Danske Bank A/S
Att.: direktionen og bestyrelsen
Sendt digitalt til Danske Bank A/S via sikker post
25. april 2022
Ref. KASA
J.nr. 21-016580
Påbud om registrering af korrekt restgæld hos
kunder omfattet af Danske Banks gældsinddri-
velsessag.
Påbud
Finanstilsynet påbyder Danske Bank A/S, at:
- Træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kunder, som har
fået kompensation efter genberegning for fejl for de fire hovedårsager
i deres gældsinddrivelsessag, får korrekte data om deres forhold ind-
berettet til Skatteforvaltningen. Dette gælder også for kunder, som
fremadrettet får udbetalt kompensation, og derfor ikke har restgæld
til banken. Derudover skal banken kommunikere individuelt til disse
kunder herom.
- Kommunikere til de øvrige kunder, som forventelig får en forkert ind-
berettet gæld til Skatteforvaltningen i 2022 og fremadrettet.
- træffe de rette foranstaltninger til at kunne beregne et estimat for kun-
dens restgæld indenfor rimelig tid, hvis kunden retter henvendelse og
anmoder herom.
- Tydeliggøre den information, som fremgår af bankens hjemmeside
vedrørende status for arbejdet med hovedårsag 1-4.
FINANSTILSYNET
Århusgade 110
2100 København Ø
Tlf.
33 55 82 82
Fax
33 55 82 00
CVR-nr. 10 59 81 84
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Baggrund
Finanstilsynet bad ved brev af 31. august 2020 Danske Bank A/S (Danske
Bank eller banken) om en redegørelse for forløbet med fejl i Danske Banks
gældinddrivelsessystem. Danske Bank fremsendte en redegørelse til Finans-
tilsynet af 10. september 2020, hvoraf det bl.a. fremgår, at banken havde
identificeret fire hovedårsager til fejlagtig gældsinddrivelse og en række yder-
ligere problemstillinger, samt at banken forpligtede sig til så hurtig som muligt
at gennemgå og korrigere alle de sager, der er påvirket af datafejlene, samt
sikre at bankens kunder modtager fuld kompensation for de beløb, kunderne
har betalt for meget, eller for andre relaterede tab som følge af bankens fejl.