Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 197
Offentligt
2529319_0001.png
Klimapartnerskab
for energiintensiv
industri
Sektorkøreplan
Marts 2021
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0002.png
BAGGRUND OM KLIMAPARTNERSKABER
OG SEKTORKØREPLANER
Regeringen og erhvervslivet har etableret
13 klimapartnerskaber inden for erhvervslivets
sektorer, som skal styrke dansk erhvervslivs
grønne omstilling og understøtte opfyldelsen
af Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af
drivhusgasudledningen i 2030.
I foråret 2020 afleverede hver af de 13 klima­
partnerskaber en rapport med sine ambitioner
for den grønne omstilling og anbefalinger til
politiske tiltag, der kan understøtte virksom­
hedernes indsats. Efterfølgende er der indgået
en række politiske aftaler, som følger op på
mange af klimapartnerskabernes anbefalinger.
Med sektorkøreplaner for de enkelte klima­
partnerskaber samles regeringens og udvalgte
af erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der
giver overblik over de igangsatte indsatser,
som der vil blive arbejdet med at implementere
de kommende år.
I sektorkøreplanerne beskriver erhvervslivet
først sine målsætninger og indsatser, hvorefter
regeringens tiltag for at understøtte sektorens
grønne omstilling beskrives.
De første seks sektorkøreplaner færdiggøres
i foråret 2021. De resterende syv sektorkøre­
planer færdiggøres i efteråret 2021.
Side 2
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0003.png
Indhold
Side 4
Forord
Side 6
Erhvervslivets målsætninger
og tiltag for CO
2
-reduktioner
Status og perspektiver for virksomhedernes
arbejde med CO
2
­reduktioner
Klimapartnerskabets målsætninger
og initiativer
Side 7
Side 11
Side 14
Regeringens tiltag for at understøtte
sektorens grønne omstilling
Side 16
Side 18
Side 19
Politiske aftaler
Samarbejde med virksomheder og branchen
På vej mod 70 pct. reduktion i 2030
Side 20
Bilag
Side 20
Bilag 1: Oversigt over opfølgning på
klimapartnerskabets anbefalinger
Bilag 2: Oversigt over politiske aftaler mv.
Side 27
Side 3
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Forord
Vi er i et afgørende årti for klimaet, og der er
behov for markant handling i alle dele af sam­
fundet for at begrænse klimaforandringerne.
Danmark går forrest i kampen mod klima­
forandringerne, og danske virksomheder har
en vigtig rolle i at sikre en grøn omstilling, som
understøtter job, velfærd, eksport og konkur­
renceevne. Derfor har regeringen og erhvervs­
livet etableret 13 klimapartnerskaber inden for
erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk
erhvervslivs grønne omstilling og understøtte
opfyldelsen af regeringens mål om 70 pct.
reduktion af drivhusgasudledningen i 2030.
Klimapartnerskaberne leverede i marts 2020
deres anbefalinger. Baseret på grundige ana­
lyser viser de en vej til at nå Danmarks ambi­
tiøse målsætning i 2030, hvor erhvervslivet
og samarbejder om at løse udfordringerne.
Klimapartnerskabsmodellen har vist sig stærk
i forhold til at anvise en konkret vej fremad i
den grønne omstilling.
Det seneste år har formet sig ganske an­
derledes end ventet. Danmark og verden er
udfordret af en global pandemi. Dette har dog
ikke hindret erhvervslivet eller regeringen
og partier i Folketinget i at foretage konkrete
CO
2
­reducerende tiltag og indgå politiske af­
taler for at bringe Danmark i en grønnere ret­
ning. Derfor er der også allerede sket meget
siden afleveringen af klimapartnerskabernes
anbefalinger i marts 2020.
Danmark skal også i fremtiden være et pro­
duktionsland med plads til energiintensive
virksomheder, som skaber vækst og arbejds­
pladser i hele landet. Et tæt samarbejde
mellem regeringen og erhvervslivet er vigtigt
for at nå klimamålene på den bedste måde,
samtidig med at der skabes grobund for grøn
vækst og beskæftigelse.
Regeringen har allerede fulgt op på ca. to
tredjedele af anbefalingerne, der relaterer sig
til energiintensiv industri, og anbefalingerne vil
fortsat være en vigtig del af regeringens arbej­
de. For at understøtte energiintensive virk­
somheders grønne omstilling har regeringen
indgået en række politiske aftaler, der blandt
andet adresserer biogas, CCS, PtX, overskuds­
varme, energieffektivisering og elektrificering.
Nogle af de indgåede aftaler medfører reduk­
tioner på kortere sigt, mens andre bidrager
mere indirekte på længere sigt med udvikling
af nye teknologier, bæredygtige løsninger og
strategier, der er nødvendige for den ener­
giintensive industri, der er en af de sværeste
industrier at dekarbonisere. Nu udestår det
opfølgende arbejde vedrørende eksempelvis
strategi for CCS/PtX, pris og regulering af bio­
gas, samt understøttelse af øget anvendelse af
virksomhedernes overskudsvarme.
Danske energiintensive virksomheder er
allerede kommet langt i den grønne omstilling,
men der er stadig potentiale for yderligere re­
duktioner. Den energiintensive industri er dog
udfordret af, at der på nuværende tidspunkt
kun findes løsninger, der understøtter en
CO
2
­reduktion på omkring 30 pct. Det skal der
arbejdes videre på sammen så Klimapartner­
skabet for energiintensiv industri kan opfylde
sin ambition om at ville gøre dansk industri til
den mest klimavenlige i verden med baggrund i
langsigtet vækst, beskæftigelse og produktion
i Danmark. Det kræver blandt andet attraktive
rammevilkår, samt at der er en efterspørgsel
efter de bæredygtige løsninger, som virksom­
hederne producerer.
Side 4
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Sektoren står overordnet set klar med en ræk­
ke projekter til udnyttelse af overskudsvarme,
så snart en aftale om prisregulering og lovgiv­
ningen er på plads.
Herudover har en række virksomheder som
Rockwool og flere teglproducenter lavet
brændelsskifte til gas, og der er lavet aftaler
der betyder, at Nordic Sugar og Aalborg Port­
land foretager brændselsskift til naturgas fra
2024 hhv. 2022 ­ alle med henblik på at dette
brændselsforbrug udgøres af biogas på lidt
længere sigt.
Endelig har dels tegl­ og isoleringsproducenter
udviklet mere bæredygtige produkter ligesom
Aalborg Portland har udviklet en ny cement­
type med et 30 pct. lavere klimaaftryk med
potentiale for mere.
Regeringen, erhvervslivet og resten af Dan­
mark har fået en fælles opgave, der skal løses
på 10 år. Nemlig at nedbringe Danmarks driv­
husgasudledninger med 70 pct. i 2030. Status
er, at vi cirka halvandet år inde i den periode
har truffet beslutninger, der bringer os godt en
tredjedel af vejen.
Den grønne omstilling og vækst og beskæf­
tigelse er hinandens forudsætning, og for at
komme videre med den grønne omstilling og
fortsat forene klima, vækst og bæredygtighed
skal vi kontinuerligt forbedre os, træffe nye
beslutninger og finde nye veje, der sikrer reelle
klimaforbedringer. Det ligger der i at ville være
et foregangsland. Derfor ser vi sammen frem
til at fortsætte det stærke samarbejde mellem
regeringen og erhvervslivet om grøn omstilling
i energiintensiv industri.
Formand for klimapartnerskab for
Energiintensiv industri
Michael Lundgaard Thomsen,
Managing director, Aalborg Portland
Erhvervsminister
Simon Kollerup
Klima-, energi- og forsyningsminister
Dan Jørgensen
Side 5
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0006.png
Erhvervslivets målsætninger
og tiltag for CO
2
­reduktioner
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0007.png
Status og perspektiver for
virksomhedernes arbejde
med CO
2
-reduktioner
Ambitionen for klimapartnerskabet for ener­
giintensiv industri er at gøre dansk industri
til den mest klimavenlige i verden og sikre
langsigtet vækst, beskæftigelse og produktion
i Danmark. Det er en målsætning, som vi konti­
nuerligt arbejder for.
I forbindelse med udarbejdelsen af klima­
partnerskabets afrapportering var der et tæt
samarbejde med klimapartnerskabet for pro­
duktionsvirksomheder. Denne sektorkøreplan
vil primært fokusere på de indsatsområder,
der vedrører og påvirker de energiintensive
industrivirksomheders muligheder for at
reducere CO
2
­udledningen mest. Det drejer
sig om indsatsområderne #3 Skift til biogas, #4
Produktion og efterspørgsel efter bæredyg­
tige løsninger, #5 CO
2
­fangst hos de største
CO
2
­udledere samt # 6 Øget anvendelse af
overskudsvarme, illustreret i figur 1.
Siden klimapartnerskabet afleverede sine an­
befalinger den 16. marts 2020 har betingelser­
ne for at drive virksomhed ændret sig. På den
ene side er der indgået en række klimapolitiske
aftaler, der understøtter de energiintensive
virksomheders muligheder for at reducere de­
res CO
2
­udledninger yderligere i tråd med kli­
mapartnerskabets anbefalinger. På den anden
side har Covid­19 og nedlukning taget meget
af virksomhedernes fokus siden afleveringen
af klimapartnerskabets afrapportering.
På linje med andre sektorer, skal den ener­
giintensive industri dekarboniseres, men det
kræver i høj grad politiske beslutninger, der
Figur 1
Reduktionspoten-
tiale i industrien på
mere end 17 mio.
tons CO
2
e
Reduktion
Energi-
2030
(1.000 CO2e)
effektivisering
Scope 1
4.600
Elektrificering
og rumvarme
Skift til
biogas
1
Produktion og
efterspørgsel efter
bæredygtige
løsninger
CO2-fangst
hos de største
CO2-udledere
Øget anvendelse
af overskudsvarme
Skift til grøn
transport
Global indvirkning
af dansk teknologi
1.500
450
400
1.000
1.100
150
Scope 2
115
30
-30
120
-5
Scope 3
13.000
Produktionsvirksomheder
Energiintensiv industri
480
370
1.500
12.400
600
13.400
1.100
120
745
Ca.
350.ooo
2
Total
over 17.000
5
1. Inkluderer skift til alternative brændsler; 2. Fortrængning fra solgt dansk teknologi i udlandet over levetiden, ikke medregnet i total.
Energiiintensiv industri har visse løsninger, som har en positiv global indvirkning, men fokus har været på produktionsvirksomheder.
Note: Grundet at fem virksomheder er på grænsen mellem produktionsvirksomhed og energiintensiv er de analyseret i begge partner­
skaber, hvilket giver et overlap på ca. 120.000 ton CO
2
e mest i energieffektivisering, elektrificering og skift til biogas; negative værdier
angiver en CO
2
­stigning; cirkler kan ikke sammenlignes for scope 3; scope 2 inkluderer ikke fald i CO
2
e­udledninger ifm. el­ og fjernvarme­
produktion (ca. 1.200 kt CO
2
e reduktion).
Kilde: Klimapartnerskabets analyse.
Side 7
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
kan understøtte denne udvikling. Generelt er
de energiintensive virksomheders mulighed
for at reducere CO
2
­udledningen udfordret af
manglende adgang til den nødvendige tek­
nologi. Derfor er Klimaaftalen for energi og
industri fra den 22. juni 2020, der afspejler en
række af klimapartnerskabets anbefalinger,
et positivt skridt i den helt rigtige retning. Det
gælder ikke mindst initiativerne vedrørende
fremtidens grønne værktøjer i form af CO
2
­
fangst og ­lagring og PtX, grøn omstilling af
industrien, støtte til biogas og udnyttelse af
overskudsvarme.
Det samme gælder regeringens strategi for
grønne offentlige indkøb ”Grønne indkøb for
en grøn fremtid”, der er et godt indledende
tiltag til at sikre en øget efterspørgsel efter
bæredygtige løsninger, der er et vigtigt instru­
ment for, at virksomhederne kan investere i
en mere klimavenlig produktion. Klimapart­
nerskabet mener, at næste skridt må være,
at adressere tiltag, der vil understøtte efter­
spørgslen efter bæredygtige produkter fra de
energiintensive virksomheder.
Aftalen om en grøn skattereform fra december
2020 med øgede afgifter på procesenergi fra
2023 samt for mineralogiske processer fra
2025 var imidlertid et tilbageskridt i forhold
til sektorens omstilling. Det er i sagens natur
kendetegnende for den energiintensive indu­
stri, at der er brug for store mængder energi i
produktionsprocessen samt, at langt det meste
af potentialet for energieffektivisering er
udnyttet. Efter klimapartnerskabets vurdering
er vejen frem ikke højere energiafgifter, men i
stedet et system med fokus på CO
2
­udlednin­
ger, der understøtter reelle klimaforbedringer
og sikrer konkurrencekraft og sammenhæng til
EU’s CO
2
­kvotesystem.
På den baggrund er det helt afgørende at de
politiske forligspartier bag aftalen om grøn
skattereform ikke fastholder en afgift på pro­
cesenergi, men sikrer sammenhæng til EU’s
CO
2
­kvotesystem, som på nuværende tids­
punkt har en CO
2
­pris på omkring 300 kr., der
forventes at stige frem mod 2030. 
I det lys hilser partnerskabet også EU’s øgede
klimamålsætninger velkommen og imødeser
med interesse de effekter dette vil få på kvo­
tesystemet og European Green Deal, hvor vi
forventer en fortsat indsats for øgede målsæt­
ninger vedrørende energieffektivisering og
vedvarende energi i Europa.
Vedrørende den grønne skatteaftale, er det
centralt, at afgiftsprovenuet efter 2025
tilbageføres fuldt ud til de virksomheder, der
belastes af den indgåede aftale.
For at understøtte ambitionen om at gøre dansk
industri til den mest klimavenlige i verden og
sikre langsigtet vækst, beskæftigelse og pro­
duktion i Danmark er der generelt behov for
en hurtig implementering af vedtagne initiativer
og vedtagelse af yderligere initiativer.
Indsatsområde #3
Skift til biogas
Klimapartnerskabet anerkender den øgede
støtte til biogas i klimaaftalen samt regerin­
gens beslutning om at udbygge gasnettet til
Lolland Falster.
En fortsat udbygning af infrastruktur er
væsentligt for konverteringen væk fra kul til
naturgas og på sigt biogas for de industrier,
som ikke kan elektrificeres. Der udestår stadig
en udfordring i forhold til tidsnok (og før 2030)
at sikre tilstrækkelige mængder biogas til en
for industrien samlet set konkurrencedygtig
omkostning (inkl. certifikater, der i øjeblikket
næsten fordobler omkostningerne ved at be­
nytte biogas) på både kort og langt sigt til trods
for den øgede støtte til produktion af biogas.
Det bør derfor overvejes at fremrykke og
forøge støtten til biogas, da biogas er et meget
vigtigt værktøj, såfremt den energiintensive
industri skal reducere udledningen med mere
end 50 %.
Partnerskabet vil derudover påpege en række
andre problemstillinger, som kræver håndte­
ring for, at biogas kan være et reelt redskab i
den grønne omstilling for de energiintensive
virksomheder. For det første afgiftsbelægges
biogas, der transporteres via gasnettet som
naturgas (både energi­ og CO
2
­afgift), hvil­
ket dels fordyrer biogassen ved at pålægge
slutbrugerne en urimelig CO
2
­afgift på et
CO
2
­neutralt brændsel. Hertil kommer, at der
blandt virksomhederne er en bekymring for,
at biogas i en lang periode fremover bliver så
Side 8
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
dyrt, at det vil udgøre en barriere. Heri ligger
der også et spørgsmål om udformningen af
støtteordninger til biogas, da der er en bekym­
ring for, at prisen på certifikaterne presses op
af, at der EU­landene imellem er forskel på,
om støtten ligger i produktionsleddet eller i
forbrugsleddet, hvorved biogas-certifikaterne
på støttet danskproduceret biogas anvendes i
lande, hvor støtten er i forbrugsleddet (for ek­
sempel Sverige), hvormed biogas, der ”forbru­
ges” i Sverige, opnår dobbelt støtte. Endeligt er
der behov for en øget anerkendelse af virk­
somhedernes brug af biogascertifikater, med
klare retningslinjer og transparens omkring
dokumentation og brug.
Der udestår således håndtering af en lang
række udfordringer for at kunne konvertere til
biogas. Klimapartnerskabet opfordrer derfor
til, at den gasstrategi, der er ved at blive udar­
bejdet, bl.a. skal se på ovennævnte problem­
stillinger.
hvordan regulering kan understøtte øget
efterspørgsel efter bæredygtige løsninger.
Klimapartnerskabet tror på en markedsdreven
omstilling, hvor CO
2
­krav i offentlige udbud og
gennem regulering kan stimulere den nød­
vendige efterspørgsel. På den måde kan 70%
CO
2
­reduktion gå hånd i hånd med kommer­
cielle muligheder og investeringer i industrien
og byggebranchen.
Indsatsområde #5
CO
2
-fangst hos de
største CO
2
-udledere
Klimaaftalen fra den 22. juni 2020 sikrer støtte
til CO
2
­fangst og ­lagring samt en beslutning
om en strategi for CCUS/PtX. Det er væsentli­
ge beslutninger.
Her er det vigtigt hurtigt at få den aftalte
strategi for CCUS/PtX hurtigt på plads. Det vil
skabe klarhed over prioritering, rammevilkår,
infrastruktur, ejerskab mm., og understøtte,
at initiativerne kan bidrage til opfyldelsen af
70 pct. målsætningen i 2030. CCUS er et helt
afgørende redskab for, at den energiintensive
industri kan reducere sine udledninger med op
til 70 pct. i 2030, jf. figur 1. Det er afgørende at
tage udgangspunkt i de største punktledere i
industrien for at få indfriet det største poten­
tiale.
Aftalen rummer også fangst og lagring af
900.000 tons CO
2
, hvilket imidlertid er langt
fra det tekniske reduktionspotentiale på
mellem 4­9 mio. tons i 2030 jfr. Regeringens
klimaprogram. Klimapartnerskabet påpeger,
at affaldsforbrændingsanlæggene, der har
et stort CO
2
­reduktionspotentiale, fungerer
under andre rammevilkår end de energiinten­
sive virksomheder, herunder andre tilba­
gebetalingsperioder i deres business­cases
end industrien. Det er klimapartnerskabets
vurdering, at der ikke med de nuværende
anlægsomkostninger vil være rentabilitet i
storskala CO
2
­fangst med den afsatte pulje,
som derfor bør genforhandles eller suppleres
med andre støttemuligheder, såfremt der skal
opnås reduktioner, der rækker ud over de 0,9
mio. tons.
Indsatsområde #4
Produktion og efterspørgsel
efter bæredygtige løsninger
Krav til CO
2
­aftryk i indkøb og udbud vil
stimulere efterspørgslen efter og udviklingen
af bæredygtige løsninger. Sådanne efterspørg­
selsstimulerende krav er helt afgørende for
CO
2
­reduktionen, som den energiintensive
industri kan bidrage med. Derfor er CO
2
­krav i
indkøb og udbud en nøgleanbefaling fra klima­
partnerskabet.
CO
2
­krav i indkøb og udbud generelt kan
understøttes gennem regulering, standarder
og offentlige indkøb. Regeringen har lanceret
en strategi for grønne offentlige indkøb. Det
er et skridt i den rigtige retning, men imidlertid
rummer den strategi ikke produkter fra den
energiintensive industri. Derfor er der brug
for, at man bredere understøtter efterspørgs­
len efter bæredygtige løsninger. Den nye aftale
om bæredygtig byggeri, hvor der vil blive stillet
krav om livscyklusanalyser og CO
2
fra 2023 er
et godt eksempel på dette. Når der i 2021 skal
forhandles en stor infrastrukturplan bør den
aftale omfatte CO
2
­krav i udbud af offentlige
bygge­ og infrastrukturprojekter. Generelt
set bør man afdække bredere og nærmere,
Side 9
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Hvad angår markante støtteregimer kan man
eksempelvis se til Holland eller Norge, hvor
der med mere end 80% støtte til både anlæg
og drift er tale om både tydelig statslig støtte
og afgivelse fra EU’s statsstøtte regler.
Både i forhold til CCUS og PtX vil der ligge
nye industrielle værdikæder, og dermed et
erhvervspotentiale som bør understøttes. Her
vil som udgangspunktvære være behov for at
afklare, hvem i værdikæden, der godskrives en
afledt CO
2
­reduktion, da det er helt bestem­
mende for incitamentsstrukturen.
Herudover er det vigtigt at ændre den pågæl­
dende regulering, så overskudsvarmeleveran­
dører ikke betragtes som varmeproducenter
og underlægges varmeforsyningslovens
regler og bureaukrati. Dette vil gøre det langt
mere attraktivt for en række virksomheder,
at udnytte en større del af det eksisterende
overskudsvarmepotentiale.
Endelig finder klimapartnerskabet fortsat,
at fjernvarmeselskaberne bør pålægges en
forpligtelse til at lave en screening for mulige
overskudsvarmeleverandører i deres områder
og forpligtes til at aftage varmen, hvis det er
rentabelt i forhold til alternativerne.
Indsatsområde #6
Øget anvendelse af
overskudsvarme
Klimapartnerskabet ønsker at kvittere for
afskaffelsen af afgiften på certificeret over­
skudsvarme. Det er en meget positiv og
fornuftig beslutning. Der udestår dog stadig
en endelig aftale om overskudsvarme. Mange
virksomheder står klar med overskudsvarme­
projekter, som kun afventer en endelig aftale
og lovgivning. Klimapartnerskabet opfordrer
til, at en aftale kommer på plads snarest, så
overskudsvarmepotentialet kan indfries hur­
tigst muligt.
Side 10
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0011.png
Klimapartnerskabets
målsætninger og initiativer
Af klimapartnerskabets rapport fra 16. marts
2020 fremgår det, at sektoren selv forventer
at kunne reducere med 30 pct. i 2030, mens
de sidste 40 pct., og altså hovedparten, kræver
teknologier, der endnu ikke er tilgængelige –
enten økonomisk eller teknologisk.
En række virksomheder har siden klimapart­
nerskabets anbefalinger blev afleveret i marts
2020 allerede taget initiativ til implementering
af klimatiltag, som vil bidrage med konkrete
reduktioner i den energiintensive sektor.
Foruden tiltag i de enkelte virksomheder er
der igangsat en række tværgående initiativer,
som skal understøtte virksomhedernes mulig­
hed for grøn omstilling.
Heriblandt er DI i samarbejde med Dansk
Energi på vej med en sektorkoblingsanalyse
med anbefalinger til, hvordan man bedst frem­
mer sektorkobling. I denne sammenhæng kan
også nævnes Kalundborg Symbiose, der er en
sammenslutning af en lang række virksomhe­
der i Kalundborg, som arbejder på et projekt,
der skaber sektorkobling gennem udnyttelse
af overskudsvarme fra industri og fjernkøling
samt CO
2
­fangst og PtX. Derudover har DI
taget initiativ til at etablere et forum for PtX og
CCUS sammen med relevante DI­medlemmer
og med inddragelse af relevante interessenter.
Formålet med denne indsats er aktivt at forføl­
ge ambitionerne med at udvikle PtX og CCUS
til konkurrencedygtige teknologier til gavn for
blandt andet de energiintensive virksomheder.
Figur 2
70 % reduktion i
2030 er teknologisk
muligt, men kræver
implementering af
ikke-rentable nye
teknologier
Potentiel reduktion
(1.000 tons CO2e)
5.200
4.800
450
Moden teknologi og
samfundsøkonomisk rentabel
1
Moden og potentielt
samfundsøkonomisk
rentabel
1
Moden men
ikke rentabel
Ny teknologi
ca. 15 % reduktion
200
400
Primært bæredygtig
cement
ca. 30 % red.
350
ca. 50 % reduktionca. 70 % reduktion
600
Primært skifte til
bioolie i raffinaderi
100
1.000
Ca. 250 tusind tons CO2e
reduktion (af de totale 1.000)
mulig ved skift til naturgas
1.100
1.500
Udledninger Udledninger
i 1990
i 2017
Vækst
Effektivisering
mod 2030
Skift af
produkt
2
Alternative
brændsler
3
Skift af
produkt
4
Elektrificering
Biogas
CO2-fangst
Udledninger
i 2030
Mulighed: Ved stor efterspørgsel efter bæredygtig
cement kan produktionen forøges, hvilket vil
kræve mere biogas og CO2-fangst
6
1. Rentabel ved inklusion af EU’s CO2 kvotepris som skyggepris for samfundsomkostning ved udledning af CO2; 2. Inkluderer grå cement
og tegl produkter, kræver markedsefterspørgsel for nye produkter; 3. Forbrug af biomasse og affald i stedet for kul og olie; 4. Inkluderer
bioolie i raffinaderi og hvid cement, kræver markedsefterspørgsel for nye produkter.
Kilde: Klimapartnerskabets analyse.
Side 11
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Indsatsområde # 3
Skift til biogas
Initiativ
Et vigtigt element er omstilling af produktions­
processerne til fossilfrie brændsler. De ener­
giintensive virksomheder arbejder for elektri­
ficering af de processer, hvor dette vurderes
muligt og rentabelt. Men mange af de energiin­
tensive processer kræver høje temperaturer
eller en fysisk flamme, hvormed elektrificering
ikke er en reel mulighed. Derfor er biogas i
de fleste tilfælde den eneste mulighed for at
skifte til et fossilfrit brændsel.
Status
Mange virksomheder er allerede i gang med at
undersøge mulighederne for et brændselsskift
til biogas, og flere er klar til at lave skiftet.
Trods de endnu begrænsede mængder tilgæn­
gelig biogas, hvor alene ca. 20 pct. at gassen i
gasnettet på nuværende tidspunkt er biogas,
har bl.a. Rockwool, Arla og flere teglproducen­
ter allerede helt eller delvist konverteret til
biogas gennem køb af bionaturgascertifikater,
og flere virksomheder forventes at konvertere
til biogas i 2021.
Samtidig bliver gasnettet de kommende år
udbygget til Nordic Sugar, som bliver tilsluttet
i 2024, og Aalborg Portland har netop her
i februar lavet aftale med Evida om at blive
tilkoblet gasnettet, og dermed skifte til gas og
med tiden biogas, fra 2022.
Hertil kommer, at fødevarevirksomheden CP
Kelco planlægger delvist at konvertere til elek­
tricitet, hvilket kræver en komplet omlægning
af deres produktion og en investering på flere
hundrede millioner kroner. Et projekt, der kun
kan lade sig gøre på grund af erhvervspuljen
til grøn omstilling. Dette er en af 20 cases i et
projekt om elektrificering af fødevareindustri­
en finansieret af Industriens Fond, som DI har
taget initiativ til.
Indsatsområde #4
Produktion og efterspørgsel
efter bæredygtige løsninger
Initiativ
Udvikling og produktion af mere bæredygtige
produkter og løsninger, som både kan sikre
færre direkte emissioner hos producenterne
og emissioner hos aftagerne, vil også udgøre et
væsentligt bidrag til at nå 70 % målsætningen
frem mod 2030.
Status
Som et væsentligt bidrag har Aalborg Portland
lanceret en ny cementtype med op mod 30
pct. lavere CO
2
­aftryk. Denne cementtype vil
gradvist udfase de to mest udbredte gråce­
menttyper og 100 pct. erstatte dem inden
2030. Samtidig har Aalborg Portland igangsat
videreudviklingen af den nye cementtype med
en ambition om at kunne øge reduktionen til
50 pct.
Andre eksempler på mere bæredygtige pro­
dukter ser man inden for tegl­ og isolerings­
branchen.
Hertil har Shell i december 2020 fået certifice­
ret deres anlæg til at kunne raffinere bio-olie
produkter direkte i egne anlæg, og de undersø­
ger nu mulighederne for at få certificeret flere
forskellige typer af bio­olier. Derudover har
Shell sammen med 16 andre partnere dannet
et konsortium omkring et projekt om at bringe
produktion af bæredygtige brændstoffer til fly
og skibe frem til kommercialisering. Projektet
er støttet af Innovationsfonden.
Virksomhederne har øgede omkostninger ved
at producere mere bæredygtigt, og der skal
investeres i produktudvikling og produktions­
omstilling. Derfor er en sikker investerings­ og
afsætningshorisont af afgørende betydning.
Potentialet er stort og indfasningen af mere
bæredygtige produkter kan gå langt hurtige­
re, hvis virksomhederne oplevede en større
efterspørgsel fra såvel private som offentlige
kunder ligesom efterspørgselsstimulerende
regulering vil være en væsentlig driver.
Side 12
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0013.png
Indsatsområde #5
CO
2
-fangst hos de
største CO
2
-udledere
Initiativ
I forhold til den danske målsætning om 70 %
reduktion i 2030 specifikt hos de energiinten­
sive virksomheder vurderer Klimapartnerska­
bet, at CO
2
­fangst af 1­1,5 mio. tons CO
2
i den
energiintensive industri er nødvendigt.
Status
De danske erfaringer i, begrænser sig primært
til test­ og forskningsniveau inden for fangst,
lagring og anvendelse af CO
2
. Derudover er
der stor teknisk og økonomisk usikkerhed
forbundet med CO
2
­fangst. Dette gælder for
både de store og de mindre udledere.
I den videre proces spiller de strategiske
forskningsmidler samt støttepuljen til CCUS
og strategien for CCUS og PtX fra klimaaftale
for energi og industri en væsentlig rolle.
Af samme årsag er det begrænset, hvad der
har været af konkrete initiativer på nuværende
aktiviteter foruden, at man hos Aalborg Port­
land i et tekno­økonomisk studie i samarbejde
med bl.a. AAU ser på de tekniske og økonomi­
ske forudsætninger for faktisk CO
2
­fangst og
en rentabel business case.
Indsatsområde #6
Øget anvendelse af
overskudsvarme
Initiativ
En analyse fra Skatteministeriet vurderer,
at der samlet set er et potentiale på 10 PJ
overskudsvarme fra industrien, der ikke
bliver udnyttet i dag. Akkumuleret i perioden
2020­2030 kan udnyttelse af overskudsvar­
me fortrænge over 2 mio. tons CO
2
, og når
fjernvarmeselskaberne har udfaset fossile
brændsler, vil overskudsvarme minimere ellers
nødvendige investeringer i vedvarende energi.
Status
En lang række virksomheder står klar i start­
blokken med overskudsvarmeprojekter og
sektoren er parat til at lave business cases og
forhandle med fjernvarmeselskaberne, og er
klar til at foretage de nødvendige investeringer
i egne produktionsanlæg for at kunne indvinde
og anvende overskudsvarmen. Men sektoren
er i venteposition, da en endelig aftale om
certificering og prisregulering for overskuds­
varme stadig udestår.
I forbindelse med udarbejdelsen af klimapart­
nerskabets afrapportering blev der udarbejdet
en køreplan for partnerskabets indsatsom­
råder. Formålet er at skitsere hvornår det er
nødvendigt, at igangsætte initiativer for at
sikre, at de kan nå at have effekt inden 2030.
Tidsperspektiverne for implementering af klima­
partnerskabets anbefalinger fremgår af figur 3.
Figur 3
Input til sektor-
køreplan: Tidslinje
Indsatsområder
Energieffektivisering
Elektrificering og rumvarme
Skift til biogas
Produktion og efterspørgsel
efter bæredygtige løsninger
CO2-fangst hos
de største CO2-udledere
Øget anvendelse af
overskudsvarme
Skift til grøn transport
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Løbende implementering og energibesparelse
Løbende implementering og energiskift
Løbende lancering og vækst af mere klimavenlige løsninger
Forberedelse
Implementering
Start på effekt
Fuld effekt
7
Side 13
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0014.png
Regeringens tiltag for
at understøtte sektorens
grønne omstilling
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Introduktion
Opgaven med at omstille den energiintensive
industri er essentiel for at nå regeringens mål
om at reducere udledningerne med 70 pct. i
2030 ift. 1990­niveauet. Danske virksomhed­
er er nået et godt stykke i den omstilling, men
der udestår fortsat en udfordring med at frem­
me en grøn omstilling af den energiintensive
del af industrien. Regeringen har en todelt
tilgang til denne opgave. Dels er der fokus på
konkrete virkemidler, der kan implementeres
nu og her, dels på et udviklingsspor, der skaber
langsigtet grøn handling. Dertil lægger rege­
ringen fortsat markant vægt på samarbejde
med erhvervet om løsninger på de teknolo­
giske og strukturelle udfordringer og med
implementeringen af initiativerne. Kun med
videndeling og samarbejde på tværs af aktører
og sektorer, kan vi nå i mål med omstillingen.
Derfor har regeringen sammen med brede
flertal i Folketinget også taget klimapart-
nerskabets anbefalinger til sig, og de mange
konstruktive anbefalinger er brugt aktivt i
arbejdet med at understøtte branchens CO
2
­
reduktioner i en række aftaler. Disse aftaler
omfatter blandt andet:
•
•
Klimaaftale for energi og industri mv.
Aftale om grøn skattereform
Side 15
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Politiske aftaler
Klimaaftale for energi
og industri mv.
Som første led i Regeringens klimahandlings­
plan er der indgået en bred klimaaftale for
energi og industri mv. i juni 2020. Aftalen
bidrager blandt andet til at udvikle, udbygge
og integrere grønne teknologier i industrien.
Samlet ventes aftalen at reducere energi­ og
industrisektorens drivhusgasudledninger
med 2,7 mio. t. CO
2
i 2030. På industri­
området præsenterer aftalen både konkrete
virkemidler og et markant udviklingsspor
med særligt fokus på CCS (Carbon Capture
& Storage) og PtX (Power to X). Regeringen
prioriterer dertil, at initiativerne udvikles
under hensyntagen til dansk konkurrence­
kraft, sunde offentlige finanser, beskæftigelse
og fastholdelsen af et stærkt velfærdssamfund.
Initiativer der skaber grøn
handling her og nu
Blandt et af klimaaftalens konkrete reduk­
tionsinitiativer er støtteudbud til biogas og
andre grønne gasser. Initiativet imødekom­
mer således klimapartnerskabets flagning af
behovet for at skifte fra fossile brændsler til
biogas i højtemperatur­processer, der ikke kan
elektrificeres. Med støtteudbuddene bidrager
regeringen og aftalepartierne til et vigtigt
skridt i omstillingen, idet aftalen skal føre til en
udbygning af biogasproduktionen og dermed
fortrænge mere af den fossile naturgas fra
gasnettet, så gasforbruget bliver grønnere.
Støtten sikrer, at grønne gasser kan supplere
den grønne el og bidrager til den grønne om­
stilling af processer, der ikke umiddelbart kan
elektrificeres. Der er samlet afsat ca. 2,9 mia.
kr. frem til 2030, og støtten skønnes at bidrage
med 10 PJ grøn gas og reducere drivhusgasud­
ledningerne med ca. 0,7 mio. ton CO
2
i 2030.
Dermed imødekommer regeringen klimapart­
nerskabets konkrete anbefaling om at sikre
støtte til at fremme brugen af biogas. I for­
længelse af dette er det relevant at nævne, at
regeringen jf. Energiaftalen 2018 vil udarbejde
en gasstrategi, der forventes at udkomme
senest ultimo 2021. Gasstrategien vil blandt
andet have fokus på, hvordan den danske gas­
infrastruktur kan udnyttes i fremtiden i lyset af
den grønne omstilling.
Ydermere har regeringen og aftaleparterne
afsat 18 mia. kr. til en 20­årig teknologineutral,
markedsbaseret pulje til fangst og anvendelse
eller lagring af CO
2
(CCUS). Puljen indfases fra
2024 og forventes, allerede fra 2025 at kunne
levere en CO
2
reduktion på 0,4 mio. ton/år.
Når puljen er fuldt indfaset i 2030 forventes
den at bidrage med en reduktion på 0,9 mio.
tons CO
2
i 2029. Puljen skal ud over at levere
drivhusgasreduktioner på den kortere bane
også bidrage til at fremme CCUS teknologier.
Puljen er relevant særligt for de mest CO
2
­ud­
ledende virksomheder i den energiintensive
industri, hvor CO
2
­fangst og lagring eller
anvendelse kan være relevant for at reducere
udledninger, som det ellers kan være van­
skeligt at gøre noget ved (fx højtemperatur
proces­udledninger). Dette er med til at imø­
dekomme klimapartnerskabets anbefaling om
at fremme og støtte CO
2
­fangst projekter.
I forlængelse heraf er det i aftalen om frem­
tiden for Nordsøen af 3. december 2020
yderligere aftalt at afsætte 100 mio. kr. i 2021
og i 2022 til støtte af udviklings­ og demon­
strationsprojekter for CO
2
­lagring i Nordsø­
en, hvilket kan bidrag til at sikre reduktions i
sektoren.
Dertil har regeringen også afsat min. 750 mio.
kr. til en tilskudsordning gennem statsligt ud­
bud til PtX­projekter. Udbuddet har til formål
Side 16
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
at reducere produktionsomkostninger på grøn
brint og hermed bidrage til en hurtig skalering
af PtX i Danmark og til at øge den danske kon­
kurrenceevne.
Klimapartnerskabet har anbefalet en række
tiltag for at fremme udnyttelsen af overskuds­
varme. Med klimaaftalen blev indholdet i aftale
om øget udnyttelse af overskudsvarme af
marts 2019 bekræftet. Derudover har aftale­
parterne aftalt at fjerne overskudsvarmeafgif­
ten, hvis overskudsvarmen er certificeret eller
underlagt tilsvarende aftaleordning, der sikrer
energieffektiviseringer hos leverandøren
af overskudsvarme. Der har været politiske
drøftelser for en konkret model for aftale­
ordning og prisregulering af overskudsvarme
i efteråret 2020, men en endelig aftale herom
udestår.
Aftaleparterne var derudover enige om at ned­
sætte satsen for elvarmeafgiften fra 15,5 øre/
kWh til henholdsvis 0,4 øre/kWh for erhverv
og 0,8 øre/kWh for husholdninger (svarende
til EU’s minimumssatser). Lempelsen af elvar­
meafgiften, der trådte i kraft 1. januar 2021,
indebærer, at afgiften på elbaseret overskuds­
varme bortfalder, hvilket fremmer overskuds­
varme fra blandt andet datacentre og super­
markeder. Dermed imødekommer regeringen
til dels klimapartnerskabets anbefaling om at
fjerne afgiften på overskudsvarme.
Udviklingsspor der skaber langsigtet
grøn handling frem mod 2030
En af hovedudfordringerne for den energiin­
tensive industri er, at der fortsat savnes svar
på, hvordan især højtemperaturprocesenergi
omstilles mest hensigtsmæssigt. På baggrund
af Klimaaftale for energi og industri mv., er der
derfor igangsat en analyse, der skal identifice­
re potentialer og barrierer for udfasningen af
fossile brændsler i industrien. Med den viden,
vil regeringen kunne arbejde videre med at
udvikle nye initiativer, der kan understøtte en
grøn omstilling af industrien.
Aftaleparterne er desuden enige om flere
udviklingsinitiativer med henblik på at udvikle
nye værktøjer og teknologier, der er nødven­
dige for at reducere drivhusgasudledningen i
energiintensive industri. Regeringen er derfor
i gang med et strategiarbejde, der skal under­
støtte udviklingen af CCS, PtX og CCU. Arbej­
det skal bidrage til at fastlægge de oveordnede
rammer for udvikling og udbredelse af tek­
nologierne i Danmark og internationalt med
henblik på at realisere teknologiernes reduk­
tions­ og erhvervsmæssige potentialer. Med
strategiarbejdet imødekommer regeringen
klimapartnerskabets anbefalinger om netop
at udvikle en national strategi for CO
2
­fangst,
lagring og anvendelse og PtX.
Både regeringen og klimapartnerskaberne
betragter dertil elektrificering, både direkte
og indirekte (i form af PtX) som et væsentligt
virkemiddel for at fortrænge fossile brænd­
stoffer i den energiintensive industri. Det er
derfor aftalt, at regeringen skal præsentere en
elektrificeringsstrategi med scenarier i relation
til 70 pct.-målsætningen, hvor elektrificering
er et vigtigt skridt i at reducere industriens
udledninger.
Aftale om grøn skattereform
Regeringen, Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Konservative blev
i december 2020 enige om en grøn skatte­
reform. I første fase vil aftalen reducere
Danmarks CO
2
­udledning med 0,5 mio. ton,
samt understøtte at erhvervslivet får bedre
muligheder for at omstille sig via en række
kompensationstiltag. Aftalepartierne er
dertil enige om, at en ensartet afgift på CO
2
er et afgørende instrument til at indfri 70
pct.­målsætningen, der skal gennemføres
under hensyntagen til klimalovens guidende
principper, herunder dansk konkurrencekraft,
sunde offentlige finanser, beskæftigelse, social
balance og reelle CO
2
­reduktioner (minimere
lækage). Udviklingsarbejdet med at finde
egnede afgiftsmodeller er derfor igangsat.
Med aftale om grøn skattereform blev rege­
ringen og aftalepartierne desuden enige om, at
provenuet fra afgrænsningen af investerings­
vinduet afsættes til en tilskudspulje til grøn
omstilling og målrettede energieffektivise­
ringer i erhvervet i 2021­2025. Den endelige
udmøntning er der endnu ikke taget stilling til.
Side 17
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Samarbejde med
virksomheder og branchen
I et tilfælde som fx på Lolland Falster, hvor
større virksomheder og lokalområdet har brug
for bedre muligheder for at koble sig på den
grønne omstilling, vurderede regeringen, at
det var rigtigt og vigtigt at sætte ekstra ind.
Den 1. februar 2021 offentliggjorde regerin­
gen derfor, at det indstilles til Energinet, at det
danske gassystem skal udvides med en gasled­
ning fra Sydsjælland til Lolland­Falster. Den
kommende gasledning vil skulle forsyne de
lokale virksomheder, herunder Nordic Sugars
sukkerfabrikker, med gas (som på sigt forven­
tes at blive til biogas). Hvor Nordic Sugar i dag
primært anvender kul og olie i deres produk­
tionsprocesser, vil skiftet til gas både medføre
betydelige CO
2
­reduktioner og markant færre
luftforureninger. Regeringens beslutning
vurderes både at bidrage til CO
2
­reduktioner,
bedre vilkår for erhvervsliv og fastholdelse af
lokale arbejdspladser
Det er dertil regeringens overbevisning, at
gensidige forpligtelser til at arbejde for at nå
regeringens 70 pct.­mål kan være med til at
styrke samarbejdet mellem regeringen og
erhvervet med henblik på at mindske drivhus­
gasudledningerne fra industrien. Derfor har
regeringen blandt andet indgået en samar­
bejdsaftale med Aalborg Portland, der gensi­
digt forpligter parterne til at arbejde for 70
pct.­målet. Aftalen forventes alene at reducere
udledningerne fra industrisektoren med ca.
0,5 mio. ton i 2030. Det er dertil regeringens
intention, at samarbejdsaftalen med Aalborg
Portland skal tjene som skabelon til fremtidige
samarbejdsaftaler med andre store danske
udledere.
Flere af regeringens aftaler kræver en markant
implementeringsindsats. For Klimaaftale for
Energi og Industri mv., blev det derfor aftalt
i regi af Grønt Erhvervsforum, at der skal
oprettes implementeringssamarbejder med
erhvervet. Det skal sikre en effektiv imple­
mentering af aftalen. Derfor vil regeringen
involvere branchen i blandt andet udviklingen
af PtX- og CCS-strategier som flere af klima­
partnerskaberne har efterspurgt. Samtidig
inddrager regeringen brancheorganisationer
tæt i arbejdet med blandt andet at implemen­
tere Erhvervspuljen, så den bliver mest muligt
relevant og effektiv for virksomhederne og til
gavn for klimaet.
Side 18
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
På vej mod 70 pct.
reduktion i 2030
Klimapartnerskabet for energiintensiv industri
viste i sin rapport i marts 2020, at den energi­
intensive del af industrien kan bidrage til at op­
fylde regeringens mål om 70 pct. drivhusgas­
reduktion i 2030, holdt op mod niveauet i
1990. Industrien kan alene levere 30 procent
eller 1,6 million tons drivhusgasreduktion frem
mod 2030. Ekstra 20 procent kan hentes ved
at anvende biogas frem for kul og naturgas.
Yderligere besparelser vil ifølge partnerskabet
kræve CO
2
­fangst.
I Klimaaftalen for energi og industri mv. er der
bl.a. afsat midler til fangst, lagring og anven­
delse af CO
2
, hvilket bakkes op af en grøn
forskningsstrategi. Derudover blev der i aftalen
afsat midler til et udbud på biogas og andre
grønne gasser. Endelig er der med aftale om
grøn omstilling af vejtransporten indført et
CO
2
­fortrængningskrav, der fremmer anven­
delsen af brændstoffer med en høj fortræng­
ning af CO
2
, hvilket blandt andet inkluderer nye
brændstoffer som PtX­brændstoffer, ligesom
regeringen har præsenteret en strategi for
grønne offentlige indkøb. Aftalen om grøn
skattereform bidrager ligeledes til reduktioner
for den energiintensive industri, og vil i næste
fase fastlægge rammerne for en ensartet
CO
2
­afgift, der skal være en hovedmotor til
indfrielsen af 70 pct.­målsætningen.
I de kommende år er der brug for yderligere
handling ift. at realisere 70 pct. målet i 2030.
Der skal fx udarbejdes konkrete strategier
for gas, PtX og for CO
2
­fangst, lagring og
anvendelse (CCUS) og elektrificering. Strate­
gierne skal blandt andet bidrage til at klargøre
rammevilkårene for brugen af nye teknologier
og dermed give industrien m.fl. klarhed over
investeringsmulighederne og perspektiverne.
Realiseringen af 70 pct.­målet kræver et
fortsat tæt og styrket samarbejde mellem
partnerskabet for den energiintensive industri
og regeringen. Vi skal i fællesskab udnytte,
at vi modsat andre lande har mulighed for at
målrette og fokusere investeringer og ind­
satser mod relativt få virksomheder og store
udledere. Det kræver en fælles indsats, hvor
virksomhederne skubber grønne teknologier
og produkter ud på markedet, men også ved
politisk at understøtte efterspørgslen efter
bæredygtige produkter. Klimaaftalerne fra
2020 inden for energi, industri og transport
samt regeringens strategi for grønne offentli­
ge indkøb, etc. er vigtige skridt på vejen, og de
skal følges op af en markant og fælles imple­
menteringsindsats frem mod 2030.
Side 19
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0020.png
Bilag 1
Oversigt over opfølgning på
klimapartnerskabets anbefalinger
Anbefaling
Indsatsområde 1: Energieffektivisering
Sektorens egne tiltag
Industrien fortsætter investeringer i energieffektivitet og med gode resultater. På
grund af Corona-situationen er der gennem 2020 gjort færre investeringer end
forventet.
Industrien fortsætter med energieffektivisering frem
mod 2030 og vil i øget grad prioritere og frem-
skynde rentable investeringer, der udskifter mindre
energieffektivt maskineri og processer.
Erhvervslivet har i februar 2021 lanceret projektet Klimaklar SMV med hjælp til
udarbejdelse af klimaplaner for 50 SMV’er og konkret opfølgende handling. Pro-
jektet er finansieret af Industriens Fond og gennemføres af Fremstillingsindustrien
i samarbejde med DI Energi, Viegand Maagøe, Global Compact Network Den-
mark, Axcel Future og Aalborg Universitet.
En række konkrete EE-projekter i virksomhederne er på vej ansporet af Erhvervs-
puljen, som havde første ansøgningsrunde ultimo 2020. Der arbejdes fra flere si-
der for at markedsføre Erhvervspuljen yderligere
Industrien vil bidrage til en opdatering af eksiste-
rende online vidensplatforme, så der sikres en fæl-
les adgang til videndeling herunder også værktøjer
til udregning af udledninger, katalog over mulige til-
tag, tilbagebetalingsberegninger, call-center og
kontakt til uafhængige rådgivere. Dette kan f.eks.
ske i samarbejde med Erhvervsministeriet samt
Klima-, Energi-og Forsyningsministeriet , finanssek-
toren og forskningsmiljøer.
I samarbejde med Vækstfonden oprettes en grøn
lånefond målrettet den grønne omstilling blandt
især SMV-segmentet hos produktionsvirksomhe-
derne. Fonden vil administreres af Vækstfonden og
have tilknytning af specialiserede energikonsulen-
ter for at sikre en effektiv kobling mellem finansie-
ring og teknisk rådgivning.
Status
1
2
Klimakompasset som et brugervenligt on-line værktøj til beregning af
virksomhedernes CO2-aftryk er under opdatering og varetages indtil videre
gennem CO2-beregneren hos Erhvervsstyrelsen. Videndeling, inspiration og
cases på
www.sparenergi.dk
og
www.virksomhedsportalen.dk
er under
opdatering og relanceres.
3
Det forberedende arbejde med en fond er stillet i bero pga. corona-krisen. Vejen
frem vil i første omgang gå gennem finansiering af enkelte projekter, og når det
potentialle projektvolumen synes at være inden for rækkevidde, genoptages det
forberedende arbejde med hhv. Vækstfonden og den Grønne Investeringsfond.
Partnerskabets CO2-udledninger kan sænkes gennem et styrket energieffektivi-
seringsindsats koblet med elektrificering. Et stigende antal virksomheder øger i
disse år omstillingen og i sektorkøreplanen er der eksempler herpå. Virksomhe-
deren har behov for værktøjer til at afdækker potentialere og rådgivning til at sikre
en effektiv implementering. Disse værktøjer er under udarbejdelse og virksomhe-
derne vil derfor fremover i endnu højere grad kunne understøtte de politiske mål-
sætninger og klima og energieffektivisering i EU og Danmark.
Punktet supplerer punkt 3 ovenfor og har til formål at sikre en enkel og administra-
tiv nem adgang for virksomhederne til lokale bankers rådgiving og medfinansiering
af energieffektiviserings- og grønne projeker. Nogle banker tager i disse år egen-
initiativer, og derfor vil en styrket fælles ramme, der brugervenligt opstiller oplys-
ningsbehov og afrapporteringsbehov på tværs af banker, rådgivere og Energisty-
relsen øge særligt de små virksomheders mulighed for at håndtere konkrete
grønne projekter. Arbejdet sker også i lyset af nye overordnede tiltag og krav til
den finansielle sektors afrapporering fra EU’s taksonomi.
Energieffektivisering udgør en del af løsningen til at opfylde 70 pct. målsætningen,
som er den primære målsætning for regeringen. Danmark er herudover allerede
forpligtet på EU-mål for energieffektivisering. Regeringen har sikret en massivt løft
til energi-effektiviseringsindsatsen og bl.a. afsat ekstra midler til erhvervspuljen og
bygningspuljen i både klimaaftale for energi og industri mv. 2020, finanslovsafta-
len for 2021 samt aftale om grøn skattereform. Herudover er der afsat midler til
energirenoveringer i almene boliger fra grøn boligaftale 2020 samt til offentlige
bygninger i finanslovsaftalen for 2021. Endelig stilles der krav om energibesparel-
ser i alle statslige bygninger frem mod 2030.
4
Produktionsvirksomhederne vil som sektor støtte
en styrket dansk og europæisk energieffektivise-
ringsindsats ved at forfølge en 2030 ambition på 30
%. energieffektiviseringer i egen sektor ift. 2005.
5
Bankerne rådgiver om muligheden for at få finan-
siering til grønne investeringer. Energistyrelsen
skal føre tilsyn med rådgiverne og sikre standardi-
seret afrapportering. På den baggrund kan banker
og eksempelvis Vækstfonden stille finansiering til
rådighed på et mere objektivt grundlag. Forslaget
vedrører alle CO2-reduktioner i Danmark.
Anbefalinger til regeringen
6
Der bør fastsættes et nationalt bindende energief-
fektiviseringsmål for hele økonomien på 30 % i
2030 ift. 2005.
Side 20
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0021.png
7
Puljen til energieffektivisering i industri og bygnin-
ger på 500 mio. kr. årligt fra Energiaftalen 2018 for-
længes fra 2024 og frem til 2030.
Mere systematisk og udvidet energieftersyn for at
sikre systematisk afrapportering af foreslåede ener-
gibesparelser og resultater.
Indsatsområde 2: Elektrificering og rumvarme
Sektorens egne tiltag
Industrien fortsætter med elektrificering frem mod
2030, især elektrificering af procesvarme (f.eks.
skift fra olie) og elektrificering af lav-og visse mel-
lemtemperaturs-processer genereret af naturgas.
Virksomhederne udfaser naturgas i rumopvarmnin-
gen via skift til fjernvarme for de virksomheder, der
er tilkoblet netværket, samt varmepumper for re-
sten.
8
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Der afsættes ca. 2,5 mia. kr. i 2020-30 til grøn omstilling og energieffektivisering i
industrien. Tilskudsmidlerne udmøntes som en tilføjelse til erhvervspuljen, der er
aftalt i energiaftalen fra 2018 til energieffektiviseringer i erhvervet.
Ift. systematisk afrapportering er der igangsat en bekendtgørelsesændring, som
efter planen skal træde i kræft 1. juli 2021. Med bekendtgørelsen gøres det obli-
gatorisk at indrapportere i et standardiseret og digitalt indberetningsformat, som
gør det muligt at opsamle og analysere energidata på tværs af virksomheder.
9
Med midler fra Industriens Fond er projektet ’Elektrificering af industrien’ søsat af
DI Fødevarer, DI Energi, Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, DTU samt Vie-
gand Maagøe. Formålet med projektet er at demonstrere, hvordan elektrificering
af produktionsprocesser kan understøtte den grønne omstilling i fødevareindu-
strien. Projektets resultater vil via partnerne blive bredt ud i hele industrien.
Som led i Fremstillingsindustriens projekt Klimaklar SMV vil 50 virksomheder få
afdækket potentialet herfor i 2021. Indsatsen udbredes løbende til yderligere virk-
somheder.
I regi af projektet ”Elektrificering af fødevareindustrien” udarbejdes 20 konkrete
business cases omkring elektrificering af fødevareindustrielle forarbejdningspro-
cesser på 20 fødevarevirksomheder. Projektet arbejder med konkret videnspred-
ning til resten af fødevareindustrien og kan også være en inspiration til elektrifice-
ring øvrige dele af dansk industri såsom produktionsvirksomheder. Projektet bi-
drager således til at tilvejebringe et konkret og casebaseret grundlag for at øge
elektrificeringen frem mod 2030. Projektet afsluttes i 2022.
Aftale om grøn skattereform (december 2020)
Regeringen og aftalepartierne er enige om at gennemføre en grøn skattereform i
to faser. Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der efter 2025 vil være et
provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne skattereform, der tilbageføres til virk-
somhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher
med henblik på at understøtte deres konkurrenceevne og bidrage til deres grønne
omstilling
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020) og Grøn skattereform (de-
cember 2020)
Med de to aftaler afsættes yderligere ca. 2,5 mia. kr. i 2020-30 til grøn omstilling,
herunder elektrificering, og energieffektivisering i industrien. Tilskudsmidlerne ud-
møntes som en tilføjelse til erhvervspuljen, der er aftalt i energiaftalen fra 2018 til
energieffektiviseringer i erhvervet.
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Satsen for elvarmeafgiften nedsættes fra 15,5 øre/kWh til henholdsvis 0,4
øre/kWh for erhverv og 0,8 øre/kWh for husholdninger (svarende til EU's mini-
mumssatser). Ændringerne træder i kraft med virkning fra 1. januar 2021.
Sektorkobling afgørende for at kunne omstille til 100 pct. grøn energi i elsystemet.
Derfor har regeringen taget initiativ til at der i 2021 skal præsenteres en elektrifi-
ceringsstrategi og en PtX-strategi, ligesom der skal gennemføres en gasstrategi.
Derudover er der forskellige andre igangværende initiativer, der hver for sig un-
derstøtter sektorkobling. Der er bl.a. etableret en webportal – forsyningsdata.dk –
som løbende vil offentliggøre data. Der er med Energiaftale 2018 og fra 2020 etab-
leret et sekretariat for regulatoriske test-zoner i Energistyrelsen.
10
11
Produktionsvirksomhederne vil indføre et vejle-
dende mål på 50 % elektrificering af det samlede
energiforbrug i sektoren i 2030.
Anbefalinger til regeringen
Under forudsætning af, at provenuet geninvesteres
1-1 i grøn omstilling i ikke-kvotebelagte industrivirk-
somheder, gennemføres en intelligent afgiftsjuste-
ring, hvor CO2-afgiften hæves i ikke-kvotesektoren
til niveauet i kvotesektoren.
12
13
Der skal etableres en grøn omstillingspulje på 500
mio. kr. årligt til elektrificering i industrien.
14
Elvarmeafgiften for virksomheder skal bortfalde så-
ledes, at alt el beskattes med proces-afgiften (0,4
øre/kWh).
Der skal udarbejdes en national strategi for sektor-
kobling, der blandt andet sikrer fri adgang til data
for virksomhederne samt rum for test og demon-
stration i stor skala, f.eks. i form af regulatoriske fri-
zoner.
Indsatsområde 3: Skift til biogas
Sektorens egne tiltag
15
16
Virksomhederne undersøger muligheder og udar-
bejder business cases ved brændselsskift.
Virksomhederne foretager de nødvendige investe-
ringer for at omstille til biogas, såfremt der er klar-
hed omkring det fremtidige udbud, infrastruktur og
pris.
Anbefalinger til regeringen
Mange virksomheder er i gang, og f.eks. Rockwool, Arla og flere teglværker er
skiftet til biogas vha certifikater. Aalborg Portland og Nordic Sugar har lavet busi-
ness cases og taget beslutning om skift til biogas. Herudover er CP Kelco i gang
med konvertering til el.
Virksomhederne viser stor interesse for gas, og for eksempel har Aalborg Portland
har indgået aftale om Evida om tilslutning til naturgasnettet fra 2022, og Nordic
Sugar tilsluttes i 2024 mhp omstilling til biogas
17
18
Energiaftale 2018
Side 21
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0022.png
Udarbejdelse af en national biogasstrategi, der skal
øge produktionen af kvalitetsbiogas; prioritere bru-
gen af biogassen, så den bruges, hvor der ikke er
alternativer (f.eks. højtemperaturprocesser eller
tung transport); samt sikre udbygning af gasinfra-
strukturen til anvendelse i Danmark.
Sikring af støtte så biogas leveres til en konkurren-
cedygtig pris, evt. via subsidieordning eller sikring
af større kapacitet og lavere priser i fremtiden, så
det bliver et reelt alternativ til naturgas og andre
fossile brændsler.
Gasstrategi: Strategien skal se på rammevilkårene og undersøge, hvordan gas-
systemet kan anvendes i lyset af klimamålene og bidrage til grøn omstilling. Gas-
strategien forventes afsluttet i 2. halvår 2021.
19
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Der er afsat 2,9 mia. kr. frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er
nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges. I hele støttepe-
rioden er der afsat 13,6 mia. kr. Støtteudbuddene til grønne gasser skal bidrage
til øget konkurrence, lavere omkostninger og dermed reducere støtteniveauet.
Partierne fastlægger den konkrete udmøntning på baggrund af et oplæg fra rege-
ringen.
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Der er afsat 2,9 mia. kr. frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser. I hele
støtteperioden er der afsat 13,6 mia. kr. Partierne fastlægger den konkrete ud-
møntning på baggrund af et oplæg fra regeringen. Med udbygningen af biogas-
produktionen på eksisterende støtteordninger og de kommende støtteudbud for-
ventes en biogasproduktion på 52 PJ i 2030. Der vurderes ikke at være biomas-
seressourcer til en yderligere biogasudbygning frem mod 2030.
Det danske gasnet transporterer både fossil naturgas og CO2-neutral biogas. I
dag består ca. 20 pct. at det gas, der forbruges i DK, af biogas. Den andel forven-
tes at stige i de kommende år som følgende af et faldende gasforbrug i hudhold-
ninger samt en øget biogasproduktion. I 2040 kan forbruget af gas potentielt være
100 pct. grøn gas, jf. AF2020.
20
Sikre tilstrækkelig biogas til industrien i Danmark
(17 PJ i 2030) og prioritere forbrug i dansk industri
over for mulig eksport af biogas til nabolande.
21
Anvendelse af naturgas som et skridt på vejen til
biogas frem mod 2030.
Indsatsområde 4: Produktion og efterspørgsel
efter bæredygtige løsninger
Sektorens egne tiltag
22
Introducere bæredygtige løsninger med grøn ce-
ment, tegl, bioplast og biobrændsler for at reducere
over 1 mio. tons CO2.
Prioritere innovation og produktudvikling med hen-
blik på at producere mere bæredygtige produkter.
23
Som led i indsatsen med at introducere bæredygtige løsninger har Aalborg Port-
land f.eks. introduceret en cementtype med 30 pct. lavere CO2-udledning i forbin-
delse med produktionen, og Shell har fået certificeret deres anlæg til af kunne
raffinere biolie selv og arbejder på at få certificeret flere typer bio-olier.
Virksomhederne har generelt stor fokus på innovation og produktudvikling, og som
eksempel kan nævnes, at Aalborg Portland arbejder på at udvikle cementtype
med 50 pct. lavere CO2-udledning i produktionen, og Shell er gået sammen med
16 andre virksomheder i et konsortium om et projekt vedr. kommercialisering af
bæredygtige brændstoffer til skibe og fly.
For erhvervslivet er det sikring af disse værktøjer centrale for at forbedre produk-
terne og synliggøre disse indsatser i hele værdikæden. Derfor følges arbejdet tæt
bl.a. i samarbejde med DI bl.a. med afholdelse af et webinar om udviklingen af
EPD’er for at udbrede information herom.
Erhvervslivets indsats støtter således op om den politiske aftale fra 5. marts om
en strategi for bæredygtigt byggeri. Aftalen indeholder blandt andet krav om LCA-
beregning fra 2023, og LCA-beregninger skal derfor videreudvikles og gøres let-
tere at foretage. For at udføre bedre LCA-beregninger skal der også udvikles mere
retvisende miljødata for materialer. Af aftalen fremgår desuden, at Danmark vil
deltage aktivt i revisionen af byggevareforordningen, og have fokus på at kunne
deklarere bæredygtighedsegenskaber.
Dansk Beton har udarbejdet et EPD-værktøj, til dokumentation af bæredygtig-
hedskrav. EPD-værktøjet bidrager til at sikre transparente data for, hvor meget
CO2 forskellige betonprodukter udleder, hvilket så kan medregnes i bygge-og an-
lægsprojekter.
24
Understøtte udvikling af standardiserede LCA-og
EPD-værktøjer, samt udbrede og anvende disse
værktøjer til at vurdere CO2-aftrykket på produkter,
identificere reduktionspotentiale, skabe en bedre
anvendelse, sikre længere levetid og stille højere
krav til leverandører.
25
Virksomhederne sætter højere krav til underleve-
randører, har klimavenlighed som udvælgelseskri-
terie og sætter målsætninger for virksomhedens af-
tryk i sourcing af materialer. Brancheforeninger la-
ver brancheaftaler på områder for at sikre effekt.
Arbejdet kan lade sig inspirere af udviklingen inden
for Corporate PPA’ere.
I overensstemmelse med klimapartnerskabet for af-
fald, vand og cirkulær økonomi, vil industrien.
-
Opsætte konkrete mål for anvendelse af gen-
anvendte materialer (især stål, aluminium og
plastik).
Antallet af danske virksomheder, som er tilsluttet Science Based Targets er øget
til 32, hvilket stiller øgede krav også til deres underleverandører om måling og
reduktion af klimaaftrykket.
Herudover er DI og Dansk Energi på vej med en vejledning til indgåelse af Corpo-
rate PPA’ere.
Industrien er i gang med at udfolde alle indsatserne, og flere brancher og virksom-
heder har sat konkrete mål for andelen af genanvendte materialer i produktionen.
Brug af miljømærkede produkter udbredes løbende. Her er der bl.a. fokus på sub-
stitution af uønsket kemi. Fokus på at forlænge produkters levetid ses både gen-
nem et øget fokus på cirkulært design af produkter og emballager og i udviklingen
af cirkulære forretningsmodeller baseret på genbrug, deleplatforme og i et ryk fra
salg af produkter til salg af services.
26
Side 22
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0023.png
Substituere uønsket kemi i danske produkter
og substituerekonventionel plast med biobase-
ret plast hvor relevant.
-
Øge indsatsen mod spild, f.eks. via produktde-
sign, 3D-print, adressering af overdimensione-
ring samt logistikoptimering.
-
Udforske cirkulære forretningsmodeller, f.eks.
tilbagetagning af egne produkter og salg af pro-
dukter som services.
-
Design til forlænget levetid af produkter.
-
Anbefalinger til regeringen
Strategi for grønne offentlige indkøb (oktober 2020)
Strategien lægger sporene til en fremtid, hvor de offentlige indkøb har et markant
lavere klimaaftryk og bidrager til de danske klimamål. Som handling her og nu vil
det blive obligatorisk for statslige institutioner at have fokus på omkostninger i hele
produktets livsforløb – og ikke kun prisen på købstidspunktet – for udvalgte pro-
duktgrupper. Det offentlige vil fremover også have fokus på energieffektivitet ved
brug af totalomkostningsværktøjer.
Behov for uddybning af klimapartnerskabets anbefaling
Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)
Regulering med afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse: Der skal opbygges
erfaring med den frivillige bæredygtighedsklasse, før klassens krav kan indføres i
bygningsreglementet. Dette sikres gennem en toårig testfase, der bl.a. skal af-
dække de miljø- og klimamæssige, de indeklimamæssige og de økonomiske ef-
fekter af klassen.
Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)
Livcyklusanalyser (LCA) og totaløkonomiske beregninger (LCC) foretages hoved-
sageligt i de sidste designfaser af byggeriet. Analyseredskaberne skal forenkles,
så de løbende kan indgå i designbeslutninger, herunder den tidlige projekterings-
fase. Der tages udgangspunkt i BIM (Building Information Modeling) for at gøre
LCA- og LCC-beregninger lettere og mere fleksible at foretage, og kompleksiteten
af analyserne skal nedbringes igennem bl.a. bedre brugergrænseflader.
Aftale om strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)
Arbejde for bæredygtighed i revisionen af byggevareforordningen og styrket nor-
disk samarbejde om bæredygtighed: Der er behov for at øge det nordiske samar-
bejde, så der i højere grad kan udveksles viden og erfaringer på området og i
relevant omfang harmonisere regulering og metoder. Danmark vil endvidere del-
tage aktivt i revisionen af byggevareforordningen for at sikre en velfungerende re-
gulering af det indre marked med øget fokus på behovet for at kunne deklarere
bæredygtighedsegenskaber og sikkerheds- og sundhedsrelaterede ydeevner for
byggevarer.
27
Offentlig indkøbsstrategi med bl.a. krav til totaløko-
nomiske beregninger, CO2-aftryk og bæredygtig-
hed –baseret på LCA–som konkurrenceparameter.
28
Sikre øget bæredygtigt marked og efterspørgsel
hos store aftagere og investorer (f.eks. pensions-
kasser).
Krav om bæredygtighed ind i regulering f.eks. byg-
ningsreglement, produktstandarder eller offentlige
planer.
29
30
Udvikling af standardiserede LCA-og EPD-værktø-
jer til brug af brancher og virksomheder.
31
Understøtte udvikling af internationale og europæi-
ske standarder for produkter og dokumentation.
32
Regeringen bør tage initiativ til at udvikle standardi-
serede nøgletal for bl.a. CO2-regnskab i virksom-
heder. Der bør som udgangspunkt udvikles fælles
europæiske standarder, og regeringen opfordres til
at sætte sig i spidsen af dette arbejde i regi af EU.
Indsatsområde 5: CO2-fangst hos de største
CO2-udledere
Sektorens egne tiltag
Industrien sætter testsite, mandskab og ekspertvi-
den til rådighed til at gennemføre fyrtårnsprojektet,
som f.eks. kan opstilles ved Aalborg Portland med
deltagelse af relevante partnere som Haldor Top-
søe, Ørsted, Mærsk, dansk luftfart samt danske
universiteter og vidensinstitutioner.
Virksomhederne udforsker og udvikler konkrete
måder at lagre eller bruge den indfangede CO2 på
og indgår i tværsektorielle samarbejder.
Anbefalinger til regeringen
I regi af Grønt Erhvervsforum er igangsat et samarbejdsprojekt om udvikling af en
fælles metode til at opgøre virksomheders CO2-udledninger.
33
Aalborg Portland er stadig klar til at stille testsite mv. til rådighed men afventer den
nationale strategi for CO2-fangst.
34
Som del af indsatsen ser Aalborg Portland sammen med AAU i et tekno-økono-
misk studie på de tekniske og økonomiske forudsætninger for CO2-fangst og ren-
tabilitet i business case.
35
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Side 23
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0024.png
Der skal udarbejdes national strategi for CCUS ift.
prioritering, rammevilkår, støtte, infrastruktur, mv.
Etablering af og støtte til et konkret fyrtårnsprojekt,
der afdækker muligheder, opstiller en realistisk
business case og sonderer mulighederne for sy-
stemeksport.
Indsatsområde 6: Øget anvendelse af over-
skudsvarme
Sektorens egne tiltag
37
Sektoren vil lave en business case og forhandle
med fjernvarmeselskaberne.
Virksomhederne vil foretage de nødvendige inve-
steringer i egne produktionsanlæg for at kunne ind-
vinde og anvende overskudsvarmen.
Anbefalinger til regeringen
Der udarbejdes strategi for fangst og lagring af CO2-fangst, samt strategi for PtX
i Danmark. Strategierne skal understøtte udbredelsen af fremtidens grønne løs-
ninger.
-
36
Virksomhederne står klar med business cases, men afventer udmøntning af ram-
mevilkår i forlængelse af politiske aftaler om overskudsvarme fra februar 2019 og
klimaaftale for energi og industri fra juni 2020.
38
39
Fjern afgiften på al overskudsvarme.
40
Fjern certificeringen af overskudsvarme
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
- Fjerner overskudsvarmeafgiften, hvis overskudsvarmen er certificeret eller un-
derlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektiviseringer hos over-
skudsvarmeleverandøren.
- Lemper elvarmeafgiften til EU’s minimumssatser, hvorved afgiften for elbaseret
overskudsvarme bortfalder.
Certificering af overskudsvarme kan bidrage til at sikre energieffektiviseringer og
vurderes som et hensigtsmæssigt delelement i den samlede regulering af over-
skudsvarmeleverandører.
Som opfølgning på klimaaftale om Energi og industri mv. har der været politiske
drøftelser om model for prisregulering i efteråret 2020, men endelig aftale herom
udestår.
Regeringen har arbejdet på at fjernvarmesektorens produktionsbindinger moder-
niseres for at give fjernvarmeproducenter mere frit valg over egne investeringer,
jf. klimaaftale for energi og industri. Nye aftagerkrav til bestemte produktionsfor-
mer, herunder overskudsvarme, vil ikke understøtte dette.
Som følge af klimaaftalen for Energi og industri mv. har justering af samfundsøko-
nomikravet (ingen fossil reference) gjort det nemmere at udbygge fjernvarmenet-
tet, da det er blevet nemmere for fjernvarmeselskaber at udbygge nettet i nuvæ-
rende naturgasområder.
41
Undgå unødvendig prisregulering af fjernvarme, så
virksomheder og fjernvarmeselskaber frit kan for-
handle med substitutionsprisen som forbrugerbe-
skyttelse mod højere priser.
Forsyningsselskaberne skal screene muligheder for
at aftage overskudsvarme og har aftagerpligt, hvis
det er rentabelt ift. alternativet.
Udbygning og sammenkobling af fjernvarmenettet,
hvis det er rentabelt.
Indsatsområde 7: Skift til grøn transport
Sektorens egne tiltag
Branchen vil tage en aktiv beslutning om at skifte til
grøn transport og køre en landsdækkende kam-
pagne i samarbejde med leasingselskaber. Bran-
cheforeninger vil som led heri arbejde på at udvikle
brancheaftaler, f.eks. inspireret af udviklingen in-
denfor CorporatePPA’er.
Virksomhederne vil opføre lade-standere (f.eks. på
arbejdspladsen).
Virksomhederne vil udtænke medarbejderincita-
menter til at vælge grøn transport (f.eks. elbil) som
firmabil, f.eks. ved at give andel i virksomhedens
besparelse på brændstof.
Virksomhederne sætter øgede krav til underleve-
randører, vælger den mest klimavenlige udbyder
og transportform og bidrager til at uddanne medar-
bejdere vedrørende klimavenlig mobilitet.
Virksomhederne sætter mål for bæredygtighed i
up-og down-stream ekstern transport.
42
43
44
Fra grøn-transport aftalen fra december 2020 vil ændring af iblandingskravet for
biobrændstoffer til et CO2-fortrængningskrav betyde en reduktion på 1,4 mio. tons
CO2 i 2030 – svarende til 10 pct. af transportens udledning i dag.
Puljen til grøn transport er målrettet ladeinfrastruktur samt grøn omstilling af hhv.
indenrigsfærger og erhvervs-transport. Prioriteringen af de forskellige indsatser,
skal fastlægges i politiske forhandlinger i 2021 og kan styrke virksomhedernes
mulighed for at finansiere ladestandere, f.eks. på arbejdspladsen.
Skatteincitamenterne i omlægning af bilbeskatningen, herunder også ændring af
beskatning af ladestandere til firmabiler, samt elementer i puljen til grøn transport
forventes at give tilskyndelse til yderligere grøn persontransport i årene fremover.
45
46
47
Markedet tilbyder flere muligheder for at vælge grønne transportløsninger fra un-
derleverandører, fx ved anvendelse af grønne brændstoffer.
Virksomhederne tager i stigende grad aktivt stilling til klimaprofilen af ekstern
transport.
48
Side 24
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0025.png
49
Virksomhederne gentænker deres logistik og vur-
derer, om kørsler kan deles op, så transporten kan
ske med varebil (som kan elektrificeres) i stedet for
lastbiler (hvor grøn transport er kompliceret), eller
om antallet af kørsler kan reduceres.
Anbefalinger til regeringen
Beskatningsgrundlaget for medarbejdere med fir-
mabil skal justeres således, at bilens pris vægter
lavere, mens udgiften til drivmidlet (energieffektivi-
tet) vægter højere. Desuden bør udgiften til eksem-
pelvis lade-standere (for el-og pluginhybridbiler)
udgå af beskatningsgrundlaget.
Nul-og lavemissionsbiler skal fritages for registre-
ringsafgift og pålægges en løbende ejerafgift base-
ret på vægt og energieffektivitet.
Afgiften på biogas til transport skal være lavere end
afgiften på diesel for at fremme klimabidraget i tung
transport. Dette kan suppleres af tilskud til indkøb
af (gas)-lastbiler.
Der skal udarbejdes en ambitiøs Power-to-X stra-
tegi for Danmark således, at det potentiale denne
teknologi indeholder, kan blive en ny styrkeposition
for den danske energibranche.
Indsatsområde 8: Global indvirkning af dansk
teknologi
Sektorens egne tiltag
Industrivirksomheder tager initiativ til at belyse de
globale positive klimaeffekter ved sektorens indsats
–og vil på den baggrund styrke regeringens globale
strategiske arbejde i samarbejde med udenrigstje-
nesten.
Virksomhederne optimerer løbende deres logistik inkl. vurdering af klimaprofilen.
50
Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten (december 2020)
Justeringer af beskatningen af fri bil: Højere vægtning af miljøtillæg i beskatnings-
grundlaget og skattefritagelse af værdien af arbejdsgiverbetalt ladestander opsat
på bopælen i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil. Ændringerne af beskat-
ningen af fri bil og ladestandere har virkning fra og med den 1. juli 2021 for alle
medarbejdere, der beskattes af fri bil, jf. lov nr. 203 af 13. februar 2021.
Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten (december 2020)
Omlægningen af registreringsafgiften for person- og varebiler. Afgiften vil med af-
talen baseres på bilens værdi og CO2-udledning. Samtidig indfases nul- og lave-
missionsbiler langsommere i registreringsafgiften, så bl.a. nulemissionsbiler i
mikro, lille og mellem segmentet betaler 0 kr. i registreringsafgift til og med 2025.
Energiafgifterne på diesel, biodiesel, naturgas og biogas til transport er i dag ens
per energienhed (77,7 kr. pr. GJ).
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
Der udarbejdes en strategi for fangst og lagring af CO2-fangst, samt strategi for
PtX i Danmark. Strategierne skal understøtte udbredelsen af fremtidens grønne
løsninger.
51
52
53
54
I forbindelse med anbefalingerne fra klimapartnerskabet vist ene analyse, at salg
af dansk teknologi i udlandet i løbet af sin levetid medvirke til CO2-reduktioner,
som svare til syv gange Danmarks årlige udledning. Energistyrelsen arbejder ifbm.
sin internationale klimarapportering på at følge udviklingen i denne effekt.
Virksomheder og brancheorganisationer bakker op om internationale klimapart-
nerskaber og klimahandling, hvor danske myndigheder, eksportører og investorer
kan trække på samme hammel og fremme politiske og praktiske klimafremskridt i
partnerlande. Det sker ved fælles internationale fremstød, eksempelvis FN’s årlige
klimatopmøde (næste gange COP26 i Glasgow). Det sker også gennem etable-
ring af Sustainable Industry Alliancer, som arbejder med at fremme danske virk-
somheders energieffektive løsning til udlandet, eksempelvis USA og Tyskland.
Taskforcen afsluttede sit arbejde i august 2020 med en række anbefalinger til initia-
tiver, herunder:
-
Bindende EU-mål for EE og VE
-
Styrkelse af Energistyrelsens internationale energisamarbejde
-
Etablering af fond til eksport af bæredygtige og digitale løsninger
-
Styrket synliggørelse af rådgiver og mål for kommerciel kontakt
-
Styrket EKF med øget råderum til kreditter, øget konkurrencevne og risikovil-
lighed, genstart af CIRR-ordningen og forstudiefond
Arbejde og anbefalinger fra denne taskforce blev videreført i genstartsteam for grøn
eksport, som lancerede disse og supplerende anbefalinger i september 2020,
hvoraf mange er fulgt op i flere politiske tiltag.
55
Ikke mindst de største industrivirksomheder vil øge
deres arbejde med at fremme klimahandling inter-
nationalt.
56
Der nedsættes en taskforce, der udvikler en stra-
tegi for, hvordan eksporten af grøn teknologi kan
fremmes bl.a. gennem blended finance, risikovillig
kapital og en styrkelse af udenrigsministeriets
grønne eksportfremmeindsats. Taskforcen består
af bl.a. virksomheder, DI, pensionsselskaber, EKF,
Udenrigsministeriet og IFU.
Anbefalinger til regeringen
57
Regeringen bør arbejde for et nyt EU klimamål i
2030, hvor drivhusgasudledningerne skal reduce-
res med mindst 55 %.
Regeringen bør sætte et strategisk fokus på energi-
effektiviseringer i og elektrificering af industripro-
cesser som en del af EU’s Green New Deal, herun-
der bindende mål for energieffektivisering og ved-
varende energi på 40 % i 2030 ift. 2007 med byrde-
fordeling for medlemslande.
EU’s stat- og regeringsledere besluttede i december 2020 at øge EU’s klimamål
for 2030 til mindst 55 procent.
58
Regeringen ser positivt på forslaget og kommer med en udmelding snarest
Side 25
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529319_0026.png
59
Regeringen bør styrke eksportstrategien for energi-
området, så det store eksportpotentiale kan opnås.
Det strategiske fokus i myndighedssamarbejdet
med udlandet bør skærpes, og eksportinstrumen-
terne styrkes og kobles tættest muligt til danske
styrkepositioner inden for energieffektivitet og ved-
varende energi.
Finanslov 2021
Der afsættes 75 mio. kr. i 2021 og 155 mio. kr. årligt i 2022-2023 til at understøtte
grønne eksportinitiativer, som efterspurgt af Klimapartnerskaberne. Initiativerne
omfatter bl.a. flere midler til grønne fremstød, styrket eksportfremme, samt etab-
lering af myndighedssamarbejde på vand og en styrkelse af myndighedssamar-
bejdet på energi. Der arbejdes målrettet på at sikre danske producenter af ener-
giteknologi øget grøn eksport til USA og understøtte danske virksomheders mu-
ligheder for at få del i EU Genopretningsmidlerne på 750 mia. Euro, hvoraf 37
procent skal gå til grøn omstilling.
Aftale om gentart af dansk eksport (oktober 2020)
Mere risikovillig eksportkredit: Der er afsat 125 mio. kr. til et kapitalindskud i EKF,
som forventes at kunne understøtte garantier i mere risikable lande for 1-1,5 mia.
kr., hvilket samlet set skønnes at skabe basis for finansiering for 2-3 mia. kr. i
vanskelige markeder
Finanslov 2021
Bedre finansieringsløsninger og modning af flere grønne projekter til danske ek-
sportører: Der er afsat yderligere 620 mio. kr. til kapitalindskud i EKF i perioden
2021-2023, som forventes at kunne understøtte finansiering til danske eksportører
for godt 3 mia. kr., bl.a. gennem nye finansieringsprodukter og finansiering af ny-
ere teknologier med højere risikoprofil.
Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer
(juni 2020) samt Aftale om grøn skattereform (december 2020)
Fradrag på 130 pct. for virksomhedernes udgifter til FoU for udgifter op til maksi-
malt ca. 900 mio.aftalt indført til og med 2022.
60
Styrkelse af Eksport Kreditfondens mandat til
fremme mere grøn eksport i nye markeder gennem
villighed til at påtage sig en højere risiko, øget sam-
arbejde med internationale investeringsinstitutioner,
bedre sagsbehandling, genindførsel af renteudlig-
ningsordningen og bedre koordinering med danske
samarbejdspartnere.
61
For at sikre næste generation af grønne løsninger
indføres et F&U-fradrag på 130 % af udgifterne af-
holdt til F&U-aktiviteter direkte i den skattepligtige
indkomst for alle virksomheder uafhængigt af sek-
torer og størrelse.
Side 26
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Bilag 2
Oversigt over
politiske aftaler mv.
Relevante politiske aftaler mv.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Grøn boligaftale 2020 (maj 2020)
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni 2020)
Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)
En grøn og bæredygtig verden – regeringens langsigtede strategi for en global klimaindsats (september 2020)
Fremtidens grønne løsninger – Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation (september 2020)
Aftale om fordeling af forskningsreserven 2021 (oktober 2020)
Aftale om genstart af dansk eksport (oktober 2020)
Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb (oktober 2020)
Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2020)
Aftale om grøn vejtransport (december 2020)
Aftale om grøn skattereform (december 2020)
Aftale om stimuli og grøn genopretning (december 2020)
Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)
Ordninger og offentlige tilbud til virksomhederne:
•
•
•
•
Erhvervstilskud til energieffektiviseringer, www.sparenergi.dk/erhverv
Eksportkreditfonden, www.ekf.fk
The Trade Council, www.tradecouncil.dk
Information, cases og oversigt over offentlige tilbud til virksomheder om grøn og bæredygtig omstilling,
www.virksomhedsguiden.dk (temaside om grøn og bæredygtig virksomhed)
Side 27