UDKAST
Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del - Bilag 150
Offentligt
Forslag
til
Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester
1
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Loven finder anvendelse på følgende produkter:
1) Forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og -operativsystemer
til generelle formål med henblik på de pågældende hardwaresystemer.
2) Betalingsterminaler.
3) Følgende selvbetjeningsterminaler, som er beregnet til levering af de tje-
nester, der er omfattet af denne lov:
a) Pengeautomater.
b) Billetautomater.
c) Selvbetjeningsautomater til check-in.
d) Interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, bortset
fra terminaler, der er installeret som en integreret del af køretøjer,
luftfartøjer, skibe eller rullende materiel.
4) Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der
anvendes til elektroniske kommunikationstjenester.
5) Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der
anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester.
6) E-læsere.
Stk. 2.
Loven finder endvidere anvendelse på følgende tjenester:
1) Elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra transmissionstjene-
ster, der anvendes til kommunikation mellem maskiner.
2) Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester.
3) Følgende elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib, bort-
set fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttje-
nester, for hvilke det kun er elementerne i litra e, der finder anvendelse:
a) Websteder.
b) Tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer.
c) Elektroniske billetter og elektroniske billettjenester.
d) Levering af information om transporttjenester, herunder rejseinfor-
mation i realtid; dette begrænses for så vidt angår informations-
skærme til interaktive skærme på Den Europæiske Unions område.
1
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU af 17.
april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, EU-Tidende 2019, nr. L 151,
side 70.