ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 209
Offentligt

21. februar 2022

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Jr.nr. 21-016621

Kommissionens forslag til ændring af forordning (EU) 2015/760 for så

vidt angår omfanget af investerbare aktiver og investeringer, porteføl-

jesammensætning og diversificeringskrav, lån af kontanter samt an-

dre fondsregler og for så vidt angår krav vedrørende godkendelse af

og investeringspolitikker og driftsbetingelser for europæiske langsig-

tede investeringsfonde, KOM (2022) 722

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til revision

af forordning om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF). For-

slaget blev fremsat som en del af en bredere pakke vedr. kapitalmarkeds-

unionen i EU med et samlet formål om at forbedre vilkårene for investe-

ringer i kapitalmarkederne i EU.

Formålet med forslaget er dels

at gøre ELTIF’er mere attraktive for pro-

fessionelle investorer i forhold til andre alternative investeringsfonde ved

at lempe en række krav, dels at sænke eksisterende krav, der kan begrænse

detailinvestorers adgang til at investere i ELTIF’er. Revisionen skal desu-

den gøre det muligt for en ELTIF at foretage investeringer i flere typer af

virksomheder/projekter, så

flere investorer vil benytte ELTIF’er og dermed

foretage flere langsigtede investeringer i økonomien. Lempelserne ventes

at reducere forvalteres omkostninger ifm. deres drift.

Regeringen støtter generelt revisionen af forordningen for ELTIF for at

sikre, at rammen er anvendelig og relevant for investorer samtidig med, at

der er tillid til produktet.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om justeringer i fondsstruktur

og investeringsgrundlag for at gøre ordningen mere attraktiv for særligt

professionelle investorer og give forvaltere mere fleksibilitet i indretning

af fondene. Regeringen finder dog,

at man bør fastholde ELTIF’ens grund-

karakter som en særlig type fond med en langsigtet investeringshorisont.

Regeringen finder det vigtigt, at en yderligere udvidelse af ELTIF’er til

detailinvestorer følges af et højt investorbeskyttelsesniveau og støtter der-

for, at ELTIF underlægges kravene om investorbeskyttelse i MiFID II-

reglerne, og vil samtidigt arbejde for, at kravene i ETLIF udvides til også

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF), fra erhvervsministeren

2/10

at omfatte krav om produktgodkendelse og sikre krav om passende inve-

steringsrådgivning, der findes i anden finansiel lovgivning.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til revision

af forordning om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

ELTIF-forordningen trådte i kraft i 2015. Med denne blev ELTIF indført

som en ny særlig type alternativ investeringsfond (AIF)

. En ELTIF ad-

skiller sig fra en generel AIF under FAIF-forordningen

bl.a. ved, at det er

en fond med en meget lang investeringshorisont, som skal investere stør-

stedelen af sin kapital i bestemte aktiver (såkaldte investerbare aktiver), og

som under visse betingelser kan markedsføres til såvel professionelle som

detailinvestorer i hele Unionen ved brug af et europæisk markedsføring-

spas, det såkaldte

”EU marketing passport”.

Enkelte skærpede krav gælder

for ELTIF’er, der markedsføres og/eller distribueres til detailinvestorer.

En ELTIF er per definition illikvid, idet en andelshaver i en ELTIF som

udgangspunkt ikke kan trække sig

ud af sin investering, før ELTIF’ens le-

vetid udløber, hvor fondens aktiver likvideres, og investorernes andele ind-

løses.

Årsagen er, at ELTIF’er netop har til formål at kanalisere langsigtet,

tålmodig kapital til langsigtede projekter og SMV’ers vækst.

Investerbare aktiver for en ELTIF er eksempelvis aktier eller andre former

for ejerandele eller kvasi-egenkapitalinstrumenter

udstedt af en kvalifice-

ret porteføljevirksomhed, dvs.

noterede SMV’er eller unoterede selskaber,

gældsinstrumenter såsom virksomhedsobligationer udstedt af en kvalifice-

ret porteføljevirksomhed, låneudstedelse til en kvalificeret porteføljevirk-

somhed samt realaktiver. Realaktiver omfatter individuelle fysiske aktiver

med en værdi på investeringstidspunktet på mindst 10 mio. EUR (svarende

til DKK 74,4 mio.), der giver en økonomisk og social fordel og genererer

forudsigelige pengestrømme, så som infrastrukturprojekter. Sådanne pro-

jekter kan bl.a. vedrøre bygningsinfrastruktur (fx skoler, hospitaler eller

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæ-

iske langsigtede investeringsfonde.

En AIF er en kollektiv investeringsvirksomhed eller en afdeling deraf, der ikke er en

godkendt UCITS, og som rejser kapital fra en række investorer med henblik på at inve-

stere den i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse in-

vestorer. I modsætning til en UCITS kan en AIF både investere i likvide og illikvide ak-

tiver, og den kan både være enten en åben eller en lukket fond.

Direktiv 2011/61/EU.

AIF’er under FAIF-reglerne

kan alene markedsføres grænseoverskridende til professio-

nelle investorer, mens markedsføring til detailinvestorer er reguleret nationalt.

Et kvasi-egenkapitalinstrumenter er et finansieringsinstrument, der er en kombination af

en virksomheds egenkapital og gæld, hvis afkast for indehaveren af instrumentet afhænger

af overskud eller tab i virksomheden, og hvor der ikke er fuld sikkerhed for tilbagebetaling

af instrumentet i tilfælde af misligholdelse. Det er fx underordnede lån, passive kapital-

andele, lån med deltagerrettigheder, rettigheder til profitandele og konvertible obligatio-

ner.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF), fra erhvervsministeren

3/10

fængsler), transportinfrastruktur (fx veje, massetransitsystemer og luft-

havne), energiinfrastruktur (fx klimatilpasningsprojekter, kraftværker og

rørledninger), vandforvaltningsinfrastruktur (fx vandforsyningssystemer

og kloakker), kommunikationsinfrastruktur (fx netværk) og affaldsforvalt-

ningsinfrastruktur (fx genvindings- og indsamlingssystemer). Immaterielle

rettigheder er også omfattet.

ELTIF’er skal have en forvalter

(FAIF

), der har tilladelse til at forvalte

AIF’er.

Forvalteren skal overholde alle reglerne i lov om alternative inve-

steringsfonde mv. for forvaltere med tilladelse. Derudover skal forvalteren

også opfylde flere krav, som fremgår af ELTIF-forordningen.

Markedsfører en ELTIF’s forvalter fonden overfor detailinvestorer, skal

den også overholde en række specifikke investorbeskyttelsesregler. Der er

bl.a. krav om, at forvalteren i hver EU-land, hvori den markedsfører en

ELTIF til detailinvestorer, skal etablere faciliteter for tegning, løbende be-

talinger, tilbagekøb af andele og indløsning samt formidling af informa-

tion. Dette kan i visse EU-lande udløse et krav om, at forvalteren etablerer

fysiske faciliteter. Forvalteren skal også forud for distribution til detailin-

vestorer

fastsætte interne procedurer for vurdering af, om ELTIF’en er eg-

net til detailinvestorer samt sørge for at vurdere den enkelte kundes viden

og erfaring med lignende investeringer samt kundens finansielle situation

og investeringsbehov. Dette ligner i nogen grad de regler, der gælder i Mi-

FID II

om produktvurdering og vurdering af investors egnethed.

Det er også en betingelse for at kunne markedsføre en ELTIF til detailin-

vestorer, at kunden modtager

”tilstrækkelig” investeringsrådgivning.

Kra-

vet om ”tilstrækkelighed” er specifikt for ELTIF-forordningen,

og det er

uklart, hvad der skal til for at leve op til dette. Der er fastsat tærskler for at

træde ind i en ELTIF, idet detailkunder, der har en samlet investeringspor-

tefølje på under 500.000 EUR, maksimalt må investere 10 pct. af dette

samlet set i ELTIF’er, og

en investering skal være på minimum 10.000

EUR. Formålet er at beskytte mindre detailinvestorer mod at gå ind i

ELTIF’er, der kræver langsigtede investeringer, som investoren måske

ikke er i stand til at opretholde, men heller ikke let kan komme ud af, da

ELTIF’er per definition har lang løbetid og er illikvide.

Formålet med den eksisterende ELTIF-forordning er at samle kapital fra

både professionelle og detailinvestorer til finansiering af projekter af of-

fentlig karakter, såsom infrastrukturprojekter,

og til at finansiere SMV’er

og unoterede virksomheders vækst. Det kræver således, at kapitalen er

bunden over lang tid. Hensigten med

ELTIF’er

er, at de skal udgøre en

alternativ finansieringskilde til bankfinansiering.

Forvalter af alternativ investeringsfond.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF), fra erhvervsministeren

4/10

Det var ved vedtagelsen af forordningen hensigten, at udbredelsen af

ELTIF’er

skulle være med til at lede den europæiske økonomi i retning af

intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i overensstemmelse med Europa

2020-strategien. Siden indførelsen i 2015 er der kun givet tilladelse til 67

ELTIF’er

, og disse er koncentreret i fem EU-lande: Luxembourg, Frank-

rig, Italien, Spanien og Irland. Heraf markedsføres 12 i Danmark.

Forslaget til ændring af ELTIF-forordningen er udarbejdet som følge af

den lovpligtige revidering, som følger af forordningens revisionsklausul.

Reglerne om ELTIF hænger uløseligt sammen med reglerne for forvaltere

af alternative investeringsfonde (AIFMD), idet en ELTIF er en særlig type

AIF, der forvaltes af en FAIF med tilladelse. Forslaget skal derfor ses i

sammenhæng med et forslag fra Kommissionen til ændring af FAIF-

direktivet og UCITS-direktivet, jf. separat Grund- og Nærhedsnotat herom.

Forslagene er en del af Kommissionens pakke af forslag, der skal bidrage

til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder, kapitalmar-

kedsunionen (”Capital Markets Union”).

Forslaget hænger også sammen

med en række andre af EU’s strategier og initiativer,

herunder den euro-

pæiske grønne pagt, den europæiske energiunion, genoprettelse efter Co-

vid-19-pandemien, mm.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114(1) i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgi-

vere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med revisionsforslaget er at understøtte

udbredelsen af ELTIF’er

i EU, der ifølge Kommissionen ikke har opnået den ønskede udbredelse og

popularitet blandt hverken professionelle eller detailinvestorer, til gavn for

den europæiske økonomi og investorer. Dette vil ifølge forslaget under-

støtte den fortsatte udvikling af kapitalmarkedsunionen, som også har til

formål at gøre det lettere for EU-virksomheder at få adgang til mere stabile

og alternative kilder til langsigtet finansiering.

3.1. Udvidelse af aktivtyper omfattet som investerbare aktiver

Kommissionen foreslår at gøre det muligt for en ELTIF at investere i flere

aktiv- og virksomhedstyper end under den nuværende regulering. Det skal

gøre denne fondstype mere attraktiv for aktivforvaltere og nemmere at an-

vende.

For det første

foreslår Kommissionen at ændre definitionen

af ”kvalificeret

porteføljevirksomhed”. Derved udvides

fx rammerne for, hvilke virksom-

heder en ELTIF kan yde lån til, og for hvilke virksomhedstyper en ELTIF

kan investere i. Under den gældende forordning omfatter betegnelsen

I henhold til

ESMA’s register for ELTIF’er per

februar 2021, tilgængelig via:

of authorised European long-term investment funds (ELTIFs) (europa.eu).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF), fra erhvervsministeren

5/10

”kvalificeret porteføljevirksomhed”

unoterede selskaber og noterede

SMV’er med en markedskapitalisering

under 500 mio. EUR. Med forsla-

get fordobles denne grænse for markedskapitalisering til 1 mia. EUR, og

det præciseres, at dette alene vurderes på tidspunktet, hvor ELTIF’en

fore-

tager sin indledende investering i virksomheden. Der bliver altså mulighed

for at investere i større virksomheder end under den gældende forordning.

For det andet

foreslår Kommissionen, at en ELTIF skal kunne investere i

andele eller kapitalandele

i UCITS’er og AIF’er i tilføjelse til den nuvæ-

rende mulighed for at investere i andre specifikke fondstyper som

ELTIF’er, EuVECA’er

og EuSEF’er

. En ELTIF må ifølge forslaget er-

hverve maksimalt 30 pct. af andele eller aktier i én anden fond, hvilket

foreslås hævet fra nuværende 25 pct.,

og ELTIF’ens samlede investeringer

i disse fonde må maksimalt udgøre 40 pct. af dens egen samlede kapital

mod 20 pct. i dag. Dette er på betingelse af, at disse fonde selv investerer i

aktiver, som en ELTIF selv må investere i direkte, altså er kategoriseret

som

”investerbare

aktiver

for ELTIF’er”

eller i UCITS-aktiver, dvs. vær-

dipapirer eller visse andre likvide finansielle aktiver.

For det tredje

vil en ELTIF med forslaget kunne investere i flere realakti-

ver (dvs. aktiver, der har en indre værdi som følge af deres substans og

egenskaber fx fast ejendom), idet realaktivet kan have en lavere værdi end

hidtil. Et realaktiv vil skulle have en værdi på mindst 1 mio. EUR på tids-

punktet for ELTIF’ens investering, mod 10 mio.

EUR i dag. Dette giver

altså flere investeringsmuligheder for ELTIF’er.

Endelig

foreslår Kommissionen, at alle

ELTIF’er må investere i

simple,

transparente og standardiserede (STS) securitiseringer, som er reguleret i

STS-forordningen

, og som har eksponeringer over for boliglån, kommer-

cielle lån med pant i fast ejendom, lån og leasing til virksomheder og sel-

skaber samt tilgodehavender og andre eksponeringer, der har til formål at

finansiere langsigtede investeringer. Det vil sige finansielle produkter,

hvor en långiver/kreditor, fx et pengeinstitut, refinansierer en række lån,

eksponeringer eller tilgodehavende, fx boliglån, ved at omdanne dem til

omsættelige værdipapirer.

3.2. Mere fleksible rammer for porteføljesammensætning og diversifice-

ring

Markedskapitalisering er den samlede værdi på børsen af de børsno

EuVECA står for europæiske venturekapitalfonde, som er underlagt en tilsvarende re-

gulering i forordning

som ELTIF’er.

EuSEF står for europæiske sociale iværksætterfonde, som er underlagt en tilsvarende

regulering i forordning som ELTIF’er.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om

en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel,

transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF,

2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF), fra erhvervsministeren

6/10

Kommissionen foreslår, at en ELTIF skal investere mindst 60 pct. af sin

samlede kapital

i ”investerbare aktiver”

(imod nuværende 70 pct.). Det be-

tyder modsat, at en ELTIF kan investere 40 pct. i UCITS-aktiver (værdi-

papirer og andre likvide finansielle aktiver).

Formålet er at gøre det nem-

mere at forbedre ELTIF-forvalteres mulighed for også at inddrage mere

likvide aktiver i ELTIF’ens

portefølje.

Samtidigt foreslår Kommissionen at løsne såkaldte diversificeringsregler,

der skal sikre, at en ELTIF spreder sine investeringer tilstrækkeligt ud over

forskellige aktiver og dermed spreder risikoen. ELTIF’er kun

rettet mod

professionelle investorer undtages helt disse diversificeringsregler.

Derudover foreslår Kommissionen at hæve maksimumgrænsen for, hvor

meget

indlån af kontanter må udgøre ud af en ELTIF’s

samlede kapital

fra nuværende max. 30 pct. til max. 50 pct.

for ELTIF’er

rettet mod detai-

linvestorer og max.

100 pct. for ELTIF’er

kun rettet mod professionelle

investorer.

ELTIF’er må dog kun tage imod indlån af kontanter kortvarigt

med hensigt på at investere dem i aktiver, hvorfor denne del af forslaget vil

have en mere begrænset effekt.

3.3.

Lempede krav til ELTIF’er

kun markedsført til professionelle investo-

rer

For at gøre ELTIF mere attraktive for forvaltere, der vil markedsføre fonde

til professionelle, foreslår Kommissionen en række undtagelser. Det gæl-

der bl.a. reglerne om porteføljesammensætning og diversificering, koncen-

trationsgrænser (for investering i andre fonde) og om grænser for

ELTIF’ers lån af kontanter.

Dermed vil

ELTIF’er,

som kun er til professi-

onelle investorer, i højere grad ligne

AIF’er

under FAIF-lovgivningen.

3.4. Reducere begrænsninger for detailinvestorers adgang til at investere

i ELTIF’er

For at give detailinvestorer lettere

adgang til at investere i ELTIF’er fore-

slår Kommissionen helt at fjerne kravene om minimumsinvesteringsbeløb

på 10.000 EUR og om at investorer med en investeringsportefølje under

500.000 EUR maksimalt må investere samlet 10 pct.

i ELTIF’er.

Dertil

foreslås at fjerne krav om investeringsrådgivning som betingelse for mar-

kedsføring af ELTIF’er til detailkunder.

For at sikre fortsat investorbeskyttelse foreslår Kommissionen at erstatte

eksisterende regler om investorvurdering med indførelse af alle de krav til

egnethedstests, der gælder i MiFID II, som en betingelse for, at en ELTIF

kan udbydes til detailinvestorer, dvs. udvidede vurderinger af investorerne.

En ELTIF kan som nævnt ikke investere i andre aktiver end disse to overordnede kate-

gorier.

Situationen opstår, når en ELTIF tager imod investorer og får deres indskud indbetalt

men ikke investerer dem med det samme. En ELTIF må ikke være en pengetank, så pen-

gene skal investeres på et tidspunkt, og en væsentlig del skal være investeret fra starten.

Men der kan være en andel, som ELTIFen venter med at investere over en kortere periode.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF), fra erhvervsministeren

7/10

Det foreslås dog undtaget, når en ELTIF markedsføres til ledere, porteføl-

jeforvaltere, direktører, agenter eller ansatte af ELTIF-forvalteren eller en

filial af forvalteren, som samtidig

har tilstrækkelig viden om ELTIF’en.

I øvrigt ønsker Kommissionen med forslaget at fjerne bestemmelsen om

krav til forvaltere om at være fysisk tilstede med kontorer mv. i hvert EU-

land, hvor de agter at markedsføre sig til detailinvestorer.

3.5. Indførelse af et valgfrit ordre-matching-system (likviditetsvindue)

En ELTIF er en lukket fond og er per definition illikvid, fordi investoren i

dag ikke kan trække sine penge ud af fonden, før denne er afviklet. Kom-

missionen foreslår at give bedre muligheder for at forlade/gå ind i fonden

i løbet af dens levetid ved

at indføre en valgfri periodisk ”likviditetsvindue-

mekanisme”

(”liquidity

window mechanism”).

ELTIF-forvaltere

vil da

have muligheden for under en række betingelser at oprette og drive et pe-

riodisk ordre-matching-system, hvor ordrer fra investorer, der gerne vil ud

af investeringen, matches med købere, der gerne vil ind (tegningsordre/-

anmodninger).

3.6. Indførelse af muligheden for master-feeder-struktur

for ELTIF’er

Endelig foreslår Kommissionen, at der bliver mulighed for

såkaldte ”ma-

ster-feeder”-strukturer

for ELTIF’er,

dvs. hvor en ELTIF (feeder-ELTIF)

kan investere alle eller næsten alle sine aktiver i en anden ELTIF (master-

ELTIF). Derved kan én eller flere feeder-ELTIF’er

lægge deres aktiver

sammen i/med én master-ELTIF. Da kan alle aktiverne forvaltes samlet,

mens de forskellige feeder-institutter kan forblive placeret på forskellige

markeder. Ifølge Kommissionen kan konstruktionen give stordriftsfordele.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport

om den videre udvik-

ling af kapitalmarkedsunionen, hvori de har opfordret til at se nærmere på

og udtrykt støtte til områder og tiltag, der er omfattet i Kommissionens

forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-

regulering, der regulerer aktiviteter og risici forbundet med ELTIF’er.

Kommissionen anfører, at ensartede krav vedr. investeringer og håndtering

af ELTIF’er, der sikrer den nødvendige tillid til ELTIF’er og deres forval-

tere samt sikrer ensartede konkurrencebetingelser såvel som investorbe-

skyttelse, ikke kan opnås af EU-landene enkeltvis, men skal finde sted på

EU-niveau.

Link til Europa-Parlamentets rapport om videre udvikling af kapitalmarkedsunionen af

16.

september

2020:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-

0155_EN.pdf

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF), fra erhvervsministeren

8/10

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering om, at øgede brug af

ELTIF navnet og produktet vil kræve en ændring i reglerne for at gøre dem

mere attraktive i EU og kan ikke opnås ved nationale ændringer. Regerin-

gen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

For at opfylde forordningens betingelser for at kunne opnå betegnelsen

”europæisk langsigtet investeringsfond” eller ”ELTIF”

skal fonden være

klassificeret som en AIF. AIF’er er underlagt indirekte tilsyn i Danmark

via deres forvaltere (FAIF’er). FAIF’er er underlagt

lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde mv., som bl.a. implementerer FAIF-

direktivet.

ELTIF-forordningen er direkte gældende i Danmark og dermed gældende

uden national implementeringslovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er en forordning, som er direkte gældende i Danmark.

Forslaget vil ikke føre til tilpasning af national dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen anfører, at forslaget vurderes at kunne have begrænsede

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det ventes i nogen grad

at kunne lette adgangen til langsigtet finansiering af virksomheders vækst,

herunder små- og mellemstore virksomheder, og af langsigtede projekter,

der giver en social og økonomisk fordel på tværs af EU. Det kan i et be-

grænset omfang bidrage positivt til vækst, beskæftigelse og grøn omstilling

i EU-landene. Adgang til en større investerbar aktivmasse med færre krav

om spredning af investeringer vil dog samtidig kunne tilføre nye risici i

ELTIF’en.

Disse samfundsøkonomiske konsekvenser forudsætter dog, at ELTIF som

fondstype opnår en større popularitet blandt investorer og forvaltere af

fonde, end den har i dag. Det er usikkert, hvilken effekt ændringerne reelt

vil have

for ELTIF’ers popularitet blandt professionelle investorer.

For de-

tailinvestorer ventes effekten begrænset. Lettere adgang for detailinvesto-

rer til investering i ELTIF’er kan øge udbredelsen

af disse fonde. Udbre-

delsen må dog ikke ske ved en eventuel svækkelse af investorbeskyttelsen

ved investeringer, idet det

vil kunne medføre reduceret tillid til ELTIF’erne

og dermed optaget af dem. De foreslåede lempelser til eksisterende be-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF), fra erhvervsministeren

9/10

grænsninger af detailinvestorernes deltagelse i ELTIF’er, porteføljesam-

mensætning mv. foreslås modsvaret af indførelse af krav til investorvurde-

ringer, som er kendt fra MiFID-området. Det vil kunne bidrage til en god

investorbeskyttelse og bedre forståelse af produktet hos detailinvestorer,

men forslaget medfører ikke et beskyttelsesniveau på fuld højde med det

som er kendt fra MIFID-området. Et højere beskyttelsesniveau kan opnås

ved at udvide anvendelsen af MiFID II-regler ift. Kommissionens forslag

ved også at indføre krav om produktgodkendelse (POG)

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekven-

ser. Lempelserne i reglerne ventes at kunne reducere forvalteres omkost-

ninger ifm. driften, især for ELTIF målrettet professionelle investorer, hvor

den mere fleksible lovgivningsramme kan reducere omkostninger ved at

tilpasse fonden til den professionelle investors behov. Grundet den be-

grænsede udbredelse af ELTIF som fondstype i dag er det ikke muligt

kvantitativt at opgøre besparelser mv.

Lempelserne for ELTIF’er rettet

mod detailinvestorerne modsvares i et vist omfang af tiltag, der skal styrke

investorbeskyttelsen.

ELTIF-forordningen

giver FAIF’er med tilladelse

mulighed

for at vælge at

benytte ELTIF som fondstype. Dvs. hvis en FAIF ikke finder det forret-

ningsmæssigt velegnet (fx for administrativt tungt) at oprette en investe-

ringsfond som en ELTIF, kan den stadig oprette fonden som en AIF. Det

har i sig selv betydning for, at de foreslåede ændringer af ELTIF-

forordningen ikke forventes at have betydelige administrative konsekven-

ser for (potentielle) forvaltere af ELTIF.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger d. 15. december 2021. Der er ind-

kommet høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk, der ingen bemærkninger

havde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes

holdninger til forslaget. I de indledende tekniske drøftelser i Rådet har en

række EU-lande udtrykt generel støtte til formålet med forslaget. Der er

skepsis fra nogle EU-lande ift. åbningen mod detailinvestorer og tilsva-

rende betoning af vigtigheden af et højt niveau af investorbeskyttelse. Flere

andre EU-lande støtter dog denne åbning.

Reglerne om produktgodkendelsesprocedurer er fastlagt i MiFID II samt Kommissio-

nens delegerede direktiv (EU) 2017/593 og inkluderer organisatoriske krav til produktud-

viklere og distributører, herunder krav til at afgrænse målgruppen for et produkt og til-

passe produktet allerede i produktudviklingsfasen, løbende vurdering af produktet samt at

fastlægge en passende distributionsstrategi.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF), fra erhvervsministeren

10/10

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til revision af forord-

ningen for europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) for at sikre,

at rammen er anvendelig og relevant for investorer samtidig med, at der er

tillid til produktet.

Regeringen støtter forslaget om justeringer i fondsstrukturen og investe-

ringsgrundlag for at gøre ordningen mere attraktiv for særligt professio-

nelle investorer og give forvaltere mere fleksibilitet i indretning af fondene.

Regeringen mener, at ELTIF bør være fokuseret på at sikre flere langsig-

tede investeringer, herunder mhp. at understøtte den digitale og bæredyg-

tige omstilling af økonomien. Derfor er regeringen skeptisk overfor Kom-

missionens forslag om at gøre reglerne for porteføljesammensætning mere

fleksible for at udbrede brugen af ELTIF. Regeringen vil arbejde for, at det

undgås, at tiltag til at udbrede brugen af ELTIF i praksis medfører et paral-

lelt regime til almindelige alternative investeringsfonde (AIF) med næsten

ensartede regler og anvendelse.

Det er vigtigt for regeringen, at investeringer i finansielle produkter ledsa-

ges af en høj grad af investorbeskyttelse. Regeringen støtter som udgangs-

punkt ikke, at forslaget søger at udbrede komplekse produkter som ELTIF

til flere detailinvestorer, samt at nogle af de eksisterende krav til beskyt-

telse af detailinvestorer fjernes. Regeringen finder det vigtigt, at en yderli-

gere udvidelse af ELTIF til detailinvestorer følges af andre investorbeskyt-

telsestiltag. Regeringen støtter derfor, at forslaget underlægger ELTIF

nogle af kravene om investorbeskyttelse i MiFID II-reglerne. Regeringen

vil derudover arbejde for, at kravene i ELTIF udvides ift. Kommissionens

forslag til også at omfatte krav om produktgodkendelse (POG) og krav om

passende rådgivning baseret på egnethedstesten, på linje med eksisterende

krav på andre områder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering

den 2. december 2021 under punktet "Kommissionens pakke om kapital-

markedsunionen

–

præsentation af forslag".