Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 197
Offentligt
2529321_0001.png
Klimapartnerskab
for life science
og biotek
Sektorkøreplan
Marts 2021
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529321_0002.png
BAGGRUND OM KLIMAPARTNERSKABER
OG SEKTORKØREPLANER
Regeringen og erhvervslivet har etableret
13 klimapartnerskaber inden for erhvervslivets
sektorer, som skal styrke dansk erhvervslivs
grønne omstilling og understøtte opfyldelsen
af Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af
drivhusgasudledningen i 2030.
I foråret 2020 afleverede hver af de 13 klima­
partnerskaber en rapport med sine ambitioner
for den grønne omstilling og anbefalinger til
politiske tiltag, der kan understøtte virksom­
hedernes indsats. Efterfølgende er der indgået
en række politiske aftaler, som følger op på
mange af klimapartnerskabernes anbefalinger.
Med sektorkøreplaner for de enkelte klima­
partnerskaber samles regeringens og udvalgte
af erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der
giver overblik over de igangsatte indsatser,
som der vil blive arbejdet med at implementere
de kommende år.
I sektorkøreplanerne beskriver erhvervslivet
først sine målsætninger og indsatser, hvorefter
regeringens tiltag for at understøtte sektorens
grønne omstilling beskrives.
De første seks sektorkøreplaner færdiggøres
i foråret 2021. De resterende syv sektorkøre­
planer færdiggøres i efteråret 2021.
Side 2
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529321_0003.png
Indhold
Side 4
Forord
Side 6
Erhvervslivets målsætninger
og tiltag for CO
2
-reduktioner
Status og perspektiver for virksomhedernes
arbejde med CO
2
­reduktioner
Klimapartnerskabets målsætninger
og initiativer
Side 7
Side 9
Side 14
Regeringens tiltag for at understøtte
sektorens grønne omstilling
Side 16
Tiltag der understøtter udvikling
og indkøb af grønne løsninger
Tiltag der understøtter CO
2
­reduktioner
og genanvendelse i virksomhedernes
produktionsprocesser mv.
Side 18
Side 20
Bilag
Side 20
Bilag 1: Oversigt over opfølgning på
klimapartnerskabets anbefalinger
Bilag 2: Oversigt over politiske aftaler mv.
Side 22
Side 3
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Forord
Vi er i et afgørende årti for klimaet, og der er
behov for markant handling i alle dele af sam­
fundet for at begrænse klimaforandringerne.
Danmark går forrest i kampen mod klimafor­
andringerne, og danske virksomheder har en
vigtig rolle i at sikre en grøn omstilling, som
understøtter job, velfærd, eksport og konkur­
renceevne. Derfor har regeringen og erhvervs­
livet etableret 13 klimapartnerskaber inden for
erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk
erhvervslivs grønne omstilling og understøt­
te opfyldelsen af regeringens mål om 70 pct.
reduktion af drivhusgasudledningen i 2030.
Klimapartnerskaberne er rammen for en gen­
sidigt forstærkende dynamik, hvor erhvervs­
livet bidrager med omfattende investeringer i
ny teknologi og infrastruktur, mens politikerne
skaber rammerne for at gennemføre omstil­
lingen i skiftet væk fra fossil til grøn energi og
væk fra energispild og til effektiv udnyttelse.
Samarbejdsformen har derfor vist sig effektiv
til at accelerere den grønne omstilling.
Det seneste år har formet sig ganske ander­
ledes end ventet. Danmark og verden er
udfordret af en global pandemi. Dette har dog
ikke hindret erhvervslivet eller regeringen
og partier i Folketinget i at foretage konkrete
CO
2
­reducerende tiltag og indgå politiske af­
taler for at bringe Danmark i en grønnere ret­
1 Erhvervsministeriet og Danmarks Statistik
2 HBS Economics, februar 2021
ning. Derfor er der også allerede sket meget
siden afleveringen af klimapartnerskabernes
anbefalinger i marts 2020.
Life science ­ og biotek er en dansk styrkeposi­
tion og en vigtig medspiller på vej til den grønne
omstilling ved både at levere grøn vækst,
hvor der genereres værdi og velstand med lav
klimapåvirkning, men også ved potentielt at
udvikle og skalere fremtidens klimaløsninger
inden for en lang række andre sektorer. Life
science virksomheder eksporterede i 2020 for
151 mia. kr. svarende til over en femtedel af al
dansk vareeksport til udlandet, og andelen er
stigende
1
. Den danske biosolutionssektor har
også solidt fodfæste på de internationale mar­
keder og eksporterer for anslået 27 mia. kr.
2
Samtidig har COVID­19 vist sektorens værdi
og vigtigheden af et stærkt offentlig privat
partnerskab. Life science virksomheder har på
rekordtid udviklet vacciner mod COVID­19, og
er gennem et unikt offentlig privat samarbejde
næsten i mål med at fået testet og godkendt
disse. Med samme handlekraft og stærke
offentlige private samarbejde kan vi i Danmark
komme med et unikt bidrag til at løse klimaud­
fordringerne, hvor vi både minimerer klima­
belastningen fra produktionen og samtidig
udvikler de nye biosolutions, som kan anven­
des i andre sektorer og resten af verden.
Side 4
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Til trods for COVID­19 har sektoren ikke
mistet den grønne handlekraft. Dette ses
eksempelvis i omfattende energieffektivise­
rings­ og genanvendelsestiltag og et øget fokus
på at drive en grøn efterspørgsel bl.a. i form af
konkrete grønne leverandørmål og omlægning
til vedvarende energikilder. Så life science­ og
biotekvirksomhederne er allerede godt på vej
mod at nå reduktionsmålet og har siden 1990
formået at reducere udledningen af drivhusgas­
ser fra egen produktion med mere end 50 pct.
Med en samlet udledning fra sektoren, der
ligger på under 0,1 pct. af alle sektorers udled­
ning på dansk grund, ligger det store redukti­
onspotentiale fra life science­ og biotekvirk­
somhederne i udvikling og levering af grønne
løsninger, der reducerer udledningerne i andre
sektorer både i Danmark og globalt. Her er
det især de virksomheder, der arbejder med
biosolutions, der har potentiale til at igangsæt­
te og accelerere den grønne omstilling i andre
erhverv
3
.
Regeringen ønsker at skabe rammerne for en
sund og grøn life science­ og biotekbranche,
der er globalt førende inden for udviklingen af
bæredygtige produkter og løsninger.
For at understøtte det mål og for at følge op
på klimapartnerskabernes anbefalinger er
der blandt andet igangsat arbejde omkring
udvikling af grønne offentlige udbud, og det er
besluttet at forlænge den midlertidige forøgel­
se af FoU­fradraget, for at styrke incitamentet
til at investere i forskning og udvikling.
Herudover er der igangsat en række tiltag,
som er mere direkte rettet mod life science­ og
biotekvirksomhederne. Bl.a. er der igangsat
et pilotprojekt vedr. bedre muligheder for af­
klaring af regler og barrierer for biosolutions­
virksomheder, og der er nedsat et regionalt
vækstteam for Sjælland og øerne, der blandt
andet skal kigge på rammerne for at optimere
udvikling af biosolutions i regionen.
Regeringen, erhvervslivet og resten af
Danmark har fået en fælles opgave, der skal
løses på 10 år. Nemlig at nedbringe vores driv­
husgasudledninger med 70 pct. i 2030. Status
er, at vi cirka halvandet år inde i den periode
allerede har truffet beslutninger, der bringer
os godt en tredjedel af vejen.
For at komme videre med den grønne omstil­
ling skal vi kontinuerligt forbedre os, træffe
nye beslutninger og finde nye veje. Det ligger
der i at ville være et foregangsland.
Derfor ser vi også frem til at fortsætte det
stærke samarbejde mellem regeringen og
erhvervslivet om grøn omstilling i life science­
og biotekvirksomhederne.
Formand for klimapartnerskab
for Life Science og biotek
Lars Fruergaard Jørgensen,
CEO Novo Nordisk
Erhvervsminister
Simon Kollerup
Klima-, energi- og forsyningsminister
Dan Jørgensen
3 Biosolutions er den del af bioteknologien, der ikke er rettet mod farma. Det omfatter bl.a. udvikling og produktion af enzymer, proteiner,
bakterier, farvestoffer, biokemikalier, biomaterialer, biobrændstoffer mv., som kan anvendes i andre industrier, produkter og løsninger.
Side 5
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529321_0006.png
Erhvervslivets målsætninger
og tiltag for CO
2
­reduktioner
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529321_0007.png
Status og perspektiver for
virksomhedernes arbejde
med CO
2
-reduktioner
Life science­ og bioteksektoren er en hjørne­
sten i det danske samfund, og samfundsbidra­
get er markant: I 2020 stod life science­ og
bioteksektoren for over 20 procent af den
samlede vareeksport til udlandet, svarende
til over 151 mia. kr. Hertil kommer CO­
VID­19­relaterede bidrag i form af infrastruk­
tur som testkapacitet og vaccine, hvor sekto­
ren atter viste, at den spiller en afgørende rolle
i at adressere fundamentale, samfundsmæssi­
ge problemstillinger.
COVID­19 til trods består den grønne handle­
kraft i sektoren, ligesom vi i sektoren står ved
anbefalingerne i klimapartnerskabets afrap­
portering fra marts 2020. Der er således ingen
tegn på, at klimaambitionerne er mindsket
hos virksomhederne i løbet af det forgangne
år – tværtimod. Et udpluk af sektorens CO
2
­
reducerende initiativer fremgår nedenfor. En
gennemgang af listen vil vise, at vi i sektoren
har grund til at være stolte af indsatsen.
Målet er nu at sørge for, at sektoren kan for­
øge sit bidrag til det danske samfund, inklusiv
en fortsat forgrønning af samfundet ad to
spor:
•
Grøn vækst: Sektorens CO
2
­udledning
er halveret siden 1990, mens værditil­
væksten er steget med 900 pct.
Grønne biosolutions med betydeligt
dansk og globalt reduktionspotentiale.
•
Figur 1
Afkobling mellem
CO
2
e udledning og
værdiskabelsen
(BVT) skaber
grøn vækst
Kilde: Danmark Statistik og Energistyrelsen
Side 7
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Dette opnås bedst ved 1) at sikre forbedrede
og stabile rammevilkår for sektoren, som fx en
permanentliggørelse af FoU­fradraget på 130
pct. Heri ligger en vigtig motor for udviklingen
af fremtidens sundheds­ og grønne løsninger,
og 2) ved yderligere at sikre den fornødne
vitale infrastruktur for optimal udnyttelse af
ressourcer, såsom den grønne energimotorvej
fra Kalundborg Symbiosen.
For biotek specifikt er der behov for at sikre
Danmark som international hub for udvikling,
skalering, test og godkendelse af nye bio­
solutions. Dette bør gøres med en egentlig
national strategi for biosolutions. Her kan
regeringen med fordel skele til det grønne
biotek­momentum ekspliciteret i EU Green
Deal og Farm to Fork.
Sluttelig skal vi som samfund sikre, at realise­
ringen af vores fælles klimamålsætninger sker
ved hjælp af de mest omkostningseffektive
midler. Derfor bakker klimapartnerskabet op
om den politiske aftale fra juni 2020 og igen
december 2020 om en grøn skattereform.
Det er afgørende, at der hurtigst muligt i 2021
kommer et klart CO
2
­prissignal frem til 2030,
således at den politiske risiko forbundet med
grønne investeringer minimeres.
I klimapartnerskabet ser vi frem til det fortsatte
konstruktive samarbejde.
Side 8
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Klimapartnerskabets
målsætninger og initiativer
Sektorens arbejde med klimaudfordringen
spænder bredt og afspejler, at alle aktører
bidrager aktivt – men med hver deres ud­
gangspunkt og hver deres styrke.
Virksomheder med store produktionsanlæg
i Danmark har fokus på fortsatte energi­
effektiviseringer og grøn omstilling af produk­
tionsprocesser. Minimering af råvareforbrug,
optimering af leverandørkæder, øget genan­
vendelse og cirkulære tiltag ses mange steder.
Mindre forskningsbaserede virksomheder
uden produktion ser andre veje til nedbringel­
se af medarbejdernes CO
2
­aftryk, fx arbejds­
giverbetalte elcykler og elektrificering af
bilparkerne. Hertil kommer, at sektoren også
rummer virksomheder, der kan skabe innovati­
ve biosolutions, der har potentiale til at sænke
CO
2
­udledninger langt ud over sektorens egne
grænser – og Danmarks grænser.
Virksomhederne bidrager således på forskellig
vis med løsninger, der mindsker det negative
klimaaftryk. Det illustreres rigtig godt ved hjælp
af sektorens tilgang til plastikudfordringen:
I design af medicinsk udstyr arbejdes der
målrettet mod at minimere brugen af plastik.
Det samme gør sig gældende i forhold til
fremstilling af emballage, hvor plastmængden
reduceres, og hvor der arbejdes med cirku­
lære løsninger – både i forhold til fremstilling
af ny emballage ud fra genbrugsplast og ved
opbygning af retursystemer, der skal indsamle
plastemballage, der er bragt på markedet. Ikke
mindst bidrager biosolutionsvirksomheder
med nye fremstillingsveje, der kan skabe plast
ud fra biologisk materiale (biopolymerer).
Orden i eget hus
De fortsatte bestræbelser på at indfri målsæt­
ningen om en 70 pct. reduktion af CO
2
­udled­
ningen i 2030 ses tydeligt blandt sektorens
virksomheder. Der arbejdes på at minimere
klimaaftrykket fra både ansatte, bygninger,
fabriksanlæg, produktionsprocesser og pro­
dukter – individuelt og i fællesskab. Nedenfor
ses en række eksempler.
Elektrificering af medarbejderes
pendling – Gubra
For små og mellemstore life science og biotek­
virksomheder uden produktion stammer en
betydelig del af de afledte udledninger fra
medarbejdernes pendling. For virksomheden
Gubra er dette tal ca. 70 pct. Med betydelige
udledningsreduktioner for øje tilbyder virk­
somheden således alle medarbejdere en gratis
el­cykel. El­cykler har nemlig stort potentiale
til at flytte dem, der pendler 8-20 km, fra et
bilsæde til en cykelsadel. Fremsynede incita­
mentsstrukturer i form af lavere beskatning
på arbejdsgiverbetalte cykler samt at bevare
befordringsfradrag på disse vil kunne få flere
til at vælge cyklen frem for bilen, med en bety­
delig klimagevinst til følge.
Side 9
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Fortsat energieffektivisering i produk-
tionen af lægemidler – LEO Pharma
Hos LEO Pharma har man i 2020 arbejdet med
en lang række energioptimeringsprojekter,
der tilsammen har givet energibesparelser
svarende til 8.400 MWh på globalt plan. Et af
projekterne har blandt andet omfattet udskift­
ning af ineffektive dampkedler på fabriksanlæg
i Dublin, Irland. Ikke kun er de nye kedler mere
effektive, de har også øget kapacitet. Det
reducerer virksomhedens naturgasforbrug
med 3.294 MWh/år og CO
2
­udledningen
med 658,8 ton. På fabrikken i Ballerup er der
etableret seks luftbehandlingsenheder. De
nye luftbehandlingsenheder er udstyret med
varmegenvinding fra udsugningsluft og med
behovsstyring. Denne opgradering reducerer
naturgasforbruget med 1.148 MWh/år og
CO
2
­udledningen med 229,6 ton. Endelig
er der på fabrikken i Ballerup udskiftet flere
motorer og ventilatorer, hvilket reducerer
elforbruget med 126 MWh årligt.
Kemiske stoffer i en cirkulær økonomi,
et MUDP-projekt (2020-2022)
I projektet udvikles teknologier og samarbej­
der, der kan sikre genanvendelse af proces­
kemikalier brugt i produktionen af lægemid­
ler. Der fokuseres på ethanol, acetone og
isopropanol. Disse stoffer indgår også i en
bred vifte af andre industriers produkter og
i forbrugerprodukter som rengøringsmidler,
lim, hudplejemidler og maling. Det vurderes,
at lægemiddelvirksomhederne i Danmark
indkøber totalt mere end 30.000 ton proce­
skemikalier, der for en stor dels vedkommende
har potentiale til at blive renset og genbrugt i
andre værdikæder.
Efter brug bortskaffer lægemiddelvirksomhe­
der i dag anvendte opløsningsmidler som far­
ligt affald. Ved en omlægning af produktions­
gangene, så opløsningsmidlerne adskilles fra
hinanden, vil de efter rensning have potentiale
til at blive brugt i andre værdikæder. Den pri­
mære udfordring i projektet ligger i udvikling
af nye renseteknologier, der kan sikre rensning
af de anvendte opløsningsmidler, så de kan
genanvendes og opfylde nye brugeres krav.
Projektet favner en bred kreds af aktører,
der tilsammen kan sikre den nødvendige
teknologiudvikling og markedsmæssige im­
plementering. Der arbejdes på at få projektet
opskaleret til EU i samarbejde med EU­Kom­
missionen og den europæiske distributions­
branche FECC, der organiserer virksomheder,
som udfører distributionen af kemikalier.
Genanvendelse af proceskemi-
kalier og ingredienser – Lundbeck
Lundbeck har igennem flere år arbejdet målret­
tet for internt i produktionen at genanvende
opløsningsmidler i fremstillingen af aktive
lægemiddelstoffer. Dette er fortsat i 2020.
I 2020 blev 68 pct. af de brugte opløsnings­
midler i den kemiske produktion genanvendt.
I produktionsanlægget i Lumsås foregår dette
ved en kontinuerlig kromatografisk separa­
tionsproces, hvor det anvendte organiske
opløsningsmiddel kører i et lukket loop og
genbruges igen og igen.
Ved produktion af aktivt lægemiddelstof til
et af virksomhedens produkter anvendes en
palladiumkatalysator. Palladium udvindes
primært fra miner i Rusland og Sydafrika,
og der er en betydelig udledning af CO
2
ved
udvinding af råstoffet. Det har været vanske­
ligt at genanvende palladium, men i 2020 har
Lundbeck introduceret en ny og innovativ
metode, som har ført til mindre råvareforbrug
og mindre affald. Løsningen er testet i storskala
i 2020 og kører fuldt ud i 2021. Ved den nye
metode genanvendes 90 pct. af palladium og
sikrer en reduktion på 900 ton CO
2
om året.
Markante plastikbesparelser i forbindelse
med høreapparater – Demant
I Demants høreapparater sidder der et lille
filter, der forhindrer ørevoks i at komme ind
i høreapparaterne. Dette filter skal skiftes
ofte, og derfor får man med sit høreapparat og
filtre en lille plastikbeholder til opbevaring af
filtrene. Demant producerer ca. 13,5 millioner
af denne type beholdere årligt. I 2020 lavede
Demant en optimering af selve beholderen og
af den teknologi, der bruges til at producere
den. Denne optimering betyder en besparelse
på 11,5 ton plastik om året, uden at man går på
kompromis med funktionalitet og kvalitet. Den
nye produktionsmetode eliminerer desuden
brug af kemikalier i produktionen, samtidig
med at produktionsomkostningerne per
beholder bliver halveret. De gode erfaringer
fra projektet skal nu udbredes til andre dele af
produktionen af høreapparater og tilbehør.
Side 10
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
En cirkulær model for insulinpenne
- Novo Nordisk
Novo Nordisk producerer hvert år ca. 500
millioner injektionspenne til mennesker
verden over. Efter brug ender langt største­
delen i dag i dagsrenovation, da der pt. ikke
findes en egentlig infrastruktur for indsamling
efter brug. Og det er spild, for materialerne i
pennene er af høj kvalitet og kan sagtens gen­
anvendes. Fx kan glasset gensmeltes, ligesom
plastikken kan genanvendes til andre brugs­
genstande. Derfor har Novo Nordisk sammen
med en række organisationer, blandt andet
Apotekerforeningen, Diabetesforeningen,
Type1 ­ tænketank for Diabetes, LIF og Steno
Diabetes Center, lanceret pilotprojektet re­
turpen™, der skal sikre, at brugte insulinpenne
får et nyt liv og dermed bidrager til en cirkulær
økonomisk model. Pilotprojektet lanceredes i
december 2020 i en række udvalgte kommuner.
Den grønne energimotorvej
– Danmarks største sektorkobling
En energimotorvej på tværs af Sjælland kan
bane vej for sektorkobling og udnyttelse af
overskudsvarme fra industrien – og bidrage til
regeringens klimamål om reduktion af CO
2
­
udledning. Kalundborg Symbiose, der består
af en lang række virksomheder på tværs af
sektorer, som i fællesskab har valgt at løse
vores miljøudfordringer, har en stor uudnyttet
ressource. Helt konkret ca. 800.000 MWh
overskudsvarme, som ikke kan udnyttes lokalt.
Det svarer til opvarmningen af 44.200 hus­
stande. Symbiosesamarbejdet reducerer i dag
udledningen fra de involverede produktions­
anlæg med ca. 635.000 ton CO
2
, sammenlignet
med industri uden ressourcesamarbejde.
En energimotorvej på tværs af Sjælland kan
bane vej for sektorkobling og udnyttelse af
overskudsvarme fra industrien – og bidrage til
regeringens klimamål om reduktion af CO
2
­
udledning.
Lokale virksomheder, kommuner og forsynings­
selskaber samarbejder på tværs af kommune­
grænser om etablering af en grøn energimotor­
vej, hvor overskudsvarme fra Kalundborg kobles
til de store varmeområder i hovedstadsområdet,
hvor mere genanvendelse forventes at lede til
mindre affaldsforbrænding de kommende år.
Grøn efterspørgsel
Grundet sektorens få interne udledninger er
et centralt indsatsområde for mange virksom­
heder at bruge deres købekraft til at fremme
den grønne omstilling længere ude i værdi­
kæden, fx hos kunder og underleverandører.
Det er et centralt udgangspunkt for sektoren,
at der tages et medansvar for de indirekte ud­
ledninger, sektoren reelt er ophav til. Konkret
har en række virksomheder i sektoren i 2020
annonceret grønne krav til deres underleveran­
dører, ligesom indkøb af grøn strøm fortsat er
et nøgleområde.
Aftale om grøn el fra solcellepark
- Lundbeck
Ultimo 2020 indgik Lundbeck en ny el­købs­
aftale som sikrer, at virksomheden fremover
får dækket elforbruget fra dansk solenergi.
Aftalen betyder at der etableres en ny solcelle­
park, som øger den danske grønne energipro­
duktion. Solcelleparken opføres i Vordingborg
Kommune og forventes færdigbygget inden
for 12 måneder. Fra 2022 er Lundbeck således
den direkte årsag til, at der kommer mere grøn
energi til elnettet. Med en kapacitet på 34 MWh
vil parken levere grøn strøm svarende til 21.250
danskeres årlige elforbrug.
Side 11
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529321_0012.png
Styrkede grønne indkøb ved
underleverandører
Pharmaceutical Supply Chain Initiative (PSCI)
er en sammenslutning af omkring 45 interna­
tionale lægemiddelvirksomheder (herunder
tre med hovedkvarter i Danmark), der ønsker
at skabe mere ansvarlige værdikæder, herun­
der også bedre rammer – og øgede muligheder
– for grønne indkøb. Via dette samarbejde og
med afsæt i PSCIs principper stiller virksom­
hederne specifikke krav til underleverandører
i forhold til miljøpåvirkning og udledninger.
Principperne følges op af konkrete tiltag
(tilbud om konferencer, webinarer og lærings­
miljøer), der skal opbygge og udvikle grønne
kompetencer hos underleverandørerne.
PSCI muliggør herudover deling af leverandør­
audits. Det sikrer, at anvendelsen af ressourcer
til håndtering af audits optimeres hos både
virksomheder og underleverandører, samti­
dig med at det bidrager til udbredelse af best
practice. LEO Pharma og Novo Nordisk er pt.
repræsenteret i bestyrelsen for PSCI, og Novo
Nordisk får formandskabet i 2022.
Innovation – Biosolutions
Bioteknologiske klimaløsninger, eller helt kort
biosolutions, dækker over produkter og løsnin­
ger, der alle er forankret i biotek – det vil sige
brugen af levende organismer til at udvikle
nye løsninger og produkter. Danmark har en
international førerposition på biosolutions i
dag og er langt fremme i forhold til forskning
og udvikling af banebrydende innovation. Vi
har store globale virksomheder, et vækstlag af
start­ups og mindre virksomheder og førende
universiteter på området. Men der er en risiko
for, at den førerposition glider os af hænde,
hvis vi ikke skruer op for ambitionerne. Lande
som Kina, USA og Israel har set muligheden i
biosolutions og investerer kraftigt i udvikling af
løsninger og nedbryder regulatoriske barrierer
for vækst.
Den danske sektor for biosolutions leverer
allerede i dag innovative og klimavenlige
løsninger på globalt plan fra både store danske
virksomheder, SMV’er og start­ups. Det er
enzymer, mikroorganismer, bakteriekulturer
og feromoner mm., som alle bidrager til ned­
bringelse af CO
2
­udledning i andre industriers
fremstillingsprocesser og slutprodukter.
Figur 2
Klimaløsninger
inden for bio
solutions i 2030
(global effekt)
Besparelse i mio.
tons CO
2
e
Side 12
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Klimapartnerskabet har opdateret klima­
potentialet, som viser et globalt reduktions­
potentiale på 4­7 gigaton CO
2
, hvilket er over
100 gange så stort som Danmarks samlede
drivhusgasudledning eller mellem 6­11 pct. af
de samlede globale udledninger. Oversigten
viser kun udvalgte løsninger i udvalgte sekto­
rer, hvor reduktionspotentialerne er størst.
Det viser med al tydelighed, at der er store
muligheder for at levere et signifikant bidrag
til den grønne omstilling med biosolutions. De
fleste af løsningerne er allerede på markedet
i dag, mens andre er under udvikling. For at
indfri de store potentialer er der brug for, at
biotekbranchen understøttes i forhold til at få
løsninger hurtigere på markedet og i eksport­
fremme.
Sektoren har i dag samlet sig i en Alliance for
Bio Solutions med virksomheder, organisati­
oner, videninstitutioner og offentlige organi­
sationer. Alliancen arbejder for i fællesskab
at fremme udvikling, skalering og anvendelse
af nye biosolutions. Formålet er, at branchen
skal have en klarere stemme end hidtil, så det
store erhvervs­ og klimapotentiale i sektoren
fremstår mere tydeligt.
Klimapartnerskabet bakker op om regeringens
fokus på netop biosolutions og den brede
politiske aftale fra oktober 2020 om genstart
af Danmarks eksport efter COVID­19, hvor
der blandt andet foretages to analyser af
dansk biotek. Klimapartnerskabet og Alliancen
for Bio Solutions ser frem til resultatet af
analyserne og opfordrer til, at disse samles i
en decideret national strategi, der samler den
danske indsats for at understøtte sin interna­
tionale førerposition. Det indebærer at fjerne
regulatoriske og markedsmæssige barrierer,
at understøtte forskningen og det spirende
vækstlag af biotek start­ups og forbedre eks­
portfremme af biosolutions.
Derudover ønsker branchen en etablering af
en international hub for test, godkendelse og
skalering af produktion af nye biosolutions i
et offentligt­privat samarbejde mellem myn­
digheder, universiteter og videninstitutioner,
virksomheder og investorer. Et klart formål skal
være, at godkendelsestider på biosolutions skal
kraftigt reduceres for at levere større bidrag til
den grønne omstilling. Samtidig er der brug for
konkret støtte til start­ups og mindre virk­
somheder i forhold til adgang til opskalerings­
faciliteter, fx testudstyr og produktionsanlæg.
Side 13
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529321_0014.png
Regeringens tiltag for
at understøtte sektorens
grønne omstilling
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Introduktion
Siden klimapartnerskabet for Life science og
biotek afleverede sine anbefalinger i marts
2020 er der taget en række politiske initiativer,
der imødekommer mange af klimapartner­
skabets anbefalinger og styrker rammerne for
life science­ og biotekvirksomhedernes indsats
for at udvikle innovative grønne løsninger og
reducere CO
2
­udledningen.
Regeringens foreløbige tiltag fordeler sig
overordnet i to kategorier:
•
Udvikling og indkøb af grønne løsnin­
ger, fx gennem forlænget FoU­fradrag,
afklaring af regler og barrierer for
biosolutionsvirksomheder og udvikling
af en grøn udbudsstrategi.
CO
2
­reduktioner og genanvendelse
i virksomhedernes produktions­
processer mv., fx gennem tilskud til
energieffektivisering og elektrificering,
grøn transport og bedre udnyttelse af
overskudsvarme.
•
Nedenfor er fremhævet udvalgte tiltag.
For samtlige af regeringens tiltag henvises til
de relevante politiske aftaler mv., jf. bilag 2.
Side 15
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Tiltag der understøtter
udvikling og indkøb af
grønne løsninger
Incitament til udvikling af grønne løsninger
I Aftale om grøn skattereform fra december
2020 følges der op på klimapartnerskabets
anbefalinger i forhold til styrkede ramme­
vilkår for øget forskning og udvikling. Det er
besluttet at forlænge den midlertidige for­
øgelse af FoU­fradraget til 130 pct. til 2022.
FoU­fradraget et centralt rammevilkår for at
øge investeringerne i danske grønne løsninger
såvel som at øge innovationshøjden inden for
life science­ og biotek.
Klimapartnerskabets anbefaling vedr. for­
øgede forskningsmidler til understøttelse af
fremtidens grønne løsninger understøttes af
regeringens grønne forskningsstrategi ”Frem­
tidens grønne løsninger” og den efterfølgende
indgåelse af aftale om fordeling af forsknings­
reserven for 2021. Strategien sætter en lang­
sigtet retning for grøn forskning, innovation,
udvikling og demonstration. Strategien skal
accelerere udviklingen af nye grønne løsninger
og teknologiske spring og understøtte, at om­
stillingen udbygger dansk erhvervslivs grønne
førerposition til mest mulig gavn for eksport
og grønne arbejdspladser.
Udbredelse og videreudvikling
af biosolutions
Klimapartnerskabets anbefaling vedr. under­
støttelse af udbredelsen og videreudviklingen
af biosolutions har regeringen fulgt op på
gennem flere initiativer. Der er igangsat to
analyser af dansk biotek. En analyse der bely­
ser det økonomiske fodaftryk af biosolutions,
samt en analyse, der skal belyse potentialer
og barrierer for udvikling og ibrugtagning af
biosolutions. Analyserne skal bidrage til en
videre erhvervspolitisk udvikling af området og
dermed understøtte udbredelsen og videre­
udviklingen af biosolutions.
Desuden er initiativet ”Nye forretningsmo­
deller” vedr. bedre muligheder for afklaring af
regulatoriske regler og barrierer igangsat som
et pilotprojekt i Erhvervsstyrelsen, der i sam­
arbejde med relevante myndigheder og bioso­
lutionsvirksomheder skal adressere konkrete
barrierer og muligheder inden for biosolutions.
Indsatsen skal bidrage til en grøn genstart af
erhvervslivet og til at fremme udvikling af nye
grønne løsninger, som kan mindske klima­
belastningen.
Side 16
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Det er med Aftale om stimuli og grøn genop­
retning fra december 2020 aftalt at nedsætte
syv regionale vækstteams, som skal komme
med anbefalinger til, hvordan der bedst kan
investeres i lokale erhvervsstyrker, så de
kan udvikle sig til lokale erhvervsfyrtårne,
som styrker vækst og beskæftigelse i en hel
landsdel. Vækstteamet for Sjælland og øerne
skal bl.a. kigge på om man kan skabe bedre
rammer for at optimere udvikling af biosolu­
tions i regionen.
Indkøb af grønne løsninger
Klimapartnerskabets anbefaling om en offent­
lig grøn indkøbsstrategi, hvor der gennem­
føres et obligatorisk eftersyn af de offentlige
indkøbsstrategier, der sikrer forpligtende
grønne mål og en øget offentlig efterspørgsel
efter grønne produkter, følges der op på i
Grønne indkøb for en grøn fremtid ­ Strategi
for grønne offentlige indkøb fra oktober 2020.
I strategien vil regeringen styrke koordina­
tionen og udviklingen af arbejdet med grønne
offentlige indkøb bl.a. gennem etablering af en
fast implementeringsgruppe for arbejdet med
deltagelse af relevante aktører. Samtidig igang­
sætter regeringen et arbejde med at udvikle
standardmodeller for grønne værdibaserede
kontrakter, der giver leverandøren incitament
til at udvikle grønne løsninger. I strategien
vil regeringen ydermere styrke det offentlig­
private samarbejde om innovation og ny tek­
nologi sammen med KL og Danske Regioner.
Side 17
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Tiltag der understøtter
CO
2
-reduktioner og gen-
anvendelse i virksomhedernes
produktionsprocesser mv.
Blandt de tiltag, der er i gangsat for at styrke
den grønne omstilling helt overordnet, er
klimaaftalen for energi og industri mv. Aftalen
blev vedtaget med et bredt flertal i oktober
2020 og forventes at have en betydning
for den udledning, der sker i life science­ og
biotekbranchen og dens støtteerhverv bl.a.
transportsektoren. De initiativer i aftalen, der
er særligt relevante for life science og biotek­
virksomhederne, er en pulje til grøn omstilling
af industrien, fremme af grøn transport samt
bedre brug af overskudsvarme.
CO
2
-reduktioner og brug af overskudsvarme
På kort sigt ønsker klimapartnerskabet at sikre
ressourceeffektivitet gennem energieffektivi­
sering, reduceret og cirkulært ressourcefor­
brug samt brug af materialer – både i egen
drift og gennem biosolutions, som sektoren
leverer. Med yderligere midler fra klimaaftalen
for energi og industri mv. og med Aftale om
grøn skattereform er der i alt afsat ca. 3,9 mia.
kr. frem mod 2029 som erhvervstilskud til,
at virksomhederne kan konvertere væk fra
anvendelsen af fossil energi og energieffekti­
visere de processer, som ikke kan omstilles til
grøn produktion. Dermed kan virksomheder
søge om tilskud via Erhvervspuljen i Energi­
styrelsen, som løbende gennemfører ansøg­
ningsrunder. Med aftale om grøn skattereform
blev regeringen og aftalepartierne desuden
enige om, at provenuet fra afgrænsningen af
investeringsvinduet afsættes til en tilskuds­
pulje til grøn omstilling og målrettede energi­
effektiviseringer i erhvervet i 2021­2025. Den
endelige udmøntning er der endnu ikke taget
stilling til.
Klimapartnerskabet har anbefalet en række
tiltag for at fremme udnyttelsen af over­
skudsvarme. Med klimaaftalen for energi og
industri følges også op på klimapartnerskabets
anbefalinger ift. bedre rammer for brug af
overskudsvarme. Aftaleparterne var enige om
at nedsætte satsen for elvarmeafgiften til EU’s
minimumssatser. Lempelsen af elvarmeafgif­
ten, der trådte i kraft 1. januar 2021, indebæ­
rer, at afgiften på elbaseret overskudsvarme
bortfalder. Dermed imødekommer regeringen
til dels klimapartnerskabets anbefaling om at
fjerne afgiften på overskudsvarme. Derudover
er det besluttet at fjerne overskudsvarmeafgif­
ten, hvis overskudsvarmen er certificeret eller
underlagt en tilsvarende aftaleordning, der
sikrer energieffektiviseringer hos overskuds­
varmeleverandøren. Der har været politiske
drøftelser for en konkret model for aftaleord­
ning og prisregulering af overskudsvarme i
efteråret 2020, men en endelig aftale herom
udestår.
Klimapartnerskabet har anbefalet at der foku­
seres på indkøb af grøn transport. Som del af
Klimaaftalen for energi og industri mv. er der
i alt prioriteret 475 millioner kr. til ladestan­
dere, tung transport og færger for at fremme
brugen af grøn transport.
Side 18
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Klimapartnerskabet har anbefalet, at der
fokuseres på det store potentiale i udnyttelse
eller lagring af overskydende CO
2
fra indu­
strielle processer. Regeringen arbejder med
at skabe bedre rammer for CO
2
e fangst og
lagring, som er en vigtig brik i omstillingen af
produktionen og indfrielse af de klimapolitiske
mål. Der igangsættes initiativer, der understøt­
ter udvikling af nye værktøjer og teknologier
for at indfri 70 pct.­målsætningen i 2030 og
målet om klimaneutralitet i senest 2050. For
at fremme udviklingen af teknologien har
aftaleparterne bag Klimaaftalen for energi og
industri besluttet at etablere en teknologineu­
tral, markedsbaseret pulje på 800 millioner
kr. årligt indfaset fra 2024. Puljen skal bidrage
til at fremme teknologien til fangst og lagring
af CO
2
og levere drivhusgasreduktioner frem
mod 2030 og efter.
Der er desuden afsat 13,6 mia. kr. over 20 år til
en ny støtteordning til biogas og andre grønne
gasser, hvor støtten skal tildeles gennem
udbud. Aftalepartierne er enige om, at støtte­
udbuddene skal bidrage til øget konkurrence
og dermed reducere støtteniveauet. Udbyg­
ningen er forbundet med CO
2
­reduktioner i
energisystemet i kraft af fortrængning af fossil
naturgas fra gasnettet, samt i landbruget i
kraft af reduktion af metanudledningen fra
husdyrgødningslagrene.
Bedre rammer for genanvendelse
Klimapartnerskabet har anbefalet bedre
rammer for genanvendelse, herunder at gøre
det lettere at genanvende afflad. I Klimaplan
for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
fra juni 2020 ses der på, hvordan man i højere
grad kan styrke incitamentet til genanvendelse
af affald frem for forbrænding. Blandt aftalens
mål er, at der skal etableres øget mulighed for,
at borgere kan vælge at aflevere affald direkte
til virksomheder, som kan bruge det i deres
produktion af nye produkter eller forberede
det med henblik på genbrug eller genanvendel­
se. Det er blandt andet relevant for virksomhe­
der, der arbejder med løsninger for genanven­
delse af medicinsk udstyr.
Med Klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi fra juni 2020 blev det
besluttet at etablere et Partnerskab for
Intelligent Affaldshåndtering. Partnerskabet
skal understøtte brugen af nye teknologier og
digitale løsninger, der kan øge genanvendelsen
af affald og fx bidrage til en højere kvalitet i de
genanvendte ressourcer.
Side 19
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529321_0020.png
Bilag 1
Oversigt over opfølgning på
klimapartnerskabets anbefalinger
Anbefaling
Indsatsområde 1: Orden i eget hus
Bedre rammer for brug af over-
skudsvarme – fjern afgifter og
ændr regulering
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Satsen for elvarmeafgiften nedsættes til EU’s minimumssatser. Lempelsen af el-
varmeafgiften, der trådte i kraft 1. januar 2021, indebærer, at afgiften på elbase-
ret overskudsvarme bortfalder.
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni 2020)
Blandt aftalens mål er, at der skal etableres øget mulighed for, at borgere kan
vælge at aflevere affald direkte til virksomheder, som kan bruge det i deres pro-
duktion af nye produkter eller forberede det med henblik på genbrug eller genan-
vendelse. Samtidig er det besluttet, at etablere et Partnerskab for Intelligent Af-
faldshåndtering, der skal understøtte brugen af nye teknologier og digitale løs-
ninger, der kan øge genanvendelsen af affald.
Status
Bedre rammer for genanvendelse –
styrk den cirkulære økonomi
Bedre rammer for klimaoptimering
af produktionen inden for GMP
Indsatsområde 2: Grøn efterspørgsel hos kunder og til underleverandører
Indkøb af grøn transport
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Der prioriteres i alt 475 mio. kr. til ladestandere, tung transport og færger for at
fremme brugen af grøn transport.
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020) og Grøn skattereform (de-
cember 2020)
Der afsættes ca. 2,5 mia. kr. i 2020-30 til grøn omstilling, herunder elektrificering,
og energieffektivisering i industrien. Tilskudsmidlerne udmøntes som en tilføjelse
til erhvervspuljen, der er aftalt i energiaftalen fra 2018 til energieffektiviseringer
Strategi for grønne offentlige indkøb (oktober 2020)
Regeringen vil styrke koordinationen og udviklingen af arbejdet med grønne of-
fentlige indkøb gennem etablering af en fast implementeringsgruppe for arbejdet
med deltagelse af relevante aktører i staten. KL og Danske Regioner inviteres til
at deltage heri. Samtidig igangsætter regeringen et arbejde med at udvikle stan-
dardmodeller for grønne værdibaserede kontrakter, der giver leverandøren inci-
tament til at udvikle grønne løsninger. I strategien vil regeringen ydermere styrke
det offentlig-private samarbejde om innovation og ny teknologi sammen med KL
og Danske Regioner.
Aftale om genstart af dansk eksport (oktober 2020)
Som opfølgning på de grønne initiativer i eksportpakken er der igangsat to analy-
ser af dansk biotek. En analyse der belyser det økonomiske fodaftryk af biosolu-
tions og en analyse, der skal belyse potentialer og barrierer for udvikling og
ibrugtagning af biosolutions. I regi af ”nye forretningsmodeller” i Erhvervsstyrel-
sen oprettes en forsøgsordning for regulatoriske udfordringer på biotekområdet.
Aftale om stimuli og grøn genopretning (december 2020)
Vækstteamet for Sjælland og øerne skal bl.a. kigge på om man kan skabe bedre
rammer for at optimere udvikling af biosolutions i regionen.
Fremtidens grønne løsninger – strategi for investeringer i grøn forskning,
teknologi og innovation (september 2020)
Med strategien og den efterfølgende politiske aftale om fordeling af forskningsre-
serven for 2021 prioriteres 700 mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner, her-
under klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion, der kan inkludere
nye foder- og fødevareprodukter med lavere klima- og miljøaftryk.
Indkøb af grøn energi
Grønne offentlige indkøb og forsy-
ning til offentlige og private
Indsatsområde 3: Innovation
Biotekløsninger inden for fødevare-
produktion og landbrug
Effektivt foder til svin, kyllinger og
kvæg
Fortrængning af kemiske pesticider
og kunstgødning
Side 20
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529321_0021.png
Side 2 af 2
Metan-fri kvægproduktion
Fremtidens grønne løsninger – strategi for investeringer i grøn forskning,
teknologi og innovation (september 2020)
Med strategien og den efterfølgende politiske aftale om fordeling af forskningsre-
serven for 2021 prioriteres 700 mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner, her-
under klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion, der skal udvikle
teknologier og løsninger, der markant kan reducere klima- og miljøpåvirkningen
fra både konventionel og økologisk fødevareproduktion og jordbrug, herunder
udledninger fra husdyr.
Fremtidens grønne løsninger – strategi for investeringer i grøn forskning,
teknologi og innovation (september 2020)
Med strategien og den efterfølgende politiske aftale om fordeling af forskningsre-
serven for 2021 prioriteres 700 mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner, her-
under klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion, der kan inkludere
nye foder- og fødevareprodukter med lavere klima- og miljøaftryk.
Produktion af alternative proteiner til
fødevarer og foder
Biotekløsninger inden for transport og
bioraffinering
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten (december 2020)
Med aftalen er der indført et CO2-fortrængningskrav, der fremmer anvendelsen
af brændstoffer med en høj fortrængning af CO2, hvilket bl.a. inkluderer nye
brændstoffer som Power-to-X-brændstoffer. CO2-fortrængningskravet indfases
fra 3,4 pct. i 2022 stigende til i udgangspunktet 5,2 pct. i 2025, 6 pct. i 2028 og 7
pct. i 2030 og frem.
Bæredygtige biobrændstoffer som
fortrængning af fossile brændstoffer
Produktion og genbrug af bære-
dygtige polymerer/plastik
Biotekløsninger til Carbon Capture,
Utilization & Storage (CCUS)
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Med aftalen er det besluttet at etablere en teknologineutral, markedsbaseret
pulje på 800 mio. kr. årligt fra 2024. Puljen skal bidrage til at fremme teknologien
til fangst og lagring af CO2e og levere drivhusgasreduktioner frem mod 2030 og
efter.
Indsatsområde 4: Viden og internationalt udsyn
Styrket dansk klimaengagement i
EU og globalt
Styrkede rammevilkår for øget forsk-
ning og udvikling
Udvikling og spredning af kompeten-
cer
Aftale om grøn skattereform (december 2020)
Det er besluttet at forlænge den midlertidige forøgelse af FoU-fradraget til 130
pct. til 2022. FoU-fragdraget et centralt rammevilkår for at øge investeringerne i
danske grønne løsninger såvel som at øge innovationshøjden inden for life sci-
ence- og biotek.
Side 21
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Bilag 2
Oversigt over politiske aftaler mv.
Relevante politiske aftaler mv.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni 2020)
Aftale om Energi og industri mv. (juni 2020)
Aftale om fordeling af forskningsreserven for 2021 (oktober 2020)
Aftale om genstart af dansk eksport (oktober 2020)
Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb (oktober 2020)
Aftale om grøn vejtransport (december 2020)
Aftale om grøn skattereform (december 2020)
Aftale om stimuli og grøn genopretning (december 2020)
En grøn og bæredygtig verden – regeringens langsigtede strategi for en global klimaindsats (september 2020)
Fremtidens grønne løsninger – Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation (september
2020)
Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb (oktober 2020)
•
Ordninger og offentlige tilbud til virksomhederne:
•
Erhvervsstyrelsen (bedre muligheder for afklaring af regler og barrierer), https://erhvervsstyrelsen.dk/
Side 22