Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 145
Offentligt
2514068_0001.png
Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 96
Offentligt
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 8382
Doknr.
498028
Dato
20-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 3. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 96 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 96:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke midlertidige løsninger der findes i de store og
middelstore byer for udsatte borgere, efter flere banker har lukket for deres
generelle adgang til at hæve kontanter i fysiske filialer?”
Svar:
Der er ikke et samlet overblik over, hvilke midlertidige løsninger over udsatte
borgeres adgang til kontanter der findes i de store og middelstore byer.
Arbejdsgruppen om udsatte gruppers adgang til kontanter, der blev nedsat d.
26. maj 2021, har inddraget en række interessenter i sit arbejde. Herunder bl.a.
KL, Finans Danmark, Aarhus Kommune, Odense Kommune og Københavns
Kommune.
I de nævnte kommuner, som altså ikke udgør et samlet billede, findes der i
forskelligt omfang midlertidige løsninger, som adresserer udfordringen med
udsatte gruppers adgang til kontanter. I Aarhus er der et samarbejde mellem
kommunen og Nordea om at tilvejebringe kontanter for udsatte. I Odense er
der et samarbejde mellem kommunen og en lokal bank, hvor banken gennem
brug af dens såkaldte universalkonto har kunnet udbetale kontanter til udsatte
borgere. Endelig er der i København et samarbejde mellem Arbejdernes
Landsbank, Nordea og Københavns Kommune med Finans Danmark som
facilitator.
Det skal dertil bemærkes, at det ikke er sådan, at muligheden for at hæve
kontanter i bankerne er helt væk: Der eksisterer ikke en officiel statistik over
antallet af kontantkasser i Danmark, men Finans Danmark vurderer, at der på
nuværende tidspunkt stadig er en række betjente kontantkasser åbne i
Danmark - herunder i alle de fire største byer.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Kopi af SOU alm. del - svar på spm. 96 og 97 om, hvilke midlertidige løsninger der findes i de store og middelstore byer for udsatte borgere, efter flere banker har lukket for deres generelle adgang til at hæve kontanter i fysiske filialer, fra social- og ældreministeren
2514068_0002.png
Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 97
Offentligt
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 8382
Doknr.
498028
Dato
20-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 3. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 97 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 97:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren forventer, at
der er en løsning for
udsatte borgere, herunder ældre, hjemløse og flere grupper af mennesker med
handicap, som ikke kan få adgang til deres egne penge, efter at flere banker har
lukket de fysiske filialer og dermed adgangen til at hæve kontanter uden et
hævekort?”
Svar:
Regeringen nedsatte d. 26. maj 2021 en tværministeriel arbejdsgruppe
bestående af Social
og Ældreministeriet, Erhvervsministeriet og
Finansministeriet, der under inddragelse af interessenter skal klarlægge
omfanget af problemet med adgangen til kontanter for bl.a. hjemløse og andre
udsatte borgere, der af forskellige årsager ikke er i stand til at benytte hverken
betalings- eller hævekort. Derudover skal arbejdsgruppen komme med forslag
til, hvordan man sikrer disse udsatte borgere adgang til kontanter.
Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Social- og Ældreministeriet,
Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Arbejdsgruppen har inddraget
følgende interessenter: Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer
(repræsenteret af Lev), Rådet for Socialt Udsatte, KL, Finans Danmark, Aarhus
Kommune, Odense Kommune og Københavns Kommune.
Arbejdsgruppen har under arbejdet med at udarbejde beslutningsgrundlaget til
regeringen vurderet, at der er tale om en kompleks problemstilling, der bl.a.
nødvendiggør en grundig juridisk afdækning af mulige løsningsmodeller.
Det er min forventning, at regeringen vil fremlægge forslag til håndtering af
udsatte gruppers adgang til kontanter i begyndelsen af 2022.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1