ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 253
Offentligt

Side 1 af 57

24. marts 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 5. april

2022

1) Supplerende delegeret retsakt om atomkraft og naturgas under EU-taksonomien

C (2022) 631

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet

2) Forslag til revision af forordning om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

KOM(2021) 722

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Forslag til ændring af direktiver vedr. forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

og kollektive investeringsinstitutter (UCITS)

KOM (2021) 721

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Revision af EU-rammen for markeder for finansielle instrumenter

KOM(2021) 726, KOM(2021) 727

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

KOM(2021)823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

6) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408,

KOM(2022)75

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Økonomiske konsekvenser af sanktioner mod Rusland

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådskonklusioner om EU’s strategiske autonomi på det økonomiske og finansielle om-

råde i en åben økonomi

KOM(2021)32

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansmini-

steriet

9) Forberedelse af G20- og IMF-møder 20.-21. april 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10)

EU’s udviklingsfinansielle

arkitektur

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansmini-

steriet

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 2 af 57

Dagsordenspunkt 1:

Supplerende

delegeret

retsakt

atomkraft og naturgas under

taksonomien

EU-

C (2022) 631

1. Resume

Kommissionen har 10. marts 2022 vedtaget en delegeret retsakt, der fastsætter de kriterier

som energiproduktion baseret på naturgas og atomenergi skal leve op til for at blive klassi-

ficeret som bæredygtige i

EU’s klassifikationssystem for

bæredygtige investeringer, den så-

kaldte EU-taksonomi. Retsakten fastsætter under hvilke kriterier, at investeringer i samlet

set seks forskellige økonomiske aktiviteter baseret på de to energiformer kan anerkendes

som bæredygtige, bl.a. produktion af el baseret på naturgas og opførelse af nye atomkraft-

værker.

Den delegerede retsakt finder anvendelse fra 1. januar 2023, medmindre Rådet eller Eu-

ropa-Parlamentet gør indsigelse mod retsakten senest 11. juli 2022 (med mulighed for 2

måneders forlængelse).

Regeringen støtter generelt EU-taksonomien, der kan bidrage til at øge de bæredygtige in-

vesteringer i økonomien, og derved spille en nøglerolle i at nå europæiske og internationale

klima- og miljømål. Det er meget vigtigt for regeringen, at EU-taksonomien implementeres,

så der sikres en høj grad af troværdighed og dermed, at finansielle produkter baseret på

taksonomien vinder optag i markedet og reelt bidrager til at finansiere den grønne omstilling.

Regeringen er derfor stærkt kritisk over for, at Kommissionen har vedtaget en delegeret

retsakt under EU-taksonomien, der anerkender visse investeringer i atomkraft og naturgas

som bæredygtige. Regeringen mener ikke, at investeringer i atomkraft og naturgas bør an-

erkendes som bæredygtige, hhv. fordi investeringer i atomkraft er i modstrid med kravet i

taksonomiforordningen om at aktiviteter ikke må gøre væsentlig skade på øvrige miljømål

i forordningen, og fordi naturgas er et fossilt brændstof.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 5. april 2022.

2. Baggrund

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juni 2020 den såkaldte EU-taksonomi

(taksonomiforordningen), der etablerer et klassifikationssystem for hvilke

økonomiske aktiviteter, der må finansieres som miljømæssigt bæredygtige

(bl.a. inden for byggeri, energiproduktion, transport, produktion og skov-

brug).

Formålet med taksonomien er at skabe et værktøj til at understøtte og

vejlede investorer, virksomheder og offentlige aktører ifm. investeringer i den

Link

til

EU’s

taksonomiforordning:

tent/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R0852&from=EN.

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 3 af 57

grønne omstilling. Taksonomien begrænser ikke i sig selv hvilke investeringer

eller energiformer, der er tilladt i EU.

Taksonomiens nærmere indhold udmøntes af Kommissionen gennem dele-

gerede retsakter på baggrund af rammer fastlagt af Rådet og Europa-Parla-

mentet i taksonomiforordningen. Europa-Parlamentet og Rådet har således

bemyndiget Kommissionen til at fastsætte de tekniske kriterier for økonomi-

ske aktiviteter inden for de seks klima- og miljømål i taksonomien, som er

mest relevante for miljømæssig bæredygtighed.

For at blive anerkendt som

miljømæssigt bæredygtige skal aktiviteter bidrage væsentligt til mindst ét af de

fastsatte klima- eller miljømål uden samtidigt at gøre væsentlig skade på nogen

de øvrige mål. Derudover skal aktiviteten være i overensstemmelse med en

række minimumsgarantier.

EU-taksonomien er dermed en central del af den bæredygtige omstilling af

den europæiske økonomi, idet den etablerer en reference for hvornår en øko-

nomisk aktivitet bidrager væsentligt til dele af den bæredygtige omstilling,

uden samtidigt at gøre væsentlig skade på øvrige klima- og miljømål, og der-

med er en bæredygtig aktivitet. Senest har Kommission fremsat et forslag til

forordning om en standard for grønne obligationer, som bl.a. baserer sig på

EU-taksonomien.

Taksonomien indeholder tre typer bæredygtige aktiviteter:

Aktiviteter, der i sig selv yder et væsentligt bidrag

(fx elproduktion

fra vindmøller eller solceller, der bidrager til at modvirke klimaforandrin-

ger);

Muliggørende aktiviteter,

der gør det muligt for andre aktiviteter at yde

et væsentligt bidrag (fx produktion af vindmøller, fremstilling af energi-

besparende udstyr til bygninger eller forskning og udvikling);

Omstillingsaktiviteter,

som endnu ikke kan erstattes af teknologisk og

økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, men som understøt-

ter omstillingen til en klimaneutral økonomi. Omstillingsaktiviteter skal

have drivhusgasemissioner svarende til de bedste resultater i sektoren, må

ikke hindre alternativer med lav emission og må ikke føre til fastlåsning

af kulstofintensive aktiver (fx fremstilling af cement, hvor udledningen af

emissionen ikke overstiger visse grænser). Omstillingsaktiviteter skal re-

vurderes mindst hvert tredje år.

Klima- og miljømålene er modvirkning af klimaforandringer, tilpasning til klimaforandringer, bære-

dygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, fore-

byggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosyste-

mer.

Minimumsgarantierne omfatter OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og FN's vejle-

dende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, herunder principper og rettigheder fastsat

i regi af Den Internationale Arbejdsorganisation og i de internationale grundlæggende menneskeret-

tighedsinstrumenter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 4 af 57

Kommissionen har vedtaget kriterier for en række sektorers bidrag til klima-

målene, herunder energi, skovbrug, byggeri, transport m.v. Disse har fundet

anvendelse siden 1. januar 2022. For en uddybning henvises der til regerin-

gens notat om denne delegerede retsakt oversendt til Folketingets Europaud-

valg 28. juni 2021.

3. Formål og indhold

Kommissionen har 10. marts 2022, som udmønter EU-taksonomien og fast-

sætter de betingelser, som energiproduktion baseret på naturgas og atom-

energi skal leve op til for at blive klassificeret som bæredygtige i EU-taksono-

mien.

Den delegerede retsakt finder anvendelse fra 1. januar 2023, medmindre Rå-

det eller Europa-Parlamentet inden for fire måneder efter vedtagelsen gør

indsigelse, dvs. senest 11. juli 2022 (med mulighed for to måneders forlæn-

gelse). Indsigelse kræver hhv. forstærket kvalificeret i Rådet, dvs. mindst 20

lande, som repræsenterer mindst 65 pct. af EU’s befolkning,

eller et flertal af

medlemmerne i Europa-Parlamentet.

Kommissionens delegerede retsakt fastlægger kriterier for, hvordan i alt seks

økonomiske aktiviteter vedr. hhv. atomenergi (tre kategorier) og naturgas (tre

kategorier) kan betragtes som bæredygtige (såkaldte tekniske screeningskrite-

rier). Alle seks aktiviteter klassificeres som omstillingsaktiviteter.

For

atomenergi

fastsættes kriterier for tre kategorier af økonomiske aktivi-

teter:

1. Præ-kommerciel udvikling af atomenergi (dvs. forskning og udvikling

samt demonstration og anvendelse af innovative anlæg, som producerer

energi fra nukleare processer og med et minimum af affald).

2. Opførelse af nye atomkraftværker til produktion af el eller procesvarme,

der bl.a. kan anvendes til opvarmning eller industrielle processer.

3. Opgradering af eksisterende atomværker med det formål at forlænge le-

vetiden for en sikker drift af et anlæg, der producerer el eller varme.

For alle tre kategorier foreslår Kommissionen en række kriterier, som skal

efterleves. Herunder skal EU-landene have detaljerede planer for hvordan de

senest i 2050 kan have faciliteter til rådighed for opbevaring af højradioaktivt

affald. Landene skal endvidere kunne demonstrere, at der vil være tilstrække-

lige økonomiske midler til permanent håndtering af affaldet og nedlukning af

anlægget, når anlægget ikke længere skal være i drift. Endelig stilles krav om

løsninger, som ifølge Kommissionen, væsentligt reducerer de risici ved drift

af atomkraftanlæg, der følger af klimaforandringer, fx forhøjet vandstand.

For

naturgas

fastsættes ligeledes kriterier for tre kategorier af økonomiske

aktiviteter:

4. Elproduktion fra fossil gas.

5. Højeffektiv kraftvarmeproduktion fra fossil gas.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 5 af 57

6. Varmeproduktion (eller køling) fra fossil gas i et effektivt fjernvarme-

/fjernkølingssystem.

Kriterierne for alle gasaktiviteterne er, at de enten skal kunne overholde den

generelle grænse, der anvendes i retsakterne under taksonomiforordningen,

for udledning af emissioner ved energiproduktion på 100 g CO2e-udledning

pr. produceret kilowatt-time (CO2e/kWh) ved at anvende fangst og lagring

af kulstofudledninger, eller alternativt, hvis anlægget har en højere udledning

end 100 g CO2e/kWh, opfylder en række krav, herunder at de direkte udled-

ninger af drivhusgasser er lavere end 270 g CO2e/kWh, og der sker en om-

lægning til såkaldt grønne eller kulstoffattige gasser senest ved udgangen af

2035.

Foruden ovennævnte kriterier fastlægger den delegerede retsakt krav om op-

lysninger vedr. økonomiske aktiviteter relateret til atomenergi og naturgas.

Taksonomiforordningen forpligter i forvejen virksomheder, der er omfattet

af direktivet om ikke-finansiel rapportering, til at oplyse i hvilket omfang de-

res økonomiske aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige i henhold til takso-

nomiforordningen. Den delegerede retsakt introducerer yderligere oplys-

ningskrav for økonomiske aktiviteter, der er relateret til naturgas og atom-

energi, herunder hvorvidt og hvor meget af en given taksonomi-finansiering

går til en eller flere af aktiviteterne i retsakten.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens

retsakt. Europa-Parlamentets miljøudvalg og energiudvalg behandler retsak-

ten.

5. Nærhedsprincippet

Den delegerede retsakt følger af taksonomiforordningen, hvori det fremgår,

at hensigten med forordningen ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af EU-

landene hver for sig, da investeringer i finansielle produkter i høj grad går på

tværs af grænser. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at den dele-

gerede retsakt er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den delegerede retsakt er en forordning og vil derfor være direkte gældende

i dansk ret. Der er ikke regler i dansk ret for, hvad der forstås som miljø- og

klimamæssigt bæredygtige investeringer eller finansielle produkter. Den dele-

gerede retsakt vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den delegerede retsakt ventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekven-

ser.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 6 af 57

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den delegerede retsakt kan have samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

den bidrager til at fastlægge EU’s taksonomi og dermed rammen for hvilke

investeringer, der kan anerkendes som bæredygtige. En anerkendt ramme for

bæredygtige investeringer kan understøtte flere investeringer i den grønne

omstilling og derved bidrage til at modvirke bl.a. klimaforandringerne.

Idet den delegerede retsakt omfatter atomkraft og naturgas, der af nogle in-

vestorer ikke vurderes at være bæredygtige, kan retsakten svække udbredelsen

og anvendelsen af EU-taksonomien. Den delegerede retsakt kan dermed iso-

leret set have en negativ effekt på de samlede investeringer i den bæredygtige

omstilling.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den delegerede retsakt ventes ikke i sig selv at have væsentlige erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser, herunder miljømæssige

Idet den delegerede retsakt anerkender visse investeringer i naturgas og atom-

kraft som bæredygtige, kan retsakten medføre at der foretages flere investe-

ringer i disse teknologier, frem for investeringer i bæredygtige teknologier.

Omvendt kan retsakten bidrage til, at eksisterende energiproduktion baseret

på mere forurenende teknologier, såsom kulkraft, erstattes med naturgas, der

har en relativt lavere udledning af CO2e-udledning pr. kWh.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den fi-

nansielle sektor, EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbru-

gerspørgsmål, EU-specialudvalget for klima-, energi- og forsyningspolitik og

EU-specialudvalget for miljø med frist 14. marts 2022.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, ITD

(de professionelles transport- og logistikvirksomheders brancheorganisation)

samt miljøorganisationen NOAH.

Dansk Erhverv, Forbrugerrådet TÆNK samt NOAH opfordrer regeringen

til at gøre indsigelse imod den delegerede retsakt.

ITD ser taksonomiforordningen som et centralt værktøj i bestræbelserne på

at tilskynde investeringer i klimavenlige teknologiløsninger. ITD finder, at

taksonomiforordningen i videst mulige omfang bør afspejle retningen på den

grønne omstilling af transportbranchen ved en minimal udbredelse af natur-

gas.

Høringssvarene uddybes i bilag 1.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 7 af 57

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene er generelt delte i spørgsmålet om den delegerede retsakt omfat-

tende atomkraft og naturgas. En række lande støtter, at investeringer i atom-

kraft anerkendes som bæredygtige, ligesom en række andre lande støtter, at

investeringer i naturgas klassificeres som bæredygtige. Nogle lande ventes

hverken at støtte, at investeringer i atomkraft eller naturgas anerkendes som

bæredygtige.

Indsigelse i Rådet kræver et forstærket kvalificeret flertal (mindst 20 lande,

som repræsenterer mindst 65 pct. af EU’s befolkning).

Et tilstrækkeligt antal

lande ventes ikke umiddelbart at stemme for, at Rådet gør indsigelse mod

retsakten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt EU-taksonomien, der kan bidrage til at øge de

bæredygtige investeringer i økonomien, og derved spille en nøglerolle i at nå

europæiske og internationale klima- og miljømål. For at sikre, at taksonomien

yder det størst mulige bidrag til den bæredygtige omstilling, er det meget vig-

tigt for regeringen, at EU-taksonomien implementeres, så der sikres en høj

grad af troværdighed og dermed, at finansielle produkter baseret på taksono-

mien vinder optag i markedet og reelt bidrager til at finansiere den grønne

omstilling.

Regeringen finder det vigtigt, at de fastsatte kriterier generelt skal udvikles på

linje med kravene i taksonomiforordningen og omfatter økonomiske aktivi-

teter i de sektorer, hvor der er det største potentiale for at reducere udlednin-

gen af drivhusgasser. De tekniske screeningskriterier skal være ambitiøse, evi-

densbaserede og brugbare for at bidrage til den grønne omstilling samt finde

hurtig og bred anvendelse i de finansielle markeder og samtidig begrænse ad-

ministrative byrder for finansielle og ikke-finansielle virksomheder.

Regeringen er stærkt kritisk over for, at Kommissionen har vedtaget en dele-

geret retsakt under EU-taksonomien, der anerkender visse investeringer i

atomkraft og naturgas som bæredygtige. Regeringen mener ikke, at investe-

ringer i atomkraft og naturgas bør anerkendes som bæredygtige. For investe-

ringer i atomkraft skyldes dette, at atomenergi pga. radioaktivt affald og risici

for uheld ikke opfylder kravet i taksonomiforordningen om, at en bæredygtig

aktivitet ikke må gøre væsentligt skade på de øvrige klima- og miljømål. For

investeringer i naturgas skyldes det, at naturgas er et fossilt brændsel, at rets-

akten øger risikoen for at der fastlåses investeringer i naturgas, samt at Kom-

missionens delegerede retsakt gør det muligt at overskride den generelle

grænse på 100 g CO2e-udledning pr. produceret kWh, som gælder for øvrige

energiproducerende teknologier i Kommissionens retsakter under taksono-

mien (fx produktion af elektricitet eller kraftvarme fra geotermisk energi eller

grønne gasser).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 8 af 57

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev 13. januar 2022 orienteret om sagen under

’siden sidst’ forud for ECOFIN 18. januar 2022.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 9 af 57

Bilag 1: Sammendrag af de indkomne høringssvar

Dansk Erhverv bakker varmt op om arbejdet med taksonomiforordningen,

da det er en stor barriere for den grønne omstilling, at der indtil videre ikke

har været en fælles forståelse af, hvad der er bæredygtigt, og hvordan effekten

af klima- og miljøpåvirkninger skal opgøres.

Dansk Erhverv er overbeviste om, at et fælles sprog for bæredygtige aktivite-

ter, der leder kapital mod bæredygtige investeringer i stedet for at vælge vin-

dere, er et stort skridt i retningen af at skabe et stærkt afsæt for en efterspørg-

selsdrevet bæredygtig omstilling i virksomhedernes værdikæder og i vores

samfund, og den rette vej at gå i den grønne omstilling. Dette vil sikre, at

kapital strømmer hen til de grønne teknologier og sektorer, der rent faktisk

leverer løsninger på vores klimaudfordringer og reelt bidrager til et bæredyg-

tig samfund. Taksonomien er samtidig god for de private og offentlige inve-

storer, som ønsker at investere reelt bæredygtigt og ansvarligt.

Dansk Erhverv finder det altafgørende, at taksonomien opfattes som et tro-

værdigt værktøj for investorerne, hvis den skal opfylde dets formål. Derfor

skal taksonomien baseres på objektive kriterier og saglig klimavidenskab.

Dansk Erhverv anerkender, at der findes forskellige politiske interesser, men

disse politiske hensyn må ikke trumfe

–

eller blive anvendt i stedet for

–

vi-

denskabelige kendsgerninger.

Dansk Erhverv er derfor stærkt bekymrede for Kommissionens fremlagte

udkast til den delegerede retsakt supplerende taksonomiforordningen vedrø-

rende økonomiske aktiviteter i visse energisektorer, der bl.a. klassificerer gas

som en bæredygtig investering i en overgangsperiode. Taksonomiens styrke

og formål er at skabe en fælles videnskabeligt baseret ramme for bæredygtige

aktiviteter, ikke at beslutte, hvilke sektorer der skal investeres i, eller beskytte

de sektorer, der er politisk følsomme.

Dansk Erhverv bemærker, at om en sektor er medtaget eller ej i taksonomien

forhindrer ikke private investorers muligheder for at foretage investeringer.

Manglende inklusion i taksonomien vil derfor heller ikke forhindre et EU-

medlemsland fra at investere i en sektor, idet en sådan beslutning henhører

under medlemslandene ret til selv at sammensætte deres nationale energimar-

keder. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at Kommissionens forslag om at

inkludere gas som en overgangsaktivitet i den delegerede retsakt supplerende

taksonomiforordningen vedrørende økonomiske aktiviteter i visse energisek-

torer er i strid med den videnskabelige konsensus.

Gas er et fossilt brændstof, der både udleder CO2, når det brændes, og med-

fører enorme metanudspil, når det udvindes og transporteres. Dermed vil det

være i strid med videnskaben at klassificere gas som en bæredygtig investe-

ring, også selvom det kun sker i en overgangsfase. Derudover er det Dansk

Erhvervs opfattelse, at inddragelsen af investeringer i gasinfrastruktur er i

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 10 af 57

strid med princippet i taksonomiforordningens artikel 10, stk. 2, hvoraf det

fremgår, at investeringer ikke må føre til fastlåsningseffekter i kulstofintensive

aktiver i løbet af deres levetid, eller hindrer udbredelsen af vedvarende ener-

gikilder. Investeringer i gasinfrastruktur vil have en levetid som går langt ud

over den solnedgangsklausul, der foreslås til 2030. Det betyder, at EU’s rege-

ringer, direkte eller indirekte, vil støtte gasinfrastrukturen i årtier fremover,

hvilket er klart uforeneligt med EU's egen klimalov, der fastsætter, at EU skal

være CO2-neutral i 2050.

Samtidig er yderligere investeringer i nye gaskraftværker i direkte modstrid

med det stærke politiske ønske på tværs af dansk og europæisk politik om at

gøre EU uafhængig af russisk gasimport. Klassificering af investeringer i

gasinfrastruktur som "bæredygtig" er derudover også i strid med taksonomi-

forordningen (artikel 10, stk. 2), da der findes bedre tilgængelige alternativer

til yderligere investeringer i gasinfrastruktur.

Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at regeringen stemmer imod den delege-

rede forordning i Ministerrådet.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler at gøre indsigelse mod den delegerede for-

ordning. Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at Kommissionen vil skabe

sikkerhed forbrugerne om bæredygtige investeringer, men finder det proble-

matisk at indlemme fossile brændstoffer som naturgas samt atomkraft i tak-

sonomien. Forbrugerrådet Tænk finder, at det vil betyde, at forbrugerne ikke

længere kan have tillid til taksonomien og lovgivningen derfor ikke længere

kan anvendes til formålet. Inklusion af naturgas og atomkraft i taksonomien

vil betyde, at Forbrugerrådet Tænk ikke kan anbefale forbrugerne at bruge

taksonomien som udgangspunkt for at foretage så bæredygtige investeringer

som muligt.

Forbrugerrådet Tænk bemærker i øvrigt, at man generelt skal være uhyre var-

som med at anvende begrebet bæredygtighed om produkter og services.

Forbrugerrådet Tænk forholder sig ikke til nødvendigheden eller rigtigheden

i Kommissionens udmelding om, at naturgas og atomkraft har et potentiale

til en dekarbonisering af unionens økonomi. Derimod forholder Forbruger-

rådet Tænk sig til, at det kommer til at betyde, at fossile brændstoffer blå-

stemples som bæredygtige, hvilket Forbrugerrådet Tænk mener de helt evi-

dent ikke er. Forbrugerrådet Tænk bemærker i øvrigt, at de nordiske Svane-

mærkede investeringsfonde ikke tillader investeringer i atomkraft og naturgas.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at investeringer stadigvæk kan foretages i

naturgas og atomkraft uden at disse skal kaldes for bæredygtige.

ITD (de professionelles transport- og logistikvirksomheders brancheorgani-

sation) vil gerne benytte anledningen til at gøre opmærksomme på, at gas al-

lerede i dag anvendes i den tunge vejgodstransport. Det gør sig i særdeleshed

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 11 af 57

gældende i Central- og Sydeuropa, hvor det dog primært er i form af naturgas

(LNG, CNG), der har et begrænset reduktionspotentialet sammenlignet med

andre alternative drivmidler

–

særligt hvis lækageudfordringen medregnes.

Det er ITD's klare holdning, at hvis gas skal indgå i energimixet til transport-

branchen i videre udstrækning end tilfældet er i dag, så skal det være i form

af biogas (LBG, CBG) både herhjemme og i de øvrige EU-medlemslande.

ITD bemærker, at dette kræver en revision af en lang række nationale og eu-

ropæiske rammevilkår, herunder en omlægning af beskatningen på drivmidler

som defineret i Energibeskatningsdirektivet.

Samtidig anser ITD dog ligeledes taksonomiforordningen som et centralt

værktøj i bestræbelserne på at tilskynde investeringer i klimavenlige teknolo-

giløsninger. ITD finder, at taksonomiforordningen i videst mulige omfang

bør afspejle retningen på den grønne omstilling af transportbranchen ved en

minimal udbredelse af naturgas.

NOAH opfordrer Danmark til at stemme nej til at fossil gas og atomkraft

skal indgå i taksonomien for bæredygtige investeringer og henviser til NO-

AHs med fleres henvendelse fra 19.1.22, som kan findes her:

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/KEF/bilag/143/2517442.pdf

NOAH bemærker, at i den nye situation, hvor EU ønsker at gøre sig uaf-

hængig af import af russisk gas forekommer det nærmest unødvendigt at gøre

indsigelse imod optagelse af fossil gas på listen. NOAH frygter dog, at EU vil

fastholde fossil gas på listen begrundet i, at infrastrukturen til fossil gas også

kan bruges til biogas. NOAH finder det forkasteligt, at alle former for bio-

energi overhovedet omfattes af taksonomien i en tid, hvor biomassen forven-

tes at skulle opfylde en mængde andre formål i bioøkonomien.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 12 af 57

Dagsordenspunkt 2:

Forslag til revision af forordning om

europæiske langsigtede investeringsfonde

(ELTIF)

KOM(2021) 722

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til revision af forordning om

europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF). Forslaget blev fremsat som en del af en

bredere pakke vedr. kapitalmarkedsunionen i EU med et samlet formål om at forbedre

vilkårene for investeringer gennem kapitalmarkederne i EU.

Formålet med forslaget er dels at gøre ELTIF’er mere attraktive for professionelle investorer

ved at justere en række krav, dels at ændre krav mhp. at sikre detailinvestorer lettere

adgang til at investere i ELTIF’er. Revisionen skal desuden gøre det muligt for en ELTIF

at foretage investeringer i flere typer af virksomheder og projekter, så flere investorer vil

benytte ELTIF’er og dermed foretage flere langsigtede investeringer i økonomien.

Ændrin-

gerne ventes at reducere forvalteres omkostninger ifm. deres drift.

Formandskabet har 11. marts 2022 fremlagt et kompromisforslag. Kompromisforslaget er

generelt på linje med Kommissionens forslag, idet det indeholder en øget investorbeskyttelse

for detailinvestorer i form af krav om egnethedstest og produktstyrings- og -godkendelsesreg-

ler som er taget fra reglerne om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II). Det

bemærkes, at kompromisforslaget er foreløbigt og kan ændre sig frem mod enighed i Rådet.

Regeringen støtter generelt revisionen af forordningen for ELTIF for at sikre, at rammen

er anvendelig og relevant for investorer samtidig med, at der er tillid til produktet. Regerin-

gen finder det vigtigt, at man fastholder

ELTIF’ens grundkarakter som en særlig type fond

med en langsigtet investeringshorisont. Regeringen finder det derudover vigtigt, at en yderli-

gere udvidelse af ELTIF’er til detailinvestorer følges af

et højt investorbeskyttelsesniveau.

Regeringen arbejder for,

at ELTIF’er fortsat har fokus på langsigtede investeringer og har

særtræk, der er forskellige fra øvrige alternative investeringsfonde. Der skal sikres en høj

investorbeskyttelsen, navnlig overfor detailinvestorerne, der får lettere adgang til investeringer

i ELTIF’er,

ved indførelse af regler om egnethedstest og produktstyring og -godkendelse

kendt fra MIFID II-reglerne. Regeringens prioriteter er imødekommet og regeringen kan

støtte et kompromisforslag på linje med det foreliggende.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 5. april 2022. Formandskabet har tilken-

degivet, at man sigter på enighed i maj 2022.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til revision af

forordning

om europæiske langsigtede investeringsfonde (”European Long

Term Investment Funds” –

ELTIF).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 13 af 57

Formålet med den eksisterende ELTIF-forordning er at samle kapital fra

både professionelle og detailinvestorer til finansiering af projekter af offentlig

karakter,

såsom infrastrukturprojekter, og til at finansiere SMV’er og unote-

rede virksomheders vækst. Det kræver således, at kapitalen er bunden over

lang tid. Hensigten med ELTIF’er er, at de skal udgøre en alternativ finansie-

ringskilde til bankfinansiering.

ELTIF-forordningen

trådte i kraft i 2015. Med denne blev ELTIF’er indført

som en ny særlig type alternativ investeringsfond (AIF). En ELTIF adskiller

sig fra en generel alternativ investeringsfond under direktivet om forvaltere

af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet), bl.a. ved, at det er en fond

med en meget lang investeringshorisont, som skal investere størstedelen af

sin kapital i bestemte aktiver (såkaldte investerbare aktiver), og som under

visse betingelser kan markedsføres til såvel professionelle som detailinvesto-

rer i hele EU,

jf. bilag 1.

Der gælder enkelte skærpede krav for ELTIF’er rettet

mod detailinvestorer.

En ELTIF skal minimum investere 70 pct. af sin kapital i investerbare aktiver,

eksempelvis aktier o.l. udstedt af en afgrænset kategori af virksomheder, så-

kaldt kvalificeret porteføljevirksomhed, dvs. noterede SMV’er eller unoterede

selskaber, gældsinstrumenter såsom virksomhedsobligationer udstedt af en

kvalificeret porteføljevirksomhed, lån til en kvalificeret porteføljevirksomhed

samt realaktiver. Realaktiver omfatter individuelle fysiske aktiver med en

værdi på investeringstidspunktet på mindst 10 mio. EUR, der giver en øko-

nomisk og social fordel og genererer forudsigelige pengestrømme, såsom in-

frastrukturprojekter

Den

resterende del af porteføljen kan ELTIF’en investere i aktier og bestemte

lignende finansielle aktiver, der er likvide (UCITS-aktiver). Formålet med

denne mulighed er, at forvalteren af ELTIF’en trods alt har en vis fleksibilitet

ift. til at sammensætte porteføljen, styre fondens likviditet mv.

En ELTIF er per definition illikvid, idet en andelshaver i en ELTIF som ud-

gangspunkt ikke kan trække sig ud af sin investering, før ELTIF’ens levetid

udløber (typisk efter 10 år eller mere, men kan variere), hvorefter fondens

ELTIF, AIF og UCITS er tre forskellige fondstyper, som kan investere i forskellige aktiver mhp. at

opnå et afkast til investorer. En ELTIF skal i høj grad have sit fokus på langsigtede investeringer i

investerbare aktiver. En AIF har ofte i høj grad fokus på alternative investeringer. Typer af aktiver, en

AIF kan investere i, er stort set ubegrænset. UCITS kan alene investere i værdipapirer i noterede virk-

somheder, obligationer og visse lignende likvide finansielle aktiver. De specifikke investeringer afhæn-

ger af fondenes investeringspolitikker, som fastlægges inden for rammerne af EU-reglerne.

Sådanne projekter kan bl.a. vedrøre bygningsinfrastruktur (fx skoler, hospitaler eller fængsler), trans-

portinfrastruktur (fx veje, massetransitsystemer og lufthavne), energiinfrastruktur (fx klimatilpasnings-

projekter, kraftværker og rørledninger), vandforvaltningsinfrastruktur (fx vandforsyningssystemer og

kloakker), kommunikationsinfrastruktur (fx netværk) og affaldsforvaltningsinfrastruktur (fx genvin-

dings- og indsamlingssystemer). Immaterielle rettigheder er også omfattet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 14 af 57

aktiver likvideres, og investorernes andele indløses. Årsagen er, at ELTIF’er

netop har til formål at kanalisere langsigtet, tålmodig kapital til langsigtede

projekter og små og mellemstore virksomheders (SMV’er) vækst.

ELTIF’er skal have en forvalter (FAIF), der har tilladelse til at forvalte AIF’er.

Markedsfører en ELTIF’s forvalter fonden overfor detailinvestorer, skal den

overholde en række specifikke investorbeskyttelsesregler. Der er bl.a. krav

om, at forvalteren i hvert EU-land, hvori den markedsfører en ELTIF til de-

tailinvestorer, skal etablere faciliteter for tegning, løbende betalinger, tilbage-

køb af andele og indløsning samt formidling af information. Dette kan i visse

EU-lande udløse et krav om, at forvalteren etablerer fysiske faciliteter i de

pågældende lande. Forvalteren skal også forud for distribution til detailinve-

storer fastsætte interne procedurer for vurdering af, om ELTIF’en er egnet

til detailinvestorer samt sørge for at vurdere den enkelte kundes viden og er-

faring med lignende investeringer samt kundens finansielle situation og inve-

steringsbehov. Dette ligner i nogen grad de regler, der gælder i direktiv om

markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) om produktstyring og

–

godkendelse (”Product Oversight and Governance”

–

POG) og vurdering af

investorers egnethed.

Det er også en betingelse for at kunne markedsføre en ELTIF til detailinve-

storer, at kunden modtager ”tilstrækkelig” investeringsrådgivning. Kravet om

”tilstrækkelighed” er specifikt for ELTIF-forordningen,

og det er ikke præci-

seret, hvad der skal til for at leve op til dette. Der er fastsat tærskler for at

træde ind i en ELTIF, idet detailkunder, der har en samlet investeringsporte-

følje på under 500.000 EUR, maksimalt må investere 10 pct. af dette samlet

set i

ELTIF’er, og en investering skal være på minimum 10.000 EUR. For-

målet er at beskytte mindre detailinvestorer mod at gå ind i ELTIF’er, der

kræver langsigtede investeringer, som investoren måske ikke er i stand til at

opretholde, men heller ikke let kan komme

ud af, da ELTIF’er per definition

har lang løbetid og er illikvide.

Siden ELTIF-forordningens ikrafttrædelse i 2015 er der medio marts 2022

kun givet tilladelse til 67 ELTIF’er, og disse er koncentreret i fem EU-lande:

Luxembourg, Frankrig, Italien, Spanien og Irland. Heraf markedsføres 12 i

Danmark.

MiFID II-regler om produktgodkendelse stiller krav til, at ELTIF-forvalteren (producenten) fastsæt-

ter procedurer for produktgodkendelse, dvs. at hvert produkt udvikles, så det passer til en afgrænset

målgruppe af kunder, der defineres på forhånd, og ligeledes tilpasses eksisterende produkter løbende.

MiFID II-reglerne om produktstyring stiller krav til, at producent og den, der formidler produktet til

slutkunden, sikrer, at produktet alene distribueres til den type kunde, produktet er bestemt til i over-

ensstemmelse med den faktiske målgruppe. MiFID II-egnethedstesten adskiller sig derfra. Det er en

vurdering af et produkts egnethed for den individuelle kunde.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 15 af 57

Forslaget til ændring af ELTIF-forordningen er udarbejdet som følge af den

lovpligtige revidering, som følger af forordningens revisionsklausul.

Reglerne om ELTIF hænger tæt sammen med reglerne for forvaltere af alter-

native investeringsfonde (FAIF-direktivet), idet en ELTIF er en særlig type

AIF, der forvaltes af en FAIF med tilladelse. Forslaget skal derfor ses i sam-

menhæng med et forslag fra Kommissionen til ændring af FAIF-direktivet og

UCITS-direktivet. Forslagene er en del af en pakke af forslag fra Kommissi-

onen, der skal bidrage til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle mar-

keder, kapitalmarkedsunionen (”Capital Markets Union”). Forslaget hænger

også sammen med en række andre af EU’s strategier

og initiativer, herunder

den europæiske grønne pagt, den europæiske energiunion, genoprettelse efter

COVID-19-pandemien mv.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114(1) i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgi-

vere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med revisionsforslaget er at understøtte udbredelsen af ELTIF’er i

EU, der ifølge Kommissionen ikke har opnået den ønskede udbredelse og

popularitet blandt hverken professionelle eller detailinvestorer, til gavn for

den europæiske økonomi og investorer. Dette vil ifølge forslaget understøtte

den fortsatte udvikling af kapitalmarkedsunionen, som også har til formål at

gøre det lettere for EU-virksomheder at få adgang til mere stabile og alterna-

tive kilder til langsigtet finansiering.

3.1. Udvidelse af aktivtyper omfattet som investerbare aktiver

Kommissionen foreslår at gøre det muligt for en ELTIF at investere i flere

aktiv- og virksomhedstyper end under den nuværende regulering. Det skal

gøre denne fondstype mere attraktiv for aktivforvaltere og nemmere at an-

vende.

For det første

foreslår Kommissionen at ændre definitionen af ”kvalificeret por-

teføljevirksomhed”. Derved udvides rammerne for en ELTIF’s investerbare

aktiver. Med forslaget ændres fx rammerne for, hvilke virksomheder en EL-

TIF kan yde lån til, og hvilke virksomhedstyper en ELTIF kan investere i.

Under den gældende forordning omfatter betegnelsen ”kvalificeret porteføl-

jevirksomhed” unoterede selskaber og noterede SMV’er med en markedska-

pitalisering under 500 mio. EUR,

jf. bilag 2.

Med forslaget fordobles denne

grænse for markedskapitalisering til 1 mia. EUR, og det præciseres, at dette

alene vurderes på tidspunktet, hvor

ELTIF’en foretager sin indledende inve-

stering i virksomheden. Der bliver altså mulighed for at investere i flere og

større virksomheder end under den gældende forordning.

Markedskapitalisering er den samlede værdi på børsen af en børsnoteret virksomhed.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 16 af 57

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens for-

slag.

For det andet

foreslår Kommissionen, at en ELTIF skal kunne investere i an-

dele eller kapitalandele i kollektive og alternative investeringsfonde (hhv.

UCITS’er og AIF’er)

i tilføjelse til den nuværende mulighed for at investere i

andre specifikke fondstyper

. En ELTIF må ifølge forslaget erhverve maksi-

malt 30 pct. af andele eller aktier i én anden fond, hvilket foreslås hævet fra

nuværende 25 pct.

ELTIF’ens samlede investeringer i disse fonde må maksi-

malt udgøre 40 pct. af dens egen samlede kapital mod 20 pct. i dag. Dette er

på betingelse af, at disse fonde selv investerer i aktiver, som en ELTIF må

investere i direkte, altså er kategoriseret som ”investerbare

aktiver

for ELTIF’er”

eller i UCITS-aktiver, dvs. værdipapirer eller visse andre likvide finansielle

aktiver.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men med

den ændring, at en ELTIF’s investeringer i andre ELTIF’er undtages maksi-

mumgrænsen for investeringer i andre fonde på 40 pct. således, at den vil

kunne investere 100 pct. af sin kapital

i andre ELTIF’er.

For det tredje

vil en ELTIF med forslaget kunne investere i flere realaktiver

(dvs. aktiver, der har en indre værdi som følge af deres substans og egenska-

ber, fx fast ejendom). Et realaktiv vil ifølge forslaget skulle have en værdi på

mindst 1 mio. EUR på tidspunktet for ELTIF’ens investering, mod 10 mio.

EUR i dag. Dette giver altså flere investeringsmuligheder i realaktiver for EL-

TIF’er.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag.

Endelig

foreslår Kommissionen som nyt element,

at alle ELTIF’er må inve-

stere i simple, transparente og standardiserede (STS) securitiseringer, som er

reguleret i STS-forordningen, og som har eksponeringer over for boliglån,

kommercielle lån med pant i fast ejendom, lån og leasing til virksomheder og

selskaber samt tilgodehavender og andre eksponeringer, der har til formål at

finansiere langsigtede investeringer.

Securitiseringer er finansielle produkter, hvor en långiver/kreditor, fx et pen-

geinstitut, refinansierer en række lån, eksponeringer eller tilgodehavende, fx

boliglån, ved at omdanne dem til omsættelige værdipapirer, som købes af in-

vestorer. En investor kan med forslaget fx være en ELTIF.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

3.2. Mere fleksible rammer for porteføljesammensætning og diversificering

Kommissionen foreslår ændringer til reglerne om, hvordan en portefølje kan

sammensættes i en ELTIF uanset hvem, der er målgruppen.

Det gælder fx EuVECA og EuSEF. EuVECA står for europæiske venturekapitalfonde, som er un-

derlagt en tilsvarende regulering i forordning som ELTIF’er. EuSEF står for europæiske sociale iværk-

sætterfonde, som er underlagt en tilsvarende regulering i forordning som ELTIF’er.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 17 af 57

Det sker ved, at en ELTIF skal investere mindst 60 pct. af sin samlede kapital

i ”investerbare aktiver” (imod nuværende 70 pct.). Det betyder modsat, at en

ELTIF kan investere op til 40 pct. i UCITS-aktiver (aktier og øvrige værdipa-

pirer og andre likvide finansielle aktiver). Formålet er at gøre det nemmere at

forbedre ELTIF-forvalteres mulighed for også at inddrage mere likvide akti-

ver i ELTIF’ens portefølje.

Samtidigt foreslår Kommissionen at løsne såkaldte diversificeringsregler, der

skal sikre, at en ELTIF rettet mod detailinvestorer spreder sine investeringer

tilstrækkeligt ud over forskellige aktiver og dermed spreder risikoen, men også

bidrager til at fastholde fokus på de direkte langsigtede investeringer som ker-

neelement i aktiviteten.

ELTIF’er kun rettet mod professionelle investorer

undtages helt disse diversificeringsregler og kan derved mere fleksibelt sam-

mensætte deres porteføljer også uden for kerneinvesteringsområderne for

ELTIF.

Derudover foreslår Kommissionen at hæve maksimumgrænsen for, hvor me-

get indlån af kontanter må udgøre af en ELTIF’s samlede kapital

fra nuvæ-

rende max. 30 pct. til max. 50 pct. for ELTIF’er rettet mod detailinvestorer

og max. 100 pct. for ELTIF’er kun rettet mod professionelle investorer.

Dvs.

en ELTIF må med forslaget have en større kontantbeholdning end i dag.

ELTIF’er må dog kun tage

imod indlån af kontanter kortvarigt med hensigt

på at investere dem i andre aktiver, hvorfor denne del af forslaget vil have en

mere begrænset effekt.

Formandsskabets kompromisforslag fastholder Kommissionens forslag.

3.3. Ændrede

krav til ELTIF’er kun markedsført

til professionelle investorer

For at gøre ELTIF mere attraktive for forvaltere, der vil markedsføre fonde

til professionelle, foreslår Kommissionen en række undtagelser. Det gælder

bl.a. reglerne om porteføljesammensætning og diversificering, koncentrati-

onsgrænser (for investering i andre fonde) og om grænser for ELTIF’ers

ud-

lån og kontantbeholdning.

Dermed vil ELTIF’er, som kun er til professio-

nelle investorer, i højere grad ligne AIF’er under FAIF-lovgivningen.

Formandsskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens for-

slag.

3.4. Reducere begrænsninger for detailinvestorers adgang til at investere i ELTIF’er

For at give detailinvestorer lettere adgang til at investere i ELTIF’er foreslår

Kommissionen at fjerne et krav om et minimumsinvesteringsbeløb på 10.000

EUR og et krav om at investorer med en investeringsportefølje under 500.000

EUR maksimalt må investere samlet 10 pct. i ELTIF’er.

Situationen opstår, når en ELTIF tager imod investorer og får deres indskud indbetalt men ikke

investerer dem med det samme. En ELTIF må ikke være en pengetank, så pengene skal investeres på

et tidspunkt, og en væsentlig del skal være investeret fra starten. Men der kan være en andel, som

ELTIFen venter med at investere over en kortere periode.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 18 af 57

Dertil foreslås at fjerne krav om investeringsrådgivning som betingelse for

markedsføring af ELTIF’er

til detailkunder.

For at sikre fortsat investorbe-

skyttelse foreslår Kommissionen at erstatte eksisterende regler om investor-

vurdering med indførelse af alle de krav til egnethedstests, der gælder i MiFID

II, som en betingelse for, at en ELTIF kan udbydes til detailinvestorer, dvs.

udvidede vurderinger af investorerne. Det foreslås dog undtaget, når en EL-

TIF markedsføres til ledere, porteføljeforvaltere, direktører, agenter eller an-

satte af ELTIF-forvalteren eller en filial af forvalteren, som samtidig har til-

strækkelig viden om ELTIF’en.

I øvrigt fjernes med forslaget krav til forvaltere om at være fysisk tilstede med

kontorer mv. i hvert EU-land, hvor de agter at markedsføre sig til detailinve-

storer.

Kommissionen foreslår at fjerne muligheden for, at investorer kan kræve op-

løsning af ELTIF’en, hvis de ikke et år efter at have anmodet om indløsning

i henhold til fondens politikker endnu er blevet indløst.

Formandskabets kompromisforslag fastholder Kommissionens forslag om at

fjerne krav om minimumsinvestering og maksimal eksponering. Kompromis-

forslaget indfører derudover yderligere MiFID II-regler, så en forvalter af en

ELTIF til detailinvestorer skal overholde MiFID II-produktstyrings- og god-

kendelsesregler, og det præciseres, at der skal gennemføres egnethedstest af

kunden iht. MiFID II-reglerne

uanset, om ELTIF’en formidles gennem for-

valteren selv eller via en distributør, fx en bank. Kompromisforslaget fasthol-

der herudover Kommissionens forslag om krav til opløsning.

3.5. Indførelse af et valgfrit ordre-matching-system (likviditetsvindue)

Kommissionen foreslår at give bedre muligheder for investorer for at for-

lade/gå ind i fonden i løbet af dens levetid ved at indføre en valgfri periodisk

”likviditetsvindue-mekanisme” (”liquidity window mechanism”). ELTIF-for-

valtere vil da have muligheden for under en række betingelser at oprette og

drive et periodisk ordre-matching-system, hvor ordrer fra investorer, der

gerne vil ud af investeringen, matches med købere, der gerne vil ind (teg-

ningsordre/-anmodninger).

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men tilføjer

et krav om, at hvis et ordre-matching-system implementeres i fondens poli-

tikker, skal forvalteren eller distributøren give investorer en advarsel på skrift

om, at det ikke garanterer, at investorer faktisk kan komme ud af investerin-

gen. Det er for at modvirke, at investorer med et ordre-matching-system mis-

forstår ELTIF’en som værende likvid og dermed altid mulig for investor at

trække sig ud af.

3.6. Indførelse af muligheden for master-feeder-struktur

for ELTIF’er

Endelig foreslår Kommissionen

særlige strukturer for ELTIF’er,

hvor der bli-

ver mulighed for,

at ELTIF’er

(såkaldt feeder-ELTIF) kan investere alle eller

næsten alle sine aktiver i en anden ELTIF (såkaldt master-ELTIF).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 19 af 57

Derved kan én eller flere feeder-ELTIF’er

lægge deres aktiver sammen i/med

én master-ELTIF. Da kan alle aktiverne forvaltes samlet, mens de forskellige

feeder-institutter kan forblive placeret på forskellige markeder. Ifølge Kom-

missionen kan konstruktionen give stordriftsfordele.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, idet der fo-

retages en række målrettede justeringer, der skal sikre, at lovgivningsrammen

fungerer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport om den videre udvikling

af kapitalmarkedsunionen, hvori de har opfordret til at se nærmere på og ud-

trykt støtte til områder og tiltag, der er omfattet i Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-regu-

lering, der regulerer aktiviteter og risici forbundet med ELTIF’er. Kommissi-

onen anfører, at ensartede krav vedr. investeringer og håndtering af EL-

TIF’er, der sikrer den nødvendige tillid til ELTIF’er og deres forvaltere samt

sikrer ensartede konkurrencebetingelser såvel som investorbeskyttelse, ikke

kan opnås af EU-landene enkeltvis, men skal finde sted på EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering om, at øgede brug af ELTIF

navnet og produktet vil kræve en ændring i reglerne for at gøre dem mere

attraktive i EU og kan ikke opnås ved nationale ændringer. Regeringen finder

på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

For at opfylde forordningens betingelser for at kunne opnå betegnelsen ”eu-

ropæisk langsigtet investeringsfond” eller ”ELTIF” skal fonden være klassi-

ficeret som en AIF. AIF’er er underlagt indirekte tilsyn i Danmark via deres

forvaltere (FAIF’er). FAIF’er er underlagt lov om forvaltere af alternative in-

vesteringsfonde mv., som bl.a. implementerer FAIF-direktivet.

ELTIF-forordningen er direkte gældende i Danmark. Forslaget er en forord-

ning, som også er direkte gældende i Danmark, og forslaget vil ikke føre til

tilpasning af national dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Link til Europa-Parlamentets rapport om videre udvikling af kapitalmarkedsunionen af 16. septem-

ber 2020:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-0155_EN.pdf

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 20 af 57

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen anfører, at forslaget vurderes at kunne have begrænsede po-

sitive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det ventes i nogen grad at

kunne bidrage til vækst, beskæftigelse og grøn omstilling i EU-landene.

Adgang til en større investerbar aktivmasse med færre krav om spredning af

investeringer vil dog samtidig kunne tilføre nye risici i ELTIF’en.

Disse samfundsøkonomiske konsekvenser forudsætter dog, at ELTIF som

fondstype opnår en større popularitet blandt investorer og forvaltere af

fonde, end den har i dag. Det er usikkert, hvilken effekt ændringerne reelt vil

have for ELTIF’ers popularitet blandt professionelle investorer. For detailin-

vestorer ventes effekten begrænset. Lettere adgang for detailinvestorer til in-

vestering i ELTIF’er kan øge udbredelsen

af disse fonde.

En eventuel svækkelse af investorbeskyttelsen ved investeringer

i ELTIF’er

vil kunne reducere tillid til disse fonde og dermed udbredelsen af dem. De

foreslåede ændringer af eksisterende begrænsninger mhp. at fremme detailin-

vestorernes

deltagelse i ELTIF’er, porteføljesammensætning mv. foreslås

modsvaret af indførelse af krav til investorvurderinger, som er kendt fra Mi-

FID-området. Det vil kunne bidrage til en fortsat god investorbeskyttelse og

bedre forståelse af produktet hos detailinvestorer, men forslaget medfører

ikke et beskyttelsesniveau på fuld højde med det, som er kendt fra MiFID-

området.

Et højere beskyttelsesniveau opnås i kompromisforslaget ved at udvide an-

vendelsen af MiFID II-regler ift. Kommissionens forslag, herunder produkt-

styring og

–godkendelse

samt egnethedstest.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ændringerne i reglerne ventes at kunne reducere forvalteres omkostninger

ifm. driften, især for ELTIF målrettet professionelle investorer, hvor den

mere fleksible lovgivningsramme kan reducere omkostninger ved at tilpasse

fonden til den professionelle investors behov. Ændringerne

for ELTIF’er ret-

tet mod detailinvestorerne modsvares i et vist omfang af tiltag, der skal styrke

investorbeskyttelsen.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger 15. december 2021. Der er ikke indkom-

met bemærkninger til forslaget i høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte kompromisforslaget.

En række EU-lande har udtrykt generel støtte til formålet med forslaget. Ift.

åbningen

af ELTIF’er

mod detailinvestorer og nogle lande har betonet vig-

tigheden af et højt niveau af investorbeskyttelse. Landene imødekommes ved,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 21 af 57

at der indføres et højere beskyttelsesniveau ved at udvide anvendelsen af Mi-

FID II-regler ift. Kommissionens forslag, herunder krav om produktstyring

og egnethedstest.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til revision af forordnin-

gen for europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) for at sikre, at

rammen er anvendelig og relevant for investorer samtidig med, at der er tillid

til produktet og en tilstrækkelig grad af investorbeskyttelse.

Regeringen støtter forslaget om justeringer i fondsstrukturen og investerings-

grundlag for at gøre ordningen mere attraktiv for særligt professionelle inve-

storer og give forvaltere mere fleksibilitet i indretning af fondene.

Regeringen mener, at ELTIF bør være fokuseret på at sikre flere langsigtede

investeringer, herunder mhp. at understøtte den digitale og bæredygtige om-

stilling af økonomien. Derfor er regeringen bl.a. skeptisk over for Kommis-

sionens forslag om at gøre reglerne for porteføljesammensætning mere flek-

sible for at udbrede brugen af ELTIF. Regeringen arbejder for, at det undgås,

at tiltag til at udbrede brugen af ELTIF i praksis medfører et parallelt regime

til almindelige alternative investeringsfonde (AIF) med næsten ensartede reg-

ler og anvendelse.

Regeringen finder det vigtigt, at investeringer i finansielle produkter ledsages

af en høj grad af investorbeskyttelse. Regeringen støtter som udgangspunkt

ikke, at forslaget søger at udbrede komplekse produkter som ELTIF til flere

detailinvestorer, samt at nogle af de eksisterende krav til beskyttelse af detai-

linvestorer fjernes. Regeringen finder det vigtigt, at en yderligere udvidelse af

ELTIF til detailinvestorer følges af andre investorbeskyttelsestiltag. Regerin-

gen støtter derfor, at forslaget underlægger ELTIF nogle af kravene om in-

vestorbeskyttelse i MiFID II-reglerne. Regeringen arbejder for, at kravene i

ELTIF udvides ift. Kommissionens forslag til også at omfatte krav om pro-

duktstyring og

–godkendelse

og krav om passende rådgivning baseret på eg-

nethedstest, på linje med eksisterende krav på andre områder.

Regeringen kan generelt støtte formandskabets kompromisforslag, som ge-

nerelt imødekommer regeringens prioriteter. Regeringen finder, at kompro-

misforslaget rammer en fornuftig balance, hvor der på den ene side sker en

udvidelse af aktiver en ELTIF kan investere i, idet den langsigtede natur af

investeringer via ELTIF’er understreges. På den anden side imødegås dette

af en på nogle områder styrket investorbeskyttelse ved indførelse af MiFID

II-regler, herunder om egnethedstest og produktstyring og

–godkendelse,

samt regler om likviditetsforhold i fonde.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 22 af 57

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den

2. december 2021 under punktet "Kommissionens pakke om kapitalmarkeds-

unionen

–

præsentation af forslag".

Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 24. februar 2022.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 23 af 57

Bilag 1

–

Investeringsselskaber

Tabel 1

Investeringsselskaber

Fondstype

Europæiske langsigtede

investeringsfond

(ELTIF)

Beskrivelse

En ELTIF er en fond med meget lang

investeringshorisont (typisk mere end 10

år), som skal investere størstedelen af

sin kapital i såkaldte investerbare aktiver

ELTIF er en særlig type alternativ inve-

steringsfond (AIF)

Aktiver som fonden investerer i

Allokering af aktiver afhænger generelt af

fondens investeringspolitik, som kan

variere

på tværs af ELTIF’er

Investebare aktiver, bl.a.:

Aktier i, lån til og gældsinstrumenter

udstedt af

noterede SMV’er og uno-

terede selskaber

Målgruppe: Professionelle investorer og

Realaktiver, f.eks. skibe, tog, bolig-

detailinvestorer (under opfyldelse af visse

byggeri, hospitaler og maskiner

krav) i hele EU

Aktier/andele i visse andre fonde

(f.eks.

andre ELTIF’er)

Forvalter: Kan kun forvaltes af en FAIF

÷ bl.a. finansielle virksomheder,

med tilladelse (og dermed underlagt en

større børsnoterede virksomheder,

række krav til forvaltningen og være

råvarer

under tilsyn fra den kompetente

÷ spekulation

myndighed)

Derudover en mindre/begrænset del i:

Noterede aktier (og visse andre lig-

nende likvide finansielle aktiver)

Fokus er i høj grad på langsigtede investe-

ringer i investerbare aktiver

Alternative

investeringsfond (AIF)

En AIF er en kollektiv

investeringsvirksomhed

En AIF rejser kapital fra en række

investorer med henblik på at investere

den i overensstemmelse med en

defineret investeringspolitik

Lovrammerne for AIF’ers

investeringsstrategi er meget fleksible

Målgruppe: Professionelle investorer (i

Danmark er det muligt at formidle til

semiprofessionelle og, under visse

betingelser, detailinvestorer)

Forvalter: En forvalter af en AIF kan

enten have tilladelse (og dermed

underlagt en række krav til forvaltningen

og være under tilsyn fra den kompetente

myndighed) eller blot være registreret

(meget begrænsede krav og ikke under

tilsyn). Det afhænger bl.a. af værdien af

aktiverne under forvalting

Kollektive

investeringsinstitutter

(UCITS)

En UCITS er en fond, fx en

investeringsforening og børshandlede

fonde (ETF’er),

der investerer i

værdipapirer eller visse andre likvide

finansielle aktiver med kapital, som den

indhenter ved at henvende sig til

offentligheden

En UCITS bygger på princippet om

risikospredning, dvs. at den investerer i

en bred portefølje af værdipapirer mv.

Målgruppe: Professionelle og

detailinvestorer

Administration:

Investeringsforvaltningsselskab for

UCITS

Allokering af aktiver afhænger generelt af

fondens investeringspolitik, som kan

variere på tværs af AIF’er

Mulige aktiver er stort set ubegrænset,

bl.a.:

Aktier og obligationer

Smykker, vin, vindmøller, skov,

ejendomme

Short selling, derivater

Udlån og videresalg af fordringer

Valuta

Guld, olie, diamanter

Likvide og illikvide aktiver

Alle typer virksomheder, store og

små, finansielle og ikke-finansielle,

noterede og ikke-noterede

Langsigtede og kortigtede

investeringer

Allokering af aktiver afhænger generelt af

fondens investeringspolitik, som kan

variere på tværs af UCITS

Mulige aktiver er bl.a. værdipapirer eller

visse andre likvide finansielle aktiver, her-

under aktier i noterede virksomheder

Fokus for investeringer er i relativt høj grad

på noterede virksomheder

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 24 af 57

Tabel 1

Investeringsselskaber

UCITS er generelt underlagt regler, der

sikrer et særligt højt niveau af

investorbeskyttelse. Dette er fordi, UCITS

generelt er henvendt til detailinvestorer

Kilde: Egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 25 af 57

Bilag 2

–

ELTIF

–

rammer for investeringer

Tabel 2

ELTIF

–

rammer for investeringer

Formandskabets

kompromisforslag

(medio marts 2022)

SMV’er og unoterede

selskaber med

markedskapitalisering

under 1 mia. EUR

Mindst 60 pct.

Højest 40 pct., dog kan

investeringer i andre

ELTIF’er udgøre op til 100

pct.

Regler

Investerbare aktiver

(infrastruktur mv.)

Regler i dag

SMV’er og unoterede

selskaber med

markedskapitalisering under

0,5 mia. EUR

Kommissionens forslag

SMV’er og unoterede

selskaber med

markedskapitalisering

under 1 mia. EUR

Mindst 60 pct.

Samlede investeringer

i investerbare aktiver

Mindst 70 pct.

(pct. af kapital)

Samlede investeringer

i andre fonde (ELTIF,

Højest 20 pct.

UCITS,

AIF’er

mv.)

(pct. af kapital)

Andele i en kollektiv

og alternativ

investeringsfonde

Højest 25 pct.

(hhv. UCITS’er og

AIF’er) en ELTIF må

holde (pct. af andele)

Investeringer i realak-

tiver, fx fast ejendom

Reale aktiver skal have værdi

på mindst 10 mio. EUR

Højest 40 pct.

Højest 30 pct.

Kontanter som andel

af en ELTIF’s samlede

kapital

Reale aktiver skal have

værdi på mindst 1 mio.

EUR

Højest 50 pct. (hvis rettet

mod detailinvestorer)

Højest 100 pct. (hvis rettet

mod professionelle

investorer)

Reale aktiver skal have

værdi på mindst 1 mio.

EUR

Højest 50 pct. (hvis rettet

mod detailinvestorer)

Højest 100 pct. (hvis rettet

mod professionelle

investorer)

Højest 30 pct.

Minimumsinvestering på

10.000 EUR

Detailinvestorer i

ELTIF’er

Investorer med portefølje

under 500.000 EUR må

højest investere 10 pct. heraf

ELTIF’er

Begge krav fjernes

Investorbeskyttelse

for detailinvestorer

Krav om investorvurdering og

investeringsrådgivning som

betingelse for markedsføring

til detailinvestorer

Fjernelse af gældende krav

om investorvurdering og in-

vesteringsrådgivning som

betingelse for markedsfø-

ring af ELTIF’er til detail-

kunder

I stedet indføres krav til eg-

nethedstest, der gælder i

MiFID II. Der gælder undta-

gelse herfra, når en ELTIF

markedsføres til ledere,

porteføljeforvaltere, direktø-

rer, agenter mv.

Kompromiset fastholder

generelt Kommissionens

forslag, idet der indføres

visse MiFID II-regler om

produktgodkendelses- og

produktstyringsprocesser.

K, og det præciseres, at

der skal gennemføres eg-

nethedstest af kunden iht.

MiFID II-reglerne uanset,

om ELTIF’en formidles

gennem forvalteren selv el-

ler via en distributør, fx en

bank. Kompromisforslaget

fastholder herudover Kom-

missionens forslag om krav

til opløsning.

Anm.: Tabellen afspejler formandskabets kompromisforslag fremlagt medio marts 2022. Det bemærkes, at

kompromisforslaget er foreløbigt og kan ændre sig frem mod enighed i Rådet.

Kilde: Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag og egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 26 af 57

Dagsordenspunkt 3:

Forslag til ændring af direktiver vedr.

forvaltere af alternative investeringsfonde

(FAIF) og kollektive investeringsinstitutter

(UCITS)

KOM (2021) 721

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 forslag til ændring af direktiv om

forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) og til ændring af direktiv om

investeringsinstitutter (UCITS-direktivet). Forslaget er fremsat som led i kapitalmarkeds-

unionen i EU med et samlet formål om at forbedre rammevilkårene for investeringer i EU

via kapitalmarkederne.

Formålet med forslaget er at strømline reglerne på investeringsfondsområdet, bl.a. ved at

sikre ens regler for ens aktiviteter, indføre fælles regler for lånudstedende fonde samt give

bedre mulighed for likviditetsstyring i perioder med pressede markeder. Derudover foreslår

Kommissionen at skærpe regler for alternative investeringsfonde og investeringsinstitutters

delegering af opgaver til enheder i lande uden for EU og overvåge udviklingen for bl.a. at

hindre oprettelse af såkaldte skalselskaber (postkasseselskaber) i EU. Endelig foreslår

Kommissionen at øge samarbejdet mellem aktører og myndigheder på flere områder samt

standardisere rapporteringsprocesser for bl.a. at højne datakvalitet og undgå dobbeltrappor-

tering.

Regeringen støtter generelt forslaget og har særligt fokus på, at forslaget sikrer et fortsat højt

niveau for investorbeskyttelse.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at tilpasse reglerne til nye forretningsmodeller

som lånudstedende fonde og bevare et højt investorbeskyttelsesniveau. Regeringen støtter for-

valteres mulighed for at indrette deres virksomhed mest hensigtsmæssig. I den forbindelse vil

regeringen arbejde for, at velfungerende forretningsmodeller som delegering af opgaver kan

fortsætte, og at øgede tilladelses-, rapporterings- eller monitoreringskrav ikke medfører ufor-

holdsmæssige store administrative omkostninger for sektoren eller tilsynsmyndighederne. Re-

geringen støtter forslag om at sikre hensigtsmæssig likviditetsstyring også i tider med finan-

siel ustabilitet.

Regeringen er åben over for Kommissionens forslag om at give national mulighed for at

tillade grænseoverskridende depositarydelser i særlige situationer, der dog skal ske på bag-

grund af konkrete vurderinger, herunder navnlig ift. mulighed for sikring af aktivernes

tilstedeværelse og værdi. En depositar er fx et kreditinstitut, der leverer ydelser over for en

fond, hvor ydelserne bidrager til at sikre, at fondens aktiver reelt er til stede.

Det er vigtigt for regeringen, at overvejelser om rapporteringssystemer baseres på grundig

konsekvensanalyse, og at merværdien overstiger byrderne herved.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 27 af 57

Tekniske drøftelser i Rådet pågår aktuelt. Formandskabet har endnu ikke fremlagt et

kompromisforslag. Når der er opnået enighed i Rådet, vil sagen skulle forhandles med

Europa-Parlamentet. Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 5. april 2022.

Regeringen vil tage stilling til et kompromisforslag, når det måtte blive fremlagt. Regeringen

ventes at kunne tilslutte sig kompromisforslaget, idet der arbejdes for, at forslaget imøde-

kommer danske prioriteter bedst muligt.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til målrettede

justeringer af de eksisterende direktiver om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde (FAIF-direktivet) og om visse institutter for kollektiv investering

i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Det gældende

UCITS-direktiv trådte i kraft i 2009, og FAIF-direktivet trådte i kraft i 2011.

En UCITS (”Undertakings

for Collective Investment in Transferable Securi-

ties”),

fx en investeringsforening eller en værdipapirfond, er et institut for

kollektiv investering etableret i EU, der investerer i værdipapirer eller visse

andre likvide finansielle aktiver med kapital, som den indhenter ved at hen-

vende sig til offentligheden.

En AIF (”Alternative Investment Funds”) er en kollektiv investeringsvirk-

somhed eller en afdeling deraf, der ikke er en godkendt UCITS, og som rejser

kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstem-

melse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer.

UCITS-direktivet

indeholder regler for UCITS fsva. deres godkendelse, tilsyn,

struktur, aktiviteter samt oplysninger, de skal offentliggøre. Særligt skal reg-

lerne for UCITS sikre et højt niveau af investorbeskyttelse, idet en godkendt

UCITS kan markedsføres både til professionelle og detailinvestorer i hele EU

uden yderligere tilladelse. En UCITS bygger på princippet om risikospred-

ning, dvs. at den investerer i en bred portefølje af værdipapirer mv., fx aktier

i en række forskellige selskaber.

FAIF-direktivet

indeholder regler, der har til formål at harmonisere regulerin-

gen af forvaltere af alternative investeringsfonde og tilsynet hermed på tværs

af EU, samtidig med at der sikres et højt niveau af investorbeskyttelse.

En UCITS er altid en åben fond, hvorved denne fondstype er mere likvid

(end lukkede fonde), og dermed kan UCITS-investorer lettere træde ind og

ud af investeringer i disse fonde. En AIF kan både investere i likvide og illi-

kvide aktiver, og den kan både være en åben eller en lukket fond. Et likvidt

aktiv er generelt et aktiv, som relativt let kan købes og sælges i større mængder

og uden en stor påvirkning af prisen (i modsætning til et illikvidt aktiv). En

fond eller et investeringsinstitut er

åben,

når investorerne i fonden har mulig-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 28 af 57

hed for løbende at indløse deres investering hos fonden. En lukket fond in-

debærer, at investorer som udgangspunkt ikke løbende kan indløse deres in-

vestering hos fonden.

FAIF-direktivet fastsætter regler for meddelelse af tilladelse til at være forval-

ter af en AIF samt gennemsigtighedskrav, løbende driftsvilkår og tilsyn med

forvaltere af AIF’er i EU. Desuden indeholder direktivet et markedsføring-

spas, der harmoniserer reglerne for og giver mulighed for grænseoverskri-

dende markedsføring af AIF’er til professionelle investorer, fx pensionssel-

skaber. Markedsføring af AIF’er til detailinvestorer reguleres nationalt.

Danmark har ikke specifikke regler for såkaldte lånudstedende fonde (”loan-

originating funds”

eller LOFs), men forvaltere af disse fonde skal under de

nuværende generelle regler i dansk ret træffe foranstaltninger, der sikrer for-

svarlig forvaltning af den type fond, de forvalter. En lånudstedende fond er

en AIF, som yder lån eller handler med tidligere udstedte lån på sekundære

markeder.

Begge direktiver indeholder bl.a. regler om risiko- og likviditetsstyring, dele-

gering af services til andre enheder

– fra forvaltere af AIF’er og fra admini-

strationsselskaber for UCITS– og udpegning af depositarer, mm.

En depositar er en tredjepart, fx et kreditinstitut, der skal udpeges for hver

enkelt fond (både for AIF og UCITS) og har en række forpligtelser over for

fonden. Depositaren skal sikre, at pengebevægelser i fonden overvåges, at

investorkapital og kontanter tilhørende fonden eller dens forvalter bogføres

korrekt, at fonden reelt ejer de pågældende aktiver, samt at værdien af disse

beregnes i overensstemmelse med gældende ret. Depositaren er således med

til at sikre, at aktiverne reelt er til stede i fonden. Den eneste opgave, som en

depositar kan delegere til tredjepart, er opbevaring af aktiver, som den kan

delegere til en depotholder. I dag er der krav om, at depositaren befinder sig

i samme EU-land, som fonden befinder sig i.

Forslagene er fremsat som en del af Kommissionens pakke af forslag, der

skal bidrage til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder, ka-

pitalmarkedsunionen (”Capital Markets Union”).

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 53, stk. 1 i Traktat om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgi-

vere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

I forbindelse med den lovpligtige revision har Kommissionen fundet, at

FAIF-direktivet overordnet er effektivt og velfungerende ift. at sikre et højt

Investorer i åbne fonde skal således have mulighed for at få indløst deres investering til den nuvæ-

rende værdi. I en

lukket

fond foreligger denne mulighed som udgangspunkt ikke.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 29 af 57

niveau af investorbeskyttelse. Kommissionen har dog samtidig fundet, at der

bør laves forbedringer med det formål bedre at kunne håndtere nye potenti-

elle risici for den finansielle stabilitet, beskytte investorinteresser og øge de

finansielle markeders effektivitet.

Samtidigt har Kommissionen fundet det hensigtsmæssigt at strømline en

række bestemmelser i UCITS-direktivet med både eksisterende bestemmelser

og de foreslåede justeringer af FAIF-direktivet.

Forslaget omfatter følgende elementer:

•

Indførelse af specifikke regler for

AIF’er,

der yder lån

Grænseoverskridende udbud af depositarydelser for AIF’er

Samme ydelser, samme krav for FAIF’ers accessoriske ydelser

(dvs.

services i tillæg til selve

forvaltningen af AIF’er)

Bedre likviditetsstyringsværktøjer for åbne fonde

Skærpet regulering af delegationsaftaler og indsats mod skalselskaber

Værdipapircentraler bringes ind i kæden for opbevaringsydelser

Bedre dataindsamling, rapportering, vidensdeling og samarbejde

3.1. Indførelse af specifikke regler for fonde, der yder lån

Kommissionen foreslår at fremme et voksende marked for lånudstedende

fonde, ligesom Kommissionen mener, at de vil kunne fungere som en alter-

nativ finansieringskilde. Dette gælder særligt i stressede situationer, hvor ud-

lån fra traditionelle kilder, såsom banker, kan være begrænsede.

Konkret foreslår Kommissionen at harmonisere hidtil forskelligartede natio-

nale regler og indføre specifikke regler i FAIF-direktivet for lånudstedende

fonde for bl.a. udarbejdelse af politikker, procedurer og processer for udste-

delse af lån, vurdering af kreditrisiko samt administration og overvågning af

porteføljen af udlån.

Det omhandler bl.a., at en AIF ikke vil kunne yde lån til én låntager, der over-

stiger 20 pct. af AIF’ens kapital, når låntageren er enten en finansiel virksom-

hed, en AIF eller en UCITS. Dette er for at sikre risikospredning. Andre typer

låntagere er ikke underlagt samme begrænsning.

For at undgå en potentiel interessekonflikt vil det desuden ikke være tilladt,

at AIF’en yder lån til sin forvalter eller dennes ansatte, sin depositar eller til

tredjeparter, som den har indgået delegationsaftale med.

Ændringsforslaget er ikke relevant for UCITS, der kun må investere i værdipapirer og visse andre

likvide finansielle instrumenter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 30 af 57

Dertil foreslås, at en AIF, der yder lån for at frasælge et udlån umiddelbart

efter på et sekundært marked, skal beholde 5 pct. af fordringens værdi. For-

målet er at beskytte imod uhensigtsmæssig risikostyring.

Endelig foreslår Kommissionen at indføre et krav om, at en AIF, der yder

lån, skal være af lukket fondstype (hvor investorer ikke løbende kan indløse

deres investeringer), hvis dens udstedte lån overstiger 60 pct. af dens samlede

aktiver. Baggrunden for dette er, at hvis en åben AIF har udstedt lån for stør-

stedelen af sin kapital, og en stor del af fondens andelsejere trækker sig ud

forud for lånetidens ophør, kan der opstå en situation, hvor AIF’en har lånt

penge ud, som den reelt ikke har, hvilket kan udgøre en finansiel risiko.

Lånudstedende fonde findes for nuværende kun i meget begrænset omfang i

Danmark.

3.2. Grænseoverskridende

udbud af depositarydelser for AIF’er

Kommissionen foreslår, at nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finans-

tilsynet) skal kunne tillade, at AIF’er etableret i EU eller forvaltere af AIF’er

etableret i EU kan anvende depositarydelser fra en depositar, der er et kredit-

institut etableret i et andet EU-land, dvs. benytte grænseoverskridende depo-

sitarydelser. Den foreslåede ordning genindfører en midlertidig overgangs-

ordning, der var gældende indtil 2017.

Forslaget har til formål at fremme udbud og konkurrence for depositarydelser

i EU, især i mindre EU-lande, hvor det nuværende krav om tilstedeværelse af

depositarer i samme land som AIF’en

kan begrænse konkurrencen. Det med-

fører ifølge Kommissionen øgede omkostninger for forvaltere af fonde, lige-

som det påvirker strukturering af fonde og i sidste ende kan påvirke investo-

rernes afkast negativt.

Kommissionen foreslår et krav om, at depositarer skal samarbejde med de

nationale tilsynsmyndigheder

både

i dens eget hjemland

i hjemlandet for

den AIF, som den yder depositarservices for. Dette er for at sikre, at grænse-

overskridende udbud af depositarydelser ikke medfører et forringet tilsyn

med depositarer.

Kommissionen foreslår endvidere at reevaluere muligheden for på sigt at ind-

føre et europæisk depositarpas vedr.

markedsføring af AIF’er i EU, dvs. en

ret til at markedsføre AIF’er på tværs af EU. Det vil i givet fald forudsætte et

Formålet er fx at undgå, at en AIF udsteder et lån til en virksomhed med lav kreditvurdering med

henblik på umiddelbart efter at sælge lånefordringen videre (fx til et pengeinstitut eller en anden AIF)

for at skabe en gevinst

–

dette velvidende, at køberen af fordringen har gjort en dårlig handel, alt imens

AIF’en selv har begrænset risiko ved låneudstedelsen, idet den fraskriver sig kreditrisikoen samtidigt

med det hurtige frasalg.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 31 af 57

nyt forslag fra Kommissionen, som skal besluttes af Rådet og Europa-Parla-

mentet.

Kommissionen foreslår ingen ændring på dette område for UCITS, hvor man

fastholder kravet om, at fonden skal anvende en depositar fra det samme

medlemsland. Lovgivningsrammerne for UCITS skal generelt sikre et højere

niveau af investorbeskyttelse end for FAIF’er, idet UCITS kan markedsføres

til detailinvestorer umiddelbart. En mulighed for grænseoverskridende depo-

sitarydelser for UCITS vil ikke være i overensstemmelse hermed.

3.3. Samme ydelser, samme krav for FAIF’ers accessoriske ydelser

FAIF’er er investeringsselskaber og skal (som UCITS) have tilladelse

til sin

virksomhed iht. de respektive direktiver om FAIF’er hhv. UCITS. De er ikke

automatisk underlagt direktivet om markeder for finansielle instrumenter

(MiFID II).

Kommissionen foreslår en justering i lovrammen for forvaltere af alternative

fonde (FAIF), der nu skal efterleve de seneste MiFID-regler (MiFID II-reg-

lerne), fx porteføljeforvaltning og investeringsrådgivning.

Justeringen har til

formål at sikre, at udbydere, der yder de samme tjenesteydelser, skal være

underlagt de samme krav, uanset om de opererer under MiFID II eller FAIF-

direktivet.

I den forbindelse udvides de services, der kan kategoriseres som accessoriske

services, som en forvalter af en FAIF må udføre, dvs. services i tillæg til ker-

neopgaven med forvaltning af alternative investeringsfonde. Accessoriske

services kan fx være investeringsrådgivning, personlig porteføljepleje og or-

dre formidling.

Samme justeringer vedr. efterlevelse af MiFID-reglerne og accessoriske ser-

vices er ikke indført i UCITS-direktivet.

3.4. Bedre likviditetsstyringsværktøjer for åbne fonde

Kommissionen foreslår at harmonisere tilgangen og samarbejdet i EU for at

håndtere likviditetsforhold

i UCITS og åbne AIF’er (hvor investorer løbende

kan indløse deres investering) i stressede markeder, der i dag divergerer på

tværs af nationale regelsæt. Håndteringen af likviditetsforhold vedrører de

redskaber, som en forvalter eller administrator af en fond kan benytte sig af

til at styre pengebevægelser i fonden. Dette skal være i tilføjelse til generelle

krav til god likviditetsstyring.

Henvisning i FAIF-reglerne til MiFID-reglerne (nu foreslået ændret til gældende MiFID II-regler)

sikrer, at FAIF’er er underlagt MiFID-reglerne,

når den selv distribuerer en fond, den forvalter, og fx

giver investeringsrådgivning til kunden. Hvis fonden i stedet bliver formidlet gennem en bank, som

dermed agerer som distributør iht. MiFID II.reglerne,

skal

banken overholde MiFID-reglerne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 32 af 57

Formålet med forslaget er at skabe en fælles EU-ramme for håndtering af

likviditetspres og derved styrke investorbeskyttelsen og adressere systemisk

risiko. Forslaget følger op på en anbefaling fra Det Europæiske Systemiske

Risikoråd (ESRB).

Ifølge forslaget skal en forvalter af en AIF og et administrationsselskab for

en UCITS i fondens politikker og procedurer indføre mindst ét likviditetssty-

ringsværktøj (”Liquidity Management Tool” –

LMT) fra en begrænset liste.

Forvalteren/administrationsselskabet kan aktivere og deaktivere den eller de

valgte LMT’er. I helt særlige tilfælde, der kræver det, kan denne suspendere

al indløsning eller tilbagekøb af andele (investeringen) midlertidigt. EU-lan-

dene vil nationalt kunne tilføje yderligere

LMT’er til den EU-harmoniserede

liste.

Forslaget udvider muligheden for, at nationale tilsynsmyndigheder kan kræve

suspendering af tilbagekøb og indløsning af andele i en fond. Med udvidelsen

kan nationale tilsynsmyndigheder under visse betingelser kræve aktivering af

den eller de LMT’er, som forvalteren (AIF)/administrationsselskabet

(UCITS) har valgt at implementere i fondens politikker.

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) vil ifølge

forslaget under særlige betingelser også kunne anmode en national tilsyns-

myndighed om at kræve aktivering af et LMT over for en forvalter/admini-

strationsselskab.

Kommissionen foreslår, at ESMA bemyndiges til at udarbejde udkast til tek-

niske standarder om, hvornår og hvordan de bestemte LMT’er anvendes.

3.5. Skærpet regulering af delegationsaftaler og indsats mod skalselskaber

Kommissionen foreslår øget fokus på delegationsaftaler, særligt strengere op-

lysningskrav ifm. forvalteres (AIF) og administrationsselskabers (UCITS) de-

legering af deres opgaver til enheder udenfor EU, dvs. til enheder etableret i

tredjelande. Delegering består i, at en opgave, som en forvalter eller et admi-

nistrationsselskab skulle have lavet, udføres af en tredjepart. Opgaver, der kan

delegeres, er fx porteføljeforvaltning, investeringsrådgivning, risikostyring,

markedsføring, facilitetsforvaltning, administration af fast ejendom og rap-

portering.

Forslaget er ikke relevant for lukkede AIF’er. Lukkede AIF’ers kapitalandele kan ikke indløses på

kapitalandelshaverens anmodning før likvidations-

eller afviklingstidspunktet for AIF’en. Dermed ek-

sisterer der ikke samme risiko for likviditetspres i form af et øget antal tilbagekøbs-, indløsnings- eller

tegningsanmodninger under perioder med stressede markeder, som der kan for åbne AIF’er og UCITS,

der per definition er åbne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 33 af 57

Der foreslås krav til, at en enhed, der søger om tilladelse som forvalter af en

AIF eller et administrationsselskab for en UCITS, skal give en detaljeret be-

skrivelse af de ressourcer, den vil skulle bruge til at kontrollere enheder, den

delegerer opgaver til. Tilsvarende foreslås ikke for delegering inden for EU.

Forslaget lægger også op til, at nationale tilsynsmyndigheder for hver enkelt

forvalter/administrationsselskab løbende skal tilse, om den har delegeret flere

porteføljeforvaltnings- eller risikostyringsfunktioner til enheder uden for EU,

end den selv udfører. Hvis dét sker, vil den nationale tilsynsmyndighed skulle

indberette det til ESMA sammen med en række oplysninger. Forslaget be-

myndiger ESMA til at udarbejde udkast til tekniske standarder for disse ind-

beretninger.

For UCITS foreslår Kommissionen, at et administrationsselskab skal give den

nationale tilsynsmyndighed besked (notifikation),

før

den kan delegere opga-

ver til en tredjepart, uanset om denne er hjemmehørende i EU eller et tredje-

land. I den forbindelse skal den også

–

udover eksisterende krav ifm. delege-

ring

–

kunne begrunde sit valg af delegeringsstruktur. På den baggrund vil

tilsynsmyndigheden kunne sætte tidligt ind, hvis selskabet ikke opfylder kra-

vene ifm. delegering. Dette gælder allerede for AIF-forvaltere.

Endelig foreslår Kommissionen, at mindst to personer med tilstrækkeligt

godt omdømme og erfaring, der står for AIF-forvalterens eller UCITS-admi-

nistrationsselskabets drift, skal være fuldtidsansatte el.lign. og skal have bopæl

i EU.

Formål med disse bestemmelser er at sætte ind overfor og forebygge, at der

opstår forvalter- eller administrationsselskaber, der er såkaldte skalselskaber

eller postkasseenheder (”letter box-enheder”), fx hvis et selskab i et tredjeland

opretter en forvalter- eller administrationsenhed i et EU-land og uddelegerer

så stor en andel af dens forvaltnings-/administrationsopgaver til en virksom-

hed i tredjelandet, at EU-enheden reelt er en tom skal. Det kunne fx være

med det formål at udnytte forskelle i standarder for regulering og tilsyn mel-

lem EU og tredjelandet.

Desuden foreslås det at indføre regler om delegering til enheder uden for EU,

der sikrer kompatibilitet med hvidvaskregler og internationale konventioner

om samarbejde vedrørende skattespørgsmål.

3.6. Værdipapircentraler bringes ind i kæden for opbevaringsydelser

Kommissionen foreslår nogle præciseringer for at sikre et mere effektivt og

sikkert samarbejde mellem depositarer og værdipapircentraler (”Central

Se-

curities Depositories”

– CSD’er). Værdipapircentraler står for at afvikle han-

del og opbevare værdipapirer, fx aktier og obligationer. Værdipapircentraler,

der udfører almindelig drift af et værdipapirafviklingssystem, undtages med

forslaget fra visse regler i UCITS- og FAIF-direktivet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 34 af 57

3.7. Bedre dataindsamling, rapportering, vidensdeling og samarbejde mellem myndigheder

Forslaget indeholder en række initiativer, der skal forbedre dataindsamling og

-rapportering til ESMA og ESRB, samt styrke samarbejde mellem nationale

tilsynsmyndigheder og mellem nationale tilsynsmyndigheder og ESMA.

Kommissionen foreslår bl.a. at strømline datarapporteringskrav i FAIF- og

UCITS-direktiverne. ESMA vil skulle undersøge muligheder for et integreret

rapporteringssystem. Formålet er at ensrette regelsæt, undgå unødvendig

dobbeltrapportering samt forbedre datastandardisering og effektiv datade-

ling.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport om den videre udvikling

af kapitalmarkedsunionen, hvori de har opfordret til at se nærmere på og ud-

trykt støtte til områder og tiltag, der er omfattet i Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-regu-

lering. Kommissionen anfører, at justeringerne skal forbedre den juridiske

ramme med yderligere klarhed i lovgivning og sikre en balance mellem nøg-

lerisikohåndteringsforhold og ensartet praktisk anvendelse af reglerne. Det

vil ifølge Kommissionen øge investorbeskyttelsen i EU, hvilket bedre kan

opnås på EU-niveau fremfor af EU-landene enkeltvis.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder, at klarhed i reg-

lerne,

ensartede regler til risikohåndtering i AIF’er og UCITS samt styrkelse

af anvendelsen af reglerne kræver en harmoniset tilgang i hele EU ved juste-

ring af EU-reglerne. Regeringen vurderer på den baggrund, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) er

implementeret i dansk ret ved lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde mv. (FAIF-loven). Direktiv om kollektive investeringsinstitutter

(UCITS-direktivet) er implementeret i dansk ret ved lov om investeringsfor-

eninger mv. (LIF) og lov om finansiel virksomhed (FIL).

Forslaget indebærer efter dets ordlyd ændringer af direktivbestemmelser, som

i dansk ret er implementeret i FAIF-loven, LIF og FIL.

Link til Europa-Parlamentets rapport om videre udvikling af kapitalmarkedsunionen af 16. septem-

ber 2020:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-0155_EN.pdf

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 35 af 57

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, idet Finanstilsy-

net er finansieret gennem afgifter pålagt virksomhederne under tilsyn. Det kan

dog ikke udelukkes, at de øgede krav til tilsyn medfører et øget ressourcebehov

for Finanstilsynet.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens

pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Idet forslaget har som mål at harmonisere FAIF- og UCITS-regelsættene på

en række punkter, kan det på længere sigt føre til mere effektiv drift og admi-

nistration af og tilsyn med FAIF’er og UCITS. Dette vil kunne reducere ad-

ministrationsomkostninger og resultere i bedre afkast for investorer. Samtidig

vil det kunne forbedre markedsintegritet, skabe tillid til markedet for kollek-

tive investeringer og øge investordeltagelsen.

Desuden er der mulighed for, at forslaget om en harmoniseret europæisk re-

gulering af lånudstedende fonde, der sikrer et højt niveau af investorbeskyt-

telse, kan fremme brugen af fondene som finansieringskilde (ved siden af bl.a.

banklån). Det kan skabe øget konkurrence på markedet for udlån, hvilket kan

medføre lavere låneomkostninger for eksempelvis små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er), og dermed understøtte vækst og arbejdspladser.

Omvendt er det muligt, at der kan vise sig at være et mindre udbud af fonde

og dermed mindre udbud af investeringsmulighed henset til de nye krav til

lånudstedende fonde, øgede administrative byrder på forvaltere og fondene,

opståelse af markedskoncentration af depositarydelser, eller væsentlige æn-

dringer i regler for delegation og dermed mindre adgang til ekspertise ifm.

driften af fondene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have en række erhvervsøkonomiske konsekvenser, som kan

være både positive og negative.

For det første

ventes forslaget om at harmonisere regler for lånudstedende

fonde at have begrænsede administrative omkostninger for forvaltere i Dan-

mark. Det skyldes, at forvaltere allerede er underlagt de generelle regler for

risikostyring, der gælder i dansk ret. Dertil kommer, at lånudstedende fonde

for nuværende kun i meget begrænset omfang er udbredte i Danmark.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 36 af 57

For det andet

kan forslaget om en fonds benyttelse af en depositar i et andet

EU-land, såfremt muligheden udnyttes og tillades af den nationale tilsyns-

myndighed, medføre øget konkurrence på markedet for depositarydelser, især

i mindre EU-lande, hvor der i øjeblikket er få aktører. Det kan medføre lavere

depositaromkostninger. Omvendt er der risiko for, at forslaget medfører, at

allerede store aktører i Europa på markedet for depositarydelser bliver endnu

større. Det kan skabe en koncentration af markedet, hvilket kan medføre

større omkostninger for fondene. Brugen af denne option vil alt andet lige

gøre tilsynet med grænseoverskridende depositarydelser mere komplekst.

For det tredje

vurderes forslaget om harmonisering af regler for likviditetsværk-

tøjer ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for danske forval-

tere og administrationsselskaber, der allerede nu skal leve op til mere generelle

krav til likviditetsstyring.

For det fjerde

vurderes forslaget om øget gennemsigtighed for delegering af

tjenesteydelser og rapportering af dette fra forvaltere/administrationsselska-

ber til Finanstilsynet og fra Finanstilsynet til ESMA at kunne medføre ikke-

væsentlige administrative omkostninger, dels for forvaltere og administrati-

onsselskaber, dels for Finanstilsynet.

For det femte

kan krav om fysisk tilstedeværelse af to fuldtidsansatte personer

ansat hos forvalteren af en AIF eller administrationsselskabet for en UCITS

for at undgå skalenheder ifm. delegering af opgaver til tredjeparter uden for

EU kunne medføre omkostninger for forvaltere og administrationsselskaber,

der ikke allerede lever op til kravene. I dag er der ikke krav om fuldtidsansatte

personer med bopæl i EU. Konsekvenserne vurderes dog at være begrænsede

for danske virksomheder.

For det sjette

kan forslaget om at tage initiativer til at ensrette regelsæt for da-

tarapportering for FAIF’er og UCITS og om en

undersøgelse om et rappor-

teringssystem, der skal være med til at reducere dobbeltrapportering og stan-

dardisere data, på længere sigt hindre unødig dobbeltrapportering og lette

driften af fondene. Et mere integreret rapporteringssystem har dog en risiko

for at blive omkostningstungt, hvorfor et sådant initiativ vil skulle bygge på

en grundig konsekvensanalyse for at sikre sig, at der er en klar merværdi, der

overstiger omkostningerne og byrderne.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor. Der er modtaget høringssvar fra Finans Danmark (FiDa) og Aktive

Ejere (AE).

For høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 8. marts 2022.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 37 af 57

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I de hidtidige tekniske drøftelser i Rådet har flere EU-lande givet udtryk for

generel støtte til formålet med forslaget og en tilgang med målrettede juste-

ringer af de gældende regler og en strømlining af reglerne i UCITS- og FAIF-

direktiverne, hvor der ikke er nogen saglig grund til forskel. Landene har så-

ledes generelt støttet en harmoniseret ramme for lånudstedende fonde og for

likviditetsstyringsværktøjer. Der er ligeledes generel støtte til, at nationale til-

synsmyndigheder kan give tilladelse til grænseoverskridende depositarydelser

på baggrund af en konkret vurdering. Fsva. delegationsaftaler og skalselska-

ber har en række lande har udtrykt skepsis over for forslag vedr. delegation,

som landene finder unødigt byrdefulde og forstyrrende for eksisterende de-

legationsforhold. Der er generelt ønske om, at revision af UCITS- og FAIF-

reglerne skal sikre et fortsat højt niveau af investorbeskyttelse.

Formandskabet har endnu ikke fremlagt et kompromisforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget og har særligt fokus på, at forslaget sikrer

et fortsat højt niveau for investorbeskyttelse.

Regeringen støtter tilgangen i Kommissionens forslag om målrettede juste-

ringer af FAIF-direktivet og UCITS-direktivet. Regeringen støtter, at de to

regelsæt strømlines på en række punkter, herunder at der generelt sikres ens

regler for den samme aktivitet, ligesom reglerne tager hensyn til typen af ak-

tivitet, og at der søges yderligere harmonisering og forbedret tilsynskonver-

gens på tværs af EU.

Regeringen støtter formålet om at kunne udføre risikostyring af de omhand-

lede fonde. Det gælder både med henblik på at udnytte markederne bedst

muligt, håndtere nye potentielle risici, og udnytte nye forretningsmodeller,

uden at det sker på bekostning af et fortsat højt investorbeskyttelsesniveau.

Regeringen støtter forslaget om at tilpasse reglerne til nye forretningsmodel-

ler som lånudstedende fonde. I den forbindelse vil regeringen arbejde for, at

reglerne er klare, tager højde for anden relevant lovgivning, ikke giver mulig-

hed for etablering af et marked uden for den almindelige og regulerede bank-

sektor uden fornøden tilladelse, sikrer høj investorbeskyttelse samt at de ad-

ministrative byrder for de omfattede fonde og deres forvaltere ikke er unød-

vendige ift. at føre et effektivt tilsyn med området.

Regeringen er åben for, at nationale myndigheder tillader grænseoverskri-

dende depositarydelser i særlige tilfælde, idet det dog bemærkes, at det dels

kræver indgående viden hos depositaren om nationale regler og ressourcer til

sikring af aktivers værdi og tilstedeværelse og dermed at beskytte investorer-

nes investering samt dels øger kompleksiteten i tilsynsaktiviteten. Regeringen

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 38 af 57

støtter forslaget om, at det altid bør ske på baggrund af en konkret vurdering

fra de nationale myndigheder.

Regeringen støtter en yderligere harmonisering af regelsættet for likviditets-

styringsværktøjer. I den forbindelse vil regeringen arbejde for enkle og klare

regler, der sikrer at eksisterende effektive likviditetsstyringsstrategier for dan-

ske fonde ikke skal ændres unødigt. Herunder vil regeringen arbejde for præ-

cisering af, hvordan de foreslåede likviditetsstyringsværktøjer skal fungere i

praksis, og hvornår den nationale tilsynsmyndighed skal have meddelelse om

aktivering/deaktivering af likviditetsstyringsværktøjer. Regeringen vil desu-

den arbejde for, at det primært er kravet til en forvalter om god likviditetssty-

ring med inddragelse af stresstest mv., som skal sikre et fortsat højt niveau af

investorbeskyttelse og stabile markeder.

Regeringen støtter mulighed for forvaltere og administratorer til at indrette

deres virksomhed på en for dem hensigtsmæssig måde med øje på sund risi-

kostyring, herunder ved brug af delegering. I den forbindelse finder regerin-

gen det væsentligt og vil arbejde for, at velfungerende forretningsmodeller

kan fortsætte, og at øgede tilladelses-, rapporterings- eller monitoreringskrav

i forbindelse med delegering ikke medfører uforholdsmæssige store admini-

strative omkostninger for sektoren eller tilsynsmyndighederne og er propor-

tionalt i forhold til at bekæmpe skalenheder.

Det er vigtigt for regeringen, at enhver undersøgelse af et mere integreret

rapporteringssystem bygger på grundig konsekvensanalyse for at sikre, at

merværdien overstiger omkostningerne og byrderne ved det.

Regeringen vil tage stilling til et kompromisforslag fra formandskabet, når det

måtte blive fremlagt. Regeringen ventes at kunne tilslutte sig kompromisfor-

slaget, idet der arbejdes for, at forslaget imødekommer danske prioriteter

bedst muligt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering

den 2. december forud for ECOFIN 7. december 2021 under punktet

"Kommissionens pakke om kapitalmarkedsunionen

–

præsentation af for-

slag". Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt 8. marts 2022

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 39 af 57

Dagsordenspunkt 4:

Revision af EU-rammen for markeder for

finansielle instrumenter

KOM(2021) 726, KOM(2021) 727

1. Resume

Kommissionen præsenterede 25. november 2021 forslag til at justere EU-rammen for mar-

keder for finansielle instrumenter, der består af hhv. en forordning og et direktiv. Reglerne

regulerer handel med finansielle instrumenter (aktier, obligationer, mv.) i EU og indeholder

bl.a. krav til værdipapirhandlere og børsoperatører (fx Nasdaq). Den foreslåede justering

har til formål at forbedre forholdene for adgang til og transparens i markedsdata i EU og

optimere handelsforpligtelser i EU. Forslaget er del af en pakke af forslag, der skal fremme

EU’s kapitalmarkedsunion.

Forslaget skal blandt andet forbedre vilkårene for at etablere udbydere af såkaldt konsoli-

deret løbende handelsinformation (”Consolidated

Tape Providers” – CTP’er),

der løbende

samler informationer om priser og omfang af handler med finansielle instrumenter fra op til

flere markedspladser, fx børser. Sådanne udbydere er endnu ikke tilstede på det europæiske

marked, og etableringen af CTP’er skal dermed styrke adgangen til handelsinformation i

EU på tværs af markedspladser.

Derudover skal forslaget forbedre handelsgennemsigtighed ved køb og salg af værdipapirer

ved at fjerne en række eksisterende undtagelsesmuligheder for at offentliggøre oplysninger

om pris og volumen af handler med værdipapirer, både før og efter handelen gennemføres.

Det skal harmonisere reglerne i EU og forbedre indblikket i hvilke markeder det er lettest

at handle finansielle instrumenter, forenkle reglerne og dermed i sidste ende forbedre priserne

for slutkøberne. Hvis det vurderes hensigtsmæssigt for handlen, kan det i visse tilfælde

tillades at udskyde offentliggørelsen.

Regeringen støtter generelt forslaget, der sikrer mere lige konkurrencevilkår, simplificerer

reglerne og øger gennemsigtigheden for handler med finansielle instrumenter, såsom aktier, i

EU.

Regeringen støtter at forbedre vilkårene for at etablere udbydere af såkaldt konsolideret

løbende handelsinformation (CTP’er)

om gennemførte handler (efterhandelsdata), og at

konsekvenserne for forretningsmodeller ved evt. senere at inkludere førhandelsdata vurderes

nærmere.

Ift. handelsgennemsigtighed, er regeringen åben for, at det på tværs af EU-landene harmo-

niseres, hvornår oplysninger om handler med andre finansielle instrumenter end aktier skal

offentliggøres, idet der arbejdes for, at præcisere i hvilke tilfælde offentliggørelsen kan ud-

skydes, herunder for handler med realkreditobligationer. En sådan præcisering er vigtig for

regeringen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 40 af 57

Regeringen vil tage stilling til et kompromisforslag fra formandskabet, når det måtte blive

fremlagt. Regeringen ventes at kunne tilslutte sig et kompromisforslag, idet der arbejdes for,

at forslaget imødekommer danske prioriteter bedst muligt.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 5. april 2022.

Notatet giver en prioriteret gennemgang af centrale dele af forslaget. For uddybning henvises

generelt til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 4.

marts 2021.

2. Baggrund

Direktiv om markeder for finansielle instrumenter

(”Markets

in Financial In-

struments

Directive”

- MiFID II) og forordning om markeder for finansielle

instrumenter

(”Markets

in Financial

Instruments Regulation” –

MiFIR) har

fundet anvendelse siden januar 2018 og danner grundlag for reguleringen af

handel med finansielle instrumenter (aktier, obligationer, mv.) i EU. Reglerne

indeholder bl.a. krav til værdipapirhandlere (typisk pengeinstitutter og fonds-

mæglerselskaber) og børsoperatører (fx Nasdaq København) samt forpligtel-

ser til at give oplysninger om handler med finansielle instrumenter, krav til

rådgivning af investorer i forbindelse med køb og salg af finansielle instru-

menter, produktstyring mv.

Kommissionen fremsatte 25. november 2021 et forslag om ændring af Mi-

FID II og MiFIR, særligt vedr. udbud af handelsinformation samt handels-

gennemsigtighed. Udbud af handelsinformation drejer sig generelt om, hvor-

dan information om handler stilles til rådighed for investorer mv. Handels-

gennemsigtighed handler om, hvilken information, der stilles til rådighed for

investorer og hvornår mv.

Forslagene er en del af en pakke af forslag fra Kommissionen, der skal bidrage

til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder, kapitalmarkeds-

unionen (”Capital Markets Union”).

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 53, stk. 1, og artikel 114 i Traktat om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og

Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Udbydere af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) (MiFIR)

Den nuværende EU-lovgivning giver bl.a. mulighed for, at der kan etableres

udbydere af såkaldt konsolideret løbende handelsinformation (”Consolidated

Tape Providers”

–

CTP). En CTP samler handelsinformation på tværs af

EU's markeder og gør det dermed mindre ressourcekrævende for investorer

at skaffe et samlet overblik over handlen med værdipapirer i EU. Ved at have

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 41 af 57

handelsinformation samlet et sted bliver de finansielle markeder mindre frag-

menterede, konkurrencen mellem markedspladser, fx børser, øges, og det bli-

ver nemmere for investorer at vurdere, om deres handler er blevet udført til

den bedste pris.

Der er ikke nogen selskaber, som har søgt om tilladelse til at være CTP under

de eksisterende regler. Kommissionen fremhæver tre årsager hertil: 1) Uklar-

hed omkring, hvordan udbyderen vil få adgang til data, 2) utilstrækkelig har-

monisering af data, hvilket gør det omkostningstungt at konsolidere informa-

tion, og 3) et fravær af kommercielle incitamenter til at være CTP.

Kommissionen foreslår en række tiltag, der skal gøre det mere attraktivt at

blive CTP-udbyder for en eller flere klasser af aktiver (aktier, obligationer,

derivater

, fonde mv.),

jf. tabel 1.

Forslaget skal overordnet gøre det mere

attraktivt at blive CTP ved bl.a. at fastlægge rammer for indtjening og data-

rapportering.

Tabel 1

Udbud af handelsinformation

–

sammenfatning af Kommissionens forslag

Område

Forslag

Den Europæiske Værdi-

papir- og Markedstil- -

synsmyndighed (ESMA)

Levering af data

Rapportering af data

Karakter af data

Overskudsdeling

ESMA bemyndiges til at udvælge en udbyder af konsolideret løbende handelsinfor-

mation (CTP), som skal være eneleverandør i fem år inden for hver aktivklasse.

Hvis udbudsrunden ikke fører til, at en privat virksomhed bliver CTP, da skal ESMA

oprette en CTP.

Udvælgelsen af en CTP sker gennem en udbudsrunde, hvor interesserede kandi-

dater evalueres ud fra en række kriterier, herunder robusthed af teknisk løsning,

hastighed, datakvalitet og salgspris for handelsdata.

ESMA vil skulle rapportere årligt til Kommissionen med en vurdering af bl.a.

CTP’ernes effektivitet,

rimelighed og indtjening.

Det gøres obligatorisk for markedsoperatører mv. (fx Nasdaq København), investe-

ringsselskaber (fx Danske Bank) at levere data til CTP’er,

herunder information om

pris, mængde og tid for gennemførte handler.

Data skal leveres på rimelige vilkår, hvilke vil skulle fastsættes af ESMA gennem

bindende tekniske standarder.

Krav

om et harmoniseret format, når der rapporteres til CTP’en.

CTP’en samler

og videreformidler data om gennemførte transaktioner (efterhan-

delsgennemsigtighed).

Data om købs- og salgsinteressen i værdipapirer (førhandelsgennemsigtighed) in-

kluderes ikke, men vil kunne inkluderes på sigt for CTP for aktier.

Aktier:

CTP’en skal

returnere en del af sit overskud til markedspladser og selska-

ber,

som leverer data til CTP’en

(hvilket indledningsvist sker uden betaling).

Obligationer og andre aktiver:

En tilsvarende ordning etableres ikke.

Kilde: Kommissionen.

Handelsgennemsigtighed vedr. handel med aktier, obligationer mv. (MiFIR)

MiFID II/MiFIR indeholder rammer for handelsgennemsigtighed i EU, når

der handles værdipapirer. Dvs. rammer for, hvor meget information, der er

tilgængelig om prisen, som de enkelte værdipapirer er sat til salg til og kan

Et derivat er et finansielt instrument, hvor værdien af instrumentet afhænger af værdien af et under-

liggende aktiv, fx en aktie eller obligation. Et derivat kan fx være en aftale (en ret eller en pligt) om at

sælge en bestemt aktie på et fremtidigt tidspunkt til en bestemt pris.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 42 af 57

købes for (såkaldt førhandelsgennemsigtighed) og information om priser og

mængder i de gennemførte handler (såkaldt efterhandelsgennemsigtighed).

Reglerne indeholder i dag en række bestemmelser vedr. handelsgennemsig-

tighed, som generelt skal sikre, at handel foregår på gennemsigtige markeder.

For andre finansielle instrumenter end aktier, herunder realkreditobligationer,

har nationale myndigheder i dag særligt mulighed for at tillade en forsinkelse

ifm. efterhandelsgennemsigtigheden, hvor information om handler (pris og

mængde) offentliggøres af værdipapirhandlere med forsinkelse. Dette har

medført forskellige niveauer af handelsgennemsigtighed på tværs af landene

i EU.

Investeringsselskaber, der på systematisk og organiseret vis udfører handels-

ordrer på værdipapirer på vegne af kunder vha. egne handelssystemer og uden

om en markedsplads (såkaldte systematiske internalisatorer

–

SI, fx en bank),

har i dag mere lempelige regler i forhold til markedspladser (fx børser som

Nasdaq København). Det skyldes, at en SI har mere lempelige vilkår for før-

handelsgennemsigtighed. Eksempelvis er en SI i dag ikke forpligtet til at of-

fentliggøre mindre ordrer, fx når den på vegne af kunder køber aktier til et

privat depot.

Kommissionen foreslår en række tiltag, der skal øge handelsgennemsigtighe-

den og sikre mere ensartede vilkår for markedspladser og systematiske inter-

nalisatorer, når der handles aktier, obligationer mv.,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Handelsgennemsigtighed

–

sammenfatning af Kommissionens forslag

Område

Forslag

Gennemsigtighed vedr. handel med aktier

Undtagelser vedr.

førhandelsgennemsigtig

hed

Tærskler for

førhandelsgennemsigtig

hed

Eksisterende mulighed for værdipapirhandlere for ikke at offentliggøre oplysninger

om sammenkørsel (matchning) af købs- og salgsordrer begrænses. Kun ordrer un-

der en vis størrelse kan undtages.

Tærskler for førhandelsgennemsigtighed forenkles.

Der overgås således fra

”Double Volume Cap”

til

”Single Volume Cap”.

Double Vo-

lume Cap er et krav om, at der skal være førhandelsgennemsigtighed, hvis handler

med en aktie overstiger

enten

1) 4 pct. af den samlede handel på en given mar-

kedsplads, eller 2) 8 pct. af den samlede handel med aktien i EU. Tærskel for krav

om førhandelsgennemsigtighed sænkes fra 8 til 7 pct. (handel med aktie som

andel af samlet handel med aktier i EU)

Krav til

SI’er sidestilles med kravene til markedspladser,

herunder tærskler for krav

om offentliggørelse af informationer om ordrer. Tærskel er forskellig fra aktie til ak-

tie, men vil typisk være på EUR 20.000 (ca. DKK 150.000).

Alle handler skal offentliggøres så hurtigt som muligt uanset mængde og pris.

Offentliggørelse af pris og mængde kan udskydes i særlige situationer til hhv. ud-

gangen af handelsdagen og to uger. Det skal sikre, at offentliggørelse i visse til-

fælde ikke har en negativ effekt på markedernes likviditet og handelsvilkår. ESMA

bemyndiges til at afgøre i hvilke tilfælde udskydelse er tilladt.

De eksisterende nationale valgmuligheder til at beslutte, hvornår og hvor længe

markedsdeltagere kan udskyde offentliggørelse af fx priser og mængde på handler

fjernes med forslaget.

For statsobligationer indeholder forslaget fortsat mulighed for national diskretion.

Systematisk internalisa-

tor (SI)

Gennemsigtighed vedr. handel med obligationer og andre aktiver end aktier

Timing af

efterhandelsgennem-

sigtighed

Nationale

valgmuligheder vedr.

efterhandelsgennem-

sigtighed

Kilde: Kommissionen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 43 af 57

Tabel 2

Handelsgennemsigtighed

–

sammenfatning af Kommissionens forslag

Kommissionen ønsker med sit forslag, at oplysninger om pris og mængde for

alle handler med finansielle instrumenter, der ikke er aktier (men andre vær-

dipapirer, fx realkreditobligationer), skal offentliggøres hurtigst muligt efter

handlen. Derfor foreslås at fjerne (med undtagelse af statsobligationer) den

eksisterende mulighed for, at nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at

tillade, at tidspunktet for offentliggørelse udskydes. Kommissionens forslag

tillader dog, at det generelle krav om hurtig offentliggørelse i visse tilfælde

kan fraviges, således at offentliggørelsen af oplysningerne kan udskydes. Den

Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) bemyndiges

til at beslutte i hvilke tilfælde offentliggørelsen kan udskydes på baggrund af

en række kriterier fastsat i forslaget. Muligheden for i visse tilfælde at udskyde

kravet om offentliggørelse skal sikre, at kravet ikke utilsigtet reducerer om-

sættelighed af finansielle instrumenter og at investorers handelsvilkår forrin-

ges.

Andre ændringer (MiFIR)

Kommissionens forslag indeholder en række yderligere ændringer, som har

til hensigt at sikre konkurrencedygtige finansielle markeder, fjerne juridiske

usikkerheder i forståelsen af reglerne eller sikre konsistens i lovgivningen. For

uddybning heraf henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget.

Ændringer i direktivet (MiFID II)

Med forslaget fjernes bl.a. bestemmelser, der bliver overflødige som følge af

ændringerne i forordningen, der indføres skærpede krav til kvaliteten af visse

selskabers dataindberetninger i lyset af forslaget om CTP’er, og der foretages

justeringer, som sikrer, at nationale myndigheder kan håndhæve de nye tiltag

i forordningen.

Kommissionen foreslår desuden en ændring til definitionen af, hvad der ud-

gør et investeringsselskab. Ændringen øger omfanget af selskaber, som un-

derlægges MiFID II og MiFIR, bl.a. omfattes ikke-finansielle virksomheder

(fx energiselskaber, der handler med råvarer og valuta i risikoafdækningsøje-

med), såfremt de er medlemmer af en markedsplads.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 44 af 57

Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport

om den videre udvikling

af kapitalmarkedsunionen, hvori de har opfordret til at se nærmere på og ud-

trykt støtte til områder og tiltag, der er omfattet i Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til MiFID II og MiFIR. Kommissionen

anfører, at hensigten med forslagene er at øge konkurrencedygtigheden for

handelsplatforme og adressere udfordringer ved et fragmenteret marked for

informationer om handler med finansielle instrumenter. Finansielle markeder

er grænseoverskridende af natur, og formålet med ændringerne kan derfor

ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt

af hinanden. Kommissionen anfører på den baggrund, at nærhedsprincippet

er opfyldt.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

MiFIR er en forordning med direkte virkning og dermed gældende uden yder-

ligere implementering i dansk ret. MiFID II er et direktiv implementeret i lov

om kapitalmarkeder, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter og til dels i lov om finansiel virksomhed.

Ændringer i MiFID II vil medføre behov for at justere reglerne i lov om ka-

pitalmarkeder, primært som konsekvens af, at regler flyttes fra at være fastlagt

i MiFID II til at blive indeholdt i MiFIR. Desuden lægges der op til at fjerne

bestemmelser i MiFID II, der vil blive overflødige som følge af ændringerne

i MiFIR.

Afledte ændringer af Kommissionens delegerede forordninger vil have di-

rekte virkning i Danmark. Det er uklart i hvilket omfang, idet sådanne endnu

ikke er fremsat.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Etableringen af CTP-udbydere i EU vurderes at kunne give investorer bedre

adgang til oplysninger om priser og transaktioner med værdipapirer på tværs

af EU. CTP-udbydere vil dermed kunne styrke effektiviteten af handlen med

værdipapirer i EU og bidrage til at skabe et sammenhængende kapitalmarked

Link til Europa-Parlamentets rapport:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-

0155_EN.pdf

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 45 af 57

i EU. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at det i dag er ressourcekrævende for vær-

dipapirhandlere og investorer at få et overblik over handelsinformation i EU,

hvor der er mere end 400 datakilder.

Styrket handelsgennemsigtighed for finansielle instrumenter ventes generelt

at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet værdipapirhandlere

vil få bedre adgang til relevante handelsinformationer og dermed vil kunne

træffe mere oplyste handelsbeslutninger.

Forslaget om, at oplysninger om handler med finansielle instrumenter, der

ikke er aktier, skal offentliggøres hurtigst muligt, kan potentielt i visse tilfælde

dæmpe omsætteligheden af disse instrumenter i en vis udstrækning og med-

føre forringede handelsvilkår. Sådanne konsekvenser vurderes særligt at

kunne opstå i de tilfælde, hvor handlen ikke foregår på en børs, men i stedet

drives af få store aktører (fx banker), der understøtter køb og salg af finan-

sielle instrumenter, fx realkreditobligationer. Konsekvenserne kan opstå, idet

de store aktører, fx banker, der understøtter køb og salg af værdipapirerne,

kan være mindre tilbøjelige til at foretage større handler, hvis information om

handler skal offentliggøres umiddelbart efter handlen er gennemført.

ESMA får dog bemyndigelse til at tillade, at offentliggørelsen kan udskydes i

sådanne tilfælde, hvor øget handelsgennemsigtighed kan få utilsigtede konse-

kvenser for handlen med et finansiel instrument, fx obligationer. ESMA be-

myndiges på bagrund af en række kriterier i Kommissionens forslag, hvor det

dog er uklart præcist for hvilke finansielle instrumenter, at udskydelse vil være

tilladt. Kriterierne ventes præciseret i et kommende kompromisforslag.

Det bemærkes, at konsekvenser vedr. handelsgennemsigtighed generelt vil af-

hænge af reglernes endelige udformning som fastlagt af ESMA og i delege-

rede retsakter samt markedsaktørernes adfærd.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Etableringen af CTP-udbydere i EU vil betyde, at investorer generelt kan få

lettere adgang til et samlet overblik over handlen med finansielle instrumen-

ter, hvilket i dag er teknisk udfordrende og omkostningsfuldt. En CTP-udby-

der ventes derfor at kunne øge gennemsigtighed og dermed gøre det nem-

mere for investorer at vurdere priserne for finansielle instrumenter.

Etablering af CTP-udbydere i EU kan have konsekvenser for visse europæi-

ske børser, der også sælger adgang til oplysninger om handler indgået på bør-

sen. Effekten vurderes dog at være begrænset, da Kommissionens forslag in-

debærer, at en CTP for aktier i første omgang kun skal udbyde oplysninger

om handlerne efter de er indgået (efterhandelsoplysninger), og ikke oplysnin-

ger om aktiviteter, der går forud for handlerne, fx købs- og salgsbud (førhan-

delsoplysninger).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 46 af 57

De administrative omkostninger for bl.a. markedsoperatører og investerings-

selskaber, som skal

levere oplysninger til CTP’erne, ventes at være begræn-

sede.

Kravet om øget handelsgennemsigtighed for såkaldte systematiske internali-

satorer

(SI’er)

i aktier kan medføre administrative byrder for disse virksom-

heder. Tilsvarende krav er dog pålagt visse markedspladser, der tilbyder

samme ydelse mhp. at sikre øget gennemsigtighed for investorerne.

Forslaget om, at oplysninger om handel med andre finansielle instrumenter

end aktier skal offentliggørelse hurtigst muligt, kan i et vist omfang føre til

lavere markedslikviditet og forringede handelsvilkår. Der ventes dog ikke at

være konsekvenser, såfremt ESMA tillader at udskyde, hvornår oplysninger

om handlen med finansielle instrumenter i disse tilfælde skal offentliggøres.

Andre ændringer

Forslaget om at udvide anvendelsesområdet for MiFID II og MiFIR til at

omfatte visse ikke-finansielle virksomheder (fx energiselskaber, der handler

med valuta og råvarer) medfører, at nogle aktører vil skulle søge om tilladelse

som fondsmæglerselskab, hvilket kan medføre administrative omkostninger.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den fi-

nansielle sektor. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 4. marts 2022 for en nærmere gennem-

gang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har generelt udtrykt støtte til Kommissionens forslag. Flere lande

er fortsat i gang med at analysere forslaget og påvirkningen på de finansielle

markeder og har i den forbindelse udtrykt forbehold i forhandlingerne.

Der er generelt støtte til de tiltag, som skaber bedre incitament til at blive

udbyder af en CTP. Flere lande støtter forslaget om, at en CTP for aktier ikke

skal omfatte informationer om aktiviteter, der går forud for at en handel bli-

ver indgået (førhandelsgennemsigtighed). Landene finder generelt, at Kom-

missionens tidsplan for at etablere CTP-udbydere er for optimistisk. Landene

finder det generel uhensigtsmæssigt, at ESMA skal være CTP-udbyder, hvis

ingen private virksomheder ønsker at blive det.

Vedrørende handelsgennemsigtighed for andre instrumenter end aktier har

flere EU-lande udtrykt bekymring for, at Kommissionens forslag kan have

uhensigtsmæssige effekter på handlen med bl.a. obligationer, og at Kommis-

sionen bør analysere forslaget yderligere.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 47 af 57

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget og formålet om at sikre mere lige kon-

kurrencevilkår, simplere regler og øge gennemsigtigheden for handler med

finansielle instrumenter i EU.

Regeringen ser en række fordele i forslaget om at sikre udbydere af konsoli-

deret løbende handelsinformation (CTP’er)

i EU, der bl.a. kan understøtte

handlen med finansielle instrumenter og styrke konkurrencen på markedet.

Regeringen kan dermed støtte at det gøres mere attraktivt at blive CTP-ud-

byder, da det vil kunne skabe mere gennemsigtighed på de finansielle marke-

der.

Regeringen støtter, at data skal udbydes på rimelige forretningsmæssige vilkår,

særligt ift. de priser en CTP må tage for at samle og give adgang til det samlede

data.

Regeringen støtter også, at der i første omgang fokuseres på at CTP-udbydere

skal offentliggøre oplysninger om handler, der er indgået (såkaldt efterhan-

delsdata).

Hvis det på et senere tidspunkt foreslås at udvide CTP’erne til at

omfatte såkaldte førhandelsdata, bør der foretages en vurdering af konse-

kvenserne for eksisterende forretningsmodeller.

Regeringen støtter forslagene om at øge gennemsigtigheden for handlen med

aktier og andre finansielle instrumenter, at reglerne herfor forenkles, og der

sikres mere ensartede regler

mellem regulerede markedspladser og SI’er.

Ift. handelsgennemsigtighed, er regeringen åben for, at det på tværs af EU-

landene harmoniseres, hvornår oplysninger om handler med andre finansielle

instrumenter end aktier skal offentliggøres, og at mulighederne for nationale

undtagelser indskrænkes til at omfatte statsobligationer, idet der arbejdes for,

at det præciseres, i hvilke tilfælde ESMA kan tillade at udskyde offentliggø-

relse af oplysninger om handler, herunder for realkreditobligationer. En så-

dan præcisering er vigtig for regeringen. Muligheden for udskydelse skal

sikre, at offentliggørelsen ikke utilsigtet dæmper markedslikviditet og forrin-

ger handelsvilkår for visse obligationstyper.

Regeringen støtter forslaget om at forenkle kravet om, hvornår der for aktier

skal offentliggøres oplysninger om aktiviteter, der går forud for en handel

(førhandelsgennemsigtighed).

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionens forslag justeres, så ikke-finan-

sielle virksomheder, der på professionel basis, men som sideaktivitet (acces-

sorisk virksomhed), handler med råvarer og valuta via såkaldte afledte finan-

sielle instrumenter, ikke skal opnå tilladelse som fondsmæglerselskab. Rege-

ringen vurderer, at krav til at være fondsmægler ikke er proportionale med

ikke-finansielle virksomheders aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 48 af 57

Regeringen mener, at der skal være rimelig tid til omstilling og implemente-

ring af justeringer i lovgivningen, hvorfor der arbejdes for at sikre en klar og

transparent proces, inklusiv en rimelig implementeringstid.

Regeringen vil tage stilling til et kompromisforslag fra formandskabet, når det

måtte blive fremlagt. Regeringen ventes at kunne tilslutte sig et kompromis-

forslag, idet der arbejdes for, at forslaget imødekommer danske prioriteter

bedst muligt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev 2. december 2021 forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for ECOFIN 7. december 2021. Der henvises i øvrigt til grund-

og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 4. marts

2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 49 af 57

Dagsordenspunkt 5:

Rådskonklusioner

om EU’s strategiske

autonomi på det økonomiske og finansielle

område i en åben økonomi

KOM(2021)32

1. Resume

ECOFIN skal 5. april 2022 vedtage rådskonklusioner om

EU’s

strategiske autonomi

på det økonomiske og finansielle område i en åben økonomi, som gør status omkring et år

efter en meddelelse om strategisk autonomi fra Kommissionen. Strategien (meddelelsen) sig-

ter særligt på en stærkere international rolle for euroen, og at sikre robustheden af den

finansielle sektor og beskytte det økonomiske og finansielle system mod skadelig praksis og

sanktioner fra tredjelande.

Kommissionen vil muligvis i forbindelse med strategien beslutte at fremsætte forslag til en

digital euro, forslag vedr. styrkelse af bankunionen, forslag til bedre at beskytte virksomhe-

der mod tredjelandes foranstaltninger,

samt forslag til styrkelse af EU’s blokeringsstatut

vedr. sanktioner. Forslag fra Kommissionen som led i udmøntningen af strategien vil skulle

behandles og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, afhængig af forslagets hjemmel.

Regeringen støtter udkastet til konklusioner vedr. EU’s strategiske

autonomi på det øko-

nomiske og finansielle område, som generelt imødekommer danske prioriteter, særligt målet

om at gøre EU til en global leder inden for bæredygtig finansiering.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 19. januar 2021 en strategi (meddelelse), som over-

ordnet har til formål at fremme EU’s

økonomiske og finansielle systems

åbenhed, styrke og modstandsdygtighed (strategisk autonomi).

Strategien

understøttes af fire delelementer indeholdende en række tiltag:

•

Sikre grundlaget for et stærkere EU

Fremme euroens internationale rolle

Styrke robustheden af EU’s finansielle markeders infrastruktur

Forbedre implementeringen og håndhævelsen af EU-sanktioner

Strategien er et led i Kommissionens generelle arbejde med

at styrke EU’s

internationale og den finansielle sektor i EU efter Brexit.

Link til Kommissionens meddelelse til at fremme EU’s

økonomiske og finansielle systems åbenhed,

styrke og modstandsdygtighed:

Europas økonomiske og finansielle system.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 50 af 57

Kommissionens meddelelse følger op på konklusioner fra Det Europæiske

Råd (DER) 1.-2. oktober 2020.

DER fremhævede bl.a., at der skal opnås

strategisk autonomi og samtidig bevares en åben økonomi i EU.

Forslag fra Kommissionen som led i udmøntningen af strategien vil skulle

behandles og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, afhængig af forsla-

gets hjemmel.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 5. april 2022 beslutte rådskonklusioner om EU’s strategiske

autonomi på det økonomiske og finansielle område i en åben økonomi. Kon-

klusionerne gør status omkring et år efter Kommissionens meddelelse.

I udkastet til konklusioner udtrykker Rådet bl.a. følgende (prioriteret uddrag):

•

Generelt:

Rådet understreger, at EU med sit meget store og åbne

økonomiske og finansielle system ser sig forpligtet til at bidrage til og

bevare en åben international økonomisk og finansiel orden, baseret

på princippet om multilateralt samarbejde, fairness og lige konkurren-

cevilkår. Opnåelse af strategisk autonomi samtidig med bevarelse af

en åben økonomi er i den forbindelse et centralt mål for EU.

Rådet understreger stats- og regeringschefernes engagement, som in-

deholdt i erklæringen fra Versailles 10.-11. marts 2022, om at tage

større ansvar for EU’s sikkerhed

og tage yderligere skridt

mod EU’s

suverænitet, mindske afhængighed og udforme en ny vækst og inve-

steringsmodel for 2030.

Seneste udviklinger:

Rådet bemærker, at særligt konsekvenserne af CO-

VID 19-krisen, globale forsinkelser i levering af kritiske varer og tje-

nester, ubalancer på globale energimarkeder og geopolitiske spændin-

ger har understreget vigtigheden af at fremme EU’s strategiske auto-

nomi samtidig med bevarelse af en åben økonomi, særligt mhp. at

sikre robustheden af EU-landenes økonomier og

beskytte EU’s øko-

nomiske og finansielle interesser. Det understreges, at Ruslands upro-

vokerede militære aggression mod Ukraine har resulteret i stigende

ustabilitet, strategisk konkurrence og sikkerhedstrusler.

Bærende elementer i strategien:

Rådet understreger, at en samlet strategi

for EU’s strategiske autonomi på det økonomiske og finansielle om-

råde hviler på særligt følgende centrale elementer: sikre en stærkere

international rolle for euroen gennem stærkere Økonomisk og Mo-

netær Union (ØMU) samt fremme af brugen af euroen globalt; sikre

robustheden af den finansielle sektor til at understøtte økonomien,

herunder gennem styrkelse af bankunionen og kapitalmarkedsunio-

nen og mindsket afhængighed af tredjelandes finansielle institutioner

•

Link til konklusioner fra Det Europæiske Råd 1.-2. oktober 2020:

Konklusioner fra Det Europæiske

Råd, 1.-2. oktober 2020 - Consilium (europa.eu).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 51 af 57

•

og infrastruktur, hvor

der er risici for finansiel stabilitet; beskytte EU’s

økonomiske og finansielle system mod konsekvenserne af ekstrater-

ritorial anvendelse af tredjelandes sanktioner o.l. (dvs. konsekvenser

for virksomheder hjemmehørende i EU af tredjelandes sanktioner), i

tillæg til et velfungerende EU-regime for sanktioner.

Euroens internationale rolle:

Rådet understreger, at euroens inter-

nationale rolle først og fremmest understøttes af styrken og stabilite-

ten i ØMU’en og dens økonomiske fundament, mobilisering af privat

kapital og rammevilkår, der styrker europæiske aktørers internationale

position og konkurrenceevne.

Hidtidige tiltag:

Rådet genkalder sig, at EU det seneste år har taget en

række vigtige skridt til at fremme EU’s finansielle autonomi i en åben

økonomi og euroens internationale rolle, under hensyn til nationale

valutaer, herunder en genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

i lyset af COVID 19-krisen, samt udstedelsen af betydelige mængder

af obligationer under genopretningsinstrumentet (”Next Generation

EU” –

NGEU).

Nye tiltag:

Rådet opfordrer Kommissionen til at fremsætte yderligere

tiltag til at styrke euroens rolle og den grønne omstilling, fx ved at

fremme EU som et globalt grønt finansielt centrum og euroen som

en afregningsvaluta for bæredygtige investeringsprodukter. Styrkelsen

af bankunionen og kapitalmarkedsunionen og fremme af et effektivt

indre marked for finansielle tjenester kan også bidrage til at styrke

euroens internationale rolle.

Digital finans og en mulig digital euro:

Rådet støtter Kommissionens ar-

bejde med digital finans og en analyse af en mulig digital euro (digital

centralbankvaluta).

ECB og Kommissionen opfordres til at fort-

sætte deres forberedende arbejde, under hensyn til implikationer for

digitale detailbetalinger, finansiel stabilitet og pengepolitik, i tæt sam-

arbejde med EU-landene, hvor konsekvenser både for EU-lande i og

uden for euroen skal belyses.

Rådet bemærker, at en digital euro vil alene kunne supplere

–

men

ikke erstatte

–

kontanter. Ved at komplementere private digitale be-

talingssystemer kan en digital euro fremme innovation i den finan-

sielle sektor og økonomien. En digital euro skal respektere regler om

private finansielle data, ligesom der skal sikres en høj grad af beskyt-

telse mod hvidvask og terrorfinansiering. En digital euro skal være

sikker, let at bruge og tilgængelig for den brede offentlighed.

Rådet genkalder sig, at en digital euro rejser vigtige problemstillinger

af pengepolitisk og ikke-pengepolitisk karakter for både europæiske

borgere og det finansielle system. En succesfuld digital euro forud-

sætter, at den er et europisk projekt. Det noteres, at Kommissionen

En digital euro kan indebære en fordring (krav) direkte på Den Europæiske Centralbank (ECB). Det

adskiller sig fra en elektronisk euro, hvor den direkte fordring er på fx en bank. Formålet med en digital

euro kan overordnet være bred adgang til et simpelt, sikkert og billigt betalingsmiddel.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 52 af 57

•

har til hensigt at fremsætte forslag med hjemmel i EU-traktatens arti-

kel 133.

Eksportkredit:

Rådet understreger, at eksportkreditter kan bidrage til at

styrke EU’s konkurrenceevne og globale markedstilstedeværelse,

støtter økonomisk udvikling i partnerlande og fremme EU-eksportø-

rer og handel afregnet i euro. Det bemærkes, at man støtter det nu-

værende arbejde på en EU-strategi for eksportkreditter, som bl.a. har

til formål at opnå en balance mellem multilateralt samarbejde og styr-

kelse af

EU’s

åbne autonomi.

Den europæiske finansielle sektor:

Rådet understreger, at EU's fi-

nanssektors autonomi og euroens større internationale rolle grund-

læggende hviler på et stærkt indre marked, som vil bidrage til at for-

bedre økonomiens evne til at dække sine finansieringsbehov. Finder,

at særligt en styrket bankunion og kapitalmarkedsunion er vigtige for

at sikre et robust finansielt system i EU og fremme EU's klima- og

digitale omstillinger.

Prioriteter vedr. udformning af politiktiltag:

Rådet minder om betydningen

af politiktiltag, der fremmer lige vilkår, et attraktivt og effektivt indre

marked og investeringer. Noterer sig behovet for at implementere

regler, der er skræddersyet til langsigtede investeringer, ved at fremme

forsikringsselskaber og investeringsfonde og sikre en større deltagelse

af detailopsparere, samtidig med at der sikres et fortsat højt niveau af

forbruger- og investorbeskyttelse.

Kapitalmarkedsunion:

Rådet støtter især forslagene, som blev fremlagt i

2021 af Kommissionen om at fremme kapitalmarkedsunionen og un-

derstreger behovet for deres hurtige gennemførelse.

Bæredygtig finansiering:

Rådet understreger EU's potentiale til at være

standardsætter inden for bæredygtig finansiering og fremme interna-

tional sammenlignelighed og funktion ved at designe effektive ram-

mer, der kan tjene som globale benchmarks.

EU’s klassifikationssy-

stem for bæredygtige investeringer (EU-taksonomien), den foreslåede

EU-standard for grønne obligationer, bæredygtighedsrapportering og

den nye EU-strategi for bæredygtig finansiering kan yderligere under-

støtte grønne investeringer i EU og globalt.

EU’s genopretningsinstrument (NGEU):

Rådet opfordrer Kommissionen

til at overveje en bredere vurdering af virkningerne af NGEU på EU's

kapitalmarkeder (herunder for grønne obligationer).

Fremme af data om bæredygtighed mv.:

Rådet opfordrer Kommissionen til

at overveje, hvordan man bedst støtter udviklingen af et gennemsig-

tigt og konkurrencedygtigt marked for revision og forsikring og data-

udbydere med hensyn til at levere pålidelige finansielle og bæredyg-

tighedsdata, undersøge omkostningerne og fordelene ved at styrke

udbuddet af dataleverandører.

Banksektoren:

Rådet understreger med hensyn til banksektoren, at en

robust og konkurrencedygtig europæisk banksektor vil bidrage til at

styrke EU's finansielle og strategiske autonomi i en åben økonomi,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 53 af 57

•

samtidig med at der ydes finansiering til økonomien på et bæredygtigt

grundlag. Gentager, at styrkelsen af bankunionen er af afgørende be-

tydning for et robust og effektivt indre bankmarked, for at beskytte

skatteydere og indskydere og for effektivt at tage hensyn til de euro-

pæiske økonomiers specifikke behov. Noterer sig, at initiativer til at

forbedre de lovgivningsmæssige rammer bør styrke europæiske ban-

kers robusthed og bevare forskelligheden (diversiteten) af deres for-

retningsmodeller, konkurrenceevne og det indre marked. Det gælder

særligt styrkelse af bankunionen og forslag fra Kommissionen i den

forbindelse samt forslag til at gennemføre Basel-anbefalinger mv.

Arbejdsplan vedr. bankunionen:

Rådet genkalder sin erklæring fra euro-

topmøde 16. december 2021, hvor man bad eurogruppe i inklusivt

format om at nå til enighed om en arbejdsplan for styrkelse af bank-

unionen, som også ønsket i erklæringen fra stats- og regeringschefer-

nes møde i Versailles 10.-11. marts 2022.

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering:

Rådet minder om sine kon-

klusioner fra november 2020 om bekæmpelse af hvidvask og terror-

finansiering, og gentager, at et robust finansielt system også bør un-

derstøttes af stærke regler om beskyttelse af det finansielle system

mod hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Støtter

forslagene fremlagt i 2021 af Kommissionen om at styrke EU's regler

mod hvidvask og terrorfinansiering.

Forbruger- og investorbeskyttelse:

Rådet understreger, at stærk tillid hos

forbrugere og investorer bidrager til et robust finansielt system, og at

en sådan tillid afhænger af eksistensen af en beskyttende ramme for

forbrugerne, der er egnet til formålet, og som sikrer dem et højt be-

skyttelsesniveau i EU. Noterer sig, at digitaliseringen af finansielle tje-

nester med nye muligheder for borgerne, bl.a. tiltag til at støtte finan-

siel viden og adgang til mere målrettet information, også kan skabe

nye risici, der skal håndteres korrekt. Understreger vigtigheden af

samarbejde mellem nationale og EU-myndigheder inden for forsik-

ring, bankvirksomhed, kapitalmarkeder, data og hvidvaskbekæmpelse

samt en klar og nyttig information til forbrugere og investorer.

Tjenesteudbydere fra tredjelande:

Rådet fremhæver, at overdreven af-

hængighed af kritiske tjenesteudbydere fra tredjelande kan skabe fi-

nansielle stabilitetsrisici. Støtter Kommissionens arbejde med at vur-

dere og håndtere denne afhængighed, fx afhængighed af centrale

modparter i tredjelande, der afvikler (clearer) derivater i euro.

Detailbetalinger:

Rådet minder om målet fastlagt i konklusioner om en

detailbetalingsstrategi for EU om at fremme konkurrencedygtige,

hjemmedyrkede og paneuropæiske markedsbaserede betalingsløsnin-

ger.

Understreger målet om at etablere en stærk ramme for markeder

Link til Rådets konklusioner om et strategi for detailbetalinger, 22. marts 2021:

https://data.consi-

lium.europa.eu/doc/document/ST-7225-2021-INIT/en/pdf.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 54 af 57

•

for kryptoaktiver for at beskytte finansiel stabilitet, monetær suveræ-

nitet og forbrugernes og investorernes rettigheder, samtidig med at

åbenheden over for innovation bevares.

Finansiel infrastruktur:

Rådet opfordrer Kommissionen til, i sam-

arbejde med finansielle tilsynsmyndigheder, ECB og relevante private

aktører, at undersøge muligheder for bedre at beskytte virksomheder,

herunder kritiske leverandører, der udgør finansiel markedsinfra-

struktur fra tredjelandes foranstaltninger, som kan påvirke funktionen

og stabiliteten i den finansielle sektor. Kommissionen anmodes om

at fremsætte forslag i den henseende.

Formidling af finansielle tjenester:

Rådet opfordrer Kommissionen til hur-

tigt at overveje, hvordan formidlingen af finansielle tjenester bedst

kan sikres, såfremt private aktører ophører hermed i lyset af forbin-

delser til personer, enheder eller tredjelande underlagt tredjelandes

foranstaltninger, herunder ekstraterritoriale sanktioner.

Tredjelande og sanktioner:

Rådet genkalder sig, i lyset af seneste

udviklinger, at sanktioner

er en vigtig del af EU’s fælles udenrigs-

sikkerhedspolitik. I fuld overensstemmelse med international ret, skal

EU’s sanktioner fremme fred, demokrati, retsstaten, menneskeret-

tigheder og international ret.

Samarbejde og koordination:

Rådet understreger vigtigheden af at styrke

koordination vedr. implementeringen af sanktioner, for at sikre deres

effektivitet, herunder med ligesindede partnere.

Rådet bifalder tiltag allerede besluttet af Kommissionen og EU-lan-

dene i implementering af sanktioner. Støtter arbejde på at identificere

og bekæmpe praksis, der omgår eller underminerer sanktioner, her-

under via kryptoaktiver.

Ekstraterritorial anvendelse af sanktioner:

Rådet minder om, at EU afviser

den ekstraterritoriale anvendelse og virkning af sanktioner fra tredje-

lande, hvor dette ikke er konsistent med international ret. Understre-

ger, at sådanne foranstaltninger truer integriteten af det indre marked

og EU's finansielle systemer, reducerer effektiviteten af EU's uden-

rigspolitik og lægger pres på legitim handel og investering, og i sidste

ende påvirker EU-landenes evne til at føre politik uden udenlandsk

indblanding.

Rådet noterer sig, at visse tredjelande i løbet af de seneste år har øget

deres anvendelse af sanktioner eller andre reguleringsforanstaltninger,

som kan påvirke adfærden hos EU-operatører.

Rådet fremhæver, at en styrket og effektiv politik til at beskytte mod

den ekstraterritoriale anvendelse af sanktioner over for EU-operatø-

rer er nødvendig.

Styrkelse af EU’s blokeringsstatus:

Rådet opfordrer Kommissionen til at

følge op på en fælles erklæring af 16. december 2022 fra Europa-Par-

lamentet, Rådet og Kommissionen og fremlægge et lovgivningsfor-

slag til en revideret blokeringsstatut (som vedrører beskyttelse mod

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 55 af 57

•

virkninger af ekstraterritorial anvendelse af tredjelandes foranstaltnin-

ger) så hurtigt som muligt, i lyset af behovet for bedre at beskytte EU-

operatører.

Beskyttelse af EU mod tredjelandes økonomiske tvang:

Rådet noterer sig, at

Kommissionen 8. december 2021 fremlagde et forslag til et instru-

ment til at afskrække eller kompensere for tvangsforanstaltninger fra

ikke-EU-lande til uretmæssigt at blande sig i EU's eller dets medlems-

staters politiske valg.

Rådet understreger, at dette anti-tvangsinstrument og den forstær-

kede blokeringsstatut skal komplementere hinanden.

Samarbejde med partnere:

Rådet understreger, at formålet med at

styrke EU’s finansielle systems autonomi ikke er rettet mod tredje-

lande, men i stedet skal fremme samarbejde mhp. at forblive et åbent

og stabilt internationalt

økonomisk system på linje med EU’s værdier.

Rådet bemærker, at strategisk autonomi gør det muligt for EU at for-

blive et åbent marked, styrke stabilitet og forudsigelighed for økono-

miske aktører i EU og globalt, på trods af store ændringer i den glo-

bale økonomiske og politiske orden.

Dialog:

Rådet fremhæver, at EU er parat til at drøfte disse emner med

partnerlande og i de relevante multilaterale fora.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om konklusionerne.

Europa-Parlamentet er medlovgiver på lovforslag vedr. det indre marked og

har dermed en rolle i tiltag til udmøntning af strategien vedr. EU’s strategiske

autonomi.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Nogle tiltag i strategien vedr. fremme af EU’s

økonomiske og finansielle sy-

stems åbenhed, styrke og modstandsdygtighed kan have økonomiske konse-

kvenser. Det vil afhænge af en konkret vurdering af de enkelte tiltag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 56 af 57

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at bakke op om rådskonklusionerne og anse dem for

at ramme en passende balance mellem at udtrykke ønske om større strategisk

autonomi og samtidig bevare en åben økonomi i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen

støtter generelt Kommissionens meddelelse til styrkelse af EU’s

strategiske autonomi på det økonomiske og finansielle område, som ligger i

forlængelse af Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2020. Regerin-

gen støtter generelt det overordnede mål om en styrket og åben strategisk

autonomi, idet øget strategisk autonomi skal gå hånd i hånd med fastholdelse

af en åben økonomi i EU.

Regeringen støtter udkastet til konklusioner vedr. EU’s strategiske autonomi

på det økonomiske og finansielle område, som generelt imødekommer dan-

ske prioriteter, og man vil kunne tilslutte sig endelige konklusioner på linje

hermed.

Regeringen finder generelt strategien relevant for alle EU-lande, da langt stør-

stedelen af tiltagene vedrører alle EU-lande og ikke kun eurolandene, herun-

der finansiel lovgivning, bankunionen, kapitalmarkedsunionen, EU’s grønne

pagt og sanktioner og en mulig digital euro.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at arbejdet vedr. EU’s strategiske auto-

nomi på det økonomiske og finansielle område tager afsæt i allerede fastlagte

EU-beslutninger og prioriteter på området, herunder Rådets konklusioner fra

december 2020 vedr. kapitalmarkedsunionen.

En digital euro kan også have konsekvenser for ikke-eurolande, og det er

derfor vigtigt, at alle EU-lande involveres i dette arbejde, og at en digital euro

tager hensyn til velfungerende digitale detailbetalingsløsninger og finansiel

stabilitet.

Regeringen kan støtte konklusionerne om, at man ser på erfaringerne med

EU’s

genopretningsinstrument (NGEU) og påvirkning af kapitalmarkeder.

Regeringen understreger i den forbindelse, at EU’s genopretningsinstrument

(NGEU) er midlertidigt og ikke er en del af EU’s permanente økonomiske

og finansielle strukturer.

Regeringen støtter særligt, at der i konklusionerne fremhæves et mål om at

gøre EU til en global leder inden for bæredygtig finansiering. EU's lederskab

på dette område vil kunne bidrage til EU’s finansielle sektors autonomi, og

det vil sikre, at den private sektor i EU opretholder de højest mulige grønne

standarder.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. april 2022, fra finansministeren

Side 57 af 57

Regeringen støtter ligeledes, at der i konklusionerne fremhæves et behov for

stærkt fokus på forbruger- og investorbeskyttelse i den finansielle lovgivning,

herunder gennem målrettet information til forbrugere og investorer.

Regeringen støtter derudover, at det i konklusionerne fremhæves, at tiltag til

at styrke de regulatoriske rammer for kreditinstitutter skal bevare forskellig-

heden i deres forretningsmodeller, hvilket for Danmark er vigtigt i relation til

dansk realkredit.

Regeringen støtter, at konklusionerne lægger op til at forbedre

EU’s

rammer

for sanktioner og imødegåelse af tvang. Det støttes, at dette arbejde bl.a. ba-

serer sig på et dansk-ledet forbedringsinitiativ bestående af en række konkrete

forslag

til forbedring af EU’s sanktionsinstrument, bl.a. ift. effektiv imple-

mentering, ensartet håndhævelse og øget modstandskraft mod tredjelandes

ekstraterritoriale sanktioner.

Der tages stilling til konkrete lovforslag fra Kommissionen som led i strate-

gien, når de måtte blive fremsat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Konklusionerne er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.