ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 265
Offentligt

Evaluering: Unges beskæftigelse i re-

staurationsvirksomheder

Indhold

Baggrund ...........................................................................................................................................................................3

Metode ...............................................................................................................................................................................4

Sammenfatning...............................................................................................................................................................5

Modernisering af restaurationsloven 2017 ..........................................................................................................5

4.1.

4.2.

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

5.5.

6.1.

6.2.

6.3.

Ændring af restaurationslovens § 27 ...........................................................................................................5

Høring 2017: Overblik over tidligere afgivne høringssvar ..................................................................7

Anvendelse af muligheden for at beskæftige unge ..............................................................................9

Afgrænsning af serveringssteder i praksis ............................................................................................. 11

Fortrængning af arbejdstagere over 18 år ............................................................................................. 13

Arbejdsmiljø ....................................................................................................................................................... 16

Myndighedernes sanktionsmuligheder .................................................................................................. 23

Fortrængning af arbejdstagere over 18 år ............................................................................................. 26

Geografisk fordeling af de unges beskæftigelse ................................................................................. 28

De unges arbejdsmiljø ................................................................................................................................... 30

Myndigheders og interessenters erfaringer med lempelsen af alderskravet.........................................9

Undersøgelse af rejste bekymringer ved ændringen af restaurationslovens § 27 ............................ 26

Konklusion ..................................................................................................................................................................... 32

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

keparti om ”Vækst og udvikling i hele Danmark” af 9. februar 2016

, blev restaurationsloven moder-

niseret i 2017.

Som følge af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-

1. Baggrund

Inden moderniseringen af restaurationsloven fremgik det af restaurationslovens § 27, at unge under

18 år ikke måtte være beskæftiget i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden på

serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, dvs. drikkevarer med en alkoholprocentvolumen

ningspligten

eller ej.

over 2,8 (herefter alkohol). Dette forbud var gældende, uanset om de unge var omfattet af undervis-

Aftaleparternes vurdering var, at reglen var utidssvarende, idet restaurationsbranchen i dag rummer

mange forskellige typer af restaurationer, herunder restaurationer, hvis primære formål er at servere

mehaller, hoteller, konference-/messecentre m.v. I relation til restaurationer, hvis primære formål er

mad. Denne type af restaurationer er f.eks. caféer, restauranter/madboder i forlystelsesparker, svøm-

at servere mad, vil en eventuel servering af stærke drikke typisk ske som tilbehør til den serverede

mad. Som følge heraf blev bestemmelsen lempet. Ud over at rette op på en utidssvarende regulering

af restaurationer, hvis primære formål er at servere mad, var det også vurderingen, at lempelsen af

unge under 18 år, særligt som sæsonarbejdere, udgør en arbejdsressource.

restaurationslovens § 27 ville være en fordel inden for turisterhvervet og oplevelsesøkonomien, hvor

åbnet for, at unge mellem 15 og 18 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, inden for tids-

rummet 06.00-22.00 kan beskæftiges med afrydning, opdækning og rengøringsarbejde eller med

er servering af mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed.

servering af stærke drikke under opsyn af voksent personale på serveringssteder, hvis hovedformål

Under folketingsbehandlingen blev det besluttet, at der skal gennemføres en evaluering af bestem-

Med ikrafttrædelsen af ændringerne i restaurationsloven den 1. juli 2017 blev der på denne baggrund

om reglerne fungerer som tilsigtet. Der var særligt et ønske om, at evalueringen skal belyse, hvilke

erfaringer der var med lempelsen af alderskravet for beskæftigelse af unge.

melsen i restaurationslovens § 27 senest 2 år efter lovens ikrafttræden, med det formål at undersøge,

Evalueringen skulle have været gennemført pr. 1. juli 2019. Inden færdiggørelsen af evalueringen blev

der udskrevet folketingsvalg, og evalueringsarbejdet blev sat i bero under valgkampen. Som følge af

regeringens konsulentstrategi har Erhvervsstyrelsen selv indsamlet og behandlet data fra Rigspolitiet,

bevillingsmyndighederne, Danmarks Statistik samt arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationer. Er-

der er beskæftiget de pågældende steder, samt hvor de unge geografisk er beskæftiget. Arbejdet

hvervsstyrelsen har sammenkørt disse data for at afdække, hvor mange unge mellem 15 og 18 år,

med at indsamle og behandle data forsinkede arbejdet med evalueringen, da det viste sig at være

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tilskud/16_02_09_aftaletekst_vuhd.pdf

Læs nærmere om undervisningspligten i afsnit 4.1.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

særdeles vanskeligt at fremskaffe et pålideligt datagrundlag. Derudover forsinkede håndtering af co-

vid-19 arbejdet med evalueringen.

Evalueringen er foretaget med inddragelse af følgende myndigheder og interessenter:

2. Metode



Arbejdstilsynet

Bryggeriforeningen

Børnerådet

Børns Vilkår

Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC)

Dansk Erhverv (DE)

Dansk Industri (DI)

De Samvirkende Købmænd (DSK)

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Fagligt Fælles Forbund (3F)

Fødevarestyrelsen

Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA)

Jobpatruljen

Kommunerne

Kommunernes Landsforening (KL)

Rigspolitiet

Sundhedsstyrelsen

og den 9. marts 2020 med deltagelse af en række interessenter og berørte myndigheder.

på indsamling af data, ligesom Erhvervsstyrelsen har afholdt interessentmøder den 22. august 2019

Erhvervsstyrelsen har gennemført en høring af relevante myndigheder og interessenter med henblik

En række interessenter og myndigheder har bidraget med data til belysning af problemstillingerne.

restaurationsbranchen’ af Institut for Menneskerettigheder (IMR) i evalueringen

Erhvervsstyrelsen har desuden inddraget data fra Rapporten om ’Sexchikane mod elever i hotel- og

Derudover har Erhvervsstyrelsen fra Rigspolitiet modtaget et udtræk fra politiets bevillingssystem

(BEVSYS) over virksomheder med alkoholbevillinger. Udtrækket bruges til belysning af spørgsmålet

om, hvorvidt unge under 18 år fortrænger andre arbejdstagere over 18 år i restaurationer med

Sexchikane mod elever i hotel- og restaurationsbranchen, Institut for Menneskerettigheder, 2019.

https://menneske-

ret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/billeder/udgivelser/sexchikane_mod_elever/rapport_sexchikane_mod_ele-

ver_webversion.pdf

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

alkoholbevilling, hvor servering af mad er hovedformålet. Politiets oplysninger er sammenholdt med

oplysninger fra Fødevarestyrelsen og bearbejdet af Danmarks Statistik.

Ændringen af restaurationsloven trådte i kraft den 1. juli 2017, hvorfor restaurationslovens § 27 i sin

været gældende, betyder, at mængden af erfaringer og data er begrænset, ligesom målbarheden af

med en vis usikkerhed.

nuværende form alene har været gældende i 3 år. Den forholdsvis korte periode, ændringen har

de tendenser og påvirkninger, som moderniseringen af restaurationsloven har medført, er behæftet

Evalueringen viser samlet set, at

3. Sammenfatning

4. Modernisering af restaurationsloven 2017

og udvikling i hele Danmark« af 9. februar 2016, indgik initiativet: »En tidssvarende restaurationslov«.

blandt andet var at skabe vækst og udvikling ved, at restauranter og cafeer - under visse forudsæt-

Det fremgår af forarbejderne til loven, at et af formålene med moderniseringen af restaurationsloven

I aftalen mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om »Vækst

ninger - kan beskæftige unge under 18 år i lokaler, hvor der serveres alkohol.

virkede personer, hvorfor der stilles et alderskrav for at sikre en vis modenhed, når man via sit arbejde

kan komme i kontakt med personer, der er påvirket af alkohol.

Formålet med den tidligere restaurationslovs § 27 var at beskytte unge mennesker mod alkoholpå-

4.1.

Ændring af restaurationslovens § 27

ringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden på serveringssteder, hvor der serveres stærke

Ifølge den tidligere restaurationslovs § 27

måtte unge under 18 år ikke være beskæftiget i serve-

eller er under uddannelse inden for tjenerfaget er undtaget.

børnebørn var – ligesom efter de gældende regler – undtaget, ligesom personer, der er uddannet

HISTORISK § 27 i restaurationsloven før moderniseringen

”På serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, må personer under 18 år ikke være beskæftiget i serveringslo-

kaler, garderober eller toiletter i åbningstiden. Dette gælder dog ikke personer, der er under uddannelse i tjenerfaget

eller er uddannet i dette fag, eller værtens børn og børnebørn.”

drikke. Dette gjaldt, uanset om den unge var omfattet af undervisningspligt eller ej.

Værtens børn og

Bestemmelsen om, at unge under 18 år ikke på noget tidspunkt måtte være beskæftiget i serverings-

lokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden på serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke

blev af aftaleparterne

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Forbuddet om unges beskæftigelse i serveringslokaler m.v., stammer fra beværterlovene fra omkring 1880.

”Vækst

og udvikling i hele Danmark”

af 9. februar 2016

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

vurderet som værende utidssvarende. Baggrunden for denne vurdering var, at restaurationsbranchen

efterhånden rummer mange forskellige typer af restaurationer, herunder restaurationer hvis primære

formål er at servere mad. Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

vurderede, at blandt andet indenfor turismeerhvervet og oplevelsesøkonomien ville en lempelse af

alderskravet være en fordel.

På denne baggrund blev bestemmelsen lempet

GÆLDENDE § 27 i restaurationsloven efter moderniseringen

”På serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, må personer under 18 år ikke være beskæftiget i serveringslo-

kaler, garderober eller toiletter i åbningstiden, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for personer mellem 15 og 18 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, i tidsrummet

1) kl. 6.00-24.00, hvis den pågældende person er uddannet eller under uddannelse i tjenerfaget, eller hvis der er tale

om værtens børn eller børnebørn, og

2) kl. 6.00-22.00, hvis den pågældende alene er beskæftiget med afrydning, opdækning, rengøringsarbejde, modta-

gelse af bestillinger eller servering af stærke drikke under opsyn af personer over 18 år på serveringssteder, hvis ho-

vedformål er servering af mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at næringsdrivende, der i væsentligt omfang fremstiller eller forhandler stærke

drikke, og som udleverer smagsprøver af stærke drikke, jf. § 24, stk. 3, kan beskæftige personer mellem 15 og 18 år,

som ikke er omfattet af undervisningspligten. Personer under 18 år må dog ikke være beskæftiget med udlevering af

smagsprøver.”

det primære formål er at servere mad, vil servering af stærke drikke ofte være sekundært. Lempelsen

medførte, at det for disse restaurationer blev muligt at beskæftige unge mellem 15 og 18 år.

Med ordlyden i den gældende restaurationslovs § 27, stk. 2, blev retstilstanden præciseret. Det blev

forlystelsesparker, svømmehaller, hoteller, konference-/messecentre m.v. For de restaurationer, hvor

hvis primære formål er at servere mad. Her nævnes for eksempel caféer, restauranter/madboder i

I lovbemærkningerne til restaurationslovens § 27 oplistes eksempler på de typer af restaurationer,

i stk. 2 tydeliggjort, at der altid skal være tale om personer over 15 år, der ikke længere er omfattet

af undervisningspligten

Bestemmelsen i den gældende restaurationslovs § 27, stk. 2, nr. 1, følger Arbejdstilsynets regler

gælder værtens børn og børnebørn og personer, der er under uddannelse eller er uddannet i tjener-

faget. Tidsrummet fastsat i bestemmelsen følger af Arbejdstilsynets regler om arbejdstidens place-

ring. Inden for dette tidsrum kan unge, som opfylder kravet i restaurationslovens § 27, stk. 2, nr. 1,

Lovforslag nr. 113 til lov

ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

fremsat den 11. januar

2017

(bemærkninger til § 1, nr. 17)

Lov nr. 386 af 26. april 2017

ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

Jf. lov om folkeskolen § 34 indtræder undervisningspligten den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og

ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31.

juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. lov om

folkeskolen § 33, stk. 2-9.

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 239 om unges arbejde af 6. april 2005.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

være beskæftiget med alle opgaver i forbindelse med varetagelse af restaurationens drift. Dette be-

servering af mad.

tyder også, at der ikke er et krav om, at hovedformålet for den pågældende restauration skal være

Med den gældende restaurationslovs § 27, stk. 2, nr. 2, blev det muligt for personer mellem 15 og 18

af personer over 18 år, hvis hovedformålet for den pågældende restauration er servering af mad, og

år at arbejde med afrydning, opdækning, rengøringsarbejde samt tage imod bestillinger under opsyn

hvor serveringen af alkohol sker i forbindelse hermed. Derudover blev det muligt at arbejde med

i tidsrummet kl. 6.00-22.00.

servering af alkohol under opsyn af personer over 18 år. Arbejdstiden for de 15-18-årige skal placeres

Det fremgår af lovbemærkningerne til restaurationslovens § 27, stk. 2, nr. 2, at:

”[…] muligheden for at beskæftige unge alene indføres for restaurationer, hvor der er en begrænset

risiko for, at unge bliver udsat for at skulle håndtere alkoholpåvirkede personer. Restaurationer, hvor

servering af stærke drikke er det primære formål, falder således udenfor. I forhold til den anførte

tidsperiode er det i overensstemmelse med, hvad der i dag gælder for unge, der arbejder på kontor,

i butikker, på servicestationer og lignende, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005

om unges arbejde. Det følger af bekendtgørelsens § 23, stk. 4, at unge, der er fyldt 15 år, og ikke

længere er omfattet af undervisningspligten, må arbejde i restauranter, hoteller, grillbarer og lig-

nende, hvor der ikke serveres stærke drikke, indtil kl. 24.00. I lyset heraf vurderes det at være pas-

sende, at unge, der er mellem 15 og 18 år, og ikke længere er omfattet af undervisningspligten, kan

være beskæftiget indtil kl. 22.00 på restaurationer, hvis primære formål er at servere mad, og hvor

risikoen for at blive udsat for berusede personer derfor vurderes at være begrænset.”

der producerer eller forhandler stærke drikke, mulighed for vederlagsfrit eller mod et beskedent ve-

hæng med restaurationslovens § 24, stk. 3. Efter restaurationslovens § 24, stk. 3, har virksomheder,

Restaurationslovens § 27, stk. 3, om servering af smagsprøver af stærke drikke, skal ses i sammen-

smagsprøver af vin. Personer under 18 år må dog ikke være beskæftiget med udleveringen af smags-

prøver af stærke drikke.

år gerne må være beskæftiget i f.eks. et supermarked med opfyldning af reoler, når der udleveres

derlag at udlevere smagsprøver. Restaurationslovens § 27, stk. 3, tydeliggør, at en person under 18

4.2. Høring 2017: Overblik over tidligere afgivne hø-

ringssvar

Lovforslaget

var i høring i perioden den 7. oktober 2016 til den 4. november 2016 hos i alt 51

organisationer, foreninger m.v. Der blev modtaget høringssvar fra de hørte organisationer, forenin-

ger, m.v., hvoraf 27 organisationer havde konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Lovforslag nr. 113 til lov

ændring af

lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

fremsat den 11. januar

2017

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Nedenfor gennemgås de vigtigste punkter fra de høringssvar, der berører ændringen af restaurati-

onslovens § 27. Høringssvar og høringsnotat er vedlagt som bilag X og X.

DE fandt, at en sænkelse af alderskravet under de nærmere angivne betingelser ville være hensigts-

4.2.1. Arbejdsgivers adgang til arbejdskraft

mæssig og forsvarlig ud fra en arbejdsmiljømæssig betragtning, og at forslaget ville åbne op for en

beskrevne arbejdsområder for forsvarlige og hensigtsmæssige.

mere fleksibel og tidssvarende tilgang til arbejdskraften. DE fandt endvidere de i lovbemærkningerne

DI og Bilfærgernes Rederiforening var positive overfor forslaget, da den dagældende regel hindrede

unge under 18 år i f.eks. at afrydde borde eller tage imod bestillinger i f.eks. forlystelsesparker, i

museumscaféer eller lign. Den dagældende regel anføres endvidere at besværliggøre vagtplanlæg-

ning og vagtbytte blandt sæsonarbejdere, hvilket HORESTA var meget enige i.

DRC anførte, at der også ville være et hensyn at tage til de unges beskæftigelsesmuligheder, der med

ændring var stærkt tiltrængt og ville være en meget stor gevinst for restaurationslivet – særligt i

højsæsonen. HORESTA anførte videre, at forbuddet i vidt omfang besværliggjorde arbejdstilrette-

læggelsen ved ansættelse af unge under 18 år.

forslaget kunne varetages uden at udsætte de unge for overlast. HORESTA fandt, at den foreslåede

18 år beskæftiget i supermarkeder og butikker, også i forbindelse med afholdelse af f.eks. vinsmag-

ningsarrangementer og gourmetaftener.

DSK var positive overfor præciseringen af, at der også fremover ville kunne være unge mellem 15 og

HORESTA anførte, at de begrænsninger, som fulgte af lovforslaget, ville betyde, at risikoen for, at

unge konfronteres med berusede personer, ville være yderst begrænset.

3F og LO (nu FH) fandt ikke, at der var en anerkendelsesværdig samfundsmæssig interesse i forslaget.

4.2.2. Beskyttelse af unge overfor alkohol m.v.

3F og LO anførte, at andre aldersgruppers adgang til arbejdsmarkedet mindskes, særligt for de ufag-

lærte. 3F og LO anførte, at seksuel chikane og trusler om vold er store problemer i restaurationsbran-

chen, hvorfor arbejde i lokaler med alkoholudskænkning er uegnet for børn under 18 år. Begge or-

arbejde i.

ganisationer efterlyste, at det fremgik klart af lovbemærkningerne, hvilke restaurationer de unge kan

Børnerådet fandt, at risikoen for at blive udsat for berusede personer på restauranter ikke ville være

dokumentationskravet.

om dokumentation for alder over for en jævnaldrende, og der vil derfor kunne ske en omgåelse af

skabende eller grænseoverskridende. Det vil også være vanskeligt for den unge at fastholde et krav

af begrænset omfang. De unge ville skulle håndtere en adfærd fra voksne, som kan være utrygheds-

Kræftens Bekæmpelse fandt, at forslaget trak i en anden retning end det, som der lovgivningsmæs-

vurderede også, at det er uheldigt at sende et signal om, at det er acceptabelt, at mindreårige hånd-

terer stærk alkohol.

sigt havde været arbejdet for – nemlig at skabe flere alkoholfrie rum for unge. Kræftens Bekæmpelse

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Lægeforeningen pegede blandt andet på, at risikoen for skader eller kontakt med berusede personer

foreningen ikke, at afgrænsningen af muligheden for at ansætte 15-17-årige til steder, hvis hoved-

formål er servering af mad, giver en lav risiko for, at de skal håndtere alkoholpåvirkede personer.

ikke mindskes af kravet om, at de unge er under opsyn af voksent personale. Desuden fandt Læge-

tråd med den mangeårige forebyggelsesindsats, hvor et af de primære mål har været at udsætte

Vin & Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD) fandt, at forslaget var meget vidtgående og ikke i

debutalderen for unges indtagelse af alkohol. VSOD udtrykte bekymring for, at der ikke er ressourcer

til tilstrækkelig kontrol af de serveringssteder, der måtte vælge at ansætte unge under 18 år. Desuden

hol, og serveringssteder, der udelukkende serverer alkohol, er problematisk.

fandt VSOD, at den lovgivningsmæssige skelnen mellem serveringssteder, der serverer mad og alko-

Resumé afsnit 4.2. Høring 2017: Overblik over høringssvar

En del af høringsparterne fandt, at lovforslaget ville give en mere fleksibel og tidssvarende tilgang til

eller tage imod bestillinger i forlystelsesparker, i museumscaféer eller lign. Brancheorganisationerne

mente, at den foreslåede ændring var stærkt tiltrængt og ville være en meget stor gevinst for restau-

rationslivet – særligt i højsæsonen.

arbejdskraften end den dagældende regel, der hindrede unge under 18 år i f.eks. at afrydde borde

Samtidig fandt andre, at seksuel chikane og trusler om vold er store problemer i restaurationsbran-

chen, hvorfor arbejde i lokaler med alkoholudskænkning er uegnet for børn under 18 år. Derudover

fandtes afgrænsningen af muligheden for at ansætte 15-17-årige til steder, hvis hovedformål er ser-

vering af mad, ikke at give en lav risiko for, at de unge skal håndtere alkoholpåvirkede personer.

unge mod alkohol.

Endelig anførte Kræftens Bekæmpelse, at lempelsen stred mod det generelle ønske om at skærme

5. Myndigheders og interessenters erfaringer

med lempelsen af alderskravet

af alderskravet i restaurationslovens § 27. Høringen blev udsendt med henblik på at indsamle data,

samt svar på en række spørgsmål om erfaringerne med lempelsen af alderskravet.

Erhvervsstyrelsen har afdækket de erfaringer, som myndigheder og interessenter har med lempelsen

5.1.

Anvendelse af muligheden for at beskæftige

unge

Interessenterne har tilkendegivet deres erfaringer med muligheden for at beskæftige unge i alderen

stauration er servering af mad, og de stærke drikke serveres i forbindelse hermed.

15-18 år, i serveringslokaler, hvor der serveres alkohol, når hovedformålet for den pågældende re-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Følgende organisationer DI, DRC, HORESTA, DSK og DE har udtrykt tilfredshed med de gældende

regler, både hvad angår arbejdsgivers muligheder for at tilrettelægge arbejdet og tiltrække arbejds-

kraft, samt hvad angår beskyttelsen af de unge medarbejdere.

DI oplyser, at deres medlemmer ikke oplever udfordringer med, at unge er ansat på arbejdspladser

med alkoholudskænkning. På baggrund af dette forventer DI ikke, at restaurationslovens § 27 frem-

adrettet leder til udfordringer, hverken for de ansatte eller arbejdsgiverne. Det er endvidere DI’s op-

er en fordel for både arbejdsgiverne og de unge medarbejdere.

fattelse, at restaurationslovens § 27 skaber mere klarhed omkring lovgivningen på området, hvilket

DRC har sendt en spørgeskemaundersøgelse ud til deres medlemmer med henblik på at identificere,

der svarede, oplyste 60 pct., at en evt. ændring af bestemmelsen til dens tidligere ordlyd ville få

stor betydning for restauratørerne, at de unge kan have mere fleksible arbejdsopgaver, da det både

direkte konsekvenser for den pågældende virksomhed. DRC bemærker endvidere, at det har haft en

hvilken virkning lovændringen har haft for organisationens medlemmer. Ud af de 89 medlemmer,

restaurationsbranchen kan tilbyde.

at arbejde i restauranter og caféer. Det giver samtidig de unge et bedre indblik i den karriere, som

ratørerne oplever, at de udvidede arbejdsopgaver er med til at gøre det mere attraktivt for de unge

gør det lettere at rekruttere og giver større fleksibilitet i planlægningen af arbejdsskemaer. Restau-

HORESTA oplyser, at det kan være svært at tiltrække arbejdskraft til restaurationsbranchen. Deres

har mulighed for at bruge arbejdskraft i alle aldre.

medlemmer er derfor glade for lempelsen, da medlemmerne nu - på lige fod med andre brancher -

DSK bemærker, at der i loven er forbud mod, at de unge må udlevere smagsprøver, hvorfor de unge,

der er beskæftiget i detailbutikkerne, løser helt andre opgaver i butikkerne. DSK oplyser i denne

forbindelse, at bemærkningerne til restaurationslovens § 27, stk. 3, har tydeliggjort, at der gerne må

være unge under 18 år til stede i butikker – også under f.eks. vinsmagningsarrangementer om afte-

nen. DSK angiver endvidere, at formålet med loven blandt andet var at give mulighed for vækst og

udvikling, samt at skabe en mere tidssvarende regulering af unges beskæftigelse.

DE oplyser, at moderniseringen af restaurationsloven har været et positivt tiltag, og at lovændringen

en mere tidssvarende regulering af de unges arbejde med mulighed for vækst og udvikling.

i stor udstrækning har levet op til formålet. DE vurderer, at lovændringen har været med til at skabe

DE oplyser, at virksomhederne efter lovændringen oplever en større fleksibilitet i forhold til at kunne

tilrettelægge arbejdet for medarbejderne samt udvidede muligheder for at organisere arbejdsopga-

verne på en anden og mere hensigtsmæssig måde. Virksomhederne oplever desuden en øget ar-

også kan få større og bredere erfaring.

bejdsglæde blandt de unge, fordi de unge med lovændringen har fået flere muligheder, og derfor

Det er afgørende for DE, at detailhandlen fortsat har mulighed for at tilbyde deres kunder smagsprø-

butikken. DE er ikke bekendt med, at der har været problemer med den praksis og anbefaler derfor,

ver indeholdende alkohol samtidigt med, at der er unge beskæftiget med andre arbejdsopgaver i

at reglerne på dette område videreføres.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Fagbevægelsen (3F og FH) og Børnerådet har i forbindelse med høringen udtrykt bekymring over de

gældende regler, især hvad angår beskyttelsen af de unge medarbejdere. Børnerådet er dog på nu-

værende tidspunkt ikke vidende om konkrete hændelser, der har givet anledning til bekymring.

FH og 3F fastholder de oprindelige indvendinger mod lempelsen, som fremgik af deres høringssvar

rationsbranchen, hvorfor arbejde i lokaler med alkoholudskænkning er uegnet for børn under 18 år.

været en stigning i antal og andel af unge, der arbejder i lokaler med alkoholservering, i perioden

FH og 3F henviser bl.a. til Jobpatruljens evaluering

af unges beskæftigelse, som viser, at der har

til lovændringen i 2017, herunder at seksuel chikane og trusler om vold er store problemer i restau-

de unge modtager tilstrækkelig instruktion og oplæring i, hvordan de skal håndtere vold, trusler og

krænkende adfærd fra kunder.

2016-2019. FH og 3F er derfor bekymrede både for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og for, om

Børnerådet oplyser, at de ikke har modtaget henvendelser hverken fra eller om unge, der arbejder i

restaurationsbranchen. Børnerådet har heller ikke oplevet andre problemstillinger, der vedrører lov-

ændringen.

Resumé afsnit 5.1 Anvendelse af muligheden for at beskæftige unge

samt planlægning og fordeling af vagtplaner og arbejdsopgaver, som de nye regler har givet. 60 pct.

pelsen af alderskravet tilbagerulles.

ikke oplevet problemer, men derimod haft glæde af den større fleksibilitet i forhold til ansættelser

Branchen har generelt taget godt imod lempelsen af alderskravet i restaurationslovens § 27. De har

af DRC’s medlemmer oplyser, at det vil have direkte konsekvenser for deres virksomhed, hvis lem-

Fagbevægelsen (3F og FH) henviser til de generelle problemer med seksuel chikane og trusler om

om de unge modtager tilstrækkelig instruktion og oplæring i, hvordan de skal håndtere vold, trusler

og krænkende adfærd fra kunder.

vold i restaurationsbranchen og er bekymrede for både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og for

5.2. Afgrænsning af serveringssteder i praksis

Restaurationslovens § 27, stk. 2, nr. 2, bestemmer, at personer mellem 15-18 år, under visse betingel-

ser, må være beskæftiget

”på serveringssteder, hvis hovedformål er servering af mad, og hvor serve-

ringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed.”.

I bemærkningerne til bestemmelsen nævnes som

ter/madboder i forlystelsesparker, svømmehaller, hoteller, konference-/messecentre m.v.”.

Hertil næv-

nes, at når det primære formål er at servere mad, vil servering af stærke drikke ofte være sekundært,

og som regel ske i forbindelse med serveringen af mad.

eksempler på restaurationer, hvis primære formål er at servere mad,

”caféer, eller typisk restauran-

Jobpatruljen er en oplysningskampagne, der skal styrke arbejdsforholdene for 13-17-årige på deres fritidsjob. Evalue-

ringsrapport for Jobpatruljen 2019, afsnit 2.7.:

https://www.jobpatruljen.dk/wp-content/uploads/2019/10/Jobpatrul-

jens-Evalueringsrapport-2019.pdf

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Under Folketingets 1. behandling af lovforslaget blev der udtrykt bekymring for, om afgrænsningen

Ane Gade i Aalborg Kommune.

inden kl. 22 kan være berusede, f.eks. i restaurationer i Nyhavn i Københavns Kommune eller Jomfru

er servering af mad, men hvor der ofte opstår en feststemning tidligt på aftenen, og hvor gæster

spørgsmålet om, hvorvidt de unge ville komme til at arbejde på serveringssteder, hvis hovedformål

af, hvilke serveringssteder de unge må beskæftiges på, var tilstrækkelig. Bekymringen angik især

serveringssteder, de unge må beskæftiges på. 3F og FH finder det ikke dokumenteret, at muligheden

3F og FH anfører i deres høringssvar, at der fortsat er en række problemer med afgrænsningen af

for at beskæftige unge alene indføres for restaurationer, hvor der er en begrænset risiko for, at unge

bliver udsat for at skulle håndtere alkoholpåvirkede personer. 3F og FH mener, at det fortsat er uklart,

hvordan begrebet ”serveringssted” konkret afgrænses og håndhæves.

sted.

Arbejdstilsynet oplyser, at arbejdsmiljøloven ikke indeholder en nærmere definition af et serverings-

Rigspolitiet oplyser, at man ikke kan udtale sig entydigt om, hvilke kriterier landets politikredse læg-

kriterier som;

vens § 27 forstand eller ej. I forbindelse med høringen af politikredsene blev der bl.a. oplyst anvendt

ger til grund i forbindelse med vurderingen af, om der er tale om et serveringssted i restaurationslo-



konceptbeskrivelse i forbindelse med behandling af ansøgning om alkoholbevilling,

formål (bespisning, udskænkning eller andet),

indretning,

åbningstider,

musik og miljøbelastning,

menukort og

tidligere anvendelse af lokalerne.

Rigspolitiet bemærker hertil, at flere politikredse har oplyst, at der ikke har været behov for at fastslå,

overtrædelse af restaurationslovens § 27.

hvilke serveringssteder de unge må beskæftiges på, da der ikke har været konkrete sager vedrørende

Der findes således ingen entydig definition på eller praksis for, hvad et ”serveringssted, hvis hoved-

beror på en konkret vurdering.

formål er servering af mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed” er. Det

polterabender eller ved skift af karakter ved f.eks. happy hour, håndteres.

må være ansat, har 3F og FH ønsket en afklaring af, hvordan enkeltstående arrangementer, såsom

Til brug for afklaringen af, hvordan sådanne serveringssteder afgrænses i forhold til, hvor de unge

derne vejledes om forebyggelse og mulige løsninger i den konkrete situation.

Arbejdstilsynet oplyser, at virksomhedens arbejdsmiljø gennemgås på tilsynsbesøg, og virksomhe-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

hvordan et skift i karakteren af restaurationen håndteres. Flere politikredse har oplyst, at der hidtil

Rigspolitiet kan ikke udtale sig entydigt om, hvordan enkeltstående arrangementer håndteres, eller

unge må være beskæftiget, i forbindelse med håndteringen af enkeltstående arrangementer såsom

ikke har været behov for at fastlægge kriterier for, hvornår der er tale om et serveringssted, hvor

rende overtrædelse af restaurationslovens § 27.

ligesom der i alle politikredse, med undtagelse af en enkelt politikreds, ikke har været sager vedrø-

polterabender. Dette skyldes, at politiet f.eks. ikke har kendskab til de pågældende arrangementer,

Flere politikredse har dog samtidig oplyst, at enkeltstående arrangementer som polterabender eller

”happy hour” efter deres opfattelse vil kunne være omfattet af hovedbestemmelsen i restaurations-

lovens § 27, stk. 1, hvorefter unge under 18 år ikke må være beskæftiget i serveringslokaler, garde-

rober eller toiletter i åbningstiden. Enkeltstående arrangementer håndteres således ud fra en konkret

vurdering.

Resumé afsnit 5.2. Afgrænsning af serveringssteder

3F og FH mener, at det er uklart, hvordan serveringssteder de unge må være beskæftiget på konkret

afgrænses og håndhæves.

Arbejdstilsynet og Rigspolitiet oplyser hertil, at der i praksis ikke er fastlagt kriterier for, hvornår der

er tale om et ”serveringssted, hvis hovedformål er servering af mad, og hvor serveringen af alkohol

den konkrete virksomheds arbejdsmiljø på tilsynsbesøg, hvor virksomheden også vejledes om fore-

sker i forbindelse hermed”. Arbejdstilsynets afgrænsning og håndhævelse sker ved gennemgang af

byggelse og mulige løsninger i den konkrete situation. Politikredsene har en række kriterier som

ikke har fundet behov for en definition, idet der ikke har været sager om overtrædelse af restaurati-

onslovens § 27. Det samme gælder for håndtering af enkeltstående arrangementer som f.eks. polter-

abender.

er servering af mad, og hvor serveringen af alkohol sker i forbindelse hermed”, men flere politikredse

generelt lægges til grund ved vurderingen af, om der er tale om et ”serveringssted, hvis hovedformål

5.3. Fortrængning af arbejdstagere over 18 år

at de unge ville fortrænge andre arbejdstagere over 18 år i hotel- og restaurationsbranchen. Bekym-

restaurationsbranchen som deres primære beskæftigelse og kilde til forsørgelse.

En anden bekymring ved at lempe alderskravet i restaurationslovens § 27 var, om det ville medføre,

ringen gik især på, om de unge under 18 år ville tage arbejde fra dem, der arbejder i hotel- og

For nærmere afklaring af, hvorvidt de unge fortrænger andre arbejdstagere over 18 år fra stillinger i

gaver i relation til restaurationslovens § 27 de unge varetager i henholdsvis restaurations- og detail-

branchen, samt i hvilke områder de unge beskæftiges.

restaurationsbranchen, har Erhvervsstyrelsen spurgt brancheorganisationerne om, hvilke arbejdsop-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Restaurationslovens § 27, stk. 2, nr. 2, fastslår, at unge mellem 15 og 18 år, under visse betingelser,

må være beskæftiget med afrydning, opdækning, rengøringsarbejde, modtagelse af bestillinger eller

servering af stærke drikke under opsyn af personer over 18 år.

Jobpatruljen bemærker ligeledes, at Jobpatruljen har registreret en stigning i antallet af børn under

5.3.1. De unges arbejdsopgaver

18 år, som arbejder i lokaler, hvor der udskænkes alkohol, og en stigning i antallet af børn, som

udskænker alkohol. Det fremgår af Jobpatruljens evalueringsrapport fra 2019 om forholdene for de

den nye lovgivning til sig. Det fremgår videre, at der var 12,8 procentpoint flere børn, som udskænker

unge på arbejdsmarkedet, at Jobpatruljen i 2019 fandt en tendens til, at flere virksomheder har taget

alkohol, i 2018, end der var i 2017. I 2019 er der yderligere en stigning på 5,7 procentpoint i andelen

lokaler med alkohol fra 8,8 pct. i 2018 til 8,1 pct. i 2019. Således er det mere end hver tredje unge,

der arbejder i lokaler med alkohol, som også selv serverer den.

Figur 1 Antal unge, der arbejder i lokaler med alkohol og antal unge, der udskænker alkohol

af unge, der udskænker alkohol. Samtidig ses der i 2019 et fald i andelen af unge, der arbejder i

Antal unge, der arbejder i lokaler med alkohol og antal unge,

der udskænker alkohol

36,1%

30,4%

26,0%

21,5%

18,9%

17,6%

6,5%

7,0%

8,0%

5,0%

9,5%

6,0%

2,0%

2012

1,3%

2013

2014

6,0%

6,6%

6,9%

7,3%

8,8%

8,1%

2009

2010

2011

2015

2016

2017

2018

2019

Arbejder i lokaler med alkohol

Udskænker alkohol

beregner andelen af unge, som selv udskænker alkohol. Nu udregner vi tallene ud fra, hvor stor en del

af de unge, der arbejder i lokaler med alkoholudskænkning, der har svaret ja til, at de selv udskænker

alkohol.”

Jobpatruljen skriver i rapporten fra 2019

følgende:

”Bemærk, at vi i 2014-19 har ændret måden, vi

Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2019,

side 7

Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2019,

side 7

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

kontakt med gæsterne.

at de unge overføres fra arbejdsopgaver i f.eks. køkkenet til arbejdsopgaver, hvor de er i direkte

steget fra 18,9 pct. til 36,1 pct. 3F og FH mener, at disse tal indikerer, at lovændringen har medført,

der arbejder i lokaler med alkohol servering, og som serverer alkohol, i perioden 2016 til 2019, er

3F og FH henviser til tal fra Jobpatruljens evalueringsrapport fra 2018

, som viser, at andelen af unge,

m.m. Opgaver, der udelukkende eller overvejende består i at servere drikkevarer fra baren til gæ-

sterne, er ikke typiske for de unge medarbejdere.

HORESTA oplyser, at der ikke foreligger undersøgelser, som kan underbygge hvilke arbejdsopgaver,

de unge har. Udgangspunktet for restaurationsbranchen er, at det foretrækkes, at tjenerarbejde fo-

retages af faguddannet personale, og ellers/i øvrigt af et personale som har en mere moden alder,

gæsterne. Opgaverne kan f.eks. være at sætte glas på plads, fylde op i salatbaren, rydde af bordene

DRC oplyser, at blandt deres medlemmer har de unge fået flere arbejdsopgaver, som udføres blandt

og som dermed må formodes i højere grad at kunne tage et selvstændigt ansvar og bevare overblik-

beskæftiget med opvask, bordrydning, rengøringsopgaver og andre forefaldende opgaver, og i min-

ket i pressede/stressede situationer. HORESTA antager på denne baggrund, at de unge primært er

dre grad med egentlige serveringsopgaver.

Det er ikke HORESTAs opfattelse, at lovændringen har ført til en massiv udskiftning af personale over

18 år med personale under 18 år – og slet ikke for så vidt angår serveringsopgaver.

DSK oplyser, at unge, der arbejder i detailbutikker, indgår i en lang række af butikkens daglige funk-

tioner, som ikke har med udlevering af smagsprøver af stærke drikke at gøre. De unge hjælper med

vareopfyldning, kontrol af datomærkning, lettere rengøring m.v.

formodning i branchen om, at det især er i yderkommunerne, at de unge beskæftiges. Dette skyldes

DRC, DSK og HORESTA har ikke data på, hvor i landet de unge beskæftiges. Der er dog en generel

5.3.2. Geografisk fordeling af de unges beskæftigelse

muner i højere grad finder et fritidsjob sammenlignet med unge i hovedstaden og landets største

områder, hvor det er sværest at tiltrække faguddannet arbejdskraft, at det er af afgørende betydning,

bl.a. en undersøgelse der er udarbejdet af Danmarks Statistik, der viser, at unge i landets yderkom-

byer. Derudover er der en formodning i branchen om, at det især er i de mindre samfund og de

at de lokale unge kan have beskæftigelse i nærområdet.

Resumé afsnit 5.3. Fortrængning af arbejdstagere over 18 år

Der er i branchen generelt en positiv indstilling til fleksibiliteten i forhold til de arbejdsopgaver, de

unge nu har mulighed for at udføre i lokaler med servering af alkohol. I branchen er den generelle

Jobpatruljen udviser dog bekymring i forhold til resultaterne fra Jobpatruljens seneste evaluerings-

rapport. Jobpatruljens evalueringsrapport viser, at andelen af unge der arbejder i lokaler med alkohol,

stiger fra 7,3 pct. i 2017 til 8,8 pct. i 2018 og falder igen til 8,1 pct. i 2019. Rapporten viser desuden,

opfattelse, at servering af alkohol ikke er den primære beskæftigelse for unge under 18 år. 3F, FH og

Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2018,

bilag 1, side 2

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

at andelen af unge der arbejder i lokaler med alkohol, som udskænker alkohol i perioden 2016-2019

er steget fra 18,9 pct. til 36,1 pct.

DRC, DSK og HORESTA havde ikke data på den geografiske fordeling af de unges beskæftigelse, men

tiltrække arbejdskraft, at de unge beskæftiges.

der var en generel formodning for, at det især er i yderkommunerne, hvor det kan være svært at

5.4. Arbejdsmiljø

i forhold til, om de unge udsættes for alkoholpåvirkede personer, seksuel chikane, trusler og vold.

unge får tilstrækkelig oplæring i, hvordan de unge skal håndtere alkoholpåvirkede personer m.v.

hvor der serveres alkohol, er arbejdsmiljøet for de unge. Bekymringen angår det psykiske arbejdsmiljø

En anden bekymring ved at give mulighed for, at unge i alderen 15-18 år kan beskæftiges i lokaler

Men også det fysiske arbejdsmiljø vækker bekymring i forhold til øget risiko for ulykker, samt om de

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, om lempelsen af restaurationslovens

kendt med nyere tal eller undersøgelser, der belyser dette emne.

§ 27 har haft indflydelse på unges alkoholvaner eller ej, og at Sundhedsstyrelsen heller ikke er be-

5.4.1. Generelt

Jobpatruljen oplyser, at man ikke systematisk registrerer, hvilke emner henvendelserne handler om,

og skub), brud på overenskomster (f.eks. fejl i lønudbetaling) og dårligt psykisk arbejdsmiljø (f.eks.

ubehagelige kunder/gæster).

DI oplyser, at en udvidelse af, hvilke stillinger de unge må varetage, ikke forringer de unges arbejds-

være underlagt skærpede regler ved ansættelse af medarbejdere under 18 år.

vilkår, da de stadig vil være beskyttet af arbejdsmiljøloven. Samtidig vil arbejdsgiveren i øvrigt altid

men at det på restaurationsområdet bl.a. handler om dårligt fysisk arbejdsmiljø (f.eks. for tunge løft

Det er DEs erfaring, at langt de fleste arbejdsgivere har sikre og sunde arbejdspladser for de unge.

DSK oplyser, at man hverken har oplevet eller hørt om, at detailbutikkerne skulle have haft problemer

med, at unge blev udsat for ubehagelig adfærd, vold eller trusler i forbindelse med udskænkning af

smagsprøver eller afholdelse af aftenarrangementer i detailbutikkerne.

Arbejdstilsynet oplyser, at tilsynet ikke har haft særlige indsatser som følge af § 27, men at de gennem

en årrække har haft en særlig sommerindsats i forhold til unge under 18 år. Arbejdstilsynet sætter

fokus på denne målgruppe på alle almindelige tilsyn i løbet af juli måned og arrangerer desuden

målrettede tilsyn inden for nogle af de brancher, hvor Arbejdstilsynet ved, at der kan være problemer

restaurationsloven.

køkkener. Sommerindsatsen har ikke ændret fokus som følge af ændringen af alderskravet i § 27 i

med unges arbejdsmiljø. Det kan f.eks. være ved kasse- og salgsarbejde i butikker og medhjælpere i

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

unges arbejdsmiljøforhold i hotel- og restaurationsbranchen siden lempelsen af

restaurationslovens

§ 27. Bekymringen udtrykkes både i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt i forhold til,

om de unge modtager tilstrækkelig instruktion og oplæring i, hvordan de skal håndtere vold, trusler

og krænkende adfærd fra kunder.

3F og FH udtrykker, bl.a. på baggrund af tal fra Jobpatruljens evalueringsrapport, bekymring for de

5.4.2. Omfanget af vold, trusler og krænkende adfærd,

telse for alkoholpåvirkede personer

herunder seksuel chikane, mod unge, samt udsæt-

For at afklare omfanget af vold, trusler og krænkende adfærd, herunder seksuel chikane, mod unge,

sanktioner eller lignende vedr. vold, trusler og seksuel chikane mod unge, i perioden 2017-2019.

har Erhvervsstyrelsen spurgt Arbejdstilsynet og Rigspolitiet, om der har været sager, anmeldelser,

Arbejdstilsynet har gennem en årrække haft en særlig sommerindsats med særligt fokus på unge

net har i alt givet 55 tilsynsreaktioner (3 afgørelser og 52 vejledninger) indenfor kategorierne ”Kræn-

under 18 år i restaurationsbranchen ved Arbejdstilsynet almindelige tilsyn i juli måned. Arbejdstilsy-

kende handlinger, mobning og seksuel chikane” og ”Vold og traumatiske hændelser” inden for bran-

chegruppen ”Restauranter og barer” i forbindelse med risikobaserede tilsyn og indsatser rettet mod

”Unge og nyansatte” i perioden 1. januar 2017 til 31. august 2019. De statistiske oplysninger om

rører ansatte af en bestemt alder eller, hvorvidt restaurationen har alkoholbevilling.

afgørelser om vold, trusler og seksuel chikane indeholder dog ikke oplysninger om, hvorvidt de ved-

Det har ikke været muligt for Rigspolitiet at foretage et centralt datatræk på, hvor mange sager eller

rationsbranchen. Det skyldes, at der i sager om vold, trusler, seksuel chikane mv. ikke foretages en

anmeldelser der har været i perioden 2017-2019 fra de unge vedrørende de unges arbejde i restau-

særskilt registrering i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) af, om forholdet er begået mod en per-

søgning af de efterspurgte sager ville kræve en manuel gennemgang af alle sager vedrørende vold,

son under 18 år i forbindelse med dennes arbejde på en restauration. Rigspolitiet oplyser, at frem-

trusler, og seksuel chikane. De sagskategorier, der omfatter vold, trusler og seksuel chikane, er så

sourceforbrug.

omfattende, at en manuel gennemgang af samtlige sager vil kræve et uforholdsmæssigt stort res-

ved beføling i forbindelse med hendes arbejde på en restauration.

En enkelt politikreds har fremfundet en sag, hvor en 17-årig har anmeldt en blufærdighedskrænkelse

(NFA), der dækker erhvervsaktive over 18 år. Undersøgelsens nyeste tal er fra 2018 og viser, at ande-

øvrige aldersgrupper. 3F og FH henviser i øvrigt til tal fra NFA, der viser, at andelen af kokke og

9,1 pct. i 2018).

3F og FH henviser i deres høringssvar til data fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

len af unge i alderen 18-24 år, der har været udsat for seksuel chikane, er markant højere end de

tjenere, som har været udsat for seksuel chikane, er steget med 30 pct. på to år (fra 6,9 pct. i 2016 til

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

rekommer en højere grad af chikane, herunder seksuel chikane, trusler og vold i restaurationsbran-

chen end i andre brancher, f.eks. detailhandlen, hvor der også er stor direkte kundekontakt.

HORESTA pointerer, at der ikke findes kvantitative undersøgelser, som har dokumenteret, at der fo-

HORESTA bemærker endvidere, at der kan være en formodning for, at der i nattelivsvirksomhederne,

udsat for seksuel chikane, vold og trusler, da gæsterne oftere er mere eller mindre berusede. I disse

virksomheder har de unge under 18 år dog ikke adgang til at arbejde.

På baggrund af oplysninger fra myndigheder og organisationer må det konstateres, at det alene har

hvor fokus er på udskænkning af alkohol, er en højere sandsynlighed for, at de ansatte kan blive

år, i restaurationsbranchen. Det bemærkes dog, at dette, på baggrund af den begrænsede registre-

ring, ikke nødvendigvis kan tages som udtryk for, at der ikke er andre sager.

Arbejdstilsynet er blevet spurgt, om det sker, at de unge arbejder på steder, hvor der skal håndteres

været muligt at fremfinde én sag (om blufærdighedskrænkelse), der vedrører unge i alderen 15-18

alkoholpåvirkede personer. Arbejdstilsynet oplyser, at unge under 18 år i forskellige sammenhænge

generelt kan blive mødt med alkoholpåvirkede personer ved udførelsen af fritidsarbejde, hvor de

unge har kontakt med kunder. Det er et krav i arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at

de unge får grundig oplæring og instruktion, således at arbejdet kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Desuden skal arbejdet udføres under effektivt tilsyn af en person,

der er fyldt 18 år, og som har fornøden indsigt i arbejdes art.

DSK blev ved høringen ligeledes spurgt, om de unge er i kontakt med alkoholpåvirkede personer i

de ikke direkte har arbejdsopgaver i relation til udleveringen af smagsprøver. DSK er i øvrigt ikke

bekendt med, at udlevering af smagsprøver nogensinde skulle have udviklet sig, så hverken unge

eller andre ansatte skulle have været udsat for vold, trusler eller lignende.

prøver af stærke drikke. DSK oplyste, at de unge ikke er i kontakt med alkoholpåvirkede personer, da

detailbutikkerne, når den unge medarbejder varetager en arbejdsopgave, hvor der udleveres smags-

I forbindelse med afklaringen af de unges arbejdsmiljø, er der i de modtagne høringssvar blevet

laver om unges fritidsarbejde. Heri fremgår tal om andelen af unge, der har fået en arbejdsskade,

henvist til ’Evalueringsrapport for Jobpatruljen’, som er en evalueringsrapport Jobpatruljen hvert år

5.4.3. Arbejdsskader og afholdelse af pauser

fordelt på brancher, som vist nedenfor i tabel 1. Det bemærkes, at tallene er for unge i alderen 13-17

år.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Figur 2 Andelen af unge, der har fået en arbejdsskade, fordelt på brancher.

ANDELEN AF UNGE, DER HAR FÅET EN

ARBEJDSSKADE, FORDELT PÅ BRANCHER

9,6%

8,3%

7,9%

7,2%

8,9%

4,5%

5,3%

3,8%

6,4%

6,0%

4,0%

4,1%

5,4%

5,8%

3,6%

3,5%

3,3%

2015

2016

0,0%

2017

2018

2019

Café/restaurant

Supermarked/købmand

Bager/konditor

Sommerland

bekymring for stigningen i antallet af arbejdsskader i perioden fra 2017 til 2018 på næsten 100 pct.

inden for branchekategorien café og restaurant.

Jobpatruljen henviser i høringssvaret til tallene vedr. arbejdsskader, som vist i figur 2, og udtrykker

Jobpatruljen kategoriserer en arbejdsskade som en skade, der har medført fravær fra arbejdet, læge-

tunge løft og arbejdsskader, men for restaurationsbranchen er tallet for tunge løft lavt sammenlignet

besøg, eller begge dele. Jobpatruljen bemærker desuden, at de normalt ser en sammenhæng mellem

med andre brancher. Derfor formoder Jobpatruljen, at de unges arbejdsskader ikke nødvendigvis

stammer fra tunge løft, men fra andre arbejdssituationer. Jobpatruljen bemærker, at der ikke nød-

vendigvis kan drages direkte paralleller mellem den nye lovgivning og stigningen i arbejdsskader,

men finder, at stigningen er værd at notere sig.

3F og FH henviser i høringssvaret til tal, der vedrører længden på pauser. De anfører, at manglende

pauser i servicebranchen generelt er et problem, uanset om der serveres alkohol eller ej, men at

kortere pauser, end Arbejdsmiljøloven kræver, sammenlignet med jævnaldrende ansat i lokaler uden

alkohol servering.

I Jobpatruljens evalueringsrapport fremgår tal, der viser andelen af unge, som mangler pauser, fordelt

at tallene ikke skelner mellem, om der bliver serveret alkohol i lokalerne eller ej.

tallene tydeligt viser, at unge, der arbejder i lokaler med alkoholservering, i betydeligt omfang får

på brancher, som vist nedenfor i figur 3. Det bemærkes, at tallene er for unge i alderen 13-17 år og

Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2019

Figur 26, side 13 og

Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2017

Figur 25, side

2,9%

3,7%

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Figur 3 Andelen af unge, som mangler pauser, fordelt på brancher.

61,9%

ANDELEN AF UNGE, SOM MANGLER PAUSER,

FORDELT PÅ BRANCHER

53,6%

58,4%

36,5%

45,7%

50,7%

30,1%

21,7%

2019

8,1%

35,5%

22,3%

30,7%

31,3%

21,1%

21,4%

20,0%

21,8%

2015

2016

14,3%

2017

14,4%

2018

Café/restaurant

Supermarked/købmand

Bager/konditor

Sommerland

Jobpatruljen har spurgt de unge, om de får de 30 minutters pause, som de har ret til efter 4,5 timers

arbejde. Til det har omkring 30 pct. til 35 pct. i perioden 2015 til 2019 svaret, at de mangler pauser.

Generelt er andelen af unge, der mangler pauser, faldet lidt i perioden. Der ses også en tendens til,

at unge, der arbejder på café eller restaurant, i højere grad mangler pauser end unge, som arbejder

mangler i større grad pauser.

i supermarked, købmand eller sommerland. Men unge, der arbejder i bager eller hos en konditor,

Ungebekendtgørelsen

fastsætter i § 6 regler om arbejdsgiverens ansvar for oplæring og instruktion

af unge ansatte.

Ungebekendtgørelsens § 6

”Arbejdsgiveren skal sørge for, at de unge får grundig oplæring og instruktion, således at arbejdet kan udføres sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal herunder gøre de unge bekendt med de foranstaltnin-

ger, der er truffet med hensyn til deres sikkerhed og sundhed.

Stk. 2. Hvor der skal findes brugsanvisninger vedrørende stoffer og materialer, tekniske hjælpemidler m.v. til brug for

de ansatte under arbejdet, skal arbejdsgiveren sørge for, at de unge er fortrolige med de oplysninger, der fremgår af

brugsanvisningen.

Stk. 3. Arbejdet skal udføres under effektivt tilsyn af en person, der er fyldt 18 år og har fornøden indsigt i arbejdets art.

Tilsynet skal tilpasses arbejdets art.”

Kilde: Bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005

5.4.4. Oplæring og vejledning

Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2018

Figur 20, side 10 og

Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2019

Figur 20, side

Bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde

17,8%

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Jobpatruljens evalueringsrapport om arbejdsforholdene for unge i alderen 13-17 år på deres fritids-

fordelt på brancher, som vist i figur 4 nedenfor.

job, indeholder tal der viser andelen af unge, der mangler instruktioner i at undgå arbejdsskader,

Figur 4 Andelen af unge, der mangler instruktioner i at undgå arbejdsskader, fordelt på brancher.

ANDELEN AF UNGE, DER MANGLER

INSTRUKTIONER I AT UNDGÅ

ARBEJDSSKADER, FORDELT PÅ BRANCHER

47,8%

44,1%

40,8%

39,0%

38,1%

40,6%

42,8%

44,4%

35,9%

35,5%

34,4%

34,6%

33,6%

33,0%

32,3%

33,1%

35,3%

30,3%

29,0%

30,5%

2015

2016

2017

2018

2019

Café/restaurant

Supermarked/købmand

Bager/konditor

Sommerland

Figur 4 viser, at antallet af unge, der arbejder på café eller restaurant, og som mangler instruktioner

mangler instruktioner. Generelt har der været et fald i perioden 2015 til 2019, men der ses en stigning

blandt de udvalgte brancher.

i at undgå arbejdsskader i 2019 var 29 pct. Det er i 2019 den branche med den laveste andel, der

på næsten 10 pct.-point fra 2016 til 2017, hvor denne branche dog havde den næstlaveste andel

For at afklare, hvorvidt de unge får oplæring i, hvordan de skal håndtere alkoholpåvirkede personer,

vold, trusler, seksuel chikane og lignende, herunder om oplæringen herom er tilstrækkelig, har Er-

i praksis.

hvervsstyrelsen bedt DRC, DSK, HORESTA, Arbejdstilsynet og 3F oplyse, hvordan oplæringen foregår

DRC anfører hertil, at formålet med kravet om, at der altid skal være en erfaren medarbejder tilstede,

arbejde.

er, at den unge ikke udsættes for noget krænkende, hverken verbalt eller fysisk, når den unge er på

DSK oplyser, at da de unge ikke er beskæftiget med udskænkning af alkohol, i dagligvarebutikkerne,

tering af butikkens kunder.

får de ikke særskilt oplæring heri. De unge får almindelig oplæring i butikkens funktioner og i hånd-

Det er HORESTAs klare opfattelse, at der generelt foregår en fuldt ud tilstrækkelig oplæring af alle

ansatte i branchen. HORESTA mener, at der er en implicit forpligtelse for arbejdsgiveren i at orientere

Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2018

Figur 24, side 12 og

Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2019

Figur 24, side

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

de unge om håndtering af seksuel chikane, vold og trusler, i den forpligtelse arbejdsgiveren har i

henhold til ungebekendtgørelsen. HORESTA mener således, at der er et krav i lovgivningen om, at de

unge skal have instruktion, og finder ikke anledning til at tro, at arbejdsgivere indenfor restaurations-

opsyn af en voksen under arbejdets udførelse i henhold til restaurationslovens § 27, stk. 2, nr. 2.

branchen ikke efterlever dette ansvar. HORESTA bemærker, at derudover skal de unge være under

Arbejdstilsynet oplyser i høringssvaret, at det er et krav i arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal

sørge for, at de unge får grundig oplæring og instruktion, således at arbejdet kan udføres sikkerheds-

son, der er fyldt 18 år, som har fornøden indsigt i arbejdets art. Det er de virksomheder, der ansætter

de unge, der har ansvaret for de unges oplæring.

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Desuden skal arbejdet udføres under effektivt tilsyn af en per-

Sundhedsstyrelsen er i gang med at opdatere et rådgivningsmateriale om metoden ”Ansvarlig ud-

skænkning”. Metoden har fokus på bevillingsopgaven og beskriver et samarbejde mellem de aktører,

der skaber rammerne for unges natteliv (kommunen, politiet, restauratører og uddannelsesinstituti-

opsætter rammer og politikker for udskænkning og for alle medarbejdere på udskænkningssteder.

Rådgivningsmaterialet forventes at være klar i løbet af 2020.

oner). Unge, der arbejder i restaurationsbranchen, er indirekte en del af målgruppen, da metoden

Resumé afsnit 5.4. Arbejdsmiljø

Det har ikke været muligt at afdække fuldt ud, hvorvidt unge under 18 år i praksis håndterer alko-

holpåvirkede personer. Myndighederne og branchen lægger vægt på arbejdsmiljølovens krav om, at

under effektivt tilsyn af en person, der er fyldt 18 år og har fornøden indsigt i arbejdets art.

arbejdsgiveren skal søge for, at de unge får en grundig oplæring og instruktion, samt at de skal være

Tal fra Jobpatruljen viser en stor stigning fra 2017 til 2018 i andelen af unge, der arbejder på café

eller restaurant, der har fået en arbejdsskade. Disse tal bekymrer 3F og FH og Jobpatruljen, men

Jobpatruljen bemærker, at der ikke nødvendigvis kan drages paralleller mellem den nye lovgivning

tilbage til 2015, er der dog alene tale om en stigning fra 8,3 pct. til 8,9 pct.

og stigningen i arbejdsskader, men finder, at stigningen er værd at notere sig. Ser man på tallene

eller restaurant, i perioden 2015-2019 har svaret, at de ikke får de 30 minutters pause, som de har ret

ses også en tendens til, at unge der arbejder på café eller restaurant i højere grad mangler pauser

eller hos en konditor, mangler i størst grad pauser.

Tal fra Jobpatruljen viser endvidere, at omkring 30 pct. til 35 pct. af de unge, som arbejder på café

til efter 4,5 timers arbejde. Generelt er andelen af unge der mangler pauser faldet lidt i perioden. Der

end unge, der arbejder i supermarked, købmand eller sommerland. Men unge, der arbejder i bager

Det har ikke været muligt at tilvejebringe oplysninger om, hvorvidt de unge får tilstrækkelig oplæring

i at håndtere alkoholpåvirkede personer, vold, trusler, seksuel chikane og lignende. Kravet i arbejds-

miljøloven om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at de unge får grundig oplæring og instruktion, så-

ledes arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, er centralt for vurde-

ringen af, hvorvidt de unge kan udføre arbejdsopgaverne i trygge rammer. Det er arbejdsgiverens

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

27 om, at de unge skal være under opsyn af en person over 18 år, er centralt for denne vurdering.

ansvar at sørge for, at der sker tilstrækkelig oplæring af de unge. Også kravet i

restaurationslovens

5.5. Myndighedernes sanktionsmuligheder

Det følger af restaurationslovens § 37, stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af restaurationslovens § 27, 1. pkt.,

kan straffes med bøde. Det er politiet, der håndhæver reglerne i restaurationsloven.

Det følger derudover af restaurationslovens § 19, stk. 1, at en alkoholbevilling kan frakendes eller

tilbagekaldes, hvis bevillingshaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår

ring af eller forslag fra politiet. Inden lovændringen i 2017 kunne bevillingsmyndigheden alene tilba-

gekalde en alkoholbevilling efter forslag fra politiet.

afgørelse af domstolene, og tilbagekaldelse sker efter afgørelse af bevillingsmyndigheden efter hø-

for alkoholbevillingen eller af bestemmelser af loven. Frakendelse af en alkoholbevilling sker efter

fælde, hvor restaurationslovens § 27 ikke overholdes, har Erhvervsstyrelsen spurgt Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Rigspolitiet og Arbejdstilsynet om følgende:

•

vens

§ 27, samt

For at undersøge, om politiet og bevillingsmyndighedernes reaktionsmuligheder er passende i til-

antallet af sager, anmeldelser, reaktioner, sanktioner mv. for overtrædelse af

restaurationslo-

hvor mange tilsyn der har været med unges arbejde i perioden 2017-2019.

I samme anledning har Erhvervsstyrelsen spurgt Arbejdstilsynet og Rigspolitiet, om der har været

særlige indsatser vedrørende unges arbejde i restaurationsbranchen siden lovændringen.

Emner

Overtrædelser/anmærkninger

vedr. ungarbejder og udskænk-

ning af alkohol

Data

Arbejdstilsynet har ud af 12.195 tilsynsbesøg haft 84 tilfælde, hvor virksomhe-

derne skulle ændre forhold vedrørende unges arbejde.

Afgørelserne fordeler sig som følger på arbejdsmiljøemner:

Ergonomisk arbejdsmiljø, unge

Tekniske hjælpemidler, anlæg, processer

Stoffer og materialer

Arbejdstid, hviletid, fritid

Alenearbejde

Øvrigt unges arbejde

I perioden 01.07.2017 – 01.07.2019 har politiet ikke modtaget anmeldelser af

overtrædelser af restaurationslovens § 27

Politianmeldelser vedr. overtræ-

delse af restaurationslovens § 27

Arbejdstilsynet antager, at de omtalte 84 påbud, henviser til Arbejdstilsynets afgørelser i perioden 2017-2019 til bran-

chegruppen ”Restauranter og barer”, efter bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde (Ungebekendtgø-

relsen).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

5.5.1. Antallet af sager, anmeldelser, sanktioner eller lig-

Erhvervsstyrelsen har spurgt Arbejdstilsynet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

og Rigspolitiet, om der har været sager, anmeldelser, sanktioner eller lignende vedr. overtrædelse af

2019.

restaurationslovens § 27, samt hvor mange tilsyn der har været med unges arbejde i perioden 2017-

Derudover har Erhvervsstyrelsen spurgt Arbejdstilsynet og Rigspolitiet, om der har været særlige ind-

satser vedrørende de unges arbejde, efter restaurationsloven blev ændret.

Arbejdstilsynet har oplyst, at Arbejdstilsynet ikke træffer afgørelser efter restaurationsloven, men at

nende for overtrædelse af restaurationslovens § 27

retningslinjerne for de tilsynsførende er, at den tilsynsførende kontakter sin chef eller politiet, hvis

tilsynsreaktioner om arbejdstidens placering, såfremt den ikke er i overensstemmelse med restaura-

den tilsynsførende observerer overtrædelser af restaurationslovens § 27. Arbejdstilsynet kan dog give

dighedens statistikker.

der har været med hjemmel i

restaurationslovens

§ 27, da oplysninger om hjemler ikke indgår i myn-

tionsloven. Arbejdstilsynet har imidlertid ikke mulighed for at oplyse, hvor mange tilsynsreaktioner

Arbejdstilsynet har gennem en årrække har haft en særlig sommerindsats i forhold til unge under 18

lovens § 27.

år, se afsnit 5.4.1. Sommerindsatsen har ikke ændret fokus som følge af ændringen af restaurations-

Arbejdstilsynet registrerer ikke, hvorvidt unges arbejde er indgået i et tilsyn, og kan derfor ikke oplyse,

hvor mange tilsyn der har været med unges arbejde.

Arbejdstilsynet oplyser dog, at unges arbejde er et af de emner, der er særlig opmærksomhed på ved

den 1. januar 2017 til og med 31. august 2019 gennemført i alt 4.484 risikobaserede tilsyn i denne

branchegruppe

I forbindelse med risikobaserede tilsyn har Arbejdstilsynet i perioden 1. januar 2017 til 31. august

risikobaserede tilsyn inden for branchegruppen ”Restauranter og barer”. Arbejdstilsynet har i perio-

2019 givet i alt 113 tilsynsreaktioner (56 afgørelser og 57 vejledninger) ifølge reglerne om unges

arbejde. Tilsynsreaktionerne er primært givet vedrørende ”Arbejdstid, hviletid, fridøgn” og ”Øvrigt”.

3F og FH henviser til data fra Arbejdstilsynet, som viser, at antallet af tilsynsreaktioner vedrørende

2018 og igen i 2019 og er således atter på linje med antallet af reaktioner i årene inden lempelsen af

§ 27.

Figur 5 Antal af tilsynsreaktioner fra Arbejdstilsynet vedr. unges arbejde i branchegruppen 'Restauranter og barer'

unges arbejde er steget fra 2016 til 2017. Antallet af tilsynsreaktioner er dog faldet igen fra 2017 til

År

Antal af tilsynsreaktioner

Det bemærkes, at en virksomhed kan have fået flere tilsyn som i led af et og samme tilsynsforløb. Et tilsynsforløb

bestående af f.eks. tre tilsyn på en virksomhed er her talt som tre tilsyn.

https://at.dk/arbejdsmiljoe-i-tal/analyser-og-publikationer/tilsyn-i-tal/

(data fundet den 31. marts 2020)

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

2015

2016

2017

2018

2019

fridøgn” og ”Øvrigt”., jf. figur 5.

Tilsynsreaktionerne i perioden 1. januar 2017 – 31. august 2019 vedrørte primært ”Arbejdstid, hviletid,

har været reaktioner eller sanktioner for overtrædelse af

restaurationslovens

§ 27, og 55 ud af 98

kommune eller bevillingsnævn som følge af overtrædelser af

restaurationslovens

§ 27.

kommuner har svaret. Alle 55 har svaret, at der ikke har været reaktioner eller sanktioner fra hverken

Kommunernes Landsforening anfører, at de har spurgt relevante fagpersoner i kommunerne, om der

Københavns Kommune oplyser, at der hverken fra kommunen eller Københavns Bevillingsnævn har

været reaktioner eller sanktioner som følge af overtrædelse af

restaurationslovens

§ 27.

Rigspolitiet oplyser, at der alene er registreret en enkelt sag om overtrædelse af

restaurationslovens

registreret diverse overtrædelser af restaurationsloven.

§ 27. Sagen udspringer af en særlig indsats over for en bestemt restauration, hvor der løbende var

for sagshåndtering og ikke et statistisk værktøj. Der findes ikke gerningskoder, der specifikt retter sig

under andre gerningskoder.

ningerne hovedsageligt er foretaget i politiets sagsstyringssystem, der primært er et system til brug

Rigspolitiet bemærker, at opgørelsen af antallet af sager er behæftet med stor usikkerhed, da søg-

til overtrædelse af

restaurationslovens

§ 27, hvorfor der kan være overtrædelser, der er registreret

Rigspolitiet oplyser endvidere, at der ikke fra Rigspolitiets side har været iværksat særlige indsatser

med hensyn til kontrol af overtræder af restaurationslovens § 27. En enkelt politikreds har på eget

initiativ haft et vedvarende fokus på overholdelse af restaurationslovens § 27, men har ikke konsta-

teret problemer hermed. På baggrund af politikredsenes udtalelser er det endvidere Rigspolitiets

opfattelse, at politikredsene ikke har haft særlige indsatser. Politikredsenes generelle kontroller af

restaurationslovens

§ 27.

restaurationer i forhold til overholdelse af restaurationsloven omfatter dog også overholdelsen af

Resumé afsnit 5.5. Myndighedernes sanktionsmuligheder

Hverken Arbejdstilsynet eller politikredsene registrerer indsatserne på en sådan måde, at det er mu-

ligt at identificere, om en reaktion vedrører unge under 18 år og

restaurationslovens

§ 27 i kombina-

lovens

§ 27, bortset fra en enkelt politikreds, som ikke har konstateret problemer. Arbejdstilsynet har

dog gennem en årrække haft en særlig sommerindsats vedr. unge under 18 år. Arbejdstilsynet har i

tion. Hverken Arbejdstilsynet eller Rigspolitiet har haft iværksat særlige indsatser vedr.

restaurations-

forbindelse med risikobaserede tilsyn i perioden 1. januar 2017 til 31. august 2019 givet i alt 113

tilsynsreaktioner (56 afgørelser og 57 vejledninger) ifølge reglerne om unges arbejde. Tilsynsreakti-

onerne er primært blevet givet vedrørende ”Arbejdstid, hviletid, fridøgn” og ”Øvrigt”.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

6. Undersøgelse af rejste bekymringer ved æn-

dringen af restaurationslovens § 27

I det følgende forsøger Erhvervsstyrelsen at afdække om de unge under 18 år fortrænger af arbejds-

tagere over 18 år, og hvorvidt de unge udsættes for krænkende adfærd, herunder seksuel chikane.

6.1.

Fortrængning af arbejdstagere over 18 år

Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende evaluering indsamlet data ved-

rørende arbejdstagere, der er under og over 18 år, med henblik på at undersøge, om der sker for-

trængning af arbejdstagere over 18 år.

OBS

Der findes ikke et register eller en oversigt over serveringssteder, hvis hovedformål er servering af

mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed.

Analysen er således baseret på en population af produktionsenheder, der har alkoholbevilling og

er madbehandlende i 2020. Det data der ligger til grund indeholder ikke oplysninger om enhedens

hovedformål.

Det er derfor centralt at understrege, at nærværende opgørelser alene er et estimat over udviklin-

gen i ansatte aldersgrupper i de undersøgte enheder. Tallene skal derfor tolkes med visse forbe-

hold.

Det kan endvidere ikke udelukkes, at visse virksomheder, der har alkoholbevilling og behandler

fødevarer, som ikke har servering af mad som hovedformål, vil være omfattet af de opsatte kriterier

og derved være en del af statistikken.

Se i øvrigt bilag 1 Metode for estimat over udviklingen i ansatte aldersgrupper i madbehandlende

produktionsenheder med alkoholbevilling.

Erhvervsstyrelsen har på baggrund af den indsamlede data udarbejdet figur 6, der viser den procent-

sive udvikling af aldersfordelingen i madbehandlende virksomheder, der har alkoholbevilling.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Figur 6

Udvikling i procentvis aldersfordeling i madbehandlende

virksomheder med alkoholbevilling

100

2013

2014

2015

2016

2017

2018

85,9

86,2

86,9

87,5

87,4

2,1

11,7

11,2

1,9

10,6

Under 18*

Mangler alder

18 og derover

*Der var omkring 1.450 personer i 2018 der var under 15 år, svarende til omkring 1 pct.

omkring 12 pct. i 2013 til omkring 11,7 pct. I 2014 til omkring 10,6 pct. i 2018.

Som det fremgår af figur 6, er den procentvise aldersfordeling for personer under 18 er faldet fra

sket en fortrængning af arbejdstagere på 18 år og derover i madbehandlende virksomheder, der har

i de respektive år, hvorfor søjlerne tilsammen ikke giver 100 pct.

omkring 1,7 pct. fra omkring 85,9 pct. til omkring 87,4 pct. i den samme periode. Der er således ikke

Den procentvise aldersfordeling for personer på 18 år og derover er i samme periode steget med

alkoholbevilling. Det bemærkes, at der mangler alder på mellem 1,9 pct. og 2,1 pct. af populationen

Resumé afsnit 6.1. Fortrængning af arbejdstagere over 18 år

Det kan på baggrund af de data konkluderes, at andelen af arbejdstagere på 18 år og derover i

2016 og til 87,4 pct. i 2018. Dermed kan det på baggrund af de data Erhvervsstyrelsen har indsamlet

bejdstagere på 18 år og derover i madbehandlende virksomheder, der har alkoholbevilling.

ikke konstateres, at unge mellem 15 og 18 år i perioden fra 2013 til 2018 har fortrængt andre ar-

madbehandlende virksomheder, der har alkoholbevilling, er steget fra 85,9 pct. i 2013 til 86,9 pct. i

Fordeling af manglende alder: i 2013 mangler 2,1 pct., i 2014 mangler 2,1 pct., i 2015 mangler 2 pct., i 2016 mangler

1,9 pct., i 2017 mangler 2 pct. og i 2018 mangler 2 pct.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

6.2. Geografisk fordeling af de unges beskæftigelse

over, er der på baggrund af den indsamlede data ligeledes foretaget en opgørelse af hvordan antallet

fordeler sig i Danmark.

I forlængelse af undersøgelsen af, om der er sket en fortrængning af arbejdstagere på 18 år og der-

af personer under 18 år, som er ansat i madbehandlende virksomheder, der har alkoholbevilling,

Nedenfor har Erhvervsstyrelsen udvalgt de 30 kommuner med den største andel af unge og de 30

Figur 7 Kommunefordeling af andel unge under 18 år.

kommuner med den laveste andel:

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

På baggrund af ovenstående data har Erhvervsstyrelsen udarbejdet Figur 8, der er en visuel gengivelse af andel

unge under 18 år per kommune.

Figur 8 Oversigt over kommunefordeling af andel unge under 18 år.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

virksomheder, der har alkoholbevilling, er lavere i kommuner med større byer som København, Aar-

virksomheder, der har alkoholbevilling, højere i yderkommuner, som Vejen, Holstebro og Thisted.

Der ses en tendens til, at andelen af personer under 18 år, der er beskæftiget i madbehandlende

hus og Aalborg. Derimod er andelen af personer under 18 år, der er beskæftiget i madbehandlende

Resumé afsnit 6.2. Geografisk fordeling af de unges beskæftigelse

munerne, Vejen, Holstebro og Thisted.

På baggrund af Erhvervsstyrelsens data, kan det konstateres, at der er en tendens til, at unge under

18 år primært er beskæftiget i madbehandlende virksomheder, der har alkoholbevilling i yderkom-

6.3. De unges arbejdsmiljø

kane mod elever i hotel- og restaurationsbranchen”

(herefter ”rapporten”)

Den 14. november 2019 offentliggjorde Institut for Menneskerettigheder (IMR) rapporten

”Sexchi-

Rapporten undersøger, hvilke udfordringer elever i hotel- og restaurationsbranchen oplever i forhold

til sexchikane på deres læreplads. Derudover undersøger rapporten chikanens omfang og karakter,

chikane.

og afdækker elevernes viden om sexchikane generelt, og hvordan de håndterer oplevelser med sex-

Rapportens resultater kan ikke overføres direkte i forhold til denne evaluering, da bl.a. målgruppen i

rapporten udelukkende er elever i hotel- og restaurationsbranchen og dermed ikke sammenfaldende

unge, eller de virksomhedstyper, hvor de unge arbejder. Derudover belyser rapporten alene sexchi-

kane. Det er dog Erhvervsstyrelsens vurdering, at rapporten kan bruges som en indikation af, hvad

Restaurationsloven § 27, stk. 2, nr. 2, om-

handler:

Alder

Målgruppe

Personer mellem 15 og 18 år.

Personer der alene er beskæftiget med afryd-

ning, opdækning, rengøringsarbejde, modta-

gelse af bestillinger eller servering af stærke

drikke.

Serveringssteder, hvis hovedformål er servering

af mad, og hvor serveringen af stærke drikke

sker i forbindelse hermed.

Rapporten behandler

Personer fra 17 år og opefter.

Elever på gastronom-, receptionist-, tjenerud-

dannelsen.

med den gruppe, der reguleres i restaurationslovens § 27, hverken mht. alder, arbejdsopgaver for de

de unge generelt kan risikere at blive udsat for i branchen.

Type virksomhed

Hoteller og restaurationer

SEXCHIKANE MOD ELEVER I HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Emner

Håndtering af berusede personer, vold, trusler

og krænkende adfærd, herunder seksuel chi-

kane.

Sexchikane

I rapportens kapitel 3 analyseres sexchikane mod elever i hotel- og restaurationsbranchen ved at se

på omfang, karakter, udøverens rolle og den unges reaktion på baggrund af de indsamlede data.

Det fremgår af rapportens kapitel 3, at



næsten halvdelen

(46 pct.)

ikke selv opfatter det, de har oplevet, som sexchikane,

mere end hver tredje elev

(37 pct.)

har oplevet en eller flere typer af uønskede seksuelle

tilnærmelser,

kvindelige elever

(51 pct.)

oplever i højere grad end de mandlige elever

(30 pct.)

forskellige

former for sexchikane,

flertallet af de elever, der har oplevet sexchikane, har oplevet at blive krænket af en kollega

(72 pct.).

Både kvinder

(71 pct.)

og mænd

(74 pct.)

krænkes primært af en kollega,

med nærgående gæster end mænd

(28 pct.),

at blive udsat for sexchikane fra en chef.

den næststørste kilde til sexchikane er gæster

(40 pct.).

Kvinder

(49 pct.)

har flere oplevelser

på tredjepladsen følger chefer

(34 pct.).

Flere mænd

(41 pct.)

end kvinder

(28 pct.)

oplever

knap hver tredje elev

(30 pct.)

ved ikke, at sexchikane er forbudt.

IMR skriver, at rapporten viser, at eleverne har ringe forudsætninger for at håndtere oplevelser med

sige situation.

sexchikane.

sexchikane, fordi de mangler viden om regler og tryghed i forbindelse med deres uddannelsesmæs-

IMR anbefaler i rapporten blandt andet, at erhvervsskoler skal sikre vejledning og rådgivning om

”Instituttet anbefaler, at undervisningsministeren forpligter erhvervsskolerne til at oprette vejlednings- og rådgivnings-

enheder, som informerer elever om sexchikane og yder social, personlig, psykologisk og juridisk rådgivning til elever,

der har oplevet sexchikane i deres praktikvirksomhed. Endvidere skal skolerne styrke undervisningen i psykisk arbejds-

miljø, herunder sexchikane.”

Kilde: SEXCHIKANE MOD ELEVER I HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN, IMR, s. 70

SEXCHIKANE MOD ELEVER I HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN

s. 43

Ibid. s. 23

Ibid. s. 25

Ibid. s. 28

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

Resumé afsnit 6.3. De unges arbejdsmiljø

IMR’s rapport viser bl.a., at næsten halvdelen af hotel- og restaurationseleverne ikke selv opfatter

det, de har oplevet, som sexchikane. Samtidig har mere end hver tredje oplevet en eller flere typer af

forskellige former for sexchikane. Endelig ved knap hver tredje elev ikke, at sexchikane er forbudt.

uønskede seksuelle tilnærmelser. Kvindelige elever oplever i højere grad end de mandlige elever

Rapportens resultater kan ikke overføres direkte i forhold til denne evaluering, da bl.a. målgruppen i

rapporten udelukkende er elever i hotel- og restaurationsbranchen og dermed ikke sammenfaldende

unge, eller de virksomhedstyper, hvor de unge arbejder. Det er dog Erhvervsstyrelsens vurdering, at

med den gruppe, der reguleres i restaurationslovens § 27, hverken mht. alder, arbejdsopgaver for de

rapporten kan bruges til at give en indikation på, hvad de unge generelt kan risikere at blive udsat

for i branchen.

chikane omfatter, samt hvordan det skal håndteres.

Resultatet fra rapporten indikerer, at der blandt de unge kan være en usikkerhed om, hvad seksuel

7. Konklusion

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

duktionsenheder med alkoholbevilling

Metode

Bilag 1 Metode for estimat over udviklingen i ansatte aldersgrupper i madbehandlende pro-

Rigspolitiet har efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen fremsendt et udtræk

fra politiets bevillings-

system (BEVSYS) over virksomheder med alkoholbevillinger. Der fremgik 11.237 enheder af Rigspo-

litiets udtræk.

virksomhed - Restauranter m.v.). Virksomheder med branchekode DD.56.10.99 behandler fødevarer,

enheder af Fødevarestyrelsens udtræk.

devarestyrelsen har fremsendt en liste over virksomheder med branchekode DD.56.10.99 (Serverings-

Derudover har Fødevarestyrelsen fremsendt et datasæt over virksomheder, der tilbereder mad

. Fø-

hvilket vil sige, at de eksempelvis udskærer, koger, steger eller bager fødevarer. Der fremgik 21.647

Rigspolitiets oplysninger er sammenholdt med oplysninger fra Fødevarestyrelsen og er bearbejdet

år fortrænger andre arbejdstagere over 18 år i restaurationer med alkoholbevilling, hvor servering af

mad er hovedformålet.

af Danmarks Statistik, og bruges herunder til belysning af spørgsmålet om, hvorvidt unge under 18

Erhvervsstyrelsen har valgt at benytte DD.56.10.99, idet det kan antages, at enheder, der behandler

vering af mad som hovedformål, og serveringen af stærke drikke, der kræver alkoholbevilling, derved

sker i forbindelse hermed.

Både Rigspolitiets og Fødevarestyrelsens udtræk er et øjebliksbillede af populationen af produkti-

onsenheder i 2020, der hhv. behandler mad eller har alkoholbevilling. På tværs af de to udtræk er der

ikke en unik variabel der kan koble de to datasæt sammen, da der er p-numre i udtrækket fra Føde-

fødevarer, ved eksempelvis at udskære, koge, stege eller bage i langt de fleste tilfælde vil have ser-

varestyrelsen, men ikke i udtrækket fra Rigspolitiet. Udtrækket fra Rigspolitiet indeholder navne og

adresser på udskænkningssteder (dvs. produktionsenheder) med både gældende og midlertidig al-

koholbevilling (begge er medtaget i beregningerne), datoer for bevillingernes start og slut samt CVR-

numre/SE-numre på virksomheder tilknyttet udskænkningsstederne. Udtrækket fra Fødevarestyrel-

sen indeholder P-numre, navne og adresser. En række P-numre optræder flere gange i dette udtræk.

Disse rækker er fjernet således at et p-nummer kun optræder én gang i datasættet.

En række af de CVR-numre

, som optræder i udtrækket fra Rigspolitiet, har kun haft én aktiv pro-

duktionshed på tidspunktet for udtrækket (7/5-2020). P-numre for disse virksomheders produktions-

enhed, findes gennem registret over produktionsenheder i CVR. Disse P-numre kobles med P-numre

Udtræk fra BEVSYS foretaget den 7. maj 2020.

Fødevarestyrelsen har foretaget udtrækket den 2. marts 2020

F.eks. optræder der en række forskellige pølseboder på SønderJyske stadion, der alle har det samme p-nummer.

I udtrækket fra Politiet er der opgivet CVR-numre for en andel af udskænkningsstederne og SE-numre for de resterende.

SE-numrene er i denne sammenhæng behandlet som værende CVR-numre. Dvs. at de sidste 8 tal i SE-numrene er benyt-

tet som CVR-numre ifbm. koblingen til produktionsenhedsregistret.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

fra Fødevarestyrelsens udtræk, for at finde produktionsenheder der både har haft alkoholbevilling

samt været madbehandlende.

De resterende CVR-numre i udtrækket fra Rigspolitiet har haft mere end én aktiv produktionsenhed

på tidspunktet for udtrækket. Det er ikke muligt entydigt at afgøre hvilke af disse produktionsenhe-

der, der optræder i udtrækket fra Politiet. Der er er derfor anvendt en match-score udregning på det

en adresse og navn på en produktionsenhed i det ene udtræk er tilstrækkelig ens med et navn og

adresse på en produktionsenhed i det andet udtræk (match-score på minimum 80) antages det, at

den pågældende madbehandlende produktionsenhed også har en alkoholbevilling, og den medta-

jo højere matchs-scoren er, jo mere ens er de. Erhvervsstyrelsen har valgt match-scoren på 80 på

høj til at de fleste produktionsenheder kobles korrekt, uden at for mange produktionsenheder, der

både er madbehandlende og har alkoholbevilling, sorteres fejlagtigt fra.

resterende data, baseret på adresserne samt virksomhedsnavnene på tværs af de to datasæt

. Hvis

ges i undersøgelsens population. Er navn og adresse 100% ens har de en match-score på 100. Dvs.

baggrund af stikprøver. Det er i denne forbindelse vurderet, at en match-score på 80 er tilstrækkelig

Madbehandlende produktionsenheder med alkoholbevillinger beskriver dermed populationen af re-

levante produktionsenheder i 2020. Opgørelsen anvender disse produktionsenheder tilbage til 2013,

til at opgøre hvor mange ansatte de har haft i de relevante aldersgrupper. Der tages udgangspunkt

år. Dertil følger en fejlgruppe på de personer, hvor alderen ikke er opgjort. De madbehandlende

produktionsenheder med alkoholbevillinger tæller kun med i de år hvor deres alkoholbevilling dæk-

i følgende to aldersgrupper, 1) personer mellem 15 og 18 år og 2) personer der er 18 år eller over 18

ker hele det pågældende år. En madbehandlende produktionsenhed der fik en alkoholbevilling den

13. september 2013, tæller dermed ikke med i opgørelsen for 2013, men vil naturligt tælle med i

2014. Dette er for at sikre, at alle der har arbejdet på produktionsenheden i løbet af et år, har arbejdet

der mens den havde alkoholbevilling.

Da flere af disse produktionsenheder enten ikke eksisterede i tidligere år, eller ikke havde en alko-

holbevilling hhv. tilberedning af mad, vil populationen af produktionsenheder naturligt være lavere i

årene før 2018. For at imødekomme dette beregnes andelen af antal ansatte i hver aldersgruppe per

år, jf. figur 6.

For at opgøre antallet af ansatte for populationen af produktionsenheder indenfor de relevante al-

dersgrupper er RAS (Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik) anvendt for årene 2013-2018 fra Dan-

punkt i den sidste uge i november det pågældende år. Der er deraf talt op for hvert år, hvor mange

tes alder knytter sig ligeledes til alderen personen havde i den sidste uge af november.

marks Statistisk forskerordning. RAS opgør personers tilknytning til arbejdsmarkedet med udgangs-

ansatte de pågældende produktionsenheder havde indenfor de relevante aldersgrupper. Den ansat-

Erhvervsstyrelsen har sorteret på den variabel, der knytter sig til personens status. Der er kun med-

taget personer med en social status kode på mellem 110 og 138. Opgørelserne for personer på 137

P-numre i udtrækket fra Fødevarestyrelsen som allerede er koblet med et P-nummer tilknyttet udtrækket fra Politiet

jf. ovennævnte metode, medtages ikke når match-score udregningen foretages.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 265: Materiale fra 3 F Privat Service, Hotel og Restauration om restaurationsloven og beskyttelse af unge, til brug ved foretræde for udvalget den 21. april 2022

og 138 er taget med for også at medtage de personer der ikke er knyttet til produktionsenhederne i

november, men i løber af året har været knyttet til disse. Det kan for eksempel her være tale om

eller under uddannelse i tjenerfaget, eller er værtens børn eller børnebørn.

Forbehold

sæsonarbejdere

. Der er ikke foretaget nogle afgrænsninger i data ift. om personer er uddannet

Det er centralt at understrege at nærværende opgørelser alene er et

estimat

over udviklingen i an-

satte aldersgrupper i de relevante p-enheder. Tallene skal derfor tolkes med visse forbehold.

For det første er opgørelsen baseret på relevante produktionsenheder i 2020

. Denne population

føres tilbage til 2013

, hvor nogle af disse produktionsenheder ikke har eksisteret eller haft alkohol-

bevillinger eller har haft madbehandlende virksomhed. Analysen er således baseret på en population

af produktionsenheder der har alkoholbevilling og er madbehandlende i 2020. Produktionsenheder

der før 2020 har været madbehandlende, men ikke er det i 2020, er således ikke med. Ligeledes

optræder enheder som i tidligere år har haft en bevilling, men ikke længere har det, ikke nødvendigvis

i data. Det har således ikke være muligt at få alle relevante produktionsenheder siden 2013 med i

opgørelsen.

Grundet manglende data om P-numre i Rigspolitiets udtræk, har det herudover ikke været muligt at

skabe et komplet overblik over madbehandlende produktionsenheder med alkoholbevilling i 2020.

Dette tilskrives blandt andet den del af koblingen mellem de to datasæt, der er baseret på match-

scores, hvor match-scoren på 80 pct. ikke nødvendigvis vil koble alle produktionsenheder korrekt

sammen på tværs af de to datasæt (eller få alle relevante produktionsenheder med).

Det kan endvidere ikke udelukkes, at visse virksomheder, der har alkoholbevilling og behandler fø-

derved være en del af statistikken.

devarer, som ikke har servering af mad som hovedformål, vil være omfattet af de opsatte kriterier og

Der kan læses mere om statuskoden via DST:

https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/ho-

ejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/soc-status-kode

I alt 125.987 enheder.

I alt 63.876 enheder.