Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 197
Offentligt
2529317_0001.png
Klimapartnerskab
for affald, vand og
cirkulær økonomi
Sektorkøreplan
Marts 2021
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529317_0002.png
BAGGRUND OM KLIMAPARTNERSKABER
OG SEKTORKØREPLANER
Regeringen og erhvervslivet har etableret
13 klimapartnerskaber inden for erhvervslivets
sektorer, som skal styrke dansk erhvervslivs
grønne omstilling og understøtte opfyldelsen
af Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af
drivhusgasudledningen i 2030.
I foråret 2020 afleverede hver af de 13 klima­
partnerskaber en rapport med sine ambitioner
for den grønne omstilling og anbefalinger til
politiske tiltag, der kan understøtte virksom­
hedernes indsats. Efterfølgende er der indgået
en række politiske aftaler, som følger op på
mange af klimapartnerskabernes anbefalinger.
Med sektorkøreplaner for de enkelte klima­
partnerskaber samles regeringens og udvalgte
af erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der
giver overblik over de igangsatte indsatser,
som der vil blive arbejdet med at implementere
de kommende år.
I sektorkøreplanerne beskriver erhvervslivet
først sine målsætninger og indsatser, hvorefter
regeringens tiltag for at understøtte sektorens
grønne omstilling beskrives.
De første seks sektorkøreplaner færdiggøres
i foråret 2021. De resterende syv sektorkøre­
planer færdiggøres i efteråret 2021.
Side 2
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529317_0003.png
Indhold
Side 4
Forord
Side 6
Erhvervslivets målsætninger
og tiltag for CO
2
-reduktioner
Status og perspektiver for virksomhedernes
arbejde med CO
2
­reduktioner
Klimapartnerskabets målsætninger
og initiativer
Regeringens tiltag for at understøtte
sektorenes grønne omstilling
Side 7
Side 9
Side 14
Side 16
Klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi
Øvrige politiske aftaler, der følger op på
anbefalinger fra klimapartnerskabet
for affald, vand og cirkulær økonomi
Omstilling til cirkulær økonomi i EU
Side 19
Side 21
Side 3
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Forord
Vi er i et afgørende årti for klimaet, og der er
behov for markant handling i alle dele af sam­
fundet for at begrænse klimaforandringerne.
Danmark går forrest i kampen mod klima­
forandringerne, og danske virksomheder har
en vigtig rolle i at sikre en grøn omstilling,
som understøtter job, velfærd, eksport og
konkurrenceevne. Derfor har regeringen og
erhvervslivet etableret 13 klimapartnerska­
ber inden for erhvervslivets sektorer, som
skal styrke dansk erhvervslivs grønne omstil­
ling og understøtte opfyldelsen af regerin­
gens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgas­
udledningen i 2030.
Klimapartnerskaberne leverede i marts 2020
deres anbefalinger. Baseret på grundige analy­
ser viser de en vej til at nå Danmarks ambitiøse
klimamålsætning i 2030, hvor erhvervslivet
og samarbejder om at løse udfordringerne.
Klimapartnerskabsmodellen har vist sig stærk i
forhold til at anvise en konkret vej fremad i den
grønne omstilling.
Det seneste år har formet sig ganske ander­
ledes end ventet. Danmark og verden er
udfordret af en global pandemi. Dette har dog
ikke hindret erhvervslivet eller regeringen
og partier i Folketinget i at foretage konkrete
CO
2
­reducerende tiltag og indgå politiske af­
taler for at bringe Danmark i en grønnere ret­
ning. Derfor er der også allerede sket meget
siden afleveringen af klimapartnerskabernes
anbefalinger i marts 2020.
Klimapartnerskabet for affald, vand og cirku­
lær økonomi ser det som en bunden opgave,
at vi lægger ‘brug og smid væk­kulturen’ bag
os, reducerer mængderne af affald og bruger
vores naturressourcer smartere og mere
ansvarligt. Ifølge FN er udvinding og forarbejd­
ning af naturressourcer skyld i ca. halvdelen af
den globale udledning af drivhusgasser og over
90 pct. af det globale tab af biodiversitet. Ved
at omstille fra en lineær til en cirkulær økonomi
kan vi reducere forbruget af naturressourcer
på en måde, der både gavner miljø, klima og den
økonomiske vækst.
Ifølge Klimapartnerskabets estimater, kan en
cirkulær omstilling af Danmark give globale
reduktioner på ca. 7­9 mio. tons CO
2
i 2030
1
.
Derfor er Klimapartnerskabets overordnede
vision, at Danmark i 2030 er verdens førende
cirkulære økonomi, hvor næsten alt affald
genanvendes, og hvor vandsektoren er klima­
og energineutral.
For at nå det fulde potentiale, er de nye roller,
der er vedtaget i affaldssektoren, essentielle.
Sammen med implementering af producentan­
svar bliver markedet omdrejningspunkt for nye
måder at arbejde med affald på i Danmark. Af­
fald er fremtidens råvare, vi skal derfor arbejde
sammen om at sikre et effektivt marked for
genanvendte materialer. Virksomheder står
klar til at udvikle nye forretningsmodeller og
her kan offentlige indkøb være en vigtig driver
for efterspøgslen efter cirkulære løsninger. På
vandområdet er der behov for at etablere en
markant vækstmotor for dansk vandteknologi.
Det kan sikre innovation, implementering af
grønne løsninger og sætte skub i eksporten,
der kan reducere globale CO
2
­udledninger.
1
For nærmere gennemgang af beregninger vedr. reduktionspotentialet henvises til Klimapartnerskab for affald, vand
og cirkulær økonomis rapport fra marts 2020.
Side 4
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Den politiske aftale om klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi understøt­
ter klimapartnerskabets visioner i vid udstræk­
ning. Med strømlinet affaldsindsamling og en
ændret organisering af affaldssektoren er
sporene lagt for mere og bedre genanvend­
else. Den politiske vision om en klimaneutral
affaldssektor i 2030 suppleres af visioner om
at knække affaldskurven og udsortere 80 pct.
af plastikaffaldet fra forbrændingsanlæggene.
De politiske visioner understøttes bl.a. af rege­
ringens strategier for grøn forskning, grønne
offentlige indkøb og bæredygtigt byggeri.
Regeringen, erhvervslivet og resten af
Danmark har fået en fælles opgave, der skal
løses på 10 år. Nemlig at nedbringe vores driv­
husgasudledninger med 70 pct. i 2030. Status
er, at vi cirka halvandet år inde i den periode
allerede har truffet beslutninger, der bringer
os godt en tredjedel af vejen.
For at komme videre med den grønne omstil­
ling skal vi kontinuerligt forbedre os, træffe
nye beslutninger og finde nye veje. Det ligger
der i at ville være et foregangsland. Derfor
ser vi også frem til at fortsætte det stærke
samarbejde mellem regeringen og erhvervsli­
vet om grøn omstilling inden for affald, vand og
cirkulær økonomi.
Formandskabet for klimapartnerskab
for affald, vand og cirkulær økonomi
Camilla Haustrup Hermansen,
direktør og medejer, Plus Pack
Lars Schrøder,
adm. direktør Aarhus Vand (næstformand)
Henrik Grand Petersen,
adm. direktør, Stena Recycling (næstformand)
Erhvervsminister
Simon Kollerup
Klima-, energi- og forsyningsminister
Dan Jørgensen
Miljøminister
Lea Wermelin
Side 5
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529317_0006.png
Erhvervslivets målsætninger
og tiltag for CO
2
­reduktioner
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Status og perspektiver for
virksomhedernes arbejde
med CO
2
-reduktioner
Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær
økonomi hilser klimaplanen for en grøn affalds­
sektor og cirkulær økonomi velkommen. Planen
omfatter flere centrale forslag fra Klimapartner­
skabet og sætter retningen for en cirkulær
omstilling af Danmark med meget ambitiøse
visioner.
Politisk er der bl.a. leveret på ensartet sorte­
ring i husholdninger og erhverv, krav om udbud
af kommunalt indsamlet affald til genanven­
delse på det private marked, bedre mulighed
for at borgerne kan aflevere affald direkte til
virksomhederne, et nyt og forbedret affalds­
tilsyn og en tilpasning af affaldsforbrændings­
kapaciteten til det nationale behov. Samlet
bringer det helt nye muligheder for virksom­
heder på affaldsområdet.
Med adgang via udbud til ensartede affalds­
mængder kan der foretages nye investeringer
i sortering og genanvendelse. Klimapartner­
skabet vurderer derfor, at tiltagene vil levere
de CO
2
­reduktioner og genanvendelses­
potentialer, som den politiske aftale om
klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi peger på.
Derudover lægges der med regeringens stra­
tegi ”Grønne indkøb for en grøn fremtid” op til
mere strategisk at bruge offentlige indkøb til at
drive den grønne udvikling. Det er positivt og
efterspurgt af erhvervslivet, som er klar til at
levere de grønne og cirkulære løsninger. Også
den grønne forskningsstrategi og strategien
for bæredygtigt byggeri ligger godt i forlæng­
else af klimapartnerskabets anbefalinger og vil
bidrage til at sætte skub i udviklingen.
De politiske aftaler skal omsættes til virkelighed.
Krav til ensartet indsamling og sortering er
allerede implementeret i lovgivningen, men
flere kommuner søger dispensation, så det
ser ud til, at den planlagte indførelse i 2021
i mange tilfælde først reelt sker senere. Det
forbedrede affaldstilsyn forhandles i år, lige­
som Folketinget forventes at vedtage hjemlen
til den nye organisering af affaldssektoren i år.
Og producentansvaret for emballage kender
vi endnu ikke organiseringen af. Så vi er ikke i
mål endnu. Det vil tage flere år, før de nævnte
initiativer får effekt.
Private aktører i affaldssektoren har grebet
mulighederne i klimaplanen for grøn affalds­
sektor og cirkulær økonomi og er i fuld gang
med investeringsovervejelser. Tidsrammen for
implementering kan dog forsinke investering­
erne i infrastruktur til at sortere og genan­
vende det indsamlede affald. Der er derfor et
stort behov for at fastholde beslutningerne,
få dem accepteret hos alle aktører og få dem
omsat til virkelighed hurtigst muligt, hvis CO
2
­
reduktionerne skal realiseres inden 2030.
Sporene er lagt for mere og bedre genanven­
delse. Næste skridt er at finde veje til at knæk­
ke affaldskurven. Regeringens handlingsplan
for cirkulær økonomi adresserer affaldsfore­
byggelse og fremhæver mange af de relevante
indsatsområder. Planen indeholder dog ikke
mange nye initiativer, og da klimaplanen for en
grøn affaldssektor og cirkulær økonomi også
hovedsageligt fokuserer på affaldshåndtering
savnes et mere strategisk fokus på affaldsfore­
byggelse. Klimapartnerskabet har en række
anbefalinger, der kan reducere affaldsmæng­
derne, og dem ser vi frem til at samarbejde
med regeringen om at få realiseret.
Side 7
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Vi skal have et overblik over, hvor der bør sæt­
tes ind og hvem der skal i spil for at reducere
affaldsmængderne. Det kan danne grundlag
for en egentlig strategi for affaldsforebyggelse,
hvor vi får de rigtige incitamenter på plads og
fjernet de sidste barrierer. Det kræver både
en indsats nationalt og i EU, og det kræver, at
vi tænker hele cirklen rundt og i nye løsninger,
materialer og forretningsmodeller. De produk­
ter, der sættes på markedet, skal kunne leve
så længe som muligt, og først til sidst genan­
vendes af en affaldssektor, der er gearet til
at genanvende materialer i høj kvalitet, så de
igen kan indgå i ny produktion.
Virksomhederne skal være drivkraft i den
cirkulære omstilling og gribe mulighederne
i cirkulær design, produktudvikling og nye
forretningsmodeller. Vi ser allerede mange
nye initiativer i erhvervslivet, men vi skal have
endnu flere – og må ikke glemme forbrugerne,
der skal indgå i nye forbrugsmodeller.
Også på vandområdet begynder de nye mu­
ligheder at realisere sig. Miljøministeren har
bedt alle vandforsyningsselskaber indmelde
deres ambitioner for energi­ og CO
2
­reduk­
tion i marts 2021. Det vil sikre en samlet plan
for en energi­ og klimaneutral vandsektor i
Danmark. Der er bred opbakning til indsatsen
i vandsektoren. For at sikre at vi når i mål, er
det afgørende, at den økonomiske regulering
indrettes, så der skabes de rette incitamen­
ter, og at der igangsættes indsatser, som
understøtter ambitionen. Klimaplanens nye
grænseværdier for lattergasemissioner fra
renseanlæg vil understøtte klimapartnerska­
bets mål og vil fremme innovation og udvikling
i vandsektoren.
Ud over det nationale fokus har regeringen
igangsat et arbejde med en samlet strategi for
eksport af vandteknologi, som vil understøtte
eksport af energi­ og klimaeffektive danske
løsninger og udstyr. En sådan strategi vil kunne
medvirke til at indfri klimapartnerskabets mål
om at fordoble dansk vandteknologieksport
til 40 mia. kr. i 2030 og medføre store CO
2
reduktioner i vandsektoren globalt.
Side 8
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Klimapartnerskabets
målsætninger og initiativer
Klimapartnerskabet for affald, vand og cirku­
lær økonomi består af to afgrænsede sektorer
– affald og vand – samt cirkulær økonomi, der
omfatter alle aktører og sektorer på tværs af
samfundet.
Klimapartnerskabets overordnede vision er, at
Danmark i 2030 er verdens førende cirkulære
økonomi, der genanvender 90 pct. af alt affald
og har en klima­ og energineutral vandsektor.
På den måde kan Danmark vise vejen til klima­
neutralitet i 2050 og understøtte eksport af
ressourceeffektive teknologier og løsninger.
Der er et stort potentiale for at reducere
CO
2
­udledningerne fra den danske affalds­ og
vandsektor, men langt det største potentiale
for CO
2
­reduktion ligger i en samfundsmæssig
omstilling til cirkulær økonomi i alle sektorer,
der kan levere CO
2
­reduktioner, som rækker
langt ud over Danmarks grænser.
Klimapartnerskabet for affald, vand og cirku­
lær økonomi har 14 indsatsområder. Inden for
hvert område peger klimapartnerskabet på,
hvad erhvervslivet selv kan og vil sætte i gang.
Hertil kommer konkrete forslag til, hvordan
regeringen kan understøtte virksomheder­
nes klimaindsats, så der kan skabes skala i de
løsninger, erhvervslivet kan levere.
Klimapartnerskabet har foreslået indsatser,
der kan reducere udledningerne fra affalds­ og
vandsektoren med 67 % fra 1990 til 2030,
hvilket svarer til en reduktion på 0,5 mio. tons
CO
2
.
2
Udledning fra affaldsforbrænding er
ikke talt med her, da den i stedet tælles med i
klimapartnerskabet for energi­ og forsyning.
AFFALDSSEKTOREN
De CO
2
­udledningskilder, som klimapartner­
skabet behandler fra affaldssektoren er
deponier, biogasproduktion og kompostering.
Klimapartnerskabet foreslår derfor, at det na­
tionale reduktionspotentiale i affaldssektoren
hentes via udbedring af afgasning fra deponier,
CO
2
­reduktion fra biogasanlæg og udfasning
af kompostering.
CO
2
­reduktioner vil ske naturligt fra deponi
som følge af afgasning. Inden for biogasanlæg
er initiativer i sektoren allerede sat i gang for
at reducere udledningerne primært drevet af
måling og udbedring af lækager fra anlæggene.
På den baggrund forventer klimapartnerska­
bet, at CO
2
­udledningerne fra affaldssektoren
(ekskl. affaldsforbrænding) reduceres med
ca. 335.000 ton CO
2
fra 1990 til 2030. For
kompostering vurderer klimapartnerskabet,
at de estimerede CO
2
­reduktionspotentialer
på 180.000 ton bliver svære at realisere uden
yderligere politisk indsats.
De store potentialer i affaldssektoren ligger i at
genanvende mere. Det vil reducere nationale
udledninger fra forbrændingen og have stor
effekt på de globale udledninger. Øget genan­
vendelse behandles sammen med de øvrige
tiltag for cirkulær økonomi.
Erhvervslivets indsatser målrettet
nationale CO
2
-udledninger
I forhold til nationale CO
2
­reduktioner er
fokus på affaldssektoren og vandsektoren, da
CO
2
­reduktionen ved omstilling til cirkulær
økonomi i høj grad vil ligge uden for Danmark.
2
Klimapartnerskabets beregninger og estimater beror sig alene på klimapartnerskabets analyser og er derfor ikke genberegnet eller
yderligere kvalificeret af Miljøministeriet.
Side 9
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
VANDSEKTOREN
I vandsektoren stammer CO
2
­udledningerne
særligt fra spildevandsrensningen. De direkte
drivhusgasemissioner fra vandsektoren stam­
mer primært fra lattergas (N
2
0), der kan opstå
i renseanlæggenes procestanke. De seneste år
er der udviklet sensorer, der gør det muligt at
styre processerne, så emissionen minimeres.
Det er politisk besluttet at indføre grænse­
værdier for lattergas på større spildevandsan­
læg, og der er efterfølgende igangsat konkrete
udviklingsprojekter i sektoren med fokus på
at minimere lattergasudvikling vedhjælp af
on­line sensorer og styring.
Fortsat energieffektivisering af vand­ og spil­
devandsforsyningerne er et vigtigt redskab til
at opnå en energi­ og klimaneutral vandsektor.
Der arbejdes i sektoren derfor med driftsop­
timering, indkøb af energieffektivt udstyr,
samling i større effektive anlæg og fortsat
reduktion af vandtab.
I forhold til afledning af regnvand og uved­
kommende vand, skal mængden af energi, der
anvendes til at transportere vandet gennem
kloaker og renseanlæg, reduceres. Derfor ar­
bejder vandselskaberne løbende med at fjerne
regnvand og uvedkommende vand fra rense­
anlæggene. Det sker som en del af de tiltag,
der skal gøre sektoren energi­ og klimaneutral
og sikre besparelser i driften.
tons CO
2
i 2030
3
i forhold til, hvordan udled­
ningsniveauet ellers ville have været i 2030.
På globalt plan er der brug for omstilling til
cirkulær økonomi for at kunne indfri Paris­
aftalens mål om klimaneutralitet i 2050. Ud­
vinding og forarbejdning af naturressourcer er
skyld i ca. halvdelen af den globale udledning af
drivhusgasser. Derfor er der brug for, at vi alle
gentænker måden, vi designer, producerer og
forbruger på, så produkterne holder længe­
re og kan bruges igen og igen. Det mindsker
behovet for udvinding og forarbejdning af
naturressourcer – og ikke mindst mængden af
affald, der skal til forbrænding.
Affaldssektoren skal være gearet til at kunne
forberede med henblik på genbrug og til at
genanvende i høj kvalitet og på den måde fun­
gere som bindeled mellem forbrug og produk­
tion. Det kræver transparente materialestrøm­
me og et effektivt marked for genanvendte
materialer.
Produktionsvirksomhederne skal designe til
cirkularitet, udvikle nye forretningsmodel­
ler og efterspørge genanvendte materialer.
Forbrugerne skal ændre forbrugsmønstre ved
at vælge produkter og services, der fremmer
cirkulær økonomi, acceptere nye materialer og
forretningsmodeller samt ikke mindst sortere
affald. Samtidig skal det offentlige skabe de
rette rammebetingelser og økonomiske incita­
menter for udvikling og skalering af cirkulære
løsninger.
INDSATSOMRÅDER FOR
CIRKULÆR ØKONOMI
Klimapartnerskabet har identificeret seks
indsatsområder inden for cirkulær økonomi,
der kan sikre store CO
2
­reduktioner.
Længere produktlevetider og øget genbrug
Længere produktlevetider og øget genbrug vil
bidrage til at knække affaldskurven i Danmark
– og dermed levere på den politiske vision i Kli­
maplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi. Klimapartnerskabet har estimeret
globale reduktionspotentialer på 1,5 mio. tons
CO
2
i 2030 ved at forlænge produktlevetiden
og øge mængden af genbrug i Danmark.
Erhvervslivets indsatser målrettet
udledninger i andre sektorer og
globale CO
2
-udledninger
Klimapartnerskabet har identificeret de
største globale reduktionspotentialer inden
for cirkulær økonomi og inden for eksport af
ressourceeffektiv vandteknologi.
Vores forbrug i Danmark udleder ikke kun
CO
2
herhjemme, men er også årsag til store
CO
2
­udledninger andre steder i verden. Om­
stilling til cirkulær økonomi vil derfor reducere
Danmarks globale klimaaftryk og ikke mindst
trækket på jordens naturressourcer. Klima­
partnerskabet har estimeret, at anbefalinger­
ne til en cirkulær omstilling af Danmark kan
give globale CO
2
­reduktioner på ca. 7­9 mio.
3
For nærmere gennemgang af beregninger vedr. reduktionspotentialet henvises til Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær
økonomis rapport fra marts 2020. Ca. 85 % af udledningerne, som er relateret til produktion af materialer som f.eks. stål, aluminium,
plast m.m., sker uden for Danmark. Ca. 15 % sker i Danmark.
Side 10
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
For virksomhederne handler det om at designe
til cirkularitet og lang holdbarhed, og at pro­
dukter i sidste ende kan genanvendes efter
endt brug. Ud over design vil øget genbrug og
reparationer også kunne bidrage til at forlæn­
ge produktlevetiden. Et konkret område, der
er i vækst, er genbrug af elektronik, hvor der
er et stort potentiale i Danmark for levetids­
forlængelse af højværdiprodukter, og hvor der
løbende dukker nye virksomheder op. Herud­
over er producenternes kollektivordninger i
fuld gang med at udrulle koncepter med fokus
på forberedelse til genbrug af elektronik, men
rammerne om producentansvaret kræver
modernisering – og samarbejdet i værdikæden
skal forbedres for at skalere løsningerne.
Øget brug af genanvendte materialer
Erhvervslivet kan øge brugen af genanvendte
materialer i produktionen. Ved at bevare ma­
terialer i kredsløb reduceres CO
2
­udledningen
fra udvinding og forarbejdning af naturres­
sourcer. Herudover kræver anvendelse af
genanvendte materialer ofte mindre energi
end anvendelse af jomfruelige råvarer. Klima­
partnerskabet har estimeret globale poten­
tialer for CO
2
­reduktion på 3 mio. tons i 2030
ved øget brug af genanvendte materialer.
Midlet er at sikre et effektivt marked for
genanvendte materialer, hvor anvendelse
af genanvendte materialer er en økonomisk
rentabel mulighed. Det kræver gentænkning
af produktdesign samt en effektiv affaldssek­
tor, der kan sortere og genanvende affalds­
ressourcer i de kvaliteter og mængder, der
efterspørges på markedet.
Klimapartnerskabet anbefaler, at virksomheder
sætter mål for andelen af genanvendte mate­
rialer i produktionen. Konkrete eksempler er
Plastindustrien, der vil arbejde for, at 50 pct.
plastik i den bløde transportemballageplast
(f.eks. folier) er genanvendt i 2025, og for hård
emballageplast (eks. paller) er målet 80 pct.
Det kræver bl.a. øget efterspørgsel fra detail­
handlen. Bryggeriforeningen har sat mål om, at
i 2025 vil alle plastflasker være fremstillet med
mindst 50 pct. genanvendt plastik (rPET), og
i 2030 er tallet 100 pct. Senest har en række
virksomheder tilsluttet sig den europæiske
plastikpagt, som bl.a. sætter mål for brug af
mindst 30 pct. genanvendt plastik i engangs­
produkter og emballager.
Nogle virksomheder etablerer også tilbage­
tagningssystemer, der sikrer, at produkterne
kommer retur, når kunderne er færdige med
dem. Med Klimaplanen for en grøn affalds­
sektor og cirkulær økonomi forbedres
virksomhedernes muligheder for at etablere
tilbagetagningsordninger.
Cirkulære forretningsmodeller
Virksomheder i de fleste sektorer kan udvikle
Cirkulære forretningsmodeller, der øger brugen
af produkterne, bl.a. gennem deling, services
eller genbrug. Det kræver færre produkter at
opnå samme services, hvilket medfører mindre
materialebrug og dermed også lavere CO
2
­
udledning. Klimapartnerskabet har estimeret
potentialet for CO
2
­reduktion til 0,5 mio. tons
i 2030 ved øget brug af cirkulære forretnings­
modeller.
Mange virksomheder er begyndt at tænke i
nye forretningsmodeller baseret på salg af
produkter som service, hvor de ikke sælger
selve produkterne, men i stedet sælger adgang
til dem, andre designer og udvikler produkter
i en kvalitet, der øger deres levetid, hvilket
muliggør forretning baseret på at reparere,
opgradere og gensælge produkter. Det får de
bl.a. hjælp til gennem målrettede nationale
innovations­ og rådgivningsprojekter. Flere
deleøkonomiske platforme dukker op, hvor
produkter gøres tilgængelig for flere brugere,
uden at der skal produceres flere produkter.
Dette sker både business to business og mål­
rettet forbrugere.
Skift til nye materialer
Et skift til nye materialer kan bl.a. indebære
brug af biobaserede materialer i produktionen
eller substitution af uønsket kemi i produkter.
Bioøkonomi kan bidrage til reduceret CO
2
­
udledning ved at erstatte fossile råvarer med
biobaserede løsninger, nedbringe mængden af
affald og få flere dele af råvarerne nyttiggjort.
Klimapartnerskabet har estimeret potentialet
for CO
2
­reduktion til 0,5 mio. tons i 2030 ved
skift til nye materialer.
Indsatsen i virksomhederne handler f.eks. om
at vælge biobaseret plastik, der har samme
kemiske sammensætning som fossilbaseret
plastik. Det er dog afgørende, at de anvendte
biobaserede materialer er produceret bære­
dygtigt, så man fx undgår afskovning. En anden
Side 11
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
og vigtig indsats handler om at få uønsket kemi
ud af danske produkter. Her ser klimapartner­
skabet bl.a. at flere og flere virksomheder får
miljømærket deres produkter.
Mindre spild
Virksomhederne arbejder kontinuerligt på
at mindske spild i produktionen for at undgå
affald og sikre størst mulig ressourceproduk­
tivitet. Bl.a. gennem procesinnovation udvikler
virksomheder nye produktions­, logistik­ og
genanvendelsesmetoder. Mindre spild reduce­
rer CO
2
­udledning forbundet med udvinding
og forarbejdning af naturressourcer. Klima­
partnerskabet har estimeret potentialet for
CO
2
­reduktion til 1 mio. tons i 2030 ved at
mindske spild i produktionen.
Et konkret eksempel kan ses i fødevarebran­
chen, hvor flere større fødevarevirksomheder
og brancheorganisationer har indgået en
frivillig aftale om at reducere madspildet i virk­
somhederne med 50 pct. inden 2030.
Øget genanvendelse af affald
Genanvendelse af affald er forudsætningen
for at bevare materialerne i kredsløb og re­
ducere CO
2
­udledningen ved forbrænding og
deponi – ligesom det sikrer CO
2
­reduktioner
i forbindelse med udvinding og forarbejdning
af naturressourcer. Klimapartnerskabet har
estimeret potentialet for CO
2
­reduktion til 1,5
mio. ton i 2030 ved at øge genanvendelse til
90 pct
4
. i Danmark og mindske forbrænding.
Den private affaldssektor er klar til at investere
i infrastruktur til sortering og genanvendelse.
Der er allerede planer om anlæg til plastik­
sortering og investeringer i nye teknologier
til både mekanisk og kemisk oparbejdning af
plastikaffald fra husholdninger. Klimaplanen
for affaldssektoren sætter rammerne og giver
adgang til store ensartede affaldsmængder,
men lovgivningen skal på plads og ramme­
vilkårene implementeret i praksis, før virksom­
hederne for alvor tør investere.
Alle virksomheder er i færd med at øge
udsortering af det genanvendelige affald. En
indsats i servicesektoren og byggesektoren
er særligt relevant, og nye regler for sortering
af affald fra erhverv samt et styrket affalds­
4
tilsyn, vil sikre fremgang. I byggesektoren er
der i 2020 etableret et sektorsamarbejde for
udsortering af plastikaffald i byggeriet, hvor
målet er at udsortere 25 pct. af plastikaffaldet
inden 2025 og 75 pct. inden 2030. Indsatsen
sker i samarbejde mellem DI Dansk Byggeri/
DI BYG og Plastindustrien samt en række
aktører i byggebranchen. Også i landbruget er
der fokus på at realisere potentialet for mere
genanvendelse af plastikaffald. Landbrug &
Fødevarer har indgået en samarbejdsaftale
med Miljøstyrelsen i november 2020, som bl.a.
skal sikre udsortering af 50 pct. af plastikaffald
til genanvendelse i 2025 og 80 pct. i 2030.
Producentansvar for emballage, der skal imple­
menteres i 2025, bliver omdrejningspunkt for
nye måder at arbejde med affald på i Danmark.
Med ansvar for såvel finansieringen som den
praktiske håndtering af emballageaffaldet får
producenterne incitament til at tilrettelægge
et affaldshåndteringssystem i samarbejde med
kommunerne med fokus på omkostningseffek­
tivitet og kvalitet i genanvendelsen. Op mod
40.000 virksomheder vil blive omfattet, og for­
beredelserne er i gang – både når det kommer
til design af cirkulære emballageløsninger og
til kollektivt at organisere selve affaldshåndte­
ringen.
En lang række virksomheder i EU og USA
– herunder en række danske virksomheder –
er ved at teste sortering af emballageaffald
baseret på et digitalt vandmærke præget
i emballagens overflade. Vandmærket er
usynligt for det almindelige øje, men kan ses
af den sorteringsteknologi, der allerede er
implementeret på gængse sorteringsanlæg.
Vandmærket giver mulighed for en meget fin
grad af sortering, som er forudsætningen for
en høj kvalitet af genanvendelse og fornyet
anvendelse af materialerne til fødevareem­
ballage. Danmark er i 2020 udpeget som
testland for projektet.
Jf. Klimapartnerskabets egen vision.
Side 12
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
INDSATSOMRÅDER I VANDSEKTOREN
FOR GLOBALE CO
2
-REDUKTIONER
Klimapartnerskabet har estimeret CO
2
­reduk­
tionen ved, at hele EU får samme energi­
effektivitet som den danske vandsektor havde
i 2017. Det vil svare til et årligt potentiale for
CO
2
­reduktion på 1,7 mio. ton CO
2
og globalt
er potentialet en CO
2
­reduktion på 30 mio. ton.
Ved en energi­ og klimaneutral vandsektor er
effekten markant større. Klimapartnerskabet
har identificeret indsatsområder, der kan
sikre CO
2
­reduktioner globalt set og i andre
sektorer nationalt. Under hvert indsatsom­
råde har erhvervslivet planlagt eller igangsat
konkrete tiltag.
Eksport af grøn vandteknologi
CO
2
­reduktionen ved at udbrede ressource­
effektive danske vandteknologier på eksport­
markederne er væsentlig. Eksport af vandtek­
nologi er i dag en dansk styrkeposition, som
udgør en eksport på ca. 20 mia. kr. årligt. Poten­
tialet i de kommende år er stort særligt i forhold
til opdatering af den eksisterende infrastruktur
i EU og Nordamerika og ved at opbygge nye
systemer i hele verden. Klimapartnerskabet har
et mål om, at den danske vandteknologieksport
fordobles til 40 mia. kr. i 2030.
Klimapartnerskabet peger på, at der er behov
for en samlende vækstmotor på vandområdet.
En vækstmotor, der kan bidrage til at styrke
innovation og samskabelse af nye effektive
løsninger, etablering af storskala demonstra­
tionsprojekter såvel som eksport af vand­
teknologiske løsninger. I løbet af 2020 har
erhvervslivet i form af et samarbejde mellem
udstyrsleverandører, forsyninger og rådgivere
i samarbejde med DI igangsat arbejdet med at
etablere et landsdækkende markant vækst­
center (Water Valley Denmark) med Aarhus
som epicenter.
Vandsektorens bidrag til
øvrige CO
2
-reduktioner
Vand­ og spildevandssektoren kan bidrage til
nationale CO
2
­reduktionerpå en række om­
råder som f.eks. brug af varmepumper, øget
biogasproduktion og skovrejsning.
Både spildevand og drikkevand indeholder
varme, der med varmepumper kan anvendes til
fjernvarme og dermed erstatte f.eks. affalds­
forbrændingsanlæggenes varmebidrag.
Herudover kan etablering af færre og større
renseanlæg forøge biogasproduktionen, der
fremadrettet bør opgraderes til naturgas­
kvalitet. Skovrejsning som grundvands­
beskyttelse skal anvendes i stor udstrækning
og akkumulerer CO
2
. Vandsektoren er i fuld
gang med at se på disse muligheder som en
del af omstillingen til en energi­ og klima­
neutral vandsektor.
Side 13
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
2529317_0014.png
Regeringens tiltag for
at understøtte sektorenes
grønne omstilling
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Introduktion
Siden klimapartnerskabet for affald, vand og
cirkulær økonomi afleverede 93 anbefalinger
til regeringen i marts 2020, er der indgået
flere politiske aftaler, der løfter en lang række
af anbefalingerne. Det gælder særligt den
brede politiske aftale om klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni
2020. Efterfølgende er alle regeringens initia­
tiver inden for cirkulær økonomi indarbejdet i
Handlingsplan for cirkulær økonomi
5
. Initia­
tiverne heri bidrager i bestræbelserne på, at
cirkulær økonomi i endnu højere grad end i
dag, skal være en bæredygtig vækstmotor for
Danmarks næste grønne erhvervseventyr.
5
Handlingsplan for cirkulær økonomi har været i høring frem til februar 2021
Side 15
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Klimaplan for en
grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi
Med den politiske aftale om en grøn affalds­
sektor og cirkulær økonomi som blev indgået
16. juni 2020 blev regeringen (Socialdemo­
kratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet
enige om, at affaldssektoren skal bidrage til
indfrielsen af klimalovens ambitiøse mål om at
reducere de nationale drivhusgasudledninger
med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.
På baggrund af anbefalinger fra bl.a. klima­
partnerskabet for affald, vand og cirkulær
økonomi kom aftalen til at indeholde en bred
vifte af konkrete initiativer. Uden nye tiltag
forventedes affaldssektoren at udlede ca. 2,3
mio. tons CO
2
i 2030. Med aftalens initiativer
forventes de nationale CO
2
­udledninger at
blive reduceret med ca. 0,7 mio. tons i 2030
ved bl.a. at reducere mængden af plastikaffald
i forbrændingsanlæggene, reducere affalds­
mængderne og øge genanvendelsen
6
.
Desuden indeholder aftalen følgende visioner:
•
Affaldssektoren skal være klimaneutral
i 2030
Udsortering af 80 pct. dansk plast fra
forbrændingen i 2030.
Affaldskurven skal knækkes – mindre
affald, mindre spild og mere genbrug.
Det skal bl.a. ske ved, at Danmark får
kvantitative reduktionsmål i forbindelse
med fastsættelsen af sådanne mål i EU.
Aftalen om klimaplanen for en grøn affaldssek­
tor og cirkulær økonomi indeholder mange ini­
tiativer, der følger op på klimapartnerskabets
anbefalinger. Nedenfor er en kort opsumme­
ring af de væsentligste elementer.
Øget og strømlinet affaldssortering
Med klimaplanen blev der truffet beslutning
om at skabe en øget og strømlinet indsamling
af både husholdningernes og erhvervslivets
affald. Fremover skal kommunerne sortere og
indsamle husholdningernes affald ensartet i
hele landet, så der sikres større og mere ens­
artede affaldsmængder, der giver grundlag for
øget genanvendelse i høj kvalitet.
Konkret er der indført krav til kommunerne
om ens sortering ved husstanden og indsam­
ling af 10 forskellige slags affald: mad­, papir­,
pap­, metal­, glas­, plast­, tekstilaffald samt
drikke­ og fødevarekartonner, restaffald og
farligt affald. Indsamlingen af affaldet skal
foregå husstandsnært, men tage hensyn til
forskellige boligtyper, herunder gennem mulig­
hed for kombineret indsamling, så nogle typer
affald kan indsamles sammen. Den reviderede
affaldsbekendtgørelse er trådt i kraft med de
nye krav, hvor kommunerne som udgangs­
punkt senest pr. 1 juli 2021 skal have etableret
de nye henteordninger
7
. Vejledningerne om
henholdsvis indsamling og sortering af hus­
holdningsaffald er ligeledes færdigreviderede
og offentligt tilgængelige.
•
•
6
7
For nærmere detaljer om Klimplanens CO
2
­effekter på initiativniveau, se regeringens Klimaprogram 2020 s. 78
Med undtagelse af henteordningen for tekstilaffald, der først skal indsamles fra 1.januar 2022. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde
dispensere fra kravet om indsamlingsordningerne.
Side 16
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Den politisk vedtagne strømlining af sortering
og affaldsindsamlingen følger op på anbefalin­
gerne fra klimapartnerskabet for affald, vand
og cirkulær økonomi om at indføre ensartet
sortering og affaldsindsamling for både hus­
holdninger og erhverv.
Mere genanvendelse af plastikaffald
Plastikaffald er den væsentligste kilde til
Danmarks CO
2
­udledning fra forbrænding
af affald. Mange plastikprodukter er ikke
designet til at kunne genanvendes eller blive
brugt flere gange, og ender derfor med at blive
brændt – også selvom det i første omgang var
sorteret fra til genanvendelse.
I klimaplan for en grøn affaldssektor og cirku­
lær økonomi indgår det derfor bl.a., at kom­
munerne som minimum skal stille krav om
60 pct. reel genanvendelse af det indsamlede
plastikaffald, når affaldet udbydes til behand­
ling. Samtidig fastsættes en række mål, der i
første omgang søges opnået via et forpligtende
sektorsamarbejde. For restaurationsbran­
chen drejer det sig om 50 pct. reduktion af
visse take­away­emballager af plastik i 2026.
Landbrugssektoren skal udsortere 50 pct. af
plasten til genanvendelse i 2025 og 80 pct. i
2030, mens bygge­ og anlægssektoren skal
udsortere 25 pct. af plasten til genanvendelse i
2025 og 75 pct. i 2030.
Med aftalen blev det også besluttet, at den
nationale implementering af det udvidede
producentansvar for emballage udføres på en
sådan måde, at der i andet halvår af 2021 træf­
fes beslutning om organiseringsmodellen samt
fastlæggelse af de modulerede bidrag, der skal
give producenterne økonomisk incitament
til at designe emballager til genanvendelse.
Regeringen har nedsat et Samarbejdsfo­
rum for producentansvar med deltagelse af
kommuner og producenter, som skal komme
med anbefalinger til den konkrete organise­
ringsmodel. Med udvidet producentansvar for
emballage overtager producenterne som mini­
mum det økonomiske ansvar for håndtering af
emballageaffaldet.
En stærk genanvendelsessektor
Danmark skal være et land, hvor der i frem­
tiden bygges genanvendelsesanlæg, frem
for forbrændingsanlæg. Over de kommende
årtier forventes en rivende udvikling inden for
genbrug, genanvendelse og cirkulær økonomi.
Danmark og danske virksomheder skal have
optimale rammer for at komme med i kapløbet
om fremtidens grønne affaldsløsninger – så vi
på sigt kan eksportere miljø­ og klimaløsninger
i stedet for at importere et miljøproblem.
Deraf følger, at affaldsstrømmene fra hushold­
ningerne ­ på samme måde som for virksomhe­
derne ­ samles og organiseres mere ensartet,
og at rammevilkårene for affaldssektoren
for fremtiden indrettes, så der investeres i
genanvendelsesanlæg frem for forbrændings­
anlæg. De nye roller i sektoren betyder, at
kommunerne skal udbyde behandlingen af det
genanvendelige husholdningsaffald, herunder
også sortering. Det betyder også, at kommunale
anlæg til behandling og sortering af genanven­
deligt husholdningsaffald skal udfases efter en
overgangsperiode. De nye roller ændrer ikke
ved, at kommunerne fortsat har ansvaret for at
sikre, at affaldet behandles i overensstemmel­
se med de gældende miljøkrav som kommunen
fastlægger i deres udbud.
Den aftalte ændring af rammevilkårene for
det genanvendelige affald følger op på anbe­
falingen fra klimapartnerskabet om nye roller i
affaldssektoren.
Mindre forbrænding og mindre im-
port af affald til forbrænding
Der er i dag en overkapacitet i de danske for­
brændingsanlæg, hvilket betyder at anlæggene
– for at få fyldt ovnene op – importerer store
mængder affald til forbrænding. Affald der
ofte indeholder mere plastik end dansk affald,
og derfor øger de danske CO
2
­udledninger.
I takt med at genanvendelsen stiger, vil beho­
vet for at forbrænde dansk affald blive mindre.
Reguleringen af forbrændingssektoren er ikke
fulgt med udviklingen, hvilket i stigende grad
er en barriere for øget genanvendelse, CO
2
­
reduktion og for omstillingen til en effektiv,
cirkulær økonomi.
Med aftalen om klimaplan for en grøn affalds­
sektor og cirkulær økonomi blev det besluttet
at forbrændingskapaciteten i Danmark skal
tilpasses mængden af forbrændingsegnet
affald fra Danmark frem mod 2030, svarende
til en reduktion på 30 pct.
Side 17
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Med den aftalte kapacitetstilpasning følges
der op på anbefalingen fra klimapartnerskabet
for affald, vand og cirkulær økonomi om at lave
et nationalt mål om nedbringelse af forbræn­
dingskapaciteten.
En energi -og klimaneutral vandsektor
Den primære drivhusgasudledning fra spilde­
vandssektoren stammer fra lattergasudlednin­
ger i forbindelse med rensningsprocessen af
spildevandet. Derudover har der været behov
for at incitamenterne til at recirkulere knappe
ressourcer nytænkes.
Med den aftalte indførelse af grænseværdier
for renseanlæggenes lattergasemissioner
understøttes klimapartnerskabets vision om
en energi­ og klimaneutral vandsektor i 2030
direkte. På spildevandsområdet er det endvi­
dere en udfordring, at en del fosfor går tabt.
Incitamenterne til at genanvende fosfor fra
spildevandet mangler i dag, og det er derfor
aftalt at nytænke reguleringen. Desuden un­
dersøges den potentielle effekt af en konso­
lidering af sektoren – herunder ift. eksport af
dansk miljøteknologi.
Med initiativer rettet mod den direkte udled­
ning fra spildevandssektoren, foruden aftalens
øvrige initiativer, der understøtter vandsek­
torens vej mod energi­ og klimaneutralitet,
understreges vigtigheden af, at den danske
vandsektor fortsat går forrest, så dansk vand­
teknologi i fremtiden kan bidrage til at løse
globale klimaudfordringer.
Side 18
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Øvrige politiske aftaler, der
følger op på anbefalinger fra
klimapartnerskabet for affald,
vand og cirkulær økonomi
Grønne indkøb for en grøn fremtid –
strategi for grønne offentlige indkøb
Grønne indkøb for en grøn fremtid sætter
retningen for grøn omstilling af det offentlige
indkøb i flere spor, der tilsammen skal sikre en
markant reduktion af indkøbets klimaaftryk
i 2030. Strategiens implementeringsspor
rummer initiativer, der skaber grøn handling
nu og her, foruden et udviklingsspor, med fokus
på langsigtet grøn udvikling frem mod 2030.
Strategien indeholder bl.a. krav til miljømærket
indkøb og anvendelse af totalomkostninger
for udvalgte produkter – foruden en længere
række andre relevante initiativer, der bl.a. for­
ventes at stimulere markedet for genanvendt
plastik.
Med strategi for grønne offentlige indkøb føl­
ger regeringen op på klimapartnerskabets an­
befalinger om, at det offentlige bør gå forrest
med en grøn indkøbspolitik, der kan være med
til at ændre vores indkøb og skabe efterspørg­
sel efter nye grønne løsninger.
Grøn forskningsstrategi -
forskningsmission om cirkulær økonomi
med fokus på plastik og tekstiler
Regeringen præsenterede i september 2020
Danmarks første strategi for investeringer i
grøn forskning, teknologi og innovation. Med
afsæt i strategien har alle Folketingets partier
med Aftalen om fordeling af forsknings­
reserven mv. i 2021 afsat 700 mio. kr. til fire
forskningsmissioner, hvor grønne partnerska­
ber skal samle forskning, erhvervsliv og myn­
digheder om en langsigtet og strategisk ind­
sats. Én af forskningsmissionerne skal bidrage
til at fremme cirkulær økonomi gennem
udvikling af løsninger til at forbedre ressource­
produktiviteten, mindske mængden af affald,
øge mængden og kvaliteten af genanvendelsen
samt reducere miljø­ og klimabelastning fra
produkter. Missionen vil have særlig fokus
på plastik og tekstiler. Løsninger kan omfatte
f.eks. ændret design og produktionsmetoder
samt ændrede forbrugsformer. Midlerne til
missionsdrevne partnerskaber udmøntes af
Innovationsfonden i løbet af 2021.
Regeringens forskningsmission følger op på
partnerskabets anbefalinger om øget fokus på
forskning og udvikling af cirkulære løsninger,
særligt på området for plastik og tekstiler.
Regeringens kommende
eksportstrategi for vand
Med den politiske aftale om genstart af dansk
eksport fra 8. oktober 2020 har et bredt flertal
i Folketinget ønsket, at der udarbejdes en eks­
portstrategi for vand. Ambitionen for en eks­
portstrategi skal være, at Danmark forbliver et
foregangsland inden for vandområdet og ud­
nytter sine styrkepositioner til at øge ekspor­
ten væsentligt i løbet af de kommende 10 år.
Strategien skal sikre en fokuseret og konkret
dansk eksportindsats og sætte fokus på de
nuværende og fremtidige muligheder, som den
danske vandbranche står over for. Strategien
Side 19
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
udarbejdes i et samarbejde mellem relevante
ministerier og flere eksterne interessenter i
vandsektoren og ventes færdig i foråret 2021.
Dertil er der, som en del af Finanslov 2021,
afsat midler til en styrket eksportindsats i
perioden 2021­2023 og herunder til 5 nye
myndighedssamarbejder på vandområdet.
Den kommende strategi forventes at under­
støtte dele af klimapartnerskabets indsats­
område og anbefalinger om eksport af
vandteknologi.
Aftale om national strategi for
bæredygtigt byggeri
Regeringen har i marts 2021 indgået en aftale
om en national strategi for bæredygtigt byg­
geri, der skal bidrage til et mere bæredygtigt
og kvalitetsbevidst byggeri, der samtidig er
økonomisk ansvarligt. Med fokus på blandt
andet holdbare bygninger af høj kvalitet og et
ressourceeffektivt byggeri arbejdes der for
at fremme bæredygtige bygninger med lang
levetid. Samtidig har strategien et fokus på
genbrug og genanvendelse af byggematerialer
uden at gå på kompromis med sikkerhed og
sundhed. Strategien kommer i alt rundt om
fem indsatsområder, der tilsammen danner
den langsigtede ramme for en bæredygtig
omstilling af byggeriet.
Strategien understøtter flere af anbefaling­
erne med snitflader til byggesektoren fra
klimapartnerskabet for affald, vand og cirku­
lær økonomi.
Side 20
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren
Omstilling til cirkulær
økonomi i EU
EU spiller en afgørende rolle for Danmarks
omstilling til cirkulær økonomi. Dels fordi den
cirkulære værdikæde går på tværs af lande­
grænser, og dels fordi store dele af den danske
regulering af cirkulær økonomi har ophæng i
EU­retten.
Regeringen støtter EU­Kommissionens ambition
om tilvejebringelsen af en cirkulær økonomi i
EU, der kan understøtte opnåelsen af klima­
neutralitet i 2050 og afkoblingen mellem øko­
nomisk vækst og forbruget af naturressourcer.
Regeringen arbejder for EU­Kommissionens
forventede forslag til kvantitative mål for
affaldsreduktion. Desuden får Danmark
kvantitative mål for affaldsreduktion i forbin­
delse med fastsættelsen af sådanne mål i EU.
Et centralt virkemiddel til affaldsforebyggel­
se består i at stille designkrav til produkter,
der kan markedsføres i EU. Derfor arbejder
regeringen for en sammenhængende juridisk
ramme for en bæredygtig produktpolitik, der
skal understøtte ressourceeffektivitet,
cirkularitet, sikkerhed og et reduceret klima­
og miljøaftryk. Det indebærer bl.a. en udvidel­
se af ecodesign­direktivet i forhold til at ind­
drage flere produktgrupper og flere kriterier,
som understøtter den cirkulære økonomi.
Den sammenhængende juridiske ramme for
bæredygtige produkter bør omfatte de mange
andre europæiske produktreguleringer, der
allerede findes. EU’s metode til livscyklusana­
lyser, Product Environmental Footprint (PEF)
har potentialet til at fungere som det under­
støttende metodiske grundlag for alle disse
produktreguleringer. Det skal sikre, at der på
tværs af produktområder stilles konsistente
krav til miljø­ og klimapåvirkning igennem hele
produktets livscyklus, og at man fremmer bru­
gen af fornybare naturressourcer og beskyt­
telsen af sundhed og miljø for alle produkter,
der produceres i EU.
Derudover bakker regeringen op om EU­
Kommissionens ønsker om at revidere byspil­
devands­ og slamdirektiverne med henblik på,
at der kommer større fokus på energiprodukti­
on og genanvendelse af næringsstoffer.
Regeringens arbejde for at fremme cirkulær
økonomi i EU følger op på anbefalinger fra
klimapartnerskabet vedr. cirkulær produkt­
politik i EU, udvidelsen af EU’s ecodesign
direktiv og øget fokus på affaldsforebyggelse.
Side 21