Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 220
Offentligt
2539921_0001.png
NOTAT
1. marts 2022
2022 - 2345
otfruh
Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar til Europa-
Kommissionens offentlige høring "Industriprodukter: evaluering af
den nye rammelovgivning."
Europa-Kommissionen har den 13. december 2021 offentliggjort en offent-
lig høring vedrørende en kommende evaluering af den nye lovgivnings-
mæssige ramme for produktregler (New
Legislative Framework
forkortet
NLF), hvortil regeringen har udarbejdet et høringssvar.
NLF er fastlagt i EU-Parlamentet og Rådets afgørelse 768/2008/EF og sæt-
ter de lovgivningsmæssige rammer for, hvordan man sikrer, at produkter
på det indre marked lever op til EU-krav om f.eks. sundhed og sikkerhed.
NLF bygger på et grundlæggende princip om, at essentielle krav defineres
i EU-lovgivningen, mens de detaljerede, tekniske specifikationer for, hvor-
dan et produkt opfylder disse krav, defineres i harmoniserede standarder.
Producenten har ansvar for, at produktet er lovligt og skal demonstrere, at
produktet lever op til lovens krav (overensstemmelsesvurdering), og bl.a.
importører og distributører har ansvar som afspejler deres roller i distribu-
tionen. For nogle produkttyper skal en uvildig tredjepart (et bemyndiget
organ) stå for overensstemmelsesvurderingen. Bemyndigede organer ak-
krediteres af nationale myndigheder, som skal sikre, at de er kompetente.
Evalueringen og høringen fokuserer på de nye elementer, der blev indført
ved NLF. Det gælder fx den fælles række moduler for overensstemmelses-
vurdering og de nye regler for akkreditering af bemyndigede organer. Den
vil imidlertid også omfatte den bredere sammenhæng, som NLF fungerer
i, og dens fortsatte relevans og formålstjenlighed set i forhold til den digi-
tale og grønne omstilling. Endvidere er der fokus på, i hvor høj grad NLF
har været i stand til at tage højde for nye markedstendenser og udviklingen
generelt, som fx hyppigere ændringer af produkter efter markedsføring,
kunstig intelligens, cybersikkerhed, maskinlæring, renovering og genfrem-
stilling.
Kommissionen anmoder i høringen interessenterne om at vurdere de gæl-
dende harmoniserede regler for produkter, som bygger på NLF ud fra en
række konkrete
spørgsmål om NLF’s virkningsgrad
ift. sit formål, CE-
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 220: Notat og høringssvar om industriprodukter: evaluering af den nye rammelovgivning, fra erhvervsministeren
2539921_0002.png
2/3
mærkning og oplysningsforpligtelser, omkostningseffektivitet, relevans ift.
aktuelle EU-behov, virkningerne af tendenserne i den digitale og cirkulære
økonomi, lovgivningsmæssig sammenhæng samt EU-merværdi.
Resultatet af høringen vil indgå i evalueringen, som Kommissionen vil ud-
arbejde i andet kvartal af 2022 med henblik på eventuel ændring af NLF.
Hovedlinjer i regeringens høringssvar
Regeringen bakker i høringssvaret op om NLF og ser frem til, at denne på
baggrund af evalueringen kan opdateres for fortsat at understøtte produk-
ters sikkerhed mv. på en teknologineutral måde igennem hele produkternes
livscyklus. Det modtages positivt, at Kommissionen har valgt at inddrage
den bredere kontekst, herunder den digitale og den grønne omstilling og de
seneste markedstendenser.
Regeringen fremhæver, at udviklingen lægger visse grundlæggende prin-
cipper i NLF under pres, idét der dels skabes nye behov i takt med udvik-
lingen af nye forretningsmodeller og dels opstår usikkerhed om rolle- og
ansvarsfordelingen i takt med, at distributionskæder bliver digitale, cirku-
lære og globale. Samtidig pointerer regeringen, at kontinuiteten af princip-
perne i NLF er central for EU’s konkurrenceevne, og at de ikke bør ændres
mere end højst nødvendigt. NLF er velfungerende, og unødvendige ændrin-
ger risikerer at have negative effekter, idét virksomhederne allerede er be-
kendte med de grundlæggende principper.
Ikke mindst understreger regeringen, at det offentlig-private partnerskab
mellem lovgivere og industri, som finder sted inden for det europæiske
standardiseringssystem, er en hjørnesten for NLF, som bør bevares.
Specifikke bemærkninger
I forlængelse af ovenstående oplister regeringen en række specifikke be-
mærkninger og forslag vedrørende evalueringen:
EU-regulering af produkter bør følge NLF som klar hovedregel og
afvigelser herfra bør forklares tydeligt som led i den politiske pro-
ces (også kendt som ’følg eller forklar’).
Begreber og procedurer for overensstemmelsesvurdering i NLF bør
opdateres i lyset af nye forretningsmodeller for bedre at imøde-
komme ’justeringer’ og ’tilføjelser’ (fx opdateringer) til produkter
efter disse er gjort tilgængelige på det europæiske marked, således
at virksomhederne ikke pålægges unødige krav om gen-certifice-
ring.
Rolle- og ansvarsfordelingen for erhvervsdrivende bør tilpasses
markedstendenser i digitale og cirkulære distributionskæder, herun-
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 220: Notat og høringssvar om industriprodukter: evaluering af den nye rammelovgivning, fra erhvervsministeren
2539921_0003.png
3/3
der udbydere af distributionstjenester, online markedspladser og di-
verse erhvervsdrivende, som løbende foretager ændring af produk-
ter. Nye aktører bør have klare roller og ansvar.
Online markedspladsers rolle og ansvar bør opstilles på linje med
importørers ansvar i global e-handel.
Digital information bør overvejes som hovedregel for at understøtte
nye digitale tjenester og nye redskaber til markedsovervågning
(med respekt for at visse informationer fortsat bør gives på produk-
tet).
Yderligere harmonisering af akkrediteringsprocesser for notifice-
rede organer kan være nødvendigt for at sikre effektiv og konsistent
vurdering af de notificerede organers kompetencer.
Kommissionen bør tilskynde til supplerende markedsovervåg-
ningsaktiviteter (såsom dialog om interne processer og retningslin-
jer). Dette er et byrdereducerende supplement til risiko-baseret mar-
kedsovervågning, som i særdeleshed har fordele i forhold til nye
grønne og digitale forretningsmodeller med hyppigere ændringer af
produkter efter markedsføring.
Det europæiske system for harmoniserede standarder bør bevares,
da dets funktionsdygtighed er afgørende for at understøtte ny EU-
regulering af produkter i praksis.
Et eventuelt nødinstrument bør indregne erfaringer fra coronakri-
sen, hvor NLF gav gode resultater.
Juridisk klarhed bør sikres ved at afstemme reference-bestemmel-
serne i NLF med Forordning 2019/1020 om Markedsovervågning.
Afsluttende bemærkning
Afslutningsvis ser regeringen frem til at bidrage yderligere til evalueringen
og bemærker, at eventuelle ændringer i NLF kan gennemføres ved en revi-
sion af Afgørelse 768/2008 EC om fælles rammer for markedsføring af
produkter samt efterfølgende et samlet revisionsforslag, som går på tværs
af hele den harmoniserede produktlovgivning i EU (en
omnibus).