Aktstykke nr.
179
Folketinget 2021-22
179
Erhvervsministeriet.
København, den 19. januar 2022.
a.
Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Finanstilsynet hæver sin udgifts-
og indtægtsbevilling på § 08.23.01. Finanstilsynet med 9,0 mio. kr. i 2022 til Finanstilsynets tilsyn
med bæredygtighedsområdet.
Udgifterne i 2022 er finansieret ved afgiftsstigninger, som fordeles mellem alle virksomheder under
Finanstilsynets tilsyn efter den fordelingsnøgle, som er fastsat i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet skal fra 2022 varetage en række nye tilsynsopgaver på bæredygtighedsområdet. Opga-
verne følger af hhv. ny EU-lovgivning og udførelse af nye opgaver. Nedenfor følger en gennemgang
af opgaverne:
Tilsyn med taksonomiforordningen
Taksonomiforordningen klassificerer, hvilke økonomiske aktiviteter, der kan siges at være bære-
dygtige i EU mhp. at understøtte bæredygtige investeringer. Finanstilsynet skal fra 1. januar 2022
føre tilsyn med, om udbydere af finansielle produkter oplyser korrekt og tilstrækkeligt under forord-
ningen. Udbydere af bæredygtige finansielle produkter og større finansielle virksomheder omfattet
af direktivet om ikke-finansiel rapportering skal opgøre andelen af hhv. investeringer og aktiviteter,
som udføres i overensstemmelse med taksonomiforordningens kriterier for bæredygtige økonomiske
aktiviteter. Der udvikles endvidere IT-understøttelse af tilsynsarbejdet, som også kan anvendes i
forbindelse med tilsynet med disclosureforordningen.
Tilsyn med investorbeskyttelsesreglerne samt forsikrings- og pensionsområdet
Der er vedtaget en række delegerede retsakter (MiFID, UCITS, AIFMD, IDD og Solvens II), som
integrerer bæredygtighedsfaktorer i investorbeskyttelsesreglerne og i risikostyringen på pensions- og
forsikringsområdet. Reglerne træder i kraft i 2. halvår 2022.
Finanstilsynet skal føre tilsyn med, at investeringsrådgivere afdækker investorers bæredygtigheds-
præferencer på linje med den hidtidige afdækning af investorers tidshorisont og risikovillighed. Til-
svarende skal Finanstilsynet føre tilsyn med krav om, at producenter og udbydere af investeringspro-
dukter inddrager bæredygtighedsfaktorer og -præferencer som et obligatorisk element i risikostyring,
ledelse og produktgodkendelsesprocedurer.
b.
CQ002064