Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 175
Offentligt
2523184_0001.png
SAMLENOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
2. februar 2022
2021 - 18053
Indhold
Produktsikkerhedsforordningen: Forslag til Europa-Parlaments og
Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed (KOM
(2021) 346)................................................................................................. 2
Kommissionens forslag til forordning om udenlandske subsidier, der
fordrejer det indre marked (KOM (2021) 223) ........................................ 28
Forslag om afgørelse til etablering af 2030 programmet for ”Vejen
mod det digitale årti” (KOM (2021) 574).
............................................... 48
Forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering
(CSRD) - ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF,
direktiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014, (KOM (2021)
189) .......................................................................................................... 67
EU’s industripolitik
.................................................................................. 91
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0002.png
2/93
Sager til forhandlingsoplæg
Produktsikkerhedsforordningen: Forslag til Europa-Parlaments og
Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed (KOM
(2021) 346)
Opdateret notat
ændringer ift. grund og nærhedsnotatet oversendt til
FEU den 6. september 2021 er markeret med streg i venstre margen.
1.
Resumé
Europa-Kommissionen lancerede den 30. juni 2021 et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed.
Forslaget erstatter direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelig-
hed (produktsikkerhedsdirektivet) og direktiv 87/357/EØF om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der kan forveks-
les med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes
sundhed eller sikkerhed (forvekslingsdirektivet), som ophæves ved forord-
ningens anvendelsesdato. Forslaget ændrer forordning 1025/2012 om eu-
ropæisk standardisering.
Forslaget er en del af den nye forbrugerdagsorden, der sigter på at opda-
tere den overordnede strategiske ramme for EU's forbrugerpolitik. Forsla-
get har til formål at styrke forbrugersikkerheden ved at modernisere den
generelle ramme for sikkerheden i forbrugerprodukter
,
der ikke er omfattet
af EU-harmoniseringslovgivning, og bevare et stærkt sikkerhedsnet, som
også tager højde for produkter med nye teknologier. Forslaget skal samti-
dig styrke sikkerheden i forbindelse med onlinehandel, herunder import fra
tredjelande og køb via onlinemarkedspladser, og dermed også bidrage til
fair konkurrencevilkår for europæiske virksomheder. Formålet er desuden
at skabe større overensstemmelse mellem reglerne for produkter, der er
omfattet af EU's harmoniseringslovgivning og dermed markedsovervåg-
ningsforordningen (1020/2019), og de ikke-harmoniserede produkter.
Forslaget viderefører det generelle sikkerhedskrav fra produktsikkerheds-
direktivet, bekræfter vigtigheden af standarder, som giver formodning om
sikkerhed, og opdaterer samt udvider de aspekter, der skal indgå i vurde-
ringen af sikkerhed, til bl.a. også at omfatte mulige risici relateret til nye
teknologier.
Regeringen støtter forslaget. Der er i høj frad brug for at få opdateret, mo-
derniseret og fremtidssikret den generelle produktsikkerhedsregulering så
den afspejler de tiltag, der er taget på produktområdet i EU-regi i de senere
år, og i højere grad matcher den digitale og teknologiske udvikling.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0003.png
3/93
Regeringen støtter, at reglerne for markedsovervågning på tværs af de har-
moniserede og de ikke-harmoniserede produktområder ensrettes, så der
sikres et ensartet højt beskyttelsesniveau og en tydelig ramme for virksom-
hederne at navigere i, uanset produkttype. Regeringen støtter målsætnin-
gen om at styrke informationen til forbrugerne om farlige produkter, og
konkret at styrke effekten af tilbagekaldelser med henblik på at beskytte
forbrugerne bedre.
Regeringen lægger stor vægt på, at niveauet af forbrugerbeskyttelse ikke
bør afhænge af, om en forbruger køber ind i en fysisk butik eller på nettet,
herunder særligt at sælgere fra tredjelande via onlinemarkedspladser ikke
kan omgå reglerne for produktsikkerhed. Forbrugeren skal kunne forvente
et ensartet højt beskyttelsesniveau i både produkter med ny teknologi og i
mere traditionelle forbrugerprodukter. Regeringen er derfor positiv over
for forslaget om, som noget nyt i produktreguleringen, at introducere spe-
cifikke forpligtelser for onlinemarkedspladser i relation til produktsikker-
hed. Regeringen finder imidlertid ikke, at forslaget er ambitiøst nok i den
forbindelse, da det med forslaget i høj grad fortsat vil være frivilligt for
onlinemarkedspladserne, hvorvidt de ønsker at tage et ansvar for, at der
ikke florerer farlige og ulovlige produkter på markedspladsen. Regeringen
lægger således vægt på, at der altid findes en aktør, der kan stilles til an-
svar.
Regeringen finder også, at det eksisterende produktsikkerhedsdirektivs
funktion som forbrugernes sikkerhedsnet skal bevares, og at det grundlæg-
gende forsigtighedsprincip også fremover skal finde anvendelse med hen-
blik på at beskytte forbrugerne. I forhold til tilføjelsen af nye aspekter i
vurderingen af produkters sikkerhed, herunder vedrørende cybersikker-
hedsrisici og risici ved produkter med kunstig intelligens, skal der sikres
overensstemmelse med øvrige relevante EU-retsakter og tiltag med henblik
på at undgå overlap og uoverensstemmelser.
I forhold til de samlet set ganske mange nye forpligtelser, som de erhvervs-
drivende pålægges med forslaget, lægger regeringen stor vægt på, at de
forpligtelser, erhvervslivet og myndigheder pålægges, står mål med gevin-
sterne ift. den forøgede forbrugersikkerhed, mens regeringens også lægger
vægt på, at de nye sanktionsbestemmelser ikke unødigt fratager medlems-
staterne juridiske kompetencer.
Der er afholdt 10 møder i Rådets arbejdsgruppe under det slovenske for-
mandskab i 2021. Der er planlagt 8 møder i Rådets arbejdsgruppe under det
franske formandskab i 2022. Den uformelle gennemgang af forslaget er af-
sluttet, men der foreligger endnu ikke noget kompromisforslag fra formand-
skabet.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0004.png
4/93
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse (IMCO). IMCO har d. 10. december udgivet en forelø-
big rapport (2021/0170(COD)).
2.
Baggrund
Det generelle produktsikkerhedsdirektiv (GPSD) udgør den juridiske ramme
for produktsikkerheden på det ikke-harmoniserede produktområde for
ikke-fødevareprodukter,
og fungerer som et ”sikkerhedsnet” for forbru-
gerne, som skal sikre, at der ikke markedsføres farlige produkter i EU.
Selvom GPSD overordnet har bidraget væsentligt til at sikre et højt niveau
af forbrugersikkerhed og et velfungerende indre marked for produkter, er
der imidlertid stadig for mange usikre produkter, der kommer i hænderne
på europæiske forbrugere. Det skyldes blandt andet, at GPSD er fra 2001
og derfor ikke tager højde for de markante udviklinger, der har været siden
da. For det første fordi fremkomsten af produkter med nye teknologier, som
eksempelvis kunstig intelligens, udfordrer GPSD’ens definitioner og an-
vendelighed. For det andet på grund af væksten i onlinehandel og udviklin-
gen af nye forretningsmodeller og nye typer af økonomiske operatører som
eksempelvis onlinemarkedspladser. Kommissionens undersøgelser viser,
at andelen af produkter, der importeres direkte af europæiske forbrugere fra
sælgere uden for EU, herunder via onlinemarkedspladser, fortsat vokser.
Kommissionen konkluderer, at de frivillige tiltag, som hidtil har skullet bi-
drage til at højne produktsikkerheden på disse markedspladser, kun har haft
begrænset effekt.
Kommissionen vurderer desuden, at processen for tilbagekaldelser af farlige
produkter, der allerede er blevet solgt til europæiske forbrugere, ikke fungerer
tilstrækkeligt effektivt og ensartet på tværs af medlemslandene. Det betyder,
at forbrugerne i for høj grad bliver ved med at anvende farlige produkter og
dermed udsættes for risici, også efter at produkterne er kaldt tilbage.
Endvidere mangler der sammenhæng og overensstemmelse mellem GPSD
og de gældende regler om markedsovervågning (forordning (EU)
2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverens-
stemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr.
765/2008 og (EU) nr. 305/2011) på det harmoniserede produktområde,
hvilket udgør en barriere både for virksomhederne og de ansvarlige natio-
nale myndigheder. I 2019 blev der vedtaget en revision af forordning 765 i
form af en ny forordning om markedsovervågning (2019/1020), som trådte
i kraft 16. juli 2021. Med denne forordning har myndighederne bl.a. fået en
række nye beføjelser særligt rettet mod e-handel, herunder retten til at ud-
føre kontrol ved brug af skjult identitet og muligheden for at blokere for
adgangen til onlinegrænseflader, der vedbliver at markedsføre farlige pro-
dukter.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0005.png
5/93
Endelig vurderer Kommissionen, at de gældende regler vedrørende produk-
ter, der kan forveksles med fødevarer, som er fastsat i et særskilt direktiv
(87/357/EØF), bliver fortolket individuelt og dermed anvendt meget uens-
artet på tværs af medlemslandene. Der er derfor et behov for at mindske
den juridiske kompleksitet og skabe større klarhed og ensartethed på om-
rådet.
Kommissionen har den 30. juni 2021 fremsendt et forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om generel produktsikkerhed KOM (2021)
346. Forslaget er oversendt til Rådet den 9. august 2021 i dansk sprogver-
sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294, TEUF. Rådet træf-
fer afgørelse med kvalificeret flertal.
3.
Formål og indhold
Det overordnede formål med Kommissionens forslag til en ny forordning
om produktsikkerhed i almindelighed er at styrke forbrugersikkerheden i
EU ved at opdatere og modernisere den generelle juridiske ramme for sik-
kerheden i ikke-fødevareprodukter, så den også fremover udgør et stærkt
sikkerhedsnet for forbrugerne og bidrager til et velfungerende indre marked
med fair konkurrencevilkår. Med det afsæt skal forslaget:
Sikre at produktsikkerhedsforordningen kan håndtere sikkerheden
og relevante risici i alle ikke-harmoniserede produkter, herunder
også sikkerhedsrisici relateret til nye teknologier. Målet er ikke at
regulere alle risici forbundet med nye teknologier, men alene de ri-
sici der vedrører forbrugernes sikkerhed og sundhed.
Tage højde for de udfordringer, som følger af e-handel. Produktsik-
kerheden skal være på plads, uanset hvordan forsyningskæden er
indrettet. Reglerne for nye online forretningsmodeller skal tydelig-
gøres, og betingelserne for kontrol med produkter fra tredjelande
skal styrkes til fordel for både forbrugere og virksomheder.
Styrke effekten af tilbagekaldelser med henblik på at holde farlige
produkter væk fra forbrugerne.
Styrke håndhævelsen via bedre markedsovervågning. Herunder
ensrette rammen for markedsovervågning af de ikke-harmoniserede
produkter med den harmoniserede produktlovgivning, især mar-
kedsovervågningsforordningen (2019/1020), for at skabe ensartede
vilkår for produkter og virksomheder.
Sikre en mere ensartet håndtering i EU af sikkerhedsrisici relateret til
produkter, der kan forveksles med fødevarer.
Der er generelt tale om en omfattende revision og modernisering, hvor det
eksisterende direktiv fra 2001 i høj grad tilpasses New Legislative
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0006.png
6/93
Framework (NLF), der er den overordnede ramme, der gælder for den har-
moniserede produktlovgivning. Den følgende gennemgang fokuserer på de
centrale elementer og ændringer i forhold til i dag.
Forordningens genstand og anvendelsesområde (artikel 1-2)
Forordningen fastsætter regler for forbrugerprodukter, der er bragt i om-
sætning i EU, uanset om de er nye, brugte, reparerede eller istandsatte.
Forordningen finder anvendelse på produkter, som ikke er omfattet af an-
den EU-lovgivning, der regulerer samme mål som denne forordning.
En række af forordningens bestemmelser gælder dog også for produkter
omfattet af EU-harmoniseringslovgivning. Det inkluderer: Nye forpligtel-
ser for erhvervsdrivende i tilfælde af fjernsalg og produktrelaterede ulykker
(Kap. III, sektion 2), særlige forpligtelser for onlinemarkedspladser (Kap.
IV), bestemmelser om Safety Gate-systemet til udveksling af information
om farlige produkter (Kap VI) og bestemmelser om forbrugernes ret til in-
formation og kompensation, herunder nye krav og forpligtelser vedrørende
tilbagekaldelser (Kap. VIII).
Forordningen finder ikke anvendelse på medicinske produkter, fødevarer,
foder, planter, plantebeskyttelsesmidler, dyr og animalske biprodukter
samt transportmidler, som betjenes i forbindelse med en tjenesteydelse, der
leveres til forbrugeren.
Artikel 1-7
Der indføres en række nye og ændrede definitioner samt flere definitioner,
der er anvendt i anden lovgivning.
Følgende definitioner er i overensstemmelse med definitionerne i markeds-
overvågningsforordningen (EU 2019/1020): Alvorlig risiko, gøre tilgæn-
gelig på markedet, bringe i omsætning, fabrikant, bemyndiget repræsen-
tant, importør, distributør, udbyder af distributionstjenester, erhvervsdri-
vende, onlinegrænseflade, slutbruger, markedsovervågning, tilbagekal-
delse og tilbagetrækning.
Definitionerne vedrørende standarder henviser til definitionerne i standar-
diseringsforordningen (forordning (EU) Nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012
om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF
og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF,
94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,
2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning
87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
1673/2006/EF).
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0007.png
7/93
I definitionen af
’produkt’
er det gjort eksplicit, at et produkt kan stå alene
eller være forbundet med andre elementer. Begrebet omfatter brugte, repa-
rerede og istandsatte produkter. I definitionen af
’sikkert produkt’
indgår
ikke længere en oplistning af eksempler på forhold, der indgår i vurderin-
gen af, hvorvidt et produkt er sikkert. Det er tilføjet, at et produkt ikke med
rimelig formodning må frembyde en risiko eller kun minimal risiko ved
misbrug af produktet.
’Onlinemarkedsplads’
er en ny definition i de generelle produktsikkerheds-
regler. Definitionen omfatter udbyderen af en formidlingsservice, der gør
det muligt for forbrugere at indgå fjernsalgsaftaler med en anden sælger
eller forbrugere om salg af produkter omfattet af forordningen.
Fjernsalg (artikel 4)
Artiklen slår, i overensstemmelse med markedsovervågningsforordningen,
fast, at produkter til salg online skal betragtes som gjort tilgængelige på
markedet, hvis de er rettet mod forbrugere i EU. Vurderingen af, hvorvidt
produkterne er rettet mod forbrugere i EU, skal tage afsæt i henholdsvis
brugen af sprog og valuta, domænenavn samt hvilke geografiske områder,
der tilbydes forsendelse til. Kriterierne er ikke udtømmende.
Sikkerhedskrav, formodning om sikkerhed og Aspekter ved vurdering af
produkters sikkerhed (artikel 5-7)
Forslaget udvider forpligtelsen til kun at bringe sikre produkter i omsæt-
ning eller gøre dem tilgængelige på EU-markedet, så den fremover gælder
alle økonomiske operatører og ikke som hidtil kun fabrikanten. Onlinemar-
kedspladser er ikke omfattet af definitionen på en erhvervsdrivende. For-
modning om sikkerhed kan opnås ved overensstemmelse med krav fastsat
i eller i henhold til relevante europæiske standarder eller ved overensstem-
melse med tilsvarende nationale krav.
Kravene til de aspekter, der skal indgå i vurderingen af overensstemmelse,
når formodningen om sikkerhed ikke finder anvendelse, er udvidet og præ-
ciseret. Produktets egenskaber, virkning på andre produkter og andre pro-
dukters virkning på produktet, der med rimelighed kan forudses, skal indgå
i vurderingen, herunder emballering, mærkning, advarsler og sikkerheds-
instruktioner. Endvidere skal vurderingen inkludere produktets udseende,
navnlig når det kan forveksles med en fødevare og dermed tage højde for
de tilfælde, som hidtil er omfattet af direktiv 87/357/EØF. Som noget nyt
skal vurderingen omfatte relevante cybersikkerhedsfunktioner, der er nød-
vendige for at beskytte produktet mod eksterne påvirkninger, herunder ond-
sindede tredjeparter, når en sådan indflydelse kan have en indvirkning på
produktets sikkerhed.
Kapitel III: Forpligtelser for erhvervsdrivende
sektion 1
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0008.png
8/93
Forpligtelserne i denne sektion finder ikke anvendelse for produkter, om-
fattet af EU-harmoniseringslovgivning.
Forpligtelser for fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og
distributører (artikel 8-11)
Fabrikanter
skal sikre, at deres produkter overholder sikkerhedskravene.
De skal undersøge klager over produkter og føre registre over sådanne kla-
ger, farlige produkter og tilbagekaldelser. Fabrikanter skal sikre, at forbru-
gerne har adgang til at indgive klager, ulykker og få svar på sikkerheds-
spørgsmål, mens de skal informere distributører, importører og onlinemar-
kedspladser om problemer med sikkerheden ved deres produkter og tage
de fornødne skidt for at bringe produktet i overensstemmelse med reglerne
eller tilbagekalde eller tilbagetrække produktet.
Bemyndigede repræsentanter
kan ved skriftlig fuldmagt bemyndiges af fa-
brikanter til at udføre en række opgaver. De skal som minimum bemyndi-
ges til at måtte være i kontakt og samarbejde med markedsovervågnings-
myndighederne, udlevere dokumentation og til at informere fabrikanterne
om eventuelle uoverensstemmelser ved produktet.
Importørens
forpligtelser er baseret på fabrikantens. Importører er forplig-
tet til at sikre, at produkter er sikre og overholder sikkerhedskravene på
linje med de krav, der stilles til fabrikanten. De skal ligeledes sikre, at pro-
duktet er ledsaget af sikkerhedsinformation og brugsanvisning. Hvis im-
portører ved eller burde vide, at et produkt, de har bragt i omsætning, ikke
er i overensstemmelse med reglerne, skal de informere fabrikanten og tage
de fornødne skidt for at bringe produktet i overensstemmelse med reglerne
eller tilbagekalde eller tilbagetrække produktet. Importøren skal sikre, at
forbrugerne advares og at berørte medlemsstaters markedsovervågnings-
myndigheder meddeles via Safety Business Gate om at et produkt udgør en
risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed og om eventuelle korrige-
rende foranstaltninger.”
Distributører
er forpligtet til at sikre, at fabrikanten har påført type-, batch-
eller serienummer på produktet. De skal sikre, at
fabrikanten
har påført sit
navn og kontaktoplysninger, og at produktet er ledsaget af sikkerhedsinfor-
mation og brugsanvisning på rette sprog. Distributøren skal sikre, at
impor-
tøren
har påført sit navn og kontaktoplysninger på produktet eller på salgs-
annoncen i forbindelse med fjernsalg. Hvis distributører ved eller burde
vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne, skal de infor-
mere fabrikanten eller importøren og bringe produktet i overensstemmelse
med reglerne, tilbagetrække eller tilbagekalde produktet. Distributøren skal
sikre, at berørte medlemsstaters markedsovervågningsmyndigheder med-
deles via Safety Business Gate om at et produkt udgør en risiko for forbru-
gernes sundhed og sikkerhed.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0009.png
9/93
Tilfælde hvor fabrikantens forpligtelser gælder for andre økonomiske ope-
ratører, internt overensstemmelsessystem og samarbejde med markeds-
overvågningsmyndigheder (artikel 12-14)
Forslaget indebærer, at en person eller en juridisk person, der foretager en
væsentlig ændring af et produkt, skal betragtes som fabrikant og derved
overtager fabrikantens forpligtelser for den del af produktet, der er påvirket
af ændringen, eller af hele produktet hvis den væsentlige ændring har ind-
flydelse på produktets sikkerhed.
De økonomiske operatører forpligtes til at have interne overensstemmel-
sesprocedurer på plads, som sikrer, at de lever op til forordningens over-
ordnede sikkerhedskrav. Derudover fastsættes bestemmelser om de infor-
mationer, markedsovervågningsmyndighederne skal kunne kræve udleve-
ret fra de økonomiske operatører. Det omfatter informationer om produk-
tets risici og eventuelle korrigerende tiltag samt informationer om invol-
veringen af andre økonomiske operatører.
Ansvarlig person for produkter der bringes i omsætning på EU markedet,
information til økonomiske operatører og sporbarhed (artikel 15-17)
Kravet i markedsovervågningsforordningens artikel 4 om, at et produkt kun
må bringes i omsætning på EU-markedet, hvis der er en ansvarlig person i
EU, finder også anvendelse på produkter omfattet af denne forordning.
Navn, varemærke og kontaktoplysninger på den ansvarlige person skal
fremgå af produktet. Foruden de forpligtelser, der gælder for den ansvarlige
person i henhold til markedsovervågningsforordningen, stiller artiklen sup-
plerende krav til den ansvarlige person om at foretage stikprøver, både af
tilfældige produkter og af bestemte produkter, der vurderes at kunne udgøre
en alvorlig risiko.
Derudover forpligtes medlemsstaterne til at etablere procedurer, der ved
forespørgsel giver økonomiske operatører informationer om implemente-
ringen af denne forordning, og Kommissionen får mulighed for, via dele-
gerede retsakter, at indføre nærmere krav om sporbarhed for udvalgte pro-
dukter eller kategorier af produkter, der vurderes at udgøre en alvorlig ri-
siko.
Kapitel III: Forpligtelser for økonomiske operatører
sektion 2 (artikel
18-19)
I modsætning til forpligtelserne i sektion 1 gælder forpligtelserne i denne
sektion også for produkter omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning.
Sektionen pålægger de økonomiske operatører nye forpligtelser i tilfælde
af fjernsalg og i tilfælde af produktrelaterede ulykker.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0010.png
10/93
Ved fjernsalg skal de relevante økonomiske operatører angive en række
oplysninger klart og tydeligt i det relevante produkttilbud. Ud over kon-
taktoplysninger og identifikationsinformationer skal også eventuelle ad-
varsler og sikkerhedsinformationer fremgå af tilbuddet. Ved ulykker for-
pligtes fabrikanten at notificere ulykken til myndighederne via Safety Busi-
ness Gateway, jf. artikel 25, inden for to arbejdsdage efter fabrikanten får
kendskab til hændelsen. Importører og distributører, men ikke onlinemar-
kedspladser, der får kendskab til produktrelaterede ulykker, skal informere
fabrikanten.
Specifikke forpligtelser for onlinemarkedspladser vedrørende produktsik-
kerhed (artikel 20)
Artiklen indfører en række forpligtelser for onlinemarkedspladser i relation
til produktsikkerhed. De forpligtes fx til at etablere ét kontaktpunkt for mar-
kedsovervågningsmyndighederne vedrørende produktsikkerhed, registrere
sig i Safety Gate og tage hensyn til regelmæssige oplysninger om farlige
produkter herfra ved frivillige tiltag som fx for at opdage og fjerne farlige
produkter. Desuden skal de meddele de frivilligt trufne tiltag via Safety
Gate til de myndigheder, hvis oplysninger de har handlet ud fra.
Onlinemarkedspladser skal reagere på henvendelser og påbud fra en mar-
kedsovervågningsmyndighed om at fjerne ulovlige produkter eller udstede
advarsler mod brugen af produktet inden for to arbejdsdage i det pågæl-
dende medlemsland. Med henvisning til artikel 14 i forslaget om Digital
Services Act vedrørende anmeldelses- og fjernelsesmekanismer skal onli-
nemarkedspladser reagere på notifikationer fra private vedrørende produkt-
sikkerhed uden unødigt ophold og senest inden for fem arbejdsdage.
Med henvisning til artikel 22 i forslaget om Digital Services Act om er-
hvervsdrivendes sporbarhed forpligtes onlinemarkedspladserne til, at sæl-
gerne har mulighed for at fremvise den påkrævede information, og sikre, at
informationen gøres let tilgængelig for forbrugerne. For hvert produkt, skal
der fremgå navn og kontaktoplysninger på fabrikanten eller den ansvarlige
person, hvis fabrikanten ikke er etableret i EU, information om produktty-
pen samt batch- eller serienummer eller anden identifikation, og eventuelle
advarsler og sikkerhedsinformationer om produktet på et letforståeligt
sprog som fastsat af medlemsstaten, hvor produktet gøres tilgængeligt.
Onlinemarkedspladser forpligtes til at samarbejde med markedsovervåg-
ningsmyndighederne og relevante erhvervsdrivende for at fremme tiltag for
at eliminere eller mindske risiciene vedrørende produkter tilbudt til salg via
deres tjeneste. Onlinemarkedspladser skal undgå at stille hindringer i vejen
for tilbagekaldelser, meddele markedsovervågningsmyndighederne om
trufne tiltag og udveksle oplysninger med retshåndhævende myndigheder.
Desuden skal de give adgang for markedsovervågningsmyndighedernes
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0011.png
11/93
onlineredskaber til deres grænseflader for at identificere farlige produkter
og til at udtrække relevante oplysninger (data scraping) efter anmodning.
Markedsovervågning og implementering (artikel 21-22)
Med henblik på medlemsstaternes kontrol med reglerne i produktsikker-
hedsforordningen henviser forslaget til markedsovervågningsforordningen
(2019/1020) og lægger op til, at hele markedsovervågningsforordningens
kapitel IV om tilrettelæggelse, aktiviteter og forpligtelser for markedsover-
vågningsmyndigheder og det centrale forbindelseskontor også gælder for
produktsikkerhedsforordningen. Derudover gælder bl.a. bestemmelserne
om markedsovervågningsmyndighedernes beføjelser, myndighedernes
omkostninger, markedsovervågningsforanstaltninger og fælles EU-testfa-
ciliteter.
Markedsovervågningsmyndighedernes får dermed adgang til kontrolbefø-
jelser, som de allerede har i markedsovervågningsforordningen, herunder
eksempelvis til at føre produktkontrol ved brug af skjult identitet og til at
blokere for adgangen til onlinegrænseflader, der sælger farlige produkter.
Derover kan myndighederne bede om dokumentation for, at risici ikke
overføres fra ét produkt til andre produkter, fx fordi de produceres efter
samme metode eller med de samme komponenter. Endelig kan myndighe-
derne vælge at etablere kontroller af de økonomiske operatørers interne
kvalitets- og overensstemmelsesprocedurer, jf. artikel 13.
Medlemsstaterne skal årligt afrapportere på implementeringen af denne
forordning. Indikatorerne vil blive fastsat via gennemførselsretsakter.
Safety Gate systemet til information om farlige produkter (artikel 23-24)
Forslaget viderefører det eksisterende Rapex-system til udveksling af op-
lysninger om foranstaltninger over for produkter, der udgør en risiko for
slutbrugeres sundhed og sikkerhed, men omdøber det til 'Safety Gate'.
Kravene til medlemsstaternes notifikationer og anvendelse af systemet
præciseres og myndighedernes forpligtelse til at notificere skærpes, så alle
produkter omfattet af denne forordning skal notificeres, uanset om der er
tale om en alvorlig eller en mindre alvorlig risiko. For produkter, der er
omfattet af harmoniseringslovgivning, er der kun pligt til at notificere al-
vorlige risici, mens notificering af øvrige risici er frivilligt. Fristen er 2 ar-
bejdsdage.
Safety Business Gateway, EU handling mod produkter, der udgør en alvor-
lig risiko og mæglingsordning (artikel 25-27)
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0012.png
12/93
Kommissionen pålægges at vedligeholde en web portal, der gør det muligt
for virksomhederne at indberette de påkrævede oplysninger til myndighe-
der og forbrugere, jf. artikel 8-11 og 19.
Kommissionen får mulighed for, via gennemførselsretsakter, at iværksætte
tiltag over for produkter eller grupper af produkter, der vurderes at udgøre
en alvorlig risiko, hvis der er stor uenighed mellem medlemsstaterne ved-
rørende håndteringen, eller hvis risikoen ikke kan inddæmmes af medlems-
staternes tiltag eller af andre procedurer under EU lovgivningen. Produkter,
som Kommissionen har forbudt at gøre tilgængelige i EU, må som ud-
gangspunkt ikke eksporteres til resten af verden.
Produkter, der er blevet vurderet farlige af en markedsovervågningsmyn-
dighed i ét medlemsland, skal som udgangspunkt formodes tilsvarende far-
lige af markedsovervågningsmyndigheder i andre medlemslande. I de til-
fælde, hvor et andet lands markedsovervågningsmyndighed når frem til en
anden vurdering af risikoen, kan denne bede Kommission om at gå ind i
sagen. Kommissionen skal herefter invitere alle medlemslande til at fore-
tage en evaluering af produktets risiko og komme med en anbefaling. På
den baggrund skal Kommissionen herefter afgive en vurdering af risikoni-
veauet. Medlemslandene skal tage Kommissionens vurdering til efterret-
ning. Kommissionen skal udforme retningslinjer for den praktiske imple-
mentering af denne artikel.
Forbrugersikkerhedsnetværk (artikel 28)
Artiklen lægger op til, at det eksisterende Consumer Safety Network, som
består af medlemsstater og administreres af Kommissionen bliver en del af
EU's produktoverensstemmelsesnetværk (EUPCN), der er etableret i hen-
hold til markedsovervågningsforordningen (2019/1020) med henblik på til-
strækkelig koordination af de fælles aktiviteter på tværs af harmoniserede
og ikke-harmoniserede områder.
Koordinerede håndhævelsesaktiviteter og kontrolaktioner om produktsik-
kerhed (artikel 29-30)
Forslaget viderefører muligheden for, at markedsovervågningsmyndighe-
der kan samarbejde med andre relevante myndigheder eller/og organisati-
oner om fælles aktiviteter, der kan fremme sikkerhed og forbrugerbeskyt-
telse. Kommissionen kan bidrage til disse, herunder med finansiering.
Information mellem offentlige myndigheder og forbrugere, Safety Gate
portal og Information fra økonomiske operatører til forbrugere (artikel 31-
33)
Forslaget slår fast, at myndighedernes og Kommissionens information ved-
rørende produktrelaterede risici og foranstaltninger generelt, og kun med
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0013.png
13/93
få undtagelser, skal gøres tilgængelige for offentligheden, herunder for per-
soner med handicap. Myndighederne skal sikre, at forbrugere har adgang
til at indgive klager vedrørende produktsikkerhed, markedsovervågning og
kontrolaktiviteter, og at der følges behørigt op på disse klager. Kommissi-
onen skal vedligeholde en Safety Gate portal, som skal sikre offentligheden
fri adgang til udvalgte informationer om notificerede produkter. Via en
særskilt sektion skal forbrugerne sikres mulighed for at informere Kom-
missionen om produkter, der udgør en risiko for sikkerhed og sundhed.
Kommission skal sikre behørig opfølgning på informationerne fra forbru-
gerne. Kommissionen skal via en gennemførselsretsakt sikre systemets
funktionalitet, herunder at forbrugernes information kan tilgå myndighe-
derne.
De økonomiske operatører forpligtes til at informere alle berørte forbru-
gere, som de kan identificere, direkte i tilfælde af tilbagekaldelser eller ad-
varsler. Økonomiske operatører, der indsamler persondata fra forbrugere,
skal bruge disse ved tilbagekaldelser og advarsler. Kommissionen vil ud-
arbejde en gennemførselsretsakt, der fastsætter de nærmere krav vedrø-
rende registrering af bestemte produktkategorier.
I de tilfælde, hvor alle berørte forbrugere ikke kan kontaktes direkte, skal
de økonomiske operatører udsende advarsler og beskeder via andre kanaler
med bredest mulige rækkevidde, herunder også for personer med handicap.
Meddelelser om tilbagekaldelser og ret til retsmidler (artikel 34-35)
Med henblik på at styrke effekten af tilbagekaldelser, fastsætter forslaget
en række krav til de erhvervsdrivendes skriftlige meddelelser til forbru-
gerne om tilbagekaldelser. Kommissionen skal udarbejde en gennemfør-
selsretsakt, der nærmere specificerer format, sprogkrav og indhold af med-
delelserne.
Derudover lægger forslaget op til, at den økonomiske operatør, som er an-
svarlig for tilbagekaldelsen, skal tilbyde forbrugeren kompensation for pro-
duktet. Kompensationen skal bestå af mindst én af følgende elementer: Re-
paration af produktet; ombytning til et tilsvarende produkt med mindst
samme værdi; refundering af værdien af det tilbagekaldte produkt. Repara-
tion, bortskaffelse eller destruktion af produktet udført af forbrugeren bør
kun ske, når dette er nemt og sikkert. Den økonomiske operatør skal i disse
tilfælde sikre, at forbrugeren har de relevante instruktioner eller/og de nød-
vendige reservedele eller software opdateringer. Dette vil betyde, at med-
lemsstaternes kontrolorganer får en ny opgave med håndhævelse mht. tvi-
ster imellem virksomheder og private.
Internationalt samarbejde (artikel 36)
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0014.png
14/93
Artiklen fastsætter bestemmelser om EU's samarbejde og informationsud-
veksling med tredjelande og internationale organisationer. Forslaget læg-
ger op til, at både tredjelande og ansøgerlande til EU efter nærmere aftale
kan deltage fuldt ud i Safety Gate systemet, hvis de anvender relevant EU
regulering om produktsikkerhed, herunder denne forordning i deres juris-
diktion.
Finansielle bestemmelser (artikel 37-38)
Forslaget fastslår, hvilke aktiviteter EU henholdsvis skal og kan vælge at
finansiere i relation til forordningen. De foreslåede aktiviteter samt betin-
gelserne vedrørende finansiering og kontrol af EU-midler skal ske i forlæn-
gelse af allerede gældende regler og praksis.
Erstatningsansvar (artikel 39)
Artiklen slår fast, at beslutninger truffet med afsæt i forordningen ikke skal
have indflydelse på vurderingen af ansvar i henhold til nationale regler
herom, og at forordningen ikke påvirker anvendelsen af produktansvarsdi-
rektivet (direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlems-
staternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktan-
svar).
Sanktioner (artikel 40)
Artiklen forpligter medlemsstaterne til at fastsætte sanktioner, der er effek-
tive, proportionale og afskrækkende. Medlemsstaterne skal senest tre må-
neder efter forordningens ikrafttrædelse notificere Kommissionen herom.
Samtidig fastsætter forslaget en række nærmere, ikke udtømmende, krite-
rier for medlemsstaternes udmøntning af sanktioner over for såvel er-
hvervsdrivende som onlinemarkedspladser, samt hvilke typer af overtræ-
delser, der skal udløse sanktioner. Forslaget lægger op til, at den maksimale
bødestørrelse minimum skal være fire procent af en erhvervsdrivendes år-
lige omsætning i det pågældende medlemsland. Derudover kan medlems-
staten udstede tvangsbøder med henblik på at opnå bestemte formål.
Forslaget forpligter medlemsstaterne til årligt at informere Kommissionen
om typer, størrelser og modtagere af sanktioner samt om øvrige overtræ-
delser af forordningen. Kommissionen forpligtes til at samle op i en årlig
rapport.
Udøvelse af delegerede beføjelser, komitéprocedure og evaluering (artikel
41-43)
Kommissionens beføjelser til at udstede delegerede retsakter som omtalt i
artikel 17 (3) reguleres, og der fastsættes bestemmelser om den komité, der
skal assistere Kommissionen i henhold til reglerne i Forordning (EU) Nr.
182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0015.png
15/93
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser.
Der lægges op til, at Kommissionen skal evaluere forordningen efter fem
år med vurdering af effekten på forbrugerbeskyttelsen i forhold til konse-
kvenserne for virksomhederne, herunder især SMV’er. Medlemsstaterne
skal bidrage med relevant information til brug for evalueringen.
Ændringer til Standardiseringsforordningen (artikel 44)
Artiklen ændrer standardiseringsforordningen ((EU) Nr. 1025/2012 af 25.
oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv
89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF,
2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets be-
slutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
1673/2006/EF), så denne fremover refererer specifikt til
og gælder for
produktsikkerhedsforordningen.
Ophævelser, overgangsbestemmelser og ikrafttrædelse (artikel 45-47)
Forslaget ophæver produktsikkerhedsdirektivet, GPSD (2001/95/EF) og
forvekslingsdirektivet (Rådets direktiv af 25. juni 1om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på grund af deres
ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være
til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed (87/357/EØF)). Forslaget
slår fast, at medlemsstater ikke må forhindre, at produkter, der er bragt på
markedet før forordningens ikrafttrædelse og er i overensstemmelse med
produktsikkerhedsdirektivet, fortsat gøres tilgængelig på markedet.
Forslaget lægger op til, at forordningen træder i kraft 20 dage efter offent-
liggørelse i EU-tidende og finder anvendelse 6 måneder efter ikrafttræ-
delse.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har i beslutning af 25. november 2020 om håndtering af
produktsikkerhed i det indre marked udtrykt en række ønsker til revisionen af
GPSD. Parlamentet henviser i beslutningen til, at der er behov for en horison-
tal lovgivningsramme, der kan fungere som et sikkerhedsnet og forbedre for-
brugerbeskyttelsen, og opfordrer derfor Kommissionen til at indføre ensar-
tede regler for harmoniserede og ikke-harmoniserede produkter samt for pro-
dukter, der sælges henholdsvis offline og online. Europa-Parlamentet opfor-
drer desuden Kommissionen til at foreslå obligatoriske regler og pligter for
onlinemarkedspladser, herunder både proaktive og reaktive.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0016.png
16/93
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Dita Charanzová (Renew, Tjekkiet) er udpe-
get som ordfører. IMCO er den 10. december fremkommet med en foreløbig
rapport. Den foreløbige rapport indeholder en række præciseringer, tilføjelser
og rettelser.
Det foreslås, at flytte nogle bestemmelser til andre artikler i samme forord-
ning med henblik på at opnår større overensstemmelse til anden produktlov-
givning.
Det foreslås at tilføje den frie bevægelighed for varer i forordningens formål
for at understrege, at der ikke skal opstilles forhindringer for varernes frie
bevægelighed. Det foreslås ligeledes, at forordningen finder anvendelse ved
en risikobaseret tilgang under forudsætning af overholdelse af forsigtigheds-
princippet. Dette er for at understrege, at markedsovervågnings- og toldmyn-
digheder skal udføre deres opgaver ud fra en risikobaseret tilgang.
Da forordningen fastsætter kravene til forbrugerprodukter, foreslås der en æn-
dring af definitionen af produkt, således at den omfatter produkter, der med
rimelig forventning må forventes, at blive brugt af forbrugere, og ikke som
før, at et produkt blot kan anvendes af en forbruger. Produktet skal således
med rimelighed kunne forventes at blive anvendt af en forbruger.
For at tydeliggøre forskellen mellem forordningens anvendelse af standarder
i forhold til standardiseringsforordningen, foreslås det at ændre ”europæisk
standard” til ”europæisk produktsikkerhedsstandard”.
I lyset af den digitale udvikling foreslås det, at en række oplysninger kan gives
ved brug af digitale løsninger, eksempelvis ved brug af QR-kode. Dette er
oplysninger om fabrikantens, importørens eller den ansvarlige persons kon-
taktoplysninger eller produktets instruktioner eller sikkerhedsinformation. In-
struktioner og sikkerhedsinformation skal kunne leveres gratis til forbrugeren
i fysisk papirudgave.
Det foreslås at indføre forpligtelser for onlinemarkedspladser til at informere
sælgerne om skader og sikkerhedsbrister, som er anmeldt af forbrugerne. On-
linemarkedspladserne skal ligeledes informere forbrugerne om tiltag, der er
gjort mod farlige produkter og om muligheden for at blive godtgjort eller få
udbedret mangler efter EU-retten eller nationale regler. Der foreslås en ny
artikel om indførsel af
et frivilligt ”forståelsesnotat”, som onlinemarkedsplad-
ser kan indgå med markedsovervågningsmyndighederne, Kommissionen el-
ler forbrugerorganisationer. Forståelsesnotatet kan sigte efter hurtigere fjer-
nes af farlige produkter og andre tiltag, der skal sikre bedre produktsikkerhed.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0017.png
17/93
Det foreslås at fjerne markedsovervågningsmyndighedernes mulighed for at
opstille ordninger med henblik på at kontrollere de erhvervsdrivendes interne
procedurer for produktsikkerhed.
Det foreslås, at forordningen ikke skal opstille krav til typerne af overtrædel-
ser, som skal medføre straf.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at opgaven med at sikre et tilstrækkeligt niveau af
sikkerhed i produkter på det indre marked ikke kan løses af medlemsstaterne
alene, og at der er brug for at ensarte både reglerne og håndhævelsen for at
sikre et ensartet højt niveau af forbrugerbeskyttelse og ensartede vilkår for
virksomhederne.
Særligt i forhold til væksten i onlinehandel og direkte import af produkter fra
lande uden for EU, som skaber store udfordringer og er ressourcekrævende
for de enkelte medlemsstaters markedsovervågningsmyndigheder, er der
brug for effektiv koordination af indsatser og udveksling af data om farlige
produkter, som er forankret centralt og koordineret på EU-niveau.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6.
Gældende dansk ret
Det generelle produktsikkerhedsdirektiv og forvekslingsdirektivet er imple-
menteret i dansk ret ved:
lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning (pro-
duktloven),
bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i almin-
delighed og koordination mellem kontrolmyndigheder
bekendtgørelse nr. 1103 af 12. december 2003 om sikkerhedskrav til
legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan for-
veksles med levnedsmidler.
Det fremgår eksplicit af lov om produkter og markedsovervågning, at den
finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af det nugældende gene-
relle produktsikkerhedsdirektiv. Loven danner blandt andet den overord-
nede ramme for den erhvervsdrivendes pligter, fastlægger kontrolmyndig-
hedens afgørelseskompetence m.v.
Bekendtgørelse om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mel-
lem kontrolmyndigheder fastsætter sikkerhedskravene til produkter omfat-
tet af bekendtgørelsen. De erhvervsdrivendes forpligtelser er også fastsat.
Derudover er der fastsat regler om koordination mellem kontrolmyndighe-
derne og om udveksling af oplysninger via Safety Gate/RAPEX.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0018.png
18/93
Bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund
af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnemidler, fastsætter sik-
kerhedskravene til legetøj og produkter, som kan forveksles med levneds-
midler. Derudover er der fastsat regler om markedskontrol.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En ny forordning om generel produktsikkerhed vil være direkte gældende
i dansk ret.
En vedtagelse af forslaget vil samtidig medføre behov for ændring af lov
nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning samt udste-
delse af en ny bekendtgørelse om produktsikkerhed i almindelighed og ko-
ordination mellem kontrolmyndigheder og ophævelse af bekendtgørelse
om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre
fremtræden kan forveksles med levnemidler.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af øgede
udgifter til myndighedernes markedsovervågning og overholdelse af de
forpligtelser, som myndighederne får som følge af forslaget. Samlet for-
ventes øgede udgifter på 14,6 mio. kr. årligt fordelt på Sikkerhedsstyrelsen
og Miljøstyrelsen. Eksempelvis er der skærpede indrapporteringsforplig-
telser i relation til Safety Gate og detaljerede årlige indrapporteringer til
Kommissionen om sanktioner og overtrædelser. Myndighederne vil desu-
den få ekstraopgaver som følge af den foreslåede ret til kompensation for
tilbagekaldte produkter, idet der er tale om en ny ordning, som vil skulle
etableres, ligesom der vil være udgifter til administration, håndtering af
henvendelser fra forbrugere mv. Desuden giver forslaget på en række om-
råder Kommissionen mulighed for at udstede gennemførselsretsakter, der
kan fastsætte nærmere krav og kriterier, hvilket vil kunne pålægge myndig-
hederne yderligere forpligtelser.
Det fulde omfang af forslagets betydning for medlemsstaternes ressource-
forbrug vurderes ikke tilstrækkelig belyst. Dette bør derfor undersøges
nærmere, inden de statsfinansielle konsekvenser kan endeligt fastlægges.
Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt vil skulle
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer,
jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes overordnet at have positive samfundsøkonomiske kon-
sekvenser, idet mere tydelige og ensartede regler om generel produktsik-
kerhed vil bidrage til et mere effektivt og velfungerende indre marked for
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0019.png
19/93
varer. Det vurderes at være en fordel for forbrugernes tillid til online-hand-
len, at der stilles tydeligere krav til onlinemarkedspladser og andre virk-
somheder, herunder om klar og tydelig produktinformation.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes at få positive konsekvenser for virksomhederne, at produkt-
sikkerhedsdirektivet og forvekslingsdirektivet erstattes af én ny forordning,
idet det vil reducere kompleksiteten og forskelligheden i fortolkning af reg-
lerne på tværs af EU.
Den overordnede modernisering og opdatering af rammen for generel pro-
duktsikkerhed, så denne i højere grad afspejler NLF og de øvrige produkt-
relaterede EU-tiltag, som er gennemført siden 2001, vurderes også at være
en fordel for virksomhederne. Det samme gør forslaget om, i vidt omfang,
at ensarte reglerne for produktsikkerhed og kontrollen med denne på tværs
af de harmoniserede og ikke-harmoniserede produktområder, idet det vil
blive nemmere for virksomhederne at navigere i.
Samtidig gælder det dog, at forslaget på en række punkter udvider og skær-
per kravene til de økonomiske operatører, herunder fabrikanter, bemyndi-
gede repræsentanter, importører og distributører, i forhold til de gældende
regler. Blandt de elementer, der kan pålægge erhvervslivet byrder, er udvi-
delsen af markedsovervågningsforordningens krav om en ansvarlig person
til alle forbrugerprodukter, forpligtelsen til at tilbyde forbrugerne kompen-
sation for tilbagekaldte produkter, flere registrerings-, informations- og
indberetningsforpligtelser, herunder ved fjernsalg og ulykker, og forplig-
telsen til at have et internt overensstemmelsessystem i forhold til produkt-
sikkerhed. Dertil kommer udvidelsen af de aspekter, der skal indgå i vur-
deringen af sikkerheden i produkter, bl.a. med et øget fokus på risici rela-
teret til nye teknologier.
Forslaget kan samtidig få negative økonomiske konsekvenser for de virk-
somheder, der omfattes af definitionen af en ’onlinemarkedsplads’, idet
forslaget indfører forpligtelser for disse, som ikke findes i dag. I forhold til
de forpligtelser, som onlinemarkedspladserne allerede har udsigt til at blive
pålagt som konsekvens af Digital Services Act, vurderes konsekvenserne
af de ekstra forpligtelser i dette forslag dog at være relativt begrænsede.
Kommissionen vurderer, at forordningen vil medføre byrder for virksom-
hederne i EU på ca. 1.468 mio. kr. i omstillingsomkostninger samt ca. 1.326
mio. kr. i løbende årlige udgifter. Det bemærkes, at vurderingen omfatter
samtlige EU-virksomheder.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0020.png
20/93
Forslaget vurderes at have positive konsekvenser for forbrugersikkerheden,
idet det vil reducere antallet af farlige produkter, der anvendes af forbrugerne.
Forbrugernes rettigheder styrkes, herunder via retten til kompensation for far-
lige produkter, der kaldes tilbage. De skærpede forpligtelser for økonomiske
operatører og onlinemarkedspladser om information og sporbarhed i forhold
til produkter, der sælges online, vil også være til fordel for forbrugerne.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 16. august
2021.
Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Standard og Forbrugerrådet Tænk.
Forsikring & Pension (F&P) havde ingen bemærkninger.
Dansk Erhverv er generelt positivt stemt over for Kommissionens udkast
til forordning om generel produktsikkerhed inklusiv forsøget på at skabe
en mere effektiv proces for tilbagekaldelser og særligt det forhold, at der
med forslaget søges at skabe overensstemmelse mellem det harmoniserede
og ikke-harmoniserede produktområde. Det bør dog konkret afklares,
hvilke dele af forslaget, der finder anvendelse for de produkttyper, der sam-
tidig er omfattet af en eller flere dele af den harmoniserede lovgivning, så
der ikke opstår unødvendige byrder eller uklarheder for virksomhederne i
forhold til at opfylde de krav, der stilles i produktsikkerhedsmæssig sam-
menhæng.
Dansk Erhverv finder det nødvendigt, at onlinemarkedspladser anerkendes
som ”økonomiske aktører” og gøres ansvarlige som digitale importører på
linje med fysiske importører. Samtidig vurderes det afgørende for beskyt-
telsen af konkurrencen på det indre marked og forbrugersikkerheden, at
onlinemarkedspladser, der lader sælgere fra tredjelande få adgang til euro-
pæiske forbrugere, påtager sig samme ansvar som en importør efter pro-
duktsikkerhedslovgivningen.
Dansk Erhverv finder desuden, at de foreslåede oplysningskrav i udkastets
artikel 18 og tilsvarende for onlinemarkedspladser i udkastets artikel 20
alene bør begrænses til at gælde for salg omfattet af artikel 20 og evt. salg
fra aktører i tredjelandes selvstændige webshops. Den nuværende lovgiv-
ning for europæiske webshops indeholder, ifølge Dansk Erhverv, allerede
proportionale krav til forbrugeroplysning i købssituationen, såsom krav om
visning af advarsler og andre oplysninger afgørende for forbrugerens be-
slutning om køb af produktet.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0021.png
21/93
Dansk Industri bakker op om revisionen af det eksisterende produktsikker-
hedsdirektiv, da der er behov for en forbedring af reglerne for produktsik-
kerhed og en mere ensartet implementering på tværs af EU.
Dansk Industri finder, at det fremlagte forslag, i modsætning til det eksiste-
rende produktsikkerhedsdirektiv, har et markant udvidet anvendelsesom-
fang. Dermed vil forslaget ikke længere agerer sikkerhedsnet for et grund-
læggende niveau af produktsikkerhed for forbrugerne, men i stedet skabe
et overlap med anden gældende EU-lovgivning såsom cybersikkerhedsfor-
ordningen, reglerne for det harmoniserede produktområde og de foreslåede
bestemmelser om krav til online platforme i Digital Service Act. Dermed
skabes en større grad af juridisk usikkerhed og processer til ulempe for både
forbrugere og virksomheder. Konkret finder Dansk Industri det eksempel-
vis problematisk, at forslaget skærper kravene til de økonomiske aktører,
der sælger produkter online og til de online platforme, der gør produkterne
tilgængelige, samtidig med, at man parallelt forsøger at regulere den
samme problemstilling og ansvarliggøre de samme aktører i udkastet til
revisionen af e-handelsdirektivet, Digital Services Act.
Dansk Industri ser positivt på, at forslaget mange steder støtter sig til de
principper, der er stadfæstet i Afgørelse 768/2008/EC (NLF), men mener
samtidig, at indførsel af en række supplerende krav til eksisterende sektor-
specifik harmoniseringslovgivning er bekymrende, da det samtidig intro-
ducerer ændringer til eksisterende NLF-regulering. I stedet bør en beslut-
ning om ændring af harmoniseringslovgivning ske gennem revision af NLF
frem for indirekte i forslaget til regulering af produktsikkerhed i forbruger-
produkter.
Dansk Industri ønsker overordnet, at forordningen om produktsikkerhed
bør være en minimusforordning, der kun stiller krav til forbrugerprodukter
i det omfang, det er nødvendigt for at mindske en reel risiko for forbru-
gerne.
Dansk Industri støtter, at den danske regering arbejder for at sikre enkle
regler på området og sammenhæng mellem den rolle, den økonomiske ak-
tør har i salgstransaktionen og den tilsvarende operatørs forpligtigelser i
forhold til produktsikkerhed. Det er vigtigt, at der i arbejdet fastholdes et
fokus på, at kravene til de erhvervsdrivende er proportionale og kan diffe-
rentieres i forhold til den risikoprofil, produkterne udgør samtidig med, at
de er praktisk mulige at efterleve.
Dansk Industri bakker op om Kommissionens hensigt til at regulere pro-
dukters cybersikkerhed, men mener at dette i stedet bør ske i en horisontal
regulering, så det samme regelværk dækker alle produkter og uanset hvil-
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0022.png
22/93
ken risiko, man ønsker at beskytte sig imod. Vedr. kunstig intelligens øn-
sker DI tilsvarende, at reglerne vedr. anvendelse af kunstig intelligens alene
bør fastsættes horisontalt, og at der ikke stilles krav til dette i forordningen
om produktsikkerhed.
Dansk Industri er skeptiske over for, at standarder der giver formodning
om overensstemmelse med forordningen, behøver at skifte navn. Det anfø-
res, at begrebet ”europæiske standarder” allerede har én betydning i det
etablerede standardiseringssystem, og da der samtidig også allerede består
i hvert fald to betydninger af begrebet ”harmoniserede standarder” i EU-
regi, ønskes en forenkling af begreberne frem for yderligere forvirring.
Dansk Industri stiller spørgsmålstegn ved det foreslåede bødeniveau og
sanktionsmulighederne, da disse synes at række ud over det niveau, der
allerede gælder på det harmoniserede område i markedsovervågningsfor-
ordningen; ligesom der stilles spørgsmålstegn ved behovet for at erstatte
”presumption of conformity” med ”presumption of safety”, hvor sidst-
nævnte kan opnås alene med afsæt i nationale krav, når der ikke findes en
europæisk standard; et forhold der synes at stride mod principperne for gen-
sidig anerkendelse.
Dansk Industri mener, at overgangsperioden bør ændres til mindst 36 må-
neder, ikke mindst hvis forslagets krav til produkters cybersikkerhed opret-
holdes.
Dansk Standard støtter, at det med Kommissionens udkast fastholdes, at de
standarder godkendt under det gældende direktiv for generel produktsik-
kerhed fortsat skal være gældende under den nye forordning, og at der så-
ledes bliver en glidende overgang for virksomhederne samtidig med at for-
ordningen lægger op til, at europæiske standarder kan give virksomhederne
en formodning for overensstemmelse med lovgivningen.
Dansk Standard støtter, at standarder under forordningen kaldes europæi-
ske standarder, men finder det problematisk, at der ikke umiddelbart er fuld
overensstemmelse mellem anvendelsen af betegnelsen ”europæiske stan-
darder” i udkastet til forordningen og den tilsvarende betegnelse defineret
i Standardiseringsforordningen 1025/2012, ligesom det anbefales, at man
følger procedurerne omkring anmodning og godkendelse af standarder
fastsat i samme forordning.
Dansk Standard anfører, at det bør specificeres hvorledes tredjelande, der
samarbejder med EU gennem Safety Gate skal deltage i det europæiske
standardiseringsarbejde, hvis dette kræves, og der bør i samme ombæring
tages hensyn til reglerne for deltagelse i de europæiske standardiseringsor-
ganisationer, hvor europæiske stater er medlemmer.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0023.png
23/93
Forbrugerrådet TÆNK hilser Kommissionens forslag til forordningen vel-
komment, da der igennem de seneste år har vist sig et voksende behov for
moderniseret lovgivning i forhold til ny teknologi, markedsovervågning,
uønsket kemi og som modsvar til den stigende onlinehandel; alt sammen
nødvendige tiltag for at forhindre, at farlige produkter ender hos forbru-
gerne.
Forbrugerrådet TÆNK støtter, at forordningen fortsat skal fungere som et
sikkerhedsnet og opfange produkter og risici, der ikke er dækket af anden
lovgivning, og at der bliver ens regler for markedsovervågning på tværs af
det harmoniserede og ikke-harmoniserede område. Samtidig bifaldes det,
at der med forordningen lægges op til øget koordinering, håndhævelse og
ensartede strafbestemmelser på tværs af medlemslandene samt at forbru-
gerorganisationer fremover kan opfattes som pålidelige indberettere i for-
hold til farlige produkter.
Forbrugerrådet TÆNK finder, at forslaget indeholder visse mangler, her-
under at det bør være obligatorisk at samle ulykkesdata i en fælleseuropæ-
iske database; at hullerne i forhold til produktsikkerhed og onlinemarkeds-
pladser skal lukkes ved at give onlinemarkedspladserne de samme forplig-
tigelser som andre importører; at tilbagekaldelsesinformation altid bør of-
fentliggøres, og at risikobaseret markedskontrol ikke kan stå alene, men
fortsat bør suppleres af generel markedskontrol med tilfældige stikprøver
på alle områder for at skabe det fornødne incitament til regelefterlevelse.
Forbrugerrådet TÆNK mener desuden, at der bør arbejdes videre med for-
slagets sikkerhedskrav i relation til sammenhængen med standarderne,
hvordan de konkrete sikkerhedskrav udarbejdes samtidig med, at man sik-
rer, at de gennemførselsretsakter med specifikke sikkerhedskrav er lovgiv-
ningsmæssigt bindende og detaljerede nok til at sikre anvendelse til direkte
håndhævelse. Forbrugerne bør fortsat høres i standardiseringsarbejdet, og
for at påse dette bør Kommissionen sikre, at ANEC også fremadrettet til-
føres tilstrækkelige økonomiske ressourcer.
9.
Forhandlingssituationen
Der er afholdt 10 møder i Rådets arbejdsgruppe under det slovenske formand-
skab i 2021. Der er planlagt otte møder i Rådets arbejdsgruppe under det fran-
ske formandskab i 2022. Den uformelle gennemgang af forslaget er afsluttet,
men der foreligger endnu ikke noget kompromisforslag fra formandskabet.
Der er generelt opbakning fra medlemsstaterne til en ny, moderniseret forord-
ning om generel produktsikkerhed, der adresserer den digitale og teknologi-
ske udvikling. Der er også opbakning til forslaget om at tilpasse forordningen
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0024.png
24/93
til markedsovervågningsforordningen og reglerne på det harmoniserede pro-
duktområde.
Regeringen forventer, at alle medlemsstater tilslutter sig forslaget til for-
ordningen efter forskellige forventede justeringer af teksten. En del lande
har fremsendt forslag til tekstmæssige ændringer. Nedenfor gennemgås de
væsentligste områder, der har været diskuteret.
Blandt medlemsstaterne er det generelt støtte til at forbedre anvendelsen af
standarder og udvide kriterierne for sikkerhedsvurderinger fx mht. cyber-
sikkerhed. Medlemsstaterne er også generelt enige om, at det er nødvendigt
at tilpasse forpligtelserne for ikke-harmoniserede produkter til dem, der
gælder for harmoniserede produkter. Flere medlemsstater har dog også ud-
trykt ønske om at undgå flere procedurer for simple produkter. Medlems-
staterne anerkender også alle betydningen af Safety Gate som et system for
udveksling af oplysninger om farlige produkter. Nogle medlemsstater un-
derstreger imidlertid, at nye notifikationsforpligtelser kan skabe en overbe-
lastning af information, der kan svække værdien af Safety Gate systemet.
Disse medlemsstater er derfor skeptiske over for bl.a. en udvidelse af an-
meldelsespligten.
Der er enighed blandt medlemsstaterne om, at i de tilfælde hvor forordnin-
gen regulerer specifikke produktsikkerhedskrav ift. onlinemarkedspladsers
forpligtelser, er det afgørende, at der er overensstemmelse til Digital Ser-
vices Act. Men der er uenighed blandt medlemsstaterne med hensyn til, om
yderligere forpligtelser, fx ift. tilbagekaldelser og forebyggelse af, at farlige
eller ulovlige produkter bringes online, bør medtages blandt onlinemar-
kedspladsernes specifikke forpligtelser. I den forbindelse har Danmark
fremhævet vigtigheden af, at onlinemarkedspladser ikke bliver en kattelem
for farlige produkter ind på det indre marked. Andre lande har modsat frem-
hævet, at de ikke ønsker pålægge erhvervsdrivende byrder, når de alene
formidler tredjeparts salg. Afklaringen af denne diskussion forventes først
at kunne foretages, når Digital Services Act betydning for forslaget endeligt
kan fastlægges.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget. Der er i høj grad brug for at få opdateret, mo-
derniseret og fremtidssikret den generelle produktsikkerhedsregulering, så
den afspejler de tiltag, der er taget på produktområdet i EU-regi i de senere
år, og i højere grad matcher den digitale og teknologiske udvikling.
Regeringen støtter, at reglerne for markedsovervågning på tværs af de har-
moniserede og de ikke-harmoniserede produktområder ensrettes, så der
sikres et ensartet højt beskyttelsesniveau og en tydelig ramme for virksom-
hederne at navigere i, uanset produkttype. Regeringen bakker derfor op om,
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0025.png
25/93
at markedsovervågningsforordningens bestemmelser om kontrol med pro-
dukter, herunder myndighedernes kontrolbeføjelser, også skal finde anven-
delse på det ikke-harmoniserede område. Vedrørende Safety Gate (tidligere
Rapex) støtter regeringen videreførelsen af det fælles EU-system til ud-
veksling af oplysninger om farlige produkter med henblik på at fastholde
en mere ensartet datakvalitet og målet om at tydeliggørerelationen til det
fælles informations- og kommunikationssystem (ICSMS) under markeds-
overvågningsforordningen. Det vil i den forbindelse være centralt, at Kom-
missionen prioriterer den lovede udvikling og samtænkning af de forskel-
lige indrapporteringssystemer.
Regeringen støtter målsætningen om at styrke informationen til forbru-
gerne om farlige produkter, og konkret at styrke effekten af tilbagekaldelser
med henblik på at beskytte forbrugerne bedre. I forhold til forslaget om at
forpligte de relevante virksomheder til at betale forbrugerne kompensation
for tilbagekaldte produkter, bakker regeringen op om intentionen, men vur-
derer samtidig, at der er flere uafklarede spørgsmål, eksempelvis i forhold
til mulighederne for reparation. Samtidig er der tale om et nyt og ekstra
niveau af beskyttelse, der ligger ud over de eksisterende rettigheder i hen-
hold til den køberetlige regulering, og som derfor uundgåeligt vil påføre
både myndigheder og virksomheder yderligere omkostningerne. Der er
derfor brug for nærmere afklaring og præciseringer.
Regeringen lægger stor vægt på, at niveauet af forbrugerbeskyttelse ikke
bør afhænge af, om en forbruger køber ind i en fysisk butik eller online,
herunder særligt at sælgere fra tredjelande via onlinemarkedspladser ikke
kan omgå reglerne for produktsikkerhed. I den forbindelse er det positivt,
at forslaget sætter særligt fokus på fjernsalg, og ikke mindst at forslaget
pålægger onlinemarkedspladser specifikke forpligtelser i forhold til pro-
duktsikkerhed, som skal komplementere de mere generelle forpligtelser,
onlinemarkedspladserne pålægges i regi af Digital Services Act. Det er
hensigtsmæssigt, at denne beskyttelse finder anvendelse for både produk-
ter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, og øvrige produkter
omfattet af produktsikkerhedsforordningen.
Regeringen mener imidlertid ikke, at Kommissionens forslag er ambitiøst
nok i den forbindelse. Regeringen bakker op om, at onlinemarkedsplad-
serne skal reagere på notifikationer om farlige produkter inden for nærmere
fastsatte ambitiøse tidsfrister, tilmelde sig Safety Gate og sikre, at en række
oplysninger fra sælgerne om produktet gøres nemt tilgængelige for forbru-
gerne. Men regeringen konstaterer samtidig, at det med forslaget i høj grad
fortsat vil være frivilligt for onlinemarkedspladserne, hvorvidt de ønsker at
tage et ansvar for, at der ikke florerer farlige og ulovlige produkter på mar-
kedspladsen. Regeringen lægger således vægt på, at der altid findes en ak-
tør, der kan stilles til ansvar.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0026.png
26/93
Regeringen vil dog overordnet fokusere på, at der
i forlængelse af en
ambitiøs Digital Services Act (der endnu ikke er vedtaget)
fastsættes
mere tydelige, herunder også proaktive, forpligtelser for onlinemarkeds-
pladserne i relation til produktsikkerhed, som matcher deres centrale rolle
i produktforsyningskæden.
Regeringen mener, at det eksisterende produktsikkerhedsdirektivs funktion
som forbrugernes sikkerhedsnet skal bevares, og at det grundlæggende for-
sigtighedsprincip også fremover skal finde anvendelse med henblik på at
beskytte forbrugerne. Regeringen bakker også op om, at det gøres mere
tydeligt, hvilke aspekter, der skal indgå i vurderingen af et produkts sikker-
hed ved fraværet af relevante standarder, og at potentielle risici relateret til
nye teknologier er omfattet. Det er i denne forbindelse centralt, at med-
lemsstaternes muligheder for at fastsætte regler uden for det harmoniserede
område ikke begrænses, således at danske regler og standarder, der sætter
højere sikkerhedskrav end de europæiske, kan opretholdes. For så vidt an-
går de foreslåede ændringer til standardiseringsforordningen, er der behov
for en nærmere afklaring af, hvad disse ændringer konkrete indebærer, li-
gesom sammenhængen mellem forordningens sikkerhedskrav og standar-
der bør tydeliggøres.
Regeringen noterer, at forslaget lægger op til at tildele Kommissionen en
række nye beføjelser, herunder til at udstede gennemførselsretsakter med
henblik på at fastsætte nærmere krav, kriterier, risikovurderinger mv. Mens
dette kan være relevant på visse områder, vurderer regeringen, at medlems-
staternes indflydelse flere steder begrænses væsentligt, herunder i forhold
til at gennemføre foranstaltninger og foretage risikovurderinger, der også
tager højde for eventuelle kulturelle, klimamæssige mv. forhold, der kan
påvirke et produkts risiko. Hvor det kan vurderes relevant i visse akutte
sammenhænge henset til forbrugerens sikkerhed, finder regeringen at
Kommissionens beføjelser til at udstede direkte gældende retsakter bør be-
grænses til tilfælde, hvor produktsikkerheden udfordres på tværs af lande-
grænser og med behørig inddragelse af nationale eksperter. Det vurderes
samtidig, at flere af de foreslåede gennemførselsretsakter vil kunne påføre
yderligere byrder for virksomheder og myndigheder.
Særligt i forhold til sanktioner, som historisk er medlemsstaternes kompe-
tence, vurderes det, at de meget detaljerede bestemmelser og kriterier for
fastlæggelse af bødesanktioner, afrapporteringer mv., udfordrer det traditi-
onelle hensyn til medlemsstaternes respektive juridiske systemer og even-
tuelt også subsidiaritetsprincippet, samtidig med at det strider mod gæl-
dende praksis på produktområdet, herunder i markedsovervågningsforord-
ningen, hvilket i sig selv er uhensigtsmæssigt i lyset af målet om ensretning.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0027.png
27/93
Regeringen lægger derfor vægt på, at de nye sanktionsbestemmelser ikke
unødigt fratager medlemsstaterne juridiske kompetencer.
I forhold til de samlet set ganske mange nye forpligtelser, som de erhvervs-
drivende pålægges med forslaget, lægger regeringen stor vægt på, at de for-
pligtelser, erhvervslivet og myndigheder pålægges, står mål med gevin-
sterne ift. den forøgede forbrugersikkerhed.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6.
september 2021.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0028.png
28/93
Sager til forhandlingsoplæg
Kommissionens forslag til forordning om udenlandske subsidier, der
fordrejer det indre marked (KOM (2021) 223)
Opdateret notat
ændringer ift. grund og nærhedsnotatet oversendt til
FEU den 22. juni 2021 er markeret med streg i venstre margen.
1.
Resumé
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) fremsatte den 5. maj 2021
et forslag til en forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det in-
dre marked (KOM (2021) 223). Formålet med forslaget er at skabe et nyt
værktøj, som komplementerer eksisterende regulering og kan håndtere
konkurrencefordrejning på det indre marked forårsaget af udenlandske
subsidier ydet af tredjelande.
Forslaget lægger op til, at der indføres en generel mekanisme til at gribe
ind, hvis udenlandske subsidier fordrejer konkurrencen på det indre mar-
ked, og en pligt for virksomheder til forudgående anmeldelse af udenlandske
subsidier i forbindelse med fusioner og offentlige udbud over nærmere fast-
satte tærskelværdier.
Forslaget har ikke i sig selv konsekvenser for eksisterende dansk lovgiv-
ning. En vedtagelse af forslaget forventes at få begrænsede statsfinansielle
konsekvenser gennem øgede administrative byrder for offentlige ordregi-
vere samt potentielt øgede udgifter til offentlige indkøb. Derudover forven-
tes forslaget at medføre begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, men lægger stor vægt
på, at de foreslåede instrumenter bruges til at skabe et level playing field
og ikke misbruges til protektionistiske formål. Endvidere lægger regerin-
gen vægt på, at reguleringen målrettes de udbud, hvor der er størst sand-
synlighed for eller det er forventeligt, at tredjelandssubsidier vil forvride
konkurrencen.
2.
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 5. maj 2021 forslag til forordning om uden-
landske subsidier, der fordrejer det indre marked (KOM (2021) 223).
Forslaget er oversendt til Rådet den 25. maj 2021 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering
af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion samt
artikel 207 om handelspolitik og skal behandles efter den almindelige lov-
givningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvali-
ficeret flertal.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0029.png
29/93
Forslaget bygger på Kommissionens hvidbog af 17. juni 2020 om lige kon-
kurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier. Hvidbogen havde
til formål at belyse grundlaget for mulig regulering, der kan være med til at
sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked. Kommissionen vurde-
rede heri, at eksisterende EU-regulering af udenlandske subsidier tildelt
virksomheder, som er aktive på det indre marked, ikke i tilstrækkelig grad
håndterer problemstillingen. Hvidbogen var således en opfølgning på EU-
institutionernes meddelelse om forbindelserne mellem EU og Kina i et stra-
tegisk perspektiv (JOIN (2019) 5 final), hvoraf det fremgik, at Kommissi-
onen inden udgangen af 2019 ville præsentere løsninger på de eksisterende
mangler i EU-lovgivningen for at imødegå de handelsforvridende virknin-
ger af udenlandsk statsligt ejerskab og statslig finansiering på det indre
marked.
Støtte ydet af EU-medlemsstaterne
er underlagt EU’s statsstøttekontrol,
mens der ikke findes nogen tilsvarende regler for støtte ydet af lande uden
for EU. Dette stiller virksomheder, der modtager udenlandske subsidier fra
tredjelande, bedre end virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet i
EU uden subsidier. Ifølge Kommissionen har tildelingen af udenlandske
subsidier haft en konkurrencefordrejende virkning på det indre marked i de
senere år. Uanset at der fortsat generelt mangler pålidelige data vedrørende
udenlandske subsidier, så er der et stigende antal tilfælde, hvor udenland-
ske subsidier tilsyneladende har muliggjort opkøb af virksomheder i EU,
påvirket beslutninger om investeringer eller på anden måde påvirket adfær-
den hos modtagere af udenlandske subsidier på det indre marked til skade
for konkurrencen.
3.
Formål og indhold
Forordningens overordnede formål er at sikre et velfungerende indre mar-
ked ved at indføre regulering af konkurrencefordrejende subsidier tildelt af
tredjelande.
Med forslaget indføres en generel mekanisme (den såkaldte ex-officio
værktøj), så Kommissionen kan gribe ind, hvis udenlandske subsidier for-
drejer konkurrencen på det indre marked. Endvidere forpligtes virksomhe-
der, der deltager i fusioner eller offentlige udbud, til forudgående at an-
melde modtagne udenlandske subsidier, hvis tærskler på henholdsvis på
500 mio. euro for fusioner og 250 mio. euro for offentlige udbud overskri-
des. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen skal tildeles enekompe-
tence til at håndhæve forordningens regler. Neden for uddybes forslagets
anvendelsesområde, de tre ”moduler”, håndhævelsesbeføjelser mv.:
Kapitel 1: Generelle bestemmelser
Forordningen vil indføre regler og procedurer for undersøgelse af udenland-
ske subsidier, som fordrejer konkurrencen på det indre marked, og til afhjælp-
ning af sådanne konkurrencefordrejninger. Fordrejninger kan opstå i forhold
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
30/93
til enhver økonomisk aktivitet, navnlig fusioner samt offentlige udbudspro-
cedurer.
Forslaget adresserer udenlandske subsidier, der er ydet til en virksomhed, der
udøver økonomisk aktivitet på det indre marked. Eksempelvis anses en virk-
somhed, som erhverver kontrol over eller fusionerer med en virksomhed, der
er etableret i Unionen, eller en virksomhed, der deltager i en offentligt ud-
budsprocedure, for at udøve økonomisk aktivitet på det indre marked.
Der vil være tale om
udenlandske subsidier,
når et tredjeland yder et finansielt
bidrag, der medfører en fordel for en virksomhed, som udøver økonomisk
aktivitet på det indre marked, og når dette bidrag retligt eller faktisk er be-
grænset til en enkelt virksomhed eller erhvervsgren eller til flere virksomhe-
der eller erhvervsgrene.
Konkurrencefordrejning
på det indre marked vil foreligge, når det er sand-
synligt, at udenlandske subsidier kan forbedre den berørte virksomheds kon-
kurrencemæssige stilling på det indre marked, og når de dermed faktisk eller
potentielt indvirker negativt på konkurrencen på det indre marked. Hvorvidt
de fordrejer konkurrencen på det indre marked fastslås på grundlag af indika-
torer, som kan omfatte:
1. Subsidiernes størrelse;
2. Subsidiernes natur;
3. Virksomhedens og det relevante markeds situation;
4. Den berørte virksomheds økonomiske aktivitetsniveau på det indre
marked;
5. Formålet og betingelserne for de udenlandske subsidier samt anven-
delsen på det indre marked.
Følgende kategorier af udenlandske subsidier vil ifølge Kommissionen med
størst sandsynlighed fordreje konkurrencen på det indre marked:
1. Udenlandske subsidier til en nødlidende virksomhed, dvs. en virk-
somhed, der uden nogen form for subsidier, sandsynligvis vil lukke
på kort eller mellemlang sigt, medmindre der foreligger en omstruk-
tureringsplan, der kan føre til langsigtet rentabilitet for virksomheden,
og som inkluderer et betydeligt bidrag fra virksomheden selv.
2. Udenlandske subsidier i form af en størrelses- og tidsmæssigt ube-
grænset garanti for virksomhedens gæld eller forpligtelser.
3. Udenlandske subsidier som direkte muliggør en fusion.
4. Udenlandske subsidier, som gør en virksomhed i stand til at afgive et
uberettiget fordelagtigt tilbud, der vil danne grundlag for tildeling af
den offentlige kontrakt til virksomheden.
Kommissionen vil, hvor det er berettiget, foretage en afvejning af de uden-
landske subsidiers negative virkninger i form af konkurrencefordrejninger i
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0031.png
31/93
forhold til deres positive indvirkninger i forhold til udviklingen af den subsi-
dierede økonomiske aktivitet. Kommissionen vil tage denne afvejning i be-
tragtning i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges af-
hjælpende foranstaltninger eller accepteres tilsagn, samt herunder hvilken ka-
rakter og omfang disse afhjælpende foranstaltninger eller tilsagn skal have.
Kommissionen kan pålægge
afhjælpende foranstaltninger
med henblik på at
afhjælpe den fordrejning af konkurrencen, som de udenlandske subsidier fak-
tisk eller potentielt har forårsaget. Virksomheden kan også tilbyde
tilsagn.
Tilsagn og afhjælpende foranstaltninger kan bestå af følgende:
1. At der gives adgang til en infrastruktur, der er erhvervet med eller
understøttet af konkurrencefordrejende udenlandske subsidier, på fair
og ikke-diskriminerende vilkår.
2. Mindskelse af kapacitet eller markedstilstedeværelse.
3. Afståelse fra bestemte investeringer.
4. Licensgivning på fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår til ak-
tiver erhvervet eller udviklet ved hjælp af udenlandske subsidier.
5. Offentliggørelse af forsknings- og udviklingsresultater.
6. Afhændelse af visse aktiver.
7. Krav om, at de deltagende virksomheder skal opløse fusionen.
8. Tilbagebetaling af de udenlandske subsidier med passende rentetil-
læg.
Kommissionen kan pålægge afrapporterings- og gennemsigtighedskrav i for-
bindelse med, at der pålægges afhjælpende foranstaltninger eller modtages
tilsagn.
Kapitel 2: Ex-officio undersøgelse af udenlandske subsidier
Forordningen indfører regler om, at Kommissionen på eget initiativ kan un-
dersøge oplysninger fra enhver kilde vedrørende påståede konkurrenceforvri-
dende udenlandske subsidier. Kommissionens sagsbehandling opdeles i to fa-
ser, således at der i første fase foretages indledende undersøgelser af, hvorvidt
der er tilstrækkelige indicier for, at en virksomhed har modtaget udenlandske
subsidier, som fordrejer konkurrencen på det indre marked. Hvis det er tilfæl-
det, vil Kommissionen foretage en tilbundsgående undersøgelse.
Kommissionen vil indhente alle oplysninger, som findes nødvendige for på
et foreløbigt grundlag at kunne vurdere, om det finansielle bidrag udgør uden-
landske subsidier, og hvorvidt disse fordrejer konkurrencen på det indre mar-
ked. Kommissionen kan i den forbindelse anmode om oplysninger og fore-
tage kontrolundersøgelser.
Hvis Kommissionen på grundlag af den indledende undersøgelse finder til-
strækkelige tegn på, at en virksomhed har modtaget udenlandske subsidier,
som fordrejer konkurrencen på det indre marked:
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0032.png
32/93
1. Træffer Kommissionen en afgørelse om at indlede en tilbundsgående
undersøgelse;
2. Underetter den berørte virksomhed, og;
3. Offentliggør en notits i Den Europæiske Union Tidende, hvori alle
interesserede parter, medlemsstaterne og det berørte tredjeland opfor-
dres til skriftligt at tilkendegive deres synspunkter inden for en fastsat
frist.
Hvis Kommissionen omvendt på baggrund af den foreløbige vurdering kon-
kluderer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at indlede en tilbundsgå-
ende undersøgelse, enten fordi der ikke er tale om udenlandske subsidier, eller
fordi der ikke er tegn på hverken en faktisk eller potentiel fordrejning af kon-
kurrencen på det indre marked, afslutter Kommissionen den indledende un-
dersøgelse og underretter den berørte virksomhed herom.
I forbindelse med den tilbundsgående undersøgelse, foretager Kommissionen
en yderligere vurdering af de konkurrencefordrejende udenlandske subsidier,
som Kommissionen identificerede i afgørelsen om at indlede den tilbundsgå-
ende undersøgelse. Kommissionen indhenter i den forbindelse alle oplysnin-
ger, som findes nødvendige.
Hvis Kommissionen finder, at de udenlandske subsidier fordrejer konkurren-
cen på det indre marked, kan den pålægge afhjælpende foranstaltninger eller
acceptere tilsagn afgivet af virksomheden, hvis de fuldt ud og effektivt af-
hjælper fordrejningerne.
Kommissionen
gør ikke indsigelse,
hvis det konstateres, at:
1. Den foreløbige vurdering ikke kan bekræftes, eller
2. Konkurrencefordrejningen på det indre marked opvejes af subsidiets
positive indvirken på udviklingen af den subsidierede økonomiske
aktivitet.
Kommissionen kan
anmode om alle nødvendige oplysninger
fra både den be-
rørte virksomhed samt alle øvrige virksomheder og sammenslutninger af
virksomheder.
Kommissionen kan ligeledes forpligte medlemsstaterne til at levere
alle op-
lysninger, som er nødvendige
for Kommissionens undersøgelse, ligesom den
kan anmode tredjelande om at fremlægge alle nødvendige oplysninger.
Kommissionen kan også foretage de nødvendige
kontrolundersøgelser
hos
virksomheder både inden for EU og i tredjelande forudsat, at virksomheden i
tredjelandet har indvilliget heri samt at tredjelandets regering er blevet offici-
elt informeret og samtykker til inspektionen. Kommissionen kan anmode
medlemsstaterne om at foretage kontrolundersøgelser eller andre undersøgel-
sesforanstaltninger på deres eget område.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0033.png
33/93
I tilfælde af manglende samarbejde fra den berørte virksomheds side kan
Kommissionen
træffe afgørelse på baggrund af de foreliggende faktiske op-
lysninger.
Det kan have processuelle skadevirkninger for de berørte virksom-
heder, hvis de ikke samarbejder med Kommissionen, idet udfaldet af Kom-
missionens undersøgelser i så fald kan blive mindre fordelagtige for de om-
handlede virksomheder, end hvis de havde samarbejdet.
Kommissionen kan pålægge
bøder og tvangsbøder,
bl.a. hvor en virksomhed
eller en sammenslutning af virksomheder leverer ukorrekte, ufuldstændige
eller vildledende oplysninger i forbindelse med en anmodning om oplysnin-
ger, eller ikke leverer oplysningerne inden for den fastsatte frist, hvis virk-
somheden nægter at underkaste sig en kontrolundersøgelse, eller hvis virk-
somheden ikke efterkommer en afgørelse.
En sådan bøde kan ikke overstige 1 pct. af den berørte virksomheds eller sam-
menslutning af virksomheders samlede omsætning i det foregående regn-
skabsår.
Størrelsen af en tvangsbøde kan desuden ikke overstige 5 pct. af virksomhe-
dens eller sammenslutningen af virksomheders gennemsnitlige daglige sam-
lede omsætning i det foregående regnskabsår for hver arbejdsdag, fristen
overskrides, beregnet fra datoen angivet i beslutningen om tvangsbøder, indtil
der forelægger fuldstændige og korrekte oplysninger som anmodet om af
Kommissionen. Endelig kan en bøde for ikke at efterkomme en afgørelse
med tilsagn, en afgørelse med afhjælpende foranstaltninger eller en afgørelse
om foreløbige forholdsregler ikke overstige 10 pct. af den berørte virksom-
heds samlede omsætning i det foregående regnskabsår.
Kommissionen kan
tilbagekalde en afgørelse,
som er baseret på enten tilsagn
fra en virksomhed, afhjælpende foranstaltninger pålagt af Kommissionen el-
ler ikke at gøre indsigelse eller
træffe en ny afgørelse,
hvis den omhandlede
virksomhed handler i strid med sine tilsagn eller de pålagte afhjælpende for-
anstaltninger, eller hvis Kommissionens afgørelse viser sig at være baseret på
ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger.
Kapitel 3: Fusioner
Forslaget indfører regler om anmeldelsespligt til Kommissionen for store fu-
sioner. En fusion vil være anmeldelsespligtig, hvor:
1. den erhvervede virksomhed eller mindst én af de fusionerende virk-
somheder er etableret i EU og har en samlet omsætning inden for EU
på mindst 500 mio. EUR; og
2. de berørte virksomheder har modtaget en samlet finansielt bidrag fra
et tredjeland på over 50 mio. EUR inden for de seneste tre kalenderår
forud for anmeldelsen
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0034.png
34/93
Kommissionen kan desuden anmode om forudgående anmeldelse af en ikke-
anmeldelsespligtig fusion, hvis Kommissionen mistænker, at de omhandlede
virksomheder kan have modtaget udenlandske subsidier inden for de seneste
tre år forud for virksomhedssammenlægningen.
De berørte virksomheder pålægges en
stand-still forpligtelse,
således at den
anmeldte fusion ikke må gennemføres i en periode på 25 arbejdsdage fra
Kommissionen modtager en fuldstændig anmeldelse. Hvis Kommissionen in-
den for en frist på 25 arbejdsdage beslutter at indlede en tilbundsgående un-
dersøgelse, må fusionen ikke gennemføres i en periode på 90 arbejdsdage fra
indledningen af den tilbundsgående undersøgelse. Denne periode kan forlæn-
ges med 15 arbejdsdage, hvis de deltagende virksomheder tilbyder tilsagn.
Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at fusionen ikke fordrejer konkur-
rencen på det indre marked, kan fusionen herefter gennemføres.
Hvis Kommissionen ikke træffer en afgørelse om at godkende eller forbyde
fusionen inden for fristen på 90 arbejdsdage, vil sammenlægningen automa-
tisk være godkendt.
Kommissionen vil kunne påbyde en allerede gennemført fusion opløst, hvor
den finder, at fusionen fordrejer konkurrencen på det indre marked.
Kapitel 3 indeholder ligeledes regler om bøder og tvangsbøder. Kommissio-
nen kan pålægge de deltagende virksomheder bøder på op til 1 pct. af deres
samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de afgiver urigtige el-
ler vildledende oplysninger i en anmeldelse eller som supplement hertil. En-
delig kan Kommissionen pålægge de deltagende virksomheder bøder på op
til 10 pct. af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de
underlader at anmelde en anmeldelsespligtig fusion, gennemfører en anmel-
delsespligtig fusion eller gennemfører en anmeldt fusion, der ikke er god-
kendt af Kommissionen, eller hvor Kommissionen har truffet afgørelse om at
forbyde gennemførelsen af en fusion.
Kapitel 4: Offentlige udbudsprocedurer
Forslaget indfører en anmeldelsespligt til Kommissionen for udenlandske
subsidier modtaget i forbindelse med udbud, der overstiger 250 mio. EUR.
Vurderingen af, hvorvidt der foreligger en konkurrencefordrejning på det in-
dre marked, begrænses i lighed med fusioner til den foreliggende udbudspro-
cedure. Der tages kun højde for udenlandske subsidier, som er ydet inden for
de seneste tre kalenderår forud for anmeldelsen.
Anmeldelsespligten gælder for alle virksomheder i en tilbudsgivende sam-
menslutning af økonomiske aktører (konsortium, joint venture eller andet).
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0035.png
35/93
Deslige for underleverandører, hvis andel af kontrakten overstiger 30 pct. el-
ler hvis deres deltagelse sikrer centrale elementer i kontraktens gennemfø-
relse. Virksomheder, der ikke opfylder anmeldelsespligten, kan ikke tildeles
den udbudte kontrakt.
Kommissionen kan anmode om en anmeldelse af udenlandske finansielle bi-
drag modtaget af en virksomhed i forbindelse med en offentlig udbudsproce-
dure, uanset at tærskelværdien på 250 mio. EUR ikke er mødt, hvis den mis-
tænker, at en virksomhed kan have modtaget udenlandske subsidier inden for
de seneste tre år forud for deltagelsen i udbuddet.
Proceduren i relation til offentlige udbud vil ligesom undersøgelser efter for-
ordningens kapitel 2 og 3 være opdelt i en indledende og en tilbundsgående
fase, ligesom Kommissionen også vil have mulighed for at indhente oplys-
ninger og foretage kontrolundersøgelser. Endelig gælder reglerne i forordnin-
gens kapitel 2 om tilbagekaldelse af en afgørelse også i forhold til offentlige
udbudsprocedurer. Dog kan Kommissionen ikke kræve en allerede indgået
kontrakt opsagt.
Den indledende undersøgelse skal være afsluttet inden for en frist på 60 dage
fra Kommissionen modtager anmeldelsen. Kommissionen skal inden for
denne frist beslutte, om den vil indlede en tilbundsgående undersøgelse, samt
informere den berørte virksomhed og ordregiveren herom. Hvis Kommissio-
nen indleder en tilbundsgående undersøgelse, gælder der en frist på 200 dage
fra modtagelsen af anmeldelsen til at træffe en afgørelse. Denne frist kan un-
der ekstraordinære omstændigheder forlænges efter samråd med ordregive-
ren.
Hvis Kommissionen på baggrund af den tilbundsgående undersøgelse finder,
at den berørte virksomhed har modtaget udenlandske subsidier, som fordrejer
konkurrencen på det indre marked, træffer Kommissionen afgørelse om at
gøre tilsagn bindende, såfremt virksomheden tilbyder tilsagn. Alternativt
træffer Kommissionen afgørelse om at forbyde, at den udbudte kontrakt til-
deles den berørte virksomhed.
En udbudskontrakt kan tidligst tildeles efter udløbet af fristen for Kommissi-
onens indledende undersøgelse på 60 dage fra anmeldelsestidspunktet. Hvis
Kommissionen indleder en tilbundsgående undersøgelse, kan udbudskon-
trakten ikke tildeles den virksomhed, der er genstand for undersøgelsen, før
Kommissionen evt. har truffet afgørelse.
Hvis den berørte virksomhed i sin anmeldelse angiver urigtige eller vildle-
dende oplysninger, kan Kommissionen pålægge virksomheden en bøde på
op til 1 pct. af virksomhedens samlede omsætning. Hvis den berørte virk-
somhed undlader at anmelde subsidier, kan Kommissionen pålægge dem
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0036.png
36/93
en bøde på op til 10 pct. af virksomhedens samlede omsætning i det fore-
gående regnskabsår.
Kapitel 5: Fælles procedureregler
Forslaget indeholder en række procedureregler, som gælder generelt for
Kommissionens undersøgelser. Bl.a. gælder det, at Kommissionens beføjel-
ser til at foretage tilbundsgående undersøgelser er begrænset til en periode på
ti år beregnet fra den dato, hvor der er ydet udenlandske subsidier til den be-
rørte virksomhed.
Kapitel 6: Forbindelse til andre instrumenter
Forslaget indeholder en række bestemmelser om forbindelsen til andre instru-
menter forstået som andre bestemmelser i Traktaten, anden EU-regulering
samt andre relevante internationale aftaler.
Kapitel 7: Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Kommissionen vil blive bistået af et rådgivende udvalg som skal høres i for-
bindelse med, at Kommissionen træffer afgørelse på baggrund af tilbundsgå-
ende undersøgelser. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter på
en række tekniske og proceduremæssige detaljer i forbindelse med udbuds-
procedurer. Kommissionen kan derudover vedtage delegerede retsakter bl.a.
med henblik på, at ændre anmeldelsestærsklerne i forhold til fusioner og of-
fentlige udbudsprocedurer samt ændre fristerne for indledende undersøgelser
og tilbundsgående undersøgelser. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt
hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat.
Som overgangsordning vil forordningen finde anvendelse på udenlandske
subsidier, der er ydet i de ti år, der går forud for datoen for forordningens
anvendelse. Forordningen finder ikke anvendelse på fusioner, hvor fusions-
aftalen blev indgået, det offentlige overtagelsestilbud blev offentliggjort eller
en kontrol blev erhvervet før datoen for forordningens ikrafttrædelse. Ligele-
des finder forordningen ikke anvendelse på offentlige udbudsprocedurer, der
er indledt inden datoen for forordningens anvendelse.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Kommissionen vurderer, at forslagets formål ikke kan opnås alene
af medlemsstaterne, da subsidierede udenlandske virksomheders fusioner el-
ler deltagelse i udbud påvirker hele det indre marked. Kommissionen sam-
menligner forordningen med EU’s statsstøtteregler, hvor statsstøtte givet af
en medlemsstat i sin natur vil påvirke flere medlemsstater. Regeringen finder,
at forslaget stemmer overens med nærhedsprincippet.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0037.png
37/93
6.
Gældende dansk ret
Konkurrenceregler
EU’s fusions-
og konkurrenceregler er ikke indrettet med henblik på at tage
højde for, hvorvidt virksomheder måtte have modtaget udenlandske subsi-
dier, og reglerne giver ikke Kommissionen (eller de enkelte medlemsstater)
adgang til at gribe ind og træffe afgørelse helt eller delvist på dette grund-
lag. Det samme gælder de danske fusions- og konkurrenceregler.
EU’s statsstøtteregler finder anvendelse, hvor finansiel støtte tildelt af en
medlemsstat til virksomheder fordrejer eller truer med at fordreje konkur-
rencen på det indre marked. EU’s statsstøtteregler finder imidlertid ikke
anvendelse på finansiel støtte tildelt af myndigheder uden for EU til virk-
somheder i EU. Det samme gælder de danske regler om konkurrencefor-
drejende, offentlig støtte.
Screening af udenlandske investeringer mv.
Efter Investeringsscreeningsloven (Lov nr. 842 af 1. maj 2021 om screening
af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark) screenes uden-
landske investeringer og særlige økonomiske aftaler med henblik på at for-
hindre, at disse kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller of-
fentlige orden i Danmark.
Loven indeholder bestemmelser om tilladelseskrav for investeringer og ind-
gåelse af særlige økonomiske aftaler i sektorer, der vurderes som særligt føl-
somme i forhold til national sikkerhed eller offentlig orden (forsvar, dual-use,
it-sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk teknologi) og en frivillig anmel-
delsesmulighed inden for andre sektorer end de særligt følsomme.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2021. Loven finder dog ikke anvendelse på
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der er gen-
nemført eller indgået inden den 1. september 2021.
I forbindelse med vurderingen af, om en konkret investering eller særlig øko-
nomisk aftale kan medføre trusler mod national sikkerhed eller den offentlige
orden, kan Erhvervsstyrelsen i forhold til den udenlandske investor tage hen-
syn til alle relevante omstændigheder, herunder også om investor direkte eller
indirekte kontrolleres af en udenlandsk regering eller lignende gennem f.eks.
betydelig finansiering.
Den 11. oktober 2020 trådte EU-forordningen om en fælles ramme for na-
tional screening af udenlandske direkte investeringer på baggrund af nati-
onal sikkerhed og offentlig orden i kraft.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0038.png
38/93
Både investeringsscreeningsloven og EU-forordningen har et sikkerheds-
mæssigt sigte, og har således ikke til formål at håndtere markedsforvræng-
ninger på det indre marked forårsaget af udenlandske subsidier.
Offentlige udbud
De lovgivningsmæssige rammer for offentlige indkøb i EU, direktiv nr.
2014/23/EU, 2014/23/EU, 2014/25/EU, har til formål at sikre, at EU-trak-
tatens bestemmelser om et velfungerende indre marked også gælder for of-
fentlige indkøb. Det betyder blandt andet, at der skal være en gennemsigtig
udbudsproces, samt at der ikke må ske favorisering af bestemte tilbudsgi-
vere. Udbudsdirektiverne adresserer spørgsmålet om subsidier indirekte
gennem bestemmelser om, at der kan ses bort fra unormalt lave tilbud. De
offentlige ordregivere er dog ikke forpligtede til at tage imod tilbud fra
økonomiske aktører fra tredjelande, som EU ikke har internationale han-
delsforpligtelser overfor. Udbudsdirektivet er implementeret i dansk ret
ved udbudsloven.
Handelspolitik
Da EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, vil
eventuelle handelspolitiske tiltag ikke berøre gældende dansk ret.
EU har mulighed for at fremme lige konkurrencevilkår via WTO (ikke
mindst via ASCM-aftalen
1
), i kraft af EU's bilaterale handelsaftaler, og
gennem EU's defensive handelsinstrumenter. EU’s defensive handelsin-
strumenter finder anvendelse ved import fra tredjelande, som er subsidieret
med statsstøtte fra hjemlandet. Hvis Kommissionen kan fastslå, at der er
tale om subsidieret import, at der er sket skade på den europæiske industri,
som følge af denne import, og at indførelse af en udligningstold ikke vil
være i modstrid med EU’s interesser, kan Kommissionen indføre en udlig-
ningstold på den pågældende subsidierede varer ved import ind i EU. Hvor
EU’s defensive handelsinstrumenter adresserer subsidieret import til det
indre marked, vil det foreslåede instrument fokusere på virksomheder på
det indre marked, der drager fordel af udenlandske subsidier.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen finder direkte anvendelse i hver medlemsstat. Forslaget vil
derfor alene have begrænsede lovgivningsmæssige konsekvenser som fx
indførelse af hjemmel til at foretage kontrolundersøgelser eller andre un-
dersøgelsesforanstaltninger på vegne af Kommissionen.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
1
WTOs Agreement on Subsidies and Countervailing Measures.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0039.png
39/93
Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vil medføre begrænsede administrative byrder for offentlige or-
dregivere samt potentielt øgede priser ved de omfattede udbud.
Dog er antallet af omfattede offentlige udbud begrænset. I perioden 2017-
2020 har der været 27 danske EU-udbud (mellem 4 og 10 udbud per år)
over tærskelværdien på 250 mio. EUR ifølge Konkurrence- og Forbruger-
styrelsens udbudsdata.
Dertil kommer, at der kan være visse forsinkelsesomkostninger for de of-
fentlige udbud, da ordregiver ikke kan tildele kontrakten i de første 60 dage
efter tilbudsfristen. Der kan tilkomme yderligere forsinkelsesomkostnin-
ger, hvis den tilbudsgivende virksomhed, som ordregiver har til hensigt at
tildele kontrakten, bliver genstand for en dybdegående undersøgelse, da
kontrakten ikke kan tildeles førend Kommissionen har fuldendt undersø-
gelsen eller der er forløbet en periode på 200 dage.
Endvidere forventes antallet af anmeldelsespligtige fusioner at være be-
grænset. Eftersom Kommissionen er eneansvarlig håndhævende myndig-
hed, vil den administrative byrde i forhold til håndhævelse bestå i videres-
endelse af de fremsendte anmeldelser til Kommissionen samt at fore-
tage/bistå Kommissionen i kontrolundersøgelser.
Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt vil skulle
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer,
jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Økonomiske konsekvenser
Instrumentet vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konse-
kvenser, hvis unfair konkurrence på det indre marked mindskes som følge
af instrumentet. Dette vil være til gavn for danske og europæiske virksom-
heders konkurrenceevne på det indre marked og dermed for dansk og eu-
ropæisk økonomi.
En vedtagelse af forslaget kan potentielt føre til højere priser for forbru-
gerne og offentlige indkøbere. Samtidig kan det ikke udelukkes, at en ved-
tagelse af forslaget kan medføre et tab af investeringer, eksempelvis hvis
tredjelandes virksomheder vælger at lede sine investeringer væk fra EU
pga. risikoen for at blive omfattet af instrumentet.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der forventes nye administrative byrder fx i form af dokumentationsom-
kostninger for de virksomheder, der deltager i offentlige udbud over tær-
skelværdierne. Der vil dog være tale om få udbud og dermed få virksom-
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0040.png
40/93
heder, der vil blive mødt med nye administrative forpligtelser. Dertil kom-
mer visse administrative omkostninger for virksomheder, som skal an-
melde fusioner, eller som i øvrigt bliver underkastet undersøgelser af Kom-
missionen, herunder med ”ex officio-redskabet”.
I forbindelse med offentlige udbud vil en indirekte konsekvens af forslaget
endvidere være, at tilbudsgivende virksomheder skal vedstå deres tilbud i
en periode, der svarer til den maksimale længde af undersøgelsesperioden
på 200 dage. Det er en længere vedståelsesfrist end, hvad er normalt i dag,
hvilket vil betyde, at virksomhederne kan få meromkostninger til reserva-
tion af de ressourcer, der er tilknyttet den udbudte opgave.
Forslaget vil kunne ramme større danske og europæiske virksomheder, hvis
de, herunder via deres datterselskaber, modtager statsstøtte fra tredjelande.
Endvidere kan det ikke udelukkes, at tredjelande som følge af EU’s regu-
lering af subsidier vil reagere ved at indføre regulering rettet mod europæ-
iske virksomheder, der opererer i tredjelandet, og som modtager statsstøtte,
selvom dette sker lovligt efter EU’s
støtteregler.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Forslaget har været i høring i specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og
forbrugerspørgsmål den 6. - 20. maj 2021. Der er indkommet høringssvar fra
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Maritime, Danske Rederier For-
eningen af Rådgivende Ingeniører samt Landbrug & Fødevarer.
Dansk Erhverv (DE)
støtter introduktionen af en forordning om håndtering
af konkurrenceforvridende subsidier på det indre marked fra andre lande uden
for EU, som sammen med de eksisterende handelsdefensive instrumenter skal
bidrage til at beskytte mod konkurrenceforvridning fra tredjelande. Det er
imidlertid helt afgørende, at de nye regler ikke anvendes til at blokere alle
opkøb i EU eller til generelt at skærme europæiske virksomheder fra sund
global konkurrence og sunde investeringer fra tredjelande.
DE
støtter, at mekanismen introduceres på EU-niveau, så man undgår en for-
skelligartet implementering på tværs af medlemsstater, som man ifølge Dansk
Erhverv p.t. ser det med FDI-screening. Det skal imidlertid sikres, at det er en
effektiv procedure, som ikke resulterer i væsentlige byrder og lange sagsbe-
handlingstider i forbindelse med offentlige udbud eller investeringer i virk-
somheder i EU.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0041.png
41/93
DE
er dog betænkelig ved det overlap, forordningen risikerer at skabe, både
internt mellem forordningens egne regler, men mindst lige så vigtigt i forhold
til bl.a. EU-fusionsforordningen (139/2004) og eksisterende regler om FDI-
screening. Et opkøb risikerer således at skulle notificeres både på baggrund
af reglerne i forordningens kap. 2 og 3, og efter reglerne i EU-fusionsforord-
ningen. Er der tale om et opkøb, der berører den offentlige orden og sikker-
hed, skal opkøbet tillige behandles efter reglerne om screeningsmekanismer
for direkte udenlandske investeringer.
Det skal sikres, at der er mest mulig transparens i Kommissionens afgørelser
og effektive klagemuligheder, da det er en vanskelig øvelse at udrede, om der
er tale om udenlandske subsidier samt at kvantificere dem.
DE
efterspørger
en stillingtagen til, hvordan afgørelser kan påklages, og undrer sig samtidig
over, at forordningen ikke indeholder nogen bestemmelse om prøvelse ved
Domstolen med hensyn til klager over bøder eller tvangsbøder, som det ellers
ses i anden EU-lovgivning.
Det skal ifølge
DE
også tages i betragtning, at statsstøtte kan tage mange for-
mer, og det er ikke altid, at en virksomhed er bevidst om, at en kredit eller
støtteordning må betragtes som ulovlige subsidier. Derfor skal der i ordningen
være mulighed for at finde måder at udbedre situationen i dialog med den
berørte virksomhed.
DE
bemærker desuden, at det er væsentligt, at proceduren ikke forhindrer el-
ler afskrækker SMV’er
fra at deltage i offentlige udbud. Kommissionen bør
ligeledes have et særdeles stort fokus på, at mekanismen ikke medfører en
forværring af relationerne til vigtige samhandelspartnere. Der kan fx overve-
jes en fast-track procedure i forhold til investeringer fra tredjelande, hvor EU
allerede har handelsaftaler, der regulerer parternes statsstøtte.
Det er for
DE
afgørende, at Kommissionen med de nye regler, ikke går læn-
gere end nødvendigt for at adressere problemet med økonomisk støtte fra
lande uden for EU. Det er ligeledes en prioritet, at de nye regler ikke bliver
disproportionalt byrdefulde for virksomheder og/eller i nogle tilfælde tilbuds-
og udbudsgiverne.
DE
gør generelt opmærksom på, at der i lyset af Covid-19 pandemien er ud-
møntet statsstøtte til virksomheder i hele verden, og at det må tages i betragt-
ning i forbindelse med implementeringen, så sagsbehandlingen ikke drukner
i behandling af covid-19 relateret statsstøtte.
Generelt ligger det også
DE
på sinde, at der findes løsninger på unfair kon-
kurrence i kraft af den internationale postaftale, der betyder, at der kan sendes
varer ind i EU med meget store rabatter fra bl.a. Kina.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0042.png
42/93
DE
forbeholder sig, med henvisning til den korte høringsfrist, ret til at vende
tilbage med opfølgende bemærkninger.
Dansk Industri (DI)
hilser forslaget velkommen, og noterer med glæde, at
Kommissionen har lyttet til en række kritikpunkter.
DI
fremhæver, at det
er positivt, at Kommissionen har øget tærskelværdierne, så det fortrinsvis
er de mest konkurrenceforvridende tilfælde, der undersøges, og at Kom-
missionen gøres til eneansvarlig håndhævende myndighed for at sikre en
ensartet implementering af reglerne på tværs af medlemslandene.
Derudover noterer
DI,
at administrative byrder umiddelbart begrænses til
virksomheder, der opererer over tærskelværdierne.
Det er således
DI’s
vurdering, at man bør støtte op om forslaget, men at
enkelte opmærksomhedspunkter bør fremlægges. Herunder nævnes først
risikoen for, at der kan opstå komplikationer, hvis undersøgelsesprocedurer
i offentlige indkøb overskrider den almene vedståelsesfrist. Dernæst frem-
hæves behovet for at indføre krav om en retskendelse forud for inspekti-
onsbesøg.
DI
fremhæver også vigtigheden af, at forordningens catch-all-
mekanismer ikke finder uretmæssig bred anvendelse, samt vigtigheden af,
at Kommissionen etablerer klare retningslinjer for hvornår en skade vurde-
res at være godtgjort, når en impliceret part på eget initiativ tilbyder at for-
pligte sig hertil.
Danske Maritime
hilser forslaget til forordning om udenlandske subsidier
velkommen og fremhæver, at forslaget indeholder flere elementer, der imø-
dekommer den danske og den øvrige europæiske maritime industris ønsker
om et EU-instrument, der kan sikre industrien et level playing field.
Danske Maritime
bemærker dog, at forslaget på flere områder er uklart
formuleret, hvilket giver anledning til bekymring om, hvor effektivt instru-
mentet reelt vil være til at dæmme op for forvridende subsidier tildelt skibs-
bygningsindustrier i tredjelande.
Danske Maritime
fremhæver på den positive side, at Kommissionen tilsy-
neladende har valgt en model, hvor virksomheder fra tredjelande, der mod-
tager subsidier, kan blive genstand for undersøgelser, uanset om disse virk-
somheder er fysisk til stede på det indre marked eller ej (ex officio reviews).
Afgørende er, hvorvidt virksomhederne udøver økonomisk aktivitet på det
indre marked, fx bygger skibe, der importeres til EU. Derudover fremhæver
Danske Maritime,
at Kommissionen vil få tildelt eksklusiv kompetence til
at iværksætte undersøgelserne, hvilket er en fordel i den forstand, at tred-
jelandes subsidier inden for skibsbygning typisk har skadelig virkning på
de maritime industrier i flere medlemsstater.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0043.png
43/93
Forslaget har samtidig forrang for forordning 2016/1035 om skadelig pris-
sætning af skibe
en forordning, der først vil have virkning efter indgåelse
af en OEDC-aftale om skibsbygning (hvilket ifølge
Danske Maritime
for-
mentlig aldrig sker).
Listen over de typer af subsidier og afhjælpningsforanstaltninger (bøder),
som indgår i forordningsforslaget, synes ifølge Danske Maritime at være
ikke-udtømmende, og samtidig kan undersøgelser af eventuelle skadevirk-
ninger fra subsidier tildelt virksomheder i tredjelande iværksættes, før ska-
den får reel virkning. Det har betydning inden for den maritime industri, da
støtteprogrammer til skibsværfter og maritime udstyrsproducenter oftest
introduceres flere år før, kontrakterne om bygning af de enkelte skibe og
leveringen af udstyret indgås.
Danske Maritime
finder det positivt, at Kommissionen kan foretage for-
undersøgelser baseret på mistanke om forvridende subsidier og anvende
denne information i de efterfølgende ex officio undersøgelser af potentielle
skadevirkninger på konkurrencen for fx den europæiske skibsbygningsin-
dustri.
Forslaget til forordning indeholder ifølge Danske Martime imidlertid en
række uklarheder, hvoraf et enkelt udestående er helt afgørende for, om
forslaget kan anvendes som instrument til håndtering af skadelige subsidier
tildelt skibsværfter og udstyrsproducenter i tredjelande.
Det er uklart, hvilken relation forordningsforslaget har i forhold til WTO-
aftalen om subsidier og kompensationsforanstaltninger (ASCM)
en mul-
tilateral aftale, der regulerer subsidier inden for varehandel.
Danske Ma-
ritime
finder, at forordningsforslaget dermed ikke imødekommer den dan-
ske og øvrige europæiske maritime industris ønske om et EU-instrument,
der effektivt kan bruges i bestræbelserne på at imødegå forvridende ”mari-
tim” statsstøtte fra tredjelande og dermed sikre den europæiske industri et
level-playing field.
Flere bestemmelser i forordningsforslaget kræver ifølge
Danske Maritime
nærmere præcisering bl.a. i forhold til industriens rolle i iværksættelse af
en konkret undersøgelse og muligheder for at klage over Kommissionens
afgørelser i konkrete sager. Hertil lægger forslaget stor vægt på krav om
tilbagebetaling af subsidier, der yder skade på det indre marked frem for
typer af sanktioner, der mere realistisk vil kunne håndhæves over for myn-
digheder og virksomheder i lande uden for EU, herunder fx sanktioner med
fokus på begrænsninger i markedsadgang.
Danske Maritime
håber, at der
under den fælles EU-lovbehandlingsprocedure kan skabes de fornødne
præciseringer af de relevante bestemmelser i forslaget, herunder ikke
mindst i forhold til WTO’s ASCM.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0044.png
44/93
Danske Rederier
er positive over for Kommissionens initiativ omkring
håndtering af konkurrenceforvridende subsidier fra tredjelande. Det er vig-
tigt, at EU's handelspartnere i større udstrækning respekterer fælles spille-
regler og ønsket om et level playing field.
Danske Rederier
bemærker, at
man inden for den maritime transport ønsker, at der i højere grad fokuseres
på potentialet for, at man kan gribe ind over for rederier og skibe, der mod-
tager konkurrenceforvridende statsstøtte og dumper priserne i EU. Den glo-
bale konkurrence inden for skibsfarten er hård
og marginalerne er små.
Ifølge Danske Rederier, har mange tredjelande i dag indført strategier, som
skal fremavle en mere konkurrencedygtig shippingindustri. Metoden bag
hviler dog på statslig intervention og subsidiestrukturer. Det ønsker Danske
Rederier, at et evt. nyt europæisk forslag bør kunne håndtere.
Det samme gør sig ifølge
Danske Rederier
gældende inden for terminal-
ejerskab i EU. Her er der ligeledes aktører i tredjelande, som beviseligt er
statsstøttede
og som søger at konkurrere inden for EU. Her er der eksem-
pler på tredjelandeaktører, som ifm. EU-udbud afvikler bud, som ikke er
kommercielt bæredygtige og udelukkende kan fremsættes, da man har de
respektive stater i ryggen. Det er ikke en bæredygtig situation, og noget
som et evt. værktøj bør kunne håndtere.
Danske Rederier
bemærker endelig, at når man taler om støtte til tredje-
lande og maritim søtransport, snakker man ikke om niveauet af tonnagebe-
skatning eller nettolønsordninger, som i dag er en internationalt introduce-
ret erhvervspolitisk ramme. Fokus er i stedet på direkte kapitalindsprøjt-
ninger, bløde lån eller diskriminatorisk lovgivning.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
har ikke bemærkninger til forsla-
get.
Landbrug & Fødevarer
(L&F)
bemærker, at forslaget ikke har umiddelbare
konsekvenser for den danske landbrugs- og fødevareklynge.
L&F
har derfor
heller ikke specifikke bemærkninger til forslaget.
L&F
kan generelt støtte
forslaget og støtter den bredere baggrund for forslaget. Det er vigtigt, at der
kontinuerligt arbejdes for at sikre en sammenhæng på tværs af politikområ-
derne af relevans for den fælles handelspolitik og et velfungerende indre mar-
ked. Heri indgår et behov for et øget fokus på en objektiv og regelbundet re-
ciprocitet i
EU’s tilgang til konkurrenter fra tredjelande herunder de generelle
udfordringer med efterlevelse af eksisterende internationale regler om notifi-
kation af statsstøtte, som også gør sig gældende særskilt på landbrugsområ-
det.
L&F
forventer, at forslaget vil bidrage positivt til disse prioriteter.
9.
Forhandlingssituationen
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0045.png
45/93
Det nuværende franske formandskab har lagt op til at hasteforhandle forslaget
og arbejder for at få en generel indstilling i Rådet i foråret. De foreløbige til-
kendegivelser fra de øvrige medlemsstater viser, at der er generel opbakning
til forslaget. Dog har flere lande givet udtryk for bekymringer vedrørende ud-
budsinstrumentet. Det gælder bl.a. tærskelværdierne, tidsrammerne for un-
dersøgelsesperioder, konsekvenser for offentlige udbydere og tærskler for
konsortiedeltagelse.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen anser et effektivt indre marked som et centralt redskab til at
sikre stærk konkurrenceevne, vækst og gode danske jobs. Et effektivt indre
marked indebærer, at der er lige konkurrencevilkår blandt spillerne på mar-
kedet, og at der er fair vilkår over for lønmodtagerne. Regeringen anerken-
der, at europæiske virksomheder nogle gange udfordres af unfair konkur-
rence fra udenlandsk subsidierede konkurrenter, som ikke mødes af samme
rammer for statsstøtte og subsidier, og af manglende respekt for de globale
spilleregler.
Derfor støtter regeringen generelt Kommissionens forslag til ny regulering
af udenlandske subsidier, der fordrejer konkurrencen på det indre marked.
Forslaget ses således som et nødvendigt skridt for at imødegå unfair kon-
kurrence på det indre marked og som
et vigtigt supplement til EU’s eksi-
sterende lovgivning.
Regeringen lægger stor vægt på, at de foreslåede instrumenter bruges til at
skabe et level playing field og ikke misbruges til protektionistiske formål.
Mange virksomheder med base i EU og Danmark har aktiviteter i lande uden
for EU, og de kan blive indirekte påvirket af de nye regler, såfremt tredje-
lande, hvori virksomhederne opererer, vælger at reagere på EU’s
nye instru-
ment med regulering rettet mod europæiske interesser.
Det er ligeledes vigtigt, at håndhævelsen af de kommende regler bliver
både effektiv og ensartet. Regeringen lægger derfor vægt på, at Kommissi-
onen skal være enehåndhævende myndighed. Regeringen er i denne for-
bindelse umiddelbart positiv over for de foreslåede håndhævelsesbeføjel-
ser, men finder det samtidig nødvendigt, at der er proportionalitet i forhold
til virksomhedernes retssikkerhed, samt at der sker koordination med nati-
onale ordninger, der behandler samme sag.
Regeringen arbejder i den forbindelse for, at forslaget indføres under hen-
syntagen til og uden uhensigtsmæssige overlap med anden regulering, herun-
der ved at benytte relevante aspekter og begreber fra eksisterende regulering,
så det sikres der i konkrete sager ikke træffes gensidigt modstridende afgørel-
ser efter forskellige regelsæt.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0046.png
46/93
Regeringen støtter de foreslåede tærskelværdier i forhold til anmeldelsesplig-
ten for fusioner samt udbud, der vurderes at ramme meget store virksomhe-
der, som er relevante for instrumentet.
Regeringen lægger vægt på, at reguleringen målrettes de udbud, hvor der er
størst sandsynlighed for eller det er forventeligt, at tredjelandssubsidier vil
forvride konkurrencen. Dermed sikres instrumentets effektivitet samtidig
med, at de administrative byrder begrænses. Der bør bl.a. tages højde for ram-
meaftaler og dynamiske indkøbssystemer særlige karakteristika. Disse udbud
er kendetegnet ved at samle et ofte højt antal selvstændige mindre kontrakter
med forventet omsætning betydeligt under de foreslåede tærskelværdier.
Regeringen støtter, at fusioner under tærsklerne også kan undersøges, hvis
der eksempelvis formodes at være udenlandske subsidier involveret, som ri-
sikerer at fordreje den effektive konkurrence på det indre marked. På denne
måde sikres en god balance mellem forskelligrettede hensyn i forslaget, her-
under
på den ene side
administrative byrder som følge af anmeldelsespligt
og
på den anden side
mulighed for en effektiv håndhævelse for at sikre
lige konkurrence på det indre marked.
Regeringen lægger vægt på, at længden af den foreslåede undersøgelsespro-
ces for udbudsprocedurer på op til 200 dage forkortes. Den lange undersøgel-
sesperiode kan medføre øgede omkostninger for de tilbudsgivende virksom-
heder, da de må vedstå deres tilbud i længere tid end, hvad er normalt i dag.
Regeringen ønsker en sund konkurrence om de offentlige opgaver og lægger
derfor vægt på, at der etableres en mulighed for at undtage udbud fra forord-
ningens regler i tilfælde, hvor der er én eller ganske få tilbudsgivere. Det kan
fx konkret have betydning, hvis der på en stor og vigtig offentlig opgave kun
viser sig at være én tilbudsgiver, der byder på opgaven. Hvis denne tilbuds-
giver endvidere er omfattet af forordningen, kan det blive potentielt blive
svært eller dyrere, at få udført opgaven.
Endelig er det vigtigt at forslagets tærskelværdier for anmeldelsespligt og
tidsfrister for undersøgelser ikke kan ændres af Kommissionen, uden at
medlemsstaterne inddrages. Regeringen arbejder derfor for, at Kommissio-
nen ikke får kompetence til at vedtage delegerede retsakter i forbindelse med
fastsættelse af tærskelværdier og tidsfrister for undersøgelserne, eller at Kom-
missionen i det mindste kun kan udøve sådanne kompetence under iagttagelse
af kravene i en gennemførelsesretsakt.
Regeringen støtter, at der indføres en overgangsordning, så forordningen kan
bruges på subsidier ydet af tredjelande før forordningen træder i kraft i de
tilfælde, hvor sådanne subsidier stadig har konkurrencefordrejende virknin-
ger på det indre marked efter forordningens ikrafttræden.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0047.png
47/93
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsno-
tat oversendt den 22. juni 2021.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0048.png
48/93
Sager til forhandlingsoplæg
Forslag om afgørelse til
etablering af 2030 programmet for ”Vejen
mod det digitale årti” (KOM (2021) 574).
Opdateret notat
ændringer ift. grund og nærhedsnotatet oversendt til
FEU den 12. november 2021 er markeret med streg i venstre margen.
1. Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 15. september
2021 forslaget ”Etableringen af 2030 politikprogrammet: vejen mod det di-
gitale årti” (KOM (2021) 574). Med forslaget fremsætter Kommissionen en
fælles europæisk vision for digital omstilling, herunder en række målsætnin-
ger, som Kommissionen ønsker at indfri inden 2030. Forslaget indeholder tre
elementer:
1. Digitale målsætninger: 12 mål inden for digitale færdigheder, infra-
strukturer, erhvervsliv og den offentlige sektor.
2. Forvaltningsstruktur: En årlig mekanisme for samarbejde mellem
medlemslandene og EU-institutionerne for overvågning, rapporte-
ring og opfølgning på de konkrete målsætninger.
3.
Flerlandeprojekter (’Multi Country Projects’):
Et ny investeringsin-
strument for større digitale projekter med deltagelse af minimum 3
medlemsstater, der skal pulje EU-og nationale midler, og en dertil-
hørende gennemførelsesmekanisme, et konsortium for en europæisk
digital infrastruktur (EDIC).
Regeringen støtter ambitionen om at fastlægge en fælles vision og strategisk
retning, der kan understøtte EU’s digitale omstilling.
Regeringen støtter op
om fælles europæiske målsætninger, men lægger vægt på, at der tages hen-
syn til medlemslandenes forskelligheder, således at der er fleksibilitet i ind-
frielsen af målsætningerne. Regeringen lægger vægt på en ambitiøs digital
dagsorden, hvor etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med
digital vækst, og hvor en klimaneutral og cirkulær økonomi understøttes. Re-
geringen lægger vægt på, at de konkrete målsætninger skal være resultatba-
serede, fremtidssikre og skabe reel værdi for borgere og virksomheder.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 15. september
2021 forslaget om etablering af 2030 politikprogrammet: Vejen mod det di-
gitale årti (KOM (2021) 574)
(’det digitale politikprogram’).
Med forslaget
fremsættes en fælles europæisk vision for digital omstilling, herunder de mål-
sætninger, som Kommissionen ønsker at indfri inden 2030. Forslaget er
oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 15. oktober 2021.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0049.png
49/93
Det digitale politikprogram bygger videre på Kommissionens meddelelse
”Det digitale kompas: Europas kurs i det digitale årti” (KOM (2021)118)),
der blev offentliggjort den 9. marts 2021. I meddelelsen præsenterede Kom-
missionen en plan for
EU’s fælles digitale omstilling,
og fastsatte retningen,
formålet og processen for kommende forslag vedrørende EU’s fælles digitale
vision, målsætninger samt forvaltning heraf i form af et digitalt kompas. Så-
ledes stemmer elementerne i forslaget om ”vejen til det digitale årti” overens
med meddelelsens indhold.
3. Formål og indhold
Det digitale politikprogram er et bredspektret og horisontalt forslag, som har
til formål at sikre, at EU-institutionerne og medlemslandene sammen arbejder
for at fremme, og styrke et modstandsdygtigt, menneskecentreret, demokra-
tisk og sikkert digitalt miljø i EU.
Forslaget indeholder tre hovedelementer:
1. Målsætninger for den digitale omstilling (kapitel 2) frem mod
2030, hvor Kommissionen foreslår en konkret plan for de fælles
digitale målsætninger inden for færdigheder, infrastruktur, virk-
somheder og offentlige tjenester.
2. En ny forvaltningsstruktur (kapitel 3), hvor der etableres en sa-
marbejdsmekanisme mellem EU’s
medlemslande og Kommissi-
onen om årlig rapportering og fælles indfrielse af målene. Herun-
der har medlemslandene pligt til at rapportere om eksisterende
og planlagte frekvenspolitikker.
3. Flerlandeprojekter (kapitel 4-5), der skal bistå målsætningernes
indfrielse ved at etablere store fælles digitale projekter med del-
tagelse af flere medlemslande. Det kan være igennem eksiste-
rende EU-programmer, vigtige projekter af fælleseuropæisk in-
teresse (’IPCEI’, statsstøtte) eller via et nyt instrument værende
konsortier
for europæisk digital infrastruktur (’EDIC’).
Forslaget følges af to supplerende dokumenter i form af et bilag der peger
på mulige flerlandeprojekter og et arbejdsdokument, der redegør for forsla-
gets bagvedliggende rationale, herunder hvordan EU leverer på de digitale
mål i dag.
Kapitel 2 - Digitale målsætninger (artikel 4)
Kommissionen foreslår 11 fælleseuropæiske målsætninger inden for fire ho-
vedpunkter, der skal nås inden udgangen af 2030. Målsætningerne vil tage
udgangspunkt i, hvor medlemslandene er i dag, og ikke alle mål skal være ens
på nationalt niveau:
1. En befolkning med gode digitale færdigheder og højtuddannede
fagfolk på det digitale område
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0050.png
50/93
Kommissionen fremhæver, at digitale færdigheder og kompetencer er
nøglen til at styrke
EU’s fælles samfundsmæssige robusthed, og fore-
slår at:
a) mindst 80 pct. af befolkningen i alderen 17-74 som minimum skal
have grundlæggende digitale færdigheder;
b) der inden 2030 skal være 20 millioner beskæftigede specialister
inden for informations-og kommunikationsteknologi (IKT) med
ligelig fordeling mellem kvinder og mænd.
2. Sikre, velfungerende og bæredygtige digitale infrastrukturer
Kommissionen foreslår, at:
a) alle europæiske husstande skal være forbundet til et gigabitnet, og
alle befolkede områder har 5G-dækning
b) produktion af avancerede og bæredygtige halvledere i Unionen
udgør mindst 20 pct. af den globale produktion i værdi;
c) der anvendes 10.000 meget sikre, klimaneutrale
”edge-knude-
punkter”
der sikrer adgang til datatjenester med lav latenstid uan-
set hvor virksomhederne befinder sig;
d) EU inden 2025 har sin første kvantecomputer, hvilket baner vejen
for, at EU kan være på forkant med kvantekapaciteten inden 2030.
3. Digital omstilling af erhvervslivet
Kommissionen foreslår, at:
a) mindst 75 pct. af europæiske virksomheder har indført cloudtje-
nester, big data og kunstig intelligens;
b) mere end 90 pct.
af SMV’er når som minimum et grundlæg-
gende niveau af digital intensitet;
c) EU udvider sin pipeline af innovative vækstvirksomheder og
forbedrer deres adgang til finansiering, hvilket vil resultere i en
fordobling af antallet af
såkaldte ’enhjørningevirksomheder’.
4. Digitalisering af offentlige tjenester
Kommissionen foreslår, at:
a) alle centrale offentlige tjenester skal være tilgængelige online
for Unionens borgere og virksomheder;
b) alle Unionens borgere har adgang til elektroniske patientjourna-
ler (e-journaler);
c) mindst 80 pct. af Unionens borgere bruger en digital ID-løsning
(identifikationsløsning).
Kommissionen vil inden udgangen af 2026 skulle revidere om de digitale
målsætninger fortsat lever op til ambitionerne for digital omstilling. Om nød-
vendigt vil man opdatere eller introducere nye mål. En sådan revidering og et
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0051.png
51/93
eventuelt lovforslag om tilpasning af målsætningerne skal efterfølgende vi-
derebringes til Europa-Parlamentet og Rådet.
Kapitel 3
Forvaltning: Overvågnings-og samarbejdsmekanismen
(artikel 5-9)
Forslaget udstikker en ny forvaltningsstruktur i form af en årlig samarbejds-
mekanisme for overvågning, rapportering og opfølgning på medlemslande-
nes digitale fremskridt. Den udmønter sig ved, at Kommissionen udarbejder
en årlig rapport om status for det digitale årti, der baseres på det eksisterende
indeks for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI)
2
samt med-
lemslandenes egne nationale køreplaner for det digitale årti. Hvis Kommissi-
onen vurderer, at medlemslandenes indsats er utilstrækkelig, vil de årlige rap-
porter kunne indeholde anbefalinger til medlemslandene om at iværksætte til-
tag til at bidrage til at indfri de fælles mål.
Overvågning af processen (artikel 5)
Med forslaget tildeles Kommissionen ansvar for overvågning af EU’s frem-
skridt mod indfrielsen af målsætningerne. Denne baseres på den årlige DESI
rapport, som måler medlemslandenes fremskridt i forhold til de enkelte 2030-
mål, herunder centrale resultatindikatorer (KPI’er)
for hvert mål, som Kom-
missionen får beføjelse til gennem en gennemførelsesretsakt at fastlægge,
hvilke KPI’er, der
er nødvendige for at overvåge de enkelte målsætninger.
Medlemslandene vil have pligt til at oplyse Kommissionen om relevante sta-
tistikker og data til brug for overvågning, herunder information vedrørende
frekvenstilgængelighed. Sker dette ikke vil Kommissionen indsamle data på
anden vis.
Rapport om status over det digitale årti (artikel 6)
Kommissionen vil årligt fremlægge en rapport om status over det digitale
årti for Europa-Parlamentet og Rådet. Den vil indeholde en evaluering af
fremskridt for indfrielse af 2030-målsætningenre baseret på DESI og med-
lemslandenes nationale køreplaner. Kommissionen vil på baggrund af rap-
porten kunne anbefale, at medlemslandene træffer en række tiltag på de
områder, hvor de vurderes at være utilstrækkelige. Anbefalingerne kan
vedrøre medlemsstaternes justeringer af ambitionsniveau samt eksiste-
rende og planlagte politikker. Den årlige rapport bør indgå i det europæiske
semester, og indeholde aspekter fra arbejdet med de nationale genopret-
ningsplaner under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Nationale strategiske køreplaner for det digitale årti (artikel 7)
2
Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund er en årlig analyse foretaget af Kom-
mission der måler medlemslandenes digitale indsats. Danmark var i 2021 det mest digitaliserede
land i EU, og har siden 2015 ligget i top 4 over digitaliserede lande.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0052.png
52/93
Medlemslandene skal senest seks til tolv måneder inden Kommissionens
rapport udarbejde og indsende nationale strategiske køreplaner for det di-
gitale årti. Disse skal indeholde en redegørelse for medlemslandenes gen-
nemførte, vedtagne og planlagte politikker og tiltag der bidrager til indfri-
elsen af 2030 målsætningerne, og kan indeholde forslag til flerlandeprojek-
ter. Herunder skal følgende kriterier være opfyldt:
-
-
-
-
-
direkte gældende EU eller national lovgivning er trådt i kraft;
medlemslandene har påtaget sig at implementere en eller flere af de
fremsatte politiske tiltag eller initiativer;
finansielle og/eller menneskelige ressourcer er blevet tildelt, herun-
der vurdering af relevante investeringskilder
frekvensressourcer er blevet tildelt eller forventes at tildeles af de
relevante nationale myndigheder; og
medlemslandenes politiske tiltag og initiativer udgør væsentlige ka-
talysatorer for indfrielsen af 2030 målsætningerne.
Årligt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne (artikel 8)
Den årlige samarbejdsmekanisme dækker over medlemslandenes nationale
strategiske køreplaner og Kommissionens årlige afrapportering. Den gør det
muligt for Kommissionen og et eller flere medlemslande at påtage sig fælles
forpligtelser i forhold til målsætningerne, herunder ved at etablere flerlande-
projekter. Det kan være ved at kombinere EU-initiativer med relevante nati-
onale tiltag, og identificeringen af løsningstiltag ved manglende fremskridt.
Henstillinger (artikel 9)
Med forslaget forpligter medlemslandene sig til at justere deres nationale
køreplaner, såfremt Kommissionen anbefaler dette i den årlige rapport for
det digitale årti. Hvis medlemslandene ikke gennemfører passende tilpas-
ninger af deres nationale køreplaner, og ikke kommer med en tilstrækkelig
forklaring herfor, kan Kommissionen vedtage særskilte henstillinger til
medlemslandene. Dette betyder at Rådet og Europa-Parlamentet orienteres,
og at det pågældende medlemsland inden for tre måneder skal fremkomme
med en plan for, hvordan den nationale køreplan tilpasses.
Såfremt det pågældende medlemsland ikke mener, at en tilpasning af den
nationale strategiske køreplan er nødvendig, har denne pligt til at give
Kommissionen en skriftlig begrundelse herfor samt offentliggøre begrun-
delsen inden for tre måneder. Kommissionens særskilte henstillinger vil
skulle komplementere de seneste landespecifikke anbefalinger fra det eu-
ropæiske semester. Kommissionens henstillinger vil ikke være juridiske
bindende, og vil samtidig være af en mere teknisk og specifik karakter end
de landespecifikke anbefalinger fra det europæiske semester.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0053.png
53/93
Samarbejde (artikel 10)
Kommissionen og medlemslandene skal indgå i tæt samarbejde med hen-
blik på implementering af forpligtelserne deri. Medlemslandene kan derfor
altid indgå i dialog med Kommissionen og andre medlemslande om det
digitale politikprogram. Kommissionen har her pligt til at yde den fornødne
tekniske assistance og ekspertise nødvendig for udveksling af information
og best-practice.
Høring af interessenter (artikel 11)
Som led i indsamling af data og formulering af anbefalinger, skal Kommis-
sionen og medlemslandene indgå i tæt samarbejde med såvel private som
offentlige interessenter og arbejdsmarkedets parter.
Kapitel 4
Ramme for flerlandeprojekter (artikel 12-14)
Det digitale politikprogram giver Kommissionen mulighed for i samarbejde
med medlemslandene at iværksætte flerlandeprojekter, der har til formål at
bidrage til EU’s digitale omstilling
og øge konkurrenceevnen på kritiske om-
råder. Flerlandeprojekter skal involvere mindst tre medlemslande og er un-
derlagt gældende EU-og national lovgivning.
Der lægges op til, at Kommissionen påtager sig rollen som accelerator for
projekterne. Kommissionen har således beføjelse til at vedtage anbefalinger
om at medlemslande iværksætter sådanne projekter, invitere medlemslande
til at indgå i dem eller til enten selv at iværksætte eller deltage i et flerlande-
projekt som en fælles forpligtelse.
I bilaget til den årlige status over det digitale årti skal der fremgå, hvilke stra-
tegiske principper og prioriteter, der er forbundet med implementeringen af
flerlandeprojekter. Implementeringen kan ske gennem en række forskellige
mekanismer, herunder fælles forpligtelser, EU-agenturer, et konsortium for
en europæisk digital infrastruktur (EDIC), selvstændigt af de pågældende
medlemslande eller i form af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse
(IPCEI).
Bilaget til Kommissionens årlige rapport skal ligeledes indeholde en frem-
skridtsrapport på de projekter, der allerede er valgt til implementering. I prin-
cippet kan alle typer af EU-programmer og investeringsordninger bistå gen-
nemførelsen af et flerlandeprojekt. Andre enheder, såvel offentlige som pri-
vate, kan ligeledes bistå i dette henseende.
Kapitel 5
Konsortium for en europæisk digital infrastruktur (EDIC)
(artikel 15-23)
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0054.png
54/93
Kommissionen forudser, at ikke alle flerlandeprojekter vil kunne implemen-
teres ved brug af eksisterende gennemførelsesmekanismer. Med forslaget gi-
ves der derfor mulighed for oprettelse af europæiske konsortier for digital
infrastruktur (EDIC), som ville kunne etableres efter anmodning fra et eller
flere medlemslande.
Medlemmer der yder finansielle eller ikke-finansielle bidrag vil have stem-
meret i konsortierne, mens andre lande og aktører kan være observatører. Et
EDIC kan være åbent for deltagelse for andre enheder end medlemsstater,
herunder internationale organisationer og private enheder. Et EDIC har status
som juridisk person og skal derfor betragtes som selvstændig ansøger ved an-
søgning til EU-bevillinger, og kan herved selv stifte gæld. Et EDIC skal være
registreret i EU.
Oprettelse af et EDIC kan ske på opfordring fra et eller flere medlemslande
til Kommissionen, og vil bestå af en deltagerforsamling udgjort af medlems-
landene og Kommissionen, hvor Kommissionen har fuldt ansvar for beslut-
nings- og budgetvedtagelse.
Det fremsættes i øvrigt, at forvaltning af et EDIC skal baseres på EU-lovgiv-
ning, og i særdeleshed det digitale politikprogram. Hvis det ikke eller kun
delvist dækkes af EU-lovgivning, kan forvaltningen baseres på national lov-
givning i det medlemsland, hvor det pågældende EDIC har hjemsted. Ved
afvikling af et EDIC kan dets tidligere aktiviteter overføres til andre retslige
enheder.
Kommissionen fremhæver i det medfølgende arbejdspapir konkret fælleseu-
ropæiske dataområder, som er tekniske og administrative økosystemer for de-
ling af og adgang til data, samt den europæiske blockchain infrastruktur, som
potentielle EDIC.
Kapitel 6
Afsluttende bestemmelser (artikel 24-26)
Afslutningsvis fremsætter forslaget, at medlemslandene har pligt til på Kom-
missionens befaling at fremkomme med al fornøden information, der mulig-
gør at sidstnævnte kan udføre sine opgaver i henhold til denne afgørelse. I
dette henseende assisteres Kommissionen af en kommunikationskomité. Af-
gørelsen træder i kraft på den tyvende dag for offentliggørelse i Den Euro-
pæiske Unions Tidende
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til forslaget.
5. Nærhedsprincippet
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0055.png
55/93
Forslaget vedrører et område med delt kompetence og vurderes at være i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Kommissionen understreger, at den digitale omstilling relaterer sig til alle
politiske områder og derfor kræver en fælles og tværgående indsats, herun-
der inddragelsen af medlemslandene på tværs af grænser. Kommissionen
påpeger, at udfordringerne forbundet med indfrielsen af 2030-målsætnin-
gerne vil kræve hurtig og koordineret handling på EU-niveau. Dette skal
bidrage til, at Kommissionen og medlemslandene i fællesskab når forsla-
gets fremsatte mål for derved at begrænse eller helt undgå suboptimale na-
tionale tiltag og fragmentering af indsatser medlemslandene iblandt.
6. Gældende dansk ret
Da medlemslandene som udgangspunkt selv er ansvarlige for formulering
og implementering af politikker og tiltag, der har til formål at indfri mål-
sætninger i overensstemmelse med relevant national lovgivning, vurderes
det ikke, at forslagets indhold har indvirkning på eksisterende dansk ret.
Dette er dog under endelig afdækning.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget kommer i form af en afgørelse, med hjemmel i artikel 173 (3) i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), om EU-
industriens konkurrenceevne. Det skal ikke indarbejdes i national lovgiv-
ning og forventes derfor ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.
Den foreslåede forvaltningsstruktur i form af en overvågnings-og samar-
bejdsmekanisme mellem medlemslande og Kommissionen bliver derfor juri-
disk bindende, mens opfyldelsen af målene skal finde sted på nationalt plan.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Den foreslåede forvaltningsstruktur vil medføre visse statsfinansielle om-
kostninger i form af administrative udgifter til udarbejdelsen af nationale
køreplaner, hvori der redegøres for, hvordan medlemslandene vil indfri de
digitale målsætninger, samt den efterfølgende årlige afrapportering til
Kommissionen og herunder besvarelse af eventuelle anbefalinger og hen-
stillinger.
Indfrielsen af målsætningerne vil være forbundet med statsfinansielle om-
kostninger, særligt hvad angår målene for konnektivitet og offentlig digita-
lisering. Dette afhænger dog af, hvilke konkrete KPI’er der vælges, og
hvordan Danmark placerer sig på disse. Kommissionens mulige anbefalin-
ger med henblik på iværksættelsen af specifikke tiltag samt eventuel dansk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0056.png
56/93
deltagelse i flerlandeprojekter vil ligeledes kunne resultere i statsfinansielle
konsekvenser. Det er i sidste ende op til regeringen at beslutte deltagelse
heri.
Omfanget af de statsfinansielle konsekvenser skal undersøges nærmere,
idet udgangspunktet er, at afledte nationale udgifter som følge af EU-rets-
akter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-
ramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Såfremt det viser sig,
at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende bevillinger,
vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget forventes at resultere i et øget digitalt beskyttelsesniveau for bor-
gere og virksomheder. Dette skyldes et øget fokus på brugervenlige og in-
dividualiserede offentlige tjenester med høje standarder for sikkerhed og
databeskyttelse.
8. Høring
Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurren-
ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 25.
oktober 2021.
Der er indkommet høringssvar fra Dansk Metal, Forsikring & Pension
(F&P), Dansk Energi, Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv, og KL.
Generelle bemærkninger
Dansk Metal
forholder sig generelt meget positivt til Kommissionens in-
tention med forslaget, og mener, at digitalisering og ny teknologi er afgø-
rende på flere områder for både virksomheder og medarbejdere. Dansk Me-
tal er derfor enige med Kommissionen i de fordele, som skitseres i politik-
papiret og mener, at ambitionen frem for alt bør være, at europæiske virk-
somheder ikke skal konkurrere med resten af verden på at have de laveste
lønninger, men i stedet på at have den bedste teknologi. Her spiller digita-
lisering og robotisering ifølge Dansk Metal en afgørende rolle.
Forsikring & Pension (F&P)
bakker op om en mere fokuseret EU-indsats,
der bidrager til at øge det digitale niveau i Europa. Det bemærkes, at det
overordnede politikprogram synes at fokusere på at løfte de enkelte lande
fra det digitale stadie, hvor de på tidspunktet befinder sig, hvilket F&P fin-
der positivt. Dog synes fokus at være på at løfte de mindst digitale lande,
hvorfor man hos F&P savner svar på, hvad en sådan tilgang betyder for
Danmark og andre lande, der allerede er meget langt på digitalisering.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
57/93
F&P
bemærker, at flere af de digitale mål ikke er relevante for Danmark,
da vi reelt set allerede er i mål. F&P savner derfor fokus på, hvordan man
løfter de mindst digitale lande, samtidig med at man hæver niveauet yder-
ligere for de mest digitale lande. Dertil mener F&P, at der bør være fokus
på at sikre, at det efterfølgende EU-arbejde tager højde for Danmarks nu-
værende digitale løsninger og infrastruktur. Dette for at undgå en situation,
hvor de vedtagne brede politikker, foranstaltninger og tiltag fra EU tvinger
Danmark til at nedgradere, så Danmark bliver sat tilbage i den digitale ud-
vikling.
Dansk Energi
mener, at Danmark bør bakke op om Kommissionens over-
ordnede ambitionsniveau for EU’s digitale omstilling frem imod 2030, som
de ser som afgørende for en klimaneutral, cirkulær og modstandsdygtig
økonomi. Det gælder ikke mindst de digitale mål i artikel 4, herunder at
alle europæiske husstande er forbundet til et gigabitnetværk. Dansk Energi
mener dog, at man bør tilskynde, at medlemslandene lancerer egne, poten-
tielt mere ambitiøse målsætninger for 2030, hvor Kommissionens målsæt-
ninger må anses for et fælleseuropæisk kompromis.
Dansk Industri (DI)
støtter tankegangen om at sætte relevante mål, som
styrer retningen for den digitale udvikling i EU, og at der skabes en forplig-
tende ramme, hvor Kommissionen sammen med Medlemsstaterne følger
op på opfyldelsen af målene. DI er yderligere enige i, at EU bør basere sin
tilgang til et digitalt samfund på tydelige europæiske værdier. DI er enige i
visionen om, at ingen virksomhed eller indbygger skal efterlades i det di-
gitale samfund
det er vigtigt for at sikre en bred anerkendelse og optag af
teknologi at ingen områder eller grupper efterlades.
Dansk Erhverv
genkender og støtter fremstillingen af den store betydning
for fortsat at holde momentum på den digitale omstilling. Digitaliseringen
skal sikre vækst, udvikling, og er nøglen til at læse store samfundsudfor-
dringer, herunder klimaforandringer, velfærd under pres og en ny verdens-
orden. Dansk Erhverv har efterlyst større politisk ejerskab af den digitale
dagsorden på Christiansborg, og finder det derfor positivt med et fornyet
EU fokus på det digitale område, som også skubber til medlemslandene.
Dansk Erhverv
bemærker, at forslaget fokuserer på fire nøgleområder, der
i store træk afspejler deres prioriteter på det digitale område. Dansk Er-
hverv bemærker dog også, at Kommissionens forslag i vid udstrækning
sætter mål på en række udprægede tekniske løsninger samt borgeres mu-
ligheder, men at både detailhandlen og engroshandlen kun berøres ganske
perifert trods deres store betydning. Således har Dansk Erhverv tidligere
gjort gældende, at tekniske mål bør suppleres med en indsats over for er-
hvervslivets digitale rejse mere generelt, herunder handelserhvervets digi-
talisering.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
58/93
KL
bemærker, at forslaget fastsætter konkrete mål for gennemførelsen af
EU’s visioner og målsætninger
for en digital transformation af Europa, som
den er beskrevet i ”Europas digitale årti: målene for 2030” kaldet det digi-
tale kompas. Fokus er fortsat på EU’s ambition om at styrke det digitale
lederskab og fremme inkluderende og bæredygtige digitale politikker med
mennesker i centrum.
KL
er enige i udspillets fokus på kompetencer, inklusion, sikkerhed, tek-
nologisk udvikling og innovation mv. og en høj grad af digitalisering af det
offentliges borgervendte tjenester samt bæredygtighed.
KL
var i forbindelse med offentliggørelsen af meddelelsen om det digitale
kompas usikre på konsekvenserne ved at forfølge denne ambitiøse vision.
Det er efter KLs vurdering fortsat uklart, hvilke konsekvenser målsætnin-
gerne vil have for den gennemdigitaliserede danske offentlige sektor og
vurderer, at der kan være betydelige omkostninger forbundet ved eventuelt
at skulle ændre digitale praksisser.
Specifikke bemærkninger
Generelle målsætninger
F&P
noterer generelt, at Danmark allerede er meget langt i forhold til
mange af de konkrete mål.
Dansk Erhverv
støtter overordnet de generelle målsætninger, men mener,
at det er vigtigt at digital suverænitet, som nævnes i stk. c, sikres på en
måde, der ikke gør det vanskeligere for europæiske virksomheder at sam-
arbejde med leverandører og kunder i tredjelande. Herunder bør det frem-
over sikres, at dataoverførsler mellem EU og tredjelande kan foretages
uden unødvendige restriktioner og barrierer, og at it-virksomheder fra tred-
jelande kan levere komponenter til den europæiske infrastruktur på linje
med virksomheder, som har hovedsæde i et EU-land.
KL
bemærker, at det af udspillet fremgår at forslaget ikke indeholder kon-
krete indholdsmæssige politiske valg. Den øvelse er foretaget i det digitale
kompas, hvor de fire dimensioner og tilhørende mål er formuleret. Fra ind-
til nu at have været ambitiøse målsætninger for en ønsket udvikling, bliver
målsætningerne dog nu bindende.
KL
noterer sig, at der i 2026 planlægges en revurdering af målsætningerne.
Her finder KL det vigtigt, at der kan tages hensyn til erfaringer, der gøres
undervejs i perioden.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
59/93
Målsætninger om digitale færdigheder
Dansk Erhverv
er enige i vigtigheden af digitale færdigheder, og mener,
at der bør sættes et højere ambitionsniveau
eksempelvis ved også at sætte
et mål for, hvor mange digitale integratorer, dvs. fagspecialister med god
teknologisk forståelse, vi skal have i Unionen.
Målsætninger om digitale infrastrukturer
Dansk Energi
mener, at man bør præcisere, at målsætningen om at alle
europæiske husstande skal være forbundet til et gigabitnetværk også om-
fatter alle europæiske virksomheder, idet dette vil være en afgørende kata-
lysator for at nå målene i den grønne omstilling samt understøtte EU's kon-
kurrencedygtighed overfor omverdenen. Dertil nævnes det, at Danmark bør
have sin egen, nationale bredbåndsmålsætning om gigabitnetværk til alle
før 2030.
DI
mener, at det bør være et centralt fokus i den europæiske kvanteambi-
tion, at der sker en tæt inddragelse af den brede industri, hvor der allerede
nu er fokus på teknologien, eksempelvis indenfor life science, kemi mv.
Målsætninger om digital omstilling af erhvervslivet
Dansk Metal
deler ambitionen om at øge digitalisering i europæiske virk-
somheder, både blandt de virksomheder, der på nuværende tidspunkt er
mindst digitaliserede, men også blandt dem, der er mest digitaliserede.
Dansk Metal finder det derfor positivt, at Kommissionen lægger op til kon-
krete mål for omstilling af erhvervslivet, herunder at mindst 75 pct. af eu-
ropæiske virksomheder har indført bestemte typer af digitale løsninger,
samt at 90 pct. af SMV’er som minimum opnår et grundlæggende niveau
af digital intensitet. Dog foreslår Dansk Metal, at der også sættes mål for,
hvor stor en andel af de europæiske virksomheder, der skal op på et højt
niveau af digital intensitet.
Dansk Metal
deler Kommissionens vision om, at et større fokus på digita-
lisering vil blive en gevinst for europæiske virksomheder. For Dansk Metal
er det dog afgørende, at digitalisering ikke kun bliver et indsatsområde for
virksomheder inden for it-brancherne, men også for europæiske industri-
virksomheder. Man ser derfor gerne, at Kommissionens ambitiøse digitale
linje afspejles i endnu højere ambitioner for at få flere robotter integreret i
europæisk industri.
Dansk Metals
årlige undersøgelse blandt deres tillidsrepræsentanter viser,
at virksomheder, der har installeret robotter, også har en forventning om
stigning i ordrer og antal ansatte. Derfor kan forslaget med fordel udbredes
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
60/93
til også at indeholde målsætninger om brugen af robotter i Europa. Dansk
Metal foreslår, at politikprogrammet sætter mål for, hvor mange robotter,
der inden 2030 skal stå i europæiske virksomheder.
F&P
synes, at målsætningen om at mindst 75 pct. af europæiske virksom-
heder inden 2030 anvender cloud computing-tjenester, big data og kunstig
intelligens kan få et for snævert fokus på en smal vifte af teknologier. For
mindre virksomheder især er der ikke nødvendigvis en givet fordel ved at
anvende disse teknologier. Særligt big data og AI har typisk først positive
effekter, når virksomhederne når en vis størrelse og digital modenhed,
mens andre mindre komplekse digitale løsninger kan have en langt større
effekt for mindre virksomheder, eksempelvis systemer til digital admini-
stration, økonomistyring, lagerstyring og softwarerobotter (RPA-proces-
ser), som kan effektivisere konkrete processer i virksomhederne.
F&P
mener, at et fokus på en smal vifte af teknologier vil blive et forsøg
på at ”pick the winner”, og givet forslagets langsigtede fokus, er det en
svær opgave grundet den hastige markedsudvikling. Eksempelvis er et be-
greb som ’big data’ reelt allerede ved at blive et underelement i kunstig
intelligens, men med er mere særskilt fokus.
F&P
lægger derfor op til at man bør overveje også at inkludere et bredere
digitalt mål, som har til formål at understøtte digitalisering af virksomhe-
derne, uden at pege på bestemte teknologier. Det centrale er ifølge F&P at
skabe frihed til og mulighed for, at virksomhederne vælger de teknologier,
som gør en positiv forskel for dem i digitaliseringen. Det bør derfor undgås
at fokusere udelukkende på specifikke mål for virksomheders brug af kon-
krete teknologier.
Dansk Erhverv
finder det positivt, at der sættes en barre for, at ni ud af ti
virksomheder skal opnå et grundlæggende niveau af digital intensitet. Dette
bør dog suppleres med mål for, hvor mange virksomheder, der bliver middel-
og/eller højt digitaliserede. Derudover mener Dansk Erhverv, at der er behov
for en klar definition for, hvornår virksomheder kan siges at befinde sig i det
ene eller andet segment. Det kan overvejes at sætte særlige mål for brancher
eller erhverv, som er langt bagud på digitalisering.
Målsætninger om digitalisering af offentlige tjenester
F&P
bemærker, at det for Danmark er vigtigt, at de store offentlige løsnin-
ger kan videreudvikles, så de fortsat kan leve videre
også i et europæisk
perspektiv. Derfor er det vigtigt, at de mange digitale initiativer i Danmark
synkroniseres med det, der fremadrettet etableres i EU-regi, således at Dan-
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
61/93
marks digitale forspring ikke ender som en barriere. Tværtimod bør de dan-
ske løsninger og modeller være en løftestang og forbillede for lande, der er
mindre digitale.
DI
fremhæver, at erfaringer viser, at det er uhensigtsmæssigt, ikke mindst
for tilslutningen til målene, at det bliver mål i sig selv at digitalisere. DI
mener, at det kan overvejes at tilføje kvalitetsparametre til de enkelte mål-
sætninger, eksempelvis at alle centrale offentlige tjenester skal være til-
gængelige og brugervenlige online for Unionens borgere og virksomheder
DI
mener yderligere, at det i forhold til målsætningen om digital identifi-
kation kan overvejes at medtage et mål om interoperabilitet, både mellem
medlemslandene og mellem den offentlige og private sektor. Et eksempel
herpå kunne være at mindst 80 pct. af Unionens borgere bruger en digital
ID-løsning (identifikationsløsning), som kan benyttes på tværs af grænser
samt på tværs af den offentlige og private sektor.
KL
vil have særligt fokus på målsætningen om at alle centrale offentlige
tjenester skal være tilgængelige online for Unionens borgere og virksom-
heder, hvor der er brug for analyse og præcisering af, hvilke centrale of-
fentlige tjenester, der reelt er relevante at gøre tilgængelige på tværs af
medlemslandene.
Rapport om status over det digitale årti
Dansk Erhverv
noterer, at Kommissionen vil aflægge en årlig statusrap-
port til Parlamentet og Rådet om status over det digitale årti. Dansk Erhverv
støtter initiativet, herunder at medlemslandene forpligtes til at forelægge
Kommissionen nationale strategiske køreplaner for det digitale årti. En så-
dan forpligtelse understøtter Dansk Erhvervs ønske om et større politisk
ejerskab af den digitale dagsorden i Danmark.
I den forbindelse foreslår Dansk Erhverv blandt andet, at der sættes massivt
ind på uddannelse, så alle
fra de store tech-virksomheder til de lokale
SMV’er –
får adgang til de rette digitale kompetencer, samt at man foreta-
ger en pensionsreform for aldrende offentlige it-systemer, der har fokus på
hvordan den offentlige sektor hurtigt muligt får udskiftet gamle legacy-sy-
stemer. Dertil foreslår Dansk Erhverv, at den offentlige sektor i samarbejde
med erhvervslivet går forrest ved at indføre klimavenlige løsninger, der ved
hjælp af dataanalyse, IoT og kunstig intelligens kan nedbringe ressource-
forbruget og bidrage til at skabe grønne smarte byer og samfund som hel-
hed.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
62/93
Med henhold til Kommissionens vurdering af fremskridtene i Unionens di-
gitale omstilling anbefaler Dansk Erhverv, at Kommissionen ligeledes for-
pligtes til løbende at vurdere, om de fastsatte målsætninger fortsat er hen-
sigtsmæssige. Der kan være en række scenarier, hvor det giver mening at
revidere målsætninger, og dette bør indgå i den løbende evaluering.
Ramme for flerlandeprojekter
F&P
mener, at Danmark i forhold til det fremadrettede arbejde med fler-
landeprojekter med fordel kan have fokus på projekter målrettet cybersik-
kerhed og datadeling.
DI
støtter konstruktionen af flerlandeprojekter, og opfordrer den danske
regering til på relevante områder at afsøge mulighederne for at udnytte kon-
struktionen og hermed gå foran og drive den europæiske digitalisering. Det
kunne være inden for offentlig digitalisering, hvor Danmark historisk har
haft en konkurrencefordel og har et stort eksportpotentiale.
Dansk Erhverv
finder det positivt, at Kommissionen lægger sig i selen for
at kunne gennemføre flerlandeprojekter for store digitale infrastrukturer
og/eller tjenester på tværs af medlemslandene. Eksempelvis ses store po-
tentialer i at borgere og virksomheder kan identificere sig selv digitalt på
tværs af EU's medlemslande.
Dansk Erhverv finder det dog afgørende, at Kommissionen iagttager landes
forskellige digitale modenhedsgrader, og drager nytte af de lande der alle-
rede er godt på vej med tekniske løsninger og praksisser. Danmark er ek-
sempelvis langt fremme med NemID/MitID som nyder stor udbredelse og
spiller sammen på tværs af den private og offentlige sektor. Det skal et
kommende EUid drage nytte af ved at lægge vægt på, at nationale løsninger
taler sammen og anerkendes gensidigt. Dette vil ifølge Dansk Erhverv un-
derstøtte 2030-målene.
Cybersikkerhed
F&P
vurderer, at cybersikkerhed er en udfordring på tværs af landegræn-
ser, og at tværgående samarbejde kan bidrage til at skabe større opmærk-
somhed og cyberrobusthed. For at styrke den danske position og det danske
vidensniveau kan der med fordel arbejdes på tværs af landegrænser på dette
område.
Dansk Erhverv
bemærker, at Kommissionens initiativ flere steder nævner
betydningen af cybersikkerhed, herunder udfordringen med mangel på fær-
digheder i EU’s arbejdsstyrke. Dansk Erhverv ser gerne en skærpelse af
betydningen af cybersikkerhed som fundament for udvikling mod 2030.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0063.png
63/93
Dansk Erhverv
mener, at der er behov for en ny sikkerhedskultur
i Dan-
mark såvel som EU. Vi skal derhen, hvor en hver borger tænker it-sikker-
hed med samme selvfølgelig som bade- og trafiksikkerhed, og hvor det ind-
går i virksomhedernes arbejde på lige fod med brandsikkerhed og tiltag til
at undgå tyveri og indbrud i den fysiske verden. Det er et enormt arbejde,
men ikke desto mindre forudsætningen for fortsat digital udvikling. Dansk
Erhverv mener, at Kommissionen
blandt andet med sin årlige rapport og
opfølgende initiativer
med fordel kan følge arbejdet med D-mærket og
lignende initiativer, der sigter mod at hæve sikkerheden bredt, som et vig-
tigt bidrag til dette.
Datadeling
F&P
vurderer, at der i forhold til datadeling muligvis kan trækkes på erfa-
ringer fra det fælles nordiske ”Nordic Smart Government”, der kører i regi
af Erhvervsstyrelsen. Der kunne eksempelvis fokuseres på at skabe frivil-
lige rammer for sømløs digital (B2B)-handel på tværs af landegrænser, ek-
sempelvis via digital faktura eller andre muligheder for at skabe digital
sammenhæng i handelsprocesser.
9. Forhandlingssituationen
Overordnet er der opbakning til Kommissionens forslag om en fælles vi-
sion og retning for EU’s digitale omstilling med udgangspunkt i
konkrete
målsætninger, der kan bistå den nationale digitale udvikling. Dette skal ses
i lyset af rådskonklusionerne fra marts 2021.
Dog mener mange medlemslande, at der bør tages højde for medlemslan-
denes forskellige udgangspunkter, og at der i højere grad skal være fokus
på, hvad medlemslandene skal arbejde hen imod, fremfor hvordan de skal
i mål. Samtidig er en række medlemslande skeptiske over for de mere am-
bitiøse og omkostningstunge målsætninger, særligt fra lande hvor geogra-
fiske og/eller økonomiske faktorer besværliggør indfrielse.
Der er bred enighed blandt medlemslandene om, at der skal være den rette
balance mellem en fælles strategi, og det nationale råderum for at indfri
målene. Derfor peges der også på, at målene i højere grad skal være politi-
ske mål, og indfrielsen skal være på medlemslandenes præmisser. Det gør
sig særligt gældende i forhold til Kommissionens mulige henstillinger,
hvor flere lande understreger vigtigheden af, at deres ikke-bindende natur
tydeliggøres samt at krav og forventninger til medlemslande i forhold til
henstillingerne lempes. Enkelte større medlemslande mener ikke, at det di-
gitale politikprogram skal være en bindende juridisk tekst.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0064.png
64/93
En række lande vil gerne arbejde for et øget fokus på cybersikkerhed end
hvad der på nuværende tidspunkt fremgår af forslaget. Ligeledes har en
række medlemsstater udtrykt opbakning til et større fokus på, at de digitale
målsætninger i højere grad skal understøtte og reflektere den grønne om-
stilling.
Medlemslandene er delte i forhold til behovet for flerlandeprojekter og
konsortier for europæiske digitale infrastrukturer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser og bi-
drage til at adressere dets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og sikker digi-
talisering skal gå hånd i hånd med digital vækst, og understøtte en klimaneu-
tral og cirkulær økonomi. Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi
og det digitale samfund i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af
tillid og tryghed, samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovati-
onsfremmende og teknologineutrale rammevilkår uden unødige byrder og
barrierer.
Regeringen støtter ambitionen om et digitalt suverænt Europa, der er selv-
bestemmende og åbent. Regeringen lægger vægt på, at digital suverænitet
ikke handler om unødigt at skærme Danmark eller EU fra omverdenen,
men om at styrke vores egen kapacitet til at udvikle teknologi og digitale
løsninger samt sikre, at vores sikkerhed og værdier er fundamentet for den
digitale fremtid.
Regeringen byder på den baggrund Kommissionens forslag velkomment,
og støtter en fælles vision og strategisk retning, der kan understøtte og ac-
celerere EU’s digitale omstilling. Regeringen lægger vægt på, at de kon-
krete målsætninger er resultatbaserede, fremtidssikre og skaber reel værdi
for borgere og virksomheder. Dette bør understøttes gennem en bredspek-
tret og teknologineutral indsats, der styrker borgernes digitale kompetencer
og virksomhedernes konkurrenceevne.
Yderligere lægger regeringen vægt på, at der bør være et nationalt politisk
råderum samt fleksibilitet hvad angår den konkrete indfrielse af målsætnin-
gerne, herunder at der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige digi-
tale udgangspunkter, muligheder for at specialisere sig samt muligheder for
at fastsætte mere ambitiøse nationale målsætninger, eksempelvis i forhold
til virksomheders anvendelser af robotteknologi. Endvidere er økonomisk-
, samfundsmæssig- og miljømæssig bæredygtighed en central prioritet for
regeringen, som derfor vil lægge vægt på, at cybersikkerhed, tillid og etik
samt den grønne omstilling afspejles i de fælles målsætninger.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0065.png
65/93
I forhold til den digitale infrastruktur, er regeringen overordnet enig i, at
der er behov for udbredelse af højhastighedsbredbånd og 5G. Regeringen
er umiddelbart skeptisk over for nytten af at fastsætte bredbåndsmålsætnin-
ger i det digitale politikprogram. Mere konkret ønskes fra dansk side ikke,
at der fastsættes krav, som væsentligt overgår, hvad der forventes efter-
spørgsel efter på markedet. Regeringen deler betragtningerne om, at retti-
dig adgang til radiofrekvenser er vigtigt for at nå konnektivitetsmålsætnin-
gerne. Dette finder efter regeringens opfattelse allerede sted inden for for-
slagets rammer.
Regeringen hilser de europæiske målsætninger vedrørende halvledere,
cloudinfrastrukturer og kvantecomputere velkomne. Disse teknologier vil
spille en central rolle for danske virksomheder inden for en lang række sek-
torer. Regeringen finder det vigtigt, at såvel danske som europæiske virk-
somheder har en stabil forsyning af de mest avancerede og bæredygtige
komponenter, at de kan tilgå sikre infrastrukturer og være med til at udvikle
de nyeste teknologier med klare forsknings-, sikkerheds-, og industriper-
spektiver. Samtidig lægger regeringen dog vægt på fleksibilitet i udmønt-
ningen og opfølgningen af disse mål, så alle medlemslande f.eks. ikke skal
etablere produktion af halvledere. Ligeledes arbejder regeringen også for,
at der indgår mål på teknologier som IoT og robotteknologi, som ligeledes
er væsentlige for EU’s digitale omstilling.
Regeringen finder en pålidelig og robust offentlig digital forvaltning vigtig,
og støtter målsætningen om at løfte niveauet for dette i medlemslandene.
Regeringen lægger vægt på, at man bør fastlægge et passende niveau for,
hvilke centrale offentlige tjenester, der skal stilles til online rådighed på
tværs af grænserne, og at der igangsættes en analyse af, hvilke centrale of-
fentlige tjenester, der er relevante at gøre tilgængelige på tværs af med-
lemslandene.
Regeringen mener tillige, at der skal tages højde for de store statsfinansielle
omkostninger, som digitalt udviklede medlemslande kan møde, når eksi-
sterende digitale infrastrukturer og løsninger skal tilpasses og omstilles til
EU-krav om grænseoverskridende adgang og etablering af nye systemer til
det formål.
Regeringen støtter derfor forslagets mål om at sikre, at alle politikker og
programmer, der er relevante for opfyldelsen af de digitale mål, tages i be-
tragtning på en koordineret og sammenhængende måde for at sikre en om-
kostningseffektiv og nationalt tilpasset implementering som led i de natio-
nale strategiske køreplaner frem mod 2030. Ydermere støtter regeringen
målsætningen om en større udbredelse af digitale identiteter, i hvilken for-
bindelse det påpeges, at en europæisk løsning bør fungere som supplement
til nationale løsninger og implementeres uden væsentlige udgifter eller ad-
ministrative byrder.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0066.png
66/93
Regeringen støtter etableringen af en forvaltningsstruktur, der har til formål
at monitorere udviklingen af den fælles europæiske retning. Regeringen ser
positivt på, at nationale strategiske køreplaner skal understøtte målsætnin-
gernes indfrielse. Dette kan bidrage til et bedre, samlet overblik over de
enkelte medlemslandes tiltag på området. Regeringen mener ligeledes, at
en ny forvaltningsstruktur i videst muligt omfang bør bygge på eksisterende
rammer og processer, herunder det europæiske semester og det digitale
økonomi- og samfunds indeks (DESI).
Regeringen støtter initiativer, der kan maksimere synergier på tværs af
medlemslandene. I regeringens optik kan et nyt finansieringsinstrument i
form af flerlandeprojekter samt oprettelsen af europæiske digitale infra-
strukturkonsortier (EDIC) skabe strukturerede, transparente og åbne ram-
mer for fælleseuropæiske digitale projekter, der har potentiale til at skalere
de samlede investeringer. Regeringen lægger her vægt på, at flerlandepro-
jekter og EDIC er i overensstemmelse med konkurrence-og statsstøttereg-
lerne og eksisterende finansieringsinstrumenter.
Regeringen lægger vægt på, at forslaget bygger videre på Kommissionens
meddelelse om det digitale kompas, samt at dets initiativer er i overens-
stemmelse med eksisterende EU-lovgivning og ikke foregriber igangvæ-
rende forhandlinger eller påvirker implementeringen af færdigforhandlede
retsakter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12.
november 2021. Folketingets Europaudvalg er også mundtligt orienteret om
sagen den 25. november 2021.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0067.png
67/93
Sager på rådsmødedagsordenen
Forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering
(CSRD) - ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, di-
rektiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014, (KOM (2021)
189)
Opdateret notat
ændringer ift. grund og nærhedsnotatet oversendt til
FEU den 2. juli 2021 er markeret med streg i venstre margen.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 21. april 2021 et forslag om virksomheders
bæredygtighedsrapportering (CSRD) via ændring af direktiv 2013/34/EU
(regnskabsdirektivet), direktiv 2004/109/EF (transparensdirektivet), direk-
tiv 2006/43/EF (revisordirektivet) og forordning (EU) nr. 537/2014 (revi-
sorforordningen). Forslaget indeholder krav om, at alle store virksomhe-
der og børsnoterede virksomheder (med undtagelse af børsnoterede mikro-
virksomheder) skal rapportere om bæredygtighedsoplysninger efter kom-
mende europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering. Bæredyg-
tighedsrapporteringen, som skal placeres i ledelsesberetningen i årsrap-
porten, skal indeholde en revisorerklæring og offentliggøres i et digitalt,
maskinlæsbart format.
Formålet med forslaget er, at bæredygtighedsrapporteringen i europæiske
virksomheder bedre kan bidrage til opnåelse af målene i den grønne euro-
pæiske pagt og FN’s Verdensmål. Forslaget skal understøtte EU’s
arbejde
med bæredygtig finansiering ved at sikre, at investorer, långivere og finan-
sielle virksomheder mv. kan få adgang til relevante, sammenlignelige og
troværdige oplysninger om bæredygtighed.
Regeringen støtter forslaget om at styrke bæredygtighedsrapportering, der er
et centralt led i omstillingen af europæisk erhvervsliv til en bæredygtig øko-
nomi. Regeringen støtter bæredygtighedsstandarder og digital tilgængelig-
hed af oplysningerne. Disse tiltag vil sikre transparens og sammenlignelig-
hed, så investorer, forbrugere og andre interessenter aktivt kan understøtte
den bæredygtige omstilling igennem markedet.
Forslaget vil medføre, at alle store virksomheder samt børsnoterede virk-
somheder (undtagen mikrovirksomheder) vil blive omfattet og fsva. SMVer
er der lagt op til, at børsnoterede SMVer først skal rapportere i 2027 efter
en særlig SMV-standard. Der stilles ikke krav om rapportering for øvrige
SMVer, der kan rapportere frivilligt.
Forslaget vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser og ad-
ministrative byrder, og det er derfor vigtigt, at det bliver så let som muligt
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0068.png
68/93
for virksomhederne at efterleve reglerne, og at administrative byrder står
mål med formålet.
Samtidig er det vigtigt, at nye standarder udarbejdes med inspiration fra
de internationale standarder samt regler på området for finansiel bære-
dygtighed, så der opnås ensartede rapporteringsgrundlag for de omfattede
virksomheder. Derfor er det vigtigt, at standardiseringsarbejdet er effektivt
og inddrager alle relevante interessenter med henblik på at sikre foran-
kring og opbakning.
Det forventes, at formandskabet vil fremsætte forslag til generel indstilling
på sagen til vedtagelse på Konkurrenceevnerådsmødet den 24. februar
2022.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 21. april 2021 sit forslag til et direktiv om
virksomheders bæredygtighedsrapportering. Dansk sprogversion blev
modtaget den 16. juni 2021.
Forslaget bygger på samt reviderer kravene om rapportering om bæredygtig-
hed fra Direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger
(NFRD) (2014/95/EU), der er en del af EU’s regnskabsdirektiv
(2013/34/EU), og som pålægger de største virksomheder at offentliggøre en
redegørelse for samfundsansvar i deres årsrapporter.
Inden for rammerne af Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæ-
redygtig vækst har EU vedtaget en række foranstaltninger for at understøtte,
at den private finansielle sektor spiller en vigtig rolle i at realisere den grønne
europæiske pagts målsætninger. Bedre data og transparens fra virksomheder
om de bæredygtighedsrisici, som de er eksponeret for, og om virksomheder-
nes egen påvirkning af mennesker og miljø, er afgørende forudsætninger for
at kunne realisere en markedsdrevet omstilling til en bæredygtig økonomi.
Forslaget skal gøre virksomheder mere ansvarlige for og åbne omkring deres
indvirkning på mennesker og miljø. Forslaget skal endelig skabe nye mulig-
heder for virksomheder, investorer, civilsamfundet og andre interessenter ved
afgørende at forbedre den måde, bæredygtighedsoplysninger rapporteres og
anvendes på gennem digitale teknologier.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50 om etableringsfrihed og
114 om harmonisering i det indre marked og skal behandles efter den almin-
delige lovgivningsmæssige procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-
gørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0069.png
69/93
Formålet med forslaget er at sikre en standardiseret bæredygtighedsrapporte-
ring for de omfattede virksomheder samt sikre, at kravene hertil hænger sam-
men med de bredere juridiske rammer for bæredygtig finansiering, herunder
forordning (2019/2088/EU) om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sek-
toren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) og forordning
2020/852/EU om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige inve-
steringer (taksonomiforordningen), samt målene i den europæiske grønne
pagt.
Direktivforslaget reviderer kravene til bæredygtighedsrapportering, som er
fastlagt i NFRD, og ændrer i tre direktiver, herunder regnskabsdirektivet
(2013/34/EU), transparensdirektivet (2004/109/EF) og revisordirektivet
(2006/43/EF), samt i revisorforordningen (537/2014/EU).
Forslag om ændring af regnskabsdirektivet
Det foreslås, at betegnelsen ”ikke-finansiel information”
erstattes med
”bæredygtighedsinformation”. Dette skyldes, at mange interessenter anser
betegnelsen ”ikke-finansiel” for upræcis og antydende, at oplysningerne
ikke har finansiel relevans.
Anvendelsesområde
Der lægges i forslaget op til en udvidelse af anvendelsesområdet, så langt
flere virksomheder, herunder alle store virksomheder samt små- og mel-
lemstore børsnoterede virksomheder (SMV'er) omfattes. I dag omfatter
NFRD alene store virksomheder af interesse for offentligheden med mere
end 500 ansatte.
Virksomheder af interesse for offentligheden omfatter:
virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller an-
dre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et
EU/EØS-land (børsnoterede virksomheder);
visse finansielle virksomheder (kreditinstitutter og forsikringssel-
skaber), som er defineret i direktivet
3
.
herudover har medlemsstaterne mulighed for at udpege virksomhe-
der til kategorien ”virksomheder af interesse for offentligheden”. I
Danmark er det alene statslige aktieselskaber, som er tilføjet til
denne kategori.
3
Kreditinstitutter som defineret i art. 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/575
af 26. juni 2013 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, og som ikke er
omhandlet i art. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 36/2013 af 26. juni 2013 om adgang til
at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og investeringsselskaber samt forsikringsselska-
ber, som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsik-
ringsselskabers årsregnskaber.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0070.png
70/93
Små- og mellemstore børsnoterede virksomheder skal dog først rapportere
om bæredygtighed i 2027 for regnskabsåret 2026, og dette kan ske efter en
særlig SMV-standard.
Store virksomheder
4
, som alle foreslås omfattet, er efter Regnskabsdirekti-
vet defineret som virksomheder, der overstiger to af tre kriterier i forhold
til omsætning, balancesum og antal ansatte.
5
I denne forbindelse er det vig-
tigt at have for øje, at Danmark har valgt et udvidet anvendelsesområde i
forhold til NFRD, hvilket betyder, at alle store virksomheder og alle børs-
noterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven i Danmark allerede
er omfattet af rapporteringsforpligtelserne. For finansielle virksomheder er
det alle børsnoterede selskaber, forsikringsselskaber, kreditinstitutter og inve-
steringsforeninger. De finansielle virksomheder (forsikringsselskaber, kredit-
institutter og investeringsforeninger) er desuden omfattet, hvis de på balance-
tidspunkt havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 ansatte
eller derover.
I forbindelse med anvendelsesområdet bemærkes det, at anvendelsesområ-
det for NFRD/CSRD er direkte relateret til anvendelsesområdet for virk-
somheders rapporteringskrav under taksonomiforordningens art. 8. Ifølge
taksonomiforordningens artikel 8 skal virksomheder omfattet af
NFRD/CSRD fremover i ledelsesberetningen skulle medtage en beskri-
velse og en opgørelse af, i hvilken grad deres aktiviteter er forbundet med
økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige ak-
tiviteter i henhold til taksonomiforordningen. Ikke-finansielle virksomhe-
der skal rapportere om 1) omsætning, 2) kapitaludgifter og 3) driftsudgifter,
mens finansielle virksomheder skal rapportere om specifikke nøgleindika-
torer relevante for deres virksomhed. Oplysningskravene i taksonomifor-
ordningens artikel 8 sikrer, at finansielle virksomheder kan få de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan rapportere om finansiel bæredygtig-
hed i forbindelse med deres investeringsvirksomhed.
Finansielle virksomheder
På det finansielle område lægger Kommissionen op til, at alle typer kredit-
institutter (inkl. realkreditinstitutter) og forsikringsselskaber (som omfatter
livs- og skadesforsikringsselskaber samt tværgående pensionskasser) om-
fattes af direktivet uanset virksomhedsform
6
.
4
5
For virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, er dette store virksomheder i regnskabsklasse C.
Store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C er virksomheder, som i to på hinanden følgende
regnskabsår, overskrider mindst to af nedenstående tre størrelsesgrænser:
en balancesum på 156 mio. kr., en nettoomsætning på 313 mio. kr., et gennemsnitligt antal heltids-
beskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
6
I dag omfattes alene finansielle virksomheder med en selskabsstruktur med begrænset ansvar som
aktieselskab, anpartsselskab, interessentselskab eller kommanditselskab. Dette udvides til at inklu-
dere fx andelskasser, foreninger eller gensidige forsikringssikringsselskaber.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0071.png
71/93
Kommissionen synes at lægge op til, at de i regnskabsdirektivets gældende
tærskler for store virksomheder vil være gældende i forhold til at fastsætte
anvendelsesområdet også for finansielle virksomheder. Set i sammenhæng
med resten af teksten af regnskabsdirektivet er denne grundlæggende for-
udsætning i forslaget dog ikke helt tydelig.
Derudover er anvendelsen af de tre størrelseskriterier i regnskabsdirektivet
angivet uden at tage højde for forretningsmodeller i finansielle virksomhe-
der. Det vil betyde, at selv mindre finansielle virksomheder ville skulle rap-
portere på samme måde som de store ikke-finansielle virksomheder. Det
sker, dels fordi balancen i finansielle virksomheder omfatter aktiver, som
virksomhederne administrerer på vegne af andre (som indlån, pensionsop-
sparinger eller opsparingsdele i forsikringer, mv.) og dermed typisk er re-
lativ stor i forhold til ikke-finansielle virksomheder. Dels er omsætningen
i finansielle virksomheder sammensat af væsentlige andre elementer end
hos de ikke-finansielle virksomheder, eksempelvis for kreditinstitutters va-
lutahandel, gebyrer, mv.
Slutteligt foreslår Kommissionen en option for medlemslandene til at
kunne undtage visse særlige enheder under tilsyn
7
.
Koncernrapportering (undtagelser for dattervirksomheder)
Forslaget undtager dattervirksomheder fra at rapportere om bæredygtighed,
hvis den pågældende virksomhed og dens eventuelle dattervirksomheder er
indeholdt i en konsolideret ledelsesberetning for en modervirksomhed, som
er omfattet af kravene til bæredygtighedsrapportering i forslaget.
Dette gælder også dattervirksomheder, hvor modervirksomheden er etab-
leret i et tredjeland uden for EU, hvis virksomheden og dens eventuelle
dattervirksomheder er indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede le-
delsesberetning, og denne er udarbejdet på en måde, der svarer til de krav,
der stilles efter de bæredygtighedsstandarder, som vil blive udarbejdet i
henhold til forslaget. Hvis dette ikke er tilfældet, vil dattervirksomheden
fortsat skulle offentliggøre sin egen bæredygtighedsrapportering i henhold
til forslaget.
Europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering
Der stilles forslag om, at der udarbejdes obligatoriske europæiske bære-
dygtighedsstandarder med henblik på at sikre ensartethed på tværs af rap-
porteringerne. Standarderne skal udmønte oplysningskravene i CSRD og
sikre, at bæredygtighedsrapporterne er forståelige, relevante, repræsenta-
tive, verificerbare, sammenlignelige og er præsenteret på en troværdig
7
For Danmark vil dette omhandle ganske få virksomheder såsom Danmarks Skibskredit, Kommu-
neKredit og EKF Danmarks Eksportkredit.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0072.png
72/93
måde. Standarderne skal således præcisere og udfylde indholdskravene og
stille formatkrav til bæredygtighedsrapporteringen.
European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) skal levere den
tekniske rådgivning, forventeligt i form af udkast til standarder til Kom-
missionen. Dette skal ske med behørig involvering af interessenter, og
EFRAG forventes at tage udgangspunkt i eksisterende internationale stan-
darder på området. EFRAGs anbefalinger vil være grundlaget, når Kom-
missionen skal vedtage delegerede retsakter med standarderne. Der fore-
slås, at Kommissionen forud for vedtagelsen af standarderne foretager hø-
ring af EU-medlemslandene og Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed (ESMA), ligesom en række andre aktører
8
tildeles hø-
ringsret i forløbet. Kommissionen skal desuden tage hensyn til bl.a. arbej-
det i EU såvel som globale standardiseringsinitiativer på området.
Det fremgår af forslaget, at standarderne skal præcisere de oplysninger,
som virksomhederne skal offentliggøre om miljøforhold, herunder klima-
forandringer, vandressourcer, cirkulær økonomi, forurening og biodiversi-
tet. Det fremgår endvidere, at standarderne også skal præcisere de oplys-
ningskrav, som bæredygtighedsrapporterne skal indeholde om sociale for-
hold, herunder lige muligheder for alle (blandt andet kønssammensætning
og lige løn for lige arbejde), arbejdsforhold, respekt for menneskerettighe-
der m.m.
Endelig skal standarderne også fastsætte, hvordan virksomhederne skal op-
lyse om god selskabsledelse, herunder ledelsens opgaver i forhold til virk-
somhedens bæredygtighed, virksomhedsetik og -kultur samt virksomhe-
dens kontrol og risikostyring i forhold til bæredygtighedsrisici.
For de børsnoterede SMV’er foreslås,
at der bliver udarbejdet simplere
standarder for bæredygtighedsrapportering i delegerede retsakter. De uno-
terede SMV’ere vil kunne
benytte disse standarder på frivillig basis.
Ifølge forslaget skal udarbejdelsen af standarderne ske i to trin, hvor den
første del skal specificere alle bæredygtighedsforhold og rapporteringsfor-
holdene i art. 19a, herunder understøtte den information som kræves under
disclosureforordningen (EU) (2019/2088) om de finansielle virksomheders
bæredygtighedsrapportering. Den anden del skal indeholde supplerende in-
formation, som virksomhederne bør rapportere om, samt sektorspecifikke
krav.
Det følger af forslaget, at den første del af standarderne skal være vedtaget
den 31. oktober 2022. Den anden del af standarderne skal ifølge forslaget
8
Herunder Den Europæiske Banktilsynsmyndighed - EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
EIOPA, Den Europæiske Centralbank - ECB
samt Platformen for bæredygtig finansiering, der er oprettet i henhold til taksonomiforordningen.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
73/93
være vedtaget den 31. oktober 2023. De særlige standarder
for SMV’er skal
vedtages senest den 31. oktober 2023.
Kommissionen skal herudover som minimum hvert tredje år, efter at stan-
darderne har fundet anvendelse, evaluere de vedtagne delegerede retsakter
efter høring af EFRAG.
Oplysningskrav
indholdet i bæredygtighedsrapporten
Kommissionen lægger op til, at de omfattede virksomheder skal offentlig-
gøre væsentligt udvidede oplysninger samt præcisere visse af de oplysnin-
ger, som virksomheder er underlagt i henhold til NFRD.
Kommissionen foreslår blandt andet, at det dobbelte væsentlighedsper-
spektiv præciseres, dvs. både hvordan virksomheden påvirker samfundet,
og hvordan samfundet påvirker virksomheden. Det indebærer, at de omfat-
tede virksomheder skal offentliggøre oplysninger, som er nødvendige for
forståelsen af virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsforhold (fx
miljømæssige og sociale forhold), samt oplysninger, som er nødvendige for
at forstå, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomhedens udvik-
ling, resultat og situation (fx hvordan klimaændringer påvirker virksomhe-
den).
Det fremgår også af forslaget, at de omfattede virksomheder skal give en
række yderligere oplysninger om bl.a. deres forretningsmodel og strategi,
herunder robustheden i forhold til bæredygtighedsrisici og planer i forhold
til at sikre overensstemmelse med omstillingen til en bæredygtig økonomi.
Derudover lægges der i forslaget op til, at virksomhederne bl.a. skal be-
skrive deres mål, som relaterer sig til bæredygtighedsforhold samt oplys-
ninger om ”immaterielle forhold”, som fx vil være oplysninger om menne-
skelig og social kapital.
Kommissionen foreslår ligeledes, at virksomhederne skal beskrive deres
politikker i relation til bæredygtighedsforhold samt beskrive due diligence
processer, som har været gennemført med hensyn til bæredygtighedsfor-
holdene. Angående oplysninger om due diligence processer, bliver kravene
skærpet i forhold til hvilke specifikke oplysninger, der skal indgå. Forslaget
lægger op til, at virksomhederne skal give en beskrivelse af de væsentligste
faktiske eller potentielle negative indvirkninger forbundet med virksomhe-
dens værdikæde, herunder dens egne aktiviteter, dens produkter og tjene-
steydelser, dens forretningsforbindelser samt forsyningskæde, og en be-
skrivelse af, hvordan virksomheden håndterer risici, som relaterer sig til
bæredygtighedsforhold.
Kommissionen foreslår desuden en mindre omformulering af kravet om
mangfoldighedspolitik, så det tydeliggøres, at der særligt er fokus på mang-
foldighed med hensyn til køn.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0074.png
74/93
Offentliggørelse og tilgængelighed af bæredygtighedsoplysninger
Bæredygtighedsoplysningerne vil skulle fremgå af ledelsesberetningen,
modsat i dag, hvor der er fleksibilitet for virksomhederne til at vælge pla-
ceringen, herunder eksempelvis i en selvstændig rapport, som offentliggø-
res på hjemmesiden, så længe der er henvist til denne i ledelsesberetningen.
Forslaget indfører et krav om, at de omfattede virksomheder skal offentlig-
gøre deres regnskaber og ledelsesberetninger, inklusiv de konsoliderede
rapporter, i et digitalt maskinlæsbart format (XHTML
9
-format). Det vil
medføre, at der bliver krav om digital regnskabsindberetning - både for fi-
nansielle oplysninger, bæredygtighedsoplysninger og den resterende del af
ledelsesberetningen for alle de omfattede virksomheder. For bæredygtig-
hedsrapporteringen skal der foretages en opmærkning af de rapporterede
oplysninger, inklusive opmærkning af de oplysninger, som virksomhe-
derne skal oplyse om i henhold til art. 8 i taksonomiforordningen.
Forslaget adresserer den store efterspørgsel blandt brugere af bæredygtig-
hedsoplysninger og et ønske om et digitalt format. Til det formål foreslås
at udvide anvendelsen af et indberetningsformat, der er vedtaget for visse
børsnoterede virksomheder
European Single Electronic Format
(ESEF
10
).
ESEF-reglerne vil første gang være gældende for årsrapporterne for 2021,
der offentliggøres i 2022. Formatet baserer sig på den internationalt aner-
kendte standard eXtensible Business Reporting Language (XBRL), som er
et format, der benyttes over hele verden til at udveksle finansielle oplys-
ninger i struktureret form. Det vil sige, at oplysningerne er indbyrdes sam-
menlignelige og maskinlæsbare til brug for fx analyser og kontrol.
Formatet benyttes ligeledes allerede i Danmark, hvor alle virksomheder,
som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, indberetter digitalt i
XBRL. Det er dog et fåtal af de omfattede finansielle virksomheder, der i
dag indberetter i digitalt læsbart format.
Kommissionen foreslår endvidere, at bæredygtighedsrapporteringen, der er
medtaget i virksomhedernes ledelsesberetning, straks efter offentliggørel-
sen bliver gjort tilgængelig via den relevante officielle udpegede meka-
nisme (OAM), der er en database, hvor børsnoterede virksomhederne i for-
vejen indsender en række oplysninger, herunder selskabsmeddelelser om
intern viden og årsrapporter.
9
Extensible HyperText Markup Language
Ifølge den delegerede forordning (EU) 2019/815 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præci-
sering af et fælles elektronisk rapporteringsformat, skal de børsnoterede virksomheder fremadrettet
udarbejde og offentliggøre årsrapporter i det nye format European Single Electronic Format (ESEF).
10
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0075.png
75/93
Ovenstående er nødvendigt for at medtage bæredygtighedsoplysninger i et
kommende forslag om en fælles europæisk database, det såkaldte ”Euro-
pean Single Access Point” (ESAP). ESAP
er et initiativ om etablering af
en fælles europæisk indgang til offentlige finansielle og ikke-finansielle
virksomhedsoplysninger, som Kommissionen sidst i 2021 forventes at
fremlægge et forslag til regulering om.
Virkningstidspunkt
Kravene om bæredygtighedsrapportering skal have virkning for det regn-
skabsår, der begynder efter, at forslaget er implementeret i medlemslande-
nes nationale lovgivning. Ifølge forslaget skal direktivets regler træde i
kraft i national ret senest 1. december 2022, og medlemsstaterne skal fast-
sætte, at bestemmelserne skal gælde for regnskabsår, der begynder fra den
1. januar 2023 eller senere. Det betyder, at virksomhederne første gang vil
skulle udarbejde bæredygtighedsrapportering efter forslagets krav for regn-
skabsåret 2023. De første årsrapporter med bæredygtighedsrapportering ef-
ter CSRD vil således blive offentliggjort i 2024. Kommissionen har dog
foreslået, at der bliver en senere indfasning for
de børsnoterede SMV’er,
som først skal rapportere fra 2027 for regnskabsåret 2026 - altså tre år se-
nere end de øvrige virksomheder.
Sanktioner
Den eksisterende bestemmelse i regnskabsdirektivet om sanktioner foreslås
ændret. Det fremgår som hidtil, at medlemsstaterne generelt skal sikre, at
der fastsættes sanktioner for overtrædelse af direktivets regler, og træffe
alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne håndhæves.
Sanktionerne skal være effektive, proportionale og have en afskrækkende
virkning.
Som noget nyt foreslås det at skulle fremgå specifikt af direktivet, hvilke
administrative foranstaltninger og sanktioner medlemsstaterne som mini-
mum skal kunne anvende ved overtrædelser af reglerne om bæredygtig-
hedsrapportering. Disse sanktioner og foranstaltninger skal mindst omfatte
mulighed for offentliggørelse af overtrædelsen, mulighed for påbud om at
ophøre med en overtrædelse samt mulighed for at pålægge administrative
bøder.
Transparensdirektivet
Bæredygtighedsoplysninger
Der foreslås ændringer til transparensdirektivet, som sikrer, at alle børsno-
terede virksomheder (undtagen mikrovirksomheder) falder ind under kra-
vene til bæredygtighedsrapporteringen, herunder standarderne herfor og
kravet om en revisorerklæring, se nærmere under pkt. 3. Denne information
skal påses af den nationale kompetente myndighed.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0076.png
76/93
Det foreslås også at udvide reglerne for ækvivalensvurderinger for tredje-
lande til at inkludere bæredygtighedsforhold omfattet af forslaget, idet
Kommissionen vil skulle udstede ækvivalensvurderinger af tredjelandes re-
gimer for bæredygtighedsrapportering samt vedtage regler til brug for vur-
dering af et tredjelands regler, når en udsteder har aktivitet i mere end ét
land. Denne vurdering skal også foretages, når det skal vurderes, om der
kan henvises til modervirksomheder uden for EU efter regnskabsdirektivet.
ESMA retningslinjer
Kommissionen foreslår, at ESMA skal udstede retningslinjer rettet mod de
nationale kompetente tilsynsmyndigheder (i Danmark er det Finanstilsy-
net) for at udfylde krav til tilsynet med bæredygtighedsrapporteringen un-
der behørig høring af Det Europæiske Miljøagentur og Den Europæiske
Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
Ændringer til direktivet og forordningen om lovpligtig revision
Der foreslås følgende ændringer i Revisordirektivet (2006/43/EC) og Re-
visorforordningen (537/2014).
Revisors ansvar
Bæredygtighedsrapporteringen skal fremadrettet indeholde en erklæring
med begrænset grad af sikkerhed, dvs. hvor der efter de gældende regler
alene kræves et såkaldt konsistenstjek. Ved en erklæringsopgave med be-
grænset sikkerhed reducerer revisor opgaverisikoen til et acceptabelt ni-
veau, men hvor risikoen ved erklæringen er højere end ved en erklærings-
opgave med høj grad af sikkerhed, fx revision. Et konsistenstjek dækker
over, at revisor skal gennemlæse ledelsesberetning og baseret på den ud-
førte revision afgive en udtalelse herom. Udgangspunktet er, at denne er-
klæring skal udarbejdes af en godkendt revisor. I forslaget indgår en med-
lemsstatsoption, som gør det muligt at tillade, at andre end godkendte revi-
sorer kan udarbejde og underskrive erklæringen.
Forslaget bemyndiger Kommissionen til at vedtage standarder for bære-
dygtighedsrevision ved delegerede retsakter om de handlinger, revisor skal
udføre som grundlag for konklusionerne i revisors erklæring om virksom-
hedens bæredygtighedsrapportering.
Derudover stilles der krav om uddannelse og efteruddannelse af revisorer
inden for bæredygtighedsrapportering. Forslaget lægger op til, at revisor
skal være uddannet inden for rapportering om bæredygtighed, før revisor
kan afgive erklæringer med begrænset grad af sikkerhed. Disse krav berø-
rer ikke særskilte krav til revisorer i finansielle virksomheder.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0077.png
77/93
Der foreslås endvidere en udvidelse af opgaverne for revisionsudvalget i
virksomheder af offentlig interesse, så overvågningsopgaverne udvides til
også af omfatte virksomhedens bæredygtighedsrapportering. Desuden fo-
reslås tilsynet med revisorer udvidet til også at omfatte revisors erklæringer
om bæredygtighed, herunder bl.a. lovpligtig kvalitetskontrol, iværksættelse
af undersøgelser og pålæggelse af sanktioner.
Evaluering
I forslaget lægges der op til, at Kommissionen senest tre år efter vedtagel-
sen skal udarbejde en evaluering, hvori det skal overvejes, om kravet om
en revisorerklæring med begrænset grad af sikkerhed skal ændres til en er-
klæring med høj grad af sikkerhed som ved revision, så revisor tilfører
samme troværdighed til bæredygtighedsrapporteringen som til rapporterin-
gen af de finansielle oplysninger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har i 2018 vedtaget en egeninitiativ-rapport om bæredyg-
tig finansiering, hvor de udtrykte støtte til at videreudvikle kravene i direktivet
for ikke-finansiel rapportering. Derudover er ikke-finansiel rapportering
nævnt i retsudvalgets (JURI) rapport om bæredygtig selskabsledelse (Durand
rapporten), som blev vedtaget i december 2020. Heri hilser Parlamentet Kom-
missionens plan om at revidere NFRD velkommen og opfordrer Kommissi-
onen til at udvide anvendelsesområdet, udarbejde EU-standarder for rappor-
tering og kræve revisorvalidering af de rapporterede oplysninger om bære-
dygtighed. Med hensyn til anvendelsesområdet anbefalede Europa-Parlamen-
tet at gå videre end det, Kommissionen nu har foreslået, idet de ønskede at
omfatte alle store virksomheder
samt SMV’er i højrisikosektorer.
Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for retslige anlig-
gender (JURI), og franske Pascal Durand fra RENEW-gruppen er udpeget
som ordfører i samarbejde med udvalget for Økonomi og Valuta (ECON) i
henhold til aftale om kompetencefordeling af forslaget
11
.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at regler for virksomhedernes bæredygtighedsrappor-
teringer og gennemsigtighed af virksomhedernes rapportering ikke i tilstræk-
kelig grad kan opfyldes individuelt af EU-landene, hvis de handler uaf-
hængigt af hinanden. Fælles regler om bæredygtighedsrapportering er med til
at sikre konsistens og sammenlignelighed for virksomheder, der er etableret i
de forskellige medlemsstater samt sikre lige vilkår for virksomhederne på det
indre marked og bidrage til etableringen af en europæisk kapitalmarkeds-
union.
11
D(2021)20354
CCC-CSRD ECOUN_JURI - Agreement
12 10 2021.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0078.png
78/93
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke-finansielle virksomheder
Store virksomheder, omfattet af regnskabsklasse C, og alle virksomheder i
regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber
uanset disses størrelse) er omfattet af årsregnskabslovens krav om redegørelse
for samfundsansvar, som implementerer Direktivet for ikke-finansiel rappor-
tering (2014/95/EU).
For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal størrelses-
grænserne opgøres på koncernniveau, og redegørelsen skal tillige gives for
koncernen. Dattervirksomheder kan undlade at udarbejde en redegørelse for
samfundsansvar, hvis modervirksomheden udarbejder en redegørelse for
samfundsansvar for hele koncernen.
De omfattede virksomheder skal efter følg-eller-forklar princippet redegøre
for deres politikker for samfundsansvar for følgende forhold: Miljøforhold,
herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved
virksomhedens aktivitet, sociale- og personaleforhold samt forhold vedrø-
rende respekt for menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption og be-
stikkelse.
Redegørelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om de væsentligste risici for-
bundet med forholdene samt oplysninger om ikke-finansielle nøgleresultatin-
dikatorer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter. For hvert om-
råde, hvor virksomheden har en politik, skal der bl.a. gives oplysninger om
indholdet af politikken for samfundsansvar. Derudover skal der oplyses om
processer for nødvendig omhu (due diligence), hvis virksomheden anvender
sådanne processer.
Redegørelsen skal som udgangspunkt gives i ledelsesberetningen, men virk-
somheden kan vælge i stedet at offentliggøre redegørelsen på virksomhedens
hjemmeside eller i en supplerende beretning til årsrapporten. Virksomheder,
som udarbejder en redegørelse for samfundsansvar efter visse internationale
standarder og retningslinjer, kan henvise til denne redegørelse.
Virksomhedens revisor skal afgive en udtalelse om, hvorvidt ledelsesberet-
ningen, herunder redegørelsen for samfundsansvar, er i overensstemmelse
med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab og udarbejdet i overens-
stemmelse med lovgivningens krav. Endvidere hvorvidt revisor har fundet
væsentlige fejlagtige angivelser i ledelsesberetningen og i givet fald oplyse
herom.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0079.png
79/93
Finansielle virksomheder
På det finansielle område er de gældende regler om rapportering af ikke-
finansiel information implementeret i dansk ret i § 135, stk. 4, i bekendtgø-
relse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
m.fl. nr. 281 af 26. marts 2014 med senere ændringer (KBKG) samt i §
134, stk. 4, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselska-
ber og tværgående pensionskasser af 7. juli 2015 med senere ændringer
(FBKG).
De gældende regler om, at revisor skal afgive en udtalelse om, hvorvidt
oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregn-
skabet og et eventuelt koncernregnskab m.v. er reguleret for de finansielle
virksomheder i § 193, i lov om finansiel virksomhed, nr. 1447 af 11. sep-
tember 2020 med senere ændringer og bekendtgørelse om revisionens gen-
nemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.
Særlige krav til revisorer for finansielle virksomheder findes i bekendtgø-
relse nr. 284 af 18. april 2018 om Finanstilsynets certificering af statsauto-
riserede revisorer (certificeringsordning).
Transparensdirektivet er implementeret i dansk ret i bekendtgørelse af lov
om kapitalmarkeder, lovbekendtgørelse nr. 1767 af 27. november 2020.
Der er ikke nogen bestemmelser om, at de finansielle virksomheder skal
foretage digital indberetning af finansielle og ikke-finansielle oplysninger.
Dansk ret indeholder i dag ikke nogen bestemmelser om revisors uddan-
nelse inden for rapportering om bæredygtighed.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lov-
givning, herunder ændringer af årsregnskabsloven, revisorloven, og for så
vidt angår de finansielle virksomheder af de under pkt. 6 anførte love og
bekendtgørelser. Dog forventes certificeringsordningen ikke at blive be-
rørt. Forslaget vil muligvis medføre behov for ændringer i miljøbeskyttel-
sesloven for så vidt angår miljøministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om udarbejdelse af grønne regnskaber mv.
Forslagets ændringer i Revisorforordningen vil være direkte gældende i
Danmark.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0080.png
80/93
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet
den digitale regnskabsindberetningsløsning hos Erhvervsstyrelsen skal ud-
vides og forventeligt også omfatte en række finansielle virksomheder, som
ikke er omfattet af kravene om digital regnskabsindberetning i dag. Forsla-
get forventes også at medføre, at der skal foretages udvidelser og ændringer
af flere store IT-systemer, da langt flere oplysninger fremadrettet skal ind-
berettes i et digitalt læsbart format. Rapporteringskravene og -standarderne
implementeres i reguleringen af virksomhedernes årsrapporter og tilhø-
rende regler om tilsyn, revision mm. Denne opgave skønnes at medføre
udgifter til implementering, kontrol, vejledning, fortolkning og besvarelse
af henvendelser for alle de omfattede virksomheder. Det skønnes foreløbigt
og med væsentlig usikkerhed, at CSRD samlet medfører udgifter i omeg-
nen af 243 mio. kr. i perioden frem til 2030. Skønnet er foretaget på bag-
grund af nuværende direktivudkast.
Det bemærkes, at Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens kontrol af de børs-
noterede virksomheders regnskaber er gebyr/afgiftsfinansieret. For at
dække de forøgede udgifter til kontrol, vil der potentielt være behov for
fremadrettet forhøjelse af gebyrerne/afgifterne, udover hvad der kan inde-
holdes i den nuværende gebyrramme. Dette vil afhænge af omfanget af til-
synsarbejdet samt ændringer til eksisterende eller nye IT-systemer, som der
først er klarhed om ifm. udarbejdelse af kravene i de delegerede retsakter.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det er den overordnede vurdering, at forslaget forventes at medføre væ-
sentlige administrative byrder for de omfattede virksomheder. Da forslaget
medfører, at de omfattede virksomheder skal udarbejde deres bæredygtig-
hedsrapportering efter kommende standarder, er det endelige omfang af
rapporteringsforpligtelsen ikke mulig at opgøre på nuværende tidspunkt.
Forslaget om en erklæring med begrænset grad af sikkerhed og rapporte-
ring efter kommende standarder er af Kommissionen estimeret til at ville
medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne. I år-
lige omkostninger er det estimeret, at dette vil svare til knap DKK 550.000
pr. virksomhed
12
. Det bemærkes, at dette tal er uden omkostningerne for-
bundet med rapportering efter Taksonomiforordningens art. 8.
Kommissionen estimerer, at omkostningerne til digital opmærkning af bæ-
redygtighedsrapporterne vil beløbe sig til ca. DKK 12.600 årligt, mens der
12
Kommissionen vurderer, at på EU-niveau vil 49.000 virksomheder vil blive omfattet, og de årlige
omkostninger er estimeret til ca. 3.600 mio. EUR for populationen. Anvendt kurs ved omregning til
DKK er 7,4.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0081.png
81/93
vil være engangsomkostninger det første år på ca. DKK 73.000
13
pr. virk-
somhed.
Det bemærkes, at alle de omfattede virksomheder også vil blive omfattet af
krav om at indberette den resterende del af årsrapporten digitalt. Hvorvidt
dette er lig de nuværende nationale krav er på nuværende tidspunkt uklart.
Omkostningen til denne del er ikke medtaget i ovenstående estimat.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser for ikke-finansielle virksomheder
På baggrund af forslaget vil ca. 2.150 store danske ikke-finansielle virk-
somheder blive omfattet. Heraf er ca. 850 virksomheder datterselskaber,
som vil kunne bruge undtagelsesbestemmelsen og henvise til den samlende
bæredygtighedsrapportering for koncernen som helhed. Da Danmark hidtil
har valgt et udvidet anvendelsesområde i forhold til NFRD, vil anvendel-
sesområdet for så vidt angår virksomheder omfattet af årsregnskabsloven
ikke blive udvidet med CSRD. Det bemærkes dog, at børsnoterede virk-
somheder, som er mikrovirksomheder
14
, undtages efter CSRD-forslaget, li-
gesom små- og mellemstore børsnoterede virksomheder først fra 2027
(regnskabsåret 2026) vil være omfattet og har mulighed for at rapportere
efter en forenklet standard
for SMV’er. I dag er alle børsnoterede virksom-
heder uanset størrelse omfattet af kravene om redegørelse for samfundsan-
svar i årsregnskabslovens § 99 a i Danmark.
Afslutningsvist bemærkes det, at en afledt effekt som følge af et kommende
forslag fra Kommissionen om lovpligtig nødvendig omhu
15
forventeligt
også kan medføre øgede administrative omkostninger forbundet med for-
slaget. Dette skyldes, at et forslag om lovpligtig nødvendig omhu forventes
at pålægge virksomhederne at rapportere om deres processer på området
som følge afrapporteringsforpligtelsen efter CSRD.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser for finansielle virksomheder
Det vurderes, at der vil være erhvervsøkonomiske konsekvenser for de fi-
nansielle virksomheder. Der er i Danmark 69 kreditinstitutter (inkl. real-
kreditinstitutter) og 85 forsikringsinstitutter, hvoraf 34 kreditinstitutter og
ni forsikringsselskaber (43 i alt) omfattet af de nuværende danske finan-
sielle regler for samfundsrapportering, hvoraf de 21 følger som led i
NFRD-forpligtelser. Det estimeres, at der er ganske få mikroforsikringssel-
skaber, og ingen i de andre finansielle virksomheder, hvorfor undtagelsen
af disse ikke medfører lempelser for selskaberne. Det er dog behæftet med
13
Kommissionen vurderer at digital opmærkning vil beløbe sig til EUR 1.700 årligt og EUR 9.800
i engangsomkostninger pr. virksomhed. Anvendt kurs er 7,4.
14
Virksomheder der på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende tre kriterier: balancesum
på 2,7 mio. kr., nettoomsætning på 5,4 mio. kr. og gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af
regnskabsåret på 10.
15
Sustainable Corporate Governance og due diligence
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0082.png
82/93
usikkerhed, idet beregningsgrundlaget for en af de foreslåede tærskler (net-
toomsætning) ikke er defineret for finansielle virksomheder og derfor giver
udfordringer i anvendelsen for identifikation af relevante finansielle virk-
somheder.
Henset til de hidtidige danske regler for rapportering af børsnoterede virk-
somheder forventes den største byrde at være administrativ for at rappor-
tere på yderligere og nye typer af oplysninger og at gøre det digitalt, dvs. i
et maskinlæsbart format.
Idet forslaget benytter samme vurderingskriterier for identifikation af
”store virksomheder” som for ikke-finansielle
virksomheder, vil der ikke
være tale om en væsentlig udvidelse af antallet af finansielle virksomheder.
De eksisterende indberetninger skal udvides.
De omfattede virksomheder vil have en byrde i form af at overgå til digital
indberetning. Der vil være både engangsudgifter såvel som løbende udgif-
ter til omstillingen til digital indberetning. Dette skifte er størst for det fi-
nansielle område, hvor få benytter digital indberetning i læsbart format i
dag. Et generelt krav om digital indberetning via XHTML samt opmærk-
ning i XBRL vil medføre, at langt flere finansielle virksomheder skal im-
plementere denne indberetningsform, hvilket vil medføre ekstra omkost-
ninger for disse virksomheder.
Den udvidede brug af den officielt udpegede mekanisme (OAM) til offent-
lig tilgang til bæredygtighedsinformationerne fra virksomheder medfører
en ændret rolle for databasen fra en opbevaringsfunktion til mere løbende
håndtering. Herudover også evt. validering af den indberettede information
samt tidsmæssige krav til tilgang til informationer, der påvirker kravene til
det tekniske set-up og løbende vedligeholdelse og monitorering. Der kan
forventes at være både omstillingsudgifter hhv. løbende udgifter forbundet
hermed.
Hertil kommer justering af IT-systemer og indrapporteringskrav som følge
af løbende opdatering af standarder for bæredygtighedsrapporteringen.
Da Finanstilsynet er afgiftsfinansieret, må der forventes yderligere afgifter
for de rapporterende finansielle virksomheder.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget er en del af Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæ-
redygtig vækst, som bl.a. har til formål at flytte mere kapital til området
med bæredygtige investeringer for derved at understøtte en bæredygtig ud-
vikling. Det sker bl.a. ved at få flere forbrugere og investorer i bred forstand
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0083.png
83/93
til at bidrage til finansieringen af virksomhedernes omstilling til bæredyg-
tighed. Investorer skal dog have et fyldestgørende informationsgrundlag til
at træffe investeringsbeslutninger på baggrund af, som dette forslag vil bi-
drage til at fremskaffe. Forslaget skønnes at have positive samfundsøkono-
miske konsekvenser, idet forslaget bidrager til bæredygtig udvikling ved at
øge gennemsigtigheden om virksomhedernes bæredygtighed
.
Herudover forventes offentliggørelsespligterne at være til gavn for konkur-
rencen og dermed forbrugerne, eftersom bæredygtighedsoplysningerne
fremover kan blive et endnu større konkurrenceparameter blandt virksom-
hederne.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark negativt, idet der kan være en positiv effekt af den yderligere ind-
sigt i, hvad der investeres i pga. yderligere gennemsigtighed og målbarhed.
8. Høring
Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for
bemærkninger den 10. maj 2021. Der er indkommet høringssvar fra 92-grup-
pen, Amnesty International Danmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finans Danmark og Forsikring & Pension, Finansforbundet, Forbrugerrådet
Tænk og FSR
danske revisorer.
Amnesty International Danmark og Forbrugerrådet Tænk støtter 92-gruppens
høringssvar.
Derudover er der indkommet et fælles høringssvar fra Dansk Industri, Dansk
Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer,
Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer.
Generelle bemærkninger
Alle organisationer støtter overordnet set forslaget.
92-gruppen finder det positivt, at de primære områder og forhold som virk-
somheder skal rapportere om er blevet udspecificeret, samt at det dobbelte
væsentlighedsprincip er blevet klarlagt og ordentligt inddraget i forslaget.
Amnesty International Danmark finder det positivt, at forslaget har fokus på
anerkendte internationale standarder og principper for ansvarlig virksom-
hedsadfærd.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0084.png
84/93
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer støtter over-
ordnet set forslaget, herunder at standardisere både indholdsmæssigt og i for-
hold til graden af ensartethed under hensyn til fleksibilitet, hvor det er rele-
vant.
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer understreger,
at de i forslaget savner grundlag for at vurdere de administrative og økono-
miske konsekvenser enkeltvist, i forhold til udvidelse af anvendelsesområde,
krav om standarder og en erklæring fra en tredjepart. De opfordrer regerin-
gen til at tilvejebringe dette grundlag fra Kommissionen eller alternativt
tilvejebringe et nationalt grundlag for dette.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) havde gerne set, at forslaget i hø-
jere grad sikrede inddragelse af fagforeningsrepræsentanter, tværnationale og
nationale samarbejdsudvalg og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i
hele virksomhedens værdikæde.
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer er uenige i, at
CSRD-forslaget hænger tæt sammen med Kommissionens påtænkte kom-
mende forslag om ”Sustainable Corporate Governance”(SCG), og understre-
ger at forslaget sagtens kan stå alene og uden sammenkobling med SCG-for-
slaget. Dertil understreges det, at der som følge af CSRD er et endnu mindre
behov for SCG-forslaget.
Specifikke bemærkninger
Anvendelsesområde
92-gruppen finder det positivt, at forslaget lægger op til at inkludere alle store
virksomheder, samt at forslaget har fokus på kravet om, at der skal udvikles
lovpligtige europæiske rapporteringsstandarder på bæredygtighedsområdet.
92-gruppen finder det problematisk, at mange virksomheder er udeladt af for-
slaget. De anbefaler, at Danmark arbejder for, at alle SMV’er omfattes af de
gældende rapporteringskrav, samt at inklusionen af SMV’erne fremskyndes
så meget som muligt, så der ikke opstår parallelle
systemer og SMV’er ikke
stilles konkurrencemæssigt dårligere.
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer støtter udvi-
delsen af anvendelsesområdet ift. børsnoterede virksomheder (undtaget
mikro) og store virksomheder i regnskabsklasse C. De ønsker fleksibilitet i
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0085.png
85/93
forhold til, at rene finansielle holdingselskaber, der ikke er børsnoterede eller
har fremmedfinansiering, under visse betingelser kan undlade konsolidering.
FH
mener, at SMV’er i udgangspunktet også bør være omfattet, og henviser
til, at proportionale standarder kan bruges til at lempe kravene for SMV’er.
Finans Danmark og Forsikring & Pension er positivt indstillet over for ud-
videlsen af anvendelsesområdet til alle børsnoterede virksomheder (undta-
get mikro) og alle store virksomheder. De påpeger dog, at de eksisterende
vurderingsparametre for at identificere de ”store virksomheder” i regn-
skabsdirektivet vil skulle tilpasses, så de giver mening for dem og er rele-
vant for kreditinstitutter og forsikringsvirksomheder i lyset af deres forret-
ningsmodeller. Det gælder særligt parametrene balance og omsætning, idet
kun ”det gennemsnitlige antal ansatte på over 250” synes at være direkte
anvendeligt. Uden en sådan justering vil man ikke have ensartede forhold
imellem de finansielle og ikke-finansielle virksomheder.
Standarder
92-gruppen finder det positivt, at forslaget har fokus på anerkendte standarder
og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, men de mener at der mangler
en ordentlig klarlæggelse af relationen mellem de forskellige standarder og
principper.
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer anerkender
behovet for at understøtte EU’s Green Deal, men understreger samtidig be-
hovet for balance og fleksibilitet, så den enkelte virksomhed med udgangs-
punkt i egen forretningsmodel og egne væsentlighedsbetragtninger selv kan
vurdere, hvilke emner det måtte give værdi at medtage i rapporteringen, som
supplement til de generelle og sektorspecifikke krav.
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer vurderer, at
konsistens mellem reguleringer og proportionalitet i forhold til administrative
byrder er centralt, og at dobbeltrapportering skal undgås, og at virksomheder
med ukomplicerede forretningsmodeller ikke skal imødese de samme byrder
som store virksomheder med komplekse forretningsmodeller.
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer tilslutter sig,
at EU går forrest og sikrer, at udarbejdelse af standarderne på bæredygtig-
hedsområdet sker hurtigt, men uden at gå på kompromis med kvaliteten af
standarderne. De finder det desuden vigtigt, at standarderne i videst muligt
omfang er internationale, og de gør desuden opmærksomme på, at anvendelse
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0086.png
86/93
af eksisterende, kendte standarder vil reducere virksomhedernes omkostnin-
ger til implementering af EU-standarderne. De opfordrer endvidere regerin-
gen til at sikre, at EU-Kommissionen arbejder for, at EU-bæredygtighedsrap-
porteringsstandarderne kan blive fundamentet for og er i overensstemmelse
med udviklingen af de globale bæredygtighedsrapporteringsstandarder i regi
af fx IFRS Foundation.
Finans Danmark og Forsikring & Pension kan tilslutte sig, at der anlægges
proportionalitetsbetragtninger over for små og mellemstore ikke-finan-
sielle virksomheder, så de ikke skal følge de fulde krav, men kan nøjes med
at følge proportionale standarder udarbejdet under hensyntagen til SMV-
virksomhedernes ressourcer og kompleksitet. Det er dog afgørende, at der
sikres konsistens til kravene til den finansielle sektor.
FSR
danske revisorer foreslår, at standarder undergår en mere smidig og
mindre tidskrævende beslutningsgang end forslaget lægger op til, når de
først er udarbejdet og godkendt af EFRAG’s besluttende organer.
Tidsplan
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer finder at tids-
planen for CSRD er for stram og ikke realistisk, hertil understreges at der er
for kort tid, både for de omfattede virksomheder, deres rådgivere og myndig-
hedernes implementering af nye rapporteringskrav, som både vedrører bog-
føringsopgaver, kontroller og processer m.v.
Placering af bæredygtighedsoplysninger
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer tilkendegiver
et ønske om, at CSRD skal indeholde fleksibilitet i forhold til placering, hvor-
efter de ønsker, at redegørelsen kan placeres i en supplerende beretning i års-
rapporten, eller hvor dele af rapporten kan integreres med andre elementer i
årsrapporten.
Finans Danmark og Forsikring & Pension er enige i, at samtidig offentlig-
gørelse af bæredygtighedsrapport, årsregnskab og ledelsesberetning er vig-
tig, men virksomhederne bør have fleksibilitet med hensyn til, hvor bære-
dygtighedsrapporteringen kan offentliggøres.
FH finder det positivt, at Kommissionen lægger op til, at al information i af-
rapporteringen offentliggøres som del af virksomhedernes årlige ledelsesrap-
port.
Revisorerklæring
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0087.png
87/93
92-gruppen mener, at det er nødvendigt med endnu mere fokus på revisorers
uafhængighed, fx akkrediteringskrav ifm. uafhængighed og indsigt i speci-
fikke sektorer, revisorers lovmæssige forpligtelser i forbindelse med rappor-
teringer og mulighed for at klage over revisorer.
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer henviser i for-
hold til kravene om en erklæring med en begrænset grad af sikkerhed til, at
20 pct. af de større danske virksomheder frivilligt i dag vælger en assurance-
erklæring efter den internationalt anerkendte revisionsstandard ISAE 3000,
og de henviser til, at internationale anerkendte standarder også fremadrettet
bør danne grundlag for afgivelse af assuranceerklæringer.
Finans Danmark og Forsikring & Pension er positivt indstillet over for kra-
vet om, at oplysningerne i henhold til CSRD og EFRAG-standarderne skal
gøres til genstand for assurance, da det er afgørende for, at der kan fæstnes
lid til oplysningerne.
FSR
danske revisorer
mener, at det er afgørende, at der etableres et ”level
playing field” mellem
godkendte revisorer og evt. andre akkrediterede bære-
dygtighedsrevisorer. Det er derfor vigtigt, at disse mødes med samme høje
uddannelsesmæssige krav som godkendte revisorer samt generelle krav til
kompetencer, ansvar, etik, uafhængighed, kvalitetsstyringssystemer, offent-
ligt tilsyn mm.
Digitalisering
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer, Danske Rederier og Landbrug & Fødevarer støtter at bæ-
redygtighedsrapporteringen digitaliseres yderligere.
Finans Danmark og Forsikring & Pension finder det afgørende, at oplysnin-
gerne bliver digitaliserede, maskinlæsbare og nemt tilgængelige på en cen-
tral platform, så de kan anvendes i stor skala.
Oplysningskrav
FH efterlyser fokus på social bæredygtighed, herunder inddragelsen af fag-
foreninger og arbejdstagerrepræsentanter. FH havde gerne set, at forslaget i
højere grad sikrede inddragelse af fagforeningsrepræsentanter, tværnationale
og nationale samarbejdsudvalg og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
i hele virksomhedens værdikæde.
FH
mener at forslaget bør indeholde en klarere reference til OECD’s retnings-
linjer for multinationale selskaber og FN’s ”Guiding Principles”.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0088.png
88/93
9. Forhandlingssituationen
De fleste lande har udtrykt støtte til formålet med forslaget, og en række
ligesindede lande har været fortalere for en ambitiøs tilgang sammen med
Danmark. Der er generel opbakning til standardisering for at sikre sam-
menlignelighed og til revisorerklæring for at sikre troværdighed. Der er
derudover en forståelse for, at digitaliseringer er nødvendigt, selvom der er
forskel på landendes udgangspunkter på dette område og dermed tempoet
og omfanget af denne digitalisering.
Flere lande, har udtrykt bekymring for de korte implementeringsfrister,
mens nogle understreger behovet for proportionalitet i forholdet mellem
byrderne for virksomhederne og den positive effekt af forslaget, særligt for
så vidt angår SMVer, samt nødvendigheden af sammenhæng til anden lov-
givning og OECDs retningslinjer.
Flere lande har udtrykt bekymring i forhold til behovet for at indføre nye
sanktionsmuligheder, særligt i forhold til at sanktionsmulighederne alene
bliver skærpet for bæredygtighedsoplysningerne og ikke de resterende op-
lysninger i årsrapporten, herunder de finansielle oplysninger. Flere med-
lemslande har tilkendegivet bekymring i forhold til administrative sanktio-
ner. Danmarks bekymringer ift. administrative sanktioner har umiddelbart
vundet genklang under forhandlingerne.
Derudover pågår der en drøftelse af, hvor detaljerede kravene i selve lov-
teksten skal være, og dermed hvor meget diskretion der kan overlades til
standardudviklerne i EFRAG, samt hvordan medlemslandene bedst invol-
veres i hele processen.
Endvidere pågår en drøftelse af bestemmelserne om modervirksomheders
rapportering på vegne af hele koncernen.
Der er generelt opbakning til forslaget, og det franske formandskab har lagt
op til en ambitiøs tidsplan for behandlingen af forslaget i Rådet frem mod
trilogforhandlinger.
Der er fremsat en lang række ændringsforslag fra Parlamentets medlem-
mer, som går i forskellige retninger, og Parlamentet er i gang med deres
forhandlinger. Parlamentet forventes at vedtage deres holdning i marts.
Det forventes, at formandskabet vil fremsætte generel indstilling på denne
sag til vedtagelse på Konkurrenceevnerådsmødet den 24. februar 2022.
10. Regeringens generelle holdning
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0089.png
89/93
Regeringen støtter forslaget om at styrke bæredygtighedsrapportering, der er
et centralt led i omstillingen af europæisk erhvervsliv til en bæredygtig øko-
nomi. Regeringen lægger stor vægt på, at bæredygtighedsrapporteringen
skal indrettes således, at den bliver en konkurrencefordel for de bæredyg-
tige virksomheder.
Regeringen lægger vægt på at fastholde den foreslåede udvidelse af anven-
delsesområdet til alle store virksomheder samt børsnoterede virksomheder
(undtagen mikrovirksomheder). Regeringen støtter krav om bæredygtigheds-
rapportering efter kommende detaljerede europæiske regnskabsstandarder,
samt at oplysningerne bliver tilgængelige digitalt, rapporteres i ledelsesberet-
ningen i årsrapporten, og at der valideres med en revisorerklæring.
Regeringen støtter tiltag, der kan fremme erhvervslivets omstilling til en grøn
og bæredygtig økonomi og hjælpe med at opnå ambitionerne i den europæi-
ske grønne pagt. I den sammenhæng støtter regeringen formålet om, at der
skabes mest mulig gennemsigtighed om virksomheders arbejde med bære-
dygtighed og lægger stor vægt på, at der vedtages et ambitiøst forslag, der
fremmer den grønne omstilling, herunder igennem et lovkrav om Co2-rap-
portering.
Regeringen mener, at anvendelsesområdet skal være klart angivet og lægger
vægt på, at det foreslåede anvendelsesområde fastholdes, og at tærsklerne bør
tilpasses, når der er tale om store finansielle virksomheder, som skal omfattes
af kravene, så de er meningsfyldte ift. vurderingerne af deres forretningsmo-
deller, og mindre finansielle virksomheder ikke utilsigtet omfattes af reglerne
for store virksomheder. Samtidig er det vigtigt, at nye standarder udarbejdes
med inspiration fra de internationale standarder samt regler på området for
finansiel bæredygtighed, så der opnås ensartede rapporteringsgrundlag for de
omfattede virksomheder. Derfor arbejder regeringen for, at standardiserings-
arbejdet er effektivt og inddrager alle relevante interessenter
herunder fag-
foreninger - med henblik på at sikre forankring og opbakning, herunder at den
nødvendige involvering af medlemsstaterne sikres. Regeringen arbejder for,
at standarderne udarbejdes med udgangspunkt i den europæiske regulering
herunder taksonomiforordningens overordnede miljømål - inden for bæ-
redygtig finansiering, internationale standarder og inden for en realistisk
tidsramme. Regeringen finder det derudover vigtigt, at de kommende stan-
darder vil indeholde sektorspecifikke krav, herunder ift. højrisikosektorer.
Regeringen finder det positivt, at bæredygtighedsrapporteringer fremadrettet
bliver lettere tilgængelige, da de efter forslaget skal indberettes i et digitalt
maskinlæsbart format. Regeringen støtter digitalisering både nationalt og eu-
ropæisk, men det er vigtigt, at det bliver så let som muligt for virksomhederne
at efterleve reglerne. Regeringen lægger derfor vægt på, at kravene står mål
med gevinsterne, og at virksomhederne og myndighederne ikke pålægges
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0090.png
90/93
unødigt store byrder. Det er vigtigt for regeringen, at forslaget ikke kommer
til at medføre, at den danske digitale indberetning kan risikere at blive sat
tilbage. Det er i den forbindelse blandt andet vigtigt, at der bliver størst mulig
sammenhæng i de mange forskellige former for bæredygtighedsrapportering,
som virksomhederne er underlagt, og at der ift. oplysningskravene er op-
mærksomhed på at mindske de administrative byrder og negative erhvervs-
økonomiske konsekvenser.
Direktivet omhandler rapportering på mange områder, ikke kun klima, og
dette bør reflekteres bedre, særligt med hensyn til det sociale aspekt samt de-
lene af grønne pagt, der ikke omhandler klimahensyn (herunder biodiversitet,
forurening og cirkulær økonomi). Derudover bør der være yderligere henvis-
ning til OECD’s retningslinjer og andre internationale aftaler i forslaget.
Forslaget indeholder et krav om, at medlemsstaterne indfører regler om ud-
stedelse af administrative bøder for overtrædelser af reglerne om bæredyg-
tighedsrapportering. Rækkevidden af bestemmelsen vil skulle afklares
nærmere, idet administrative bøder rejser forfatningsmæssige betænke-
ligheder i relation til grundlovens § 3, 3. pkt., hvorefter den dømmende
magt er hos domstolene. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at
Danmark ikke forpligtes til at indføre administrative bøder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og Nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den
2. juli 2021. Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg for Folketingets Eu-
ropaudvalg den 18. november 2021.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0091.png
91/93
Sager på rådsmødedagsordenen
EU’s industripolitik
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet har på konkurrenceevnerådsmødet den 24. februar 2022 lagt
op til en politisk drøftelse af
EU’s industripolitik.
Drøftelsen forventes at have
fokus på den grønne omstilling af det europæiske mobilitetsøkosystem.
Regeringen arbejder for en industripolitik, der balancerer ønsket om en åben
økonomi præget af fair konkurrence med behovet for nye indsatser i EU, som
kan medvirke til den grønne og digitale omstilling, herunder i mobilitetssek-
toren.
2. Baggrund
Kommissionen lancerede den 5. maj 2021 en opdateret industristrategi i
form af meddelelsen ”Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Op-
bygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning”
(KOM(2021)350). Meddelelsen bygger videre på ”En ny industristrategi
for Europa” (KOM (2020) 102),
der blev offentliggjort den 10. marts 2020.
Grund- og nærhedsnotat om den opdaterede industristrategi blev oversendt
til Folketinget den 7. juni 2021 (2020-21 ERU, Alm. del, Bilag 349).
EU’s industripolitik og strategiske autonomi er en højt prioriteret
dagsor-
den hos det franske EU-formandskab i første halvår af 2022. Under indu-
stripolitikken er der, i tillæg til den fortsatte udvikling af horisontale ram-
mevilkår, således kommet et øget fokus på mere sektororienterede indsat-
ser, hvor Kommissionen ønsker at gå tættære på den enkelte sektor eller
teknologi for at fremme en bestemt udvikling. Kommissionen har i den
forbindelse udpeget 14 økosystemer, som står særligt centralt i forhold til
at sikre europæisk konkurrencedygtighed og teknologiudvikling.
Ud over mobilitet er der økosystemer for sundhed, turisme, social- og
nærhedsøkonomi, landbrugsfødevarer, rumfart og forsvar, vedvarende
energi, energiintensive industrier, tekstiler, byggeri, det digitale, detail-
handel, elektronik samt kreative og kulturelle industrier. For hvert økosy-
stem skal der udarbejdes såkaldte omstillingsplaner, som skal være med
til at accelerere den grønne og digitale omstilling samt sikre omstillingen
mod et mere modstandsdygtigt økosystem.
3. Formål og indhold
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0092.png
92/93
Drøftelsen forventes at have fokus på den grønne omstilling af det europæiske
mobilitetsøkosystem og skal ses i lyset af det voksende fokus på mere sek-
tororienterede indsatser
under EU’s industripolitik,
hvor man fra Kommis-
sionens side ønsker at gå tættere på den enkelte sektor eller teknologi for at
fremme en bestemt udvikling. Her er mobilitet et ud af de 14 økosystemer,
som ifølge Kommissionen står særligt centralt i forhold til at sikre europæ-
isk konkurrencedygtighed og teknologiudvikling.
I en bredere kontekst skal drøftelsen bidrage til den sektorspecifikke op-
følgning på Kommissionens opdaterede industristrategi, der blandt andet
lægger op til øget anvendelse af en række industripolitiske værktøjer, her-
under industrialliancer, omstillingsplaner for de 14 økosystemer og Impor-
tant Projects of Common European Interest (IPCEI)-statsstøtteinstrumen-
tet, der giver medlemslande mulighed for at udmønte betydelige støttebe-
løb til storskalaprojekter af fælleseuropæisk interesse. Det er forventnin-
gen, at omstillingsplanen for mobilitetsøkosystemet vil stå centralt i drøf-
telsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Økonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Forhandlingssituationen
Drøftelsen ventes at illustrere de forskellige tilgange, der findes blandt med-
lemslande i forhold til at accelerere den grønne og digitale omstilling i euro-
pæisk industri. På den ene side ventes særligt de industritunge medlemsstater
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022
2523184_0093.png
93/93
at lægge vægt på behovet for en vidtgående tilgang, hvor store dele af indu-
strien underlægges gunstige vilkår i form af blandt andet øget adgang af stats-
støtte, lempede konkurrenceregler og generelt initiativer, der tilgodeser nu-
værende store europæiske virksomheder. På den anden side ventes særligt
en række mindre medlemsstater at argumentere for en balanceret industri-
politik, der anerkender behovet for nye og sektorspecifikke initiativer, men
samtidig betoner vigtigheden i at fastholde grundprincipperne i det indre
marked, herunder effektiv konkurrence og robuste statsstøtteregler.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder for en industripolitik, der balancerer ønsket om en åben
økonomi præget af fair konkurrence med behovet for nye indsatser i EU, der
kan adressere strategiske udfordringer.
Regeringen lægger generelt vægt på, at nye målrettede indsatser særligt på
det grønne og digitale område fokuserer på at sikre tidssvarende og attrak-
tive rammevilkår inden for det pågældende område og i videst muligt om-
fang håndteres i de reguleringsmæssige rammer. Dette gælder også i forhold
til omstillingen af de 14 økosystemer, herunder mobilitet.
Regering støtter en mere åben tilgang til IPCEIs som ét blandt flere instru-
menter til at understøtte vigtige fælleseuropæiske prioriteter, men fasthol-
der en grundlæggende restriktiv linje ift. øget brug af statsstøtte. I forlæn-
gelse heraf lægger regeringen vægt på, at brugen af statsstøtte skal være
målrettet og afgrænset til tilfælde af markedsfejl og store samfundsmæssige
udfordringer, der ikke kan håndteres gennem andre mere hensigtsmæssige
instrumenter.
For at adressere EU’s udfordringer er det vigtigt at kigge på
bredden af de værktøjer, der står til rådighed. Det kan også være ny sektor-
specifiklovgivning, forbedrede standarder, fremme af private investeringer
eller etablering af offentlige-private partnerskaber.
I den forbindelse arbejder regeringen for en konsekvent tilgang til kritiske
afhængigheder, hvor disse adresseres på baggrund af nærmere analyse og
lægger vægt på, at diversificering af forsyningskæder og tæt samarbejde med
allierede står centralt i håndteringen af eventuelle kritiske afhængigheder in-
den for de enkelte sektorer, herunder mobilitet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.