ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 175
Offentligt

NOTAT

3. februar 2022

Orienteringsnotat til Folketingets Erhvervsudvalg (ERU) vedr. råds-

møde (konkurrenceevne) den 24. februar 2022

Sager til forhandlingsoplæg

Forordning om produktsikkerhed i almindelighed

Forslaget har til formål at modernisere den generelle ramme for sikkerhe-

den i forbrugerprodukter, der ikke er omfattet af EU’s harmoniseringslov-

givning. Forslaget skal samtidig også bidrage til fair konkurrencevilkår for

europæiske virksomheder ved at styrke sikkerheden i forbindelse med on-

linehandel, herunder import fra tredjelande og køb via onlinemarkedsplad-

ser. Som noget nyt i produktreguleringen, foreslås der med forslaget at in-

troducere specifikke forpligtelser for online markedspladser i relation til

produktsikkerhed.

Regeringen hilser forslaget velkomment, da niveauet af forbrugerbeskyt-

telse ikke bør afhænge af, hvorvidt en forbruger køber ind i en fysisk butik

eller på nettet, ligesom forbrugeren skal kunne forvente et ensartet højt be-

skyttelsesniveau i både produkter med ny teknologi og i mere traditionelle

forbrugerprodukter. Reguleringen bør tage højde for de nye digitale vilkår

og udfordringer for produktsikkerheden, som nye teknologier og udviklin-

gen i e-handel har skabt, og regeringen er derfor positiv over for forslaget

om at introducere specifikke forpligtelser for online markedspladser i rela-

tion til produktsikkerhed. Regeringen mener imidlertid ikke, at forslaget er

ambitiøst nok i den forbindelse.

Derudover støtter regeringen målsætningen om generelt at styrke informa-

tionsniveauet til forbrugerne og sikre mere effektive tilbagekaldelser af far-

lige produkter. Det er dog vigtigt for regeringen, at der i denne forbindelse,

og generelt, sikres proportionalitet mellem de pålagte forpligtelser og den

forventede effekt på forbrugersikkerheden.

Forordning om udenlandske subsidier der fordrejer det indre marked

Forslaget har til formål at sikre fair handel ved at etablere et nyt værktøj, der

kan håndtere konkurrencefordrejning på det indre marked forårsaget af sub-

sidier ydet af tredjelande. I dag kan EU i praksis ikke gribe ind, når subsidier

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022

2/3

fra tredjelande fordrejer konkurrencen i det indre marked. Statsstøttereglerne

kan kun bruges, når der er tale om støtte ydet af en EU-medlemsstat.

EU’s

regler om konkurrence og fusionskontrol kan heller ikke bruges til at imødegå

skadelige virkninger af subsidier ydet af tredjelande. Der er med andre ord et

lovgivningsmæssigt hul. Forslaget indfører en generel mekanisme, så Kom-

missionen kan gribe ind, hvis udenlandske subsidier fordrejer konkurrencen,

og en pligt for virksomheder til forudgående anmeldelse af udenlandske sub-

sidier i forbindelse med fusioner og offentlige udbud over relative høje tær-

skelværdier.

Regeringen støtter Kommissionens forslag, men lægger stor vægt på, at

sikre, at forslaget ikke anvendes til protektionistiske formål. Endvidere

lægger regeringen vægt på, at udbudsmodulet målrettes de udbud, hvor der

er størst sandsynlighed for eller det er forventeligt, at tredjelandssubsidier

vil forvride konkurrencen.

Det bemærkes, at forslaget også er på til politisk drøftelse på konkurrenceev-

nerådsmødet den 24. februar 2022.

Digitalt politikprogram

Forslaget har til formål at sætte en fælles vision og ramme for at sikre, at EU

når sine målsætninger og mål i forbindelse med den digitale omstilling. For-

slaget indeholder bl.a. digitale målsætninger inden for digitale færdigheder,

infrastrukturer, erhvervsliv og den offentlige sektor, en årlig mekanisme for

samarbejde mellem medlemslandene og EU-institutionerne for overvågning,

rapportering og opfølgning på de konkrete målsætninger samt flerlandepro-

jekter for større digitale projekter.

Forslaget forpligter her medlemslandene til at udforme nationale køreplaner

som redegør for, hvordan de vil bidrage til at indfri målene. På kort sigt vil de

statsfinansielle omkostninger primært være forbundet med at udarbejde den

årlige rapportering på indfrielsen af målene til Kommissionen. På længere

sigt kan der være store omkostninger forbundet med at indfri målene, særlig

vedrørende digitale infrastrukturer og digitalisering af den offentlig sektor.

Danmark opfylder dog i dag allerede næsten flere af målene på de to områder.

Regeringen støtter ambitionen om at fastlægge en fælles vision og strategisk

retning, der kan understøtte EU’s digitale omstilling,

og lægger videre vægt

på en ambitiøs digital dagsorden, hvor etisk, ansvarlig og sikker digitalisering

går hånd i hånd med digital vækst, og hvor en klimaneutral og cirkulær øko-

nomi understøttes. Ifm. forslagets forvaltningsstruktur lægger regeringen

vægt på, at der bør være et nationalt politisk råderum samt fleksibilitet hvad

angår den konkrete indfrielse af målsætningerne.

Sager på dagsordenen for rådsmødet

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Samlenotat og orienteringsnotat forud for rådsmøde (KKE) den 24. februar 2022

3/3

Bæredygtighedsrapportering (CSRD)

Forslaget indeholder krav om, at alle store virksomheder og børsnoterede

virksomheder (med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder) skal

rapportere om bæredygtighedsoplysninger efter kommende europæiske

standarder for bæredygtighedsrapportering. Bæredygtighedsrapporterin-

gen, som skal placeres i ledelsesberetningen i årsrapporten, skal indeholde

en revisorerklæring og offentliggøres i et digitalt, maskinlæsbart format.

Forslaget skal understøtte EU’s arbejde med bæredygtig finansiering ved

at sikre, at investorer, långivere og finansielle virksomheder mv. kan få ad-

gang til relevante, sammenlignelige og troværdige oplysninger om bære-

dygtighed.

Forslaget vil medføre, at alle store virksomheder samt børsnoterede virksom-

heder (undtagen mikrovirksomheder) vil blive omfattet og fsva. SMVer er

der lagt op til, at børsnoterede SMVer først skal rapportere i 2027 efter en

særlig SMV-standard. Der stilles ikke krav om rapportering for øvrige

SMVer, der kan rapportere frivilligt.

Regeringen støtter forslaget om at styrke bæredygtighedsrapportering, herun-

der bæredygtighedsstandarder og digital tilgængelighed af oplysningerne,

da disse tiltag vil sikre transparens og sammenlignelighed, så investorer,

forbrugere og andre interessenter aktivt kan understøtte den bæredygtige

omstilling igennem markedet.

Regeringen mener, at det skal være så let som muligt for virksomhederne

at efterleve reglerne, og at administrative byrder står mål med formålet.

Samtidig er det vigtigt, at nye standarder udarbejdes med inspiration fra de

internationale standarder samt regler på området for finansiel bæredygtig-

hed, så der opnås ensartede rapporteringsgrundlag for de omfattede virk-

somheder.

Det er forventningen, at formandskabet vil forsøge at få vedtaget Rådets

generelle indstilling på rådsmødet.

Industripolitikken

Formandskabet har på konkurrenceevnerådsmødet den 24. februar 2022 lagt

op til en politisk drøftelse af EU’s

industripolitik. Drøftelsen forventes at have

fokus på den grønne omstilling af det europæiske mobilitetsøkosystem.

Regeringen arbejder for en industripolitik, der balancerer ønsket om en åben

økonomi præget af fair konkurrence med behovet for nye indsatser i EU, som

kan medvirke til den grønne og digitale omstilling, herunder i mobilitetssek-

toren.