ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Grund- og nærhedsnotat om stabilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorganisation, KOM (2022) 0053, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 255
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

11. marts 2022

2022 - 4027

bisahj

Kommissionens forslag til ændring af direktiv 2003/25/EF for så vidt

angår medtagelsen af forbedrede stabilitetskrav og tilpasning til stabi-

litetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorganisation

KOM (2022) 53

Nyt notat

Resumé

Kommissionen fremsatte den 18. februar 2022 forslag til ændring af Eu-

ropa-Parlamentet og Rådets direktiv om særlige stabilitetskrav til "ro-ro"-

passagerskibe. Det vil sige skibe, som har en konstruktion, hvor last kan kø-

res fra kajen og direkte ombord og ud af skibet igen fx bilfærger. Med forsla-

get skabes der sammenhæng med de nyligt ajourførte standarder i FN's

søfartsorganisation (IMO) for passagerskibes stabilitet i tilfælde af læk

(lækstabilitet). Forslaget forenkler og strømliner reglerne for passager-

skibssikkerhed samtidig med, at det nuværende sikkerhedsniveau for ro-ro-

passagerskibe som minimum fastholdes.

Forslaget er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra Kommissionens

REFIT-program,

der har evalueret EU’s lovgivning for sikkerhed på pas-

sagerskibe.

Forslaget vurderes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser eller at

have væsentlige lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen stiller sig

positiv over for Kommissionens forslag om at ændre og modernisere direk-

tiv 2003/25/EF. Regeringen støtter regulering af passagersejlads, som bi-

drager til fastholdelsen af et højt sikkerhedsniveau.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM (2022) 53 af 18. februar 2022 fremsat

forslag om ændring af direktiv 2003/25/EF om særlige stabilitetskrav til ro-

ro-passagerskibe for så vidt angår medtagelsen af forbedrede stabilitetskrav

og tilpasning til stabilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorga-

nisation (IMO). Dansk sprogversion blev modtaget den18. februar 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100, stk. 2, om transport

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Grund- og nærhedsnotat om stabilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorganisation, KOM (2022) 0053, fra erhvervsministeren

2/5

med jernbane, ad landeveje og vandveje, og skal vedtages efter den almin-

delige lovgivningsprocedure i artikel 294 TEUF. Rådet træffer afgørelse

ved kvalificeret flertal.

Ro-ro-passagerskibe er skibe med en konstruktion, hvor last kan køres fra

kajen og direkte ombord og ud af skibet igen (fra engelsk:

roll-on, roll-off),

og som har plads til flere end 12 passagerer

–

eksempelvis bilfærger.

Kommissionens REFIT-program har til formål at sikre, at EU's lovgivning

opfylder målene for de enkelte love med færrest mulige omkostninger og

til gavn for både borgere og virksomheder. Forslaget kommer i forlængelse

af REFIT-programmets evaluering af EU's lovgivning om sikkerhed for

passagerskibe, der blev gennemført i perioden 2014–2015. Kvalitetskon-

trollen fandt et potentiale for opdatering og forenkling af reguleringen på

området for sikkerhed for ro-ro-passagerskibe. Potentialet søges nu indfriet

gennem en modernisering af direktiv 2003/25/EF, således at EU-lovgivnin-

gen flugter med de internationale standarder for lækstabilitet gældende for

passagerskibe, som for nyligt ajourført inden for rammerne af IMO med

den såkaldte SOLAS 2020-standard.

Ved det gældende direktiv 2003/25/EF fastsættes stabilitetskrav for ro-ro-

passagerskibe ved havari gældende for alle ro-ro-passagerskibe, der sejler

i fast international rutefart til og fra en havn i en EU-medlemsstat. Direkti-

vet har til formål at sikre skibenes stabilitet efter beskadigelse, hvilket for-

bedrer overlevelsesevnen for denne type fartøjer i tilfælde af havari.

Efter ulykken med

MS Estonia

den 28. september 1994 iværksatte otte eu-

ropæiske lande (heriblandt Danmark) et initiativ (Stockholmaftalen af 28.

februar 1996) om at stille større krav til ro-ro-passagerskibes lækstabilitet.

Hermed blev der taget højde for virkningerne på skibets stabilitet ved ak-

kumulering af vand på ro-ro-dækket under hårdere vejrforhold, end hvad

der var påkrævet efter de daværende internationale stabilitetskrav. Stock-

holmaftalen førte senere til vedtagelsen af direktiv 2003/25/EF.

Formål og indhold

Kommissionen anfører, at forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i, at

det eksisterende sikkerhedsniveau fastsat ved direktiv 2003/25/EF som mi-

nimum fastholdes.

Formålet med forslaget er at:

−

sikre sammenhæng, med de nyligt ajourførte internationale stan-

darder for lækstabilitet gældende for passagerskibe som vedtaget

inden for rammerne af IMO

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Grund- og nærhedsnotat om stabilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorganisation, KOM (2022) 0053, fra erhvervsministeren

3/5

−

mindske kompleksiteten og den tekniske og administrative byrde,

som primært skyldes to forskellige systemer til evaluering af ro-

ro-passagerskibes overlevelsesevne ved havari

−

mindske tvetydigheden af definitioner og krav,

−

fjerne forældede bestemmelser vedrørende internationale instru-

menter, som ikke længere er relevante eller i kraft.

Forslaget omfatter eksisterende skibe uanset antallet af ombordværende,

nye skibe med mere end 1350 ombordværende samt nye skibe med 1350

eller færre ombordværende.

Sidstnævnte skibe har i en overgangsperiode på ti år valgfrihed mellem de

i dag gældende krav jf. direktiv 2003/25/EF eller en skærpet udgave af SO-

LAS 2020. Denne løsning er valgt, da SOLAS 2020 og direktiv 2003/25/EF

anvender to forskellige matematiske metoder for fastsættelse af lækstabili-

tet, hvilket påvirker sikkerhedsniveauet forskelligt for skibe afhængig af

deres størrelse og design. De bagvedliggende udregninger herfor er af en

meget teknisk karakter, som er uddybet i Kommissionens offentligt tilgæn-

gelige arbejdsdokument.

Ti år efter gennemførelsen af de reviderede krav vil der blive foretaget en

evaluering. Derfor vil de vigtigste data for nybyggede skibe og de dertilhø-

rende lækstabilitetsberegninger blive indsamlet og evalueret med bistand

fra Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu

ikke. Det er på tidspunktet for oversendelse af grund- og nærhedsnotatet til

Folketingets Europaudvalg ikke besluttet, hvilket af Europa-Parlamentets

udvalg forslaget vil blive behandlet i.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt med henvis-

ning til, at den maritime sektor af natur er international

– og at EU’s lov-

givning om sikkerhed for passagerskibe er udarbejdet på grundlag af og

udformet efter de internationale krav. Sammenlignet med de internationale

standarder i IMO-konventionerne er kravene, for så vidt angår visse aspek-

ter, strengere på EU-plan. Det gælder blandt andet for lækstabilitetskravene

for visse typer ro-ro-passagerskibe, der er fastsat i direktiv 2003/25/EF.

De fleste medlemsstater er i deres egenskab af havnestat berørt af lovgiv-

ning om sikkerhed for passagerskibe, med undtagelse af fire lande, der ikke

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Grund- og nærhedsnotat om stabilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorganisation, KOM (2022) 0053, fra erhvervsministeren

4/5

har adgang til havet. Den maritime sektor er grænseoverskridende, hvorfor

regeringen finder, at regulering på EU-niveau har klare fordele frem for

selvstændig regulering i de enkelte medlemslande. Regeringen kan tilslutte

sig Kommissionens vurdering og mener derfor, at nærhedsprincippet er

overholdt.

Gældende dansk ret

Det nugældende direktiv er gennemført

i dansk ret i ”Bekendtgørelse om

særlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe”,

BEK nr 941 af 23/06/2020.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om sikkerhed til søs, jf.

LBK nr 221 af 11/02/2022.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for at tilpasse BEK nr 941 af

23/06/2020.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører ikke nye forpligtelser ift. tilsyn, hvorfor det ikke vur-

deres at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Forslaget blev sendt i høring i Specialudvalget for Skibsfartspolitik d. 23. fe-

bruar med frist for bemærkninger onsdag d. 9. marts. Der er ikke indkommet

høringssvar.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstaters holdning til forslaget kendes ikke på nuværende

tidspunkt.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Grund- og nærhedsnotat om stabilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorganisation, KOM (2022) 0053, fra erhvervsministeren

5/5

Regeringen støtter tiltag vedrørende reglerne for passagersejlads, som bi-

drager til fastholdelsen af et højt sikkerhedsniveau. Regeringen stiller sig

derfor positiv over for Kommissionens forslag om at ændre og modernisere

direktiv 2003/25/EF.

Regeringen støtter ligeledes en forenkling af gældende EU-regulering, her-

under at lette administrative byrder, uden at der gås på kompromis med

sikkerhedsniveauet.

Det er vigtigt for regeringen, at EU-regulering af stabilitetskrav lægger sig

tæt op ad rammerne, der er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisa-

tion (IMO), med henblik på at fastholde en global regulering af sikkerheden

til søs.

Regeringen mener, at det nuværende sikkerhedsniveau for eksisterende

skibe bør opretholdes samtidig med, at industrien sikres fortsat fleksibilitet

ift. innovation og tekniske løsninger for skibsdesign.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.