ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Grund- og nærhedsnotat om EU-værktøjskasse og EU-mekanisme

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 221
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Kommissionens henstilling om en fælles EU-værktøjskasse til afhjælp-

ning af manglen på halvledere og en EU-mekanisme til overvågning af

økosystemet for halvledere

Resumé

Kommissionen vedtog den 8. februar 2022 en henstilling om en fælles EU-

værktøjskasse til afhjælpning af manglen på halvledere og en EU-mekanisme

til overvågning af økosystemet for halvledere. Henstillingen skal muliggøre

en hurtig, effektiv og koordineret reaktion på EU-plan på den nuværende

mangel på halvledere og på lignende situationer i fremtiden. Til det formål

har Kommission nedsat en europæisk ekspertgruppe om halvledere med del-

tagelse af alle medlemslande.

Regeringen hilser Kommissionens henstilling velkommen og støtter formå-

let om at etablere en koordineringsmekanisme for fælles overvågning samt

drøftelse af eventuelle kriseforanstaltninger inden for halvledere. Regerin-

gen er enig med Kommissionen i, at der lige nu er store forsyningsudfor-

dringer inden for halvledere, hvilket også danske virksomheder oplever.

Regeringen ser frem til at deltage i ekspertgruppen og vil i den forbindelse

vurdere behovet for at følge op på Kommissionens konkrete henstillinger

til medlemslandene.

Baggrund

Kommissionen vedtog den 8. februar 2022 henstillingen

”En

fælles EU-

værktøjskasse til afhjælpning af manglen på halvledere og en EU-mekanisme

til overvågning af økosystemet for halvledere”

(C (2022) 782). Henstillingen

har til formål at muliggøre en hurtig, effektiv og koordineret reaktion på

EU-plan på den nuværende mangel på halvledere og på lignende situatio-

ner i fremtiden. Henstillingen blev modtaget i dansk sprogversion den 8.

februar 2022.

Henstillingen indgår i en pakke af initiativer (Chips Act-pakken), der har til

formål at styrke EU's forsyningssikkerhed, robusthed og teknologiske le-

derskab inden for halvledere. Pakken består af fire initiativer, der udover

henstillingen tæller meddelelsen

”En

lovpakke om europæiske mikro-

chips”

(KOM (2022) 45), forslag til en forordning om halvledere

”En

ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for

halvledere (mikrochipforordningen)”

(KOM (2022) 46) samt forslag til

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Grund- og nærhedsnotat om EU-værktøjskasse og EU-mekanisme

ændring af forordningen om fællesforetagenderne under Horisont Europa

”Ændring

af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagen-

derne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mik-

rochips”

(KOM (2022) 47).

Chips Act-pakken kommer som opfølgning på, at Kommissionsformand

Ursula von der Leyen i sin årlige tale om Unionens tilstand i september

2021 annoncerede, at Kommissionen ville lancere en retsakt for halvledere.

Kommissionen lægger op til, at henstillingen kan ophæves når og såfremt

forordningen om halvledere træder i kraft. Dette skyldes, at der i forslaget

til forordningen lægges op til en permanent og bindende mekanisme for de

foranstaltninger, der foreslås i henstillingen.

Formål og indhold

Formålet med henstillingen er at muliggøre en hurtig, effektiv og koordi-

neret reaktion på EU-plan på den nuværende mangel på halvledere og på

lignende situationer i fremtiden. Kommissionen ønsker med henstillingen

at etablere en koordineringsmekanisme for drøftelse af eventuelle krisefor-

anstaltninger og for fælles overvågning inden for halvledere. Til det formål

har Kommission nedsat en europæisk ekspertgruppe om halvledere med del-

tagelse af alle medlemslande.

Akut krisehåndering

Med henvisning til den nuværende halvlederkrise opfordrer Kommissio-

nen medlemslandene til hurtigst muligt at træde sammen i den europæiske

ekspertgruppe om halvledere. Formålet hermed er for det første at udveksle

oplysninger om situationen. Konkret opfordrer Kommissionen medlems-

lande til at anmode repræsentative virksomhedsorganisationer eller om

nødvendigt individuelle producenter af halvledere og halvlederudstyr om

oplysninger vedrørende deres forsyningskapacitet. Kommissionen frem-

hæver, at enhver indsamling eller udveksling af oplysninger bør ske i over-

ensstemmelse med gældende regler om datadeling og fortroligheden af op-

lysninger og data.

På grundlag af de indsamlede oplysninger opfordres medlemslandene til at

vurdere om kriseforanstaltninger er hensigtsmæssige, effektive og propor-

tionale på nationalt og EU-plan. Kommissionen fremhæver, at der på

grundlag af denne vurdering kan initieres et eller flere af følgende foran-

staltninger:

a) dialog med producenterne med anmodning om, at de prioriterer

produktionen af kriserelevante produkter, så kritiske sektorer fort-

sat kan fungere.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Grund- og nærhedsnotat om EU-værktøjskasse og EU-mekanisme

b) overvejelse om, hvis relevant, at give Kommissionen mandat til at

foretage offentlige indkøb af kriserelevante produkter til visse kri-

tiske sektorer på vegne af to eller flere medlemsstater.

c) vurdering af, om EU bør kontrollere eksporten af kriserelevante

produkter, og om Kommissionens bør vurdere, hvorvidt betingel-

serne for beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til eksport er op-

fyldt i henhold til forordning (EU) 2015/479.

d) indledning af samarbejde med relevante tredjelande med henblik på

at finde fælles løsninger til håndtering af forstyrrelser i forsynings-

kæden i overensstemmelse med internationale forpligtelser.

Endeligt fremhæver Kommissionen, at medlemslande bør underrette Kom-

missionen rettidigt om alle nationale foranstaltninger, der træffes med hen-

syn til forsyningskæden for halvledere for at sikre en koordineret tilgang.

Overvågning

Kommissionen opfordrer medlemslande til regelmæssigt at overvåge vær-

dikæden for halvledere med fokus på risici, der kan skabe afbrydelser af

forsyningen, påvirke den negativt eller bringe den i fare. I den forbindelse

opfordres medlemslande til at udpege såkaldte tidlige advarselsindikatorer,

der er relevante i forhold til kunne foregribe fremtidige forstyrrelser.

Med henblik på kortlægning af faktorer, tendenser og begivenheder, der

kan føre til betydelige forstyrrelser i den globale værdikæde for halvledere,

opfordres medlemslandene til at tage en række relevante faktorer i betragt-

ning, når de giver oplysninger til Kommissionen. Disse relevante faktorer

kunne være:

a) tilgængeligheden og integriteten af tjenester eller varer, der udby-

des af virksomheder i halvledersektoren i Unionen, og hvis funk-

tion er afgørende for forsyningskæden for halvledere

b) den hastighed, hvormed efterspørgslen efter forskellige typer halv-

ledere svinger, også i forhold til den aktuelle produktionskapacitet

c) mangler og flaskehalse inden for fremstilling, emballering og logi-

stik, herunder mangel på råstoffer og kvalificeret arbejdskraft

d) ulykker, angreb, naturkatastrofer og andre alvorlige hændelser, der

potentielt kan påvirke forsyningskæden for halvledere

e) tekniske, lovgivningsmæssige eller miljømæssige ændringer, der

reducerer produktionen

f) koncentration af udbuddet i geografiske områder og virksomheder

under hensyntagen til netværks- og fastlåsningseffekter

g) virkninger af handelspolitikker, toldsatser, handelshindringer og

andre handelsrelaterede foranstaltninger

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Grund- og nærhedsnotat om EU-værktøjskasse og EU-mekanisme

h) halvledernes ægthed og integritet samt mulige konsekvenser af ef-

terligninger

i) krænkelse eller tyveri af immateriel ejendom eller forretningshem-

meligheder.

Kommissionen opfordrer også medlemslandene til at kortlægge de vigtig-

ste kategorier af aftagere af halvledere, særligt inden for kritiske sektorer,

og bede disse om at give oplysninger om atypiske stigninger i efterspørgs-

len og kendte forstyrrelser i deres forsyningskæder, bl.a. mangel på kritiske

halvledere eller råmaterialer, længere gennemløbstid end gennemsnitligt,

leveringsforsinkelser og usædvanlige prisstigninger.

Endeligt opfordres medlemslandene til omgående at underrette Kommissi-

onen, hvis de får kendskab til en potentiel forstyrrelse i forsyningen, en

atypisk stigning i efterspørgslen eller har konkrete og pålidelige oplysnin-

ger om enhver anden risikofaktor eller hændelse, der viser sig.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til henstillingen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en hen-

stilling fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, da der er tale om en henstilling,

som ikke direkte berører dansk lovgivning.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Idet der er tale om en henstilling, som ikke er retligt bindende, vil henstil-

lingen ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Idet der er tale om en henstilling, som ikke er retligt bindende, vil henstil-

lingen ikke umiddelbart have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Henstillingen vil ikke direkte have hverken erhvervsøkonomiske eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Selvom der er tale om henstilling, som

ikke er retligt bindende, kan henstillingen potentielt medføre administra-

tive byrder for dansk erhvervsliv i form af indrapportering om forsynings-

kapacitet og forstyrrelser i forsyningskæder inden for halvledere.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Grund- og nærhedsnotat om EU-værktøjskasse og EU-mekanisme

Såfremt der bliver enighed om flere af de tiltag, som skal indgå i værktøjs-

kassen til afhjælpning af manglen på halvledere, kan det komme erhvervsli-

vet og samfundet generelt til gavn.

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurren-

ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 23.

februar 2022. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Danske Maritime og Dansk Metal.

Dansk Erhverv (DE)

er opmærksomme på den aktuelle udfordring med

at skaffe de nødvendige halvledere i en række sektorer. Den digitale om-

stilling har også betydning for efterspørgslen på visse komponenter og her

er halvledere en væsentlig del af langt flere produkter i dag, end tilfældet

har været tidligere. Det har medført en efterspørgsel, der ikke kan imøde-

kommes af markedet, hvilket er blevet forstærket pga. en reduceret pro-

duktion som reaktion på en forventet nedgang i efterspørgslen ifm. corona-

pandemien. Det forventes imidlertid at være et forbigående problem

–

dog

med relativt lang tidshorisont

–

indtil produktionskapaciteten for halvle-

dere udbygges til at matche den globale efterspørgsel. Netop fordi proble-

met er midlertidigt og altså ikke skyldes en decideret markedsfejl, mener

DE, det vil være ufornuftigt at ty til radikale løsninger, vi ikke normalt ville

benytte som handelsunion.

DE er af den holdning, at EU bør være en åben økonomi, som håndterer

potentielle udfordringer med resten af verden under hensyn til beskyttelse

af samhandel på frie markedsvilkår. DE ser derfor med stor skepsis på en-

hver form for industripolitik, som bygger på protektionistiske principper

og mener, det vil være løsninger, som ikke er proportionelle ift. de konkrete

udfordringer. Dermed kan der være god ræson i at overvåge markedet for

vigtige komponenter og samarbejde både medlemslandene imellem og

med tredjelande for at undgå kommende flaskehalse og mismatch mellem

udbud og efterspørgsel, men indgreb i markedet kan ikke forsvares ud fra

den nuværende situation.

Formålet med henstillingen

DE bemærker, at henstillingen omtaler en overvågningsmekanisme, hvil-

ket som udgangspunkt kan være et fornuftigt redskab til at få bedre indsigt

i udviklingen på markedet. Det bør dog understreges, at selvom der kan

være gode grunde til at sætte ind overfor den aktuelle situation, bør reakti-

onen være proportionel med det reelle omfang af problemet, og der bør

udvises påpasselighed ift. at indføre nye regulatoriske greb, som risikerer

at blive brugt til unødvendigt at gribe ind i markedet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Grund- og nærhedsnotat om EU-værktøjskasse og EU-mekanisme

Akut krisehåndtering

DE støtter

koordination og videndeling mellem EU’s medlemslande, som

kan bidrage til at kortlægge problemets omfang, og til dette kan indhent-

ning af oplysninger fra erhvervsorganisationer og producenter bidrage po-

sitivt. DE er dog betænkelige ved nogle af de værktøjer, som kan indgå i

en såkaldt kriseværktøjskasse.

En dialog med producenter og anmodning om prioritering bør kun ske i

særligt alvorlige tilfælde og skal altid ske på en måde, så det står klart for

virksomhederne, at det netop blot er en anmodning. At bruge EU Kommis-

sionen som indkøbscentral for produkter til kritiske sektorer kan i visse

tilfælde være et fornuftigt tiltag

–

det kan give EU mulighed for at bruge

sin samlede købekraft strategisk og sikre forsyning af halvledere til kritiske

sektorer. Kontrol med udførsel af produkter frarådes på det kraftigste. Det

vil effektivt være en begrænsning af Europas åbne økonomi og kan kun

retfærdiggøres, hvis der kan påvises en konkret og alvorlig sikkerhedspo-

litisk begrundelse. Samarbejde med tredjelande forekommer umiddelbart

at være den bedste løsning, men det kræver naturligvis, at det er muligt at

finde et tredjeland, som har kapacitet til at levere de efterspurgte produkter.

Overvågning

DE bakker op om en bedre markedsovervågning og udpegning af advar-

selsindikatorer. Det kan dog overvejes, om disse indikatorer bør udpeges

af hvert enkelt medlemsland, eller det giver mening at lave et fælles sæt af

indikatorer

–

ligesom risikovurderingen også laves på EU-niveau. Henstil-

lingen fokuserer meget på brug af halvledere i kritiske sektorer. For at sikre

proportionalitet mellem det foreslåede indgreb og de faktiske udfordringer

er netop en kortlægning af de vigtigste kategorier af brugere et godt ud-

gangspunkt. Derfor mener Dansk Erhverv, at denne kortlægning bør være

første skridt, da den kan bruges til at få overblik over, hvor udbredt efter-

spørgslen på halvledere er i de kritiske sektorer og dermed de potentielle

konsekvenser ved fremtidige mismatch mellem udbud og efterspørgsel.

Dansk Industri (DI)

konstaterer, at der fortsat er en betydelig midlertidig

forsyningskrise i forhold til at få leveringer af mikrochips. DI kunne alle-

rede i juni sidste år konstatere, at problemet var udtalt idet 65 pct. af de

virksomheder, der anvender mikrochips i deres produktion sagde, at de

manglede dem. Da DI spurgte igen i september var det tal steget til 75 pct.

DI får løbende meldinger fra medlemskredsen omkring problemets alvor,

og derfor frygter DI desværre, at problemet er endnu mere udtalt, når DI

får nye tal fra medlemskredsen primo marts. Derfor har DI også i noget tid

efterspurgt politisk handling på både nationalt og europæisk niveau.

DI er derfor positive overfor, at man fra EU-Kommissionens side gør en

indsats for at løse denne midlertidige krise. Den øvrige del af pakken om

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Grund- og nærhedsnotat om EU-værktøjskasse og EU-mekanisme

mikrochips er primært rettet mod det lange sigte, mens nærværende hen-

stilling er møntet på det korte sigte.

DI kan derfor støtte, at der henstilles til at træde sammen i en ekspert-

gruppe, indsamle oplysninger, prioritere forsyningsproblemer i kritiske

sektorer, koordinere indkøb som vi så under coronakrisen, samarbejde med

tredjelande samt underrette EU-Kommissionen. Delen omkring at etablere

eksportkontrol er DI dog uenige i. Som ovenfor nævnt handler det lange

sigte i pakken om mikrochips om at tiltrække investeringer til EU, og her

bliver investorer mødt af et modsatrettet signal i form af mulige eksport-

kontrolforanstaltninger, som kan ramme deres produktion. Det betyder, at

EU’s indsats på kort sigt i form af henstillingen kan underminere indsatsen

på det lange sigte. Hertil kommer, at eksportkontrol kan risikere at blive

mødt af eksportkontrolforanstaltninger fra 3. lande. Det vil være uhensigts-

mæssigt, alt den stund langt hovedparten af mikrochips fortsat vil blive

produceret uden for EU.

DI fremhæver, at de yderligere bestemmelser i henstillingen om overvåg-

ning kan give god mening i nuværende situation. Det er dog værd at nævne,

at man skal sikre, at indhentelse af oplysninger fra virksomhederne bør fo-

retages så administrativt enkelt som muligt.

Danske Maritime

støtter henstillingen på baggrund af, at også den mari-

time udstyrsindustri oplever forsinkelser eller andre udfordringer hvad an-

går levering af halvledere, der indgår som komponenter i mange typer ud-

styr til skibe. Danske Maritime finder det vigtigt, at EU bidrager til at øge

forsyningssikkerheden for halvledere, hvilket bl.a. kan ske gennem de i

henstillingen nævnte tiltag.

Dansk Metal

er meget optaget af den kritiske mangel på mikrochips, som

har ramt mange produktioner i hele EU og nationalt i Danmark. Dansk

Metal deler derfor EU-Kommissionens bekymring for manglende mikro-

chips samt behovet for at udarbejde en plan, som skal være med til, at nu-

værende og fremtidige behov og mangler på mikrochips sikres. Den glo-

bale efterspørgsel efter mikrochips har på det seneste vist, at det er afgø-

rende, at Europa i den nuværende mangelsituation på avancerede chips op-

prioriterer området gennem etablering af deciderede produktionsfaciliteter

for at understøtte forsyningssikkerhed og uafhængig produktion af hard-

ware inden for mikro og nanoteknologiske chips.

Dansk Metal kan derfor tilslutte sig ambitionen om, at der etableres er-

hvervspolitiske instrumenter og støttemuligheder mhp. produktion af mik-

rochips og avancerede sensorer i EU-regi. Ligeså kan Dansk Metal tilslutte

sig ambitionen om, at europæisk mikrochip produktion skal fordobles fra

de nuværende 10 procent til 20 procent i 2030. Dette vil bidrage positivt til

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Grund- og nærhedsnotat om EU-værktøjskasse og EU-mekanisme

dansk beskæftigelse og erhvervsudviklingen med fokus på digitalisering

og teknologiudvikling, som er afgørende for fremtidens industri.

Det er Dansk Metals vurdering, at der et stort behov for at vi både i EU og

i Danmark træffer strategisk vigtige valg i forhold til at etablere produktion

af både mikrochips til industriproduktionen i storskala, men i særlig grad

også etablerer produktion af højteknologiske avancerede mikrochips, som

i særlig grad anvendes til forsknings- og udviklingsformål. Højteknologisk

produktion af eksempelvis avancerede sensorer er primært centreret i USA

og Asien, og den nuværende forsyningskrise har vist, at det ikke er tilstræk-

keligt til at dække den globale efterspørgsel. Det har været til skade for den

europæiske industriproduktion og klarlagt en stor svaghed i vores forsy-

ningskæder. I en tid med geopolitiske spændinger og i særlig grad et mere

anstrengt sikkerhedspolitisk forhold til bl.a. Kina er det vigtigt, at EU sik-

rer egne forsyninger til udvikling af ny teknologi, så vi ikke bliver af-

hængig af import fra bl.a. Fjernøsten.

Endvidere fremhæver Dansk Metal, at der i dansk erhvervsliv eksisterer en

række højteknologiske nichevirksomheder, der samarbejder tæt med dan-

ske universiteter, så som DTU. For disse SMV’er er uafhængig og sikker

forsyning af avancerede mikrochips livsvigtigt og afgørende for udviklin-

gen af ny teknologi til brug i industrien. En række af disse virksomheder

er udløbere fra universiteterne med et betydeligt ekspansionspotentiale

økonomisk og beskæftigelsesmæssigt til gavn for det danske samfund.

En stor del af dette samarbejde foregår i et offentligt-privat samspil mellem

virksomheder og universitetssystemet. Der er derfor behov for, at såvel EU

som den danske stat går understøtter udbygningen af erhvervsområdet. Det

kan f.eks. ske ved, at det offentlige bidrager med avancerede renrumsfaci-

liteter, og den private sektor lejer sig ind i denne forskningsinfrastruktur

og bidrager med avanceret udstyr og maskiner. Det er f.eks. tilfældet på

DTU, hvor der er opbygget en avanceret renrumsfacilitet, som gennem de

seneste 30-40 år har bidraget til dette frugtbare offentlig-private samspil til

gavn for dansk beskæftigelse og erhvervsudvikling.

Dansk Metal fremhæver, at det på det seneste imidlertid ikke har været

muligt med de nuværende renrumsfaciliteter at dække det stigende danske

behov for nicheproduktion af mikro- og nanoteknologiske chips. Der er

derfor behov for at vurdere, hvordan en udvidelse af disse faciliteter kan

indgå som Danmarks bidrag til ’EU's Chip Act’.

Endelig fremhæver Dansk Metal, at det er værd at bemærke, at mikro- og

nanoteknologisk fremstilling er kendetegnet ved, at man går direkte fra

forskning og innovation til industriel produktion og at processen er sam-

menhængende. Derfor bør Erhvervsministeriet i samarbejde med andre re-

levante ministerier overveje, hvordan nærværende henstillings initiativer

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Grund- og nærhedsnotat om EU-værktøjskasse og EU-mekanisme

kobles

til ’EU’s rammeprogram for forskning og innovation’ til gavn for

dansk erhvervsliv og forskning.

Med EU-Kommissionens henstilling er det Dansk Metals håb, at det giver

den danske regering mulighed for at udarbejde en strategi for, hvordan

Danmark i fremtiden kan bidrage til værdikæden af mikrochips og den fort-

satte digitalisering af det danske samfund.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om an-

dre landes holdninger til henstillingen. Det forventes, at der vil være ge-

nerel opbakning fra medlemslandene til at deltage i ekspertgruppen.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens henstilling velkommen og støtter formålet

om at etablere en koordineringsmekanisme for fælles overvågning samt drøf-

telse af eventuelle kriseforanstaltninger inden for halvledere. Regeringen er

enig med Kommissionen i, at der lige nu er store forsyningsudfordringer in-

den for halvledere, hvilket også danske virksomheder oplever. Regeringen

ser frem til at deltage i ekspertgruppen og vil i den forbindelse vurdere beho-

vet for at følge op på Kommissionens konkrete henstillinger til medlemslan-

dene. Regeringen mener, at ekspertgruppen særligt bør fokusere på halvle-

dere anvendt inden for kritiske sektorer.

Regeringen ser grundlæggende positivt på, at medlemslandene i ekspertgrup-

pen kan drøfte relevante kriseforanstaltninger. Regeringen ser ligeledes

gerne, at ekspertgruppen har karakter af en Kommissionsekspertgruppe uden

formelle beføjelser, og at eventuelle drøftelser om kriseforanstaltninger ikke

foregriber øvrige almindelige procedure for indførelse af sådanne foranstalt-

ninger.

Regeringen noterer sig Kommissionens forslag til, hvilke eventuelle rele-

vante kriseforanstaltninger, der kan drøftes i ekspertgruppen. I den forbin-

delse ser regeringen positivt på muligheden for at gå i dialog med producenter

om prioritering af halvledere til kritiske sektorer, samt muligheden for, at en

gruppe af medlemslande kan give Kommissionen mandat til at foretage of-

fentlige indkøb af halvledere til kritiske sektorer på vegne af disse medlems-

lande. Dertil ser regeringen meget positivt på muligheden for at drøfte samar-

bejdsløsninger med relevante tredjelande med henblik på håndtering af for-

syningsudfordringer.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen opfordrer medlemslandene til at

vurdere behovet for kontrol med eksport af kriserelevante produkter samt

hvorvidt betingelserne for beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til ek-

sport er opfyldt. Eventuelle drøftelser heraf bør tage højde for vigtigheden af

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Grund- og nærhedsnotat om EU-værktøjskasse og EU-mekanisme

et åbent og velfungerende globalt marked for halvledere for danske virksom-

heder, herunder i forhold til risikoen for modforanstaltninger fra tredjelande.

Regeringen ser positivt på, at man i ekspertgruppen vil have fokus på regel-

mæssig overvågning af værdikæden for halvledere med fokus på risici, der

kan skabe afbrydelser af forsyningen, påvirke den negativt eller bringe den i

fare. Regeringen hilser de relevante faktorer for overvågningen velkommen,

men vurderer dog, at der kan være behov for en prioritering i, hvad der foku-

seres på.

Samtidig bør overvågningen følge en evidensbaseret tilgang med klare pro-

cesser og klart definerede begreber, og at man i videst muligt omfang anven-

der tilgængelige og standardiserede data, hvilket også kan bidrage til at sikre

kvaliteten i overvågningen. Endvidere er det vigtigt, at man indretter over-

vågningen så lidt byrdefuldt som muligt for medlemslande og virksomheder,

samt at indsamling af oplysninger sker i overensstemmelse med gældende

regler om datadeling og fortroligheden af oplysninger og data.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.