Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2463159_0001.png
NOTAT
Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar til køreplan
(roadmap) for kommende europæisk standardiseringsstrategi
Europa-Kommissionen har den 28. juni 2021 offentliggjort en køreplan
(roadmap) for en kommende standardiseringsstrategi. Regeringen har
udarbejdet et dansk høringssvar.
Standardiseringsstrategien blev annonceret i Kommissionens digitale
strategi fra februar 2020 og var dengang begrænset til standardisering inden
for digitale teknologier. Pga. COVID-19 blev strategien udskudt på
ubestemt tid, og i mellemtiden har medlemslande, industri- og
standardiseringsorganisationer peget på en række problemer i systemet for
harmoniserede standarder, som strategien bør adressere
1
.
Høringen om den kommende standardiseringsstrategi vedrører det
europæiske standardiseringssystem i bred forstand, dvs. ikke kun det
digitale område. Strategien adresserer både europæisk og international
standardisering samt systemet for harmoniserede standarder. Strategien
ventes i fjerde kvartal 2021.
I køreplanen fremhæver Kommissionen flere aktuelle udfordringer, der
kalder på en samlet, strategisk indsats på standardiseringsområdet. Bl.a. er
europæiske værdier under pres, når der skal sættes nye globale standarder
for digitale teknologier som kunstig intelligens og blockchain
2
.
Kommissionen fremhæver også medlemslandenes bekymringer vedr.
systemet for harmoniserede standarder som en af de væsentlige
udfordringer, standardiseringsstrategien skal håndtere.
1
2/3 af medlemslandene tilsluttede sig et positionspapir i juli 2020, som Danmark var pennefører
på. På Konkurrenceevnerådet i maj 2021 blev disse budskaber gentaget i et nyt positionspapir med
lige så stor opbakning fra medlemslandene. Problemerne med harmoniserede standarder bunder i,
at Kommissionen siden 2018 har betragtet harmoniserede standarder som del af europæisk lovgiv-
ning, på baggrund af en dom fra EU-domstolen. Dette er kommet til udtryk i en mere regulerende
og kontrollerende tilgang fra Kommissionens side, som har forsinket udviklingen af nye harmoni-
serede standarder og sat tilliden i standardiseringssystemet mellem medlemsstater, Kommissionen
og industrien under pres.
2
Det er særligt Kina og USA, der de seneste år er begyndt at arbejde langt mere strategisk for at få
større indflydelse på udviklingen af globale standarder.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Notat samt høringssvar vedr. køreplan (roadmap) for kommende europæisk standardiseringsstrategi, fra erhvervsministeren
2/3
Med initiativet sigter Kommissionen overordnet efter at forbedre og
konsolidere det europæiske standardiseringssystem, så det er smidigt og
effektivt og bedre rustet til at understøtte EU’s konkurrenceevne og
aktuelle politiske prioriteter, navnlig den digitale og grønne omstilling.
Konkret ønsker Kommissionen bl.a. at effektivisere og afhjælpe
flaskehalse i systemet ved at indføre mere agile og effektive
arbejdsmetoder i tæt samarbejde med interessenter, samt at udvikle en mere
strategisk og koordineret tilgang til standardisering på globalt plan inden
for områder af strategisk interesse for EU. Desuden skal strategien
adressere uddannelsesbehov og finansiering af forsknings- og
innovationsaktiviteter, der går forud for egentlig standardisering.
Kommissionen vil også vurdere, om det er nødvendigt at revidere
standardiseringsforordningen fra 2012.
Kommissionens køreplan er sendt i høring i specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Der er modtaget
høringssvar fra Dansk Standard, Ingeniørforeningen IDA, Forbrugerrådet
Tænk og Dansk Industri. Regeringens høringssvar til Europa-
Kommissionen inddrager de indkomne høringssvar.
Regeringens foreløbige holdning
Regeringen bakker i høringssvaret klart op om behovet for en horisontal
strategi for europæisk standardisering, og er grundlæggende positiv over
for de initiativer, som Kommissionen præsenterer i køreplanen.
Det er regeringens opfattelse, at standardiseringsforordningen (1025/2012)
og principperne i NLF (New Legislative Framework) grundlæggende
fungerer efter hensigten, og at de aktuelle udfordringer i det europæiske
standardiseringssystem bør kunne løses gennem ændrede arbejdsmetoder,
uden at ændre fundamentalt på systemets juridiske rammer.
Regeringen lægger samtidig vægt på, at der er akut behov for forbedringer,
særligt i systemet for harmoniserede standarder. Regeringen anerkender i
den sammenhæng, at Kommissionen har forholdt sig direkte til de
bekymringer, som medlemslandene har udtrykt vedr. systemet for
harmoniserede standarder, og at Kommissionen har iværksat et tættere
samarbejde med de europæiske standardiseringsorganisationer for at
afhjælpe flaskehalse i standardiseringsprocessen. Regeringen gentager i
høringssvaret de tre løsningsforslag, som medlemslandene har præsenteret
i flere non-papers: 1) Fleksible standardiseringsmandater, 2) klare kriterier
for godkendelse af harmoniserede standarder og 3) KPI’er til at måle
fremdriften i Kommissionens godkendelsesprocesser.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Notat samt høringssvar vedr. køreplan (roadmap) for kommende europæisk standardiseringsstrategi, fra erhvervsministeren
3/3
Det er regeringens opfattelse, at udfordringerne i systemet for
harmoniserede standarder bunder i, at Kommissionen har ændret praksis
og er begyndt at behandle alle harmoniserede standarder som del af EU-
lovgivningen. Derfor opfordrer regeringen i høringssvaret Kommissionen
til at redegøre for den juridiske vurdering, der ligger til grund for den
ændrede praksis.
Regeringen bakker op om Kommissionens hensigt om at anlægge en mere
strategisk tilgang til udviklingen af globale standarder, særligt på nye,
digitale teknologier og andre områder af strategisk interesse.