Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 257
Offentligt
2555086_0001.png
Att.: Anni Matthiesen
Formand for Erhvervsudvalget
Den 31. marts 2022
Kære Anni Matthiesen
Jeg skriver, som direktør for Kooperationen
1
, til dig for at gøre opmærksom på
behovet for at forbedre de erhvervsmæssige rammevilkår for socialøkonomi-
ske
2
og kooperative virksomheder i Danmark.
Vi fejrer i år Kooperationens 100-års jubilæum. 100 år, hvor vi har kæmpet for
bedre arbejdspladser for alle gennem kooperativer. Vi vil derfor gerne opfordre
Erhvervsudvalget til at bruge anledningen til at invitere til en åben høring
herom i Folketinget den 31. maj 2022 kl. 9-11.
Vi giver i det følgende en kort introduktion til områdets aktuelle udfordringer,
hvor vi ser et behov for at drøfte de fremtidige indsatser. Hvordan skal de næste
100 år i den sociale økonomi se ud? Hvilke trædesten kan vi sammen lægge
nu, der kan have størst mulig impact for fremtidige generationer?
EU sætter fornyet og forstærket fokus på Social Economy
EU har i december 2021 lanceret en ny Social Economy Action Plan (SEAP).
Planen sætter retningen for udviklingen af det socialøkonomiske felt (defineret
som kooperative virksomheder, socialøkonomiske virksomheder, almennyt-
tige foreninger og fonde) i Europa fra 2021-2030. Handlingsplanen bygger vi-
dere på Social Business Initiative fra 2011 og Start-up and Scale-up Initiative
fra 2016. Med handlingsplanen vil EU-Kommissionen hjælpe organisationer i
den europæiske socialøkonomi med at udnytte deres økonomiske og jobska-
bende potentiale, såvel som dens bidrag til et retfærdig og inklusiv vækst og
de grønne og digitale omstillinger, vi står overfor. Ifølge EU´s tal består soci-
aløkonomien i Europa af mere end 2,8 millioner organisationer, som beskæf-
tiger ca. 14 millioner mennesker, hvilket udgør ca. 6,3 % af arbejdsstyrken i
EU.
Overordnet har den nye handlingsplan tre hovedindsatser:
1
Kooperationen er en medlemsbaseret arbejdsgiver- og interesseorganisation på det
kooperative og socialøkonomiske område. Vi er et fællesskab af 140 fællesskabs-
ejede, formålsdrevne, almennyttige og/eller kooperative og socialøkonomiske virk-
somheder på tværs af Danmark. I år fejrer vi vores 100 års jubilæum.
2
Socialøkonomisk virksomhed er en måde at drive virksomhed på, hvor ejerne pri-
mært er optaget af at gøre noget for fællesskabet. Handler du med en Registreret So-
cialøkonomisk virksomhed (RSV), kan du vide dig sikker på, at virksomheden har et
samfundsgavnligt formål, og at den er not-for-profit: Den geninvesterer sit overskud
i formålet. Formålet kan være at inkludere udsatte målgrupper på arbejdsmarkedet.
Men det kan også være sundhed, uddannelse, at bekæmpe klimaudfordringerne - el-
ler at drive den lokale landsbykøbmand som fælleseje, med det formål at sikre en
landsbys overlevelse.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Henvendelse af 31/3-22 fra Kooperationen med forslag om udvalgshøring om indsatser til fremme af socialøkonomi
2555086_0002.png
1. At skabe de rette betingelser for, at organisationer i socialøkonomiske sektor
kan trives og udvikle sig.
2. At skabe bedre muligheder for socialøkonomiske organisationer for at starte
op og opskalere.
3. At sikre, at det europæiske socialøkonomiske felt og dets potentiale aner-
kendes.
De tre punkter understøttes med en lang række initiativer, som medlemslan-
dene også opfordres til at støtte op om.
Et forsømt hjørne af erhvervspolitikken
I Danmark har vi en lang tradition for en stærk og anerkendt socialøkonomi.
Både kooperativer og andelsvirksomheder har spillet en afgørende rolle i ud-
viklingen af vores velfærdssamfund.
Det har dog været begrænset med understøttende initiativer for de socialøko-
nomiske virksomheder siden 2014, hvor Regeringen lancererede sin strategi ”
Flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i Danmark”.
3
Vi ser derfor et behov for en ny politisk drøftelse, hvor vores folketingspoliti-
kere og sektoren sammen kan drøfte, hvad den nye EU handlingsplan kan
komme til at betyde i en dansk kontekst, samt hvilke nye tiltag, der kan under-
støtte det socialøkonomiske felt i Danmark og skabe et stærkt grundlag for
øget vækst.
Foreløbig har Danmark desværre glimret ved sit fravær i den europæiske debat
om SEAP. På det seneste ministermøde
4
på området var der ikke en dansk
minister til stede, ligesom der ikke har været offentlige udmeldinger her i lan-
det om handlingsplanen eller området som helhed.
Siden lukningen af Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder i juni
2015 har der ikke eksisteret nogen indsats eller noget relevant vejledningstil-
bud, der har kunnet bidrage til at fremme vækst og iværksætteri på det social-
økonomiske område. Samtidig har den øvrige offentligt finansierede erhvervs-
fremmeindsats hverken viden om, eller et særskilt fokus på, den socialøkono-
miske virksomhedsform.
Samtidig mangler der generel viden om og anerkendelse af potentialet i den
socialøkonomiske virksomhedsform: Både blandt de potentielle iværksættere
selv, men også i høj grad blandt de samarbejdspartnere (banker, rådgivere, pri-
vate virksomheder, kommuner, fonde mv.), der kan hjælpe iværksætterne med
at realisere deres forretningsmæssige og samfundsnytte potentiale.
3
I september 2013 gav Udvalget for socialøkonomiske virksomheder en række anbefalinger til
at fremme udbredelsen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. I september 2014 fulgte
den daværende regering op med en indsats for
”Flere og stærkere socialøkonomiske virksom-
heder i Danmark”,
der bl.a. indebar etableringen af et Vækstcenter for socialøkonomiske virk-
somheder, vedtagelse af Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder og en online vi-
densportal. Med folketingsvalget i juni 2015 stoppede indsatsen, og vækstcenteret lukkede ned
efter blot ni måneder i funktion. Siden da er der (med undtagelse af puljemidler) ikke blevet
iværksat erhvervspolitiske tiltag for at fremme socialøkonomiske virksomheder i Danmark.
4
First Informal Meeting of European Ministers for the Social Economy: A decisive
Step for a Growing Sector hvor 23 europæiske ministre deltog den 17. Februar 2022.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Henvendelse af 31/3-22 fra Kooperationen med forslag om udvalgshøring om indsatser til fremme af socialøkonomi
2555086_0003.png
Den manglende oplysning og vejledning er en barriere for vækst på området
og dermed også for de positive samfundsmæssige forandringer, en sådan vækst
ville kunne medføre i form af arbejdspladser for udsatte ledige, udvikling i
landdistriktsområder mv.
Siden august 2021 har ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder
afdækket disse barrierer og skal i de kommende måneder udarbejde anbefalin-
ger til, hvordan de fundne barrierer kan overkommes. Vores håb er derfor, at
den politiske høring, vi her foreslår, kan tjene som en milestensdebat og yder-
ligere kvalificere de kommende anbefalinger – og ikke mindst lave en tydelig
kobling til det kommende arbejde med at udfolde og implementere Social Eco-
nomy Action Plan.
Når vi samtidig ved, at demokratiske virksomheder, socialøkonomiske virk-
somheder, iværksættere, offentlige myndigheder, civilsamfundet og private
virksomheder m.fl. skal samarbejde om at nå de 17 verdensmål, så forudser vi,
at problematikken vil blive forstærket i de kommende år i kraft af den social-
økonomiske virksomhedsforms øgede relevans.
Det socialøkonomiske vækstlag
Danmark spirer og bobler med initiativ og virkelyst, og vi ser i disse år en
voksende mængde af nystartede virksomheder, der kombinerer forretningsdrift
og et ønske om at skabe samfundsmæssig værdi.
Flere og flere iværksættere ønsker at skabe andet end vækst og arbejdspladser
med deres virksomhed og tænker i nye virksomheds- og forretningsmodeller.
De ønsker at drive en bæredygtig, samfundsmæssig forandring.
Åben høring
Den socialøkonomiske sektor er grundlæggende et erhvervspolitisk område
trods snitflader til civilsamfund og velfærdspolitik, hvorfor virkemidler som
forretningsudvikling, virksomhedsregulering og kapital bør være naturligt til-
gængeligt.
Vi håber derfor, at Folketingets Erhvervsudvalg vil bruge anledningen til at
invitere til en åben høring i Landstingssalen den 31. maj 2022 kl. 9-11, hvor
der kan drøftes hvilke tiltag, det kunne være relevante i en dansk kontekst samt
markere begyndelsen på arbejdet med Social Economy Action Plan.
Kooperationen er naturligvis indstillet på at bidrage med sekretariatsbistand til
planlægning af høringen samt afholde udgifter til moderator m.m..
Venlig hilsen
Susanne Westhausen, Direktør
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Henvendelse af 31/3-22 fra Kooperationen med forslag om udvalgshøring om indsatser til fremme af socialøkonomi
2555086_0004.png
Bilag 1 Forslag til program
Høring om indsatser til fremme af socialøkonomi
Erhvervsudvalget. Tirsdag den 31. maj 2022 kl. 09.00 - 11.00 i Landstingssa-
len, Christiansborg
09.00 - 09.05
Velkomst ved Anni Matthiesen (V), formand for Erhvervsudvalget
09.05 - 09.20
Lars Hulgård, Professor Center for Entreprenørskab, Roskilde Univer-
sitet,
Status på socialøkonomi anno 2022.
09.20-09.35
Susanne Westhausen, direktør Kooperationen
Hvilken betydning har kooperative og socialøkonomiske virksomheder for
samfundsøkonomien?
09.35-09.50
Thomas Poulsen, Associate Professor, International Economics and
Management at Copenhagen Business School
Den sociale økonomis udfordringer, barrierer og potentialer i Danmark
09.50-10.05
Director, Social Economy Europe
Hvilke initiativer kunne være relevante i en dansk kontekst?
10.05-10.55
Paneldebat om socialøkonomi og kooperative virksomheder kort og
langt sigt.
Formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
Vicedirektør, Landbrug og Fødevarer
Vicedirektør, DI
Direktør fra socialøkonomisk virksomhed fx Kulturhåndværket i Kol-
ding, Social Craft eller ”Højhuset” i Herning
Hvordan skal de næste 100 år i den sociale økonomi se ud? Hvilke trædesten
kan vi sammen lægge nu, der kan have størst impact for fremtidige generati-
oner?
10.55-11.00
Afrunding ved Anni Matthiesen, formand for Erhvervsudvalget
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Henvendelse af 31/3-22 fra Kooperationen med forslag om udvalgshøring om indsatser til fremme af socialøkonomi
2555086_0005.png
Bilag 2 Fremme af socialøkonomiske virksomheder og iværksætteri – fem
erhvervspolitiske indsatsområder
I det følgende giver vi fem bud på relevante erhvervspolitiske indsatsområder,
der vil kunne styrke iværksætteri og vækst på det socialøkonomiske område.
1.
Oplysning om den socialøkonomiske og demokratiske virksomheds-
form
Potentielle iværksættere bør have bedre adgang til information om den social-
økonomiske og demokratiske virksomhedsform. Dette gælder både generel vi-
den om muligheden for at starte virksomhed med et samfundsnyttigt formål
for øje og specifik viden om, hvordan sådanne virksomheder kan organiseres.
Herudover anser vi et større alment kendskab til virksomhedsformerne som
centralt i forhold til at opbygge tillid og understøtte interessen for samarbejde
blandt potentielle kunder, partnere og investorer.
2. Bedre vejledningstilbud
Vi ønsker os en iværksætterindsats, der støtter op omkring virkelysten i det
danske samfund upåagtet, hvor den opstår, og hvilken form den tager. En
iværksætterindsats, der også kan hjælpe den sundheds- eller socialfaglige ild-
sjæl, det lokale landsbysamfund eller miljøforkæmperen, der ønsker at starte
virksomhed.
Der bør derfor være viden og kompetencer i erhvervsfremmesystemet til at
kunne vejlede om virksomhedsformer og forretningsmodeller, der kombinerer
økonomisk og samfundsmæssig værdiskabelse. Herudover bør der skabes en
større sammenhæng mellem erhvervsfremmeaktiviteter og andre offentligt fi-
nansierede støttestrukturer som LAG-grupperne, frivilligcentrene og Center
for frivilligt socialt arbejde.
3.
Genopliv Registreringsordningen for Socialøkonomiske Virksomhe-
der
Registreringsordningen er et vigtigt redskab til at definere og legitimere soci-
aløkonomiske virksomheder som en virksomhedsform. Desværre har ordnin-
gen været nedprioriteret stort set siden sin start. Manglende information og
vejledning skaber usikkerhed blandt virksomheder og iværksættere, der over-
vejer at lade sig registrere, blandt advokater og revisorer og blandt fonde og
myndigheder, der samarbejder med socialøkonomiske virksomheder.
Vi vil i denne forbindelse gerne opfordre til, at Erhvervsministeriet fremadret-
tet gør mere for at oplyse omkring registreringsordningen, herunder:
Formålet med ordningen, dens kriterier og krav .
Implikationer ved at lade sig registrere, herunder krav og mulige fordele
for virksomhederne.
Konkret vejledning om, hvordan en virksomhed registrerer sig, og hvordan
der årligt skal afrapporteres.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Henvendelse af 31/3-22 fra Kooperationen med forslag om udvalgshøring om indsatser til fremme af socialøkonomi
2555086_0006.png
Herudover vil vi opfordre til, at det undersøges, hvordan der kan kobles øko-
nomiske og/eller administrative fordele til ordningen, der vil kunne modveje
den konkurrencesvækkelse, der følger med afrapporteringskravene og det ud-
videde samfundsansvar, som de socialøkonomiske virksomheder udviser.
4. Socialt ansvarlige offentlige indkøb
Når skatteborgerne hvert år køber ind for 300 milliarder kroner, bør alle rele-
vante hensyn, udgifter og gevinster indgå i beregningerne. Ved at indtænke
sociale hensyn ved offentlige indkøb løser vi en vigtig samfundsmæssig ud-
fordring og høster en gevinst, der ikke blot kan mærkes af den enkelte borger,
men også ses på den offentlige bundlinje.
Når det offentlige skal bygge nyt eller købe rengøring, kantinedrift mv., bør vi
sørge for, at der også skabes lærlingepladser og jobmuligheder for personer på
kanten af arbejdsmarkedet. Det kan vi gøre ved at stille krav (sociale klausu-
ler), eller ved at tillægge det reel betydning ved udvælgelsen af det vindende
bud (sociale tildelingskriterier). Hvor det giver særligt mening, kan vi reser-
vere opgaver til socialøkonomiske virksomheder.
Vi har de seneste år investeret mange penge i at blive gode til de grønne og
velfærdsteknologiske indkøb. Med inspiration herfra bør næste skridt være so-
cialt ansvarlige indkøb. I første omgang foreslår vi, at regeringen nedsætter et
udvalg for sociale hensyn i offentlige indkøb, der skal give anbefalinger til,
hvordan vi bedst får flere socialt ansvarlige indkøb.
5. Kapital til opstart og skalering
Som følge af deres sociale overskudshåndtering kan socialøkonomiske virk-
somheder ikke tiltrække investeringer på lige fod med profitdrevne virksom-
heder. Den deraf følgende mangel på kapital er en stor barriere for vækst på
området.
Igennem Vækstfonden og Innovationsfonden investerer den danske stat mas-
sivt i innovation, vækst og arbejdspladser. En del af disse investeringer bør
målrettes socialøkonomiske og demokratiske virksomheder. Det vil kræve, at
der for sådanne investeringer stilles lavere krav til økonomisk afkast, og i ste-
det krav til anden samfundsmæssig værdiskabelse, fx udvikling af udsatte om-
råde eller inklusion af ledige på arbejdsmarkedet. Finansieringen kan målret-
tes opstartsvirksomheder, men også virksomheder der ønsker at skalere en so-
cialøkonomisk forretningsmodel.
Crowdfunding er en anden potentiel kilde til kapital for socialøkonomiske
virksomheder. Her bør der skabes bedre rammer for at lokale borgere kan in-
vestere i virksomheder med samfundsgavnlige formål. Dette kan fx ske i form
af fradragsberettigede sociale andelsbeviser med inspiration i den engelske
model for
Community Shares.
5
5
http://communityshares.org.uk.
Se også Enhedslistens forslag om sociale andelsbeviser i ud-
spillet
Et mere demokratisk erhvervsliv,
s. 32.