ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 121
Offentligt

Forslag

til

Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i

landdistrikterne

Formål

§ 1.

Med loven etableres en ordning, som indebærer, at staten kan stille statsga-

ranti for dele af visse ejendomskreditaftaler.

Definitioner

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Boligejendom: En ejerbolig, som på handelstidspunktet er omfattet af § 5, og

hvor mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal kan henføres

til ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”, jf.

§ 5, stk. 1, nr. 1, i lov

om realkreditlån og realkreditobligationer.

2) Ejendomskreditaftale: En aftale hvormed en ejendomskreditgiver yder, eller

giver tilsagn om at yde, en forbruger kredit sikret ved pant i en boligejendom

til brug for erhvervelse af ejendommen.

3) Ejendomskreditgiver: En virksomhed, der som led i udøvelsen af sin er-

hvervsmæssige virksomhed, yder ejendomskreditaftaler.

4) Forbruger: En fysisk person, der i forbindelse med transaktioner, som er om-

fattet af denne lov, ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed.

5) Kreditværdighedsvurdering: En grundig vurdering af forbrugerens kreditvær-

dighed foretaget af ejendomskreditgiver før indgåelse af en ejendomskreditaf-

tale, som er omfattet af denne lov, og i overensstemmelse med regler fastsat i

medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 8 a, stk. 2, i lov om

ejendomskreditselskaber.

Anvendelsesområde

§ 3.

Statsgarantiordningen omfatter kun ejendomskreditaftaler indgået med for-

brugere.

§ 4.

Statsgaranti kan stilles for ejendomskreditaftaler, som er ydet af

1) penge- og realkreditinstitutter, som har hjemsted i Danmark,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

2) kreditinstitutter, som har hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

og som driver virksomhed her i landet, herunder gennem filialetablering eller

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, eller

3) ejendomskreditselskaber, som i medfør af § 3 i lov om ejendomskreditselska-

ber har tilladelse til at udøve virksomhed som ejendomskreditselskab.

Stk. 2.

I situationer hvor ejendomskreditaftalen er ydet af et realkreditinstitut, og

et pengeinstitut har stillet garanti, indgået en modregningsaftale omfattende tab på

ejendomskreditaftalen, eller på anden måde indestår over for realkreditinstituttet for

tab på den statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen, kan statsgarantien ydes til

pengeinstituttet.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om statsgarantiordnin-

gens anvendelse på tilfælde omfattet af stk. 2, herunder regler der tager højde for, at

der kan være en anden part end ejendomskreditgiveren, der indsender ansøgningen,

og at betaling under statsgarantien skal ske til en anden end ejendomskreditgiveren.

§ 5.

Statsgarantiordningen omfatter følgende boligejendomme beliggende i Dan-

mark:

1) Boligejendomme med en handelspris på under 8.000 kr. pr. kvadratmeter.

2) Boligejendomme med en handelspris på mellem 8.000 og 10.000 kr. pr. kva-

dratmeter, hvis boligejendommen er beliggende i et postnummer omfattet af

bilag 1.

Stk. 2.

Boligejendomme med tilladelse som fleksbolig, jf. § 41 a, i lov om plan-

lægning, er ikke omfattet af statsgarantiordningen.

§ 6.

Statsgaranti kan ydes til serielån og annuitetslån med en løbetid på højst 30

år.

Stk. 2.

Tillægslån, herunder lån til tilbygning og ombygning, omfattes ikke af ord-

ningen.

§ 7.

En forbruger kan til enhver tid kun have statsgaranti under ordningen til køb

af én boligejendom.

Garantistillelse

§ 8.

Finansiel Stabilitet meddeler efter ansøgning jf. § 11 tilsagn om statsgaranti

for nye ejendomskreditaftaler, som er indgået mellem ejendomskreditgiver omfattet

af § 4 og en forbruger. Ejendomskreditaftalen skal opfylde betingelserne i § 6.

Stk. 2.

Statsgarantien kan dække belåningen i intervallet mellem 60 og 90 pct. af

ejendommens kontantværdi på handelstidspunktet. Kontantværdien opgøres af ejen-

domskreditgiveren efter reglerne i § 10 i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-

ner m.v. Ejendomskreditgiveren sikrer, at kontantværdien fastsættes af en vurde-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

ringssagkyndig, der har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer til at fore-

tage en værdiansættelse. Den vurderingssagkyndige skal være uafhængig af kreditbe-

villingsprocessen.

Stk. 3.

Statsgarantien løber, indtil den garanterede del af ejendomskreditaftalen er

fuldt ud afdraget, medmindre den forinden er bortfaldet i medfør af denne lov eller

vilkårene for garantien.

Stk. 4.

Hvis forbrugeren tager ejendommen i brug til andre formål end boligejen-

dom, således som dette er defineret i § 2, nr. 1, forfalder det statsgaranterede lånebeløb

til indfrielse straks. Det samme gælder, hvis forbrugeren tager ejendommen i brug til

fleksboligformål, jf. § 5, stk. 2.

Stk. 5.

Er der etableret flere ejendomskreditaftaler med statsgaranti for samme bo-

ligejendom, beregnes statsgarantien efter stk. 3 for hvert enkelt lån.

§ 9.

Statsgarantien ydes som en garanti direkte over for ejendomskreditgiveren, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

I tilfælde hvor et realkreditlån formidles af et pengeinstitut, og pengeinsti-

tuttet i den forbindelse har stillet garanti, indgået en modregningsaftale omfattende

tab på ejendomskreditaftalen, eller på anden måde indestår for tab på den statsgaran-

terede del af ejendomskreditaftalen, kan statsgarantien udstedes som en regaranti på

pengeinstituttets garanti, modregning eller indeståelse over for realkreditinstituttet.

Stk. 3.

Finansiel Stabilitet udsteder en garantierklæring, der dokumenterer statsga-

rantien eller regarantien på den konkrete ejendomskreditaftale, når betingelserne i §§

3-8 er opfyldt.

Stk. 4.

Garantierklæringen skal indeholde følgende oplysninger:

1) Identifikation af den underliggende ejendomskreditaftale

2) Størrelsen og løbetiden på den underliggende ejendomskreditaftale

3) Oplysninger om, hvilke betalinger statsgarantien dækker, og hvorledes ejen-

domskreditgiveren får rettidig betaling, hvis statsgarantien forfalder, jf. § 14.

4) Indhold, der følger af eventuelt nærmere fastsatte regler udstedt i medfør af

stk. 5.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om statsgarantien, herun-

der betingelserne for udbetaling under statsgarantien samt indholdet af garantierklæ-

ringen.

§ 10.

Statsgarantien udgør 90 pct. af det garanterede beløb under ejendomskredit-

aftalen. Tab bæres pro rata med ejendomskreditgiver, eller i tilfælde omfattet af § 9,

stk. 2, med pengeinstituttet (garantimodtager).

Ansøgning om garanti

§ 11.

Ansøgning om statsgaranti indsendes til Finansiel Stabilitet af ejendomskre-

ditgiveren. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om ejendomskreditgiveren,

ejendomskreditaftalen, den omfattede boligejendom og forbrugeren.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Det skal fremgå af ejendomskreditaftalen, at der kan videregives oplysnin-

ger om forbrugeren mellem ejendomskreditgiver og Finansiel Stabilitet. Det skal

endvidere fremgå, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder til indfrielse straks, hvis

forbrugeren tager ejendommen i brug til andre formål end boligejendom, jf. § 8, stk.

Stk. 3.

Ejendomskreditgiver skal før indsendelse af ansøgningen have foretaget en

kreditværdighedsvurdering af forbrugeren. Vurderingen skal foretages med udgangs-

punkt i en ejendomskreditaftale på samme størrelse uden statsgaranti. Resultatet af

kreditværdighedsvurderingen skal sandsynliggøre, at forbrugeren kan overholde sine

forpligtigelser i henhold til ejendomskreditaftalen.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger

ejendomskreditgiver skal afgive i forbindelse med ansøgning om garanti.

Forhåndsgodkendelse af ejendomskreditgiver

§ 12.

Ejendomskreditgivere kan indsende ansøgning om forhåndsgodkendelse til

Finansiel Stabilitet om at yde ejendomskreditaftaler med statsgaranti.

Stk. 2.

Ved forhåndsgodkendelse indgås en vilkårsaftale om ydelse af statsgaranti

for dele af visse ejendomskreditaftaler mellem ejendomskreditgiveren og Finansiel

Stabilitet.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger

ejendomskreditgiveren skal afgive i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodken-

delse samt om vilkårsaftalen i medfør af stk. 2.

Garantiprovision

§ 13.

Staten opkræver løbende en samlet garantiprovision. Den samlede garantipro-

vision består dels af en garantiprovision fra forbrugeren, og dels af en garantiprovision

fra ejendomskreditgiveren.

Stk. 2.

Garantiprovisionen, der skal betales af forbrugeren, udgør årligt en procent-

sats af restgælden på den statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen. Garantiprovi-

sionen opkræves af ejendomskreditgiveren på vegne af staten.

Stk. 3.

Garantiprovisionen, der skal betales af ejendomskreditgiveren, afhænger af

den underliggende risiko opgjort ved belåningsomfang i forhold til boligejendommens

værdi. Ved belåning af ejendom med statsgaranti fastsættes garantiprovisionen ud fra

en gennemsnitlig garantiprovision for belåning i intervallet 60-90 pct.

Stk. 4.

Den samlede garantiprovision betales kvartalsvis af ejendomskreditgiveren

til Finansiel Stabilitet, der modtager betalingen på vegne af staten. For ejendomskre-

ditaftaler, der indfries i løbet af terminsperioden, beregnes alene en forholdsmæssig

garantiprovision. Garantiprovisionen forfalder den 10. i måneden efter terminsperio-

dens udløb.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om garantiprovisionen,

herunder om beregning og betalingen af garantiprovisionen.

Betaling under statsgarantien

§ 14.

Staten indestår for betaling af 90 pct. af eventuelle opgjorte tab på den stats-

garanterede del af ejendomskreditaftalen og foretager betaling under statsgarantien,

når betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 2.

I opgørelsen af tabet dækket af statsgarantien indregnes forfaldne, ikke be-

talte terminsydelser inkl. morarenter og omkostninger.

Stk. 3.

Ved betalinger under statsgarantien i medfør af stk. 1 indtræder staten i ejen-

domskreditgiverens krav mod forbrugeren for den statsgaranterede del.

Stk. 4.

Nedsættes ejendomskreditgiverens restfordring mod forbrugeren i medfør af

retsplejelovens § 578, kan Finansiel Stabilitet kræve en tilsvarende nedsættelse af ud-

betalingen under statsgarantien.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetalinger under

statsgarantien, betingelserne herfor, fordelingen af omkostninger samt opgørelsen af

tab.

Ejerskifte og ændringer af ejendomskreditaftalen

§ 15.

Ved ejerskifte skal betingelserne for at opnå statsgaranti efter §§ 3-11 opfyl-

des, jf. dog stk. 2-3. Hvis erhververen af boligejendommen overtager den eksiste-

rende ejendomskreditaftale, kan statsgarantien opretholdes, medmindre overtagelsen

af ejendomskreditaftalen sker efter ordningens ophør, jf. § 24, stk. 1.

Stk. 2.

Erhverver forbrugerens efterlevende ægtefælle eller samlever adkomst på

den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, og

overtager vedkommende samtidig eksisterende ejendomskreditaftaler, videreføres

eventuelle statsgarantier til disse ejendomskreditaftaler.

Stk. 3.

Har flere forbrugere i fællesskab optaget lån til erhvervelse af en boligejen-

dom med statsgaranti, medfører en forbrugers udtræden af ejendomskreditaftalen

ikke, at statsgarantien bortfalder, såfremt ejendomskreditaftalen i øvrigt kan opret-

holdes af debitor.

Stk. 4.

Konvertering af en ejendomskreditaftale med statsgaranti kan ske til et nyt

lån inden for samme belåningsinterval som den oprindelige ejendomskreditaftale.

Det statsgaranterede beløb modsvarer i sådanne situationer restgælden på den oprin-

delige, statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen.

Stk. 5.

Indgår forbrugeren nye ejendomskreditaftaler med prioritet forud for de ga-

ranterede ejendomskreditaftaler eller omlægger forbrugeren eksisterende foranstå-

ende ejendomskreditaftaler, hvorved de statsgaranterede ejendomskreditaftalers prio-

ritetsstilling forringes, må det ikke føre til, at de statsgaranterede ejendomskreditoraf-

taler rykkes på en måde, så de ligger ud over 90 pct. af ejendommens kontantværdi

på det pågældende tidspunkt.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 6.

Skifter forbrugeren ejendomskreditgiver, kan eksisterende statsgaranterede

ejendomskreditaftaler følge med forbrugeren. Ved overtagelse af ejendomskreditafta-

len omfattes den nye ejendomskreditgiver af reglerne i denne lov.

Stk. 7.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er

nævnt i stk. 1-6.

Ejendomskreditgivernes oplysningspligter

§ 16.

Ejendomskreditgivere, som har udstedt ejendomskreditaftaler med statsga-

ranti efter denne lov, skal hvert kvartal sende en oversigt over de statslige garantifor-

pligtigelser på ejendomskreditaftalerne pr. ultimo kvartalet til Finansiel Stabilitet.

Stk. 2.

Vilkårsaftalen fastlægger hvilke oplysninger, ejendomskreditgivere skal

fremsende i medfør af stk. 1.

§ 17.

Ejendomskreditgivere, som har udstedt ejendomskreditaftaler med statsga-

ranti efter denne lov, skal årligt senest den 1. maj indsende en revisorerklæring med

høj grad af sikkerhed fra ejendomskreditgiverens generalforsamlingsvalgte revisor til

Finansiel Stabilitet i henhold til gældende internationale revisionsstandarder (ISA) og

yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning vedrørende det foregående år. Revisor

skal erklære sig om de i medfør af § 14 indberettede oplysninger om hovedstolene og

risiciene på lånene samt om beregningen af garantiprovision. Revisor skal desuden

erklære sig om ejendomsvurderinger og kreditværdighedsvurderinger foretaget i for-

bindelse med nye statsgarantier i løbet af det foregående år.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæringen til Finan-

siel Stabilitet i medfør af stk. 1, herunder indholdet og grundlaget for erklæringen.

§ 18.

Finansiel Stabilitet kan til enhver tid anmode en ejendomskreditgiver om at

fremsende oplysninger om ejendomskreditaftaler og forbrugere, som er omfattet af

statsgarantiordningen. Finansiel Stabilitet kan herunder anmode om materialet, der

ligger til grund for kreditværdighedsvurderingen og ejendomsvurderingen.

Administrative bestemmelser

§ 19.

Ordningen i medfør af denne lov administreres af Finansiel Stabilitet på

vegne af den danske stat.

§ 20.

Omkostninger til ordningen, herunder udbetalinger under de udstedte garan-

tier, afholdes i første omgang af de modtagne garantiprovisioner. Omkostninger her-

udover afholdes af staten.

Stk. 2.

Finansiel Stabilitets egenkapital hæfter ikke for aktiviteterne i medfør af

denne lov.

Stk. 3.

Finansiel Stabilitet kan yde kredit til staten til brug for ordningen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

§ 21.

Finansiel Stabilitet rapporterer i forbindelse med regnskabsaflæggelse om

status på anvendelse af ordningen og udgifterne hertil.

§ 22.

Hvis en ejendomskreditgiver afgiver urigtige eller vildledende oplysninger

eller undlader at overholde sine forpligtelser efter denne lov, skal Finansiel Stabilitet

give meddelelse til Finanstilsynet herom.

§ 23.

Hvis en ejendomskreditgiver afgiver urigtige eller vildledende oplysninger

eller undlader at overholde sine forpligtelser efter denne lov, kan Finansiel Stabilitet

udelukke ejendomskreditgiveren fra fremadrettet at kunne yde lån med statsgaranti.

Stk. 2.

Hvis Finansiel Stabilitet får kendskab til, at vilkårene for at stille statsga-

ranti for en konkret ejendomskreditaftale ikke var opfyldt på tidspunktet for aftale-

indgåelsen, bortfalder statsgarantien og ejendomskreditgiver kan ikke gøre krav gæl-

dende under statsgarantien. Det samme gælder, hvis ejendomskreditgiveren er i re-

stance med den garantiprovision, som betales i medfør af § 13, stk. 3.

Stk. 3.

Bortfald af statsgarantien i de i stk. 2, nævnte tilfælde må ikke føre til, at

ejendomskreditgiveren ophæver ejendomskreditaftalen.

Udløb

§ 24.

Garantiordningen efter denne lov er tidsbegrænset og udløber 1. juli 2025,

hvorefter der ikke længere kan indgås nye aftaler under ordningen.

Stk. 2.

Den statsgaranterede garantiramme på det enkelte lån løber indtil beløbet er

fuldt afdraget.

Ikrafttræden m.v.

§ 25.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

§ 26.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bilag 1

Postnumre under statsgarantiordningen

Følgende postnumre er omfattet af § 5, stk. 1, nr. 2:

3360 (Liseleje), 3370 (Melby), 3720 (Aakirkeby), 3751 (Østermarie), 3760 (Gud-

hjem), 3782 (Klemensker), 3790 (Hasle), 4173 (Fjenneslev), 4190 (Munke Bjergby),

4242 (Boeslunde), 4244 (Agersø), 4245 (Omø), 4261 (Dalmose), 4262 (Sandved),

4291 (Ruds Vedby), 4296 (Nyrup), 4470 (Svebølle), 4480 (Store Fuglede), 4490 (Jers-

lev Sjælland), 4571 (Grevinge), 4572 (Nørre Asmindrup), 4583 (Sjællands Odde),

4592 (Sejerø), 4593 (Eskebjerg), 4735 (Mern), 4772 (Langebæk), 4791 (Borre), 4792

(Askeby), 4793 (Bogø By), 4840 (Nørre Alslev), 4850 (Stubbekøbing), 4863 (Eskil-

strup), 4871 (Horbelev), 4872 (Idestrup), 4874 (Gedser), 4880 (Nysted), 4891 (Toreby

L), 4892 (Kettinge), 4894 (Øster Ulslev), 4895 (Errindlev), 4900 (Nakskov), 4912

(Harpelunde), 4913 (Horslunde), 4920 (Søllested), 4930 (Maribo), 4941 (Bandholm),

4942 (Askø), 4943 (Torrig L), 4944 (Fejø), 4945 (Femø), 4951 (Nørreballe), 4952

(Stokkemarke), 4953 (Vesterborg), 4960 (Holeby), 4970 (Rødby), 4983 (Dannemare),

4990 (Sakskøbing), 5400 (Bogense), 5450 (Otterup), 5463 (Harndrup), 5464 (Brende-

rup Fyn), 5471 (Søndersø), 5540 (Ullerslev), 5560 (Aarup), 5592 (Ejby), 5620 (Glams-

bjerg), 5631 (Ebberup), 5672 (Broby), 5683 (Haarby), 5771 (Stenstrup), 5772 (Kværn-

drup), 5853 (Ørbæk), 5854 (Gislev), 5856 (Ryslinge), 5871 (Frørup), 5874 (Hessela-

ger), 5882 (Vejstrup), 5883 (Oure), 5884 (Gudme), 5892 (Gudbjerg Sydfyn), 5900

(Rudkøbing), 5932 (Humble), 5935 (Bagenkop), 5943 (Strynø), 5953 (Tranekær),

5960 (Marstal), 5965 (Birkholm), 5970 (Ærøskøbing), 5985 (Søby Ærø), 6210

(Barsø), 6230 (Rødekro), 6240 (Løgumkloster), 6261 (Bredebro), 6270 (Tønder),

6280 (Højer), 6300 (Gråsten), 6320 (Egernsund), 6330 (Padborg), 6340 (Kruså), 6360

(Tinglev), 6372 (Bylderup-Bov), 6392 (Bolderslev), 6430 (Nordborg), 6440 (Augu-

stenborg), 6500 (Vojens), 6510 (Gram), 6520 (Toftlund), 6534 (Agerskov), 6535

(Branderup J), 6541 (Bevtoft), 6621 (Gesten), 6622 (Bække), 6623 (Vorbasse), 6630

(Rødding), 6670 (Holsted), 6682 (Hovborg), 6690 (Gørding), 6771 (Gredstedbro),

6780 (Skærbæk), 6792 (Rømø), 6818 (Årre), 6823 (Ansager), 6830 (Nørre Nebel),

6852 (Billum), 6862 (Tistrup), 6870 (Ølgod), 6880 (Tarm), 6893 (Hemmet), 6900

(Skjern), 6920 (Videbæk), 6933 (Kibæk), 6940 (Lem St), 6960 (Hvide Sande), 6971

(Spjald), 6973 (Ørnhøj), 6980 (Tim), 6990 (Ulfborg), 7140 (Stouby), 7150 (Barrit),

7171 (Uldum), 7250 (Hejnsvig), 7260 (Sønder Omme), 7270 (Stakroge), 7280 (Sønder

Felding), 7323 (Give), 7361 (Ejstrupholm), 7470 (Karup J), 7490 (Aulum), 7540 (Ha-

derup), 7560 (Hjerm), 7570 (Vemb), 7600 (Struer), 7620 (Lemvig), 7650 (Bøvling-

bjerg), 7660 (Bækmarksbro), 7673 (Harboøre), 7680 (Thyborøn), 7730 (Hanstholm),

7741 (Frøstrup), 7742 (Vesløs), 7752 (Snedsted), 7755 (Bedsted Thy), 7760 (Hurup

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Thy), 7770 (Vestervig), 7790 (Thyholm), 7800 (Skive), 7830 (Vinderup), 7840 (Høj-

slev), 7850 (Stoholm Jyll), 7860 (Spøttrup), 7870 (Roslev), 7884 (Fur), 7900 (Nykø-

bing M), 7950 (Erslev), 7960 (Karby), 7970 (Redsted M), 7980 (Vils), 7990 (Øster

Assels), 8444 (Balle), 8500 (Grenaa), 8560 (Kolind), 8570 (Trustrup), 8581 (Nim-

tofte), 8585 (Glesborg), 8586 (Ørum Djurs), 8592 (Anholt), 8762 (Flemming), 8766

(Nørre Snede), 8830 (Tjele), 8832 (Skals), 8860 (Ulstrup), 8950 (Ørsted), 8961 (Al-

lingåbro), 8970 (Havndal), 8983 (Gjerlev J), 8990 (Fårup), 9293 (Kongerslev), 9330

(Dronninglund), 9340 (Asaa), 9352 (Dybvad), 9362 (Gandrup), 9382 (Tylstrup), 9460

(Brovst), 9490 (Pandrup), 9493 (Saltum), 9550 (Mariager), 9560 (Hadsund), 9575

(Terndrup), 9610 (Nørager), 9620 (Aalestrup), 9631 (Gedsted), 9632 (Møldrup), 9640

(Farsø), 9670 (Løgstør), 9681 (Ranum), 9690 (Fjerritslev), 9700 (Brønderslev), 9740

(Jerslev J), 9750 (Østervrå), 9760 (Vrå), 9830 (Tårs), 9850 (Hirtshals), 9870 (Sindal),

9881 (Bindslev), 9940 (Læsø), 9981 (Jerup), 9982 (Ålbæk).

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Boligmarkedet i nogle yderområder af landet har været udfordret siden finanskrisen.

Det betyder blandt andet, at nogle forbrugere i disse områder har haft sværere ved at

finansiere deres boligkøb. Hensigten med lovforslaget er derfor at skabe bedre mulig-

hed for at opnå finansiering, særligt i landdistrikter, i tilfælde hvor det ikke er muligt

at optage lån på almindelige vilkår uden en statsgaranti.

Målgruppen for lovforslaget er forbrugere, der er vurderet kreditværdige, men som har

vanskeligt ved at få boliglån pga. forhold vedr. ejendommens placering eller omsætte-

lighed. Med en garantiordning løftes en del af risikoen ved boligfinansiering væk fra

ejendomskreditgiverne og over på staten, så ejendomskreditgiverenes incitament til at

låne ud til de omfattede boligejendomme i modellen forbedres.

Den foreslåede ordning afgrænses sådan, at boligejendomme med handelspriser på un-

der 8.000 kr. pr. kvadratmeter har mulighed for at blive omfattet af statsgarantiordnin-

gen. Herudover kan boligejendomme med en handelspris på mellem 8.000 og 10.000

kr. pr. kvadratmeter blive omfattet af statsgarantiordningen, hvis boligejendommen er

beliggende i et af de postnumre, som er oplistet i bilag 1.

Lovforslaget udspringer dels af regeringens

forståelsespapir ”Retfærdig retning for

Danmark” fra juni 2019 og regeringens udspil ”Tættere på –

Flere uddannelser og

stærke lokalsamfund” fra maj 2021.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Statsgaranti på en del af boligbelåning i landdistrikter

2.1.1. Gældende ret

På almenboligområdet findes der regler om, at staten kan stille statsgaranti for visse

obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af almene boliger. Der findes dog

ikke i dag en ordning, hvorefter staten kan stille garanti for dele af forbrugerens belå-

ning, som forbrugeren ønsker at optage i forbindelse med køb af boligejendomme i

dele af Danmark, f.eks. i landdistrikter.

Der findes regler i den finansielle regulering, der har til formål at sikre, at boligkredit-

givere foretager en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren forud for bevillingen af

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

et lån. Der findes ligeledes regler om værdiansættelse af fast ejendom til brug for lå-

neudmålingen. Den foreslåede ordning fraviger ikke sådanne krav.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Regeringen ønsker at forbedre lånemulighederne for købere af en ejerbolig i landdi-

strikterne, så der også i fremtiden er liv i landdistrikterne.

Lovforslaget skal bidrage til at understøtte bedre lånemuligheder, idet det samtidig

fastholdes, at de omfattede ejendomme værdiansættes efter gældende regler.

Da målgruppen for lovforslagets statsgarantiordning er forbrugere, som ønsker at købe

ejerboliger, er det efter Erhvervsministeriets opfattelse hensigtsmæssigt, at ordningen

alene omfatter lån med pant i boligejendomme, hvor ejendommen skal anvendes til

helårsbolig for forbrugeren. Muligheden for at stille en statsgaranti på den yderste del

af boliglån i landdistrikterne er udelukkende tiltænkt forbrugere, der ønsker at købe en

boligejendom som primær bolig. Den foreslåede statslige garantiordning kan derfor

ikke anvendes til finansiering af erhvervsejendomme, fritidshuse eller fleksboliger i

landdistrikter.

Modellen for en statsgaranti på den yderste del af boliglån i landdistrikterne bør efter

Erhvervsministeriets opfattelse indebære, at der skal afdrages på den del af lånet, der

er statsgaranteret. Den statsgaranterede del af lånet kan have en løbetid på op til 30 år,

som det kendes fra traditionelle realkreditlån. Modellen i lovforslaget er ikke til hinder

for, at ejendomskreditgiver kan aftale en kortere løbetid end de 30 år med forbrugeren.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at der etableres en ordning, hvor staten ved Finansiel

Stabilitet giver mulighed for at udstede en garanti på den yderste del af boligbelåning

i landdistrikter.

Den foreslåede ordning afgrænses sådan, at boligejendomme med handelspriser på un-

der 8.000 kr. pr. kvadratmeter har mulighed for at blive omfattet af statsgarantiordnin-

gen. Herudover kan boligejendomme med en handelspris på mellem 8.000 og 10.000

kr. pr. kvadratmeter blive omfattet af statsgarantiordningen, hvis boligejendommen er

beliggende i et af de postnumre, som er oplistet i bilag 1. Ved afgrænsningen af de i

alt 227 postnumre, som er oplistet bilag 1, er der lagt vægt på to kriterier. Kriterierne

er henholdsvis den gennemsnitlige kvadratmeterpris for bolighandler i postnummeret,

og om postnummeret er beliggende i en

”kommune

længere væk fra en større by”,

således som dette begreb er defineret i regeringens Regional- og landsdistriktspolitiske

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

redegørelse 2021. Kategorien

”kommune længere væk fra en større by” består af kom-

muner, hvor kommunens største by har færre end 45.000 indbyggere, og hvor medi-

anborgeren har mere end en halv times kørsel i bil til en by med 45.000 indbyggere

eller mere.

Den maksimale handelspris på 10.000 kr. pr. kvadratmeter skal modvirke, at mere at-

traktive boligejendomme i et postnummer med en lav gennemsnitlig kvadratmeterpris

kan få adgang til ordningen.

Lovforslaget indebærer, at der kan iværksættes en forhåndsgodkendelse af ejendoms-

kreditgivere, som ønsker at gøre brug af ordningen. Der vil være tale om en proces,

som administreres af Finansiel Stabilitet. Efter ansøgning om forhåndsgodkendelse

indgås der en vilkårsaftale om ydelse af statsgaranti for dele af visse ejendomskredit-

aftaler mellem ejendomskreditgiveren og Finansiel Stabilitet.

De ejendomskreditgivere, der falder ind under lovforslagets anvendelsesområde, er i

dag underlagt regler om blandt andet kreditværdighedsvurdering og værdiansættelse.

Disse regler vil ligeledes være gældende ved anvendelse af statsgarantiordningen. Med

henblik på at medvirke til, at der foretages forsvarlige vurderinger på de ejendomme,

hvor der ydes statsgaranti på en del af belåningen, vil der for nogle kreditgivere stilles

øgede krav. Dette indebærer blandt andet, at ejendommens kontantværdi skal fastsæt-

tes af en vurderingssagkyndig, der har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfa-

ringer til at foretage en værdiansættelse. Den vurderingssagkyndige skal være uaf-

hængig af kreditbevillingsprocessen. Det foreslås desuden, at ejendomskreditgiverens

generalforsamlingsvalgte revisor årligt skal afgive en erklæring om ejendomskreditgi-

verens indberettede oplysninger om hovedstolene og risiciene på lånene samt om be-

regningen af garantiprovision.

Staten skal modtage en garantiprovision for statsgarantien. Med lovforslaget vil der

blive fastsat rammer for, hvordan garantiprovision skal beregnes. Garantiprovisionen

vil dels bestå af en betaling fra forbrugeren i niveauet 1 pct. af det garanterede beløb

årligt, og dels af en betaling fra ejendomskreditgiveren. Betalingen fra ejendomskre-

ditgiveren vil afhænge af den underliggende risiko opgjort ved belåningsomfang i for-

hold til boligejendommens værdi og vil blive fastsat ud fra en gennemsnitlig garanti-

provision for belåning i intervallet 60-90 pct. Lovforslagets forslåede ordning vil des-

uden medføre, at ejendomskreditgiverens betaling for statsgarantien vil afspejle den

risiko, som staten fjerner fra ejendomskreditgiveren.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Ejendomskreditgiveren har kontakten til kunden, forestår lånesagsbehandlingen, og

foretager de nødvendige vurderinger, herunder kreditværdighedsvurdering og værdi-

ansættelse, som også er nødvendige for statsgarantien. Af den grund er det vurderet

relevant at sikre, at ejendomskreditgiveren bærer en del af risikoen, så sund kreditgiv-

ning understøttes, hvorfor det med forslaget lægges op til, at staten dækker 90 pct. af

den statsgaranterede del af lånet, mens ejendomskreditgiveren fortsat bærer de reste-

rende 10 pct. af risikoen.

2.1.4. Lovevaluering

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der løbende indsamles erfaringer

med den nye lovgivning og modellen for statsgaranti for en del af boligbelåning efter

dialog med den finansielle sektor. Erhvervsministeriet foreslår derfor med lovforsla-

get, at ordningen begrænses til at gælde i tre år. Efter tre år vil der efter lovforslaget

ikke være mulighed for at indgå nye aftaler under statsgarantiordningen.

Erhvervsministeriet vil indhente bidrag fra myndigheder og interesseorganisationer,

herunder den finansielle sektor, der har berøring med ordningen. Erfaringerne fra de

berørte myndigheder og organisationer vil dermed kunne danne baggrund for overve-

jelser om et eventuelt behov for at præcisere eller ændre reglerne.

Der henvises til lovforslagets § 24 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige. Med

lovforslaget er der mulighed for at opnå statsgaranti på den yderste del af boligbelå-

ningen i landdistrikter, såfremt betingelserne i medfør af loven for at kunne modtage

statsgaranti, er opfyldt. Der afsættes et beløb på 12 mio. kr. årligt til ordningen i risi-

kopræmie på finansloven.

Både ejendomskreditgivere og forbrugere vil skulle betale en garantiprovision til sta-

ten. Betalingen af garantiprovision sker til Finansiel Stabilitet, som administrerer ord-

ningen på vegne af staten. Den modtagne garantiprovision anvendes i første række til

at dække tab forbundet med ordningen, idet Finansiel Stabilitet herefter videresender

eventuelt modtaget overskydende garantiprovision til statskassen. Der er ikke holde-

punkter for et egentligt provenuskøn herfor, men rent skønsmæssigt vurderes tilbage-

løbet af garantiprovision til statskassen at være beskedent.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for de ejendoms-

kreditgivere, som gør brug af ordningen. Det skyldes, at statsgarantien på en del af

finansieringen skal give forbrugerne, som er fysiske personer, mulighed for at belåne

ejendomme, som ejendomskreditgiverne ellers ikke ville yde lån på. Ejendomskredit-

giverne forventes derfor at ville yde lån, som de ikke ellers ville yde, og de vil derfor

kunne øge låneomfanget.

Lovforslaget forventes i nogen grad at have administrative konsekvenser for erhvervs-

livet, idet de ejendomskreditgivere, som ønsker at anvende ordningen, kan få behov

for at udvikle IT-systemer eller andre administrative foranstaltninger for at håndtere

garantierne. Erhvervsministeriet har ikke grundlag for at vurdere, hvor store omkost-

ninger dette vil have for ejendomskreditgivere omfattet af ordningens anvendelsesom-

råde. Ordningen er frivillig at benytte.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes

at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som

kan indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets § 11, stk.

4, § 12, stk. 3 og § 17, stk. 2. De administrative konsekvenser ved lovforslagets be-

myndigelsesbestemmelser vil blive vurderet i forbindelse med udmøntningen af be-

stemmelserne ved bekendtgørelser.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante, da

lovforslaget ikke vurderes at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle

og anvende digitale teknologier eller forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgere i bred

forstand. Lovforslaget forventes dog at have en positiv konsekvens for de borgere,

hvor ordningen finder anvendelse, og som derved kan få mulighed for at opnå belåning

til erhvervelse af en boligejendom, hvor de ellers ville have fået afslag fra ejendoms-

kreditgiver.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Lovforslagets vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer ikke EU-regulering. Lovforslaget vurderes derudover

ikke at indeholde statsstøtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, da ordnin-

gens formål er at hjælpe forbrugere (fysiske personer), der ellers ikke kan opnå lån til

erhvervelse af boligejendom i landdistrikterne på grund af forhold omkring ejendom-

men. Ordningen er således rettet mod fysiske personer og ikke virksomheder, der udø-

ver økonomisk aktivitet, hvorfor den falder uden for statsstøttereglerne. Statsgaranti-

ordningen er åben for alle ejendomskreditgivere, som opererer på det danske marked,

jf. lovforslagets § 4, og ordningen fungerer på den måde, at statsgarantien vil blive

stillet overfor ejendomskreditgiveren med henblik på, at ejendomskreditgiver efterføl-

gende kan finansiere forbrugerens erhvervelse af en boligejendom, der ikke kan finan-

sieres på almindelige vilkår uden en statsgaranti.

Aktiviteter i medfør af lovforslagets foreslåede ordning, vil derfor ikke skulle afvente

en godkendelse af Europa-Kommissionen.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den

…

til den

…

været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Både ejendomskreditgivere og forbru- Lovforslaget vurderes at medføre

konsekvenser og gere vil skulle betale en garantiprovi- økonomiske konsekvenser for det of-

implemente-

sion til staten. Betalingen af garanti- fentlige. Med lovforslaget er der mu-

ringskonsekven- provision sker til Finansiel Stabilitet, lighed for at opnå statsgaranti på den

ser for det offent- som administrerer ordningen på vegne yderste del af boligbelåningen i land-

lige

af staten. Den modtagne garantiprovi- distrikter, såfremt betingelserne i

sion anvendes i første række til at medfør af loven for at kunne mod-

dække tab forbundet med ordningen, tage statsgaranti, er opfyldt. Der af-

sættes et beløb på 12 mio. årligt til

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

idet Finansiel Stabilitet herefter vide- ordningen i risikopræmie på finans-

resender eventuelt modtaget oversky- loven.

dende garantiprovision til statskassen.

Økonomiske og Lovforslaget forventes at have posi- Lovforslaget forventes i nogen grad

administrative tive økonomiske konsekvenser for de at have administrative konsekvenser

konsekvenser for ejendomskreditgivere, som gør brug for erhvervslivet, idet de ejendoms-

erhvervslivet

af ordningen. Det skyldes, at statsga- kreditgivere, som ønsker at anvende

m.v.

rantien på en del af finansieringen skal ordningen, kan få behov for at ud-

give forbrugerne mulighed for at opnå vikle IT-systemer eller andre admini-

et lån i ejendomme, som ejendomskre- strative foranstaltninger for at hånd-

ditgiverne ellers ikke ville yde lån til. tere garantierne. Erhvervsministeriet

Ejendomskreditgiverne forventes der- har ikke grundlag for at vurdere, hvor

for at ville yde lån, som de ikke ellers store omkostninger dette vil have for

ville yde, og lovforslaget vil derfor ejendomskreditgivere omfattet af

kunne øge låneomfanget.

ordningens

anvendelsesområde.

Ordningen er frivillig at benytte.

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering (OBR) vurderer, at

lovforslaget medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Disse konsekvenser vurderes at være

under 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

Det vurderes, at principperne for agil

erhvervsrettet regulering ikke er rele-

vante, da lovforslaget ikke vurderes

at påvirke virksomhedernes mulighe-

der for at teste, udvikle og anvende

digitale teknologier eller forretnings-

modeller.

Administrative Lovforslagets forventes ikke at have Ingen

konsekvenser for administrative konsekvenser for bor-

borgere

gere i bred forstand. Lovforslaget for-

ventes dog at have en positiv konse-

kvens for de borgere, hvor ordningen

finder anvendelse, og som derved kan

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

få mulighed for at opnå belåning til er-

hvervelse af en boligejendom, hvor de

ellers ville have fået afslag fra ejen-

domskreditgiver.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget implementerer ikke EU-regulering. Lovforslaget vurderes der-

retten

udover ikke at indeholde statsstøtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107,

stk. 1, da ordningen formål er at hjælpe forbrugere (fysiske personer), der

ikke ellers kan opnå lån til erhvervelse af boligejendom i landdistrikterne på

grund af forhold omkring ejendommen. Ordningen er således målrettet til

fysiske personer og ikke virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet,

hvorfor den falder uden for statsstøttereglerne. Statsgarantien i medfør af

ordningen vil blive stillet over for ejendomskreditgiveren, med henblik på

at ejendomskreditgiver efterfølgende kan finansiere forbrugerens erhver-

velse af en ejendom.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at der etableres en statsgarantiordning, som indebærer, at staten kan stille

statsgaranti for dele af visse ejendomskreditaftaler. Formålet med ordningen er at

hjælpe forbrugere, der ikke kan opnå belåning på grund af forhold vedrørende en ejen-

doms placering eller omsættelighed.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Den foreslåede statsgarantiordning finder kun anvendelse på ejendomme, som ikke

allerede ejes af forbrugeren, dvs. at det kun er nyerhvervelser, som er omfattet af ord-

ningen.

Til § 2

Lovforslagets § 2 indeholder forslag til definitioner af en række begreber til brug for

forståelsen af lovforslagets bestemmelser.

Det foreslås i

§ 2, nr. 1,

at der ved boligejendom forstås en ejerbolig, som på handels-

tidspunktet er omfattet af § 5, og hvor mindst 80 pct. af ejendommens samlede brutto-

etageareal

kan henføres til ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”, jf. § 5, stk.

1, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer.

Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer, at et

realkreditlån kan finansiere op til 80 pct. af en boligs værdi, når der er tale om en bolig

i ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”.

Definitionen af en boligejendom i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr.

1, har til hensigt at omfatte de samme ejendomme, som i realkreditmæssig henseende

er omfattet af ejendomskategorien

”ejerboliger til helårsbrug”,

jf. 5, stk. 1, nr. 1, i lov

om realkreditlån og realkreditobligationer, og som kan belånes med op til 80 pct. af en

boligs værdi i et realkreditinstitut.

Ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”

skal således udgøre mindst 80 pct. af ejendommes samlede bruttoetageareal, idet ejen-

dommen i modsat fald ikke kan belånes med op til 80 pct. i et realkreditinstitut, jf. §

14, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer. Kravet om, at ejendomska-

tegorien ”ejerboliger til helårsbrug” skal udgøre mindst 80 pct. af ejendommens sam-

lede bruttoetageareal, gælder i hele ejerperioden, jf. lovforslagets § 8, stk. 4, 1. pkt.

Finanstilsynet har i medfør af § 14, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligati-

oner, hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke ejendomme der hører til i ejendomska-

tegorien ”ejerboliger til helårsbrug”.

Hjemlen er udnyttet i Finanstilsynets bekendtgø-

relse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden

ejendomskategori (ejendomskategoribekendtgørelsen). Det fremgår af § 2, stk. 1, i

ejendomskategoribekendtgørelsen, at

”ejerboliger til helårsbrug” omfatter ejendomme

som parcelhuse, rækkehuse, kædehuse, ejerlejligheder og anpartslejligheder, der lov-

ligt kan benyttes til helårsbeboelse for ejeren. Endvidere fremgår det af § 2, stk. 2, i

ejendomskategoribekendtgørelsen, at tofamilieshuse, som ejes af én ejer/familie, også

er omfattet

af ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”,

når mindst én af lejlig-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

hederne benyttes af ejeren selv. Stuehuse til landbrugsejendomme er derimod som ho-

vedregel

ikke omfattet af ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”,

jf. ejen-

domskategoribekendtgørelsens § 2, stk. 4.

For så vidt angår udlejning af en ejerbolig til helårsbrug fremgår det af § 2, stk. 3, i

ejendomskategoribekendtgørelsen, at en af ejeren udlejet ejendom

–

forudsat at denne

ejendom er et parcelhus, rækkehus, kædehus, ejerlejlighed eller anpartslejlighed, som

er omfattet af ejendomskategoribekendtgørelsens § 2, stk. 1, og som lovligt kan benyt-

tes til helårsbeboelse

– fortsat hører til i ejendomskategorien ”ejerboliger til helårs-

brug”, hvis

1) ejendommen er udlejet i henhold til en lejeaftale, som har en maksimal

restløbetid på 3 år, og hvor tidsbegrænsningen må anses for tilstrækkeligt begrundet i

ejerens forhold, eller 2) ejeren efter lejelovgivningen kan opsige lejeren med henblik

på selv at benytte det lejede.

Den samme afgrænsning skal anvendes på boligejendomme omfattet af definitionen i

lovforslagets § 1, nr. 1, jf. herved også bemærkningerne til § 8, stk. 4, 1. pkt.

Definitionen i lovforslagets § 2, nr. 1, har som nævnt ovenfor til hensigt at skulle om-

fatte de samme ejendomme, som i realkreditmæssig henseende er omfattet af ejen-

domskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”, og som kan belånes med op til 80 pct. i et

realkreditinstitut. Ved tvivl om hvorvidt en boligejendom falder inden for eller uden

for lovforslagets definition, vil det afgørende derfor være, hvorvidt boligejendommen

kan

belånes med op til 80 pct. i et realkreditinstitut. Der er ikke noget krav om, at

boligejendommen

skal

belånes med 80 pct. i et realkreditinstitut, endsige at boligejen-

dommen skal belånes med et realkreditlån, da lovforslaget omfatter samtlige de ejen-

domskreditgivere, som er defineret i lovforslagets § 4.

Det følger modsætningsvis af den foreslåede § 2, nr. 1, at fritidshuse, hvorved forstås

beboelsesejendomme, der er opført på en grund, hvor helårsbeboelse ikke er tilladt

og/eller ejendomme, der kun lovligt kan anvendes til ophold en del af året, ikke er

omfattet af lovens definition på en boligejendom. For så vidt angår fleksboliger hen-

vises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2.

Det følger også modsætningsvis af den foreslåede § 2, nr. 1, at ejendomme, der erhver-

ves med henblik på udlejning, med undtagelse af de ovenfor nævnte tofamilieshuse

som ejes af én ejer/familie, og med undtagelse af den type udlejning/fremleje, som er

beskrevet i ejendomskategoribekendtgørelsens § 2, stk. 3, ikke er omfattet af lovens

definition på en boligejendom.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 2, nr. 2,

at en ejendomskreditaftale skal defineres som en aftale, hvor-

med en ejendomskreditgiver yder, eller giver tilsagn om at yde, en forbruger kredit

sikret ved pant i en boligejendom til brug for erhvervelse af ejendommen. Det er såle-

des afgørende, at der er tale om en boligejendom omfattet af definitionen i § 2, nr. 1,

og at kreditten ydes til forbrugeren med henblik på erhvervelse af ejendommen.

I den foreslåede bestemmelse fremgår desuden forudsætningen om, at den foreslåede

statsgarantiordning alene finder anvendelse ved nyerhvervelser af boligejendomme,

og således ikke på ejendomskreditaftaler til ejendomme, som allerede ejes af forbru-

geren.

Det bemærkes, at definitionen på en ejendomskreditaftale er snævrere end definitionen

på en "boligkreditaftale”, som fremgår af boligkreditdirektivets artikel 4, og er gen-

nemført i dansk ret i § 2, nr. 1, i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit.

Det foreslås i

§ 2, nr. 3,

at en ejendomskreditgiver defineres som en virksomhed, der

som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed yder ejendomskreditaftaler til

forbrugere. Ejendomskreditgiveren er med andre ord den virksomhed, som faktisk

yder det statsgaranterede lån til forbrugeren.

Det bemærkes, at definitionen på en ejendomskreditgiver er snævrere end definitionen

på en "boligkreditgiver”,

som fremgår

af boligkreditdirektivets artikel 4, og er gen-

nemført i dansk ret i § 2, nr. 7, i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit.

Det foreslås i

§ 2, nr. 4,

at en forbruger defineres som en fysisk person, der i forbin-

delse med transaktioner, som er omfattet af dette lovforslag, ikke handler som led i sin

erhvervsmæssige virksomhed. Den foreslåede definition medfører, at juridiske perso-

ner ikke vil være omfattet af lovens forbrugerbegreb.

Det foreslås i

§ 2, nr. 5,

at der ved kreditværdighedsvurdering skal forstås en grundig

vurdering af forbrugerens kreditværdighed foretaget af ejendomskreditgiver før ind-

gåelsen af en ejendomskreditaftale, som er omfattet af dette lovforslag, og i overens-

stemmelse med regler fastsat i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og

§ 8 a, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.

Bemyndigelsen i de nævnte love er udnyttet til at udstede bekendtgørelse om god skik

for boligkredit, som i §§ 19 og 20 indeholder regler om kreditværdighedsvurderingen.

Reglerne i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit er gældende for samtlige virk-

somheder omfattet af lovforslagets § 4.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

En ejendomskreditgiver omfattet af lovforslagets § 4, skal således, jf. § 19 i bekendt-

gørelse nr. 752 af 23. april 2021 om god skik for boligkredit, før indgåelsen af en

ejendomskreditaftale foretage en grundig vurdering af forbrugerens kreditværdighed,

og heri inddrage de relevante oplysninger for at fastslå sandsynligheden for, at forbru-

geren har vilje og evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til ejendomskreditaf-

talen. Ejendomskreditgiveren må alene indgå en ejendomskreditaftale med forbruge-

ren, hvis resultatet af kreditværdighedsvurderingen sandsynliggør, at forbrugeren kan

overholde ejendomskreditaftalen.

Vurderingen af kreditværdighed foretages, jf. § 20, i bekendtgørelse nr. 752 af 23. april

2021 om god skik for boligkredit, på grundlag af oplysninger om forbrugerens indtæg-

ter og udgifter og andre finansielle og økonomiske forhold, der er nødvendige, til-

strækkelige og forholdsmæssigt afpassede. Oplysninger skal indhentes fra relevante

kilder, herunder fra forbrugeren. Ejendomskreditgiveren gør forbrugeren opmærksom

på, at retsvirkningen af utilstrækkelige oplysninger, som indebærer, at kreditværdig-

hedsvurderingen ikke kan foretages, er, at ejendomskreditten ikke kan bevilges. Kre-

ditværdighedsvurderingen må ikke basere sig alene på værdien af en fast ejendom.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at statsgarantiordningen kun kan benyttes til at stille garanti for

ejendomskreditaftaler indgået med forbrugere.

Afgrænsningen indebærer, at der ikke kan stilles statsgaranti under ordningen for an-

dre kreditaftaler end de ejendomskreditaftaler, som er defineret i lovforslagets § 2, nr.

Det er ligeledes en forudsætning, at ejendomskreditmodtageren er en forbruger, og

således en fysisk person, der ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed,

jf. definitionen i lovforslagets § 2, nr. 4.

For afgrænsning af boligejendomme henvises til definitionen i den foreslåede § 2, nr.

Til § 4

Den foreslåede § 4 fastsætter den gruppe af virksomheder, som statsgarantien kan stil-

les overfor.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1, nr. 1,

at statsgarantien kan stilles for ejendomskreditaftaler,

som er ydet af penge- eller realkreditinstitutter, som har hjemsted i Danmark. Ved

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

pengeinstitut med hjemsted i Danmark forstås en finansiel virksomhed omfattet af §

5, stk. 1, litra a, i lov om finansiel virksomhed, og som i henhold til § 7 i lov om

finansiel virksomhed har tilladelse til at udøve virksomhed som pengeinstitut. Ved

realkreditinstitut med hjemsted i Danmark forstås en finansiel virksomhed omfattet af

§ 5, stk. 1, litra b, i lov om finansiel virksomhed, og som i henhold til § 8, stk. 1 i lov

om finansiel virksomhed har tilladelse til at udøve virksomhed som realkreditinstitut.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1, nr. 2,

at statsgarantien kan stilles for ejendomskreditaftaler,

som er ydet af kreditinstitutter, som har hjemsted i et land inden for Den Europæiske

Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

og som driver virksomhed her i landet, herunder gennem filialetablering eller grænse-

overskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

Kreditinstitutter med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som gennem filialer

eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser udøver virksomhed i Danmark, er

som udgangspunkt under tilsyn i deres hjemland. Sådanne kreditinstitutter skal dog

også, med visse undtagelser, efterleve bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed,

hvilket er nærmere reguleret i § 1, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1, nr. 3,

at statsgarantien kan stilles for ejendomskreditaftaler,

som er ydet af ejendomskreditselskaber, som i medfør af § 3 i lov om ejendomskredit-

selskaber har tilladelse til at udøve virksomhed som ejendomskreditselskab. Finanstil-

synet skal i medfør at § 6 i lov om ejendomskreditselskaber oprette et register over

ejendomskreditselskaber, som har en sådan tilladelse. Registeret skal være offentligt

tilgængeligt.

Generelt til lovforslagets § 4, stk. 1, bemærkes derudover, at der i lov om finansiel

virksomhed, § 43, stk. 2, og i lov om ejendomskreditselskaber, § 8 a, stk. 2, findes to

bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om redelig forretningsskik og god praksis for finansielle virksomheder og ejen-

domskreditselskaber. Bemyndigelsesbestemmelserne er udnyttet til at udstede be-

kendtgørelsen om god skik for boligkredit, som er gældende for samtlige virksomhe-

der omfattet af lovforslagets § 4, stk. 1.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

at i situationer hvor ejendomskreditaftalen er ydet af et real-

kreditinstitut, og et pengeinstitut har stillet garanti, indgået en modregningsaftale om-

fattende tab på ejendomskreditaftalen, eller på anden måde indestår over for realkre-

ditinstituttet for tab på den statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen, så kan stats-

garantien ydes til pengeinstituttet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Der findes i dag en række samarbejder mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter,

hvor pengeinstitutterne formidler ejendomskreditaftaler for realkreditinstitutterne og

varetager dele af kreditsagsbehandlingen på vegne af realkreditinstituttet. I de samar-

bejder stiller pengeinstituttet almindeligvis en garanti, etablerer en modregningsad-

gang eller på anden måde stiller sikkerhed for dele af det formidlede lån. Bestemmel-

sen skal sikre, at ordningen også kan anvendes i de situationer, hvor det kan være

nødvendigt at stille statsgarantien over for pengeinstituttet, som bærer risikoen på den

statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om stats-

garantiordningens anvendelse på tilfælde omfattet af stk. 2. Med bemyndigelsen er det

muligt at tage højde for situationen, hvor en garanti ikke udstedes direkte til ejendoms-

kreditgiver, men i stedet til en formidler, f.eks. et pengeinstitut, som indestår for den

del af en ejendomskreditaftale, som vil være omfattet af statsgarantien. Hermed kan

erhvervsministeren ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler, som blandt andet kan

tage højde for, at det kan være en anden part end ejendomskreditgiveren, der indsender

ansøgningen, og at betaling under statsgarantien skal ske til en anden end ejendoms-

kreditgiveren.

Til § 5

Den foreslåede § 5 fastsætter, hvilke boligejendomme, der er omfattet af statsgaranti-

ordningen.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1, nr. 1,

at statsgarantiordningen skal omfatte boligejendomme

beliggende i Danmark med en handelspris på under 8.000 kr. pr. kvadratmeter. Det

foreslås derudover i

§ 5, stk. 1, nr. 2,

at statsgarantiordningen skal omfatte boligejen-

domme beliggende i Danmark med en handelspris på mellem 8.000 og 10.000 kr. pr.

kvadratmeter, hvis boligejendommen er beliggende i et postnummer omfattet af bilag

Det betyder, at den foreslåede statsgarantiordning omfatter boligejendomme i hele

Danmark med en handelspris på under 8.000 kr. pr. kvadratmeter, og at den foreslåede

statsgarantiordning derudover omfatter boligejendomme i visse dele af Danmark med

en handelspris på mellem 8.000 og 10.000 kr. pr. kvadratmeter. Ved handelspris for-

stås den pris, som boligen faktisk er handlet til, og som fremgår af skødet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Ved afgrænsningen af de i alt 227 postnumre omfattet af bilag 1, er der lagt vægt på to

kriterier. Kriterierne er henholdsvis den gennemsnitlige kvadratmeterpris for bolig-

handler i postnummeret, og om postnummeret er beliggende i en kommune længere

væk fra en større by.

For så vidt angår det første kriterie

–

den gennemsnitlige kvadratmeterpris for bolig-

handler i postnummeret

–

er en række danske postnumre direkte omfattet af bilag 1 på

baggrund af et udtræk fra Finans Danmarks boligmarkedsstatistik over kvadratmeter-

priser på postnummerniveau i perioden 3. kvartal 2020 til og med 2. kvartal 2021.

Disse postnumre er således kendetegnet ved, at der i perioden har været tilstrækkeligt

mange handler til, at en gennemsnitlig kvadratmeterpris kunne opgøres.

I nogle egne af Danmark er det med de tilgængelige statistikker ikke muligt at opgøre

en gennemsnitlig kvadratmeterpris på grund af for få handler i postnummeret. Et ud-

træk fra Finans Danmarks boligmarkedsstatistisk over kvadratmeterpriser på postnum-

merniveau i perioden 3. kvartal 2020 til og med 2. kvartal 2021 viser eksempelvis, at

der i denne periode er 130 postnumre, hvor der ikke er data for kvadratmeterpriser på

grund af for få handler.

Sådanne postnumre vil derfor i stedet være medtaget i bilag 1 på baggrund af det andet

kriterie, nemlig om postnummeret er beliggende i en kommune længere væk fra en

større by. I regeringens Regional- og landdistriktspolitiske redegørelse 2021 opdeles

kommuner i tre kategorier, hvor

”kommune længere væk fra en større by” er én af

kategorierne. Denne kategori består af kommuner, hvor kommunens største by har

færre end 45.000 indbyggere, og hvor medianborgeren har mere end en halv times

kørsel i bil til en by med 45.000 indbyggere eller mere.

Erhvervsministeriet har på baggrund af data fra Finans Danmarks boligmarkedsstati-

stik lavet en beregning, som viser, at cirka 74 af de 130 postnumre, hvor der i perioden

3. kvartal 2020 til og med 2. kvartal 2021 ikke var data for kvadratmeterpriser på grund

af for få handler, opfylder kravet om at ligge i en

”kommune

længere væk fra en større

by”,

således som dette begreb er defineret i regeringens Regional- og landdistriktspo-

litiske redegørelse 2021. Disse postnumre er derfor medtaget i bilag 1.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2,

at boligejendomme med tilladelse som fleksbolig, jf. § 41 a,

i lov om planlægning, ikke skal være omfattet af statsgarantiordningen. Det er således

ikke hensigten at yde statsgaranterede lån til erhvervelse af helårsboliger, som i reali-

teten anvendes som fritidshuse.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Fleksboliger er helårsboliger uden bopælspligt, som kan anvendes som fritidshuse,

men som ejeren også kan flytte permanent ind i og anvende som helårsbolig. Hvis der

tilmeldes personer på fleksboligens adresse i folkeregisteret, ophører tilladelsen som

fleksbolig.

En fleksboligtilladelse er gældende fra den meddeles til det tidspunkt, hvor boligen

igen benyttes som helårsbolig. Når en boligejendom har fleksboligtilladelse, bliver

dette noteret i BBR (Bygnings- og Boligregisteret), men ejeren kan til enhver tid selv

framelde fleksboligtilladelsen på den relevante kommunes selvbetjeningsløsning. Her-

efter går der kun få dage, før den nye registrering fremgår af BBR.

Det forhold, at statsgarantiordningen ikke omfatter fleksboliger, afskærer således ikke

forbrugere fra at opnå lån med statsgaranti til køb af boligejendomme, som tidligere

har været anvendt som fleksbolig. I sådanne tilfælde bør ejendomskreditgiveren dog

sikre sig, at køber og sælger har aftalt, at fleksboligtilladelsen skal være afmeldt senest

den dag, hvor køber (forbrugeren) overtager ejendommen. På den måde kan ejendoms-

kreditgiveren være betrygget i, at der for så vidt angår den nye køber (forbrugeren) er

tale om en ”ejerbolig til helårsbrug” i overensstemmelse med definitionen i lovforsla-

gets § 2, nr. 1, og at forbrugeren ikke har til hensigt at videreføre ejendommens anven-

delsen som fleksbolig. I de statsgaranterede låns løbetid vil det således være i strid

med betingelserne i dette lovforslag, hvis forbrugeren (gen)ansøger om tilladelse til at

anvende boligejendommen som fleksbolig. I så fald finder bestemmelsen i lovforsla-

gets § 8, stk. 4, anvendelse, hvilket betyder, at statsgarantien bortfalder.

Til § 6

Den foreslåede § 6 fastsætter hvilke lån, der er omfattet af statsgarantiordningen.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at statsgaranti kan ydes til serielån og annuitetslån med en

løbetid på højst 30 år. Afdragsfrihed er således ikke en mulighed for den del af lånet,

der er statsgaranteret. Det skyldes, at det reducerer statens risiko, når kunden afdrager

på den del af lånet, som staten garanterer. Ved lån i yderområderne er det i de tilfælde,

som lovforslaget omhandler, vurderingen, at låntagerne i vidt omfang bliver mødt af

krav om afdrag, hvorfor det er forsvarligt at opstille som krav i ordningen. Lånene kan

have en løbetid på op til 30 år, som det kendes fra traditionelle realkreditlån. Ejen-

domskreditgiveren kan dog betinge sig, at løbetiden er kortere for at yde et lån, og det

er muligt, at ejendomskreditgiveren i nogle tilfælde vil tilbyde kortere løbetid, f.eks.

10 eller 20 år på den garanterede del.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 6, stk. 2,

at tillægslån, herunder lån til tilbygning og ombygning, ikke

er omfattet af statsgarantiordningen. Dette skal ses i sammenhæng med definitionen

på en ejendomskreditaftale i lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter der skal være tale om

ejendomskreditaftale til brug for erhvervelse af ejendommen.

Til § 7

Det foreslås i § 7, at en forbruger til enhver tid kun kan have statsgaranti under ord-

ningen til køb af én boligejendom.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at ordningen om statsgaranterede lån til erhver-

velse af en boligejendom kun kan benyttes til de ejendomskreditaftaler, der etableres

ved erhvervelse af boligejendommen, og at en forbruger kun kan have statsgaranti på

én boligejendom ad gangen. Bestemmelsen udelukker dog ikke ægtefæller, samle-

vende eller samboende i et bofællesskab fra at optage ét fælles lån omfattet af ordnin-

gen. I sådanne tilfælde, hvor ægtefæller, samlevende eller samboende i et bofællesskab

optager ét fælles lån, anses samtlige i lånet deltagende parter for at have opbrugt mu-

ligheden for én garanti pr. forbruger, og parterne kan derfor først benytte ordningen

igen, når ejendommen er solgt, eller de ikke længere deltager i det fælles lån.

Til § 8

Denne bestemmelse fastsætter sammen med lovforslagets §§ 9 og 10, de nærmere krav

og vilkår for garantistillelsen.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1,

at Finansiel Stabilitet efter ansøgning jf. § 11 skal meddele

tilsagn om statsgaranti for nye ejendomskreditaftaler, som er indgået mellem en ejen-

domskreditgiver omfattet af § 4, og en forbruger, hvis ejendomskreditaftalen opfylder

betingelserne i lovforslagets § 6. Det følger heraf, at Finansiel Stabilitet behandler an-

søgninger om garantistillelse, når lovforslagets betingelser er opfyldt.

Ejendomskreditaftalen skal, jf. definitionen i det foreslåede § 2, nr. 2, være indgået

med henblik på erhvervelse af en boligejendom omfattet af lovforslagets § 5. Statsga-

rantiordningen omfatter således ikke nye ejendomskreditaftaler til en ejendom, som

forbrugeren allerede ejer.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2, 1. pkt.,

at statsgarantien kan dække belåningen i intervallet

mellem 60 og 90 pct. af ejendommens kontantværdi på handelstidspunktet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

For så vidt angår opgørelsen af ejendommens kontantværdi på handelstidspunktet fo-

reslås det videre i

§ 8, stk. 2, 2. pkt.,

at kontantværdien skal opgøres af ejendomskre-

ditgiveren efter reglerne i § 10 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Det følger af § 22 i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit, at ejendomskreditgi-

vere ved ydelse af ejendomskreditaftaler skal anvende pålidelige standarder fastsat af

virksomheden selv eller tredjemand ved fastlæggelsen af værdien af den faste ejen-

dom, som ligger til grund for ejendomskreditaftalen. Pålidelige standarder er de regler,

der fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 416 af 27. april 2017 om realkreditinstitutters

værdiansættelse og låneudmåling samt i § 2 i bekendtgørelse nr. 417 af 27. april 2017

om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som stilles til sikkerhed for udstedelse

af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer.

Reglerne i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit er gældende for samtlige virk-

somheder omfattet af lovforslagets § 4. Dermed vil den samme værdiansættelsesme-

tode skulle anvendes af alle ejendomskreditgiverne, som er omfattet af lovforslaget.

Ejendomskreditgivere omfattet af lovforslagets § 4 skal således ansætte en kontant-

værdi af boligejendommen til brug for låneudmålingen. Denne værdi skal ligge inden

for det skønnede beløb, som boligejendommen kan handles til på værdiansættelsesda-

toen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sæl-

ger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret

grundlag, med forsigtighed og uden tvang (markedsværdi). Forhold, der betinger en

særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2, 3. pkt.,

at ejendomskreditgiveren skal sikre, at kontantværdien

fastsættes af en vurderingssagkyndig, der har de nødvendige kvalifikationer, evner og

erfaringer til at foretage en værdiansættelse. Det foreslås endvidere i

§ 8, stk. 2, 4. pkt.,

at den vurderingssagkyndige skal være uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

I medfør af §§ 12 og 33 f i lov om realkreditlån og realkreditobligationer er der udstedt

regler om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling samt regler om vær-

diansættelse af pant og lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af

særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer. Disse regler

er kun gældende for realkreditinstitutter samt for pengeinstitutters værdiansættelse af

pant og lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede

obligationer. Ejendomskreditselskaber er således ikke omfattet af reglerne. Det følger

af reglerne, at besigtigelse og værdiansættelse af fast ejendom skal foretages af en

vurderingssagkyndig ansat i instituttet, jf. forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber artikel 208, stk. 3, litra b.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Reglerne giver også mulighed for brug af vurderingssagkyndige, der ikke er ansat i

instituttet, såfremt visse betingelser overholdes. Reglerne fastsætter desuden krav om

besigtigelse af den faste ejendom, der skal værdiansættes, samt dokumentationskrav.

For at sikre, at alle statsgaranterede ejendomskreditaftaler indgås på baggrund af en

forsvarlig opgørelse af ejendommens kontantværdi, foreslås det i § 8, stk. 2, 3. og 4.

pkt., at ejendomskreditgiveren sikrer, at kontantværdien fastsættes af en vurderings-

sagkyndig. Den vurderingssagkyndige skal have de nødvendige kvalifikationer, evner

og erfaringer til at foretage værdiansættelsen. Såfremt den vurderingssagkyndige er

ansat hos ejendomskreditgiveren, skal den vurderingssagkyndige være uafhængig af

kreditbevillingsprocessen. Den vurderingssagkyndige kan også være en person, som

ikke er ansat hos ejendomskreditgiveren, eksempelvis en tilknyttet ejendomsmægler.

Kravet om anvendelse af en vurderingssagkyndig vil gælde for alle ejendomskreditgi-

vere omfattet af lovforslagets § 4.

Det foreslås i

§ 8, stk. 3,

at statsgarantien løber, indtil den garanterede del af ejendoms-

kreditaftalen er fuldt ud afdraget, medmindre den forinden er bortfaldet i medfør af

denne lov eller vilkårene for garantien.

Det første led af bestemmelsen indebærer, at værdien af den garanterede del af lånet

løbende skal kunne opgøres. Statsgarantien kan i visse tilfælde være bortfaldet i med-

før af den foreslåede lov, for eksempel hvis vilkårene for at stille statsgaranti for en

konkret ejendomskreditaftale ikke var opfyldt på tidspunktet for aftaleindgåelsen, jf.

det foreslåede § 23, stk. 2.

Det foreslås i

§ 8, stk. 4, 1. pkt.,

at det statsgaranterede lånebeløb forfalder til indfrielse

straks, hvis forbrugeren tager ejendommen i brug til andre formål end boligejendom,

således som dette begreb er defineret i lovforslagets § 2, nr. 1. Formålet med denne

bestemmelse er at sikre, at der ikke ydes statsgaranterede lån til ejendomme, som an-

vendes til andet end boligejendom. I henhold til lovforslagets § 2, nr. 1, udgør en bo-

ligejendom

”en ejerbolig,

som på handelstidspunktet er omfattet af § 5, og hvor mindst

80 pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal kan henføres til ejendomskategorien

”ejerboliger til helårsbrug”, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditob-

ligationer.”

Om den nærmere afgrænsning af begrebet boligejendom henvises til de specielle be-

mærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1, og det her anførte om Finanstilsynets bekendt-

gørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til

anden ejendomskategori (ejendomskategoribekendtgørelsen). Det følger af § 2, stk. 3,

i ejendomskategoribekendtgørelsen, at en af ejeren udlejet ejendom

–

forudsat at denne

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

ejendom er et parcelhus, rækkehus, kædehus, ejerlejlighed eller anpartslejlighed, som

er omfattet af ejendomskategoribekendtgørelsens § 2, stk. 1, og som lovligt kan benyt-

tes til helårsbeboelse

– fortsat hører til i ejendomskategorien ”ejerboliger til helårs-

brug”, hvis 1) ejendommen er udlejet i henhold til en lejeaftale, som har en maksimal

restløbetid på 3 år, og hvor tidsbegrænsningen må anses for tilstrækkeligt begrundet i

ejerens forhold, eller 2) ejeren efter lejelovgivningen kan opsige lejeren med henblik

på selv at benytte det lejede.

Den afgrænsning, som anvendes i ejendomskategoribekendtgørelsen, skal også anven-

des ved vurderingen af, om ejendommen er taget i brug til andre formål end boligejen-

dom, jf. lovforslagets § 8, stk. 4.

Det forhold, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder til indfrielse straks, relaterer

sig til forholdet mellem ejendomskreditgiveren og forbrugeren, og skal fremgå af den

ejendomskreditaftale, som indgås mellem ejendomskreditgiveren og forbrugeren. Det

afhænger af det interne aftaleforhold mellem ejendomskreditgiveren og forbrugeren,

hvorvidt der også skal ske indfrielse af lån uden for den statsgaranterede del (f.eks.

indfrielse af et realkreditlån i intervallet 0-60 pct. af ejendommens kontantværdi) som

følge af boligejendommens ændrede anvendelse.

Det foreslås endvidere i

§ 8, stk. 4, 2. pkt.,

at det statsgaranterede lånebeløb forfalder

til indfrielse straks, hvis en af lovforslaget omfattet boligejendom tages i brug til fleks-

boligformål af forbrugeren, jf. § 5, stk. 2. Begrundelsen for at indsætte denne bestem-

melse er, at det ikke er hensigten at yde statsgaranterede lån til erhvervelse af helårs-

boliger, som i realiteten anvendes som fritidshuse. Der henvises i øvrigt til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 5, stk. 2.

Det forhold, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder til indfrielse straks, hvis en af

lovforslaget omfattet boligejendom tages i brug til fleksboligformål, relaterer sig til

forholdet mellem ejendomskreditgiveren og forbrugeren, og skal derfor fremgå af den

ejendomskreditaftale, som indgås mellem ejendomskreditgiveren og forbrugeren. Det

afhænger af det interne aftaleforhold mellem ejendomskreditgiveren og forbrugeren,

hvorvidt der også skal ske indfrielse af lån uden for den statsgaranterede del (f.eks.

indfrielse af et realkreditlån i intervallet 0-60 pct. af ejendommens kontantværdi) som

følge af boligejendommens ændrede anvendelse.

Det foreslås i

§ 8, stk. 5,

at statsgarantien, hvis der er etableret flere ejendomskreditaf-

taler med statsgaranti for samme boligejendom, beregnes for hvert enkelt lån for sig.

Dette skyldes, at ordningen med statsgaranti på belåning i intervallet mellem 60 og 90

pct. af en boligejendoms kontantværdi muliggør forskellige lånetyper med forskellig

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

løbetid, f.eks. et 10-årigt boliglån i intervallet mellem 80 og 90 pct. og et realkreditlån

med længere løbetid i intervallet mellem 60 og 80 pct. For at kunne opgøre værdien af

den garanterede del af lånet er det således nødvendigt, at garantien beregnes for hvert

enkelt lån.

Til § 9

Denne bestemmelse fastsætter sammen med lovforslagets §§ 8 og 10 de nærmere krav

og vilkår for garantistillelsen.

Det fremgår af det foreslåede

§ 9, stk. 1,

at statsgarantien som hovedregel ydes som en

direkte garanti overfor ejendomskreditgiveren. Bestemmelsen har sammenhæng med

artikel 213, stk. 1, litra a, i Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-

selskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (kapitalkravsforordningen),

hvorefter det blandt andet er et krav til garantier, at kreditrisikoafdækningen skal være

direkte, for at kreditinstituttet kan opnå en lavere risikovægt på kreditaftalen.

Som en undtagelse til § 9, stk. 1, fremgår det af det foreslåede

§ 9, stk. 2,

at i de tilfælde,

hvor et realkreditlån formidles af et pengeinstitut, og pengeinstituttet har stillet garanti,

indgået en modregningsaftale omfattende tab på ejendomskreditaftalen, eller på anden

måde har indestået over for realkreditinstituttet for tab på den statsgaranterede del af

ejendomskreditaftalen, så udstedes statsgarantien som en regaranti på pengeinstituttets

garanti, modregning eller indeståelse over for realkreditinstituttet. Bestemmelsen skal

ses i sammenhæng med artikel 213-215 i kapitalkravsforordningen, som omhandler

garantier og regarantier fra staten og andre dele af den offentlige sektor. Når den op-

rindelige garanti opfylder kravene til garantier i kapitalkravsforordningens artikel 213

og 215, følger det af artikel 214, stk. 1, litra b, at regarantien, som i øvrigt skal opfylde

kravene i artikel 214, stk. 1, litra a-c, ikke behøver at være direkte.

Det følger af det foreslåede

§ 9, stk. 3,

at Finansiel Stabilitet udsteder en garantierklæ-

ring, der dokumenterer statsgarantien eller regarantien på den konkrete ejendomskre-

ditaftale, når betingelserne i §§ 3-8 er opfyldt. Bestemmelsen i § 9, stk. 3, har således

til formål at sikre ejendomskreditgiveren en kontrakt vedrørende kreditrisikoafdæk-

ningen, som udtrykkeligt dokumenterer den forpligtelse, garantistilleren har påtaget

sig. Garantierklæringen er ejendomskreditgiverens kontrakt og dokumentation, jf. ka-

pitalkravsforordningens artikel 213, stk. 1, litra d, sammenholdt med kapitalkravsfor-

ordningens artikel 215, stk. 1, litra b.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslåede

§ 9, stk. 4,

fastsætter de overordnede krav til garantierklæringen. Ga-

rantierklæringen skal således i henhold til

§ 9, stk. 4, nr. 1,

identificere den underlig-

gende ejendomskreditaftale; i henhold til

§ 9, stk. 4, nr. 2,

indeholde oplysning om

størrelsen og løbetiden på den underliggende ejendomskreditaftale; i henhold til

§ 9,

stk. 4, nr. 3,

indeholde oplysninger om, hvilke betalinger statsgarantien dækker, og

hvorledes ejendomskreditgiveren får rettidig betaling, hvis statsgarantien forfalder, jf.

lovforslagets § 14; og i henhold til

§ 9, stk. 4, nr. 4,

indeholde bestemmelser, der ud-

mønter eventuelt nærmere fastsatte reger udstedt i medfør af stk. 5. Sidstnævnte betin-

gelse skyldes, at det præcise indhold af garantierklæringen forventes udmøntet i en

bekendtgørelse, jf. nedenfor.

Det foreslås i

§ 9, stk. 5,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om stats-

garantien, herunder betingelserne for udbetaling under statsgarantien samt indholdet

af garantierklæringen. Ved fastsættelsen af de nærmere regler skal der bland tandet

tages hensyn til, at garantistillelsen skal kunne opnå anerkendelse som ufinansieret

kreditrisikoafdækning i henhold til kapitalkravsforordningen. Ufinansieret kreditrisi-

koafdækning defineres i kapitalkravsforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 59, som en

”teknik

til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts ek-

sponering skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagers

misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser”.

Det er hensigten, at sta-

tens forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af forbrugerens misligholdelse skal re-

spektere de relevante betingelser for behandling af garantier som ufinansieret kreditri-

sikoafdækning, jf. kapitalkravsforordningens artikel 213 og 215, sammenholdt med

artikel 214.

Til § 10

Denne bestemmelse fastsætter sammen med lovforslagets §§ 8 og 9 de nærmere krav

og vilkår for garantistillelsen.

Det foreslås i

§ 10, 1. pkt.,

at statsgarantien udgør 90 pct. af det garanterede beløb

under ejendomskreditaftalen. En risikodeling på 90/10 betyder, at staten dækker 90

pct. af eventuelle tab på den garanterede del af ejendomskreditaftalen, og at ejendoms-

kreditgiveren dækker de resterende 10 pct. Den foreslåede risikodeling skal ses som et

supplement til de øvrige værn i ordningen mod utilsigtet brug (krav til kreditværdig-

hedsvurdering, værdiansættelse, prissætning samt grænse på kvadratmeterpris) og har

derudover også den virkning, at det kun er 90 pct. af det garanterede beløb under ejen-

domskreditaftalen, som kan opnå anerkendelse som ufinansieret kreditrisikoafdæk-

ning i henhold til kapitalkravsforordningen.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås endvidere i

§ 10, 2. pkt.,

at tab skal bæres pro rata med ejendomskreditgi-

ver, eller, i tilfælde omfattet af lovforslagets § 9, stk. 2, med pengeinstituttet (garanti-

modtager). Det betyder, at ejendomskreditgiveren og staten hver især hæfter for en

andel af tabet, nemlig henholdsvis 1/10 og 9/10.

Til § 11

Den foreslåede § 11 fastsætter reglerne for ansøgning om statsgaranti efter loven. Reg-

lerne skal anvendes i forbindelse med konkrete ansøgninger efter statsgarantiordnin-

gen.

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at ansøgning om statsgaranti skal indsendes til Finansiel

Stabilitet af ejendomskreditgiveren. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om ejen-

domskreditgiveren, ejendomskreditaftalen, den omfattede boligejendom og forbruge-

ren. Oplysningerne i ansøgningen skal være tilstrækkelige til, at Finansiel Stabilitet

kan vurdere, om den konkrete ansøgning overholder betingelserne i lovens §§ 3-8, idet

det i øvrigt forudsættes, at ejendomskreditgiveren er forhåndsgodkendt af Finansiel

Stabilitet efter lovforslagets § 12. De nærmere krav til ansøgningens indhold forventes

udmøntet i en bekendtgørelse, jf. nedenfor.

Såfremt ejendomskreditgiveren ikke er forhåndsgodkendt, vil ejendomskreditgiverens

ansøgning efter § 11 yderligere skulle indeholde de oplysninger, som efter regler ud-

stedt i medfør af § 12, stk. 3, kræves for at opnå en forhåndsgodkendelse.

Det forudsættes i bestemmelsen, at ejendomskreditgiveren varetager kommunikatio-

nen med forbrugeren. Ejendomskreditgiveren har allerede i medfør af det almindelige

kundeforhold kontakt med forbrugeren. Derudover er ejendomskreditgiveren i forbin-

delse med indgåelse af ejendomskreditaftaler underlagt en række oplysnings-, vejled-

nings- og rådgivningskrav over for forbrugeren, som gælder uafhængigt af muligheden

for statsgaranti på en del af lånet/lånene. Selvom statsgaranti kan udgøre en betingelse

for, at ejendomskreditgiveren vil yde et lån til forbrugeren, stilles statsgarantien over

for ejendomskreditgiveren og ikke over for forbrugeren. På denne baggrund findes det

mest hensigtsmæssigt, at ejendomskreditgiveren også varetager kommunikationen

med forbrugeren om statsgarantiordningen

Det foreslås i

§ 11, stk. 2, 1. pkt.,

at det af ejendomskreditaftalen skal fremgå, at der

kan videregives oplysninger om forbrugeren mellem ejendomskreditgiveren og Finan-

siel Stabilitet. Det følger af den foreslåede § 18, at Finansiel Stabilitet til enhver tid

kan anmode en ejendomskreditgiver om at fremsende oplysninger om ejendomskre-

ditaftaler og forbrugere (låntagere), som er omfattet af statsgarantiordningen. Finansiel

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stabilitet kan blandt andet anmode ejendomskreditgiveren om det materiale, der ligger

til grund for kreditværdighedsvurderingen og ejendomsvurderingen. Ejendomskredit-

giveren vil dermed have en retlig forpligtigelse til at videregive det pågældende mate-

riale. Videregivelse af eventuelle personoplysninger vil derfor have hjemmel i databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. For at sikre en gennemsigtig behand-

ling af personoplysninger, forpligtes ejendomskreditgiveren efter § 11, stk. 2, til at

oplyse forbrugeren om, at ejendomskreditgiveren kan videregive oplysninger om for-

brugeren til Finansiel Stabilitet.

Det foreslås i

§ 11, stk. 2, 2. pkt.,

at det skal fremgå af ejendomskreditaftalen, at det

statsgaranterede lånebeløb forfalder til indfrielse straks, hvis forbrugeren tager ejen-

dommen i brug til andre formål end boligejendom, jf. § 8, stk. 4.

Lovforslagets § 8, stk. 4, har til formål at sikre, at der ikke ydes statsgaranterede lån

til ejendomme, som anvendes til andet end boligejendom, jf. definitionen i § 2, nr. 1,

og at der ikke ydes statsgaranterede lån til helårsboliger, som tages i brug som fleks-

boliger.

Det forhold, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder til indfrielse straks i sådanne

situationer, er et aftalevilkår mellem ejendomskreditgiveren og forbrugeren. Vilkåret

skal derfor fremgå af den ejendomskreditaftale, som indgås mellem de to parter. Det

afhænger af det interne aftaleforhold mellem ejendomskreditgiveren og forbrugeren,

hvorvidt der også skal ske indfrielse af lån uden for den statsgaranterede del (f.eks.

indfrielse af et realkreditlån i intervallet 0-60 pct.) som følge af en boligejendoms æn-

drede anvendelse.

Det foreslås i

§ 11, stk. 3,

at ejendomskreditgiveren før indsendelse af ansøgningen

skal foretage en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren. Vurderingen skal foretages

med udgangspunkt i en ejendomskreditaftale på samme størrelse uden statsgaranti.

Kreditværdighedsvurderingen omfatter efter det forslåede § 2, stk. 5 en grundig vur-

dering af forbrugerens kreditværdighed foretaget af ejendomskreditgiver før indgåel-

sen af en ejendomskreditaftale. Kreditværdighedsvurderingen skal foretages i overens-

stemmelse med regler fastsat i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og

§ 8 a, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber. Bemyndigelsen i de nævnte love er

udnyttet til at udstede bekendtgørelse om god skik for boligkredit, som indeholder reg-

ler om kreditværdighedsvurdering i §§ 19 og 20. Reglerne i bekendtgørelsen om god

skik for boligkredit er gældende for samtlige virksomheder omfattet af lovforslagets §

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Ejendomskreditgiveren må således kun indgå en ejendomskreditaftale med forbruge-

ren, hvis resultatet af kreditværdighedsvurderingen sandsynliggør, at forbrugeren kan

overholde sine forpligtigelser efter ejendomskreditaftalen. Vurderingen af kreditvær-

dighed skal foretages på grundlag af oplysninger om forbrugerens indtægter og udgif-

ter og andre finansielle og økonomiske forhold. Oplysninger skal indhentes fra rele-

vante kilder, herunder fra forbrugeren. Ejendomskreditgiveren skal gøre forbrugeren

opmærksom på, at retsvirkningen af utilstrækkelige oplysninger, som indebærer, at

kreditværdighedsvurderingen ikke kan foretages, er, at kreditten ikke kan bevilges.

Kreditværdighedsvurderingen må ikke alene basere sig på værdien af en fast ejendom.

Det foreslås i

§ 11, stk. 4,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvilke oplysninger ejendomskreditgiveren skal afgive i forbindelse med ansøgning om

garanti. Dette kan blandt andet omfatte regler om, at ejendomskreditgiver skal ind-

sende oplysninger om den foretagne ejendomsvurdering og kreditværdighedsvurde-

ring, den indgåede ejendomskreditaftale, samt øvrige oplysninger om ejendommen og

forbrugeren.

Til § 12

Den foreslåede § 12 fastsætter regler for forhåndsgodkendelse af ejendomskreditgivere

under statsgarantiordningen. Forhåndsgodkendelsen af ejendomskreditgivere skal

medvirke til at sikre, at ansøgninger om statsgaranti til konkrete ejendomskreditaftaler

kan bevilliges hurtigst muligt efter en kort sagsbehandling i Finansiel Stabilitet.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at ejendomskreditgivere kan indsende ansøgning om for-

håndsgodkendelse til Finansiel Stabilitet om at yde ejendomskreditaftaler med stats-

garanti. Hvis ejendomskreditgiveren opfylder ansøgningsbetingelserne, jf. § 11 og reg-

ler udstedt i medfør heraf, skal der indgås en vilkårsaftale mellem ejendomskreditgi-

veren og Finansiel Stabilitet efter det foreslåede § 12, stk. 2.

Forhåndsgodkendte ejendomskreditgivere skal i forbindelse med konkrete ansøgnin-

ger om statsgaranti fortsat opfylde ansøgningskriterierne efter § 11. Konkrete ansøg-

ninger om statsgaranti skal i øvrigt overholde betingelserne i lovens §§ 3-8. En for-

håndsgodkendelse er dermed ikke ensbetydende med, at ejendomskreditgiveren i den

konkrete lånesag automatisk har ret til at udstede ejendomskreditaftalen med statsga-

ranti.

Det foreslås i

§ 12, stk. 2,

at der ved forhåndsgodkendelse indgås en vilkårsaftale om

ydelse af statsgaranti for dele af visse ejendomskreditaftaler mellem den pågældende

ejendomskreditgiver og Finansiel Stabilitet på vegne af den danske stat. Vilkårsaftalen

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

skal indeholde oplysninger om de låneprodukter, som ejendomskreditgiveren vil ud-

byde under statsgarantiordningen. Låneprodukterne skal overholde betingelserne i §

6, stk. 1, og i øvrigt udbydes på sædvanlige og rimelige vilkår.

I medfør af den forslåede § 16, stk. 2 skal vilkårsaftalen fastlægge hvilke oplysninger,

som ejendomskreditgivere skal fremsende i medfør af § 16, stk. 1. Dermed skal vil-

kårsaftalen nærmere fastlægge, hvordan ejendomskreditgivere, som har udstedt ejen-

domskreditaftaler med statsgaranti efter denne lov, skal sende oversigt over de stats-

lige garantiforpligtigelser på ejendomskreditaftalerne til Finansiel Stabilitet.

Vilkårsaftalen skal endvidere indeholde bestemmelser om garantiprovision samt ejen-

domskreditgiverens øvrige oplysningsforpligtelser efter denne lov. Dette skal sikre, at

ejendomskreditgiveren kan overholde rapporteringsforpligtelser til Finansiel Stabilitet

efter lovforslagets §§ 17-18.

Det foreslås i

§ 12, stk. 3,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvilke oplysninger ejendomskreditgiveren skal afgive i forbindelse med ansøgning om

forhåndsgodkendelse samt om vilkårsaftalen i medfør af stk. 2.

Til § 13

Den foreslåede § 13 fastsætter reglerne for betaling af garantiprovision efter statsga-

rantiordningen. Garantiprovisionen skal anvendes til at dække forventede omkostnin-

ger og tab ved statsgarantiordningen og dermed være med til at finansiere ordningen.

Risikoen for tab til staten er indregnet i garantiprovisionen.

Det foreslås i

§ 13, stk. 1,

at staten løbende skal opkræve en samlet garantiprovision.

Den opkrævede garantiprovision udgør betaling for garantistillelsen. Den samlede ga-

rantiprovision består dels af en garantiprovision fra forbrugeren, og dels af en garanti-

provision fra ejendomskreditgiveren. Størrelsen på garantiprovisionerne fra henholds-

vis forbrugeren og ejendomskreditgiveren fastsættes i de forslåede § 13, stk. 2 og 3.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2, 1. pkt.,

at garantiprovisionen, der skal betales af forbrugeren,

skal udgøre en årlig procentsats af restgælden på den statsgaranterede del af ejendoms-

kreditaftalen. Garantiprovisionen forventes i udgangspunktet årligt at udgøre 1 pct., og

den skal beregnes ud fra restgælden på det samlede garanterede beløb under ejendoms-

kreditaftalen. I takt med at forbrugeren afdrager på lånet, vil det garanterede beløb

falde, og forbrugeren vil dermed tilsvarende skulle betale en lavere garantiprovision.

Procentsatsen vil blive fastsat i bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af stk. 5, men

forventes i udgangspunktet at være i niveauet 1 pct.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 13, stk. 2, 2. pkt.,

at garantiprovisionen fra forbrugeren skal opkræves

af ejendomskreditgiveren på vegne af staten. Ejendomskreditgiveren er dermed an-

svarlig for, at garantiprovisionen fra forbrugeren videresendes fra ejendomskreditgi-

veren til staten som en del af den samlede garantiprovision, der betales i overensstem-

melse med den foreslåede § 13, stk. 4. Det vil være Finansiel Stabilitet som admini-

strator af ordningen på vegne af staten, der modtager garantiprovisionen fra ejendoms-

kreditgiver.

Ved forbrugerens manglende betaling af garantiprovisionen efter § 13, stk. 2, vil det

skyldige beløb blive forsøgt inddrevet. I modsætning til hvad der gælder for restancer

med ejendomskreditgiverens garantiprovision, jf. § 23, stk. 2, er det ikke hensigten, at

restance fra forbrugeren skal medføre, at statsgarantien pr. automatik bortfalder. I vil-

kårsaftalen efter lovforslagets § 12, stk. 2, kan Finansiel Stabilitet fastsættes vilkår om,

hvordan forbrugerens manglende betaling skal håndteres.

Det foreslås i

§ 13, stk. 3, 1. pkt.,

at garantiprovisionen, der skal betales af ejendoms-

kreditgiver, afhænger af den underliggende risiko opgjort ved belåningsomfang i for-

hold til boligejendommens værdi. Den foreslåede bestemmelse medfører, at ejendoms-

kreditgiverens betaling for statsgarantien vil være afhængig af risikoen for staten og

ejendomskreditgiveren. Det lægges således til grund, at ejendomskreditgiver, uden

hensyntagen til statsgarantien, vil have en højere risikomargin, når belåningsomfanget

af boligejendommen er højere målt i forhold til boligejendommens værdi. På den bag-

grund vil garantiprovisionen blive fastsat som en trappeordning, hvor ejendomskredit-

giveren betaler den højeste garantiprovision for belåning i intervallet 80 til 90 pct. af

boligejendommens værdi. For lavere intervaller betales en mindre garantiprovision.

Ejendomskreditgiverens garantiprovision skal derudover afspejle den risiko, som sta-

ten fjerner fra ejendomskreditgiveren. Statsgarantien er efter den foreslåede § 10 be-

grænset til 90 pct. af det garanterede beløb. Ved fastsættelse af ejendomskreditgiverens

garantiprovision skal der derfor tages hensyn til, at ejendomskreditgiverens tabsrisiko

vil udgøre 10 pct. af det garanterede beløb.

Det foreslås i

§ 13, stk. 3, 2. pkt.,

at ved belåning af ejendom med statsgaranti fastsættes

garantiprovisionen ud fra en gennemsnitlig garantiprovision for belåning i intervallet

60-90 pct. Den gennemsnitlige garantiprovision forventes i udgangspunktet at udgøre

i niveauet 1,5 pct. af det garanterede beløb. Garantiprovisionen skal beregnes ud fra

restgælden på lånet. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der kun foretages

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

belåning med statsgaranti i intervallet fra 80-90 pct., vil garantiprovisionen være hø-

jere end det gennemsnitlige niveau og tilsvarende at hvis belåning er i intervallet 60-

70 pct. vil garantiprovisionen være lavere end det gennemsnitlige niveau.

Det foreslås i

§ 13, stk. 4,

at den samlede garantiprovision skal betales kvartalsvis af

ejendomskreditgiveren til staten. Med bestemmelsen foreslås det desuden, at der for

ejendomskreditaftaler, der indfries i løbet af terminsperioden, alene beregnes en for-

holdsmæssig garantiprovision. Endelig foreslås det, at garantiprovisionen forfalder

den 10. i måneden efter terminsperiodens udløb.

Det vil være Finansiel Stabilitet, der som administrator af ordningen på vegne af staten,

modtager garantiprovisionen fra ejendomskreditgiver.

Det foreslås i

§ 13, stk. 5,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om ga-

rantiprovision, herunder regler om beregningen og betalingen af garantiprovisionen.

Garantiprovisionen fra den enkelte ejendomskreditgiver vil blive fastsat af Finansiel

Stabilitet på baggrund af principperne i § 13, stk. 3 og regler udstedt af Erhvervsmini-

steren.

Til § 14

Det fremgår af det foreslåede

§ 14, stk. 1,

at staten indestår for betaling af 90 pct. af

eventuelle opgjorte tab på den statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen og fore-

tager betaling under statsgarantien, når betingelserne herfor er opfyldt.

Det er således staten, ved Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede § 19, der foretager

udbetaling til ejendomskreditgiveren under statsgarantien. Tab i forbindelse med ud-

betaling under garantien bæres af staten.

I medfør af det foreslåede

§ 14, stk. 2

indregnes forfaldne, ikke betalte terminsydelser

inkl. morarenter og omkostninger i opgørelsen af tabet dækket af statsgarantien.

Det fremgår af det foreslåede

§ 14, stk. 3,

at ved betalinger under statsgarantien i med-

før af stk. 1, indtræder staten i ejendomskreditgiverens krav mod forbrugeren for den

statsgaranterede del. Det indebærer, at når Finansiel Stabilitet på vegne af staten har

foretaget udbetaling til ejendomskreditgiver, vil Finansiel Stabilitet på vegne af staten

forsøge at inddrive tabet fra forbrugeren.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger af det foreslåede

§ 14, stk. 4,

at hvis ejendomskreditgiverens restfordring

mod forbrugeren nedsættes i medfør af retsplejelovens § 578, kan Finansiel Stabilitet

kræve en tilsvarende nedsættelse af udbetalingen under statsgarantien.

Det følger af § 578 i retsplejeloven, at hvis en pant- eller udlægshaver, der ved aukti-

onen har købt ejendomme til en pris, som ikke gav ham fuld dækning, gør sit krav

gældende som personlig fordring mod skyldneren eller andre, kan retten nedsætte for-

dringen i det omfang, det ved senere salg af ejendommen eller på anden måde godtgø-

res, at auktionsbuddet stod i misforhold til ejendommens værdi på auktionstidspunktet.

Det foreslåede stk. 4 skal sikre, at en sådan nedsættelse samtidig afspejles i det tab, der

påføres staten under garantien.

I medfør af det foreslåede

§ 14, stk. 5

kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler

om udbetalinger under statsgarantien, betingelserne herfor, fordelingen af omkostnin-

ger samt opgørelsen af tab.

Til § 15

Det følger af det foreslåede

§ 15, stk. 1, 1. pkt.,

at ved ejerskifte skal betingelserne for

statsgaranti i §§ 3-11 opfyldes, jf. dog stk. 2-3. Lovforslagets §§ 3-11 indeholder en

række betingelser og vilkår for anvendelsen af statsgarantiordningen.

Formålet med bestemmelsen er at fastslå, at ved ejerskifte af en boligejendom, som er

delvist finansieret med statslig garanti, skal lovforslagets betingelser opfyldes på ny.

Dette medfører, at boligejendommens handelspris stadigvæk skal ligge inden for græn-

serne i § 5. Hensigten hermed er at sikre, at alle statslige garantier ydes på lige vilkår,

og at lovforslagets bestemmelser iagttages, når en statslig garanti skal være en del af

boligejendommens finansiering. Ejendomskreditgiver skal i den forbindelse blandt an-

det også have foretaget en kreditværdighedsvurdering af den nye køber (forbrugeren),

jf. § 11, stk. 3.

Det foreslås i

§ 15, stk. 1, 2. pkt.,

at hvis erhververen af boligejendommen overtager

den eksisterende ejendomskreditaftale, kan statsgarantien opretholdes, medmindre

overtagelsen af ejendomskreditaftalen sker efter ordningens ophør, jf. § 24, stk. 1. Den

foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at såfremt den nye køber (forbrugeren)

ønsker at overtage en eksisterende ejendomskreditaftale med statslig garanti, og ejen-

domskreditgiveren i øvrigt godkender dette, vil statsgarantien ikke være til hinder for,

at forbrugeren overtager forpligtelsen. Det bemærkes hertil, at forbrugeren skal op-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

fylde betingelserne for at kunne overtage forpligtelserne, herunder kreditværdigheds-

vurderes. Det påhviler forbrugerens ejendomskreditgiver at forestå denne kreditvær-

dighedsvurdering.

En overtagelse af en eksisterende ejendomskreditaftale med statslig garanti skal dog

ske inden ordningens udløb, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1. Der henvises

til bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen i § 15, stk. 1, 2. pkt. er ikke til hinder for, at ejendomskreditaftalen kan

overtages uden statsgaranti. Det vil være et forhold mellem ejendomskreditgiveren og

forbrugeren.

Det følger af det foreslåede

§ 15, stk. 2,

at såfremt forbrugerens efterlevende ægtefælle

eller samlever erhverver adkomst på den belånte ejendom ved overtagelse til hensid-

den i uskiftet bo eller ved arv, og vedkommende samtidig overtager eksisterende ejen-

domskreditaftaler, videreføres eventuelle statsgarantier til disse ejendomskreditaftaler.

Det er med den foreslåede bestemmelse hensigten at sikre, at en efterlevende ægtefælle

eller samlever kan omfattes af statsgarantiordningen, selvom betingelserne i §§ 3-11

ikke er opfyldt på det tidspunkt, hvor vedkommende erhverver adkomst til den belånte

ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv.

Statsgarantiordningen er efter den forslåede § 24, stk. 1, tidsbegrænset og udløber den

1. juli 2025. Bestemmelsen i § 15, stk. 2, skal derfor også sikre, at eksisterende stats-

garanterede ejendomskreditaftaler kan opretholdes, selvom den efterlevende ægtefælle

eller samlever først opnår adkomst til den belånte ejendom efter ordningens udløb.

Den foreslåede bestemmelse er dermed en undtagelse til § 15, stk. 1, 2. pkt. hvorefter

statsgarantien ikke kan videreføres ved overtagelse af eksisterende ejendomskreditaf-

taler med statsgaranti efter ordningens udløb.

Af det foreslåede

§ 15, stk. 3,

følger, at hvis flere forbrugere i fællesskab har optaget

lån til erhvervelse af en boligejendom med statsgaranti, medfører en forbrugers udtræ-

den af ejendomskreditaftalen ikke, at statsgarantien bortfalder, såfremt ejendomskre-

ditaftalen i øvrigt kan opretholdes af debitor.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at såfremt en ejendomskreditaftale er indgået

med to eller flere parter i forening som debitor, og en af disse ønsker at udtræde, så vil

den statslige garanti ikke bortfalde alene fordi den ene part, efter aftale med ejendoms-

kreditgiver, udtræder af den eksisterende ejendomskreditaftale. Dette kan f.eks. være

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

tilfældet i en skilsmissesituation. Ejendomskreditgiver vil skulle foretage en ny kredit-

værdighedsvurdering af den eller de resterende parter, som forbliver debitorer for lå-

neengagementet.

Lovforslagets

§ 15, stk. 4,

adresserer konvertering af ejendomskreditaftaler i det stats-

garanterede låneinterval på 60-90 pct. af ejendommens kontantværdi, idet bestemmel-

sen også skal respekteres ved konvertering af én samlet ejendomskreditaftale, som gri-

ber ind i det statsgaranterede låneinterval, og hvor der er statsgaranti på den yderste

del (f.eks. én samlet ejendomskreditaftale i belåningsintervallet 0-80 pct.).

Det fremgår af det foreslåede

§ 15, stk. 4, 1. pkt.,

at konvertering af en ejendomskre-

ditaftale med statsgaranti kan ske til et nyt lån inden for samme belåningsinterval som

den oprindelige ejendomskreditaftale. Det betyder, at forbrugeren har frihed til at kon-

vertere ejendomskreditaftaler med statsgaranti, men dog således, at konverteringen

skal ske inden for samme belåningsinterval som den oprindelige ejendomskreditaftale.

Denne begrænsning har sammenhæng med lovforslagets § 8, stk. 5, som fastslår, at

statsgarantien, hvis der er etableret flere ejendomskreditaftaler med statsgaranti for

samme boligejendom, skal beregnes for hvert enkelt lån for sig.

Som beskrevet i bemærkningerne til § 8, stk. 5, muliggør ordningen med statsgaranti

på belåning i intervallet mellem 60 og 90 pct. af en boligejendoms kontantværdi for-

skellige lånetyper med forskellig løbetid, f.eks. et 10-årigt boliglån i intervallet mellem

80 og 90 pct. og et 20-årigt realkreditlån i intervallet mellem 60 og 80 pct. For at kunne

opgøre værdien af den garanterede del af lånet er det nødvendigt, at garantien beregnes

for hvert enkelt lån for sig. For tilsvarende at kunne beregne størrelsen af det garanti-

beløb, som på konverteringstidspunktet kan overføres til et nyt lån, er det i en konver-

teringssituation nødvendigt, at konverteringen sker inden for samme belåningsinterval

som den oprindelige ejendomskreditaftale.

Det fremgår af det foreslåede

§ 15, stk. 4, 2. pkt.,

at det statsgaranterede beløb i kon-

verteringssituationen modsvarer restgælden på den oprindelige, statsgaranterede del af

ejendomskreditaftalen. Denne bestemmelse har ligesom det forslåede 1. pkt. sammen-

hæng med lovforslagets § 8, stk. 5, og muligheden for at have forskellige statsgaran-

terede lån med forskellig løbetid i intervallet mellem 60 og 90 pct. Det forhold, at det

statsgaranterede beløb i konverteringssituationen skal modsvare restgælden på den op-

rindelige, statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen, betyder, at den til enhver tid

værende værdi af den statsgaranterede del ikke kan forhøjes ved en konvertering. Hvis

værdien af den statsgaranterede del er nedbragt fra 100.000 kr. til 90.000 kr., er det

således kun et garantibeløb på 90.000 kr., som ved konvertering vil kunne overføres

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

til en ny ejendomskreditaftale inden for samme belåningsinterval som den oprindelige

ejendomskreditaftale (eksempelvis intervallet 60-80 pct. eller intervallet 0-80 pct.).

Lovforslagets

§ 15, stk. 5,

adresserer konvertering af foranstående ejendomskreditaf-

taler i belåningsintervallet 0-60 pct., idet bestemmelsen også skal respekteres ved kon-

vertering af én samlet ejendomskreditaftale, som griber ind i det statsgaranterede lå-

neinterval, og hvor der er statsgaranti på den yderste del (f.eks. én samlet ejendoms-

kreditaftale i belåningsintervallet 0-80 pct.).

Det følger af den foreslåede § 15, stk. 5, at hvis forbrugeren indgår nye ejendomskre-

ditaftaler med prioritet forud for de garanterede ejendomskreditaftaler eller omlægger

eksisterende foranstående ejendomskreditaftaler, hvorved de statsgaranterede ejen-

domskreditaftalers prioritetsstilling forringes, så må det ikke føre til, at de statsgaran-

terede ejendomskreditaftaler rykkes på en måde, så de ligger ud over 90 pct. af ejen-

dommens kontantværdi på det pågældende tidspunkt.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at forbrugere fortsat kan omlægge foranstå-

ende ejendomskreditaftaler, så længe at der ikke sker en forrykkelse af de statsgaran-

terede aftaler, som indebærer, at aftalen ikke længere er inden for 90 pct. af ejendom-

mens kontantværdi på det pågældende tidspunkt.

Det er ejendomskreditgiver, der over for Finansiel Stabilitet skal kunne fremlægge en

ejendomsvurdering i overensstemmelse med § 8, som viser, at statsgaranti-grænsen på

90 % er overholdt.

Det fremgår af det foreslåede

§ 15, stk. 6, 1. pkt.,

at ved skifte af ejendomskreditgiver,

kan eksisterende statsgaranterede ejendomskreditaftaler følge med forbrugeren. Be-

stemmelsen har til formål at sikre, at statsgarantiordningen ikke bliver en barriere for

forbrugere, som i de statsgaranterede låns løbetid ønsker at skifte ejendomskreditgiver.

Det fremgår derudover af det foreslåede

§ 15, stk. 6, 2. pkt.,

at den nye ejendomskre-

ditgiver, ved overtagelse af ejendomskreditaftalen, omfattes af reglerne i dette lov-

forslag. Det betyder, at den nye ejendomskreditgiver skal leve op til samme regelsæt

som den oprindelige ejendomskreditgiver, og herunder blandt andet overholde de fo-

reslåede bestemmelser om oplysningspligt og revisorerklæring, jf. lovforslagets §§ 16-

18.

I medfør af det foreslåede

§ 15, stk. 7,

kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler

om de forhold, der er nævnt i stk. 1-6. Med bestemmelsen kan der blandt andet fast-

sættes nærmere krav til oplysningerne der skal dokumentere, at statens prioritetsstil-

ling ikke forrykkes ud over de 90 pct., og som ejendomskreditgiver skal fremsende

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

til Finansiel Stabilitet.

Til § 16

Bestemmelsen skal fastlægge pligter for ejendomskreditgiver til at give meddelelser

om ejendomskreditaftaler med statslige garantiforpligtelser.

Det følger af det foreslåede

§ 16, stk. 1,

at ejendomskreditgivere, som har udstedt

ejendomskreditaftaler med statsgaranti efter denne lov, skal sende en oversigt hvert

kvartal over de statslige garantiforpligtigelser på ejendomskreditaftalerne pr. ultimo

kvartalet til Finansiel Stabilitet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at Finansiel Stabilitet har mu-

lighed for løbende at administrere og overvåge status på ejendomskreditaftalerne

med statsgaranti efter ordningen, herunder statens risiko.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejendomskreditgivere kvartalsvist skal

fremsende oversigter med oplysninger om, hvilke lån ejendomskreditgiver har ud-

stedt, hvor en del af lånet indeholder statsgaranti efter ordningen i denne lov.

Det følger af det foreslåede

§ 16, stk. 2,

at vilkårsaftalen fastlægger hvilke oplysnin-

ger, ejendomskreditgivere skal fremsende i medfør af stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes, at nærmere oplysninger om, hvilke op-

lysninger og oversigter, som Finansiel Stabilitet løbende skal modtage for at admini-

strere ordningen bedst muligt, vil fremgå af vilkårsaftalen mellem ejendomskreditgi-

ver og staten ved Finansiel Stabilitet. Omfanget af oplysninger skal begrænses til det

nødvendige for at kunne administrere loven korrekt.

Til § 17

Bestemmelsen skal sammen med den foreslåede § 16 fastlægge pligter for det ejen-

domskreditgivende institut.

Det følger af det foreslåede

§ 17, stk. 1, 1. pkt.,

at ejendomskreditgivere, som har ud-

stedt ejendomskreditaftaler med statsgaranti efter denne lov, årligt senest den 1. maj

skal indsende en revisorerklæring med høj grad af sikkerhed fra ejendomskreditgive-

rens generalforsamlingsvalgte revisor til Finansiel Stabilitet i henhold til gældende

internationale revisionsstandarder (ISA) og yderligere krav ifølge dansk revisorlov-

givning vedrørende det foregående år.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejendomskreditgivere, som har udstedt

lån med statsgaranti efter denne lov, skal sikre sig, at der udarbejdes en sådan revi-

sorerklæring, som fremsendes til Finansiel Stabilitet.

Det følger af det foreslåede

§ 17, stk. 1, 2. pkt.,

at revisor skal erklære sig om de i

medfør af § 15 indberettede oplysninger om hovedstolene og risiciene på lånene samt

om beregningen af garantiprovision.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at væsentlige faktorer som hovedstol

og risici på ejendomskreditaftaler med statsgaranti samt provisionsberegninger bliver

oplyst korrekt til Finansiel Stabilitet.

Det følger af det foreslåede

§ 17, stk. 1, 3. pkt.,

at revisor desuden skal erklære sig

om de foretagne ejendomsvurderinger og kreditværdighedsvurderinger foretaget i

forbindelse med nye statsgarantier i løbet af det foregående år.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at Finansiel Stabilitet modtager valide-

rende oplysninger, der danner grundlag for at ejendomskreditgivere kan opretholde

forhåndsgodkendelse til at udstede ejendomskreditaftaler med statsgaranti.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at revisorer skal erklære sig om, at ejen-

domskreditgivere har udført kreditværdighedsvurderinger og ejendomsvurderinger i

overensstemmelse med gældende lovgivning forud for udstedelse af ejendomskredit-

aftaler med statsgaranti.

Det følger af det foreslåede

§ 17, stk. 2,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler om erklæringen i medfør af stk. 1, herunder indholdet og grundlaget for erklæ-

ringen til Finansiel Stabilitet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte de nær-

mære processuelle regler om administrationen af og revisorernes oplysningsforplig-

telse til Finansiel Stabilitet i medfør af bestemmelsen.

Til § 18

Det følger af den foreslåede § 18, at Finansiel Stabilitet til enhver tid kan anmode

ejendomskreditgiveren om at fremsende oplysninger om ejendomskreditaftaler og

forbrugere, som er omfattet af statsgarantiordningen. Finansiel Stabilitet kan blandt

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

andet anmode ejendomskreditgiveren om materialet, der ligger til grund for kredit-

værdighedsvurderingen og ejendomsvurderingen. Med bestemmelsen sikres det, at

ejendomskreditgivere har hjemmel i denne lov til at videregive oplysninger om lånta-

gerne til Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet må ikke anmode ejendomskreditgiveren om at fremsende oplys-

ninger, medmindre oplysningerne er nødvendige for Finansiel Stabilitets administra-

tion af statsgarantiordningen. Dette kan eksempelvis være tilfældet når en låntager

misligholder lånet, eller hvis Finansiel Stabilitet har grund til at tro, at vilkårene for

at udstede en statsgaranti til en ejendomskreditaftale ikke har været opfyldt. Derud-

over skal Finansiel Stabilitets anmodning være proportional, således at der kun an-

modes om oplysninger, som er nødvendige.

Til § 19

Det følger af den foreslåede § 19, at ordningen i medfør af denne lov administreres af

Finansiel Stabilitet på vegne af den danske stat.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være Finansiel Stabilitet, der forestår ordnin-

gen, herunder behandling af ansøgninger, udstedelse af statsgarantier samt overvåg-

ning og rapportering om anvendelse af ordningen. At Finansiel Stabilitet administrerer

ordningen på vegne af staten, betyder også, at Finansiel Stabilitet sikrer rettidig udbe-

taling til ejendomskreditgivere under garantien.

Finansiel Stabilitet er lovreguleret i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder, jf. lovens kapitel 12. Det betyder blandt andet, at forvaltningslo-

ven, lov om offentlighed i forvaltningen og arkivloven ikke vil finde anvendelse på

Finansiel Stabilitets administration af ordningen efter denne lov. På samme måde som

Finansiel Stabilitets afviklingsmæssige opgaver efter lov om restrukturering og afvik-

ling af visse finansielle virksomheder, vil opgaver med administration efter ordningen

med statsgaranti være af operationel karakter.

Finansiel Stabilitet skal i sin administration af ordningen overholde almindelige for-

valtningsretlige principper i relevant omfang om f.eks. proportionalitet, ligebehand-

ling, inhabilitet og forbuddet mod at sætte skøn under regel, ligesom Finansiel Stabi-

litet skal kunne begrunde sine beslutninger.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at kapitel 9 i lov om finansiel

virksomhed om videregivelse af fortrolige oplysninger finder anvendelse på bestyrel-

sesmedlemmer, direktører, revisorer og øvrige ansatte i Finansiel Stabilitet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Til § 20

Det foreslås i

§ 20, stk. 1,

at omkostninger til ordningen, herunder udbetalinger under

de udstedte garantier, i første omgang afholdes af de modtagne garantiprovisioner.

Omkostninger herudover afholdes af staten. Evt. overskud fra ordningen tilfalder sta-

ten.

For ejendomskreditgiveren vil statsgarantien dermed udgøre en eksponering mod en

medlemsstats centralregering, jf. art. 114, stk. 4, i kapitalkravsforordningen.

Af det foreslåede

§ 20, stk. 2

fremgår, at Finansiel Stabilitets egenkapital ikke hæfter

for aktiviteterne i medfør af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at det ikke vil være Finansiel Stabilitet, som

måtte hæfte eventuelle tab på garantier udstedt i medfør af loven, men derimod sta-

ten, som hæfter endeligt for aktiviteter i medfør af loven.

Af det foreslåede

§ 20, stk. 3

fremgår, at Finansiel Stabilitet kan yde kredit til staten

til brug for ordningen. Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet

kan lægge ud, f.eks. hvis administrationen af ordningen overstiger garantiprovisio-

nerne eller ved udbetalinger under de enkelte garantier, så der ikke skal anmodes om

udbetaling fra staten hver gang.

Til § 21

Det foreslås i § 21 at Finansiel Stabilitet i forbindelse med regnskabsaflæggelse rap-

porterer om status på anvendelse af ordningen og udgifterne hertil.

Rapporteringen på ordningen, herunder oplysninger om modtagne garantiprovisioner

og udbetalinger under garantierne vil fremgå af Finansiel Stabilitets regnskab. Ord-

ningen vil ikke have en resultatmæssig påvirkning af Finansiel Stabilitets regnskab,

da ordningen etableres på statens regning og risiko. Overskydende garantiprovision

vil således blive modsvaret af en forpligtelse over for staten, og udbetalinger under

garantien modsvares af et krav på staten.

Til § 22

Finanstilsynet er efter lov om finansiel virksomhed samt lov om ejendomskreditsel-

skaber udpeget som tilsynsmyndighed i Danmark for de selskaber, som er omfattet af

lovforslagets § 4. Visse af ejendomskreditgiverenes forpligtelser efter nærværende

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

lovforslag er også reguleret i anden lovgivning. Det gælder blandt andet for kredit-

værdighedsvurderinger og ejendomsvurderinger.

Det foreslås derfor i § 22, at Finansiel Stabilitet skal give meddelelse til Finanstilsy-

net, såfremt en ejendomskreditgiver afgiver urigtige eller vildledende oplysninger el-

ler undlader at overholde sine forpligtigelser efter denne lov. Med orienteringen sik-

res det, at Finanstilsynet bliver opmærksom på ejendomskreditgiverens urigtige eller

vildledende oplysninger, eller ejendomskreditgiverens manglende overholdelse af

sine forpligtigelser efter denne lov. Finanstilsynet vil derefter have mulighed for at

tage stilling til, om forholdet skal give anledning til tilsynsmæssige reaktioner som

en del Finanstilsynets almindelige tilsyn.

Hvorvidt Finanstilsynet vælger at iværksætte tilsynsreaktioner efter anden lovgiv-

ning, vil ikke påvirke Finansiel Stabilitets mulighed for at gøre sanktioner efter den

foreslåede § 23 gældende. På tilsvarende vis er den foreslåede bestemmelse ikke til

hinder for, at Finansiel Stabilitet kan politianmelde ejendomskreditgivere for over-

trædelse af denne lov.

Til § 23

Det følger af det foreslåede

§ 23, stk. 1,

at hvis en ejendomskreditgiver afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller undlader at overholde sine forpligtelser efter denne

lov, så kan Finansiel Stabilitet udelukke ejendomskreditgiveren fra fremadrettet at

kunne yde lån med statsgaranti.

Bestemmelsen skal sikre, at det er muligt at udelukke en ejendomskreditgiver fra at

yde ejendomskreditaftaler med statsgaranti, hvis denne afgiver urigtige oplysninger

eller ikke overholder sine forpligtelser efter loven, f.eks. i forbindelse med ydelse af

ejendomskreditaftaler eller i den løbende rapportering.

Finansiel Stabilitets beslutning om udelukkelse skal være proportional med den eller

de handlinger eller undladelser fra ejendomskreditgiverens side, som begrunder ude-

lukkelsen.

I medfør af det foreslåede

§ 23, stk. 2, 1. pkt.

bortfalder statsgarantien og ejendoms-

kreditgiver kan ikke gøre krav gældende under statsgarantien, hvis Finansiel Stabilitet

får kendskab til, at vilkårene for at stille statsgaranti for en konkret ejendomskreditaf-

tale ikke var opfyldt på tidspunktet for aftaleindgåelsen. Dette kan for eksempel være

tilfældet, hvis kreditværdighedsvurderingen eller ejendomsvurderingen lider af væ-

sentlige mangler, eller ejendommen ikke er omfattet af ordningen, for eksempel på

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

grund af ejendommens anvendelse m.v. For så vidt angår boligejendomme, som senere

tages i brug til andre formål, herunder fleksboligformål, henvises til bemærkningerne

til § 8, stk. 4.

Det foreslåede

§ 23, stk. 2, 2. pkt.

bestemmer, at såfremt en ejendomskreditgiver er i

restance med den garantiprovision, som skal betales i medfør af § 13, stk. 3, bortfalder

statsgarantien og ejendomskreditgiveren kan ikke gøre grav gældende under statsga-

rantien. En ejendomskreditgiver skal i hele den statsgaranterede ejendomskreditaftales

løbetid betale en garantiprovision til staten, jf. § 13, stk. 3. Konsekvensen af mang-

lende betaling af ejendomskreditgiverens garantiprovision er, at statsgarantien ophø-

rer, hvilket også følger af almindelige formueretlige regler. Finansiel Stabilitet under-

retter i sådanne tilfælde ejendomskreditgiveren om statsgarantiens ophør, idet det dog

ikke er hensigten, at helt undskyldelige fejl, som f.eks. it-mæssige udfordringer eller

systemnedbrud hos ejendomskreditgiveren, skal føre til statsgarantiens ophør.

Det følger af det foreslåede

§ 23, stk. 3,

at bortfald af statsgarantien i de i stk. 2,

nævnte tilfælde ikke må føre til, at ejendomskreditgiveren ophæver ejendomskredit-

aftalen. Dette skal beskytte forbrugeren, således at ejendomskreditgiveren fejlagtige

anvendelse af reglerne eller restance med betalingen af egen garantiprovision ikke

kommer forbrugeren til skade.

Finansiel Stabilitets beslutning om, at ejendomskreditgiver ikke kan gøre krav gæl-

dende under garantien, og at garantien dermed bortfalder, skal være proportional med

den eller de handlinger eller undladelser fra ejendomskreditgiverens side, som begrun-

der beslutningen.

Til § 24

Det følger af det foreslåede

§ 24, stk. 1,

at garantiordningen efter denne lov er tidsbe-

grænset og udløber 1. juli 2025, hvorefter der ikke længere kan indgås nye aftaler un-

der ordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at modellen for en statsgaranti på det

yderste af boliglån i landdistrikterne skal evalueres i samarbejde med myndigheder og

interesseorganisationer i den finansielle sektor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejendomskreditgivere kan søge om at gøre

brug af ordningen fra 1. juli 2022 frem til og med 1. juli 2025, jf. den foreslåede § 25.

1. juli 2025 vil være skæringsdato for udstedelse af nye statsgarantier. Det vil betyde,

at ansøgninger være behandlet inden denne dato.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: Lovudkast: Forslag til Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger af det foreslåede

§ 24, stk. 2,

at den statsgaranterede garantiramme på det

enkelte lån løber indtil beløbet, er fuldt afdraget. Med den foreslåede bestemmelse,

sikres det, at garantier, som staten indestår for, ikke ophæves som følge af, at ordnin-

gen udløber efter stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 25

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at finansieringsaftaler i forbindelse med ejen-

domshandler indgået før ikrafttrædelsestidspunktet, ikke kan indeholde en statslig ga-

ranti efter denne lov.

Til § 26

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.