Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 197
Offentligt
2529322_0001.png
Klimapartnerskab
for produktions-
virksomheder
Sektorkøreplan
Marts 2021
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0002.png
BAGGRUND OM KLIMAPARTNERSKABER
OG SEKTORKØREPLANER
Regeringen og erhvervslivet har etableret
13 klimapartnerskaber inden for erhvervslivets
sektorer, som skal styrke dansk erhvervslivs
grønne omstilling og understøtte opfyldelsen
af Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af
drivhusgasudledningen i 2030.
I foråret 2020 afleverede hver af de 13 klima­
partnerskaber en rapport med sine ambitioner
for den grønne omstilling og anbefalinger til
politiske tiltag, der kan understøtte virksom­
hedernes indsats. Efterfølgende er der indgået
en række politiske aftaler, som følger op på
mange af klimapartnerskabernes anbefalinger.
Med sektorkøreplaner for de enkelte klima­
partnerskaber samles regeringens og udvalgte
af erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der
giver overblik over de igangsatte indsatser,
som der vil blive arbejdet med at implementere
de kommende år.
I sektorkøreplanerne beskriver erhvervslivet
først sine målsætninger og indsatser, hvorefter
regeringens tiltag for at understøtte sektorens
grønne omstilling beskrives.
De første seks sektorkøreplaner færdiggøres
i foråret 2021. De resterende syv sektorkøre­
planer færdiggøres i efteråret 2021.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0003.png
Indhold
Side 4
Forord
Side 6
Erhvervslivets målsætninger
og tiltag for CO
2
-reduktioner
Status og perspektiver for virksomhedernes
arbejde med CO
2
­reduktioner
Klimapartnerskabets målsætninger
og initiativer
Regeringens tiltag for at understøtte
sektorens grønne omstilling
Side 7
Side 9
Side 15
Side 17
Tiltag der understøtter grøn
omstilling af produktionen mv.
Tiltag der understøtter udvikling,
salg og eksport af grønne løsninger
Kommende klimaindsatser for
produktionsvirksomheder
Bilag
Side 18
Side 20
Side 22
Side 22
Bilag 1: Oversigt over opfølgning på
klimapartnerskabets anbefalinger
Bilag 2: Samlet oversigt over relevante politiske
klimatiltag for produktionsvirksomheder
Bilag 3: Oversigt over politiske aftaler mv.
Side 29
Side 31
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Forord
Vi er i et afgørende årti for klimaet, og der er
behov for markant handling i alle dele af sam­
fundet for at begrænse klimaforandringerne.
Danmark går forrest i kampen mod klima­
forandringerne, og danske virksomheder har
en vigtig rolle i at sikre en grøn omstilling, som
understøtter job, velfærd, eksport og konkur­
renceevne. Derfor har regeringen og erhvervs­
livet etableret 13 klimapartnerskaber inden for
erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk
erhvervslivs grønne omstilling og understøtte
opfyldelsen af regeringens mål om 70 pct.
reduktion af drivhusgasudledningen i 2030.
Klimapartnerskaberne leverede i marts 2020
deres anbefalinger. Baseret på grundige ana­
lyser viser de en vej til at nå Danmarks ambi­
tiøse målsætning i 2030, hvor erhvervslivet
og samarbejder om at løse udfordringerne.
Klimapartnerskabsmodellen har vist sig stærk
i forhold til at anvise en konkret vej fremad i
den grønne omstilling.
Klimapartnerskaberne er rammen for en gensi­
digt forstærkende dynamik, hvor erhvervslivet
bidrager med omfattende investeringer i ny
teknologi og infrastruktur, mens politikerne
skaber rammerne for at gennemføre omstil­
lingen i skiftet væk fra fossil til grøn energi og
væk fra energispild og til effektiv udnyttelse.
Samarbejdsformen har derfor vist sig effektiv
til at accelerere den grønne omstilling.
Det seneste år har formet sig ganske ander­
ledes end ventet. Danmark og verden er
udfordret af en global pandemi. Dette har dog
ikke hindret erhvervslivet eller regeringen
og partier i Folketinget i at foretage konkrete
CO
2
­reducerende tiltag og indgå politiske af­
taler for at bringe Danmark i en grønnere ret­
ning. Derfor er der også allerede sket meget
siden afleveringen af klimapartnerskabernes
anbefalinger i marts 2020.
Klimapartnerskaberne blev etableret i
november 2019, og i foråret 2020 afleverede
partnerskaberne deres bud på, hvordan de
enkelte sektorer vil bidrage til den grønne
omstilling, og hvordan regeringen kan under­
støtte erhvervslivet i dette. Efterfølgende er
der indgået en række politiske aftaler, som
følger op på mange af klimapartnerskabernes
anbefalinger.
Produktionsvirksomhederne udgør en
betydelig del af dansk økonomi med godt
180.000 ansatte og ca. 40 pct. af Danmarks
samlede eksport. Sektoren er også en driv­
kraft i den grønne omstilling. Både gennem
reduktion af drivhusgasser fra virksomhe­
dernes produktionsprocesser og gennem
udvikling og levering af grønne løsninger, der
reducerer udledningerne i andre sektorer i
Danmark og globalt.
Klimapartnerskabet for produktionsvirksom­
hed har sat en ambition om i 2030 at blive
verdens første klimaneutrale produktions­
industri. Det skal ske samtidigt med, at der
skabes øget grøn eksport, vækst og beskæfti­
gelse i Danmark. Produktionsvirksomhederne
er kommet langt med reduktioner på 65 pct. i
CO
2
­udledningen siden 1990 og en samtidig
vækst i produktionen på 35 pct., men der er
stadig lang vej til målet om klimaneutralitet.
Side 4
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Industrien arbejder for at accelerere egne
investeringer i energieffektivisering. Der
arbejdes målrettet for at udbrede kendskabet
til analyseværktøjer, gode eksempler og
finansieringsmuligheder, som kan inspirere
og muliggøre sådanne projekter i industrien
– også blandt de mindre virksomheder i DI's
projekt Klimaklar SMV. Erhvervspuljen med
støtte til virksomhedernes grønne omstilling
forventes at spille en vigtig rolle for en styrket
indsats i de kommende år. Investeringer i
udnyttelse af overskudsvarme fra industrien
er blevet mere rentable med nedsættelse af
elvarmeafgiften, hvilket virksomhederne har
taget til sig.
Regeringen ønsker etn stærkt og grønt
industriProduktionsdanmark, der er ledende
inden for udvikling og produktionen af bære­
dygtige teknologier. Samtidig ønsker regerin­
gen at understøtte et stærkt og grønt Produk­
tionsdanmark.
Fra regeringens side er der siden klimapartner­
skabernes anbefalinger fra marts 2020 gen­
nemført omkring 35 klimatiltag med direkte
relevans for produktionsvirksomhederne. Her­
af kommer en [stor del] fra klimapartnerskabet
for produktionsvirksomheder. Det vurderes, at
regeringen primo 2021 har fulgt igangsat til­
tag som opfølgning op på ca. to tredjedele2/3
af klimapartnerskabets anbefalinger. Samlet
set bidrager regeringens klimatiltag oven på
klimapartnerskabernes anbefalinger til at løse
ca. 36 pct. af den manko, der var primo 2020
i forhold til at nå målsætningen om 70 pct.
reduktion i CO
2
­udledningen i 2030 sammen­
lignet med 1990.
Fra regeringens side er der siden klimapart­
nerskabernes anbefalinger fra marts 2020
gennemført omkring 35en lang række klima­
tiltag med direkte relevans for produktions­
virksomhederne. Heraf kommer en [stor del]
fra klimapartnerskabet for produktionsvirk­
somheder. Det vurderes, at regeringen primo
2021 har igangsat tiltag, som følger opfølg­
ningop på ca. to tredjedele af klimapartner­
skabets anbefalinger. Samlet set bidrager
regeringens klimatiltag oven på klimapartner­
skabernes anbefalinger til at løse ca. 36 pct.
af den manko, der var primo 2020 i forhold
til at nå målsætningen om 70 pct. reduktion i
CO
2
­udledningen i 2030 sammenlignet med
1990.
For at understøtte produktionsvirksom­
hedernes grønne omstilling er der blandt
andet afsat 3,9 mia. kr. til grøn omstilling i
industrien, som blandt andet skal understøtte
virksomhedernes elektrificering og energi­
effektivisering af produktionsprocesser og
intern transport.
Mulighederne for at realisere klimabesparelser
i udlandet gennem øget eksport og salg af
grønne danske løsninger er styrket med stort
fokus på grøn genstart af økonomien både i EU
og USA. For at styrke eksporten af grøn tekno­
logi på nye markeder er Eksportkreditfonden
styrket med mere risikovillig finansiering samt
en grøn projekt­ og markedsmodningsfond,
og det eksportunderstøttende myndigheds­
samarbejde med andre lande er blevet styrket
særligt på energi­ og vandområdet.
Regeringen, erhvervslivet og resten af
Danmark har fået en fælles opgave, der skal
løses på 10 år. Nemlig at nedbringe vores
drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030.
Status er, at vi cirka halvandet år inde i den
periode allerede har truffet beslutninger, der
bringer os godt en tredjedel af vejen.
For at komme videre med den grønne omstil­
ling skal vi kontinuerligt forbedre os, træffe
nye beslutninger og finde nye veje. Det ligger
der i at ville være et foregangsland. Derfor ser
vi også frem til at fortsætte det stærke sam­
arbejde mellem regeringen og erhvervslivet om
grøn omstilling i produktionsvirksomhederne.
Formand for klimapartnerskab
for Produktionsvirksomheder
Kim Fausing, CEO Danfoss
Erhvervsminister
Simon Kollerup
Klima-, energi- og forsyningsminister
Dan Jørgensen
Side 5
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0006.png
Erhvervslivets målsætninger
og tiltag for CO
2
­reduktioner
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Status og perspektiver for
virksomhedernes arbejde
med CO
2
-reduktioner
I klimapartnerskabet for produktionsvirksom­
heder har vi en ambition om blive verdens
første klimaneutrale produktionsindustri. Det
skal vi opnå, samtidig med at vi fortsat sikrer
langsigtet vækst, beskæftigelse og produktion
i Danmark. Sammen kan vi vise, at økonomisk
fremgang og grøn omstilling ikke er hinandens
modsætninger – men at de to tværtimod går
hånd i hånd. Vores ambitioner er altså store, og
vi er fortsat overbeviste om, at det er den rette
vej at gå.
Anbefalingerne, som klimapartnerskabet afle­
verede for godt et år siden, skal nu omsættes
i praksis. Vi trækker derfor i arbejdstøjet og
går ind i en 3. fase, hvor kortlægning af status,
eksekvering og implementering af anbefalinger
og aftaler bliver afgørende.
Siden klimapartnerskabet afleverede sine anbe­
falinger, er der indgået en række klimapolitiske
aftaler, der understøtter produktionsvirksom­
hedernes muligheder for at reducere deres
CO
2
­udledninger i tråd med klimapartnerska­
bets anbefalinger. Det gælder bl.a. mange af til­
tagene i klimaaftalen for energi og industri. Det
er godt og vigtigt, og klimapartnerskabet hilser
det politiske initiativ velkomment. Samtidig har
vi gennem det sidste år set et stadig mere am­
bitiøst EU, som skaber bedre rammer og øgede
markedsmuligheder for at udvikle og udbrede
partnerskabernes mange klimaløsninger. Fokus
på hurtig implementering af de aftalte initiati­
ver er en forudsætning for virksomhedernes
egne indsatser med at identificere potentialer
og iværksætte konkrete projekter.
Det sagt, har det seneste år også stået i coro­
nakrisens tegn. Coronapandemien har med
sine mange ansigter vendt op og ned på både
erhvervslivets og den politiske dagsorden og
taget meget af virksomhedernes fokus. Det ud­
fordrer samfundet og erhvervslivet. Samtidig
har genopretningspakkerne i både Danmark
og i EU haft et entydigt grønt fokus. Det viser
ægte klimalederskab, at den danske regering
fokuserer på at gøre genopretningen grøn.
De mange stærke anbefalinger, som partner­
skabet er kommet med – både til regeringen,
men i lige så høj grad til os selv, skal nu først
til at omsættes. Vi skal sikre, at ord blive til
handling. Derfor skal vi i et bredt samarbejde
på tværs af industrien gå strategisk til værks,
og strukturere opfølgningen på initiativerne.
Det er en stor opgave. Derfor er det afgørende
at vi får kortlagt vores udgangspunkt og derfra
sikrer en implementeringsplan, der har opbak­
ning på tværs af de mere end 12.000 danske
produktionsvirksomheder. Særligt de mange
små og mellemstore virksomheder har brug
for hjælp til konkrete og brugervenlige måder
at fastslå deres CO
2
­udledning. På samme
måde skal rådgivning om energieffektivisering
og andre grønne tiltag til virksomhederne
sikres i processen.
Side 7
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Vi anerkender til fulde, at nogle af de politiske
virkemidler, som Klimapartnerskabet har an­
befalet, er vanskelige at omsætte i praksis og
dermed implementere på en måde, så de un­
derstøtter vækst og arbejdspladser i Danmark.
Det gælder f.eks. anbefalingen af en højere
ensartet CO
2
­afgift. På samme måde ved vi, at
sektorkobling er en afgørende trædesten på
vejen til 70 pct.­målet. En national strategi for
sektorkobling, der konkret anviser, hvordan vi
udnytter energien bedst muligt, vil derfor også
være afgørende for at nå målet.
2021 bliver et år med fokus på klima og grøn
genopretning i hele verden ­ også i forbindelse
med COP26 i Glasgow i november. USA er
stemplet ind i den grønne omstilling igen, og
regeringens eksportfokus på netop USA er
derfor et godt skridt til at sikre udbredelsen af
grønne danske løsninger. Det er netop gennem
vores grønne eksport, at Danmark kan gøre
den absolut største positive forskel for klimaet
i verden. Også derfor er det afgørende, at
regeringen skubber på for en ambitiøs klima­
politik i EU og globalt, og at alle muligheder
benyttes til at skabe konkrete projektmulighe­
der for danske eksportvirksomheder.
Vi er klar til klimapartnerskabets næste fase.
Klar til at få omsat anbefalinger til virkelighed
og til at gennemføre de gennemgribende for­
andringer, der skal til for at komme i mål med
ambitionen om at sikre verdens første klima­
neutrale produktionsindustri. Styrken i klima­
partnerskaberne har siden dag ét været, at de
viser samarbejdet mellem politik og industri. I
denne næste fase bliver netop dét samarbejde
afgørende for at sikre, at vi når i mål.
Side 8
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0009.png
Klimapartnerskabets
målsætninger og initiativer
Klimapartnerskabet for produktionsvirksom­
heder har en ambitiøs målsætning om i 2030
at blive verdens første klimaneutrale produk­
tionsindustri. I sin rapport fra marts 2020
pegede Klimapartnerskabet på en række kon­
krete indsatsområder for at indfri reduktions­
potentialet illustreret nedenfor.
Det direkte reduktionsbidrag (scope 1 og 2) til
opfyldelsen af det danske 70 pct.­mål fra pro­
duktionsvirksomhederne er knap 0,9 mio. ton
CO
2
. En reduktion i den størrelsesorden gør
partnerskabet stort set klimaneutralt i 2030.
Med de initiativer, som partnerskabet har lagt
op til i sine anbefalinger, er der endvidere en
stor effekt i produkternes videre værdikæde
(scope 3). På trods af, at dette ikke formelt
indgår i produktionsvirksomhedernes bidrag
til opfyldelsen af det danske klimamål, vil det
bidrage betydeligt til at gøre produktionsvirk­
somhedernes værdikæder mere klimavenlige.
Dette viser dermed, at der er et betydeligt po­
tentiale for at mindske industriproduktionens
CO
2
­aftryk gennem virksomheders eget arbej­
de med at indbygge klimakrav og ­tænkning i
værdikæder og leverandørled. Hertil kommer
et betydeligt klimabidrag fra den globale effekt
af salg af dansk teknologi, hvis potentiale langt
overgår de øvrige effekter, som betragtes sær­
skilt, og som derfor ikke er medtaget i totalen i
analysen.
De vigtigste indsatsområder, som frem­
stillingssektoren selv tager ansvar for, er vist
i denne figur, og nedenfor gøres status for de
vigtigste indsatser.
Figur 1
Produktions-
virksomheder
kan reducere
udledningerne
i alle scopes
Reduktion
Energi-
2030
effektivisering
(1.000 CO2e)
Scope 1
850
Elektrificering
og rumvarme
Skift til
biogas
1
Produktion og
efterspørgsel efter
bæredygtige
løsninger
CO2-fangst
hos de største
CO2-udledere
Øget anvendelse
af overskudsvarme
Skift til grøn
transport
Global indvirkning
af dansk teknologi
250
300
150
150
Scope 2
25
30
-20
20
-5
Scope 3
3.700
3.200
500
280
280
150
3.200
-
20
645
Ca.
350.ooo
2
Total
over 4.500
1. Inkluderer skift til alternative brændsler; 2. Fortrængning fra solgt dansk teknologi i udlandet over levetiden, ikke medregnet i total.
Note: Negative værdier angiver en CO
2
­stigning; cirkler kan ikke sammenlignes for scope 3; scope 2 inkluderer ikke fald i CO
2
e­
udledninger ifm. el­ og fjernvarmeproduktion (ca. 900 kt CO2e reduktion).
Kilde: Klimapartnerskabets analyse.
Side 9
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0010.png
Figur 2
Vigtigeste tiltag
for sektoren
Fremskynder rentable investeringer og
opretter en grøn lånefond i samarbejde
med Vækstfonden målrettet SMV'er
Omstiller til biogas givet klarhed i
fremtidigt udbud, infrastruktur og pris
Går efter en 100% udskiftning af egne
personbiler til grønt drivmiddel, 50%
på varebiler og 20% på tung transport
Energieffek-
tivisering
Elektri-
ficering og
rumvarme
Skift til
biogas
Bæredygtige
produkter
CO2-fangst
Overskuds-
varme
Skift til grøn
transport
Indvirkning
af teknologi
Fortsætter elektrificering af især lav-
og mellemtemperatur processer og
rumvarme
1
Øger krav til underleverandører og
sætter målsætninger for CO2e-aftryk
af materialer
Laver en taskforce med EKF, IFU m.fl.
med ambition om at fordoble grøn
eksport i 2030
1. Grøn lånefond i samarbejde med Vækstfonden målrettet den grønne omstilling blandt især SMV­segmentet hos produktionsvirksomhe­
derne; 2. Dansk Industri sammen med pensionsselskaber, Eksport Kredit Fonden (EKF), Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) m.fl.
2
Indsatsområde #1
Energieffektivisering
Initiativ
Potentialet i energieffektiviseringer er enormt,
og produktionsvirksomhederne har derfor en
ambition om at fortsætte med energieffektivi­
sering frem mod 2030, ligesom man i øget grad
vil prioritere og fremskynde automatisering
og digitalisering samt rentable investeringer i
udskiftning af mindre energieffektivt maskineri
og processer.
CO
2
­reduktionspotentialet i energieffektivise­
ring er beregnet til 250.000 tons plus 300.000
tons ved elektrificering og rumvarme i scope
1 og 30.000 tons i scope 2. At høste det fulde
potentiale i energieffektivisering forudsætter
dels tilgængelige finansieringsmuligheder,
vished om mulige teknologier, og at også de
mindre produktionsvirksomheder bliver op­
mærksomme på dagsordenen.
Status
Industrien fortsætter investeringerne i
energieffektivitet og med gode resultater. På
grund af Corona­situationen har udvikling og
gennemførelse af nye projekter dog været
udfordret gennem 2020, hvilket har resulteret
i færre investeringer end forventet gennem
det seneste år.
Projektet Klimaklar SMV er lanceret i februar
2021 af Fremstillingsindustrien og DI Energi
med finansiering fra Industriens Fond og i
samarbejde med UN Global Compact Network
Danmark. Projektet vil hjælpe 50 SMV’er
med at leve op til de stigende krav fra deres
kunder om bedre dokumentation af deres
CO
2
­udledning. Målet med projektet er også
at sætte gang i en bredere indsats i forhold til
hele industrien for at hjælpe danske SMV’er
ved at øge deres konkurrenceevne gennem en
bevidst klimaindsats. Interessen for projek­
tet er meget stor, og det forventes på den
baggrund, at dets mål, metoder og værktøjer
når en betydeligt bredere kreds gennem nye
netværk og en informationsindsats.
Industrien samarbejder med Energistyrelsen
og Erhvervsstyrelsen om at udbrede kendska­
bet til løsninger, cases, værktøjer og finan­
sieringsmuligheder, som er samlet i en række
vidensportaler som eksempelvis www.spar­
energi.dk og www.virksomhedsguiden.dk.
Med den politiske klimaaftale for energi og
industri i juni 2020 Erhvervspuljen etableret
med i alt 3,9 mia. kroner frem mod 2030 som
tilskud til virksomheder til at reducere deres
energiforbrug. Ved en fremrykket første an­
søgningsrunde i 2020 blev kun 1/3 af de 175
mio. kroner til rådighed bevilget. Første ansøg­
ningsrunde i 2021 er i gang og viser samme
mønster. Det er nødvendigt at markedsføre
puljen intenst blandt virksomhederne og at
sikre en smidig og imødekommende admini­
stration, som løbende følges op for at sikre, at
midlerne kommer i anvendelse. Erhvervslivets
organisationer er engageret i at sikre en pro­
duktiv anvendelse af erhvervspuljen og sigter
efter stigende søgning og bevillinger, efter­
Side 10
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0011.png
hånden som målgruppens kendskab til puljen
øges, og efterhånden som ideer og projekter
modnes i virksomhederne.
Virksomhederne har taget nedsættelse af
elvarmeafgiften og øvrige tiltag for at fremme
udnyttelsen af overskudsvarme til sig, hvilket
allerede har haft effekt i flere projekter. Der
skal kvitteres for afskaffelsen af afgiften på
certificeret overskudsvarme. Men der udestår
fortsat en endelig aftale om overskudsvarme.
Mange virksomheder står klar med overskuds­
varmeprojekter, som kun afventer en endelig
aftale og lovgivning. Klimapartnerskabet
opfordrer til, at en aftale kommer på plads
snarest, så overskudsvarmepotentialet kan
indfries hurtigst muligt.
Herudover er det vigtigt at ændre den pågæl­
dende regulering, så overskudsvarmeleveran­
dører ikke betragtes som varmeproducenter
og underlægges varmeforsyningslovens regler
og bureaukrati. Dette vil gøre det langt mere
attraktivt for en række virksomheder at udnyt­
te en større del af det eksisterende overskuds­
varmepotentiale.
Endelig finder klimapartnerskabet fortsat, at
fjernvarmeselskaberne bør pålægges en for­
pligtelse til at foretage en screening for mulige
overskudsvarmeleverandører i deres områder
og forpligtes til at aftage varmen, hvis det er
rentabelt i forhold til alternativerne.
Initiativ
Der oprettes en grøn lånefond i samarbej­
de med Vækstfonden målrettet den grønne
omstilling blandt især SMV­segmentet hos
produktionsvirksomhederne.
Status
Vækstfonden og den Grønne Investeringsfond
yder løbende egenkapital og lånefinansiering
til projekter til energieffektivisering og grøn
energiforsyning i produktionsvirksomheder.
Dog har efterspørgslen på denne type pro­
jekter gennem 2020 været lav på grund af
Corona­krisen. Derfor er tanker om at lancere
et målrettet fonds­initiativ for EE i industrien
midlertidigt sat på pause. Når samfundet igen
normaliseres, er begge fonde åbne for nye pro­
jekter med dette fokus, og når der er tilstræk­
kelig efterspørgsel overvejes på ny at etablere
en målrettet fond med netop dette formål.
CASE: ENERGIOPTIMERING GENNEM INTELLIGENT MONITORERING AF MASKINDATA
Skjern Papirfabrik i Vestjylland, der oparbejder genbrugspapir til en række papir­ og kartonprodukter, har
ved hjælp af såkaldte OEE­nøgletal arbejdet med at energioptimere deres produktion. OEE­nøgletal er
et udtryk for udnyttelsesgraden af en produktionsmaskine og er dermed et indirekte energi­nøgletal, der
giver brugeren indsigt i hvilke delprocesser, der danner flaskehalse og dårlig udnyttelsesgrad, og som derfor
har et unødigt stort energiforbrug. Brugen af OEE­nøgletal har således hjulpet Skjern Papirfabrik med at
forbedre både produktivitet og energiforbrug.
Mere her.
CASE: EGE CARPETS OG ØRSTED I KLIMAPARTNERSKAB
Ege Carpets indgik i 2011 et Klimapartnerskab med Ørsted for at sikre kontinuerlige energiforbedringer.
Det har ført til mange energiprojekter, som samlet set har reduceret virksomhedens CO
2
­udledninger i
scope 1 og 2 med 67 pct. siden 2007. Et af de mest spændende projekter er genvinding af overskudsvarme
fra produktionen. Allerede i 1970’erne blev der lagt rør under fabrikken, som kunne forbindes med fjerne­
varmenettet, men først i 2016 lykkedes det at få en aftale på plads, som var rentabel for Ege Carpets. Nu
opvarmes over 100 husstande med overskudsvarmen.
Side 11
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0012.png
Indsatsområde #2
Elektrificering og rumvarme
Initiativ
Industrien fortsætter elektrificering frem mod
2030, især elektrificering af olie til procesvar­
me og naturgas til lav­ og visse mellemtem­
peratur­processer. Naturgas står for en stor
del af produktionsvirksomhedernes CO
2
­
udledning. I modsætning til energiintensive
virksomheder er det i højere grad muligt at
elektrificere de mere lav-temperaturkrævende
fremstillingsprocesser til el.
Status
Med midler fra Industriens Fond er projektet
Elektrificering af industrien sat i værk af DI,
Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, DTU
samt Viegand Maagøe. Målet er at opnå elek­
trificering af en række processer i 20 udvalgte
virksomheder og herefter at udbrede erfarin­
gerne til flere virksomheder i fødevarebran­
chen og hele fremstillingsindustrien.
Puljerne til grøn omstilling og elektrificering
fra klimaaftalen for industri i juni 2020, senere
genopretningspuljer og aftale puljer fra grøn
skattereform til fossiludfasning i industrien
vil kunne bidrage til at øge tempoet i virk­
somhedernes egne indsatser for at fremme
elektrificering. Andre tiltag af betydning er
arbejdet med sektorkobling, altså udvikling
af sektorintegrationsstrategier, ligesom den
betydeligt forøgede EU CO
2
­kvotepris og en
dansk CO
2
­afgift der følge med op, vil kunne
gøre elektrificering mere økonomisk rentabelt.
Indsatsområde #3
Skift til biogas
Initiativ
Der foretages de nødvendige investeringer for
at omstille til biogas, såfremt der er klarhed om
det fremtidige udbud, infrastruktur, og pris.
Status
Omstilling af produktionsprocesserne til fossil­
frie brændsler er vigtig. Virksomhederne vil
arbejde for elektrificering af de processer, hvor
dette vurderes muligt og rentabelt. Mange
af de energiintensive processer kræver høje
temperaturer eller en fysisk flamme, hvormed
elektrificering ikke er en reel mulighed. I disse
tilfælde er biogas en oplagt mulighed for at
skifte til et fossilfrit brændsel. Det gælder
særligt blandt de energitunge virksomheder
men også for en række virksomheder, som ikke
er kategoriseret som energitung industri.
Brug af biogas kræver både infrastruktur og
tilstrækkelige biogasmængder. Imidlertid er
der fortsat en række barrierer, der kræver en
løsning, før biogassen er en reel mulighed for
flere produktionsvirksomheder. Klimapartner­
skabet ser derfor frem til, at den nye gasstrate­
gi, som forventet fremlagt i år, adresserer disse
barrierer og skaber grundlag for øget anven­
delse af biogas i industrien.
CASE: REDUKTION AF UDLEDNING VED INVESTERING I VARMEPUMPER
Oliemøllen Scanola A/S på havnen i Aarhus investerede i en varmepumpe, og anvender overskudsvarmen
produceret fra tørring af rapsfrø til forvarmning af rapsfrøene. Varmepumpen har medført en årlig
besparelse på 220 ton fuelolie til forvarmning af rapsfrøene. Når man fratrækker elforbruget til varme­
pumpen, er Scanolas samlede CO2­udledning reduceret med ca. 500 ton/år. Efter energitilskud havde
investeringen en simpel tilbagebetalingstid på blot 1�½ år.
Mere her.
Side 12
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Indsatsområde #4
Produktion og efterspørgsel
efter bæredygtige
produkter og løsninger
Initiativ
Virksomhederne stiller øgede krav til under­
leverandører og sætter målsætninger for
virksomhedens aftryk i sourcing af materialer.
Status
Produktionsvirksomheder prioriterer i stigen­
de grad innovation og produktudvikling med
henblik på at producere mere bæredygtige
produkter, og således introducere bæredyg­
tige løsninger. Herudover har virksomheder­
ne øget fokus på måling, dokumentation og
reduktion af klimabelastning – både i eget
regi og i leverandørkæden. Desuden sættes
mange steder øget fokus på genanvendelse og
reduktion af spild.
Stadig flere virksomheder – både i Danmark og
internationalt – tilslutter sig initiativet Science
Based Targets, hvor de rapporterer på egen
klimapåvirkning, anvises veje til at sænke ud­
ledningen og samtidig stiller krav til deres un­
derleverandører. I dag har 32 danske virksom­
heder tilsluttet  sig initiativet – en fordobling
siden foråret 2020. Af de 32 virksomheder har
18 opstillet en målsætning i tråd med Paris­af­
talens langsigtede 1,5 graders mål. Dermed
udbredes behovet og opmærksomheden om
klimarapportering for øjeblikket stærkt i en
bredere kreds af danske virksomheder.
Udviklingen af en let tilgængelig CO
2
­beregner
og vejledning for virksomhederne, som er star­
tet i et samarbejde mellem industri og myndig­
heder, varetages i dag af Erhvervsstyrelsen.
Den aktuelle CO
2
­beregner ventes snart
relanceret som klimakompasset på Erhvervs­
styrelsens nye klimaportal.
Der pågår samtidigt et arbejde i Grønt Er­
hvervsforum om at udvikle CO
2
­målemetode.
En række forslag til CO
2
­måling udarbejdet
i samarbejde med FinansDanmark og DI vil
snart blive fremlagt og vil indgå i drøftelserne i
Grønt Erhvervsforum. Der skal også henvises
til den kommende EU­taksonomi, der vil stille
specifikke krav til industriens og finans- og
pensionssektorens dokumentation af grønne
investeringer. Samlet set vil der komme et
stærkt øget fokus på CO
2
­måling og synlig­
gørelse af investeringer til klima og ressource­
anvendelse i fremtiden.
Indsatsområde #7
Skift til grøn transport
Initiativ
Virksomhederne stiler efter en 100 pct. ud­
skiftning af egne personbiler til grøn transport,
50 pct. på varebiler og 20 pct. på tung trans­
port, og sætter krav til transportleverandører.
Status
Nogle danske produktionsvirksomheder
er allerede gået i gang med udskiftning af
egne biler og har forpligtet sig via initiativet
EV100, der omfatter både firmabiler og
ladeinfrastruktur. Udover at nedbringe egne
CO
2
-udledninger udgør elektrificering af
transport et stort forretnings­potentiale for
danske virksomheder. En analyse udarbejdet
af DI viser, at der kan skabes 35.000 arbejds­
pladser, hvis vi i Danmark formår at fastholde
vores rolle som en stor underleverandør til
den grønne bilindustri.
Grøn vejtransportaftalen fra 4. december
2020 vil understøtte virksomhedernes egne
indsatser for at gøre transporten grøn. Aftalen
indeholder en justering af beskatnings­
grundlaget for medarbejdere med firmabil,
således at ordningen bliver mere grøn. Der
er behov for at udvikle en case­baseret pakke
med inspiration fra virksomheder, der har
gennemført en grøn omstilling af deres interne
transport. Desuden skal arbejdet med at
forbedre lade­infrastrukturen intensiveres.
Det skal også nævnes, at de supplerende grøn­
ne erhvervspuljer fra aftalen om grøn skatte­
reform vil kunne udvides til også at dække
transportformål i virksomhederne.
Side 13
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0014.png
Indsatsområde #8
Global indvirkning af dansk
teknologi
Initiativ
Industrien etablerer en task force sammen
med EKF Danmarks Eksportkredit, pensions­
selskaber, Investeringsfonden for udviklings­
lande m.fl., som arbejder ud fra en ambition
om fordoblet eksport af grøn teknologi i 2030.
Status
Taskforcen blev etableret og gav konkrete
anbefalinger i 2020 til regering, eksportin­
strumenter og virksomheder. Desuden afgav
genstartsteam for eksport for produktions­
virksomheder og grøn teknologi også sine
anbefalinger, og der blev politisk vedtaget to
eksportpakker i 2020 som reaktion på coro­
na­krisen.
Taskforcen havde stor fokus på EKF, der
således med finansloven har fået tilført nye
midler til at understøtte danske virksomhe­
ders eksport til mellem­ og højrisikomarkeder.
Der er således fra januar 2021 åbnet for
lettere adgang til finansiering af eksport til 52
lande, ligesom der åbnes for finansiering på
20 hidtil lukkede markeder. Desuden er EKF
Green Accelerator blevet etableret som en
støttemulighed for markeds­ og projektmod­
ning for grønne eksportprojekter for danske
virksomheder for at realisere klimapotentia­
let i at sætte dansk teknologi og erfaringer i
anvendelse i udlandet.
Der er etableret Sustainable Industry Alliancer
med 10 danske eksportvirksomheder i hhv.
USA og Tyskland med det formål at introduce­
re disse firmaers energieffektive løsninger til
industrien i de to lande. Alliancerne er etable­
ret i samarbejde mellem Trade Council og DI.
Målet er at opskalere dette arbejde.
State of Green styrker sit arbejde med at bran­
de og markedsføre Danmarks grønne kompe­
tencer i udlandet, blandt gennem udgivelse af
White Paper’et Sustainable Industries. State
of Green’s platform giver et godt rygstød for
virksomhedernes fortsatte eksport og for et
bredt funderet eksportfremmearbejde blandt
erhvervsorganisationerne i relation til USA’s
og EU’s grønne genstartsprogrammer. Tilsva­
rende styrkes dialogen og den kommercielle
effekt af Energistyrelsens myndighedssam­
arbejde med nu 16 partnerlande med stort
eksportpotentiale for danske virksomheder,
bl.a. inden for energi­ og infrastrukturprojek­
ter samt energieffektivisering.
CASE: REDUKTION AF KULFORBRUG OG CO
2
I KINA
Danske produktionsvirksomheders eksport bidrager allerede til markante CO
2
­reduktioner globalt. Det
gælder eksempelvis i den kinesiske industriby Benxi, hvis omfattende stålproduktion indtil for et par år
siden betød store drivhusgasudledninger og en så massiv luftforurening, at byen helt forsvandt fra satellit­
fotos. Ved hjælp af blandt andet teknologi fra Danfoss har den kinesiske by de seneste fem år udført en
omfattende sektorkobling, således at overskudsvarmen fra den lokale stålproduktion nu indgår i et frugt­
bart kredsløb og i dag står for boligopvarmningen i mere end halvdelen af husstandene i området. Koblingen
mellem sektorerne ved brug af dansk teknologi har reduceret byens afbrænding af kul med over 198.000
tons svarende til 69.000 tons CO
2
, har fået byen tilbage på satellitfotos og står i dag som et ledende
eksempel på det store globale potentiale ved energieffektiviseringer.
Side 14
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0015.png
Regeringens tiltag for
at understøtte sektorens
grønne omstilling
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Introduktion
Siden klimapartnerskabet afleverede sine
anbefalinger i marts 2020 er der taget en
række politiske tiltag, der styrker rammerne
for produktionsvirksomhedernes grønne om­
stilling og imødekommer mange af klimapart­
nerskabets anbefalinger. Regeringen har pr.
marts 2021 fulgt op på ca. 2/3 af klimapartner­
skabets anbefalinger, jf. bilag 1. Hertil er der
besluttet en række tiltag, som ikke er direkte
anbefalet af klimapartnerskabet, men som på
anden vis understøtter produktionsvirksom­
hedernes grønne omstilling.
Det er også glædeligt, at EU i december 2020
har besluttet at øge sit klimamål for 2030 til
mindst 55­pct. drivhusgasreduktion i 2030.
Danmark var klar til at støtte et endnu højere
mål på 65 pct., men det viste sig ikke muligt at
danne en alliance om et mål på det niveau.
Der er således allerede taget en række vigtige
tiltag både i erhvervslivet og fra politisk side,
men det står også klart, at der i de kommen­
de år er behov for yderligere handling for at
realisere målsætningen om 70 pct. reduktion af
udledningen af drivhusgasser i 2030 og klima­
partnerskabets målsætning om at blive verdens
første klimaneutrale produktionsindustri.
Regeringens foreløbige tiltag for produktions­
virksomheder fordeler sig overordnet inden
for to kategorier:
•
Tiltag der understøtter grøn omstilling
af produktionen mv.
Tiltag der understøtter udvikling, salg
og eksport af grønne løsninger
•
Nedenfor er fremhævet udvalgte politiske
tiltag, der er iværksat det seneste år, efter
at klimapartnerskabet afleverede sine
anbefalinger. For samtlige af regeringens tiltag
henvises til oversigt i politiske aftaler mv., jf.
bilag 2 og bilag 3. I afsnit 2.3 er beskrevet
udvalgte tiltag fremadrettet.
Side 16
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Tiltag der understøtter
grøn omstilling af
produktionen mv.
Tilskud til produktionsvirksomhedernes
energieffektivisering og elektrificering
Klimapartnerskabet har anbefalet et fokus på
energieffektivisering og elektrificering, der kan
reducere anvendelsen af naturgas. Konkret
har partnerskabet bl.a. anbefalet tilskudspuljer
til at understøtte virksomhedernes investerin­
ger i energieffektiviseringer og elektrificering
af industrien fra mod 2030.
Med de yderligere midler afsat med Klima­
aftale for energi og industri mv. og med Aftale
om grøn skattereform er der i alt afsat ca. 3,9
mia. kr. frem mod 2029 som erhvervstilskud
til, at virksomhederne kan konvertere væk
fra anvendelsen af fossil energi og energi­
effektivisere de processer, som ikke kan
omstilles til grøn produktion. Virksomheder­
ne kan søge om tilskud via Erhvervspuljen i
Energistyrelsen, som løbende gennemfører
ansøgningsrunder. Med aftale om grøn skatte­
reform blev regeringen og aftalepartierne
desuden enige om, at provenuet fra afgræns­
ningen af investeringsvinduet afsættes til en
tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede
energieffektiviseringer i erhvervet i 2021­
2025. Den endelige udmøntning er der endnu
ikke taget stilling til.
Bedre adgang til biogas
Klimapartnerskabet for Produktionsvirksom­
hed har fremhævet, at produktionsvirksom­
hederne har behov for øget adgang til biogas,
såfremt klimapartnerskabets ambitiøse mål­
sætning om klimaneutralitet i 2030 skal i nås.
Med Klimaaftalen for energi og industri mv.
er aftalt støtteudbud til biogas og andre
grønne gasser for at understøtte skiftet fra
fossile brændsler til biogas i højtemperatur­
processer, der ikke kan elektrificeres. Støtte-
udbuddene skal føre til en udbygning af
biogasproduktionen og dermed fortrænge
mere af den fossile naturgas fra gasnettet, så
gasforbruget bliver grønnere. Der er samlet
afsat ca. 2,9 mia. kr. frem til 2030, og støtten
skønnes at bidrage med 10 PJ grøn gas.
Grøn omlægning af varmeafgifter og
fremme af udnyttelse af overskudsvarme
Med Klimaaftalen for energi og industri mv.
blev indholdet i aftale om øget udnyttelse af
overskudsvarme af marts 2019 bekræftet.
Endvidere blev det besluttet at nedsætte sat­
sen for el­varmeafgiften fra 15,5 øre/kWh til
henholdsvis 0,4 øre/kWh for erhverv svarende
til EU’s minimumssatser. Samtidigt er det
besluttet at fjerne overskudsvarmeafgiften,
hvis overskudsvarmen er certificeret eller
underlagt en tilsvarende aftaleordning, der
sikrer energieffektiviseringer hos overskuds­
varmeleverandøren. Der har været politiske
drøftelse for en konkret model for aftaleord­
ning og prisregulering af overskudsvarme i
efterårets 2020, men en endelig aftale herom
udestår.
Side 17
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Tiltag der understøtter
udvikling, salg og eksport
af grønne løsninger
Danmarks Grønne Fremtidsfond
- investeringer i grønne løsninger
og grøn dansk eksport
Klimapartnerskabet har fremhævet, at udvik­
ling og produktion af nye mere bæredygtige
produkter og løsninger kan bidrage med bety­
delig reduktion af Danmarks CO
2
­emission.
Fremtidsfonden blev etableret i september
2020 med en samlet kapacitet på 25 mia. kr. og
skal blandt andet hjælpe grønne virksomheder
med risikovillig kapital og hjælp til at nå eks­
portmarkederne. Fremtidsfonden kan under­
støtte både udvikling af nye grønne teknologier
hos iværksættere og hjælpe virksomheder, der
mangler finansiering til at nå et større marked
med deres grønne løsninger. Samlet set vur­
deres det, at Fremtidsfonden kan understøtte
finansiering for op til 110 mia. kr. til grønne
virksomheder og projekter og understøtte op
mod 27.500 grønne arbejdspladser.
Øget fradrag for virksomhedernes
investeringer i grøn forskning og udvikling
Klimapartnerskabet har anbefalet, at fra­
draget for virksomhedernes forsknings­ og
udviklingsaktiviteter (F&U­fradraget) øges
permanent til 130 pct. Dette skal blandt andet
understøtte udviklingen af næste generation
af grønne løsninger.
Med Aftale om grøn skattereform er den mid­
lertidige forøgelse af F&U­fradraget på 130
pct. i 2020 og 2021 forlænget til og med 2022.
En forlængelse af perioden med forhøjet fra­
drag på 130 pct. for udgifter op til maksimalt
900 mio. kr. i 2022 vil øge virksomhedernes
incitament til at investere i forskning og udvik­
ling, herunder grøn forskning og udvikling. En
permanent ordning vil kræve en finansiering
på knap 1 mia. kr. årligt.
Styrket myndighedssamarbejde med
andre lande for at fremme grøn eksport
Klimapartnerskabet har anbefalet, at rege­
ringen styrker eksportstrategien for ener­
giområdet, herunder at det strategiske fokus
i myndighedssamarbejdet skærpes, og eks­
portinstrumenterne styrkes og kobles tættest
muligt til danske styrkepositioner inden for
energieffektivitet og vedvarende energi.
På Finansloven for 2021 er afsat midler til ud­
arbejdelse af en eksportstrategi og etablering
af et myndighedssamarbejde på vandområdet.
Vandsektoreksperter ventes udsendt i 2. halv­
del af 2021. Det eksportfokuserede myndig­
hedssamarbejde på energiområdet styrkes.
I Holland med fokus på energieffektivitet og
fjernvarme, mens indsatsen på havvind i Syd­
korea og Japan forlænges, foreløbigt frem til
udgangen af 2023.
I forbindelse med den styrkede indsats for
grøn eksport til USA styrkes myndighedssam­
arbejdet på havvind. Endvidere styrkes myn­
dighedsdialogen i udvalgte europæiske lande
med henblik på at danske energieksportører
kan få del i EU genopretningsmidlerne.
Side 18
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Risikovillig eksportkredit og ny grøn
projekt- og markedsmodningsfacilitet
Klimapartnerskabet har anbefalet en styrkelse
af EKF Danmarks Eksportkredits mandat til
fremme af grøn eksport i nye markeder gen­
nem villighed til at påtage sig en højere risiko.
Med Aftale om genstart af dansk eksport
samt aftale om eksportpakke på Finansloven
2021 er der afsat i alt 745 mio. kr. til, at EKF
Danmarks Eksportkredit kan tilbyde mere
risikovillig finansiering, fx i form af nye finan­
sieringsprodukter samt finansiering af grønne
løsninger på nye højrisikomarkeder.
For yderligere at understøtte eksporten af
danske grønne løsninger er der med Aftale om
genstart af dansk eksport samt aftale om eks­
portpakke på Finansloven 2021 afsat i alt 120
mio. kr. til en grøn projekt­ og markedsmod­
ningsfacilitet i EKF Danmarks Eksportkredit.
Initiativet skal bl.a. understøtte eksportallian­
cer med henblik på at modne grønne projek­
ter på eksportmarkederne og bane vejen for
dansk eksport.
Totaløkonomi og CO
2
-aftryk
i offentlige indkøb
Klimapartnerskabet har anbefalet at fremme
efterspørgslen på grønne løsninger blandt
andet gennem en grøn offentlig indkøbsstra­
tegi med krav til totaløkonomiske beregninger,
CO
2
­aftryk og bæredygtighed. Regeringen har
i oktober 2020 offentliggjort en strategi for
grønne offentlige indkøb. Som del af strategien
gøres det obligatorisk at anvende totalomkost­
ninger (TCO) i forbindelse med statslige ind­
køb på udvalgte områder. Regeringen styrker
derudover arbejdet med at udvikle såkaldte
TCO-redskaber til endnu flere indkøbsområ­
der og med at gøre de eksisterende redskaber
endnu mere brugervenlige. I 2021 vil Dan­
mark, som et af de første lande i verden, sætte
et konkret klimamål for det offentlige indkøb.
Efterspørgsel på grønne produkter og
løsninger gennem bæredygtigt byggeri samt
energieffektiviseringer – og renoveringer
Klimapartnerskabet har anbefalet at indføre et
bæredygtighedskrav i bygningsreglementet og
udvikling af standardiserede værktøjer til un­
derstøtte bæredygtige beslutninger i indkøb,
udbud og produktion. Regeringen har fremlagt
udspil til en national strategi for bæredygtigt
byggeri, hvor der blandt andet sigtes mod at
indarbejde den frivillige bæredygtighedsklasse
i bygningsreglementet, og hvor værktøjer til
blandt andet livscyklusanalyser og totaløkono­
miske beregninger skal forenkles.
Der er også taget en række politiske tiltag om
energibesparelser og energirenoveringer i
bygninger, hvilket øger efterspørgslen på grøn­
ne produkter og løsninger fra produktions­
virksomheder. Med den grønne boligaftale er
der afsat 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til
renoveringer af almene boliger i 2020­2026,
og med Klimaaftale om Energi og industri er
det besluttet at stille krav om energibesparel­
ser i de statslige bygninger frem mod 2030
og afsat midler til en målrettet energieffek­
tiviseringsindsats. For yderligere at styrke
energieffektiviseringsindsatsen i det offentlige
er der i Aftale om stimuli og grøn genopretning
afsat en tilskudspulje på 155 mio. kr. i 2021­25
til energirenoveringer i offentlige bygninger i
kommuner og regioner.
Side 19
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Kommende klimaindsatser
for produktionsvirksomheder
Vi skal fortsat videre med den grønne omstil­
ling, og danske produktionsvirksomheder er i
hård international konkurrence om at levere
de grønne løsninger, der kan imødekomme en
stigende international efterspørgsel på grønne
løsninger. Regeringen vil arbejde videre for
at styrke rammerne for produktionsvirksom­
hedernes grønne omstilling blandt andet med
udgangspunkt i klimapartnerskabets anbefa­
linger. I den kommende tid er der blandt andet
planlagt følgende indsatser.
Små og mellemstore
produktionsvirksomheder
Klimapartnerskabet har fremhævet, at der
kan være behov for tiltag særligt rettet mod at
understøtte de små og mellemstore virksom­
heders investeringer i grøn omstilling. For at
sikre, at virksomhederne er opmærksomme
på tilskudsmulighederne i Erhvervspuljen.
Med henblik på løbende at øge relevansen og
effekten af puljen, herunder i forhold til de
små og mellemstore virksomheder, vil Klima­,
Energi­ og Forsyningsministeriet inddrage kli­
mapartnerskaber og relevante virksomheder
undervejs i hele puljens implementeringsperio­
de frem mod 2030.
Erhvervsstyrelsen har igangsat en opdatering
af ”Klimakompasset” fra 2008 mhp. at gøre det
til et brugervenligt værktøj der kan give små­ og
mellemstore virksomheder lettere adgang til
at beregne og rapportere på deres klimaaftryk
og igangsætte CO
2
reducerende tiltag. I 2.
kvartal 2021 forventes en basal version af en
webbaseret CO
2
­beregner at være klar til brug
for virksomheder via virksomhedsguiden.dk.
Der vil fortsat være behov for at udvikle videre
på klimakompasset, hvilket i givet fald vil ske i
samarbejde med bl.a. erhvervsorganisationer.
Digitalisering og grøn omstilling
Danmark skal udnytte de teknologiske mulig­
heder til at tage de næste spring i den grønne
omstilling. Regeringen vil derfor udarbejde
en ny national digitaliseringsstrategi i 2021,
blandt andet med fokus på, at erhvervslivet
skal have gode rammer for at udnytte de
digitale muligheder til at skabe nye produk­
ter, services og forretningsmodeller, som kan
bidrage til den grønne omstilling. Arbejdet vil
løbe over hele 2021 med tæt involvering af
erhvervslivet, herunder klimapartnerskaberne
og Grønt Erhvervsforum.
I arbejdet med den ny digitaliseringsstrategi er
blandt andet fokus på de små og mellemstore
virksomheder. Erfaringerne fra det igangvæ­
rende initiativ SMV:Digital (www.smvdigital.
dk) viser, at digitalisering kan give mange
grønne gevinster i virksomhederne fx i form af
reduceret energiforbrug i produktionen, redu­
ceret materialeforbrug og mindre transport.
Regeringen har styrket SMV:Digital, så endnu
flere virksomheder fremover kan søge om
tilskud til digitale projekter.
Videre arbejde med grøn skattereform
En ensartet CO
2
e­afgift er et afgørende in­
strument til at opnå den ambitiøse målsætning
om at reducere klimabelastende udledninger i
Danmark med 70 pct. frem mod 2030. Arbej­
det med den grønne skattereform foregår i
flere faser. Der er i februar 2021 nedsat en
ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til
udformning af en ensartet CO
2
e­regulering.
Der nedsættes en følgegruppe til ekspertgrup­
pen, hvorigennem repræsentanter fra bl.a.
erhvervslivet kan give input til ekspertgrup­
pens arbejde. Ekspertgruppen delrapporterer
ultimo 2021 og skal færdiggøre sit arbejde i
efteråret 2022.
Side 20
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Internationale rammer og eksport
Med regeringens globale klimastrategi fra
september 2020 er igangsat en ambitiøs
global indsats med fokus på bl.a. alliancer og
klimadiplomati, vende de globale finansierings-
og investeringsstrømme fra sort til grøn og
eksport af grønne løsninger i samarbejde med
erhvervslivet.
EU­genopretningsfonden på ca. 750 mia.
euro skal inden for en kort årrække udmøntes
i konkrete investeringer i de enkelte EU­med­
lemslande, herunder investeringer i grøn og
digital omstilling. Det udgør en stor mulighed
for dansk erhvervsliv. Med afsæt i danske
styrkepositioner inden for grøn omstilling
og digitalisering har Udenrigsministeriet
i partnerskab med erhvervslivet igangsat
et arbejde, som skal understøtte danske
eksportmuligheder på markeder med særligt
potentiale for eksport af danske løsninger.
Som del af indsatsen vil udvalgte ambassader
i disse EU­lande blive styrket.
Med Biden­administrationens ambitioner om
at accelerere den grønne omstilling og foreta­
ge massive investeringer i grøn omstilling er
der skabt nye muligheder for danske pro­
duktionsvirksomheder. Regeringen har i tæt
samarbejde med grønne danske virksomheder
og brancheorganisationer igangsat arbejdet
med en handlingsplan for styrket grøn eksport
til USA. Indsatsen har særligt fokus på myndig­
hedssamarbejder inden for vand og havvind,
flere aktivitetsmidler til energisamarbejde,
samt en øget allokering af fremstødsmidler til
fremstød i USA.
Side 21
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0022.png
Bilag 1
Oversigt over opfølgning på
klimapartnerskabets anbefalinger
Anbefaling
Indsatsområde 1: Energieffektivisering
Sektorens egne tiltag
Industrien fortsætter investeringer i energieffektivitet og med gode resultater. På
grund af Corona-situationen er der gennem 2020 gjort færre investeringer end
forventet.
Industrien fortsætter med energieffektivisering frem
mod 2030 og vil i øget grad prioritere og frem-
skynde rentable investeringer, der udskifter mindre
energieffektivt maskineri og processer.
Erhvervslivet har i februar 2021 lanceret projektet Klimaklar SMV med hjælp til
udarbejdelse af klimaplaner for 50 SMV’er og konkret opfølgende handling. Pro-
jektet er finansieret af Industriens Fond og gennemføres af Fremstillingsindustrien
i samarbejde med DI Energi, Viegand Maagøe, Global Compact Network Den-
mark, Axcel Future og Aalborg Universitet.
En række konkrete EE-projekter i virksomhederne er på vej ansporet af Erhvervs-
puljen, som havde første ansøgningsrunde ultimo 2020. Der arbejdes fra flere si-
der for at markedsføre Erhvervspuljen yderligere
Industrien vil bidrage til en opdatering af eksiste-
rende online vidensplatforme, så der sikres en fæl-
les adgang til videndeling herunder også værktøjer
til udregning af udledninger, katalog over mulige til-
tag, tilbagebetalingsberegninger, call-center og
kontakt til uafhængige rådgivere. Dette kan f.eks.
ske i samarbejde med Erhvervsministeriet samt
Klima-, Energi-og Forsyningsministeriet , finanssek-
toren og forskningsmiljøer.
I samarbejde med Vækstfonden oprettes en grøn
lånefond målrettet den grønne omstilling blandt
især SMV-segmentet hos produktionsvirksomhe-
derne. Fonden vil administreres af Vækstfonden og
have tilknytning af specialiserede energikonsulen-
ter for at sikre en effektiv kobling mellem finansie-
ring og teknisk rådgivning.
Status
1
2
Klimakompasset som et brugervenligt on-line værktøj til beregning af
virksomhedernes CO2-aftryk er under opdatering og varetages indtil videre
gennem CO2-beregneren hos Erhvervsstyrelsen. Videndeling, inspiration og
cases på
www.sparenergi.dk
og
www.virksomhedsportalen.dk
er under
opdatering og relanceres.
3
Det forberedende arbejde med en fond er stillet i bero pga. corona-krisen. Vejen
frem vil i første omgang gå gennem finansiering af enkelte projekter, og når det
potentialle projektvolumen synes at være inden for rækkevidde, genoptages det
forberedende arbejde med hhv. Vækstfonden og den Grønne Investeringsfond.
Partnerskabets CO2-udledninger kan sænkes gennem et styrket energieffektivi-
seringsindsats koblet med elektrificering. Et stigende antal virksomheder øger i
disse år omstillingen og i sektorkøreplanen er der eksempler herpå. Virksomhe-
deren har behov for værktøjer til at afdækker potentialere og rådgivning til at sikre
en effektiv implementering. Disse værktøjer er under udarbejdelse og virksomhe-
derne vil derfor fremover i endnu højere grad kunne understøtte de politiske mål-
sætninger og klima og energieffektivisering i EU og Danmark.
Punktet supplerer punkt 3 ovenfor og har til formål at sikre en enkel og administra-
tiv nem adgang for virksomhederne til lokale bankers rådgiving og medfinansiering
af energieffektiviserings- og grønne projeker. Nogle banker tager i disse år egen-
initiativer, og derfor vil en styrket fælles ramme, der brugervenligt opstiller oplys-
ningsbehov og afrapporteringsbehov på tværs af banker, rådgivere og Energisty-
relsen øge særligt de små virksomheders mulighed for at håndtere konkrete
grønne projekter. Arbejdet sker også i lyset af nye overordnede tiltag og krav til
den finansielle sektors afrapporering fra EU’s taksonomi.
Energieffektivisering udgør en del af løsningen til at opfylde 70 pct. målsætningen,
som er den primære målsætning for regeringen. Danmark er herudover allerede
forpligtet på EU-mål for energieffektivisering. Regeringen har sikret en massivt løft
til energi-effektiviseringsindsatsen og bl.a. afsat ekstra midler til erhvervspuljen og
bygningspuljen i både klimaaftale for energi og industri mv. 2020, finanslovsafta-
len for 2021 samt aftale om grøn skattereform. Herudover er der afsat midler til
energirenoveringer i almene boliger fra grøn boligaftale 2020 samt til offentlige
bygninger i finanslovsaftalen for 2021. Endelig stilles der krav om energibesparel-
ser i alle statslige bygninger frem mod 2030.
4
Produktionsvirksomhederne vil som sektor støtte
en styrket dansk og europæisk energieffektivise-
ringsindsats ved at forfølge en 2030 ambition på 30
%. energieffektiviseringer i egen sektor ift. 2005.
5
Bankerne rådgiver om muligheden for at få finan-
siering til grønne investeringer. Energistyrelsen
skal føre tilsyn med rådgiverne og sikre standardi-
seret afrapportering. På den baggrund kan banker
og eksempelvis Vækstfonden stille finansiering til
rådighed på et mere objektivt grundlag. Forslaget
vedrører alle CO2-reduktioner i Danmark.
Anbefalinger til regeringen
6
Der bør fastsættes et nationalt bindende energief-
fektiviseringsmål for hele økonomien på 30 % i
2030 ift. 2005.
Side 22
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0023.png
7
Puljen til energieffektivisering i industri og bygnin-
ger på 500 mio. kr. årligt fra Energiaftalen 2018 for-
længes fra 2024 og frem til 2030.
Mere systematisk og udvidet energieftersyn for at
sikre systematisk afrapportering af foreslåede ener-
gibesparelser og resultater.
Indsatsområde 2: Elektrificering og rumvarme
Sektorens egne tiltag
Industrien fortsætter med elektrificering frem mod
2030, især elektrificering af procesvarme (f.eks.
skift fra olie) og elektrificering af lav-og visse mel-
lemtemperaturs-processer genereret af naturgas.
Virksomhederne udfaser naturgas i rumopvarmnin-
gen via skift til fjernvarme for de virksomheder, der
er tilkoblet netværket, samt varmepumper for re-
sten.
8
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Der afsættes ca. 2,5 mia. kr. i 2020-30 til grøn omstilling og energieffektivisering i
industrien. Tilskudsmidlerne udmøntes som en tilføjelse til erhvervspuljen, der er
aftalt i energiaftalen fra 2018 til energieffektiviseringer i erhvervet.
Ift. systematisk afrapportering er der igangsat en bekendtgørelsesændring, som
efter planen skal træde i kræft 1. juli 2021. Med bekendtgørelsen gøres det obli-
gatorisk at indrapportere i et standardiseret og digitalt indberetningsformat, som
gør det muligt at opsamle og analysere energidata på tværs af virksomheder.
9
Med midler fra Industriens Fond er projektet ’Elektrificering af industrien’ søsat af
DI Fødevarer, DI Energi, Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, DTU samt Vie-
gand Maagøe. Formålet med projektet er at demonstrere, hvordan elektrificering
af produktionsprocesser kan understøtte den grønne omstilling i fødevareindu-
strien. Projektets resultater vil via partnerne blive bredt ud i hele industrien.
Som led i Fremstillingsindustriens projekt Klimaklar SMV vil 50 virksomheder få
afdækket potentialet herfor i 2021. Indsatsen udbredes løbende til yderligere virk-
somheder.
I regi af projektet ”Elektrificering af fødevareindustrien” udarbejdes 20 konkrete
business cases omkring elektrificering af fødevareindustrielle forarbejdningspro-
cesser på 20 fødevarevirksomheder. Projektet arbejder med konkret videnspred-
ning til resten af fødevareindustrien og kan også være en inspiration til elektrifice-
ring øvrige dele af dansk industri såsom produktionsvirksomheder. Projektet bi-
drager således til at tilvejebringe et konkret og casebaseret grundlag for at øge
elektrificeringen frem mod 2030. Projektet afsluttes i 2022.
Aftale om grøn skattereform (december 2020)
Regeringen og aftalepartierne er enige om at gennemføre en grøn skattereform i
to faser. Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der efter 2025 vil være et
provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne skattereform, der tilbageføres til virk-
somhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher
med henblik på at understøtte deres konkurrenceevne og bidrage til deres grønne
omstilling
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020) og Grøn skattereform (de-
cember 2020)
Med de to aftaler afsættes yderligere ca. 2,5 mia. kr. i 2020-30 til grøn omstilling,
herunder elektrificering, og energieffektivisering i industrien. Tilskudsmidlerne ud-
møntes som en tilføjelse til erhvervspuljen, der er aftalt i energiaftalen fra 2018 til
energieffektiviseringer i erhvervet.
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Satsen for elvarmeafgiften nedsættes fra 15,5 øre/kWh til henholdsvis 0,4
øre/kWh for erhverv og 0,8 øre/kWh for husholdninger (svarende til EU's mini-
mumssatser). Ændringerne træder i kraft med virkning fra 1. januar 2021.
Sektorkobling afgørende for at kunne omstille til 100 pct. grøn energi i elsystemet.
Derfor har regeringen taget initiativ til at der i 2021 skal præsenteres en elektrifi-
ceringsstrategi og en PtX-strategi, ligesom der skal gennemføres en gasstrategi.
Derudover er der forskellige andre igangværende initiativer, der hver for sig un-
derstøtter sektorkobling. Der er bl.a. etableret en webportal – forsyningsdata.dk –
som løbende vil offentliggøre data. Der er med Energiaftale 2018 og fra 2020 etab-
leret et sekretariat for regulatoriske test-zoner i Energistyrelsen.
10
11
Produktionsvirksomhederne vil indføre et vejle-
dende mål på 50 % elektrificering af det samlede
energiforbrug i sektoren i 2030.
Anbefalinger til regeringen
Under forudsætning af, at provenuet geninvesteres
1-1 i grøn omstilling i ikke-kvotebelagte industrivirk-
somheder, gennemføres en intelligent afgiftsjuste-
ring, hvor CO2-afgiften hæves i ikke-kvotesektoren
til niveauet i kvotesektoren.
12
13
Der skal etableres en grøn omstillingspulje på 500
mio. kr. årligt til elektrificering i industrien.
14
Elvarmeafgiften for virksomheder skal bortfalde så-
ledes, at alt el beskattes med proces-afgiften (0,4
øre/kWh).
Der skal udarbejdes en national strategi for sektor-
kobling, der blandt andet sikrer fri adgang til data
for virksomhederne samt rum for test og demon-
stration i stor skala, f.eks. i form af regulatoriske fri-
zoner.
Indsatsområde 3: Skift til biogas
Sektorens egne tiltag
15
16
Virksomhederne undersøger muligheder og udar-
bejder business cases ved brændselsskift.
Virksomhederne foretager de nødvendige investe-
ringer for at omstille til biogas, såfremt der er klar-
hed omkring det fremtidige udbud, infrastruktur og
pris.
Anbefalinger til regeringen
Mange virksomheder er i gang, og f.eks. Rockwool, Arla og flere teglværker er
skiftet til biogas vha certifikater. Aalborg Portland og Nordic Sugar har lavet busi-
ness cases og taget beslutning om skift til biogas. Herudover er CP Kelco i gang
med konvertering til el.
Virksomhederne viser stor interesse for gas, og for eksempel har Aalborg Portland
har indgået aftale om Evida om tilslutning til naturgasnettet fra 2022, og Nordic
Sugar tilsluttes i 2024 mhp omstilling til biogas
17
18
Energiaftale 2018
Side 23
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0024.png
Udarbejdelse af en national biogasstrategi, der skal
øge produktionen af kvalitetsbiogas; prioritere bru-
gen af biogassen, så den bruges, hvor der ikke er
alternativer (f.eks. højtemperaturprocesser eller
tung transport); samt sikre udbygning af gasinfra-
strukturen til anvendelse i Danmark.
Sikring af støtte så biogas leveres til en konkurren-
cedygtig pris, evt. via subsidieordning eller sikring
af større kapacitet og lavere priser i fremtiden, så
det bliver et reelt alternativ til naturgas og andre
fossile brændsler.
Gasstrategi: Strategien skal se på rammevilkårene og undersøge, hvordan gas-
systemet kan anvendes i lyset af klimamålene og bidrage til grøn omstilling. Gas-
strategien forventes afsluttet i 2. halvår 2021.
19
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Der er afsat 2,9 mia. kr. frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er
nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges. I hele støttepe-
rioden er der afsat 13,6 mia. kr. Støtteudbuddene til grønne gasser skal bidrage
til øget konkurrence, lavere omkostninger og dermed reducere støtteniveauet.
Partierne fastlægger den konkrete udmøntning på baggrund af et oplæg fra rege-
ringen.
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Der er afsat 2,9 mia. kr. frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser. I hele
støtteperioden er der afsat 13,6 mia. kr. Partierne fastlægger den konkrete ud-
møntning på baggrund af et oplæg fra regeringen. Med udbygningen af biogas-
produktionen på eksisterende støtteordninger og de kommende støtteudbud for-
ventes en biogasproduktion på 52 PJ i 2030. Der vurderes ikke at være biomas-
seressourcer til en yderligere biogasudbygning frem mod 2030.
Det danske gasnet transporterer både fossil naturgas og CO2-neutral biogas. I
dag består ca. 20 pct. at det gas, der forbruges i DK, af biogas. Den andel forven-
tes at stige i de kommende år som følgende af et faldende gasforbrug i hudhold-
ninger samt en øget biogasproduktion. I 2040 kan forbruget af gas potentielt være
100 pct. grøn gas, jf. AF2020.
20
Sikre tilstrækkelig biogas til industrien i Danmark
(17 PJ i 2030) og prioritere forbrug i dansk industri
over for mulig eksport af biogas til nabolande.
21
Anvendelse af naturgas som et skridt på vejen til
biogas frem mod 2030.
Indsatsområde 4: Produktion og efterspørgsel
efter bæredygtige løsninger
Sektorens egne tiltag
22
Introducere bæredygtige løsninger med grøn ce-
ment, tegl, bioplast og biobrændsler for at reducere
over 1 mio. tons CO2.
Prioritere innovation og produktudvikling med hen-
blik på at producere mere bæredygtige produkter.
23
Som led i indsatsen med at introducere bæredygtige løsninger har Aalborg Port-
land f.eks. introduceret en cementtype med 30 pct. lavere CO2-udledning i forbin-
delse med produktionen, og Shell har fået certificeret deres anlæg til af kunne
raffinere biolie selv og arbejder på at få certificeret flere typer bio-olier.
Virksomhederne har generelt stor fokus på innovation og produktudvikling, og som
eksempel kan nævnes, at Aalborg Portland arbejder på at udvikle cementtype
med 50 pct. lavere CO2-udledning i produktionen, og Shell er gået sammen med
16 andre virksomheder i et konsortium om et projekt vedr. kommercialisering af
bæredygtige brændstoffer til skibe og fly.
For erhvervslivet er det sikring af disse værktøjer centrale for at forbedre produk-
terne og synliggøre disse indsatser i hele værdikæden. Derfor følges arbejdet tæt
bl.a. i samarbejde med DI bl.a. med afholdelse af et webinar om udviklingen af
EPD’er for at udbrede information herom.
Erhvervslivets indsats støtter således op om den politiske aftale fra 5. marts om
en strategi for bæredygtigt byggeri. Aftalen indeholder blandt andet krav om LCA-
beregning fra 2023, og LCA-beregninger skal derfor videreudvikles og gøres let-
tere at foretage. For at udføre bedre LCA-beregninger skal der også udvikles mere
retvisende miljødata for materialer. Af aftalen fremgår desuden, at Danmark vil
deltage aktivt i revisionen af byggevareforordningen, og have fokus på at kunne
deklarere bæredygtighedsegenskaber.
Dansk Beton har udarbejdet et EPD-værktøj, til dokumentation af bæredygtig-
hedskrav. EPD-værktøjet bidrager til at sikre transparente data for, hvor meget
CO2 forskellige betonprodukter udleder, hvilket så kan medregnes i bygge-og an-
lægsprojekter.
24
Understøtte udvikling af standardiserede LCA-og
EPD-værktøjer, samt udbrede og anvende disse
værktøjer til at vurdere CO2-aftrykket på produkter,
identificere reduktionspotentiale, skabe en bedre
anvendelse, sikre længere levetid og stille højere
krav til leverandører.
25
Virksomhederne sætter højere krav til underleve-
randører, har klimavenlighed som udvælgelseskri-
terie og sætter målsætninger for virksomhedens af-
tryk i sourcing af materialer. Brancheforeninger la-
ver brancheaftaler på områder for at sikre effekt.
Arbejdet kan lade sig inspirere af udviklingen inden
for Corporate PPA’ere.
I overensstemmelse med klimapartnerskabet for af-
fald, vand og cirkulær økonomi, vil industrien.
-
Opsætte konkrete mål for anvendelse af gen-
anvendte materialer (især stål, aluminium og
plastik).
Antallet af danske virksomheder, som er tilsluttet Science Based Targets er øget
til 32, hvilket stiller øgede krav også til deres underleverandører om måling og
reduktion af klimaaftrykket.
Herudover er DI og Dansk Energi på vej med en vejledning til indgåelse af Corpo-
rate PPA’ere.
Industrien er i gang med at udfolde alle indsatserne, og flere brancher og virksom-
heder har sat konkrete mål for andelen af genanvendte materialer i produktionen.
Brug af miljømærkede produkter udbredes løbende. Her er der bl.a. fokus på sub-
stitution af uønsket kemi. Fokus på at forlænge produkters levetid ses både gen-
nem et øget fokus på cirkulært design af produkter og emballager og i udviklingen
af cirkulære forretningsmodeller baseret på genbrug, deleplatforme og i et ryk fra
salg af produkter til salg af services.
26
Side 24
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0025.png
Substituere uønsket kemi i danske produkter
og substituerekonventionel plast med biobase-
ret plast hvor relevant.
-
Øge indsatsen mod spild, f.eks. via produktde-
sign, 3D-print, adressering af overdimensione-
ring samt logistikoptimering.
-
Udforske cirkulære forretningsmodeller, f.eks.
tilbagetagning af egne produkter og salg af pro-
dukter som services.
-
Design til forlænget levetid af produkter.
-
Anbefalinger til regeringen
Strategi for grønne offentlige indkøb (oktober 2020)
Strategien lægger sporene til en fremtid, hvor de offentlige indkøb har et markant
lavere klimaaftryk og bidrager til de danske klimamål. Som handling her og nu vil
det blive obligatorisk for statslige institutioner at have fokus på omkostninger i hele
produktets livsforløb – og ikke kun prisen på købstidspunktet – for udvalgte pro-
duktgrupper. Det offentlige vil fremover også have fokus på energieffektivitet ved
brug af totalomkostningsværktøjer.
Behov for uddybning af klimapartnerskabets anbefaling
Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)
Regulering med afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse: Der skal opbygges
erfaring med den frivillige bæredygtighedsklasse, før klassens krav kan indføres i
bygningsreglementet. Dette sikres gennem en toårig testfase, der bl.a. skal af-
dække de miljø- og klimamæssige, de indeklimamæssige og de økonomiske ef-
fekter af klassen.
Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)
Livcyklusanalyser (LCA) og totaløkonomiske beregninger (LCC) foretages hoved-
sageligt i de sidste designfaser af byggeriet. Analyseredskaberne skal forenkles,
så de løbende kan indgå i designbeslutninger, herunder den tidlige projekterings-
fase. Der tages udgangspunkt i BIM (Building Information Modeling) for at gøre
LCA- og LCC-beregninger lettere og mere fleksible at foretage, og kompleksiteten
af analyserne skal nedbringes igennem bl.a. bedre brugergrænseflader.
Aftale om strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)
Arbejde for bæredygtighed i revisionen af byggevareforordningen og styrket nor-
disk samarbejde om bæredygtighed: Der er behov for at øge det nordiske samar-
bejde, så der i højere grad kan udveksles viden og erfaringer på området og i
relevant omfang harmonisere regulering og metoder. Danmark vil endvidere del-
tage aktivt i revisionen af byggevareforordningen for at sikre en velfungerende re-
gulering af det indre marked med øget fokus på behovet for at kunne deklarere
bæredygtighedsegenskaber og sikkerheds- og sundhedsrelaterede ydeevner for
byggevarer.
27
Offentlig indkøbsstrategi med bl.a. krav til totaløko-
nomiske beregninger, CO2-aftryk og bæredygtig-
hed –baseret på LCA–som konkurrenceparameter.
28
Sikre øget bæredygtigt marked og efterspørgsel
hos store aftagere og investorer (f.eks. pensions-
kasser).
Krav om bæredygtighed ind i regulering f.eks. byg-
ningsreglement, produktstandarder eller offentlige
planer.
29
30
Udvikling af standardiserede LCA-og EPD-værktø-
jer til brug af brancher og virksomheder.
31
Understøtte udvikling af internationale og europæi-
ske standarder for produkter og dokumentation.
32
Regeringen bør tage initiativ til at udvikle standardi-
serede nøgletal for bl.a. CO2-regnskab i virksom-
heder. Der bør som udgangspunkt udvikles fælles
europæiske standarder, og regeringen opfordres til
at sætte sig i spidsen af dette arbejde i regi af EU.
Indsatsområde 5: CO2-fangst hos de største
CO2-udledere
Sektorens egne tiltag
Industrien sætter testsite, mandskab og ekspertvi-
den til rådighed til at gennemføre fyrtårnsprojektet,
som f.eks. kan opstilles ved Aalborg Portland med
deltagelse af relevante partnere som Haldor Top-
søe, Ørsted, Mærsk, dansk luftfart samt danske
universiteter og vidensinstitutioner.
Virksomhederne udforsker og udvikler konkrete
måder at lagre eller bruge den indfangede CO2 på
og indgår i tværsektorielle samarbejder.
Anbefalinger til regeringen
I regi af Grønt Erhvervsforum er igangsat et samarbejdsprojekt om udvikling af en
fælles metode til at opgøre virksomheders CO2-udledninger.
33
Aalborg Portland er stadig klar til at stille testsite mv. til rådighed men afventer den
nationale strategi for CO2-fangst.
34
Som del af indsatsen ser Aalborg Portland sammen med AAU i et tekno-økono-
misk studie på de tekniske og økonomiske forudsætninger for CO2-fangst og ren-
tabilitet i business case.
35
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Side 25
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0026.png
Der skal udarbejdes national strategi for CCUS ift.
prioritering, rammevilkår, støtte, infrastruktur, mv.
Etablering af og støtte til et konkret fyrtårnsprojekt,
der afdækker muligheder, opstiller en realistisk
business case og sonderer mulighederne for sy-
stemeksport.
Indsatsområde 6: Øget anvendelse af over-
skudsvarme
Sektorens egne tiltag
37
Sektoren vil lave en business case og forhandle
med fjernvarmeselskaberne.
Virksomhederne vil foretage de nødvendige inve-
steringer i egne produktionsanlæg for at kunne ind-
vinde og anvende overskudsvarmen.
Anbefalinger til regeringen
Der udarbejdes strategi for fangst og lagring af CO2-fangst, samt strategi for PtX
i Danmark. Strategierne skal understøtte udbredelsen af fremtidens grønne løs-
ninger.
-
36
Virksomhederne står klar med business cases, men afventer udmøntning af ram-
mevilkår i forlængelse af politiske aftaler om overskudsvarme fra februar 2019 og
klimaaftale for energi og industri fra juni 2020.
38
39
Fjern afgiften på al overskudsvarme.
40
Fjern certificeringen af overskudsvarme
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
- Fjerner overskudsvarmeafgiften, hvis overskudsvarmen er certificeret eller un-
derlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektiviseringer hos over-
skudsvarmeleverandøren.
- Lemper elvarmeafgiften til EU’s minimumssatser, hvorved afgiften for elbaseret
overskudsvarme bortfalder.
Certificering af overskudsvarme kan bidrage til at sikre energieffektiviseringer og
vurderes som et hensigtsmæssigt delelement i den samlede regulering af over-
skudsvarmeleverandører.
Som opfølgning på klimaaftale om Energi og industri mv. har der været politiske
drøftelser om model for prisregulering i efteråret 2020, men endelig aftale herom
udestår.
Regeringen har arbejdet på at fjernvarmesektorens produktionsbindinger moder-
niseres for at give fjernvarmeproducenter mere frit valg over egne investeringer,
jf. klimaaftale for energi og industri. Nye aftagerkrav til bestemte produktionsfor-
mer, herunder overskudsvarme, vil ikke understøtte dette.
Som følge af klimaaftalen for Energi og industri mv. har justering af samfundsøko-
nomikravet (ingen fossil reference) gjort det nemmere at udbygge fjernvarmenet-
tet, da det er blevet nemmere for fjernvarmeselskaber at udbygge nettet i nuvæ-
rende naturgasområder.
41
Undgå unødvendig prisregulering af fjernvarme, så
virksomheder og fjernvarmeselskaber frit kan for-
handle med substitutionsprisen som forbrugerbe-
skyttelse mod højere priser.
Forsyningsselskaberne skal screene muligheder for
at aftage overskudsvarme og har aftagerpligt, hvis
det er rentabelt ift. alternativet.
Udbygning og sammenkobling af fjernvarmenettet,
hvis det er rentabelt.
Indsatsområde 7: Skift til grøn transport
Sektorens egne tiltag
Branchen vil tage en aktiv beslutning om at skifte til
grøn transport og køre en landsdækkende kam-
pagne i samarbejde med leasingselskaber. Bran-
cheforeninger vil som led heri arbejde på at udvikle
brancheaftaler, f.eks. inspireret af udviklingen in-
denfor CorporatePPA’er.
Virksomhederne vil opføre lade-standere (f.eks. på
arbejdspladsen).
Virksomhederne vil udtænke medarbejderincita-
menter til at vælge grøn transport (f.eks. elbil) som
firmabil, f.eks. ved at give andel i virksomhedens
besparelse på brændstof.
Virksomhederne sætter øgede krav til underleve-
randører, vælger den mest klimavenlige udbyder
og transportform og bidrager til at uddanne medar-
bejdere vedrørende klimavenlig mobilitet.
Virksomhederne sætter mål for bæredygtighed i
up-og down-stream ekstern transport.
42
43
44
Fra grøn-transport aftalen fra december 2020 vil ændring af iblandingskravet for
biobrændstoffer til et CO2-fortrængningskrav betyde en reduktion på 1,4 mio. tons
CO2 i 2030 – svarende til 10 pct. af transportens udledning i dag.
Puljen til grøn transport er målrettet ladeinfrastruktur samt grøn omstilling af hhv.
indenrigsfærger og erhvervs-transport. Prioriteringen af de forskellige indsatser,
skal fastlægges i politiske forhandlinger i 2021 og kan styrke virksomhedernes
mulighed for at finansiere ladestandere, f.eks. på arbejdspladsen.
Skatteincitamenterne i omlægning af bilbeskatningen, herunder også ændring af
beskatning af ladestandere til firmabiler, samt elementer i puljen til grøn transport
forventes at give tilskyndelse til yderligere grøn persontransport i årene fremover.
45
46
47
Markedet tilbyder flere muligheder for at vælge grønne transportløsninger fra un-
derleverandører, fx ved anvendelse af grønne brændstoffer.
Virksomhederne tager i stigende grad aktivt stilling til klimaprofilen af ekstern
transport.
48
Side 26
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0027.png
49
Virksomhederne gentænker deres logistik og vur-
derer, om kørsler kan deles op, så transporten kan
ske med varebil (som kan elektrificeres) i stedet for
lastbiler (hvor grøn transport er kompliceret), eller
om antallet af kørsler kan reduceres.
Anbefalinger til regeringen
Beskatningsgrundlaget for medarbejdere med fir-
mabil skal justeres således, at bilens pris vægter
lavere, mens udgiften til drivmidlet (energieffektivi-
tet) vægter højere. Desuden bør udgiften til eksem-
pelvis lade-standere (for el-og pluginhybridbiler)
udgå af beskatningsgrundlaget.
Nul-og lavemissionsbiler skal fritages for registre-
ringsafgift og pålægges en løbende ejerafgift base-
ret på vægt og energieffektivitet.
Afgiften på biogas til transport skal være lavere end
afgiften på diesel for at fremme klimabidraget i tung
transport. Dette kan suppleres af tilskud til indkøb
af (gas)-lastbiler.
Der skal udarbejdes en ambitiøs Power-to-X stra-
tegi for Danmark således, at det potentiale denne
teknologi indeholder, kan blive en ny styrkeposition
for den danske energibranche.
Indsatsområde 8: Global indvirkning af dansk
teknologi
Sektorens egne tiltag
Industrivirksomheder tager initiativ til at belyse de
globale positive klimaeffekter ved sektorens indsats
–og vil på den baggrund styrke regeringens globale
strategiske arbejde i samarbejde med udenrigstje-
nesten.
Virksomhederne optimerer løbende deres logistik inkl. vurdering af klimaprofilen.
50
Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten (december 2020)
Justeringer af beskatningen af fri bil: Højere vægtning af miljøtillæg i beskatnings-
grundlaget og skattefritagelse af værdien af arbejdsgiverbetalt ladestander opsat
på bopælen i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil. Ændringerne af beskat-
ningen af fri bil og ladestandere har virkning fra og med den 1. juli 2021 for alle
medarbejdere, der beskattes af fri bil, jf. lov nr. 203 af 13. februar 2021.
Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten (december 2020)
Omlægningen af registreringsafgiften for person- og varebiler. Afgiften vil med af-
talen baseres på bilens værdi og CO2-udledning. Samtidig indfases nul- og lave-
missionsbiler langsommere i registreringsafgiften, så bl.a. nulemissionsbiler i
mikro, lille og mellem segmentet betaler 0 kr. i registreringsafgift til og med 2025.
Energiafgifterne på diesel, biodiesel, naturgas og biogas til transport er i dag ens
per energienhed (77,7 kr. pr. GJ).
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Der udarbejdes en strategi for fangst og lagring af CO2-fangst, samt strategi for
PtX i Danmark. Strategierne skal understøtte udbredelsen af fremtidens grønne
løsninger.
51
52
53
54
I forbindelse med anbefalingerne fra klimapartnerskabet vist ene analyse, at salg
af dansk teknologi i udlandet i løbet af sin levetid medvirke til CO2-reduktioner,
som svare til syv gange Danmarks årlige udledning. Energistyrelsen arbejder ifbm.
sin internationale klimarapportering på at følge udviklingen i denne effekt.
Virksomheder og brancheorganisationer bakker op om internationale klimapart-
nerskaber og klimahandling, hvor danske myndigheder, eksportører og investorer
kan trække på samme hammel og fremme politiske og praktiske klimafremskridt i
partnerlande. Det sker ved fælles internationale fremstød, eksempelvis FN’s årlige
klimatopmøde (næste gange COP26 i Glasgow). Det sker også gennem etable-
ring af Sustainable Industry Alliancer, som arbejder med at fremme danske virk-
somheders energieffektive løsning til udlandet, eksempelvis USA og Tyskland.
Taskforcen afsluttede sit arbejde i august 2020 med en række anbefalinger til initia-
tiver, herunder:
-
Bindende EU-mål for EE og VE
-
Styrkelse af Energistyrelsens internationale energisamarbejde
-
Etablering af fond til eksport af bæredygtige og digitale løsninger
-
Styrket synliggørelse af rådgiver og mål for kommerciel kontakt
-
Styrket EKF med øget råderum til kreditter, øget konkurrencevne og risikovil-
lighed, genstart af CIRR-ordningen og forstudiefond
Arbejde og anbefalinger fra denne taskforce blev videreført i genstartsteam for grøn
eksport, som lancerede disse og supplerende anbefalinger i september 2020,
hvoraf mange er fulgt op i flere politiske tiltag.
55
Ikke mindst de største industrivirksomheder vil øge
deres arbejde med at fremme klimahandling inter-
nationalt.
56
Der nedsættes en taskforce, der udvikler en stra-
tegi for, hvordan eksporten af grøn teknologi kan
fremmes bl.a. gennem blended finance, risikovillig
kapital og en styrkelse af udenrigsministeriets
grønne eksportfremmeindsats. Taskforcen består
af bl.a. virksomheder, DI, pensionsselskaber, EKF,
Udenrigsministeriet og IFU.
Anbefalinger til regeringen
57
Regeringen bør arbejde for et nyt EU klimamål i
2030, hvor drivhusgasudledningerne skal reduce-
res med mindst 55 %.
Regeringen bør sætte et strategisk fokus på energi-
effektiviseringer i og elektrificering af industripro-
cesser som en del af EU’s Green New Deal, herun-
der bindende mål for energieffektivisering og ved-
varende energi på 40 % i 2030 ift. 2007 med byrde-
fordeling for medlemslande.
EU’s stat- og regeringsledere besluttede i december 2020 at øge EU’s klimamål
for 2030 til mindst 55 procent.
58
Regeringen ser positivt på forslaget og kommer med en udmelding snarest
Side 27
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0028.png
59
Regeringen bør styrke eksportstrategien for energi-
området, så det store eksportpotentiale kan opnås.
Det strategiske fokus i myndighedssamarbejdet
med udlandet bør skærpes, og eksportinstrumen-
terne styrkes og kobles tættest muligt til danske
styrkepositioner inden for energieffektivitet og ved-
varende energi.
Finanslov 2021
Der afsættes 75 mio. kr. i 2021 og 155 mio. kr. årligt i 2022-2023 til at understøtte
grønne eksportinitiativer, som efterspurgt af Klimapartnerskaberne. Initiativerne
omfatter bl.a. flere midler til grønne fremstød, styrket eksportfremme, samt etab-
lering af myndighedssamarbejde på vand og en styrkelse af myndighedssamar-
bejdet på energi. Der arbejdes målrettet på at sikre danske producenter af ener-
giteknologi øget grøn eksport til USA og understøtte danske virksomheders mu-
ligheder for at få del i EU Genopretningsmidlerne på 750 mia. Euro, hvoraf 37
procent skal gå til grøn omstilling.
Aftale om gentart af dansk eksport (oktober 2020)
Mere risikovillig eksportkredit: Der er afsat 125 mio. kr. til et kapitalindskud i EKF,
som forventes at kunne understøtte garantier i mere risikable lande for 1-1,5 mia.
kr., hvilket samlet set skønnes at skabe basis for finansiering for 2-3 mia. kr. i
vanskelige markeder
Finanslov 2021
Bedre finansieringsløsninger og modning af flere grønne projekter til danske ek-
sportører: Der er afsat yderligere 620 mio. kr. til kapitalindskud i EKF i perioden
2021-2023, som forventes at kunne understøtte finansiering til danske eksportører
for godt 3 mia. kr., bl.a. gennem nye finansieringsprodukter og finansiering af ny-
ere teknologier med højere risikoprofil.
Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer
(juni 2020) samt Aftale om grøn skattereform (december 2020)
Fradrag på 130 pct. for virksomhedernes udgifter til FoU for udgifter op til maksi-
malt ca. 900 mio.aftalt indført til og med 2022.
60
Styrkelse af Eksport Kreditfondens mandat til
fremme mere grøn eksport i nye markeder gennem
villighed til at påtage sig en højere risiko, øget sam-
arbejde med internationale investeringsinstitutioner,
bedre sagsbehandling, genindførsel af renteudlig-
ningsordningen og bedre koordinering med danske
samarbejdspartnere.
61
For at sikre næste generation af grønne løsninger
indføres et F&U-fradrag på 130 % af udgifterne af-
holdt til F&U-aktiviteter direkte i den skattepligtige
indkomst for alle virksomheder uafhængigt af sek-
torer og størrelse.
Side 28
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0029.png
Bilag 2
Oversigt over relevante
regeringstiltag
Politiske tiltag der understøtter produktionsvirksomhedernes grønne omstilling
Tiltag, der følger op på anbefaling fra klimapartnerskabet, er markeret med *.
Tal i parentes henviser til nummeret på anbefalingerne i bilag 1.
Tiltag der understøtter grøn omstilling af produktionen mv.
Understøtte virksomhedernes investeringer i grøn omstilling
3,9 mia. til tilskud til bla. energieffektivisering og elektrificering i industrien
(Erhvervspuljen)* (7,13)
Grønt investeringsvindue i 2020-2022 til nye produktionsaktiver, undtaget maskiner
der drives af fossile brændstoffer
Højere bagatelgrænse for straksafskrivninger mhp. at styrke specielt små
virksomheders investeringer i produktionsaktiver
Flere midler til grøn og digital omstilling via SMV:digital programmet
Samarbejdsprojekt under Grønt Erhvervsforum om måling af virksomheders CO2-
aftryk* (32)
Mere grøn varme og biogas
Nedsættelse af elvarmeafgiften til EU's minimumssats* (14,39)
Fjerne overskudsvarmeafgiften, hvis overskudsvarmen er certificeret eller
underlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektiviseringer hos
overskudsvarmeleverandøren* (39)
Kommende gasstrategi blandt andet med fokus på rammevilkårene for en
konkurrencedygtig udbygning med biogas og andre grønne gasser* (18)
Udbygning af biogasproduktionen gennem 2,9 mia. afsat til støtteudbud til biogas
og andre grønne gasser* (19,20)
Initiativer der understøtter adgang til grøn fjernvarme*
Cirkulær økonomi: Genanvendelse af materialer, mindre spild mv.
National implementering af udvidet producentansvar for emballage
(implementering af EU's emballagedirektiv)
Forenkling af reglerne for frivillige tilbagetagningsordninger for virksomheder, der
vil tage egne produkter retur
Grønnere erhvervstransport
Grøn omlægning af bilafgifterne for person- og varebiler* (51)
Justering af beskatningsgrundlaget for firmabiler (højere vægtning af miljøtillægget;
skattefritage værdien af ladestandere)* (50)
Pulje til medfinansiering af udbredelsen af ladeinfrastruktur til elbiler
Tilskudsordning på 750 mio. kr. til PtX anlæg
Strategi for CO2-fangst og lagring (CCS)* (35)
Strategi for PtX i Danmark* (53)
Læs mere her (link)
sparenergi.dk
Aftale om grøn skattereform
Aftale om grøn skattereform
SMV:Digital
Finans Danmark
Klimaaftale om energi og industri mv.
Klimaaftale om energi og industri mv.
Energiaftale 2018
Klimaaftale om energi og industri mv.
Klimaaftale om energi og industri mv.
Klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi
Grøn vejtransportaftale
Grøn vejtransportaftale
Vejdirektoratet
Klimaaftale om energi og industri mv.
Klimaaftale om energi og industri mv.
Klimaaftale om energi og industri mv.
Tiltag der understøtter udvikling, salg og eksport af grønne
løsninger
Grøn forskning og udvikling
Grøn forskningsstrategi, bl.a. med etablering af partnerskaber inden for:
- Fangst og lagring eller genanvendelse af CO2 (Carbon Capture)
- Grønne brændstoffer til transport og industri (PtX)
- Genanvendelse og reduktion af plastaffald
Forhøjet FoU fradrag på 130 pct. indtil 2022* (61)
Adgang til kapital
Danmarks grønne fremtidsfond
Grøn forskningsstrategi
Aftale om grøn skattereform
Danmarks Grønne Fremtidsfond
Side 29
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529322_0030.png
Grøn matchfinansieringsordning i Vækstfonden
Projekt- og markedsmodningfacilitet hos EKF (Green Accelerator)
Eksport og internationale rammer
Mere risikovillig eksportkredit hos EKF* (60)
EU-klimamål på 55 pct. reduktion i 2030* (57)
Strategiske grønne partnerskaber med lande uden for EU (fx Indien)
Eksportfremme- og rådgivning samt styrket myndighedssamarbejde til bl.a. grønne
eksportinitiativer (59)
Indsats i State of Green til international markedsføring af grønne danske
teknologier, herunder virtuelle fremstød
Eksportstrategi for vand, herunder analyse af eksportpotentialer på vandområdet
Øget efterspørgsel på grønne løsninger gennem offentlige indkøb,
boligrenoveringer mv.
Strategi for grønne offentlige indkøb bl.a. med fokus på totalomkostninger og
klimamål for offentlige indkøb* (27)
Udvidelse af Landsbyggefondens rammer med 30,2 mia. kr. til grøn renovering af
boliger i den almene sektor
Krav om energieffektivisering i statslige bygninger
Øgede puljer til udfasning af olie- og gasfyr frem mod 2025
Øget pulje til grønne boligforbedringer (bygningspuljen)
Tilskudspulje til energirenoveringer i offentlige bygninger (kommuner og regioner)
National strategi for bæredygtigt byggeri bl.a. med CO2 krav til nybyggeri* (29, 30)
Vækstfonden
EKF Danmarks Eksportkredit
EKF Danmarks Eksportkredit
Regeringens langsigtede strategi for
en global klimaindsats
Eksportpakke
State of Green
Aftale om genstart af dansk eksport
Strategi for grønne offentlige indkøb
Grøn boligaftale 2020
Klimaaftale om energi og industri mv.
Aftale om stimuli og grøn
genopretning
Aftale om stimuli og grøn
genopretning
Aftale om stimuli og grøn
genopretning
Aftale om national strategi for
bæredygtigt byggeri
Side 30
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Bilag 3
Oversigt over
politiske aftaler mv.
Relevante politiske aftaler mv.
•
•
•
•
•
Grøn boligaftale 2020 (maj 2020)
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni 2020)
Klimaaftale for Energi og industri mv. (juni 2020)
En grøn og bæredygtig verden – regeringens langsigtede strategi for en global klimaindsats (september 2020)
Fremtidens grønne løsninger – Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og inno­vation (september
2020)
Aftale om genstart af dansk eksport (oktober 2020)
Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb (oktober 2020)
Aftale om fordeling af forskningsreserven 2021 (oktober 2020)
Udspil til national strategi for bæredygtigt byggeri (december 2020)
Aftale om grøn vejtransport (december 2020)
Aftale om grøn skattereform (december 2020)
Aftale om stimuli og grøn genopretning (december 2020)
Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)
•
•
•
•
•
•
•
•
Ordninger og offentlige tilbud til virksomhederne:
•
•
•
•
Erhvervstilskud til energieffektiviseringer, www.sparenergi.dk/erhverv
Eksportkreditfonden, www.ekf.fk
The Trade Council, www.tradecouncil.dk
Information, cases og oversigt over offentlige tilbud til virksomheder om grøn og bæredygtig omstilling, www.
virksomhedsguiden.dk (temaside om grøn og bæredygtig virksomhed)
Side 31