Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 276
Offentligt
2566369_0001.png
SAMLENOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
28. april 2022
Kommissionens forslag til ændring af forordning (EU) nr. 1025/2012
for så vidt angår beslutninger truffet af europæiske
standardiseringsorganisationer vedrørende europæiske standarder og
europæiske standardiseringspublikationer, KOM 32/2022
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 276: Skriftlig forelæggelse og samlenotat vedr. Kommissionens forslag til ændring af standardiseringsforordningen, fra erhvervsministeren
2/6
Kommissionens forslag til ændring af forordning (EU) nr. 1025/2012
for så vidt angår beslutninger truffet af europæiske standardiserings-
organisationer vedrørende europæiske standarder og europæiske
standardiseringspublikationer, KOM 32/2022
Opdateret notat, ændringsmarkeringer ift. grund- og nærhedsnotat af 9.
marts 2022.
1.
Resume
Kommissionen præsenterede den 2. februar 2022 et forslag om ændring af
standardiseringsforordningen. Lovforslaget blev fremlagt sammen med
den nye EU-strategi for standardisering.
Ændringsforslaget er afgrænset og stiller krav til, at de tre europæiske
standardiseringsorganisationer (CEN, Cenelec og ETSI) sikrer, at beslut-
ninger vedrørende europæiske standarder og standardiseringspublikatio-
ner (herunder harmoniserede standarder) udelukkende træffes af repræ-
sentanter for de nationale standardiseringsorganer.
Regeringen støtter Kommissionens forslag til en afgrænset ændring af
standardiseringsforordningen for at undgå, at interessenter fra tredje-
lande, herunder virksomheder fra tredjelande, får indflydelse på beslutnin-
ger vedrørende europæiske standardiseringsanmodninger. Det er dog vig-
tigt, at der i denne sammenhæng ikke kan opstå tvivl om, at danske interes-
seorganisationer fortsat skal have mulighed for at være aktivt engagerede
i de nationale og europæiske standardiseringsorganisationer, selvom de
har medlemmer fra tredjelande. Regeringen ønsker ikke en større revision
af standardiseringsforordningen.
2.
Baggrund
Kommissionen præsenterede den 2. februar 2022 et forslag om ændring af
standardiseringsforordningen. Dansk sprogversion blev modtaget den 10.
februar 2022. Lovforslaget blev fremlagt sammen med Kommissionens
nye EU-strategi for standardisering. Standardiseringsstrategien indeholder
en række initiativer, der skal forbedre og fremtidssikre det europæiske stan-
dardiseringssystem, styrke EU’s aftryk på vigtige standardiserings-emner
og undgå strategisk afhængighed. Lovforslaget indgår som led i strategiens
indsats for at forbedre styringen og integriteten af det europæiske standar-
diseringssystem.
Kommissionen begrunder ændringsforslaget med, at de europæiske stan-
dardiseringsorganisationer i de seneste år har øget deres samarbejde med
internationale og europæiske interessenter ud over de nationale standardi-
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 276: Skriftlig forelæggelse og samlenotat vedr. Kommissionens forslag til ændring af standardiseringsforordningen, fra erhvervsministeren
3/6
seringsorganer. Kommissionen fremhæver, at det brede samarbejde i stan-
dardiseringsorganisationer er positivt, men at der samtidig er behov for at
sikre, at der tages behørigt hensyn til EU’s interesser, værdier og politik-
mål, og offentlige interesser generelt, når der skal træffes beslutninger ved-
rørende standardiseringsanmodninger fra Kommissionen, herunder harmo-
niserede standarder.
I praksis vil forslaget primært påvirke beslutningsprocedurerne i ETSI og i
mindre grad i CEN og Cenelec. Dette skyldes, at medlemskab af ETSI i
dag ikke er forbeholdt nationale standardiseringsorganer, som det er tilfæl-
det for CEN og Cenelec. Det betyder, at virksomheder og nationale admi-
nistrationer, også fra tredjelande, i dag kan være direkte medlemmer af
ETSI og stemme om beslutninger vedr. standarder bestilt af Kommissio-
nen, herunder europæiske harmoniserede standarder.
I CEN og Cenelec står de nationale standardiseringsorganer fra Storbritan-
nien, Schweiz, Tyrkiet, Serbien og Nordmakedonien til at miste deres stem-
meret fsva. standardiseringsanmodninger fra Kommissionen, fordi de ikke
er EU- eller EØS-lande.
Der er tale om et afgrænset ændringsforslag og ikke en revision af hele
standardiseringsforordningen.
3.
Formål og indhold
Formålet med ændringsforslaget er at styrke de nationale
standardiseringsorganers rolle i de europæiske standardiseringsorganisationer
for at sikre, at der tages behørigt hensyn til europæiske interesser, når der
træffes beslutninger vedr. standardiseringsanmodninger fra Kommissionen,
herunder harmoniserede standarder. Samtidig ønsker Kommissionen at
undgå, at de mange øvrige interessenter udelukkes fra det øvrige arbejde i de
europæiske standardiseringsorganisationers besluttende organer. Derfor er
ændringsforslaget begrænset til bestemte beslutninger knyttet til arbejdet efter
standardiseringsanmodninger fra Kommissionen, herunder harmoniserede
standarder.
Kommissionen
foreslår
en
ændring
af
artikel
10
i
standardiseringsforordningen, som beskriver, hvilke krav, de europæiske
standardiseringsorganisationer skal leve op til, for at Kommissionen kan
anmode dem om at udarbejde en europæisk standard eller en europæisk
standardiseringspublikation.
Konkret foreslår Kommissionen, at der indsættes et nyt stk. 2a om, at hver
europæisk standardiseringsorganisation skal sikre, at bestemte beslutninger
vedrørende
europæiske
standarder
og
europæiske
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 276: Skriftlig forelæggelse og samlenotat vedr. Kommissionens forslag til ændring af standardiseringsforordningen, fra erhvervsministeren
2566369_0004.png
4/6
standardiseringspublikationer udelukkende træffes af repræsentanter for de
nationale standardiseringsorganer. Det drejer sig om flg. beslutninger:
a) beslutninger om accept, afvisning og udførelse af standardise-
ringsanmodninger
b) beslutninger om accept af nye emneområder
c) beslutninger om vedtagelse, ændring og tilbagetrækning af europæ-
iske standarder eller europæiske standardiseringspublikationer.
Kommissionen foreslår, at ændringen finder anvendelse 6 måneder efter
ikrafttræden, så de europæiske standardiseringsorganisationer har mulighed
for at tilpasse deres forretningsorden til de nye krav.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget til ændring af standardi-
seringsforordningen.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at forslaget om at ændre EU-forordningen om det
europæiske standardiseringssystem ikke giver anledning til problemer fsva.
nærhedsprincippet, da forslaget specifikt har til formål at sikre principperne
for god forvaltning i de europæiske standardiseringsorganisationer CEN,
Cenelec og ETSI i forbindelse med levering af standarder, som Kommissi-
onen anmoder om. Kommissionen bemærker, at forslaget vil styrke de nati-
onale repræsentanters (dvs. nationale standardiseringsorganisationers) rolle i
det europæiske standardiseringssystem. Regeringen er enig i Kommissionens
vurdering.
6.
Gældende dansk ret
Der er tale om en forordning, som ikke vil kræve ændringer af gældende
dansk ret.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8.
Høring
Kommissionens forslag til ændring af standardiseringsforordningen har været
sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 276: Skriftlig forelæggelse og samlenotat vedr. Kommissionens forslag til ændring af standardiseringsforordningen, fra erhvervsministeren
5/6
forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 24. februar 2022. Der er
indkommet høringssvar fra Dansk Standard og Dansk Industri (DI).
Dansk Standard
støtter Kommissionens forslag og vurderer, at ændringen
vil kunne få en positiv effekt på danske aktørers mulighed for at bidrage til at
sætte europæiske standarder på områder dækket af ETSI, som bl.a. 5G,
cybersikkerhed og WiFi-netværk. Det er imidlertid vigtigt, at ændringen ikke
kommer til at medføre forsinkelser i udviklingen af nye standarder i ETSI på
disse områder. Dansk Standard opfordrer til, at de stemmeberettigede
organisationer ud over standardiseringsorganisationer fra EU og EØS også
bør omfatte EU-tiltrædelseslande. Dansk Standard gør opmærksom på, at
fratagelsen af stemmeret for Storbritannien, Schweiz og EU-
tiltrædelseslandene Tyrkiet, Serbien og Nordmakedonien potentielt kan
medføre tekniske handelshindringer, hvis landene fravælger at anvende de
europæiske standarder, nu hvor de ikke længere har indflydelse på dem.
Dansk Standard påpeger, at forslaget fremmer det såkaldte nationale
delegationsprincip og dermed en bredere fundering af inputs fra industri,
forskning, myndigheder, NGO’er osv. i de respektive nationale
udvalg.
Dansk Standard opfordrer til at forlænge overgangsperioden, hvor
standardiseringsorganisationernes forretningsorden skal justeres pba.
ændringen, fra 6 til 12 måneder, så der bl.a. kan gennemføres en
konsekvensanalyse. Dansk Standard bemærker, at såfremt ETSI ikke tilpasser
sine statutter som den foreslåede ændring foreskriver, er der risiko for, at CEN
og Cenelec bliver nødt til at overtage opgaven med europæisk standardisering
på teleområdet, hvilket vil kræve ekstra tid til kapacitetsopbygning mv.
DI
finder, at ændringsforslaget umiddelbart giver mening, men at der er nogle
potentielle afledte konsekvenser, hvorfor regeringen bør foretage yderligere
analyser, inden der tages endeligt stilling. Bl.a. mener DI, at ændringen nok
vil betyde en reduktion i det internationale optag af de europæiske standarder,
samtidig med at interessen for deltagelse i standardisering forskydes fra det
europæiske til det internationale system. DI bemærker ligesom Dansk Stan-
dard, at ændringsforslaget vil indebære væsentlige ændringer for ETSI, men
at CEN og Cenelec også vil blive berørt, idet Storbritannien og Schweiz ikke
vil have stemmeret fsva. standarder bestilt af Kommissionen, herunder har-
moniserede standarder. Det kan medføre tekniske handelshindringer, hvis de
to lande i stedet prioriterer internationale standarder.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt bred opbakning fra medlemslandene til standardiseringsfor-
ordningen og principperne bag den nye lovgivningsmæssige ramme for pro-
duktregler (New Legislative Framework, NLF).
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 276: Skriftlig forelæggelse og samlenotat vedr. Kommissionens forslag til ændring af standardiseringsforordningen, fra erhvervsministeren
2566369_0006.png
6/6
Formandskabet har lagt op til en meget hurtig proces, hvor forslaget har været
drøftet på ét arbejdsgruppemøde den 10. marts, hvorefter medlemslandene er
blevet bedt om på et kommende arbejdsgruppemøde den 29. april at tilkende-
give, om de kan støtte forslaget, hvorefter sagen forelægges Coreper den føl-
gende uge med henblik på at opnå formel enighed om Rådets holdning. En
stor gruppe af medlemsstater støtter forslaget og har løftet deres undersøgel-
sesforbehold, mens en række medlemslande ikke har været i stand til at løfte
deres undersøgelsesforbehold henset til den korte frist. Der er ikke lagt op til,
at yderligere ændringer kan medtages, men det ventes, at denne tilgang kan
blive udfordret.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens forslag om en afgrænset ændring af
standardiseringsforordningen for at undgå, at interessenter fra tredjelande,
herunder virksomheder fra tredjelande, får indflydelse på vigtige beslutninger
om standarder, der skal understøtte EU-lovgivning til beskyttelse af sundhed,
sikkerhed og miljø, samt EU’s politiske prioriteter, navnlig den grønne og
digitale omstilling.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at de nationale
standardiseringsorganer bedst repræsenterer små- og mellemstore
virksomheder, civilsamfundet og offentlige interesser. Derfor bør de
europæiske standardiseringsorganisationer sikre, at det alene er de nationale
standardiseringsorganer, der kan træffe beslutninger om arbejdet med
standarder, der er bestilt på offentligt mandat fra Kommissionen og skal
understøtte EU’s lovgivning og politikker, herunder især harmoniserede
standarder. Det er dog vigtigt, at der i denne sammenhæng ikke kan opstå
tvivl om, at danske interesseorganisationer fortsat skal have mulighed for at
være
aktivt
engagerede
i
de
nationale
og
europæiske
standardiseringsorganisationer, selvom de har medlemmer fra tredjelande.
Det kan overvejes, om EU-tiltrædelseslande fortsat bør have stemmeret i de
pågældende tilfælde for at undgå risikoen for tekniske handelshindringer.
Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionens forslag er afgrænset og ikke
indebærer en egentlig revision af standardiseringsforordningen. Det er
regeringens opfattelse, at standardiseringsforordningen (1025/2012)
grundlæggende fungerer efter hensigten, og ikke bør ændres mere end højest
nødvendigt.
Regeringen finder det vigtigt, at ændringen ikke medfører yderligere forsin-
kelser i udviklingen af vigtige standarder på tele- og cyberområdet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt den 9. marts 2022.