CHE

FRA

NLD

AUT

Anm.: Figuren viser private og offentlige bruttoinvesteringer i IT som procentdel af den samlede

bruttoværditilvækst.

Kilde: OECD, Capital Formation by Activity 2018.

I perioden 1995-2018 har der været en årlig stigning på 7 pct. i IT, mens de samlede

erhvervsinvesteringer årligt er steget med knap 3 pct. IT-investeringer udgør dermed en

større andel af de samlede erhvervsinvesteringer end tidligere.

Der er blandt virksomhederne selv en forventning om, at IT-investeringerne vil stige mar-

kant, og væksten i 2022 vil være historisk høj.

6.4 BEFOLKNINGENS DIGITALE KOMPETENCER

Digitale kompetencer er et fundament for, at samfundet generelt kan drage nytte af og

udvikle nye teknologiske løsninger.

Danmark indtager en fjerdeplads blandt EU-landene på den overordnede indikator for di-

gitale kompetencer i DESI-målingen. Det samme gælder, når det kommer til Danmarks

placering på den underliggende indikator for avancerede digitale kompetencer. Denne in-

dikator dækker over bl.a. omfanget af IT-specialister i beskæftigelse.

Her ligger Danmark

efter Finland, Sverige, Estland og Irland.

Når det kommer til basale digitale kompetencer, som er baseret på en opgørelse af be-

folkningens internetfærdigheder

, ligger Danmark på en fjerdeplads. Det er efter sam-

menlignelige lande som Sverige, Finland og Nederlandene, jf. figur 6.8.

Dansk Industri (2022): Fuld fart på virksomhedernes IT-investeringer i det nye år.

Avancerede digitale kompetencer er en sammensat indikator byggende på 1) IT-specialister i beskæftigelsen, 2).

Kvindelige IT-specialister i beskæftigelsen, 3) Virksomheder, der tilbyder IT-undervisning til deres medarbejdere og 4) ICT-

uddannede af alle nyuddannede.

Personer i befolkningen (16-74 år) med

’grundlæggende’

eller

’over

grundlæggende’ digitale færdigheder inden for

følgende fire dimensioner: Information, Kommunikation, Problemløsning og Software til indholdsskabelse (målt ved antallet

af aktiviteter udført i løbet af de foregående tre måneder).

NORD

ISR

ESP

FIN

ITA

PRT

SVN

NOR

HUN

LVA

LUX

IRL

DEU

SVK

EST

GRC

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 6.8 Befolkningens digitale kompetencer, 2021

FIN

SWE

EST

IRL

NORD

DNK

LUX

NLD

DEU

BEL

AUT

SVN

MLT

LVA

ESP

HRV

FRA

PRT

BGR

ROU

LTU

CZE

SVK

CYP

HUN

GRC

POL

ITA

Score

NLD

FIN

NORD

SWE

DNK

DEU

AUT

LUX

EST

BEL

ESP

CZE

MLT

FRA

LTU

HRV

SVN

IRL

PRT

SVK

GRC

HUN

CYP

POL

LVA

ITA

ROU

BGR

40 Score

Avancerede digitale evner

Basale digitale evner

Anm.: Figuren viser to underindikatorer af DESI Human Capital. Human Capital er én af fire hovedkomponenter

til det samlede DESI-indeks. Basale digitale kompetencer dækker befolkningens internetfærdigheder.

Avancerede digitale færdigheder er bl.a. baseret på omfanget af IT-specialister i beskæftigelsen. Se

fodnote 42. Nord angiver landene Nederlandene, Tyskland, Finland og Sverige.

Kilde: Eurostat, DESI 2021.

Kigger man mere specifikt på arbejdsstyrken, ligger Danmark på en syvendeplads ift. IT-

specialister. I 2021 udgjorde IT-specialisterne 5,5 pct. af den samlede beskæftigelse i

Danmark. Det er lidt højere end EU-gennemsnittet, men lavere end i sammenlignelige,

nordiske lande/ nordeuropæiske lande, jf. figur 6.9.

IT-specialister er væsentlige for virksomhederne til at implementere og udvikle nye løsnin-

ger med brug af avanceret teknologi.

Figur 6.9 IT-specialister som andel af den samlede beskæftigelse, 2021

Pct.

Anm.: Beskæftigede i IT-specialistjob dvs. job som IT-serviceledere, IT-professionelle, IT-teknikere, IT-

installatører. NORD angiver landene Tyskland, Finland, Sverige og Nederlandene.

Kilde: Eurostat, Digital Scoreboard 2021.

FIN

SWE

EST

NORD

LUX

NLD

IRL

DNK

BEL

DEU

AUT

FRA

SVN

MLT

SVK

CZE

PRT

ESP

HUN

HRV

LVA

ITA

POL

BGR

LTU

CYP

ROU

GRC

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Store virksomheder har bedre muligheder for at have IT-specialister ansat. Det skyldes

helt grundlæggende, at store virksomheder med mange medarbejdere og forskelligartede

opgaver bedre kan udnytte de kompetencer, som en it-specialist kan tilbyde. Således har

hele 60 pct. af de store virksomheder mindst én IT-specialist ansat.

En del af de mindre

virksomheder kan have leasingaftaler, købe konsulenthjælp eller lignende, men når de

bliver spurgt om, hvad barriererne er for digitalisering og automatisering, svarer SMV’erne,

at det er tid og medarbejdere.

Efterspørgsel og rekrutteringsvanskeligheder

Danske virksomheders behov for IT-kompetencer har været stigende igennem en år-

række. Antallet af jobopslag efter IT-specialister er tredoblet siden finanskrisen (2009),

mens det samlede antal jobopslag i den private sektor i 2021 er lidt mere end fordoblet.

Samtidig oplever virksomhederne vanskeligheder med at rekruttere IT-specialister. I

2020

havde 58 pct. af de virksomheder, der havde forsøgt at rekruttere en IT-specialist,

oplevet vanskeligheder med rekrutteringen. Det er lavere end Nederlandene (71 pct.) og

Tyskland (66 pct.) og på niveau med Finland, mens Sverige (55 pct.) er en anelse lavere

end Danmark, jf. figur 6.10.

Figur 6.10. Virksomheder med vanskeligheder ved at rekruttere IT-

specialister 2020

Pct.

NORD

Anm.: NORD angiver landene Tyskland, Finland, Sverige og Nederlandene.

Kilde: Eurostat.

Undervisning, uddannelse og opkvalificering

Med et stadigt stigende behov for IT-kompetencer er det væsentligt, at uddannelsessyste-

met bidrager til et højt niveau af digitale kompetencer i den danske befolkning

–

lige fra

grundskoleniveau til efter- og videreuddannelse.

I grundskolen findes der mange lokale initiativer på skoler og institutioner, som har til for-

mål at ruste børnene til at imødekomme fremtidens digitale efterspørgsel. Heriblandt er et

forsøgsprogram om teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen, jf. boks 6.8.

Se appendiks 6.2.

Epinion for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Erhvervsstyrelsen (2021):

SMV-måling forår 2021

Se appendiks 6.3

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i Rekrutteringssurvey fra december 2021 registreret forgæves rekruttering

for Programmører og systemudviklere på 33 pct., IT-konsulenter på 11 pct., IT-teknikere på 31 pct., jurister på 18 pct., tjenere

på 53 pct. samt tømrere på 46 pct.

FRA

HUN

SWE

ITA

IRL

LVA

PRT

POL

CYP

BGR

GRC

ESP

CZE

AUT

NLD

SVN

HRV

LUX

MLT

DEU

ROU

EST

FIN

BEL

SVK

LTU

DNK

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Noget tyder på, at danske grundskoleelever er forholdsvis dygtige til it-færdigheder. I en

international undersøgelse fra 2018 opnåede danske elever den højeste score foran ele-

ver fra Sydkorea, Finland og Tyskland.

Boks 6.8 Forsøgsprogram om teknologiforståelse i folkeskolen 2018-2021

Der blev i 2018 igangsat et forsøgsprogram om, hvordan teknologiforståelse eventuelt kan

implementeres i folkeskolens obligatoriske undervisning. Som en del af forsøgsprogrammet

har 46 skoler undervist i teknologiforståelse, enten som selvstændigt fag eller integreret i

eksisterende fag (dansk, matematik, billedkunst, natur/teknologi, håndværk og design,

samfundsfag og fysik/kemi). På tværs af forsøgsmodellerne peger slutevalueringen på

følgende centrale resultater:

Lærere og elever opfatter teknologiforståelse som en vigtig faglighed i folkeskolen. Des-

uden peger de på, at undervisningen i teknologiforståelse er særligt lærerig og motive-

rende, når eleverne arbejder kreativt, udforskende og med konkrete teknologier. De

yngre elever har den højeste motivation.

Slutevalueringen peger desuden på udfordringer ved, at teknologiforståelse er en helt

ny faglighed.

Resultaterne indikerer samlet set, at elevernes kompetencer i teknologiforståelse er

blevet styrket. Det kan dog ikke konkluderes, om eleverne er blevet dygtigere til

teknologiforståelse som følge af forsøget, eller om det skyldes andre forhold, som det

ikke var muligt at kontrollere for i evalueringen (fx at eleverne bliver ældre og i stigende

omfang får adgang til og erfaring med digitale teknologier). Lærerne peger dog på, at

elevernes kompetencer i teknologiforståelse er styrket som følge af undervisningen.

Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning, slutevaluering, Børne- og

Undervisningsministeriet rapport, oktober 2021.

Kilde:

Kigger man på de videregående uddannelser, optages der et stigende antal studerende

på IT-uddannelserne. Fra 2017 til 2021 er optaget steget med 13 pct.

, hvilket skal ses i

sammenhæng med, at optaget på alle videregående uddannelser i samme periode steg

med 3 pct.

I 2020 blev der desuden oprettet 5.000 ekstra studiepladser som følge af

Covid-uddannelsesaftalen.

Det betød rekordmange optagne på IT-uddannelserne, og at

2021-optaget er lavere end 2020-optaget.

Nyuddannede med IT-uddannelse udgjorde i 2019 en højere andel af arbejdsstyrken i

Danmark end OECD-gennemsnittet, også højere end i lande som Tyskland, Sverige og

Norge, som vi normalt sammenlignes med. Kun Finland og Irland har en højere andel, jf.

figur 6.11.

International Computer and Information Literacy Study (ICILS) undersøger elevernes computer- og

informationskompetence i 8. klasse. I 2018 deltog 12 lande: Chile, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Kasakhstan,

Sydkorea, Luxembourg, Portugal, Uruguay og USA. Danske elever opnåede det højeste gennemsnit på 553 point, hvilket er

11 point højere end de sydkoreanske elever, som havde det næsthøjeste gennemsnit, mens finske elever i gennemsnit

opnåede 531 point og tyske elever 518 point.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2021):

Optagelsen 2021: STEM, it og ingeniører.

Notat nr. 5.

Uddannelses- og Forskningsministerie (2021):

Optagelsen 2021: Overblik,

Notat nr. 1.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020):

Aftale om flere uddannelsespladser på de videregående uddannelser i

lyset af COVID-19.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Figur 6.11 IT-dimittender fra videregående uddannelser opgjort som andel af

arbejdsstyrken (18-64 årige), 2019

Pct.

0,25

Pct

0,25

0,2

0,15

0,1

0,05

0,2

0,15

0,1

0,05

NORD

POL

DNK

ISL

EST

FRA

IRL

FIN

Anm.: NORD angiver landene Tyskland, Finland, Sverige og Nederlandene.

Kilde: Eurostat.

Endelig standser kompetenceudviklingen ikke, når man kommer ud på arbejdsmarkedet.

Ud over den formelle uddannelse er der også behov for en stadig opkvalificering af kom-

petencerne på et område, hvor der løbende sker forandringer.

Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark den næsthøjeste andel af virk-

somheder, som tilbyder opkvalificering til deres IT-specialister. Danmark ligger samtidig

på en syvendeplads, hvad angår opkvalificering af andre medarbejderes IT-kompetencer,

jf. figur 6.12.

Figur 6.12 Virksomheders tilbud om opkvalificering inden for IT, 2020

BEL

DNK

MLT

NLD

FIN

NORD

IRL

DEU

CYP

SVN

CZE

HRV

CZE

AUT

SWE

PRT

EST

SVK

ESP

POL

ITA

HUN

GRC

FRA

LVA

LTU

BGR

ROU

Pct.

IT-specialister

SWE

BEL

NORD

CZE

IRL

MLT

DNK

SVN

CYP

DEU

PRT

HRV

NLD

ESP

POL

LVA

SVK

EST

AUT

HUN

LTU

ITA

FRA

GRC

ROU

BGR

Andre medarbejdere

AUT

ESP

DEU

CZE

LVA

SWE

LTU

SVN

HUN

NLD

CHE

SVK

GRC

BEL

PRT

ITA

FIN

Pct.

Anm.: Virksomheder med opkvalificering som andel af alle virksomheder med ti eller flere beskæftigede (inkl.

ejere) (ekskl. den finansielle sektor). EU dækker over EU27, eksklusiv Luxembourg. Data dækker alle

virksomheder, eksklusiv den finansielle sektor med ti eller flere ansatte. NORD dækker Tyskland,

Nederlandene, Finland og Sverige.

Kilde: Eurostat.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

For fortsat at styrke it-kompetencerne og understøtte at virksomhederne kan rekruttere IT-

specialister, har regeringen på grundlag af Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger fo-

reslået en række initiativer, jf. boks 6.9.

Boks 6.9 Regeringen vil styrke danskernes fremtidige it-kompetencer

Regeringen har fokus på at styrke danskernes it-kompetencer bredt. Derfor har regeringen i

udspillet til en ny digitaliseringsstrategi bl.a. foreslået følgende initiativer:

Teknologi i folkeskolens undervisning,

hvor teknologi integreres i undervisningen. Desuden

afsættes midler til

Teknologi som faglighed hos underviserne.

Digital løft på de videregående uddannelser

for

t styrke dimittendernes og arbejdsstyrkens

digitale viden, forståelse og kompetencer. Konkret omhandler indsatsen kompetenceudvikling

af undervisere, med henblik på at styrke undervisernes digitale perspektiv og forståelse i

sammenhæng med deres faglighed og inddrage det i undervisningen, samt udvikling af kurser

og moduler med relevant digitalt indhold.

Digital udstyrspulje,

hvor der afsættes midler, så erhvervsuddannelsernes videnscentre i

2022 kan søge om midler til indkøb af ny digitalt udstyr

–

fx VR, AR, simulering, 3D samt til

kompetenceudvikling til underviserne.

Kilde:

Danmarks digitaliseringsstrategi, maj 2022.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

7. LITTERATURLISTE

Breton, T (Juni, 2021):

Parliamentary questions.

European Parliament

Center for Cybersikkerhed (2021):

Cybertruslen mod Danmark 2021

Danmarks Statistik (September, 2021):

AI skaber resultater i fire ud af fem virksomheder

Danmarks Statistik (2021):

Virksomheders IT-anvendelse (VITA)

Dansk Erhverv (2021):

Klar til transparens?: Danske virksomheders arbejde med bære-

dygtighedsrapportering

Dansk Industri (2022):

Fuld fart på virksomhedernes IT-investeringer i det nye år

Digitaliseringspartnerskabets (2021):

Visioner og anbefalinger til Danmark som et digitalt

foregangsland.

Finansministeriet

EIB (2021):

Digitalisation in Europe 2020-2021: Evidence from the EIB Investment Survey

Energistyrelsen (2021):

Tal på teleområdet: Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2020

Epinion for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Erhvervsstyrelsen (2021):

SMV-

måling forår 2021

EPRS (2020):

Rethinking education in the digital age

Erhvervsministeriet (2021):

Redegørelse om virksomhedernes grønne omstilling

Erhvervsministeriet (2021):

Robotter, automatisering og kompetencer

Erhvervsstyrelsen (2021):

Digital sikkerhed i danske SMV’er 2021

European Commission:

Advanced technologies.

Hentet fra:

https://ec.europa.eu/growth/industry/strategy/advanced-technologies_en

European Commission (2021):

Proposal for a Decision of the European Parliament and of

the Council establishing the 2030 Policy Programme

”path

to the Digital Decade”

FN (2020):

E-Government Survey 2020: Digital Government in the decade of Action for

Sustainable Development

Fraillon et al. (2018):

Preparing for Life in a Digital World: IEA International Computer and

Information Literacy Study 2018 International Report

IBM (2021):

How much does a data breach cost?

IMD (2021):

World Digital Competitiveness Ranking 2021

International Federation of Robotics (2021):

World Robots: Industrial Robots

Katz & Callorda (2018):

The economic contribution of broadband, digitization and ICT reg-

ulation.

The International Telecommunication Union

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Nordisk Ministerråd (2021):

Enabling the Digital Green Transition: A Study of Potentials,

Challenges and Strengths in the Nordic-Baltic Region

Odense Robotics (2022):

Insight report 2022: Deploying robotics in new industries

Pierri & Timmer (2020):

IT Shields: Technology Adoption and Economic Resilience during

the COVID-19 Pandemic.

International Monetary Fund

PwC (2021): PwC’s CEO Survey 2021:

CEO’er er mere bekymrede for cybertruslen end

pandemien

Regeringens hvidbog (Juni, 2021);

Mod et bedre samfund med tech-giganter

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2021):

Rekrutteringssurvey december 2021

Teknologisk Institut (2019):

Derfor halter danske produktionsvirksomheder efter i det glo-

bale robotkapløb

Toader et al. (2018):

Impact of Information and Communication Technology Infrastructure

on Economic Growth: An Empirical Assessment for the EU Countries

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020):

Aftale om flere uddannelsespladser på de

videregående uddannelser i lyset af COVID-19

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2021):

Optagelsen 2021: Overblik,

Notat nr. 1

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2021):

Optagelsen 2021: STEM, it og ingeniører.

Notat nr. 5

World Economic Forum (2019):

Digital technology can cut global emissions by 15%.

Here’s how.

Hentet fra:

https://www.weforum.org/agenda/2019/01/why-digitalization-is-the-key-to-exponential-

climate-action/

Zhuang, Amy (2021):

Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem pandemien.

Danmarks Nationalbank

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Odense Robotics (2022):

Insight report 2022: Deploying robotics in new industries

Pierri & Timmer (2020):

IT Shields: Technology Adoption and Economic Resilience dur-

ing the COVID-19 Pandemic.

International Monetary Fund

PwC (2021): PwC’s CEO Survey 2021:

CEO’er er mere

bekymrede for cybertruslen end

pandemien

Regerings hvidbog (Juni, 2021);

Mod et bedre samfund med tech-giganter

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2021):

Rekrutteringssurvey december

2021

Teknologisk Institut (2019):Derfor

halter danske produktionsvirksomheder efter i det glo-

bale robotkapløb

Toader et al. (2018):

Impact of Information and Communication Technology Infrastruc-

ture on Economic Growth: An Empirical Assessment for the EU Countries

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020):

Aftale om flere uddannelsespladser på

de videregående uddannelser i lyset af COVID-19

Uddannelses- og Forskningsministerie (2021):

Optagelsen 2021: Overblik,

Notat nr. 1

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2021):

Optagelsen 2021: STEM, it og ingeniø-

rer.

Notat nr. 5

World Economic Forum (2019):

Digital technology can cut global emissions by 15%.

Here’s how.

Hentet fra:

https://www.weforum.org/agenda/2019/01/why-digitalization-is-the-key-to-exponential-

climate-action/

Redegørelse om Danmarks

Digitale Vækst 2022

Zhuang, Amy (2021):

Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem pandemien.

Danmarks Nationalbank.

Publikationen kan også hentes på Erhvervs-

ministeriets hjemmeside: www.em.dk

ISSN 2446-0702

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Telefon 33 92 33 50

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 305: Redegørelse om Danmarks digitale vækst, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Telefon 33 92 33 50

[email protected]