ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 244
Offentligt

Status

for offentlig

konkurrence

2021

Marts 2022

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

Status for offentlig konkurrence 2021

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.: +45 41 71 50 00

E-mail: [email protected]

Online ISBN 978-87-7029-771-4

Status for offentlig konkurrence 2021 er udarbejdet af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Marts 2022

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

Indhold

Kapitel 1

Sammenfatning ................................................................................................................................. 5

1.1

1.2

1.3

1.4

Indledning .................................................................................................................................................. 5

Hovedtal for offentlige indkøb 2020 ............................................................................................. 5

Rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer ....................................................................... 7

Tildelingskriterier ved EU-udbud ................................................................................................... 8

Kapitel 2

Fakta om udbud ................................................................................................................................ 9

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

2.9

2.10

2.11

2.12

Indledning .................................................................................................................................................. 9

Flest EU-udbud inden for udbudsdirektivet .............................................................................. 9

Mindre stigning i antallet af udbud under tærskelværdier ............................................. 10

Offentligretlige organer udbyder flest EU-udbud ................................................................ 12

De fleste EU-udbud vedrører levering af tjenesteydelser ................................................ 13

Mere fleksibilitet i de danske EU-udbud .................................................................................. 14

Light-ydelser.......................................................................................................................................... 17

COVID-19-relaterede EU-udbud ................................................................................................... 19

En fjerdedel af de danske EU-udbud er opdelt ...................................................................... 22

Små virksomheders andel af offentlige kontrakter .......................................................... 26

Knap hvert fjerde udbud annulleres ........................................................................................ 28

Antallet af tilbud ved offentlige udbud og delkontrakter .............................................. 31

Kapitel 3

Tildelingskriterier ved EU-udbud .......................................................................................... 35

3.1 Indledning ............................................................................................................................................... 35

3.2 Valg af tildelingskriterie ................................................................................................................... 36

3.3 Tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” anvendes oftest ........ 38

3.4 Tilrettelæggelsen af udbud og indflydelsen på konkurrencen....................................... 42

3.5 Udbud med ”laveste pris” annulleres nogenlunde lige så ofte som de øvrige

udbud .................................................................................................................................................................... 45

3.6 Vægtning af kvalitet ........................................................................................................................... 45

3.7 Vurderingen af kvalitet ved ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” ....................... 46

3.8 Ordregivers anvendelse af kvalitetskriterier ......................................................................... 47

Kapitel 4

Rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer ................................................................ 51

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Indledning ............................................................................................................................................... 51

Lidt under halvdelen af de danske EU-udbud udgør rammeaftaler ............................ 52

Rammeaftaler har typisk en højere kontraktværdi ............................................................. 57

Tildeling af kontrakter på baggrund af rammeaftaler ....................................................... 58

Konkurrencen om rammeaftaler ................................................................................................. 63

Rammeaftaler med flere aftagere anvendes i stigende grad ........................................... 64

Rammeaftaler bliver oftere annulleret...................................................................................... 68

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

4.8

4.9

Dynamiske indkøbssystemer ......................................................................................................... 70

Udformningen af dynamiske indkøbssystemer .................................................................... 73

Kapitel 5

Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver .................................................................. 75

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

Indledning ............................................................................................................................................... 75

Uændret konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver ................................................... 75

Udviklingen i konkurrenceudsættelsesgrad hos stat, region og kommune ............. 77

Konkurrenceudsættelse i kommunerne ................................................................................... 78

Konkurrenceudsættelse i regionerne ........................................................................................ 82

Konkurrenceudsættelse i staten .................................................................................................. 86

Myndighedsopgaver i staten .......................................................................................................... 88

Bilag.................................................................................................................................................... 91

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 5

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Kapitel 1

Sammenfatning

1.1

Indledning

Den offentlige sektor køber hvert år ind for omkring 380 mia. kr. De offentlige indkøb har stor

betydning for kvaliteten af den offentlige service og infrastruktur. Det er derfor vigtigt at sikre

den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler, blandt andet gennem gode rammer for de

offentlige køb af varer og tjenesteydelser, herunder konkurrencen om de opgaver, som ønskes

varetaget af private aktører.

Udbudsreglerne sætter rammerne for de lidt større offentlige indkøb. Formålet med reglerne

er overordnet at sikre et velfungerende indre marked gennem bl.a. ligebehandling på tværs af

EU’s landegrænser og gennemsigtighed og ved at modvirke nepotisme og korruption.

På et velfungerende marked for offentlige indkøb kan effektiv konkurrence bidrage til at sikre

lavere priser, høj kvalitet og udvikling af bæredygtige løsninger. Konkurrence om opgaverne

kan samtidig styrke produktiviteten i den private sektor ved, at den virksomhed, som kan le-

vere den bedste kvalitet til prisen, får opgaven. For at sikre, at udbudsloven fungerer efter

hensigten, blev udbudsloven evalueret i 2020 . Evalueringen viser blandt andet, at udbudslo-

ven samlet set har bidraget til at skabe mere klarhed over reglerne for offentlige indkøb og ud-

bud. Der følges blandt andet op på evalueringen med en række politiske initiativer i regerin-

gens aftale ”En ny reformpakke for dansk økonomi”.

1.2

Hovedtal for offentlige indkøb 2020

COVID-19 har som bekendt sat sit præg på både 2020 og 2021. Pandemien havde og har stor

betydning generelt og stillede løbende store krav til hurtig omstilling i store dele af samfundet.

På udbudsområdet opstod der fx akutte behov for indkøb af bl.a. værnemidler, testudstyr og

vacciner. I en krisesituation som COVID-19-pandemien rummer udbudsloven mulighed for at

foretage indkøb, der imødekommer det akutte behov med større fleksibilitet end normalt. Or-

dregivere kan fx anvende en hasteprocedure, hvor fristerne er kortere end normalt. Under

særlige betingelser kan indkøbet endvidere foretages uden forudgående offentliggørelse af en

udbudsbekendtgørelse. Der skal således være tale om tvingende grunde, der medfører, at tids-

fristerne ikke kan overholdes. Samtidig skal der være tale om begivenheder, som ordregiver

ikke kunne forudse, og endelig må udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

alene anvendes i et strengt nødvendigt omfang. Under disse betingelser har det således været

muligt at agere hurtigt under COVID-19-pandemien uden at tilsidesætte udbudsreglerne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kortlagt antallet af EU-udbud, der relaterer sig til CO-

VID-19-pandemien. Der er i alt offentliggjort 46 såkaldte profylaksebekendtgørelser, der er

relateret til COVID-19-pandemien. En profylaksebekendtgørelse er en frivillig bekendtgørelse,

__________________

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ”Evaluering af Udbudsloven”.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 6

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

som ordregiver kan offentliggøre forud for et udbud med forhandling uden forudgående of-

fentliggørelse med henblik på at skabe gennemsigtighed og sikre sig mod eventuelle klager

over tildelingen. Analysen i kapitel 2 peger på, at det særligt er inden for varegrupper, hvor

behovet er blevet påvirket af COVID-19-pandemien, som fx respiratorer og desinfektionsud-

styr, at der har været en stigning i anvendelsen af profylaksebekendtgørelser.

Samlet set er der offentliggjort knap 2.700 danske EU-udbud i 2020. Det er lidt færre end i

2019. Størstedelen blev udbudt efter udbudsdirektivet. Offentligretlige organer, der er den or-

dregivertype, der udbyder flest offentlige opgaver, står for knap halvdelen af alle danske EU-

udbud. Tilsvarende står kommunerne for godt 29 pct., staten for godt 14 pct. og regionerne for

knap 9 pct. Mere end halvdelen af alle EU-udbud vedrørte i 2020 levering af tjenesteydelser,

mens varekøb udgjorde knap 35 pct., og bygge- og anlægsarbejder udgjorde knap 10 pct.

Effektiv konkurrence om de offentlige opgaver er vigtig for at sikre den bedst mulige pris og

kvalitet. Når en opgave modtager få tilbud, kan ordregiver ikke vide sig sikker på, om der er

opnået en konkurrencedygtig pris og kvalitet. Antallet af tilbud kan derfor ses som en indika-

tion på, om konkurrencen om opgaven kan styrkes.

I 2020 modtog ordregivere i gennemsnit 4,2 tilbud på deres udbud og delkontrakter, hvor der

anvendtes udbudsproceduren ”offentligt udbud” og kontrakttypen ”offentlig kontrakt”. Det er

samme niveau som i 2019. I knap 40 pct. af de offentlige udbud i 2020 modtog ordregiver ét

eller to tilbud. Det er et fald i forhold til 2019, hvor knap 44 pct. af udbuddene modtog ét eller

to tilbud.

Valget af udbudsprocedure kan understøtte en effektiv konkurrence om de offentlige opgaver.

De forskellige udbudsprocedurer har fordele og ulemper, og det er ordregiverens opgave at

vurdere, hvilken procedure der er bedst egnet i de konkrete udbud. Andelen af udbud, der ud-

bydes med en af de fleksible udbudsprocedurer, er steget fra godt 11 pct. i 2015 til godt 22 pct.

i 2020.

Der er også mere fleksible procedureregler for køb af en række sociale og andre specifikke tje-

nesteydelser, såsom personlig pleje af ældre eller beskæftigelsestilbud til ledige (light-regi-

met). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har til dette års udgave af Status for Offentlig Kon-

kurrence kortlagt anvendelsen af light-regimet. 4,5 pct. af de danske EU-udbud i perioden

2018-2020 var opgaver udbudt under light-regimet. Kontraktværdien for disse opgaver er i

gennemsnit en anelse højere end for de øvrige udbud. Godt 5 pct. af den samlede kontraktsum

i perioden vedrører således udbud under light-regimet. Det er i høj grad kommunerne, der ud-

byder opgaver under light-regimet. I alt blev hver tolvte kommunale udbud i perioden udbudt

efter light-regimet.

Konkurrenceudsættelsesgraden angiver den andel af de offentlige tjenesteydelser, som vurde-

res at kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, og som der skabes kon-

kurrence om gennem fx et udbud eller en tilbudsindhentning. Kommunernes konkurrenceud-

sættelsesgrad er nogenlunde uændret i 2020. Det dækker over, at 61 kommuner oplevede et

fald, mens 37 kommuner oplevede en stigning. Forskellen på konkurrenceudsættelsesgra-

derne i de enkelte kommuner er steget. De kommuner, som konkurrenceudsatte den mindste

andel af opgaverne i 2019, har således skabt konkurrence om en endnu mindre andel i 2020.

Omvendt har de kommuner, som konkurrenceudsatte mest i 2019, oplevet en stigning. Samsø

Kommune har fx konkurrenceudsat 17,7 pct., mens Gribskov Kommune har konkurrenceudsat

51,3 pct. af opgaverne.

I kapitel 2 præsenteres yderligere fakta om danske EU-udbud. Udover at give et generelt stati-

stisk overblik over de danske EU-udbud indeholder dette års udgave af Status for Offentlig

Konkurrence to særkapitler, hvor der sættes særligt fokus på følgende temaer:

Kapitel 3: Hvor hyppigt anvendes de forskellige tildelingskriterier ved EU-udbud?

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 7

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Kapitel 4: Hvilke karakteristika har udbud af rammeaftaler og dynamiske indkøbssyste-

mer?

Til sidst gives i kapitel 5 en status på konkurrenceudsættelsesgraderne i stat, kommuner og

regioner.

1.3

Rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer

Rammeaftaler anvendes hyppigt af ordregiverne og udgjorde i 2020 godt 46 pct. af alle danske

EU-udbud og 55 pct. af den samlede kontraktsum. Rammeaftaler har normalt op til fire års lø-

betid, og de kan indgås mellem en eller flere ordregivere og en eller flere tilbudsgivere. Aftalen

fastsætter vilkårene for de kontrakter, der kan indgås på rammeaftalen i dennes løbetid. Or-

dregiveren undgår derved at skulle konkurrenceudsætte hver enkelt opgave, men løfter sam-

tidig udbudspligten via rammeaftalen. Samtidig kan en større volumen bevirke, at ordregive-

ren opnår en lavere pris, eksempelvis som følge af skalafordele.

Omvendt kan rammeaftaler også påvirke konkurrencen negativt. Det kan være tilfældet, hvis

aftalen repræsenterer en stor del af markedsefterspørgslen, og det kun er én eller nogle få

virksomheder, der bliver leverandører på aftalen. På markeder, hvor det offentlige er den pri-

mære aftager, kan store centraliserede rammeaftaler således have stor betydning for de virk-

somheder, som ikke vinder udbuddet og for konkurrenceforholdene på længere sigt (herun-

der for kommende udbud).

Langt hovedparten af rammeaftalerne blev i 2019-2020 indgået med én leverandør, mens

knap 17 pct. af rammeaftalerne havde flere vindere. Når en rammeaftale er indgået med flere

leverandører, indgås den i gennemsnit med 4,2 virksomheder.

Tildeling af kontrakter på baggrund af en rammeaftale, der er indgået med flere leverandører,

kan enten ske direkte efter en model for tildeling eller efter en genåbning af konkurrencen via

et miniudbud. Det er kun i godt 12 pct. af rammeaftalerne med flere leverandører, hvor kon-

trakten tildeles via miniudbud. Miniudbud giver ordregiveren mulighed for løbende at sikre, at

de får en konkurrencedygtig pris, fx som følge af skiftende markedsvilkår, men kan naturligvis

være forbundet med flere transaktionsomkostninger end direkte tildeling.

I knap 38 pct. af rammeaftalerne med flere leverandører anvender ordregivere en såkaldt ka-

skademodel ved den direkte tildeling af opgaven. I kaskademodellen rangordnes leverandø-

rerne på baggrund af den tilbudsevaluering, der er foretaget af tilbuddene på rammeaftalen.

Den bedst placerede leverandør skal først tilbydes den konkrete kontrakt, og kun hvis denne

ikke kan levere, kan man gå videre til den næste leverandør i rækken. Modellen er simpel at

anvende, da de enkelte bestillinger kan foretages umiddelbart på grundlag af aftalens vilkår,

svarende til ved rammeaftaler med én leverandør. En uhensigtsmæssig følge af kaskademo-

dellen kan dog være, at de lavere placerede leverandører ikke bliver tildelt kontrakter, selv om

et miniudbud måske ville afsløre, at de alligevel kunne levere en bedre opgaveløsning.

Udbud af rammeaftaler annulleres oftere end udbud af offentlige kontrakter. Godt 31 pct. af

samtlige rammeaftaleudbud blev annulleret i de første tre kvartaler af 2020, mens kun godt

16 pct. af offentlige kontrakter blev annulleret. Tallene for 2020 er foreløbige og peger på, at

andelen af annullerede rammeaftaler i 2020 vil ligge på samme niveau som i 2019.

Et dynamisk indkøbssystem er en elektronisk indkøbsproces til indkøb af ydelser, der er gene-

relt tilgængelige på markedet og opfylder ordregiverens krav. Et dynamisk indkøbssystem kan

betragtes som en slags åben rammeaftale, som kan være velegnet ved mere standardiserede

indkøb. Denne indkøbsform er steget i betydning de senere år. I 2020 blev der oprettet 50 dy-

namiske indkøbssystemer mod kun to i 2015. Omkring tre fjerdedele af de dynamiske ind-

købssystemer, som er oprettet i perioden 2015-2020, er etableret af en kommunal ordregiver.

Knap 43 pct. af de dynamiske indkøbssystemer vedrører levering af tjenesteydelser.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 8

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

1.4

Tildelingskriterier ved EU-udbud

Ordregiver skal tildele kontrakten til det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Dette skal ske på

baggrund af en evaluering, som tager afsæt i et af de tre tildelingskriterier: ”laveste pris”, ”om-

kostninger” eller ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

I 2020 anvendte to tredjedele af alle EU-udbud tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris

og kvalitet”, hvor tilbuddet evalueres på både pris og kvalitet. Tildelingskriteriet ”omkostnin-

ger” blev indført med den nye udbudslov i 2016 og anvendes kun i begrænset omfang. Tilde-

lingskriteriet ”laveste pris” anvendes i den resterende tredjedel af de danske EU-udbud, hvil-

ket er forholdsvist lavt i en europæisk sammenhæng. På tværs af 31 europæiske lande anven-

des ”laveste pris” i 58 pct. af EU-udbuddene.

Ved brug af tildelingskriteriet ”laveste pris” konkurreres der alene på prisen. Dette betyder

ikke, at der ikke stilles krav til kvaliteten i opgaveløsningen. Hensynet til kvalitet kan således

varetages ved at stille kvalitetskrav, som tilbuddene skal opfylde for at kunne deltage i kon-

kurrencen. Det vil indebære, at konkurrencen går på at sikre den ønskede kvalitet til den la-

vest mulige pris. Der kan således også stilles høje kvalitetskrav ved brug af tildelingskriteriet

”laveste pris”.

EU-udbud med tildelingskriteriet ”laveste pris” annulleres nogenlunde lige så ofte som de øv-

rige udbud. I 2019-2020 blev 26,5 pct. af de danske EU-udbud med ”laveste pris” som tilde-

lingskriterie annulleret mod 24 pct. af de øvrige udbud. Kriteriet ”laveste pris” bruges oftere

ved varekøb, end når der er tale om bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser. Udbud af

et varekøb bliver oftere annulleret end indkøb af tjenester eller køb af bygge- og anlægsarbej-

der.

Tildelingskriteriet ”laveste pris” anvendes oftere ved udbudsproceduren ”offentlige udbud”

end ved udbudsprocedurerne ”begrænset udbud” og ”udbud med forhandling”. Ordregivere,

der anvender udbudsproceduren ”offentlige udbud” og tildelingskriteriet ”laveste pris”, får of-

tere kun ét tilbud end ved brug af ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Det skal bl.a. ses i

sammenhæng med opgavernes karakter.

Når ordregiverne anvender tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”, vægtes

kvalitet i gennemsnit med ca. 56 pct. Kun en lille andel (under 4 pct.) af ordregiverne vægter

kvalitet mindre end 30 pct., hvorimod knap 24 pct. af ordregiverne vægter kvalitet 70 pct. el-

ler mere. Kvalitet omfatter alle andre relevante kriterier end pris eller omkostninger og kan fx

også omfatte processen omkring arbejdets udførelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemgået udbudsmaterialet for 194 udbud med

tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Gennemgangen viser, at ordregi-

verne oftest anvender et kvalitetskriterium, der vedrører, hvordan tilbudsgiver løser den øn-

skede opgave. Kvalitet i løsningen vurderes fx ud fra tilbudsgivers beskrivelse af, hvordan en

proces vil foregå eller kan optimeres. Design eller kriterier, der vedrører produktets holdbar-

hed, anvendes i godt 21 pct. af delkriterierne, mens miljø og klima anvendes i godt 4 pct. af

delkriterierne.

En stor del – ca. 75 pct. – af alle kvalitetskriterier vurderes ud fra en form for fritekstbeskri-

velse af, hvordan en opgave løses, de kompetencer, tilbudsgiver besidder til at udføre opga-

ven, eller hvordan et produkt kan bidrage til at opfylde ordregivers ønsker. Fritekstbeskrivel-

ser kan være hensigtsmæssige ift. tilbudsgiverens mulighed for at beskrive løsningen af en op-

gave eller udformningen af et produkt, der er svært at kvantificere. Det kan dog være kom-

plekst og ressourcekrævende for ordregiver at vurdere og kontrollere tilbud på baggrund af

fritekstbeskrivelser, og det kan ligeledes medføre, at gennemsigtigheden af evalueringen bli-

ver mindre for tilbudsgiverne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 9

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Kapitel 2

Fakta om udbud

2.1

Indledning

Offentlige ordregivere kan udforme deres udbud på mange forskellige måder afhængigt af,

hvilke produkter og ydelser de ønsker at købe af private leverandører. Udbudsloven sætter de

overordnede rammer for, hvordan indkøbet skal foretages, hvorefter ordregiveren, afhængigt

af bl.a. kompleksiteten af opgaven og forventet konkurrence om opgaven, har fleksibilitet til at

tilrettelægge udbuddet mest hensigtsmæssigt.

I dette kapitel gives en status over karakteristika for de danske EU-udbud, herunder et over-

blik over andelen, der annulleres, og konkurrencen om opgaverne. Der benyttes tal om udbud,

som er offentliggjort mellem 2015-2020 med særligt fokus på de seneste to år, og alle udbud-

dene er afsluttet inden 1. juni 2021.

2.2

Flest EU-udbud inden for udbudsdirektivet

I 2020 blev der offentliggjort knap 2.700 danske EU-udbud. Det er lidt færre end i 2019, hvor

der blev udbudt knap 2.800 EU-udbud. EU-udbud dækker i udgangspunktet indkøb af varer,

tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejde med en værdi over EU’s tærskelværdier hos stat,

kommuner, regioner og offentligretlige organer.

Størstedelen af de danske EU-udbud blev udbudt efter udbudsdirektivet,

jf. figur 2.1.

På en-

kelte specifikke områder er der særlige direktiver, som regulerer reglerne for indkøbene. Det

gælder bl.a. på forsynings- og forsvarsområdet. Disse direktiver er implementeret direkte gen-

nem bekendtgørelser i dansk lovgivning. Fordelingen mellem anvendte direktiver er stort set

uændret fra 2019 til 2020.

__________________

På baggrund af udtræk direkte fra Tenders Electronic Daily (TED).

EU-udbud

er betegnelsen for udbud over EU’s fastsatte tær-

skelværdier. I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægningsdata, som er baseret på bekendtgørelser om indgået kontrakt,

er der kortlagt 2.208 EU-udbud i 2020, som er afsluttet inden 1. juni 2021, jf. boks 2.5. Dette tal forventes at stige, når flere ud-

bud er afsluttet med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-

udbud registreres udbuddene først, når de afsluttes i TED-databasen, hvorfor tallene baseret på direkte udtræk fra TED-databa-

sen adskiller sig fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægningsdata.

De konkrete tærskelværdier varierer på tværs af ordregivertyper og kontrakttype og kan findes her: https://www.kfst.dk/ud-

bud/udbudsregler/taerskelvaerdier-2022-og-2023/

Ordregiver kan vælge at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse i TED, selvom indkøbet er under tærskelværdierne. Disse ind-

køb vil også fremgå af opgørelsen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 10

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

Figur 2.1

Danske EU-udbud fordelt på direktiver, 2020 (pct.)

1,1

0,5

14,0

84,4

Udbudsdirektivet

Forsyningsvirksomhedsdirektivet

Forsvars- og sikkerhedsdirektivet

Kontrakter med EU-institutioner (forordning 2018/1046/EU)

Anm.:

Baseret på direkte udtræk fra Tenders Electronic Daily (TED). Bemærk, at antallet af udbudsbekendtgørelser fra direkte

udtræk ved TED ikke er det faktiske antal udbud, idet nogle bekendtgørelser er fejloprettede (fx miniudbud eller træk på ram-

meaftaler), ligesom nogle udbud ikke er oprettet korrekt på TED. Disse fejl rettes i videst muligt omfang i Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens kortlægning af TED-data, jf. boks 2.5. Tallene i figuren afviger således fra tallene i de øvrige figurer.

Kilde: TED-databasen.

2.3

Mindre stigning i antallet af udbud under tærskelværdier

I 2020 blev der annonceret 665 indkøb under EU’s tærskelværdier på Udbud.dk,

jf. figur 2.2.

Antallet af annonceringer er således steget med 38 siden 2019, hvormed niveauet er det

samme som i 2018. Stigningen skyldes primært en øget annoncering hos statslige ordregivere.

Der er pligt til at annoncere udbud under tærskelværdierne, hvis opgaven har en klar grænse-

overskridende interesse. Samtidig kan det være relevant at annoncere for at tiltrække flere

tilbudsgivere. Godt 20 pct. af annonceringerne i 2020 er uden grænseoverskridende interesse

og er derfor offentliggjort på Udbud.dk frivilligt. Dette kan bl.a. være en fordel, hvis man er

usikker på, hvilke relevante virksomheder der er på et givent område. Der findes ikke syste-

matiserede data for indkøb, der ikke annonceres på Udbud.dk.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 11

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 2.2

Antal annonceringer af udbud under tærskelværdierne fordelt på ordregiver-

typer

Antal

1.200

1.000

252

800

137

600

487

182

400

103

200

257

2015

Stat

Region

2016

Kommune

2017

Andre

2018

2019

2020

414

167

139

231

284

316

355

210

195

182

169

123

112

Anm.:

Danske annonceringer af indkøb under tærskelværdierne med og uden klar grænseoverskridende interesse i perioden

2015-2020. Kategorien ”Andre” dækker over institutioner, der ikke falder ind under ”Stat”, ”Region” eller ”Kommune”. Det kan

fx være offentligretlige organer eller offentlige virksomheder, der er omfattet af udbudsreglerne. Både annullerede og gennem-

førte annonceringer fremgår af opgørelsen.

Kilde: Dataudtræk fra Udbud.dk.

Der blev annonceret opgaver til en værdi af knap 1,6 mia. kr. på Udbud.dk i 2020, hvilket er en

stigning på godt 300 mio. kr. i forhold til 2019. Hele stigningen kommer fra bygge- og anlægs-

arbejder. Antallet af annonceringer inden for bygge- og anlægsarbejde er kun vokset med fem,

hvorfor den primære årsag til stigningen er en højere gennemsnitlig kontraktværdi af annon-

ceringerne. Fra 2019 til 2020 er denne vokset fra knap 10 mio. kr. til knap 13 mio. kr. – en

stigning på godt 30 pct.

Bygge- og anlægsarbejder skal først udbydes som EU-udbud, når værdien overstiger knap 40

mio. kr., mens annonceringer af varekøb og tjenesteydelser skal udbydes som EU-udbud ved

en værdi over ca. 1-1,6 mio. kr. afhængigt af ordregivertype. Annoncerede varekøb og levering

af tjenesteydelser havde på den baggrund en gennemsnitlig værdi på hhv. knap 0,6 mio. kr. og

__________________

På baggrund af ordregivernes estimerede kontraktværdi. 162 annonceringer indeholder ikke en værdi eller har angivet en

værdi under 1.000 kr. I disse tilfælde er de manglende værdier erstattet med gennemsnittet for kontrakttypen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 12

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

godt 0,9 mio. kr., mens annoncerede bygge og anlægsarbejder som nævnt havde en kontrakt-

værdi på ca. 13 mio. kr. Den samlede gennemsnitlige kontraktværdi for annonceringer ud-

gjorde således godt 2,2 mio. kr. i 2020.

2.4

Offentligretlige organer udbyder flest EU-udbud

Knap 48 pct. af alle danske EU-udbud udbydes af offentligretlige organer,

jf. figur 2.3a.

Det er

en stigning på knap to procentpoint i forhold til 2019. Offentligretlige organer er institutioner

som Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), Amgros, forsyningsselskaber, almene

ejendomsselskaber og offentligt ejede virksomheder.

Kommunerne står for godt 29 pct. af de danske EU-udbud, mens staten udbyder godt 14 pct.

og regionerne knap 9 pct.

Figur 2.3

Danske EU-udbud fordelt på ordregivertype, 2020 (pct.)

a) Andel ud af alle EU-udbud

b) Andel ud af kontraktsum

14,3

8,6

47,8

50,6

13,1

12,1

29,2

24,1

Stat

Region

Kommune

Offentligretligt organ

Stat

Region

Kommune

Offentligretligt organ

Anm.:

Baseret på 2.171 EU-udbud, der er offentliggjort i 2020. 23 udbud er udbudt af europæiske agenturer og indgår

ikke i opgørelsen. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen

indeholder både gennemførte og annullerede udbud. Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebe-

kendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

I figur 2.3b er observationer med manglende kontraktværdi erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsår, ordregi-

vertype, kontrakttype, og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller en offentlig kontrakt. For rammeaftaler an-

vendes den anslåede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid. 13 outliers med en værdi over 1 mia. kr. er frasorteret af

opgørelsen.

Grundet afrundinger er det muligt, at andelene ikke summerer til 100.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Kommunernes udbud har en lavere gennemsnitlig kontraktværdi end de øvrige ordregiverty-

per, hvorfor de kommunale udbud udgør en mindre andel af den samlede kontraktsum end af

antallet af udbud. De offentligretlige organer og regionernes udbud udgør omvendt en større

andel af den samlede kontraktsum end af antallet af udbud. De regionale udbud har den høje-

ste gennemsnitlige værdi på godt 60 mio. kr., hvor kommunernes udbud har en gennemsnitlig

værdi på godt 35 mio. kr.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 13

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

2.5

De fleste EU-udbud vedrører levering af tjenesteydelser

Mere end halvdelen af alle EU-udbud vedrørte i 2020 levering af tjenesteydelser,

jf. figur 2.4a.

Varekøb udgjorde knap 35 pct., mens bygge- og anlægsarbejder udgjorde knap 10 pct. af alle

EU-udbud.

Figur 2.4

Danske EU-udbud fordelt på kontrakttype, 2020 (pct.)

a) Andel ud af alle EU-udbud

b) Andel ud af kontraktsum

9,8

24,5

34,8

27,3

55,3

48,2

Bygge- og anlægsarbejder

Varekøb

Levering af tjenesteydelser

Bygge- og anlægsarbejder

Varekøb

Levering af tjenesteydelser

Anm.:

Baseret på 2.207 udbud, der er offentliggjort i 2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om

indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både gennemførte og annullerede udbud. Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår.

Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

I figur 2.4b er observationer med manglende kontraktværdi erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsår, ordregivertype, kon-

trakttype, og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller en offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den anslåede maks-

værdi for hele rammeaftalens løbetid. 13 outliers med en værdi over 1 mia. kr. er frasorteret af opgørelsen.

Grundet afrundinger er det muligt, at andelene ikke summerer til 100.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

EU-udbud af bygge- og anlægsarbejder har en væsentligt større gennemsnitlig kontraktværdi

end de øvrige kontrakttyper. Bygge- og anlægsarbejder er først udbudspligtige, når kontrakt-

summen er større end ca. 40 mio. kr., mens varer og tjenesteydelser er udbudspligtige ved en

værdi på ned til 1 mio. kr. Bygge- og anlægsarbejder udgjorde således knap 10 pct. af det sam-

lede antal EU-udbud i 2020, men godt 27 pct. af den samlede udbudte kontraktsum,

jf. figur

2.4b.

Den gennemsnitlige kontraktværdi for bygge- og anlægsarbejder var knap 120 mio. kr.

mod hhv. knap 30 mio. kr. for varekøb og 37 mio. kr. for levering af tjenesteydelser.

__________________

Outliers med en værdi over 1 mia. kr. er sorteret fra i opgørelsen. Udbudsprocessen for udbud af kontrakter med en større

kontraktværdi varer typisk længere tid. Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kortlægger afsluttede udbud, vil disse kontrak-

ter, der er udbudt i 2020, ikke nødvendigvis være afsluttet inden den 1. juni 2021. Derfor forventes den gennemsnitlige kon-

traktværdi at stige i takt med, at flere udbud afsluttes i løbet af 2021.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 14

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

2.6

Mere fleksibilitet i de danske EU-udbud

Valget af udbudsprocedure kan understøtte en effektiv konkurrence om de offentlige opgaver.

De forskellige udbudsprocedurer har fordele og ulemper, og det er ordregiverens opgave at

vurdere, hvilken procedure der er bedst egnet i de konkrete udbud. Det kan bl.a. vurderes ud

fra overvejelser om konkurrencesituationen, mulige transaktionsomkostninger og behovet for

forhandling ved udbuddet af en opgave. Knap to tredjedele af de offentlige ordregivere vælger

udbudsproceduren ”offentligt udbud”,

jf. figur 2.5.

Ved ”offentligt udbud” er der ikke en be-

grænsning på antallet af tilbudsgivere, hvorfor alle interesserede virksomheder har mulighed

for at byde på opgaven.

Andelen af udbud, der udbydes med en af de fleksible udbudsprocedurer, er steget fra godt 11

pct. i 2015 til godt 22 pct. i 2020. De fleksible udbudsprocedurer dækker over procedurerne

”udbud med forhandling”, ”konkurrencepræget dialog” og ”innovationspartnerskab”, som alle

indeholder muligheden for dialog mellem ordre- og tilbudsgiver. Stigningen stammer primært

fra en øget anvendelse af proceduren ”udbud med forhandling”, mens de øvrige fleksible pro-

cedurer kun anvendes i beskedent omfang.

Figur 2.5

Antal offentliggjorte EU-udbud i 2015-2020 fordelt på udbudsprocedurer

Antal

3.500

3.000

2.500

1.510

2.000

1.634

1.500

1.359

1.648

1.789

1665

1.000

1.090

547

500

335

2015

Fleksible udbudsprocedurer

2016

2017

2018

2019

2020

Begrænset udbud

Offentligt udbud

473

483

523

567

594

462

425

391

338

Anm.:

Baseret på alle udbud, der er offentliggjort via en bekendtgørelse i perioden 2015-2020. De fleksible udbudsprocedurer

udgør procedurerne udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskab. I perioden 2015-2020 er

der 42 udbud, hvor der ikke er angivet en udbudsprocedure, og disse er frasorteret i figuren. Antallet af udbud i 2020 er derfor

lidt lavere end i figur 2.1. Udbud uden udbudsprocedure er oftest under light-regimet. Bemærk, at antallet af udbudsbekendtgø-

relser fra direkte udtræk ved hjemmesiden Tenders Electronic Daily (TED) ikke er det faktiske antal udbud, idet nogle bekendt-

gørelser er fejloprettede (fx miniudbud eller træk på rammeaftaler), ligesom nogle udbud ikke er oprettet korrekt på TED. Disse

fejl rettes i videst muligt omfang i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af TED-data. Tallene i figuren afviger såle-

des fra tallene i de øvrige figurer.

Kilde: Udtræk fra TED-databasen om danske udbud i perioden 2015-2020.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 15

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Hvis et udbud fra 2020 ikke er afsluttet inden 1. juni 2021, vil det ikke fremgå af Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsens data. Fleksible udbudsprocedurer er ofte mere komplekse og tager ty-

pisk længere tid at gennemføre relativt til andre udbudsprocedurer, og andelen kan således

være undervurderet. For at mindske denne skævhed tager opgørelsen af andelen af fleksible

udbud for 2020 derfor kun udgangspunkt i de udbud, der er annonceret i de første tre kvarta-

ler af 2020.

Inden for udbudsdirektivet er anvendelsen af fleksible udbudsprocedurer steget fra 2019-

2020. I de første tre kvartaler af 2020 var 12,3 pct. af de danske EU-udbud udbudt ved en flek-

sibel udbudsprocedure. Det er nogenlunde samme niveau som i de to foregående år,

jf. figur

2.6.

Værdien af de fleksible udbud udgjorde 26 pct. af den samlede kontraktsum i 2020; ande-

len er lidt større end i 2018 og 2019. Kontraktværdien er i gennemsnit højere for fleksible ud-

bud end for andre udbudsprocedurer.

Figur 2.6

De fleksible udbudsprocedurers andel af EU-udbud og den samlede kontrakt-

sum under udbudsdirektivet, 2016-2020*

Pct.

26,0

15,0

9,9

9,4

11,3

21,0

14,2

23,2

22,1

14,3

11,4

14,3

12,2

12,3

2016

2017

2018

Andel af samlet kontraktsum

2019

2020*

Andel af samlet antal EU-udbud

Andel af EU-udbud, TED-databasen

Anm.:

Baseret på 9.615 EU-udbud under udbudsdirektivet, der er offentliggjort i perioden 2016 til og med tredje kvartal 2020.

Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Der indgår både gennemførte og

annullerede udbud. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår

ikke i opgørelsen. Kontrakter med en værdi på mere end 1 mia. kr. betragtes som outliers og er sorteret fra i opgørelsen af kon-

traktsum. Observationer med manglende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregiver, kon-

trakttype, og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den anslåede

maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Tallene fra det direkte udtræk i TED-databasen er baseret på 11.171 udbudsbekendtgørelser, som er offentliggjort i 2016-2020.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud registreres udbuddene først, når de afsluttes i TED-

databasen. Da de afsluttede udbud registreres med en vis forsinkelse, og fleksible udbudsprocedurer i gennemsnit er mere lang-

varige end andre procedurer, er det valgt at medtage tal både fra direkte udtræk fra TED-databasen og fra Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens kortlægningsdata.

*Opgørelsen af 2020 er baseret på de første tre kvartaler af 2020.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen samt direkte udtræk fra TED.

Der er forskel på, hvor ofte de enkelte ordregivertyper anvender en fleksibel udbudsproce-

dure i deres udbud. Regionerne anvender i gennemsnit de fleksible udbudsprocedurer i 16,3

pct. af deres udbud,

jf. figur 2.7a.

Det dækker over, at Region Sjælland benytter de fleksible ud-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 16

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

budsprocedurer i knap 22 pct. af deres udbud, mens Region Midtjylland anvender procedu-

rerne i godt 11 pct. af deres udbud. Kommunerne har i gennemsnit anvendt de fleksible proce-

durer i 12,3 pct. af deres udbud i 2019 til og med tredje kvartal af 2020. Det dækker over, at

otte kommuner slet ikke har benyttet fleksible udbudsprocedurer, mens 12 kommuner har

anvendt dem i mindst hvert fjerde udbud. Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune har med

50 pct. den største andel fleksible udbud. Offentligretlige organer såsom indkøbscentraler, bo-

ligfællesskaber og offentligt ejede virksomheder anvender fleksible procedurer i mindre grad

end de øvrige ordregivere. Målt i absolutte tal er det dog offentligretlige organer, der udbyder

flest opgaver med en fleksibel procedure.

Figur 2.7

Anvendelsen af de fleksible udbudsprocedurer under udbudsdirektivet

fordelt på ordregivertype og kontrakttype, 2019-2020*

(a) Ordregivertype

Pct.

Stat

Region

Kommune Offentligretligt

organ

(b) Kontrakttype

Pct.

16,3

12,1

12,3

10,2

26,3

12,4

6,1

Bygge- og

Levering af

anlægsarbejder tjenesteydelser

Varekøb

Anm.:

Baseret på 3.654 EU-udbud under udbudsdirektivet,

der er offentliggjort i perioden 2019 til og med de første

tre kvartaler af 2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1.

juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. 15

udbud er udbudt af europæiske agenturer og indgår ikke i

opgørelsen. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud,

der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår

ikke i opgørelsen.

*Opgørelsen af 2020 er baseret på de første tre kvartaler af

2020.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af

danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

Anm.:

Baseret på 3.683 EU-udbud under udbudsdirektivet,

der er offentliggjort i perioden 2019 til og med de første

tre kvartaler af 2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1.

juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Der

indgår både gennemførte og annullerede udbud. Profylak-

sebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annulla-

tion er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

*Opgørelsen af 2020 er baseret på de første tre kvartaler af

2020.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af

danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

Godt hver fjerde bygge- og anlægsopgave udbydes med fleksible udbudsprocedurer,

jf. figur

2.7b.

Niveauet ligger væsentligt lavere for levering af tjenesteydelser og endnu lavere for vare-

køb. Dette kan skyldes, at ordregivere i højere grad har behov for at forhandle og have dialog

med mulige leverandører ved udbud af bygge- og anlægsarbejder. Ved tjeneste- og varekøb

anvendes fleksible udbud dog ofte på visse områder. Det gælder sikkerheds-, brandbekæmpel-

ses-, politi- og forsvarsudstyr, hvor 24 pct. anvender fleksible procedurer. 39 pct. af IT-tjene-

steydelserne blev udbudt med fleksible procedurer i 2019-2020.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 17

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Mens der for forsyningsvirksomhedsdirektivet og forsvars- og sikkerhedsdirektivets vedkom-

mende er fri adgang til at anvende fleksible udbudsprocedurer, blev adgangen inden for ud-

budsdirektivets rammer udvidet med udbudsloven i 2016. Mulighederne for at anvende en

fleksibel udbudsprocedure er dog fortsat mere begrænset under udbudsdirektivet. Mens det i

de første tre kvartaler af 2020 var godt 12 pct. af EU-udbuddene under udbudsdirektivet, som

blev udbudt med fleksible procedurer, var det samme tilfældet for knap 65 pct. af EU-udbud-

dene under forsyningsvirksomhedsdirektivet og forsvars- og sikkerhedsdirektivet.

Den større anvendelse af fleksible udbudsprocedurer under forsyningsvirksomhedsdirektivet

afspejler bl.a. opgavernes karakter. Fx er ca. 20 pct. af udbuddene under forsyningsvirksom-

hedsdirektivet bygge- og anlægsopgaver mod 12 pct. af udbuddene under udbudsdirektivet.

2.7

Light-ydelser

I erkendelse af, at der er visse ydelser, som er kendetegnet ved særlige vilkår, blev der i ud-

budsdirektivet og udbudsloven fastsat mere lempelige og fleksible procedureregler for køb af

disse ydelser end for øvrige indkøb efter udbudsloven. Ydelserne omfatter sociale ydelser,

sundhedsmæssige ydelser, kulturelle ydelser og uddannelsesmæssige ydelser.

Disse ydelser er særskilt reguleret i udbudsloven under det såkaldte light-regimet, se

boks 2.1.

Konkret kan light-ydelser fx være personlig pleje af ældre eller beskæftigelsestilbud til ledige.

I perioden 2018-2020 blev 333 opgaver udbudt under light-regimet, hvilket svarer til 4,5 pct.

af de danske EU-udbud,

jf. figur 2.8.

Andelen er steget fra 3,4 pct. i 2018 til 5,2 pct. i 2020. Kon-

traktværdien for light-udbud er en anelse højere end for de øvrige udbud, hvorfor godt 5 pct.

af den samlede kontraktsum i perioden vedrører udbud under light-regimet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 18

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

Figur 2.8

Andelen af danske EU-udbud, som er udbudt under light-regimet, 2018-2020

Pct.

6,8

4,9

3,4

2,9

6,1

5,2

4,5

5,3

2018

Andel af EU-udbud

2019

Andel af den samlede kontraktsum

2020

Samlet

Anm.:

Baseret på 7.404 udbud, der er offentliggjort i perioden 2018-2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en

bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både gennemførte og annullerede udbud. Både offentlige kontrakter

og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår

ikke i opgørelsen. Observationer med manglende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregi-

vertype, kontrakttype, og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller en offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes

den anslåede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Det er særligt kommunerne, der udbyder light-ydelser, idet kommunerne har mange borger-

nære velfærdsydelser. 8 pct. af kommunernes EU-udbud er udbudt efter light-regimet, mens

offentligretlige organer udbyder færrest med 2 pct. Den stigende anvendelse af light-ydelser

fra 2018-2020 skyldes primært en stigning hos statslige og kommunale ordregivere.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 19

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Boks 2.1

Om light-regimet

En række sociale og andre specifikke tjenesteydelser er særskilt reguleret i udbudsloven under

betegnelsen light-regimet. Udbudsprocessen under light-regimet er kendetegnet ved, at ordregi-

ver har større frihed til at tilrettelægge sin procedure eller fremgangsmåde for det enkelte udbud.

Light-regimet er en særlig ordning, som finder anvendelse på visse kategorier af tjenesteydel-

ser, der ifølge sin natur har en begrænset grænseoverskridende interesse, og som leveres i en

særlig sammenhæng, som er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat som følge af

forskellige kulturelle traditioner. Det gør sig bl.a. gældende for de tjenesteydelser, der kan be-

tragtes som personlige tjenesteydelser såsom visse sociale, sundhedsmæssige og uddannel-

sesmæssige tjenesteydelser.

For at anvende light-regimet skal to betingelser være opfyldt. Der skal være tale om indkøb af

sociale- og andre specifikke tjenesteydelser, og udbuddet skal være over tærskelværdien. Tær-

skelværdien for light-ydelser er knap 5,6 mio. kr.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kategoriserer udbud som light-udbud, når udbuddet er

offentliggjort med Kommissionens standardformular ”Sociale og andre specifikke tjeneste-

ydelser”.

2.8

COVID-19-relaterede EU-udbud

I en krisesituation kan der opstå akutte behov, hvor de normale procedurer og tidsfrister er

svære at imødekomme. Sådanne situationer er der taget højde for i udbudsloven. Loven giver

mulighed for at foretage indkøb, der imødekommer det akutte behov med større fleksibilitet

end normalt. Ordregiver kan fx anvende en hasteprocedure, hvor fristerne er kortere end nor-

malt. Hvis der er særligt tvingende grunde, kan indkøbet endvidere foretages uden forudgå-

ende offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Se boks 2.2 om mulighederne for at an-

vende udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse ved akutte behov.

Boks 2.2

Muligheder for udbud

med forhandling uden

forudgående offentliggø-

relse i krisesituationer

Som udgangspunkt skal alle offentlige kontrakter med en værdi, der overstiger tærskelværdi-

erne, sendes i udbud, hvilket sker ved offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Udbudslo-

ven tager dog højde for krisesituationer, der kræver øjeblikkelig handling for at afbøde eller

afværge, at en katastrofe indtræffer. Ordregivere kan i sådanne situationer foretage indkøb uden

forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i medfør af udbudslovens § 80, stk. 5.

Udbudslovens § 80, stk. 5, kan anvendes, når følgende betingelser er opfyldt:

Tvingende grunde:

Behovet for at foretage et køb uden offentliggørelse skal skyldes tvin-

gende grunde. Tvingende grunde udgør ekstraordinære situationer, som under ingen om-

stændigheder må kunne tilskrives ordregiver. Dette kan fx være tilfældet, hvor naturkatastro-

fer kræver øjeblikkelig handling af hensyn til menneskers liv og sundhed.

Fristerne kan ikke overholdes:

De tvingende grunde medfører, at det er umuligt at over-

holde tidsfristerne for en almindelig udbudsprocedure eller en hasteprocedure, hvor tidsfri-

sterne er kortere end normalt.

Uforudsigelige begivenheder:

Denne betingelse indeholder to led. For det første skal der

være tale om en sammenhæng mellem de pågældende begivenheder og de tvingende grunde.

Dernæst skal begivenhederne være uforudsigelige for ordregiveren. Det vil sige, at begiven-

hederne ikke må skyldes ordregiverens handlinger eller på anden måde være mulig at af-

værge for ordregiveren.

Alene i et strengt nødvendigt omfang:

Endeligt kan der alene foretages indkøb i et strengt

nødvendigt omfang. Dette er et udtryk for proportionalitetsprincippet, hvorefter der alene

kan foretages de nødvendige indkøb, men ikke foretages yderligere indkøb, der går ud over,

hvad der er nødvendigt for at imødekomme det akutte behov.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 20

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

For at klargøre betydningen af COVID-19-pandemien på udbudsdanmark har Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen søgt efter COVID-19 og lignende begreber i TED-databasen,

jf. boks 2.3.

Derved findes et skøn over antallet af kontrakter, som er relateret til COVID-19-pandemien.

Resultaterne kan opdeles i fire kategorier:



Boks 2.3

COVID-19-relaterede

udbud

Antallet af COVID-19-relaterede udbud

Antallet af COVID-19-relaterede profylaksebekendtgørelser

Antallet af ændringer i udbudsmateriale grundet COVID-19

Antallet af forlængelser af tidsfrist grundet COVID-19.

For at identificere COVID-19-relaterede udbud, profylakser og ændringer i udbudsmateriale er

der foretaget en søgning i Tenders Electronic Daily på udvalgte søgeord. Der er søgt på føl-

gende ord: ”covid”, ”covid-19”, ”corona”, ”virus” og ”vaccine”. Efterfølgende er samtlige resul-

tater blevet gennemgået manuelt for at sikre, at søgeordene fremgår i en relevant kontekst.

Resultaterne er blevet opdelt efter, om de vedrører et udbud, en profylaksebekendtgørelse el-

ler en ændring af udbudsmaterialet. Ændringerne af udbudsmaterialet er yderligere opdelt

efter, om de vedrører udskydelse af en tidsfrist eller en anden type ændring.

Ved denne metode findes de mest oplagte COVID-19-relaterede udbud, ligesom den manuelle

gennemgang sikrer, at alle de fundne resultater er relevante. Det må dog forventes, at metoden

ikke fanger alle udbud, der relaterer sig til COVID-19, idet udbuddene ikke nødvendigvis inde-

holder et af de valgte søgeord.

Fra 1. februar 2020 til 28. juni 2021 er der offentliggjort 23 danske EU-udbud, hvor et af de

COVID-19-relaterede ord fremgår af udbudsbekendtgørelsen og relaterer sig til det, der udby-

des,

jf. figur 2.9.

Det drejer sig fx om udbud af værnemidler til nødlagre og særlige it-tjenester.

Dertil er der identificeret 46 såkaldte profylaksebekendtgørelser relateret til COVID-19.

__________________

Profylaksebekendtgørelser, også kaldet bekendtgørelser om frivillig forudgående gennemsigtighed, anvendes til at skabe gen-

nemsigtighed omkring udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse. For at ordregiver kan tildele en kontrakt

uden at foretage udbud, skal kontrakten være undtaget fra udbudsloven og tilbudsloven eller falde ind under procedureformen

"udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse". Foruden gennemsigtighed anvendes en profylaksebekendt-

gørelse til at sikre, at en kontrakt, som er omfattet af udbudslovens afsnit II, III eller forsyningsvirksomhedsdirektivet senere

erklæres for uden virkning af Klagenævnet for udbud.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 21

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 2.9

Udbud, profylakser og ændringer med relation til COVID-19 ifølge søgning i

TED, 2020-2021

COVID-19-relaterede udbud

COVID-19-relaterede profylaksebekendtgørelser

Forlængelse af tidsfrister grundet COVID-19

Anden ændring grundet COVID-19

Anm.:

Baseret på 117 udbud, profylaksebekendtgørelser og ændringer, der er offentliggjort i perioden 1. februar 2020 til 28.

juni 2021, og som relaterer sig til de søgeord, der fremgår af boks 2.2. Bemærk, at antallet af udbudsbekendtgørelser fra direkte

udtræk ved hjemmesiden Tenders Electronic Daily (TED) ikke er det faktiske antal udbud, idet nogle bekendtgørelser er fejlop-

rettet (fx miniudbud eller træk på rammeaftaler), ligesom nogle udbud ikke er oprettet korrekt på TED. Disse fejl rettes i videst

muligt omfang i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af TED-data.

Kilde: Udtræk fra TED-databasen om danske udbud i perioden 1. februar 2020 til 28. juni 2021.

En profylaksebekendtgørelse er en frivillig bekendtgørelse, som ordregiver kan offentliggøre

forud for indgåelse af en kontrakt uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgø-

relse, dvs. hvor ordregiveren tildeler opgaven til en virksomhed ved anvendelse af proceduren

udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse. Profylakserne dækker fx over ind-

køb af udstyr til behandling af COVID-19-patienter. Udbudsloven giver fleksibilitet til at tildele

kontrakten til en leverandør uden udbud, hvis der er tvingende grunde. Ordregiverne har også

anvendt udbudslovens mulighed for at forlænge tidsfrister i visse situationer. Der er identifi-

ceret 40 berigtigelser eller supplerende oplysninger i TED-databasen, hvor ordregiver har

valgt at udskyde tidsfristen for tilbud på et udbud, fordi det blev vurderet, at COVID-19 havde

været en udfordring for at give tilbud rettidigt,

jf. figur 2.9.

26 af disse 40 fandt sted allerede i

marts 2020, hvor udbruddet af COVID-19 stadig var nyt, og der var større usikkerhed om

fremtiden. I yderligere otte tilfælde har ordregivere valgt at lave øvrige ændringer end udsky-

delser af tidsfristen – dette har primært været aflysning af informationsmøder eller ændring

til onlinemøder.

Tenders Electronic Daily har identificeret en række CPV-koder, der henviser til varegrupper,

som de vurderer er blevet påvirket af COVID-19-pandemien. Det gælder fx respirationsappa-

__________________

CPV står for Common Procurement Vocabulary og er et fælles referencesystem for udbudte opgaver i EU. Systemet betyder, at

der er en kode for hver type af vare, tjenesteydelse eller bygge- og anlægsopgave. I forbindelse med EU-udbud skal den ordregi-

vende myndighed anføre den eller de CPV-koder, der passer på den udbudte opgave. CPV bruges af virksomheder, som ønsker

at søge på udbud inden for deres forretningsområde. De konkrete CPV-koder, som TED vurderer, er relevante for COVID-19-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 22

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

rater og engangshandsker. For Danmark er der generelt kun få yderligere indkøb af disse va-

rer i 2020 sammenlignet med 2019,

jf. figur 2.10.

Det ses dog også, at hvor 8 pct. af indkøbene

blev foretaget ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse i 2019, blev 63

pct. af de disse opgaver tildelt efter denne procedure i 2020. Brugen af udbud med forhandling

uden forudgående offentliggørelse har således været noget større inden for de COVID-19-rela-

terede CPV-koder i 2020 end i 2019. Samlet set – dvs. når alle CPV-koder indgår – er brugen af

udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse derimod ikke steget. Det peger på,

at ordregiverne alene har anvendt udbudslovens muligheder for fleksibilitet under pandemien

på områder med relevans for COVID-19.

Figur 2.10

Udbud og profylaksebekendtgørelser med COVID-19-relaterede CPV-koder,

2015-2020

Antal

2015

Udbud

2016

2017

2018

2019

Indkøb i alt

2020

Profylaksebekendtgørelser

Anm.:

Baseret på 181 udbud og profylaksebekendtgørelser, der er offentliggjort i perioden 2015-2020, og som relaterer sig til

de CPV-koder, der fremgår af fodnote 8. Bemærk, at antallet af bekendtgørelser fra direkte udtræk ved hjemmesiden Tenders

Electronic Daily (TED) ikke er det faktiske antal, idet nogle bekendtgørelser er fejloprettet (fx miniudbud eller træk på ramme-

aftaler), ligesom nogle udbud ikke er oprettet korrekt på TED. Disse fejl rettes i videst muligt omfang i Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsens kortlægning af TED-data.

Kilde: Udtræk fra TED-databasen om danske udbud i perioden 2015-2020.

2.9

En fjerdedel af de danske EU-udbud er opdelt

Et udbud kan bestå af en eller flere delkontrakter. Hvis ordregiver har valgt at lave et udbud,

som er opdelt i flere delkontrakter, kan det enten skyldes, at der er et ønske om at samle en

række mindre konktrakter til et stort udbud eller et ønske om at opdele et i forvejen større

udbud til mindre delkontrakter.

__________________

pandemien, er følgende: 33157400, 33670000, 33631600, 33195110, 35113400, 18424300, 33141420, 33192120, 39330000,

33191000, 18143000, 452151423, 3157110, 33157000 og 33694000.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 23

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

I 2020 bestod godt en fjerdedel af alle danske EU-udbud af flere delkontrakter,

jf. figur 2.11.

Andelen har været relativt konstant de senere år. Udbud med flere kontrakter har i gennem-

snit en højere kontraktværdi (samlet set) end ikke-opdelte udbud, og i 2020 vedrørte knap 35

pct. af den samlede kontraktsum opdelte udbud. Opdelte udbud blev i gennemsnit opdelt i

godt seks delkontrakter.

Figur 2.11

Andel opdelte udbud, 2015-2020

Pct.

36,1

24,6

2015

2016

2017

Andel opdelt kontraktsum

2018

2019

2020

Andel opdelte EU-udbud

30,7

32,5

27,5

28,1

25,2

28,1

26,2

33,9

26,0

34,6

Anm.:

Baseret på 14.264 udbud, der er offentliggjort i perioden 2015-2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med

en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både annullerede og gennemførte udbud. Både offentlige kon-

trakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhand-

ling, indgår ikke i opgørelsen. Observationer med manglende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbuds-

året, ordregiver, kontrakttype, og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller som en offentlig kontrakt. For rammeaftaler

anvendes den anslåede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Udbud med større kontraktværdi er oftere opdelt på flere delkontrakter end udbud med min-

dre kontraktværdi,

jf. figur 2.12.

Hvor godt 36 pct. af udbuddene med en værdi på mere end

100 mio. kr. er opdelt i mindre delkontrakter, er knap 18 pct. af udbuddene med en værdi på

mellem 1 og 5 mio. kr. opdelt. Der kan være fordele og ulemper ved at opdele et udbud,

jf. boks

2.4.

Et samlet udbud kan give stordriftsfordele og kan være lettere at kontraktstyre. Samtidig

kan det være nemmere for små og mellemstore virksomheder at afgive tilbud på de enkelte

opgaver, når en kontrakt opdeles i mindre delkontrakter. Opdeling i delkontrakter kan således

betyde, at opgaver passer bedre til mindre og mellemstore virksomheders produktionsappa-

rat, deres sortiment eller deres geografiske placering. Når opgaven i forvejen er lille, er de po-

tentielle gevinster ved at opdele i flere delkontrakter derfor også mindre.

__________________

En outlier med 306 delkontrakter er frasorteret opgørelsen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 24

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

Figur 2.12

Andel udbud, der er opdelt på flere delkontrakter, fordelt på den samlede

kontraktværdi for udbuddet, 2019-2020

Pct.

36,1

20,7

23,3

17,8

31,1

27,3

29,5

26,1

1-4,9

5-9,9

10-24,9

25-49,9

50-99,9

>100

Samlet

Anm.:

Baseret på 4.852 udbud, der er offentliggjort i perioden 2019-2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en

bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både annullerede og gennemførte udbud. Både offentlige kontrak-

ter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling,

indgår ikke i opgørelsen. Observationer med manglende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret,

ordregiver, kontrakttype, og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller som en offentlig kontrakt. For rammeaftaler an-

vendes den anslåede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Der er med udbudsloven indført et ”opdel eller forklar”-princip, der forpligter ordregiver til at

vurdere, om det er hensigtsmæssigt at opdele udbuddet i delkontrakter, eller forklare, hvorfor

udbuddet ikke opdeles,

jf. boks 2.4.

Det skal dog samtidig bemærkes, at en ordregiver, der de-

ler en opgave i separate udbud fremfor i delkontrakter, ikke vil indgå i opgørelsen som opdelt,

selv om effekten kan være den samme.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 25

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Boks 2.4

”Opdel eller forklar”-

princippet

Med udbudsloven, som trådte i kraft 1. januar 2016, blev der indført et ”opdel eller forklar”-

princip. Princippet forpligter ordregiver til at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at opdele en

kontrakt i delkontrakter. Hvis ikke kontrakten opdeles i mindre delkontrakter, er ordregiver

forpligtet til at forklare, hvorfor kontrakten ikke opdeles.

Et udbud kan således enten bestå af en enkelt kontrakt eller af flere delkontrakter, som alle er

genstand for deres egen konkurrence. Der kan være flere grunde til at opdele et udbud i del-

kontrakter. Fx kan ordregiver vurdere, at det kan have en positiv effekt på konkurrencen at

opdele udbuddet, således at små eller specialiserede virksomheder får mulighed for at byde på

opgaverne. Ordregiver kan også vælge ikke at opdele deres udbud, hvis opdelingen skaber

unødvendige omkostninger for ordregiver selv og/eller tilbudsgiverne eller på anden måde

fordyrer indkøbet.

”Opdel eller forklar”-princippet har primært til formål at minde ordregiverne om, at det kan

være hensigtsmæssigt at opdele en kontrakt i mindre delkontrakter, således at små og mel-

lemstore virksomheder kan deltage i konkurrencen om det offentliges opgaver. Det er dog

ikke altid hensigtsmæssigt, at kontrakten opdeles. Store kontrakter giver bl.a. bedre mulighed

for stordriftsfordele, som i sig selv kan medføre fordelagtige priser.

Ordregiver kan vælge at opdele en opgave i selvstændige udbud, om end opgaverne har en til-

knytning til hinanden. Det kan fx være udbud af håndværkerydelser, hvor der er behov for

ydelser inden for forskellige fagligheder såsom el og vvs. Disse opgaver kan enten opdeles i

delaftaler under samme udbud eller udbydes særskilt i individuelle EU-udbud. Når det sidste

er tilfældet, vil udbuddet ikke fremgå som opdelt i statistikken.

Regionerne opdeler oftere deres udbud end de øvrige ordregivertyper. I 2020 opdelte regio-

nerne godt 35 pct. af deres udbud i mindre delkontrakter, mens knap 16 pct. af de statslige ud-

bud var opdelt,

jf. figur 2.13.

Det skal ses i sammenhæng med, at regionernes udbud generelt

har større kontraktværdi end de øvrige udbud, og at de i højere grad udbyder varekøb, som

oftere opdeles.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 26

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

Figur 2.13

Andel udbud, der er opdelt på flere delkontrakter, fordelt på ordregivertype,

2019-2020

Pct.

24,5

15,9

Kommune

Andel opdelte EU-udbud

Offentligretligt organ

Andel opdelt kontraktsum

Region

Stat

33,9

29,0

24,7

37,0

35,4

36,0

Anm.:

Baseret på 4.836 udbud, der er offentliggjort i perioden 2019-2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en

bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både annullerede og gennemførte udbud. Både offentlige kontrak-

ter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling,

indgår ikke i opgørelsen. 38 udbud er udbudt af europæiske agenturer og indgår ikke i opgørelsen. Observationer med mang-

lende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregiver, kontrakttype, og om opgaven er udbudt

som en rammeaftale eller som en offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den anslåede maksværdi for hele rammeafta-

lens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

2.10

Små virksomheders andel af offentlige kontrakter

Samlet set udgjorde små virksomheder knap 43 pct. af alle vindere af danske EU-udbud i

2020,

jf. figur 2.14.

Det dækker over, at knap 31 pct. af vinderne af offentlige kontrakter var

små virksomheder, mens det samme gjaldt godt 50 pct. af vinderne på rammeaftaler. Små

virksomheder er her defineret som virksomheder med færre end 50 ansatte.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 27

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 2.14

Små virksomheders andel af danske EU-udbud, 2015-2020

Pct.

52,7

43,2

33,5

32,6

56,3

48,3

30,5

48,6

42,3

35,8

36,9

30,9

51,5

46,9

47,5

43,6

50,1

42,7

2015

Offentlige kontrakter

2016

Rammeaftaler

2017

2018

2019

2020

Offentlige kontrakter og rammeaftaler

Anm.:

Baseret på 25.233 kontrakter, fordelt på 10.009 udbud, der er offentliggjort i perioden 2015-2020. Alle udbud er afsluttet

inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder kun gennemførte udbud, da kun

disse har en vinder. Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter

en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Små virksomheder defineres ved at have færre end 50 an-

satte.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Små virksomheder vinder naturligt nok især EU-udbud, der har relativt lave kontraktværdier,

jf. figur 2.15.

I 2019-2020 vandt små virksomheder godt 38 pct. af de offentlige kontrakter

(ikke rammeaftaler) med en kontraktværdi på under 7 mio. kr., mens de omvendt vandt knap

10 pct. af offentlige kontrakter på 100 mio. eller derover.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 28

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

Figur 2.15

Andelen af offentlige kontrakter, der vindes af små virksomheder, opdelt på

kontraktværdiens størrelse, 2019-2020

Pct.

<0,5

100

200

Kontraktværdi mio. kr.

Anm.:

Baseret på 1.594 udbud fordelt på 3.439 delkontrakter, der er offentliggjort i perioden 2019-2020. Alle udbud er afsluttet

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt inden den 1. juni 2021. Rammeaftaler, annullerede udbud, profylaksebekendtgørel-

ser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen indeholder kun

gennemførte udbud, da kun disse har en vinder. Alle observationerne indeholder information vedrørende kontraktværdi og

vindende virksomhed. Små virksomheder defineres ved at have færre end 50 ansatte.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Den gennemsnitlige kontraktværdi for en offentlig kontrakt, som er vundet af en lille virksom-

hed i 2019-2020, var 71 mio. kr., mens den tilsvarende var 119 mio. kr. for offentlige kontrak-

ter vundet af større virksomheder. Særligt ved levering af tjenesteydelser er der stor forskel.

Her er den gennemsnitlige kontraktværdi for kontrakter vundet af små virksomheder 79 mio.

kr., mens den er 168 mio. kr. for kontrakter vundet af større virksomheder.

Kontraktværdien målt pr. beskæftiget er imidlertid væsentligt højere for de mindre virksom-

heder. Konkret er kontraktværdien for vundne opgaver skønsmæssigt 17 gange større pr. be-

skæftiget i de mindre virksomheder sammenlignet med de større virksomheder. Forholdet ty-

der på, at virksomhedernes kapacitet målt på antallet af ansatte i mange tilfælde ikke afgør,

om de kan byde på og endda vinde en stor offentlig opgave. Nogle virksomheder er dog kon-

cernforbundne med andre virksomheder og har dermed større kapacitet, end antallet af an-

satte umiddelbart indikerer. Omvendt kan små virksomheder også være underleverandører til

de store virksomheder, som vinder store kontrakter.

2.11

Knap hvert fjerde udbud annulleres

En annullation er en aflysning af et allerede påbegyndt udbud. Hver enkelt delkontrakt på et

udbud kan være genstand for en selvstændig annullation. Annullationer kan resultere i øgede

transaktionsomkostninger for både ordre- og tilbudsgivere, idet ordregivere og virksomheder

investerer ressourcer i at tilrettelægge udbud og udforme tilbud.

Knap en fjerdedel af de danske EU-udbud, der blev offentliggjort i de første tre kvartaler af

2020, blev efterfølgende annulleret,

jf. figur 2.16.

Oplysningerne for 2020 er foreløbige, men

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 29

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

peger på et lille fald i forhold til 2019, hvor knap 26 pct. af de udbudte kontrakter blev annul-

leret.

Figur 2.16

Andel annullerede kontrakter, 2017-2020*

Pct.

24,1

18,3

25,9

23,5

19,6

19,3

24,6

18,9

2017

Annullerede EU-udbud

2018

Annulleret kontraktsum

2019

2020*

Anm.:

Baseret på 9.393 udbud fordelt på 25.063 kontrakter, der er offentliggjort i perioden 2017 til tredje kvartal 2020. Alle

udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Både offentlige kontrakter og rammeaf-

taler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i op-

gørelsen. Observationer med manglende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregiver, kon-

trakttype, og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den anslåede

maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

*Opgørelsen af 2020 er baseret på de første tre kvartaler af 2020.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kortlægger EU-udbud, der er afsluttet ved enten at blive

tildelt en eller flere vindere eller blive annulleret. Tallene for 2020 er baseret på udbud, der

blev offentliggjort i de første tre kvartaler for at øge sandsynligheden for, at flere udbud er af-

sluttet i den kortlagte periode. Et annulleret udbud afsluttes typisk hurtigere end et udbud,

hvor kontrakten tildeles en vinder. Annullerede udbud vil derfor formentlig være overrepræ-

senteret i statistikken for 2020, indtil tilpas mange udbud er afsluttet,

jf. boks 2.5

til sidst i af-

snittet.

De annullerede udbud har en lavere gennemsnitlig kontraktværdi end de gennemførte udbud.

Annullerede udbud udgør knap 19 pct. af den samlede kontraktsum i de første tre kvartaler af

2020, hvilket er et fald på 0,7 procentpoint i forhold til 2018.

Faldet i andelen af annullationer i 2020 skyldes særligt et fald hos de offentligretlige organer

fra knap 29 pct. til godt 21 pct.,

jf. figur 2.17.

Offentligretlige organer udgør ca. halvdelen af alle

EU-udbud, hvorfor deres annullationer har stor påvirkning på den samlede udvikling. For de

øvrige ordregivertyper er andelen dog steget. Det gælder særligt regionerne, som i 2018 med

godt 16 pct. havde den laveste andel annullationer. Denne andel steg således i de første tre

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 30

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

kvartaler af 2020 til 44,5 pct. Stigningen skyldes særligt to udbud fra Region Syddanmark, som

hvert er blevet annulleret to gange og tilsammen udgør 162 annullerede delkontrakter i 2019

og 2020. De to annullationer i 2020 skyldtes udfordringer pga. COVID-19-pandemien. Især re-

gionerne har skullet omstille deres prioritering af opgaver for at håndtere pandemien. Hvis de

to omtalte udbud fra Region Syddanmark ikke indgår i opgørelsen, er andelen af annullerede

kontrakter i regionerne godt 18,5 pct. i 2019 og godt 29 pct. i 2020.

Selvom regionernes annullationsandel er steget, så fylder annullationerne ikke mere målt i

forhold til kontraktsummen. Andelen af regionernes kontraktsum, som annulleres, var 19,3

pct. i 2019 og 18,9 pct. i 2020.

Figur 2.17

Andel annullerede udbud fordelt på ordregivertype, 2017-2020*

Pct.

44,5

Stat

2017

2018

2019

2020*

Region

Kommune

Offentligretligt organ

20,8

20,5

16,8

23,0

16,0

16,4

25,3

28,8

21,1

27,3

23,2

22,4

26,7

25,6

26,4

Anm.:

Baseret på 9.314 udbud fordelt på 24.951 delkontrakter, der er offentliggjort i 2017 til og med de første tre kvartaler af

2020. 88 delkontrakter er udbudt af europæiske agenturer og indgår ikke i opgørelsen. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni

2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørel-

ser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

*Opgørelsen af 2020 er baseret på de første tre kvartaler af 2020.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Tre ud af fire annullerede udbud udbydes på ny i udbudsmaterialets oprindelige eller delvist

tilpassede form (genstand for fornyet offentliggørelse). Det fremgår af Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens analyse ”Annullationer af danske EU-udbud” fra 2019. Vælger en ordregiver

at genudbyde en annulleret kontrakt uden særligt omfattende ændringer, vil meget af det ar-

bejde, ordregiver og tilbudsgiver har lavet, fortsat have værdi. Hvis udbuddet derimod ikke

udbydes på ny, vil annullationen være forbundet med relativt store omkostninger, da ordre-

og tilbudsgiver bruger mange ressourcer på at udarbejde udbudsmateriale og tilbud.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 31

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

2.12

Antallet af tilbud ved offentlige udbud og delkontrakter

I 2020 modtog ordregivere i gennemsnit 4,2 tilbud på deres udbud og delkontrakter, hvor ud-

budsproceduren ”offentligt udbud” og kontrakttypen ”offentlig kontrakt” er anvendt. Det er

samme niveau som i 2019.

Effektiv konkurrence om de offentlige opgaver er vigtig for at sikre den bedst mulige pris og

kvalitet. Når en opgave modtager få tilbud, kan ordregiver ikke vide sig sikker på, at der er op-

nået en konkurrencedygtig pris og kvalitet. Antallet af tilbud kan derfor ses som en indikation

på, om konkurrencen om opgaven kan styrkes.

Der er en relativt stor andel af de offentlige udbud, hvor ordregiver modtager få tilbud. I 2020

udgjorde de offentlige udbud, hvor der indløb ét eller to tilbud, knap 40 pct.,

jf. figur 2.18.

Det

er dog et fald i forhold til 2019, hvor knap 44 pct. af udbuddene modtog ét eller to tilbud,

jf. ta-

bel 2.1.

Få tilbud er dog ikke nødvendigvis udtryk for svag konkurrence. Det afgørende er, om

tilbudsgiverne forventer, at der er konkurrence om EU-udbuddet på det tidspunkt, hvor til-

buddet afgives, og de dermed har incitament til at afgive den bedst mulige pris.

Figur 2.18

Fordelingen af antal tilbud i 2020

Pct.

23,5

16,3

16,1

9,9

7,9

5,4

5,5

4,8

3,3

Tilbud

7,4

Anm.:

Baseret på 1.451 udbud og delkontrakter, der er offentliggjort i 2020. Alle udbuddene er gennemført og afsluttet inden

den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Kontrakterne er udbudt efter udbudsproceduren ”offentligt ud-

bud”. Rammeaftaler, annullerede udbud, profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til

forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Andelen af udbud, der modtager ét eller to tilbud, er faldet fra godt 43 pct. i 2016 til 34 pct. i

2018, hvorefter der er sket en stigning til knap 40 pct. i 2020,

jf. tabel 2.1.

I 2020 udgjorde værdien af udbud, som modtog ét eller to tilbud, knap 34 pct. af den samlede

kontraktsum,

jf. tabel 2.1.

Det er et fald i forhold til de forrige år. Det er således generelt min-

dre udbud og delkontrakter, som oplever at modtage få tilbud.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 32

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

Tabel 2.1

Andel udbud og andel af den samlede kontraktsum, hvor der modtages få tilbud (ét eller to), 2016-2020

2016

Andel udbud, som modtog ét

eller to tilbud (pct.)

Andel af samlet kontraktsum,

hvor udbuddet modtog ét eller to Uden outliers (pct.)

tilbud

Antal outliers

Gennemsnitlig værdi af out-

liers (mia. kr.)

Med outliers (pct.)

2017

37,7

41,7

47,1

2,0

2018

34,0

42,5

2019

43,9

46,8

34,1

2,4

2020

39,8

33,6

43,4

38,3

36,0

2,2

Anm.:

Baseret på 7.081 udbud og delkontrakter, der er offentliggjort i 2016-2020. Alle udbuddene er gennemført og afsluttet inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse

om indgået kontrakt. Udbuddene er udbudt efter proceduren ”offentligt udbud”. Rammeaftaler, annullerede udbud, profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en

annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Kontrakter med en værdi på mere end 1 mia. kr. betragtes som outliers. Observationer med manglende

kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregiver, kontrakttype, og om opgaven er udbudt som en offentlig kontrakt.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Faldet i andelen af udbud med få tilbud skyldes særligt et fald hos de offentligretlige organer,

mens de øvrige ordregivertyper har oplevet en stigning,

jf. figur 2.19.

Samlet set har de offent-

ligretlige organer oplevet et fald i udbud og delkontrakter med 1-2 tilbud på knap 15 procent-

point fra 2019 til 2020. Offentligretlige organer påvirker i høj grad den samlede andel af ud-

bud med få tilbud, fordi de er den ordregivertype med den største andel af EU-udbud.

Kommunerne havde den højeste andel af udbud med få tilbud i 2020. Kommunerne modtog ét

eller to tilbud i forbindelse med godt 58 pct. af deres opgaver,

jf. figur 2.19.

Andelen er steget

med knap 15 procentpoint siden 2017, hvor der i forbindelse med knap 44 pct. af kommuner-

nes udbud indløb få tilbud.

__________________

En outlier er en observation, der adskiller sig markant fra de øvrige observationer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 33

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 2.19

Andel udbud med få tilbud (ét eller to) opdelt på ordregivertype, 2016-2020

Pct.

54,9

47,0

37,3

36,1

36,0 37,6

39,9

31,9

28,6

47,6

53,2

43,8 45,5 44,9

58,4

43,7

30,8

34,6

28,9

22,8

Stat

2016

2017

2018

2019

2020

Region

Kommune

Offentligretlige organer

Anm.:

Baseret på 7.050 offentlige kontrakter udbudt efter proceduren ”offentligt udbud”, der er offentliggjort i 2016-2020. Alle udbuddene er afsluttet inden den 1. juni

2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. 17 udbud er udbudt af europæiske agenturer og indgår ikke i opgørelsen. Rammeaftaler, annullerede udbud, profylak-

sebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 34

KAPITEL 2 FAKTA OM UDBUD

Boks 2.5

Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens data

om EU-udbud

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har samlet data om danske EU-udbud siden 2015. Disse

data samles med henblik på at styrke det evidensbaserede arbejde om EU-udbud. I praksis

indgår al information, som angives i en bekendtgørelse om indgået kontrakt og dens tilhø-

rende udbudsbekendtgørelse i databasen over EU-udbud på Tenders Electronic Daily (TED).

For hvert EU-udbud skal ordregiver angive en række informationer om karakteristika ved ud-

buddet, hvorfor det har været muligt at udarbejde en database bestående af en lang række be-

skrivende variable. Data kvalitetssikres løbende ved bl.a. at kontakte ordregivere, når der op-

står tvivl om informationerne anført i TED.

Løbende kvalitetssikring betyder, at data optimeres med tiden. Fx kontakter Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen løbende ordregivere, som mangler at offentliggøre en bekendtgørelse om

indgået kontrakt for et konkret udbud.

I dette års Status for Offentlig Konkurrence indgår alle udbud, som er afsluttet med en be-

kendtgørelse om indgået kontrakt i perioden januar 2015 til maj 2021. Udbud kortlægges

først, når der foreligger en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Da ikke alle opgaver, der er

udbudt i 2020, vil være afsluttet inden den 1. juni 2021, kan det bl.a. have indflydelse på opgø-

relsen af andelen af udbud, der annulleres, idet annullationer ofte foretages relativt tidligt i

udbudsprocessen. Annullerede udbud vil derfor være overrepræsenteret i statistikken, indtil

tilpas mange udbud er afsluttet. Dertil har udbud efter fleksible udbudsprocedurer typisk en

længere udbudsproces, hvorfor disse typisk afsluttes relativt sent. Andelen vil derfor løbende

stige, når flere udbud kortlægges. Figurer, der omhandler annullationer og fleksible udbuds-

procedurer, er derfor baseret på udbud, der er udbudt i de første tre kvartaler af 2020, for at

mindske skævheden i tallene.

Den løbende kvalitetssikring og tilførslen af udbud med længere varighed betyder, at der i

årets Status for Offentlig Konkurrence kan være mindre afvigelser i opgørelser fra tidligere

publikationer.

Enkelte figurer anvender også ikke-kvalitetssikrede tal direkte fra TED-databasen. Det er sær-

ligt ved internationale sammenligninger, hvor det ikke er muligt at kvalitetssikre de øvrige

landes tal, hvorfor det giver et mere ensartet sammenligningsgrundslag at anvende samme da-

takilde for alle lande. Disse tal er dog behæftet med større usikkerhed. Både fordi tallene af-

hænger af kvaliteten af de enkelte landes indberetninger, som kan variere meget fra land til

land, men også fordi tallene for Danmark bliver korrigeret en del i Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsens kvalitetssikring.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 35

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Kapitel 3

Tildelingskriterier ved EU-udbud

3.1

Indledning

For hvert udbud skal ordregiverne fastlægge og i udbudsmaterialet beskrive den fremgangs-

måde, der skal anvendes for at finde det tilbud, der skal tildeles kontrakten. I evalueringen af

de indkomne tilbud anvendes et tildelingskriterie, som er det overordnede kriterie, som til-

buddene bliver evalueret på baggrund af. Udover konkurrencen om den bedste opfyldelse af

tildelingskriteriet stilles krav samt vilkår for kontraktens opfyldelse, som skal opfyldes af alle

tilbudsgivere.

Ordregiverne skal tildele kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest

fordelagtige tilbud. Det skal ske på baggrund af et af følgende tildelingskriterier: ”laveste pris”,

”omkostninger” eller ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Ordregiverne skal i deres valg af

tildelingskriterium tage højde for deres behov, konkurrencen på markedet, og hvilke løsninger

det forventes, at markedet kan tilbyde, samt sammentænke hele udbuddets udformning fra

udbudsprocedure til evaluering.

I dette kapitel gives et overblik over anvendelsen af de forskellige tildelingskriterier ved EU-

udbud i Danmark, ligesom der stilles skarpt på, hvordan ordregivere inddrager kvalitet i deres

udbud med tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

I 2020 anvendte to tredjedele af alle EU-udbud tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris

og kvalitet”. Tildelingskriteriet ”omkostninger” anvendes kun i begrænset omfang. Tildelings-

kriteriet ”laveste pris” anvendes i den resterende tredjedel af de danske EU-udbud, hvilket er

forholdsvist lavt i en europæisk sammenhæng. På tværs af 31 europæiske lande anvendes ”la-

veste pris” i 58 pct. af EU-udbuddene.

Når ordregiverne anvender tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”, vægtes

kvalitet i gennemsnit med ca. 56 pct. Kun en lille andel (under 4 pct.) af ordregiverne vægter

kvalitet mindre end 30 pct., hvorimod knap 24 pct. af ordregiverne vægter kvalitet 70 pct. el-

ler mere. Kvalitet omfatter alle andre relevante kriterier end pris eller omkostninger og kan fx

også omfatte processen omkring arbejdets udførelse.

Ved brug af tildelingskriteriet ”laveste pris” konkurreres der alene på prisen. Hensynet til kva-

litet varetages i stedet ved at stille kvalitetskrav, som tilbuddene skal opfylde for at kunne del-

tage i konkurrencen. Tildelingskriteriet ”laveste pris” anvendes oftere ved udbudsproceduren

”offentlige udbud” end ved udbudsprocedurerne ”begrænset udbud” og ”udbud med forhand-

ling”. Ordregivere, der anvender udbudsproceduren ”offentlige udbud” og tildelingskriteriet

”laveste pris”, får oftere kun ét tilbud end ved brug af ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

Det skal ses i sammenhæng med opgavernes forskelligartede karakterer.

EU-udbud med tildelingskriteriet ”laveste pris” annulleres nogenlunde lige så ofte som de øv-

rige udbud. I 2019-2020 blev 26,5 pct. af de danske EU-udbud med ”laveste pris” som tilde-

lingskriterie annulleret mod 24 pct. af de øvrige udbud. Kriteriet ”laveste pris” bruges oftere

ved varekøb, end når der er tale om bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser. Udbud af

et varekøb bliver oftere annulleret end indkøb af tjenester eller køb af bygge- og anlægsarbej-

der.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 36

KAPITEL 3 TILDELINGSKRITERIER VED EU-UDBUD

En del af processen for ordregiver er at vurdere, om og hvordan kvalitet mest hensigtsmæssigt

skal indgå i konkurrenceudsættelsen af opgaven. Det kan ske gennem krav og kontraktvilkår,

der skal opfyldes af alle tilbudsgivere, og ved at opstille konkurrenceparametre, som tilbudsgi-

verne konkurrerer på. Disse konkurrenceparametre indgår i den fremgangsmåde for evalue-

ringen, som er valgt.

En gennemgang af udbudsmaterialet for 194 udbud med tildelingskriteriet ”bedste forhold

mellem pris og kvalitet” viser, at ordregiverne oftest anvender et kvalitetskriterium, der ved-

rører, hvordan tilbudsgiver løser den ønskede opgave. Kvalitet i løsningen vurderes fx ud fra

tilbudsgivers beskrivelse af, hvordan en proces vil foregå eller kan optimeres. Design eller kri-

terier, der vedrører produktets holdbarhed, anvendes i godt 21 pct. af delkriterierne, mens

miljø og klima anvendes i godt 4 pct. af delkriterierne.

En stor del – ca. 75 pct. – af alle kvalitetskriterier vurderes ud fra en form for fritekstbeskri-

velse af, hvordan en opgave løses, de kompetencer, tilbudsgiver besidder til at udføre opga-

ven, eller hvordan et produkt kan bidrage til at opfylde ordregivers ønsker.

3.2

Valg af tildelingskriterie

Kontrakten skal som nævnt tildeles den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest for-

delagtige tilbud på baggrund af et af følgende tildelingskriterier: ”laveste pris”, ”omkostnin-

ger” eller ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”,

jf. boks 3.1.

Ved brug af tildelingskriteriet ”laveste pris” konkurreres der alene på pris. Dette betyder dog

typisk ikke, at der ikke stilles krav til kvaliteten i opgaveløsningen, men alene, at kvalitet ikke

er en konkurrenceparameter. Der kan stilles mindstekrav til det, der ønskes indkøbt, som sik-

rer den høje kvalitet, selv om der konkurreres på ”laveste pris”. Fx kan et af flere mindstekrav

ved indkøb/leasing af biler være et krav om, at det skal være el-biler. Det vil sikre en grøn pro-

fil, men samtidig konkurrerer tilbudsgiverne alene på pris. Hvis tilbudsgiverne ikke byder ind

med en el-bil, vil tilbuddet ikke være konditionsmæssigt og vil skulle afvises. Ordregiver kan i

stedet for ”laveste pris” vælge at anvende tildelingskriteriet ”omkostninger”, hvor ordregiver

kigger på total- eller livscyklusomkostninger i stedet for anskaffelsesprisen alene. Total- eller

livscyklusomkostninger kan eksempelvis omfatte vedligeholdelses- og driftsomkostninger

samt bortskaffelsesomkostninger.

De krav, som ordregiver stiller til egenskaber ved det produkt, tjenesteydelse eller bygge-og

anlægsopgave, de ønsker at købe, beskrives i de tekniske specifikationer, der er en del af krav-

specifikationen. Det kan eksempelvis være funktionskrav, miljøkrav eller et krav om, at det

indkøbte har et miljømærke. Kravspecifikationen skal være detaljeret, klar og utvetydig. Kra-

vene skal dog være afstemt ift. de behov, ordregiver har. Det er ligeledes vigtigt, at ordregiver

kender markedet. Hvis ordregiver ikke ved, om et krav kan honoreres af markedet, kan kon-

kurrencen blive unødigt begrænset med dårligere priser til følge, eller at udbuddet må annul-

leres.

Når ordregiver vælger at anvende tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”,

vælges en række kvalitative konkurrenceparametre, som ordregiver ønsker, at tilbudsgiverne

konkurrerer om (udover pris). Kvalitet dækker dermed alle andre egenskaber ved produktet

end pris. Med kriteriet kan ordregiver dermed skabe konkurrence mellem tilbudsgiverne om

at levere den bedst mulige kombination af kvalitet og pris. Det er samtidig muligt at fastsætte

mindstekrav både til de kvalitetsparametre, der indgår i evalueringen af bedste forhold mel-

lem pris og kvalitet og til andre kvalitetsparametre. Endelig kan ordregiver også fastsætte en

pris og bede ordregivere om at konkurrere om at levere den bedste kvalitet til prisen (om-

vendt licitation).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 37

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Boks 3.1

Om tildelingskriterier

Tildelingskriteriet er det overordnede kriterie, som der skal konkurreres på i et udbud af en

opgave. Ordregiver skal på grundlag af tildelingskriteriet kunne identificere det økonomisk

mest fordelagtige tilbud.

Tildelingskriteriet er ikke det eneste, som tilbuddet vurderes ud fra. Ordregiver skal også veri-

ficere, at tilbudsgiveren opfylder evt. mindstekrav til egnethed samt øvrige krav, som er fast-

sat i udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet, herunder de fastsatte mindstekrav til ydel-

sen og kontrakten.

En ordregiver kan identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud på baggrund af et af føl-

gende kriterier:

Pris

Omkostninger

Bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Laveste pris

Vælges ”laveste pris” som tildelingskriterium, sker evaluering af de indkomne tilbud udeluk-

kende på baggrund af tilbudsgivernes pris. Kriteriet ”laveste pris” egner sig bl.a. til indkøb af

varer, der er underlagt regulering (som præciserer kvalitetskravene), samt til anskaffelser,

hvor ordregiver har præference for en vis kvalitet, som kan specificeres rimeligt præcist.

Omkostninger

Ordregiveren kan vælge at benytte tildelingskriteriet ”omkostninger” for at finde frem til det

økonomisk mest fordelagtige tilbud. I stedet for udelukkende at kigge på anskaffelsesprisen

kan ordregiveren vælge at inddrage total- eller livscyklusomkostninger i tilbudsevalueringen.

Dette indebærer en vurdering af et produkts totale omkostninger i hele brugsperioden, hvor

alle nuværende og fremtidige omkostninger (og eventuelle gevinster) indregnes. Beregninger

af totalomkostninger skal hjælpe ordregivere til at vælge det produkt, der samlet set og gen-

nem hele produktets levetid er det økonomisk mest fordelagtige fremfor alene at se på, hvad

der er billigst i indkøbspris. Ordregiver skal angive i udbudsmaterialet, hvilke slags omkost-

ninger der skal benyttes til at udvælge den vindende tilbudsgiver. Total- og livscyklusomkost-

ninger kan fx omfatte anskaffelsessum, vedligeholdelses- og driftsomkostninger og evt. bort-

skaffelsesomkostninger, ligesom evt. bortskaffelsesværdi også kan inddrages i vurderingen.

Bedste forhold mellem pris og kvalitet

Tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” giver ordregiveren mulighed for at

inddrage andre relevante kriterier end pris eller omkostninger i udvælgelsen af den vindende

tilbudsgiver. Ordregiveren skal oplyse i udbudsmaterialet, hvilke økonomiske og kvalitative

underkriterier der anvendes i vurderingen af tilbudsgivernes tilbud. De valgte underkriterier

skal være gennemsigtige, verificerbare og ikke-diskriminerende. De må ikke give ordregiveren

en ubetinget valgfrihed mellem tilbuddene og skal være proportionale i forhold til det, ordregi-

veren ønsker at købe. Det er derudover et krav, at underkriterier skal være forbundet med kon-

traktens genstand. Det betyder, at kriterierne skal være relevante for selve den udbudte opgave.

Underkriterierne kan relatere sig til ethvert aspekt og ethvert trin i opgavens livscyklus.

Underkriterierne kan fx omfatte:

Kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgænge-

lighed, design for samtlige brugere, sociale, miljømæssige og innovative karakteristika.

Faglige kvalifikationer og erfaring hos det personale, der skal udføre kontrakten, hvor

disse kan påvirke niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt.

Kundeservice, teknisk bistand og leveringsbetingelser.

Der findes ingen udtømmende liste over underkriterier. Ordregiverne har indenfor de lovgiv-

ningsmæssige rammer frihed til at fastsætte de underkriterier, der vurderes at være relevante

for netop deres udbud, så længe de lever op til krav om gennemsigtighed, ligebehandling og

proportionalitet og en række yderligere krav.

Ordregiveren skal i udbudsmaterialet angive, hvordan evaluering af tilbud i forhold til under-

kriterierne vil ske. Ordregiveren skal her også beskrive, hvad der vil blive lagt vægt på ved

evalueringen, så tilbudsgiverne ved, hvad der konkurreres om.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 38

KAPITEL 3 TILDELINGSKRITERIER VED EU-UDBUD

Hvorvidt ”laveste pris” eller ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” er det bedste tildelings-

kriterium for et givet udbud, afhænger også af, hvor godt kendskab ordregiveren har til mar-

kedet, samt hvor stor konkurrencen er på markedet. Har ordregiveren kendskab til virksom-

hedernes omkostningsstruktur, og selve evalueringsmodellen i øvrigt er korrekt specificeret,

kan anvendelsen af såvel ”laveste pris” som ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” resultere i

en kombination af pris og kvalitet, der svarer til eller er meget tæt på den kombination, der

giver ordregiveren størst nytte. Hvis ordregiveren ikke har tilstrækkeligt markedskendskab,

kan brugen af ”laveste pris” uden tilstrækkelige mindstekrav til kvalitet resultere i en ikke-op-

timal kombination af pris og kvalitet.

3.3

Tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” anvendes oftest

I 2020 blev godt to tredjedele af alle danske EU-udbud udbudt med tildelingskriteriet ”bedste

forhold mellem pris og kvalitet”,

jf. figur 3.1.

Figur 3.1

Udviklingen i tildelingskriterier, 2015-2020

Pct.

0,0

100

27,2

72,8

2015

2016

2017

2018

2019

Omkostninger

2020

Samlet

Bedste forhold mellem pris og kvalitet

Den laveste pris

72,8

65,9

65,7

63,8

66,8

67,7

27,1

33,4

32,9

35,2

32,0

31,5

0,1

0,6

1,4

1,0

1,2

0,8

Anm.:

Baseret på 13.745 udbud, der er offentliggjort via en bekendtgørelse i perioden 2015-2020. Alle udbud er afsluttet inden

den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både gennemførte og annullerede udbud.

Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er

overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Der mangler information om tildelingskriterium ved 519 EU-udbud over peri-

oden. Særligt udbud under light-regimet mangler information om det anvendte tildelingskriterium.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

__________________

M. A. Bergman & S. Lundberg: ”Tender Evaluation and Award Methodologies in Public Procurement” (2013).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 39

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Andelen af udbud med tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” har ligget på

omkring 65 pct. i perioden 2017-2020. Samme niveauer ses, når der vægtes med udbuddenes

kontraktværdi.

Tildelingskriteriet ”omkostninger” blev indført med udbudsloven i 2016, hvorefter kriteriet er

anvendt i 104 EU-udbud frem til i dag, svarende til 0,8 pct. af udbuddene. Anvendelsen er ste-

get frem til 2018, hvor ”omkostninger” blev anvendt i 34 udbud. Herefter er anvendelsen fal-

det til mellem 25 og 30 i 2019 og 2020. Med ”omkostninger” tildeles en opgave udelukkende

på baggrund af de samlede totalomkostninger (TCO) eller livscyklusomkostninger (LCC) ved

produktionen, udførelsen, driften, levetiden mv. på en opgave. Selv om ”omkostninger” ikke

anvendes som tildelingskriterium i særligt mange tilfælde, anvendes TCO oftere på andre må-

der i vurderingen af tilbud. I Status for offentlig konkurrence 2020 blev det undersøgt, hvor

mange udbud, der anvendte TCO og LCC i tildelingen af en opgave. I knap 10 pct. af alle udbud

i undersøgelsen nævnes mindst ét ord, der relaterer sig til livscyklus- og totalomkostninger. I

ca. halvdelen af de udbud, hvor TCO/LCC nævnes, anvendes TCO/LCC som kriterium i tildelin-

gen af opgaven. Det svarer til 5 pct. af alle udbud.

I 32-35 pct. af udbuddene er tildelingskriteriet ”laveste pris” anvendt. Det er forholdsvist lavt i

en europæisk sammenhæng, hvor gennemsnittet for 31 europæiske lande ligger på 58 pct.

Brugen af ”laveste pris” som tildelingskriterie varierer meget mellem de europæiske lande. I

Litauen, Rumænien og Slovakiet anvendes ”laveste pris” som tildelingskriterie i mere end 90

pct. af EU-udbuddene, mens det anvendes i mindre end 10 pct. af EU-udbuddene i henholdsvis

Frankrig og Kroatien. I vores nabolande, Sverige og Tyskland, anvendes ”laveste pris” langt

hyppigere end i Danmark. I Sverige anvendes ”laveste pris” i hele 79 pct. af EU-udbuddene,

mens det tilsvarende gælder for 67 pct. af EU-udbuddene i Tyskland. I Norge anvendes tilde-

lingskriteriet ”laveste pris” i 25 pct. af EU-udbuddene.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 40

KAPITEL 3 TILDELINGSKRITERIER VED EU-UDBUD

Figur 3.2

Anvendelse af tildelingskriteriet ”laveste pris” i europæiske lande

Pct.

Kroatien

Frankrig

Storbritannien

Nederlandene

Irland

Norge

Spanien

Østrig

Belgien

Italien

Danmark

Ungarn

Polen

Finland

Gennemsnit

Slovenien

Tyskland

Portugal

Luxembourg

Island

Sverige

Letland

Bulgarien

Tjekkiet

Cypern

Liechtenstein

Estland

Malta

Grækenland

Rumænien

Litauen

Slovakiet

100

Anm:

Andelen af udbud, hvor der er tildelt kontrakt alene på baggrund af prisen. Tallene er ikke kvalitetssikrede og er derfor

behæftet med en del usikkerhed. Eksempelvis falder tallene for Kroatien (HR) drastisk fra 91 pct. i 2016 til 1 pct. i 2019. Indika-

toren er beregnet på baggrund af tal fra TED-databasen og adskiller sig derfor fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kvali-

tetssikrede kortlægning af danske EU-udbud i TED-databasen.

Kilde: European Commission, Single Market Scoreboard, udbud, indikator 5.

Offentligretlige organer, såsom Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), Amgros, forsy-

ningsselskaber, almene ejendomsselskaber og offentligt ejede virksomheder, anvender ”lave-

ste pris” i knap 39 pct. af deres udbud og er dermed den ordregivertype, som oftest anvender

”laveste pris”,

jf. figur 3.3a.

Andelen trækkes især op af indkøbsfællesskabet Amgros, der ho-

vedsageligt indkøber medicin og medicinsk udstyr til regionerne. Amgros anvender tildelings-

kriteriet ”laveste pris” ved 93 pct. af deres opgaver. De øvrige offentligretlige organer anven-

der ”laveste pris” i knap 30 pct. af deres udbud, mens andelen er 34 pct. i kommunerne. Om-

vendt anvender regionerne kun ”laveste pris” i godt 22 pct. af deres udbud.

__________________

https://ec.europa.eu/internal_market/scoreboard/performance_per_policy_area/public_procurement/index_en.htm

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 41

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 3.3

Fordelingen af tildelingskriterier ift. ordregivertype og kontrakttype, 2019-2020

(a) Fordelt på ordregivertype

Pct.

100

25,0

Stat

Region

Kommune

Offentligretligt

organ

77,3

64,7

59,8

1,0

0,5

1,0

1,4

(b) Fordelt på kontrakttype

Pct.

100

34,3

26,7

38,7

71,9

Bygge- og

anlægsarbejder

Levering af

tjenesteydelser

Varekøb

54,9

58,3

44,2

41,0

0,9

1,5

0,7

22,2

74,0

Anm.:

Baseret på 4.722 udbud, der er offentliggjort via en bekendtgørelse i perioden 2019-2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en bekendtgø-

relse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både gennemførte og annullerede udbud. Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendt-

gørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Bygge- og anlægsopgaver er den kontrakttype, hvor der hyppigst anvendes tildelingskriteriet

”laveste pris”,

jf. figur 3.3b.

For bygge- og anlægsopgaver anvendes ”laveste pris” i godt 44 pct.

af udbuddene, mens det tilsvarende anvendes i 41 pct. af varekøbene og knap 27 pct. af tjene-

steydelserne. For tjenesteydelser gælder omvendt, at de fleste udbud – 72 pct. – bruger krite-

riet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Særligt ved it-tjenester og arkitekt/ingeniørvirk-

somhed anvendes næsten udelukkende ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” i tildelingen

af opgaver.

Statens anvendelse af tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” er faldet si-

den 2017, mens regioner og kommuner har oplevet en stigning. Andelen af udbud, hvor ”bed-

ste forhold mellem pris og kvalitet” anvendes som tildelingskriterie, har været nogenlunde

konstant for varekøb og levering af tjenesteydelser siden 2017, mens der er større udsving fra

år til år for bygge- og anlægsopgaver.

Tre fjerdedele af de udbud, der er gennemført under forsyningsdirektivet, er udbudt med til-

delingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”, hvilket er en større andel end under

de øvrige direktiver.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 42

KAPITEL 3 TILDELINGSKRITERIER VED EU-UDBUD

Tabel 3.1

Fordelingen af tildelingskriterier ift. direktiv, 2019-2020 (pct.)

Bedste forhold

mellem pris og

kvalitet

Udbudsdirektivet

Forsyningsvirksomhedsdirektivet

Forsvars- og sikkerhedsdirektivet

Kontrakter med EU-institutioner (forord-

ning 2018/1046/EU)

63,2

77,1

60,6

100,0

Den laveste

pris

35,6

22,3

39,4

0,0

Omkostnin-

ger

1,2

0,7

0,0

Samlet antal

udbud

4.068

597

Anm.:

Baseret på 4.048 udbud og delkontrakter, der er offentliggjort i 2019-2020. Alle udbuddene er gennemført og afsluttet

inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en

annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Bygge- og anlægsarbejder, der udbydes med tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og

kvalitet”, har en højere gennemsnitlig kontraktværdi end ved ”laveste pris”,

jf. tabel 3.1.

Dette

kan skyldes, at det er mere kompliceret at stille krav til kvalitet i større projekter.

Tabel 3.2

Gennemsnitlig kontraktværdi fordelt på kontrakttype og tildelingskriterium,

2019-2020 (mio. kr.)

Bedste forhold mellem

pris og kvalitet

Bygge- og anlægsarbejder

Levering af tjenesteydelser

Varekøb

Samlet

106,8

36,4

27,3

40,1

Den laveste pris

58,3

28,2

37,3

36,6

Omkostninger

96,9

15,2

32,7

26,5

Anm.:

Baseret på 4.690 udbud og delkontrakter, der er offentliggjort i 2019-2020. Alle udbuddene er gennemført og afsluttet

inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en

annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Kontrakter med en værdi på mere end 1 mia. kr. betragtes som

outliers og er sorteret fra. Observationer med manglende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret,

ordregiver, kontrakttype, og om opgaven er udbudt som en offentlig kontrakt.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

3.4

Tilrettelæggelsen af udbud og indflydelsen på konkurrencen

Tildelingskriteriet ”laveste pris” anvendes ofte ved udbud med udbudsproceduren ”offentligt

udbud”,

jf. figur 3.4.

Et offentligt udbud er kendetegnet ved, at alle interesserede aktører kan

afgive tilbud. Det giver ofte det bredeste konkurrencefelt.

Ved udbud med forhandling anvendes ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” i knap 90 pct.

af udbuddene. Denne udbudsprocedure anvendes ofte i forbindelse med indkøb, hvor det ikke

er enkelt at stille konkrete krav til det, der ønskes indkøbt, hvorfor ordregiverne i stedet lader

tilbudsgiverne konkurrere om, hvilken kvalitet der kan tilvejebringes.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 43

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 3.4

Fordelingen af tildelingskriterier ift. udbudsprocedurer, 2019-2020

Pct.

100

88,2

Offentligt udbud

Bedste forhold mellem pris og kvalitet

Begrænset udbud

Laveste pris

Udbud med forhandling

Omkostninger

77,6

55,9

1,2

1,6

0,6

11,3

20,8

42,9

Anm.:

Baseret på 4.715 udbud, der er offentliggjort via en bekendtgørelse i perioden 2019-2020. Alle udbud er afsluttet inden

den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både gennemførte og annullerede udbud.

Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er

overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Figuren indeholder ikke opgørelser for proceduren konkurrencepræget dia-

log, koncessionstildelinger og udbud med uspecificerede udbudsprocedurer. Uspecificerede udbudsprocedurer udgør særligt

udbud under light-regimet.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Ved udbud med udbudsproceduren ”offentligt udbud” får ordregivere, der anvender ”laveste

pris” kun ét tilbud i 28,2 pct. af udbuddene, mens 19,3 pct. af udbud med ”bedste forhold mel-

lem pris og kvalitet” får ét tilbud. I gennemsnit opnår udbud, der anvender ”bedste forhold

mellem pris og kvalitet” 0,4 flere tilbud end udbud, der anvender ”laveste pris”,

jf. figur 3.5.

Der kan være mange forklaringer på det, herunder at de udbudte opgaver kan have forskellige

karakteristika.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 44

KAPITEL 3 TILDELINGSKRITERIER VED EU-UDBUD

Figur 3.5

Antal modtagne tilbud ift. tildelingskriterier, 2019-2020

Bedste forhold mellem pris og

kvalitet

17%

Laveste pris

19%

10%

17%

28%

13%

25%

19%

17%

22%

Anm.:

Baseret på 4.715 udbud, der er offentliggjort via en bekendtgørelse i perioden 2019-2020. Alle udbud er afsluttet inden

den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både gennemførte og annullerede udbud.

Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er

overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Figuren indeholder ikke en opgørelse for tildelingskriteriet ”omkostninger”,

da der er relativt få udbud, der anvender dette tildelingskriterie.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

I gennemsnit vindes knap 52 pct. af de offentlige kontrakter og rammeaftaler, som tildeles ef-

ter ”laveste pris”, af virksomheder, der har færre end 50 ansatte. Godt 37 pct. af de offentlige

kontrakter og rammeaftaler vindes af en lille virksomhed, når udbuddet tildeles efter ”bedste

forhold mellem pris og kvalitet”.

Tabel 3.2

Andel af de vindende virksomheder, som er små, fordelt på tildelingskriterier,

2019-2020 (pct.)

Bedste forhold mellem

pris og kvalitet

Offentlige kontrakter

Rammeaftaler

Samlet

26,8

44,8

37,2

Den laveste pris

46,2

54,4

51,8

Omkostninger

21,6

56,3

26,3

Anm.:

Baseret på 9.656 vindende virksomheder fordelt på 8.402 udbud og delkontrakter, der er offentliggjort i 2019-2020. Alle

udbuddene er gennemført og afsluttet inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendt-

gørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 45

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

3.5

Udbud med ”laveste pris” annulleres nogenlunde lige så ofte som de øvrige udbud

Udbud, der gennemføres med tildelingskriteriet ”laveste pris”, annulleres i 26,5 pct. af tilfæl-

dene, mens 24,3 pct. af udbuddene, der er tildelt ved ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”,

annulleres,

jf. figur 3.5.

Kun knap 15 pct. af de 143 udbud, der tildeles efter ”omkostninger” an-

nulleres. Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse ”Annullationer af dan-

ske EU-udbud” fra 2019, at de udbud, der blev annulleret som følge af, at evalueringsmetoden

viste sig ikke at være egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, i høj grad

anvendte tildelingskriteriet ”laveste pris”. Dette var gældende i 78 pct. af tilfældene.

Figur 3.5

Andel annullerede udbud fordelt på tildelingskriterium, 2019-2020*

Pct.

26,5

24,3

14,7

Den laveste pris

Bedste forhold mellem pris og kvalitet

Omkostninger

Anm.:

Baseret på 4.227 udbud fordelt på 11.405 kontrakter, der er offentliggjort i perioden 2019 til tredje kvartal 2020. Alle

udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Både offentlige kontrakter og rammeaf-

taler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i op-

gørelsen.

*Opgørelsen af 2020 er baseret på de første tre kvartaler af 2020.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

3.6

Vægtning af kvalitet

Der kan være mange grunde til, at man som ordregiver ønsker at vægte kvalitet i tildelingen.

Vægtningen skal ses ift. hele udbuddets sammensætning, hvor særligt mindstekrav og kon-

traktkrav kan anvendes til at efterspørge kvalitet fra markedet (herunder når ordregiver an-

vender laveste pris som tildelingskriteriet).

Når ordregiverne anvender tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”, vægtes

kvalitet i gennemsnit med 55,9 pct. Kun 3,7 pct. af ordregiverne vægter kvalitet mindre end 30

pct., hvorimod 23,6 pct. af ordregiverne vægter kvalitet 70 pct. eller mere,

jf. figur 3.6.

Kvalitet

omfatter alle andre relevante konkurrenceparametre end pris eller omkostninger,

jf. boks 3.1.

afsnit 3.9 kortlægges, hvilke under- og delkriterier for kvalitet som ordregiverne anvender.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 46

KAPITEL 3 TILDELINGSKRITERIER VED EU-UDBUD

Figur 3.6

Fordeling af vægtningen af kvalitet ved EU-udbud med tildelingskriteriet ”bed-

ste forhold mellem pris og kvalitet”

Pct.

28,0

23,1

15,6

14,5

7,1

4,4

3,1

0,1

<10

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90-100

0,4

3,6

Anm.:

Baseret på 2.837 EU-udbud, der er offentliggjort i perioden 2019 til 2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser,

herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Det skal bemærkes, at udbud med en vægtning på 100 pct. dækker over omvendt licitation,

hvor prisen for produktet ligger fast, og konkurrencen mellem tilbudsgiverne udelukkende

går på kvalitet. Siden 2015 har ca. 3-4 pct. af alle EU-udbud med ”bedste forhold mellem pris

og kvalitet” været omvendt licitation.

3.7

Vurderingen af kvalitet ved ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”

Ordregiver har forholdsvis brede rammer til at fastsætte, hvilke kriterier for kvalitet der kon-

kurreres om ved brug af tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”,

jf. boks 3.2.

Boks 3.2

Under- og delkriterier

for kvalitet

Underkriterier for kvalitet dækker alle andre relevante kriterier end pris, der anvendes i ud-

vælgelsen af den vindende tilbudsgiver.

Et underkriterie for kvalitet kan være opdelt i flere delkriterier. Delkriterier er specifikke kri-

terier, som tilsammen danner grundlaget for, hvordan tilbudsgiverens tilbud vil blive vurderet

på de enkelte underkriterier. Et delkriterie for underkriteriet ”kvalitet” kan på et møbeludbud

fx være ”slidstyrke på møbelstof”.

Selve formuleringen af underkriteriet og delkriterier skal være klar, præcis og utvetydig. Det

indebærer, at formuleringen skal give tilbudsgiverne en nøjagtig forståelse af kriterierne samt

muliggøre en fortolkning, som er ens for alle rimeligt velinformerede og normalt omhyggelige

tilbudsgivere.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 47

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Beskrivelsen af kriterierne skal gøre det muligt for ordregiver selv at kunne verificere, at til-

buddene opfylder kriterierne for tildeling af kontrakten.

Under- og delkriterier skal sikre muligheden for en effektiv konkurrence om kontrakten. Dette

kan ske ved, at kriterierne indeholder et konkurrencemæssigt element eller på anden måde

giver grundlag for en konkurrence, der er egnet til at identificere tilbuddet med bedste forhold

mellem pris og kvalitet. Det kan fx ske ved at have kriterier, hvor opfyldelsesgraden heraf vur-

deres. Jo bedre et tilbud opfylder et konkret kriterie, jo bedre bedømmelse får dette.

Under- og delkriterier kan kobles sammen med evt. mindstekrav, som er angivet i kravspecifi-

kationen, ved at ordregiver kan lade tilbudsgiverne konkurrere på en meropfyldelse udover

angivne mindstekrav. I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

Udbudsloven

–

Vejledning om ud-

budsreglerne

kan man læse mere om under- og delkriterier.

Selve formuleringen af underkriterierne skal være klar, præcis og utvetydig. Det kan dog være

komplekst at sætte kvalitetskriterier op, der præcist afspejler det, som ordregiver ønsker, in-

den for, hvad der er muligt på markedet. Det er derfor ofte vigtigt at undersøge markedet via

fx markedsdialog, inden udbuddet igangsættes, for at få indsigt i, hvilke kriterier det er hen-

sigtsmæssigt at anvende. Det vil potentielt også give ordregiveren en fornemmelse af konkur-

rencen på et marked, samt hvilken effekt kvalitetskriterierne kan få på antallet af potentielle

tilbudsgivere. Jo mere præcist man som ordregiver kan formulere sine kvalitetskriterier, jo

nemmere bliver det for tilbudsgiverne at udforme deres tilbud, men også for ordregiveren at

evaluere og kontrollere tilbuddene.

3.8

Ordregivers anvendelse af kvalitetskriterier

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemgået udbudsmaterialet for 194 udbud med

tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” samt foretaget en kategorisering af

delkriterierne på baggrund af overskrifter og beskrivelser,

jf. boks 3.3.

Kortlægningen viser, at ordregiverne oftest anvender et kvalitetskriterium, der vedrører,

hvordan tilbudsgiver løser den ønskede opgave,

jf. tabel 3.3.

Kvalitet i opgaveløsningen vurde-

res fx ud fra tilbudsgivers beskrivelse af, hvordan en proces vil foregå eller kan optimeres, og

anvendes typisk i forbindelse med indkøb af tjenesteydelser. Et kriterium, som vedrører de-

sign eller holdbarhed, anvendes i godt 21 pct. af delkriterierne, og er det, man anvender næst-

mest. Ordregiver anvender miljø- og klimarelaterede parametre som kvalitetskriterier i godt 4

pct. af delkriterierne. I disse tilfælde handler kriterierne om fx miljørigtige vaskeprocedurer

eller udledning fra køretøjer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 48

KAPITEL 3 TILDELINGSKRITERIER VED EU-UDBUD

Tabel 3.3

Anvendte delkriterier for kvalitet ved udbud med tildelingskriteriet ”bedste

forhold mellem pris og kvalitet”

Antal delkriterier Andel delkriterier (pct.)

Opgaveløsning

Design og holdbarhed

Kompetencer hos medarbejdere

Virksomhedens organisation og

samarbejde

Funktionalitet

Service

Forsynings-/leveringssikkerhed

Miljø og klima

Sortimentsbredde

Andre

128

120

22,8

21,4

15,5

13,3

10,9

6,6

5,0

4,1

1,8

8,7

Gennemsnitlig vægtning (pct.)

17,7

26,9

22,9

19,9

16,7

14,9

9,5

15,3

10,3

19,5

Anm.:

Opgørelsen er baseret på 194 EU-udbud med tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” offentliggjort i

perioden januar-februar 2020. Visse delkriterier kan kategoriseres i flere kategorier, hvorfor ”andel delkriterier” summerer til

110 pct. Der er således identificeret 562 delkriterier, som af samme grund kan kategoriseres på 618 kategorier. ”Andre”-katego-

rien dækker over udbud, der ikke har været mulige at identificere i en retvisende kategori, eller kategorier, hvor der er under

fem delkriterier, der er inddelt i kategorien.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gennemgang af udbudsmateriale fra EU-udbud, der er offentliggjort på Tenders Elec-

tronic Daily i perioden januar-februar 2020.

I gennemsnit anvender ordregivere 2,9 delkriterier for at vurdere kvaliteten, når der anven-

des tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Samlet set vægter kvalitet i

gennemsnit 55,9 pct. i forhold til pris,

jf. afsnit 3.7.

De delkriterier for kvalitet, der vægtes hø-

jest, er henholdsvis design og holdbarhed samt kompetencer hos de medarbejdere, der skal

varetage opgaven,

jf. tabel 3.3.

Forsyning- eller leveringssikkerheden for et produkt vægtes i

gennemsnit 9,5 pct., og delkriteriet anvendes ikke som et enkeltstående kriterium i kortlæg-

ningen, men altid sammen med et andet kvalitetskriterium.

Kvaliteten ved et tilbud vurderes oftest på baggrund af tilbudsgivernes fritekstbeskrivelse,

jf.

figur 3.7.

Tre fjerdedele af alle kvalitetskriterier vurderes ud fra en form for fritekstbeskrivelse

af, hvordan en opgave løses, de kompetencer, man har til at udføre opgaven, eller hvordan et

produkt kan bidrage til de ønsker, ordregiver har. Fritekstbeskrivelser kan være hensigts-

mæssige ift. tilbudsgiverens mulighed for at beskrive løsningen af en opgave eller udformnin-

gen af et produkt, der er svær at kvantificere. Det kan dog være komplekst og ressourcekræ-

vende for ordregiver at vurdere og kontrollere tilbud på baggrund af fritekstbeskrivelser, og

det kan ligeledes medføre, at gennemsigtigheden af evalueringen bliver mindre for tilbudsgi-

verne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 49

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 3.7

Opgørelse over ordregivers metode for vurdering af delkriterier ved tilde-

lingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”

Pct.

28,6

11,7

7,3

4,4

3,7

2,2

1,1

0,4

77,5

Anm.:

Opgørelsen er baseret på 194 udbud med tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” offentliggjort i perio-

den januar-februar 2020. For 187 udbud er der konkret information tilgængelig om, hvad der tillægges betydning ved vurderin-

gen af delkriterierne. Ordregiver kan anvende delkriterier, som vurderes ud fra mere end en parameter, hvorfor andel delkrite-

rier summerer til 139 pct. Der er således identificeret 546 delkriterier med information om, hvad der tillægges betydning, som

samlet set kan kategoriseres på 759 kategorier.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gennemgang af udbudsmateriale fra EU-udbud, der er offentliggjort på Tenders Elec-

tronic Daily i perioden januar-februar 2020.

Ordregivere anvender kvalitative mål for kvalitet i evalueringen af tilbud i knap 12 pct. af del-

kriterierne,

jf. figur 3.7.

Kvantificerbare metoder dækker både over kriterier, hvor tilbudsgiver

skal angive ja eller nej til, at de opfylder bestemte kriterier, eller hvor de skal angive et antal,

et niveau eller andet, som kan sammenlignes med de øvrige tilbudsgivere. Knap 29 pct. af alle

kvalitetskriterier vurderes ud fra en vareprøve, mens det for knap 12. pct. af kvalitetskriteri-

erne er referencer, der tillægges betydning.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 50

KAPITEL 3 TILDELINGSKRITERIER VED EU-UDBUD

Boks 3.2

Metode til kategorise-

ring af kvalitetskriterier

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indsamlet udbudsmateriale for 294 EU-udbud, der er

udbudt i perioden januar-februar 2020. 194 af de 294 udbud har anvendt tildelingskriteriet

”bedste forhold mellem pris og kvalitet”, og for disse udbud er information fra udbudsmateria-

let suppleret med styrelsens kortlægning af EU-udbud.

Der er identificeret en række mulige kategorier af kvalitetskriterier samt kategorier for, hvad

der tillægges betydning ved vurderingen af tilbud på baggrund af en stikprøve af udbudsmate-

rialet for perioden. På baggrund af disse kategorier er udbudsmaterialet for alle 194 udbud

gennemgået med det formål at kategorisere delkriterierne, hvor der er taget udgangspunkt i

delkriteriets navn, beskrivelse og forklaring af evalueringsmetoden. De anvendte kategorier er

som følger:

Kategorier af delkriterier

Forklaring

En beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver vil løse en opgave, eller hvordan

Opgaveløsning

en vare er sammensat, så den opfylder ordregivers ønsker.

Design og holdbarhed

En angivelse af et kvalitetsniveau, et design, en egenskab mv.

Hvilke kompetencer eller niveau af kompetence medarbejdere, der er til-

Kompetencer hos medarbejdere

knyttet opgaven eller produktet, er i besiddelse af.

En beskrivelse af, hvordan tilbudsgivers organisation er opbygget til at

Virksomhedens organisation og

kunne håndtere opgaven eller levere varekøbet, samt hvordan tilbudsgi-

samarbejde

ver planlægger at tilrettelægge samarbejdet med ordregiver.

En konkret funktion, som tilbudsgiver skal beskrive, hvordan er opfyldt,

Funktionalitet

eller angive, om er opfyldt.

En angivelse af et niveau, en plan eller en tilgængelighed for service eller

Service

support under leveringen af en tjeneste eller i forbindelse med anskaffel-

sen og driften af et produkt.

Tilbudsgivers evne til at opretholde en forsynings- eller leveringssikker-

Forsynings-/leveringssikkerhed

hed.

Tilbudsgivers egenskaber eller plan for miljørelaterede ønsker fra ordre-

Miljø

giver.

Tilbudsgivers mulighed for at levere eller udvide en række produkter el-

Sortimentsbredde

ler ydelser.

Kvalitetskriterier, som ikke har været mulige at kategorisere, eller hvor

Andre

der har været under fem angivelser af delkriterier, der har kunnet ud-

gøre en kategori.

Det samme delkriterium kan kategoriseres i flere af de opstillede kategorier. Fx nævner ordre-

giver i flere tilfælde forhold, der vedrører organisationens opsætning ift. at samarbejde med

det offentlige samtidig med, at der lægges konkret vægt på de medarbejdere, som vil komme

til at varetage opgaven. I disse tilfælde kategoriseres delkriteriet med både ”Virksomhedens

organisation og samarbejde” og ”Kompetencer hos medarbejdere”.

Samme metode for kategorisering er anvendt til at identificere, hvad der tillægges betydning

ved vurderingen af delkriterierne.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 51

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Kapitel 4

Rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer

4.1

Indledning

En rammeaftale er en løbende aftale, der indgås mellem en eller flere økonomiske aktører og

en eller flere ordregivende myndigheder, og som fastsætter vilkårene for kontrakter, der vil

blive tildelt i løbet af en nærmere fastsat periode, navnlig med hensyn til pris og påtænkte

mængder.

Rammeaftaler sparer ordregiveren for transaktionsomkostninger ved at samle udbudsproces-

serne for flere indkøb til én samlet proces. Dette er især gældende ved centraliserede udbud af

rammeaftaler (SKI, ØS, AMGROS, Regionernes Fælles Indkøb, kommunale indkøbsfælleskaber

mv.). Her er det en selvstændig pointe, at offentlige institutioner ikke bruger ressour-

cer/transaktionsomkostninger på standardiserede udbud. Dette kan også bevirke, at ordregi-

veren opnår en lavere pris, da et indkøb med en større volumen kan lede til stordriftsfordele

for virksomhederne.

Der kan dog også potentielt opstå en konkurrencebegrænsning, hvis indkøbet får en størrelse,

så mindre virksomheder har sværere ved at indgå i konkurrencen, da opgavernes omfang bli-

ver for omfattende at løse uden en større kapacitet i virksomheden. Samtidig kan konkurren-

cen om den specifikke opgave potentielt lukkes i en fireårig periode. Udfordringen kan dog po-

tentielt mindskes, hvis der er flere leverandører på rammeaftalen, og de løbende konkurrerer

om opgaverne. Ved udbud, hvor kontrakten udgør en meget stor andel af markedet, er der

endvidere en risiko for, at virksomheder, der ikke har et differentieret forretningskoncept, vil

have svært ved at overleve i den periode, hvor rammeaftalen løber, såfremt de ikke vinder

kontrakten. Det kan mere varigt svække konkurrence og dynamik på markedet, bl.a. til skade

for senere udbud.

I kapitlet gennemgås en række forskellige aspekter ved brugen af rammeaftaler i de danske

EU-udbud. Der bliver sat fokus på:

Udviklingen i rammeaftalernes anvendelse

Kontraktværdien for rammeaftaler

Tildelingsmetoder for rammeaftaler

Konkurrencen om rammeaftaler

Rammeaftaler med flere aftagere

Annullation af rammeaftaler.

Mens rammeaftaler er en kontraktform,

jf. boks 4.1,

er dynamiske indkøbssystemer en ud-

budsform. Alligevel har de dynamiske indkøbssystemer mange lighedspunkter med rammeaf-

taler – og de dynamiske indkøbssystemer betegnes også som en slags åben rammeaftale. Et

dynamisk indkøbssystem er en elektronisk udbudsprocedure, som indebærer, at der hos den

ordregivende myndighed bliver oprettet en liste over potentielle leverandører til indkøbet,

som opfylder en række minimumskrav. Når der skal foretages et konkret indkøb, konkurrerer

disse potentielle leverandører om kontrakten. Aftalen er åben, da nye tilbudsgivere løbende

kan blive optaget på listen. På denne måde vil alle konkurrencedygtige virksomheder have

mulighed for at vinde det offentliges opgaver.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 52

KAPITEL 4 RAMMEAFTALER OG DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

Boks 4.1

Hvad er en ramme-

aftale?

En rammeaftale er en løbende aftale mellem en eller flere ordregivere på den ene side og en eller

flere tilbudsgivere på den anden. Formålet med rammeaftalen er at fastsætte vilkårene for de

indkøb, der foretages i løbet af en nærmere fastsat periode, navnlig mht. pris og mængder.

En rammeaftale er ikke en udbudsprocedure, men en kontraktform. Ved indgåelse af en ram-

meaftale skal ordregiver, når kontraktværdien for rammeaftalen overstiger tærskelværdien,

følge udbudslovens procedureregler i alle faser af udbudsprocessen frem til tildelingen af de

kontrakter, der indgås på baggrund af rammeaftalen.

Når selve rammeaftalen har været udbudt, kan de konkrete aftaler, der indgås på baggrund af

rammeaftalen, indgås uden et nyt udbud, selvom kontraktværdien af den konkrete aftale over-

stiger tærskelværdien. En rammeaftale afløfter ordregivers udbudspligt for anskaffelser, der

er omfattet af rammeaftalen.

Den sidste del af kapitlet vil sætte fokus på anvendelsen af dynamiske indkøbssystemer.

4.2

Lidt under halvdelen af de danske EU-udbud udgør rammeaftaler

I 2020 udgjorde rammeaftaler godt 46 pct. af alle danske EU-udbud,

jf. figur 4.1.

Rammeafta-

lernes andel er således steget svagt med 0,5 procentpoint siden 2019. Niveauet har i perioden

ligget mellem knap 42 pct. i 2017 op til godt 48 pct. i 2018.

Figur 4.1

Udviklingen i rammeaftaleudbud, 2015-2020

Pct.

46,0

47,6

50,9

42,5

41,9

42,6

48,1

50,3

45,9

53,5

46,4

55,0

49,8

45,2

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Samlet

Rammeaftalers andel af det samlede antal udbud

Rammeaftalers andel af den samlede kontraktsum

Anm.:

Baseret på 14.264 EU-udbud, der er offentliggjort i perioden 2015 til 2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået

til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen af rammeaftalers andel af den samlede kontraktsum er uden outliers med

en værdi over 1 mia. kr., hvilket omfatter 67 udbud over hele perioden. Observationer med manglende kontraktværdi er erstat-

tet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregiver, kontrakttype, og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller of-

fentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den anslåede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 53

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Rammeaftaler har i gennemsnit en større kontraktværdi end offentlige kontrakter. Dermed

udgør rammeaftaler en større andel af den samlede kontraktsum i alle årene. Den samlede

værdi af rammeaftaler er øget siden 2017. Hvor 43 pct. af den samlede kontraktsum for EU-

udbud er udbudt som en rammeaftale i 2017, var 55 pct. af kontraktsummen udbudt som ram-

meaftaler i 2020. I samme periode er den samlede værdi af rammeaftaler vokset med 8 mia.

kr. Kontraktværdierne skal dog tolkes med en vis forsigtighed, idet værdien for rammeaftaler

er et udtryk for den maksimale anslåede værdi i hele rammeaftalens løbetid, som først realise-

res i takt med, at der bliver indgået kontrakter på rammeaftalen. Omvendt er kontraktværdien

for offentlige kontrakter den faktiske værdi af kontrakten (inkl. værdien af eventuelle optio-

ner),

jf. boks 4.2.

Boks 4.2

Rammeaftalers kon-

traktværdi

Kontraktværdien for rammeaftaler er mere usikker sammenlignet med offentlige kontrakter, da

de endelige indkøb endnu ikke er foretaget. Den værdi, som ordregiver angiver i deres bekendt-

gørelse om indgået kontrakt, er i højere grad et udtryk for ordregivers anslåede maksimale be-

hov for den udbudte vare eller ydelse og den pris, de har opnået gennem konkurrencen om ram-

meaftalen.

EU-Domstolens dom af 17. juni 2021 har bl.a. behandlet spørgsmålet om, hvilken værdi der skal

angives i udbudsbekendtgørelsen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens data er baseret på ud-

bud før dommen, og opgørelser over værdien af rammeaftaler indeholder en vis usikkerhed.

Danske EU-udbud udbydes oftere som rammeaftaler, end tilfældet er i de øvrige EU-lande,

jf.

figur 4.2

Opgørelsen er baseret på et direkte (ikke kvalitetskorrigeret) udtræk fra Tenders

Electronic Daily og er behæftet med usikkerhed. Figuren viser eksempelvis, at rammeaftaler

udgør 35,5 pct. i Danmark i 2019, mens denne andel er 10,4 procentpoint højere ifølge Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens egne kvalitetssikrede tal. Forskellen på de kvalitetssikrede

tal og udtræk direkte fra TED er beskrevet nærmere

i boks 2.5.

__________________

EU-Domstolens dom af 17. juni 2021 C-23/20 – Simonsen & Weel mod Region Nordjylland og Region Syddanmark.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 54

KAPITEL 4 RAMMEAFTALER OG DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

Figur 4.2

Andelen af EU-udbud med en tilknyttet rammeaftale fordelt på EU-lande, 2019

Pct.

Anm.:

Opgørelsen er forbundet med stor usikkerhed, i og med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens data viser et væsentligt

højere niveau for anvendelsen af rammeaftaler. Dertil har Sverige udarbejdet en undersøgelse for andelen af udbud udbudt som

en rammeaftale, hvor andelen er 17 procentpoint højere i den svenske undersøgelse end ved udtræk fra TED-databasen.

Kilde: Udtræk fra Tenders Electronic Daily.

Rammeaftaler kan både anvendes til mere standardiserede varer såsom kuglepenne og toilet-

papir og til mere komplekse ydelser såsom it-systemer og rådgiverydelser. De anvendes ty-

pisk ved varer og ydelser, hvor ordregiveren ikke kender sit præcise behov. Derved giver ram-

meaftaler en større fleksibilitet. Rammeaftaler anvendes primært til varekøb, hvor knap to

tredjedele af udbuddene tilrettelægges som en rammeaftale,

jf. figur 4.3.

Til sammenligning

udbydes knap 17 pct. af bygge- og anlægsarbejder som en rammeaftale. Dette drejer sig ofte

om udbud af håndværkerydelser, som relativt sjældent udbydes som offentlige kontrakter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 55

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 4.3

Rammeaftaleudbud fordelt på kontrakttype, 2019-2020

Pct.

Varekøb

Levering af tjenesteydelser

Bygge- og anlægsarbejder

Rammeaftalers andel af det samlede antal udbud

Rammeaftalers andel af den samlede kontraktsum

62,4

54,5

41,6

26,6

16,8

84,7

Anm.:

Baseret på 4.856 EU-udbud, der er offentliggjort i perioden 2019 til 2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået

til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen af rammeaftalers andel af den samlede kontraktsum er uden outliers med

en værdi over 1 mia. kr., hvilket omfatter 25 udbud over hele perioden. Observationer med manglende kontraktværdi er erstat-

tet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregiver, kontrakttype, og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller of-

fentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den anslåede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Den gennemsnitlige kontraktværdi for rammeaftalerne var i 2019-2020 knap 48 pct. højere

end for offentlige kontrakter. Særligt inden for varekøb er der stor forskel, idet disse rammeaf-

taler i gennemsnit har en kontraktværdi, der er mere end 3 gange så stor som ved offentlige

kontrakter. Kontraktværdierne kan dog ikke direkte sammenlignes, idet der for rammeaftaler

angives den maksimale anslåede værdi i rammeaftalens løbetid, mens værdien for offentlige

kontrakter angiver den faktiske værdi af kontrakten,

jf. boks 4.2.

De indkøbskategorier, hvor rammeaftaler benyttes oftest, er indkøb af bl.a. landbrugsproduk-

ter, fødevarer og medicinsk udstyr,

jf. figur 4.4.

Her anvendes rammeaftaler ved næsten samt-

lige udbud. Omvendt anvendes rammeaftaler relativt sjældent til indkøb af finansielle tjene-

ster og forsikringstjenester, landbrugsmaskiner og bygge- og anlægsarbejder.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 56

KAPITEL 4 RAMMEAFTALER OG DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

Figur 4.4

Andel rammeaftaleudbud inden for udvalgte indkøbskategorier, 2019-2020

Produkter fra landbrug, husdyrbrug, fiskeri og skovbrug

Fødevarer, drikkevarer, tobak og beslægtede produkter

Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje

Tryksager og beslægtede produkter

Musikinstrumenter, sportsvarer, spil, legetøj, kunsthåndværks- og…

Beklædningsartikler, fodtøj, bagageartikler og tilbehør

Inventar, boligudstyr, husholdningsapparater og rengøringsmidler

Reparations- og vedligeholdelsestjenester

Installationstjenester (undtagen programmel)

Sikkerheds-, brandbekæmpelses, politi- og forsvarsudstyr

Andre kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser

Forretningstjenesteydelser: forskrifter, markedsføring, rådgivning,…

Uddannelse og undervisning

Radio-, fjernsyns-, kommunikations- og telekommunikationsudstyr og…

Læder og tekstilstoffer, plast- og gummimaterialer

Byggekonstruktioner og -materialer; andre byggevarer

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger

Mineralolieprodukter, brændselsstoffer, elektricitet og andre energikilder

Elektriske maskiner, apparatur, udstyr og forbrugsartikler

Post- og telekommunikationstjenester

Kontor- og edb-maskiner, -udstyr og -artikler (ikke møbler og softwarepakker)

Kemiske produkter

It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support

Transporttjenester (ikke affaldstransport)

Virksomhed i forbindelse med fast ejendom

Tjenesteydelser i forbindelse med spildevand, affald, rengøring og…

Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed

Transportudstyr og transporthjælpemidler

Programpakker og informationssystemer

Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport; rejsebureauvirksomhed

Tjenester i forbindelse med hotel, restaurant og detailhandel

Offentlig administration, forsvar og socialsikring

Virksomhed med relation til olie- og gasindustrien

Forsknings- og udviklingsvirksomhed og hermed beslægtet…

Forlystelser, kultur og sport

Industrimaskiner

Maskiner til minedrift, stenbrydning samt bygge- og anlæg

Tjenesteydelser i forbindelse med landbrug, skovbrug, havebrug,…

Laboratorieudstyr, optisk udstyr og præcisionsudstyr

Bygge- og anlægsarbejder

Landbrugsmaskiner

Finansielle tjenester og forsikringstjenester

100

Pct.

Anm.:

Baseret på 4.844 EU-udbud, der er offentliggjort i perioden 2019 til 2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kon-

trakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. CPV-koder med færre end fem observatio-

ner er frasorteret i opgørelsen.

Bygge- og anlægsarbejder

i denne figur henviser til en indkøbskategori og afviger derfor fra kontrakttypen

Bygge- og anlægsarbejder,

som

fremgår øvrige steder i analysen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 57

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

4.3

Rammeaftaler har typisk en højere kontraktværdi

Som nævnt har rammeaftaler typisk en højere kontraktværdi end offentlige kontrakter. I gen-

nemsnit udgør værdien af en rammeaftale godt 47 mio. kr., hvor gennemsnittet for offentlige

kontrakter udgør godt 32 mio. kr. Rammeaftaler anvendes ofte som et middel til at samle

flere mindre indkøb over en periode, hvorfor det synes naturligt, at den gennemsnitlige værdi

for rammeaftaler er højere.

Andelen af udbud, der udbydes som rammeaftaler, stiger med kontraktværdien. Mens godt 35

pct. af udbuddene med en kontraktværdi på under 2,5 mio. kr. blev udbudt som en rammeaf-

tale, gælder dette for knap 56 pct. af udbud med en værdi på over 100 mio. kr.,

jf. figur 4.5.

Figur 4.5

Fordeling af kontraktværdien for rammeaftaler, 2019-2020

Pct.

63,2

46,0

50,4

37,6

55,7

37,9

34,1

37,1

42,4

41,6

1-2,4

2,5-4,9

5-7,4

7,4-9,9

10-14,9

15-19,9

20-39,9

40-99,9

>100

Kontraktværdi, mio. kr.

Anm.:

Baseret på 4.852 EU-udbud, der er offentliggjort i perioden 2019-2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Der indgår både gennemførte og annullerede udbud. Profylaksebekendtgørelser,

herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Observationer med manglende

kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregiver, kontrakttype, og om opgaven er udbudt som

en rammeaftale eller offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den anslåede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

For varekøb er tendensen særligt udpræget; her er 95 pct. af udbud med en værdi på 40 mio.

kr. eller derover udbudt som rammeaftaler, mens det samme gælder for 46 pct. af varekøb

med en kontraktværdi på mindre end 10 mio. kr.

__________________

Opgørelsen er baseret på udbud offentliggjort i 2019 og 2020 og indeholder ikke outliers med en værdi over 1 mia. kr.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 58

KAPITEL 4 RAMMEAFTALER OG DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

4.4

Tildeling af kontrakter på baggrund af rammeaftaler

Rammeaftaler kan indgås med én eller flere virksomheder. Når en rammeaftale indgås med én

virksomhed, kan ordregiver nemt og hurtigt trække på rammeaftalen ved at foretage bestillin-

ger hos virksomheden direkte på baggrund af de vilkår, der er konkurreret om i udbuddet af

rammeaftalen. Til gengæld er opgaveløsningen ofte statisk i perioden, hvor rammeaftalen lø-

ber, og der skabes ikke en ny konkurrence i aftalens løbetid.

Tildeling af kontrakter på baggrund af en rammeaftale, der er indgået med flere leverandører,

kan enten ske direkte efter en model for tildeling eller efter en genåbning af konkurrencen

(herefter benævnt miniudbud),

jf. boks 4.3.

Dette kan være en fordel af hensyn til forsynings-

sikkerhed, således at ordregiveren altid har en alternativ leverandør, som kan levere et pro-

dukt eller en ydelse. Dertil kan det være en fordel, at der løbende skabes konkurrence om en

opgave ved miniudbud, da ordregiveren derved sikres den mest konkurrencedygtige pris på

indkøbstidspunktet. En mulig ulempe er, at ordre- og tilbudsgiver kan opleve yderligere trans-

aktionsomkostninger i rammeaftalens levetid, da de endelige leverandører skal udvælges lø-

bende.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 59

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Boks 4.3

Metoder for tildeling

ved rammeaftaler med

flere leverandører

Ordregiver skal vælge, hvilken form for tildeling de vil benytte, når kontrakten indgås med en

af flere leverandører. Tildelingen skal ske på baggrund af objektive kriterier, hvor ordregiver

ikke frit kan vælge mellem virksomheder på rammeaftalen. Nedenfor beskrives forskellige

metoder for tildeling af kontrakter ved rammeaftaler med flere leverandører.

Miniudbud

Proceduren ved miniudbud er, at ordregiver for hver kontrakt, der skal indgås under ramme-

aftalen, opfordrer leverandører til at afgive tilbud. Opfordringen indeholder kriterier for, hvor-

dan der konkurreres om opgaven. Kriterierne for tildeling behøver ikke at være de samme

som for tildeling af rammeaftalen, men det er en betingelse, at kriterierne for tildeling af kon-

trakter under rammeaftalen skal være angivet i udbudsmaterialet for rammeaftalen, så der er

er fuld gennemsigtighed om, hvad virksomhederne konkurrerer om.

En rammeaftale med miniudbud giver mulighed for løbende at skabe en ny konkurrencesitua-

tion mellem leverandørerne på rammeaftalen, hvor bl.a. prisen kan være genstand for fornyet

konkurrence. En fordel ved at tilrettelægge miniudbuddene så simpelt som muligt er dog, at

ressourceforbruget kan minimeres for både ordre- og tilbudsgiver. Dette kan bl.a. ske ved ude-

lukkende at gennemføre miniudbuddet som en ren priskonkurrence.

Model for direkte tildeling

Der kan anvendes forskellige modeller for direkte tildeling af en kontrakt ved en rammeaftale

med flere leverandører. Fremgangsmåden ved kontrakttildelingen skal dog være klart beskre-

vet i udbudsmaterialet for at sikre ligebehandling og gennemsigtighed. Ordregiver skal her

tage hensyn til, hvilke behov rammeaftalen skal dække, samt hvordan man gerne vil kunne an-

vende rammeaftalen ved direkte tildeling. Nedenfor fremgår to af de mest anvendte modeller

for tildeling: kaskademodellen og behovsmodellen.

Kaskademodellen

–

rangordning af leverandørerne

Efter kaskademodellen rangordnes leverandørerne på baggrund af den tilbudsevaluering, der

er foretaget af tilbuddene indgivet på rammeaftalen. Den bedst placerede leverandør skal først

tilbydes den konkrete kontrakt, og kun hvis denne ikke kan levere, kan man gå videre til den

næste leverandør i rækken. Fordelen ved denne model er, at den er simpel at anvende, da de

enkelte bestillinger kan foretages umiddelbart på grundlag af aftalens vilkår, svarende til ved

rammeaftaler med én leverandør. En uhensigtsmæssig følge af kaskademodellen kan dog

være, at de lavere placerede leverandører ikke bliver tildelt kontrakter.

Behovsmodellen

–

ordregivers konkrete behov

Ved behovsmodellen indgår ordregiver aftale ud fra sit konkrete behov i forhold til den kon-

krete anskaffelse. Ordregivers konkrete indkøbsbehov kan fx tilsige, at kontrakten tildeles den

leverandør, der kan levere alle de varer, som ordregiver har behov for. Her kan ordregivers

behov være udslagsgivende for, hvilken leverandør der tildeles en konkret kontrakt. Ordregi-

ver må dog ikke opgøre sit behov på baggrund af usaglige hensyn sådan, at konkurrencen hin-

dres, begrænses eller fordrejes.

Det er muligt for ordregiver at anvende en kombination af modeller for tildeling. Her skal det

klart fremgå af udbudsmaterialet, i hvilke situationer man fx anvender kaskademodellen og

behovsmodellen. Ordregiver har også mulighed for at tildele kontrakter på baggrund af både

direkte tildeling og miniudbud på samme rammeaftale. Ordregiver skal i udbudsmaterialet for

rammeaftalen fastsætte de objektive kriterier for valget mellem de to tildelingsformer. Det

skal klart fremgå, hvad der er afgørende for valget mellem de to tildelingsformer. Det er afgø-

rende, at ordregiver ikke har et frit valg mellem de to tildelingsformer. Opdelingen mellem de

to tildelingsformer kan fx bestå i, at ordregiver ved køb under en vis værdi eller mængde kan

foretage en direkte tildeling og ved køb over den fastsatte værdi eller mængde skal gennem-

føre miniudbud.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 60

KAPITEL 4 RAMMEAFTALER OG DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

Kun 15 pct. af rammeaftalerne blev indgået med flere leverandører i 2020,

jf. figur 4.6.

Det er

det laveste niveau siden 2015, hvor andelen var knap 12 pct. Det vil sige, at omkring 85 pct. af

samtlige rammeaftaler kun har en leverandør.

Figur 4.6

Udvikling i andelen af rammeaftaler med flere vindende virksomheder, 2015-

2020

Pct.

19,6

15,9

16,5

17,9

15,0

16,1

11,6

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Samlet

Anm.:

Baseret på 5.180 udbud fordelt på 15.278 kontrakter, der er offentliggjort i perioden 2015-2020. Alle udbud er afsluttet

inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en

annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Der indgår kun gennemførte udbud, da kun disse har en vinder.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Rammeaftaler, som har flere vindere, indgås oftest med to eller tre virksomheder. I 2019-2020

blev 16,6 pct. af rammeaftalerne indgået med flere vindere, hvoraf 13,2 procentpoint blev ind-

gået med to eller tre virksomheder,

jf. figur 4.7.

Omvendt bliver 1 pct. af rammeaftalerne ind-

gået med flere end fem vindere, og 0,2 pct. af rammeaftalerne bliver indgået med flere end 10

vindere. Når en rammeaftale er indgået med flere leverandører, indgås den i gennemsnit med

4,2 virksomheder. Enkelte rammeaftaler adskiller sig ved at have et meget højt antal leveran-

dører; eksempelvis er den rammeaftale, der har flest leverandører tilknyttet, indgået med 227

leverandører .

__________________

Udbud fra Movia vedrørende flekstrafik.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 61

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 4.7

Fordelingen af rammeaftaler med én eller flere vindende virksomheder,

2019-2020

Pct.

1,3

1,1

1,0

6,1

7,1

83,4

Anm.:

Baseret på 1.719 udbud fordelt på 4.883 kontrakter, der er offentliggjort i perioden 2019-2020. Alle udbud er afsluttet

inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en

annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Der indgår kun gennemførte udbud, da kun disse har en vinder.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Rammeaftaler med flere leverandører har en højere gennemsnitlig kontraktværdi. Det er såle-

des godt 30 pct. af den samlede kontraktsum for rammeaftaler, som er udbudt som en ramme-

aftale med flere leverandører. Statslige og regionale udbud af rammeaftaler har oftere flere le-

verandører sammenlignet med øvrige ordregivertyper. Disse udbud vedrører særligt tjeneste-

ydelser, herunder rådgivning i forbindelse med byggeri, it eller sociale indsatser.

Ordregivere anvender oftest en kaskademodel ved udbud med flere leverandører,

jf. figur 4.8.

Kaskademodellen anvendes i knap 38 pct. af tilfældene.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 62

KAPITEL 4 RAMMEAFTALER OG DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

Figur 4.8

Fordelingen af anvendte tildelingsmetoder ved rammeaftaler med flere leve-

randører

Pct.

37,9

17,2

12,1

3,4

Kaskademodel

Frit valg

Blanding af direkte

tildeling og

miniudbud

Behovsmodel

Miniudbud

Blanding af

kaskademodel og

miniudbud

Anm.:

Opgørelsen indeholder 58 EU-udbud af rammeaftaler med flere leverandører, som er udbudt i perioden januar-marts

2020. Opgørelsen er foretaget ud fra en vurdering af modellen for tildeling på rammeaftalen, der er angivet i ordregivers ud-

budsmateriale. En beskrivelse af ”Frit valg” findes i fodnoten.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gennemgang af udbudsmateriale fra EU-udbud, der er offentliggjort på Tenders Elec-

tronic Daily i perioden januar-marts 2020.

I godt 12 pct. af rammeaftalerne med flere leverandører genåbnes konkurrencen om opgaven

via miniudbud. Det svarer til, at det kun er ca. 2 pct. af alle rammeaftaler, hvor der foregår en

konkurrence i kontraktens løbetid. Foruden rammeaftaler, der tildeles på baggrund af miniud-

bud, findes blandingsmodeller for tildeling af kontrakter på en rammeaftale. Ved disse model-

ler vil kontrakter typisk tildeles direkte eller gennem en kaskademodel op til et fastsat beløb,

hvor kontrakter over dette beløb vil blive tildelt på baggrund af miniudbud. Dette kan være

hensigtsmæssigt, når man vil reducere transaktionsomkostninger ved mindre indkøb, men

også løbende sikre de mest konkurrencedygtige priser og løsninger ved større indkøb. Det

skal dog være klart og gennemsigtigt for tilbudsgiverne, hvornår de forskellige modeller er

gældende.

__________________

”Frit valg” som tildelingsmetode hentyder til de rammeaftaler, som er udbudt af offentlige ordregivere for at leve op til en lov-

pligtig forsyningspligt over for borgere, men hvor borgeren har frit valg med hensyn til, om vedkommende ønsker at købe ydel-

sen hos en leverandør på aftalen. Dette gælder navnlig kommuners pligt til at stille ydelser til rådighed for borgerne efter Ser-

vicelovens regler om frit valg. Ordregiveren vil herefter udbyde opgaven for at stille ydelser til rådighed for borgerne, men bor-

gerne har frit valg med hensyn til, om de ønsker at benytte en af de leverandører, som ordregiveren har indgået en aftale med,

eller en anden leverandør.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 63

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

4.5

Konkurrencen om rammeaftaler

Antallet af tilbud på et udbud kan give en indikation af, om der har været en effektiv konkur-

rence om opgaven. En effektiv konkurrence er særligt vigtig for rammeaftaler, da opgaven i

langt de fleste tilfælde først bliver udbudt igen efter ca. tre-fire år.

Rammeaftaler får i gennemsnit færre tilbud end offentlige kontrakter,

jf. figur 4.9.

Ved udbud

med udbudsproceduren ”offentligt udbud”, hvor der ikke er et minimum for antallet af tilbuds-

givere, modtager rammeaftaler i gennemsnit 3,4 tilbud, mens gennemsnittet er 4,2 tilbud for

offentlige kontrakter.

Figur 4.9

Fordelingen af antal tilbud ved rammeaftaler, 2019-2020

Pct.

Rammeaftaler

Antal tilbud

Offentlige kontrakter

Anm.:

Baseret på 2.422 udbud fordelt på 6.749 kontrakter, der er offentliggjort i perioden 2019-2020. Alle udbud er afsluttet

inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Udbud og delkontrakter er udbudt efter udbudsproceduren

”offentligt udbud”. Annullerede udbud og profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til

forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

>10

Ved godt 29 pct. af de gennemførte rammeaftaler i 2019-2020 modtog ordregiveren kun ét til-

bud,

jf. figur 4.9.

Godt 85 pct. af de gennemførte rammeaftaler, som modtog ét tilbud, vedrører

varekøb. Den høje andel skyldes både, at de fleste rammeaftaler er varekøb, og at godt 38 pct.

af rammeaftaler vedr. varekøb kun modtager ét tilbud, hvilket er betydeligt højere end for an-

dre kontrakttyper. Særligt regionernes indkøbscentral Amgros modtager ofte ét tilbud på de-

res rammeaftaler. 70 pct. af de rammeaftaler, som modtog ét tilbud i 2019-2020, var udbudt af

Amgros. Andelen af gennemførte rammeaftaler i 2019-2020, som modtog ét tilbud, falder fra

godt 29 pct. til knap 14 pct., hvis Amgros udelades af opgørelsen.

At der ofte er få tilbud på Amgros’ udbud kan skyldes, at Amgros udbyder lægemidler til brug

for danske sygehuse, og at disse bliver udbudt inden for generisk navn, styrke og paknings-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 64

KAPITEL 4 RAMMEAFTALER OG DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

størrelse, og hvor det aktive stof i nogle tilfælde er patentbeskyttet. Derfor vil der være ram-

meaftaler, hvor der kun er en eller ganske få leverandører, der kan afgive tilbud. Samtidig er

kontraktværdien af Amgros’ rammeaftaler væsentligt lavere end for øvrige rammeaftaler. Der

er således en tendens til, at rammeaftaleudbud, der kun modtager ét tilbud, har en lavere kon-

traktværdi.

I knap 39 pct. af de rammeaftaleudbud, hvor der er flere leverandører, udgør antallet af mod-

tagne bud det samme som antallet af leverandører, der tildeles rammeaftalen. Det betyder, at

alle, der har budt på rammeaftalen, også får aftalen tildelt. De individuelle leverandører skal

dog byde ind med en skarp pris eller kvalitet ift. en kaskade- eller behovsmodel for at blive til-

delt de endelige kontrakter, og i tilfælde af miniudbud genåbnes konkurrencen ved de enkelte

kontrakter.

Vinderne af rammeaftaleudbud er typisk mindre virksomheder end vinderne af offentlige kon-

trakter, målt på antal ansatte. I 2019-2020 var godt en tredjedel af de virksomheder, som

vandt en offentlig kontrakt, store, mens det samme var tilfældet for 17 pct. af de virksomhe-

der, der vandt en rammeaftale,

jf. figur 4.10.

Omvendt var knap 49 pct. af vinderne på ramme-

aftaler små eller mikro, mens det samme var tilfældet for 34 pct. af vinderne på offentlige kon-

trakter.

Figur 4.10

Rammeaftaler og offentlige kontrakter fordelt på de vindende virksomheders

størrelse, 2019-2020

Pct.

25,3

15,4

Mikro virksomheder

Offentlige kontrakter

Små virksomheder

Rammeaftaler

Mellemstore virksomheder

Store virksomheder

8,7

17,0

33,3

32,5

34,4

33,5

Anm.:

Baseret på 3.511 udbud fordelt på 8.277 delkontrakter, der er offentliggjort i perioden 2019-2020. Alle udbud er afsluttet

inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Annullerede udbud og profylaksebekendtgørelser, herun-

der udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Mikrovirksomheder: 0-9 ansatte. Små

virksomheder: 10-49 ansatte. Mellemstore virksomheder: 50-249 ansatte. Store virksomheder: 250 eller flere ansatte.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

4.6

Rammeaftaler med flere aftagere anvendes i stigende grad

Ordregivere har muligheden for at gå sammen i et indkøbssamarbejde for at foretage et fælles

indkøb med flere aftagere. Et indkøbssamarbejde kan både opstå ved, at flere ordregivere går

sammen i et lejlighedsvist samarbejde ved en konkret rammeaftale, eller ved, at flere ordregi-

vere går sammen i et indkøbsfællesskab af mere varig karakter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 65

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Tilsvarende er der oprettet en række centrale indkøbsorganisationer; fx udbyder Økonomisty-

relsen på vegne af hele staten, Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) udbyder på vegne

af primært statslige og kommunale ordregivere, og Amgros udbyder på vegne af regionerne.

Andelen af rammeaftaler, som har flere aftagere, er steget fra godt 18 pct. i 2015 til knap 34 pct.

i 2017, hvorefter den har været nogenlunde konstant. I 2020 havde 35,5 pct. af rammeaftalerne

flere aftagere,

jf. figur 4.11.

Opgørelsen inkluderer både de centrale indkøbsorganisationer, de

kommunale fællesindkøbsorganisationer samt øvrige indkøbssamarbejder, hvor flere ordregi-

vere er gået sammen om en konkret rammeaftale. Rammeaftaler med flere aftagere har i gen-

nemsnit en højere kontraktværdi, hvorfor de i alle årene udgør en større andel af den samlede

kontraktsum.

Figur 4.11

Andelen af rammeaftaler med flere aftagere i antal udbud og kontraktsum

Pct.

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Andel af rammeaftaleudbud

Andel af den samlede kontraktsum

18,4

29,0

31,6

25,3

33,8

42,6

31,3

33,6

48,2

45,3

35,5

45,0

Anm.:

Baseret på 4.797 gennemførte udbud, der er offentliggjort i perioden 2015-2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni

2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Udbud med flere aftagere er en betegnelse for udbud, hvor enten en central

enhed har foretaget et udbud på vegne af andre, eller hvor ordregivere er gået sammen om et udbud. Opgørelsen af indkøbs-

samarbejdernes andel af den samlede kontraktsum er opgjort uden outliers med en værdi over 1 mia. kr. Annullerede udbud og

profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Rammeaftaler med flere aftagere havde i 2019-2020 en gennemsnitlig kontraktværdi på 60,6

mio. kr., mens denne var 38,4 mio. kr. for de øvrige rammeaftaler. Den absolutte forskel er

størst ved bygge- og anlægsarbejder, hvor rammeaftaler med flere aftagere har en gennem-

snitlig kontraktværdi på 202,3 mio. kr., hvilket er knap 100 mio. kr. højere end for de øvrige

rammeaftaler.

For hver af de tre kontrakttyper har rammeaftaler med flere aftagere omkring dobbelt så stor

kontraktværdi. Den samlede kontraktværdi er dog kun knap 60 pct. større for indkøbssamar-

bejder som helhed, fordi bygge- og anlægsopgaver, som har de højeste kontraktværdier, sjæl-

dent udbydes i et indkøbssamarbejde. Omvendt vedrører indkøbssamarbejdernes rammeafta-

ler ofte varekøb, som samlet set har lavere gennemsnitlig kontraktværdi.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 66

KAPITEL 4 RAMMEAFTALER OG DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

Tabel 4.2

Gennemsnit og median af rammeaftalers kontraktværdi fordelt på kontrakt-

type, og om der er én eller flere aftagere, 2019-2020

Indkøb med én aftager

Gennemsnit

Bygge- og anlægs-

arbejder

Levering af tjene-

steydelser

Varekøb

Samlet

102,9

38,2

26,3

38,4

Median

40,0

13,0

10,5

13,1

Indkøb med flere aftagere

Antal Gennemsnit

747

358

1.174

202,3

72,9

53,6

60,6

Median

79,1

35,0

18,0

21,7

Antal

150

454

613

Anm.:

Baseret på 1.787 udbud, der er offentliggjort i perioden 2019-2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en

bekendtgørelse om indgået kontrakt. Udbud med flere aftagere er en betegnelse for udbud, hvor enten en central enhed har fo-

retaget et udbud på vegne af andre, eller hvor ordregivere er gået sammen om et udbud. Opgørelsen af indkøbssamarbejdernes

andel af den samlede kontraktsum er opgjort uden outliers med en værdi over 1 mia. kr. Annullerede udbud og profylaksebe-

kendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Omkring halvdelen af rammeaftalerne med flere aftagere kommer fra centrale indkøbsorgani-

sationer,

jf. figur 4.12a.

Centrale rammeaftaler kan bidrage til effektive indkøb gennem et lavere

ressourceforbrug til indkøbene, lavere priser via bl.a. skalafordele og købermagt. Centraliserin-

gen kan også skabe basis for en mere professionel indkøbs- og udbudsproces – og dermed la-

vere transaktionsomkostninger.

Hvis centrale rammeaftaler dækker en for stor del af den samlede omsætning på markedet, kan

der imidlertid være en risiko for, at effektive virksomheder uden for aftalerne ikke kan opret-

holde et forretningsgrundlag, og for at nye virksomheder kan komme ind på markedet. I det

tilfælde kan konkurrencen blive hæmmet på længere sigt, hvilket kan føre til højere priser og

dårligere løsninger, herunder for kunderne i de efterfølgende udbud.

Amgros udbyder flest rammeaftaler, mens SKI og Økonomistyrelsen tilsammen har omkring 15

udbud af rammeaftaler om året. Særligt SKI’s rammeaftaler har relativt høje kontraktværdier,

hvorfor de fylder markant mere, når der måles på kontraktsum. I 2019 udbød SKI 1 pct. af alle

rammeaftaler, mens aftalerne fyldte knap 21 pct. af den samlede kontraktværdi af rammeafta-

lerne. Ordregivere har mulighed for at tilrettelægge deres udbud på flere måder, og det kan have

indflydelse på, hvor meget de fylder i opgørelserne. Eksempelvis samler Amgros ofte deres ud-

bud i større udbud med flere delkontrakter, hvorfor de ville fylde knap dobbelt så meget, hvis

figur 4.12a var opgjort på delkontraktniveau fremfor på unikke udbud.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 67

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 4.12

Udvikling i andelen af rammeaftaler udbudt som fælles indkøb fordelt på ind-

købsorganisationer, 2015-2020

(a) Andel, antal

Pct.

(b) Andel, kontraktsum

Pct.

14,9

26,7

15,0

2,9

14,6

17,2

1,1

1,3

0,5

1,6

1,1

16,7

11,4

2017

2018

2019

2020

Andre fælles indkøb

Kommunale fællesindkøbsorg.

SKI

Økonomistyrelsen

Amgros

1,6

1,0

0,8

1,1

0,6

0,2

15,2

17,0

0,1

10,0

13,8

2,5

13,2

2017

2018

2019

2020

Andre fælles indkøb

Kommunale fællesindkøbsorg.

SKI

Økonomistyrelsen

Amgros

10,5

12,5

2,4

0,3

3,4

0,2

20,6

21,7

14,9

16,6

Anm.:

Baseret på 3.664 udbud, der er offentliggjort i perioden 2017-2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med

en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Udbud med flere aftagere er en betegnelse for udbud, hvor enten en central enhed

har foretaget et udbud på vegne af andre, eller hvor ordregivere er gået sammen om et udbud. Annullerede udbud og profy-

laksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Observa-

tioner med manglende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregiver, kontrakttype, og om

opgaven er udbudt som en rammeaftale eller offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den anslåede maksværdi for hele

rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

I 2017 og 2019 stod de centrale indkøbsorganisationer – dvs. SKI, Amgros og Økonomistyrelsen

– tilsammen for over halvdelen af den samlede kontraktsum for rammeaftaler med flere afta-

gere,

jf. figur 4.12b.

De kommunale fællesindkøbsorganisationer har i 2017-2020 udbudt om-

kring 1,5 pct. af alle rammeaftaler årligt.

En ganske stor andel af rammeaftaler med flere aftagere udbydes af andre end de tre store cen-

trale indkøbsorganisationer eller kommunale fællesindkøbsorganisationer. I 2020 blev 17 pct.

af alle rammeaftaler udbudt i andre indkøbssamarbejder. Det dækker både over mindre ind-

købsorganisationer samt lejlighedsvise indkøbssamarbejder, hvor fx to kommuner går sammen

om en rammeaftale.

Rammeaftaler med flere aftagere er kendetegnet ved primært at vedrøre varekøb. Knap 74 pct.

af rammeaftaler med flere aftagere i 2019-2020 vedrører varekøb, mens varekøb udgør godt

45 pct. af alle rammeaftaler,

jf. figur 4.13.

Denne tendens er særligt udtalt for centrale indkøbs-

organisationer, hvor godt 95 pct. vedrører varekøb.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 68

KAPITEL 4 RAMMEAFTALER OG DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

Figur 4.13

Fordeling af kontrakttype på rammeaftaler, rammeaftaler ved indkøbssamar-

bejder og rammeaftaler ved centrale indkøbsorganisationer, 2019-2020

Pct.

100

4,6

Alle rammeaftaler

Bygge- og anlægsarbejde

24,6

1,6

Rammeaftaler, indkøbssamarbejder

Levering af tjenesteydelser

4,6

Rammeaftaler, centrale

indkøbsorganisationer

50,1

73,8

95,5

45,3

Varekøb

Anm.:

Baseret på 1.803 udbud, der er offentliggjort i perioden 2019-2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en

bekendtgørelse om indgået kontrakt. Udbud med flere aftagere er en betegnelse for udbud, hvor enten en central enhed har

foretaget et udbud på vegne af andre, eller hvor ordregivere er gået sammen om et udbud. Annullerede udbud og profylaksebe-

kendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

4.7

Rammeaftaler bliver oftere annulleret

Offentlige ordregivere og private virksomheder investerer ressourcer i at tilrettelægge udbud

og udforme tilbud. En annullation af et udbud eller en delkontrakt kan derfor resultere i unød-

vendige transaktionsomkostninger for både ordregiver og tilbudsgivere. Udbud af rammeafta-

ler annulleres hyppigere end offentlige kontrakter. Godt 31 pct. af rammeaftaleudbuddene

blev annulleret i de første tre kvartaler af 2020 mod godt 16 pct. af de offentlige kontrakter,

jf.

figur 4.14.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 69

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 4.14

Andel annullerede udbud af rammeaftaler og offentlige kontrakter, 2017-

2020*

Pct.

27,1

20,6

25,3

20,9

29,6

31,4

28,1

20,7

16,4

19,9

2017

Rammeaftaler

2018

Offentlige kontrakter

2019

2020*

Samlet

Anm.:

Baseret på 9.393 udbud fordelt på 25.063 kontrakter, der er offentliggjort i perioden 2017 til og med tredje kvartal 2020.

Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herun-

der udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

*Opgørelsen af 2020 er baseret på de første tre kvartaler af 2020.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Hver enkel delkontrakt på et udbud er genstand for sin egen konkurrence og mulige annulla-

tion, og derfor opgøres annullationer med udgangspunkt i delkontrakter fremfor hele udbud.

Rammeaftaler er i højere grad opdelt på flere delkontrakter, hvilket kan udgøre en del af for-

klaringen på den højere andel annullationer. Hvis hele rammeaftaleudbuddet bliver annulle-

ret, vil det således have en større betydning for annullationsandelen, end hvis det samme

skete for en offentlig kontrakt.

Både ved offentlige kontrakter og rammeaftaler er regionerne den ordregivertype, som oftest

annullerer deres udbud,

jf. figur 4.15.

Offentligretlige organer annullerer knap 32 pct. af deres

rammeaftaler, men halvt så mange af deres offentlige kontrakter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 70

KAPITEL 4 RAMMEAFTALER OG DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

Figur 4.15

Andel annullerede udbud af rammeaftaler og offentlige kontrakter fordelt på

ordregivertype, 2019-2020*

Pct.

33,4

23,9

18,3

23,7

27,4

21,5

16,7

31,8

Stat

Rammeaftaler

Offentlige kontrakter

Region

Kommune

Offentligretligt organ

Anm.:

Baseret på 4.298 udbud fordelt på 11.502 kontrakter, der er offentliggjort i perioden 2019 til og med tredje kvartal 2020.

33 udbud er udbudt af europæiske agenturer og indgår ikke i opgørelsen. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en

bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til for-

handling, indgår ikke i opgørelsen.

*Opgørelsen af 2020 er baseret på de første tre kvartaler af 2020.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tidligere analyse af annullationer gav 8,4 pct. af ad-

spurgte ordregivere udtryk for, at de annullerede deres udbud for at undgå en potentiel klage-

sag. Klagenævnet for Udbud har i perioden 2018-2020 afgjort 138 materielle kendelser. Godt

57 pct. af kendelserne indeholder ordet ”rammeaftale” og kan derfor antages at have relation

til et udbud af en rammeaftale. Ud fra denne antagelse er rammeaftaler overrepræsenteret

blandt annullationerne i forhold til den andel af EU-udbud, de udgør generelt. Rammeaftaler

har i gennemsnit en relativt stor værdi og lukker konkurrencen om en offentlig opgave i flere

år, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at der i lidt højere grad klages over rammeafta-

leudbud end offentlige kontrakter.

4.8

Dynamiske indkøbssystemer

Dynamiske indkøbssystemer er en elektronisk indkøbsproces til indkøb af ydelser, der er ge-

nerelt tilgængelige på markedet og opfylder ordregiverens krav,

jf. boks 4.4.

__________________

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse ”Annullationer af danske EU-udbud”, 2019.

Opgørelsen er foretaget ud fra en søgning på Klagenævnet for Udbuds hjemmeside: klfu.naevneneshus.dk.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 71

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Boks 4.4

Rammerne for anven-

delsen af dynamiske

indkøbssystemer

Dynamiske indkøbssystemer kan betegnes som en slags åben rammeaftale, hvor alle ansøgere,

der opfylder minimumskravene til egnethed, og ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene,

skal optages i systemet. Ordregivere er forpligtede til løbende at optage nye ansøgere og kan

ikke begrænse antallet af deltagere. Ved et konkret indkøb under et dynamisk indkøbssystem

opfordres de leverandører, som er optaget i systemet, til at afgive tilbud.

Dynamiske indkøbssystemer kan anvendes til alle typer indkøb, dvs. indkøb af varer, bygge-

og anlægsarbejder og tjenesteydelser, men er især målrettet mere standardiserede indkøb,

som fx kontorartikler eller fødevarer. Anvendelsen er dog ikke begrænset hertil, og indkøbssy-

stemet kan også omfatte andre ydelser. Der findes bl.a. eksempler på indkøb af innovative tek-

nologiske produkter ved brug af dynamiske indkøbssystemer.

Etableringen af et dynamisk indkøbssystem sker overordnet efter principperne i proceduren

”begrænset udbud”. Ordregiver er således ved oprettelsen af et dynamisk indkøbssystem for-

pligtet til at følge reglerne for begrænset udbud i alle faser indtil tildelingen af de konkrete

kontrakter, dog med den undtagelse, at ordregiver ved dynamiske indkøbssystemer ikke kan

begrænse antallet af ansøgere, der optages i systemet. Alle ansøgere, der opfylder minimums-

kravene til egnethed og ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde, skal derfor optages i systemet.

Der skal ikke indleveres et vejledende tilbud for at blive optaget i det dynamiske indkøbssy-

stem. Der er ingen begrænsning på det dynamiske indkøbssystems løbetid.

Dynamiske indkøbssystemer er beskrevet nærmere i kapitel 6.3 i ”Udbudsloven – Vejledning

om udbudsreglerne”.

For at lokalisere dynamiske indkøbssystemer har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen søgt

efter udbudsbekendtgørelser om dynamiske indkøbssystemer i TED-databasen og kvalitets-

sikret resultaterne manuelt. Informationer om dynamiske indkøbssystemer er behæftet med

en vis usikkerhed, da ordregiverne anvender bekendtgørelserne på TED forskelligt. Dette er

forsøgt håndteret i den efterfølgende kvalitetssikring.

I 2020 blev der oprettet 50 dynamiske indkøbssystemer,

jf. figur 4.16.

Det er en relativt stor

stigning fra 2015, hvor der kun blev oprettet to dynamiske indkøbssystemer. Stigningen skal

ses i sammenhæng med ikrafttrædelsen af udbudsloven d. 1. januar 2016, som ændrede reg-

lerne for dynamiske indkøbssystemer. En væsentlig ændring var, at man overgik fra, at dyna-

miske indkøbssystemer kun kunne anvendes ved offentlige udbud, til at de kan udbydes som

begrænsede udbud.

I perioden 2015-2020 er der i alt oprettet 180 dynamiske indkøbssystemer. Der har været re-

lativt store udsving henover årene, hvor 2018 og 2020 har markant flere end de øvrige år.

__________________

Se case på Bedreudbud.dk: ”Dynamisk tilgang til indkøb af exoskeletter i Aarhus” (2020).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 72

KAPITEL 4 RAMMEAFTALER OG DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

Figur 4.16

Antallet af offentliggjorte dynamiske indkøbssystemer, 2015-2020

Antal

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Anm.:

Baseret på 180 udbudsbekendtgørelser af dynamiske indkøbssystemer i perioden 2015-2020. Opgørelsen er foretaget

ved direkte søgninger i TED-databasen, og resultaterne er kvalitetssikret manuelt.

Kilde: Tenders Electronic Daily.

Flere af de 180 dynamiske indkøbssystemer, der blev oprettet i 2015-2020, er udbudt enkelt-

vis, men kan formentlig i nogle tilfælde anses for at være delkontrakter af den samme aftale.

Fx har Københavns Kommunes økonomiforvaltning i 2020 oprettet syv forskellige udbudsbe-

kendtgørelser for dynamiske indkøbssystemer vedrørende it-tjenester på den samme dato.

Hvis man betragter flere udbudsbekendtgørelser som én aftale, når de har samme ordregiver

og samme dato, er der i stedet 32 aftaler om dynamiske indkøbssystemer i 2020 og 104 i hele

perioden fra 2015-2020.

Dynamiske indkøbssystemer anvendes primært af kommunale ordregivere. I perioden 2015-

2020 blev godt 74 pct. af de dynamiske indkøbssystemer oprettet af en kommunal ordregiver,

mens det omvendt kun var knap 2 pct., som blev oprettet af en regional ordregiver,

jf. figur

4.17a.

En stor del af de dynamiske indkøbssystemer er oprettet af større kommuner på Sjæl-

land og i hovedstadsområdet, eksempelvis Københavns Kommune. Anvendelsen foregår dog

også hos andre typer ordregivere; fx har Aalborg Universitet, Vejdirektoratet og Vestforbræn-

dingen også benyttet sig af dynamiske indkøbssystemer. Det er typisk større ordregivere, som

benytter sig af dynamiske indkøbssystemer.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 73

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 4.17

Fordelingen af dynamiske indkøbssystemer ift. ordregivertype og kontrakttype, 2015-2020

(a) Fordelt på ordregivertype

Pct.

(b) Fordelt på kontrakttype

Pct.

67,8

23,3

7,2

Stat

Region

Kommune

Offentligretligt

organ

1,7

25,6

Bygge- og

anlægsarbejder

Levering af

tjenesteydelser

Varekøb

42,8

31,7

Anm.:

Baseret på 180 udbudsbekendtgørelser af dynamiske indkøbssystemer i peri-

oden 2015-2020. Opgørelsen er foretaget ved at foretage direkte søgninger i TED-

databasen, og resultaterne er kvalitetssikret manuelt.

Kilde: Tenders Electronic Daily.

Anm.:

Baseret på 180 udbudsbekendtgørelser af dynamiske indkøbssystemer i peri-

oden 2015-2020. Opgørelsen er foretaget ved at foretage direkte søgninger i TED-

databasen, og resultaterne er kvalitetssikret manuelt.

Kilde: Tenders Electronic Daily.

Dynamiske indkøbssystemer anvendes oftest ved levering af tjenesteydelser,

jf. figur 4.17b.

Bygge- og anlægsarbejder udgør med knap 26 pct. den mindste andel af de dynamiske ind-

købssystemer. Den udgør dog en overrepræsentation, da bygge- og anlægsarbejder udgør ca.

10 pct. af alle danske EU-udbud.

4.9

Udformningen af dynamiske indkøbssystemer

Danske ordregivere benytter hyppigt dynamiske indkøbssystemer relativt til andre EU-lande ,

jf. figur 4.18.

En international sammenligning opgjort ved direkte søgninger i Tenders Electro-

nic Daily viser, at 1,4 pct. af danske udbudsbekendtgørelser i 2018-2021 vedrører et dyna-

misk indkøbssystem. Dermed er Danmark kun overgået af Holland, Slovakiet, England og

Norge.

__________________

Opgørelsen inkluderer også England og Norge, selvom disse ikke er medlem af EU.

Tallene er ikke kvalitetssikrede og bør derfor tages med forbehold,

jf. boks 2.5.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 74

KAPITEL 4 RAMMEAFTALER OG DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

Figur 4.18

Dynamiske indkøbssystemers andel af offentliggjorte udbudsbekendtgørel-

ser og dynamiske indkøbssystemer fordelt på EU-lande, 2018-2021

Pct.

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

NL SK UK NO DK CZ LT FI EE SE MT IE HU SI GR IT ES AT HR PT CY LV BE FR LU DE RO PL BG

Anm.:

Baseret på 906.917 udbudsbekendtgørelser i perioden 2018-2021, som er offentliggjort senest d. 24. november 2021.

Opgørelsen er foretaget ved direkte søgninger i TED-databasen. Opgørelsen inkluderer også England og Norge, selvom disse

ikke er medlem af EU.

Kilde: Tenders Electronic Daily.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 75

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Kapitel 5

Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver

5.1

Indledning

Når private leverandører konkurrerer om at levere ydelser til den offentlige sektor, kan det

bidrage til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, fortsat effektivisering og understøttelse af

innovation og nytænkning i den offentlige opgaveløsning.

Offentlige myndigheder stiller mange forskellige ydelser til rådighed for borgerne såsom ydel-

ser vedrørende sundhed, politi, retsvæsen, uddannelse og infrastruktur. En del af disse ydelser

skal det offentlige selv levere. Det drejer sig om de såkaldte myndighedsopgaver, som omfat-

ter fx politi, forsvar og domstole. Andre ydelser kan det offentlige vælge selv at producere, el-

ler man kan anvende private leverandører til hele eller dele af opgaven. Vælger ordregiveren

at anvende private leverandører, skal opgaven konkurrenceudsættes, fx via et udbud. På den

måde kan det bl.a. afdækkes, om opgaven udføres bedst og billigst i privat eller offentligt regi.

I 2020 udgjorde andelen af konkurrenceudsatte tjenesteydelser 25,1 pct. målt med indikatoren

for konkurrenceudsættelse (IKU) . Det betyder, at ca. en fjerdedel af de tjenesteydelser, som

vurderes at kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, har været konkur-

renceudsat. IKU’en vedrører i udgangspunktet kun konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser

og dermed ikke større bygge- og anlægsarbejder eller varekøb, medmindre varekøbet er til-

knyttet tjenesteydelsen.

I det følgende beskrives niveauet og udviklingen i konkurrenceudsættelsesgraden over tid for

henholdsvis kommuner, regioner og staten.

5.2

Uændret konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver

I 2020 blev der konkurrenceudsat offentlige tjenesteydelsesopgaver til en værdi af 112 mia.

kr., hvilket svarer til 25,1 pct. af de opgaver, som vurderes at kunne løses af både private leve-

randører og det offentlige selv,

jf. figur 5.1.

__________________

boks 5.1

for definitionen af IKU, og hvordan den beregnes.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 76

KAPITEL 5 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Figur 5.1

Offentlige tjenesteydelsesopgaver, 2020 (mia. kr.)

112,0

334,9

Konkurrenceudsat

Ikke-konkurrenceudsat

Anm.:

Der findes ikke en opgørelse af offentlige virksomheders opgaver, som gør det muligt at se, hvad der kan og ikke kan

konkurrenceudsættes. Offentlige virksomheder indgår derfor ikke i figuren.

Kilde: Økonomistyrelsen, Indenrigs- og Boligministeriet og egne beregninger.

Konkurrenceudsættelsesgraden beregnes som forholdet mellem de opgaver (bruttoudgifter),

som konkurrenceudsættes, og værdien af det offentliges tjenesteydelsesopgaver, som kan lø-

ses af både private leverandører og det offentlige selv, se

boks 5.1.

Af disse tjenesteydelsesop-

gaver udgjorde statens opgaveportefølje 88,3 mia. kr. i 2020, regionernes udgjorde 111,2 mia.

kr., mens kommunernes udgjorde 247,0 mia. kr.

Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver betyder ikke nødvendigvis, at opgaven skal

udliciteres til en privat aktør. Det betyder alene, at opgaven bringes i udbud, og at det testes,

om opgaveløsningen er effektiv og giver den bedste kvalitet til prisen. Hvis det fx viser sig, at

en privat løsning ikke er den mest effektive, kan opgavevaretagelsen fortsætte i offentligt regi.

Offentlige ordregivere kan vælge at udarbejde et kontrolbud for at vurdere, om de selv kan

varetage den udbudte opgave mest effektivt. I et kontrolbud byder den offentlige part selv

på opgaven, og det skal ske efter gennemskuelige og konkurrenceneutrale principper. I 2020

blev 0,5 pct. af de kommunale konkurrenceudsatte opgaver vundet af kommunen selv ved et

kontroludbud. Denne andel var 0,1 pct. for regionerne, mens staten har ikke vundet udbud via

kontrolbud i 2020.

__________________

Jf. ”Bekendtgørelse om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud”, ”Vejledning om kommuners og regio-

ners beregning og afgivelse af kontrolbud” og ”Cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver”.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 77

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Boks 5.1

Opgørelse af konkurren-

ceudsættelsesgraden og

IKU’ens anvendelse

Status for offentlig konkurrence tager udgangspunkt i en indikator for konkurrenceudsættelse

– også kaldet IKU. Indikatoren måler, hvor stor en andel af de tjenesteydelser, som vurderes at

kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, og som der er skabt konkur-

rence om gennem fx et udbud eller indhentning af flere tilbud. IKU’en er således forholdet mel-

lem værdien af de samlede konkurrenceudsatte bruttoudgifter (tælleren) og værdien af de

samlede bruttoudgifter, det vurderes at være muligt at konkurrenceudsætte (nævneren).

Indikatoren opgøres årligt for henholdsvis stat, regioner og kommuner. Indikatoren for kom-

muner og regioner udarbejdes af Indenrigs- og Boligministeriet, mens opgørelsen for staten –

SIKU – udarbejdes af Økonomistyrelsen.

IKU’en anvendes som indikator for, hvad der er konkurrenceudsat, og ikke for, hvem der vin-

der udbuddet. Den er dermed uafhængig af, om det er en privat eller offentlig leverandør, som

ender med at løse opgaven.

Myndighedsopgaver kan i udgangspunktet ikke konkurrenceudsættes. Myndighedsopgaver

medtages derfor som udgangspunkt ikke i opgørelsen af IKU’en, når det er muligt at adskille

dem fra andre opgaver. For staten er det imidlertid ikke umiddelbart muligt at inddele opga-

ver i myndighedsopgaver, der som udgangspunkt ikke må konkurrenceudsættes, og opgaver,

som kan varetages af både private leverandører og det offentlige selv. Størstedelen af statens

opgaver medregnes derfor i opgørelsen af IKU’en.

Offentlige vareindkøb, der medgår til at løse udbudsmulige opgaver, indgår i nævneren for

IKU’en. Offentlige varekøb indgår i tælleren for IKU, hvis ydelsen, som varekøbet anvendes i,

er konkurrenceudsat; dette selvom varekøb oftest købes hos private, og varekøbet dermed er

anskaffet på et marked med konkurrence. Et eksempel kan være kantinedrift, som varetages af

den offentlige myndighed selv, men hvor råvarerne til kantinen leveres af private virksomhe-

der. I det tilfælde vil den samlede drift ikke være konkurrenceudsat, og kantinens vareindkøb

vil derfor ikke tælle med som konkurrenceudsat. Hvis kantinedriften konkurrenceudsættes, vil

både udgifter til drift og indkøb af råvarer imidlertid fremgå som konkurrenceudsat og der-

med øge IKU’en. Derudover vil et prisfald i en konkurrenceudsat opgave – fx som følge af god

konkurrence om opgaven – alt andet lige betyde, at IKU’en falder.

IKU’en har visse andre begrænsninger. Indikatoren er baseret på regnskabsdata, hvor kommu-

ner og regioner indberetter udgifter til de opgaver, de varetager, samt værdien af de opgaver,

som er konkurrenceudsatte. Forskelle på de enkelte myndigheders konteringspraksis kan der-

for påvirke indikatorerne. Endvidere er der nogle særlige problemstillinger, der gør sig gæl-

dende for beregningen af statens indikator for konkurrenceudsættelse,

jf. boks 5.3.

5.3

Udviklingen i konkurrenceudsættelsesgrad hos stat, region og kommune

Staten, regionerne og kommunerne konkurrenceudsatte i 2020 25,1 pct. af de opgaver, der i

udgangspunktet var mulige at udbyde. IKU’en er uændret fra 2019 til 2020,

jf. figur 5.2.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 78

KAPITEL 5 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Figur 5.2

Konkurrenceudsættelsesgraden i stat, region og kommune

Pct.

25,5

25,5 25,1 25,1

28,7

29,3 29,1 29,7

27,1

26,9 26,5 26,3

19,1

19,1 18,3 18,6

Samlet

2017

2018

2019

2020

Stat

Region

Kommune

Kilde: Økonomistyrelsen, Indenrigs- og Boligministeriet og egne beregninger.

Det dækker over, at regionerne og staten har en mindre stigning i deres andel af konkurrence-

udsatte opgaver på henholdsvis 0,3 og 0,6 procentpoint, mens kommunernes konkurrenceud-

sættelsesgrad er faldet med 0,2 procentpoint.

Konkurrenceudsættelsen af tjenesteydelser, som vurderes at kunne løses af både private

leverandører og det offentlige selv, har ligget imellem 24,6 og 25,8 pct. siden 2011. I 2012 ud-

gjorde den samlede IKU 25,0 pct., hvilket stort set svarer til niveauet i 2020.

5.4

Konkurrenceudsættelse i kommunerne

Kommunerne konkurrenceudsatte i 2020 opgaver til en værdi af 65,0 mia. kr., hvilket svarer

til en IKU på 26,3 pct.,

jf. Figur 5.3.

Dette udgør et fald i kommunernes IKU (KIKU) på 0,2 pro-

centpoint siden 2019. Kommunernes IKU er faldet ca. 0,8 procentpoint siden 2017.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 79

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 5.3

Kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad, 2011-2020

Pct.

25,0

25,4

26,0

26,4

26,5

26,9

27,1

26,9

26,5

26,3

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og egne beregninger.

Faldet i kommunernes IKU har baggrund i, at 61 kommuner i 2020 oplevede et fald i konkur-

renceudsættelsesgraden, mens 37 kommuner har øget deres konkurrenceudsættelse i forhold

til 2019.

Opgaver, der er omfattet af frit valg, medregnes i KIKU’en, hvis det frie valg har resulteret i, at

en privat leverandør varetager opgaven. Udgifterne til den kommunale opgaveløsning i en frit-

valgsordning tæller derimod ikke som konkurrenceudsat i opgørelsen.

Sammenlignet med 2019 er forskellen i kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad (målt ved

standardafvigelsen i KIKU) steget med 0,6 procentpoint,

jf. tabel 5.1.

Afstanden mellem

KIKU’en for de kommuner, der konkurrenceudsætter mest og mindst, er således steget.

Tabel 5.1

Sammenligning af ændringerne i kommunernes IKU, 2019 og 2020

2019

Kommunernes IKU sam-

let (pct.)

Simpelt gennemsnit for

kommunernes IKU (pct.)

Standardafvigelse for

kommunernes IKU (pro-

centpoint)

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og egne beregninger.

2020

26,3

26,9

5,0

26,5

27,2

4,4

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 80

KAPITEL 5 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Kommunernes IKU varierer mellem 17,7 pct. i Samsø Kommune og 51,3 pct. i Gribskov Kom-

mune,

jf. tabel B.1

i bilaget. Knap 80 pct. af kommunerne konkurrenceudsætter mellem 22 og 32

pct. af deres opgaver.

Mellemkommuner er den kommunetype, der i gennemsnit har den højeste KIKU, mens yder-

kommuner konkurrenceudsætter mindst,

jf. figur 5.4.

Der findes dog kommuner med både

høje og lave konkurrenceudsættelsesgrader inden for alle landsdele,

jf. tabel B.2

i bilaget. Se

boks 5.2 for en uddybning af kommunetyperne.

Figur 5.4

Kommunernes konkurrenceudsættelse ud fra kommunetype

Pct.

26,2

28,2

24,2

26,3

Bykommune (n=35) Landkommune (n=30)

Mellemkommune

(n=17)

Yderkommune (n=16)

Samlet IKU

Anm.:

Gennemsnittet er vægtet med kommunernes driftsomkostninger. Kommunetyperne er bestemt ud fra et klassifikations-

system på baggrund af 14 objektive kriterier.

Se bilag

tabel B.2

for kommunernes fordeling mellem kommunetyper.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og egne beregninger.

Kommunerne konkurrenceudsætter relativt flest opgaver inden for transport og infrastruktur

samt området for byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, som omfatter opgaver såsom

bus- og taxakørsel, vejvedligeholdelse, snerydning samt vedligeholdelse af grønne anlæg og

kirkegårde,

jf. figur 5.5.

Det er dog mindre end 5 pct. af opgaver i disse områder, der kan løses af

både private leverandører og det offentlige, og dermed er mulige at konkurrenceudsætte.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 81

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Boks 5.2

De fire kommunetyper

Inddelingen af danske kommuner i typerne bykommune, mellemkommune, landkommune og

yderkommune er foretaget af Danmarks Jordbrugsforskning i 2007 ved brug af indikatorer in-

den for urbanisering, landbrug, demografi, erhvervs- og befolkningsudvikling, uddannelsesni-

veau, økonomi og geografisk placering.

Generelt er land- og yderkommunerne karakteriseret ved at ligge perifert ift. arbejdspladser

og infrastruktur, mens mellemkommunerne ligger placeret tættere på bykommunerne.

Figur 5.5

Konkurrenceudsættelse på forskellige områder i kommunerne

Pct.

58,3

40,5

27,1

24,8

13,9

13,3

3,4

Sundhedsområdet

58,0

4,0

Byudvikling, bolig- og

miljøforanstaltninger

Kommunernes IKU

4,7

Transport og infrastruktur Undervisning og kultur

20,7

16,1

Sociale opgaver og

beskæftigelse

Fællesudgifter og

administration mv.

Andel af opgaver, som kan løses af både private leverandører og det offentlige

Anm.:

Opgaver, som vurderes at kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, omfatter kommunernes driftsomkostninger uden myndighedsopgaver.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og egne beregninger.

Forskellen i kommunernes IKU på forskellige kontoniveauer indikerer, at der i nogle kommu-

ner kan være en mulighed for og eventuelt en fordel ved at konkurrenceudsætte flere opgaver.

De kontoniveauer, som konkurrenceudsættes i højest grad, er også dem, hvor der er størst

spredning i graden af konkurrenceudsættelse. På transport- og infrastrukturområdet er for-

skellen mellem den kommune med hhv. højest og lavest KIKU 78,7 procentpoint, hvor Tønder

Kommune har konkurrenceudsat 91,1 pct. af deres opgaver på området og Sorø Kommune

kun 12,4 pct.

__________________

Kilde: Rapporten ”Landdistriktskommuner – indikatorer for landdistrikt”, livogland.dk/files/dokumenter/publikationer/rap-

port-kommunetyper.pdf.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 82

KAPITEL 5 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

5.5

Konkurrenceudsættelse i regionerne

Regionerne konkurrenceudsatte i 2020 opgaver til en værdi af 10,8 mia. kr. Det svarer til en

IKU på 18,6 procent,

jf. figur 5.6.

Regionernes IKU er således steget lidt for første gang siden

2016.

Figur 5.6

Regionernes konkurrenceudsættelse, 2011-2020

Pct.

20,9

21,3

20,0

20,3

19,9

20,2

19,1

18,3

18,6

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og egne beregninger.

Regionernes samlede konkurrenceudsættelsesgrad (RIKU) er steget med 0,2 procentpoint

fra 2019 til 2020. Stigningen i RIKU kan henregnes en øget konkurrenceudsættelse hos tre re-

gioner. RIKU’en har i perioden 2013-2016 været på omtrent 20 pct., hvorefter der er sket et

fald på næsten to procentpoint frem mod 2019.

Ved opgørelse af IKU’en medtages som nævnt alle indkøb, der indgår i produktionen af de ud-

budsmulige opgaver, dvs. indkøbet indgår som en del af IKU’ens nævner. Dette har bl.a. betyd-

ning for regionernes konkurrenceudsættelsesgrad, idet regionerne i deres drift af sundhedssy-

stemet (som i begrænset omfang er konkurrenceudsat) bruger mange penge på fx medicin,

som købes af private leverandører. Medicin indgår således i RIKU’ens nævner i det omfang,

det er tilknyttet en tjenesteydelse, som kan konkurrenceudsættes, men indgår kun i tælleren

for IKU, hvis ydelsen, som medicinkøbet anvendes i, er konkurrenceudsat. Hvis udgifterne til

__________________

Tallene er afrundet, hvorfor der er en forskel imellem tallene i teksten og tallene i figuren.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 83

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

medicin stiger, kan det betyde, at nævneren i RIKU’en vokser, og at regionernes konkurrence-

udsættelsesgrad dermed aftager, selv om værdien af de konkurrenceudsatte opgaver er uæn-

dret eller øget.

Region Sjælland har fortsat den højeste RIKU på trods af et fald på 0,6 procentpoint fra 2019

til 2020. Afstanden fra Region Sjælland til Region Hovedstaden, som har den laveste RIKU, er

imidlertid blevet mindre i samme periode, fordi sidstnævntes RIKU omvendt er vokset. Der

kan være forskelle i regionernes opgaveportefølje, som har indflydelse på niveauet for deres

RIKU.

Region Midtjylland har ligesom sidste år øget deres RIKU og er den region, der har oplevet den

største stigning med 1,5 procentpoint,

jf. figur 5.7.

Det største fald i RIKU ses hos Region Syd-

danmark, hvor RIKU’en er faldet med 1,2 procentpoint.

Figur 5.7

Regionernes konkurrenceudsættelse, 2019 og 2020

Pct.

20,9

21,0

18,8

20,3

22,3

21,6

19,3

18,1

15,2

16,0

Region Nordjylland

2019

2020

Region Midtjylland

Region Syddanmark Region Hovedstaden

Region Sjælland

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og egne beregninger.

Regionerne opgør en privat tjenesteydelsesindikator (PTI), der er et supplement til RIKU’en.

PTI opgør bruttoudgifter til private leverandører i forhold til bruttoudgifter til tjenesteydelser,

der potentielt set vurderes at kunne leveres af private. Forskellen mellem RIKU og PTI består

bl.a. i, at regionernes udgifter til praksissektoren i form af privatpraktiserende læger medtages

i PTI. Desuden ses der i opgørelsen bort fra værdien af regionernes evt. egne vundne udbud,

__________________

Myndighedsopgaver medregnes ikke i RIKU’en, men samtidig er regionerne underlagt sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens

specialeplan, hvilket vanskeliggør konkurrenceudsættelse af visse af regionernes opgaver. Det gælder fx på området for speciali-

seret behandling. Nogle regioner har flere specialiserede hospitalsfunktioner end andre eller løser fx offentlige hospitalsopgaver

for andre regioner, hvilket i et vist omfang kan påvirke de enkelte regioners konkurrenceudsættelsesgrad.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 84

KAPITEL 5 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

når dette er aktuelt. PTI for regionerne er med 32,3 pct. i 2020 faldet med 0,5 procentpoint

sammenlignet med niveauet i 2019,

jf. figur 5.8.

PTI’en er således faldet lidt i både 2019 og

2020.

Figur 5.8

Regionernes niveau for privat tjenesteydelsesindikator (PTI)

Pct.

34,4

2015

2016

2017

2018

2019

2020

34,4

33,2

33,3

32,7

32,3

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og egne beregninger.

Alle regioners PTI er faldet fra 2019 til 2020 med undtagelse af Region Midtjylland, der har

oplevet en stigning i PTI på 0,4 procentpoint.

Langt de fleste af de regionsopgaver, som kan løses af både private leverandører og det offent-

lige selv, findes på sundhedsområdet,

jf. figur 5.9.

Men sundhedsområdet er samtidig det om-

råde, hvor regionerne konkurrenceudsætter den mindste andel af opgaver.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 85

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 5.9

Konkurrenceudsættelse på forskellige områder i regionerne

Pct.

100

Sundhed

RIKU

Social- og

specialundervisning

Regional udvikling

Fælles formål og

administration

16,5

46,2

25,2

0,8

2,4

2,8

94,0

81,4

Andel af opgaver, som ifølge definitionen af RIKU kan løses af både private leverandører og det offentlige

Anm.:

Opgaver, som konkurrenceudsættes eller vurderes at kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, om-

fatter regionernes driftsomkostninger uden myndighedsopgaver.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og egne beregninger.

Region Sjælland konkurrenceudsætter den største andel inden for

Sundhed og Regional udvik-

ling, jf. tabel 5.2.

Den mindste spredning mellem den region, der konkurrenceudsætter mest og

mindst, findes på sundhedsområdet. Her er ligger forskellen i RIKU på 3,9 procentpoint. Om-

vendt findes den største forskel på top og bund i

Fælles formål og administration;

her ligger

forskellen på 29,8 procentpoint. Forskellene i konkurrenceudsættelsesgraderne kan indikere,

at der er en mulighed for at konkurrenceudsætte flere opgaver.

Alle de fire områder fylder omtrent det samme i regionernes budgetter.

Fælles formål og admi-

nistration

har opgaver for 111 mio. kr.,

Sundhed

omfatter opgaver for 112 mio. kr.,

Regional

udvikling

omfatter opgaver for 113 mio. kr. og

Social og specialundervisning

omfatter opgaver

for 116 mio. kr. Sundhedsområdet har dog klart flest opgaver, som kan løses af både det of-

fentlige og det private.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 86

KAPITEL 5 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Tabel 5.2

Regionernes konkurrenceudsættelse på kontoniveauer i 2020 (pct.)

Sundhed

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Samlet

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og egne beregninger.

Social- og

specialundervis-

ning

52,9

48,2

33,8

47,7

44,7

46,2

Regional udvikling

76,9

81,3

80,9

80,6

86,7

81,4

Fælles formål og

administration

19,7

42,3

26,3

12,4

25,5

25,2

18,1

17,6

16,7

14,6

18,5

16,5

5.6

Konkurrenceudsættelse i staten

Staten konkurrenceudsatte i 2020 opgaver til en værdi af 26,2 mia. kr. Det svarer til en kon-

kurrenceudsættelsesgrad på 29,7 procent. Statens konkurrenceudsættelsesgrad (SIKU) er

dermed steget med 0,6 procentpoint fra 2019 til 2020,

jf. figur 5.10.

Figur 5.10

Statens konkurrenceudsættelsesgrad 2011-2020

Pct.

27,5

28,8

28,9

28,7

30,0

29,5

28,7

29,3

29,1

29,7

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Anm.:

Omkostninger til Domstolsstyrelsen (bogføringskreds 12207 og 12208) indgår ikke i opgørelsen af SIKU’en, da Økonomi-

styrelsen vurderer, at omkostningerne hovedsageligt vedrører myndighedsopgaver.

Kilde: Økonomistyrelsen og egne beregninger.

SIKU’en opgøres med udgangspunkt i regnskabstal, hvor indkøbte tjenesteydelser og tilknyt-

tede varekøb opgøres og sættes i forhold til de samlede driftsomkostninger. I de samlede

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 87

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

driftsomkostninger indgår myndighedsopgaver, men disse kan som udgangspunkt ikke kon-

kurrenceudsættes,

jf. boks 5.3.

Det betyder bl.a., at konkurrenceudsættelsesgraden er et under-

kantsskøn for den reelle konkurrenceudsættelse, og at det er vanskeligt at sammenligne niveau-

erne med kommunernes og regionernes IKU, hvor myndighedsopgaver i udgangspunktet ikke

indgår.

Boks 5.3

Myndighedsopgaver og

statens konkurrenceud-

sættelse

Staten har som udgangspunkt pligt til at varetage myndighedsopgaver selv. Disse kan således

ikke uden hjemmel i lovgivningen konkurrenceudsættes. Derudover varetager staten en

række opgaver in-house. Hvis de opgaver, som staten varetager in-house, er udbudsegnede og

har en værdi, der ligger over EU’s tærskelværdier, skal staten med passende mellemrum vur-

dere, om det fortsat er fordelagtigt, at staten selv håndterer opgaven. Det kan fx ske ved at

konkurrenceudsætte opgaven. En opgave kan vurderes til ikke at være udbudsegnet, hvis den

fx ikke har tilstrækkelig volumen, eller hvis der mangler et velfungerende marked for den type

opgaver.

Statens opgaver kan således inddeles i tre kategorier: i) konkurrenceudsatte opgaver, ii) myn-

dighedsopgaver, der i udgangspunktet ikke må konkurrenceudsættes, samt iii) ikke-konkur-

renceudsatte opgaver, der yderligere kan opdeles i udbudsegnede og ikke-udbudsegnede op-

gaver.

Myndighedsopgaver er en samlebetegnelse for mange forskelligartede opgaver, som har det til

fælles, at de ensidigt og bindende fastlægger og regulerer borgernes og virksomhedernes ret-

tigheder og pligter, typisk i form af forbud, påbud og tilladelser. Myndighedsopgaver er ek-

sempelvis afgørelser i håndhævelsessager (fx hos Forbrugerombudsmanden, Fødevarestyrel-

sen etc.), tilsynsopgaver som fx told, arbejdstilsyn etc. og anvendelse af tvangsmagt i situatio-

ner, hvor myndigheden er i fysisk kontakt med borgeren. Konkurrenceudsættelse af myndig-

hedsopgaver kræver som udgangspunkt, at der er hjemmel i lovgivningen til, at opgaverne må

konkurrenceudsættes.

Myndighedsopgaver kan derfor være konkurrenceudsat, om end det er ukendt, i hvor høj grad

dette gør sig gældende. Af regnskabstekniske grunde medregnes i SIKU’en næsten alle stats-

lige driftsomkostninger som opgaver, der vurderes at kunne løses af både private leverandø-

rer og det offentlige selv – også myndighedsopgaver. Det skyldes, at myndighedsopgaver ikke

kan udskilles fra de enkelte regnskabskonti. Dog er driftsomkostninger for Domstolsstyrelsen

(bogføringskreds 12207 og 12208) fratrukket i opgørelsen, da Økonomistyrelsen vurderer, at

disse hovedsageligt vedrører myndighedsopgaver.

Der er dermed tale om en noget mere grovkornet opgørelse af opgaver, som vurderes at

kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, end for regioner og kommu-

ners vedkommende. Det betyder samtidig, at nævneren i SIKU’en indeholder flere opgaver,

end det reelt er muligt at konkurrenceudsætte.

Eksempelvis er alle statens lønninger medtaget, inklusive lønninger til politi og forsvar, selv

om disse i et vist omfang omfatter myndighedsopgaver, der ikke kan konkurrenceudsættes.

Der er stor variation i de enkelte ministerområders konkurrenceudsættelsesgrader, hvilket

bl.a. skal ses i sammenhæng med, at ministerierne har forskelligartede opgaver,

jf. figur 5.11.

Transport- og Boligministeriet har den højeste IKU; her konkurrenceudsættes 59,7 pct. af

driftsomkostningerne.

__________________

Jf. cirkulære af 31. marts 2016 om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 88

KAPITEL 5 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Figur 5.11

Ministeriernes konkurrenceudsættelsesgrad, 2020

Transport- og Boligministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Skatteministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Kulturministeriet

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

Finansministeriet

Børne og Undervisningsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Social- og Indenrigsministeriet

Erhvervsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Kirkeministeriet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Statsministeriet

Udenrigsministeriet

I alt

33,9

32,8

32,2

31,9

31,7

30,7

30,6

29,9

28,5

26,8

26,0

25,6

20,6

20,0

17,8

17,0

29,7

48,9

59,7

Pct.

Anm.:

Omkostninger til Domstolsstyrelsen (bogføringskreds 12207 og 12208) indgår ikke i opgørelsen af SIKU’en, da Økonomistyrelsen vurderer, at omkostningerne

hovedsageligt vedrører myndighedsopgaver. Ministeriernes konkurrenceudsættelsesgrad er opgjort på baggrund af ministeriernes ressortområder forud for regeringsro-

kaden i november 2020.

Kilde: Økonomistyrelsen og egne beregninger.

11 ud af 18 ministerområder har oplevet et fald i SIKU. Den samlede SIKU er dog steget, hvilket

særligt skyldes, at Skatteministeriet og Transport- og Boligministeriet har oplevet en stor stig-

ning i deres IKU. Økonomistyrelsen har angivet, at tallene i visse styrelser er påvirket af udgif-

ter relateret til COVID-19.

Udenrigsministeriet har den laveste SIKU på 17,0 pct. Da sammensætningen af opgaver – her-

under myndighedsopgaver, som ikke må konkurrenceudsættes – varierer på tværs af ressort-

områderne, kan tallene ikke sammenlignes direkte. Det er således ikke muligt for alle minister-

områder at opnå konkurrenceudsættelsesgrader på niveau med fx Transport- og Boligministe-

riet.

5.7

Myndighedsopgaver i staten

Myndighedsopgaver er i udgangspunktet ikke sorteret fra i opgørelsen af statens driftsom-

kostninger, som indgår i opgørelsen af SIKU’en. Staten har driftsomkostninger for 88,3 mia. kr.

Disse fordeler sig på: (1) myndighedsopgaver, som ikke som udgangspunkt kan konkurrence-

udsættes, (2) allerede konkurrenceudsatte opgaver og (3) opgaver, som potentielt kunne kon-

kurrenceudsættes, men som ikke er blevet det. I opgørelsen af SIKU’en kan der ikke skelnes

mellem (1) myndighedsopgaver og (3) opgaver, som kan konkurrenceudsættes, men ikke er

blevet det. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget i 2018 har de statslige institutioner angi-

vet, at andelen af myndighedsopgaver i gennemsnit udgør knap 31 pct. af driftsomkostnin-

gerne,

jf. figur 5.12.

Det svarer i 2020 til ca. 27 mia. kr. af de godt 88 mia. kr. Dermed udgør de

udbudsmulige opgaver, som ikke er konkurrenceudsat i 2020 knap 40 pct. af de samlede

driftsomkostninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 89

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur 5.12

Statens driftsomkostninger fordelt på opgavetyper (pct.)

30,5

29,7

39,8

Konkurrenceudsatte opgaver

Udbudsmulige opgaver

Myndighedsopgaver

Anm.:

Beregnet på baggrund af 96 respondenters angivelse af andelen af myndighedsopgaver. De ikke-konkurrenceudsatte

opgaver er fundet residualt ud fra de to andre andele, dvs. konkurrenceudsatte opgaver og myndighedsopgaver. De 96 instituti-

oner har driftsomkostninger for knap 45 mia. kr. i 2017, hvilket er 57 pct. af de samlede driftsomkostninger i staten. 11 instituti-

oner har angivet myndighedsandele, der sammenlagt med andelen af konkurrenceudsatte opgaver (fra statens regnskab) ud-

gjorde mere end 100 pct. af driftsomkostningerne. Af beregningsmæssige årsager er den selvrapporterede myndighedsandel i

disse tilfælde korrigeret, så summen af konkurrenceudsatte opgaver og myndighedsopgaver ikke overstiger de samlede drifts-

omkostninger. Opgørelsen af myndighedsopgaveandelen er forbundet med betydelig usikkerhed.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse fra 2018 og Økonomisty-

relsen.

Med udgangspunkt i de statslige institutioners skøn for myndighedsopgaveandelen kan der

beregnes en korrigeret SIKU, som tager højde for, at det netop ikke er muligt at konkurrence-

udsætte disse opgaver. På baggrund af de ovennævnte spørgeskemaundersøgelser kan den

korrigerede SIKU beregnes til 42,8 pct., mens den ukorrigerede SIKU opgøres til 29,7 pct.,

jf.

figur 5.13.

De ikke-konkurrenceudsatte opgaver, som kan løses af både private leverandører og

det offentlige selv, er dog ikke nødvendigvis udbudsegnede. De statslige ordregivere skal lø-

bende vurdere, om deres opgaver er udbudsegnede eller ej. I den vurdering kan der fx ligge, at

opgaven ikke har tilstrækkelig volumen, eller at markedet ikke er velfungerende. Der er ikke i

analysen foretaget en nærmere kontrol med kriterier mv. for disse vurderinger, herunder om

de er ens på tværs. Det medfører en vis usikkerhed i opgørelsen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 90

KAPITEL 5 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Figur 5.13

SIKU’en med og uden korrektion for myndighedsopgaver, 2020

Pct.

SIKU

Korrigeret SIKU

Anm.:

Den korrigerede SIKU tager udgangspunkt i besvarelser fra 96 statslige institutioner. Da der er tale om selvrapporterede

skøn, er opgørelsen af den korrigerede SIKU forbundet med usikkerhed. Omkostninger til Domstolsstyrelsen (bogføringskreds

12207 og 12208) indgår ikke i opgørelsen af SIKU’en, da Økonomistyrelsen vurderer, at omkostningerne hovedsageligt vedrø-

rer myndighedsopgaver.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse fra 2018 og Økonomistyrelsen.

29,7

42,8

Blandt de institutioner, der har deltaget i undersøgelsen, er der stor variation i vurderingen af

hvor stor en andel af driftsomkostningerne, der kan defineres som myndighedsopgaver. Den

korrigerede SIKU skal derfor ses i lyset af, at myndighedsopgavernes andel er baseret på de

statslige ordregiveres selvrapporterede skøn.

Vurderingerne spænder fra 0 til 100 pct., hvilket afspejler, at institutionerne har forskelligar-

tede opgaver, og at myndighedsopgaver naturligt udgør en meget forskellig andel af opgaverne.

Samtidig kan variationen afspejle, at institutionerne eventuelt har forskellig opfattelse af,

hvilke opgaver der udgør myndighedsopgaver.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 91

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Bilag

Figur B.1

Udviklingen i tildelingskriteriet ”Bedste forhold mellem pris og kvalitet”,

2006-2020

Pct.

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Direkte udtræk fra Tenders Electronic Daily (TED)

KFST's kortlægningsdata

Anm.:

De direkte udtræk fra Tenders Electronic Daily (TED) er ikke kvalitetssikrede og er derfor behæftet med en del usik-

kerhed. KFST’s kortlægningsdata er baseret på 13.745 udbud, der er offentliggjort via en bekendtgørelse i perioden 2015-

2020. Alle udbud er afsluttet inden den 1. juni 2021 med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både

gennemførte og annullerede udbud. Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder

udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Der mangler information om tildelings-

kriterium ved 519 EU-udbud over perioden. Særligt udbud under light-regimet mangler information om det anvendte tilde-

lingskriterium.

Kilde: Udtræk fra Tenders Electronic Daily.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 92

BILAG

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 93

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Figur B.2

Danmarkskort – konkurrenceudsættelse i kommunerne fordelt geografisk

Anm.:

Farveskalaen er fastsat, så den dækker spændet fra de kommuner, der konkurrenceudsætter mindst, til de kommuner,

der konkurrenceudsætter mest, målt ved IKU. Inddelingen i kategorier er foretaget med henblik på at opnå omtrent ens antal

kommuner i hver kategori.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 94

BILAG

Tabel B.1

Kommunernes IKU og ændring i IKU i procentpoint

Kommune

Samlet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Yderkommune

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Mellemkommune

Bykommune

Mellemkommune

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Mellemkommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Mellemkommune

Landkommune

Mellemkommune

Bykommune

Landkommune

Mellemkommune

Landkommune

Bykommune

Kommunetype

IKU 2019

26,5

27,3

30,0

26,4

24,7

24,8

23,3

26,5

33,4

28,6

26,8

24,7

42,0

25,8

27,5

29,9

23,2

27,6

24,8

31,4

25,1

27,5

28,5

24,4

27,7

34,2

43,7

29,9

24,1

29,1

23,9

27,9

27,3

26,2

31,5

24,8

37,0

30,0

26,9

24,3

28,4

34,1

28,5

28,7

40,1

25,1

24,2

26,1

22,6

IKU 2020

26,3

26,0

31,1

27,7

25,1

23,8

21,7

25,1

35,3

28,1

27,7

25,1

43,6

24,4

28,0

30,0

22,6

27,2

24,3

28,4

25,1

27,4

28,4

24,1

26,5

32,7

51,3

31,0

26,1

28,8

24,4

28,6

24,6

25,4

31,0

23,9

38,9

29,4

28,0

23,2

29,4

33,7

27,6

27,4

43,0

26,2

22,7

27,7

22,6

Ændring i IKU 2019-2020

(procentpoint)

-0,2

-1,3

1,1

1,4

0,4

-1,0

-1,6

-1,4

2,0

-0,4

0,9

0,4

1,6

-1,4

0,5

0,1

-0,6

-0,4

-0,5

-3,0

0,0

-0,1

-0,2

-1,3

-1,5

7,6

1,1

2,1

-0,3

0,5

0,7

-2,7

-0,8

-0,6

-0,9

1,9

-0,6

1,1

-1,1

1,0

-0,4

-0,9

-1,4

2,9

1,1

-1,5

1,6

0,1

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 95

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE 2021

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Bykommune

Yderkommune

Bykommune

Yderkommune

Bykommune

Yderkommune

Landkommune

Mellemkommune

Yderkommune

Landkommune

Mellemkommune

Bykommune

Landkommune

Yderkommune

Mellemkommune

Bykommune

Yderkommune

Mellemkommune

Bykommune

Yderkommune

Mellemkommune

Bykommune

Mellemkommune

Yderkommune

Landkommune

Yderkommune

Mellemkommune

Bykommune

Yderkommune

Landkommune

Mellemkommune

Yderkommune

Landkommune

Yderkommune

Landkommune

Bykommune

30,9

25,2

29,8

22,6

27,9

26,0

36,6

21,9

27,5

25,9

20,5

22,2

21,9

28,5

29,1

28,7

31,5

22,3

23,5

25,8

32,1

25,3

25,4

24,9

18,0

27,9

23,0

21,5

27,6

32,5

29,9

33,5

25,7

24,0

23,4

21,7

24,9

26,4

20,5

23,1

28,4

25,5

29,0

31,7

26,5

29,2

19,6

28,0

29,5

23,5

30,5

23,6

28,8

22,5

27,5

27,1

18,8

22,3

26,5

25,2

20,5

22,8

20,9

27,1

27,6

29,1

31,2

22,3

22,8

25,3

32,6

26,3

25,6

24,9

17,7

26,6

21,9

29,2

32,6

29,7

31,9

25,2

23,5

22,6

23,3

20,8

24,5

19,8

23,6

25,9

26,0

28,8

31,5

26,4

27,7

19,2

26,1

29,1

21,3

-0,4

-1,6

-0,9

0,0

-0,4

1,1

-17,8

0,4

-1,0

-0,7

0,0

0,6

-1,0

-1,5

0,4

-0,3

0,1

-0,7

-0,5

0,5

1,1

0,2

0,0

-0,3

-1,3

-1,0

0,4

1,6

0,2

-0,2

-1,6

-0,6

-0,5

-0,8

1,6

-4,1

-1,9

-0,7

0,5

-2,6

0,6

-0,2

-0,3

-0,1

-1,5

-0,4

-1,9

-0,4

-2,3

Anm.:

Ændringen i IKU er opgjort i procentpoint.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Status for Offentlig Konkurrence 2021, fra erhvervsministeren

SIDE 96

BILAG

Tabel B.2

Oversigt over fordeling af kommuner efter kommunetype

Yderkommuner

Bornholm

Langeland

Lemvig

Lolland

Læsø

Morsø

Norddjurs

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Skive

Struer

Thisted

Tønder

Varde

Vesthimmerland

Ærø

Mellemkommuner

Favrskov

Faxe

Fredericia

Halsnæs

Holbæk

Horsens

Ishøj

Middelfart

Næstved

Odder

Ringsted

Silkeborg

Slagelse

Sorø

Stevns

Tårnby

Vejle

Landkommuner

Assens

Billund

Brønderslev

Esbjerg

Fanø

Frederikshavn

Faaborg-Midtfyn

Guldborgsund

Haderslev

Hedensted

Herning

Hjørring

Holstebro

Ikast-Brande

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Mariagerfjord

Nordfyn

Nyborg

Odsherred

Randers

Rebild

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Vejen

Viborg

Vordingborg

Aabenraa

Bykommuner

Albertslund

Allerød

Ballerup

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Kolding

København

Køge

Lejre

Lyngby-Taarbæk

Odense

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Skanderborg

Solrød

Vallensbæk

Aalborg

Aarhus

Anm.:

Kommunetyperne er bestemt ud fra et klassifikationssystem på baggrund af 14 objektive kriterier.

Kilde: Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris publikation ”Landdistriktsprogram 2007-2013” (2008).