Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 233
Offentligt
Kære Lea Wermelin, Rasmus Prehn &
Simon Kollerup
.
Jeg har talt med Bjarne Lausten, socialdemokratisk medlem af
Miljø- og Fødevareudvalget
, om de
problemer, der er med sæler mange steder i Danmark.
Han var opfodrede mig til at fremlægge dokumentation for de problemer Sæler og Skarver giver og sende
det til miljø og fødevare udvalget samt de relevante ministrere lydhør overfor at løse de problemer, som
sælerne giver fritidsfiskere, småbådsfiskere, bi & erhvervsfiskere samt sportsfiskere.
Det skånsomme fiskeri er ved helt at forsvinde, blandt andet fordi der er for mange sæler og skarver, som
æder fiskene.
Regulering af skarver har fundet sted i mange år i en erkendelse af, at arten påvirker fiskebestande
negativt. Da bestanden af spættet sæl de senere år er mangedoblet, er tiden moden til en regulering af
dette havpattedyr.
Der er næppe tvivl om, at en regulering af spættet sæl i Danmark er påkrævet, hvis vi skal bevare det
kystnære fiskeri, der har dybe rødder i vores kultur.
Derfor vil jeg kraftigt opfordre dig og regeringen til at indføre en mulighed for at regulere sæler, så vi kan
bevare det kystnære og miljøskånsomme fiskeri. Og det er ikke bare fiskeriet, der forsvinder, hvis sæler
ødelægger fiskebestandene. Mange turister kommer til Danmark, fordi de kan købe friskfanget fisk af
kystfiskerne, eller fordi de selv vil fange fisk. Derfor kan det også påvirke turismen negativt, hvis
fiskebestandene og kystfiskeriet forsvinder.
En gennemsnitlig sæl æder 5 kilo fisk om dagen, men de æder kun det bedste del af fisken. Måske slår en
sæl 10 – 15 kilo fisk ihjel eller mere om dagen. Hvis vi forudsætter, at hver sæl fanger/dræber 10 kilo fisk
om dagen, betyder det, at mindst 20.000 spættede sæler (dem der er talt op på hvile pladserne, dertil
kommer dem som er ude på/i vandet). De optalte 20.000 æder hver dag 200 tons fisk. Det vil sige, at en
bestand på dette niveau årligt fortærer mindst 73.000 tons fisk i de danske fjorde og farvande. Hvis vi går
ud fra der kun skulle være 20.000 Sæler
Dertil kommer der en tilvækst i Sælbestanden på 8-12 % årlig trods en regulering.
Oven i ovenstående problemer, så spreder de en masse parasitter og Sælorm som fiske optager, men de
tal ved jeg i kender til. Så til sidst, bliver det ikke til af fange en spiselig fisk kystnært i DK. Hvis vi ikke hurtig
får en kraftig regulering sat i gang på Sæler.
Jeg foreslår, at sæler skal kunne skydes med kaliber 22 magnum eller kaliber 17 i de indre danske farvande
(som de gør i Grønland). Her er sikkerhedsafstanden mindre end ved en almindelig jagtriffel, hvilket vil
gøre det nemmere at skyde sæler i vores fjorde og vige og eventuelt foretage reguleringen fra
middeltidlige skydetårne på strandkanten.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Henvendelse af 15/3-22 fra Erik Kusk Larsen om forslag til sælregulering
2544255_0002.png
Det bør også være lovligt at regulere sæler, der ligger på land. Da er der ingen risiko for, at de går til bunds
på vandet, og det er mere sikkert at skyde dem, når de er ude af vandet. Eventuelt skal de kunne
nedlægges fra midlertidige skydetårne
Giv os, der i forvejen har tilladelse til riffeljagt, ret til at tage våbnet med på fisketur og lemp hastigheds
bestemmelser for havjagt på sæler og skarver, så vi kan have riflen med i vores nuværende både.
Erhvervsfiskere skal kunne videregive licenser til at regulere sæler til for eksempel jægere som bruger egen
båd. Men allerbedst vil det være, hvis der blev indført en almindelig jagttid på sæler, ligesom der er på
meget andet vildt i Danmark.
Man kunne give erhvervsfiskere lov til at arrangere jagtture efter sæl mod betaling. Et lokalt garveri eller
konservatorer kunne efterfølgende få opgaver med at konservere skindene eller udstoppe hele sælen, så
jægere kan få deres bytte op på væggen sammen med andre trofæer. Det vil give arbejdspladser. Kødet
kan bruges i mange sammenhænge. Måske kan røgerier og restauranter få held til at lancere sælkød som
en ny specialitet.
En oplagt mulighed i forbindelse med sælregulering kunne være salg af rettigheder, hvilket i stor stil
foregår på Grønland. Reguleringen kan ske med hjælp fra en jagtguide, som det sker i andre lande i jagt på
råvildt, vildsvin eller krondyr. Havjagt på sæler vil give helt nye muligheder.
Gå sammen med Norge , Sverige, Finland og de andre Østersø lande om en fælles sælregulering, så det
batter noget i bestandene som helhed. I Norge har man for eksempel sælbåde, der udelukkende fanger
blandt andet grønlandssæl med tilskud fra staten.
Det er vigtigt, at alt udnyttes på de regulerede sæler. Fra skind til kød. Kødet kunne blive gratis foder til
Zoologiske Haver / Dyreparker. Der er mange andre muligheder for afsætning af sælkød, for eksempel til
hunde- og kattemad eller som nævnt før, godt kød til os menisker.
Der kan også laves et samarbejde med det Grønlandske Hus i Aalborg eller lignende steder, hvor man kan
tilgodese den grønlandske madkultur. Lad eventuelt Grønlænderforeningerne få skindene i et
beskæftigelsesprojekt for grønlændere i Danmark.
Fra regeringen har det heddet sig, at vi i Danmark fortsat skal have et skånsomt kystnært fiskeri. Hvis I
mener, hvad I siger, er det i tolvte time, at vi får en kraftig regulering af sæler i Danmark.
Jeg håber, at regeringen vil se positivt på denne opfordring til regulering af sæl & skarv
MVH
Erik Kusk Larsen
Mogensig 22
9370 Hals
Mobil 61267240
www.smaabaadsfiskeri.dk
Facebook
https://www.facebook.com/groups/smaabaadsfiskeri