Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 295
Offentligt
2575431_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
4. maj 2022
Gennemførelsesretsakt om det tekniske system til understøttelse af
grænseoverskridende automatisk udveksling af dokumentation og an-
vendelsen af engangsprincippet (KOM dokumentnummer foreligger
endnu ikke)
Opdateret notat
ændringer ift. samlenotatet oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 26. marts 2021 er markeret med streg i venstre margen.
1.
Resumé
Kommission fremsendte den 22. marts 2021 et foreløbigt udkast til den gen-
nemførelsesretsakt, der skal implementere det tekniske system til understøt-
telse af kravet om automatisk udveksling af dokumentation fra forordning
(EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal,
der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløs-
ningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012. Det før-
ste endelige udkast til gennemførelsesretsakten blev ikke vedtaget, eftersom
Rådet gjorde indsigelse herimod den 10. juni. Derfor har Kommissionen
afholdt drøftelser bilateralt og i kontekst af koordinationsgruppen for den
fælles digitale portal med henblik på at vurdere nødvendigheden af yderli-
gere ændringer. Den 29. april 2022 har Kommissionen fremsendt et andet
endeligt udkast til gennemførelsesretsakten, som
skal drøftes i EU’s komité
for den fælles digitale portal den 13. maj, hvorefter gennemførelsesretsak-
ten forventes at komme til afstemning i skriftlig procedure.
Kommissionens andet endelige udkast til gennemførelsesretsakten indehol-
der den overordnede ramme for det tekniske system og komplementeres af
et sæt tekniske designdokumenter, som skitserer yderligere detaljer.
Gennemførelsesretsakten forventes at medføre væsentlige statsfinansielle
konsekvenser. Det skyldes, at implementeringen af det tekniske system in-
debærer, at en række danske myndigheder skal tilpasse deres registre og
selvbetjeningsløsninger. Dertil kommer potentielle yderligere udgifter ved,
at det tekniske system ikke er endeligt specificeret i gennemførelsesretsak-
ten og et sæt af komplementære, ikke-bindende tekniske beskrivelser, fordi
ufuldstændige og mangelfulde specifikationer medfører risiko for udgifter
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 295: Notat om Engangsprincippet", komitésag, fra erhvervsministeren
2575431_0002.png
2/12
til ændringer og tilpasninger efter indgåelse af kontrakter med IT-leveran-
dører. Ydermere kan der være økonomiske konsekvenser ved, at gennemfø-
relsesretsakten ikke etablerer rammer for governance, der sikrer tilstræk-
kelig inddragelse af medlemsstaterne i beslutninger om drift, vedligehold
og videreudvikling af det tekniske system.
Hertil kan det medføre økonomiske konsekvenser og fejlinvesteringer, at
der er udeståender og muligvis foretages ændringer i regi af et fremsat
revisionsforslag af eIDAS-forordningen (2021/281/EU) i eIDAS-infra-
strukturen, som brugeridentifikationen i det tekniske system skal bygge på,
da det tekniske system i tilfælde af mangler ved eller ændringer til eIDAS
ikke vil fungere efter hensigten, eller alternativt vil skulle bygges om. Der
er fortsat en række tekniske udfordringer forbundet med at få de digitale
infrastrukturer og løsninger i EU til at fungere i sammenhæng. Det vurde-
res yderst svært at nå at implementere kravene fuldt ud inden tidsfristen i
december 2023.
Der kan være lovgivningsmæssige konsekvenser ved etableringen og an-
vendelsen af det tekniske system hos den ansvarlige myndighed for at tage
højde for persondatasikkerhed ved udveksling af data mellem lande. Denne
forpligtelse følger af forordningen, men specificeres yderligere af gennem-
førelsesretsakten. Endeligt kan der være konsekvenser for sikkerhedsni-
veauet for så vidt angår databeskyttelse og den sikkerhedsmæssige forvalt-
ning af det tekniske system.
Indholdet af gennemførelsesretsakten om det tekniske system er blevet drøf-
tet mellem Kommissionen og medlemsstaterne frem mod fremsættelsen af
det andet endelige udkast. Der har længe været modstand mod indholdet
af gennemførelsesretsakten, da den i første omgang klart ikke levede op til
forordningens rammer for, hvordan gennemførelsesretsakten skal mulig-
gøre implementering af kravet om udveksling af dokumentation gennem det
tekniske system i medlemslandene. Imidlertid er der udvist en stigende grad
af forståelse for Kommissionens ønske om at vedtage gennemførelsesrets-
akten i takt med, at fristen er kommet nærmere, og at Kommissionen har
tilvejebragt et sæt af komplementære, ikke-bindende tekniske beskrivelser,
som understøtter medlemsstaternes forståelse af systemet. Desuden har det
fået en positiv modtagelse, at Kommissionen har flyttet ”preview”-funkti-
onen til den dataafsendende medlemsstat og tilføjet en mulighed for gen-
autentificering, hvilket har været centrale punkter for en bred kreds af de
lande, som har gjort modstand. Det forventes, at Kommissionen med ind-
rømmelserne i det andet endelige udkast vil være i stand til at vedtage gen-
nemførelsesretsakten.
Regeringen støtter forordningen om en fælles digital portals overordnede
formål om, at det skal være lettere for grænseoverskridende EU-borgere
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 295: Notat om Engangsprincippet", komitésag, fra erhvervsministeren
2575431_0003.png
3/12
og -virksomheder at søge information og betjene sig selv digitalt på det
indre marked. Forordningens krav om automatisk udveksling af dokumen-
tation kan imidlertid vise sig at være meget omfattende og meget krævende
at implementere for de berørte myndigheder. Derfor lægger regeringen af-
gørende vægt på, at medlemslandenes byrder ved implementering af for-
ordningen ikke skal være unødigt store, hvorfor gennemførelsesretsakten
skal indeholde klare bestemmelser, som sikrer en omkostningseffektiv, tek-
nisk mulig og brugervenlig implementering af forordningen. Endvidere
lægger regeringen afgørende vægt på, at gennemførelsesretsakten sikrer
beskyttelsen af brugernes persondata og dataintegritet ved alene at på-
lægge myndigheder at udveksle dokumentation, hvor der er gennemført en
tilstrækkeligt sikker identifikation af brugeren, der ønsker dokumentatio-
nen udvekslet, efter den ansvarlige myndigheds forskrifter for at forhindre
misbrug og identitetstyveri.
Gennemførelsesretsakten ventes sat til afstemning kort efter den 13. maj.
Regeringen vil på baggrund af de afgørende vægte stemme nej til gennem-
førelsesretsakten, når denne kommer til afstemning.
2.
Baggrund
Forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles
digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og
problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012 blev vedtaget den 27. september 2018 i Rådet med støtte fra alle
medlemsstater på nær Belgien, der afstod fra at stemme. Portalen skal give
adgang til online information og -procedurer samt bistands- og problem-
løsningstjenester til personer og virksomheder.
Af forordningen fremgår det, at Kommissionen frem imod den endelige
implementeringsdato den 12. december 2023 vil fremsætte en række gen-
nemførelsesretsakter med henblik på nærmere teknisk specificering af por-
talen. I det danske forhandlingsoplæg fremgik, at Danmark støttede formå-
let med forslaget, men lagde vægt på en række forhold, herunder at portalen
skulle have fokus på slutbrugernes behov, og at det ikke blev unødigt bu-
reaukratisk for de involverede myndigheder. Derudover arbejdedes der for,
at introduktionen af portalen skulle være faseinddelt, således at implemen-
teringen sker gradvist og i et omfang, der ikke giver unødige og admini-
strative og finansielle omkostninger.
Det følger af forordningens artikel 14, at der skal oprettes et fælleseuropæ-
isk teknisk system til automatisk udveksling af dokumentation, fx eksa-
mensbeviser, autorisationer mv., mellem kompetente myndigheder i med-
lemsstaterne til gennemførelse af udvalgte procedurer omfattet af forord-
ningen. Forordningens krav om automatisk udveksling af dokumentation
gennem det tekniske system skal være implementeret senest 12. december
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 295: Notat om Engangsprincippet", komitésag, fra erhvervsministeren
2575431_0004.png
4/12
2023. De tekniske og operationelle specifikationer for det tekniske system,
der er nødvendige for gennemførelsen heraf, skulle ifølge forordningens
frist have været fastlagt ved gennemførelsesretsakt inden den 12. juni 2021.
Gennemførelsesretsakten vedtages i overensstemmelse med komitéproce-
duren fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (182/2011) af
16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan med-
lemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelses-
beføjelser. Gennemførelsesretsakten
forelægges EU’s komité for den fæl-
les digitale portal med henblik på dets endelige vedtagelse. Afgiver Komi-
téen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal,
vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to
måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for en må-
ned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen ud-
talelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder
forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge
forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal
en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forsla-
get. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse,
vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udta-
lelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Kommission fremsendte den 22. marts 2021 et foreløbigt udkast til den
gennemførelsesretsakt, der skal implementere det tekniske system til un-
derstøttelse af kravet om automatisk udveksling af dokumentation. Det før-
ste endelige udkast til gennemførelsesretsakten blev fremsendt til med-
lemsstaterne den 31. marts. Det første endelige udkast blev drøftet på første
komitémøde den 15. april 2021, hvorefter Kommissionen fremsendte en
revideret version d. 10. maj. Den reviderede version af det første endelige
udkast blev drøftet på andet og tredje komitémøde den 25. og 28. maj 2021,
hvorefter Kommissionen fremlagde endnu en revideret version den 4. juni
2021.
Inden det første endelige udkast nåede til afstemning, aktiverede Rådet den
10. juni 2021 sin indsigelsesret ifølge artikel 11 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (182/2011) af 16. februar 2011 om de generelle regler
og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissio-
nens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Rådet begrundede sin indsi-
gelse i, at Kommissionen med gennemførelsesretsakten havde overskredet
sine beføjelser, dels ved at ændre proceduren for gennemførelsen, dels ved
at omgå den fastsatte tidsfrist for gennemførelsesretsakten og dels ved at
ændre karakteren af visse bestemmelser. Kommissionen meddelte den 1.
september 2022 sin intention om at afholde bilaterale drøftelser med med-
lemsstaterne for at vurdere nødvendigheden af yderligere ændringer, inden
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 295: Notat om Engangsprincippet", komitésag, fra erhvervsministeren
2575431_0005.png
5/12
man ville fremsende et nyt udkast til komitéen. Der pågik herefter løbende
drøftelser bilateralt og i kontekst af koordinationsgruppen for den fælles
digitale portal.
Kommissionen fremsendte den 25. marts 2022 endnu et foreløbigt udkast
til gennemførelsesretsakten. Det andet endelige udkast blev fremsendt til
medlemsstaterne d. 29. april 2022. Komitéen mødes i et hybrid-møde den
13. maj 2022, hvorefter forslaget forventes at komme til afstemning i skrift-
lig procedure.
3.
Formål og indhold
Med gennemførelsesretsakten vil der blive oprettet et teknisk system, der
skal muliggøre automatisk udveksling af dokumentation mellem kompe-
tente myndigheder i forskellige medlemsstater. Det skal sikre, at borgerne
og virksomhederne ikke skal indgive den samme dokumentation til offent-
lige myndigheder mere end én gang
også kaldet engangsprincippet.
Det skal være muligt for brugere at anvende dokumentation til at gennem-
føre onlineprocedurer, når de agerer på tværs af medlemsstaterne, fx an-
søgning om optagelse på en videregående uddannelse eller indgivelse af
selskabsskatteangivelse. Forpligtelsen til at bruge det tekniske system til
automatisk udveksling af oplysninger vil kun gælde, når myndigheder i
henhold til gældende regler udsteder dokumentation i et elektronisk format,
der kan udveksles automatisk og i realtid. Dvs. der vil være tilfælde, hvor
myndighederne ikke er forpligtet til at anvende systemet, fx hvis manuel
sagsbehandling er påkrævet, førend dokumentationen kan udveksles. Det
er ikke obligatorisk for borgere og virksomheder at anvende det tekniske
system. Det skal stadig være muligt at fremlægge dokumentation direkte til
den anmodende kompetente myndighed på andre måder.
Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne tilvejebringe det
tekniske system, der skal kunne anvendes til udveksling af dokumentation
til de procedurer, der er opført i forordningens bilag II. På borgerområdet
drejer det sig om procedurer, der vedrører fx fødsel, flytning, studier, pen-
sionering, bopæl og arbejde. På virksomhedsområdet udpeges procedurer,
som vedrører fx indberetning af erhvervsaktivitet, ændring i erhvervsakti-
vitet samt ophør af erhvervsaktivitet, registrering af medarbejdere i obliga-
toriske pensions- og forsikringsordninger og indgivelse af selskabsskatte-
angivelse. Tillige er de procedurer, der er fastsat i anerkendelsesdirektivet
(2005/36/EF), servicedirektivet (2006/123/EF) og udbudsdirektiverne
(2014/24/EU og 2014/25/EU) også omfattet af kravet om automatisk ud-
veksling af dokumentation, for eksempel anerkendelse af ens erhvervs-
mæssige kvalifikationer som autoriseret elinstallatør.
Det tekniske systems indretning
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 295: Notat om Engangsprincippet", komitésag, fra erhvervsministeren
2575431_0006.png
6/12
Det tekniske system skal muliggøre behandling af anmodninger om doku-
mentation fra brugere samt udveksling af dokumentation mellem myndig-
heder og dermed gøre det muligt for den anmodende kompetente myndig-
hed at behandle dokumentationen. Systemet skal endvidere sikre dokumen-
tationens fortrolighed, et højt sikkerhedsniveau for overførsel og behand-
ling af dokumentation og sikre interoperabilitet med andre relevante syste-
mer. Desuden skal brugeren som hovedregel kunne se dokumentationen,
inden den udveksles,
via en ”preview”-funktion
i systemet.
I de tilfælde hvor der kræves brugerautentifikation for at behandle doku-
mentation i det tekniske system, anvendes brugerautentifikation baseret på
nationale elektroniske ID og en gensidig anerkendelse og modtagelse af
disse via de såkaldte
’eIDAS noder’, som reguleret i eIDAS-forordningen
(2014/910/EU).
Udkastet til gennemførelsesretsakten
Kommissionens andet endelige udkast til gennemførelsesretsakten fra den
29. april 2022 indeholder den overordnede ramme for det tekniske system,
som ikke er ændret grundlæggende i forhold til tidligere udkast. Det er en
central ændring i forhold til tidligere udkast, at ”preview”-funktionen
er
flyttet til den dataafsendende medlemsstat, og der er tilføjet en mulighed
for gen-autentificering ved den dataafsendende myndighed, hvilket vurde-
res at øge datasikkerheden. Dertil er det centralt, at udkastet i højere grad
indeholder klare bestemmelser for governance af drift, vedligehold og vi-
dereudvikling af det tekniske system, som dog tydeliggør medlemsstater-
nes meget begrænsede muligheder for indflydelse. Derudover er en række
tekniske og juridiske aspekter uddybet og præciseret, herunder rollerne for
de dataansvarlige datamodtagere og dataafsendere. Desuden oprettes en
kontaktgruppe for synergier og interoperabilitet, som skal sikre sammen-
hæng med igangværende og kommende initiativer vedrørende elektronisk
identifikation og tillidstjenester.
Udkastet til gennemførelsesretsakten beskriver fortsat, hvordan medlems-
staternes myndigheder, der kan agere både datamodtagere og dataafsen-
dere, skal integrere deres tekniske løsninger op imod det fælles tekniske
system, som forestås af Kommissionen. Det beskrives endvidere, hvornår
identifikation vurderes som værende tilstrækkelig til, at en bruger kan an-
vende systemet. Endeligt indeholder udkastet en beskrivelse af ansvars-
fordelingen mellem de forskellige myndigheder og Kommissionen, ek-
sempelvis at medlemsstaterne har ansvaret for at begrænse adgangen til at
hente dokumentation via systemet til de af deres nationale myndigheder,
der har ret til at modtage dokumentation fra andre landes myndigheder,
samt hvordan myndighederne inddrages af Kommissionen i at sætte prio-
riteter for at videreudvikle og forbedre det tekniske system.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 295: Notat om Engangsprincippet", komitésag, fra erhvervsministeren
2575431_0007.png
7/12
Kommissionen har desuden fremlagt et foreløbigt sæt af komplementære
tekniske beskrivelser, som ikke er juridisk bindende, men yderligere afkla-
rer den tekniske betydning af de rammer, gennemførelsesretsakten sætter
for implementeringen. Beskrivelserne har væsentlige mangler vedrørende
dele af det tekniske systems specifikationer. Det ventes, at Kommissionen
i 2022 kvartalsvis vil opdatere disse.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Forordning (EU) 2018/1724 af den 2. oktober 2018 om oprettelse af en
fællesdigital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bi-
stands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012 er allerede trådt i kraft. Dele af forordningen fandt anvendelse
den 12. december 2020, og de resterende dele finder anvendelse den 12.
december henholdsvis 2022 og 2023.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelsesretsakten vil få direkte virkning i Danmark og vil finde an-
vendelse fra den 12. december 2023, hvilket er samtidig med den sidste del
af forpligtelserne i henhold til forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober
2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplys-
ninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om æn-
dring af forordning (EU) nr. 1024/2012.
Der kan dog være lovgivningsmæssige konsekvenser ved etableringen og
anvendelsen af det tekniske system hos den ansvarlige myndighed for at
tage højde for persondatasikkerhed ved udveksling af data mellem lande.
Denne forpligtelse følger af forordningen, men specificeres yderligere af
gennemførelsesretsakten.
Økonomiske konsekvenser
Gennemførelsesretsakten forventes at medføre væsentlige statsfinansielle
konsekvenser. Det skyldes, at implementeringen af det tekniske system in-
debærer, at en række danske myndigheder skal tilpasse deres registre og
selvbetjeningsløsninger med systemer til udstedelse og udveksling af do-
kumentation, f.eks. attester. Det skal gøres muligt at afsende dokumenta-
tion til efterspørgende udenlandske myndigheder henholdsvis modtage do-
kumentation fra udenlandske myndigheder i forbindelse med brugernes an-
vendelse af automatisk udveksling af dokumentation gennem det tekniske
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 295: Notat om Engangsprincippet", komitésag, fra erhvervsministeren
2575431_0008.png
8/12
system. Det tekniske system skal implementeres af statslige og eventuelt
kommunale samt regionale myndigheder. Dertil kommer udgifter forbun-
det med, at der kan blive behov for udvikling af nye IT-løsninger og vide-
reudvikling af den danske digitale infrastruktur.
Endeligt medfører gennemførelsesretsakten potentielle yderligere udgifter
ved at det tekniske system ikke er endeligt specificeret, fordi ufuldstændige
og mangelfulde specifikationer medfører risiko for udgifter til ændringer
og tilpasninger efter indgåelse af kontrakter med IT-leverandører, hvilket
kan fordyre og forsinke implementeringsprocessen betragteligt.
Hertil kommer, at der er stor forskel på, hvor langt de andre EU-/EØS-
lande er med udviklingen af deres eIDAS-infrastruktur. Der er fortsat en
række tekniske udfordringer forbundet med at få de digitale infrastrukturer
og løsninger i EU til at fungere i sammenhæng. Det er langt fra alle med-
lemsstater, der som Danmark har installeret de nødvendige komponenter
til grænseoverskridende brug. Da login med en digital identitet er påkrævet,
vurderes det yderst svært at nå at implementere kravene fuldt ud inden for
tidsfristen i december 2023. Såfremt de såkaldte eIDAS noder ikke udbyg-
ges fuldt ud i EU, eller den fortsatte udvikling og vedligehold af eIDAS
noderne nedprioriteres af medlemsstaterne fremadrettet, som følge af en
prioriteret udvikling og implementering af såkaldte ’digitale ID-tegnebø-
ger’
i regi af et fremsat revisionsforslag af eIDAS-forordningen
(2021/281/EU) frem for eIDAS noderne, kan det medføre økonomiske
konsekvenser og fejlinvesteringer, da det tekniske system dermed ikke vil
fungere efter hensigten, eller alternativt vil skulle bygges om.
Ydermere kan der være økonomiske konsekvenser ved, at gennemførelses-
retsakten ikke etablerer rammer for governance, der sikrer tilstrækkelig
inddragelse af medlemsstaterne i beslutninger om drift, vedligehold og vi-
dereudvikling af det tekniske system. Medlemsstaternes begrænsede mu-
ligheder for indflydelse herpå kan medføre øgede økonomiske konsekven-
ser for danske myndigheder i tilfælde af ændringer af det tekniske system,
som Kommissionen kan beslutte egenhændigt.
Udgiftsniveauet for den enkelte myndighed afhænger af en række fortsat
ukendte faktorer, såsom omfanget af forpligtelser med hensyn til vedlige-
hold af det tekniske system, og hvor meget tilpasning de enkelte myndig-
heders systemer kræver. Derudover kan myndigheder være nødsaget til at
foretage foranstaltninger af hensyn til dataansvar.
Gennemførelsesretsakten kan potentielt få positive erhvervsøkonomiske
konsekvenser, i det omfang det tekniske system forbedrer tilgængeligheden
af digitale løsninger. Hvis rammerne forbedres for at sende og modtage
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 295: Notat om Engangsprincippet", komitésag, fra erhvervsministeren
2575431_0009.png
9/12
dokumentation fra udenlandske myndigheder vil det potentielt lette adgan-
gen og de medfølgende byrder for danske borgere og virksomheder, der
ønsker at flytte på tværs af grænser eller gøre forretning i et andet EU-land.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Gennemførelsesretsakten kan medføre konsekvenser for sikkerhedsni-
veauet for så vidt angår databeskyttelse og den sikkerhedsmæssige forvalt-
ning af det tekniske system. Det bemærkes, at implementeringen af det tek-
niske system betyder, at danske myndigheder i stigende grad bliver forplig-
tet til at sende personoplysninger om borgere (herunder personfølsomme
oplysninger) til myndigheder i andre medlemslande. Det medfører behov
for særlig opmærksomhed ved implementeringen af det tekniske system for
at undgå brud på persondatasikkerhed.
8.
Høring
Udkastet til gennemførelsesretsakt er sendt i høring i myndighedskredsen i
specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Indholdet af gennemførelsesretsakten om det tekniske system er blevet drøftet
mellem Kommissionen og medlemsstaterne frem mod fremsættelsen af det
andet endelige udkast. Der har længe været modstand mod indholdet af gen-
nemførelsesretsakten, da den i første omgang ikke levede op til forordningens
rammer om, at gennemførelsesretsakten skal muliggøre implementering af
kravet om udveksling af dokumentation gennem det tekniske system i med-
lemslandene. Det skyldtes, at gennemførelsesretsakten ikke var tilstrækkeligt
specificeret til, at medlemslandene kunne påbegynde deres implementerings-
arbejde, men at de måtte afvente yderligere specifikationer, hvilket indebærer
en meget stor risiko for at forsinke medlemslandenes myndigheder i at nå at
implementere det tekniske system inden fristen den 12. december 2023.
Imidlertid er der udvist en stigende grad af forståelse for Kommissionens øn-
ske om at vedtage gennemførelsesretsakten i takt med, at fristen er kommet
nærmere, og at Kommissionen har tilvejebragt et sæt af komplementære,
ikke-bindende tekniske beskrivelser, som understøtter medlemsstaternes for-
ståelse af systemet. Desuden har det fået en positiv modtagelse, at Kommis-
sionen har flyttet ”preview”-funktionen
til den dataafsendende medlemsstat
og tilføjet en mulighed for gen-autentificering, hvilket har været centrale
punkter for en bred kreds af de lande, som har gjort modstand. Det forven-
tes, at Kommissionen med indrømmelserne i det andet endelige udkast vil
være i stand til at vedtage gennemførelsesretsakten. Gennemførelsesrets-
akten ventes sat til afstemning kort efter den 13. maj.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 295: Notat om Engangsprincippet", komitésag, fra erhvervsministeren
2575431_0010.png
10/12
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forordningen om en fælles digital portals overordnede
formål om, at det skal være lettere for grænseoverskridende EU-borgere og
-virksomheder at søge information og betjene sig selv digitalt på det indre
marked.
Forordningens krav om automatisk udveksling af dokumentation kan imid-
lertid vise sig at være meget omfattende og meget krævende at implemen-
tere for de berørte myndigheder. Desuden er det udkastet til gennemførel-
sesretsakten af forholdsvis overordnet karakter. Regeringen mener, at der i
øjeblikket er tale om et udkast, der ikke opfylder forordningens krav om, at
gennemførelsesretsakten skal kunne gøre det muligt for medlemsstaterne
og Kommissionen at implementere og anvende det tekniske system. Ek-
sempelvis udestår de overordnede rammer for arkitekturen for det tekniske
system, i form af hvordan systemet sikrer en tilfredsstillende identifikation
af brugernes identitet samt varetagelse af hvilke enheder, der kan tilgå sy-
stemet, og hvad deres juridiske grundlag for at modtage dokumentation er.
Regeringen mener, at udkastet kun i begrænset omfang specificerer, hvor-
dan samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen vil forløbe
frem mod den endelige ikrafttrædelse af det tekniske system den 12. de-
cember 2023, såvel som efter vedtagelsen, herunder hvilken indflydelse
medlemsstaterne har på eventuelle ændringer af det tekniske system. End-
videre bemærker regeringen, at der fortsat er udfordringer med udeståender
og muligvis kommende ændringer i eIDAS-infrastrukturen, som bruger-
identifikationen i det tekniske system skal bygge på, hvorfor det vurderes
yderst svært at nå at implementere fuldt ud inden for tidsfristen i december
2023.
Regeringen mener, at der udestår væsentlige dele af de tekniske specifika-
tioner i udkastet. De tekniske specifikationer er nødvendige for, at med-
lemsstaterne kan påbegynde implementeringen af systemet, da ubekendte
faktorer ved opbygningen af komponenter risikerer at fordyre og forsinke
implementeringsprocessen betragteligt. Regeringen arbejder derfor for, at
Kommissionen introducerer en trinvis implementering, således at kravet
om automatisk udveksling af dokumentation indledningsvist kun vil gælde
for et fåtal af de udvalgte områder.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at medlemslandenes byrder ved im-
plementering af forordningen ikke skal være unødigt store ved, at gennemfø-
relsesretsakten indeholder klare bestemmelser, som sikrer en omkostnings-
effektiv, teknisk mulig og brugervenlig implementering af forordningen.
Det indebærer, at Kommissionen skal have fremlagt uddybede tekniske og
operationelle specifikationer for det tekniske system til automatisk udveks-
ling af dokumentation inden vedtagelsen af gennemførelsesretsakten. Det
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 295: Notat om Engangsprincippet", komitésag, fra erhvervsministeren
2575431_0011.png
11/12
skal være muligt for medlemslandene
på baggrund af de vedtagne speci-
fikationer
at påbegynde arbejdet med at gennemføre det tekniske system
i de nationale administrationer umiddelbart efter vedtagelsen af gennemfø-
relsesretsakten. Derudover skal gennemførelsesretsakten indeholde klare
bestemmelser for governance af drift, vedligehold og videreudvikling af
det tekniske system, der sikrer medlemsstaternes indflydelse ved beslutnin-
ger om indførelse af alle væsentlige ændringer gennem komitéprocedure
eller lignende.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at gennemførelsesretsakten sikrer
beskyttelsen af brugernes persondata og dataintegritet ved alene at pålægge
myndigheder at udveksle dokumentation, hvor der er gennemført en til-
strækkelig sikker identifikation af brugeren, der ønsker dokumentationen
udvekslet efter den ansvarlige myndigheds forskrifter for at forhindre mis-
brug og identitetstyveri. Der tages i den forbindelse højde for, at gennem-
førelsesretsaktens forskrifter for automatisk udveksling af dokumentation
ved en DPIA
1
vurderes som værende i overensstemmelse med Databeskyt-
telsesforordningen (2016/679/EF).
Regeringen arbejder for, at der opnås tilstrækkelig sikker identifikation af
den myndighed, der skal modtage dokumentationen, samt at brugeren er
informeret om udvekslingen af dokumentation.
Regeringen arbejder for, at EU-Kommissionen stiller open source-kompo-
nenter til rådighed for medlemsstaternes implementering af det tekniske
system til automatisk udveksling af dokumentation. Det kan medvirke til
at reducere både omkostninger og usikkerhed ved implementering og drift
af systemet.
Regeringen arbejder for at højne brugervenligheden i digitale løsninger
ved, at brugergrænseflader og fremgangsmåden ved anvendelsen af de tek-
niske komponenter og de underliggende komponenter i videst mulige om-
fang er indrettet for at imødekomme brugernes behov, og at dette er afspej-
let i gennemførelsesretsakten med henblik på at opnå formålet om, at sy-
stemet skal gøre det nemmere for borgere og virksomheder at anvende di-
gitale løsninger, når de bevæger sig og handler over grænserne.
Regeringen vil på baggrund af de afgørende vægte stemme nej til gennem-
førelsesretsakten, når denne kommer til afstemning.
1
Den endelige version af Kommissionens udkast til gennemførelsesretsakten forventes vedlagt Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses udtalelse i en Databeskyttelseskonsekvensvurde-
ring (DPIA).
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 295: Notat om Engangsprincippet", komitésag, fra erhvervsministeren
2575431_0012.png
12/12
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Gennemførelsesretsakten om engangsprincippet er tidligere forelagt for
Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 15. april 2021. Fol-
ketingets Europaudvalg fik forelagt forordning (EU) 2018/1724 af 2. okto-
ber 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til op-
lysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om æn-
dring af forordning (EU) nr. 1024/2012 til forhandlingsoplæg den 17. no-
vember 2017.