Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 150
Offentligt
2515211_0001.png
UDKAST
Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del - Bilag 150
Offentligt
Forslag
til
Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester
1
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Loven finder anvendelse på følgende produkter:
1) Forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og -operativsystemer
til generelle formål med henblik på de pågældende hardwaresystemer.
2) Betalingsterminaler.
3) Følgende selvbetjeningsterminaler, som er beregnet til levering af de tje-
nester, der er omfattet af denne lov:
a) Pengeautomater.
b) Billetautomater.
c) Selvbetjeningsautomater til check-in.
d) Interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, bortset
fra terminaler, der er installeret som en integreret del af køretøjer,
luftfartøjer, skibe eller rullende materiel.
4) Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der
anvendes til elektroniske kommunikationstjenester.
5) Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der
anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester.
6) E-læsere.
Stk. 2.
Loven finder endvidere anvendelse på følgende tjenester:
1) Elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra transmissionstjene-
ster, der anvendes til kommunikation mellem maskiner.
2) Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester.
3) Følgende elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib, bort-
set fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttje-
nester, for hvilke det kun er elementerne i litra e, der finder anvendelse:
a) Websteder.
b) Tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer.
c) Elektroniske billetter og elektroniske billettjenester.
d) Levering af information om transporttjenester, herunder rejseinfor-
mation i realtid; dette begrænses for så vidt angår informations-
skærme til interaktive skærme på Den Europæiske Unions område.
1
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU af 17.
april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, EU-Tidende 2019, nr. L 151,
side 70.
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
e) Interaktive selvbetjeningsterminaler på Den Europæiske Unions
område, undtagen dem, som er installeret som integrerede dele af
køretøjer, luftfarttøjer, skibe og rullende materiel, der anvendes til
levering af enhver del af denne personbefordring.
4) Forbrugerorienterede banktjenester.
5) E-bøger og dedikeret software.
6) E-handelstjenester.
§ 2.
Loven finder ikke anvendelse på følgende indhold af websteder og
mobilapplikationer:
1) Forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort inden
den 28. juni 2025.
2) Dokumentformater, der er offentliggjort inden 28. juni 2025.
3) Onlinekort og kortlægningstjenester, når væsentlige oplysninger gives på
en tilgængelig digital måde for så vidt angår kort, der er bestemt til naviga-
tionsbrug.
4) Tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet af eller er
under kontrol af den pågældende erhvervsdrivende.
5) Indhold på websteder og i applikationer til mobile enheder, der kvalifice-
res som arkiver, hvilket betyder, at de kun har indhold, der ikke er opdateret
eller redigeret efter den 28. juni 2025.
§ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Personer med handicap: Personer med en langvarig fysisk, psykisk, in-
tellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med for-
skellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i sam-
fundslivet på lige fod med andre.
2) Produkt: Et stof, præparat eller en vare, der produceres ved en fremstil-
lingsproces, bortset fra fødevarer, foder, levende planter og dyr, produk-
ter af menneskelig oprindelse og produkter af planter og dyr, som er di-
rekte forbundet med fremtidig reproduktion af dem.
3) Tjeneste: Enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt udføres
mod betaling.
4) Tjenesteyder: En fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på
EU-markedet, eller som tilbyder at levere en sådan tjeneste til forbrugere
i Den Europæiske Union.
5) Audiovisuelle medietjenester: Tjenester som defineret i artikel 1, stk. 1,
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU.
6) Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester: Tjenester,
der sendes via elektroniske kommunikationsnet, og som anvendes til at
identificere, vælge, modtage oplysninger om og konsultere audiovisuelle
2
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
medietjenester og alle funktionaliteter, der stilles til rådighed, såsom un-
dertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende
undertekster og tegnsprogstolkning, og som er en følge af gennemførel-
sen af foranstaltninger for at gøre tjenester tilgængelige som omhandlet i
artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU, og om-
fatter elektroniske programguider (EPG’er).
7) Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der
anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester: Udstyr, hvis
hovedformål er at give adgang til audiovisuelle medietjenester.
8) Elektronisk kommunikationstjeneste: Elektronisk kommunikationstjene-
ste og nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste som de-
fineret i § 2, nr. 9 og nr. 20, i lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester.
9) Total konversationstjeneste: Multimediekonversationstjeneste i realtid,
som leverer symmetrisk tovejsoverførsel i realtid af video, tekst i realtid
og tale mellem brugere på to eller flere steder.
10) Tekst i realtid: En slags tekstkonversation i punkt-til-punkt-situationer
eller i multipunktkonference, hvor den tekst, der indtastes, sendes på en
sådan måde, at brugeren opfatter kommunikationen som værende kon-
tinuerlig på et tegn-for-tegn-grundlag.
11) Gøre tilgængelig på markedet: Levering af et produkt med henblik på
distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i er-
hvervsvirksomhed mod eller uden vederlag.
12) Bringe i omsætning: Første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-
markedet.
13) Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et pro-
dukt eller får et produkt designet eller fremstillet og markedsfører dette
produkt under sit navn eller varemærke.
14) Bemyndiget repræsentant: Enhver i Unionen etableret fysisk eller juri-
disk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en fabrikant til
at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke
opgaver.
15) Importør: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen,
og som bringer et produkt med oprindelse i et tredjeland i omsætning
på EU-markedet.
16) Distributør: Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden ud
over fabrikanten eller importøren, der gør et produkt tilgængeligt på
markedet.
17) Erhvervsdrivende: Fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, impor-
tøren, distributøren eller tjenesteyderen.
3
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
18) Forbruger: Enhver fysisk person, der ikke køber det pågældende pro-
dukt eller modtager den pågældende tjeneste som led i sit erhverv.
19) Mikrovirksomhed: En virksomhed, som beskæftiger under 10 personer,
og med en årlig omsætning, der ikke overstiger 2 mio. EUR eller med
en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. EUR.
20) Små og mellemstore virksomheder: Kategorien af virksomheder, som
beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højst
50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR,
bortset fra mikrovirksomheder.
21) Harmoniseret standard: En europæisk standard, der er vedtaget på
grundlag af en anmodning fra Kommissionen med henblik på gennem-
førelse af EU-harmoniseringslovgivning.
22) Teknisk specifikation: En teknisk specifikation, som defineret i artikel
2, nr. 4, i forordning (EU) nr. 1025/2012, der giver mulighed for at op-
fylde de tilgængelighedskrav, der finder anvendelse på et produkt eller
en tjeneste.
23) Tilbagetrækning: Enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre,
at et produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet.
24) Forbrugerorienterede banktjenester: Levering af banktjenester og finan-
sielle tjenester til forbrugere, der omfatter
a) kreditaftaler som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU
b) tjenester som defineret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, og afsnit B,
punkt 1, 2, 4 og 5, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU,
c) betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 3, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366,
d) tjenester, der er knyttet til betalingskontoen som defineret i artikel 2,
nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU, og
e) elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/110/EF.
25) Betalingsterminal: Et apparat, hvis hovedformål er at give mulighed for
at foretage betalinger ved at anvende betalingsinstrumenter, som defi-
neret i artikel 4, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/2366, på et fysisk salgssted, men ikke i et virtuelt miljø.
26) E-handelstjenester: Tjenester, der teleformidles ad elektronisk vej via
websteder og tjenester til mobile enheder og efter individuel anmodning
fra en forbruger med henblik på at indgå en forbrugeraftale.
27) Personbefordring med fly: Kommerciel passagerflyvning som defineret
i artikel 2, litra l, i forordning (EF) nr. 1107/2006 ved afrejse fra, transit
gennem eller ankomst til en lufthavn, når lufthavnen er beliggende på
4
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
28)
29)
30)
31)
32)
33)
34)
35)
en medlemsstats område, herunder flyvninger fra en lufthavn belig-
gende i et tredjeland til en lufthavn beliggende på en medlemsstats om-
råde, når disse flyvninger opereres af EU-luftfartsselskaber.
Personbefordring med bus: Tjenester, der er omfattet af artikel 2, stk. 1
og 2, i forordning (EU) nr. 181/2011.
Personbefordring med tog: Alle jernbanetjenester som omhandlet i ar-
tikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1371/2007 bortset fra tjenester om-
handlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2.
Personbefordring med skib: Passagerbefordring, der er omfattet af arti-
kel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1177/2010, med undtagelse af tjene-
ster, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i nævnte forordning.
Transporttjenester i byer og forstæder: Transporttjenester i byer og for-
stæder, som defineret i artikel 3, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/34/EU, men med henblik på denne lov omfatter det kun
følgende transportformer: tog, bus, metro, sporvogn og trolleybus.
Regionale transporttjenester: Regionale transporttjenester, som define-
ret i artikel 3, nr. 7, i direktiv 2012/34/EU, men med henblik på denne
lov omfatter det kun følgende transportformer: tog, bus, metro, spor-
vogn og trolleybus.
Kompenserende teknologi: Alle genstande, udstyrsdele, tjenester eller
produktsystemer, herunder software, der bruges til at øge, bevare, er-
statte eller forbedre funktionsmulighederne for personer med handicap
eller til lindring af og kompensation for funktionsnedsættelser, aktivi-
tetsbegrænsninger eller deltagelsesbegrænsninger.
Operativsystem: Software, der bl.a. håndterer grænsefladen til periferi-
udstyr, planlægger opgaver, tildeler lagerplads og viser brugeren en
standardgrænseflade, når alle programmer er lukket, herunder en gra-
fisk brugergrænseflade, uanset om denne software er en integrerende
del af en forbrugerorienteret computerhardware til generelle formål el-
ler udgør fritstående software, der skal køre på forbrugerorienteret com-
puterhardware til generelle formål. Det omfatter ikke et operativsy-
stems indlæsningsenhed, basic input-output system eller anden firm-
ware, der er nødvendig ved boottid eller ved installation af operativsy-
stemet.
Forbrugerorienteret computerhardwaresystem til generelle formål:
Kombination af hardware, der udgør en hel computer, der er kendeteg-
net ved sin multifunktionelle karakter og sin evne til med den rette soft-
ware at udføre de mest almindelige computeropgaver, som forbrugerne
efterspørger, og er beregnet til at skulle betjenes af forbrugerne, herun-
der PC’er, navnlig stationære computere, bærbare computere,
smart-
phones og tablets.
5
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
36) Interaktiv databehandlingskapacitet: En funktionalitet, der støtter sam-
spillet mellem bruger og enhed, og som muliggør behandling og trans-
mission af data, tale eller video eller en kombination heraf.
37) E-bog og dedikeret software: En tjeneste, der består af levering af digi-
tale filer, der indeholder en elektronisk udgave af en bog, som brugeren
kan få adgang til, navigere i, læse og bruge, og den dedikerede software,
herunder tjenester til mobile enheder, f.eks. mobilapplikationer, der an-
vendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge de pågældende di-
gitale filer, men ikke software, der er omfattet af definitionen i nr. 38.
38) E-læser: Dedikeret udstyr, herunder både hardware og software, som
anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge e-bogsfiler.
39) Elektroniske billetter: Et system, hvor rejsehjemmel i form af en eller
flere billetter, abonnementer eller kredit lagres elektronisk på et fysisk
transportkort eller anden anordning i stedet for at blive udskrevet på en
papirbillet.
40) Elektroniske billettjenester: Et system, hvor billetter til personbefor-
dring købes, herunder online ved hjælp af en anordning med interaktiv
databehandlingskapacitet og leveres til køberen i elektronisk form, så-
ledes at de kan udskrives på papir eller fremvises under rejsen på en
mobil enhed med interaktiv databehandlingskapacitet.
Kapitel 2
Tilgængelighedskrav
§ 4.
Produkter og tjenester må kun bringes i omsætning eller leveres, hvis
de opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag 1, jf. §§ 5 og 6.
§ 5.
Produkter skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 1 og 2 i
bilag 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Selvbetjeningsterminaler skal alene opfylde tilgængelighedskra-
vene i afdeling 1 i bilag 1.
§ 6.
Tjenester skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 3 og 4 i bi-
lag 1, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjene-
ster skal alene opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 4 i bilag 1.
Stk. 3.
Tjenester, der tilbydes af mikrovirksomheder, er undtaget fra at
opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 3 og 4 i bilag 1.
§ 7.
§§ 4, 5 og 6, stk. 1 og 2, finder kun anvendelse i det omfang, at over-
holdelse af tilgængelighedskravene
6
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
1) ikke kræver en væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste, der
medfører en grundlæggende ændring af produktets eller tjenestens grunde-
genskab eller
2) ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den pågældende er-
hvervsdrivende.
Stk. 2.
En erhvervsdrivende, der ikke udelukkende anvender egne midler
til at forbedre tilgængeligheden ved et produkt eller en tjeneste, kan ikke
påberåbe sig § 7, stk. 1, nr. 2.
§ 8.
Det påhviler den erhvervsdrivende at foretage vurderingen af, om
overholdelsen af tilgængelighedskravene i §§ 4, 5 og 6, stk. 1 og 2, vil in-
debære en grundlæggende ændring af produktet eller tjenesten eller vil med-
føre en uforholdsmæssig stor byrde ud fra kriterierne i bilag 5.
Stk. 2.
Den erhvervsdrivende skal dokumentere sin vurdering efter stk. 1,
jf. dog § 9.
Stk. 3.
Den erhvervsdrivende skal opbevare dokumentationen mindst 5 år
efter den seneste tilgængeliggørelse af et produkt på markedet eller den se-
neste levering af en tjeneste.
Stk. 4.
Den erhvervsdrivende skal efter anmodning fra kontrolmyndighe-
den forelægge en kopi af dokumentationen til kontrolmyndigheden.
§ 9.
Mikrovirksomheder, der handler med produkter, er undtaget fra kra-
vet om at dokumentere vurderingen om undtagelse fra tilgængelighedskrav
efter § 8, stk. 2.
Stk. 2.
En mikrovirksomhed, der handler med produkter og påberåber sig
§ 7, skal efter anmodning fra kontrolmyndigheden give de oplysninger, der
er relevante for vurderingen om undtagelse fra tilgængelighedskrav i § 8,
stk. 1.
§ 10.
En tjenesteyder, der påberåber sig § 7, stk. 1, nr. 2, skal for den
enkelte kategori eller type af tjeneste forny sin vurdering af, om byrden ved
at opfylde tilgængelighedskravene er uforholdsmæssig stor, jf. § 8, stk. 1,
når
1) tjenesten ændres, eller
2) kontrolmyndigheden anmoder herom.
Stk. 2.
Uanset kravene til fornyet vurdering i stk. 1, skal der foretages en
ny vurdering mindst hvert 5. år.
§ 11.
En erhvervsdrivende, der bringer et produkt i omsætning eller leve-
rer en tjeneste og påberåber sig § 7 for produktet eller tjenesten, skal sende
oplysningerne herom til den relevante kontrolmyndighed, jf. dog stk. 2.
7
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 2.
Mikrovirksomheder er undtaget fra kravet i stk. 1.
§ 12.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren og transportministeren fastsætte regler, som er nød-
vendige for anvendelsen af delegerede retsakter, som er vedtaget af Kom-
missionen i henhold til artikel 14, stk. 7, i direktiv 2019/882/EU.
Kapitel 3
Harmoniserede standarder og tekniske specifikationer for produkter og
tjenester
§ 13.
Produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med hele eller
dele af harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Eu-
ropæiske Unions Tidende, anses for at være i overensstemmelse med til-
gængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov,
hvis standarderne eller de anvendte dele heraf omfatter de pågældende krav.
§ 14.
Produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med hele eller
dele af tekniske specifikationer, der er vedtaget af Kommissionen i gennem-
førelsesretsakter i henhold til artikel 15, stk. 3, i direktiv 2019/882/EU, an-
ses for at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov
og regler fastsat i medfør af denne lov, hvis de tekniske specifikationer eller
dele deraf omfatter de pågældende krav.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren og transportministeren fastsætte regler, som er nød-
vendige for anvendelsen af gennemførelsesretsakter, som er vedtaget af
Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 3, i direktiv 2019/882/EU.
Kapitel 4
Erhvervsdrivendes forpligtelser ved handel med produkter
Fabrikantens forpligtelser
§ 15.
Fabrikanten skal sikre, at produkter er designet og fremstillet i over-
ensstemmelse med kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne
lov, når produkterne bringes i omsætning.
§ 16.
Fabrikanten skal foretage sig følgende, når et produkt bringes i om-
sætning:
8
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
1) Udarbejde den tekniske dokumentation i overensstemmelse med bi-
lag 3.
2) Få gennemført overensstemmelsesvurderingsproceduren som nævnt i
bilag 3, jf. dog § 7.
3) Udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen og anbringe CE-
mærkningen på produktet, når den tekniske dokumentation er udarbej-
det, og overensstemmelsesvurderingsproceduren er gennemført.
Stk. 2.
Fabrikanten skal opbevare den tekniske dokumentation og EU-
overensstemmelseserklæringen i 5 år efter, at det pågældende produkt er
bragt i omsætning.
§ 17.
Fabrikanten skal have procedurer til sikring af produktionsseriers
fortsatte overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør af
denne lov. Der skal i fornødent omfang tages hensyn til ændringer i produk-
tets design eller kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder
eller tekniske specifikationer.
§ 18.
Fabrikanten skal sikre, at et produkt, som den pågældende bringer i
omsætning, er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden
form for angivelse, som produktet kan identificeres ved, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede vare-
mærke og kontaktadresse skal fremgå af produktet, jf. dog stk. 3. Adressen
skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Kontaktoplysnin-
gerne skal angives på et for slutbrugerne og kontrolmyndighederne let for-
ståeligt sprog.
Stk. 3.
Er opfyldelse af stk. 1 eller 2 ikke mulig på grund af produktets
størrelse eller karakter, skal de krævede oplysninger fremgå af emballagen
eller af et dokument, der ledsager produktet.
§ 19.
Fabrikanten skal sikre, at et produkt ledsages af en brugsanvisning
og sikkerhedsinformation på dansk. Brugsanvisning, sikkerhedsinformation
og eventuel mærkning skal være klar og forståelig.
§ 20.
Ved eller burde fabrikanten vide, at et produkt, den pågældende har
bragt i omsætning, ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf, skal den pågældende straks træffe de nødvendige foranstalt-
ninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nødven-
digt trække det tilbage fra markedet.
Stk. 2.
Fabrikanten skal straks orientere den relevante kontrolmyndighed
og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågæl-
9
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
dende har gjort produktet tilgængeligt, om den manglende overensstem-
melse med kravene, herunder oplysninger om hvori den manglende over-
ensstemmelse består og de trufne foranstaltninger.
Stk. 3.
Fabrikanten skal føre et register over de produkter, som den på-
gældende har bragt på markedet, der ikke opfylder kravene i denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf, jf. stk. 1, og over de relaterede klager.
Stk. 4.
Fabrikanten skal efter anmodning fra den relevante kontrolmyn-
dighed samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes for
at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelig-
hedskrav.
Bemyndigede repræsentanter
§ 21.
Fabrikanten kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget re-
præsentant.
Stk. 2.
Forpligtelserne i henhold til § 15 og udarbejdelse af teknisk doku-
mentation, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, kan ikke være omfattet af den bemyndigede
repræsentants fuldmagt.
§ 22.
En bemyndiget repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i
den fuldmagt, den pågældende har modtaget fra fabrikanten.
Stk. 2.
Fuldmagten skal som minimum omfatte følgende opgaver:
1) Opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske doku-
mentation, så den i 5 år efter, at et produkt er bragt i omsætning, står til
rådighed for den relevante markedsovervågningsmyndighed.
2) Give al information og dokumentation, der er nødvendig for at vur-
dere et produkts overensstemmelse med lovgivningen, på grundlag af
en begrundet anmodning fra kontrolmyndigheden eller en anden kom-
petent national myndighed.
3) Samarbejde med den relevante kontrolmyndighed eller en anden
kompetent myndighed, når disse anmoder herom, om foranstaltninger,
der træffes for at afhjælpe manglende overensstemmelse med de gæl-
dende tilgængelighedskrav for de produkter, der er omfattet af fuldmag-
ten.
Importørens forpligtelser
§ 23.
Importøren må kun bringe produkter i omsætning, der opfylder kra-
vene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
§ 24.
Før importøren bringer et produkt i omsætning, skal den pågældende
sikre sig følgende:
10
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
1)
Fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, jf. § 16, stk.
1, nr. 1.
2) Fabrikanten har opfyldt mærkningskravene, jf. § 18.
3) Produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation
på dansk.
Stk. 2.
Bortset fra produkter, der helt er fritaget fra at overholde tilgænge-
lighedskravene, jf. § 7, stk. 1, skal importøren i øvrigt sikre sig følgende:
1) Fabrikanten har udarbejdet overensstemmelsesvurderingsproceduren,
jf. § 16, stk. 1, nr. 2.
2) Produktet er forsynet med CE-mærkning og ledsaget af EU-overens-
stemmelseserklæringen.
Stk. 3.
Importøren skal opbevare en kopi af EU-overensstemmelseserklæ-
ringen i 5 år, efter at det pågældende produkt er bragt i omsætning, og sikre,
at denne og den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for kontrol-
myndighederne, når de anmoder herom.
§ 25.
Importørens navn, registrerede firmanavn eller registrerede vare-
mærke og postadresse, hvor den pågældende kan kontaktes, skal fremgå af
produktet, jf. dog stk. 2. Kontaktoplysningerne skal angives på et for slut-
brugerne og kontrolmyndighederne let forståeligt sprog.
Stk. 2.
Er opfyldelse af stk. 1 ikke mulig på grund af produktets størrelse
eller karakter, skal de krævede oplysninger fremgå af emballagen eller af et
dokument, der ledsager produktet.
§ 26.
Importøren skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for
de produkter, som den pågældende har ansvaret for, ikke bringer produkter-
nes overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør
heraf i fare.
§ 27.
Ved eller burde importøren vide, at et produkt ikke er i overens-
stemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, må
det ikke bringes i omsætning, før det er blevet bragt i overensstemmelse med
kravene. Opfylder produktet ikke kravene, skal importøren underrette fabri-
kanten og den relevante kontrolmyndighed herom.
Stk. 2.
Ved eller burde importøren vide, at et produkt, den pågældende
har bragt i omsætning, ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat
i medfør heraf, skal den pågældende straks træffe de nødvendige foranstalt-
ninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nødven-
digt trække det tilbage fra markedet.
11
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 3.
Importøren skal straks orientere den relevante kontrolmyndighed
og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågæl-
dende har gjort et uoverensstemmende produkt tilgængeligt, om den mang-
lende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om hvori den
manglende overensstemmelse består og de trufne foranstaltninger.
Stk. 4.
Importøren skal føre et register over de produkter, den pågældende
har bragt på markedet, der ikke opfylder kravene i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, jf. stk. 2, og over de relaterede klager.
Stk. 5.
Importøren skal efter anmodning fra den relevante kontrolmyndig-
hed samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes for at
afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængeligheds-
krav.
Distributørens forpligtelser
§ 28.
Distributøren skal handle med fornøden omhu og kontrollere føl-
gende, inden et produkt gøres tilgængeligt på markedet:
1) Produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformatio-
ner på dansk.
2) Fabrikanten har opfyldt mærkningskravene i § 18.
3) Importøren har opfyldt mærkningskravene i § 25.
Stk. 2.
Bortset fra produkter, der helt er fritaget fra at overholde tilgænge-
lighedskravene, jf. § 7, stk. 1, skal distributøren i øvrigt kontrollere, at pro-
duktet er forsynet med CE-mærkning.
§ 29.
Distributøren skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne
for de produkter, som den pågældende har ansvaret for, ikke bringer pro-
dukternes overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf i fare.
§ 30.
Ved eller burde distributøren vide, at et produkt ikke er i overens-
stemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, må
det ikke gøres tilgængeligt på markedet, før det er blevet bragt i overens-
stemmelse med kravene. Opfylder produktet ikke kravene, skal distributø-
ren underrette fabrikanten eller importøren og den relevante kontrolmyndig-
hed herom.
Stk. 2.
Ved eller burde distributøren vide, at et produkt, den pågældende
har gjort tilgængelig, ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf, skal den pågældende straks træffe de nødvendige foranstalt-
ninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nødven-
digt trække det tilbage fra markedet.
12
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 3.
Distributøren skal straks orientere den relevante kontrolmyndighed
og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågæl-
dende har gjort et uoverensstemmende produkt tilgængeligt, om den mang-
lende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om hvori den
manglende overensstemmelse består og de trufne foranstaltninger.
Stk. 4.
Distributøren skal efter anmodning fra den relevante kontrolmyn-
dighed samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes for
at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelig-
hedskrav.
Importørens og distributørens overtagelse af fabrikantens forpligtelser
§ 31.
Bringer importøren eller distributøren et produkt i omsætning under
sit eget navn eller varemærke, anses denne for at være en fabrikant og er
underlagt de samme forpligtelser som fabrikanten, jf. §§ 15-20.
Stk. 2.
Ændrer importøren eller distributøren et produkt, der allerede er
bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan berøre overholdelsen af
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, finder stk. 1 tillige anvendelse.
Erhvervsdrivendes identifikation af øvrige erhvervsdrivende
§ 32.
Den erhvervsdrivende, bortset fra tjenesteyderen, skal efter anmod-
ning fra den relevante kontrolmyndighed identificere følgende:
1) Enhver anden erhvervsdrivende, som har leveret et produkt til den på-
gældende.
2) Enhver anden erhvervsdrivende, som den pågældende har leveret et pro-
dukt til.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor en
erhvervsdrivende skal kunne fremlægge de i stk. 1 nævnte oplysninger.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen
af delegerede retsakter, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til arti-
kel 12, stk. 3, i direktiv 2019/882/EU.
Kapitel 5
Tjenesteyderes forpligtelser
§ 33.
Tjenesteyderen skal sikre, at de tjenester, den pågældende designer
og leverer, er i overensstemmelse med kravene i denne lov og regler fastsat
i medfør heraf.
13
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
§ 34.
Tjenesteyderen skal, inden den pågældende leverer en tjeneste, ud-
arbejde de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med bilag 4, og for-
klare, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene i denne lov og
regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2.
Tjenesteyderen skal offentliggøre oplysningerne i stk. 1 skriftligt
og mundtligt, herunder på en måde, som er tilgængelig for personer med
handicap.
Stk. 3.
Tjenesteyderen skal opbevare oplysningerne, så længe den pågæl-
dende tjeneste udbydes.
§ 35.
Tjenesteyderen skal have procedurer til sikring af, at levering af
tjenester forbliver i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i
medfør af denne lov. Der skal i fornødent omfang tages hensyn til ændringer
af kendetegnene ved leveringen af tjenesten, ændringer af gældende tilgæn-
gelighedskrav og ændringer af de harmoniserede standarder eller tekniske
specifikationer.
§ 36.
Er en tjeneste ikke i overensstemmelse med kravene i denne lov
eller regler fastsat i medfør heraf, skal tjenesteyderen træffe de nødvendige
foranstaltninger for at bringe tjenesten i overensstemmelse med kravene.
Stk. 2.
Tjenesteyderen skal straks orientere den relevante kontrolmyndig-
hed i enhver medlemsstat, hvor tjenesten leveres, om den manglende over-
ensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om hvori den manglende
overensstemmelse består og de trufne foranstaltninger.
Stk. 3.
Tjenesteyderen skal efter anmodning fra den relevante kontrol-
myndighed samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes
for at bringe tjenesten i overensstemmelse med disse krav.
Kapitel 6
Produkters overensstemmelse og CE-mærkning
§ 37.
Det skal fremgå af EU-overensstemmelseserklæringen, at det er do-
kumenteret, at de gældende tilgængelighedskrav er opfyldt.
Stk. 2.
Er et produkt delvist fritaget fra at overholde tilgængelighedskrav,
jf. § 7, stk. 1, skal det fremgå af EU-overensstemmelseserklæringen, hvilke
tilgængelighedskrav produktet er fritaget fra at overholde.
§ 38.
EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model, der er
fastsat i bilag 6.
14
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 2.
EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde de elementer,
der er anført i bilag 3, og ajourføres løbende.
Stk. 3.
EU-overensstemmelseserklæringen skal være på dansk eller en-
gelsk.
§ 39.
EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en angivelse af
hver enkelt EU-retsakt inklusiv offentliggørelseshenvisninger, hvis et pro-
dukt er omfattet af mere end én retsakt, der kræver en EU-overensstemmel-
seserklæring.
§ 40.
Fabrikanten indestår for, at produktet opfylder kravene i denne lov
og regler fastsat i medfør af denne lov, når fabrikanten har udarbejdet EU-
overensstemmelseserklæringen.
§ 41.
Ved CE-mærkning af produkter skal de generelle principper i artikel
30 i forordning (EF) nr. 765/2008 følges.
§ 42.
CE-mærkningen skal anbringes på produktet eller mærkepladen, så
den er synlig, let læselig og ikke kan slettes. Er produktet af en sådan art, at
dette ikke er muligt eller berettiget, skal mærkningen anbringes på emballa-
gen og i følgedokumenterne.
§ 43.
CE-mærkningen skal anbringes før produktet bringes i omsætning.
Kapitel 7
Kontrol med produkter og tjenester
§ 44.
Den relevante kontrolmyndighed, jf. stk. 2-5, fører kontrol med, at
tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf overhol-
des.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med produkter omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1-4 og 6, og tjenester omfattet § 1, stk. 2, nr. 2, 4 og 5.
Stk. 3.
Energistyrelsen fører kontrol med forbrugerterminaludstyr omfat-
tet af § 1, stk. 1, nr. 5, og elektroniske kommunikationstjenester omfattet af
§ 2, stk. 2, nr. 1.
Stk. 4.
Trafikstyrelsen fører kontrol med elementer af personbefordring
med fly, bus og tog omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, og med skibe omfattet af §
1, stk. 2, nr. 3, litra e.
Stk. 5.
Søfartsstyrelsen fører kontrol med elementer af personbefordring
med skib omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra a-d.
15
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 6.
Forbrugerombudsmanden fører kontrol med e-handelstjenester, jf.
§ 1, stk. 2, nr. 6.
§ 45.
Kontrolmyndigheden kan fra den erhvervsdrivende kræve alle op-
lysninger, som skønnes nødvendige for at konstatere produkter eller tjene-
sters overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan fra den erhvervsdrivende, der påberåber
sig § 7, stk. 1, kræve alle oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere,
at den erhvervsdrivende har foretaget den nødvendige vurdering, og at vur-
deringen opfylder kriterierne til en sådan vurdering.
§ 46.
Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transport-
midler, hvor der kan findes produkter eller tjenester, som er omfattet af
denne lovs anvendelsesområde.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan som led i kontrolbesøget foretage tekni-
ske undersøgelser af et produkt eller en tjeneste på stedet.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan som en del af dokumentationen af kon-
trolbesøget fotografere, optage video og medtage prøver til nærmere analyse
eller undersøgelse.
§ 47.
Kontrolmyndigheden kan, som led i kontrollen med overholdelse af
tilgængelighedskravene, udtage ethvert produkt eller enhver tjeneste, som
er omfattet af denne lovs anvendelsesområde. Udtagelsen kan foretages af
kontrolmyndigheden uden betaling, eller kontrolmyndigheden kan kræve
udgiften refunderet, hvis udtagelsen af produktet eller tjenesten har nødven-
diggjort en betaling.
Stk. 2.
Kontrolmyndighedens udtagelse af produkter efter stk. 1 kan ske
under skjult identitet.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan foretage eller få foretaget tekniske un-
dersøgelser af produkter eller tjenester udtaget i medfør af stk. 1. Kontrol-
myndigheden kan kræve omkostninger forbundet med de eksterne tekniske
undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der jf. § 48, stk. 2, træffes
afgørelser over for i forbindelse med undersøgelsen.
§ 48.
Er et produkt eller en tjeneste ikke i overensstemmelse med tilgæn-
gelighedskravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan kontrol-
myndigheden påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden in-
den for en given frist.
16
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 2.
Bringes et produkt eller en tjeneste ikke i orden inden for fristen,
jf. stk. 1, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende at stoppe
salget eller udbuddet af produktet eller tjenesten eller at trække produktet
tilbage fra markedet inden for en given frist.
§ 49.
Kontrolmyndigheden kan kontrollere, om et produkt uretmæssigt er
påført CE-mærkning.
Stk. 2.
Er et produkt uretmæssigt påført CE-mærkning, kan kontrolmyn-
digheden påbyde den erhvervsdrivende, der udbyder produktet, at standse
salg eller udlevering af produktet og om nødvendigt tilbagetrække produktet
fra markedet.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan påbyde en fabrikant eller importør at
fjerne CE-mærkningen inden for en nærmere angivet frist. Salg af produktet
kan genoptages, når CE-mærkningen er fjernet.
§ 50.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle,
herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra of-
fentlige tilgængelige kilder.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder
samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i
stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder
samkøre, ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private
virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
Kapitel 8
Tilgængelighedskrav som følger af andre EU-retsakter
§ 51.
Tilgængelighedskravene for produkter og tjenester i bilag 1 udgør
obligatoriske tilgængelighedskrav, som omhandlet i § 40, stk. 3, i udbuds-
loven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer, og be-
kendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved ind-
gåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt post-
tjenester.
Stk. 2.
Produkter og tjenester, hvis funktionaliteter, elementer og funkti-
oner opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag 1 og er i overens-
stemmelse med bilagets afdeling 6, anses for at opfylde relevante forpligtel-
ser i dansk lovgivning, som følger af andre EU-retsakter end tilgængelig-
hedsdirektivet, for så vidt angår tilgængelighed for disse funktionaliteter,
17
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
elementer eller funktioner, medmindre andet er fastsat i disse andre retsak-
ter.
§ 52.
Overensstemmelse med hele eller dele af harmoniserede standarder
og tekniske specifikationer, som er fastsat i medfør af § 14, stk. 2, formodes
at være i overensstemmelse med § 51, stk. 2, i det omfang standarder og
specifikationer eller dele heraf opfylder kravene i denne lov og regler fastsat
i medfør af denne lov.
Kapitel 9
Kommunikation
§ 53.
Skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndighederne om for-
hold vedrørende denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå
digitalt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Den relevante kontrolmyndighed kan undtage en borger eller virk-
somhed fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for
det.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4.
Erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og
transportministeren kan inden for deres respektive ressortområder fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation og om anvendelse af bestemte it-
systemer og særlige digitale formater.
Kapitel 10
Domstolsprøvelse og klageadgang
§ 54.
En forbruger kan indbringe en sag for domstolene eller for den re-
levante kontrolmyndighed med henblik på at sikre, at denne lov og regler
fastsat i medfør af denne lov overholdes.
Stk. 2.
Enhver med legitim interesse i at sikre, at bestemmelserne i denne
lov og regler fastsat i medfør af denne lov overholdes, kan deltage i enhver
retslig eller administrativ procedure ved domstolene eller den relevante kon-
trolmyndighed. Den pågældende kan deltage på vegne af eller til støtte for
den fysiske eller juridiske person.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på udbudsprocedurer, der er
omfattet af udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere
ændringer, og bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangs-
måderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,
transport samt posttjenester.
18
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
§ 55.
Kontrolmyndighedernes afgørelser truffet efter denne lov eller reg-
ler fastsat i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Kapitel 11
Straffebestemmelser
§ 56.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1) overtræder §§ 4 og 5, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 2 og 3, § 10, § 11, stk. 1,
§§ 37-39 eller §§ 42 og 43,
2) undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger efter § 8, stk. 4, § 9,
stk. 2, § 32, stk. 1, eller § 45,
3) undlader at opfylde sine forpligtelser efter §§ 15-20, §§ 23-30 eller §§
33-36,
4) undlader at overholde sine forpligtelser i henhold til en fuldmagt efter §
22, stk. 1,
5) hindrer kontrolmyndigheden i at få adgang efter § 46, stk. 1,
6) undlader at efterkomme kontrolmyndighedens afgørelser efter denne lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov eller i øvrigt omgår eller unddrager
sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger dette, eller
7) uretmæssigt anvender CE-mærke, jf. artikel 30, stk. 2, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2008/765/EF af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering.
Stk. 2.
I regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan der fastsættes
straf af bøde.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på udbudsprocedurer, der er om-
fattet af udbudslovens afsnit II og III, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015
med senere ændringer, og bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om
fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energi-
forsyning, transport samt posttjenester.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 57.
Loven træder i kraft den 28. juni 2022.
19
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
§ 58.
Loven finder anvendelse på produkter og tjenester, som bringes i
omsætning eller leveres fra den 28. juni 2025, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Tjenesteydere, der leverer tjenester ved hjælp af produkter, som
lovligt er anvendt til levering af tjenester før den 28. juni 2025, kan fortsat
levere tilsvarende tjenester ved hjælp af de pågældende produkter indtil den
28. juni 2030.
Stk. 3.
Aftaler om levering af tjenester, som er indgået før den 28. juni
2025, kan fortsætte uændret, indtil de udløber, eller senest indtil den 28. juni
2030.
Stk. 4.
Selvbetjeningsterminaler, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, som lovligt er an-
vendt til levering af tjenester før den 28. juni 2025, kan forsat anvendes til
levering af lignende tjenester indtil slutningen af terminalernes økonomiske
levetid og senest 20 år efter ibrugtagning.
Kapitel 13
Ændringer i anden lovgivning
§ 59.
I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29.
november 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 22 indsættes i
kapitel 6:
Ȥ 22 a.
Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren og
sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om minimumskrav til alarm-
centralernes behandling af alarmkommunikationer. Reglerne kan bl.a. inde-
holde en pligt til:
1) at understøtte specifikke alarmkommunikationer og
2) at sikre informationsudveksling mellem alarmcentralerne og bered-
skabstjenesterne, herunder gennem etablering af nødvendig teknisk
infrastruktur.
«
2.
Efter den foreslåede § 22 a indsættes i
kapitel 6:
Ȥ 22 b.
Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren og
sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om minimumskrav til bered-
skabstjenesternes behandling af alarmeringer fra alarmcentralerne. Reglerne
kan bl.a. indeholde en pligt til:
1) at understøtte specifikke alarmeringer og alarmkommunikationer
ved alarmcentralernes viderestilling af alarmkommunikationer og
2)
at sikre informationsudveksling mellem alarmcentralerne og bered-
skabstjenesterne, herunder gennem etablering af nødvendig teknisk
infrastruktur.
«
Kapitel 14
20
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Territorial gyldighed
§ 60.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
21
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Tilgængelighedskrav til produkter og tjenester
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Direktivets indhold vedrørende tilgængelighedskrav til pro-
dukter
3.1.3. Direktivets indhold vedrørende tilgængelighedskrav til tje-
nester
3.1.4. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Besvarelse af alarmopkald til alarmnummer 112
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Direktivets indhold
3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Indhold af websteder og mobilapplikationer, som ikke skal opfylde
tilgængelighedskrav
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Direktivets indhold
3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Erhvervsdrivendes forpligtelser
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Direktivets indhold
3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Undtagelse fra tilgængelighedskravene
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Direktivets indhold
3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Kontrol og håndhævelse
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Direktivets indhold
3.6.2.1. Markedsovervågning af produkter
3.6.2.2. Kontrol med tjenester
3.6.2.3. Håndhævelse
3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Sanktioner
3.7.1. Gældende ret
22
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
3.7.2. Direktivets indhold
3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.8. Forholdet til handicapkonventionen og anden relevant lovgivning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/882/EU af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tje-
nester (tilgængelighedsdirektivet).
Tilgængelighedsdirektivets formål er at styrke den frie bevægelighed for
produkter og tjenester på EU’s indre marked
med henblik på at skabe et
mere inklusivt samfund for personer med handicap. Direktivet understøtter
dermed medlemsstaternes indsats for at leve op til
FN’s konvention om ret-
tigheder for personer med handicap (handicapkonventionen), som er tiltrådt
af såvel Danmark som EU.
Det fremgår af forslaget til tilgængelighedsdirektivet, at der i 2020 forven-
tedes at være ca. 120 mio. personer i EU med handicap eller funktionelle
begrænsninger. Efterspørgslen på tilgængelige produkter og tjenester er i
forvejen stor, og antallet af borgere med handicap eller funktionelle be-
grænsninger forventes at stige betydeligt i takt med, at befolkningen i EU
ældes. Ved at øge tilgængeligheden af mange udvalgte produkter og tjene-
ster vil borgere med handicap eller andre funktionelle begrænsninger blive
bedre integreret og have bedre mulighed for at deltage i samfundet.
Det fremgår endvidere af direktivforslaget, at harmonisering af det indre
marked for specifikke tilgængelighedsprodukter- og tjenester også vil imø-
dekomme erhvervslivets ønsker. I dag er lovgivning og standarder om til-
gængelighed præget af forskelle på tværs af medlemsstaterne, fordi de en-
kelte medlemsstater fastsætter egne tilgængelighedsregler. Dette skyldes
bl.a., at handicapkonventionen indeholder regler af generel karakter, som er
åben for forskellige fortolkninger og forskellig praksis. Denne ikke-harmo-
niserede nationale tilgang vil ifølge direktivforslaget skabe barrierer på
23
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
EU’s indre marked, idet grænseoverskridende aktivitet vil medføre øgede
produktionsomkostninger for virksomheder, hvilket hæmmer konkurrence-
evnen og muligheden for økonomisk vækst. Derfor er det vigtigt at sikre, at
tilgængelighedskravene i højere grad ensrettes, så nationale regler og stan-
darder i EU-medlemslandene ikke fremadrettet udvikles i forskellige retnin-
ger.
I overensstemmelse med direktivet er formålet med lovforslaget derfor at
fastsætte ensartede regler om tilgængelighed for produkter og tjenester, hvil-
ket samtidigt skal gøre det nemmere for personer med handicap at benytte
de pågældende produkter og tjenester. Derfor er det forventningen, at til-
gængelighedskravene i lovforslaget vil gøre det lettere for personer med
handicap at deltage i samfundet, idet tilgængelighedskravene vil gøre det
muligt for endnu flere borgere at drage fordel af den teknologiske udvikling.
Der vil f.eks. være forskellige krav, som skal gøre det mere tilgængeligt at
benytte en computer, opnå adgang til internettet og gennemføre et køb via
en e-handelstjeneste.
Med lovforslaget etableres en vigtig og nødvendig ramme for tilgængelig-
hedskrav i Danmark, herunder på flere områder som indtil nu har været ure-
gulerede. Lovforslaget vil af samme grund medføre væsentlige økonomiske
omkostninger for erhvervslivet, idet de erhvervsdrivende over en årerække
forpligtes til at tilpasse produkter og tjenester til de nye tilgængeligheds-
krav. Kravene vil dog kun gælde i det omfang, at overholdelsen ikke med-
fører en urimelig byrde for den enkelte erhvervsdrivende. Ligeledes vil
mikrovirksomheder generelt være underlagt mere lempelige krav og i visse
tilfælde være helt fritaget fra krav.
Henset til lovforslagets væsentlige omkostninger for erhvervslivet går lov-
forslaget ikke på nogen punkter videre end nødvendigt for Danmarks EU-
retlige forpligtelser. Der er derfor tale om minimumsimplementering af di-
rektivet.
2. Lovforslagets baggrund
Forskelle i lovgivning og standarder på tværs af
EU’s
medlemsstater gør, at
myndigheder og erhvervsdrivende står i en usikker situation for så vidt an-
går tilgængelighedskrav. Ifølge EU-kommissionen er der behov for at
handle og sikre den frie bevægelighed af flere produkter og tjenester gen-
nem en fælles definition og anvendelse af tilgængelighedskrav. På den bag-
24
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
grund fremgår det af direktivforslaget, at harmonisering af de nationale for-
anstaltninger vedrørende tilgængelighed er en nødvendig forudsætning for
at fjerne de lovgivningsmæssige forskelle.
Ressortansvaret for de af tilgængelighedsdirektivet omfattede produkter og
tjenester er delt mellem en række forskellige myndigheder, herunder Finans-
tilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Sø-
fartsstyrelsen under Erhvervsministeriet, Energistyrelsen under Klima-,
Energi-, og Forsyningsmisteriet, og Trafikstyrelsen under Transportministe-
riet. Lovforslaget skal sikre, at der i Danmark skabes en ensartet ramme for
tilgængelighedskravene. Dermed er det hensigten, at lovforslaget, og dertil-
hørende bekendtgørelser, implementerer alle dele af tilgængelighedsdirek-
tivet.
Som den eneste undtagelse hertil vil kravene til besvarelse af alarmkommu-
nikation til det fælleseuropæiske alarmnummer 112 ikke følge af lovforsla-
get. Med lovforslaget indsættes således en bemyndigelse i politiloven til, at
justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om krav til alarmcentralernes behand-
ling af alarmkommunikation og beredskabstjenesternes behandling af alar-
meringer fra alarmcentralerne.
På den baggrund vil lovforslaget udgøre den primære lovgivning i Danmark
på området for tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. Lovforslaget
er derfor udformet som en ny hovedlov, der anvendes af de relevante myn-
digheder afhængigt af ressortansvar, og dermed fastsættes bestemmelser om
bl.a. de konkrete tilgængelighedskrav, de erhvervsdrivendes forpligtelser,
myndighedernes kontrolbeføjelser og straffebestemmelser m.v.
Endelig bemærkes det, at lovforslaget har visse fællestræk med lov om til-
gængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, jf. lov
nr. 692 af 8. juni 2018, som ændret ved lov nr. 429 af 16. marts 2021 (lov
om webtilgængelighed). Lov om webtilgængelighed implementerer ligesom
nærværende lovforslag et direktiv om tilgængelighed, nærmere betegnet di-
rektiv 2016/2102 om tilgængeligheden af offentlige organser websteder og
mobilapplikationer.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Tilgængelighedskrav til produkter og tjenester
3.1.1. Gældende ret
25
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Der er ikke i dansk ret fastsat tilgængelighedskrav for de produkter, som
omfattes af lovforslaget. Produkterne er i vidt omfang reguleret af anden
regulering, som sikrer, at produkterne kan anvendes på en sikker måde af
forbrugere i almindelighed. Der stilles imidlertid ikke krav til tilgængelig-
heden af produkterne, dvs. selve udformningen af produkter og information
herom, som gør det muligt for personer med handicap at anvende produk-
terne.
Der er fastsat tilgængelighedskrav for enkelte tjenester, der omfattes af lov-
forslaget. Det gælder elementer af personbefordring med fly, bus, tog og
skib og det gælder banktjenester.
Nedenfor oplistes først de tilgængelighedskrav, der gælder for personbefor-
dring med fly, bus, tog og skib. Derefter oplistes de gældende tilgængelig-
hedskrav for banktjenester.
Fælles for alle de oplistede transportformer er, at de er underlagt lov om
tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, så-
fremt der er tale om offentlige organer i lovens forstand. Loven implemen-
terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober
2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilappli-
kationer (webtilgængelighedsdirektivet). Direktivet forpligter allerede of-
fentlige organer, der leverer transporttjenester, herunder transporttjenester i
byer og forstæder og regionale transporttjenester, til at gøre deres
websteder tilgængelige. Dog er enkelt indhold på websteder og i mobilap-
plikationer undtaget, herunder dokumentformater offentliggjort inden den
23. september 2018, medmindre indholdet er nødvendigt for aktive admini-
strative processer i forbindelse med de opgaver, det offentlige organ vareta-
ger.
Ligeledes gælder der for personbefordring med fly, bus, tog og skib en
række passagerrettigheder, som også er angivet i tilgængelighedsdirektivets
artikel 5, hvorved det anføres, at tjenesteydelser, der opfylder kravene om
levering af tilgængelige oplysninger og oplysninger om tilgængelighed fast-
sat i de forskellige passagerrettighedsforordninger, anses for at opfylde de
tilsvarende krav i tilgængelighedsdirektivet. Passagerrettighedsforordnin-
gerne vil blive gennemgået under de relevante transportformer nedenfor.
Personbefordring med fly
Området er ikke lovreguleret i dag.
26
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Dog gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004
af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation til luftfarts-
passagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser
og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede
og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly.
Forordning (EF) nr. 261/2004 artikel 14, stk. 1, forpligter luftfartsselska-
berne til at opstille en klart læselig meddelelse ved indcheckningsskranken
om passagerernes rettigheder i tilfælde af boardingafvisning, aflysning og
forsinkelse, ligesom luftfartsselskaberne i tilfælde af boardingafvisning, af-
lysning og lange forsinkelser skriftligt skal meddele de berørte passagerer
om deres ret til kompensation og bistand, jf. stk. 2. For så vidt angår blinde
og synshæmmede er det i artikel 14, stk. 3, fastsat, at stk. 1 og 2 finder an-
vendelse ved hjælp af hensigtsmæssige alternative midler.
Forordning (EF) nr. 1107/2006 fastsætter regler for beskyttelse af og bistand
til handicappede og bevægelseshæmmede, når de rejser med fly, jf. artikel
1, stk. 1. Forordningen finder anvendelse på handicappede og bevægelses-
hæmmede personer, der benytter eller agter at benytte kommerciel passa-
gerflyvning, ved afrejse fra, transit gennem eller ankomst til en lufthavn be-
liggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse, jf.
stk. 2.
Overordnet set regulerer forordning (EF) nr. 1107/2006 handicappede eller
bevægelseshæmmede flypassagerers ret til bistand under deres rejse.
Efter forordningens artikel 5 fremgår det dog, at personer med handicap og
bevægelseshæmmede personer har ret til assistance i lufthavnen, og det
fremgår af artikel 5, stk. 2, at lufthavnens forvaltningsorgan skal sikre, at de
ankomst- og udgangsmødesteder, hvor der kan anmodes om assistance i
lufthaven, stiller de vigtigste oplysninger om lufthavnen til rådighed i til-
gængelig form.
Endvidere følger det af artikel 6, stk. 1, at luftfartsselskaber, deres agenter
eller rejsearrangører træffer alle fornødne foranstaltning for at kunne mod-
tage meddelelser fra handicappede eller bevægelseshæmmede personer om
behov for bistand, herunder ved telefonsalg og via internettet.
Luftfartsselskaberne er også forpligtede til at formidle væsentlige oplysnin-
ger om en flyvning i tilgængelig form, jf. bilag 2, jf. artikel 10.
27
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Personbefordring med bus
Området er ikke lovreguleret i dag.
Dog gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 181/2011
af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder, som hjemler, hvornår
personer med handicap kan få eller har ret til rejseoplysninger, rejsebetin-
gelser, oplysninger om deres rettigheder m.v. i tilgængelige formater. Af
betragtning 14 til forordningen fremgår det, at alle væsentlige oplysninger
rettet mod buspassagerer ”bør
på anmodning også formidles i alternative
formater, som er tilgængelige for handicappede og bevægelseshæmmede,
såsom stor skrift, klart sprog, blindskrift, elektronisk kommunikation, der er
tilgængelig gennem fleksibel teknologi, eller lydbånd.”
I forordningen fremgår det, at der blandt andet skal sikres rejseoplysninger
og befordringsbetingelser til rådighed i tilgængelige formater, mens oplys-
ninger under rejsen og passende og forståelige oplysninger om passagerer-
nes rettigheder efter forordningen alene skal stilles til rådighed i tilgænge-
lige formater på anmodningen af passageren, og alene hvor det er muligt.
Personbefordring med tog
Området er ikke lovreguleret i dag.
Dog gælder Kommissionens forordning EU Nr. 1300/2014 af 18. november
2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for til-
gængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's
jernbanesystem (TSI PRM) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) Nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder
og forpligtelser.
TSI PRM gælder for den konventionelle jernbane, og finder anvendelse på
ny infrastruktur samt når eksisterende infrastruktur skal fornyes eller opgra-
deres. Det gælder bl.a. for visuelle- og akustiske rejseinformationssystemer
i banegårde og i rullende materiel jf. punkt 2.1.4 i forordningen.
Ifølge TSI PRM skal medlemsstaterne vedtage nationale gennemførelses-
planer med henblik på gradvis at fjerne alle identificerede hindringer for
tilgængelighed. Den danske gennemførelsesplan for TSI PRM er udarbejdet
af Trafikstyrelsen efter samarbejde med Transportministeriet, jernbanevirk-
somheder, infrastrukturforvaltere, regioner og handicaporganisationer.
28
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Gennemførelsesplanen skal sikre gennemførelse af forordningen i Dan-
mark. Af gennemførelsesplanen s. 16 fremgår en prioriteret liste, som består
af en række initiativer, der særligt bør prioriteres i tilfælde af, at der tildeles
særlige midler til tilgængelighedsfremmende tiltag. På listen indgår bl.a.
etablering og/eller forbedring af informationssystemer, som skal sikre klar
og tydelig trafikinformation for både personer med nedsat hørelse og perso-
ner med synshandicap.
Det gælder af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1371/2007
af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser, at
personbefordring med jernbane bør være til gavn for alle borgere.
I forordningens betragtning 10 fremgår det, at ”Der
bør bl.a. lægges særlig
vægt på at give oplysninger til handicappede og bevægelseshæmmede per-
soner om jernbanetjenesternes tilgængelighed, adgangsbetingelser til det
rullende materiel og faciliteterne ombord. For at kunne give passagerer
med nedsatte sensoriske evner den bedst mulige information om forsinkel-
ser, bør der anvendes systemer, som er synlige og kan høres. Handicappede
og bevægelseshæmmede personer bør have mulighed for at købe billetter i
toget uden ekstra udgifter.”
Overordnet har forordningen dog primært fokus på fysiske hindringer og
funktionsmæssige begrænsninger.
Personbefordring med skib
Passagerrettighedsforordningen har til formål at sikre et beskyttelsesniveau
for skibspassagerer, der er lige så højt som for passagerer ved andre trans-
portformer. Forordningen indeholder bestemmelser om et minimum af ret-
tigheder for passagerer i forbindelse med passagersejlads, hvor indskib-
ningshavnen ligger på en EU-medlemsstats område, passagersejlads, der ud-
bydes af EU-transportører fra en havn i et tredjeland til en havn på en med-
lemsstats område og i forbindelse med et krydstogt, hvor indskibningshav-
nen ligger på en EU-medlemsstats område. Forordningen fastsætter bl.a.
regler for transport til søs med hensyn til ikke-diskrimination af og assi-
stance til handicappede og bevægelseshæmmede.
I henhold til passagerrettighedsforordningens artikel 7, stk. 2, skal reserva-
tioner og billetter som udgangspunkt tilbydes handicappede og bevægelses-
hæmmede uden ekstra omkostninger og på samme betingelser som for alle
andre passagerer.
29
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Artikel 9 i passagerrettighedsforordningen omhandler tilgængelighed, her-
under både fysisk og digital, og information. Efter artikel 9, stk. 2-4, skal
transportører og terminaloperatører gøre adgangsbetingelserne for befor-
dring af handicappede og bevægelseshæmmede samt disses ledsagere of-
fentligt tilgængelige fysisk eller på internettet, efter anmodning i tilgænge-
lige formater, og på de samme sprog, hvorpå oplysninger normalt gives til
alle passagerer, idet der i denne henseende skal tages særligt hensyn til han-
dicappedes og bevægelseshæmmedes behov. Transportører, rejseagenter og
rejsearrangører skal også sikre, at alle relevante oplysninger, herunder onli-
nereservation og -information, om befordringsbetingelserne, oplysninger
om rejsen samt adgangsbetingelserne er til rådighed i en form, der er egnet
og tilgængelig for handicappede og bevægelseshæmmede. Personer med be-
hov for assistance skal modtage bekræftelse på en sådan assistance via til-
gængelige midler, herunder elektroniske midler og sms.
Derudover skal transportøren eller, hvis det er relevant, terminaloperatøren
sikre, at handicappede og bevægelseshæmmede modtager underretning i til-
fælde af aflyste eller forsinkede afgange i en tilgængelig form, jf. forordnin-
gens artikel 16, stk. 3.
Transportører og terminaloperatører skal desuden efter artikel 22 give, inden
for rammerne af deres respektive ansvarsområder, under hele rejsen passa-
gererne fyldestgørende oplysninger i en form, der er tilgængelig for alle, og
på de samme sprog, som oplysninger normalt gives til alle passagerer på.
Der skal tages særligt hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes
behov.
Endelig skal transportørerne, terminaloperatørerne og i påkommende til-
fælde havnemyndighederne efter forordningens artikel 23, stk. 1, sikre, in-
den for rammerne af deres respektive ansvarsområder, at oplysninger om
passagerers rettigheder ifølge passagerrettighedsforordningen er offentligt
tilgængelige både om bord på skibene, om muligt i havne samt i havneter-
minalerne. Oplysningerne stilles så vidt muligt til rådighed i en tilgængelig
form og på de samme sprog, som oplysninger normalt gives til alle passa-
gerer på. Ved udlevering af oplysningerne tages der særligt hensyn til han-
dicappedes og bevægelseshæmmedes behov.
Personer med handicap m.fl. skal således efter passagerrettighedsforordnin-
gen kunne rekvirere oplysninger om rejsen og tilknyttede faciliteters tilgæn-
gelighed.
30
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Derudover følger det af § 13, stk. 5, i bekendtgørelse om supplerende be-
stemmelser for last- og passagerskibe om skibes bygning og udstyr m.v.,
passagerskibe i national fart, at der om bord last- og passagerskibe i såvel
national som international fart skal være midler om bord til visuelt og ver-
balt at kommunikere meddelelser om f.eks. forsinkelser, sejlplansændringer
og tjenesteydelser om bord til bevægelseshæmmede personer med forskel-
lige former for nedsat mobilitet.
Forbrugerorienterede banktjenester
Der er ikke tilgængelighedskrav for banktjenester eller finansielle tjenester
til forbrugere, som svarer til kravene, der følger af tilgængelighedsdirekti-
vet. Den finansielle regulering indeholder dog krav om, at der skal stilles
klare og forståelige oplysninger om kreditaftaler til rådighed for forbruge-
ren.
Det følger således af § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 752 af 23. april 2021,
at boligkreditgivere eller bundne boligkreditformidlere til enhver tid skal
stille klare og forståelige generelle oplysninger om boligkreditaftalerne til
rådighed på papir, på andet varigt medium eller i elektronisk form. I § 13,
stk. 2, fremgår hvilke generelle oplysninger, der som minimum skal fremgå.
Det følger endvidere, af § 3, stk. 3, i lov om betalingskonti, at en ordforkla-
ring skal affattes i et klart, utvetydigt og ikke-teknisk sprog, og må ikke være
vildledende.
Bankers hjemmesider og netbanker er i dag ikke underlagt krav om tilgæn-
gelighed for personer med handicap, og dermed er der heller ikke krav i
forhold til tilgængeligheden af banktjenester.
3.1.2. Direktivets indhold vedrørende tilgængelighedskrav til pro-
dukter
Tilgængelighedsdirektivet gælder for følgende produkter: Computere,
smartphones, og tablets m.v., operativsystemer, betalingsterminaler og visse
selvbetjeningsterminaler såsom pengeautomater, billetautomater, selvbetje-
ningsautomater til check-in og interaktive selvbetjeningsterminaler, smart-
phones og andet udstyr, der bruges til at få adgang til elektroniske kommu-
nikationstjenester, tv-udstyr, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle
medietjenester og e-bøger.
Med direktivet fastsættes det, at de nævnte produkter skal designes og pro-
duceres på en sådan måde, at de er tilgængelige for personer med handicap.
31
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Tilgængeligheden indebærer samtidig, at produkterne skal overholde krav
om levering af oplysninger og brugsanvisning, og krav om brugergrænse-
flade, funktionsdesign, støttetjenester og emballage.
Direktivets artikel 2, stk. 1, angiver at produkterne skal være i overensstem-
melse med tilgængelighedskravene, når de bringes i omsætning fra den 28.
juni 2025.
Det fremgår herefter bl.a. af direktivets artikel 4, stk. 1, at de erhvervsdri-
vende kun må bringe produkter i omsætning, som opfylder tilgængeligheds-
kravene i direktivets bilag I i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, jf. dog
artikel 14 om hel eller delvis fritagelse fra tilgængelighedskravene.
Artikel 4, stk. 2, angiver, at alle omfattede produkter skal opfylde tilgænge-
lighedskravene i direktivets bilag I, afdeling I og II, bortset fra selvbetje-
ningsterminaler, der kun skal opfylde afdeling I.
Det er hensigten med tilgængelighedsdirektivet at gøre funktionelle tilgæn-
gelighedskrav obligatoriske, og at kravene formuleres som generelle mål.
Dette fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 23. Det fremgår lige-
ledes af samme betragtning, at kravene bør være præcise nok til at være
retligt bindende og tilstrækkeligt detaljerede til, at produkter og tjenesters
overensstemmelse med kravene kan vurderes, men at kravene samtidig skal
tillade en grad af fleksibilitet, som sikrer muligheden for innovation.
Direktivet indeholder derudover en formodningsbestemmelse i artikel 15.
Det følger af artikel 15, stk. 1 og 4, at produkter, som er i overensstemmelse
med henholdsvis harmoniserede standarder og tekniske specifikationer eller
dele deraf, formodes at være i overensstemmelse med direktivets tilgænge-
lighedskrav, i det omfang standarderne og specifikationerne dækker de på-
gældende krav.
Endelig fastsætter direktivet, at tilgængelighedskravene for produkter i visse
tilfælde ikke skal overholdes. Det følger således af artikel 14, at kravene kun
finder anvendelse i det omfang, at overholdelse ikke kræver en væsentlig
ændring af et produkt, der medfører en grundlæggende ændring af produk-
tets grundegenskab eller ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for
de erhvervsdrivende. Der henvises til lovforslagets pkt. 3.6.
3.1.3. Direktivets indhold vedrørende tilgængelighedskrav til tje-
nester
32
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Tilgængelighedsdirektivet gælder for følgende tjenester: Elektroniske kom-
munikationstjenester, tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietje-
nester, visse elementer i forbindelse med personbefordring med fly, bus, tog
og skib, herunder websteder, elektroniske billetter og informationssystemer,
forbrugerorienterede banktjenester, e-bøger, e-handel, og besvarelse af
alarmopkald til det fælleseuropæiske alarmnummer 112.
Direktivet fastlægger, at tjenester skal tilvejebringe oplysninger om tjene-
sten og deres tilgængelighedsfunktionaliteter og -faciliteter. Derudover skal
websteder, apps og mobile enheder være let tilgængelige, der skal leveres
støttesystemer som f.eks. helpdeske og callcentre i det omfang det er muligt,
og endelig gælder sektorspecifikke krav for visse tjenester.
Direktivets artikel 2, stk. 2, angiver, at tjenester, der bringes i omsætning fra
den 28. juni 2025, skal være i overensstemmelse med tilgængelighedskra-
vene. I forlængelse heraf fremgår tre overgangsbestemmelser af artikel 32,
som skal sikre en løbende tilpasning af eksisterende tjenesteaftaler og af de
produkter, som anvendes til at levere tjenesterne.
Det fremgår herefter bl.a. af direktivets artikel 4, stk. 1, at de erhvervsdri-
vende kun må yde tjenester, som opfylder tilgængelighedskravene i direkti-
vets bilag I i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3 og 5, jf. dog artikel 14
om hel eller delvis fritagelse fra tilgængelighedskravene.
Artikel 4, stk. 3, angiver, at alle tjenester skal opfylde de tilgængeligheds-
krav, der er fastsat i direktivets bilag I, afdeling III og IV. Undtaget er dog
transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, der
blot skal opfylde tilgængelighedskravene i bilagets afdeling IV.
Det følger af artikel 4, stk. 5, at mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester,
er helt undtaget fra at opfylde tilgængelighedskravene, der følger af artikel
4, stk. 3. En mikrovirksomhed er efter definitionen i direktivets artikel 3, nr.
23, en virksomhed, som beskæftiger under 10 personer, og med en årlig om-
sætning, der ikke overstiger 2 mio. euro eller med en samlet årlig balance,
der ikke overstiger 2 mio. euro. Tjenester, der leveres af mikrovirksomheder
efter den 28. juni 2025, behøver derfor ikke at overholde tilgængeligheds-
kravene.
33
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
I direktivets præambeltragtning nr. 23 er anført overvejelser bag udformnin-
gen af de konkrete tilgængelighedskrav. Ligesom det er tilfældet med pro-
dukter er kravene til tjenester obligatoriske, funktionelle og formuleret som
generelle krav, der giver fleksibilitet i overholdelsen af kravene.
For at opnå, at den forventede brug af tjenester maksimeres blandt personer
med handicap, skal alle omfattede tjenester leve op til de generelle tilgæn-
gelighedskrav i bilag I, afdeling III, foruden de sektorspecifikke tilgænge-
lighedskrav i bilag I, afdeling IV.
Ud over de nævnte krav indeholder direktivet en formodningsbestemmelse
i artikel 15. Det følger af artikel 15, stk. 1 og 4, at tjenester, som er i over-
ensstemmelse med henholdsvis harmoniserede standarder og tekniske spe-
cifikationer eller dele deraf, formodes at være i overensstemmelse med di-
rektivets tilgængelighedskrav, i det omfang standarderne og specifikatio-
nerne dækker de pågældende krav.
Tilgængelighedsdirektivet supplerer desuden de eksisterende krav i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004
om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer
ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om op-
hævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægel-
seshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly, Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jern-
banepassagerers rettigheder og forpligtelser, Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers
rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af for-
ordning (EF) nr. 2006/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om
ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers ret-
tigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og de relevante
retsakter, der er vedtaget på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i
Fællesskabet, jf. direktivets artikel 5.
Det vil sige at tjenesteydelser, der opfylder kravene om levering af tilgæn-
gelige oplysninger og oplysninger om tilgængelighed fastsat i bl.a. de an-
givne forordninger anses for at opfylde de tilsvarende krav i tilgængelig-
hedsdirektivet. I det omfang direktivet indeholder yderligere krav i forhold
34
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
til dem, der er fastsat i forordningerne, gælder de yderligere krav i fuldt om-
fang, jf. artikel 5 i direktivet.
Endelig fastsætter direktivet, at tilgængelighedskravene for tjenester i visse
tilfælde ikke skal overholdes. Det følger således af artikel 14, at kravene kun
finder anvendelse i det omfang, at overholdelse ikke kræver en væsentlig
ændring af en tjeneste, der medfører en grundlæggende ændring af tjene-
stens grundegenskab eller ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for
de erhvervsdrivende. Der henvises til pkt. 3.6.
3.1.4. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Tilgængelighedsdirektivet har bl.a. til hensigt at ensarte tilgængelighedskra-
vene for visse produkter og tjenester, for på den måde at styrke den frie
bevægelighed for produkter på EU’s indre marked og samtidig skabe et
mere inklusivt samfund, der gør det lettere for personer med handicap at
leve uafhængigt. Som det fremgår ovenfor, er det overordnet fastsat i selve
tilgængelighedsdirektivet, at produkter skal designes og fremstilles i over-
ensstemmelse med tilgængelighedskravene, inden de bringes i omsætning,
og tjenester skal være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene, når
de leveres. De nærmere tilgængelighedskrav til produkter og tjenester er
herefter fastsat i bilag I til direktivet.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at implementeringen af direktivets
tilgængelighedskrav for produkter og tjenester skal foretages ved en så di-
rektivnær implementering, som dansk regulering tillader. Erhvervsministe-
riet vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt at følge samme fremgangs-
måde som i tilgængelighedsdirektivet og fastsætte de mere detaljerede til-
gængelighedskrav for produkter og tjenester i et bilag til loven. Det foreslås
derfor, at direktivets bilag I med tilgængelighedskrav for produkter og tje-
nester fastsættes som bilag 1 til loven. På den måde sikres det, at formålet
med at styrke den frie bevægelighed af tilgængelige produkter og tjenester
på EU’s indre marked opretholdes, samtidig med at danske virksomheders
konkurrenceevne på EU-markedet forbedres for så vidt angår tilgængelige
produkter og tjenester.
Erhvervsministeriet er opmærksom på, at tilgængelighedskravene i direkti-
vets bilag I er bredt formuleret. Det giver først og fremmest de erhvervsdri-
vende vide rammer til selv at beslutte, hvilke løsninger de vil anvende for at
leve op til kravene, og er dermed også med til at gøre lovforslaget teknolo-
35
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
gineutralt. Omvendt kan de brede formuleringer gøre det svært for de er-
hvervsdrivende præcist at vurdere, hvordan de lever op til kravene. I tilgæn-
gelighedsdirektivets bilag II findes en liste med eksempler på mulige løs-
ninger, der bidrager til at opfylde kravene efter bilag I. Erhvervsministeriet
foreslår, at tilgængelighedsdirektivets bilag II også medtages som bilag til
loven. De erhvervsdrivende kan på den måde anvende bilaget som inspira-
tion til, hvordan de enkelte krav efterleves. Der er tale om en ikke bindende
liste, hvorfor bilaget altså alene er tiltænkt til inspiration for de erhvervsdri-
vende. Det er derfor også Erhvervsministeriets vurdering, at der indtil reg-
lernes ikrafttrædelse fortsat skal pågå et arbejde i ministeriet, hvor der skal
udarbejdes vejledninger eller lignende til illustration af, hvordan de er-
hvervsdrivende på de enkelte områder lever op til kravene. Det vurderes, at
dette arbejde skal ske i tæt samarbejde med de øvrige involverede ministe-
rier og interesseorganisationerne på de respektive områder.
I relation til tjenester indeholder lovforslaget overgangsbestemmelser, som
indebærer, at de pågældende tjenester og de produkter, som anvendes til at
levere tjenesterne, kan vente med at leve op til tilgængelighedskravene.
Overgangsordninger for tjenester, der er leveret ved hjælp af produkter, og
løbende tjenestekontrakter følger direkte af direktivet. For så vidt angår
selvbetjeningsterminaler, der anvendes til levering af tjenester, er det i hen-
hold til direktivet op til medlemsstaterne at beslutte, om der skal fastsætte
en overgangsordning. Overgangsordningen indebærer, at de pågældende
selvbetjeningsterminaler, som lovligt har været anvendt før 28. juni 2025,
fortsat kan anvendes til levering af tjenester indtil slutningen af deres øko-
nomiske levetid, men dog ikke længere end 20 år. Henset til selvbetjenings-
terminalers lange leve tid og den økonomiske byrde, som udskiftning af
selvbetjeningsterminaler generelt vurderes at være, vurderer Erhvervsmini-
steriet at det er nødvendigt at have en lang overgangsordning. Der henvises
til overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 58, stk. 2-4, og de specielle
bemærkninger hertil.
3.2. Besvarelse af alarmopkald til alarmnummer 112
3.2.1. Gældende ret
Alarmmyndighedernes og beredskabstjenesternes alarmbehandling er ure-
guleret i dansk lovgivning. Udveksling af information mellem alarmmyn-
dighederne og beredskabstjenesterne er således i dag aftalebaseret på tværs
af sektorer og myndigheder, der er involveret i den samlede alarmbehand-
ling.
3.2.2. Direktivets indhold
36
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 8, fastslår, at medlemsstaterne sik-
rer, at den mest passende alarmcentrals besvarelse af alarmkommunikation
til det fælleseuropæiske alarmnummer ”112” opfylder de specifikke
tilgæn-
gelighedskrav i direktivets bilag I, afdeling V, bedst muligt i forhold til den
måde, som de nationale alarmsystemer er tilrettelagt på.
Det fremgår af direktivets bilag I, afdeling V, at den mest passende alarm-
centrals besvarelse af alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarm-
nummer ”112” skal, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt
personer med handicap, opnås ved brug af funktioner, praksis, politikker og
procedurer og ændringer, der ska imødekomme behovene hos personer med
handicap.
Endvidere fremgår det af direktivets bilag I, afdeling V, at alarmkommuni-
kation til det fælleseuropæiske alarmnummer ”112” skal besvares hensigts-
mæssigt og håndteres bedst muligt i forhold til den måde, som de nationale
alarmsystemer er tilrettelagt på, ved den mest passende alarmcentral ved
brug af de samme kommunikationsmidler som modtaget, nemlig ved brug
af synkroniseret tale og tekst (herunder tekst i realtid) eller, hvis der leveres
video, tale, tekst (herunder tekst i realtid) og video synkroniseret som total-
kommunikation.
Efter direktivets artikel 31, stk. 1, skal medlemsstaterne vedtage og offent-
liggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at
efterkomme direktivet senest den 28. juni 2022. Medlemsstaterne kan dog
beslutte at anvende love og bestemmelser vedrørende de forpligtelser, der
er fastsat i direktivets artikel 4, stk. 8, senest fra den 28. juni 2027.
3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Alarmmyndighedernes og beredskabstjenesternes alarmbehandling har hid-
til været ureguleret i dansk lovgivning. Inden for de senere år er der imid-
lertid sket en væsentlig udvikling af 112 f.eks. med indførslen af præcis
stedbestemmelse (AML) i 2019. Endvidere ser alarmmyndighederne i den
kommende tid ind i en række opgraderinger af 112 i form af ny funktionali-
tet såsom 112-SMS og på længere sigt yderligere alarmkommunikationsfor-
mer. Herudover står alarmmyndighederne over for udbud af et nyt 112-sy-
stem, hvortil en klarere ramme for alarmbehandlingen potentielt vil kunne
bidrage til en mindsket risikoprofil forbundet med implementeringen samt
en øget gevinstrealisering.
37
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Udviklingen af 112 er bl.a. nødvendiggjort af tilgængelighedsdirektivets
krav, jf. se nærmere herom i afsnit 3.2.2. Udviklingen drives også i høj grad
af almene teknologiske fremskridt, som rejser stadigt stigende forventninger
i samfundet til en så kritisk tjeneste som 112. Eksempelvis blev arbejdet
med implementeringen af AML i Danmark indledt forud for vedtagelsen af
teledirektivet, som i dag gør det lovpligtigt for mobiloperatører at levere
AML-data til alarmcentralerne. Teledirektivets bestemmelser om alarm-
kommunikationer er implementeret i teleloven.
Som en naturlig konsekvens af øget funktionalitet i 112 øges også alarm-
myndighedernes behandling af persondata, hvilket fordrer en grundlæg-
gende stillingtagen til omfanget af alarmmyndighedernes behandlings-
grundlag og de registreredes rettigheder. Dette gør sig især gældende i for-
hold til behandlingen af nye typer af persondata som f.eks. video/billeder,
hvor det kan være vanskeligt at indhente samtykke hos registrerede, foretage
efterfølgende orientering om behandling eller lignende. Navnlig implemen-
tering af AML afslørede, hvordan manglende regulering af alarmmyndighe-
dernes alarmbehandling kan vanskeliggøre nye tiltag og behandlingen af
nye typer persondata i 112.
Endvidere er det afgørende for at sikre en reel effekt af ny funktionalitet i
112 og dermed den samlede alarmbehandling, at alarmmyndighederne har
mulighed for at dele alle indkomne oplysninger med beredskabstjenesterne.
Den tekniske kompleksitet er dog stigende, hvorfor en fremadrettet udveks-
ling af information mellem alarmmyndighederne og beredskabstjenesterne
i videre omfang vil bero på fælles systemtekniske snitflader og ens funktio-
nalitet. Samarbejdet er i dag aftalebaseret på tværs af de mange sektorer og
myndigheder, der er involveret i den samlede alarmbehandling. Henset til
den stigende tekniske kompleksitet i alarmbehandlingen kan en fortsat afta-
lebaseret tilgang til samarbejdet derfor være forbundet med øgede risici og
vanskeligheder i forbindelse med implementeringen af ny funktionalitet.
På baggrund af ovenstående forhold vurderes det derfor nødvendigt at regu-
lere forholdet mellem alarmmyndighederne, beredskabstjenesterne og bor-
gerne i dansk lovgivning med henblik på at skabe en fleksibel ramme for
udvikling af 112 samt etablere et klart hjemmelsgrundlag for behandling af
personoplysninger, der sikrer et effektivt myndighedssamarbejde i en tilta-
gende kompleks alarmbehandling.
38
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås derfor at indføre bestemmelser i politiloven, der bemyndiger
justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og sundhedsmi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler om minimumskrav til alarmcentra-
lernes behandling af alarmkommunikationer og beredskabstjenesternes be-
handling af alarmeringer fra alarmcentralerne. Disse krav, herunder kravene
der følger af tilgængelighedsdirektivet, vil blive fastsat i en bekendtgørelse,
der vil blive vedtaget og offentliggjort senest den 28. juni 2022, jf. tilgæn-
gelighedsdirektivets artikel 31, stk. 1. Kravene, der følger af tilgængelig-
hedsdirektivet, vil imidlertid finde anvendelse senest den 28. juni 2027, jf.
tilgængelighedsdirektivets artikel 31, stk. 3.
3.3. Indhold af websteder og mobilapplikationer, som ikke skal
opfylde tilgængelighedskrav
3.3.1. Gældende ret
Området er ikke lovreguleret i dag for så vidt angår tilgængelighedskrav.
3.3.2. Direktivets indhold
Det fremgår af tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 4, at direktivet ikke
finder anvendelse på nærmere afgrænset indhold af websteder og mobilap-
plikationer. Direktivet finder således ikke anvendelse på:
-
-
-
-
-
forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort in-
den den 28. juni 2025,
dokumentformater, der er offentliggjort inden den 28. juni 2025,
onlinekort og kortlægningstjenester, såfremt væsentlige oplysnin-
ger gives på en tilgængelig digital måde for så vidt angår kort, der
er bestemt til navigationsbrug,
tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet af eller
er under kontrol af den pågældende erhvervsdrivende, og
websteder og i applikationer til mobile enheder, der kvalificeres
som arkiver, hvilket betyder, at de kun har indhold, der ikke er op-
dateret eller redigeret efter den 28. juni 2025.
Tilgængelighedsdirektivet indeholder ikke definitioner eller betragtninger
specifikt omhandlende det ovennævnte indhold af websteder og mobilappli-
kationer, der undtages fra direktivets anvendelsesområde.
Det følger dog af direktivets præambelbetragtning nr. 48, at direktiv
2016/2102 fastsætter tilgængelighedskrav til offentlige organers websteder
og mobilapplikationer. Det fremgår af samme betragtning, at direktiv
39
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
2016/2102 i den forbindelse indeholder en særlig liste over undtagelser, og
at lignende undtagelser er relevante for tilgængelighedsdirektivet.
Det indhold, som er undtaget fra tilgængelighedsdirektivet i henhold til ar-
tikel 2, stk. 4, skal derfor læses i overensstemmelse med direktiv 2016/2102,
herunder direktivets definitionsbestemmelser og præambelbetragtninger.
Det fremgår af artikel 3, nr. 6, i direktiv 2016/2102, at der ved tidsafhængige
medier forstås medier af følgende typer: kun audio, kun video, audio og vi-
deo samt audio og/eller video kombineret med interaktion.
Tilsvarende er de nævnte tidsafhængige medier, der er forhåndsindspillede
og offentliggjort før 28. juni 2025, ikke omfattet af tilgængelighedsdirekti-
vet, jf. artikel 2, stk. 4, litra a.
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 26 i direktiv 2016/2102, at der ved
dokumentformater bør forstås dokumenter, som ikke primært er beregnet til
webbrug, og som findes på websider, såsom Adobe Portable Document For-
mat (PDF), Microsoft Office-dokumenter eller tilsvarende (open source-)
formater.
Tilsvarende er dokumentformater, som er offentliggjort før 28. juni 2025
ikke omfattet af tilgængelighedsdirektivet, jf. artikel 2, stk. 4, litra b.
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 29 i direktiv 2016/2102, at når kort
er bestemt til navigationsbrug, til forskel fra geografisk beskrivelse, kan til-
gængelige oplysninger være nødvendige for at hjælpe personer, som ikke
kan benytte visuelle oplysninger eller komplekse navigationsfunktioner ef-
ter hensigten, til eksempelvis at finde steder eller områder, hvor der udbydes
tjenesteydelser. Der bør derfor tilbydes et tilgængeligt alternativ såsom post-
adresser og nærliggende stoppesteder for offentlig transport eller navne på
steder eller regioner, som det offentlige organ ofte allerede har adgang til, i
et format, der er enkelt og læsbart for de fleste brugere.
Tilsvarende er onlinekort og kortlægningstjenester til navigationsbrug ikke
omfattet af tilgængelighedsdirektivet, jf. artikel 2, stk. 4, litra c.
Det fremgår bl.a. af præambelbetragtning nr. 30 i direktiv 2016/2102, at
indlejret indhold såsom indlejrede billeder eller videoer bør være omfattet
af direktivet, men at der undertiden oprettes websteder og mobilapplikatio-
40
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
ner, hvor yderligere indhold senere kan tilføjes, eksempelvis et e-mailpro-
gram, en blog, en artikel, som giver brugere mulighed for at tilføje kommen-
tarer, eller applikationer, der understøtter indhold, som brugere bidrager
med.
På den baggrund fremgår det videre af samme betragtning, at sådant tredje-
partsindhold ikke bør være omfattet af direktivets anvendelsesområde, for-
udsat at det hverken finansieres eller udvikles af det pågældende offentlige
organ eller er under dets kontrol.
Tilsvarende er tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet
af eller er under kontrol af den pågældende erhvervsdrivende, ikke omfattet
af tilgængelighedsdirektivet, jf. artikel 2, stk. 4, litra d.
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 32 i direktiv 2016/2102, at direkti-
vet ikke bør pålægge medlemsstaterne at gøre indholdet af arkiverede web-
steder eller mobilapplikationer tilgængelige, hvis det ikke længere opdateres
eller redigeres, og hvis det ikke er nødvendigt for at udføre administrative
processer. Det følger endvidere af samme betragtning, at med henblik på
direktiv 2016/2102 bør rent teknisk vedligeholdelse ikke anses for at udgøre
opdatering eller redigering af et websted eller en mobilapplikation.
Tilsvarende er indhold på websteder og i applikationer til mobile enheder,
der kvalificeres som arkiver, dvs. indhold, der sammenholdt med førnævnte
præambelbetragtning nr. 32 i direktiv 2016/2102 ikke er opdateret eller re-
digeret efter den 28. juni 2025, ikke omfattet af tilgængelighedsdirektivet,
jf. artikel 2, stk. 4, litra e.
3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Henset til, at Erhvervsministeriet foreslår en direktivnær implementering, er
det også ministeriets vurdering, at undtagelserne fra tilgængelighedsdirekti-
vet videreføres til lovforslaget. Derfor foreslår Erhvervsministeriet, at ind-
holdet af tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 4, fastsættes i lovforsla-
gets § 2, og dermed undtages fra lovens regler om tilgængelighed.
De områder, der undtages fra lovforslaget i den foreslåede § 2, er i høj grad
indhold, der allerede er udbudt eller gjort tilgængeligt for brugerne på et
tidspunkt inden lovens ikrafttrædelse eller indhold, der kan karakteriseres
som arkivmateriale. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at det vil
være en uforholdsmæssig stor byrde for de erhvervsdrivende, hvis de skal
41
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
sikre, at alt deres allerede offentliggjorte materiale eller arkivindhold på
websteder og mobilapplikationer er tilgængeligt. Det vurderes derfor hen-
sigtsmæssigt, at det alene er de erhvervsdrivendes nye og kommende ind-
hold som skal gøres tilgængeligt for personer med handicap eller andre
funktionsnedsættelser.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
3.4. Erhvervsdrivendes forpligtelser
3.4.1. Gældende ret
Der stilles i dag ikke tilgængelighedskrav til de produkter, der er omfattet af
lovforslaget. Derfor indeholder gældende ret ikke forpligtelser for de er-
hvervsdrivende for så vidt angår tilgængeligheden af produkter.
Det samme gør sig gældende for de tjenester, der er omfattet af lovforslaget,
med undtagelse af tjenester i forbindelse med personbefordring med fly,
bus, tog og skib, idet visse elementer af tilgængelighedskravene allerede er
omfattet af gældende EU-ret på personbefordringsområdet. Det følger tillige
af artikel 5 i tilgængelighedsdirektivet, at direktivet supplerer eksisterende
krav i diverse passagerrettighedsforordninger, der allerede fastsætter visse
krav til at sikre digital tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæm-
mede.
Ifølge artikel 288 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) er en forordning almengyldig, og er bindende i alle enkeltheder og
gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Passagerrettighedsforordningen vir-
ker således som en lov i medlemsstaterne, og den gælder i den form, som
den er vedtaget, og må som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret.
En transportør er i artikel 3, litra d, i passagerrettighedsforordningen defi-
neret som en fysisk eller juridisk person, som ikke er en rejsearrangør, rej-
seagent eller billetudsteder, som tilbyder passagersejladser eller krydstogter
til offentligheden. En terminaloperatør er i artikel 3, litra s, i samme forord-
ning defineret som et privat eller offentligt organ på en medlemsstats om-
råde, der er ansvarligt for at administrere og forvalte en havneterminal.
Der henvises til pkt. 3.2.1. for gældende ret efter passagerrettighedsforord-
ningen.
3.4.2. Direktivets indhold
42
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Tilgængelighedsdirektivet indeholder en række forpligtelser for de er-
hvervsdrivende, der efter direktivets artikel 3, nr. 21, er defineret som væ-
rende fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributø-
ren eller tjenesteyderen.
Forpligtelserne er opdelt i henholdsvis forpligtelser for de erhvervsdrivende,
der handler med produkter omfattet af direktivet, og for de tjenesteydere,
der leverer tjenester omfattet af direktivet.
Forpligtelserne for de erhvervsdrivende, der handler med produkter, følger
af direktivets kapitel III, og er opdelt i forpligtelser for henholdsvis fabri-
kanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren. For-
pligtelserne tager udgangspunkt i den samme type af forpligtelser for de er-
hvervsdrivende, som følger af de af EU's øvrige direktiver og forordninger,
der regulerer produktområder, som er udarbejdet efter 2008, hvor EU vedtog
”den nye metode”. Den nye metode indeholder en række reguleringsmæs-
sige initiativer, som har til hensigt at styrke anvendelsen og håndhævelsen
af reguleringen på det indre marked. Det indebærer bl.a., at EU-regulering,
som er udarbejdet efter den nye metode, anvender en fælles juridisk ramme,
så forpligtelser og definitioner så vidt muligt er ensrettet og terminologien
er mere konsekvent. Forpligtelserne er derfor ikke væsentlig anderledes end
de forpligtelser, som de erhvervsdrivende har kendskab til i forvejen.
Efter artikel 7 skal fabrikanten, når denne bringer produkter i omsætning,
sikre, at produkterne er designet og fremstillet i overensstemmelse med de
gældende tilgængelighedskrav i direktivet. Derudover skal fabrikanten ud-
arbejde den tekniske dokumentation i overensstemmelse med direktivets bi-
lag IV og få gennemført overensstemmelsesvurderingsproceduren efter
samme bilag. Dokumenterer proceduren, at produktet overholder tilgænge-
lighedskravene, skal fabrikanten udarbejde en EU-overensstemmelseser-
klæring og anbringe CE-mærkningen på produktet. Fabrikanten skal heref-
ter opbevare den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæ-
ringen i 5 år efter, at produktet er blevet bragt i omsætning. Herudover skal
fabrikanten sikre, at dennes produkter er forsynet med et type-, parti- eller
serienummer eller en anden form for angivelse, der kan identificere produk-
tet, fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke
og kontaktadresse på fabrikanten. Hvis fabrikanten har grund til at tro, at et
produkt, denne har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med til-
gængelighedskravene, skal fabrikanten straks træffe de nødvendige foran-
staltninger for at bringe produktet i overensstemmelse med kravene eller om
nødvendigt trække det tilbage fra markedet. Derudover skal fabrikanten
43
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
kontakte den kompetente nationale myndighed med oplysninger om, hvori
den manglende overensstemmelse består, og hvilke eventuelle foranstalt-
ninger, der er truffet.
Fabrikanten kan efter artikel 8 udpege en bemyndiget repræsentant. Den be-
myndigede repræsentant udfører opgaver på vegne af fabrikanten, som dog
ikke kan omfatte fremstillingen af produktet og udarbejdelsen af den tekni-
ske dokumentation. Hvis en bemyndiget repræsentant udpeges af fabrikan-
ten, vil repræsentanten som minimum skulle varetage opgaver om kommu-
nikation og samarbejde med kontrolmyndigheden, herunder opbevaring af
EU-overensstemmelseserklæring og den tekniske dokumentation, så de kan
stilles til rådighed for kontrolmyndigheden efter dennes anmodning. Øvrige
opgaver aftales med fabrikanten og fastsættes ved fuldmagt.
Importørens forpligtelser findes i artikel 9. Importøren må kun bringe pro-
dukter i omsætning, der opfylder tilgængelighedskravene. Derfor skal im-
portøren sikre sig, at fabrikanten har overholdt sine forpligtelser, bl.a. ved
at kontrollere, at overensstemmelsesvurderingsproceduren er gennemført, at
den tekniske dokumentation er udarbejdet, at CE-mærkningen og anden re-
levant mærkning er påført produktet, og at produktet er ledsaget af den kræ-
vede dokumentation. Importøren skal herefter opbevare en kopi af EU-over-
ensstemmelseserklæringen i 5 år og sikre sig, at denne og den tekniske do-
kumentation kan stilles til rådighed for markedsovervågningsmyndighe-
derne, hvis de anmoder om det. Derudover skal importøren påføre sine kon-
taktoplysninger på produktet og sikre sig, at produktet denne har ansvaret
for, transporteres og opbevares uden fare for dets overensstemmelse med
tilgængelighedskravene. Hvis importøren har grund til at tro, at et produkt,
denne har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med tilgængelig-
hedskravene, skal importøren straks træffe de nødvendige foranstaltninger
for at bringe produktet i overensstemmelse med kravene eller om nødven-
digt trække det tilbage fra markedet. Derudover skal importøren kontakte
den kompetente nationale myndighed med oplysninger om, hvori den mang-
lende overensstemmelse består, og hvilke eventuelle foranstaltninger, der er
truffet.
Efter artikel 10 skal distributøren handle med fornøden omhu med hensyn
til tilgængelighedskravene, når denne gør et produkt tilgængeligt på marke-
det. Det indebærer bl.a. kontrol af mærkning, den krævede dokumentation
og brugsanvisning m.v. Derudover skal distributøren sikre sig, at produktet
transporteres og opbevares uden fare for dets overensstemmelse med tilgæn-
44
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
gelighedskravene, mens distributøren har ansvaret for produktet. Hvis di-
stributøren har grund til at tro, at et produkt, denne har gjort tilgængeligt,
ikke er i overensstemmelse med tilgængelighedskravene, skal distributøren
straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe produktet i over-
ensstemmelse med kravene eller om nødvendigt trække det tilbage fra mar-
kedet. Derudover skal distributøren kontakte den kompetente nationale
myndighed og oplyse om uoverensstemmelsen med tilgængelighedskra-
vene.
Det følger af artikel 11, at importøren og distributøren i nogle tilfælde anses
for at være fabrikant og dermed overtager dennes forpligtelser. Det gælder,
når importøren eller distributøren bringer et produkt i omsætning under sit
eget navn eller varemærke, eller hvor importøren eller distributøren ændrer
et produkt, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan
berøre opfyldelsen af tilgængelighedskravene.
Fælles for de erhvervsdrivende, der handler med produkter, er, at de efter
anmodning fra kontrolmyndigheden skal give alle oplysninger og dokumen-
tation, der er nødvendig for at påvise, om et produkt er i overensstemmelse
med reglerne for tilgængelighed. De skal også efter anmodning fra kontrol-
myndigheden kunne give oplysninger om, hvilke erhvervsdrivende, som de
har henholdsvis leveret produkter til og modtaget produkter fra. Derudover
skal de sikre, at produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsin-
formationer på et letforståeligt sprog, fastsat af medlemsstaten.
Forpligtelserne for tjenesteydere, der leverer tjenester omfattet af direktivet,
følger af direktivets kapitel V.
En tjenesteyder er i henhold til direktivets artikel 3, nr. 4, en fysisk eller
juridisk person, som leverer en tjeneste på EU-markedet, eller som tilbyder
at levere en sådan tjeneste til forbrugere i Unionen. Efter artikel 13 skal tje-
nesteyderen sikre, at tjenester designes og leveres i overensstemmelse med
direktivets tilgængelighedskrav. Til forskel fra produkter kan tjenester ikke
CE-mærkes. Tjenesteyderen skal derfor udarbejde de nødvendige oplysnin-
ger i overensstemmelse med direktivets bilag V og forklare, hvordan tjene-
sterne opfylder de gældende tilgængelighedskrav. Det betyder bl.a., at tje-
nesteyderen i de almindelige betingelser eller i et tilsvarende dokument skal
afgive oplysninger om vurderingen af, hvordan en tjeneste opfylder tilgæn-
gelighedskravene i direktivet artikel 4. Hvor det er relevant skal oplysnin-
gerne bl.a. indeholde en generel beskrivelse af tjenesten i tilgængelige for-
mater og de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå,
45
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
hvordan tjenesten bruges. Tjenesteyderen skal offentliggøre oplysningerne
skriftligt og mundtligt, herunder på en måde, som er tilgængelig for personer
med handicap, og opbevare oplysningerne, så længe tjenesten udbydes. Hvis
en tjeneste ikke er i overensstemmelse med kravene i tilgængelighedsdirek-
tivet, skal tjenesteyderen træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe
tjenesten i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Der-
udover skal tjenesteyderen kontakte den kompetente nationale myndighed
med oplysninger om, hvori den manglende overensstemmelse består, og
hvilke eventuelle foranstaltninger, der er truffet.
Som det ligeledes gør sig gældende for de erhvervsdrivende, der handler
med produkter, skal også tjenesteyderen give alle oplysninger og dokumen-
tation, der er nødvendig for at påvise, om en tjeneste er i overensstemmelse
med reglerne for tilgængelighed.
3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Som det fremgår af ovenstående gennemgang af tilgængelighedsdirektivets
forpligtelser for de erhvervsdrivende i lovforslagets pkt. 3.2.2., er forplig-
telserne vedrørende tilgængelighedskravene først og fremmest afhængig af,
om den erhvervsdrivende handler med produkter eller leverer tjenester. For
erhvervsdrivende, der handler med produkter, er det endvidere afgørende,
hvilken rolle den pågældende har i forsyningskæden. For disse er der desu-
den en del overlap mellem forpligtelserne alt efter rollen i forsyningskæden.
De senere leds forpligtelser udgør derfor langt hen af vejen en kontrol af, at
de tidligere led har overholdt deres forpligtelser. Det er dog ikke afgørende,
hvilket produkt inden for direktivets anvendelsesområde den pågældende
handler med, da forpligtelserne er de samme på tværs af produkttyperne.
Det samme gør sig gældende for tjenester, hvor tjenesteyderens forpligtelser
er de samme, uanset hvilken tjeneste omfattet af direktivet, den pågældende
leverer. Derimod er selve tilgængelighedskravene forskellige alt efter pro-
dukt- eller tjenestetypen. Se nærmere herom i afsnit 3.1.1.2. og 3.1.2.2.
På den baggrund ser erhvervsministeriet en synergi i, at de erhvervsdriven-
des forpligtelser i henhold til tilgængelighedskravene er samlet det sted,
hvor også selve kravene fremgår. På den måde kan de erhvervsdrivende som
udgangspunkt finde alle nødvendige oplysninger ét sted, når de skal for-
holde sig til, hvilke forpligtelser de har og hvilke krav der stilles til tilgæn-
geligheden af de produkter og tjenester, de gør tilgængelige eller udbyder
på markedet.
46
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Herudover er det, som med den øvrige del af direktivet, erhvervsministeriets
vurdering, at implementeringen af de erhvervsdrivendes forpligtelser skal
ske ved minimumsimplementering. Forpligtelserne vil uden tvivl føre til
økonomiske omkostninger for de erhvervsdrivende, men ved anvendelsen
af minimumsimplementering sikres det, at omkostningerne ikke bliver ufor-
holdsmæssigt større end nødvendigt for Danmarks overholdelse af de EU-
retlige forpligtelser.
Erhvervsministeriet foreslår, at de erhvervsdrivendes forpligtelser fastsættes
direkte i lovforslaget, og med baggrund i tilgængelighedsdirektivets opde-
ling af forpligtelserne. Det er hensigtsmæssigt, at forpligtelserne opdeles i
to forskellige kapitler i lovforslaget, henholdsvis kapitel 4 om forpligtel-
serne for de erhvervsdrivende, der handler med produkter, og kapitel 5 for
de erhvervsdrivende, der leverer tjenester. Dette under hensyn til, at forplig-
telserne adskiller sig væsentligt fra hinanden alt efter, om det vedrører pro-
dukter eller tjenester, og at der typisk er tale om forskellige aktører.
Erhvervsministeriet foreslår desuden, at de erhvervsdrivendes forpligtelser
i store træk implementeres enslydende med forpligtelserne i tilgængelig-
hedsdirektivet, med de modifikationer som dansk lovgivning i øvrigt nød-
vendiggør. Det sikrer først og fremmest, at ønsket om minimumsimplemen-
tering opretholdes og de erhvervsøkonomiske konsekvenser holdes på et mi-
nimum. Derudover medfører det, at reglerne gøres så overskuelige som mu-
ligt, samtidig med at det styrker de danske virksomheders konkurrenceevne
uden for Danmarks grænser, for så vidt angår tilgængeligheden af deres pro-
dukter og tjenester. Et af formålene med tilgængelighedsdirektivet er, at uni-
onens medlemsstater har så ens tilgængelighedskrav for de produkter og tje-
nester, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, at det styrker virk-
somhedernes konkurrenceevne og mulighed for at gøre sig konkurrencedyg-
tige på tilgængelighedsparametrene på tværs af det europæiske marked. Når
lovforslaget lægger sig så tæt op af direktivets regler som overhovedet mu-
ligt, er den med til at opfylde dette formål og styrke de danske virksomhe-
ders konkurrenceevne på det europæiske marked.
Der er allerede i dag krav til de erhvervsdrivende om digital tilgængelighed
på området for personbefordring med skib efter passagerrettighedsforord-
ningen. Med tilgængelighedsdirektivet konkretiseres og suppleres disse
krav. Passagerrettighedsforordningen henhører under Erhvervsministeriet
for så vidt angår transportører, herunder rederier, som har stået for befor-
dringen, mens den henhører under Transportministeriet for så vidt angår ter-
47
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
minaloperatører, der er ansvarlig for at administrere og forvalte en havne-
terminal. Den samme fordeling vil gøre sig gældende i forhold til tilgænge-
lighedsdirektivet. Se nærmere herom i afsnit 3.5.1 og 3.5.3.
3.5. Undtagelser fra tilgængelighedskravene
3.5.1. Gældende ret
Der er ikke i gældende ret fastsat tilgængelighedskrav for produkter, der er
omfattet af lovforslaget. Dermed er der heller ikke i gældende ret fastsat
regler, som undtager produkter fra tilgængelighedskravene
For enkelte tjenester er der fastsat tilgængelighedskrav. Der henvises til pkt.
3.1.3. Der findes imidlertid ikke bestemmelser, hvorefter en erhvervsdriv-
endes egen vurdering kan danne grundlag for en hel eller delvis undtagelse
fra overholdelsen af tilgængelighedskrav.
3.5.2. Direktivets indhold
Produkter og tjenester omfattet af tilgængelighedsdirektivet skal i henhold
til direktivets artikel 4 leve op til de relevante tilgængelighedskrav.
Der henvises til pkt. 3.1.2. og 3.1.3. og lovforslagets §§ 5 og 6 og de speci-
elle bemærkninger hertil.
Tilgængelighedsdirektivets artikel 14 omhandler de undtagelsesmuligheder,
som erhvervsdrivende kan påberåbe sig i forhold til produkter og tjenester
omfattet af direktivet. Påberåbelse af artikel kan medføre, at et produkt eller
en tjeneste helt eller delvis undtages fra overholdelsen af tilgængeligheds-
kravene.
Det følger af artikel 14, stk. 1, at tilgængelighedskravene kun finder anven-
delse i det omfang, at overholdelse a) ikke kræver en væsentlig ændring af
et produkt eller en tjeneste, der medfører en grundlæggende ændring af pro-
duktets eller tjenestens grundegenskab og b) ikke medfører en uforholds-
mæssig stor byrde for de pågældende erhvervsdrivende.
Artikel 14, stk. 1, medfører således, at produkter og tjenester i visse tilfælde
kan undtages helt eller delvist fra relevante tilgængelighedskrav.
Det følger herefter af artikel 14, stk. 2, at det er op til den enkelte erhvervs-
drivende selv at vurdere, hvorvidt overholdelsen af tilgængelighedskravene
vil indebære en grundlæggende ændring af et produkt eller en tjeneste i hen-
48
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
hold til stk. 1, litra a. Tilsvarende er det op til den erhvervsdrivende at vur-
dere, om overholdelsen af tilgængelighedskravene vil medføre en ufor-
holdsmæssig stor byrde i henhold til stk. 1, litra b.
Direktivets bilag VI indeholder en række kriterier, der skal anvendes som
grundlag for vurderingen af, om overholdelsen af kravene vil være en ufor-
holdsmæssig stor byrde. Det følger herefter af artikel 14, stk. 7, at Kommis-
sionen kan vedtage delegerede retsakter med henblik på at præcisere krite-
rierne i bilag VI.
Vurderingen af, om et produkt eller en tjeneste i et omfang kan undtages fra
tilgængelighedskravene, skal dokumenteres af den erhvervsdrivende, hvil-
ket følger af artikel 14, stk. 3. Alle resultater skal opbevares i fem år efter
den dag, hvor et produkt senest er gjort tilgængeligt på markedet eller hvor
en tjeneste senest er leveret.
Dokumentationen skal efter anmodning kunne videregives til den relevante
kontrolmyndighed. Som en undtagelse hertil gælder efter artikel 14, stk. 4,
at mikrovirksomheder, der handler med produkter, ikke skal dokumentere
vurderingen efter stk. 2. Hvis en sådan erhvervsdrivende alligevel påberåber
sig stk. 1 om undtagelse fra tilgængelighedskravene skal den efter anmod-
ning fra den relevante kontrolmyndighed give de oplysninger, der er nød-
vendige for at kunne foretage vurderingen.
For så vidt angår tjenester skal der løbende foretages en ny vurdering af, om
tilgængelighedskravene udgør en uforholdsmæssig stor byrde for en tjene-
steyder. Det følger af artikel 14, stk. 5, at vurderingen for den enkelte kate-
gori eller type af tjeneste skal fornyes ved ændringer af en tilbudt tjeneste,
når kontrolmyndigheden anmoder herom og mindst hvert femte år.
Undtagelsesmuligheden for så vidt angår en uforholdsmæssig stor byrde ved
opfyldelse af tilgængelighedskravene, jf. artikel 14, stk. 1, litra b, gælder
ikke, hvis den erhvervsdrivende modtager finansiering fra andre offentlige
eller private kilder end egne midler med henblik på at forbedre tilgængelig-
heden. Dette gælder både erhvervsdrivende, der handler med produkter eller
leverer tjenester, jf. direktivets artikel 14, stk. 6.
Endelig følger det af artikel 14, stk. 8, at erhvervsdrivende, der påberåber
sig undtagelsesmulighederne i stk. 1, skal sende oplysningerne herom til
kontrolmyndigheden i den medlemsstat, hvor det specifikke produkt er bragt
49
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
i omsætning eller den specifikke tjeneste er leveret. Kravet om at sende op-
lysningerne gælder dog ikke for mikrovirksomheder.
3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det er afgørende for den teknologiske udvikling og væksten i erhvervslivet,
at erhvervsdrivende ikke i unødigt omfang pålægges byrder eller på anden
måde forpligtes i urimeligt omfang. Af de grunde finder Erhvervsministeriet
det hensigtsmæssigt, at tilgængelighedsdirektivet indeholder bestemmelser,
der undtager produkter og tjenester fra at leve op til tilgængelighedskravene,
hvis det f.eks. ikke er foreneligt med det økonomiske pris, der vil være ved
at til passe et produkt eller en tjeneste til kravene.
Erhvervsministeriet foreslår igen en direktivnær implementering. Det fore-
slås derfor, at der i lovforslagets § 7 indsættes en mulighed, hvorefter pro-
dukter og tjenester kan undtages fra tilgængelighedskravene, når overhol-
delsen af kravene enten ikke kræver en væsentlig ændring af et produkt eller
en tjeneste, der medfører en grundlæggende ændring af grundegenskaberne,
eller overholdelsen ikke medfører en uforholdsmæssige stor byrde for den
pågældende erhvervsdrivende.
Hensigten med undtagelsen er, at de erhvervsdrivende, der allerede har ud-
viklet et produkt eller en tjeneste, ikke skal rammes uforholdsmæssigt stort
af de nye tilgængelighedskrav. Det skal derfor være muligt at kunne undta-
ges fra kravene. Det skal dog være op til den erhvervsdrivende selv at fore-
tage vurderingen af, hvorvidt den pågældendes produkt eller tjeneste kan
undtages fra kravene. Denne vurdering skal desuden dokumenteres, så kon-
trolmyndigheden efterfølgende har mulighed for at kontrollere vurderingen,
herunder at den lever op til de rette kriterier for en sådan vurdering. Det
foreslås derfor i lovforslagets § 8, at vurderingen i henhold til § 7 skal do-
kumenteres. Der henvises til lovforslagets §§ 7-8 og de specielle bemærk-
ninger hertil.
For så vidt angår kriterierne for vurderingen, af at overholdelse af tilgænge-
lighedskravene medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den erhvervs-
drivende, foreslår Erhvervsministeriet, at disse kriterier fastsættes som bilag
til den foreslåede lov. Det vurderes, at kriterierne skal være enslydende med
de kriterier som følger af tilgængelighedsdirektivets bilag VI, hvorfor bila-
get foreslås fastsat som bilag 5 til lovforslaget.
3.6. Kontrol og håndhævelse
50
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
3.6.1. Gældende ret
Der er ikke i gældende ret fastsat tilgængelighedskrav for produkter, der er
omfattet af lovforslaget. Dermed er der heller ikke i gældende ret fastsat
regler om markedsovervågning af tilgængelighedskrav for produkter, der er
omfattet af lovforslaget.
Der er fastsat tilgængelighedskrav for enkelte tjenester, der omfattes af lov-
forslaget. Det gælder tjenester, som udgør elementer af personbefordring
med fly, bus, tog og skib som i dag er omfattet af passagerrettighedsforord-
ninger på de forskellige transportområder, og som der er fastsat krav til i
disse forordninger. Med tilgængelighedsdirektivet konkretiseres og supple-
res disse krav.
Personbefordring med fly
Det fremgår af artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 261/2004, at hver
medlemsstat udpeger et organ, der har ansvaret for håndhævelses af forord-
ningen for så vidt angår flyafgange fra lufthavne beliggende på medlems-
statens område og flyafgange fra et tredjeland til sådanne lufthavne. Hånd-
hævelsesorganet skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
flypassagerernes rettigheder overholdes.
Det fremgår af artikel 16, stk. 2, at de enkelte passagerer over for et hvilket
som helst håndhævelsesorgan udpeget under stk. 1, eller ethvert andet or-
gan, som medlemsstaterne måtte udpege, kan indbringe en klage, hvis pas-
sageren mener, at der er sket en overtrædelse af forordningen i en hvilken
som helst lufthavn beliggende på en medlemsstats område eller vedrørende
enhver flyafgang fra en tredjelandslufthavn til en lufthavn beliggende på
medlemsstatens område.
Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 1549 af 16. december 2013 om be-
stemmelser for anvendelse af EU-forordning nr. 261/2004 om passagerret-
tigheder på luftfartsområde, at Trafikstyrelsen er udpeget som kompetent
myndighed for håndhævelse af forordningen for så vidt angår luftfartssel-
skaber, der udfører flyvninger fra lufthavne beliggende i Danmark, og for
EU-luftfartsselskaber, der udfører flyvninger fra tredjelande til lufthavne i
Danmark, jf. forordningens artikel 16, stk. 1, jf. artikel 3, stk. 1, litra b).
Trafikstyrelsen har kompetence til at træffe afgørelse i sager, som styrelsen
behandler som kompetent myndighed, jf. § 2, jf. § 3. Trafikstyrelsen kan i
den forbindelse pålægge luftfartsselskaber inden en nærmere angiven frist
51
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
at opfylde de forpligtelser, der fremgår af forordningen, jf. § 3, stk. 2. Mang-
lende overholdelse af et sådant påbud kan straffes efter luftfartslovens § 149,
stk. 7, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Manglende overholdelse af forord-
ningens artikel 4-11 og 14-15 kan straffes med bøde, jf. § 4, stk. 1.
Trafikstyrelsen er ligeledes håndhævelsesorgan efter forordning 1107/2006
om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rej-
ser med fly.
Det følger af forordningens artikel 14, stk. 1, at hver medlemsstat udpeger
et eller flere organer, som er ansvarlige for håndhævelsen af denne forord-
ning, for så vidt angår fly, der afgår fra eller ankommer til lufthavne belig-
gende på dens område. Håndhævelsesorganet eller
–organerne
skal træffe
foranstaltninger til sikring af, at handicappede og bevægelseshæmmede per-
soners rettigheder overholdes.
Det følger af forordningens artikel 15, stk. 2, at den handicappede eller be-
vægelseshæmmede person kan indbringe en klage til håndhævelsesorganet
udpeget efter artikel 14, stk. 1, eller et andet kompetent organ, der er udpeget
af en medlemsstat, hvis vedkommende finder, at forordningen er blevet
overtrådt og denne ikke har opnået tilfredsstillede behandling ved at klage
til lufthavnens forvaltningsorgan eller det berørte luftfartsselskab.
Efter bestemmelser for anvendelse af EU-forordning nr. 1107/2006 om han-
dicappedes rettigheder på luftfartsområdet (BL 9-20) 2. udgave af 16. de-
cember 2013, kan forordningens artikel 3-11 og 13 straffes med bøde.
Personbefordring med bus
I buspassagerrettighedsforordningens artikel 28, stk. 1 fremgår det, at hver
medlemsstat udpeger et eller flere nye eller eksisterende organer, der har
ansvaret for håndhævelse af passagerrettighedsforordningen for så vidt an-
går rutekørsel fra steder, som er beliggende på medlemsstatens område, og
rutekørsel fra et tredjeland til sådanne steder. Hvert organ træffer de foran-
staltninger, der er nødvendige for at sikre, at bestemmelserne i denne for-
ordning overholdes.
I trafikselskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, frem-
går det af § 28 a, stk. 1, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af
buspassagerrettighedsforordningen.
52
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Ligeledes fremgår det af trafikselskabslovens § 28 b, at Transportministeren
kan fastsætte regler, herunder om klageadgang, gebyrer og meddelelse af
påbud og forbud samt oplysningspligter, med henblik på opfyldelse og an-
vendelse af retsakter fastsat af EU om buspassagerrettighedsforordningen.
Denne beføjelse blev delegeret til Trafikstyrelsen, men er i forbindelse med
styrelsesopdelingen 1. januar 2020 overgået til Færdselsstyrelsen, jf. be-
kendtgørelse nr. 1520 af 13. december 2019.
Bemyndigelsen i trafikselskabslovens § 28 b er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 313 af 26. marts 2015 om klageadgang og tilsyn med transportører og
forvaltningsorganer for busterminaler m.v., hvoraf det fremgår, at Trafik-
styrelsen på eget initiativ eller efter klage fører tilsyn med transportørers og
forvaltningsorganer for busterminalers overholdelse af passagerrettigheds-
forordningen, jf. § 4, stk. 1.
I henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 2, kan Trafikstyrelsen foretage fysi-
ske inspektioner. Inspektionerne kan være uanmeldte.
Hvis Trafikstyrelsen konstaterer manglende overholdelse af passagerret-
tighedsforordningen, kan Trafikstyrelsen afgive en vejledende udtalelse, jf.
§ 4, stk. 3. De vejledende udtalelser kan ikke indbringes for transportmini-
steren eller anden administrativ myndighed, jf. § 5. Hvis ikke Trafikstyrel-
sens vejledende udtalelse efterleves inden for 8 uger, og hvis Trafikstyrelsen
vurderer overtrædelsen til at være tilstrækkelig grov, kan styrelsen indgive
politianmeldelse mod den pågældende, jf. § 4, stk. 4.
Håndtering af klager vedrørende buspassagerrettighedsforordningen vareta-
ges primært af Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, som et uafhængigt, pri-
vat ankenævn. Ankenævnet er godkendt af erhvervsministeren og oprettet
den 1. februar 2009 i henhold til dagældende lov nr. 456 af 10. juni 2003
om forbrugerklager. Ankenævnet behandler civilretlige tvister, det vil sige
hovedsageligt klager af økonomisk karakter fra forbrugere mod transport-
virksomheder, som er etableret i Danmark. Afgørelser fra ankenævnet kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Klager over forhold forbundet med buspassagerrettighedsforordningen kan
dog også behandles af Færdselsstyrelsen (oprindeligt Trafikstyrelsen forud
for opsplitningen af styrelserne), såfremt klagen ikke kan behandles af An-
kenævnet for Bus, Tog og Metro, jf. trafikselskabslovens § 28 a, stk. 1, og
bekendtgørelse om klageadgang og tilsyn med transportører og forvalt-
ningsorganer for busterminaler m.v. § 1, stk. 2.
53
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Personbefordring med tog
Det følger af artikel 30 i passagerrettighedsforordningen for jernbanepassa-
gerer, at hver medlemsstat udpeger et eller flere organer, som skal være an-
svarligt/e for håndhævelsen af forordningen.
Efter § 103, stk. 4, i jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, fører
Jernbanenævnet tilsyn med overholdelse af passagerrettighedsforordningen
for jernbanepassagerer. Jernbanenævnets kan, jf. § 103, stk. 1, undersøge
sager både på eget initiativ samt efter klage.
Efter § 2 i bekendtgørelse nr. 1471 af 29. juni 2021 om Jernbanenævnet
behandler Jernbanenævnet klager vedrørende passagerrettighedsforordnin-
gen for jernbanepassagerer, som falder uden for Ankenævnet for Bus, Tog
og Metros afgørelseskompetence.
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro er et uafhængigt, privat ankenævn, som
er godkendt af erhvervsministeren. Ankenævnet behandler, jf. § 2 i sine ved-
tægter, klager fra forbrugere mod transportvirksomheder, som er etableret i
Danmark, om civilretlige tvister angående rejser med kollektiv trafik i Dan-
mark mellem forbrugere og udbydere af bus, tog og metro. Ankenævnets
afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Personbefordring med skib
Det følger af artikel 25, stk. 1, i passagerrettighedsforordningen ved sørejser
og rejser på indre vandveje, at hver medlemsstat skal udpege et nyt eller et
eksisterende organ eller nye eller eksisterende organer, der har ansvaret for
håndhævelse af passagerrettighedsforordningen for så vidt angår passager-
sejladser og krydstogter fra havne, som er beliggende på medlemsstatens
område, og passagersejladser fra et tredjeland til sådanne havne. Hvert or-
gan træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at bestem-
melserne i denne forordning overholdes.
På baggrund af den gældende ressortfordeling mellem ministrene henhører
passagerrettighedsforordningen under erhvervsministeren for så vidt angår
transportører, herunder rederier, som har stået for befordringen, mens den
henhører under transportministeren for så vidt angår terminaloperatører, der
er ansvarlig for at administrere og forvalte en havneterminal.
54
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter § 440 i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 17. december 2018,
kan erhvervsministeren fastsætte regler med henblik på opfyldelse og an-
vendelse af passagerrettighedsforordningen, herunder bestemmelser vedrø-
rende klageadgang og gebyr. Det fremgår af de specielle bemærkninger til
§ 440, jf. Folketingstidende 2012-2013, A, L 40 som fremsat, side 19, bl.a.
at:
”Med forslaget foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse i søloven
(som § 440), der giver erhvervs- og vækstministeren hjemmel til admini-
strativt at fastsætte nærmere regler med henblik på opfyldelse og anvendelse
af passagerrettighedsforordningen i relation til den del, der vedrører skibet
og rederier.
De administrative regler, som vil blive udstedt i forbindelse med gennem-
førelsen af forslaget, vil indeholde bestemmelser, der supplerer passagerret-
tighedsforordningen. De supplerende bestemmelser vil primært vedrøre kla-
geadgang, håndhævelse og sanktion, idet der dog også kan blive tale om
enkelte bestemmelser vedrørende erhvervets forpligtigelser, fx vedrørende
erhvervets fastsættelse af ikke-diskriminerende adgangsbetingelser for be-
fordring af personer med funktionsnedsættelse.”
Bemyndigelsen i § 440 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 74 af 29. januar
2013 om skibspassagerers rettigheder, der primært omhandler klager fra
passagerer vedrørende forordningen, som ikke behandles af Forbrugerkla-
genævnet eller Pakkerejseankenævnet. Derudover er en transportørs under-
retning af Søfartsstyrelsen, når denne i et kalenderår har haft et bestemt antal
erhvervsmæssige passagerbevægelser, også omfattet af bekendtgørelsen.
I henhold til § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 7 af 7. januar 2015 om ændring
af bekendtgørelse om skibspassagerers rettigheder, kan Søfartsstyrelsen på-
byde at den, herunder transportører, rejseagenter, rejsearrangører og billet-
udstedere, der overtræder forordningen, bringer forholdet i orden straks eller
inden en nærmere angiven frist.
Det følger af § 20 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1629 af 17. december 2018, at Søfartsstyrelsen som led i tilsynsvirksom-
heden efter loven tillige kan føre tilsyn med overholdelsen af § 440 i søloven
og regler udstedt i medfør heraf og EU-forordninger inden for lovenes an-
vendelsesområde. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at forhold, der strider mod
de nævnte love eller regler, der er udstedt i medfør heraf, bringes i orden
straks eller inden en nærmere angiven frist.
55
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Lov om sikkerhed til søs indeholder en række beføjelser, som kan anvendes
i forbindelse med kontrollen, f.eks. har Søfartsstyrelsens medarbejdere efter
§ 19, stk. 1, hvis det skønnes nødvendigt i forbindelse med deres hverv, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at gå om
bord i ethvert skib, der er omfattet af loven, for at udføre deres opgaver. På
samme måde har Søfartsstyrelsens medarbejdere adgang til lokaler, hvorfra
der udføres erhvervsvirksomhed, som er omfattet af loven. Dette finder til-
svarende anvendelse for skibe under bygning.
Søfartsstyrelsen kan også fra skibets reder, fører og maskinchef som enhver,
der handler på disses vegne, kræve at vedkommende yder den nødvendige
bistand ved styrelsens undersøgelser og giver enhver oplysning i forbindelse
hermed, jf. § 19, stk. 2.
Efter § 1 a i lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012,
fastsætter transportministeren regler eller træffer bestemmelser med henblik
på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler
om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver
og beslutninger om naturbeskyttelse på havneområder. Transportministeren
fastsætter desuden regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplys-
ningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller an-
vende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet
af denne lov.
Denne bemyndigelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 1236 af 24. no-
vember 2014 om klageadgang og tilsyn med handicappedes og bevægelses-
hæmmedes adgang til havneterminaler m.v. Bekendtgørelsen omhandler
primært klage over manglende opfyldelse af en terminaloperatørs forplig-
telser om ikke-diskrimination af passagerer, herunder særligt passagerer
med handicap og bevægelseshæmmede passagerer, samt passagerers ret-
tigheder i tilfælde af forsinkelse og aflysning m.v. i medfør af forordningen,
og klage over manglende opfyldelse af billetudstederes, rejseagenters eller
rejsearrangørers forpligtelser efter forordningen.
Derudover fremgår det af § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen, at terminaloperatø-
rer og i påkommende tilfælde havnemyndigheder, der er omfattet af be-
kendtgørelse, ved opslag på terminalen og om muligt i havnen skal gøre
opmærksom på de forpligtelser for terminaloperatører, der følger af forord-
ningen.
56
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter § 5 i bekendtgørelsen fører Trafikstyrelsen tilsyn med terminalopera-
tørers overholdelse af forordningen i forbindelse med behandling af kon-
krete klager. Trafikstyrelsen kan efter behov desuden foretage fysiske in-
spektioner på den enkelte terminal eller havn. Inspektioner kan være uan-
meldte. Hvis der konstateres fejl og mangler i forhold til overholdelse af §
4, stk. 1, som følge af en inspektion, kan Trafikstyrelsen påbyde, at disse
udbedres inden for en rimelig frist.
De udpegede organer efter artikel 25, stk. 1, i passagerrettighedsforordnin-
gen, er således Søfartsstyrelsen for så vidt angår skibet og transportører/re-
derier og Trafikstyrelsen for så vidt angår havne og terminaloperatører.
[Forbrugerorienterede
banktjenester]
[XXX]
3.6.2. Direktivets indhold
Som det gør sig gældende i hele tilgængelighedsdirektivets opbygning er
også kontrollen med produkter og tjenesters overensstemmelse med tilgæn-
gelighedskravene opdelt i særskilte kapitler for henholdsvis kontrollen med
produkters overensstemmelse og kontrollen med tjenesters overensstem-
melse.
Rammerne for markedsovervågning af produkter og EU-beskyttelsesproce-
dure findes i tilgængelighedsdirektivets kapitel VIII, mens direktivets kapi-
tel IX indeholder medlemsstaternes forpligtelser og muligheder for kontrol
af tjenesteydelsers opfyldelse af kravene. Direktivets bestemmelse om
håndhævelse findes i kapitel X1, artikel 29.
3.6.2.1. Markedsovervågning af produkter
Af direktivets artikel 19 fremgår det først og fremmest i stk. 1, at en række
bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
765/2008 om kravene til akkreditering i forbindelse med markedsføring af
produkter (forordning nr. 765) finder anvendelse på produkter omfattet af
tilgængelighedsdirektivet. Denne forordning blev den 16. juli 2021 erstattet
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 om markeds-
overvågning og produktoverensstemmelse (markedsovervågningsforord-
ningen), for så vidt angår delen om markedsovervågning af produkter. Til-
gængelighedsdirektivets henvisning til forordning nr. 765 skal derfor ses
som en reference til markedsovervågningsforordningen, hvor sammenlig-
ningstabellen i forordningens bilag III skal anvendes.
57
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det betyder bl.a., at markedsovervågning af produkter efter tilgængelig-
hedsdirektivet skal tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med
markedsovervågningsforordningen, jf. forordningens artikel 10, stk. 1, at
der skal anvendes en risikobaseret tilgang ved afgørelsen af, hvilke kontrol-
ler, der skal udføres jf. artikel 11, stk. 3, og at markedsovervågningsmyn-
digheden udøver sine beføjelser effektivt og proportionalt, jf. artikel 14, stk.
2. Herudover skal markedsovervågningsmyndighederne pålægges de befø-
jelser, som følger af forordningens artikel 14, stk. 4, litra a, b, e, og j. Dvs.
beføjelser til at kræve relevante oplysninger, herunder oplysninger om for-
syningskæden, fra de erhvervsdrivende, at få adgang til de erhvervsdriven-
des lokaler, arealer og transportmidler, at erhverve produktprøver, herunder
ved brug af skjult identitet, at kontrollere produktprøver og at foretage re-
verse engeneering på produktprøver.
Af direktivets artikel 19, stk. 2, fremgår rammerne for den kontrol, som mar-
kedsovervågningsmyndigheden skal foretage sig i tilfælde, hvor en er-
hvervsdrivende påberåber sig undtagelsen i direktivets artikel 14, og dermed
finder, at overholdelsen af tilgængelighedskravene medfører en grundlæg-
gende ændring af produktet og en uforholdsmæssig stor byrde for den er-
hvervsdrivende. Læs nærmere om artikel 14 i lovforlagets almindelige be-
mærkninger afsnit 3.4.
Efter direktivets artikel 19, stk. 3, skal markedsovervågningsmyndigheden
stille oplysninger om erhvervsdrivendes overholdelse af direktivets gæl-
dende tilgængelighedskrav, herunder vurderinger efter undtagelsen i artikel
14, til rådighed for forbrugerne efter anmodning og i et tilgængeligt format.
Direktivets artikel 20 indeholder bestemmelser om, hvilke tiltag de natio-
nale markedsovervågningsmyndigheder kan og skal tage over for produkter,
der ikke opfylder de gældende tilgængelighedskrav og ikke er undtaget efter
artikel 14. Det følger således af artikel 20, at markedsovervågningsmyndig-
heden skal evaluere produkter op imod direktivets krav, hvis der er tilstræk-
kelig grund til at antage, at produktet ikke overholder kravene. Viser evalu-
eringen, at produktet ikke opfylder kravene, skal myndigheden straks an-
mode den erhvervsdrivende om at træffe alle fornødne korrigerende tiltag
for at bringe produktet i overensstemmelse inden for en rimelig frist. Over-
holdes fristen ikke skal den erhvervsdrivende pålægges at trække produktet
tilbage inden for yderligere rimelig frist. Den erhvervsdrivende har herefter
pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger.
58
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Med forbehold for artikel 20 følger det endvidere af direktivets artikel 22,
at den erhvervsdrivende skal pålægges at bringe en række formelle mangler
i orden, hvis en medlemsstat konstaterer de pågældende mangler.
3.6.2.2. Kontrol med tjenester
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 23, at medlemsstaterne skal
fastlægge, gennemføre og ajourføre passende procedurer til kontrollen med
tjenester. Procedurerne skal sikre kontrol af, at tjenester opfylder tilgænge-
lighedskravene i direktivet, og kontrol af vurderingen efter undtagelsesbe-
stemmelsen i artikel 14, hvorefter en tjeneste kan undtages for overholdel-
sen af tilgængelighedskravene, hvis overholdelsen vil medføre en grundlæg-
gende ændring af tjenesten og en uforholdsmæssig stor byrde for den er-
hvervsdrivende. Derudover skal procedurerne anvendes til opfølgning af
klager eller indberetninger vedrørende tjenesters manglende opfyldelse af
tilgængelighedskravene og kontrol af, at den erhvervsdrivende har truffet de
fornødne korrigerende foranstaltninger.
3.6.2.3. Håndhævelse
Tilgængelighedsdirektivets regler om håndhævelse findes i direktivets arti-
kel 29. Her fremgår det, at medlemsstaterne skal sørge for, at der findes
tilstrækkelige og effektive midler til kontrol med overholdelsen af direkti-
vet. Midlerne skal omfatte bestemmelser, der gør, at en forbruger efter nati-
onal ret kan indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente admi-
nistrative myndigheder, for på den måde at sikre, at de nationale bestem-
melser til gennemførelse af direktivet overholdes. Derudover skal de om-
fatte bestemmelser, der sikre en klager mulighed for partsrepræsentation ved
offentlige organer, private foreninger, organisationer eller andre juridiske
enheder, der har en legitim interesse i at sikre overholdelse af bestemmel-
serne i direktivet.
Direktivets artikel 29 finder dog ikke anvendelse på de offentlige udbuds-
procedurer.
3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Lovforslaget er bygget op på en måde, hvor det forudsættes, at de erhvervs-
drivende er ansvarlige spillere på markedet, som lever op til deres forplig-
telser om kun at bringe produkter på markedet eller levere tjenester, som er
i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Myndighedernes kontrol
har derfor ikke til hensigt at erstatte de erhvervsdrivendes egenkontrol eller
ansvar.
59
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de erhvervsdrivende i stort omfang
lever op til deres forpligtelser og i øvrigt ønsker et velfungerende samar-
bejde med myndighederne. Der vil dog også være erhvervsdrivende, der
ikke kan eller vil leve op til reglerne, særligt henset til at der er tale om helt
nye regler. Erhvervsministeriet ser derfor et behov for en kontrol, der kan
sikre, at markedsførte produkter og tjenester lever op til tilgængelighedskra-
vene. Det er intentionen, at der skal føres kontrol efter såvel proaktive som
reaktive indsatser. Den respektive indsats vil afhænge af produkt- eller tje-
nesteområde, og hvilken myndighed, der er den relevante kontrolmyndighed
på området.
Ressortansvaret for de produkter og tjenester, der er omfattet af lovforslaget
er således delt mellem flere ministerier og deres underliggende myndighe-
der. Det betyder, at ressortansvaret af fordelt på henholdsvis Finanstilsynet,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Søfartsstyrel-
sen under Erhvervsministeriet, Energistyrelsen under Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet og Trafikstyrelsen under Transportministeriet.
Erhvervsministeriet har i samarbejde med Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet og Transportministeriet vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt,
at de enkelte ministerier foretager kontrol med de produkter og tjenester,
som falder under ministeriernes ressort. Dette sker af hensyn til, at de en-
kelte ministerier og deres underliggende styrelser er nærmest til at have
kendskab til de produkter og tjenester, som ministerierne er ressort for.
Det betyder konkret, at Trafikstyrelsen forestår kontrollen med tjenester
vedrørende personbefordring med fly, bus og tog, samt for den del af per-
sonbefordring med skib, der foregår på havneområdet på land. Den reste-
rende del af kontrollen med tjenester vedrørende personbefordring med
skib, forestås af Søfartsstyrelsen, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, litra a-d.
Med lovforslaget forudsættes det altså, at ressortfordelingen mellem Er-
hvervsministeriet og Transportministeriet efter passagerrettighedsforord-
ningen ved sørejser og rejser på indre vandveje vil gøre sig gældende i for-
hold til personbefordring med skib efter tilgængelighedsdirektivet. Det be-
tyder, at håndhævelsen for så vidt angår transportører, herunder rederier,
som har stået for befordringen, vil henhøre under Søfartsstyrelsen under Er-
hvervsministeriet, mens håndhævelsen for så vidt angår administration og
forvaltning af en havneterminal vil henhøre under Trafikstyrelsen under
60
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Transportministeriet. Det indebærer, at tjenester til interaktive selvbetje-
ningsterminaler, som ikke er installeret som integrerede dele af skibe, hen-
hører under Trafikstyrelsen, idet produktet, som tjenesten er rettet til, ho-
vedsageligt vil være placeret i terminaler og/eller på havneområder. Det in-
debærer dermed også, at websteder, tjenester til mobile enheder, herunder
mobilapplikationer, elektroniske billetter og elektroniske billettjenester og
levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i
realtid, vil henhøre under Søfartsstyrelsen.
Søfartsstyrelsens og Trafikstyrelsens kontroller forventes som udgangs-
punkt tilrettelagt som reaktive tilsyn. Dette vil blive fulgt op at en proaktiv
kontrolindsats, hvis der viser sig behov for det.
Derudover er det Energistyrelsen, der forestår kontrollen med teleområdet.
Det betyder, at Energistyrelsen vil føre kontrol med overholdelse af tilgæn-
gelighedskravene vedrørende forbrugerterminaludstyr med interaktiv data-
behandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medie-
tjenester, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 5, og elektroniske kommunikati-
onstjenester, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1. Det er for Energistyrelsen
som udgangspunkt hensigten at gennemføre reaktivt kontrol på baggrund af
f.eks. henvendelser og omtale i pressen.
Det er forventningen, at tilgængelighedskravene i forhold til smart-tv og
elektroniske kommunikationstjenester vil blive efterkommet på baggrund af
den vejledning og de standarder, der vil blive udarbejdet i forlængelse af
den forslåede lov. Energistyrelsens kontrol forventes derfor som udgangs-
punkt tilrettelagt som et reaktivt tilsyn. Dette vil blive fulgt op af en proaktiv
kontrolindsats, hvis der viser sig behov for det.
Desuden forestår Forbrugerombudsmanden kontrollen med e-handelstjene-
ster, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 6. Det er forventningen, at Forbruger-
ombudsmandens vil modtage tilstrækkelige forbrugeranmeldelser til, at
kontrollen vil blive tilrettelagt som reaktive tilsyn. Der vil blive fulgt op med
en proaktiv kontrolindsats, hvis der viser sig behov for det. Det forventes,
at Forbrugerombudsmanden vil føre kontrol ud fra samme tilgang som efter
markedsføringsloven, dog med de beføjelser som følger af dette lovforslag.
Endelig forestår Sikkerhedsstyrelsen kontrollen med den resterende del af
lovforslagets anvendelsesområde. Dermed skal Sikkerhedsstyrelsen kon-
trollere alle andre produkter end forbrugerterminaludstyr, der anvendes til
at få adgang til audiovisuelle medietjenester, E-bøger, tjenester, der giver
61
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
adgang til audiovisuelle medietjenester, og forbrugerorienterede banktjene-
ster, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2, nr. 2, 4 og 5.
Forbrugerorienterede banktjenester og pengeautomater har oprindeligt res-
sort i Finanstilsynet under Erhvervsministeriet. Det er dog Erhvervsministe-
riets vurdering, at det kan skabe gode synergieffekter, at kontrolopgaven for
disse områder også placeres hos Sikkerhedsstyrelsen, der i forvejen skal føre
kontrol med størstedelen af de omfattede produkter og dele af tjenesterne.
På den måde kan Sikkerhedsstyrelsen anvende den erfaring, der opbygges
på de øvrige områder, til også at føre kontrol med områderne fra Finanstil-
synet. Det forudsættes, at flytningen af kontrolopgaven fra Finanstilsynet til
Sikkerhedsstyrelsen medfører tilsvarende flytning af ressourcer.
Det er hensigten, at Sikkerhedsstyrelsens kontrolindsats skal tilrettelægges
såvel som en proaktiv som en reaktiv kontrolindsats, og at kontrollen i høj
grad skal bygge på en datadrevet risikomodel.
Selvom der på den måde er forskellige myndigheder involveret i håndhæ-
velsen af tilgængelighedskravene, er det Erhvervsministeriets vurdering, i
samarbejde med de øvrige ministerier, at de enslydende kontrol- og hånd-
hævelsesbestemmelser efter lovforslaget vil føre til en relativ ensartet kon-
trol på tværs af de omfattede produkter og tjenester.
De nævnte kontrolmyndigheder kan således alle anvende de kontrolbestem-
melser, der følger af lovforslaget. Enkelte af lovforslagets bestemmelser
omfatter dog kun kontrollen med produkter. Dette skyldes, at enkelte rele-
vante artikler i tilgængelighedsdirektivet, som kræver visse kontrolbeføjel-
ser til myndighederne, alene vedrører produkter. Som følge af den be-
skrevne hensigt med at minimumsimplementere tilgængelighedsdirektivet
vil nogle kontrolbestemmelser derfor udelukkende kunne anvendes i rela-
tion til produkter.
Det foreslås således i lovforslagets § 47, stk. 2, at produkter skal kunne ud-
tages under skjult identitet. Anvendelsen af skjult identitet foreslås med det
tungtvejende hensyn, at kontrolmyndighederne på den måde kan føre en ef-
fektiv kontrol og sørge for, at der særligt på nettet ikke kan ske salg af pro-
dukter, der er i strid med tilgængelighedskravene, uden at kontrolmyndig-
hederne kan gribe ind. Der henvises til bemærkningerne til § 47. Derudover
foreslås det også i § 49, at kontrolmyndighederne kan kontrollere, om et
produkt uretmæssigt er CE-mærket og meddele påbud om fjernelse af mær-
ket. Der henvises til bemærkningerne til § 49.
62
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
De oven for nævnte bestemmelser kan derfor ikke anvendes af de kontrol-
myndigheder, der alene fører kontrol med tjenester. De øvrige kontrolbe-
stemmelser kan anvendes af alle de omhandlede kontrolmyndigheder.
Der betyder bl.a., at det foreslås, at kontrolmyndigheder kan udtage produk-
ter og tjenester til kontrol, at de kan få adgang uden retskendelse til er-
hvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, at de kan foretage tekniske
undersøgelser af produkter og tjenester, at de kan kræve alle oplysninger fra
de erhvervsdrivende, der er nødvendige for at vurdere overensstemmelse
med regler, og at de kan træffe afgørelse over for de produkter og tjenester,
der ikke lever op til reglerne.
For at skabe en højere regelefterlevelse og sikre en effektiv kontrol, er det
essentielt, at kontrolmyndighedernes ressourcer sættes ind, hvor regelefter-
levelsen er lav, eller risikoen for at blive snydt, fordi produktet ikke lever
op til de lovede egenskaber, er størst. Det er vigtigt, at det sikres, at kontrol-
myndighederne sætter ind over for de erhvervsdrivende, der ikke følger reg-
lerne og omvendt ikke bebyrder de erhvervsdrivende, som efterlever dem.
Lovforslaget lægger således op til, at kontrollen på området i højere grad
kan baseres på data. Ved at anvende en datadrevet risikomodel kan der ska-
bes et objektivt vidensgrundlag for prioritering af kontrolmyndighedernes
aktiviteter samt for vejlednings- og informationskampagner. Det vil bidrage
til en effektiv og proportional kontrol, da kontrolmyndighederne får mulig-
hed for at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger, der er mest hensigtsmæs-
sige at anvende på et givent område. På den måde sikres det, at det mest
proportionale retsmiddel anvendes. Det betyder også, at de erhvervsdri-
vende, der har høj regelefterlevelse, belastes mindst muligt af kontrollen.
Der vil være flere parametre, der er afgørende for, hvor ofte en erhvervsdri-
vende vil blive underlagt kontrol, f.eks. resultatet af kontrolmyndighedens
seneste kontroller og eventuelle anmeldelser eller henvendelser, som myn-
digheden har modtaget.
For at kunne skabe det bedst mulige risikobillede foreslås det, at kontrol-
myndighederne får hjemmel til at indhente og behandle oplysninger og her-
under foretage samkøring i kontroløjemed. Med lovforslaget lægges der så-
ledes op til, at kontrolmyndighederne i kontroløjemed kan indhente, be-
handle og samkøre offentligt og ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra
offentlige myndigheder og oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder.
Derudover foreslås det, at kontrolmyndighederne ligeledes kan behandle og
63
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
samkøre oplysninger, som myndigheden er i besiddelse af ud over de før-
nævnte tilfælde. Endelig foreslås det, at kontrolmyndighederne i kontroløje-
med kan indhente, behandle og samkøre ikke-offentligt tilgængelige oplys-
ninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbruger-
organisationer.
Hjemlerne til indhentning, behandling og samkøring af oplysninger kan
f.eks. anvendes til at samkøre offentligt tilgængelige oplysninger fra andre
myndigheder med kontrolmyndighedernes egne oplysninger indsamlet i for-
bindelse med myndighedens kontrolaktiviteter. Der kan være tale om of-
fentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder, såsom oplysninger
fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), oplysninger fra Bygnings- og
Boligregistret (BBR) og oplysninger fra Fødevarestyrelsens og Arbejdstil-
synets smileyordninger. Hermed får kontrolmyndigheden adgang til at an-
vende stamdata om erhvervsdrivende, produkter og tjenester i Danmark
samt data fra kontrolbesøg, hvor fokus blandt andet har været teknisk ved-
ligehold.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 50.
Til brug for håndhævelsen af tilgængelighedskravene for produkter og tje-
nester omfattet af lovforslaget forventes det, at der løbende udarbejdes har-
moniserede standard eller tekniske specifikationer på EU-plan. De harmo-
niserede standarder eller tekniske specifikationer vil hjælpe de erhvervsdri-
vende såvel som kontrolmyndighederne til at sikre, at produkter og tjenester
lever op til tilgængelighedskravene.
Der er på europæisk plan allerede fastsat en tilgængelighedsstandard (EN
301 549 V3.1.1 (2019-11)). Denne fastsætter tilgængelighedsprincipper og
tekniske krav på de fleste digitale områder, herunder for websteder og mo-
bilapplikationer m.v. Standarden er fastsat af den europæiske standardise-
ringsorganisation ETSI (Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Tele-
kommunikation), CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation) og
CENELEC (Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering).
Der henvises i denne også til standarden WCAG 2.1 - Retningslinjer for
tilgængeligt webindhold. WCAG definerer, hvordan webindhold kan gøres
mere tilgængeligt for personer med handicap.
I Danmark anvendes WCAG allerede af offentlige myndigheder til håndhæ-
velse af webtilgængelighedsloven. Der sker på baggrund af aftale om an-
vendelse af åbne standarder i det offentlige, som blev indgået mellem den
64
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
daværende regering, KL og Danske Regioner i oktober 2007. WCAG for-
ventes også anvendt på visse tjenester, der er omfattet af tilgængelighedsdi-
rektivet.
3.7. Sanktioner
3.7.1. Gældende ret
For langt størstedelen af lovforslagets anvendelsesområde er der endnu ikke
fastsat tilgængelighedskrav i dansk ret, og der er derfor heller ikke fastsat
sanktioner for overtrædelser. Dette gælder dog ikke for så vidt angår tjene-
ster i forbindelse med personbefordring med fly, bus, tog og skib, idet visse
elementer af tilgængelighedskrav allerede er omfattet af gældende EU-ret
på personbefordringsområdet.
I henhold til § 514 a i søloven kan der i regler, der er udstedt i medfør af
loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. I sådanne regler
kan der fastsættes tilsvarende straf for overtrædelse af regler fastsat i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af loven.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reg-
lerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 515 i søloven.
Bekendtgørelse nr. 74 af 29. januar 2013 om skibspassagerers rettigheder er
fastsat i medfør af søloven. Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, straffes den,
herunder transportører, rejseagenter, rejsearrangører og billetudstedere, der
overtræder forordningen, med bøde, jf. bekendtgørelse nr. 7 af 7. januar
2015 om ændring af bekendtgørelse om skibspassagerers rettigheder.
Det fremgår af § 18, stk. 2 og 3, i lov om havne, at der i forskrifter, der
udstedes i henhold til loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i Det Euro-
pæiske Fællesskabs forordninger på havneområdet. Der kan ligeledes på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-
felovens 5. kapitel, jf. stk. 4.
Bekendtgørelse nr. 1236 af 24. november 2014 om klageadgang og tilsyn
med handicappedes og bevægelseshæmmedes adgang til havneterminaler
m.v. er fastsat i medfør af lov om havne. Efter bekendtgørelsens § 6 straffes
den, der ikke efterlever en afgørelse efter bekendtgørelsen eller et påbud,
der er givet i forbindelse med, at der er konstateret fejl og mangler i forhold
til terminaloperatørernes og i påkommende tilfælde havnemyndighedernes
65
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
forpligtelse ved opslag på terminalen og om muligt i havnen til at gøre op-
mærksom på de forpligtelser for terminaloperatører, der følger af forordnin-
gen.
3.7.2. Direktivets indhold
Tilgængelighedsdirektivets krav til sanktioner findes i direktivets artikel 30.
Det følger heraf, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner for
overtrædelse af de nationale regler, som vedtages i medfør af direktivet.
Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og
have en afskrækkende effekt. I tilfælde af den erhvervsdrivendes manglende
overholdelse af reglerne, skal sanktionerne ledsages af effektive korrige-
rende foranstaltninger.
Det følger også af direktivets bestemmelse, at der ved sanktioneringen skal
tages hensyn til omfanget af den manglende overholdelse, herunder alvoren
af den, antallet af produktenheder eller tjenester, som ikke er i overensstem-
melse med kravene, og antallet af personer der berøres af den manglende
overholdelse.
Endelig følger det, at sanktionsbestemmelsen ikke finder anvendelse på de
udbudsprocedurer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangs-
måderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,
transport samt posttjenester.
3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Et af formålene med lovforslaget er at sikre, at flere produkter og tjenester
gøres tilgængelige for personer med handicap eller andre funktionsnedsæt-
telser. På den måde er det hensigten at skabe et mere inklusivt samfund, der
gør det lettere for personer med handicap at leve uafhængigt. For at dette
skal lykkes er det af afgørende betydning, at de erhvervsdrivende, der brin-
ger produkter i omsætning eller levere tjenester, lever op til de tilgængelig-
hedskrav og forpligtelser, som følger af lovforslaget.
Erhvervsministeriet foreslår på den baggrund, at der fastsættes sanktioner i
form af bødestraf over for de erhvervsdrivende, der ikke lever op til de fast-
satte krav og forpligtelser efter loven. Erhvervsministeriet er af den opfat-
telse, at målsætningen for strafudmålingen bør være, at den økonomiske
66
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
sanktion fastsættes således, at den ud fra specialpræventive og generalpræ-
ventive hensyn fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for
at opnå besparelser på bekostning af lovgivningens tilgængelighedskrav og
brugerhensyn i øvrigt. De erhvervsdrivende, der overholder reglerne, må
ikke stilles økonomisk og derved konkurrencemæssigt dårligere end de er-
hvervsdrivende, der ikke lever op til kravene. Hensynet til, at personer med
handicap eller andre funktionsnedsættelser skal kunne stole på, at produkter
og tjenester er tilgængelige, så de i højere grad kan leve uafhængigt, gør, at
der bør ses med en vis alvor på overtrædelser af lovgivningen. Dette bør
komme til udtryk i strafudmålingen.
Bøder skal derfor have en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at få
de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne, og at det ikke økonomisk kan
betale sig at overtræde reglerne. Præventive hensyn kræver, at der ved ud-
målingen af bøder i alle tilfælde skal tages særligt hensyn til en opnået eller
tilsigtet økonomisk fordel eller interesse ved en overtrædelse.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at straffen skal stå i et passende for-
hold til den pågældende overtrædelse. Bødens størrelse afhænger derfor af
flere parametre, herunder hvor stort omfanget af den manglende overhol-
delse er, karakteren af overtrædelsen, antallet af produkter eller tjenester,
som overtrædelsen påvirker, den opnåede eller tilsigtede økonomiske ge-
vinst ved overtrædelsen og antallet berørte person m.v. Samtidig skal der i
den konkrete sag tages hensyn til, om der foreligger skærpende eller formil-
dende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.
Særligt forhold vedrørende virksomhedens størrelse, grad af professionali-
sering og samarbejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hen-
syn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til
den erhvervsdrivendes virksomheds størrelse. Fastsættelse af straffens stør-
relse vil i sidste ende bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige sagens omstændigheder.
Erhvervsministeriet finder det vigtigt, at bødestørrelsen er proportional med
overtrædelsen, og at den erhvervsdrivende ikke får mulighed for reelt at
opnå fortjeneste ved ikke at leve op til tilgængelighedskravene eller sine
forpligtelser i den henseende. Den erhvervsdrivende skal ikke kunne opnå
fortjeneste ved at overtræde flere regler på en gang, og derfor finder mini-
steriet også, at det er nødvendigt at fravige det almindelige princip om mo-
dereret kumulation i straffelovens § 88.
67
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Med lovforslaget foreslås derfor, at absolut kumulation anvendes, når der
foretages bødefastsættelse for flere kriminelle forhold til samtidig pådøm-
melse. Det betyder, at der ved udmålingen af den samlede bøde, som ud-
gangspunkt, skal ske sammenlægning af den fulde straf for hver af overtræ-
delserne. Resultatet er en betydeligt højere bøde end ved modereret kumu-
lation, hvilket skal medvirke til at opnå den ønskede præventive effekt.
Manglende overholdelse af krav og forpligtelser efter lovforslaget medfører
ikke en egentlig risiko for personers helbred eller risiko for skade på ejen-
dom, miljø eller lignende. Erhvervsministeriet finder derfor, at der ikke er
grundlag for at fastsætte sanktioner i form af fængselsstraf for overtrædelse
af lovforslagets regler.
3.8. Forholdet til handicapkonventionen og anden relevant lovgiv-
ning
Det følger af tilgængelighedsdirektivets præambelbetragtning nr. 16, at di-
rektivet støtter op om medlemsstaternes indsats for at leve op til deres inter-
nationale forpligtelser og forpligtelser
i medfør af FN’s konvention af 13.
december 2006 om rettigheder for personer med handicap (handicapkon-
vention). Danmark tiltrådte konventionen den 13. juli 2009 og Den Europæ-
iske Union har været part i konventionen siden den 21. januar 2011. Kon-
ventionen er i dag ratificeret af samtlige medlemsstater. Derfor er bestem-
melserne i konventionen også en integreret del af Unionens retsorden og
bindende for EU-institutionerne og medlemsstaterne.
Det fremgår af handicapkonventionens artikel 9, at deltagerstaterne, med
henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt
liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold, skal træffe passende foranstalt-
ninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har ad-
gang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og
kommunikation, herunder informationsteknologi, kommunikationstekno-
logi og kommunikationssystemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er
åbne for eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter.
Foranstaltningerne skal identificere og afskaffe barrierer for tilgængelighed
for bl.a. informations- og kommunikationstjenester samt andre tjenester,
herunder elektroniske tjenester og nødberedskab. Herudover skal deltager-
staterne bl.a. sikre, at private udbydere af faciliteter og tilbud, som er åbne
for eller gives til offentligheden, tager hensyn til alle aspekter af tilgænge-
lighed for personer med handicap, samt fremme adgangen for personer med
handicap til ny teknologi og nye systemer på informations- og kommunika-
tionsområdet, herunder internettet.
68
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger tydeligt af tilgængelighedsdirektivets præambelbetragtninger, at
handicapkonventionen har stor betydning for udarbejdelsen af direktivet.
Der er således henvist til konventionen i 9 af direktivets 104 præambelbe-
tragtninger.
Det fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 3, at direktivet definerer
personer med i handicap i overensstemmelse med handicapkonventionen,
hvor personer med handicap er nærmere defineret i konventionens artikel 1.
Personer med handicap defineres derfor som personer, der har en langvarig
fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i sam-
spil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i
samfundslivet på lige fod med andre, jf. direktivets artikel 3, nr. 1.
Unionen forudser i præambelbetragtning nr. 5, at der formentlig vil ske en
stigning i uoverensstemmelserne mellem medlemsstaternes love og admini-
strative bestemmelser, vedrørende produkter og tjenesters tilgængelighed
for personer med handicap, som følge af handicapkonventionens ikrafttræ-
den. Dette som udgangspunkt fordi handicapkonventionen kræver, at der
laves nationale supplerende regler til konventionen. Det forventes at uover-
ensstemmelserne skaber barrierer for den fri bevægelighed for produkter og
tjenester og fordrejer effektiv konkurrence i det indre marked.
Efter præambelbetragtning nr. 15 ser Unionen et behov for, at Unionen laver
tiltag, der sikrer, at nationale supplerende bestemmelser som følge af han-
dicapkonventionen ikke øger de førnævnte uoverensstemmelser mellem
medlemsstaternes lovgivninger på tilgængelighedsområdet yderligere. Uni-
onen finder det derfor nødvendigt at fremme gennemførelsen af handicap-
konventionen gennem fastsættelse af fælles EU-regler, hvilket sker med til-
gængelighedsdirektivet, jf. præambelbetragtning nr. 16. Det fremgår desu-
den af præambelbetragtning nr. 17, at Unionen på lige fod med handicap-
konventionens artikel 9, som er gennemgået ovenfor, udpeger otte aktions-
områder, der er grundlæggende forudsætninger for at kunne deltage i sam-
fundet. Det er herudfra, at der tages sigte på at sikre tilgængeligheden af
produkter og tjenester.
69
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at have offentlige økonomiske konsekvenser. Til-
gængelighedsdirektivet regulerer områder, som i overvejende grad ikke hid-
til har været reguleret, hvilket medfører en række nye krav til mange pro-
dukter og tjenester og til kontrollen heraf.
Med forslagets implementering af tilgængelighedsdirektivet er det hensig-
ten, at Sikkerhedsstyrelsen skal varetage opgaven som opsamlende kontrol-
myndighed på området, dvs. hvor der ikke i dag findes regulering af de på-
gældende produkter og tjenester, og hvor der ikke findes en anden ressort-
ansvarlig myndighed. Som opsamlende myndighed får Sikkerhedsstyrelsen
derved ansvaret for kontrollen med produkter og tjenester, hvor der ikke
findes en anden ressortansvarlig myndighed, hvilket f.eks. er computere,
selvbetjeningsterminaler til check-in og e-bøger. Det er vurderingen, at dette
kræver finansiering uden for Erhvervsministeriets egen økonomiske ramme.
Ressourcebehovet for Sikkerhedsstyrelsen som opsamlende myndighed kan
opdeles i en opstartsperiode fra 2021 til 2024 og en driftsperiode fra 2025
og frem. I opstartsperioden fordeler udgifterne sig med 1,1 mio. kr. i 2021,
1,9 mio. kr. i 2022, 0,2 mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024. I den efterføl-
gende driftsperiode udgør udgifterne 4,1 mio. kr. årligt.
Lovforslaget medfører, at staten fra 2025 skal foretage kontrol med, hvor-
vidt tilgængelighedskravene for de omfattede produkter og tjenesteydelser
overholdes. Det betyder et øget ressourceforbrug i driften svarende til ca.
5,4 årsværk. Der forventes herefter merudgifter på ca. 4,1 mio. kr. årligt fra
2025 (se ovenfor). Merudgiften hænger bl.a. sammen med, at der er tale om
en produkter og tjenester, der ikke i forvejen er reguleret.
Kravene til banktjenester og pengeautomater samt tilsynet hermed forventes
også at medføre ressourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet, idet Fi-
nanstilsynet vil skulle dække den del af Sikkerhedsstyrelsens udgifter der
hidrører fra Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med kravene til banktjenester og
pengeautomater. Omkostningerne til dette tilsyn vurderes at ville udgøre xx
kr. pr. år.
Lovforslaget omfatter endvidere en række produkter og tjenester, hvor der i
forvejen findes ressortansvarlige myndigheder. Det gælder således Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet,
70
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Energistyrelsen under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Trafik-
styrelsen under Transportministeriet.
De nævnte kontrolmyndigheder, som i forvejen har ressortansvar for pro-
dukter og tjenester, som omfattes af tilgængelighedsdirektivet, afholder ud-
gifterne til kontrollen på området inden for egen økonomiske ramme.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner
og kommuner.
Lovforslaget forventes at medføre visse administrative implementerings-
konsekvenser for staten.
I forbindelse med kontrollen inden for lovforslagets anvendelsesområde er
det vurderingen, at der ikke er behov for udvikling af nye IT-systemer, men
at de eksisterende systemer og procedurer hos kontrolmyndighederne kan
rumme kontrollen med tilgængelighedskrav. Det vurderes dog at være nød-
vendigt med en opkvalificering af kompetencer hos kontrolmyndighederne.
Dette gør sig særligt gældende for tjenester, som vurderes at være mere
komplicerede end produkter, når der skal foretages en vurdering af, om en
given tjeneste er i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Kontrol-
arbejdet forventes således at kræve en betydelig teknisk indsigt, afhængigt
af hvilke produkter, tjenester og krav, der er tale om.
Lovforslaget følger de relevante principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning. Dette indebærer bl.a., at reglerne så vidt muligt er udformet på en klar
og konsistent måde, idet der samtidigt er taget højde for tilgængelighedsdi-
rektivets krav til implementeringen i dansk ret.
Efter lovforslagets kapitel 9 fastsættes bestemmelser i relation til kommuni-
kation til og fra kontrolmyndighederne. I den forbindelse vil digital kom-
munikation være obligatorisk, medmindre særlige omstændigheder taler for
at fravige dette udgangspunkt. Hvis der fastsættes nærmere regler om kom-
munikation med hjemmel i lovforslagets § 53, stk. 4, vil anvendelsen af ek-
sisterende offentlig it-infrastruktur blive efterstræbt.
Myndighedernes kontrolopgaver vil medføre, at der behandles relevant pro-
dukt-, tjeneste-, og virksomhedsinformation. Myndighederne vil have et
lovligt behandlingsgrundlag i henhold til databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 1, litra e, idet der vil være tale om offentlig myndighedsudøvelse.
71
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
I samme forbindelse lægger lovforslaget op til, at kontrolmyndighederne
kan anvende datadrevne modeller til at føre risikobaseret kontrol med pro-
dukter og tjenester omfattet af lovforslaget. Indsamling af data skal således
kunne understøtte, at kontrollen rettes derhen, hvor sandsynligheden for
uoverensstemmende produkter og tjenester er størst, hvilket skal bidrage til
at forebygge snyd og fejl på området.
I forbindelse med behandlingen af data forventes det, at der i og på tværs af
kontrolmyndighederne kan blive samkørt en række forskellige oplysninger,
herunder også fra andre registre, f.eks. CVR-registeret, og f.eks. også rele-
vante oplysninger fra Arbejdstilsynet og told- og skatteforvaltningen. Der
forventes alene at blive samkørt persondata i form af oplysninger fra enkelt-
mandsvirksomheder, og under alle omstændigheder vil behandling af date
ske i overensstemmelse med den databeskyttelsesretlige regulering.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget forventes at medføre væsentlige negative økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet i form af øvrige efterlevelseskonsekvenser.
Lovforslaget indeholder nye tilgængelighedskrav til en række produkter og
tjenester, som de erhvervsdrivende vil skulle overholde for de produkter og
tjenester, som bringes i omsætning eller leveres fra den 28. juni 2025. De
nye krav medfører, at erhvervsdrivende i vidt omfang vil være nødt til at
ændre i deres produktionsled for at kunne efterkomme kravene. Dette kan
have en indvirkning på priserne for de pågældende produkter og tjenester,
men da kravene er ens for de enkelte typer af produkter og tjenester bør det
ikke have en negativ betydning for konkurrencen.
Samtidig er det forventningen, at lovforslaget vil have en positiv indvirk-
ning på vækstvilkår og konkurrenceevne, særligt for mindre virksomheder,
idet produkter og tjenester fremover vil skulle leve op til ensartede tilgæn-
gelighedskrav i det indre marked. Det er derfor forventningen, at det vil
være lettere at afsætte produkter og levere tjenester på andre nationale mar-
keder end hidtil.
Forslaget vurderes i øvrigt at medføre væsentlige negative administrative
konsekvenser for erhvervslivet, som følge af øgede dokumentationskrav. De
erhvervsdrivende, der sælger og udbyder produkter og tjenester, vil således
være underlagt en række forpligtelser i medfør af lovforslaget. For produk-
ter gælder det f.eks. en fabrikants udarbejdelse af teknisk dokumentation og
72
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
EU-overensstemmelseserklæring og for tjenester er det f.eks. en tjenesteud-
byders oplysning om en tjenestes tilgængelighedsfunktionaliteter. Tilsva-
rende vil der være administrative konsekvenser forbundet med vurderingen
af, om et produkt eller en tjeneste kan fritages fra overholdelsen af relevante
tilgængelighedskrav.
Der vil tilmed skulle indføres nye procedurer for overensstemmelse med
tilgængelighedskravene, ligesom kravene kan betyde, at fremtidige produk-
tioner af produkter eller tjenester skal tilpasses, så de opfylder de nye til-
gængelighedskrav. Disse omkostninger kan karakteriseres som omstillings-
omkostninger.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klima- eller miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjene-
ster (EU-Tidende 2019, nr. L 151, side 70), der skal implementeres i natio-
nal ret senest den 28. juni 2022.
Tilgængelighedsdirektivet indeholder ikke bestemmelser om harmonise-
ringsniveau. Betragtningerne i direktivets præambel indikerer, at der er tale
om totalharmonisering af tilgængelighedskravene til de omfattede produkter
og tjenester, hvilket bl.a. kan udledes af præambelbetragtning nr. 7-9, 11,
16, 18 og 19. Det er således et mål med direktivet at skabe ensartede regler
for tilgængelighed på tværs af EU og fjerne barrierer for den frie bevæge-
lighed, så det indre marked kan fungere problemfrit. Strengere tilgængelig-
hedskrav end anført i direktivet for de omfattede produkter og tjenester vil
derfor være imod direktivets formål.
Det vil dog ikke være i strid med direktivet at fastsætte tilgængelighedskrav
for produkter og tjenester, som ikke er omfattet af direktivets anvendelses-
område.
Lovforslaget går ikke videre end minimumskravene i direktivet. Der vil så-
ledes være tale om minimumsimplementering.
73
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
2515211_0074.png
UDKAST
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11/10 til den 22/11 2020 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
…
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Kontrolopgaverne på de områder,
hvor der ikke i forvejen findes en
ressortansvarlig myndighed, bevil-
lingsfinansieres.
Der vil være en opstartsperiode fra
2021 fra 2024. I 2021 er udgifterne
1,1 mio. kr., i 2022 er udgifterne 1,9
mio. kr., i 2023 er udgifterne 0,2
mio. kr. og i 2024 er udgifterne 0,3
mio. kr. Det svarer til en udgift i op-
startsperioden på 3,5 mio. kr.
I den efterfølgende driftsperiode ud-
gør udgifterne 4,1 mio. kr. årligt.
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Det forventes positive økonomiske
konsekvenser for konsekvenser for erhvervslivet, idet
erhvervslivet
en harmonisering af tilgængeligheds-
krav vil gøre det lettere at sælge og
udbyde produkter og tjenester på det
indre marked.
Der forventes implementeringskon-
sekvenser for kontrolmyndighederne
på området, idet der skal føres kon-
trol med en række produkter og tje-
nester ud fra nye krav.
Der forventes væsentlige negative
økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, idet tilgængelighedskra-
vene i vidt omfang er nye og idet
opfyldelse af kravene vil være en
forudsætning for at sælge og udbyde
produkter og tjenester fra 2025.
74
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
2515211_0075.png
UDKAST
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Der forventes væsentlige negative
administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, idet tilgængelighedskra-
vene i vidt omfang er nye og idet
opfyldelse af kravene vil være en
forudsætning for at sælge og udbyde
produkter og tjenester fra 2025.
Ingen
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klima- og miljø- Ingen
mæssige konse-
kvenser
Ingen
Forholdet til EU- Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.
retten
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjene-
ster (EU-Tidende 2019, nr. L 151, side 70). Direktivet skal være gennemført
i medlemsstaterne senest den 28. juni 2022.
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede § 1 beskriver, hvilke produkter og tjenester, lovforslaget fin-
der anvendelse på. Anvendelsesområdet er enslydende med tilgængelig-
hedsdirektivets anvendelsesområde i artikel 2, stk. 1 og 2, hvorfor det alene
er direktivets artikel 2, stk. 3, om besvarelse af alarmkommunikation til det
fælleseuropæiske alarmnummer 112, fra direktivets anvendelsesområde,
som ikke implementeres ved dette lovforslag.
75
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Tilgængelighedsdirektivet er et nyere EU-direktiv, der endnu ikke er imple-
menteret i dansk ret. De tilgængelighedskrav, der gælder for direktivets an-
vendelsesområde, er derfor for hovedparten endnu ikke reguleret i dansk ret.
Dog indeholder gældende EU-ret på personbefordringsområdet allerede en
række tilsvarende krav til levering af oplysninger i tilgængeligt format og
om tilgængeligheden af befordringstjenesterne. Hvor tjenesteydelser efter-
lever kravene i passagerrettighedsforordningerne, anses de derfor også for
at opfylde de tilsvarende krav i tilgængelighedsdirektivet. De yderligere
krav i tilgængelighedsdirektivet vil dog fortsat gælde i fuldt omfang.
Det foreslås i
§ 1, stk. 1,
at loven finder anvendelse på de produkter, som er
oplistet i nr. 1-6.
I alle tilfælde er der tale om forbrugerprodukter, der kan være relevante at
anvende for personer med handicap for at kunne deltage på lige fod med
andre i samfundet.
Det foreslås i
nr. 1,
at loven finder anvendelse på forbrugerorienterede com-
puterhardwaresystemer og
–operativsystemer
til generelle formål med hen-
blik på de pågældende hardwaresystemer.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1,
litra a, og medfører, at computere og operativsystemer omfattes af loven.
Computerhardwaresystemer til generelle formål skal forstås som den kom-
bination af hardware, der udgør en hel computer, og som er beregnet til at
skulle betjenes af forbrugere. Eksempler på sådanne
computere er PC’er,
både stationære og bærbare, smartphones og tablets.
Operativsystemer til generelle formål er software, der viser brugerne en
standardgrænseflade, når alle programmer på computeren er lukket ned, og
de kan både være en integreret del af computerhardwaresystemerne eller
være fritstående software. Eksempler på operativsystemer er Windows fra
Microsoft og MacOS fra Apple.
Det foreslås i
nr. 2,
at loven finder anvendelse på betalingsterminaler.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1,
litra b, nr. i, og medfører, at betalingsterminaler omfattes af loven.
76
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Betalingsterminaler er et apparat på et fysisk salgssted, der kan anvendes til
at gennemføre betaling ved at anvende et betalingsinstrument, f.eks. beta-
lingskort eller mobilapplikationer. Betalingsterminaler er eksempelvis ter-
minaler til anvendelse af betalingskort eller terminaler til anvendelse af Mo-
bile-Pay eller lignende.
Det foreslås i
nr. 3,
at loven finder anvendelse på de selvbetjeningsautoma-
ter, som er beregnet til levering af de tjenester, der er omfattet af loven, og
som er oplistet i litra a-d.
I
litra a
foreslås det, at loven finder anvendelse på pengeautomater.
Bestemmelsen implementerer første del af tilgængelighedsdirektivets arti-
kel 2, stk. 1, litra b, nr. ii, og medfører, at pengeautomater omfattes af loven,
når de er beregnet til levering af de tjenester, der også er omfattet af loven.
De tjenester, der typisk vil blive leveret via en pengeautomat og som er om-
fattet af loven, er forbrugerorienterede banktjenester. Forbrugerorienterede
banktjenester er beskrevet i afsnit 3.1.2.4. i lovforslaget almindelige be-
mærkninger og bemærkningerne til § 1, stk. 2, nr. 3, nedenfor i dette afsnit.
Pengeautomater kan f.eks. anvendes til hævning af kontanter eller indsæt-
telse af kontanter på en konto, hvorved de leverer forbrugerorienterede
banktjenester, der er omfattet af loven.
I
litra b
foreslås det, at loven finder anvendelse på billetautomater.
Bestemmelsen implementerer anden del af tilgængelighedsdirektivets arti-
kel 2, stk. 1, litra b, nr. ii, og medfører, at billetautomater omfattes af loven,
når de er beregnet til levering af de tjenester, der også er omfattet af loven.
Billetautomater er interaktive selvbetjeningsterminaler, der udsteder fysiske
billetter, som giver adgang til tjenester. Eksempler på billetautomater, der
er leverer tjenester omfattet af loven, er automater til køb af rejsehjemmel
eller nummerautomater i banker eller lignende.
I
litra c
foreslås det, at loven finder anvendelse på selvbetjeningsautomater
til check-in.
Bestemmelsen implementerer tredje del af tilgængelighedsdirektivets arti-
kel 2, stk. 1, litra b, nr. ii, og medfører, at selvbetjeningsautomater til check-
77
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
in omfattes af loven, når de er beregnet til levering af de tjenester, der også
er omfattet af loven.
Eksempler på selvbetjeningsautomater til check-in, der leverer tjenester om-
fattet af loven, er check-in automater i lufthavne, hvor forbrugeren tjekker
sig selv og sin baggage ind inden flyafgang og rejsekort check-in terminaler
på tog- og busstationer og i busser m.v.
I
litra d
forslås det, at loven finder anvendelse på interaktive selvbetjenings-
terminaler, der leverer oplysninger, bortset fra terminaler, der er installeret
som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende materiel.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1,
litra b, nr. ii, og medfører, at interaktive selvbetjeningsterminaler omfattes
af loven, når de er beregnet til levering af de tjenester, der også er omfattet
af loven.
De interaktive selvbetjeningsterminaler er terminaler, der leverer en eller
anden form for information om en tjeneste, når de anvendes. Det omfatter
eksempelvis interaktive informationsskærme, der leverer oplysninger om
rejsetider, aflyste- eller forsinkede afgange m.v. Det kan også være skærme,
der leverer oplysninger om priser og tilbud på en tjeneste eller terminaler,
der leverer oplysninger om forbrugerorienterede banktjenester.
Undtaget fra bestemmelsen er selvbetjeningsterminaler, som er installeret
som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende materiel.
Det følger således af tilgængelighedsdirektivets præambelbetragtning nr.
27, at disse selvbetjeningsterminaler ikke bør være omfattet af direktivet,
idet de pågældende køretøjer, luftfartøjer og skibe eller det rullende materiel
heller ikke er omfattet.
Det foreslås i
nr. 4,
at loven finder anvendelse på forbrugerterminaludstyr
med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske kom-
munikationstjenester.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1,
litra c, og medfører, at forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehand-
lingskapacitet, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester, om-
fattes af loven.
78
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Eksempler på det omfattede forbrugerterminaludstyr er udstyr, der anvendes
som led i konfigurationen for at få adgang til elektroniske kommunikations-
tjenester, f.eks. en router eller et modem, der giver internetadgang. Et andet
eksempel er smartphones, der giver adgang til elektroniske kommunikati-
onstjenester som f.eks. internetadgang.
Det foreslås i
nr. 5,
at loven finder anvendelse på forbrugerterminaludstyr
med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til
audiovisuelle medietjenester.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1,
litra d, og medfører, at de pågældende forbrugerterminaludstyr omfattes af
loven.
De produkter, som med bestemmelsen omfattes af loven, er bl.a. digitale tv-
apparater (smart-tv) og dekodere (tv-bokse).
De omfattede produkter vil skulle overholde krav fastsat i lovens bilag 1,
afdeling 1 og 2. Dette indebærer, at smart-tv og dekodere vil skulle opfylde
de krav, som er beskrevet under lovforslagets pkt. [henvisning til den gene-
relle gennemgang af oplysningskrav og krav til brugergrænseflade og funk-
tionsdesign].
Af de sektorspecifikke krav fremgår desuden, at forbrugerterminaludstyr
med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til
audiovisuelle medietjenester skal gøre de tilgængelighedskomponenter,
som leveres af udbydere af audiovisuelle medietjenester, tilgængelige for
personer med handicap med henblik på brugeradgang, udvælgelse, styring,
personalisering og overførsel til kompenserende redskaber.
I tilgængelighedsdirektivets bilag II nævnes som eksempel på et tilgænge-
lighedskrav at sikre, at der sendes undertekster via set-top-boksen, så de kan
anvendes af døve personer.
Det foreslås i
nr. 6,
at loven finder anvendelse på e-læsere.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1,
litra e, og medfører, at e-læsere omfattes af loven.
En e-læser er et dedikeret udstyr, som anvendes til at få adgang til, navigere
i, læse og bruge e-bogsfiler. Udstyret omfatter både dedikerede e-boglæsere
79
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
og softwarebaserede e-bogslæsere. Dedikerede e-bogslæsere er eksempelvis
Amazon Kindle eller Pocketbook, mens softwarebaserede e-bogslæsere ty-
pisk er tablets, smartphones, PC’er og lignende, hvor der er indbygget soft-
ware dedikeret til at læse e-bogsfiler.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven endvidere finder anvendelse på de tjenester,
som er oplistet i nr. 1-5.
Ligesom det er tilfældet med de produkter, der omfattes af tilgængeligheds-
direktivet, er der for så vidt angår de omfattede tjenester tale om tjenester,
der er rettet mod forbrugere og som alle kan være relevante at anvende for
personer med handicap for at kunne deltage på lige fod med andre i samfun-
det.
Det foreslås i
nr. 1,
at loven finder anvendelse på elektroniske kommunika-
tionstjenester, bortset fra transmissionstjenester, der anvendes til kommuni-
kation mellem maskiner.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2,
litra a, og medfører, at elektroniske kommunikationstjenester omfattes af
loven. Elektroniske kommunikationstjenester defineres i overensstemmelse
med teledirektivet, der er gennemført ved lov om elektroniske kommunika-
tionsnet og
–tjenester,
som beskrevet under lovforslagets pkt. [3.1.1.3.]
Transmissionstjenester, der anvendes til kommunikation mellem maskiner,
er ikke omfattet af loven. Ved machine to machine-kommunikation (M2M-
kommunikation) forstås en fuldt ud eller overvejende automatisk initieret
kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet mellem to eller flere
forudbestemte anordninger. Ved M2M-kommunikation forstås endvidere
kommunikation via et mobilt bredbåndsnet.
Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) indehol-
der bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
regler med henblik på at forpligte udbydere af elektroniske kommunikati-
onsnet eller
–tjenester
og udbydere af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester til at sikre en række grundlæggende slutbrugerret-
tigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunika-
tionsnet eller
–tjenester.
Ministeren kan bl.a. fastsætte regler om tilgænge-
lighedskrav og kompenserende tjenester for personer med handicap og op-
lysningskrav i forbindelse med disse tjenester samt om tilgængelighedskrav
80
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
i forbindelse med alarmkommunikation for personer med handicap. Det
fremgår af telelovens § 4, stk. 1, nr. 6 og 7.
Endvidere indeholder telelovens § 14, stk. 2, nr. 3, en pligt til at sikre særlige
forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af personer med
handicap.
De omfattede tjenester vil skulle overholde krav fastsat i lovens bilag 1.
Dette indebærer, at elektroniske kommunikationstjenester vil skulle opfylde
de generelle tilgængelighedskrav, som der er redegjort for under lovforsla-
gets pkt. --- [lige nu pkt. 3.2.2.2.1.].
For elektroniske kommunikationstjenester gælder endvidere supplerende
tilgængelighedskrav, jf. lovforslagets pkt. --- [lige nu pkt. 3.2.2.2.2.1.].
I tilgængelighedsdirektivets bilag II er der givet eksempler på mulige løs-
ninger, der bidrager til at opfylde de supplerende tilgængelighedskrav. For
så vidt angår elektroniske kommunikationstjenester kan kravene opfyldes
ved at sikre, at en hørehæmmet person kan skrive og modtage tekst på en
interaktiv måde og i realtid, at døve personer kan anvende tegnsprog til at
kommunikere indbyrdes, samt ved at sikre, at en tale- og hørehæmmet per-
son, der vælger at anvende en kombination af tekst, tale og video, er bekendt
med, at kommunikationen sendes via nettet til en beredskabstjeneste.
Der henvises i øvrigt til pkt. … i lovforslagets almindelige bemærkninger.
[hvis relevant]
Det bemærkes, at de gældende bemyndigelser i telelovens § 4, stk. 1, nr. 6
og 7, opretholdes uændret, da de anvendes til implementering af øvrige til-
gængelighedskrav i teledirektivet.
Det foreslås i
nr. 2,
at loven finder anvendelse på tjenester, der giver adgang
til audiovisuelle medietjenester.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2,
litra b, og medfører, at de pågældende tjenester omfattes af loven.
Der er tale om tjenester, der giver adgang til fjernsynsudsendelser, on-de-
mand tjenester og audiovisuel kommerciel kommunikation. Tjenesterne
81
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
omfatter bl.a. websteder, onlineapplikationer, set-top-boks-baserede appli-
kationer, applikationer, som kan downloades, tjenester til mobileenheder og
forbundne TV-tjenester.
Det foreslås i
nr. 3,
at loven finder anvendelse på de elementer af personbe-
fordring med fly, bus, tog og skib, som er oplistet i litra a-e, bortset fra trans-
porttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, for hvilke
det kun er elementerne i litra e, der finder anvendelse.
Lovens anvendelsesområde for personbefordring med fly, bus tog og skib
er baseret på den nugældende sektorspecifikke lovgivning vedrørende pas-
sagerrettigheder. For en nærmere beskrivelse af personbefordring med fly,
bus, tog og skib henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.3.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2,
litra c, og medfører at elementer af personbefordring med fly, bus, tog og
skib, som er oplistet i lovens litra a-e, omfattes af loven.
Bestemmelsen omfatter elementer, der udvikles eller stilles til rådighed af
personbefordringsvirksomheder inden for lovens anvendelsesområde eller
på deres vegne. Der er bl.a. tale om levering af information om transporttje-
nester, herunder rejseinformation i realtid, via websteder, tjenester til mobile
enheder, interaktive informationsskærme og interaktive selvbetjeningster-
minaler, som er påkrævet, for at passagerer med handicap kan rejse. Dette
kan omfatte tjenesteyderens personbefordringsprodukter og -tjenester, in-
formation før og under rejsen og information, når en tjeneste er aflyst, eller
dens afgang er forsinket. Andre informationer kan også være oplysninger
om priser og tilbud.
Det foreslås i
litra a,
at loven finder anvendelse på websteder, når de indgår
som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2,
litra c, pkt. i. Dette gælder websteder, der udvikles eller stilles til rådighed
af personbefordringsvirksomheder inden for direktivets anvendelsesområde
eller på virksomhedernes vegne.
Det foreslås i
litra b,
at loven finder anvendelse på tjenester til mobile en-
heder, herunder mobilapplikationer, når de indgår som element til person-
befordring med fly, bus, tog og skib.
82
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2,
litra c, pkt. ii, og gælder tjenester, der udvikles eller stilles til rådighed af
personbefordringsvirksomheder inden for direktivets anvendelsesområde
eller på virksomhedernes vegne.
Det foreslås i
litra c,
at loven finder anvendelse på elektroniske billetter og
elektroniske billettjenester, når de indgår som element til personbefordring
med fly, bus, tog og skib.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2,
litra c, pkt. iii.
Ved elektroniske billetter forstås en rejsehjemmel/et rejsebevis i form af
f.eks. en eller flere billetter eller kredit, der lagres elektronisk på et fysisk
medie. Ved elektroniske billettjenester forstås en tjeneste, hvor billetter til
personbefordring købes, herunder online ved hjælp af interaktiv databe-
handling, og som leveres til køberen i elektronisk form, således at de kan
udskrives på papir eller fremvises under rejsen på en mobil enhed med in-
teraktiv databehandlingskapacitet, jf. definitionerne i § 2, nr. 39 og 40.
Det foreslås i
litra d,
at loven finder anvendelse på levering af information
om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid, når de indgår som
element til personbefordring med fly, bus, tog og skib; dette begrænses for
så vidt angår informationsskærme til interaktive skærme på Den Europæiske
Unions område.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2,
litra c, pkt. iv.
Det foreslås i
litra e,
at loven finder anvendelse på interaktive selvbetje-
ningsterminaler på Den Europæiske Unions område, når de indgår som ele-
ment til personbefordring med fly, bus, tog og skib, undtagen interaktive
selvbetjeningsterminaler, som er installeret som integrerede dele af køretø-
jer, luftfarttøjer, skibe og rullende materiel, der anvendes til levering af en-
hver del af denne personbefordring.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2,
litra c, pkt. iv.
83
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Personbefordringsvirksomheder er således i forhold til litra d og e kun for-
pligtet til at sikre, at kravene er opfyldt for så vidt angår den del af tjenester,
der udbydes inden for den Europæiske Unions område.
Det foreslås i
nr. 4,
at loven finder anvendelse på forbrugerorienterede bank-
tjenester.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2,
litra d, og medfører, at forbrugerorienterede banktjenester er omfattet af lo-
ven.
Forbrugerorienterede banktjenester omfatter kreditaftaler, visse investe-
ringsservices og accessoriske tjenesteydelser, betalingstjenester, tjenester
tilknyttet betalingskontoen og elektroniske penge.
Forbrugerorienterede banktjenester er nærmere beskrevet i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.4. og i de specielle bemærkninger til §
3, nr. 24.
Det foreslås i
nr. 5,
at loven finder anvendelse på e-bøger og dedikeret soft-
ware.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2,
litra e, og medfører, at e-bøger og dedikeret software omfattes af loven.
E-bøger og dedikeret software er tjenester, der leverer digitale filer, som
indeholder en elektronisk udgave af en bog, som brugeren kan få adgang til,
navigere i, læse og bruge, og den dedikerede software, som anvendes til at
få adgang til, navigere i, læse og bruge de pågældende digitale filer.
Der kan både være tale om en tjeneste, der giver adgang til en enkelt e-
bogsfil eller en, hvor der gives adgang til flere e-bogsfiler, f.eks. Mofibo
eller eReolen.
Det foreslås i
nr. 6,
at loven finder anvendelse på e-handelstjenester.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2,
litra f, og medfører, at e-handelstjenester omfattes af loven.
E-handelstjenester er tjenester, der teleformidles, dvs. leveres uden paternes
samtidig tilstedeværelse, via websteder og tjenester til mobile enheder ad
elektronisk vej efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på
84
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
at indgå en forbrugeraftale. Det dækker f.eks. over forbrugerens køb via in-
ternettet på websteder eller mobilapplikationer.
Til § 2
Undtagelserne fra tilgængelighedsdirektivets anvendelsesområde findes i
direktivets artikel 2, stk. 4. Heraf fremgår det, at direktivet ikke finder an-
vendelse på indhold af websteder og mobilapplikationer vedrørende a) for-
håndsindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort inden den 28.
juni 2025, b) dokumentformater, der er offentliggjort inden den 28. juni
2025, c) onlinekort og kortlægningstjenester, såfremt væsentlige oplysnin-
ger gives på en tilgængelig digital måde for så vidt angår kort, der er bestemt
til navigationsbrug, d) tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller
udviklet af eller er under kontrol af den pågældende erhvervsdrivende, e)
indhold på websteder og applikationer til mobile enheder, der kvalificeres
som arkiver, hvilket betyder, at de kun har indhold, der ikke er opdateret
eller redigeret efter den 28. juni 2025.
Det foreslås i
§ 2,
at loven ikke finder anvendelse på indhold af websteder
og mobilapplikationer, der følger af nr. 1-5.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 4, og op-
regner det indhold, som loven ikke finder anvendelse på. Bestemmelsen
udelukker dermed visse typer af indhold på websteder og mobilapplikatio-
ner fra lovens anvendelsesområde.
Det foreslås i
nr. 1,
at forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er of-
fentliggjort inden den 28. juni 2025, ikke er omfattet af lovforslaget.
Ved forhåndsindspillede forstås, at der er tale om information, som ikke er
live. Ved tidsafhængige medier forstås medier, hvor der alene er tale om
audio, hvor der alene er tale om video, eller hvor audio og video kombineres,
hvor audio eller video kombineres med interaktion, og hvor audio og video
kombineres med interaktion. Det er eksempelvis en video med lyd, som kan
startes, stoppes og pauses.
Det kan være omfattende for den enkelte erhvervsdrivende, hvis alle histo-
riske forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort før lo-
vens ikrafttrædelse, skal gøres tilgængelige. Derfor undtages forhåndsind-
spillede tidsafhængige medier fra lovens anvendelsesområde.
85
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
nr. 2,
at dokumentformater, der er offentliggjort inden 28. juni
2025, ikke er omfattet af lovforslaget.
Ved dokumentformater forstås dokumenter, som ikke primært er beregnet
til webbrug, og som findes på websider, eksempelvis Microsoft Office-do-
kumenter, Adobe Portable Document Format (PDF) eller tilsvarende forma-
ter.
Ligesom ovenfor er det betragtningen, at det kan være omfattende for den
enkelte erhvervsdrivende, at alle historiske dokumenter fra før lovens ikraft-
trædelse, skal gøres tilgængelige. Derfor undtages dokumentformater fra lo-
vens anvendelsesområde.
Det foreslås i
nr. 3,
at onlinekort og kortlægningstjenester, ikke er omfattet
af lovforslaget, når væsentlige oplysninger gives på en tilgængelig digital
måde for så vidt angår kort, der er bestemt til navigationsbrug.
Til forskel fra kort med geografisk beskrivelse, så kan det ved kort, der er
bestemt til navigationsbrug, være nødvendigt med tilgængelige oplysninger
for at hjælpe personer, som ikke kan benytte visuelle oplysninger eller kom-
plekse navigationsfunktioner efter hensigten, til eksempelvis at finde steder
eller områder, hvor der udbydes tjenesteydelser. Kortene bør derfor tilbyde
et tilgængeligt alternativ, f.eks. postadresser, nærliggende stoppesteder for
offentlig transport og andre transporttjenester eller navne på steder eller re-
gioner, i et format, der er enkelt og læsbart for de fleste brugere. Onlinekort
og kortlægningstjenester foreslås undtaget fra loven, da nuværende tekno-
logi og kompenserende udstyr ikke giver muligheden for at gøre dem til-
gængelige på websteder og i mobilapplikationer.
Det foreslås i
nr. 4,
at tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller
udviklet af eller er under kontrol af den pågældende erhvervsdrivende, ikke
er omfattet af lovforslaget.
Eksempler på tredjepartsindhold, der er omfattet af bestemmelsen, er web-
steder og mobilapplikationer, hvor yderligere indhold kan tilføjes senere end
ved oprettelsen, f.eks. tilføjelsen af et e-mailprogram, en blog, en artikel,
som giver brugere mulighed for at tilføje kommentarer, eller applikationer,
der understøtter indhold, som brugere bidrager med. Det kan også være en
webside som eksempelvis en portal eller et nyhedswebsted, der består af
86
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
indhold, der er samlet fra adskillige bidragydere, eller websteder, der lø-
bende automatisk indsætter indhold fra andre kilder, f.eks. når reklamer ind-
sættes dynamisk.
Denne form for tredjepartsindhold forslås undtaget fra dette lovforslags an-
vendelsesområde, forudsat at det hverken finansieres eller udvikles af den
pågældende erhvervsdrivende eller er under den erhvervsdrivendes kontrol.
Undtagelsen er begrundet i det forhold, at den erhvervsdrivende ikke kan
være ansvarlig for tilgængeligheden af indhold, denne ikke kontrollerer.
Hvis formålet med den erhvervsdrivendes websteder eller mobilapplikatio-
ner eller sektioner af disse er at tilrettelægge forumdrøftelser, kan denne
funktionalitet ikke betragtes som tredjepartsindhold og bør derfor være til-
gængeligt, mens indholdet, som brugere bidrager med, der ikke er under den
pågældende erhvervsdrivendes kontrol, ikke er omfattet.
Det foreslås i
nr. 5,
at indhold på websteder og i applikationer til mobile
enheder, der kvalificeres som arkiver, hvilket betyder, at de kun har indhold,
der ikke er opdateret eller redigeret efter den 28. juni 2025, ikke er omfattet
af lovforslaget.
Bestemmelsen medfører, at arkivindhold, der ikke er opdateret eller redige-
ret efter den 28. juni 2025, er undtaget fra loven.
En rent teknisk vedligeholdelse anses ikke for at udgøre en opdatering eller
en redigering af et websted eller en mobilapplikation. Rent teknisk vedlige-
hold fører dermed ikke til, at arkiver bliver omfattet af loven.
Til § 3
I tilgængelighedsdirektivets artikel 3 er en lang række af direktivets mest
anvendte betegnelser defineret.
Det foreslås, at der i
§ 3
indsættes definitioner på en række af de centrale
begreber, der anvendes i loven.
De fleste af de foreslåede definitioner er enslydende med eller har samme
betydning som definitionerne fra tilgængelighedsdirektivets artikel 3.
87
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
nr. 1,
at personer med handicap defineres som personer med
en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsæt-
telse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og
effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
personer med handicap i artikel 3, nr. 1, og implementerer dermed direkti-
vets bestemmelse. Definitionen er endvidere i overensstemmelse med han-
dicapkonventionen, hvor præcis samme ordlyd anvendes til at definere per-
soner med handicap i konventionens artikel 1.
Det foreslås i
nr. 2,
at et produkt defineres som et stof, præparat eller en
vare, der produceres ved en fremstillingsproces, bortset fra fødevarer, foder,
levende planter og dyr, produkter af menneskelig oprindelse og produkter
af planter og dyr, som er direkte forbundet med fremtidig reproduktion af
dem.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
et produkt i artikel 3, nr. 2, og implementerer dermed direktivets bestem-
melse.
Det fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i
det indre marked, at en tjenesteydelse defineres som enhver selvstændig er-
hvervsvirksomhed, som normalt udføres mod betaling. Definitionen har op-
rindelse i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet).
Efter tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 3, skal en tjeneste forstås som
en tjenesteydelse som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/123/EF.
Det foreslås i
nr. 3,
at en tjeneste defineres som enhver selvstændig er-
hvervsvirksomhed, der normalt udføres mod betaling.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 3,
men for at styrke hensynet til forståelsen og læsevenligheden af lovforslaget
er ordlyden af bestemmelsen ikke anvendt. I stedet er selve definition af
tjenesteydelser fra servicedirektivet og lov om tjenesteydelser i det indre
marked anvendt til at definere tjenester, da samme forståelse er tiltænkt efter
tilgængelighedsdirektivet.
88
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af bestemmelsen, at en erhvervsaktivitet skal være selvstændig
erhvervsaktivitet for at være en tjenesteydelse. Det betyder, at tjenesten skal
leveres af en selvstændig tjenesteyder, som ikke er bundet af en ansættel-
seskontrakt. Tjenesteydelser omfatter derfor især virksomhed af industriel
karakter, virksomhed af handelsmæssig karakter, og de liberale erhvervs
virksomhed.
Af bestemmelsen følger også et betalingskriterie, dvs. at en tjeneste normalt
udføres med en økonomisk modydelse. Betalingen udgør altså det økono-
miske modstykke til den pågældende tjeneste. Det er irrelevant, om det er
modtageren af tjenesten eller en tredjepart, der foretager betalingen. Det af-
gørende er, at der normalt betales for tjenesten.
Det fremgår af § 2, nr. 2, i lov om tjenesteydelser i det indre marked, at en
tjenesteyder er defineret som a) enhver fysisk person, der er statsborger i et
EU/EØS-land, og som udbyder en tjenesteydelse, b) ernhver juridisk person,
der er etableret i et EU/EØS-land, og som udbyder en tjenesteydelse. Defi-
nitionen har oprindelse i servicedirektivets artikel 4, nr. 2.
Efter tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 4, skal en tjenesteyder forstås
som en fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på EU-markedet,
eller som tilbyder at levere en sådan tjeneste til forbrugere i Unionen.
Det foreslås i
nr. 4,
at en tjenesteyder defineres som en fysisk eller juridisk
person, som leverer en tjeneste på EU-markedet, eller som tilbyder at levere
en sådan tjeneste til forbrugere i Den Europæiske Union.
Bestemmelsen er dermed enslydende med tilgængelighedsdirektivets defi-
nition af en tjenesteyder i artikel 3, nr. 4, og implementerer dermed direkti-
vets bestemmelse.
Bestemmelsen adskiller sig fra, hvordan en tjenesteyder defineres i lov om
tjenesteydelser i det indre marked og servicedirektivet. Det er således ikke
afgørende, at henholdsvis den fysiske og juridiske tjenesteyder er statsbor-
ger eller etableret i et EU/EØS-land. Det afgørende er i stedet, at vedkom-
mende rent faktisk leverer en tjeneste på EU-markedet, eller tilbyder at le-
vere en tjeneste til forbrugere i Unionen.
89
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det betyder, at fysiske og juridiske personer, der alene er etableret uden for
EU, også omfattes af reglerne, hvis de leverer eller tilbyder at levere tjene-
ster til forbrugere i Unionen. Det er altså selve leveringen eller tilbuddet om
levering af tjenesten, der bliver afgørende.
Det foreslås i
nr. 5,
at audiovisuelle medietjenester defineres som tjenester
som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/13/EU.
Definitionen i direktiv 2010/13 inddeler audiovisuelle medietjenester i to
dele: de medietjenester, der enten er fjernsynsudsendelser eller on-demand
audiovisuelle medietjenester, og de medietjenester, der er audiovisuel kom-
merciel kommunikation. Audiovisuelle medietjenester kan dermed dække
over både flow-tv, streamingtjenester, tv-reklamer eller produktplacering
m.v.
Det foreslås i
nr. 6,
at tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietje-
nester defineres som tjenester, der sendes via elektroniske kommunikations-
net, og som anvendes til at identificere, vælge, modtage oplysninger om og
konsultere audiovisuelle medietjenester og alle funktionaliteter, der stilles
til rådighed, såsom undertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbe-
skrivelse, talende undertekster og tegnsprogstolkning, og som er en følge af
gennemførelsen af foranstaltninger for at gøre tjenester tilgængelige som
omhandlet i artikel 7
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/13/EU, og omfatter elektroniske programguider (EPG’er).
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester i artikel 3, nr. 6,
og implementerer dermed direktivets bestemmelse.
Bestemmelsen indebærer, at en række forskellige tjenester kan være omfat-
tet af lovforslaget, herunder websteder, onlineapplikationer, set-top-boks-
baserede applikationer, applikationer, som kan downloades, tjenester til mo-
bile enheder, herunder mobilapplikationer og tilhørende medieafspillere,
samt forbundne TV-tjenester.
Det foreslås i
nr. 7,
at forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehand-
lingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester,
defineres som udstyr, hvis hovedformål er at give adgang til audiovisuelle
medietjenester.
90
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
samme i artikel 3, nr. 7, og implementerer dermed direktivets bestemmelse.
Lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for
digital jordbaseret radiotransmission m.v. indeholder bl.a. bemyndigelse til
Energistyrelsen til at fastsætte regler om krav til radio- og tv-udstyr og be-
stemmelser om tilsyn med overholdelse af reglerne. Ifølge lovens § 1, nr. 3,
kan Energistyrelsen fastsætte regler om krav til fabrikanter og andre, der
sælger, udlejer eller på anden måde stiller tv-apparater og digitale dekodere
til rådighed, om den tekniske indretning af tv-apparater og digitale deko-
dere.
Nærmere regler om teknisk indretning af forbrugerudstyr til modtagelse af
digitale tv-signaler er fastsat i bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tje-
nester (bekendtgørelse nr. 1864 af 8. december 2020). Bekendtgørelsen in-
deholder bl.a. krav om, at digitale dekodere dels skal kunne dekryptere tv-
signaler og dels skal være indrettet, så ukrypterede tv-signaler kan passere
uhindret gennem dekoderen. Endvidere skal digitale tv-apparater over en vis
størrelse have mulighed for at tilslutte periferiudstyr, f.eks. udstyr til ad-
gangsstyring, efter anerkendt europæisk standard.
Hverken lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabi-
litet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. eller bekendtgørelse om
digitale radio- og tv-tjenester indeholder bestemmelser om tilgængelighed.
Det foreslås i
nr. 8,
at elektronisk kommunikationstjeneste defineres som
elektronisk kommunikationstjeneste og nummeruafhængig interpersonel
kommunikationstjeneste som defineret i § 2, nr. 9 og nr. 20, i lov om elek-
troniske kommunikationsnet og -tjenester.
Det følger af direktivets artikel 3, nr. 8, at elektronisk kommunikationstje-
neste skal forstås som defineret i artikel 2, nr. 4, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation (teledirektivet). Teledirektivet er implementeret
i dansk ret ved lov om elektroniske kommunikationsnet og
–tjenester
(tele-
loven).
Ifølge telelovens § 2, nr. 9, forstås ved elektronisk kommunikationstjeneste
en tjeneste, der helt eller delvis består i elektronisk overføring af kommuni-
kation i for af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af ra-
91
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
dio- eller telekommunikationsteknik mellem nettermineringspunkter, her-
under både tovejskommunikation og envejskommunikation. Begrebet om-
fatter endvidere nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste,
der i telelovens § 2, nr. 20, er defineret som en tjeneste, som normalt ydes
mod betaling, og som muliggør direkte interpersonel og interaktiv informa-
tionsudveksling via elektroniske kommunikationsnet mellem et afgrænset
antal personer, hvor de personer, der indleder eller deltager i kommunikati-
onen, bestemmer, hvem modtageren eller modtagerne skal være. Tjenesten
omfatter ikke tjenester, der blot muliggør interpersonel og interaktiv kom-
munikation som en mindre støttefunktion, der er tæt knyttet til en anden tje-
neste. Tjenesten etablerer ikke forbindelse til offentligt tildelte nummerres-
sourcer, dvs. et eller flere numre i nationale eller internationale nummerpla-
ner, og muliggør ikke kommunikation med et eller flere numre i nationale
eller internationale nummerplaner.
Det foreslås i
nr. 9,
at total konversationstjeneste defineres som multime-
diekonversationstjeneste i realtid, som leverer symmetrisk tovejsoverførsel
i realtid af video, tekst i realtid og tale mellem brugere på to eller flere steder.
Det fremgår af tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 9, at total konversa-
tionstjeneste skal forstås som total konversationstjeneste som defineret i ar-
tikel 2, nr. 35, i direktiv (EU) 2018/1972 (teledirektivet).
Efter teledirektivets artikel 2, nr. 35, er totalkonversationstjeneste defineret
som multimediekonversationstjeneste i realtid, som leverer symmetrisk to-
vejsoverførsel i realtid af video, tekst i realtid og tale mellem brugere på to
eller flere steder.
Det foreslås i
nr. 10,
at tekst i realtid defineres som en slags tekstkonversa-
tion i punkt-til-punkt-situationer eller i multipunktkonference, hvor den
tekst, der indtastes, sendes på en sådan måde, at brugeren opfatter kommu-
nikationen som værende kontinuerlig på et tegn-for-tegn-grundlag.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
tekst i realtid, jf. artikel 3, nr. 14, og implementerer dermed direktivets be-
stemmelse.
Det foreslås i
nr. 11,
at gøre tilgængelig på markedet defineres som levering
af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-
markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag.
92
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på
samme i artikel 3, nr. 15, og implementerer dermed direktivets bestemmelse.
Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der omhandler produk-
ter, f.eks. følger samme definition af markedsovervågningsforordningens
artikel 3, nr. 1.
Levering af et produkt omfatter ethvert tilbud vedrørende distribution, for-
brug eller anvendelse på EU-markedet, der kan resultere i faktisk levering
af et produkt omfattet af lovforslaget, f.eks. et købstilbud eller reklamekam-
pagner. Leveringen betragtes dog kun som tilgængeliggørelse på EU-mar-
kedet, når produktet er bestemt til endelig brug på dette marked. Skal pro-
duktet derimod videredistribueres, indarbejdes i en færdigvare eller forar-
bejdes yderligere med henblik på udførsel af færdigvaren til et tredjeland,
betragtes leveringen ikke som tilgængeliggørelse.
Som led i erhvervsvirksomhed skal forstås som levering af produkter i en
erhvervsmæssig sammenhæng. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en
konkret vurdering af, hvorvidt der er tale om erhvervsvirksomhed. Ved vur-
deringen tages hensyn til leveringens regelmæssighed, produktets karakte-
ristika, leverandørens hensigter osv. Lejlighedsvise leveringer fra velgø-
rende organisationer eller i forbindelse med hobbyer bør ikke betragtes som
levering af produkter i en erhvervsmæssig sammenhæng.
Begrebet tilgængeliggørelse henviser til hvert enkelt produkt og ikke blot til
en produkttype, eller om det bliver fremstillet for sig selv eller som led i en
serie. Desuden forudsætter tilgængeliggørelsen af et produkt et tilbud eller
en aftale mellem to eller flere juridiske eller fysiske personer om overførsel
af ejerskab, besiddelse eller anden rettighed vedrørende produktet, når pro-
duktionsfasen er afsluttet. Overførslen kan ske mod betaling eller uden be-
regning, men kræver ikke nødvendigvis en fysisk overdragelse af produktet.
Et produkt vi være at betragte som overført, f.eks. i forbindelse med salg,
udlån, leje, leasing eller gave. Overførsel af ejerskab indebærer, at produktet
er bestemt til at blive stillet til rådighed for en anden juridisk eller fysisk
person.
Det foreslås i
nr. 12,
at bringe i omsætning defineres som første tilgænge-
liggørelse af et produkt på EU-markedet.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på
samme i artikel 3, nr. 16, og implementerer dermed direktivets bestemmelse.
93
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der omhandler produk-
ter, f.eks. følger samme definition af markedsovervågningsforordningens
artikel 3, nr. 2.
Bestemmelsen medfører, at et produkt bringes i omsætning på EU-marke-
det, når det første gang bliver gjort tilgængeligt. Det er alene fabrikanter og
importører, der kan bringe produkter i omsætning, da deres første levering
af et produkt til en distributør eller en slutbruger betegnes som at bringe
produktet i omsætning. Enhver efterfølgende aktivitet er omfattet af defini-
tionen på at gøre tilgængelig på markedet i dette lovforslags § 3, nr. 11.
Begrebet bringe i omsætning henviser til hvert enkelt produkt og ikke blot
til en produkttype, eller om det bliver fremstillet for sig selv eller som led i
en serie. Desuden forudsætter det et tilbud eller en aftale mellem to eller
flere juridiske eller fysiske personer om overførslen af ejerskab, besiddelse
eller anden ejendomsret før et produkt kan anses for at være bragt i omsæt-
ning. Overførslen kan ske mod betaling eller uden beregning og kræver ikke
nødvendigvis en fysisk overdragelse af produktet.
Et produkt er dog ikke bragt i omsætning, når det f.eks. er fremstillet til eget
brug, er overført med henblik på prøvning eller validering af halvfabrikata,
der stadig er i produktionsfasen, eller er på lager hos fabrikanten eller im-
portøren og endnu ikke er gjort tilgængeligt.
Det foreslås i
nr. 13,
at en fabrikant defineres som enhver fysisk eller juri-
disk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt designet eller
fremstillet og markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på
en fabrikant i artikel 3, nr. 17, og implementerer dermed direktivets bestem-
melse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der omhandler
produkter, f.eks. følger en lignende definition af markedsovervågningsfor-
ordningens artikel 3, nr. 8.
Bestemmelsen medfører, at den, der enten fremstiller et produkt eller får et
produkt fremstillet og samtidig markedsfører det under eget navn, er at be-
tragte som fabrikant. Markedsføres produktet i stedet under en andens navn
eller varemærke, vil denne person anses for at være fabrikant. Det betyder
samtidig, at fabrikantens ansvar også pålægges den fysiske eller juridiske
person, der samler, pakker, forarbejder eller mærker præfabrikerede produk-
ter og bringer dem i omsætning under sit navn eller varemærke.
94
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Herudover pålægges fabrikantens ansvar også den, der ændrer den tilsigtede
brug af et produkt på et sådan måde, at nye væsentlige eller andre retlige
krav skal opfyldes, eller den som væsentlig ændrer eller ombygger et pro-
dukt for derefter at bringe det i omsætning. Se mere herom i bemærknin-
gerne til lovforslaget § 31.
Bestemmelsen fastlægger, at fabrikanten enten selv kan konstruere og frem-
stille produktet, eller den pågældende kan få det konstrueret, fremstillet,
samlet, pakket, forarbejdet eller mærket med henblik på at bringe det i om-
sætning under eget navn og dermed fremstå som fabrikant. Uanset om fa-
brikanten vælger selv at fremstille eller få fremstillet, så påhviler ansvaret
for et produkts overensstemmelse fabrikanten.
Det foreslås i
nr. 14,
at en bemyndiget repræsentant defineres som enhver i
Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig
fuldmagt fra en fabrikant til at handle på dennes vegne i forbindelse med
varetagelsen af specifikke opgaver.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på
en bemyndiget repræsentant i artikel 3, nr. 18, og implementerer dermed
direktivets bestemmelse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regule-
ring, der omhandler produkter, f.eks. følger en lignende definition af mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 12.
En bemyndiget repræsentant er en fysisk eller juridisk person, som er udpe-
get af fabrikanten, til at handle på dennes vegne. Det er afgørende, at den
bemyndigede repræsentant er etableret i EU, mens fabrikanten kan være
etableret såvel i som uden for EU, når vedkommende udpeget en bemyndi-
get repræsentant.
Den bemyndigede repræsentant handler på vegne af fabrikanten ud fra den
fuldmagt, som den pågældende har modtaget fra fabrikanten.
Handelsrepræsentanter for fabrikanten, f.eks. autoriserede distributører eller
agenter, anses ikke for at være bemyndigede repræsentanter.
Det foreslås i
nr. 15,
at en importør defineres som enhver fysisk eller juridisk
person, der er etableret i Unionen, og som bringer et produkt med oprindelse
i et tredjeland i omsætning på EU-markedet.
95
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på
en importør i artikel 3, nr. 19, og implementerer dermed direktivets bestem-
melse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der omhandler
produkter, f.eks. følger en lignende definition af markedsovervågningsfor-
ordningens artikel 3, nr. 9.
For at kunne anses som importør er det først og fremmest afgørende, at den
pågældende bringer et produkt i omsætning på EU-markedet, der har oprin-
delse i et tredjeland. Det betyder, at produktet skal være fremstillet i et land
uden for EU, hvorefter importøren henter det til EU og bringer det på EU-
markedet.
Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende er etableret i EU. Fy-
siske og juridiske personer, der alene er etableret uden for EU, kan derfor
ikke anses for at være importør.
Det foreslås i
nr. 16,
at en distributør defineres som enhver fysisk eller juri-
disk person i forsyningskæden ud over fabrikanten eller importøren, der gør
et produkt tilgængeligt på markedet.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på
en distributør i artikel 3, nr. 20, og implementerer dermed direktivets be-
stemmelse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der om-
handler produkter, f.eks. følger samme definition af markedsovervågnings-
forordningens artikel 3, nr. 10.
En distributør er først og fremmest den fysiske eller juridiske person, der
gør et produkt tilgængeligt på markedet, dvs. sælger eller tilbyder et produkt
til salg. Det betyder, at distributøren erhverver sig produktet til videredistri-
bution fra en fabrikant, importør eller en anden distributør.
Det er derudover afgørende, at vedkommende er en person i forsyningskæ-
den. Der vil typisk være tale om detailhandlere, grossister eller lignende,
men i princippet vil alle, der handler som led i erhvervsvirksomhed, kunne
anses for at være distributører, hvis det gør produkter tilgængelige på mar-
kedet.
Det foreslås i
nr. 17,
at en erhvervsdrivende defineres som fabrikanten, den
bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren eller tjenesteyderen.
96
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på
en erhvervsdrivende i artikel 3, nr. 21, og implementerer dermed direktivets
bestemmelsen.
Bestemmelsen medfører, at hvor lovforslaget henviser til erhvervsdrivende,
omfatter dette både fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importø-
ren, distributøren og tjenesteyderen. Se nærmere om definitionen af disse i
bemærkningerne til lovforslaget § 3, nr. 4 og 13-16.
Det foreslås i
nr. 18,
at en forbruger defineres som enhver fysisk person, der
ikke køber det pågældende produkt eller modtager den pågældende tjeneste
som led i sit erhverv.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på
en forbruger i artikel 3, nr. 22, og implementerer dermed direktivets bestem-
melse.
Begrebet forbruger forudsætter først og fremmest, at der er tale om en fysisk
person. Juridiske personer vil således aldrig kunne betegnes som en forbru-
ger.
Den anden forudsætning for begrebet er, at produktet eller tjenesten ikke
købes eller modtages som led i den pågældendes erhverv. Det betyder, at
hvis en person f.eks. modtager eller køber et produkt eller en tjeneste som
led i sit ansættelsesforhold, så vil personen ikke være at betragte som for-
bruger. Modtager eller køber personen derimod produktet eller tjenesten i
privat regi f.eks. modtager et produkt som en gave, så er personen at betragte
som forbruger.
Det foreslås i
nr. 19,
at en mikrovirksomhed defineres som en virksomhed,
som beskæftiger under 10 personer, og med en årlig omsætning, der ikke
overstiger 2 mio. EUR eller med en samlet årlig balance, der ikke overstiger
2 mio. EUR.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på
en mikrovirksomhed i artikel 3, nr. 23, og implementerer dermed direktivets
bestemmelse.
Bestemmelsen medfører, at virksomheder i overensstemmelse med definiti-
onen af en mikrovirksomhed undtages fra at leve op til visse tilgængelig-
hedskrav. Det gælder f.eks. mikrovirksomheder, der leverer tjenester, som
97
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
helt fritages fra tilgængelighedskravene, jf. lovforslagets § 6, stk. 3, og for
mikrovirksomheder, der handler med produkter, som fritages fra dokumen-
tationskrav, jf. lovforslagets § 9, stk. 1. Tilsvarende må den tekniske doku-
mentation i forbindelse med EU-overensstemmelseserklæringen af produk-
ter ikke medføre en urimelig byrde for mikrovirksomheder og små og mel-
lemstore virksomheder, jf. lovforslagets § 38, stk. 3.
Det foreslås i
nr. 20,
at små og mellemstore virksomheder defineres som
kategorien af virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som
har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig ba-
lance på højst 43 mio. EUR, bortset fra mikrovirksomheder.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
små og mellemstore virksomheder i artikel 3, nr. 24, og implementerer der-
med direktivets bestemmelse.
Virksomheder, der omfattes af definitionen af små og mellemstore virksom-
heder, må som ovenfor nævnt ikke pålægges en urimelig byrde, når der skal
udarbejdes teknisk dokumentation i forbindelse med EU-overensstemmel-
seserklæringen af produkter, jf. lovforslagets § 38, stk. 3.
Det foreslås i
nr. 21,
at en harmoniseret standard defineres som en europæ-
isk standard, der er vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissio-
nen med henblik på gennemførelse af EU-harmoniseringslovgivning.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
en harmoniseret standard i artikel 3, nr. 25, og implementerer dermed direk-
tivets bestemmelse.
Harmoniserede standarder er en særlig kategori af europæiske standarder,
som er udviklet af en europæisk standardiseringsorganisation efter anmod-
ning fra Kommissionen. Omkring en femtedel af alle europæiske standarder
udarbejdes efter en sådan standardiseringsanmodning fra Kommissionen.
Det foreslås i
nr. 22,
at en teknisk specifikation defineres som en teknisk
specifikation, som defineret i artikel 2, nr. 4, i forordning (EU) nr.
1025/2012, der giver mulighed for at opfylde de tilgængelighedskrav, der
finder anvendelse på et produkt eller en tjeneste.
98
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
en teknisk specifikation i artikel 3, nr. 26, og implementerer dermed direk-
tivets bestemmelse.
Det følger af definitionen på en teknisk specifikation i artikel 2, nr. 4, i for-
ordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering, at en teknisk
specifikation er et dokument, som foreskriver tekniske krav, der skal opfyl-
des af et produkt, en proces, en tjenesteydelse eller et system, og som fast-
lægger et eller flere af forholdene i litra a-d. Det betyder, at dokumentet skal
indeholde enten a) de karakteristika, der kræves af et produkt, b) fremstil-
lingsmetoder og processer vedrørende landsbrugsvarer, produkter beregnet
til konsum og dyrefoder og lægemidler, samt fremstillingsmetoder of pro-
cesser vedrørende andre produkter, når de har indvirkning på produkternes
karakteristika, c) de karakteristika, der kraves af en tjeneydelse, eller d) me-
toderne og kriterierne til vurdering af byggevarers ydeevne.
En teknisk specifikation i relation til dette lovforslag, vil derfor være et do-
kument, som fastlægger karakteristika for et produkt eller en tjeneste, som
er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde, og som giver mulighed for
at opfylde de tilgængelighedskrav, der finder anvendelse på produktet eller
tjenesten.
Det foreslås i
nr. 23,
at tilbagetrækning defineres som enhver foranstaltning,
der har til formål at forhindre, at et produkt i forsyningskæden gøres tilgæn-
geligt på markedet.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
tilbagetrækning i artikel 3, nr. 27, og implementerer dermed direktivets be-
stemmelse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der om-
handler produkter, f.eks. følger samme definition af markedsovervågnings-
forordningens artikel 3, nr. 23.
Bestemmelsen medfører, at tilbagetrækning er foranstaltninger med henblik
på at forhindre, at et produkt distribueres, udstilles eller tilbydes til en bru-
ger. Tilbagetrækning kan kun finde anvendelse fra forsyningskæden, dvs.
der er tale om foranstaltninger, der sikrer, at et produkt trækkes tilbage fra
eventuelle senere led i afsætningen af produktet. Tilbagetrækning strækker
sig dermed ikke helt ud til forbrugerledet, og der er derfor ikke tale om til-
bagetrækning fra forbrugeren.
99
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
nr. 24,
at forbrugerorienterede banktjenester defineres som
levering af banktjenester og finansielle tjenester til forbrugere der omfatter
a) kreditaftaler som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU, b)
tjenester som defineret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, og afsnit B, punkt 1, 2,
4 og 5, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU, c)
betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/2366, d) tjenester, der er knyttet til betalingskon-
toen som defineret i artikel 2, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/92/EU, og e) elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF.
Som anført i lovforslagets punkt 3.1.2.4. skal der ved kreditaftaler, der er
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (forbruger-
kreditdirektivet) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU
(boligkreditdirektivet) forstås kreditaftaler, der både kan karakteriseres som
forbrugslån og kreditaftaler med pant i fast ejendom, og som udbydes til
forbrugere.
I Danmark er forbrugerkreditdirektivet og boligkreditdirektivet implemen-
teret i kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. august 2019, og
bekendtgørelse nr. 752 af 23. april 2021 om god skik for boligkredit. Kre-
ditaftaleloven regulerer alle kreditaftaler, herunder kreditaftaler med pant i
fast ejendom. Reglerne i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit om-
fatter bl.a. krav til rådgivning og vejledning, kreditværdighedsvurdering, in-
formationspligter, oplysning om kreditaftalens indhold mv.
Som anført i lovforslagets punkt 3.1.2.4. skal der ved tjenester som define-
ret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, og afsnit B, punkt 1, 2, 4 og 5, i bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (MiFID-direktivet) for
stås tjenester på investeringsområdet. Tjenesterne vedrører såvel modta-
gelse og formidling af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumen-
ter, udførelse af ordrer for kunders regning, porteføljepleje og investerings-
rådgivning.
I Danmark er reglerne fra de nævnte dele af MiFID-direktivet implementeret
i hhv. lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter,
jf. lov nr. 1155 af 8. juni 2021, og bekendtgørelse nr. 920 af 26. juni 2017
om hvilke instrumenter og kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag 5 til
lov nr. 1447 af 11. september 2020 om finansiel virksomhed med senere
100
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
ændringer, som pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre aktivi-
teter med.
Som anført i lovforslagets punkt 3.1.2.4. skal der ved betalingstjenester som
defineret i artikel 4, nr. 3, og bilag 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2015/2366 (PSD2-direktivet) forstås tjenester omfattet af § 7, nr.
1, og bilag 1 i lov om betalinger. Det fremgår af bilag 1 i lov om betalinger
(lov nr. 652 af 8. juni 2017), at en betalingstjeneste eksempelvis er en tjene-
ste, der gør det muligt at indsætte kontantbeløb på en betalingskonto, hæve
kontanter fra en betalingskonto eller overføre midler fra en betalingskonto
m.v.
Som anført i lovforslagets punkt 3.1.2.4. skal der ved tjenester, der er knyttet
til betalingskontoen som defineret i artikel 2, nr. 6, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/92/EU (betalingskonto-direktivet), forstås alle tje-
nesteydelser, der er knyttet til åbningen, driften og lukningen af en beta-
lingskonto, herunder betalingstjenester og betalingstransaktioner inden for
anvendelsesområdet for artikel 3, litra g), i direktiv 2007/64/EF og kasse-
kreditter og overtræk.
I Danmark er betalingskonto-direktivet implementeret ved lov om betalings-
konti (lovbekendtgørelse nr. 1805 af 12. december 2018). Lovens § 2, nr. 6,
gengiver definitionen fra betalingskonto-direktivets artikel 2, nr. 6.
Loven indeholder regler om, at en forbruger skal have en gebyroversigt ved
indgåelse af en aftale om en betalingskonto, at en forbruger har krav på at
få en basal betalingskonto og regler om flytning af betalingskonto. Loven
regulerer desuden, at den basale betalingskonto skal omfatte en række nær-
mere definerede tjenesteydelser, hvilket fremgår af § 9, stk. 1, i lov om be-
talingskonti. Det vedrører bl.a. muligheden for at indsætte midler, hæve
kontanter, foretage betalingstransaktioner m.v., medmindre pengeinstituttet
ikke tilbyder tjenesteydelserne i forvejen til forbrugere, som har andre beta-
lingskonti end en basal betalingskonto, jf. § 9, stk. 2, i lov om betalingskonti.
Som anført i lovforslagets punkt 3.1.2.4. skal der ved elektroniske penge
som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/110/EF (populært betegnet e-pengedirektivet) forstås en elektronisk
eller magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav mod udstede-
ren, som udstedes ved modtagelse af betaling med henblik på at gennemføre
betalingstransaktioner, og som accepteres af andre end udstederen af elek-
troniske penge
101
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
I Danmark er e-pengedirektivet implementeret i lov om betalinger. Loven
indeholder regler om udstedelse og indløsning af elektroniske penge og § 7,
nr. 6, gennemfører artikel 2, nr. 2, i e-pengedirektivet.
Elektroniske penge kan både være lagret fysisk på et betalingskort eller elek-
tronisk på en server. Der er f.eks. tale om elektroniske penge, når indehave-
ren er i besiddelse af et fysisk kort, som kan aflæses magnetisk eller elek-
tronisk, og hvorpå den elektroniske pengeværdi er lageret. Dette kan være
et gavekort, som er udstedt af et administrationsselskab, som ejes af et bu-
tikscenter, hvor gavekortet kan anvendes til køb af varer i de enkelte butik-
ker i butikscenteret.
Det foreslås i
nr. 25,
at en betalingsterminal defineres som et apparat, hvis
hovedformål er at give mulighed for at foretage betalinger ved at anvende
betalingsinstrumenter, som defineret i artikel 4, nr. 14, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366, på et fysisk salgssted, men ikke i et
virtuelt miljø.
Bestemmelsen implementerer tilgængelighedsdirektivet artikel 3, nr. 29,
hvoraf fremgår en definition på betalingsautomat. Det forudsættes med lov-
forslaget, at den korrekte danske oversættelse af definitionen i artikel 3, nr.
29, er betalingsterminal og ikke betalingsautomat. Dette vil være i overens-
stemmelse med den engelske version af direktivet, som anvender
”payment
terminal”, den tyske version af direktivet, som anvender ”Zahlungstermi-
nal” og den franske version af direktivet, som anvender ”terminal de paie-
ment”.
Betalingsterminaler er et apparat, hvis hovedformål er at give mulighed for
at foretage betaling. Det betyder, at der ikke er noget til hinder for, at appa-
ratet også har andre formål, når blot hovedformålet er foretagelsen af beta-
lingen.
For at apparatet er en betalingsterminal, er det endvidere et krav, at betalin-
gen kan foretages ved anvendelse af betalingsinstrumenter som defineret i
artikel 4, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366
om betalingstjenester i det indre marked. Det betyder, at der skal kunne an-
vendes en personaliseret anordning eller personaliserede anordninger og/el-
ler sæt af procedurer, der er aftalt mellem betalingstjenestebrugeren og be-
talingstjenesteudbyderen, og som bruges for at initiere en betalingsordre.
Dette er f.eks. betalingskort eller mobilapplikationer.
102
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Endelig er det et krav, at apparat skal være placeret på et fysisk salgssted,
hvorved betalinger i et virtuelt miljø, f.eks. betalinger ved e-handel, ikke
kan omfattes af begrebet.
Det foreslås i
nr. 26,
at e-handelstjenester defineres som tjenester, der tele-
formidles ad elektronisk vej via websteder og tjenester til mobile enheder
og efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at indgå en
forbrugeraftale.
Teleformidling betyder, at tjenesten leveres, uden at parterne er til stede
samtidig.
Ad elektronisk vej betyder, at tjenesten sendes fra afsendelsesstedet og mod-
tages på bestemmelsesstedet ved hjælp af elektronisk udstyr til behandling
(herunder digital komprimering) og lagring af data og sendes, formidles og
modtages i sin helhed via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromag-
netiske midler.
Efter individuel anmodning fra en forbruger betyder, at tjenesten leveres ef-
ter individuel anmodning.
Der findes i gældende dansk ret ikke en definition af e-handelstjenester.
Der findes i dag en definition af tjenester i informationssamfundet (infor-
mationssamfundstjenester), jf. § 2, nr. 1 i lov nr. 227 af 22. april 2002 om
tjenester i informationssamfundet herunder visse aspekter af elektronisk
handel. Informationssamfundstjenester er efter denne lov enhver tjeneste,
der har et kommercielt sigte, og som leveres online, ad elektronisk vej over
en vis distance) på individuel anmodning fra en tjenestemodtager.
Definitionen af informationssamfundstjenester er dermed bredere end defi-
nitionen af e-handelstjenester i tilgængelighedsdirektivet.
Det foreslås i
nr. 27,
at personbefordring med fly defineres som kommerciel
passagerflyvning som defineret i artikel 2, litra l, i forordning (EF) nr.
1107/2006 ved afrejse fra, transit gennem eller ankomst til en lufthavn, når
lufthavnen er beliggende på en medlemsstats område, herunder flyvninger
fra en lufthavn beliggende i et tredjeland til en lufthavn beliggende på en
medlemsstats område, når disse flyvninger opereres af EU-luftfartsselska-
ber.
103
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
personbefordring med fly i artikel 3, nr. 31, og implementerer dermed di-
rektivets bestemmelse.
Det følger af forordning (EF) nr. 1107/2006, artikel 2, litra l), at erhvervs-
mæssig passagerflyvning omfatter passagerbefordring med fly, der udføres
af et luftfartsselskab i form af ruteflyvning eller ikke-ruteflyvning, og som
udbydes til offentligheden mod vederlag, enten selvstændigt eller som led i
en pakkerejse. Dermed er forordningens definition af erhvervsmæssig flyv-
ning tilsvarende tilgængelighedsdirektivets definition af kommerciel flyv-
ning, hvilket implementeres i nærværende lov.
Det foreslås i
nr. 28,
at personbefordring med bus defineres som tjenester,
der er omfattet af artikel 2, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 181/2011.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
personbefordring med bus i artikel 3, nr. 32, og implementerer dermed di-
rektivets bestemmelse.
Ved personbefordring med bus forstås efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) Nr. 181/2011, artikel 2, stk. 1, rutekørsel for uspecificerede
passagerkategorier, når passagerernes påstignings- eller udstigningssted er
beliggende på en medlemsstats område, og når den planlagte rejseafstand
er 250 km eller mere. Ved personbefordring med bus forstås efter forord-
ningens artikel 2, stk. 2, rutekørsel som i stk. 1, men hvor den
planlagte rejseafstand er mindre end 250 km.
Forordningens definition af personbefordring med bus er dermed den
samme i tilgængelighedsdirektivet, hvilket implementeres i nærværende
lov.
Det foreslås i
nr. 29,
at personbefordring med tog defineres som alle jern-
banetjenester som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr.
1371/2007 bortset fra tjenester omhandlet i nævnte forordnings artikel 2,
stk. 2.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
personbefordring med tog i artikel 3, nr. 33, og implementerer dermed di-
rektivets bestemmelse.
104
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af forordning (EF) Nr. 1371/2007, artikel 2, stk. 1, at forordnin-
gen finder anvendelse på alle jernbanerejser og -tjenester i hele Unionen
udført af en eller flere jernbanevirksomheder med licens i henhold til Rådets
direktiv 95/18/EF af 19. juni 1995 om udstedelse af licenser til jernbane-
virksomheder. Det fremgår af artikel 2, stk. 2, at forordningen ikke finder
anvendelse på jernbanevirksomheder og transporttjenester, der ikke har li-
cens i henhold til direktiv 95/18/EF. Jernbanetjenester, som er omfattet af
forordningens definitionen, vil således også være omfattet af tilgængelig-
hedsdirektivet og dermed også nærværende lov.
Det foreslås i
nr. 30,
at personbefordring med skib defineres som passager-
befordring, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1177/2010, med undtagelse af tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2,
i nævnte forordning.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
personbefordring med skib i artikel 3, nr. 34, og implementerer dermed di-
rektivet på dette punkt.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2.3.4.
for en gennemgang af passagerbefordring, der er omfattet af artikel 2, stk.
1, i forordning (EU) nr. 1177/2010, og en gennemgang af de tjenester, der
er undtaget i forordningens artikel 2, stk. 2,
Det foreslås i
nr. 31,
at transporttjenester i byer og forstæder defineres som
transporttjenester i byer og forstæder, som defineret i artikel 3, nr. 6, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU, men med henblik på
denne lov omfatter det kun følgende transportformer: tog, bus, metro, spor-
vogn og trolleybus.
[Indsæt beskrivelse + evt. gældende ret forud for forslaget]
Det foreslås i
nr. 32,
at regionale transporttjenester defineres som regionale
transporttjenester, som defineret i artikel 3, nr. 7, i direktiv 2012/34/EU,
men med henblik på denne lov omfatter det kun følgende transportformer:
tog, bus, metro, sporvogn og trolleybus.
[Indsæt beskrivelse + evt. gældende ret forud for forslaget]
Det foreslås i
nr. 33,
at kompenserende teknologi defineres som alle gen-
stande, udstyrsdele, tjenester eller produktsystemer, herunder software, der
105
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
bruges til at øge, bevare, erstatte eller forbedre funktionsmulighederne for
personer med handicap eller til lindring af og kompensation for funktions-
nedsættelser, aktivitetsbegrænsninger eller deltagelsesbegrænsninger.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
kompenserende teknologi i artikel 3, nr. 37, og implementerer dermed di-
rektivets bestemmelse.
Kompenserende teknologier er støttefunktioner til personer med handicap,
der både kan være i form af et produkt eller en tjeneste. Afgørende er, at den
kompenserende teknologi enten øger, bevarer, erstatter eller forbedrer funk-
tionsmulighederne for personer med handicap eller lindrer og kompenserer
for personens funktionsnedsættelse, aktivitetsbegrænsning eller deltagerbe-
grænsning.
En kompenserende teknologi er eksempelvis et braille-display tastatur, der
ved kobling til en computer, smartphone eller tablet kan overføre skærmens
bogstaver til punkter på tastaturet. På den måde kan en blind person læse
teksten via braille-display tastaturet.
Det foreslås i
nr. 34,
at et operativsystem defineres som software, der bl.a.
håndterer grænsefladen til periferiudstyr, planlægger opgaver, tildeler lager-
plads og viser brugeren en standardgrænseflade, når alle programmer er luk-
ket, herunder en grafisk brugergrænseflade, uanset om denne software er en
integrerende del af en forbrugerorienteret computerhardware til generelle
formål eller udgør fritstående software, der skal køre på forbrugerorienteret
computerhardware til generelle formål. Det omfatter ikke et operativsy-
stems indlæsningsenhed, basic input-output system eller anden firmware,
der er nødvendig ved boottid eller ved installation af operativsystemet.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
operativsystem i artikel 3, nr. 38, og implementerer dermed direktivets be-
stemmelse.
Et operativsystem er således kendetegnet ved at være den software, der viser
brugerne en standardgrænseflade, når alle programmer på en computer er
lukket ned. Eksempler på operativsystemer er Windows fra Microsoft og
MacOS fra Apple.
Det foreslås i
nr. 35,
at forbrugerorienteret computerhardwaresystem til ge-
nerelle formål defineres som den kombination af hardware, der udgør en hel
106
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
computer, der er kendetegnet ved sin multifunktionelle karakter og sin evne
til med den rette software at udføre de mest almindelige computeropgaver,
som forbrugerne efterspørger, og er beregnet til at skulle betjenes af forbru-
gerne, herunder PC’er, navnlig stationære computere, bærbare computere,
smartphones og tablets.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på
samme i artikel 3, nr. 39, og implementerer dermed direktivets bestemmelse.
Som det fremgår af bestemmelsen, er eksempler på produkter, der er omfat-
tet af definitionen, PC’er, smartphones og tablets. Det er afgørende, at de
pågældende produkter er beregnet til at skulle betjenes af forbrugere, og at
de kan anvendes til generelle formål, dvs. de mest almindelige computerop-
gaver, som flertallet af forbrugere efterspørger. Det betyder, at computere,
der alene er udviklet og beregnet til at skulle anvendes til mere specifikke
formål, ikke vil være omfattet af definitionen.
Det foreslås i
nr. 36,
at interaktiv databehandlingskapacitet defineres som
en funktionalitet, der støtter samspillet mellem bruger og enhed, og som
muliggør behandling og transmission af data, tale eller video eller en kom-
bination heraf.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
interaktiv databehandlingskapacitet i artikel 3, nr. 40, og implementerer der-
med direktivets bestemmelse.
Bestemmelsen indebærer, at der skal være et interaktivt element mellem
bruger og enhed, dvs. hvor en bruger aktivt anvender en funktion for at få
en enhed til at reagere på en bestemt måde. Definitionen i bestemmelsen er
meget bred i den forstand, at utallige funktioner kan rummes af ordlyden.
Definitionen er således ikke en udtømmende oplistning af funktionaliteter,
der kan støtte samspillet mellem brugere og enheder. Definitionen er der-
med teknologineutral og fremtidssikret til at kunne rumme fremtidige funk-
tionaliteter.
Det foreslås i
nr. 37,
at e-bog og dedikeret software defineres som en tjene-
ste, der består af levering af digitale filer, der indeholder en elektronisk ud-
gave af en bog, som brugeren kan få adgang til, navigere i, læse og bruge,
og den dedikerede software, herunder tjenester til mobile enheder, f.eks.
mobilapplikationer, der anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og
107
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
bruge de pågældende digitale filer, men ikke software, der er omfattet af
definitionen i nr. 38.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
e-bog og dedikeret software i artikel 3, nr. 41, og implementerer dermed
direktivets bestemmelse.
Det følger af bestemmelsen, at e-bogsfiler er digitale filer, der er baseret på
elektronisk computerkodning. Kodningen muliggør udbredelse og konsul-
tation af et overvejende tekstligt eller grafisk intellektuelt værk.
Bestemmelsen medtager også den dedikerede software, der typisk består af
tjenester til mobileenheder f.eks. applikationer til en smartphone eller tablet,
der giver adgang til at læse en e-bogsfil.
E-bøger og dedikeret software kan både være en enkelt e-bogsfil eller en,
hvor der gives adgang til flere e-bogsfiler, f.eks. Mofibo eller eReolen.
Det foreslås i
nr. 38,
at e-læser defineres som dedikeret udstyr, herunder
både hardware og software, som anvendes til at få adgang til, navigere i,
læse og bruge e-bogsfiler.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
e-læser i artikel 3, nr. 42, og implementerer dermed direktivet bestemmelse.
E-læsere omfatter både dedikerede e-boglæsere og softwarebaserede e-
bogslæsere. Ved dedikerede e-bogslæsere forstås et produkt, hvor hovedfor-
målet er anvendelsen af e-bogsfiler, f.eks. Amazon Kindle eller Pocketbook.
Softwarebaserede e-bogslæsere er derimod produkter, hvor hovedformålet
ikke nødvendigvis er anvendelsen af e-bogsfiler, men hvor der er indbygget
software dedikeret til at læse e-bogsfiler, f.eks.
tablets, smartphones, PC’er
og lignende, Ved softwarebaserede e-læsere er det afgørende, at der er tale
om indbygget software. Mobilapplikationer og lignende er ikke omfattet,
men er i stedet omfattet af definition af e-bog og dedikeret software ovenfor
i nr. 37.
Det foreslås i
nr. 39,
at elektroniske billetter defineres som et system, hvor
rejsehjemmel i form af en eller flere billetter, abonnementer eller kredit lag-
res elektronisk på et fysisk transportkort eller anden anordning i stedet for
at blive udskrevet på en papirbillet.
108
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
personbefordring med skib i artikel 3, nr. 43, og implementerer dermed di-
rektivet på dette punkt.
Det foreslås i
nr. 40,
at elektroniske billettjenester defineres som et system,
hvor billetter til personbefordring købes, herunder online ved hjælp af en
anordning med interaktiv databehandlingskapacitet og leveres til køberen i
elektronisk form, således at de kan udskrives på papir eller fremvises under
rejsen på en mobil enhed med interaktiv databehandlingskapacitet.
Bestemmelsen er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af
personbefordring med skib i artikel 3, nr. 44, og implementerer dermed di-
rektivet på dette punkt.
Til § 4
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
§ 4,
at produkter og tjenester kun må bringes i omsætning eller
leveres, hvis de opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag 1, jf. §§ 5
og 6.
Bestemmelsen vedrører tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 1, hvoref-
ter medlemsstaterne skal sikre, at de erhvervsdrivende kun bringer produk-
ter i omsætning og kun yder tjenester, som opfylder tilgængelighedskra-
vene.
Med bestemmelsen fastsættes således en grundlæggende hovedregel om, at
produkter og tjenester kun må bringes i omsætning eller leveres, hvis de
opfylder de relevante tilgængelighedskrav. Bestemmelsen vil dermed være
den overordnede forpligtelse for erhvervsdrivende, der bringer produkter i
omsætning eller leverer tjenester.
For så vidt angår definitionen af at bringe et produkt i omsætning henvises
til definitionen i lovforslagets § 3, nr. 12, og de specielle bemærkninger her-
til.
Hvilke tilgængelighedskrav, der er relevante, afhænger af, om der er tale om
et produkt, jf. lovforslagets § 5, eller en tjeneste, jf. lovforslagets § 6.
Der henvises til lovforslagets §§ 5 og 6 og de specielle bemærkninger hertil.
109
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Til § 5
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at produkter skal opfylde tilgængelighedskravene i
afdeling 1 og 2 i bilag 1, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 2.
Bestemmelsen fastsætter hvilke konkrete tilgængelighedskrav, som ethvert
produkt skal være i overensstemmelse med, når det bringes i omsætning, jf.
lovforslagets § 4.
Tilgængelighedskravene for produkter, der fremgår af direktivets bilag I,
afdeling I og II, er inkorporeret i lovforslagets bilag 1. Tilgængelighedskra-
vene i lovforslaget er dermed identiske med tilgængelighedskravene, der
følger af tilgængelighedsdirektivet.
Generelle tilgængelighedskrav
Bilag 1, afdeling 1, oplister de generelle tilgængelighedskrav, som alle pro-
dukterne skal overholde. Afdeling 1 er delt op i 3 numre. I nr. 1 stilles krav
vedrørende levering af oplysninger, i nr. 2 stilles krav til brugergrænseflade
og funktionsdesign og i nr. 3. stilles krav til støttetjenester.
Som anført i pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger tillader
tilgængelighedskravene en vis fleksibilitet i forbindelse med overholdelsen
af kravene. Af den grund er der i direktivets bilag 2 anført en række vejle-
dende og ikkebindende eksempler på mulige løsninger, der bidrager til at
opfylde tilgængelighedskravene i bilag 1. I det følgende henvises derfor til
eksemplerne på mulige løsninger fra bilag 2 for at lette forståelsen af de
konkrete krav.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, at produkter skal designes og produceres
på en sådan måde, at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer
med handicap, og skal være ledsaget om muligt i eller på produktet af til-
gængelige oplysninger om deres funktion og deres tilgængelighedsfunktio-
naliteter.
Krav vedrørende levering af oplysninger
110
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Oplysningerne om brugen af produktet skal så vidt muligt gives i eller på
selve produktet i form af mærkning, brugsanvisning og advarsler. Ifølge bi-
lag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, skal oplysningerne stilles til rådighed på nær-
mere bestemte måder angivet i litra a, nr. i-iv.
Det følger af litra a, nr. i, at oplysningerne skal stilles til rådighed gennem
mere end én sensorisk kanal. Som eksempler fra bilag 2, der kan bidrage til
at opfylde kravet, kan der gives både visuelle og taktile oplysninger eller
både visuelle og auditive oplysninger i forbindelse med anvendelsen af et
produkt. Dette kan f.eks. være hvor et kort skal indsættes i en selvbetje-
ningsterminal, så hhv. blinde personer og døve personer kan anvende termi-
nalen.
Det følger af litra a, nr. ii, at oplysningerne skal præsenteres på en forståelig
måde. Som eksempler fra bilag 2 anføres, at de samme ord anvendes konse-
kvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funk-
tionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne.
Det følger af litra a, nr. iii, at oplysningerne skal præsenteres på en måde,
som brugerne kan opfatte. Eksempler fra bilag 2 angiver, at oplysningerne
kan suppleres med en tekstadvarsel med et taktilt reliefbaseret format, eller
med lyd, så det er muligt for blinde personer at opfatte den.
Det følger af litra a, nr. iv, at oplysningerne skal præsenteres med passende
skriftstørrelse, skrifttype, tilstrækkelig kontrast og indstillelig afstand mel-
lem bogstaver, linjer og afsnit. Bilag 2 indeholder ikke eksempler herpå,
men kravene skal muliggøre, at synshæmmede personer kan læse oplysnin-
gerne.
Herefter følger en række krav af nr. 1, litra b, om produkters brugsanvisning.
Det følger af litra b, at et produkts brugsanvisning, som ikke er anført på
selve produktet, men som er stillet til rådighed gennem brugen af produktet
eller med andre midler som f.eks. et websted, skal være offentligt tilgænge-
lige, når produktet bringes i omsætning. Oplysningerne omfatter oplysnin-
ger om produktets tilgængelighedsfunktioner, hvordan de aktiveres og deres
interoperabilitet med kompenserende løsninger.
Kravene i nr. 1, litra b, nr. i-iv, svarer indholdsmæssigt til kravene i litra a,
nr. i-iv, om oplysninger om brugen af produktet anført på selve produktet,
som der henvises til ovenfor. For så vidt angår litra b, nr. i, vedrørende kra-
vet om at stille oplysningerne om produktets brugsanvisning til rådighed
111
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
gennem mere end én sensorisk kanal angiver bilag 2 et nyt eksempel, hvor
der således kan leveres elektroniske filer, der kan læses af en computer ved
hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende oplysningerne. Til-
svarende for litra b, nr. iii, om præsentation af oplysninger på en måde, som
brugerne kan opfatte, hvor bilag 2 som et nyt eksempel angiver, at der kan
leveres undertekster, når der gives videoanvisninger.
Derudover følger det af litra b, nr. v, at brugsanvisningens indhold skal stil-
les til rådighed i tekstformater, der kan anvendes til at generere alternative
kompenserende formater, som kan præsenteres på forskellige måder og via
mere end én sensorisk kanal. I eksemplet fra bilag 2 angives, at oplysnin-
gerne kan trykkes i punktskrift for at en blind person kan bruge oplysnin-
gerne.
Det følger af litra b, nr. vi, at brugsanvisningen skal ledsages af en alternativ
præsentation af ikketekstbaseret indhold. Bilag 2 angiver et løsningsbidrag
som et supplerende diagram med tekstbeskrivelse, der indeholder de vigtig-
ste elementer eller beskriver centrale handler.
Det følger af litra b, nr. vii, at brugsanvisningen skal indeholde en beskri-
velse af produktets brugergrænseflade (håndtering, styring og feedback, in-
put og output), som tilvejebringes i overensstemmelse med nr. 2, om bru-
gergrænseflade og funktionsdesign, som der redegøres for nedenfor Beskri-
velsen skal for hvert punkt i nr. 2 angive, om produktet har de nævnte funk-
tionaliteter.
Af litra b, nr. viii, følger et tilsvarende krav om en punkt for punkt beskri-
velse, idet brugsanvisningen skal indeholde en beskrivelse af produktets
brugsegenskaber, der er tilvejebragt ved hjælp af funktioner, som har til for-
mål at opfylde de behov, som personer med handicap har, ligeledes i over-
ensstemmelse med nr. 2.
Endelig følger det af litra b, nr. ix, at brugsanvisningen skal indeholde en
beskrivelse af produktets software- og hardwaregrænseflade til kompense-
rende redskaber. Beskrivelsen skal dermed omfatte en liste over de kompen-
serende redskaber, der er blevet afprøvet med produktet. I eksemplet fra bi-
lag 2 angives, at grænsefladerne kan være indbyggede stik og software i en
pengeautomat, der giver mulighed for at tilslutte høretelefoner, som modta-
ger teksten på skærmen i form af lyd.
Krav vedrørende produkters brugergrænseflade og funktionsdesign
112
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, at produktet og dermed også dets
brugergrænseflade skal indeholde funktionaliteter, elementer og funktioner,
der gør det muligt for personer med handicap at få adgang til, opfatte, be-
tjene, forstå og styre produktet. Herefter følger en række tilgængeligheds-
krav i nr. 2, litra a-o, hvor litra o indeholder yderligere sektorspecifikke krav
for udvalgte produkter.
Det følger af nr. 2, litra a, at et produkt, der formidler kommunikation, her-
under interpersonel kommunikation, betjening, information, styring og ori-
entering, skal gøre dette via mere end én sensorisk kanal, bl.a. gennem al-
ternativer til syn, hørelse, tale og taktile elementer. I bilag 2 angives som
eksempel, at dette kan gives ved anvisninger i form af tale og tekst eller ved
at forsyne et tastatur med taktile tegn, så blinde eller hørehæmmede kan in-
teragere med produktet.
Det følger af nr. 2, litra b, at et produkt, der anvender tale, skal tilbyde al-
ternativer til tale og stemmeinput til kommunikation, betjening, styring og
orientering. I bilag 2 angives som eksempel en selvbetjeningsterminal, der
ud over stemmeanvisninger f.eks. giver anvisninger i form af tekst eller bil-
leder, så døve personer kan udføre den nødvendige handling.
Det følger af nr. 2, litra c, at et produkt, der anvender visuelle elementer,
skal give mulighed for justerbar forstørrelse, lysstyrke og kontrast med hen-
blik på kommunikation, information og betjening og sikre interoperabilitet
med programmer og kompenserende redskaber til navigering i grænsefla-
den. I bilag 2 angives som eksempel at give brugeren mulighed for at for-
større tekst, zoome ind på et bestemt piktogram eller øge kontrasten, så syns-
hæmmede personer kan opfatte oplysningerne.
Det følger af nr. 2, litra d, at et produkt, der anvender farver til at formidle
oplysninger, markere en handling, kræve en reaktion eller angive elementer,
tilbyder et alternativ til farver. I bilag 2 angives som eksempel, at ud over at
give mulighed for at vælge mellem at trykke på en grøn eller rød knap, kan
mulighederne skrives på knapperne for at give en farveblind person mulig-
hed for at træffe valget.
Det følger af nr. 2, litra e, at et produkt, der anvender lydsignaler til at for-
midle oplysninger, markere en handling, kræve en reaktion eller angive ele-
menter, skal tilbyde et alternativ til lydsignaler. I bilag 2 angives som ek-
sempel, at når en computer giver et fejlsignal, kan der vises en tekst eller et
113
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
billede, der angiver fejlen, så døve personer kan opfatte, at der er opstået en
fejl.
Det følger af nr. 2, litra f, at et produkt, der anvender visuelle elementer,
skal give mulighed for justerbare måder, hvorpå billedkvaliteten kan for-
bedres. I bilag 2 angives som eksempel at give mulighed for ekstra kontrast
i forgrundsbilleder, så svagtseende personer kan se dem.
Det følger af nr. 2, litra g, at et produkt, der anvender lyd, skal give mulighed
for brugerstyring af lydstyrken og hastigheden og forbedrede lydfunktioner,
herunder reduktion af forstyrrende lydsignaler fra produkter i nærheden og
bedre lydkvalitet. I bilag 2 angives som eksempel, at brugeren af en telefon
gives mulighed for at vælge lydstyrke og mindske interferens med høreap-
parater, så hørehæmmede personer kan anvende telefonen.
Det følger af nr. 2, litra h, at et produkt, når det kræver manuel betjening og
styring, skal give mulighed for sekventiel styring og alternativer til finmo-
torisk styring for dermed at undgå behovet for samtidige handlinger for at
betjene produktet og anvender taktile skelnelige dele. I bilag 2 angives som
eksempel, at knapper på berøringsfølsomme skærme kan forstørres, og at
der holdes en passende afstand mellem knapperne, så personer med tremor
kan trykke på dem.
Det følger af nr. 2, litra i, at et produkt skal undgå betjeningsmåder, der
kræver stor rækkevidde og styrk. I bilag 2 angives som eksempel at det sik-
res, at det ikke kræver for mange kræfter at trykke på en knap, så personer
med motoriske handicap kan anvende knapperne til betjening.
Det følger af nr. 2, litra j, at et produkt skal undgå at fremkalde fotosensitive
anfald. I bilag 2 angives som eksempel, at undgå flimrende billeder, så per-
soner, der kan blive ramt af anfald, ikke er udsat for risiko.
Det følger af nr. 2, litra k, at et produkt skal beskytter brugerens privatliv,
når denne anvender tilgængelighedsfunktionaliteterne. I bilag 2 angives som
eksempel, at give mulighed for brug af hovedtelefoner, når en pengeautomat
giver stemmeoplysninger.
Det følger af nr. 2, litra l, at et produkt skal tilbyde alternativer til biometrisk
identifikation og styring. I bilag 2 angives som eksempel, at brugere har
mulighed for at vælge en adgangskode som et alternativ til fingeraftryks-
genkendelse, når en telefon låses og oplåses.
114
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af nr. 2, litra m, at et produkt skal sikre den konsekvente funkti-
onalitet og give en tilstrækkelig og fleksibel tidsperiode til interaktion. I bi-
lag 2 angives som eksempel en sikring af, at softwaren reagerer på en for-
udsigelig måde, når der udføres en bestemt handling, og at der er nok tid til
at angive en adgangskode, så den er let at anvende for personer med intel-
lektuelle funktionsnedsættelser.
Det følger af nr. 2, litra n, at et produkt skal tilbyde software og hardware
med grænseflade til kompenserende teknologier. I bilag 2 angives som ek-
sempel et tilbud om en forbindelse med et punktskriftdisplay, der kan opda-
teres, så blinde personer kan bruge computeren.
Krav vedrørende specifikke produkter
En række sektorspecifikke krav følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o.
Der redegøres for kravene i de følgende afsnit.
Selvbetjeningsterminaler
Det følger af nr. 2, litra o, nr. i, at selvbetjeningsterminaler skal opfylde en
række krav. Selvbetjeningsterminaler skal:
- have tekst-til-tale-teknologi,
- give mulighed for at benytte personlige hovedtelefoner,
- varsle brugeren gennem mere end én sensorisk kanal, hvis der kræves
reaktion inden for et bestemt tidsrum
- give mulighed for at forlænge det tidsrum, der er til rådighed
- have en passende kontrast og taster og kontakter, der kan lokaliseres
ved berøring, såfremt taster og kontakter er tilgængelige
- må ikke være indrettet således, at en tilgængelighedsfunktion skal akti-
veres, for at en bruger, der har brug for funktionen, skal tænde for den,
og
- når produktet anvender lyd eller akustiske signaler, skal det være kom-
patibelt med kompenserende redskaber og teknologier, der er til rådig-
hed på EU-plan, herunder høreteknologier såsom høreapparater, tele-
slynger, cochlearimplantater og kompenserende høretekniske redska-
ber.
E-læsere
Det følger af nr. 2, litra o, nr. ii, at e-læsere skal have tekst-til-tale-teknologi.
Udstyr, der bruges til at få adgang tul elektroniske kommunikationstjenester
115
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af nr. 2, litra o, nr. iii, at forbrugerterminaludstyr med interaktiv
databehandlingskapacitet, der anvendes til levering af elektroniske kommu-
nikationstjenester, skal opfylde fire krav.
For det første skal produkterne give mulighed for håndtering af tekst i realtid
og understøtte hi-fi-lyd, når de har tekstkapacitet foruden talekapacitet. I bi-
lag 2 angives som eksempel at sørge for, at en mobiltelefon kan håndtere
tekstkonversation i realtid, så hørehæmmede personer kan udveksle oplys-
ninger på en interaktiv måde.
Derudover skal produkterne sikre effektiv trådløs kobling til høreteknolo-
gier og, når de ud over eller i kombination med tekst og tale har videokapa-
citet, give mulighed for håndtering af totalkonversation, herunder synkroni-
seret tale, tekst i realtid og video med en billedopløsning, der gør det muligt
at kommunikere på tegnsprog.
Endelig skal produkterne undgå interferens med kompenserende redskaber.
I bilag 2 angives som eksempel at give mulighed for samtidig brug af video
til at vise tegnsprog og tekst for at skrive en meddelelse, så to døve personer
kan kommunikere med hinanden eller med en hørende person.
TV-udstyr, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester
Det følger af nr. 2, litra o, nr. iv, at forbrugerterminaludstyr med interaktiv
databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle me-
dietjenester, skal gøre de tilgængelighedskomponenter, som leveres af ud-
bydere af audiovisuelle medietjenester, tilgængelige for personer med han-
dicap, med henblik på brugeradgang, udvælgelse, styring, personalisering
og overførsel til kompenserende redskaber. I bilag 2 angives som eksempel
en sikring af, at der sendes undertekster via set-top-boksen, så de kan an-
vendes af døve personer.
Krav vedrørende støttetjenester
Det følger af nr. 3, at eventuelle støttetjenester til et produkt (helpdeske,
callcentre, teknisk støtte, relætjenester og uddannelsestjenester) skal give
oplysninger om produktets tilgængelighed og dets kompatibilitet med kom-
penserende teknologier ved hjælp af tilgængelige kommunikationsmidler.
Direktivet fastsætter ikke nogen nærmere kriterier herfor.
Supplerende tilgængelighedskrav
116
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Afdeling 2 i bilag 1 vedrører tilgængelighedskrav til emballagen og brugs-
anvisningen til alle omfattede produkter, bortset fra selvbetjeningstermina-
ler, jf. direktivets artikel 2, stk. 1, litra b. Kravene i afdeling 2 supplerer
således kravene i afdeling 1.
Det følger af afdeling 2, litra a, at produkters emballage, herunder oplysnin-
ger på emballagen om f.eks. åbning, lukning, anvendelse og bortskaffelse
og eventuelle oplysninger om produktets tilgængelighedskendetegn, skal
gøres tilgængelige og angives på emballagen, hvis det er muligt. I bilag 2
angives som eksempel en angivelse på emballagen til en telefon, hvoraf det
fremgår, at telefonen indeholder tilgængelighedsfunktionaliteter for perso-
ner med handicap.
Afdeling 2, litra b, vedrører produkters brugsanvisning med oplysninger om
installation og vedligeholdelse, oplagring og bortskaffelse, som ikke er an-
ført på selve produktet, men er stillet til rådighed med andre midler såsom
et websted. Afdeling 2, litra b, adskiller sig derved fra oplysningskrav til
brugsanvisninger i afdeling 1, nr. 1, litra b, idet kravene heri vedrører pro-
dukters tilgængelighedsfunktioner, hvordan de aktiveres og deres interope-
rabilitet med kompenserende løsninger m.v.
Det følger af litra b, at oplysningerne skal være offentligt tilgængelige, når
produktet bringes i omsætning. Kravene i litra b, nr. i-vi, svarer indholds-
mæssigt fuldt ud til kravene i afdeling 1, nr. 1, litra, b, nr. 1-vi. Der henvises
derfor til underpunkterne ovenfor ligeledes i lovforslagets § 5 om krav ved-
rørende levering af oplysninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at selvbetjeningsterminaler alene skal opfylde tilgæn-
gelighedskravene i afdeling 1 i bilag 1.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 2.
Bestemmelsen undtager selvbetjeningsterminaler fra udgangspunktet i stk.
1, hvorved selvbetjeningsterminaler alene skal opfylde tilgængelighedskra-
vene i afdeling 1 i bilag 1.
Selvbetjeningsterminaler er omfattet af lovforslaget i det omfang de er be-
regnet til levering af tjenester, der ligeledes er omfattet af lovforslaget, f.eks.
elektroniske billetter og elektroniske billettjenester. En tilsvarende forud-
sætning gælder for betalingsterminaler. Der henvises til de specielle be-
mærkninger til lovforslagets § 3, nr. 25, som definerer betalingsterminaler.
117
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Dermed adskiller alle selvbetjeningsterminalerne sig fra de øvrige produkter
omfattet af lovforslaget, idet selvbetjeningsterminalerne som udgangspunkt
indkøbes af andre end slutbrugeren selv. På den baggrund finder tilgænge-
lighedskravene i afdeling 2 i bilag 1, ikke anvendelse for selvbetjeningster-
minaler, da de som ovenfor nævnt vedrører produkters emballage og pro-
dukters brugsanvisning for så vidt angår oplysninger om installation og ved-
ligeholdelse m.v.,
Til § 6
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at tjenester skal opfylde tilgængelighedskravene i
afdeling 3 og 4 i bilag 1, jf. dog stk. 2 og 3.
Bestemmelsen følger af direktivets artikel 4, stk. 3.
Bestemmelsen fastsætter hvilke konkrete tilgængelighedskrav, som enhver
tjeneste skal være i overensstemmelse med, når den leveres, jf. lovforslagets
§ 4.
Tilgængelighedskravene for tjenester, der fremgår af direktivets bilag I, af-
deling III og IV, er inkorporeret i lovforslagets bilag 1. Tilgængelighedskra-
vene i lovforslaget er dermed identiske med tilgængelighedskravene, der
følger af tilgængelighedsdirektivet.
Generelle tilgængelighedskrav
Bilag 1, afdeling 3, omhandler de generelle tilgængelighedskrav for alle tje-
nester. Afdeling 3 er opdelt i litra a-d, hvori der henholdsvis stilles krav til
de produkter, der anvendes til levering af tjenester, krav vedrørende oplys-
ninger om tjenesters funktion m.v., krav vedrørende websteder og tjenester
til mobile enheder m.v. og krav til støttetjenester til specifikke tjenester.
Det følger af litra a, at produkter, der anvendes i forbindelse med levering
af den pågældende tjeneste, skal opfylde tilgængelighedskravene på lige fod
med omfattede produkter, dvs. kravene i bilag 1, afdeling 1 og 2, medmindre
der er tale om selvbetjeningsterminaler, der alene skal opfylde kravene i af-
deling 1.
118
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger desuden af direktivets bilag I, afdeling III, litra b, at der ved le-
veringen af tjenesten skal gives oplysninger om tjenestens funktion og op-
lysning om det eller de produkter, der eventuelt anvendes i forbindelse med
leveringen. Heri ligger også, at der skal gives oplysninger om tilgængelig-
hedskendetegn og interoperabilitet med kompenserende redskaber og faci-
liteter, dvs. de hjælpemidler, som personer med handicap kan tage i brug for
at forstå og benytte sig af produktet og dermed få leveret tjenesten.
Det følger af litra b, nr. i, at oplysningerne skal stilles til rådighed gennem
mere end én sensorisk kanal. I bilag 2 angives som eksempel levering af
elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæsere,
så blinde personer kan anvende oplysningerne.
Det følger af litra b, nr. ii, at oplysningerne skal præsenteres på en forståelig
måde. I bilag 2 angives som eksempel anvendelsen af de samme ord konse-
kvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funk-
tionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne.
Det følger af litra b, nr. iii, at oplysningerne skal præsenteres en måde, som
brugerne kan opfatte. I bilag 2 angives som eksempel undertekster, hvis der
er en instruktionsvideo.
Det følger af litra b, nr. iv, at oplysningerne skal stilles til rådighed i tekst-
formater, der kan anvendes til at generere alternative kompenserende for-
mater, der af brugeren kan præsenteres på forskellige måder og via mere end
én sensorisk kanal. I bilag 2 angives som eksempel muligheden for at ud-
skrive en fil i punktskrift, så en blind person kan anvendes den.
Det følger af litra b, nr. v, at oplysningerne skal præsenteres med passende
skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til forventede anvendel-
sesforhold, med tilstrækkelig kontrast og med indstillelig afstand mellem
bogstaver, linjer og afsnit. I bilag 2 angives som eksempel en sikring af, at
teksten kan læses af synshæmmede personer.
Det følger af litra b, nr. vi, at ikketekstbaseret indhold skal suppleres med
en alternativ præsentation. I bilag 2 angives som eksempel, at diagrammer
suppleres med tekstbeskrivelse, der angiver de vigtigste elementer eller be-
skriver centrale handlinger.
Det følger af litra b, nr. vii, at elektroniske oplysninger, der er nødvendige
for levering af tjenesten, skal leveres på ensartet og hensigtsmæssig måde
119
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. I bilag 2
angives som eksempel, at når en tjenesteyder tilbyder en USB-nøgle, der
indeholder oplysninger om tjenesten, så skal de pågældende oplysninger
være tilgængelige.
Det følger af litra c, at websteder, herunder onlineapplikationer, og tjenester
til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, skal være tilgængelige på
en ensartet og hensigtsmæssig måde ved at gøre dem opfattelige, anvende-
lige, forståelige og robuste. I bilag 2 angives følgende eksempler: Give en
tekstbeskrivelse af billeder, gøre alle funktionaliteter tilgængelige fra et ta-
statur, give brugerne nok tid til at læse, formidle og styre indhold på en for-
udsigelig måde og sikre kompatibilitet med kompenserende teknologier, så
personer med forskellige handicap kan læse og interagere med et websted.
Det følger endelig af litra d, at eventuelle støttetjenester (helpdeske, callcen-
tre, teknisk støtte, relætjenester og uddannelsestjenester) skal give oplysnin-
ger om tjenestens tilgængelighed og dens kompatibilitet med kompense-
rende teknologier ved hjælp af tilgængelige kommunikationsmidler.
Særlige supplerende tilgængelighedskrav
Supplerende tilgængelighedskrav vedrørende specifikke tjenester følger af
direktivets bilag 1, afdeling 4. De særlige supplerende tilgængelighedskrav
vil således gælde som supplement til de generelle tilgængelighedskrav, jf.
pkt. 3.2.2.2.1.
De særlige supplerende tilgængelighedskrav fastsættes med udgangspunkt i
de enkelte tjenester med afsæt i at maksimere brugen af de pågældende tje-
nester for personer med handicap.
Elektronisk kommunikation
Efter bilag 1, afdeling 4, litra a, skal elektroniske kommunikationstjenester,
herunder de alarmkommunikationer, der er nævnt i artikel 109, stk. 2, i di-
rektiv (EU) 2018/1972 (teledirektivet), opfylde tre supplerende tilgængelig-
hedskrav i litra a, nr. i-iii.
Teledirektivets artikel 109, stk. 2, omfatter udbydere af offentligt tilgænge-
lige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester, hvor disse
tjenester giver slutbrugere mulighed for at foretage opkald til et nummer i
en national eller international nummerplan. Ifølge teledirektivet er det såle-
des kun udbyderne af almindelig taletelefoni, der skal give adgang til 112-
opkald. Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester som
120
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
defineret i telelovens § 2, nr. 20, jf. oven for afsnit 3.1.1.3., er således ikke
omfattet af tilgængelighedsdirektivets krav til alarmkommunikationer.
Det følger af litra a, nr. i, at tjenesten skal levere tekst i realtid foruden tale-
kommunikation. I bilag 2 angives som eksempel, at det sikres, at en høre-
hæmmet person har mulighed for at skrive og modtage tekst på en interaktiv
måde og i realtid.
Det følger af litra a, nr. ii, at tjenesten skal levere totalkommunikation, hvis
der leveres video foruden talekommunikation. I bilag 2 angives som eksem-
pel, at døve personer har mulighed for at anvende tegnsprog til at kommu-
nikere indbyrdes.
Det følger af litra a, nr. iii, at alarmkommunikation, hvis der anvendes tale
og tekst (herunder tekst i realtid), skal synkroniseres, og hvis der leveres
video, skal det synkroniseres som totalkommunikation og sendes af udby-
derne af elektroniske kommunikationstjenester til den mest passende alarm-
central. I bilag 2 angives som eksempel at sikre, at en tale- og hørehæmmet
person, der vælger at anvende en kombination af tekst, tale og video, er be-
kendt med, at kommunikationen sendes via nettet til en beredskabstjeneste.
Tjeneste, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester
Efter afdeling 4, litra b, skal tjenester, der giver adgang til audiovisuelle
medietjenester, opfylde to supplerende tilgængelighedskrav i litra b, nr. i og
ii.
Det følger af litra b, nr. i, at tjenesten skal levere elektroniske programguider
(EPG'er), som er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste og giver
oplysninger om muligheden for tilgængelighed. I bilag 2 angives som ek-
sempel at sikre, at en blind person kan vælge programmer på tv.
Det følger af litra b, nr. ii, at tjenesten skal sikre, at audiovisuelle medietje-
nesters tilgængelighedskomponenter (adgangstjenester), såsom undertek-
ster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende undertek-
ster og tegnsprogstolkning, overføres fuldt ud i en kvalitet, der er tilstræk-
kelig til at sikre en nøjagtig lyd- og videosynkroniseret visning, og samtidig
give brugeren mulighed for at styre visningen og anvendelsen heraf. I bilag
2 angives som eksempel at støtte muligheden for at vælge, personalisere og
vise »adgangstjenester« såsom undertekster til døve og hørehæmmede per-
soner, lydbeskrivelse, talende undertekster og tegnsprogstolkning ved at
give mulighed for effektiv trådløs kobling til høreteknologier eller ved at
121
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
tilvejebringe brugerkontroller, der med samme lethed som på de primære
mediekontroller gør det muligt for brugeren at aktivere »adgangstjene-
sterne« til audiovisuelle medietjenester.
Personbefordring
I tilgængelighedsdirektivet fastsættes det, at der i forbindelse med person-
befordring med fly, bus, tog og skib bør sikres tilgængelighed for personer
med handicap efter direktivets bestemmelser, jf. direktivets artikel 2, stk. 2,
litra c.
Der skelnes i direktivet mellem personbefordring med fly, bus, tog og skib,
med undtagelse af transporttjenester i byer og forstæder og regional trans-
porttjenester, og transporttjenester i byer og forstæder og regionale trans-
porttjenester.
Det fastsættes, at der i forbindelse med personbefordring med fly, bus, tog
og skib bør sikres tilgængelighed ved bl.a. levering af information om trans-
porttjenester, herunder rejseinformation i realtid, via websteder, tjenester til
mobile enheder, interaktive informationsskærme og interaktive selvbetje-
ningsterminaler, som er påkrævet, for at passagerer med handicap kan rejse.
Dette kan bl.a. omfatte tjenesteyderens tjenester, information før og under
rejsen og information, når en tjeneste er aflyst, eller dens afgang er forsinket.
Andre informationer kunne også være oplysninger om priser og tilbud.
Ligeledes omfatter direktivet websteder, tjenester til mobile enheder, herun-
der mobilapplikationer, der udvikles eller stilles til rådighed af personbefor-
dringsvirksomheder inden for tilgængelighedsdirektivets anvendelsesom-
råde eller på deres vegne, elektroniske billettjenester, elektroniske billetter
og interaktive selvbetjeningsterminaler.
Personbefordring med fly, bus, tog og skib, bortset fra transporttjenester i
byer og forstæder og regionale transporttjenester
De særlige supplerende tilgængelighedskrav for personbefordring med fly,
bus, tog og skib fremgår af direktivets bilag I, afdeling IV, litra c.
Ved personbefordring med fly, bus, tog og skib, bortset fra transporttjene-
ster i byer og forstæder og regional transporttjenester, skal tjenesteyder i
forbindelse med levering af tjenesten sikre, at der leveres oplysninger om
tilgængeligheden af køretøjer, omkringliggende infrastruktur og det byg-
gede miljø, og om der ydes hjælp til personer med handicap.
122
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Derudover skal tjenesteydere sikre levering af oplysninger om intelligente
billetsystemer (elektronisk reservation, billetkøb og -reservationer osv.),
passagerinformation i realtid (køreplaner, information om trafikforstyrrel-
ser, tilslutningsforbindelser og vidererejse med andre transportmidler osv.)
og yderligere serviceoplysninger (f.eks. bemanding på stationer, elevatorer,
som er ude af drift, eller tjenester, som midlertidigt ikke er til rådighed).
De supplerende tilgængelighedskrav for personbefordring med fly, bus, tog
og skib, omfatter ikke transporttjenester i byer og forstæder og regionale
transporttjenester.
Transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester
For transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester,
skal der sikres tilgængeligheden af de selvbetjeningsterminaler, der anven-
des i forbindelse med leveringen af tjenesten i overensstemmelse med til-
gængelighedsdirektivets bilag I, afdeling I.
Forbrugerorienterede banktjenester
Efter bilag 1, afdeling 4, litra e, skal forbrugerorienterede banktjenester op-
fylde to supplerende tilgængelighedskrav i litra e, nr. i og ii.
Det følger af litra e, nr. i, at banktjenester skal sørge for identifikationsme-
toder, elektroniske signaturer, sikkerhed og betalingstjenester, der er opfat-
telige, anvendelige, forståelige og robuste. I bilag 2 angives som eksempel
at gøre identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved hjælp af skærm-
læsere, så blinde personer kan anvende dem.
Det følger af litra e, nr. ii, at banktjenester skal sikre, at oplysningerne er
forståelige uden at overskride et kompleksitetsniveau, som overstiger ni-
veau B2 (øvre middel) i Europarådets fælles europæiske referenceramme
for sprog.
E-bøger
Efter bilag 1, afdeling 4, litra f, skal e-bøger opfylde seks supplerende til-
gængelighedskrav i litra f, nr. i-vi.
Det følger af litra f, nr. i, at en e-bog, når den ud over tekst indeholder lyd,
desuden skal levere synkroniseret tekst og lyd. I bilag 2 angives som eksem-
pel at sikre, at en ordblind person kan læse og høre teksten samtidig.
123
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af litra f, nr. ii, at digitale e-bogsfiler ikke må forhindre kompen-
serende teknologi i at fungere korrekt. I bilag 2 angives som eksempel at
give mulighed for synkroniseret tekst og lyd eller for punktskriftsudskrift,
der kan opdateres.
Det følger af litra f, nr. iii, at e-bøger skal sikre adgang til indhold, naviga-
tion i filers indhold og layout, herunder dynamisk layout, levering af struk-
tur, fleksibilitet og valgmuligheder i præsentationen af indholdet. I bilag 2
angives som eksempel at sikre, at en blind person har adgang til stikordsre-
gisteret eller kan skifte kapitel.
Det følger af litra f, nr. iv, at e-bøger skal muliggøre alternative gengivelser
af indhold og interoperabilitet med en bred vifte af kompenserende tekno-
logier på en sådan måde, at det er opfatteligt, forståeligt, anvendeligt og ro-
bust.
Det følger af litra f, nr. v, at e-bøger skal være søgbare ved via metadata at
give oplysninger om e-bøgers tilgængelighedsfunktionaliteter. I bilag 2 an-
gives som eksempel at sikre, at oplysninger om deres tilgængelighedsfunk-
tionaliteter er tilgængelige i den elektroniske fil, så personer med handicap
kan orienteres herom.
Det følger af litra f, nr. vi, at foranstaltninger i forbindelse med forvaltnin-
gen af digitale rettigheder ikke må forhindre tilgængelighedsfunktionalite-
ter. I bilag 2 angives som eksempel at sikre, at der ikke er blokeringer, f.eks.,
at tekniske beskyttelsesforanstaltninger, oplysninger om rettighedsforvalt-
ning eller interoperabilitetsproblemer ikke forhindrer, at teksten kan læses
højt af kompenserende redskaber, så blinde brugere kan læse bogen.
E-handelstjenester
Efter bilag 1, afdeling 4, litra f, skal e-handelstjenester opfylde tre supple-
rende tilgængelighedskrav i litra g, nr. i-iii.
Det følger af litra f, nr. i, at e-handelstjenester skal levere oplysninger om
tilgængeligheden af de produkter og tjenester, der sælges, når disse oplys-
ninger leveres af den ansvarlige erhvervsdrivende. I bilag 2 angives som
eksempel at sikre, at de oplysninger, der er til rådighed om et produkts til-
gængelighedsfunktionaliteter, ikke slettes.
Det følger af litra f, nr. ii, at e-handelstjenester skal sikre tilgængeligheden
af funktionaliteten til identifikation, sikkerhed og betaling, når den leveres
124
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
som en del af tjenesten i stedet for produktet, ved at gøre den opfattelig,
anvendelig, forståelig og robust. I bilag 2 angives som eksempel at gøre
brugergrænsefladen i forbindelse med betalingstjenester tilgængelig ved
brug af tale, så blinde personer kan foretage onlinekøb på egen hånd.
Det følger af litra f, nr. ii, at e-handelstjenester skal sørge for identifikati-
onsmetoder, elektroniske signaturer og betalingstjenester, der er opfattelige,
anvendelige, forståelige og robust. I bilag 2 angives som eksempel at gøre
identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved hjælp af skærmlæsere,
så blinde personer kan anvende dem.
Det foreslås i
stk. 2,
at transporttjenester i byer og forstæder og regionale
transporttjenester alene skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 4 i
bilag 1.
Bestemmelsen følger ligeledes af tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk.
3.
Bestemmelsen undtager transporttjenester i byer og forstæder og regionale
transporttjenester fra udgangspunktet i stk. 1, hvorved de pågældende trans-
porttjenester alene skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 4 i bilag
1.
Undtagelsen skyldes, at direktiv 2016/2102, som er implementeret i dansk
ret ved lov om webtilgængelighed, allerede forpligter offentlige organer, der
leverer transporttjenester, herunder transporttjenester i byer og forstæder og
regionale transporttjenester, til at gøre deres websteder tilgængelige.
Der henvises til pkt. 3.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 3,
at mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, er undta-
get fra at opfylde tilgængelighedskravene i stk. 1 og 2.
Bestemmelsen følger af direktivets artikel 4, stk. 5.
Bestemmelsen indebærer, at tjenesteydende mikrovirksomheder ikke er for-
pligtede til at opfylde tilgængelighedskravene i henhold til stk. 1. De omfat-
tede erhvervsdrivende er dermed fritaget for enhver forpligtelse, der vedrø-
rer opfyldelsen af de pågældende tilgængelighedskrav.
125
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Der henvises til definitionen af mikrovirksomheder i lovforslagets § 3, nr.
19, og de specielle bemærkninger hertil.
En mikrovirksomhed, der både handler med produkter og leverer tjenester,
vil kun være fritaget fra opfyldelsen af tilgængelighedskrav i det omfang, at
kravene vedrører tjenester.
Til § 7
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
stk. 1,
at §§ 4, 5 og 6, stk. 1 og 2, kun finder anvendelse i det
omfang, at kriterierne i nr. 1 eller 2 ikke er opfyldt.
Det foreslås i
nr. 1,
at §§ 4, 5 og 6, stk. 1 og 2, kun finder anvendelse i det
omfang, at overholdelse af tilgængelighedskravene ikke kræver en væsent-
lig ændring af et produkt eller en tjeneste, der medfører en grundlæggende
ændring af produktets eller tjenestens grundegenskab.
Det foreslås herudover i
nr. 2,
at §§ 4, 5 og 6, stk. 1 og 2, kun finder anven-
delse i det omfang, at overholdelse af tilgængelighedskravene ikke medfører
en uforholdsmæssig stor byrde for den pågældende erhvervsdrivende.
Bestemmelserne følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 1.
Med bestemmelsen fastsættes to undtagelsesmuligheder til den grundlæg-
gende hovedregel i lovforslagets § 4 om, at produkter og tjenester skal leve
op til relevante tilgængelighedskrav før de henholdsvis bringes i omstætning
eller leveres, jf. lovforslagets §§ 5 og 6, stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 vedrører de tilfælde, hvor opfyldelsen af
tilgængelighedskrav kræver en så væsentlig ændring af et produkt eller en
tjeneste, at produktets eller tjenestens grundegenskab ændres.
Bestemmelsen i nr. 2 vedrører de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende vil
blive pålagt en uforholdsmæssig styr byrde i forbindelse med den erhvervs-
drivendes opfyldelse af relevante tilgængelighedskrav for et specifikt pro-
dukt eller en specifik tjeneste.
Bestemmelserne i nr. 1 og 2 skal læses i lyset af direktivets præambelbe-
tragtning nr. 21, hvoraf det følger, at tilgængelighedskrav bør indføres på
126
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
den mindst byrdefulde måde for de erhvervsdrivende og medlemsstaterne
og præambelbetragtning nr. 64, hvoraf det kan udledes, at tilgængeligheds-
kravene skal være proportionelle.
I relation til nr. 2 følger det derudover af direktivets præambelbetragtning
nr. 66, at den erhvervsdrivende bør gøre en tjeneste eller et produkt så til-
gængelig som muligt. Tilgængelighedskrav, som den erhvervsdrivende ikke
mener vil være en uforholdsmæssig stor byrde, bør derfor gælde fuldt ud.
Virkningen af den samlede bestemmelse i stk. 1 vil være, at erhvervsdri-
vende kan påberåbe sig hel eller delvis fritagelse fra overholdelse af tilgæn-
gelighedskravene. I så fald skal den erhvervsdrivende foretage en vurdering
i henhold til lovforslagets § 8.
Der henvises til lovforslagets § 8 og de specielle bemærkninger hertil.
Det foreslås i
stk. 2,
at en erhvervsdrivende, der ikke udelukkende anvender
egne midler til at forbedre tilgængeligheden ved et produkt eller en tjeneste,
ikke kan påberåbe sig § 7, stk. 1, nr. 2.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 6.
Erhvervsdrivende, der modtager finansiering fra andre offentlige eller pri-
vate kilder end egne midler til at forbedre tilgængeligheden ved et produkt
eller en tjeneste, kan i henhold til stk. 2 ikke påberåbe sig, at overholdelse
af tilgængelighedskravene vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde, jf.
stk. 1, nr. 2.
De erhvervsdrivende omfattet af stk. 2 vil dog kunne påberåbe sig undtagel-
sen i § 7, stk. 1, nr. 1, i det omfang efterlevelse tilgængelighedskravene af
tilgængelighedskravene vil medføre en væsentlig ændring af et produkt eller
en tjeneste.
Til § 8
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
§ 8, stk. 1,
at det påhviler den erhvervsdrivende at foretage
vurderingen af, om overholdelsen af tilgængelighedskravene i §§ 4, 5 og 6,
127
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
stk. 1 og 2, vil indebære en grundlæggende ændring af produktet eller tje-
nesten eller vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde ud fra kriterierne i
bilag 5.
Den foreslåede bestemmelse følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 14,
stk. 2.
Bestemmelsen vedrører den erhvervsdrivende, der har påberåbt sig en und-
tagelse fra overholdelse af tilgængelighedskrav for et produkt eller en tjene-
ste i henhold til lovforslagets § 7, jf. §§ 4, 5 og 6, stk. 1 og 2. Den erhvervs-
drivende skal i så fald foretage vurderingen af, om de relevante tilgængelig-
hedskrav vil medføre en grundlæggende ændring af produktet eller tjene-
sten, eller om tilgængelighedskravene vil medføre en uforholdsmæssig stor
byrde for den erhvervsdrivende. For så vidt angår denne uforholdsmæssige
store byrde skal kriterierne i lovens bilag 5, der svarer til tilgængeligheds-
direktivets bilag VI, anvendes.
Produkter og tjenester kan ikke undtages for overholdelse af relevante til-
gængelighedskrav, hvis den erhvervsdrivende eller andre, der handler på
vegne af den erhvervsdrivende, ikke foretager den nævnte vurdering. Be-
stemmelsen forpligter således den erhvervsdrivende til at forholde sig til til-
gængelighedskravene og foretage en vurdering af, om overholdelse vil med-
føre en grundlæggende ændring eller uforholdsmæssig stor byrde, hvis den
erhvervsdrivende ønsker at undtage et produkt eller en tjeneste for overhol-
delse af tilgængelighedskravene.
Det foreslås i
stk. 2,
at den erhvervsdrivende skal dokumentere sin vurdering
efter stk. 1, jf. dog § 9.
Den foreslåede bestemmelse følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 14,
stk. 3, 1. pkt.
Med bestemmelsen forpligtes enhver erhvervsdrivende, der har foretaget en
vurdering efter stk. 1, til at dokumentere vurderingen. Undtaget herfra er
dog mikrovirksomheder, der handler med produkter, jf. lovforslagets § 9.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 9.
Det foreslås i
stk. 3,
at den erhvervsdrivende skal opbevare dokumentatio-
nen mindst 5 år efter den seneste tilgængeliggørelse af et produkt på marke-
det eller den seneste levering af en tjeneste.
128
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 3, 2. pkt.,
og fastsætter et opbevaringskrav på 5 år for den dokumenterede vurdering.
Det foreslås i
stk. 4,
at den erhvervsdrivende efter anmodning fra kontrol-
myndigheden skal forelægge en kopi af dokumentationen til kontrolmyn-
digheden.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 3, 3. pkt.,
og forpligter den erhvervsdrivende til at videregive oplysninger om vurde-
ringen til den relevante kontrolmyndighed, hvis kontrolmyndigheden har
anmodet herom.
Til § 9
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
§ 9, stk. 1,
at mikrovirksomheder, der handler med produkter,
er undtaget fra kravet om at dokumentere vurderingen om undtagelse fra
tilgængelighedskrav efter § 8, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 14,
stk. 4, 1. pkt.
Bestemmelsen er en fravigelse af dokumentationskravet i lovforslagets § 8,
stk. 2, hvorefter erhvervsdrivende skal dokumentere enhver vurdering af,
om tilgængelighedskravene vil indebære en grundlæggende ændring af et
produkt eller en tjeneste eller vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde for
den erhvervsdrivende.
En mikrovirksomhed vil på baggrund af bestemmelsen kunne blive undtaget
fra overholdelse af relevante tilgængelighedskrav uden at vurderingen efter
lovforslagets § 8, stk. 1, er dokumenteret. Fravigelsen vedrører alene doku-
mentationskravet, hvorfor vurderingen skal foretages.
Det foreslås i
stk. 2,
at en mikrovirksomhed, der handler med produkter og
påberåber sig § 7, efter anmodning fra myndigheden skal give de oplysnin-
ger, der er relevante for vurderingen om undtagelse fra tilgængelighedskrav
i § 8, stk. 1.
129
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 14,
stk. 4, 2. pkt.
Mikrovirksomheder, der handler med produkter, undtages i henhold til stk.
1 fra dokumentationskravet i lovforslagets § 8, stk. 2. Efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 2 vil samme virksomheder imidlertid være forpligtede til
at give myndigheden alle oplysninger, der ligger til grund for vurderingen
af, om overholdelse af tilgængelighedskravene vil indebære en grundlæg-
gende ændring af et produkt eller en tjeneste eller vil medføre en uforholds-
mæssig stor byrde.
Bestemmelsen medfører dermed en mindre administrativ byrde for de
mikrovirksomheder, der handler med produkter, sammenlignet med øvrige
virksomheder. Samtidig sikres det, at den relevante kontrolmyndighed kan
få de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen på området.
Til § 10
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
§ 10, stk. 1,
at en tjenesteyder, der påberåber sig § 7, stk. 1, nr.
2, for den enkelte kategori eller type af tjeneste skal forny sin vurdering af,
om byrden ved at opfylde tilgængelighedskravene er uforholdsmæssig stor,
jf. § 8, stk. 1, i de i nr. 1 eller 2 nævnte tilfælde.
Den foreslåede bestemmelse følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 14,
stk. 5.
Bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor en tjenesteyder har vurderet, at
denne vil blive pålagt en uforholdsmæssig styr byrde i forbindelse med op-
fyldelsen af relevante tilgængelighedskrav for en tjeneste. Tjenesteyderen
skal herefter forny sin vurdering i overensstemmelse med bestemmelsens
nr. 1 eller 2 eller stk. 2.
Det foreslås i
nr. 1,
at tjenesteyderen skal forny sin vurdering, når tjenesten
ændres.
Det foreslås i
nr. 2,
at tjenesteyderen skal forny sin vurdering, når kontrol-
myndigheden anmoder herom.
130
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at uanset kravene til fornyet vurdering i stk. 1, skal der
foretages en ny vurdering mindst hvert 5. år.
De foreslåede bestemmelser følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 14,
stk. 5, litra a-c.
Bestemmelserne i nr. 1 og 2 medfører, at tjenesteyderen altid skal forny sin
vurdering af en tjeneste efter § 8, stk. 1, hvis der sker en ændring af den
pågældende tjeneste, eller hvis kontrolmyndigheden anmoder om en ny vur-
dering.
Det forudsættes med bestemmelsen i nr. 2, at kontrolmyndigheden kan an-
mode tjenesteyderen om at foretage en ny vurdering i behørigt begrundede
tilfælde. Dette gælder f.eks. hvor vurderingen ikke er i overensstemmelse
kriterierne for vurderingen, der følger af lovens bilag 5, eller hvor kontrol-
myndigheden har mistanke om, at der er afgivet urigtige oplysninger.
Uanset om tjenesteyderen har ændret tjenesten eller er anmodet af en kon-
trolmyndighed om at forny vurderingen efter lovforslagets § 8, stk. 1, vil der
som følge af stk. 2 altid skulle foretages en ny vurdering 5 år efter den se-
neste vurdering er foretaget.
Bestemmelsen i stk. 2 sikrer dermed, at vurderingen er opdateret mindst
hvert 5 år, således at vurderingen tager højde for den løbende udvikling på
tilgængelighedsområdet, herunder om den teknologiske udvikling har med-
ført en mulighed for at forbedre tilgængeligheden på en måde, som ikke
medfører en uforholdsmæssig stor byrde for tjenesteudbyderen.
Til § 11
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
stk. 1,
at en erhvervsdrivende, der bringer et produkt i omsæt-
ning eller leverer en tjeneste og påberåber sig § 7 for produktet eller tjene-
sten, skal sende oplysningerne herom til den relevante kontrolmyndighed,
jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 14,
stk. 8, 1. afsnit.
131
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen medfører, at alle erhvervsdrivende, der påberåber sig undta-
gelse fra overholdelsen af tilgængelighedskrav i henhold til lovforslagets §
7, og som efterfølgende har bragt et produkt i omsætning eller leveret en
tjeneste, er forpligtede til at oplyse den relevante kontrolmyndighed herom.
Bestemmelsen sikrer, at de relevante kontrolmyndigheder løbende underret-
tes om produkter og tjenester, der bringes i omsætning og leveres på den
danske marked, uden at de lever op til tilgængelighedskravene.
Det foreslås i
stk. 2,
at mikrovirksomheder er undtaget fra kravet i stk. 1.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 8, 2. af-
snit.
En mikrovirksomhed, der har påberåbt sig undtagelse fra overholdelse af
tilgængelighedskrav i henhold til lovforslagets § 7, er således ikke forpligtet
til at oplyse den relevante kontrolmyndighed om et produkt og en tjeneste,
der er bragt i omsætning eller leveret, uden at det pågældende produkt eller
den pågældende tjeneste er i overensstemmelse med de relevante tilgænge-
lighedskrav.
Til § 12
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
§ 12,
at erhvervsministeren efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren og transportministeren kan fastsætte regler,
som er nødvendige for anvendelsen af delegerede retsakter, som er vedtaget
af Kommissionen i henhold til artikel 14, stk. 7, i direktiv 2019/882/EU.
Bestemmelsen vedrører tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 7, hvor-
efter Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der supplerer direk-
tivets bilag IV og de kriterier, som skal anvendes til vurderingen af, om op-
fyldelse af tilgængelighedskrav vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde
for de erhvervsdrivende.
Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervsministeren efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren kan
fastsætte de nødvendige regler administrativt. Da det følger af direktivets
artikel 14, stk. 7, at der alene vil være tale om en præcisering af de relevante
132
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
kriterier i direktivets bilag IV, vurderes det at være hensigtsmæssigt med en
bemyndigelsesbestemmelse.
Bestemmelsen forudsætter en forhandling mellem erhvervsministeren,
klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren. Dette skyl-
des, at Kommissionens delegerede retsakter omhandler kriterier i bilag 5,
som vedrører både produkter og tjenester, hvor de pågældende ministre alle
har ressortansvar.
Til § 13
I tilgængelighedsdirektivets artikel 15, stk. 1, fremgår det, at produkter og
tjenester, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller
dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Ti-
dende, formodes at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i
dette direktiv, såfremt disse standarder eller dele deraf dækker de pågæl-
dende krav.
Det forslås i
§ 13,
at produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med
hele eller dele af harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort
i Den Europæiske Unions Tidende, anses for at være i overensstemmelse
med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne
lov, hvis standarderne eller de anvendte dele heraf omfatter de pågældende
krav.
Den foreslåede bestemmelse er en formodningsregel. Det betyder i praksis,
at når en erhvervsdrivende har fremstillet sit produkt eller designet sin tje-
neste i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, der er anført i
EU-tidende som gældende for tilgængelighedskrav i henhold til det pågæl-
dende produkt eller den pågældende tjeneste, så er produktet eller tjenesten
”compliant”, dvs. i overensstemmelse med reglerne for tilgængelighed i
dette lovforslag.
Til § 14
I tilgængelighedsdirektivets artikel 15, stk. 3, fremgår det, at Kommissionen
kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger tekniske specifikatio-
ner, der opfylder tilgængelighedskravene i dette direktiv, hvis betingelserne
i litra a og b er opfyldt.
133
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår herefter af litra a, at det er en betingelse, at der ikke er offent-
liggjort referencer til harmoniserede standarder i Den Europæiske Unions
Tidende i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012 om euro-
pæisk standardisering.
Det fremgår af litra b, at det også er en betingelse, at enten i) Kommissionen
har anmodet en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at
udarbejde en harmoniseret standard, og standardiseringsproceduren er ble-
vet forsinket unødig, eller anmodningen er ikke blevet accepteret af nogen
europæisk standardiseringsorganisation, eller ii) Kommissionen kan påvise,
at en teknisk specifikation overholder kravene i bilag II til forordning (EU)
nr. 1025/2012 om europæisk standardisering, bortset fra kravet om, at de
tekniske specifikationer bør være udviklet af en nonprofitorganisation.
Det foreslås i
§ 14, stk. 1,
at produkter og tjenester, som er i overensstem-
melse med tekniske specifikationer eller dele deraf, der er vedtaget af Kom-
missionen i gennemførelsesretsakter i henhold til tilgængelighedsdirektivets
artikel 15, stk. 3, anses for at være i overensstemmelse med [tilgængelig-
hedskravene i] denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, hvis de
tekniske specifikationer eller dele deraf dækker de pågældende krav.
Bestemmelsen er i lighed med dette lovforslags § 13 en formodningsregel.
Bestemmelsen indebærer derfor, at når en erhvervsdrivende har fremstillet
sit produkt eller designet sin tjeneste i overensstemmelse med tekniske spe-
cifikationer eller dele deraf, der er vedtaget af Kommissionen i en relevant
gennemførelsesretsakt, så er produktet eller tjenesten ”compliant”, dvs. i
overensstemmelse med reglerne for tilgængelighed i dette lovforslag
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren og transportministeren kan fastsætte regler,
som er nødvendige for anvendelsen af gennemførelsesretsakter, som er ved-
taget af Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 3, i tilgængelighedsdi-
rektivet.
Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervsministeren efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren bemyn-
diges til at fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse af gennemfø-
relsesretsakter, som Kommissionen måtte vedtage i henhold til artikel 15,
stk. 3, i tilgængelighedsdirektivet.
134
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Den administrative fastsættelse af regler forudsætter en forhandling mellem
erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og transport-
ministeren.
Til § 15
Tilgængelighedsdirektivets kapitel III indeholder forpligtelser for de er-
hvervsdrivende, der handler med produkter. Forpligtelserne er inddelt i
henholdsvis forpligtelser for fabrikanten, den bemyndigede repræsentant,
importøren og distributøren. Fabrikantens forpligtelser følger af direktivets
artikel 7.
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 15,
at fabrikanten skal sikre, at produkter er designet og
fremstillet i overensstemmelse med kravene i denne lov og regler fastsat i
medfør af denne lov, når produkterne bringes i omsætning.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 1, og fast-
lægger, at fabrikanten kun må bringe produkter i omsætning, der er designet
og fremstillet i overensstemmelse med lovens krav til tilgængelighed.
Fabrikanten er den erhvervsdrivende, der enten selv fremstiller eller får et
produkt fremstillet for at sælge det under eget navn eller varemærke. Der
henvises til bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 13, vedrørende definiti-
onen af en fabrikant.
Fabrikanten er derfor det først led i forsyningskæden af et produkt, og den
nærmeste til at påvirke produktets egenskaber og design. Som fremstiller af
produktet er fabrikanten derfor også den nærmeste til at sikre, at et produktet
er i overensstemmelse med kravene om tilgængelighed efter denne lov.
Bestemmelsen medfører, at fabrikanten først og fremmest skal sikre sig, at
et produkt opfylder tilgængelighedskravene, der følger af dette lovforslags
kapitel 2, inden den pågældende bringer produktet i omsætning. Bestem-
melsens fokus er derfor på selve produktets konstruktion, og at denne op-
fylder de konstruktionskrav og lignende, der følger af loven og regler fastsat
i medfør af loven.
135
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
og bemærkningerne til lovslagets §§ 4-12, for så vidt angår selve tilgænge-
lighedskravene.
Til § 16
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
I
§ 16, stk. 1,
foreslås hvilke konkrete tiltag, som fabrikanten skal foretage
sig, når et produkt bringes i omsætning.
Det foreslås i
nr. 1,
at fabrikanten skal udarbejde den tekniske dokumenta-
tion i overensstemmelse med bilag 3.
Bestemmelsen følger af den første del af tilgængelighedsdirektivets artikel
7, stk. 2.
Bestemmelsen medfører, at fabrikanten skal udarbejde den tekniske doku-
mentation for et produkt, inden produktet bringes i omsætning. Da fabrikan-
ten er den, der fremstiller eller får produktet fremstillet, er fabrikanten også
nærmest til at udarbejde den bagvedliggende dokumentation for produktet.
Minimumskravene for den tekniske dokumentation fremgår af bilag 3. Bi-
laget følger af tilgængelighedsdirektivets bilag IV.
Det fremgår af bilaget, at den tekniske dokumentation skal gøre det muligt
at vurdere, om produktet er i overensstemmelse med de relevante tilgænge-
lighedskrav. Der fremgår endvidere, at i tilfælde, hvor fabrikanten påberåber
sig undtagelsen i dette lovforslags § 7, skal den tekniske dokumentation på-
vise, at de relevante tilgængelighedskrav ville indebære en grundlæggende
ændring eller pålægge en uforholdsmæssig stor byrde.
Den tekniske dokumentation skal kun indeholde en beskrivelse af de rele-
vante krav, og en beskrivelse af produktets design, fremstilling og brug i det
omfang, det er relevant. Det betyder også, at den tekniske dokumentation
mindst bør indeholde en generel beskrivelse af produktet og en oversigt over
de harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, som er blevet an-
vendt helt eller delvist, og en beskrivelse af de løsninger, der er anvendt,
hvis ikke harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer er an-
vendt. Ved delvis anvendelse af harmoniserede standarder eller tekniske
136
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
specifikationer skal det angives i den tekniske dokumentation, hvilke dele
der er anvendt.
Det foreslås i
nr. 2,
at fabrikanten skal få gennemført overensstemmelses-
vurderingsproceduren som nævnt i bilag 3, jf. dog § 7.
Bestemmelsen følger af den første del af tilgængelighedsdirektivets artikel
7, stk. 2.
Bestemmelsen medfører, at fabrikanten skal gennemføre eller få gennemført
den overensstemmelsesvurderingsprocedure, som fremgår af bilag 3. Da fa-
brikanten er den, der fremstiller eller får produktet fremstillet, er fabrikanten
også nærmest til at udarbejde den pågældende procedure.
Det er i bilaget fastsat, at overensstemmelsesvurderingsproceduren består af
en intern produktionskontrol, hvor fabrikanten opfylder bilagets punkt 2, 3
og 4, dvs. krav om teknisk dokumentation, fremstillingsvirksomhed, CE-
mærkning og EU-overensstemmelseserklæring.
Krav til den tekniske dokumentation er beskrevet ovenfor til nr. 1, mens
krav til CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring er beskrevet ne-
denfor til nr. 3.
For at opfylde bilagets krav til fremstillingsvirksomhed, skal fabrikanten
sørge for, at fremstillingsprocessen og overvågningen af denne sikrer, at
produkterne er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, som
fabrikanten har udarbejdet, og lovens tilgængelighedskrav.
Det foreslås i
nr. 3,
at fabrikanten skal udarbejde EU-overensstemmelseser-
klæringen og anbringe CE-mærkningen på produktet, når den tekniske do-
kumentation er udarbejdet, og overensstemmelsesvurderingsproceduren er
gennemført.
Bestemmelsen følger af den sidste del af tilgængelighedsdirektivets artikel
7, stk. 2.
Bestemmelsen medfører, at fabrikanten efter opfyldelsen af stk. 1, nr. 1 og
2, skal udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen og anbringe CE-mær-
ket på produktet. Den foreslåede bestemmelse er det sidste tiltag fabrikanten
skal foretage sig, inden vedkommende bringer et produkt i omsætning.
137
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det betyder konkret, at fabrikanten skal anbringe CE-mærkning på hvert
enkelt produkt, der opfylder de relevante tilgængelighedskrav i loven. Her-
udover skal fabrikanten udarbejde en skriftlig EU-overensstemmelseserklæ-
ring for hver produktmodel, hvor det fremgår, hvilket produkt erklæringen
vedrører.
CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring er nærmere beskrevet i
henholdsvis bemærkningerne til dette lovforslags §§ 41 og 38.
Det foreslås i
stk. 2,
at fabrikanten skal opbevare den tekniske dokumenta-
tion og EU-overensstemmelseserklæringen i 5 år efter, at det pågældende
produkt er bragt i omsætning.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 3.
Et produkt vil typisk blive gjort tilgængeligt i en vis årrække efter, at det er
bragt i omsætning, dvs. efter at det første gang blev gjort tilgængeligt på
markedet. Det er derfor vigtigt, at fabrikanten opbevarer den tekniske doku-
mentation og EU-overensstemmelseserklæringen i en vis periode efter, at
produktet er bragt i omsætning, da det er disse dokumenter, der dokumente-
rer produktets overensstemmelse med lovens tilgængelighedskrav.
Det er i tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 3, fastsat, at perioden, hvori
fabrikanten skal opbevare den pågældende dokumentation, er 5 år fra det
tidspunkt, hvor produktet bringes i omsætning. Det foreslås, at samme peri-
ode fastsættes i denne lov.
Til § 17
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 17, 1. led,
at fabrikanten skal have procedurer til sikring af
produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med denne lov og regler fast-
sat i medfør af denne lov.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivet artikel 7, stk. 4.
Det er almindeligt, at produkter fremstilles i produktionsserier, dvs. det
samme
produkt produceres igen og igen ud fra samme ”opskrift”,
og det
samlede antal produkter kaldes herefter en produktionsserie. Produkterne i
en produktionsserie forventes derfor at være ens i design og kendetegn m.v.
138
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det er også helt almindeligt, at den samme produkttype produceres i flere
produktserier, f.eks. når første produktserie er udsolgt, så produceres en ny
serie.
Samtidig kan der ske løbende ændringer i regler, krav, harmoniserede stan-
darder m.v., der kan påvirke et produkts overensstemmelse med tilgænge-
lighedskravene, særligt når produktet masseproduceres i produktionsserier,
da produktionen typisk vil stå på over et stykke tid. Det er derfor ikke læn-
gere sikkert, at den oprindelig ”opskrift” for produktet sikrer produktets
overensstemmelse med lovens tilgængelighedskrav. For at imødekomme en
sådan problemstilling, er det relevant for fabrikanten at have procedurer, der
sikre produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med loven.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at fabrikanten skal indføre sådanne
procedurer. Det afgørende for de procedurer, der skal indføres, er, at de sik-
rer produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med loven.
Det foreslås i
§ 17, 2. led,
at der i fornødent omfang skal tages hensyn til
ændringer i produktets design eller kendetegn og til ændringer i de harmo-
niserede standarder eller tekniske specifikationer.
Det betyder, at de procedurer, som fabrikanten skal have efter 1. led, i for-
nødent omfang skal tage hensyn til, hvis der foretages ændringer i produk-
tets design eller kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder
eller tekniske specifikationer.
De typer af foranstaltninger, som fabrikantens procedurer skal foranledige,
afhænger af arten af ændringer i produktets design, de harmoniserede stan-
darder eller de tekniske specifikationer, særligt om ændringerne med hensyn
til omfanget af de retlig krav, og om ændringerne i det hele taget vedrører
det pågældende produkt. Der kan eksempelvis ske ændringer i en harmoni-
seret standard, der ikke nødvendigvis påvirker det pågældende produkts
overensstemmelse. Fabrikanten skal her være opmærksom på, at der er sket
en ændring af standarden, hvilket f.eks. kan betyde at en EU-overensstem-
melseserklæring skal opdateres med korrekt henvisning til standarden, men
det behøver ikke føre til ændringer af produktet i sig selv.
Andre gange kan ændringer betyde, at det er nødvendigt at ændre et pro-
dukts konstruktion, hvilket også kan medføre ændringer i den tekniske do-
kumentation, EU-overensstemmelseserklæring osv.
Der stilles i øvrigt ikke formkrav til de pågældende procedurer.
139
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Til § 18
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 18, stk. 1,
at fabrikanten skal sikre, at et produkt, som den
pågældende bringer i omsætning, er forsynet med et type-, parti- eller serie-
nummer eller en anden form for angivelse, som produktet kan identificeres
ved, jf. dog stk. 3.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 5.
Bestemmelsen medfører, at det er muligt at identificere produkter også efter,
at de er bragt i omsætning. Identifikation af produkter er særlig vigtig i de
tilfælde, hvor der konstateres uoverensstemmelse med tilgængelighedskra-
vene. Når produktet er forsynet med type-, parti- eller serienummer eller en
anden form for identifikationsangivelse, er det væsentligt lettere, at finde
frem til de produkter, der er uoverensstemmende
–
både for fabrikanten, de
efterfølgende led i forsynings- og afsætningskæden og forbrugeren. På den
måde kan fabrikanten, i tilfælde af uoverensstemmelse, også sikre sig, at det
kun er de uoverensstemmende produkter, denne fjerner fra markedet, mens
de overensstemmende produkter fortsat tilgængeliggøres.
Den valgte identifikationsangivelse skal være anbragt på selve produktet, da
det giver den største mulighed for senere identifikation af produktet. Som
udgangspunkt er det derfor ikke tilstrækkeligt, at identifikationsangivelsen
påføres produktets emballage. Dette er hensyn til, at produktet også skal
kunne identificeres efter ibrugtagning, hvor emballagen typisk smides ud.
Der findes dog undtagelser, som beskrives nærmere i forslag til stk. 3 ne-
denfor.
Det foreslås i
stk. 2, 1. led,
at fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller
registrerede varemærke og kontaktadresse skal fremgå af produktet, jf. dog
stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 6.
Bestemmelsen medfører, at det er muligt for enhver at identificere fabrikan-
ten af et produkt og den adresse, hvor den pågældende fabrikant kan kon-
taktes. Oplysningerne skal som udgangspunkt fremgå af selve produktet,
med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet af stk. 3 nedenfor. Dette for
140
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
at sikre, at fabrikanten også kan identificeres efter produktets ibrugtagning,
hvor emballagen evt. er smidt væk.
Det er afgørende, at fabrikanten af et produkt kan identificeres og kontaktes,
hvis f.eks. en forbruger oplever fejl på fabrikantens produkt og derfor ønsker
at gøre fabrikanten opmærksom på fejlen, eller kontrolmyndigheden foreta-
ger markedsovervågning af det pågældende produkt, og derfor har behov
for oplysninger fra fabrikanten.
Det er fabrikantens ansvar, at produktet forsynes med den pågældende
mærkning.
Det foreslås i stk. 2,
2. led,
at adressen skal angive ét enkelt sted, hvor fa-
brikanten kan kontaktes.
Det er ikke ualmindeligt, at en fabrikant er lokaliseret på flere adresser, sær-
ligt hvis fabrikanten leverer produkter til flere forskellige lande.
Bestemmelsen sikrer, at kun én kontaktadresse fremgår af produktet. Fabri-
kanten må i den forbindelse selv tage stilling til, hvilken af vedkommendes
adresser, som denne ønsker at angive som kontaktadresse.
Det foreslås i stk. 2,
3. led,
at kontaktoplysningerne skal angives på et for
slutbrugerne og kontrolmyndighederne let forståeligt sprog.
Det er vigtigt, at det er muligt for såvel slutbrugere og markedsovervåg-
ningsmyndighederne, at kunne finde frem til fabrikanten, og dennes kon-
traktadresse, af et produkt. Derfor skal oplysningerne fremgå på et for disse
let forståeligt sprog.
Let forståeligt sprog omfatter i relation til denne bestemmelse dansk, en-
gelsk, [tysk, svensk, norsk, nordisk kombination].
Det foreslås i
stk. 3,
at er opfyldelse af stk. 1 eller 2 ikke mulig på grund af
produktets størrelse eller karakter, skal de krævede oplysninger fremgå af
emballagen eller af et dokument, der ledsager produktet.
Bestemmelsen er en undtagelse til udgangspunktet om, at oplysningerne i
stk. 1 og 2, skal fremgå af selve produktet. Bestemmelsen finder kun anven-
delse i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at anbringe oplysningerne på selve
produktet.
141
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Undtagelsen vil oftest finde anvendelse i de tilfælde, hvor produktet er for
lille til, at oplysningerne kan anbringes på selve produktet, eller i tilfælde
hvor produktets materiale gør det umuligt at anbringe oplysningerne på det.
Det er en konkret vurdering af det enkelte produkt, der afgør, hvorvidt op-
lysningerne kan undtages fra at skulle påføres selve produktet.
Til § 19
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 19, 1. led,
at fabrikanten skal sikre, at et produkt ledsages af
en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på dansk.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 7, hvor det
fremgår, at oplysningerne skal være på et for forbrugerne og andre slutbru-
gere letforståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat.
Brugsanvisning og sikkerhedsinformationer skal omfatte alle nødvendige
oplysninger til sikker anvendelse af produktet, så brugeren kan samle, mon-
tere, betjene, opbevare, vedligeholde og bortskaffe produktet forsvarligt.
Anvisninger til samling og montering bør omfatte lagerdele og krav til sær-
lige færdigheder eller værktøjer. Betjeningsvejledninger bør omfatte oplys-
ninger om anvendelsesbegrænsninger, vedligeholdelse og renholdelse eller
reparation.
Det er fabrikantens ansvar at afgøre, hvilke oplysninger der bør medtages i
brugsanvisninger og sikkerhedsinformationer for et bestemt produkt. Det er
vigtigt, at fabrikanten overvejer forhold, der ligger ud over det, som fabri-
kanten selv betragter som tilsigtet brug af et produkt, dvs. at fabrikanten bør
sætte sig i produktets gennemsnitlige brugeres sted og forestille sig, hvordan
vedkommende med rimelighed kan forventes at anvende produktet. F.eks.
kan en e-læser være bestemt til ikke at skulle anvendes i direkte sollys, men
det må kunne forventes, at e-læseren også anvendes i direkte sollys. Disse
forhold skal medtages ved udarbejdelsen af brugsanvisning og sikkerheds-
information, så der tages højde herfor.
Bestemmelsen fastlægger endvidere, at brugsanvisning og sikkerhedsinfor-
mation skal være på dansk.
142
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det er vigtigt, at den gennemsnitlige bruger af produkterne har let adgang
til at forstå brugsanvisningen og sikkerhedsinformationerne til et produkt.
Når oplysningerne foreligger på dansk, sikres det, at flest mulige personer i
Danmark har mulighed for at anvende produkterne.
Det foreslås i
2. led,
at brugsanvisning, sikkerhedsinformation og eventuel
mærkning skal være klar og forståelig.
Det er vigtigt for brugerne af et produkt, at de informationer, der er nødven-
dige for sikker brug af produktet, er forståelige for brugeren. Derfor skal
fabrikanten sikre sig, at oplysningerne er klare og forståelige for brugeren
ud fra en gennemsnitsbetragtning.
Til § 20
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 20, stk. 1,
at hvis fabrikanten ved eller burde vide, at et
produkt, den pågældende har bragt i omsætning, ikke opfylder kravene i
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal den pågældende straks
træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe det i overensstemmelse
med kravene eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 8, 1. led.
Bestemmelsen medfører, at fabrikanten af egen drift skal rette op på de
uoverensstemmelser, det pågældendes produkt evt. har, i forhold til tilgæn-
gelighedskravene efter dette lovforslag, hvis fabrikanten opdager eller burde
opdage uoverensstemmelserne. Bestemmelsen vedrører alene de produkter,
som fabrikanten allerede har bragt i omsætning.
Det er op til fabrikanten selv at vurdere, hvilke foranstaltninger der er nød-
vendige at foretage for at bringe produktet i overensstemmelse med kravene.
Det afgørende er dog, at fabrikanten træffer foranstaltningerne straks. Hvis
det ikke er muligt, at træffe foranstaltninger, der sikrer et produkts overens-
stemmelse med kravene, må fabrikanten nødvendigvis trække produktet til-
bage fra markedet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 3, nr.
23 vedrørende definitionen af tilbagetrækning.
Ordlyden af bestemmelsen medfører, at en fabrikant ikke kan holde sig be-
vist uvidende om et produkts uoverensstemmelse. Forpligtelsen til at træffe
143
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
foranstaltninger finder således også anvendelse, når fabrikanten burde vide,
at produktet ikke opfylder kravene. Det er en konkret vurdering, hvornår en
fabrikant burde vide, at vedkommende produkt ikke opfylder kravene i lo-
ven. Et eksempel kan være, hvis fabrikanten ikke har udarbejdet den tekni-
ske dokumentation, som vedkommende er forpligtet til, og derfor burde
vide, at produktet dermed ikke opfylder kravene. Det kan også være, hvor
fabrikanten modtager en henvendelsen fra en erhvervsdrivende om, at et
produkt ikke lever op til tilgængelighedskravene, men fabrikanten vælger
ikke læse henvendelsen og dermed holder sig bevidst uvidende om, hvilke
krav produktet ikke opfylder.
Det foreslås i
stk. 2,
at fabrikanten straks skal orientere den relevante mar-
kedsovervågningsmyndighed og de kompetente myndigheder i de øvrige
medlemsstater, hvor den pågældende har gjort produktet tilgængeligt, om
den manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om
hvori den manglende overensstemmelse består og de trufne foranstaltninger.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 8, 2. led.
Bestemmelsen gør sig gældende i de tilfælde, hvor fabrikanten har konsta-
teret, at et produkt, som den pågældende har bragt i omsætning, ikke opfyl-
der tilgængelighedskravene, og derefter har foretaget korrigerende foran-
staltninger som følge af forpligtelsen i den forslåede stk. 1 oven for.
Da produkterne i disse tilfælde allerede har været bragt på markedet, er det
relevant, at kontrolmyndigheden orienteres om den manglende overens-
stemmelse ved produktet, og hvilke foranstaltninger den erhvervsdrivende
har truffet for at sikre produktets overensstemmelse. Dette er særligt rele-
vant, da kontrolmyndigheden kan blive kontaktet af brugere af de allerede
solgte produkter, fordi produktet ikke er overensstemmende. Kontrolmyn-
digheden er i disse tilfælde klar over, hvorfor produktet er uoverensstem-
mende og kan guide brugeren til at tage kontakt til fabrikanten for at få bragt
produktet i overensstemmelse. Samme hensyn ligger bag, at fabrikanten
skal orientere de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor
den pågældende har gjort produktet tilgængeligt.
Det foreslås i
stk. 3,
at fabrikanten skal føre et register over de produkter,
som den pågældende har bragt på markedet, der ikke opfylder kravene i
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, jf. stk. 1, og over de relaterede
klager.
144
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 8, sidste
led.
Med bestemmelsen fastsættes ikke nogen formkrav til registeret. Det påhvi-
ler således den erhvervsdrivende at foretage en registrering af oplysninger,
der gør det muligt for fabrikanten at identificere uoverensstemmende, mar-
kedsførte produkter og klager i relation hertil.
Det foreslås i
stk. 4,
at fabrikanten efter anmodning fra den relevante kon-
trolmyndighed skal samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der
træffes for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende
tilgængelighedskrav.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 9, 2. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at fabrikanten er forpligtet til at samarbejde med
kontrolmyndighederne, når der træffes foranstaltninger for at afhjælpe et
produkts manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov og
regler fastsat i medfør af denne lov. Som det følger af direktivets artikel 7,
stk. 9, 2. pkt., vil dette navnlig ske ved at bringe produktet i overensstem-
melse med de gældende tilgængelighedskrav.
Til § 21
Tilgængelighedsdirektivets kapitel III indeholder forpligtelser for de er-
hvervsdrivende, der handler med produkter. Forpligtelserne er inddelt i
henholdsvis forpligtelser for fabrikanten, den bemyndigede repræsentant,
importøren og distributøren. Den bemyndigede repræsentants forpligtelser
følger af direktivets artikel 8.
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 21, stk. 1,
at fabrikanten ved skriftlig fuldmagt kan udpege
en bemyndiget repræsentant.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 8, stk. 1, 1. led.
Bestemmelsen medfører, at fabrikanten kan udpege en bemyndiget repræ-
sentant til at varetage specifikke opgaver på vegne af fabrikanten. Udpegel-
sen skal ske ved en skriftlig fuldmagt, der udtrykkeligt beskriver indholdet
145
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
af den bemyndigede repræsentants opgaver, herunder begrænsningerne i op-
gave varetagelsen.
Uanset om fabrikanten er etableret i EU eller ej, kan vedkommende udpege
en bemyndiget repræsentant. Den bemyndigede repræsentant skal dog være
etableret i EU, for at denne kan handle på fabrikantens vegne.
Fabrikanten har ikke pligt til at lade sig repræsentere ved en bemyndiget
repræsentant, heller ikke selvom fabrikanten er etableret uden for EU. Det
vil dog oftest være fabrikanter, etableret uden for EU, der bemyndiger en
repræsentant, da repræsentanten dermed typisk varetager korrespondance
med de europæiske markedsovervågningsmyndigheder.
Det foreslås i
stk. 2,
at forpligtelserne i henhold til § 15 og udarbejdelse af
teknisk dokumentation, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, ikke kan være omfattet af den
bemyndigede repræsentants fuldmagt.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 8, stk. 1, 2. led.
Bestemmelsen medfører, at de opgaver, som fabrikanten kan uddelegere til
den bemyndigede repræsentant, alene er af administrativ karakter.
Forpligtelserne til at sikre, at produkter er fremstillet i overensstemmelse
med tilgængelighedskravene, og udformningen af den tekniske dokumenta-
tion, er forpligtelser, som kun fabrikanten kan have. Dette, da det er forplig-
telser, der er så tæt forbundet med fremstillingen af produkterne, herunder
vurderingen af produkternes egenskaber m.v., som fabrikanten er nærmest
til at varetage. Forpligtelserne kan derfor ikke være omfattet af den bemyn-
digede repræsentants opgavevaretagelse på vegne af fabrikanten. Det bety-
der også, at den bemyndigede repræsentant ikke på eget initiativ må ændre
et produkt for at bringe det i overensstemmelse med tilgængelighedskra-
vene.
Den bemyndigede repræsentants fuldmagt kan, bortset fra ovenstående, om-
fatte de øvrige af fabrikantens forpligtelser efter dette lovforslag, f.eks. op-
bevaring af den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæ-
ring, jf. § 16, stk. 2, orientering af relevante myndigheder, jf. § 20, stk. 2, og
føring af register, jf. § 20, stk. 3. Det er op til fabrikanten og den bemyndi-
gede repræsentant at aftale indholdet af fuldmagten.
Til § 22
146
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 22, stk. 1,
at en bemyndiget repræsentant skal udføre de
opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, den pågældende har modtaget fra fa-
brikanten.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 8, stk. 2, 1. led.
Den fuldmagt, som en bemyndiget repræsentant aftaler med og modtager
fra en fabrikant, er den pågældende forpligtet til at følge. Den bemyndigede
repræsentant skal derfor varetage de opgaver, som er omfattet af fuldmag-
ten. Det betyder, at hvis f.eks. kontrolmyndigheden henvender sig til en be-
myndiget repræsentant med ønske om udlevering af dokumenter for et pro-
dukt, som repræsentanten opbevarer som følge af fuldmagten med fabrikan-
ten af produktet, da er repræsentanten forpligtet til at udlevere dokumen-
terne til myndigheden.
Opfylder den bemyndigede repræsentant ikke sine forpligtelser i henhold til
fuldmagten, kan vedkommende ifalde strafansvar. Der henvises til bemærk-
ningerne til § 56.
Det foreslås i
stk. 2,
at fuldmagten skal som minimum omfatte de opgaver,
som følger af nr. 1-3.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 8, stk. 2.
Bestemmelsen fastlægger det minimum af opgaver, som en bemyndiget re-
præsentant skal varetage, hvis en fabrikant vælger at udpege en sådan. Ud
over opgaverne, der fremgår nedenfor af de foreslåede nr. 1-3, kan fabrikan-
ten og dem bemyndigede repræsentant selv aftale indholdet af fuldmagten,
herunder hvilke opgaver den bemyndigede repræsentant i øvrigt skal vare-
tage på fabrikantens vegne, dog med undtagelse af begrænsningerne i dette
lovforslags § 21, stk. 2.
Det foreslås i
nr. 1,
at fuldmagten skal omfatte opgaven med at opbevare
EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation, så den
i 5 år efter, at et produkt er bragt i omsætning, står til rådighed for den rele-
vante markedsovervågningsmyndighed.
147
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation er de
mest essentielle dokumenter til vurderingen af et produkts overensstem-
melse med kravene i loven, da de er genstand for fabrikantens erklæring for
overensstemmelse. Det er derfor særligt vigtigt, at disse dokumenter er til-
gængelige for markedsovervågningsmyndigheden, såfremt der anmodes om
det. Hvis en fabrikant udpeger en bemyndiget repræsentant til at handle på
sine vegne, skal bemyndigelsen derfor indeholde forpligtelsen til at opbe-
vare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation i
den samme periode, som gælder for fabrikanten efter lovforslagets § 16, stk.
2.
Det foreslås i
nr. 2,
at fuldmagten skal omfatte opgaven med at give al in-
formation og dokumentation, der er nødvendig for at vurdere et produkts
overensstemmelse med lovgivningen, på grundlag af en begrundet anmod-
ning fra markedsovervågningsmyndigheden eller en anden kompetent nati-
onal myndighed.
Det er ikke altid, at EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske do-
kumentation er tilstrækkelig til at konstatere overensstemmelse med kra-
vene efter loven. Eksempelvis skal produktet være ledsaget af en brugsan-
visning og sikkerhedsinformation på dansk, jf. lovforslagets § 19. Særligt
brugsanvisningen kan indeholde oplysninger, der er afgørende for at vur-
dere, hvorvidt et produkt opfylder tilgængelighedskravene efter loven.
Under samme hensyn som nævnt til den foreslåede nr. 1 oven for, er det
derfor vigtigt, at fuldmagten til den bemyndigede repræsentant også inde-
holder forpligtelsen til at give al dokumentation, der er nødvendig for at
konstatere et produkts overensstemmelse med kravene efter loven, når der
anmodes herom.
Det foreslås i
nr. 3,
at fuldmagten skal omfatte opgaven med at samarbejde
med den relevante kontrolmyndighed eller en anden kompetent myndighed,
når disse anmoder herom, om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe
manglende overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav for de
produkter, der er omfattet af fuldmagten.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 20, stk. 4, for så vidt angår fabrikantens ansvar, idet fabrikanten
herefter forpligtes til at samarbejde med enhver relevant markedsovervåg-
ningsmyndighed om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et produkts
manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav.
148
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Med bestemmelsen i nr. 3 vil en tilsvarende pligt gælde for den bemyndi-
gede repræsentant, der således indtræder i fabrikantens pligt til at samar-
bejde med relevante markedsovervågningsmyndigheder.
Til § 23
Tilgængelighedsdirektivets kapitel III indeholder forpligtelser for de er-
hvervsdrivende, der handler med produkter. Forpligtelserne er inddelt i
henholdsvis forpligtelser for fabrikanten, den bemyndigede repræsentant,
importøren og distributøren. Importørens forpligtelser følger af direktivets
artikel 9.
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 23,
at importøren kun må bringe produkter i omsætning, der
opfylder kravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 1, og fast-
lægger, at importøren alene må bringe produkter i omsætning, der opfylder
kravene, der er fastlagt i loven.
Importøren er den, der bringer et produkt med oprindelse i et tredjeland i
omsætning på EU-markedet, dvs. at importøren kommer ind i billedet, når
fabrikanten af et produkt, der bringes i omsætning på EU-markedet, er etab-
leret uden for EU.
Importøren bliver derfor det først led i forsyningskæden, som er etableret i
EU. Som første led i EU, er importøren den nærmeste inden for EU, til at
sikre sig, at et produkt opfylder kravene om tilgængelighed efter denne lov,
særligt da importøren bliver den, der bringer produktet i omsætning.
Bestemmelsen medfører, at importøren først og fremmest skal sikre sig, at
produktet opfylder tilgængelighedskravene, der følger af dette lovforslags
kapitel 2, inden den pågældende bringer produktet i omsætning. De mere
konkrete krav, som importøren skal sikre sig er opfyldt, inden produktet
bringes på markedet, følger af dette lovforslags §§ 24-26. Der henvises til
bemærkningerne til disse bestemmelser.
Til § 24
149
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 24, stk. 1,
hvad importøren konkret skal sikre sig inden den
pågældende bringer et produkt i omsætning.
Det foreslås i
nr. 1,
at importøren skal sikre sig, at fabrikanten har udarbejdet
den tekniske dokumentation, jf. § 16, stk. 1, nr. 1.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 2.
Bestemmelsen medfører, at importøren skal sikre sig hos fabrikanten, at
denne har udarbejdet den nødvendige tekniske dokumentation. Den tekniske
dokumentation er fabrikantens dokumentation for, at produktet er i overens-
stemmelse med tilgængelighedskravene. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 16, stk. 1, nr. 1.
Forpligtelsen medfører ikke i sig selv, at importøren skal være i besiddelse
af den tekniske dokumentation. Importøren kan også sikre sig, at fabrikanten
har udarbejdet en tekniske dokumentation på andre måder, f.eks. kan impor-
tøren have gennemlæst den tekniske dokumentation hos fabrikanten inden
køb af produktet. Det vil dog ikke være tilstrækkeligt, at importøren alene
har en tilkendegivelse fra fabrikanten på, at dokumentationen er udarbejdet.
Importøren skal selv have konstateret, at dokumentationen er udarbejdet.
Besiddelse af den tekniske dokumentation vil dog være den nemmeste
måde, hvorpå importøren kan bevise, at vedkommende har sikret sig, at fa-
brikanten har udarbejdet den pågældende dokumentation. Desuden er im-
portøren også forpligtet til at sikre sig, at den tekniske dokumentation kan
stilles til rådighed for markedsovervågningsmyndigheden. Der henvises til
bemærkningerne nedenfor til den foreslåede stk. 3.
Det foreslås i
nr. 2,
at importøren skal sikre sig, at fabrikanten har opfyldt
mærkningskravene, jf. § 18.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 2.
Bestemmelsen medfører, at importøren, inden denne bringer et produkt på
markedet, er forpligtet til at sikre sig, at fabrikanten har forsynet produktet,
emballagen eller et ledsagende dokument med et type-, parti- eller serie-
nummer eller en anden form for identitetsangivelse, sit navn, registrerede
firmanavn eller registrerede varemærke samt kontaktadresse.
150
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Forpligtelsen medfører som udgangspunkt ikke, at importøren skal vurdere,
hvorvidt den pågældende mærkning er korrekt placeret, dvs. vurderingen af,
om mærkningen burde være påført produktet frem for emballagen eller et
ledsagende dokument. Importøren skal altså som udgangspunkt blot sikre
sig, at mærkningen er tilstede.
Da importøren imidlertid også har en forpligtelse til at lave en lignende vur-
dering, jf. dette lovforslags § 25, må det dog lægges til grund, at hvis impor-
tøren selv vurderer, at dennes mærkning kan påføres produktet, så vil im-
portørens forpligtelse også være at sikre sig, at fabrikantens mærkning efter
lovforslagets § 18 er påført selve produktet. Den samme betragtning gør sig
gældende for så vidt angår, at mærkningen skal angives på et let forståeligt
sprog.
Det foreslås i
nr. 3,
at importøren skal sikre sig, at produktet er ledsaget af
en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på dansk.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 5.
Det er afgørende, at brugerne ved at læse brugsanvisningen og sikkerheds-
informationen får de nødvendige oplysninger til sikker og korrekt anven-
delse af produktet. For at sikre, at flest mulige personer i Danmark har mu-
lighed for at læse brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen og dermed
forstå, hvordan produktet skal anvendes, skal oplysningerne være på dansk.
Importørens forpligtelse ligger i først og fremmest at sikre, at produktet er
ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation, og at disse oplys-
ninger er på dansk. Det er som udgangspunkt ikke et krav, at oplysningerne
fremgår af selve produktet, men blot at oplysninger ledsager produkter f.eks.
kan oplysningerne fremgå af emballagen eller et dokument, der ledsager
produktet.
Det foreslås i
stk. 2,
hvad importøren i øvrigt skal sikre sig vedrørende pro-
dukter, bortset fra produkter, der helt er fritaget fra at overholde tilgænge-
lighedskravene, jf. § 7, stk. 1.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 2.
For de produkter, der ikke er fuldstændig undtaget fra lovens tilgængelig-
hedskrav, er der yderligere krav om, at der er gennemført en overensstem-
151
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
melsesvurderingsprocedure og udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæ-
ring for produktet, og at produktet er forsynet med CE-mærke. Det gælder
altså også for de produkter, der kun delvist er undtaget fra kravene. Det fo-
reslås derfor, at importøren, der bringer sådanne produkter på markedet, skal
sikre sig yderligere.
Det foreslås i
nr. 1,
at importøren skal sikre sig, at fabrikanten har gennem-
ført overensstemmelsesvurderingsproceduren, jf. § 16, stk. 1, nr. 2.
Bestemmelsen er tæt forbundet med den foreslåede bestemmelse oven for i
stk. 1, nr. 1, hvor importøren skal sikre sig, at fabrikanten har udarbejdet
den tekniske dokumentation. Udarbejdelsen af den tekniske dokumentation
er bl.a. et led i overensstemmelsesvurderingsproceduren. Proceduren skal
sikre, at produktet overholder de gældende tilgængelighedskrav.
Det er de samme hensyn, der skal tages i betragtning ved importørens for-
pligtelse i begge de foreslåede bestemmelser. Der henvises til bemærknin-
gerne oven for til den foreslåede stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i
nr. 2,
at importøren skal sikre sig, at produktet er forsynet med
CE-mærkning og ledsaget af EU-overensstemmelseserklæringen.
Bestemmelsen medfører først og fremmest, at importøren har pligt til at un-
dersøge om produktet er forsynet med CE-mærkning. Er produktet ikke for-
synet med den krævede CE-mærkning, må importøren ikke bringe produktet
i omsætning.
Bestemmelsen forpligter endvidere importøren til at sikre, at produktet er
ledsaget af EU-overensstemmelseserklæringen, som er det dokument, hvor
fabrikanten har underskrevet og erklæret, at produktet er i overensstem-
melse med tilgængelighedskravene. Det betyder konkret, at importøren skal
være i besiddelse af den pågældende erklæring, inden vedkommende brin-
ger produktet i omsætning.
Det foreslås i
stk. 3,
at importøren skal opbevare en kopi af EU-overens-
stemmelseserklæringen i 5 år, efter at det pågældende produkt er bragt i om-
sætning, og sikre, at denne og den tekniske dokumentation kan stilles til
rådighed for markedsovervågningsmyndighederne, når de anmoder herom.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivet artikel 9, stk. 7.
152
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Et produkt vil typisk blive gjort tilgængeligt i en vis årrække efter, at det er
bragt i omsætning, dvs. efter at det første gang blev gjort tilgængeligt på
markedet. Det er derfor vigtigt, at den tekniske dokumentation og EU-over-
ensstemmelseserklæringen kan stilles til rådighed i en vis periode efter, at
produktet er bragt i omsætning, da det er disse dokumenter, der dokumente-
rer produktets overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav.
Som det følger af den foreslåede stk. 2, nr. 2, oven for, så skal importøren
være i besiddelse af EU-overensstemmelseserklæringen for de produkter,
som den pågældende bringer i omsætning. Da importøren er første led i for-
syningskæden, som er etableret i EU, og dermed den, der har bragt et pro-
dukt i omsætning på EU-markedet, bør importøren have samme forpligtelse
som fabrikanten til at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen i 5 år fra
det tidspunkt, hvor produktet bringes i omsætning.
Omvendt er det ikke et krav, at importøren skal være i besiddelse af den
tekniske dokumentation. Hvor EU-overensstemmelseserklæringen er den
såkaldt ”foranliggende” dokumentation for overensstemmelse, dvs. den er-
klæring, der giver de senere led i forsyningskæden mulighed for at konsta-
tere, at produktet er overensstemmende, så er den tekniske dokumentation
den bagvedliggende dokumentation for, at et produkt opfylder de gældende
tilgængelighedskrav. Den tekniske dokumentation skal ikke følge produk-
tet, men den er fabrikantens endelige dokumentation for et produkts over-
ensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav.
Selvom importøren ikke er forpligtet til at være i besiddelse af den tekniske
dokumentation, foreslås det alligevel, at importøren skal sikre, at den tekni-
ske dokumentation kan stilles til rådighed for markedsovervågningsmyndig-
heden, når denne anmoder herom. Dette, fordi importøren som nævnt er før-
ste led i forsyningskæden, som er etableret i EU.
Det betyder konkret, at importøren skal lave de nødvendig tiltag for, at den
tekniske dokumentation kan stilles til rådighed, uanset om importøren er i
besiddelse af dokumentationen eller ej. Importøren kan selvfølgelig opfylde
forpligtelsen ved selv at være i besiddelse af den tekniske dokumentation,
og herefter stille den til rådighed for markedsovervågningsmyndigheden,
når denne anmoder om det. Importøren kan dog også opfylde forpligtelsen
på andre måder, f.eks. ved at have en underskrevet aftale med fabrikanten
om, at denne er forpligtet til at fremlægge den tekniske dokumentation efter
anmodning fra markedsovervågningsmyndigheden.
153
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Til § 25
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 25, stk. 1, 1. led,
at importørens navn, registrerede firmanavn
eller registrerede varemærke og postadresse, hvor den pågældende kan kon-
taktes, skal fremgå af produktet, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivet artikel 9, stk. 4.
Bestemmelsen medfører, at det er muligt for enhver at identificere importø-
ren af et produkt og den adresse, hvor den pågældende importør kan kon-
taktes. Oplysningerne skal som udgangspunkt fremgå af selve produktet,
med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet af stk. 2 nedenfor. Dette for
at sikre, at importøren også kan identificeres efter produktets ibrugtagning,
hvor emballagen evt. er smidt væk.
I det tilfælde, hvor en importør er en del af forsyningskæden for et produkt,
er der tale om, at produktet har oprindelse i et tredjeland uden for EU, dvs.
at fabrikanten også har hjemsted uden for EU. Det er derfor afgørende i disse
tilfælde, at også importøren af et produkt kan identificeres og kontaktes,
hvis f.eks. en forbruger oplever fejl på produktet og derfor ønsker at gøre
opmærksom på fejlen, eller kontrolmyndigheden foretager markedsover-
vågning af det pågældende produkt, og derfor har behov for oplysninger fra
importøren. Det skal være muligt for forbrugeren og markedsovervågnings-
myndigheden at identificere og kontakte den, der har bragt produktet i om-
sætning på EU-markedet.
Det er importørens ansvar, at produktet forsynes med den pågældende
mærkning.
Det foreslås i
stk. 1, 2. led,
at kontaktoplysningerne skal angives på et for
slutbrugerne og kontrolmyndighederne let forståeligt sprog.
Det er vigtigt, at det er muligt for såvel slutbrugere og markedsovervåg-
ningsmyndighederne, at kunne finde frem til importøren, og dennes kon-
traktadresse, af et produkt. Derfor skal oplysningerne fremgå på et for disse
let forståeligt sprog.
Let forståeligt sprog omfatter i relation til denne bestemmelse dansk, en-
gelsk, [tysk, svensk, norsk, nordisk kombination].
154
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis opfyldelse af stk. 1 ikke er mulig på grund af
produktets størrelse eller karakter, skal de krævede oplysninger fremgå af
emballagen eller af et dokument, der ledsager produktet.
Bestemmelsen er en undtagelse til udgangspunktet om, at oplysningerne i
stk. 1, skal fremgå af selve produktet. Bestemmelsen finder kun anvendelse
i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at anbringe oplysningerne på selve pro-
duktet.
Undtagelsen vil oftest finde anvendelse i de tilfælde, hvor produktet er for
lille til, at oplysningerne kan anbringes på selve produktet, eller i tilfælde
hvor produktets materiale gør det umuligt at anbringe oplysningerne på det.
Det er en konkret vurdering af det enkelte produkt, der afgør, hvorvidt op-
lysningerne kan undtages fra at skulle påføres selve produktet.
Til § 26
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 26,
at importøren skal sikre, at opbevarings- og transportbe-
tingelserne for de produkter, som den pågældende har ansvaret for, ikke
bringer produkternes overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf i fare.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 6.
Betingelserne for transport og oplagring (distributionsbetingelserne) kan
have betydning for den fortsatte overensstemmelse med de gældende til-
gængelighedskrav. Et produkt kan f.eks. blive beskadiget ved forkert trans-
port eller opbevaring, hvilket kan betyde, at produktet ikke længere er i
overensstemmelse med kravene. Den, der er ansvarlig for distributionsbe-
tingelserne, skal derfor sikre sig, at produktets overensstemmelse beskyttes
ved transport og oplagring.
Formålet med at pålægge importøren denne forpligtelser er at sikre, at pro-
duktet opfylder de væsentlige tilgængelighedskrav på det tidspunkt, hvor
produktet bringes i omsætning på EU-markedet.
155
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det er op til importøren selv at vurdere, hvilke tiltag der skal foretages for
at sikre, at produkterne transporteres og oplagres på en måde, der sikrer pro-
duktets fortsatte overensstemmelse.
Til § 27
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 27, stk. 1, 1. led,
at hvis importøren ved eller burde vide, at
et produkt ikke er i overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, må det ikke bringes i omsætning, før det er blevet
bragt i overensstemmelse med kravene.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 3.
Med bestemmelsen forpligtes importøren til at reagere i de tilfælde, hvor
denne ved eller bør vide, at et produkt på en hvilken som helst måde ikke er
i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Som det er til-
fældet med bestemmelsen i lovforslagets § 20, stk. 1, medfører ordlyden af
bestemmelsen, at en importør ikke kan holde sig bevidst uvidende om et
produkts uoverensstemmelse. Forpligtelsen til at træffe foranstaltninger fin-
der således også anvendelse, når importøren bør vide, at produktet ikke op-
fylder kravene.
Om en importør har viden eller burde viden om et produkts manglende over-
ensstemmelse vil afhænge af en konkret vurdering af sagens omstændighe-
der. Medfører vurderingen, at der er tale om viden eller burde viden, kan
produktet først lovligt bringes i omsætning, når det er blevet bragt i over-
ensstemmelse med tilgængelighedskravene.
Bestemmelsen fastsættes med henblik på at undgå, at uoverensstemmende
varer bringes i omsætning. Denne forpligtelse gælder tilsvarende for impor-
tører af en lang række af produkter, som er omfattet af anden harmonise-
rende EU-regulering. Det er således et af de reguleringsmæssige tiltag i den
nye metode, at importøren pålægges en pligt til ikke at bringe produkter i
omsætning, hvis importøren ved eller bør vide, at et produkt ikke er i over-
ensstemmelse med reglerne, før uoverensstemmelsen er bragt i orden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
om den nye metode.
156
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at opfylder produktet ikke kravene, skal impor-
tøren underrette fabrikanten og den relevante kontrolmyndighed herom.
Bestemmelsen medfører en underretningspligt for importøren i forlængelse
af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt. Efter bestemmelsen i stk. 1,
2. pkt., forpligtes importøren til at underrette et produkts fabrikant og den
relevante kontrolmyndighed om, at produktet ikke opfylder de gældende til-
gængelighedskrav.
Underretningspligten skal ses i lyset af, at fabrikanten vil være nærmest til
at korrigere manglende overensstemmelse. Det gælder f.eks. hvis produktets
brugergrænseflade eller design skal ændres, eller hvis den tekniske doku-
mentation for produktet er utilstrækkelig. Det er derfor nødvendigt, at fabri-
kanten får oplysning om et produkt manglende overensstemmelse i de til-
fælde, hvor en importør har konstateret den manglende overensstemmelse
før fabrikanten.
Ligeledes betyder underretningspligten, at kontrolmyndigheden på bag-
grund af importørens oplysninger får mulighed for at foretage en evaluering
af det pågældende produkt og de gældende tilgængelighedskrav. Denne eva-
luering kan således medføre, at den erhvervsdrivende pålægges at træffe alle
fornødne korrigerende foranstaltninger for at produktet i overensstemmelse
med tilgængelighedskravene. Der henvises til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 48.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis importøren ved eller burde vide, at et produkt,
den pågældende har bragt i omsætning, ikke opfylder kravene i denne lov
eller regler fastsat i medfør heraf, skal den pågældende straks træffe de nød-
vendige foranstaltninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene
eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, 1. pkt.
Bestemmelsen medfører, at importøren af egen drift skal rette op på de
uoverensstemmelser, som et produkt, denne har bragt i omsætning, eventu-
elt har, i forhold til tilgængelighedskravene efter dette lovforslag, hvis im-
portøren opdager eller burde opdage uoverensstemmelserne. Bestemmelsen
vedrører alene de produkter, som importøren allerede har bragt i omsætning.
157
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen har samme omfang og indeholder de samme hensyn, som
fabrikantens forpligtelse i lovforslagets § 20, stk. 1. Der henvises derfor til
bemærkningerne til lovforslagets § 20, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 3,
at importøren straks skal orientere den relevante mar-
kedsovervågningsmyndighed og de kompetente myndigheder i de øvrige
medlemsstater, hvor den pågældende har gjort et uoverensstemmende pro-
dukt tilgængeligt, om den manglende overensstemmelse med kravene, her-
under oplysninger om hvori den manglende overensstemmelse består og de
trufne foranstaltninger.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, 2. pkt.
Bestemmelsen har samme omfang og indeholder de samme hensyn, som
fabrikantens forpligtelse i lovforslagets § 20, stk. 2. Der henvises derfor til
bemærkningerne til lovforslagets § 20, stk. 2.
Det foreslås i
stk. 4,
at importøren skal føre et register over de produkter,
den pågældende har bragt på markedet, der ikke opfylder kravene i denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf, jf. stk. 2, og over de relaterede klager.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, 3. pkt.
Med bestemmelsen fastsættes ikke nogen formkrav til registeret. Det påhvi-
ler således den erhvervsdrivende at foretage en registrering af oplysninger,
der gør det muligt for importøren at identificere uoverensstemmende, mar-
kedsførte produkter og klager i relation hertil.
Det foreslås i
stk. 5,
at importøren efter anmodning fra den relevante kon-
trolmyndighed skal samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der
træffes for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende
tilgængelighedskrav.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 9, 2. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at importøren er forpligtet til at samarbejde med
kontrolmyndighederne, når der træffes foranstaltninger for at afhjælpe et
produkts manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov og
regler fastsat i medfør af denne lov.
Til § 28
158
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Tilgængelighedsdirektivets kapitel III indeholder forpligtelser for de er-
hvervsdrivende, der handler med produkter. Forpligtelserne er inddelt i
henholdsvis forpligtelser for fabrikanten, den bemyndigede repræsentant,
importøren og distributøren. Distributørens forpligtelser følger af direkti-
vets artikel 10.
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 28, stk. 1,
at distributøren skal handle med fornøden omhu
og kontrollere, at bestemmelsens nr. 1-3 er opfyldt, inden et produkt gøres
tilgængeligt på markedet.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 1 og 2, og
fastlægger den kontrol af et produkt, som en distributør skal foretage sig
inden den pågældende gør et produkt tilgængeligt på markedet.
Den kontrol, som distributøren skal foretage af et produkt, som den pågæl-
dende gør tilgængelig på markedet, er i udgangspunktet en objektiv konsta-
terbar kontrol. Det betyder, at distributøren ikke behøver at have kendskab
til eller har ansvaret for den bagvedliggende dokumentation for produktet,
men derimod har ansvaret for at kontrollere produktet for en række objektivt
konstaterbare oplysninger. Ansvaret for overensstemmelsesvurderingen,
udarbejdelse og ajourføring af EU-overensstemmelseserklæring og den tek-
niske dokumentation påhviler derfor stadig fabrikanten og/eller importøren,
hvis der er tale om produkter for tredjelande.
Det foreslås i
nr. 1,
at distributøren skal kontrollere, at produktet er ledsaget
af en brugsanvisning og sikkerhedsinformationer på dansk.
Det er afgørende, at brugerne ved at læse brugsanvisningen og sikkerheds-
informationen får de nødvendige oplysninger til sikker og korrekt anven-
delse af produktet. For at sikre, at flest mulige personer i Danmark har mu-
lighed for at læse brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen og dermed
forstå, hvordan produktet skal anvendes, skal oplysningerne være på dansk.
Distributørens forpligtelse ligger i først og fremmest at sikre, at produktet
er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation, og at disse op-
lysninger er på dansk. Det er som udgangspunkt ikke et krav, at oplysnin-
159
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
gerne fremgår af selve produktet, men blot at oplysninger ledsager produk-
ter, f.eks. kan oplysningerne fremgå af emballagen eller et dokument, der
ledsager produktet.
Det foreslås i
nr. 2,
at distributøren skal kontrollere, at fabrikanten har op-
fyldt mærkningskravene i § 18.
Bestemmelsen medfører, at distributøren, inden denne gør et produkt til-
gængeligt på markedet, er forpligtet til at sikre sig, at fabrikanten har forsy-
net produktet, emballagen eller et ledsagende dokument med et type-, parti-
eller serienummer eller en anden form for identitetsangivelse, sit navn, re-
gistrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt kontaktadresse.
Forpligtelsen medfører som udgangspunkt ikke, at distributøren skal vur-
dere, hvorvidt den pågældende mærkning er korrekt placeret, dvs. vurderin-
gen af, om mærkningen burde være påført produktet frem for emballagen
eller et ledsagende dokument. Distributøren skal altså som udgangspunkt
blot sikre sig, at mærkningen er tilstede.
Det foreslås i
nr. 3,
at distributøren skal kontrollere, at importøren har op-
fyldt mærkningskravene i § 25.
Bestemmelsen medfører, at distributøren, inden denne gør et produkt med
oprindelse i et tredjeland tilgængeligt på markedet, er forpligtet til at sikre
sig, at importøren har forsynet produktet, emballagen eller et ledsagende
dokument med sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede vare-
mærke og kontaktadresse.
Som det også er tilfældet i den forslåede nr. 2 oven for, medfører forpligtel-
sen som udgangspunkt ikke, at distributøren skal vurdere, hvorvidt den på-
gældende mærkning er korrekt placeret, dvs. vurderingen af, om mærknin-
gen burde være påført produktet frem for emballagen eller et ledsagende
dokument. Distributøren skal altså som udgangspunkt blot sikre sig, at
mærkningen er tilstede.
Det foreslås i
stk. 2,
at bortset fra produkter, der helt er fritaget fra at over-
holde tilgængelighedskravene, jf. § 7, stk. 1, skal distributøren i øvrigt kon-
trollere, at produktet er forsynet med CE-mærkning.
Bestemmelsen medfører, at distributøren har pligt til at undersøge om pro-
duktet er forsynet med CE-mærkning. Er produktet ikke forsynet med den
160
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
krævede CE-mærkning, må distributøren ikke gøre produktet tilgængeligt
på markedet.
Som det følger af bestemmelsen, finder den ikke anvendelse, hvis der er tale
om et produkt, der fuldt ud er fritaget fra at overholde tilgængelighedskra-
vene. Det skyldes, at der for disse produktet ikke må CE-mærkes. Er pro-
duktet kun delvis fritaget fra at overholde nogle af tilgængelighedskravene,
skal distributøren kontrollere disse produkter i henhold til bestemmelsen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1.
Til § 29
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 29,
at distributøren skal sikre, at opbevarings- og transport-
betingelserne for de produkter, som den pågældende har ansvaret for, ikke
bringer produkternes overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf i fare.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 4.
Betingelserne for transport og oplagring (distributionsbetingelserne) kan
have betydning for den fortsatte overensstemmelse med de gældende til-
gængelighedskrav. Et produkt kan f.eks. blive beskadiget ved forkert trans-
port eller opbevaring, hvilket kan betyde, at produktet ikke længere er i
overensstemmelse med kravene. Den, der er ansvarlig for distributionsbe-
tingelserne, skal derfor sikre sig, at produktets overensstemmelse beskyttes
ved transport og oplagring.
Formålet med at pålægge distributøren denne forpligtelser er at sikre, at pro-
duktet også opfylder de væsentlige tilgængelighedskrav på det tidspunkt,
hvor distributøren gør produktet tilgængeligt på markedet.
Det er op til distributøren selv at vurdere, hvilke tiltag der skal foretages for
at sikre, at produkterne transporteres og oplagres på en måde, der sikrer pro-
duktets fortsatte overensstemmelse.
Til § 30
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
161
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 30, stk. 1, 1. led,
at ved eller burde distributøren vide, at et
produkt ikke er i overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, må det ikke gøres tilgængeligt på markedet, før det er
blevet bragt i overensstemmelse med kravene.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 3.
Med bestemmelsen forpligtes distributøren til at reagere i de tilfælde, hvor
denne ved eller bør vide, at et produkt på en hvilken som helst måde ikke er
i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Som det er til-
fældet med bestemmelserne i lovforslagets § 20, stk. 1, og § 27, stk. 1, med-
fører ordlyden af bestemmelsen, at en distributøren ikke kan holde sig bevist
uvidende om et produkts uoverensstemmelse. Forpligtelsen til at træffe for-
anstaltninger finder således også anvendelse, når distributøren bør vide, at
produktet ikke opfylder kravene.
Om en distributør har viden eller burde vide om et produkts manglende
overensstemmelse vil afhænge af en konkret vurdering af sagens omstæn-
digheder. Medfører vurderingen, at der er tale om viden eller burde viden,
kan produktet først lovligt gøres tilgængeligt, når det er blevet bragt i over-
ensstemmelse med tilgængelighedskravene.
Bestemmelsen fastsættes med henblik på at undgå, at uoverensstemmende
varer gøres tilgængelige. Denne forpligtelse gælder tilsvarende for distribu-
tører af en lang række af produkter, som er omfattet af anden harmonise-
rende EU-regulering. Det er således et af de reguleringsmæssige tiltag i den
nye metode, at distributøren pålægges en pligt til ikke at gøre produkter til-
gængelige, hvis distributøren ved eller bør vide, at et produkt ikke er i over-
ensstemmelse med reglerne, før uoverensstemmelsen er bragt i orden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
om den nye metode.
Det foreslås i
stk. 1, 2. led,
at opfylder produktet ikke kravene, skal distri-
butøren underrette fabrikanten eller importøren og den relevante kontrol-
myndighed herom.
Bestemmelsen medfører en underretningspligt for distributøren i forlæn-
gelse af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. led. Efter bestemmelsen i
stk. 1, 2. led, forpligtes distributøren til at underrette et produkts fabrikant
162
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
eller importør og den relevante kontrolmyndighed om, at produktet ikke op-
fylder de gældende tilgængelighedskrav.
Underretningspligten skal ses i lyset af, at fabrikanten eller importøren vil
være nærmest til at korrigere manglende overensstemmelse eller foranstalte
dette. Det gælder f.eks. hvis produktets brugergrænseflade eller design skal
ændres, eller hvis den tekniske dokumentation for produktet er utilstrække-
lig. Det er derfor nødvendigt, at fabrikanten eller importøren får oplysning
om et produkts manglende overensstemmelse i de tilfælde, hvor en distribu-
tør har konstateret den manglende overensstemmelse før fabrikanten eller
importøren.
Ligeledes betyder underretningspligten, at den relevante kontrolmyndighe-
den på baggrund af distributørens oplysninger får mulighed for at foretage
en evaluering af det pågældende produkt og de gældende tilgængeligheds-
krav. Denne evaluering kan således medføre, at den erhvervsdrivende på-
lægges at træffe alle fornødne korrigerende foranstaltninger for at produktet
i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 48.
Det foreslås i
stk. 2,
at ved eller burde distributøren vide, at et produkt, den
pågældende har gjort tilgængelig, ikke opfylder kravene i denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf, skal den pågældende straks træffe de nødven-
dige foranstaltninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene eller
om nødvendigt trække det tilbage fra markedet.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 5, 1. led.
Bestemmelsen medfører, at distributøren af egen drift skal rette op på eller
sikre, at der bliver rettet op på, de uoverensstemmelser, som et produkt,
denne har gjort tilgængelig, eventuelt har, i forhold til tilgængelighedskra-
vene efter dette lovforslag, hvis distributøren opdager eller burde opdage
uoverensstemmelserne. Bestemmelsen vedrører alene de produkter, som di-
stributøren har gjort tilgængelige.
Det er op til distributøren selv at vurdere, hvilke foranstaltninger der er nød-
vendige at foretage for at bringe produktet i overensstemmelse med kravene.
Det afgørende er dog, at distributøren træffer foranstaltningerne straks. Di-
stributøren skal, ved vurderingen af hvilke foranstaltninger der er nødven-
dige at foretage, være særligt opmærksom på, om distributøren selv kan fo-
163
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
retage korrigerende foranstaltninger eller om det er nødvendigt, at disse for-
anstaltninger skal foretages af fabrikanten eller importøren. Hvis f.eks. en
distributør bliver vidende om, at et produkt ikke er ledsaget af en brugsan-
visning eller sikkerhedsoplysninger på dansk, så må distributøren ikke selv
udforme en sådan. Distributøren er i stedet nødt til at henvende sig til fabri-
kanten eller importøren for at anskaffe sig oplysningerne for derefter at sikre
sig, at produkterne bliver ledsaget af oplysningerne. Distributørens foran-
staltninger bliver altså at få fat i oplysningerne og herefter sikre sig at de
ledsager produktet.
Hvis det ikke er muligt at træffe foranstaltninger, der sikrer et produkts over-
ensstemmelse med kravene, må fabrikanten nødvendigvis trække produktet
tilbage fra markedet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 3,
nr. 23 vedrørende definitionen af tilbagetrækning.
Ordlyden af bestemmelsen medfører, at en distributør ikke kan holde sig
bevist uvidende om et produkts uoverensstemmelse. Forpligtelsen til at
træffe foranstaltninger finder således også anvendelse, når distributøren
burde vide, at produktet ikke opfylder kravene. Det er en konkret vurdering,
hvornår en distributør burde vide, at et produkt ikke opfylder kravene i lo-
ven. Et eksempel på et tilfælde, hvor en distributør burde vide, at et produkt
ikke opfylder kraven er i det tilfælde, hvor en distributør modtager en hen-
vendelse fra en erhvervsdrivende om, at et produkt ikke lever op til tilgæn-
gelighedskravene, men distributøren vælger ikke læse henvendelsen og der-
med holder sig bevidst uvidende om, hvilke krav produktet ikke opfylder.
Det foreslås i
stk. 3,
at distributøren straks skal orientere den relevante kon-
trolmyndighed og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater,
hvor den pågældende har gjort et uoverensstemmende produkt tilgængeligt,
om den manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger
om hvori den manglende overensstemmelse består og de trufne foranstalt-
ninger.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 5, 2. led.
Bestemmelsen gør sig gældende i de tilfælde, hvor distributøren har konsta-
teret, at et produkt, som den pågældende har gjort tilgængeligt, ikke opfylder
tilgængelighedskravene, og derefter har foretaget eller fået foretaget korri-
gerende foranstaltninger som følge af forpligtelsen i den forslåede stk. 2
oven for, herunder også ved eventuel tilbagetrækning af produktet.
164
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Da produkterne i disse tilfælde allerede har været gjort tilgængelige, er det
relevant, at kontrolmyndigheden orienteres om den manglende overens-
stemmelse ved produktet, og hvilke foranstaltninger distributøren har truffet
for at sikre produktets overensstemmelse, alternativt at produktet er trukket
tilbage fra markedet. Dette er særligt relevant, da kontrolmyndigheden kan
blive kontaktet af brugere af de allerede solgte produkter, fordi produktet
ikke er overensstemmende. Kontrolmyndigheden er i disse tilfælde klar
over, hvorfor produktet er uoverensstemmende og kan guide brugeren til at
tage kontakt til distributøren for at få bragt produktet i overensstemmelse,
alternativt oplyse om, at produktet er trukket tilbage fra markedet. Samme
hensyn ligger bag, at distributøren skal orientere de kompetente myndighe-
der i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort produktet til-
gængeligt.
Det foreslås i
stk. 4,
at distributøren efter anmodning fra den relevante kon-
trolmyndighed skal samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der
træffes for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende
tilgængelighedskrav.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 6.
Bestemmelsen indebærer, at distributøren er forpligtet til at samarbejde med
kontrolmyndighederne, når der træffes foranstaltninger for at afhjælpe et
produkts manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov og
regler fastsat i medfør af denne lov.
Til § 31
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 31, stk. 1,
at bringer importøren eller distributøren et produkt
i omsætning under sit eget navn eller varemærke, anses denne for at være
en fabrikant og er underlagt de samme forpligtelser som fabrikanten, jf. §§
15-20.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 11. Det er en be-
stemmelse, der er almindeligt anvendt i EU's harmoniseringslovgivning for
produkter.
165
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen medfører, at hvis en erhvervsdrivende vælger at bringe et
produkt i omsætning under eget navn eller varemærke, anses denne automa-
tisk for at være fabrikant. Den erhvervsdrivende er derfor også underlagt
fabrikantens forpligtelser efter dette lovforslags §§ 15-20. Det betyder, at
den erhvervsdrivende bærer hele ansvaret for overensstemmelsesvurderin-
gen af produktet, selvom vurderingen i realiteten er foretaget af en anden.
Herudover skal den erhvervsdrivende være i besiddelse af al dokumentation,
der er nødvendig for at påvise, at produktet opfylder de gældende krav, men
dokumentationen behøver ikke være i den erhvervsdrivendes navn. Eksem-
pelvis vil den tekniske dokumentation typisk være udfyldt af den oprinde-
lige fabrikant af produktet. Den erhvervsdrivende, der falder under denne
bestemmelse har ikke ændret på selve produktet, men blot påført eget navn
eller varemærke, hvorfor den tekniske dokumentation fra den oprindelige
fabrikant er dækkende.
Selvom der ikke sker en egentligt ændring af produktet, når en erhvervsdri-
vende bringer en anden produkt i omsætning under sit eget navn eller vare-
mærke, er det alligevel relevant, at pålægge den erhvervsdrivende en fabri-
kants forpligtelser. Først og fremmest fordi produktets navn eller varemærke
indikerer, at den erhvervsdrivende selv har fremstillet eller fået fremstillet
produktet. Den erhvervsdrivende er altså interesseret i, at forbrugeren eller
slutbrugeren skal have en forventning om, at det er den pågældende er-
hvervsdrivendes produkt. Derfor vil det også være nærliggende, at forbru-
geren eller slutbrugeren henvender sig til den erhvervsdrivende, hvis navn
eller varemærke fremgår af produktet, i tilfælde af fejl eller lignende. Når
en erhvervsdrivende på den måde ønsker at fremstå som fabrikant, er det
også nærliggende, at pålægge vedkommende en fabrikants forpligtelser.
Dernæst kan det også være en uforholdsmæssig stor byrde, hvis den oprin-
delige fabrikant af produktet, fortsat skal opretholde fabrikantforpligtelser
efter, at en anden erhvervsdrivende bringer produktet i omsætning under et
anden navn eller varemærke end oprindeligt. Den oprindelige fabrikant er
således ikke nødvendigvis bekendt med pakningen af produktet, da embal-
lagen forventes ændret med nyt navn eller varemærke. Det betyder også, at
der kan ske en ændring i f.eks. brugsanvisningen eller sikkerhedsoplysnin-
gerne, hvor en eventuelt oversættelse kan finde sted, uden den oprindelige
fabrikant er bekendt hermed eller har godkendt dette. Det er derfor i stedet
den erhvervsdrivende, der påfører sig eget navn eller varemærke, der skal
overtage fabrikantens forpligtelser.
166
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at ændrer importøren eller distributøren et produkt, der
allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan berøre overhol-
delsen af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, finder stk. 1 tillige
anvendelse.
Som det også er tilfældet med stk. 1 er bestemmelsen almindeligt anvende i
EU’s harmoniseringslovgivning for produkter.
Bestemmelsen medfører, at når en importør eller distributør foretager en
ændring af et produkt efter, at dette produkt er bragt i omsætning, så er den
pågældende at betragte som fabrikant af produktet. Det betyder, at den på-
gældende skal overholde fabrikantens forpligtelser i henhold til dette lov-
forslags §§ 15-20.
Det er ikke alle importørens eller distributørens ændringer af et produkt, der
medfører en overtagelse af fabrikantens forpligtelser. Det er en forudsæt-
ning, at ændringen af produktet berører overholdelse af denne lov eller reg-
ler fastsat i medfør heraf, dvs. at ændringen medfører, at produktets over-
holdelse af tilgængelighedskravene påvirkes. Små ændringer af et produkt
f.eks. en ændring i mærkning, der ikke har betydning for produktets tilgæn-
gelighed, medfører altså ikke, at importøren eller distributøren påtager sig
et fabrikantansvar. Omvendt vil ændringer i produktets konstruktion, funk-
tion og design forventeligt have en stor betydning for produktets overhol-
delse af tilgængelighedskravene, hvorved den erhvervsdrivende, der foreta-
ger ændringen, vil overtage fabrikantansvaret for så vidt angår det ændrede
produkt.
Fabrikanten skal under udviklingen af et produkt, der er omfattet af dette
lovforslags anvendelsesområde, sikre sig, at produktet på tidspunktet, hvor
det bringes i omsætning, overholder lovens gældende tilgængelighedskrav.
Fabrikanten udarbejder derfor den krævede dokumentation ud fra de egen-
skaber, som produktet har på dette tidspunkt. Når en anden erhvervsdri-
vende efterfølgende ændrer produktet på en måde, der påvirker produktets
overholdelse af tilgængelighedskravene, er produktet ikke længere det
samme, som det fabrikanten har udarbejdet sin dokumentation m.v. efter.
Det virker derfor urimeligt at pålægge fabrikanten ansvaret for produktets
nye egenskaber, når fabrikanten ikke har haft en indvirkning på det og for-
mentlig heller ikke kendskab til ændringen. Samtidig er det nødvendigt, at
der fortsat er en erhvervsdrivende, der er ansvarlig for produktets opfyldelse
af kravene og har ansvaret for at opfylde fabrikantens forpligtelser efter
167
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
dette lovforslag. Den nærmeste til at påtage sig dette ansvar er den erhvervs-
drivende, der har foretaget ændringen af produktet, da den pågældende må
forudsættes at være nærmest til at kunne beskrive produktets ændrede egen-
skaber, herunder overholdelsen af tilgængelighedskravene.
Hvor det efter det foreslåede stk. 1 er muligt for den erhvervsdrivende, der
omfattes af bestemmelsen, at anvende den oprindelige fabrikants dokumen-
tation, er dette ikke tilfældet efter det foreslåede stk. 2. Da den erhvervsdri-
vende foretager en ændring af produktet, der har betydning for produktets
overensstemmelse med kravene, kan den hidtidige dokumentation ikke læn-
gere anses for retvisende. Den erhvervsdrivende vil derfor skulle udarbejde
ny dokumentation m.v. i overensstemmelse med fabrikantens forpligtelser
efter dette lovforslag.
Til § 32
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 32, stk. 1,
at den erhvervsdrivende, bortset fra tjenesteyde-
ren, efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed skal identificere
erhvervsdrivende omfattet af nr. 1 og 2.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 12, stk. 1.
Bestemmelsen skal være med til at sikre, at det er muligt for såvel de er-
hvervsdrivende som kontrolmyndighederne at spore produkter, der ikke le-
ver op til de gældende tilgængelighedskrav, i distributionskæde og samtidig
identificere de erhvervsdrivende roller og ansvar gennem hele kæde.
For kontrolmyndighederne er sporbarheden af et produkt vigtig, fordi det
gør det muligt at udføre en effektiv håndhævelse gennem markedsovervåg-
ning og afhjælpende foranstaltninger f.eks. tilbagetrækning. For fabrikanten
er sporbarheden af et produkt vigtig, fordi den er med til at sikre effektiv
kontrol med produktionsprocessen og af henholdsvis leverandører og distri-
butionskæden, inden produkterne bringes i omsætning, og efter de er blevet
bragt i omsætning. Hvis et produkt ikke opfylder kravene, kan en fabrikant
begrænse indvirkningen af en tilbagetrækning, hvis den pågældendes spor-
barhedssystem er tilstrækkeligt detaljeret.
Det foreslås i
nr. 1,
at den erhvervsdrivende skal identificere enhver anden
erhvervsdrivende, som har leveret et produkt til den pågældende.
168
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
nr. 2,
at den erhvervsdrivende skal identificere enhver anden
erhvervsdrivende, som den pågældende har leveret et produkt til.
Bestemmelserne omfatter alle erhvervsdrivende, som er et led i distributi-
onskæden af et produkt. Det er op til den erhvervsdrivende selv, hvordan
denne ønsker at identificere de erhvervsdrivende, som har leveret et pro-
dukt til den pågældende eller som den pågældende har modtaget et produkt
fra. Det kan f.eks. ske ved fremvisning af fakturaer eller ved at føre en liste
og produktleveringer og leverandører. Det afgørende er, at identifikation er
mulig.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om længden af den peri-
ode, hvor en erhvervsdrivende skal kunne fremlægge de i stk. 1 nævnte op-
lysninger.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 12, stk. 2, at den erhvervs-
drivende skal kunne forelægge oplysningerne i stk. 1 i en periode på 5 år,
efter at produktet er blevet leveret til dem, og i en periode på 5 år, efter at
de har leveret produktet.
Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 2 vil derfor blive anvendt
til i en bekendtgørelse at fastsætte, at længden af den periode, hvor en er-
hvervsdrivende skal fremlægge de i det foreslåede stk. 1 nævnte oplysnin-
ger, er 5 år. Fastsættelse af den 5-årige periode vil ske efter forhandling mel-
lem erhvervsministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren, da disse
ministre er de ressortansvarlige for de produkter, der er omfattet af lov-
forslagets anvendelsesområde i det forslåede § 1, stk. 1.
Den 5-årige periode, som eller følger direkte af tilgængelighedsdirektivet,
fastsættes på bekendtgørelsesniveau af hensyn til den undtagelse som følger
af direktivet artikel 12, stk. 3. Heraf fremgår det, at Kommissionen kan ved-
tage delegerede retsakter for at ændre den periode, der er omhandlet samme
artikels stk. 2, for specifikke produkter. Den ændrede periode skal være læn-
gere end 5 år og stå i forhold til det pågældende produkts økonomiske brugs-
tid.
Det betyder altså, at Kommissionen på et tidspunkt kan beslutte, at den 5-
årige periode skal være længere for specifikke produkter. Danmark vil være
169
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
forpligtet til at følge en sådan ændring, og det er derfor nødvendigt, at reg-
lerne kan ændres relativt hurtigt. Dette sikres ved, at den 5-årige er fastsat i
en bekendtgørelse fremfor i selve loven.
Det foreslås i
stk. 3,
at erhvervsministeren efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for
anvendelsen af delegerede retsakter, som er vedtaget af Kommissionen i
henhold til artikel 12, stk. 3, i direktiv 2019/882/EU.
Bestemmelsen er en følge af, at Kommissionen har mulighed for at forlænge
den periode, hvori en erhvervsdrivende skal opbevare de oplysninger, som
følger af det foreslåede stk. 1, for specifikke produkter. Hvis Kommissionen
beslutter at forlænge denne periode, så sker det ved en delegerende retsakt.
Danmark vil være forpligtet til at følge en sådan retsakt, og det er derfor
nødvendigt, at der relativt hurtigt kan fastsættes regler, som er nødvendige
for anvendelsen af den pågældende retsakt.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil derfor blive anvendt til at fastsætte de nød-
vendige regler i en bekendtgørelser. Det betyder også, at bestemmelsen kun
er aktuel, såfremt Kommissionen rent faktisk vedtager delegerede retsakter
i henhold til tilgængelighedsdirektivet artikel 12, stk. 3. Fastsættelse af reg-
lerne vil ske efter forhandling mellem erhvervsministeren og klima-, energi-
og forsyningsministeren, da disse ministre er de ressortansvarlige for de pro-
dukter, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde i det forslåede §
1, stk. 1.
Til § 33
I lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers web-
steder og mobilapplikationer er der fastsat forpligtelser for offentlige orga-
ner for så vidt angår tilgængeligheden af organernes websteder og mobilap-
plikationer. Dvs. at der i dag er fastsat forpligtelser for den offentlige tjene-
steyder for så vidt angår dennes websteder og mobilapplikationer.
Det følger således af § 3, stk. 1, i lov om tilgængeligheden af offentlige
organers websteder og mobilapplikationer, at offentlige organer skal sikre,
at deres websteder og mobilapplikationer er mere tilgængelige, ved at gøre
dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste ved at opfylde standar-
der eller tekniske specifikationer.
170
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Der er ikke i dansk ret fastsat forpligtelser for andre tjenesteydere end of-
fentlige organer.
Tilgængelighedsdirektivets artikel 13 indeholder imidlertid forpligtelser for
tjenesteydere.
Det foreslås i
§ 33,
at tjenesteyderen skal sikre, at de tjenester, den pågæl-
dende designer og leverer, er i overensstemmelse med kravene i denne lov
og regler fastsat i medfør heraf.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivet artikel 13, stk. 1.
Tjenesteyderen er den fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste
på EU-markedet, eller som tilbyder at levere en sådan tjeneste til forbrugere
i Den Europæiske Union. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets §
3, nr. 4, vedrørende definitionen af en tjenesteyder.
Da tjenesteyderen er den som leverer eller tilbyder at levere en tjeneste, er
tjenesteyderen også den nærmeste til at påvirke tjenestens design og hvor-
dan tjenesten leveres til forbrugeren eller slutbrugen. Som leverandør af en
tjeneste skal tjenesteyderen derfor sikre, at tjenesten leveres i overensstem-
melse med kravene om tilgængelighed efter denne lov og regler fastsat i
medfør heraf.
Bestemmelsen medfører, at tjenesteyderen først og fremmest skal sikre sig,
at den pågældendes tjeneste opfylder tilgængelighedskravene, der følger af
dette lovforslags kapitel 2, når denne leverer eller tilbyder at levere en tje-
nesten. Bestemmelsens fokus er derfor på selve tjenestens design og leve-
ringsmetode, og at tjenesten opfylder de krav, der følger af loven og regler
fastsat i medfør af loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
og bemærkningerne til lovslagets §§ 4-12, for så vidt angår selve tilgænge-
lighedskravene.
Til § 34
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 34, stk. 1,
at tjenesteyderen, inden den pågældende leverer
en tjeneste, skal udarbejde de nødvendige oplysninger i overensstemmelse
171
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
med bilag 4, og forklare, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene
i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 2, 1. pkt.
Bestemmelsen medfører, at tjenesteyderen skal udarbejde en række oplys-
ninger vedrørende tjenesten, inden tjenesten leveres. Minimumskravene for
disse oplysninger fremgår af bilag 4. Bilaget følger af tilgængelighedsdirek-
tivets bilag V.
Det fremgår af bilaget, at tjenesteyderen skal afgive oplysninger om vurde-
ringen af, hvordan tjenesten opfylder de tilgængelighedskrav, der følger af
loven eller regler fastsat i medfør heraf. Oplysningerne skal omfatte en be-
skrivelse af de relevante krav og en beskrivelse af tjenestens udformning og
brug, i det omfang det er relevant for vurderingen. Det betyder, at oplysnin-
gerne, hvor det er relevant, skal indeholde en generel beskrivelse af tjene-
stens tilgængelige formater, de beskrivelser og forklaringer, der er nødven-
dige for at forstå, hvordan tjenesten skal bruges, og en beskrivelse af, hvor-
dan tjenesten opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag 1. De pågæl-
dende oplysninger skal fremgå af enten i de almindelige betingelser eller et
tilsvarende dokument. Det fremgår endvidere af bilaget, at forbrugeroplys-
ningskravene i direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder skal opfyldes.
For at efterleve oplysningskravene kan tjenesteyderen helt eller delvist an-
vende de harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, hvis refe-
rencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Det fremgår af
bilagets pkt. 2. Det fremgår herudover af bilagets pkt. 3, at tjenesteyderen
skal forelægge oplysninger, som godtgør, at det ved processen for levering
af tjenesten og overvågningen heraf sikres, at tjenesten er i overensstem-
melse med oplysningskravene og med lovens relevante tilgængeligheds-
krav.
Det foreslås i
stk. 2,
at tjenesteyderen skal offentliggøre oplysningerne i stk.
1 skriftligt og mundtligt, herunder på en måde, som er tilgængelig for per-
soner med handicap.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 2, 2. pkt.
Det er vigtigt, at de oplysninger, som tjenesteyderen skal afgive efter det
foreslåede stk. 1, er tilgængelige for brugere af tjenesten eller den, der even-
172
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
tuelt ønsker at gøre brug af tjenesten. Det skyldes, at der er tale om oplys-
ninger, som først og fremmest gør det muligt for den eventuelle bruger at
vurdere, om den pågældende har mulighed for at anvende tjenesten, da op-
lysningerne skal angive, hvilke tilgængelighedskrav tjenesten opfylder og
hvordan. På den måde kan personer inden brug af tjenesten vurdere, om tje-
nesten er relevant for den pågældende. Dernæst er der også tale om oplys-
ninger, der beskriver, hvordan tjenesten rent faktisk anvendes, dvs. en form
for brugsanvisning. Det er derfor afgørende, at oplysningerne er offentlig-
gjort.
Det er samtidig også vigtigt, at det pågældende er offentliggjort såvel skrift-
ligt som mundtligt, da oplysninger skal være tilgængelige for personer med
handicap. Såvel den skriftlige som den mundtlige offentliggørelse skal der-
for være med til at sikre, at oplysningerne er tilgængelig for alle, uanset
hvilket handicap en person måtte have. Mundtlig offentliggørelse kan f.eks.
være i form af en lydfil eller en video, hvor de relevante oplysninger frem-
lægges mundtligt, og på en måde, hvor det alene er den mundtlige fremlæg-
ges, der er afgørende for forståelsen af oplysningerne.
Det foreslås i
stk. 3,
at tjenesteyderen skal opbevare oplysningerne, så længe
den pågældende tjeneste udbydes.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 2, 3. pkt.
Så længe en tjeneste udbydes vil det være nødvendigt, at oplysningerne efter
det foreslåede stk. 1 er tilgængelige, da oplysningerne er afgørende for for-
ståelsen af tjenestens indhold og brug, og da oplysningerne dokumentere
tjenesteyderens overholdelse af de gældende tilgængelighedskrav. Det er
derfor vigtigt, at tjeneyderen opbevarer oplysningerne, så de altid kan stilles
til rådighed for såvel eventuelle brugere og kontrolmyndigheden i de peri-
ode, hvor tjenesten udbydes.
Til § 35
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 35, 1. pkt.,
at tjenesteyderen skal have procedurer til sikring
af, at levering af tjenester forbliver i overensstemmelse med denne lov og
regler fastsat i medfør af denne lov.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 3, 1. pkt.
173
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
En tjeneste skal ikke kun opfylde tilgængelighedskravene på det tidspunkt,
hvor tjenesten udbydes første gang, men derimod i hele den periode, hvor
tjenesten udbydes. Det er derfor vigtigt, at tjenesteyderen er opmærksom på,
at der kan ske løbende ændringer i regler, krav, harmoniserede standarder
m.v., der kan påvirke en tjenestes overensstemmelse med tilgængeligheds-
kravene. Hvis det sker, skal tjenesteyderen sikre sig, at leveringen af den
pågældendes tjeneste opfylder de nye regler og krav m.v., da tjenesten ellers
ikke vil opfylde de gældende tilgængelighedskrav.
For at imødekomme en sådan problemstilling, er det relevant for tjeneste-
yderen at have procedurer, der sikre, at leveringen af tjenesten forbliver i
overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Det foreslås i
2. pkt.,
at der i fornødent omfang skal tages hensyn til ændrin-
ger af kendetegnene ved leveringen af tjenesten, ændringer af gældende til-
gængelighedskrav og ændringer af de harmoniserede standarder eller tekni-
ske specifikationer.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 3, 2. pkt.
Bestemmelsen medfører, at de procedurer, som tjenesteyderen skal have ef-
ter 1. pkt., i fornødent omfang skal tage hensyn til, hvis der foretages æn-
dringer i kendetegnene ved leveringen af tjenesten, ændringer til gældende
tilgængelighedskrav og til ændringer i de harmoniserede standarder eller
tekniske specifikationer.
De typer af foranstaltninger, som tjenesteyderens procedurer skal foranle-
dige, afhænger af arten af ændringer i leveringen af tjenesten, tilgængelig-
hedskravene, de harmoniserede standarder eller de tekniske specifikationer,
særligt om ændringerne med hensyn til omfanget af de retlig krav, og om
ændringerne i det hele taget vedrører den pågældende tjeneste. Der kan ek-
sempelvis ske ændringer i en harmoniseret standard, der ikke nødvendigvis
påvirker den udbudte tjenestes overensstemmelse. Tjenesteyderen skal her
være opmærksom på, at der er sket en ændring af standarden, hvilket f.eks.
kan betyde, at de almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument skal
opdateres med korrekt henvisning til standarden, men det behøver ikke føre
til ændringer i leveringen af den udbudte tjeneste.
Andre gange kan ændringer betyde, at det er nødvendigt at ændre i en tje-
nestes design eller levering.
174
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Der stilles i øvrigt ikke formkrav til de pågældende procedurer.
Til § 36
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 36, stk. 1,
at er en tjeneste ikke i overensstemmelse med
kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal tjenesteyderen
træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe tjenesten i overensstem-
melse med kravene.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 4, 1. pkt.
Bestemmelsen medfører, at tjenesteyderen af egen drift skal rette op på de
uoverensstemmelser, som den pågældende måtte konstatere gør sig gæl-
dende for vedkommendes tjeneste, i forhold til tilgængelighedskravene efter
dette lovforslag. Bestemmelsen omfatter de tjeneste, som allerede er leveret
eller udbudt til levering.
Det er op til tjenesteyderen selv at vurdere, hvilke foranstaltninger der er
nødvendige at foretage for at bringe tjenesten i overensstemmelse med kra-
vene. Det afgørende er dog, at tjenesteyderen træffer de nødvendige foran-
staltningerne. Hvis det ikke er muligt, at træffe foranstaltninger, der sikrer
en tjenestes overensstemmelse med kravene, må tjenesteyderen nødvendig-
vis stoppe udbuddet af tjenesten.
Det foreslås i
stk. 2,
at tjenesteyderen straks skal orientere den relevante
kontrolmyndighed i enhver medlemsstat, hvor tjenesten leveres, om den
manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om hvori
den manglende overensstemmelse består og de trufne foranstaltninger.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 4, 2. pkt.
[Indsæt beskrivelse]
Det foreslås i
stk. 3,
at tjenesteyderen efter anmodning fra den relevante
kontrolmyndighed skal samarbejde med myndigheden om foranstaltninger,
der træffes for at bringe tjenesten i overensstemmelse med disse krav.
Bestemmelsen indebærer, at tjenesteyderen er forpligtet til at samarbejde
med kontrolmyndighederne, når der træffes foranstaltninger for at afhjælpe
175
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
en tjenestes manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov og
regler fastsat i medfør af denne lov.
Til § 37
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
stk. 1,
at det skal fremgå af EU-overensstemmelseserklærin-
gen, at det er dokumenteret, at de gældende tilgængelighedskrav er opfyldt.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 1, 1. pkt.
I EU’s harmoniseringslovgivning er EU-overensstemmelseserklæringen
det
dokument, der angiver, at et produkt opfylder alle relevante krav i den gæl-
dende lovgivning. Derfor skal fabrikanten, som en del af overensstemmel-
sesvurderingsproceduren, udarbejde og undertegne en EU-overensstemmel-
seserklæring, inden den pågældende bringer sit produkt på markedet. Doku-
mentet skal på en enkel og overskuelig måde dokumentere, at produktet op-
fylder de relevante krav for det pågældende produkt, så øvrige erhvervsdri-
vende og kontrolmyndigheden ud fra erklæringen kan vurdere, om produk-
tet opfylder de gældende krav. Ved at udarbejde denne erklæring står fabri-
kanten inde for, at produktet opfylder de gældende krav til produktet i hen-
hold til den angivne harmoniseringslovgivning. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 16, stk. 1, nr. 3, vedr. fabrikantens forpligtelse
til at udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring.
For at EU-overensstemmelseserklæringen kan fungere efter hensigten, dvs.
som dokumentation for, at et produkt opfylder de gældende tilgængelig-
hedskrav, er det derfor nødvendigt, at det af erklæringen fremgår, at det er
dokumenteret, at de gældende tilgængelighedskrav er opfyldt. Det kan gøres
på flere måder, f.eks. med en henvisning til, at produktet følger en bestemt
harmoniseret standard for så vidt angår tilgængelighedskrav, eller ved en
kort beskrivelse af, hvordan det er dokumenteret, at tilgængelighedskravene
er opfyldt.
Det foreslås i
stk. 2,
at er et produkt delvist fritaget fra at overholde tilgæn-
gelighedskrav, jf. § 7, stk. 1, skal det fremgå af EU-overensstemmelseser-
klæringen, hvilke tilgængelighedskrav produktet er fritaget fra at overholde.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 1, 2. pkt.
176
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 7, stk. 1, er der tilfælde,
hvor produkter helt eller delvis kan undtages fra lovens tilgængeligheds-
krav. Se nærmere i bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1.
Når et produkt delvist fritages fra at overholde tilgængelighedskrav, vil det
sige, at produktet fritages for at overholde bestemte tilgængelighedskrav,
mens det fortsat skal overholde de øvrige tilgængelighedskrav efter loven.
Det betyder også, at der stadig skal udarbejdes en EU-overensstemmelses-
erklæring for produktet.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at EU-overensstemmelseserklærin-
gen for de produkter, der er fritaget for at opfylde visse tilgængelighedskrav,
klart beskriver, hvilke krav produktet er fritaget fra at overholde. Da EU-
overensstemmelseserklæringen er det dokument, der angiver, at et produkt
opfylder alle relevante krav i den gældende lovgivning, er det også vigtigt,
at det indeholder oplysninger om, hvilke krav det er fritaget fra at overholde.
På den måde tager fabrikanten også ansvar for og dokumentere den vurde-
ring af produktet, der har ført til, at produktet kan undtages fra de pågæl-
dende tilgængelighedskrav.
Det er kun produkter, der delvist er fritaget fra at overholde visse tilgænge-
lighedskrav, der er omfattet af bestemmelsen. Hvis produktet i sin helhed er
fritaget fra at opfylde tilgængelighedskravene, jf. den foreslåede § 7, stk. 1,
skal fabrikanten ikke udarbejde og underskrive en EU-overensstemmelses-
erklæring, da produktet ikke har gennemgået en overensstemmelsesvurde-
ringsprocedure. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 16, stk. 1.
Til § 38
En lang række produkter, der kan forventes anvendt af forbrugere, er alle-
rede i
dag omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning. EU har foretaget for-
skellige tiltag for at ensrette reguleringen af de harmoniserede produktom-
råder så meget som muligt, bl.a. har de opsat nogle fælles rammer i Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles
rammer for markedsføring af produkter. Det fremgår således af afgørelsens
artikel 2, 2. pkt., at der i Fællesskabets harmoniseringslovgivning skal gøres
brug af de generelle principper i denne afgørelse og af de relevante referen-
cebestemmelser i bilag I, II og III. Bilag III indeholder en model for EU-
overensstemmelseserklæringer, der altså som udgangspunkt skal anvendes
i harmoniseringslovgivningen.
177
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det er derfor også i tilgængelighedsdirektivet fastsat, at EU-overensstem-
melseserklæringen skal følge den model, der er fastsat i bilag III i Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF. Det følger af direktivets
artikel 16, stk. 2, 1. pkt.
Området er for så vidt angår tilgængelighedskrav for produkter endnu ikke
reguleret i dansk ret.
Det foreslås i
stk. 1,
at EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den
model, der er fastsat i bilag 6.
Modellen i bilag 6 er den samme model, som følger af bilag III i Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF.
Det følger af bilaget, at EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde i
alt otte punkter. Det betyder, at erklæringen skal indeholde 1) nr., der angi-
ver entydig identifikation af produktet, 2) navn og adresse på fabrikant eller
dennes bemyndigede repræsentant, 3) Oplysning om, på hvis ansvar erklæ-
ringen udstedes, 4) Erklæringens genstand, dvs. identifikation til sporing af
produktet, 5) henvisning til EU-harmoniseringslovning, som produktet er i
overensstemmelse med, 6) henvisning til anvendte harmoniserede standar-
der eller tekniske specifikationer, 7) det anvendte bemyndigede organ, hvis
relevant, og 8) supplerende oplysninger. Herudover de angivne punkter, skal
erklæring dateres og underskrives.
Ved anvendelsen af den angivne model i bilaget sikres det, at EU-overens-
stemmelseserklæringen kommer til at indeholde alle de relevante oplysnin-
ger, der er nødvendige for at kunne konstatere et produkts overensstemmelse
med de gældende tilgængelighedskrav. Samtidig fastholdes den ensretning
vedrørende udformningen af overensstemmelseserklæringer, der er i EU’s
harmoniseringslovgivning for produkter.
Det foreslås i
stk. 2,
at EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde
de elementer, der er anført i bilag 3, og ajourføres løbende.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 2, 2. pkt.
Bilag 3 beskriver den procedure for overensstemmelsesvurdering, som fa-
brikanten skal foretage eller få foretaget, når han bringer et produkt, der er
omfattet af lovforslaget, i omsætning, jf. lovforslagets § 16, stk. 1, nr. 2. For
178
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
nærmere om bilagets indhold henvises til bemærkninger til lovforslagets §
16, stk. 1.
Bestemmelsen medfører, at EU-overensstemmelseserklæringen skal inde-
holde elementer om den interne produktionskontrol, teknisk dokumentation
(herunder henvisninger til anvendte harmoniserede standarder eller tekniske
specifikationer), fabrikantens fremstillingsvirksomhed og evt. bemyndigede
repræsentanter.
Nogle af oplysninger vil naturligt følge af modellen for EU-overensstem-
melseserklæringen, jf. lovens bilag 6, f.eks. henvisninger til anvendte har-
moniserede standarder og tekniske specifikationer. De øvrige elementer, der
ikke direkte følger af modellens overskrifter, bør anføres under pkt. 8 om
supplerende oplysninger i erklæringen.
Det foreslås i
stk. 3,
at EU-overensstemmelseserklæringen skal være på
dansk eller engelsk.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 2, sidste pkt., at EU-
overensstemmelseserklæringen oversættes til det eller de sprog, der kræves
af den medlemsstat, hvor produktet bringes i omsætning eller gøres tilgæn-
geligt. Det betyder, at de enkelte medlemsstater selv bestemmer, hvilket
sprog EU-overensstemmelseserklæringen skal udformes på, når et produkt
gøres tilgængeligt i den pågældende medlemsstat.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at EU-overensstemmelseserklærin-
gen skal være på dansk eller engelsk, når et produkt, der er omfattet af loven,
bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.
EU-overensstemmelseserklæringen er et dokument, der er tiltænkt at skulle
anvendes af henholdsvis erhvervsdrivende og kontrolmyndighederne. Det
er derfor med udgangspunkt heri, at det accepteres, at EU-overensstemmel-
seserklæringen også kan udformes på engelsk frem for kun dansk, som det
f.eks. ellers er tilfældet med brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger.
Det må forventes, at en erhvervsdrivende, der handler med de pågældende
produkter, og kontrolmyndighederne, har kendskab til de nødvendige engel-
ske termer på området til at kunne forstå og anvende oplysningerne i en EU-
overensstemmelseserklæring, der er udformet på engelsk. Samtidig gør mu-
ligheden for engelske erklæringer det lettere for danske erhvervsdrivende at
bringe produkter i omsætning i Danmark, da det i mange tilfælde ikke vil
være nødvendigt at få en udenlandsk fabrikant til at oversætte erklæringen.
179
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Til § 39
I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008
om fælles rammer for markedsføring af produkter er der opsat nogle fælles
rammer for produkter, der er omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning.
Det fremgår bl.a. af afgørelsens artikel 5, at hvis det i Fællesskabets harmo-
niseringslovgivning kræves, at fabrikanten skal afgive en erklæring om, at
kravene vedrørende et produkt er blevet dokumenteret (EU-overensstem-
melseserklæring), skal det i den pågældende lovgivning bestemmes, at der
kun skal udarbejdes én enkelt erklæring for alle de fællesskabsretsakter, der
finder anvendelse på produktet; det skal af erklæringen fremgå, hvilken fæl-
lesskabsharmoniseringslovgivning den vedrører, og det skal anføres, hvor
de pågældende retsakter er offentliggjort.
Det er derfor også i tilgængelighedsdirektivet fastsat, at hvor et produkt om-
fatter mere end én EU-retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæ-
ring, udfærdiges der en enkelt erklæring for alle sådanne EU-retsakter med
angivelse af de pågældende retsakter og offentliggørelseshenvisninger. Det
følger af direktivets artikel 16, stk. 3.
Området er for så vidt angår tilgængelighedskrav for produkter endnu ikke
reguleret i dansk ret.
Det foreslås i
§ 39,
at EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en
angivelse af hver enkelt EU-retsakt inklusiv offentliggørelseshenvisninger,
hvis et produkt er omfattet af mere end én retsakt, der kræver en EU-over-
ensstemmelseserklæring.
Bestemmelsen medfører, at der for ét produkt kun skal udfærdiges én EU-
overensstemmelseserklæring. Mange produkter kan være omfattet er mere
end én EU-retsakt, hvor der efter reglerne skal udfærdiges en EU-overens-
stemmelseserklæring. Da oplysningerne i de enkelte erklæringer vil være
stort set de samme, bortset fra henvisningen til EU-retsakten og evt. harmo-
niserede standarder eller tekniske specifikationer, er det derfor fordelagtigt,
at der alene skal udarbejdet én erklæring for produktet. Det letter den er-
hvervsdrivendes forpligtelse, at de alene skal sikre sig, at der er udarbejdet
eller medfølger én EU-overensstemmelseserklæring for et produkt, ligesom
kontrolmyndighederne også kun behøver at anmode om en enkelt erklæring
i forbindelse med deres markedsovervågning.
180
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
De produkter, der er omfattet af dette lovforslags anvendelsesområde, vil
næsten altid være produkter, der er omfatter af mere end én EU-retsakt. Pro-
duktet skal således være i overensstemmelse med tilgængelighedsdirektivet,
men vil samtidig også være omfattet af andre EU-retsakter, der typisk om-
handler, hvordan produktet skal indrettes for at det sikkert kan anvendes af
forbrugerne. Eksempelvis er en router omfattet af tilgængelighedsdirektivet,
men det er også omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love
om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet (radioudstyrsdirektivet),
og skal derfor være i overensstemmelse med begge retsakter. Såvel tilgæn-
gelighedsdirektivet som radioudstyrsdirektivet vil derfor skulle angives på
den ene EU-overensstemmelseserklæring, der skal udarbejdes for produktet.
Til § 40
Området er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
Det foreslås i
§ 40,
at fabrikanten indestår for, at produktet opfylder kravene
i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, når fabrikanten har ud-
arbejdet EU-overensstemmelseserklæringen.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 4, og har
en tæt sammenhæng med dette lovforslags § 16, stk. 1, nr. 3, hvoraf det bl.a.
fremgår, at fabrikanten skal udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen,
når den tekniske dokumentation er udarbejdet, og overensstemmelsesproce-
duren er gennemført.
Det er således fabrikanten, der skal udarbejde EU-overensstemmelseserklæ-
ringen på bagrund af den tekniske dokumentation og den gennemførte over-
ensstemmelsesvurdering. Derfor bør fabrikanten også være den ansvarlige,
der indestår for at indholdet af erklæringen er korrekt, og dermed at produk-
tet opfylder kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af loven.
Bestemmelsen medfører altså, at når fabrikanten har udarbejdet EU-over-
ensstemmelseserklæringen, så indestår den pågældende også for, at produk-
tet opfylder de gældende tilgængelighedskrav. Fabrikanten har i forvejen en
forpligtelse til at sikre sig, at produkter er designet og fremstillet i overens-
stemmelse med kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov,
når produkterne bringes i omsætning, jf. dette lovforslags § 15. Den foreslå-
ede bestemmelse er derfor ikke en yderligere forpligtelse for fabrikanten,
181
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
men blot en konkretisering af, at det er fabrikanten, der med EU-overens-
stemmelseserklæringen indestår for produktets overensstemmelse.
Til § 41
I artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008
af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering er der fastsat en række generelle
principper for CE-mærkning af produkter. Efter artiklens stk. 1, må CE-
mærkningen kun anbringes af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræ-
sentant. Efter stk. 2, må CE-mærkningen kun anbringes på produkter, for
hvilke der er fastsat specifikke bestemmelser om mærkning i Fællesskabets
harmoniseringslovgivning. Efter stk. 3, angiver fabrikanten, ved anbringelse
af CE-mærkningen, at han tager ansvaret for produktets overensstemmelse
med alle gældende krav i de relevante bestemmelser i Fællesskabets harmo-
niseringslovgivning om anbringelse af denne mærkning. Det fremgår af stk.
4, at CE-mærkningen er den eneste mærkning, der attesterer produktets
overensstemmelse med de gældende krav i de relevante bestemmelser i Fæl-
lesskabets harmoniseringslovgivning om anbringelse af denne mærkning.
Endelig fremgår det af stk. 5, at der ikke på et produkt må anbringes mærker,
tegn eller angivelser, som kan vildlede tredjemand om CE-mærkningens be-
tydning eller form eller begge dele. Der kan anbringes andre mærkninger på
produktet, forudsat at synligheden, læsbarheden og betydningen af CE-
mærkningen ikke derved forringes.
Det følger af tilgængelighedsdirektivet artikel 17, at CE-mærkning efter di-
rektivet er underkastet de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF)
nr. 765/2008.
Det foreslås i
§ 41,
at ved CE-mærkning af produkter skal de generelle prin-
cipper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008 følges.
Bestemmelsen medfører, at principperne for CE-mærkning af produkter, der
opfylder de gældende tilgængelighedskrav, er enslydende med de regler, der
gælder for EU’s øvrige harmoniserede produktområder. Det betyder bl.a., at
det kun er fabrikanten, der må anbringe CE-mærkningen på et produkt, at
CE-mærket kun må anbringes på overensstemmende produkter, og at der
ikke må anbringes anden mærkning på produktet, der kan vildlede tredje-
mand om betydningen af CE-mærkningen.
Til § 42
182
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Området er, for så vidt angår tilgængelighedskrav for produkter, endnu ikke
reguleret i dansk ret.
Det foreslås i
1. pkt.,
at CE-mærkningen skal anbringes på produktet eller
mærkepladen, så den er synlig, let læselig og ikke kan slettes.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 1.
Bestemmelsen medfører, at CE-mærkningen skal anbringes på selve pro-
duktet, da CE-mærkningen er en vigtig indikator for, at et produkt er i over-
ensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Mærkningen er såle-
des det synlige resultat af hele processen i forbindelse med overensstemmel-
sesvurderingen generelt, og den mærkning, som forbrugeren kan bruge til at
sikre, at vedkommende kun køber overensstemmende produkter. Når CE-
mærkningen er anbragt på selve produktet, har brugeren altid mulighed for
at sikre sig, at produktet er mærket og dermed forventes at være i overens-
stemmelse
–
også efter at produktet er taget i brug. Det er derfor også vigtigt,
at CE-mærkningen er synlig og tydelig for forbrugere og andre slutbrugere,
herunder at det ikke er muligt at slette mærkningen.
At CE-mærkningen ikke kan slettes betyder, at mærkningen ikke må kunne
fjernes uden, at det tydeligt fremgår af produktet, at det er slettet. Hvis f.eks.
CE-mærkningen indgraveres i produktet, vil det være tydeligt på produktet,
at mærket er forsøgt slettet. Hvis mærket omvendt er påsat med et klister-
mærke, vil det ikke kunne ses af produktet, at mærket er blevet fjernet, og
derfor vil den foreslåede bestemmelse ikke være overholdt ved denne løs-
ning.
Det foreslås i
2. pkt.,
at er produktet af en sådan art, at dette ikke er muligt
eller berettiget, skal mærkningen anbringes på emballagen og i følgedoku-
menterne.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 2.
Bestemmelsen er en undtagelse til udgangspunktet i stk. 1 om, at CE-mærk-
ningen skal fremgå af selve produktet. Undtagelsen medfører, at CE-mærk-
ningen i stedet skal anbringes på både emballagen og i følgedokumenterne,
når det ikke kan anbringes på produktet.
Undtagelsen vil oftest finde anvendelse i de tilfælde, hvor produktet er for
lille til, at CE-mærkningen kan anbringes på selve produktet, eller i tilfælde
183
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
hvor produktets materiale gør det umuligt at anbringe CE-mærkningen på
det eller på en måde, så mærkningen ikke kan slettes.
Det er en konkret vurdering af det enkelte produkt, der afgør, hvorvidt CE-
mærkningen kan undtages fra at skulle anbringes på selve produktet.
Til § 43
Området er, for så vidt angår tilgængelighedskrav for produkter, endnu ikke
reguleret i dansk ret.
Det foreslås i
§ 43,
at CE-mærkningen skal anbringes før produktet bringes
i omsætning.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 2.
CE-mærkningen skal anbringes på produktet inden det bringes i omsætning,
da mærkningen angiver, at fabrikanten har erklæret, at produktet er i over-
ensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Samtidig er CE-
mærkningen det synlige resultat af hele processen i forbindelse med over-
ensstemmelsesvurderingen generelt, og den mærkning, hvor en forbruger
eller anden bruger af et produkt objektivt kan konstatere, hvorvidt produktet
er overensstemmende eller ej.
Til § 44
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
stk. 1,
at den relevante kontrolmyndighed, jf. stk. 2-5, fører
kontrol med, at tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i med-
før heraf overholdes.
For så vidt angår produkter følger det af tilgængelighedsdirektivets artikel
19, stk. 1, at kontrolmyndighederne er forpligtede til at føre kontrol i over-
ensstemmelse med en række bestemmelser i markedsovervågningsforord-
ningen, jf. henvisningen i artikel 19, stk. 1, til forordning 765/2008.
Dette gælder f.eks. markedsovervågningsforordningens artikel 10, stk. 2,
hvorefter der skal udpeges en eller flere markedsovervågningsmyndigheder.
Det gælder f.eks. også forordningens artikel 11, stk. 1, litra a, hvorefter mar-
kedsovervågningsmyndighederne skal sikre en effektiv markedsovervåg-
ning og litra c, hvorefter der skal vedtages passende og forholdsmæssige
184
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
foranstaltninger, hvis erhvervsdrivende ikke træffer korrigerende tiltag i til-
fælde af uoverensstemmende produkter.
Der henvises til pkt. 3.5.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår tjenester følger det af tilgængelighedsdirektivets artikel 23,
stk. 2, at der skal udpeges myndigheder, som er ansvarlige for procedurer
for så vidt angår tjenesters opfyldelse af tilgængelighedskrav.
Der henvises til pkt. 3.5.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsættes en hovedregel om, at der
eksisterer en relevant kontrolmyndighed på alle produkt- og tjenesteområ-
der, som omfattes af lovforslaget. Hvilken myndighed, der er den relevante
kontrolmyndighed, fremgår af stk. 2-5.
Bestemmelsen medfører, at den relevante kontrolmyndighed er forpligtet til
at føre kontrol med, at tilgængelighedskravene og enhver forpligtelse for
erhvervsdrivende i medfør heraf, overholdes inden for det produkt- eller tje-
nesteområde, som følger af fordelingen nedenfor i stk. 2-5.
[Evt. afsnit om kontrollens udførelse, som kan variere fra myndighed til
myndighed
Der henvises til pkt. 3.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.]
Det foreslås i
stk. 2,
at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med produkter om-
fattet af § 1, stk. 1, nr. 1-4 og 6, og tjenester omfattet § 1, stk. 2, nr. 2, 4 og
5.
Bestemmelsen indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen er den relevante kontrol-
myndighed for følgende typer af produkter:
-
Forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og -operativsyste-
mer til generelle formål med henblik på de pågældende hardwaresy-
stemer.
Betalingsterminaler.
Følgende selvbetjeningsterminaler, som er beregnet til levering af de
tjenester, der er omfattet af denne lov: Pengeautomater, billetauto-
mater, selvbetjeningsautomater til check-in, interaktive selvbetje-
ningsterminaler, der leverer oplysninger, bortset fra terminaler, der
185
-
-
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
-
er installeret som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe el-
ler rullende materiel.
Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet,
der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester.
Sikkerhedsstyrelsen er endvidere den relevante kontrolmyndighed for føl-
gende typer af tjenester:
-
-
-
Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester.
Forbrugerorienterede banktjenester.
E-bøger og dedikeret software.
Det foreslås i
stk. 3,
at Energistyrelsen fører kontrol med forbrugerterminal-
udstyr omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, og elektroniske kommunikationstjenester
omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1.
Bestemmelsen indebærer at Energistyrelsen er den relevante kontrolmyn-
dighed for forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapaci-
tet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester og for 1)
Elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra transmissi-
onstjenester, der anvendes til kommunikation mellem maskiner.
Det foreslås i
stk. 4,
at Trafikstyrelsen fører kontrol med elementer af per-
sonbefordring med fly, bus og tog omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, og med skibe
omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra e.
Bestemmelsen indebærer at Trafikstyrelsen er den relevante kontrolmyndig-
hed for samtlige elementer i § 1, stk. 2, nr. 3, for så vidt angår personbefor-
dring med fly, bus og tog. Dette gælder således websteder, tjenester til mo-
bile enheder, herunder mobilapplikationer, elektroniske billetter og elektro-
niske billettjenester, levering af information om transporttjenester, herunder
rejseinformation i realtid, og interaktive selvbetjeningsterminaler undtaget
integrerede selvbetjeningsterminaler.
For så vidt angår skibe er Trafikstyrelsen endvidere den relevante kontrol-
myndighed for elementet i § 1, stk. 2, nr. 3, litra e, dvs. interaktive selvbe-
tjeningsterminaler undtaget integrerede selvbetjeningsterminaler.
Det foreslås i
stk. 5,
at Søfartsstyrelsen fører kontrol med elementer af per-
sonbefordring med skib omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra a-d.
186
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen indebærer at Søfartsstyrelsen er den relevante kontrolmyn-
dighed for elementerne i § 1, stk. 2, nr. 3, litra a-d, for så vidt angår person-
befordring med skib. Dette gælder således websteder, tjenester til mobile
enheder, herunder mobilapplikationer, elektroniske billetter og elektroniske
billettjenester og levering af information om transporttjenester, herunder
rejseinformation i realtid.
Det foreslås i
stk. 6,
at Forbrugerombudsmanden fører kontrol med e-han-
delstjenester, jf. § 1, stk. 2, nr. 6.
Bestemmelsen indebærer at Forbrugerombudsmanden er den relevante kon-
trolmyndighed for e-handelstjenester.
Til § 45
Området er, for så vidt angår tilgængelighedskrav for lovforslagets omfat-
tede produkter og tjenester, endnu ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i
stk. 1,
at kontrolmyndigheden fra den erhvervsdrivende kan
kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at konstatere produkter
eller tjenesters overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov
eller regler fastsat i medfør heraf.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 1, at flere artikler i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765 af 9. juli 2008 om
akkreditering finder anvendelse, bl.a. forordningens artikel 19, stk. 1, 2. af-
snit. Forordningens bestemmelser om markedsovervågning af produkter er
dog siden blevet ophævet og erstattet af lignende bestemmelser i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om
markedsovervågning og produktoverensstemmelse (markedsovervågnings-
forordningen). Det betyder, at tilgængelighedsdirektivets henvisning til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765 af 9. juli 2008 om ak-
kreditering i stedet skal læses som en henvisning til markedsovervågnings-
forordningen. Det følger af sammenligningstabellen i markedsovervåg-
ningsforordningens bilag III, at artikel 19, stk. 1, 2. afsnit i forordning nr.
765 svarer til artikel 14, stk. 4, litra a, b, e og j.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a og
b, at kontrolmyndigheden som minimum skal tillægges beføjelser til at på-
lægge erhvervsdrivende at forelægge relevante dokumenter, tekniske speci-
fikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter
187
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
af produktet, herunder adgang til indlejret software i det omfang en sådan
adgang er nødvendig for at vurdere produktets overensstemmelse med lov-
givningen. Samtidig skal kontrolmyndigheden have beføjelser til at pålægge
erhvervsdrivende at levere oplysninger om forsyningskæden og distributi-
onsnettet, om mængder af produkter på markedet og om andre produktmo-
deller, der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt.
Den foreslåede bestemmelse giver kontrolmyndighederne mulighed for at
bede om alle disse oplysninger.
Det følger desuden af tilgængelighedsdirektivets artikel 23, stk. 1, litra a, at
medlemsstaterne fastlægger, gennemfører og ajourfører passende procedu-
rer til kontrol af, at de opførte tjenester opfylder kravene i direktivet. Den
forslåede bestemmelse giver kontrolmyndighederne mulighed for at bede
om alle de oplysninger, som er nødvendige for opfyldelse af tilgængelig-
hedsdirektivets artikel 23, stk. 1, litra a, og sikre, at der kan anmodes om de
samme oplysninger til kontrol af produkters som tjenesters overensstem-
melse.
Oplysningspligten for de erhvervsdrivende er af væsentlig betydning for, at
kontrolmyndighederne kan udføre en effektiv kontrol. Vurderingen af,
hvilke oplysninger der vil blive indhentet i forbindelse med en kontrol, vil
altid bero på en proportionalitetsvurdering og karakteren af den dokumen-
tation, der kan kræves, vil variere fra sag til sag. De oplysninger, kontrol-
myndighederne vil kunne kræve, skal være relevante for det, kontrolmyn-
dighederne skal belyse, og være tilgængelig for den erhvervsdrivende. Kon-
trolmyndighederne vil derfor ikke kunne kræve, at en erhvervsdrivende ek-
sempelvis foretager nye test, som efterfølgende dokumenteres over for myn-
dighederne.
Det forudsættes desuden, at de erhvervsdrivende ikke kan nægte udlevering
af oplysninger til kontrolmyndighederne under henvisning til, at oplysnin-
gerne har karakter af forretningshemmeligheder eller lignende. Hvis oplys-
ningerne er nødvendige for kontrolmyndighedens vurdering af produktet el-
ler tjenestens overensstemmelse, skal oplysningerne derfor udleveres, uan-
set at de anses for at være forretningshemmeligheder. Oplysningerne er dog
alene tilgængelige for den relevante kontrolmyndighed. Forretningshemme-
ligheder forstås i overensstemmelse med definitionen i lov nr. 309 af 25.
april 2018 om forretningshemmeligheder.
188
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Personkredsen, fra hvem kontrolmyndighederne kan kræve de pågældende
oplysninger, er de erhvervsdrivende, der er omfattet af lovforslaget, dvs. fa-
brikanter, bemyndigede repræsentanter, importører, distributører og tjene-
steydere. Der er altså tale om en personkreds, der i øvrigt er forpligtet efter
lovens bestemmelser.
Det foreslås i
stk. 2,
at kontrolmyndigheden fra den erhvervsdrivende, der
påberåber sig § 7, stk. 1, kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for
at kontrollere, at den erhvervsdrivende har foretaget den nødvendige vurde-
ring, og at vurderingen opfylder kriterierne til en sådan vurdering.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 2, og ar-
tikel 23, stk. 1, litra a.
Som det også er tilfældet efter det foreslåede stk. 1 ovenfor, så er oplys-
ningspligten for de erhvervsdrivende, der påberåber sig undtagelsesbestem-
melsen i lovforslagets § 7, stk. 1, af væsentlig betydning for, at kontrolmyn-
digheden kan udføre en effektiv kontrol. Det er nødvendigt, at kontrolmyn-
dighederne også kan kontrollere, at de produkter og tjenester, der er fritaget
fra at leve op til lovens tilgængelighedskrav, rent faktisk også berettiget til
denne fritagelse. Vurderingen af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet
i forbindelse med en kontrol, vil altid bero på en proportionalitetsvurdering
og karakteren af den dokumentation, der kan kræves, vil variere fra sag til
sag. De oplysninger, kontrolmyndighederne vil kunne kræve, skal være re-
levante for det, kontrolmyndighederne skal belyse, og være tilgængelig for
den erhvervsdrivende.
Ligesom ved det foreslåede stk. 1 ovenfor, kan den erhvervsdrivende ikke
nægte udlevering af oplysninger under henvisning til, at oplysningerne har
karakter af forretningshemmeligheder. Se bemærkningerne oven for.
Bestemmelserne i de foreslåede stk. 1 og 2 afgrænses af det almindelige
forbud mod at udsætte andre for selvinkriminering, som bl.a. kan udledes af
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og § 10 i retssik-
kerhedsloven. Er der konkret mistanke om, at det af oplysningerne vil
fremgå, at den pågældende har begået noget strafbart, kan det således ikke
kræves, at oplysningerne udleveres. I et sådant tilfælde må sagen overlades
til politiets efterforskning.
Til § 46
189
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Området er, for så vidt angår tilgængelighedskrav for lovforslagets omfat-
tede produkter og tjenester, endnu ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i
stk. 1,
at kontrolmyndigheden til enhver tid mod behørig legi-
timation og uden retskendelse har adgang til alle erhvervsmæssige lokalite-
ter og transportmidler, hvor der kan findes produkter eller tjenester, som er
omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 1, at flere artikler i
forordning nr. 765 finder anvendelse, bl.a. forordningens artikel 19, stk. 1,
2. afsnit. Bestemmelserne om markedsovervågning af produkter i forord-
ning nr. 765 er efterfølgende blevet erstattet af markedsovervågningsforord-
ningen. Tilgængelighedsdirektivets henvisning til skal derfor læses som en
henvisning til markedsovervågningsforordningen. Det følger af sammenlig-
ningstabellen i markedsovervågningsforordningens bilag III, at artikel 19,
stk. 1, 2. afsnit i forordning nr. 765 svarer til artikel 14, stk. 4, litra a, b, e og
j.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra e,
at kontrolmyndigheden skal tillægges beføjelser til at få adgang til alle lo-
kaler, arealer eller transportmidler, som den pågældende erhvervsdrivende
anvender som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sit fag, for
at identificere manglende overensstemmelse og indhente dokumentation.
Den foreslåede bestemmelse giver kontrolmyndigheden mulighed for at få
adgang til disse lokaler, arealer eller transportmidler.
Det følger desuden af tilgængelighedsdirektivets artikel 23, stk. 1, litra a, at
medlemsstaterne fastlægger, gennemfører og ajourfører passende procedu-
rer til kontrol af, at de opførte tjenester opfylder kravene i direktivet. Den
foreslåede bestemmelse er med til, at også tilgængelighedsdirektivets artikel
23, stk. 1, litra a, implementeres, idet adgang uden retskendelse også kan
være nødvendig for at kontrollere tjenesters overensstemmelse med tilgæn-
gelighedskravene, f.eks. hvor en tjeneste alene udbydes på en bestemt loka-
litet.
Det er kun muligt for kontrolmyndigheden at anvende bestemmelsen til at
tilvejebringe oplysninger til brug for kontrollen. Det betyder, at bestemmel-
sen kan anvendes med henblik på at konstatere, om produkter eller tjenester
er i overensstemmelse med reglerne, eller om den erhvervsdrivende lever
op til sine forpligtelser. Det kan f.eks. være tilfældet ved en kontrol, hvor
der er behov for at udtage produkter fra en lokalitet uden offentlig adgang,
190
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
eller hvor en tjeneste alene udbydes på en bestemt lokalitet. Det skal således
være formålet med adgangen, at der skal indhentes oplysninger, der er nød-
vendige for selve kontrollen. Adgangshjemlen gælder både i relation til pro-
aktive kontroller, hvor kontrolmyndigheden har planlagt kontrolopgaven på
forhånd, og reaktive kontrolopgaver, som oftest sker efter en udefrakom-
mende begivenhed, f.eks. en anmeldelse.
Kontrolmyndighederne kan efter den foreslåede bestemmelse, hvis det
skønnes nødvendigt for at føre en effektiv kontrol, udtage produkter fra
ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter m.v., uden der på forhånd er en kon-
kret formodning om, at produkterne eller tjenesterne ikke er i overensstem-
melse med de gældende tilgængelighedskrav. For at kontrolmyndigheden
kan føre en effektiv kontrol, er det nødvendigt at få adgang til steder, hvor
kontrolmyndigheden ikke på forhånd ved, at der er produkter eller tjenester,
der ikke er i overensstemmelse med reglerne. På den måde bliver kontrollen
udført på baggrund af en risikobaseret tilgang til indsamlet data og kvalifi-
cering af risikobilledet, så kontroller kan sættes ind der, hvor der er størst
risiko for, at et produkt ikke er overensstemmende, og tilrettelægges så ef-
fektivt som muligt.
Om det er nødvendigt at udtage eller kontrollere produkterne eller tjene-
sterne på ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, beror bl.a. på, om kontrol-
myndigheden vil kunne få et tilstrækkeligt retvisende billede af regelefter-
levelsen, hvis der kun udtages produkter og tjenester fra offentligt tilgænge-
lige lokaliteter. Derudover indgår en vurdering af, om det er muligt at skaffe
produkterne eller tjenesterne på anden måde. For produkter er det også re-
levant med en vurdering af, om det er nødvendigt, at myndigheden selv kan
udvælge de produkter, der ønskes udtaget til kontrol, eller om det er tilstræk-
keligt, at den erhvervsdrivende udvælger og eventuelt fremsender et pro-
dukt. Endelig indgår det også i vurderingen, hvordan kontrollen udføres
mest effektivt.
Hvis det, ud fra en samlet betragtning af bl.a. ovenstående elementer, vur-
deres, at det vil være nødvendigt at kontrollere eller udtage produkter eller
tjenester fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, vil kontrolmyndighe-
derne således kunne anvende bestemmelsen.
Konkret vil det f.eks. kunne være nødvendigt, hvis kontrolmyndighederne
ikke kan foretage en effektiv kontrol, fordi de produkter eller tjenester, der
er tilgængelige på offentligt-tilgængelige lokaliteter, ikke gør det muligt at
udtage repræsentative produkter til test. Hvis kontrolmyndigheden vurderer,
191
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
at det for en given produkttype er nødvendigt, at de produkter, der udtages,
stammer fra samme parti, vil det således ikke altid være muligt at udtage et
passende antal produkter fra samme butik.
Et eksempel på en situation, hvor bestemmelsen kan finde anvendelse, er
ved kontrol af et produkt f.eks. en smartphone eller en PC, der alene sælges
i webbutikker ved fjernsalg. Her vil produkterne befinde sig på et ikke-of-
fentligt tilgængeligt lager. Kontrolmyndigheden har derfor behov for at få
adgang til lagerbygningen for at kunne udtage produkterne, da det samtidig
kan være nødvendigt for kontrollen, at den erhvervsdrivende ikke selv kan
udvælge præcis, hvilket produkt vedkommende udleverer til kontrolmyn-
digheden.
[eksempel med en tjeneste]
Betegnelsen alle erhvervsmæssige lokaliteter omfatter fabrikations-, salgs-
og lagerlokaliteter og kan eksempelvis også være kontorlokaler, baglokaler
eller udendørs oplag tilhørende den erhvervsdrivende.
Det foreslås i
stk. 2,
at kontrolmyndigheden som led i kontrolbesøget kan
foretage tekniske undersøgelser af et produkt eller en tjeneste på stedet.
Et produkts beskaffenhed eller installation og en tjenestes anvendelsessted
kan nødvendiggøre, at undersøgelse eller tests udføres på stedet, mens kon-
trolbesøget foregår. Det kan f.eks. være størrelsen på produktet eller den
måde det er installeret på, der gør det umuligt eller besværligt at medtage
produktet til yderligere undersøgelse. Ved tjeneste kan det f.eks. være, at
tjenesten kun kan anvendes på en bestemt lokalitet, f.eks. information om
transporttjenester på interaktive selvbetjeningsskærme, der placeret på en
togstation eller banktjenester, der anvendes ved brug af i en pengeautomat.
Det vil i disse tilfælde typisk være langt mindre indgribende for ejeren af
produktet eller tjenesten, at undersøgelsen foretages på stedet.
Det foreslås i
stk. 3,
at kontrolmyndigheden som en del af dokumentationen
af kontrolbesøget kan fotografere, optage video og medtage prøver til nær-
mere analyse eller undersøgelse.
I de tilfælde, hvor kontrolmyndigheden foretager undersøgelser af et pro-
dukt eller en tjeneste på stedet, vil det i de fleste tilfælde være relevant, at
kontrolbesøget dokumenteres ved fotografier eller videooptagelse, så det
192
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
kan anvendes som grundlag og dokumentation for den efterfølgende sags-
behandling.
Optagelse af fotografier eller video vil derfor eksempelvis være relevant,
hvor det kontrollerede produkt er af en art eller størrelse, hvor det ikke er
muligt eller relevant for kontrolmyndigheden at udtage et eksemplar f.eks.
en pengeautomat eller selvbetjeningsautomat til check-in. Det kan også
være, hvor tjenester alene anvendes på produkter, der pga. størrelse eller art
ikke kan medtages af kontrolmyndigheden. Det vil i sådanne tilfælde være
nødvendigt for kontrollens udførelse, at kontrolmyndigheden på stedet kan
dokumentere, hvordan produktet er udformet, opstillet og mærket, eller
hvordan tjeneste anvendes. Det tilstræbes, at der ikke fremgår personer på
billeder og videoer, der optages under kontrolbesøget.
Kontrolmyndigheden underretter de berørte parter om optagelsen af foto-
grafier og videoer, og om eventuel udtagelse af et eller flere produkter eller
tjenester.
Kontrolmyndighedernes mulighed for at medtage prøver til nærmere ana-
lyse eller undersøgelse er særligt relevant for de produkter, der er omfattet
af loven. Bestemmelsen tydeliggør, at udtagelsen af produkter eller tjenester
til nærmere analyse eller undersøgelse også kan ske i forbindelse med kon-
trolmyndighedens kontrolbesøg. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 47, stk. 1.
Til § 47
Området er, for så vidt angår tilgængelighedskrav for lovforslagets omfat-
tede produkter og tjenester, endnu ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at kontrolmyndigheden, som led i kontrollen
med overholdelse af tilgængelighedskravene, kan udtage ethvert produkt el-
ler enhver tjeneste, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Bestemmelsen er med til at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel
20, stk. 1, pkt., hvoraf det følger, at markedsovervågningsmyndighederne
skal foretage en evaluering af produkter, som kan antages ikke at opfylde de
gældende tilgængelighedskrav. For tjenester implementerer bestemmelsen
dele af artikel 23, stk. 1, litra a, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal
fastlægge, gennemføre og ajourføre passende procedurer til kontrol af tje-
nesters overholdelse med direktivets krav
193
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Med bestemmelsen sikres det, at kontrolmyndigheden har mulighed for at
udtage produkter og tjenester med henblik på at kunne vurdere, om produk-
terne eller tjenesterne er i overensstemmelse med tilgængelighedskravene.
Det er ikke en forudsætning for, at et produkt eller en tjeneste kan udtages,
at kontrolmyndigheden har en konkret mistanke om, at produktet ikke er i
overensstemmelse med reglerne.
For så vidt angår udtagne produkter, så har kontrolmyndigheden ejendoms-
retten til udtagne produkter. Den erhvervsdrivende kan dog få produktet ud-
leveret efter endt sagsbehandling, hvis vedkommende ønsker det, og hvis
der ikke er noget til hinder for en udlevering. I vurderingen skal der bl.a.
tages hensyn til, om produktet efter test er defekt, eller om kontrolmyndig-
heden er nødt til at beholde produktet af bevismæssige hensyn. Kontrolmyn-
digheden udtager kun de produkter, som er nødvendige for en effektiv kon-
trol.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at udtagelsen kan foretages af kontrolmyndig-
heden uden betaling, eller kontrolmyndigheden kan kræve udgiften refun-
deret, hvis udtagelsen af produktet eller tjenesten har nødvendiggjort en be-
taling.
For at sikre en så effektiv kontrol med produkter og tjenesters opfyldelse af
tilgængelighedskravene som muligt, skal kontrolmyndighederne have mu-
lighed for enten at udtage et produkt eller tjeneste uden betaling for denne.
I det tilfælde, hvor udtagelsen af produktet eller tjenesten har nødvendig-
gjort en betaling, f.eks. ved udtagelse under skjult identitet, jf. den foreslå-
ede stk. 2 nedenfor, skal kontrolmyndigheden desuden have mulighed for at
få refunderet udgiften.
Det betyder, at de erhvervsdrivende ikke kan nægte udlevering af et produkt
eller tjeneste med henvisning til, at der skal betales for produktet eller tje-
nesten inden udlevering til kontrolmyndigheden. På den måde sikres det, at
kontrolmyndighederne kontrol kan tilrettelægges så effektivt som muligt.
Det foreslås i
stk. 2,
at kontrolmyndighedens udtagelse af produkter efter
stk. 1 kan ske under skjult identitet.
Bestemmelsen implementerer markedsovervågningsforordningens artikel
14, stk. 4, litra j, og finder kun anvendelse for produkter. Det følger af til-
gængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 1, at artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, i
194
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
forordning nr. 765 finder anvendelse. Forordning nr. 765 er for så vidt angår
markedsovervågning af produkter erstattet af markedsovervågningsforord-
ningen. Det følger af sammenligningstabellen i markedsovervågningsfor-
ordningens bilag III, at artikel 19, stk. 1, 2. afsnit i forordning nr. 765 svarer
til artikel 14, stk. 4, litra a, b, e og j.
Bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at detailhandlen og forsy-
ningskæderne i stigende grad har ændret sig væsentligt. Hvor det tidligere
var mest almindeligt med traditionel detailhandel i butik vinder nethandel
mere og mere frem. Det gør det samtidig sværere at udtage produkter til
kontrol. Desuden vil kontrolmyndigheden, ved udtagning af produkter i en
butik, selv kunne bestemme, hvilket produkt der udtages, hvorimod webbu-
tikken bestemmer hvilket produkt, der udtages i webbutikken. Med henblik
på at sikre lige konkurrence mellem fysiske butikker og webbutikker fore-
slås det derfor, at kontrolmyndigheden kan gøre brug af skjult identitet ved
udtagning af produkter. Det sikrer samtidig, at kontrolmyndigheden ikke
modtager særligt gode produkter, såkaldte golden samples eller får besked
om, at produktet er udsolgt, selvom det måske ikke er tilfældet.
Med skjult identitet menes situationer, hvor myndigheden køber et produkt
uden at give sig til kende eller identificere sig som kontrolmyndigheden i
forbindelse med købet. Kontrolmyndigheden kan skjule sin identitet på for-
skellige måder. Det kan eksempelvis ske ved at foretage køb af produkter i
en medarbejders navn eller under et alias, ved brug af et særligt kreditkort
til formålet, ved opgivelse af en anden mailadresse end kontrolmyndighe-
dens sædvanlige eller ved at få sendt produktet til en anden adresse end kon-
trolmyndighedens officielle postadresse. Der kan også være tale om en kom-
bination af flere forskellige tiltag. Formålet er, at kontrolmyndigheden i
købssituationen ligestilles med enhver anden aftager af det pågældende pro-
dukt.
Ved anvendelse af skjult identitet vil kontrolmyndighedens tilsynsførende
også i en fysisk butik kunne agere som en almindelig kunde i butikken og
vil således ikke påkalde sig særlig opmærksomhed. I sådanne tilfælde vil
anvendelse af skjult identitet kunne virke ressourcebesparende, da alternati-
vet kan være, at der sendes flere tilsynsførende ud til stedet.
Når et produkt er udtaget til kontrol under skjult identitet, vil sagsbehand-
lingen fortsætte på samme måde som ved produkter udtaget, hvor kontrol-
myndigheden har givet sig til kende ved udtagelsen.
195
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at kontrolmyndigheden kan foretage eller få
foretaget tekniske undersøgelser af produkter eller tjenester udtaget i medfør
af stk. 1.
Tilgængelighedskravene for såvel produkter som tjenester indeholder en del
funktionskrav, der skal sikre, at produktet eller tjenesten er tilgængelige for
personer med handicap eller personer med anden funktionsnedsættelse. En
teknisk undersøgelse kan derfor være nødvendig for at afgøre, om et produkt
eller en tjeneste er i overensstemmelse med de gældende tilgængeligheds-
krav.
Bestemmelsen skal sikre, at kontrolmyndigheden har mulighed for at teste
ethvert produkt eller enhver tjeneste, der er udtaget efter stk. 1, hvis det
skønnes at være nødvendigt. Testen kan foretages af kontrolmyndigheden
selv eller f.eks. af et testlaboratorium.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger
forbundet med de eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den er-
hvervsdrivende, der jf. § 48, stk.2, træffes afgørelser over for i forbindelse
med undersøgelsen.
Bestemmelsen skal bidrage til at sikre, at de erhvervsdrivende efterlever
regler for tilgængelighed af produkter og tjenester. Det anses i udgangs-
punktet for at være mest hensigtsmæssigt, at det er kontrolmyndigheden, der
i udgangspunktet afholder omkostningerne til eksterne tekniske undersøgel-
ser, der skønnes nødvendige for vurderingen af, om der skal træffes foran-
staltninger i relation til et produkt eller en tjeneste, der ikke er i overens-
stemmelse med de gældende regler. Det anses samtidig for at være rimeligt,
at omkostningerne kan kræves refunderet af den erhvervsdrivende i det til-
fælde, hvor et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne. Derfor kan
kontrolmyndighedens omkostningsdækning efter denne bestemmelse alene
ske, når en erhvervsdrivende får meddelt et påbud efter lovforslaget § 48,
stk. 2. På den måde er det kun de erhvervsdrivende, der ikke lever op til de
gældende regler, som skal dække omkostningerne ved prøverne.
Til § 48
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
stk. 1,
at er et produkt eller en tjeneste ikke i overensstemmelse
med tilgængelighedskravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf
196
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene
i orden inden for en given frist.
For så vidt angår produkter følger bestemmelsen af tilgængelighedsdirekti-
vets artikel 20, stk. 1, 2. afsnit. Det fremgår af artiklen, at myndighederne
skal kunne anmode erhvervsdrivende om at træffe alle fornødne korrige-
rende foranstaltninger for at et produkt bringes i overensstemmelse med de
relevante tilgængelighedskrav inden for en rimelig tidsfrist.
For så vidt angår tjenester følger bestemmelsen af artikel 23, stk. 1, litra a
og c. Det følger af artiklen, at medlemsstaterne skal have passende proce-
durer til kontrol af, at tjenester opfylder tilgængelighedskravene og at er-
hvervsdrivende træffer de fornødne korrigerende foranstaltninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 omfatter både produkter og tjenester.
Bestemmelsen medfører, at erhvervsdrivende kan påbydes at lovliggøre
produkter og tjenester, som er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.
Da lovforslaget omfatter mange forskellige typer af produkter og tjenester
vil der også være mange forskellige forhold, der kan bevirke, at et produkt
eller en tjeneste ikke er i overensstemmelse med de relevante tilgængelig-
hedskrav. Det er derfor hensigten med bestemmelsen, at den kan anvendes
af kontrolmyndigheden i forbindelse med ethvert tilfælde, hvor et produkt
eller en tjeneste af en eller anden årsag ikke er i overensstemmelse med kra-
vene.
Kontrolmyndigheden kan i forbindelse med påbud efter stk. 1 fastsætte en
tidsfrist. Tidsfristen skal give den erhvervsdrivende rimelig tid til at bringe
forholdene i orde. Tidsfristen skal derfor fastsættes med udgangspunkt i det
konkrete ulovlige forhold og kan således variere afhængigt af en sags om-
stændigheder.
Det foreslås i stk.
2,
at bringes et produkt eller en tjeneste ikke i orden inden
for fristen, jf. stk. 1, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende
at stoppe salget eller udbuddet af produktet eller tjenesten eller at trække
produktet tilbage fra markedet inden for en given frist.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 20, stk. 1, 3. af-
snit, for så vidt angår produkter. For tjenester følger bestemmelsen ligesom
ovenfor under stk. 1 af artikel 23, stk. 1, litra a og c.
197
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 medfører, at kontrolmyndigheden kan
reagere, hvis en erhvervsdrivende ikke efterkommer et påbud, som er ud-
stedt af kontrolmyndigheden i henhold til stk. 1.
Efter bestemmelsen kan kontrolmyndigheden påbyde erhvervsdrivende, at
salg og udbud af ulovlige produkter og tjenester stoppes. Bestemmelsen vil
således forpligte erhvervsdrivende til at indstille salg og udbud omgående.
Dermed forhindres et fortsat salg eller udbud af et produkt eller en tjeneste,
som ikke lever op til de relevante tilgængelighedskrav.
For så vidt angår et produkt kan kontrolmyndigheden endvidere påbyde, at
produktet tilbagetrækkes fra markedet inden for en given frist. Ved tilbage-
trækning forstås enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et
produkt gøres tilgængeligt på markedet.
Til § 49
I artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008
af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering er der fastsat en række generelle
principper for CE-mærkning af produkter. Idet der er tale om en forordning
finder de generelle principper umiddelbart anvendelse i Danmark. Det føl-
ger af artikel 30, stk. 2, i forordning 765, at CE-mærkningen kun må anbrin-
ges på produkter, for hvilke der er fastsat specifikke bestemmelser om
mærkning i Fællesskabets harmoniseringslovgivning, og at mærkningen
ikke må anbringes på noget andet produkt.
Det følger af tilgængelighedsdirektivet artikel 17, at CE-mærkning efter di-
rektivet er underkastet de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF)
nr. 765/2008.
Der henvises til lovforslagets § 41 og de specielle bemærkninger hertil.
Det foreslås i
stk. 1,
at kontrolmyndigheden kan kontrollere, om et produkt
uretmæssigt er påført CE-mærkning.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 3, hvor-
efter medlemsstaterne skal benytte sig af eksisterende mekanismer til at
sikre, at CE-mærkningsordningen anvendes korrekt, og skal træffe de for-
nødne foranstaltninger i tilfælde af uretmæssig anvendelse af mærkningen.
198
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil den relevante kontrolmyndig-
hed have kompetence til at kontrollere, om et produkt uretmæssigt er påført
CE-mærkning.
Ved uretmæssig CE-mærkning i denne sammenhæng forstås, at det pågæl-
dende produkt ikke af omfattet tilgængelighedsdirektivets anvendelsesom-
råde, og følgelig ikke kan CE-mærkes i overensstemmelse hermed.
Det foreslås i
stk. 2,
at er et produkt uretmæssigt påført CE-mærkning, kan
kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende, der udbyder produktet,
at standse salg eller udlevering af produktet og om nødvendigt tilbagetrække
produktet fra markedet.
Det foreslås i
stk. 3, 1.pkt.,
at kontrolmyndigheden kan påbyde en fabrikant
eller importør at fjerne CE-mærkningen inden for en nærmere angivet frist.
Det foreslås endvidere i
stk. 3, 2. pkt.,
at salg af produktet kan genoptages,
når CE-mærkningen er fjernet.
Bestemmelserne følger ligeledes af tilgængelighedsdirektivets artikel 18,
stk. 3, og tildeler kontrolmyndighederne de fornødne beføjelser til at gribe
ind, når der får kendskab til produkter, som uretmæssigt er påført CE-mærk-
ning.
Hvis der er tale om forkert eller utilstrækkelig CE-mærkning af et produkt,
som er omfattet af lovforslaget, anvender kontrolmyndigheden i stedet lov-
forslagets § 48. Herefter kan kontrolmyndigheden påbyde erhvervsdrivende
at bringe forhold i orden, som ikke er i overensstemmelse med de relevante
tilgængelighedskrav, f.eks. hvor der er tale om forkert eller utilstrækkelig
CE-mærkning.
Der henvises til lovforslagets § 48 og de specielle bemærkninger hertil.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 vedrører det tilfælde, hvor kontrolmyndighe-
den har konstateret, at et produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning. I så
fald vil den, der har udbudt produktet, efter stk. 2 kunne pålægges at standse
salg og udlevering af produktet, og hvis det findes nødvendigt kan kontrol-
myndigheden påbyde, at produktet trækkes tilbage fra markedet.
Den erhvervsdrivende kan i henhold til stk. 3 endvidere påbydes at fjerne
CE-mærkning inden for en nærmere angivet frist. Dette vil ske for at sikre,
at produktet ikke udadtil fremstår i overensstemmelse med kravene, f.eks.
199
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
hvis et produkt i henhold til lovforslagets § 7 er fritaget fra at leve op til
kravene.
Endelig vil stk. 3, 2. pkt. medføre, at salg af et produkt kan genoptages, når
en uretmæssig CE-mærkning er fjernet. En erhvervsdrivende vil dermed
både kunne sælge og udlevere et produkt, over for hvilket den relevante
kontrolmyndighed har udstedt et påbud i henhold til stk. 2, så snart den uret-
mæssige CE-mærkning er fjernet.
Til § 50
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
stk. 1,
at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan indsamle
og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndighe-
der og fra offentlige tilgængelige kilder.
Med bestemmelsen foreslås det, at den relevante kontrolmyndighed får
hjemmel til at indsamle, behandle og foretage samkøring af data i kontrol-
øjemed. Indsamling og behandling af data vil lette udførelsen af de kontrol-
opgaver, som den enkelte kontrolmyndighed har. Bestemmelsen kan alene
anvendes i det omfang, at indsamling og behandling er relevant og propor-
tionalt i forhold til myndighedens kontrolopgaver. Det er hensigten med be-
stemmelsen, at der indsamles og behandles oplysninger vedrørende virk-
somheder eller ikke-følsomme oplysninger om personer, herunder enkelt-
mandsvirksomheder. Bestemmelsen er dog ikke begrænset hertil og kan så-
ledes omfatte enhver type oplysning, herunder også andre personoplysnin-
ger.
Indhentelse, behandling og samkøring af personoplysninger sker under hen-
syntagen til reglerne i databeskyttelseslovgivningen om registersamkøring
og sammenstilling i kontroløjemed, herunder reglerne om sikkerhedsforan-
staltninger og logning. Det bemærkes i den forbindelse, at kontrolmyndig-
heden kan behandle personoplysninger efter databeskyttelseslovens § 6, stk.
1, jf. artikel 6, stk. 1, litra e i databeskyttelsesforordningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan behandle,
herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der
er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
200
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen omfatter alle øvrige oplysninger, som den relevante kontrol-
myndighed er i besiddelse af. Det kan eksempelvis være oplysninger, som
erhvervsdrivende har indberettet til kontrolmyndigheden, som følge af ind-
beretningspligter i henhold til anden lovgivning, eller det kan være kontrol-
sager, hvor kontrolmyndigheden har indsamlet oplysninger fra erhvervsdri-
vende. Reglen vil blive anvendt til at udnytte den relevante kontrolmyndig-
heds eksisterende oplysninger til at styrke kontrollen på tværs af myndighe-
dens områder.
Det foreslås i
stk. 3,
at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan behandle,
herunder samkøre, ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og
private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
På baggrund af bestemmelsen rettes kontrolindsatsen derhen, hvor regelef-
terlevelsen er lavest. Kontrolmyndighederne har derfor behov for, at der kan
indhentes data, som f.eks. kan indgå i risikomodeller til brug for planlæg-
ning af en effektiv kontrol med regelefterlevelsen på området.
Bestemmelsen sikrer dermed hjemmel til, at der fra offentlige og private
virksomheder, erhvervs- eller forbrugerorganisationer kan indhentes og
samkøres ikke-offentligt tilgængelige oplysninger, herunder også fra uden-
landske aktører.
Det forudsættes med bestemmelsen, at indhentning og samkøring af ikke-
offentligt tilgængelige oplysninger kun anvendes i de tilfælde, hvor det har
sammenhæng med kontrolmyndighedens kontrolopgaver. Samkøring af op-
lysninger vil ske under hensyntagen til de særlige regler i databeskyttelses-
lovgivningen.
Bestemmelsen begrænses derudover af bestemmelserne om retten til ikke at
inkriminere sig selv m.v., som følger af § 10 i retssikkerhedsloven.
Endelig sker indsamlingen og samkøringen af data under hensyntagen til
forvaltningslovens § 32 om forbuddet mod, at den, der virker inden for den
offentlige forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af be-
tydning for udførelsen af den pågældendes arbejde.
Til § 51
201
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
I henhold til § 40, stk. 3, i udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december
2015 med senere ændringer, at ved alle indkøb, der er beregnet til anven-
delse af fysiske personer, skal de tekniske specifikationer
–
undtagen i be-
hørigt begrundede tilfælde
–
fastsættes under hensyntagen til adgangsmu-
ligheder for handicappede eller design for samtlige brugere. Ved tilgænge-
lighedskrav, der er obligatoriske i henhold til EU-regler, skal kravene til ad-
gangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere fast-
sættes ved henvisning til de pågældende EU-regler.
Den nuværende retstilling er herefter, at det er den offentlige ordregiver
selv, der fastlægger de tekniske specifikationer vedrørende adgangsmulig-
heder for personer med handicap eller udformning for alle brugere.
Det foreslås i
stk. 1,
at tilgængelighedskravene for produkter og tjenester i
bilag 1 udgør obligatoriske tilgængelighedskrav, som omhandlet i § 40, stk.
3, i udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændrin-
ger, og bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmå-
derne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, trans-
port samt posttjenester.
Den foreslåede bestemmelse følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 24,
stk. 1.
Udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015, regulerer, hvordan of-
fentlige ordregivere skal købe ind. For offentlige indkøb omfattet af lovens
afsnit II skal ordregiveren anføre de tekniske specifikationer for indkøbet i
udbudsmaterialet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 medfører, at de tekniske specifikationer
ved alle offentlige indkøb omfattet af afsnit II i udbudsloven, jf. lov nr. 1564
af 15. december 2015, som omfatter produkter og tjenester omfattet af lov-
forslagets bilag 1, skal fastsættes ved henvisning til de relevante tilgænge-
lighedskrav for produkter og tjenester i lovforslagets bilag 1.
Direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter in-
den for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester fastsætter reg-
lerne for, hvordan offentlige ordregivere, der driver forsyningsvirksomhed,
skal købe ind. For indkøb omfattet af direktiv 2014/25/EU skal ordregiveren
anføre de tekniske specifikationer i udbudsmaterialet.
202
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af artikel 60, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, at for indkøb, der er
bestemt til at blive anvendt af fysiske personer, uanset om det drejer sig om
offentligheden eller den ordregivende enheds personale, fastlægges de tek-
niske specifikationer, som omfatter kriterier vedrørende adgangsmuligheder
for personer med handicap eller udformning for alle brugere, undtagen i be-
hørigt begrundede tilfælde.
Hvis obligatoriske krav for tilgængelighed indføres ved en EU-retsakt, de-
fineres tekniske specifikationer, hvad angår kriterier vedrørende adgangs-
muligheder for personer med handicap eller udformning for alle brugere,
med reference til denne lovgivning.
Den nuværende retstilling er, at det er den offentlige ordregiver selv, der
fastlægger de tekniske specifikationer vedrørende adgangsmuligheder for
personer med handicap eller udformning for alle brugere.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at de tekniske specifikationer ved
alle offentlige indkøb omfattet af direktiv 2014/25/EU som omfatter pro-
dukter og tjenester omfattet af lovforslagets bilag 1 skal fastsættes ved hen-
visning til de relevante tilgængelighedskrav for produkter og tjenester i lov-
forslagets bilag 1.
Det foreslås i
stk. 2,
at produkter og tjenester, hvis funktionaliteter, elemen-
ter og funktioner opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag 1 og er i
overensstemmelse med bilagets afdeling 6, anses for at opfylde relevante
forpligtelser i dansk lovgivning, som følger af andre EU-retsakter end til-
gængelighedsdirektivet, for så vidt angår tilgængelighed for disse funktio-
naliteter, elementer eller funktioner, medmindre andet er fastsat i eller i
medfør af de pågældende EU-retsakter.
Til § 52
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
§ 52,
at overensstemmelse med hele eller dele af harmonise-
rede standarder og tekniske specifikationer, som er fastsat i medfør af § 14,
stk. 2, formodes at være i overensstemmelse med § 51, stk. 2, i det omfang
standarder og specifikationer eller dele heraf opfylder kravene i denne lov
og regler fastsat i medfør af denne lov.
203
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 25 om harmoni-
serede standarder og tekniske specifikationer for andre EU-retsakter.
Bestemmelsens virkning er, at hvis produkter og tjenester er overensstem-
melse med hele eller dele af harmoniserede standarder eller tekniske speci-
fikationer, da vil en tilsvarende formodning gælde for overensstemmelse i
forhold til andre EU-retsakter, hvori der er fastsat relevante forpligtelser for
så vidt angår tilgængelighedskrav.
Bestemmelsen knytter sig dermed til den foreslåede bestemmelse i § 51,
som omhandler obligatoriske tilgængelighedskrav i direktiv 2014/24/EU og
direktiv 2014/25/EU og formodningen for produkter og tjenesters overens-
stemmelse med tilgængelighedskrav i andre EU-retsakter i øvrigt, hvis de
pågældende produkter og tjenester lever og til kravene i bilag 1 og er i over-
ensstemmelse med bilagets afdeling 6.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 51.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 25, at den formodede over-
ensstemmelse gælder for så vidt angår harmoniserede standarder og tekni-
ske specifikationer, som er vedtaget i overensstemmelse med direktivets ar-
tikel 15.
I henhold til direktivets artikel 15, stk. 2, anmoder Kommissionen i henhold
til proceduren i artikel 10 i forordning nr. 1025/2012 om europæisk standar-
disering standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede
standarder for produkter.
I visse tilfælde kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der
fastlægger tekniske specifikationer, der opfylder tilgængelighedskravene i
tilgængelighedsdirektivet. Betingelserne følger af artikel 15, stk. 3, og ved-
rører de tilfælde, hvor der ikke i forvejen findes harmoniserede standarder
eller hvor udarbejdelsen heraf er forsinket eller ikke accepteret af en euro-
pæisk standardiseringsorganisationer.
På den baggrund følger en bemyndigelse af lovforslagets § 14, stk. 2, hvor-
efter der kan fastsættes de regler, som er nødvendige for anvendelsen af
gennemførelsesretsakterne om tekniske specifikationer.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 2.
204
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i § 52 henviser derfor til de regler om tekniske
specifikationer, der om nødvendigt kan fastsættes administrativt med hjem-
mel i § 14, stk. 2.
Til § 53
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
stk. 1,
at skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndighe-
derne om forhold vedrørende denne lov og regler fastsat i medfør af denne
lov skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen fastsætter et generelt udgangspunkt om, at alle former for
skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndighederne vedrørende til-
gængelighedskrav m.v. skal foregå digitalt.
Det foreslås i
stk. 2,
at den relevante kontrolmyndighed kan undtage en bor-
ger eller virksomhed fra digital kommunikation, når særlige omstændighe-
der taler for det.
Med bestemmelsen i stk. 2 fastsættes en undtagelsesmulighed til stk. 1, idet
den relevante kontrolmyndighed har mulighed for at undtage en borger eller
virksomhed fra at kommunikere digitalt med kontrolmyndigheden. Undta-
gelsen kan anvendes, når særlige omstændigheder taler for det. I så fald kan
myndigheden f.eks. tilbyde andre kommunikationskanaler, som den pågæl-
dende borger eller virksomhed har mulighed for at bruge.
Det foreslås i
stk. 3,
at en digital meddelelse anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
I overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, herunder § 10 i lov om
Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15.
april 2021, fastsætter bestemmelsen, at en meddelelse anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressa-
ten.
Det foreslås i
stk. 4,
at erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren og transportministeren inden for deres respektive ressortområder
kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og om anvendelse
af bestemte it-systemer og særlige digitale formater.
205
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med kommu-
nikation til og kontrolmyndighederne om forhold, der vedrører denne lov og
regler fastsat i medfør heraf.
Det kan på sigt blive nødvendigt at udvikle digitale løsninger, herunder selv-
betjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet
af loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Derfor forslås det, at erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren og transportministeren hver især kan fastsætte nærmere regler
herom administrativt. Anvendelsen af bemyndigelsen sker i overensstem-
melse med de til enhver tid gældende regler om den danske nationale eID-
løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruktur.
Til § 54
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
stk. 1,
at en forbruger kan indbringe en sag for domstolene
eller for den relevante kontrolmyndighed med henblik på at sikre, at denne
lov og regler fastsat i medfør af denne lov overholdes.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.
at enhver med legitim interesse i at sikre, at
bestemmelserne i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov overhol-
des, kan deltage i enhver retslig eller administrativ procedure ved domsto-
lene eller den relevante kontrolmyndighed. Det foreslås i bestemmelsens
2.
pkt.,
at den pågældende kan deltage på vegne af eller til støtte for den fysiske
eller juridiske person.
Det foreslås i
stk. 3,
at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på udbudsproce-
durer, der er omfattet af udbudslovens afsnit II og afsnit III, jf. lov nr. 1564
af 15. december 2015 med senere ændringer, eller bekendtgørelse nr. 1624
af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter
inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
Den foreslåede bestemmelse følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 29,
stk. 3. Bestemmelsen vedrører direktiv 2014/24/EU og direktiv
2014/25/EU, som i Danmark er implementeret i henholdsvis udbudsloven
og bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden
for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
206
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Udbudsreglernes håndhævelsessystem er særskilt reguleret gennem kontrol-
direktiverne direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 og direktiv
92/13/EØF af 25. februar 1992, som ændret bl.a. ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændringer af Rå-
dets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF og ved 2014-koncessionsdirektivet.
Kontroldirektiverne fastsætter en række minimumskrav til medlemsstater-
nes klagesystemer. I Danmark er kontroldirektiverne implementeret ved
lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. februar 2016 om Klagenævnet for Udbud.
I betragtning af den eksisterende retlige rammer for retsmidler på de områ-
der, der er omfattet af udbudslovens afsnit II og afsnit III og bekendtgørelse
om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og ener-
giforsyning, transport samt posttjenester, fastsættes det med stk. 3, at stk. 1
og 2, som vedrører håndhævelse, ikke finder anvendelse på udbudsprocedu-
rerne.
Til § 55
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
§ 55,
at kontrolmyndighedernes afgørelser truffet efter denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Med bestemmelsen afskæres klageadgangen fra kontrolmyndighederne,
som oplistes i lovforslagets § 45. Afgørelser, der træffes af Sikkerhedssty-
relsen, Energistyrelsen, Transportministeriet, Trafikstyrelsen, Søfartssty-
relsen og Forbrugerombudsmanden i medfør af denne lov eller regler fast-
sat i medfør heraf kan således ikke indbringes for andre administrative
myndigheder.
Til § 56
Området er ikke lovreguleret i dag.
Bestemmelsen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 30, stk. 1, hvor-
efter medlemsstaterne fastsætter sanktioner i tilfælde af overtrædelser af
reglerne om tilgængelighed, og i øvrigt træffer alle nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at sanktionerne gennemføres.
207
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår endvidere af artikel 30, stk. 2, at sanktionerne skal være effek-
tive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virk-
ning. Kommissionen skal underrettes om de vedtagne sanktioner og alle
senere ændringer, jf. artikel 30, stk. 3.
På den bagrund foreslås det i
stk. 1,
at medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning straffes med bøde den, der overtræder bestemmel-
sens nr. 1-7.
Straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser er i udgangspunktet
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås i
nr. 1,
at den, der overtræder §§ 4 og 5, § 6, stk. 1 og 2, § 8,
stk. 2 og 3, § 10, § 11, stk. 1, §§ 37-39 eller §§ 42 og 43, straffes med bøde.
Bestemmelsen medfører, at det gøres strafbart, at bringe produkter i omsæt-
ning eller levere tjenester, der ikke opfylder de relevante tilgængeligheds-
krav, som følger af forslagets bilag 1. Det gøres også strafbart, hvis den er-
hvervsdrivende, der har påberåbt sig fritagelsesmuligheden i forslagets § 7,
stk. 1, ikke har oplyst kontrolmyndigheden herom eller ikke kan dokumen-
tere at have foretaget en vurdering af, om overholdelse af tilgængeligheds-
kravene indebærer en grundlæggende ændring af produktet eller tjenesten
eller vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde. Desuden gøres det straf-
bart, hvis den erhvervsdrivende ikke har opbevaret denne dokumentation i
den fastsatte periode på 5 år efter den seneste tilgængeliggørelse af produk-
tet eller seneste levering af tjenesten.
Bestemmelsen medfører også, at det gøres strafbart for tjenesteyderen, der
har påberåbt sig fritagelse fra tilgængelighedskravene med henvisning til, at
kravene medfører en uforholdsmæssig stor byrde for vedkommende, hvis
den pågældende ikke fornyer sin vurdering af, om byrden ved opfyldelse af
kravene er uforholdsmæssig stor, når tjenesten ændres, kontrolmyndigheden
anmoder om det eller mindst hvert 5. år.
Det gøres derudover strafbart, hvis EU-overensstemmelseserklæringen ikke
følger den model, der er fastsat i lovens bilag 6, eller i øvrigt ikke indeholder
de nødvendige oplysninger. Endelig gøres det strafbart, hvis CE-mærknin-
gen ikke er anbragt på produktet, inden de bringes i omsætning, eller hvis
mærkningen ikke er anbragt korrekt.
208
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
nr. 2,
at den, der undlader at give kontrolmyndigheden oplys-
ninger efter § 8, stk. 4, § 9, stk. 2, § 32, stk. 1, eller § 45, straffes med bøde.
Bestemmelsen medfører, at det gøres strafbart at undlade at give kontrol-
myndigheden den dokumentation, der skal foreligge, når en erhvervsdri-
vende foretager en vurdering af, at vedkommendes produkt eller tjeneste
kan fritages fra at opfylde gældende tilgængelighedskrav. Ligeledes gøres
det strafbart, hvis en mikrovirksomhed, der handler med produkter, undlader
at give kontrolmyndigheden de oplysninger, som er relevante for virksom-
hedens vurdering om undtagelse fra tilgængelighedskravene.
Bestemmelsen medfører også, at det gøres strafbart at undlade at give kon-
trolmyndigheden de oplysninger, som kontrolmyndigheden har skønnet
nødvendige for at vurdere og kontrollere et produkts eller en tjenestes over-
ensstemmelse med tilgængelighedskravene eller vurderingen af fritagelses-
muligheden i forslagets § 7, stk. 1. Endelig gøres det strafbart, hvis den er-
hvervsdrivende, bortset fra tjenesteyderen, undlader at give kontrolmyndig-
heden oplysninger om de erhvervsdrivende, som den pågældende har leveret
produkter til eller modtaget produkter fra.
Når kontrolmyndighederne anmoder om oplysninger i henhold til de anførte
bestemmelser i lovforslaget, er oplysningerne af betydning for, at myndig-
hederne kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det er ofte meget væsentligt for
kontrolmyndighedernes mulighed for hurtigt at kunne tage stilling til, om et
produkt eller tjeneste f.eks. er overensstemmende med reglerne eller kan
undtages fra bestemte krav, at de ønskede oplysninger stilles til rådighed
uden unødig forsinkelse.
Modtager kontrolmyndighederne ikke de krævede oplysninger, kan det hin-
dre myndighederne i at udøve en effektiv kontrol. Det er derfor nødvendigt,
at tilsidesættelse af oplysningspligten kan straffes med bøde af hensyn til
den præventive effekt.
Hvis der opstår mistanke om, at oplysningerne ikke bliver udleveret, fordi
de vil vise, at den pågældende har begået en strafbar handling, vil den fore-
slåede straffebestemmelse ikke kunne håndhæves, jf. § 10 i retssikkerheds-
loven. Sagen må i stedet overgives til politiet til nærmere efterforskning.
Der henvises særligt til bemærkningerne til lovforslagets § 45.
209
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
nr. 3,
at den, der undlader at opfylde sine forpligtelser efter §§
15-20, §§ 23-30 eller §§ 33-36, straffes med bøde.
Bestemmelsen medfører, at det gøres strafbart for den erhvervsdrivende, når
den pågældende ikke overholder sine forpligtelser efter loven. Det betyder
bl.a. at det er strafbart for fabrikanten og importøren, hvis de bringer pro-
dukter i omsætning, der ikke opfylder kravene i loven eller regler fastsat i
medfør heraf, herunder krav til mærkning, overensstemmelsesvurdering,
EU-overensstemmelseserklæring, brugsanvisning m.v. Det samme gælder
for distributøren, hvis den pågældende gør produkter tilgængelige, som er i
strid med kravene, f.eks. kravet om brugsanvisning på dansk eller kravet om
CE-mærkning m.v., eller for tjenesteyderen, hvis den pågældende leverer en
tjeneste, der ikke er i overensstemmelse med kravene, f.eks. krav om offent-
liggørelse af oplysninger, der forklarer tjenestens opfyldelse af tilgængelig-
hedskravene.
Det foreslås i
nr. 4,
at den, der undlader at overholde sine forpligtelser i
henhold til en fuldmagt efter § 22, stk. 1, straffes med bøde.
Bestemmelsen medfører, at det gøres strafbart for den bemyndigede repræ-
sentant, hvis denne ikke overholder de forpligtelser, som er fastsat i fuld-
magten, den pågældende har modtaget fra fabrikanten ved udpegelsen.
Med fuldmagten forpligtes den bemyndigede repræsentant til at udføre de
opgaver for fabrikanten, som følger af fuldmagten. Hvis den bemyndigede
repræsentant ikke overholder disse forpligtelser er det nærliggende, at ved-
kommende ligesom de øvrige erhvervsdrivende, jf. den foreslåede nr. 3, kan
ifalde straf af bøde.
Det foreslås i
nr. 5,
at den, der hindrer kontrolmyndigheden i at få adgang
efter § 46, stk. 1, straffes med bøde.
Bestemmelsen medfører, at det gøres strafbart at hindre kontrolmyndighe-
den adgang til erhvervsmæssige lokaliteter eller transportmidler, hvor der
kan findes produkter eller tjenester, som er omfattet af den forslåede lovs
anvendelsesområde.
Bestemmelsen kan ikke bringes i anvendelse i de situationer, der er omfattet
af retssikkerhedslovens § 10.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 46, stk. 1.
210
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
nr. 6,
at den, der undlader at efterkomme kontrolmyndighe-
dens afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller
i øvrigt omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsø-
ger dette, straffes med bøde.
Med bestemmelsen gøres det altså strafbart ikke at efterkomme kontrolmyn-
dighedernes afgørelser. Det vil typisk være tale om afgørelser om at bringe
uoverensstemmende forhold i orden, påbud om at stoppe salg af et produkt
eller en tjeneste, eller påbud om at trække et uoverensstemmende produkt
tilbage fra markedet.
Straffen for ikke at efterkomme kontrolmyndighedens afgørelser skal være
med til at sikre en høj regelefterlevelse blandt de erhvervsdrivende. På den
måde skal straffen også være med til at sikre effektiviteten i kontrollen med
produkter og tjenester efter dette lovforslag. Der henvises til bemærkninger
til lovforslagets § 48.
Det gøres samtidig stafbart, hvis man omgår eller unddrager sig kontrol-
myndighedernes kontrol eller forsøger på dette.
Det er en underliggende præmis for at bringe produkter i omsætning eller
levere tjenester på det europæiske og dermed også det danske marked, at
den erhvervsdrivende er villig til at samarbejde med kontrolmyndighederne
og underlægge produktet eller tjenesten den fornødne kontrol. Det gælder
for såvel den erhvervsdrivendes egen kontrol som myndighedernes kontrol.
Det er således prisen for, at der ikke er krav om, at produktet eller tjenesten
skal godkendes af en tredjepart inden det bringes i omsætningen eller leve-
res.
Lovgivningen bygger således på et princip om frihed under ansvar, hvor det
alene er de erhvervsdrivende, som har ansvaret for at bringe produkter i om-
sætning eller levere en tjeneste, som lever op til kravene i lovgivning. Det
er derfor helt essentielt, at erhvervsdrivende handler ansvarligt og lever op
til denne forpligtelse. Det følger således også af tilgængelighedsdirektivets
artikel 7, stk. 9, 2. pkt., at fabrikanten efter anmodning fra myndigheden skal
samarbejde med myndigheden om enhver foranstaltning, der træffes for at
afhjælpe manglende opfyldelse af kravene. Lignende bestemmelser findes
for importøren i artikel 9, stk. 9, 2. pkt., for distributøren i artikel 10, stk. 6,
2. pkt., og for tjenesteyderen i artikel 13, stk. 5.
211
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Da en effektiv kontrol i høj grad er baseret på de erhvervsdrivendes samar-
bejde, er det nødvendigt, at der er en konsekvens forbundet med at modar-
bejde kontrollen. At gøre unddragelse af kontrollen strafbart skal være med
til at dæmme op for, at enkelte erhvervsdrivende forsøger at undgå kontrol
ved eksempelvis at blokere kontrolmyndighedens IP-adresse eller lave løs-
ninger, der kan omgå et påbud om salgsstop.
Det foreslås i
nr. 7,
at den, der uretmæssigt anvender CE-mærke, jf. artikel
30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF af 9.
juli 2008 om kravene til akkreditering, straffes med bøde.
Det følger af artikel 30, stk. 2, i forordning nr. 765, at CE-mærkningen som
gengivet i forordningens bilag II kun må anbringes på produkter, for hvilke
der er fastsat specifikke bestemmelser om mærkning i Fællesskabets harmo-
niseringslovgivning, og må ikke anbringes på noget andet produkt.
Bestemmelsen foreslås anvendt, hvor en erhvervsdrivende har CE-mærket
sine produkter, selvom de ikke opfylder lovens tilgængelighedskrav.
Bestemmelsen finder tillige anvendelse i de situationer, hvor hensigten med
CE-mærkningen har været f.eks. økonomisk vinding, men hvor den, der har
påsat mærket, har fulgt påbuddet om at fjerne mærket. I sådanne situationer
vil mærkningen kunne straffes, uanset påbuddet er efterkommet.
Det foreslås i
stk. 2,
at i regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde.
Lovforslaget indeholder visse bemyndigelsesbestemmelser, herunder § 14,
stk. 2, og § 32, stk. 2 og 3. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der
om nødvendigt kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Det forventes bl.a., at lovforslagets § 32, stk. 2, vil blive anvendt til at ud-
stede en bekendtgørelse, hvori der fastsættes en regel om i hvor lang en pe-
riode, den erhvervsdrivende skal kunne identificere andre erhvervsdri-
vende, som den pågældende har leveret produkter til eller modtaget pro-
dukter fra. Det er nødvendigt, at der i en sådan bekendtgørelse også kan
fastsættes straf af bøde, så overtrædelse behandles på lige fod med over-
trædelse af lovens bestemmelser.
Det foreslås i
stk. 3,
at selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
212
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Lovforslaget harmoniserer tilgængelighedskravene for produkter og tjene-
ste, som et stort antal forskellige virksomheder står for at producere, im-
portere, distribuere og levere. Det er derfor afgørende for tilgængeligheds-
reglernes virkning, at juridiske personer kan ifalde strafansvar ved over-
trædelse af reglerne.
Bestemmelsen medfører, at juridiske personer i lighed med fysiske perso-
ner kan straffes med bøde for overtrædelser begået med simpelt uagtsom-
hed.
Det foreslås i
stk. 4,
at stk. 1-3 ikke finder anvendelse på udbudsprocedurer,
der er omfattet af udbudslovens afsnit II og afsnit III, jf. lov nr. 1564 af 15.
december 2015 med senere ændringer, eller bekendtgørelse nr. 1624 af 15.
december 2015.
Den foreslåede bestemmelse følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 30,
stk. 5. Bestemmelsen vedrører direktiv 2014/24/EU og direktiv
2014/25/EU, som i Danmark er implementeret i henholdsvis udbudsloven
og bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden
for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
Udbudsreglernes håndhævelsessystem er særskilt reguleret gennem kontrol-
direktiverne direktiv nr. 89/665/EØF af 21. december 1989 og direktiv nr.
92/13/EØF af 25. februar 1992, som ændret bl.a. ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændringer af Rå-
dets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF og ved 2014-koncessionsdirektivet.
Kontroldirektiverne fastsætter en række minimumskrav til medlemsstater-
nes klagesystemer. I Danmark er kontroldirektiverne implementeret ved
lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. februar 2016 om Klagenævnet for Udbud.
Klagenævnet for Udbuds reaktions- og sanktionsmuligheder er fastsat i ka-
pitel 5 i lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. februar 2016 om Klagenævnet for
Udbud.
I betragtning af den eksisterende retlige ramme for retsmidler på de områ-
der, der er omfattet af udbudslovens afsnit II og afsnit III og bekendtgørelse
om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og ener-
giforsyning, transport samt posttjenester, fastsættes det med stk. 3, at stk. 1-
3, som vedrører sanktioner, ikke finder anvendelse på udbudsprocedurerne.
213
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Til § 57
Det foreslås i § 57, at loven træder i kraft den 28. juni 2022.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 31, stk. 1, at medlemssta-
terne senest den 28. juni 2022 skal vedtage og offentliggøre de love og ad-
ministrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet,
og at Kommissionen skal underrettes herom.
Det fremgår af artikel 31, stk. 2, at de nødvendige love og bestemmelser
skal anvendes fra den 28. juni 2025.
I overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, er det nødvendigt, at lovforslaget
vedtages, stadfæstes og kundgøres senest den 28. juni 2022 for at Kommis-
sionen kan modtage rettidig underretning om reglerne.
Det forslås i § 57, at lovforslaget træder i kraft den 28. juni 2022.
Til § 58
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven finder anvendelse på produkter og tjenester,
som bringes i omsætning eller leveres fra den 28. juni 2025, jf. dog stk. 2-
4.
Bestemmelsen gennemfører tilgængelighedsdirektivets artikel 31, stk. 2,
hvorefter de love og bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af
tilgængelighedsdirektivet, skal anvendes fra den 28. juni 2025.
Bestemmelsen medfører, at den 28. juni 2025 bliver den afgørende skæ-
ringsdato for, hvornår både produkter og tjenester som udgangspunkt skal
være i overensstemmelse med lovforslagets tilgængelighedskrav. Der føl-
ger en række undtagelser til udgangspunktet, jf. nærmere nedenfor om stk.
2-4.
For så vidt angår markedsføringen af tilgængelige produkter fra den 28.
juni 2025 er sondringen mellem at gøre et produkt tilgængeligt på marke-
det og bringe et produkt i omsætning afgørende. Produkter, der er bragt i
214
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
omsætning på EU-markedet før den 28. juni 2025 uden at være i overens-
stemmelse med lovforslagets tilgængelighedskrav, vil således fortsat
kunne gøres tilgængelige på markedet uden at være i overensstemmelse
med tilgængelighedskravene. Nye produkter vil dog ikke lovligt kunne
bringes i omsætning fra den 28. juni 2025, hvis ikke produkterne lever op
tilgængelighedskravene.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 11 og 12, og de specielle bemærknin-
ger hertil.
Det foreslås i
stk. 2,
at tjenesteydere, der leverer tjenester ved hjælp af pro-
dukter, som lovligt er anvendt til levering af tjenester før den 28. juni
2025, fortsat kan levere tilsvarende tjenester ved hjælp af de pågældende
produkter indtil den 28. juni 2030.
Bestemmelsen gennemfører tilgængelighedsdirektivets artikel 32, stk. 1, 1.
afsnit, hvoraf den nævnte overgangsperiode følger.
Bestemmelsen vedrører levering af tjenester, hvor der anvendes produkter
til leveringen. Det gælder f.eks. [eksempel].
Det følger af tilgængelighedsdirektivet bilag I, afdeling III, litra a, at til-
gængeligheden af produkter, der anvendes til at levere tjenester, skal sik-
res. Dette indebærer, at produkter, der anvendes til at levere tjenester om-
fattet af tilgængelighedsdirektivet, skal være i overensstemmelse med de
relevante tilgængelighedskrav i direktivets bilag I, afdeling I og II.
Der henvises til pkt. 3.2.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Formålet med bestemmelsen i stk. 2 er således at forhindre, at tjeneste-
ydere fra den ene dag til den anden tvinges til at udskifte et stort antal fun-
gerende produkter, der anvendes til at udbyde eksisterende tjenester.
Virkningen af bestemmelsen vil være, at produkter, der lovligt er anvendt
til at levere tjenester før tilgængelighedskravenes ikrafttræden den 28. juni
2025, fortsat kan anvendes til levering af tjenester uden at produktet brin-
ges i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Overgangsperioden
gælder indtil den 28. juni 2030, hvorefter produktet skal bringes i overens-
stemmelse med tilgængelighedskravene eller erstattes af et andet overens-
stemmende produkt, hvis tjenesten fortsat skal leveres ved hjælp af et pro-
dukt.
215
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det er en forudsætning for at være omfattet af overgangsperioden i stk. 2,
at tjenesteyderen anvender det pågældende produkt til at levere den samme
eller en tilsvarende tjeneste, der kan sidestilles hermed. Den fortsatte an-
vendelse af uoverensstemmende produkter til levering af tjenester i perio-
den fra 28. juni 2025 til 28. juni 2030, gælder således ikke i de tilfælde,
hvor et produkt efter den 28. juni 2025 anvendes til at levere en anden tje-
neste end den samme tjeneste eller en tilsvarende tjeneste, som produktet
blev anvendt til at levere før den 28. juni 2025.
Det foreslås i
stk. 3,
at aftaler om levering af tjenester, som er indgået før
den 28. juni 2025, kan fortsætte uændret, indtil de udløber, eller senest ind-
til den 28. juni 2030.
Bestemmelsen gennemfører tilgængelighedsdirektivets artikel 32, stk. 1, 2.
afsnit.
Bestemmelsen vedrører levering af tjenester, hvor der ikke anvendes pro-
dukter i forbindelse med leveringen. Det gælder for eksempel [eksempel].
Formålet med bestemmelsen er ligesom i stk. 2 at give tjenesteydere til-
strækkelig tid til at tilpasse sig tilgængelighedskravene. Med bestemmel-
sen i stk. 3 fastsættes dermed en undtagelsesmulighed til bestemmelsen i
stk. 1. Undtagelsen indebærer, at kontrakter om tjenester kan fortsætte
uændret og uden at tilgængelighedskravene overholdes, hvis dette er aftalt
mellem kontraktparterne.
Kontrakterne kan fortsætte uændret indtil de udløber eller under alle om-
stændigheder indtil den 28. juni 2030, hvor alle aftaler om levering af om-
fattede tjenester skal opfylde tilgængelighedskravene.
Det foreslås i
stk. 4,
at selvbetjeningsterminaler, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, som
lovligt er anvendt til levering af tjenester før den 28. juni 2025, forsat kan
anvendes til levering af lignende tjenester indtil slutningen af terminaler-
nes økonomiske levetid og senest 20 år efter deres ibrugtagning.
Bestemmelsen gennemfører tilgængelighedsdirektivets artikel 32, stk. 2,
der lader det være op til medlemsstaterne at fastsætte en overgangsordning
for selvbetjeningsterminaler omfattet af tilgængelighedsdirektivet, der går
videre end den generelle 5-årige overgangsordning for produkter, der som
nævnt ovenfor til stk. 2 følger af artikel 32, stk. 1, 1. afsnit.
216
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 udvider således undtagelsen i stk. 2. I
lyset af selvbetjeningsterminalers generelle priser og livslange cyklusser
findes det i overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr.
101 hensigtsmæssigt at udnytte muligheden for en længere overgangsord-
ning for sådanne produkter.
Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågæl-
dende selvbetjeningsterminal bruges til at levere den samme tjeneste eller
en lignende tjeneste efter den 28. juni 2025, hvor overgangsperioden er
startet. Selvbetjeningsterminaler, der efter den 28. juni 2025 anvendes til at
levere andre former for tjenester end før, skal derfor være i overensstem-
melse med tilgængelighedskravene.
Ved anvendelse af selvbetjeningsterminalerne indtil udløbet af deres øko-
nomiske levetid forstås, at overgangsordningen i stk. 4 ikke længere finder
anvendelse, hvis terminalen udskiftes som følge af f.eks. skade, almindelig
slid eller manglende it-understøttelse.
Under alle omstændigheder skal selvbetjeningsterminaler omfattet af stk. 4
udskiftes senest 20 år efter ibrugtagning. Dermed skal enhver selvbetje-
ningsterminal være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene fra
den 28. juni 2045.
Til § 59
Til nr. 1
Området for alarmcentralernes behandling af alarmkommunikationer er
ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
I overensstemmelse med den generelle samfundsudvikling inden for tekno-
logi og kommunikation er det naturligt, at slutbrugere gives mulighed for
også at kommunikere med alarmcentralerne på anden vis end via traditio-
nelle telefonopkald, f.eks. via SMS, video eller andre former for kommuni-
kation.
Udviklingen afspejles også i EU-lovgivningen, hvori begrebet alarmkom-
munikation er indført med teledirektivet. Ejere af elektroniske kommunika-
tionsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan
herefter forpligtes til at give slutbrugere adgang til alarmcentralerne også
217
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
via andre kommunikationsformer end taleopkald. Teledirektivets bestem-
melser om alarmkommunikationer er implementeret i teleloven.
Endvidere følger det af tilgængelighedsdirektivet, at alarmcentralernes be-
svarelse af alarmkommunikationer skal ske ved brug af de samme kommu-
nikationsmidler som modtaget, nemlig ved brug af synkroniseret tale og
tekst (herunder tekst i realtid) eller, hvis der leveres video, tale, tekst (her-
under tekst i realtid) og video synkroniseret som totalkommunikation. Dette
skal ske for at imødekomme behovene hos personer med handicap og mak-
simere den forventede brug af alarmkommunikationer til alarmcentralerne
blandt personer med handicap.
Det foreslås derfor, at justitsministeren efter forhandling med forsvarsmini-
steren og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om minimums-
krav til alarmcentralernes behandling af alarmkommunikationer. Reglerne
kan bl.a. indeholde en pligt til at understøtte specifikke alarmkommunikati-
oner og at sikre informationsudveksling mellem alarmcentralerne og bered-
skabstjenesterne, herunder gennem etablering af nødvendig teknisk infra-
struktur.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Området for beredskabstjenesternes behandling af alarmeringer fra alarm-
centralerne er ikke lovreguleret i dansk ret i dag.
I overensstemmelse med den generelle samfundsudvikling inden for tekno-
logi og kommunikation er det naturligt, at slutbrugere gives mulighed for
også at kommunikere med alarmcentralerne på anden vis end via traditio-
nelle telefonopkald, f.eks. via SMS, video eller andre former for kommuni-
kation.
Udviklingen afspejles også i EU-lovgivningen, hvori begrebet alarmkom-
munikation er indført med teledirektivet. Ejere af elektroniske kommunika-
tionsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan
herefter forpligtes til at give slutbrugere adgang til alarmcentralerne også
via andre kommunikationsformer end taleopkald. Teledirektivets bestem-
melser om alarmkommunikationer er implementeret i teleloven.
218
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Endvidere følger det af tilgængelighedsdirektivet, at alarmcentralernes be-
svarelse af alarmkommunikationer skal ske ved brug af de samme kommu-
nikationsmidler som modtaget, nemlig ved brug af synkroniseret tale og
tekst (herunder tekst i realtid) eller, hvis der leveres video, tale, tekst (her-
under tekst i realtid) og video synkroniseret som totalkommunikation. Dette
skal ske for at imødekomme behovene hos personer med handicap og mak-
simere den forventede brug af alarmkommunikationer til alarmcentralerne
blandt personer med handicap.
Foruden krav til alarmcentralernes behandling af alarmkommunikationer, jf.
lovforslagets § 2, nr. 1, er det afgørende for en effektiv behandling af bor-
geres alarmkommunikationer til alarmcentralerne, at nye krav til alarmcen-
tralerne som følge af tekniske udviklinger og muligheder også kan gøres
gældende over for beredskabstjenesterne.
Der foreslås derfor, at justitsministeren efter forhandling med forsvarsmini-
steren eller sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om mini-
mumskrav til beredskabstjenesternes behandling af alarmeringer fra alarm-
centralerne. Reglerne kan bl.a. indeholde en pligt til at understøtte speci-
fikke alarmeringer og alarmkommunikationer ved alarmcentralernes vide-
restilling af alarmkommunikationer og sikre informationsudveksling mel-
lem alarmcentralerne og beredskabstjenesterne, herunder gennem etablering
af nødvendig teknisk infrastruktur.
Der henvises i øvrigt til pkt.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 60
Området er ikke lovreguleret i dag.
Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale gyldighed.
Det foreslås i
§ 60,
at loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de henholdsvis de færøske og grønlandske for-
hold tilsiger.
Bilag 1
219
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 150: Lovudkast - Høring af forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, fra erhvervsministeren
UDKAST
Direktivets bilag I [tilgængelighedskrav for produkter og tjenester]
Bilag 2
Direktivets bilag II [vejledende ikkebindende eksempler på opfyldelse af
kravene i bilag I]
220