Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 241
Offentligt
2546863_0001.png
Beretning nr.
13
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Skatteudvalget den 16. marts 2022
Beretning
om
initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri
1. Indledning
Skatteudvalget nedsatte den 4. marts 2021 ved beretning
nr. 5 af almen art en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skul-
le undersøge mulighederne for at forbedre skattevilkårene
for iværksættere.
Arbejdsgruppen er kommet frem til en række initiativer,
som vurderes at kunne forbedre skattevilkårene for iværk-
sættere i Danmark. Initiativerne præsenteres i indeværende
beretning med en anbefaling til regeringen om at undersøge
initiativerne yderligere. Skatteudvalget opfordrer regeringen
til at give udvalget en skriftlig tilbagemelding på beretnin-
gens forslag inden for 3 måneder fra beretningens offentlig-
gørelse.
Arbejdsgruppen har drøftet mulige initiativer for at frem-
me virksomhedsformer, der kan skabe nye iværksættere,
herunder primært demokratiske virksomheder. Arbejdsgrup-
pen noterer sig, at regeringen har nedsat et ekspertudvalg
om demokratiske virksomheder. Arbejdsgruppen har ligele-
des drøftet initiativer rettet mod særlig at få seniorer til
at blive længere på arbejdsmarkedet, hvilket kunne sikre
iværksættere fleksibel og erfaren arbejdskraft. Regeringen
og aftalepartierne bag »Styrket international rekruttering på
rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft«
lemper modregningsreglerne for pension, så det bliver mere
attraktivt for seniorer at arbejde. Dermed er arbejdsgruppens
intentioner imødekommet.
2. Politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og
EL) kan støtte beretningen i sin helhed.
Dansk Folkeparti støtter beretningen i sin helhed, særlig
da de enkelte punkter lægger op til, at initiativerne undersø-
ges nærmere.
Et
mindretal
i udvalget (SF) kan støtte anbefalingerne
under punkt B, F, I og J.
SF kan således ikke støtte de øvrige anbefalinger i deres
helhed, idet SF dog mener, at det vil kunne være positivt
at få undersøgt en række elementer i disse anbefalinger nær-
mere. Et eksempel er anbefaling G, hvor SF ser positivt på
at få undersøgt, hvordan mulighederne ved crowdfunding
kan udnyttes bedre og styrkes, f.eks. til at stifte anpartssel-
skaber, mens SF er skeptisk over for det andet element om
lempelse af skattereglerne for gruppeinvesteringer, herunder
da dette er en værnsregel, der imødegår skatteundgåelse fra
investeringsselskaber i lavskattelande.
SF kan ikke støtte punkt A, hvor der bl.a. peges på, at
ejere af aktier i virksomheder, der bliver børsnoteret, de
første 3 år efter børsnoteringen selv skal kunne bestemme,
om de vil beskattes efter lagerbeskatnings- eller realisations-
beskatningsprincippet. Det fremgår, at det vil føre til et ren-
tetab og en ekstra kontrolmæssig indsats. SF ser dog positivt
på, at der udføres et nyt nabotjek, herunder at der afsøges
muligheder for at nedbringe de administrative tilsynsbyrder
ved prospekter.
SF kan ikke støtte punkt C, der sigter efter at gøre medar-
bejderaktier mere attraktive for bl.a. iværksættervirksomhe-
der. Bl.a. peges der på, at ordningen for medarbejderaktier
kan udvides til også at gælde virksomheder ældre end 5 år.
SF kan ikke støtte punkt D, hvor der bl.a. peges på et
fradrag for rådgivningsomkostninger, som vil kunne koste
250 mio. kr. årligt.
SF kan ikke støtte punkt E, hvor der bl.a. lægges op til at
lempe F&U-fradraget yderligere.
SF kan ikke støtte punkt G i sin helhed.
SF kan ikke støtte punkt H, idet der peges på at øge inve-
storfradraget for indirekte investeringer i unoterede aktier.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL) kan støtte anbefalin-
gerne under punkt I og J, men ikke de resterende anbefalin-
ger i beretningen, idet følgende dog bemærkes:
I forhold til anbefalingen under punkt J er Enhedslisten
villig til at se på, hvilke sektorer der kan drage fordel
af dette forslag. I forhold til administrative byrder kan
Enhedslisten støtte øget support (f.eks. juridisk). Enhedsli-
sten er dog uafklaret med hensyn til rækkevidden af anbe-
falingen. Samtidig må eventuelle lempelser af moms- og
regnskabsreglerne naturligvis ikke føre til, at risikoen for
DokumentId
Journalnummer
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Beretning nr. 13 om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri afgivet af Skatteudvalget den 16. marts 2022
2546863_0002.png
2
misbrug herved øges. Enhedslisten kan dermed støtte anbe-
falingen med disse kommentarer in mente.
Generelt er det Enhedslistens opfattelse, at flere af de
foreslåede anbefalinger ikke er specielt målrettet i forhold
til iværksætteri, men at der er tale om mere generelle anbe-
falinger af lavere skatter og lempelige fradragsregler, også i
tilfælde hvor der vil være andre og mere oplagte initiativer
at tage, f.eks. inden for erhvervsområdet eller beskæftigel-
sesområdet. Enhedslisten vil i den sammenhæng gerne gøre
opmærksom på de to større udspil, som Enhedslisten selv
har præsenteret på området, nemlig Enhedslistens erhvervs-
udspil fra maj 2019, »En erhvervspolitik med fokus på de
små«, og Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske
virksomheder, »Et mere demokratisk erhvervsliv«, ligeledes
fra maj 2019.
3. Arbejdsgruppens arbejde
Medlemmer
Arbejdsgruppen bestod af: Louise Schack Elholm (V)
fmd., Troels Ravn (S) nfmd., Dennis Flydtkjær (DF), Carl
Valentin (SF), Rasmus Nordquist (SF), Karsten Filsø (SF),
Kathrine Olldag (RV), Rune Lund (EL), Mona Juul (KF),
Lars Boje Mathiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål
Arbejdsgruppen har stillet 35 spørgsmål til skatteministe-
ren m.fl. til skriftlig besvarelse, som de har besvaret.
Skriftlig høring
Beretning nr. 5 af almen art, folketingsåret 2020-21, om
nedsættelse af arbejdsgruppen blev sendt i offentlig høring
den 8. april 2021, og arbejdsgruppen modtog på den bag-
grund 7 høringssvar. En række af spørgsmålene fra beretnin-
gen har ligeledes været sendt til andre parlamenters biblio-
teker og udredningstjenester via det såkaldte ECPRD-samar-
bejde. Arbejdsgruppen modtog på den baggrund svar fra 12
lande.
Afgrænsning
Udgangspunktet for arbejdsgruppen har været skattemæs-
sige forhold for iværksættere, selv om iværksætteri i høj
grad også er relevant at drøfte i en bredere erhvervsmæssig
kontekst, lige såvel som beskæftigelse og uddannelse er in-
teressante vinkler. Arbejdsgruppen har undervejs i processen
orienteret Erhvervsudvalget om arbejdet.
4. Arbejdsgruppens anbefalinger
A. Skal flere danske virksomheder børsnoteres i Danmark?
Dansk aktielovning forudsætter beskatning af aktier, hvil-
ket ofte er funderet i retserhvervelsesprincippet, der betyder,
at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på
det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Mate-
riale fra høringssvar sammenholdt med regulering fra nabo-
lande viser, at Danmark har færre børsnoteringer end både
Norge og Sverige. Ydermere ses det, at mange danske virk-
somheder vælger at blive børsnoteret i Sverige. Den primæ-
re årsag er, at virksomhedsejere ofte skal finansiere store
lån for at betale skat af kursgevinster efter lagerprincippet
af noterede aktier, hvis de har en ejerandel under 10 pct.
I Sverige realisationsbeskattes noterede portefølgeaktier, jf.
SAU alm. del – spørgsmål 317. Endvidere har det også
en betydning, at de administrative krav ved børsnoteringer
vurderes høje og processen lang.
Skatteministeren har i sit svar på SAU alm. del – spørgs-
mål 233 vurderet, at lagerprincippet er velbegrundet, og at
en 3-årsregel, hvor man kan vælge, om man vil realisations-
beskattes eller lagerbeskattes i de første 3 år efter børsnote-
ring, vil medvirke til et rentetab for staten og vil kræve en
ekstra kontrolmæssig indsats.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer
regeringen til at belyse problemstillingen til fulde og sikre
sig, at Danmark ikke går glip af både vækst og arbejdsplad-
ser, fordi dansk lovgivning og administrativ praksis ikke
tilgodeser de muligheder, der er i at få flere danske børs-
noteringer på grund af bl.a. lagerbeskatningsprincippet,
som primært tilgodeser større virksomheder, der allerede
er børsnoterede. Ovenstående kunne f.eks. løses, ved at
ejere af aktier i virksomheder, der bliver børsnoteret, de
første 3 år efter børsnoteringen selv kunne bestemme, om
de vil beskattes efter lagerbeskatnings- eller realisationsbe-
skatningsprincippet. Samtidig ønsker arbejdsgruppen (med
undtagelse af EL), at der redegøres for et nyt nabotjek med
sammenlignelige lande, da de administrative tilsynsbyrder
ved prospekter i f.eks. Sverige tilsyneladende er væsentlig
færre end i Danmark.
B. Skal vi styrke muligheden for at blive iværksætter som
studerende eller modtager af overførselsindkomst?
Fradragsmulighederne og de øvrige fordele ved en etab-
lerings- eller iværksætterkonto forudsætter, at iværksætteren
har en lønindtægt eller et overskud fra en selvstændig er-
hvervsvirksomhed, jf. SAU alm. del – spørgsmål 575 (fol-
ketingsåret 2020-21). Derfor er det ikke muligt for f.eks.
studerende eller modtagere af overførselsindkomst at benyt-
te disse muligheder. Materiale fra andre lande, bl.a. Holland
og Frankrig, viser, at særlig små fradragsmuligheder kan
stimulere til, at iværksættere starter ud, mens de er på skole-
bænken, eller hvis de er uden beskæftigelse.
Skatteministeren oplyser i svaret på SAU alm. del –
spørgsmål 234, at en udvidelse af ordningerne vil indebære
et beskedent mindreprovenu.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) ønsker at sætte
fokus på fødekæden af iværksættere og opfordrer regeringen
til at undersøge, om etableringskontoen og iværksætterkon-
toen kan udvides til også at omfatte iværksættere direkte
fra uddannelse eller overførselsindkomst, ved at forbeholdet
omkring lønindtægt fjernes.
C. Skal Danmark matche vores nabolande ved tildeling af
medarbejderaktier?
Medarbejderaktier er et centralt værktøj for iværksættere
til at tiltrække dygtige medarbejdere og medejere. Materiale
fra høringssvar, iværksættere og andre lande tilsiger, at de
danske regler ikke i tilstrækkelig grad stimulerer iværksæt-
tere til at gøre brug af medarbejderaktieordninger. Det skyl-
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Beretning nr. 13 om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri afgivet af Skatteudvalget den 16. marts 2022
2546863_0003.png
3
des, at processen med at etablere ordninger for medarbejder-
aktier er meget lang grundet en kompleks værdiansættelse,
der samtidig er dyr i advokat- og revisorsalærer. Samtidig
kan det udfordre virksomheder, at værdiansættelsen af en
virksomhed tager afsæt i en fremtidig handelsværdi og ikke
i virksomhedens nutidsværdi. Endelig skal iværksætteren
sikre sig, at procentsatser for tildeling af medarbejderaktier i
forhold til løn er opfyldt.
Flere høringsparter påpeger, at en simpel model for vær-
diansættelse er nødvendig, og samtidig at andelen af medar-
bejderaktier ikke skal begrænses til at udgøre en bestemt
procentsats af lønnen. Det foreslås i stedet, at et krav om en
grundløn kan være udgangspunkt for brug af medarbejder-
aktier. Samtidig er der i dag fastlagt en femårig aldersgrænse
for virksomheder, der ønsker at gøre brug af en ny ord-
ning for tildeling af medarbejderaktier i mindre virksomhe-
der. Den nye ordning trådte i kraft den 1. januar 2021. Flere
høringsparter nævner, at den grænse bør hæves. I Holland,
Sverige og Norge er der i øjeblikket overvejelser om at
ændre på reguleringen af medarbejderaktier.
Skatteministeren oplyser i sit svar på SAU alm. del –
spørgsmål 235, at en lempelse af alderskravet fra 5 til 8
år vil have en begrænset provenupåvirkning på 5 mio. kr. år-
ligt, men at det vil bero på en statsstøttevurdering foretaget
af EU. Arbejdsgruppens undersøgelse har vist, at Sverige
har en 10-årsgrænse, og det bekræftes af skatteministeren i
svaret på SAU alm. del – spørgsmål 235.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker,
at medarbejderaktier bliver et bedre instrument for bl.a.
iværksættervirksomheder til at tiltrække kompetent arbejds-
kraft. Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfor-
drer derfor regeringen til at undersøge, hvordan de eksister-
ende ordninger kan gøres nemmere at anvende i praksis og
mere attraktive for virksomhederne, bl.a. ved at indhente er-
faringer fra vores nabolande og ved at undersøge følgende
forslag:
Krav om en grundløn, i stedet for at medarbejderaktier
kun må udgøre en procentdel af lønnen.
Ordningen for medarbejderaktier i nye virksomheder
udvides, så virksomheder, der er ældre end 5 år, kan
anvende ordningen.
Værdiansættelsen af medarbejderaktier gøres mere sim-
pel, så omkostningerne for virksomhederne bliver min-
dre og processen afkortes.
D. Skal vi hjælpe iværksættere med at kunne fokusere på
at være iværksættere, og er der brug for yderligere hjælp i
opstartsfasen?
Danmark fremhæves oftest som et foregangsland i for-
hold til at etablere virksomhed. I høringssvar og på møder
med iværksættere er behovet for rådgivning fra revisorer,
advokater m.v. i opstartsfasen dog konsekvent blevet frem-
hævet, fordi der er en række krav til iværksætteren i forhold
til selskabskonstruktion, regnskab, skatteforhold m.v. Mu-
ligheden for at fradrage køb af rådgivning fremhæves som
værende begrænset. Det gælder bl.a. i den indledende fase,
hvor virksomheden endnu ikke er etableret. Dertil frygter
iværksættere at begå fejl, som kan have konsekvenser for
virksomhedernes skattebetaling. En form for klippekortsløs-
ning til rådgivning eller anden ekspertbistand og et forbedret
fradrag for udgifter til rådgivning nævnes som en mulighed.
Derudover nævnes behovet for at kunne fradrage udgifter
i etableringsfasen, inden virksomheden registreres, i flere
høringssvar. I dag er det i udgangspunktet muligt at fradrage
udgifter, der har karakter af løbende driftsudgifter fra 6 må-
neder før etablering. Arbejdsgruppen har modtaget et forslag
om, at denne periode forlænges til 12-18 måneder, og at
denne fradragsordning desuden kan være kildeartsbegræn-
set, så underskud kun kan fradrages i de til virksomheden
tilknyttede aktiviteter.
Skatteministeren oplyser i sit svar på SAU alm. del –
spørgsmål 238, at en generel udvidelse af fradraget til råd-
givningsomkostninger vil medvirke til et mindreprovenu på
ca. 250 mio. kr., men at en udvidelse af den eksisterende
ordning til 12 måneder vil medvirke til et begrænset mindre-
provenu. Endvidere oplyser ministeren, at målrettede tiltag
i forhold til en bestemt gruppe virksomheder vil kræve en
statsstøttegodkendelse i EU.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker,
at rådgivningsindsatsen for iværksættere bliver styrket, og
opfordrer derfor regeringen til at undersøge, hvordan fra-
dragsmulighederne for køb af rådgivning kan gøres lempe-
ligere, eller hvordan andre tiltag med samme formål kan
iværksættes, så iværksættere kan få det rygstød, som kræves
for at opnå succes. Derudover opfordrer arbejdsgruppen
(med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge,
om fradragsmulighederne i etableringsfasen kan udvides fra
de nuværende 6 måneder til f.eks. 12 måneder.
E. Skal de fradrag, iværksættere kan modtage, fremrykkes til
der, hvor behovet for likviditet er størst?
Etablerings- og iværksætterkonti hjælper iværksættere,
men særlig de iværksættere, der har fokus på produktion af
f.eks. maskiner, har et stort kapitalbehov ved opstarten, hvil-
ket en etablerings- eller iværksætterkonto ikke afhjælper i
tilstrækkelig grad. Materiale fra bl.a. Holland, Estland, Fin-
land og Australien viser, at der findes andre muligheder. En
mulighed er at undlade at betale skat eller udskyde skattebe-
talingen af sit potentielle overskud i f.eks. en treårig periode,
forudsat overskuddet reinvesteres i virksomheden. En anden
mulighed er at muliggøre afskrivning af bl.a. maskiner og
inventar fra dag et for små virksomheder. En tredje mulig-
hed er at sænke eller fjerne de lovbestemte indbetalinger til
staten i de første år.
Derudover kunne udbetaling af skattekreditter og forsk-
nings- og udviklingsfradrag udbredes til flere typer af virk-
somheder. Samtidig er tilbagemeldingen fra høringsparter, at
kendskabet til F&U-fradrag og skattekreditter ikke er stort,
og derfor vil en informationsindsats kunne udbrede kends-
kabet til ordningen. Endelig er der et ønske om, at skattekre-
ditter udbetales tidligere for at styrke likviditeten. Udbeta-
ling af skattekreditter sker normalt sidst på året i forbindelse
med opgørelsen af slutskatten for det foregående indkomst-
år, dvs. med op til næsten 2 års forsinkelse.
Skatteministeren oplyser i sin besvarelse af SAU alm. del
– spørgsmål 239, at en udskydelse af skattebetaling i virk-
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Beretning nr. 13 om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri afgivet af Skatteudvalget den 16. marts 2022
2546863_0004.png
4
somhedernes første leveår og afskrivninger fra dag et skal
godkendes i EU grundet statsstøtteretningslinjerne. Frem-
rykning af udbetaling af skattekreditter kan medføre et ren-
tetab for staten, og det vil betyde, at udbetalingen vil ske
førend skattemyndighederne har mulighed for at kontrollere
virksomhedens oplysninger. Tidlig udbetaling af skattekre-
ditter har dog været afprøvet under covidpandemien, men
erfaringerne hermed indgår ikke i ministerens svar. F&U-
fradraget er gjort permanent med »en ny reformpakke for
dansk økonomi«.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer
regeringen til at undersøge, om fradrags-, afskrivnings- og
betalingsordninger som beskrevet kan lempes for iværksæt-
tere, gerne med inspiration fra Finland, som har lempeli-
gere fradrags- og afskrivningsregler, og dermed være med
til at fremme iværksætteri i Danmark. Derudover opfordrer
arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til
at undersøge, om F&U-fradraget kan gøres mere attraktivt,
og om udbetaling af skattekreditter kan fremrykkes.
F. Skal iværksættere have en fremstrakt hånd, hvis første
forsøg kikser?
Det er ikke alle iværksættere, der lykkes i første forsøg
med at skabe vækst og varige arbejdspladser. Tal fra Vækst-
fonden viser, at ca. halvdelen af iværksættervirksomhederne
fortsat eksisterer efter 3 år. Erfaring og evnen til at lære af
tidligere fejl bliver fremhævet som væsentlig for en iværk-
sætters dna. Flere iværksættere har dog betonet, at frygten
for at fejle og ende i evig gæld er væsentlige barrierer for
at starte som iværksætter. Justitsministeren oplyser i svar
på SAU alm. del – spørgsmål 240, at der arbejdes på, at
vurderingen af, hvornår der foreligger økonomisk uansvarlig
adfærd, der udelukker gældssanering, lempes for erhvervs-
drivende skyldnere.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) opfordrer rege-
ringen til, at der bliver foretaget et tjek hos vores nabolan-
de i forhold til reglerne for gældssanering, så det kan an-
skueliggøres, om Danmark ligger på niveau med andre lan-
de. Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) mener ikke, at
frygten for gæld må være en uoverstigelig barriere. Samtidig
opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) regerin-
gen til, at de regionale erhvervscentres program for nødli-
dende virksomheder arbejdes aktivt ind i Gældsstyrelsens
processer forud for gældsopkrævning. Derved vil flere virk-
somheder og arbejdspladser kunne reddes.
G. Skal vi gøre brug af nye metoder til at rejse kapital?
Crowdfunding er en ny måde at rejse kapital på, men
det er ikke tilladt at stifte et anpartsselskab ved hjælp af
crowdfunding. Kapitalkravet til et anpartsselskab er 40.000
kr., og ejerkredsen skal være begrænset og »kendt« for at
sikre investorbeskyttelse. Materiale fra andre EU-lande og
høringssvar viser, at der er fundet en balance mellem brug af
crowdfunding og investorbeskyttelse. I november 2021 tråd-
te EU�½s crowdfundingsforordning i kraft, hvor en harmoni-
sering af mulighederne for at anvende crowdfunding blev
implementeret. Det er dog ifølge regeringens samlenotat om
forordningen muligt at undtage anpartsselskaber, jf. EUU,
rådsmøde 3707-økofin, bilag 1 (folketingsåret 2018-19).
Samtidig foreslår flere høringsparter, at gruppeinvesterin-
ger (syndikeringer) for over syv investorer ikke skal betrag-
tes som investeringer foretaget af et investeringsselskab,
og at der dermed ikke skal betales skat efter lagerbeskat-
ningsprincippet, som det er tilfældet i dag. Muligheden for
gruppeinvesteringer benyttes bl.a., når en virksomhed rejser
kapital via en crowdfundingsplatform. For iværksættervirk-
somheder er det en fordel, at et syndikeringsselskab kan
repræsentere en bred gruppe af ejere i stedet for at skulle
administrere mange separate aftaler.
Skatteministeren oplyser i svaret på SAU alm. del –
spørgsmål 241, at lagerbeskatningen ved gruppeinvesterin-
ger (syndikeringer) er en værnsregel, der imødegår skatteun-
dgåelse fra investeringsselskaber i lavskattelande. Det næv-
nes ikke, om andre EU-lande er nødsaget til at anvende
samme værnsregel.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) opfordrer rege-
ringen til at undersøge, hvordan mulighederne ved crowd-
funding kan udnyttes bedre og styrkes, f.eks. til at stifte
anpartsselskaber, men samtidig at sikre investorer bedst mu-
ligt. Derudover opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse
af SF og EL) regeringen til at undersøge, om skatteregler
for gruppeinvesteringer (syndikeringer) kan lempes.
H. Skal det være nemmere at investere i startups?
Startups og mindre virksomheder kan have udfordringer
med at skaffe kapital til at udvikle deres forretning. For
at skaffe flere investeringer i unoterede aktier er det i dag
muligt at få et ligningsmæssigt fradrag (investorfradraget),
hvis virksomheden, der investeres i, overholder en række
krav. Virksomheden skal bl.a. være i en opstarts- eller
vækstfase. Flere høringsparter har nævnt, at dokumentati-
onskravene ved anvendelse af investorfradraget kan være
temmelig omfangsrige – herunder dokumentationskrav for,
at målselskabet overholder betingelserne for at anvende in-
vestorfradraget.
Endvidere udtrykker flere høringsparter et ønske om,
at investorfradraget for indirekte investeringer i unoterede
aktier kommer op på samme niveau som investorfradraget
for direkte investeringer i unoterede aktier. I dag ligger det
maksimale niveau for indirekte og direkte investeringer på
helholdsvis 125.000 kr. og 400.000 kr.
Skatteministeren vurderer i sit svar på SAU alm. del –
spørgsmål 242, at en forhøjelse af beløbsgrænsen vedrøren-
de indirekte investeringer til 400.000 kr. med stor usikker-
hed vil bevirke et mindreprovenu på ca. 100 mio. kr.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker, at
det bliver lettere at investere i unoterede aktier, end det er
tilfældet i dag. Derfor opfordrer arbejdsgruppen (med und-
tagelse af SF og EL) regeringen til at efterse dokumentati-
onskravene ved anvendelse af investorfradraget med henblik
på at lette de administrative byrder for investoren. Samtidig
opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) re-
geringen til at undersøge, om investorfradraget for indirekte
investeringer i unoterede aktier med fordel kan hæves til
samme niveau som ved direkte investeringer på 400.000 kr.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 241: Beretning nr. 13 om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri afgivet af Skatteudvalget den 16. marts 2022
2546863_0005.png
5
I. Kan vi lette de administrative forpligtelser/økonomiske
konsekvenser for iværksættere?
Et gennemgående tema i de samtaler, arbejdsgruppen har
haft med iværksættere og andre aktører på området, har væ-
ret behovet for ekstern rådgivning i forbindelse med opstart
og drift af ny virksomhed. Behovet udspringer af den kom-
pleksitet, som er knyttet til opstartsfasen, men opstår også
på grund af mængden af administrative forpligtelser, man
har som virksomhed, f.eks. indlevering af momsregnskab,
skatteregnskab m.v. Forpligtelser, der er til for at sikre, at
virksomhederne betaler den rigtige skat og moms.
Arbejdsgruppen har modtaget et forslag om, at iværk-
sættervirksomheders forpligtelser til f.eks. indlevering af
momsregnskab bliver lempet, så en virksomhed, der i dag
skal indlevere momsregnskab kvartalsvis, fremover f.eks.
kun skal indlevere halvårligt. Arbejdsgruppen anerkender,
at der er brug for kontrol med at sikre korrekt skatte- og
momsbetaling, men er parat til at ændre lidt på kontrollen
for at lette byrden for de små og nystartede virksomheder.
Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at undersøge,
om der kan justeres på de administrative forpligtelser for
små og nystartede virksomheder, f.eks. – men ikke afgrænset
til – en lettelse i forhold til momsregnskab.
J. Hvordan understøtter vi iværksætteres mulighed for
kontakt til det offentlige?
I Danmark er det nemt at starte en virksomhed, registrere
den og få et cvr-nummer. Det kan klares med få klik på
nettet. Nogle af de iværksættere, som arbejdsgruppen har
talt med, omtaler ligefrem Danmark som et af de lande, hvor
det er nemmest at starte en virksomhed.
Når det handler om indberetning af skat, er tilbagemel-
dingerne til gengæld ikke så positive. Det gælder særlig
for virksomheder under virksomhedsskatteordningen, hvor
det selv for virksomheder med få aktiver og en begrænset
omsætning kan være kompliceret at indberette skat, fordi
der ikke som ved aktie- og anpartsselskaber er den samme
adskillelse af virksomhedens og virksomhedsejerens økono-
mi.
Der er brug for mere tilgængelig vejledning fra skatte-
myndighedernes side om indberetning af skat under virk-
somhedsskatteordningen. Det gælder specielt på skattemyn-
dighedernes hjemmesider. Derudover kunne det være meget
brugbart, hvis indberetning af skat – særlig for virksomhe-
der under virksomhedsskatteordningen – i højere grad kunne
automatiseres på skattemyndighedernes hjemmeside, som
det eksempelvis er tilfældet ved indberetning af kørselsgodt-
gørelse, hvor man indtaster sine kørte kilometer, hvorefter
skattefradraget udregnes automatisk. Det kunne være en
regnskabsskabelon, som virksomhedsejeren kan indtaste di-
rekte i og få udregnet sin skat. I samme moment er der et
ønske om, at myndighederne afsøger mulighederne for yder-
ligere brug af tredjepartsindberetninger, der kan gøre det
nemmere for virksomhedsejere generelt at indberette skat.
Derudover har arbejdsgruppen talt med flere iværksætte-
re, der har oplevet problemer med at komme i kontakt med
skattemyndighederne. Når man ringer til skattemyndighe-
derne, er der ofte lang ventetid, hvor man tilmed kan opleve
at blive afbrudt, inden man kommer i kontakt med en skatte-
medarbejder. Det opleves frustrerende, og ofte kan det være
nødvendigt med personlig kontakt, når det drejer sig om
skattespørgsmål. Der efterspørges endvidere mulighed for at
kunne nøjes med én indgang og én kontakt til myndigheder-
ne, hvor man som virksomhedsejer kan få svar på spørgsmål
om f.eks. oprettelse, drift – herunder skattespørgsmål – kapi-
tal m.v. I Holland har man et handelskammer (Kamer van
Koophandel), der rådgiver specielt nye virksomheder om
alle vigtige emner på erhvervs- og skatteområdet. Det sker
via 18 lokale kontorer rundtomkring i Holland.
Skatteministeren svarer på SAU alm. del – spørgsmål
244, at det er Skattestyrelsens vurdering, at udviklingen af et
beregningsmodul i forbindelse med selvbetjeningsløsningen
er en meget omkostningstung opgave, som vil indebære be-
hov for større it-udvikling.
Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at undersøge,
om der kan etableres yderligere automatisering af indberet-
ning af virksomhedskat – særlig i forhold til virksomheds-
skatteordningen, om vejledningerne herom på skattemyndig-
hedernes hjemmesider kan gøres nemmere tilgængelige, og
om der er yderligere muligheder for at anvende tredjepart-
spartsindberetninger ved virksomheders skatteindberetnin-
ger. Endelig opfordres regeringen til at undersøge, om der
kan iværksættes yderligere tiltag for at øge tilgængeligheden
ved telefonisk kontakt til skattemyndighederne og tiltag, så
virksomhedsejere kan nøjes med én indgang og én kontakt
til myndighederne, når de skal have svar på spørgsmål om
f.eks. skat, kapital, selskabskonstruktion m.m., eventuelt med
inspiration fra Holland.
P.u.v.
Anne Paulin
formand