ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 120: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven, E-handelsloven, CVR-loven og forskellige andre love (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn samt styrket grænseoverskridende håndhævelse overfor tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 120
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven, E-han-

delsloven, CVR-loven og forskellige andre love

(Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn

samt styrket grænseoverskridende håndhævelse overfor tjenesteudbydere

etableret i øvrige EU-lande m.v.)

§1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019, som ændret

ved § 13 i lov nr. 1374 af 13. december 2019, § 2 i lov nr. 642 af 19. maj

2020 og § 1 i lov nr. 2199 af 29. december 2020, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 80, stk. 1 og 2,

affattes således:

»Kapitalejere har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig.

Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. En nominee, jf.

§ 104, stk. 3, anses ikke for at være fuldmægtig for de fysiske eller juridiske

personer (klienter), som nomineen i erhvervsmæssig sammenhæng handler

på vegne af.

Stk. 2.

En fuldmagt skal kunne tilbagekaldes til enhver tid. Tilbagekaldelsen

skal ske skriftligt og kan ske ved henvendelse til kapitalselskabet. Kapital-

ejere kan udpege en fuldmægtig og tilbagekalde fuldmagten ad elektronisk

vej.«

§ 104, stk. 3,

indsættes i stedet for »juridiske personer (klienter),«:

»juridiske personer (klienter) (nominee), ret til at stemme udøve stemme-

rettigheder på vegne af klienterne i tilknytning til aktier, som ikke er ejet af

nomineen, men som er registreret i ejerbogen i nominee’ens navn, og«

§ 104, stk. 3,

indsættes som 2. pkt.:

»Nomineen, jf. 1. pkt., indestår for, og er på begæring fra selskabet for-

pligtet til at dokumentere, at nominee udøver stemmerettighederne efter ud-

trykkelig bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien.«

§ 139 c

affattes således:

»§

139 c.

I statslige aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalandele,

gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret

marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unio-

nen har indgået aftale med på det finansielle område, og i store kapitalsel-

skaber, jf. stk. 2, skal

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 120: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven, E-handelsloven, CVR-loven og forskellige andre love (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn samt styrket grænseoverskridende håndhævelse overfor tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.), fra erhvervsministeren

1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig for-

deling af kvinder og mænd i det øverste ledelsesorgan, jf. dog stk. 7,

2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der

er en ligelig fordeling af kvinder og mænd i de øvrige ledelsesniveauer, jf.

dog stk. 7, og

3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd i de øvrige ledel-

sesniveauer, jf. dog stk. 7.

Stk. 2.

Store kapitalselskaber er selskaber, der er omfattet af årsregnskabs-

lovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal bereg-

ningen i stk. 2 foretages på koncernniveau.

Stk. 4.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det

centrale henholdsvis øverste ledelsesorgan, jf. § 5, nr. 4 og 5.

Stk. 5.

Det øverste henholdsvis centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt

og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr.

1 og 2, når virksomheden har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt

måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 6.

Ved opstilling af måltal, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, er statslige aktiesel-

skaber omfattet af § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Stk. 7.

Kapitalselskaber, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget

færre end 50 medarbejdere, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselska-

bets øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.«

§ 345

affattes således:

»§

345.

Udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber

samt selskaber med en tilsvarende selskabsform, kan drive virksomhed gen-

nem en filial her i landet.«

§ 367, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »139 c, stk. 1, nr. 1«: »og 2«.

§2

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr.

249 af 1. februar 2021, foretages følgende ændringer:

§ 18 a

affattes således:

»§

18 a.

I virksomheder, som har ejerandele, gældsinstrumenter eller an-

dre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for

Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område, og i store virksomheder, jf. stk. 2, skal

1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig for-

deling af kvinder og mænd i det øverste ledelsesorgan, jf. dog stk. 6,

2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er

en ligelig fordeling af kvinder og mænd i de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog

stk. 6, og

3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, med-

mindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd i de øvrige ledelses-

niveauer, jf. dog stk. 6.

Stk. 2.

Store virksomheder er virksomheder, der er omfattet af årsregn-

skabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal be-

regningen i stk. 2 foretages på koncernniveau.

Stk. 4.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det

centrale henholdsvis øverste ledelsesorgan.

Stk. 5.

Det øverste ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når det tidli-

gere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den

forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 6.

Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre

end 50 medarbejdere, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige

ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.«

§ 23, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 18 a, stk. 1, nr. 1«:

»og 2«.

§3

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20.

september 2019, foretages følgende ændringer:

§ 41

affattes således:

»§

41.

I erhvervsdrivende fonde, som har gældsinstrumenter eller andre

værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for

Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område, og i store erhvervsdrivende fonde, jf. stk. 2, skal

bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelsen, jf.

dog stk. 6,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på fondens

øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd i de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 6, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på fondens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling

af kvinder og mænd i de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 6.

Stk. 2.

Store erhvervsdrivende fonde er fonde, der er omfattet af årsregn-

skabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

For moderfonde, der udarbejder eller lader udarbejde koncern-

regnskab, skal beregningen af store erhvervsdrivende fonde i stk. 2 foreta-

ges på koncernniveau.

Stk. 4.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under be-

styrelsen.

Stk. 5.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når det tidligere opstillede

måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede op-

fyldelse er udløbet.

Stk. 6.

Erhvervsdrivende fonde, der i det seneste regnskabsår har beskæf-

tiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at opstille måltal og udar-

bejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fon-

dens øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.«

§ 132, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 38«:

»§ 41, stk. 1, nr. 1 og 2«.

§4

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019, som

ændret ved § 1 i lov nr. 642 af 19. maj 2020 og lov nr. 741 af 30. maj 2020,

foretages følgende ændringer:

99 b

affattes således:

»§ 99 b.

Store virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gæl-

dende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn, skal, uanset om virksomheden er undtaget for for-

pligtelsen til at opstille måltal, i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr.

balancedagen over:

1) Det samlede antal af medlemmer af det øverste ledelsesorgan og hvor stor

en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

2) Det samlede antal af personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer

og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

3) De i nr. 1-2 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår.

Stk. 2.

Store virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gæl-

dende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn, skal udover oplysningerne i oversigten efter stk.

1 oplyse:

1) Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste

ledelsesorgan, herunder årstallet for hvornår måltallet forventes opfyldt.

2) Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksom-

hedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for hvornår måltallet for-

ventes opfyldt.

3) De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår.

Stk. 3.

Store virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling

af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive

dette.

Stk. 4.

Store virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gæl-

dende for virksomheden, er undtaget fra pligten til at opstille måltal som

følge af, at de pr. balancedagen har under 50 medarbejdere, skal i tilknyt-

ning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Stk. 5.

I tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal virksomheden oplyse:

1) Status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1.

2) De væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde mål-

tallet.

3) Hvor relevant årsagen til at måltallet ikke er opfyldt.

Stk. 6.

Virksomheder, der skal oplyse måltal efter stk. 2, nr. 2, skal i til-

knytning til oversigten efter stk. 1 redegøre for virksomhedens politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige

ledelsesniveauer, herunder:

1) Det væsentligste indhold af politikken.

2) De væsentligste handlinger som virksomheden har foretaget i regnskabs-

året for at nå måltallet og for at omsætte sin politik til handling.

3) Status for opfyldelsen af måltallet, og hvor relevant, årsagen til at måltal-

let ikke måtte være opfyldt.

Stk. 7.

Første gang virksomheden skal give oplysninger efter stk. 1, skal

virksomheden alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår

i oversigten efter stk. 1. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden

supplere oversigten med oplysninger for de regnskabsår, for hvilke den har

de pågældende oplysninger.«

§ 128, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

»99-99

b,« til:

»99-99

a,«, og

3. pkt.

ophæves.

§5

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. sep-

tember 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 1 i lov nr.

2110 af 22. december 2020, § 297 i lov nr. 1155 af 8. juni 2021, § 4 i lov nr.

1163 af 6. juni 2021 og § 2 i lov nr. 1166 af 8. juni 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 79 a

affattes således:

»§

79 a.

I finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og

forsikringsholdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter optaget

til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som har en balan-

cesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår,

skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhe-

dens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvin-

der og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig for-

deling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal bereg-

ningen i stk. 1 foretages på koncernniveau.

Stk. 3.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under be-

styrelsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når virksomheden har nået

sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den

forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 5.

Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre

end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1,

nr. 3.

Stk. 6.

Er en virksomhed både omfattet af denne bestemmelse og bestem-

melserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i sel-

skabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller i lov om visse erhvervsdri-

vende virksomheder, har denne bestemmelse forrang.

Stk. 7.

I virksomheder, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af

§ 80 a, påhviler pligten i stk. 1, nr. 1 og 2, nomineringsudvalget.«

§ 373, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »79 a, stk. 1, nr. 1« til: »§ 79 a, stk. 1, nr. 1

og 2«.

§6

I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1719 af 27. november 2020,

som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, § 299 i lov

nr. 1155 af 8. juni 2021, og§ 11 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 [og § 8 i lov

nr. xx af xx 2021 [OKT I 2021], foretages følgende ændringer:

§ 29

i betalingsloven affattes således:

»§ 29.

I e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, som har finansielle instru-

menter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Eu-

ropæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller der-

over i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på e-pengein-

stituttets eller betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der

er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige le-

delsesniveauer, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal beregnin-

gen i stk. 1 foretages på koncernniveau.

Stk. 3.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under besty-

relsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når e-pengeinstituttet eller

betalingsinstituttet har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal,

når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 5.

E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der i det seneste regn-

skabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udar-

bejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres

øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 3.

Stk. 6.

Er et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut både omfattet af denne be-

stemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øver-

ste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.«

§ 152, stk. 2,

ændres »§ 29, stk. 1, nr. 1« til: »§ 29, stk. 1, nr. 1 og 2«

§7

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1718 af 27.

november 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, §

6 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 [og§ 3 i lov nr. xx af xx OKT I 2021] foreta-

ges følgende ændringer:

§ 58

i lov om investeringsforeninger m.v. affattes således:

»§ 58.

I investeringsforeninger og SIKAV’er, hvor værdien af foreningens

eller SIKAV’ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden

følgende regnskabsår, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen,

medmindre der er en ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige le-

delsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd i

de øvrige ledelsesniveauer, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i

investeringsforeningens eller SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 2.

Investeringsforeninger, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget

færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn i deres øvrige ledelsesniveauer, jf.

stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under besty-

relsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når investeringsforeningen

eller SIKAV’en har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal,

når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.«

I §

190, stk. 1, 1.pkt.,

ændres »§ 58, stk. 1, nr. 1« til: »§ 58, stk. 1, nr. 1

og 2«.

§8

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1767 af 27. november

2020, som ændret ved § 8 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, [og § 2 i lov nr. xx

af xx OKT I 2021] foretages følgende ændringer:

§ 65, stk. 3, nr. 2,

ophæves.

Stk. 3, nr. 3-6, bliver til stk. 3, nr. 2-5.

Efter

§ 65

indsættes:

»§ 65 a.

I en operatør af et reguleret marked, der er forpligtet til at nedsætte

et nomineringsudvalg, jf. § 65, stk. 1, skal nomineringsudvalget

1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen

og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås, medmindre der er en

ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på operatørens

øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og

mænd på de øvrige ledelsesniveauer, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på operatørens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig forde-

ling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 2.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under besty-

relsen.

Stk. 3.

Nomineringsudvalget skal opstille et nyt og højere måltal for andelen

af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når operatøren har

nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for

den forventede opfyldelse er udløbet.«

§ 247, stk. 1,

indsættes efter »§ 65, stk. 1-6,«: » § 65 a, stk. 1, nr. 1 og

2,«.

§9

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1047 af 14. oktober 2019, som ændret ved § 9 i lov nr. 554 af 7.

maj 2019, § 9 i lov nr. 1563 af 27. december 2019, § 2 i lov nr. 641 af 19.

maj 2020 og § 5 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 28

i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. affattes så-

ledes:

»§ 28.

I forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted

i Danmark, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et regule-

ret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Uni-

onen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en ba-

lancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regn-

skabsår, skal

1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn i forvalterens øverste ledelsesorgan, medmindre der er en li-

gelig fordeling af kvinder og mænd på det øverste ledelsesorgan,

2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en

ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, og

3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, medmin-

dre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på forvalterens øvrige

ledelsesniveauer, jf. dog stk. 9.

Stk. 2.

En forvalter af alternative investeringsfonde skal for hver alternativ

investeringsfond, som forvalteren er ansvarlig for, påse, at

1) fondens øverste ledelsesorgan har opstillet måltal for andelen af det un-

derrepræsenterede køn i fondens øverste ledelsesorgan,

2) fondens centrale ledelsesorgan har opstillet måltal for andelen af det un-

derrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, og at

3) fondens centrale ledelsesorgan har udarbejdet en politik for at øge ande-

len af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, jf.

dog stk. 9.

Stk. 3.

Stk. 2 finder kun anvendelse for alternative investeringsfonde med

registreret hjemsted i Danmark, som har aktiver med en samlet værdi på 500

mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår.

Stk. 4.

Aktiver, som den alternative investeringsfond har erhvervet via gea-

ring, jf. § 3, stk. 1, nr. 29, skal medregnes i opgørelsen over fondens aktiver

i henhold til stk. 3.

Stk. 5.

Såfremt en alternativ investeringsfond forvaltes af en forvalter, der

har udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, finder stk. 2, nr. 3, ikke anvendelse,

hvis fondens drift udøves af ledelsesniveauet hos forvalteren.

Stk. 6.

For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal beregnin-

gen i stk. 1 og stk. 2 foretages på koncernniveau.

Stk. 7.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det

centrale henholdsvis øverste ledelsesorgan.

Stk. 8.

Det øverste ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når forvalte-

ren har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshori-

sonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 9.

Forvaltere af alternative investeringsfonde eller de fonde, som for-

valteren forvalter, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50

medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 3,

og stk. 2, nr. 3.

Stk. 10.

Såfremt en forvalter eller alternativ investeringsfond både er omfat-

tet af denne bestemmelse og bestemmelser om kønsmæssig sammensætning

i det øverste ledelsesorgan m.v. i selskabsloven, lov om finansiel virksom-

hed, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder, har stk. 1-9 forrang.«

§ 190, stk. 2,

ændres »§ 28, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1« til: »§ 28, stk.

1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1 og 2«.

§ 10

I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf.

lov nr. 1155 af 8. juni 2021, som ændret ved [samlelov OKT I 2021] foreta-

ges følgende ændringer:

§ 71

affattes således:

»§

71.

I fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som

har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et

land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-

gået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på

500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal besty-

relsen

1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhe-

dens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvin-

der og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig for-

deling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal be-

regningen i stk. 1 foretages på koncernniveau.

Stk. 3.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under be-

styrelsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når virksomheden har nået

sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den

forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 5.

Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre

end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1,

nr. 3.

Stk. 6.

Er en virksomhed både omfattet af denne bestemmelse og bestem-

melserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i sel-

skabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller i lov om visse erhvervsdri-

vende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.«

§ 266, stk. 1, nr. 1,

ændres »71, stk. 1, nr. 1« til: »§ 71, stk. 1, nr. 1 og

2«.

§ 11

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 17. december 2018, som æn-

dret bl.a. ved § 1 i lov nr. 526 af 7. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 205

af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:

§ 12, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »§ 15, stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 15, stk. 3, 2. pkt.,

og stk. 4«.

§ 12, stk. 4, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, §§ 22-27, 39,

stk. 1-3, 45-46 a, § 46 b, stk. 2 og 3, og § 46 e finder bestemmelserne i

kapitlerne 2, 2 b, 2 c og 2 d med de fornødne lempelser, tilsvarende anven-

delse ved registrering i fartøjsfortegnelsen. Kapitel 2 a finder ikke anven-

delse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.«

§ 28, stk. 3,

ændres »få gyldighed« til: »opnå beskyttelse«, og »den

umyndige« ændres til: »den person, der er frataget den retlige handleevne«.

§ 36, stk. 1,

ændres »dag« til: »dato og det klokkeslæt«.

§ 36, stk. 2,

affattes således:

»Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelsestidspunkt og om

retsvirkningerne heraf, herunder anmeldelsestidspunkt på klokkeslæt for an-

meldelser modtaget på papir.«.

§ 39 d

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Ved tilbagekaldelse på papir af en fuldmagt får tilbagekaldelsen

først retsvirkning fra det tidspunkt, hvor skibsregistrator digitalt anmelder

tilbagekaldelsen af fuldmagten i skibsregistret.«.

§ 45, stk. 1,

ændres »en fejlagtig« til: »et fejlagtigt«.

§ 514, stk. 3,

ændres »kapitel 1 og 2« til: »kapitel 1, 2 og 2 d«.

§ 12

I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og forskellige andre

love, som ændret ved § 3 i lov nr. 504 af 12. juni 2009, og § 6 i lov nr. 270

af 26. marts 2019, foretages følgende ændringer:

§ 27 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »papirblanketter« til: »blanketter«.

§ 28 a, stk. 1,

affattes således:

»Underpant i digitale ejerpantebreve skal registreres for at opnå beskyt-

telse mod aftaler, der i god tro indgås om pantebrevet, og mod aftaler om

eller retsforfølgning mod skibet i medfør af § 28, stk. 1.«.

§ 35, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »digital form,«: »underpantsætning

af digitale ejerpantebreve«.

Overskriften

til kapitel 2 b affattes således:

»Kapitel 2 b

Fuldmagter«.

§§ 39 a, 39 b og 39 c

ophæves.

§ 13

I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021, foreta-

ges følgende ændring:

§ 6, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne registreres tillige i

skibsregistret, jf. sølovens § 28, stk. 3, hvis den, der er frataget den retlige

handleevne, ejer skibe, som er registreret i skibsregistret i henhold til sølo-

vens bestemmelser.«

§ 14

I lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elek-

tronisk handel, jf. lovbekendtgørelse nr. 227 af 22. april 2002, foretages føl-

gende ændringer:

§ 4

affattes således:

»§

Adgangen for en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden

for Den Europæiske Union/Det Europæiske samarbejde til at levere en in-

formationssamfundstjeneste, må ikke begrænses af grunde, der henhører un-

der det koordinerede område, jf. § 2, nr. 8, selvom tjenesten retter sig mod

Danmark, jf. dog §§ 5 og 6.«

§ 15

I CVR-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019, som

ændret ved § 6 i lov nr. 642 af 19. maj 2020, foretages følgende ændringer:

I § 11 indsættes som

stk. 9:

»Stk.

Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med Kirkeministeriet om ind-

hentelse af oplysninger med henblik på registrering og offentliggørelse af

oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 1, nr. 7.«

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »told- og skatteforvaltningen«: » ,jf. dog stk.

5«.

I § 12 indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Oplysninger, der er indhentet fra Kirkeministeriet, vedligeholdes

af Kirkeministeriet.«

§ 18, stk. 8, 1. pkt.,

affattes således:

Oplysning om antal ansatte og antal årsværk kan videregives til private.

§ 16

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2.

§ 4 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023

eller senere. Ved den første indberetning efter den 1. januar 2023 skal en

virksomhed i oversigten efter årsregnskabslovens § 99 b, som affattet ved

§ 4, nr. 1, medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår. Ved indbe-

retning for følgende regnskabsår skal i oversigten medtages oplysninger for

de foregående regnskabsår, indtil oversigten opfylder kravene i § 99 b.

Stk. 3.

§§ 11, nr. 1 og 3, 13, 14 og 15, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2022,

jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af §

11, nr. 2, 4-8, § 12 og § 15, nr. 1-3. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven

træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 17

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1-14 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. §§ 11

og 12 kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

§§ 5-10 og 14 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpede krav om måltal og politikker i det øverste ledelsesorgan og

på de øvrige ledelsesniveauer

2.2. Indførelse af krav om nyt måltal indtil en ligelig kønsfordeling er opnået

2.3. Øget transparens om aktuelle tal og måltal for det underrepræsenterede

køn

2.4. Krav til virksomheder på det finansielle område

2.5. Bedre rammer for aktivt ejerskab for udenlandske aktionærer i danske

børsnoterede selskaber

2.6. Afskaffelse af kravet om gensidighed ved oprettelse af filialer af kapi-

talselskaber, der er hjemmehørende udenfor et EU- eller EØS-land

2.7. Digital skibsregistrering

2.7.1. Ændring og justering af digital skibsregistrering

2.7.2. Tilbagekaldelse af fuldmagter

2.7.3. Udslettelse af underpant

2.7.4. Afskaffelse af anmelderordningen

2.7.5. Justering af hvilke bestemmelser, der skal gælde for fartøjsfortegnel-

sen

2.8. Ændring af bestemmelserne om hjemlandskontrol

2.9. Mulighed for indhentelse af oplysninger fra Kirkeministeriet til CVR

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

4. Konsekvenser for verdensmålene

5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesretten

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Klimamæssige konsekvenser

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13. Sammenfattende skema

1. Indledning

Folketinget vedtog den 14. december 2012 ved lov nr. 1383 af 23. december

2012 regler i blandt andet selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde samt årsregnskabsloven

om måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i de

største danske virksomheder.

Erhvervsstyrelsens årlige undersøgelser af kønsfordelingen i de største dan-

ske virksomheders bestyrelse viste også på dette tidspunkt, at kvinder var

underrepræsenterede i virksomhedernes bestyrelser. Erhvervsstyrelsen ud-

arbejdede endvidere i 2017 en evaluering af reglerne om den kønsmæssige

sammensætning af ledelsen i de største virksomheder i Danmark, jf. evalu-

eringsrapporten ”Lov om måltal og politikker for det underrepræsenterede

køn”. Evalueringen viste, at den årlige vækst i andelen af generalforsam-

lingsvalgte kvinder i bestyrelsen i perioden før lovkravet (2008-2012) i gen-

nemsnit var 0,5 procentpoint, mens den i perioden efter lovkravet (2012-

2017) var 0,7 procentpoint. Udviklingen fra 2016 til 2017 var faldet med 0,1

procentpoint. Samlet set var der for perioden, efter lov nr. 1383 af 23. de-

cember 2012 om måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af

ledelsen trådte i kraft, en svag tendens til en øget årlig vækst i andelen af

generalforsamlingsvalgte kvinder i bestyrelserne i de største danske virk-

somheder. Evalueringen konkluderede, at lovkravets effekt indtil videre var

begrænset, idet den årlige øgede vækst i perioden 2008-2017 ikke oversteg

1,1 procentpoint.

Regeringen mener, at det går for langsomt med udviklingen i antallet af

kvinder i virksomheders ledelse i Danmark. Erhvervsstyrelsens seneste år-

lige undersøgelse af kønsfordelingen i de største danske virksomheders be-

styrelser pr. 15. august 2020 viser, at andelen af kvinder i den samlede po-

pulation af virksomheder for så vidt angår de generalforsamlingsvalgte be-

styrelsesmedlemmer i perioden fra den 15. august 2016 til den 15. august

2020 er steget fra 15,8 pct. til 18,6 pct., dvs. en stigning på 2,8 procentpoint

på fire år.

Samtidig viser internationale undersøgelser, at Danmark er bagud i forhold

til vores nordiske nabolande, når det kommer til ligestilling generelt og sær-

ligt i forhold til ligeløn og ledende stillinger. Eksempelvis er Danmark i den

årlige ligestillingsrapport 2021 fra World Economic Forum faldet fra en 14.-

plads til en 29.-plads i forhold til året før. Island, Finland, Norge og Sverige

ligger hhv. nummer et, to, tre og fem på listen. Særligt i forhold til kvinder

i ledelse klarer Danmark sig markant dårligere end de andre nordiske lande.

Regeringen ønsker, at Danmark skal være med i front inden for ligestilling,

herunder øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Regeringen

fremsætter derfor dette lovforslag, der skal indføre en række initiativer, som

skal fremme flere kvinder i virksomhedernes ledelser.

Formålet med lovforslaget er sammen med tiltag på Beskæftigelsesministe-

riets område at understøtte en ligelig kønssammensætning i ledelsen i pri-

vate virksomheder og den offentlige sektor.

Formålet med og den tilsigtede effekt af lovforslaget er at fremme en mere

ligelig fordeling af kvinder og mænd i virksomhedernes øverste ledelsesor-

ganer og i de øvrige ledelsesniveauer, herunder at styrke rekrutteringsgrund-

laget i virksomhederne. Formålet er derudover at skabe øget åbenhed og

gennemsigtighed om virksomhedernes arbejde med at øge andelen af det

underrepræsenterede køn i ledelsen.

Med lovforslaget foreslås det at skærpe kravene til opstilling af måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, ligesom

der indføres krav om opstilling af måltal på de øvrige ledelsesniveauer. Der

skal opstilles et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tids-

horisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig forde-

ling er nået.

Det foreslås endvidere at øge transparensen om aktuelle tal og måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn samt om virksomhedens arbejde

med at øge andelen af det underrepræsenterede køn.

Det foreslås derfor, at der stilles krav om en mere stukturet rapportering,

som bl.a. kendes fra den finansielle rapportering i årsrapporterne. For at

sikre en struktureret rapportering foreslås det, at oplysningerne om den ak-

tuelle kønssammensætning og måltallene angives ensartet. Det foreslås, at

oplysningerne om måltal og de aktuelle tal for kønssammensætningen af

ledelsen gives i en oversigt med angivelse af tal for det aktuelle år samt de

fire foregående år. Dette svarer til den måde, hvorpå de finansielle nøgletal

angives i årsrapporten. Derved vil redegørelsen give et overblik. For at be-

grænse administrative omkostninger for virksomhederne, foreslås en over-

gangsregel, så sammenligningstallene ikke skal gives fra første år, men

alene fremadrettet.

Målgruppen for lovforslaget er de ca. 2.200 største virksomheder. Denne

gruppe af virksomheder er allerede underlagt de eksisterende regler om at

opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i virksomheder-

nes ledelse. Det er derfor naturligt, at lovforslaget tager udgangspunkt i

samme gruppe af virksomheder og dermed bygger videre på den nuværende

model. De nye krav indarbejdes i selskabsloven, lov om visse erhvervsdri-

vende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde. Samtidig indføres

der tilsvarende skærpelser for virksomhederne på det finansielle område,

som i dag er omfattet af krav om opstilling af måltal for det underrepræsen-

terede køn i bestyrelsen.

Med lovforslaget lægges der op til en model, der skærper kravene til måltal

og politikker for det underrepræsenterede køn og øger transparensen på om-

rådet, som vil understøtte en udvikling mod en ligelig kønsfordeling i virk-

somhedernes ledelse. Samtidig bevarer modellen fleksibiliteten for virk-

somhederne til selv at fastsætte måltal, hvorved både virksomhedernes le-

delsesret og individuelle virksomheds- og brancheforhold respekteres.

Formålet med lovforslaget er derudover at fremme udenlandske aktionærers

mulighed for at stemme på generalforsamlingerne i de danske børsnoterede

selskaber og dermed fremme aktivt ejerskab. Den eksisterende praksis ifm.

udenlandske aktionærers stemmeafgivelse i danske børsnoterede selskaber

er ikke effektiv. Typisk afvises ca. en tredjedel af stemmeinstrukserne på

grund af fejl i de formelle krav, der skal være opfyldt. Således var der ifølge

VP Securities opgørelser tale om afvisning af ca. 44 pct. af de af udenland-

ske aktionærers stemmerinstrukser i generalforsamlingssæsonen 2021, i

2019 blev ca. 36 pct. afvist og i 2018 ca. 37 pct. Der foreligger på grund af

covid-19 ikke retvisende tal for 2020.

Med lovforslaget defineres, at en aktionær, som i erhvervsmæssig sammen-

hæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske personer (klienter)

betegnes som nominee, og det tydeliggøres, at en nominee ikke anses for at

være fuldmægtig for de fysiske eller juridiske personer (klienter), som den

pågældende nominee i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af,

og at en nominee derfor heller ikke skal fremlægge en ubrudt kæde af fuld-

magter for at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne i tilknytning

til aktier, som ikke er ejet af den pågældende nominee, men som er registre-

ret i ejerbogen i den pågældende nominees navn.

Desuden indeholder lovforslaget en afskaffelse af kravet om gensidighed

ved oprettelse af filialer af kapitalselskaber, der er hjemmehørende uden for

et EU- eller EØS-land, og som ønsker drive virksomhed gennem en filial i

Danmark. En del anmeldere har svært ved at leve op til de gældende krav

om indsendelse af en gensidighedserklæring. Det kan skyldes, at myndighe-

derne ikke har erfaring med at udstede sådanne gensidighedserklæringer,

idet en række lande efter Erhvervsstyrelsens oplysninger ikke stiller et så-

dant krav.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændringer af søloven og har til

formål at skabe grundlag for indførelse af digital skibsregistrering og at æn-

dre og tilpasse generelle bestemmelser vedrørende skibsregistrering.

Ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og en række andre

love vedtog Folketinget det lovgivningsmæssige grundlag for digital skibs-

registrering. Ved lov nr. 205 af 5. marts 2019 vedtog Folketinget enkelte

supplerende bestemmelser hertil. De foreslåede tilpasninger i lovgivningen

planlægges at kunne træde i kraft samtidig i Danmark og i Grønland, hvor-

efter digital skibsregistrering kan sættes i værk.

I lyset af den generelle udvikling og det udviklede system for digital skibs-

registrering har der vist sig behov for at ændre enkelte af reglerne om digital

skibsregistrering fra 2006, hvor visse af ændringerne endnu ikke er sat i

kraft. Det foreslås bl.a. at præcisere, at retsvirkningstidspunktet for alle an-

meldelser angives med en dato og et klokkeslæt. Der gives endvidere mu-

lighed for, at der kan fastsættes supplerende regler om fastlæggelse af an-

meldelsestidspunkt for dokumenter, der anmeldes på papir. Denne ændring

har til formål at give mulighed for at håndtere digitale anmeldelser og an-

meldelser på papir på tilnærmelsesvis samme måde, når skibsregistret er di-

gitalt. Endvidere foreslås yderligere justeringer i søloven om digital skibs-

registrering, herunder vedrørende tilbagekaldelse af fuldmagter og vedrø-

rende ophævelse af anmelderordningen.

Videre indeholder lovforslaget justering af, hvilke af sølovens regler, der

skal gælde for fartøjsfortegnelsen. Det foreslås, at skibsregistrator får mu-

lighed for i særlige tilfælde at foretage registrering i fartøjsfortegnelsen, selv

om der ikke er fremlagt attest fra udenlandsk registreringsmyndighed om, at

skibet er udslettet der.

Derudover indeholder forslaget en ændring af værgemålsloven, der ud fra et

ordensmæssigt synspunkt bør henvise til registreringspligten i søloven.

Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om

visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk

handel, i det indre marked (herefter benævnt e-handelsdirektivet) har til for-

mål at sikre den frie bevægelighed for informationssamfundstjenester, jf.

direktivets artikel 1. E-handelsdirektivet er implementeret i dansk ret ved

lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder

visse aspekter af elektronisk handel (herefter benævnt e-handelsloven).

Den nuværende implementering af artikel 3, stk. 2, i e-handelslovens § 4, er

mere vidtgående, end hvad der følger af EU-Domstolens praksis, da det efter

§ 4 i e-handelsloven ikke er muligt for f.eks. Forbrugerombudsmanden at

håndhæve danske regler over for udenlandsk etablerede virksomheder, uan-

set, at de danske regler ikke er strengere end reglerne i virksomhedens etab-

leringsland.

Med lovforslaget ændres ydermere e-handelslovens § 4, således at det frem-

går, at danske regler inden for det koordinerede område ikke er til hinder

for, at en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for Den Euro-

pæiske Union/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde kan levere

en informationssamfundstjeneste, selvom tjenesten retter sig mod Danmark.

Endelig indeholder lovforslaget del om ændring af lov om Det Centrale

Virksomhedsregister (CVR-loven). Pligten til at registrere reelle ejere blev

indført med Lov nr. 262 af 16. marts 2016 om ændring af selskabsloven, lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde

og forskellige andre love (Indførelse af register over reelle ejere). Registre-

ringspligten er gennemført i flere forskellige love på Erhvervsministeriets

område og i fondsloven på Justitsministeriets område.

Erhvervsministeriet og Kirkeministeriet er enige om, at menighedsråd (be-

styrelser), som allerede er registreret hos Kirkeministeriet (sogn.dk), ikke

bør foretage en yderligere særskilt registrering af grundoplysninger, herun-

der oplysninger om reelle ejere, hos Erhvervsstyrelsen, men at oplysnin-

gerne løbende bør overføres fra sogn.dk til Det Centrale Virksomhedsregi-

ster (CVR). Det foreslås, at det samme skal gøre sig gældende for andre

juridiske personer, der ligeledes allerede er registreret hos Kirkeministeriet.

Det foreslås, at der tilvejebringes en hjemmel således, at oplysninger ind-

hentes ved at Kirkeministeriet kan få adgang til løbende at overføre og ef-

terfølgende vedligeholde oplysninger til CVR. Den løbende indhentelse af

oplysninger til CVR skal sikre, at lovkravet om registrering af reelle ejere i

et centralt register er opfyldt, og f.eks. menighedsråd ikke skal foretage en

yderligere registrering af grundoplysninger, herunder oplysninger om reelle

ejere, hos Erhvervsstyrelsen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpede krav om måltal og politikker på de øvrige ledelsesni-

veauer

2.1.1. Gældende ret

Kravet om, at det øverste ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan i statslige aktiesel-

skaber, i selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre

værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for

Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område, og i store kapitalselskaber, fremgår af lov om ak-

tie- og anpartsselskaber (selskabsloven) § 139 c, stk. 1, nr. 1. Lignende krav

findes til virksomheder, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde samt virksomheder omfat-

tet af en række finansielle love. Der henvises til afsnit 2.4. for krav til virk-

somheder på det finansielle område i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Kravet, om at der skal opstilles et måltal for andelen af det underrepræsen-

terede køn, vedrører alene det øverste ledelsesorgan. Der gælder således in-

gen pligt til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på

de øvrige ledelsesniveauer.

Krav om, at det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledel-

sesniveauer i statslige aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalandele,

gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret

marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unio-

nen har indgået aftale med på det finansielle område, og i store kapitalsel-

skaber, fremgår af selskabslovens § 139 c, stk. 1, nr. 2. Lignende krav findes

til virksomheder, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder og lov om erhvervsdrivende fonde samt virksomheder omfattet af en

række finansielle love.

Kravet om at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn gælder for de øvrige ledelsesniveauer.

Formålet med kravet om udarbejdelse af en politik for de øvrige ledelsesni-

veauer er at forbedre rekrutteringsgrundlaget for det underrepræsenterede

køn til bestyrelsesposterne og skabe en ligelig kønsfordeling. Virksomhe-

derne skal forholde sig til, hvordan det underrepræsenterede køn fremmes

på de øvrige ledelsesniveauer.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås ifølge lovbemærkningerne til den gæl-

dende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven, de ledende stillinger, der ikke relaterer

sig til den øverste ledelse af selskabet. Det er således alle former for direk-

tører, der ikke er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, f.eks. en

økonomidirektør. Der kan desuden være tale om teamledere, afdelingsle-

dere, og lign. Der kan både være tale om stillinger, hvortil der er knyttet et

personalesansvar som et fagligt ansvar. Det afgørende for hvornår der er tale

om en ledende stilling beror på den enkelte virksomheds ledelsesstruktur.

Der foreligger dog ikke en lovfæstet definition af øvrige ledelsesniveauer,

og det er derfor op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvilke ledelsesni-

veauer politikken skal omfatte.

Undtaget fra kravet om at udarbejde en politik for at øge andelen af de un-

derrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer er virk-

somheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 med-

arbejdere, jf. selskabslovens § 139 c, stk. 7, m.fl.

En fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis enten kvinder og mænd er ifølge

lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven at anse

som lige. Det er uden betydning hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct.

eller 60 pct. Der er ingen pligt til at opstille måltal og udarbejde en politik,

når der foreligger en ligelig kønsfordeling.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Ifølge de gældende regler er det den enkelte virksomhed, som tager stilling

til indhold og omfang af politikken for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

De nuværende regler indeholder ikke en lovfæstet definition af en virksom-

heds øvrige ledelsesniveauer.

Den manglende definition kan føre til, at det kan være uklart for virksom-

hederne, hvordan en virksomheds øvrige ledelsesniveauer identificeres, og

hvilke øvrige ledelsesniveauer en virksomhed bør inkludere i politikken.

Den omstændighed, at det er den enkelte virksomhed, som tager stilling til

indhold og omfang af politikken for at øge andelen af det underrepræsente-

rede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, fører desuden til, at der

ikke er sammenlignelighed mellem virksomhedernes oplysninger, og der

mangler gennemsigtighed mht. rekrutteringsgrundlaget, hvorfra nye ledere,

der kan forbedre kønsbalancen i virksomhederne, skal rekrutteres.

Erhvervsministeriet vurderer, at en lovfæstet definition af en virksomheds

øvrige ledelsesniveauer vil føre til øget klarhed for virksomhederne i forhold

til indhold og omfang af politikken for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, øget sammenlignelig-

hed af oplysningerne virksomhederne imellem samt øget gennemsigtighed

med hensyn til rekrutteringsgrundlaget.

Erhvervsministeriet vurderer endvidere, at indførelse af krav om opstilling

af måltal for de øvrige ledelsesniveauer vil medvirke til en forbedring af

rekrutteringsgrundlaget.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres krav om at opstille måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn på virksomhedernes øvrige ledelsesniveauer. Der-

ved vil virksomhederne både skulle opstille måltal for det øverste ledelses-

organ og for virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Der er tale om at op-

stille måltal for det øverste ledelsesorgan hhv. for de øvrige ledelsesni-

veauer. På den måde bliver det også tydeligt, om en virksomheds politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige le-

delsesniveauer understøtter opnåelsen af virksomhedens måltal både for det

øverste ledelsesorgan og for de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås desuden, at der indføres en lovfæstet definition af øvrige ledel-

sesniveauer. Det foreslås, at øvrige ledelsesniveauer skal forstås som to le-

delsesniveauer under det centrale hhv. øverste ledelsesorgan. Det centrale

hhv. øverste ledelsesorgan (typisk bestyrelsen i virksomheder, der har både

en bestyrelse og en direktion), jf. selskabslovens § 5, nr. 4 og 5, skal ikke

forstås som en del af øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås, at det første ledelsesniveau, under det centrale hhv. øverste

ledelsesorgan, omfatter den samlede direktion, som udover de ledelsesmed-

lemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, også kan omfatte en række

andre ledelsesmedlemmer. Det foreslås, at det andet ledelsesniveau omfatter

ansatte med personaleansvar, som refererer direkte til direktionen. Det fore-

slås, at det afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau, er den hierar-

kiske referenceramme, dvs. at direktionen, der er placeret under bestyrelsen,

er det første ledelsesniveau, og det andet ledelsesniveau er de personer, der

refererer til direktionen.

2.2. Indførelse af krav om nyt måltal indtil en ligelig kønsfordeling er

opnået

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 139 c, stk. 1, nr. 1, i selskabsloven, at i statslige aktiesel-

skaber, i selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre

værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for

Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område, og i store kapitalselskaber, skal det øverste ledel-

sesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det

øverste ledelsesorgan. Lignende krav gælder for virksomheder, der er om-

fattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervs-

drivende fonde, samt for virksomheder omfattet af en række finansielle love.

En virksomhed skal opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn i det øverste ledelsesorgan, hvis den pågældende virksomhed ikke har

en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan. Ved en ligelig kønsfor-

deling forstås ifølge lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i

selskabsloven en fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd

eller det antal/pct., som ligger tættest, men ikke overstiger 40 pct. Det er

uden betydning, om det er kvinder eller mænd, der udgør 40 pct. eller 60

pct. Kravet om opstilling af måltallet omfatter alene det øverste ledelsesor-

gan og ikke de øvrige ledelsesniveauer.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk.

1, i selskabsloven, at et måltal består af to dele: fastsættelse af en andel for

det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont inden for hvil-

ken, man tilstræber at opnå den pågældende andel. Tidsangivelsen for op-

nåelse af et opstillet måltal bør som udgangspunkt fastsættes til højst 4 år,

som er den periode, det maksimalt tager at udskifte et bestyrelsesmedlem.

Det er virksomhederne selv, der skal opstille måltal under hensyntagen til

de forhold, der gør sig gældende i den enkelte virksomhed eller branche på

tidspunktet for fastsættelsen af måltallet. Det er dermed frit for virksomhe-

der at fastsætte det måltal, som virksomheden selv finder ambitiøst og rea-

listisk.

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens vejledning om ”Måltal og politikker for

den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom”

(2016), at;

”(…) virksomhederne er omfattet af pligten til at fastsætte måltal, medmin-

dre de har en ligelig fordeling, men har ikke efter reglerne pligt til at fast-

sætte et nyt højere måltal, når virksomheden når sit tidligere måltal.

Formålet med reglerne er imidlertid, at virksomhederne fastsætter ambitiøse

og realistiske måltal, der sikrer udvikling i retning mod en mere ligelig for-

deling af mænd og kvinder. Det anbefales derfor, at virksomhederne over-

vejer, hvorvidt det måltal, virksomheden allerede har opnået, fortsat kan an-

ses for ambitiøst og realistisk, eller om virksomheden bør fastsætte et nyt

måltal. Hvis virksomheden vælger at fastholde det opnåede måltal, skal

virksomheden fortsat oplyse herom i virksomhedens årsrapport.”

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsstyrelsens årlige undersøgelser af kønsfordelingen i de største dan-

ske virksomheders bestyrelse pr. 15. august viser, at de gældende regler for

virksomhederne til at opstille måltal for det underrepræsenterede køn for det

øverste ledelsesorgan har haft en begrænset effekt. En af årsagerne herfor

kan være, at det er frivilligt for virksomhederne at opstille et nyt og højere

måltal når det fastsatte måltal er opfyldt.

Erhvervsministeriet vurderer, at indførelsen af krav om, at virksomhederne

skal fastsætte et nyt og højere måltal, når det tidligere måltal er opnået, eller

et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet,

indtil virksomheden har opnået en ligelig kønsfordeling på 40/60 pct., vil

understøtte en udvikling mod en ligelig fordeling af kvinder og mænd i virk-

somhedernes øverste ledelsesorgan samt at styrke rekrutteringsgrundlaget i

virksomhederne ved at pålægge det øverste hhv. centrale ledelsesorgan kon-

tinuerlig stillingtagen til den kønsmæssige sammensætning, men samtidig

fortsat give fleksibilitet for den enkelte virksomhed i forhold til udviklin-

gens hastighed.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en pligt for det øverste ledelsesorgan til at op-

stille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i

det øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer, når det tidligere

opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den for-

ventede opfyldelse er udløbet.

Således vil virksomheder, der ikke har ligelig kønsfordeling være forpligtet

til at opstille nye og højere måltal, indtil der er opnået ligelig kønsfordeling

på henholdsvis 40/60 pct. af enten kvinder eller mænd. Kravet vil omfatte

både virksomhedens øverste ledelsesorgan og virksomhedens øvrige ledel-

sesniveauer.

Med den foreslåede ordning indføres ikke en lovmæssig kvote. Ordningen

fastsætter ikke en tidsmæssig forpligtelse i forhold til hvornår, at de omfat-

tede virksomheder skal have nået en ligelig fordeling, men et måltal skal

være både ambitiøst og realistisk.

2.3. Øget transparens om aktuelle tal og måltal for det underpræsente-

rede køn

2.3.1. Gældende ret

Årsregnskabslovens krav om en redegørelse for at fremme det underrepræ-

senterede køn i ledelsen omfatter i dag de ca. 2.000 virksomheder største

virksomheder. Kravet gælder for store virksomheder i regnskabsklasse C og

for alle virksomheder i regnskabsklasse D (uanset størrelse), der efter den

selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at

opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste le-

delsesorgan og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Dette gælder flere

forskellige virksomhedsformer, herunder aktieselskaber, anpartsselskaber,

erhvervsdrivende fonde samt foreninger og andelsselskaber med begrænset

ansvar (F.M.B.A. og A.M.B.A). Store virksomheder omfattet af regnskabs-

klasse C er virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår, over-

skrider mindst to af nedenstående tre størrelsesgrænser: En balancesum på

156 mio. kr., en nettoomsætning på 313 mio. kr., et gennemsnitligt antal

heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. Virksomheder omfattet

af regnskabsklasse D er børsnoterede virksomheder og statslige aktieselska-

ber.

De omfattede virksomheder skal, jf. årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, rede-

gøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal for det underrepræ-

senterede køn i det øverste ledelseslag. I redegørelsen skal det bl.a. forkla-

res, hvorfor virksomheden i givet fald ikke har nået den opstillede målsæt-

ning. De omfattede virksomheder skal derudover, jf. årsregnskabslovens §

99 b, stk. 3, rapportere om deres politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder hvor-

dan politikken gennemføres, og hvad der er opnået.

Efter de gældende regler i årsregnskabslovens § 99 b, stk. 5, skal oplysnin-

gerne som udgangspunkt gives i ledelsesberetningen, men virksomheden

kan vælge i stedet at offentliggøre redegørelsen i en supplerende beretning

til årsrapporten, hvortil der skal henvises i ledelsesberetningen, eller på virk-

somhedens hjemmeside, hvortil der ligeledes skal henvises i ledelsesberet-

ningen.

De gældende regler medfører også mulighed for, at en dattervirksomhed,

der indgår i en koncern, og hvor modervirksomheden udarbejder koncern-

regnskab og heri opfylder oplysningskravene for koncernen som helhed, kan

undlade at medtage oplysningerne i sin egen årsrapport og i stedet henvise

til modervirksomheden, som skal give oplysningerne for den enkelte datter-

virksomhed, der er omfattet af kravet.

Årsregnskabsloven indeholder også et mere generelt krav om mangfoldig-

hed i årsregnskabslovens § 107 d, der er implementering af et EU-krav.

Dette oplysningskrav gælder dog kun de største børsnoterede virksomheder,

og de omfattede virksomheder skal rapportere om deres politik for mang-

foldighed (f.eks. alder, køn eller uddannelses- eller erhvervsmæssigbag-

grund), efter det såkaldte følg eller forklar-princip. Der er således tale om et

rapporteringskrav, dvs. der stilles ikke krav om at have en politik for mang-

foldighed.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet vurderer, at de gældende krav til redegørelse for virk-

somhedernes politik ikke skaber den ønskede gennemsigtighed om virksom-

hedernes arbejde med at fremme det underrepræsenterede køn på det øverste

ledelsesorgan og i de øvrige ledelsesniveauer. Erhvervsministeriet vurderer

endvidere, at der er behov for en oversigt i ledelsesberetningen over virk-

somhedens aktuelle kønssammensætning, udviklingen og måltallene, sva-

rende til gældende krav i årsrapporten til virksomhedernes finansielle ho-

ved- og nøgletalsoversigt. Oversigten vil kunne skabe gennemsigtighed

over oplysningerne om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, så

regnskabsbrugerne kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Derved vil

regnskabsbrugerne monitorere udviklingen.

Derudover har Erhvervsministeriet foretaget en vurdering af de nuværende

regler, hvorefter oplysningerne om måltal og politikker kan placeres på en

virksomheds hjemmeside, i en supplerende beretning eller der kan henvises

til koncernregnskabet. Erhvervsministeriet vurderer, at reglerne ikke har

medført den ønskede gennemsigtighed på området, da regnskabsbrugerne

ikke kan følge udviklingen i kønssammensætningen i den enkelte virksom-

hed. Erhvervsministeriet vurderer, at de mange mulige placeringer af oplys-

ningerne har gjort det unødigt besværligt for regnskabsbrugerne. Erhvervs-

ministeriet har derfor vurderet det som mest hensigtsmæssigt, at oplysnin-

gerne alene kan gives i årsrapporten for den omfattede virksomhed, da op-

lysninger om det underrepræsenterede køn netop er oplysninger om ledelsen

i den pågældende virksomhed. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at de

mange alternative placeringer, samt at en dattervirksomhed kan undlade at

medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, men i stedet henvise til

modervirksomhedens redegørelse, ikke skaber den ønskede gennemsigtig-

hed.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at oplysningerne om måltal for det underrepræsenterede køn

samt de aktuelle tal for kønssammensætningen af ledelsen gives i en over-

sigt med angivelse af tal for det aktuelle år samt de fire foregående år. Dette

svarer til den måde, hvorpå de finansielle nøgletal gives i virksomhedernes

årsrapporter. Der foreslås desuden en overgangsregel, så sammenlignings-

tallene ikke skal gives fra første år, men alene fremadrettet.

For at opnå øget gennemsigtighed og sikre, at alle de omfattende virksom-

heders redegørelser bliver digitalt ”opmærket”, så de bliver tilgængelige i et

digitalt maskinlæsbart format, foreslås at oplysningerne fremover altid skal

placeres i ledelsesberetningen. Virksomhederne vil derfor ved den digitale

indberetning af årsrapporten også skulle digitalt opmærke oplysninger om

den kønsmæssige sammensætning i ledelsen. De gældende undtagelser, om

placering af oplysningerne om det underrepræsenterede køn andre steder

end i ledelsesberetningen samt at en dattervirksomhed kan undlade at med-

tage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, men i stedet henvise til mo-

dervirksomhedens redegørelse, foreslås derfor ophævet.

Der foreslås krav om opmærkning af oplysningerne til brug for den digitale

indberetning af årsrapporten. Dermed vil oplysningerne blive tilgængelige i

et digitalt læsbart format, som kan tilgås via hjemmesiden

www.virk.dk,

oplysningerne vil altid kunne tilgås i den enkelte virksomheds årsrapport.

For at fremme ambitionsniveauet blandt virksomhederne og skabe gennem-

sigtighed om hvilke virksomheder, som har en ligelig fordeling kønsforde-

ling eller ikke har en ligelig kønsfordeling, foreslås det at udstille informa-

tionen om kønsfordelingen og målsætninger ét sted og gøre den offentligt

tilgængeligt på en hjemmeside. Investorer, forbrugere m.fl. vil som følge

heraf let kunne identificere de virksomheder, som har og ikke har en ligelig

kønsfordeling, og der skabes et incitament for at fremme en ligelig kønsfor-

deling i virksomhederne.

Det foreslås desuden, at virksomhederne giver oplysning om måltal for an-

delen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesni-

veauer for at forbedre rekrutteringsgrundlaget.

Det foreslås derudover, at kravene til redegørelsen for virksomhedens poli-

tik vedrørende det underrepræsenterede køn præciseres, så det tydeligt frem-

går, at den skal omhandle de handlinger virksomheden har foretaget i regn-

skabsåret for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Derved tyde-

liggøres det, om og i hvilket omfang den pågældende virksomhed arbejder

for at opnå en ligelig kønsfordeling på virksomhedens øvrige ledelsesni-

veauer.

2.4. Krav til virksomheder på det finansielle område

2.4.1. Gældende ret

Den finansielle regulering stiller i dag krav til en række virksomheder på det

finansielle område om opstilling af måltal for andelen af det underrepræsen-

terede køn i bestyrelsen.

Sådanne krav følger af § 79 a i lov om finansiel virksomhed, § 58 i lov om

investeringsforeninger m.v., § 29 i lov om betalinger, § 65 i lov om kapital-

markeder, § 28 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. samt

§ 71 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Forpligtelsen til at efterleve disse regelsæt gælder alene for virksomheder

med finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et

land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-

gået aftale med på det finansielle område, eller for virksomheder med en

tilstrækkelig stor balancesum eller omsætning.

Et måltal består af to dele: Fastsættelse af en ønsket andel for det underre-

præsenterede køn og angivelse af en tidshorisont inden for hvilken, man til-

stræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel

skal være større end den andel, som det underrepræsenterede køn udgør på

tidspunktet for fastsættelsen af måltallet. Måltallet skal være ambitiøst og

realistisk.

Kravet om, at der skal opstilles et måltal for andelen af det underrepræsen-

terede køn, vedrører alene det øverste ledelsesorgan. Der gælder således in-

gen pligt til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på

de øvrige ledelsesniveauer.

Det følger desuden af den finansielle regulering, at de omfattede virksom-

heder skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsente-

rede køn på virksomhedernes øvrige ledelsesniveauer. For markedsoperatø-

rer relaterer kravet om udarbejdelse af en politik sig dog kun til bestyrelsens

sammensætning. Det er en betingelse, at virksomheden aktivt foretager sig

noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen,

hvilket vil sige, at politikken skal være understøttet af egentlige tiltag. Det

står dog den enkelte virksomhed frit for at fastlægge de konkrete tiltag, der

findes bedst egnede til at øge andelen af det underrepræsenterede køn. En

virksomhed kan således vælge de handlinger, procedurer eller metoder, som

den finder bedst egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i

ledelsen.

Forpligtelsen til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn på virksomheden øvrige ledelsesniveauer gælder dog ikke

for virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50

medarbejdere.

En fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis enten kvinder eller mænd anses

ifølge den finansielle regulering som lige. Det er uden betydning hvilket

køn, der udgør henholdsvis 40 pct. og 60 pct. Forpligtelsen til at opstille

måltal og udarbejde en politik gælder ikke, når der er en ligelig kønsforde-

ling på det øverste og de øvrige ledelsesniveauer.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

På det finansielle område er virksomhederne i dag forpligtede til at opstille

måltal for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens

bestyrelse.

Erhvervsministeriet vurderer, at indførelsen af krav om, at virksomheder

skal fastsætte et nyt og højere måltal, når det tidligere måltal er opnået, eller

et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet,

indtil virksomheden har opnået en ligelig kønsfordeling på 40/60 pct., vil

understøtte en udvikling mod en ligelig fordeling af kvinder og mænd i virk-

somhedernes øverste ledelsesorgan samt styrke rekrutteringsgrundlaget.

En sådan forpligtelse vil indebære, at bestyrelserne i virksomhederne på det

finansielle område løbende forholder sig til den kønsmæssige sammensæt-

ning i ledelsen, men vil samtidig give fleksibilitet for den enkelte virksom-

hed i forhold til udviklingens hastighed.

Den finansielle regulering indeholder i dag ikke en pligt til at opstille måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomheders øvrige ledel-

sesniveauer.

Erhvervsministeriet vurderer, at en pligt til at opstille realistiske og ambiti-

øse måltal på de øvrige ledelsesniveauer vil bidrage til at øge ligheden i den

kønsmæssige sammensætning på de øvrige ledelsesniveauer samt forbedre

rekrutteringsgrundlaget. Forpligtelsen vil supplere kravet om, at der udar-

bejdes en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de

øvrige ledelsesniveauer i virksomhederne på det finansielle område og her-

ved bidrage til at skabe konkrete og operationelle mål i politikkens gennem-

førsel.

De nuværende regler indeholder ikke en lovfæstet definition af en virksom-

heds øvrige ledelsesniveauer.

Den manglende definition kan føre til, at det kan være uklart for virksom-

hederne, hvordan en virksomheds øvrige ledelsesniveauer identificeres, og

hvilke øvrige ledelsesniveauer en virksomhed bør inkludere i politikken.

Den omstændighed, at det er den enkelte virksomhed, som tager stilling til

indhold i og omfang af politikken for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, fører desuden til, at

der ikke er sammenlignelighed mellem de oplysninger, som virksomhe-

derne redegør for i deres ledelsesberetning i medfør af de finansielle regn-

skabsbekendtgørelser.

Erhvervsministeriet vurderer, at en lovfæstet definition af en virksomheds

øvrige ledelsesniveauer vil føre til en øget klarhed for virksomhederne i for-

hold til indhold og omfang af politikken for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, øget sammen-

lignelighed af oplysningerne virksomhederne imellem samt øget gennem-

sigtighed med hensyn til rekrutteringsgrundlaget.

Det forventes, at de finansielle regnskabsbekendtgørelser tilpasses i fornø-

dent omfang og i overensstemmelse med den foreslåede ordning i årsregn-

skabslovens § 99 b.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en pligt for bestyrelsen eller det øverste ledel-

sesorgan til at opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn i bestyrelsen eller det øverste ledelsesorgan samt på de øvrige

ledelsesniveauer, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt mål-

tal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Virksomhederne på det finansielle område vil være omfattet af kravet, indtil

de har opnået en ligelig kønsfordeling på 40/60 pct. af enten kvinder eller

mænd.

Med den foreslåede ordning indføres ikke en lovmæssig kvote. Ordningen

fastsætter ikke en tidsmæssig forpligtelse i forhold til hvornår, at de omfat-

tede virksomheder skal have nået en ligelig fordeling, men et måltal skal

være både ambitiøst og realistisk.

Det foreslås, at der indføres en pligt for bestyrelsen eller det øverste hen-

holdsvis centrale ledelsesorgan til at opstille måltal for andelen af det un-

derrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Det in-

debærer, at virksomhederne på det finansielle område både skal have et sær-

skilt måltal for deres bestyrelse eller øverste ledelsesniveau samt deres øv-

rige ledelsesniveauer.

Det foreslås desuden, at der indføres en lovfæstet definition af øvrige ledel-

sesniveauer. Det foreslås, at øvrige ledelsesniveauer skal forstås som to le-

delsesniveauer under bestyrelsen eller det centrale henholdsvis øverste le-

delsesorgan. Bestyrelsen, det centrale henholdsvis øverste ledelsesorgan

(typisk bestyrelsen i virksomheder, der har både en bestyrelse og en direk-

tion), jf. selskabslovens § 5, nr. 4 og 5, skal ikke forstås som en del af de

øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås hertil for at øge gennemsigtigheden om kønsfordelingen i de

enkelte virksomheder, at der ikke længere kan rapporteres om kønsfordeling

på koncernniveau. Muligheden for koncernrapportering og de deraf føl-

gende undtagelser for datterselskaber foreslås derfor ikke videreført.

2.5. Bedre rammer for aktivt ejerskab for udenlandske aktionærer i

danske børsnoterede selskaber

2.5.1. Gældende ret

Efter selskabslovens § 80 har kapitalejere ret til at møde på generalforsam-

lingen ved fuldmægtig og fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret

fuldmagt. Det fremgår af lovbemærkningerne til selskabslovens § 80, jf.

Folketingstidende 2008-09, L 170, at møder en kapitalejer ved en nominee,

skal denne, i overensstemmelse med den gældende praksis, ligeledes frem-

lægge en skriftligt og dateret fuldmagt. Selskabslovens § 80 gælder både for

anpartsselskaber og aktieselskaber.

Samtidig fremgår af selskabslovens § 104, stk. 3, at i aktieselskaber har en

aktionær, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af andre

fysiske eller juridiske personer (klienter), ret til at udøve sine stemmeret-

tigheder i tilknytning til nogle af aktierne på en måde, der ikke er identisk

med udøvelsen af stemmerettighederne i tilknytning til andre aktier. Et ek-

sempel herfor kan ifølge lovbemærkningerne til § 104, stk. 3, jf. Folketings-

tidende 2008-09, L 170, være en depotbank, der handler på vegne af en

række kontohavere. Der er ikke adgang til at anvende nominee-ordninger i

anpartsselskaber.

En nominee er kendetegnet ved, at vedkommende typisk tilkendegiver over

for selskabet ikke at være den rigtige ejer af aktien, men at nominee har

tilladelse til at optræde på ejerens vegne ved notering i ejerbogen. En nomi-

nee optræder i eget navn på vegne af ejeren af aktien, hvis identitet selskabet

typisk ikke har kendskab til. En nominee-ordning er således typisk kendt for

selskabet. Nominee’ens adgang til at disponere beror på aftalen med ejeren.

Udadtil kan nomineen enten fremstå som aktionær i eget navn og for egen

regning eller som aktionær i eget navn for fremmed regning, og vil som

aktionær have retten til at varetage de økonomiske og forvaltningsmæssige

rettigheder på vegne af ejeren. Nomineen må kun udøve aktionærrettighe-

derne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien.

Ejer en udenlandsk aktionær aktier i et dansk børsnoteret selskab, er det ty-

pisk ikke aktionærens navn, der fremgår af ejerbogen, men i stedet står en

nominee noteret som aktionær i ejerbogen. Nominee-forholdet er kendt for

i hvert fald aktionæren, nomineen, det kontoførende pengeinstitut og den

værdipapircentral, hvor aktierne er udstedt. Det udstedende selskab er der-

imod ikke altid bekendt hermed. En nominee kan i praksis ikke stemme på

generalforsamlingen, hvis det fremgår af navnet i ejerbogen, at der er tale

om en depotbank – uanset, om ”as nominee” er tilføjet i navnet eller ej. No-

mineen anerkendes i praksis ikke som aktionær på trods af noteringen i ejer-

bogen.

En udenlandsk ejer af en aktie, der ikke personligt vil eller kan deltage i

generalforsamlingen, har derfor to muligheder for at udøve sin stemmeret

ved selskabets generalforsamling: flytte aktierne fra et samledepot til et in-

dividuelt depot eller anmelde og dokumentere sin adkomst. Flytning af ak-

tier til et individuelt depot anvendes sjældent, da dette er administrativt tungt

og omkostningsfuldt. I praksis anmeldes og dokumenteres adkomsten indi-

rekte via nomineen, f.eks. depotbanken.

Ved begge muligheder skal der således etableres en ubrudt kæde af fuld-

magter gennem kæden af formidlere. Denne praksis er ikke effektiv. Typisk

afvises ca. en tredjedel af stemmeinstrukserne på grund af fejl i de formelle

krav.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Selskabslovens § 104, stk. 3, er en implementering af bestemmelsen i artikel

13, stk. 4, i direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede

selskaber (2007/36/EF).

Bestemmelsen har været gældende siden 2010 og selvom bestemmelsen i

selskabslovens § 104, stk. 3, har muliggjort, at en nominee, der i erhvervs-

mæssig sammenhæng handler på vegne af en række kontohavere, som f.eks.

en depotbank kan stemme som aktionær uden som fuldmægtig at have etab-

leret en ubrudt kæde af fuldmagter, er bestemmelsen ikke blevet anvendt

sådan.

Den eksisterende praksis med at fremskaffe en ubrudt kæde af fuldmagter,

er velindarbejdet, og lovbemærkningerne til selskabslovens § 80 har skabt

tvivl om rækkevidden af selskabslovens § 104, stk. 3. Denne praksis, som

gælder hele kæden af de finansielle formidlere, er dog ineffektiv.

For at fremme aktivt ejerskab i de danske børsnoterede selskaber vurderer

Erhvervsministeriet, at der er behov for at klargøre retsstillingen.

Erhvervsstyrelsen har på denne baggrund undersøgt en række landes regler

i forhold til, hvorvidt en nominee, som f.eks. en depotbank, der handler på

vegne af en række kontohavere, har ret til at stemme i klientens navn på

aktier, som ikke er ejet af nomineen, men som er registreret i ejerbogen i

nominee’ens navn uden at have etableret en ubrudt kæde af fuldmagter. Ef-

ter Erhvervsstyrelsens oplysninger er udgangspunktet i Norge og Sverige,

at en nominee alene er berettiget til at stemme på generalforsamlingen, hvis

nomineen kan fremlægge fuldmagt fra aktionæren, hvorimod en nominee,

der er noteret i et selskabets ejerbog i Portugal, Spanien, Storbritannien og

Tyskland, er legitimeret til at afgive stemme, på selskabets generalforsam-

ling - uanset om nomineen fremstår som fuldmægtig eller som ejer af akti-

erne eller ej.

En klargøring af retsstillingen vil ikke berøre registrering af legale eller re-

elle ejere, idet nomineen ikke er eller bliver ejer af aktierne. Nominee’ens

adgang til at disponere beror på aftalen med ejeren og nomineen må kun

udøve aktionærrettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra

ejeren af aktien. Forslaget indebærer derfor ikke, at en nominee fuldt ud

sidestilles med en aktionær.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at selskabslovens § 104, stk. 3, ændres således, at det fremgår

klart, at en aktionær, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne

af andre fysiske eller juridiske personer (klienter) betegnes nominee og har

ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne i tilknytning til

aktier, som ikke er ejet af nomineen, men som er registreret i ejerbogen i

nominee’ens navn. Nomineen indestår for, og er på begæring fra selskabet

forpligtet til, at dokumentere, at nomineen udøver stemmerettighederne ef-

ter udtrykkelig bemyndigelse og instruks. Samtidig indsættes i selskabslo-

vens § 80, at en nominee, jf. selskabslovens § 104, stk. 3, 1. pkt., ikke anses

for at være fuldmægtig for de fysiske eller juridiske personer (klienter), som

nomineen i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af

Der ændres ikke på det underliggende forhold mellem ejeren af aktien og

nomineen, herunder aftalerne mellem de finansielle formidlere i denne

kæde. Finansielle formidlere er i henhold til kapitalmarkedsloven, lov om

finansiel virksomhed og forvaltere af alternative investeringsfonde fortsat

forpligtet til at facilitere udøvelsen af aktionærrettigheder, herunder retten

til deltagelse og stemmeafgivelse i forbindelse med generalforsamlinger,

ved at iværksætte de nødvendige ordninger, så en aktionær eller en tredje-

part, som aktionæren har udpeget, selv kan udøve rettighederne, eller tilbyde

at udøve aktionærrettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks

fra en aktionær og til fordel for aktionæren. Nomineen legitimeres over for

selskabet til at stemme, men nominee har ansvaret for at bemyndigelse og

instruks fra ejeren af aktien består.

Dermed vil risikoen for, at stemmeinstrukser fra udenlandske ejere afvises

med henvisning til manglende opfyldelse af formkrav blive mindsket og

praksis effektiviseret, hvilket vil fremme mulighed for aktivt ejerskab i de

danske børsnoterede selskaber.

Børsnoterede selskabers ret til og mulighed for at identificere aktionærer, jf.

selskabslovens § 49 a, berøres ikke. Tilsvarende gælder børsretlige regler

om flagning og tilbudspligt mv.

2.6. Afskaffelse af kravet om gensidighed ved oprettelse af filialer af

kapitalselskaber, der er hjemmehørende uden for et EU- eller EØS-

land

2.6.1. Gældende ret

Efter selskabslovens § 345, stk. 1, kan udenlandske aktieselskaber, partner-

selskaber og anpartsselskaber samt selskaber med en tilsvarende selskabs-

retsform, der er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, drive virksomhed

gennem en filial i Danmark.

Udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber samt sel-

skaber med en tilsvarende selskabsform, der ikke er hjemmehørende i et

EU- eller EØS-land, kan kun drive virksomhed gennem en filial i Danmark,

hvis dette er hjemlet i international aftale, eller når Erhvervsstyrelsen skøn-

ner, at der indrømmes danske kapitalselskaber tilsvarende ret i vedkom-

mende land, eller i øvrigt giver tilladelse hertil, jf. selskabslovens § 345, stk.

Selskabslovens § 345, stk. 2, er en videreførelse af en retsstilling, der alle-

rede har været gældende i næringsloven af 1857. Retsstillingen er videreført

i den første aktieselskabslov af 1917, og er derefter videreført i de efterføl-

gende aktieselskabslove og selskabsloven. Indholdet af bestemmelsen har

ikke ændret sig væsentlig hen over tid.

Efter bekendtgørelse nr. 1377 af 12. december 2019 om anmeldelse, regi-

strering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelses-

bekendtgørelsen) § 19, stk. 2, nr. 4, skal der således for anmeldelse af op-

rettelse af en filial af kapitalselskaber med hjemsted uden for EU- og EØS-

landene vedlægges et officielt bevis fra vedkommende selskabs hjemland,

som dokumenterer, at et dansk selskab med samme formål som den an-

meldte filial kan drive virksomhed i det pågældende land gennem en filial.

Sondringen i forhold til filialer af kapitalselskaber, der er hjemmehørende i

et EU- eller EØS-land, jf. selskabslovens § 345, stk. 1, er indført ved lov nr.

289 af 8. maj 1991 om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartssel-

skaber, lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og lov om

forsikringsvirksomhed (Gennemførelse af EF-direktiverne om storaktionæ-

rer, filialer af udenlandske selskaber og enkeltmandsselskaber m.v.) og er

en gennemførelse af Rådets ellevte direktiv 89/666/EØF af 21. december

1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse

former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler, som kodi-

ficeret ved EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU)

2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

En række henvendelser fra anmeldere til Erhvervsstyrelsen tyder på, at en

del anmeldere har svært ved at leve op til krav om indsendelse af en gensi-

dighedserklæring i praksis. Det kan skyldes, at myndighederne ikke har er-

faring med at udstede sådanne gensidighedserklæringer, idet f.eks. Sverige,

Finland og Holland efter Erhvervsstyrelsens oplysninger ikke stiller et så-

dant krav.

På den baggrund vurderes det, at danske selskaber ved oprettelse af filialer

i udlandet, ikke har samme udfordringer som udenlandske selskaber har ved

oprettelse af filialer i Danmark.

Det foreslås, at selskabslovens krav om gensidighed ved oprettelse af en

filial af kapitalselskaber, der er hjemmehørende udenfor et EU- eller EØS-

land, afskaffes.

Erhvervsministeriet vurderer, at afskaffelse af kravet om gensidighed ikke

vil medføre øget risiko for svindel, idet de udenlandske selskaber ved opret-

telse af filialer i Danmark i henhold til anmeldelsesbekendtgørelsen fortsat

skal indsende officielt bevis, der højst må være 3 måneder gammelt, for at

det udenlandske selskab er lovligt bestående i hjemlandet, det udenlandske

selskabs stiftelsesdokument og vedtægter, hvis selskabet har hjemsted uden

for EU- og EØS-landende samt filialbestyrernes fuldmagt.

2.6.3. Den forslåede ordning

Det foreslås at ændre selskabslovens § 345 således, at selskaber, der ikke er

hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, skal have samme adgang til opret-

telse af en filial i Danmark som selskaber, der er hjemmehørende i EU/EØS-

lande, dvs. uden at skulle dokumentere gensidighed.

Med den foreslåede ændring fjernes kravet om gensidighed således.

2.7. Digital skibsregistrering

2.7.1. Ændring og justering af reglerne om anmeldelsestidspunk-

tet

2.7.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 36, stk. 1, i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 17.

december 2018, at hvor intet andet er bestemt, regnes registreringens rets-

virkninger fra den dag, da dokumentet er anmeldt til skibsregistrator.

Registreringens retsvirkninger regnes således fra den dag dokumentet an-

meldes til skibsregistrets dagbog, hvorfor dokumenter, der anmeldes samme

dag, betragtes som anmeldt samtidigt. Såfremt f.eks. to adkomstdokumenter

anmeldes samtidig, og der derved opstår uklarhed om adkomstforholdet,

kan skibsregistrator give anmelderne en frist til at tilvejebringe klarhed

herom, jf. de specielle bemærkninger til § 36, jf. Folketingstidende 1998-

99, tillæg A, side 157.

Efter § 36, stk. 2, kan Søfartsstyrelsen fastsætte regler om fastsættelse af

anmeldelsestidspunktet på klokkeslæt. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler

om anmeldelsestidspunktet, der afviger herfra, for dokumenter, som modta-

ges i papirform.

§ 36, stk. 2, blev indsat i søloven ved § 1 i lov nr. 526 af 7. juni 2006 om

ændring af søloven og forskellige andre love, og blev sat i kraft i 2018. For-

målet med bestemmelsen var at give Søfartsstyrelsen mulighed for, at ud-

stede regler om en mere præcis fastsættelse af anmeldelsestidspunktet, der

herefter vil være klokkeslættet for den digitale modtagelse i skibsregistrets

IT-system, jf. de specielle bemærkninger til § 36, stk. 2, jf. Folketingsti-

dende 2005-06, tillæg A, side 6357.

Sølovens § 36, stk. 2, indeholder således allerede hjemmel til, at Søfartssty-

relsen kan fastsætte regler om anmeldelsestidspunkt på klokkeslæt. Hjemlen

er i dag udnyttet i forbindelse med registrering af registerskift mellem det

almindelige skibsregister og Dansk Internationalt Skibsregister, jf. bekendt-

gørelse nr. 1105 af 28. august 2018 om ændring af bekendtgørelse om skibs-

registrering.

2.7.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det digitale skibsregister er udviklet, så anmeldelsestidspunktet for et skib

eller en rettighed registreres på dato og klokkeslættet på sekunder.

Søfartsstyrelsen er under arbejdet med digitalisering af skibsregistret blevet

opmærksom på, at det ikke er muligt i det udviklede digitale system at lade

anmeldelser i systemet (digitale anmeldelser) og anmeldelser uden om sy-

stemet (anmeldelse af papirdokumenter) have samme regler for, hvornår an-

meldelse kan anses for sket. En digital anmeldelse udløser straks et anmel-

delsestidspunkt og bliver straks synlig for alle. Dokumenter, som anmeldes

på papir, skal lægges ind i det digitale skibsregistreringssystem, før anmel-

delsen kan udløse et anmeldelsestidspunkt og før det i systemet vil være

synligt, at der er sket en anmeldelse. Ved papirdokumenter skal skibsregi-

strator derfor lægge dokumenterne ind i systemet og så udløse et anmeldel-

sestidspunkt. Dette kan først ske, når skibsregistrator har modtaget doku-

mentet og manuelt kontrolleret, at dokumentet opfylder kravene til, at an-

meldelsen kan lægges ind i systemet. I sådanne tilfælde kan anmelderen ikke

styre, hvornår anmeldelse præcist sker.

Når der indføres digital skibsregistrering, forventes det fortsat, at der i et vist

omfang vil blive anmeldt dokumenter på papir, som skibsregistrator skal

digitalisere og anmelde i systemet.

Der er hidtil arbejdet med en model om anvendelse af ét klokkeslæt for alle

anmeldelser på papir. Den arbejdsmodel blev beskrevet i bemærkningerne

til lov nr. 205 af 5. marts 2019, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling),

A, L 136, som fremsat side 8. Modellen har imidlertid vist sig ikke at være

hensigtsmæssig. F.eks. fremgår det, at der forventes fastsat regler om, at

post, som modtages på anden måde end med almindelig post, f.eks. med

bud, vil få retsvirkning fra det tidspunkt, hvor dokumentet er modtaget i

skibsregistret. En sådan model ville betyde, at anmeldelser af rettigheder på

papir tillagdes anmeldelsestidspunkt/retsvirkningstidspunkt med tilbagevir-

kende kraft. Det samme vil ske med dokumentets eventuelle prioritetsstil-

ling. Hvis anmeldelsestidspunktet i det digitale system fastlægges til mod-

tagelsestidspunktet af det fysiske dokument, vil tidspunktet ligge tidli-

gere/før, end det er blevet anmeldt i systemet. Hertil kommer, at det digitale

skibsregister ikke vil være retvisende i perioden mellem modtagelsen af do-

kumentet og indlæggelsen af dokumentet i systemet.

For at gøre det anmeldelsestidspunkt, som kan forventes opnået, så forud-

beregneligt for anmeldere af rettigheder på papir som muligt, er det Er-

hvervsministeriets vurdering, at der er behov for at kunne fastsætte særlige

regler om anmeldelsestidspunkt og dermed retsvirkningstidspunkt for ret-

tigheder, der anmeldes på papir. Samtidig opnås at anmeldere af konkurre-

rende rettigheder, som anmeldes, stilles på samme måde, som hvis det på

papir anmeldte var anmeldt digitalt.

2.7.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre sølovens § 36, stk. 1, således, at det fremgår af be-

stemmelsen, at registreringens retsvirkninger regnes fra den dato og det

klokkeslæt, hvor et dokument er anmeldt i det digitale skibsregister.

Det foreslås endvidere, at sølovens § 36, stk. 2, ændres, så det er muligt at

fastsætte regler om anmeldelsestidspunktet og retsvirkningerne heraf, her-

under også regler om anmeldelsestidspunkt på klokkeslæt for anmeldelser

modtaget på papir. Det svarer til reglerne for den digitale tinglysning.

Den papirbaserede rettighed vil således først få anmeldelsestidspunkt og evt.

prioritet fra det tidspunkt, hvor skibsregistrator har digitaliseret og anmeldt

rettigheden i det digitale skibsregister.

Herefter vil anmeldere af nye digitale dokumenter vedrørende samme skib

kunne se, at en eventuel registrering af deres dokumenter afventer skibsre-

gistrators behandling af et papirdokument, ligesom prioritetsstillingen vil

bero på behandlingen af et dokument, der er anmeldt på et tidligere tids-

punkt.

Et sådan tillempet anmeldelsestidspunkt med klokkeslætsregistrering af pa-

pirdokumenter vurderes at kunne indgå i et samspil med klokkeslætsregi-

strering af anmeldelsestidspunkt for digitale anmeldelser. I det omfang der

måtte være behov for at modtage dokumenter på anden måde end gennem

det digitale skibsregister eller på papir, vil modellen eventuelt også kunne

omfatte sådanne anmeldelser.

2.7.2. Tilbagekaldelse af fuldmagter

2.7.2.1. Gældende ret

Regler om digitale fuldmagter til brug ved skibsregistrering er vedtaget ved

§ 39 d i lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og forskellige

andre love, og nyaffattet ved lov nr. 205 af 5. marts 2019 om ændring af

søloven og lov om mortifikation af værdipapirer med en ordlyd, der med

enkelte lovtekniske ændringer svarer til bestemmelsen, som blev vedtaget i

2006. Bestemmelsens stk. 1 og 2 er endnu ikke sat i kraft. Stk. 3 som affattet

ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 er sat i kraft den 30. marts 2007, jf. bekendt-

gørelse nr. 245 af 21. marts 2007.

Sølovens § 39 d, stk. 3, giver bl.a. Søfartsstyrelsen bemyndigelse til at fast-

sætte regler om udformningen og indholdet af fuldmagter.

§ 39 d, stk. 1, som nyaffattet i lov nr. 205 af 5. marts 2019, men som endnu

ikke er trådt i kraft, fastsætter, at den, der er berettiget til at råde over eller

erklære sig om en ret over et bestemt skib, kan give en anden person fuld-

magt til at udstede og anmelde dokumenter vedrørende den pågældende ret

til registrering, herunder afgive erklæringer vedrørende skib. Fuldmagten

skal indsendes til skibsregisteret elektronisk eller på papir. § 39 d, stk. 2,

som nyaffattet i lov nr. 205 af 5. marts 2019, men som endnu ikke er trådt i

kraft, fastsætter en frist for indsendelse af fuldmagten til skibsregistret.

Der findes ikke regler om tilbagekaldelse af fuldmagter i søloven. Reglerne

i lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016 (aftaleloven) om tilbagekaldelse af

fuldmagter finder dog anvendelse.

Det forhold, at fuldmagten i henhold til ovenstående ikke i krafttrådte regler

skal indsendes til skibsregistret, indebærer, at fuldmagtsgiver kun kan tilba-

gekalde fuldmagten ved henvendelse til skibsregistret og således ikke alene

ved meddelelse til fuldmagtshaver, jf. aftalelovens § 13.

På trods af at reglerne om fuldmagter endnu ikke er trådt i kraft, anvendes

fuldmagter udfærdiget på papir i vidt omfang i forbindelse med skibsregi-

strering. For disse fuldmagter gælder aftalelovens og dansk rets almindelige

regler om fuldmagter.

2.7.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I det digitale skibsregister vil der kunne anmeldes fuldmagter digitalt ved

brug af digital signatur (NemID). Der kan dog også anmeldes fuldmagter på

papir. Skibsregistrator vil ved anmeldelsen af en sådan fuldmagt skulle di-

gitalisere fuldmagten, således at den kan anvendes ved anmeldelser i det

digitale skibsregister.

Der er forskel på, om en fuldmagt tilbagetrækkes digitalt i det digitale skibs-

pr. post eller e-mail. Det skyldes, at en digital tilbagekaldelse i det digitale

skibsregister straks den indsendes vil blive anmeldt og medføre, at fuldmag-

ten ikke længere kan anvendes. Derimod vil en tilbagekaldelse på papir først

blive anmeldt og kunne have virkning, når skibsregistrator har digitaliseret

tilbagekaldelsen af fuldmagten.

2.7.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i § 39 d tydeliggøres. Den foreslåede bestemmelse vil

medføre, at en tilbagekaldelse på papir af en fuldmagt først får retsvirkning

fra det tidspunkt, hvor skibsregistrator anmelder tilbagekaldelsen af fuld-

magten i det digitale skibsregister.

2.7.3. Udslettelse af underpant

2.7.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 35, stk. 2, 2. pkt., som vedtaget ved lov nr. 526 af 7. juni

2006 om ændring af søloven og forskellige andre love, men som ikke endnu

er trådt i kraft, at pantebreve, som er udstedt i digital form, og pantebreve til

statskassen og de af staten etablerede låneinstitutioner kan udslettes mod

kvittering fra den, der er berettiget ifølge skibsregistret.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2005-06, til-

læg A, side 6357, at bestemmelsen indebærer, at et digitalt negotiabelt pan-

tebrev vil kunne udslettes på grundlag af en digital kvittering fra den, der er

berettiget ifølge skibsregistret, om at gælden er indfriet. Der er således ikke

længere et krav om, at et negotiabelt pantebrev kun kan udslettes ved frem-

læggelse af pantebrevet i kvitteret stand.

2.7.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Da underpant ikke er en rettighed over et skib, men derimod en rettighed

over et ejerpantebrev, vurderer Erhvervsministeriet, at det skal være muligt

at stifte underpant i digitale ejerpantebreve i det digitale skibsregister.

2.7.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at præcisere, at underpanterettigheder udslettes på samme måde

som panterettigheder i digitale pantebreve, jf. § 35, stk. 2, 2. pkt. Den fore-

slåede bestemmelse vil medføre, at underpanterettigheder kan udslettes mod

kvittering fra den, der er berettiget ifølge skibsregistret, og på lige vilkår

med digitale negotiable pantebreve.

2.7.4. Afskaffelse af anmelderordningen

2.7.4.1. Gældende ret

I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og forskellige andre

love, men som ikke endnu er trådt i kraft, er vedtaget en række bestemmelser

om en anmelderordning. Der er tale om §§ 39 a-39 c.

Det følger af § 39 a, stk. 1, at anmeldere, der er autoriseret efter § 39 b, kan

udstede og anmelde dokumenter forsynet med anmelderens digitale signatur

(NemID) vedrørende rettigheder i skibe til skibsregistret. Ifølge § 39 b, stk.

1, er det Søfartsstyrelsen, der meddeler autorisation til anmelder. Autorisa-

tion kan som udgangspunkt meddeles til pengeinstitutter eller advokater, jf.

§ 39 b, stk. 2.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2005-6, til-

læg A, side 6357, at andre end rettighedshaveren kan registrere, uden at der

er indsendt fuldmagt til skibsregistret. Anmelderen indestår selv for, at der

foreligger fornøden bemyndigelse. Ordningen indebærer, at personer, som

ikke er i besiddelse af en digital signatur (NemID), eller som ikke har ind-

sendt en fuldmagt til skibsregistret, kan opnå de fordele, der er forbundet

med realtidsregistrering (digital skibsregistrering).

Det følger endvidere af § 39 a, stk. 2-4, at autoriserede anmeldere har en

række forpligtelser, herunder at kontrollere, at det digitale dokument hidrø-

rer fra den, der ifølge skibsregistret er berettiget til at råde over den pågæl-

dende ret, og at være erstatningsansvarlig for tab som følge af anmelderens

virksomhed.

En autorisation kan derfor kun meddeles, hvis ansøgeren kan gøre det anta-

geligt, at den pågældende vil kunne udøve virksomheden forsvarligt og stille

betryggende sikkerhed for pengekrav, som måtte opstå som følge af ansø-

gerens virksomhed som anmelder, jf. § 39 b, stk. 4 og 5. At der skal være

tale om betryggende sikkerhed betyder, at både skadelidte og staten skal

have væsentlig sikkerhed for at få eventuelle tab dækket. Sådan sikkerhed

kan f.eks. stilles ved tegning af forsikring eller ved at stille garanti, der dæk-

ker statens udgifter til de pågældende erstatningsudbetalinger.

En autorisation kan under visse betingelser og i henhold til § 39 c tilbage-

kaldes eller bortfalde.

2.7.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Betryggende sikkerhed for pengekrav i forbindelse med en autorisation kan

f.eks. stilles ved tegning af forsikring eller ved at stille garanti, der dækker

statens udgifter til de pågældende erstatningsudbetalinger.

Erhvervet har imidlertid oplyst, at det vil være omkostningsfuldt at tegne en

forsikring, og de omkostninger ikke vil kunne stå mål med de fordele, der

måtte være med anmelderordningen.

Det er vurderingen, at de økonomiske aspekter, må anses for en permanent

hindring, for at en anmelderordning er attraktiv på området for skibsregi-

strering. Ligeledes må det forventes, at de anmeldelser, der kunne være tale

om i skibsregistret i langt overvejende grad, vedrører erhvervskunder, store

beløb og individuelle forhold. I de situationer vil begge parter forventeligt

foretrække at bruge en konkret fuldmagt.

2.7.4.3. Den foreslåede ordning

Da det er forventningen, at bestemmelserne ikke vil blive benyttet i praksis,

foreslås det at ophæve §§ 39 a, 39 b og 39 c, i lov nr. 526 af 7. juni 2006 om

ændring af søloven og forskellige andre love. Det er samtidig forventningen,

at den etablerede fuldmagtsordning kan opfylde behovet for at lade andre

end rettighedshaveren/ejeren foretage anmeldelse i det digitale skibsregi-

ster.

2.7.5. Justering af hvilke bestemmelser, der skal gælde for far-

tøjsfortegnelsen

2.7.5.1. Gældende ret

Sølovens § 12, stk. 4, fastsætter, hvilke dele af søloven, der skal finde an-

vendelse i forbindelse med registrering i fartøjsfortegnelsen. Fartøjsforteg-

nelsen føres i skibsregistret, jf. sølovens § 12, stk. 3.

Det fremgår således af sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt., at med undtagelse af §

10, stk. 3, § 15, stk. 3, 1. pkt., og §§ 22-39, 45 og 46 finder bestemmelserne

i dette kapitel, med de fornødne lempelser, tilsvarende anvendelse ved regi-

strering i fartøjsfortegnelsen.

Det betyder, at bestemmelserne i sølovens kapitel 2 om registrering i skibs-

registret finder anvendelse ved registrering af skibe i fartøjsfortegnelsen,

dog på nær de bestemmelser som er oplistet i sølovens § 12, stk. 4.

2.7.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af henvisningen i sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt., til § 15, stk. 3, 1.

pkt., at skibsregistrator ikke har mulighed for i særlige tilfælde at foretage

registrering, selv om der ikke er tilvejebragt attest fra den udenlandske re-

gistreringsmyndighed.

Den mulighed findes imidlertid for skibsregistrator ved registrering i Dansk

Skibsregister. Det er uhensigtsmæssigt, at muligheden ikke foreligger i for-

hold til fartøjsfortegnelsen og beror endvidere på en fejl. Den ændring, som

foreslås med dette lovforslag, skulle efter bemærkningerne til lov nr. 1546

af 19. december 2017 allerede have været vedtaget, jf. Folketingstidende

2017-18, A, L 7, som fremsat side 15. Bestemmelsen fik imidlertid et forkert

indhold, fordi der med lovændringen i 2017 bliver henvist til, at § 15, stk.

3, 1. pkt., ikke skal gælde. Det er imidlertid § 15, stk. 3, 2. pkt., som ikke

skal gælde.

Folketinget har vedtaget en række ændringer af søloven dels ved lov nr. 526

af 7. juni 2006 og dels ved lov nr. 205 af 5. marts 2019, som endnu ikke er

sat i kraft. Ændringerne vil, når de sættes i kraft, bl.a. ændre kapitelindde-

lingen i sølovens regler om skibsregistrering. Som konsekvens heraf, bør

reglerne om, hvilke regler, der skal gælde for fartøjsfortegnelsen justeres, så

de afspejler den nye kapitelinddeling. Denne konsekvensændring er blevet

overset i forbindelse med ændringerne af reglerne om skibsregistrering.

2.7.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt., henvises til, at sølovens §

15, stk. 3, 2. pkt., ikke finder anvendelse. Sølovens § 15, stk. 3, 2. pkt., er

ikke relevant for fartøjsfortegnelsen, da den vedrører panterettigheder. Sam-

tidig foreslås som noget nyt, at § 15, stk. 4, ikke skal gælde, da denne be-

stemmelse heller ikke er relevant for fartøjsfortegnelsen, da den vedrører

overførsel af panterettigheder.

Der foreslås en ordensmæssig ændring, da de bestemmelser, som foreslås

skrevet ind i § 12, stk. 4, 1. pkt., som ikke gældende for fartøjsfortegnelsen,

allerede efter deres indhold ikke gælder for fartøjsfortegnelsen. Det skyldes

primært, at der er tale om bestemmelser vedrørende rettigheder, og at far-

tøjsfortegnelsen ikke er et rettighedsregister.

2.8. Ændring af bestemmelserne om hjemlandskontrol

2.8.1. Gældende ret

Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om

visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk

handel, i det indre marked (herefter benævnt e-handelsdirektivet) har til for-

mål at sikre den frie bevægelighed for informationssamfundstjenester, jf.

direktivets artikel 1.

E-handelsdirektivet er implementeret i dansk ret ved lovbekendtgørelse nr.

227 af 22. april 2002

om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk

handel (herefter benævnt e-handelsloven).

En informationssamfundstjeneste er i e-handelsdirektivet defineret som en-

hver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elek-

tronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager, jf. artikel 2,

litra a, jf. artikel 1, nr. 2, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske stan-

darder og forskrifter som ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets direk-

tiv 98/48/EF af 20. juli 1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en infor-

mationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, og be-

stemmelsen er udmøntet i e-handelslovens § 2, nr. 1. En informationssam-

fundstjeneste er således fx en virksomheds internetbutik.

For at sikre den fri bevægelighed af informationssamfundstjenester pålæg-

ger direktivets artikel 3 medlemsstaterne at implementere et afsenderlands-

princip i national lovgivning. Det følger heraf, at hver medlemsstat skal

påse, at de informationssamfundstjenester, som leveres af en tjenesteyder

etableret på medlemsstatens territorium, er i overensstemmelse med de na-

tionale bestemmelser i den pågældende medlemsstat. Det følger også heraf,

at medlemsstaterne ikke må begrænse adgangen til at levere informations-

samfundstjenester fra en anden medlemsstat inden for det koordinerede om-

råde, jf. direktivets art. 3, stk. 2. Direktivets artikel 3 er udmøntet i e-han-

delslovens § 4.

Det koordinerede område omfatter ifølge direktivets artikel 2, litra h, de of-

fentligretlige krav, der i medlemsstaternes retssystemer er fastsat for leve-

randører af informationssamfundstjenester eller for informationssamfunds-

tjenester, uanset om de er generelle eller specifikt fastsat for disse. Direkti-

vets artikel 2, litra h, er udmøntet i e-handelslovens § 2, nr. 8.

I direktivets præambelbetragtning 22 og 23, er anført, at informationssam-

fundstjenester principielt bør være underlagt retssystemet i den medlems-

stat, hvor tjenesteyderen er etableret, men at direktivet hverken har til formål

at opstille internationale privatretlige regler om lovkonflikter eller at berøre

retternes kompetence:

”22. Informationssamfundstjenester bør kontrolleres på det sted, hvor tjene-

sterne udføres, for at sikre en effektiv beskyttelse af almene hensyn; der skal

derfor være sikkerhed for, at den kompetente myndighed yder denne beskyt-

telse ikke alene for borgerne i det pågældende land, men for alle Fællesska-

bets borgere; for at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne er

det absolut nødvendigt, at det klart præciseres, at ansvaret påhviler oprin-

delseslandet; for effektivt at sikre den frie udveksling af tjenesteydelser og

for at skabe retssikkerhed for tjenesteyderne og -modtagerne bør informati-

onssamfundstjenester principielt være underlagt retssystemet i den med-

lemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret.

23. Dette direktiv har hverken til formål at opstille yderligere internationale

privatretlige regler om lovkonflikter eller at berøre retternes kompetence;

bestemmelser om lovvalg i den internationale privatret indskrænker ikke ad-

gangen til at levere informationssamfundstjenester som fastsat i dette direk-

tiv.”

I direktivets artikel 1, stk. 4, er det også udtrykkeligt anført, at direktivet

ikke indfører nye internationale privatretlige regler og ikke berører domsto-

lenes kompetence.

EU-Domstolen har ved dom af 25. oktober 2011 i de forenede sager C-

509/09 og 161/10, eDate Advertising GmbH, udtalt sig om direktivets arti-

kel 3, stk. 2. EU-Domstolen anførte følgende i præmis 62 – 68.

”62. Dels indeholder direktivets artikel 3, stk. 2, af de grunde, der henhører

under det koordinerede område, et forbud mod, at medlemsstaterne begræn-

ser adgangen til at levere informationssamfundstjenester fra en anden med-

lemsstat. Derimod fremgår det af direktivets artikel 1, stk. 4, sammenholdt

med 23. betragtning til direktivet, at modtagermedlemsstaterne i medfør af

deres internationale privatret i princippet frit kan afgøre, hvilke materielle

regler der finder anvendelse, for så vidt som det ikke medfører en begræns-

ning af den frie udveksling af tjenesteydelser inden for elektronisk handel.

63. Det følger heraf, at direktivets artikel 3, stk. 2, ikke foreskriver gennem-

førelse af en særlig kollisionsregel.

64. Bestemmelserne i direktivets artikel 3, stk. 1 og 2, skal imidlertid fortol-

kes således, at de sikrer, at den koordinerede tilgang, som EU-lovgiver

valgte, rent faktisk gør det muligt at sikre den frie udveksling af informati-

onssamfundstjenester mellem medlemsstaterne.

66. Hvad angår mekanismen i direktivets artikel 3 må det fastslås, at den

omstændighed, at tjenesteydelser vedrørende elektronisk handel undergives

retsordenen i tjenesteydernes etableringsmedlemsstat i medfør af nævnte ar-

tikel 3, stk. 1, ikke gør det muligt fuldt ud at sikre den frie udveksling af

disse ydelser, såfremt tjenesteyderne i modtagermedlemsstaten skal over-

holde krav, der er strengere end dem, der finder anvendelse i tjenesteydernes

etableringsmedlemsstat.

67. Det følger heraf, at direktivets artikel 3 med forbehold for undtagelserne

i henhold til betingelserne i denne artikel 3, stk. 4, er til hinder for, at yderen

af en tjeneste vedrørende elektronisk handel undergives krav, der er stren-

gere end dem, som finder anvendelse i den pågældende tjenesteyders etab-

leringsmedlemsstat.

68. På baggrund af det ovenstående skal det tredje spørgsmål i sag C-509/09

besvares med, at direktivets artikel 3 skal fortolkes således, at den ikke fo-

reskriver gennemførelse af en særlig kollisionsnorm. Ikke desto mindre skal

medlemsstaterne for så vidt angår det koordinerede område med forbehold

for de tilladte undtagelser i henhold til betingelserne i direktivets artikel 3,

stk. 4, sikre, at yderen af en tjeneste vedrørende elektronisk handel ikke un-

dergives krav, der er strengere end dem, som følger af den materielle ret, der

finder anvendelse i denne tjenesteyders etableringsmedlemsstat.”

Ifølge EU-Domstolen indebærer e-handelsdirektivets artikel 3 således ikke

implementering af en særlig lovvalgsregel (kollisionsnorm) i medlemssta-

ternes lovgivning, men derimod, at medlemsstaterne skal sikre, at tjeneste-

ydere for så vidt angår informationssamfundstjenester ikke undergives krav,

der er strengere end dem, der finder anvendelse i den medlemsstat, hvor

tjenesteyderen er etableret.

E-handelsdirektivet er derfor ikke til hinder for, at danske myndigheder

håndhæver dansk lovgivning over for en virksomhed etableret i en anden

medlemsstat, hvis markedsføringen retter sig mod Danmark, når blot den

danske lovgivning ikke er strengere end de nationale regler, der gælder i

virksomhedens etableringsland.

At afsenderlandsprincippet indebærer, at medlemsstaterne som udgangs-

punkt ikke kan håndhæve regler, der er strengere end reglerne i den med-

lemsstat, hvor informationssamfundstjenestevirksomheden er etableret,

fremgår også af dom af 19. december 2019, C-390/18, Airbnb Ireland UC.

Dommen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Airbnb var underlagt fransk

lovgivning, der stiller en række krav til virksomheder, som beskæftiger sig

med udlejning af fast ejendom, herunder krav om at ”besidde et erhvervs-

bevis”. Efter at have konstateret, at Airbnb er en informationssamfundstje-

neste, der er etableret i Irland, udtalte EU-domstolen i præmis 81, at den

franske lov ”[…]

er af restriktiv karakter i forhold til den frie bevægelighed

for informationssamfundstjenester”,

og i præmis 82, at levering af informa-

tionssamfundstjenester i Frankrig er vanskeligere for tjenesteydere, der er

etableret i andre medlemsstater. EU-domstolen antog således ikke, at Air-

bnb generelt skulle være undtaget fra fransk lovgivning i medfør af artikel

3, stk. 2, men da den franske lov begrænsede adgangen til at levere infor-

mationssamfundstjenester fra andre medlemsstater, skulle Frankrig have

orienteret Kommissionen og Irland om den pågældende franske lov, således

som foreskrevet i e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 4, litra b, da dette er én

af betingelserne for, at reglerne i loven kunne finde anvendelse på Airbnb,

jf. dommens præmis 99.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

E-handelslovens § 4, som udmønter e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 2,

fastsætter i sin nuværende udformning, at en tjenesteyder etableret i et andet

EU-land, der leverer en informationssamfundstjeneste, er undtaget fra over-

holdelse af danske regler inden for EU og EØS, selvom tjenesten retter sig

mod Danmark. I praksis betyder dette, at Forbrugerombudsmanden kun kan

håndhæve f.eks. markedsføringsloven over for e-handelsvirksomheder etab-

leret i Danmark eller uden for EU.

Ifølge EU-Domstolens fortolkning af e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 2,

er bestemmelsen imidlertid ikke en lovvalgsregel, men derimod en regel

som skal sikre, at virksomheder, der f.eks. driver hjemmesider med online

handel, ikke undergives krav, der er strengere end kravene i den medlems-

stat, hvor virksomheden er etableret.

Den nuværende implementering af artikel 3, stk. 2, i e-handelslovens § 4, er

således mere vidtgående, end hvad der følger af EU-Domstolens praksis, da

det efter § 4 i e-handelsloven ikke er muligt for f.eks. Forbrugerombuds-

manden at håndhæve danske regler over for udenlandsk etablerede virksom-

heder, uanset, at de danske regler ikke er strengere end reglerne i virksom-

hedens etableringsland.

Langt hovedparten af den forbrugerbeskyttende lovgivning, som Forbruger-

ombudsmanden håndhæver, er baseret på totalharmoniserende EU-lovgiv-

ning, hvilket betyder, at de danske regler, ikke er mere restriktiv end reg-

lerne i de øvrige medlemsstater. Den nuværende formulering af e-handels-

lovens § 4 og forarbejderne hertil forhindrer imidlertid Forbrugerombuds-

manden i at gribe ind over for virksomheder, som er etableret i andre med-

lemsstater i EU, selv om de retter deres vildledende markedsføring mod dan-

ske forbrugere. En ændring af e-handelslovens § 4 vil således i praksis med-

føre, at Forbrugerombudsmanden i højere grad vil kunne håndhæve dansk

forbrugerbeskyttende lovgivning.

Konkret udgør den valgte implementering af afsenderlandsprincippet en

særlig udfordring i forhold til Forbrugerombudsmandens håndhævelse af

vildledningsforbuddet i markedsføringslovens §§ 5-6, som implementerer

artikel 5-7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj

2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på

det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (herefter be-

nævnt direktivet om urimelig handelspraksis). Direktivet er totalharmonise-

rende, og de danske regler er derfor ikke strengere end i de øvrige medlems-

stater. Den nuværende formulering af e-handelslovens § 4 og forarbejderne

hertil forhindrer imidlertid Forbrugerombudsmanden i at gribe ind over for

f.eks. vildledende hjemmesider fra virksomheder, som er etableret i andre

medlemsstater i EU, og som har dansksprogede hjemmesider og retter deres

vildledende markedsføring mod danske forbrugere. Forbrugerombudsman-

den kan i dag i disse situationer anmode myndigheden i den medlemsstat,

hvor virksomheden er etableret, om at håndhæve vildledningsforbuddet i

deres lovgivning. Når overtrædelsen foregår på en dansksproget hjemme-

side og over for danske forbrugere er bevismaterialet imidlertid på dansk og

eventuelle vidner i en straffesag bosat i Danmark, hvilket vanskeliggør

håndhævelsen for andre medlemsstater. Hertil kommer, at myndighederne i

andre medlemsstater ikke har de samme håndhævelsesbeføjelser og den

samme praksis, ligesom visse medlemsstater har en anden tilgang i forhold

til, hvornår virksomhederne skal politianmeldes.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at e-handelslovens § 4 ændres, således at det fremgår, at ad-

gangen for en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for Den

Europæiske Union/Det Europæiske samarbejde til at levere en informati-

onssamfundstjeneste, ikke må begrænses af grunde, der henhører under det

koordinerede område, jf. § 2, nr. 8, selvom tjenesten retter sig mod Dan-

mark, jf. dog §§ 5 og 6.

2.9. Mulighed for indhentelse af oplysninger fra Kirkeministeriet til

CVR

2.9.1. Gældende ret

Pligten til at registrere reelle ejere blev indført med Lov nr. 262 af 16. marts

2016 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love (Indførelse

af register over reelle ejere). Registreringspligten er gennemført i flere for-

skellige love på Erhvervsministeriets område, herunder CVR-loven, og i

fondsloven på Justitsministeriets område.

I dag er f.eks. menighedsråd allerede i medfør af § 1, stk. 7, i lov om fonde

og visse foreninger (fondsloven), der henhører under Justitsministeriet, for-

pligtet til at registrere menighedsrådets reelle ejere, dvs. bestyrelsesmedlem-

merne af menighedsrådet. Menighedsrådenes bestyrelser er registreret hos

Kirkeministeriet i sogn.dk.

Det følger herudover af CVR-lovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt., at en juridisk

person, som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at registrere reelle

ejere, skal være registreret i CVR.

Reglerne i CVR-lovens § 11, stk. 1, fastsætter hvilke grunddata, der regi-

streres i CVR, herunder i nr. 7:

»Navn, adresse, bopælsland, statsborgerskab og CPR- eller CVR-nummer

for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer, hvis op-

lysningerne registreres i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør

af denne lov eller i henhold til anden lovgivning.«

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Juridiske personer, som f.eks. menighedsråd, som allerede er registreret hos

Kirkeministeriet, bør ikke foretage en yderligere registrering af grundoplys-

ninger, herunder oplysninger om reelle ejere, i CVR hos Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsministeriet og Kirkeministeriet er således enige om, at bestyrel-

serne for menighedsråd, som allerede er registreret hos Kirkeministeriet på

sogn.dk, ikke bør foretage en yderligere registrering af grundoplysninger,

herunder oplysninger om reelle ejere, hos Erhvervsstyrelsen, da de nødven-

dige oplysninger på sogn.dk kan genbruges og overføres til registreret over

reelle ejere. Det foreslås, at lignede skal gælde for andre juridiske personer,

som ligeledes allerede er registreret hos Kirkeministeriet.

2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der tilvejebringes en hjemmel, således, at oplysninger ind-

hentes ved at Kirkeministeriet kan få adgang til løbende at overføre og ved-

ligeholde oplysninger i CVR for så vidt angår de juridiske personer, som

hører under Kirkeministeriets ressort.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Erhvervsministeriet har ligestillingsvurderet forslag til lov om ændring af

selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven og forskellige andre love.

Formålet med lovforslagets del om skærpede krav om måltal og politikker

for det underrepræsenterede køn samt øget transparens er at fremme en mere

ligelig fordeling af kvinder og mænd i virksomhedernes øverste ledelsesor-

gan samt at styrke rekrutteringsgrundlaget i virksomhederne. Dette skal bl.a.

opnås ved at indføre krav om måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn på øvrige ledelsesniveauer. Derudover indføres krav om, at virksomhe-

derne skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsen-

terede køn i det øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer, når

det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten

for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig kønsfordeling i det

øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer er nået. Hertil kom-

mer det eksisterende krav om udarbejdelse af en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer.

De nye og allerede eksisterende krav til måltal, politik og afrapportering vil

understøtte en udvikling frem mod, at der kommer en mere ligelig fordeling

af kvinder og mænd i virksomhedernes øverste ledelsesorgan samt forbedre

rekrutteringsgrundlaget ved at forbedre rammerne for, at det underrepræ-

senterede køn også fremmes på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Samtidig vil en standardiseret og struktureret rapportering om udviklingen i

virksomhedens arbejde med at opnå en ligelig kønsfordeling skabe mere

transparens og sammenlignelighed på området, og dermed give virksomhe-

derne et større incitament til at fremme en ligelig kønsfordeling.

Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget vil medføre ligestillingsmæs-

sige konsekvenser, da den tilsigtede effekt af lovforslaget netop er at

fremme en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i virksomhedernes

øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer.

Lovforslagets del om en ændring af CVR-loven vurderes ikke at have nogen

ligestillingsmæssige konsekvenser.

4. Konsekvenser for verdensmålene

Lovforslagets del om skærpede krav om måltal og politikker for det under-

repræsenterede køn samt øget transparens vurderes at have positive konse-

kvenser for verdensmål nr. 5 ”Ligestilling mellem kønnene”, idet formålet

med lovforslaget er at skabe fremskridt i udviklingen af andelen af det un-

derrepræsenterede køn (typisk kvinder) i danske virksomheders ledelse. Se

også afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslagets del om en ændring af CVR-loven vurderes ikke at have nogen

konsekvenser for verdensmålene.

5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesretten

Behandling af personoplysninger er omfattet af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databe-

skyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende be-

stemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af auto-

matisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behand-

ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder dog bl.a.

ikke for behandling af personoplysninger, som foretages af en fysisk person

som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter, jf. forordningens

artikel 2, stk. 2, litra c.

I databeskyttelsesforordningens kapitel II findes de relevante bestemmelser

om, hvornår personoplysninger må behandles, herunder indsamles, udveks-

les og viderebehandles. Det følger af forordningens artikel 6, stk. 1, at be-

handling af almindelige personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det om-

fang mindst ét af de i bestemmelsen nævnte forhold gør sig gældende, her-

under hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,

som påhviler den dataansvarlige, eller hvis behandling er nødvendig af hen-

syn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører un-

der offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det desuden

muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse

anvendelsen af artikel 6, stk. 1, litra c og e.

Det følger desuden af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at be-

handling af følsomme personoplysninger som udgangspunkt er forbudt. Ef-

ter bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, kan der dog gøres undtagelse til for-

buddet i stk. 1. Det kan f.eks. ske, hvis behandling er nødvendig af hensyn

til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlems-

staternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges,

respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer

passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

grundlæggende rettigheder og interesser, jf. forordningens artikel 9, stk. 2,

litra g. Det bemærkes, at behandling af følsomme oplysninger også kræver

hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1.

De grundlæggende principper i forordningens artikel 5 skal altid iagttages.

Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt

og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed, rime-

lighed og gennemsigtighed), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra a. End-

videre skal personoplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legi-

time formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med

disse formål (formålsbegrænsning), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra

b. Herudover skal personoplysninger blandt andet være tilstrækkelige, rele-

vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil

de behandles (dataminimering), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Der vil ved den pågældende behandling efter dette lovforslags del om skær-

pede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn samt

øget transparens ske behandling af almindelige personoplysninger efter da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 6. Erhvervsministeriet vurderer, at Er-

hvervsstyrelsens og Finanstilsynets behandling af de almindelige personop-

lysninger, kan henføres under databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

1, litra e om offentlig myndighedsudøvelse, idet behandlingen sker, for at

Finanstilsynet kan videresende data til Erhvervsstyrelsen, som kan videre-

sende data til den eksterne part, der skal drive hjemmesiden, og for at Er-

hvervsstyrelsen kan udstille data på virk.dk.

Det vil på hjemmesiden, som drives af en ekstern part, og på virk.dk, være

muligt på virksomhedsniveau at se, hvor mange personer, der er i virksom-

hedens øverste ledelsesorgan, herunder hvor mange personer, der er af det

underrepræsenterede køn. Erhvervsstyrelsen vurderer, at oplysninger om

køn, som udstilles på hjemmesiden, efter omstændighederne kan udgøre

personoplysninger, da det ikke kan udelukkes, at oplysningerne kan henfø-

res til en bestemt person.

Der vil derudover ved den pågældende behandling efter dette lovforslags

del om en ændring af CVR-loven i lovforslagets § 15 ske behandling af føl-

somme personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 9. De

oplysninger, der omfattes af artikel 9, er personoplysninger om race eller

etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fag-

foreningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biome-

triske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbreds-

oplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller

seksuelle orientering.

Indhentelse af oplysninger fra Kirkeministeriet til CVR vil føre til registre-

ring og offentliggørelse af personoplysninger om navn, adresse og oplys-

ninger om den pågældendes religiøse overbevisning.

Det vurderes, at der med lovforslaget er hjemmel til behandling af følsomme

oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel. 9, idet behandlin-

gen af personoplysninger vil være nødvendig af hensyn til væsentlige sam-

fundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Det følger heraf, at der i forbindelse med fastsættelse af nationale regler skal

sikres at behandlingen er proportionel, at det væsentligste indhold af retten

til databeskyttelse respekteres, og at der sikres passende og specifikke for-

anstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder

og interesser. Det bemærkes, at de pågældende bestemmelser skal sikre, at

oplysningerne om juridiske enheders reelle ejere opbevares i et centralt re-

gister, som det fremgår af bl.a. 4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 3, med

henblik på at skabe øget gennemsigtighed for at bekæmpe misbrug af juri-

diske enheder. Nøjagtige og opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af

afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som ellers kan skjule

deres identitet bag juridiske personer. På denne baggrund anses ovenstående

krav, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, for opfyldt.

En forudsætning for anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne i databe-

skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, er, at der samtidig hermed skal være

et lovligt behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Erhvervsministeriet vurderer, at Erhvervsstyrelsens og Kirkeministeriets

behandling af de følsomme personoplysninger, kan henføres under databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om offentlig myndigheds-

udøvelse, idet behandlingen sker, for at oplysningerne om juridiske enhe-

ders reelle ejere opbevares i et centralt register, jf. lov nr. 262 af 16. marts

2016, som gennemfører 4. hvidvaskdirektivs (2015/849/EU) regler om reel

ejer-registrering.

De oplysninger, som efter lovforslaget kan indhentes til CVR er i øvrigt op-

lysninger, som allerede er registreret og offentliggjort på f.eks. sogn.dk hos

Kirkeministeriet.

Den foreslåede ændring af CVR-loven vurderes at være i overensstemmelse

med EU-reguleringen.

Dataansvaret er omfattet af reglerne i den til enhver tid gældende databe-

skyttelseslovgivning i Danmark, databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets del om skærpede krav om måltal og politikker for det under-

repræsenterede køn samt øget transparens vil være forbundet med økonomi-

ske konsekvenser i form af systemtilpasninger, udvikling af hjemmeside

samt kontrol hos Erhvervsstyrelsen. Erhvervsministeriet vurderer, at de fo-

restående opgaver som følge af denne del af lovforslaget medfører et ekstra

ressourcebehov på 1,9 mio. kr. i 2022, 2,5 mio. kr. i 2023 og 2,4 mio. kr. i

hvert af årene 2024-2027. Ressourcebehovet omfatter alene Erhvervsstyrel-

sens behov, og behovet afhænger af den nærmere udformning af hjemmesi-

den, der skal samle informationerne og gøre dem tilgængelige. Finansiering

udstår, men er under afklaring.

Lovforslagets del om skærpede krav om måltal og politikker for det under-

repræsenterede køn samt øget transparens vil indebære statsfinansielle kon-

sekvenser, idet lovforslaget vil medføre tilpasninger af Erhvervsstyrelsens

registreringsløsning, så virksomheden ved regnskabsaflæggelse årligt kan

indberette måltal, dvs. en andel for det underrepræsenterede køn og angi-

velse af en tidshorisont inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågæl-

dende andel, samt den ved regnskabsaflæggelsen opnåede andel af det un-

derrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelses-

niveauer. Lovforslaget vil derudover indebære statsfinansielle konsekvenser

for etablering af en hjemmeside, der skal gøre de indberettede oplysninger

offentligt tilgængelige og søgbare. Hjemmesiden placeres uden for virk.dk.

I forhold til hjemmesiden vil Erhvervsstyrelsens rolle være at videregive

data til den dataansvarlige for hjemmesiden. Den løbende drift af hjemme-

siden udliciteres f.eks. til en relevant interesseorganisation. Erhvervsstyrel-

sen skal endvidere udstille data for den enkelte virksomhed og give mulig-

hed for en afgrænset søgning via hjemmesiden

www.virk.dk.

Derudover vil der være udgifter til Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets

kontrol af, om der er sat et nyt og højere måltal, når måltallet er opnået, eller

et nyt måltal, når tidsperioden for den forventede opfyldelse er udløbet, præ-

sentation af måltal (statistik/enkeltopslag) samt udgifter til projektleder,

product-owner, testansvarlig, UX-konsulent, it-arkitekt, it-driftsopsætning

og it-sikkerhed.

Lovforslagets skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræ-

senterede køn samt øget transparens vil desuden være forbundet med yder-

ligere økonomiske konsekvenser for Finanstilsynet. Det forventes, at om-

kostninger til udvikling af indberetningsløsning for virksomhederne på det

finansielle område vil udgøre en engangsudgift på 100.000 kr. De estime-

rede omkostninger til vedligeholdelse af indberetningsløsningen udgør

75.000 kr. årligt. Derudover forventes der at være årlige omkostninger på

25.000 kr. til at trække data og oversende oplysningerne til Erhvervsstyrel-

sen én gang om året. Omkostninger til kontrol forventes at udgøre 100.000

kr. årligt. Omkostninger forbundet med ændring af regnskabsbekendtgørel-

ser på det finansielle område forventes at udgøre en engangsudgift på

100.000 kr.

Lovforslagets del om bedre rammer for aktivt ejerskab for udenlandske ak-

tionærer i danske børsnoterede selskaber vurderes ikke at medføre økono-

miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets del om afskaffelse af kravet om gensidighed ved oprettelse af

en filial af kapitalselskaber, der er hjemmehørende uden for et EU- eller

EØS-land vurderes dels at medføre økonomiske konsekvenser og imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige, idet Erhvervsstyrelsens IT-sy-

stem skal tilpasses. Samtidig medfører afskaffelsen positive økonomiske

konsekvenser, idet afskaffelsen af kravet om gensidighed vil lette sagsbe-

handlingen hos Erhvervsstyrelsen.

Lovforslagets del om E-handelsloven skønnes ikke at have økonomiske el-

ler administrative konsekvenser for det offentlige. Forbrugerombudsman-

den vil som hidtil føre tilsyn med overholdelsen af markedsføringsloven ef-

ter reglerne i markedsføringsloven og bekendtgørelsen om Forbrugerom-

budsmandens virksomhed. Det indebærer bl.a., at Forbrugerombudsmanden

har mulighed for at prioritere blandt de sager, som forelægges Forbruger-

ombudsmanden, hvorfor lovforslaget ikke vurderes at medføre øgede udgif-

ter for institutionen.

Lovforslagets del om ændring af CVR-loven vil nødvendiggøre en ændring

af Erhvervsstyrelsens it-systemer og varig driftsvedligeholdelse. Erhvervs-

ministeriet vurderer, at de forestående opgaver som følge af denne del af

lovforslaget medfører et ekstra ressourcebehov. Kirkeministeriet og Er-

hvervsstyrelsen afholder og deler udgifterne til it-udvikling indenfor egen

ramme.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er vurderet nedenfor.

De implementeringsmæssige konsekvenser af lovforslaget i form af it-til-

pasninger beskrives nedenfor:

Princip 1: Lovforslaget følger princippet om enkle og klare regler, idet reg-

lerne vil blive udformet på en entydig og konsistent måde.

Princip 2: Lovforslaget understøtter digital kommunikation, idet de foreslå-

ede ændringer, som virksomhederne skal indberette, vil kunne anmeldes di-

gitalt via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning eller til Finanstilsynet i

elektronisk form.

Princip 3: Lovforslaget vil som udgangspunkt understøtte princippet om

muliggørelse af automatisk sagsbehandling. Da lovforslaget stiller krav om,

at oplysningerne om det underrepræsenterede køn skal opmærkes digitalt,

vil det være muligt at udsøge de virksomheder, som ikke har foretaget denne

opmærkning.

Princip 4: Lovforslaget understøtter princippet om sammenhæng på tværs –

ensartede begreber og genbrug af data, idet der med lovforslaget vil blive

taget udgangspunkt i selskabsretlige begreber, der allerede følger af sel-

skabslovgivningen. Der skal angives struktureret data fra virksomheder til

gavn for myndigheder, forbrugere m.fl. Til brug for virksomhedernes ind-

beretning af oplysningerne til Finanstilsynet, vil Finanstilsynet skulle til-

passe deres indberetningsløsning, så det bliver muligt for virksomhederne

at indberette oplysningerne i et elektronisk format, der kan videregives til

Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen kan herefter videregive oplysningerne

i elektronisk format til den eksterne part, der skal drifte hjemmesiden.

Princip 5: Lovforslaget behandles i overensstemmelse med princippet om

tryg og sikker datahåndtering som en naturlig følge af, at datasikkerhed pri-

oriteres højt af myndighederne. Behandling af eventuelle personoplysninger

vil endvidere ske under overholdelse af databeskyttelseslovgivningen.

Princip 6: Lovforslaget understøtter princippet om anvendelse af offentlig

infrastruktur, da ændringerne vil indgå i registreringsløsningen, der allerede

finder anvendelse for virksomhederne.

Princip 7: Lovforslaget understøtter princippet om forebyggelse af snyd og

fejl, da der vil blive taget højde for muligheden for efterfølgende kontrol.

Det vil primært være oplysninger om det underrepræsenterede køn i virk-

somhedens øverste ledelsesorgan, der umiddelbart vil kunne kontrolleres di-

gitalt, da denne oplysning i forvejen fremgår af virksomhedens registre-

ringsdata i CVR.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget indeholder skærpede krav om måltal og politikker for det un-

derrepræsenterede køn samt øget transparens og forventes ikke at medføre

væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har vurderet, at de admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet forventes ikke at overstige 4 mio.

kr. årligt, hvorfor de ikke kvalificeres yderligere.

Lovforslagets del om bedre rammer for aktivt ejerskab for udenlandske ak-

tionærer i danske børsnoterede selskaber vurderes at medføre positive øko-

nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet det forven-

tes, at forslaget vil medføre en byrdelettelse for danske børsnoterede selska-

ber, idet kravet om fremlæggelse af en ubrudt kæde af fuldmagter for nomi-

nee fjernes.

Lovforslagets del om afskaffelse af kravet om gensidighed ved oprettelse af

en filial af kapitalselskaber, der er hjemmehørende uden for et EU- eller

EØS-land vurderes ikke at medføre positive økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget indeholder derudover enkelte ændringer af søloven og en æn-

dring af værgemålsloven, som vedrører digital skibsregistrering. Ændrin-

gerne vurderes ikke i sig selv at medføre konsekvenser af betydning for er-

hvervslivet. Det skal hertil bemærkes, at lovforslaget i forhold til reglerne

om digital skibsregistrering skal ses i sammenhæng med lov nr. 526 af 7.

juni 2006, og lov nr. 205 af 5. marts 2019, som indeholder det primære lov-

grundlag for en digitalisering af skibsregistret.

Lovforslaget indeholder ydermere ændring af bestemmelserne om hjem-

landskontrol, som vurderes ikke at have økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets del om en ændring af CVR-loven vurderes ikke at have nogen

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering er beskrevet nedenfor.

Det vurderes, at princippet om at understøtte, at nye forretningsmodeller kan

realiseres samtidig med, at væsentlige samfundsøkonomiske og beskyttel-

sesmæssige hensyn tilgodeses, ikke er relevant.

Det vurderes, at princippet om enkelthed og formålsbestemthed ikke er re-

levant.

Det vurderes, at princippet om teknologineutralitet ikke er relevant.

Det vurderes, at lovforslaget opfylder princippet om helhedstænkning, da

lovforslaget omfatter virksomheder omfattet af selskabslovgivningen og

den finansielle lovgivning. Ved selskabslovgivning forstås virksomheder

omfattet af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og

lov om erhvervsdrivende fonde.

Det vurderes, at princippet om at sikre brugervenlig digitalisering ikke er

relevant.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have nogen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have nogen klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have nogen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

11. Forholdet til EU-retten

Selskabslovens § 80, stk. 2, er en implementering af bestemmelsen i artikel

11, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3, i direktiv om udøvelse af visse aktionær-

rettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF). Der foreslås en ændring

af selskabsloven, som vurderes at være i overensstemmelse med direktivet.

Selskabslovens § 104, stk. 3, er en implementering af bestemmelsen i artikel

13, stk. 4, i direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede

selskaber (2007/36/EF). Der foreslås en præcisering af selskabsloven, som

vurderes at være i overensstemmelse med direktivet.

Lovforslaget gennemfører artikel 3, stk. 2 i Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informati-

onssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (her-

efter benævnt e-handelsdirektivet) har til formål at sikre den frie bevægelig-

hed for informationssamfundstjenester, jf. direktivets artikel 1.

Pligten til at registrere reelle ejere blev indført med Lov nr. 262 af 16. marts

2016 om indførelse af register over reelle ejere. Registreringspligten er gen-

nemført i flere forskellige love på Erhvervsministeriets område, herunder

CVR-loven, og fondsloven på Justitsministeriets område.

Lov nr. 262 af 16. marts 2016 gennemfører 4. hvidvaskdirektivs

(2015/849/EU) regler om reel ejer-registrering. Det følger bl.a. af 4. hvid-

vaskdirektiv artikel 30, stk. 3, at oplysningerne skal opbevares i et centralt

Den foreslåede ændring af CVR-loven vurderes at være i overensstemmelse

med EU-reguleringen. Ændringen understøtter, at oplysningerne om juridi-

ske enheders reelle ejere opbevares i et centralt register.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke implementering af erhvervsrettet

EU-regulering.

12. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Der vil være positive administrative

konsekvenser for konsekvenser, idet afskaffelsen af

stat, kommuner kravet om gensidighed vil lette sags-

og regioner

behandlingen hos Erhvervsstyrelsen.

Lovforslaget vil nødvendiggøre en

ændring af Erhvervsstyrelsens it-sy-

stem som følge af afskaffelse af kra-

vet om gensidighed. For lovforsla-

gets del om skærpede krav om måltal

og politikker for det underrepræsen-

terede køn samt øget transparens ud-

gør de økonomiske konsekvenser ca.

14. mio. kr. Finansiering udstår, men

er under afklaring.

Forbrugerombudsmanden har mulig-

hed for at prioritere blandt de sager,

som forelægges Forbrugerombuds-

manden, hvorfor lovforslagets § 14

ikke vurderes at medføre øgede ud-

gifter for institutionen.

Lovforslagets del om ændring af

CVR-loven indebærer, at Kirkemini-

steriet kan få adgang til løbende at

overføre og efterfølgende vedlige-

holde oplysninger til CVR. En sådan

adgang vil nødvendiggøre en æn-

dring af Erhvervsstyrelsens it-syste-

mer og varig driftsvedligeholdelse.

Kirkeministeriet og Erhvervsstyrel-

sen afholder og deler udgifterne til it-

udvikling indenfor egen ramme.

Implemente-

Lovforslaget vurderes at medføre po-

ringskonsekven- sitive implementeringskonsekvenser

ser for stat, kom- på grund af et mindre ressourcefor-

muner og regio- brug i Erhvervsstyrelsen som følge af

ner

afskaffelsen af kravet om gensidig-

hed.

I forbindelse med indhentelse af op-

lysninger til CVR skal Kirkeministe-

riet sikre at der alene overføres juri-

diske personer, der er omfattet af

CVR-lovens definition af begrebet,

jf. CVR-lovens § 3. Erhvervsstyrel-

sen bistår Kirkeministeriet i den for-

bindelse.

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering har vurderet, at de

administrative konsekvenser for er-

hvervslivet forventes ikke at over-

stige 4 mio. kr. årligt, hvorfor de

ikke kvalificeres yderligere.

Ingen

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Selskabslovens § 80, stk. 2, er en implementering af bestemmelsen i artikel

11, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3, i direktiv om udøvelse af visse aktionær-

retten