ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 197
Offentligt

Klimapartnerskab

for bygge og

anlæg

Sektorkøreplan

Oktober 2021

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

BAGGRUND OM KLIMAPARTNERSKABER

OG SEKTORKØREPLANER

Regeringen og erhvervslivet har efter etable-

ringen af klimapartnerskabet på forsvarsområ-

det i foråret 2021 nu i alt 14 klimapartnerska-

ber inden for erhvervslivets sektorer, som skal

styrke dansk erhvervslivs grønne omstilling og

understøtte opfyldelsen af Danmarks klimamål

om 70 pct. reduktion af drivhusgasudlednin-

gen i 2030.

I foråret 2020 afleverede de første 13 af

klimapartnerskaberne hver en rapport med

deres ambitioner for den grønne omstilling og

anbefalinger til politiske tiltag, der kan under-

støtte virksomhedernes indsats. Efterfølgende

er der indgået en række politiske aftaler, som

følger op på mange af klimapartnerskabernes

anbefalinger.

Med sektorkøreplaner for de enkelte klima-

partnerskaber samles regeringens og udvalgte

af erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der gi-

ver overblik over de igangsatte indsatser, som

der vil blive arbejdet med at implementere de

kommende år.

I sektorkøreplanerne beskriver erhvervslivet

først sine målsætninger og indsatser, hvorefter

regeringens tiltag for at understøtte sektorens

grønne omstilling beskrives.

De første seks sektorkøreplaner blev færdig-

gjort i foråret 2021. De næste seks sektorkø-

replaner er nu klar.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Indhold

Side 4

Forord

Side 6

Erhvervslivets målsætninger og

tiltag for CO

-reduktioner

Status og perspektiver for virksomheders

arbejde med CO

-reduktioner

Klimapartnerskabets målsætninger

og initiativer

Regeringens tiltag for at understøtte

sektorens CO

-reduktion

Introduktion til regeringens tiltag for at

understøtte sektorens CO

-reduktion

National strategi for bæredygtigt byggeri

Grøn boligaftale om renovering

af almene boliger

Politiske aftaler på transportområdet

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Øvrige politiske aftalers effekter på

udledninger og energiforbrug fra byggeriet

Bilag

Side 7

Side 12

Side 21

Side 22

Side 23

Side 25

Side 26

Side 27

Side 28

Side 29

Side 27

Status på opfølgningen på

klimapartnerskabets anbefalinger

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Forord

Vi er i et afgørende årti for klimaet, og der er

behov for markant handling i alle dele af sam-

fundet for at begrænse klimaforandringerne.

Danmark går forrest i kampen mod klimafor-

andringerne, og danske virksomheder har en

vigtig rolle i at sikre en grøn omstilling, som un-

derstøtter job, velfærd, eksport og konkurren-

ceevne. Derfor har regeringen og erhvervsli-

vet etableret 14 klimapartnerskaber inden for

erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk

erhvervslivs grønne omstilling og understøtte

opfyldelsen af målet om 70 pct. reduktion af

drivhusgasudledningen i 2030.

Klimapartnerskaberne leverede i marts 2020

deres anbefalinger. Baseret på grundige analy-

ser viser de en række tiltag, som kan bidrage til

og understøtte, at vi når Danmarks ambitiøse

målsætning i 2030, hvor erhvervslivet og rege-

ringen samarbejder om at løse udfordringerne.

Klimapartnerskabsmodellen har vist sig stærk i

forhold til at anvise en konkret vej fremad i den

grønne omstilling.

Det halvandet år har formet sig ganske

anderledes end ventet. Danmark og verden

er udfordret af en pandemi. Dette har dog

ikke hindret erhvervslivet eller regeringen

og partier i Folketinget i at foretage konkre-

te drivhusgas-reducerende tiltag og indgå

politiske aftaler for at bringe Danmark i en

grønnere retning. Derfor er der også allerede

sket meget siden afleveringen af klimapartner-

skabernes anbefalinger i marts 2020.

Bygge- og anlægssektoren er kendetegnet ved

at være efterspørgselsdrevet og ved, at sekto-

rens aktiviteter og ydelser har konsekvenser

for udledning af klimagasser i andre sektorer.

Det betyder f.eks., at tiltag i forhold til opvarm-

ning og energiforbrug i bygninger kan føre til

fald i CO

-udledningen i energisektoren, mens

reduktion af materialeforbrug i bygge- og an-

lægsprojekter samt efterspørgsel efter mere

bæredygtige byggematerialer kan føre til fald

i udledningen i industri- og transportsekto-

rerne - samt i udlandet. Sektoren realiserer og

materialiserer således den grønne omstilling

på flere områder, gennem valg med hensyn til

design, byggematerialer, tekniske løsninger,

processer mv., og er derfor også omfattet af en

række politiske aftaler, der enten direkte eller

indirekte bidrager til at reducere CO

-udled-

ningen frem mod 2030.

Der skal sættes en fælles kurs for at nå i mål,

og videreudviklingen af det klimavenlige

og bæredygtige byggeri og anlæg skal ske

på en måde, som sikrer, at hele branchen er

med – små såvel som større aktører. Gennem

innovation, samarbejde og opbygning af viden

og kompetencer på tværs af værdikæden kan

alle bidrage til den grønne omstilling. Sektoren

har dermed også et stort ansvar i at skabe et

stærkt og godt fundament for, at branchen i

Side 4

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

fællesskab kan udvikle sig i en fortsat konkur-

rencedygtig og bæredygtig retning.

Regeringen, erhvervslivet og resten af Dan-

mark har fået en fælles opgave, der skal løses

på ti år. Nemlig at nedbringe Danmarks driv-

husgasudledninger med 70 pct. ift. 1990 inden

2030. Status er, at vi cirka to år inde i den

periode har truffet beslutninger, der bringer os

godt halvdelen af vejen.

Den grønne omstilling og vækst og beskæf-

tigelse kan gå hånd i hånd, og for at komme

videre med den grønne omstilling og fortsat

forene klima, vækst og bæredygtighed skal vi

kontinuerligt forbedre os, træffe nye beslut-

ninger og finde nye veje, der sikrer reelle

klimaforbedringer. Det ligger der i at ville være

et foregangsland. Derfor ser vi sammen frem

til at fortsætte det stærke samarbejde mellem

regeringen og erhvervslivet om grøn omstilling

i bygge- og anlægssektoren.

Formandskabet for klimapartnerskabet

for bygge- og anlægssektoren

Jesper Kristian Jacobsen,

adm. direktør for Per Aarsleff A/S

Ingrid Reumert, Vice President,

Velux A/S (næstformand)

Peter Kaas Hammer,

adm. direktør for Kemp & Lauritzen A/S

(næstformand)

Erhvervsminister

Simon Kollerup

Klima-, energi- og forsyningsminister

Dan Jørgensen

Indenrigs- og boligminister

Kaare Dybvad Bek

Side 5

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Erhvervslivets målsætninger og

tiltag for CO

-reduktioner

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Status og perspektiver for

virksomheders arbejde

med CO

-reduktioner

Der er sket meget siden klimapartnerskabet

for bygge- og anlægssektoren i marts 2020

afleverede klimaanbefalinger til regeringen.

Branchen er kommet godt igennem coronakri-

sen – på trods af nedlukning af Nordjylland,

sene krisemøder om hjemsendelser af med-

arbejdere, tvivl om regler på byggepladser,

voldsomt stigende priser på byggematerialer

med videre. F.eks. er der høj aktivitet inden for

bygningsrenoveringsprojekter og konvertering

til grøn opvarmning over alt i landet.

Forløbet har tydeligt vist bygge- og anlægssek-

torens store betydning for at holde aktiviteten

i samfundet i gang og samtidig fremme den

grønne omstilling, for ud over at fastholde

arbejdspladser og opretholde indtjening i sam-

fundet, har det forløbne år også synliggjort,

hvordan energirenoveringstiltag i bygninger

kan iværksættes hurtigt og give umiddelbar

effekt på CO

-udledning, energiforbrug og

beskæftigelsen – uanset om der er tale om

offentlige, almene eller private bygninger.

Energirenoveringer vil give et reduceret

ressourceforbrug i mange år frem – og dermed

være væsentlige bidrag til at realisere målsæt-

ningen om 70 pct. CO

-reduktion i 2030 og

neutralitet i 2050.

EU-Kommissionens ambitiøse klimastrategi

i Green Deal og Renovation Wave er i fuld

gang med at blive omsat til konkrete politisk

handling – aktuelt med en række forslag til

direktivrevisioner i

Fit for 55.

På bygge- og

anlægsområdet er det især revisioner af

energieffektivitetsdirektivet, bygningsdirek-

tivet og EU’s CO

-kvotesystem, der vil være

med til at styrke rammerne for den grønne

omstilling. Målsætninger om fordobling af

renoveringstakten blandt 35 mio. bygninger i

EU og øremærkede midler fra EU’s genopret-

ningspulje giver såvel danske producenter af

grønne produkter som rådgivende ingeniører

og arkitekter nye muligheder for eksport. Sam-

tidig kan de reviderede direktiver bruges til at

sætte yderligere fart på energioptimeringen af

den danske bygningsmasse, hvilket bl.a. er på-

peget af Rådet for Energieffektiv Omstilling

Folketinget har inden for det sidste år indgå-

et en række vigtige politiske aftaler, som får

betydning for klimabelastningen fra bygninger

og infrastruktur – og for branchens aktørers

måde at arbejde på fremover. Det vil vi i klima-

partnerskabet gerne kvittere for.

1 Rådet for Energieffektiv Omstilling – tidl. Energisparerådet – er et uafhængigt råd nedsat af klima- energi- og forsyningsministeren,

der skal bidrage med koordineringen og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats. Medlemmerne repræsenterer aktører,

interessenter og sagkyndige vedrørende energibesparelser.

Side 7

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Udgangspunktet

Op mod 40 pct. af Danmarks energiforbrug

bruges til drift af bygninger, og det giver anled-

ning til 20 pct. af Danmarks samlede CO

-ud-

ledning, omkring 35 pct. af al affald kommer fra

bygge- og anlægsbranchen og omkring 10 pct.

af Danmarks samlede CO

-udledning stammer

fra bygge- og anlægsprocesser samt produk-

tion af byggematerialer (tal fra 2017). Det

vurderes, at 80 pct. af dagens bygninger også

er i brug i 2050, så det er afgørende, at de gen-

nem renoveringer gøres klar til en ny klimaf-

remtid

. Det er vigtigt, at vi opfører og driver

vores bygninger, broer, veje, jernbaner osv. så

bæredygtigt som muligt. Samtidig importerer

og eksporterer vi mange byggematerialer, og

de initiativer, som vi gennemfører i Danmark,

bidrager derfor også til at reducere CO

-ud-

ledningen i de lande, vi handler med.

Produktionsværdien ved bygningsopførelse,

dvs. den samlede værdi af aktiviteter hos de

udførende i bygge og anlægssektoren, forven-

tes i 2021 at være på 340 mia. kr. De udføren-

de virksomheder i bygge- og anlægssektoren

har i alt ca. 180.000 ansatte, heraf: nybyggeri

50.000, renovering og vedligehold 67.000,

anlægsarbejder 21.500.

Byggematerialebranchen omsatte i 2020 for

128 mia. kr., hvoraf 49 mia. kr. gik til eksport.

Arkitekter og rådgivende ingeniører havde i

2020 en omsætning på 65 mia. kr., hvoraf 12

mia. kr. var omsætning uden for Danmarks

grænser

Tilsvarende blev der i 2020 importeret varer

til fortrinsvis anvendelse i bygge- og anlægs-

virksomhed for ca. 46 mia. kr.

-reduktioner i bygge- og anlægsbranchen

i Danmark kan således ikke ses uafhængigt af

verden omkring os.

https://www.ea-energianalyse.dk/wp-content/uploads/2020/02/1770_renovering_p%C3%A5_dagsordenen.pdf

DI Analyse ”Prognose for bygge- og anlægsbranchen”

fra oktober 2020

Danmarks Statistik Statistikbanken

Side 8

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Den brede tilgang til

-reduktioner

Klimapartnerskabet besluttede ved arbejdets

start at se på hele værdikæden i branchen.

Bygge- og anlægssektoren omfatter derfor i

denne sammenhæng materialeproducenter,

materialeudlejningsfirmaer, entreprenø-

rer, håndværkere, bygherrer, arkitekter og

ingeniørvirksomheder. Derudover inddrog

klimapartnerskabet også vidensinstitutioner i

dialogen. Vi stillede os selv den opgave at pege

på konkrete områder, hvor aktørerne kan være

med til at påvirke i retning af en reduktion af

-udledning: Ved at samarbejde på nye

måder, styrke medarbejdernes grønne kom-

petencer, indføre nye teknologier, optimere

byggeprocesser, dokumentere klimaaftryk,

sætte ekstra fart på energiforbedringer af

eksisterende bygninger og intelligent styring

af bygninger mv.

tocols, ser klimapartnerskabet altså både på de

direkte udledninger som brug af fossile brænd-

stoffer på bygge- og anlægspladsen (Scope 1),

de indirekte udledninger f.eks. fra elforbrug på

byggepladsen (Scope 2) og på udledninger fra

aktiviteter uden for byggepladsen som f.eks.

energiforbrug hos bygningsejere samt produk-

tion og transport af byggematerialer (Scope 3).

Vision 2030: Effektive og

bæredygtige bygninger og anlæg

Klimapartnerskabets vision for bygge- og

anlægsbranchen i 2030 er, at det energispa-

repotentiale, som er rentabelt for både

samfund og de enkelte bygningsejere bliver

høstet, energiforbruget i bygninger skåret

med 25 pct., og olie- og naturgasopvarmning

af bygninger er erstattet med elvarmepumper

og grøn fjernvarme. Ved opførelse og større

ombygninger eller renoveringer er der fokus

på bygningens eller infrastrukturanlæggets

klimaaftryk. Bygninger rives sjældent ned i

2030 – det koster for meget i CO

-regnskabet.

I stedet renoverer vi, ændrer anvendelsen og

skaber tidssvarende grønne bygninger.

Mindre ressourceforbrug til opvarmning af

bygninger betyder mindre træk på biomasse-

ressourcer og grøn strøm – som så kan være

med til at løse andre udfordringer i forbindelse

med den grønne omstilling. De energireno-

verede bygninger har samtidig fået et løft af

komfort og indeklima. Alle bygninger har nu et

digitalt energimærke, der giver et præcist og

altid opdateret billede af bygningens tilstand

og forslag til forbedringer. Samtidig leverer

bygningerne en effektiv sektorkobling til ener-

gisektoren ved at kunne styre energiforbruget

intelligent, så energien kan anvendes, når den

er grønnest og billigst uden at gå på kompro-

mis med komfort og produktivitet.

Bygge- og anlægsprocesser foregår i 2030

med fossilfrie metoder – både ved nybyggeri

og renoveringer. Maskiner og arbejdskøretøjer

anvender el, biobrændstof eller elektrofuels,

mens udtørring af konstruktioner kun sker

med el- eller fjernvarme og i langt mindre

omfang, fordi der er tænkt i at sikre en bygge-

proces, hvor der via helinddækninger sikres,

at regn og sne holdes ude af det, der bygges

eller renoveres. Når bygninger og anlæg rives

Bygherrer

Arkitekt,

Ingeniør

Entreprenør,

Håndværker

Materiale

producent

Når bygherrer og udførende virksomheder in-

stallerer og vælger nye klimavenlige løsninger

og materialesammensætninger eller reducerer

materialespildet i bygge- og anlægsproces-

serne, så har det en umiddelbar effekt på

efterspørgslen hos producenterne. Klimapart-

nerskaberne for produktionsvirksomheder og

for energiintensiv industri nævner begge øget

efterspørgsel efter bæredygtige løsninger som

en vigtig forudsætning for virksomhedernes

investeringer i grøn omstilling.

Med denne tilgang har vi i klimapartnerskabet

for bygge- og anlægssektoren således valgt

at se langt ud over den CO

-udledning, som

er opført under bygge- og anlægsbranchen

i Danmarks Statistiks CO

-opgørelse. De

0,4 mio. ton CO

/år, der fremgår dér, er reelt

begrænset til dieselforbrug på bygge- og

anlægspladserne. Men byggeriets væsent-

ligste CO

-bidrag kommer i langt højere grad

fra de løsninger, vi implementerer i nybyggeri

og renoveringer, og i måden bygningernes

energiforbrug bliver styret og drevet på. Med

terminologien fra FN’s Green House Gas Pro-

Side 9

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

ned, bruges bygningsdele og materialer igen

i direkte genbrug eller genanvendes til nye

materialer i en cirkulær byggeøkonomi.

I 2030 har branchen medvirket til at styrke

teknologi, knowhow og uddannelse af med-

arbejdere, så virksomheder og medarbejde-

re tænker i bæredygtige helhedsløsninger,

samarbejde på tværs af fagdiscipliner, rigtige

valg af konstruktioner og byggematerialer, høj

kvalitet, lang levetid og lavt vedligeholdsbehov

og på minimering af spild og affald i byggepro-

cessen.

ede tiltag. CO

-reduktionspotentialerne blev

opgjort primo 2020, men det er ikke delt op i

henholdsvis dansk og udenlandsk producerede

materialer. Figur 1 viser et overblik over de

potentielle CO

-reduktioner, som klimapart-

nerskabet identificerede – og her fordelt på

scope 1, 2 og 3.

Klimapartnerskabet har valgt at se på udled-

ningerne fra de udførende virksomheders

synspunkt – dvs. at direkte og indirekte ud-

ledninger fra alle de udførende entreprenører

ved et bygge- eller anlægsprojekt regnes som

scope 1 og 2. Alle øvrige udledninger i forbin-

delse med bygge- eller anlægsprojektet tælles

som scope 3.

Klimapartnerskabets anbefalinger er uddybet

i det efterfølgende kapitel og i bilag 1 – med

oversigt over status for branchens egne initia-

tiver og den politiske opfølgning for at imøde-

komme anbefalingerne.

Bygge- og anlægssektoren

peger på mulig CO

-reduktion

på 5,8 mio. ton/år i 2030

Klimapartnerskabets anbefalinger er resultat

af en proces, hvor deltagerne skønnede mulige

-reduktioner frem mod 2030 – ud fra de-

res viden og praksiserfaring. Skønnet over det

samlede reduktionspotentiale er korrigeret for

overlap og afhængigheder mellem de foreslå-

Figur 1

Bygge- og

anlægsvirksomheder

kan reducere

udledninger i

alle scopes

Reduktion

2030

(1.000 CO

)

Fossil- og emissionsfrie

bygge- og anlægspladser

Energieﬀektivisering

(drift af bygninger)

Konvertering til

grøn opvarmning

Bæredygtige

bygninger

Skift til grøn

transport

Global indvirkning

af dansk indsats

Scope 1

534

485

Scope 2

100

Scope 3

4.453

Total

Over 5.800

611

149

611

1.638

1.707`*

1.707

1.217

1.702

Ikke beregnet**

Noter:

* Som følge af import af byggematerialer sker en andel af CO

-reduktionerne fra bæredygtigt byggeri i udlandet. Dette svarer til import til nybyggeri.

** Eksport af byggematerialer, der er produceret med lavere CO

-indhold som følge af CO

-krav i BR, samt anvendelse af danske CO

-krav i forbindelse med

byggeri i udlandet

Målsætninger og initiativer er hentet fra side 12 i partnerskabets rapport og korrigeret for overlap, m.v.

Følgende anbefalinger er løftestænger for ovenstående CO

-reduktioner: Energimærke for bygninger, Forberedelse af el og fjernvarme til byggeplads, CO

regnskab for byggeplads, udvikling af datagrundlag for LCA, krav til CO

i bygningsreglementet og den frivillige bæredygtighedsklasse.

Side 10

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Sektoren bidrager til at fremme

grønne kompetencer

Byggesektoren er dybt involveret i den grønne

omstilling, og det skal sikres, at der er de rette

kompetencer til rådighed i alle byggeriets kæ-

der. Der er allerede en del kurser om bæredyg-

tigt byggeri rettet mod rådgivere, ligesom de

udførende har udviklet og deltaget på kurser

om renovering, energivejledning og optimering

af de tekniske installationer. I forhold til den

kommende grønne omstilling er der behov for,

at dette fortsætter, og at der ikke opstår fla-

skehalse i forhold til kompetencer og ressour-

cer. Derfor skal der fremover sættes endnu

mere fokus på at tiltrække nye kvalificerede

medarbejdere til byggebranchen.

CASE: NYT KURSUS I

BÆREDYGTIGHED FOR

SMÅ OG MELLEMSTORE

UDFØRENDE

VIRKSOMHEDER I BYGGERIET

Stigende krav til bæredygtighed

i byggeprojekter og efterspørg-

sel på grønne løsninger kræver

ny viden – også hos tømreren

og murermesteren. Nu stiller

Realdania i samarbejde med WE

BUILD DENMARK og DI Byggeri

et udbud af kurser til rådighed

under overskriften ”Klar til

bæredygtighed”, der skal styrke

de grønne kompetencer blandt

landets små og mellemstore

udførende virksomheder i byg-

geriet. Virksomheder kan sende

ansøgninger ind i perioden 1/9-

15/10 2021. Kursusforløbet er

blevet udarbejdet på basis af re-

sultaterne af en fokusgruppeun-

dersøgelse blandt håndværks-og

entreprenørvirksomheder.

Side 11

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Klimapartnerskabets

målsætninger og initiativer

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssekto-

ren satte sig for at beskrive konkrete forslag til

tiltag, der kan reducere CO

-udledningen hen

mod 2030. Udgangspunktet for processen var:

•

Fokus på alle tiltag, som branchens

aktører har eller kan have en aktiv ind-

flydelse på gennemførelse af.

Tiltag skal være praktisk gennemførlige

– vurderet ud fra deltagernes viden og

erfaringer.

Potentielle CO

-reduktioner vurderes

skønsmæssigt ud fra praktiske cases og

tilgængelig statistik.

Fokus på væsentlige barrierer, som

f.eks. kræver politisk handling eller helt

nye måder at samarbejde på blandt

aktørerne.

I alt 63 tiltag er beskrevet i klimapartnerska-

bets bilagsrapport. I anbefalingsrapporten

er forslagene samlet i 27 anbefalinger (22

-reducerende tiltag og fem ”løftestæn-

ger”), og disse er igen præsenteret som ”Fem

grønne byggesten”. I nedenstående er der

beskrevet status for de fem grønne byggesten,

mens der i bilag 1 er en gennemgang af hver af

de 27 anbefalinger.

De 22 anbefalinger, hvor der er skønnet et

-reduktionspotentiale, er oversigtsmæs-

sigt vist i figur 2 – fordelt på scopes og over-

ordnet indsatsområde.

•

Side 12

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

DE FEM GRØNNE BYGGESTEN

Klimapartnerskabet beskrev fem primære

anbefalinger:

Intelligent styring og energirenovering

– skønnet reduktionspotentiale 1,2 mio.

ton CO

/år.

Fra sort til grøn opvarmning – skønnet

reduktionspotentiale 1,8 mio. ton CO

år.

-regnskab for bygninger og anlæg

– skønnet reduktionspotentiale 1,1 mio.

ton CO

/år.

Fossilfri byggepladser – skønnet reduk-

tionspotentiale 550.000 ton CO

/år

Energimærker til alle bygninger (løfte-

stang).

De nævnte skøn over CO

-redukti-

onspotentialer er klimapartnerskabets

skøn.

Grøn byggesten #1 Intelligent

styring og energirenovering

FORESLÅET INITIATIV

Den grønne omstilling bliver hurtigere og

billigere ved at mindske energiforbruget i de

eksisterende bygninger og styre forbruget

intelligent. Det er muligt at skære 20-25 pct. af

bygningers energiforbrug frem til 2030. Ener-

gieffektiviseringer kan spare samfundet for

mange milliarder kr., og samtidig skabe bedre

sundhed og trivsel i boliger, skoler og pleje-

hjem mv. Her skal vi løfte i flok som branche,

bygningsejere og myndigheder og inddrage

finanssektoren.

STATUS

Bygninger rummer store potentialer for

energieffektiviseringer, ligesom de stigende

mængder energi fra vind og sol medfører et

behov for, at bygningerne integreres som

aktive elementer i energisystemet vha. styring

og overvågning af energiforbruget. Samtidig er

området kendetegnet ved hundrede tusinder

af beslutningstagere med forskellige ønsker og

behov.

Traditionelt har man analyseret området ud

fra tre virkemidler: regulering, incitamenter og

Figur 2

Målsætninger og

initiativer. De

angivne CO

-reduk-

tionspotentialer er

klimapartnerskabets

skøn for de enkelte

initiativer (før

korrektion for

overlap mv.)

Scope 1

Fossil- og emissi-

onsfrie bygge- og

anlægspladser

Digitale løsninger

i anlægsbranchen

(50.000 T)

Energieffektivisering

(drift af bygninger)

Konvertering til grøn

opvarmning

Bæredygtige

bygninger

Skift til grøn transport

Global indvirkning af

dansk indsats

Fossilfri maskinpark

på byggeplads

(275.000 T)

Fossilfri anlægsmaski-

ner (177.000 T)

Scope 2

fri udtørring

(75.000 T)

Optimeret planlæg-

ning og indretning på

byggeplads (100.000

Scope 3

Intelligent styring

af energiforbrug

(510.000 T)

Optimering af varme-

pumper (70.000 T)

Renovering af

tekniske installationer

(70.000 T)

Energieffektivisering

af 120.000 almene

boliger (61.000 T)

Offentlige investerin-

ger i varmebesparelser

(42.000 T)

10% lavere varme-

forbrug som følge

af 1% besparelse/år

(560.000 T)

Pakkeløsninger

til bygningsejere

(66.000 T)

Udskiftning af gasfyr

til varmepumper

(1.540.000 T)

Udskiftning af Oliefyr

(280.000 t)

Færre materialer og

spild på byggeplads

(200.000-600.000 T)

Anvendelse af LCA på

al nybyggeri og mål for

. (608.000 T)

Klimaregnskab i ny-

byggeri (304.000 T)

Reducere materiale-

forbrug (220.000 T)

Anvend nye cement

typer (146.000 T)

Klimavenlig asfalt

(57.000 T)

Konvertering af

håndværker bil til el

(1.055.000 T)

Overgang til

elkøretøjer på vejene

(162.000 T)

Bidrag fra udenlandske

materialeproducenter

der eksporterer til

Danmark og som følge

af CO

krav i det dan-

ske bygnings-regle-

mentet omstiller egen

production

( x.xxx.xxx T)

Bidrag fra danske råd-

givere og udførende

der designer og bygger

i henhold til de danske

krav.

(xxx.xxx T)

1 "EA Energianalyse 2020: Bygninger i Energisystemet"

https://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/klimapartnerskab/bygninger-i-energisystemet/

2 "Varmeforbrug, besparelsespotentiale og CO

-udledning fra bygninger", SBi, januar 2020

Side 13

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

information, og konkluderet, at den optimale

effekt fås ved at kombinere de tre. Resultater-

ne på området det seneste års tid understre-

ger samspillet: Politisk er der skabt incita-

menter for bygningsejere gennem en række

aftaler, der retter sig mod private og offentlige

bygningsejere samt almene boligselskaber.

Brancheaktører har gennem informationsak-

tiviteter sikret aktuel information om mulig-

heder for energieffektivisering, ligesom de

har styrket medarbejderes viden på området.

Brancheaktører samarbejder bl.a. med en ræk-

ke kommuner om udviklingen af pakkeløsnin-

ger, som skal gøre det let at skrotte den fossile

opvarmning, indføre styring af energiforbruget

og gennemføre energirenoveringer. Endelig er

relevante uddannelser blevet udbygget med

nye elementer om f.eks. bygningsautomatik,

ligesom der er lavet specialiseringsmulighe-

der inden for f.eks. ventilation og vedvarende

energiløsninger.

NÆSTE SKRIDT

Branchens aktører skal fortsætte arbejdet

med at styrke rådgivningen om grønne løs-

ninger og arbejde aktivt for at fremme bedre

efterlevelse af bygningsreglementet. Endelig

skal aktørerne fortsætte arbejdet for at styrke

grønne kompetence blandt medarbejdere i

bygge- og installationsbranchen.

Der er meget stor interesse blandt boligejere

til at foretage energiforbedringer, når der an-

vendes økonomiske incitamenter. Tilskuds- og

fradragsmulighederne på området skal tilrette-

lægges, så potentialet for energibesparelser

frem til 2030 realiseres mest effektivt med

de midler, der er til rådighed. Og i overens-

stemmelse med anbefalingerne fra Rådet for

Energieffektiv Omstilling, bør alle offentlige

bygninger omfattes af krav om energirenove-

ring af 3 pct. af bygningsmassen årligt.

CASE:

Sammen med Vitani etablerer

Kemp & Lauritzen energiover-

vågning i Region Hovedstadens

750 ejendomme, som omfatter

mere end 2 mio. m

. Opgaven

sker som led i Regionens mere

end 1,1 mia. kroner store energi-

effektiviseringsprojekt, der skal

hjælpe med at reducere regio-

nens CO

-udledning med 70 pct.

inden 2025. Opkoblingen af må-

lere sker primært trådløst eller

som nye målere opkoblet på f.eks.

IOT-netværk. Energiovervågnin-

gen gør det muligt for regionen

at udnytte data til at målrette

deres energieffektiviseringsind-

sats til de områder og bygninger,

hvor potentialerne og behovene

er størst. Det sker ved løbende at

kortlægge, hvad regionen bruger

energien til, hvornår forbruget

sker og samtidig spotte utilsigtet

merforbrug. Etablering af nye

trådløse IOT-netværk gør samti-

dig løsningen billig at skalere, da

nye anlæg trådløst kan kobles på

efterhånden, som de renoveres.

Foto: Kemp & Lauritzen

Side 14

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Grøn byggesten #2 Fra sort

til grøn opvarmning

FORESLÅET INITIATIV

Udfasningen af den fossile bygningsopvarm-

ning er en omfattende og bunden opgave. Sek-

torkøreplanen for Forsynings- og energisek-

toren fastslår, at ca.

375.000 bygninger i dag

opvarmes med naturgasfyr og 80.000 opvar-

mes med oliefyr uden for fjernvarmeområder-

ne. Ca. 140.000 bygninger skal konverteres til

fjernvarme, mens ca. 210.000 fyr erstattes af

varmepumper. Ca. 30 pct. af bygningerne vil få

udskiftet deres opvarmning på et senere tids-

punkt, og skal i den mellemliggende periode

fortrinsvist anvende biogas.

STATUS

Skrotningen af olie- og naturgasfyr er blandt

de største

-reduktionspotentialer hos al-

mindelige forbrugere. Salget af varmepumper

er mere end tredoblet siden 2015, og ventes

at ramme ca. 30.000 stk. årligt inden for de

kommende år. Samtidig forbereder en lang

række fjernvarmeselskaber udvidelse af deres

fjernvarmenet til nye områder. Et godt kend-

skab til mulighederne for bl.a. tekniske løsnin-

ger og muligheder for tilskud er afgørende for

at kunne få bygningsejerne til at sætte fart på

udfasningen af den fossile energi. Derfor har

branchens aktører gennemført en målrettet

informationsindsats rettet mod både virksom-

heder og forbrugerne.

For at styrke kvaliteten i installationen af

varmepumper har brancheaktører gennem-

ført en massiv efteruddannelsesindsats, som

sikrer, at det over hele landet er let at få en

CASE:

Den almene boligforening Fælle-

sorganisationens Boligforening

(FOB) i Kalundborg, SustainSo-

lutions og Danmarks Grønne In-

vesteringsfond foretager en me-

rinvestering på 26 mio. kr. i tillæg

til det oprindelige projekt støttet

af Landsbyggefonden, hvor knapt

400 boliger renoveres til en vær-

di af cirka 300 mio. kr. Der er bl.a.

kommet flere midler til ekstra

energivenlige vinduer, isolering,

tekniske installationer og styring

af energiforbruget.

Projektet i Kalundborg viser den

styrke, der opstår, når boligfor-

eningen, LBF og private aktører

samarbejder om at spare på

energien.

Foto: Fællesorganisationens

Boligforening (FOB)

Sektorkøreplan for Forsynings- og energisektoren

Side 15

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

installatør, der er har specialiseret sig i instal-

lation af varmepumper. Endelig arbejdes der

på

udviklingen af en standard for service af

varmepumper, som skal sikre et løbende fokus

på optimering af effektiviteten af installerede

varmepumper.

NÆSTE SKRIDT

Branchens aktører skal fortsætte indsatsen for

at efteruddanne sine medarbejdere, så flere

virksomheder bliver VE-godkendte og flaske-

halse på området minimeres.

Det er muligt at udfase den fossile bygningsop-

varmning inden 2030. Regeringen bør derfor

hurtigst muligt udarbejde en plan for, hvordan

det skal ske, herunder fastlægge de nødven-

dige lovgivningsmæssige rammer og under-

støttende tiltag. Dette er i tråd med anbefa-

lingerne fra sektorkøreplanen for Energi- og

forsyningssektoren.

Endelig er der behov for at få tilrettelagt

tilskuds- og fradragsmulighederne for bl.a.

energirenoveringer og skrotning af olie- og

naturgasfyr til fordel for grønne alternativer

på en måde, så skadelige stop/go effekter i

markedet undgås.

CASE:

Som et led i Klimaaftalen fra juni

2020 blev der indført krav om,

at varmepumper skal installeres

af en VE-godkendt virksomhed,

hvis varmepumpen skal kunne

udløse tilskud fra Energistyrel-

sen. Branchen har taget godt

imod kravet, som bl.a. betyder,

at den ansvarlige medarbej-

der i de enkelte virksomheder

skal efteruddannes. Antallet af

VE-godkendte virksomheder er

steget fra under 100 til ca. 1000

virksomheder siden sommeren

2020, hvilket har bidraget til at

løfte kvaliteten i installationerne,

og sikrer en højere effektivitet af

de installerede varmepumper.

Grøn byggesten #3 CO

-regnskab

for bygninger og anlæg

FORESLÅET INITIATIV

Der skal udarbejdes et CO

-regnskab for alle

byggerier i fremtiden, og der skal sættes krav

i bygningsreglementet til bygningers CO

-af-

tryk opgjort pr. m

nybyggeri. Kravet skal

sættes fra 2023 og løbende opdateres frem

mod 2030. Kravet i bygningsreglementet bør

suppleres med en frivillig mere ambitiøs klasse

for de bygherrer, der vil bygge bedre end

bygningsreglementets niveau. Der er ligeledes

potentialer for anlæg som f.eks. veje, broer og

jernbaner, og her skal der også stilles krav til

-regnskaber i udbud, og det skal indgå som

en væsentlig parameter.

Side 16

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

STATUS

En meget bred kreds af byggesektorens ak-

tører medvirker i afprøvning og indsamling af

erfaringer med kravene i Bæredygtighedsklas-

sen. Flere bygherrer stiller krav til

-regn-

skab og rådgivere anvender livscyklusanalyser

bl.a. i forbindelse med certificeret byggeri,

hvor rådgiver typisk udarbejder LCA-analyser

og efterspørger

miljøvaredata og EPD’er.

Materialeproducenter og entreprenører er fo-

kuseret på deres rolle i omstillingen, og leverer

dokumentation og arbejder med CO

-redukti-

on i fremstillings- og byggeprocesserne.

Branchen har fokus på erfaringsopsamling og

uddannelse inden for LCA-beregninger. F.eks.

har BUILD og DK-GBC (Green Building Coun-

cil Denmark) iværksat flere kurser i 2021.

BUILD har i samarbejde med byggebranchen

iværksat et større projekt om LCA-beregnin-

ger af træbyggeri og ensartet data. Resultatet

offentliggøres efteråret 2021.

Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører og Bygherreforeningen

er gået sammen om udviklingen af en ny og

opdateret ydelsesbeskrivelse for bæredygtigt

byggeri.

Til anlægsprojekter har Vejdirektoratet udvik-

let et nyt værktøj – InfraLCA – til at analysere

og opgøre CO

-udledninger ved planlægnings-,

anlægs- og driftsfasen af de store veje.

Bygge- og anlægssektorens efterspørgsel

efter klimavenlige løsninger har betydning for,

hvor hurtigt virksomhederne kan gennemføre

den grønne omstilling. Nogle virksomheder

i branchen er allerede gået foran, og har

udviklet nye materialer og sat ambitiøse mål

for reduktion af CO

-emissioner i alle led af

produktionen.

NÆSTE SKRIDT

Byggeriets forsyningskæde spiller en afgøren-

de rolle i omstillingen, og den skal aktiveres i

alle led.

Rådgivere skal fortsætte udviklingen med

beregning af bæredygtigt byggeri og anlæg og

dygtiggøre sig i beregninger. Materialeprodu-

center skal levere data til beregning af bære-

dygtigt byggeri og reducere

-aftrykket i

materialer gennem produktoptimering og sam-

arbejde i forsyningskæden. De udførende skal

minimere affald på byggepladsen og optimere

byggeriets processer, så størst mulig

-re-

duktion opnås.

Værktøjer som LCA-BYG og InfraLCA, mate-

riale- og bygningspas mv. skal udvikles hurtigt,

og det skal sikres, at den data, der anvendes, er

troværdig både i forhold til klimapåvirkning og

sammenligning på tværs af materialekategori-

er og inden for de enkelte materialeområder.

CASE: PROJEKTERENDE

ANVENDER LCA TIL

AT REDUCERE CO

INDHOLDET I BYGGERIET

Arkitektvirksomheden Vandkun-

sten har ved anvendelse af LCA

som designparameter udviklet et

etageboligbyggeri for boligfor-

eningen FBAB Lisbjerg. Byggeri-

et har et samlet CO

indhold på

ca. 7 kg CO

i hele byggeriets

levetid inkl. driftsperioden.

Den indlejrede CO

i byggema-

terialer udgør ca. 5,1 kg CO

Det lave niveau er opnået ved at

anvende LCA som designpara-

meter i den tidlige projekterings

fase, hvor arkitekterne har valgt

løsninger, der har en lille klimapå-

virkning uden, at de er gået på

kompromis med kvalitet eller

energieffektivisering.

En supplerende LCA-analyse af

de byggematerialer, der har den

største CO

-belastning, viser

et potentiale for at reducerer

-belastningen med yderlige-

re ca. 3 kg CO

Side 17

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Branchen skal forsat medvirke til indsamling

af erfaringer fra den frivillige bæredygtig-

hedsklasse med henblik på, at de hurtigt kan

implementeres som generelle krav i bygnings-

reglementet.

Grøn byggesten #4

Fossilfri byggepladser

FORESLÅET INITIATIV

Det skal være slut med benzin og diesel på

bygge- og anlægspladser. Vi skal bruge eldrev-

ne gaffeltrucks og kraner og biobrændstof til

gravemaskinerne. Dieseldrevne generatorer

og varmekanoner til udtørring af fugtige byg-

gematerialer vil vi erstatte med el og fjernvar-

me. Med den rigtige indsats er CO

-udledning

fra byggepladser helt væk om ti år. Regeringen

kan hjælpe med at sikre adgang til grøn energi

og biobrændstof, og at biobrændstof er økono-

misk konkurrencedygtig.

STATUS

Flere virksomheder arbejder med registrering

af CO

-belastningen fra processer og materi-

aler i bygge- og anlægsfasen. Der er nu en ræk-

ke eksempler på bygherrer, der enten kræver,

at der anvendes fossil- og emissionsfri bygge-

og anlægsmaskiner, eller ønsker, at de bydende

virksomheder giver pris på alternativ med det.

Opgørelse af ressourceforbrug på byggeplad-

sen indgår som et af kriterierne i den frivillige

bæredygtighedsklasse. Materielbranchen har

fokus på at finde de mest miljørigtige løsninger,

og den investerer markant i maskiner, som

kører på enten batteri eller el – og hvor dette

ikke er muligt på miljøvenligt biobrændstof.

De store anlægsmaskiner er nu forberedte på

at kunne fungere på biobrændstof, og produ-

center er begyndt at tilbyde en garanti, der

omfatter maskiner, der måtte gå i stykker som

følge af anvendelse af biobrændstof.

Branchen er således godt i gang med at samle

erfaringer fra bygge- og anlægsprojekter,

der anvender fossilfrie maskiner til bygge- og

anlægsprocesser, ikke mindst erfaringer fra

forskellige typer af projekter om, hvad det

betyder for de samlede omkostninger, sam-

menlignet med konventionelle dieseldrevne

maskiner.

CASE: DEN DANSKE

BYGGEBRANCHE

TAGER LEDERSKAB

Ni danske virksomheder i bygge-

og anlægsbranchen - VELUX,

Rockwool, Danfoss, Grundfos,

FlowCon International, NKT

Cables, FLSmidth, Rambøll og

Stark - har underskrevet Science

Based Targets (SBTi). Dermed

anerkender virksomhederne de

globale udfordringer med klima-

forandringer, og tager ansvar for

at reducere virksomhedens ud-

ledninger ved at opstille målsæt-

ninger i tråd med Parisaftalen.

Målene skal være videnskabeligt

baserede og være med til at

begrænse temperaturstigninger-

ne til ”well below 2°C”, og for de

mest ambitiøse ”below 1,5°C”.

Afhængig af hvilket niveau virk-

somhederne deltager på, sætter

de reduktionsmål i 2030 på helt

op til 100 pct. reduktion af egne

-udledninger (scope 1 og

2) og op til 50 pct. reduktion af

udledninger i forsyningskæden

(Scope 3). Samlet set har 39

danske virksomheder forpligtet

sig til SBTi-målsætninger. Dertil

flere virksomheder med produk-

tion i Danmark, som er en del af

en international koncern med

SBTi-målsætninger som Aalborg

Portland (Cementir Holding)

og Isover, Weber, Gyproc (Saint

Gobain).

Side 18

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

På større stationære bygge- og anlægsplad-

ser er det af afgørende betydning, at der

bliver ført el- og eventuelt fjernvarme frem

til pladsen så tidligt i forløbet, at maskiner og

udtørringsprocesser kan anvendes uden brug

af fossile brændsler. Øget brug af elektriske

maskiner mv. kræver typisk en højere el-kapa-

citet end normal byggestrøm.

NÆSTE SKRIDT

Branchens aktører har en vigtig rolle med af-

prøvning og demonstration af nye metoder til

dokumentation og reduktion af CO

-udlednin-

ger og affaldsmængder, brug af nye fossilfrie

maskiner mv. Konkrete erfaringer er vigtige,

når rammer for den fremtidige indsats skal

udarbejdes. Derudover skal aktørerne medvir-

ke til at sikre de rette kompetencer blandt de

ansatte.

Overgangen til fossilfrie bygge- og anlægs-

pladser medfører ekstra omkostninger i en

indkøringsperiode. De fossilfrie maskiner er

flere gange dyrere end de konventionelle, og

der er en væsentlig prisforskel biodiesel og

fossil diesel. Det skal håndteres i forbindelse

med udformning af udbud af projekterne.

CASE: BARSLUND A/S

UDFØRER FOSSILFRI

BYGGEMODNING AF NY,

BÆREDYGTIG BYDEL

Bygherren Torupfonden er i

færd med at udføre en ny bydel

på Hvidelandsgårdens jorder

i Torup mellem Frederiksværk

og Hundested i Nordsjælland

med fokus på bæredygtighed i

både udførelsesfasen og på den

lange bane. Projektets endelige

udformning, tekniske løsninger

og forsyningsnet er sket i tæt

samarbejde med Torupfonden,

Rambøll og Barslund, hvor alles

kompetencer er inddraget i at

finde gode bæredygtige løsnin-

ger. Byggemodningen er udført

fossilfrit - alle maskiner under 2,5

ton er el-maskiner og større ma-

skiner anvender HVO-biobrænd-

stof. Det har betydet en CO

-re-

duktion på 76 ton (88 pct.), målt

op imod en byggemodning udført

med fossile brændstoffer. Det

udføres for en meromkostning

på ca. 3 pct. i forhold til, hvis byg-

gemodningen skulle være udført

med fossile brændstoffer.

Billede: Barslund A/S

Grøn byggesten #5 Energimærker

til alle bygninger

FORESLÅET INITIATIV

I dag er kun hver anden bygning energimær-

ket. Alle bygninger fra før år 2000 bør ener-

gimærkes inden for fem år. Mærket skal have

information om nuværende tilstand og mulig-

heder for reduktion af varme-, el- og vandfor-

brug samt forbedring af indeklimaet. Det skal

udvikles til et løbende opdateret dialogværktøj

mellem bygningsejere, energirådgivere, hånd-

værkere og långivere. Det er en vigtig forud-

sætning for at få private boligejere i gang med

at energirenovere.

STATUS

Emnet er i foråret 2021 blevet drøftet i Rådet

for Energieffektiv Omstilling, der er kommet

med indstillinger til ministeriet og politikkerne

om udviklingen, se denne

side

under ”Rådets

seneste anbefalinger”. Klimapartnerskabet for

bygge- og anlægssektoren samarbejder med

klimapartnerskabet for finanssektoren om ud-

arbejdelse af fælles anbefalinger til regeringen

om videreudvikling af energimærkeordningen

for énfamilieboliger.

Side 19

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Branchen arbejder for, at energimærket bør

udvikles til at indeholde en roadmap, som viser

en langsigtet plan for, hvordan bygningen kan

bringes til et fornuftigt niveau set i 2050-per-

spektiv. EU-kommissionen har i forbindelse

med den forestående revision af bygnings-

direktivet varslet en række nye krav til den

europæiske pendant,

Energy Performance

Certificates.

Der overvejes blandt andet krav

til kortlægning af indeklima, kobling til digital

logbog for bygningen, og Building Renovation

Passport - som netop indebærer udarbejdel-

se af en langsigtet roadmap for den enkelte

bygning.

NÆSTE SKRIDT

Energimærket kan få en central rolle i omstil-

lingen og renoveringen af den eksisterende

bygningsmasse. Det bør derfor videreudvikles

og styrkes i forhold til, at energimærket bliver

et værktøj til rådgivning af bygningsejere,

herunder indeholde fokus på forbedret ener-

gieffektivitet, indeklima og finansieringsmulig-

heder.

Den varslede revision af den danske ener-

gimærkningsordning bør evalueres for at

undersøge, om de ønskede forbedringer opnås

i praksis. Samtidig er det vigtigt at spille de

danske erfaringer ind i EU-Kommissionens

arbejde med dette område.

Brancheorganisationerne deltager gerne som

aktive medspillere ved udvikling og afprøvning

af en revideret energimærkeordning.

Side 20

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Regeringens tiltag for

at understøtte sektorens

-reduktion

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Introduktion

Siden klimapartnerskabet for bygge- og an-

lægssektoren afleverede deres anbefalinger til

regeringen i marts 2020, er der indgået flere

politiske aftaler, der løfter en lang række af

anbefalingerne. Det gælder særligt den brede

politiske aftale om en national strategi for

bæredygtigt byggeri fra marts 2021, der også

indeholder snitflader til andre sektorer som

f.eks. energi og industri.

Derudover er der med Grøn boligaftale 2020

iværksat en omfattende renoveringsindsats

i den almene boligsektor, ligesom regeringen

har suspenderet de kommunale og regionale

anlægslofter i 2020 og ekstraordinært løftet

dem i 2021 samt givet kommunerne et tilskud

på 1 mia. kr. i 2022 til grønne investeringer.

Med Finansloven for 2021 er der desuden

foretaget en forøgelse af bygningspuljen og de

øvrige puljer til udfasning af olie- og gasfyr, og

etableret en ny tilskudspulje i 2021 og 2022

målrettet energirenoveringer i regionale og

kommunale bygninger.

Gennem allerede indgåede klimaaftaler anslås

der at være direkte reduktioner af udledninger

inden for bygninger og byggeri på 0,8 mio. tons

i 2030.

Side 22

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

National strategi for

bæredygtigt byggeri

Der opføres årligt et stort antal bygninger

og bygværker, som f.eks. veje og broer, og

endnu flere renoveres og ombygges. I både

opførelse, drift og vedligehold forbruges der

store mængder energi og ressourcer. Den

nationale strategi for bæredygtigt byggeri

udgør regeringens sektorhandlingsplan for

bygge- og anlægssektoren. Samtidig udgør den

et centralt element i regeringens opfølgning

på anbefalingerne fra Klimapartnerskabet

for bygge- og anlægssektoren til reduktion af

-udledninger.

Strategiens initiativer falder inden for i alt fem

indsatsområder:

1. Mere klimavenligt byggeri og anlæg.

2. Holdbare bygninger af høj kvalitet.

3. Ressourceeffektivt byggeri.

4. Energieffektive og sunde bygninger.

5. Digitalt understøttet byggeri.

Initiativerne er udviklet med henblik på at un-

derstøtte den grønne omstilling – også på tværs

af sektorer. Den grønne omstilling skal således

gennemføres på en måde, som understøtter

job, velfærd, eksport og konkurrenceevne.

En bæredygtig omstilling af bygge- og anlægs-

sektoren indeholder derfor også en social og

økonomisk dimension, som står side om side

med klima- og miljøhensynene.

Balancen mellem omkostninger og kvalitet skal

findes over hele byggeriets levetid – fra opfø-

relse, når det anvendes, holdes i drift, ombyg-

ges eller renoveres og til eventuel nedrivning.

Derfor er der behov for at tænke langsigtet

og helhedsorienteret, når de mange samtidige

hensyn og processer i bæredygtigt byggeri

skal spille sammen. Visionen for den nationale

strategi for bæredygtigt byggeri er således

at bane vejen for bedre byggeri, der rummer

bæredygtighedens tre dimensioner: den miljø-

mæssige, den sociale og den økonomiske.

Op mod 90 pct. af døgnets timer tilbringes

indendørs, og det byggede miljø danner

den fysiske ramme om livet i form af boliger,

arbejdspladser, byrum og veje. Kvaliteten af

bygninger er derfor vigtig for trivsel, sundhed

og livskvalitet.

Samtidig skal byggeriet være til at betale, og

byggeprocesserne skal effektiviseres, så den

samlede produktivitet i bygge- og anlægssek-

toren kan øges. Her kan digitalisering være

medvirkende til at reducere de potentielle

meromkostninger ved investering og imple-

mentering af nye, bæredygtige løsninger.

Side 23

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Bæredygtigt byggeri består af en miljømæssig,

en social og en økonomisk dimension, som

tilsammen er grundkvaliteter, der skal vægtes

afbalanceret ved at se på byggeriet i sin helhed

og i hele levetiden.

Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri

har derfor en ambition om at understøtte

sunde og sikre bygninger af høj kvalitet, som

begrænser klimapåvirkningen og kan bygges

på en måde, der er holdbar og økonomisk

bæredygtig.

National strategi for bæredygtigt byggeri er et

understøttende tiltag med henblik på at nå 70

procentmålsætningen.

Partierne bag Finansloven for 2021 har des-

uden afsat en pulje til at fremme bæredygtigt

byggeri på 25 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 (50

mio. kr. i alt). Puljen skal anvendes til indsatser,

der bidrager til at understøtte et grønnere og

mere bæredygtigt og kvalitetsbevidst byggeri,

der samtidig er økonomisk bæredygtigt.

Konkret udmøntes puljen i fem initiativer, der

blandt andet skal medvirke til at styrke vejled-

ningen for virksomheder frem mod indfasning

af krav om LCA-beregning og grænseværdi for

klimaaftryk fra bygninger, fremme anvendel-

sen og udbredelsen af miljøvaredeklarationer

(EPD’er) for byggevarer og videreudvikle

beregningsværktøjet LCAbyg samt styrke om-

kostningseffektive renoveringer blandt andet

ved at udbrede viden om og forståelse af ener-

gikravene blandt håndværkere og boligejere.

Side 24

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Grøn boligaftale om

renovering af almene boliger

Den almene boligsektor udgør omkring 20 pct.

af den danske boligmasse. I maj 2020 indgik

regeringen og et bredt flertal i Folketinget

Grøn boligaftale, hvor der afsættes en inve-

steringsramme på godt 30 mia. kroner til grøn

renovering af almene boliger i perioden 2020-

2026

. Aftalen er efterfølgende implementeret

i lovgivningen.

I aftalen er der afsat i alt godt 18 mia. kr. til

afvikling af hele den såkaldte venteliste i

Landsbyggefonden, som består af godkendte

renoveringsprojekter, der hurtigt kunne igang-

sættes. Heraf blev 12 mia. kr. fremrykket til

2020. ”Ventelisteprojekterne” gennemgår alle

en grøn screening, mens de resterende godt 6

mia. kr. i 2021 gennemgår en grøn revurdering.

Der er samlet godt 450 godkendte projekter

med ca. 72.000 boliger.

I perioden 2022-2026 er der afsat en reno-

veringsramme på godt 2 mia. kr. om året. Her

skal der ved ansøgning om renoveringsstøtte

til en boligafdeling foretages en kortlægning af

rentable energirenoveringer, ligesom der ved

tildeling af støtte vil indgå et grønt kriterie som

supplement til trangskriteriet.

Med aftalen skabes der yderligere incitament

til at energirenovere for skønsmæssigt om-

kring 6 mia. kr. i den almene boligsektor, fordi

der, inspireret af ESCO-modellen, udformes

en ny grøn garanti med inddragelse af private

aktører, Den grønne garanti retter sig mod et

bredt udsnit af den almene boligsektor, hvor

der er potentiale for rentable energirenove-

ringer. I 2021-2026 afsættes derfor en pulje i

Landsbyggefonden på i alt 400 mio. kr. til del-

vis dækning af en manko mellem forventede og

realiserede energibesparelser.

Aftalen indeholder også et udviklingsspor med

en forsøgspulje på 200 mio. kr. i alt i 2021-

2026, som skal gå til at fremme en mere grøn,

bæredygtig og digital almen boligsektor. Heraf

afsættes 50 mio. særskilt til digitalisering.

Puljen skal dermed anvendes til forsøg og

udvikling inden for blandt andet klimavenlige

byggematerialer (f.eks. træbyggeri og grøn

cement), varmepumper i større bygninger, for-

bedring af indeklima samt øget digitalisering,

herunder digital styring af energiforbrug.

Samlet set skal aftalen sikre sunde, tidssvaren-

de og grønne almene boliger – og være til gavn

for lejerne, den grønne omstilling og genop-

retningen af dansk økonomi. Potentielt vil den

have en stor klimaeffekt på langt sigt og skal

understøtte, at den almene sektor i Danmark

bliver en af verdens grønneste.

https://www.trm.dk/nyheder/2020/bred-politisk-aftale-om-groen-renovering-af-almene-boliger/

Side 25

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Politiske aftaler på

transportområdet

Med aftale om grøn omstilling af vejtranspor-

ten af 4. december 2020 (”Vejtransportafta-

len”) gennemførte regeringen sammen med

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten en række ændringer i bilafgif-

terne, der skal bidrage til at sikre flere grønne

biler på vejene. Det blev også besluttet, at der

fra 2025 skal indføres en CO

-differentieret

kilometerbaseret vejafgift for lastbiler. Det

kan tilskynde til, at flere vælger at investere i

grønne køretøjer.

Med Vejtransportaftalen blev der også indført

et CO

-fortrængningskrav, der er en langsigtet

og teknologineutral regulering, der fremmer

anvendelsen af brændstoffer med en høj

fortrængning af CO

. Det inkluderer bl.a. mere

avancerede biobrændstoffer og nye brænd-

stoffer som f.eks. Power-to-X. Fortrængnings-

kravet vil bidrage til at reducere udledningen

fra de eksisterende køretøjer, der anvender

fossile brændsler som drivmiddel – herunder

køretøjer, der anvendes i bygge- og anlægssek-

toren.

Ved udmøntning af pulje til grøn transport (fra

energiaftalen 2018 og klimaaftale for energi

og industri mv. 2020) af 25. juni 2021 blev der

afsat 72 mio. kr. til grøn drivmiddelinfrastruk-

tur til erhvervstransport og 50 mio. kr. som

tilskud til grønne lastbiler.

I aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni

2021 blev parterne desuden enige om at

afsætte en pulje på i alt 275 mio. kr. til udrul-

ning af drivmiddelinfrastruktur for den tunge

vejtransport. Indledningsvist udarbejdes en

strategi, som skal medvirke til at understøtte

de investeringsbeslutninger, som giver de bed-

ste samfundsøkonomiske afkast på længere

sigt, og som blandt andet kan belyse hvilke

overordnede rammebetingelser, staten bør

sætte for udrulningen af drivmiddelinfrastruk-

turen. Strategien skal være udarbejdet senest

i 2022.

I aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28.

juni 2021 blev der derudover afsat 0,5 mia.

kr. til ladeinfrastruktur langs statsvejnettet.

Herudover understøttes udrulning af ladein-

frastruktur gennem puljer til grøn transport,

hvor der bl.a. i 2020 blev afsat ca. 56 mio. kr.

til ladeinfrastruktur, imens der udmøntes 115

mio. kr. til ladeinfrastruktur i 2021 samt 150

mio. kr. i 2022. Desuden er der sendt et lovfor-

slag i offentlig høring 8. juli 2021, som handler

om bedre rammer for opladning af elbiler

(AFI-loven). Det skal skabe bedre rammer for

opladning af elbiler og kan bidrage til, at også

flere håndværkerbiler kan fungere med el som

drivmiddel.

Side 26

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Klimaaftale for energi

og industri mv. 2020

I juni 2020 blev en bred kreds af Folketingets

partier enige om en Klimaaftale for energi og

industri mv., som har betydning for en række

sektorer og herunder også for CO

-udlednin-

gen og energiforbruget i den danske bygnings-

masse samt i byggeriet frem mod 2030.

Særligt har tiltag, der fremmer grøn varme, en

betydning for udledningen. Aftalens omlæg-

ning af varmeafgifter vil gøre det dyrere at

varme op med fossile kilder og billigere at

varme op med grøn el. Og aftalens elementer

om udskiftning af olie- og gasfyr, hvor der i alt

(inklusiv energiaftalen 2018 og Finansloven

for 2021) er sat omtrent 4 mia. kr. af til tilskud-

spuljer fra 2021-2026, vil fremskynde, at olie

og naturgas kommer ud af varmesystemet og

bliver erstattet med grønnere alternativer.

Aftalen medfører desuden ændrede ramme-

betingelser for fjernvarmesektoren, herunder

at reguleringen ikke længere er en unødvendig

bremse for konverteringer af naturgasområ-

der til fjernvarmeområder.

Herudover vil aftalen lede til en betydelig

energireducering. Med en målrettet ener-

gieffektiviseringsindsats, hvor der er afsat

omtrent 400 mio. kr. i perioden 2021-2030

sikres en bedre digital understøttelse af ener-

girenoveringsindsatsen blandt andet ved at

give boligejerne bedre værktøjer til at træffe

beslutninger om energirenoveringer, og der

stilles krav til energibesparelser i statslige

bygninger.

Derudover afsættes med aftalen bl.a. midler til

fremme af klimateknologier som CO

-fangst

og –lagring og Power-to-X, en større produk-

tion af biogas og støtte til industriens grønne

omstilling igennem Erhvervspuljen. Tiltagene

kan bidrage til en grønnere udvikling og frem-

stilling af byggematerialer i Danmark.

Side 27

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Øvrige politiske aftalers

effekter på udledninger og

energiforbrug fra byggeriet

En række af de yderligere politiske aftaler, der

er indgået i denne regeringsperiode, bidrager

direkte eller indirekte til at reducere udlednin-

gen og energiforbruget fra byggeriet frem mod

2030.

Reduktionerne kommer blandt andet i kraft af

tiltag fra Aftale om grøn omstilling af vejtrans-

porten, Finansloven for 2021 samt aftale om

grøn skattereform. Aftalerne medfører blandt

andet elektrificering og energieffektivisering i

industrien og bygge- og anlægssektoren af in-

tern transport og af tørringsanlæg, øget iblan-

ding i intern transport samt nye tilskudspuljer

på omtrent 300 mio. kr. i perioden 2021-2022

til energieffektivisering i kommunale og regio-

nale bygninger.

Særligt for energieffektiviseringer i bygninger-

ne gennemføres disse for at reducere energi-

forbruget, uden at det vil medføre væsentlige

-besparelser. Det reducerede energifor-

brug i bygninger har imidlertid en række andre

fordele. F.eks. kan energieffektiviseringer

potentielt reducere behovet for investeringer i

vedvarende energianlæg og i transmissions- og

distributionsnettene og understøtte fleksibelt

energiforbrug. Energieffektiviseringer i form

af energirenoveringer har også potentiale for

at bidrage et bedre indeklima og har betydning

for forsyningssikkerheden.

Dertil kommer en række aftaler, der bidrager

til reduktion, men hvor udledningsreduktio-

nerne inden for byggeriet ikke er mulige at

skille ud. Blandt andet vil aftale om klimaplan

for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

reducere udledningen inden for fjernvarme-

sektoren, hvor størstedelen bruges til rumop-

varmning.

Derudover er der indgået en samarbejdsaf-

tale mellem regeringen og Aalborg Portland.

En grønnere cementproduktion forventes

skønsmæssigt at kunne reducere udledninger-

ne med 0,5 mio. ton CO

e i 2030. Effekten vil

først blive indregnet i klimafremskrivningen,

når de konkrete investeringsbeslutninger er

truffet.

Ændringer i materialeforbrug i bygninger i

retning af mindre CO

-intensive materialer

kan ikke direkte oversættes til en effekt i det

danske CO

-regnskab, da det er usikkert om

det vil føre til en ændring i udledninger fra pro-

duktion i Danmark. Det må imidlertid forven-

tes at reducere de globale udledninger.

Side 28

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Bilag

Status på opfølgningen på

klimapartnerskabets anbefalinger

Anbefaling

-reduktion fra bygningsdrift:

Udfasning af naturgas til opvarmning

Naturgas til boligopvarmning udfases og

erstattes af grønne alternativer.

Det har sektoren gjort

Siden 2015 har sektoren tredoblet salget af

varmepumper, som erstatter bl.a. naturgasfyr.

Alene i 2020 har branchen udskiftet godt

15.000 olie- og naturgasfyr med varmepum-

per For at understøtte bl.a. Bygningspuljen,

Skrotningsordningen og Afkoblingspuljen har

aktører i bygge- og anlægssektoren gennem-

ført bl.a. en borgerrettet informationsindsats

om konvertering fra gasfyr, distribueret gui-

des til, hvordan man ansøger om tilskud samt

afviklet webinarer sammen med Energistyrel-

sen for de udførende virksomheder.

Det har regeringen gjort

Med Energiaftale 2018, Klimaaftale for

energi og industri mv. 2020 og Finansloven

2021 er der samlet afsat 4,13 mia. kr. til ud-

fasning af olie- og gasfyr. Ligeledes er der med

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

aftalt afgiftsændringer, som gør det dyrere

at varme op med fossile kilder og billigere

at varme op med el, og derved bl.a. fremmer

udfasningen af naturgas til opvarmning.

Derudover blev det med klimaaftalen aftalt at

justere samfundsøkonomikravet, hvilket be-

tyder, at fjernvarmeprojekter kan godkendes

uden en sammenligning med fossile alterna-

tiver, hvilket bl.a. sikrer, at reguleringen ikke

er en unødvendig bremse for konverteringer

af naturgasområder til fjernvarmeområder. I

klimaaftalen er det også aftalt at foretage en

analyse af mulighederne for at udfase olie og

naturgas i husholdningers opvarmning.

Derudover er der igangsat et arbejde med at

analysere motiver og barrierer hos forbruger-

ne i forhold til en aktiv udfasning af naturgas-

fyr. Analysearbejdet skal danne grundlag for

en målrettet informationsindsats.

På det offentlige område er der med klimaaf-

talen igangsat en kortlægning af kommunale

og regionale olie- og naturgasfyr, ligesom

der på Finansloven 2021 er afsat en pulje til

kommunale og regionale energiforbedringer,

herunder tilskud til udfasning af olie- og

gasfyr. I statens energispareindsats er det

besluttet, at alle ministerier skal udarbejde en

oversigt og plan for, hvordan olie- og natur-

gasfyr frivilligt kan udfases.

Side 29

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Anbefaling

-reduktion fra bygningsdrift:

Intelligent styring af energiforbrug

Vi skal bruge energien, når den er grøn og

billig.

Det har sektoren gjort

Forbedret drift og intelligent styring af

energiforbruget kan levere store og omkost-

ningseffektive CO

-reduktioner. En grund-

læggende forudsætning er adgang til data

om energiforbruget, og installationsbran-

chen har derfor udarbejdet en analyse om

potentialerne ved og barriererne for adgang

til forbrugsdata. Installationsbranchen har

endvidere udviklet informations- og uddan-

nelsesmateriale, som skal styrke rådgivningen

af særligt små- og mellemstore virksomheder

omkring datadrevet energiledelse. Desuden

har installationsbranchen sammen med le-

verandører gennemført kampagnen ”smarte

bygninger tænker på klimaet” for at gøre

opmærksom på potentialerne for intelligente

bygninger. Endelig arbejdes der på en analyse

af, hvilke kompetencer fremtidens medar-

bejdere i installationsbranchen skal leve op

til. Uddannelsen som VVS Energi Specialist

er allerede udbygget med nye elementer om

f.eks. bygningsautomatik, ligesom der er lavet

yderligere specialiseringsmuligheder inden

for f.eks. ventilation og vedvarende energi-

løsninger.

Siden 2015 har sektoren tredoblet salget af

varmepumper, som erstatter bl.a. oliefyr. Ale-

ne i 2020 har branchen udskiftet godt 15.000

olie- og naturgasfyr med varmepumper.

For at understøtte bl.a. Bygningspuljen og

Skrotningsordningen har aktører i bygge- og

anlægssektoren bl.a. gennemført en borger-

rettet informationsindsats om konvertering

fra oliefyr, distribueret guides til, hvordan

man ansøger om tilskud samt afviklet webi-

narer sammen med Energistyrelsen for de

udførende virksomheder.

Installationsbranchen har gennemført en

massiv efteruddannelsesindsats, hvor antallet

af VE-godkendte virksomheder er steget fra

under 100 til 1000, hvilket styrker rådgivnin-

gen af forbrugerne og kvaliteten i installati-

onen af særligt varmepumper. Installations-

branchen er i dialog med Energistyrelsen om

muligheden for at udvikle en standard for

service af varmepumper, som skal sikre et

stærkt fokus på optimering af effektiviteten

af installerede varmepumper. Standarden for

installation af varmepumper indgår som led

i en samlet evaluering af VE-godkendelses-

ordningen.

Det har regeringen gjort

Med Klimaaftale for energi og industri er

der afsat midler til digital understøttelse af

energirenoveringsindsatsen, herunder til test

af EU-ordningen Smart Readiness Indica-

tor. Derudover har regeringen nedsat et

digitaliseringspartnerskab, som skal komme

med anbefalinger til en samlet digital strategi

for Danmark. Heri er der bl.a. et spor som

fokusere på data, og hvordan data kan skal

understøtte den grønne omstilling.

-reduktion fra bygningsdrift:

Udskiftning af oliefyr

Der er behov for krav og forbud for at komme

af med de resterende oliefyr.

Se ”Udfasning af naturgas til opvarmning”.

-reduktion fra bygningsdrift:

Optimering af varmepumper

Krav til service af varmepumper og til instal-

latører hæver energieffektiviteten.

I Klimaaftale om energi og industri mv. 2020

blev partierne enige om at udbrede VE-god-

kendelsesordningen og undersøge om, det

skal være obligatorisk for installation af

varmepumper. Ordningen er i dag frivillig,

men regeringen har allerede indført krav i

Bygningspuljen og Skrotningsordningen om

at bruge VE-godkendte virksomheder ved

installation af varmepumper.

Dette krav har haft en stor effekt på antallet

af VE-godkendte virksomheder, da kravet

medfører, at tilsagnsmodtagere skal benytte

en VE-godkendt virksomhed. Det undersøges

også, hvordan ordningen kan forbedres og

tilpasses det fremtidige marked.

Derudover er det ifm.

Klimaaftale for energi og

industri mv. 2020

aftalt, at det skal under-

søges, om der skal stilles kvalitetskrav til

varmepumper, og hvordan forbrugerne kan

sikres i tilfælde af, at en varmepumpe ikke er

installeret korrekt, samt om der skal tilføjes

et energimæssigt element til serviceeftersy-

net af små varmepumper.

Side 30

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Anbefaling

-reduktion fra bygningsdrift:

Renovering af tekniske installationer

Økonomiske incitamenter og bedre ef-

terlevelse af krav kan skabe optimering af

bygningers eksisterende installationer.

Det har sektoren gjort

For at gøre det let at dokumentere, at instal-

lationer lever op til lovkrav, har brancheak-

tører udarbejdet vejledning til udarbejdelse

af byggesagsdokumentation, som installatø-

rerne kan aflevere til bygherren i forbindelse

med færdigmelding til kommunen af byggeri.

Desuden har installationsbranchen sammen

med leverandører gennemført kampagnen

”smarte bygninger tænker på klimaet” målret-

tet beslutningstagere med henblik på at gøre

opmærksom på potentialerne for intelligente

bygninger. Endelig arbejdes der på en analyse

af hvilke kompetencer fremtidens medarbej-

dere i installationsbranchen skal leve op til,

ligesom uddannelsen som VVS Energi Specia-

list allerede er udbygget med nye elementer

om f.eks. bygningsautomatik, ligesom der er

lavet yderligere specialiseringsmuligheder

inden for f.eks. ventilation og vedvarende

energiløsninger.

Materielbranchen har fokus på at finde de

mest miljørigtige løsninger, og den investe-

rer markant i maskiner, som kører på enten

batteri eller el– og hvor dette ikke er muligt,

på miljøvenligt biobrændstof. De store

anlægsmaskiner er nu forberedte på at kunne

fungere på biobrændstof, og producenter er

begyndt at tilbyde en garanti, der omfatter

maskiner, der måtte gå i stykker som følge af

anvendelse af biobrændstof.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra

DI Byggeri, Vejdirektoratet og Københavns

Kommune har i fællesskab udarbejdet forslag

til, hvordan offentlige bygherrer kan udar-

bejde krav til fossilfrie byggeplads i udbud

af bygge- og anlægsopgaver. På baggrund af

arbejdsgruppens arbejde har parterne udar-

bejdet et forståelsespapir, der skal signalere

en fælles forpligtelse for de involverede

parter til at fremme det videre arbejde med

fossil- og emissionsfri byggepladser

Dansk Infrastruktur - Materielsektionen

planlægger en konference 17. november i

Middelfart, der sætter fokus på fossilfrie

bygge- og anlægspladser, og gør status for

arbejdet med forståelsespapiret.

Flere virksomheder arbejder med registre-

ring af CO

-belastningen fra processer og

materialer med sigte på mulighederne for

at skabe reduktioner. Der er eksempler på

bygherrer, der beder om pris på fossil- og

emissionsfri bygge- og anlægsplads.

Det har regeringen gjort

Med Klimaaftale om energi og industri mv. fra

2020 er der afsat midler til digital under-

støttelse af energirenoveringsindsatsen,

herunder arbejdet med udvikling af en testfa-

cilitet af Bygningshubben i Aarhus, som skal

samle og udstille data om bygninger, deres

el- og fjernvarmeforbrug samt vejrforhold.

Formålet er at fremme energieffektivisering

ved at reducere omkostningerne hertil samt

at danne grundlag for aktivering af bygning-

ernes potentiale for fleksibelt energiforbrug.

-reduktion i anlægssektoren:

Fossil- og emissionsfri anlægsmaskiner

Ny maskinpark udvikles, så den i løbet af

20’erne er emissionsfri.

Regeringen har indgået en bred politisk aftale

om national strategi for bæredygtigt byggeri,

der indebærer et initiativ om fremme af

fossilfrie anlægs- og byggepladser.

Derudover reduceres udledningen fra mobile

ikke-vejgående maskiner gennem CO

-for-

trængningskravet, der følger af ’Aftale om

grøn omstilling af vejtransporten’.

Vejdirektoratet har udviklet et nyt værk-

tøj – InfraLCA – til at analysere og opgøre

-udledninger ved planlægnings-, anlægs-

og driftsfasen af de store veje.

InfraLCA danner i dag centrum for en række

netværk med andre styrelser, kommuner, råd-

givere m.fl., som Vejdirektoratet har igangsat

omkring klimaanalyser og CO

-reduktion.

InfraLCA er bl.a. færdigudviklet med input fra

disse samarbejder.

Tilbage i juni 2021 offentliggjorde Vejdirek-

toratet InfraLCA til gratis afbenyttelse i hele

Danmark. Formålet med dette er, at der i

Danmark etableres mulighed for at tilgå kli-

maanalyser på ensartet vis og ud fra samme

datagrundlag. Dette vil sikre direkte sammen-

lignelige resultater på tværs af brancher.

Side 31

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Anbefaling

-reduktion i anlægssektoren:

Overgang til elkøretøjer på vejene

Det meste af anlægsbranchens vognpark kan

køre på el i 2030.

Det har sektoren gjort

Betonbranchen har allerede taget de

første betonkanoner i brug, der kan køre på

biobrændstoffet HVO og er udstyret med

eldrevne tromler.

Dansk Industri har som en del af deres udspil

”KLIMA/24/7” fra juni 2021 foreslået, at det

bliver etableret en statslig tilskudsordning på

1 mia. kroner frem mod 2030 til køb af lastbi-

ler på el, brint eller biogas, som man kender

det fra Tyskland.

Det har regeringen gjort

Med aftale om grøn omstilling af vejtrans-

porten af 4. december 2020 gennemførte

regeringen sammen med støttepartierne en

række ændringer i bilafgifterne, der skal bi-

drage til at sikre flere grønne biler på vejene.

Det blev også besluttet, at der fra 2025 skal

indføres en CO

-differentieret kilometerba-

seret vejafgift for lastbiler.

Udmøntning af pulje til grøn transport (fra

energiaftalen 2018 og klimaaftale for energi

og industri mv. 2020) af 25. juni 2021 blev der

afsat 72 mio. kr. til grøn drivmiddelinfrastruk-

tur til erhvervstransport og 50 mio. kr. som

tilskud til grønne lastbiler.

I aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28.

juni 2021 blev parterne desuden enige om af

afsætte en pulje på i alt 275 mio. kr. til udrul-

ning af drivmiddelinfrastruktur for den tunge

vejtransport. Indledningsvist udarbejdes en

strategi, som skal medvirke til at understøt-

te de investeringsbeslutninger, som giver

de bedste samfundsøkonomiske afkast på

længere sigt, og som blandt andet kan belyse,

hvilke overordnede rammebetingelser staten

bør sætte for udrulningen af drivmiddelinfra-

strukturen. Strategien skal være udarbejdet

senest i 2022.

-reduktion i anlægssektoren:

Anvend nye cementtyper

Det kan nedbringe CO

-belastningen ved

fremstilling af cement med 30 pct.

Aalborg Portland har lanceret deres nye

cement med et 30 pct. lavere CO

-aftryk. Der

er ligeledes igangsat et nyt stort forsknings-

projekt, som skal udvikle videre på næste

generation af cement med et endnu lavere

indhold af cementklinker.

Betonstandarderne er blevet ændret til at

tillade anvendelsen af en ny cementtype, der

giver 30 pct. reduktion af CO

-emissionen til

fremstilling af cement – i nogle eksponerings-

klasser, men flere er på vej. Betonstandarder-

ne er også ændret til at tillade større andel af

genanvendt materiale.

Flere betonproducenter har taget den nye ce-

menttype i anvendelse og en enkelt betonpro-

ducent har udgivet en prisliste, som spejler de

traditionelle betoner med ”grønnere” udgaver

af de samme betontyper. Det kniber dog med

efterspørgslen, da prisen er 10 pct. højere på

de grønne betoner.

På belægningsområdet ses eksempler på

produkter baseret på geopolymer-bindersy-

stemer.

Regeringen har indgået en samarbejdsaftale

med Aalborg Portland, der forpligter virksom-

heden på at reducere egne CO

-udledninger.

Det skal bl.a. opnås ved lancering af grønne

cementprodukter.

Side 32

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Anbefaling

-reduktion i anlægssektoren:

Klimavenlig asfalt

Klimavenlig asfalt reducerer vejens rulle-

modstand, så der bruges mindre brændstof i

trafikken.

Det har sektoren gjort

Branchens aktører er med til at understøtte

myndighedernes indsats for at afprøve klima-

venlig asfalt.

Det har regeringen gjort

I 2019 besluttede regeringen, at klimavenlig

asfalt skulle udlægges ved Vejdirektoratets

vedligehold af det danske statsvejnet.

I 2021 har regeringen indgået Infrastruktur-

plan 2035 med alle Folketingets partier. Det

fremgår af aftalen, at der i perioden 2022-

2035 prioriteres 910 mio. kr. (inklusive afgift-

stab) til klimavenlig asfalt. CO

-reduktionen

ved klimavenlig asfalt forventes i 2030 at

være 50.000 ton.

-reduktion i anlægssektoren:

Digitale løsninger: Robotter, Additive Ma-

nufacturing og digitale tvillinger

Flere teknologier, der kan bidrage til lavere

-aftryk, vil vinde udbredelse inden for

de næste 3-5 år og kan udgøre 30-40 pct. af

produktionen inden 2030.

Der findes cases for optimeringen af mate-

rialeforbrug gennem optimering af design,

valg af materialer og minimering af spild, der

for anlægskonstruktioner peger på, at en

materialereduktion på 40-50 pct. er jf. f.eks.

Autodesk inden for rækkevidde.

Projektet N3XTCON arbejder med at udvikle

3D-printteknologi til print af betonkonstruk-

tioner, hvor mulighederne for designoptime-

ring af konstruktionerne øges markant.

Nedbringelsen af transporter og udledningen

fra transport er meget afhængig af, hvor-

dan teknologien med robotter og

additive

manufacturing

implementeres (onsite/offsite)

og udbredelsen og effektiviteten af imple-

menteringen. Således kan ses eksempler f.eks.

fra USA på reduktioner i størrelsesordner fra

3 pct. til 80 pct.

Sund og Bælt har et omfattende arbejde med

udvikling af digitale modeller til brug for over-

vågning af store konstruktioner, herunder

digitale tvillinger af store bygværker som

Storebæltsbroen og Øresundsbroen med

henblik på at optimere tilstandsvurderinger

og dermed forbedre timingen i renovering

og vedligehold, som er med til at forlænge

konstruktionernes levetid.

-reduktion på byggepladsen:

Fossilfri maskinpark på byggepladsen

Flytter alt energiforbrug over på fossilfri

energikilder som el og biodiesel (i en over-

gangsperiode).

Københavns Kommune gennemfører i øje-

blikket en række pilot- og udviklingsprojekter

med fossil- og emissionsfri bygge- og anlægs-

maskiner. Der arbejdes på at forlænge dette

projekt for at indhente yderligere erfaringer.

På anlægssiden udbydes alle projekter nu

med, at byder også skal komme med pris på at

anvende emissions- og fossilfri maskiner.

Københavns Kommune har etableret et sam-

arbejdsforum med deltagelse af alle aktører

på området, ligesom kommunen deltager i

forskellige internationale fora og projekter på

området.

Generelt oplever aktørerne ikke, at der er

kommet eldrevne køretøjer på byggeplad-

serne. Udbuddet af maskiner er forsat meget

begrænset og med det byggeboom, der på

nuværende tidspunkt opleves, kan de til rå-

dighed værende maskiner kun være få steder.

Se også anbefaling nr. 11: CO

-reduktion i

anlægssektoren – ”Fossil- og emissionsfri

anlægsmaskiner”.

Regeringen har indgået en bred politisk aftale

om national strategi for bæredygtigt byggeri,

der indebærer et initiativ om undersøgelse af

mulighed for indførelse af CO

-reduktions-

hensyn i udbud.

Udledningen fra mobile ikke-vejgående

maskiner reduceres gennem CO

-fortræng-

ningskravet, der følger af ’Aftale om grøn

omstilling af vejtransporten’.

Side 33

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Anbefaling

-reduktion på byggepladsen:

Færre materialer, spild og affald

Med omtanke kan vi nedbringe spild og

affaldsmængderne – og på sigt blive bedre til

genbrug.

Det har sektoren gjort

Der er initiativer i gang med håndtering

af byggematerialer på byggepladserne for

eksempelvis oprydning og logistik (link) eller

vendingmaskiner med automatisk lagersty-

ring til almindelige småting (link).

Brancheaktører er sammen med Dansk Stan-

dard i gang med at definere materiale- og byg-

ningspas på europæisk plan. Formålet med

dette er hovedsageligt at undersøge, hvordan

materialer genbruges og genanvendes, om

materialerne beregnet til adskillelse, om de

indeholder evt. skadelige stoffer osv.

Københavns Kommunes ressource- og

affaldsplan (RAP24) indeholder en række

initiativer på området, herunder at øge ind-

samlingen af affald til 70 pct. af affaldsmæng-

den til genanvendelse, genanvendelse af

byggematerialer m.m.

Nogle betonproducenter har etableret tilba-

gekaldsaftaler med kunder om at genanvende

f.eks. gamle fliser og belægningssten fra

kommuner til produktion af nye til selvsamme

kommune.

Aarsleff og Teknologisk har igangsat et pro-

jekt, som har til formål at afprøve en række

alternative drivmidler og andre teknologier til

at reducere energiforbruget på byggepladsen,

herunder brug af el og biobrændstoffer som

GTL og HVO i entreprenørmaskiner, måling

af luftkvalitet, støj samt kørselsmønster og

forurening for hver enkelt maskine. Der er

også fokus på oplæring af medarbejderne.

Aarhus Universitet undersøge ved hjælp

af et heat

map,

hvordan kørsel og tomgang

kan minimeres. Universitetet vil udvikle en

såkaldt digital tvilling, som dokumenterer

den nuværende kørsel, og beregner mulige

besparelser ved at reducere kørslen.

Projektet får støtte fra Miljøstyrelsens

MUDP-program og partnerne består af

Teknologisk Institut, Per Aarsleff A/S, Airlabs

Denmark, Alumichem A/S, Purefi A/S, Kat-

zenmark, Nationalt Center for Miljø og Ener-

gi, Aarhus Universitet og Volvo Entreprenør-

maskiner og løber til december 2024.

Det har regeringen gjort

Regeringen har indgået en bred politisk aftale

om national strategi for bæredygtigt byggeri,

der indebærer et initiativ om strategisk kort-

lægning og undersøgelse af fejl og mangler.

Derudover indgår et initiativ om mindre spild

af materialer på byggepladsen samt et initia-

tiv om sikkert og sundt genbrug i byggeriet.

Som led i implementeringen af den nationa-

le strategi for bæredygtigt og for at forstå

omfanget af udfordringerne har BPST bedt

BUILD om at udarbejde en rapport, som

kortlægger udviklingen af spild i byggeriet

fra i perioden 2007-2019. Rapporten er

tilgængelig

her.

-reduktion på byggepladsen:

Optimeret planlægning og indretning på

byggepladsen

Bedre tilrettelæggelse af byggeproces og

byggeplads minimerer CO

-udledningen.

Der er i stort omfang tale om samme initia-

tiver, som nævnt i anbefaling nr. 10: ”Færre

materialer, spild og affald”. Derudover kan det

nævnes, at der mht. planlægning gøres meget.

Der arbejdes med VDC, droner og Openspa-

ce, så der hele tiden optimeres på pladserne.

Dette er både før opstart og under udførelse.

Den optimale planlægning kræver tæt sam-

arbejde mellem de involverede parter, hvilket

branchen er ved at se i form af flere udbud af

strategiske partnerskaber.

Regeringen har indgået en bred politisk aftale

om national strategi for bæredygtigt byggeri,

der indebærer et initiativ om regulering med

afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse.

I henhold til den politiske aftale skal der

indfases krav i bygningsreglementet til

bygningers klimaaftryk med udgangspunkt

i kriteriet fra den frivillige bæredygtigheds-

klasse om livscyklusvurdering (LCA), der

beregner byggeriets CO

-udledninger i et

livscyklusperspektiv. Ved at inddrage LCA

som et værktøj skabes der et mere helheds-

orienteret fokus på tværs af hele bygningens

livscyklus. Byggeprocesfasen er en af de

overordnede faser i dette.

Side 34

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Anbefaling

-reduktion på byggepladsen:

-fri udtørring og opvarmning

Grønnere energi til opvarmning og udtørring

og fokus på at lukke huset tidligt.

Det har sektoren gjort

Generelt arbejdes der med mange aspekter

inden for denne anbefaling. Enkelte som

totaloverdækning og udtørring uden for

vinterperioden kan være økonomisk tunge og

samtidig rykke ved tidsplanen.

Der kan stilles krav til redegørelse for udtør-

ring/opvarmning af det kommende byggeri,

hvor en rapport om planlægning og de forven-

tede tiltag skal beskrives.

Det har regeringen gjort

Regeringen har indgået en bred politisk aftale

om national strategi for bæredygtigt byggeri,

der indebærer et initiativ om regulering med

afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse.

Byggeprocesfasen er en af de overordnede

faser i bygningens livscyklus.

-reduktion på byggepladsen:

El og fjernvarme på byggepladsen

Etablering af el (og fjernvarme) på byggeplad-

sen inden byggestart flytter energiforbrug fra

diesel til grøn energi.

Branchen har generelt et ønske om at kunne

anvende el og fjernvarme på byggepladserne,

men i praksis er leverandørleddet (el og fjern-

varme) i øjeblikket ikke gearet til dette.

Det er i dag en temmelig svær og komplice-

ret sag at få adgang til fjernvarme under en

byggesag. Sagsbehandling og udførelse hos

de kommunale/private aktører er ikke gearet

til dette. Levering af fjernvarme/naturgas skal

ses og håndteres på lige fod med byggestrøm.

Københavns Kommune har etableret et

partnerskab for at imødegå disse barrierer –

se anbefaling nr. 8: ”Fossilfri maskinpark på

byggepladsen”.

Regeringen har indgået en bred politisk aftale

om national strategi for bæredygtigt byggeri,

der indebærer et initiativ om fremme af

fossilfrie byggepladser.

-reduktion på byggepladsen:

-regnskab for byggepladsen

Krav om CO

-regnskab fremmer reduktion af

på byggepladsen.

-regnskab for byggepladsen er nu kom-

met ind i LCAbyg og kræves i den frivillige

bæredygtighedsklasse (testfasen). Mange

byggeprojekter og dermed aktører i branchen

deltager i afprøvningen. Men der er hårdt

brug for udvikling af værktøjer eller tillægs-

værktøjer til LCAbyg for selve byggepladsen

(for at samle på data for både transport af

materialer til byggeplads og alt omkring

håndtering på selve byggepladsen).

Københavns Kommunes ”Energispring

– tværgående samarbejde om mindre

energiforbrug i bygninger”: Kommunen har

et samarbejde med store bygningsejere,

administratorer og interesseorganisationer

om energioptimering af bygninger i tre trin:

Deling af data, optimering af drift og energi-

renovering. De 43 partnere, hvis ejendomme

dækker godt 20 pct. af kommunens bygnings-

masse, har indgået en frivillig aftale med

kommunen om at reducere varmeforbruget

med op til 9 pct. over 3 år.

Aarhus Kommune og Region Hovedstaden

har startet tilsvarende netværk.

Leverandører og andre har informeret byg-

ningsejere om bygningspuljen og muligheden

for at søge midler til energieffektiviserings-

tiltag i bygninger, f.eks. udskiftning af vinduer

og efterisolering. Et eksempel er ROCK-

WOOL, der har etableret et særligt site,

der guider husejeren til at afklare, om der

er mulighed for at få adgang til midlerne, og

hvad der skal forberedes for at søge tilskud.

Se anbefaling ”Optimeret planlægning og

indretning på byggepladsen”.

Energieffektivisering af eksisterende bygninger:

10 pct. lavere varmeforbrug

10 pct. varmebesparelser gennem øget

renoveringsrate og overholdelse af ener-

gikrav.

Med Klimaaftale for energi og industri mv.

2020 tilskyndes energieffektiviseringer, hvor

der afsættes midler til at øge bygningspuljen,

ligesom der blev afsat midler til en målrettet

energieffektiviseringsindsats.

Side 35

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Anbefaling

Energieffektivisering af eksisterende bygninger:

Pakkeløsninger til energirenovering til

husejere

Det har sektoren gjort

”Grønbolig.nu”: Skive, Middelfart og Helsin-

gør Kommune er med støtte fra Energifonden

gået ind i et tæt samarbejde med Videncen-

tret Bolius for at få boligejerne til at sætte

gang i energirenovering af deres boliger.

Den enkelte boligejer tilbydes målrettede

løsninger i samarbejde med lokale aktører

som finansieringsrådgivere samt arkitekter,

bygge- og installationsvirksomheder.

Projektet bygger videre på erfaringer fra i

ProjektZero, Sønderborg, hvor kommunens

engagement i forhold til at aktivere boligejer

til at gennemføre energibesparelser har væ-

ret en succes. Her har blandt andet indgået

renoveringsløsninger for udvalgte typer af

boliger.

Projektet løber til udgangen af 2022. Målet er

at opsamle konkrete erfaringer og anbefalin-

ger, som kan inspirere andre kommuner og

lokale aktører til at igangsætte tilsvarende

indsatser.

Kerneparterne i projektet er, ud over de tre

kommuner: Videncentret Bolius, Videncen-

ter for Energibesparelser i Bygninger (VEB),

ProjektZero, Danske Arkitektvirksomheder,

BAT kartellet, TEKNIQ Arbejdsgiverne og DI

Byggeri.

Det har regeringen gjort

Se anbefaling nr. 4 ”10 pct. lavere varmefor-

brug”.

Dette adresseres delvist i klimaaftale for

energi og industri, hvor initiativ om styrkelse

af BedreBolig-ordningen indgår. Energisty-

relsen arbejder herudover sideløbende med

justering af energimærket, så husejeren tages

i hånden og dermed opfordrer til energireno-

veringer.

Energieffektivisering af eksisterende byg-

ninger:

120.000 energieffektive almene boliger

Som udmøntning af den grønne boligaftale

forventer Københavns kommune at igang-

sætte 42 projekter med en samlet anlægssum

på 2,5 mia.kr. i 2020 og 2021. Projekterne vil

omfatte 11.000 boliger i København og give

mulighed for en betydelig forbedring af de

almene boliger i kommunen samt tilføje et

grønt fokus i indsatsen. I første omgang skal

projekterne på ventelisten gennem en grøn

screening.

SustainSolutions har sammen med Bolig-

kontoret Danmark, der administrerer over

30.000 danske boliger, stiftet et grønt labo-

ratorium. Det skal fokusere på energieffek-

tivitet, indeklima og vedvarende energipro-

duktion for at sikre en grønnere boligsektor

og dermed være med til at indfri den brede

politiske aftale om grøn renovering af almene

boliger for 30 mia. kr.

Regeringen og et bredt flertal i Folketin-

get har indgået Grøn boligaftale, hvor der

afsættes en investeringsramme på ca. 30 mia.

kroner til grøn renovering af almene boliger i

perioden 2020-2026.

Side 36

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Anbefaling

Energieffektivisering af eksisterende bygninger:

Offentlige investeringer i varmebesparelser

Giv den offentlige sektor mulighed for at

investere i varmebesparelser.

Det har sektoren gjort

Mange kommuner er i gang med en energi-

effektiviseringsindsats, og støttemidler til

energibesparelser i offentlige bygninger giver

mulighed for at øge indsatsen. En lang række

kommuner arbejder også målrettet med

klimaplaner, hvor energieffektive bygninger

kan spille en rolle. Et eksempel er Høje-Ta-

astrup kommune, som i foråret 2021 vedtog

en klimaplan og har tilsluttet sig kommu-

nernes klimaalliance. Høje-Taastrup har en

målsætning om 50 pct. CO

-reduktion i 2030

i forhold til 2017. Det skal bl.a. nås gennem en

delmålsætning om en reduktion af varmefor-

bruget med 1 pct. om året frem mod 2030 i

eksisterende bygninger.

Rådet for Energieffektiv Omstilling har i juni

2021 formuleret anbefalinger til regeringen

vedrørende energispareindsats i kommunale

bygninger, se denne

side

under ”Rådets sene-

ste anbefalinger”.

Det har regeringen gjort

Regeringen har i Klimaaftale for energi og

industri mv. 2020 styrket statens energispa-

reindsats, der indebærer energibesparelser

svarende til en energirenoveringsrate på

3 pct. årligt for statslige bygninger, jf. EED.

Dertil har regeringen indgået aftale med

kommunerne i Aftale om kommunernes

økonomi i 2022, at kommunerne vil efter-

stræbe at efterleve samme ambition. Dertil

er det i Finansloven 2021 afsat midler til en

tilskudspulje målrettet energibesparelser i

kommunale og regionale bygninger.

Energieffektivisering af eksisterende bygninger:

Energimærket skal være aktivt redskab til

energibesparelser.

Emnet er blev drøftet i Rådet for Energi-

effektiv Omstilling, der er kommet med

indstillinger til ministeriet og politikkerne

om udviklingen, se denne

side

under ”Rådets

seneste anbefalinger”.

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssek-

toren samarbejder med Klimapartnerskabet

for finanssektoren om udarbejdelse af fælles

anbefalinger til regeringen om videreudvik-

ling af energimærkeordningen for énfamilie-

boliger.

Energimærket skal udvikles til at indeholde

en roadmap, som viser en langsigtet plan for,

hvordan bygningen kan bringes til et fornuf-

tigt niveau set i 2050-perspektiv.

EU-kommissionen har i forbindelse med den

forestående revision af bygningsdirektivet

varslet en række nye krav til den europæiske

pendant, Energy Performance Certificates.

Der overvejes blandt andet krav til kortlæg-

ning af indeklima, kobling til digital logbog for

bygningen, og Building Renovation Passport

- som netop indebærer udarbejdelse af en

langsigtet roadmap for den enkelte bygning.

Anbefalingen er delvist adresseret i Klima-

aftale for energi og industri mv 2020, hvor

initiativ om videreudvikling af energimærk-

ningsordningen indgår. Energistyrelsen arbej-

der herudover sideløbende med justering af

energimærket, så husejeren tages i hånden og

dermed opfordre til energirenoveringer

Side 37

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Anbefaling

Projektering og CO

i bygninger:

Udbredelse af LCA og mål for CO

Det offentlige og større bygherrer stiller krav

til LCA-beregninger, anvendelse af miljø-

varedeklarationer og dokumentationen af

byggeriet.

Det har sektoren gjort

Byggebranchen har indtaget en aktiv rolle i

udbredelse af viden om udbredelse af LCA og

mål for CO

. Branchen indmelder byggerier

til den frivillige bæredygtighedsklasse med

henblik på test af LCA-beregninger, og del-

tager i følgegruppearbejde. Flere byggerier

certificeres og antal af DGNB certificerede

byggerier er stigende. I 2021 er 43 projekter

blevet certificeret.

Materialeproducenter er i gang med at

dygtiggøre sig på området, de opdaterer

og udvikler egne EPD’er til LCA-beregning

og identificerer CO

-reduktioner for deres

materialer. Rådgivere og entreprenører dyg-

tiggør sig i anvendelsen af LCA-beregninger.

Green Building Council, Denmark (DK-GBC)

og BUILD (LCA-BYG) synliggør bæredygtigt

byggeri ved vidensformidling på kurser, bl.a.

DGNB’s konsulentuddannelser, kurser og

online konferencer. I 2021 er efterspørgslen

efter uddannelse er steget væsentligt.

Byggebranchens foreninger deltager løbende

i konferencer og arrangerer konferencer med

oplægsholdere fra for at bidrage til synliggø-

relse af bæredygtigt byggeri.

Det har regeringen gjort

Regeringen har indgået en bred politisk aftale

om national strategi for bæredygtigt byggeri,

der indebærer et initiativ om regulering med

afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse,

herunder et krav om LCA. Aftalen indebærer,

at der fra 2023 stilles krav om LCA-beregning

for alle byggerier omfattet af energirammen,

ligesom byggerier over 1000 m

omfattes af

et krav om CO

-grænseværdi. Fra 2025 vil

også byggerier under 1000 m

omfattes af

krav om CO

-grænseværdi.

I den nationale strategi for bæredygtigt byg-

geri indgår desuden et initiativ om udvikling

af mere retvisende miljødata for materialer,

ligesom der med pulje til bæredygtigt byggeri

fra FL21 er afsat midler til tilskud til udvikling

af miljøvaredeklarationer (EPD’er), der mål-

rettes producenter.

Projektering og CO

i bygninger:

Projektspecifikt klimaregnskab i udbud

Branchen udvikler og anvender projektspeci-

fikt klimaregnskab i udbudsmateriale.

Branchens aktører har taget klimaregnskab

til sig. Rådgiverne (medlemmer af FRI) er i

gang med at samle eksempler på CO

i udbud,

som samles af BUILD og anvendes som cases.

Dansk Standard har etableret en sub-komité

under TC350, med fokus på cirkulær øko-

nomi. Her har en arbejdsgruppe påbegyndt

processen for udviklingen af en materiale-

pas-standard.

Se også anbefaling nr. 8: ”Fossilfri maskinpark

på byggepladsen”.

Vejdirektoratet har stillet krav om levering af

EPD’ere på et motorvejsprojekt på Fynmotor-

vejen. Dette for at få erfaring med, hvor bran-

chen er i forhold til at levere de adspurgte

data. EPD’erne skal indgå i Vejdirektoratets

nye InfraLCA værktøj, som skal anvendes til

at gennemføre klimaberegninger på bygvær-

ker i anlægssektoren.

Regeringen har indgået en bred politisk

aftale om national strategi for bæredygtigt

byggeri, der indebærer et initiativ analyse af

potentiale for mere bæredygtige konstruktio-

ner (grønt tjek af Eurocodes) samt et initiativ

om fremme af klimavenlige byggematerialer.

Derudover er der med pulje til bæredygtigt

byggeri fra FL21 er afsat midler til et initiativ

om fremme af genbrug af bærende konstruk-

tioner.

Vejdirektoratet har igangsat arbejder med at

designoptimere betonbroer - både præfab og

in-situstøbte. Resultaterne af dette arbejde

forventes at blive indarbejdet i gældende

vejregler, således at de beregningsmæssige

besparelser meget snart tages i anvendelse

på danske broprojekter.

Projektering og CO

i bygninger:

Reducere materialeforbruget og CO

-udled-

ning i projektering

Rådgivere og udførende optimerer med fokus

på arealanvendelse, genbrug og materialer

med lavt CO

-aftryk i bygningens samlede

levetid.

Der er et meget stort fokus på emnet med et

utal af projekter hos rådgiverne som fokuse-

rer på reduktion og substitution af materialer

med højt CO

-indhold.

Der foregår en del data opsamling og BUILD

er ved at udvikle en dataopsamling om

byggeri i træ med støtte fra Realdania. I

byggeprocessen/udførelsen arbejdes med da-

taindsamling og monitorering af byggeplad-

sers ressourceforbrug. Data vil bl.a. kunne

bruges til løbende rapportering til de frivillige

bæredygtighedsklasse.

Materialeproducenter og entreprenører har

sat 2030-mål om CO

-reduktioner i materia-

ler for scope 1, 2 og 3.

Side 38

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Anbefaling

Projektering og CO

i bygninger:

Udvikling af datagrundlag og systemer

Branchen udvikler transparent datagrundlag

som grundlag for lovkrav om LCA i byggeriet.

Det har sektoren gjort

Branchens aktører dygtiggør sig og arbejder

på at fremskaffe datagrundlag for beregnin-

ger. Materialeproducenter udvikler løbende

EPD’er på basis af EN 15804 og rådgivere

dygtiggør sig i anvendelsen af LCA-beregnin-

ger. Betonbranchen har udviklet deres eget

EPD-værktøj, således at danske betonprodu-

center kan udarbejde produkt- og projektspe-

cifikke EPD’ere til anvendelse i danske bygge-

og anlægsprojekter.

Byggeriets forsyningskæde er begyndt at

udvikle digital løsninger der indsamler data

om byggematerialer, bl.a. Bygma, der har

udviklet en digital platform, der gør det let

for kunderne at indsamle dokumentation for

deres byggerier.

Der er fokus på registrering af byggeriets

klimaaftryk, og der er igangsat et arbejde

med at fastlægge standarder for Materia-

le- og Bygningspas (på EU-niveau). Der er et

betatestet udkast til indholdet for materia-

lepas klart. Det udviklet med henblik på det

europæiske marked, i et open dataformat og

vil sikre ens struktur for data i BIM-modeller.

Flere Hosting-platforme for materialepas er

mulige.

Der er fokus på reduktion af materialefor-

bruget og branchens aktører har øget fokus

på circularity. Cirkularitetsperspektiv er

indarbejdet i materialepassets indhold.

Det har regeringen gjort

Regeringen har indgået en bred politisk aftale

om national strategi for bæredygtigt byggeri,

der blandt andet indebærer initiativer om

videreudvikling af LCA og LCC til designværk-

tøjer, sikkert og sundt genbrug i byggeriet

samt udvikling af mere retvisende miljødata

for materialer. Derudover er der med pulje til

bæredygtigt byggeri fra FL21 er afsat midler

til initiativer om yderligere videreudvikling af

beregningsværktøjet LCAbyg samt tilskud til

udvikling af miljøvaredeklarationer (EPD’er),

der målrettes producenter.

Projektering og CO

i bygninger:

Krav i Bygningsreglementet og Bæredygtig-

hedsklassen fra 2021 med stepvis skærpelse

frem mod 2030, samt udvikling af teknisk

fælleseje

Bæredygtighedsklassen skal sætte krav om

maksimalt 8,5 kg CO

/år. Levetider og

andet teknisk fælleseje skal opdateres, f.eks.

vejledninger, aftalegrundlag, normer m.v.

Branchen arbejder for, at særligt bæredygtigt

byggeri såvel nybyggeri som eksisterende

bygninger synliggøres, f.eks. ved at lade pro-

jekterne DGNB-certificere. Hermed opnås

en dokumenteret bæredygtighed, som måler

-udledningen per m

, stiller krav til robu-

ste materialer, godt indeklima og screener for

miljøfarlige stoffer.

Sektorens organisationer indgår i testpanelet

til den frivillige bæredygtighedsklasse.

Bygherrer har indmeldt en lang række

byggerier til afprøvning af krav i den frivillige

bæredygtighedsklasse og både bygherrer og

rådgivere deltager i stort antal i de works-

hops, som afholdes til opsamling og udveks-

ling af erfaringer med kravene i den frivillige

bæredygtighedsklasse.

Se anbefaling nr. 3: Projektering og CO

bygninger – ”Udbredelse af LCA og mål for

”. Derudover er der som led i implemente-

ringen af den nationale strategi for bæredyg-

tigt byggeri nedsat et koordineringsudvalg

mellem branchen og Bolig- og Planstyrelsen,

der skal sikre, at strategiens initiativer bliver

forankret i de relevante faglige miljøer, og

at medlemmer omvendt kan kvalificere og

bidrage til implementering af initiativer.

Side 39

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 93, fra erhvervsministeren

Anbefaling

Tværgående forslag:

Konvertering af håndværkerbiler til el

I bygge- og anlægsbranchen er der samlet

set en ganske stor bilpark, f.eks. mandskabs-

vogne, ladvogne, varevogne, kassevogne

og almindelige personbiler, som i dag i langt

overvejende grad er diesel- eller benzindre-

vet.

Det har sektoren gjort

Se anbefaling nr. 12: CO

-reduktion i an-

lægssektoren - ”Overgang til elkøretøjer på

vejene”

Det har regeringen gjort

Med aftale om grøn omstilling af vejtrans-

porten af 4. december 2020 gennemførte

regeringen sammen med støttepartierne en

række ændringer i bilafgifterne, der skal bi-

drage til at sikre flere grønne biler på vejene.

I aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni

2021 blev der afsat 0,5 mia. kr. til ladeinfra-

struktur langs statsvejnettet. Herudover

understøttes udrulning af

ladeinfrastruktur gennem puljer til grøn

transport, hvor der bl.a. i 2020 blev afsat ca.

56 mio. kr. til ladeinfrastruktur, imens der

udmøntes 115 mio. kr. til ladeinfrastruktur

og 72 mio. til grøn drivmiddelinfrastruktur til

tung transport i 2021 samt 150 mio. kr. i 2022

til ladeinfrastruktur til grønne køretøjer.

Desuden er der sendte et lovforslag i offentlig

høring 8. juli 2021 om bedre rammer for

opladning af elbiler (AFI-loven).

Side 40