ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 19
Offentligt

ANALYSE AF DANSK EKSPORT-

FINANSIERING OG FOSSILE

BRÆNDSLER

Projekt for EKF Danmarks Eksportkredit (EKF)

September 2021

Implement Consulting Group

Strandvejen 54

2900 Hellerup

Denmark

Phone: +45 4586 7900

Email: [email protected]

implementconsultinggroup.dk

CVR

BANK

32767788

Danske Bank

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

Opsummering

Offentlig finansiering af grænseoverskridende projekter understøtter danske virksomheder mod de

økonomiske og politiske risici, der er forbundet med at eksportere til udlandet. Offentlig finansiering af

grænseoverskridende projekter bidrager derfor positivt til samfundsøkonomien, herunder BNP, jobskabelse,

valuta- og skatteindtægter i Danmark.

Regeringen har i 2020 indført et stop for offentlig finansiering af grænseoverskridende projekter, der

involverer kulfyrede kraftværker, termisk kuludvinding og termisk kullogistik. Herudover ventes det, at

regeringen i den nærmeste fremtid vil skulle tage stilling til, hvordan Danmark skal forholde sig til offentlig

finansiering af grænseoverskridende projekter (herefter benævnt som eksportfinansiering) relateret til andre

fossile brændsler, dvs. olie og gas. I den forbindelse er det vigtigt at kortlægge de samfundsøkonomiske

konsekvenser og mulige konsekvenser for danske virksomheder, som følge af mere restriktive krav til den

offentlige eksportfinansiering af projekter i disse sektorer.

Formål og afgrænsning

Denne analyse har til formål at undersøge de samfundsøkonomiske konsekvenser og mulige konsekvenser

for danske virksomheder, som følge af mere restriktive rammer for eksportfinansiering relateret til fossile

brændsler. Analysen bruger EKF Danmarks Eksportkredits eksportfinansiering til at illustrere

konsekvenserne af mere restriktive krav til den offentlige finansiering. For eksportvirksomhederne vil det

dog være det samlede udbud af offentlig finansiering, der har betydning. Beregningerne af de

samfundsøkonomiske effekter tager udgangspunkt i særkørsler fra Danmarks Statistik om virksomhedernes

eksport og beskæftigelse i 2018, som er de senest tilgængelige data.

Scenarier

I analysen opstilles fire scenarier med forskellige grader af restriktioner for eksportfinansiering. Scenarierne

afspejler hhv. en situation, hvor der ikke pålægges yderligere restriktioner for fossile projekter, end hvad der

er gældende i dag (scenarie

0),

et stop for offentlig finansiering af olie- og gasudvindningsprojekter

(scenarie

A),

et stop for finansiering af projekter, der understøtter olie- og gasindustrien (scenarie

B),

og et

stop for finansiering af projekter i energiintensive virksomheder, der anvender fossile brændsler (scenarie

C).

Analysen fremlægger effekterne på arbejdspladser, eksport og BNP ved et stop af offentlig eksportfinansie-

ring af projekter under hhv. scenarie 0, A, B og C, samt mulige konsekvenser for danske virksomheder for-

delt på de fire scenarier.

I analysen tages der højde for, at offentlig eksportfinansiering er underlagt et internationalt regelsæt, der

har til formål at sikre lige konkurrencevilkår for virksomhedernes eksport. Scenarierne reflekterer således en

situation, hvor der i Danmark indføres mere restriktive krav til den offentlige eksportfinansiering end i

hovedparten af andre lande, der også eksporterer varer og tjenesteydelser til projekter relateret til fossile

brændsler.

Metodemæssige overvejelser

Analysen er forbundet med en række metodemæssige valg og antagelser. Der er foretaget systematiske

kontroller og justeringer for at reducere usikkerheden af effekterne af restriktionerne.

Grænseoverskridende projekter omfatter danske virksomheders aktiviteter i udlandet via deres eksport eller

investeringer i andre lande. Danske virksomheders eksport kan enten produceres i Danmark eller i modta-

gerlandet. På samme måde kan virksomhedernes investeringer i udlandet være forbundet med produktion i

Danmark. I denne analyse ses alene på de samfundsøkonomiske effekter forbundet med den del af produk-

tionen, der finder sted i Danmark. Effekter via datterselskaber i udlandet er fx ikke omfattet.

Adgangen til offentlig eksportfinansiering bliver i praksis vurderet på baggrund af virksomhedens konkrete

eksportordre. Da der ikke er tilstrækkeligt detaljerede data på danske virksomheders eksportordrer, tages

der i denne analyse udgangspunkt i hele eksporten i de virksomheder, der potentielt set kan blive berørt af

mere restriktive krav til den offentlige eksportfinansiering. Identifikationen af de virksomheder, der potentielt

kan blive berørt i et givent scenarie, er i videst muligt omfang baseret på eksisterende definitioner, og de

omfattede virksomheder er i mange tilfælde identificeret gennem mere end én metode. Der er også foreta-

get stikprøver og sammenligninger med tidligere studier for at reducere usikkerheden fra denne fejlkilde.

Herefter er der udviklet en metode til at tage højde for, at kun en del af disse virksomheders eksport er af-

hængig af offentlig eksportfinansiering, og at en betydelig del af dansk eksport på tværs af brancher vedrø-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

rer projekter inden for vedvarende energi, der ikke vil blive berørt af mere restriktive rammer for den offent-

lige eksportfinansiering. Der kan dog stadig være en del af de resterende eksportordrer, som ikke har et

fossilt indhold og derfor ikke vil være omfattet af restriktionerne. Dermed kan der være risiko for at overvur-

dere, hvor stor en del af virksomhedernes eksport, der potentielt kan blive berørt.

Endelig beregnes de samfundsøkonomiske effekter af den eksport, der potentielt kan gå tabt. Beregnin-

gerne tager udgangspunkt i multiplikatorer fra Danmarks Statistik og baseres på en antagelse om, at de

identificerede virksomheder ligner den gennemsnitlige virksomhed inden for deres branche.

Samfundsmæssige effekter af restriktioner på den offentlige eksportfinansiering

Scenarie 0 – Ingen yderligere restriktioner for fossile projekter

Scenarie 0 omfatter en situation, hvor der ikke pålægges yderligere restriktioner for offentlig

eksportfinansiering af fossile projekter, end hvad der er gældende i dag. Scenarie 0 har dermed ikke en

direkte effekt på arbejdspladser, eksport og BNP.

Scenarie A – Projekter inden for olie- og gasudvinding

Scenarie A omfatter et stop for offentlig finansiering af olie- og gasudvindningsprojekter.

Der er identificeret

13 virksomheder inden for olie- og gasudvinding. Disse virksomheder stod for en beskæftigelse på ca.

2.000 fuldtidsansatte og en eksport på ca. 7 mia. kr. i 2018. Virksomhedernes eksport er på nuværende

tidspunkt ikke afhængig af offentlig eksportfinansiering, og der forventes derfor ikke at være en umiddelbar

samfundsøkonomisk effekt af et forbud mod offentlig finansiering i dette scenarie.

Scenarie B – Projekter, der understøtter olie- og gasindustrien

Scenarie B omfatter et stop for eksportfinansiering af projekter i virksomheder, der understøtter olie- og

gasindustrien. Scenariet omfatter virksomheder, der har deres kerneforretning i og omkring udvinding af olie

og gas. Scenariet omfatter virksomheder, der leverer varer og tjenester til olie- og gasindustrien, samt

virksomheder, der opbevarer, transporterer, forarbejder eller sælger produkter af olie og gas. Det

bemærkes, at scenarie A er en delmængde af scenarie B jf. sektion 1.2 Overblik over scenarier.

En beslutning om at stoppe for offentlig eksportfinansiering af projekter relateret til olie og gas kan berøre

op mod 150 danske eksportvirksomheder, der samlet set stod for en eksport på ca. 87 mia. kr. i 2018. Om-

kring 6 pct. af denne eksport vurderes på nuværende tidspunkt at afhænge af offentlig eksportfinansiering.

Hvis EKF ikke længere kan finansiere disse virksomheders eksport, kan det samlet set berøre op til 2.700

danske arbejdspladser og potentielt reducere eksportens BNP-bidrag med op til 3 mia. kr.

Scenarie C – Projekter i energiintensive virksomheder med fossilt input

Scenarie C omfatter stop for eksportfinansiering af projekter i virksomheder, hvor fossile brændsler er et

afgørende input til produktionen. En beslutning om at stoppe for offentlig eksportfinansiering af

energiintensive virksomheder, der anvender fossile brændsler i deres produktion, kan berøre op mod 330

danske

eksportvirksomheder, der samlet set stod for en eksport på ca. 312 mia. kr. i 2018. Omkring 3 pct.

af denne eksport vurderes at afhænge af offentlig eksportfinansiering. Hvis EKF ikke længere kan finansiere

disse virksomheders eksport, kan det samlet set berøre op mod mere end 4.600 danske arbejdspladser og

potentielt reducere eksportens bidrag til Danmarks BNP med ca. 5 mia. kr.

Mulige konsekvenser for danske virksomheder

Scenarie 0 – Ingen yderligere restriktioner for fossile projekter

Selv under den nuværende regulering udgør projekter med et fossilt indhold en begrænset andel af EKF’s

portefølje, og andelen må forventes at falde, i takt med at EKF’s kunder omstiller deres kerneforretning.

Danmark har en ambitiøs klimapolitik, og mange danske virksomheder er i gang med at reducere deres

klimaaftryk. Ny økonomisk regulering forventes at accelerere denne proces, så regeringen kan nå sin

Det ville have været mest hensigtsmæssigt at opdele olie og gas, da disse brændsler i mange henseender bør behandles

forskelligt, idet gas udleder 59 pct. mindre CO

end olie. Dette har ikke været muligt pga. databegrænsninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

målsætning om at reducere Danmarks CO

-udledning med 70 pct. inden 2030. Private virksomheder,

heriblandt EKF’s kunder, spiller en vigtig rolle for at nå denne målsætning.

Scenarie A – Projekter inden for olie- og gasudvinding

Med EKF’s nuværende og bagudrettede engagement inden for olie- og gasudvinding forventes der ikke at

være en umiddelbar effekt for danske virksomheders grønne omstilling ved at udfase offentlig

eksportfinansiering af projekter inden for olie- og gasudvinding. Det skyldes, at virksomhederne i dag kan få

finansieret deres projekter i det private marked.

Virksomhederne inden for olie og gas forventes stadig at spille en rolle i den grønne omstilling. Både som

leverandør af nødvendig energi, indtil de vedvarende energiformer er tilstrækkelige (og dermed kan sikre

Danmarks forsyningssikkerhed), og som bidragsyder til at opnå 70 pct.-målsætningen i 2030. Det vil særligt

være gældende for gas, som anses som et transitionsbrændsel hen mod mere vedvarende energiformer.

Der kan således være argumenter for at bevare muligheden for at tilbyde eksportfinansiering relateret til

gas, hvis virksomhederne efterspørger det, så dansk ekspertise og teknologi kan anvendes til at reducere

-udledningen i udlandet under den grønne omstilling.

Scenarie B – Projekter, der understøtter olie- og gasindustrien

Med EKF’s nuværende og bagudrettede engagement inden for projekter, der understøtter olie- og

gasindustrien, må det forventes, at der på kort sigt både vil være en samfundsøkonomisk konsekvens samt

en effekt for danske virksomheder, såfremt EKF ikke længere kan finansiere denne type projekter.

Fremadrettet må det forventes, at virksomhederne under scenarie B får behov for finansiering af både deres

nuværende kerneforretning, energieffektivisering og deres grønne strategiske satsningsområder. Såfremt

scenarie B realiseres, vil EKF kun kunne hjælpe virksomhederne med sidstnævnte.

Generelt er den grønne omstilling i fuld gang hos mange virksomheder i og omkring olie- og gasindustrien.

Udviklingen af de nødvendige teknologier til at fremme den grønne omstilling i Danmark og globalt kræver

store investeringer i umoden teknologi, hvilket er forbundet med betydelige risici. For at lykkes kræves der

aktører omkring virksomhederne, der er villige til at påtage sig den risiko, og som har erfaring med at

risikovurdere den type af projekter. Her kan den offentlige eksportfinansiering være med til at lukke et hul i

det private udbud af risikovillig kapital.

Scenarie C – Projekter i energiintensive virksomheder med fossilt input

Med EKF’s nuværende og bagudrettede engagement inden for projekter i energiintensive virksomheder

med fossile input må det forventes, at der på kort sigt vil være en væsentlig effekt for danske virksomheder,

såfremt EKF ikke længere kan finansiere denne type projekter.

Energiintensive virksomheder, der eksporterer til lande med en høj andel af fossile brændsler i det samlede

energimix, vil nærmest pr. automatik blive associeret med et betydeligt input af fossile brændsler i deres

produktion. Hermed er der også risiko for, at mere restriktive krav til offentlig finansiering af energiintensive

virksomheders grænseoverskridende projekter vil kunne sætte en stopper for dele af virksomhedernes

eksport.

Målgruppen vil blandt andet være virksomheder fra ’Klimapartnerskabet for energitung virksomhed’. Denne

målgruppe er typisk kendetegnet ved at bidrage med kritiske og nødvendige materialer til samfundet,

herunder til byggebranchen, produktionsvirksomheder, transportsektoren, fødevareindustrien og

energisektoren. Der er udbredt konkurrence på pris, når internationale eksportordrer tildeles, hvorfor blandt

andet konkurrencedygtig eksportfinansiering er et afgørende konkurrenceparameter. Hvis andre lande ikke

har samme restriktive rammer for offentlig finansiering af projekter relateret til fossile brændsler som

Danmark, vil det stille danske virksomheder svagere i konkurrencen om at vinde disse projekter, og en

konkurrent vil formentlig kunne løbe med eksportordren i stedet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

1. Baggrund for analysen

1.1 Formål og afgrænsning af analysen

Den danske regering ønsker at sikre, at offentlig finansiering fremmer den grønne omstilling, herunder den

offentlige finansiering af eksport og investeringer i andre lande. I den forbindelse har regeringen indført et

stop for eksportfinansiering, der involverer kulfyrede kraftværker, termisk kuludvinding og termisk kullogi-

stik. Herudover ventes det, at regeringen i den nærmeste fremtid vil skulle tage stilling til, hvordan Danmark

skal forholde sig til eksportfinansiering relateret til andre fossile brændsler.

Internationale rammer og regler for eksportfinansiering

EKF’s aktiviteter er i høj grad reguleret af et fælles internationalt regelsæt forankret under OECD (Organisation for

Economic Co-operation and Development). Formålet med reglerne er overordnet at sikre, at statslig eksportfinansi-

ering ikke anvendes til at yde subsidier og ikke skaber handelsforvridninger, men sikrer ensartede konkurrencevil-

kår for eksportørerne på tværs af OECD-landene.

De regler og aftaler, der direkte vedrører eksportfinansiering, er OECD Arrangementet (’The Arrangement on Gui-

delines for Officially Supported Export Credits’), samt OECD-anbefalingerne om anti-bestikkelse og bæredygtig lån-

givning samt anbefalinger på miljøområdet. Dertil kommer en række EU-regler på statsstøtteområdet (herunder di-

rektiv om harmonisering af medium longterm eksportkreditter, samt EU’s meddelelser om kortfristede eksportkredit-

ter og statslige garantier), Berner Unionens normer og andre internationale aftaler som fx Parisklubbens moratorie-

aftaler.

Danmark har mulighed for at påvirke regler og aftaler vedrørende offentlig eksportfinansiering både i EU og OECD-

regi. Ved at arbejde for en skærpelse af de internationale regler for offentlig finansiering af projekter relateret til

fossile brændsler har Danmark mulighed for at fremme den grønne omstilling globalt og samtidig være med til at

sikre ensartede konkurrencevilkår.

Implement Economics er blevet bedt af EKF Danmarks Eksportkredit (EKF) om at vurdere de samfundsøko-

nomiske effekter og mulige konsekvenser for danske virksomheder, som følge af mere restriktive krav til of-

fentlig

eksportfinansiering af projekter relateret til fossile brændsler. EKF er Danmarks eksportkreditinstitut

og har til formål at fremme danske virksomheders muligheder for eksport og internationalisering, deltagelse

i den globale værdikæde og opdyrkelse af nye markeder gennem international konkurrencedygtig finansie-

ring og risikodækning. EKF følger det danske erhvervslivs struktur og støtter de projekter, det danske er-

hvervsliv efterspørger, og har således til opgave at sikre, at danske eksportører har samme mulighed for

eksportfinansiering som udenlandske eksportører. EKF’s porteføljesammensætning er derfor bestemt af,

hvad danske virksomheder er gode til at producere og sælge i udlandet. Det er særligt gældende inden for

grønne projekter, som udgør omkring 68 pct. af EKF’s portefølje.

Andre former for offentlig finansiering, der ikke kan relateres til virksomhedernes grænseoverskridende pro-

jekter, kan have tilsvarende stor betydning for danske virksomheders omstillingsevne og internationale kon-

kurrencekraft under den grønne omstilling, men ændrede rammer og vilkår for andre typer af finansiering

indgår ikke i denne analyse. Det er dog i sidste ende det samlede udbud af offentlig finansiering, der har

betydning for virksomhederne.

Grænseoverskridende projekter omfatter danske virksomheders aktiviteter i udlandet via deres eksport eller

investeringer i andre lande. Danske virksomheders eksport kan enten produceres i Danmark eller i modta-

gerlandet. På samme måde kan virksomhedernes investeringer i udlandet være forbundet med produktion i

Danmark. I denne analyse ses alene på de samfundsøkonomiske effekter forbundet med den del af produk-

tionen, der finder sted i Danmark. Effekter via datterselskaber i udlandet er fx ikke omfattet.

Denne analyse har til formål at undersøge de samfundsøkonomiske effekter og mulige konsekvenser for

danske virksomheder, som følge af mere restriktive krav til eksportfinansiering af projekter relateret til fos-

sile brændsler. Analysen tager udgangspunkt i fire scenarier med forskellige grader af restriktioner for of-

fentlig eksportfinansiering.

Analysen er forbundet med en række metodemæssige valg og antagelser, som

er nærmere beskrevet i bilagene. Baseret på disse metodemæssige overvejelser og afgrænsninger vurde-

res det, at beregningerne potentielt kan ses som et øvre estimat på de faktiske effekter i scenarierne.

1.2 Overblik over scenarier

Der anvendes fire forskellige scenarier af projekter relateret til fossile brændsler. I scenarie 0 tages der ud-

gangspunkt i, at der ikke pålægges yderligere restriktioner på offentlig eksportfinansiering af fossile projek-

ter, end hvad der er gældende i dag. I scenarie A ses alene på eksportfinansiering af projekter i virksomhe-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

der, der udvinder olie og gas. I scenarie B indgår eksportfinansiering af projekter i virksomheder, der under-

støtter olie- og gasindustrien (produktion, opbevaring & transport, og forarbejdning & salg). I scenarie C ind-

går eksportfinansiering af projekter i industrivirksomheder, hvor fossile brændsler er afgørende input til pro-

duktionen.

De tre scenarier (A, B og C), hvor der pålægges restriktioner på den offentlige eksportfinansiering, dækker

virksomheder, der:



udvinder olie og gas (scenarie A)

udvinder olie og gas, leverer serviceydelser og varer til olie- og gasproduktionen (’upstream’), og

opbevarer & transporterer eller forarbejder & sælger produkter af olie og gas (’downstream’) (sce-

narie B)

har energiintensiv produktion (’anvendelse’) (scenarie C).



ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

Udover scenarie 0 er scenarierne A, B og C konstrueret på en måde, så kravene for at yde eksportfinansie-

ring relateret til fossile brændsler bliver mere og mere

restriktive.

Scenarierne er herudover konstrueret på en måde,

hvor projekter under scenarie A også er omfattet af

scenarie B, og hvor der vil være et overlap mellem

scenarie B og C. Det gælder eksempelvis tankskibe,

der både transporterer fossile brændsler (scenarie B)

og bruger fossile brændsler som energiform (scenarie

C). Der vil dog være projekter under scenarie B, der

ikke er omfattet af scenarie C og omvendt. Hvert sce-

narie er beskrevet mere detaljeret i de efterfølgende

kapitler.

I hvert scenarie bruges en kombination af ’top-down’-

og ’bottom-up’-metoder til at identificere virksomheder,

der kan have grænseoverskridende projekter relateret

til fossile brændsler. Den anvendte metode er nær-

mere beskrevet under hvert scenarie og uddybet i bilagene.

I bilag A beskrives mere detaljeret, hvordan virksomhederne er identificeret, og i bilag B beskrives, hvordan

de samfundsøkonomiske effekter er beregnet. I bilag C opdeles de samfundsøkonomiske effekter af restrik-

tioner på offentlig finansiering på tværs af værdikæden i og omkring olie- og gasindustrien. Beregningerne

tager udgangspunkt i særkørsler fra Danmarks Statistik om eksport og beskæftigelse i de virksomheder, der

potentielt kan blive berørt i et givent scenarie. De anvendte data er fra 2018, som er de senest tilgængelige

data.

1.3 Læsevejledning

Analysen er opdelt i to kapitler der hhv. fremlægger de samfundsøkonomiske effekter og mulige konsekven-

ser for danske virksomheder, som følge af mere restriktive krav omkring eksportfinansiering relateret til fos-

sile brændsler.

I kapitel 2 gives der et skøn over de samfundsøkonomiske effekter fordelt på de fire scenarier, der indgår i

analysen. Den nærmere metode til at identificere virksomheder er beskrevet i bilag A, og den anvendte me-

tode til at estimere de samfundsøkonomiske konsekvenser er beskrevet i bilag B. I bilag C opdeles de sam-

fundsøkonomiske effekter af restriktioner på offentlig finansiering på tværs af værdikæden i og omkring olie-

og gasindustrien.

I kapitel 3 gives forskellige overvejelser omkring mulige konsekvenser for danske virksomheder i de fire

scenarier, der indgår i analysen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

2. Samfundsøkonomiske effekter fordelt på scenarier

I det

følgende fremlægges de samfundsøkonomiske effekter på arbejdspladser, eksport og BNP

under de

fire scenarier.

2.1 Scenarie 0 – Ingen yderligere restriktioner for fossile projekter

Scenarie 0 omfatter en situation, hvor er ikke pålægges yderligere restriktioner for offentlig finansiering af

grænseoverskridende projekter (eksportfinansiering), end hvad der er gældende i dag. Scenarie 0 har

dermed ikke direkte effekt på arbejdspladser, eksport og BNP.

2.2 Scenarie A – Projekter inden for olie- og gasudvinding

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om Nordsøens fremtid, der bl.a. indebærer en

slutdato i 2050, hvorefter der ikke længere kan udvindes olie og gas. Danske virksomheder, der udvinder

olie og gas, ser derfor ind i en fremtid, hvor de over de kommende år enten skal omstille, indstille eller flytte

deres forretning. Scenarie A omfatter stop af offentlig finansiering af projekter inden for udvinding af olie og

gas.

Der er identificeret 13 virksomheder inden for olie- og gasudvinding i Danmark. Disse virksomheder stod

samlet for en beskæftigelse på omkring 2.000 fuldtidsansatte

og en omsætning på ca. 24 mia. kr. i 2018,

hvoraf eksportindtjeningen udgjorde ca. 7 mia. kr. Af de 13 identificerede virksomheder er 12 virksomheder

registreret under udvinding af olie, mens kun en enkelt virksomhed er registreret under udvinding af gas.

Det er dog et flertal af de 12 olievirksomheder, der også udvinder gas. Det er altså registreringspraksis, der

betyder, at der ikke er flere virksomheder inden for gasudvinding i Danmark.

Med de nuværende vilkår og rammer for offentlig eksportfinansiering har EKF og andre offentlige myndighe-

der mulighed for at finansiere projekter relateret til udvinding af gas. EKF’s mandat giver også mulighed for

at finansiere projekter relateret til udvinding af olie, hvis en dansk virksomhed efterspørger det. EKF har

dog ingen aktive engagementer med danske virksomheder, der udvinder olie og/eller gas.

Samlet set tyder disse opgørelser på, at danske virksomheder inden for udvinding af olie og gas i begræn-

set omfang er afhængige af offentlig eksportfinansiering. Det kan enten være, fordi virksomhederne er vel-

konsoliderede og ikke har brug for ekstern finansiering, eller fordi der er et privat marked til finansiering af

denne type eksport. Med virksomhedernes nuværende efterspørgsel og EKF’s nuværende engagement for-

ventes der ikke at være et umiddelbart samfundsøkonomisk tab ved at udfase offentlig eksportfinansiering

af projekter inden for olie- og gasudvinding.

I andre OECD-lande udgør udvinding af olie og gas en faldende og begrænset andel af den samlede eks-

portfinansiering til trods for, at eksportkreditinstitutterne har mulighed for det under de nuværende interna-

tionale regler. Storbritannien bliver det første G7-land, der allerede fra 2022 sætter stop for finansieringen

Til sammenligning finder Damvad Analytics (2018), at virksomhederne inden for produktion af olie og gas beskæftigede ca.

2.400 fuldtidsansatte i 2017. Se Damvad Analytics (2018),

Olie- og gassektoren i Danmark.

Det er ikke muligt at oplyse antallet af eksportvirksomheder og eksportvirksomhedernes beskæftigelse i dette scenarie, fordi

det drejer sig et yderst begrænset antal virksomheder, hvormed der er risiko for at dele virksomhedsfølsomme oplysninger.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

af projekter i udlandet, der er relateret til udvinding af fossile brændsler, dog med en række væsentlige und-

tagelser – særligt for gas. I den forbindelse har den britiske regering indgået en aftale om støtte til at sikre

de omkring 40.000 jobs i olie- og gasindustrien under den grønne omstilling.

2.3 Scenarie B – Projekter, der understøtter olie- og gasindustrien

En beslutning om at indstille offentlig eksportfinansiering af projekter inden for olie- og gasindustrien i

Danmark må forventes at berøre hele værdikæden omkring udvinding. Danske virksomheder, hvis

kerneforretning afhænger af olie- og gasindustrien, skal over de kommende år enten omstille, indstille eller

flytte deres forretning. Herudover kan virksomhederne blive berørt på den del af forretningen, der vedrører

deres eksport, hvis der som del af Danmarks klimapolitik bliver indført restriktioner for eksportfinansiering.

Scenarie B omfatter stop for offentlig eksportfinansiering i virksomheder, der har deres kerneforretning i og

omkring olie- og gasindustrien.

I OECD-landene udgør projekter inden for fossile brændsler omkring 25 pct. af eksportkreditinstitutterne

samlede engagement, hvor fx undersøgelser, transport og forarbejdning står for størstedelen af eksportfi-

nansieringen af fossile projekter i andre lande.

En beslutning om at stoppe for offentlig finansiering af projekter relateret til olie- og gasindustrien kan be-

røre 196 virksomheder, der hører til værdikæden i og omkring udvinding af olie og gas, herunder:



13 virksomheder der udvinder olie og gas (’produktion’)

100 virksomheder der bl.a. leverer serviceydelser, maskiner og udstyr til olie- og gasproduktionen

(’upstream’)

83 virksomheder der opbevarer & transporterer eller forarbejder & sælger produkter af olie og gas

(’downstream’).

De 196 identificerede virksomheder beskæftigede samlet set op mod 33.000 fuldtidsbeskæftigede

og stod

for en samlet omsætning på ca. 184 mia. kr. i 2018. Af de 196 virksomheder er 147 eksportvirksomheder,

der eksporterede for en samlet værdi af ca. 87 mia. kr. i 2018. Eksportvirksomhederne, der potentielt set

kan blive negativt påvirket i scenarie B på grund af deres nuværende eller fremtidige behov for offentlig eks-

portfinansiering, står samlet set for ca. 6 pct. af Danmarks samlede eksport.

En del af eksporten finder sted inden for brancher, der på nuværende tidspunkt ikke er afhængige af offent-

lig eksportfinansiering. Med EKF’s nuværende engagement vurderes det, at omkring 6 pct. af virksomheder-

nes samlede eksport er afhængig af offentlig eksportfinansiering. Udfasning af eksportfinansiering til disse

virksomheder kan potentielt betyde et eksporttab på ca. 5 mia. kr.

I sådan et scenarie vil eksportens bidrag til Danmarks BNP falde tilsvarende med ca. 3 mia. kr., og op til

1.400 af de eksportrelaterede jobs direkte i virksomhederne vil blive berørt. Tages der tilsvarende højde for

Til sammenligning finder Damvad Analytics (2018), at virksomhederne inden for produktion af olie og gas samt deres underle-

verandører (’upstream’ virksomheder) beskæftigede ca. 26.500 fuldtidsansatte i 2017. I Damvad Analytics (2018) inddrages virk-

somheder, der opbevarer, transporterer, forarbejder og sælger olie og gas (’upstream’ virksomheder) ikke, hvilket forklarer for-

skellen mellem de 26.500 og 33.000 fuldtidsansatte.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

de indirekte effekter via eksportvirksomhedernes underleverandører (og deres underleverandører), kan det

samlede antal berørte job være op mod 2.700 arbejdspladser i Danmark.

2.4 Scenarie C – Projekter i energiintensive virksomheder med fossilt input

For at nå målsætningen om at reducere Danmarks CO

-udledning med 70 pct. inden 2030 er det væsentligt

at accelerere omstillingen i energiintensive virksomheder, der anvender fossile brændsler i deres

produktion.

Scenarie C omfatter stop for offentlig eksportfinansiering af projekter i virksomheder, hvor

fossile brændsler er afgørende input til produktionen.

En beslutning om at stoppe for offentlig finansiering af virksomheder, hvor fossile brændsler er afgørende

input til produktionen, kan berøre 1.441 virksomheder, herunder virksomheder inden for:



Transport, godshåndtering og handel (896 virksomheder)

Bygge- og anlægsvirksomhed (194 virksomheder)

Skovbrug og fiskeri (112 virksomheder)

Fremstillingsvirksomhed (101 virksomheder)

El, gas- og fjernvarmeforsyning (86 virksomheder)

Råstofindvinding (52 virksomheder).

De 1.441 identificerede virksomheder beskæftigede samlet set omkring

113.000

fuldtidsansatte og stod for

en samlet omsætning på ca. 722 mia. kr. i 2018. Af de 1.441 virksomheder er 335 eksportvirksomheder, der

eksporterede for en samlet værdi på ca. 312 mia. kr. i 2018. Eksportvirksomhederne, der potentielt set kan

blive negativt påvirket i scenarie C på grund af deres nuværende eller fremtidige behov for offentlig eksport-

finansiering, stod for 25 pct. af Danmarks samlede eksport i 2018.

Klimapartnerskab for energiintensiv industri (2021),

Sektorkøreplan.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

En del af den samlede eksport på ca. 312 mia. kr. finder sted inden for brancher, der på nuværende tids-

punkt ikke er afhængige af offentlig eksportfinansiering. Med EKF’s nuværende engagement vurderes det,

at omkring 3 pct. af virksomhedernes samlede eksport er afhængig af offentlig eksportfinansiering. Her er

der taget højde for, at omkring 68 pct. af virksomhedernes eksport er inden for vedvarende energi, og at

denne del af virksomheders eksport ikke bliver påvirket af udfasningen (se bilag B). Hvis mere restriktive

krav til den offentlige eksportfinansiering betyder, at EKF ikke længere kan yde finansiering af disse virk-

somheders projekter, kan det potentielt betyde et eksporttab på ca. 9 mia. kr.

I sådan et scenarie vil eksportens bidrag til Danmarks BNP falde tilsvarende med ca. 5 mia. kr., og de om-

trent 2.400 eksportrelaterede jobs direkte i virksomhederne kan blive berørt. Tages der tilsvarende højde for

de indirekte effekter via eksportvirksomhedernes underleverandører (og deres underleverandører), kan det

samlede berørte antal job være mere end 4.600 arbejdspladser i Danmark, hvis energiintensive virksomhe-

der ikke længere kan modtage offentlig eksportfinansiering.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

3. Mulige konsekvenser for danske virksomheder

I det følgende fremlægges en række mulige konsekvenser for danske virksomheder under de fire scenarier.

3.1 Scenarie 0 – Ingen yderligere restriktioner for fossile projekter

Projekter med et fossilt indhold udgør en begrænset andel af EKF’s portefølje, og andelen må forventes at

falde, i takt med at EKF’s kunder omstiller deres kerneforretning.

Danmark har en ambitiøs klimapolitik, og mange danske virksomheder er i gang med at reducere deres

klimaaftryk. Ny økonomisk regulering forventes at accelerere denne proces, så regeringen kan nå sin

målsætning om at reducere Danmarks CO

-udledning med 70 pct. inden 2030.

Partnerskabet for finanssektoren

vurderer, at der skal investeres omkring 600 mia. kr. i grøn omstilling i

Danmark for at nå 70 pct.-målsætningen i 2030. De private virksomheder spiller en vigtig rolle i indsatsen

for at nå denne målsætning. På denne baggrund har regeringen bl.a. nedsat 13 klimapartnerskaber, som

samarbejder om tiltag, der skal reducere erhvervslivets CO

-udledninger og styrke virksomhedernes grønne

konkurrenceevne. Samtidigt er der etableret et Grønt Erhvervsforum, som har til formål løbende at følge

arbejdet i de 13 klimapartnerskaber og styrke dialogen mellem regeringen, erhvervsliv og fagbevægelse om

muligheder og barrierer i erhvervslivets grønne omstilling.

Den grønne omstilling betyder, at EKF’s kunder fremadrettet kan komme til at efterspørge finansiering på

områder, hvor der vil være et større risikoelement, fordi der er tale om nyere, ikke modne teknologier. I den

proces vil EKF’s projektportefølje blive mere og mere grøn. Samtidig har EKF over de seneste år fået yderli-

gere kapacitet til at finansiere grønne projekter. Som en del af finansloven for 2020 fik EKF en ramme på 14

mia. kr. gennem Danmarks Grønne Fremtidsfond. Herudover har EKF med finansloven for 2021 fået til op-

gave at gå aktivt ind og støtte udviklingen af ny og skalerbar klimateknologi som fx Power-to-X (lagring og

omdannelse af grøn energi til brint).

3.2 Scenarie A – Projekter inden for olie- og gasudvinding

Med EKF’s nuværende og bagudrettede engagement inden for olie- og gasudvinding forventes der ikke at

være en umiddelbar effekt for danske virksomheders grønne omstilling ved at udfase offentlig

eksportfinansiering af projekter inden for olie- og gasudvinding. Det skyldes, at virksomhederne i dag ikke

har brug for ekstern finansiering eller kan få finansieret deres projekter i det private marked.

Virksomhederne inden for olie og gas forventes dog at spille en rolle i den grønne omstilling. Både som le-

verandør af nødvendig energi, indtil de vedvarende energiformer er tilstrækkelige (og dermed kan sikre

Danmarks forsyningssikkerhed), og som bidragsyder til at opnå målsætningen om at reducere Danmarks

-udledning med 70 pct. inden 2030.

Fossile brændsler vil dække en betydelig del af det globale energiforbrug i mange år fremover, jf. figur ne-

denfor. Det vil særligt være gældende for gas, som anses som et transitionsbrændsel hen mod mere vedva-

rende energiformer.

Vurderingen er baseret på en analyse fra Copenhagen Economics, der er tilgængelig via forsikringogpension.dk.

Olie Gas Danmark (2021),

Nordsøen – en del af løsningen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

Gas har samme høje brændværdi som kul (og kan dermed erstatte kul i kraftvarmeværker), men gas udle-

der 59 pct. mindre CO

end kul og er partikelfri (57 pct. mindre CO

-udledning end olie), jf. figur nedenfor.

Gas spiller derfor en central rolle i den grønne omstilling. Klimarådet

vurderer, at mens gas skal opfattes

som værende grøn i dag sammenlignet med kul, skal gas med tiden mere og mere konkurrere – og sam-

menlignes – med vedvarende energikilder. Det taler for en længere udfasning af eksportfinansiering relate-

ret til gas. De vedvarende energikilder er CO

-neutrale, og en overgang fra naturgas til vedvarende energi

vil på tilsvarende vis reducere Danmarks samlede CO

-udledninger.

3.3 Scenarie B – Projekter, der understøtter olie- og gasindustrien

Med EKF’s nuværende og bagudrettede engagement inden for projekter, der understøtter olie- og

gasindustrien, må det forventes, at der på kort sigt både vil være en samfundsøkonomisk konsekvens samt

en effekt for danske virksomheder, såfremt EKF ikke længere kan finansiere denne type projekter. Den

Klimarådet (2020),

Danmarks indvinding af olie og gas i Nordsøen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

samfundsøkonomiske konsekvens kan blive længerevarende, hvis arbejdspladserne bliver nedlagt i eller

flytter fra områder, hvor der er begrænsede alternative jobmuligheder, eller rammer typer af arbejdskraft,

der har vanskeligt ved at finde beskæftigelse i andre brancher.

Fremadrettet må det forventes, at virksomhederne under scenarie B får behov for finansiering af både deres

nuværende kerneforretning, energieffektivisering og deres grønne strategiske satsningsområder. Såfremt

scenarie B realiseres vil EKF kun kunne hjæpe virksomhederne med sidstnævnte. Hvis de berørte

virksomheder ikke kan opnå konkurrencedygtig finansiering andre steder, kan der være en risiko for at

hæmme deres grønne omstilling.

Den danske eksport af energiteknologi og -service udgjorde ifølge Dansk Energi

122,6 mia. kr. i 2019, hvil-

ket er en stigning på 13,5 pct. i forhold til 2018. Til sammenligning steg den samlede danske vareeksport

med 6,6 pct. (svarende til 46 mia. kr.) til 738 mia. kr. fra 2018 til 2019. Væksten kan forventes at fortsætte,

og klimapartnerskaberne spår alle betydelige eksportpotentialer for dansk energiteknologi og -service.

Generelt er den grønne omstilling i fuld gang hos mange virksomheder i og omkring olie- og gasindustrien.

Omstillingen kræver store investeringer på et tidspunkt, hvor virksomhederne bliver klemt på deres kerne-

forretning. Mange af virksomhederne kan stå tilbage med aktiver, der ikke længere vil kunne generere øko-

nomisk værdi (såkaldt ’stranded assets’). Flere af disse virksomheder har et strategisk fokus på at energief-

fektivisere deres eksisterende produktion og at bevæge sig ind på nye områder, der er uafhængige af fos-

sile brændsler.

Udviklingen af de nødvendige teknologier til at fremme den grønne omstilling i Danmark og globalt kræver

store investeringer i umoden teknologi, hvilket er forbundet med betydelige risici. For at lykkes kræves der

aktører omkring virksomhederne, der er villige til at påtage sig den risiko, og som har erfaring med at risiko-

vurdere den type af projekter. Her kan den offentlige eksportfinansiering være med til at lukke et hul i det

private udbud af risikovillig kapital.

Et eksempel på en virksomhed, der kan blive påvirket af restriktioner under scenarie B, er Haldor Topsøe,

jf. figur nedenfor. Det er virksomhedens kerneforretning at levere udstyr til olieraffinaderier og den kemiske

industri. Virksomheden har en strategi om at blive globalt førende inden for CO

-reducerede teknologier og

bruger en betydelig del af omsætningen på R&D. Mens Haldor Topsøe omstiller forretningen, er virksomhe-

den nødt til at have kerneforretningen i balance. Her kan EKF under scenarie B ikke finansiere virksomhe-

dens kerneforretning, men udelukkende deres grønne strategiske satsninger.

Fra fossil kerneforretning til globalt førende inden for ny PtX-teknologi

Haldor Topsøe er verdensførende inden for high-performance katalysatorer og miljøforbedrende teknologier til oli-

eraffinaderier og den kemiske industri. I 2020 lancerede virksomheden missionen

Perfecting Chemistry for a Better

World

samt en vision om at blive anerkendt som globalt førende inden for CO

-reducerede teknologier inden 2024.

Haldor Topsøe satser således på at blive en global nøglespiller ifm. den grønne omstilling, fordi de har ledende

teknologier (high performance elektrolyse), der kan bidrage til produktion og skalering af vedvarende brændstoffer

via Power-to-X og Bio-to-X.

Den grønne omstilling af Haldor Topsøes forretning kræver tid og betydelige investeringer. Det er derfor essentielt,

at Haldor Topsøes kerneforretning balancerer, så der er økonomi til at satse på de nye grønne teknologier til gavn

for den grønne omstilling.

Kilde: EKF i dialog med Haldor Topsøe

3.4 Scenarie C – Projekter i energiintensive virksomheder med fossilt input

Med EKF’s nuværende og bagudrettede engagement inden for projekter i energiintensive virksomheder

med fossile input må det forventes, at der på kort sigt vil være en væsentlig effekt for danske virksomheder,

såfremt EKF ikke længere kan finansiere denne type projekter. Den samfundsøkonomiske effekt kan blive

kortvarig, hvis de berørte medarbejdere hurtigt finder alternativ beskæftigelse. Ligeledes kan den grønne

omstilling af de berørte virksomheder være afhængig af, at virksomhederne kan opnå konkurrencedygtig

finansiering andre steder.

Dansk Energi (2020),

Eksport af energiteknologi og -service 2020.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

Energiintensive virksomheder, der eksporterer til lande med en høj andel af fossile brændsler i det samlede

energimix, vil nærmest pr. automatik blive associeret med et betydeligt input af fossile brændsler i deres

produktion. Hermed er der også risiko for, at mere restriktive krav til offentlig finansiering af energiintensive

virksomheders grænseoverskridende projekter vil kunne sætte en stopper for dele af virksomhedernes

eksport.

Danske virksomheder konkurrerer mod virksomheder i udlandet om internationale ordrer, hvor offentlig eks-

portfinansiering kan spille en rolle. Hvis andre lande ikke har samme restriktive rammer for offentlig finansi-

ering af projekter relateret til fossile brændsler som Danmark, vil det stille danske virksomheder svagere i

konkurrencen om at vinde disse projekter, og en konkurrent vil formentlig kunne løbe med eksportordren i

stedet.

Et eksempel på en virksomhed, der kan blive påvirket af restriktionerne under scenarie C, er FLSmidth, jf.

figur nedenfor. FLSmidth er en energiintensiv virksomhed med kerneforretning inden for cement- og minein-

dustrien, der pt. satser markant på en grøn omstilling af virksomheden. I overgangsfasen, hvor FLSmidths

nye løsninger udvikles, kan eksportfinansiering spille en vigtig rolle ved at finansiere både FLSmidths nu-

værende kerneforretning, energieffektiviseringsforretninger og nye grønne satsningsområder. Her vil EKF

under scenarie C ikke kunne finansiere virksomhedens energiintensive kerneforretning, men udelukkende

deres grønne strategiske satsninger.

Økonomisk balance og klimaomstilling går hånd i hånd

FLSmidths kerneforretning ligger i dag inden for levering af maskineri, knowhow og service til cement- og minein-

dustrien. Overgangen til vedvarende energi er afhængig af mineraler, metaller og cement og indgår som en del af

den grønne omstilling. Med et stigende globalt behov for udvikling af infrastruktur og by bliver behovet for fx ce-

ment og mineraler kun større over de næste år.

I 2019 lancerede FLSmidth deres sustainability-strategi, hvor de arbejder for nul-emissioner inden for selve mine-

driften og på cementfabrikker – hvilket muliggør ingen brug af fossile brændsler og ingen waste-spild inden 2030.

Derudover arbejder de på at udvikle en række teknologier og processer for at kunne producere uden at udlede

emissioner med stort fokus på digitalisering og innovation.

Det vil kræve markante investeringer i optimering af nuværende teknologier og udvikling af helt nye løsninger for at

følge med den grønne omstilling. Det gælder fx cementfabrikker og miner i lande, hvor der er begrænset adgang til

brændselstyper og alternativer – typisk i udviklingslande og visse vækstøkonomier, hvor det tager tid at udvikle eg-

nede alternativer.

Kilde: EKF i dialog med FLSmidth

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

Bilag A – Identifikation af virksomheder

Dette bilag beskriver, hvordan de virksomheder, der potentielt set kan blive berørt af ændringer i rammer og

vilkår for den offentlige eksportfinansiering, er blevet identificeret. Virksomhederne er identificeret på bag-

grund af ’top-down’- og ’bottom-up’-metoder. Ved top-down-metoden identificeres hele brancher, der for-

ventes at blive berørt i et givent scenarie, og for disse brancher indgår alle virksomhederne i scenariet. Ved

bottom-up metoden identificeres brancher, hvor et betydeligt antal virksomheder forventes at blive berørt i

et givent scenarie. For disse brancher anvendes forskellige metoder til at identificere de potentielt berørte

virksomheder, og det er kun de konkret berørte virksomheder, der indgår i analysen.

Hvor det har været muligt, uden at dele virksomhedsfølsomme oplysninger, er analysen indsnævret til virk-

somheder med mere end ti fuldtidsbeskæftigede. Alle beregninger er baseret på særkørsler fra Danmarks

Statistik, hvor senest tilgængelige data er fra 2018.

Identifikation af virksomheder under scenarie 0

Scenarie 0 omfatter en situation, hvor der ikke pålægges yderligere restriktioner for fossile projekter, end

hvad der er gældende i dag. Det betyder, at virksomheder, der i dag kan få eksportfinansiering på gæl-

dende vilkår, også i fremtiden vil kunne få tilbudt denne finansiering.

Identifikation af virksomheder under scenarie A

Der er i alt identificeret 13 virksomheder i scenarie A. Der er 12 danske virksomheder, der er registreret un-

der udvinding af olie (branchekode 06.10.00). Branchen omfatter udvinding af råolie, processerne ved ud-

vinding af råolie samt produktion af råolie fra bituminøs skifer og sand samt udvinding af bituminøst eller

olieholdigt skifer og tjæresand. Herudover er der en enkelt dansk virksomhed, der er udvinder gas (bran-

chekode 06.20.00). Branchen omfatter udvinding af naturgas og kondensater af flydende kulbrinter og me-

tan, ethan, butan eller propan samt også bortledning og separering af flydende kulbrintefraktioner og af-

svovling af gas. EKF har ikke aktive engagementer med danske virksomheder, der udvinder olie og gas. For

ikke at vise virksomhedsfølsomme oplysninger inddrages alle de 13 identificerede virksomheder uafhængig

af størrelse.

Identifikation af virksomheder under scenarie B

I tråd med EU’s taxonomi afgrænses projekter relateret til olie og gas til virksomheder, der producerer olie

og gas (’own activities’) og/eller indgår i værdikæden omkring olie- og gasindustrien (’enabling activities’).

Værdikæden i og omkring olie og gas er afgrænset til at bestå af virksomheder, der bl.a.:



udvinder

olie og gas (’produktion’) – virksomhederne under scenarie A

leverer

serviceydelser og varer til olie- og gasproduktionen (’upstream’)

opbevarer

& transporterer eller forarbejder & sælger produkter af olie og gas (’downstream’).

Fordeling af virksomheder på tværs af brancher relateret til olie- og gasindustrien

Der anvendes samme definition af virksomheder, der udvinder olie og gas i Danmark, som scenarie A (’pro-

duktion’). De 13 virksomheder fra scenarie A indgår derfor også i scenarie B.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

Der findes ikke en tilgængelig afgrænsning af virksomhederne i og omkring udvinding af olie og gas i Dan-

mark (’upstream’ og ’downstream’). Analysen kombinerer derfor ’top-down’- og ’bottom-up’-metoder til at af-

grænse virksomhederne under scenarie B. Ved top-down-metoden identificeres de brancher, der er en inte-

greret del af værdikæden i og omkring olie- og gasindustrien. For disse brancher medtages alle virksomhe-

derne med mere end ti fuldtidsbeskæftigede. Det drejer sig om 15 virksomheder i brancherne ’Serviceydel-

ser i forbindelse med indvinding af råolie og naturgas’ og ’Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter’.

Disse er de to eneste brancher, hvor alle de tilhørende virksomheder må forventes at indgå i værdikæden

omkring olie- og gasindustrien. For alle andre brancher vil det kun være en mindre andel af virksomhe-

derne, der kan forventes at have deres kerneforretning i og omkring olie- og gasindustrien.

Herudover er der identificeret 168 virksomheder med mere end ti fuldtidsansatte ved bottom-up metoden,

der fordeler sig på i alt 49 brancher. Hermed indgår der samlet set 196 virksomheder fordelt på 53 brancher

i scenarie B.

Under bottom-up metoden udvælges virksomhederne på baggrund af grundig research og automatiseret

web-søgninger. Sandsynligheden for at identificere en virksomhed, der ikke burde tælle med, vurderes der-

for at være meget lille. I bottom-up identifikationen af de 168 virksomheder er der ligeledes taget udgangs-

punkt i de brancher, der kan forventes at være relateret til værdikæden i og omkring olie- og gasindustrien.

Virksomhederne er identificeret på baggrund af:

Branchebeskrivelser fra Danmarks Statistik.

Upstream og downstream virksomhederne må for-

ventes at være fordelt på en række brancher, hvor nogle virksomheder vil have deres kerneforret-

ning i værdikæden i og omkring olie- og gasindustrien, mens olie og gas for andre virksomheder vil

udgøre en mindre del af forretningen. I branchen ’Fremstilling af maskiner til råstofudvindingsindu-

strien samt bygge og anlæg’ vil der eksempelvis findes industrivirksomheder, der leverer maskiner

til olie- og gasindustrien, mens andre virksomhederne inden for denne branche vil levere maskiner

til byggebranchen. I denne og de øvrige bottom-up brancher er der foretaget en automatiseret søg-

ning på virksomhedernes hjemmeside efter søgeord relateret til olie og gas. De anvendte søgeord

(på dansk og engelsk) er råolie/crude oil, olie & gas/oil & gas/olie- og gas/olieindu/oil indu, bun-

kerolie/bunker oil/bunker fuel/fuel bunker/bunkering, olieraffi/oil refi, boreplatform/oil rig, offshore

indu, olieboring/oil drilling/oil extraction/olieudvinding, fuel oil/brændselsolie. Der er foretaget en

grundig stikprøvekontrol at de identificerede virksomheder for at sikre, at der kun medtages virk-

somheder, der kan forventes at have deres kerneforretning i værdikæden i og omkring olie- og ga-

sindustrien.

Medlemslister fra brancheorganisationer inden for udvinding af olie og gas.

Virksomheder i

og omkring værdikæden for olie og gas vil ofte være medlemmer af relevante brancheorganisatio-

ner (Olie Gas Danmark, Danish Offshore Industry og Drivkraft Danmark), men nogle af medlems-

virksomhederne vil kun have en mindre del af deres forretning relateret til olie- og gasindustrien. I

analysen foretages en gennemgang af alle medlemsvirksomhederne hjemmesider for at vurdere,

om kerneforretningen i disse virksomheder kan forventes at være relateret til olie- og gasindustrien.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

EKF’s projektportefølje.

Til listen af potentielt berørte virksomheder tilføjes virksomheder fra

EKF’s projektportefølje, der vurderes at have deres kerneforretning i værdikæden i og omkring olie-

og gasindustrien.

I analysen er der identificeret 168 virksomheder ud fra bottom-up metoden, der forventes at have deres ker-

neforretning i og omkring olie- og gasindustrien. Ved at tage udgangspunkt i udvalgte brancher og derefter

indsnævre antallet af virksomheder ved søgninger på deres hjemmesider reduceres eventuelle fejlkilder.

Baseret på sammenligninger med Damvad Analytics (2018) og tal fra Olie Gas Danmark (https://www.oil-

gasdenmark.dk/beskaeftigelse-i-olie-og-gasindustrien/) vurderes der at være begrænset usikkerhed om-

kring identifikationen af virksomheder under scenarie B.

Ved at kombinere denne top-down- og bottom-up-metode er der identificeret 196 virksomheder, der produ-

cerer olie og gas og/eller indgår i værdikæden omkring olie- og gasindustrien.

Fordeling af virksomheder på tværs af værdikæden i og omkring olie- og gasindustrien

Der er i alt identificeret 105 upstream-virksomheder, herunder de 13 virksomheder fra scenarie A, der ud-

vinder olie og gas. Herudover er der 92 virksomheder, der leverer

serviceydelser, maskiner & udstyr

til

olie- og gasindustrien. Disse upstream virksomheder fordeles som:



19 leverandører af serviceydelser, heraf 11 inden for branchen ’Serviceydelser i forbindelse med

udvinding af råolie og naturgas’. I denne branche er alle virksomheder med mere end ti ansatte

medtaget.

73 leverandører af maskiner og udstyr, der findes inden for branchen som ’Fremstilling af maskiner

til råstofudvindingsindustrien samt bygge og anlæg’, ’Maskinforarbejdning’ og ’Fremstilling af me-

talkonstruktioner’. I disse brancher er det kun en mindre andel af virksomhederne (ca. 5 pct.), der

er vurderes at have deres kerneforretning i og omkring olie og gas. Dette er blevet vurderet på bag-

grund af deres medlemskab af brancheforeninger inden for olie og gas samt søgning på virksomhe-

dens hjemmeside.



Der er identificeret i alt 61 downstream-virksomheder inden for

opbevaring & transport,

der fordeler sig

som:



33 virksomheder inden for opbevaring og hjælpevirksomhed til transport, heraf 16 inden for ’Spe-

ditør’ branchen og seks inden for ’Erhvervshavne.

I disse brancher er der samlet set 254 virksom-

heder med mere end ti ansatte. Det betyder, at ca. 13 pct. af virksomhederne vurderes at have olie

og gas som deres kerneforretning.

20 virksomheder inden for transport, heraf 13 virksomheder inden for ’Sø- og kysttransport af

gods’.

Der er i alt 629

virksomheder

med mere end ti fuldtidsansatte inden for transportbranchen.

Det betyder, at ca. 3

pct. vurderes at være virksomheder, der har olie og gas som deres kernefor-

retning.

8 virksomheder inden for rørføring, heraf 3 virksomheder inden for anlæg af ledningsnet til væsker

og 3 inden for anlæg af ledningsnet til elektricitet og kommunikation.



Herudover er der i alt identificeret 30 downstream-virksomheder inden for

forarbejdning & salg,

der forde-

ler sig som:



Fire virksomheder inden for forarbejdning, der findes inden for branchen ’Fremstilling af raffinerede

mineralolieprodukter’. I denne branche er alle virksomhederne uanset størrelse medtaget for ikke

at dele virksomhedsfølsomme oplysninger.

26 virksomheder

inden for

salg af olie og gas, der findes inden for brancher som ’Engroshandel

med fast, flydende og luftholdigt brændstof’ og ’Engroshandel med andre maskiner og andet ud-

styr’. Der er i alt 626 virksomheder med mere end ti fuldtidsansatte inden for disse brancher,

ca.

pct. af

virksomhederne vurderes at have olie og gas som deres kerneforretning.



ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

Identifikation af virksomheder under scenarie C

Scenarie C omhandler energiintensive virksomheder, hvor fossile brændsler er et afgørende input i produk-

tionen. Også i dette scenarie anvendes der top-down- og bottom-up-metoder til at identificere virksomhe-

derne. Brancherne i top-down-tilgangen identificeres gennem tre kanaler:



I tråd med EU’s taxonomi afgrænses energiintensive virksomheder til at omfatte virksomheder i føl-

gende brancher:



Fremstilling af cement, kalk og gips

Fremstilling af basiskemikalier, gødningsstoffer og nitrogenprodukter, plast og syntetisk

gummi i ubearbejdet form

Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer

Fremstilling af elektriske motorer, generatorer, transformere og elektriske fordelings- og

kontroltavler

Fremstilling af transportmidler i.a.n. (øvrige transportmidler)

Landtransport; rørtransport.

Danmarks Statistiks energiregnskab på brancheniveau. Brancher, der bruger mere end 75 pct. fos-

silt i deres produktion, indgår i analysen. Det drejer sig om virksomheder inden for:

Skibsfart

Luftfart

Udvinding af olie og gas

Fragtvognmænd og rørtransport

Fiskeri

Skovbrug

Olieraffinaderier mv.

Anlægsvirksomhed

Betonindustri og teglværker

Lokaltog, bus og taxi mv.



Brancher i regeringens klimapartnerskaber for

Energi- og forsyningssektoren, Energiintensiv indu-

stri

Landtransport.

Erhvervsstyrelsen definerer energiintensiv industri som virksomheder inden

for:

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

Indvinding af grus og sten

Glasindustrien og keramisk industri

Betonindustrien og teglværkindustrien.

Det skal bemærkes, at der er flere virksomheder, der identificeres gennem to eller tre af kanalerne. Virk-

somhederne identificeret ud fra bottom-up metoden findes på baggrund af:



EKF’s nuværende portefølje.

Klimapartnerskaberne for energitung industri. I Erhvervsstyrelsen rapport er der listet 11 meget

energiintensive virksomheder, som ikke falder ind under de brancher, der defineres som energiin-

tensive (Regeringens klimapartnerskaber for energitung industri, 2020).

Medlemslister fra brancheorganisationerne Dansk Beton, Dansk Tegl og Asfaltindustrien.



Fordeling af virksomheder på tværs af brancher

Der er i alt identificeret 1.441 energiintensive virksomheder, der indgår i scenarie C.

De fleste virksomheder i scenarie C findes inden for

handel- og transportsektorerne.

Der er identificeret

omkring 896 virksomheder inden for handel og transport, og over halvdelen af disse virksomheder kan fin-

des inden for vejgodstransport. I handels- og transportsektorerne er der samlet set 1.260 virksomheder med

mere end ti fuldtidsansatte, og det vurderes altså, at ca. 71 pct. af virksomhederne i disse sektorer driver

energiintensiv virksomhed, hvor fossile brændsler er afgørende input til produktionen.

Der er identificeret 194 virksomheder inden for

bygge- og anlægsbranchen.

Den største underbranche in-

den for denne branche er

’Anlæg af ledningsnet til væsker’,

hvor 111 af virksomhederne er klassificeret.

Der er i alt 772 virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen med mere end ti fuldtidsansatte, og der-

med vurderes ca. 25 pct. af virksomhederne at drive energiintensiv produktion.

Der er identificeret 112 virksomheder inden for

skovbrug og fiskeri.

Virksomhederne er identificeret gen-

nem Danmarks Statistiks energiregnskab, hvoraf det fremgår, at disse brancher bruger mere end 75 pct.

fossile brændsler i deres produktion.

Inden for

fremstillingsvirksomhed

er der identificeret 101 energiintensive virksomheder, hvoraf de to stør-

ste underbrancher er ’Fremstilling af elektriske fordelings- og kontrolapparater’ (43 virksomheder) og ’Frem-

stilling af byggematerialer af beton’ (21 virksomheder). Inden for fremstillingssektoren er der samlet set 239

virksomheder med mere end ti fuldtidsansatte, og dermed vurderes ca. 42 pct. af virksomhederne at have

energiintensiv produktion.

Inden for

el, gas- og fjernvarmeforsyning

er alle virksomheder inden for produktion og fremstilling af elek-

tricitet og gas, transmission af elektricitet, distribution af elektricitet eller gas, handel med elektricitet eller

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

gas eller varmeforsyning inkluderet. Der er ca. 86 virksomheder med mere end ti fuldtidsansatte inden for

disse brancher.

Der er identificeret 52 energiintensive virksomheder inden for

råstofudvinding,

hvor den dominerede un-

derbranche er ’Grus-

og sandgravning; indvinding af ler og kaolin’,

hvor 17 af virksomhederne hører un-

der. Der er samlet set 127 virksomheder med mere end ti fuldtidsansatte inden for denne branche, hvilket

vil sige, at ca. 41 pct. af virksomhederne vurderes at have energiintensiv produktion.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

Bilag B – Beregning af samfundsøkonomiske effekter

Dette bilag beskriver, hvordan de samfundsøkonomiske effekter af mere restriktive krav til

eksportfinansie-

ring

i hvert scenarie er blevet beregnet. Beregningerne tager udgangspunkt i EKF’s eksportfinansiering,

hvor der i hvert scenarie opgøres, hvor meget eksport potentielt vil kunne gå tabt, hvis virksomhederne i

hvert scenarie ikke længere kan opnå finansiering af deres grænseoverskridende projekter og dermed taber

eksportordrer. Alle beregninger er baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor senest tilgængelige

data er fra 2018.

Beskrivelse af den overordnede metode samt potentielle fejlkilder

Den overordnede metode til at beregne de samfundsøkonomiske effekter af mere restriktive krav til eksport-

finansiering kan beskrives i fem trin, som er illustreret nedenfor.

Metoden er forbundet med en række metodemæssige valg og antagelser. I

trin 1

identificeres de brancher

(top-down-metode) og konkrete virksomheder (bottom-up-metode), som potentielt kan blive berørt af mere

restriktive krav til eksportfinansieringen. Identifikationen er i videst muligt omfang baseret på eksisterende

definitioner, og de omfattede virksomheder er i mange tilfælde identificeret gennem mere end én metode.

Det er tilfældet for scenarie A (Danmarks Statistiks branchestatistik) samt scenarie B (EU taxonomien, ener-

giregnskaber fra Danmarks Statistik og klimapartnerskaberne for energitung industri).

Da der ikke findes en tilgængelig definition af virksomhederne relateret til olie- og gasindustrien, vil af-

grænsningen af virksomhederne i scenarie B være forbundet med usikkerhed. Som beskrevet i bilag A er

usikkerheden reduceret ved at

tage udgangspunkt i udvalgte brancher, der forventes at indgå i værdikæden

i og omkring olie- og gasindustrien, og derefter indsnævre antallet af virksomheder via en automatiseret

gennemgang af deres hjemmesider efter søgeord relateret til olie og gas. Baseret på sammenligninger med

Damvad Analytics (2018) og tal fra Olie Gas Danmark (www.oilgasdenmark.dk/beskaeftigelse-i-olie-og-ga-

sindustrien/) vurderes det, at der er begrænset usikkerhed omkring identifikationen af virksomheder under

scenarie B. Herudover medtager analysen kun virksomheder med mere end 10 ansatte, og dermed vil eks-

portvirksomheder med mindre end 10 ansatte potentielt set kunne være udeladt af analysen.

trin 2

opgøres den samlede eksport for de virksomheder i hver branche, der vurderes af have deres ker-

neforretning i værdikæden omkring olie- og gasindustrien. Det er denne eksport, der potentielt set kan gå

tabt, hvis virksomhederne ikke længere kan opnå offentlig eksportfinansiering. Adgangen til eksportfinansie-

ring vil dog i praksis blive vurderet på baggrund af det konkrete projekt frem for at blive vurderet på virk-

somhedsniveau. Det vil således have været en fordel at indsnævre analysen til kun at omfatte den del af

virksomhedernes eksport, der omfatter projekter, der potentielt set kunne blive berørt af mere restriktive

krav til eksportfinansieringen. Denne fejlkilde kan særligt skabe usikkerhed i scenarie B, fordi restriktionerne

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

kun vil omfatte den del af virksomhedernes eksport, der indgår i de globale værdikæder i og omkring olie-

og gasindustrien.

Eftersom metoderne til at identificere virksomhederne i trin 1 er udviklet med henblik på at afgrænse virk-

somheder, hvis kerneforretning er relateret til udvindingen af olie og gas, må det forventes, at størstedelen

af virksomhedernes eksport også vil kunne relateres til olie og gas. Hermed reduceres risikoen for at over-

vurdere de samfundsøkonomiske effekter af restriktionerne. De efterfølgende trin er udviklet med henblik på

at reducere usikkerheden fra disse fejlkilder yderligere.

trin 3

opgøres den del af branchens eksport, der modtager offentlig eksportfinansiering. På baggrund af

EKF’s projektportefølje beregnes det for hver branche, hvor stor en del af den samlede eksport, EKF har

været med til at sikre. I stedet for at bruge den samlede eksport i de virksomheder, hvis kerneforretning er

relateret til udvindingen af olie og gas, , tager beregningerne af de samfundsøkonomiske effekter således

kun udgangspunkt i den del af virksomhedernes eksport, der potentielt set kan falde bort, hvis virksomhe-

derne ikke kan opnå offentlig eksportfinansiering. På den måde tager beregningerne højde for, at største-

delen af virksomhedernes eksport enten ikke har behov for ekstern finansiering eller kan finansieres via det

private marked. Således kan kun 18 pct. af virksomhedernes eksport forventes at afhænge af offentlig eks-

portfinansiering.

trin 4

tages der højde for, at 68 pct. af EKF’s eksportfinansiering inden for de brancher, som de identifice-

rede virksomheder tilhører, gives til projekter inden for vedvarende energi. Disse projekter vil ikke blive be-

rørt i scenarierne, og den potentielt berørte eksport nedskrives derfor med 68 pct. De resterende 32 pct. af

virksomhedernes eksport kan dog både være projekter relateret til olie og gas, men det kan også være eks-

port, der hverken er relateret til vedvarende energi eller fossile brændsler.

Hermed kan der potentielt

ska-

bes usikkerhed omkring de samfundsøkonomiske effekter i scenarie B. Hvis mere end 32 pct. af eksporten i

de identificerede virksomheder, der er afhængig af offentlig eksportfinansiering, kan relateres til den globale

udvinding af olie og gas, vil den anvendte metode risikere at undervurdere de samfundsøkonomiske effek-

ter. Hvis virksomhederne derimod har et bredt kundegrundlag, der både dækker udvindingen af olie og gas

samt kunder inden for en række andre brancher, vil der til gengæld være en risiko for at overvurdere de

samfundsøkonomiske effekter. Den anvendte metode til at afgrænse virksomhederne i trin 1 er udviklet med

henblik på at reducere usikkerheden relateret til denne fejlkilde.

trin 5

beregnes de samfundsøkonomiske effekter i form af tabt BNP og beskæftigelse. Beregningerne ta-

ger udgangspunkt i den del af branchens samlede eksport, der potentielt set kan blive berørt i det givne

scenarie, kan forventes at afhænge af offentlig eksportfinansiering og ikke være relateret til vedvarende

energi. Beregningerne af de samfundsøkonomiske effekter er baseret på multiplikatorer fra Danmarks Stati-

stiks input-output-tabeller. Multiplikatorerne kan siges at afspejle en dansk gennemsnitsvirksomhed inden

for en given branche. Ved at anvende disse multiplikatorer antages det implicit, at det samfundsøkonomiske

aftryk af de omfattede virksomheder svarer til gennemsnittet for branchen. Der kan dog være grund til at

forvente, at eksportvirksomheder er mere produktive og i højere grad indgår i globale værdikæder, hvilket

reducerer deres aftryk i Danmark for en given omsætning. Herudover kan eksport af tjenesteydelser i nogle

tilfælde være baseret på en stor andel af lokal arbejdskraft, hvilket reducerer eksportens aftryk i Danmark

sammenlignet med indenlandsk omsætning.

Baseret på disse metodemæssige overvejelser og afgrænsninger vurderes det, at beregningerne potentielt

kan ses som et øvre estimat på de faktiske effekter i scenarierne. Dette vil særligt være tilfældet i scenarie

Opgørelse af eksport, der potentielt set kan blive berørt

I hvert scenarie opgøres det (trin 2-4), hvor meget eksport der er understøttet af offentlig eksportfinansie-

ring og potentielt set kan falde bort, hvis virksomhedernes adgang til offentlig finansiering begrænses.

Som beskrevet oven for tager beregningerne udgangspunkt i virksomhedernes samlede eksport, der nedju-

steres til den del af branchens samlede eksport, som gennem de seneste fem år er blevet understøttet af

eksportfinansiering. Dette kaldes EKF’s markedsandel. I

scenarie A

nedjusteres med 100 pct., fordi EKF

med sit nuværende engagement ikke understøtter eksporten for de olie- og gasproducenter, der hører un-

der dette scenarie (EKF’s markedsandel er 0 pct.). Med virksomhedernes nuværende efterspørgsel og

EKF’s nuværende engagement forventes der ikke at være et umiddelbart samfundsøkonomisk tab ved at

udfase offentlig eksportfinansiering af olie- og gasudvinding.

scenarie B

nedjusteres med 82 pct. af den samlede eksport, fordi EKF med sit nuværende engagement i

gennemsnit understøtter 18 pct. af omsætningen i de brancher, der er omfattet af dette scenarie. Beregnin-

gerne i dette scenarie er beskrevet i flere detaljer i figuren nedenfor.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

På samme måde nedjusteres der med 91 pct. i scenarie C, fordi EKF er med til at sikre 9 pct. af den sam-

lede omsætning i de udvalgte brancher.

Opgørelse af samfundsøkonomiske effekter forbundet med tabt eksport

Beregningerne tager udgangspunkt i EKF’s samfundsnyttemodel, der er udviklet af Copenhagen Economics

og som hvert år anvendes af konsulenthuset til at opgøre de samfundsøkonomiske effekter af den del af

dansk eksport, som EKF’s garantier og kreditter er med til at sikre danske virksomheder. Beregningerne

kan dog ikke direkte sammenlignes, da de to opgaver afgrænses meget forskelligt. EKF’s årlige opgørelser

har fokus på EKF’s bidrag, og opgørelsen inddrager kun den del af de samlede eksportordrer, som EKF’s

garantier og kreditter er med til at sikre. Herudover tager EKF’s samfundsnyttemodel højde for, at en del af

eksportordren produceres i udlandet og ikke skaber arbejdspladser i Danmark. Det gælder særligt opstilling

af vindmølleparker.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

I hvert scenarie tages der udgangspunkt i input-output-tabeller fra Danmarks Statistik til at beregne, hvor

mange arbejdspladser, der bliver understøttet af de berørte virksomheders eksport, og som potentielt set

kan blive bragt i fare. I brancherne under scenarie B understøtter 1 mio. kr. eksport i gennemsnit 0,27 jobs

direkte i virksomhederne og 0,52 jobs indirekte blandt virksomhedernes danske underleverandører (og de-

res danske underleverandører). Den tilsvarende opgørelse for brancherne under scenarie C viser en smule

lavere beskæftigelseseffekter, og 1 mio. kr. eksport understøtter i gennemsnit 0,26 direkte jobs og 0,50 indi-

rekte jobs.

På samme måde anvendes input-output-tabeller til at beregne eksportens direkte og indirekte bidrag til

Danmarks BNP. I brancherne under scenarie B giver 1 mio. kr. eksport i gennemsnit et direkte BNP-bidrag

på 270.000 kr. og et indirekte BNP-bidrag på 560.000 kr. I scenarie C er det direkte BNP-bidrag pr. 1 mio.

kr. eksport på 290.000 kr. og det indirekte BNP-bidrag på 520.000 kr.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

Bilag C – Kortlægning af de samfundsøkonomiske

konsekvenser af restriktioner på tværs af værdikæden

Analysen har kortlagt de samfundsøkonomiske effekter i scenarie A, B og C, og sammenlignet dem med si-

tuationen i dag (scenarie 0).

Alle beregninger er baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor senest

tilgængelige data er fra 2018.

Mens der forventes at være et samfundsøkonomisk tab forbundet med restriktionerne i scenarie B og C,

kan der ikke umiddelbart forventes et samfundsøkonomisk tab ved restriktionerne i scenarie A.

Dette bilag granulerer de

samfundsøkonomiske effekter på tværs af værdikæden i og omkring olie-

og gasindustrien,

jf. figuren nedenfor.

I det følgende gennemgås de samfundsøkonomiske effekter af restriktioner søjle for sølje jf. figuren oven-

for. Det skal dog holdes for øje, at mens de samfundsøkonomiske effekter for upstream- og downstream-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

virksomhederne (scenarie A og B) kan lægges sammen på tværs af værdikæden, kan de samfundsøkono-

miske effekter ved at indføre restriktioner for anvendelse (scenarie C) ikke lægges sammen med de øvrige

dele af værdikæden. Det skyldes at der er et overlap mellem virksomheder, der tælles med i scenarie B og

C. Det vil fx være tilfældet, hvis en upstream- eller downstream-virksomhed samtidig er energiintensiv i an-

vendelsen af fossile brændsler. I upstream- og downstream-virksomhederne omkring olie- og gasindustrien

kan op mod 2.700 arbejdspladser i Danmark gå tabt, hvis restriktioner indføres. Hertil kommer, at ekspor-

tens bidrag til Danmarks BNP kan falde med ca. 2,9 mia. kr.

Heraf kan 2.100 arbejdspladser findes blandt de 92 virksomheder (se bilag A), der leverer

serviceydelser,

maskiner og udstyr

til olie- og gasudvindingen (søjle nr.1). Mere end halvdelen af disse arbejdspladser er

inden for

boringer & undersøgelser og offshore services

(omkring 1.290 arbejdspladser), hvilket blandt

andet skyldes, at produktionen i disse servicesektorer ofte er mere arbejdskraftintensiv og i mange tilfælde

har lavere produktivitet end fremstillingsindustrien. For en given eksport vil et større antal arbejdspladser

således risikere at gå tabt i servicesektoren end i industrien. Til gengæld kan der være en tendens til, at

servicevirksomhederne bruger lokal arbejdskraft, når de leverer deres eksportordrer (se bilag B). Hermed

kan der være risiko for at overvurdere jobtabet i disse servicesektorer.

De resterende arbejdspladser i upstream (søjle nr. 1) kan findes inden for virksomheder, der

leverer maski-

ner og udstyr

til anlæggelse og drift af olie- og gasindustrien (omkring 600 arbejdspladser). Værdiskabel-

sen pr. beskæftiget i fremstillingsindustrien er generelt højere end for servicesektoren, og leverandørerne af

maskiner & udstyr står derfor for en større del af BNP-effekten (tabt BNP-bidrag på ca. 1 mia. kr.) end bor-

inger & undersøgelser og offshore services (ca. 0.4 mia. kr.).

For ikke at risikere at dele virksomhedsføl-

somme oplysninger har Danmarks Statistik diskretioneret dele af data under upstream (se figuren neden-

for).

Upstream består derudover af

olie- og gasudvinding/produktion

(søjle nr. 2). Der forventes ikke at være

et samfundsøkonomisk tab forbundet med et stop for eksportfinansiering af projekter inden for olie- og gas-

udvindingen.

En mindre del af den samfundsøkonomiske effekt kan ikke fordeles på hhv. serviceydelser og maskiner og udstyr for ikke at

dele virksomhedsfølsomme oplysninger. Denne vurdering er foretaget af Danmarks Statistik.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: REVIDERET VERSION: Orientering om analyse af dansk eksport finansiering og fossile brændstoffer, fra erhvervsministeren

De 61 virksomheder inden for

opbevaring og transport

står for en begrænset del af beskæftigelseseffek-

ten (omkring 120 arbejdspladser) og BNP-effekten (ca. 0.1 mia. kr.) (sølje nr. 3). Det skyldes enten, at der

er yderst begrænset eksport i disse sektorer (få eksportvirksomheder og/eller lav eksport pr. virksomhed),

eller at den nuværende eksport ikke er afhængig af offentlig eksportfinansiering. For ikke at dele virksom-

hedsfølsomme oplysninger har det ikke været muligt at give mere detaljerede oplysninger om eksporten i

disse sektorer og at opdele den samfundsøkonomiske effekt yderligere. Denne vurdering er foretaget af

Danmarks Statistik.

De 30 virksomheder inden for

forarbejdning og salg

står for omkring 480 af de 2.700 arbejdspladser. Her-

udover står de for ca. 1,2 mia.kr. af den samlede BNP-effekt på ca. 2,9 mia. kr. (søjle nr. 4). Det betydelige

BNP-bidrag fra denne del af værdikæden afspejler, at der er en betydelig eksport, der er afhængig af eks-

portfinansiering, og at de potentielt berørte eksportvirksomheder har stor værdiskabelse pr. ansat. For ikke

at dele virksomhedsfølsomme oplysninger har det ikke været muligt at oplyse, hvor mange eksportvirksom-

heder i denne del af værdikæden omkring olie- og gasindustrien, der kan blive berørt. Denne vurdering er

foretaget af Danmarks Statistik.

De 1.441 virksomheder inden for

anvendelse

(søjle nr. 5) står for en samlet beskæftigelses på op mod

4.600 arbejdspladser, hvis restriktioner indføres. Sådanne restriktioner kan reducere eksportens bidrag til

Danmarks BNP med ca. 4,9 mia. kr. Det skal som sagt holdes for øje, at de samfundsøkonomiske effekter

af indførte restriktioner opsummeret i søjle nr. 1-4, ikke kan lægges sammen med søjle nr. 5. Det skyldes,

at der er et overlap mellem virksomheder, der tælles med i hhv. søjle nr. 1-4 og søjle nr. 5.