ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 229
Offentligt

8. marts 2022

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Jr.nr. 21-016536

Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2011/61/EU og direk-

tiv 2009/65/EU angående delegationsordninger, likviditetsrisikohånd-

tering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbe-

varingsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde,

KOM (2021) 721

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 forslag til ændring af

direktiv 2011/61/EU (FAIF-direktivet) og direktiv 2009/65/EU (UCITS-

direktivet) angående delegationsordninger, håndtering af likviditetsrisiko,

tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydel-

ser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde. Forslaget blev

fremsat som en del af en bredere pakke vedr. kapitalmarkedsunionen i EU

med et samlet formål om at forbedre vilkårene for investeringer i kapital-

markederne i EU.

Formålet med forslaget er at strømline reglerne på investeringsfondsom-

rådet bl.a. ved at sikre ens regler for ens aktiviteter, indføre fælles regler

for låneudstedende fonde samt give bedre mulighed for likviditetsstyring i

perioder med pressede markeder. Derudover foreslår Kommissionen at

skærpe regler for delegering af opgaver til enheder i lande udenfor EU og

monitorere udviklingen for bl.a. at hindre oprettelse af skalselskaber i EU.

Endelig foreslår Kommissionen at øge samarbejdet mellem aktørerne og

myndighederne på flere områder samt standardisere rapporteringsproces-

ser for bl.a. at højne datakvalitet og undgå dobbeltrapportering.

Regeringen støtter generelt forslaget og lægger vægt på, at forslaget sikrer

et fortsat højt niveau for investorbeskyttelse.

Regeringen støtter desuden formål om at kunne udføre risikostyring af de

omhandlede fonde, herunder med henblik på at udnytte markederne bedst

muligt, håndtere nye potentielle risici og udnytte nye forretningsmodeller,

uden at det sker på bekostning af et fortsat højt investorbeskyttelsesniveau.

Regeringen støtter tiltag, der skaber ens vilkår for ensartede aktivitet.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at tilpasse reglerne til nye

forretningsmodeller som låneudstedende fonde og bevare et højt investor-

beskyttelsesniveau. Regeringen støtter forvalteres mulighed for at indrette

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 229: Grund- og nærhedsnotat om delegationsordninger, likviditetsrisikohåndtering, tilsynsmæssig rapportering, formidling af depositar- og opbevaringsydelser samt låneudstedelser af alternative investeringsfonde, fra erhvervsministeren

2/13

deres virksomhed mest hensigtsmæssig. I den forbindelse vil regeringen

arbejde for, at velfungerende forretningsmodeller som delegering kan fort-

sætte, og at øgede tilladelses-, rapporterings- eller monitoreringskrav ikke

medfører uforholdsmæssige store administrative omkostninger for sekto-

ren eller tilsynsmyndighederne. Regeringen støtter forslag om at sikre hen-

sigtsmæssig likviditetsstyring også i tider med finansiel ustabilitet.

Regeringen er åben overfor Kommissionens forslag om at give national

mulighed for at tillade grænseoverskridende depositarydelser i særlige si-

tuationer, der dog skal ske på baggrund af konkrete vurderinger, herunder

navnlig ift. mulighed for sikring af aktivernes tilstedeværelse og værdi.

Det er vigtigt for regeringen, at overvejelser om rapporteringssystemer

baseres på grundig konsekvensanalyse, og at merværdien overstiger om-

kostningerne.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til målret-

tede justeringer af de eksisterende direktiver om forvaltere af alternative

investeringsfonde

(FAIF-direktivet) og om visse institutter for kollektiv

investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)

(UCITS-direktivet).

Det gældende UCITS-direktiv trådte i kraft i 2009, og FAIF-direktivet

trådte i kraft i 2011.

FAIF-direktivet indeholder regler, der har til formål at harmonisere regu-

leringen af forvaltere af alternative investeringsfonde (AIF’er) og tilsynet

hermed på tværs af EU, samtidig med at der sikres et højt niveau af inve-

storbeskyttelse. En AIF er en kollektiv investeringsvirksomhed eller en af-

deling deraf, der ikke er en godkendt UCITS, og som rejser kapital fra en

række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med

en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer. I modsætning

til en UCITS kan en AIF både investere i likvide og illikvide aktiver, og

den kan både være enten en åben eller en lukket fond

FAIF-direktivet fastsætter regler for meddelelse af tilladelse til at være for-

valter af en AIF samt gennemsigtighedskrav, løbende driftsvilkår og tilsyn

vedrørende forvaltere,

der forvalter AIF’er i EU.

Desuden indfører direk-

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af

alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt

forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af

love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vær-

dipapirer (investeringsinstitutter).

En fond eller et investeringsinstitut er åben, når investorerne i fonden har mulighed for

at indløse deres investering hos fonden/investeringsinstituttet. Investorer i åbne fonde skal

således have mulighed for at få indløst deres investering til den nuværende værdi. I en

lukket fond foreligger denne mulighed som udgangspunkt ikke.

3/13

tivet et markedsføringspas, der harmoniserer reglerne for og giver mulig-

hed

for grænseoverskridende markedsføring af AIF’er til professionelle in-

vestorer. Markedsføring

af AIF’er til detailinvestorer reguleres nationalt.

Danmark har ikke specifikke regler for såkaldte låneudstedende fonde

(”loan-originating

funds” eller LOFs), men forvaltere af disse fonde skal

under de nuværende generelle regler i dansk ret træffe foranstaltninger, der

sikrer forsvarlig forvaltning af netop den type fond, de forvalter. En låne-

udstedende fond er en AIF, som udsteder lån eller handler med tidligere

udstedte lån på sekundære markeder.

UCITS-direktivet indeholder regler for UCITS fsva. deres godkendelse,

tilsyn, struktur, aktiviteter samt oplysninger, de skal offentliggøre. Særligt

skal reglerne for UCITS sikre et højt niveau af investorbeskyttelse, idet en

godkendt UCITS kan markedsføres både til professionelle og detailinve-

storer i hele EU uden yderligere tilladelse. En UCITS, fx en investerings-

forening eller en værdipapirfond, er et institut for kollektiv investering

etableret i EU, der investerer i værdipapirer eller visse andre likvide finan-

sielle aktiver med kapital, som den indhenter ved at henvende sig til of-

fentligheden. Derudover bygger en UCITS’ virksomhed på

princippet om

risikospredning, dvs. at den investerer i en bredere portefølje af værdipa-

pirer mv., fx aktier i en række forskellige selskaber. En UCITS er altid en

åben fond, hvorved denne fondstype er mere likvid (end lukkede fonde),

og dermed kan UCITS-investorer lettere træde ind og ud af investeringer i

disse fonde.

Begge direktiver indeholder bl.a. regler om risiko- og likviditetsstyring,

delegering af services

– fra forvaltere af AIF’er og fra administrationssel-

skaber for UCITS til andre enheder

–

og udpegning af depositarer, mm.

En depositar er en tredjepart, der bliver udpeget for hver enkelt fond og har

en række forpligtelser overfor fonden. Depositaren skal sikre, at cash flow

i fonden overvåges, at investorkapital og kontanter tilhørende fonden eller

dens forvalter bogføres korrekt, at fonden reelt ejer de pågældende aktiver,

samt at værdien af disse beregnes i overensstemmelse med gældende ret.

Depositaren er således med til at sikre, at aktiverne reelt er til stede. Den

eneste opgave, som en depositar kan delegere til tredjepart, er opbevaring

af aktiver, som den kan delegere til en depotholder. I dag er der krav om,

at depositaren befinder sig i samme EU-land, som fonden befinder sig i.

Forslagene er fremsat som en del af Kommissionens pakke af forslag, der

skal bidrage til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder,

kapitalmarkedsunionen (”Capital Markets Union”).

Øvrige forslag angår

bl.a. justering af reglerne for europæiske langsigtede investeringsfonde

(ELTIF), der er en specifik type AIF, som man ønsker at fremme brugen

af i EU.

4/13

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 53, stk. 1 i Traktat om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgi-

vere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

I forbindelse med den lovpligtige revision af direktiverne har Kommissio-

nen fundet, at FAIF-direktivet overordnet er effektivt og velfungerende ift.

at sikre et højt niveau af investorbeskyttelse. Kommissionen har dog sam-

tidig fundet, at der bør laves forbedringer med det formål bedre at kunne

håndtere nye potentielle risici for den finansielle stabilitet, beskytte inve-

storinteresser og øge de finansielle markeders effektivitet. Samtidigt har

Kommissionen fundet det hensigtsmæssigt at strømline en række bestem-

melser i UCITS-direktivet med både eksisterende bestemmelser og de fo-

reslåede justeringer af FAIF-direktivet.

3.1. Indførelse af specifikke regler for fonde, der yder lån

Kommissionen foreslår at understøtte et voksende marked for låneudste-

dende fonde, ligesom Kommissionen mener, at de vil kunne fungere som

en alternativ finansieringskilde. Dette gælder særligt i stressede markeds-

situationer, hvor udlån fra traditionelle kilder, såsom banker, kan være be-

grænsede.

Konkret foreslår Kommissionen at harmonisere hidtil forskelligartede na-

tionale regler og indføre specifikke regler i FAIF-direktivet for låneudste-

dende fonde for bl.a. udarbejdelse af politikker, procedurer og processer

for udstedelse af lån, vurdering af kreditrisiko samt administration og over-

vågning af porteføljen af udlån.

Det omhandler bl.a., at en AIF ikke vil kunne yde lån til én låntager, der

overstiger 20 pct. af AIF’ens kapital, når låntageren er en finansiel virk-

somhed, en AIF eller en UCITS. Dette er for at sikre risikospredning. An-

dre typer låntagere er ikke underlagt samme begrænsning.

For at undgå en potentiel interessekonflikt vil det desuden ikke være tilladt,

at AIF’en

yder lån til sin forvalter eller dennes ansatte, sin depositar eller

til tredjeparter, som den har indgået delegationsaftale med.

Dertil foreslås, at en AIF, der yder lån for at frasælge lånefordringen umid-

delbart efter på et sekundært marked, skal beholde 5 pct. af fordringens

værdi. Formålet er at beskytte imod

moral hazard-situationer,

hvor en AIF

fx udsteder et lån til en virksomhed med lav kreditvurdering med henblik

på umiddelbart efter at sælge lånefordringen videre (fx til et pengeinstitut

eller en anden AIF) for at skabe en gevinst

–

dette velvidende, at køberen

af fordringen

har gjort en dårlig handel, alt imens AIF’en selv har begræn-

set risiko ved låneudstedelsen, idet den fraskriver sig kreditrisikoen samti-

digt med det hurtige frasalg.

Ændringsforslaget er ikke relevant for UCITS, der kun må investere i værdipapirer og

visse andre likvide finansielle instrumenter.

5/13

Endelig foreslår Kommissionen at indføre et krav om, at denne type AIF

skal være af lukket fondstype

, hvis dens udstedte lån overstiger 60 pct. af

dens samlede aktiver. Baggrunden for dette er, at hvis en åben AIF har

udstedt lån for størstedelen af sin kapital, og en stor del af fondens andels-

ejere trækker sig ud forud for lånetidens ophør, kan der opstå en situation,

hvor AIF’en har lånt penge ud, som den reelt ikke har,

hvilket kan udgøre

en finansiel risiko.

Låneudstedende fonde findes for nuværende kun i meget begrænset om-

fang i Danmark.

3.2. Grænseoverskridende udbud af depositarydelser

for AIF’er

Kommissionen foreslår, at nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Fi-

nanstilsynet)

skal kunne tillade, at AIF’er

etableret i EU eller forvaltere af

AIF’er

etableret i EU kan anvende depositarydelser fra en depositar, der er

et kreditinstitut etableret i et andet EU-land. Den foreslåede ordning gen-

indfører en midlertidig overgangsordning, der var gældende indtil 2017.

Forslaget har til formål at fremme udbud og konkurrence for depositarydel-

ser i EU, især i mindre EU-lande, hvor det nuværende krav om tilstedevæ-

relse af depositarer i samme land som

AIF’en

kan begrænse konkurrencen.

Den begrænsede konkurrence medfører ifølge Kommissionen øgede om-

kostninger for forvaltere af fonde, ligesom det påvirker strukturering af

fonde og i sidste ende kan påvirke afkast negativt.

Kommissionen foreslår i samme forbindelse at indføre krav til, at deposi-

tarer skal samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder

både

i dens

eget hjemland

i hjemlandet for den AIF, som den yder depositarservices

for. Dette er for at sikre, at grænseoverskridende udbud af depositarydelser

ikke medfører et forringet tilsyn med depositarer.

Kommissionen foreslår endvidere at genbesøge muligheden for at indføre

et europæisk depositarpas.

Kommissionen foreslår ingen ændring på dette område for UCITS.

3.3. Samme ydelser, samme krav

for FAIF’ers accessoriske

ydelser

Kommissionen foreslår en justering i lovrammen for forvaltere af alterna-

tive fonde (FAIF), der udbyder samme ydelser som investeringsselskaber

underlagt MiFID II, fx porteføljeforvaltning og investeringsrådgivning. Ju-

steringen har til formål at sikre, at udbydere, der yder de samme tjeneste-

ydelser, skal være underlagt de samme krav, uanset om de opererer under

MiFID II eller FAIF-direktivet. Justeringen efterlader dog fortsat usikker-

hed om anvendelsen af MiFID II-regler

overfor FAIF’er i visse tilfælde.

Desuden har man ikke indført samme justering i UCITS-direktivet.

I modsætning til ”åben” (se note ovenfor), hvormed investorer som udgangspunkt ikke

kan indløse deres investering hos fonden i løbet af fondens levetid.

6/13

3.4. Bedre likviditetsstyringsværktøjer (LMT’er) for åbne fonde

Kommissionen foreslår at harmonisere tilgangen og samarbejdet i EU for

håndtering af likviditetsforhold

i UCITS og åbne AIF’er

i stressede mar-

keder. Det vil man gøre ved at indføre et minimum sæt af specifikke likvi-

ditetsstyringsværktøjer, der i dag er reguleret nationalt, i tilføjelse til gene-

relle krav til god likviditetsstyring. Ifølge forslaget skal en forvalter/admi-

nistrationsselskab i fondens politikker og procedurer implementere mindst

ét likviditetsstyringsværktøj (LMT) ud af en liste med tre forskellige. For-

valteren/administrationsselskabet kan aktivere/deaktivere den/de valgte

LMT’er i henhold til den vedtagne politik herfor,

i helt særlige tilfælde,

der kræver det, kan denne suspendere al indløsning eller tilbagekøb mid-

lertidigt. Dertil foreslår Kommissionen at indføre en liste af yderligere

LMT’er, som skal være til rådighed til likviditetsstyring af fonde. EU-

landene vil kunne tilføje yderligere LMT’er til denne liste.

Endelig udvider forslaget den eksisterende mulighed for, at nationale til-

synsmyndigheder kan kræve suspendering af tilbagekøb og indløsning for

en fond, med at nationale tilsynsmyndigheder, under visse betingelser kan

anmode en tilsynsmyndighed i en forvalters/administrationsselskabs hjem-

land om at kræve, at forvalteren/administrationsselskabet suspenderer til-

bagekøbs-, indløsnings- og/eller tegningsmuligheder eller aktiverer et an-

det LMT. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

(ESMA) vil ifølge forslaget under særlige betingelser også kunne anmode

en national tilsynsmyndighed om at kræve aktivering af et LMT overfor en

forvalter/administrationsselskab.

Formålet med forslaget om harmonisering af regulering af LMTs er at

skabe et minimumsniveau for håndtering af likviditetspres i perioder med

stressede markeder og derved sikre investorbeskyttelsen og adressere sy-

stemisk risiko. Det er i øvrigt en implementering af anbefalinger fra Det

Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB).

Kommissionen foreslår, at ESMA bemyndiges til at udarbejde udkast til

reguleringsmæssige tekniske standarder om, hvornår og hvordan de be-

stemte LMT’er anvendes.

Forslaget er ikke relevant for lukkede AIF’er. Lukkede AIF’ers kapitalandele kan ikke

indløses på kapitalandelshaverens anmodning før likvidations- eller afviklingstidspunktet

for AIF’en. Dermed eksisterer der ikke samme risiko for likviditetspres i form

af et øget

antal tilbagekøbs-, indløsnings- eller tegningsanmodninger under perioder med stressede

markeder, som der kan for åbne AIF’er og UCITS, der per definition er åbne.

7/13

3.5. Skærpet regulering af delegationsaftaler og indsats mod skalselskaber

(letter box-enheder)

Kommissionen foreslår øget fokus på delegationsaftaler, herunder særligt

strengere oplysningskrav ifm. forvalteres og administrationsselskabers de-

legering af deres opgaver til enheder udenfor EU

Der foreslås krav til, at en enhed, der søger om tilladelse som forvalter eller

administrationsselskab, skal give en detaljeret beskrivelse af de ressourcer,

den vil skulle bruge til at kontrollere enheder, den delegerer opgaver til.

Tilsvarende foreslås ikke for delegering indenfor EU. Forslaget lægger

også op til, at nationale tilsynsmyndigheder for hver enkelt forvalter/admi-

nistrationsselskab løbende skal monitorere, om den har delegeret flere por-

teføljeforvaltnings- eller risikostyringsfunktioner til enheder udenfor EU,

end den selv udfører. Hvis dét sker, vil den nationale tilsynsmyndighed

skulle indberette det til ESMA sammen med en række oplysninger. Forsla-

get bemyndiger ESMA til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder om de nærmere rammer for disse indberetninger.

For UCITS foreslår Kommissionen, at et administrationsselskab skal give

den nationale tilsynsmyndighed notifikation

før

den kan delegere opgaver

til en tredjepart. I den forbindelse skal den også

–

udover eksisterende krav

ifm. delegering

–

kunne retfærdiggøre hele sin delegeringsstruktur på et

objektivt grundlag. På den baggrund vil tilsynsmyndigheden kunne sætte

tidligt ind, hvis selskabet ikke opfylder kravene ifm. delegering. Dette gæl-

der allerede for AIF-forvaltere.

Endelig foreslår Kommissionen, at mindst to personer med tilstrækkeligt

godt omdømme og erfaring, der står for AIF-forvalterens eller UCITS-

administrationsselskabets drift, skal være fuldtidsansatte el.lign. og skal

have bopæl i EU.

Formål med disse bestemmelser er at sætte ind overfor og forebygge, at

der opstår forvalter- eller administrationsselskaber, der er postkasseenhe-

der (”letter box-entities”),

fx hvis et selskab i et tredjeland opretter en for-

valter- eller administrationsenhed i et EU-land og uddelegerer så stor en

andel af dens forvaltnings-/administrationsopgaver til enheden i tredjelan-

det, at EU-enheden reelt er en tom skal.

Desuden foreslås det at indføre regler om delegering til enheder udenfor

EU, der sikrer kompatibilitet med hvidvaskregler og internationale kon-

ventioner om samarbejde vedrørende skattespørgsmål.

3.6. Værdipapircentraler bringes ind i kæden for opbevaringsydelser

Kommissionen foreslår at sikre mere effektivt samarbejde mellem deposi-

tarer og værdipapircentraler (CSD’er), idet CSD’er, der udfører almindelig

Opgaver, der kan delegeres, er fx porteføljeforvaltning, investeringsrådgivning, risiko-

styring, markedsføring, facilitetsforvaltning, administration af fast ejendom og compli-

ance.

8/13

drift af et værdipapirafviklingssystem, undtages fra visse regler i UCITS-

og FAIF-direktivet. Omvendt præciseres det, at

CSD’er,

der selv deltager

i et værdipapirafviklingssystem på lige fod med andre depositarer, også

skal underlægges de samme regler som disse.

3.7. Bedre dataindsamling, rapportering, vidensdeling og samarbejde mel-

lem myndigheder

Forslaget indeholder en række initiativer, der skal forbedre dataindsamling

og -rapportering til ESMA og ESRB, samt styrke samarbejde mellem na-

tionale tilsynsmyndigheder og mellem nationale tilsynsmyndigheder og

ESMA.

Blandt andet foreslår Kommissionen at strømline datarapporteringskrav i

FAIF- og UCITS-direktiverne. ESMA vil skulle undersøge muligheder for

et integreret rapporteringssystem.

Formålet er på længere sigt at ensrette regelsæt, undgå unødvendig dob-

beltrapportering samt forbedre datastandardisering og effektiv datadeling.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport

om den videre udvik-

ling af kapitalmarkedsunionen, hvori de har opfordret til at se nærmere på

og udtrykt støtte til områder og tiltag, der er omfattet i Kommissionens

forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-

regulering. Kommissionen anfører, at justeringerne skal forbedre den juri-

diske ramme med yderligere klarhed i lovgivning og sikre en balance mel-

lem nøglerisikohåndteringsforhold og ensartet praktisk anvendelse af reg-

lerne. Det vil ifølge Kommissionen øge investorbeskyttelsen i EU, hvilket

bedre kan opnås på EU-niveau fremfor af EU-landene enkeltvis.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder, at klarhed i reg-

lerne,

ensartede regler til risikohåndtering i AIF’er og UCITS

samt styr-

kelse af anvendelsen af reglerne kræver en harmoniset tilgang i hele EU

ved justering af EU-reglerne. Regeringen vurderer på den baggrund, at for-

slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Link til Europa-Parlamentets rapport om videre udvikling af kapitalmarkedsunionen af

16.

september

2020:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-

0155_EN.pdf

9/13

6. Gældende dansk ret

Direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet)

er implementeret i dansk ret ved lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde mv. (FAIF-loven). Direktiv om kollektive investeringsinstitut-

ter (UCITS-direktivet) er implementeret i dansk ret ved lov om investe-

ringsforeninger mv. (LIF) og lov om finansiel virksomhed (FIL).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget indebærer efter dets ordlyd ændringer af direktivbestemmelser,

som i dansk ret er implementeret i FAIF-loven, LIF og FIL.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, idet Finanstil-

synet er finansieret gennem afgifter pålagt virksomhederne under tilsyn. Det

kan dog ikke udelukkes, at de øgede krav til tilsyn, medfører et øget ressour-

cebehov for Finanstilsynet. Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter

som udgangspunkt skal holdes inden for de berørte ministeriers eksiste-

rende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes overordnet at kunne have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser.

Idet forslaget har som mål at harmonisere FAIF- og UCITS-regelsættene

på en række punkter, forventes det, at dét i sig selv på længere sigt vil føre

til mere effektiv drift og administration af og tilsyn med FAIF’er og

UCITS. Dette vil kunne reducere administrationsomkostninger og resul-

tere i bedre afkast for investorer. Samtidig vil det kunne forbedre markeds-

integritet, skabe tillid til markedet for kollektive investeringer og øge in-

vestordeltagelsen.

Desuden er der mulighed for, at forslaget om en harmoniseret europæisk

regulering af låneudstedende fonde, der sikrer et højt niveau af investorbe-

skyttelse, kan fremme brugen af fondene som finansieringskilde (ved siden

af bl.a. banklån). Det kan skabe øget konkurrence på markedet for udlån,

hvilket kan medføre lavere låneomkostninger for eksempelvis SMV’er,

dermed understøtte vækst og arbejdspladser.

Omvendt er det muligt, at der kan vise sig at være et mindre udbud af fonde

og dermed mindre udbud af investeringsmulighed henset til de nye krav til

låneudstedende fonde, øgede administrative byrder på forvaltere og fon-

dene, opståelse af markedskoncentration af depositarydelser, eller væsent-

lige ændringer i regler for delegation og dermed mindre adgang til eksper-

tise ifm. driften af fondene.

10/13

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det kan ikke forudses præcist, hvorvidt de positive eller de negative er-

hvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget vil være størst.

For det første

forventes forslaget om at harmonisere regler for låneudste-

dende fonde at have begrænsede administrative omkostninger for forval-

tere af disse i Danmark, der skal tilpasse sig nye specifikke regler på om-

rådet. Det skyldes, at forvaltere allerede er underlagt de generelle regler for

risikostyring, der gælder i dansk ret.

For det andet

kan forslaget om en fonds benyttelse af en depositar i et andet

EU-medlemsland, såfremt optionen udnyttes med tilladelse fra nationale

tilsynsmyndigheder, medføre øget konkurrence på markedet for depositar-

ydelser, især i mindre EU-lande, hvor der i øjeblikket er få aktører. Det kan

medføre lavere depositaromkostninger. Omvendt er der risiko for, at for-

slaget medfører, at allerede store spillere i Europa på markedet for deposi-

tarydelser bliver endnu større. Det kan skabe en koncentration af markedet,

hvilket kan medføre større omkostninger for fondene. Brugen af denne op-

tion vil alt andet lige gøre tilsynet med grænseoverskridende depositarydel-

ser er mere komplekst. Effekten er uklar på nuværende tidspunkt.

For det tredje

vurderes forslaget om harmonisering af regler for LMTs ikke

at have væsentlige administrative konsekvenser for danske forvaltere og

administrationsselskaber, der allerede nu skal leve op til mere generelle

krav til likviditetsstyring.

For det fjerde

vurderes forslaget om øget gennemsigtighed for delegering

af tjenesteydelser og rapportering af dette fra forvaltere/administrations-

selskaber til Finanstilsynet og fra Finanstilsynet til ESMA at kunne med-

føre ikke-væsentlige administrative omkostninger, dels for forvaltere og

administrationsselskaber, dels for Finanstilsynet.

For det femte

kan krav om fysisk tilstedeværelse af to fuldtidsansatte per-

soner ansat hos forvalteren af en AIF eller administrationsselskabet for en

UCITS for at undgå skalenheder ifm. delegering af opgaver til tredjeparter

udenfor EU kunne medføre omkostninger for forvaltere og administrati-

onsselskaber, der ikke allerede lever op til kravene. I dag er der ikke krav

om fuldtidsansatte personer med bopæl i EU. Konsekvenserne vurderes

dog at være begrænsede for danske virksomheder.

For det sjette

kan forslaget om at tage initiativer til at ensrette regelsæt for

datarapportering for FAIF’er og UCITS og om en

undersøgelse om et rap-

porteringssystem, der skal være med til at reducere dobbeltrapportering og

standardisere data, på længere sigt hindre unødig dobbeltrapportering og

lette driften af fondene. Et mere integreret rapporteringssystem har dog en

risiko for at blive omkostningstungt, hvorfor et sådant initiativ vil skulle

bygge på en grundig konsekvensanalyse for at sikre sig, at der er en klar

merværdi, der overstiger omkostningerne og byrderne.

11/13

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor. Der er modtaget høringssvar fra Finans Danmark (FiDa) og

Aktive Ejere (AE).

Finans Danmark (FiDa) bemærker, at forslaget lægger op til strømlining af

FAIF- og UCITS-direktiverne, men at det alene er

for FAIF’er,

at man ud-

vider hvilke services, der kan kategoriseres som accessoriske services, som

forvalteren må udføre. Desuden påpeger FiDa, at det bør præciseres, at

ESMA’s udarbejdelse af RTS om nationale tilsynsmyndigheders notifika-

tioner om delegering omhandler delegering til enheder udenfor EU, idet

det synes uklart.

Aktive Ejere (AE) påpeger, at reglerne skal være proportionale med den

type fond, de regulerer, dvs. om der er tale om en åben eller lukket AIF

eller en UCITS, og om der er tale om en registreret FAIF eller en FAIF

med tilladelse. AE påpeger i forlængelse heraf,

lukkede fonde kun bør

reguleres, når det kan retfærdiggøres,

harmonisering af rapporterings-

krav bør tage hensyn til fondstypen, og

udvidede krav til investoroplys-

ninger alene bør omfatte åbne fonde.

AE foreslår også en række præciseringer, herunder

den foreslåede be-

stemmelse om krav til FAIF’ers fastsættelse af politikker mv.

for låneud-

stedelse fra en AIF, den forvalter, ikke indirekte skal gælde for FAIF’en

selv, og

delegeringsbegrebet bør tydeliggøres, så situationer og funktio-

ner klart fremgår af direktivet, hvis man vil udvide FAIF’ers ansvarsområ-

der til kunder.

AE finder, at det nuværende system for delegering fungerer godt, og juste-

ringer bør ikke bringe det i fare eller forringe særligt mindre FAIF’ers mu-

ligheder og fleksibilitet for at løse opgaver via delegering, når det vurderes

mest hensigtsmæssigt for dem.

Endelig mener AE, at restriktioner mod delegering til såkaldte højrisiko-

lande udenfor EU eller lande, der er kategoriseret som ikkesamarbejdsvil-

lige på skatteområdet, begrænser tredjelandsudbydere og bebyrder dermed

depositarer i EU-lande, og hilser samtidigt muligheden for at godkende

AIF’ers anvendelse

af grænseoverskridende depositarservices velkommen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes

holdninger til forslaget. I de første tekniske drøftelser i Rådet har flere EU-

lande givet udtryk for generel støtte til formålet med forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget og lægger vægt på, at forslaget sikrer

et fortsat højt niveau for investorbeskyttelse.

12/13

Regeringen støtter tilgangen om målrettede justeringer af FAIF-direktivet

og UCITS-direktivet. Regeringen støtter, at de to regelsæt strømlines på en

række punkter, herunder at de sikres ens regler for den samme aktivitet,

ligesom reglerne tager hensyn til typen af aktivitet, og at der søges yderli-

gere harmonisering og forbedret tilsynskonvergens på tværs af Unionen.

Regeringen støtter formålet om at kunne udføre risikostyring af de om-

handlede fonde. Det gælder både med henblik på at udnytte markederne

bedst muligt, håndtere nye potentielle risici, og udnytte nye forretningsmo-

deller, uden at det sker på bekostning af et fortsat højt investorbeskyttel-

sesniveau.

Regeringen støtter tiltag til at tilpasse reglerne til nye forretningsmodeller

som låneudstedende fonde. I den forbindelse vil regeringen arbejde for, at

reglerne er klare, sikrer konvergens med anden relevant lovgivning, ikke

giver mulighed for etablering af et marked med skyggebankvirksomhed

uden fornøden tilladelse, sikrer høj investorbeskyttelse samt at de admini-

strative byrder for de omfattede fonde og deres forvalter ikke er unødven-

dige ift. at føre et effektivt tilsyn med området.

Regeringen er åben overfor at tillade muligheden for, at nationale myndig-

heder tillader grænseoverskridende depositarydelser i særlige tilfælde, idet

det dog bemærkes, at det dels kræver indgående viden hos depositaren om

nationale regler og ressourcer til sikring af aktivers værdi og tilstedevæ-

relse og dermed at beskytte investorernes investering samt dels øger kom-

pleksiteten i tilsynsaktiviteten. Regeringen mener derfor, at det altid bør

ske på baggrund af en konkret vurdering fra de nationale myndigheder.

Regeringen støtter en yderligere harmonisering af regelsættet for likvidi-

tetsstyringsværktøjer. I den forbindelse vil regeringen arbejde for enkle og

klare regler, der sikrer at eksisterende effektive likviditetsstyringsstrategier

for danske fonde ikke skal ændres unødigt. Herunder vil regeringen arbejde

for præcisering af, hvordan de foreslåede likviditetsstyringsværktøjer skal

fungere i praksis, og hvornår den nationale tilsynsmyndighed skal have

meddelelse om aktivering/deaktivering af likviditetsstyringsværktøjer. Re-

geringen vil desuden arbejde for, at det primært er kravet til en forvalter

om god likviditetsstyring med inddragelse af stresstest mv., som skal sikre

et fortsat højt niveau af investorbeskyttelse og stabile markeder.

Regeringen støtter mulighed for forvaltere og administratorer til at indrette

deres virksomhed på en for dem relevant måde med øje på hensigtsmæssig

risikostyring, herunder ved brug af delegering. I den forbindelse finder re-

geringen det væsentligt og vil arbejde for, at velfungerende forretningsmo-

deller kan fortsætte, og at øgede tilladelses-, rapporterings- eller monitore-

ringskrav i forbindelse med delegering ikke medfører uforholdsmæssige

store administrative omkostninger for sektoren eller tilsynsmyndighederne

og er proportionalt i forhold til at bekæmpe skalenheder.

13/13

Det er vigtigt for regeringen, at enhver undersøgelse af et mere integreret

rapporteringssystem bygger på grundig konsekvensanalyse for at sikre sig,

at merværdien overstiger omkostningerne og byrderne ved det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering

den 2. december 2021 under punktet "Kommissionens pakke om kapital-

markedsunionen

–

præsentation af forslag".