Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 151
Offentligt
2515223_0001.png
1
Fremsat den 23. februar 2022 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Forslag
til
Lov om regulering af sociale medier
1
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Formål
§ 1.
Loven har til formål at fremme beskyttelsen mod ulovligt indhold på
kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester samt øge gennemsigtigheden om
kommunikationsplatformes og gruppebeskedtjenesters indholdsmoderation.
Anvendelsesområde
§ 2.
Denne lov gælder for tjenesteudbydere, der tilbyder en kommunikationsplatform med over
100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår, jf. dog stk. 9.
Stk. 2.
Tjenesteudbydere som nævnt i stk. 1 er ikke omfattet af § 4, § 5, § 6, og § 7, for så vidt
angår lukkede grupper, som tillader under 5000 brugere på deres kommunikationsplatform.
Stk. 3.
Tjenesteudbydere, der tilbyder en gruppebeskedtjeneste, som tillader over 5000 brugere, er
omfattet af loven, såfremt gruppebeskedtjenesten har over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark
i det forgangne kalenderår, jf. dog stk. 9.
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse på følgende online tjenester:
1. Tjenester, der anvendes til individuel kommunikation, er undtaget fra loven.
2. Tjenester, der hovedsageligt er beregnet til formidling eller salg af varer eller tjenesteydelser.
3. Tjenester, der hovedsageligt er beregnet til formidling af boliger eller stillingsannoncer.
4. Tjenester, der hovedsageligt er beregnet til anmeldelse af varer eller tjenesteydelser.
5. Tjenester, der hovedsageligt er beregnet til prissammenligning.
6. Tjenester, der hovedsageligt er beregnet til dating.
7. Tjenester, der hovedsageligt bruges til spil eller gaming.
8. Tjenester, der hovedsageligt er beregnet til tilgængeliggørelsen af ikke-profitorienterede
onlineencyklopædier.
9. Tjenester, der hovedsageligt er beregnet til et fagligt forum.
Stk. 5.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt en juridisk person
er omfattet af loven, når en juridisk person anmoder herom. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
indhente de nødvendige oplysninger fra den juridiske person til brug for sin afgørelse og fastsætte en
rimelig frist for modtagelsen af oplysningerne.
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).
1
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2
Stk. 6.
Denne lov påvirker ikke anvendelsen af reglerne om videodelingsplatformstjenester i lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
Stk. 7.
Denne lov påvirker ikke anvendelsen af reglerne om onlineindholdsdelingstjenester i lov
om ophavsret.
Stk. 8.
Indhold fra massemedier i medieansvarsloven er undtaget fra denne lov, i det omfang
massemediet og indholdet herfra er underlagt et redaktionelt ansvar i medfør af medieansvarsloven.
Stk. 9.
Denne lov berører ikke de regler, der skal betragtes som lex specialis, og gælder ikke i det
omfang, hvor andre regler fastsætter strengere krav end hvad der fremgår af denne lovs bestemmelser,
jf. dog stk. 6 og 7.
Stk. 10.
Lovens § 12 finder anvendelse på alle tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform
eller en gruppebeskedtjeneste uagtet antal brugere i Danmark, når oplysningerne indhentes til brug
for analyser, jf. § 10.
Definitioner
§ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Ulovligt indhold: Enhver form for indhold, som er i strid med den til enhver tid gældende ret.
2) Tjenesteudbyder: En juridisk person, der tilbyder en kommunikationsplatform eller en
gruppebeskedtjeneste, uanset hvor personen er etableret.
3) Kommunikationsplatform: Online platform, som med henblik på opnåelse af fortjeneste
tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære
funktion består i at muliggøre det for brugere af platformen at tilslutte sig, dele meddelelser
eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video.
4) Tjeneste, der anvendes til individuel kommunikation: Online kommunikation via direkte
beskeder i chat, e-mail, sms, mms eller andre beskedtjenester, hvor afsenderen har
forudbestemt modtagerkredsen.
5) Lukket gruppe: Online gruppe, som kun tillader brugere at tilslutte sig, dele meddelelser eller
præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video i et forum gennem
invitation fra nuværende medlemmer af gruppen eller ved godkendelse af en administrator.
Kun nuværende medlemmer kan se indhold i gruppen.
6) Bruger: Enhver juridisk eller fysisk person, der er registreret på en kommunikationsplatform
eller gruppebeskedtjeneste med en profil.
7) Anmelder: Enhver juridisk eller fysisk person, som anmelder indhold efter
anmeldelsesproceduren i denne lov.
8) Gruppebeskedtjeneste: Online tjeneste, som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder
brugeren kommunikation via direkte beskeder i en gruppechat, hvor afsenderen kan tilføje
eller acceptere andre brugere som forudsætning for at deltage i gruppechatten eller hvor
afsenderen kan tildele en administrator disse rettigheder.
Kapitel 2
Tjenesteudbyderens forpligtelser
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
3
Anmeldelsesprocedure
§ 4.
Tjenesteudbyderen skal oprette en procedure for behandling af anmeldelser om ulovligt
indhold. Anmeldelsesproceduren skal være udformet således, at der ved hjælp af funktioner, der nemt
kan findes og altid er til rådighed på kommunikationsplatformen eller gruppebeskedtjenesten, samt
er nemme at håndtere, kan anmeldes indhold til tjenesteudbyderen. Disse funktioner skal udelukkende
give mulighed for anmeldelse via kommunikationsplatformen eller gruppebeskedtjenesten.
Stk. 2.
Ved anmeldelse efter stk. 1, skal tjenesteudbyderen omgående kvittere for modtagelse af
anmeldelsen. Kvitteringen skal indeholde følgende:
1) Beskrivelse af, hvordan anmeldelsen behandles, herunder tidshorisonten for hvornår
tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5 senest vil foreligge.
2) Oplysning om, at anmelder kan indgive en anmeldelse til politiet over indholdet og mod den,
der har delt det anmeldte indhold, og hvor anmelder kan få yderligere oplysninger om dette.
3) Oplysning om, at tjenesteudbyderen ved afgørelse om blokering eller fjernelse af det anmeldte
indhold opbevarer selve indholdet og dertilhørende kontooplysninger i 90 dage med henblik
på eventuel udlevering af materiale til politiet.
4) Oplysning om, at anmelderen kan klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over
anmeldelsesproceduren.
Stk. 3.
Tjenesteudbyderen er ikke forpligtet til at behandle en anmeldelse, når tjenesteudbyderen
på baggrund af typen eller hyppigheden af de modtagne anmeldelser vurderer, at anmeldelsen enten
er genereret automatisk eller åbenbart er grundløs. Tjenesteudbyderen oplyser omgående anmelder
om, at dennes anmeldelse ikke vil blive behandlet i dette tilfælde.
Stk. 4.
Tjenesteudbyderen skal sikre, at oplysninger om anmelder og den bruger, hvis indhold er
genstand for anmeldelsen ikke videregives til uvedkommende.
Afgørelse og tidsfrister
§ 5.
Tjenesteudbyderen skal efter modtagelse af en anmeldelse, jf. § 4, træffe afgørelse om at
fjerne, blokere eller fastholde det anmeldte indhold på baggrund af en vurdering af, om der er tale om
ulovligt indhold.
Stk. 2.
Hvis tjenesteudbyderen kan træffe afgørelse efter stk. 1 uden nærmere undersøgelse, skal
afgørelse træffes senest 24 timer efter modtagelse af anmeldelsen efter § 4, jf. dog stk. 6.
Stk. 3.
Hvis tjenesteudbyderen ikke kan træffe afgørelse efter stk. 1 uden nærmere undersøgelse,
skal tjenesteudbyderen senest 24 timer efter modtagelse af anmeldelsen efter § 4 oplyse anmelder
om, hvorfor indholdet kræver nærmere undersøgelse og træffe afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage fra
anmeldelsestidspunktet, jf. dog stk. 6.
Stk. 4.
Fristen i stk. 3 kan undtagelsesvis fraviges, såfremt:
1. Tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 1 tydeligvis afhænger af, at tjenesteudbyderen
indhenter oplysninger fra den bruger, der delte det indhold, som er genstand for anmeldelsen
vedrørende faktuelle omstændigheder, eller
2. indholdets kompleksitet, længde eller sprog bevirker, at tjenesteudbyderen ikke kan overholde
fristen i stk. 3.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
4
Stk. 5.
Hvis fristen i stk. 3 fraviges, skal tjenesteudbyderen inden udløbet af fristen i stk. 3 oplyse
anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om begrundelsen herfor, jf. stk. 4, og træffe
afgørelse efter stk. 1 inden 14 dage, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Tjenesteudbyderen er ikke forpligtet til at træffe afgørelse efter stk. 1, såfremt det indhold,
der er genstand for anmeldelsen bliver fjernet eller blokeret grundet andre foranstaltninger, inden
afgørelse efter stk. 1 træffes. Tjenesteudbyderen oplyser omgående anmelder og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen om, at anmeldelsen ikke vil blive behandlet i dette tilfælde og begrundelsen
herfor.
Stk. 7.
Formodet ulovligt indhold, der fjernes eller blokeres af tjenesteudbyderen samt
dertilhørende kontooplysninger, skal opbevares i 90 dage efter, at tjenesteudbyderen har fjernet eller
blokeret indholdet fra platformen. Hvis politiet skønner det nødvendigt af hensyn til en indgivet
anmeldelse om strafbart forhold, kan politiet pålægge tjenesteudbyderen at opbevare indholdet i et
længere tidsrum.
Oplysningspligt ved afgørelse
§ 6.
Når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1, skal tjenesteudbyderen omgående
oplyse anmelder om sin afgørelse, og begrundelsen herfor.
Stk. 2.
Når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1, om at fjerne eller blokere det
anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen udover oplysningerne i stk. 1, omgående oplyse anmelder
om det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold.
Stk. 3.
Når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1, om at fastholde det anmeldte
indhold, skal tjenesteudbyderen udover oplysningerne i stk. 1, omgående oplyse anmelder om
muligheden for at anmode tjenesteudbyderen om at efterprøve sin afgørelse, jf. § 7, stk. 2, nr. 1, og
om muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. § 13.
Stk. 4.
Når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1, om at fjerne eller blokere det
anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen omgående oplyse den bruger, der får fjernet eller blokeret
sit indhold, om sin afgørelse og begrundelsen herfor. Tjenesteudbyderen skal herudover oplyse om:
1) det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold,
2) muligheden for at anmode tjenesteudbyderen om at efterprøve afgørelsen, jf. § 7, stk. 2, nr.
2, og
3) om muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. § 13.
Efterprøvelse
§ 7.
Tjenesteudbyderen skal oprette en procedure for efterprøvelse af sine afgørelser efter § 5, stk.
1. Efterprøvelsesproceduren skal være udformet således, at brugere ved hjælp af funktioner, der nemt
kan findes, altid er til rådighed, og som er nemme at håndtere, kan anmode om efterprøvelse.
Stk. 2.
Tjenesteudbyderen skal efterprøve sin afgørelse, når:
1) anmelder inden for to uger efter modtagelse af tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 1, om
at fastholde det anmeldte indhold, anmoder om efterprøvelse af tjenesteudbyderens afgørelse, eller
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
5
2) den bruger, der fik fjernet eller blokeret sit indhold af tjenesteudbyderen inden for to uger efter
modtagelse af tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 1, anmoder om efterprøvelse af
tjenesteudbyderens afgørelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Tjenesteudbyderen kan kun tilpligtes at efterprøve sin afgørelse efter § 5, stk. 1, én gang.
Stk. 4.
Tjenesteudbyderen skal senest 7 dage efter modtagelse af en anmodning om efterprøvelse
efter stk. 2, træffe afgørelse om at fastholde eller ændre sin afgørelse efter § 5, stk. 1, jf. dog stk. 9.
Stk. 5.
Tjenesteudbyderen skal i forbindelse med sin afgørelse efter stk. 4 oplyse den, som har
anmodet om efterprøvelse, jf. stk. 2, om sin nye afgørelse og begrundelsen herfor.
Stk. 6.
Hvis tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4, indebærer fjernelse eller blokering af det
anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen, udover oplysningerne i stk. 5, oplyse anmelder om det
territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold.
Stk. 7.
Hvis tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 indebærer fjernelse eller blokering af det
anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen oplyse den bruger, der får fjernet eller blokeret sit indhold,
om sin afgørelse og begrundelsen herfor samt det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller
blokering af det anmeldte indhold og om muligheden for at klage til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, jf. § 13.
Stk. 8.
Hvis tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 indebærer, at indhold, som er fjernet eller
blokeret ved tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 1, af tjenesteudbyderen nu vurderes lovligt,
skal tjenesteudbyderen oplyse anmelder om sin afgørelse efter stk. 4, og begrundelsen herfor samt
om muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. § 13.
Stk. 9.
Tjenesteudbyderen er ikke forpligtet til at træffe afgørelse efter stk. 4, såfremt det indhold,
der er genstand for anmeldelsen bliver fjernet eller blokeret grundet andre foranstaltninger, inden
afgørelse efter stk. 4 træffes. Tjenesteudbyderen oplyser omgående den, der har anmodet om
efterprøvelse efter stk. 2 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at anmeldelsen ikke vil blive
behandlet i dette tilfælde og begrundelsen herfor.
Kapitel 3
Afrapportering
§ 8.
Tjenesteudbyderen skal udarbejde en rapport på dansk eller engelsk. Rapporten skal
indeholde følgende oplysninger:
1) Beskrivelse af, hvilke indsatser tjenesteudbyderen gør for at forhindre ulovligt indhold på sin
kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste.
2) Hvis tjenesteudbyderen anvender algoritmer til klassificering af indhold, der skal fjernes eller
blokeres, skal der indgå en beskrivelse af type og omfang heraf samt driftsprincipper for de
algoritmer, som tjenesteudbyderen anvender til klassificering, herunder generelle oplysninger
om de anvendte træningsdata og om tjenesteudbydernes eventuelle revurdering af resultaterne
af disse procedurer.
3) Beskrivelse af tjenesteudbyderens kontrolprocedure om kontraktlige bestemmelser mellem
tjenesteudbyderen og brugeren er blevet overtrådt.
4) Beskrivelse af om og i så fald hvilke skridt tjenesteudbyderen tager over for brugere, der har
delt indhold, som af tjenesteudbyderen bliver fjernet eller blokeret af egen drift eller efter
denne lov.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
6
5) Beskrivelse af udformningen af tjenesteudbyderens anmeldelsesprocedure, jf. § 4, og
brugervenligheden heraf.
6) Beskrivelse af de interne beslutningskriterier, som tjenesteudbyderen lægger til grund for sin
afgørelse efter § 5, stk. 1-5, herunder de kontroltrin, tjenesteudbyderen foretager i den
forbindelse. Beskrivelsen skal tillige indeholde oplysninger om de personer, som foretager
behandling af anmeldelser efter procedurerne i §§ 4-7, herunder deres sproglige
kundskabsniveau, og oplysning om i hvilket omfang tjenesteudbyderen har understøttet dem
med uddannelse og anden vejledning.
7) Tabellarisk oversigt over antal anmeldelser efter § 4, som tjenesteudbyderen har modtaget i
rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3.
8) Tabellarisk oversigt over antal anmeldelser, hvor tjenesteudbyderen ikke har truffet afgørelse
efter § 5, stk. 1 i henhold til § 5, stk. 6 eller ikke har efterprøvet sin afgørelse efter § 7, stk. 4
i henhold til § 7, stk. 9 i rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3.
9) Tabellarisk oversigt over tjenesteudbyderens afgørelser efter § 5, stk. 1, i
rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3, inddelt i tidsrummene "inden 24 timer" og "inden 7
dage", jf. § 5, stk. 2, og 3, og med angivelse af udfaldet af hver afgørelse efter § 5, stk. 1 samt
begrundelsen herfor. Herudover skal indgå en angivelse af gennemsnitstiden, det tager
tjenesteudbyderen at behandle en afgørelse efter § 5.
10) Tabellarisk oversigt over tilfælde, hvor tjenesteudbyderen har fraveget fristen i § 5, stk. 3,
efter § 5, stk. 4, i rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3.
11) Tabellarisk oversigt over påbud, som tjenesteudbyderen har modtaget i henhold til § 14 i
rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3, og en beskrivelse af de foranstaltninger, som
tjenesteudbyderen har foretaget for at imødekomme påbuddet.
12) Tabellarisk oversigt over antallet af anmodninger om efterprøvelse, som tjenesteudbyderen
har modtaget i rapporteringsperioden opstillet efter, om anmodningen blev stillet af anmelder
eller den, der delte indholdet. Oversigten skal indeholde oplysninger om resultatet af de
gennemførte efterprøvelser, herunder en oversigt over i hvilke tilfælde tjenesteudbyderens
afgørelse om fjernelse eller blokering af anmeldt indhold blev ændret som følge af
tjenesteudbyderens efterprøvelse af sin afgørelse, jf. § 7, stk. 4, og begrundelsen herfor.
13) Tabellarisk oversigt over antal og type af tilfælde, hvor tjenesteudbyderen i
rapporteringsperioden ikke har gennemført en anmeldelsesprocedure efter § 4, på baggrund
af mistanke om, at anmeldelserne er genereret automatisk eller åbenbart er grundløse, jf. § 4,
stk. 3.
14) Resume med en tabellarisk oversigt over det totale antal af modtagne anmeldelser, jf. § 4,
procentdelen af indhold, som er blokeret eller fjernet på baggrund af anmeldelserne, antallet
af anmodninger om efterprøvelse, jf. § 7, og procentdelen af tjenesteudbyderens afgørelser,
jf. § 5, stk. 1, som blev ændret ved tjenesteudbyderens efterprøvelsesafgørelse, jf. § 7, stk. 4 i
rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3. Heri skal også indgå en sammenligning af disse tal med
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
7
tallene fra de sidste to rapporteringsperioder, når disse foreligger og en beskrivelse af
baggrunden for eventuelle forskelle heri.
Stk. 2.
Tjenesteudbyderen skal senest 1 måned efter afslutningen af rapporteringsperioden, jf. §
19, stk. 3, fremsende rapporten til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og stille rapporten ubegrænset
til rådighed på sit websted.
Kapitel 4
Kontakt
§ 9.
Tjenesteudbyderen skal give oplysning om dennes navn, adresse, e-mailadresse og
telefonnummer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Tjenesteudbyderen har pligt til at sikre, at
disse oplysninger til enhver tid er korrekte.
Stk. 2.
Tjenesteudbyderen skal inden 48 timer bekræfte modtagelsen af en henvendelse fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Et autosvar kan ikke udgøre en bekræftelse.
Kapitel 5
Analyser
§ 10.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udarbejde analyser om ulovligt indhold på
kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester samt om kommunikationsplatformes og
gruppebeskedtjenesters indholdsmoderation på eget initiativ eller efter anmodning fra
erhvervsministeren.
Kapitel 6
Tilsyn
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed
§ 11.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med, at tjenesteudbyderen overholder loven
og regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
tilsynsvirksomhed efter stk. 1.
Stk. 3.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tage sager op af egen drift.
Stk. 4.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan underrette de relevante myndigheder, såfremt de
fremsendte rapporter, jf. § 8, kan give anledning til at undersøge omfanget af nedtagningen eller
blokeringen af anmeldt ulovligt indhold inden for et myndighedens ressort nærmere.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adgang til at indhente oplysninger
§ 12.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan af en tjenesteudbyder kræve alle nødvendige
oplysninger, som tjenesteudbyderen har adgang til, til brug for udførelsen af de opgaver, som
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter denne lov.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
8
Stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til brug for udmåling af bøder efter § 16 og til brug
for at pålægge tvangsbøder efter § 18 anmode en tjenesteudbyder om oplysninger om
tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår og for den
pågældende kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste anmode om antallet af
tjenesteudbyderens brugere på verdensplan samt antallet af tjenesteudbyderens brugere i Danmark.
Stk. 3.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken styrelsen
skal have modtaget de krævede oplysninger efter stk. 1 og 2.
Klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
§ 13.
Klage kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over en tjenesteudbyders
manglende efterlevelse af bestemmelserne i §§ 4 - 7.
Stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke forpligtet til at behandle alle klager, som
styrelsen får forelagt. Såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vælger ikke at optage en klage til
behandling, skal styrelsen orientere klager herom.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om formkrav til klagen, herunder om der skal
anvendes en klageformular.
Påbud
§ 14.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan meddele påbud med henblik på at sikre
tjenesteudbyderens efterlevelse af § 4, stk. 1, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt. og § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-14
og § 12, stk. 1, samt af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 2 og 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tilbagekalde et påbud og fastsætte supplerende
vilkår til et påbud meddelt efter stk. 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for
efterlevelse af de supplerende vilkår til påbuddet.
Stk. 3.
Påbuddet kan af tjenesteudbyderen indbringes for domstolene skriftligt inden 4 uger, efter
at påbuddet er meddelt tjenesteudbyderen.
Stk. 4.
En indbringelse for domstolene efter stk. 3 har ikke automatisk opsættende virkning, men
domstolene kan tillægge søgsmålet opsættende virkning.
Stk. 5.
Hvor en dom ankes, fordi et af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelt påbud ikke er
fundet lovligt, kan den ret, der har afsagt dommen eller den ret, hvortil ankesagen er indbragt,
bestemme, at den pågældende ikke under ankesagen må udøve den handling, påbuddet angår.
Kapitel 7
Digital kommunikation
§ 15.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler udstedt i
medfør af loven, skal foregå digitalt.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
9
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign.
Kapitel 8
Sanktioner
Bødestraf
§ 16.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den
tjenesteudbyder, der undlader:
1. at oprette en procedure efter § 4, stk. 1, 1. pkt., for behandling af anmeldelser,
2. omgående at kvittere for modtagelse af en anmeldelse med fuldstændige oplysninger efter §
4, stk. 2, til anmelder,
3. omgående at oplyse anmelder efter § 4, stk. 3, 2. pkt., om, at der ikke vil blive gennemført en
anmeldelsesprocedure,
4. at sikre, at oplysninger om anmelder ikke videregives til den bruger, der delte det indhold,
som er genstand for anmeldelse, jf. § 4, stk. 1 efter § 4, stk. 5.
5. at træffe afgørelse efter § 5, stk. 2, jf. stk. 1, senest 24 timer efter modtagelse af en anmeldelse,
jf. § 4, stk. 1, hvis afgørelsen kan træffes uden nærmere undersøgelse,
6. at oplyse anmelder efter § 5, stk. 3, om, hvorfor indholdet kræver nærmere undersøgelse,
7. at træffe afgørelse inden 7 dage efter § 5, stk. 3,
8. at oplyse anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter § 5, stk. 5, om baggrunden
for fravigelse af fristen i § 5, stk. 3,
9. at træffe afgørelse inden 14 dage efter § 5, stk. 5
10. omgående at oplyse anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter § 5, stk. 6, 2. pkt.
om, at anmeldelsen ikke vil blive behandlet og begrundelsen herfor,
11. at opbevare fjernet og blokeret indhold og dertilhørende kontooplysninger efter § 5, stk. 7,
12. at give anmelder de oplysninger, der er anført i § 6, stk. 1-3,
13. at oplyse den bruger, der delte indholdet, de oplysninger, der er anført i § 6, stk. 4,
14. at oprette en procedure efter § 7, stk. 1, 1. pkt., for efterprøvelse af sine afgørelser efter § 5,
stk. 1,
15. at træffe afgørelse efter § 7, stk. 4, senest 7 dage efter modtagelse af en anmodning om
efterprøvelse af sin afgørelse efter § 5, stk. 1,
16. at oplyse den, som har anmodet om efterprøvelse, jf. § 7, stk. 2 om sin nye afgørelse, jf. § 7,
stk. 4 og begrundelsen herfor efter § 7, stk. 5,
17. at give anmelder de oplysninger, der er anført i § 7, stk. 6
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0010.png
10
18. at give den bruger, der får fjernet eller blokeret sit indhold de oplysninger, der er anført i § 7,
stk. 7,
19. at give anmelder de oplysninger, der er anført i § 7, stk. 8,
20. omgående giver den, der har anmodet om efterprøvelse, jf. § 7, stk. 2 og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen de oplysninger, der er anført i § 7, stk. 9, 2. pkt.,
21. at sende rapporten til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller stille rapporten ubegrænset til
rådighed på sit websted efter § 8, stk. 2,
22. at give de oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er anført i § 9, stk. 1, eller
undlader at sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte,
23. at bekræfte modtagelsen af en henvendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen senest 48
timer efter modtagelse efter § 9, stk. 2, eller
24. at efterkomme påbud, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt efter § 14, stk.
1, eller supplerende vilkår til et påbud, som meddelt efter § 14, stk. 2.
Stk. 2.
Udmåling af bøder efter stk. 1 sker med udgangspunkt i tjenesteudbyderens årlige
koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår korrigeret med andelen af
tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende kommunikationsplatform eller
gruppebeskedtjeneste og overtrædelsens gentagne karakter.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Administrative bødeforelæg
§ 17.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i sager om overtrædelse af § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4,
stk. 2, § 4, stk. 3, 2. pkt., § 4, stk. 4, 2. pkt., § 4, stk. 5 §§ 5, stk. 2-3, § 5, stk. 5, § 5, stk. 6, 2. pkt., §
5, stk. 7-8, §§ 6, stk. 1-4, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 4, 2. pkt. §§ 7, stk. 5-9, § 8, stk. 1. 1. pkt., § 8,
stk. 2, § 9, og §§ 14, stk. 1-2, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en i
bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan efter anmodning forlænges af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen.
Stk. 2.
Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er
forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3.
Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen
har samme virkning som en
dom.
Tvangsbøder
§ 18.
Der kan pålægges daglige tvangsbøder til tjenesteudbydere, der undlader at
1. sende rapporten til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller stille rapporten ubegrænset til
rådighed på sit websted efter § 8, stk. 2,
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0011.png
11
2. give de oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er anført i § 9, stk. 1, eller
undlader at sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte.
3. bekræfte modtagelsen af en henvendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden 48
timer efter modtagelse efter § 9, stk. 2, eller
4. efterkomme et påbud, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt efter § 14, stk.
1, eller supplerende vilkår til et påbud, som meddelt efter § 14, stk. 2.
Stk. 2.
Tvangsbøder efter stk. 1 udgør 1 pct. af tjenesteudbyderens gennemsnitlige
koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår pr. dag korrigeret med andelen af
tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende kommunikationsplatform eller
gruppebeskedtjeneste. Størrelsen af den daglige tvangsbøde beregnes fra den dato, der er angivet i
beslutningen om at pålægge tvangsbøder.
Kapitel 9
Ikrafttræden og overgangsregler
Ikrafttræden
§ 19.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 4, § 5, § 6 og § 7 træder i kraft 1. september 2022.
Stk. 3.
Rapporteringsperioden jf. § 8, stk. 2 løber 1. gang fra ikrafttrædelsestidspunktet til 1. januar
2023 og herefter løbende et år frem.
Færøerne og Grønland
§ 20.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, [men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.]
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
12
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Indledende bestemmelser
2.1.1 Formål, anvendelsesområde, definitioner
2.1.1.1 Gældende ret
2.1.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2 Tjenesteudbyderens forpligtelser over for brugerne
2.2.1 Anmeldelsesprocedure, tidsfrister, tjenesteudbyderens oplysningspligt,
efterprøvelsesprocedure
2.2.1.1 Gældende ret
2.2.1.2 Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
2.3 Afrapportering
2.3.1.1 Gældende ret
2.3.1.2 Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
2.4 Kontakt
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5 Analyser om kommunikationsplatforme
2.5.1.1 Gældende ret
2.5.1.2 Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
2.6 Tilsyn
2.6.1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed, indhentelse af
oplysninger, klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, påbud
2.6.1.1 Gældende ret
2.6.1.2 Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
2.7 Digital kommunikation
2.7.1.1 Gældende ret
2.7.1.2 Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
2.8 Sanktioner
2.7.1 Straf og administrative bødeforelæg
2.8.1.1 Gældende ret
2.8.1.2 Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
13
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
14
1. Indledning
Dette lovforslag tager afsæt i regeringens udspil om sociale mediers ansvar, der blev lanceret 15.
august 2021. Lovforslaget er en udmøntning af udspillets 1. initiativ om
”Skærpet
fokus på sociale
mediers ansvar i forhold til ulovligt indhold”,
som bl.a. indeholder et initiativ om forslag til en ny
lov, der regulerer sociale medier med skærpede krav om nedtagning af ulovligt indhold og indførelse
af transparenskrav.
Udspillet er resultatet af et oplæg fra en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af regeringen i
november 2019, der har analyseret konkrete initiativer i forhold til regulering af ulovligt indhold på
sociale medier.
Arbejdsgruppen har i forbindelse med sit arbejde inddraget en lang række interessenter, herunder
f.eks. Facebook, Google, Institut for Menneskerettigheder, Digitalt Ansvar, DJØF's TechDK-
Kommission, Tænketanken Justitia, Dansk Industri og Dansk Erhverv. Ytringsfrihedskommissionens
betænkning er endvidere indgået i arbejdsgruppens arbejde.
Arbejdsgruppen har foretaget en afdækning af den eksisterende regulering af sociale medier, samt
foretaget en undersøgelse af, hvordan der kan indføres ny regulering på området, herunder i lyset af,
at Europa-Kommissionen i december 2020 fremsatte forslag til en forordning om et indre marked for
digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF, KOM (2020) 825 (DSA), der bl.a. har til
formål at regulere digitale platforme, herunder sociale medier.
Der findes i dag regler i lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder
visse aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven), der indeholder forpligtelser for tjenesteydere
af informationssamfundstjeneste. Reglerne i e-handelsloven er imidlertid mere end 20 år gamle.
Reguleringen har vist sig hverken at være tidssvarende eller tilstrækkelig til at stoppe hurtig spredning
af ulovligt indhold. Danmark har derfor hilst Europa-Kommissionens forslag til DSA velkommen og
har på rådsmøde d. 27. maj 2021 meldt sin støtte til forslaget til forordning.
I dag er tjenesteudbydernes indholdsmoderation i høj grad baseret på frivillige foranstaltninger, men
de mange tilfælde af spredning af ulovligt indhold på internettet viser imidlertid, at det ikke er
tilstrækkeligt at lade det være op til tjenesteudbyderne selv at håndtere ulovligt indhold på deres
platforme.
Antallet af brugere på kommunikationsplatforme og andre tjenester, som tillader brugere at interagere
socialt er steget betydeligt de senere år, hvilket har muliggjort en øget adgang til information og
udveksling af information på internettet. Kommunikationsplatforme spiller en stadig større rolle i
hverdagen hos de fleste mennesker og udgør både fora for meningsudveksling og offentlig debat,
men også en kilde til nyheder og information om produkter og tjenester.
Børneporno, opfordringer til vold, promovering af farlige produkter eller kopivarer er blot eksempler
på ulovligt indhold, der er blevet spredt på platformene. Dette rejser alvorlige bekymringer, som
kræver, at der stilles krav til, at tjenesteudbyderne af disse kommunikationsplatforme og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
15
tjenesteudbydere af gruppebeskedtjenester påtager sig et større ansvar, der matcher den størrelse,
indflydelse og betydning som disse platforme har i samfundet i dag.
Et initiativ mod den omfattende og hurtige spredning af ulovligt indhold kan ikke afvente, at DSA
gennemføres. Derfor vurderes det vigtigt, at Danmark, indtil DSA træder i kraft, træffer sine egne
foranstaltninger for at sikre, at tjenesteudbydere hurtigst muligt påtager sig et større ansvar for
nedtagning af ulovligt indhold og øger gennemsigtighed om deres indholdsmoderation. Flere EU-
lande har indført nationale regler, der forpligter sociale medier til at antage en mere aktiv rolle i
bekæmpelsen af ulovligt indhold på deres platforme.
2. Lovforslagets hovedpunkter
Forslaget indeholder en række forpligtelser for tjenesteudbydere, som tilbyder en
kommunikationsplatform i Danmark med over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det
forgangne kalenderår, herunder visse forpligtelser for disse platformes lukkede grupper, som tillader
over 5000 deltagere. Det foreslås ydermere, at tjenesteudbydere, der tilbyder en gruppebeskedtjeneste
i Danmark, som tillader over 5000 brugere, skal være omfattet af loven, såfremt tjenesten har over
100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår.
Det foreslås, at tjenesteudbydere forpligtes til at etablere en effektiv og transparent procedure for
håndtering af klager over ulovligt indhold, herunder krav om, at tjenesteudbyderne skal træffe
afgørelse om at fjerne, blokere eller fastholde indhold, der anmeldes inden 24 timer. Hvis indholdet
kræver nærmere undersøgelse kan fristen imidlertid forlænges til 7 dage forudsat, at
tjenesteudbyderen kan begrunde over for anmelder, hvorfor behandling af indholdet kræver nærmere
undersøgelse. Ydermere kan denne frist undtagelsesvis fraviges, således at der skal træffes afgørelse
inden for 14 dage, hvis tjenesteudbyderen har brug for at indhente oplysninger fra den bruger, der
delte det indhold, som er genstand for anmeldelsen eller fordi indholdets kompleksitet, sprog eller
længde tilsiger en fristforlængelse.
Endvidere indebærer lovforslaget, at tjenesteudbydere skal stille en række oplysninger til rådighed
for både anmelder og den, der får fjernet sit indhold, herunder en begrundelse for sine afgørelser,
oplysning om muligheden for at de berørte parter kan få efterprøvet tjenesteudbyderens afgørelse, og
informationer om, at der kan klages til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Herudover indeholder lovforslaget krav til tjenesteudbydere om øge gennemsigtighed ved at
udarbejde rapporter med informationer om tjenesteudbyderens efterlevelse af sine forpligtelser i
henhold til nærværende lovforslag og nærmere beskrivelser af tjenesteudbyderens egne indsatser for
at modvirke ulovligt indhold. Rapporterne vil skulle offentliggøres og forelægges Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen med et årligt interval.
Med henblik på at borgere, ngo’er og myndigheder
kan få
et større indblik i, hvorledes de omfattede tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform eller en
gruppebeskedtjeneste modererer indhold på deres platform eller tjeneste efter deres egne
retningslinjer, foreslås det bl.a., at tjenesteudbydere i rapporterne skal beskrive evt. algoritmer for
klassificering af indhold, der fjernes eller blokeres.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
16
Rapporterne skal udover at tjene som grundlag for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
tilsynsvirksomhed også kunne anvendes som en del af oplysningsgrundlaget for styrelsens analyser
om ulovligt indhold på kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester samt om
kommunikationsplatformes og gruppebeskedtjenesters indholdsmoderation. Det foreslås, at analyser
herom skal kunne udarbejdes på styrelsens eget initiativ eller efter anmodning fra erhvervsministeren.
For at facilitere en direkte indgang til tjenesteudbyderne, foreslås det at indføre krav om, at
tjenesteudbydere skal stille kontaktinformationer til rådighed for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
til brug for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens henvendelser. Det foreslås, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan kræve alle nødvendige oplysninger fra de omfattede tjenesteudbydere af en
kommunikationsplatform og tjenesteudbydere af en gruppebeskedtjeneste til brug for analyserne og
til brug for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens øvrige virksomhed. Herudover foreslås det, at
styrelsen kan indhente oplysninger til brug for sin afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af
loven og at styrelsen kan anmode en tjenesteudbyderen om oplysninger om f.eks. tjenesteudbyderens
koncernomsætning til brug for udmåling af eventuelle bøder.
Endelig foreslås det at indføre sanktioner over for de tjenesteudbydere, som overtræder kravene i
loven. En række af forslagets bestemmelser er strafbelagte, og det foreslås, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen under visse forudsætninger skal kunne udstede administrative bødeforelæg efter
principperne i retsplejelovens § 832 om politiets bødeforelæg. I en række tilfælde forudsætter
bødestraf, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen først har pålagt et forudgående påbud på
tjenesteudbyderen. Ved tjenesteudbyderens manglende efterlevelse af de foreslåede forpligtelser over
for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil styrelsen som tvangsmiddel kunne pålægge daglige
tvangsbøder.
De foreslåede regler i lovforslaget om håndhævelse og andre beføjelser, herunder udstedelse af påbud,
indhentning af oplysninger, samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens prioriteringsadgang i forhold
til at afvise at behandle en klage, understøtter en effektiv og smidig håndhævelse af de foreslåede
regler.
2.1 Indledende bestemmelser
2.1.1 Formål, anvendelsesområde og definitioner
2.1.1.1 Gældende ret
Der findes i gældende ret ikke en definition af tjenesteudbyder eller anmelder, som disse skal forstås
i nærværende lovforslag. Der findes heller ikke i gældende ret en definition af
kommunikationsplatform. Det tætteste man kommer på den foreslåede definition er de
informationssamfundstjenester, som består i oplagring af information leveret af en tjenestemodtager,
og som bl.a. er omfattet af e-handelslovens § 16. Der findes ikke i gældende ret en definition af bruger
af kommunikationsplatforme. Det tætteste man kommer på den foreslåede definition er definitionen
på tjenestemodtager i e-handelslovens § 2, stk. 1, nr. 4, hvori tjenestemodtager er defineret som
enhver fysisk eller juridisk person, der modtager og anvender en informationssamfundstjeneste.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
17
Der findes heller ikke i gældende ret en definition af gruppebeskedtjenester som foreslået i
nærværende lov.
Tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform og tjenesteudbydere af en gruppebeskedtjeneste er
ligesom øvrige udbydere af digitale platforme underlagt reglerne i e-handelsloven. E-handelsloven
gælder for alle informationssamfundstjenester, hvilket defineres som enhver tjeneste, der har et
kommercielt sigte, og som leveres online på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Dette
inkluderer derfor blandt andet alle digitale platforme (både handelsplatforme og sociale medier), al
e-handel, al reklame og telenetværket. E-handelslovens § 14-16 indeholder særlige bestemmelser om
formidleransvar for tjenesteydere, herunder navnlig regler, der angiver de betingelser, hvorunder en
formidler af en informationssamfundstjeneste er fri for ansvar.
E-handelsloven suppleres af sektorspecifik regulering, eksempelvis lov nr. 799 af 9. juni 2020 om
produkter og markedsovervågning (produktloven), der bl.a. gennemfører Rådets Direktiv 2001/95/EF
om produktsikkerhed, og lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring med senere ændringer
(markedsføringsloven), der bl.a. gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF
om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (direktivet om
urimelig handelspraksis).
E-handelsloven suppleres ligeledes af lov nr. 1121 af 4. juni 2021 om ophavsret (ophavsretsloven)
der bl.a. gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2019/790/EU af 17. april 2019 om
ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked (DSM-direktivet). Det følger af
ophavsretslovens § 52 c, at ift. ophavsretlig beskyttet indhold er onlineindholdsdelingstjenester
ansvarlige for det indhold, som deres brugere uploader til platformen. Onlineindholdsdelingstjenester
er direkte ansvarlige for deres brugeres upload til deres platform og således forpligtet til at indgå
aftale med rettighedshaverne
–
herunder på vegne af tjenestens brugere
–
medmindre
onlineindholdsdelingstjenesten efter at have forsøgt at indgå aftale har taget visse skridt for at sørge
for at indhold med rettighedshavernes rettigheder ikke er tilgængelig på tjenesten. De pågældende
skridt er underlagt en proportionalitetsvurdering og der er lempeligere krav for nye tjenester.
Herudover indeholder bekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014 om medieansvarsloven
(medieansvarsloven) et udgiver- og redaktøransvar. Således fremgår der et udgiveransvar af §§ 15 og
23 og et redaktøransvar af §§ 9, 11, 12, 13, 17, stk. 2 og 3, 18, stk. 2, 19, 20, stk. 1, 2. og 3. pkt., 21,
og 24. Herudover gælder der et erstatningsansvar i medfør af medieansvarslovens §§ 29-33.
Det følger af medieansvarslovens § 1, at loven gælder for følgende massemedier: 1) Indenlandske
periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes eller på anden måde
mangfoldiggøres, 2) Lyd- og billedprogrammer, der spredes af DR, TV 2/DANMARK A/S, de
regionale TV 2-virksomheder og foretagender, der har tilladelse til eller er registrerede til at udøve
radio- eller fjernsynsvirksomhed, 3) Tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til
offentligheden, såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den
formidling, der er omfattet af nr. 1 eller 2, jf. dog § 8, stk. 1.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0018.png
18
On demand audiovisuelle tjenester, f.eks. tv-programmer der streames på internettet, og hvor
modtageren selv afgør sendetidspunkt m.v., er reguleret af både e-handelsloven og bekendtgørelse
nr. 248 af 16. marts 2019 om lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (herefter benævnt lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed) og heraf afledte bekendtgørelser, bl.a. bekendtgørelse nr. 1159 af 8. juni
2020 om programvirksomhed på grundlag af registrering (herefter benævnt bekendtgørelse om
programvirksomhed på grundlag af registrering), hvis udbyderen hører under en dansk myndighed.
Bekendtgørelsen er hjemlet i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv
2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om
udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de
ændrede markedsforhold (herefter benævnt direktiv om audiovisuelle tjenester).
Bekendtgørelse nr. 1158 af 18. juni 2020 om videodelingsplatformstjenester (herefter benævnt
videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen) er hjemlet i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Det er fastsat i videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsens § 1, at bekendtgørelsens regler finder
anvendelse på udbydere af videodelingsplatformstjenester, der hører under dansk myndighed.
Videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen definerer en videodelingsplatformstjeneste, jf. § 2,
stk. 1, nr. 1, som en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan adskilles
herfra, eller en væsentlig funktion i tjenesten, jf. § 4, består i at udbyde billedprogrammer,
brugergenererede videoer eller begge dele til offentligheden, som udbyderen af
videodelingsplatformen ikke har noget redaktionelt ansvar for, med henblik på at informere,
underholde eller oplyse via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester og hvis tilrettelæggelse fastlægges af udbyderen af
videodelingsplatformen, herunder ved brug af automatiske metoder og algoritmer og navnlig gennem
visning, tagging og sekvensering, jf. § 51 a, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
Videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen
definerer
en
udbyder
af
en
videodelingsplatformstjeneste, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, som en fysisk eller juridisk person, der udbyder
en videodelingsplatformstjeneste, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 51 a, stk. 3.
Videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen fastsætter i § 4, at en social medietjeneste er omfattet
af bekendtgørelsens regler, hvis udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge
dele til offentligheden udgør en væsentlig funktion i tjenesten, jf. § 2, nr. 1. Det fastsættes videre i
bestemmelsens stk. 2, at udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele udgør
en væsentlig funktion i tjenesten i henhold til stk. 1, hvis det audiovisuelle indhold ikke blot er et
supplement til eller udgør en mindre del af den sociale medietjenestes aktiviteter.
Den 7. juni 2022 træder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29 april 2021
om håndtering af udbydelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forordningen) i kraft. Med
forordningen bliver det bl.a. muligt for hver medlemsstats kompetente myndighed at udstede et påbud
til hostingtjenesteydere om at fjerne eller deaktivere terrorrelateret indhold i alle EU’s medlemsstater
inden for 1 time. Derudover fastsætter forordningen krav om, at enhver hostingtjenesteyder, der er
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
19
udsat for terrorrelateret indhold, skal indføre nærmere specifikke foranstaltninger til at beskytte deres
tjeneste mod udbredelsen af terrorrelateret indhold.
2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Formålet med lovforslaget - at fremme beskyttelsen mod ulovligt indhold på
kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester samt øge gennemsigtigheden om
indholdsmoderationen, der foregår på kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester
–
kan kun
opnås ved ikke at skelne mellem tjenesteudbydere, som er etableret i Danmark, og tjenesteudbydere,
som er etableret uden for Danmark. Forslaget omfatter således alle omfattede tjenesteudbydere, der
tilbyder en kommunikationsplatform i Danmark og alle omfattede tjenesteudbydere, der tilbyder en
gruppebeskedtjeneste i Danmark, uanset hvor disse tjenesteudbydere er etableret.
For at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt online-miljø på de omfattede
kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester foreslås det, at begrebet "ulovligt indhold"
defineres bredt og omfatter alt indhold, som er ulovligt efter til enhver tid gældende ret. Det kan f.eks.
være deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn eller onlinestalking.
Hensigten med lovforslaget er bl.a. at forpligte tjenesteudbydere af de mest benyttede
kommunikationsplatforme og tjenesteudbydere af de gruppebeskedtjenester, som tillader mange
brugere til at tage større ansvar for nedtagning af ulovligt indhold, da der er potentiale for, at ulovligt
indhold hurtigt kan spredes til mange hurtigt på disse typer fora. Det er derfor Erhvervsministeriets
vurdering, at lovforslaget kun skal gælde for tjenesteudbydere, som tilbyder en
kommunikationsplatform i Danmark med over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det
forgangne kalenderår og for tjenesteudbydere, der tilbyder en gruppebeskedtjeneste i Danmark, som
tillader over 5000 brugere, såfremt tjenesten har over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det
forgangne kalenderår. Hensynet med grænsen på antallet af brugere er, at indhold på disse platforme
kan spredes til rigtig mange mennesker på kort tid. Den eneste undtagelse herfra vedrører kredsen af
tjenesteudbydere, som det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger
fra til brug for analyser. Det foreslås således, at styrelsen kan indhente oplysninger til brug for
analyser fra tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjeneste uagtet
antal brugere i Danmark, dvs. også for kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester, der har
under 100.000 brugere.
Det er ydermere Erhvervsministeriets vurdering, at lovforslaget alene skal omfatte tjenesteudbydere,
som tilbyder deres kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste med henblik på opnåelse af
fortjeneste f.eks. gennem indtjening på reklamer, annoncørbetalt indhold, medlemsskaber m.v.
Tjenesteudbydere uden omsætning og ansatte til at sikre overholdelse af loven er derfor ikke omfattet
af forslaget.
Ved at fastsætte en bagatelgrænse ekskluderes tjenesteudbydere af mindre kommunikationsplatforme
og gruppebeskedtjenester, som f.eks. er i opstartsfasen, da disse tjenesteudbydere ikke nødvendigvis
har ressourcerne eller et eksisterende set-up til at imødekomme forpligtelserne i dette lovforslag. Det
vurderes ligeledes, at det forhold, at tjenesteudbydernes kommunikationsplatform eller
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
20
gruppebeskedtjeneste ikke har en stor brugerskare, i sig selv kan bevirke, at der ikke sker hurtig
masseudbredelse af ulovligt indhold i samme omfang som på de store platforme. Lovforslaget
påvirker ikke disse mindre virksomheders mulighed for på frivillig basis at etablere et system, der
opfylder en eller flere af lovforslagets forpligtelser.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der ved kommunikationsplatform skal forstås en online
platform, som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og
udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at muliggøre det for brugere af platformen
at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder,
eller video. Uden for dette begreb falder således kommunikationsplatforme, som fokuserer på et
emnespecifikt indhold og ikke på, at man som bruger skal udforske andre brugeres profiler og dele
meddelelser. Denne type platforme anses derfor ikke for at falde ind under den foreslåede definition
af kommunikationsplatform i lovforslaget.
Mange websteder tilbyder i dag deres brugere en interaktiv kommunikationsmulighed, som er en
sekundær accessorisk del til den primære funktion af webstedet. Det drejer sig f.eks. om websteder,
som primært indeholder journalistisk- eller redaktionelt indhold, men også har en kommentarsektion,
der tilbyder brugere at dele meddelelser. Det er Erhvervsministeriet vurdering, at disse interaktive
kommunikationsmuligheder mellem brugere ikke kan anses for at falde ind under definitionen af
kommunikationsplatform, da de ikke er den primære funktion, men i stedet den sekundære funktion
af webstedet. Kommentarsektionen i en onlineavis vil således f.eks. udgøre en sådan accessorisk
funktion, i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens
redaktionelle ansvar.
Eftersom lovforslaget kun sigter på at stille krav til tjenesteudbydere, der tilbyder en
kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjeneste, som disse er afgrænset i definitionerne heraf
og anvendelsesområdet, er det Erhvervsministeriets vurdering, at det for klarhedens skyld er
hensigtsmæssigt, at anvendelsesområdet på forhånd afgrænser, hvilke typer tjenester, der specifikt
foreslås undtaget fra loven. Det drejer sig navnlig om tjenester, der hovedsageligt er beregnet til
formidling eller salg af varer eller tjenesteydelser, til formidling af boliger eller stillingsannoncer, til
anmeldelse af varer eller tjenesteydelser, til prissammenligning, til onlinedating, til
tilgængeliggørelsen af ikke-profitorienterede onlineencyklopædier og til uddannelse- og læring.
Herudover foreslås det at undtage tjenester, der anvendes til individuel kommunikation, som foreslås
defineret som online kommunikation via direkte beskeder i chat, e-mail, sms, mms eller andre
beskedtjenester, hvor afsenderen har forudbestemt modtagerkredsen, ikke skal være omfattet af
lovforslagets anvendelsesområde. Erhvervsministeriets vurdering heraf bunder i hensynet til
privatlivets fred og hensynet til, at afsenderen og modtageren ved individuel kommunikation har en
berettiget forventning om, at de ytrer sig i et privat og lukket rum. Dette hensyn lægger også bag
forslaget om, at tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform ikke er omfattet af forpligtelserne i
§ 4, § 5, § 6, og § 7, som vedrører behandling af anmeldelser, for så vidt angår lukkede grupper, som
tillader under 5000 brugere på deres kommunikationsplatform. Ligeledes foreslås det, at
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
21
gruppebeskedtjenester, der tillader et deltagerantal på under 5000 deltagere heller ikke omfattes af
lovforslaget. Gruppebeskedtjeneste foreslås defineret som en online tjeneste, der med henblik på
opnåelse af fortjeneste tilbyder brugeren kommunikation via direkte beskeder i en gruppechat, hvor
afsenderen kan tilføje eller acceptere andre brugere som forudsætning for at deltage i gruppechatten
selv eller ved at tildele administratorer disse rettigheder.
Da der er tale om et helt nyt regelsæt for tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform og
tjenesteudbydere af en gruppebeskedtjeneste, er det Erhvervsministeriets vurdering, at både
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og udbydere kan have behov for at opnå klarhed om
anvendelsesområdet for lovforslaget i konkrete tilfælde. Det foreslås derfor, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen på anmodning af en juridisk person skal træffe afgørelse om, hvorvidt
vedkommende er omfattet af loven. Til brug herfor foreslås det, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger fra den juridiske person om den pågældendes
kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste. De oplysninger, der er nødvendige til brug for
styrelsens vurdering, vil bl.a. kunne vedrøre oplysninger om den juridiske persons platforms primære
anvendelse, karakteristika og hvilke funktioner, som den juridiske person tilbyder sine brugere på
platformen samt oplysninger om platformens brugerantal i Danmark i gennemsnit i det forgangne
kalenderår.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tjenesteudbydere, som disse foreslås defineret i nærværende
lovforslag under visse forudsætninger også kan forstås som udbydere af de
videodelingsplatformstjenester, som er omfattet af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og den
afledte videodelingsplatformstjenestebekendtgørelse. Denne bekendtgørelse indeholder i lighed med
dette lovforslag regler om bl.a. indberetning af indhold til udbyderen af videodelingstjenesten. For
klarhedens skyld foreslås det derfor, at det eksplicit fremgår i dette lovforslag, at de eksisterende
regler om videodelingsplatformstjenester ikke bliver påvirket af reglerne i dette lovforslag.
Endvidere foreslås det at indsætte en generel lex specialis-regel, som tager hensyn til andre regelsæt,
der indeholder lignende regler for den samme gruppe af adressater.
Endelig foreslås det, at massemediers sider og opslag på sociale medier omfattet af
medieansvarsloven skal undtages fra lovforslagets anvendelsesområder. Det er Erhvervsministeriets
vurdering, at der vil være tale om unødvendig dobbeltregulering, hvis indhold fra massemedier, som
er underlagt redaktionelt ansvar i medieansvarsloven også skal omfattes af lovforslaget. Den
foreslåede bestemmelse skal forstås i sammenhæng af de foreslåede forpligtelser for tjenesteudbydere
om at oprette en procedure for behandling af anmeldelser i den foreslåede § 4. Tjenesteudbydere vil
med den foreslåede undtagelse af indhold fra massemedier således ikke være forpligtet til at oprette
denne procedure på indhold fra massemedier.
2.2 Tjenesteudbyderens forpligtelser over for brugerne
2.2.1. Anmeldelsesprocedure, tidsfrister, tjenesteudbyderens oplysningspligt og
efterprøvelsesprocedure
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
22
2.2.1.1. Gældende ret
Der gælder en række sektorspecifikke regler, som giver danske myndigheder adgang til at begrænse
spredningen af ulovligt indhold på onlinegrænseflader. EU's forordning 2019/1020 af 20. juni 2019
om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og
forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (markedsovervågningsforordningen) finder
direkte anvendelse i dansk ret, men indeholder minimumsbeføjelser, som er implementeret i dansk
lovgivning. Markedsovervågningsforordningens regler omfatter også markedsføring og salg via
sociale medier, herunder lukkede grupper.
De nationale regler, der er fastsat i forlængelse af markedsovervågningsforordningen, omhandler
hjemmel for danske myndigheder til at påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne
indhold, der henviser til farlige produkter og blokere online-forhandleres hjemmesider, hvis de
gentagne gange sælger farlige produkter på deres platforme. Det drejer sig eksempelvis om
produktlovens §§ 17 og 18, bekendtgørelse af lov nr. 115 af 26/01/2017 om kemikalier med senere
ændringer (kemikalieloven) § 50 a, bekendtgørelse af lov nr. 1489 af 18/06/2021 om tobaksvarer mv.
(lov om tobaksvarer m.v.) §§ 38 a og 38 b, bekendtgørelse af lov nr. 1633 af 18/06/2021 om
elektroniske cigaretter m.v. (lov om elektroniske cigaretter m.v.) §§ 27 a og 27 b, bekendtgørelse af
lov nr. 1218 af 25/11/2019 om miljøbeskyttelse med senere ændringer (miljøbeskyttelsesloven) §§
79 e og 90 a, bekendtgørelse af lov nr. 16 af 04/01/2017 om gødning og jordforbedringsmidler m.v.
med senere ændringer (gødningsloven) §§ 6 a og 6 b.
Straffeloven indeholder herudover en række regler, som pålægger tjenesteudbydere af
kommunikationsplatforme at foretage aktive handlinger i visse tilfælde. Det følger således af
straffelovens § 141, at den, som er vidende om, at en forbrydelse mod statens sikkerhed, borgernes
liv og velfærd eller betydelige samfundsværdier tilsigtes begået, har pligt til at forebygge forbrydelsen
om nødvendigt ved anmeldelse til politiet. Endvidere kan domstolene i henhold til straffelovens §
271 samtidig med dom for overtrædelse af straffelovens § 264 d, som omhandler uberettiget
videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold, og overtrædelse af
straffelovens § 267, som omhandler fremsættelse eller udbredelse af en udtalelse eller anden
meddelelse samt foretagelse af handlinger, der er egnet til at krænke nogens ære, bestemme, at en
udtalelse, meddelelse eller billede skal slettes, hvis det er muligt. Forpligtelsen påhviler først og
fremmest den, der dømmes for overtrædelsen. Hvis vedkommende ikke har rådighed over
meddelelsen eller billedet, kan forpligtelsen imidlertid pålægges den, som har en sådan rådighed, dvs.
tjenesteudbyderen af kommunikationsplatformen, jf. straffelovens § 271, stk. 2. Domstolene vil
således i forbindelse med dom for overtrædelse af straffelovens § 264 d og § 267 kunne pålægge
tjenesteudbyderen at fjerne opslag m.v. efter straffelovens § 271, stk. 2.
Der er endvidere fastsat en række regler i retsplejeloven, som også finder anvendelse på
tjenesteudbydere af kommunikationsplatforme. Det følger af retsplejelovens § 791d, at politiet på
baggrund af en retskendelse kan blokere en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra
hjemmesiden overtrædes nogle specifikke straffelovsbestemmelser. I den forbindelse påhviler det
tjenesteudbyderne at bistå politiet ved gennemførelsen af kendelser. Bestemmelsen sigter f.eks. på
terroristers brug af sociale medier i rekrutteringsøjemed. Herudover kan der efter retsplejelovens §
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
23
803 efter omstændighederne ske beslaglæggelse af hjemmesider som led i en efterforskning, ligesom
bl.a. retsplejelovens § 804 om editionspålæg efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse.
Den 7. juni 2022 træder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29 april 2021
om håndtering af udbydelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forordningen) i kraft. Med
forordningen bliver det bl.a. muligt for hver medlemsstats kompetente myndighed at udstede et påbud
til hostingtjenesteydere om at fjerne eller deaktivere terrorrelateret indhold i alle EU’s medlemsstater
inden for 1 time. Derudover fastsætter forordningen krav om, at enhver hostingtjenesteyder, der er
udsat for terrorrelateret indhold, skal indføre nærmere specifikke foranstaltninger til at beskytte deres
tjeneste mod udbredelsen af terrorrelateret indhold.
E-handelslovens §§ 14-16 indeholder regler om de ansvarsfritagelser, som er forbeholdt tjenesteydere
af informationssamfundstjenester for så vidt angår indhold på deres tjenester. E-handelslovens § 15,
nr. 5, og § 16, stk. 1, nr. 2 tilsiger imidlertid, at tjenesteydere er forpligtet til straks at fjerne eller
hindre adgangen til ulovligt indhold, når tjenesteyderen får kendskab hertil. Bestemmelserne i e-
handelsloven er en udmøntning af e-handelsdirektivet, som indeholder nærmere regler for tjenester i
informationssamfundet.
Det følger af e-handelsdirektivets artikel 14, stk. 3, at medlemsstaterne i relation til tjenesteydere,
som leverer informationssamfundstjenester, der består i oplagring af information leveret af en
tjenestemodtager (”hosting”), har lov til at fastlægge "procedurer for
at fjerne information eller hindre
adgangen til den". Det fremgår af præambelbetragtning 46, at direktivet således ikke berører
medlemsstaternes mulighed for at fastsætte specifikke krav, som skal opfyldes straks, inden
informationen fjernes, eller adgangen til den hindres. Videre fremgår det af præambelbetragtning 47,
at kun i forbindelse med generelle forpligtelser kan medlemsstaterne ikke pålægge tjenesteyderne
overvågningsforpligtelser. Heri fremgår det, at dette ikke vedrører overvågningsforpligtelser i særlige
tilfælde og berører navnlig ikke de nationale myndigheders bekendtgørelser i henhold til national
lovgivning.
Herudover indeholder e-handelsdirektivets artikel 15 en bestemmelse om, at medlemsstaterne ikke
med hensyn til levering af de i artikel 12, 13 og 14 omhandlede tjenester må pålægge tjenesteyderne
en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller en generel
forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed.
Det fremgår dog af betragtning 47 i direktivet, at dette alene vedrører overvågningsforpligtelser af en
generel natur og ikke overvågningsforpligtelser i særlige tilfælde. Endeligt fremgår det af
præambelbetragtning 48, at dette ikke berører medlemsstaterne mulighed for at pålægge
tjenesteydere, som oplagrer oplysninger, der er fremsendt af modtagere af deres tjeneste, pligt til en
sådan agtpågivenhed, som med rimelighed kan forventes af dem, og som der er fastsat bestemmelser
om i den nationale lovgivning, med henblik på at afsløre og forhindre visse former for ulovlige
aktiviteter.
EU-Domstolens dom af 3. oktober 2019 i sagen Eva Glawischnig-Piesczek mod Facebook Ireland
Limited, sag C-18/18, vedrørte rækkeviden af artikel 15, stk. 1. Domstolen fastslog, at artikel 15, stk.
1, ikke var til hinder for, at medlemsstaternes domstole kan pålægge hosting-udbydere, som f.eks.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
24
Facebook, at 1) fjerne information, som de oplagrer, og som er identisk med information, der tidligere
er erklæret ulovlig, eller at hindre adgangen til informationen, 2) fjerne information, som de oplagrer,
og som har samme betydning som information, der tidligere er erklæret ulovlig, eller at hindre
adgangen til den under visse betingelser, og 3) fjerne information, som er genstand for et påbud, eller
hindre adgangen til den i hele verden inden for rammerne af den relevante folkeret.
EU-lovgivningen indeholder også regler, som specifikt forpligter tjenesteudbydere af
kommunikationsplatforme at nedtage indhold på baggrund af klager fra brugere. Således pålægger
artikel 3 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering
af udbredelsen af terrorrelateret indhold online tjenesteydere af oplagringstjenester en pligt til at
fjerne eller deaktivere adgang til terrorrelateret indhold efter myndighedernes anvisninger.
Forordningen finder anvendelse i Danmark.
Herudover følger det af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2017/541/EU af 15. marts 2017 om
bekæmpelse af terrorisme, at medlemsstaterne er forpligtet til at træffe foranstaltninger for at sikre
øjeblikkelig fjernelse af onlineindhold, der udgør en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling.
Grundet det danske retsforbehold gælder dette direktiv ikke for Danmark.
Det følger af videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsens §§ 11 og 12, at udbydere af
videodelingsplatformstjenester skal træffe passende foranstaltninger for at hindre udbredelsen af
ulovligt og skadeligt indhold på deres tjenester. Det drejer sig f.eks. om foranstaltninger, der skal
beskytte mindreårige mod skadeligt indhold samt offentligheden mod indhold, hvis udbredelse udgør
en strafbar handling i forbindelse med offentlige opfordringer til at begå terrorhandlinger, som
omhandlet i straffelovens § 114, stk. 1, lovovertrædelser i forbindelse med børnepornografi, som
omhandlet i straffelovens § 235, stk. 1, og lovovertrædelser i forbindelse med racisme og
fremmedhad, som omhandlet i straffelovens § 266 b. Det skal således ifølge
videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen bl.a. være muligt at indberette skadeligt eller ulovligt
indhold, der udbydes på platformen. Bekendtgørelsen indeholder ikke en nedtagningsforpligtelse.
Ophavsretsloven fastsætter, at onlineindholdsdelingstjenester skal stille en klageordning til rådighed
for sine brugere med adgang til at klage til Ophavsretslicensnævnet, samt levere oplysninger til
rettighedshaverne om brug af rettigheder, sikre at lovligt uploadede værker ikke forhindres i at blive
tilgængelige og informere brugerne om adgangen til at benytte ophavsretlige optagelser.
Ophavsretslovens § 76, stk. 1, nr. 3, medfører, at ophavsretslovens håndhævelsesbestemmelser også
finder anvendelse ved overtrædelse af bestemmelserne § 52 c, stk. 2, 4, 6, 7 eller 9, når overtrædelsen
er forsætlig eller groft uagtsom. Ophavsretslovens § 83 om rimeligt vederlag og erstatning ved
ophavsretskrænkelser i tilfælde af, at der foreligger forsæt eller uagtsomhed henviser til
ophavsretslovens § 76.
Herudover følger det af ophavsretslovens § 52 c, stk. 2, at en udbyder af en
onlineindholdsdelingstjeneste skal søge at opnå tilladelse fra rettighedshaverne til brug af rettigheder
når disse uploades af onlineindholdsdelingstjenestens brugere. § 52 c, stk. 4, indeholder en særlig
ansvarsordning i tilfælde af, at en onlineindholdsdelingstjeneste ikke har indgået en aftale med
rettighedshaverne om brug af ophavsretligt beskyttet indhold. Tjenesten kan således være ansvarsfri,
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
25
såfremt den har opfyldt en række betingelser angivet i § 52 c, stk. 4, nr. 1-3. Af nr. 1 fremgår det, at
udbyderne af onlineindholdsdelingstjenesterne skal have gjort deres bedste indsats for at opnå en
tilladelse fra rettighedshaverne. Det følger af nr. 2, at udbyderne af onlineindholdsdelingstjenester
–
i overensstemmelse med høje branchestandarder for erhvervsmæssig diligenspligt
–
skal have gjort
deres bedste for at sikre, at specifikke værker og andre frembringelser, for hvilke rettighedshaverne
har givet tjenesteudbyderne relevante og nødvendige oplysninger enten direkte eller indirekte, ikke
er tilgængelige og nr. 3 indeholder er en notice and stay down-bestemmelse. Ved notifikation er det
således tjenestens ansvar at sikre, at værket eller frembringelsen ikke bliver uploadet igen.
Ophavsretslovens § 52 c, stk. 5, indeholder et proportionalitetsprincip ved vurderingen af tjenestens
forpligtelser efter stk. 4, nr. 1-3, med henblik på ansvarsfritagelse. § 52 c, stk. 6, indeholder en
forpligtelse for tjenesten til at stille en klageordning til rådighed for sine brugere. § 52 c, stk. 7,
medfører en forpligtelse for tjenesten til at levere oplysninger til rettighedshaverne. § 52 c, stk. 8,
indeholder mindre vidtgående ansvarsregler for start-ups. 52 c, stk. 9 medfører, at samarbejdet
mellem tjenesterne og rettighedshaverne ikke må føre til blokering af indhold, når dette ikke udgør
en ophavsretlig krænkelse. 52 c, stk. 9, indfører også en informationsforpligtelse for udbydere af
onlineindholdsdelingstjenesterne til at informere brugerne i deres vilkår og betingelser om, at
brugerne kan anvende værker og andre frembringelser i henhold til undtagelser fra eller
indskrænkninger i ophavsretten og beslægtede rettigheder. Der er tale om en informationsforpligtelse
for udbyderne af onlineindholdsdelingsplatformene over for brugerne af tjenesten.
Lov nr. 740 af 30/05/2020 om håndhævelse af Europa-Parlamentets og rådets forordning om fremme
af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (P2B-loven) har til
formål at sikre tilstrækkelig og effektiv håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1150/EU af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af
onlineformidlingstjenester (P2B-forordningen), jf. § 1. Formålet med P2B-forordningen er at fremme
retfærdighed samt sikre gennemsigtighed for erhvervsbrugere angående platformudbyderes vilkår og
betingelser.
Forordningen finder anvendelse på onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner, der leveres
eller tilbydes leveret til erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere, som er etableret eller har
bopæl i EU, og som via disse onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner tilbyder varer eller
tjenesteydelser til forbrugere, som befinder sig i EU, uanset etableringssted eller bopæl for udbyderne
af disse tjenester, og uanset hvilken lovgivning der i øvrigt finder anvendelse.
Det følger af P2B-forordningen, jf. betragtning nr. 11, at eksempler på onlineformidlingstjenester,
der er omfattet af forordningen, bl.a. er online-e-markedspladser, onlinesoftwareapplikationstjenester
som f.eks. applikationsforhandlere og sociale medietjenester.
Det fremgår videre af P2B-forordningen, jf. betragtning nr. 8, at medlemsstater fortsat frit bør kunne
anvende nationale love, der forbyder eller sanktionerer ensidig adfærd eller urimelig handelspraksis,
i det omfang de relevante aspekter ikke er omfattet af forordningen.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
26
P2B-forordningen pålægger udbydere af platforme, som beslutter fx at fjerne en given
erhvervsbrugers varer, at give den erhvervsdrivende en begrundelse herfor. Det følger af
forordningens artikel 4, at begrundelsen skal indeholde en henvisning til de specifikke forhold eller
omstændigheder, herunder indholdet i anmeldelser fra tredjeparter, der har ført til den beslutning,
som udbyderen af onlineformidlingstjenesterne har truffet, samt en henvisning til de relevante årsager
til denne beslutning, samt præcisere de forhold, der førte til denne beslutning, inden for rammerne
af den interne klagebehandlingsproces, hvilket vil hjælpe erhvervsbrugere, hvor dette er muligt, til af
afhjælpe den manglende overholdelse.
Dog skal platformsudbyderen ikke give en begrundelse, hvis det vil stride mod en retlig eller
reguleringsmæssig forpligtelse at videregive de specifikke kendsgerninger eller omstændigheder eller
henvisningen til den eller de relevante begrundelser, eller hvis en udbyder af
onlineformidlingstjenester kan påvise, at den pågældende erhvervsbruger gentagne gange har
overtrådt de gældende vilkår og betingelser.
P2B-forordningen pålægger desuden udbydere af platforme at have et internt klagesystem, jf.
forordningens artikel 11 og indebærer, at klagebehandlingssystemet skal være lettilgængeligt og
gratis for erhvervsbrugere og sikre behandling inden for en rimelig tidsfrist. Det skal gøre det muligt
for erhvervsbrugere at indgive klager direkte mod den pågældende udbyder. Endvidere skal det bygge
på principperne om gennemsigtighed og lige behandling af lige situationer og behandle klager på en
måde, der står i et rimeligt forhold til deres betydning og kompleksitet.
Forpligtelsen til at oprette et klagebehandlingssystem gælder ikke ”små platforme”, hvormed der
menes en virksomhed med mindre end 50 medarbejdere og en omsætning på mindre end 10 mio.
EUR.
Endelig følger det af P2B-forordningen, jf. betragtning 22, at såfremt platformsudbyderen
tilbagekalder sin beslutning om fx at fjerne et produkt, som følge af at beslutningen fx blev truffet
ved en fejl, eller at den overtrædelse af vilkår og betingelser, som førte til denne beslutning, ikke blev
begået i ond tro og er blevet afhjulpet på tilfredsstillende vis, bør udbyderen genindsætte den
pågældende erhvervsbruger uden unødig forsinkelse, herunder give erhvervsbrugeren enhver adgang
til personlige eller andre data eller begge dele, der var til rådighed, inden beslutningen blev truffet.
Videre indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015
om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF
om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og
tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i
Unionen en række regler som sikrer lige og ikkediskriminerende behandling af internettrafikken. Det
følger heraf, at internetudbydere skal behandle al trafik lige ved levering af internetadgangstjenester
uden forskelsbehandling, begrænsning eller indblanding, og uafhængigt af afsenderen og
modtageren, tilgået eller udbredt indhold eller anvendte eller leverede applikationer eller tjenester.
Udbydere har mulighed for at anvende rimelige trafikstyringsforanstaltninger, men disse skal være
gennemsigtige, ikkediskriminerende og forholdsmæssige og bør ikke være baseret på kommercielle
overvejelser. Trafikstyringsforanstaltningerne må ikke overvåge konkret indhold og må ikke
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
27
opretholdes længere end nødvendigt. Foranstaltninger ud over sådan rimelig trafikstyring f.eks.
blokering eller regulering er forbudt, undtagen i et begrænset antal tilfælde, der er defineret i
forordningen.
I dag hviler arbejdet med at bekæmpe udbredelsen af ulovligt indhold online også i høj grad på
ikkebindende frivillige ordninger mellem Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og en række
tjenesteudbydere, herunder bl.a. Facebook, Google, Twitter og Microsoft, i regi af EU’s
internetforum. EU’s internetforum blev etableret
af Europa-Kommissionen i december 2015 og har
til formål at fremme medlemsstaternes og tjenesteudbydernes frivillige samarbejde og tiltag for
effektivt at reducere ulovligt onlineindhold og styrke civilsamfundets aktører med henblik på at øge
mængden af effektive, alternative budskaber på internettet. EU-Kommission indgik 31. maj 2016 en
frivillig aftale med en række store tjenesteudbydere om et adfærdskodeks for bekæmpelse af ulovlig
hadefuld tale på internettet, som sætter rammen for de sociale mediers nedtagning af hadtale på deres
platforme, herunder en vejledende tidsfrist på 24 timer for nedtagning af visse typer ulovligt indhold.
Herudover har Europa-Kommissionen faciliteret en række ikke-bindende foranstaltninger, som
sociale medier har udviklet interne vilkår og retningslinjer samt best practices ud fra. Det drejer sig
navnlig om Europa-Kommissionens henstilling nr. 1177 af 1. marts 2018 om foranstaltninger til
effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på internettet, (KOM (2018)1177 endelig), (herefter benævnt
henstilling om bekæmpelse af ulovligt indhold), som bygger videre på Europa-Kommissionens
meddelelse nr. 555 af 28. september 2017 om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet, (KOM(2017)
555 endelig). Henstillingen indeholder konkrete anbefalinger til, hvordan udbydere af
onlineplatforme og medlemsstater kan intensivere arbejdet med bekæmpelse af ulovligt indhold på
internettet. Herudover findes der en række selvregulerende foranstaltninger understøttet af
Kommissionen, f.eks. Hensigtserklæringen om produktsikkerhed ("Product Safety Pledge"),
Aftalememorandummet om salg af forfalskede varer på internettet ("Memorandum of Understanding
on the sale of counterfeit goods on the internet"), EU's internetforum om terrorrelateret indhold og
Adfærdskodeks om desinformation.
2.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Mange tjenesteudbydere foretager allerede i dag indholdsmoderation af både ulovligt, skadeligt og
krænkende indhold på deres kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste i henhold til deres
egne retningslinjer og tjenestevilkår, der f.eks. er udviklet på baggrund af ikke-bindende, frivillige
ordninger som nævnt i gældende ret. Indholdsmoderationen sker både ved, at tjenesteudbyderne
anvender teknologi, der opsporer uvelkomment indhold og ved, at tjenesteudbyderne opretter kanaler,
hvorved brugere og f.eks. pålidelige indberettere har mulighed for at anmelde indhold til
tjenesteudbyderne, som de behandler efter deres egne retningslinjer. Forholdet mellem
tjenesteudbyderne og deres brugere er således funderet på en almindelig privatretlig aftale, som
tillader brugerne at ytre sig frit, men også tillader tjenesteudbydere at vælge, hvilket indhold, der skal
optræde på deres platform.
Særligt tjenesteudbydernes frivillige implementering af tiltag for at modvirke bl.a. ulovligt indhold
på deres kommunikationsplatforme har haft en positiv effekt, og har mindsket mængden af ulovligt
indhold, der florerer frit på disse typer kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester. Det står
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
28
imidlertid klart, at der er for mange tilfælde, hvor ulovligt indhold enten ikke eller kun delvist bliver
fjernet eller blokeret, og at dette ikke sker hurtigt nok. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering,
at der er behov for regler, som pålægger tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform at oprette
en række procedurer for anmeldelse af og behandling af ulovligt indhold på deres platforme.
Ligeledes er det Erhvervsministeriets vurdering, at tjenesteudbydere af gruppebeskedtjenester, som
tillader over 5000 deltagere i højere grad skal pålægges et ansvar for at håndtere ulovligt indhold,
som bliver delt i tjenesten.
Det foreslås på den baggrund, at tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform og
tjenesteudbydere af en gruppebeskedtjeneste pålægges en pligt til at oprette en anmeldelsesprocedure,
som gør det muligt for deres brugere og andre personer at anmelde indhold, som de vurderer er
ulovligt. Det vurderes, at hensigten med den foreslåede bestemmelse vil gå tabt, hvis der stilles krav
om, at kun brugere kan anmelde indhold. Nogle kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester
bruges i overvejende grad af unge eller børn. Forældre bør derfor have adgang til indgive anmeldelse
uden først at oprette en profil. Herudover er det Erhvervsministeriets vurdering, at organisationer,
som beskæftiger sig med beskyttelse online og myndigheder også skal have adgang til at bruge
anmeldelsesfunktionen, som deres indgangskanal til tjenesteudbyderen. Myndigheder bør i det
tilfælde, at de benytter anmeldelsesproceduren, tilkendegive sig selv som myndighed over for
tjenesteudbyderen. Anmeldelsesproceduren kan være et nyttigt værktøj for kontrolmyndigheder, som
har svært ved at få tjenesteudbydere i tale, og som ved benyttelsen af den foreslåede
anmeldelsesprocedure vil kunne sikre sig, at tjenesteudbyderen tager stilling til indhold, som
myndigheden har mistanke om er ulovligt.
I forbindelse med oprettelsen af afmeldelsesfunktionen er det afgørende, at det er nemt for potentielle
anmeldere at identificere anmeldelsesfunktionen på kommunikationsplatformen eller
gruppebeskedtjenesten, og at tjenesteudbyderen ikke stiller unødvendige barrierer op for personer,
der ønsker at anmelde indhold. Anmeldelsesfunktionen kan således med fordel integreres i de
eksisterende anmeldelsesfunktioner, som mange tjenesteudbydere allerede har i dag, og som
anvendes til at anmelde indhold, som vurderes at stride mod tjenesteudbyderens egne retningslinjer,
da disse er kendte for brugerne. I den forbindelse er det imidlertid vigtigt, at anmeldelsesfunktionen
også er synlig for personer, der ikke er brugere.
Det foreslås endvidere, at tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform og tjenesteudbydere af en
gruppebeskedtjeneste pålægges en pligt til at vurdere lovligheden af indhold, som anmeldes til dem
og afhængig af vurderingen fjerne, blokere eller fastholde indholdet inden for bestemte tidsfrister.
Ydermere skal tjenesteudbyderen informere anmelder om, hvordan vedkommende selv kan tage
kontakt til politiet ved mistanke om, at der er sket en lovovertrædelse. Som udgangspunkt er det
nødvendigt at indrømme tjenesteudbyderne tid til at bedømme lovligheden af det indhold, der bliver
anmeldt, særligt når der er tale om indhold af en karakter, der er vanskeligt at bedømme uden
yderligere baggrundsinformation eller som kræver særlig juridisk eller anden ekspertise til at
bedømme. Ulovligt indhold har imidlertid så stor skadevirkning, og kan udgøre en sådan trussel for
samfundet eller individet, at det er afgørende at arbejde med korte tidsfrister for dette indhold. I lyset
af den hastighed, hvormed ulovligt indhold kan spredes på kommunikationsplatforme og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
29
gruppebeskedtjenester, er det derfor Erhvervsministeriets vurdering, at det er afgørende, at der
fastsættes specifikke tidsfrister for tjenesteudbydernes afgørelser.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der skal anvendes forskellige tidsfrister afhængig af
indholdets karakter. Tidsfristerne er således fastsat ud fra, hvor vanskeligt det vil være for
tjenesteudbyderne at vurdere lovligheden af det anmeldte indhold. I praksis kræver forskellige typer
ulovligt indhold forskellige undersøgelser og en vis mængde af kontekstuelle oplysninger for, at
lovligheden af indholdet kan vurderes. Det kan f.eks. i visse situationer være let at fastslå, at et
materiale viser seksuelt misbrug af børn, hvorimod det i andre tilfælde kan være vanskeligere, f.eks.
fordi børnene umiddelbart kan ligne voksne.
Det foreslås, at tjenesteudbydere inden 24 timer efter modtagelse af en anmeldelsen skal træffe
afgørelse om at fjerne, blokere eller fastholde indholdet, hvis behandlingen af indholdet ikke kræver
nærmere undersøgelse. Hvis indholdet kræver nærmere undersøgelse foreslås det, at
tjenesteudbyderen skal redegøre herfor til anmelderen og træffe afgørelse inden for 7 dage efter
modtagelse af anmeldelsen. Slutteligt foreslås det, at tjenesteudbyderen undtagelsesvist kan fravige
7 dages fristen, og i stedet træffe afgørelse inden for 14 dage, hvis tjenesteudbyderens afgørelse
afhænger af yderligere oplysninger fra den bruger, der delte det indhold, som er genstand for
anmeldelsen, eller indholdets kompleksitet, længde eller sprog bevirker, at tjenesteudbyderen ikke
kan overholde 7-dages fristen. For at sikre en effektiv efterlevelse af de fastsatte tidsfrister foreslås
det, at tjenesteudbyderen i dette tilfælde skal oplyse både anmelder og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen herom og redegøre om baggrunden herfor.
Videre foreslås det, at tjenesteudbyderen ved sin afgørelse pålægges en pligt til at give anmelder, og
den, der får fjernet sit indhold, en række oplysninger, herunder begrundelse for afgørelsen og
oplysning om de territoriale begrænsninger af fjernelse eller blokering. Det foreslås ydermere, at
tjenesteudbyderen skal oplyse om, hvilke muligheder anmelder og brugeren, der har fået nedtaget sit
indhold har for at anfægte tjenesteudbyderens afgørelse ved at anmode om efterprøvelse af afgørelsen
og om muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Det bemærkes hertil, at de foreslåede regler, om at tjenesteudbydere skal træffe afgørelse om
fjernelse, blokering eller fastholdelse på ingen måde har betydning for de kompetente myndigheders
muligheder for f.eks. efter regler, der er fastsat i forlængelse af markedsovervågningsforordningen,
at meddele påbud eller blokere en onlinegrænseflade som nævnt i gældende ret afsnit 2.2.1.1.
Modtager tjenesteudbyderen således et påbud fra en myndighed om at fjerne indhold efter anden
lovgivning imens en anmeldelse er ved at blive behandlet efter dette lovforslags regler, så skal
tjenesteudbyderen selvfølgelig efterleve dette påbud. Det foreslås derfor, at tjenesteudbyderen ikke
er forpligtet til at behandle en anmeldelse, såfremt det indhold, der er genstand for anmeldelsen bliver
nedtaget af den bruger, som delte indholdet eller blokeret eller fjernet på baggrund af et påbud fra en
myndighed inden tjenesteudbyderen træffer afgørelse. Det foreslås ligeledes, at tjenesteudbyderen
ikke er forpligtet til at behandle en anmeldelse, når tjenesteudbyderen på baggrund af typen eller
hyppigheden af de modtagne anmeldelser vurderer, at anmeldelsen enten er genereret automatisk eller
åbenbart er grundløs. Der er f.eks. erfaring med, at sociale medier under fodboldkampe modtager
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
30
mange anmeldelser fra fodboldfans, som vedrører opslag fra modpartens hold, hvor anmeldelserne
åbenbart er grundløse.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at anmelder og den der får nedtaget sit indhold på baggrund
af en anmeldelse begge bør have en nem og effektiv adgang til at anfægte afgørelser truffet af
tjenesteudbydere, særligt i betragtning af de negative konsekvenser, som sådanne afgørelser kan have
for modtagerens retfærdighedssans og sans for ytringsfrihed. Det foreslås på den baggrund, at
tjenesteudbydere forpligtes til at indføre interne efterprøvelsesprocedurer, som forpligter
tjenesteudbyderne til at genbesøge deres afgørelser, hvis der anmodes herom af anmelder eller den,
der fik fjernet eler blokeret sit indhold. Tjenesteudbyderen skal i eterprøvelsesproceduren vurdere,
hvorvidt der er grundlag for at fastholde eller ændre en tidligere afgørelse.
Muligheden for at anfægte afgørelser truffet af tjenesteudbyderen berører på ingen måde brugeres
eksisterende muligheder for at anmelde indhold, som vurderes ulovligt parallelt eller efterfølgende til
politiet eller andre myndigheder i overensstemmelse med øvrig lovgivning. Tjenesteudbydere bevarer
også retten til selv at fjerne eller blokere indhold fra deres kommunikationsplatform eller
gruppebeskedtjeneste efter endt behandling af en anmeldelse. Det betyder konkret, at
tjenesteudbyderen skal gennemføre behandlingen af en anmeldelse efter denne lov, og en evt.
efterprøvelse af afgørelsen, medmindre de foreslåede undtagelser hertil finder sted. Hvis udfaldet af
tjenesteudbyderens vurdering af det anmeldte indhold er, at indholdet ikke er ulovligt, forhindrer det
dog ikke tjenesteudbyderen i efterfølgende efter endt behandling efter de foreslåede regler i denne
lov at vælge at fjerne eller blokere indholdet efter egne retningslinjer, fordi det f.eks. anses for
krænkende eller skadeligt.
Ligeledes har brugeren ikke ret til at få genoprettet sit indhold, hvis tjenesteudbyderen efter
efterprøvelsesproceduren træffer afgørelse om, at indholdet alligevel ikke vurderes ulovligt og derfor
ikke skulle have været blokeret eller fjernet i henhold til denne lov, da tjenesteudbyderen stadig har
mulighed for at fjerne eller blokere indholdet efter dennes egne retningslinjer.
2.3 Afrapportering
2.3.1.1 Gældende ret
Der findes ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere af kommunikationsplatforme eller
tjenesteudbydere af gruppebeskedtjenester, som tillader over 5000 deltagere til at sende
gennemsigtighedsrapporter til en tilsynsmyndighed inden for en fastsat frist vedrørende deres
indholdsmoderation og behandling af anmeldelser. Der findes heller ikke i dag et krav om, at sådanne
rapporter skal offentliggøres på tjenesteudbyderens eget websted.
De fleste større tjenesteudbydere offentliggør imidlertid i dag frivilligt en række oplysninger om deres
indholdsmoderation, herunder omfanget af indhold, som er enten fjernet eller blokeret af platformen
inden for et nærmere bestemt tidsrum og baggrunden herfor. Nogle tjenesteudbydere offentliggør
desuden deres retningslinjer for indholdsmoderation, som gør det muligt for offentligheden at se,
hvad tjenesteudbyderne lægger vægt på i deres indholdsmoderation. Dette har Europa-Kommissionen
også anbefalet i sin henstilling om bekæmpelse af ulovligt indhold, hvori bl.a. udbydere af
onlineplatforme bliver tilskyndet til at producere og offentliggøre gennemsigtighedsrapporter om
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
31
indholdsmoderation mindst 1 gang årligt ud fra en række parametre for at sikre en vis standardisering
af rapporterne på tværs af det digitale indre marked.
Flere af de større tjenesteudbydere har herudover underskrevet EU’s
Code
of Practice on
Disinformation fra 2018 om regelmæssigt at offentliggøre rapporter bl.a. om tiltag mod
misinformation på platformene. Herudover har en række af de større tjenesteudbydere af sociale
medier også oprettet et globalt internetforum til bekæmpelse af terrorisme (GIFCT). Forummet
anvendes til videndeling, teknisk samarbejde og forskning i forbindelse med terrorindhold, og
udsender regelmæssigt gennemsigtighedsrapporter om arbejdet mod terrorisme.
Ophavsretslovens § 52 c, stk. 7, medfører en forpligtelse for onlineindholdsdelingstjenester til at
levere oplysninger til rettighedshaverne, Ophavsretslovens § 52 c, stk. 7 gennemfører DSM-
direktivets art. 17, stk. 7. Det følger af ophavsretslovens § 52 c, stk. 7, at udbydere af
onlineindholdsdelingstjenester efter anmodning fra rettighedshaverne skal give disse tilstrækkeligt
præcise oplysninger om, hvordan deres praksis fungerer med hensyn til det samarbejde, der er nævnt
i § 52 c, stk. 4. Når der er indgået licensaftaler mellem udbydere af onlineindholdsdelingstjenester og
rettighedshavere, skal tjenesteudbyderen give rettighedshaverne oplysninger om anvendelsen
ophavsretligt beskyttet indhold, der er omfattet af aftalerne.
2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I betragtning af den store betydning, som visse platforme og tjenester har for dannelsen af den
offentlige mening og for den sociale diskurs og i lyset af, at mange borgere dagligt besøger disse
platforme bærer deres tjenesteudbydere et særligt ansvar for at være transparente om deres
indholdsmoderation. Borgere, brugere, interessenter, myndigheder og lovgiver har alle en interesse i
at få mere viden om, hvorledes ulovligt indhold håndteres af tjenesteudbydere og disses interne
processer for selv at genkende og begrænse distributionen af ulovligt indhold, som ikke nødvendigvis
er genstand for en klage.
For at sikre opfyldelsen af ovenstående hensyn og lovens formål om at øge gennemsigtigheden om
indholdsmoderationen på kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester er det
Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at fastsætte klare regler, som forpligter
tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform og tjenesteudbydere af en gruppebeskedtjeneste, der
tillader over 5000 deltagere til at øge deres gennemsigtighed. Det foreslås derfor at indføre et krav
om, at tjenesteudbydere skal offentliggøre årlige rapporter om deres indholdsmoderation og
behandling af anmeldelser m.v. Rapporterne skal give et bedre overblik over omfanget og karakteren
af ulovligt indhold, som findes på platformene.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at rapporterne vil kunne give brugerne mulighed for at træffe
beslutning om deres tilstedeværelse på en given platform på et mere oplyst grundlag, ligesom den vil
give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, eksterne interessenter og lovgiver et overblik over, hvilke
tjenesteudbydere, som har de største udfordringer med spredning af ulovligt indhold og et overblik
over, hvilken type ulovligt indhold, som er mest udbredt. Dette vil bl.a. kunne bidrage til, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og interessenter, som arbejder med beskyttelse af brugere,
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
32
herunder unge og andre udsatte brugere, bedre kan målrette deres arbejde med at uddanne sårbare og
unge til at færdes i digitale fællesskaber.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at rapporterne samtidig vil kunne bidrage til at skabe mere
klarhed om, hvilke tjenesteudbydere, der har ressourcestærke brugere, som let kan identificere og
anmelde ulovligt indhold, og hvilke tjenesteudbydere, der har brugere, der enten har sværere ved at
identificere ulovligt indhold, eller som i højere grad vælger at afstå fra at anmelde eller få efterprøvet
tjenesteudbyderens afgørelse om fjernelse eller blokering af indhold. Det vurderes, at informationen
vil bidrage til at øge gennemsigtigheden omkring de eventuelle barrierer, som tjenesteudbydernes
design eller format udgør i relation til brugernes anmeldelse af ulovligt indhold. For lovgiver vil
informationen også kunne tjene som grundlag for at bestemme omfanget af ulovligt indhold på
platformene og tjenesterne.
Det foreslås, at rapporterne skal indeholde en beskrivelse af, hvilke indsatser tjenesteudbyderen selv
iagttager for at forhindre ulovligt indhold på sin kommunikationsplatform eller sin
gruppebeskedtjeneste og en beskrivelse af de algoritmer, som tjenesteudbyderen anvender til
klassificering af indhold, der skal fjernes eller blokeres, herunder generelle oplysninger om de
anvendte træningsdata og om tjenesteudbydernes eventuelle revurdering af resultaterne af disse
procedurer. Herudover foreslås det, at rapporterne skal indeholde en beskrivelse af om de kontraktlige
bestemmelser mellem tjenesteudbyderen og brugeren er blevet overtrådt. Samlet set skal ovenstående
beskrivelser give et bedre indblik i, hvorledes tjenesteudbyderen selv opsporer ulovligt indhold, og
hvilke skridt tjenesteudbyderen tager for at begrænse distributionen heraf.
Af hensyn til gennemsigtigheden foreslås det også, at rapporterne skal indeholde en beskrivelse af de
beslutningskriterier for fjernelse eller blokering af ulovligt indhold, som tjenesteudbyderen internt
lægger til grund for deres afgørelse efter dette lovforslag, herunder præsentation af de kontroltrin,
som tjenesteudbyderen i den forbindelse foretager. Heri skal også indgå en beskrivelse af de personer,
som varetager behandlingen af anmeldelser om ulovligt indhold, herunder deres sproglige
kundskaber, og i hvilket omfang tjenesteudbyderen har understøttet dem med uddannelse og anden
vejledning.
Der foreslås en række krav til indholdet af rapporterne med henblik på at sikre, at rapporterne er
meningsfulde og sammenlignelige. Det foreslås således, at rapporterne skal indeholde en beskrivelse
af tjenesteudbyderens anmeldelsesprocedure, samt en redegørelse for denne procedures
brugervenlighed. Beskrivelse af anmeldelsesprocedurens brugervenlighed gør det nemmere for
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at identificere tjenesteudbydere, der ikke har etableret
brugervenlige klageprocedurer.
Tjenesteudbyderen skal endvidere oplyse om antallet af anmeldelser, der er modtaget fra anmeldere
i rapporteringsperioden, samt hvor mange af anmeldelserne der har ført til, at indholdet blev fjernet
eller blokeret fra platformen. I opgørelsen skal ydermere angives på hvilken baggrund
tjenesteudbyderen har truffet sin afgørelse, herunder hvilket regelsæt, som tjenesteudbyderen har
vurderet indholdets lovlighed ud fra.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
33
Det foreslås tillige, at rapporterne skal indeholde oplysning om antallet af tilfælde, hvor
tjenesteudbyderne ikke har overholdt de i lovforslaget foreslåede tidsfrister på henholdsvis 24 timer
og 7 og 14 dage for at træffe afgørelse om fastholdelse, fjernelse eller blokering af anmeldt ulovligt
indhold. Rapporterne skal ydermere indeholde en oversigt over de tilfælde, hvor tjenesteudbyderen
har afstået fra at træffe afgørelse efter modtagelse af en anmeldelse. Dette kan f.eks. være tilfældet,
når tjenesteudbyderen finder, at anmeldelsen er grundløs eller fordi brugeren, der delte det indhold,
der var genstand for anmeldelsen selv har fjernet indholdet i mellemtiden eller
Herudover foreslås, at tjenesteudbyderen skal angive antallet af anmodninger om efterprøvelse af
tjenesteudbyderens afgørelse via den foreslåede efterprøvelsesprocedure, og i hvilke tilfælde
tjenesteudbyderen herefter har omstødt sin egen afgørelse. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at
dette vil bidrage til, at tjenesteudbyderen afholder sig fra at fjerne lovligt indhold.
Endeligt foreslås, at rapporterne senest 1 måned efter rapporteringsperiodens ophør skal fremsendes
til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og offentliggøres på tjenesteudbyderens websted. Det
foreslås, at rapporterne skal udarbejdes på enten dansk eller engelsk. Det er Erhvervsministeriets
vurdering, at de tjenesteudbydere, som bliver omfattet af lovforslaget, vil have de nødvendige
ressourcer til at udarbejde rapporterne på ét af disse sprog. Det er endvidere Erhvervsministeriets
vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sagsbehandlere vil kunne læse og forstå engelsk
og sammenligne rapporterne, uagtet at de ikke er udarbejdet på samme sprog, ligesom det er
vurderingen, at dansktalende brugere, interessenter og andre borgere, som vil have interesse i at læse
rapporterne, kan læse og forstå engelsk.
2.4.1. Kontakt
2.4.1.1. Gældende ret
E-handelslovens § 7, som implementerer e-handelsdirektivets art. 5, forpligter tjenesteydere til at
sikre forbrugere og myndigheder en let tilgængelig og vedvarende adgang til oplysninger om bl.a.
navn, adresse, e-mail, og eventuelt CVR-nummer m.m. Det betyder, at disse oplysninger skal være
tilgængelige på de pågældende virksomheders hjemmesider.
Ydermere følger det af forbrugeraftalelovens (lov 2013-12-17 nr. 1457om forbrugeraftaler) § 8, at
virksomheder skal give en række oplysninger, herunder kontaktoplysninger til forbrugeren, inden en
aftale indgås.
Ophavsretslovens § 52 c, stk. 6 som gennemfører DSM-direktivets art. 17, stk. 9 forpligter udbydere
af onlineindholdsdelingstjenester til at stille en effektiv klageordning til rådighed for brugerne af
deres tjenester i tilfælde af uenighed om at forhindre tilgængeligheden af eller fjernelse af
ophavsretligt beskyttet indhold, som brugerne har uploadet. Klagen skal behandles uden unødig
forsinkelse og underkastes menneskelig kontrol. Tvister mellem rettighedshaverne, udbydere af
onlineindholdsdelingstjenester og deres brugere om de forhold nævnt i 1. pkt. kan af hver af parterne
ind‐ bringes for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
For at optimere politiets henvendelser til digitale platforme og sociale medier samt for at understøtte
politikredsenes behandling af sager om digital sexkrænkelser oprettede Rigspolitiet i 2019 i regi af
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
34
Nationalt Cyber Crime Center (NC3) en såkaldt ”Single Point Of Contact” (SPOC). SPOC’en
foretager som udgangspunkt den indledende bevissikring/dokumentation i forbindelse med de digitalt
indgivne anmeldelser. Derudover varetager SPOC’en
anmodninger om hastesikring af elektroniske
data, indhentelse af oplysninger og fjernelse og/eller afindeksering af det krænkende materiale til
internationale internetplatforme, uagtet om anmeldelserne er indgivet lokalt eller via den digitale
anmeldelsesportal.
SPOC’en kan også benyttes ved kontakten til internetplatforme hjemmehørende i
Danmark og kan bistå ved kontakten til internationale platforme, hvis der er behov herfor.
Der findes imidlertid ikke i dag regler, som specifikt pålægger tjenesteudbydere af
kommunikationsplatforme til at give oplysninger om deres navn, adresse, e-mailadresse og
telefonnummer i et it-system udpeget af en myndighed eller at sikre, at disse oplysninger til enhver
tid er korrekte i dette system. Der findes heller ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere til
inden 48 timer at bekræfte modtagelsen af en henvendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
2.4.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er væsentligt at sikre, at den nye lov kan håndhæves. Det vil kræve, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har de rette værktøjer dertil, herunder at den tilsynsførende myndighed vil kunne
komme i kontakt med tjenesteudbydere og kunne indhente relevant information fra tjenesteudbydere
til brug for myndighedens tilsyn.
Det er også Erhvervsministeriets vurdering, at størstedelen af de tjenesteudbydere, som vil falde ind
under anvendelsesområdet af lovforslaget, vil være etableret uden for Danmark. For at sikre et
effektivt tilsyn med tjenesteudbydernes overholdelse af reglerne i lovforslaget, og en effektiv
håndhævelse af lovforslaget, vurderes det nødvendigt, at tjenesteudbydere forpligtes til at stille
kontaktoplysninger til rådighed, således at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nemt og hurtigt kan
komme i kontakt med relevante medarbejdere hos tjenesteudbyderne.
Det foreslås derfor, at tjenesteudbydere skal give oplysning om sit navn, adresse, e-mailadresse og
telefonnummer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det foreslås ydermere, at tjenesteudbydere
har pligt til at sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte.
Endeligt foreslås det, at tjenesteudbydere inden 48 timer skal bekræfte modtagelsen af en henvendelse
fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Et autosvar kan ikke udgøre en bekræftelse.
Det er forventningen, at erhvervsministeren vil udnytte den forelåede hjemmel i § 15, stk. 3 til i en
bekendtgørelse at fastsætte regler om, at tjenesteudbydere skal afgive disse kontaktoplysninger via
it-systemet Virk.dk, og at kommunikation mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og
tjenesteudbydere også skal ske gennem dette it-system.
2.5 Analyser om kommunikationsplatforme
2.5.1 Gældende ret
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har generelt adgang til at udarbejde analyser inden for styrelsens
ressort, og har i en række lovgivning også en eksplicit hjemmel hertil i de tilfælde, hvor styrelsen har
udvidede beføjelser til at indhente oplysninger fra 3. mand til brug for sådanne analyser.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
35
2.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets sigte med lovforslaget, at tjenesteudbydere skal påtage sig et større ansvar
i forhold til bekæmpelsen af ulovligt indhold. Ansvaret skal modsvare den betydning og indflydelse,
som deres kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester har i samfundet i dag. Som led i det
skærpede fokus på tjenesteudbyderes ansvar i forhold til ulovligt indhold på deres platforme, er det
Erhvervsministeriets vurdering, at det er væsentligt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bl.a. kan
udarbejde analyser, som kan skabe et bedre indblik i, hvordan ulovligt indhold spredes digtalt, samt
skabe mere gennemsigtighed omkring den indholdsmoderation, som foretages af tjenesteudbydere på
deres platforme.
Et fokus for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyser kan f.eks. være mere gennemsigtighed
om de pågældende platformes funktion og virkninger og processen for indholdsudbredelse. Der er
således et behov for at skabe større indsigt i de tilgrundliggende og til tider komplekse algoritmer,
som tjenesteudbydere anvender til klassificering af indhold. Et andet vigtigt spørgsmål vedrører
kontrollérbarheden med hensyn til udbredelsen af ulovligt indhold.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan udarbejde analyser om ulovligt indhold på kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester
samt om kommunikationsplatformes og gruppebeskedtjenesters indholdsmoderation på eget initiativ
eller efter anmodning fra erhvervsministeren.
Forudsætningen for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udarbejde analyser er et godt
datagrundlag. Derfor foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får hjemmel til at kræve
oplysninger fra tjenesteudbydere til brug herfor. Dette omfatter også behandlede informationer, f.eks.
viden fra analyser, der er foretaget af udbyderen. For at opnå formålet med at sikre et velfunderet
oplysningsgrundlag til brug for analyserne, foreslås det i anvendelsesområdet af loven at udvide
kredsen af tjenesteudbydere, som kan blive kontaktet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med
henblik på udlevering af oplysninger til analyser, til også af omfatte tjenesteudbydere med under
100.000 brugere. Dette vil sikre, at styrelsen ikke bliver afskåret fra at undersøge nærmere, hvorledes
f.eks. ulovligt indhold florerer på mindre eller start-up platforme.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager allerede analyser om konkurrence- og
forbrugerforhold, og Erhvervsministeriet vurderer derfor, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har
den fornødne indsigt og erfaring med udarbejdelse af analyser.
2.6. Tilsyn
2.6.1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed, klage til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, påbud og tilsagn
2.6.1.1. Gældende ret
Da der er tale om ny lovgivning, eksisterer der ikke i dag en tilsynsmyndighed, som varetager tilsynet
med de regler, som foreslås i lovforslaget eller regler om adgang til at klage over manglende
efterlevelse af lovforslagets bestemmelser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
36
Forvaltningsafgørelser kan som hovedregel påklages til en overordnet forvaltningsmyndighed. Denne
klageadgang hviler på en retssædvane. Hovedreglen medfører, at afskæring af en rekursadgang fra en
underordnet myndighed til en overordnet myndighed normalt kræver udtrykkelig lovhjemmel.
På mange retsområder er der desuden fastsat særlige regler om administrativ rekurs. På
konkurrencelovens område gælder f.eks., at afgørelser kan indbringes for Konkurrenceankenævnet.
Konkurrenceankenævnets afgørelser kan endvidere indbringes for domstolene i medfør af
grundlovens § 63.
Det er ikke en betingelse for at indbringe en sag for domstolene, at en eventuel lovhjemlet eller
ulovhjemlet rekursmulighed er udnyttet forinden.
Ophavsretsloven indeholder regulering af onlineindholdsdelingstjenester. Det følger af
ophavsretslovens § 47 i sammenhæng med § 52 c, stk. 6, at Ophavsretslicensnævnet har kompetence
til at tage stilling til retmæssigheden af onlineindholdsdelingsplatformes blokering af brugeres upload
af
indhold
til
onlineindholdsdelingstjenester
begrundet
i
ophavsretskrænkelser.
Ophavsretslicensnævnet har kompetence til at behandle og træffe endelige administrativ afgørelse i
de pågældende sager.
E-handelsloven gennemfører e-handelsdirektivet i dansk ret. E-handelsloven finder anvendelse på
tjenester i informationssamfundet.
E-handelslovens § 3 fastsætter, at tjenesteydere, der leverer en informationssamfundstjeneste, og som
er etableret i Danmark, skal overholde danske regler. Dette gælder, uanset om
informationssamfundstjenesten alene retter sig mod et andet land inden for Den Europæiske
Union/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
E-handelslovens § 4 fastsætter, at tjenesteydere, der leverer en informationssamfundstjeneste, og som
er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union/Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, er undtaget fra overholdelse af danske regler, selv om tjenesten retter mod
Danmark, jf. dog §§ 5 og 6. Bestemmelserne i §§ 3 og 4 indeholder et afsenderlandsprincip, der
bygger dels på et princip om hjemlandskontrol, dels på et princip om gensidig anerkendelse.
Princippet om hjemlandskontrol indebærer, at det som udgangspunkt er myndighederne i det land,
hvor tjenesteyderen er etableret, der skal overvåge, at tjenesteyderen overholder etableringslandets
lovgivning, uanset om informationssamfundstjenesten er rettet helt eller delvist mod en anden
medlemsstat inden for den Europæiske Union. Princippet om gensidig anerkendelse indebærer, at en
medlemsstat som udgangspunkt ikke efter medlemsstatens eget retssystem kan begrænse adgangen
for informationssamfundstjenester, der leveres af en tjenesteyder, som er etableret i en anden
medlemsstat. Bestemmelsen indebærer derfor med visse undtagelser, jf. §§ 5 og 6, en begrænsning i
danske myndigheders jurisdiktionskompetence over for tjenesteydere, der er etableret i en anden
medlemsstat, og som leverer en informationssamfundstjeneste til det danske marked.
E-handelslovens § 3 og 4 gælder kun inden for det koordinerende område. Det koordinerende område
omfatter alene offentligretlige regler og således ikke privatretten.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0037.png
37
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 1, at myndigheder dog kan foretage en foranstaltning, som
begrænser adgangen til at levere en informationssamfundstjeneste, hvis foranstaltningen 1) er
nødvendig af hensyn til a) den offentlige orden, især forebyggelse, efterforskning, afsløring og
retsforfølgning af lovovertrædelser, herunder beskyttelsen af mindreårige og bekæmpelsen af enhver
tilskyndelse til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet, og krænkelser af enkeltpersoners
værdighed, b) beskyttelse af folkesundheden, c) den offentlige sikkerhed og d) forbrugerne, herunder
investorer, 2) træffes over for en bestemt informationssamfundstjeneste, som er til skade for de i nr.
1 nævnte hensyn, og 3) står i rimeligt forhold til målet.
Videre følger det af e-handelslovens § 6, stk. 2, at myndigheden - forinden den træffer en
foranstaltning efter stk. 1 - skal opfordre etableringslandets myndighed til at gribe ind. Hvis
etableringslandets myndighed ikke griber ind over for tjenesteyderen - eller hvis indgrebet ikke er
tilstrækkeligt - skal myndigheden underrette Europa-Kommissionen og etableringslandets
myndigheder om foranstaltningen, inden den træffes (notifikation). E-handelsloven indeholder ingen
tidsfrist for, hvornår etableringslandets myndigheder skal træffe foranstaltninger over for
tjenesteyderen. Under hensyn til princippet om hjemlandskontrol må der imidlertid tilstås
etableringslandets myndigheder den tid, der med rimelighed må anses for nødvendig, for i praksis at
kunne gennemføre de nødvendige foranstaltninger. Et indgreb fra etableringslandets myndigheder må
anses for utilstrækkeligt, når f.eks. de retsstridige onlineaktiviteter ikke bringes til ophør eller ikke
bringes i overensstemmelse med modtagerlandets regler. Det følger af EU-Domstolens dom af 19.
december 2019 i sagC-390/18
(”Airbnb dommen”), at manglende notifikation
af medlemsstatens
foranstaltninger under de foreliggende omstændigheder bevirkede, at foranstaltningerne ikke kunne
gøres gældende.
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 3, at myndigheden i hastende tilfælde kan fravige betingelserne
i stk. 2. Europa-Kommissionen og etableringslandets myndigheder skal i disse tilfælde snarest muligt
underrettes om foranstaltningen og om årsagen til dens hastende karakter. Hvis formålet med et
indgreb således vil blive forspildt, såfremt indgrebet skal afvente etableringslandets myndigheds
stillingtagen hertil, kan den danske myndighed foretage et indgreb uden at følge den nævnte
procedure.
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 4, at procedurerne efter stk. 2 og 3 ikke finder anvendelse på
foranstaltninger, der træffes som led i efterforskning og afgørelse af straffesager. Det følger heraf, at
når danske domstole, politiet, anklagemyndigheden og andre myndigheder - som led i efterforskning
og afgørelse af straffesager her i landet træffer foranstaltninger, der indebærer en begrænsning af
adgangen til at levere informationssamfundstjenester fra en anden medlemsstat, f.eks. fordi den
pågældende tjeneste benyttes til at udbrede børnepornografisk materiale i strid med straffelovens §
235 - gælder pligten til bl.a. at give meddelelse til Europa-Kommissionen ikke.
Det følger af e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 6, at Europa-Kommissionen hurtigst muligt skal
undersøge, om de anmeldte foranstaltninger er i overensstemmelse med fællesskabsretten. Hvis
Europa-Kommissionen konkluderer, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med
fællesskabsretten, skal den anmode medlemsstaten om at undlade at træffe de påtænkte
foranstaltninger eller straks bringe allerede trufne foranstaltninger til ophør. Europa-Kommissionen
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0038.png
38
kan ikke kræve, at en myndighed følger deres afgørelse, men i tilfælde af uoverensstemmelse om
lovligheden af et indgreb kan Europa-Kommissionen indbringe medlemsstaten for EU-domstolen
efter den almindelige traktatkrænkelsesprocedure.
2.6.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tilsynet med tjenesteydernes overholdelse af det foreslåede
lovforslag skal varetages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen er ressortmyndighed for store dele af e-handelslovgivningen, og har erfaring med
og viden om platforme i kraft af styrelsens center for digitale platforme.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tilsynet i høj grad vil skulle varetages i forhold til
tjenesteudbydere, der ikke er etableret i Danmark. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsynsvirksomhed skal udøves i overensstemmelse med e-
handelslovens § 6, jf. nærmere om denne bestemmelse under afsnit. 2.6.1.1. Reglerne heri bevirker,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene kan træffe konkrete håndhævelsesforanstaltninger over
for en bestemt tjenesteudbyder af en kommunikationsplatform, og at den konkrete foranstaltning skal
stå i rimeligt forhold til målet, jf. § e-handelslovens § 6, stk. 1.
Reglerne i e-handelslovens § 6, stk. 2 bevirker videre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal
notificere afsenderlandet samt Europa-Kommissionen, når tilsynet træffer konkrete
håndhævelsesforanstaltninger, som f.eks. påbud over for en tjenesteudbyder, der er etableret i et andet
EU-land. Både afsenderlandet og Europa-Kommissionen har herefter mulighed for at bestride den
konkrete håndhævelse og lovligheden af foranstaltningen, ligesom den konkrete tjenesteudbyder har
mulighed for at bestride lovligheden af foranstaltningen.
Det er herudover Erhvervsministeriets vurdering, at der alene skal kunne klages til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen over mangler ved anmeldelsesproceduren, mangler ved efterprøvelsesproceduren
og mangler i de oplysninger, som tjenesteudbyderen er forpligtet til at afgive i forbindelse med sin
afgørelse af, om indhold skal fjernes, blokeres eller fastholdes. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan således ikke tage stilling til, hvorvidt anmeldt indhold er omfattet af lovforslagets definition af
ulovligt indhold, og dermed skal fjernes eller blokeres i overensstemmelse med de foreslåede regler.
Eftersom §§ 4-7 pålægger tjenesteudbydere nogle processuelle forpligtelser, er det også kun disse
processuelle forpligtelser, der kan klages over. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens har i sit tilsyn
således ikke kompetence til materielt at efterprøve tjenesteudbyderens afgørelse efter den foreslåede
§ 5, stk. 1 om fjernelse, blokering eller fastholdelse af det anmeldte indhold. Det vil altid være et
spørgsmål, der tilkommer den kompetente myndighed at tage stilling til.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal kunne træffe de
nødvendige foranstaltninger over for tjenesteudbydere med henblik på at bringe overtrædelser af dette
lovforslag og regler udstedt i medfør af dette lovforslag til ophør. Det er derfor også
Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal have mulighed for at
udstede påbud for overtrædelse af visse af lovforslagets bestemmelser. Det forudsættes således, at en
tjenesteudbyder ikke vil kunne straffes med bøde uden forudgående påbud for manglende
efterkommelse af de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., § 8, stk. 1, 2.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
39
pkt., nr. 1-14, § 12, stk. 1 samt for regler udstedt i medfør af § 15, stk. 2 og 3. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Et påbud kan af den, påbuddet retter
sig mod, forlanges indbragt for domstolene, ligesom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne
indbringe manglende efterkommelse af påbud for domstolene. Det foreslås, at tilsidesættelse af et
påbud kan straffes med bøde.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tilsynet skal foretages både på baggrund af modtagne klager
og på baggrund af sager, der tages op af egen drift. Det er videre Erhvervsministeriets vurdering, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal have en prioriteringsadgang, således at klagere ikke har ret
til at få deres sag behandlet, herunder individuelt behandlet. Både de klager, der optages til
behandling, og de klager, der ikke optages til behandling, vil imidlertid udgøre et redskab for tilsynet
til at identificere overtrædelser af lovgivningen.
Såfremt tilsynet vælger ikke at optage en klage til behandling, skal tilsynet informere klager herom.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgør, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller
træffe afgørelse i klage- og tilsynssager, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt
skal indstilles.
2.7. Digital kommunikation
2.7.1.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag regler, som bemyndiger erhvervsministeren til for nærværende lovforslag at
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation skal foregå digitalt, at denne kommunikation skal ske
ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om ret til at anvende
digital kommunikation ved henvendelse til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor,
herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelse af digital kommunikation.
Endvidere følger det af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de dokumenter, der udgår fra en
myndighed til borgere, virksomheder m.v., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse, skal
være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en
entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Denne
bestemmelse gælder ifølge forvaltningslovens § 32 b, stk. 2, ikke for dokumenter, hvor der anvendes
automatisk sagsbehandling.
Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 vedtog Folketinget
i juni 2012 lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016
(lov om digital post). Ifølge lov om digital post er det som hovedregel obligatorisk for borgere og
virksomheder at have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital post fra det offentlige.
Loven giver myndighederne ret til at sende meddelelser, dokumenter m.v. digitalt til borgere og
virksomheder. Loven fastslår, at digitale meddelelser fremsendt gennem løsningen har samme
retsvirkning som meddelelser, dokumenter m.v., der sendes som traditionel papirpost. Lovens § 10
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
40
fastsætter, at meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet
frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen
Herudover findes der ingen tværgående lovbestemmelser, der regulerer formen for borgernes og
virksomhedernes henvendelser til den offentlige forvaltning og omvendt. Som udgangspunkt kan
borgere og virksomheder derfor rette henvendelse til forvaltningen i den form, de selv ønsker,
forudsat at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelser i denne form. Der er således
ikke mulighed for, at erhvervsministeren i medfør af anden lovgivning, kan fastsætte bestemmelser,
der udelukker andre kommunikationsformer end digital kommunikation.
Inden for Erhvervsministeriets lovgivning er der på visse områder dog allerede i flere love etableret
hjemmel til at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation til og fra Erhvervsministeriet, jf.
f.eks. §§ 29a-c i lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018.
2.7.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 "Et stærkere og mere trygt
digitalt samfund", at et af de tre mål for udviklingen mod en mere digital offentlig sektor de
kommende år er, at det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet. De fem initiativer under
den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indebærer bl.a., at borgere og virksomheder skal tilbydes
et bedre overblik over deres sager, og at alle meddelelser fra det offentlige er digitale. Opfyldelse af
målsætningerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forudsætter, at det skal være obligatorisk
at kommunikere med Erhvervsministeriet via ministeriets portalløsninger.
For at gøre kommunikationen mellem tjenesteudbydere og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen så
overskuelig som mulig er det hensigten, at enhver kommunikation skal finde sted gennem et it-system
etableret af Erhvervsministeriet. Det foreslås således, at tjenesteudbydere vil skulle aflægge rapporter,
udfylde kontaktoplysninger samt kommunikere med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i øvrigt i
forbindelse dennes forvaltningsretlige og håndhævelsesmæssige afgørelser gennem dette it-system.
For at sikre ovenstående formål foreslås det derfor, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet
af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt. Det foreslås ydermere, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur el.lign.
Det er hensigten, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse vil fastsætte, at tjenesteudbydere skal
benytte it-systemet Virk.dk. Virk.dk kan benyttes både af virksomheder med et dansk CVR-nummer
og udenlandske virksomheder uden CVR, og vil være en velkendt portal for flere af de omfattede
tjenesteudbydere. Ydermere har tilsynsmyndigheden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen erfaring
med at trække og behandle virksomheders indberetninger fra Virk.dk på andre områder, og det er
Erhvervsministeriets vurdering, at anvendelsen af denne portalløsning vil sikre en bedre, hurtigere og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
41
effektiv kommunikation med tjenesteudbyderne ved at automatisere store dele af sagsbehandlingen
helt eller delvist.
For så vidt angår adgangen til at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som foreslået i § 13 er
det hensigten, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse vil fastsætte regler om, at klage kan indgives
til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennem et allerede eksisterende it-system, som Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen stiller til rådighed.
2.8. Sanktioner
2.8.1 Straf, administrative bødeforlæg og tvangsbøder
2.8.1.1. Gældende ret
Straffeloven gælder i Danmark. Det betyder bl.a., at en lovovertrædelse, der vedrører tekst-, lyd- eller
billedmateriale m.v., som ved handlinger i udlandet er gjort alment tilgængeligt her i landet gennem
internettet eller et lignende system til spredning af information, anses for begået i den danske stat,
hvis materialet har særlig relation her til landet, jf. straffelovens § 9a.
Det følger af reglerne i straffelovens kapitel 5, at bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v.
omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder, jf.
straffelovens § 26, stk. 1. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for
så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de ovenfor
nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2. Det følger videre, at strafansvar for en juridisk person
forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan, jf. straffelovens
§ 27.
Det er et grundlæggende princip i dansk retspleje, at straf, herunder bødestraf, normalt pålægges
under domstolenes medvirken og i strafferetsplejens former ud fra hensynet til den sigtedes
retssikkerhed. I Danmark er det således som udgangspunkt anklagemyndigheden, der rejser tiltale,
og domstolene, der pålægger bøder. Anklagemyndigheden kan således i sager om lovovertrædelser,
der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen
kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden en nærmere angiven frist at betale den bøde, der er fastsat i bødeforelægget, jf. retsplejelovens
§ 832, stk. 1. Øvrige myndigheder, som har hjemmel hertil i særlovgivningen kan dog også udstede
et bødeforelæg, som den pågældende kan vedtage udenretligt i stedet for gennemførelse af en
domstolsbehandling.
Det følger af ophavsretslovens § 76, at strafansvar finder anvendelse, når overtrædelsen er forsætlig
eller groft uagtsom ved krænkelse af ophavsrettigheder henviser til bestemmelserne § 52 c, stk. 2, 4,
6, 7 eller 9.
2.8.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
42
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal have
tilstrækkelige beføjelser og midler til at sikre en effektiv håndhævelse af loven. Overtrædelser af de
foreslåede bestemmelser i loven kan svigte tilliden til de omfattede tjenesteudbydere og have
væsentlige skadefølger for ofre af ulovligt indhold på de omfattede kommunikationsplatforme og
gruppebeskedtjenester.
Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at en tjenesteudbyders manglende overholdelse af
lovforslagets forpligtelser fastsat i de foreslåede § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 2, § 4, stk. 3, 2. pkt., § 4,
stk. 5, § 5, stk. 2, § 5, stk. 3, § 5, stk. 5, § 5, stk. 6, 2. pkt., § 5, stk. 7, § 6, stk. 1-3, § 6, stk. 4, § 7, stk.
1, 1. pkt., § 7, stk. 4, § 7, stk. 5, § 7, stk. 6, § 7, stk. 7, § 7, stk. 8, § 7, stk. 9, 2. pkt., § 8, stk. 2, § 9,
stk. 1, § 9, stk. 2, § 14, stk. 1, § 14, stk. 2 skal straffes med bøde i medfør af den foreslåede § 16 i
loven. Dette er nødvendigt af hensyn til at sikre en tjenesteudbyderes effektivr efterlevelse af de
foreslåede forpligtelser i loven.
Det foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel. De subjektive krav for at straffe en overtrædelse af bestemmelserne er
uagtsomhed eller forsæt, jf. straffelovens § 19, 2. pkt. Efter straffelovens § 19, 2. pkt., er de
pågældende straffebud anvendelige på andre lovovertrædelser, også når lovovertrædelsen er begået
af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig hjemmel.
Det skal bemærkes, at lovforslaget ikke sigter mod at ændre øvrige myndigheders kompetence.
Anklagemyndigheden eller f.eks. Sikkerhedsstyrelsen eller andre kontrolmyndigheder vil således
stadig kunne rejse tiltale i sager om overtrædelse af lovgivning inden for deres ressort. Politiet og
anklagemyndigheden kan således fortsat i alle sager egenhændigt beslutte, om man vil rejse tiltale
med henblik på en straffesag. I den forbindelse skal
”ne bis in idem”-princippet
eller forbuddet mod
dobbelt strafforfølgning iagttages, hvorefter det følger, at ingen skal kunne strafforfølges eller
dømmes to gange for de samme handlinger og den samme strafbare adfærd.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at sanktionsniveauet for overtrædelser af den foreslåede lov
skal ligge højt, så bøder kan have både en følelig og præventiv virkning. Det er ydermere
Erhvervsministeriets vurdering, at bødeudmålingen skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og
at bøderne skal have en størrelse, så de afskrækker tjenesteudbydere fra at overtræde de forhold, som
følger af den foreslåede § 16, stk. 1.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved undersøgelse af
egen drift, ved gennemsyn af tjenesteudbydernes rapporter eller ved klage kan blive bekendt med, at
der er sket flere tilfælde af overtrædelser efter én eller flere af de forhold nævnt i § 16, stk. 1. For at
imødekomme dette tilfælde er det Erhvervsministeriets vurdering, at der kan udmåles bødestraf for
pådømmelse af gentagne forhold. Ved overtrædelsens gentagne karakter skal forstås, at
gerningspersonen overtræder den samme bestemmelse, f.eks. at en tjenesteudbyder gentagne gange
undlader omgående at kvittere for modtagelse af en anmeldelse med fuldstændige oplysninger efter
§ 4, stk. 2, til anmelder. Det betyder samtidig, at i det tilfælde, at en tjenesteudbyderen foretager flere
overtrædelser, men at overtrædelserne ikke er af den samme bestemmelse, så er der ikke tale om en
kumulation af overtrædelserne.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0043.png
43
Det foreslås på den baggrund, at udgangspunkt for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk.
1, nr. 1, 11, 14, 21-22 og 24 fastsættes efter nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt i en
procentdel af tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående
regnskabsår korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende
kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste.
Model for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk. 1, nr. 1, 11, 14, 21-22 og 24.
Antal
1.
2.
3.
4.
5.
overtrædelser gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde
gangstilfælde
0-5
6-10
11-20
21-30
3%
3,25 %
3,5 %
4%
3,5 %
3,75 %
4%
4,5 %
4%
4,25 %
4,5 %
5%
4,5 %
4,75 %
5%
5,5 %
5%
5,25 %
5,5 %
6%
De bestemmelser, som tager udgangspunkt i en grundbøde på 3 % er strafbelagt med bøde i § 16, stk.
1, nr. 1, 11, 14, 21-22 og 24. De vedrører oprettelse af en anmeldelsesprocedure, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.,
opbevaring af data om fjernet og blokeret indhold, jf. § 5, stk. 7, oprettelse af en
efterprøvelsesprocedure, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., aflæggelse af rapport, jf. § 8, stk. 2, afgivelse af
kontaktoplysninger til brug for kommunikation med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. § 9, stk.
1, og efterkommelse af påbud eller supplerende vilkår til et påbud, jf. § 14. Der er tale om tilfælde,
hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv nemt vil kunne konstatere overtrædelsen, uden at
kendskab til overtrædelser skal ske gennem en klage eller tjenesteudbyderens rapport.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der for de øvrige foreslåede strafbelagte bestemmelser skal
fastsættes en lavere bødestraf, eftersom der bl.a. er tale om forpligtelser, som vedrører
tjenesteudbyderens løbende sagsbehandling af anmeldelser og andre processuelle krav, hvor en enkel
overtrædelse ikke anses for ligeså grov, som f.eks. manglende oprettelse af en anmeldelsesprocedure.
Det foreslås, at på den baggrund, at udgangspunktet for straffastsættelse for overtrædelser § 16, stk.
1, nr. 2-10, 12-13, 15-20 og 23 fastsættes efter nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt i
en procentdel af tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående
regnskabsår korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende
kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste.
Model for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk. 1, nr. 2-10, 12-13, 15-20 og 23.
Antal
1.
2.
3.
4.
5.
overtrædelser gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde
gangstilfælde
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0044.png
44
0-5
6-10
11-20
21-30
0,25 %
0,5 %
0,75 %
1%
0,5 %
0,75 %
1%
1,25 %
0,75 %
1%
1,25 %
1,5 %
1%
1,25 %
1,5
1,75 %
1,25 %
1,5 %
1,75 %
2%
Fastsættelse af straffen vil for begge modeller fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i
op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10. Ydermere vil yderligere tilfælde end 5. gangstilfælde i alle tilfælde skulle
bedømmes af domstolene.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at den foreslåede lov
indeholder mulighed for en hurtig og enkel afslutning af en strafsanktioneret sag. Det foreslås således,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kompetence til at afslutte en sag ved udstedelse af et
administrativt bødeforelæg i lighed med de bødeforelæg, som anklagemyndigheden kan udstede i
medfør af retsplejelovens § 832, stk. 1.
Da en ordning om administrative bødeforelæg indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får
adgang til ved bødeforelæg at afgøre straffesager uden, at politiet, anklagemyndigheden og
domstolene involveres, tilsiger væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn, at en række bestemte
betingelser er opfyldt.
Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder administrative bødeforelæg forudsætter det derfor,
at overtrædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede, umiddelbart konstaterbare og uden
bevismæssige tvivlsspørgsmål. Gerningsindholdet i lovforslagets § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 2, § 4,
stk. 3, 2. pkt., § 4, stk. 5, § 5, stk. 2, § 5, stk. 3, § 5, stk. 5, § 5, stk. 6, 2. pkt., § 5, stk. 7, § 6, stk. 1-3,
§ 6, stk. 4, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 4, § 7, stk. 5, § 7, stk. 6, § 7, stk. 7, § 7, stk. 8, § 7, stk. 9, 2.
pkt., § 8, stk. 2, § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, § 14, stk. 1, § 14, stk. 2 vurderes generelt at være klart, og det
er forventningen at overtrædelser heraf i mange tilfælde vil være umiddelbart konstaterbare og uden
bevismæssig tvivl. En overtrædelse vil således umiddelbart kunne konstateres ved, at
tjenesteudbyderen f.eks. har undladt at efterleve en klar forpligtelse i lovforslaget om at oprette en
anmeldelsesprocedure efter § 4, stk. 1, 1. pkt. eller ved at tjenesteudbyderen har overskredet en
lovbestemt frist for at træffe afgørelse om fjernelse eller blokering af anmeldt indhold inden for 7
dage efter § 5, stk. 3.
Anvendelse af administrative bødeforelæg, som udstedes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
indebære væsentlige fordele, idet udstedelsen af administrative bødeforelæg kan tillade en hurtig og
smidig proces. En person, der modtager et administrativt bødeforelæg, får hurtigere en indikation af
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
45
sin retsstilling samtidig med, at anklagemyndigheden og domstolene
–
hvis den pågældende vælger
at vedtage bødeforelægget
–
ikke bliver belastet af en ellers ukompliceret sag.
En betingelse for at sagen kan afsluttes med et administrativt bødeforelæg, vil efter de foreslåede
lovbestemmelser være, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
indforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling af bøden. Det vil endvidere være en
forudsætning, at den pågældende overtrædelse ikke kan forventes at medføre højere straf end bøde.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil også, efter at have truffet en administrativ afgørelse om f.eks.
påbud efter § 14, kunne beslutte, at sagen skal oversendes direkte til politiet og anklagemyndigheden,
såfremt sagen ikke egner sig til vedtagelse af administrativt bødeforlæg. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen vil også kunne beslutte, at en sådan oversendelse først skal ske, såfremt den
pågældende ikke efterkommer et forudgående påbud efter § 14 fra styrelsen.
Har en sag ikke den fornødne ukomplicerede karakter til at blive afgjort med et administrativ
bødeforelæg, eller overtrædelser fra den samme tjenesteudbyder foretages i en facon, der er af mere
omfattende, systematisk eller grov karakter, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i stedet
foretage politianmeldelse. Såfremt den pågældende ikke er indforstået med at lade sagen afgøre
administrativt, det vil sige ikke vedtager bødeforelægget, skal sagen oversendes til politiet og
anklagemyndigheden med henblik på videre foranstaltning.
Det foreslås, at dele af retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder
tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse. Det gælder f.eks. tiltaltes navn og
adresse, oplysninger om det forhold, der rejses tiltale for samt den regel, der påstås overtrådt, og en
kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med en sådan angivelse af tid, sted, genstand,
udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig
beskrivelse, jf. den gældende retsplejelovs § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, og princippet om, at en
sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig. Det foreslås ydermere, at videre forfølgning bortfalder, hvis
bøden vedtages. Vedtagelsen har endvidere samme virkning, herunder gentagelsesvirkning, som en
dom.
En hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg forudsætter et fast sanktionsniveau, dvs.
fastsættelse af bødens størrelse skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Derfor
indeholder ovenstående modeller det foreslåede bødeniveau.
Endelig er det ydermere Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør
kunne udstede tvangsbøder, hvis en tjenesteudbyder ikke lever op til en række af sine forpligtelser
over for styrelsen. Det drejer sig om de foreslåede forpligtelse til at sende rapporten til Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen eller stille rapporten ubegrænset til rådighed på sit websted efter § 8, stk. 2, at
give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de oplysninger, der er anført i § 9, stk. 1, eller undlader at
sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte, at bekræfte modtagelsen af en henvendelse fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden 48 timer efter modtagelse efter § 9, stk. 2, eller
efterkomme et påbud, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt efter § 14, stk. 1, eller
supplerende vilkår til et påbud, som meddelt efter § 14, stk. 2.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
46
Tvangsbøder er et kendt værktøj for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har lignende
bestemmelser i konkurrencelovens § 22 og betalingslovens § 146.
Tvangsbøderne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en
afskrækkende virkning. Daglige tvangsbøder er tiltænkt situationer af hastende karakter. Dette kan
bl.a. være nødvendigt i en situation, hvor en tjenesteudbyder undlader at efterleve et påbud om at
fremsende oplysninger, som er centrale for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af en
konkret sag, og hvor styrelsen skønner det nødvendigt at sikre, at tjenesteudbyderen hurtigt efterlever
anmodningen om oplysninger med henblik på at sikre fremdrift i sagen.
Det foreslås, at tvangsbøder udgør 1 pct. af tjenesteudbyderens gennemsnitlige daglige
koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår pr. dag korrigeret med andelen af
tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende kommunikationsplatform eller
gruppebeskedtjeneste. Størrelsen af den daglige tvangsbøde beregnes fra den dato, der er angivet i
beslutningen om at pålægge tvangsbøder.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som det foreslås skal varetage tilsynet med lovforslaget på 4,4
mio. kr. i 2022 og 4,1 mio. kr. årligt fra 2023-2025.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Konsekvenserne består dels i omstillingsomkostninger forbundet med teknisk opsætning af
anmeldelsesprocedure samt udarbejdelse af materiale til behandling af anmeldelser. Derudover
medfører lovforslaget løbende administrative konsekvenser forbundet med den løbende behandling
af indkomne anmeldelser, afrapportering og frembringelse og afgivelse af oplysninger til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
Lovforslaget vurderes at være relevant for et eller flere af principperne for agil erhvervsrettet
regulering.
Erhvervsministeriet vurderer, at princip 1 -
muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller
-
brydes, idet de omfattede tjenesteudbydere kan opleve de foreslåede forpligtelser om at oprette en
anmeldelsesprocedure som en barriere for anvendelsen af nye teknologier og forretningsmodeller.
Kravene om anmeldelsesprocedure vurderes dog at være nødvendig med henblik på beskyttelsen
mod ulovligt indhold.
Erhvervsministeriet vurderer, at princip 2 -
Mere enkel og formålsbestemt
- og princip 3
–
teknologineutral
- forfølges, idet format og design overlades til tjenesteudbyderen.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
47
Erhvervsministeriet vurderer, at princip 4
–
helhedstænkende
- og 5
–
sikrer brugervenlig
digitalisering
- ikke er relevante for lovforslaget.
5. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Det vurderes overordnet, at lovforslaget efterlever de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning. Det vurderes dog, at lovforslaget er særlig relevant for fem af principperne, hvorfor
disse uddybes nærmere nedenfor.
I overensstemmelse med
princip # 1 om enkle og klare regler
vurderes det, at lovforslaget er i
overensstemmelse hermed med henvisning til lovforslagets § 3, som indeholder en klar og entydig
definition af centrale begreber i lovforslaget.
I overensstemmelse med
princip # 2 om digital kommunikation
vurderes det, at lovforslaget
efterkommet kravet om, at digital kommunikation mellem virksomheder og borgere og myndigheder
skal gøres obligatorisk i og med, det foreslås i § 15, stk. 2 og 3, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som
er omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt eller ved brug af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.. Det er hensigten, at disse
foreslåede bestemmelser vil blive udnyttet af ministeren til i en bekendtgørelse at stille krav om, at
tjenesteudbydere benytter Virk.dk til kommunikation med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det
er desuden forventningen, at ministeren vil fastsætte regler om, at de kontaktoplysninger, som
tjenesteudbyderen skal oplyse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om i medfør af den foreslåede §
9 skal ske gennem Virk.dk. Styrelsen vil benytte disse oplysninger til kontakt med tjenesteubyderen.
Det er også forventningen, at erhvervsministeren vil fastsætte regler om, at tjenesteudbyderen ved
opfyldelse af sin afrapporteringsforpligtelse i den foreslåede § 8 vil skulle benytte Virk.dk. Det er
ligeledes hensigten, at de foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 2 og 3 af erhvervsministeren vil blive
udnyttet til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om, at klager fra borgere til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i medfør af den foreslåede § 13 skal ske via et til det formål udpeget it-system.
I overensstemmelse med
princip # 4 om sammenhæng på tværs
–
ensartede begreber og genbrug af
data
vurderes det, at lovforslagets anmodet data til afrapportering i henhold til § 8 ikke kan trækkes
andre steder, og det derfor er nødvendigt at indføre nye indberetningskrav. I relation hertil vurderes
det, at de ønskede data til afrapportering fremstår enkle, klare og entydige, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt. nr.
1-14.
I overensstemmelse med
princip # 5 om tryg og sikker datahåndtering
vurderes det, at lovforslaget
understøtter en tryg og sikker datahåndtering.
Det foreslås i § 5, stk. 7, at formodet ulovligt indhold, der fjernes eller blokeres af tjenesteudbyderen
samt dertilhørende kontooplysninger, skal opbevares i 90 dage efter, at tjenesteudbyderen har fjernet
eller blokeret indholdet fra platformen. Hvis politiet skønner det nødvendigt af hensyn til en indgivet
anmeldelse om strafbart forhold, kan politiet pålægge tjenesteudbyderen at opbevare indholdet i et
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
48
længere tidsrum. Politiet kan anmode de sociale medier om udlevering af disse oplysninger efter deres
egne regler. Det er oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke er i besiddelse af.
Derudover indeholder den foreslåede § 8 ikke krav om, at der til brug for opfyldelse af
rapporteringsforpligtelsen skal fremsendes personoplysninger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter den foreslåede § 13 behandle klager over
tjenesteudbyderes efterlevelse af §§ 4-7, men udelukkende for den processuelle del af klagen, og i
den forbindelse kan styrelsen modtage personoplysninger. Der er ikke behov for oplysninger om den
materielle del, men de kan forekomme.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer et højt beskyttelsesniveau ved behandling af oplysninger
gennem et tilstrækkeligt informationssikkerhedsniveau for alle ansatte, alle samarbejdspartnere og
for anvendelsen af it-ressourcer.
Styrelsen overholder de gældende databeskyttelsesretlige regler, og styrelsen har implementeret ISO
27001 standarden. Det er en international standard til etablering af et ledelsessystem for
informationssikkerhed, som sikrer etablering af et ensartet, afstemt og passende
informationssikkerhedsniveau.
I overensstemmelse med
princip # 6 om anvendelse af offentlig it-infrastruktur
vurderes det, at
lovforslaget understøtter genbrug af offentlig infrastruktur, idet det er hensigten, at
Erhvervsministeriet vil fastsætte regler om, at tjenesteudbydere skal benytte den eksisterende portal
for virksomheders digitale indgang til det offentlige Virk.dk til kommunikation med Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen. I forbindelse med den digitale selvbetjening understøtter lovforslaget ligeledes
genbrug af offentlig infrastruktur idet, at det er hensigten, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil
benyttet en eksisterende portal til indberetning af klager.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes at have positive administrative konsekvenser for borgerne.
De foreslåede bestemmelser i §§ 4-7 giver borgere, som er registreret på kommunikationsplatforme
og gruppebeskedtjenester omfattet af nærværende lovforslag rettigheder i forhold til at anmelde
ulovligt indhold, få stillet en række oplysninger til rådighed, få adgang til efterprøvelse af
kommunikationsplatformens afgørelse om nedtagning af indhold. Herudover får borgere adgang til
at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af reglerne i § 13.
7. De klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
E-handelsloven gennemfører e-handelsdirektivet i dansk ret. E-handelsloven finder anvendelse på
tjenester i informationssamfundet.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0049.png
49
E-handelslovens § 3 fastsætter, at tjenesteydere, der leverer en informationssamfundstjeneste, og som
er etableret i Danmark, skal overholde danske regler. Dette gælder, uanset om
informationssamfundstjenesten alene retter sig mod et andet land inden for Den Europæiske
Union/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
E-handelslovens § 4 fastsætter, at tjenesteydere, der leverer en informationssamfundstjeneste, og som
er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union/Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, er undtaget fra overholdelse af danske regler, selv om tjenesten retter mod
Danmark, jf. dog §§ 5 og 6. Bestemmelserne i §§ 3 og 4 indeholder et afsenderlandsprincip, der
bygger dels på et princip om hjemlandskontrol, dels på et princip om gensidig anerkendelse.
Princippet om hjemlandskontrol indebærer, at det som udgangspunkt er myndighederne i det land,
hvor tjenesteyderen er etableret, der skal overvåge, at tjenesteyderen overholder etableringslandets
lovgivning, uanset om informationssamfundstjenesten er rettet helt eller delvist mod en anden
medlemsstat inden for den Europæiske Union. Princippet om gensidig anerkendelse indebærer, at en
medlemsstat som udgangspunkt ikke efter medlemsstatens eget retssystem kan begrænse adgangen
for informationssamfundstjenester, der leveres af en tjenesteyder, som er etableret i en anden
medlemsstat. Bestemmelsen indebærer derfor med visse undtagelser, jf. §§ 5 og 6, en begrænsning i
danske myndigheders jurisdiktionskompetence over for tjenesteydere, der er etableret i en anden
medlemsstat, og som leverer en informationssamfundstjeneste til det danske marked.
E-handelslovens § 3 og 4 gælder kun inden for det koordinerende område. Det koordinerende område
omfatter alene offentligretlige regler og således ikke privatretten.
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 1, at myndigheder dog kan foretage en foranstaltning, som
begrænser adgangen til at levere en informationssamfundstjeneste, hvis foranstaltningen 1) er
nødvendig af hensyn til a) den offentlige orden, især forebyggelse, efterforskning, afsløring og
retsforfølgning af lovovertrædelser, herunder beskyttelsen af mindreårige og bekæmpelsen af enhver
tilskyndelse til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet, og krænkelser af enkeltpersoners
værdighed, b) beskyttelse af folkesundheden, c) den offentlige sikkerhed og d) forbrugerne, herunder
investorer, 2) træffes over for en bestemt informationssamfundstjeneste, som er til skade for de i nr.
1 nævnte hensyn, og 3) står i rimeligt forhold til målet.
Videre følger det af e-handelslovens § 6, stk. 2, at myndigheden - forinden den træffer en
foranstaltning efter stk. 1 - skal opfordre etableringslandets myndighed til at gribe ind. Hvis
etableringslandets myndighed ikke griber ind over for tjenesteyderen - eller hvis indgrebet ikke er
tilstrækkeligt - skal myndigheden underrette Europa-Kommissionen og etableringslandets
myndigheder om foranstaltningen, inden den træffes (notifikation).
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 3, at myndigheden i hastende tilfælde kan fravige betingelserne
i stk. 2. Europa-Kommissionen og etableringslandets myndigheder skal i disse tilfælde snarest muligt
underrettes om foranstaltningen og om årsagen til dens hastende karakter. Hvis formålet med et
indgreb således vil blive forspildt, såfremt indgrebet skal afvente etableringslandets myndigheds
stillingtagen hertil, kan den danske myndighed foretage et indgreb uden at følge den nævnte
procedure.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0050.png
50
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 4, at procedurerne efter stk. 2 og 3 ikke finder anvendelse på
foranstaltninger, der træffes som led i efterforskning og afgørelse af straffesager. Det følger heraf, at
når danske domstole, politiet, anklagemyndigheden og andre myndigheder - som led i efterforskning
og afgørelse af straffesager her i landet træffer foranstaltninger, der indebærer en begrænsning af
adgangen til at levere informationssamfundstjenester fra en anden medlemsstat, f.eks. fordi den
pågældende tjeneste benyttes til at udbrede børnepornografisk materiale i strid med straffelovens §
235 - gælder pligten til bl.a. at give meddelelse til Europa-Kommissionen ikke.
Det følger af e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 6, at Europa-Kommissionen hurtigst muligt skal
undersøge, om de anmeldte foranstaltninger er i overensstemmelse med fællesskabsretten. Hvis
Europa-Kommissionen konkluderer, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med
fællesskabsretten, skal den anmode medlemsstaten om at undlade at træffe de påtænkte
foranstaltninger eller straks bringe allerede trufne foranstaltninger til ophør. Europa-Kommissionen
kan ikke kræve, at en myndighed følger deres afgørelse, men i tilfælde af uoverensstemmelse om
lovligheden af et indgreb kan Europa-Kommissionen indbringe medlemsstaten for EU-domstolen
efter den almindelige traktatkrænkelsesprocedure.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den xxxxx været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
51
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, ATP, ADIPA
–
Association of Danish Intellectual
Property Attorneys Advokatsamfundet, Amnesty, AE - Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, BL -
Danmarks almene boliger, Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CBS
–
Copenhagen
Business School, Center for Digital Pædagogik, Chaturbate.com, Danmarks Aktive Forbrugere,
Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Dansk IT, Dansk Standard, Danske advokater, DI
Digital, Danske Handicaporganisationer, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Medier, Danske Regioner, Danske
Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det centrale
Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Digitalt Ansvar, DKCERT - Danish Computer Security
Incident Response TeamDTU
–
Danmarks Tekniske Universitet, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Facebook, FDIH - Foreningen for Danske
Internethandel, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater.Forum for digital sikkerhed,
Prosa, Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og
Pension, Google, HK Danmark, IT-Brancheforeningen, Institut for Menneskerettigheder, IT-
Politisk Forening, ITU
–
IT-Universitet i København, Jodel, Journalistforbundet, Justitia, KL,
KOMBIT, Kosmetik- og Hygiejnebranchen, Kreativitet og Kommunikation, Københavns
Universitet, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen Ældre Sagen, Lanbrug og
Fødevarer, Landsstyret via Rigsombudsmanden på Færøerne, Legebranchen LEG, LOS - De
private Sociale tilbud, Medierådet for Børn og Unge, Microsoft Danmark, Momio, Nets DanID
A/S, Onlyfans, Pornhub, Pinterest, Psykiatrifonden, Red Barnet, Radio- og TV-nævnet, Reddit,
Rettighedsalliancen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, RUC - Roskilde
Universitet, Rådet for digital sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Selvstyret via
Rigsombudsmanden i Grønland, Sex og Samfund, Socialrådgiverforeningen, Snapchat, SMV
Danmark, SDU - Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Teleindustrien,
The Association of Tech start-ups in Denmark, TikTok, Trustpilot, Vestre Landsret, Vivino,
Wikipedia, xhamster.com, xvideo.com, Østre Landsret, Københavns Byret, Retten i Esbjerg, Retten
i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i
Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing
F., Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg,
Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten på Bornholm,
Retten på Frederiksberg.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0052.png
52
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
Lovforslaget
medfører
administrative konsekvenser
for
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen, som det
foreslås skal varetage tilsynet
med lovforslaget på 4,4 mio. kr.
i 2022 og 4,1 mio. kr. årligt fra
2023-2025.
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget
medfører
implementeringskonsekvenser
for
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen, som det
foreslås skal varetage tilsynet
med lovforslaget på 4,4 mio. kr.
i 2022 og 4,1 mio. kr. årligt fra
2023-2025.
Lovforslaget har økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0053.png
53
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget har administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
Lovforslaget skønnes at have
Administrative konsekvenser positive
administrative Ingen
for borgerne
konsekvenser for borgerne.
Klima
og
konsekvenser
miljømæssige Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter. Bestemmelserne i
E-handelslovens §§ 3 og 4 indeholder et afsenderlandsprincip,
der bygger dels på et princip om hjemlandskontrol, dels på et
princip om gensidig anerkendelse.
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 1, at myndigheder dog
kan foretage en foranstaltning, som begrænser adgangen til at
levere en informationssamfundstjeneste under visse
forudsætninger. I den forbindelse skal myndigheden efter e-
handelslovens § 6, stk. 2 - forinden den træffer en foranstaltning
efter stk. 1 - opfordre etableringslandets myndighed til at gribe
ind. Hvis etableringslandets myndighed ikke griber ind over for
tjenesteyderen - eller hvis indgrebet ikke er tilstrækkeligt - skal
myndigheden
underrette
Europa-Kommissionen
og
etableringslandets myndigheder om foranstaltningen, inden den
træffes (notifikation).
Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 3, at myndigheden i
hastende tilfælde kan fravige betingelserne i stk. 2. Det følger
af e-handelslovens § 6, stk. 4, at procedurerne efter stk. 2 og 3
ikke finder anvendelse på foranstaltninger, der træffes som led
i efterforskning og afgørelse af straffesager. Det følger af e-
handelsdirektivets artikel 3, stk. 6, at Europa-Kommissionen
hurtigst muligt skal undersøge, om de anmeldte foranstaltninger
er i overensstemmelse med fællesskabsretten og kan anmode
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0054.png
54
medlemsstaten om at undlade at træffe de påtænkte
foranstaltninger eller straks bringe allerede trufne
foranstaltninger til ophør.
Er i strid med de principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering.
Ja
Nej X
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
55
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås at indføre en formålsbestemmelse i lovens § 1, hvoraf det fremgår, at loven har til formål
at fremme beskyttelsen mod ulovligt indhold på kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester
samt øge gennemsigtigheden om kommunikationsplatformes og gruppebeskedtjenesters
indholdsmoderation.
Ulovligt indhold skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i lovforslagets § 3, stk. 1, nr.
1 hvorefter ulovligt indhold, er enhver form for indhold, som er i strid med den til enhver tid gældende
ret.
Beskyttelsen mod ulovligt indhold skal ske gennem forslagets forpligtelser for tjenesteudbydere af
en kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjeneste til blandt andet at etablere en effektiv og
transparent procedure for håndtering af anmeldelser over ulovligt indhold, herunder krav om, at
tjenesteudbyderne skal træffe afgørelse om at fjerne, blokere eller fastholde indhold, der anmeldes.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.2.
Ved fremme af beskyttelsen mod ulovligt indhold skal både forstås beskyttelsen af de individuelle
ofre for ulovligt indhold, f.eks. ulovlig videredeling af billeder men også den brede beskyttelse af
brugere mod ulovligt indhold, f.eks. eksponering for annoncer for farlige produkter set i lyset af den
rolle, som kommunikationsplatforme spiller i samfundet i dag, hvor sådanne platforme for mange
borgere er et vigtigt redskab til at orientere sig om nyheder og kommunikere med omverdenen m.v.
Kommunikationsplatforme skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i lovforslagets §
3, stk. 1, nr. 3. Gruppebeskedtjenester skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i
lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 8. Se de specielle bemærkninger til disse bestemmelser for nærmere
beskrivelse.
Lovforslagets formål om at øge gennemsigtigheden om tjenesteudbyderes indholdsmoderation skal
ske gennem forslagets krav til tjenesteudbydere om at aflægge gennemsigtighedsrapporter med
informationer om tjenesteudbyderens efterlevelse af forpligtelserne i nærværende lovforslag og
nærmere beskrivelser af tjenesteudbyderens egne indsatser for at modvirke ulovligt indhold.
Med henblik på at borgere, ngo’er og myndigheder kan få et større indblik i, hvorledes
tjenesteudbydere modererer indhold på deres kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste
efter deres egne interne retningslinjer, foreslås det bl.a., at tjenesteudbydere i rapporterne skal
beskrive eventuelle algoritmer til klassificering af indhold, der skal fjernes eller blokeres, som
tjenesteudbyderen anvender. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.3.1.2.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
56
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at denne lov gælder for tjenesteudbydere, der tilbyder en
kommunikationsplatform i Danmark med over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det
forgangne kalenderår, jf. dog stk. 9.
Tjenesteudbyder foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 2, som en juridisk person, der tilbyder en
kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjeneste, uanset hvor personen er etableret.
Kommunikationsplatforme skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i lovforslagets §
3, stk. 1, nr. 3.
Ved opgørelse af brugere i Danmark skal der henholdes til den foreslåede definition af bruger. Bruger
foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 6 som enhver juridisk eller fysisk person, der er registreret på den
pågældende kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste med en profil.
Ved opgørelsen af brugere i Danmark, vil tjenesteudbyderne f.eks. henholde sig til den beliggenhed,
som brugerne på den pågældende kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste har valgt i
sine indstillinger eller brugerne IP-adresse.
Ved afgrænsningen af brugere i Danmark er det således ikke afgørende, om brugerne til alle tider
befinder sig fysisk i Danmark, når de benytter kommunikationsplatformen eller
gruppebeskedtjenesten. Opgørelsen af antal brugere knytter sig således til antal registrerede profiler
og ikke antal besøgende.
Den foreslåede afgræsning på 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår,
er med forbehold for den foreslåede stk. 9, hvorefter lovens § 12 finder anvendelse på alle
tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjeneste uagtet antal brugere i
Danmark, når oplysningerne indhentes til brug for analyser, jf. § 10. Denne bestemmelse sikrer, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger om f.eks. kommunikationsplatforme
med under 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår.
Det forgangne kalenderår regnes første gang bagud fra lovforslagets ikrafttrædelsesdato og regnes
derefter fortløbende et år bagud.
Det foreslås i
stk. 2,
at tjenesteudbydere som nævnt i stk. 1 ikke er omfattet af forpligtelserne i § 4, §
5, § 6, og § 7 for så vidt angår lukkede grupper, som tillader under 5000 brugere på deres
kommunikationsplatform.
Henvisningen til tjenesteudbydere i stk. 1 skal forstås således, at tjenesteudbydere ikke er underlagt
de foreslåede forpligtelser i lovens § 4, § 5, § 6 og § 7 for så vidt angår lukkede grupper, som ikke
tillader 5000 deltagere eller over på deres kommunikationsplatform, når denne
kommunikationsplatform har over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne
kalenderår. Det er uden betydning, hvor mange brugere, der reelt er i de lukkede grupper. Det
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
57
væsentlige er, at det antal af medlemmer, som tjenesteudbyderen via funktionerne på sin
kommunikationsplatform tillader i en lukket gruppe ikke overstiger 5000.
Lukkede grupper foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 5, som en online gruppe, som kun tillader brugere
at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder,
eller video i et forum gennem invitation fra nuværende medlemmer af gruppen eller ved godkendelse
af en administrator. Kun nuværende medlemmer kan se indhold i gruppen.
Bestemmelsen omfatter således også hemmelige grupper, da disse har de samme karakteristika som
en lukkede grupper. Bestemmelsen omfatter imidlertid ikke åbne grupper, som i alle tilfælde er
omfattet af de i § 4, § 5, § 6, § 7 foreslåede regler.
Det foreslås i
stk. 3,
at tjenesteudbydere, der tilbyder en gruppebeskedtjeneste i Danmark, som tillader
over 5000 brugere, er omfattet af loven, såfremt tjenesten har over 100.000 brugere i gennemsnit i
Danmark i det forgangne kalenderår, jf. dog stk. 9.
Ved opgørelse af brugere i Danmark skal der henholdes til den foreslåede definition af bruger. Bruger
foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 6 som enhver juridisk eller fysisk person, der er registreret på den
pågældende kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste med en profil.
Gruppebeskedtjeneste foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 8 som en online tjeneste, som med henblik
på opnåelse af fortjeneste tilbyder brugeren kommunikation via direkte beskeder i en gruppechat,
hvor afsenderen kan tilføje eller acceptere andre brugere som forudsætning for at deltage i
gruppechatten selv eller ved at tildele administratorer disse rettigheder.
Ved afgrænsningen af brugere i Danmark er det således ikke afgørende, om brugerne til alle tider
befinder sig fysisk i Danmark, når de benytter kommunikationsplatformen eller
gruppebeskedtjenesten. Opgørelsen af antal brugere knytter sig således til antal registeret profiler og
ikke antal besøgende.
Den foreslåede afgræsning på 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår,
er med forbehold for den foreslåede stk. 9, hvorefter lovens § 12 finder anvendelse på alle
tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjeneste uagtet antal brugere i
Danmark, når oplysningerne indhentes til brug for analyser, jf. § 10. Denne bestemmelse sikrer, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger om f.eks. kommunikationsplatforme
med under 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår.
Det forgangne kalenderår regnes første gang bagud fra lovforslagets ikrafttrædelsesdato og regnes
derefter fortløbende et år bagud.
Den foreslåede
stk. 4
opregner en række online tjenester, som ikke er omfattet af loven.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1,
at tjenester, der anvendes til individuel kommunikation er undtaget fra
loven.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
58
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 4 at definere en tjeneste, der anvendes til individuel kommunikation, som
en online kommunikation via direkte beskeder i chat, e-mail, sms, mms eller andre beskedtjenester,
hvor afsenderen har forudbestemt modtagerkredsen.
En tjeneste, der anvendes til individuel kommunikation foreslås i § 3, stk. 1, nr. 4 at blive defineret
som en online kommunikation via direkte beskeder i chat, e-mail, sms, mms eller andre
beskedtjenester, hvor afsenderen har forudbestemt modtagerkredsen.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 2,
at tjenester, der hovedsagligt er beregnet til formidling eller salg af varer
eller tjenesteydelser er undtaget fra loven.
En tjeneste, der hovedsaligt er beregnet til formidling eller sag af varer eller tjenesteydelser omfatter
ligeledes tjenester, der er baseret på en deleøkonomiske forretningsmodel eller er en del af
platformsøkonomien. Det kan f.eks. være en tjeneste, der
faciliterer handel med brugte varer eller
samkørsel.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 3,
at tjenester, der hovedsagligt er beregnet til formidling af boliger eller
stillingsannoncer er undtaget fra loven.
Formidling af boliger skal forstås bredt, således, at der både er tale om ejendomsmægleres websteder,
men også boligportaler, som f.eks.
faciliterer
kontakt mellem udlejer og lejer.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 4,
at tjenester, der hovedsageligt er beregnet til anmeldelse af varer eller
tjenesteydelser er undtaget fra loven.
Bestemmelsen omfatter tjenester, der hovedsageligt beskæftiger sig med at indsamle, administrere
eller formidle anmeldelser fra brugere, der offentliggør en evaluering af deres oplevelse eller test af
en tjenesteydelse eller et vare. Det forhold, at tjenesten hovedsageligt er beregnet til anmeldelse af
varer eller tjenesteydelser udelukker imidlertid ikke, at tjenesten også er beregnet til f.eks. at booke
hoteller, restauranter eller rejser.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 5,
at tjenester, der hovedsagligt er beregnet til prissammenligning er undtaget
fra loven.
Ved prissammenligninger skal forstås, at der både kan være tale om prissammenligninger af varer og
tjenesteydelser.
En tjeneste, der hovedsagligt er beregnet til prissammenligning er kendetegnet ved, at tjenesten stiller
en service tilgængelig, som sammenligner priser på den søgte vare eller tjenesteydelse.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 6,
at tjenester, der hovedsagligt er beregnet til dating er undtaget fra loven.
Ved dating skal forstås, at brugernes ærinde på tjenesten er at udvikle romantiske eller seksuelle
forhold.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 7,
at tjenester, der hovedsageligt er beregnet til spil eller gaming er undtaget
fra loven.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
59
Ved spil og gaming skal forstås et spil, der kan involvere interaktion med andre brugere gennem
multiplayer-funktioner.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 8,
at tjenester, der hovedsageligt er beregnet til tilgængeliggørelsen af
onlineencyklopædier er undtaget fra loven.
Ved onlineencyklopædier skal forstås samlinger af tekst, figurer, billeder, lyd eller videoer, der
beskriver den menneskelige viden.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 9,
at tjenester, der hovedsagligt er beregnet til et fagligt forum er undtaget fra
loven.
Ved fagligt forum forstås tjenester, som ikke har et kommercielt sigte, og hvor der ved
kommunikation mellem brugerne som minimum er én af brugerne, der agerer i et professionelt
øjemed. Det vil sige fagfolk inden for diverse brancher hvis formål f.eks. er at netværke, eller f.eks.
forældre som kommunikerer med deres barns eller børns relevante kontaktpersoner inden for det
offentlige, såsom folkeskole eller dagtilbud.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt
en juridisk person er omfattet af loven, når en juridisk person anmoder herom.
Der eksisterer ingen formkrav til den juridiske persons anmodning, men det forudsættes, at det
fremgår tilstrækkeligt klart af anmodningen, at den pågældende ønsker Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens afgørelse af, hvorvidt personen er omfattet af loven.
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan anmode om at indhente de
nødvendige oplysninger fra den juridiske person til brug for sin afgørelse og fastsætte en rimelig frist
for modtagelsen af oplysningerne.
De oplysninger, der er nødvendige til brug for styrelsens vurdering, vil bl.a. kunne vedrøre
oplysninger om den juridiske persons platforms primære anvendelse, karakteristika og hvilke
funktioner, som den juridiske person tilbyder sine brugere på platformen. Herudover kan det være
relevant, at styrelsen indhenter oplysninger om platformens brugerantal i Danmark i gennemsnit i det
forgangne kalenderår til brug for styrelsens afgørelse.
Hvis den juridiske person, der har anmodet om afgørelsen, ikke besvarer Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens indhentelse af oplysninger fyldestgørende og inden for de af styrelsen angivne
frister, kan styrelsen tage udgangspunkt i offentligt tilgængelige oplysninger eller tilvejebringe
relevante oplysninger gennem myndigheden selv og andre myndigheder, og kan herefter træffe
afgørelse på det foreliggende grundlag.
Hvis den juridiske person fremsætter en anmodning, er vedkommende ikke omfattet af loven, før
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse om, at vedkommende skal anses som en
tjenesteudbyder, der omfattes af loven. Det forgangne år skal i dette tilfælde regnes bagud fra
tidspunktet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
60
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse er bindende og kan ikke indbringes for
Erhvervsministeriet eller anden myndighed.
Det foreslås i
stk. 6,
at denne lov ikke påvirker anvendelsen
videodelingsplatformstjenester i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
af
reglerne
om
Tjenesteudbydere kan under visse forudsætninger også forstås som udbydere af de
videodelingsplatformstjenester, som er omfattet af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og
heraf afledte regler. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er således at etablere forholdet
mellem de to regelsæt, hvormed lov om regulering af sociale medier skal supplere, men ikke erstatte
gældende regulering af videodelingsplatformstjenester i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
Bekendtgørelse nr. 1158 af 18. juni 2020 om videodelingsplatformstjenester (herefter benævnt
videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen) er hjemlet i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Det er fastsat i videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsens § 1, at bekendtgørelsens regler finder
anvendelse på udbydere af videodelingsplatformstjenester, der hører under dansk myndighed.
Videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen definerer en videodelingsplatformstjeneste, jf. § 2,
stk. 1, nr. 1, som en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan adskilles
herfra, eller en væsentlig funktion i tjenesten, jf. § 4, består i at udbyde billedprogrammer,
brugergenererede videoer eller begge dele til offentligheden, som udbyderen af
videodelingsplatformen ikke har noget redaktionelt ansvar for, med henblik på at informere,
underholde eller oplyse via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester og hvis tilrettelæggelse fastlægges af udbyderen af
videodelingsplatformen, herunder ved brug af automatiske metoder og algoritmer og navnlig gennem
visning, tagging og sekvensering, jf. § 51 a, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
Det følger af videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsens §§ 11 og 12, at udbydere af
videodelingsplatformstjenester skal træffe passende foranstaltninger for at hindre udbredelsen af
ulovligt og skadeligt indhold på deres tjenester. Det drejer sig f.eks. om foranstaltninger, der skal
beskytte mindreårige mod skadeligt indhold samt offentligheden mod indhold, hvis udbredelse udgør
en strafbar handling i forbindelse med offentlige opfordringer til at begå terrorhandlinger, som
omhandlet i straffelovens § 114, stk. 1, lovovertrædelser i forbindelse med børnepornografi, som
omhandlet i straffelovens § 235, stk. 1, og lovovertrædelser i forbindelse med racisme og
fremmedhad, som omhandlet i straffelovens § 266 b. Det skal således ifølge
videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen bl.a. være muligt at indberette skadeligt eller ulovligt
indhold, der udbydes på platformen. Bekendtgørelsen indeholder ikke en nedtagningsforpligtelse.
Det foreslås i
stk. 7,
at denne lov ikke påvirker anvendelsen reglerne om
onlineindholdsdelingstjenester i lov om ophavsret, som fastsætter specifikke regler og procedurer,
som ikke bør påvirkes.
Tjenesteudbydere omfattet af denne lovs bestemmelser kan i visse tilfælde også være omfattet af
definitionen af en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste, som er omfattet af § 52 c i lov om
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
61
ophavsret. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er således at klarlægge forholdet mellem de
to regelsæt, således at tjenesteudbydere - for så vidt angår brug af ophavsretligt beskyttede værker
eller frembringelser beskyttet efter ophavsretslovens §§ 65-71- udelukkende er reguleret af lov om
ophavsret og dennes regler om onlineindholdsdelingstjeneste i det omfang, at tjenesteudbyderne er
omfattet af ophavsretslovens definition af udbydere af onlineindholdsdelingstjenester
Det foreslås i
stk. 8,
at indhold fra massemedier i medieansvarsloven er undtaget fra denne lov, i det
omfang massemediet og indholdet fra massemediet er underlagt et redaktionelt ansvar i medfør af
medieansvarsloven.
Sider og opslag fra journalistiske medier kan efter omstændighederne være omfattet af Pressenævnets
kompetence og ansvaret i medieansvarsloven. Det er en betingelse herfor, at mediet kan defineres
som et massemedie i medieansvarslovens forstand. Hjemmesider, offentlige informationsdatabaser
og andre elektroniske medier er som udgangspunkt kun omfattet af Pressenævnets kompetence, hvis
de har anmeldt sig til Pressenævnet. Elektroniske medier, der er tilkendt mediestøtte af Medienævnet,
er som udgangspunkt automatisk omfattet af Pressenævnets kompetence, selvom der ikke er sket
anmeldelse. Hvis betingelserne er opfyldt, vil opslag fra det journalistiske medies side på et socialt
medie ligeledes være underlagt ansvaret i medieansvarsloven.
Indhold fra massemedier, herunder massemediers sider på sociale medier og opslag fra den
pågældende side, ikke er omfattet af loven, hvis det pågældende massemedie og indholdet er
underlagt et redaktøransvar i medfør af medieansvarsloven. Det indebærer, at tjenesteudbydere af
kommunikationsplatforme omfattet af lovforslaget, ikke i henhold til denne lov kan pålægges at fjerne
eller blokere sådan indhold.
Det foreslås i
stk. 9,
at denne lov ikke berører de regler, der skal betragtes som lex specialis, og gælder
ikke i det omfang, hvor andre regler fastsætter strengere krav, end hvad der fremgår af denne lovs
bestemmelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Det bemærkes i denne forbindelse, at Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29.
april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forordningen) finder
anvendelse i Danmark fra den 7. juni 2022. TCO-forordningen indfører effektive virkemidler til
håndteringen af udbredelsen af terrorrelateret indhold online. Det følger af TCO-forordningens artikel
3, stk. 3, at en hostingtjenesteyder skal fjerne eller deaktivere terrorrelateret indhold inden for én time
efter, at en kompetent myndighed i EU har udstedt påbud herom. Derudover skal enhver
hostingtjenesteyder, der er udsat for terrorrelateret indhold, indføre specifikke foranstaltninger til at
beskytte deres tjeneste for udbredelsen af terrorrelateret indhold, jf. TCO-forordningens artikel 5.
I de tilfælde, hvor ulovligt indhold online i form af terrorrelateret indhold er omfattet af både dette
lovforslag og TCO-forordningen vil TCO-forordningens regler finde anvendelse. Dette gør sig bl.a.
gældende i forhold til tidsfristerne for fjernelse af ulovligt indhold.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0062.png
62
Det følger af lovforslagets § 5, stk. 2, at en tjenesteyder skal træffe afgørelse om fjernelse af ulovligt
indhold, herunder terrorrelateret indhold, indenfor 24 timer efter modtagelsen af en anmeldelse, jf.
lovforslagets § 4. Hvis tjenesteyderen ikke kan træffe afgørelse uden nærmere undersøgelse, skal
tjenesteyderen træffe afgørelse inden 7 dage fra anmeldelsestidspunktet, jf. lovforslagets § 5, stk. 3.
Hvis en tjenesteyder har modtaget en anmeldelse vedrørende ulovligt indhold, herunder terrorrelateret
indhold, og ikke har modtaget et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold efter TCO-
forordningens regler, er det tidsfristerne i dette lovforslag, der er gældende. Såfremt en tjenesteyder
efter
modtagelsen af en anmeldelse vedrørende ulovligt indhold, herunder terrorrelateret indhold, og
inden
tjenesteyderen har truffet afgørelse om fjernelse af indholdet, modtager et påbud fra en
kompetent myndighed om fjernelse af det samme terrorrelatererede indhold efter TCO-forordningens
regler, er det tidsfristen i TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, på én time, der er gældende.
Det foreslås i
stk. 10,
at lovens § 12 finder anvendelse på alle tjenesteudbydere af en
kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjeneste uagtet antal brugere i Danmark, når
oplysningerne indhentes til brug for analyser, jf. § 10.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke er begrænset til
at indhente oplysninger til brug for analyser fra den gruppe af tjenesteudbydere, som falder ind under
anvendelsesområdet i § 2, stk. 1 og 3. Disse oplysninger kan således kræves fra alle tjenesteudbydere
af kommunikationsplatforme uagtet antallet af brugere som defineret i forslagets § 3, stk. 1, nr. 3 eller
gruppebeskedtjenester uagtet antallet af brugere som defineret i § 3, stk. 1, nr. 8. Derved sikres det,
at
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
kan
indhente
oplysninger
om
f.eks.
kommunikationsplatforme med under 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne
kalenderår.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse indeholder den centrale begrebsterminologi, der anvendes i lovforslaget.
De definerede begreber i bestemmelsen er ikke i dag defineret i dansk ret.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1
at definere ulovligt indhold, som enhver form for indhold, som er i strid
med den til enhver tid gældende ret.
Ved til enhver tid skal forstås sådan, at det er ligegyldigt om det indhold, som blev delt ikke var
ulovligt på tidspunktet for delingen. Det centrale er, hvorvidt det er ulovligt på tidspunktet for
tjenesteudbyderens modtagelse af anmeldelsen.
Dette omfatter ikke kun gældende ret, som er ulovligt for platformen, men også al gældende ret, som
er ulovligt for brugeren. Ved gældende ret skal forstås lovgivning, som har virkning i Danmark, dvs.
det forhold, at tjenesteudbyderne, som omfattes af lovforslaget er lokaliseret uden for Danmark
påvirker ikke afgrænsningen af retsområdet.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
63
Ulovligt indhold kan f.eks. vedrøre lovlige aktiviteter såsom deling af billeder, der viser seksuelt
misbrug af børn, ulovlig deling af private billeder uden samtykke eller onlinestalking, Der henvises i
øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2
at definere tjenesteudbyder som en juridisk person, der tilbyder en
kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjeneste, uanset hvor personen er etableret.
Bestemmelsen skal forstås således, at en tjenesteudbyderen, som tilbyder både
kommunikationsplatform og en gruppebeskedtjeneste også falder ind under definitionen.
en
En kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste anses for tilbudt til brugere i Danmark, når
tjenesteudbyderen målretter sin virksomheds tjenester mod brugere, som benytter tjenesten i
Danmark. I den forbindelse kan der lægges vægt på, at interaktionen mellem tjenesteudbyderen og
brugerne foregår på dansk og ved brug af et dansktopdomæne. Videre kan der lægges vægt på
tilgængeligheden fra Danmark af kommunikationsplatformens eller gruppebeskedtjenestens
applikation i en app-butik, og hvorvidt der er foretaget annoncering på dansk.
Det er uden betydning, om tjenesteudbyderen er etableret uden for Danmark. Det territoriale
anvendelsesområde for loven er alle aktører, der tilbyder en kommunikationsplatform til brugere i
Danmark, uanset hvor de er etableret.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3
at definere kommunikationsplatform, som en online platform, som med
henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre
profiler, og hvis primære funktion består i at muliggøre det for brugere af platformen at tilslutte sig,
dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video.
At platformen er online indebærer, at tjenesteudbyderen og brugeren ikke er fysisk til stede samtidig
på samme sted, og at interaktion på platformen sker via internettet. Online platforme varierer i format
og antal funktioner, som er designet og vedligeholdt af en tjenesteudbyder, men de kan som regel
tilgås via et websted fra både stationære og bærbare computere og via en app på mobile enheder,
såsom tabletcomputere og smartphones. Platforme, som ydes ved hjælp af taletelefoni eller pr. telefax
eller telex, er ikke omfattet af loven.
Det forhold, at kommunikationsplatformen skal tilbydes af en tjenesteudbyder med henblik på
opnåelse af fortjeneste, skal forstås således, at kommunikationsplatformen har et kommercielt sigte,
hvilket omfatter alle aktiviteter, der er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der skal
ikke nødvendigvis ske betaling fra brugeren, dvs. at en kommunikationsplatform godt kan have et
kommercielt sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudbyderens virksomhed i almindelighed ikke
betegnes som kommerciel. Kommunikationsplatformen skal sigte mod at generere en omsætning, og
tilbyde ydelser eller produkter mod betaling til andre fysiske og juridiske personer, som ønsker at
promovere sine ydelser eller produkter på kommunikationsplatformen. Denne betaling kan også
udgøre adgang til data. Tjenesteudbydere kan f.eks. opnå fortjeneste ved at give virksomheder adgang
til at købe medieplacering med annoncering og ved in-app køb m.m. Herudover kan tjenesteudbydere
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
64
opnå fortjeneste ved at tilbyde sine brugere, som har adgang til kommunikationsplatformen uden
betaling, muligheden for at tilkøbe premium-medlemsskaber for f.eks. et ugentligt, månedligt eller
årligt beløb.
Platformen skal tilbyde den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler. Brugeren kan
således efter registrering på platformen få adgang til at skabe sociale relationer ved at forbinde sig
med andre brugere, som også har profiler på webstedet eller appen, enten gensidigt eller ved at andre
brugere følger brugerprofilen.
“Venne”-
eller
”følger”-netværket
på platformen er typisk synligt for
andre brugere, og den primære sociale interaktion på platformen består af en offentlig, delvist
offentlig eller privat kontinuerlig strøm af indhold, der genereres af andre brugere eller én selv. Det
bemærkes hertil, at det ikke er en forudsætning for at falde ind under definitionen af
kommunikationsplatform, at brugere tilknytter sig med andre brugere.
Det foreslås at forudsætningen for at blive omfattet af definitionen af en kommunikationsplatform er,
at en primær funktion af platformen skal bestå i at muliggøre det for brugere at tilslutte sig, dele
meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video. Dette skal
forstås bredt, således at f.eks. en tilslutning ikke nødvendigvis skal ske på skrift, men kan ske ved at
trykke på en ”like”-knap
på en anden brugers indhold på platformen. Brugergenereret indhold gøres
typisk let tilgængeligt for brugerne generelt, uden at den bruger, der leverer informationen, skal
foretage sig andet for at give disse personer adgang til den pågældende information.
Kravet om primær funktion betyder, at definitionen kun omfatter den del af en given
kommunikationsplatform, som opfylder dette krav. Hvis en tjenesteudbyder på sin
kommunikationsplatform også tilbyder en tjeneste, hvor det f.eks. er muligt for brugerne at handle
med varer eller benytte en tjeneste for individuel kommunikation, er denne del af
kommunikationsplatformen ikke omfattet af loven.
Det er blevet mere almindeligt, at websteder, som er genstand for meget brugertrafik, også tilbyder
en interaktiv kommunikationsmulighed, som tillader registrerede brugere at interagere og dele
indhold på deres websted gennem f.eks. en chatfunktion. Det er ikke hensigten, at lovforslaget skal
omfatte interaktive kommunikationsmuligheder mellem brugere, som udgør en mindre og rent
accessorisk del, der er knyttet til et websted, som primært tilbyder f.eks. journalistisk- eller
redaktionelt indhold m.m. Kommentarsektionen i en onlineavis vil f.eks. udgøre en sådan accessorisk
funktion, i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens
redaktionelle ansvar. I visse tilfælde tilbyder virksomheder f.eks. salg af produkter på sit websted
som den primære funktion, men virksomheden giver også brugerne adgang til at kommunikere og
meningsudveksle om produkterne på webstedet gennem en interaktiv kommunikationsmulighed. Den
del af webstedet, som benyttes af brugerne som en interaktiv kommunikationsmulighed, skal anses
for en accessorisk del af webstedet, som ikke udgør en kommunikationsplatform omfattet af loven.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4
at definere en tjeneste, der anvendes til individuel kommunikation som en
online kommunikation via direkte beskeder i chat, e-mail, sms, mms eller andre beskedtjenester, hvor
afsenderen har forudbestemt modtagerkredsen.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
65
Forudsætningen for at kommunikationen kan anses for individuel er, at afsenderen har forudbestemt
modtagerkredsen, dvs. at den, der initierer kommunikationen har valgt, hvem deltagerne er ved
kommunikationens start eller ved senere tilføjelse gennem f.eks. et invitationslink.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5
at definere lukket gruppe, som en online gruppe, som kun tillader brugere
at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder,
eller video i et forum gennem invitation fra nuværende medlemmer af gruppen eller ved godkendelse
af en administrator. Kun nuværende medlemmer kan se indhold i gruppen.
Bestemmelsen omfatter således også hemmelige grupper, når disse har de samme karakteristika som
lukkede grupper. Lukkede grupper adskiller sig fra åbne grupper, som ikke stiller krav om
godkendelse fra et nuværende medlem eller en administrator for at deltage og kunne se indhold i
gruppen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 6,
at definere bruger, som enhver juridisk eller fysisk person, der er registreret
på den pågældende kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste med en profil.
Registrering skal forstås som, at brugeren har afgivet oplysninger, hvilket tillader brugeren at logge
ind og benytte kommunikationsplatformens eller gruppebeskedtjenestens infrastruktur. Dette
indebærer som oftest en registreringsprocedure, som generelt omfatter tildeling af et brugernavn og
accept af visse regler i form af tjenesteudbyderens vilkår og betingelser.
Det kræver ikke, at brugeren aktivt tilføjer indhold på kommunikationsplatformen eller
gruppebeskedtjenesten. Det er tilstrækkeligt, brugeren er registreret og dermed har muligheden for
forbruge det indhold, der tilbydes af tjenesteudbyderen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 7
at definere anmelder, som enhver juridisk eller fysisk person, som anmelder
indhold efter anmeldelsesproceduren i denne lov.
Det foreslås således ikke at stille krav om, at man skal være bruger for at anmelde indhold efter den
foreslåede § 4.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 8
at definere gruppebeskedtjeneste, som en online tjeneste som med henblik
på opnåelse af fortjeneste tilbyder brugeren kommunikation via direkte beskeder i en gruppechat,
hvor afsenderen kan tilføje eller acceptere andre brugere som forudsætning for at deltage i
gruppechatten selv eller ved at tildele administratorer disse rettigheder
En gruppebeskedtjeneste vil kunne have flere af de samme karakteristika som en individuel
kommunikationstjeneste har i og med, at tjenesten typisk vil blive anvendt til kommunikation via
direkte beskeder i chat. Der hvor gruppebeskedtjenester adskiller sig fra en individuel
kommunikationstjenester er det forhold, at afsenderen i individuelle kommunikationstjenester har
forudbestemt modtagerkredsen. Gruppebeskedtjenester kan imidlertid opsættes således, at brugere,
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
66
som afsenderen ikke selv har udpeget på forhånd til at deltage i chatten, kan
”banke på” og anmode
om at deltage i chatten. Herudover kan afsenderen af en gruppebeskedtjeneste udpege administratorer
til at moderere indhold i chatten og f.eks. tildele disse ene-rettigheder til at dele indhold i chatten.
Det forhold, at gruppebeskedtjenesten skal tilbydes af en tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af
fortjeneste, skal forstås således, at gruppebeskedtjenesten har et kommercielt sigte, hvilket omfatter
alle aktiviteter, der er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der skal ikke nødvendigvis
ske betaling fra brugeren, dvs. at en gruppebeskedtjeneste godt kan have et kommercielt sigte i lovens
forstand, selv om tjenesteudbyderens virksomhed i almindelighed ikke betegnes som kommerciel.
Kommunikationsplatformen skal sigte mod at generere en omsætning, og tilbyde ydelser eller
produkter mod betaling til andre fysiske og juridiske personer, som ønsker at promovere sine ydelser
eller produkter på gruppebeskedtjenesten. Tjenesteudbydere kan for eksempel opnå fortjeneste ved
at give virksomheder adgang til at købe medieplacering med annoncering og ved in-app køb m.m.
Herudover kan tjenesteudbydere opnå fortjeneste ved at tilbyde sine brugere, som har adgang til
gruppebeskedtjenesten uden betaling, muligheden for at tilkøbe premium-medlemsskaber for f.eks.
et ugentligt, månedligt eller årligt beløb.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen skal oprette en procedure for behandling af
anmeldelser om ulovligt indhold.
Tjenesteudbyderen bestemmer selv formatet og designet af anmeldelsesmuligheden, men kan med
fordel integrere den i eventuelle eksisterende anmeldelsesfunktioner, som allerede findes på
kommunikationsplatformen eller gruppebeskedtjenesten for at sikre brugervenlighed.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at anmeldelsesproceduren skal være udformet således, at der ved hjælp
af funktioner, der nemt kan findes og altid er til rådighed på kommunikationsplatformen eller
gruppebeskedtjenesten, samt er nemme at håndtere, kan anmeldes indhold til tjenesteudbyderen.
For at benytte anmeldelsesfunktionen skal man ikke være bruger. Det vil sige, at der ikke stilles krav
om, at personen er registreret på den pågældende kommunikationsplatform eller
gruppebeskedtjeneste med en profil. For flere kommunikationsplatforme gælder, at det er muligt at
se indhold på platformen, uden at man registrerer sig og logger ind som bruger. I det tilfælde kan man
som udefrakommende have et ønske om at anmelde indhold på en platform som ulovligt, men være
afskåret fra det, da man ikke er oprettet som bruger på platformen. Det kan f.eks. være tilfældet ved
brugeres forældre, der ønsker at anmelde indhold, som deres barn er stødt på, eller som involverer
deres barn.
Myndigheder har også adgang til at bruge anmeldelsesfunktionen, som deres indgangskanal til
tjenesteudbyderen. Myndigheden burde i det tilfælde, at anmeldelsesproceduren benyttes
tilkendegive sig selv som myndighed over for tjenesteudbyderen. Det kan f.eks. være et nyttigt
værktøj for kontrolmyndigheder, som har svært ved at få tjenesteudbydere i tale, og som ved
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
67
benyttelsen af den foreslåede anmeldelsesprocedure vil kunne sikre sig, at tjenesteudbyderen tager
stilling til indhold, som myndigheden har mistanke om er ulovligt inden for de foreslåede frister i §
5.
Af praktiske grunde vil det for anmeldere, som ikke er brugere, være nødvendigt at etablere en
kontaktvejsfunktion mellem anmelder og tjenesteudbyderen således, at der kan kommunikeres
mellem parterne om behandlingen og resultatet af anmeldelsen. Tjenesteudbyderen vil derfor skulle
anmode anmeldere, som ikke er brugere på den pågældende kommunikationsplatform eller
gruppebeskedtjeneste om kontaktoplysninger til dette formål. Det kan f.eks. være navn og mail.
Kravet om, at anmeldelsesfunktionen nemt skal kunne findes og altid er til rådighed indebærer, at
personer ikke skal søge specifikt efter anmeldelsesfunktionen på platformen, men at den altid er
synlig og letgenkendelig på platformen eller fastgjort på hovedsiden af platformen, f.eks. i et symbol
på indholdet.
Tjenesteudbyderen skal sikre, at anmeldelsesfunktionen er nem at håndtere. Det betyder, at den skal
være brugervenlig i sit design og sprog og gør det muligt for personer hurtigt at iværksætte de
nødvendige trin for at foretage en anmeldelse. Tjenesteudbyderen skal tillige sikre, at
anmeldelsesfunktionen ikke giver anmeldere unødvendige oplysninger eller indeholder unødvendigt
mange trin, som er tidskrævende og kan virke afskrækkende på personers ønske om at anmelde
indhold.
Herudover forudsættes det, at anmeldelsesfunktionen forud for en anmeldelse gør det klart for
personer, at benyttelse af anmeldelsesfunktion indebærer, at der anmeldes i henhold til reglerne i dette
lovforslag, og hvilke konsekvenser en anmeldelse indebærer.
Hvis en tjenesteudbyderen skal kunne vurdere det anmeldte indholds lovlighed, inden for de
foreslåede frister, er det nødvendigt, at de oplysninger, som tjenesteudbyderen kræver af anmelder
for at acceptere en anmeldelse er fyldestgørende. En anmeldelse anses i den forbindelse for
fyldestgørende, når tjenesteudbyderen er gjort bekendt med, hvilket indhold anmeldelsen drejer sig
om, og det forhold, at anmelder mener, at indholdet er ulovligt. Tjenesteudbyderen må ikke stille krav
om, at anmelder skal begrunde sin anmeldelse eller angive, hvilken lovgivning, som anmelder har
mistanke om, at indholdet er ulovligt efter.
Hvis anmelder ikke er bruger på den pågældende kommunikationsplatform, kan tjenesteudbyderen
udbede sig kontaktoplysninger på anmelderen til brug for kommunikation.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at disse funktioner udelukkende skal give mulighed for anmeldelse via
kommunikationsplatformen og gruppebeskedtjenesten.
Tjenesteudbyderen kan således ikke stille krav om, at anmeldelse skal ske f.eks. via fysisk post.
Ligeledes kan anmeldelse heller ikke ske ved telefonopkald.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen ved anmeldelse efter stk. 1 omgående kvitterer for
anmeldelsen.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
68
Det indebærer, at kvitteringen med de indeholdte oplysninger stilles til rådighed uden forsinkelse og
så hurtigt som muligt. Det indebærer endvidere, at oplysningerne er kommet anmeldere i hænde enten
gennem den etablerede kontaktvejsfunktion mellem tjenesteudbyderen og en bruger på den
pågældende kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste, eller gennem de
kontaktoplysninger, som en person, der ikke er bruger på platformen har oplyst ved sin anmeldelse.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at kvitteringen skal indeholde en række oplysninger.
Ifølge den foreslåede
stk. 2, 2. pkt., nr. 1
skal kvitteringen indeholde en beskrivelse af, hvordan
anmeldelsen behandles, herunder tidshorisonten for hvornår tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5
senest vil foreligge.
Tjenesteudbyderen vælger selv, hvilke oplysninger og information der stilles til rådighed for brugeren
for at opfylde dette. Tjenesteudbyderen skal dog oplyse om, at behandling af anmeldelsen sker i
henhold til reglerne i dette lovforslag og ved iagttagelse af de i § 5 foreslåede frister, samt de mulige
udfald og konsekvenser af tjenesteudbyderens afgørelse om fjernelse eller blokering af det anmeldte
indhold.
Ifølge den foreslåede
stk. 2, 2. pkt., nr. 2,
skal tjenesteudbyderen i kvitteringen for anmeldelsen give
anmelderen oplysning om, at vedkommende kan indgive en anmeldelse til politiet over indholdet, og
hvor anmelder kan få yderligere oplysninger om dette.
Tjenesteudbyderen kan f.eks. vejlede anmelderen om, hvor vedkommende kan få yderligere
information om anmeldelse af et strafbart forhold på politiets hjemmeside: politi.dk/anmeld-
kriminalitet. Tjenesteudbyderen bør endvidere vejlede anmelderen om, at anmeldelsen bør indgives
til politiet hurtigst muligt.
Ifølge den foreslåede
stk. 2, 2. pkt., nr. 3
skal tjenesteudbyderen i kvitteringen for anmeldelsen oplyse
anmelderen om, at tjenesteudbyderen ved afgørelse om blokering eller fjernelse af det anmeldte
indhold opbevarer indholdet og dertilhørende kontooplysninger i 90 dage med henblik på eventuel
udlevering til politiet.
Ifølge den foreslåede
stk. 2, 2. pkt., nr. 4,
skal kvitteringen indeholde oplysning om, at anmelder kan
klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over anmeldelsesproceduren.
Tjenesteudbyderen skal i den forbindelse både oplyse anmelder om, at klage sker i henhold til regler
fastsat i dette lovforslag, jf. § 13 og regler udstedt i medfør af dette lovforslag, jf. § 13, stk. 3 samt
anvise anmelder til nærmere oplysningerne om muligheden for klage på Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens websted.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen ikke er forpligtet til at behandle en anmeldelse, når
tjenesteudbyderen på baggrund af typen eller hyppigheden af de modtagne anmeldelser vurderer, at
anmeldelsen enten er genereret automatisk eller åbenbart er grundløs.
Bestemmelsen tager sigte på at imødekomme bots, som autogenererer anmeldelser. Herudover tager
bestemmelsen sigte på at frigive tjenesteudbyderen fra at foretage behandling af åbenbart grundløse
anmeldelser fra de samme anmeldere, som sker med en stor hyppighed. Anmeldelser bør betragtes
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
69
som åbenbart grundløse, hvis det er indlysende for en lægmand uden nogen materiel analyse, at
anmeldelserne er grundløse. Det er op til tjenesteudbyderen selv, om denne vurderer, at misbruget af
anmeldelsesproceduren har en sådan karakter, at tjenesteudbyderen vil træffe yderligere
foranstaltninger over for en bruger, som tjenesteudbyderen vurderer misbruger
anmeldelsesproceduren.
Når der er tale om en anmeldelse, som er generet automatisk eller åbenart er grundløs, er
tjenesteudbyderen heller ikke forpligtet til at opfylde § 5, § 6 og § 7.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at tjenesteudbyderen oplyser omgående anmelder om, at dennes
anmeldelse ikke vil blive behandlet i disse tilfælde.
Hvis tjenesteudbyderen vælger ikke at gennemføre anmeldelsesprocedure, fordi tjenesteudbyderen
vurderer, at anmeldelserne enten genereres automatisk eller åbenbart er grundløse, skal
tjenesteudbyderen oplyse anmelder om det. I den forbindelse er det ikke tilstrækkeligt, at
tjenesteudbyderen oplyser den pågældende anmelder om, at der ikke vil blive foretaget en
anmeldelsesprocedure. Tjenesteudbyderen skal også oplyse anmelder om, at anmeldelsesproceduren
ikke bliver gennemført, fordi tjenesteudbyderen vurderer, at anmeldelserne enten genereres
automatisk eller åbenbart er grundløse.
Det foreslås i
stk. 4,
at tjenesteudbyderen skal sikre, at oplysninger om anmelder og den bruger, hvis
indhold er genstand for anmeldelsen ikke videregives til uvedkommende.
Det forudsættes, at anmelder bevarer sin anonymitet over for den, der delte det indhold, som er
genstand for anmeldelsen. Det er således kun tjenesteudbyderen, som ved, hvem anmelder er. Dette
flugter generelt med den ret til anonymitet, som mange brugere har i dag, når de anmelder indhold
efter kommunikationsplatformenes eller gruppebeskedtjenesters egne retningslinjer. Dermed sikres,
at anmeldere ikke afskrækkes fra at anmelde ulovligt indhold, hvilket kan udgøre et problem, hvis
det anmeldte indhold er delt af en bruger, som har en personlig relation til anmelder.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er tjenesteudbyderen.
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Til § 5
Der findes ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere til selv at træffe afgørelse om at fjerne
eller blokere anmeldt ulovligt indhold inden for nærmere angivne tidsfrister og informere en
myndighed i de tilfælde, hvor de ikke kan overholde sådanne tidsfrister.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen efter modtagelse af en anmeldelse efter § 4 skal
træffe afgørelse om at fjerne, blokere eller fastholde det anmeldte indhold på baggrund af en vurdering
af, om der er tale om ulovligt indhold.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
70
Tjenesteudbyderen tilpligtes at træffe afgørelse på baggrund af en vurdering af, om der er tale om
ulovligt indhold. Ulovligt indhold defineres i § 3, stk. 1, 1. punkt. som enhver form for indhold, som
er i strid med den til enhver tid gældende ret.
Tjenesteudbyderens afgørelse vedrører kun tjenesteudbyderens nedtagning eller fastholdelse af
anmeldt indhold på baggrund af tjenesteudbyderens egen vurdering af indholdets lovlighed. Den
endelige kompetence til at vurdere om indhold er ulovligt tilfalder imidlertid alene de kompetente
myndigheder og i sidste ende domstolene.
Tjenesteudbyderen kan vælge selv at foretage vurderingen, eller f.eks. bede en privat ekstern
konsulent herom med den rette juridiske ekspertise. Det er således ikke et krav, at de personer, som
foretager behandling af anmeldelsen og træffer afgørelse om blokering eller fjernelse er ansat hos
tjenesteudbyderen. Der kan også være tale om eksterne rådgivere. Tjenesteudbyderen bærer
imidlertid ansvaret for at leve op til forpligtelsen, uanset om vurderingen foretages af en ekstern
rådgiver eller tjenesteudbyderen selv.
Hvis tjenesteudbyderen vurderer det anmeldte indhold som ulovligt, er det op til tjenesteudbyderen
selv at vurdere, hvorvidt indholdets karakter egner sig bedst til blokering eller fjernelse, herunder om
det i øvrigt strider mod tjenesteudbyderens retningslinjer.
Når indhold er blokeret, er det ikke længere tilgængeligt i den relevante jurisdiktion, dvs. inden for
Danmark, men det er dog stadig tilgængeligt i andre lande. Når indhold fjernes, er det derimod fjernet
fra samtlige jurisdiktioner, dvs. at det ikke længere er tilgængeligt nogle steder i verden.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis tjenesteudbyderen kan træffe afgørelse efter stk. 1 uden nærmere
undersøgelse, skal afgørelse træffes senest 24 timer efter modtagelse af anmeldelsen efter § 4, jf. dog
stk. 6.
Bestemmelsen omfatter således de situationer, hvor det er muligt for tjenesteudbyderen inden 24
timer at træffe afgørelse om fjernelse, blokering eller fastholdelse af indholdet.
Uden nærmere undersøgelse skal forstås som, at indholdets lovlighed med rimelighed kan
identificeres og vurderes af en påpasselig erhvervsdrivende.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis tjenesteudbyderen ikke kan træffe afgørelse efter stk. 1 uden nærmere
undersøgelse, skal tjenesteudbyderen senest 24 timer efter modtagelse af anmeldelsen efter § 4 oplyse
anmelder om, hvorfor indholdet kræver nærmere undersøgelse og træffe afgørelse efter stk. 1 inden
7 dage, jf. dog stk. 6.
Ved 7 dage skal forstås 7 kalenderdage.
Når tjenesteudbyderen oplyser anmelder om fravigelse af 24 timers fristen, skal der indgå en
redegørelse for, hvorfor indholdet kræver nærmere undersøgelse. I den forbindelse er det ikke
tilstrækkeligt blot at angive tidspres. Det kan f.eks. være, at tjenesteudbyderen redegør for, hvilke
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
71
forhold ved indholdets karakter som bevirker, at vurdering af indholdet kræver særlig juridisk
undersøgelse.
Det foreslås i
stk. 4, 1. punkt,
at fristen i stk. 3 undtagelsesvis kan fraviges i det tilfælde, at
tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 1, tydeligvis afhænger af, at tjenesteudbyderen indhenter
oplysninger fra den bruger, der delte et indhold, som er genstand for anmeldelsen vedrørende
faktuelle omstændigheder, eller
Bestemmelsen skal kun benyttes undtagelsesvist, og tjenesteudbyderen skal redegøre fyldestgørende
for fravigelsen. Bestemmelsen imødekommer det tilfælde, hvor det er nødvendigt for
tjenesteudbyderen at indhente oplysninger fra den bruger, der delte indholdet, i det tilfælde at
afgørelse om
indholdets lovlighed er afhængig af informationer om faktuelle omstændigheder.
Det foreslås i
stk. 4, 2. punkt,
at fristen i stk. 3 undtagelsesvis kan fraviges i det tilfælde, at indholdets
kompleksitet, længde eller sprog bevirker, at tjenesteudbyderen ikke kan overholde fristen i stk. 3.
Indhold kan f.eks. vurderes for komplekst, hvis tjenesteudbyderens vurdering af indholdet lovlighed
forudsætter særlig juridisk eller anden faglig ekspertise inden for et særligt fagligt felt. Indholdets
længde kan f.eks. påvirke tjenesteudbyderens mulighed for at overholde fristen i stk. 3, hvis der er
tale om et link til en stor lydfil, f.eks. et link til et podcast afsnit.
Det foreslås i stk. 5, at hvis fristen i stk. 3 fraviges skal tjenesteudbyderen, inden udløbet af fristen i
stk. 3, oplyse anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om begrundelsen herfor, jf. stk. 4 og
træffer afgørelse efter stk. 1 inden 14 dage, jf. dog stk. 6.
Tjenesteudbyderen vil skulle oplyse anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om
begrundelsen for fravigelsen med udgangspunkt i de oplistede mulige grunde i stk. 4 og stk. 6.
Tjenesteudbyderen skal således redegøre for, hvorfor det var nødvendigt at indhente oplysninger fra
den, der delte indholdet til brug for sin afgørelse eller hvorfor indholdets kompleksitet, længde eller
sprog bevirkede, at tjenesteudbyderen ikke kan overholde fristen i stk. 3.
Ved 14 dage skal forstås 14 kalenderdage.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen ikke er forpligtet til at træffe afgørelse efter stk. 1,
såfremt det indhold, der er genstand for anmeldelsen bliver fjernet eller blokeret grundet andre
foranstaltninger, inden afgørelse efter stk. 1 træffes.
Bestemmelsen tager sigte på at frigive tjenesteudbyderen fra at foretage yderligere handlinger,
såfremt andre foranstaltninger medfører en blokering eller fjernelse af det ulovlige indhold.
Foranstaltningerne kan f.eks. være frivillige eller som et påbud fra en myndighed. Ved frivillige
foranstaltninger forstås f.eks. det tilfælde, hvor den bruger, som har delt det pågældende indhold, der
er genstand for anmeldelsen, selv har fjernet dette. Det kan f.eks. også være det tilfælde, hvor
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
72
tjenesteudbyderen fjerner eller blokerer indholdet i henhold til egne retningslinjer, eller hvis en
administrator er tildelt rettigheder til at blokere eller fjerne det.
Såfremt det ulovlige indhold bliver blokeret eller fjernet inden tjenesteudbyderen træffer afgørelse
efter § 5, er tjenesteudbyderen heller ikke forpligtet til at opfylde §§ 6 og 7.
Det foreslås i
stk. 6, 2. pkt.,
tjenesteudbyderen omgående oplyser anmelder og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen om, at anmeldelsen ikke vil blive behandlet i dette tilfælde og begrundelsen
herfor.
Tjenesteudbyderen skal i begrundelse angive om, hvilke foranstaltninger, som ligger til grund for, at
tjenesteudbyderen har indstillet sin behandling.
Det foreslås i
stk. 7, 1. pkt.,
at formodet ulovligt indhold, der fjernes eller blokeres af
tjenesteudbyderen samt dertilhørende kontooplysninger, skal opbevares i 90 dage efter, at
tjenesteudbyderen har fjernet eller blokeret indholdet fra platformen.
Det er ud fra et efterforskningsmæssigt perspektiv centralt, at tjenesteudbydere opbevarer det ulovlige
indhold i 90 dage efter, at det ulovlige indhold er fjernet eller blokeret fra platformen. Herved sikres
politiets mulighed for at kunne fremskaffe det pågældende indhold, såfremt forholdet efterfølgende
anmeldes til politiet. Fristen for opbevaringsperioden løber fra tidspunktet, hvor det anmeldte indhold
enten blokeres eller fjernes, jf. § 5, stk. 6.
Det foreslås i
stk. 7, 2. pkt.,
at hvis politiet skønner det nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse
om strafbart forhold, kan politiet pålægge tjenesteudbyderen at opbevare indholdet i et længere
tidsrum.
Hvis politiet skønner, at det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om formodet ulovligt
indhold, kan tjenesteudbyderen opbevare det anmeldte indhold i længere tid end de 90 dage. Sådanne
tilfælde kan f.eks. foreligge, hvis politiet har behov for længere tid af hensyn til indhentelse af
retskendelse eller en international retsanmodning.
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Til § 6
Det foreslås i
stk. 1,
at når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1, skal tjenesteudbyderen
omgående oplyse anmelder om sin afgørelse og om begrundelsen herfor.
Ved begrundelsen herfor skal forstås den lovgivning, som tjenesteudbyderen hovedsageligt har
vurderet indholdets lovlighed ud fra. Det er i den forbindelse ikke et krav, at tjenesteudbyderen
angiver en specifik bestemmelse i den pågældende lov
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
73
Det foreslås i
stk. 2,
at når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1 om at fjerne eller
blokere det anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen udover oplysningerne i stk. 1 omgående oplyse
anmelder om det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold.
Bestemmelsen indebærer, at anmelder skal oplyses om, hvorvidt indholdet er blevet fjernet eller
blokeret, samt hvad dette betyder. Når indhold blokeres er det ikke længere tilgængeligt i den
relevante jurisdiktion, dvs. inden for Danmark, men det er stadig tilgængeligt i andre lande. Når
indhold fjernes, er det derimod fjernet fra samtlige jurisdiktioner, dvs. at det ikke længere er
tilgængeligt nogle steder i verden.
Det foreslås i
stk. 3,
at når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1 om at fastholde det
anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen udover oplysningerne i stk. 1 omgående oplyse anmelder
om muligheden for at anmode tjenesteudbyderen om at efterprøve sin afgørelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1
og om muligheden for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. § 13.
Tjenesteudbyderen skal oplyse anmelder om forudsætningerne for at få efterprøvet sin afgørelse samt
andre oplysninger om efterprøvelsesproceduren i § 7, f.eks. de mulige udfald m.m. af en
efterprøvelsesprocedure.
Efter den foreslåede § 13 vil der kunne klages over mangler ved selve anmeldelsesproceduren i § 4,
dvs. selve udformningen af denne procedure, herunder det forhold, at tjenesteudbyderen generelt ikke
har gjort proceduren lettilgængelig eller brugervenlig. Der kan endvidere klages over konkrete
tilfælde, hvor oplysningskravene i § 4, § 5, § 6 ikke er blevet efterlevet over for den pågældende
anmelder eller den, der har delt indhold. Det kan f.eks. være en klage over, at tjenesteudbyderen ikke
har givet fyldestgørende oplysninger inden for de i bestemmelserne fastsatte tidsfrister.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at når tjenesteudbyderen træffer afgørelse efter § 5, stk. 1 om at fjerne
eller blokere det anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen omgående oplyse den, der delte indholdet,
om sin afgørelse og begrundelsen herfor.
Baggrunden for afgørelse skal angives, dvs. hvilken lovgivning tjenesteudbyderen har vurderet sin
afgørelse ud fra. Tjenesteudbyderen forpligtes i den forbindelse ikke til at oplyse en specifik
lovbestemmelse. Det vil være tilstrækkeligt at oplyse om lovgrundlaget.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt., 1. punkt,
at tjenesteudbyderen herudover skal oplyse om det territoriale
anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold.
Bestemmelsen indebærer, at den, der delte indholdet skal oplyses om, hvorvidt indholdet er blevet
fjernet eller blokeret, samt hvad dette betyder. Når indhold blokeres er det ikke længere tilgængeligt
i den relevante jurisdiktion, dvs. inden for Danmark, men det er stadig tilgængeligt i andre lande. Når
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
74
indhold fjernes, er det derimod fjernet fra samtlige jurisdiktioner, dvs. at det ikke længere er
tilgængeligt nogle steder i verden.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt., 2. punkt,
at tjenesteudbyderen herudover skal oplyse om muligheden for
at anmode tjenesteudbyderen om at efterprøve afgørelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.
Tjenesteudbyderen skal oplyse den, der delte indholdet om forudsætningerne for at få efterprøvet sin
afgørelse samt andre oplysninger om efterprøvelsesproceduren i § 7, f.eks. de mulige udfald m.m. af
en efterprøvelsesprocedure.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt., 3. punkt,
at tjenesteudbyderen herudover skal oplyse om muligheden for
at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. § 13.
Efter den foreslåede § 13 vil der kunne klages over mangler ved selve anmeldelsesproceduren i § 4,
dvs. selve udformningen af denne procedure, herunder det forhold, at tjenesteudbyderen generelt ikke
har gjort proceduren lettilgængelig eller brugervenlig. Der kan endvidere klages over konkrete
tilfælde, hvor oplysningskravene i § 4, § 5 og § 6 ikke er blevet efterlevet over for den pågældende
anmelder eller den, der har delt indhold. Det kan f.eks. være en klage over, at tjenesteudbyderen ikke
har givet fyldestgørende oplysninger inden for de i bestemmelserne fastsatte tidsfrister.
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Til § 7
Der findes ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere til at efterprøve deres egne afgørelser
om, hvorvidt anmeldt indhold på deres platform er ulovligt.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen skal oprette en procedure for efterprøvelse af sine
afgørelser efter § 5, stk. 1.
Tjenesteudbyderens afgørelse vedrører kun tjenesteudbyderens nedtagning eller fastholdelse af
anmeldt indhold på baggrund af tjenesteudbyderens egen vurdering af indholdets lovlighed. Den
endelige kompetence til at vurdere om indhold er ulovligt tilfalder imidlertid alene de kompetente
myndigheder og i sidste ende domstolene.
Tjenesteudbyderen kan vælge selv at foretage vurderingen, eller bede andre herom. Det er således
ikke et krav, at de personer, som foretager behandling af anmeldelsen og træffer afgørelse om
blokering eller fjernelse er ansat hos tjenesteudbyderen eller hos eksterne rådgivere.
Tjenesteudbyderen bærer imidlertid ansvaret for at leve op til forpligtelsen, uanset om vurderingen
foretages af en ekstern rådgiver.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
75
Hvis tjenesteudbyderen vurderer det anmeldte indhold som ulovligt er det op til tjenesteudbyderen
selv at vurdere, hvorvidt indholdets karakter egner sig bedst til blokering eller fjernelse, herunder om
det i øvrigt strider mod tjenesteudbyderens retningslinjer.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at tjenesteudbyderen skal efterprøve sin afgørelse, når anmelder inden for
to uger efter modtagelse af tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 1 om at fastholde det anmeldte
indhold, anmoder om efterprøvelse af tjenesteudbyderens afgørelse
En anmodning skal anses for tilstrækkelig, når anmelder anmoder om efterprøvelse via den funktion,
som tjenesteudbyderen har anvist, at anmodning skal ske igennem. Tjenesteudbyderen kan således
ikke stille krav til, at anmelder skal begrunde sin anmodning. Hvis der er tale om en anmelder, som
ikke er bruger på den pågældende kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste, kan
tjenesteudbyderen benytte de kontaktoplysninger, som anmelder har oplyst i forbindelselse med sin
anmeldelse efter § 4 til brug for kommunikationen med anmelder om efterprøvelsesproceduren.
Anmodning om efterprøvelse af afgørelsen berører på ingen måde anmelders muligheder for at
anmelde indhold som vurderes ulovligt parallelt eller efterfølgende til politiet i overensstemmelse
med øvrig lovgivning.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at tjenesteudbyderen skal efterprøve sin afgørelse, når den bruger, der fik
fjernet eller blokeret sit indhold af tjenesteudbyderen inden for to uger efter modtagelse af
tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 1, anmoder om efterprøvelse af tjenesteudbyderens
afgørelse, jf. dog stk. 3.
En anmodning skal anses for tilstrækkelig, når den bruger, der fik fjernet eller blokeret sit indhold
anmoder om efterprøvelse via den funktion, som tjenesteudbyderen har anvist, at anmodning skal ske
igennem. Tjenesteudbyderen kan således ikke stille krav til, at brugeren skal begrunde sin anmodning.
Det foreslås i
stk. 3,
at tjenesteudbyderen kan kun tilpligtes at efterprøve sin afgørelse efter § 5, stk.
1 én gang.
Bestemmelsen sikrer, at anmelder og den bruger, der fik fjernet sit indhold ikke gentagende gange
kan få efterprøvet tjenesteudbyderens afgørelse, og sikrer herved en balance mellem på den ene side
hensynet til anmelder og den bruger, der fik fjernet sit indhold og på den anden side hensynet til
tjenesteudbyderens ressourcer.
Bestemmelsen medfører, at den bruger, der får fjernet eller blokeret sit indhold som følge af
tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 ikke har mulighed for at anmode tjenesteudbyderen om
efterprøvelse af dennes afgørelse, eftersom tjenesteudbyderen allerede vil have foretaget en
efterprøvelse af sin afgørelse efter § 5, stk. 1 uden, at den, der delte indholdet var bevidst herom.
Det foreslås i
stk. 4,
at tjenesteudbyderen senest 7 dage efter modtagelse af en anmodning om
efterprøvelse efter stk. 2, skal træffe afgørelse om at fastholde eller ændre sin afgørelse efter § 5, stk.
1, jf. dog stk. 9.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
76
For at efterprøvelsesadgangen har en reel værdi for brugerne er det en forudsætning, at efterprøvelsen
sker inden for en kort periode. En periode på 7 dage sikrer på den ene side, at tjenesteudbyderen kan
nå at efterprøve afgørelsen, og på den anden side at evt. nedtaget indhold ikke har mistet sin aktualitet
ved evt. genoprettelse.
Tjenesteudbyderens forpligtelse til at træffe afgørelse er med forbehold for den foreslåede
bestemmelse i stk. 9. Herefter bevarer tjenesteudbyderen sin ret til selv at afgøre, hvilket indhold som
tjenesteudbyderen ønsker på sin kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste. Der er således
ikke noget til hinder for, at tjenesteudbyderen i løbet af efterprøvelsesperioden vælger at fjerne
anmeldt indhold efter tjenesteudbyderens egne retningslinjer, selvom det anmeldte indhold ikke er
omfattet af begrebet ulovligt indhold, som det er defineret i dette lovforslag. Ligeledes har brugeren
ikke ret til at få genoprettet sit indhold, hvis tjenesteudbyderen efter efterprøvelsesproceduren træffer
afgørelse om, at indholdet ikke skulle have været nedtaget i henhold til denne lov, da
tjenesteudbyderen kan fjerne eller blokere indholdet i henhold til tjenesteudbyderens egne
retningslinjer eller tjenestevilkår.
Ved 7 dage skal forstås 7 kalenderdage.
Det foreslås i stk.
5,
at tjenesteudbyderen i forbindelse med sin afgørelse efter stk. 4 skal oplyse den,
som har anmodet om efterprøvelse, jf. stk. 2, om sin nye afgørelse og begrundelsen herfor.
Tjenesteudbyderen skal oplyse anmoder, dvs. enten anmelder eller den, bruger, der fik fjernet sit
indhold om ændring eller fastholdelse af sin afgørelse. Tjenesteudbyderen skal i begrundelsen herfor
angive det lovgrundlag, som tjenesteudbyderen har vurderet sin afgørelse ud fra.
Det foreslås i
stk. 6,
at hvis tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 indebærer fjernelse eller
blokering af det anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen, udover oplysningerne i stk. 5, oplyse
anmelder om det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold.
Bestemmelsen sikrer, at brugeren med det samme orienteres om tjenesteudbyderens afgørelse.
Ved de parter, der bliver berørt af afgørelsen, skal forstås, 1) den bruger, der anmeldte indholdet, hvis
tjenesteudbyderens nye afgørelse efter stk. 5 ikke indebærer fjernelse eller blokering af det anmeldte
indhold, eller hvis den nye afgørelse indebærer, at tidligere fjernet eller blokeret anmeldt indhold
genoprettes, og 2) den bruger, der fik fjernet eller blokeret sit indhold af tjenesteudbyderen, hvis
tjenesteudbyderens nye afgørelse efter stk. 4 indebærer, at tidligere fjernet eller blokeret anmeldt
indhold ikke genoprettes.
Det foreslås i
stk. 7,
at hvis tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 indebærer fjernelse eller
blokering af det anmeldte indhold, skal tjenesteudbyderen oplyse den bruger, der får fjernet eller
blokeret sit indhold, om sin afgørelse og begrundelsen herfor samt det territoriale anvendelsesområde
for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold og om muligheden for at klage til Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, jf. § 13.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
77
Bestemmelsen indebærer, at brugeren skal oplyses om, hvorvidt indholdet er blevet fjernet eller
blokeret samt hvad dette betyder. Når indhold blokeres er det ikke længere tilgængeligt i den relevante
jurisdiktion, dvs. inden for Danmark, men det er stadig tilgængeligt i andre lande. Når indhold fjernes,
er det derimod fjernet fra samtlige jurisdiktioner, dvs. at det ikke længere er tilgængeligt nogle steder
i verden.
Bestemmelsen indebærer, at tjenesteudbyderen skal oplyse brugeren om muligheden for at klage til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, samt oplyse brugeren om, at der forefindes nærmere
oplysninger herom på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, som tjenesteudbyderen skal
angive adressen på. Bestemmelsen sikrer dermed, at brugeren får oplysning om, at det er muligt at
klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Brugeren kan klage til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen over en række forhold, jf. § 13, herunder klage over mangler ved
tjenesteudbyderens efterprøvelse af sin afgørelse i henhold til § 7.
Det foreslås i
stk. 8,
at hvis tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 indebærer, at indhold, som
tidligere er fjernet eller blokeret ved tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 1, af
tjenesteudbyderen nu vurderes lovligt, skal tjenesteudbyderen oplyse anmelder om sin afgørelse efter
stk. 4, og begrundelsen herfor samt om muligheden for at klage til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, jf. § 13.
Ved oplysning af baggrunden for afgørelsen vil tjenesteudbyderen skulle oplyse, hvilket lovgrundlag,
som tjenesteudbyderen har henholdt sig til i dets afgørelse. Det vil i den forbindelse være
tilstrækkeligt at henvise til en lov, og ikke specifikke paragraffer. Eftersom tjenesteudbyderen kun er
forpligtet til at gennemføre en efterprøvelsesprocedure én gang, jf. stk. 3 vil den, der får fjernet eller
blokeret sit som følge af tjenesteudbyderens afgørelse efter stk. 4 ikke have mulighed for at anmode
tjenesteudbyderen om efterprøvelse af dennes afgørelse, eftersom tjenesteudbyderen allerede vil have
foretaget en efterprøvelse sin afgørelse efter § 5, stk. 1 uden, at den, der delte indholdet var bevidst
herom.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er tjenesteudbyderen.
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Det foreslås i
stk. 9, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen ikke er forpligtet til at træffe afgørelse efter stk. 4,
såfremt det indhold, der er genstand for anmeldelsen bliver fjernet eller blokeret grundet andre
foranstaltninger, inden afgørelse efter stk. 4 træffes.
Bestemmelsen tager sigte på at frigive tjenesteudbyderen fra at foretage yderligere handlinger,
såfremt foranstaltninger medfører en blokering eller fjernelse af det ulovlige indhold.
Foranstaltningerne kan f.eks. være frivillige eller som et påbud fra en myndighed. Ved frivillige
foranstaltninger forstås f.eks. det tilfælde, hvor den bruger, som har delt det pågældende indhold, der
er genstand for anmeldelsen, selv har fjernet dette. Det kan f.eks. også være det tilfælde, hvor
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
78
tjenesteudbyderen fjerner eller blokerer indholdet i henhold til egne retningslinjer, eller hvis en
administrator er tildelt rettigheder til at blokere eller fjerne det.
Når tjenesteudbyderen blokerer eller fjerner indhold inden afgørelse efter § 5 forstås herved de i
bestemmelsens angivne tidsfrister, dvs. senest 24 timer efter modtagelse af anmeldelse, jf. § 5 stk. 3,
medmindre fristen undtagelsesvis kan fraviges efter § 5, stk. 4 eller 5.
Såfremt det ulovlige indhold bliver blokeret eller fjernet inden tjenesteudbyderen træffer afgørelse
efter § 5, er tjenesteudbyderen heller ikke forpligtet til at opfylde § 6.
Det foreslås i
stk. 9, 2. pkt.,
at tjenesteudbyderen omgående oplyser den, der har anmodet om
efterprøvelse efter stk. 2 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at anmeldelsen ikke vil blive
behandlet i dette tilfælde og begrundelsen herfor.
Tjenesteudbyderen skal i begrundelse angive om, hvilke foranstaltninger, som ligger til grund for, at
tjenesteudbyderen har indstillet sin behandling.
Til § 8
Der findes ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere til at sende gennemsigtighedsrapporter
til en tilsynsmyndighed inden for en fastsat frist vedrørende deres indholdsmoderation og håndtering
af anmeldelser over ulovligt indhold m.m. Der findes heller ikke i dag et krav om, at sådanne rapporter
skal offentliggøres eller være tilgængelige på tjenesteudbyderens hjemmeside.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen 1 gang om året skal udarbejde en rapport på dansk
eller engelsk.
Bestemmelsen stiller således krav om, at der hvert år udarbejdes en ny rapport, som giver et billede
af det foregående år. Den første rapport skal dække perioden fra lovforslagets ikrafttrædelse og 1 år
frem. Rapporten skal udarbejdes på engelsk eller dansk, men tjenesteudbyderen kan vælge at få
rapporten oversat til flere sprog. Dette kan særligt være relevant i forbindelse med tilgængeliggørelse
af rapporten på tjenesteudbyderens eget websted, jf. stk. 2.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at rapporten skal indeholde en række oplysninger. Listen er udtømmende.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 1,
at rapporten skal indeholde en beskrivelse af, hvilke indsatser
tjenesteudbyderen gør for at forhindre ulovligt indhold på sin kommunikationsplatform.
Bestemmelsen vedrører ikke de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved
dette lovforslag, men vedrører de indsatser, som tjenesteudbyderen foretager efter deres egne
retningslinjer og politikker af egen drift. Indsatser skal forstås bredt, og rapporten skal dermed
indholde en beskrivelse af de retninglinjer og politikker, som tjenesteudbyderen foretager
indholdsmoderation ud fra, samt en beskrivelse af de konkrete tiltag, som tjenesteudbyderen
iværksætter for at forhindre ulovligt indhold på deres platform. Beskrivelsen er dermed begrænset til
indsatser relateret til ulovligt indhold, og omfatter således ikke indsatser relateret til skadeligt eller
krænkende indhold.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
79
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 2,
at hvis tjenesteudbyderen anvender algoritmer til klassificering af
indhold, der skal fjernes eller blokeres, skal rapporten indeholde en beskrivelse af type og omfang
heraf samt driftsprincipper for de algoritmer, som tjenesteudbyderen anvender til klassificering,
herunder generelle oplysninger om de anvendte træningsdata og om tjenesteudbydernes eventuelle
revurdering af resultaterne af disse procedurer.
Bestemmelsen vedrører ikke de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved
dette lovforslag, men vedrører de indsatser, som tjenesteudbyderen foretager efter tjenesteudbyderens
egne retningslinjer og politikker af egen drift. Tjenesteudbyderen skal oplyse, hvorvidt de anvender
algoritmer til klassificering af indhold, der skal fjernes eller blokeres. Algoritmer til klassificering
kan f.eks. være teknologi, som bearbejder indhold efter bestemte mønstre, f.eks. visuelle, verbale
eller lydfiler, som svarer til det, teknologien er blevet indstillet til at identificere. Det kan f.eks. være
særlig ord, der kan kædes sammen med terrorindhold.
Såfremt tjenesteudbyderen benytter sådanne algoritmer, skal typen og omfang beskrives samt
driftsprincipper for procedurerne. Det kan f.eks. være intern vejledning eller instrukser, som
tjenesteudbyderen har udstukket til sine egne ingeniører eller programmører, der udvikler de
teknologier, som tjenesteudbyderen anvender til overvågning og filtrering af indhold på sin
kommunikationsplatform. Det kan f.eks. dreje sig om en beskrivelse af genkendelsesteknologi, som
tjenesteudbyderen benytter til at fremfinde og blokere eller fjerne indhold samt hvilke
sikkerhedsforanstaltninger, som tjenesteudbyderen iværksat for at imødekomme utilsigtede udfald i
fjernelse af blokering af indhold, som ikke involverer manuel behandling. Herudover kan beskrivelse
indeholde oplysninger om, hvordan nøjagtighed, hastighed og tilgængeligheden af træningsdata
sikres hos tjenesteudbyderen.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 3,
at rapporten skal indeholde en beskrivelse af tjenesteudbyderens
metoder og kontrolprocedure for, om der foreligger et ulovligt indhold, eller om kontraktlige
bestemmelser mellem tjenesteudbyderen og brugeren er blevet overtrådt.
Bestemmelsen vedrører ikke de forpligtelser, som tjenesteudbyderen tillægges ved dette lovforslag,
men vedrører de metoder og kontrolprocedurer for, om der foreligger et ulovligt indhold efter
tjenesteudbyderens egne retningslinjer og politikker af egen drift.
Herudover menes der med kontraktretlige bestemmelser, de kontrakt- eller tjenestevilkår, som en
bruger typisk indvilliger i ved brug af tjenesteudbyderens kommunikationsplatform. Disse vil ofte
indeholde forsikring fra tjenesteudbyderen om hvorledes udbyderen håndterer ulovligt indhold, og de
rettigheder, som brugeren har til f.eks. oplysning i forbindelse med fjernelse eller blokering eller
brugeres muligheder for at anfægte en afgørelse om nedtagning. Ligeledes kan kontrakt- eller
tjenestevilkårene indeholde tilkendegivelser fra tjenesteudbyderen om, at brugeren ikke må benytte
kommunikationsplatformen eller gruppebeskedtjenesten til at lægge ulovligt indhold op, og hvad
konsekvenserne er, hvis brugeren ikke følger dette. Tjenesteudbyderen skal i sin beskrivelse af, om
kontraktlige bestemmelser mellem tjenesteudbyderen og brugeren er blevet overtrådt, således
redegøre for, hvorledes og i hvilken udstrækning tjenesteudbyderen efterlever sine egne kontrakt-
eller tjenestevilkår. Herudover skal tjenesteudbyderen redegøre for, om den pågældende
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
80
kommunikationsplatforms eller gruppebeskedtjenestes brugere eller f.eks. udvalgte brugere
behandles uens af tjenesteudbyderen ved overholdelsen af kontrakt- eller tjenestevilkårene.
Det foreslås i
stk. 1, 2 pkt., nr. 4,
at rapporten skal indeholde en beskrivelse af, om og i så fald hvilke
foranstaltninger tjenesteudbyderen tager over for brugere, der har delt indhold, som af
tjenesteudbyderen bliver fjernet eller blokeret af egen drift eller efter denne lov.
Nærværende lovforslag indeholder ikke forpligtelser om, at tjenesteudbydere skal foretage skridt over
for den bruger, der får fjernet eller blokeret sit indhold enten efter tjenesteudbyderens egne
retningslinjer og tjenestevilkår eller efter de foreslåede regler i denne lov. Tjenesteudbydere vil
imidlertid af egen drift kunne træffe foranstaltninger over for en bruger, som én eller flere gange har
delt indhold, der af tjenesteudbyderen vurderes ulovligt, eller som tjenesteudbyderen f.eks. på
baggrund af et påbud fra en kontrolmyndighed er blevet bekendt med, er ulovligt.
Disse foranstaltninger kan f.eks. tage form af, at den pågældende bruger får lukket sin profil på
kommunikationsplatformen eller gruppebeskedtjenesten, eller at tjenesteudbyderen f.eks. sætter
brugeren i såkaldt ”karantæne” fra at dele indhold i en tidsperiode. Ydermere kan en foranstaltning
være, at tjenesteudbyderen viser særligt agtpågivenhed i sin indholdsmoderation over for indhold,
som bliver delt af den pågældende bruger.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 5,
at rapporten skal indeholde en beskrivelse af udformningen af
tjenesteudbyderens anmeldelsesprocedure, jf. § 4, og brugervenligheden heraf.
Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette
lovforslag. Da det er overladt til tjenesteudbyderen selv at bestemme formatet og designet af
anmeldelsesfunktionen, vil tjenesteudbyderens beskrivelse heraf give overblik over og klarhed om
den valgte udformning. Tjenesteudbyderen skal angive, hvor på kommunikationsplatformen eller
gruppebeskedtjenesten anmeldelsesfunktionen er placeret, hvordan potentielle anmeldere kan tilgå
den, samt hvilke oplysninger tjenesteudbyderen giver potentielle anmeldere om
anmeldelsesfunktionen.
Tjenesteudbyderen skal også redegøre for, hvordan anmeldelsesfunktionen lever op til det i
lovforslagets § 4, stk. 1, fastsatte krav om, at funktionen nemt skal kunne findes, altid være til
rådighed og nem at håndtere. I den forbindelse vil tjenesteudbyderen bl.a. skulle beskrive funktionens
synlighed for brugere og ikke-brugere, hvor mange trin eller klik det kræver af brugeren at finde
anmeldelsesfunktionen og udfylde en anmeldelse, samt om - og i så fald hvordan -
anmeldelsesfunktionen
er
integreret
i
en
eksisterende
anmeldelsesfunktion
på
kommunikationsplatformen eller gruppebeskedtjenesten, som anvendes til at anmelde indhold, der
strider mod tjenesteudbyderens egne retningslinjer.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 6,
at rapporten skal indeholde en beskrivelse af de interne
beslutningskriterier, som tjenesteudbyderen lægger til grund for sin afgørelse efter § 5, herunder de
kontroltrin, som tjenesteudbyderen foretager i den forbindelse. Beskrivelsen skal tillige indeholde
oplysning om de personer hos tjenesteudbyderen, som foretager behandling af anmeldelser efter
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
81
procedurerne i §§ 4-7, herunder deres sproglige kundskabsniveau, og oplysning om i hvilket omfang
tjenesteudbyderen har understøttet dem med uddannelse og anden vejledning.
Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette
lovforslag. Tjenesteudbyderen skal således beskrive de beslutningskriterier og kontroltrin, som
tjenesteudbyderen har opstillet, og som anvendes til at vurdere det anmeldte indholds lovlighed i
henhold til denne lov.
I beskrivelsen af de personer, som foretager behandling af anmeldelser hos tjenesteudbyderen, skal
indgå deres uddannelsesmæssige baggrund, titel, gennemsnitlige anciennitet i virksomheden, og
oplysning om, hvorvidt de er ansat hos tjenesteudbyderen. Det er således ikke et krav, at de
personer, som foretager behandling af anmeldelsen, er ansat hos tjenesteudbyderen, og dem der
foretager behandlingen kan dermed være f.eks. eksterne rådgivere. Ydermere skal indgå en
beskrivelse af om - og i så fald i hvilken udstrækning - tjenesteudbyderen helt eller delvist benytter
sig af et maskinelt system til at behandle anmeldelser.
Det er ikke nødvendigt til opfyldelsen af denne forpligtelse, at deltaljeringsgraden gør det muligt, at
man kan henføre oplysninger til individer. Dvs. der ikke er tale om personoplysninger, som
nødvendiggør at databeskyttelseslovgivningen skal finde anvendelse.
Det foreslås i
stk. 1,2. pkt., nr. 7,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over antal
anmeldelser, jf. § 4, som tjenesteudbyderen har modtaget i rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3.
Ved opgørelsen skal hver indberetning i én anmeldelse regnes for én anmeldelse.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., nr. 8,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over antal
anmeldelser, hvor tjenesteudbyderen ikke har truffet afgørelse efter § 5, stk. 1 i henhold til § 5, stk. 6
eller ikke har efterprøvet sin afgørelse efter § 7, stk. 4 i henhold til § 7, stk. 9 i rapporteringsperioden,
jf. § 19, stk. 3 og begrundelsen herfor.
Bestemmelsen sigter på, at skabe mere gennemsigtighed om de tilfælde, hvor en tjenesteudbyder
modtager en anmeldelse, men ikke når at færdigbehandle den, fordi det indhold, som er genstand for
den pågældende anmeldelsen, bliver nedtaget i mellemtiden.
I oversigten skal indgå begrundelsen for, at der ikke træffes afgørelse af tjenesteudbyderen. Det kan
f.eks. være, at indholdet blev fjernet eller blokeret af den bruger, som lagde indholdet op, at indholdet
blev påbudt fjernet eller blokeret af en myndighed, at det blev fjernet eller blokeret af
tjenesteudbyderen selv efter denne egne retningslinjer eller at det blev fjernet af en administrator i en
åben gruppe.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., 8. punkt,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over
tjenesteudbyderens afgørelser efter § 5, stk. 1 i rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3 inddelt i
tidsrummene "inden 24 timer", "inden 7 dage", jf. § 5, stk. 2, og 3 og med angivelse af udfaldet af
hver afgørelse samt begrundelsen herfor. Herudover skal indgå en angivelse af gennemsnitstiden, det
tager tjenesteudbyderen at behandle en afgørelse efter § 5, stk. 1.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
82
Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette
lovforslag. Ved angivelse af udfaldet af hver afgørelse skal det angives, hvorvidt tjenesteudbyderens
afgørelse indebar fjernelse, blokering eller fastholdelse. Herudover skal baggrunden for afgørelse
angives, dvs. hvilken lovgivning tjenesteudbyderen har vurderet sin afgørelse ud fra.
Tjenesteudbyderen forpligtes i den forbindelse ikke til at oplyse en specifik lovbestemmelse. Det vil
være tilstrækkeligt at oplyse om lovgrundlaget.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., 9. punkt,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over tilfælde,
hvor tjenesteudbyderen har fraveget fristen i § 5, stk. 3 efter § 5, stk. 4 i rapporteringsperioden, jf. §
19, stk. 3 og begrundelsen herfor.
Bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor tjenesteudbyderen har fraveget 7 dages fristen for at træffe
en afgørelse efter den foreslåede § 5, stk. 1.
Oversigten skal indeholde begrundelsen for fravigelse af fristen. Det skal således angives, hvorvidt
fristen er fraveget, fordi tjenesteudbyderen var nødsaget til at indhente oplysninger fra den bruger,
der delte det indhold, som er genstand for anmeldelsen vedrørende faktuelle omstændigheder, eller
grundet indholdets kompleksitet, længde eller sprog.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., 10. punkt,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over påbud,
som tjenesteudbyderen har modtaget i henhold til § 14 i rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3, og en
beskrivelse af de foranstaltninger, som tjenesteudbyderen har foretaget for at imødekomme påbuddet.
Tjenesteudbyderen skal oplyse, hvorvidt der er modtaget påbud på Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen. Hvis det er tilfældet, skal der i beskrivelsen af tjenesteudbyderens efterfølgende
foranstaltninger også indgå beskrivelser af foranstaltninger som følge af evt. supplerende vilkår til
påbuddet som fastsat efter den foreslåede § 14, sk. 2.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., 11. punkt,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over antallet
af anmodninger om efterprøvelse, som tjenesteudbyderen har modtaget i rapporteringsperioden
opstillet efter, om anmodningen blev stillet af anmelder eller den, der delte indholdet. Oversigten skal
indeholde oplysning om resultatet af de gennemførte efterprøvelser, herunder en oversigt over i hvilke
tilfælde tjenesteudbyderens afgørelse om fjernelse eller blokering af anmeldt indhold blev ændret
som følge af tjenesteudbyderens efterprøvelse af sin afgørelse, jf. § 7, stk. 4 og begrundelsen herfor.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
83
Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette
lovforslag. Ved angivelse af udfaldet af hver afgørelse skal det angives, hvorvidt tjenesteudbyderens
afgørelse indebar fjernelse, blokering eller fastholdelse. Herudover skal baggrunden for afgørelse
angives, dvs. hvilken lovgivning tjenesteudbyderen har vurderet sin afgørelse ud fra.
Tjenesteudbyderen forpligtes i den forbindelse ikke til at oplyse en specifik lovbestemmelse. Det vil
være tilstrækkeligt at oplyse om lovgrundlaget.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt., 12. punkt,
at rapporten skal indeholde en tabellarisk oversigt over antal
og type af tilfælde, hvor tjenesteudbyderen i rapporteringsperioden ikke har gennemført en
anmeldelsesprocedure efter § 4 på baggrund af mistanke om, at anmeldelserne er genereret
automatisk eller åbenbart er grundløse, jf. § 4, stk. 3.
Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette
lovforslag. Ved oversigten skal tjenesteudbyderen redegøre for baggrunden for mistanken, og der
skal indgå en beskrivelse af, hvilke parametre, som tjenesteudbyderen benytter til at vurdere, om der
er tale om anmeldelser, der er genereret automatisk eller åbenbart er grundløse.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt. 13. punkt,
at rapporten skal indeholde et resume med en tabellarisk oversigt
over det totale antal af modtagne anmeldelser, jf. § 4, procentdelen af indhold, som er blokeret eller
fjernet på baggrund af anmeldelserne, antallet af anmodninger om efterprøvelse, jf. § 7 og
procentdelen af tjenesteudbyderens afgørelser, jf. § 5, stk. 1, som blev ændret ved tjenesteudbyderens
efterprøvelsesafgørelse, jf. § 7, stk. 4 i rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3. Heri skal også indgå en
sammenligning af disse tal med tallene fra de øvrige rapporteringsperioder, når disse foreligger og en
beskrivelse af baggrunden for eventuelle forskelle heri.
Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette
lovforslag. Oversigten skal gøre det mere overskueligt et danne sig et sammenligningsgrundlag af
rapporterne afgivet af forskellige tjenesteudbydere. Det forudsættes, at tjenesteudbydere kun skal
foretage en sammenligning af tallene med tallene fra de øvrige rapporteringsperioder, når disse
foreligger. Det vil sige, at tjenesteudbydere ved første afrapportering efter lovens ikrafttrædelse ikke
vil kunne foretage denne sammenligning af tallene.
Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske
oversigter, som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.
Det foreslås i
stk. 2,
at tjenesteudbyderen senest 1 måned efter afslutningen af rapporteringsperioden,
jf. § 19, stk. 3, skal fremsende rapporten til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og stille rapporten
ubegrænset til rådighed på sit websted.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
84
Ved ubegrænset til rådighed skal forstås, at rapporten er tilgængelig for alle på tjenesteudbyderens
websted uden betaling. Det skal også forstås som, at rapporten skal være tilgængelig på
tjenesteudbyderens websted permanent.
Rapporteringsperioden løber 1. gang fra ikrafttrædelsestidspunktet til 1. januar 2023 og herefter
løbende et år frem. Det er således forventningen, at den første rapport vil skulle forelægges 1. februar
2023.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er tjenesteudbyderen.
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Til § 9
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen skal give oplysning om navn, adresse, e-mailadresse
og telefonnummer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til brug for kommunikation med
tjenesteudbyderen.
Tjenesteudbyderen skal desuden sikre sig, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved brug af de i
bestemmelsen angivne oplysninger får en direkte og hurtig adgang til de relevante kontaktpersoner
hos tjenesteudbyderen, som vil kunne svare på henvendelser fyldestgørende inden for en eventuel
kort frist.
Det er forventningen, at erhvervsministeren vil udnytte den forelåede hjemmel i § 15, stk. 3 til i en
bekendtgørelse at fastsætte regler om, at tjenesteudbydere skal afgive kontaktoplysningerne via it-
systemet Virk.dk, og at kommunikation mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og
tjenesteudbydere også skal ske gennem dette it-system. Virk.dk kan benyttes både af virksomheder
med et dansk CVR-nummer og udenlandske virksomheder uden CVR, og vil være en velkendt portal
for flere af de omfattede tjenesteudbydere.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at tjenesteudbyderen har pligt til at sikre, at disse oplysninger til enhver
tid er korrekte.
Det er tjenesteudbyderens ansvar at holde kontaktoplysningerne løbende opdaterede.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at tjenesteudbyderen inden 48 timer skal bekræfte modtagelsen af en
henvendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Overholdelse af fristen på 48 timer forudsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fremsendt
en henvendelse til tjenesteudbyderen ved brug af de kontaktoplysninger, som denne har angivet til
brug for kommunikationen med styrelsen. Ved bekræftelse skal forstås, at tjenesteudbyderen
anerkender henvendelsen ved at afgive svar herom til styrelsen. En bekræftelse skal ikke udgøre et
fyldestgørende svar på de spørgsmål, som styrelsen har stillet i deres henvendelse. Det vil f.eks. sige,
at hvis Konkurrence- og Forbrugestyrelsen henvender sig til en tjenesteudbyder med anmodning om
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
85
at udlevere oplysninger, så skal tjenesteudbyderen henholde sig til den i henvendelsen angivne frist
for at udlevere disse oplysninger.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at et autosvar ikke kan udgøre en bekræftelse.
Ved autosvar skal forstås en bekræftelse, som er formuleret som et standardsvar, der typisk
fremsendes af tjenesteudbyderen til alle afsendere af henvendelser. Et autosvar udgør således ikke en
målrette bekræftelse, og vil derfor ikke anses for tilstrækkeligt til at leve op til den foreslåede
forpligtelse i stk. 2, 1. pkt..
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Til § 10
Det foreslås, at der i lovforslagets § 10 indsættes en hjemmel, der sikrer, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan udarbejde analyser om ulovligt indhold på kommunikationsplatforme og
gruppebeskedtjenester samt om kommunikationsplatformes og gruppebeskedtjenesters
indholdsmoderation på eget initiativ eller efter anmodning fra erhvervsministeren.
Ulovligt indhold skal forstås i overensstemmelse med den foreslåede definition heraf i lovforslagets
§ 3, stk. 1, nr. 1 hvorefter ulovligt indhold, er enhver form for indhold, som er i strid med den til
enhver tid gældende ret. Kommunikationsplatforme skal forstås i overensstemmelse med definitionen
heraf i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3.
Ulovligt indhold kan f.eks. være deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn eller ulovlig
deling af private billeder uden samtykke. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.1.2.
De gennemsigtighedsrapporter, som tjenesteudbydere skal udarbejde i overensstemmelse med
forslagets § 8, kan anvendes som en del af oplysningsgrundlaget for analyser om ulovligt indhold på
kommunikationsplatforme. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.3.1.2.
Derudover kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i overensstemmelse med lovforslagets § 12, stk.
1, af en tjenesteudbyder kræve alle nødvendige oplysninger, som en tjenesteudbyderen har adgang
til, til brug for udførelsen af de opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter
denne lov. Bestemmelsen vedrører alle nødvendige oplysninger, som tjenesteudbyderen har adgang
til, dvs. det forhold, at oplysninger opbevares ved en 3. part, f.eks. tjenesteudbyderens advokat eller
moderselskab afskærer ikke tjenesteudbyderen fra at aflægge dem til styrelsen. I den forbindelse kan
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også kræve data til brug for udarbejdelse af analyser. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.6.1.2.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
86
Det er imidlertid ikke hensigten, at deltaljeringsgraden i analyserne skal gør det muligt, at man kan
henføre oplysninger til individer. Dvs. der ikke er tale om personoplysninger, som nødvendiggør at
databeskyttelseslovgivningen skal finde anvendelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.
Til § 11
Det foreslås i
stk. 1,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med, at tjenesteudbydere, jf.
den foreslåede § 2, stk. 1-3, overholder loven og regler udstedt i medfør af loven.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører således tilsyn med, at tjenesteudbydere opretter en
procedure for behandling af anmeldelser, jf. den foreslåede § 4, og at tjenesteudbydere i
overensstemmelse med den foreslåede § 5 efter modtagelse af en anmeldelse inden de angivne
tidsfrister i bestemmelsen træffer afgørelse om at fjerne, blokere eller fastholde det anmeldte indhold
på baggrund af en vurdering af, om der er tale om ulovligt indhold. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
fører
endvidere
tilsyn
med,
at
tjenesteudbydere
overholder
oplysningsforpligtelserne i den foreslåede § 6, at tjenesteudbydere opretter en procedure for
efterprøvelse i overensstemmelse med den foreslåede § 7, og at tjenesteudbydere udarbejder en
rapport på engelsk eller dansk til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indeholdende de oplysninger,
der fremgår af den foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-14. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører
endeligt tilsyn med, at tjenesteudbyderen oplyser kravene i den foreslåede § 9, stk. 1, om angivelse
af kontaktoplysninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren fastsætter regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
tilsynsvirksomhed. Bestemmelsen er således en bemyndigelsesbestemmelse.
Det er hensigten, at bestemmelsen skal udnyttes til fastsætte regler om Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens virksomhed. Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte
nærmere regler om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på eget initiativ eller på baggrund af
klager fra andre kan optage sager til behandling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil således have
prioriteringsadgang og vil ikke være forpligtet til at behandle alle klager, som denne får forelagt.
Det foreslås i
stk. 3,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tage sager op af egen drift.
Det betyder, at tilsynet kan udøves på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens eget initiativ. Tilsynet
kan endvidere udøves på baggrund af de klager, der rettes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf.
forslagets § 13, hvorefter der er adgang til at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over en
tjenesteudbyders manglende efterlevelse af bestemmelserne i de foreslåede §§ 4, § 5, § 6 og § 7.
Det foreslås i
stk. 4,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter denne lov ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen udelukker, at Konkurrence- og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
87
Forbrugerstyrelsens afgørelser er undergivet administrativ rekurs, eller at de kan indbringes for
Erhvervsministeriet.
Det foreslås i
stk. 5,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan underrette de relevante myndigheder,
såfremt de fremsendte rapporter, jf. § 8, kan give anledning til at undersøge omfanget af nedtagningen
eller blokeringen af anmeldt ulovligt indhold inden for et myndighedens ressort nærmere.
Tjenesteudbyder3 er efter den foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 7 forpligtet til at lade en tabellarisk
oversigt indgå i rapporten over tjenesteudbyderens afgørelser efter § 5, stk. 1 i rapporteringsperioden,
jf. § 19, stk. 3 inddelt i tidsrummene "inden 24 timer", "inden 7 dage", jf. § 5, stk. 2, og 3 og med
angivelse af udfaldet af hver afgørelse samt begrundelsen herfor.
Tjenesteudbydere skal herudover efter den foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 12 lade et resume indgå
i rapporten med en tabellarisk oversigt over det totale antal af modtagne anmeldelser, jf. § 4,
procentdelen af indhold, som er blokeret eller fjernet på baggrund af anmeldelserne, antallet af
anmodninger om efterprøvelse, jf. § 7 og procentdelen af tjenesteudbyderens afgørelser, jf. § 5, stk.
1, som blev ændret ved tjenesteudbyderens efterprøvelsesafgørelse, jf. § 7, stk. 4 i
rapporteringsperioden, jf. § 19, stk. 3. Heri skal også indgå en sammenligning af disse tal med tallene
fra de sidste to rapporteringsperioder, når disse foreligger og en beskrivelse af baggrunden for
eventuelle forskelle heri.
Det er forventningen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på baggrund af tjenesteudbydernes
opfyldelse af rapporteringsforpligtelserne i § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 7 og nr. 12 vil kunne vurdere, om
der er anledning til, at en anden myndighed inden for deres ressort bør undersøge omfanget af
tjenesteudbyderens nedtagning eller blokering af ulovligt indhold inden for et givet område nærmere.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af en tjenesteudbyder kan kræve alle
nødvendige oplysninger, som en tjenesteudbyderen har adgang til, til brug for udførelsen af de
opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter denne lov.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af tjenesteudbydere af
kommunikationsplatforme med over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne
kalenderår kan kræve alle nødvendige oplysninger til brug for at overvåge og vurdere overholdelsen
af denne lov. Endvidere kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræve oplysninger hertil af
tjenesteudbydere, der tilbyder en gruppebeskedtjeneste i Danmark, som tillader over 5000 brugere,
såfremt tjenesten har over 100.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af
tjenesteudbydere kan kræve nødvendige oplysninger brug for udarbejdelse af analyser, jf. den
foreslåede § 10, hvorefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udarbejde analyser om ulovligt
indhold på kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester samt om kommunikationsplatformes
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
88
og gruppebeskedtjenesters indholdsmoderation på eget initiativ eller efter anmodning fra
erhvervsministeren. Bestemmelsen vedrører alle nødvendige oplysninger, som tjenesteudbyderen har
adgang til, dvs. det forhold, at oplysninger opbevares ved en 3. part, f.eks. tjenesteudbyderens advokat
eller moderselskab afskærer ikke tjenesteudbyderen fra at aflægge dem til styrelsen.
Såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke modtager fyldestgørende oplysninger, kan
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræve at få uddybet oplysningerne, eller kræve yderligere
oplysninger.
Det er ikke nødvendigt til opfyldelsen af denne forpligtelsen, at deltaljeringsgraden gør det muligt at
man kan henføre oplysninger til individer. Dvs. der ikke er tale om personoplysninger, som
nødvendiggør, at databeskyttelseslovgivningen skal finde anvendelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til brug for udmåling af bøder efter § 16
og til brug for at pålægge tvangsbøder efter § 18 kan anmode en tjenesteudbyder om oplysninger om
tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår og for den
pågældende kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste anmode om antallet af
tjenesteudbyderens brugere på verdensplan samt antallet af tjenesteudbyderens brugere i Danmark.
Det foreslås i
stk. 3,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en rimelig frist, inden for
hvilken styrelsen skal have modtaget de krævede oplysninger efter stk. 1 og 2.
Ved vurderingen af, hvad der er en rimelig frist, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lægge vægt
på omfanget og kompleksiteten af de oplysninger, som der anmodes om.
Bestemmelsen kan danne grundlag for straf i overensstemmelse med lovforslagets § 16, stk. 1.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Til § 13
Det foreslås i
stk. 1,
at klage kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over en
tjenesteudbyders manglende efterlevelse af det foreslåede bestemmelser i §§ 4-7.
Det er ikke en forudsætningen for at kunne klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter
bestemmelsen, at man er en bruger på den pågældende kommunikationsplatform og
gruppebeskedtjeneste, som tilbydes af en tjenesteudbyder, der er omfattet af lovforslagets
anvendelsesområde. Det er heller ikke et krav, at den person, der benytter klagemuligheden, er direkte
berørt af det forhold, der klages over. En person kan således f.eks. godt kan klage over mangler ved
anmeldelsesproceduren til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, f.eks. at anmeldelsesfunktionen ikke
er synlig eller til rådighed efter § 4, stk. 1, selvom personen ikke selv har benyttet sig af
anmeldelsesfunktionen.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
89
Efter den foreslåede bestemmelse, kan der klages over mangler ved selve anmeldelsesproceduren i §
4 og efterprøvelsesproceduren i § 7, dvs. selve udformningen af disse procedurer, herunder f.eks. det
forhold, at tjenesteudbyderen generelt ikke har gjort procedurerne lettilgængelige eller brugervenlige.
Brugere kan endvidere klage over konkrete tilfælde, hvor f.eks. oplysningskravene i § 4, § 5, § 6 eller
7 ikke er blevet efterlevet over for den pågældende anmelder eller den, der har delt indhold. Det kan
f.eks. være en klage over, at tjenesteudbyderen ikke har givet fyldestgørende oplysninger inden for
de i bestemmelserne fastsatte tidsfrister.
Eftersom §§ 4-7 pålægger tjenesteudbydere nogle processuelle forpligtelser, er det også kun disse
processuelle forpligtelser, der kan klages over. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens har i sit tilsyn
således ikke kompetence til materielt at efterprøve tjenesteudbyderens afgørelse efter den foreslåede
§ 5, stk. 1 om fjernelse, blokering eller fastholdelse af det anmeldte indhold.
Det forslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke er forpligtet til at behandle
alle klager, som styrelsen får forelagt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ved optagelsen af sager til behandling navnlig lægge vægt
på, hvor tilsynet med loven har størst effekt i forhold til nedtagning af ulovligt indhold.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vælger ikke at optage en
klage til behandling, skal styrelsen orientere klager herom.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i den forbindelse lægge vægt på, hvor behandlingen af en
klage eller klager vil have størst effekt i forhold til lovens formål, jf. den foreslåede § 1, herunder
hvor behandlingen af en klage eller klager er til størst mulig gavn for borgerne ift. bekæmpelse af
ulovligt indhold.
Ved denne bedømmelse lægges der blandt andet vægt på, hvor grove overtrædelserne er, og om
overtrædelsen medfører væsentlige problemer for den enkelte borger eller for borgere generelt.
Det foreslås i
stk. 3,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om formkrav til klagen, herunder om
der skal anvendes en klageformular.
Den foreslåede bestemmelse giver erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler om formkrav i
forbindelse med klager til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det kan f.eks. være krav om, at
klageren i en klageformular skal oplyse om, hvilken kommunikationsplatform eller
gruppebeskedtjeneste, klagen drejer sig om, og hvori den manglende efterlevelse består samt relevant
dokumentation herfor.
Uanset, at sådanne formkrav overholdes af anmelderen, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ret
til at anmode om yderligere oplysninger for at belyse klagens indhold fuldt ud.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
90
Til § 14
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan meddele påbud med henblik
på at sikre tjenesteudbyderens efterlevelse af § 4, stk. 1, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt. og § 8, stk. 1, 2.
pkt., nr. 1-14, § 12, stk. 1 samt for regler udstedt i medfør af § 15, stk. 2 og 3.
Baggrunden for, at der for overtrædelsen af netop disse bestemmelser kan udstedes påbud er, at
formuleringen af bestemmelserne overlader et skøn til tjenesteudbyderen. Det fremgår f.eks. af den
foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., at anmeldelsesproceduren skal være udformet således, at der ved hjælp
af funktioner, der nemt kan findes og altid er til rådighed på kommunikationsplatformen, samt er
nemme at håndtere, kan anmeldes indhold til tjenesteudbyderen. Dette overlader et skøn til
tjenesteudbyderen ift. at udforme anmeldelsesproceduren, og såfremt Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen ikke finder, at anmeldelsesproceduren lever op til kravene i den foreslåede § 4,
stk. 1, 2. pkt., bør tjenesteudbyderne have mulighed for at udforme proceduren, så den lever op til
kravene, før der eventuelt udstedes en bøde. Samme skøn gør sig gældende ift. den foreslåede § 4,
stk. 1, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt. og § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-14, § 12, stk. 1 samt for regler udstedt i
medfør af § 15, stk. 2 og 3.
Et påbud kan både være formuleret positivt, som en handlepligt, og negativt, som et krav om for
fremtiden at undlade en bestemt handling.
Manglende efterlevelse af påbud kan medføre bødestraf, jf. den foreslåede § 16, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse
af påbuddet.
Ved fastsættelse af fristen, skal der lægges vægt på omfanget af og vilkårene i påbuddet.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tilbagekalde et påbud og
fastsætte supplerende vilkår til et påbud meddelt efter stk. 1.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan f.eks. anvende denne mulighed, såfremt styrelsen finder, at
det oprindeligt udstedte påbud ikke indeholder alle relevante vilkår ift. at sikre efterlevelse af de i
loven fastsatte krav.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse
af de supplerende vilkår til påbuddet.
Eftersom de af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelte påbud ikke kan påklages til højere
administrativ instans foreslås det i
stk. 3,
at påbuddet af tjenesteudbyderen kan indbringes for
domstolene skriftligt inden 4 uger, efter at påbuddet er meddelt tjenesteudbyderen.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
91
I overensstemmelse med forvaltningslovens regler skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
orientere om muligheden herfor.
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene tillægges ikke opsættende virkning, idet det
vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af forpligtelserne i loven.
Det foreslås i
stk. 4,
at en indbringelse for domstolene efter stk. 3 ikke automatisk har opsættende
virkning, men domstolene kan tillægge søgsmålet opsættende virkning.
Det foreslås i
stk. 5,
at hvor en dom ankes, fordi et af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelt
påbud ikke er fundet lovligt, kan den ret, der har afsagt dommen - eller den ret, hvortil ankesagen er
indbragt, bestemme, at den pågældende ikke under ankesagen må udøve den handling, påbuddet
angår.
Bestemmelsen indebærer, at hvis domstolen har afsagt en dom, hvorved et påbud findes ulovligt, kan
det bestemmes af domstolen, at tjenesteyderen alligevel ikke må udøve den handling påbuddet angår.
Konsekvenserne af, at et påbud senere ophæves af domstolene, vil være, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen efter almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningsansvar vil kunne
blive erstatningsansvarlig over for den erhvervsdrivende efter dansk rets almindelige
erstatningsretlige regler. I givet fald vil der som udgangspunkt kunne kræves erstatning for det fulde
tab, der er forårsaget ved påbuddet.
Tilsidesættelse af et påbud udstedt efter den foreslåede § 14, stk.1, medfører strafansvar i form af
bøde, jf. den foreslåede § 16, stk. 1. Under en straffesag vil domstolene kunne prøve, om påbuddet er
overtrådt, og om påbuddet har den fornødne hjemmel.
Til § 15
Der findes ikke i dag regler, som bemyndiger erhvervsministeren til for nærværende lovforslag at
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation skal foregå digitalt, at denne kommunikation skal ske
ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur.
Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om ret til at anvende
digital kommunikation ved henvendelse til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor,
herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelse af digital kommunikation.
Endvidere følger det af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de dokumenter, der udgår fra en
myndighed til borgere, virksomheder m.v., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse, skal
være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en
entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Denne
bestemmelse gælder ifølge forvaltningslovens § 32 b, stk. 2, ikke for dokumenter, hvor der anvendes
automatisk sagsbehandling.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
92
Lov om digital post indebærer, at det som hovedregel er obligatorisk for borgere og virksomheder at
have en digital postkasse til brug for modtagere af digital post fra det offentlige. Loven giver
myndighederne ret til at sende meddelelser, dokumenter m.v. digitalt til borgere og virksomheder.
Loven fastslår, at digitale meddelelser fremsendt gennem løsningen har samme retsvirkning som
meddelelser, dokumenter m.v., der sendes som traditionel papirpost. Lovens § 10 fastsætter, at
meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det
tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen.
Det foreslås i
stk. 1,
at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen sender, er den pågældende juridiske eller fysiske person, som meddelelsen sendes
til, adressat for meddelelsen. En meddelelse er tilgængelig for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive
registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse vil blive anset
for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette
skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin
digitale signatur.
Efter forslaget anses en digital meddelelse for at være kommet frem til adressaten, når den er
tilgængelig for denne. Dette gælder en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som sker digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via e-mail, via den offentlige digitale postløsning eller på
anden digital vis. Det svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende
brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er normalt uden betydning, om en afgørelse er kommet til adressatens kundskab. Det er således
uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Adressaten bærer således alene risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Fremkomsttidspunktet er normalt afgørende for, om en rapport eller lignende til en myndighed anses
for rettidig. En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det
tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive
registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er
tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig,
uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og
fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler udstedt i
medfør af loven, skal foregå digitalt.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler i en
bekendtgørelse om, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med Konkurrence- og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
93
Forbrugerstyrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde. Hjemlen skal forstås således, at
erhvervsministeren også kan udnytte bestemmelsen til i bekendtgørelse at fastsætte regler om
fritagelse for, at skriftlig kommunikations skal foregå digitalt.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at der vil kunne fastsættes regler om, at skriftlige henvendelser m.v.
til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er
udstedt i medfør af loven, som udgangspunkt ikke anses for behørigt modtaget hos Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Bestemmelsen
er imidlertid ikke til hinder for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan vælge at behandle sager
på baggrund af enhver anden form for kommunikation, ligesom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
også kan vælge at behandle sager på eget initiativ. Bestemmelsen indebærer således ikke en
begrænsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens muligheder for at optage sager til behandling,
herunder sager der ikke måtte være sendt på den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på anden måde end den
foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige forvaltningsretlige
vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen må vejlede om
reglerne på området, herunder om pligten til som udgangspunkt at kommunikere på den foreskrevne
digitale måde. Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til
modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. den
foreslåede stk. 1. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være
kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
Der kan herunder stilles krav om angivelse af en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes
på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til myndigheden. I den
forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette myndigheden om en
eventuel ændring af e-mailadresse, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares,
medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse.
Det foreslås i § 14, stk. 1 at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan meddele påbud med henblik på
at sikre tjenesteudbyderens efterlevelse for regler udstedt i medfør af § 15, stk. 2.
Det foreslås i
stk. 3,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og
fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur el.lign.
Det er hensigten, at erhvervsministeren vil udnytte bemyndigelsen til i en bekendtgørelse at fastsætte,
at tjenesteudbydere skal benytte it-systemet Virk.dk. Virk.dk kan benyttes både af virksomheder med
et dansk CVR-nummer og udenlandske virksomheder uden CVR, og vil være en velkendt portal for
flere af de omfattede tjenesteudbydere. Ydermere har tilsynsmyndigheden, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen erfaring med at trække og behandle virksomheders indberetninger fra Virk.dk på
andre områder, og det er Erhvervsministeriets vurdering, at anvendelsen af denne portalløsning vil
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
94
sikre en bedre, hurtigere og effektiv kommunikation med tjenesteudbyderne ved at automatisere store
dele af sagsbehandlingen helt eller delvist.
For så vidt angår brugere og andre personers adgang til at klage til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen som foreslået i § 13 er det hensigten, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse
vil fastsætte regler om, at klage kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennem et it-
system, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens stiller til rådighed. Ydermere vil
erhvervsministeren kunne udnytte hjemlen til at fastsætte regler om brug af digitale formater til i en
bekendtgørelse at stille nærmere krav til brug af en klageformular i et særligt digitalt format.
Erhvervsministerens hjemmel til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign, skal forstås således, at erhvervsministeren også kan fastsætte
regler om fritagelse for anvendelse af disse.
Det foreslås i § 14, stk. 1 at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan meddele påbud med henblik på
at sikre tjenesteudbyderens efterlevelse for regler udstedt i medfør af § 15, stk. 3.
Til § 16
Der findes ikke i dag regler, som sanktionerer overtrædelse af nærværende lovs bestemmelser.
Det foreslås derfor i
stk. 1,
at sanktionere overtrædelse af lovens bestemmelser med bøde på en række
områder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det drejer sig om bødestraf
for overtrædelse eller manglende efterlevelse af § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 2, § 4, stk. 3, 2. pkt., § 4,
stk. 5, § 5, stk. 2, § 5, stk. 3, § 5, stk. 5, § 5, stk. 6, 2. pkt., § 5, stk. 7, § 6, stk. 1-3, § 6, stk. 4, § 7, stk.
1, 1. pkt., § 7, stk. 4, § 7, stk. 5, § 7, stk. 6, § 7, stk. 7, § 7, stk. 8, § 7, stk. 9, 2. pkt., § 8, stk. 2, § 9,
stk. 1, § 9, stk. 2, § 14, stk. 1, § 14, stk. 2. Adressaten for bødestraf er i alle tilfælde tjenesteudbyderen,
som denne er defineret § 3, stk. 1, 2. pkt.
De subjektive krav for at straffe en overtrædelse af bestemmelsen, er uagtsomhed eller forsæt, jf.
straffelovens § 19, 2. pkt. Efter straffelovens § 19, 2. pkt., er de pågældende straffebud anvendelige
på andre lovovertrædelser, også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det
modsatte har særlig hjemmel.
Det foreslås i
stk.
2, at udmåling af bøder efter stk. 1 sker med udgangspunkt i tjenesteudbyderens
årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår korrigeret med andelen af
tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende kommunikationsplatform eller
gruppebeskedtjeneste og overtrædelsens gentagne karakter.
Det er tjenesteudbyderens koncernomsætning på verdensplan, der skal tages udgangspunkt i, dvs.
ikke kun en evt. filial i virksomheden. Omregning i fremmed valuta omegnes til danske kroner efter
nationalbankens gennemsnitlige valutakurs i virksomhedens seneste regnskabsår.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
95
Beregning af bødens størrelse forudsætter ud over oplysninger om tjenesteudbyderens
koncernomsætning på verdensplan også oplysninger om antallet af den pågældende
kommunikationsplatforms brugere på verdensplan og antallet af den pågældende
kommunikationsplatforms brugere i Danmark.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan blive bekendt med disse oplysninger ved at anmode
tjenesteudbyderen om at afgive dem i medfør af den foreslåede § 12, stk. 2, hvorefter Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen til brug for udmåling af bøder efter § 16 og til brug for at pålægge tvangsbøder
efter § 18 kan anmode en tjenesteudbyder om oplysninger om tjenesteudbyderens årlige
koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår og for den pågældende
kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste kan anmode om antallet af tjenesteudbyderens
brugere på verdensplan samt antallet af tjenesteudbyderens brugere i Danmark.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ved anmodning om disse oplysninger iagttage hensynene
som fastlagt i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysninger (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Det følger
af § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået
en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at
meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan
udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den
formodede lovovertrædelse. Det følger videre af § 10, stk. 3 og 4, at en myndighed skal vejlede den
mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning
for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse og at den kan mistænkte kan afgive samtykke til
at afgive oplysninger.
Ved manglende eller ufuldstændige oplysninger kan Konkurrence og Forbrugerstyrelsen tage
udgangspunkt i offentligt tilgængelige oplysninger om årlig koncernomsætning for tjenesteudbyderen
og antal brugere for den pågældende kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste.
Ved overtrædelsens gentagne karakter skal forstås, at der er tale om den samme type overtrædelse,
som gentages, f.eks. at en tjenesteudbyder gentagne gange undlader omgående at kvittere for
modtagelse af en anmeldelse med fuldstændige oplysninger efter § 4, stk. 2, til anmelder. Det betyder
samtidig, at i det tilfælde, at en tjenesteudbyderen foretager flere overtrædelser, men at
overtrædelserne ikke er af den samme type, så er der ikke tale om gentagen karakter efter den
foreslåede bestemmelse.
Det foreslås på den baggrund, at udgangspunkt for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk.
1, nr. 1, 11, 14, 21-22 og 24 fastsættes efter nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt i en
procentdel af tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående
regnskabsår korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende
kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste.
Model for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk. 1, nr. 1, 11, 14, 21-22 og 24.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0096.png
96
Antal
1.
2.
3.
overtrædelser gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde
0-5
6-10
11-20
21-30
3%
3,25 %
3,5 %
4%
3,5 %
3,75 %
4%
4,5 %
4%
4,25 %
4,5 %
5%
4.
gangstilfælde
4,5 %
4,75 %
5%
5,5 %
5.
gangstilfælde
5%
5,25 %
5,5 %
6%
De bestemmelser, som tager udgangspunkt i en grundbøde på 3 % er strafbelagt med bøde i § 16, stk.
1, nr. 1, 11, 14, 21-22 og 24. De vedrører oprettelse af en anmeldelsesprocedure, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.,
opbevaring af data om fjernet og blokeret indhold, jf. § 5, stk. 7, oprettelse af en
efterprøvelsesprocedure, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., aflæggelse af rapport, jf. § 8, stk. 2, afgivelse af
kontaktoplysninger til brug for kommunikation med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. § 9, stk.
1, og efterkommelse af påbud eller supplerende vilkår til et påbud, jf. § 14. Der er tale om tilfælde,
hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv nemt vil kunne konstatere overtrædelsen, uden at
kendskab til overtrædelser skal ske gennem en klage eller tjenesteudbyderens rapport.
Som eksempel tages der udgangspunkt i et scenarie, hvor en tjenesteudbyder én gang har undladt at
aflægge en rapport i strid med den foreslåede § 8, stk. 2. Den pågældende tjenesteudbyder har en
koncernomsætning på 1000 mia. kr. og tjenesteudbyderens kommunikationsplatform har 2 mia.
brugere på verdensplan og 300.000 brugere i Danmark. Den danske befolkning udgør således 0,015%
af det totale antal brugere på kommunikationsplatformen. Efter ovenstående model vil bøden i det
pågældende eksempel udgøre 1000 mia. kr. x 0,015 % x 1. gangstilfælde på 3 % af årlige
koncernomsætning korrigeret med andelen af brugere i Danmark = 4,5 mio. kr.
I det tilfælde, at tjenesteudbyderen i eksemplet ovenfor endnu en gang ikke aflægger en rapport i strid
med den foreslåede § 8, stk. 2 vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke pålægge en ny bøde
herfor, da den tidligere bøde dækkede 0-5 overtrædelser. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil
imidlertid kunne anvende tvangsbøder som tvangsmiddel i dette tilfælde for at tilskynde den
pågældende tjenesteudbyder til at overholde sin forpligtelse i § 8, stk. 2. Se nærmere herom i de
specielle bemærkninger til § 18.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der for de øvrige foreslåede strafbelagte bestemmelser skal
fastsættes en lavere bødestraf, eftersom der bl.a. er tale om forpligtelser, som vedrører
tjenesteudbyderens løbende sagsbehandling af anmeldelser og andre processuelle krav, hvor en enkel
overtrædelse ikke anses for ligeså grov, som f.eks. manglende oprettelse af en anmeldelsesprocedure.
Det foreslås, at på den baggrund, at udgangspunktet for straffastsættelse for overtrædelser § 16, stk.
1, nr. 2-10, 12-13, 15-20 og 23 fastsættes efter nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt i
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0097.png
97
en procentdel af tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående
regnskabsår korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende
kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste.
Model for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk. 1, nr. 2-10, 12-13, 15-20 og 23.
Antal
1.
2.
3.
4.
5.
overtrædelser gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde gangstilfælde
gangstilfælde
0-5
6-10
11-20
21-30
0,25 %
0,5 %
0,75 %
1%
0,5 %
0,75 %
1%
1,25 %
0,75 %
1%
1,25 %
1,5 %
1%
1,25 %
1,5
1,75 %
1,25 %
1,5 %
1,75 %
2%
Fastsættelse af straffen vil for begge modeller fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i
op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10. Ydermere vil yderligere tilfælde end 5. gangstilfælde i alle tilfælde skulle
bedømmes af domstolene.
Det foreslås i
stk. 3,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af reglerne i straffelovens kapitel 5, at bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v.
omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder, jf.
straffelovens § 26, stk. 1. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for
så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de ovenfor
nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2.
Det følger videre, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer
eller den juridiske person som sådan, jf. straffelovens § 27.
Et moderselskab kan som udgangspunkt ikke holdes ansvarlig for sine datterselskabers overtrædelser
af lovgivningen, dvs. tiltale skal som udgangspunkt alene rejses mod det pågældende datterselskab.
Såfremt beslutningerne reelt træffes på koncernniveau, dvs. af moderselskabet, vil tiltale dog skulle
rejses mod såvel datterselskabet som moderselskabet.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
98
Tiltale vil også skulle rejses mod moderselskabet, såfremt moderselskabet på anden vis kan anses for
at have været medvirkende til datterselskabets overtrædelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
moderselskabet har opfordret datterselskabet til den ulovlige handling, eller hvis moderselskabet har
haft en formodning om, at datterselskabet vil begå den ulovlige handling og har undladt at gribe ind.
Til § 17
Det er et grundlæggende princip i dansk retspleje, at straf, herunder bødestraf, normalt pålægges
under domstolenes medvirken og i strafferetsplejens former ud fra hensynet til den sigtedes
retssikkerhed. I Danmark er det således som udgangspunkt anklagemyndigheden, der rejser tiltale,
og domstolene, der pålægger bødestraf.
Anklagemyndigheden kan imidlertid i sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre
højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis
sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at
betale den bøde, der er fastsat i bødeforelægget, jf. retsplejelovens § 832, stk. 1. Øvrige myndigheder,
som har hjemmel hertil i særlovgivningen kan også udstede et bødeforelæg, som den pågældende kan
vedtage udenretligt i stedet for gennemførelse af en domstolsbehandling.
Muligheden for at afgøre en sag med et administrativt bødeforelæg kan forbedre mulighederne for en
hurtig og effektiv håndhævelse og bevirke en hurtig afgørelse af en sag. Hvis en myndighed vedtager
bøden, afsluttes sagen, og videre forfølgning bortfalder.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sager om overtrædelse af § 4,
stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 2, § 4, stk. 3, 2. pkt., § 4, stk. 5, § 5, stk. 2, § 5, stk. 3, § 5, stk. 5, § 5, stk. 6, 2.
pkt., § 5, stk. 7, § 6, stk. 1-3, § 6, stk. 4, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 4, § 7, stk. 5, § 7, stk. 6, § 7, stk.
7, § 7, stk. 8, § 7, stk. 9, 2. pkt., § 8, stk. 2, § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, § 14, stk. 1, § 14, stk. 2, der ikke
skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres
uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde.
Med de foreslåede håndhævelsesbeføjelser er der i vidt omfang tale om, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen får samme håndhævelsesmuligheder som på konkurrence- og betalingsområdet.
Da en ordning om administrative bødeforelæg indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får
adgang til ved bødeforelæg at afgøre straffesager, uden at politiet, anklagemyndigheden og
domstolene involveres, tilsiger væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn, at en række bestemte
betingelser er opfyldt.
En betingelse for, at sagen kan afsluttes ved, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder et
administrativt bødeforelæg, er derfor, at den, der har begået overtrædelsen, dels erklærer sig skyldig
og dels vedtager sagens udenretlige afgørelse. Såfremt den, der har begået overtrædelsen, ikke ønsker
at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
2515223_0099.png
99
skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, overgår sagen til politiet og anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig
strafferetlig forfølgning. Såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder, at en tjenesteudbyderen
foretager overtrædelser i en facon, der er af mere omfattende, systematisk eller grov karakter og
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke finder sagerne egnet til at blive afgjort med et administrativ
bødeforelæg, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i stedet foretage politianmeldelse.
Udstedelse af administrative bødeforelæg forudsætter, at overtrædelserne generelt er ensartede,
ukomplicerede, umiddelbart konstaterbare og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål.
Gerningsindholdet i lovforslagets § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 2, § 4, stk. 3, 2. pkt., § 4, stk. 5, § 5, stk.
2, § 5, stk. 3, § 5, stk. 5, § 5, stk. 6, 2. pkt., § 5, stk. 7, § 6, stk. 1-3, § 6, stk. 4, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7,
stk. 4, § 7, stk. 5, § 7, stk. 6, § 7, stk. 7, § 7, stk. 8, § 7, stk. 9, 2. pkt., § 8, stk. 2, § 9, stk. 1, § 9, stk.
2, § 14, stk. 1, § 14, stk. 2 vurderes generelt at være klart, og det er forventningen at overtrædelser
heraf i mange tilfælde vil være umiddelbart konstaterbare og uden bevismæssig tvivl. Endvidere
ligger sanktionsniveauet fast og sagens afgørelse, herunder bødens størrelse, vil således være uden
skønsmæssige elementer af betydning som følge af det fastlagte bødeniveau, jf. bemærkningerne til
§ 16. Dette vil dog ikke være tilfældet, såfremt der f.eks. skal foretages en vurdering af, hvorvidt der
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder i en konkret sag. I så fald skal sagen
oversendes direkte til politiet og anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 742.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at fristen efter anmodning kan forlænges af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen.
Bestemmelsen giver mulighed for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan forlænge fristen.
Det foreslås i
stk. 2,
at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en
sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Det gælder f.eks. tiltaltes navn og adresse, oplysninger om det forhold, der rejses tiltale for samt den
regel, der påstås overtrådt, og en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med en sådan
angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er
nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, jf. den gældende retsplejelovs § 834, stk. 1, nr.
2 og 3, og stk. 2, og princippet om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Vedtages bøden ikke overgiver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sagen til politiet. Det følger af
§ 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at vedtagelsen
har samme virkning som en dom.
Til § 18
Det foreslås i
stk. 1,
at der kan pålægges tjenesteudbydere daglige tvangsbøder i en række tilfælde.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
100
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at der kan pålægges daglige tvangsbøder til tjenesteudbydere, der undlader
at sende rapporten til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller stille rapporten ubegrænset til
rådighed på sit websted i strid med § 8, stk. 2.
Pålæggelse af tvangsbøder forudsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kendskab til, at
tjenesteudbyderen har undladt at sende rapporten til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller stille
den ubegrænset til rådighed på sit websted i strid med § 8, stk. 2
Den foreslåede § 8, stk. 2 fastlægger klart, at tjenesteudbyderen skal sende rapporten og stille den til
rådighed senest 1 måned efter afslutningen af rapporteringsperioden, som i den foreslåede § 19, stk.
3 er fastlagt til at løbe 1. gang fra ikrafttrædelsestidspunktet til 1. januar 2023 og herefter løbende et
år frem.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan derfor henholde sig til på forhånd fastsatte datoer til
nærmere at søge kendskab til, om der er sket en overtrædelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
har i den forbindelse mulighed for at give tvangsbøder for overtrædelse af en enkelt af forpligtelserne,
f.eks. at rapporten ikke er stillet til rådighed ubegrænset på tjenesteudbyderens websted, men f.eks.
er nedtaget efter 1 uge.
Det foreslås i
stk. 1, nr.
2, at der kan pålægges daglige tvangsbøder til tjenesteudbydere, der undlader
at give de oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er anført i § 9, stk. 1, eller undlader
at sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte.
Det følger af den foreslåede § 9, stk. 1, at tjenesteudbyderen skal give oplysning om dennes navn,
adresse, e-mailadresse og telefonnummer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Tjenesteudbyderen
har pligt til at sikre, at disse oplysninger til enhver tid er korrekte.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i beslutningen om at pålægge tvangsbøder skulle henholde
sig til tidspunktet for indtrædelse af forpligtelsen for den enkelte tjenesteudbyder. I den forbindelse
skal det bemærkes, at de anførte oplysninger skal afgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, jf. § 19, stk. 1. I det tilfælde, at en tjenesteudbyder først på et
senere tidspunkt bliver omfattet af loven, f.eks. når den pågældende tjenesteudbyders
kommunikationsplatform opnår 100.000 brugere i Danmark, er det dette tidspunkt, hvor forpligtelsen
indtræder.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at der kan pålægges daglige tvangsbøder til tjenesteudbydere, der undlader
at bekræfte modtagelsen af en henvendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden 48 timer
efter modtagelse i strid med § 9, stk. 2.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
101
Det følger af den foreslåede § 9, stk. 2, at tjenesteudbyderen inden 48 timer skal bekræfte modtagelsen
af en henvendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Et autosvar kan ikke udgøre en
bekræftelse.
Pålæggelse af tvangsbøder for overtrædelse af § 9, stk. 2 skal sikre, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen får de nødvendige oplysninger, som er centrale for Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens undersøgelse af en konkret sag.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at der kan pålægges daglige tvangsbøder til tjenesteudbydere, der undlader
at efterkomme et påbud, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt efter § 14, stk. 1, eller
tilsidesætter supplerende vilkår til et påbud, som meddelt efter § 14, stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter § 14, stk. 1 meddele påbud og efter § 14, stk. 2 meddele
yderligere vilkår til påbuddet med henblik på at sikre tjenesteudbyderens efterlevelse af § 4, stk. 1, 2.
pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt. og § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-14 og § 12, stk. 1, samt for regler udstedt i medfør
af § 15, stk. 2 og 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Det kan f.eks. blive aktuelt at pålægge en tjenesteudbyder tvangsbøder for manglende efterlevelse af
et påbud i det tilfælde, at en tjenesteudbyder i sin rapport nægter at udlevere en beskrivelse af type
og omfang samt driftsprincipper for de algoritmer, som tjenesteudbyderen anvender til klassificering
i henhold til § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 2.
Ubetalte pålagte tvangsbøder bortfalder ved opfyldelsen af forpligtelsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at tvangsbøder efter stk. 1 udgør 1 pct. af tjenesteudbyderens gennemsnitlige
koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår pr. dag korrigeret med andelen af
tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den pågældende kommunikationsplatform eller
gruppebeskedtjeneste. Størrelsen af den daglige tvangsbøde beregnes fra den dato, der er angivet i
beslutningen om at pålægge tvangsbøder.
Det er tjenesteudbyderens koncernomsætning på verdensplan, der skal tages udgangspunkt i, dvs.
ikke kun en evt. filial i virksomheden. Omregning i fremmed valuta omegnes til danske kroner efter
nationalbankens gennemsnitlige valutakurs i virksomhedens seneste regnskabsår. Denne omsætning
vil herefter skulle deles med 365 for at nå frem til den daglige omsætning. Størrelsen af en tvangsbøde
vil kunne udgøre op til 1 pct. heraf, korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark.
Beregning af bødens størrelse forudsætter ud over oplysninger om tjenesteudbyderens
koncernomsætning på verdensplan også oplysninger om antallet af den pågældende
kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjenestes brugere på verdensplan og antallet af den
pågældende kommunikationsplatforms brugere i Danmark.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan blive bekendt med disse oplysninger ved at anmode
tjenesteudbyderen om at afgive dem i medfør af den foreslåede § 12, stk. 2, hvorefter Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen til brug for udmåling af bøder efter § 16 og til brug for at pålægge tvangsbøder
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
102
efter § 18 kan anmode en tjenesteudbyder om oplysninger om tjenesteudbyderens årlige
koncernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår og for den pågældende
kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste kan anmode om antallet af tjenesteudbyderens
brugere på verdensplan samt antallet af tjenesteudbyderens brugere i Danmark.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ved anmodning om disse oplysninger iagttage hensynene,
som fastlagt i retssikkerhedsloven § 10. Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er
konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan
medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til
myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som
søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det
følger videre af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3 og 4, at en myndighed skal vejlede den mistænkte
om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for
bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse og at den kan mistænkte kan afgive samtykke til at
afgive oplysninger.
Ved manglende eller ufuldstændige oplysninger kan Konkurrence og Forbrugerstyrelsen tage
udgangspunkt i offentligt tilgængelige oplysninger om årlig koncernomsætning for tjenesteudbyderen
og antal brugere for den pågældende kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste.
Tvangsbøderne skal beregnes fra den dato, der er angivet i afgørelsen om at pålægge tvangsbøder.
Pålæggelse af tvangsbøder kan indbringes for domstolene.
Hvis en tjensteudbyder ikke betaler tvangsbøderne, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmode
restanceinddrivelsesmyndigheden om at inddrive tvangsbøderne.
Til § 19
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
Det foreslås således, at tjenesteudbyderen vil skulle leve op til de foreslåede forpligtelser i loven fra
denne dato.
Det foreslås i stk.
2,
at § 4, § 5, § 6 og § 7 træder i kraft 1. september 2022.
Den foreslåede bestemmelse tillader tjenesteudbyderne at indrette deres
Det foreslås i
stk. 3,
at rapporteringsperioden jf. § 8, stk. 2 løber 1. gang fra ikrafttrædelsestidspunktet
til 1. januar 2023 og herefter løbende et år frem.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. juli 2022. Den første afrapporteringsperiode foreslås
således at løbe fra den 1. juli 2022 til 1. januar 2013. Det vurderes hensigtsmæssigt, at den første
afrapporteringsperiode er på en kortere periode på et halvt år, således at Konkurrence- og
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Lovudkast - Høring af forslag til lov om regulering af sociale medier, fra erhvervsministeren
103
Forbrugerstyrelsen, borgere, interessenter og Folketinget ikke skal afvente et år efter ikrafttrædelse
med at få et indblik i effekten af de foreslåede forpligtelser i loven, herunder anmeldelsesproceduren.
Til § 20
Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale gyldighed.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, [men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.]
[….]