NOTAT
25. MARTS 2022
ETABLERING AF SPORTSTECH CENTER
Dansk Sportstech
Den danske sportstech-branche er i en rivende udvikling med en samlet vækstrate
på +300 procent over de seneste år. Branchen består af en bred og mangfoldig
gruppe af virksomheder, som arbejder med at integrere teknologi og sport.
Sportstech omfatter både virksomheder, der arbejder med at udvikle løsninger til
måling af aktiviteter og præstationer, fanoplevelser samt administration og styring.
Fællesnævneren er, at løsningerne er baseret på nye, digitale teknologier, hvilket
vidner om branchens mange snitflader både til it-sektoren og den etablerede
sportsindustri.
Vi er kommet langt
Den danske sportstech-branche er præget af mange små og nyetablerede
virksomheder, der først har fået deres løsninger på markedet inden for de seneste
par år. 72 pct. af virksomhederne har kun op til fem ansatte, og over 60 pct. af
virksomhederne er etableret efter 2015. Samlet er branchen vækstet med +300%
de seneste år.
Udfordringer med kapital og markedsadgang
Der er tale om en meget ung og spirende, men også fragmenteret branche, der i høj
grad arbejder med at udvikle innovative løsninger baseret på nye digitale
teknologier. Disse løsninger har endnu ikke haft lang tid til at blive udbredt på det
danske og særligt de udenlandske markeder. Det kræver kapital at udvikle de nye
teknologiske løsninger samt en mere fleksibel adgang til markedet i såvel Danmark
som udlandet.
Et sportstech center er løsningen
For at styrke branchen ønsker vi at skabe nordens største og mest innovative hub
for sportstech i Idrættens Hus, hvor store dele af den organiserede danske idræt
allerede har til huse. Her skal iværksættere kunne teste produkter sammen med
idrætten, få sparring, rådgivning og adgang til netværk. Nationalt såvel som
internationalt.
Finansiering
Opstarten af et sportstech center tænkes som en hybrid mellem offentlig kickstart
og kommerciel finansiering samt bidrag fra DIF.
Behovet for offentlig støtte er i størrelsesordenen DKK 4-5.mio. årligt de første 3 år.
PROTEKTOR
HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN
HENDES MAJ
HENDES MAJ