ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen om mikrochipforordningen, KOM (2022) 46, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 250
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Kommissionens meddelelse

om ”En lovpakke om europæiske mikro-

chips” (KOM (2022) 45 final)

Resumé

Kommissionen fremsatte den 8. februar 2022 en meddelelse om "En lov-

pakke om europæiske mikrochips”, der har til formål at

styrke EU's forsy-

ningssikkerhed, robusthed og teknologiske lederskab inden for halvledere,

samt øge den europæiske andel af det globale halvledermarked.

Meddelelsen sætter rammen for den samlede pakke af initiativer om mik-

rochips, der har til formål at styrke EU's forsyningssikkerhed, robusthed

og teknologiske lederskab inden for halvledere, samt øge den europæiske

andel af det globale halvledermarked. Meddelelsen indeholder fire sektioner,

1. Indledning, 2. Europas perspektiver og markedsmuligheder, 3. En mik-

rochipstrategi for det digitale årti, 4. Internationalt samarbejde.

Regeringen hilser meddelelsen og den samlede lovpakke for mikrochips vel-

kommen og støtter ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for

halvledere. Regeringen ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan

bidrage til europæiske og danske virksomheders og offentlige institutioners

stabile adgang til mikrochips. Udvikling af nye innovative og energivenlige

mikrochips kan desuden spille en væsentlig rolle i den digitale og grønne

omstilling.

Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er på at løfte hele øko-

systemet gennem gode rammevilkår, der fremmer innovation og konkurren-

cedygtige løsninger, og som ikke indeholder byrder, der ikke står mål med

hensigten”.

Tilgangen bør bygge på Europas styrker og tage højde for europæiske virk-

somheders behov, herunder adgang til et åbent og velfungerende globalt

marked for halvledere, idet øget internationalt samarbejde og et mere diver-

sificeret globalt udbud bør stå centralt.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 8. februar 2022 meddelelsen ”En

lovpakke om

europæiske mikrochips”

(KOM (2022) 45). Formålet med meddelelsen er

at øge modstandsdygtigheden af Europas økosystem for halvledere og øge

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen om mikrochipforordningen, KOM (2022) 46, fra erhvervsministeren

dets globale markedsandel. Forslaget blev modtaget i dansk sprogversion

den 24. februar 2022.

Forslaget indgår i en pakke af initiativer (Chips Act-pakken), der har til for-

mål at styrke EU's forsyningssikkerhed, robusthed og teknologiske leder-

skab inden for halvledere. Pakken består af fire initiativer, der udover med-

delelsen tæller en forordning om europæiske mikrochips,

”Kommissionens

forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om en ramme for for-

anstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (Mik-

rochipforordningen)”

(KOM (2022) 46)”, henstillingen

”En fælles EU-

værktøjskasse til afhjælpning af manglen på halvledere og en EU-meka-

nisme til overvågning af økosystemet for halvledere”

(C (2022) 782) samt

forslag til ændring af forordningen om fællesforetagenderne under Hori-

sont Europa

”Ændring af forordning (EU) 2021/2085

om oprettelse af fæl-

lesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforeta-

gendet for mikrochips”

(KOM (2022) 47).

Chips Act-pakken kommer som opfølgning på, at Kommissionsformand

Ursula von der Leyen i sin årlige tale om Unionens tilstand i september

2021 annoncerede, at Kommissionen ville lancere en retsakt for halvledere.

Pakken ses i lyset af, at Kommissionen i forslaget om Rådsafgørelse til

etablering af 2030-programmet

for ”Vejen mod det digitale årti” (KOM

(2021) 574) har foreslået en målsætning om, at produktion af avancerede

og bæredygtige halvledere i EU skal udgøre mindst 20 procent af værdien

af den globale produktion i 2030. Endvidere kan det fremhæves, at Kom-

missionen d. 19. juli 2021 annoncerede en industrialliance for halvledere,

der har til formål at kortlægge og afhjælpe flaskehalse, behov og afhængig-

heder i hele industrien inden for halvledere.

Formål og indhold

Meddelelsen sætter rammen for den samlede pakke om mikrochips, der har

til formål at styrke EU's forsyningssikkerhed, robusthed og teknologiske

lederskab inden for halvledere, samt øge den europæiske andel af det globale

halvledermarked. Meddelelsen indeholder fire sektioner, 1. Indledning, 2.

Europas perspektiver og markedsmuligheder, 3. En mikrochipstrategi for

det digitale årti, 4. Internationalt samarbejde.

1. Indledning

Kommissionens beskriver i meddelelsen, at den digitale sektor ikke kan

fungere uden mikrochips, som eksempelvis anvendes i smartphones, biler,

kritiske anvendelser og infrastrukturer til sundhedspleje, energi, mobilitet,

kommunikation og industriel automatisering.

Siden pandemiens begyndelse primo 2020 har Europa og andre regioner i

verden oplevet væsentlige forsyningsvanskeligheder og mangel på mikro-

chips.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen om mikrochipforordningen, KOM (2022) 46, fra erhvervsministeren

I meddelelsen bemærker Kommissionen, at produktionen af halvledere fo-

regår i en kompleks global forsyningskæde. Denne er i visse tilfælde meget

koncentreret, således at der eksempelvis kun er to virksomheder i verden,

beliggende i henholdsvis Taiwan og Sydkorea, som er i stand til at frem-

stille de mest avancerede chips.

Kommissionen fremhæver, at Europa har nogle styrkepositioner på områ-

det såsom udformning af komponenter til effektelektronik, radiofrekvens-

udstyr og analogt udstyr, sensorer og mikrocontrollere, der i vid udstræk-

ning bruges i bil- og fremstillingsindustrien. Europa er ligeledes globalt

centrum for forskning i halvledere, og har ledende forskningscentre.

I forlængelse heraf hæfter Kommissionen sig ved, at Europa blot har en

andel af det globale halvledermarked på 10 procent, og er stærkt afhængig

af importører fra tredjelande. I tilfælde af afbrydelser af forsyningskæden

kan Europas reserver af mikrochips i visse industrisektorer såsom bilindu-

strien være opbrugt på få uger, hvorefter mange industrier vil gå i stå. Des-

uden har Europa begrænset chipproduktionskapacitet inden for modne pro-

duktionsnoder på 22 nm og derover, og slet ingen hvad angår avancerede

chips på 7 nm eller derunder. Samtidig er Europa meget afhængig af andre

lande hvad angår udformning, emballering og samling af mikrochips.

Kommission gør gældende, at den globale efterspørgsel efter mikrochips

vokser hastigt og ventes fordoblet i 2030. Området er genstand for geopo-

litiske interesser og er en del af det globale teknologiske kapløb, idet fø-

rende økonomier er opsatte på at sikre deres forsyninger af de mest avan-

cerede chips, der i stigende grad er en forudsætning for at kunne handle

økonomisk, industrielt eller militært, samt for den digitale udvikling. Såle-

des er der i den amerikanske lovpakke om mikrochips afsat 52 mia. USD

frem til 2026, Japan har for nylig meddelt, at der vil blive investeret 8 mia.

USD i offentlige midler i halvledere, og Sydkorea giver via skatteincita-

menter støtte til indenlandske virksomheders private investeringer i forsk-

ning og udvikling samt i fremstilling svarende til anslået 450 mia. USD

frem til 2030.

Kommissionens beskriver, at Europa har forudsætningerne for at blive in-

dustriel leder på fremtidens halvledermarkeder, og at ambitionen er at nå

mindst 20 procent af verdensproduktionen i værdi af avancerede, innova-

tive og bæredygtige halvledere senest i 2030. Uden hurtigere og tilstræk-

kelige investeringer vil Europas markedsandele dog derimod falde til under

5 procent som følge af at markedet fordobles og som følge af de indsatser,

man gør andre steder i verden.

Sektoren har ifølge Kommissionen altid modtaget offentlig støtte, i lyset

af at der er behov for større investeringer i anlægsaktiver og forskning og

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen om mikrochipforordningen, KOM (2022) 46, fra erhvervsministeren

udvikling end i andre industrier, kombineret med investeringernes meget

langsigtede afkast og strategiske relevans. EU har støttet via sine forsk-

ningsprogrammer, idet investeringer dog typisk er sket med fokus på forsk-

ning og udvikling, hvilket ifølge Kommissionen har været utilstrækkeligt

til at tackle sektorens betydelige udfordringer.

2. Europas perspektiver og markedsmuligheder

Kommissionens beskriver i meddelelsen, at den aktuelle mangel på halv-

ledere skyldes en række forhold:

Hastigt voksende efterspørgsel efter digitale teknologier

Lange fremstillingscyklusser i forsyningskæden, der kolliderer

med ”just-in-time”-produktion

blandt brugere af halvledere, hvil-

ket blev forværret som følge af covid-19.

En række mikrochipfabrikker blev midlertidigt lukket på grund af

pandemien, som desuden førte til transportrestriktioner, som har

gjort forsendelser fra Østasien til Europa langsommere.

De seneste års naturkatastrofer har lagt pres på globale værdikæder

for halvledere.

Forværrede handelsspændinger mellem USA og Kina og frygten

for at der indføres flere eksportforbud har angiveligt fået visse ki-

nesiske virksomheder til at hamstre mikrochips.

Meddelelsen beskriver, at mange forskellige økonomiske sektorer blevet

påvirket, og nævner konkret:

forsinket levering af specielle chips til sundhedsudstyr såsom over-

vågningsudstyr til intensivpleje

pacemakere

blodsukkermålere og defibrillatorer

at der ikke kan fremstilles tilstrækkeligt med betalingskort

mangel på forbrugerelektronik

at strategiske sektorer såsom forsvar, sikkerhed og rummet, er truet

ligesom den globale produktion af biler og sektoren for industrielt

udstyr er ramt

Det betones i meddelelsen, at udbud og efterspørgsel ikke har fulgtes ad,

idet man ikke har kunnet øge produktionen med tilstrækkelig hastighed.

Det tager lang tid og kræver store investeringer at etablere nye produkti-

onslinjer for mikrochips. Der eksisterer kun få og koncentrerede produkti-

onslinjer, som er nødt til altid at arbejde tæt på fuld kapacitet for at dække

de meget høje investeringsomkostninger. Der er derfor meget lille fleksi-

bilitet til at efterkomme stigninger i efterspørgslen. Kommissionen vurde-

rer, at den aktuelle mangel sandsynligvis vil vare indtil 2023 eller 2024.

Kommissionen beskriver, at værdien af det globale mikrochipmarked i

2021 var omkring 550 mia. USD, og at væksten er hurtigst i de segmenter,

som hidtil har været domineret af analoge og mekaniske teknologier såsom

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen om mikrochipforordningen, KOM (2022) 46, fra erhvervsministeren

bil- og industriproduktion hvor Europa har en styrkeposition. I 2030 ventes

det globale marked at overstige 1 mia. USD, blandt andet drevet af udvik-

lingen inden for kunstig intelligens, edge computing, og den digitale om-

stilling generelt herunder med vækst i forbundne enheder. Dertil kommer

en tendens mod større efterspørgsel efter mikrochips skræddersyet til spe-

cifikke industriers behov, og en hurtig teknologisk udvikling omkring mik-

rochips, der giver mulighed for større miniaturisering, stærkere databe-

handling, lavere omkostninger og mindre energiforbrug.

Meddelelsen beskriver, at Europas industri har mange styrker og visse

svagheder i værdikæden for halvledere. Europa er hjemsted for forsknings-

og teknologiorganisationer i verdensklasse, herunder med universiteter og

forskningsinstitutter af topkvalitet over hele EU. Desuden er Europa hjem-

sted for verdensførende leverandører af udstyr og råmaterialer. I denne del

af værdikæden er Europas position så stærkt, at ingen avanceret chip i ver-

den ifølge Kommissionen vil kunne fremstilles uden udstyr fremstillet i

EU, såsom ekstremt ultraviolet (EUV) litografmaskiner. Dertil kommer, at

Europa på brugersiden er hjemsted for industrisektorer, som være centrale

drivkræfter for den fremtidige efterspørgsel.

På trods af dette ligger EU's andel af de globale indtægter fra halvledere på

omkring 10 procent, mod mere end 20 procent i 1990erne. Kommissionen

beskriver, at fremstillingen i Europa er aftaget, fordi der ikke findes store

databehandlingsvirksomheder, og fordi mobiltelefonproducenterne bliver

færre og færre, og derfor ikke gennemfører betydelige investeringer på om-

rådet. Desuden er produktion flyttet til Asien, hvor omkostningerne er la-

vere og den offentlige støtte større. Selv om Europas halvlederindustri er i

de senere år igen begyndt at investere i fremstilling, vil det ikke have et

omfang, som er tilstrækkeligt til at efterkomme den forventede vækst.

Kommissionen beskriver, at selv om udstyret til fremstilling af mikrochips

på under 7 nm kun produceres i Europa, så råder Europa ikke selv over

produktionsanlæg, der laver procesnoder under 22 nm, mens efterspørgs-

len ventes at bevæge sig mod mikrochips med procesnoder på under 5 nm.

Hvad angår samling, prøvning og emballering af mikrochips, så er dette

ifølge Kommissionen blevet udliciteret til Østasien. Udformningen af en

ny mikrochip kræver en årelang indsats fra hundredvis af ingeniører, og de

største leverandører befinder sig uden for Europa. Kommissionen bemær-

ker dog, at der er en betydelig talentmasse i Europa, og et voksende antal

mindre europæiske virksomheder er gået ind i udformningen af avancerede

processorer og acceleratorer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen om mikrochipforordningen, KOM (2022) 46, fra erhvervsministeren

3. En mikrochipstrategi for det digitale årti

Ifølge Kommissionens meddelelse er EU nødt til hurtigt at styrke sit øko-

system for halvledere, øge sin modstandsdygtighed og forsyningssikker-

hed og reducere sin eksterne afhængighed. Dette bør ske ved at opnå fem

strategiske målsætninger:

Europa skal styrke sin førerposition inden for forskning og tekno-

logi

Europa skal opbygge og styrke sin egen kapacitet til at innovere i

udformning, fremstilling og emballering af avancerede, energief-

fektive og sikre chips og forvandle dem til produkter

Europa skal fastsætte en passende ramme for betydeligt at øge sin

produktionskapacitet inden 2030

Europa skal afhjælpe den akutte mangel på færdigheder, tiltrække

nyt talent og støtte etableringen af en kvalificeret arbejdsstyrke

Europa skal udvikle et indgående kendskab til globale forsynings-

kæder for halvledere for at overvåge deres funktion, forstå fremti-

dige tendenser, foregribe afbrydelser, opbygge internationale part-

nerskaber baseret på mere afbalancerede kapaciteter og fælles inte-

resser, og reagere rettidigt for at forhindre nedbrud i internationale

forsyningskæder

Kommissionen anslår i meddelelsen, at det overordnede niveau af politisk

drevne investeringer til støtte for lovpakken om europæiske mikrochips vil

overstige 43 mia. EUR frem til 2030. Dette vil sandsynligvis være med til

at tiltrække og mobilisere yderligere betydelige langsigtede private inve-

steringer.

Disse offentlige investeringer omfatter 11 mia. EUR som vil blive afsat til

Mikrochips til Europa-initiativet, som skal finansiere forskning, udform-

ning og produktionskapacitet frem til 2030. Dette vil blive suppleret med

støtte til opstartsvirksomheder, vækstvirksomheder og andre virksomheder

i forsyningskæden via initiativer som oprettes i regi af en ny Mikrochip-

fond, som vil have en anslået samlet investeringsværdi på mindst 2 mia.

EUR. Disse tiltag bør tilsammen ifølge Kommissionen resultere i offent-

lige og private investeringer på over 15 mia. EUR.

Kommissionen bemærker desuden, at medlemsstater derudover vil kunne

vælge at støtte Mikrochips til Europa-initiativet yderligere via nationale

eller regionale fonde samt strukturfonde, deres genopretnings- og resiliens-

planer, eller statsstøtte gennem et nyt IPCEI (vigtigt projekt af fælleseuro-

pæisk interesse) i værdikæden for mikroelektronik. Dertil kommer, at den

Europæiske Investeringsbank (EIB) vil kunne yde lån til økosystemet for

halvledere.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen om mikrochipforordningen, KOM (2022) 46, fra erhvervsministeren

Kommissionens meddelelse beskriver, at anvendelsesområdet for pro-

grammet for et Digitalt Europa vil blive udvidet i forhold til at støtte til

teknologisk lederskab, og desuden vil Fællesforetagendet for centrale di-

gitale teknologier blive styrket og reorienteret mod målsætningerne for Eu-

ropas mikrochipstrategi, og i den forbindelse ændre navn til "fællesforeta-

gendet for mikrochips". Dette fællesforetagende vil ifølge Kommissionen

blive Unionens fyrtårn på halvlederområdet. Det er op til de deltagende

medlemsstater selv at definere størrelsen på national medfinansiering un-

der fællesforetagendet. Den forventede nationale medfinansiering har

Kommissionen indregnet i de førnævnte 11 mia. EUR under Mikrochips

til Europa-initiativet.

For at opnå målsætningerne om mikrochip vil Kommissionen igangsætte

en række initiativer:

Anvendelse af Horisont Europa programmet,

under hvilket det i

forvejen var planlagt at yde støtte til nye teknologier

Etablering af Mikrochips til Europa initiativet,

der skal styrke EU's

kapacitet inden for halvlederteknologi og innovation

Etablering af en virtuel platform,

der kan tilgås i hele Europa, som

skal understøtte udformning, fremstilling og emballering af avan-

cerede mikrochips

Etablering af pilotlinjer,

der kan prototyper og opskalere innova-

tion

Certificering af mikrochips

Mulighed for individuel vurdering af statsstøtteanmodning til etab-

lering

af ”pioner-anlæg”

der ikke falder ind under de eksisterende

statsstøtteretningslinjer, idet Kommissionen ifølge meddelelsen er

bevidst om at mikrochip-områdets særlige karakter med ekstremt

store forhindringer for at komme ind på markedet samt kapitalin-

tensitet udgør særlige udfordringer, og er åben overfor at kunne

godkende støtte, såfremt faciliteten uden støtte ikke ville eksistere

i Europa, idet der i denne vurdering bl.a. vil blive taget højde for,

om de nye produktionsanlæg er de første af deres slags i EU. Disse

pioneranlæg kan enten udgøres af "Åbne EU-produktionsanlæg",

der afsætter en betydelig del af deres produktionskapacitet til at

producere for andre industrielle aktører, eller "integrerede produk-

tionsanlæg", der udformer og producerer komponenter til deres

egne markeder. Det indebærer en række fordele at være klassifice-

ret som pioneranlæg i form af hurtig udstedelse af tilladelser og

prioriteret adgang til pilotlinjer, som oprettes under det foreslåede

Mikrochips til Europa-initiativ

En særlig blandingsfacilitet under InvestEU

i tæt samarbejde med

Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen med henblik på at yde

støtte til opstartsvirksomheder og små og mellemstore virksomhe-

der

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen om mikrochipforordningen, KOM (2022) 46, fra erhvervsministeren

Initiativet "Mikrochips til Europa" skal støtte uddannelses-, kvali-

fikations- og omskolingsinitiativer,

bl.a. adgangen til postgraduate-

programmer, kortvarige uddannelseskurser, praktikophold og lær-

lingeuddannelser, uddannelse på avancerede laboratorier m.m. og

derudover støtte oprettelsen af et netværk af kompetencecentre i

hele Europa på halvlederområdet

Det Europæiske Innovationsråd (EIC)

under Horisont Europa stil-

ler særlige investeringsmuligheder til rådighed til støtte for op-

startsvirksomheder og små og mellemstore virksomheder

Unionen og medlemsstaterne vil foretage en

koordineret risikovur-

dering,

som skal indkredse tidlige advarselsindikatorer og forudse

store risici for forsyningskæden. Dels foretages en

konstant over-

vågning

(beredskab), og dels gives der mulighed for at gennemføre

særlige foranstaltninger i en krisesituation,

idet dette vil omfatte

obligatorisk informationsindsamling, prioritering af ordrer til kriti-

ske sektorer, og fælles indkøbsordninger. Desuden vil der blive

nedsat et

europæisk halvlederråd

bestående af repræsentanter på

højt niveau fra medlemsstaterne og Kommissionen, som skal råd-

give og bistå Kommissionen med spørgsmål i relation til forsy-

ningssikkerhed og modstandsdygtighed på området.

4. Internationalt samarbejde

Kommissionen beskriver, at EU ved at øge forsyningssikkerheden kan bi-

drage til at genskabe balance i den globale forsyningskæde. Formålet er at

undgå geografisk opdeling eller koncentration i bestemte dele af forsy-

ningskæden, så man vil have en effektiv forhandlingsstyrke i krisetider

samt at tage en andel af det voksende marked for mikrochips.

Opnåelsen af disse målsætninger kræver afbalancerede og strategiske part-

nerskaber om halvledere med ligesindede lande baseret på samarbejde om

fælles interesser og gensidigt tilsagn om at sikre forsyningskontinuitet i

krisetider. Kommissionen bemærker, at for at en sådan forpligtelse giver

mening, skal den understøttes af et stærkt faktuelt grundlag med input fra

interessenter i industrien på både udbuds- og efterspørgselssiden.

Meddelelsen opridser en række forhold, der kunne være en del af disse

partnerskaber:

Større synlighed af potentielle chok via regelmæssig udveksling af

oplysninger

Bedste praksis og efterretninger om afbødning af kommende man-

gelsituationer

Effektive mekanismer til tidlig varsling, som skal styrke beredska-

bet i krisesituationer

Udveksling af oplysninger om langsigtede investeringsstrategier

Internationale standardiseringsaktiviteter

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen om mikrochipforordningen, KOM (2022) 46, fra erhvervsministeren

Koordinering af eksportkontrol, som sikrer forudgående høring og

styring af utilsigtede konsekvenser

Kommissionen beskriver, at ovenstående vil blive undersøgt via eksiste-

rende eller nye fora med ligesindede partnere såsom de USA, Japan, Syd-

korea, Singapore, Taiwan m.fl., og at EU vil etablere stærkt samarbejde

med nabolande for at øge modstandsdygtigheden i forsyningskæderne.

Kommissionen betoner desuden, at selvom EU vil etablere en samarbejds-

baseret tilgang, må man også være forberedt på, at en sådan tilgang kan slå

fejl, og at kriseresponsværktøjskassen i EU's lovpakke om mikrochips vil

give EU de nødvendige midler til at håndtere en sådan situation.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke som helhed forholdt sig til Meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant, da en Meddelelse ikke er retligt bindende.

Gældende dansk ret

Ikke relevant, da en Meddelelse ikke er retligt bindende.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant, da en Meddelelse ikke er retligt bindende.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser. I forhold til den ovenfor nævnte finansiering, så henvises

der til Grund- og Nærhedsnotat på hhv. mikrochipforordningen (KOM

(2022) 46) og fællesforetagendet til mikrochips (KOM (2022) 47), hvori

finansiering nævnt i dette Grund- og Nærhedsnotat yderligere konkretise-

res.

I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i yderligere konkrete

forslag, vil det skulle vurderes, om de enkelte forslag vil medføre økono-

miske konsekvenser. Her bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge

af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende be-

villingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Såfremt det

viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende

bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant, da en Meddelelse ikke er retligt bindende.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen om mikrochipforordningen, KOM (2022) 46, fra erhvervsministeren

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurren-

ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 9.

marts 2022. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Industri.

Dansk Industri

DI støtter helt overordnet EU-Kommissionens strategi vedr. mikrochips.

Det er vigtigt med en kortsigtet indsats, som henstillingen er et udtryk for,

men samtidig er den mere langsigtede indsats i form af meddelelsen og

selve forordningen ligeledes vigtig. I forhold til meddelelsen, der italesæt-

ter selve strategien, støtter DI indsatsen, herunder de 5 overordnede indsat-

ser: 1) EU skal styrke sin førerposition inden for forskning og teknologi,

2) EU skal opbygge kapacitet i forhold til at innovere, udforme, fremstille

og emballere avancerede og energieffektive chips, 3) EU skal øge produk-

tionskapaciteten inden 2030, 4) afhjælpe mangel på akutte færdigheder,

samt 5) udvikle et globalt kendskab til globale forsyningskæder.

DI fremhæver, at mens de 4 første punkter helt naturligt er de mest iøjne-

faldende, da de kræver massive investeringer og stor kompetenceopbyg-

ning vil DI gerne understrege vigtigheden af den sidste indsats. Det er af-

gørende, at EU arbejder for at skaffe bedst mulig adgang til det globale

marked for mikrochips, da det stadig er her langt hovedparten af produkti-

onen vil ske. Det er navnlig vigtigt, når der samtidig nævnes begreber som

eksportkontrol mv. i henstillingen til medlemsstaterne, som helt åbenbart

vil kunne modarbejde indsatsen i dette punkt.

DI forventer at danske virksomheders fokus vil primært være på punkter

som ikke direkte handler om produktionskapaciteten dvs. punkt 3. Det er

primært her inden for danske virksomheder vil kunne spille en rolle. I for-

hold til selve forordningen har DI ikke konkrete input, idet man støtter am-

bitionen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På nuværende tidspunkt er der ikke konkrete forventninger til andre landes

holdninger til Meddelelsen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en lovpakke om euro-

pæiske mikrochips velkommen, og støtter ambitionen om at styrke det eu-

ropæiske økosystem for halvledere. Regeringen ser positivt på fælles ind-

satser på EU-plan, der kan bidrage til europæiske og danske virksomhe-

ders og offentlige institutioners stabile adgang til mikrochips. I lyset af

den nuværende mangel på mikrochips samt øget risiko for stormagtsriva-

lisering er dette vigtigt med henblik på at sikre konkurrencedygtighed,

velfærd og samfundskritiske funktioner. Udvikling af nye innovative og

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen om mikrochipforordningen, KOM (2022) 46, fra erhvervsministeren

energivenlige mikrochips samt adgang hertil spiller desuden en væsentlig

rolle i den digitale og grønne omstilling.

Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er på at løfte hele

økosystemet gennem gode rammevilkår, der fremmer innovation og kon-

kurrencedygtige løsninger, og som ikke indeholder byrder, der ikke står

mål med hensigten. Tilgangen bør bygge på Europas styrker og tage højde

for europæiske virksomheders behov, herunder adgang til et åbent og vel-

fungerende globalt marked for halvledere. I forlængelse heraf bør internatio-

nalt samarbejde om at sikre et mere diversificeret globalt udbud stå centralt.

Regeringen ser positivt på, at der etableres en ramme, der skal tiltrække

investeringer og øge produktionskapaciteten i EU. Regeringen er enig i, at

integrerede og åbne produktionsanlæg skal have en positiv indvirkning på

EU’s forsyningssikkerhed og forpligte

sig til at investere i mikrochips. Re-

geringen finder, at eventuel statsstøtte til integrerede og åbne produktions-

anlæg skal være underlagt strenge foranstaltninger for at sikre, at støtten er

nødvendig, hensigtsmæssig og proportional, komme alle virksomheder i

EU til gode og løfte

EU’s globale

konkurrencedygtighed ved særligt at fo-

kusere på etablering af faciliteter, der ikke findes i Europa i dag. Endvidere

finder regeringen, at eventuelle regler om nationale hasteprocedurer for ud-

stedelse af tilladelser til produktionsanlæg skal respektere eksisterende na-

tionale regler og procedurer.

Regeringen ser generelt behov for, at overvågning af værdikæden for halv-

ledere tilrettelægges effektivt, følger en evidensbaseret tilgang med klare

processer og klart definerede begreber, og i videst muligt omfang anvender

tilgængelige og standardiserede data, hvilket også kan bidrage til at sikre

kvaliteten i overvågningen. Endvidere er det vigtigt, at overvågningen ind-

rettes så lidt byrdefuldt som muligt for medlemslande og virksomheder,

samt at indsamling af oplysninger sker i overensstemmelse med gældende

regler om datadeling og beskyttelse af fortroligheden af forretningshem-

meligheder, andre sensitive oplysninger og data.

Regeringen er positiv overfor at der lægges op til en særlig indsats for certi-

ficering af mikrochips, hvilket blandt andet kan være med til at understøtte

større energieffektivitet og derigennem grøn omstilling.

Regeringen støtter grundlæggende idéen om, at der kan aktiveres en krisefase

på EU-niveau med henblik på at drøfte og igangsætte relevante foranstaltnin-

ger. Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at kriseaktivering sker på bag-

grund af på forhånd fastsatte kriterier, fyldestgørende dokumentation og en

transparent proces, hvor medlemsstater inddrages rettidigt i beslutningen. Re-

geringen ser generelt gerne, at fokus særligt er på kritiske sektorer, som

defineres på baggrund at objektive kriterier, for så vidt angår både over-

vågning og kriseforanstaltninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen om mikrochipforordningen, KOM (2022) 46, fra erhvervsministeren

Regeringen noterer sig forslaget om, at produktionsanlæg kan forpligtes til at

prioritere ordrer på kriserelevante produkter for at sikre visse kritiske sekto-

rers fortsatte funktion. I lyset af hvor indgribende et instrument, der er tale

om, finder regeringen, at der bør anlægges strenge betingelser for, hvornår og

hvordan instrumentet anvendes. Regeringen støtter, at instrumentet begræn-

ses til kriserelevante produkter afgørende for kritiske sektorers fortsatte

funktion, samt at det alene er integrerede eller åbne produktionsanlæg eller

virksomheder, der har accepteret forpligtelsen i forbindelse med modta-

gelse af statsstøtte, der kan pålægges forpligtelsen.

Regeringen støtter muligheden for, at en gruppe af medlemslande kan give

Kommissionen mandat til at foretage fælles indkøb af kriserelevante produk-

ter til visse kritiske sektorer. Regeringen ser i udgangspunktet gerne, at der

skal være tale om en større gruppe af medlemsstater, og finder det vigtigt, at

fælles indkøb ikke giver særlig adgang til finansiering fra EU-budgettet.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen opfordrer medlemslandene til at

vurdere behovet for kontrol med eksport af kriserelevante produkter samt

hvorvidt betingelserne for beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til ek-

sport er opfyldt. Eventuelle drøftelser heraf bør tage højde for vigtigheden af

et åbent og velfungerende globalt marked for halvledere for danske virksom-

heder, herunder i forhold til risikoen for modforanstaltninger fra tredjelande.

Regeringen finder det vigtigt, at der skabes større klarhed over halvlederrå-

dets virke og hvilken rolle rådet har i de beslutninger, som Kommissionen

gives mandat til at træffe. Endelig ser regeringen behov for, at der sikres sy-

nergier og undgås overlap mellem forskellige organer, heriblandt halvleder-

rådet, halvlederudvalget og repræsentantskabet for myndigheder i fællesfo-

retagendet for mikrochips.

Regeringen støtter stærkt intentionen i forslaget om at indgå afbalancerede

partnerskaber med ligesindede lande, hvilket ikke mindst i krisetider vil være

afgørende for forsyningssikkerhed og bidrage til at fastholde en åben mar-

kedsadgang i forhold til ligesindede lande. I den forbindelse bør et tæt sam-

arbejde med USA på området for mikrochips, blandt andet i regi af USA-EU

Trade and Technology Council (TTC), stå som en central europæisk prioritet.

10.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.