Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 118
Offentligt
2506127_0001.png
NOTAT
16. december 2021
2021 - 18385
Danmarks tiltrædelse af Protokol til Patentdomstolsaftalen om mid-
lertidig anvendelse og fortolkning af artikel 3 heri i overensstemmelse
med hensigten i artikel 89 i Aftalen om en Fælles Patentdomstol
Den europæiske patentreform omfatter en mellemstatslig aftale om en fæl-
les patentdomstol (Pantdomstolsaftalen), der blev undertegnet i 2013, samt
to forordninger om henholdsvis enhedspatentbeskyttelse og oversættelses-
ordninger.
Danmarks tilslutning til Patentdomstolsaftalen ville indebære overladelse
af beføjelser som omtalt i grundlovens § 20. Derfor blev lov nr. 551 af 2.
juni 2014 om en fælles patentdomstol mv. vedtaget ved folkeafstemning i
maj 2014 i overensstemmelse med proceduren i grundlovens § 20, stk. 2.
Danmark ratificerede efterfølgende Patentdomstolsaftalen den 20. juni
2014.
Danmarks tiltrædelse af Protokol til Patentdomstolsaftalen om midlerti-
dig anvendelse
Til Patentdomstolsaftalen er knyttet en protokol om midlertidig anvendelse
af Patentdomstolsaftalen. Protokollen muliggøre, at visse dele af Patent-
domstolsaftalen finder anvendelse forud for selve aftalens ikrafttrædelse,
for på den måde at sikre, at der skabes et tidsrum til de nødvendige, prakti-
ske forberedelser af Patentdomstolen, inden den træder i kraft. Det omfatter
blandt andet rekruttering af dommere, budgetter m.v. Danmark underskrev
protokollen den 1. oktober 2015.
Protokollen må opfattes som en underliggende aftale til Patentdomsaftalen,
hvis eneste formål er at sætte visse nærmere bestemte bestemmelser i Pa-
tentdomstolsaftalen i kraft tidligere end selve Patentdomstolsaftalen. Pro-
tokollen har dermed ikke et selvstændigt materielt indhold, der går udover,
hvad der er indeholdt i Patentdomstolsaftalen.
Regeringen vil på den baggrund sende en notifikation til Generalsekretari-
atet for Rådet for EU, om at Danmark er bundet af Protokol for midlertidig
anvendelse af patentdomstolen, så denne kan træde i kraft hurtigt muligt.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 118: Orientering om Danmarks tiltrædelse af Protokol til Patentdomstolsaftalen om midlertidig anvendelse og fortolkning af artikel 3 heri i overensstemmelse med hensigten i artikel 89 i Aftalen om en Fælles Patentdomstol, fra erhvervsministeren
2/2
Fortolkning af Protokollena artikel 3 i overensstemmelse med hensigten
Aftalen om en Fælles Patentdomstol
Artikel 89 i Patentdomstolsaftalen nævner, at det er en forudsætning for
ikrafttrædelse, at de tre medlemsstater med det højeste antal europæiske
patenter i året forud for underskrivelsen af Patentdomstolsaftalen, har rati-
ficeret. Der nævnes ikke konkrete lande i Patentdomstolsaftalen.
Artikel 3 i Protokollen afspejler artikel 89 i Patentdomstolsaftalen, men
nævner yderligere, at Protokollen træder i kraft, når 13 af Patentdomstols-
aftalens medlemsstater, herunder Tyskland, Frankrig og Storbritannien en-
ten har ratificeret eller informeret depositaren om, at de har modtaget en
parlamentarisk godkendelse til at ratificere Patentdomstolsaftalen og har
tilsluttet sig Protokollen.
Da Protokollen blev underskrevet den 1. oktober 2015, var UK, Tyskland
og Frankrig de tre medlemsstater med det højeste antal europæiske patenter
i året forud for underskrivelsen af Patentdomstolsaftalen og er derfor nævnt
i Protokollen.
I forlængelse af UK’s udtræden af Patentdomstolsaftalen
som følge af
Brexit er der i den Forberedende komité for den fælles patentdomstol frem-
sat forslag om, at de lande, der deltager i samarbejdet om patentdomstolen,
opnår enighed om en autentisk fortolkning af Protokollens artikel 3, hvor-
efter artikel 3 skal fortolkes efter hensigten med ikrafttrædelsesbestemmel-
sen i artikel 89 i Patentdomstolsaftalen.
Regeringen agter at tilslutte sig, at Protokollens artikel 3 fortolkes i over-
ensstemmelse med Patentdomstolsaftalens artikel 89, så hensigten med ar-
tikel 3 i Protokollen er at afspejle, at de tre medlemsstater med det højeste
antal europæiske patenter i året forud for underskrivelsen af Patentdom-
stolsaftalen, skal have ratificeret Protokollen inden Patentdomstolen kan
finde midlertidig anvendelse.