NOTAT
22. februar 2022
Statistik over bestilling af tilstandsrapporter i perioden 1. januar 2020
– 31. december 2021
Indledning
Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet fremlægger i dette notat
statistik for, hvordan hussælgere har bestilt tilstandsrapporter for 1. og 2.
halvår af 2021. Samtidigt sammenholdes tallene fra 2021 med tidligere op-
gørelser for at følge udviklingen.
ERU orienteres årligt om, hvordan hussælgere bestiller tilstandsrapporter.
Praksissen er videreført fra det tidligere By- og Boligudvalg. Udviklingen
følges med fokus på, at der ikke opstår interessekonflikter i forbindelse
med bestilling og formidling af tilstandsrapporter.
Bestilling af tilstandsrapporter
I tilstandsrapporten rapporteres sælgers oplysninger om ejendommen, her-
under også sælgers oplysninger om, hvordan tilstandsrapporten er blevet
bestilt.
I nedenstående Tabel 1 fremgår det, hvordan sælgers oplysninger om be-
stilling af tilstandsrapporterne fordeler sig i 2021.
Tabel 1: Sælgeroplysninger om bestilling af tilstandsrapporter i perioden
1. januar 2021 – 31. december 2021.
Svarmulighed
Min ejendomsmægler bad et forsikringsselskab
om at finde én efter aftale med mig
På internettet, i aviser eller andre medier
På en liste over bygningssagkyndige udleveret
af min ejendomsmægler
Ved hjælp af familie, venner og bekendte m.v.
Jeg kender den bygningssagkyndige i forvejen
På anden vis
Uoplyst
Pct.
58
6
13
4
4
15
0
En sammenligning af ovennævnte opgørelse med tidligere statistikker
viser, at der er sket mindre forskydninger i flere af svarkategorierne,
hvilket fremgår af Figur 1.