ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 146: Finanstilsynets redegørelse af 13. januar 2022 om forløbet omkring Finanstilsynets vurdering af bankernes mulighed for at opkræve negative renter

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 146
Offentligt

Finanstilsynet

13. januar 2022

J.nr. 21-018170

/HBJ

Redegørelse om sagsforløbet omkring negative

renter

Erhvervsministeren har anmodet Finanstilsynet om en redegørelse for forlø-

bet omkring Finanstilsynets vurdering af bankernes mulighed for at opkræve

negative renter.

Den 2. december 2021 offentliggjorde TV2 en artikel om, at negative renter

kan være ulovlige. Det fremgår af artiklen, at Forbrugerombudsmanden siden

Finanstilsynets vurdering, som blev offentliggjort den 3. februar 2020, har stil-

let spørgsmålstegn ved bankernes ret til at opkræve negative renter fra sine

kunder.

Det bemærkes, at den uenighed, som TV2´s artikel omhandler, vedrører reg-

lerne om adgang til en basal betalingskonto. Disse regler findes i lov om be-

talingskonti, som gennemfører betalingskontodirektivet

fra 2014. Ifølge lov

om betalingskonti skal pengeinstitutter tilbyde en forbruger en basal beta-

lingskonto, jf. § 11, stk. 1. Denne konto skal give forbrugeren ret til at foretage

en række transaktioner, f.eks. indsættelse af kontanter, hæve midler og for-

skellige typer betalingstransaktioner, jf. § 9. Disse tjenester skal pengeinsti-

tutterne tilbyde vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr, jf. § 12,

stk. 1.

Ved fastsættelse af størrelsen på et rimeligt gebyr indgår indkomstniveauet i

Danmark, de gennemsnitlige gebyrer, som opkræves i Danmark for tjeneste-

ydelser i forbindelse med betalingskonti, og pengeinstituttets omkostninger

og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal betalingskonto til forbrugere,

jf. § 12, stk. 4.

Uenigheden mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet vedrører

spørgsmålet, om der kan opkræves negative renter på en basal betalings-

konto. Forbrugerombudsmanden mener, at negative renter er en omkostning

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014.

C:\Users\JAHE\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\

6EOEU527\Redegørelse om forløbet om negative renter 13012022 - til

offentliggørelse.docx

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 146: Finanstilsynets redegørelse af 13. januar 2022 om forløbet omkring Finanstilsynets vurdering af bankernes mulighed for at opkræve negative renter

2/7

for forbrugerne i lovens forstand og derfor omfattet af lovens definition på ge-

byrer i § 2, nr. 16, og dermed også af bl.a. rimelighedskravet i § 12. En ind-

lånsrentesats er derimod defineret i § 2, nr. 17, som ”enhver

rentesats, der

betales

til

forbrugeren i forbindelse med midler på en betalingskonto”.

Efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse pålægger loven pengeinstitutterne at

tilbyde forbrugerne en basal betalingskonto vederlagsfrit eller mod betaling af

et rimeligt gebyr. Forbrugerne kan derfor ikke pålægges at betale en negativ

indlånsrente, men et gebyr, hvori der ved fastsættelsen af størrelsen kan

indgå pengeinstituttets omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde

en basal betalingskonto.

Finanstilsynet vurderer derimod, at reglerne om adgang til en basal betalings-

konto ikke er til hinder for, at pengeinstitutter opkræver negative renter. Dette

skyldes, at § 12, stk. 1, i lov om betalingskonti alene regulerer størrelsen på

gebyrer for de tjenesteydelser, der er nævnt i § 9. § 9 nævner ikke forrentning

af indeståender på en betalingskonto, men udelukkende forskellige typer af

betalingstransaktioner samt åbning, anvendelse og lukning af en betalings-

konto. Dvs. omkostninger forbundet med specifikke ydelser /funktioner knyttet

til kontoen. Derfor er negative renter ikke omfattet af § 12.

Starten på sagsforløbet

Sagsforløbet omkring fortolkningen af negative renter startede i august 2019,

hvor departementet i slutningen af august 2019 på foranledning af ministeren

anmodede Finanstilsynet om at svare på en række spørgsmål i forbindelse

med negative renter.

Finanstilsynet oplyste herefter departementet ”at det er et aftaleretligt spørgs-

mål, om der kan indføres negative renter på en indlånskonto. Den nuværende

lovgivning giver ikke mulighed for at gribe ind over for negative renter på ind-

lånskonti. Det bemærkes i den forbindelse, at selvom der i dag findes regler

om, at en basal betalingskonto kun må udbydes mod et rimeligt gebyr, så

regulerer denne bestemmelse ikke forrentningen af indeståendet på kon-

toen.”

Den første juridiske vurdering af spørgsmålet om negative renter

Den 6. december 2019 bad Erhvervsministeriet Finanstilsynet om en juridisk

vurdering af adgangen til at indføre negative renter med frist til mandag den

9. december 2019.

Den 9. december 2019 oplyste Finanstilsynet, at det var Finanstilsynets umid-

delbare vurdering, at reglerne om god skik for finansielle virksomheder og lov

om betalingskonti ikke forhindrer, at der indføres negative indlånsrenter. Den

øvrige finansielle lovgivning indeholder heller ikke regler, der forhindrer ind-

førelsen af negative renter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 146: Finanstilsynets redegørelse af 13. januar 2022 om forløbet omkring Finanstilsynets vurdering af bankernes mulighed for at opkræve negative renter

3/7

Den anden juridiske vurdering af spørgsmålet om negative renter

I lyset af den første umiddelbare juridiske vurdering bad Erhvervsministeriet

den 11. december 2019 om en grundigere vurdering af spørgsmålet. Finans-

tilsynet oversendte sin vurdering til Erhvervsministeriet den 3. januar 2020.

Frem til offentliggørelsen havde Erhvervsministeriet en række opklarende

spørgsmål til Finanstilsynets vurdering.

Den 3. februar 2020 offentliggjorde Finanstilsynet sin endelige vurdering af

spørgsmålet om negative renter. Finanstilsynet tilkendegav, at reglerne om

god skik for finansielle virksomheder og lov om betalingskonti ikke forhindrer,

at der indføres negative indlånsrenter. I den forbindelse anførte Finanstilsy-

net, at da ”forrentning” ikke er omfattet af begrebet ”gebyr” i lov om betalings-

konti, var det Finanstilsynets vurdering, at reglerne om gebyrstørrelse på en

basal betalingskonto ikke regulerer spørgsmålet om adgang til at indføre ne-

gative renter.

Finanstilsynet anførte endvidere, at man med denne vurdering ikke havde ta-

get stilling til, om der i aftalegrundlaget for indlånskonti i de enkelte pengein-

stitutter kan være begrænsninger i adgangen til at indføre negative renter.

Dette spørgsmål hører under de finansielle ankenævn og domstolene. De en-

kelte kunder i pengeinstitutterne vil kunne indbringe dette spørgsmål for dom-

stolene. Forbrugere har endvidere mulighed for at klage til Det finansielle An-

kenævn.

Endelig anførte Finanstilsynet, at den øvrige finansielle lovgivning, herunder

EU-reguleringen, heller ikke indeholder regler, der forhindrer indførelsen af

negative renter. Danske pengeinstitutter ville derfor kunne opkræve negative

renter på deres indlånskonti, såfremt aftalegrundlaget med deres kunder ikke

er til hinder herfor.

Dialog med Forbrugerombudsmanden

Finanstilsynet blev den 7. februar 2020 af Forbrugerombudsmanden for første

gang gjort opmærksom på, at denne myndighed ikke var enig i Finanstilsynets

fortolkning. Forbrugerombudsmanden gjorde bl.a. opmærksom på, at man

ikke mente, at negative renter skulle behandles som enhver anden rentened-

sættelse. Samme dag fastholdt Finanstilsynet sin fortolkning, men henviste

til, at Finanstilsynet – som det også fremgår af vurderingen – ikke havde for-

holdt sig til, om der aftaleretligt var hjemmel til at indføre negative renter, da

dette spørgsmål hører under ankenævnene eller domstolene. Senere samme

dag vendte Forbrugerombudsmanden tilbage og fastholdt, at der kunne sæt-

tes spørgsmål ved, om man kan konkludere så entydigt, som Finanstilsynet

havde gjort.

I perioden fra den 11. – 13. februar 2021 er der yderligere en udveksling af

synspunkter, som endte med, at Forbrugerombudsmanden anførte, at en

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 146: Finanstilsynets redegørelse af 13. januar 2022 om forløbet omkring Finanstilsynets vurdering af bankernes mulighed for at opkræve negative renter

4/7

eventuel sag, som Forbrugerombudsmanden måtte rejse – herunder en even-

tuel retssag - også vil omfatte en prøvelse af fortolkningen af god skik be-

kendtgørelsen og lov om betalingskonti, fordi disse spørgsmål er relevante

for forståelsen af den civilretlige gyldighed af negative renter.

Den 5. marts 2020 blev spørgsmålet igen drøftet på et kvartalsmøde mellem

Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet, hvor Forbrugerombudsmanden

anførte, at de havde overvejelser om at rejse en sag om negative renter mod

Jyske Bank. I forlængelse af dette møde iværksatte Finanstilsynet den 11.

marts 2020 en nabohøring af det svenske og finske finanstilsyn. Finanstilsy-

net bad de to tilsynsmyndigheder udtrykkeligt tage stilling til, hvorvidt beta-

lingskontodirektivet forhindrede negative renter. Begge tilsynsmyndigheder

kunne bekræfte, at deres regler om en basal betalingskonto ikke forhindrer

indførelse af negative renter.

Finanstilsynet orienterede den 19. marts 2020 Forbrugerombudsmanden om

resultatet af nabohøringen af Sverige og Finland. Forbrugerombudsmanden

takkede for denne orientering samme dag og oplyste, at de noterede sig det.

Den 5. maj 2021 oplyser Forbrugerombudsmanden Finanstilsynet, at Forbru-

gerombudsmanden i øjeblikket behandler sager vedrørende negative renter,

herunder spørgsmålet om den aftaleretlige hjemmel.

Den 24. juni 2021 orienterede Finanstilsynet sin bestyrelse om, at Forbruger-

ombudsmanden har taget en sag op om bankernes aftaleretlige mulighed for

at opkræve negative renter, hvor Forbrugerombudsmanden har bedt et kon-

kret pengeinstitut om en redegørelse for, hvor i deres aftalegrundlag, der er

hjemmel til at indføre negative renter.

Den 2. november 2021 oplyste Forbrugerombudsmanden på et kvartalsmøde

Finanstilsynet om, at man overvejer at køre en sag mod en større bank om

opkrævning af negative renter. Det blev ikke oplyst noget om, hvilke argu-

menter der ville blive inddraget i sagen.

Onsdag den 17. november 2021 orienterede Forbrugerombudsmanden på et

statusmøde Finanstilsynet om, at hun i en sag mod Jyske Bank overvejer at

fremføre, at negative renter ikke kan opkræves, i det omfang kontoen er om-

fattet af reglerne om en basal betalingskonto.

På baggrund af disse oplysninger orienterede Finanstilsynet på et styrelses-

møde fredag den 19. november 2021 Erhvervsministeriet om, at forbruger-

ombudsmanden havde tilkendegivet, at hun i relation til en konkret sag ville

gøre gældende, at reglerne omkring en basal betalingskonto gør, at der ikke

er adgang til at opkræve negative renter.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 146: Finanstilsynets redegørelse af 13. januar 2022 om forløbet omkring Finanstilsynets vurdering af bankernes mulighed for at opkræve negative renter

5/7

Tirsdag den 23. november 2021 drøftede Finanstilsynet igen spørgsmålet

med Forbrugerombudsmanden. Finanstilsynet gav udtryk for, at en fornyet

vurdering af spørgsmålet ikke havde ændret på Finanstilsynets tolkning af

reglerne, men at Finanstilsynet forventede at stille spørgsmål til Kommissio-

nen i lyset af, at Forbrugerombudsmanden konkret ville gøre en anden for-

tolkning gældende over for en finansiel virksomhed.

Den 24. november 2021 anmodede Finanstilsynet Kommissionen om en for-

tolkning af betalingskontodirektivet.

Den 29. november 2021 blev der afholdt et møde mellem Erhvervsministeriet,

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden, hvor Finanstilsynet og Forbru-

gerombudsmanden over for departementet redegjorde for deres synspunkter

i forhold til spørgsmålet om negative renter.

Den 4. december 2021 fremsendte Finanstilsynet og Forbrugerombudsman-

den uddybende materiale til Kommissionen, som kort angav forhold og argu-

menter, der kan inddrages i belysningen af problemstillingen og myndighe-

dernes forskellige fortolkning af reglerne.

Finanstilsynets bemærkninger til hændelsesforløbet

Som det fremgår af tidslinjen ovenfor, så offentliggjorde Finanstilsynet i star-

ten af 2020 sin vurdering af, at den finansielle lovgivning ikke forhindrede, at

der blev indført negative renter. Forbrugerombudsmanden tilkendegav på

dette tidspunkt, at de ikke mente, at man kunne konkludere så entydigt, som

Finanstilsynet havde gjort. Forbrugerombudsmanden tilkendegav endvidere,

at en eventuel retssag om negative renter ville omfatte en prøvelse af fortolk-

ningen af god skik bekendtgørelsen og lov om betalingskonti. I forbindelse

med et kvartalsmøde oplyste Forbrugerombudsmanden, at man havde over-

vejelser om at rejse en sag om negative renter mod Jyske Bank. Finanstilsy-

net iværksatte herefter en nabohøring af tilsynsmyndighederne i Sverige og

Finland. Da Finanstilsynet fandt, at deres vurdering var korrekt, og da Finans-

tilsynene i Sverige og Finland tilkendegav, at de fortolkede reglerne på

samme måde som Finanstilsynet, fandt Finanstilsynet ikke anledning til at

stille spørgsmål til Kommissionen om fortolkningen af betalingskontodirekti-

vet. Dette er udtryk for sædvanlig praksis.

Forbrugerombudsmanden oplyste herefter i november 2021, at hun i den kon-

krete sag ville anfægte Finanstilsynets fortolkning af betalingskontodirektivet.

I lyset af at Forbrugerombudsmanden havde noteret sig orienteringen om re-

sultatet af nabohøringen, antog Finanstilsynet, at sagen ville dreje sig om,

hvorvidt den pågældende bank havde aftaleretlig hjemmel til at opkræve ne-

gative renter. Dette spørgsmål havde Finanstilsynet udtrykkeligt ikke taget

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 146: Finanstilsynets redegørelse af 13. januar 2022 om forløbet omkring Finanstilsynets vurdering af bankernes mulighed for at opkræve negative renter

6/7

stilling til i sin fortolkning af 3. februar 2020, da det falder uden for Finanstil-

synets kompetence. Finanstilsynet havde derfor også i notatet anført, at dette

spørgsmål hører under ankenævnet eller domstolene.

Da Finanstilsynet i november 2021 bliver bekendt med, at Forbrugerombuds-

manden fastholder at løfte spørgsmålet i forbindelse med en konkret sag,

fandt Finanstilsynet på baggrund af en dialog med Erhvervsministeriet anled-

ning til at anmode Kommissionen om en fortolkning af betalingskontodirekti-

vet. Finanstilsynet fremsendte denne anmodning, fordi den vil kunne bidrage

til at skabe mere klarhed over retstilstanden. Det er dog i sidste ende dom-

stolene der tager stilling til fortolkningen af betalingskontodirektivet. En ende-

lig afklaring heraf ved domstolene kan dog tage flere år, hvorfor Finanstilsynet

finder det relevant at søge at indsamle eventuelle yderligere fortolkningsbi-

drag.

Kommissionen har tilkendegivet, at den først skal konsultere dens juridiske

tjeneste, inden de kan besvare det fremsendte spørgsmål. Den er dog op-

mærksom på sagens politiske karakter i Danmark og vil vende tilbage med

information om processen.

Fornyet vurdering af spørgsmålet om negative renter

Finanstilsynet er enig med Forbrugerombudsmanden i, at direktivet om beta-

lingskonti har til formål at sikre forbrugerne adgang til en række basale beta-

lingstjenester. Det følger også af direktivet, at disse tjenester skal tilbydes

enten vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr.

Finanstilsynet er derimod ikke enig med Forbrugerombudsmanden i, at en

negativ rente skal anses for at være et gebyr, som skal medtages i vurderin-

gen af, hvad der er et rimeligt gebyr efter § 12, stk. 1, i lov om betalingskonti.

Det er forsat Finanstilsynets opfattelse, at reglerne om en basal betalings-

konto ikke regulerer adgangen til at indføre negative renter, idet der grund-

læggende sondres mellem rente og gebyrer. Lov om betalingskonti og det

bagvedliggende direktiv sondrer mellem gebyrer og renter. Gebyrer er beta-

ling for omkostninger eller strafafgifter, mens renter er vederlag for opbeva-

ring af midler. Negative renter på indlånskonti er udtryk for betaling for opbe-

varing af midler, selvom der nu er tale om en betaling fra kontohaver og ikke

længere til kontohaver. Negative renter er derfor ikke et gebyr.

Det forhold, at definitionen på en indlånsrente anfører, at denne skal betales

til en forbruger medfører ikke, at renten skal anses for at være et gebyr. En

negativ rente er stadig udtryk for en betaling for at stille likviditet til rådighed

for en anden. Det er således udviklingen på pengemarkedet, der har medført,

at vederlag for indlån ikke længere betales til kontohaver, men er noget, som

kontohaver skal betale for at placere likviditet i banken. I direktivets termino-

logi er det stadig et vederlag for ”opbevaring af midler på en betalingskonto”.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 146: Finanstilsynets redegørelse af 13. januar 2022 om forløbet omkring Finanstilsynets vurdering af bankernes mulighed for at opkræve negative renter

7/7

Renter har som følge af denne opfattelse intet at gøre med de faciliteter, der

er knyttet til en betalingskonto, herunder ind- og udbetaling samt gennemfø-

relse af betalingstransaktioner. Det er kun gebyrer for disse tjenester, der skal

tilbydes vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr.

Finanstilsynet finder således, at lov om betalingskonti alene regulerer størrel-

sen på gebyrer for de tjenesteydelser, der skal være omfattet af en basal be-

talingskonto. Disse tjenesteydelser omfatter udelukkende forskellige typer be-

talingstransaktioner samt åbning, anvendelse og lukning af en betalingskonto.