Epidemiudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
2. december 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
EPI alm. del
Spørgsmål 49
Epidemiudvalget har tidligere fået forelagt indstillinger fra ministeren, der justerede varig-
heden af hhv. antigen- og PCR-test og varigheden af immunitet efter tidligere smitte. Nu
har Sundhedsstyrelsen udarbejdet et grundigt notat »Vedr. immunitet efter vaccination
mod COVID-19 og infektion med COVID-19 – 3. opdatering« af 30. november 2021,
der gennemgår den nyeste viden på området, og meget klart viser de usikkerheder, der
fortsat er omkring immunitet efter både smitte og vaccination. Notatet viser et komplekst
billede, der afhænger af bl.a. personens alder og sygdomsbillede, men en konklusion ser
ud til at være, at immuniteten er vigende både efter smitte og efter vaccination, og at 12
måneder er et overestimat i begge tilfælde. Giver det anledning til at ændre gyldigheden
af coronapas efter 2. vaccination, så det er i overensstemmelse med den nyeste viden?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
På udvalgets vegne
Stinus Lindgreen
formand
1/1