ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 247
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske øko-

system for halvledere (mikrochipforordningen) (KOM (2022) 46)

Resumé

Kommissionen fremsatte den 8. februar 2022 et forslag til en forordning for

mikrochips, der har til formål at øge modstandsdygtigheden af Europas øko-

system for halvledere og øge dets globale markedsandel. Forordningen be-

står af tre "søjler". Den første søjle omhandler oprettelsen af

”Mikrochips

til

Europa-initiativet”,

der skal styrke EU’s teknologiske og innovative kapaci-

tet. Den anden søjle etablerer en ramme, der skal tiltrække investeringer og

øge produktionskapaciteten i EU. Den tredje søjle indebærer en koordine-

ringsmekanisme til fælles overvågning og kriseberedskab.

Regeringen hilser forslaget om en forordning for mikrochips velkommen og

støtter ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for halvledere. Re-

geringen ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til eu-

ropæiske og danske virksomheder og offentlige institutioners stabile adgang

til mikrochips. Udvikling af nye innovative og energivenlige mikrochips samt

adgang hertil spiller desuden en afgørende rolle i den digitale og grønne om-

stilling.

Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er på at løfte hele øko-

systemet gennem gode rammevilkår, der fremmer innovation og konkurren-

cedygtige løsninger, og som ikke indeholder byrder, der ikke står mål med

hensigten. Tilgangen bør bygge på Europas styrker og tage højde for euro-

pæiske virksomheders behov, herunder adgang til et åbent og velfungerende

globalt marked for halvledere. I forlængelse heraf bør øget internationalt

samarbejde og et mere diversificeret globalt udbud stå centralt.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 8. februar 2022 et forslag til en forordning for

mikrochips

”Kommissionens

forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-

ordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske øko-

system for halvledere (mikrochipforordningen)”

(KOM (2022) 46). Formå-

let med den foreslåede forordning er at øge modstandsdygtigheden af Eu-

ropas økosystem for halvledere og øge dets globale markedsandel. Forsla-

get blev modtaget i dansk sprogversion den 25. februar 2022.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

Forslaget indgår i en pakke af initiativer (Chips Act-pakken), der har til for-

mål at styrke EU's forsyningssikkerhed, robusthed og teknologiske leder-

skab inden for halvledere. Pakken består af fire initiativer, der udover for-

slaget til forordningen tæller meddelelsen

”En

lovpakke om europæiske

mikrochips”

(KOM (2022) 45), henstillingen

”En

fælles EU-værktøjskasse

til afhjælpning af manglen på halvledere og en EU-mekanisme til overvåg-

ning af økosystemet for halvledere”

(C (2022) 782) samt forslag til æn-

dring af forordningen om fællesforetagenderne under Horisont Europa

”Ændring

af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagen-

derne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mik-

rochips”

(KOM (2022) 47).

Chips Act-pakken kommer som opfølgning på kommissionsformand Ur-

sula von der Leyens årlige tale om Unionens tilstand i september 2021,

hvor hun annoncerede, at Kommissionen ville lancere en retsakt for halv-

ledere.

Pakken ses i lyset af, at Kommissionen i forslaget om Rådsafgørelse til

etablering af 2030-programmet

for ”Vejen mod det digitale årti” (KOM

(2021) 574) har foreslået en målsætning om, at produktion af avancerede

og bæredygtige halvledere i EU skal udgøre mindst 20 procent af værdien

af den globale produktion i 2030. Endvidere kan det fremhæves, at Kom-

missionen d. 19. juli 2021 annoncerede en industrialliance for halvledere,

der har til formål at kortlægge og afhjælpe flaskehalse, behov og afhængig-

heder i hele industrien inden for halvledere.

Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at øge modstandsdygtigheden af Eu-

ropas økosystem for halvledere og øge dets globale markedsandel. Forord-

ningen opstiller en ramme til styrkelse af det europæiske økosystem for

halvledere, der består af tre "søjler". Den første søjle omhandler oprettelsen

”Mikrochips

til Europa”-initiativet, der skal styrke

EU’s teknologiske

og innovative kapacitet. Den anden søjle etablerer en ramme, der skal til-

trække investeringer og øge produktionskapaciteten i EU. Den tredje søjle

indebærer en koordineringsmekanisme, der skal sikre fælles overvågning

og kriseberedskab.

Forslaget følges af tre bilag, der indeholder henholdsvis en teknisk beskri-

velse af

”Mikrochips

til Europa”-initiativet (I), målbare indikatorer til

overvågning af initiativets gennemførelse (II) samt en beskrivelse af sy-

nergien mellem initiativet og øvrige EU-programmer (III).

Med henvisning til et presserende behov for at handle har Kommissionen

ikke udarbejdet en konsekvensanalyse. Kommissionen vil dog senest tre

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

måneder efter forslagets fremsættelse offentliggøre et arbejdsdokument,

der indeholder en analyse og understøttende dokumentation.

Finansiering af forslaget

”Mikrochips

til Europa”-initiativet, der hører under forslagets første søjle,

involverer finansiering fra EU-budgettet. Initiativet vil ikke have en sær-

skilt finansieringsramme, men vil blive støttet af midler fra Horisont Eu-

ropa-programmet og programmet for et digitalt Europa, der skal udvides

med et nyt specifikt mål nr. 6. Forslagets finansielle konsekvenser for EU-

budgettet vil blive dækket af de disponible ressourcer i den flerårige finan-

sielle ramme for 2021-2027.

EU-budgettet vil støtte

”Mikrochips

til Europa”-initiativet med op til i alt

3,3 mia. EUR, herunder 1,65 mia. EUR via Horisont Europa-programmet

og 1,65 mia. EUR via programmet for et digitalt Europa. Af dette samlede

beløb vil 2,875 mia. EUR blive anvendt gennem fællesforetagendet for

mikrochips, 125 mio. EUR gennem InvestEU (suppleret med yderligere

125 mio. EUR fra InvestEU selv) og 300 mio. EUR gennem Det Europæ-

iske Innovationsråd. Dette kommer oven i det budget, der allerede er afsat

til aktiviteter inden for mikroelektronik under den nuværende flerårige fi-

nansielle ramme, hvilket giver et samlet beløb på næsten 5 mia. EUR.

For så vidt angår Horisont Europa-programmet, vil de 1,65 mia. EUR for-

deles således: 900 mio. EUR inden for klynge 4, 150 mio. EUR inden for

klynge 3, 300 mio. EUR inden for klynge 5 og 300 mio. EUR inden for

rammerne af Det Europæiske Innovationsråd. Derudover foreslår Kom-

missionen at reducere Horisont Europa-programmets budget med 400 mio.

EUR for at øge de beløb, der er til rådighed for programmet for et digitalt

Europa. For at kompensere for denne reduktion på 400 mio. EUR har Kom-

missionen til hensigt at stille forslag om, at der til fordel for Horisont Eu-

ropa-programmet stilles yderligere 400 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger

(i løbende priser) til rådighed i perioden 2023-2027 ved at genanvende an-

nullerede forpligtelsesbevillinger under Horisont Europa.

For så vidt angår programmet for et digitalt Europa, omfatter det nye 6.

mål fire af

”Mikrochips

til Europa”-initiativets målsætninger (a til d) og

skal gennemføres af fællesforetagendet for mikrochips. De i alt op til 1,65

mia. EUR til det nye mål fordeles: 600 mio. EUR omfordelt fra de eksiste-

rende mål i programmet for et digitalt Europa, en reduktion på 400 mio.

EUR i Connecting Europe-faciliteten (CEF), herunder 150 mio. EUR fra

CEF's digitale område og 250 mio. EUR fra CEF's transportdel, en reduk-

tion på 400 mio. EUR i klynge 4 i programmet for et digitalt Europa og

250 mio. EUR fra den uudnyttede margen under udgiftsområde 1 til finan-

siering af initiativet under programmet for et digitalt Europa.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

Kommissionen forestår at gennemføre reduktionerne i finansieringsram-

merne for CEF og Horisont Europa inden for den tilladte afvigelse på 15

%, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mel-

lem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen.

Kapitel I: Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)

Med forordningen foreslås en ramme for styrkelse af halvledersektoren på

EU-plan, navnlig ved hjælp af følgende foranstaltninger:

a) oprettelse af

”Mikrochips

til Europa”-initiativet (Kapitel II).

b) fastsættelse af kriterier for anerkendelse af og støtte til henholdsvis

integrerede og åbne produktionsanlæg, der er første af sin slags i

EU og som styrker forsyningssikkerheden i EU (Kapitel III).

c) oprettelse af en koordineringsmekanisme mellem medlemsstaterne

og Kommissionen til overvågning af forsyningen af halvledere og

kriseberedskabet i tilfælde af mangel på halvledere (Kapitel IV).

Dertil fastsættes de definitioner, der anvendes i forordningen, heriblandt

definitionen af halvledere, mikrochips, pilotlinjer,

’first-of-a-kind’

anlæg,

kritiske sektorer og kriserelevante produkter.

Kapitel II: Mikrochips til Europa-initiativet (artikel 3-9)

Mikrochips til Europa-initiativet oprettes for en periode svarende til varig-

heden af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Det overordnede

mål med initiativet er at støtte teknologisk kapacitetsopbygning og inno-

vation i hele EU. Initiativet skal skabe synergi med EU-programmer, jf.

bilag III, og har følgende operationelle mål, der også udgør initiativets fem

komponenter:

a) Omfattende opbygning af kapacitet til avanceret design af integre-

rede halvlederteknologier.

b) Forbedring af eksisterende og udvikling af nye avancerede pilotlin-

jer, hvorved der skal forstås eksperimentelle projekter eller tiltag

frem mod kommerciel anvendelse.

c) Opbygning af avanceret teknologisk og ingeniørmæssig kapacitet

til at fremskynde innovativ udvikling af kvantechips.

d) Oprettelse af et netværk af kompetencecentre i hele EU.

e) Iværksættelse af aktiviteter, der kan lette adgangen til finansiering,

gennem en facilitet inden for rammerne af InvestEU og Det Euro-

pæiske Innovationsråd ("mikrochipfonden")

Europæiske infrastrukturkonsortier for mikrochips (ECIC)

Med henblik på støtteberettigede aktiviteter og andre relaterede opgaver

kan der oprettes europæiske infrastrukturkonsortier for mikrochips

("ECIC-konsortium"). Et ECIC-konsortium skal have status som juridisk

person, have et eller flere vedtægtsmæssige hjemsteder, som skal være be-

liggende på en eller flere medlemsstaters område, bestå af mindst tre retlige

enheder fra mindst tre medlemsstater og drives som et offentligt-privat

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

konsortium med deltagelse af medlemsstaterne og private retlige enheder.

Forordningen fastsætter endvidere rammerne for, hvordan der ansøges til

Kommissionen om etablering af et ECIC-konsortium, hvordan Kommissi-

onen vurderer en ansøgning samt hvordan der træffes afgørelse om, hvor-

vidt en ansøgning kan imødekommes.

Et europæisk netværk af kompetencecentre inden for halvledere

Med henblik på gennemførelse af initiativets fjerde komponent (d), kan der

oprettes et europæisk netværk af kompetencecentre inden for halvledere.

Netværket kan udføre alle eller nogle af følgende aktiviteter:

a) sikring af adgang til designløsninger og pilotlinjer jf. initiativets

første og anden komponent (a og b)

b) oplysningsarbejde og tilvejebringelse af den nødvendige knowhow,

ekspertise og de nødvendige færdigheder for interessenter.

c) oplysningsarbejde og sikring af adgang til ekspertise, knowhow og

tjenester, herunder parathed for så vidt angår systemdesign, nye og

eksisterende pilotlinjer og støtteforanstaltninger.

d) fremme af overførslen af ekspertise og knowhow mellem medlems-

stater og regioner.

e) udvikling og forvaltning af specifikke uddannelsesmæssige tiltag

vedrørende halvlederteknologier.

Medlemsstaterne udpeger mulige kompetencecentre i overensstemmelse

med deres nationale procedurer. Kommissionen fastsætter ved hjælp af

gennemførelsesretsakter proceduren for oprettelse af kompetencecentrene.

Gennemførelse af Mikrochips til Europa-initiativet

Gennemførelsen af initiativets første til fjerde komponent (a-d) kan over-

drages til fællesforetagendet for mikrochips jf. forslaget til ændring af for-

ordningen om fællesforetagenderne under Horisont Europa (KOM (2022)

47). Kommissionen kan gennem delegerede retsakter ændre bilag I (de tek-

niske beskrivelser af de fastsatte initiativer) og II (de målbare indikatorer

og bestemmelserne om oprettelse af en overvågnings- og evaluerings-

ramme til supplering af forordningen).

Kapitel III: Forsyningssikkerhed (artikel 10-14)

Forordningen definerer to typer af produktionsanlæg til design og fremstil-

ling af halvledere, henholdsvis integrerede og åbne, der ikke er set tidligere

i EU og som bidrager til forsyningssikkerheden på det indre marked. For-

målet med definitionerne er blandt andet at skabe en ramme for hvilke pro-

duktionsanlæg, der kan modtage statsstøtte.

Begge typer af produktionsanlæg skal opfylde følgende kriterier:

a) det kan betragtes som et

’first-of-a-kind’ anlæg,

hvorved der skal

forstås anlæg, der ikke i væsentlig grad allerede findes i EU i dag.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

b) dets oprettelse og drift har en klar positiv indvirkning på

EU’s

vær-

dikæde for halvledere med hensyn til at sikre forsyningssikkerhe-

den og øge den kvalificerede arbejdsstyrke.

c) det garanterer, at anlægget ikke er underlagt tredjelandes ekstrater-

ritoriale anvendelse af offentlige forpligtelser på en måde, der kan

underminere dets evne til at opfylde forpligtelserne vedrørende pri-

oriterede ordrer, og det forpligter sig til at underrette Kommissio-

nen, når en sådan forpligtelse opstår.

d) det forpligter sig til at investere i næste generation af mikrochips.

Forskellen mellem de to anlæg består i, at et åbent produktionsanlæg tilby-

der produktionskapacitet til virksomheder, der ikke er forretningsmæssigt

forbundne med anlægget. Således tages der for åbne produktionsanlæg un-

der punkt b navnlig hensyn til, i hvilket omfang anlægget tilbyder produk-

tionskapacitet til virksomheder, der ikke er knyttet til anlægget.

Med henblik på investeringer i den næste generation af mikrochips skal

henholdsvis integrerede og åbne produktionsanlæg have prioriteret adgang

til pilotlinjer under Mikrochips til Europa-initiativet. En sådan prioriteret

adgang skal ikke påvirke andre virksomheders adgang til pilotlinjerne.

Ansøgning og anerkendelse

Enhver virksomhed kan indgive en ansøgning til Kommissionen om aner-

kendelse af ansøgerens planlagte anlæg som integreret eller åbent produk-

tionsanlæg. I samråd med Det Europæiske Halvlederråd

(”halvlederrådet”)

vurderer Kommissionen ansøgningen baseret på følgende:

a) opfyldelse af de fastsatte kriterier for anlæggene.

b) en forretningsplan, der evaluerer projektets finansielle levedygtig-

hed, herunder oplysninger om eventuel planlagt offentlig støtte.

c) dokumenterede erfaring med at etablere og drive lignende anlæg.

d) passende dokumentation for, at den eller de medlemsstater, hvor

ansøgeren har til hensigt at etablere anlægget, er klar til at lette

etableringen af et sådant anlæg.

Kommissionen vil anerkende et anlæg som et integreret eller åbent pro-

duktionsanlæg, hvis det opfylder kriterierne. Kommissionen kan ophæve

sin afgørelse, hvis anerkendelsen var baseret på ukorrekte oplysninger, el-

ler hvis anlægget ikke længere opfylder kriterierne.

Offentlighedens interesse og offentlig støtte

Integrerede og åbne produktionsanlæg anses for at bidrage til forsynings-

sikkerheden for halvledere i EU og derfor for at være i offentlighedens in-

teresse. For at opnå forsyningssikkerhed i EU kan medlemsstaterne med

forbehold for traktatens artikel 107 og 108 anvende støtteordninger og yde

administrativ støtte til integrerede og åbne produktionsanlæg.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

Nationale hasteprocedurer for udstedelse af tilladelser

Medlemsstaterne skal sikre, at administrative ansøgninger vedrørende

planlægning, opførelse og drift af integrerede og åbne produktionsanlæg

behandles effektivt og rettidigt. Integrerede og åbne produktionsanlæg til-

lægges status af højest mulig national betydning, hvis en sådan status fin-

des i national lovgivning. For hvert integreret og åbent produktionsanlæg

skal den berørte medlemsstat udpege en myndighed, der er ansvarlig for at

lette og koordinere administrative ansøgninger vedrørende planlægning,

opførelse og drift.

Kapitel IV: Overvågning og kriserespons (artikel 15-22)

Afsnit 1: Overvågning

Medlemsstaterne skal regelmæssigt overvåge værdikæden for halvledere

og forelægge relevante resultater for halvlederrådet. Medlemsstaterne skal

opfordre de vigtigste brugere af halvledere og andre relevante interessenter

til at fremlægge oplysninger om betydelige udsving i efterspørgslen og

kendte forstyrrelser i deres forsyningskæde. De nationale kompetente myn-

digheder kan anmode om oplysninger fra repræsentative virksomhedsor-

ganisationer eller individuelle virksomheder i forsyningskæden for halvle-

dere, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt. Der vil lægges særlig

vægt på at minimere den administrative byrde for SMV'er og på priorite-

ring af digitale løsninger. Alle indhentede oplysninger behandles i over-

ensstemmelse med fortrolighedsbestemmelserne.

Hvis en medlemsstat får kendskab til en potentiel halvlederkrise, opdager

betydelige udsving i efterspørgslen eller har oplysninger om enhver anden

risikofaktor eller hændelse, skal den straks advare Kommissionen. Hvis

Kommissionen får et lignende kendskab, skal den uden unødigt ophold:

a) indkalde til et ekstraordinært møde i halvlederrådet for at koordi-

nere følgende aktioner:

1. en vurdering af, om aktivering af krisefasen, er berettiget.

2. en drøftelse af, om det kan være hensigtsmæssigt, nødven-

digt og forholdsmæssigt for medlemsstaterne i fællesskab

at indkøbe halvledere, mellemprodukter eller råmaterialer,

der er berørt eller i fare for at blive berørt af en potentiel

halvlederkrise ("koordinerede indkøb").

b) indlede høringer af eller samarbejde med relevante tredjelande med

henblik på at finde samarbejdsløsninger i overensstemmelse med

internationale forpligtelser.

De nationale kompetente myndigheder skal føre en liste over virksomheder

i forsyningskæden for halvledere på deres nationale territorium. De skal

meddele Kommissionen denne liste og senere opdateringer heraf. Kom-

missionen kan efter høring af halvlederrådet udstede retningslinjer for

yderligere at præcisere, hvilke oplysninger der skal indsamles, og fast-

lægge de tekniske specifikationer herfor.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

EU-risikovurdering og tidlige advarselsindikatorer

Efter høring af halvlederrådet vurderer Kommissionen risici, der kan skabe

forstyrrelser af forsyningen af halvledere eller påvirke den negativt, og

identificerer såkaldte tidlige advarselsindikatorer, der kan revideres efter

behov. Medlemsstaterne skal overvåge de tidlige advarselsindikatorer.

Centrale markedsaktører

Medlemsstaterne skal, efter samråd med halvlederrådet, overvåge tilgæn-

geligheden af de tjenester eller varer, som centrale markedsaktører leverer.

Medlemsstater skal identificere centrale markedsaktører i forsyningskæ-

den for halvledere på deres nationale territorier ud fra følgende elementer:

a) antallet af andre EU-virksomheder, der er afhængige af den tjeneste

eller vare, der leveres af aktøren.

b) aktørens andel af EU-markedet eller den globale markedsandel på

markedet for sådanne tjenester eller varer.

c) aktørens betydning for opretholdelsen af et tilstrækkeligt udbud af

en tjeneste eller vare i EU under hensyntagen til tilgængeligheden

af alternativer.

d) den indvirkning, som en forstyrrelse af leveringen af den tjeneste

eller vare, der leveres af aktøren, kan have på

EU’s

forsyningskæde

for halvledere og på markeder, der er afhængige heraf.

Afsnit 2: Krisefase for forsyningen af halvledere

En halvlederkrise anses for at opstå, når alvorlige forstyrrelser af forsynin-

gen fører til betydelige mangler, som:

a) medfører betydelige forsinkelser eller betydelige negative virknin-

ger for en eller flere vigtige økonomiske sektorer i EU, eller

b) forhindrer levering, reparation og vedligeholdelse af vigtige pro-

dukter, der anvendes i kritiske sektorer.

Hvis der, efter Kommissionens vurdering, foreligger konkret, alvorlig og

pålidelig dokumentation for en halvlederkrise, kan Kommissionen aktivere

krisefasen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Aktiveringens varighed

fastsættes i gennemførelsesretsakten, og inden udløbet af denne periode,

vurderer Kommissionen efter samråd med halvlederrådet, om aktiveringen

af krisefasen bør forlænges. Under krisefasen kan Kommissionen efter an-

modning fra en medlemsstat eller på eget initiativ indkalde til ekstraordi-

nære møder i halvlederrådet. Medlemsstaterne arbejder tæt sammen med

Kommissionen og koordinerer alle nationale foranstaltninger i halvleder-

rådet. Ved udløbet af en kriseperiode, finder de foranstaltninger, der er

truffet, ikke længere anvendelse.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

Nødværktøjskasse

Hvis krisefasen aktiveres, og hvis det er hensigtsmæssigt for at håndtere

halvlederkrisen, skal Kommissionen iværksætte indsamling af oplysnin-

ger. Dertil kan Kommissionen træffe foranstaltninger om prioriterede or-

drer og/eller fælles indkøb, hvilket efter samråd med halvlederrådet kan

begrænses til visse kritiske sektorer, hvis funktion er forstyrret eller truet

af forstyrrelser som følge af halvlederkrisen. Endvidere kan halvlederrådet

foretage en vurdering af eventuel indførelse af beskyttelsesforanstaltninger

i forhold til eksport, jf. forordning (EF) 2015/479, samt vurdere og rådgive

om yderligere hensigtsmæssige og effektive nødforanstaltninger.

Anvendelsen af foranstaltningerne skal være forholdsmæssig og begrænset

til, hvad der er nødvendigt. Anvendelsen skal endvidere undgå at pålægge

SMV'er uforholdsmæssigt store administrative byrder. Kommissionen un-

derretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om alle foranstaltnin-

ger, der træffes, og redegør for grundene til sine beslutninger. Kommissi-

onen kan efter samråd med halvlederrådet udstede yderligere retningslinjer

for gennemførelsen og anvendelsen af hasteforanstaltninger.

Indsamling af oplysninger

Kommissionen kan anmode repræsentative virksomhedsorganisationer el-

ler om nødvendigt individuelle virksomheder, der er aktive i forsynings-

kæden for halvledere, om oplysninger, der er nødvendige for at vurdere

halvlederkrisen og identificere potentielle afbødende foranstaltninger.

Disse enheder er forpligtet til at afgive de ønskede oplysninger.

Hvis en virksomhed afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende op-

lysninger eller undlader at give oplysningerne inden for den fastsatte frist,

pålægges den en bøde. Hvis en virksomhed, der er etableret i EU, anmodes

om oplysninger af et tredjeland, skal virksomheden underrette Kommissi-

onen herom.

Prioriterede ordrer

Hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at sikre alle eller visse kri-

tiske sektorers fortsatte funktion, kan Kommissionen forpligte integrerede

og åbne produktionsanlæg til at acceptere og prioritere ordrer på kriserele-

vante produkter. Forpligtelsen har forrang frem for enhver leveringsfor-

pligtelse i henhold til privat eller offentlig ret.

Når en halvledervirksomhed, der er etableret i EU, er forpligtet af en prio-

riteret ordre fra et tredjeland, underretter den Kommissionen herom. Hvis

denne forpligtelse i væsentlig grad indvirker på visse kritiske sektorers

funktion, kan Kommissionen pålægge denne virksomhed at acceptere og

prioritere ordrer på kriserelevante produkter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

De berørte virksomheder er forpligtede til at acceptere og give fortrinsret

til prioriterede ordrer. Virksomheden kan anmode Kommissionen om at

revidere den prioriterede ordre, hvis virksomheden ikke er i stand til at ud-

føre den prioriterede ordre. Hvis en virksomhed forpligtes til at acceptere

og prioritere en prioriteret ordre, er den ikke ansvarlig for eventuelle brud

på kontraktlige forpligtelser, hvis disse er nødvendige for at opfylde den

prioriterede ordre.

Fælles indkøb

Kommissionen kan efter anmodning fra to eller flere medlemsstater fun-

gere som indkøbscentral på vegne af disse medlemsstater i forbindelse med

offentlige indkøb af kriserelevante produkter til visse kritiske sektorer.

Kommissionen vurderer i samråd med halvlederrådet anmodningen og skal

udarbejde et forslag til en rammeaftale, der skal undertegnes af de delta-

gende medlemsstater.

Kommissionen forestår indkøbsprocedurerne og indgår de deraf følgende

aftaler med de økonomiske aktører på vegne af de deltagende medlemssta-

ter. Kommissionen opfordrer de deltagende medlemsstater til at udpege re-

præsentanter, der deltager i forberedelsen af indkøbsprocedurerne. Ansva-

ret for fordelingen og anvendelsen af indkøbte produkter ligger fortsat hos

de deltagende medlemsstater.

Kapitel V: Forvaltning (artikel 23-26)

Afsnit 1: Det europæiske halvlederråd

Forordningen nedsætter Det Europæiske Halvlederråd (halvlederrådet) be-

stående af repræsentanter for medlemsstaterne og med Kommissionen som

formand.

Halvlederrådet vil yde rådgivning om initiativet til repræsentantskabet for

de offentlige myndigheder i fællesforetagendet for mikrochips (søjle 1),

yde rådgivning og bistand til Kommissionen med henblik på at udveksle

oplysninger om driften af integrerede og åbne produktionsanlæg (søjle 2),

drøfte og forberede identifikationen af specifikke kritiske sektorer og tek-

nologier, behandle spørgsmål vedrørende overvågning og kriserespons

(søjle 3), yde støtte til en sammenhængende anvendelse af den foreslåede

forordning og lette samarbejdet mellem medlemsstaterne

Halvlederrådet støtter Kommissionen i det internationale samarbejde. Det

koordinerer og udveksler også oplysninger med relevante kriseberedskabs-

strukturer, der er oprettet i henhold til EU-retten. Halvlederrådet mødes i

forskellige sammensætninger og afholder særskilte møder for sine opgaver

inden for rammerne af søjle 1 og for sine opgaver inden for rammerne af

søjle 2 og 3. Kommissionen kan nedsætte stående eller midlertidige under-

grupper under halvlederrådet og indbyde organisationer, der repræsenterer

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

halvledersektorens og andre interessenters interesser, til disse undergrup-

per som observatører.

Afsnit 2: Nationale kompetente myndigheder

Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale kompetente myndighe-

der med henblik på at sikre anvendelsen og gennemførelsen af forordnin-

gen. Hver medlemsstat skal udpege et nationalt centralt kontaktpunkt.

Medlemsstaterne skal sikre, at de nationale kompetente myndigheder udø-

ver deres beføjelser upartisk, gennemsigtigt og rettidigt, og at de tildeles

beføjelser og tilstrækkelige tekniske, finansielle og menneskelige ressour-

cer til at udføre deres opgaver.

Kapitel VI: Fortrolighed og sanktioner (artikel 27-31)

Behandling af fortrolige oplysninger

Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder må ikke videre-

give oplysninger, der er modtaget eller udvekslet i henhold forordningen,

og som er omfattet af tavshedspligt. De skal respektere fortroligheden af

oplysninger, der indhentes under udførelsen af deres opgaver og aktivite-

ter. Denne forpligtelse gælder for alle repræsentanter for medlemsstaterne,

observatører, eksperter og andre deltagere i møder i halvlederrådet. Kom-

missionen og medlemsstaterne kan om nødvendigt udveksle fortrolige op-

lysninger med kompetente myndigheder i tredjelande, hvis en tilstrækkelig

grad af fortrolighed er garanteret.

Sanktioner og bøder

Kommissionen kan ved afgørelse, hvis det skønnes nødvendigt og for-

holdsmæssigt

a) pålægge bøder, hvis en virksomhedsorganisation eller en virksom-

hed forsætligt eller groft uagtsomt giver ukorrekte, ufuldstændige

eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning eller und-

lader at give oplysningerne inden for den fastsatte frist

b) pålægge bøder, hvis en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt

ikke opfylder forpligtelsen til at underrette Kommissionen om en

forpligtelse over for tredjeland

c) pålægge tvangsbøder, hvis en virksomhed forsætligt eller groft

uagtsomt ikke opfylder en forpligtelse til at prioritere produktionen

af kriserelevante produkter

Bøder, der pålægges i tilfælde a og b, må ikke overstige 300 000 EUR.

Tvangsbøder, der pålægges i tilfælde c, må ikke overstige 1,5 procent af

den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår. Den

Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret med hensyn til klager,

og kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.

Forordningen fastsætter forældelsesfrister og rammerne herfor for pålæg

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

af bøder, tvangsbøder og tvangsfuldbyrdelser, samt retten til kontradiktion

i forbindelse med pålæggelse af bøder eller tvangsbøder.

Kapitel VII: Delegation af beføjelser og udvalgsprocedure (artikel 32-33)

Forordningen indeholder regler og betingelser for udøvelsen af delegerede

beføjelser og gennemførelsesbeføjelser. Forordningen giver Kommissio-

nen beføjelse til, hvor det er relevant, at vedtage gennemførelsesretsakter

for at give mulighed for at præcisere procedurerne og sikre ensartet anven-

delse af forordningen og delegerede retsakter med henblik på at ændre bi-

lag I (de deri fastsatte aktiviteter på en måde, der er i overensstemmelse

med initiativets mål) og bilag II (de målbare indikatorer og bestemmel-

serne om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme til supple-

ring af denne forordning). Kommissionen bistås af et udvalg (halvlederud-

valget) jf. forordning (EU) nr. 182/2011.

Kapitel VIII: Afsluttende bestemmelser (artikel 34-36)

Forordningen indeholder ændringer i forordning (EU) 2021/694 om pro-

grammet for et digitalt Europa. Ændringen indebærer tilføjelsen af et sjette

mål for programmet vedrørende halvledere og ændring af fordelingen af

beløbene under programmet. Forordningen indeholder en forpligtelse for

Kommissionen til at udarbejde regelmæssige rapporter til Europa-Parla-

mentet og Rådet med henblik på evaluering og revision af forordningen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at målene med forslaget ikke kan opfyldes, hvis

medlemsstaterne handler hver for sig, eftersom problemerne er af grænse-

overskridende karakter og ikke er begrænset til én medlemsstat eller en un-

dergruppe af medlemsstater.

Kommissionen vurderer, at en omfattende reaktion på halvlederkrisen kræver

en hurtig og koordineret fælles indsats fra en række forskellige interessenter

i samarbejde med medlemsstaterne. I betragtning af kompleksiteten af øko-

systemet for halvledere er konsekvenserne af Unionens strukturelle af-

hængighed og forsyningsknaphed desuden så vidtrækkende, at foranstaltnin-

ger på EU-plan bedst kan løse disse problemer. Det er afgørende med en ind-

sats på EU-plan for at skabe stordriftsfordele, bred udbredelse og den kritiske

masse, der er nødvendig for at opbygge banebrydende kapacitet og dermed

begrænse (eller helt undgå) en fragmenteret indsats i EU, statsstøttekapløb og

suboptimale nationale løsninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

Regeringen er enig med Kommissionen i, at foranstaltninger på området bør

ske på EU-niveau, da en fælles indsats er nødvendig for dels at håndtere halv-

lederkriser, der måtte ramme EU, og dels at adressere

EU’s

strukturelle ud-

fordringer inden for halvlederområdet. Derfor vurderer regeringen på det fo-

religgende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik juridisk ramme for

mikrochips eller halvledere hverken på europæisk eller nationalt plan.

Der er dog dansk lovgivning, der regulerer dele af området, herunder lov

om beskyttelse af halvlederprodukters udformning, der fastsætter reglerne

for intellektuelle ejendomsrettigheder inden for halvlederprodukter. Dertil

kan det nævnes, at halvledere indgår på listen over kritiske teknologier og

dual-use produkter i lov om screening af visse udenlandske direkte inve-

steringer m.v. i Danmark.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-

menteres og indarbejdes i national lovgivning, men vil gælde umiddelbart

i medlemslandene. Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for før-

nævnt lovgivning, herunder lov om beskyttelse af halvlederprodukters ud-

formning og lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer

m.v. i Danmark. Forslaget forventes derfor ikke at få lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

udpegning eller etablering af den kompetente nationale myndighed, der er

ansvarlig for at leve op til forpligtelserne i forordningen, vil kræve ressour-

cer. Denne funktion kan bygge på eksisterende strukturer, men vil kræve

tilstrækkelig teknologisk ekspertise og ressourcer, idet det fremgår af for-

slaget, at medlemsstaterne skal sikre, at de nationale kompetente myndig-

heder tildeles beføjelser og tilstrækkelige tekniske, finansielle og menne-

skelige ressourcer. Derudover vil det kræve ressourcer i forhold til etable-

ringen af det europæiske halvlederråd samt udvalg for halvledere, hvor

hvert medlemsland skal udpege repræsentanter. Der vil ligeledes opstå en

forøgelse af ressourceforbruget hos den eller de myndigheder, der udpeges

til kompetente myndigheder, idet forordningen medfører en øget sags-

mængde eller en udvidet opgaveportefølje, herunder i forhold til den kon-

tinuerlige evaluering af forordningen, der er indbygget i forslaget.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

Omfanget af de statsfinansielle konsekvenser skal undersøges nærmere,

idet udgangspunktet er, at afledte nationale udgifter som følge af EU-rets-

akter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-

ramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Såfremt det viser

sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende bevil-

linger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Såfremt Kommissionens forslag vedtages i sin nuværende form, skønnes

statsfinansielle merudgifter via det dansk bidrag til EU-budgettet. De stats-

finansielle konsekvenser som følge af forslaget lægger op til anvendelse af

margen i EU-budgettet for 250 mio. EUR i perioden 2023-2027 samt til

hensigt om at stille forslag om genanvendelse af de annullerede forpligtel-

sesbevillinger under Horisont Europa-programmer for 400 mio. EUR.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget har dermed stats-

finansielle konsekvenser gennem

EU’s budget på ca. 116 mio. kr.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser på både lang sigt og i forbindelse med eventuelle akutte mangler på

halvledere af mere kortsigtet varighed. For så vidt angår det længere sigte

kan

opbygningen af EU’s teknologiske og innovative kapaciteter inden

for

halvledere og mikrochips bidrage til øget produktivitet, konkurrenceevne

og skabelsen af arbejdspladser. I forhold til eventuelle halvlederkriser kan

det komme samfundet og særligt funktionen af kritiske sektorer til gavn,

hvis der etableres en effektiv koordineringsmekanisme og nødværktøjs-

kasse, der kan bidrage til at afhjælpe mangel på halvledere.

Samtidig indebærer forslaget en omprioritering af midler, der var øremær-

ket andre indsatser, herunder indsatser vedrørende kunstig intelligens, da-

tabehandling, energi og mobilitet samt øvrige centrale digitale teknologier

inden for henholdsvis programmet for et digitalt Europa og forskningspro-

grammet Horisont Europa. Opprioriteringen af halvlederområdet sker så-

ledes på bekostning af indsatser på andre vigtige områder. Derudover in-

debærer ambitionen om opbygning af produktionsfaciliteter i Europa en

risiko for at bidrage til et globalt statsstøttekapløb og potentielt handelspo-

litiske modforanstaltninger fra tredjelande, såfremt rammerne for produk-

tionsfaciliteterne i EU ikke i tilstrækkelig grad tager højde herfor.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I forhold til det længere sigte kan indsatserne rettet mod at styrke EU’s

teknologiske og innovative kapaciteter inden for halvlederområdet inde-

bære nye forretningsmuligheder for danske virksomheder grundet bedre

adgang til innovative og energivenlige teknologiske løsninger, infrastruk-

tur i form af europæiske kompetencecentre samt kvalificeret arbejdskraft.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

For så vidt angår koordineringsmekanisme, der skal sikre fælles overvåg-

ning og kriseberedskab, kan denne medføre positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser, dels i forhold til bedre at kunne forudse og minimere kon-

sekvenserne af eventuelle halvlederkriser og dels hjælpe virksomheder,

herunder særligt inden for kritiske sektorer, såfremt en krise indtræffer.

Samtidig vil koordineringsmekanismen og særligt overvågningsforpligtel-

serne potentielt medføre administrative konsekvenser for danske erhvervs-

liv i form af krav om indrapportering om blandt andet forsyningskapacitet

og eventuelle forstyrrelser i forsyningskæder inden for halvledere. Det er

på denne baggrund den foreløbige vurdering, at forslaget potentielt inde-

bærer administrative konsekvenser for erhvervslivet for over 4 mio. kroner

årligt. En nærmere vurdering af de administrative konsekvenser skal imid-

lertid foretages.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes generelt at kunne bidrage til et mere

modstandsdygtigt europæisk økosystem for halvledere og mikrochips til

gavn for borgere, forbrugere og samfundet som helhed.

Høring

Forslaget til forordning har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærknin-

ger den 11. marts 2022. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Industri

og Dansk Metal.

Dansk Industri

DI støtter helt overordnet EU-Kommissionens strategi vedr. mikrochips.

Det er vigtigt med en kortsigtet indsats, som henstillingen er et udtryk for,

men samtidig er den mere langsigtede indsats i form af meddelelsen og

selve forordningen ligeledes vigtig. I forhold til meddelelsen, der italesæt-

ter selve strategien, støtter DI indsatsen, herunder de 5 overordnede indsat-

ser: 1) EU skal styrke sin førerposition inden for forskning og teknologi,

2) EU skal opbygge kapacitet i forhold til at innovere, udforme, fremstille

og emballere avancerede og energieffektive chips, 3) EU skal øge produk-

tionskapaciteten inden 2030, 4) afhjælpe mangel på akutte færdigheder,

samt 5) udvikle et globalt kendskab til globale forsyningskæder.

DI fremhæver, at mens de 4 første punkter helt naturligt er de mest iøjne-

faldende, da de kræver massive investeringer og stor kompetenceopbyg-

ning vil DI gerne understrege vigtigheden af den sidste indsats. Det er af-

gørende, at EU arbejder for at skaffe bedst mulig adgang til det globale

marked for mikrochips, da det stadig er her langt hovedparten af produkti-

onen vil ske. Det er navnlig vigtigt, når der samtidig nævnes begreber som

eksportkontrol mv. i henstillingen til medlemsstaterne, som helt åbenbart

vil kunne modarbejde indsatsen i dette punkt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

DI forventer at danske virksomheders fokus vil primært være på punkter

som ikke direkte handler om produktionskapaciteten dvs. punkt 3. Det er

primært her inden for danske virksomheder vil kunne spille en rolle. I for-

hold til selve forordningen har DI ikke konkrete input, idet man støtter am-

bitionen.

Dansk Metal

Dansk Metal ser positivt på, at EU-Kommissionen har taget initiativ til en

strategisk plan for at imødekomme den kritiske mangel af mikrochips i EU.

En kritisk mangel, som også bemærkes blandt Dansk Metals medlemmer

og som sætter sine tydelig spor i dansk industriproduktion.

Dansk Metal støtter Kommissionens forslag, fordi de nuværende udfor-

dringer med forsyningskæderne kræver en strategisk planlægning for at

imødegå manglen på avancerede chips i EU både nu og her, men i særde-

leshed også i fremtiden, hvor de globale forsyningskæder forventes under

fortsat pres.

Dansk Metal henstiller på samme tid til, at den danske regering udarbejder

en strategi for, hvordan Danmark i fremtiden kan bidrage til værdikæden

af mikrochipproduktion og den fortsatte digitalisering af det danske sam-

fund. Dermed sikrer vi dansk produktion af vital teknologi til både industri,

IT, tele, kvanteteknologi, cybersikkerhed mv. såvel andre afledte sektorer

som forsvarsindustrien. En dansk strategi for mikrochipproduktion bør

sikre, at vi fastholder og udvikler de produktionsfaciliteter vi allerede har i

dag bl.a. på DTU Nanolab. Dermed kan vi også sikre danske højteknolo-

giske arbejdspladser fremover.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til selve forslaget. Der forventes dog overordnet opbak-

ning blandt medlemslandene til udformningen af en fælles lovgivnings-

ramme for mikrochips.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser forslaget om en forordning for mikrochips velkommen og

støtter ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for halvledere.

Regeringen ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til

europæiske og danske virksomheders og offentlige institutioners stabile

adgang til mikrochips. I lyset af den nuværende mangel på mikrochips samt

øget risiko for stormagtsrivalisering er dette vigtigt med henblik på at sikre

konkurrencedygtighed, velfærd og samfundskritiske funktioner. Udvikling

af nye innovative og energivenlige mikrochips samt adgang hertil spiller

desuden en afgørende rolle i den digitale og grønne omstilling.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er på at løfte hele

økosystemet gennem gode rammevilkår, der fremmer innovation og kon-

kurrencedygtige løsninger, og som ikke indeholder byrder, der ikke står

mål med hensigten. Tilgangen bør bygge på Europas styrker og tage højde

for europæiske virksomheders behov, herunder adgang til et åbent og vel-

fungerende globalt marked for halvledere. I forlængelse heraf bør øget inter-

nationalt samarbejde om at sikre et mere diversificeret globalt udbud stå cen-

tralt.

Overordnet finder regeringen, at der er behov for større klarhed over, hvilke

beføjelser Kommissionen gives, herunder hvordan disse udmøntes. Dertil

ser regeringen behov for en klarlægning og afgrænsning af centrale begreber

i forslaget. Regeringen ser blandt andet gerne, at kritiske sektorer defineres

mere entydigt på baggrund af objektive kriterier og afgrænses til sektorer, der

virkelig er kritiske for samfundets funktion.

Regeringen finder, at forslaget bør finansieres via omprioritering, således

der ikke pålægges yderligere nationale byrder i form af øgede EU-bidrag.

Regeringen hilser

”Mikrochips

til Europa”-initiativet og dets fem målsæt-

ninger velkommen, herunder særligt fokusset på udvikling af designkapa-

citeter, pilotlinjer og kvantechips. Regeringen finder generelt, at der bør

forfølges en teknologineutral tilgang. Regeringen hilser det velkommen, at

initiativet med undtagelse af mikrochipfonden implementeres gennem det

fællesforetagende for mikrochips, og ser i forlængelse heraf positivt på, at

mikrochipfonden målrettes SMV’er.

Regeringen finder, at man i forhold til et europæisk netværk af kompeten-

cecentre i videst muligt omfang bør indtænke eksisterende strukturer med

henblik på at opnå synergier og undgå overlap. I den forbindelse mener

regeringen ikke, at der bør være krav om, at der etableres kompetencecen-

tre i alle medlemsstater.

Regeringen noterer forslaget om, at der kan oprettes europæiske infrastruk-

turkonsortier for mikrochips med henblik på at skabe effektive, strukture-

rede og åbne rammer for fælleseuropæiske projekter. Regeringen finder, at

dette skal ske i overensstemmelse med konkurrence- og statsstøttereglerne,

samt at sådanne konsortier ikke skal gives prioriteret adgang til finansie-

rings- eller øvrige fordelagtige instrumenter.

Regeringen ser positivt på, at der etableres en ramme, der skal tiltrække

investeringer og øge produktionskapaciteten i EU. Regeringen er enig i, at

integrerede og åbne produktionsanlæg skal have en positiv indvirkning på

EU’s forsyningssikkerhed

og forpligte sig til at investere i mikrochips. Re-

geringen finder, at eventuel statsstøtte til integrerede og åbne produktions-

anlæg skal være underlagt strenge foranstaltninger for at sikre, at støtten er

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

nødvendig, hensigtsmæssig og proportional, komme alle virksomheder i

EU til gode og løfte

EU’s globale

konkurrencedygtighed ved særligt at fo-

kusere på etablering af faciliteter, der ikke findes i Europa i dag. Endvidere

finder regeringen, at eventuelle regler om nationale hasteprocedurer for ud-

stedelse af tilladelser til produktionsanlæg skal respektere eksisterende na-

tionale regler og procedurer.

Regeringen ser generelt behov for, at overvågning af værdikæden for halv-

ledere tilrettelægges effektivt, følger en evidensbaseret tilgang med klare

processer og klart definerede begreber, og i videst muligt omfang anvender

tilgængelige og standardiserede data, hvilket også kan bidrage til at sikre

kvaliteten i overvågningen. Endvidere er det vigtigt, at overvågningen ind-

rettes så lidt byrdefuldt som muligt for medlemslande og virksomheder,

samt at indsamling af oplysninger sker i overensstemmelse med gældende

regler om datadeling og beskyttelse af fortroligheden af forretningshem-

meligheder, andre sensitive oplysninger og data.

Regeringen støtter grundlæggende idéen om, at der kan aktiveres en krisefase

på EU-niveau med henblik på at drøfte og igangsætte relevante foranstaltnin-

ger. Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at kriseaktivering sker på bag-

grund af på forhånd fastsatte kriterier, fyldestgørende dokumentation og en

transparent proces, hvor medlemsstater inddrages rettidigt i beslutningen. Re-

geringen ser generelt gerne, at fokus særligt er på kritiske sektorer for så

vidt angår både overvågning og kriseforanstaltninger.

Regeringen finder, at indsamling af oplysninger fra virksomhedsorganisatio-

ner eller virksomheder bør være proportionel og tage højde for den indsats,

der kræves for at stille oplysningerne til rådighed. Regeringen ser endvidere

gerne, at medlemsstaternes rolle overvejes i indsamlingen af oplysninger,

særligt i forhold til dialogen med virksomheder. Endelig finder regeringen, at

eventuelle underretningspligter for virksomheder bør begrænses til væsent-

lige oplysninger og følges af klare rammer for virksomhederne.

Regeringen noterer sig forslaget om, at produktionsanlæg kan forpligtes til at

prioritere ordrer på kriserelevante produkter for at sikre visse kritiske sekto-

rers fortsatte funktion. I lyset af hvor indgribende et instrument, der er tale

om, finder regeringen, at der bør anlægges strenge betingelser for, hvornår og

hvordan instrumentet anvendes. Regeringen støtter, at instrumentet begræn-

ses til kriserelevante produkter afgørende for kritiske sektorers fortsatte

funktion, samt at det alene er integrerede eller åbne produktionsanlæg eller

virksomheder, der har accepteret forpligtelsen i forbindelse med modta-

gelse af statsstøtte, der kan pålægges forpligtelsen.

Regeringen støtter muligheden for, at en gruppe af medlemslande kan give

Kommissionen mandat til at foretage fælles indkøb af kriserelevante produk-

ter til visse kritiske sektorer. Regeringen ser i udgangspunktet gerne, at der

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat vedr. mikrochipforordningen, KOM (2022), fra erhvervsministeren

skal være tale om en større gruppe af medlemsstater, og finder det vigtigt, at

fælles indkøb ikke giver særlig adgang til finansiering fra EU-budgettet.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen opfordrer medlemslandene til at

vurdere behovet for kontrol med eksport af kriserelevante produkter samt

hvorvidt betingelserne for beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til ek-

sport er opfyldt. Eventuelle drøftelser heraf bør tage højde for vigtigheden af

et åbent og velfungerende globalt marked for halvledere for danske virksom-

heder, herunder i forhold til risikoen for modforanstaltninger fra tredjelande.

Regeringen finder, at sanktioner og bøder forbundet med håndhævelse af

indførte kriseforanstaltninger bør være proportionale og tage højde for,

hvorvidt der er tale om bevidst omgåelse af pålagte forpligtelser.

Regeringen finder det vigtigt, at der skabes større klarhed over halvlederrå-

dets virke og hvilken rolle rådet har i de beslutninger, som Kommissionen

gives mandat til at træffe. Endelig ser regeringen behov for, at der sikres sy-

nergier og undgås overlap mellem forskellige organer, heriblandt halvleder-

rådet, halvlederudvalget og repræsentantskabet for myndigheder i fællesfo-

retagendet for mikrochips.

Regeringen støtter inkluderingen af et sjette fokusområde vedrørende halv-

ledere under programmet for et digitalt Europa, idet regeringen samtidig

anerkender, at det vil få betydning for prioriteringen af de øvrige fokusom-

råder. I den forbindelse ser regeringen behov for en nærmere vurdering af,

hvilke konsekvenser inkluderingen af det nye fokusområde vil have.

Regeringen mener desuden, at der i det videre arbejde bør koordineres med

ligesindede lande, herunder via EU’s digitale partnerskaber,

med henblik

på at etablere et diversificeret og modstandsdygtigt økosystem blandt lige-

sindede.

10.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.