Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 171
Offentligt
2521998_0001.png
1
Forslag
til
Lov om regulering af sociale medier
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Formål
§ 1.
Loven har til formål at fremme beskyttelsen mod ulovligt indhold og øge gennemsigtigheden
om indholdsmoderation på kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, datingtjenester, og
spil- eller gamingtjenester.
Anvendelsesområde
§ 2.
Denne lov gælder for tjenesteudbydere, der tilbyder en kommunikationsplatform med over
100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår, jf. dog stk. 10.
Stk. 2.
Tjenesteudbydere som nævnt i stk. 1 er ikke omfattet af §§ 4-7, for så vidt angår lukkede
grupper, som tillader under 5000 brugere på deres kommunikationsplatforme.
Stk. 3.
Tjenesteudbydere, der tilbyder en gruppebeskedtjeneste, som tillader over 5000 brugere, er
omfattet af loven, såfremt gruppebeskedtjenesten har over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark
i det forgangne kalenderår, jf. dog stk. 10.
Stk. 4.
Tjenesteudbydere, der tilbyder en datingtjeneste, er omfattet af loven, såfremt tjenesten har
over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår, jf. dog stk. 10.
Stk. 5.
Tjenesteudbydere, der tilbyder en gamingtjeneste, er omfattet af loven, såfremt tjenesten
har over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår, jf. dog stk. 10.
Stk. 6.
Loven finder ikke anvendelse på følgende online tjenester:
1. Individuelle kommunikationstjenester, dog ikke i det omfang at disse tjenester udgør
datingtjenester, jf. stk. 4 eller gamingtjenester, jf. stk. 5.
2. Tjenester, der primært er beregnet til formidling eller salg af varer eller tjenesteydelser.
3. Tjenester, der primært er beregnet til formidling af boliger eller stillingsannoncer.
4. Tjenester, der primært er beregnet til anmeldelse af varer eller tjenesteydelser.
5. Tjenester, der primært er beregnet til prissammenligning.
6. Tjenester, der primært er beregnet til tilgængeliggørelsen af ikke-profitorienterede
onlineencyklopædier.
7. Tjenester, der primært er beregnet som et fagligt forum.
Stk. 7.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt en juridisk person
er omfattet af loven, når en juridisk person anmoder herom. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
indhente de nødvendige oplysninger fra den juridiske person til brug for sin afgørelse og fastsætte en
rimelig frist for modtagelsen af oplysningerne.
Stk. 8.
Indhold fra massemedier i medieansvarsloven er undtaget fra denne lov, i det omfang
massemediet og indholdet herfra er underlagt et redaktionelt ansvar i medfør af medieansvarsloven.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2
Stk. 9.
Denne lov berører ikke de regler, der skal betragtes som lex specialis, og gælder ikke i det
omfang, hvor andre regler fastsætter strengere krav, end hvad der fremgår af denne lovs
bestemmelser.
Stk. 10.
Lovens § 10, stk. 2 finder anvendelse på alle tjenesteudbydere af en
kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, der tillader over 5000 deltagere, en
datingtjeneste eller en gamingtjeneste, uagtet antal brugere i Danmark, når oplysningerne indhentes
til brug for analyser, jf. § 10, stk. 1.
Definitioner
§ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Ulovligt indhold: Enhver form for indhold, som er i strid med den til enhver tid gældende ret.
2) Tjenesteudbyder: En juridisk person, der tilbyder en kommunikationsplatform, en
gruppebeskedtjeneste, en datingtjeneste eller en gamingtjeneste, uanset hvor personen er
etableret.
3) Kommunikationsplatform: Online platform som med henblik på opnåelse af fortjeneste
tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære
funktion består i at muliggøre det for brugere af platformen at tilslutte sig, dele meddelelser
eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video.
4) Individuel kommunikationstjeneste: Online tjeneste, som tilbyder kommunikation via direkte
beskeder i chat, e-mail, sms, mms eller andre beskedtjenester, hvor afsenderen har
forudbestemt modtagerkredsen.
5) Lukket gruppe: Online gruppe, som kun tillader brugere at tilslutte sig, dele meddelelser eller
præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video i et forum gennem
invitation fra nuværende medlemmer af gruppen eller ved godkendelse af en administrator.
Kun nuværende medlemmer kan se indhold i gruppen.
6) Bruger: Enhver juridisk eller fysisk person, der er registreret på en kommunikationsplatform,
en gruppebeskedtjeneste, en datingtjeneste eller en gamingtjeneste med en profil.
7) Anmelder: Enhver juridisk eller fysisk person, som anmelder indhold efter
anmeldelsesproceduren i denne lov.
8) Gruppebeskedtjeneste: Online tjeneste som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder
den besøgende at oprette en profil og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i
tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video via direkte beskeder i en gruppechat, hvor
afsenderen kan tilføje eller acceptere andre brugere som forudsætning for at deltage i
gruppechatten eller hvor afsenderen kan tildele en administrator disse rettigheder.
9) Datingtjeneste: Online tjeneste som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den
besøgende at oprette en profil og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn,
ord, på skrift, lyd, billeder, eller video primært med henblik på at udvikle romantiske eller
seksuelle forhold.
10) Gamingtjeneste: Online tjeneste som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den
besøgende at oprette en profil og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn,
ord, på skrift, lyd, billeder, eller video primært med henblik på at kommunikere om gaming.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
3
Kapitel 2
Tjenesteudbyderens forpligtelser
Anmeldelsesprocedure
§ 4.
Tjenesteudbyderen skal oprette en procedure for behandling af anmeldelser om ulovligt
indhold. Anmeldelsesproceduren skal være udformet således, at der kan anmeldes indhold til
tjenesteudbyderen ved hjælp af funktioner, der er nemme at håndtere, nemt kan findes og altid er til
rådighed på kommunikationsplatformen, gruppebeskedtjenesten, datingtjenesten eller
gamingtjenesten. Disse funktioner skal udelukkende give mulighed for anmeldelse via
kommunikationsplatformen, gruppebeskedtjenesten, datingtjenesten eller gamingtjenesten.
Stk. 2.
Ved anmeldelse efter stk. 1, skal tjenesteudbyderen omgående kvittere for modtagelse af
anmeldelsen. Kvitteringen skal indeholde følgende:
1) Beskrivelse af, hvordan anmeldelsen behandles, herunder tidshorisonten for hvornår
tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5 senest vil foreligge.
2) Oplysning om, at anmelder kan indgive en anmeldelse til politiet over indholdet og mod den,
der har delt det anmeldte indhold, og hvor anmelder kan få yderligere oplysninger om dette.
3) Oplysning om, at tjenesteudbyderen ved afgørelse om blokering eller fjernelse af det anmeldte
indhold opbevarer selve indholdet og dertilhørende kontooplysninger i 90 dage med henblik
på eventuel udlevering af materiale til politiet.
4) Oplysning om, at anmelderen kan klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over
anmeldelsesproceduren, jf. regler fastsat i medfør af § 13.
Stk. 3.
Tjenesteudbyderen er ikke forpligtet til at behandle en anmeldelse, når tjenesteudbyderen
på baggrund af afsenderen, typen eller hyppigheden af de modtagne anmeldelser vurderer, at
anmeldelsen enten er genereret automatisk eller åbenbart er grundløs. Tjenesteudbyderen oplyser
omgående anmelder om, at dennes anmeldelse ikke vil blive behandlet i dette tilfælde og om
muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af § 13.
Stk. 4.
Tjenesteudbyderen skal sikre, at oplysninger om anmelder og den bruger, hvis indhold er
genstand for anmeldelsen ikke videregives til uvedkommende.
Afgørelse og tidsfrister
§ 5.
Tjenesteudbyderen skal efter modtagelse af en anmeldelse, jf. § 4, træffe afgørelse om at
fjerne, blokere eller fastholde det anmeldte indhold på baggrund af en vurdering af, om der er tale om
ulovligt indhold, jf. dog stk. 6 og § 4, stk. 3.
Stk. 2.
Hvis tjenesteudbyderen kan træffe afgørelse efter stk. 1 uden nærmere undersøgelse, skal
afgørelse træffes senest 24 timer efter modtagelse af anmeldelsen, jf. dog stk. 6.
Stk. 3.
Hvis tjenesteudbyderen ikke kan træffe afgørelse efter stk. 1 uden nærmere undersøgelse,
skal tjenesteudbyderen senest 24 timer efter modtagelse af anmeldelsen oplyse anmelder om, hvorfor
indholdet kræver nærmere undersøgelse og træffe afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage fra
anmeldelsestidspunktet, jf. dog stk. 6.
Stk. 4.
Fristen i stk. 3 kan undtagelsesvis fraviges, såfremt:
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
4
1. Tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 1 tydeligvis afhænger af, at tjenesteudbyderen
indhenter oplysninger fra den bruger, der delte det indhold, som er genstand for anmeldelsen
vedrørende faktuelle omstændigheder, eller
2. Indholdets kompleksitet, længde eller sprog bevirker, at tjenesteudbyderen ikke kan overholde
fristen i stk. 3.
Stk. 5.
Hvis fristen i stk. 3 fraviges, skal tjenesteudbyderen, inden udløbet af de 7 dage, oplyse
anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om begrundelsen herfor, jf. stk. 4, og træffe
afgørelse efter stk. 1 inden 14 dage, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Tjenesteudbyderen er ikke forpligtet til at træffe afgørelse efter stk. 1, såfremt det indhold,
der er genstand for anmeldelsen bliver fjernet eller blokeret grundet andre foranstaltninger, inden
afgørelse efter stk. 1 træffes. Tjenesteudbyderen oplyser omgående anmelder og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen om, at anmeldelsen ikke vil blive behandlet i dette tilfælde og begrundelsen
herfor.
Stk. 7.
Formodet ulovligt indhold, der fjernes eller blokeres af tjenesteudbyderen samt
dertilhørende kontooplysninger, skal opbevares af tjenesteudbyderen i 90 dage efter, at
tjenesteudbyderen har fjernet eller blokeret indholdet fra kommunikationsplatformen,
gruppebeskedtjenesten, datingtjenesten, eller gamingtjenesten. Hvis politiet skønner det nødvendigt
af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold, kan politiet pålægge tjenesteudbyderen at
opbevare indholdet i et længere tidsrum.
Oplysningspligt ved afgørelse
§ 6.
Når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1, skal tjenesteudbyderen omgående
oplyse anmelder om sin afgørelse, og begrundelsen herfor.
Stk. 2.
Når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1, om at fjerne eller blokere det
anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen udover oplysningerne i stk. 1, omgående oplyse anmelder
om det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold, jf. dog
stk. 5 og 6.
Stk. 3.
Når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1, om at fastholde det anmeldte
indhold, skal tjenesteudbyderen udover oplysningerne i stk. 1, omgående oplyse anmelder om
muligheden for at anmode tjenesteudbyderen om at efterprøve sin afgørelse, jf. § 7, stk. 2, nr. 1, og
om muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af §
13, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 4.
Når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1, om at fjerne eller blokere det
anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen omgående oplyse den bruger, der får fjernet eller blokeret
sit indhold, om sin afgørelse og begrundelsen herfor, jf. dog stk. 5 og 6. Tjenesteudbyderen skal
herudover omgående oplyse om:
1) det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold,
2) muligheden for at anmode tjenesteudbyderen om at efterprøve afgørelsen, jf. § 7, stk. 2, nr.
2, og
3) om muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør
af § 13.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
5
Stk. 5.
Når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1 om indhold, som tjenesteudbyderen
tidligere har truffet afgørelse om efter § 5, stk. 1, er tjenesteudbyderen forpligtet til omgående at
oplyse anmelder om sin tidligere afgørelse og begrundelsen herfor samt om muligheden for at klage
til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af § 13. Såfremt afgørelsen
indebærer fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen herudover
omgående oplyse anmelder om det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det
anmeldte indhold.
Stk. 6.
Når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1, om indhold, som tjenesteudbyderen
tidligere har truffet afgørelse om efter § 5, stk. 1 om at fjerne eller blokere, er tjenesteudbyderen
forpligtet til omgående at oplyse den bruger, der får fjernet eller blokeret sit indhold, om sin afgørelse
og begrundelsen herfor, og det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det
anmeldte indhold samt om muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler
fastsat i medfør af § 13.
Efterprøvelse
§ 7.
Tjenesteudbyderen skal oprette en procedure for efterprøvelse af sine afgørelser efter § 5, stk.
1. Efterprøvelsesproceduren skal være udformet således, at anmeldere og brugere, der har fået fjernet
eller blokeret deres indhold nemt kan anmode om efterprøvelse ved hjælp af funktioner, som er
nemme at håndtere, jf. dog § 6, stk. 5 og 6. Disse funktioner skal udelukkende give mulighed for
anmodning om efterprøvelse via kommunikationsplatformen, gruppebeskedtjenesten, datingtjenesten
eller gamingtjenesten.
Stk. 2.
Tjenesteudbyderen skal efterprøve sin afgørelse, når:
1) anmelder inden for to uger efter modtagelse af tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 1, om
at fastholde det anmeldte indhold, anmoder om efterprøvelse af tjenesteudbyderens afgørelse, eller
2) den bruger, der fik fjernet eller blokeret sit indhold af tjenesteudbyderen inden for to uger efter
modtagelse af tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 1, anmoder om efterprøvelse af
tjenesteudbyderens afgørelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Tjenesteudbyderen kan kun tilpligtes at efterprøve sin afgørelse efter § 5, stk. 1 én gang.
Stk. 4.
Tjenesteudbyderen skal senest 7 dage efter modtagelse af en anmodning om efterprøvelse
efter stk. 2, træffe afgørelse om at fastholde eller ændre sin afgørelse efter § 5, stk. 1, jf. dog stk. 9.
Stk. 5.
Tjenesteudbyderen skal i forbindelse med sin afgørelse efter stk. 4 oplyse den, som har
anmodet om efterprøvelse, jf. stk. 2, om sin nye afgørelse og begrundelsen herfor.
Stk. 6.
Hvis tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4, indebærer fjernelse eller blokering af det
anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen, udover oplysningerne i stk. 5, oplyse anmelder om det
territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold.
Stk. 7.
Hvis tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 indebærer fjernelse eller blokering af det
anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen oplyse den bruger, der får fjernet eller blokeret sit indhold,
om sin afgørelse og begrundelsen herfor samt det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller
blokering af det anmeldte indhold og om muligheden for at klage til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af § 13.
Stk. 8.
Hvis tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 indebærer, at indhold, som er fjernet eller
blokeret ved tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 1, af tjenesteudbyderen nu vurderes lovligt,
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
6
skal tjenesteudbyderen oplyse anmelder om sin afgørelse efter stk. 4, og begrundelsen herfor samt
om muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af §
13.
Stk. 9.
Tjenesteudbyderen er ikke forpligtet til at træffe afgørelse efter stk. 4, såfremt det indhold,
der er genstand for anmeldelsen bliver fjernet eller blokeret grundet andre foranstaltninger, inden
afgørelse efter stk. 4 træffes. Tjenesteudbyderen oplyser omgående den, der har anmodet om
efterprøvelse efter stk. 2 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at anmeldelsen ikke vil blive
behandlet i dette tilfælde og begrundelsen herfor.
Kapitel 3
Afrapportering
§ 8.
Tjenesteudbyderen skal udarbejde en rapport på dansk eller engelsk. Rapporten skal
indeholde følgende oplysninger:
1) Beskrivelse af hvilke indsatser tjenesteudbyderen gør for at forhindre ulovligt indhold på sin
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste.
2) Hvis tjenesteudbyderen anvender algoritmer til klassificering af indhold, der skal fjernes eller
blokeres, skal der indgå en beskrivelse af type og omfang heraf samt driftsprincipper for de
algoritmer, som tjenesteudbyderen anvender til klassificering, herunder generelle oplysninger
om de anvendte træningsdata.
3) Beskrivelse af tjenesteudbyderens metoder og kontrolprocedure for tjenesteudbyderens
vurdering af, om der er tale om ulovligt indhold, og en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger,
som tjenesteudbyderen tager for at sikre, at kontraktlige bestemmelser mellem
tjenesteudbyderen og dennes brugere ikke overtrædes.
4) Beskrivelse af om og i så fald hvilke foranstaltninger tjenesteudbyderen træffer over for
brugere, der har delt indhold, som af tjenesteudbyderen bliver fjernet eller blokeret af egen
drift eller ved afgørelse efter denne lov.
5) Beskrivelse af udformningen af tjenesteudbyderens anmeldelsesprocedure, jf. § 4, og
brugervenligheden heraf.
6) Beskrivelse af de interne beslutningskriterier, som tjenesteudbyderen lægger til grund for sin
afgørelse efter § 5, stk. 1, herunder de kontroltrin, tjenesteudbyderen foretager i den
forbindelse. Beskrivelsen skal tillige indeholde oplysninger om de personer, som foretager
behandling af anmeldelser efter procedurerne i §§ 4-7, herunder deres sproglige
kundskabsniveau, og oplysning om i hvilket omfang tjenesteudbyderen har understøttet dem
med uddannelse og anden vejledning.
7) Tabellarisk oversigt over antal anmeldelser efter § 4, som tjenesteudbyderen har modtaget i
rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3.
8) Tabellarisk oversigt over antal anmeldelser, hvor tjenesteudbyderen ikke har truffet afgørelse
efter § 5, stk. 1 i henhold til § 5, stk. 6 eller ikke har efterprøvet sin afgørelse efter § 7, stk. 4
i henhold til § 7, stk. 9 i rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3.
9) Tabellarisk oversigt over tjenesteudbyderens afgørelser efter § 5, stk. 1, i
rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3, inddelt i tidsrummene "inden 24 timer" og "inden 7
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
7
dage", jf. § 5, stk. 2, og 3, og med angivelse af udfaldet af hver afgørelse efter § 5, stk. 1 samt
begrundelsen herfor. Herudover skal indgå en angivelse af gennemsnitstiden, det tager
tjenesteudbyderen at behandle en afgørelse efter § 5.
10) Tabellarisk oversigt over tilfælde, hvor tjenesteudbyderen har fraveget fristen i § 5, stk. 3,
efter § 5, stk. 4, i rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3.
11) Tabellarisk oversigt over påbud, som tjenesteudbyderen har modtaget i henhold til § 14 i
rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3, og en beskrivelse af de foranstaltninger, som
tjenesteudbyderen har foretaget for at imødekomme påbuddet.
12) Tabellarisk oversigt over antallet af anmodninger om efterprøvelse, som tjenesteudbyderen
har modtaget i rapporteringsperioden opstillet efter, om anmodningen blev stillet af anmelder
eller den, der delte indholdet. Oversigten skal indeholde oplysninger om resultatet af de
gennemførte efterprøvelser, herunder en oversigt over i hvilke tilfælde tjenesteudbyderens
afgørelse om fjernelse eller blokering af anmeldt indhold blev ændret som følge af
tjenesteudbyderens efterprøvelse af sin afgørelse, jf. § 7, stk. 4, og begrundelsen herfor.
13) Tabellarisk oversigt over antal og type af tilfælde, hvor tjenesteudbyderen i
rapporteringsperioden ikke har gennemført en anmeldelsesprocedure efter § 4, på baggrund
af mistanke om, at anmeldelserne er genereret automatisk eller åbenbart er grundløse, jf. § 4,
stk. 3.
14) Resume med en tabellarisk oversigt over det totale antal af modtagne anmeldelser, jf. § 4,
procentdelen af indhold, som er blokeret eller fjernet på baggrund af anmeldelserne, antallet
af anmodninger om efterprøvelse, jf. § 7, og procentdelen af tjenesteudbyderens afgørelser,
jf. § 5, stk. 1, som blev ændret ved tjenesteudbyderens efterprøvelsesafgørelse, jf. § 7, stk. 4 i
rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3. Heri skal også indgå en sammenligning af disse tal med
tallene fra de sidste to rapporteringsperioder, når disse foreligger og en beskrivelse af
baggrunden for eventuelle forskelle heri.
Stk. 2.
Tjenesteudbyderen skal senest 1 måned efter afslutningen af rapporteringsperioden, jf. §
19, stk. 3, fremsende rapporten, jf. stk. 1 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og stille rapporten
ubegrænset til rådighed på sit websted.
Kapitel 4
Kontakt
§ 9.
Tjenesteudbyderen skal give oplysning om dennes navn, adresse, e-mailadresse og
telefonnummer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Tjenesteudbyderen har pligt til at sikre, at
disse oplysninger til enhver tid er korrekte.
Stk. 2.
Tjenesteudbyderen skal inden 48 timer bekræfte modtagelsen af en henvendelse fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Et autosvar kan ikke udgøre en bekræftelse.
Kapitel 5
Analyser
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
8
§ 10.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udarbejde analyser om ulovligt indhold på
kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, som tillader over 5000 deltagere, datingtjenester
og gamingtjenester, og indholdsmoderationen herpå på eget initiativ eller efter anmodning fra
erhvervsministeren.
Stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til brug for analyser efter stk. 1 af en
tjenesteudbyder kræve alle nødvendige oplysninger, som en tjenesteudbyder har adgang til og
fastsætte en rimelig frist for modtagelsen af oplysningerne.
Stk. 3.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre analyser. Af hensyn til
tjenesteudbyderne kan oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder,
produkter samt drifts- og forretningshemmeligheder ikke offentliggøres.
Stk. 4.
Lov om offentlighed i forvaltningen, herunder reglerne om indsigt og egen access finder
med undtagelse af denne lovs § 15 ikke anvendelse på de oplysninger, som Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen modtager efter stk. 2. Det samme gør sig gældende, når oplysningerne indgår i
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyser efter stk. 1.
Kapitel 6
Tilsyn
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed
§ 11.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med loven og regler udstedt i medfør af
loven.
Stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan optage sager til behandling på eget initiativ eller
på baggrund af en klage, jf. regler fastsat i medfør af § 13.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn efter
stk. 1.
Stk. 4.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan underrette de relevante myndigheder, såfremt de
fremsendte rapporter, jf. § 8, stk. 2 giver anledning til at undersøge omfanget af fjernelse eller
blokering af anmeldt ulovligt indhold inden for en myndigheds ressort nærmere.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adgang til at indhente oplysninger
§ 12.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan af en tjenesteudbyder kræve alle nødvendige
oplysninger, som tjenesteudbyderen har adgang til, til brug for udførelsen af de opgaver, som
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter denne lov.
Stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til brug for udmåling af bøder efter § 16 og til brug
for at pålægge tvangsbøder efter § 18 anmode en tjenesteudbyder om oplysninger om
tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår og for den
pågældende kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste
anmode om antallet af tjenesteudbyderens brugere på verdensplan samt antallet af tjenesteudbyderens
brugere i Danmark.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
9
Stk. 3.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken styrelsen
skal have modtaget de krævede oplysninger efter stk. 1 og 2.
Klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
§ 13.
Erhvervsministeren fastsætter regler om adgangen til at klage over en tjenesteudbyders
manglende efterlevelse af §§ 4 – 7
og om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.
Påbud
§ 14.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan meddele påbud med henblik på at sikre
tjenesteudbyderens efterlevelse af § 4, stk. 1, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt. og § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-14,
§ 10, stk. 2 og § 12, stk. 1, samt af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 2 og 3. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tilbagekalde et påbud og fastsætte supplerende
vilkår til et påbud meddelt efter stk. 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for
efterlevelse af de supplerende vilkår til påbuddet.
Stk. 3.
Tjenesteudbyderen kan skriftligt indbringe påbuddet for domstolene inden 4 uger efter, at
påbuddet er blevet meddelt tjenesteudbyderen.
Stk. 4.
En indbringelse for domstolene efter stk. 3 har ikke automatisk opsættende virkning, men
domstolene kan tillægge søgsmålet opsættende virkning.
Stk. 5.
Hvor en dom ankes, fordi et af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelt påbud ikke er
fundet lovligt, kan den ret, der har afsagt dommen eller den ret, hvortil ankesagen er indbragt,
bestemme, at den pågældende ikke under ankesagen må udøve den handling, påbuddet angår.
Kapitel 7
Digital kommunikation
§ 15.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler udstedt i
medfør af loven, skal foregå digitalt.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign.
Kapitel 8
Sanktioner
Bødestraf
§ 16.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den
tjenesteudbyder, der undlader:
1. at oprette en procedure efter § 4, stk. 1, 1. pkt., for behandling af anmeldelser,
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
10
2. omgående at kvittere for modtagelse af en anmeldelse med fuldstændige oplysninger efter §
4, stk. 2, til anmelder,
3. omgående at oplyse anmelder efter § 4, stk. 3, 2. pkt., om, at der ikke vil blive gennemført en
anmeldelsesprocedure,
4. at sikre, at oplysninger om anmelder ikke videregives til den bruger, der delte det indhold,
som er genstand for anmeldelse, jf. § 4, stk. 1 efter § 4, stk. 5.
5. at træffe afgørelse efter § 5, stk. 2, jf. stk. 1, senest 24 timer efter modtagelse af en anmeldelse,
jf. § 4, stk. 1, hvis afgørelsen kan træffes uden nærmere undersøgelse,
6. at oplyse anmelder efter § 5, stk. 3, om, hvorfor indholdet kræver nærmere undersøgelse,
7. at træffe afgørelse inden 7 dage efter § 5, stk. 3,
8. at oplyse anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter § 5, stk. 5, om baggrunden
for fravigelse af fristen i § 5, stk. 3,
9. at træffe afgørelse inden 14 dage efter § 5, stk. 5
10. omgående at oplyse anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter § 5, stk. 6, 2. pkt.
om, at anmeldelsen ikke vil blive behandlet og begrundelsen herfor,
11. at opbevare fjernet og blokeret indhold og dertilhørende kontooplysninger efter § 5, stk. 7,
12. omgående at give anmelder de oplysninger, der er anført i § 6, stk. 1-3,
13. omgående at give den bruger, der delte det indhold, der er genstand for anmeldelsen, de
oplysninger, der er anført i § 6, stk. 4,
14. omgående at give anmelder de oplysninger, der er anført i § 6, stk. 5,
15. omgående at give den bruger, der delte det indhold, der er genstand for anmeldelsen, de
oplysninger, der er anført i § 6, stk. 6,
16. at oprette en procedure efter § 7, stk. 1, 1. pkt., for efterprøvelse af sine afgørelser efter § 5,
stk. 1,
17. at træffe afgørelse efter § 7, stk. 4, senest 7 dage efter modtagelse af en anmodning om
efterprøvelse af sin afgørelse efter § 5, stk. 1,
18. at oplyse den, som har anmodet om efterprøvelse, jf. § 7, stk. 2 om sin nye afgørelse, jf. § 7,
stk. 4 og begrundelsen herfor efter § 7, stk. 5,
19. at give anmelder de oplysninger, der er anført i § 7, stk. 6
20. at give den bruger, der får fjernet eller blokeret sit indhold de oplysninger, der er anført i § 7,
stk. 7,
21. at give anmelder de oplysninger, der er anført i § 7, stk. 8,
22. omgående giver den, der har anmodet om efterprøvelse, jf. § 7, stk. 2 og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen de oplysninger, der er anført i § 7, stk. 9, 2. pkt.,
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0011.png
11
23. at sende rapporten til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller stille rapporten ubegrænset til
rådighed på sit websted efter § 8, stk. 2,
24. at give de oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er anført i § 9, stk. 1, eller
undlader at sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte,
25. at bekræfte modtagelsen af en henvendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen senest 48
timer efter modtagelse efter § 9, stk. 2, eller
26. at efterkomme påbud, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt efter § 14, stk.
1, eller supplerende vilkår til et påbud, som meddelt efter § 14, stk. 2.
Stk. 2.
Ved udmåling af bøder efter stk. 1 lægges der vægt på tjenesteudbyderens årlige
koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår korrigeret med andelen af
tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende kommunikationsplatform,
gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste. Ved udmåling af bøder efter stk. 1 lægges
der derudover vægt på overtrædelsens gentagne karakter og samtidig pådømmelse af flere
overtrædelser.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Administrative bødeforelæg
§ 17.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i sager om overtrædelse af § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4,
stk. 2, § 4, stk. 3, 2. pkt., § 4, stk. 4, 2. pkt., § 4, stk. 5 §§ 5, stk. 2-3, § 5, stk. 5, § 5, stk. 6, 2. pkt., §
5, stk. 7-8, §§ 6, stk. 1-6, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 4, 2. pkt. §§ 7, stk. 5-9, § 8, stk. 1. 1. pkt., § 8,
stk. 2, § 9, og §§ 14, stk. 1-2, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en i
bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan efter anmodning forlænges af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen.
Stk. 2.
Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er
forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3.
Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen
har samme virkning som en
dom.
Tvangsbøder
§ 18.
Der kan pålægges daglige tvangsbøder til tjenesteudbydere, der undlader at
1. sende rapporten til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller stille rapporten ubegrænset til
rådighed på sit websted efter § 8, stk. 2,
2. give de oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er anført i § 9, stk. 1, eller
undlader at sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte, eller
3. efterkomme et påbud, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt efter § 14, stk.
1, eller supplerende vilkår til et påbud, som er meddelt efter § 14, stk. 2.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0012.png
12
Stk. 2.
Tvangsbøder efter stk. 1 udgør 1 pct. af tjenesteudbyderens gennemsnitlige
koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår pr. dag korrigeret med andelen af
tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende kommunikationsplatform,
gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste. Størrelsen af den daglige tvangsbøde
beregnes fra den dato, der er angivet i beslutningen om at pålægge tvangsbøder.
Kapitel 9
Ikrafttræden og overgangsregler
Ikrafttræden
§ 19.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens §§ 4-7 træder i kraft 1. september 2022.
Stk. 3.
Rapporteringsperioden jf. § 8, stk. 2 løber 1. gang fra ikrafttrædelsestidspunktet til 1. januar
2023 og herefter løbende et år frem.
Færøerne og Grønland
§ 20.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
13
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Indledende bestemmelser
2.1.1 Formål, anvendelsesområde, definitioner
2.1.1.1 Gældende ret
2.1.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2 Tjenesteudbyderens behandling af anmeldelser
2.2.1 Anmeldelsesprocedure, tidsfrister, tjenesteudbyderens oplysningspligt,
efterprøvelsesprocedure
2.2.1.1 Gældende ret
2.2.1.2 Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
2.3 Afrapportering
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
2.4 Kontakt
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5 Analyser
2.5.1 Gældende ret
2.5.2 Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
2.6 Tilsyn
2.6.1
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed, indhentelse af
oplysninger, klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, påbud
2.6.1.1 Gældende ret
2.6.1.2 Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
2.7 Digital kommunikation
2.7.1 Gældende ret
2.7.2 Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
2.8 Sanktioner
2.8.1 Straf og administrative bødeforelæg
2.8.1.1 Gældende ret
2.8.1.2 Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
14
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
15
1. Indledning
Dette lovforslag tager afsæt i regeringens udspil om sociale mediers ansvar, der blev lanceret 15.
august 2021. Lovforslaget er en udmøntning af udspillets 1. initiativ om
”Skærpet fokus på sociale
mediers ansvar i forhold til ulovligt indhold”,
som bl.a. indeholder et initiativ om forslag til en ny
lov, der regulerer sociale medier med skærpede krav om nedtagning af ulovligt indhold og indførelse
af transparenskrav.
Udspillet er resultatet af et oplæg fra en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af regeringen i
november 2019, der har analyseret konkrete initiativer i forhold til regulering af ulovligt indhold på
sociale medier.
Arbejdsgruppen har i forbindelse med sit arbejde inddraget en lang række interessenter, herunder
f.eks. Facebook, Google, Institut for Menneskerettigheder, Digitalt Ansvar, DJØF's TechDK-
Kommission, Tænketanken Justitia, Dansk Industri og Dansk Erhverv. Ytringsfrihedskommissionens
betænkning er endvidere indgået i arbejdsgruppens arbejde.
Arbejdsgruppen har foretaget en afdækning af den eksisterende regulering af sociale medier, samt
foretaget en undersøgelse af, hvordan der kan indføres ny regulering på området, herunder i lyset af,
at Europa-Kommissionen i december 2020 fremsatte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af
direktiv 2000/31/EF, der bl.a. har til formål at regulere digitale platforme, herunder sociale medier
(DSA).
Der findes i dag regler i lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder
visse aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven), der indeholder forpligtelser for tjenesteydere
af informationssamfundstjenester. Reglerne i e-handelsloven er imidlertid mere end 20 år gamle.
Reguleringen har vist sig hverken at være tidssvarende eller tilstrækkelig til at stoppe hurtig spredning
af ulovligt indhold. Regeringen har derfor hilst Europa-Kommissionens forslag til DSA velkommen.
I dag er tjenesteudbydernes indholdsmoderation i høj grad baseret på frivillige foranstaltninger, men
de muligheder, der i dag er for, at ulovligt indhold hurtigt spredes, viser imidlertid, at det ikke er
tilstrækkeligt at lade det være op til tjenesteudbyderne selv at håndtere ulovligt indhold på deres
platforme.
Antallet af brugere på kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester og andre tjenester, som
tillader brugere at interagere socialt er steget betydeligt de senere år, hvilket har muliggjort en øget
adgang til information og udveksling af information på internettet. Kommunikationsplatforme og
andre tjenester spiller en stadig større rolle i hverdagen hos de fleste mennesker og udgør både fora
for meningsudveksling og offentlig debat, men også en kilde til nyheder og information om produkter
og tjenester.
Børneporno, opfordring til vold og promovering af farlige produkter er blot eksempler på ulovligt
indhold, der er blevet spredt på kommunikationsplatforme og andre tjenester. Dette rejser alvorlige
bekymringer, som kræver, at der stilles krav til, at tjenesteudbyderne af en kommunikationsplatform,
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
16
en gruppebeskedtjeneste, en datingtjeneste, eller en gamingtjeneste påtager sig et større ansvar for at
hindre spredning af ulovligt indhold, der matcher den størrelse, indflydelse og betydning som disse
tjenesteudbyderes platforme og tjenester har i samfundet i dag.
Et initiativ mod den omfattende og hurtige spredning af ulovligt indhold kan ikke afvente, at DSA
gennemføres. Derfor vurderes det vigtigt, at der nationalt, indtil DSA træder i kraft, indføres egne
foranstaltninger for at sikre, at tjenesteudbydere hurtigst muligt påtager sig et større ansvar for
nedtagning af ulovligt indhold og øger gennemsigtighed om deres indholdsmoderation. Dette flugter
med initiativer fra flere andre EU-lande, som har indført nationale regler, der forpligter sociale medier
til at antage en mere aktiv rolle i bekæmpelsen af ulovligt indhold på deres platforme.
2. Lovforslagets hovedpunkter
Forslaget indeholder en række forpligtelser for tjenesteudbydere, som tilbyder en
kommunikationsplatform i Danmark, herunder visse forpligtelser for disse platformes lukkede
grupper, som tillader over 5000 deltagere. Det foreslås ydermere, at loven skal omfatte
tjenesteudbydere, der tilbyder en gruppebeskedtjeneste i Danmark, som tillader over 5000 deltagere
samt tjenesteudbydere af en datingtjeneste eller en gamingtjeneste. Det er ydermere en forudsætning
for at blive omfattet af lovens foreslåede anvendelsesområde, at platformen eller tjenesten har haft
over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår.
Det foreslås, at tjenesteudbydere forpligtes til at etablere en brugervenlig procedure for håndtering af
anmeldelser over ulovligt indhold, herunder krav om, at tjenesteudbyderne på baggrund af
anmeldelser skal træffe afgørelse om at fjerne, blokere eller fastholde indhold inden 24 timer efter
modtagelse af en anmeldelse. Hvis indholdet kræver nærmere undersøgelse kan fristen imidlertid
forlænges til 7 dage forudsat, at tjenesteudbyderen kan begrunde over for anmelder, hvorfor
behandling af indholdet kræver nærmere undersøgelse. Ydermere kan denne frist undtagelsesvis
fraviges, således at der skal træffes afgørelse inden for 14 dage, hvis tjenesteudbyderen har brug for
at indhente oplysninger fra den bruger, der delte det indhold, som er genstand for anmeldelsen
vedrørende faktuelle omstændighed eller fordi indholdets kompleksitet, sprog eller længde tilsiger en
fristforlængelse.
Endvidere indebærer lovforslaget, at tjenesteudbydere skal stille en række oplysninger til rådighed
for både anmelder og den, der får fjernet sit indhold, herunder en begrundelse for deres afgørelser,
oplysning om at de berørte parter kan få efterprøvet tjenesteudbyderens afgørelse, og informationer
om, at hvorledes der kan klages til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Herudover indeholder lovforslaget krav til tjenesteudbydere om at øge deres gennemsigtighed ved at
udarbejde rapporter med informationer om efterlevelse af deres forpligtelser i henhold til nærværende
lovforslag og nærmere beskrivelser af deres egne indsatser for at modvirke ulovligt indhold efter egne
retningslinjer og tjenestevilkår. Rapporterne vil skulle offentliggøres og forelægges Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen med et årligt interval. Med henblik på at borgere, ngo’er, myndigheder og andre
kan få et større indblik i, hvorledes de omfattede tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform, en
gruppebeskedtjeneste, en datingtjeneste eller en gamingtjeneste modererer indhold på deres platform
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
17
eller tjeneste efter deres egne retningslinjer, foreslås det bl.a., at tjenesteudbydere i rapporterne skal
beskrive om de benytter algoritmer for klassificering af indhold, der fjernes eller blokeres.
Rapporterne skal udover at tjene som grundlag for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn også
kunne benyttes som en del af oplysningsgrundlaget for styrelsens analyser om ulovligt indhold på
kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, datingtjenester og gamingtjenester. Det foreslås,
at analyser herom skal kunne udarbejdes på styrelsens eget initiativ eller efter anmodning fra
erhvervsministeren, og at styrelsen vil kunne indhente oplysninger fra en videre kreds af
tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, en datingtjeneste og en
gamingtjeneste til brug herfor uden at skele til antallet af brugere på platformene eller tjenesterne.
Til brug for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn og kommunikation med de omfattede
tjenesteudbydere foreslås det at etablere en direkte kontaktindgang til tjenesteudbyderne ved at
indføre krav om, at tjenesteudbydere skal stille kontaktinformationer til rådighed for Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen. Det foreslås ydermere, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve alle
nødvendige oplysninger fra de omfattede tjenesteudbydere, som de har adgang til, til brug for
udførelsen af de opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter denne lov.
Herudover foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger til brug for
sin afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af loven og at styrelsen kan anmode en
tjenesteudbyder om oplysninger om f.eks. tjenesteudbyderens koncernomsætning til brug for
udmåling af eventuelle bøder.
Det foreslås endvidere at give erhvervsministeren hjemmel til at udstede regler om Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen tilsyn. Det foreslås ligeledes at give erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte
regler om, hvorledes der kan klages til styrelsen, og hvilke it-systemer, som skal anvendes til
kommunikationen mellem tjenesteudbyderen, klagere og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I den
forbindelse foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har prioriteringsadgang i forhold til
at afvise at behandle en klage. Det er vurdering, at dette sammen med styrelsens
håndhævelsesbeføjelser, herunder udstedelse af påbud og indhentning af oplysninger, vil understøtte
en effektiv og smidig håndhævelse af de foreslåede regler.
Endelig foreslås det at indføre hjemmel til at sanktionere de tjenesteudbydere, som overtræder
forpligtelserne i den foreslåede lov. En række af forslagets bestemmelser er strafbelagte, og det
foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under visse forudsætninger vil kunne udstede
administrative bødeforelæg efter principperne i retsplejelovens § 832 om politiets bødeforelæg. I de
tilfælde, hvor tjenesteudbyderen overlades et skøn ved opfyldelse af en given forpligtelse, vurderes
det imidlertid hensigtsmæssigt, at bødestraf forudsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
udsteder et forudgående påbud på tjenesteudbyderen først. Herudover foreslås det, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen som et tvangsmiddel skal kunne pålægge daglige tvangsbøder ved
tjenesteudbyderens manglende efterlevelse af visse af de foreslåede forpligtelser.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
18
2.1 Indledende bestemmelser
2.1.1 Formål, anvendelsesområde og definitioner
2.1.1.1 Gældende ret
Der findes i gældende ret ikke en definition af tjenesteudbyder eller anmelder, som disse foreslås i
nærværende lovforslag. Der findes heller ikke i gældende ret en definition af
kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjeneste, som disse foreslås i nærværende lovforslag.
Det tætteste man kommer herpå er de informationssamfundstjenester, som består i oplagring af
information leveret af en tjenestemodtager, og som bl.a. er omfattet af e-handelslovens § 16. Der
findes ikke i gældende ret en definition af en bruger. Det tætteste man kommer på den i nærværende
lovforslag foreslåede definition er definitionen af tjenestemodtager i e-handelslovens § 2, stk. 1, nr.
4, hvorefter tjenestemodtager er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, der modtager og
anvender en informationssamfundstjeneste. Der findes i gældende ret heller ikke en definition af en
datingtjeneste eller en gamingtjeneste, som disse foreslås i nærværende lovforslag.
Tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform, tjenesteudbydere af en gruppebeskedtjeneste og
tjenesteudbydere af en datingtjeneste eller en gamingtjeneste er ligesom øvrige udbydere af digitale
platforme underlagt reglerne i e-handelsloven. E-handelsloven gælder for alle
informationssamfundstjenester, hvilket defineres som enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte,
og som leveres online på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Dette inkluderer derfor
blandt andet alle digitale platforme, dvs. både handelsplatforme og sociale medier, al e-handel, al
reklame og telenetværket. E-handelslovens §§ 14-16 indeholder særlige bestemmelser om
formidleransvar for tjenesteydere, herunder navnlig regler, der angiver de betingelser, hvorunder en
formidler af en informationssamfundstjeneste er fri for ansvar.
E-handelsloven suppleres af sektorspecifik regulering, eksempelvis lov nr. 799 af 9. juni 2020 om
produkter og markedsovervågning (produktloven), der bl.a. gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets Direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed, og lov nr.
426 af 3. maj 2017 om markedsføring med senere ændringer (markedsføringsloven), der bl.a.
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders
urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (direktivet om urimelig
handelspraksis).
E-handelsloven suppleres ligeledes af lov nr. 1121 af 4. juni 2021 om ophavsret (ophavsretsloven)
der bl.a. gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om
ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked (DSM-direktivet). Det følger af
ophavsretslovens § 52 c, at ift. ophavsretlig beskyttet indhold er onlineindholdsdelingstjenester
ansvarlige for det indhold, som deres brugere uploader til platformen. Onlineindholdsdelingstjenester
er direkte ansvarlige for deres brugeres upload til deres platform og således forpligtet til at indgå
aftale med rettighedshaverne, herunder på vegne af tjenestens brugere, medmindre
onlineindholdsdelingstjenesten efter at have forsøgt at indgå aftale, har taget visse skridt for at sørge
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0019.png
19
for, at indhold med rettighedshavernes rettigheder ikke er tilgængelig på tjenesten. De pågældende
skridt er underlagt en proportionalitetsvurdering og der er lempeligere krav for nye tjenester.
Herudover indeholder bekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014 om medieansvarsloven
(medieansvarsloven) et udgiver- og redaktøransvar. Således fremgår der et udgiveransvar af §§ 15 og
23 og et redaktøransvar af §§ 9, 11, 12, 13, 17, stk. 2 og 3, 18, stk. 2, 19, 20, stk. 1, 2. og 3. pkt., 21,
og 24. Herudover gælder der et erstatningsansvar i medfør af medieansvarslovens §§ 29-33.
Det følger af medieansvarslovens § 1, at loven gælder for følgende massemedier: 1) Indenlandske
periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes eller på anden måde
mangfoldiggøres, 2) Lyd- og billedprogrammer, der spredes af DR, TV 2/DANMARK A/S, de
regionale TV 2-virksomheder og foretagender, der har tilladelse til eller er registrerede til at udøve
radio- eller fjernsynsvirksomhed, 3) Tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til
offentligheden, såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den
formidling, der er omfattet af nr. 1 eller 2, jf. dog § 8, stk. 1.
On demand audiovisuelle tjenester, f.eks. tv-programmer der streames på internettet, og hvor
modtageren selv afgør sendetidspunkt m.v., er reguleret af både e-handelsloven og bekendtgørelse
nr. 248 af 16. marts 2019 om lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (herefter benævnt lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed) og heraf afledte bekendtgørelser, bl.a. bekendtgørelse nr. 1159 af 8. juni
2020 om programvirksomhed på grundlag af registrering (herefter benævnt bekendtgørelse om
programvirksomhed på grundlag af registrering), hvis udbyderen hører under en dansk myndighed.
Bekendtgørelsen er hjemlet i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv
om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (herefter benævnt
direktiv om audiovisuelle tjenester).
Bekendtgørelse nr. 1158 af 18. juni 2020 om videodelingsplatformstjenester (herefter benævnt
videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen) er hjemlet i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Det er fastsat i videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsens § 1, at bekendtgørelsens regler finder
anvendelse på udbydere af videodelingsplatformstjenester, der hører under dansk myndighed.
Videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen definerer en videodelingsplatformstjeneste, jf. § 2,
stk. 1, nr. 1, som en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan adskilles
herfra, eller en væsentlig funktion i tjenesten, jf. § 4, består i at udbyde billedprogrammer,
brugergenererede videoer eller begge dele til offentligheden, som udbyderen af
videodelingsplatformen ikke har noget redaktionelt ansvar for, med henblik på at informere,
underholde eller oplyse via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester og hvis tilrettelæggelse fastlægges af udbyderen af
videodelingsplatformen, herunder ved brug af automatiske metoder og algoritmer og navnlig gennem
visning, tagging og sekvensering, jf. § 51 a, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
20
Videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen
definerer
en
udbyder
af
en
videodelingsplatformstjeneste, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, som en fysisk eller juridisk person, der udbyder
en videodelingsplatformstjeneste, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 51 a, stk. 3.
Videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen fastsætter i § 4, at en social medietjeneste er omfattet
af bekendtgørelsens regler, hvis udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge
dele til offentligheden udgør en væsentlig funktion i tjenesten, jf. § 2, nr. 1. Det fastsættes videre i
bestemmelsens stk. 2, at udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele udgør
en væsentlig funktion i tjenesten i henhold til stk. 1, hvis det audiovisuelle indhold ikke blot er et
supplement til eller udgør en mindre del af den sociale medietjenestes aktiviteter.
Den 7. juni 2022 træder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forordningen) i kraft. Med forordningen bliver det
bl.a. muligt for hver medlemsstats kompetente myndighed at udstede et påbud til hostingtjenesteydere
om at fjerne eller deaktivere terrorrelateret indhold i alle EU’s medlemsstater inden for 1 time.
Derudover fastsætter forordningen krav om, at enhver hostingtjenesteyder, der er udsat for
terrorrelateret indhold, skal indføre nærmere specifikke foranstaltninger til at beskytte deres tjeneste
mod udbredelsen af terrorrelateret indhold.
Der findes ikke i gældende regulering, som er møntet specifikt på at forpligte tjenesteudbydere af
gamingtjenester til at indholdsmoderere ulovligt indhold. Europa-Parlamentets beslutning af 12.
marts 2009 om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil
(2008/2173(INI)) (2010/C 87 E/21) indeholder en række tilkendegivelser til Europa-Kommissionen
og medlemsstater om yderligere at regulere området med henvisning til Europa-Kommissionens
meddelelse af 22. april 2008 om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen
af videospil (KOM(2008)0207), Rådets resolution af 1. marts 2002 om beskyttelse af forbrugere, især
unge, ved mærkning af visse videospil og computerspil efter aldersgruppe og Europa-Parlamentets
og Rådets henstilling 2006/952/EF af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den
menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris
konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester. Som nævnt i
Europa-Kommissionens meddelelse af 22. april 2008 blev det selvregulerende
aldersklassificeringssystem Pan European Games Information (PEGI) vedtaget i april 2003. PEGI er
et frivilligt system til selvregulering, som skal sikre, at mindreårige ikke udsættes for spil, der er
uegnet for deres særlige aldersgruppe. PEGI Online, som blev lanceret i juni 2007 og er
medfinansieret af programmet for et sikrere internet har til formål at yde børn og unge bedre
beskyttelse mod upassende spilindhold og hjælpe forældre med at forstå risiciene og de potentielle
farer i dette miljø.
2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Formålet med lovforslaget - at fremme beskyttelsen mod ulovligt indhold og øge gennemsigtigheden
om indholdsmoderation på kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, datingtjenester og
gamingtjenester – kan kun opnås ved ikke at skelne mellem tjenesteudbydere, som er etableret i
Danmark, og tjenesteudbydere, som er etableret uden for Danmark. Hensigten med lovforslaget er
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
21
bl.a. at forpligte tjenesteudbydere af de mest benyttede kommunikationsplatforme,
gruppebeskedtjenester, datingtjenester, og spil- eller gamingtjenester, som tillader mange brugere til
at tage større ansvar for nedtagning af ulovligt indhold, da der er potentiale for, at ulovligt indhold
hurtigt kan spredes til mange hurtigt på disse typer fora. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering,
at lovforslaget kun skal gælde for tjenesteudbydere, som tilbyder en kommunikationsplatform i
Danmark med over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår og for
tjenesteudbydere, der tilbyder en gruppebeskedtjeneste i Danmark, som tillader over 5000 brugere,
såfremt tjenesten har over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår samt
datingtjenester, og spil- eller gamingtjenester, der med over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark
i det forgangne kalenderår.
Hensynet med grænsen på antallet af brugere er henholdsvis, at indhold på disse platforme og
tjenester kan spredes til mange mennesker på kort tid. Den eneste undtagelse herfra vedrører kredsen
af tjenesteudbydere, som det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente
oplysninger fra til brug for analyser. Det foreslås således, at styrelsen kan indhente oplysninger til
brug for analyser fra tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, en
datingtjeneste og en gamingtjeneste uagtet antal brugere i Danmark, dvs. også for platforme og
tjenester, der har under 100.000 brugere i Danmark. Det foreslås i den forbindelse, at de oplysninger,
som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtager til brug for analyser er undtaget fra lov om
offentlighed i forvaltningen, og tjenesteudbydernes fortrolige oplysninger er dermed skærmet fra
aktindsigt. Det er ydermere Erhvervsministeriets vurdering, at lovforslaget alene skal omfatte
tjenesteudbydere, som tilbyder deres kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste
eller gamingtjeneste med henblik på opnåelse af fortjeneste f.eks. gennem indtjening på reklamer,
annoncørbetalt indhold, medlemsskaber m.v. Dette skal medvirke til at sikre, at tjenesteudbydere
uden omsætning og ansatte til at sikre overholdelse af loven ikke omfattes af forslaget.
Ved
at
fastsætte
en
bagatelgrænse
ekskluderes
tjenesteudbydere
af
mindre
kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, datingtjenester og gamingtjenester som f.eks. er i
opstartsfasen, da disse tjenesteudbydere ikke nødvendigvis har ressourcerne til at imødekomme
forpligtelserne i dette lovforslag. Det vurderes ligeledes, at det forhold, at tjenesteudbydernes
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste ikke har en stor
brugerskare, i sig selv kan bevirke, at der ikke sker hurtig masseudbredelse af ulovligt indhold i
samme omfang som på de store platforme. Lovforslaget påvirker imidlertid ikke disse mindre
virksomheders mulighed for på frivillig basis at etablere et system, der opfylder en eller flere af
lovforslagets forpligtelser.
Det foreslås, at der ved kommunikationsplatform skal forstås en online platform, som med henblik
på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler, og
hvis primære funktion består i at muliggøre det for brugere af platformen at tilslutte sig, dele
meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video. Uden for
dette begreb falder således kommunikationsplatforme, som fokuserer på et emnespecifikt indhold og
ikke på, at man som bruger skal udforske andre brugeres profiler og dele meddelelser. Denne type
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
22
platforme anses derfor ikke for at
kommunikationsplatform i lovforslaget.
falde
ind
under
den
foreslåede
definition
af
Mange websteder tilbyder i dag deres brugere en interaktiv kommunikationsmulighed, som er en
sekundær accessorisk del til den primære funktion af webstedet. Det drejer sig f.eks. om websteder,
som primært indeholder journalistisk- eller redaktionelt indhold, men også har en kommentarsektion,
der tilbyder brugere at dele meddelelser. Det er Erhvervsministeriet vurdering, at disse interaktive
kommunikationsmuligheder mellem brugere ikke kan anses for at falde ind under definitionen af
kommunikationsplatform, da de ikke er den primære funktion, men i stedet den sekundære funktion
af webstedet. Kommentarsektionen i en onlineavis vil således f.eks. udgøre en sådan accessorisk
funktion, i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens
redaktionelle ansvar.
Det foreslås, at der ved datingtjeneste skal forstås en online tjeneste som med henblik på opnåelse af
fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og dele meddelelser eller præsentationer med
indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video primært med henblik på at udvikle romantiske
eller seksuelle forhold. Dette rummer således også datingsider, hvis formål er at udvikle romantiske
eller seksuelle forhold, hvor der sker en udveksling af en form for betaling i form af dyre gaver m.m.,
også kaldet sugardating. Det er erhvervsministeriets vurdering, at brugere ved benyttelse af
datingtjenester kan blive udsat for uvelkomment indhold, herunder ulovligt indhold som f.eks.
uønskede billeder af kønsdele, rufferi, stalking, prostitution af mindreårige, eller identitetstyveri samt
afpresning eller videredeling af billeder eller video uden samtykke.
Det foreslås, at der ved gamingtjeneste skal forstås en online tjeneste som med henblik på opnåelse
af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og dele meddelelser eller præsentationer med
indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video primært med henblik på at kommunikere om
gaming. Det er erhvervsministeriets vurdering, at gamingtjenester, som tillader brugerne at
kommunikere med hinanden under gaming-sessionen via f.eks. multiplayer-funktioner i tale eller via
chatfunktioner kan benyttes til at dele indhold, som er ulovligt. Da disse typer tjenester ofte benyttes
af børn og unge, er det særligt magtpåliggende, at der er en beskyttelse af brugerne mod eksponering
for ulovligt indhold som f.eks. foretages af voksne, hvis ærinde på tjenesterne ikke er gaming.
Gamingtjenester foreslås således omfattet af lovforslagets anvendelsesområde for at sikre bedre
beskyttelse mod spredning af ulovligt indhold, herunder særligt at skærme børn og unge fra ulovligt
indhold. Det ulovlige indhold kan f.eks. tage form af uønskede billeder af kønsdele eller seksuel
afpresning samt voksne, som
skaber kontakt til et barn og på en manipulerende måde opbygger et
venskab med henblik på at indgå i seksuelle relationer, også kaldet
grooming.
Eftersom lovforslaget kun sigter på at stille krav til tjenesteudbydere, der tilbyder en
kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, en datingtjeneste eller en gamingtjeneste, som
disse er afgrænset i definitionerne heraf og anvendelsesområdet, er det Erhvervsministeriets
vurdering, at det for klarhedens skyld er hensigtsmæssigt, at anvendelsesområdet på forhånd
afgrænser, hvilke typer af online tjenester, der specifikt foreslås undtaget fra loven. Det drejer sig
navnlig om tjenester, der primært er beregnet til formidling eller salg af varer eller tjenesteydelser, til
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
23
formidling af boliger eller stillingsannoncer, til anmeldelse af varer eller tjenesteydelser, til
prissammenligning, til tilgængeliggørelsen af ikke-profitorienterede onlineencyklopædier og
tjenester, der primært er beregnet til et fagligt forum.
Herudover foreslås det at undtage individuelle kommunikationstjenester, som foreslås defineret som
online kommunikation via direkte beskeder i chat, e-mail, sms, mms eller andre beskedtjenester, hvor
afsenderen har forudbestemt modtagerkredsen, fra lovforslagets anvendelsesområde.
Erhvervsministeriets vurdering heraf bunder i hensynet til privatlivets fred og hensynet til, at
afsenderen og modtageren ved individuel kommunikation har en berettiget forventning om, at de ytrer
sig i et privat og lukket rum. I den forbindelse bemærkes det, at kommunikationen på datingtjenester
og gamingtjenester godt kan have de samme karakteristika, som individuelle
kommunikationstjenester, men at disse tjenester ikke foreslås undtaget fra lovens anvendelsesområde.
Fælles for datingtjenester og gamingtjenester er imidlertid, at kommunikationen blandt brugerne på
disse tjenester ofte initieres mellem parter, som ikke kender hinanden på forhånd. Herudover vil
tjenesterne i det omfang, at de benyttes af børn og unge tilsige et særligt beskyttelsesbehov over for
brugerne.
Hensynet til privatlivets fred lægger også bag forslaget om, at tjenesteudbydere af en
kommunikationsplatform ikke er omfattet af forpligtelserne i §§ 4-7, som vedrører behandling af
anmeldelser, for så vidt angår lukkede grupper, som tillader under 5000 brugere på deres
kommunikationsplatform. Ligeledes foreslås det, at gruppebeskedtjenester, der tillader et
deltagerantal på under 5000 deltagere, heller ikke omfattes af lovforslaget. Gruppebeskedtjeneste
foreslås defineret som en online tjeneste, der med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder brugeren
kommunikation via direkte beskeder i en gruppechat, hvor afsenderen kan tilføje eller acceptere andre
brugere som forudsætning for at deltage i gruppechatten selv eller ved at tildele administratorer disse
rettigheder.
Da der er tale om et helt nyt regelsæt for tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform, en
gruppebeskedtjeneste, en datingtjenester eller en gamingtjeneste er det Erhvervsministeriets
vurdering, at virksomheder kan have behov for at opnå klarhed om anvendelsesområdet for
lovforslaget i konkrete tilfælde. Det foreslås derfor, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på
anmodning af en juridisk person skal træffe afgørelse om, hvorvidt vedkommende er omfattet af
loven. Til brug herfor foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger
fra den juridiske person om den pågældendes kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste,
datingtjeneste eller gamingtjeneste. De oplysninger, der er nødvendige til brug for Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens vurdering, vil bl.a. kunne vedrøre oplysninger om den juridiske persons
platforms primære anvendelse, karakteristika og hvilke funktioner, som den juridiske person tilbyder
sine brugere på platformen samt oplysninger om platformens brugerantal i Danmark i gennemsnit i
det forgangne kalenderår.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der vil være tale om unødvendig dobbeltregulering, hvis
indhold fra massemedier, som er underlagt redaktionelt ansvar i medieansvarsloven også skal
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
24
omfattes af lovforslaget. Det foreslås derfor, at massemediers sider og opslag på sociale medier
omfattet af medieansvarsloven skal undtages fra lovforslagets anvendelsesområder. Den foreslåede
bestemmelse skal forstås i sammenhæng af de foreslåede forpligtelser for tjenesteudbydere om at
oprette en procedure for behandling af anmeldelser i den foreslåede § 4. Tjenesteudbydere vil med
den foreslåede undtagelse af indhold fra massemedier således ikke være forpligtet til at oprette denne
procedure på indhold fra massemedier.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tjenesteudbydere, som disse foreslås defineret i nærværende
lovforslag, under visse forudsætninger også kan forstås som udbydere i andre regelsæt. For
klarhedens skyld foreslås det derfor, at indsætte en generel lex specialis-regel, som tager hensyn til
andre regelsæt, der indeholder lignende regler for den samme gruppe af adressater. I forlængelse heraf
foreslås det endvidere, at loven ikke skal gælde i det omfang, hvor andre regler fastsætter strengere
krav, end hvad der fremgår af denne lovs bestemmelser.
For at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt online-miljø på de omfattede
kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, datingtjenester og gamingtjenester foreslås det, at
begrebet "ulovligt indhold" defineres bredt og omfatter alt indhold, som er ulovligt efter til enhver tid
gældende ret. Det kan f.eks. være deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn eller
onlinestalking.
2.2 Tjenesteudbyderens behandling af anmeldelser
2.2.1. Anmeldelsesprocedure, tidsfrister, tjenesteudbyderens oplysningspligt og
efterprøvelsesprocedure
2.2.1.1. Gældende ret
Der gælder en række sektorspecifikke regler, som giver danske myndigheder adgang til at begrænse
spredningen af ulovligt indhold på onlinegrænseflader. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om
ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011
(markedsovervågningsforordningen) finder direkte anvendelse i dansk ret, men indeholder
minimumsbeføjelser, som er implementeret i dansk lovgivning. Markedsovervågningsforordningens
regler omfatter også markedsføring og salg via sociale medier, herunder lukkede grupper.
De nationale regler, der er fastsat i forlængelse af markedsovervågningsforordningen, omhandler
hjemmel for danske myndigheder til at påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne
indhold, der henviser til farlige produkter og blokere online-forhandleres hjemmesider, hvis de
gentagne gange sælger farlige produkter på deres platforme. Det drejer sig eksempelvis om
produktlovens §§ 17 og 18, bekendtgørelse af lov nr. 115 af 26. januar 2017 om kemikalier med
senere ændringer (kemikalieloven) § 50 a, bekendtgørelse af lov nr. 1489 af 18. juni 2021 om
tobaksvarer mv. (lov om tobaksvarer m.v.) §§ 38 a og 38 b, bekendtgørelse af lov nr. 1633 af 18. juni
2021 om elektroniske cigaretter m.v. (lov om elektroniske cigaretter m.v.) §§ 27 a og 27 b,
bekendtgørelse af lov nr. 1218 af 25. november 2019 om miljøbeskyttelse med senere ændringer
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
25
(miljøbeskyttelsesloven) §§ 79 e og 90 a, bekendtgørelse af lov nr. 16 af 04. januar 2017 om gødning
og jordforbedringsmidler m.v. med senere ændringer (gødningsloven) §§ 6 a og 6 b.
Straffeloven indeholder herudover en række regler, som pålægger tjenesteudbydere af
kommunikationsplatforme at foretage aktive handlinger i visse tilfælde. Det følger således af
straffelovens § 141, at den, som er vidende om, at en forbrydelse mod statens sikkerhed, borgernes
liv og velfærd eller betydelige samfundsværdier tilsigtes begået, har pligt til at forebygge forbrydelsen
om nødvendigt ved anmeldelse til politiet. Endvidere kan domstolene i henhold til straffelovens §
271 samtidig med dom for overtrædelse af straffelovens § 264 d, som omhandler uberettiget
videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold, og overtrædelse af
straffelovens § 267, som omhandler fremsættelse eller udbredelse af en udtalelse eller anden
meddelelse samt foretagelse af handlinger, der er egnet til at krænke nogens ære, bestemme, at en
udtalelse, meddelelse eller billede skal slettes, hvis det er muligt. Forpligtelsen påhviler først og
fremmest den, der dømmes for overtrædelsen. Hvis vedkommende ikke har rådighed over
meddelelsen eller billedet, kan forpligtelsen imidlertid pålægges den, som har en sådan rådighed, dvs.
tjenesteudbyderen af kommunikationsplatformen, jf. straffelovens § 271, stk. 2. Domstolene vil
således i forbindelse med dom for overtrædelse af straffelovens § 264 d og § 267 kunne pålægge
tjenesteudbyderen at fjerne opslag m.v. efter straffelovens § 271, stk. 2.
Der er endvidere fastsat en række regler i retsplejeloven, som også finder anvendelse på
tjenesteudbydere af kommunikationsplatforme. Det følger af retsplejelovens § 791 d, at politiet på
baggrund af en retskendelse kan blokere en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra
hjemmesiden overtrædes nogle specifikke straffelovsbestemmelser. I den forbindelse påhviler det
tjenesteudbyderne at bistå politiet ved gennemførelsen af kendelser. Bestemmelsen sigter f.eks. på
terroristers brug af sociale medier i rekrutteringsøjemed. Herudover kan der efter retsplejelovens §
803 efter omstændighederne ske beslaglæggelse af hjemmesider som led i en efterforskning, ligesom
bl.a. retsplejelovens § 804 om editionspålæg efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse.
Den 7. juni 2022 træder TCO-forordningen i kraft. Med forordningen bliver det bl.a. muligt for hver
medlemsstats kompetente myndighed at udstede et påbud til hostingtjenesteydere om at fjerne eller
deaktivere terrorrelateret indhold i alle EU’s medlemsstater inden for 1 time. Derudover fastsætter
forordningen krav om, at enhver hostingtjenesteyder, der er udsat for terrorrelateret indhold, skal
indføre nærmere specifikke foranstaltninger til at beskytte deres tjeneste mod udbredelsen af
terrorrelateret indhold.
E-handelslovens §§ 14-16 indeholder regler om de ansvarsfritagelser, som er forbeholdt tjenesteydere
af informationssamfundstjenester for så vidt angår indhold på deres tjenester. E-handelslovens § 15,
nr. 5, og § 16, stk. 1, nr. 2 tilsiger imidlertid, at tjenesteydere er forpligtet til straks at fjerne eller
hindre adgangen til ulovligt indhold, når tjenesteyderen får kendskab hertil. Bestemmelserne i e-
handelsloven er en udmøntning af e-handelsdirektivet, som indeholder nærmere regler for tjenester i
informationssamfundet.
Det følger af e-handelsdirektivets artikel 14, stk. 3, at medlemsstaterne i relation til tjenesteydere,
som leverer informationssamfundstjenester, der består i oplagring af information leveret af en
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
26
tjenestemodtager (”hosting”), har lov til at fastlægge "procedurer for at fjerne information eller hindre
adgangen til den". Det fremgår af præambelbetragtning 46, at direktivet således ikke berører
medlemsstaternes mulighed for at fastsætte specifikke krav, som skal opfyldes straks, inden
informationen fjernes, eller adgangen til den hindres. Videre fremgår det af præambelbetragtning 47,
at kun i forbindelse med generelle forpligtelser kan medlemsstaterne ikke pålægge tjenesteyderne
overvågningsforpligtelser. Heri fremgår det, at dette ikke vedrører overvågningsforpligtelser i særlige
tilfælde og berører navnlig ikke de nationale myndigheders bekendtgørelser i henhold til national
lovgivning.
Herudover indeholder e-handelsdirektivets artikel 15 en bestemmelse om, at medlemsstaterne ikke
med hensyn til levering af de i artiklerne 12, 13 og 14 omhandlede tjenester må pålægge
tjenesteyderne en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer,
eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig
virksomhed.
Det fremgår dog af præambelbetragtning 47 i direktivet, at dette alene vedrører
overvågningsforpligtelser af en generel natur og ikke overvågningsforpligtelser i særlige tilfælde.
Endeligt fremgår det af præambelbetragtning 48, at dette ikke berører medlemsstaterne mulighed for
at pålægge tjenesteydere, som oplagrer oplysninger, der er fremsendt af modtagere af deres tjeneste,
pligt til en sådan agtpågivenhed, som med rimelighed kan forventes af dem, og som der er fastsat
bestemmelser om i den nationale lovgivning, med henblik på at afsløre og forhindre visse former for
ulovlige aktiviteter.
EU-Domstolens dom af 3. oktober 2019 i sagen Eva Glawischnig-Piesczek mod Facebook Ireland
Limited, sag C-18/18, vedrørte rækkeviden af artikel 15, stk. 1. Domstolen fastslog, at artikel 15, stk.
1, ikke var til hinder for, at medlemsstaternes domstole kan pålægge hosting-udbydere, som f.eks.
Facebook, at 1) fjerne information, som de oplagrer, og som er identisk med information, der tidligere
er erklæret ulovlig, eller at hindre adgangen til informationen, 2) fjerne information, som de oplagrer,
og som har samme betydning som information, der tidligere er erklæret ulovlig, eller at hindre
adgangen til den under visse betingelser, og 3) fjerne information, som er genstand for et påbud, eller
hindre adgangen til den i hele verden inden for rammerne af den relevante folkeret.
Herudover følger det af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om
bekæmpelse af terrorisme, at medlemsstaterne er forpligtet til at træffe foranstaltninger for at sikre
øjeblikkelig fjernelse af onlineindhold, der udgør en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling.
Grundet det danske retsforbehold gælder dette direktiv ikke for Danmark.
Det følger af videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsens §§ 11 og 12, at udbydere af
videodelingsplatformstjenester skal træffe passende foranstaltninger for at hindre udbredelsen af
ulovligt og skadeligt indhold på deres tjenester. Det drejer sig f.eks. om foranstaltninger, der skal
beskytte mindreårige mod skadeligt indhold samt offentligheden mod indhold, hvis udbredelse udgør
en strafbar handling i forbindelse med offentlige opfordringer til at begå terrorhandlinger, som
omhandlet i straffelovens § 114, stk. 1, lovovertrædelser i forbindelse med børnepornografi, som
omhandlet i straffelovens § 235, stk. 1, og lovovertrædelser i forbindelse med racisme og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
27
fremmedhad, som omhandlet i straffelovens § 266 b. Det skal således ifølge
videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen bl.a. være muligt at indberette skadeligt eller ulovligt
indhold, der udbydes på platformen. Bekendtgørelsen indeholder ikke en nedtagningsforpligtelse.
Ophavsretsloven fastsætter, at onlineindholdsdelingstjenester skal stille en klageordning til rådighed
for sine brugere med adgang til at klage til Ophavsretslicensnævnet, samt levere oplysninger til
rettighedshaverne om brug af rettigheder, sikre at lovligt uploadede værker ikke forhindres i at blive
tilgængelige og informere brugerne om adgangen til at benytte ophavsretlige optagelser.
Ophavsretslovens § 76, stk. 1, nr. 3, medfører, at ophavsretslovens håndhævelsesbestemmelser også
finder anvendelse ved overtrædelse af bestemmelserne § 52 c, stk. 2, 4, 6, 7 eller 9, når overtrædelsen
er forsætlig eller groft uagtsom. Ophavsretslovens § 83 om rimeligt vederlag og erstatning ved
ophavsretskrænkelser i tilfælde af, at der foreligger forsæt eller uagtsomhed henviser til
ophavsretslovens § 76.
Herudover følger det af ophavsretslovens § 52 c, stk. 2, at en udbyder af en
onlineindholdsdelingstjeneste skal søge at opnå tilladelse fra rettighedshaverne til brug af rettigheder
når disse uploades af onlineindholdsdelingstjenestens brugere. § 52 c, stk. 4, indeholder en særlig
ansvarsordning i tilfælde af, at en onlineindholdsdelingstjeneste ikke har indgået en aftale med
rettighedshaverne om brug af ophavsretligt beskyttet indhold. Tjenesten kan således være ansvarsfri,
såfremt den har opfyldt en række betingelser angivet i § 52 c, stk. 4, nr. 1-3. Af nr. 1 fremgår det, at
udbyderne af onlineindholdsdelingstjenesterne skal have gjort deres bedste indsats for at opnå en
tilladelse fra rettighedshaverne. Det følger af nr. 2, at udbyderne af onlineindholdsdelingstjenester –
i overensstemmelse med høje branchestandarder for erhvervsmæssig diligenspligt – skal have gjort
deres bedste for at sikre, at specifikke værker og andre frembringelser, for hvilke rettighedshaverne
har givet tjenesteudbyderne relevante og nødvendige oplysninger enten direkte eller indirekte, ikke
er tilgængelige og nr. 3 indeholder er en notice and stay down-bestemmelse. Ved notifikation er det
således tjenestens ansvar at sikre, at værket eller frembringelsen ikke bliver uploadet igen.
Ophavsretslovens § 52 c, stk. 5, indeholder et proportionalitetsprincip ved vurderingen af tjenestens
forpligtelser efter stk. 4, nr. 1-3, med henblik på ansvarsfritagelse. § 52 c, stk. 6, indeholder en
forpligtelse for tjenesten til at stille en klageordning til rådighed for sine brugere. § 52 c, stk. 7,
medfører en forpligtelse for tjenesten til at levere oplysninger til rettighedshaverne. § 52 c, stk. 8,
indeholder mindre vidtgående ansvarsregler for start-ups. 52 c, stk. 9 medfører, at samarbejdet
mellem tjenesterne og rettighedshaverne ikke må føre til blokering af indhold, når dette ikke udgør
en ophavsretlig krænkelse. 52 c, stk. 9, indfører også en informationsforpligtelse for udbydere af
onlineindholdsdelingstjenesterne til at informere brugerne i deres vilkår og betingelser om, at
brugerne kan anvende værker og andre frembringelser i henhold til undtagelser fra eller
indskrænkninger i ophavsretten og beslægtede rettigheder. Der er tale om en informationsforpligtelse
for udbyderne af onlineindholdsdelingsplatformene over for brugerne af tjenesten.
Lov nr. 740 af 30/05/2020 om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme
af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (P2B-loven) har til
formål at sikre tilstrækkelig og effektiv håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
28
2019/1150/EU af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af
onlineformidlingstjenester (P2B-forordningen), jf. § 1. Formålet med P2B-forordningen er at fremme
retfærdighed samt sikre gennemsigtighed for erhvervsbrugere angående platformudbyderes vilkår og
betingelser.
Forordningen finder anvendelse på onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner, der leveres
eller tilbydes leveret til erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere, som er etableret eller har
bopæl i EU, og som via disse onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner tilbyder varer eller
tjenesteydelser til forbrugere, som befinder sig i EU, uanset etableringssted eller bopæl for udbyderne
af disse tjenester, og uanset hvilken lovgivning der i øvrigt finder anvendelse.
Det følger af P2B-forordningen, jf. betragtning nr. 11, at eksempler på onlineformidlingstjenester,
der er omfattet af forordningen, bl.a. er online-e-markedspladser, onlinesoftwareapplikationstjenester
som f.eks. applikationsforhandlere og sociale medietjenester.
Det fremgår videre af P2B-forordningen, jf. betragtning nr. 8, at medlemsstater fortsat frit bør kunne
anvende nationale love, der forbyder eller sanktionerer ensidig adfærd eller urimelig handelspraksis,
i det omfang de relevante aspekter ikke er omfattet af forordningen.
P2B-forordningen pålægger udbydere af platforme, som beslutter fx at fjerne en given
erhvervsbrugers varer, at give den erhvervsdrivende en begrundelse herfor. Det følger af
forordningens artikel 4, at begrundelsen skal indeholde en henvisning til de specifikke forhold eller
omstændigheder, herunder indholdet i anmeldelser fra tredjeparter, der har ført til den beslutning,
som udbyderen af onlineformidlingstjenesterne har truffet, samt en henvisning til de relevante årsager
til denne beslutning, samt præcisere de forhold, der førte til denne beslutning, inden for rammerne
af den interne klagebehandlingsproces, hvilket vil hjælpe erhvervsbrugere, hvor dette er muligt, til af
afhjælpe den manglende overholdelse.
Dog skal platformsudbyderen ikke give en begrundelse, hvis det vil stride mod en retlig eller
reguleringsmæssig forpligtelse at videregive de specifikke kendsgerninger eller omstændigheder eller
henvisningen til den eller de relevante begrundelser, eller hvis en udbyder af
onlineformidlingstjenester kan påvise, at den pågældende erhvervsbruger gentagne gange har
overtrådt de gældende vilkår og betingelser.
P2B-forordningen pålægger desuden udbydere af platforme at have et internt klagesystem, jf.
forordningens artikel 11, og indebærer, at klagebehandlingssystemet skal være lettilgængeligt og
gratis for erhvervsbrugere og sikre behandling inden for en rimelig tidsfrist. Det skal gøre det muligt
for erhvervsbrugere at indgive klager direkte mod den pågældende udbyder. Endvidere skal det bygge
på principperne om gennemsigtighed og lige behandling af lige situationer og behandle klager på en
måde, der står i et rimeligt forhold til deres betydning og kompleksitet.
Forpligtelsen til at oprette et klagebehandlingssystem gælder ikke ”små platforme”, hvormed der
menes en virksomhed med mindre end 50 medarbejdere og en omsætning på mindre end 10 mio.
EUR.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
29
Endelig følger det af P2B-forordningen, jf. præambelbetragtning 22, at såfremt platformsudbyderen
tilbagekalder sin beslutning om fx at fjerne et produkt, som følge af at beslutningen fx blev truffet
ved en fejl, eller at den overtrædelse af vilkår og betingelser, som førte til denne beslutning, ikke blev
begået i ond tro og er blevet afhjulpet på tilfredsstillende vis, bør udbyderen genindsætte den
pågældende erhvervsbruger uden unødig forsinkelse, herunder give erhvervsbrugeren enhver adgang
til personlige eller andre data eller begge dele, der var til rådighed, inden beslutningen blev truffet.
Videre indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015
om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF
om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og
tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i
Unionen en række regler som sikrer lige og ikkediskriminerende behandling af internettrafikken. Det
følger heraf, at internetudbydere skal behandle al trafik lige ved levering af internetadgangstjenester
uden forskelsbehandling, begrænsning eller indblanding, og uafhængigt af afsenderen og
modtageren, tilgået eller udbredt indhold eller anvendte eller leverede applikationer eller tjenester.
Udbydere har mulighed for at anvende rimelige trafikstyringsforanstaltninger, men disse skal være
gennemsigtige, ikkediskriminerende og forholdsmæssige og bør ikke være baseret på kommercielle
overvejelser. Trafikstyringsforanstaltningerne må ikke overvåge konkret indhold og må ikke
opretholdes længere end nødvendigt. Foranstaltninger ud over sådan rimelig trafikstyring f.eks.
blokering eller regulering er forbudt, undtagen i et begrænset antal tilfælde, der er defineret i
forordningen.
I dag hviler arbejdet med at bekæmpe udbredelsen af ulovligt indhold online også i høj grad på ikke-
bindende frivillige ordninger mellem Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og en række
tjenesteudbydere, herunder bl.a. Facebook, Google, Twitter og Microsoft, i regi af EU’s
internetforum. EU’s internetforum blev etableret af Europa-Kommissionen i december 2015 og har
til formål at fremme medlemsstaternes og tjenesteudbydernes frivillige samarbejde og tiltag for
effektivt at reducere ulovligt onlineindhold og styrke civilsamfundets aktører med henblik på at øge
mængden af effektive, alternative budskaber på internettet. Europa-Kommission indgik 31. maj 2016
en frivillig aftale med en række store tjenesteudbydere om et adfærdskodeks for bekæmpelse af
ulovlig hadefuld tale på internettet, som sætter rammen for de sociale mediers nedtagning af hadtale
på deres platforme, herunder en vejledende tidsfrist på 24 timer for nedtagning af visse typer ulovligt
indhold.
Herudover har Europa-Kommissionen faciliteret en række ikke-bindende foranstaltninger, som
sociale medier har udviklet interne vilkår og retningslinjer samt best practices ud fra. Det drejer sig
navnlig om Europa-Kommissionens henstilling nr. 1177 af 1. marts 2018 om foranstaltninger til
effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på internettet, (KOM (2018)1177 endelig), (herefter benævnt
henstilling om bekæmpelse af ulovligt indhold), som bygger videre på Europa-Kommissionens
meddelelse nr. 555 af 28. september 2017 om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet, (KOM (2017)
555 endelig). Henstillingen indeholder konkrete anbefalinger til, hvordan udbydere af
onlineplatforme og medlemsstater kan intensivere arbejdet med bekæmpelse af ulovligt indhold på
internettet. Herudover findes der en række selvregulerende foranstaltninger understøttet af
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
30
Kommissionen, f.eks. Hensigtserklæringen om produktsikkerhed ("Product Safety Pledge"),
Aftalememorandummet om salg af forfalskede varer på internettet ("Memorandum of Understanding
on the sale of counterfeit goods on the internet"), EU's internetforum om terrorrelateret indhold og
Adfærdskodeks om desinformation.
2.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Mange tjenesteudbydere foretager allerede i dag indholdsmoderation af både ulovligt, skadeligt og
krænkende indhold på deres kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, som tillader over 5000
deltagere, datingtjeneste eller gamingtjeneste i henhold til deres egne retningslinjer og tjenestevilkår,
der f.eks. er udviklet på baggrund af ikke-bindende, frivillige ordninger som nævnt i gældende ret.
Indholdsmoderationen sker både ved, at tjenesteudbyderne anvender teknologi, der opsporer
uvelkomment indhold og ved, at tjenesteudbyderne opretter kanaler, hvorved brugere og f.eks.
pålidelige indberettere har mulighed for at anmelde indhold til tjenesteudbyderne, som de behandler
efter deres egne retningslinjer. Forholdet mellem tjenesteudbyderne og deres brugere er således
funderet på en almindelig privatretlig aftale, som tillader brugerne at ytre sig frit, men også tillader
tjenesteudbydere at vælge, hvilket indhold, der skal optræde på deres platform.
Særligt tjenesteudbydernes frivillige implementering af tiltag for at modvirke bl.a. ulovligt indhold
på deres platforme og tjenester har haft en positiv effekt, og har mindsket mængden af ulovligt
indhold, der florerer frit på kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, datingtjenester og
gamingtjenester. Det står imidlertid klart, at der er for mange tilfælde, hvor ulovligt indhold enten
ikke eller kun delvist bliver fjernet eller blokeret, og at dette ikke sker hurtigt nok. Det er derfor
Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for regler, som pålægger disse tjenesteudbydere at
oprette en række procedurer for anmeldelse af og behandling af ulovligt indhold på deres platforme.
Det foreslås på den baggrund, at tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform, tjenesteudbydere
af en gruppebeskedtjeneste, som tillader over 5000 deltagere, tjenesteudbydere af en datingtjeneste
og tjenesteudbydere af en gamingtjeneste pålægges en pligt til at oprette en anmeldelsesprocedure,
som gør det muligt for deres brugere og andre personer at anmelde indhold, som de vurderer, er
ulovligt. Det er erhvervsministeriets vurdering, at hensigten med den foreslåede bestemmelse vil gå
tabt, hvis der stilles krav om, at kun brugere kan anmelde indhold. Nogle platforme og tjenester bruges
i overvejende grad af unge eller børn. Forældre bør derfor have adgang til indgive anmeldelse uden
først at oprette en profil.
Herudover er det Erhvervsministeriets vurdering, at organisationer, som beskæftiger sig med
beskyttelse online og myndigheder også skal have adgang til at bruge anmeldelsesfunktionen, som
deres indgangskanal til tjenesteudbyderen uden først at oprette en profil. Myndigheder bør i det
tilfælde, at de benytter anmeldelsesproceduren, tilkendegive sig selv som myndighed over for
tjenesteudbyderen. Anmeldelsesproceduren kan være et nyttigt værktøj for kontrolmyndigheder, som
har svært ved at få tjenesteudbydere i tale, og som ved benyttelsen af den foreslåede
anmeldelsesprocedure vil kunne sikre sig, at tjenesteudbyderen tager stilling til indhold, som
myndigheden har mistanke om, er ulovligt.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
31
I forbindelse med oprettelsen af afmeldelsesproceduren er det afgørende, at det er nemt for potentielle
anmeldere at identificere anmeldelsesfunktionen på platformen eller tjenesten, og at
tjenesteudbyderen ikke stiller unødvendige barrierer op for personer, der ønsker at anmelde indhold.
Anmeldelsesfunktionen kan således med fordel integreres i eventuelle eksisterende
anmeldelsesfunktioner, som mange tjenesteudbydere allerede har i dag, og som anvendes til at
anmelde indhold, som vurderes at stride mod tjenesteudbyderens egne retningslinjer eller
tjenestevilkår, da disse er kendte for brugerne. I den forbindelse er det imidlertid vigtigt, at
anmeldelsesfunktionen også er synlig for personer, der ikke er brugere.
Det foreslås endvidere, at tjenesteudbydere af de omfattede platforme og tjenester pålægges en pligt
til at vurdere lovligheden af indhold, som anmeldes til dem og afhængig af vurderingen fjerne, blokere
eller fastholde indholdet inden for bestemte tidsfrister. Ydermere skal tjenesteudbyderen informere
anmelder om, hvordan vedkommende selv kan tage kontakt til politiet ved mistanke om, at der er sket
en lovovertrædelse. Som udgangspunkt er det nødvendigt at indrømme tjenesteudbyderne tid til at
bedømme lovligheden af det indhold, der bliver anmeldt, særligt når der er tale om indhold af en
karakter, der er vanskeligt at bedømme uden yderligere baggrundsinformation eller som kræver særlig
juridisk eller anden ekspertise til at bedømme. Ulovligt indhold har imidlertid så stor skadevirkning,
og kan udgøre en sådan trussel for samfundet eller individet, at det er afgørende at arbejde med korte
tidsfrister for dette indhold. I lyset af den hastighed, hvormed ulovligt indhold kan spredes på disse
typer platforme og tjenester samt den skade som ulovligt indhold potentielt kan forårsage for
modtageren, er det derfor Erhvervsministeriets vurdering, at det er afgørende, at der fastsættes
specifikke tidsfrister for tjenesteudbydernes afgørelser.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der skal anvendes forskellige tidsfrister afhængig af
indholdets karakter. Tidsfristerne er således fastsat ud fra, hvor vanskeligt det vil være for
tjenesteudbyderne at vurdere lovligheden af det anmeldte indhold. I praksis kræver forskellige typer
ulovligt indhold forskellige undersøgelser og en vis mængde af kontekstuelle oplysninger for, at
lovligheden af indholdet kan vurderes. Det kan f.eks. i visse situationer være let at fastslå, at et
materiale viser seksuelt misbrug af børn, hvorimod det i andre tilfælde kan være vanskeligere, f.eks.
fordi børnene umiddelbart kan ligne voksne.
Det foreslås, at tjenesteudbydere inden 24 timer efter modtagelse af en anmeldelsen skal træffe
afgørelse om at fjerne, blokere eller fastholde indholdet, hvis behandlingen af indholdet ikke kræver
nærmere undersøgelse. Hvis indholdet kræver nærmere undersøgelse foreslås det, at
tjenesteudbyderen skal redegøre herfor til anmelderen og træffe afgørelse inden for 7 dage efter
modtagelse af anmeldelsen. Slutteligt foreslås det, at tjenesteudbyderen undtagelsesvist kan fravige
7 dages fristen, og i stedet træffe afgørelse inden for 14 dage, hvis tjenesteudbyderens afgørelse
afhænger af yderligere oplysninger fra den bruger, der delte det indhold, som er genstand for
anmeldelsen, eller indholdets kompleksitet, længde eller sprog bevirker, at tjenesteudbyderen ikke
kan overholde 7-dages fristen. For at sikre en effektiv efterlevelse af de fastsatte tidsfrister foreslås
det, at tjenesteudbyderen i dette tilfælde skal oplyse både anmelder og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen herom og redegøre om baggrunden herfor.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
32
Videre foreslås det, at tjenesteudbyderen ved sin afgørelse pålægges en pligt til at give anmelder, og
den, der får fjernet eller blokeret sit indhold, en række oplysninger, herunder begrundelse for
afgørelsen og oplysning om de territoriale begrænsninger af fjernelse eller blokering. Det foreslås
ydermere, at tjenesteudbyderen skal oplyse om, hvilke muligheder anmelderen og den bruger, der har
fået nedtaget sit indhold har for at anfægte tjenesteudbyderens afgørelse ved at anmode om
efterprøvelse af afgørelsen og om muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Det bemærkes hertil, at de foreslåede regler om, at tjenesteudbydere skal træffe afgørelse om
fjernelse, blokering eller fastholdelse på ingen måde har betydning for kompetente myndigheders
muligheder for f.eks. efter regler, der er fastsat i forlængelse af markedsovervågningsforordningen,
at meddele påbud eller blokere en onlinegrænseflade som nævnt i gældende ret afsnit 2.2.1.1.
Modtager en tjenesteudbyder således et påbud fra en myndighed om at fjerne indhold efter anden
lovgivning, imens en anmeldelse er ved at blive behandlet efter dette lovforslags regler, så skal
tjenesteudbyderen selvfølgelig efterleve dette påbud. Det foreslås derfor, at tjenesteudbyderen ikke
er forpligtet til at træffe afgørelse efter den foreslåede § 5, stk. 1, såfremt det indhold, der er genstand
for anmeldelsen bliver fjernet eller blokeret grundet andre foranstaltninger, inden afgørelse træffes.
Der kan f.eks. være tale om, at indholdet bliver nedtaget af den bruger, som delte indholdet eller en
administrator, som har rettigheder hertil. Det kan også være tilfældet, at indholdet bliver fjernet efter
tjenesteudbyderens egne retningslinjer eller blokeret eller fjernet på baggrund af et påbud fra en
myndighed, inden tjenesteudbyderen træffer afgørelse. Det foreslås ligeledes, at tjenesteudbyderen
ikke er forpligtet til at behandle en anmeldelse, når tjenesteudbyderen på baggrund af typen eller
hyppigheden af de modtagne anmeldelser vurderer, at anmeldelsen enten er genereret automatisk eller
åbenbart er grundløs.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at anmelderen og den bruger, der får nedtaget sit indhold på
baggrund af en anmeldelse begge bør have en nem og effektiv adgang til at anfægte afgørelser truffet
af tjenesteudbydere, særligt i betragtning af de negative konsekvenser, som sådanne afgørelser kan
have for modtagerens retfærdighedssans og sans for ytringsfrihed. Det foreslås på den baggrund, at
tjenesteudbydere forpligtes til at indføre en efterprøvelsesprocedure, som forpligter
tjenesteudbyderne til at genbesøge deres afgørelser, hvis der anmodes herom af anmelder eller den
bruger, der fik fjernet eller blokeret sit indhold. Tjenesteudbyderen tilpligtes i
efterprøvelsesproceduren til at vurdere, hvorvidt der er grundlag for at fastholde eller ændre en
tidligere afgørelse. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at dette vil kunne bidrage til, at
tjenesteudbydere afholder sig fra at fjerne eller blokere lovligt indhold.
Muligheden for at anfægte afgørelser truffet af tjenesteudbyderen berører på ingen måde anmelderes
og brugeres eksisterende muligheder for at anmelde indhold, som vurderes ulovligt parallelt eller
efterfølgende til politiet eller andre myndigheder i overensstemmelse med øvrig lovgivning.
Ligeledes har en bruger ikke ret til at få genoprettet sit indhold, hvis tjenesteudbyderen efter
efterprøvelsesproceduren træffer afgørelse om, at indholdet alligevel ikke vurderes ulovligt og derfor
ikke skulle have været blokeret eller fjernet i henhold til denne lov, da tjenesteudbyderen stadig har
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
33
mulighed for at fjerne eller blokere indholdet efter dennes egne retningslinjer. Det f.eks. være
tilfældet, hvor tjenesteudbyderen ikke mener, at indholdet er ulovligt, men at det er krænkende.
2.3 Afrapportering
2.3.1 Gældende ret
Der findes ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere af kommunikationsplatforme,
tjenesteudbydere af gruppebeskedtjenester, som tillader over 5000 deltagere, datingtjenester og
gamingtjenester til at sende gennemsigtighedsrapporter til en tilsynsmyndighed inden for en fastsat
frist vedrørende deres indholdsmoderation og behandling af anmeldelser. Der findes heller ikke i dag
et krav om, at sådanne rapporter skal offentliggøres på tjenesteudbyderens eget websted.
De fleste større tjenesteudbydere offentliggør imidlertid i dag frivilligt en række oplysninger om deres
indholdsmoderation, herunder omfanget af indhold, som er enten fjernet eller blokeret af platformen
inden for et nærmere bestemt tidsrum og baggrunden herfor. Nogle tjenesteudbydere offentliggør
desuden deres retningslinjer for indholdsmoderation, som gør det muligt for offentligheden at se,
hvad tjenesteudbyderen lægger vægt på i sin indholdsmoderation. Dette har Europa-Kommissionen
også anbefalet i sin henstilling om bekæmpelse af ulovligt indhold, hvori bl.a. udbydere af
onlineplatforme bliver tilskyndet til at producere og offentliggøre gennemsigtighedsrapporter om
indholdsmoderation mindst 1 gang årligt ud fra en række parametre for at sikre en vis standardisering
af rapporterne på tværs af det digitale indre marked.
Flere af de større tjenesteudbydere har herudover underskrevet EU’s Code of Practice on
Disinformation fra 2018 om regelmæssigt at offentliggøre rapporter bl.a. om tiltag mod
misinformation på platformene. Herudover har en række af de større tjenesteudbydere af sociale
medier også oprettet et globalt internetforum til bekæmpelse af terrorisme (GIFCT). Forummet
anvendes til videndeling, teknisk samarbejde og forskning i forbindelse med terrorindhold, og
udsender regelmæssigt gennemsigtighedsrapporter om arbejdet mod terrorisme.
Ophavsretslovens § 52 c, stk. 7, medfører en forpligtelse for onlineindholdsdelingstjenester til at
levere oplysninger til rettighedshaverne, Ophavsretslovens § 52 c, stk. 7 gennemfører DSM-
direktivets art. 17, stk. 7. Det følger af ophavsretslovens § 52 c, stk. 7, at udbydere af
onlineindholdsdelingstjenester efter anmodning fra rettighedshaverne skal give disse tilstrækkeligt
præcise oplysninger om, hvordan deres praksis fungerer med hensyn til det samarbejde, der er nævnt
i § 52 c, stk. 4. Når der er indgået licensaftaler mellem udbydere af onlineindholdsdelingstjenester og
rettighedshavere, skal tjenesteudbyderen give rettighedshaverne oplysninger om anvendelsen
ophavsretligt beskyttet indhold, der er omfattet af aftalerne.
Fra den 7. juni 2022 vil der endvidere i medfør af TCO-forordningens artikel 7 være en forpligtelse
for hostingtjenesteydere, der har iværksat tiltag for at håndtere udbredelsen af terrorrelateret indhold
online eller har været forpligtet til at iværksætte tiltag i henhold til TCO-forordningen i et givet
kalenderår, til at offentliggøre årlige gennemsigtighedsrapporter med oplysninger om de tiltag, der er
iværksat med hensyn til identifikation og fjernelse af terrorrelateret indhold.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
34
Disse gennemsigtighedsrapporter skal som minimum bl.a. indeholde oplysninger om, hvilke
foranstaltninger hostingtjenesteyderne har taget for at forhindre, at materiale vedr. terrorrelateret
indhold, som tidligere er blevet fjernet, atter vises online, samt oplysninger om antallet af indslag
med terrorrelateret indhold, som er blevet fjernet, antallet af påbud om fjernelse, hvor det har vist sig
efterfølgende ikke at være muligt at fjerne indholdet, antallet og udfaldet af klager samt antallet og
udfaldet af sager om administrativ eller retslig prøvelse, der er blevet indbragt af
hostingtjenesteyderen. I medfør af TCO-forordningens artikel 8 er de kompetente myndigheder
ligeledes forpligtet til årligt at offentliggøre en gennemsigtighedsrapport relateret til deres
virksomhed i henhold til forordningen.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I betragtning af den store betydning, som visse kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester
har for dannelsen af den offentlige mening og for den sociale diskurs og i lyset af, at mange borgere
dagligt besøger disse platforme og tjenester bærer deres tjenesteudbydere et særligt ansvar for at være
transparente om deres indholdsmoderation. Herudover mangler der vigtig viden om, hvor meget og
hvilken type ulovligt indhold, som florerer på datingtjenester og gamingtjenester, hvis det effektivt
skal kunne forhindres. Borgere, brugere, interessenter, myndigheder og lovgiver har alle en interesse
i at få mere viden om, hvorledes ulovligt indhold håndteres af de omfattede tjenesteudbydere og disses
interne processer for selv at genkende og begrænse distributionen af ulovligt indhold, som ikke
nødvendigvis er genstand for en anmeldelse.
For at sikre opfyldelsen af ovenstående hensyn og lovens formål om at øge gennemsigtigheden om
indholdsmoderationen på kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, som tillader over 5000
deltagere, datingtjenester og gamingtjenester er det erhvervsministeriets vurdering, at der er behov
for at fastsætte klare regler, som forpligter tjenesteudbydere af disse platforme og tjenester til at lægge
informationer frem om deres indholdsmoderation. Det foreslås derfor at indføre et krav om, at
tjenesteudbydere skal offentliggøre rapporter om deres indholdsmoderation og behandling af
anmeldelser m.v. samt fremsende rapporterne til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Rapporterne
skal give et bedre overblik over omfanget og karakteren af ulovligt indhold, som findes på
platformene, og den måde, som tjenesteudbyderne har indrettet sig på for at håndtere det.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at rapporterne vil kunne give brugerne mulighed for at træffe
beslutning om deres tilstedeværelse på en given platform på et mere oplyst grundlag, ligesom den vil
give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, eksterne interessenter og lovgiver et overblik over, hvilke
typer af tjenesteudbydere, som har de største udfordringer med spredning af ulovligt indhold og et
overblik over, hvilken type ulovligt indhold, som er mest udbredt. Dette vil bl.a. kunne bidrage til, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og interessenter, som arbejder med beskyttelse af brugere,
herunder unge og andre udsatte brugere, bedre kan målrette deres arbejde med at uddanne sårbare og
unge til at færdes i digitale fællesskaber.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at rapporterne samtidig vil kunne bidrage til at skabe mere
klarhed om, hvilke tjenesteudbydere, der har ressourcestærke brugere, som let kan identificere og
anmelde ulovligt indhold, og hvilke tjenesteudbydere, der har brugere, der enten har sværere ved at
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
35
identificere ulovligt indhold, eller som i højere grad vælger at afstå fra at anmelde eller få efterprøvet
tjenesteudbyderens afgørelse om fjernelse eller blokering af indhold. Det vurderes ydermere, at denne
information vil kunne bidrage til at øge gennemsigtigheden omkring de eventuelle barrierer, som
tjenesteudbydernes design eller format udgør i relation til brugernes anmeldelse af ulovligt indhold.
For lovgiver vil informationen også kunne tjene som grundlag for at bestemme omfanget af ulovligt
indhold på platformene og tjenesterne.
Det foreslås, at rapporterne skal indeholde en beskrivelse af, hvilke indsatser tjenesteudbyderen selv
iagttager for at forhindre ulovligt indhold på sin kommunikationsplatform eller sin
gruppebeskedtjeneste og en beskrivelse af de algoritmer, som tjenesteudbyderen anvender til
klassificering af indhold, der skal fjernes eller blokeres, herunder generelle oplysninger om de
anvendte træningsdata. Herudover foreslås det, at rapporterne skal indeholde en beskrivelse af, om
de kontraktlige bestemmelser mellem tjenesteudbyderen og brugeren er blevet overtrådt. Samlet set
skal ovenstående beskrivelser give et bedre indblik i, hvorledes tjenesteudbyderen selv opsporer
ulovligt indhold, og hvilke skridt tjenesteudbyderen tager for at begrænse distributionen heraf.
Af hensyn til gennemsigtigheden foreslås det også, at rapporterne skal indeholde en beskrivelse af de
beslutningskriterier for fjernelse eller blokering af ulovligt indhold, som tjenesteudbyderen internt
lægger til grund for deres afgørelse efter dette lovforslag, herunder præsentation af de kontroltrin,
som tjenesteudbyderen i den forbindelse foretager. Heri skal også indgå en beskrivelse af de personer,
som varetager behandlingen af anmeldelser om ulovligt indhold, herunder deres sproglige
kundskaber, og i hvilket omfang tjenesteudbyderen har understøttet dem med uddannelse og anden
vejledning.
Der foreslås en række krav til indholdet af rapporterne med henblik på at sikre, at rapporterne er
meningsfulde og sammenlignelige. Det foreslås således, at rapporterne skal indeholde en beskrivelse
af tjenesteudbyderens anmeldelsesprocedure, samt en redegørelse for denne procedures
brugervenlighed. Beskrivelse af anmeldelsesprocedurens brugervenlighed gør det nemmere for
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at identificere tjenesteudbydere, der ikke har etableret
brugervenlige klageprocedurer.
Tjenesteudbydere skal endvidere oplyse om antallet af anmeldelser, der er modtaget fra anmeldere i
rapporteringsperioden, samt hvor mange af anmeldelserne der har ført til, at indholdet blev fjernet
eller blokeret fra platformen eller tjenesten. I opgørelsen heraf skal ydermere angives på hvilken
baggrund tjenesteudbyderen har truffet sin afgørelse, herunder hvilket regelsæt, som
tjenesteudbyderen har vurderet indholdets lovlighed ud fra.
Det foreslås tillige, at rapporterne skal indeholde oplysning om antallet af tilfælde, hvor
tjenesteudbyderne ikke har overholdt de i lovforslaget foreslåede tidsfrister på henholdsvis 24 timer
og 7 og 14 dage for at træffe afgørelse om fastholdelse, fjernelse eller blokering af anmeldt ulovligt
indhold. Rapporterne skal ydermere indeholde en oversigt over de tilfælde, hvor tjenesteudbyderen
har afstået fra at træffe afgørelse efter modtagelse af en anmeldelse. Dette kan f.eks. være tilfældet,
når tjenesteudbyderen finder, at anmeldelsen er grundløs eller fordi brugeren, der delte det indhold,
der var genstand for anmeldelsen selv har fjernet indholdet i mellemtiden eller
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
36
Herudover foreslås, at tjenesteudbyderen skal angive antallet af anmodninger om efterprøvelse af
tjenesteudbyderens afgørelse via den foreslåede efterprøvelsesprocedure, og i hvilke tilfælde
tjenesteudbyderen herefter har omstødt sin egen afgørelse.
Endeligt foreslås, at rapporterne senest 1 måned efter rapporteringsperiodens ophør skal fremsendes
til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og offentliggøres på tjenesteudbyderens websted. Det
foreslås, at rapporterne skal udarbejdes på enten dansk eller engelsk. Det er Erhvervsministeriets
vurdering, at de tjenesteudbydere, som bliver omfattet af lovforslaget, vil have de nødvendige
ressourcer til at udarbejde rapporterne på ét af disse sprog. Det er endvidere Erhvervsministeriets
vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sagsbehandlere vil kunne læse og forstå engelsk
og sammenligne rapporterne, uagtet at de ikke er udarbejdet på samme sprog, ligesom det er
vurderingen, at dansktalende brugere, interessenter og andre borgere, som vil have interesse i at læse
rapporterne, kan læse og forstå engelsk.
2.4. Kontakt
2.4.1. Gældende ret
E-handelslovens § 7, som implementerer e-handelsdirektivets art. 5, forpligter tjenesteydere til at
sikre forbrugere og myndigheder en let tilgængelig og vedvarende adgang til oplysninger om bl.a.
navn, adresse, e-mail, og eventuelt CVR-nummer m.m. Det betyder, at disse oplysninger skal være
tilgængelige på de pågældende virksomheders hjemmesider.
Ydermere følger det af lov nr. 1457 om forbrugeraftaler af 17. december 2013 (forbrugeraftaleloven)
§ 8, at virksomheder skal give en række oplysninger, herunder kontaktoplysninger til forbrugeren,
inden en aftale indgås.
Ophavsretslovens § 52 c, stk. 6, som gennemfører DSM-direktivets art. 17, stk. 9 forpligter udbydere
af onlineindholdsdelingstjenester til at stille en effektiv klageordning til rådighed for brugerne af
deres tjenester i tilfælde af uenighed om at forhindre tilgængeligheden af eller fjernelse af
ophavsretligt beskyttet indhold, som brugerne har uploadet. Klagen skal behandles uden unødig
forsinkelse og underkastes menneskelig kontrol. Tvister mellem rettighedshaverne, udbydere af
onlineindholdsdelingstjenester og deres brugere om de forhold nævnt i 1. pkt. kan af hver af parterne
indbringes for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
For at optimere politiets henvendelser til digitale platforme og sociale medier samt for at understøtte
politikredsenes behandling af sager om digital sexkrænkelser oprettede Rigspolitiet i 2019 i regi af
Nationalt Cyber Crime Center (NC3) en såkaldt ”Single Point Of Contact” (SPOC). SPOC’en
foretager som udgangspunkt den indledende bevissikring/dokumentation i forbindelse med de digitalt
indgivne anmeldelser. Derudover varetager SPOC’en anmodninger om hastesikring af elektroniske
data, indhentelse af oplysninger og fjernelse og/eller afindeksering af det krænkende materiale til
internationale internetplatforme, uagtet om anmeldelserne er indgivet lokalt eller via den digitale
anmeldelsesportal. SPOC’en kan også benyttes ved kontakten til internetplatforme hjemmehørende i
Danmark og kan bistå ved kontakten til internationale platforme, hvis der er behov herfor.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
37
Der findes imidlertid ikke i dag regler, som specifikt pålægger tjenesteudbydere af
kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, datingtjenester eller gamingtjenester, som disse
foreslås defineret i nærværende lovforslag til at give oplysninger om deres navn, adresse, e-
mailadresse og telefonnummer i et it-system udpeget af en myndighed til de kommunikationsformål,
som foreslås i denne lov eller at sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte i dette system.
Der findes heller ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere til inden 48 timer at bekræfte
modtagelsen af en henvendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
2.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er væsentligt at sikre, at den nye lov kan håndhæves. Det vil kræve, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har de rette værktøjer dertil, herunder at den tilsynsførende myndighed vil kunne
komme i kontakt med tjenesteudbydere og kunne indhente relevant information fra tjenesteudbydere
til brug for myndighedens tilsyn.
Det er også Erhvervsministeriets vurdering, at størstedelen af de tjenesteudbydere, som vil falde ind
under anvendelsesområdet af lovforslaget, vil være etableret uden for Danmark. For at sikre et
effektivt tilsyn med tjenesteudbydernes overholdelse af reglerne i lovforslaget, og en effektiv
håndhævelse af lovforslaget, vurderes det derfor nødvendigt, at tjenesteudbydere forpligtes til at stille
kontaktoplysninger til rådighed, således at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nemt og hurtigt kan
komme i kontakt med relevante medarbejdere hos tjenesteudbyderne.
Det foreslås derfor, at tjenesteudbydere skal give oplysning om sit navn, adresse, e-mailadresse og
telefonnummer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det foreslås ydermere, at tjenesteudbydere
har pligt til at sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte.
Endeligt foreslås det, at tjenesteudbydere inden 48 timer skal bekræfte modtagelsen af en henvendelse
fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Et autosvar kan ikke udgøre en bekræftelse. Det er
forventningen, at erhvervsministeren vil udnytte den forelåede hjemmel i § 15, stk. 3 til i en
bekendtgørelse at fastsætte regler om, at tjenesteudbydere skal afgive disse kontaktoplysninger via
it-systemet Virk.dk.
2.5 Analyser
2.5.1 Gældende ret
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har generelt adgang til at udarbejde analyser inden for styrelsens
ressort, og har i anden lovgivning under styrelsens ressort også eksplicit hjemmel hertil i de tilfælde,
hvor styrelsen har udvidede beføjelser til at indhente oplysninger fra tredjemand til brug for sådanne
analyser.
Lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020
(Offentlighedsloven) indeholder i kapitel 2 regler om retten til aktindsigt, herunder undtagelser hertil
i lovens §§ 19-35 samt regler om egenacces, notatpligt, meroffentlighed mv. Herudover indeholder
loven i § 15 og de generelle regler herom i arkivloven myndigheders journaliseringspligt, nærmere
bestemt myndigheders pligt til at journalisere dokumenter,
der er modtaget eller afsendt af en
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
38
forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed
og relevante interne dokumenter, der foreligger i endelig form.
2.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets sigte med lovforslaget, at tjenesteudbydere skal påtage sig et større ansvar
i forhold til bekæmpelsen af ulovligt indhold. Som led i det skærpede fokus på tjenesteudbyderes
ansvar i forhold til ulovligt indhold på deres platforme eller tjenester, er det Erhvervsministeriets
vurdering, at det er væsentligt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bl.a. kan udarbejde analyser,
som kan skabe et bedre indblik i, hvordan ulovligt indhold spredes digtalt, samt skabe mere
gennemsigtighed omkring den indholdsmoderation, som foretages af de af de omfattede
tjenesteudbydere på deres platforme eller tjenester.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan udarbejde analyser om ulovligt indhold på kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester,
som tillader over 5000 deltagere, datingtjenester og gamingtjenester, og disses indholdsmoderation
på eget initiativ eller efter anmodning fra erhvervsministeren. For at sikre klarhed over om en analyse
er afgivet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som led i almindelig ministerbetjening m.v. eller
som uafhængig myndighed, skal det fremgå, om der er tale om en analyse afgivet af Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen eller på anmodning af ministeren.
Forudsætningen for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udarbejde analyser, er et godt
datagrundlag. De gennemsigtighedsrapporter, som tjenesteudbyderne skal udarbejde i henhold til den
foreslåede § 8, kan også anvendes som en del af oplysningsgrundlaget for analyserne. I det tilfælde
at Konkurrence- g Forbrugerstyrelsen konkret vurderer, at rapporterne ikke giver et tilstrækkeligt
fundament til at udarbejde en analyse om et givent emne, er det imidlertid hensigtsmæssigt, at
styrelsen har adgang til at indhente yderligere information fra tjenesteudbydere.
Derfor foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får hjemmel til at kræve oplysninger fra
tjenesteudbydere til brug for analyser. Styrelsen skal i den forbindelse iagttage et præcisionskrav og
et proportionalitetskrav i sin anmodning om oplysninger og klart afgrænse, hvilke typer oplysninger,
som styrelsen efterspørger, og i hvilken form, styrelsen gerne ser oplysningerne udleveret. Dette skal
medvirke til, at tjenesteudbyderen ikke pålægges en unødvendig byrde i at fremfinde en overdreven
og unødvendig mængde af dokumenter, samt at styrelsen let kan tilgå gennemsyn og behandling af
de modtagne oplysninger.
Bestemmelsen vedrører alle nødvendige oplysninger, som tjenesteudbyderen har adgang til, dvs. det
forhold, at oplysninger opbevares ved en 3. part, f.eks. tjenesteudbyderens eksterne servere,
tjenesteudbyderens advokat eller moderselskab afskærer ikke tjenesteudbyderen fra at aflægge dem
til styrelsen. De oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får adgang til at indhente fra
tjenesteudbydere omfatter også behandlede informationer, f.eks. viden fra analyser, der er foretaget
af udbyderen.
For at opnå formålet med at sikre et velfunderet oplysningsgrundlag til brug for analyserne, foreslås
det i anvendelsesområdet af loven at udvide kredsen af tjenesteudbydere, som kan blive kontaktet af
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
39
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på udlevering af oplysninger til analyser, til også
af omfatte tjenesteudbydere med under 100.000 brugere. Dette vil sikre, at styrelsen ikke bliver
afskåret fra at undersøge nærmere, hvorledes f.eks. ulovligt indhold florerer på start-up platforme og
tjenester.
Et fokus for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyser kan f.eks. være mere gennemsigtighed
om de pågældende platformes og tjenesters funktion og virkninger og processen for
indholdsudbredelse. Der er således et behov for at skabe større indsigt i de tilgrundliggende og til
tider komplekse algoritmer, som tjenesteudbydere anvender til klassificering af indhold og
kontrollérbarheden med hensyn til udbredelsen af ulovligt indhold. I vurderingen af, hvilke større
skriftlige analyser der skal igangsættes, kan det bl.a. indgå, om der er tale om et område, som
forventes at få stor betydning i fremtiden, og hvor man kan se en tendens til, at brugerskaren eller
mængden af ulovligt indhold vokser.
Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får adgang til at offentligøre analyser. Det er
erhvervsministeriets vurdering, at analyser om ulovligt indhold og tjenesteudbyderes
indholdsmoderation på de omfattede kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester,
datingtjenester og gamingtjenester har bred offentlig interesse, og derfor bør stilles til rådighed for en
bred kreds. Ved offentliggørelse af analyser sørger styrelsen for, at tjenesteudbydernes oplysninger
om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og
forretningshemmeligheder udgår.
Det foreslås ydermere, at offentlighedslovens regler om indsigt, egenaccess mv. ikke finder
anvendelse på tjenesteudbydernes oplysninger til analyserne.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager allerede analyser om konkurrence- og
forbrugerforhold, og Erhvervsministeriet vurderer derfor, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har
den fornødne indsigt og erfaring med udarbejdelse af analyser.
2.6. Tilsyn
2.6.1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed, klage til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, påbud og tilsagn
2.6.1.1. Gældende ret
Da der er tale om ny lovgivning, eksisterer der ikke i dag en tilsynsmyndighed, som varetager tilsynet
med de regler, som foreslås i lovforslaget eller regler om adgang til at klage over manglende
efterlevelse af lovforslagets bestemmelser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Forvaltningsafgørelser kan som hovedregel påklages til en overordnet forvaltningsmyndighed. Denne
klageadgang hviler på en retssædvane. Hovedreglen medfører, at afskæring af en rekursadgang fra en
underordnet myndighed til en overordnet myndighed normalt kræver udtrykkelig lovhjemmel.
På mange retsområder er der desuden fastsat særlige regler om administrativ rekurs. På
konkurrencelovens område gælder f.eks., at afgørelser kan indbringes for Konkurrenceankenævnet.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
40
Konkurrenceankenævnets afgørelser kan endvidere indbringes for domstolene i medfør af
grundlovens § 63.
Det er ikke en betingelse for at indbringe en sag for domstolene, at en eventuel lovhjemlet eller
ulovhjemlet rekursmulighed er udnyttet forinden.
Ophavsretsloven indeholder regulering af onlineindholdsdelingstjenester. Det følger af
ophavsretslovens § 47 i sammenhæng med § 52 c, stk. 6, at Ophavsretslicensnævnet har kompetence
til at tage stilling til retmæssigheden af onlineindholdsdelingsplatformes blokering af brugeres upload
af indhold til onlineindholdsdelingstjenester begrundet i ophavsretskrænkelser.
Ophavsretslicensnævnet har kompetence til at behandle og træffe endelige administrativ afgørelse i
de pågældende sager.
E-handelslovens § 3 fastsætter, at tjenesteydere, der leverer en informationssamfundstjeneste, og som
er etableret i Danmark, skal overholde danske regler. Dette gælder, uanset om
informationssamfundstjenesten alene retter sig mod et andet land inden for Den Europæiske
Union/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (herefter EU/EØS).
E-handelslovens § 4 fastsætter, at tjenesteydere, der leverer en informationssamfundstjeneste, og som
er etableret i et andet land inden for EU/EØS, er undtaget fra overholdelse af danske regler, selv om
tjenesten retter mod Danmark, jf. dog §§ 5 og 6. Bestemmelserne i §§ 3 og 4 indeholder et
afsenderlandsprincip, der bygger dels på et princip om hjemlandskontrol, dels på et princip om
gensidig anerkendelse. Princippet om hjemlandskontrol indebærer, at det som udgangspunkt er
myndighederne i det land, hvor tjenesteyderen er etableret, der skal overvåge, at tjenesteyderen
overholder etableringslandets lovgivning, uanset om informationssamfundstjenesten er rettet helt
eller delvist mod en anden medlemsstat inden for den EU. Princippet om gensidig anerkendelse
indebærer, at en medlemsstat som udgangspunkt ikke efter medlemsstatens eget retssystem kan
begrænse adgangen for informationssamfundstjenester, der leveres af en tjenesteyder, som er
etableret i en anden medlemsstat. Bestemmelsen indebærer derfor med visse undtagelser, jf. §§ 5 og
6, en begrænsning i danske myndigheders jurisdiktionskompetence over for tjenesteydere, der er
etableret i en anden medlemsstat, og som leverer en informationssamfundstjeneste til det danske
marked.
E-handelslovens § 3 og 4 gælder kun inden for det koordinerende område. Det koordinerende område
omfatter alene offentligretlige regler og således ikke privatretten.
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 1, at myndigheder dog kan foretage en foranstaltning, som
begrænser adgangen til at levere en informationssamfundstjeneste, hvis foranstaltningen 1) er
nødvendig af hensyn til a) den offentlige orden, især forebyggelse, efterforskning, afsløring og
retsforfølgning af lovovertrædelser, herunder beskyttelsen af mindreårige og bekæmpelsen af enhver
tilskyndelse til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet, og krænkelser af enkeltpersoners
værdighed, b) beskyttelse af folkesundheden, c) den offentlige sikkerhed og d) forbrugerne, herunder
investorer, 2) træffes over for en bestemt informationssamfundstjeneste, som er til skade for de i nr.
1 nævnte hensyn, og 3) står i rimeligt forhold til målet.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0041.png
41
Videre følger det af e-handelslovens § 6, stk. 2, at myndigheden - forinden den træffer en
foranstaltning efter stk. 1 - skal opfordre etableringslandets myndighed til at gribe ind. Hvis
etableringslandets myndighed ikke griber ind over for tjenesteyderen - eller hvis indgrebet ikke er
tilstrækkeligt - skal myndigheden underrette Europa-Kommissionen og etableringslandets
myndigheder om foranstaltningen, inden den træffes (notifikation). E-handelsloven indeholder ingen
tidsfrist for, hvornår etableringslandets myndigheder skal træffe foranstaltninger over for
tjenesteyderen. Under hensyn til princippet om hjemlandskontrol må der imidlertid tilstås
etableringslandets myndigheder den tid, der med rimelighed må anses for nødvendig, for i praksis at
kunne gennemføre de nødvendige foranstaltninger. Et indgreb fra etableringslandets myndigheder må
anses for utilstrækkeligt, når f.eks. de retsstridige onlineaktiviteter ikke bringes til ophør eller ikke
bringes i overensstemmelse med modtagerlandets regler. Det følger af EU-Domstolens dom af 19.
december 2019 i sag C-390/18 (”Airbnb dommen”), at manglende notifikation af medlemsstatens
foranstaltninger under de foreliggende omstændigheder bevirkede, at foranstaltningerne ikke kunne
gøres gældende.
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 3, at myndigheden i hastende tilfælde kan fravige betingelserne
i stk. 2. Europa-Kommissionen og etableringslandets myndigheder skal i disse tilfælde snarest muligt
underrettes om foranstaltningen og om årsagen til dens hastende karakter. Hvis formålet med et
indgreb således vil blive forspildt, såfremt indgrebet skal afvente etableringslandets myndigheds
stillingtagen hertil, kan den danske myndighed foretage et indgreb uden at følge den nævnte
procedure.
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 4, at procedurerne efter stk. 2 og 3 ikke finder anvendelse på
foranstaltninger, der træffes som led i efterforskning og afgørelse af straffesager. Det følger heraf, at
når danske domstole, politiet, anklagemyndigheden og andre myndigheder - som led i efterforskning
og afgørelse af straffesager her i landet træffer foranstaltninger, der indebærer en begrænsning af
adgangen til at levere informationssamfundstjenester fra en anden medlemsstat, f.eks. fordi den
pågældende tjeneste benyttes til at udbrede børnepornografisk materiale i strid med straffelovens §
235 - gælder pligten til bl.a. at give meddelelse til Europa-Kommissionen ikke.
Det følger af e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 6, at Europa-Kommissionen hurtigst muligt skal
undersøge, om de anmeldte foranstaltninger er i overensstemmelse med fællesskabsretten. Hvis
Europa-Kommissionen konkluderer, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med
fællesskabsretten, skal den anmode medlemsstaten om at undlade at træffe de påtænkte
foranstaltninger eller straks bringe allerede trufne foranstaltninger til ophør. Europa-Kommissionen
kan ikke kræve, at en myndighed følger deres afgørelse, men i tilfælde af uoverensstemmelse om
lovligheden af et indgreb kan Europa-Kommissionen indbringe medlemsstaten for EU-domstolen
efter den almindelige traktatkrænkelsesprocedure.
2.6.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tilsynet med tjenesteudbydernes overholdelse af den
foreslåede lov skal varetages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrence- og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
42
Forbrugerstyrelsen er ressortmyndighed for store dele af e-handelslovgivningen, og har erfaring med
og viden om platforme og andre online tjenester i kraft af styrelsens center for digitale platforme.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tilsynet i høj grad vil skulle varetages i forhold til
tjenesteudbydere, der ikke er etableret i Danmark. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsynsvirksomhed skal udøves i overensstemmelse med e-
handelslovens § 6, jf. nærmere om denne bestemmelse under afsnit. 2.6.1.1. Reglerne heri bevirker,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene kan træffe konkrete håndhævelsesforanstaltninger over
for en bestemt tjenesteudbyder af en kommunikationsplatform, og at den konkrete foranstaltning skal
stå i rimeligt forhold til målet, jf. § e-handelslovens § 6, stk. 1.
Reglerne i e-handelslovens § 6, stk. 2 bevirker videre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal
notificere afsenderlandet samt Europa-Kommissionen, når tilsynet træffer konkrete
håndhævelsesforanstaltninger, som f.eks. påbud over for en tjenesteudbyder, der er etableret i et andet
EU-land. Både afsenderlandet og Europa-Kommissionen har herefter mulighed for at bestride den
konkrete håndhævelse og lovligheden af foranstaltningen, ligesom den konkrete tjenesteudbyder har
mulighed for at bestride lovligheden af foranstaltningen.
Det foreslås, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over de foreslåede
§§ 4-7. I den forbindelse er det hensigten, at erhvervsministeren vil fastsætte regler om, at der skal
kunne klages over de processuelle krav, som er indeholdt i disse bestemmelser, herunder mangler ved
anmeldelsesproceduren, mangler ved efterprøvelsesproceduren, mangler ved overholdelse af
tidsfristerne og mangler i de oplysninger, som tjenesteudbyderen er forpligtet til at afgive i forbindelse
med sin afgørelse af, om indhold skal fjernes, blokeres eller fastholdes. Der lægges således ikke op
til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal kunne tage stilling til, hvorvidt anmeldt indhold er
omfattet af lovforslagets definition af ulovligt indhold, og dermed skal fjernes eller blokeres i
overensstemmelse med de foreslåede regler. Eftersom §§ 4-7 pålægger tjenesteudbydere nogle
processuelle forpligtelser, er det også kun disse processuelle forpligtelser, der kan klages over.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens har i sit tilsyn således ikke kompetence til materielt at
efterprøve tjenesteudbyderens afgørelse efter den foreslåede § 5, stk. 1 om fjernelse, blokering eller
fastholdelse af det anmeldte indhold. Det vil altid være et spørgsmål, der tilkommer den kompetente
myndighed at tage stilling til.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal kunne træffe de
nødvendige foranstaltninger over for tjenesteudbydere med henblik på at bringe overtrædelser af dette
lovforslag og regler udstedt i medfør af dette lovforslag til ophør. Det er derfor også
Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal have mulighed for at
udstede påbud for overtrædelse af visse af lovforslagets bestemmelser. Det forudsættes således, at en
tjenesteudbyder ikke vil kunne straffes med bøde uden forudgående påbud for manglende
efterkommelse af de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., § 8, stk. 1, 2.
pkt., nr. 1-14, § 10, stk. 2 og § 12, stk. 1 samt for regler udstedt i medfør af § 15, stk. 2 og 3.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Et påbud kan af
den, påbuddet retter sig mod, forlanges indbragt for domstolene, ligesom Konkurrence- og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
43
Forbrugerstyrelsen vil kunne indbringe manglende efterkommelse af påbud for domstolene. Det
foreslås, at tilsidesættelse af et påbud kan straffes med bøde.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tilsynet skal foretages både på baggrund af modtagne klager
og på baggrund af sager, der tages op af egen drift. Det er videre Erhvervsministeriets vurdering, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal have en prioriteringsadgang, således at klagere ikke har ret
til at få deres sag behandlet, herunder individuelt behandlet. Både de klager, der optages til
behandling, og de klager, der ikke optages til behandling, vil imidlertid udgøre et redskab for tilsynet
til at identificere overtrædelser af lovgivningen.
Såfremt tilsynet vælger ikke at optage en klage til behandling, skal tilsynet informere klager herom.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgør, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller
træffe afgørelse i klage- og tilsynssager, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt
skal indstilles.
2.7. Digital kommunikation
2.7.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag regler, som bemyndiger erhvervsministeren til for nærværende lovforslag at
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation skal foregå digitalt, at denne kommunikation skal ske
ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om ret til at anvende
digital kommunikation ved henvendelse til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor,
herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelse af digital kommunikation.
Endvidere følger det af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de dokumenter, der udgår fra en
myndighed til borgere, virksomheder m.v., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse, skal
være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en
entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Denne
bestemmelse gælder ifølge forvaltningslovens § 32 b, stk. 2, ikke for dokumenter, hvor der anvendes
automatisk sagsbehandling.
Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 vedtog Folketinget
i juni 2012 lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016
(lov om digital post). Ifølge lov om digital post er det som hovedregel obligatorisk for borgere og
virksomheder at have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital post fra det offentlige.
Loven giver myndighederne ret til at sende meddelelser, dokumenter m.v. digitalt til borgere og
virksomheder. Loven fastslår, at digitale meddelelser fremsendt gennem løsningen har samme
retsvirkning som meddelelser, dokumenter m.v., der sendes som traditionel papirpost. Lovens § 10
fastsætter, at meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet
frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen
Herudover findes der ingen tværgående lovbestemmelser, der regulerer formen for borgernes og
virksomhedernes henvendelser til den offentlige forvaltning og omvendt. Som udgangspunkt kan
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
44
borgere og virksomheder derfor rette henvendelse til forvaltningen i den form, de selv ønsker,
forudsat at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelser i denne form. Der er således
ikke mulighed for, at erhvervsministeren i medfør af anden lovgivning, kan fastsætte bestemmelser,
der udelukker andre kommunikationsformer end digital kommunikation.
Inden for Erhvervsministeriets lovgivning er der på visse områder dog allerede i flere love etableret
hjemmel til at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation til og fra Erhvervsministeriet, jf.
f.eks. §§ 29a-c i lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018.
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 "Et stærkere og mere trygt
digitalt samfund", at et af de tre mål for udviklingen mod en mere digital offentlig sektor de
kommende år er, at det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet. De fem initiativer under
den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indebærer bl.a., at borgere og virksomheder skal tilbydes
et bedre overblik over deres sager, og at alle meddelelser fra det offentlige er digitale. Opfyldelse af
målsætningerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forudsætter, at det skal være obligatorisk
at kommunikere med Erhvervsministeriet via ministeriets portalløsninger.
For at gøre kommunikationen mellem tjenesteudbydere og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen så
overskuelig som mulig er det hensigten, at enhver kommunikation skal finde sted gennem et it-system
etableret af Erhvervsministeriet. Det foreslås således, at tjenesteudbydere vil skulle aflægge rapporter,
udfylde kontaktoplysninger samt kommunikere med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i øvrigt i
forbindelse dennes forvaltningsretlige og håndhævelsesmæssige afgørelser gennem dette it-system.
For at sikre ovenstående formål foreslås det derfor, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet
af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt. Det foreslås ydermere, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur el.lign.
Det er hensigten, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse vil fastsætte, at tjenesteudbydere skal
benytte it-systemet Virk.dk. Virk.dk kan benyttes både af virksomheder med et dansk CVR-nummer
og udenlandske virksomheder uden CVR, og vil være en velkendt portal for flere af de omfattede
tjenesteudbydere. Ydermere har tilsynsmyndigheden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen erfaring
med at trække og behandle virksomheders indberetninger fra Virk.dk på andre områder, og det er
Erhvervsministeriets vurdering, at anvendelsen af denne portalløsning vil sikre en bedre, hurtigere og
effektiv kommunikation med tjenesteudbyderne ved at automatisere store dele af sagsbehandlingen
helt eller delvist.
For så vidt angår adgangen til at klage, så er det hensigten, at erhvervsministeren i medfør af den
foreslåede § 13 i en bekendtgørelse vil fastsætte regler om, at klage kan indgives til Konkurrence- og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
45
Forbrugerstyrelsen gennem et allerede
Forbrugerstyrelsen stiller til rådighed.
eksisterende
it-system,
som
Konkurrence-
og
2.8. Sanktioner
2.8.1 Straf, administrative bødeforlæg og tvangsbøder
2.8.1.1. Gældende ret
Straffeloven gælder i Danmark. Det betyder bl.a., at en lovovertrædelse, der vedrører tekst-, lyd- eller
billedmateriale m.v., som ved handlinger i udlandet er gjort alment tilgængeligt her i landet gennem
internettet eller et lignende system til spredning af information, anses for begået i den danske stat,
hvis materialet har særlig relation her til landet, jf. straffelovens § 9a.
Det følger af reglerne i straffelovens kapitel 5, at bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v.
omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder, jf.
straffelovens § 26, stk. 1. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for
så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de ovenfor
nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2. Det følger videre, at strafansvar for en juridisk person
forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan, jf. straffelovens
§ 27.
Det er et grundlæggende princip i dansk retspleje, at straf, herunder bødestraf, normalt pålægges
under domstolenes medvirken og i strafferetsplejens former ud fra hensynet til den sigtedes
retssikkerhed. I Danmark er det således som udgangspunkt anklagemyndigheden, der rejser tiltale,
og domstolene, der pålægger bøder. Anklagemyndigheden kan således i sager om lovovertrædelser,
der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen
kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden en nærmere angiven frist at betale den bøde, der er fastsat i bødeforelægget, jf. retsplejelovens
§ 832, stk. 1. Øvrige myndigheder, som har hjemmel hertil i særlovgivningen kan dog også udstede
et bødeforelæg, som den pågældende kan vedtage udenretligt i stedet for gennemførelse af en
domstolsbehandling.
Det følger af ophavsretslovens § 76, at strafansvar finder anvendelse, når overtrædelsen er forsætlig
eller groft uagtsom ved krænkelse af ophavsrettigheder henviser til bestemmelserne § 52 c, stk. 2, 4,
6, 7 eller 9.
2.8.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal have
tilstrækkelige beføjelser og midler til at sikre en effektiv håndhævelse af loven. Overtrædelser af de
foreslåede bestemmelser i loven kan svigte tilliden til de omfattede tjenesteudbydere og have
væsentlige skadefølger for ofre af ulovligt indhold på de omfattede platforme og tjenester.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
46
Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at en tjenesteudbyders manglende overholdelse af
lovforslagets forpligtelser fastsat i de foreslåede § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 2, § 4, stk. 3, 2. pkt., § 4,
stk. 5, § 5, stk. 2, § 5, stk. 3, § 5, stk. 5, § 5, stk. 6, 2. pkt., § 5, stk. 7, § 6, stk. 1-3, § 6, stk. 4, § 6, stk.
5, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 4, § 7, stk. 5, § 7, stk. 6, § 7, stk. 7, § 7, stk. 8, § 7, stk. 9, 2.
pkt., § 8, stk. 2, § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, § 14, stk. 1, § 14, stk. 2 skal straffes med bøde i medfør af den
foreslåede § 16 i loven. Dette er nødvendigt af hensyn til at sikre en tjenesteudbyderes effektivr
efterlevelse af de foreslåede forpligtelser i loven.
Det foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel. De subjektive krav for at straffe en overtrædelse af bestemmelserne er
uagtsomhed eller forsæt, jf. straffelovens § 19, 2. pkt. Efter straffelovens § 19, 2. pkt., er de
pågældende straffebud anvendelige på andre lovovertrædelser, også når lovovertrædelsen er begået
af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig hjemmel.
Det skal bemærkes, at lovforslaget ikke sigter mod at ændre øvrige myndigheders kompetence til at
sanktionere tjenesteudbydere af online platforme og tjenester. Anklagemyndigheden eller f.eks.
Sikkerhedsstyrelsen eller andre kontrolmyndigheder vil således stadig kunne rejse tiltale i sager om
overtrædelse af lovgivning inden for deres ressort og regulering. Politiet og anklagemyndigheden kan
således fortsat i alle sager egenhændigt beslutte, om man vil rejse tiltale med henblik på en straffesag.
I den forbindelse skal ”ne bis in idem”-princippet eller forbuddet mod dobbelt strafforfølgning
iagttages, hvorefter det følger, at ingen skal kunne strafforfølges eller dømmes to gange for de samme
handlinger og den samme strafbare adfærd.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at sanktionsniveauet for overtrædelser af den foreslåede lov
skal ligge højt, så bøder kan have både en følelig og præventiv virkning. Det er ydermere
Erhvervsministeriets vurdering, at bødeudmålingen skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og
at bøderne skal have en størrelse, så de afskrækker tjenesteudbydere fra at overtræde de forhold, som
følger af den foreslåede § 16, stk. 1.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved undersøgelse af
egen drift, ved gennemsyn af tjenesteudbydernes rapporter eller ved klage kan blive bekendt med, at
der er sket flere tilfælde af overtrædelser efter én eller flere af de forhold nævnt i § 16, stk. 1. For at
imødekomme dette tilfælde er det Erhvervsministeriets vurdering, at der ved udmåling af bødestraf
også skal lægges vægt på overtrædelsens gentagne karakter og samtidig pådømmelse af flere
overtrædelser. Ved overtrædelsens gentagne karakter skal forstås, at gerningspersonen overtræder
den samme bestemmelse, f.eks. at en tjenesteudbyder gentagne gange undlader omgående at kvittere
for modtagelse af en anmeldelse med fuldstændige oplysninger efter § 4, stk. 2, til anmelder. Det
betyder samtidig, at i det tilfælde, at en tjenesteudbyderen foretager flere overtrædelser, men at
overtrædelserne ikke er af den samme bestemmelse, så er der ikke tale om en kumulation af
overtrædelserne.
Det foreslås på den baggrund, at udgangspunkt for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk.
1, nr. 1, 11, 16, 23-24 og 26 fastsættes efter nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt i en
procentdel af tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0047.png
47
regnskabsår korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste.
Model for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk. 1, nr. 1, 11, 16, 23-24 og 26.
Antal
1.
2.
3.
4.
5.
overtrædelser gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde
gangstilfælde
0-5
6-10
11-20
21-30
3%
3,25 %
3,5 %
4%
3,5 %
3,75 %
4%
4,5 %
4%
4,25 %
4,5 %
5%
4,5 %
4,75 %
5%
5,5 %
5%
5,25 %
5,5 %
6%
De bestemmelser, som tager udgangspunkt i en grundbøde på 3 % er strafbelagt med bøde i § 16, stk.
1, nr. 1, 11, 16, 23-24 og 26. De vedrører oprettelse af en anmeldelsesprocedure, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.,
opbevaring af data om fjernet og blokeret indhold, jf. § 5, stk. 7, oprettelse af en
efterprøvelsesprocedure, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., aflæggelse af rapport, jf. § 8, stk. 2, afgivelse af
kontaktoplysninger til brug for kommunikation med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. § 9, stk.
1, og efterkommelse af påbud eller supplerende vilkår til et påbud, jf. § 14. Der er tale om tilfælde,
hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv nemt vil kunne konstatere overtrædelsen, uden at
kendskab til overtrædelser skal ske gennem en klage eller tjenesteudbyderens rapport.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der for de øvrige foreslåede strafbelagte bestemmelser skal
fastsættes en lavere bødestraf, eftersom der bl.a. er tale om forpligtelser, som vedrører
tjenesteudbyderens løbende sagsbehandling af anmeldelser og andre processuelle krav, hvor en enkel
overtrædelse ikke anses for ligeså grov, som f.eks. manglende oprettelse af en anmeldelsesprocedure.
Det foreslås, at på den baggrund, at udgangspunktet for straffastsættelse for overtrædelser § 16, stk.
1, nr. 2-10, 12-15, 17-22 og 25 fastsættes efter nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt i
en procentdel af tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående
regnskabsår korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste.
Model for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk. 1, nr. 2-10, 12-15, 17-22 og 25.
Antal
1.
2.
3.
4.
5.
overtrædelser gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde
gangstilfælde
0-5
0,25 %
0,5 %
0,75 %
1%
1,25 %
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0048.png
48
6-10
11-20
21-30
0,5 %
0,75 %
1%
0,75 %
1%
1,25 %
1%
1,25 %
1,5 %
1,25 %
1,5
1,75 %
1,5 %
1,75 %
2%
Fastsættelse af straffen vil for begge modeller fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i
op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10. Ydermere vil yderligere tilfælde end 5. gangstilfælde i alle tilfælde skulle
bedømmes af domstolene. Det forudsættes i den forbindelse, at der vil blive fastsat højere bøde, når
der er tale om yderligere tilfælde end 5. gansgstilfælde.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at den foreslåede lov
indeholder mulighed for en hurtig og enkel afslutning af en strafsanktioneret sag. Det foreslås således,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kompetence til at afslutte en sag ved udstedelse af et
administrativt bødeforelæg i lighed med de bødeforelæg, som anklagemyndigheden kan udstede i
medfør af retsplejelovens § 832, stk. 1.
Da en ordning om administrative bødeforelæg indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får
adgang til ved bødeforelæg at afgøre straffesager uden, at politiet, anklagemyndigheden og
domstolene involveres, tilsiger væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn, at en række bestemte
betingelser er opfyldt.
Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder administrative bødeforelæg forudsætter det derfor,
at overtrædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede, umiddelbart konstaterbare og uden
bevismæssige tvivlsspørgsmål. Gerningsindholdet i lovforslagets § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 2, § 4,
stk. 3, 2. pkt., § 4, stk. 5, § 5, stk. 2, § 5, stk. 3, § 5, stk. 5, § 5, stk. 6, 2. pkt., § 5, stk. 7, § 6, stk. 1-3,
§ 6, stk. 4-6, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 4, § 7, stk. 5, § 7, stk. 6, § 7, stk. 7, § 7, stk. 8, § 7, stk. 9, 2.
pkt., § 8, stk. 2, § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, § 14, stk. 1, § 14, stk. 2 vurderes generelt at være klart, og det
er forventningen at overtrædelser heraf i mange tilfælde vil være umiddelbart konstaterbare og uden
bevismæssig tvivl. En overtrædelse vil således umiddelbart kunne konstateres ved, at
tjenesteudbyderen f.eks. har undladt at efterleve en klar forpligtelse i lovforslaget om at oprette en
anmeldelsesprocedure efter § 4, stk. 1, 1. pkt. eller ved at tjenesteudbyderen har overskredet en
lovbestemt frist for at træffe afgørelse om fjernelse eller blokering af anmeldt indhold inden for 7
dage efter § 5, stk. 3.
Anvendelse af administrative bødeforelæg, som udstedes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
indebære væsentlige fordele, idet udstedelsen af administrative bødeforelæg kan tillade en hurtig og
smidig proces. En person, der modtager et administrativt bødeforelæg, får hurtigere en indikation af
sin retsstilling samtidig med, at anklagemyndigheden og domstolene – hvis den pågældende vælger
at vedtage bødeforelægget – ikke bliver belastet af en ellers ukompliceret sag.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
49
En betingelse for at sagen kan afsluttes med et administrativt bødeforelæg, vil efter de foreslåede
lovbestemmelser være, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
indforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling af bøden. Det vil endvidere være en
forudsætning, at den pågældende overtrædelse ikke kan forventes at medføre højere straf end bøde.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil også, efter at have truffet en administrativ afgørelse om f.eks.
påbud efter § 14, kunne beslutte, at sagen skal oversendes direkte til politiet og anklagemyndigheden,
såfremt sagen ikke egner sig til vedtagelse af administrativt bødeforlæg. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen vil også kunne beslutte, at en sådan oversendelse først skal ske, såfremt den
pågældende ikke efterkommer et forudgående påbud efter § 14 fra styrelsen.
Har en sag ikke den fornødne ukomplicerede karakter til at blive afgjort med et administrativ
bødeforelæg, eller overtrædelser fra den samme tjenesteudbyder foretages i en facon, der er af mere
omfattende, systematisk eller grov karakter, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i stedet
foretage politianmeldelse. Såfremt den pågældende ikke er indforstået med at lade sagen afgøre
administrativt, det vil sige ikke vedtager bødeforelægget, skal sagen oversendes til politiet og
anklagemyndigheden med henblik på videre foranstaltning.
Det foreslås, at dele af retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder
tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse. Det gælder f.eks. tiltaltes navn og
adresse, oplysninger om det forhold, der rejses tiltale for samt den regel, der påstås overtrådt, og en
kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med en sådan angivelse af tid, sted, genstand,
udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig
beskrivelse, jf. den gældende retsplejelovs § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, og princippet om, at en
sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig. Det foreslås ydermere, at videre forfølgning bortfalder, hvis
bøden vedtages. Vedtagelsen har endvidere samme virkning, herunder gentagelsesvirkning, som en
dom.
En hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg forudsætter et fast sanktionsniveau, dvs.
fastsættelse af bødens størrelse skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Derfor
indeholder ovenstående modeller det foreslåede bødeniveau.
Endelig er det ydermere Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør
kunne udstede tvangsbøder, hvis en tjenesteudbyder ikke lever op til en række af sine forpligtelser
over for styrelsen. Det drejer sig om de foreslåede forpligtelse til at sende rapporten til Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen eller stille rapporten ubegrænset til rådighed på sit websted efter § 8, stk. 2, at
give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de oplysninger, der er anført i § 9, stk. 1, eller undlader at
sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte, eller efterkomme et påbud, som Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen har meddelt efter § 14, stk. 1, eller supplerende vilkår til et påbud, som meddelt
efter § 14, stk. 2.
Tvangsbøder er et kendt værktøj for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har lignende
bestemmelser i konkurrencelovens § 22 og betalingslovens § 146.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
50
Tvangsbøderne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en
afskrækkende virkning. Daglige tvangsbøder er tiltænkt situationer af hastende karakter. Dette kan
bl.a. være nødvendigt i en situation, hvor en tjenesteudbyder undlader at efterleve et påbud om at
fremsende oplysninger, som er centrale for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af en
konkret sag, og hvor styrelsen skønner det nødvendigt at sikre, at tjenesteudbyderen hurtigt efterlever
anmodningen om oplysninger med henblik på at sikre fremdrift i sagen.
Det foreslås, at tvangsbøder udgør 1 pct. af tjenesteudbyderens gennemsnitlige daglige
koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår pr. dag korrigeret med andelen af
tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende kommunikationsplatform,
gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste. Størrelsen af den daglige tvangsbøde
beregnes fra den dato, der er angivet i beslutningen om at pålægge tvangsbøder.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som det foreslås skal varetage tilsynet med lovforslaget på 4,4
mio. kr. i 2022 og 4,1 mio. kr. årligt fra 2023-2025.
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område, som
forventes at kunne holdes inden for Justitsministeriets egen ramme.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Konsekvenserne består dels i omstillingsomkostninger forbundet med teknisk opsætning af
anmeldelsesprocedure samt udarbejdelse af materiale til behandling af anmeldelser. Derudover
medfører lovforslaget løbende administrative konsekvenser forbundet med den løbende behandling
af indkomne anmeldelser, afrapportering og frembringelse og afgivelse af oplysninger til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
Lovforslaget vurderes at være relevant for et eller flere af principperne for agil erhvervsrettet
regulering.
Erhvervsministeriet vurderer, at princip 1 -
muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller
-
brydes, idet de omfattede tjenesteudbydere kan opleve de foreslåede forpligtelser om at oprette en
anmeldelsesprocedure som en barriere for anvendelsen af nye teknologier og forretningsmodeller.
Kravene om anmeldelsesprocedure vurderes dog at være nødvendig med henblik på beskyttelsen
mod ulovligt indhold.
Erhvervsministeriet vurderer, at princip 2 -
Mere enkel og formålsbestemt
- og princip 3 –
teknologineutral
- forfølges, idet format og design overlades til tjenesteudbyderen.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
51
Erhvervsministeriet vurderer, at princip 4 –
helhedstænkende
- og 5 –
sikrer brugervenlig
digitalisering
- ikke er relevante for lovforslaget.
5. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Det vurderes overordnet, at lovforslaget efterlever de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning. Det vurderes dog, at lovforslaget er særlig relevant for fem af principperne, hvorfor
disse uddybes nærmere nedenfor.
I overensstemmelse med
princip # 1 om enkle og klare regler
vurderes det, at lovforslaget er i
overensstemmelse hermed med henvisning til lovforslagets § 3, som indeholder en klar og entydig
definition af centrale begreber i lovforslaget.
I overensstemmelse med
princip # 2 om digital kommunikation
vurderes det, at lovforslaget
efterkommet kravet om, at digital kommunikation mellem virksomheder og borgere og myndigheder
skal gøres obligatorisk i og med, det foreslås i § 15, stk. 2 og 3, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som
er omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt eller ved brug af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.. Det er hensigten, at disse
foreslåede bestemmelser vil blive udnyttet af ministeren til i en bekendtgørelse at stille krav om, at
tjenesteudbydere benytter Virk.dk til kommunikation med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det
er desuden forventningen, at ministeren vil fastsætte regler om, at de kontaktoplysninger, som
tjenesteudbyderen skal oplyse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om i medfør af den foreslåede §
9 skal ske gennem Virk.dk. Styrelsen vil benytte disse oplysninger til kontakt med tjenesteubyderen.
Det er også forventningen, at erhvervsministeren vil fastsætte regler om, at tjenesteudbyderen ved
opfyldelse af sin afrapporteringsforpligtelse i den foreslåede § 8 vil skulle benytte Virk.dk. Det er
ligeledes hensigten, at de foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 2 og 3 af erhvervsministeren vil blive
udnyttet til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om, at klager fra borgere til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i medfør af den foreslåede § 13 skal ske via et til det formål udpeget it-system.
I overensstemmelse med
princip # 4 om sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af
data
vurderes det, at de oplysninger, som det foreslås at tjenesteudbyderne skal levere i henhold til
afrapporteringsforpligtelsen efter § 8 ikke kan trækkes andre steder, og det derfor er nødvendigt at
indføre nye indberetningskrav. I relation hertil vurderes det, at kravene til de ønskede oplysninger i
afrapportering fremstår enkle, klare og entydige, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt. nr. 1-14.
I overensstemmelse med
princip # 5 om tryg og sikker datahåndtering
vurderes det, at lovforslaget
understøtter en tryg og sikker datahåndtering.
Det foreslås i § 5, stk. 7, at formodet ulovligt indhold, der fjernes eller blokeres af tjenesteudbyderen
samt dertilhørende kontooplysninger, skal opbevares i 90 dage efter, at tjenesteudbyderen har fjernet
eller blokeret indholdet fra platformen. Hvis politiet skønner det nødvendigt af hensyn til en indgivet
anmeldelse om strafbart forhold, kan politiet pålægge tjenesteudbyderen at opbevare indholdet i et
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
52
længere tidsrum. Politiet kan anmode de sociale medier om udlevering af disse oplysninger efter deres
egne regler. Det er oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke er i besiddelse af.
Derudover indeholder den foreslåede § 8 ikke krav om, at der til brug for opfyldelse af
rapporteringsforpligtelsen skal fremsendes personoplysninger.
Det er hensigten, at erhvervsministeren i medfør af den foreslåede § 13 vil fastsætte regler om, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan behandle klager over tjenesteudbyderes efterlevelse af §§
4-7, men udelukkende for den processuelle del af klagen, og i den forbindelse kan styrelsen modtage
personoplysninger. Der er ikke behov for oplysninger om den materielle del, men de kan forekomme.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer et højt beskyttelsesniveau ved behandling af oplysninger
gennem et tilstrækkeligt informationssikkerhedsniveau for alle ansatte, alle samarbejdspartnere og
for anvendelsen af it-ressourcer.
Styrelsen overholder de gældende databeskyttelsesretlige regler, og styrelsen har implementeret ISO
27001 standarden. Det er en international standard til etablering af et ledelsessystem for
informationssikkerhed, som sikrer etablering af et ensartet, afstemt og passende
informationssikkerhedsniveau.
I overensstemmelse med
princip # 6 om anvendelse af offentlig it-infrastruktur
vurderes det, at
lovforslaget understøtter genbrug af offentlig infrastruktur, idet det er hensigten, at
Erhvervsministeriet vil fastsætte regler om, at tjenesteudbydere skal benytte den eksisterende portal
for virksomheders digitale indgang til det offentlige Virk.dk til kommunikation med Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen. I forbindelse med den digitale selvbetjening understøtter lovforslaget ligeledes
genbrug af offentlig infrastruktur idet, at det er hensigten, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil
benyttet en eksisterende portal til indberetning af klager.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes at have positive administrative konsekvenser for borgerne.
De foreslåede bestemmelser i §§ 4-7 giver borgere adgang til at anmelde indhold på
kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, som tillader over 5000 deltagere, datingtjenester
og gamingtjenester med over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår.
Herudover foreslås det at borgere, som benytter sig af anmeldelsesfunktionen får en række rettigheder
om at få stillet oplysninger til rådighed og får adgang til efterprøvelse af de omfattede
tjenesteudbyderes afgørelse om nedtagning af indhold. Herudover er det hensigten, at
erhvervsministeren i medfør af den foreslåede § 13 vil fastsætte regler om, at borgere får adgang til
at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
7. De klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0053.png
53
E-handelsloven gennemfører e-handelsdirektivet i dansk ret. E-handelsloven finder anvendelse på
tjenester i informationssamfundet.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det foreslåede tilsyn vil skulle varetages af Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen i forhold til tjenesteudbydere, der ikke er etableret i Danmark. Det er derfor
Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsynsvirksomhed skal
udøves i overensstemmelse med e-handelslovens § 6, som gennemfører E-handelsdirektivets art. 3,
stk. 4. Reglerne heri bevirker, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene kan træffe konkrete
håndhævelsesforanstaltninger over for en bestemt tjenesteudbyder af en kommunikationsplatform, og
at den konkrete foranstaltning skal stå i rimeligt forhold til målet, jf. § e-handelslovens § 6, stk. 1.
Reglerne i e-handelslovens § 6, stk. 2 bevirker videre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal
notificere afsenderlandet samt Europa-Kommissionen, når tilsynet træffer konkrete
håndhævelsesforanstaltninger, som f.eks. påbud over for en tjenesteudbyder, der er etableret i et andet
EU-land. Både afsenderlandet og Europa-Kommissionen har herefter mulighed for at bestride den
konkrete håndhævelse og lovligheden af foranstaltningen, ligesom den konkrete tjenesteudbyder har
mulighed for at bestride lovligheden af foranstaltningen.
Det følger af e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 6, at Europa-Kommissionen hurtigst muligt skal
undersøge, om de anmeldte foranstaltninger er i overensstemmelse med fællesskabsretten. Hvis
Europa-Kommissionen konkluderer, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med
fællesskabsretten, skal den anmode medlemsstaten om at undlade at træffe de påtænkte
foranstaltninger eller straks bringe allerede trufne foranstaltninger til ophør. Europa-Kommissionen
kan ikke kræve, at en myndighed følger deres afgørelse, men i tilfælde af uoverensstemmelse om
lovligheden af et indgreb kan Europa-Kommissionen indbringe medlemsstaten for EU-domstolen
efter den almindelige traktatkrænkelsesprocedure.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 29. november 2021 til 3. januar 2022 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, AAU - Aalborg Universitet, Aarhus BSS, ADIPA – Association of Danish Intellectual Property
Attorneys, Advokatsamfundet, AE - Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, Amnesty, ATP, AU - Aarhus
Universitet, BL - Danmarks almene boliger, Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CBS
– Copenhagen Business School, Center for Digital Pædagogik, Cevea, CEPOS, Den Danske
Dommerforening, Danske Advokater, Dommerfuldmægtigforeningen, Danmarks Statistik,
Danmarks Nationalbank, Dansk IT, Danske Universiteter, Dansk Standard, DI, Danske
Handicaporganisationer, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, Danske Medier, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Det centrale
Handicapråd, Digitalt Ansvar, Dignity, DKCERT - Danish Computer Security Incident Response
Team, Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, DTU – Danmarks Tekniske Universitet
Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F - Fagligt Fælles Forbund, FDIH - Foreningen for Danske
Internethandel, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forum for digital sikkerhed,
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
54
Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension,
Færøernes Landsstyre, Greenpeace, HK Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-
Brancheforeningen, ITU – IT-Universitet i København, IT-Politisk Forening, Journalistforbundet,
Justitia, KL, KOMBIT, Kosmetik- og Hygiejnebranchen, Kreativitet og Kommunikation,
Kriminalforsorgsforeningen, KU - Københavns Universitet, Københavns Byret, Landbrug og
Fødevarer, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen Ældre Sagen, Legebranchen
LEG, LOS - De private Sociale tilbud, LGBT+ Danmark, Medierådet for Børn og Unge, MINO
Danmark, Naalakkersuisut, Politiforbundet i Danmark, Prosa, Psykiatrifonden, Radio- og TV-
Nævnet, Red Barnet, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten på Bornholm, Retten i Esbjerg, Retten
på Frederiksberg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i
Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby,
Retten i Nykøbing F., Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten
i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, , Retspolitisk forening, Rettighedsalliancen,
Landsstyret via Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, RUC - Roskilde
Universitet, Selvstyret via Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen, Rådet for digital
sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO), SDU - Syddansk
Universitet, Sex og Samfund, SMV Danmark, Socialrådgiverforeningen, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, Teleindustrien, Telekommunikationsindustrien i Danmark,
The Association of Tech start-ups in Denmark, Vestre Landsret, WWF, Østre Landsret.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0055.png
55
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
Lovforslaget
medfører
administrative konsekvenser
for
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen, som det
foreslås skal varetage tilsynet
med lovforslaget på 4,4 mio. kr.
i 2022 og 4,1 mio. kr. årligt fra
2023-2025.
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget
medfører
implementeringskonsekvenser
for
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen, som det
foreslås skal varetage tilsynet
med lovforslaget på 4,4 mio. kr.
i 2022 og 4,1 mio. kr. årligt fra
2023-2025.
Lovforslaget har økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0056.png
56
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget har administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
Lovforslaget skønnes at have
Administrative konsekvenser positive
administrative Ingen
for borgerne
konsekvenser for borgerne.
Klima
og
konsekvenser
miljømæssige Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter. Bestemmelserne i
E-handelslovens §§ 3 og 4 indeholder et afsenderlandsprincip,
der bygger dels på et princip om hjemlandskontrol, dels på et
princip om gensidig anerkendelse.
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 1, at myndigheder dog
kan foretage en foranstaltning, som begrænser adgangen til at
levere en informationssamfundstjeneste under visse
forudsætninger. I den forbindelse skal myndigheden efter e-
handelslovens § 6, stk. 2 - forinden den træffer en foranstaltning
efter stk. 1 - opfordre etableringslandets myndighed til at gribe
ind. Hvis etableringslandets myndighed ikke griber ind over for
tjenesteudbyderen - eller hvis indgrebet ikke er tilstrækkeligt -
skal myndigheden underrette Europa-Kommissionen og
etableringslandets myndigheder om foranstaltningen, inden den
træffes (notifikation).
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 3, at myndigheden i
hastende tilfælde kan fravige betingelserne i stk. 2. Det følger
af e-handelslovens § 6, stk. 4, at procedurerne efter stk. 2 og 3
ikke finder anvendelse på foranstaltninger, der træffes som led
i efterforskning og afgørelse af straffesager. Det følger af e-
handelsdirektivets artikel 3, stk. 6, at Europa-Kommissionen
hurtigst muligt skal undersøge, om de anmeldte foranstaltninger
er i overensstemmelse med fællesskabsretten og kan anmode
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0057.png
57
medlemsstaten om at undlade at træffe de påtænkte
foranstaltninger eller straks bringe allerede trufne
foranstaltninger til ophør.
Er i strid med de principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering.
Ja
Nej X
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
58
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås at indføre en formålsbestemmelse i lovens § 1, hvoraf det fremgår, at loven har til formål
at fremme beskyttelsen mod ulovligt indhold og øge gennemsigtigheden om indholdsmoderation på
kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, datingtjenester, og gamingtjenester.
Ulovligt indhold skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i lovforslagets § 3, stk. 1, nr.
1, hvorefter ulovligt indhold, er enhver form for indhold, som er i strid med den til enhver tid
gældende ret.
Beskyttelsen mod ulovligt indhold skal ske gennem forslagets forpligtelser for tjenesteudbydere af
en kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, der tillader over 5000 deltager, en
datingtjeneste eller en gamingtjeneste til blandt andet at etablere en effektiv og transparent procedure
for håndtering af anmeldelser over ulovligt indhold, herunder krav om, at tjenesteudbyderne skal
træffe afgørelse om at fjerne, blokere eller fastholde indhold, der anmeldes. Der henvises i den
forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.2.
Ved fremme af beskyttelsen mod ulovligt indhold skal både forstås beskyttelsen af de individuelle
ofre for ulovligt indhold, f.eks. ulovlig videredeling af billeder, men også den brede beskyttelse af
brugere mod ulovligt indhold, f.eks. eksponering for annoncer for farlige produkter set i lyset af den
rolle, som f.eks. kommunikationsplatforme spiller i samfundet i dag, hvor sådanne platforme for
mange borgere er et vigtigt redskab til at orientere sig om nyheder og kommunikere med omverdenen
m.v.
Kommunikationsplatforme skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i lovforslagets §
3, stk. 1, nr. 3. Gruppebeskedtjenester skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i
lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 8. Datingtjenester skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf
i § 3, stk. 1, nr. 9. Gamingtjenester skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i § 3, stk.
1, nr. 10. Se de specielle bemærkninger til disse bestemmelser for nærmere beskrivelse.
Lovforslagets formål om at øge gennemsigtigheden om tjenesteudbyderes indholdsmoderation skal
ske gennem forslagets krav til tjenesteudbydere om at aflægge gennemsigtighedsrapporter med
informationer om tjenesteudbyderens efterlevelse af forpligtelserne i nærværende lovforslag og
nærmere beskrivelser af tjenesteudbyderens egne indsatser for at modvirke ulovligt indhold.
Herudover skal det ske gennem de analyser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal udarbejde
på eget initiativ eller efter ønske fra erhvervsministeren.
Med henblik på at borgere, ngo’er og myndigheder kan få et større indblik i, hvorledes
tjenesteudbydere modererer indhold på deres kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, der
tillader over 5000 brugere, datingtjeneste eller gamingtjeneste efter deres egne interne retningslinjer,
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
59
foreslås det derfor bl.a., at tjenesteudbydere i gennemsigtighedsrapporterne skal beskrive eventuelle
algoritmer til klassificering af indhold, der skal fjernes eller blokeres, som tjenesteudbyderen
anvender. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at denne lov gælder for tjenesteudbydere, der tilbyder en
kommunikationsplatform i Danmark med over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det
forgangne kalenderår, jf. dog stk. 10.
Tjenesteudbyder foreslås i § 3, stk. 1, nr. 2 defineret, som en juridisk person der tilbyder en
kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, en datingtjeneste eller en gamingtjeneste, uanset
hvor personen er etableret. Kommunikationsplatform skal forstås i overensstemmelse med den
foreslåede definition heraf i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3.
Ved opgørelse af brugere i Danmark skal der henholdes til den foreslåede definition af bruger. Bruger
foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 6 som enhver juridisk eller fysisk person, der er registreret på den
pågældende kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste
med en profil. Opgørelsen af antal brugere knytter sig således til antal profiler og ikke antal
besøgende.
Ved afgrænsningen af brugere i Danmark er det ikke afgørende, om brugerne til alle tider befinder
sig fysisk i Danmark, når de benytter kommunikationsplatformen. Ved opgørelsen af brugere i
Danmark, vil tjenesteudbyderne f.eks. kunne henholde sig til den beliggenhed, som brugerne på den
pågældende kommunikationsplatform har valgt i sine indstillinger eller brugernes IP-adresse.
Den foreslåede afgrænsning på 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår,
er med forbehold for den foreslåede stk. 10, hvorefter lovens § 10, stk. 2 finder anvendelse på alle
tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, der tillader over 5000
deltager, en datingtjeneste eller en gamingtjeneste uagtet antal brugere i Danmark, når oplysningerne
indhentes til brug for analyser. Denne bestemmelse sikrer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan indhente oplysninger om platforme og tjenester med under 100.000 brugere i gennemsnit i
Danmark i det forgangne kalenderår til brug for analyser.
Det forgangne kalenderår regnes første gang bagud fra lovforslagets ikrafttrædelsesdato og regnes
derefter fortløbende et år bagud.
Se nærmere herom i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.
Det foreslås i
stk. 2,
at tjenesteudbydere som nævnt i stk. 1 ikke er omfattet af forpligtelserne i §§ 4-
7 for så vidt angår lukkede grupper, som tillader under 5000 brugere på deres
kommunikationsplatform.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
60
Henvisningen til tjenesteudbydere i stk. 1 skal forstås således, at tjenesteudbydere ikke er underlagt
de foreslåede forpligtelser i lovens §§ 4-7 for så vidt angår lukkede grupper, som ikke tillader 5000
deltagere eller over på deres kommunikationsplatform, når denne kommunikationsplatform har over
100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår. Det er uden betydning, hvor
mange brugere, der reelt er i de lukkede grupper. Det væsentlige er, at det antal af medlemmer, som
tjenesteudbyderen via funktionerne på sin kommunikationsplatform tillader i en lukket gruppe ikke
overstiger 5000.
Lukkede grupper foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 5, som en online gruppe, som kun tillader brugere
at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder,
eller video i et forum gennem invitation fra nuværende medlemmer af gruppen eller ved godkendelse
af en administrator. Kun nuværende medlemmer kan se indhold i gruppen.
Det er uden betydning, om tjenesteudbyderen selv benævner den pågældende gruppe, som åben,
lukket, hemmelig eller et andet prædikat. Det væsentlige er, at gruppen har de samme karakteristika
som lukkede grupper, som disse foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 5.
Se nærmere herom i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.
Det foreslås i
stk. 3,
at tjenesteudbydere, der tilbyder en gruppebeskedtjeneste i Danmark, som tillader
over 5000 brugere, er omfattet af loven, såfremt tjenesten har over 100.000 brugere i gennemsnit i
Danmark i det forgangne kalenderår, jf. dog stk. 10.
Gruppebeskedtjeneste foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 8 som en online tjeneste som med henblik på
opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og dele meddelelser eller
præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video via direkte beskeder i en
gruppechat, hvor afsenderen kan tilføje eller acceptere andre brugere som forudsætning for at deltage
i gruppechatten eller hvor afsenderen kan tildele en administrator disse rettigheder.
Ved afgrænsningen af brugere i Danmark er det ikke afgørende, om brugerne til alle tider befinder
sig fysisk i Danmark, når de benytter gruppebeskedtjenesten. Ved opgørelsen af brugere i Danmark
skal der henholdes til den foreslåede definition af bruger. Bruger foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 6
som enhver juridisk eller fysisk person, der er registreret på den pågældende
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste med en profil.
Opgørelsen af antal brugere knytter sig således til antal profiler og ikke antal besøgende.
Den foreslåede afgræsning på 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår,
er med forbehold for den foreslåede stk. 10, hvorefter lovens § 10, stk. 2 finder anvendelse på alle
tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, der tillade rover 5000
deltagere, en datingtjeneste eller en gamingtjeneste, uagtet antal brugere i Danmark, når
oplysningerne indhentes til brug for analyser. Denne bestemmelse sikrer, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger om kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester,
der tillader over 5000 deltagere, datingtjenester og gamingtjenester med under 100.000 brugere i
gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår til brug for analyser.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
61
Det forgangne kalenderår regnes første gang bagud fra lovforslagets ikrafttrædelsesdato og regnes
derefter fortløbende et år bagud.
Se nærmere herom i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.
Det foreslås i
stk. 4,
at tjenesteudbydere, der tilbyder en datingtjeneste, er omfattet af loven, såfremt
tjenesten har over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår, jf. dog stk.
10.
Datingtjeneste skal forstås i overensstemmelse med den foreslåede definition heraf i lovforslagets §
3, stk. 1, nr. 9, hvorefter en datingtjeneste defineres som en online tjeneste som med henblik på
opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og dele meddelelser eller
præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video primært med henblik på at
udvikle romantiske eller seksuelle forhold.
Ved afgrænsningen af brugere i Danmark er det ikke afgørende, om brugerne til alle tider befinder
sig fysisk i Danmark, når de benytter datingbeskedtjenesten. Ved opgørelsen af brugere i Danmark
skal der henholdes til den foreslåede definition af bruger. Bruger foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 6
som enhver juridisk eller fysisk person, der er registreret på den pågældende
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste med en profil.
Opgørelsen af antal brugere knytter sig således til antal profiler og ikke antal besøgende.
Den foreslåede afgræsning på 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår,
er med forbehold for den foreslåede stk. 10, hvorefter lovens § 10, stk. 2 finder anvendelse på alle
tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, der tillade rover 5000
deltagere, en datingtjeneste eller en gamingtjeneste, uagtet antal brugere i Danmark, når
oplysningerne indhentes til brug for analyser. Denne bestemmelse sikrer, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger om kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester,
der tillader over 5000 deltagere, datingtjenester og gamingtjenester med under 100.000 brugere i
gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår til brug for analyser.
Det forgangne kalenderår regnes første gang bagud fra lovforslagets ikrafttrædelsesdato og regnes
derefter fortløbende et år bagud.
Se nærmere herom i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.
Det foreslås i
stk. 5,
at tjenesteudbydere, der tilbyder en gamingtjeneste, er omfattet af loven, såfremt
tjenesten har over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår, jf. dog stk.
10.
Gamingtjeneste skal forstås i overensstemmelse med den foreslåede definition heraf i lovforslagets §
3, stk. 1, nr. 10, hvorefter en gamingtjeneste defineres som en online tjeneste som med henblik på
opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og dele meddelelser eller
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
62
præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video primært med henblik på at
kommunikere om gaming.
Ved afgrænsningen af brugere i Danmark er det ikke afgørende, om brugerne til alle tider befinder
sig fysisk i Danmark, når de benytter gamingtjenesten. Ved opgørelsen af brugere i Danmark skal der
henholdes til den foreslåede definition af bruger. Bruger foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 6 som
enhver juridisk eller fysisk person, der er registreret på den pågældende kommunikationsplatform,
gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste med en profil. Opgørelsen af antal brugere
knytter sig således til antal profiler og ikke antal besøgende.
Den foreslåede afgræsning på 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår,
er med forbehold for den foreslåede stk. 10, hvorefter lovens § 10, stk. 2 finder anvendelse på alle
tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, der tillade rover 5000
deltagere, en datingtjeneste eller en gamingtjeneste, uagtet antal brugere i Danmark, når
oplysningerne indhentes til brug for analyser. Denne bestemmelse sikrer, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger om kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester,
der tillader over 5000 deltagere, datingtjenester og gamingtjenester med under 100.000 brugere i
gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår til brug for analyser.
Det forgangne kalenderår regnes første gang bagud fra lovforslagets ikrafttrædelsesdato og regnes
derefter fortløbende et år bagud.
Se nærmere herom i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.
Den foreslåede
stk. 6
opregner en række online tjenester, som ikke er omfattet af loven.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 1,
at individuelle kommunikationstjenester, dog ikke i det omfang at disse
tjenester udgør datingtjenester, jf. stk. 4 eller gamingtjenester, jf. stk. 5, er undtaget fra loven.
En individuel kommunikationstjeneste foreslås i § 3, stk. 1, nr. 4 defineret som en online tjeneste,
som tilbyder kommunikation via direkte beskeder i chat, e-mail, sms, mms eller andre
beskedtjenester, hvor afsenderen har forudbestemt modtagerkredsen.
Den foreslåede undtagelsen for individuelle kommunikationstjenester fra loven er med forbehold for
de tilfælde, hvor datingtjenester eller gamingtjenester, som disse er omfattet af anvendelsesområdet,
udgør individuelle kommunikationstjenester. Datingtjenester skal forstås i overensstemmelse med
definitionen heraf i § 3, stk. 1, nr. 9. Gamingtjenester skal forstås i overensstemmelse med
definitionen heraf i § 3, stk. 1, nr. 10. Se de specielle bemærkninger til disse bestemmelser for
nærmere beskrivelse.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 2,
at tjenester, der primært er beregnet til formidling eller salg af varer eller
tjenesteydelser, er undtaget fra loven.
En tjeneste, der primært er beregnet til formidling eller sag af varer eller tjenesteydelser omfatter
ligeledes tjenester, der er baseret på en deleøkonomiske forretningsmodel eller er en del af
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
63
platformsøkonomien. Det kan f.eks. være en tjeneste, der
faciliterer handel med brugte varer eller
samkørsel.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 3,
at tjenester, der primært er beregnet til formidling af boliger eller
stillingsannoncer, er undtaget fra loven.
Formidling af boliger skal forstås bredt, således, at der både er tale om ejendomsmægleres websteder,
men også boligportaler, som f.eks.
faciliterer
kontakt mellem udlejer og lejer.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 4,
at tjenester, der primært er beregnet til anmeldelse af varer eller
tjenesteydelser, er undtaget fra loven.
Bestemmelsen omfatter tjenester, der primært beskæftiger sig med at indsamle, administrere eller
formidle anmeldelser fra brugere, der offentliggør en evaluering af deres oplevelse eller test af en
tjenesteydelse eller et vare. Det forhold, at tjenesten primært er beregnet til anmeldelse af varer eller
tjenesteydelser udelukker imidlertid ikke, at tjenesten også er beregnet til f.eks. at booke hoteller,
restauranter eller rejser.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 5,
at tjenester, der primært er beregnet til prissammenligning, er undtaget fra
loven.
En tjeneste, der hovedsagligt er beregnet til prissammenligning er kendetegnet ved, at tjenesten stiller
en service tilgængelig, som sammenligner priser på varer eller tjenesteydelser.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 6,
at tjenester, der primært er beregnet til tilgængeliggørelsen af
onlineencyklopædier, er undtaget fra loven.
Ved onlineencyklopædier skal forstås samlinger af tekst, figurer, billeder, lyd eller videoer, der
beskriver den menneskelige viden.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 7,
at tjenester, der primært er beregnet til et fagligt forum, er undtaget fra
loven.
Ved fagligt forum forstås tjenester, hvor der ved kommunikation mellem brugerne som minimum er
én af brugerne, der agerer i et professionelt øjemed. Det vil sige fagfolk inden for diverse brancher
hvis formål f.eks. er at netværke, eller f.eks. forældre som kommunikerer med deres barns eller børns
relevante kontaktpersoner inden for det offentlige, såsom folkeskole eller dagtilbud.
Det foreslås i
stk. 7, 1. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt
en juridisk person er omfattet af loven, når en juridisk person anmoder herom.
Der eksisterer ingen formkrav til den juridiske persons anmodning, men det forudsættes, at det
fremgår tilstrækkeligt klart af anmodningen, at den pågældende ønsker Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens afgørelse af, hvorvidt personen er omfattet af loven.
Det foreslås i
stk. 7, 2. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan anmode om at indhente de
nødvendige oplysninger fra den juridiske person til brug for sin afgørelse og fastsætte en rimelig frist
for modtagelsen af oplysningerne.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
64
De oplysninger, der er nødvendige til brug for styrelsens vurdering, vil bl.a. kunne vedrøre
oplysninger om den juridiske persons platforms eller tjenestes primære anvendelse, karakteristika og
hvilke funktioner, som den juridiske person tilbyder sine brugere på platformen. Herudover kan det
være relevant, at styrelsen indhenter oplysninger om platformens brugerantal i Danmark i gennemsnit
i det forgangne kalenderår til brug for styrelsens afgørelse.
Hvis den juridiske person, der har anmodet om afgørelsen, ikke besvarer Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens indhentelse af oplysninger fyldestgørende og inden for de af styrelsen angivne
frister, kan styrelsen tage udgangspunkt i offentligt tilgængelige oplysninger eller tilvejebringe
relevante oplysninger gennem myndigheden selv og andre myndigheder, og kan herefter træffe
afgørelse på det foreliggende grundlag.
Hvis den juridiske person fremsætter en anmodning, er vedkommende ikke omfattet af loven, før
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse om, at vedkommende skal anses som en
tjenesteudbyder, der omfattes af loven. Det forgangne år skal i dette tilfælde regnes bagud fra
tidspunktet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse er bindende og kan ikke indbringes for
Erhvervsministeriet eller anden myndighed.
Det foreslås i
stk. 8,
at indhold fra massemedier i medieansvarsloven er undtaget fra denne lov, i det
omfang massemediet og indholdet fra massemediet er underlagt et redaktionelt ansvar i medfør af
medieansvarsloven.
Sider og opslag fra journalistiske medier kan efter omstændighederne være omfattet af Pressenævnets
kompetence og ansvaret i medieansvarsloven. Det er en betingelse herfor, at mediet kan defineres
som et massemedie i medieansvarslovens forstand. Hjemmesider, offentlige informationsdatabaser
og andre elektroniske medier er som udgangspunkt kun omfattet af Pressenævnets kompetence, hvis
de har anmeldt sig til Pressenævnet. Elektroniske medier, der er tilkendt mediestøtte af Medienævnet,
er som udgangspunkt automatisk omfattet af Pressenævnets kompetence, selvom der ikke er sket
anmeldelse. Hvis betingelserne er opfyldt, vil opslag fra det journalistiske medies side på et socialt
medie ligeledes være underlagt ansvaret i medieansvarsloven.
Indhold fra massemedier, herunder massemediers sider på sociale medier og opslag fra den
pågældende side, ikke er omfattet af loven, hvis det pågældende massemedie og indholdet er
underlagt et redaktøransvar i medfør af medieansvarsloven. Det indebærer, at tjenesteudbydere af
kommunikationsplatforme omfattet af lovforslaget, ikke i henhold til denne lov kan pålægges at fjerne
eller blokere sådan indhold.
Det foreslås i
stk. 9,
at denne lov ikke berører de regler, der skal betragtes som lex specialis, og gælder
ikke i det omfang, hvor andre regler fastsætter strengere krav, end hvad der fremgår af denne lovs
bestemmelser.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at præcisere forholdet mellem denne foreslåede lov og
andre regelsæt.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
65
Som et eksempel kan nævnes reglerne om videodelingsplatformstjenester i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed m.v. Tjenesteudbydere, som foreslået defineret i dette lovforslag kan under
visse forudsætninger også forstås som udbydere af de videodelingsplatformstjenester, som er omfattet
af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og heraf afledte regler.
Det er fastsat i videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsens § 1, at bekendtgørelsens regler finder
anvendelse på udbydere af videodelingsplatformstjenester, der hører under dansk myndighed.
Videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen definerer en videodelingsplatformstjeneste, jf. § 2,
stk. 1, nr. 1, som en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan adskilles
herfra, eller en væsentlig funktion i tjenesten, jf. § 4, består i at udbyde billedprogrammer,
brugergenererede videoer eller begge dele til offentligheden, som udbyderen af
videodelingsplatformen ikke har noget redaktionelt ansvar for, med henblik på at informere,
underholde eller oplyse via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester og hvis tilrettelæggelse fastlægges af udbyderen af
videodelingsplatformen, herunder ved brug af automatiske metoder og algoritmer og navnlig gennem
visning, tagging og sekvensering, jf. § 51 a, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
Det følger af videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsens §§ 11 og 12, at udbydere af
videodelingsplatformstjenester skal træffe passende foranstaltninger for at hindre udbredelsen af
ulovligt og skadeligt indhold på deres tjenester. Det drejer sig f.eks. om foranstaltninger, der skal
beskytte mindreårige mod skadeligt indhold samt offentligheden mod indhold, hvis udbredelse udgør
en strafbar handling i forbindelse med offentlige opfordringer til at begå terrorhandlinger, som
omhandlet i straffelovens § 114, stk. 1, lovovertrædelser i forbindelse med børnepornografi, som
omhandlet i straffelovens § 235, stk. 1, og lovovertrædelser i forbindelse med racisme og
fremmedhad, som omhandlet i straffelovens § 266 b. Det skal således ifølge
videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen bl.a. være muligt at indberette skadeligt eller ulovligt
indhold, der udbydes på platformen. Bekendtgørelsen indeholder ikke en nedtagningsforpligtelse.
Som et andet eksempel på lex specialis kan nævnes reglerne om onlineindholdsdelingstjenester i lov
om ophavsret, som fastsætter specifikke regler og procedurer. Disse regler bliver således ikke berørt
af den foreslåede lov.
Tjenesteudbydere, som foreslås defineret i dette lovforslag kan under visse forudsætninger også
udgøre udbydere af en onlineindholdsdelingstjeneste, som er omfattet af § 52 c i lov om ophavsret.
Tjenesteudbydere - for så vidt angår brug af ophavsretligt beskyttede værker eller frembringelser
beskyttet efter ophavsretslovens §§ 65-71- er udelukkende reguleret af lov om ophavsret og dennes
regler om onlineindholdsdelingstjeneste i det omfang, at tjenesteudbyderne er omfattet af
ophavsretslovens definition af udbydere af onlineindholdsdelingstjenester.
Den foreslåede bestemmelse medfører også, at denne lov bør betragtes som minimumsregler ved, at
denne lovikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor andre regler fastsætter strengere krav, end hvad
der fremgår af denne lovs bestemmelser.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0066.png
66
Et eksempel herpå er TCO-forordningen, som finder anvendelse i Danmark fra den 7. juni 2022.
TCO-forordningen indfører effektive virkemidler til håndteringen af udbredelsen af terrorrelateret
indhold online. Det følger af TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, at en hostingtjenesteyder skal fjerne
eller deaktivere terrorrelateret indhold inden for én time efter, at en kompetent myndighed i EU har
udstedt påbud herom. Derudover skal enhver hostingtjenesteyder, der er udsat for terrorrelateret
indhold, indføre specifikke foranstaltninger til at beskytte deres tjeneste for udbredelsen af
terrorrelateret indhold, jf. TCO-forordningens artikel 5.
I de tilfælde, hvor ulovligt indhold online i form af terrorrelateret indhold er omfattet af både dette
lovforslag og TCO-forordningen vil TCO-forordningens regler finde anvendelse. Dette gør sig bl.a.
gældende i forhold til de foreslåede tidsfrister for fjernelse eller blokering af ulovligt indhold.
Hvis en tjenesteyder har modtaget en anmeldelse vedrørende ulovligt indhold, herunder terrorrelateret
indhold, og ikke har modtaget et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold efter TCO-
forordningens regler i mellemtiden, er det de foreslåede tidsfrister i dette lovforslag, der er finder
anvendelse. Såfremt en tjenesteudbyder
efter
modtagelsen af en anmeldelse vedrørende ulovligt
indhold, herunder terrorrelateret indhold, og
inden
tjenesteyderen har truffet afgørelse om fjernelse
af indholdet, modtager et påbud fra en kompetent myndighed om fjernelse af det samme
terrorrelatererede indhold efter TCO-forordningens regler, er det tidsfristen i TCO-forordningens
artikel 3, stk. 3, på én time, der finder anvendelse.
Det foreslås i
stk. 10,
at lovens § 10, stk. 2 finder anvendelse på alle tjenesteudbydere af en
kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, der tillader over 5000 deltagere, en
datingtjeneste eller en gamingtjeneste uagtet antal brugere i Danmark, når oplysningerne indhentes
til brug for analyser, jf. § 10, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke er begrænset til
at indhente oplysninger til brug for analyser fra den gruppe af tjenesteudbydere, som falder ind under
anvendelsesområdet i § 2, stk. 1 og stk. 3-5. Disse oplysninger kan således kræves fra alle
tjenesteudbydere uagtet antallet af brugere på kommunikationsplatforme som forslået defineret i
forslagets § 3, stk. 1, nr. 3, gruppebeskedtjenester, der tillader over 5000 deltagere som foreslået
defineret § 3, stk. 1, nr. 8, datingtjenester, som foreslået defineret i § 3, stk. 1, nr. 9 og gamingtjenester
som foreslået defineret i § 3, stk. 1, nr. 10. Derved sikres det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan indhente oplysninger om f.eks. kommunikationsplatforme med under 100.000 brugere i
gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse indeholder den centrale begrebsterminologi, der anvendes i lovforslaget.
De definerede begreber i bestemmelsen er ikke i dag defineret i dansk ret.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
67
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1
at definere ulovligt indhold, som enhver form for indhold, som er i strid
med den til enhver tid gældende ret.
Ved til enhver tid skal forstås sådan, at det er ligegyldigt om det indhold, som blev delt ikke var
ulovligt på tidspunktet for delingen. Det centrale er, hvorvidt det er ulovligt på tidspunktet for
tjenesteudbyderens modtagelse af anmeldelsen.
Dette omfatter ikke kun gældende ret, som er ulovligt for platformen, men også al gældende ret, som
er ulovligt for brugeren. Ved gældende ret skal forstås lovgivning, som har virkning i Danmark, dvs.
det forhold, at tjenesteudbyderne, som omfattes af lovforslaget er lokaliseret uden for Danmark
påvirker ikke afgrænsningen af retsområdet.
Det bemærkes hertil, at anvendelsen af begrebet ulovligt indhold i den foreslåede lov skal læses i
sammenhæng med lex specialis, jf. § 2, stk. 9, således at f.eks. overtrædelser af regulering af
ophavsret falder uden for anvendelsesområdet for den foreslåede lov.
Ulovligt indhold kan f.eks. vedrøre ulovlige aktiviteter såsom deling af billeder, der viser seksuelt
misbrug af børn, ulovlig deling af private billeder uden samtykke eller onlinestalking, Der henvises i
øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2
at definere tjenesteudbyder som en juridisk person, der tilbyder en
kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, en datingtjeneste eller en gamingtjeneste, uanset
hvor personen er etableret.
Bestemmelsen skal forstås således, at en tjenesteudbyder, som tilbyder en eller flere af de omfattede
kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, datingtjenester og gamingtjenester også falder ind
under definitionen.
Definitionen skal ses i sammenhæng med anvendelsesområdet som foreslået fastsat i § 2, stk. 1-5 og
stk. 10. Ved anvendelse af begrebet tjenesteudbyder i de øvrige foreslåede bestemmelser i loven skal
definition således forstås i overensstemmelse med den afgrænsning, der er foretaget af
tjenesteudbydere i anvendelsesområdet.
En kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, en datingtjeneste og en gamingtjeneste anses
for tilbudt til brugere i Danmark, når tjenesteudbyderen målretter sin virksomheds tjenester mod
brugere, som benytter tjenesten i Danmark. Yderligere indikationer kan være, at det er muligt at
oprette sig som bruger fra Danmark, at interaktionen mellem tjenesteudbyderen og brugerne foregår
på dansk f.eks. i kundesupporten og at webstedet har et dansktopdomæne. Videre kan der lægges
vægt på tilgængeligheden fra Danmark af kommunikationsplatformens, gruppebeskedtjenestens,
datingtjenesten eller gamingtjenestens applikation i en app-butik, som kan vælges af personer i
Danmark og benyttelsen af dansk valuta på webstedet.
Det er uden betydning, om tjenesteudbyderen er etableret uden for Danmark. Det territoriale
anvendelsesområde for loven er alle aktører, der tilbyder en kommunikationsplatform,
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
68
gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste til brugere i Danmark, uanset hvor
tjenesteudbyderen er etableret.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3
at definere en kommunikationsplatform, som en online platform, som med
henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre
profiler, og hvis primære funktion består i at muliggøre det for brugere af platformen at tilslutte sig,
dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video.
At platformen er online indebærer, at tjenesteudbyderen og brugeren ikke er fysisk til stede samtidig
på samme sted, og at interaktion på platformen sker via internettet. Online platforme varierer i format
og antal funktioner, som er designet og vedligeholdt af en tjenesteudbyder, men de kan som regel
tilgås via et websted fra både stationære og bærbare computere og via en app på mobile enheder,
såsom tabletcomputere og smartphones. Platforme, som ydes ved hjælp af f.eks. telefax eller telex er
ikke omfattet af loven.
Det forhold, at kommunikationsplatformen skal tilbydes af en tjenesteudbyder med henblik på
opnåelse af fortjeneste, skal forstås således, at kommunikationsplatformen har et kommercielt sigte,
hvilket omfatter alle aktiviteter, der er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der skal
ikke nødvendigvis ske betaling fra brugeren, dvs. at en kommunikationsplatform godt kan have et
kommercielt sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudbyderens virksomhed i almindelighed ikke
betegnes som kommerciel. Kommunikationsplatformen skal sigte mod at generere en omsætning, og
tilbyde ydelser eller produkter mod betaling til andre fysiske og juridiske personer, som ønsker at
promovere sine ydelser eller produkter på kommunikationsplatformen. Denne betaling kan også
udgøre adgang til data. Tjenesteudbydere kan f.eks. opnå fortjeneste ved at give virksomheder adgang
til at købe medieplacering med annoncering og ved in-app køb m.m. Herudover kan tjenesteudbydere
opnå fortjeneste ved at tilbyde sine brugere, som har adgang til kommunikationsplatformen uden
betaling, muligheden for at tilkøbe premium-medlemsskaber for f.eks. et ugentligt, månedligt eller
årligt beløb.
Platformen skal tilbyde den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler. Brugeren kan
således efter registrering på platformen få adgang til at skabe sociale relationer ved at forbinde sig
med andre brugere, som også har profiler på webstedet eller appen, enten gensidigt eller ved at andre
brugere følger brugerprofilen. “Venne”- eller ”følger”-netværket på platformen er typisk synligt for
andre brugere, og den primære sociale interaktion på platformen består af en offentlig, delvist
offentlig eller privat kontinuerlig strøm af indhold, der genereres af andre brugere eller én selv. Det
bemærkes hertil, at det ikke er en forudsætning for at falde ind under definitionen af
kommunikationsplatform, at brugere tilknytter sig med andre brugere.
Det foreslås, at forudsætningen for at blive omfattet af definitionen af en kommunikationsplatform
er, at en primær funktion af platformen skal bestå i at muliggøre det for brugere at tilslutte sig, dele
meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video. Dette skal
forstås bredt, således at f.eks. en tilslutning ikke nødvendigvis skal ske på skrift, men kan ske ved at
trykke på en ”like”-knap på en anden brugers indhold på platformen. Brugergenereret indhold gøres
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
69
typisk let tilgængeligt for brugerne generelt, uden at den bruger, der leverer informationen, skal
foretage sig andet for at give disse personer adgang til den pågældende information.
Kravet om primær funktion betyder, at definitionen kun omfatter den del af en given
kommunikationsplatform, som opfylder dette krav. Hvis en tjenesteudbyder i tilknytning til sin
kommunikationsplatform også tilbyder en tilknyttet tjeneste, hvor det f.eks. er muligt for brugerne at
handle med varer eller benytte en individuel kommunikationstjeneste, er denne del ikke omfattet af
loven.
Det er blevet mere almindeligt, at websteder, som er genstand for meget brugertrafik, også tilbyder
en interaktiv kommunikationsmulighed, som tillader registrerede brugere at interagere og dele
indhold på deres websted gennem f.eks. en chatfunktion. Det er ikke hensigten, at lovforslaget skal
omfatte interaktive kommunikationsmuligheder mellem brugere, som udgør en mindre og rent
accessorisk del, der er knyttet til et websted, som primært tilbyder f.eks. journalistisk- eller
redaktionelt indhold m.m. Kommentarsektionen i en onlineavis vil f.eks. udgøre en sådan accessorisk
funktion, i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens
redaktionelle ansvar. I visse tilfælde tilbyder virksomheder f.eks. salg af produkter på sit websted
som den primære funktion, men virksomheden giver også brugerne adgang til at kommunikere og
meningsudveksle om produkterne på webstedet gennem en interaktiv kommunikationsmulighed. Den
del af webstedet, som benyttes af brugerne som en interaktiv kommunikationsmulighed, skal anses
for en accessorisk del af webstedet, som ikke udgør en kommunikationsplatform omfattet af loven.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4
at definere en individuel kommunikationstjeneste som en online tjeneste,
der tilbyder kommunikation via direkte beskeder i chat, e-mail, sms, mms eller andre beskedtjenester,
hvor afsenderen har forudbestemt modtagerkredsen.
Forudsætningen for at kommunikationen kan anses for individuel er, at afsenderen har forudbestemt
modtagerkredsen, dvs. at den, der initierer kommunikationen har valgt, hvem deltagerne er ved
kommunikationens start eller ved senere tilføjelse gennem f.eks. et invitationslink.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5
at definere lukket gruppe, som en online gruppe, som kun tillader brugere
at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder,
eller video i et forum gennem invitation fra nuværende medlemmer af gruppen eller ved godkendelse
af en administrator. Kun nuværende medlemmer kan se indhold i gruppen.
Bestemmelsen omfatter således også hemmelige grupper, når disse har de samme karakteristika som
lukkede grupper. Lukkede grupper adskiller sig fra åbne grupper, som ikke stiller krav om
godkendelse fra et nuværende medlem eller en administrator for at deltage og kunne se indhold i
gruppen.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
70
Det foreslås i
stk. 1, nr. 6,
at definere bruger, som enhver juridisk eller fysisk person, der er registreret
på en kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste med en
profil.
Definitionen skal ses i sammenhæng med anvendelsesområdet som foreslået fastsat i § 2, stk. 1-5 og
stk. 10. Ved anvendelse af begrebet tjenesteudbyder i de øvrige foreslåede bestemmelser i loven skal
definition således forstås i overensstemmelse med den afgrænsning, der er foretaget af
tjenesteudbydere i anvendelsesområdet.
Registrering skal forstås som, at brugeren har afgivet oplysninger, hvilket tillader brugeren at logge
ind og benytte kommunikationsplatformens, gruppebeskedtjenestens, datingtjenestens eller
gamingtjenestens infrastruktur. Dette indebærer som oftest en registreringsprocedure, som generelt
omfatter tildeling af et brugernavn og accept af visse regler i form af tjenesteudbyderens vilkår og
betingelser.
Det kræver ikke, at brugeren aktivt tilføjer indhold på kommunikationsplatformen eller
gruppebeskedtjenesten. Det er tilstrækkeligt, brugeren er registreret og dermed har muligheden for
forbruge det indhold, der tilbydes af tjenesteudbyderen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 7
at definere anmelder, som enhver juridisk eller fysisk person, som anmelder
indhold efter anmeldelsesproceduren i denne lov.
Det foreslås således ikke at stille krav om, at man skal være bruger for at anmelde indhold efter den
foreslåede § 4. for en nærmere forståelse af hvem og i hvilke tilfælde anmeldelsesfunktionen vil blive
benyttet se de alm. bemærkninger afsnit 2.2.1.2.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 8
at definere gruppebeskedtjeneste som en online tjeneste som med henblik
på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og dele meddelelser eller
præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video via direkte beskeder i en
gruppechat, hvor afsenderen kan tilføje eller acceptere andre brugere som forudsætning for at deltage
i gruppechatten eller hvor afsenderen kan tildele en administrator disse rettigheder.
En gruppebeskedtjeneste vil kunne have flere af de samme karakteristika som en individuel
kommunikationstjeneste har i og med, at tjenesten typisk vil blive anvendt til kommunikation via
direkte beskeder i chat. Der hvor gruppebeskedtjenester adskiller sig fra en individuel
kommunikationstjeneste er det forhold, at afsenderen i individuelle kommunikationstjenester har
forudbestemt modtagerkredsen. Nogle gruppebeskedtjenester kan imidlertid opsættes således, at
brugere, som afsenderen ikke selv har udpeget på forhånd til at deltage i chatten, kan ”banke på” og
anmode om at deltage i chatten. Herudover kan afsenderen af en gruppebeskedtjeneste ofte udpege
administratorer til at moderere indhold i chatten og f.eks. tildele disse ene-rettigheder til at dele
indhold i chatten.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
71
Det forhold, at gruppebeskedtjenesten skal tilbydes af en tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af
fortjeneste, skal forstås således, at gruppebeskedtjenesten har et kommercielt sigte, hvilket omfatter
alle aktiviteter, der er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der skal ikke nødvendigvis
ske betaling fra brugeren, dvs. at en gruppebeskedtjeneste godt kan have et kommercielt sigte i lovens
forstand, selv om tjenesteudbyderens virksomhed i almindelighed ikke betegnes som kommerciel.
Gruppebeskedtjenesten skal sigte mod at generere en omsætning, og tilbyde ydelser eller produkter
mod betaling til andre fysiske og juridiske personer, som ønsker at promovere sine ydelser eller
produkter på gruppebeskedtjenesten. Tjenesteudbydere kan for eksempel opnå fortjeneste ved at give
virksomheder adgang til at købe medieplacering med annoncering og ved in-app køb m.m. Herudover
kan tjenesteudbydere opnå fortjeneste ved at tilbyde sine brugere, som har adgang til
gruppebeskedtjenesten uden betaling, muligheden for at tilkøbe premium-medlemsskaber for f.eks.
et ugentligt, månedligt eller årligt beløb.
Det foreslås i stk.
1, nr. 9
at definere datingtjeneste som en online tjeneste som med henblik på
opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og dele meddelelser eller
præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video primært med henblik på at
udvikle romantiske eller seksuelle forhold.
Det forhold, at datingtjenesten skal tilbydes af en tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af
fortjeneste, skal forstås således, at datingtjenesten har et kommercielt sigte om at generere en
omsætning, hvilket omfatter alle aktiviteter, der er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling.
Der skal ikke nødvendigvis ske betaling fra brugeren, dvs. at en datingtjeneste godt kan have et
kommercielt sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudbyderens virksomhed i almindelighed ikke
betegnes som kommerciel. Datingtjenester sigter f.eks. mod at opnå fortjeneste ved at sælge
abonnementer til sine brugere, premium-medlemsskaber eller in-app køb.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 10
at definere gamingtjeneste som en online tjeneste som med henblik på
opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og dele meddelelser eller
præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video primært med henblik på at
kommunikere om gaming.
Det forhold, at gamingtjenesten skal tilbydes af en tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af
fortjeneste, skal forstås således, at gamingtjenesten har et kommercielt sigte om at generere en
omsætning, hvilket omfatter alle aktiviteter, der er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling.
Der skal ikke nødvendigvis ske betaling fra brugeren, dvs. at en gamingtjeneste godt kan have et
kommercielt sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudbyderens virksomhed i almindelighed ikke
betegnes som kommerciel. Gamingtjenester sigter f.eks. mod at opnå fortjeneste ved at sælge sine
udviklede produkter til kunder ved mikrotransaktioner og lootboxes eller kræve forhåndsbetaling for
at downloade eller få adgang til spillet. Herudover kan gamingtjenester f.eks. sigte mod at opnå
fortjeneste ved abonnementsordninger, ved at tilbyde virksomheder markedsføringsplads i deres spil
eller mod at stille produkter eller opdateringer til rådighed i spillet mod betaling.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
72
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen skal oprette en procedure for behandling af
anmeldelser om ulovligt indhold.
Tjenesteudbyderen bestemmer selv formatet og designet af anmeldelsesfunktionen, men kan med
fordel integrere den i eventuelle eksisterende anmeldelsesfunktioner, som allerede findes på
kommunikationsplatformen, gruppebeskedtjenesten, datingtjeneste eller gamingtjenesten for at sikre
brugervenlighed.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at anmeldelsesproceduren skal være udformet således, at der kan anmeldes
indhold til tjenesteudbyderen ved hjælp af funktioner, der er nemme at håndtere, nemt kan findes og
altid er til rådighed på kommunikationsplatformen, gruppebeskedtjenesten, datingtjenesten eller
gamingtjenesten.
For at benytte anmeldelsesfunktionen skal man ikke være bruger. Det vil sige, at der ikke stilles krav
om, at personen er registreret på den pågældende kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste,
datingtjeneste eller gamingtjeneste med en profil. På flere kommunikationsplatforme er det f.eks.
muligt at se indhold på platformen, uden at man registrerer sig og logger ind som bruger. I det tilfælde
kan man som udefrakommende have et ønske om at anmelde indhold på en platform som ulovligt,
men være afskåret fra det, da man ikke er oprettet som bruger på platformen. Det kan f.eks. være
tilfældet ved brugeres forældre, der ønsker at anmelde indhold, som deres barn er stødt på, eller som
involverer deres barn.
Myndigheder har også adgang til at bruge anmeldelsesfunktionen, som deres indgangskanal til
tjenesteudbyderen. Myndigheden bør i den forbindelse tilkendegive sig selv som myndighed over for
tjenesteudbyderen. Det kan f.eks. være et nyttigt værktøj for kontrolmyndigheder, som har svært ved
at få tjenesteudbydere i tale, og som ved benyttelsen af den foreslåede anmeldelsesprocedure vil
kunne sikre sig, at tjenesteudbyderen tager stilling til indhold, som myndigheden har mistanke om er
ulovligt inden for de foreslåede frister i § 5.
Af praktiske grunde vil det for anmeldere, som ikke er brugere, være nødvendigt at etablere en
kontaktvejsfunktion mellem anmelder og tjenesteudbyderen således, at der kan kommunikeres
mellem parterne om behandlingen og resultatet af anmeldelsen. Tjenesteudbyderen vil derfor skulle
anmode anmeldere, som ikke er brugere på den pågældende kommunikationsplatform,
gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste om kontaktoplysninger til dette formål. Det
kan f.eks. være navn og mail.
Kravet om, at anmeldelsesfunktionen nemt skal kunne findes og altid er til rådighed indebærer, at
personer ikke skal søge specifikt efter anmeldelsesfunktionen på platformen, men at den altid er
synlig og letgenkendelig på platformen eller fastgjort på hovedsiden af platformen, f.eks. i et symbol
på indholdet.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
73
Tjenesteudbyderen skal sikre, at anmeldelsesfunktionen er nem at håndtere. Det betyder, at den skal
være brugervenlig i sit design og sprog og gør det muligt for personer hurtigt at iværksætte de
nødvendige trin for at foretage en anmeldelse. Tjenesteudbyderen skal tillige sikre, at
anmeldelsesfunktionen ikke giver anmeldere unødvendige oplysninger eller indeholder unødvendigt
mange trin, som er tidskrævende og kan virke afskrækkende på personers ønske om at anmelde
indhold.
Herudover forudsættes det, at anmeldelsesfunktionen forud for en anmeldelse gør det klart for
personer, at benyttelse af anmeldelsesfunktion indebærer, at der anmeldes i henhold til reglerne i dette
lovforslag.
Hvis en tjenesteudbyderen skal kunne vurdere det anmeldte indholds lovlighed, inden for de
foreslåede frister, er det nødvendigt, at de oplysninger, som tjenesteudbyderen kræver af anmelder
for at acceptere en anmeldelse er fyldestgørende. En anmeldelse anses i den forbindelse for
fyldestgørende, når tjenesteudbyderen er gjort bekendt med, hvilket indhold anmeldelsen drejer sig
om, og det forhold, at anmelder mener, at indholdet er ulovligt. Tjenesteudbyderen må ikke stille krav
om, at anmelder skal begrunde sin anmeldelse eller angive, hvilken lovgivning, som anmelder har
mistanke om, at indholdet er ulovligt efter.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at disse funktioner udelukkende skal give mulighed for anmeldelse via
kommunikationsplatformen, gruppebeskedtjenesten, datingtjenesten eller gamingtjenesten.
Tjenesteudbyderen kan således ikke stille krav om, at anmeldelse skal ske f.eks. via fysisk post.
Ligeledes kan anmeldelse heller ikke ske ved telefonopkald.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen ved anmeldelse efter stk. 1 omgående kvitterer for
anmeldelsen.
Det indebærer, at kvitteringen med de indeholdte oplysninger stilles til rådighed uden forsinkelse og
så hurtigt som muligt. Det indebærer endvidere, at oplysningerne er kommet anmeldere i hænde enten
gennem den etablerede kontaktvejsfunktion mellem tjenesteudbyderen og en bruger på den
pågældende kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste
gennem de kontaktoplysninger, som en person, der ikke er bruger på platformen har oplyst ved sin
anmeldelse.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at kvitteringen skal indeholde en række oplysninger.
Ifølge den foreslåede
stk. 2, 2. pkt., nr. 1
skal kvitteringen indeholde en beskrivelse af, hvordan
anmeldelsen behandles, herunder tidshorisonten for hvornår tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5
senest vil foreligge.
Tjenesteudbyderen vælger selv, hvilke oplysninger og information der stilles til rådighed for brugeren
for at opfylde dette. Tjenesteudbyderen skal dog oplyse om, at behandling af anmeldelsen sker i
henhold til reglerne i dette lovforslag og ved iagttagelse af de i § 5 foreslåede frister, samt de mulige
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
74
udfald og konsekvenser af tjenesteudbyderens afgørelse om fjernelse eller blokering af det anmeldte
indhold.
Ifølge den foreslåede
stk. 2, 2. pkt., nr. 2,
skal tjenesteudbyderen i kvitteringen for anmeldelsen give
anmelderen oplysning om, at vedkommende kan indgive en anmeldelse til politiet over indholdet, og
hvor anmelder kan få yderligere oplysninger om dette.
Tjenesteudbyderen kan f.eks. vejlede anmelderen om, hvor vedkommende kan få yderligere
information om anmeldelse af et strafbart forhold på politiets hjemmeside: politi.dk/anmeld-
kriminalitet. Tjenesteudbyderen bør endvidere vejlede anmelderen om, at anmeldelsen bør indgives
til politiet hurtigst muligt.
Ifølge den foreslåede
stk. 2, 2. pkt., nr. 3
skal tjenesteudbyderen i kvitteringen for anmeldelsen oplyse
anmelderen om, at tjenesteudbyderen ved afgørelse om blokering eller fjernelse af det anmeldte
indhold opbevarer indholdet og dertilhørende kontooplysninger i 90 dage med henblik på eventuel
udlevering til politiet.
Ifølge den foreslåede
stk. 2, 2. pkt., nr. 4,
skal kvitteringen indeholde oplysning om, at anmelder kan
klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over anmeldelsesproceduren.
Tjenesteudbyderen skal i den forbindelse anvise anmelder til nærmere oplysningerne om hvorledes
der kan klages på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens websted.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen ikke er forpligtet til at behandle en anmeldelse, når
tjenesteudbyderen på baggrund af afsenderen, typen eller hyppigheden af de modtagne anmeldelser
vurderer, at anmeldelsen enten er genereret automatisk eller åbenbart er grundløs.
Bestemmelsen tager sigte på at imødekomme bots, som autogenererer anmeldelser. Herudover tager
bestemmelsen sigte på at frigive tjenesteudbyderen fra at foretage behandling af åbenbart grundløse
anmeldelser fra de samme anmeldere, som sker med en stor hyppighed. Anmeldelser bør betragtes
som åbenbart grundløse, hvis det er indlysende for en lægmand uden nogen materiel analyse, at
anmeldelserne er grundløse. Det er op til tjenesteudbyderen selv, om denne vurderer, at misbruget af
anmeldelsesproceduren har en sådan karakter, at tjenesteudbyderen vil træffe yderligere
foranstaltninger over for en bruger, som tjenesteudbyderen vurderer misbruger
anmeldelsesproceduren.
Når der er tale om en anmeldelse, som er generet automatisk eller åbenart er grundløs, er
tjenesteudbyderen heller ikke forpligtet til at opfylde § 5, § 6 og § 7.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at tjenesteudbyderen oplyser omgående anmelder om, at dennes
anmeldelse ikke vil blive behandlet i disse tilfælde og om muligheden for at klage til Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af § 13.
Hvis tjenesteudbyderen vælger ikke at gennemføre en anmeldelsesprocedure, fordi tjenesteudbyderen
vurderer, at anmeldelserne enten genereres automatisk eller åbenbart er grundløse, skal
tjenesteudbyderen omgående oplyse anmelder om det. I den forbindelse er det ikke tilstrækkeligt, at
tjenesteudbyderen oplyser den pågældende anmelder om, at der ikke vil blive foretaget en behandling
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
75
af anmeldelsen. Tjenesteudbyderen skal også oplyse anmelder om, at behandling af anmeldelse ikke
bliver gennemført, fordi tjenesteudbyderen vurderer, at anmeldelserne enten genereres automatisk
eller åbenbart er grundløse. Herudover skal tjenesteudbyderen oplyse om muligheden for at klage til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Det foreslås i
stk. 4,
at tjenesteudbyderen skal sikre, at oplysninger om anmelder og den bruger, hvis
indhold er genstand for anmeldelsen ikke videregives til uvedkommende.
Det forudsættes, at anmelder bevarer sin anonymitet over for den brugere, der delte det indhold, som
er genstand for anmeldelsen. Det er således kun tjenesteudbyderen, som ved, hvem anmelder er. Dette
flugter generelt med den ret til anonymitet, som mange brugere har i dag, når de anmelder indhold
efter tjenesteudbydernes egne retningslinjer. Dermed sikres, at anmeldere ikke afskrækkes fra at
anmelde ulovligt indhold, hvis det anmeldte indhold f.eks. er delt af en bruger, som har en personlig
relation til anmelder. Bestemmelsen tilsigter også at beskytte den bruger, der har delt det indhold,
som er genstand for anmeldelse anonymitet.
Uvedkommende skal i denne sammenhæng ikke forstås som en myndighed.
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Til § 5
Der findes ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere til selv at træffe afgørelse om at fjerne
eller blokere anmeldt ulovligt indhold inden for nærmere angivne tidsfrister og informere en
myndighed i de tilfælde, hvor de ikke kan overholde sådanne tidsfrister.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen efter modtagelse af en anmeldelse efter § 4 skal
træffe afgørelse om at fjerne, blokere eller fastholde det anmeldte indhold på baggrund af en vurdering
af, om der er tale om ulovligt indhold, jf. dog stk. 6 og § 4, stk. 3.
Tjenesteudbyderen tilpligtes at træffe afgørelse på baggrund af en vurdering af, om der er tale om
ulovligt indhold. Ulovligt indhold defineres i § 3, stk. 1, 1. punkt. som enhver form for indhold, som
er i strid med den til enhver tid gældende ret.
Tjenesteudbyderens afgørelse vedrører kun tjenesteudbyderens nedtagning eller fastholdelse af
anmeldt indhold på baggrund af tjenesteudbyderens egen vurdering af indholdets lovlighed. Den
endelige kompetence til at vurdere om indhold er ulovligt tilfalder imidlertid alene de kompetente
myndigheder og i sidste ende domstolene.
Tjenesteudbyderen kan vælge selv at foretage vurderingen, eller f.eks. bede en privat ekstern
konsulent herom med den rette juridiske ekspertise. Det er således ikke et krav, at de personer, som
foretager behandling af anmeldelsen og træffer afgørelse om blokering eller fjernelse er ansat hos
tjenesteudbyderen. Der kan også være tale om eksterne rådgivere. Tjenesteudbyderen bærer
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
76
imidlertid ansvaret for at leve op til forpligtelsen, uanset om vurderingen foretages af en ekstern
rådgiver eller tjenesteudbyderen selv.
Hvis tjenesteudbyderen vurderer det anmeldte indhold som ulovligt, er det op til tjenesteudbyderen
selv at vurdere, hvorvidt indholdets karakter egner sig bedst til blokering eller fjernelse, herunder om
det i øvrigt strider mod tjenesteudbyderens retningslinjer.
Når indhold er blokeret, er det ikke længere tilgængeligt i den relevante jurisdiktion, dvs. inden for
Danmark, men det er dog stadig tilgængeligt i andre lande. Når indhold fjernes, er det derimod fjernet
fra samtlige jurisdiktioner, dvs. at det ikke længere er tilgængeligt nogle steder i verden.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis tjenesteudbyderen kan træffe afgørelse efter stk. 1 uden nærmere
undersøgelse, skal afgørelse træffes senest 24 timer efter modtagelse af anmeldelsen, jf. dog stk. 6.
Bestemmelsen omfatter således de situationer, hvor det er muligt for tjenesteudbyderen inden 24
timer at træffe afgørelse om fjernelse, blokering eller fastholdelse af indholdet.
Uden nærmere undersøgelse skal forstås som, at indholdets lovlighed med rimelighed kan
identificeres og vurderes af en påpasselig erhvervsdrivende.
Meget indhold vil indeholde sprog, billeder video som umiddelbart tillader tjenesteudbyderen at
vurdere det som ulovligt. Det kan f.eks. være opfordring til vold eller børneporno. Hvis indholdet
tidligere har været vurderet af tjenesteudbyderen, vil det umiddelbart heller ikke kræve nærmere
undersøgelse for tjenesteudbyderen at træffe afgørelse om det samme indhold igen.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis tjenesteudbyderen ikke kan træffe afgørelse efter stk. 1 uden nærmere
undersøgelse, skal tjenesteudbyderen senest 24 timer efter modtagelse af anmeldelsen oplyse
anmelder om, hvorfor indholdet kræver nærmere undersøgelse og træffe afgørelse efter stk. 1 inden
7 dage, jf. dog stk. 6.
Ved 7 dage skal forstås 7 kalenderdage.
Når tjenesteudbyderen oplyser anmelder om fravigelse af 24 timers fristen, skal der indgå en
redegørelse for, hvorfor indholdet kræver nærmere undersøgelse. I den forbindelse er det ikke
tilstrækkeligt blot at angive tidspres. Det kan f.eks. være, at tjenesteudbyderen redegør for, hvilke
forhold ved indholdets karakter som bevirker, at vurdering af indholdet kræver særlig juridisk
undersøgelse.
Det foreslås i
stk. 4, 1. punkt,
at fristen i stk. 3 undtagelsesvis kan fraviges i det tilfælde, at
tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 1, tydeligvis afhænger af, at tjenesteudbyderen indhenter
oplysninger fra den bruger, der delte et indhold, som er genstand for anmeldelsen vedrørende
faktuelle omstændigheder, eller
Bestemmelsen skal kun benyttes undtagelsesvist, og tjenesteudbyderen skal redegøre fyldestgørende
for fravigelsen. Bestemmelsen imødekommer det tilfælde, hvor det er nødvendigt for
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
77
tjenesteudbyderen at indhente oplysninger fra den bruger, der delte indholdet, i det tilfælde at
afgørelse om
indholdets lovlighed er afhængig af informationer om faktuelle omstændigheder.
Det foreslås i
stk. 4, 2. punkt,
at fristen i stk. 3 undtagelsesvis kan fraviges i det tilfælde, at indholdets
kompleksitet, længde eller sprog bevirker, at tjenesteudbyderen ikke kan overholde fristen i stk. 3.
Indhold kan f.eks. vurderes for komplekst, hvis tjenesteudbyderens vurdering af indholdet lovlighed
forudsætter særlig juridisk eller anden faglig ekspertise inden for et særligt fagligt felt. Indholdets
længde kan f.eks. påvirke tjenesteudbyderens mulighed for at overholde fristen i stk. 3, hvis der er
tale om et link til en stor lydfil, f.eks. et link til et podcast afsnit.
Det foreslås i
stk. 5,
at hvis fristen i stk. 3 fraviges, skal tjenesteudbyderen, inden udløbet af fristen
på de 7 dage, oplyse anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om begrundelsen herfor, jf.
stk. 4 og træffer afgørelse efter stk. 1 inden 14 dage, jf. dog stk. 6.
Fristen på de 7 dage henviser til stk. 3. der er således tale om 7 kalenderdage fra modtagelse af en
anmeldelse indgivet efter § 4. Tjenesteudbyderen vil skulle oplyse anmelder og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen om begrundelsen for fravigelsen med udgangspunkt i de oplistede mulige grunde
i stk. 4 og stk. 6. Tjenesteudbyderen skal således redegøre for, hvorfor det var nødvendigt at indhente
oplysninger fra den, der delte indholdet til brug for sin afgørelse eller hvorfor indholdets
kompleksitet, længde eller sprog bevirkede, at tjenesteudbyderen ikke kan overholde fristen i stk. 3.
Ved 14 dage skal forstås 14 kalenderdage.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen ikke er forpligtet til at træffe afgørelse efter stk. 1,
såfremt det indhold, der er genstand for anmeldelsen bliver fjernet eller blokeret grundet andre
foranstaltninger, inden afgørelse efter stk. 1 træffes.
Bestemmelsen tager sigte på at frigive tjenesteudbyderen fra at foretage yderligere handlinger,
såfremt andre foranstaltninger medfører en blokering eller fjernelse af det ulovlige indhold.
Foranstaltningerne kan f.eks. være frivillige eller i form af et påbud fra en myndighed. Ved frivillige
foranstaltninger forstås f.eks. det tilfælde, hvor den bruger, som har delt det pågældende indhold, der
er genstand for anmeldelsen, selv fjernet det. Det kan imidlertid også være det tilfælde, hvor
tjenesteudbyderen fjerner eller blokerer indholdet i henhold til egne retningslinjer, eller hvis en
administrator, som er tildelt rettigheder til at blokere eller fjerne indhold, vælger at fjerne indholdet.
Såfremt det ulovlige indhold bliver blokeret eller fjernet inden tjenesteudbyderen træffer afgørelse
efter § 5, stk. 1 er tjenesteudbyderen heller ikke forpligtet til at opfylde §§ 6 og 7.
Det foreslås i
stk. 6, 2. pkt.,
tjenesteudbyderen omgående oplyser anmelder og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen om, at anmeldelsen ikke vil blive behandlet i dette tilfælde og begrundelsen
herfor.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
78
Tjenesteudbyderen skal i begrundelse angive, hvilke foranstaltninger, som ligger til grund for, at
tjenesteudbyderen har indstillet sin behandling af anmeldelsen og derfor ikke vil træffe afgørelse efter
§ 5, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 7, 1. pkt.,
at formodet ulovligt indhold, der fjernes eller blokeres af
tjenesteudbyderen samt dertilhørende kontooplysninger, skal opbevares i 90 dage efter, at
tjenesteudbyderen har fjernet eller blokeret indholdet fra kommunikationsplatformen,
gruppebeskedtjenesten, datingtjenesten, eller gamingtjenesten.
Det er ud fra et efterforskningsmæssigt perspektiv centralt, at tjenesteudbydere opbevarer det ulovlige
indhold i 90 dage efter, at det ulovlige indhold er fjernet eller blokeret fra platformen. Herved sikres
politiets mulighed for at kunne fremskaffe det pågældende indhold, såfremt forholdet efterfølgende
anmeldes til politiet. Fristen for opbevaringsperioden løber fra tidspunktet, hvor det anmeldte indhold
enten blokeres eller fjernes, jf. § 5, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 7, 2. pkt.,
at hvis politiet skønner det nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse
om strafbart forhold, kan politiet pålægge tjenesteudbyderen at opbevare indholdet i et længere
tidsrum.
Hvis politiet skønner, at det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om formodet ulovligt
indhold, kan tjenesteudbyderen opbevare det anmeldte indhold i længere tid end de 90 dage. Sådanne
tilfælde kan f.eks. foreligge, hvis politiet har behov for længere tid af hensyn til indhentelse af
retskendelse eller en international retsanmodning.
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Til § 6
Det foreslås i
stk. 1,
at når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1, skal tjenesteudbyderen
omgående oplyse anmelder om sin afgørelse og om begrundelsen herfor.
Ved begrundelsen herfor skal forstås den lovgivning, som tjenesteudbyderen primært har vurderet
indholdets lovlighed ud fra. Det er i den forbindelse ikke et krav, at tjenesteudbyderen angiver en
specifik bestemmelse i den pågældende lov
Det foreslås i
stk. 2,
at når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1 om at fjerne eller
blokere det anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen udover oplysningerne i stk. 1 omgående oplyse
anmelder om det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold,
jf. dog stk. 5 og 6.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
79
Bestemmelsen indebærer, at anmelder skal oplyses om, hvorvidt indholdet er blevet fjernet eller
blokeret, samt hvad dette betyder. Når indhold blokeres er det ikke længere tilgængeligt i den
relevante jurisdiktion, dvs. inden for Danmark, men det er stadig tilgængeligt i andre lande. Når
indhold fjernes, er det derimod fjernet fra samtlige jurisdiktioner, dvs. at det ikke længere er
tilgængeligt nogle steder i verden.
Bestemmelsen er med forbehold for stk. 5 og 6, som vedrører de oplysningsforpligtelser, som
tjenesteudbyderen har i de tilfælde hvor tjenesteudbyderens afgørelse sker på baggrund af en
anmeldelse om indhold, som tjenesteudbydere tidligere har truffet afgørelse om.
Det foreslås i
stk. 3,
at når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1 om at fastholde det
anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen udover oplysningerne i stk. 1 omgående oplyse anmelder
om muligheden for at anmode tjenesteudbyderen om at efterprøve sin afgørelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1
og om muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af
§ 13, jf. dog stk. 5 og 6.
Tjenesteudbyderen skal oplyse anmelder om forudsætningerne for at få efterprøvet sin afgørelse samt
andre oplysninger om efterprøvelsesproceduren i § 7, f.eks. de mulige udfald m.m. af en
efterprøvelsesprocedure.
Efter den foreslåede § 13 kan erhvervsministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over §§ 4-
7. Det er i den forbindelse hensigten, at erhvervsministeren vil fastsætte regler om, at der kan klages
over mangler ved selve anmeldelsesproceduren i § 4, dvs. selve udformningen af denne procedure,
herunder det forhold, at tjenesteudbyderen generelt ikke har gjort proceduren lettilgængelig eller
brugervenlig. Der kan endvidere klages over konkrete tilfælde, hvor oplysningskravene i §§ 4-7 ikke
er blevet efterlevet over for den pågældende anmelder eller den, der har delt indhold. Det kan f.eks.
være en klage over, at tjenesteudbyderen ikke har givet fyldestgørende oplysninger inden for de i
bestemmelserne fastsatte tidsfrister.
Bestemmelsen er med forbehold for stk. 5 og 6, som vedrører de oplysningsforpligtelser, som
tjenesteudbyderen har i de tilfælde hvor tjenesteudbyderens afgørelse sker på baggrund af en
anmeldelse om indhold, som tjenesteudbydere tidligere har truffet afgørelse om.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1 om at fjerne
eller blokere det anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen omgående oplyse den, der delte indholdet,
om sin afgørelse og begrundelsen herfor, jf. dog stk. 5 og 6.
Baggrunden for afgørelse skal angives, dvs. hvilken lovgivning tjenesteudbyderen har vurderet sin
afgørelse ud fra. Tjenesteudbyderen forpligtes i den forbindelse ikke til at oplyse en specifik
lovbestemmelse. Det vil være tilstrækkeligt at oplyse om lovgrundlaget.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
80
Bestemmelsen er med forbehold for stk. 5 og 6, som vedrører de oplysningsforpligtelser, som
tjenesteudbyderen har i de tilfælde hvor tjenesteudbyderens afgørelse sker på baggrund af en
anmeldelse om indhold, som tjenesteudbydere tidligere har truffet afgørelse om.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt., 1. punkt,
at tjenesteudbyderen herudover omgående skal oplyse om det
territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold.
Bestemmelsen indebærer, at den, der delte indholdet skal oplyses om, hvorvidt indholdet er blevet
fjernet eller blokeret, samt hvad dette betyder. Når indhold blokeres er det ikke længere tilgængeligt
i den relevante jurisdiktion, dvs. inden for Danmark, men det er stadig tilgængeligt i andre lande. Når
indhold fjernes, er det derimod fjernet fra samtlige jurisdiktioner, dvs. at det ikke længere er
tilgængeligt nogle steder i verden.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt., 2. punkt,
at tjenesteudbyderen herudover omgående skal oplyse om
muligheden for at anmode tjenesteudbyderen om at efterprøve afgørelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.
Tjenesteudbyderen skal oplyse den, der delte indholdet om forudsætningerne for at få efterprøvet sin
afgørelse samt andre oplysninger om efterprøvelsesproceduren i § 7, f.eks. de mulige udfald m.m. af
en efterprøvelsesprocedure.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt., 3. punkt,
at tjenesteudbyderen herudover omgående skal oplyse om
muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af § 13.
Efter den foreslåede § 13 kan erhvervsministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over §§ 4-
7. Det er i den forbindelse hensigten, at erhvervsministeren vil fastsætte regler om, at der kan klages
over mangler ved selve anmeldelsesproceduren i § 4, dvs. selve udformningen af denne procedure,
herunder det forhold, at tjenesteudbyderen generelt ikke har gjort proceduren lettilgængelig eller
brugervenlig. Der kan endvidere klages over konkrete tilfælde, hvor oplysningskravene i §§ 4-7 ikke
er blevet efterlevet over for den pågældende anmelder eller den, der har delt indhold. Det kan f.eks.
være en klage over, at tjenesteudbyderen ikke har givet fyldestgørende oplysninger inden for de i
bestemmelserne fastsatte tidsfrister.
Det foreslås i
stk. 5,
at når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1 om indhold, som
tjenesteudbyderen tidligere har truffet afgørelse om efter § 5, stk. 1 er tjenesteudbyderen forpligtet til
omgående at oplyse anmelder om sin tidligere afgørelse og begrundelsen herfor samt om muligheden
for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. § 13. Såfremt afgørelsen indebærer fjernelse
eller blokering af det anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen herudover omgående oplyse anmelder
om det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold.
Det foreslås, at tjenesteudbyderen ikke skal være forpligtet til at oplyse om, at der er
efterprøvelsesadgang i de tilfælde, at tjenesteudbyderen gentagne gange har truffet afgørelse efter den
foreslåede § 5, stk. 1, om det samme indhold. Baggrunden herfor er hensynet til, at tjenesteudbyder
så de facto har behandlet sin første afgørelse efter § 5, stk. 1 igen, og der derfor ikke bør være
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
81
yderligere adgang til efterprøvelse. Dette flugter med hensynene i den foreslåede stk. 3, hvorefter en
tjenesteudbyder kun kan tilpligtes at efterprøve sin afgørelse efter § 5, stk. 1 én gang.
De øvrige oplysninger om tjenesteudbyderens afgørelse og begrundelsen herfor, det territoriale
anvendelsesområde og muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal dog
afgives. Se nærmere om disse oplysninger i de specielle bemærkninger til stk. 1-4.
Det foreslås i
stk. 6,
at når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1, om indhold, som
tjenesteudbyderen tidligere har truffet afgørelse om efter § 5, stk. 1 om at fjerne eller blokere, er
tjenesteudbyderen forpligtet til omgående at oplyse den bruger, der får fjernet eller blokeret sit
indhold, om sin afgørelse og begrundelsen herfor, og det territoriale anvendelsesområde for fjernelse
eller blokering af det anmeldte indhold samt om muligheden for at klage til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, jf. § 13.
Det foreslås, at tjenesteudbyderen ikke skal være forpligtet til at oplyse om, at der er
efterprøvelsesadgang i de tilfælde, at tjenesteudbyderen gentagne gange har truffet afgørelse efter den
foreslåede § 5, stk. 1, om det samme indhold. Baggrunden herfor er hensynet til, at tjenesteudbyder
så de facto har behandlet sin første afgørelse efter § 5, stk. 1 igen, og der derfor ikke bør være
yderligere adgang til efterprøvelse. Dette flugter med hensynene i den foreslåede stk. 3, hvorefter en
tjenesteudbyder kun kan tilpligtes at efterprøve sin afgørelse efter § 5, stk. 1 én gang.
De øvrige oplysninger om tjenesteudbyderens afgørelse og begrundelsen herfor, det territoriale
anvendelsesområde og muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal dog
afgives. Se nærmere om disse oplysninger i de specielle bemærkninger til stk. 1-4.
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Til § 7
Der findes ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere til at efterprøve deres egne afgørelser
om, hvorvidt anmeldt indhold på deres kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste,
datingtjeneste eller gamingtjeneste er ulovligt.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen skal oprette en procedure for efterprøvelse af sine
afgørelser efter § 5, stk. 1.
Tjenesteudbyderens afgørelse vedrører kun tjenesteudbyderens nedtagning eller fastholdelse af
anmeldt indhold på baggrund af tjenesteudbyderens egen vurdering af indholdets lovlighed. Den
endelige kompetence til at vurdere om indhold er ulovligt tilfalder imidlertid alene de kompetente
myndigheder og i sidste ende domstolene.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
82
Tjenesteudbyderen kan vælge selv at foretage vurderingen, eller bede andre herom. Det er således
ikke et krav, at de personer, som foretager behandling af anmeldelsen og træffer afgørelse om
blokering eller fjernelse er ansat hos tjenesteudbyderen eller hos eksterne rådgivere.
Tjenesteudbyderen bærer imidlertid ansvaret for at leve op til forpligtelsen, uanset om vurderingen
foretages af en ekstern rådgiver.
Hvis tjenesteudbyderen vurderer det anmeldte indhold som ulovligt er det op til tjenesteudbyderen
selv at vurdere, hvorvidt indholdets karakter egner sig bedst til blokering eller fjernelse, herunder om
det i øvrigt strider mod tjenesteudbyderens retningslinjer.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at efterprøvelsesproceduren skal være udformet således, at det er synligt
for anmeldere og brugere, der har fået fjernet eller blokeret sit indhold, hvor de nemt kan anmode om
efterprøvelse ved hjælp af funktioner, som er nemme at håndtere, jf. dog § 6, stk. 5 og 6.
Der stilles ikke formkrav til udformningen af efterprøvelsesproceduren. Tjenesteudbydere skal
imidlertid sikre, at de anmeldere og brugere, der har fået fjernet sit indhold, som har adgang til
efterprøvelse nemt kan se, hvor og hvordan denne anmodning skal fremføres til tjenesteudbyderen. I
den forbindelse kan tjenesteudbyderen f.eks. med fordel i sin afgørelse efter § 5, stk. 1 give nærmere
informationer om hvor anmodning om efterprøvelse kan ske, f.eks. via et link.
Det fremgår, at bestemmelsen er med forbehold af § 6, stk. 5 og 6. Dette skyldes, at tjenesteudbydere
i medfør af disse bestemmelser ikke er forpligtet til at oplyse om, at der er efterprøvelsesadgang i de
tilfælde, at tjenesteudbyderen gentagne gange har truffet afgørelse efter den foreslåede § 5, stk. 1, om
det samme indhold. Baggrunden herfor er hensynet til, at tjenesteudbyder så de facto har behandlet
sin første afgørelse efter § 5, stk. 1 igen, og der derfor ikke bør være yderligere adgang til
efterprøvelse. Dette flugter med hensynene i den foreslåede stk. 3, hvorefter en tjenesteudbyder kun
kan tilpligtes at efterprøve sin afgørelse efter § 5, stk. 1 én gang.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at disse funktioner udelukkende skal give mulighed for anmodning om
efterprøvelse via kommunikationsplatformen, gruppebeskedtjenesten, datingtjenesten eller
gamingtjenesten.
Tjenesteudbyderen kan således ikke stille krav om, at anmodning om efterprøvelse skal ske f.eks. via
fysisk post. Ligeledes kan anmodning om efterprøvelse heller ikke ske ved telefonopkald.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at tjenesteudbyderen skal efterprøve sin afgørelse, når anmelder inden for
to uger efter modtagelse af tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 1 om at fastholde det anmeldte
indhold, anmoder om efterprøvelse af tjenesteudbyderens afgørelse
En anmodning skal anses for tilstrækkelig, når anmelder anmoder om efterprøvelse via den funktion,
som tjenesteudbyderen har anvist, at anmodning skal ske igennem. Tjenesteudbyderen kan således
ikke stille krav til, at anmelder skal begrunde sin anmodning. Hvis der er tale om en anmelder, som
ikke er bruger på den pågældende kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
83
eller gamingtjeneste kan tjenesteudbyderen benytte de kontaktoplysninger, som anmelder har oplyst
i forbindelselse med sin anmeldelse efter § 4 til brug for kommunikationen med anmelder om
efterprøvelsesproceduren.
Anmodning om efterprøvelse af afgørelsen berører på ingen måde anmelders muligheder for at
anmelde indhold som vurderes ulovligt parallelt eller efterfølgende til politiet i overensstemmelse
med øvrig lovgivning.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at tjenesteudbyderen skal efterprøve sin afgørelse, når den bruger, der fik
fjernet eller blokeret sit indhold af tjenesteudbyderen inden for to uger efter modtagelse af
tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 1, anmoder om efterprøvelse af tjenesteudbyderens
afgørelse, jf. dog stk. 3.
En anmodning skal anses for tilstrækkelig, når den bruger, der fik fjernet eller blokeret sit indhold
anmoder om efterprøvelse via den funktion, som tjenesteudbyderen har anvist, at anmodning skal ske
igennem. Tjenesteudbyderen kan således ikke stille krav til, at brugeren skal begrunde sin anmodning.
Det foreslås i
stk. 3,
at tjenesteudbyderen kan kun tilpligtes at efterprøve sin afgørelse efter § 5, stk.
1 én gang.
Bestemmelsen sikrer, at anmelder og den bruger, der fik fjernet sit indhold ikke gentagende gange
kan få efterprøvet tjenesteudbyderens afgørelse, og sikrer herved en balance mellem på den ene side
hensynet til anmelder og den bruger, der fik fjernet sit indhold og på den anden side hensynet til
tjenesteudbyderens ressourcer.
Bestemmelsen medfører, at den bruger, der får fjernet eller blokeret sit indhold som følge af
tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 ikke har mulighed for at anmode tjenesteudbyderen om
efterprøvelse af dennes afgørelse, eftersom tjenesteudbyderen allerede vil have foretaget en
efterprøvelse af sin afgørelse efter § 5, stk. 1 uden, at den, der delte indholdet var bevidst herom.
Det foreslås i
stk. 4,
at tjenesteudbyderen senest 7 dage efter modtagelse af en anmodning om
efterprøvelse efter stk. 2, skal træffe afgørelse om at fastholde eller ændre sin afgørelse efter § 5, stk.
1, jf. dog stk. 9.
For at efterprøvelsesadgangen har en reel værdi for brugerne er det en forudsætning, at efterprøvelsen
sker inden for en kort periode. En periode på 7 dage sikrer på den ene side, at tjenesteudbyderen kan
nå at efterprøve afgørelsen, og på den anden side at evt. nedtaget indhold ikke har mistet sin aktualitet
ved evt. genoprettelse.
Tjenesteudbyderens forpligtelse til at træffe afgørelse er med forbehold for den foreslåede
bestemmelse i stk. 9. Herefter bevarer tjenesteudbyderen sin ret til selv at afgøre, hvilket indhold som
tjenesteudbyderen ønsker på sin kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller
gamingtjeneste. Der er således ikke noget til hinder for, at tjenesteudbyderen i løbet af
efterprøvelsesperioden vælger at fjerne anmeldt indhold efter tjenesteudbyderens egne retningslinjer,
selvom det anmeldte indhold ikke er omfattet af begrebet ulovligt indhold, som det er defineret i dette
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
84
lovforslag. Ligeledes har brugeren ikke ret til at få genoprettet sit indhold, hvis tjenesteudbyderen
efter efterprøvelsesproceduren træffer afgørelse om, at indholdet ikke skulle have været nedtaget i
henhold til denne lov, da tjenesteudbyderen kan fjerne eller blokere indholdet i henhold til
tjenesteudbyderens egne retningslinjer eller tjenestevilkår.
Ved 7 dage skal forstås 7 kalenderdage.
Det foreslås i stk.
5,
at tjenesteudbyderen i forbindelse med sin afgørelse efter stk. 4 skal oplyse den,
som har anmodet om efterprøvelse, jf. stk. 2, om sin nye afgørelse og begrundelsen herfor.
Tjenesteudbyderen skal oplyse anmoder, dvs. enten anmelder eller den, bruger, der fik fjernet sit
indhold om ændring eller fastholdelse af sin afgørelse. Tjenesteudbyderen skal i begrundelsen herfor
angive det lovgrundlag, som tjenesteudbyderen har vurderet sin afgørelse ud fra.
Det foreslås i
stk. 6,
at hvis tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 indebærer fjernelse eller
blokering af det anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen, udover oplysningerne i stk. 5, oplyse
anmelder om det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold.
Bestemmelsen sikrer, at brugeren med det samme orienteres om tjenesteudbyderens afgørelse.
Ved de parter, der bliver berørt af afgørelsen, skal forstås, 1) den bruger, der anmeldte indholdet, hvis
tjenesteudbyderens nye afgørelse efter stk. 5 ikke indebærer fjernelse eller blokering af det anmeldte
indhold, eller hvis den nye afgørelse indebærer, at tidligere fjernet eller blokeret anmeldt indhold
genoprettes, og 2) den bruger, der fik fjernet eller blokeret sit indhold af tjenesteudbyderen, hvis
tjenesteudbyderens nye afgørelse efter stk. 4 indebærer, at tidligere fjernet eller blokeret anmeldt
indhold ikke genoprettes.
Det foreslås i
stk. 7,
at hvis tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 indebærer fjernelse eller
blokering af det anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen oplyse den bruger, der får fjernet eller
blokeret sit indhold, om sin afgørelse og begrundelsen herfor samt det territoriale anvendelsesområde
for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold og om muligheden for at klage til Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, jf. § 13.
Bestemmelsen indebærer, at brugeren skal oplyses om, hvorvidt indholdet er blevet fjernet eller
blokeret samt hvad dette betyder. Når indhold blokeres er det ikke længere tilgængeligt i den relevante
jurisdiktion, dvs. inden for Danmark, men det er stadig tilgængeligt i andre lande. Når indhold fjernes,
er det derimod fjernet fra samtlige jurisdiktioner, dvs. at det ikke længere er tilgængeligt nogle steder
i verden.
Bestemmelsen indebærer, at tjenesteudbyderen skal oplyse brugeren om muligheden for at klage til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, samt oplyse brugeren om, at der forefindes nærmere
oplysninger herom på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, som tjenesteudbyderen skal
angive adressen på. Bestemmelsen sikrer dermed, at brugeren får oplysning om, at det er muligt at
klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Brugeren kan klage til Konkurrence- og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
85
Forbrugerstyrelsen over en række forhold, jf. § 13, herunder klage over mangler ved
tjenesteudbyderens efterprøvelse af sin afgørelse i henhold til § 7.
Det foreslås i
stk. 8,
at hvis tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 indebærer, at indhold, som
tidligere er fjernet eller blokeret ved tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 1, af
tjenesteudbyderen nu vurderes lovligt, skal tjenesteudbyderen oplyse anmelder om sin afgørelse efter
stk. 4, og begrundelsen herfor samt om muligheden for at klage til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, jf. § 13.
Ved oplysning af baggrunden for afgørelsen vil tjenesteudbyderen skulle oplyse, hvilket lovgrundlag,
som tjenesteudbyderen har henholdt sig til i dets afgørelse. Det vil i den forbindelse være
tilstrækkeligt at henvise til en lov, og ikke specifikke paragraffer. Eftersom tjenesteudbyderen kun er
forpligtet til at gennemføre en efterprøvelsesprocedure én gang, jf. stk. 3 vil den, der får fjernet eller
blokeret sit som følge af tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 ikke have mulighed for at anmode
tjenesteudbyderen om efterprøvelse af dennes afgørelse, eftersom tjenesteudbyderen allerede vil have
foretaget en efterprøvelse sin afgørelse efter § 5, stk. 1 uden, at den, der delte indholdet var bevidst
herom.
Det foreslås i
stk. 9, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen ikke er forpligtet til at træffe afgørelse efter stk. 4,
såfremt det indhold, der er genstand for anmeldelsen bliver fjernet eller blokeret grundet andre
foranstaltninger, inden afgørelse efter stk. 4 træffes.
Bestemmelsen tager sigte på at frigive tjenesteudbyderen fra at foretage yderligere handlinger,
såfremt foranstaltninger medfører en blokering eller fjernelse af det ulovlige indhold.
Foranstaltningerne kan f.eks. være frivillige eller som et påbud fra en myndighed. Ved frivillige
foranstaltninger forstås f.eks. det tilfælde, hvor den bruger, som har delt det pågældende indhold, der
er genstand for anmeldelsen, selv har fjernet dette. Det kan f.eks. også være det tilfælde, hvor
tjenesteudbyderen fjerner eller blokerer indholdet i henhold til egne retningslinjer, eller hvis en
administrator er tildelt rettigheder til at blokere eller fjerne det.
Når tjenesteudbyderen blokerer eller fjerner indhold inden afgørelse efter § 5 forstås herved de i
bestemmelsens angivne tidsfrister, dvs. senest 24 timer efter modtagelse af anmeldelse, jf. § 5 stk. 3,
medmindre fristen undtagelsesvis kan fraviges efter § 5, stk. 4 eller 5.
Såfremt det ulovlige indhold bliver blokeret eller fjernet inden tjenesteudbyderen træffer afgørelse
efter § 5, er tjenesteudbyderen heller ikke forpligtet til at opfylde § 6.
Det foreslås i
stk. 9, 2. pkt.,
at tjenesteudbyderen omgående oplyser den, der har anmodet om
efterprøvelse efter stk. 2 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at anmeldelsen ikke vil blive
behandlet i dette tilfælde og begrundelsen herfor.
Tjenesteudbyderen skal i begrundelse angive om, hvilke foranstaltninger, som ligger til grund for, at
tjenesteudbyderen har indstillet sin behandling.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
86
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Til § 8
Der findes ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere til at sende gennemsigtighedsrapporter
til en tilsynsmyndighed inden for en fastsat frist vedrørende deres indholdsmoderation og håndtering
af anmeldelser over ulovligt indhold m.m. Der findes heller ikke i dag et krav om, at sådanne rapporter
skal offentliggøres eller være tilgængelige på tjenesteudbyderens hjemmeside.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen 1 gang om året skal udarbejde en rapport på dansk
eller engelsk.
Bestemmelsen stiller således krav om, at der hvert år udarbejdes en ny rapport, som giver et billede
af det foregående år. Den første rapport skal dække perioden fra lovforslagets ikrafttrædelse og 1 år
frem. Rapporten skal udarbejdes på engelsk eller dansk, men tjenesteudbyderen kan vælge at få
rapporten oversat til flere sprog. Dette kan særligt være relevant i forbindelse med tilgængeliggørelse
af rapporten på tjenesteudbyderens eget websted, jf. stk. 2.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at rapporten skal indeholde en række oplysninger. Listen er udtømmende.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 1,
at rapporten skal indeholde en beskrivelse af, hvilke indsatser
tjenesteudbyderen gør for at forhindre ulovligt indhold på sin kommunikationsplatform,
gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste.
Bestemmelsen vedrører ikke de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved
dette lovforslag, men vedrører de indsatser, som tjenesteudbyderen foretager efter deres egne
retningslinjer og politikker af egen drift. Indsatser skal forstås bredt, og rapporten skal dermed
indholde en beskrivelse af de retninglinjer og politikker, som tjenesteudbyderen foretager
indholdsmoderation ud fra, samt en beskrivelse af de konkrete tiltag, som tjenesteudbyderen
iværksætter for at forhindre ulovligt indhold på deres platform. Beskrivelsen er dermed begrænset til
indsatser relateret til ulovligt indhold, og omfatter således ikke indsatser relateret til skadeligt eller
krænkende indhold.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 2,
at hvis tjenesteudbyderen anvender algoritmer til klassificering af
indhold, der skal fjernes eller blokeres, skal rapporten indeholde en beskrivelse af type og omfang
heraf samt driftsprincipper for de algoritmer, som tjenesteudbyderen anvender til klassificering,
herunder generelle oplysninger om de anvendte træningsdata.
Bestemmelsen vedrører ikke de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved
dette lovforslag, men vedrører de indsatser, som tjenesteudbyderen foretager efter tjenesteudbyderens
egne retningslinjer og politikker af egen drift. Tjenesteudbyderen skal oplyse, hvorvidt de anvender
algoritmer til klassificering af indhold, der skal fjernes eller blokeres. Algoritmer til klassificering
kan f.eks. være teknologi, som bearbejder indhold efter bestemte mønstre, f.eks. visuelle, verbale
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
87
eller lydfiler, som svarer til det, teknologien er blevet indstillet til at identificere. Det kan f.eks. være
særlig ord, der kan kædes sammen med terrorindhold.
Såfremt tjenesteudbyderen benytter sådanne algoritmer, skal typen og omfang beskrives samt
driftsprincipper for procedurerne. Det kan f.eks. være intern vejledning eller instrukser, som
tjenesteudbyderen har udstukket til sine egne ingeniører eller programmører, der udvikler de
teknologier, som tjenesteudbyderen anvender til overvågning og filtrering af indhold på sin
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller datingtjeneste. Det kan f.eks.
dreje sig om en beskrivelse af genkendelsesteknologi, som tjenesteudbyderen benytter til at fremfinde
og blokere eller fjerne indhold samt hvilke sikkerhedsforanstaltninger, som tjenesteudbyderen
iværksat for at imødekomme utilsigtede udfald i fjernelse af blokering af indhold, som ikke involverer
manuel behandling. Herudover kan beskrivelsen indeholde oplysninger om, hvordan nøjagtighed,
hastighed og tilgængeligheden af træningsdata sikres hos tjenesteudbyderen.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 3,
at rapporten skal indeholde en beskrivelse af tjenesteudbyderens
metoder og kontrolprocedure for tjenesteudbyderens vurdering af, om der er tale om ulovligt indhold,
og en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger, som tjenesteudbyderen tager for at sikre, at kontraktlige
bestemmelser mellem tjenesteudbyderen og dennes brugere ikke overtrædes.
Bestemmelsen vedrører ikke de forpligtelser, som tjenesteudbyderen tillægges ved dette lovforslag,
men vedrører de metoder og kontrolprocedurer for, tjenesteudbyderens vurdering af, om der er tale
om ulovligt indhold efter tjenesteudbyderens egne retningslinjer og politikker af egen drift.
Herudover menes der med kontraktretlige bestemmelser, de kontrakt- eller tjenestevilkår, som en
bruger typisk indvilliger i ved brug af tjenesteudbyderens platform eller tjeneste. Disse vil ofte
indeholde forsikring fra tjenesteudbyderen om hvorledes udbyderen håndterer ulovligt indhold, og de
rettigheder, som brugeren har til f.eks. oplysning i forbindelse med fjernelse eller blokering eller
brugeres muligheder for at anfægte en afgørelse om nedtagning. Ligeledes kan kontrakt- eller
tjenestevilkårene indeholde tilkendegivelser fra tjenesteudbyderen om, at brugeren ikke må benytte
kommunikationsplatformen, gruppebeskedtjenesten, datingtjneeste eller gamingtjenesten til at lægge
ulovligt indhold op, og hvad konsekvenserne er, hvis brugeren ikke følger dette. Tjenesteudbyderen
skal i sin beskrivelse af, om kontraktlige bestemmelser mellem tjenesteudbyderen og brugeren er
blevet overtrådt, således redegøre for, hvorledes og i hvilken udstrækning tjenesteudbyderen
efterlever sine egne kontrakt- eller tjenestevilkår. Herudover skal tjenesteudbyderen redegøre for, om
den pågældende platforms eller tjenestes brugere eller f.eks. udvalgte brugere behandles uens af
tjenesteudbyderen ved overholdelsen af kontrakt- eller tjenestevilkårene.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 4,
at rapporten skal indeholde en beskrivelse af, om og i så fald hvilke
foranstaltninger tjenesteudbyderen træffer over for brugere, der har delt indhold, som af
tjenesteudbyderen bliver fjernet eller blokeret af egen drift eller ved afgørelse efter denne lov.
Nærværende lovforslag indeholder ikke forpligtelser om, at tjenesteudbydere skal foretage skridt over
for den bruger, der får fjernet eller blokeret sit indhold enten efter tjenesteudbyderens egne
retningslinjer og tjenestevilkår eller efter de foreslåede regler i denne lov. Tjenesteudbydere vil
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
88
imidlertid af egen drift kunne træffe foranstaltninger over for en bruger, som én eller flere gange har
delt indhold, der af tjenesteudbyderen vurderes ulovligt, eller som tjenesteudbyderen f.eks. på
baggrund af et påbud fra en kontrolmyndighed er blevet bekendt med, er ulovligt.
Disse foranstaltninger kan f.eks. tage form af, at den pågældende bruger får lukket sin profil på
kommunikationsplatformen, gruppebeskedtjenesten, datingtjenesten eller gamingtjeneste eller at
tjenesteudbyderen f.eks. sætter brugeren i såkaldt ”karantæne” fra at dele indhold i en tidsperiode.
Ydermere kan en foranstaltning være, at tjenesteudbyderen viser særligt agtpågivenhed i sin
indholdsmoderation over for indhold, som bliver delt af den pågældende bruger.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 5,
at rapporten skal indeholde en beskrivelse af udformningen af
tjenesteudbyderens anmeldelsesprocedure, jf. § 4, og brugervenligheden heraf.
Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette
lovforslag. Da det er overladt til tjenesteudbyderen selv at bestemme formatet og designet af
anmeldelsesfunktionen, vil tjenesteudbyderens beskrivelse heraf give overblik over og klarhed om
den valgte udformning. Tjenesteudbyderen skal angive, hvor på kommunikationsplatformen,
gruppebeskedtjenesten, datingtjenesten eller gamingtjenesten anmeldelsesfunktionen er placeret,
hvordan potentielle anmeldere kan tilgå den, samt hvilke oplysninger tjenesteudbyderen giver
potentielle anmeldere om anmeldelsesfunktionen.
Tjenesteudbyderen skal også redegøre for, hvordan anmeldelsesfunktionen lever op til det i
lovforslagets § 4, stk. 1, fastsatte krav om, at funktionen nemt skal kunne findes, altid være til
rådighed og nem at håndtere. I den forbindelse vil tjenesteudbyderen bl.a. skulle beskrive funktionens
synlighed for brugere og ikke-brugere, hvor mange trin eller klik det kræver af brugeren at finde
anmeldelsesfunktionen og udfylde en anmeldelse, samt om - og i så fald hvordan -
anmeldelsesfunktionen
er
integreret
i
en
eksisterende
anmeldelsesfunktion
på
kommunikationsplatformen, gruppebeskedtjenesten, datingtjeneste eller gamingtjenesten, som
anvendes til at anmelde indhold, der strider mod tjenesteudbyderens egne retningslinjer.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 6,
at rapporten skal indeholde en beskrivelse af de interne
beslutningskriterier, som tjenesteudbyderen lægger til grund for sin afgørelse efter § 5, herunder de
kontroltrin, som tjenesteudbyderen foretager i den forbindelse. Beskrivelsen skal tillige indeholde
oplysning om de personer hos tjenesteudbyderen, som foretager behandling af anmeldelser efter
procedurerne i §§ 4-7, herunder deres sproglige kundskabsniveau, og oplysning om i hvilket omfang
tjenesteudbyderen har understøttet dem med uddannelse og anden vejledning.
Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette
lovforslag. Tjenesteudbyderen skal således beskrive de beslutningskriterier og kontroltrin, som
tjenesteudbyderen har opstillet, og som anvendes til at vurdere det anmeldte indholds lovlighed i
henhold til denne lov.
I beskrivelsen af de personer, som foretager behandling af anmeldelser hos tjenesteudbyderen, skal
indgå deres uddannelsesmæssige baggrund, titel, gennemsnitlige anciennitet i virksomheden, og
oplysning om, hvorvidt de er ansat hos tjenesteudbyderen. Det er således ikke et krav, at de
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
89
personer, som foretager behandling af anmeldelsen, er ansat hos tjenesteudbyderen, og dem der
foretager behandlingen kan dermed være f.eks. eksterne rådgivere. Ydermere skal indgå en
beskrivelse af om - og i så fald i hvilken udstrækning - tjenesteudbyderen helt eller delvist benytter
sig af et maskinelt system til at behandle anmeldelser.
Det er ikke nødvendigt til opfyldelsen af denne forpligtelse, at deltaljeringsgraden gør det muligt, at
man kan henføre oplysninger til individer. Dvs. der ikke er tale om personoplysninger, som
nødvendiggør at databeskyttelseslovgivningen skal finde anvendelse.
Det foreslås i
stk. 1,2. pkt., nr. 7,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over antal
anmeldelser, jf. § 4, som tjenesteudbyderen har modtaget i rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3.
Ved opgørelsen skal hver indberetning i én anmeldelse regnes for én anmeldelse.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 8,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over antal
anmeldelser, hvor tjenesteudbyderen ikke har truffet afgørelse efter § 5, stk. 1 i henhold til § 5, stk. 6
eller ikke har efterprøvet sin afgørelse efter § 7, stk. 4 i henhold til § 7, stk. 9 i rapporteringsperioden,
jf. § 19, stk. 3 og begrundelsen herfor.
Bestemmelsen sigter på, at skabe mere gennemsigtighed om de tilfælde, hvor en tjenesteudbyder
modtager en anmeldelse, men ikke når at færdigbehandle den, fordi det indhold, som er genstand for
den pågældende anmeldelsen, bliver nedtaget i mellemtiden.
I oversigten skal indgå begrundelsen for, at der ikke træffes afgørelse af tjenesteudbyderen. Det kan
f.eks. være, at indholdet blev fjernet eller blokeret af den bruger, som lagde indholdet op, at indholdet
blev påbudt fjernet eller blokeret af en myndighed, at det blev fjernet eller blokeret af
tjenesteudbyderen selv efter denne egne retningslinjer eller at det blev fjernet af en administrator i en
åben gruppe.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., 8. punkt,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over
tjenesteudbyderens afgørelser efter § 5, stk. 1 i rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3 inddelt i
tidsrummene "inden 24 timer", "inden 7 dage", jf. § 5, stk. 2, og 3 og med angivelse af udfaldet af
hver afgørelse samt begrundelsen herfor. Herudover skal indgå en angivelse af gennemsnitstiden, det
tager tjenesteudbyderen at behandle en afgørelse efter § 5, stk. 1.
Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette
lovforslag. Ved angivelse af udfaldet af hver afgørelse skal det angives, hvorvidt tjenesteudbyderens
afgørelse indebar fjernelse, blokering eller fastholdelse. Herudover skal baggrunden for afgørelse
angives, dvs. hvilken lovgivning tjenesteudbyderen har vurderet sin afgørelse ud fra.
Tjenesteudbyderen forpligtes i den forbindelse ikke til at oplyse en specifik lovbestemmelse. Det vil
være tilstrækkeligt at oplyse om lovgrundlaget.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
90
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., 9. punkt,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over tilfælde,
hvor tjenesteudbyderen har fraveget fristen i § 5, stk. 3 efter § 5, stk. 4 i rapporteringsperioden, jf. §
19, stk. 3 og begrundelsen herfor.
Bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor tjenesteudbyderen har fraveget 7 dages fristen for at træffe
en afgørelse efter den foreslåede § 5, stk. 1.
Oversigten skal indeholde begrundelsen for fravigelse af fristen. Det skal således angives, hvorvidt
fristen er fraveget, fordi tjenesteudbyderen var nødsaget til at indhente oplysninger fra den bruger,
der delte det indhold, som er genstand for anmeldelsen vedrørende faktuelle omstændigheder, eller
grundet indholdets kompleksitet, længde eller sprog.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., 10. punkt,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over påbud,
som tjenesteudbyderen har modtaget i henhold til § 14 i rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3, og en
beskrivelse af de foranstaltninger, som tjenesteudbyderen har foretaget for at imødekomme påbuddet.
Tjenesteudbyderen skal oplyse, hvorvidt der er modtaget påbud på Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen. Hvis det er tilfældet, skal der i beskrivelsen af tjenesteudbyderens efterfølgende
foranstaltninger også indgå beskrivelser af foranstaltninger som følge af evt. supplerende vilkår til
påbuddet som fastsat efter den foreslåede § 14, sk. 2.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., 11. punkt,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over antallet
af anmodninger om efterprøvelse, som tjenesteudbyderen har modtaget i rapporteringsperioden
opstillet efter, om anmodningen blev stillet af anmelder eller den, der delte indholdet. Oversigten skal
indeholde oplysning om resultatet af de gennemførte efterprøvelser, herunder en oversigt over i hvilke
tilfælde tjenesteudbyderens afgørelse om fjernelse eller blokering af anmeldt indhold blev ændret
som følge af tjenesteudbyderens efterprøvelse af sin afgørelse, jf. § 7, stk. 4 og begrundelsen herfor.
Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette
lovforslag. Ved angivelse af udfaldet af hver afgørelse skal det angives, hvorvidt tjenesteudbyderens
afgørelse indebar fjernelse, blokering eller fastholdelse. Herudover skal baggrunden for afgørelse
angives, dvs. hvilken lovgivning tjenesteudbyderen har vurderet sin afgørelse ud fra.
Tjenesteudbyderen forpligtes i den forbindelse ikke til at oplyse en specifik lovbestemmelse. Det vil
være tilstrækkeligt at oplyse om lovgrundlaget.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
91
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., 12. punkt,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over antal
og type af tilfælde, hvor tjenesteudbyderen i rapporteringsperioden ikke har gennemført en
anmeldelsesprocedure efter § 4 på baggrund af mistanke om, at anmeldelserne er genereret
automatisk eller åbenbart er grundløse, jf. § 4, stk. 3.
Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette
lovforslag. Ved oversigten skal tjenesteudbyderen redegøre for baggrunden for mistanken, og der
skal indgå en beskrivelse af, hvilke parametre, som tjenesteudbyderen benytter til at vurdere, om der
er tale om anmeldelser, der er genereret automatisk eller åbenbart er grundløse.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt. 13. punkt,
at rapporten skal indeholde et resume med en tabellarisk oversigt
over det totale antal af modtagne anmeldelser, jf. § 4, procentdelen af indhold, som er blokeret eller
fjernet på baggrund af anmeldelserne, antallet af anmodninger om efterprøvelse, jf. § 7 og
procentdelen af tjenesteudbyderens afgørelser, jf. § 5, stk. 1, som blev ændret ved tjenesteudbyderens
efterprøvelsesafgørelse, jf. § 7, stk. 4 i rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3. Heri skal også indgå en
sammenligning af disse tal med tallene fra de øvrige rapporteringsperioder, når disse foreligger og en
beskrivelse af baggrunden for eventuelle forskelle heri.
Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette
lovforslag. Oversigten skal gøre det mere overskueligt et danne sig et sammenligningsgrundlag af
rapporterne afgivet af forskellige tjenesteudbydere. Det forudsættes, at tjenesteudbydere kun skal
foretage en sammenligning af tallene med tallene fra de øvrige rapporteringsperioder, når disse
foreligger. Det vil sige, at tjenesteudbydere ved første afrapportering efter lovens ikrafttrædelse ikke
vil kunne foretage denne sammenligning af tallene.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
Det foreslås i
stk. 2,
at tjenesteudbyderen senest 1 måned efter afslutningen af rapporteringsperioden,
jf. § 19, stk. 3, skal fremsende rapporten, jf. stk. 1 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og stille
rapporten ubegrænset til rådighed på sit websted.
Ved ubegrænset til rådighed skal forstås, at rapporten er tilgængelig for alle på tjenesteudbyderens
websted uden betaling. Det skal også forstås som, at rapporten skal være tilgængelig på
tjenesteudbyderens websted permanent.
Efter den foreslåede 19, stk. 3 løber rapporteringsperioden 1. gang fra ikrafttrædelsestidspunktet til
1. januar 2023 og herefter løbende et år frem. Det er således forventningen, at den første rapport vil
skulle forelægges 1. februar 2023.
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
92
Til § 9
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen skal give oplysning om navn, adresse, e-mailadresse
og telefonnummer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til brug for kommunikation med
tjenesteudbyderen.
Tjenesteudbyderen skal sikre sig, at de oplysninger, der afgives vil tillade Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen direkte og hurtigt at få adgang til de relevante kontaktpersoner hos
tjenesteudbyderen, som vil kunne svare på henvendelser fyldestgørende inden for en eventuel kort
frist.
Det er forventningen, at erhvervsministeren vil udnytte den forelåede hjemmel i § 15, stk. 3 til i en
bekendtgørelse at fastsætte regler om, at tjenesteudbydere skal afgive kontaktoplysningerne via it-
systemet Virk.dk. Virk.dk kan benyttes både af virksomheder med et dansk CVR-nummer og
udenlandske virksomheder uden CVR, og vil være en velkendt portal for flere af de omfattede
tjenesteudbydere.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at tjenesteudbyderen har pligt til at sikre, at disse oplysninger til enhver
tid er korrekte.
Det er tjenesteudbyderens ansvar at holde kontaktoplysningerne løbende opdaterede.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen inden 48 timer skal bekræfte modtagelsen af en
henvendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Overholdelse af fristen på 48 timer forudsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fremsendt
en henvendelse til tjenesteudbyderen ved brug af de kontaktoplysninger, som denne har angivet til
brug for kommunikationen med styrelsen. Ved bekræftelse skal forstås, at tjenesteudbyderen
anerkender henvendelsen ved at afgive svar herom til styrelsen. En bekræftelse skal ikke udgøre et
fyldestgørende svar på de spørgsmål, som styrelsen har stillet i deres henvendelse. Det vil f.eks. sige,
at hvis Konkurrence- og Forbrugestyrelsen henvender sig til en tjenesteudbyder med anmodning om
at udlevere oplysninger, så skal tjenesteudbyderen henholde sig til den i henvendelsen angivne frist
for at udlevere disse oplysninger.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at et autosvar ikke kan udgøre en bekræftelse.
Ved autosvar skal forstås en bekræftelse, som er formuleret som et standardsvar, der typisk
fremsendes af tjenesteudbyderen til alle afsendere af henvendelser. Et autosvar udgør således ikke en
målrette bekræftelse, og vil derfor ikke anses for tilstrækkeligt til at leve op til den foreslåede
forpligtelse i stk. 2, 1. pkt..
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
93
Til § 10
Det foreslås i
stk. 1,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udarbejde analyser om ulovligt
indhold på kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, som tillader over 5000 deltagere,
datingtjenester og gamingtjenester, og indholdsmoderationen herpå på eget initiativ eller efter
anmodning fra erhvervsministeren.
Ulovligt indhold skal forstås i overensstemmelse med den foreslåede definition heraf i lovforslagets
§ 3, stk. 1, nr. 1 hvorefter ulovligt indhold, er enhver form for indhold, som er i strid med den til
enhver tid gældende ret. Ulovligt indhold kan f.eks. være deling af billeder, der viser seksuelt misbrug
af børn eller ulovlig deling af private billeder uden samtykke. Der henvises i den forbindelse til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.
Kommunikationsplatforme skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i den foreslåede §
3, stk. 1, nr. 3. Gruppebeskedtjeneste skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i den
foreslåede § 3, stk. 1, nr. 8. Datingtjeneste skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i
den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 9. Gamingtjeneste skal forstås i overensstemmelse med definitionen
heraf i den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 10.
Ved indholdsmoderationen herpå menes der den indholdsmoderation, som tjenesteudbyderne eller de
eksterne konsulenter, som tjenesteudbyderne benytter hertil udfører på deres platform eller tjeneste.
Det foreslås i
stk. 2,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til brug for analyser efter stk. 1 af en
tjenesteudbyder kan kræve alle nødvendige oplysninger, som en tjenesteudbyder har adgang til og
fastsætte en rimelig frist for modtagelsen af oplysningerne.
Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iagttager et
præcisionskrav og et proportionalitetskrav i sin anmodning om oplysninger og klart afgrænser, hvilke
typer oplysninger, som styrelsen efterspørger, og i hvilken form, styrelsen gerne ser oplysningerne
udleveret. Dette medvirker til, at tjenesteudbyderen ikke pålægges en unødvendig byrde i at fremfinde
en overdreven og unødvendig mængde af dokumenter, samt at styrelsen let kan tilgå gennemsyn og
behandling af de modtagne oplysninger.
Bestemmelsen vedrører alle nødvendige oplysninger, som tjenesteudbyderen har adgang til, dvs. det
forhold, at oplysninger opbevares ved en 3. part, f.eks. tjenesteudbyderens eksterne servere,
tjenesteudbyderens advokat eller moderselskab afskærer ikke tjenesteudbyderen fra at aflægge dem
til styrelsen.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
94
De gennemsigtighedsrapporter, som tjenesteudbyderne udarbejder i henhold til den foreslåede § 8,
kan også anvendes som en del af oplysningsgrundlaget for analyserne. Se nærmere herom i
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.
Det foreslås i
stk. 3,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre analyser. Af hensyn til
tjenesteudbyderne kan oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder,
produkter samt drifts- og forretningshemmeligheder ikke offentliggøres.
Forvaltningsretten regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger finder ligeledes
anvendelse.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at lov om offentlighed i forvaltningen, herunder reglerne om indsigt og
egen access finder med undtagelse af denne lovs § 15 ikke anvendelse på de oplysninger, som
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtager efter stk. 2.
Det følger af offentlighedslovens § 30, stk. 1, nr. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger
om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Det følger videre af offentlighedslovens
§ 30, stk. 1, nr. 2, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig
økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke
imødekommes. Undtagelsen af forretningsforhold skyldes navnlig, at udlevering af oplysninger om
erhvervsmæssige forhold kan medføre, at der – typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres den
person eller virksomhed, som oplysningerne angår, væsentlig økonomisk skade. Herudover følger det
af § 33, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af
væsentlige hensyn til 1) Forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser,
straffuldbyrdelse og lign. og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller
disciplinær forfølgning, 2) Gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller
planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og
afgiftslovgivningen, 3) Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges
forretningsvirksomhed, 4) Forskeres og kunstneres originale idéer samt foreløbige
forskningsresultater og manuskripter, 5) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter
forholdets særlige karakter er påkrævet.
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse, at de oplysninger, som styrelsen forventer at
modtage til brug for analyser ville kunne undtages efter de nævnte regler i offentlighedsloven, som
nævnt her ovenfor. Når det reelle forhold er, at der ikke kan gives indsigt, forekommer det efter
erhvervsministeriets opfattelse ikke meningsfyldt i lovsform at beskrive retstilstanden således, at der
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
95
i almindelighed er ret til indsigt. Erhvervsministeriet vurderer det derfor hensigtsmæssigt, at dette
forhold afspejles på forhånd i den foreslåede lov.
Det foreslås således, at offentlighedslovens regler om indsigt, notatpligt mv. ikke finder anvendelse
på analyser. Endvidere indebærer den foreslåede bestemmelse, at der ikke er adgang til egenacces i
analyser. Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen stadig vil være underlagt pligten til at
journalisere efter offentlighedslovens § 15, som indeholder pligten til at journalisere dokumenter, der
er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling samt
interne dokumenter i endelig form i forbindelse med dens virksomhed i det omfang dokumentet har
betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har erfaringer med at udarbejde analyser om konkurrence- og
forbrugerforhold efter anden regulering inden fra styrelsens ressort.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at det samme gør sig gældende, når oplysningerne indgår i Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens analyser efter stk. 1.
Til § 11
Det foreslås i
stk. 1,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med loven og regler udstedt
i medfør af loven.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører således tilsyn med, at tjenesteudbydere opretter en
procedure for behandling af anmeldelser, jf. den foreslåede § 4, og at tjenesteudbydere i
overensstemmelse med den foreslåede § 5 efter modtagelse af en anmeldelse inden de angivne
tidsfrister i bestemmelsen træffer afgørelse om at fjerne, blokere eller fastholde det anmeldte indhold
på baggrund af en vurdering af, om der er tale om ulovligt indhold. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
fører
endvidere
tilsyn
med,
at
tjenesteudbydere
overholder
oplysningsforpligtelserne i de foreslåede §§ 4-6, at tjenesteudbydere opretter en procedure for
efterprøvelse i overensstemmelse med den foreslåede § 7, og at tjenesteudbydere efter modtagelse af
en anmodning om efterprøvelse inden de angivne tidsfrister i bestemmelsen træffer afgørelse om at
fastholde eller ændre sin afgørelse. Herudover fører styrelsen tilsyn med, at tjenesteudbydere
udarbejder en rapport på engelsk eller dansk til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indeholdende de
oplysninger, der fremgår af den foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-14. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen fører endeligt tilsyn med, at tjenesteudbyderen opfylder kravene i den foreslåede
§ 9, stk. 1, om angivelse af kontaktoplysninger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer i forbindelse med sit tilsyn herudover afgørelse i henhold
til den foreslåede § 2, stk. 7 om, hvorvidt en juridisk person er omfattet af loven, når en juridisk
person anmoder herom samt indhenter oplysninger til brug for denne afgørelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan optage sager til behandling på eget
initiativ eller på baggrund af en klage, jf. regler fastsat i medfør af § 13.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
96
Bestemmelsen indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tage sager op af egen drift eller
på baggrund af de klager, der rettes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det er hensigten, at
erhvervsministeren i medfør af den foreslåede § 13 vil fastsætte regler om adgangen til at klage til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og tjenesteudbyderes manglende efterlevelse af bestemmelserne
i de foreslåede §§ 4-7.
Det foreslås i
stk. 3,
at erhvervsministeren fastsætter regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
tilsyn efter stk. 1.
Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive udnyttet til en nærmere udmøntning af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens tilsyn. I den forbindelse er det hensigten at fastsætte regler om styrelsens
prioritetsadgang, herunder at styrelsen
ikke skal være forpligtet til at behandle alle klager, som den
får forelagt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i den forbindelse lægge vægt på, hvor behandlingen af en
klage eller klager vil have størst effekt i forhold til lovens formål, jf. den foreslåede § 1, herunder
hvor behandlingen af en klage eller klager er til størst mulig gavn for borgerne ift. bekæmpelse af
ulovligt indhold. Ved denne bedømmelse lægges der blandt andet vægt på, hvor grove
overtrædelserne er, og om overtrædelsen medfører væsentlige problemer for den enkelte borger eller
for borgere generelt.
Det er hensigten, at erhvervsministeren ved udmøntningen af bestemmelsen i en bekendtgørelse
følgelig vil fastsætte regler om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal orientere klager i de
tilfælde, hvor styrelsen vælger ikke at optage en klage til behandling.
Det foreslås i
stk. 4,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter denne lov ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen udelukker, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser er undergivet
administrativ rekurs.
Det foreslås i
stk. 5,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan underrette de relevante myndigheder,
såfremt de fremsendte rapporter, jf. § 8, stk. 2 giver anledning til at undersøge omfanget af fjernelse
eller blokering af anmeldt ulovligt indhold inden for en myndigheds ressort nærmere.
Tjenesteudbydere er efter den foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 9 forpligtet til at lade en tabellarisk
oversigt indgå i rapporten over tjenesteudbyderens afgørelser efter § 5, stk. 1 i rapporteringsperioden,
jf. § 19, stk. 3 inddelt i tidsrummene "inden 24 timer", "inden 7 dage", jf. § 5, stk. 2, og 3 og med
angivelse af udfaldet af hver afgørelse samt begrundelsen herfor. Herudover skal indgå en angivelse
af gennemsnitstiden, det tager tjenesteudbyderen at behandle en afgørelse efter § 5.
Tjenesteudbydere skal herudover efter den foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 14 lade et resume indgå
i rapporten med en tabellarisk oversigt over det totale antal af modtagne anmeldelser, jf. § 4,
procentdelen af indhold, som er blokeret eller fjernet på baggrund af anmeldelserne, antallet af
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
97
anmodninger om efterprøvelse, jf. § 7 og procentdelen af tjenesteudbyderens afgørelser, jf. § 5, stk.
1, som blev ændret ved tjenesteudbyderens efterprøvelsesafgørelse, jf. § 7, stk. 4 i
rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3. Heri skal også indgå en sammenligning af disse tal med tallene
fra de sidste to rapporteringsperioder, når disse foreligger og en beskrivelse af baggrunden for
eventuelle forskelle heri.
Det er forventningen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på baggrund af tjenesteudbydernes
opfyldelse af rapporteringsforpligtelserne i § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 9 og nr. 14 vil kunne vurdere, om
der er anledning til at underrette andre myndigheder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering
af dette vil bl.a. bero på, hvorvidt der er modtaget et højt antal anmelderser inden for et givent
retsområde, som hører under den pågældende myndigheds ressort, hvor der i meget få tilfælde er sket
fjernelse eller blokering af indholdet fra tjenesteudbydernes side.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af en tjenesteudbyder kan kræve alle
nødvendige oplysninger, som en tjenesteudbyderen har adgang til, til brug for udførelsen af de
opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter denne lov.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af tjenesteudbydere af
en kommunikationsplatform, en gruppebeskedtjeneste, som tillader over 5000 brugere, en
datingtjeneste eller gamingtjeneste med over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne
kalenderår kan kræve alle nødvendige oplysninger, som tjenesteudbyderen har adgang til. Det
forhold, at oplysninger opbevares ved en 3. part, f.eks. på eksterne servere eller ved
tjenesteudbyderens advokat eller moderselskab afskærer ikke tjenesteudbyderen fra at forelægge dem
for styrelsen.
Såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke modtager fyldestgørende oplysninger, kan
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræve at få uddybet oplysningerne, eller kræve yderligere
oplysninger.
Det er efter bestemmelsen overladt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens skøn at afgøre, hvad der
kan kræves udleveret. Dette skøn er undergivet de almindelige forvaltningsretlige og processuelle
begrænsninger, dvs. krav om saglighed, proportionalitet og retssikkerhed m.v.
Det er ikke nødvendigt til opfyldelsen af denne forpligtelsen, at deltaljeringsgraden gør det muligt at
man kan henføre oplysninger til individer. Dvs. der ikke er tale om personoplysninger, som
nødvendiggør, at databeskyttelseslovgivningen skal finde anvendelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til brug for udmåling af bøder efter § 16
og til brug for at pålægge tvangsbøder efter § 18 kan anmode en tjenesteudbyder om oplysninger om
tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår og for den
pågældende kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
98
anmode om antallet af tjenesteudbyderens brugere på verdensplan samt antallet af tjenesteudbyderens
brugere i Danmark.
Det er tjenesteudbyderens koncernomsætning på verdensplan, der skal tages udgangspunkt i, dvs.
ikke kun en evt. filial i virksomheden. Omregning i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter
nationalbankens gennemsnitlige valutakurs i virksomhedens seneste regnskabsår.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ved anmodning om disse oplysninger iagttage hensynene
som fastlagt i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysninger (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Det følger
af § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået
en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at
meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan
udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den
formodede lovovertrædelse. Det følger videre af § 10, stk. 3 og 4, at en myndighed skal vejlede den
mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning
for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse og at den kan mistænkte kan afgive samtykke til
at afgive oplysninger.
Ved manglende eller ufuldstændige oplysninger kan Konkurrence og Forbrugerstyrelsen tage
udgangspunkt i offentligt tilgængelige oplysninger om årlig koncernomsætning for tjenesteudbyderen
og antal brugere for den pågældende kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste
eller gamingtjeneste.
Det foreslås i
stk. 3,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en rimelig frist, inden for
hvilken styrelsen skal have modtaget de krævede oplysninger efter stk. 1 og 2.
Bestemmelsen angiver ikke efter sin ordlyd nogen frist for meddelelse af de relevante oplysninger.
Ved vurderingen af, hvad der er en rimelig frist, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lægge vægt
på omfanget og kompleksiteten af de oplysninger, som der anmodes om.
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Til § 13
Det foreslås i
stk. 1,
at erhvervsministeren fastsætter regler om adgangen til at klage over en
tjenesteudbyders manglende efterlevelse af §§ 4 – 7
og om indgivelse af klager, herunder om
formkrav til klagen.
Det er hensigten, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse vil udnytte den foreslåede bestemmelse
til at fastsætte regler om, at der kan klages over mangler ved selve anmeldelsesproceduren i den
foreslåede § 4 og efterprøvelsesproceduren i den foreslåede § 7, dvs. selve udformningen af denne
procedure, herunder det forhold, at tjenesteudbyderen generelt ikke har gjort anmeldelsesproceduren
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
99
lettilgængelig eller brugervenlig. Det er derudover hensigten, at erhvervsministeren vil fastsætte
regler om der endvidere kan klages over konkrete tilfælde, hvor oplysningskravene eller tidsfristerne
i §§ 4-7 ikke er blevet efterlevet over for den pågældende anmelder eller den, der har delt indhold.
Det kan f.eks. være en klage over, at tjenesteudbyderen ikke har givet fyldestgørende oplysninger
inden for de i bestemmelserne fastsatte tidsfrister.
Det er hensigten, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse vil fastsætte regler om, at det ikke er en
forudsætning for at kunne klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at man er en bruger på den
pågældende kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste,
som tilbydes af en tjenesteudbyder, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde. Det er heller
ikke hensigten, at der skal stilles krav om, at den person, der benytter klagemuligheden, er direkte
berørt af det forhold, der klages over. En person kan således f.eks. godt kan klage over mangler ved
anmeldelsesproceduren til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, f.eks. at anmeldelsesfunktionen ikke
er synlig eller til rådighed efter § 4, stk. 1, selvom personen ikke selv har benyttet sig af
anmeldelsesfunktionen.
Eftersom de foreslåede §§ 4-7 pålægger tjenesteudbydere nogle processuelle forpligtelser, er det også
kun disse processuelle forpligtelser, der kan klages over. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens har i
sit tilsyn således ikke kompetence til materielt at efterprøve tjenesteudbyderens afgørelse efter den
foreslåede § 5, stk. 1 om fjernelse, blokering eller fastholdelse af det anmeldte indhold.
Det foreslås ydermere i bestemmelsen, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om formkrav til
klagen, herunder om der skal anvendes en klageformular.
Den foreslåede bestemmelse giver erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler om formkrav i
forbindelse med klager til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det kan f.eks. være krav om, at
klageren i en klageformular skal oplyse om, hvilken kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste,
datingtjeneste eller gamingtjeneste klagen drejer sig om, og hvori den manglende efterlevelse består
samt relevant dokumentation herfor.
Uanset, at sådanne formkrav overholdes af anmelderen, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ret
til at anmode om yderligere oplysninger for at belyse klagens indhold fuldt ud.
Til § 14
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan meddele påbud med henblik
på at sikre tjenesteudbyderens efterlevelse af § 4, stk. 1, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt. og § 8, stk. 1, 2.
pkt., nr. 1-14, § 10, stk. 2 og § 12, stk. 1 samt for regler udstedt i medfør af § 15, stk. 2 og 3.
Baggrunden for, at der for overtrædelsen af den foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt. kan udstedes påbud, er,
at formuleringen af bestemmelsen overlader et skøn til tjenesteudbyderen. Det fremgår af den
foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., at anmeldelsesproceduren skal være udformet således, at der ved hjælp
af funktioner, der nemt kan findes og altid er til rådighed på kommunikationsplatformen, samt er
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
100
nemme at håndtere, kan anmeldes indhold til tjenesteudbyderen. Dette overlader et skøn til
tjenesteudbyderen ift. at udforme anmeldelsesproceduren, og såfremt Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen ikke finder, at anmeldelsesproceduren lever op til kravene i den foreslåede § 4,
stk. 1, 2. pkt., bør tjenesteudbyderne have mulighed for at udforme proceduren, så den lever op til
kravene, før der eventuelt udstedes en bøde. Samme skøn gør sig gældende ift. den foreslåede § 7,
stk. 1, 2. pkt., som vedrører efterprøvelsesprocedurens
Ved opfyldelsen af forpligtelserne om at bidrage med oplysninger i rapporterne efter den foreslåede
§ 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-14, eller levere oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter de
foreslåede § 10, stk. 2 og § 12, stk. 1 kan der opstå usikkerhed hos tjenesteudbyderen om, hvornår
der er tale om fuldstændige oplysninger efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mening. Det anses
derfor for hensigtsmæssigt, at styrelsen i det tilfælde har mulighed for at præcisere det ønskede
oplysningsgrundlag i stedet for at gå direkte til bødeforelæggelse.
Et påbud kan både være formuleret positivt, som en handlepligt, og negativt, som et krav om for
fremtiden at undlade en bestemt handling.
Manglende efterlevelse af påbud kan medføre bødestraf, jf. den foreslåede § 16, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse
af påbuddet.
Ved fastsættelse af fristen, skal der lægges vægt på omfanget af vilkårene i påbuddet.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tilbagekalde et påbud og
fastsætte supplerende vilkår til et påbud meddelt efter stk. 1.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan f.eks. anvende denne mulighed, såfremt styrelsen finder, at
det oprindeligt udstedte påbud ikke indeholder alle relevante vilkår ift. at sikre efterlevelse af de i
loven fastsatte krav.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse
af de supplerende vilkår til påbuddet.
Eftersom de af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelte påbud ikke kan påklages til højere
administrativ instans foreslås det i
stk. 3,
at tjenesteudbyderen skriftligt kan indbringe påbuddet for
domstolene inden 4 uger efter, at påbuddet er blevet meddelt tjenesteudbyderen.
I overensstemmelse med forvaltningslovens regler skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
orientere om muligheden herfor.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
101
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene tillægges ikke opsættende virkning, idet det
vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af forpligtelserne i loven.
Det foreslås i
stk. 4,
at en indbringelse for domstolene efter stk. 3 ikke automatisk har opsættende
virkning, men domstolene kan tillægge søgsmålet opsættende virkning.
Det foreslås i
stk. 5,
at hvor en dom ankes, fordi et af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelt
påbud ikke er fundet lovligt, kan den ret, der har afsagt dommen - eller den ret, hvortil ankesagen er
indbragt, bestemme, at den pågældende ikke under ankesagen må udøve den handling, påbuddet
angår.
Bestemmelsen indebærer, at hvis domstolen har afsagt en dom, hvorved et påbud findes ulovligt, kan
det bestemmes af domstolen, at tjenesteudbyderen alligevel ikke må udøve den handling påbuddet
angår.
Konsekvenserne af, at et påbud senere ophæves af domstolene, vil være, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen efter almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningsansvar vil kunne
blive erstatningsansvarlig over for den erhvervsdrivende efter dansk rets almindelige
erstatningsretlige regler. I givet fald vil der som udgangspunkt kunne kræves erstatning for det fulde
tab, der er forårsaget ved påbuddet.
Tilsidesættelse af et påbud udstedt efter den foreslåede § 14, stk.1, medfører strafansvar i form af
bøde, jf. den foreslåede § 16, stk. 1. Under en straffesag vil domstolene kunne prøve, om påbuddet er
overtrådt, og om påbuddet har den fornødne hjemmel.
Til § 15
Der findes ikke i dag regler, som bemyndiger erhvervsministeren til for nærværende lovforslag at
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation skal foregå digitalt, at denne kommunikation skal ske
ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur.
Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om ret til at anvende
digital kommunikation ved henvendelse til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor,
herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelse af digital kommunikation.
Endvidere følger det af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de dokumenter, der udgår fra en
myndighed til borgere, virksomheder m.v., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse, skal
være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en
entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Denne
bestemmelse gælder ifølge forvaltningslovens § 32 b, stk. 2, ikke for dokumenter, hvor der anvendes
automatisk sagsbehandling.
Lov om digital post indebærer, at det som hovedregel er obligatorisk for borgere og virksomheder at
have en digital postkasse til brug for modtagere af digital post fra det offentlige. Loven giver
myndighederne ret til at sende meddelelser, dokumenter m.v. digitalt til borgere og virksomheder.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
102
Loven fastslår, at digitale meddelelser fremsendt gennem løsningen har samme retsvirkning som
meddelelser, dokumenter m.v., der sendes som traditionel papirpost. Lovens § 10 fastsætter, at
meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det
tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen.
Det foreslås i
stk. 1,
at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen sender, er den pågældende juridiske eller fysiske person, som meddelelsen sendes
til, adressat for meddelelsen. En meddelelse er tilgængelig for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive
registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse vil blive anset
for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette
skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin
digitale signatur.
Efter forslaget anses en digital meddelelse for at være kommet frem til adressaten, når den er
tilgængelig for denne. Dette gælder en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som sker digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via e-mail, via den offentlige digitale postløsning eller på
anden digital vis. Det svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende
brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er normalt uden betydning, om en afgørelse er kommet til adressatens kundskab. Det er således
uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Adressaten bærer således alene risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Fremkomsttidspunktet er normalt afgørende for, om en rapport eller lignende til en myndighed anses
for rettidig. En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det
tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive
registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er
tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig,
uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og
fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler udstedt i
medfør af loven, skal foregå digitalt.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler i en
bekendtgørelse om, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde. Hjemlen skal forstås således, at
erhvervsministeren også kan udnytte bestemmelsen til i bekendtgørelse at fastsætte regler om
fritagelse for, at skriftlig kommunikations skal foregå digitalt.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
103
Bestemmelsen indebærer bl.a., at der vil kunne fastsættes regler om, at skriftlige henvendelser m.v.
til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er
udstedt i medfør af loven, som udgangspunkt ikke anses for behørigt modtaget hos Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Bestemmelsen
er imidlertid ikke til hinder for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan vælge at behandle sager
på baggrund af enhver anden form for kommunikation, ligesom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
også kan vælge at behandle sager på eget initiativ. Bestemmelsen indebærer således ikke en
begrænsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens muligheder for at optage sager til behandling,
herunder sager der ikke måtte være sendt på den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på anden måde end den
foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige forvaltningsretlige
vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen må vejlede om
reglerne på området, herunder om pligten til som udgangspunkt at kommunikere på den foreskrevne
digitale måde. Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til
modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. den
foreslåede stk. 1. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være
kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
Der kan herunder stilles krav om angivelse af en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes
på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til myndigheden. I den
forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette myndigheden om en
eventuel ændring af e-mailadresse, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares,
medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse.
Det foreslås i § 14, stk. 1 at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan meddele påbud med henblik på
at sikre tjenesteudbyderens efterlevelse for regler udstedt i medfør af § 15, stk. 2.
Det foreslås i
stk. 3,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og
fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur el.lign.
Det er hensigten, at erhvervsministeren vil udnytte bemyndigelsen til i en bekendtgørelse at fastsætte,
at tjenesteudbydere skal benytte it-systemet Virk.dk. Virk.dk kan benyttes både af virksomheder med
et dansk CVR-nummer og udenlandske virksomheder uden CVR, og vil være en velkendt portal for
flere af de omfattede tjenesteudbydere. Ydermere har tilsynsmyndigheden, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen erfaring med at trække og behandle virksomheders indberetninger fra Virk.dk på
andre områder, og det er Erhvervsministeriets vurdering, at anvendelsen af denne portalløsning vil
sikre en bedre, hurtigere og effektiv kommunikation med tjenesteudbyderne ved at automatisere store
dele af sagsbehandlingen helt eller delvist.
For så vidt angår brugere og andre personers adgang til at klage til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen som foreslået i § 13 er det hensigten, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
104
vil fastsætte regler om, at klage kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennem et it-
system, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens stiller til rådighed. Ydermere vil
erhvervsministeren kunne udnytte hjemlen til at fastsætte regler om brug af digitale formater til i en
bekendtgørelse at stille nærmere krav til brug af en klageformular i et særligt digitalt format.
Erhvervsministerens hjemmel til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign, skal forstås således, at erhvervsministeren også kan fastsætte
regler om fritagelse for anvendelse af disse.
Det foreslås i § 14, stk. 1 at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan meddele påbud med henblik på
at sikre tjenesteudbyderens efterlevelse for regler udstedt i medfør af § 15, stk. 3.
Til § 16
Der findes ikke i dag regler, som sanktionerer overtrædelse af nærværende lovs bestemmelser.
Det foreslås derfor i
stk. 1,
at sanktionere overtrædelse af lovens bestemmelser med bøde på en række
områder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det drejer sig om bødestraf
for overtrædelse eller manglende efterlevelse af § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 2, § 4, stk. 3, 2. pkt., § 4,
stk. 5, § 5, stk. 2, § 5, stk. 3, § 5, stk. 5, § 5, stk. 6, 2. pkt., § 5, stk. 7, § 6, stk. 1-3, § 6, stk. 4, § 6, stk.
5, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 4, § 7, stk. 5, § 7, stk. 6, § 7, stk. 7, § 7, stk. 8, § 7, stk. 9, 2.
pkt., § 8, stk. 2, § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, § 14, stk. 1, § 14, stk. 2. Adressaten for bødestraf er i alle
tilfælde tjenesteudbyderen, som denne er defineret § 3, stk. 1, 2. pkt..
De subjektive krav for at straffe en overtrædelse af bestemmelsen, er uagtsomhed eller forsæt, jf.
straffelovens § 19, 2. pkt. Efter straffelovens § 19, 2. pkt., er de pågældende straffebud anvendelige
på andre lovovertrædelser, også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det
modsatte har særlig hjemmel.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at ved udmåling af bøder efter stk. 1 lægges der vægt på
tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår korrigeret
med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende kommunikationsplatform,
gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste.
Det er tjenesteudbyderens koncernomsætning på verdensplan, der skal tages udgangspunkt i, dvs.
ikke kun en evt. filial i virksomheden. Omregning i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter
nationalbankens gennemsnitlige valutakurs i virksomhedens seneste regnskabsår.
Beregning af bødens størrelse forudsætter ud over oplysninger om tjenesteudbyderens
koncernomsætning på verdensplan også oplysninger om antallet af tjenesteudbyderens
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjenestes brugere på
verdensplan og antallet af platformens eller tjenestens brugere i Danmark.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0105.png
105
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan blive bekendt med disse oplysninger ved at anmode
tjenesteudbyderen om at afgive dem i medfør af den foreslåede § 12, stk. 2, hvorefter Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen til brug for udmåling af bøder efter § 16 og til brug for at pålægge tvangsbøder
efter § 18 kan anmode en tjenesteudbyder om oplysninger om tjenesteudbyderens årlige
koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår og for den pågældende
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste kan anmode om
antallet af tjenesteudbyderens brugere på verdensplan samt antallet af tjenesteudbyderens brugere i
Danmark.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at ved udmåling af bøder efter stk. 1 lægges der derudover vægt på
overtrædelsens gentagne karakter og samtidig pådømmelse af flere overtrædelser.
Ved overtrædelsens gentagne karakter skal forstås, at der er tale om den samme type overtrædelse,
som gentages, f.eks. at en tjenesteudbyder gentagne gange undlader omgående at kvittere for
modtagelse af en anmeldelse med fuldstændige oplysninger efter § 4, stk. 2, til anmelder. Det betyder
samtidig, at i det tilfælde, at en tjenesteudbyderen foretager flere overtrædelser, men at
overtrædelserne ikke er af den samme type, så er der ikke tale om gentagen karakter efter den
foreslåede bestemmelse.
Yderligere tilfælde end 5. gangstilfælde vil i alle tilfælde skulle bedømmes af domstolene. Det
forudsættes, at der vil blive idømt højere bøder ved yderligere tilfælde end 5. gangstilfælde.
Der lægges derudover vægt på samtidig pådømmelse af flere overtrædelser. Nedenstående modeller
dækker over samtidig pådømmelse af op til 30 tilfælde.
Det foreslås på den baggrund, at udgangspunkt for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk.
1, nr. 1, 11, 16, 23-24 og 26 fastsættes efter nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt i en
procentdel af tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående
regnskabsår korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste.
Model for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk. 1, nr. 1, 11, 16, 23-24 og 26.
Antal
1.
2.
3.
4.
5.
overtrædelser gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde
gangstilfælde
0-5
6-10
11-20
3%
3,25 %
3,5 %
3,5 %
3,75 %
4%
4%
4,25 %
4,5 %
4,5 %
4,75 %
5%
5%
5,25 %
5,5 %
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0106.png
106
21-30
4%
4,5 %
5%
5,5 %
6%
De bestemmelser, som tager udgangspunkt i en grundbøde på 3 % er strafbelagt med bøde i § 16, stk.
1, nr. 1, 11, 16, 23-24 og 26. De vedrører oprettelse af en anmeldelsesprocedure, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.,
opbevaring af data om fjernet og blokeret indhold, jf. § 5, stk. 7, oprettelse af en
efterprøvelsesprocedure, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., aflæggelse af rapport, jf. § 8, stk. 2, afgivelse af
kontaktoplysninger til brug for kommunikation med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. § 9, stk.
1, og efterkommelse af påbud eller supplerende vilkår til et påbud, jf. § 14. Der er tale om tilfælde,
hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv nemt vil kunne konstatere overtrædelsen, uden at
kendskab til overtrædelser skal ske gennem en klage eller tjenesteudbyderens rapport.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der for de øvrige foreslåede strafbelagte bestemmelser skal
fastsættes en lavere bødestraf, eftersom der bl.a. er tale om forpligtelser, som vedrører
tjenesteudbyderens løbende sagsbehandling af anmeldelser og andre processuelle krav, hvor en enkel
overtrædelse ikke anses for ligeså grov, som f.eks. manglende oprettelse af en anmeldelsesprocedure.
Det foreslås, at på den baggrund, at udgangspunktet for straffastsættelse for overtrædelser § 16, stk.
1, nr. 2-10, 12-15, 17-22 og 25 fastsættes efter nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt i
en procentdel af tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående
regnskabsår korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste datingtjeneste eller gamingtjeneste.
Model for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk. 1, nr. 2-10, 12-15, 17-22 og 25.
Antal
1.
2.
3.
4.
5.
overtrædelser gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde
gangstilfælde
0-5
6-10
11-20
21-30
0,25 %
0,5 %
0,75 %
1%
0,5 %
0,75 %
1%
1,25 %
0,75 %
1%
1,25 %
1,5 %
1%
1,25 %
1,5
1,75 %
1,25 %
1,5 %
1,75 %
2%
Som eksempel tages der udgangspunkt i et scenarie, hvor en tjenesteudbyder én gang har undladt at
oplyse den bruger, der delte det indhold, der er genstand for anmeldelse, de oplysninger, der er anført
i § 6, stk. 4, jf. § 16, stk. nr. 13. Den pågældende tjenesteudbyder har en koncernomsætning på 1000
mia. kr. og tjenesteudbyderens kommunikationsplatform har 2 mia. brugere på verdensplan og
300.000 brugere i Danmark. Den danske befolkning udgør således 0,015% af det totale antal brugere
på kommunikationsplatformen. Efter ovenstående model vil bøden i det pågældende eksempel udgøre
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
107
1000 mia. kr. x 0,015 % x 1. gangstilfælde på 3 % af årlige koncernomsætning korrigeret med andelen
af brugere i Danmark = 4,5 mio. kr.
I det tilfælde, at tjenesteudbyderen i eksemplet ovenfor inden der er vedtaget bøde eller afsagt dom
endnu en gang har undladt at oplyse den bruger, der delte det indhold, der er genstand for anmeldelse,
de oplysninger, der er anført i § 6, stk. 4, jf. § 16, stk. nr. 13 vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
ikke pålægge en ny bøde herfor, da den tidligere bøde dækkede over 0-5 overtrædelser, og
kumulationen af overtrædelser således stadig er inden for denne ramme.
Når den pågældende tjenesteudbyder i eksemplerne ovenfor vedtager bøden eller der fastsættes dom
herom, så udgør dette 1. gangstilfældet.
Fastsættelse af straffen vil for begge modeller fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i
op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Det foreslås i
stk. 3,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af reglerne i straffelovens kapitel 5, at bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v.
omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder, jf.
straffelovens § 26, stk. 1. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for
så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de ovenfor
nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2.
Det følger videre, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer
eller den juridiske person som sådan, jf. straffelovens § 27.
Et moderselskab kan som udgangspunkt ikke holdes ansvarlig for sine datterselskabers overtrædelser
af lovgivningen, dvs. tiltale skal som udgangspunkt alene rejses mod det pågældende datterselskab.
Såfremt beslutningerne reelt træffes på koncernniveau, dvs. af moderselskabet, vil tiltale dog skulle
rejses mod såvel datterselskabet som moderselskabet.
Tiltale vil også skulle rejses mod moderselskabet, såfremt moderselskabet på anden vis kan anses for
at have været medvirkende til datterselskabets overtrædelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
moderselskabet har opfordret datterselskabet til den ulovlige handling, eller hvis moderselskabet har
haft en formodning om, at datterselskabet vil begå den ulovlige handling og har undladt at gribe ind.
Til § 17
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
108
Det er et grundlæggende princip i dansk retspleje, at straf, herunder bødestraf, normalt pålægges
under domstolenes medvirken og i strafferetsplejens former ud fra hensynet til den sigtedes
retssikkerhed. I Danmark er det således som udgangspunkt anklagemyndigheden, der rejser tiltale,
og domstolene, der pålægger bødestraf.
Anklagemyndigheden kan imidlertid i sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre
højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis
sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at
betale den bøde, der er fastsat i bødeforelægget, jf. retsplejelovens § 832, stk. 1. Øvrige myndigheder,
som har hjemmel hertil i særlovgivningen kan også udstede et bødeforelæg, som den pågældende kan
vedtage udenretligt i stedet for gennemførelse af en domstolsbehandling.
Muligheden for at afgøre en sag med et administrativt bødeforelæg kan forbedre mulighederne for en
hurtig og effektiv håndhævelse og bevirke en hurtig afgørelse af en sag. Hvis en myndighed vedtager
bøden, afsluttes sagen, og videre forfølgning bortfalder.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sager om overtrædelse af § 4,
stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 2, § 4, stk. 3, 2. pkt., § 4, stk. 5, § 5, stk. 2, § 5, stk. 3, § 5, stk. 5, § 5, stk. 6, 2.
pkt., § 5, stk. 7, § 6, stk. 1-3, § 6, stk. 4, § 6, stk. 5, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 4, § 7, stk.
5, § 7, stk. 6, § 7, stk. 7, § 7, stk. 8, § 7, stk. 9, 2. pkt., § 8, stk. 2, § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, § 14, stk. 1, §
14, stk. 2, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive,
at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget
angivet bøde.
Med de foreslåede håndhævelsesbeføjelser er der i vidt omfang tale om, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen får samme håndhævelsesmuligheder som på konkurrence- og betalingsområdet.
Da en ordning om administrative bødeforelæg indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får
adgang til ved bødeforelæg at afgøre straffesager, uden at politiet, anklagemyndigheden og
domstolene involveres, tilsiger væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn, at en række bestemte
betingelser er opfyldt.
En betingelse for, at sagen kan afsluttes ved, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder et
administrativt bødeforelæg, er derfor, at den, der har begået overtrædelsen, dels erklærer sig skyldig
og dels vedtager sagens udenretlige afgørelse. Såfremt den, der har begået overtrædelsen, ikke ønsker
at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig
skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, overgår sagen til politiet og anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig
strafferetlig forfølgning. Såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder, at en tjenesteudbyderen
foretager overtrædelser i en facon, der er af mere omfattende, systematisk eller grov karakter og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
2521998_0109.png
109
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke finder sagerne egnet til at blive afgjort med et administrativ
bødeforelæg, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i stedet foretage politianmeldelse.
Udstedelse af administrative bødeforelæg forudsætter, at overtrædelserne generelt er ensartede,
ukomplicerede, umiddelbart konstaterbare og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål.
Gerningsindholdet i lovforslagets § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 2, § 4, stk. 3, 2. pkt., § 4, stk. 5, § 5, stk.
2, § 5, stk. 3, § 5, stk. 5, § 5, stk. 6, 2. pkt., § 5, stk. 7, § 6, stk. 1-3, § 6, stk. 4, § 6, stk. 5, § 6, stk. 6,
§ 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 4, § 7, stk. 5, § 7, stk. 6, § 7, stk. 7, § 7, stk. 8, § 7, stk. 9, 2. pkt., § 8, stk.
2, § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, § 14, stk. 1, § 14, stk. 2 vurderes generelt at være klart, og det er forventningen
at overtrædelser heraf i mange tilfælde vil være umiddelbart konstaterbare og uden bevismæssig tvivl.
Endvidere ligger sanktionsniveauet fast og sagens afgørelse, herunder bødens størrelse, vil således
være uden skønsmæssige elementer af betydning som følge af det fastlagte bødeniveau, jf.
bemærkningerne til § 16. Dette vil dog ikke være tilfældet, såfremt der f.eks. skal foretages en
vurdering af, hvorvidt der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder i en konkret sag.
I så fald skal sagen oversendes direkte til politiet og anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 742.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at fristen efter anmodning kan forlænges af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen.
Bestemmelsen giver mulighed for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan forlænge fristen.
Det foreslås i
stk. 2,
at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en
sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Det gælder f.eks. tiltaltes navn og adresse, oplysninger om det forhold, der rejses tiltale for samt den
regel, der påstås overtrådt, og en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med en sådan
angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er
nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, jf. den gældende retsplejelovs § 834, stk. 1, nr.
2 og 3, og stk. 2, og princippet om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Vedtages bøden ikke overgiver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sagen til politiet. Det følger af
§ 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at vedtagelsen
har samme virkning som en dom.
Til § 18
Det foreslås i
stk. 1,
at der kan pålægges tjenesteudbydere daglige tvangsbøder i en række tilfælde.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at der kan pålægges daglige tvangsbøder til tjenesteudbydere, der undlader
at sende rapporten til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller stille rapporten ubegrænset til
rådighed på sit websted i strid med § 8, stk. 2.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
110
Pålæggelse af tvangsbøder forudsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kendskab til, at
tjenesteudbyderen har undladt at sende rapporten til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller stille
den ubegrænset til rådighed på sit websted i strid med § 8, stk. 2
Den foreslåede § 8, stk. 2 fastlægger klart, at tjenesteudbyderen skal sende rapporten og stille den til
rådighed senest 1 måned efter afslutningen af rapporteringsperioden, som i den foreslåede § 19, stk.
3 er fastlagt til at løbe 1. gang fra ikrafttrædelsestidspunktet til 1. januar 2023 og herefter løbende et
år frem.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan derfor henholde sig til på forhånd fastsatte datoer til
nærmere at søge kendskab til, om der er sket en overtrædelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
har i den forbindelse mulighed for at give tvangsbøder for overtrædelse af en enkelt af forpligtelserne,
f.eks. at rapporten ikke er stillet til rådighed ubegrænset på tjenesteudbyderens websted, men f.eks.
er nedtaget efter 1 uge.
Det foreslås i
stk. 1, nr.
2, at der kan pålægges daglige tvangsbøder til tjenesteudbydere, der undlader
at give de oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er anført i § 9, stk. 1, eller undlader
at sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte.
Det følger af den foreslåede § 9, stk. 1, at tjenesteudbyderen skal give oplysning om dennes navn,
adresse, e-mailadresse og telefonnummer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Tjenesteudbyderen
har pligt til at sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i beslutningen om at pålægge tvangsbøder skulle henholde
sig til tidspunktet for indtrædelse af forpligtelsen for den enkelte tjenesteudbyder. I den forbindelse
skal det bemærkes, at de anførte oplysninger skal afgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, jf. § 19, stk. 1. I det tilfælde, at en tjenesteudbyder først på et
senere tidspunkt bliver omfattet af loven, f.eks. når den pågældende tjenesteudbyders
kommunikationsplatform opnår 100.000 brugere i Danmark, er det dette tidspunkt, hvor forpligtelsen
indtræder.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at der kan pålægges daglige tvangsbøder til tjenesteudbydere, der undlader
at efterkomme et påbud, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt efter § 14, stk. 1, eller
tilsidesætter supplerende vilkår til et påbud, som er meddelt efter § 14, stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter § 14, stk. 1 meddele påbud og efter § 14, stk. 2 meddele
yderligere vilkår til påbuddet med henblik på at sikre tjenesteudbyderens efterlevelse af § 4, stk. 1, 2.
pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt. og § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-14 og § 12, stk. 1, samt for regler udstedt i medfør
af § 15, stk. 2 og 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Det kan f.eks. blive aktuelt at pålægge en tjenesteudbyder tvangsbøder for manglende efterlevelse af
et påbud i det tilfælde, at en tjenesteudbyder i sin rapport nægter at udlevere en beskrivelse af type
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
111
og omfang samt driftsprincipper for de algoritmer, som tjenesteudbyderen anvender til klassificering
i henhold til § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 2.
Ubetalte pålagte tvangsbøder bortfalder ved opfyldelsen af forpligtelsen.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at tvangsbøder efter stk. 1 udgør 1 pct. af tjenesteudbyderens
gennemsnitlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår pr. dag korrigeret
med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende kommunikationsplatform,
gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste.
Det er tjenesteudbyderens koncernomsætning på verdensplan, der skal tages udgangspunkt i, dvs.
ikke kun en evt. filial i virksomheden. Omregning i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter
nationalbankens gennemsnitlige valutakurs i virksomhedens seneste regnskabsår. Denne omsætning
vil herefter skulle deles med 365 for at nå frem til den daglige omsætning. Størrelsen af en tvangsbøde
vil kunne udgøre op til 1 pct. heraf, korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark.
Beregning af bødens størrelse forudsætter ud over oplysninger om tjenesteudbyderens
koncernomsætning på verdensplan også oplysninger om antallet af tjenesteudbyderens
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjenestes brugere på
verdensplan og antallet af den pågældende platforms eller tjenestes brugere i Danmark.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan blive bekendt med disse oplysninger ved at anmode
tjenesteudbyderen om at afgive dem i medfør af den foreslåede § 12, stk. 2, hvorefter Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen til brug for udmåling af bøder efter § 16 og til brug for at pålægge tvangsbøder
efter § 18 kan anmode en tjenesteudbyder om oplysninger om tjenesteudbyderens årlige
koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår og for den pågældende
kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste eller gamingtjeneste kan anmode om
antallet af tjenesteudbyderens brugere på verdensplan samt antallet af tjenesteudbyderens brugere i
Danmark.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ved anmodning om disse oplysninger iagttage hensynene,
som fastlagt i retssikkerhedsloven § 10. Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er
konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan
medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til
myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som
søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det
følger videre af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3 og 4, at en myndighed skal vejlede den mistænkte
om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for
bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse og at den kan mistænkte kan afgive samtykke til at
afgive oplysninger.
Ved manglende eller ufuldstændige oplysninger kan Konkurrence og Forbrugerstyrelsen tage
udgangspunkt i offentligt tilgængelige oplysninger om årlig koncernomsætning for tjenesteudbyderen
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Lovudkast - Revideret version af høring af lovforslag om sociale medier, fra erhvervsministeren
112
og antal brugere for den pågældende kommunikationsplatform, gruppebeskedtjeneste, datingtjeneste
eller gamingtjeneste.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at størrelsen af den daglige tvangsbøde beregnes fra den dato, der er
angivet i beslutningen om at pålægge tvangsbøder.
Pålæggelse af tvangsbøder kan indbringes for domstolene.
Hvis en tjensteudbyder ikke betaler tvangsbøderne, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmode
restanceinddrivelsesmyndigheden om at inddrive tvangsbøderne.
Til § 19
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
Det foreslås således, at tjenesteudbyderen vil skulle leve op til de foreslåede forpligtelser –undtaget
§§4-7- i loven fra denne dato. Ud over forpligtelser er det også fra denne dato, at juridiske personer
efter § 2, stk. 7 kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om de er omfattet af lovens
anvendelsesområde.
Det foreslås i stk.
2,
at lovens §§ 4-7 træder i kraft 1. september 2022.
Den foreslåede bestemmelse tillader tjenesteudbyderne at indrette deres interne procedurer og it-
opsætning for at kunne efterleve de foreslåede krav til oprettelse af en anmeldelsesprocedure og
efterprøvelsesprocedure samt behandling af anmeldelser.
Det foreslås i
stk. 3,
at rapporteringsperioden jf. § 8, stk. 2 løber 1. gang fra ikrafttrædelsestidspunktet
til 1. januar 2023 og herefter løbende et år frem.
Den første afrapporteringsperiode foreslås således at løbe fra den 1. juli 2022 til 1. januar 2013. Det
vurderes hensigtsmæssigt, at den første afrapporteringsperiode er på en kortere periode på et halvt år,
således at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, borgere, interessenter og Folketinget ikke skal
afvente et år efter ikrafttrædelse med at få et indblik i effekten af de foreslåede forpligtelser i loven,
herunder anmeldelsesproceduren.
Til § 20
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale gyldighed.