Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 174
Offentligt
2522643_0001.png
NOTAT
27. januar 2022
2022 - 626
bisahj
Notat til Erhvervsudvalget om FN’s Kommission for International
Handelsrets (UNCITRAL) forslag til konvention om tvangssalg af
skibe
1. Indledning og baggrund
Der er i FN’s
Kommission for International Handelsret (UNCITRAL) frem-
sat forslag til en konvention om tvangssalg af skibe. Forslaget til konven-
tion forhandles i en arbejdsgruppe under UNCITRAL. Forhandlingerne i
arbejdsgruppen har pågået siden maj 2019 og forventes afsluttet primo fe-
bruar 2022, hvorefter det skal vedtages af UNCITRAL i juni måned 2022.
Formålet med den kommende konvention er at give køber af et skib ved
tvangssalg bedre beskyttelse, idet et skib solgt på tvangsauktion overdrages
uden pant og andre hæftelser til køberen (rent salg). Kreditorer får også
bedre beskyttelse, idet flagstaten notificeres om tvangssalget inden det gen-
nemføres, ligesom det planlagte tvangssalg skal offentliggøres via medier
og i en fælles database om tvangssalg, der foreslås oprettet.
Endelig vil konventionen forpligte flagstatens register til
på anmodning
fra tvangsauktionskøberen
at udslette skib, pant og hæftelser, såfremt be-
tingelserne i konventionen er opfyldt.
Når konventionen er vedtaget i FN-regi, skal nationalstaterne, herunder
Danmark, tage stilling til ratifikation af konventionen. Det rene salg skal
respekteres af alle andre lande, som ratificerer instrumentet. Konventionen
vil kun gælde for de ratificerende stater.
2. Gældende dansk ret
I dag behandler skibsregistret tvangssalg af skibe i udlandet efter sølovens
regler. I henhold til søloven anerkendes et tvangssalg, der er gennemført i
udlandet, i Danmark, hvis skibet på salgstidspunktet befinder sig i den stat,
hvor tvangsauktionen (tvangssalget) finder sted og under forudsætning af,
at salget er sket i overensstemmelse med lovgivningen i pågældende stat.
Det er endvidere en betingelse, at reglerne i den internationale konvention
af 1967 om indførelse af visse ensartede regler angående søpanterettighe-
der og andre panterettigheder i skibe er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Notat vedr. forslag til UNCITRAL konvention om tvangsalg af skibe, fra erhvervsministeren
2/2
den kompetente myndighed skal udstede et bevis på, at skibet er solgt frit
for hæftelser med undtagelse af dem, køber vil overtage.
Rettigheder udslettes i dag ikke automatisk efter afholdt tvangsauktion. Fo-
geden skal give Skibsregistret besked om endelig tvangsauktion, hvorefter
Skibsregistret skal indføre denne meddelelse i skibsdagbogen og registrere
det på skibsbladet.
Det betyder, at der i dag kræves original udskrift af retsbogen for at udslette
rettigheder i et skib, og at udslettelse ikke kan ske på baggrund af et certi-
fikat, således som forudsat i forslaget til konvention. Der er således ikke i
dag i dansk lovgivning umiddelbar adgang for gensidig anerkendelse af
tvangsauktionsskøde/dokument udstedt af en ikke-dansk myndighed.
Ratifikation og efterfølgende implementering af den kommende internati-
onale konvention vil derfor kræve ændring af søloven, så der gives eksplicit
mulighed for gensidig anerkendelse af tvangsauktionsskøde udstedt af en
udenlandsk myndighed.
3. Regeringens holdning
Der er generelt tilslutning blandt de andre lande til, at der vedtages og ind-
føres fælles internationale regler med henblik på at beskytte kreditorer og
fremtidige erhververe af skibe, når der foretages tvangssalg af skibe.
Regeringen støtter ligeledes et internationalt instrument om tvangssalg af
skibe, der vil forbedre kreditorers og skibskøberes retsstilling på internati-
onalt plan, når et skib tvangssælges. Internationale fællesregler anses som
udgangspunkt at være til fordel for den maritime sektor, der opererer glo-
balt.
Regeringen agter derfor, at støtte forslaget til konvention i arbejdsgruppen
og dets efterfølgende vedtagelse i UNCITRAL.