NOTAT
1. april 2022
Orientering om forhandlingerne om forordningen om digitale tjene-
ster (DSA´en)
Siden slutningen af januar har der været gennemført trilog-forhandlinger om for-
slaget om en forordning om digitale tjenester (DSA’en). Forhandlingerne går
stærkt, og det er ikke urealistisk, at der kan opnås enighed om et endelig kompro-
mis inden udgangen af april. Regeringen tog forhandlingsoplæg (FO) på sagen
den 20. maj 2021 og revideret FO vedrørende importøransvar den 4. november
2021.
Digitale tjenester spiller en stor og vigtig rolle i vores alles – og ikke mindst i
vores børns – hverdag, og det er nødvendigt at stille krav til, hvordan tjenesterne
skal være med til at sikre et trygt og ansvarligt onlinemiljø. Jeg synes, vi er nået
langt i forhandlingerne, som trækker i den rigtige retning, og som vi derfor har
kunne støtte.
Både i Erhvervsudvalget og Europaudvalget har vi løbende haft drøftelser om det
vigtige forslag, og jeg vil gerne takke for jeres opbakning i sagen og orientere jer
om to nye forslag, som ikke indgik i KOM’s oprindelige forslag. Der er tale om
et forbud mod målrettet markedsføring rettet mod mindreårige samt et krav om,
at store platforme, der primært retter sig til eller benyttes af mindreårige, skal
designe deres platforme på en måde, der sikrer en høj grad af sikkerhed og privat-
liv.
Det er min vurdering, at begge forslag vil bidrage til at skabe et mere trygt online
miljø for børn, hvor det bl.a. sikres, at deres data ikke indsamles og anvendes til
målrettet reklame, og at digitale platforme indrettes på en måde, der sikrer, at de
ikke påvirker børn negativt. Forslaget om forbud mod målrettet reklame under-
støtter regeringens politik om at begrænse indsamling og behandling af børns
data, som det er min vurdering, at der er bred opbakning til.
Det er samtidig min vurdering, at forslagene kan rummes inden for det mandat,
regeringen har fået. Ifølge mandatet støtter regeringen formålet med forslaget til
forordningen, som er at bidrage til et velfungerende indre marked for digitale tje-
nester ved at fastsætte harmoniserede regler for et sikkert og pålideligt online
miljø, hvor blandt andet børns rettigheder, er beskyttet.
På den baggrund vil regeringen støtte forslagene. Vi vil dog arbejde for en undta-
gelse, så forbuddet mod målrettet markedsføring ikke omfatter reklamer, der har
et særligt samfundsmæssigt sigte, fx reklamer for Børnetelefonen.