21. februar 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Jr.nr. 21-016621
Kommissionens forslag til ændring af forordning (EU) 2015/760 for så
vidt angår omfanget af investerbare aktiver og investeringer, porteføl-
jesammensætning og diversificeringskrav, lån af kontanter samt an-
dre fondsregler og for så vidt angår krav vedrørende godkendelse af
og investeringspolitikker og driftsbetingelser for europæiske langsig-
tede investeringsfonde, KOM (2022) 722
1. Resumé
Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til revision
af forordning om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF). For-
slaget blev fremsat som en del af en bredere pakke vedr. kapitalmarkeds-
unionen i EU med et samlet formål om at forbedre vilkårene for investe-
ringer i kapitalmarkederne i EU.
Formålet med forslaget er dels
at gøre ELTIF’er mere attraktive for pro-
fessionelle investorer i forhold til andre alternative investeringsfonde ved
at lempe en række krav, dels at sænke eksisterende krav, der kan begrænse
detailinvestorers adgang til at investere i ELTIF’er. Revisionen skal desu-
den gøre det muligt for en ELTIF at foretage investeringer i flere typer af
virksomheder/projekter, så
flere investorer vil benytte ELTIF’er og dermed
foretage flere langsigtede investeringer i økonomien. Lempelserne ventes
at reducere forvalteres omkostninger ifm. deres drift.
Regeringen støtter generelt revisionen af forordningen for ELTIF for at
sikre, at rammen er anvendelig og relevant for investorer samtidig med, at
der er tillid til produktet.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om justeringer i fondsstruktur
og investeringsgrundlag for at gøre ordningen mere attraktiv for særligt
professionelle investorer og give forvaltere mere fleksibilitet i indretning
af fondene. Regeringen finder dog,
at man bør fastholde ELTIF’ens grund-
karakter som en særlig type fond med en langsigtet investeringshorisont.
Regeringen finder det vigtigt, at en yderligere udvidelse af ELTIF’er til
detailinvestorer følges af et højt investorbeskyttelsesniveau og støtter der-
for, at ELTIF underlægges kravene om investorbeskyttelse i MiFID II-
reglerne, og vil samtidigt arbejde for, at kravene i ETLIF udvides til også