Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 131
Offentligt
2510342_0001.png
7. januar 2022
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 18. januar 2022
1) Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning
KOM(2021)823
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
2) Præsentation af det franske formandskabsprogram
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministe-
riet
3) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)
KOM(2020)408
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
4) Rådskonklusioner vedr. undersøgelsen for bæredygtig vækst og varslingsrapporten for
2022 samt anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022
KOM(2021)740, KOM(2021)741, KOM(2021)742
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
5) Forberedelse af G20-møde for finansministre og centralbankchefer, 17.-18. februar 2022
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
6) Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensationsord-
ninger (SURE)
KOM(2021)825 og KOM(2022)03
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
7) Makrofinansiel assistance til Moldova 2022-2024
KOM(2022)04
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
Dagsordenspunkt 2:
Præsentation af det franske
formandskabsprogram
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
Frankrig varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2022. Det franske formandskab ventes på
ECOFIN 18. januar 2022 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side venter man at
kunne tilslutte sig en generel støtte i Rådet til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske
holdning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.
2. Baggrund
Frankrig har EU-formandskabet i 1. halvår af 2022. Det franske formandskab ven-
tes på ECOFIN 18. januar 2022 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på
ECOFIN-området. Frankrig ventes i forlængelse af de foregående formandskaber
at prioritere genopretningen af de europæiske økonomier samt en række igangvæ-
rende finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til
bilag 1
for en oversigt over centrale ECOFIN-sager.
Økonomisk-politiske område
Der skal arbejdes videre med implementeringen af genopretningsinstrumentet
(Next
Generation EU,
NGEU) og genopretningsfaciliteten (Recovery
and Resilience Fa-
cility,
RRF), som skal bidrage til at imødegå de økonomiske konsekvenser af krisen
og styrke den grønne og digitale omstilling i EU-landene.
Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene
optager fælles EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde
finansiel assistance for op til 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumen-
tet finansierer blandt andet genopretningsfaciliteten, som skal yde finansiel assi-
stance på op til 672,5 mia. euro, heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia.
euro i lån.
ECOFIN ventes også i 1. halvår 2022 at skulle tage stilling til Kommissionens for-
slag til rådsimplementerende beslutninger vedr. de respektive landes genopretnings-
planer, hvor der udestår godkendelse i Rådet af 5 planer. ECOFIN ventes løbende
at have horisontale drøftelser om status for implementeringen af genopretningsfa-
ciliteten.
Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det
europæiske semester
for 2022 på baggrund af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst
og varslingsrapport (som identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske
ubalancer) samt udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed, som blev of-
fentliggjort 24. november 2021. Arbejdet med semesteret for 2022 vil i højere grad
vende tilbage til kerneelementerne i det europæiske semester ift. semesteret i 2021,
der var tilpasset arbejdet med genopretningsfaciliteten. Kommissionen ventes bl.a.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0003.png
at genindføre landerapporter og foreslå landeanbefalinger, der dækker både struk-
turpolitiske temaer og finanspolitik mhp. vedtagelse i Rådet.
ECOFIN ventes også at have drøftelser af
Stabilitets- og Vækstpagten og proceduren for
makroøkonomiske ubalancer
i forlængelse af Kommissionens meddelelse af 19. oktober
2021 om evaluering af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer, ligesom der
kan komme drøftelser vedr.
Stabilitets- og Vækstpagtens implementering,
herunder ifm.
Kommissionens vurderinger af EU-landenes offentlige finanser på baggrund af
dens økonomiske prognose i foråret 2022. Kommissionen har meddelt, at betingel-
serne vurderes opfyldt for,
at den såkaldte ”generelle undtagelsesklausul” er aktiv i
2022 (ligesom i 2020 og 2021) i lyset af COVID-19-krisen. Med den generelle und-
tagelsesklausul henviser Kommissionen til fleksibilitet i EU’s fælles finanspolitiske
regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet indebærer, at der kan tages højde
for alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller euroområdet ifm. vurderinger af EU-
landenes finanspolitik. Det er op til Kommissionen at implementere reglerne og
deres fleksibilitet i praksis. Det ventes, at Kommissionen vil præsentere retningslin-
jer vedrørende landenes finanspolitikker for 2023.
Det finansielle område
På det finansielle område ventes en central prioritet at være det videre arbejde med
at styrke bankunionen. Man ventes således at fortsætte drøftelser om en fælles ind-
skudsforsikringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder EU-tiltag til at reducere
risici for kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag). Det gælder fx drøf-
telser om EU-rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i pro-
blemer og bliver nødlidende (BRRD), hvor Kommissionen ventes at fremsætte for-
slag til revision af de eksisterende rammer i 2022. EDIS vil alene omfatte bankuni-
onens deltagerlande. Risikoreduktionstiltag omfatter generelt alle EU-lande uanset
deltagelse i bankunionen.
Kommissionen har i oktober 2021 fremsat forslag om revision af
EU’s kapitalkrav-
regler. Forslaget har bl.a. til formål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen
for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af Basel III), som har stor betydning
for rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter. Formandskabet ven-
tes at prioritere fremskridt i forhandlingerne i Rådet om forslagene.
Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også at være en central prio-
ritet for formandskabet. Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til nye tiltag
på hvidvaskområdet, herunder en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed byggende på
styrkede og mere ensartede EU-regler. Forslagene forhandles aktuelt i Rådet.
Kommissionen har i september 2021 fremsat en pakke på forsikringsområdet, her-
under et forslag om revision af regler for forsikrings- og pensionsselskaber (Solvens
II-reglerne) samt forslag til en harmonisering af de nationale regler for genopretning
og afvikling af sådanne selskaber. Formandsskabet ventes at prioritere fremskridt i
forhandlingerne i Rådet om disse forslag.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0004.png
Der ventes derudover fokus på en eksisterende handlingsplan for digital finans, vi-
dereudvikling af kapitalmarkedsunionen, nedbringelse af misligholdte lån (NPL)
samt ny strategi for bæredygtig finansiering, som er en del af Kommissionens
Grønne Pagt (”European Green Deal”), herunder forslag om en EU-standard for
grønne obligationer (”Green Bond Standard”).
Skatteområdet
På selskabsskatteområdet ventes fokus på EU-implementering af OECD-aftalen
om international selskabsbeskatning. Aftalen indebærer omfordeling af beskat-
ningsretten til indkomsten i de største og mest profitable globale koncerner mhp.
delvis beskatning i markedslandet (spor 1), samt en global minimumsbeskatning på
15 pct. af alle store multinationale koncerner (spor 2).
Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktivforslag om EU-implemente-
ring af spor 2 om effektiv minimumsbeskatning. ECOFIN ventes at behandle for-
slaget under fransk formandskab.
Ift. bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse vil ECOFIN desuden muligvis
drøfte et forslag til
revision af det administrative skattesamarbejde
(DAC8), som skal sikre,
at oplysninger om kryptoaktiver og elektronisk valuta udveksles automatisk mellem
EU-landene.
Der vil desuden muligvis være drøftelser af et kommende forslag om fælles EU-
regler til
bekæmpelse af skatteundgåelse ved brug postkasseselskaber.
Under det franske formandskab ventes desuden
ajourføring af EU’s
sortliste over skat-
tely uden for EU,
der opdateres halvårligt. Muligvis vil det franske formandskab lige-
ledes fortsætte arbejdet med
mandatet for Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning
(Code of Conduct on Business Taxation).
Fit-for-55-pakken mv.
Fit-for-55-pakken ventes at være en central prioritet for det franske formandskab,
og ECOFIN ventes således at skulle arbejde med de relevante dele heraf, herunder
strategien for bæredygtig finansiering, grøn budgetpraksis på tværs af EU-lande,
revisionen af energibeskatningsdirektivet, forslaget om en CO
2
-grænsetilpasnings-
mekanisme samt forslaget om oprettelsen en Social Klimafond.
Herudover ventes drøftelser af Kommissionens forslag af 22. december 2021 om
nye indtægter
til EU’s budget samt
revision af EU’s flerårige
finansielle ramme.
Budgetområdet
På budgetområdet ventes bl.a. en rådshenstilling om decharge på baggrund af Re-
visionsrettens årsrapport om implementering af EU-budgettet i 2020.
Kommissionens pakke af 22. december 2021 indeholder forslag til nye indtægtskil-
der til EU’s budget baseret på henholdsvis provenu fra EU’s kvotehandelssystem,
provenu fra indførslen af en CO
2
-grænsetilpasningsmekansime samt provenu fra
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
implementeringen af spor 1 i OECD-aftalen. I sammenhæng hermed har Kommis-
sionen fremlagt
forslag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for
2021-27, herunder bl.a. mhp. at afholde udgifter til forslaget om etablering af en
social klimafond.
Øvrige sager
ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF- og
G20-møder, særligt IMF’s forårsmøde 20.-22. april 2022.
3. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-
sige konsekvenser for Danmark.
6. Økonomiske konsekvenser
Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s
dagsordener i 1. halvår 2022 vil imidlertid kunne have væsentlige statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
7. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu
ikke, men der ventes generel støtte til det franske formandskabs arbejdsprogram og
prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2022.
9. Generel dansk holdning
Fra dansk side venter man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det franske
formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske
holdning til de enkelte sager blive fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0006.png
Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager
Økonomisk-politiske sager
Sag/initiativ
Forløb/status
Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og
EU’s
finansministre (den
ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft
(styrkelse af ØMU’en)
drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.
Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og den
finansielle regulering for alle EU-lande ventes fortsat at
være en central del af ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet
kan også komme til at omfatte andre emner inden for det
økonomisk-politiske område.
Genopretningsfacilitet
(RRF)
Genopretningsfaciliteten skal understøtte reformer og in-
vesteringer til økonomisk genopretning i lyset af CO-
VID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.
Fra genopretningsfaciliteten kan der ydes finansiel assi-
stance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån.
Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaci-
liteten kan udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser),
heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.
Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-
ment på 750 mia. euro, som finansierer en række EU-
budgetprogrammer til økonomisk genopretning i lyset af
COVID-19, særligt genopretningsfaciliteten.
Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-
delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-
ger i 2019, BNP pr. indbygger i 2019, ledighed i 2019 og
BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21) en nominel øvre
grænse for direkte støtte til landet.
Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra
genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopret-
ningsplan, som forklarer, hvordan genopretningsplanen
styrker landets økonomiske og sociale robusthed, bidra-
ger til grøn og digital omstilling mv.
Genopretningsplanen skal afleveres til Kommissionen,
der herefter skal vurdere planen efter forordningen. Rå-
det skal herefter tage stilling til Kommissionens forslag til
rådsimplementerende beslutninger vedr. de respektive
landes genopretningsplaner. Udbetaling af den finansielle
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0007.png
assistance sker i takt med, at landet opnår målsætninger
og milepæle i overensstemmelse med planen.
Kommissionen har fremlagt rådsimplementerede beslut-
ninger for 22 planer, der efterfølgende er godkendt af Rå-
det. Kommissionen har også gennemført forudbetalinger
til en række lande med godkendte rådsimplementerende
beslutninger, herunder Danmark, samt påbegyndt udbe-
talinger til EU-lande på baggrund af opfyldte mål og mi-
lepæle.
Evaluering af EU’s øko-
Kommissionen offentliggjorde 19. oktober 2021 en med-
nomiske og finanspoliti- delelse, som skal danne basis for overordnede drøftelser
ske rammer
om EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer, herun-
der Stabilitets- og Vækstpagten, i den kommende tid.
Kommissionen har ikke fremlagt konkrete forslag om
ændringer af EU’s økonomiske og finanspolitiske
ram-
mer eller meddelt, hvornår det eventuelt vil ske. Kom-
missionen ventes at konkludere vedr. næste skridt i løbet
af 2022.
Meddelelsen af 19. oktober 2021 bekræfter generelt vur-
deringerne fra en tidligere meddelelse af 5. februar 2020,
som bl.a. fandt, at de økonomiske og finanspolitiske reg-
ler i EU havde bidraget til at korrigere eksisterende uba-
lancer, fremme konvergens og koordination samt redu-
cere gæld og underskud.
I forlængelse af meddelelsen ventes emner i debatten bl.a.
at være mulig forenkling af reglerne, behovet for at sikre
gradvis, vedvarende og vækstvenlig gældsreduktion,
fremme af modcykliske finanspolitikker samt behovet for
offentlige investeringer i de kommende år, herunder i
grøn og digital omstilling,
Meddelelsen oplyser derudover, at Kommissionen for-
venter at offentliggøre nærmere vejledning i første kvartal
2022 for landenes finanspolitikker i den kommende tid til
brug for forberedelsen af landenes stabilitets- og konver-
gensprogrammer.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0008.png
Finansielle sager
Sag/initiativ
Forløb/status
Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af
holdte lån (NPL)
forslag om misligholdte lån (”Non-Performing
Loans” –
NPL) møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.
Pakken indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige til-
tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-
slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder
for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til
hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-
nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af
forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,
og enighed i Rådet i 2. halvår 2019 om den andel del om
et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed.
Der blev opnået politisk enighed med Europa-Parlamen-
tet i juni 2021 om forslaget til udvikling af sekundære
markeder for misligholdte lån. Det franske formandskab
ventes at forsøge at nå enighed med Europa-Parlamentet
om forslaget om realisering af sikkerhed for lån.
Kommissionen præsenterede 15. december 2020 en ny
handlingsplan for at nedbringe misligholdte lån, særligt i
lyset af COVID-19-krisen.
Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om
ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (”European Depo-
nen (EDIS)
sit Insurance Scheme”
EDIS) og -fond for landene i
bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager
i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-
rolande. EDIS skal bidrage til at reducere det negative
samspil mellem banker og stater, som sås under finans-
krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige
finanser påvirkede hinanden negativt.
Kommissionen fremlagde i oktober 2017 en meddelelse
om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indeholder
bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder en
gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indskyder-
garantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingelser
er opfyldte.
Der arbejdes som led i en styrkelse af bankunionen på
fremskridt med EDIS i sammenhæng med fremskridt
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0009.png
med andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risikoen
for nye kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstil-
tag). Drøftelserne ventes at fortsætte i 1. halvår 2022.
Færdiggørelse af Basel Kommissionen har 27. oktober 2021 fremsat forslag om
III
revision af EU’s kapitalkravregler. Forslaget har bl.a. til
formål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen
for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af Basel
III), som har stor betydning for rammevilkårene for dan-
ske penge- og realkreditinstitutter.
Basel-anbefalingerne indeholder bl.a. et kapitalgulv, der
skal sikre et minimum af kapital i institutter, som benytter
såkaldt interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.
Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-
busthed, men kan i et vist omfang svække kapitalkravenes
risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at kapitalkra-
vene er højere for eksponeringer med større risiko for tab
og omvendt. Kapitalgulvet kan samtidig betyde et højere
kapitalkrav for de danske penge- og realkreditinstitutter.
Derudover indeholder forslagene emner, der ikke har
baggrund i Basel-anbefalinger. Det gælder bl.a. øget inte-
gration af bæredygtighedsrisici i reguleringen (såkaldte
ESG-risici), harmonisering af rammerne for tredjelands-
filialer, samt en harmonisering af visse krav fsva. tilsyn,
sanktioner og ledelsesmedlemmers egnethed.
Drøftelserne om forslagene er indledt i Rådet i 2. halvår
2021. Det franske formandskab ventes at fortsætte drøf-
telserne mhp. rådsenighed.
EU-tiltag til hvidvaskbe- Kommissionens har 20. juli 2021 fremsat forslag om nye
kæmpelse
EU-tiltag på hvidvaskområdet, herunder forslag om en
ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed, forslag til ændring af
EU’s hvidvaskdirektiv, ny hvidvaskforordning og forslag
til forordning om pengeoverførsler. Forslagene bygger
bl.a. på rådskonklusioner fra november 2020 og en hand-
lingsplan fra Kommissionen fra maj 2020.
EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal bl.a. føre direkte
tilsyn med udvalgte
af EU’s største
og grænseoverskri-
dende kreditinstitutter og andre finansielle institutter,
hvor risikoen for hvidvask anses for størst. Myndigheden
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0010.png
skal derudover føre tilsyn med de nationale hvidvasktil-
synsmyndigheder og derigennem indirekte tilsyn med de
forpligtede enheder, som ikke er udvalgt til direkte tilsyn.
Drøftelserne om forslagene er pågået i 2. halvår 2021.
Det franske formandskab ventes at fortsætte drøftelserne
mhp. rådsenighed.
Ny strategi for bæredyg- Kommissionen har i juli 2021 fremlagt en ny strategi for
tig finansiering
bæredygtig finansiering, herunder forslag til en EU-
ramme for grønne obligationer. Strategien er en del af
Kommissionens Grønne Pagt (European
Green Deal).
Stra-
tegien bygger videre på Kommissionens handlingsplan
for bæredygtig finansiering fra maj 2018.
Forhandlingerne om forslaget om grønne obligationer er
igangsat i Rådet. Det franske formandskab ventes at fort-
sætte drøftelserne mhp. rådsenighed.
Digital operationel mod- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om
standsdygtighed (cyber- at styrke EU-landenes finansielle sektorers digitale ope-
robusthed) (DORA)
rationelle modstandsdygtighed (cyberrobusthed).
Forslaget indeholder regler om styring, herunder IT-risi-
kostyring, sikkerhedstest, hændelsesrapportering, bered-
skaber, leverandørstyring og et fælles-tilsyn med kritiske
tredjepartsleverandører vedr. it-drift.
Det franske formandskab ventes at forhandle med Eu-
ropa-Parlamentet om forslaget.
Regulering af kryptoakti- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om
ver (MICA)
regulering af kryptoaktiver, fx virtuelle valutaer, bl.a. Fa-
cebooks Libra/Diem. Forslaget har til formål at regulere
og fremme kontrolleret brug af kryptoaktiver under hen-
syn til finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse.
Kommissionens forslag indebærer bl.a., at udbydere af
kryptoaktiver skal have fysisk tilstedeværelse og have til-
ladelse af en national tilsynsmyndighed i et EU-land,
hvorefter en udbyder vil kunne udbyde et kryptoaktiv i
alle EU-lande uden yderligere tilladelse
(”EU passport”).
Udbydere vil skulle efterleve kapitalkrav, standarder om
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0011.png
organisering, og de vil skulle adskille egne midler fra de-
res kunders midler samt efterleve krav til deres IT-syste-
mer for at undgå cybertyveri og -angreb.
Det franske formandskab ventes at forhandle med Eu-
ropa-Parlamentet om forslaget.
Pakke på forsikringsom- Kommissionen fremsatte 22. september 2021 en pakke
rådet (revision af Solvens af nye forslag på forsikringsområdet. Pakken består af et
II mv.)
forslag til en revision af Solvens II-direktivet om udø-
velse af forsikringsvirksomhed, herunder en tilhørende
delegeret forordning (samlet ’Solvens II-reglerne’), samt
et forslag til et nyt direktiv for genopretning og afvikling
af forsikringsselskaber. Pakken indeholder også en med-
delelse, hvori Kommissionen bl.a. redegør for sine over-
vejelser vedr. en evt. harmonisering af reglerne for natio-
nale forsikringsgarantiordninger.
Drøftelserne om direktivforslagene er indledt i Rådet i 2.
halvår 2021. Det franske formandskab ventes at fortsætte
drøftelserne mhp. rådsenighed.
Pakke på kapitalmarkeds- Kommissionen har 25. november 2021 fremsat en pakke
området
af forslag på kapitalmarkedsområdet, der skal bidrage til
den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder,
den såkaldte kapitalmarkedsunion.
Pakken indeholder forslag om i) et såkaldt fælles europæ-
isk adgangspunkt (”European Single Access Point” –
ESAP), som digitalt samler offentlige finansielle og ikke-
finansielle oplysninger om europæiske virksomheder,
herunder om bæredygtighed, ii) revision af direktiver om
forvaltere af alternative investeringsfonde (”Alternative
Investment Fund Managers” –
AIFM) og kollektive in-
vesteringsinstitutter (”Undertakings for Collective In-
vestment in Transferable Securities” –
UCITS), iii) revi-
sion af forordningen om europæiske langsigtede investe-
ringsfonde (”European Long-Term Investment Funds”
-
ELTIF), iv) revision af regler om markeder for finansielle
instrumenter mhp. at øge gennemsigtighed i handlen med
finansielle instrumenter i EU, fx aktier og obligationer,
herunder ved at styrke incitamentet til at etablere udby-
dere af såkaldt konsolideret løbende handelsinformation
(”Consolidated Tape Provider” –
CTP).
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0012.png
Det franske formandskab ventes at igangsætte drøftel-
serne mhp. rådsenighed.
Skatte- og afgiftssager
Sag/initiativ
Forløb/status
Beskatning af den digitale 137 af 141 medlemmer af OECD's Inclusive Framework
økonomi
Implemente- (IF) har tilsluttet sig den aftale om international beskat-
ning, der blev indgået 8. oktober 2021. Landene bag af-
ring af OECD-aftalen
talen repræsenterer mere end 90 pct. af verdens BNP, og
aftalen indebærer:
-
delvis omfordeling af beskatningsretten
til indkom-
sten i de største og mest profitable globale koncerner
(spor 1), således at 25 pct. af residualprofitten (dvs. profit,
som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med
omsætning over 20 mia. euro beskattes i markedslandet.
Der forhandles fortsat i OECD om den tekniske ud-
møntning af spor 1.
-
en global minimumsskat på 15 pct.
(spor 2), som skal
sikre, at indkomsten i alle store multinationale koncerner
med omsætning på mindst 750 mio. euro betaler skat op
til dette minimumsniveau.
Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktivfor-
slag til implementering af spor 2 om effektiv minimums-
beskatning af større multinationale koncerner.
Med forslaget lægges op til EU-implementering af de væ-
sentligste elementer af OECD-aftalens spor 2 om en ef-
fektiv minimumsbeskatning af større multinationale kon-
cerner. Kommissionens forslag lægger sig tæt opad
OECD's modelregler, idet Kommissionen dog mhp. at
sikre fri etableringsret foreslår en udvidelse af minimums-
beskatningens anvendelsesområde.
ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-
mandskab.
Det administrative skat-
tesamarbejde (Directive
of Administrative Corpo-
ration - DAC)
Kommissionen ventes at fremsætte forslag til endnu en
revision af det administrative skattesamarbejde (DAC8).
Forslaget ventes at vedrøre automatisk udveksling af op-
lysninger ifm. anvendelsen af alternative betalings- og in-
vesteringsmidler som kryptoaktiver og elektronisk valuta.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0013.png
ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under fransk for-
mandskab.
Fælles EU-regler til be-
kæmpelse af skatteund-
gåelse ved brug af post-
kasseselskaber
Kommissionen fremsatte 22. december 2021 et forslag,
der skal bekæmpe skatteundgåelse ved brug af postkasse-
selskaber (dvs. juridiske enheder, der ikke har økonomisk
aktivitet eller substans, men som kun bliver brugt til at
opnå skattefordele eller til at facilitere skatteundgåelse).
ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-
mandskab.
EU’s fælles sortliste over
ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om
skattely
en fælles sortliste over skattely. Listen samt den tilhø-
rende observationsliste er siden løbende blevet opdateret.
Efter seneste opdatering 5. oktober 2021 er 9 lande på
sortlisten, mens 15 lande er på observationslisten.
Under det franske formandskab ventes sortlisten og ob-
servationslisten opdateret (muligvis ifm. marts-ECO-
FIN). Derudover vil det franske formandskab muligvis
arbejde videre med mulige styrkelser af listen, herunder
øget koordinering af de defensive foranstaltninger mod
lande på listen, udvikling af et nyt kriterium om informa-
tionsudveksling om reelle ejere af selskaber mv. (krite-
rium 1.4) samt muligvis en udvidelse af sortlistens geo-
grafiske anvendelsesområde.
Adfærdskodeksgruppens
mandat (Code of Con-
duct on Business Taxa-
tion
CoC)
EU-landene vedtog 27. november 2020 rådskonklusioner
om international beskatning, herunder god skatteforvalt-
ning i og uden for EU.
Rådskonklusionerne fremhæver drøftelserne af en revi-
sion af Adfærdskodeksgruppens mandat.
Det er muligt, at det franske formandskab vil arbejde vi-
dere med revisionen af Adfærdskodeksgruppens mandat.
Moms i den digitale tids- Kommissionen forventes i løbet af 2022 at fremsætte en
pakke af forslag, der har til hensigt at tilpasse momssyste-
alder
met til den digitale tidsalder. Det forventes, at forslagene
vedrører regler for den momsmæssige behandling af plat-
forme, regler der muliggør, at alle virksomheder kun skal
registreres ét sted, samt regler vedrørende digitale moms-
rapporteringskrav.
ECOFIN ventes under fransk formandskab at drøfte ge-
nerelle forhold relateret til Kommissionens kommende
forslag, særligt i lyset af foreløbige erfaringer med de nye
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0014.png
nye fælles momsregler ifm. elektronisk salg (e-handel),
som trådte i kraft 1. juli 2021.
Tobaksbeskatningsdirek- Kommissionen ventes under fransk formandskab at
tivet
fremsætte forslag til revision af tobaksbeskatningsdirek-
tivet.
ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under fransk for-
mandskab.
Revision af reglerne for Kommissionen ventes under fransk formandskab at
privatpersoners grænse- fremsætte forslag til revision af reglerne for privatperso-
handel
ners grænsehandel.
ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under fransk for-
mandskab.
Det grønne område/klima
Sag/initiativ
Forløb/status
”Fit for 55”-pakken
til Kommissionen fremlagde i juli 2021 en større pakke
udmøntning af EU’s
med forslag til revision af EU's klima- og energiregule-
øgede 2030-klimamål
ring med
henblik på at udmønte EU’s øgede 2030-kli-
mamål. Flere af disse vil ligeledes skulle drøftes med
inddragelse af ECOFIN. Dette gælder bl.a. forslag om
oprettelsen af en social klimafond, energibeskatningsdi-
rektivet, og CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme. Herud-
over
er der forelagt forslag til en revision af EU’s kvote-
handelssystem samt et nyt separat kvotehandelssystem
for vejtransport og opvarmning af bygninger.
Kommissionen har ultimo december 2021, som en del
af en pakke med forslag til nye indtægtskilder til
EU’s
budget, bl.a. fremsat forslag om nye indtægtskilder til
EU’s budget baseret på
provenu fra kvotehandelssyste-
met samt CO
2
-grænsetilpasningsmekanismen.
Under det franske formandskab vil ECOFIN udveksle
synspunkter om relevante forslag i pakken.
Forslag til etablering af Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til etable-
en social klimafond
ringen af en social klimafond, som lægges op til at blive
finansieret under EU’s budget.
Fonden skal ifølge Kommissionen overordnet have til
formål at bidrage til omstilling mod klimaneutralitet ved
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0015.png
at adressere sociale effekter som følge af at udvide kvo-
tehandel til vejtransport og bygninger, som det foreslås i
Kommissionens forslag
til revision af EU’s kvotehan-
delssystem (KOM (2021) 0551). Fondens specifikke mål-
sætning er at yde støtte til udsatte husholdninger, udsatte
transportbrugere og udsatte mikrovirksomheder.
ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-
mandskab
.
Forslag til CO
2
-grænsetil- Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en CO
2
-
pasningsmekanismen
grænsetilpasningsmekanisme (Carbon
Border Adjustment
(CBAM)
Mechanism
CBAM)
Kommissionen foreslår at indføre en CO
2
-grænsetilpas-
ningsmekanisme for udvalgte sektorer. Forslaget har
overordnet til formål at adressere risikoen for drivhus-
gaslækage - det vil sige udflytning af CO
2
-intensiv pro-
duktion fra EU til tredjelande med en mindre ambitiøs
klimapolitik - samt at give producenter i tredjelandene et
økonomisk incitament til at omstille til en mere klima-
venlig produktion.
Med forslaget etableres en mekanisme i forbindelse med
import af visse varer fra lande uden for EU. Mekanismen
indebærer, at en importør skal betale en pris på drivhus-
gasudledningerne, der hidrører fra produktionen, med
henblik på at udligne CO
2
-prisen mellem indenlandske
og importerede varer. Prisen afspejler den kvotepris, som
virksomheder pålægges i EU’s kvotehandelssystem.
ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-
mandskab.
Energibeskatning
Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en revi-
sion af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en del af
”Fit for 55”-pakken
med forslag, der skal udmønte EU’s
2030-klimamål.
Forslaget indebærer konkret, at direktivets anvendelses-
område udvides (ny teknologi og energiprodukter an-
vendt ifm. passagerflyvning samt færgefart inden for
EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfritagelser i no-
gen grad afvikles.
Samtidig foreslår Kommissionen at omlægge minimums-
satserne. Omlægningen skal sikre en generel forhøjelse af
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0016.png
minimumssatserne i EU, ligesom omlægningen indebæ-
rer, at minimumsafgifterne fastsættes efter energiproduk-
ternes energiindhold og ikke efter volumen, som er tilfæl-
det i dag. Kommissionens foreslår ligeledes, at mini-
mumssatserne skal afhænge af energiprodukternes klima-
og miljøpåvirkning, idet produkter med højere klima- og
miljøpåvirkning indføres på højere trin for minimumssat-
ser.
Slutteligt foreslår Kommissionen, at minimumssatserne
indekseres, så man sikrer et tidssvarende prissignal, som
ikke udhules med tiden.
ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-
mandskab.
Sager vedr. EU-budgettet
Sag/initiativ
EU’s budget for 2023
Forløb/status
Rådet forventes at
vedtage retningslinjer for EU’s 2023-
budget i løbet af første kvartal 2022.
Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU’s
bud-
get for 2023 i maj 2022, hvorefter Rådet fastlægger sin
position til budgetforslaget senest på ECOFIN-Budget i
juli 2022 under tjekkisk formandsskab.
Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i efteråret sin årsrapport
gettet 2020
om implementeringen af EU-budgettet i 2020. Rappor-
ten danner grundlag for decharge-proceduren, hvor Eu-
ropa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler
Kommissionen decharge for budgetgennemførelsen.
Processen vedr. decharge for 2020-budgettet ventes en-
deligt afsluttet på ECOFIN i marts 2022 under fransk
formandskab.
Forslag om ordning for
Den Europæiske Unions
egne indtægter og forslag
til revision af EU’s fler-
årige finansielle ramme
for 2021-27
Kommissionen har i december 2021 fremlagt forslag om
ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.
Kommissionens forslag til nye indtægtskilder til EU’s-
budget er baseret på henholdsvis provenu fra EU’s kvo-
tehandelssystem, provenu fra indførslen af en CO
2
-græn-
setilpasningsmekansime samt provenu fra implemente-
ringen af spor 1 i OECD-aftalen.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren
2510342_0017.png
I sammenhæng hermed har Kommissionen fremlagt for-
slag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)
for 2021-27, herunder bl.a. mhp. at afholde udgifter til
forslaget om etablering af en social klimafond.
ECOFIN ventes at drøfte forslagene under fransk for-
mandskab.
Revision af finansforord- Kommissionen ventes at præsentere forslag til revision af
ningen
EU’s finansforordning, som sætter rammen for gennem-
førslen
af EU’s budget. Forslaget ventes at præsenteres i
ultimo marts.
Andre sager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
IMF/G20-møder
ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-
ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt
IMF’s forårsmøde 20.-22.
april 2022.
Det ventes, at Kommissionen vil præsentere en ny HR-
strategi i begyndelsen af 2022.
HR Strategi