ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 197
Offentligt

Klimapartnerskab

for finanssektoren

Sektorkøreplan

Oktober 2021

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

BAGGRUND OM KLIMAPARTNERSKABER

OG SEKTORKØREPLANER

Regeringen og erhvervslivet har efter etable-

ringen af klimapartnerskabet på forsvarsområ-

det i foråret 2021 nu i alt 14 klimapartnerska-

ber inden for erhvervslivets sektorer, som skal

styrke dansk erhvervslivs grønne omstilling og

understøtte opfyldelsen af Danmarks klimamål

om 70 pct. reduktion af drivhusgasudlednin-

gen i 2030.

I foråret 2020 afleverede de første 13 af

klimapartnerskaberne hver en rapport med

deres ambitioner for den grønne omstilling og

anbefalinger til politiske tiltag, der kan under-

støtte virksomhedernes indsats. Efterfølgende

er der indgået en række politiske aftaler, som

følger op på mange af klimapartnerskabernes

anbefalinger.

Med sektorkøreplaner for de enkelte klima-

partnerskaber samles regeringens og udvalgte

af erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der gi-

ver overblik over de igangsatte indsatser, som

der vil blive arbejdet med at implementere de

kommende år.

I sektorkøreplanerne beskriver erhvervslivet

først sine målsætninger og indsatser, hvorefter

regeringens tiltag for at understøtte sektorens

grønne omstilling beskrives.

De første seks sektorkøreplaner blev færdig-

gjort i foråret 2021. De næste seks sektorkø-

replaner er nu klar.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Indhold

Side 4

Forord

Side 7

Erhvervslivets målsætninger og

tiltag for CO

-reduktioner

Status og perspektiver for virksomheders

arbejde med CO

-reduktioner

Klimapartnerskabets målsætninger

og initiativer

Regeringens tiltag for at understøtte

sektorens CO

-reduktion

Finanssektorens rolle i at nå

70 pct. målet i 2030

Politiske aftaler med relevans for anbefalinger

fra Finanssektorens klimapartnerskab

Bilag

Side 8

Side 9

Side 15

Side 16

Side 17

Side 20

Oversigt over Finanssektorens

indsats på fem initiativområder

Oversigt over opfølgning på

klimapartnerskabets anbefalinger

Side 25

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Forord

Vi er i et afgørende årti for klimaet, og der er

behov for markant handling i alle dele af sam-

fundet for at begrænse klimaforandringerne.

Danmark går forrest i kampen mod klimafor-

andringerne, og danske virksomheder har en

vigtig rolle i at sikre en grøn omstilling, som un-

derstøtter job, velfærd, eksport og konkurren-

ceevne. Derfor har regeringen og erhvervsli-

vet etableret 13 klimapartnerskaber inden for

erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk

erhvervslivs grønne omstilling og understøtte

opfyldelsen af målet om 70 pct. reduktion af

drivhusgasudledningen i 2030.

Klimapartnerskaberne leverede i marts 2020

deres anbefalinger. Baseret på grundige analy-

ser viser de en række tiltag, som kan bidrage til

og understøtte, at vi når Danmarks ambitiøse

målsætning i 2030, hvor erhvervslivet og rege-

ringen samarbejder om at løse udfordringerne.

Klimapartnerskabsmodellen har vist sig stærk i

forhold til at anvise en konkret vej fremad i den

grønne omstilling.

Det seneste halvandet år har formet sig

ganske anderledes end ventet. Danmark og

verden er udfordret af en pandemi. Dette har

dog ikke hindret erhvervslivet eller regeringen

og partier i Folketinget i at foretage konkrete

e-reducerende tiltag og indgå politiske

aftaler for at bringe Danmark i en grønnere

retning. Derfor er der også allerede sket me-

get siden afleveringen af klimapartnerskaber-

nes anbefalinger i marts 2020.

Investeringssamarbejder mellem den offent-

lige sektor, virksomheder og den finansielle

sektor er vigtige for at nå klimamålene på den

bedste måde, samtidig med at der skabes gro-

bund for grøn vækst og beskæftigelse. Det er

der ikke noget nyt i for os danskerne, hvor bl.a.

udvikling af vindmølleindustrien er baseret

på en massiv investeringsindsats fra både den

offentlige sektor, fra virksomheder og fra den

finansielle sektor.

En væsentlig fælles opgave fremadrettet bliver

at fastholde gode rammevilkår, så offentlige og

private aktører fortsat kan arbejde sammen

og sikre en fortsættelse af det nuværende

momentum for grønne investeringer.

For at understøtte den grønne omstilling har

regeringen indgået en række politiske aftaler.

Blandt andet en grøn skattereform, der tager

første skridt i retningen mod en ensartet

beskatning af CO

e-udledning, udbygning af

vedvarende energi med bl.a. etablering af to

energiøer, elektrificering igennem bl.a. flere

elbiler og udvikling af grønne brændstoffer

(power-to-X). Derudover har regeringen

styrket adgangen til bæredygtig, risikovillig

kapital med etablering af Danmarks Grønne

Fremtidsfond og en række tiltag, der styrker

Danmark Eksportkredits (EKF) muligheder

Side 4

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

for at lave bl.a. grøn eksportfinansiering til

gavn for danske virksomheder, der bidrager

til global reduktion af CO

med deres grønne

løsninger.

Med etableringen af Danmarks Investerings-

fond ønsker regeringen at styrke den udvik-

ling, der blev igangsat med Danmarks Grønne

Fremtidsfond, så vi sikrer et endnu stærkere,

mere sammenhængende finansieringstilbud til

de virksomheder, der skal skabe de nye grønne

og bæredygtige erhvervssucceser.

Desuden har regeringen besluttet et stop for

muligheden for dansk eksportfinansiering

af projekter relateret til termisk kul som led

i bestræbelserne på at skubbe på for mere

finansiering til den grønne omstilling internati-

onalt og mindre til fossil energi.

Nogle af de indgåede aftaler betyder, at der

her og nu er bedre muligheder for, at den

finansielle sektor kan investere sammen med

offentlige aktører, fx i grønne vækst- og iværk-

sættervirksomheder, mens andre politiske

aftaler på længere sigt skaber muligheder for,

at bl.a. institutionelle investorer investerer

sammen med staten.

Helt centralt i regeringens plan for at nå kli-

mamålene er modning og skalering af en række

centrale teknologier, herunder særligt pow-

er-to-X samt fangst og lagring af CO

. Regerin-

gen har selv afsat store beløb hertil, men det

er en forudsætning for modning og skalering i

det nødvendige omfang, at der også investeres

private midler.

Der udestår fortsat et betydeligt arbejde i at

opbygge viden om de nye forretningsmodeller,

fx inden for power-to-X og fangst og lagring

af CO

for at forstå, hvordan den finansiel-

le sektor kan bidrage med investeringer og

finansiering til markedsmodning og skalering

af teknologier og virksomheder.

Med en meget lav CO

-udledning fra sektoren

selv, ligger sektorens muligheder for at påvirke

den grønne omstilling særligt i rollen som

långiver, investor, aktiv ejer og rådgiver.

Siden marts 2020 har sektoren investeret i

bl.a. at energieffektivisere boliger og tilken-

degivet investeringsinteresser i både vind-

mølleparker, energiøer og power-to-X-anlæg.

De grønne udlån fra bank- og realkredit steg

med 60 mia. kr. i 2020 til 460 mia. kr., og de

grønne investeringer fra pensions- og forsik-

ringssektoren er steget med 72 mia. kr. på et

år til 248 mia. kr. opgjort ved sommeren 2021.

Med disse investeringer understøtter sekto-

ren altså den fortsatte udvikling af det grønne

økosystem.

For at få flere af sektorens penge ud at arbejde

effektivt i den grønne omstilling er det helt

afgørende, at klima- og bæredygtighedsdata

bliver stillet til rådighed i en langt større skala

end tilfældet er i dag. Her har det finansielle

partnerskab først udviklet en CO

-model,

der giver rammerne for, hvordan det enkelte

medlem kan indsamle og sammenregne de

bedst tilgængelige oplysninger om CO

-aftryk-

ket på udlån og investeringer. Derudover har

partnerskabet stået i spidsen for at udvikle en

fælles metode for opgørelse af CO

-udledning

for hele erhvervslivet og det offentlige (se

her)

Det er desuden positivt, at EU nu har udviklet

en såkaldt taksonomi for bæredygtige økono-

miske aktiviteter, der skal hjælpe investorer

med at bestemme, i hvilken grad en investering

er bæredygtig, samt at der politisk fra EU’s

og den danske regerings side er lagt op til en

Side 5

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

ambitiøs bæredygtighedsrapportering for

virksomhederne. Data om klimaforhold er

nemlig helt afgørende for, at finanssektoren

kan investere i og udlåne målrettet til de virk-

somheder, der ønsker at prioritere den grønne

omstilling og dermed hjælpe virksomhederne i

en mere bæredygtig retning. Samtidigt er sek-

toren selv forpligtiget til at oplyse forbrugere

med opsparings- og investeringsprodukter om

deres bæredygtighedsaftryk. Det er derfor

centralt, at ambitionsniveauet fastholdes i de

endelige rapporteringskrav, men at det sker

under hensyntagen til proportionalitet for

såvel ikke-finansielle som finansielle SMV’er.

De politiske beslutninger om boligjobordning,

grøn skattereform og grønt elnet understøtter

også indirekte sektorens muligheder for at

investere rentabelt i grønne aktiviteter.

Regeringen, erhvervslivet og resten af Dan-

mark har fået en fælles opgave, der skal løses

på 10 år. Nemlig at nedbringe Danmarks

drivhusgasudledninger med 70 ift. 1990 pct. i

2030. Status er, at vi cirka halvandet år inde i

den periode har truffet beslutninger, der brin-

ger os godt halvdelen af vejen.

Den grønne omstilling og vækst og beskæf-

tigelse kan gå hånd i hånd, og for at komme

videre med den grønne omstilling og fortsat

forene klima, vækst og bæredygtighed skal vi

kontinuerligt forbedre os, træffe nye beslut-

ninger og finde nye veje, der sikrer reelle

klimaforbedringer. Derfor ser vi sammen frem

til at fortsætte det stærke samarbejde mellem

regeringen og erhvervslivet om grøn omstilling

i finanssektoren og i virksomhederne.

Formand for Finanssektorens

klimapartnerskab

Torben Möger Pedersen, administrerende

direktør i Pension Danmark

Ressourcepersoner

Allan Polack, PFA

Lasse Nyby, SparNord

Christian Frigast, Aktive Ejere

Erhvervsminister

Simon Kollerup

Klima-, energi- og forsyningsminister

Dan Jørgensen

Side 6

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Erhvervslivets målsætninger og

tiltag for CO

-reduktioner

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Status og perspektiver for

virksomheders arbejde

med CO

-reduktioner

Reduceret udledning fra

finanssektoren selv og

målsætninger for CO

-aftryk

på udlån og investeringer

Finanssektorens klimapartnerskab omfatter

de centrale private aktører i den finansielle

sektor, som har forskellige roller i finansierin-

gen af den grønne omstilling. Finanssektoren

bidrager gennem investeringer, udlån, ga-

rantier, projektfinansiering, offentlig-private

partnerskaber mv. Copenhagen Economics

skønner, at det kræver op imod 600 mia. kr.

frem mod 2030 for at realisere 70%-målsæt-

ningen. Det er en krævende opgave, som sek-

toren gerne vil være med til løse i samspil med

det øvrige erhvervsliv og den offentlige sektor.

Finanssektorens udledning udgør kun en

meget lille andel af de samlede danske udled-

ninger – under 0,1 pct. Alligevel vil finanssek-

toren reducere egne udledninger med 70 pct.

frem mod 2030. Finanssektoren har i 2020

haft fokus på energieffektiviseringer, der kan

nedbringe elforbruget.

Finanssektorens udledninger faldt i 2020. En

del skyldes, at man i nedlukningsperioderne

lukkede filialer og hovedsæder og arbejdede

hjemmefra, men finanssektoren og datacentra-

ler har også benyttet sig af de særlige omstæn-

digheder til at gennemføre energibesparende

tiltag som installering af LED-lys, forbedrede

ventilationssystemer i udvalgte bygninger

samt opsætning af vindmøller til dækning af

eget strømforbrug.

Det finansielle partnerskabs organisationer

har opfordret deres medlemmer til at fastlæg-

ge handlingsplaner for reduktion af CO

-ud-

ledning på deres finansierede emissioner (dvs.

på udlån og investeringer) med fokus på 2030,

se mere i bilag 1.

Sektorens mulighed for at påvirke den grønne

omstilling, ligger i rollen som långiver, investor,

aktiv ejer og rådgiver. Derfor har sektoren mål

om at øge de grønne investeringer og udlån i

de kommende år.

Eksempelvis har pensions- og forsikringssel-

skaberne givet tilsagn om ekstra 350 mia. kr. til

grønne investeringer i Danmark og i udlandet

hen mod 2030, mens banker og realkreditin-

stitutter har som ambition at øge de grønne

lån frem mod 2030 og bringe de samlede

grønne udlån op på 700 mia. kr. Derudover har

de danske investeringsfonde sat et mål om at

reducere CO

-aftrykket for alle danske detail

aktiefonde med 75 pct. frem mod 2030 målt

ift. verdensaktieindekset i 2020.

I det seneste år steg pensions- og forsikrings-

selskabernes grønne investeringer med 72

mia. kr. til 248 mia. kr. Investeringer sker i fx

vindmølle- og solparker, grønne obligationer

og grønne energiteknologi-virksomheder. I

2020 rundede bankernes og realkreditinsti-

tutternes bidrag til den grønne omstilling 460

mia. kr. og er dermed godt på vej mod de 700

mia. kr. Af de 460 mia. kr. kommer det største

bidrag fra finansiering af danskernes boliger og

erhvervsejendomme med energimærke A eller

B. Herudover giver pengeinstitutterne også lån

til f.eks. solceller, vindmøller og grønne biler.

Side 8

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Klimapartnerskabets

målsætninger og initiativer

Klimadata er centrale, når lån

og investeringer skal bidrage

til den grønne omstilling

Der er behov for, at klimarapporteringen fra

virksomhederne styrkes og standardiseres.

Det kræver en ambitiøs tilgang til bæredyg-

tighedsrapportering dog under hensyntagen

til proportionalitet. For finanssektoren er det

vigtigt, at mulighederne for at inddrage virk-

somheders bæredygtighedsrisici i beslutnin-

ger om lån/investering forbedres. Ligesom det

også er vigtigt med transparens

om bæredyg-

tighed for at gøre det nemmere at sammenlig-

ne virksomheder. Finansklimapartnerskabet

bakker derfor op om de ambitiøse linjer, som

EU-kommissionen i april 2021 har lagt for den

kommende bæredygtighedsrapportering for

de større virksomheder

. Klimapartnerskabet

noterer sig, at den danske regering bakker

EU-linjen op.

Det vil være fordelagtigt, at disse data får

første prioritet i udviklingen og etableringen

af European Single Access Point (ESAP), som

Kommissionen forventer at fremsætte forslag

om inden længe.

Der udestår en meget vigtig opgave i at sikre

sammenhæng mellem bæredygtigheds-

rapporteringen og så kravene til finanssek-

toren gennem de såkaldte taksonomi- og

disclosure-forordninger. Disse skal følges ad

både tidsmæssigt og indholdsmæssigt.

Data kan tillige gøre det nemmere for fx ban-

ker og skadesforsikringsselskaber at rådgive

den enkelte privat- eller erhvervskunde om

grøn forebyggelse mere effektivt. For skades-

forsikringsselskaber kan det være om alt fra

fx brand til oversvømmelser, mens banker og

realkredit kan rådgive om fx reduktion af kli-

mabelastningen i en virksomheds produktion.

Vigtigt med gode rammevilkår

for grøn omstilling

Langsigtede, klare og attraktive rammevilkår

i Danmark og i EU spiller en stor rolle for, at

finanssektoren kan investere i den grønne dan-

ske omstilling. Hverken Danmark eller EU kan

nå i mål med hhv. 70 pct. og 55 pct. reduktion

alene ved offentlige midler. Europa-kommissi-

onen har i juli 2021 fremlagt centrale politiske

udspil2 på klima- og bæredygtighedsområdet

1 Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)

2 Strategy for Financing the Transition to a Sustainable Economy, 6. juli 2021 og European Green Deal: Commission proposes transfor-

mation of EU economy and society to meet climate ambitions, 14. Juli 2021

Side 9

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

og sat barren meget højt for klimamålsætnin-

gerne. Det afspejler sig også i de finansierings-

mæssige behov. Således vurderer EU-kom-

missionen, at der skal bruges 350 milliarder

EURO i EU-landene hvert eneste år det næste

årti for at opnå den nødvendige CO

-redukti-

on. Det vil sige 3.500 mia. EURO. På EU-niveau

er der af offentlige midler foreløbigt kun afsat

605 mia. EURO via Multiannual Financial Fra-

mework (MFF). Den øvrige finansiering skal

komme fra andre kilder, herunder ikke mindst

fra private aktører. Et eksempel på finans-

sektorens bidrag er, at den skal være med til

at finansiere en del af de ca. 225 mia. EURO

i gældsfinansiering via EU-låneprogrammet

Next-Generation-EU (NGEU), hvor der er krav

om, at nationalstaterne bruger mindst 30 pct.

dedikeret til grøn omstilling. Dette vil blive

finansieret via grønne obligationer.

EU-kommissionen har samtidigt sat et mål for,

at 40 pct. af vores energiforbrug i 2030 skal

dækkes af vedvarende energi. Det kan kun

nås ved at investere målrettet i teknologiud-

vikling. Det understreger vigtigheden af, at

nationalstaterne, herunder Danmark og EU,

skal arbejde for at forbedre deres respektive

rammevilkår for at kunne tiltrække tilstrække-

lig finansiering til den grønne omstilling.

For at kunne investere fx pensionsopsparernes

penge i Danmark såvel som i udlandet, skal der

være en forventning om, at investeringerne

giver et rimeligt afkast. Nye grønne teknologi-

er skal kunne udvikles i en overgangsfase med

hjælp udefra, indtil produkterne er økonomisk

bæredygtige. Samtidigt kan grøn energi gøres

billigere for den enkelte forbruger end energi-

kilder, der baserer sig på fossile brændstoffer.

Det gælder både, hvor private aktører kan

bidrage med yderligere kapital til finansiering

af store grønne bygningsprojekter, og hvor

forebyggelse af klimaskader kræver erfarings-

udveksling og samarbejde på tværs af sektorer.

Det gælder fx anlægsinvesteringer, der direkte

relaterer sig til den grønne omstilling (ener-

giforsyning, power-to-X- eller andre grønne

infrastrukturprojekter). Men det gælder også

anlægsinvesteringer, hvor der tages særlige

hensyn til klimaforhold fx transportinfrastruk-

tur og sundhedsinfrastruktur.

Et vigtigt element i gode rammevilkår er også

samspillet mellem offentlige og private aktø-

rer. En fælles målsætning kan være afgørende

for, at offentlige og private aktører kan drage

mest mulig nytte af hinanden i bestræbelserne

på at bidrage til den grønne omstilling. Derfor

peger Finanssektorens klimapartnerskab på, at

OPP-tankegangen bliver en del af den samlede

strategiske indsats for den grønne omstilling i

Danmark.

Bygninger er vigtige i den

grønne omstilling

Cirka 40 pct. af Danmarks energiforbrug kom-

mer fra ejendomme. Mere end hver fjerde er

i energimæssig dårlig stand, og langt de fleste

boliger er renoveringsparate. Derfor er energi-

renoveringer af bygninger en vigtig nøgle til at

nedbringe det samlede energiforbrug. Her kan

finanssektoren spille en vigtig rolle. Eksempel-

vis bruger penge- og realkreditinstitutter de

naturlige kontaktpunkter med kunderne, for

eksempel i forbindelse med låneomlægninger

til at have en dialog om mulige energiforbed-

ringer. Tilsvarende har skadesforsikringssel-

skaber også naturlige kontaktpunkter med

kunderne i forbindelse med nytegning og ska-

desbehandling. Medarbejderne i selskaberne

har især stor byggeteknisk viden, herunder om

forebyggelse af skader og klimavenlig skades-

udbedring.

Skadesselskaberne er også i færd med at

udvikle nye grønne produkter med fokus på

-reduktion ift. byggeri. Derfor arbejder

sektoren også på, at der etableres et opslags-

værk for forsikringsskaders CO

-aftryk, fx på

en given bygningsskade. Mange kreditinstitut-

ter har samtidig indført særlige grønne og bæ-

redygtige lån til at finansiere energirenoverin-

ger i boliger, som gør det nemt og attraktivt at

få finansieringen på plads og dermed bidrager

til, at flere danskere kommer i gang med i at

energirenovere deres boliger.

Derfor er det også positivt, at Energistyrelsens

BedreBolig-ordning skal styrkes, så energi-

renoveringsprocessen bliver nemmere for

boligejerne. Men der er fortsat også et behov

for udvikling af energimærkningsordningen,

så flere ejendomme får et opdateret energi-

mærke, og at der også indarbejdes oplysninger,

som kan bruges til dokumentation af krav i

Side 10

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

EU-taksonomien. Finanssektoren ser frem til

en hurtig etablering af en bygningshub, hvor

data om bygninger og deres energimæssige

stand er nemt tilgængelige i standardiserede

formater. Finanssektorens Klimapartnerskab

ser muligheder for, at yderligere en række

instrumenter bliver taget i brug fra regerin-

gens side som kan bidrage til en mere bære-

dygtige bygninger. Det kan ske ved at Bolig-

Jobordningen udvides, så man kan få fradrag

i forbindelse med nedrivning af bygninger

med meget dårlig energiklasse. Det bør også

være muligt at ”opspare” håndværkerfradrag

over flere år, da det kan støtte større og mere

omkostningskrævende energirenoveringspro-

jekter. Derudover kunne en mulighed være, at

en del af Vækstfondens midler øremærkes til

virksomheder, der tilbyder boligejerne grønne

løsninger. Der er desuden også behov for et

større fokus på energirenovering i landdistrik-

terne. Derfor har Finans Danmark sammen

med Landdistrikternes Fællesråd foreslået en

række tiltag, som skal bidrage til den grønne

omstilling, herunder et forslag om at øremær-

ke midler i Danmarks Grønne Investeringsfond

til energirenoveringer i landdistrikterne, se

mere i ”Seks veje til grønnere landdistrikter”

her.

Foruden bedre data og måleværktøjer ser Fi-

nanssektorens Klimapartnerskab også, at der

i klimaaftalen for landbruget etableres en ord-

ning med nye supplerende finansieringsmeto-

der. Sådanne ordninger kan være relevante i

de tilfælde, hvor den grønne investering isole-

ret set er fornuftig og nødvendig i forhold til at

gøre landbrugsbedriften levedygtig, men hvor

landbrugerens samlede økonomiske forhold

ikke er tilstrækkelige til at kunne løfte finan-

sieringen i de almindelige kreditinstitutter.

Derfor ser vi gerne, at rammerne for Vækst-

fondens virke bliver ændret, så Vækstfondens

muligheder for at understøtte landmandens

finansiering af grønne tiltag af mindre størrel-

se, som gør den enkelte landbrugsbedrift mere

bæredygtig, bliver styrket yderligere.

Endelig ser partnerskabet store perspektiver i

de fremlagte planer fra et konsortium beståen-

de af ledende virksomheder inden for land-

brug, transport og finanssektoren om etable-

ring af et anlæg til fremstilling af grøn brint i

Esbjerg, som bl.a. kan facilitere produktion af

klimaneutral gødning.

Hjælp til SMV´ers

grønne omstilling

Det er vigtigt, at virksomhederne i en travl

hverdag bliver opmærksomme på de store mu-

ligheder, der ligger i at investere i mere grønne

løsninger. Her har bankerne en central rolle

som den aktør, virksomhederne har løben-

de dialog med om deres investeringstanker.

Bankerne bør, i dialogen med virksomhederne,

sætte fokus på klima og energieffektivitet og

henvise dem til en uafhængig energi- og klima-

rådgiver (evt. med offentligt tilskud), når det er

relevant. Også de regionale Erhvervshuse, som

ligeledes er i tæt dialog med mange virksom-

heder, kan hjælpe dem ved at henvise dem til

relevant rådgivning.

Der bliver et stort behov for uafhængige

energi- og klimarådgivere, som kan rådgive om

og udarbejde konsekvensberegninger (tilbage-

betalingstid osv.) af konkrete projekter for den

enkelte virksomhed. Det bør ske med afsæt

i en vis standardisering af energirådgivernes

afrapporteringer og dokumentation. Det finan-

sielle klimapartnerskab ser derfor behov for

at styrke certificeringen for energirådgivere

og fastlægge standarder for afrapportering og

dokumentation – fx i regi af Energistyrelsen.

På baggrund af mere standardiserede rappor-

Den grønne omstilling

af landbruget

Fødevare- og landbrugssektoren ligger i top-

pen blandt de mest klimabelastende sekto-

rer. Derfor er den bæredygtige omstilling af

landbruget en vigtig indsats, hvis den samlede

drivhusgas-udledning fra hele Danmark skal

reduceres. Her skal finanssektoren spille en

vigtig rolle. Derfor har finanssektoren udvik-

let produkter, som blandt andet er målrettet

klimainvesteringer, der nedbringer landbrugs-

bedriftens klimaaftryk eller lån til maskiner og

udstyr, som fremmer den grønne omstilling.

Finanssektorens Klimapartnerskab ser også

nye muligheder, som kan fremme den bære-

dygtige omstilling af landbruget endnu mere.

De kan tænkes ind i den kommende klimaftale

for landbruget. Den grønne omstilling kræver

bedre og tilgængelige data samt nye metoder

til måling af bæredygtighed i landbrugsproduk-

tionen (f.eks. CO

e-udledning). Måleværktøjer

og handlingsplaner kan blandt andet bruges i

dialogen mellem landbrugeren og penge- og

realkreditinstitutter om investeringsplaner og

finansiering af bæredygtige tiltag.

Side 11

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

ter og nøgletal kan banker og andre aktører

som eksempelvis Vækstfonden på et mere ob-

jektivt grundlag stille finansiering til rådighed.

En CO

-model for den

finansielle sektor

For at den finansielle sektor kan løfte sit

ansvar effektivt, er det vigtigt at have en

velfungerende model til at udregne, hvor stort

et CO

-aftryk sektoren er med til at finan-

siere gennem udlån og investeringer. Finans

Danmark og Forsikring & Pension har i 2020

udviklet en model, som indeholder principper

og metoder for, hvordan vores medlemmer kan

udregne, hvor stort et CO

-aftryk de er med til

at finansiere gennem udlån og investeringer.

Den giver dermed rammerne for, hvordan det

enkelte medlem kan indsamle og sammen-

regne de bedst tilgængelige oplysninger om

-aftrykket på udlån og investeringer.

Modellen giver mulighed for, at den enkelte

finansielle virksomhed på sigt kan sætte mål

for reduktion af det CO

-aftryk, som deres

udlån og investeringer genererer. Desuden

er det hensigten, at modellen kommer til at

understøtte dialogen med kunderne (borgere

og virksomheder) om, hvordan de hver især

kan gøre deres fodspor mere grønne.

job herhjemme. Men konkurrencen er hård,

Danmark kæmper mod mange andre og langt

større lande, og det er altid forbundet med

risiko og usikkerhed, når virksomhederne

bevæger sig ud på fremmede markeder. Det

finansielle klimapartnerskab ser derfor positivt

på, at fx Danmarks Eksportkredits (EKF) rolle

er blevet styrket i det seneste år - både som

eksporthjælper, men også at der er skabt mere

fleksible rammer for at fonden kan udbygge

sine garantier på grønne løsninger i udlandet.

Fokus på aktivt ejerskab

For pensionsselskaber, investeringsfonde

og kapitalforvaltere er udøvelsen af aktivt

ejerskab et centralt element i bidraget til en

bæredygtig udvikling.

I det finansielle klimapartnerskab er der derfor

fokus på at øge indsatsen yderligere. Det sker

bl.a. gennem rapporteringsstandarder med

udvalgte KPI’er for aktivt engagement og

brancheanbefalinger til medlemmerne. Eksem-

pelvis anbefales det at udøve aktivt ejerskab i

samarbejde med andre investorer for at opnå

mest mulig indflydelse på selskaberne bl.a. i

regi af Climate Action 100+. Et andet tiltag er

at oplyse om omfanget af dialoger med porte-

føljevirksomheder om håndtering af klimare-

laterede udfordringer samt om ejendomsinve-

steringers bæredygtighed.

Øget skalering/eksport af

danske grønne løsninger

Danmark har et stærkt økosystem inden for

grøn energi og klimaløsninger. Havvind er

et eksempel på en dansk styrkeposition. De

løsninger og nye grønne teknologier skal vi

være endnu bedre til at få ud i verden, bl.a. ved

at fokusere på at dansk finansiering kan være

med til at skubbe danske grønne løsninger ud

over landegrænserne. Vi kan derigennem både

hjælpe med den grønne omstilling og samtidig

skabe arbejdspladser og vækst i Danmark.

USA har med præsident Biden fastsat helt nye

ambitioner for USA’s grønne investeringer

med meget store milliardbeløb (Build Back

Better). Danmark er i en stærk position til at

kunne drage fordel af de grønne vinde, der

i øjeblikket blæser over eksportmarkeder-

ne til at sikre gode afkast og skabe grønne

Anbefalinger fra de 13

klimapartnerskaber til Grønt

Erhvervsform om en fælles

metode til opgørelse af CO

En række af regeringens klimapartnerskaber

pegede i køreplanerne fra foråret 2020 på

behovet for en fælles metode til at opgøre

-udledning og for en styrket og digitalise-

ret adgang til data. Det skyldes bl.a., at der i de

kommende år vil være stigende efterspørg-

sel efter oplysninger om virksomhedernes

-aftryk fra både myndigheder og marke-

det.

Data er væsentlige, fordi der er brug for

et kompas at styre efter. Et fælles sprog og

en fælles målestok. For vi får, hvad vi måler.

Side 12

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Det er nødvendigt at vide, hvor meget CO

virksomhederne og det offentlige udleder, så

der kan sættes reduktionsmål, og der kan blive

investeret yderligere i grønne projekter. Det

handler om at kunne træffe grønnere valg.

Finanssektoren lancerede i 2020 en model

for måling af CO

-udledning af finanssek-

torens finansierede aktiviteter. Med afsæt

heri udpegede regeringen i september 2020

finanssektorens klimapartnerskab med Finans

Danmark i spidsen til at lede et projekt på

tværs af alle 13 klimapartnerskaber med fokus

på CO

-måling. Samarbejdsprojektet havde

repræsentanter fra de 13 klimapartnerskaber

samt Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk

Energi, Landbrug & Fødevarer samt FSR – dan-

ske revisorer.

På baggrund af møder i samarbejdsprojektet,

interviews med virksomheder, dialog med inte-

ressenter og workshops blev der identificeret

tre barrierer for, at virksomhederne kommer i

gang med at klimarapportere:

Der mangler ens metoder til at opgøre CO

Der er behov for standardiseret og digitalise-

ret adgang til klimadata

Der er brug for værktøjer, støtte og vejledning

Der blev på tværs af alle klimapartnerskaber-

ne formuleret en fælles mission om at etablere

en sammenhængende model for alle offentlige

og private aktører, som gør det gennemsigtigt,

nemt og standardiseret at opgøre, hente, bru-

ge og udveksle data om CO

-udledning.

Forbrugere

Myndigheder

Investorer

og banker

Udveksling, opgørelse

og o entliggørelse

Små danske

virksomheder

Udenlandske

virksomheder

Store danske

virksomheder

Side 13

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

De 13 klimapartnerskaber afleverede i slutnin-

gen af marts 2021 11 anbefalinger til Grønt

Erhvervsform jf. boks nedenfor.

Regeringen har præsenteret en række initia-

tiver med handlingsplan for FN’s verdensmål

fra juni 2021, jf. bilag 2, som følger op på nogle

af anbefalingerne. Det finansielle partnerskab

hilser disse initiativer velkommen, og ser frem

til udmøntningen heraf.

Anbefalinger

Standarder og metoder

1.1 Anvend GHG-protokol til klimarapportering og brug finansiel

afgrænsning

1.2 Opgør klimaaftryk på produktniveau efter ensartede europæiske

motoder

1.3 Støtte til virksomheders brug af ensartede europæiske motoder for

miljøaftryk på produkter

1.4 De offentlige indkøbere bør bruge standardiserede kriterier og

værktøjer til at efterspørge grønne produkter

Adgang til data

2.1 Opret en portal for data til opgørelse af CO

samt virksomhedernes

-udledning

2.2 Mere synlig information om CO

-udledning på forbrug af el, fyringsolie,

fjernvarme og naturgas

Værktøj og vejledning

3.1 Udbyg værktøjer og vejledning

3.2 Udvikling af sektorspecifikke værktøjer

3.3 Inddrag nutidens og fremtidens medarbejdere i arbejdet med CO

4.1 Danmark bør støtte en styrkelse af klimarapportering i EU

4.2 Danmark bør framme ESG-data i EU´s fælles digitale European Single

Access Point

Side 14

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Regeringens tiltag for

at understøtte sektorens

-reduktion

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Finanssektorens rolle i at

nå 70 pct. målet i 2030

Et væsentligt element i den grønne omstilling

af økonomien er at omdirigere investeringer

fra sort til grøn. Den grønne omstilling repræ-

senterer nye forretningsmuligheder og udgør

en afgørende drivkraft for at skabe innovati-

on, vækst og beskæftigelse. Regeringen har

nedsat Finanssektorens Klimapartnerskab ud

fra betragtningen om, at hvis vi i Danmark skal

opnå en reel grøn omstilling af økonomien og

nå i mål med klimaindsatsen, hvor der skabes

job, og hvor vi opretholder konkurrenceevne,

er vi nødt til i fællesskab at forstå disse nye

forretningsmuligheder, der kræver omfatten-

de investeringer.

Den finansielle sektor spiller således en af-

gørende rolle ift. at opbygge viden, indsigt og

erfaring med de grønne forretningsmodeller.

Det skaber rammerne for at finansieringen af

investeringerne i den grønne omstilling sker på

de rette vilkår og at markedspotentialer bliver

udviklet med et kommercielt sigte. Det er cen-

tralt for, at den grønne omstilling kommer til at

ske hurtigere og billigere. Derfor bliver grønne

finansielle kompetencer – både hos venture-

og kapitalfonde, hos banker og realkredit og

hos pensionsselskaberne som institutionelle

investorer – afgørende for, at den grønne om-

stilling også kommer til at skabe vækst og nye

erhvervsfyrtårne i Danmark.

Der er i de seneste år set en stigende inte-

resse fra den danske finansielle sektor for

at øge investeringerne i og finansieringen til

grøn omstilling. De danske pensionsselskaber

har i dag bl.a. betydelige investeringer i grøn

infrastruktur som vindmølleparker. De danske

banker og realkreditinstitutter yder i stigende

grad finansiering og lån til grønne projekter,

ligesom udbuddet af grønne og bæredygtige

investeringsprodukter er øget betragteligt.

Årsagen til den stigende interesse i den

finansielle sektor er bl.a., at teknologi- og

markedsudviklingen gør eksempelvis ved-

varende energi til et stadigt mere konkur-

rencedygtigt alternativ til fossil energi. Det

medfører en stigende opmærksomhed på

forretningspotentialerne i grøn omstilling.

Derudover knytter der sig en række fysiske

risici til klimaforandringerne, som investorer

og finansielle aktører skal være opmærksom-

me på ift. om deres traditionelle aktiver mister

værdi.

Det er ikke bare i Danmark at den finansielle

sektor spiller en afgørende rolle ift. den grønne

omstilling. EU har med en række initiativer

med

European Green Deal

gjort den finansielle

sektor til en central spiller i den grønne omstil-

ling ved at sætte fokus på bæredygtig finan-

siering. EU’s taksonomi forventes eksempelvis

at komme til at sætte standarden for hvilke

investeringer, der kan betegnes som bæredyg-

tige, og som bidrager til den grønne omstilling.

Det vil gøre det nemmere for investorerne at

identificere og kanalisere investeringerne i en

bæredygtig retning. Men der er stadig meget

arbejde at gøre for at definere grønne investe-

ringer i både den finansielle og ikke-finansielle

sektor.

Side 16

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Politiske aftaler med relevans

for anbefalinger fra Finans-

sektorens klimapartnerskab

SIKRING AF LANGSIGTEDE OG

FORUDSIGELIGE RAMMEVILKÅR

Omkostningen ved udledning af CO

er et

centralt rammevilkår i den grønne omstilling af

økonomien. Med aftale om grøn skattereform

gennemføres en skattereform i to faser. Første

fase fra 2020-2022 omfatter de første skridt i

retningen af en højere og mere ensartet afgift

på CO

e-udledninger med udgangspunkt i det

eksisterende energiafgiftssystem. I anden fase

fastlægges rammerne for en ensartet CO

e-af-

gift under hensyntagen til klimaloven, fx læka-

ge mv. Som en del af arbejdet er der nedsat en

ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til

udformning af en ensartet CO

e-regulering,

herunder se på en mere ensartet CO

e-afgift.

Ekspertgruppen delrapporterer senest ultimo

2021 og skal færdiggøre sit arbejde i efteråret

2022.

MERE EFFEKTIVE BYGNINGER OG

PRODUKTIONSPROCESSER

Lovgrundlaget for Danmarks Grønne Inve-

steringsfond er i juni 2021 justeret, så fonden

kan yde lån og garantier til virksomheder,

som tilbyder eller faciliterer finansiering af

energi- og miljømæssig renovering, herunder

eksempelvis i form af energirenovering af pri-

vate boliger. For at styrke bl.a. den finansielle

sektors adgang til viden om bygninger, er der

med Klimaaftale for energi og industri fra juni

2020 igangsat et arbejde med at samle, udstil-

le og evt. fritstille data om bygninger, herunder

deres energiforbrug, energimæssige tilstand,

BBR-oplysninger mv. gennem udviklingen af en

samlet digital platform kaldet Bygningshub.

MASSIV UDBYGNING AF

VEDVAREDE ENERGI

Som første led i Regeringens klimahandlings-

plan er der indgået en bred klimaaftale for

energi og industri mv. i juni 2020, hvor det

bl.a. er aftalt at der skal etableres to energiøer.

Den ene energiø placeres i Nordsøen med

en kapacitet på 3 GW i første fase og med

plads til 10 GW på sigt. Den anden energiø

placeres ved Bornholm med en kapacitet på 2

GW. Energiøerne bliver verdens første og skal

fremtidssikre dansk havvindudbygning. Ener-

giøerne skal sikre, at Danmark i de kommende

år kan elektrificere flere dele af samfundet og

samtidig bidrage til, at alle danske husstandes

og virksomheders strømforbrug er dækket af

grøn strøm.

ELEKTRIFICERING AF EN LANGT

STØRRE DEL AF ØKONOMIEN

Udbygningen af produktion af vedvarende

energi skal danne grundlag for en yderligere

elektrificering af økonomien og samfundet.

Det gælder bl.a. i forhold til biler, hvor regerin-

gen i december 2020 lavede en aftale om en

grøn omstilling af vejtransporten i Danmark.

Aftalen indeholder initiativer, der skønnes at

reducere udledningen af drivhusgasser med

2,1 mio. ton i 2030 og skønnes at medføre

775.000 grønne biler på vejene i 2030.

Regeringen har ligeledes fokus på grøn omstil-

ling af dele af bl.a. transportsektoren, som ikke

umiddelbart kan elektrificeres, herunder am-

bitioner om at omdanne grøn strøm til grønne

brændstoffer (gennem såkaldt ”Power-to-X”

eller PtX). Danmark deltager i EU’s ”Impor-

tant Project of Common European Interest”

(IPCEI) på brintområdet, hvor der er afsat 850

mio. kr til danske projekter. Der er ligeledes

afsat minimum 750 mio. kr. til en tilskudsord-

ning gennem statsligt udbud til PtX-projekter.

Udbuddet har til formål at bidrage til en hurtig

skalering af PtX i Danmark, der kan bidrage til

at styrke den danske konkurrenceevne.

Side 17

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Ydermere er der afsat 16 mia. kr. til en 20-

årig teknologineutral, markedsbaseret pulje

til fangst og lagring eller anvendelse af CO

(CCUS). Puljen indfases fra 2024 og forven-

tes, allerede fra 2025 at kunne levere en CO

reduktion på 0,4 mio. ton/år. Når puljen er

fuldt indfaset i 2030 forventes den at bidrage

med en reduktion på 0,9 mio. tons CO

. Puljen

skal ud over at levere drivhusgasreduktioner

på den kortere bane også bidrage til at fremme

CCUS teknologier. I forlængelse heraf er det

i aftalen om fremtiden for Nordsøen af 3. de-

cember 2020 afsat 100 mio. kr. årligt i 2021 og

i 2022 til støtte af udviklings- og demonstrati-

onsprojekter for CO

-lagring i Nordsøen.

RISIKOVILLIG FINANSIERING AF

INNOVATION, UDVIKLING OG EKSPORT

AF LAVEMISSIONSLØSNINGER

Regeringen har indgået en aftale om at etable-

re Danmarks Grønne Fremtidsfond, der med

en samlet kapacitet på 25 mia. kr., bl.a. skal

hjælpe grønne virksomheder med risikovillig

kapital og hjælp til at nå eksportmarkeder.

Fremtidsfondens indsatser udmøntes i hhv.

Vækstfonden (4 mia. kr.), EKF-Danmarks Eks-

portkredit (14 mia. kr.), Danmark Grønne Inve-

steringsfond (6 mia. kr.) og Investeringsfonden

for udviklingslande (1 mia. kr.). Danmarks

Grønne Fremtidsfond skal bidrage til grøn

omstilling igennem fx udvikling og udbredelse

af nye teknologier, omlægning af energisyste-

mer til vedvarende energi, lagring og effektiv

anvendelse af energi mv. og fremme af global

eksport af grøn teknologi.

For at sikre bedre finansieringsløsninger og

modning af flere grønne projekter til danske

eksportører har regeringen yderligere afsat

745 mio. kr. til et kapitalindskud i EKF. Det

forventes at kunne understøtte finansiering i

mere risikable lande og teknologier med høje-

re risikoprofiler for ca. 4-4,5 mia. kr.

STYRKELSE AF GRØN FORSKNING

OG INNOVATION

Regeringen har øget de øremærkede midler

til grøn forskning på det statslige forsknings-

budget markant ifm. finanslovene for 2020 og

2021.

Herudover lancerede regeringen i 2020 en ny

samlet national forskningsstrategi, Fremtidens

grønne løsninger – Strategi for investeringer

i grøn forskning, teknologi og innovation, der

skal sikre en målrettet og styrket dansk forsk-

ningsindsats på det grønne område. Strategi-

en kortlægger de centrale forskningsbehov

og –potentialer ift. den grønne omstilling, og

udpeger blandt andet fire grønne missioner

på områder, hvor der særligt er behov for at

accelerere udviklingen af konkrete løsninger.

Missionerne har fokus på CO

-fangst-, lag-

ring- og anvendelse, grønne brændstoffer til

transport og industri (Power-to-X mv.), land-

brug og fødevareproduktion samt cirkulær

økonomi med fokus på plast og tekstiler. Som

led i forskningsreserveaftalen for 2021 blev

der med afsæt i den grønne forskningsstrategi

bl.a. afsat 700 mio. kr. i 2021 til de fire forsk-

ningsmissioner

I regeringens oplæg til grøn omstilling af land-

bruget lægges op til at videreudvikle Dansk

Landbrugskapital, så der skabes en ny finansie-

ringsløsning for landbruget, der understøtter

generationsskifte og grøn omstilling. Konkret

foreslår regeringen at indskyde 150 mio. kr. i

en matchordning kaldet Grøn Landbrugskapi-

tal med minimum 1:1 medfinansiering fra busi-

ness angels med erfaring fra landbrugserhver-

vet. Regeringen lægger op til, at finansiering

fra Grøn Landbrugskapital vil være betinget af

et krav om en grøn forretningsplan, som inde-

holder en handlingsplan for en række konkrete

grønne mål. Samtidig vil regeringen etablere et

partnerskab med landbrugets aktører og den

finansielle sektor for at afsøge og konkretisere

initiativer, der kan adressere de strukturelle og

økonomiske udfordringer i landbrugssektoren.

STANDARDISERING, DIGITALISERING

OG ADGANG TIL DATA

Standardiserings- og dataarbejdet er i høj

grad forankret på europæisk og globalt plan.

Regeringen har på en række områder igangsat

tidlig interessevaretagelse ift. den udvikling,

som foregår i EU ift. udvikling af standarder,

dataindsamling, rapportering mv. Det gælder

fx taksonomiforordningen, som blev vedtaget

i 2021, og hvor der løbende arbejdes med

konkretisering. Dette gælder også EU-Kom-

missionens forslag til direktiv om rapportering

om virksomhedernes bæredygtighed (CSRD),

og det forventede forslag om en fælles euro-

pæisk indgang til bl.a. regnskabs- og ESG-data

– det såkaldte European Single Access Point

(ESAP). I regi af Grønt Erhvervsforum har re-

Side 18

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

geringen i samarbejde med Klimapartnerska-

berne færdiggjort et nationalt arbejde om en

fælles metode til opgørelse af CO

, hvor dan-

ske interesseorganisationer og virksomheder

er kommet med 11 anbefalinger til indsatser

inden for bl.a. standardisering, jf. ovenfor.

Ud over EU’s initiativer for at fremme rappor-

tering om bæredygtighed blandt de europæ-

iske virksomheder, bl.a. CSRD, kan nævnes

det internationale initiativ Task Force on

Climate-related Financial Disclosures (TCFD),

som har til hensigt at styrke virksomheders

rapportering på og forståelse af klimarelatere-

de risici og muligheder i forbindelse med deres

forretning og investeringer. En række større

danske virksomheder og finansielle aktører

har tilsluttet sig initiativet. Regeringen beslut-

tede i 2020 at bakke op om anbefalingerne for

yderligere at fremme interessen for klima-

rapportering blandt danske virksomheder og

investorer.

Et godt og klart datagrundlag er første skridt

på vej mod at kunne give danske virksomheder

et styringsværktøj. Der er således også stigen-

de efterspørgsel efter data på virksomheder-

nes CO

-udledning bl.a. fra myndigheder, den

finansielle sektor og andre virksomheder.

Datagrundlaget kan således danne baggrun-

den for, at fx pensionsselskaber kan investere

i grønne virksomheder og rapportere om

e-reduktioner til deres kunder. Data er så-

ledes nødvendige for at kunne designe grønne

investeringsprodukter. Data er også nødven-

dige for, at banker kan måle og rapportere

om reduktioner i CO

e-udledningen på deres

udlånsportefølje. Selvom et godt datagrundlag

ikke i sig selv skaber reduktioner, så er det i høj

grad afgørende for, at der kan tiltrækkes de

nødvendige investeringer for, at vi kan komme

helt i mål med den grønne omstilling.

Opgørelse af klimaaftryk kan samtidig moti-

vere virksomhederne til at arbejde strategisk

med at nedbringe deres klimapåvirkning.

STOP FOR EKSPORTFINANSIERING

TIL TERMISK KUL

Som led i regeringens arbejde for at fremme

global kuludfasning og bidrage til at vende de

finansielle strømme fra sort til grønt har re-

geringen, i 2020 eksplicit, besluttet at stoppe

for muligheden for offentlig dansk eksportfi-

nansiering gennem Eksportkreditfonden til

kulfyrede kraftværker, termisk kuludvinding

og termisk kullogistik, samt at arbejde for et

tilsvarende stop internationalt. Beslutningen

skal endvidere ses i sammenhæng med be-

stræbelserne på at øge finansieringen til grøn

omstilling internationalt, herunder gennem

styrket grøn eksportfinansiering.

DEN OFFENTLIGE SEKTORS EGEN

ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Regeringen lancerede i oktober 2020 en

samlet strategi for at øge den grønne andel

af offentlige indkøb, som udgør ca. 350 mia.

kr. om året. Med strategien sættes bl.a. tal på

-udledningen som følge af den offentlige

sektors indkøb og dermed, hvor meget de

grønne indkøb skal bidrage med til at ned-

bringe Danmarks udledninger. Når et større

analysearbejde er færdigt, skal der fastsættes

et konkret reduktionsmål for den offentlige

sektors CO

-udledning. Med strategien sender

regeringen et klart signal om, at klima- og mil-

jøvenlige produkter og ydelser er fremtiden,

og regeringen gør de offentlige indkøb til en

motor for grøn udvikling i markedet.

Side 19

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Bilag 1

Oversigt over Finanssektorens

indsats på fem initiativområder

SÆTTE MÅL FOR OG MONITORERE REDUKTION AF KUNDERNES CO

-AFTRYK

Indsatsområde

De finansielle institutioner opsætter konkrete mål for at

reducere CO

-aftrykket af de aktiviteter, de finansierer, og

rapporterer herom.

Status

Finans Danmark har opfordret sine medlemmer til at sætte årlige

handlingsplaner for reduktion af CO

på investeringer og udlån ved

fremlæggelse af årsrapporter fra hhv. 2021 og 2022. Investering

Danmark har givet tilsagn på at reducere CO

-aftrykket for danske

aktiefonde henvendt til private investorer med 75 pct. frem mod 2030

ift. verdensaktieindekset i 2020.

Læs mere om Finans Danmarks bæredygtige indsats

her

Forsikring & Pension har sammen med pensionsselskaberne vedtaget

en standard for rapportering om opfølgning ift. Klimapartnerskabet.

Iht. standarden skal pensionsvirksomheder oplyse om CO

-udledning

fra investeringsaktiver (i praksis porteføljeselskabers scope 1 og 2).

Derudover skal forsikrings- og pensionsvirksomheder oplyse om egne

scope 1- og 2-udledninger. Det er også aftalt, at virksomhederne skal

opstille 2030-mål for de pågældende udledningstal.

Iht. Standarden skal oplysningerne gives efter et “følg-eller-forklar

princip”

Opfølgning på finansieringsbidrag fra pensions- og forsik-

ringsselskaber, som har givet tilsagn om ekstra 350 mia. kr. til

grønne lån og investeringer i Danmark og udlandet.

Banker og realkreditinstitutter har som ambition at øge de

grønne lån med 300 mia.kr. frem mod 2030, og dermed bringe

deres samlede grønne udlån i Danmark op på 700 mia.kr.

Opfølgning på mål om reduktion af klimaaftrykket fra detail

aktiefonde

I det seneste år steg pensions- og forsikringsselskabernes grønne

investeringer med 72. mia. kr. til 248 mia. kr. Investeringerne følger

FN’s verdensmål 7 om grøn energiteknologi. Investeringer sker i fx

vindmølle- og solparker, grønne obligationer og grønne energiteknolo-

gi-virksomheder samt klimavenlige investeringer i ejendomme.

I 2020 rundede bankernes og realkreditinstitutternes bidrag til den

grønne omstilling 460 mia. kr. For banker og realkredit er bidraget

steget med 60 mia. kr. siden 2019 og er dermed godt på vej mod de

700 mia. kr., der tidligere er anslået som finanssektorens forventede

bidrag i 2030. I tallene for pensionsselskaberne er inkluderet investe-

ringer i udlandet. Af de 460 mia. kr. i dag kommer det største bidrag

fra finansiering af danskernes boliger og erhvervsejendomme med

energimærke A eller B. Herudover giver pengeinstitutterne også lån til

f.eks. solceller, vindmøller og grønne biler.

Investering Danmark har givet tilsagn om at reducere CO

-aftrykket

for danske aktiefonde henvendt til private investorer med 75 pct.

frem mod 2030 ift. verdensaktieindekset i 2020. Ultimo 2020 lå CO

aftrykket fra fondene 13 pct. under verdensaktieindekset.

Udvikling af model til at opgøre udlåns- og investeringsporte-

føljers CO

-aftryk og udviklingen heri

Finans Danmark og Forsikring & Pension har i 2020 udviklet en model,

som indeholder principper og metoder for, hvordan virksomheder i

finanssektoren kan udregne, hvor stort et CO

-aftryk de er med til at

finansiere gennem udlån og investeringer. Den giver dermed rammer-

ne for, hvordan det enkelte medlem kan indsamle og sammenregne de

bedst tilgængelige oplysninger om CO

-aftrykket.

Side 20

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

AKTIVT ENGAGERE SIG I KUNDER OG PROJEKTER

Indsatsområde

Det aktive ejerskab hos pensionsselskaber, investeringsfonde

og kapitalforvaltere vil understøtte udviklingen af klimavenli-

ge forretningsmodeller i virksomheder, hvor de er aktionærer.

Status

Investering Danmark anbefaler sine medlemmer at udøve aktivt

ejerskab i samarbejde med andre investorer for at opnå mest mulig

indflydelse på selskaberne. Det sker bl.a. i regi af Climate Action 100+

med deltagelse af investorer verden over.

Investering Danmark anbefaler, at medlemmerne ikke benytter sig af

”forklar”- muligheden i lovgivningen, men at medlemmerne i interna-

tionalt sammenhæng går forrest i forhold til aktivt ejerskab. Konkret

anbefales det at:

•

Der udarbejdes og offentliggøres en politik for aktivt ejerskab,

som skal beskrive, hvorledes aktivt ejerskab integreres i den

overordnede investeringsstrategi

Medlemmet udøver stemmerettigheder

Der håndteres faktiske og potentielle interessekonflikter ifm.

aktivt ejerskab

Der offentliggøres mindst én gang årligt, hvordan politik for

aktivt ejerskab er gennemført (dvs. foretagne afstemninger,

redegørelse for væsentlige afstemninger og eventuelt brug af

rådgivende stedfortrædere – såkaldte proxy advisors)

Hvis der anvendes proxy advisor, er det medlemmets ansvar

at tage stilling til, om proxy advisorens adfærds-kodeks er i

overensstemmelse med kapitalforvalterens politik for aktivt

ejerskab. Dette skal oplyses til aktionærer, investorer og an-

dre interessenter ved kapitalforvalterens/investorens årlige

offentliggørelse af, hvordan ens politik for aktivt ejerskab er

gennemført

Medlemmerne følger gældende anbefalinger fra Komit

for god selskabsledelse samt EFAMA’s stewardship code

•

I Forsikring & Pensions rapporteringsstandard indgår, at både for-

sikrings- og pensionsselskaberne rapporterer på udvalgte KPI’er for

aktivt engagement. Pensionsvirksomheder skal oplyse om omfanget

af dialoger med porteføljevirksomheder om håndtering af klimarela-

terede udfordringer samt om ejendomsinvesteringers bæredygtighed.

Forsikringsselskaberne skal rapportere om dialoger med kunder om

energiforbedringer i forbindelse med skadesforebyggelse. De første

data vil være klar i løbet af 2022 på baggrund af årsrapporterne fra

2021.

Begge dele baseres på “følg-eller-forklar” princippet.

Pensionsselskaber og andre institutionelle investorer vil

kræve høje energistandarder i ejede bygninger og forpligter

sig til, at nybyggerier er certificeret efter høje standarder for

bæredygtighed, fx høje DGNB-standarder.

I Forsikring & Pensions rapporteringsstandard opfordres pensionssel-

skaberne til at rapportere om andelen af ejendomsinvesteringer, der

lever op til EU’s bæredygtighedskriterier eller er bæredygtighedscer-

tificerede.

Der er tale om frivillig rapportering i modsætning til rapportering

baseret på “følg-eller-forklar” princippet.

Side 21

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Banker og skadeforsikringsselskaber vil være mere aktive

i forhold til deres kunder ved at bruge naturlige kontakt-

punkter til en dialog om energiforbedringer, udskiftning af

varmekilder m.v.

Cirka 40 pct. af Danmarks energiforbrug kommer fra ejendomme.

Mere end hver fjerde bolig er i energimæssig dårlig stand, og langt de

fleste boliger er renoveringsparate. Derfor er energirenoveringer af

bygninger en vigtig nøgle til at nedbringe det samlede energiforbrug

– og dermed også CO

-udledningen. Her kan penge- og realkreditin-

stitutter spille en vigtig rolle ved at bruge de naturlige kontaktpunkter

med kunderne, fx møder i forbindelse med låneomlægninger, til at

have en dialog med boligkøberne og boligejerne om mulige energifor-

bedringer i forbindelse med valg af boligfinansiering.

Derfor har Finans Danmark indgået et samarbejde med Energistyrel-

sen om energirenoveringskampagnen ”Byg om, så det kan mærkes”.

Finans Danmark har i 2020 bidraget til at udarbejde forskellige

redskaber, som kan hjælpe bankrådgivere til at tage en dialog med

deres kunder om energirenovering. Desuden er der afholdt et virtuelt

webinar i 2021, som skal klæde bankrådgiverne bedre på til en grøn

snak med kunderne.

Desuden er der i regi af Finanssektorens Uddannelsescenter allerede

udbudt flere onlinemoduler og kurser om bæredygtighed – og mere

er på vej. Uddannelsesindsatsen i sektoren har i første omgang været

mest fokuseret på rådgiverne

Iht. Forsikring & Pensions rapporteringsstandard skal forsikrings-

selskaberne ud fra et “følg-eller-forklar” princip opgøre omfanget af

dialoger om energiforbedringer i forbindelse med skadesforebyggelse.

De første data vil være klar i løbet af 2022 på baggrund af årsrappor-

terne fra 2021.

Flere forsikringsselskaber har gjort skadeforebyggelse til et strategisk

fokusområde. Forsikringsselskaberne rådgiver typisk om energi-

forbedringer i forbindelse med skadeudbedring, men kun når det er

oplagt i forhold til skaden, jf. ovenfor. Afvejningen af, hvad medarbej-

derne skal rådgive om, herunder certificeringer og rådgiveransvar,

giver pt. en række udfordringer, som skridt for skridt skal løses. Der

arbejdes på sigt på at systematisere rådgivning om bæredygtige løs-

ninger i forsikringsselskaberne.

INTEGRERE BÆREDYGTIGHED I FORRETNINGSMODELLER

Indsatsområde

Penge- og realkreditinstitutterne vil udvikle og tilbyde lån, der

ansporer ejere af boliger og erhvervsbygninger til at reducere

deres energiforbrug.

Status

Otte ud af ti af Finans Danmarks medlemmer har lanceret nye bære-

dygtige produkter, og for næsten halvdelen gælder det både låne- og

investeringsprodukter målrettet et bedre klima eller sociale forhold.

Ved udgangen af 2020 tilbød godt ni ud af ti institutter bæredygtige

produkter. Mange institutter har samtidig indført særlige grønne og

bæredygtige lån til at finansiere energirenoveringer i boliger, som

gør det nemt og attraktivt at få finansieringen på plads og dermed

bidrager til, at flere danskere kommer i gang med i at energirenovere

deres boliger.

31 pct. af Finans Danmarks medlemmer har lanceret nye bæredygtige/

grønne investeringsprodukter i 2020 og der blev introduceret 33 nye

aktiefonde, hvoraf 45 pct. er betegnet som bæredygtige eller grønne.

De fleste pensionsvirksomheder tilbyder deres kunder pensionspro-

dukter, hvor ansvarlig og bæredygtig investering er integreret i valget

af konkrete investeringer.

De finansielle institutioner vil tilbyde investerings- og opspa-

ringsprodukter, der er målrettet investeringer i bæredygtige

aktiviteter.

Side 22

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Skadesforsikringsselskaber vil fokusere på forhindring af

skader med et stort klimaaftryk, som brand, genopførelse af

bygninger m.v.

Iht. Forsikring & Pensions rapporteringsstandard skal skadesfor-

sikringsselskaber efter et “følg-eller-forklar” princip rapportere om

omfanget af udbetalinger til skadesforebyggelse.

For forsikringsselskaberne gælder et ”følg-eller-forklar” princip om

dialog om energiforbedringer i forbindelse med skadesforebyggelse.

De første data vil være klar i løbet af 2022 på baggrund af årsrappor-

terne fra 2021.

Finansielle institutioner øger fokus på risikohåndteringen

af aktiver, som påvirkes negativt af den grønne omstilling

og klimaforandringer, herunder mulige konsekvenser for

selskabernes aktiver som fx ejendomme som følge af stigende

vandstand eller temperaturer (fysiske risici) samt transitions-

risici for aktiver, der baserer sig på fossile brændsler, såkaldte

strandede aktiver.

Finanssektoren er begyndt at inddrage de nye klimarelaterede risici

i deres risikostyring – et helt centralt omdrejningspunkt i enhver

finansiel virksomhed. Flere institutter tager i den sammenhæng afsæt

i anbefalingerne fra Task Force on Climate-related Financial Disclosu-

res (TCFD).

Nogle institutter er begyndt at indarbejde klimarisici i sektoranaly-

ser, så klimarisici i højere grad indgår som en del af den overordnede

risikoappetit. Det tager til eksempel form af klimabaserede scenarie-

analyser inden for særligt udvalgte brancher såsom landbrug, olie, gas

og ejendomme. For den konkrete branche analyseres, hvordan både

transitionsrisici og fysiske risici påvirker den samlede finansielle risiko

for instituttet. Konkrete eksempler omfatter, hvordan fremtidige

drivhusgas-skatter kan påvirke landbrugets økonomi, eller hvordan

klimaforandringernes øgede risiko for oversvømmelser kan ramme

kystnære ejendomme. Flere institutter analyserer også, hvordan

ESG-forhold påvirker risici på udlån til store erhvervskunder. Sådanne

analyser er af nyere dato, men i stærkt fokus, og der sker en gradvis

udvidelse til flere kundesegmenter.

I pensions- og forsikringsbranchen indgår klimarelaterede risici allere-

de i stort omfang i styringen af såvel investeringer som underwriting.

Uddannelse af medarbejdere til at kunne gå i dialog med

kunder og partnere om bæredygtige investeringer.

De ansatte skal være godt klædt på til nye opgaver med bæredyg-

tighed i fokus – det gælder både rådgivning, risikostyring og kredit.

Den uddannelsesindsats er ca. halvdelen af medlemmerne i Finans

Danmark selv gået i gang med for deres egne medarbejdere. Finans

Danmark samarbejder også med FA, Finansforbundet og LOPI om at

få styrket uddannelsestilbuddene til ansatte i finanssektoren, blandt

andet i regi af Finanssektorens Uddannelsescenter. I marts 2021 er

der således startet et pilotprojekt op for erhvervsrådgivere. Desuden

er der i regi af Finanssektorens Uddannelsescenter allerede udbudt

flere onlinemoduler og kurser om bæredygtighed – og mere er på

vej. Uddannelsesindsatsen i sektoren har i første omgang været mest

fokuseret på rådgiverne.

Side 23

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

REDUCERE UDLEDNINGER FRA FINANSSEKTOREN SELV

Indsatsområde

Finanssektoren vil sætte mål for egen CO

-udledning og

rapportere herom.

Status

Finanssektorens virksomheder vil som minimum reducere egne

drivhusgasudledninger med 70 pct. frem mod 2030. Det skønnes, at

Finans Danmarks medlemmers scope 1 og scope 2 udledninger faldt

med 6% fra 2019-2020.

Iht. Forsikring & Pensions rapporteringsstandard skal både selska-

berne sætte 2030-mål for udledning fra investeringsaktiver (pen-

sionsvirksomheder) samt for egne scope 1 og scope 2 udledninger

(pensions- og forsikringsvirksomheder).

Indkøb af certificeret grøn elektricitet og opvarmning.

Nogle medlemmer har opført solcelleanlæg eller vindmølle til at

dække eget elforbrug.

I Forsikring & Pensions rapporteringsstandard opfordres både pensi-

ons- og skadesforsikringsvirksomheder til at sætte mål for vedvaren-

de energiandel i indkøbt og egenproduceret energiforbrug samt for

energiforbrug i alt.

Energirenovering af virksomhedernes bygningsmasse.

Løbende udskiftning af bilparken til lavemissionsbiler.

Medlemmerne foretager løbende energirenovering af deres bygninger

både hovedsæder og filialer.

I Forsikring & Pensions rapporteringsstandard opfordres forsikrings-

og pensionsselskaberne til at opgøre kørsel i 0-emissionsbiler og

lavemissionsbiler.

FORSIKRING MED FOKUS PÅ SKADESFORE-BYGGELSE OG RÅDGIVNING

Indsatsområde

Øget forebyggelsesindsats

Status

Flere skadesforsikringsselskaber har gjort skadeforebyggelse til et

strategisk fokusområde. Forsikringsselskaberne rådgiver typisk om

energiforbedringer i forbindelse med skadeudbedring, men kun når

det er oplagt i forhold til skaden. Afvejningen af, hvad medarbejderne

skal rådgive om, certificeringer og rådgiveransvar giver pt. en række

udfordringer, som skridt for skridt skal løses. Der arbejdes på sigt på

at systematisere rådgivning om bæredygtige løsning i forsikringssel-

skaberne.

Som i punkt 1.

Udnyttelse af kontaktpunkter og bygningsfaglig ekspertise

Klimatilpasning

Side 24

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Bilag 2

Oversigt over opfølgning på

klimapartnerskabets anbefalinger

#1 LANGSIGTEDE OG FORUDSIGELIGE RAMMEVILKÅR

Anbefaling

Reform af afgifter og tilskud tilknyttet energiforbrug herunder den

samlede bilbeskatning.

Det nuværende system er et resultat af knopskydning over årtier og

ikke målrettet en omkostningseffektiv grøn omstilling af den danske

økonomi.

Status

Aftale om grøn skattereform (december 2020)

Der nedsat en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til udform-

ning af en ensartet CO

e-regulering, herunder se på en mere ensartet

e-afgift. Ekspertgruppen delrapporterer senest ultimo 2021 og

skal færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022.

Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten (december 2020)

Aftalen sikrer 775.000 grønne biler på vejene i 2030 via en omlægning

af bilafgifterne.

Revision af Energimærkningsordningen

Energimærket skal gøres mere præcist, og tilskyndelser til at få det

udbredt skal styrkes.

Klimaaftale for energi og industri (juni 2020)

Det er aftalt at videreudvikle energimærkningsordningen, herunder

forøget kvalitet gennem bedre dataanvendelse samt en udvidelse af

ordningen til også at have fokus på tiltag, der kan forbedre bygningens

indeklima. Det skal øge boligejernes motivation til at foretage renove-

ringer, der både reducerer energiforbruget og giver en sundere bolig.

Samtidig skal det styrke boligejernes tillid til ordningen.

Aftale om Finansloven 2021

Det er aftalt at lempe BoligJobordningen midlertidigt i 2021, så loftet

for serviceydelser hæves til 25.000 kr., og fradragsværdien af fradra-

get øges til ca. 35 pct. for serviceydelser. Loftet for håndværksydelser

hæves til 25.000 kr. Formålet er at støtte serviceerhvervet og fremme

private grønne investeringer. Det indgår ikke i aftalen at ændre på

de fradragsberettigede ydelser eller de generelle betingelser for at

benytte ordningen.

En mulighed for ”opsparing” af fradrag vil være i strid med almindelige

fradragsprincipper og gøre ordningen vanskeligere at administrere

og kontrollere. Det er et afgørende hensyn bag BoligJobordningen, at

den er relativt nem at administrere for borgere, virksomheder og myn-

digheder. Det bemærkes endvidere, at evt. udvidelser af ordningen vil

kræve finansiering og at aktiviteten i byggesektoren allerede er høj og

således ikke kan begrunde udvidelse af ordningen.

Videreførelse af Energispareordningen

Målrettede støtteordninger kan bidrage til at accelerere omstillingen

i små- og mellemstore virksomheder. Erfaringer fra de senere år peger

på, at Energispareordningen har været afgørende for gennemførel-

sen af en række omstillingsprojekter i produktionsvirksomheder, og

ordningen bør derfor videreføres.

Udbredelse af kravet om energisyn

Under hensyntagen til administrative byrder udvides kravet om ener-

gisyn til små og mellemstore virksomheder. Ordningen skal differen-

tieres efter størrelse.

Energiaftale (2018), Klimaaftale for energi og industri (juni 2020),

Aftale om grøn skattereform (december 2020) og Finanslov 2021.

Energispareordningen er med Energiaftale 2018 erstattet af to nye

puljer til hhv. energieffektivisering i erhverv (erhvervspuljen) og

bygninger (bygningspuljen). Puljerne er forøget med Klimaaftale

for energi og industri 2020, finanslov 2021 og med aftale om grøn

skattereform.

Der er ikke arbejdet videre med anbefalingen.

Revision af BoligJobordningen

Omstillingen af ejendomme skal understøttes ved en revision af

BoligJobordningen, så håndværkerfradraget kan akkumuleres over

en årrække til større energirenoveringer og udvides, så nedrivning af

boliger i energimæssig meget dårlig stand kan medtages som fradrags-

berettiget udgift. Udbredelsen af energimærket vil blive tilskyndet,

hvis udarbejdelse af energimærket er fradragsberettiget under

BoligJobordningen

Side 25

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Finansieringskonstruktion med Danmarks Grønne Investeringsfond

Der vil være tilfælde, hvor ejendommens værdi eller kundens økonomi

ikke kan finansiere fx udskiftning af varmekilde til en varmepumpe.

Her er det nødvendigt med andre finansieringsmodeller. Der foreslås

finansieringskonstruktion, hvor Danmarks Grønne Investeringsfond

kan finansiere selskaber, der tilbyder fuldt finansierede løsninger til in-

stallering af varmepumper i private boliger, og hvor tilbagebetalingen

sker med et beløb, der rummes inden for besparelsen. Der skal være

øget fokus på grønne investeringer i Dansk Vækstkapital 3.

Justeret lovgivning for Danmarks Grønne Investeringsfond (juni

2021)

Med en lovændring, der trådte i kraft i juni 2021, er det nu muligt

for Danmarks Grønne Investeringsfond at yde lån og garantier til

virksomheder, som tilbyder eller faciliterer finansiering af energi- og

miljømæssig renovering, herunder eksempelvis i form af energireno-

vering af private boliger.

Dansk Vækstkapital

Dansk Vækstkapital III (DVK III) blev etableret i juni 2021 som et sam-

arbejde mellem Vækstfonden, pensionskasserne ATP, PKA og Jyske

Bank. Fonden. DVK III, der investerer i andre fonde, etableres i første

omgang med 1,5 mia. kr. Vækstfonden har med sin indsats i Danmarks

Grønne Fremtidsfond et grønt investeringsfokus, men DVK III har ikke

et specifikt grønt mandat.

Udspil om vejen til 7, 1 mio. tons CO

e-reduktioner i 2030 (maj 2020)

Regeringens oplæg vil sikre en reduktion af drivhusgasudledningerne i

2030 med ca. 1,6 mio. ton.

I regeringens oplæg til grøn omstilling af landbruget lægges op til at

videreudvikle Dansk Landbrugskapital, så der skabes en ny finansie-

ringsløsning for landbruget, der understøtter generationsskifte og

grøn omstilling.

Konkret foreslår regeringen at indskyde 150 mio. kr. i en matchord-

ning kaldet Grøn Landbrugskapital med minimum 1:1 medfinansiering

fra business angels med erfaring fra landbrugserhvervet. Regeringen

lægger op til, at finansiering fra Grøn Landbrugskapitel vil være

betinget af et krav om en grøn forretningsplan, som indeholder en

handlingsplan for en række konkrete grønne mål.

Samtidig vil regeringen etablere et partnerskab med landbrugets

aktører og den finansielle sektor for at afsøge og konkretisere initia-

tiver, der kan adressere de strukturelle og økonomiske udfordringer i

landbrugssektoren.

Finansieringskonstruktion for landbrugsbedrifters bæredygtige

investeringer

Omstillingen mod mere bæredygtige landbrugsbedrifter dækker

bredere end energieffektiviseringer og elektrificering. Det kan støtte

omstillingen mod mere bæredygtige landbrugsbedrifter, hvis der kan

laves en simpel ordning, som understøtter landbrugeres finansiering af

bæredygtige tiltag af mindre størrelse, fx investering i gylleforsurings-

anlæg, hyppig gylleudslusning og andre staldteknologier, udstyr til

præcisionslandbrug og andet markudstyr med dokumenteret effekt

mv. Der skal ses nærmere på vækstkautioner, hvor man kan drage

på tidligere erfaringer i Vækstfonden, og der skal ses nærmere på

mulighed for straksafskrivning på bæredygtige investeringer, fx under

1 mio. kr.

Bedre muligheder for at detailinvestorer kan bidrage til

finansieringen af den grønne omstilling

Danskernes indestående på indlånskonti og andre frie midler kan i

højere grad bidrage til den grønne omstilling uden at gå på kompromis

med investorbeskyttelsen. Der skal derfor gennemføres et review af

de regulatoriske rammer for indpakning af alternative investeringer

(AIF, UCITS, MiFID II osv.) og for bankers mulighed for at mellemfinan-

siere grønne projekter (regler for accessorisk virksomhed).

Bedre regulering af el-net

Den nuværende regulering af Energinet og distributionsselskaber

skaber usikkerhed for, om den nødvendige udbygning bliver foretaget

og risikerer også, at den bliver unødvendigt dyr. Her kan OPP-løsnin-

ger være relevante, hvor finansieringen og udførelsen foretages af

private, mens ejerskabet af kritisk infrastruktur bevares på offentlige

hænder.

Rammevilkår i EU for bæredygtig finansiering

EU’s rammevilkår for långivning og investeringer skal understøtte den

bæredygtige omstilling. Taksonomien for bæredygtige aktiviteter bør

derfor understøtte overgangen til mere bæredygtighed, og dokumen-

tationskrav skal være håndterbare.

Erhvervsministeriet og Finanstilsynet har fra Finans Danmark

modtaget tre konkrete forslag til udmøntning af anbefalingen. Der er

igangsat en proces for videre dialog omkring forslagene.

Aftale om en effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur (juni 2021)

Der er gennemført ny regulering af Energinet, ligesom regeringen

sammen med et bredt flertal i Folketinget den 4. juni 2021 indgik en

aftale om en effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttel-

se af den grønne omstilling og elektrificeringen. Det skal være med til

at sikre rettidige og effektive investeringer. OPP-løsninger indgår ikke

i aftalen.

EU’s agenda om bæredygtig finansiering og European European

Green Deal

Regeringen deltager aktivt i EU’s udvikling af regulering og redskaber

inden for bæredygtig finansiering, eksempelvis EU’s taksonomi for

bæredygtige investeringer, som har til hensigt at skabe definitioner

af, hvad der er en bæredygtig investering. Dette vil gøre det lettere

for investorer at identificere bæredygtige investeringer og finansiel-

le produkter. Regeringen arbejder for, at taksonomien er ambitiøs,

evidensbaseret og brugbar mhp. at sikre hurtig og bred anvendelse i

de finansielle markeder og samtidig begrænse administrative byrder

for finansielle og ikke-finansielle virksomheder.

Side 26

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

# 2 FINANSIERING AF INNOVATION, UDVIKLING OG EKSPORT AF LAVEMISSIONSLØSNINGER

Anbefaling

Udvikling og markedsmodning af lavemissionsteknologier.

Øget brug af offentlige bevillinger og risikovillig kapital til at finansiere

udviklingsprojekter med potentiale for at reducere globale udlednin-

ger, fx udvikling af e-fuels samt fangst og lagring af CO

(CCS).

Status

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Der er afsat en pulje til CO

fangst og lagring på 16 mia. kr., ligesom

regeringen i 2021 vil præsentere en strategi for fangst og lagring af

(CCS). Der er med aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding

i Nordsøen (december 2020) afsat 100 mio. kr. årligt i 2021 og 2022

til støtte af udviklings- og demonstrationsprojekter for CO

-lagring i

Nordsøen.

Principaftale om en køreplan for CO

-lagring

Partierne bag aftalen er enige om, at igangsætte undersøgelser af

potentielle lagringslokaliteter i den danske undergrund. Aftaleparti-

erne er enige om, at finansiering kan ske gennem forskningsreserven,

idet det er en del af udmøntningen af CCUS-missionen i den grønne

forskningsstrategi. Endelig finansiering afhænger af prioritering på

forskningsreserven, der forhandles ultimo oktober.

Der er afsat 750 mio. kr. til et PtX-udbud, ligesom der er afsat 850 mio.

kr. til danske projekter i EU’s ”Important Project of Common European

Interest” (IPCEI) på brintområdet. Regeringen vil i 2021 præsentere

en PtX-strategi. Mindst 100 mio. kr. af midlerne i 2021 til EUDP af-

sættes til at understøtte teknologiudviklingen inden for fangst, lagring

eller anvendelse af CO

samt Power-to-X.

Herudover aftalte regeringen med Folketingets partier ifm. aftalen om

fordeling af forskningsreserven for 2021 at afsætte i alt 700 mio. kr.

til fire grønne forskningsmissioner, herunder én mission om grønne

brændstoffer til transport og industri (Power-to-X mv.) og én mission

om fangst, anvendelse eller lagring af CO

(CCS).

Understøtte forskning i nye teknologier.

Universiteterne har en unik rolle i at finde nye løsninger for at nå kli-

mamålet. Der er brug for, at universiteternes bevillinger i højere grad

målrettes forskningsområder, der er med til at løse klimamålet. Sam-

tidig skal viden omsættes til forretning. Hvis viden fra universiteterne

omsættes i nye forretningssucceser, kan det bidrage væsentligt til, at

det danske samfund oplever et nyt grønt erhvervseventyr. Det kræver,

at det gøres mere enkelt for iværksættere at overtage ny viden og nye

teknologier fra universiteterne.

Regeringen har med finanslovene for 2020 og 2021 etableret et histo-

risk højt niveau for statslige investeringer i grøn forskning.

Herunder har regeringen sammen med Folketingets partier og med

afsæt i regeringens grønne forskningsstrategi ”Fremtidens grønne

løsninger” fra september 2020 blandt andet prioriteret 700 mio. kr.

til fire grønne missioner på områder, hvor der særligt er behov for at

accelerere udviklingen. Missionerne skal udmøntes af grønne forsk-

nings- og innovationspartnerskaber, som samler de relevante aktører

på tværs af værdikæden, f.eks. vidensinstitutioner og virksomheder

omkring den enkelte mission.

Herudover finansierer Uddannelses- og Forskningsministeriet og

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse klyngeprogrammet ”Innovati-

onskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2021-2024”. Formålet

med klyngeprogrammet er at styrke virksomheders produktivitet og

konkurrenceevne gennem samarbejde om innovation og overførsel af

viden mellem virksomheder og med forsknings- og vidensmiljøer. Der

er bl.a. nedsat klyngen Copenhagen FinTech for finans- og fintechom-

rådet.

Regeringen har endvidere ifm. indgåelse af resultatkontrakter for

de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS’er) for perioden

2021-2024 lagt særligt vægt på, at GTS’erne har fokus på overførsel af

viden på det grønne område til erhvervslivet, og således understøtter

virksomhedernes bidrag til den grønne omstilling.

Innovation og iværksætteri

For at skabe vækst og arbejdspladser skal regeringen i dialog med

branchen om, hvordan man i Danmark gennem forskning og uddan-

nelsessystemet, beskatningen og erhvervsfremmesystemet fremmer

en risikovillig investeringskultur og lyst til at starte virksomheder med

nye grønne løsninger

Aftale om stimuli og grøn genopretning (december 2020)

Med aftalen er der afsat 825 mio. kr. fra EU’s genopretningsprogram

ReactEU til at styrke bl.a. den grønne omstilling i erhvervslivet. I ud-

møntningen er der bl.a. fokus på grønne iværksættere mhp. at anspore

flere til at stifte ny forretning og gribe nye vækst- og eksportmulighe-

der i den grønne omstilling.

Side 27

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Understøtte skalering og eksport.

Øget brug af midler fra EKF til at styrke eksportpotentialet i

teknologiudvikling og hermed tilføje den nødvendige skala, der skal til

for at gøre projekterne rentable.

Aftale om genstart af dansk eksport (oktober 2020)

Der er afsat 125 mio. kr. til et kapitalindskud i EKF, som forventes at

kunne understøtte garantier i mere risikable lande for 1-1,5 mia. kr.,

hvilket samlet set skønnes at skabe basis for finansiering for 2-3 mia.

kr. i vanskelige markeder

Eksportpakke i forbindelse med finanslov 2021

Bedre finansieringsløsninger og modning af flere grønne projekter til

danske eksportører: Der er afsat yderligere 620 mio. kr. til kapitalind-

skud i EKF i perioden 2021-2023, som forventes at kunne understøtte

finansiering til danske eksportører for godt 3 mia. kr., bl.a. gennem

nye finansieringsprodukter og finansiering af nyere teknologier med

højere risikoprofil.

# 3 STANDARDISERING, DIGITALISERING OG ADGANG TIL DATA

Anbefaling

Krav om måling af virksomheders CO

-aftryk

Tage initiativ til at udvikle branchespecifikke standardiserede nøgletal

for bl.a. CO

-regnskab under hensyntagen til den administrative byrde

forbundet hermed.

Status

Handlingsplan for FN’s verdensmål (juni 2021)

Handlingsplanen for FN’s verdensmål sætter klare mål for den natio-

nale indsats for at skabe et mere bæredygtigt og lige samfund. Planen

omfatter konkrete initiativer med et fokus på de områder, hvor Dan-

mark fortsat har udfordringer. Et af initiativerne er

videreudvikling og

opdatering af Klimakompasset, så virksomheder også fremadrettet

har adgang til et tidssvarende værktøj til CO

-beregning samt bedre

vejledning og opdaterede emissionsfaktorer, hvor virksomheder kan

estimere såvel deres direkte udledninger og indirekte udledninger

fra værdikæden (GHG-protokollens scope 1, 2 og 3). Der er desuden

igangsat en indsats for at understøtte virksomheder i at rapportere

nøgletal og fastsætte måltal for CO

. Rapporteringen skal gøres ensar-

tet og tilgængelig.

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)

Regeringen har igangsat en indsats for tidlig interessevaretagelse

ifm. EU-Kommissionens forslag til Corporate Sustainability Reporting

Directive, hvorunder der udvikles europæiske standarder for afrap-

portering af bæredygtighed i virksomheder. Desuden har regeringen

tilsluttet sig anbefalingerne fra

Task Force on Climate-related Disclosures

for at styrke opmærksomheden på identificering af og rapportering på

klimarisici blandt finansielle og ikke-finansielle virksomheder.

EU’s European Single Access Point (ESAP).

Det er forventningen, at Kommissionen fremsætter et forslag i sidste

halvår 2021 til en fælles europæisk indgang til bl.a. regnskabs- og

ESG-data – det såkaldte European Single Access Point (ESAP).

Erhvervsministeriet har igangsat en indsats for tidlig interessevareta-

gelse ift. ESAP.

Klimaaftale for energi og industri (juni 2020)

Afrapportering og dokumentation er en del af arbejdet med EUs

taksonomiforordning og diverse standarder inden for grønne inve-

steringer i EU. Fsva. energirådgivere er det aftalt, at styrke Bedre-

Bolig-ordningen, som giver boligejere et samlet løsningsforslag til

energirenovering af deres bolig efter one-stop-shop tankegangen, så

ordningen også kan understøtte den finansielle sektors og kommuner-

nes rolle som initiator over for bygningsejerne.

Bidrage til udvikling af rapporteringsstandarder

Bidrage proaktivt til det igangværende europæiske arbejde med at

udvikle – ideelt set – globale standarder for rapportering inden for

klima og bæredygtighed.

Etablering af et fælles EU-dataregister

Arbejde for at etablere et fælles EU-dataregister med standardiserede

og digitaliserede data om klima og miljø, sociale og ledelsesmæssige

forhold (såkaldte ESG-data), som er frit tilgængelige for alle

Styrke certificeringen for energirådgivere.

For at imødekomme det stigende behov for uafhængige energi- og kli-

marådgivere, der kan rådgive om og udarbejde konsekvensberegnin-

ger af konkrete projekter for den enkelte virksomhed. Energirådgiver-

nes afrapporteringer og dokumentation bør samtidig standardiseres

i videst muligt omfang, så banker og investorer får et bedre og mere

objektivt grundlag for at stille finansiering til rådighed

Side 28

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

# 4 DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

Anbefaling

Offentlige bygninger og anlæg

Den offentlige sektor bør både som lejer og bygherre stille krav om

certificeret og energieffektivt byggeri. Ved større anlægsarbejder skal

der være fokus på livscyklusbetragtninger samt anvendelse af de mest

klimavenlige materialer

Status

Bygningsstyrelsen stiller i dag krav til energieffektiviteten i styrelsens

egne bygninger såvel som de privatejede lejemål i henhold til cirkulæ-

re om energieffektivisering i statens institutioner. I den forbindelse

udarbejdes der inden juni 2022 energieffektivitetsplaner for samtlige

ministerområder, hvor konkrete energisparetiltag identificeres og

planlægges. Ligeledes deltager Bygningsstyrelsen i testen af den

frivillige bæredygtighedsklasse (FBK) med tre byggeprojekter. I den

forbindelse indsamler Bygningsstyrelsen erfaringer med brugen af

livscyklusvurderinger. Herudover har Bygningsstyrelsen igangsat

byggeriet af et statslige kontorknudepunkt i Odense, hvor bygningens

bærende konstruktioner skal opføres i træ. Bygningen forventes at stå

færdig i 2025.

Endeligt er der igangsat et arbejde på tværs af Transportministeriets

styrelser, der skal afdække hvordan livscyklusanalyser i endnu højere

grad kan anvendes i byggerier

Offentlig budgetstyring og indkøb.

En reform af den offentlige økonomistyring fra udgifts- til omkost-

ningsstyring med fokus på totaløkonomiske løsninger for at styrke

tilskyndelser til energieffektiviseringer. Staten og Kommunernes

Indkøbsservice (SKI) skal fastlægge en indkøbspolitik, som under-

støtter den grønne omstilling gennem klimavenlige indkøb af varer og

tjenesteydelser.

Strategi for grønne offentlige indkøb (oktober 2020)

Strategien lægger sporene til en fremtid, hvor de offentlige indkøb har

et markant lavere klimaaftryk og bidrager til de danske udledninger.

Som handling her og nu vil det blive obligatorisk for statslige instituti-

oner at have fokus på omkostninger i hele produktets livsforløb – og

ikke kun prisen på købstidspunktet – for udvalgte produktgrupper.

Det offentlige vil fremover også have fokus på energieffektivitet ved

brug af total-omkostningsværktøjer. Herudover udarbejdes der et

charter for godt og grønt indkøb. Charteret skal professionalisere

samt gøre indkøb i staten mere bæredygtige med henblik på bl.a. at

understøtte klimavenlige indkøb af varer og tjenesteydelser.

Regeringen arbejder allerede for en elektrificering af den kollektive

trafik. Letbaner, metro og en del af jernbanenettet kører på el, mens

der er planer for omstilling af øvrige dele af banenettet til eldrift.

Bustrafikken omstilles i videst muligt omfang også til eldrift, dog med

forbehold for visse busruter, hvor længden af ruten samt den teknolo-

giske udvikling på kort sigt betyder, at det ikke vil være meningsfuldt

at omstille til nulemission. Her er imidlertid andre CO

-neutrale løs-

ninger en mulighed. Hvis der opstår muligheder, hvor OPP-løsninger

er relevante, vil disse blive overvejet.

Transportministeriet er i gang med at forberede udbud af færgebe-

tjeningen af Bøjden-Fynshav og Ballen-Kalundborg. Der arbejdes i

den proces med en tilgang til de kommende udbud, hvor der inden for

den nuværende økonomiske ramme sikres den bedst mulige grønne

omstilling af færgernes drift. Der lægges op til, at tilbudsgiverne kom-

mer med løsningen for den grønne omstilling. I forhold til den grønne

omstilling af færgedriften, vurderes der på nuværende tidspunkt tre

primære mulige alternative drivmidler (el, HVO og bio-metanol). Det

er vurderingen, at færgedriften af Bøjden-Fynshav kan omstilles til el.

Det er omvendt usikkert, hvilke muligheder, der er for færgedriften af

Ballen-Kalundborg.

Deling af offentlige data

For at kunne finansiere den grønne omstilling er det afgørende, at

den finansielle sektor har nem og billig adgang til standardiserede og

digitale data om de virksomheder, husholdninger m.m., som har brug

for finansiering, fx oplysninger om ejendommes energimæssige stand.

Det gælder også data fra det offentlige. Adgangen til at dele offentlige

data skal derfor styrkes.

Det er aftalt at igangsætte et arbejde med at samle, udstille og evt.

fritstille data om bygninger, herunder deres energiforbrug, energi-

mæssige tilstand, BBR-oplysninger mv. gennem udviklingen af en

samlet digital platform kaldet Bygningshub.

Fra den 1. januar 2021 har store virksomheder frivilligt kunnet digitalt

opmærke deres rapportering på en række ESG-nøgletal ifm. indbe-

retning af årsrapporten, hvilket skal medvirke til nemt at give adgang

til standardiserede og digitale data om virksomheders arbejde med

bæredygtighed, herunder klima.

Udbud af kollektiv transport

Ligesom i den private sektor kræver 70 pct.-målsætningen en elektrifi-

cering af den kollektive trafik. Her kan OPP-løsninger være relevante,

hvor finansieringen og udførelsen foretages af private, mens kontrol-

len bevares på offentlige hænder.

Side 29