Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 273
Offentligt
2565655_0001.png
Notat vedr.
Udbudsloven
FødevareDanmark er som varetager af små og mellemstore fødevarevirksomheders in-
teresser grundlæggende godt tilfreds med meningen med Udbudsloven og det bagved
liggende EU-direktiv, ikke mindst hensigten om at sikre små og mellemstore virksom-
heder en rimelig andel af ordrerne til offentlige institutioner gennem delkontrakter.
Udbudsloven har imidlertid ikke sin nuværende udformning været et virkningsfuldt
værn imod en udvikling, som den har til hensigt at modvirke.
Det er derfor godt, at der nu med en lovændring strammes lidt op på loven således, at
det fremover kan sanktioneres, hvis udbyder ikke kommer med den lovpligtige forkla-
ring ved undladelse af at opdele udbud i delkontrakter.
Det er derimod ikke tilfredsstillende, at en sådan forklaring fremdeles han være helt
intetsigende og f.eks. lyde på miljøhensyn, hensyn til CO
2
-udledning, transaktionsom-
kostninger o.lign. uden nærmere dokumentation. Erfaringen fra afgørelser fra Klage-
nævnet for Udbud viser, at det accepteres at give sådanne rene standardbegrundelser
for ikke at foretage opdeling. Derved er begrundelseskravet reelt indholdsløst.
En væsentlig grund hertil skal findes i lovforberedelserne, nærmere bestemt i bemærk-
ningerne til lovforslagets § 49 sammenholdt med lovens § 2.
I bemærkningerne til § 49 hedder det bl.a.:
FødevareDanmark | Poppelvej 83 | DK-5230 Odense M | Tlf.: +45 63730000 | E-mail: [email protected]
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 273: Henvendelse af 28/4-22 fra FødevareDanmark om FødevareDanmarks holdninger til det kommende lovforslag om udbudsloven
”Ordregiveren har et vidt skøn i forhold til at vurdere, hvorvidt det er
hensigtsmæssigt
at opdele en kontrakt eller ej. Ordregiverens vide skøn kan ikke tilsidesættes, med min-
dre ordregiveren har handlet i strid med principperne i § 2.”
§ 2 lyder:
”En ordregiver skal ved offentlige indkøb i henhold til afsnit 2-4
overholde principperne
om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.
Stk. 2. Et offentligt udbud må ikke udformes med det formål at udelukke det fra denne
lovs anvendelsesområde eller kunstigt begrænse konkurrencen.”
Men disse formuleringer efterlades de små og mellemstore virksomheder, som loven
skal tilgodese, i en meget svag retstilstand, når tendensen med brug af totalleverandø-
rer fortsætter
i strid med lovens intentioner.
En løsning kunne være, at udbud og/eller ordrer, som
ikke
udbydes/tildeles på del-
kontrakter, på forhånd skal godkendes, for så vidt dette angår, af en central instans un-
der Folketingets overopsyn. Dette vil betyde en større sikkerhed end den foreliggende
klageadgang, som har vist sig nytteløs i denne sammenhæng. Samtidig vil det sikre lov-
giver kontrol med, om loven på dette centrale område virker efter hensigten, uanset
om det drejer sig om statslige, regionale eller kommunale udbydere.
Det kunne i denne forbindelse vurderes, om den foreslåede godkendelsesbeføjelse be-
tryggende kan tillægges SKI
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI er en
indkøbscentral, der blev grundlagt som offentligt ejet aktieselskab i 1994. SKI ejes af
staten (55 pct. af aktierne) og Kommunernes Landsforening (45 pct.))
eller måske
snarere af den
offentlige myndighed, som fører tilsyn med SKI’s virke, om en sådan fin-
des.
I forlængelse af dette forslag kunne det overvejes at stramme formuleringen i § 49,
stk. 1, som i lovforslaget lyder:
”En ordregiver kan udbyde særskilte delkontrakter i stedet
for at udbyde en samlet kon-
trakt.”
Denne formulering kunne med fordel ændres til:
”En ordregiver skal, med mindre særlige grunde taler derimod, udbyde særskilte del-
kontrakter i stedet for at udbyde en samlet kontrakt, jfr. stk. 2.”
Stk. 2 lyder:
”Udbyder en ordregiver ikke særskilte delkontrakter, skal ordregiveren i
udbudsmaterialet oplyse om baggrunden herfor.”
(Det er denne
og kun denne
be-
stemmelse, der nu strafsanktioneres.)
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 273: Henvendelse af 28/4-22 fra FødevareDanmark om FødevareDanmarks holdninger til det kommende lovforslag om udbudsloven
I det hele taget er det vor opfattelse, at lovens formål om tilgodeseelse af små og mel-
lemstore virksomheders ordreadgang kan sikres bedre, end tilfældet er med omhand-
lede lovforslag.
28.04.22/tbu