Fra:
Sendt:
3. februar 2022 16:11
Emne:
Til omdeling i skatteudvalget - må omdeles og offentliggøres
Kære udvalgsmedlemmer
Vi var i Danske Soloselvstændige i dag i foretræde for Skatteudvalget, og vi vil gerne
følge op med nogle opfordringer, da der er ting, vi mener ganske let - og ikke mindst
ganske billigt - kan ændres i den nuværende lovgivning, der kan redde en del små
selvstændige fra at gå konkurs. Noget, der er hele Danmarks interesse.
Vi følger hermed op med denne mail.
Det drejer sig om et par ting.
Udskydelse af momsen og om udskydelse af tilbagebetaling af Coronalån.
Det står klart for os ud fra spørgsmål stillet af Louise Schack Elholm, at man fra
ministeriets side oplyser, at det går rigtigt godt med indbetalingerne. At op mod 99
procent betaler til tiden.
Det er jo virkelig dejligt og positivt.
Men der er stadig lille minoritet, der er i problemer med likviditeten. Vi får mange
henvendelser fra medlemmer. Og vi vil kraftigt opfordre til, at man hjælper denne lille
gruppe, da det samfundsøkonomisk ikke giver mening at gøre andet.
Dem, der klarer sig fint, skal nok betale til tiden, da alle der driver selvstændig
virksomhed ønsker at klare sig selv og have ro i regnskaberne og på bagsmækken.
Enkelte kæmper stadig på grund af Corona, restriktioner osv.