Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 223
Offentligt
2540301_0001.png
8. marts 2022
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om regeringens svar
på Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation i for-
bindelse med initiativ om opdatering af meddelelsen om afgrænsning
af det relevante marked i konkurrencesager
Kommissionen har den 19. januar 2022 offentliggjort sin høringsproces
vedrørende initiativ om opdatering af meddelelsen om afgrænsning af det
relevante marked i konkurrencesager
(herefter ”meddelelsen”).
Fristen for
høringssvar er den 16. februar 2022, og regeringen har udarbejdet et hø-
ringssvar.
Meddelelsen om markedsafgrænsning indeholder vejledning til, hvordan
konkurrencemyndigheder skal vurdere og afgrænse konkurrencen i et gi-
vent marked fx i forbindelse med fusionssager. Meddelelsen er således et
centralt værktøj i håndhævelsen af EU's konkurrenceregler.
Kommissionen gennemførte i perioden 2020-2021 en evaluering af med-
delelsen, hvor regeringen ligeledes bidrog med høringssvar. Folketingets
Europaudvalg blev orienteret om høringssvaret den 8. oktober 2020.
Evalueringen har vist, at meddelelsen fortsat er yderst relevant og effektiv
med hensyn til at give korrekte, omfattende og klare retningslinjer vedrø-
rende centrale spørgsmål om markedsafgrænsning i konkurrencesager og
Kommissionens tilgang hertil. Samtidig har evalueringen vist, at medde-
lelsen, der er fra 1997, ikke fuldt ud afspejler den udvikling i metoder og
praksis inden for markedsafgrænsning, der har fundet sted siden da.
Kommissionen vil derfor ajourføre meddelelsen. Kommissionen har
når
den har udarbejdet et udkast til en revideret meddelelse
til hensigt at af-
holde høring i en periode på 12 uger for at indhente synspunkter fra alle
interessenter om det første udkast til den reviderede meddelelse. Denne
offentlige høring er i første omgang planlagt til at starte i juni 2022.
Regeringens høringssvar
Regeringen bakker op om Kommissionens initiativ og er enig i, at det er
hensigtsmæssigt at opdatere meddelelsen fra 1997. En opdateret og mere
tidssvarende meddelelse vil efter regeringens opfattelse bidrage til brug-
barheden og ikke mindst forudsigeligheden af vejledningen til gavn for
både konkurrencemyndigheder og virksomheder. Regeringen finder, at op-
dateringen med fordel kan fokusere på at tage hensyn til den seneste prak-
sis og udvikling, herunder hvad angår digitalisering og nye teknologier.
Endelig gentager regeringen budskabet om, at det er væsentligt at fastholde
den nuværende fakta-baserede tilgang til markedsafgrænsning samt at
sikre uafhængig håndhævelse af konkurrence- og fusionsreglerne.