Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 197
Offentligt
2529318_0001.png
Klimapartnerskab
for energi og
forsyning
Sektorkøreplan
Marts 2021
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0002.png
BAGGRUND OM KLIMAPARTNERSKABER
OG SEKTORKØREPLANER
Regeringen og erhvervslivet har etableret
13 klimapartnerskaber inden for erhvervslivets
sektorer, som skal styrke dansk erhvervslivs
grønne omstilling og understøtte opfyldelsen
af Danmarks klimamål om 70 % reduktion af
drivhusgasudledningen i 2030.
I foråret 2020 afleverede hver af de 13 klima­
partnerskaber en rapport med sine ambitioner
for den grønne omstilling og anbefalinger til
politiske tiltag, der kan understøtte virksom­
hedernes indsats. Efterfølgende er der indgået
en række politiske aftaler, som følger op på
mange af klimapartnerskabernes anbefalinger.
Med sektorkøreplaner for de enkelte klima­
partnerskaber samles regeringens og udvalgte
af erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der
giver overblik over de igangsatte indsatser,
som der vil blive arbejdet med at implementere
de kommende år.
De første seks sektorkøreplaner færdiggøres
i foråret 2021. De resterende syv sektorkøre­
planer færdiggøres i efteråret 2021.
Side 2
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0003.png
Indhold
Side 4
Forord
Side 6
Status for energi- og forsyningssektoren
Side 10
Indsatser og udsigter for
energi- og forsyningssektoren
Side 10
Udfase fossile brændsler i
energi­ og forsyningssektoren
Halvering af udledningen i øvrige sektorer
Nye grønne brændsler og styrkepositioner
Udbygning af vedvarende energi
Fremtidssikret infrastruktur
Grøn omstilling og kompetencer
Side 13
Side 15
Side 17
Side 19
Side 21
Side 22
Meget er gjort – en del mangler endnu
Side 3
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Forord
Vi er i et afgørende årti for klimaet, og der er
behov for markant handling i alle dele af sam­
fundet for at begrænse klimaforandringerne.
Danmark går forrest i kampen mod klimafor­
andringerne, og danske virksomheder har en
vigtig rolle i at sikre en grøn omstilling, som
understøtter jobs, velfærd, eksport og konkur­
renceevne. Derfor har regeringen og erhvervs­
livet i samarbejde etableret 13 klimapartner­
skaber inden for erhvervslivets sektorer, som
skal styrke dansk erhvervslivs grønne omstil­
ling og understøtte opfyldelsen af regeringens
mål om 70% reduktion af drivhusgasudlednin­
gen i 2030.
Partnerskaberne er rammen for en gensidigt
forstærkende dynamik, hvor erhvervslivet
bidrager med omfattende investeringer i ny
teknologi og infrastruktur, mens politikerne
skaber rammerne for at gennemføre omstil­
lingen i skiftet væk fra fossil til grøn energi og
væk fra energispild og til effektiv udnyttelse.
Samarbejdsformen har derfor vist sig effektiv
til at accelerere den grønne omstilling.
Det seneste år har formet sig ganske an­
derledes end ventet. Danmark og verden er
udfordret af en global pandemi. Dette har dog
ikke hindret erhvervslivet eller regeringen
og partier i Folketinget i at foretage konkrete
CO
2
­reducerende tiltag og indgå politiske af­
taler for at bringe Danmark i en grønnere ret­
ning. Derfor er der også allerede sket meget
siden afleveringen af klimapartnerskabernes
anbefalinger i marts 2020.
Klimapartnerskabet for energi og forsyning
har en vision om at reducere udledningerne i
sektoren med mere end 95% i 2030 sammen­
lignet med 1990. Med aftalerne indgået efter
afleveringen af klimapartnerskabsrapporterne
i marts 2020, vil sektoren i 2030 have reduce­
ret sin udledning med over 90% siden 1990.
Dermed udestår en reduktion på op mod 2,5
mio. tons CO
2
for at opfylde sektorens egen
målsætning, som skal ske gennem en næsten
fuld udfasning af fossile brændsler i sektoren.
Energi­ og forsyningssektoren spiller også
en central rolle i omstillingen af de øvrige
sektorer, da den producerer og leverer den
grønne energi og de grønne brændsler, som de
andre sektorer skal anvende fremover i deres
omstillinger.
For at understøtte den grønne omstilling i
energi­ og forsyningssektoren samt andre sek­
torer har regeringen og partier i Folketinget
bl.a. indgået Klimaaftale for energi og industri
mv. 2020, der fx indeholder investeringer i
udviklingen af løsninger til fangst og lagring af
CO
2
og Power­to­X, som bakkes op af en grøn
forskningsstrategi. Med Aftale om Finanslov
2021, stimuli og grøn genopretning er der fx
afsat midler til udviklings­ og demonstrations­
projekter for CO
2
­lagring i Nordsøen samt
flere midler til udfasning af olie- og gasfyr.
Endelig er der senest også gennemført en
politisk aftale, som fastsætter rammerne for
verdens første energiø i Nordsøen, der bliver
det største danske anlægsprojekt i nyere tid.
Side 4
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Siden Klimapartnerskabernes dannelse er
den grønne omstilling i EU også begyndt at
tage fart, senest med en beslutning om at øge
EU’s klimamål for 2030 til mindst 55%. Der er
ved at udfolde sig en proces i EU, der er helt
parallel med den danske, hvor der er fokus
på udfasning af fossile brændsler, udbygning
af vedvarende energi og ikke mindst udvik­
ling af Power­to­X og CO
2
­fangst, lagring og
anvendelse. Konceptet med de danske Klima­
partnerskaber har givet international genlyd,
og tilgangen er bl.a. anvendt ifm. EU­kommis­
sionens dannelse af Den Europæiske Alliance
for Ren Brint og i regi af den europæiske
klimalov til at sikre et sektorperspektiv på den
grønne omstilling med inddragelse og engage­
ment fra virksomheder. Den europæiske
udvikling betyder, at Danmark ikke går en
ambitiøs enegang, men understreger samtidig
også vigtigheden af, at Danmark fastholder
presset på at sikre de nødvendige aftaler, for
at Danmark får en førende rolle inden for
havvind, Power­to­X og CO
2
­fangst, lagring
og anvendelse samt energieffektivisering.
Regeringen, erhvervslivet og resten af Dan­
mark har fået en fælles opgave, der skal løses
på blot 10 år. Nemlig at nedbringe vores driv­
husgasudledninger med 70% i 2030. Status
er, at vi ca. halvandet år inde i den periode har
truffet beslutninger, der bringer Danmark godt
en tredjedel af vejen mod dette mål.
For at komme videre med den grønne omstil­
ling skal vi kontinuerligt forbedre os, træffe
nye beslutninger og finde nye veje. Det ligger
der i at være et foregangsland. Derfor ser vi
også frem til at samarbejde om de næste store
og nødvendige skridt for at bringe Danmark
videre i en grønnere retning.
Formand for Energi- og forsynings-
sektorens klimapartnerskab
Mads Nipper, CEO Ørsted
Erhvervsminister
Simon Kollerup
Klima-, energi- og forsyningsminister
Dan Jørgensen
Side 5
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0006.png
Status for energi- og
forsyningssektoren
Klimapartnerskabet for energi­ og forsyning
afleverede 16. marts 2020 sine anbefalinger
til, hvordan sektoren kan reducere sin egen
udledning samt understøtte grøn omstilling i
andre sektorer.
Partnerskabets anbefalinger om vejen mod
de 70% i 2030 fordeler sig på fem følgende
områder:
De fem indsatsområder i klimapartnerskabet
for energi og forsynings vej
mod 70%-målsætningen i 2030
lisere de få resterende emissioner fra fossile
brændsler i sektoren.
Energi­ og forsyningssektoren vil gennem
øgede investeringer i og udbygning af vedvar­
ende energi kunne levere den grønne energi,
som er forudsætningen for, at de øvrige sekto­
rer – industri, transport og landbrug – kan nå
deres mål om at reducere udledningen af CO
2
.
Den nye grønne energi vil især komme i form af
grøn strøm fra sol og vind på land og til havs og
øgede mængder biogas, som især skal anven­
des i industrien, samt ny grøn energi i varme­
forsyningen. Klimapartnerskabets anbefalinger
til vejen mod 70%­målsætningen viste, at der
er behov for, at de øvrige sektorer halverer
deres udledninger fra 19 til 9 mio. tons CO
2
i 2030. Direkte elektrificering skal sammen
med skift til energieffektive løsninger yde det
væsentligste bidrag, når det handler om de øv­
rige sektorers energianvendelse. Den direkte
elektrificering skal derudover understøttes af
bæredygtig biomasse og biogas. I klimapart­
nerskabets rapport fremgår det, at Danmarks
samlede elektricitetsbehov ca. vil fordobles fra
35 TWh i 2019 til 71 TWh i 2030.
Markant øget elektrificering og effektivisering
vil imidlertid ikke kunne erstatte alle de fossile
brændsler, der er behov for at udfase. Dette
gælder særligt inden for den tunge transport
samt visse industrielle processer. Der er derfor
behov for at udvikle og bringe nye grønne
brændsler baseret på vedvarende energi i spil.
Med Power­to­X­teknologier kan der pro­
duceres grønne brændsler, der kan erstatte
fossile brændsler. For at Danmark kan nå
70%­målsætningen, vurderede Klimapartner­
skabet for energi og forsyning, at Power­to­X
skal bidrage med en reduktion på 1,9 mio. tons
CO
2
. Power­to­X bliver også helt centralt ift. et
100%­mål i 2050.
Udfasning af fossile brændsler
i energi- og forsyningssektoren
Halvering af udledningen
i øvrige sektorer
Nye grønne brændsler
og styrkepositioner
Udbygning af
vedvarende energi
Fremtidssikret
infrastruktur
Den vej, som partnerskabet anbefaler, viser,
at det er teknisk muligt og økonomisk over­
kommeligt at realisere den ambition, som er
vedtaget i Klimaloven.
Energi­ og forsyningssektoren vil under de
rette politiske rammevilkår kunne sikre en
næsten fuld udfasning af fossil energi med en
reduktion på mere end 95% siden 1990, og
med CO
2
­fangst vil sektoren kunne neutra­
Side 6
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Omstillingen vil stille nye krav til vores energi­
infrastruktur. Elnettet skal kunne servicere et
stigende behov og en stigende mængde decen­
tralt produceret vedvarende energi, og for at
sikre balance mellem produktion af grøn energi
og forbrug i energisystemet kan lagringstek­
nologier og ­muligheder, som fx brintlager,
termisk energilagring, batterier mv, komme til
at spille en vigtig rolle. Fjernvarmen skal bl.a.
komme fra varmepumper, som anvender grøn
strøm og varmen i omgivelserne fra fx havvand
og overskudsvarme fra virksomheder. Gas­
nettet skal kunne modtage stigende mængder
grøn gas samtidig med, at naturgasanvendelsen
til opvarmningsformål reduceres markant.
Ladeinfrastrukturen skal udvikles og udbygges
til at kunne servicere minimum 1 mio. elbiler
i 2030. For at servicere denne udvikling skal
der ske en omfattende sektorkobling mellem
el, gas og varme, som bl.a. kan faciliteres af en
øget digitalisering og datadeling i sektoren, og
infrastrukturen hertil skal udvikles og gøres
smart, så den understøtter den grønne omstil­
ling af Danmark.
Investeringsbehovet i energisektoren og for
energisektorens kunder er markant. Klima­
partnerskabet for energi og forsyning skøn­
nede i marts 2020, at det samlede mer­ og
ekstrainvesteringsbehov i perioden 2019­
2030 forventes at være ca. 350 mia. kr. i alt.
1
Forudsigelighed og klare rammevilkår er der­
for en forudsætning for succesfuld og effektiv
omstilling af det danske energiforbrug og af de
sektorer, der skal levere energien.
Ud over tid, kapital og effektiv teknologi er det
afgørende, at arbejdsmarkedet kan håndtere
den enorme opgave, det bliver at gennemføre
de mange tiltag på samme tid. Presses om­
stillingen sammen på få år øges risikoen for
flaskehalse og for behov for import af både
faglært og ufaglært arbejdskraft.
Regeringen og partier i Folketinget har som
opfølgning på klimapartnerskabsrapporterne
lagt vigtige spor for realisering af Klimapart­
nerskabet for energi og forsynings anbefalinger.
De politiske aftaler svarer konkret til en række
af de anbefalinger, der indgik i det udarbejdede
roadmap for energi­ og forsyningssektoren
og trækker strategisk i den ønskede retning.
Disse aftaler omfatter:
•
•
Grøn boligaftale 2020 af 19. maj 2020
Klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi af 16. juni 2020
Klimaaftale for energi og industri mv.
2020 af 22. juni 2020
En grøn og bæredygtig verden – rege­
ringens langsigtede strategi for global
klimaindsats af 29. september 2020.
Fremtidens grønne løsninger – stra­
tegi for investeringer i grøn forskning,
teknologi og innovation af 29. septem­
ber 2020
Aftale om bæredygtighedskrav af træ­
biomasse til energi af 2. oktober 2020
Aftale om genstart af dansk eksport af
8. oktober 2020.
Aftale om finanslov 2021, stimuli og
grøn genopretning af 2. december 2020
Grøn omstilling af vejtransporten af
4. december 2020
Aftale om fremtiden for olie­ og ga­
sindvinding i Nordsøen af 3. december
2020
Aftale om grøn skattereform af
8. december 2020
Tillæg til klimaaftale om energi og indu­
stri af 22. juni 2020 vedr. ejerskab og
konstruktion af energiøer mv. af
4. februar 2021.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
1
En merinvestering beregnes ved investeringen i grøn teknologi fratrukket den tilsvarende investering i fossilbaseret teknologi, som ikke
foretages. En ekstrainvestering er den ekstra investering, som foretages af energi­ og forsyningssektoren i vedvarende energi (vindmøl­
ler på land og hav, solceller og biogas) og energiinfrastruktur (el, varme og gas) med henblik på at kunne møde den forventede grønne
energiefterspørgsel.
Side 7
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0008.png
Også på europæisk plan er der truffet vigtige
beslutninger. På topmødet 11. december 2020
besluttede medlemslandenes stats­ og rege­
ringschefer at øge EU’s klimamål for 2030 fra
mindst 40 % til mindst 55%. Danmark arbejder
fortsat for en ambitiøs grøn dagsorden i EU,
herunder i forbindelse med den kommende
’Fit­for­55’­pakke, der skal udmønte det øgede
klimamål i EU’s klima­ og energiregulering. En
ambitiøs grøn EU­dagsorden vil understøtte
den grønne omstilling i Danmark og opnåelsen
af 70%­målet i 2030 og give dansk erhvervsliv
endnu flere kommercielle muligheder.
Den danske klimaindsats skal være inspiration
til global handling for at sikre et fald i de globale
udledninger og for at øge udviklingen af grønne
danske løsninger, som dansk erhvervsliv kan
eksportere til resten af verden.
Erhvervslivets globale indsats og klimapåvirk­
ning er et område, der i stigende grad er fokus
på. Som et eksempel herpå skal den klimastatus
og ­fremskrivning, der følger af Klimaloven, også
indeholde en særskilt afrapportering på interna­
tionale effekter af den danske klimaindsats. I
april 2021 offentliggøres første Globale Afrap­
portering, som skal belyse Danmarks reelle
globale klimapåvirkning og derigennem styrke
grundlaget for Danmarks globale klimaindsats.
I de kommende år og afrapporteringer kigges
der bl.a. nærmere på, hvordan den grønne
effekt af eksporten af grønne teknologier og
løsninger kan opgøres.
Af figur 1 fremgår det, at energi- og forsynings-
sektoren i 2020 udledte i alt 10,8 mio. tons CO
2
.
Med sektorens egne tiltag og de politiske aftaler,
der er indgået i 2020 forventes det, at energi­
og forsyningssektoren i 2030 vil have reduceret
sin egen udledning til 3 mio. tons CO
2
, når de ne­
gative emissioner fra fangst af biogen (affald og
bæredygtig biomasse) CO
2
tælles med. Dermed
vil sektoren have reduceret sine udledninger
med godt 90% siden 1990, og derfor udestår
stadig en reduktionsindsats på op mod 2,5 mio.
tons CO
2
for at opfylde klimapartnerskabets
målsætning inkl. negative emissioner fra CO
2
­
fangst, lagring og anvendelse.
Danmarks samlede CO
2
­udledning vil i 2030
være reduceret med 53% med de ovenstående
indgåede aftaler.
Figur 1
CO
2
-udledninger
i energi- og for-
syningssektoren
forventet primo
2021, mio. tons
Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2020 og Klima­, Energi­ og Forsyningsministeriets Redegørelse for Klimaeffekter 2020
Note: Ifølge Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 er effekten af tilskudspuljen til CO
2
­fangst 0,9 mio. tons CO
2
. I denne rapport
antages det, at denne effekt fordeler sig ligeligt mellem energi­ og forsyningssektoren og industrien.
Side 8
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0009.png
Udfasning af den sidste rest af kul i el­ og fjern­
varmeproduktionen, udfasning af olie­ og natur­
gas i den individuelle opvarmning samt kapaci­
tetstilpasningen af forbrændingssektoren som
følge af øget affaldssortering og genanvendelse
vil yde et væsentligt bidrag til at bringe sektoren
tættere på sin egen målsætning.
En væsentlig del af de fremtidige reduktioner
– både i energi­ og forsyningssektoren samt i
de øvrige sektorer ­ skal komme fra de to store
strategiske satsningsområder – CO
2
­fangst,
lagring og anvendelse samt Power­to­X.
Anvendelse af opsamlet biogen CO
2
vil være
særligt vigtigt, da det både reducerer udled­
ningerne samt kan anvendes til produktion af
grønne brændsler gennem Power­to­X.
Udfaldsrummet for begge satsningsområder
er fortsat betydeligt, og regeringen og er­
hvervslivet skal sammen finde en vej til, hvor­
dan de nødvendige offentlige og private inve­
steringer kan frigives, så det fulde potentiale
kan høstes. Både af hensyn til realisering af
70%­målsætningen og indfrielse af de gevin­
ster, der potentielt ligger i industriudviklingen
for begge satsningsområder.
KLIMAPARTNERSKABET FOR ENERGI OG FORSYNINGS RÅD TIL REGERINGEN
For yderligere at understøtte opfyldelse af Klimapartnerskabet for energi og forsynings vision om mere end
95% reduktion i egen sektor samt regeringens målsætning om 70% reduktion i hele samfundet anbefaler
Klimapartnerskabet for energi og forsyning følgende til regeringen:
•
At de resterende rammebetingelser for aftalerne fra 2020 hurtigst muligt fastlægges, så sektoren
kender de rammer, som deres fremtidige investeringer foretages under, og at de biomassefyrede
værkers rolle i den nationale strategi for CO
2
­fangst, lagring og anvendelse afklares.
At ekspertudvalgets arbejde med første del af en grøn skattereform hurtigst muligt følges op af
politiske beslutninger, når arbejdet med deres anbefalinger afleveres ultimo 2021.
At den nationale strategi for CO
2
­fangst, lagring og anvendelse og Power­to­X snarest udarbejdes
og ses i sammenhæng for at lægge et ambitiøst fundament for en kickstart af den danske
Power­to­X­indsats vha. subsidier og regulering, og etablerer det strukturelle grundlag for fuld
industrialisering af markedet.
At reguleringen af energiinfrastrukturen er fremadskuende og understøtter øget digitalisering og
sektorkobling af energi­ og forsyningssektorerne, således at infrastrukturen er klar til at servicere
fremtidens grønne energibehov.
At der er fokus på de rigtige rammebetingelser og på fjernelse af barrierer for investeringer i land­
baseret vedvarende energi og gerne hurtigere implementering af beslutningerne om etablering af
havvind i Nord­ og Østersøen.
•
•
•
•
Energi­ og forsyningssektoren vil i de kommende år også selv foretage massive investeringer og konkrete
initiativer for at sikre yderligere reduktioner i egen sektor og for at bistå omstillingen i de øvrige sektorer.
En del af disse investeringer er allerede i gang – både i kendte teknologier som vind­ og solenergi samt
biogas og udbygning af infrastruktur til ladestandere, fjernvarme og grøn gas, men også i form af nyere
teknologier på udviklingsstadiet. Fx er nogle virksomheder i gang med pilotprojekter inden for de to store
satsningsområder Power­to­X og CO
2
­fangst, lagring og anvendelse. Gennem investeringer i disse områder
påtager erhvervslivet sig en vis risiko, idet udfaldsrummet for disse nye teknologier er stort. Skal den grønne
omstilling lykkes, er investeringer som disse dog nødvendige.
Side 9
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0010.png
Indsatser og udsigter for
energi- og forsyningssektoren
I det følgende gives i de grønne bokse et kort
resume af anbefalingerne inden for hvert af
de fem indsatsområder i afrapporteringen for
Klimapartnerskabet for energi og forsyning. I
brødteksten gennemgås de relevante tiltag og
aftaler som regeringen og partier i Folketinget
har indgået siden afleveringen af rapporten
i marts 2020. Ligeledes fremgår en række
konkrete eksempler på investeringer og initia­
tiver, som energi­ og forsyningssektoren har
iværksat siden da og som i nogle tilfælde er
blevet muliggjort af de politiske aftaler. Listen
med disse eksempler er ikke udtømmende. Til
slut fremhæves i blå bokse for hvert af de fem
indsatsområder klimapartnerskabets anbe­
falinger til fremtidige rammevilkår, der kan
understøtte yderligere reduktioner i sektoren.
Udfase fossile brændsler i
energi- og forsyningssektoren
Som opfølgning på klimapartnerskabets anbe­
falinger har regeringen og partier i Folketinget
indgået aftaler, der understøtter udfasningen
af fossile brændsler i energi­ og forsynings­
sektoren. Med Klimaaftale for energi og
industri mv. 2020 blev der sat et mål om ”en
energisektor, der i 2030 er fri for kul, olie og
naturgas”. Derudover indeholder denne aftale
også en lempelse af elvarmeafgiften, og der er
bl.a. blevet afsat støttemidler til udfasning af
olie­ og naturgasfyr. Konkretisering af aftalen
og implementering udestår dog på en række
områder. Et eksempel herpå er initiativet om
en ny model for regulering af fjernvarme, der
KLIMAPARTNERSKABETS ANBEFALINGER FRA MARTS 2020
I klimapartnerskabets rapport fra marts 2020 fremgår det, at klimapartnerskabet for energi og forsyning har
en ambition om at reducere sektorens udledning af CO
2
med mindst 95% i 2030 i forhold til 1990. På sigt vil
negative emissioner være muligt, hvis lagring af biogen CO
2
bliver kommercielt.
Partnerskabet anbefalede:
•
•
•
•
•
•
En fuldstændig og mest muligt fremrykket udfasning af kul i den danske kraftvarmeproduktion.
At det besluttes, hvordan naturgas skal udfases af individuel opvarmning inden 2030.
At der besluttes en ny regulering for fjernvarmesektoren, der understøtter overgangen til 100% grøn
energi.
At plast skal udsorteres af affaldet og, at genanvendelsen skal øges.
At CO
2
­fangst, lagring eller anvendelse skal være en del af en national klimastrategi, og at der etableres
de regulatoriske og økonomiske forudsætninger for, at der kan opsættes anlæg til CO
2
­fangst.
At der skal ske en effektivisering og delvis elektrificering af olie- og naturgasproduktionen i Nordsøen.
Ift. klimapartnerskabets beregninger og anbefalinger udestår fortsat afklaring af reduktionsvejene på op mod 2,5 mio.
tons særligt for naturgas til opvarmning og endelige rammer for fuldskala CO
2
-fangst.
Side 10
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
skal sikre en omkostning­ og klimaeffektiv
omstilling af fjernvarmesektoren. Med Klima­
aftale for energi og industri mv. 2020 blev
der truffet beslutning om at stille lovkrav om
bæredygtighed af træbiomasse til energi. De
konkrete krav blev aftalt mellem regeringen
og aftalepartierne i en opfølgende aftale af
2. oktober 2020.
Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020
har også fokus på fremtidens grønne tekno­
logier, og derfor afsættes betydelige midler
til en teknologineutral markedsbaseret pulje,
der skal bruges til at fremme teknologien
inden for CO
2
­fangst, lagring og anvendelse og
en tilskudsordning til Power­to­X­projekter.
Dertil skal der udarbejdes en samlet strategi
for CO
2
­fangst, lagring og anvendelse og Pow­
er­to­X, som skal understøtte udbredelsen af
fremtidens grønne teknologier.
Med Aftale om Finanslov 2021, stimuli og
grøn genopretning støttes udviklings­ og
demonstrationsprojekter for CO
2
­lagring i
Nordsøen med 100 mio. kr. årligt i 2021­22.
Samtidig øges midlerne afsat til udfasningen af
olie­ og naturgasfyr yderligere. For at under­
støtte den globale grønne omstilling er det
desuden med Aftale om fremtiden for olie­ og
gasindvinding i Nordsøen besluttet at aflyse
8. udbudsrunde, alle fremtidige udbudsrunder,
indføre en 2050­slutdato for alle eksisterende
og evt. fremtidige tilladelser til olie­ og gas­
indvinding i Danmark samt lukke olie og gas
i åben dør­området, som dækker et areal på
23.380 km². Med aftalen igangsættes også et
samarbejde med branchen, der skal vurdere
mulighederne for at elektrificere relevante
olie­ og gasplatforme i den danske del af
Nordsøen. Der kan potentielt ske en reduk­
tion i CO
2
­udledningen ved, at VE­el vil kunne
erstatte en del af naturgasforbruget, der for­
bruges i forbindelse med produktionen af olie
og gas i Nordsøen.
Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi blev regeringen og største­
delen af Folketingets partier enige om en række
tiltag, der skal fremme udsorteringen af plast
og mere genanvendelse samt, at forbrændings­
kapaciteten skal tilpasses de danske affalds­
mængder.
Med Aftale om finanslov for 2021 og stimuli
og grøn genopretning er der sat midler af til
en geotermi­taskforce, der bl.a. skal se på en
omkostningseffektiv udvikling af geotermi.
I forlængelse af og parallelt med de politiske
beslutninger har sektoren truffet beslutnin­
ger og foretaget betydelige investeringer i
omstillingen af sektoren. Som eksempler kan
nævnes:
•
Fjernvarme Fyn har fremrykket deres
beslutning om at udfase kul på Fyns­
værket fra 2025 til 2022. Udfasningen
begrænser CO
2
­udledningen med
375.000 tons CO
2
årligt og sænker den
danske udledning med knap én procent.
2
Amager Ressource Center (ARC) stiler
mod at idriftsætte et pilotanlæg til CO
2
­
fangst i 2022 og et anlæg i fuld skala i
2025. I 2025 er det forventningen, at
anlægget skal kunne indfange op mod
500.000 tons CO
2
om året fra røgen
på forbrændingsanlægget på Amager
Bakke.
3
Energiselskabet INEOS har i samar­
bejde med Wintershall Dea og Mærsk
Drilling gennem projektet Greensand
arbejdet målrettet for modning af
CO
2
­lagringspotentialet i de udtjente
oliefelter i Siri­området. Dette har
ført til et statement of feasibility for et
CO
2
­lager i Danmark, hvor der i første
omgang kan lagres 0,45 mio. tons CO
2
pr. år i ca. en 10­års periode. Projektet
forventer første injektion af CO
2
i 2025.
På længere sigt er det ambitionen, at
der skal udvikles kapacitet til at lagre
4­9 mio. ton. i hele SIRI­området.
4
•
•
2
https://www.odense.dk/presse/pressemeddelelser/pressemeddelelser­2020/udfasning­af­kul­paa­fynsvaerket­reducerer­danmarks­
co2­med­knap­en­procent
3
4
https://a­r­c.dk/klima­og­miljo/co2­fangst/co2­fangst­saadan­kommer­vi­i­maal/
https://projectgreensand.com/
Side 11
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0012.png
•
Energiselskabet Total undersøger, om
Tyra­feltet og andre offshore installa­
tioner kan elektrificeres med et kabel
fra land­ eller havvind. Total har 160
projekter i støbeskeen, der vil kunne
nedbringe deres operationsudledninger
globalt med 2,5 mio. ton i 2025.
5
For at understøtte udfasningen af olie­
og naturgasfyr i private husholdninger
tilbyder Dansk Bank og Realkredit Dan­
mark, at boligejere kan spare ekspedi­
tions­ og lånesagsgebyrer, når man skal
foretage energiforbedringer i sin bolig.
6
•
KLIMAPARTNERSKAB FOR ENERGI OG FORSYNING ANBEFALER:
At de resterende rammebetingelser for aftalerne fra 2020 hurtigst muligt fastlægges, så sektoren kender
de rammer, som deres fremtidige investeringer foretages under.
Dettes gælder bl.a. den kommende fjernvarmeregulering, strategien for CO
2
­fangst, lagring og anvendelse
og Power­to­X og udmøntning af pulje til fangst og lagring af CO
2
. Derudover skal der ske en afklaring af
behovet for negative emissioner og de biomassefyrede værkers rolle i den kommende strategi for CO
2
­
fangst, lagring og anvendelse.
Når disse aftaler er endeligt udmøntet og implementeret, vil energi­ og forsyningssektoren kunne bidrage
yderligere til den grønne omstilling, når den:
•
•
•
Udfaser kul i Nordjylland.
Understøtter udfasning af olie­ og naturgas­fyr med udbredelse af eldrevne varmepumper eller
omlægning til fjernvarme.
Bidrager til skalering af teknologier til CO
2
­fangst, lagring eller anvendelse, herunder med sær­
ligt fokus på opsamling og anvendelse af biogen CO
2
til produktion af grønne brændsler gennem
Power­to­X.
5
https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article12754771.ece?utm_campaign=EnergiWatch%20Topnyhed&utm_content=2021­
02­11&utm_medium=email&utm_source=energiwatch
6
https://energihjem.dk/finansiering/
Side 12
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0013.png
Halvering af udledningen
i øvrige sektorer
Regeringen og partier i Folketinget indgik 4.
december 2020 Aftale om Grøn omstilling
af vejtransporten, som bl.a. omlægger bil­
afgifterne, så registreringsafgiften fremover
baseres på bilens værdi og CO
2
­udledning,
og ejerafgiften og udligningsafgiften forhøjes,
hvilket tilskynder til at udskifte de mest CO
2
­
udledende biler. Ambitionen i aftalen er én
mio. grønne biler i 2030, hvoraf aftalen sikrer
775.000.
Kommissionen for grøn omstilling af person­
biler offentliggjorde 12. februar 2021 sin
2. delrapport med vigtige indspark til, hvordan
vi kommer i mål med den grønne omstilling
af personbilerne. Anbefalingerne vedr. den
fremtidige ladeinfrastruktur vil indgå i arbejdet
med kommende projekter, herunder arbejdet
med at udarbejde en grøn mobilitetsplan.
Samtidig, og som en del af transportaftalen,
erstattes det nuværende iblandingskrav til bio­
brændstoffer med et nationalt CO
2
­fortræng­
ningskrav, der omfatter udledningerne fra
de fossile brændstoffer benzin, diesel og gas.
CO
2
­fortrængningskravet indfases gradvist og
stigende frem mod 2030.
For yderligere at reducere udledningen fra
transportområdet indgik regeringen ved
transportministeren i juni 2020 klimasamar­
bejdsaftaler om grøn kollektiv trafik med seks
af landets største kommuner, som flere kom­
muner efterfølgende har tilsluttet sig. Medio
februar 2021 har i alt 23 kommuner tilsluttet
sig aftalen, ligesom der er indgået aftale med
landets fem regioner.
Med aftalen forpligter kommuner og regioner
sig til en ambitiøs omstilling af den kollektive
bustrafik. Aftalekredsen bag finansloven for
2020 indgik ligeledes en aftale om grøn buspulje
til regionale busser og øer på 75 mio. kr. Ud­
møntningen af puljen blev besluttet ultimo 2020
og bidrager til grøn omstilling af 146 busser.
I december 2020 faldt første fase af Aftale om
grøn skattereform ligeledes på plads. Med af­
talen hæves energiafgiften på virksomheders
forbrug af fossile brændsler, hvilket skaber in­
citament til udfasning i industrien. Samtidig er
der nedsat en ekspertgruppe, der senest ved
udgangen af 2022 udarbejder et forslag til ud­
formning af en ensartet CO
2
­regulering samt
forslag, der kompenserer for højere afgifter.
Derudover afsætter Klimaaftale for energi og
industri mv. 2020 også midler til elektrificering
og energieffektivisering af industrien.
KLIMAPARTNERSKABETS ANBEFALINGER FRA MARTS 2020
I klimapartnerskabets rapport fra marts 2020 indgår beregninger som viste, at under forudsætning af et
bidrag fra landbrug og ikke­energirelateret udslip fra industrien på ca. 12 mio. tons skal transport og industri
under ét halvere deres CO
2
­udledninger for, at en realisering af 70%­målsætningen er mulig. Klimapart­
nerskabet for energi­ og forsyning har peget på en mulig og omkostningseffektiv vej til realisering af denne
ambition med blik for de teknologiske muligheder.
Partnerskabet anbefalede:
•
•
•
•
En bilbeskatning, der understøtter forceret udbredelse af grønne personbiler.
At alle nye kontrakter om levering af kollektiv transport skal baseres på fossilfri løsninger.
At de regulatoriske barrierer for energieffektiviseringer i industrien fjernes.
At der besluttes en plan for udfasning af kul, olie og naturgas i industrien, og at industrien hjælpes til
at overgå til grønne alternativer.
Med forbehold for manglende afklaring af vejen til at indfri det fulde reduktionspotentiale for teknologier under
udvikling som Power-to-X og CO
2
-fangst, lagring og anvendelse udestår ift. klimapartnerskabets beregninger og
anbefalinger fortsat afklaring af reduktionsvejene for 6-8 mio. tons.
Side 13
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0014.png
I forlængelse af de indgåede aftaler har en
række selskaber annonceret væsentlige inve­
steringer i den ladeinfrastruktur og de grønne
brændsler, der skal muliggøre overgangen til
en mere klimavenlig persontransport. Nogle
eksempler herpå er:
•
Dansk Elbil Alliance har i februar
2021 taget initiativ til at lancere en
brancheaftale, hvor branchen har en
ambition om at opstille 1.000 lynladere,
2.000 hurtigladere og 20.000 normale
offentlige ladere inden 2025. Branchen
forpligter sig ligeledes til, at minimum
100 af de 1.000 lynladestandere i 2025
er opsat med en geografisk fordeling
svarende til, at hele landet er dækket.
7
Ladeopratøren Clever har meldt ud, at
selskabet inden udgangen af 2025 vil
etablere flere end 10.000 nye offentlige
ladepunkter fordelt i hele Danmark, der
vil bidrage til omstillingen af transport­
sektoren. Det seneste år har Clever
åbnet lynladestationer flere steder i
Danmark, og i 2021 åbnes flere giga­
stationer, der vil fremme elbilspendling
på tværs i Danmark samt etableres et
betydeligt antal kantstenopladnings­
punkter i de større byer.
8
•
Brændstofkæden Circle K har købt de
første 50 mio. liter e­metanol, som det
danske selskab Reintegrate vil produ­
cere. En lille del af denne e­metanol vil
kunne blandes i benzinen, og noget vil
kunne bruges til at producere biodiesel
med. Denne produktion af e­metanol
til Circle K vurderes at kunne skabe
CO
2
­reduktioner på 65.000 tons CO
2
i
perioden 2022­2026.
9
I forlængelse af de indgåede politiske aftaler
er der også i industrien foretaget væsentlige
investeringer, som udfaser fossile brændsler.
Nogle eksempler herpå er:
•
16. september 2020 indgik regeringen
og Aalborg Portland en aftale, som for­
pligter Danmarks største enkeltudleder
til at levere reduktioner på minimum
660.000 tons CO
2
inden 2030 og til at
samarbejde om yderligere reduktioner.
10
For at mindske CO
2
­udledningen fra en
anden af de store punktkildeudledere
i Danmark har regeringen indstillet til
Energinet, at der skal bygges en gas­
ledning til Lolland og Falster, så Nordic
Sugars to sukkerfabrikker kan forsynes
med naturgas og senere i stigende grad
•
•
KLIMAPARTNERSKAB FOR ENERGI OG FORSYNING ANBEFALER:
At ekspertudvalgets arbejde med første del af en grøn skattereform hurtigst muligt følges op af politiske
beslutninger, når arbejdet med deres anbefalinger afleveres ultimo 2021. Derudover anbefales det også,
at der udarbejdes en plan for udrulningen af ladeinfrastrukturen samt at den lave elafgift på el til transport
også gøres gældende for en elbilsejer med en privat ladestander for at understøtte udbredelsen af grønne
biler.
Gennemføres disse tiltag vil energi­ og forsyningssektoren kunne:
•
•
•
Sikre adgang til grøn energi, når industrien udfaser deres fossile brændsler.
Opsamle og nyttiggøre overskudsvarme.
Etablere ladeinfrastruktur til elbiler.
7
8
9
10
https://www.danskelbilalliance.dk/nyheder/pressemeddelelse/ny­aftale­fra­elbilbranchen­sikrer­bedre­ladenetvaerk­til­danskerne
https://clever.dk/opladning­hjemme­og­paa­farten/kommende­ladepunkter/ og input fra Andel.
https://energiwatch.dk/Energinyt/Cleantech/article12582132.ece
https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/aalborg­portland­forpligter­sig­til­mindst­660000­ton­co2­reduktioner/
Side 14
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0015.png
med biogas, når kul­ og olieforbruget på
fabrikkerne er udfaset. Nordic Sugars
udledninger vil kunne reduceres med
årligt 51.000 tons CO
2
, når kul og olie
erstattes.
11
•
1. januar 2021 skiftede Rockwool fra
fossile brændsler til biogas på deres to
danske fabrikker. Med dette skift spares
i alt 110.000 tons CO
2
om året, hvilket
svarer til en reduktion på godt 70% sam­
menlignet med udledningen i 1990.
12
mål i 2020. Aftalen tilvejebringer et provenu
på minimum 750 mio. kr., som finansierer
tilskudsordningen til Power­to­X­projekter.
Derudover skal der som led i Klimaaftale for
energi og industri mv. 2020 udarbejdes en
strategi for CO
2
­fangst, lagring og anvendelse
og Power­to­X i Danmark.
Med rigelige mængder havvind har Danmark
gunstige forudsætninger for Power­to­X­pro­
duktion, og flere virksomheder beskæftiger
sig med forsøg, der skal få produktionen af
Power­to­X op i skala. Nogle eksempler herpå
fremgår nedenfor.
•
I et partnerskab med Københavns Luft­
havne, DSV, DFDS, SAS, Molslinjen og
A.P. Møller­Mærsk har Ørsted en vision
om at udvikle et 1.300 MW stort anlæg
i København til produktion af brint fra
bæredygtige brændstoffer. Ambitio­
nen er, at første fase af anlægget skal
stå klart i 2023, og at de skal stå fuldt
udbygget helt færdigt i 2030.
13
Nye grønne brændsler
og styrkepositioner
Som led i Klimaaftale for energi og industri mv.
2020 etableres et partnerskab med ekster­
ne aktører om en tilskudsordning gennem
statsligt udbud til Power­to­X­anlæg, der bl.a.
skal bidrage med at reducere produktionsom­
kostningerne for grøn brint. I juni 2020 indgik
regeringen en aftale med Nederlandene om
overførsel af VE­andele til Nederlandene, da
Danmark overopfyldte det bindende EU­VE­
KLIMAPARTNERSKABETS ANBEFALINGER FRA MARTS 2020
I klimapartnerskabets rapport fra marts 2020 fremgår det, at der er en række processer, hvor fossile
brændsler ikke direkte kan erstattes af direkte elektrificering. Eksempler på dette er den tunge transport
samt industrielle processer, hvor den nødvendige energilagring eller ­densitet i dag udelukkende kan opnås
ved fossile brændsler eller biogas. Med Power­to­X­teknologier kan der produceres grønne brændsler, som
kan opnå en tilsvarende energilagring og ­intensitet og derved erstatte fossile brændsler. Den grønne brint,
der produceres, kan nemlig efterfølgende enten omdannes til ammoniak eller tilsættes opsamlet CO
2
fra
enten bæredygtig biomasse eller biogasproduktionen, hvorved der dannes metan.
De grønne brændsler kommer derved til at spille en betydende rolle i den grønne omstilling.
Partnerskabets roadmap anbefalede:
•
At der besluttes en strategi og køreplan for anvendelse af de brintbaserede brændsler, og at der
afsættes støttemidler til industriel skalering, så etablerings­ og anvendelsesomkostningerne kan
nedbringes.
Ift. klimapartnerskabets beregninger og anbefalinger udestår en strategi og køreplan, der muliggør etableringen af
storskala-produktion af Power-to-X, der skal bidrage med en reduktion på omkring 2 mio. tons CO
2
.
11
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gasledning­til­lolland­falster­skal­sikre­co2­reduktioner­og­arbejdspladser?publis­
herId=9426318&releaseId=13610555
12
13
https://www.rockwool.dk/baeredygtighed/saadan­opnaar­rockwool­70­reduktion­af­co2­udledning­fra­2021/
https://orsted.dk/vores­groenne­loesninger/havvind/brint­i­danmark
Side 15
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0016.png
•
Projektet ”Green Hydrogen Hub” vil
opføre et brintproduktionsanlæg kom­
bineret med et underjordisk brintlager
placeret ved Hobro. Projektet er et
samarbejde mellem Eurowind Energy,
Energinet og det hollandske selskab
Corre Energy. Ambitionen er at etab­
lere et 350 MW anlæg, 200.000 MWh
brintlager og et 320 MW CAES­anlæg,
der som sidste led i værdikæden om­
danner den grønne brint til elektricitet.
Projektet forventes færdigt i 2025.
14
Ved Nature Energys biogasanlæg i Hol­
sted nær Vejen har biogasproducenten
igangsat opførelsen af et pilotprojekt
omkring Power­to­X. Pilotanlægget for­
ventes at blive indviet i februar 2021,
og allerede i 2024 har Nature Energy
ambitioner om at rulle pilotanlægget
i Holsted ud i fuld skala. Det betyder,
at Power­to­X anlægget potentielt vil
kunne producere nok grøn gas til at for­
trænge den mængde af fossil energi, der
svarer til dieselforbruget hos ca. 750
lastbiler, der kører 50.000 km årligt.
1516
•
KLIMAPARTNERSKAB FOR ENERGI OG FORSYNING ANBEFALER:
At støttemidlerne fra aftalen med Holland hurtigst muligt udmøntes i en model, der kan tilsikre igangsæt­
telse af værdikædeprojekter – hvor både produktion og infrastruktur rummes.
Derudover bør den nationale strategi for CO
2
­fangst, lagring og anvendelse og Power­to­X snarest ud­
arbejdes og ses i sammenhæng for at lægge et ambitiøst fundament for en kickstart af den danske Power­
to­X­indsats vha. subsidier og regulering og etablere det strukturelle grundlag for fuld industrialisering af
markedet.
Når dette er tilfældet, vil energi­ og forsyningssektoren kunne bidrage med at:
•
•
Levere grøn strøm og grøn carbon til Power­to­X­anlæg.
Reducere de globale CO
2
­udledninger gennem eksport af grønne brændsler. På baggrund af ud­
meldinger fra Tyskland, Holland og Frankrig vurderer branchen, at der er at eksportpotentiale på
ca. 1,9 mio. tons grøn brint, som udgør et marked på ca. 65 mia. kr.
16
14
15
16
https://www.eurowindenergy.com/DK/Newsroom.aspx?accb0da0bb1511df851a0800200c9a67=1&newsId=2253&backText=Tilbage
Nature Energys eget input
https://www.danskenergi.dk/sites/danskenergi.dk/files/media/dokumenter/2020-11/Anbefalinger-til-en-dansk-strategi-for-Pow­
er­to­X.pdf
Side 16
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0017.png
Udbygning af vedvarende energi
Med Klimaaftale for energi og industri mv.
2020 skal der senest i 2030 etableres to
energiøer med en samlet kapacitet på 5 GW,
hvor øen i Nordsøen i første omgang vil have
en kapacitet på 3 GW og på sigt skal udvides til
10 GW og tilkoble nye teknologier.
Med en bred politisk aftale om rammerne for
energiøen i Nordsøen fra 4. februar 2021 er
det besluttet, at øen i Nordsøen skal etableres
som en kunstig ø og etableres i et offentligt­
privat partnerskab.
Ifølge aftalen om energiøen i Nordsøen vanske­
liggør den valgte model realisering af energiøen
før 2033, men det er med den valgte model
regeringens intention bedst muligt at under­
støtte den nødvendige innovation og involve­
ring af kompetencerne i det private erhvervs­
liv med sigte på at realisere projektets fulde
erhvervs­ og eksportpotentiale.
Det er fortsat ambitionen at realisere øen
så hurtigt som muligt og forhåbningen er, at
involvering af private parter kan bidrage til at
opfylde den ambition. Der er tidligere truffet
politisk beslutning om at opføre en energiø
på 2 GW i Østersøen, hvor Bornholm skal
fungere som selve energiøen med havvindmøl­
lerparker tilkoblet. Aftalen af 4. februar 2021
indebærer, at mulighederne for en trinvis ud­
bygning af Bornholm skal undersøges nærme­
re med henblik på at sikre realisering i 2030.
Derudover fremrykkes Hesselø Havvindmølle­
park fra 2028 til 2027.
I Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
udsættes loftet for landvind fra 2030 til 2040,
så udbygningen af vindenergi på land kan fort­
sætte. Dertil kommer, at det med klimaaftale
for energi og industri blev aftalt at fortsætte
de teknologineutrale udbud i 2020 og 2021
samt at skifte til en CfD­støttemodel.
Derudover indebærer Klimaaftalen for energi
og industri mv. 2020 en ophævelse af det
såkaldte identitetskrav, ligesom der senest i
december 2020 er indgået en politisk aftale,
som ensretter regler for opsætning af kom­
munale, regionale og statslige solceller mv. I
Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020
afsættes også knap 3 mia. kr. frem til 2030 til
biogas og andre grønne gasser.
KLIMAPARTNERSKABETS ANBEFALINGER FRA MARTS 2020
I klimapartnerskabets rapport fra marts 2020 fremgår det, at mange af reduktionstiltagene i både energi­ og
forsyningssektoren og de øvrige sektorer medfører et behov for markant udbygning af vedvarende energi,
da det er afgørende, at den vedvarende energiproduktion kan imødekomme det stigende energibehov.
Partnerskabet anbefalede:
•
•
•
•
At der skal etableres mindst 5 GW havvindmølleparker til idriftsættelse før 2030.
At der besluttes en køreplan for den samlede udbygning af vedvarende energi og transmissionsinfra­
struktur i Nordsøen og Østersøen frem mod 2050.
At der besluttes en handlingsplan, der giver mulighed for ambitiøs udbygning med sol og vind på land,
som stemmer overens med det samlede behov for vedvarende energi og kapaciteten i nettet.
At mængden af biogas øges i den danske energiforsyning i 2030.
Ift. klimapartnerskabets anbefalede udbygning af vedvarende energi er planerne for ny vedvarende energi dæk-
kende, og Danmark står til at opnå 100% vedvarende energi-andel i elforbruget i 2027, men en del af rammerne
mangler stadig endelig afklaring.
Side 17
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0018.png
Sektoren har allerede taget flere konkrete
initiativer i forbindelse udbygningen af ved­
varende energi. Eksempler på nogle af disse
initiativer fremgår nedenfor.
•
En ny elkøbsaftale mellem medicinal­
koncernen Lundbeck og energisel­
skabet Better Energy sikrer, at Lund­
beck fremover får dækket elforbruget
fra dansk solenergi. Aftalen indebærer,
at Better Energy opstiller en ny solcelle­
park, som vil være færdig i 2022, og
have en kapacitet på 34 MW.
17
Vindmølleproducenten Vestas er i
2020 oppe på at have leveret vindtur­
biner til en vindmølleflåde, der samlet
på globalt plan fortrænger 186 mio.
tons CO
2
årligt. Frem til i dag har deres
totale leverede kapacitet på 129 GW
bidraget til at fortrænge 1,5 mia. tons
CO
2
globalt.
18
•
I november 2020 blev første spadestik
taget til Nature Energys kommende
storskala biogasanlæg, Nature Energy
Kværs. Når anlægget i Kværs forventes
at stå klar til at producere biogas i for­
året 2022, vil det kunne klare 800.000
tons biomasse årligt ved fuld udbygning.
I første omgang vil anlægget komme
til at håndtere 400.000 tons biologisk
affald pr. år, hvilket vil give en årlig pro­
duktion på ca. 24 mio. m
3
grøn gas.
19
•
KLIMAPARTNERSKAB FOR ENERGI OG FORSYNING ANBEFALER:
At der sikres fremdrift ift. energiøen i Nordsøen, og at der er fokus på, om nogle beslutninger ift. fx konstruk­
tion kan træffes tidligere i processen for at understøtte hurtigere etablering. Hvis der ikke kan etableres
havvind ved energiøen i Nordsøen før efter 2030, bliver det helt afgørende, at havvinden ved Bornholm kan
realiseres inden 2030. Ligeledes anbefales det, at der etableres klare rammevilkår og kommer fokus på at
fjerne barrierer for landbaseret vedvarende energi. Derudover skal repowering i højere grad spille en rolle i
forbindelse med udbygningen af vedvarende energi.
Når rammerne for udbygningen af vedvarende energi er på plads, vil energi­ og forsyningssektoren kunne:
•
•
Bidrage til etablering af energiøer og yderligere etablering af landbaseret vedvarende energi.
Bidrage til reduktioner i udledningerne i de omkringliggende lande. I en situation, hvor ny produktion
overstiger forbrug, vil den overskydende energi kunne eksporteres og bidrage til grøn omstilling i
Danmarks nabolande.
17
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gron­elkobsaftale­mellem­better­energy­og­lundbeck­sikrer­opforslen­af­ny­solcelle­
park?publisherId=2354202&releaseId=13610329
18
19
https://www.vestas.com/~/media/vestas/investor/investor%20pdf/financial%20reports/2020/q4/sustainability_report_2020.pdf
https://natureenergy.dk/nyheder/pressemeddelelse/nature­energy­tager­foerste­spadestik­til­nyt­biogasanlaeg­kvaers
Side 18
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0019.png
Fremtidssikret infrastruktur
Folketinget har gennemført lovgivning om
en ny regulering af Energinet, der skaber
rammerne for, at Energinet kan sikre en trans­
parent, effektiv og fremsynet udbygning af
den overordnede el­ og gasinfrastruktur, som
samtidig understøtter den fortsatte udvik­
ling af infrastrukturen mod en klimaneutral
energiforsyning.
Med Klimaaftale for energi og industri mv.
2020 er det endvidere besluttet at afskaffe
udligningsordningen fra 2023 og i stedet ind­
føre et geografisk differentieret tilslutnings­
bidrag og indfødningstariffer for producenter.
Derudover blev det med Klimaaftale for energi
og industri mv. 2020 aftalt, at regeringen i
2021 vil præsentere en elektrificeringsstrategi
med scenarier i relation til 70 %­målsætningen.
Med Klimaaftale for energi og industri mv.
2020 afsættes også midler til, at fjernvarme­
selskabernes konverteringsprojekter kan
modtage støtte.
Parterne var dertil enige om, at Energinet og
elnetvirksomhederne skal være underlagt
rammevilkår, der understøtter rettidige og
effektive investeringer i takt med den grønne
omstilling af samfundet og den øgede elektrifi­
cering samtidig med, at der opretholdes en høj
forbrugerbeskyttelse. På baggrund af klimaaf­
talen er der igangsat en analyse af initiativer
for elnetvirksomhederne, der understøtter
den fortsatte udvikling af elinfrastrukturen.
Erhvervslivet har siden marts 2020 haft flere
indsatser med det formål at styrke energi­
infrastrukturen, gøre den smart og fleksibel
samt understøtte digitalisering og sektor­
kobling. Nogle eksempler herpå ses nedenfor.
•
Elnetselskaberne kan stille brugerre­
levante data til rådighed på neutrale
og let tilgængelige vilkår. Elnetselska­
berne har iværksat et arbejde med at
etablere et fælles værktøj til frisættel­
se af forbrugs­ og produktionsdata i
kombination med andre datakilder hos
elnetselskaberne.
20
KLIMAPARTNERSKABETS ANBEFALINGER FRA MARTS 2020
I klimapartnerskabets rapport fra marts 2020 fremgår det, at både distributions­ og transmissionsnettet
vil skulle styrkes betydeligt for at kunne opretholde en høj leveringskvalitet i et grønt samfund i 2030. Den
teknologiske udvikling muliggør i stigende grad en tæt kobling af sektorerne, øget udnyttelse af aktiver, samt
mulighed for et bedre samspil mellem forbrug og produktion, som bør udnyttes. Derfor bør der sættes rammer
for udvikling af den danske energiinfrastruktur, som understøtter grøn omstilling af Danmark. Derudover øger
udlandsforbindelser handelskapaciteten for energi på tværs af landegrænser. Partnerskabet anbefalede:
•
At det besluttes, at den økonomiske regulering af elnetselskaberne og Energinet skal muliggøre en
omkostningseffektiv udbygning af transmissions­ og distributionsnettet, som kan understøtte det øgede
elforbrug.
At det besluttes at muliggøre tidsdifferentierede tariffer, og at data stilles til rådighed for at udjævne og
reducere elforbruget over døgnet.
At målet for den danske forsyningssikkerhed skal tage højde for et energisystem, der er indrettet efter
70 %-målsætningen og fluktuerende energiproduktion.
At der besluttes en plan for udbygning af transmissionsinfrastrukturen, understøttet af effektive beslut­
ningsprocesser, så investeringerne ikke forsinkes.
At der besluttes en plan for gasinfrastrukturen, så gasinfrastrukturens kvaliteter kan understøtte Pow­
er­to­X­brændsler og grønne gasser.
•
•
•
•
ft. anbefalingerne fra klimapartnerskabet udestår endnu opfølgning på en række af disse, hvor der dog er igangsat
initiativer, der på længere sigt kan medføre realisering af anbefalingerne.
20
https://www.danskenergi.dk/sites/danskenergi.dk/files/media/dokumenter/2020-03/I_maal_med_den_gronne_omstilling_2030_kli­
mapartnerskab_energi_forsyningssektor.pdf
Side 19
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529318_0020.png
•
Energinet har i et tæt samarbejde med
50 nationale og internationale aktører
gennem en prototype testet potentialet
i timebaserede oprindelsescertifikater.
Kan man troværdigt dokumentere ener­
giens oprindelse på timeniveau, vurde­
res det af flere af deltagerne i forsøget
at være en væsentlig driver for sektor­
kobling, da det direkte kan medvirke til
at øge værdien af grøn energi.
21
En række varmeselskaber, fx Helsingør
Forsyning, har igangsat et arbejde, der
muliggør konvertering af naturgasfyr­
områder til fjernvarme. Helsingør For­
syning forventer, at mere end 2.000 ejen­
domme med boliger og erhverv i 2021
kan blive konverteret til fjernvarme.
22
•
KLIMAPARTNERSKAB FOR ENERGI OG FORSYNING ANBEFALER:
At en række beslutninger træffes og implementeres hurtigt for at fremtidssikre energiinfrastrukturen og
understøtte sektorkobling:
•
•
•
•
•
Vedtagelse af løbende aktivitetsjustering i den økonomiske regulering af elnetselskaber, så indtægts­
rammerne følger elektrificeringen og dermed investeringsbehovet.
Tilladelse til geografisk differentierede tariffer og tilslutningsbidrag alt efter lokal belastning i elnet­
tet og muligheder for fleksibilitet.
Frisættelse af måledata fra elnetselskaberne som lovbunden opgave.
En plan, der sætter konkrete rammer for udvikling af den danske gasinfrastruktur således, at denne
kan understøtte en fuld grøn omstilling af Danmark.
Samarbejdsaftaler om interkonnektorer i forbindelse med energiøer inden 2030.
Gennemføres disse, kan sektoren yde et væsentligt bidrag til en infrastruktur, der både er fleksibel og smart,
og som understøtter 70%­målet.
21
22
Energinets eget input
https://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/nyt­fra­dansk­fjernvarme/arkiv/2020/201126­forsyning­helsing%C3%B8r­vilde­i­varmen­
og­klar­til­at­konvertere­mere­end­2000­ejendomme
Side 20
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Grøn omstilling og
kompetencer
At nå 70%­målsætningen kræver en force­
ret skalering af kendte teknologier. Olie­ og
naturgasfyr skal udskiftes med varmepumper,
fjernvarmerør og elkabler skal graves ned,
vindmøller skal bygges på land og til havs,
ladestandere til elbiler skal sættes op, bygning­
er skal energioptimeres osv. Alt dette kræver
mange kompetente hænder og hoveder, og
behovet forstærkes selvfølgelig af, at det hele
skal ske samtidig. Vi skal derfor som samfund
også have fokus på, at arbejdsmarkedet er klar
til den opgave, der skal løses.
Den grønne omstilling handler samtidig om
at få alle med om bord, og at ingen hægtes af.
Ellers risikerer den folkelige opbakning at svin­
de ind. Det gælder særligt, fordi den grønne
omstilling vil betyde en ændring i erhvervs­
strukturerne i Danmark, hvor nye brancher og
jobfunktioner vil opstå, mens andre vil ændres
markant.
Med afsæt i beregningerne fra Klimapartner­
skabet for energi og forsyning identificerer
analysen ”Beskæftigelseseffekter af investe­
ringerne i den grønne omstilling”
23
, hvilken
betydning investeringerne i den grønne omstil­
ling har for det danske arbejdsmarked.
Analysen peger bl.a. på, at de forventede
investeringer i den grønne omstilling vil skabe
290.000 ekstra årsværk over de næste 10 år,
og at disse nye jobs især retter sig mod fag­
lærte, som smede, elektrikere og VVS’ere,
og ikke­faglærte med kompetencer inden for
byggeri og anlægsarbejde. Analysen vurderer
også, at der er betydelig risiko for rekrutte­
ringsproblemer og omfattende mangel på
arbejdskraft blandt flere af de faggrupper af
faglært og ikke­faglært arbejdskraft, som er
afgørende for at nå 70%­målsætningen.
To vigtige faktorer bliver afgørende for at
sikre arbejdskraftudbud og gennemførelse
af den grønne omstilling: 1) Tidlig og effektiv
igangsættelse af klimainvesteringer med jævn
implementering over hele perioden, så de gen­
sidigt understøtter hinanden og 2) gennemfø­
relse af indsatser for at styrke udbuddet af de
efterspurgte kompetencer og kvalifikationer.
Der er behov for endnu tættere koordination
og vidensdeling på tværs, så initiativer til at
sikre kompetenceforsyning til den grønne om­
stilling målrettes brancher og områder, hvor
behovene er størst.
Alle arbejdsmarkedets parter har en rolle at
spille heri. Der skal foretages prioriteringer
og samarbejdes mellem regering og Folketing,
arbejdsmarkedets parter, erhvervsskoler og
andre uddannelsesinstitutioner samt virksom­
heder og erhvervsorganisationer. Det er disse
aktører, der skal sikre, at der bliver taget be­
slutninger, som fører til konkret handling. Der­
for er det også oplagt at dialogen om grønne
kompetencer styrkes gennem Grønt Erhvervs­
forum, som samler regeringen, erhvervslivet
og fagbevægelsen.
23
https://www.danskenergi.dk/udgivelser/beskaeftigelseseffekter­investeringerne­groenne­omstilling
Side 21
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Meget er gjort
– en del mangler endnu
Klimapartnerskabet for energi og forsyning
viste i sin rapport fra marts 2020 vejen til at
nå 70% i 2030: en næsten fossilfri energi­ og
forsyningssektor, en halvering af udledningerne
fra industri og transport, en massiv udbygning
af produktionen af vedvarende energi, en
energiinfrastruktur, som underbygger klima­
målsætningen, og en massiv satsning på
Power­to­X og CO
2
­fangst.
Regeringen og partier i Folketinget har i 2020
fulgt op med en række aftaler inden for fx
energi, industri og personbiltransport, der
samlet bringer Danmark en tredjedel af vejen
mod målet. Regeringen vil i løbet af 2021
fremlægge yderligere udspil og forhandle flere
klimaplaner, som vil indebære beslutninger om
yderligere reduktioner, og frem mod 2030 vil
der løbende blive fulgt op med nye beslutnin­
ger om reduktioner i alle sektorer.
Investeringerne i energi­ og forsyningssek­
toren er store, komplekse og kræver derfor
en vis forberedelsestid. Det er derfor ikke en
rimelig forventning til hverken sektoren eller
det politiske niveau, at der umiddelbart ses
et fald i emissionerne i takt med, at de poli­
tiske rammer fastlægges. Med de vedtagne
aftaler sættes fart på den grønne omstilling
både i energi­ og forsyningssektoren og hos
kunderne. Arbejdet er begyndt, men langt fra
fuldendt.
Tiden siden afleveringen af klimapartnerskabs­
rapporterne har i dansk kontekst være et godt
klimaår. Men set i forhold til, hvad der skal til
for at nå 2030­målet, så er vi ikke i mål endnu.
I det kommende år er opgaven at lægge kon­
krete planer for, hvordan teknologiernes po­
24
25
tentialer omsættes til reduktioner. De grund­
læggende analysearbejder er allerede i gang,
og i år vil regeringen præsentere konkrete
strategier for, hvordan de store reduktionspo­
tentialer fra klimaprogrammet
24
bedst indfries.
Blandt andet inden for CO
2
­fangst, lagring
og anvendelse, Power-to-X og elektrificering.
Samtidig skal der sættes rammer for, hvordan
sort bliver dyrere og grøn billigere med en
bredere og ensartet CO
2
­afgift. Mens vi venter
på en CO
2
­afgift, og indtil de teknologiske
satsningsområder er kommercielt klar, skal vi
samtidig have fokus på de reduktionstiltag, vi
ved virker her og nu.
Flere regulatoriske tiltag vil have effekt i en
række andre sektorer end blot energi­ og
forsyningssektoren. Dette gælder f.eks. tiltag
som et forhøjet FoU­fradrag, som er med til
at understøtte innovation, udvikling og nye
potentielle eksporteventyr i danske virksom­
heder på tværs af alle sektorer
25
. Det er derfor
i de kommende år også afgørende at have
værktøjer, der fungerer på tværs af erhvervs­
livet for øje.
Endelig bliver det i årene frem en vigtig fælles
samfundsopgave at sikre et arbejdsmarked
med de rette kompetencer til at gennemføre
den grønne omstilling, så den store opgave ­ vi
har foran os for at realisere 70%­målsætningen
­ ikke vokser sig unødigt større.
Realiseringen af 70%­målet kræver et fortsat
tæt og styrket samarbejde mellem energi­ og
forsyningssektoren og regeringen. Energi­ og
forsyningssektoren og regeringen er klar på at
løse udfordringerne i fællesskab.
https://kefm.dk/Media/6/4/Klimaprogram_2020%20(2).pdf
Fradraget er midlertidigt forhøjet til 130 %. i årene 2020­22
Side 22