Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 229
Offentligt
2541624_0001.png
8. marts 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Jr.nr. 21-016536
Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2011/61/EU og direk-
tiv 2009/65/EU angående delegationsordninger, likviditetsrisikohånd-
tering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbe-
varingsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde,
KOM (2021) 721
1. Resumé
Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 forslag til ændring af
direktiv 2011/61/EU (FAIF-direktivet) og direktiv 2009/65/EU (UCITS-
direktivet) angående delegationsordninger, håndtering af likviditetsrisiko,
tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydel-
ser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde. Forslaget blev
fremsat som en del af en bredere pakke vedr. kapitalmarkedsunionen i EU
med et samlet formål om at forbedre vilkårene for investeringer i kapital-
markederne i EU.
Formålet med forslaget er at strømline reglerne på investeringsfondsom-
rådet bl.a. ved at sikre ens regler for ens aktiviteter, indføre fælles regler
for låneudstedende fonde samt give bedre mulighed for likviditetsstyring i
perioder med pressede markeder. Derudover foreslår Kommissionen at
skærpe regler for delegering af opgaver til enheder i lande udenfor EU og
monitorere udviklingen for bl.a. at hindre oprettelse af skalselskaber i EU.
Endelig foreslår Kommissionen at øge samarbejdet mellem aktørerne og
myndighederne på flere områder samt standardisere rapporteringsproces-
ser for bl.a. at højne datakvalitet og undgå dobbeltrapportering.
Regeringen støtter generelt forslaget og lægger vægt på, at forslaget sikrer
et fortsat højt niveau for investorbeskyttelse.
Regeringen støtter desuden formål om at kunne udføre risikostyring af de
omhandlede fonde, herunder med henblik på at udnytte markederne bedst
muligt, håndtere nye potentielle risici og udnytte nye forretningsmodeller,
uden at det sker på bekostning af et fortsat højt investorbeskyttelsesniveau.
Regeringen støtter tiltag, der skaber ens vilkår for ensartede aktivitet.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om at tilpasse reglerne til nye
forretningsmodeller som låneudstedende fonde og bevare et højt investor-
beskyttelsesniveau. Regeringen støtter forvalteres mulighed for at indrette
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren
2541624_0002.png
2/13
deres virksomhed mest hensigtsmæssig. I den forbindelse vil regeringen
arbejde for, at velfungerende forretningsmodeller som delegering kan fort-
sætte, og at øgede tilladelses-, rapporterings- eller monitoreringskrav ikke
medfører uforholdsmæssige store administrative omkostninger for sekto-
ren eller tilsynsmyndighederne. Regeringen støtter forslag om at sikre hen-
sigtsmæssig likviditetsstyring også i tider med finansiel ustabilitet.
Regeringen er åben overfor Kommissionens forslag om at give national
mulighed for at tillade grænseoverskridende depositarydelser i særlige si-
tuationer, der dog skal ske på baggrund af konkrete vurderinger, herunder
navnlig ift. mulighed for sikring af aktivernes tilstedeværelse og værdi.
Det er vigtigt for regeringen, at overvejelser om rapporteringssystemer
baseres på grundig konsekvensanalyse, og at merværdien overstiger om-
kostningerne.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til målret-
tede justeringer af de eksisterende direktiver om forvaltere af alternative
investeringsfonde
1
(FAIF-direktivet) og om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
2
(UCITS-direktivet).
Det gældende UCITS-direktiv trådte i kraft i 2009, og FAIF-direktivet
trådte i kraft i 2011.
FAIF-direktivet indeholder regler, der har til formål at harmonisere regu-
leringen af forvaltere af alternative investeringsfonde (AIF’er) og tilsynet
hermed på tværs af EU, samtidig med at der sikres et højt niveau af inve-
storbeskyttelse. En AIF er en kollektiv investeringsvirksomhed eller en af-
deling deraf, der ikke er en godkendt UCITS, og som rejser kapital fra en
række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med
en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer. I modsætning
til en UCITS kan en AIF både investere i likvide og illikvide aktiver, og
den kan både være enten en åben eller en lukket fond
3
.
FAIF-direktivet fastsætter regler for meddelelse af tilladelse til at være for-
valter af en AIF samt gennemsigtighedskrav, løbende driftsvilkår og tilsyn
vedrørende forvaltere,
der forvalter AIF’er i EU.
Desuden indfører direk-
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af
alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt
forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vær-
dipapirer (investeringsinstitutter).
3
En fond eller et investeringsinstitut er åben, når investorerne i fonden har mulighed for
at indløse deres investering hos fonden/investeringsinstituttet. Investorer i åbne fonde skal
således have mulighed for at få indløst deres investering til den nuværende værdi. I en
lukket fond foreligger denne mulighed som udgangspunkt ikke.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren
3/13
tivet et markedsføringspas, der harmoniserer reglerne for og giver mulig-
hed
for grænseoverskridende markedsføring af AIF’er til professionelle in-
vestorer. Markedsføring
af AIF’er til detailinvestorer reguleres nationalt.
Danmark har ikke specifikke regler for såkaldte låneudstedende fonde
(”loan-originating
funds” eller LOFs), men forvaltere af disse fonde skal
under de nuværende generelle regler i dansk ret træffe foranstaltninger, der
sikrer forsvarlig forvaltning af netop den type fond, de forvalter. En låne-
udstedende fond er en AIF, som udsteder lån eller handler med tidligere
udstedte lån på sekundære markeder.
UCITS-direktivet indeholder regler for UCITS fsva. deres godkendelse,
tilsyn, struktur, aktiviteter samt oplysninger, de skal offentliggøre. Særligt
skal reglerne for UCITS sikre et højt niveau af investorbeskyttelse, idet en
godkendt UCITS kan markedsføres både til professionelle og detailinve-
storer i hele EU uden yderligere tilladelse. En UCITS, fx en investerings-
forening eller en værdipapirfond, er et institut for kollektiv investering
etableret i EU, der investerer i værdipapirer eller visse andre likvide finan-
sielle aktiver med kapital, som den indhenter ved at henvende sig til of-
fentligheden. Derudover bygger en UCITS’ virksomhed på
princippet om
risikospredning, dvs. at den investerer i en bredere portefølje af værdipa-
pirer mv., fx aktier i en række forskellige selskaber. En UCITS er altid en
åben fond, hvorved denne fondstype er mere likvid (end lukkede fonde),
og dermed kan UCITS-investorer lettere træde ind og ud af investeringer i
disse fonde.
Begge direktiver indeholder bl.a. regler om risiko- og likviditetsstyring,
delegering af services
– fra forvaltere af AIF’er og fra administrationssel-
skaber for UCITS til andre enheder
og udpegning af depositarer, mm.
En depositar er en tredjepart, der bliver udpeget for hver enkelt fond og har
en række forpligtelser overfor fonden. Depositaren skal sikre, at cash flow
i fonden overvåges, at investorkapital og kontanter tilhørende fonden eller
dens forvalter bogføres korrekt, at fonden reelt ejer de pågældende aktiver,
samt at værdien af disse beregnes i overensstemmelse med gældende ret.
Depositaren er således med til at sikre, at aktiverne reelt er til stede. Den
eneste opgave, som en depositar kan delegere til tredjepart, er opbevaring
af aktiver, som den kan delegere til en depotholder. I dag er der krav om,
at depositaren befinder sig i samme EU-land, som fonden befinder sig i.
Forslagene er fremsat som en del af Kommissionens pakke af forslag, der
skal bidrage til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder,
kapitalmarkedsunionen (”Capital Markets Union”).
Øvrige forslag angår
bl.a. justering af reglerne for europæiske langsigtede investeringsfonde
(ELTIF), der er en specifik type AIF, som man ønsker at fremme brugen
af i EU.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren
2541624_0004.png
4/13
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 53, stk. 1 i Traktat om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgi-
vere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
I forbindelse med den lovpligtige revision af direktiverne har Kommissio-
nen fundet, at FAIF-direktivet overordnet er effektivt og velfungerende ift.
at sikre et højt niveau af investorbeskyttelse. Kommissionen har dog sam-
tidig fundet, at der bør laves forbedringer med det formål bedre at kunne
håndtere nye potentielle risici for den finansielle stabilitet, beskytte inve-
storinteresser og øge de finansielle markeders effektivitet. Samtidigt har
Kommissionen fundet det hensigtsmæssigt at strømline en række bestem-
melser i UCITS-direktivet med både eksisterende bestemmelser og de fo-
reslåede justeringer af FAIF-direktivet.
3.1. Indførelse af specifikke regler for fonde, der yder lån
Kommissionen foreslår at understøtte et voksende marked for låneudste-
dende fonde, ligesom Kommissionen mener, at de vil kunne fungere som
en alternativ finansieringskilde. Dette gælder særligt i stressede markeds-
situationer, hvor udlån fra traditionelle kilder, såsom banker, kan være be-
grænsede.
4
Konkret foreslår Kommissionen at harmonisere hidtil forskelligartede na-
tionale regler og indføre specifikke regler i FAIF-direktivet for låneudste-
dende fonde for bl.a. udarbejdelse af politikker, procedurer og processer
for udstedelse af lån, vurdering af kreditrisiko samt administration og over-
vågning af porteføljen af udlån.
Det omhandler bl.a., at en AIF ikke vil kunne yde lån til én låntager, der
overstiger 20 pct. af AIF’ens kapital, når låntageren er en finansiel virk-
somhed, en AIF eller en UCITS. Dette er for at sikre risikospredning. An-
dre typer låntagere er ikke underlagt samme begrænsning.
For at undgå en potentiel interessekonflikt vil det desuden ikke være tilladt,
at AIF’en
yder lån til sin forvalter eller dennes ansatte, sin depositar eller
til tredjeparter, som den har indgået delegationsaftale med.
Dertil foreslås, at en AIF, der yder lån for at frasælge lånefordringen umid-
delbart efter på et sekundært marked, skal beholde 5 pct. af fordringens
værdi. Formålet er at beskytte imod
moral hazard-situationer,
hvor en AIF
fx udsteder et lån til en virksomhed med lav kreditvurdering med henblik
på umiddelbart efter at sælge lånefordringen videre (fx til et pengeinstitut
eller en anden AIF) for at skabe en gevinst
dette velvidende, at køberen
af fordringen
har gjort en dårlig handel, alt imens AIF’en selv har begræn-
set risiko ved låneudstedelsen, idet den fraskriver sig kreditrisikoen samti-
digt med det hurtige frasalg.
4
Ændringsforslaget er ikke relevant for UCITS, der kun må investere i værdipapirer og
visse andre likvide finansielle instrumenter.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren
2541624_0005.png
5/13
Endelig foreslår Kommissionen at indføre et krav om, at denne type AIF
skal være af lukket fondstype
5
, hvis dens udstedte lån overstiger 60 pct. af
dens samlede aktiver. Baggrunden for dette er, at hvis en åben AIF har
udstedt lån for størstedelen af sin kapital, og en stor del af fondens andels-
ejere trækker sig ud forud for lånetidens ophør, kan der opstå en situation,
hvor AIF’en har lånt penge ud, som den reelt ikke har,
hvilket kan udgøre
en finansiel risiko.
Låneudstedende fonde findes for nuværende kun i meget begrænset om-
fang i Danmark.
3.2. Grænseoverskridende udbud af depositarydelser
for AIF’er
Kommissionen foreslår, at nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Fi-
nanstilsynet)
skal kunne tillade, at AIF’er
etableret i EU eller forvaltere af
AIF’er
etableret i EU kan anvende depositarydelser fra en depositar, der er
et kreditinstitut etableret i et andet EU-land. Den foreslåede ordning gen-
indfører en midlertidig overgangsordning, der var gældende indtil 2017.
Forslaget har til formål at fremme udbud og konkurrence for depositarydel-
ser i EU, især i mindre EU-lande, hvor det nuværende krav om tilstedevæ-
relse af depositarer i samme land som
AIF’en
kan begrænse konkurrencen.
Den begrænsede konkurrence medfører ifølge Kommissionen øgede om-
kostninger for forvaltere af fonde, ligesom det påvirker strukturering af
fonde og i sidste ende kan påvirke afkast negativt.
Kommissionen foreslår i samme forbindelse at indføre krav til, at deposi-
tarer skal samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder
både
i dens
eget hjemland
og
i hjemlandet for den AIF, som den yder depositarservices
for. Dette er for at sikre, at grænseoverskridende udbud af depositarydelser
ikke medfører et forringet tilsyn med depositarer.
Kommissionen foreslår endvidere at genbesøge muligheden for at indføre
et europæisk depositarpas.
Kommissionen foreslår ingen ændring på dette område for UCITS.
3.3. Samme ydelser, samme krav
for FAIF’ers accessoriske
ydelser
Kommissionen foreslår en justering i lovrammen for forvaltere af alterna-
tive fonde (FAIF), der udbyder samme ydelser som investeringsselskaber
underlagt MiFID II, fx porteføljeforvaltning og investeringsrådgivning. Ju-
steringen har til formål at sikre, at udbydere, der yder de samme tjeneste-
ydelser, skal være underlagt de samme krav, uanset om de opererer under
MiFID II eller FAIF-direktivet. Justeringen efterlader dog fortsat usikker-
hed om anvendelsen af MiFID II-regler
overfor FAIF’er i visse tilfælde.
Desuden har man ikke indført samme justering i UCITS-direktivet.
5
I modsætning til ”åben” (se note ovenfor), hvormed investorer som udgangspunkt ikke
kan indløse deres investering hos fonden i løbet af fondens levetid.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren
2541624_0006.png
6/13
3.4. Bedre likviditetsstyringsværktøjer (LMT’er) for åbne fonde
Kommissionen foreslår at harmonisere tilgangen og samarbejdet i EU for
håndtering af likviditetsforhold
i UCITS og åbne AIF’er
i stressede mar-
keder. Det vil man gøre ved at indføre et minimum sæt af specifikke likvi-
ditetsstyringsværktøjer, der i dag er reguleret nationalt, i tilføjelse til gene-
relle krav til god likviditetsstyring. Ifølge forslaget skal en forvalter/admi-
nistrationsselskab i fondens politikker og procedurer implementere mindst
ét likviditetsstyringsværktøj (LMT) ud af en liste med tre forskellige. For-
valteren/administrationsselskabet kan aktivere/deaktivere den/de valgte
LMT’er i henhold til den vedtagne politik herfor,
og
i helt særlige tilfælde,
der kræver det, kan denne suspendere al indløsning eller tilbagekøb mid-
lertidigt. Dertil foreslår Kommissionen at indføre en liste af yderligere
LMT’er, som skal være til rådighed til likviditetsstyring af fonde. EU-
landene vil kunne tilføje yderligere LMT’er til denne liste.
6
Endelig udvider forslaget den eksisterende mulighed for, at nationale til-
synsmyndigheder kan kræve suspendering af tilbagekøb og indløsning for
en fond, med at nationale tilsynsmyndigheder, under visse betingelser kan
anmode en tilsynsmyndighed i en forvalters/administrationsselskabs hjem-
land om at kræve, at forvalteren/administrationsselskabet suspenderer til-
bagekøbs-, indløsnings- og/eller tegningsmuligheder eller aktiverer et an-
det LMT. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
(ESMA) vil ifølge forslaget under særlige betingelser også kunne anmode
en national tilsynsmyndighed om at kræve aktivering af et LMT overfor en
forvalter/administrationsselskab.
Formålet med forslaget om harmonisering af regulering af LMTs er at
skabe et minimumsniveau for håndtering af likviditetspres i perioder med
stressede markeder og derved sikre investorbeskyttelsen og adressere sy-
stemisk risiko. Det er i øvrigt en implementering af anbefalinger fra Det
Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB).
Kommissionen foreslår, at ESMA bemyndiges til at udarbejde udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder om, hvornår og hvordan de be-
stemte LMT’er anvendes.
6
Forslaget er ikke relevant for lukkede AIF’er. Lukkede AIF’ers kapitalandele kan ikke
indløses på kapitalandelshaverens anmodning før likvidations- eller afviklingstidspunktet
for AIF’en. Dermed eksisterer der ikke samme risiko for likviditetspres i form
af et øget
antal tilbagekøbs-, indløsnings- eller tegningsanmodninger under perioder med stressede
markeder, som der kan for åbne AIF’er og UCITS, der per definition er åbne.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren
2541624_0007.png
7/13
3.5. Skærpet regulering af delegationsaftaler og indsats mod skalselskaber
(letter box-enheder)
Kommissionen foreslår øget fokus på delegationsaftaler, herunder særligt
strengere oplysningskrav ifm. forvalteres og administrationsselskabers de-
legering af deres opgaver til enheder udenfor EU
7
.
Der foreslås krav til, at en enhed, der søger om tilladelse som forvalter eller
administrationsselskab, skal give en detaljeret beskrivelse af de ressourcer,
den vil skulle bruge til at kontrollere enheder, den delegerer opgaver til.
Tilsvarende foreslås ikke for delegering indenfor EU. Forslaget lægger
også op til, at nationale tilsynsmyndigheder for hver enkelt forvalter/admi-
nistrationsselskab løbende skal monitorere, om den har delegeret flere por-
teføljeforvaltnings- eller risikostyringsfunktioner til enheder udenfor EU,
end den selv udfører. Hvis dét sker, vil den nationale tilsynsmyndighed
skulle indberette det til ESMA sammen med en række oplysninger. Forsla-
get bemyndiger ESMA til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder om de nærmere rammer for disse indberetninger.
For UCITS foreslår Kommissionen, at et administrationsselskab skal give
den nationale tilsynsmyndighed notifikation
før
den kan delegere opgaver
til en tredjepart. I den forbindelse skal den også
udover eksisterende krav
ifm. delegering
kunne retfærdiggøre hele sin delegeringsstruktur på et
objektivt grundlag. På den baggrund vil tilsynsmyndigheden kunne sætte
tidligt ind, hvis selskabet ikke opfylder kravene ifm. delegering. Dette gæl-
der allerede for AIF-forvaltere.
Endelig foreslår Kommissionen, at mindst to personer med tilstrækkeligt
godt omdømme og erfaring, der står for AIF-forvalterens eller UCITS-
administrationsselskabets drift, skal være fuldtidsansatte el.lign. og skal
have bopæl i EU.
Formål med disse bestemmelser er at sætte ind overfor og forebygge, at
der opstår forvalter- eller administrationsselskaber, der er postkasseenhe-
der (”letter box-entities”),
fx hvis et selskab i et tredjeland opretter en for-
valter- eller administrationsenhed i et EU-land og uddelegerer så stor en
andel af dens forvaltnings-/administrationsopgaver til enheden i tredjelan-
det, at EU-enheden reelt er en tom skal.
Desuden foreslås det at indføre regler om delegering til enheder udenfor
EU, der sikrer kompatibilitet med hvidvaskregler og internationale kon-
ventioner om samarbejde vedrørende skattespørgsmål.
3.6. Værdipapircentraler bringes ind i kæden for opbevaringsydelser
Kommissionen foreslår at sikre mere effektivt samarbejde mellem deposi-
tarer og værdipapircentraler (CSD’er), idet CSD’er, der udfører almindelig
7
Opgaver, der kan delegeres, er fx porteføljeforvaltning, investeringsrådgivning, risiko-
styring, markedsføring, facilitetsforvaltning, administration af fast ejendom og compli-
ance.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren
2541624_0008.png
8/13
drift af et værdipapirafviklingssystem, undtages fra visse regler i UCITS-
og FAIF-direktivet. Omvendt præciseres det, at
CSD’er,
der selv deltager
i et værdipapirafviklingssystem på lige fod med andre depositarer, også
skal underlægges de samme regler som disse.
3.7. Bedre dataindsamling, rapportering, vidensdeling og samarbejde mel-
lem myndigheder
Forslaget indeholder en række initiativer, der skal forbedre dataindsamling
og -rapportering til ESMA og ESRB, samt styrke samarbejde mellem na-
tionale tilsynsmyndigheder og mellem nationale tilsynsmyndigheder og
ESMA.
Blandt andet foreslår Kommissionen at strømline datarapporteringskrav i
FAIF- og UCITS-direktiverne. ESMA vil skulle undersøge muligheder for
et integreret rapporteringssystem.
Formålet er på længere sigt at ensrette regelsæt, undgå unødvendig dob-
beltrapportering samt forbedre datastandardisering og effektiv datadeling.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har
endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.
Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport
8
om den videre udvik-
ling af kapitalmarkedsunionen, hvori de har opfordret til at se nærmere på
og udtrykt støtte til områder og tiltag, der er omfattet i Kommissionens
forslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-
regulering. Kommissionen anfører, at justeringerne skal forbedre den juri-
diske ramme med yderligere klarhed i lovgivning og sikre en balance mel-
lem nøglerisikohåndteringsforhold og ensartet praktisk anvendelse af reg-
lerne. Det vil ifølge Kommissionen øge investorbeskyttelsen i EU, hvilket
bedre kan opnås på EU-niveau fremfor af EU-landene enkeltvis.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder, at klarhed i reg-
lerne,
ensartede regler til risikohåndtering i AIF’er og UCITS
samt styr-
kelse af anvendelsen af reglerne kræver en harmoniset tilgang i hele EU
ved justering af EU-reglerne. Regeringen vurderer på den baggrund, at for-
slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
8
Link til Europa-Parlamentets rapport om videre udvikling af kapitalmarkedsunionen af
16.
september
2020:
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-
0155_EN.pdf
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren
2541624_0009.png
9/13
6. Gældende dansk ret
Direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet)
er implementeret i dansk ret ved lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde mv. (FAIF-loven). Direktiv om kollektive investeringsinstitut-
ter (UCITS-direktivet) er implementeret i dansk ret ved lov om investe-
ringsforeninger mv. (LIF) og lov om finansiel virksomhed (FIL).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget indebærer efter dets ordlyd ændringer af direktivbestemmelser,
som i dansk ret er implementeret i FAIF-loven, LIF og FIL.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, idet Finanstil-
synet er finansieret gennem afgifter pålagt virksomhederne under tilsyn. Det
kan dog ikke udelukkes, at de øgede krav til tilsyn, medfører et øget ressour-
cebehov for Finanstilsynet. Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter
som udgangspunkt skal holdes inden for de berørte ministeriers eksiste-
rende bevillinger,
jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes overordnet at kunne have positive samfundsøkonomi-
ske konsekvenser.
Idet forslaget har som mål at harmonisere FAIF- og UCITS-regelsættene
på en række punkter, forventes det, at dét i sig selv på længere sigt vil føre
til mere effektiv drift og administration af og tilsyn med FAIF’er og
UCITS. Dette vil kunne reducere administrationsomkostninger og resul-
tere i bedre afkast for investorer. Samtidig vil det kunne forbedre markeds-
integritet, skabe tillid til markedet for kollektive investeringer og øge in-
vestordeltagelsen.
Desuden er der mulighed for, at forslaget om en harmoniseret europæisk
regulering af låneudstedende fonde, der sikrer et højt niveau af investorbe-
skyttelse, kan fremme brugen af fondene som finansieringskilde (ved siden
af bl.a. banklån). Det kan skabe øget konkurrence på markedet for udlån,
hvilket kan medføre lavere låneomkostninger for eksempelvis SMV’er,
og
dermed understøtte vækst og arbejdspladser.
Omvendt er det muligt, at der kan vise sig at være et mindre udbud af fonde
og dermed mindre udbud af investeringsmulighed henset til de nye krav til
låneudstedende fonde, øgede administrative byrder på forvaltere og fon-
dene, opståelse af markedskoncentration af depositarydelser, eller væsent-
lige ændringer i regler for delegation og dermed mindre adgang til eksper-
tise ifm. driften af fondene.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren
10/13
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det kan ikke forudses præcist, hvorvidt de positive eller de negative er-
hvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget vil være størst.
For det første
forventes forslaget om at harmonisere regler for låneudste-
dende fonde at have begrænsede administrative omkostninger for forval-
tere af disse i Danmark, der skal tilpasse sig nye specifikke regler på om-
rådet. Det skyldes, at forvaltere allerede er underlagt de generelle regler for
risikostyring, der gælder i dansk ret.
For det andet
kan forslaget om en fonds benyttelse af en depositar i et andet
EU-medlemsland, såfremt optionen udnyttes med tilladelse fra nationale
tilsynsmyndigheder, medføre øget konkurrence på markedet for depositar-
ydelser, især i mindre EU-lande, hvor der i øjeblikket er få aktører. Det kan
medføre lavere depositaromkostninger. Omvendt er der risiko for, at for-
slaget medfører, at allerede store spillere i Europa på markedet for deposi-
tarydelser bliver endnu større. Det kan skabe en koncentration af markedet,
hvilket kan medføre større omkostninger for fondene. Brugen af denne op-
tion vil alt andet lige gøre tilsynet med grænseoverskridende depositarydel-
ser er mere komplekst. Effekten er uklar på nuværende tidspunkt.
For det tredje
vurderes forslaget om harmonisering af regler for LMTs ikke
at have væsentlige administrative konsekvenser for danske forvaltere og
administrationsselskaber, der allerede nu skal leve op til mere generelle
krav til likviditetsstyring.
For det fjerde
vurderes forslaget om øget gennemsigtighed for delegering
af tjenesteydelser og rapportering af dette fra forvaltere/administrations-
selskaber til Finanstilsynet og fra Finanstilsynet til ESMA at kunne med-
føre ikke-væsentlige administrative omkostninger, dels for forvaltere og
administrationsselskaber, dels for Finanstilsynet.
For det femte
kan krav om fysisk tilstedeværelse af to fuldtidsansatte per-
soner ansat hos forvalteren af en AIF eller administrationsselskabet for en
UCITS for at undgå skalenheder ifm. delegering af opgaver til tredjeparter
udenfor EU kunne medføre omkostninger for forvaltere og administrati-
onsselskaber, der ikke allerede lever op til kravene. I dag er der ikke krav
om fuldtidsansatte personer med bopæl i EU. Konsekvenserne vurderes
dog at være begrænsede for danske virksomheder.
For det sjette
kan forslaget om at tage initiativer til at ensrette regelsæt for
datarapportering for FAIF’er og UCITS og om en
undersøgelse om et rap-
porteringssystem, der skal være med til at reducere dobbeltrapportering og
standardisere data, på længere sigt hindre unødig dobbeltrapportering og
lette driften af fondene. Et mere integreret rapporteringssystem har dog en
risiko for at blive omkostningstungt, hvorfor et sådant initiativ vil skulle
bygge på en grundig konsekvensanalyse for at sikre sig, at der er en klar
merværdi, der overstiger omkostningerne og byrderne.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren
2541624_0011.png
11/13
8. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-
sielle sektor. Der er modtaget høringssvar fra Finans Danmark (FiDa) og
Aktive Ejere (AE).
Finans Danmark (FiDa) bemærker, at forslaget lægger op til strømlining af
FAIF- og UCITS-direktiverne, men at det alene er
for FAIF’er,
at man ud-
vider hvilke services, der kan kategoriseres som accessoriske services, som
forvalteren må udføre. Desuden påpeger FiDa, at det bør præciseres, at
ESMA’s udarbejdelse af RTS om nationale tilsynsmyndigheders notifika-
tioner om delegering omhandler delegering til enheder udenfor EU, idet
det synes uklart.
Aktive Ejere (AE) påpeger, at reglerne skal være proportionale med den
type fond, de regulerer, dvs. om der er tale om en åben eller lukket AIF
eller en UCITS, og om der er tale om en registreret FAIF eller en FAIF
med tilladelse. AE påpeger i forlængelse heraf,
at
lukkede fonde kun bør
reguleres, når det kan retfærdiggøres,
at
harmonisering af rapporterings-
krav bør tage hensyn til fondstypen, og
at
udvidede krav til investoroplys-
ninger alene bør omfatte åbne fonde.
AE foreslår også en række præciseringer, herunder
at
den foreslåede be-
stemmelse om krav til FAIF’ers fastsættelse af politikker mv.
for låneud-
stedelse fra en AIF, den forvalter, ikke indirekte skal gælde for FAIF’en
selv, og
at
delegeringsbegrebet bør tydeliggøres, så situationer og funktio-
ner klart fremgår af direktivet, hvis man vil udvide FAIF’ers ansvarsområ-
der til kunder.
AE finder, at det nuværende system for delegering fungerer godt, og juste-
ringer bør ikke bringe det i fare eller forringe særligt mindre FAIF’ers mu-
ligheder og fleksibilitet for at løse opgaver via delegering, når det vurderes
mest hensigtsmæssigt for dem.
Endelig mener AE, at restriktioner mod delegering til såkaldte højrisiko-
lande udenfor EU eller lande, der er kategoriseret som ikkesamarbejdsvil-
lige på skatteområdet, begrænser tredjelandsudbydere og bebyrder dermed
depositarer i EU-lande, og hilser samtidigt muligheden for at godkende
AIF’ers anvendelse
af grænseoverskridende depositarservices velkommen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes
holdninger til forslaget. I de første tekniske drøftelser i Rådet har flere EU-
lande givet udtryk for generel støtte til formålet med forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt forslaget og lægger vægt på, at forslaget sikrer
et fortsat højt niveau for investorbeskyttelse.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren
12/13
Regeringen støtter tilgangen om målrettede justeringer af FAIF-direktivet
og UCITS-direktivet. Regeringen støtter, at de to regelsæt strømlines på en
række punkter, herunder at de sikres ens regler for den samme aktivitet,
ligesom reglerne tager hensyn til typen af aktivitet, og at der søges yderli-
gere harmonisering og forbedret tilsynskonvergens på tværs af Unionen.
Regeringen støtter formålet om at kunne udføre risikostyring af de om-
handlede fonde. Det gælder både med henblik på at udnytte markederne
bedst muligt, håndtere nye potentielle risici, og udnytte nye forretningsmo-
deller, uden at det sker på bekostning af et fortsat højt investorbeskyttel-
sesniveau.
Regeringen støtter tiltag til at tilpasse reglerne til nye forretningsmodeller
som låneudstedende fonde. I den forbindelse vil regeringen arbejde for, at
reglerne er klare, sikrer konvergens med anden relevant lovgivning, ikke
giver mulighed for etablering af et marked med skyggebankvirksomhed
uden fornøden tilladelse, sikrer høj investorbeskyttelse samt at de admini-
strative byrder for de omfattede fonde og deres forvalter ikke er unødven-
dige ift. at føre et effektivt tilsyn med området.
Regeringen er åben overfor at tillade muligheden for, at nationale myndig-
heder tillader grænseoverskridende depositarydelser i særlige tilfælde, idet
det dog bemærkes, at det dels kræver indgående viden hos depositaren om
nationale regler og ressourcer til sikring af aktivers værdi og tilstedevæ-
relse og dermed at beskytte investorernes investering samt dels øger kom-
pleksiteten i tilsynsaktiviteten. Regeringen mener derfor, at det altid bør
ske på baggrund af en konkret vurdering fra de nationale myndigheder.
Regeringen støtter en yderligere harmonisering af regelsættet for likvidi-
tetsstyringsværktøjer. I den forbindelse vil regeringen arbejde for enkle og
klare regler, der sikrer at eksisterende effektive likviditetsstyringsstrategier
for danske fonde ikke skal ændres unødigt. Herunder vil regeringen arbejde
for præcisering af, hvordan de foreslåede likviditetsstyringsværktøjer skal
fungere i praksis, og hvornår den nationale tilsynsmyndighed skal have
meddelelse om aktivering/deaktivering af likviditetsstyringsværktøjer. Re-
geringen vil desuden arbejde for, at det primært er kravet til en forvalter
om god likviditetsstyring med inddragelse af stresstest mv., som skal sikre
et fortsat højt niveau af investorbeskyttelse og stabile markeder.
Regeringen støtter mulighed for forvaltere og administratorer til at indrette
deres virksomhed på en for dem relevant måde med øje på hensigtsmæssig
risikostyring, herunder ved brug af delegering. I den forbindelse finder re-
geringen det væsentligt og vil arbejde for, at velfungerende forretningsmo-
deller kan fortsætte, og at øgede tilladelses-, rapporterings- eller monitore-
ringskrav i forbindelse med delegering ikke medfører uforholdsmæssige
store administrative omkostninger for sektoren eller tilsynsmyndighederne
og er proportionalt i forhold til at bekæmpe skalenheder.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren
2541624_0013.png
13/13
Det er vigtigt for regeringen, at enhver undersøgelse af et mere integreret
rapporteringssystem bygger på grundig konsekvensanalyse for at sikre sig,
at merværdien overstiger omkostningerne og byrderne ved det.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering
den 2. december 2021 under punktet "Kommissionens pakke om kapital-
markedsunionen
præsentation af forslag".